Anker Brink Lund:

Den civiliserende samtale:

Folkebibliotekernes rolle som sociale medier

CBS Center for Civilsamfundsstudier

abl.cbp@cbs.dk

Forskningsbaseret udgangspunkt:

Anker Brink Lund & Stig Andersen (red):Tilbageblik fra 2020 - Hvad skete der med medierne?Forlaget Gyldendal, 2011

Anker Brink Lund & Gitte Meyer:Civilsamfundets ABC.Forlaget Møller, 2012

Nye vilkår for den offentlige samtale:

• Fra massemedier til en masse medier

• Vi har aldrig haft adgang til så mange data

• Og så effektive måder at søge informationer på

• Content is king – but conversation is King Kong

Er alle sociale medier nødvendigvis civile medier?

Styrker nyhedsmedierne den civiliserede samtale?

6

Massemedier er tidrøvere = interpassivitet > interaktivitet

Samtalen drukner i nyheder

Projekt Nyhedsuge dokumenterer:

1999: >32.000 ’nyheder’

2014: <75.000 ’nyheder’

– Web-mediet skaber kakofoni– Der er kort sagt mindre tid til reflektion

Vanebrugerefra 51 -> 25 %

Nyttebrugerefra 23 -> 26 %

Marginalbrugerefra 26 -> 49 %

Nyhedsmediernes brugsværdi før og nu

The Google Paradox

Global kakofoni

Lokale behov

Hvad betyder det for folkebibliotekerne?

• Udlån af bøger• Udlån af andre medieformer• Opslags- og læsesalsfunktioner• Lokalt mødested (Kulturhus)

• Showroom for bog-, film- og musik-branchen• Varmestue, lektiecafé og spillebule• Rådgivning og borgerservice• (U)høflig selvbetjening

Men hvor blev den civiliserende samtalen af?

Bibliotekernes mange funktioner

It was six men of IndostanTo learning much inclined,Who went to see the Elephant(Though all of them were blind),That each by observationMight satisfy his mind

So oft in [bibliophobic] wars,The disputants, I ween,Rail on in utter ignoranceOf what each other mean,And prate about an ElephantNot one of them has seen

"The Blind Men and the Elephant" by John Godfrey Saxe (1816–1887)

1. Det kommunale perspektiv - ”Budgetterne skal holdes …”

2. Det bibliofobiske perspektiv - ”Glem bøgerne og tilbyd alt muligt andet …”

3. Civilsamfundets perspektiv - ”Det er samtalen, der er kerneydelsen …”

Tre perspektiver på biblioteksudviklingen:

Segmenterede samtalepartnere:

• De forandringsparate – velinformerede og rettighedsbevidste

• De traditionalistiske – foreningsaktive og tillidsfulde

• De fællesskabsorienterede – vil gerne gøre noget med andre

• De individualistiske – vil bare selv have noget ud af det

Forandringsparate

Traditionalistiske

Fæ

lless

kabs

orie

nter

ede

Individualistiske

Samtalestrategi – fordi:• forudsætning for målrettet handlen• nødvendig koordination af forventninger• Skabe sammenhæng mellem visioner og reaktioner

Men glem ikke, at strategier:• Ikke er patentløsninger eller facitlister• Aldrig erstatter god ledelse og sund fornuft• Hele tiden skal justeres gennem praktisk brug

Frivillighed mellem lyst og nød

www.civilsamfundet.dk

Erfaringer med civiliserende forandringsprojekter:

• Forandringer skal kunne sælges som forbedringer for andre end initiativtageren selv

• Hellere små synlige sejre end alt for ambitiøse skrivebords-projekter

• Planlægning er nødvendig, men tidsrammerne holder aldrig• Det er svært at forandre i medgang – nødvendigt med ”en

brændende platform”• Det er til gengæld svært af få ressourcer til langsigtet forandring,

når krisen kradser

Man kan ikke være venner med alle