JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK

DEN ÅBNE SKOLESÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

3SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig forening eller kunstner vil i gang med at udvikle un-dervisningsforløb som en del af den åbne skole, kan du her få viden om, hvordan du griber samarbejdetmed folkeskolen an og udvikler forløb, der lever op til folkeskolelovens krav.

Du får også indblik i folkeskolens, musikskolens og kultur- og foreningsaktørernes særlige forpligtelserog muligheder i samarbejdet om den åbne skole.

Folkeskolereformen åbner for skolebørnenes møde med kunst og kultur. Meningen er at gøre kunst ogkultur til en del af børnenes hverdag, fra de er helt små. For kunst og kultur er en sensitiv vej til erken-delse og indsigt og giver som sådan en anden erfaring end den boglige læring. Kunsten og kulturen kræ-ver ikke noget særligt fagsprog, men taler til os gennem sanserne og følelser og er dermed tilgængeligfor alle.

Når børn møder kunst og kultur, kan de anspores til at forholde sig ligeværdigt til hinandens synspunk-ter i en situation, hvor der ikke umiddelbart er noget fagligt facit, men hvor de til gengæld skal tale udfra deres egne oplevelser. Derfor kan de engagere sig i dialog og refleksion i et fællesskab, der dannerdem til at kunne bidrage til fællesskabet på lige fod.

Når børn og unge aktivt afprøver forskellige kunstneriske udtryk, kan de lære nye sider af sig selv atkende, finde flere veje til succesoplevelser og opdage, at man skal gøre sig umage og samarbejde med re-spekt for hinandens udgangspunkter for at skabe fælles resultater. Kunsten og kulturen spiller derforen central rolle for at forme vores fællesskab og er derfor også meget relevant i folkeskolen, der ifølgeformålsparagraffen “skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfundmed frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”Folkeskolen skal arbejde tættere sammen med de lokale kulturinstitutioner, idrætsklubber og foreningerom at udvikle åben skole-undervisningsforløb – fx musik- og billedskoler, idrætsforeninger, spejderkorps,museer og biblioteker. Det er et centralt element i den nye folkeskolereform, som trådte i kraft i august2014.

DEN ÅBNE SKOLE

NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONEROG FORENINGER

Formålet med samarbejdet om den åbne skole erbåde fagligt og socialt:Ressourcer og potentialer i lokalsamfundet skalbringes i spil og indgå som en naturlig del af sko-lens hverdag, så de bidrager til at gøre eleverne tilfagligt dygtige og livsduelige børn og unge, der erklædt godt på til at indgå i det samfund, de er endel af. Men lige så vigtigt kan mødet med kultur-og foreningslivets aktører præsentere eleverne foret læringsbegreb, som møntes på det kunstneriske,det reflekterende eller et engagement i forenings-aktiviteten.

SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN ANDEN ÅBNE SKOLE4

HVORFOR DEN ÅBNE SKOLE?

HVAD ER DET OVERORDNEDE MÅL MED DENÅBNE SKOLE OG DEN NYE FOLKESKOLEREFORM?

Ved at rykke undervisningen ud af skolens vanterammer og ved at invitere aktører uden for skolenind i undervisningen får eleverne mulighed for atlære på flere måder og i nye læringsrum, for at om-sætte teoretisk viden til praksis og for at udviklenye kompetencer. Samtidig skal samarbejdet om den åbne skolefremme sammenhængskraften i lokalsamfundet oggive eleverne indblik i deres muligheder for at fået aktivt fritidsliv og deltage i foreninger og sam-værsformer, der fremmer deres alsidige udvikling,selvstændighed og evne til at indgå i forpligtendefællesskaber.

Den nye folkeskolereform har tre overordnede mål,som den åbne skole og alle reformens øvrige initia-tiver skal støtte op om:1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de

bliver så dygtige, som de kan.2. Folkeskolen skal mindske betydningen af

social baggrund for de faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal

styrkes. Blandt andet ved at styrke respektenfor professionel viden og praksis.

Konkrete strategier til at nå målene er blandtandet en længere skoledag med mere tid til fagun-dervisning, understøttende undervisning og bevæ-gelse samt de nye undervisningsforløb, hvor skolenindgår samarbejder og partnerskaber med aktøreri det lokale kultur-, idræts- og foreningsliv om atskabe nye undervisningsforløb.

5SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN ANDEN ÅBNE SKOLE

Folkeskolen og musik- og kulturskoler, som erkommunale/kommunalt støttede, er gensidigt for-pligtede til at søge at indgå i samarbejder om denåbne skole. Folkeskolen er også forpligtet til atsøge at indgå samarbejder med det øvrige kultur-og foreningsliv. For de øvrige lokale kulturinstitu-tioner, idrætsklubber og foreninger er det frivilligt,om man ønsker at indgå i samarbejde om den åbneskole.

Der er flere fordele ved at deltage aktivt i samar-bejder og partnerskaber om den åbne skole: • Det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv får

bedre muligheder for at indgå som aktive og meningsfulde aktører i børn og unges skole- ogfritidsliv og dermed bidrage til, at alle børn møder kunst og kultur og får indblik i det fri-villige foreningsliv.

• Mange kulturinstitutioner har allerede et godtsamarbejde med skolerne, som spiller fint sam-men med de tre overordnede mål i folkeskole-reformen. Institutionerne får nu bedre rammertil at styrke samarbejdet og skræddersy under-visningstilbuddene, så de lever op til de fællesmål for folkeskolens fag og dermed bliver mereattraktive for skolen at bruge.

HVORFOR BRUGE KRÆFTER PÅ SAMARBEJDE OM DEN ÅBNE SKOLE?

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN6

Mulighederne er utallige, når man skal udtænkenye samarbejder og undervisningsforløb om denåbne skole.

Forløbene kan foregå på museer, i autentiskekunstnermiljøer, i naturen og i andre alternativelæringsrum i lokalsamfundet. Eksempelvis i formaf oplæg, udflugter, temadage, workshops, projekt-forløb, helårsforløb, særundervisning, undervis-ningsmateriale osv., der bl.a. sætter fokus på æste-tiske og taktile læreprocesser, hvor eleverne fårmulighed for at prøve kræfter på nye, uvante fel-ter som kunstneriske eller kropslige praksisser, fxidræt eller dans.

Forløbene kan desuden indgå på forskellige måderi elevernes hverdag:• I den fagspecifikke undervisning, hvor kultur-

/foreningsaktøren – alene eller i samarbejde med lærerne – skaber faglige forløb, som styr-ker elevernes læring.

• I den understøttende undervisning, som skal styrke elevernes læring i fagene.

• Som en del af skoledagen – enten som selv-stændigt forløb eller som en integreret del af undervisningen.

• Før eller efter skoletid – enten på skolen elleri en nærliggende forening, eventuelt i samar-bejde med fritidshjem/-klub.

HVORDAN SKAL SAMARBEJDER OG UNDERVISNINGSFORLØB UDFORMES?

7SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN ANDEN ÅBNE SKOLE

Når kultur- og foreningslivet samarbejder medskolen om at udvikle samarbejder i regi af denåbne skole, har begge aktører en særlig faglig vi-den at bidrage med:Skolen har et indgående kendskab til eleverne ogde faglige læringsmål, som samarbejdet skal leveop til, samtidig med at lærerne mestrer de pæda-gogiske og didaktiske kompetencer. Kultur- og foreningslivets aktører har et ind-gående kendskab til sine faglige områder, aktivi-teter, samlinger osv., samtidig med at de ofte harviden om, hvordan man formidler den faglige vi-den, så den bliver relevant og vedkommende forbørn og unge.

Derfor giver samarbejde om den åbne skole bådeskolen og kultur-/foreningsaktørerne gode mulig-heder for at skabe synergi, faglig udvikling og der-med en endnu mere målrettet indsats for at styrkebørn og unges læring og dannelse som livsdueligemennesker, der kan mestre deres fremtid: Sko-lerne bruger kultur- og foreningslivets aktører tilat sikre en varieret skoledag, og kultur- og for-eningslivet får mulighed for at udvikle attraktiveundervisningstilbud og -aktiviteter, der lever op tilde overordnede kulturpolitiske mål om at sikre, atbørn og unge møder kunst og kultur.

HVAD ER DET SÆRLIGE, KULTUR- OG FORENINGSLIVET KAN BIDRAGE MED?

For mange kultur- og foreningsaktører er samar-bejde og partnerskab med skolen et helt nyt felt.Andre aktører har en lang tradition for at samar-bejde med skolen om undervisningstilbud.

Med folkeskolereformen er fokus på læringsmålblevet skærpet. Uanset om der er tale om en timesbesøg eller et månedlangt projekt, skal samarbej-der og undervisningsforløb i regi af den åbne skolevære med til at indfri de overordnede læringsmål.Men samarbejdet mellem kultur- og foreningslivog skole skal også bidrage til, at eleverne opnår enrefleksion og indsigt gennem autentiske mødermed kunst og kultur, der adskiller sig fra den bog-lige viden, eleverne tilegner sig inden for skolensrammer. Tilsvarende kan det frivillige forenings-liv, hvor børn og unge indgår i et ligeværdigt ogforpligtende fællesskab, bidrage til børn og ungesdemokratiske dannelse.

Derfor er det vigtigt at skabe gode samarbejdsre-lationer til skolens lærere og helt fra starten for-ventningsafstemme mål, roller, tids- og ressource-forbrug, når man går i gang med at samarbejde omat udvikle et konkret undervisningsforløb eller enaktivitet: Selvom begge parter fx er opmærksom-me på, at aktiviteten skal have både et fagligt oget socialt sigte, kan parterne have forskellige op-fattelser af, hvad det vil sige.Det er også vigtigt at indlede samarbejdet i god tid,hvis man ønsker at udvikle et samarbejde eller un-dervisningsforløb som en del af den åbne skole, derikke blot fungerer som en traditionel pakkeløs-ning, men som i særlig grad udnytter, at kultur-/foreningsaktøren kan skabe et alternativt, auten-tisk og dermed attraktivt læringsrum, der gennemdet fælles møde med kunst, kultur og foreningslivudvikler elevernes indlevelsesevner og grundlæg-gende sociale færdigheder og styrker deres moti-vation og lyst til aktiv deltagelse.

HVORDAN FÅR MAN ET GODT SAMARBEJDE?

DEN ÅBNE SKOLE8 SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

I lov om ændring af folkeskoleloven understregesdet i § 1, stk. 4, at: “Skolerne indgår i samarbejder, herunder i formaf partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-,folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst-og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbudog med de kommunale eller kommunalt støttedemusikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage tilopfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fol-keskolens fag og obligatoriske emner. Kommunal-

bestyrelsen fastlægger mål og rammer for skoler-nes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætterprincipper for samarbejdet.”

Med en længere skoledag får eleverne mindre fri-tid til at dyrke deres fritidsaktiviteter uden forskolen. Derfor skal der skabes bedre mulighed forat integrere kultur- og foreningslivet i elevernesskoledag og undervisning.

HVAD SIGER LOVEN OM SAMARBEJDET MELLEMFOLKESKOLE OG KULTUR- OG FORENINGSLIV?

9SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN ANDEN ÅBNE SKOLE

• Loven forpligter folkeskolen til at samarbejdemed lokalsamfundets kulturinstitutioner og foreninger.

• Skolelederen på den enkelte folkeskole beslut-ter, hvordan samarbejdet skal udmøntes i praksis, så skolens undervisning og aktiviteterlever op til de krav, der stilles til kvaliteten i undervisningen. Skolebestyrelsen kan desudenfastsætte principperne for skolens samarbejderog partnerskaber om den åbne skole.

• Målet med det enkelte samarbejde/partner-skab kan både være kortere og længere under-visningsforløb, dels i den understøttende un-

dervisning, dels som inspiration og supplementtil den fagopdelte undervisning.

• Det er et krav, at undervisningsforløb og akti-viteter i regi af den åbne skole skal understøttealle folkeskolens mål inden for de enkelte fag og emner, så eleverne sikres en variation i sko-ledagen. Derfor kan den enkelte kulturinstitu-tion eller forening kun varetage en del af de un-derstøttende undervisningsopgaver.

• Derudover stiller loven ikke bestemte krav tilsamarbejdet, men giver plads til, at særlige lo-kale muligheder, ønsker og behov kan bringesi spil.

FOLKESKOLENS FORPLIGTELSE

• Lokalsamfundets kultur- og foreningsaktører (fx museer, kunsthaller, scenekunstinstitutio-ner, frivillige foreninger, idrætsklubber, biblio-teker og orkestre) kan indgå i samarbejde medskolerne.

• De kommunale og kommunalt støttede musikskoler skal indgå samarbejder med de lokale folkeskoler inden for den lovgivning, der gæl-der for musikskolerne.

KULTUR- OG FORENINGSLIVETS FORPLIGTELSE

DEN ÅBNE SKOLE10 SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

De kommunale og de kommunalt støttede musik-skoler har ligesom folkeskolen en forpligtelse til atindgå et samarbejde. I lov om musik understreges det i § 3, stk. 3:“Kommunale og kommunalt støttede musikskolerskal indgå i samarbejder, herunder partnerskaber,med kommunens folkeskoler, der kan bidrage tilat opfylde såvel musikskolens som folkeskolensformål og folkeskolens mål for fag og obligatoriskeemner, herunder faget musik.”

• Musikskolerne er dog kun forpligtet til at sam-arbejde om at tilrettelægge undervisningen ogmedvirke i folkeskolens undervisning i musik-faget samt i musikfagets understøttelse af fol-keskolens øvrige fag.

• Det enkelte undervisningsforløb i den åbne skole kan handle om alle de tilbud, musiksko-len skal/kan udbyde. Samarbejdet kan ind-drage musikskolens undervisning, tilbud og lærerkræfter i folkeskolens egen musikunder-visning.

• Lederen af den enkelte musikskole beslutter, ihvilket omfang og under hvilke nærmere om-stændigheder musikskolen skal samarbejde med kommunens folkeskoler. Beslutningen skal dog ligge inden for de vedtægter, som kom-munalbestyrelsen/musikskolebestyrelsen har fastsat, og under hensyn til musikskolelede-rens administrative og pædagogiske ansvar formusikskolens virksomhed.

• Ude på folkeskolerne er det også den enkelte skoleleder, der beslutter, i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder skolen skal sam-arbejde med musikskolen.

• Samarbejdet kan udformes på mange måder. Fx kan musikskolens undervisning, tilbud og lærerkræfter være et inspirerende supplementtil skolens egen musikundervisning, så musik-skolen både støtter op om målet for faget og deobligatoriske emner og bidrager til, at eleverneoplever autentiske møder med kunst og kunstnere.

MUSIKSKOLERNES SÆRLIGE FORPLIGTELSE

11SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN ANDEN ÅBNE SKOLE

Folkeskolelovens § 3, stk. 5, giver mulighed for, atskolen i begrænset omfang får lov til at lade “per-soner, der ikke er ansat ved kommunens skolevæ-sen”, [...] varetage undervisningsopgaver i folke-skolens fag og obligatoriske emner og understøt-tende undervisning.” Denne mulighed for at vare-tage undervisningsopgaver gælder alene i forholdtil de aktører, som er nævnt i folkeskolelovens § 3,stk. 4:

• lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv,

• kunst- og kulturskoler, • de kommunale eller kommunalt støttede

musikskoler.

Andre aktører som fx privatpersoner og udøvendekunstnere vil ikke selvstændigt kunne varetageundervisningsopgaver i folkeskolen, men de kanbidrage til undervisningen som gæstelærere.

• Det er skolelederen, der beslutter, om personerudefra med de rette kvalifikationer kan vare-tage undervisningsopgaver, og skolelederen har det overordnede ansvar for undervisnin-gen.

KULTUR- OG FORENINGSFOLK MÅ UNDERVISE I FOLKESKOLEN

Folkeskolelovens § 33, stk. 9, giver mulighed for,at en elev efter tilladelse fra skolelederen i be-grænset omfang opfylder sin undervisningspligt ivalgfag ved at deltage i musikundervisning på denkommunale musikskole eller i eliteidrætsudøvelsei en idrætsforening.

• I praksis betyder det, at den enkelte elev kan få fri fra skole til at deltage i musikundervis-ning i musikskolen eller eliteidræt i idrætsfor-eningen.

• Det er op til skolelederen at tage stilling til om-fanget af fritagelsen. Det vil i udgangspunktettypisk dreje sig om en enkelt lektion om ugen til musikskoleundervisning og 2-4 lektioner omugen til eliteidrætsudøvelse, svarende til antal-let af timer, der typisk tilgår til valgfag.

• Elevens forældre skal selv betale for undervis-ning/træning på musikskolen/i idrætsforenin-gen.

DELTAGELSE I ELITEIDRÆT OG MUSIKSKOLE KAN GODKENDES SOM UNDERVISNINGSTIMER

KULTURSTYRELSEN, H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V

LAYOUT: STÆHR GRAFISK FOTO: HENNING HJORTH

WWW.KULTURSTYRELSEN.DK