ARTISTEN 20166

Sommer, sommer og sol/ Havet og blæsten og duft af kaprifol/ Sommer, sommer og sol/ En himmel så blå som viol

De fleste af os kender Birthe Kjærs ver­sion af ’Sommer og sol’ – en af dansk­toppens største evergreens. Nummeret indfanger genrens dna – nostalgien, glæ­den og den gode melodi, som er hoved­årsagerne til, at billetterne til dansktop­eventet Charlie i Parken bliver revet væk på få dage. For de sidste år har dansk­toppen fået en lille opblomstring med Dansktop Prisen, som blev afholdt i Jyske Bank Boxen i januar og DK4s program ’Dansktop Talent’.

»Dansktoppen lever meget på lande­vejen – og de er vokset med events som Charlie i Parken og Dansktop Prisen. Der er rigtig mange bands, der er ude og spille hver weekend. Et band som Kandis spiller mere end 200 koncerter på et år. Så der er et stort publikum til musikken,« siger label manager på Sony Music Henrik Sørensen, der har arbejdet med dansk­topkunstnere siden 1983.

Men ’Sommer og sol’ fra 1969 illustre­rer også dansktoppens største udfordring. For mens den ældre generation af kunst­nere som netop Birthe Kjær, Keld og Hil­da Heick, Johnny Reimar og Kandis turne­rer op mod 200 dage om året med numre­ne fra dansktoppens storhedstid fra slut­60’erne til 70’erne, så skal man lede læn­gere efter den nye generation af dansk­topkunstnere.

»Dansktop har altid været en nostalgisk musikgenre. Dens melodier låner fra de gamle travere fra 60’erne, 70’erne og

80’erne. Skal man kritisere genren, kan man sige, at den har svært ved at tage nutiden med ind, og det betyder, at den let bliver for de lidt ældre. Og det gør det ikke nemmere, at musikken kun bliver spillet på lokalradioer og DRs P5, som er en DAB­kanal, der ikke er tilgængelig for alle. Det betyder, at den er forbeholdt for en begrænset målgruppe, og at vækstlaget ikke har chance for at blive eksponeret,« siger Charlotte Rørdam Larsen, der er lek­tor i musikvidenskab på Aarhus Univer­sitet. Hun fortsætter:

»Selv om dansktop har en relativt stor målgruppe måske især i Jylland, er genren altid blevet negligeret og ofte også latter­liggjort i medierne. Det har aldrig været en genre, der levede op til finkulturel­le normer.«

Musikscenens prygelknabe

Det med DRs forhold til dansktop kom­mer vi tilbage til. Hvis man skruer tiden tilbage til slutningen af 60’erne, hvor Gustav Winckler og Gitte Hænning blev spillet på den dengang nye kanal P3, så var genren med sin pæne og ordentlige lyd et modstykke til ungdomsoprørets værdier.

»Sådan har det været siden slutningen af 60’erne, hvor radioprogrammet ’Dansktop’ var meget populært. Der var mere end to millioner lyttere, men pro­grammet var også en kontrast til den ung­domskultur, der definerede sig som et op­rør mod autoriteter. Dansktoppen repræ­senterede det traditionelle – det var ofte sange, der var oversat fra engelsk, og de fleste lyttere var ældre. I modsætning til

beatmusikken repræsenterede dansktop­pen kolonihaver, byfester og fadøl, og der­for fik den aldrig en højkulturel status,« siger Charlotte Rørdam Larsen.

Sådan er det stadigvæk. Dagspressen har altid haft et stedmoderligt forhold til dansktoppen. Det har en af scenens stør­ste navne, Birthe Kjær, oplevet flere gan­ge. Hun har udgivet musik siden slutnin­gen af 60’erne med udødelige hits som ’Den knaldrøde gummibåd’ og ’Sommer og sol’. Men hendes albums bliver sjæl­dent anmeldt af dagbladene.

»Den eneste gang, et af mine albums er blevet anmeldt i Politiken, var, da jeg ud­gav en engelsksproget jule­cd. Det er da tankevækkende. Jeg synes lidt, at det er noget kultursnobberi,« siger Birthe Kjær, der egentlig ikke er tilhænger af betegnel­sen dansktop:

»Når man kalder det dansktop, forud­sætter man, at det skal lyde på en helt bestemt måde. Overordnet er det jo bare god, iørefaldende popmusik– præcis lige­som Rasmus Seebach er.«

Ifølge hende skyldes genrens dårlige ry blandt andet, at der er udsendt mange dansktop­udgivelser i dårlig kvalitet igen­nem årene. For det er ikke udelukkende positivt, at mange af kunstnerne udgiver deres egen musik.

»I dag kan alle jo indspille deres egen cd. Og det er der kommet virkelig meget dårlig musik ud af, fordi der ikke er noget pladeselskab til at stå for kvaliteten. Og det skader hele genren.«

Fremtiden er digital

Henrik Sørensen er label manager på

DE NÆSTE FEM ÅR BLIVER AFGØRENDE FOR DANSKTOPPEN, FORDI LYTTERNE SKAL

FLYTTES FRA DET FYSISKE TIL DET DIGITALE MARKED. HVIS IKKE DET LYKKES,

SYNGER GENREN PÅ SIDSTE VERS IFØLGE FLERE KUNSTNERE OG EKSPERTER, DER

DOG PEGER PÅ RASMUS SEEBACH SOM ET BUD PÅ FREMTIDENS DANSKTOP.

DANSKTOP VERSION 2.0A F N A N N A B A L S L E V Foto : PR

ARTISTEN 2016 7

Dansktop

Genren er inspireret af den tyske sla­germusik. Dansktopgenren fik sit navn af Jørn Hjortings radioprogram fra 1968, hvor der blev spillet dansksproget popmusik i den lette genre. Dansktop­musikken er som genre melodisk, let at synge med på og også at danse til, da basgangen ligger på alle taktslag.

DANSKTOP VERSION 2.0

ARTISTEN 20168

Sony Music, der er det eneste major label, der stadig udgiver dansktop. Han arbejder bl.a. med Kandis, Keld & Hilda og Birthe Kjær. Og branchen har ændret sig meget, siden han startede med at spille dansktop som radiovært på ANR i 1983. Ligesom inden for andre musikgenrer er det fysiske salg ved at uddø. Det fik døds­stødet, da Coop og Dansk Supermarked, der var en af Henrik Sørensen og Sony Musics store kunder, i januar stoppede med at sælge cd’er. Tre måneder efter luk­kede FONAs butikker.

»Det fysiske salg er fuldstændig dødt. Så inden for de næste fem­seks år skal vi have målgruppen til at finde over på de digitale platforme. Det bliver en stor ud­fordring,« siger Henrik Sørensen. Han modtager hver måned demoer fra dansktopkunstnere, som han gerne vil skrive pladekontrakt med. Det kan bare ikke betale sig.

»Tag f.eks. gruppen Dansvingerne, der vandt Dansktop Talent Prisen i februar, hvor præmien var en album­udgivelse. Den er vi i gang med, men vi ville gerne have udgivet albums med nogle af de an­dre finalister. Det kan ikke betale sig, når det ikke bliver spillet i radioen, og vi ikke tjener nok på streamingtjenesterne.«

Planen er dog, at streamingmarkedet inden for fem år skal udgøre en ligeså stor del af markedet som inden for andre musikgenrer.

»Jeg håber, at vi kan få lytterne med derover – de kloge hoveder siger, at det drejer sig om 1-1,3 millioner lyttere i lø­bet af de næste tre til fire år. Hvis ikke, vi kan rykke lytterne over på det digitale marked, så uddør dansktopgenren,« siger Henrik Sørensen nøgternt.

Flere dansktopkunstnere udgiver dog allerede deres musik digitalt – og mange af dem i form af EP’er med en samling singler.

»Jeg har udgivet min sidste cd. Frem­over bliver det kun digitalt. Ifølge mit pladeselskab kan det andet ikke betale sig,« siger Birthe Kjær.

Fravalgt af DR

Ifølge flere dansktopkunstnere har DR i årevis negligeret dansktoppen på radio og

tv. Da Keld Heick startede med at udgive musik sammen med The Donkeys i slut­ningen af 60’erne, blev der både spillet dansktop på P3. I dag er dansktopmusik­ken rykket over på DAB­kanalen P5, og DR har forlængst lukket tv­programmet ’Musikbutikken’, hvor Keld Heick var vært.

»DR har smidt dansktoppen ud af sen­defladen og forvist det til P5. Jeg undrer mig over, at genren er blevet flyttet over på P5, når man ved, at de fleste lyttere er ældre, som ikke nødvendigvis har en DAB­radio. De har jo lyttet til P4 i årtier. Der tror jeg bedre, at de yngre lyttere er mere omstillingsparate og kan finde ud af, hvordan de lytter på en DAB­kanal. Men det hænger nok sammen med, at dansktoppen ikke er så prestigefuld,« si­ger Keld Heick og fortsætter:

»Når Hilda og jeg er ude og optræde spørger folk sjældent efter vores nye numre. For de er ikke blevet spillet på P4, så dem kender de ikke altid, selv om de har ligget nr. 1 på dansktoppen i fire uger. Folk efterspørger de sange fra dengang, vi blev spillet på P4. Det siger lidt om, hvil­ke muligheder der er for at få vores mu­sik bredere ud.«

På Sony Music er det en udfordring, at dansktopkunstnere er en sjældenhed på FM­båndet og som medvirkende i tv­pro­grammer på DR og TV2.

»Det er et stort problem, at dansktop bliver fravalgt på både P4, Go’ Morgen Danmark, Aftenshowet og Go’ Aften Dan­mark. De programmer er en stor del af det at breake en artist. Når man ikke kan få sine kunstnere ud i medierne, så er der heller ikke økonomi til at bruge 350.000 kr. på at etablere en artist med dyr studie­tid, indspilninger og fotosession. Så rent salgsmæssigt kan man godt sige, at gen­ren er i krise. Vi er i et vadested, hvor vi ikke hundrede procent ved, om det vil lykkes,« siger Henrik Sørensen.

Har DR et ansvar for at spille dansktop på FM-båndet?»Det kunne man godt argumentere for. DR vil gerne kæmpe for at beholde de æl­dre lyttere på deres sendeflade. Så derfor prøver de at få dem over på P4. Men de

mener, dansktop ligger for langt væk fra P4s profil, så den bliver kun spillet på P5,« siger Henrik Sørensen.

Charlotte Rørdam Larsen er delvist enig men mener dog, at der er flere grunde til, at DR har rykket dansktoppen væk fra DR1 og P4.

»DR vil ikke ses som en tilbageskuende kanal men derimod nogen, der tiltaler et ungt publikum. Man kunne godt unde dansktoppen sin egen radiokanal. Men man kan også vende den om og sige, at hvis der var lyttere nok til at lave en hel DAB­kanal kun med dansktop, så ville DR jo nok gøre det.«

Den næste generation

De fleste dansktopkunstnere og ­eksperter er dog enige om, at genren trænger til nyt blod, hvis den skal overleve. En af de nye dankstopkunstnere er Martin Knudsen. Han er opvokset med dansktop og Giro 413 og udgav sin første single ’Lille Fre­dag’ i 2009, som lå nr. 1 på blandt andet Top Charlie. Men han kan ikke leve af at synge dansktopmusik alene, så han bru­ger sin showerfaring fra Wallmans i Cir­kusbygningen og underholder til firma­ og privatfester.

»Jeg er stadig nødt til at arbejde ved siden af koncerterne. Der er ikke nogle penge i at udgive albums. Men man skal se sådan på det, at et album eller en EP fungerer som et visitkort for det, man kan. Jeg ville aldrig være kommet i Aften­showet eller på Top Charlie, hvis ikke jeg havde lavet et album.«

Martin Knudsen mener ikke, at genren er i krise. Men han kunne godt savne nog­le flere af sin egen generation på P5 eller i TV2 Charlies dansktopprogrammer. »Kandis og Birthe Kjær, der spiller for ud­

ARTISTEN 2016 9

solgte sale året rundt, er et bevis på, at der er en kæmpe efterspørgsel efter dansktop­musikken. Men når Keld og Hilda og Bir­the Kjær og alle de andre af den generati­on takker af, så har TV2 Charlie et pro­blem, for de har ikke været gode til at køre nye i stilling.«

Keld Heick kan godt være bekymret for, om dansktopscenen eksisterer om ti år. »Men jeg tror altid, at der vil være behov for musik, man kan synge med på. Tran­gen til at synge i fælleskab vil altid være der. Der er noget ’urmenneskeligt’ over at synge i flok. Så kan det være, at den ud­vikler sig i en ny retning. Det kan være, at Rasmus Seebach er de unges svar på dansktop,« siger Keld Heick.

Charlotte Rørdam er lidt mere kontant i sin udmelding men nævner også Ras­mus Seebach, som en værdig arvtager af dansktoptronen.

»Dansktoppen, som vi kender den, er død. Men det er fordi, genren udvikler sig i takt med tiden. Man kan for eksem­pel argumentere for, at Rasmus Seebach indeholder nogle dansktop­kvaliteter. Han har den der medrivende ’syng med’­faktor, som er så stor en del af dansktoppen.«

Tiden vil vise, om dansktoppen kan overleve både digitalisering og generati­onsskift. Men noget kunne tyde på, at fremtidens dansktophit kommer fra en Seebach og kunne lyde således:

Min engel, min engel, min engel/ For evigt, for evigt, for evigt (sig farvel) / Jeg elsker, jeg elsker, jeg elsker/ Kun dig/ Farvel (sig farvel)”

»JEG TROR ALTID, AT DER VIL VÆRE

BEHOV FOR MUSIK, MAN KAN SYNGE MED PÅ,«

KELD HEICK