Dødens Gennem 10 7 6 AMPUS...using a newly developed technique in his experiments, Assistant...

CAMPUSA A R H U S U N I V E R S I T E T

Dødens detektiv takker af10

231.01.05

Forsker-rekrut-teringDer er stor forskel på, hvor mangevidenskabelige stillinger universi-teterne slår op internationalt. Menmåske betyder dyre opslag i inter-nationale tidsskrifter slet ikkenoget for, hvem der søger.

Den 49-årige professor ved Mo-lekylærbiologisk Institut, dr.scient.Suresh Rattan (bill.) fra Indien,har aldrig sendt en ansøgning tilAarhus Universitet, hvor han nuhar arbejdet i 21 år.

– I 99 procent af tilfældene, trorjeg, at forskerne – både til profes-sor- og lektorstillinger – tænker, atstillingen er øremærket til en be-stemt person, for det vil være dentypiske situation. I hvert fald nårder er tale om faste stillinger, sigerhan.

En ny rapport fastslår, at der ermeget lille konkurrence om stil-lingerne på de danske universite-ter. Videnskabsministeriets forslagtil en ny ansættelsesbekendtgø-relse vil gøre det obligatorisk, atlektorater og professorater slås opinternationalt.

TTeemmaa ssiiddee 44--55Lars Kruse/AU-foto

Gennem bagdøren til kosmos 6

Fra Kaos til Navision 7

CAMPUS 2 / 20052

Sidste nummer af CAMPUS omtalte den udviklingskon-trakt, som bestyrelsen på sit møde den 11. januar fastlag-

de som universitetets udspil. Et udspil til Videnskabsminis-teriet, som vi indleder forhandlinger med i begyndelsen affebruar. Men vi forventer ikke store ændringer i forhold tiludspillet.

Jeg håber, at alle ansatte og studerende vil besøge univer-sitetets hjemmeside eller på anden måde gøre sig bekendtmed forslaget til udviklingskontrakt. Her vil man blandtandet kunne se:

• At UK2’s indsatsområder er indlejret i universitetets samlede aktivitet

• At den samlede aktivitet som det afgørendeindebærer en fortsat bred varetagelse af debasale opgaver – grundforskning og uddan-nelse – på et højt kvalitetsniveau

• At den traditionelle parameter for forskningsaktivitet ogforskningskvalitet – publicering – fortsat står meget centralt

• At de seks fokusområder inden for forskningen i betydeligtomfang går på tværs af de organisatoriske enheder (fakulte-ter og institutter)

• At fokusområderne ikke nytegner universitetets profil,men bidrager til at styrke profilen

• At universitetet har en klar ambition om at kunne påvirkeog forbedre miljø og effektivitet på studieområdet, uden atdet går ud over uddannelsernes kvalitet

• At universitetet vil synliggøre og forbedre sin aktivitet påde nye områder, forskningsformidling og vidensudveksling

• At universitetet vil tage fat på nogle institutionspolitiskespørgsmål

UK2 skitserer mange resultatmål for de fem år. En del afdem vedrører alene 2005, andre skal indfris i 2005 som

en forudsætning for at fastlægge det bedste grundlag for ind-satsen i 2006-2009. Langt de fleste resultatmål vedrører doghele perioden. Enhver må bedømme, om det er blevet fordetaljeret.

Er UK2 ambitiøs? Uden tvivl, og det skal den også være.Men vurderet i forhold til universitetets potentiale og udvik-ling i de senere år er UK2 også realistisk. “Ambitiøs realis-me” betegner med andre ord tilgangen til den indfrielse afUK2, som universitetet nu står overfor.

Her må ingen være i tvivl om, hvem “universitetet” er –nemlig alle ansatte og studerende. Alle bidragsydere til detfærdige forslag fortjener tak. Fra ledelsesmødet på Moesgårdi maj sidste år til de sidste møder mellem jul og nytår. Mengennemførelsen af UK2 sker kun på den ønskede måde, hvisalle tager et medansvar på de relevante områder – hvis alleser og accepterer, at de også kan bidrage til at gøre et stærktuniversitet endnu stærkere.

Udviklingskontrakten kan læses i sin helhed på www.au.dk

UK2

Rektor Niels Chr. Sidenius

Er UK2 ambitiøs? Uden tvivl, og det skal den også være.

udgives af Aarhus Universitet og udkommer

hver 2. mandag i semestermånederne.

Næste nummer udkommer 14. februar.

Redaktion:: Niels Juels Gade 84, 8200 Århus N

T: 8942 2330, e-mail: [email protected]

Ansvarshavende:: Kommunikationschef Ingeborg Christensen.

T: 8942 2342; e-mail: [email protected]

Abonnement: Et årsabonnement koster 150 kr.

Studerende ved Aarhus Universitet 100 kr.

Henvendelser vedr. abonnement rettes til Torben Johansen,

T: 8942 1108, e-mail: [email protected]

Annoncer:: ADVlCE Media & Marketing ApS,

Kong Hans Gade 17, 9100 Aalborg.

T: 7020 7777; e-mail [email protected]

Aarhus Universitet forbeholder sig ret til at vurdere og

tilbagevise annoncer med religiøst og/eller politisk indhold.

Tryk:: Avistryk Nord A/S ISSN: 1604-1607

Anders CorrellRedaktør T: 8942 2331M: 2899 2235 [email protected]

Helge Hollesen Journalist T: 8942 [email protected]

Hans PlauborgJournalist T: 8942 2334M: 2899 [email protected]

Sys VestergaardJournalist T: 8942 2335M: 2899 [email protected]

Kasper ThaarupStudentermedhjælp

Two young physicists at the University

of Aarhus have attracted international

attention with their mapping of the for-

mation of carbon in the first stars. This

research was recently published in Natu-

re, and now astronomers from around

the world wish to obtain their data. By

using a newly developed technique in

his experiments, Assistant Research Pro-

fessor Hans Fynbo provided the basic

data about carbon, which PhD student

Christian Aaen Diget then used for new

calculations of the development of stars

and the formation of carbon and other

elements in supernovas. They have thus

solved a problem that prominent physi-

cists have been working on for fifty

years.

The two researchers have calculated

that carbon was formed in the first stars

considerably more slowly and in greater

quantities than scientists had previously

thought. Since carbon is a powerful ca-

talyst, there was a powerful acceleration

in numerous processes of the exploding

stars, or supernovas, which formed most

of the elements that make up the univer-

se, Earth and man.

Following the strengthening of the inter-

national profile, the University offers a

series of seven lectures on central uni-

versity conditions and selected topics on

Danish politics and culture. The aim is to

make both international members of

staff and their families acquainted with

the University and the Danish society.

The series is a new and experimental

initiative funded by a grant from the

Rector and organised by the Internatio-

nal Secretariat.

The lectures are free and open to inter-

national members of staff and adult

members of their families. All lectures

are in English and coffee and cake will

be served in the break. See the pro-

gramme for the first three lectures on

page 15.

The last four lectures are scheduled to

take place April 5 and 19 and May 3 and

17. The topics will be: the Political Sys-

tem in Denmark, Danish History and Cul-

ture, Danish Popular Culture (folk high

schools, the Danish Church, leisure acti-

vity associations), and a current topic.

More information about these lectures

will follow.

The lectures take place at the Faculty

of Theology, building 441, auditorium 1,

room 012, 3.00-5.00 pm unless otherwi-

se indicated in the programme.

Information about the lecture series

and an application form has been sent

to all departments and the International

Spouse Group. Please obtain the form

from your department or the ISG and re-

gister before Thursday, February 3 at

noon.

For more information about the lecture

series, contact Hanne Bech or Marianne

Gyldendal Mikkelsen at the International

Secretariat by tel. 8942 2328 or by e-

mail [email protected], [email protected].

A new report shows that Danish univer-

sities differ greatly in their amount of

international job postings. The report,

En forskerstab i forandring (A changing

research staff ), shows that the Universi-

ty of Aarhus has the least amount of

international postings, but Rector Niels

Chr. Sidenius and the Dean of the Facul-

ty of Natural Sciences, Erik Meinche

Schmidt, sow doubt about the numbers.

The author of the report, Bertel Ståhle,

is of the opinion that the significance of

international postings should not be

overemphasised, since nearly all foreign

applicants are already familiar with the

university to which they apply. Despite

its low score, the University of Aarhus

has practically the same number of for-

eign applicants for research positions as

the University of Copenhagen.

In a new ministerial order, the Ministry

of Science, Technology and Innovation

requires that all full and associate pro-

fessorship positions be posted interna-

tionally.

Young Scientists Bring News from Supernovas

The International Staff and Postgrad

Network will start this semester with a

welcome dinner Thursday, 10 February at

19.30 at the International Student Cen-

tre. Old and new network members are

welcome to a delicious buffet and a

chance to hear more about the network

and the planned activities. Relax with

colleagues in an international atmo-

sphere while enjoying a trip to the beau-

tiful west coast, a visit to ARoS, or a

spectacular St. Hans bonfire. For more

information and the full list of planned

events please visit www.iscaarhus.dk or

contact coordinators

Lotte Skovborg 8942 1874 or

Stine Skaarenborg 89 42 17 98.

Few International Job Postings

JUST A MINUTE

02 Feb: Welcome & Introductions

09 Feb: Linguistic World Recordsby Peter Bakker, Dept. of Linguistics.

16 Feb: No meeting (winter holidays).

23 Feb: The Strategies of the FamilyPolicy in the Regionby City Council Member Hans Skou.

02 Mar: Carl Nielsen Mini Concert.

Introduction to the Danish composer

Carl Nielsen by Bo Marschner, Dept. of

Musicology.

The Main Hall (building 412). Please be

punctual.

09 Mar: Elisabeth DiGiorgio gives

us her story: From Drosendorf to Aar-hus.

16 Mar: Informal Get-together

(Featuring – to be announced)

23 Mar: No meeting (Easter holidays).

30 Mar: HCA 200: Copenhagen at thetime HC Andersen lived thereby Vagn Wåhlin, Dept. of History.

06 Apr: HCA 200: Multiplicity of genres and voices in the tales of H.C.Andersen by Jacob Bøggild, Dept. of

Scandinavian Studies.

13 Apr: Informal Get-together


20 Apr: Informal Get-together


27 Apr: Excursion to the Estate Claus-

holm Castle (25 km from Aarhus), which

dates back to the 1690s. At 10.30 am a

guided tour of the castle. Afterwards the

landowner Kim A. Berner will tell us how

it is to run the estate these days. (Car-

pooling, further instructions follow).

International Spouses Group Spring Programme Time: Wednesdays 10 am – 12 noon (if not otherwise announced)

Place: Faculty Club, Building 421, 1st Floor, Fredrik Nielsens Vej, next to the Student House (if not otherwise announced)

University and Society. Culture and PoliticsLecture series for international staff

Staff and Postgrad Network: Spring Programme

3

Hvordan siger politikernedet, de siger? CAMPUS harbedt en forsker i retorikgive fem bud på, hvilke retoriske kneb vi som vælgere skal være særligtopmærksomme på i valg-kampens slutfase.

Marie Lund Klujeff følger intenstdiskussionerne i valgkampen. Ikkeså meget for at høre om, hvor mangeekstra milliarder regeringen og op-positionen vil forære forskningen ogbørnefamilierne, men snarere for atundersøge, hvordan politikerne sigerdet, de siger.

– Kommunikationseksperter står ikø for at give politikerne gode rådom, hvordan de skal kommunikeremere klart og effektivt, og mangepolitikere er ret gode til det. Måskeendda lidt for gode, siger retorikeks-perten, der er adjunkt på Center forRetorik ved Aarhus Universitet.

ForenklingEt klassisk retorisk kneb, politikernegerne bruger, er at forenkle en kom-pleks virkelighed.

– Man bør helt rutinemæssigtvære på vagt over for en argumenta-tion, der baserer sig på hårdtop-trukne modsætninger. For eksempelhvis statsministeren siger, “at det ersimpelthen et spørgsmål om at udvi-se handlekraft eller blot lade stå til.”Eller hvis Lykketoft siger, “at herstår vi over for et klart valg mellemsolidaritet og væren sig selv nok.” Såenkelt er det formentlig ikke. Der vilsandsynligvis være alternative må-der at se situationen på, siger MarieLund Klujeff.

Ad hominemEt andet velkendt retorisk kneb er atgå efter manden i stedet for bolden– det såkaldte ad hominem-argu-ment. Her gør man tilslutningen tilen persons synspunkt afhængig af,hvem vedkommende er.

– Vi så det i den første partileder-runde, hvor Holger K. Nielsen sagdetil Pia Kjærsgaard: “Nu er det dig,

der er sur; du er så sur, så sur.” Adhominem-argumentet er en slagsfejlslutning, fordi det afsporer de-batten. Men det behøver ikke væreen fejl, hvis sagen så at sige er man-den. For eksempel kan det være re-levant, om politikeren selv efterleverde regler, vedkommende taler for –det kunne være i forhold til hastig-hedsbegrænsning, forklarer MarieLund Klujeff.

StandardargumenterNogle af politikernes argumenterhviler på en bestemt topos, dvs. enfast kliche eller et standardargu-ment. Det kan for eksempel væreden om den frie, demokratiske de-bats ukrænkelighed.

– Den præmis bliver brugt megetflittigt, siger Marie Lund Klujeff.

– Få vil være uenige, men enighe-den ophører, så snart argumentatio-nen forlader det generelle niveau ogbliver mere konkret. I sin berømtenytårstale fra 2001 hvilede AndersFogh Rasmussens opgør medsmagsdommerne på en sådan præ-mis: “Der er tendenser til et ekspert-

tyranni, som risikerer at undertryk-ke den frie, folkelige debat.”

TonenOfte hører man politikere kritiseretonen i den politiske debat. Noget erblevet sagt for skarpt, synes man.Men tonen er mere end sproglig eti-kette; den er også en holdningstil-kendegivelse.

– En kritik af tonen i den politiskedebat vil formentlig også være enkritik af en holdning, man ikke kanlide. Det er karakteristisk, at kritik-ken af tonen næsten altid anvendes iforbindelse med politisk brandbareemner, forklarer retorikeksperten.

Stilistiske sporPolitikere kommunikerer ikke kunmed argumenter. De benytter ogsåen række stilistiske spor i taler ogkronikker til at få et bestemt publi-kum i tale eller rettere: for at skabeet publikum. For eksempel skaberSocialdemokraterne med udtryksom “udsultning af velfærdssamfun-det” og “minuttyranni” et bestemtpublikum.

– Når Lykketoft indleder en sæt-ning med: “Jeg er jo ikke så god tilat kommunikere”, bruger han denretoriske figur, man kalder captatiobenevolentiae, som består i at vindemodtagerens velvilje i anslaget. Fordermed siger han, at han er mereærlig og ikke bruger smart retorik.Men hans betoning af at være dårligtil at kommunikere ligner også enretorisk strategi, siger Marie LundKlujeff.

Aarhus Universitet har udsendt pje-cen Ekspert-vinkler om valget 2005,hvor en række forskere fra fire fa-kulteter, herunder Marie Lund Kluj-eff, tilbyder forskellige ekspertvink-ler på begivenheden. Pjecen kanogså findes på adressen:www.au.dk/

Hans Plauborg / [email protected]

CAMPUS 2 / 2005

Politikernes kneb

valgretorik

– Og du er så manden, der skalfinkæmme indkøbene på AarhusUniversitet?

– Det stemmer, svarer SørenHvilsted fra telefonen i Regnskabs-kontoret. Her rykkede han ind den1. december for at koordinere ind-køb af varer og serviceydelser.Bedre køb til billigere pris, lyderparolen populært sagt. Muligheder-ne spottede Søren Hvilsted hurtigtved at skimme regnskaberne.

Et firma sælger samme vare til tokunder på universitet, men til toforskellige priser. Eller en indkøberpå universitetet betaler forskelligpris for samme vare hos to leveran-dører. Alt i alt en merudgift på enkvart million kr.

– Du tjener hurtigt din løn hjem?– Ja, jeg har da fundet potentia-

ler, der overstiger min årsløn, sigerSøren Hvilsted, der kommer fra enstilling som selvstændig konsulent.Han skal lige afvikle et par projek-ter for Undervisningsministeriet,før han på fuld tid kan kaste sigover den nye opgave i samarbejdemed Indkøbsstyregruppen, der harrepræsentanter for de fem fakulte-ter og den fælles administration

– Skal universitetet så til at cen-tralisere sine indkøb?

– Nej, vi vil ikke centralisere no-get som helst, men stille aftaler tilrådighed på baggrund af brugernesønsker. Når styregruppen er enigom at analysere et område, finderjeg ud af behovene hos indkøbernepå institutter og fakulteter og fårdet inkorporeret i aftalerne med le-verandørerne.

– Og så forhandler du en godpris hjem?

– Sådan vil det nok komme til atgå på lang sigt. Men folk med speci-alviden skal være med. Vi skal ikketrække aftaler ned over hovedet påindkøberne, men finde ud af deresbehov og hjælpe dem til bedre ogbilligere indkøb. Vi skal også se påindkøbsprocesserne, for her kan derogså være penge at spare.

– Hvor mange penge er der så athente på indkøbspolitikken?

– Vi regner med at kunne sparefem procent på de indkøb, det ermuligt at forhandle om. Det er om-kring 500 millioner kr. ud af de800 millioner kr., som universitetetkøber af varer og serviceydelser. Såder er 25 millioner kr. at spare.

– Hvem scorer så de penge?– Det bliver institutterne og fa-

kulteterne.– Og hvad skal der så ske nu?– Foreløbig skal jeg ned på Det

Naturvidenskabelige Fakultet ogpræsentere indkøbspolitikken ogmig selv. Og så skal jeg høre, hvilkeområder de mener, det er værd attage fat på. Hjemmesiden under“Indkøb” skal også udvikles. Denskulle gerne blive et forum, hvordisponenterne kan få vejledning ogse, hvilke aftaler der ligger på for-skellige områder – f.eks. møblereller kopi og print. Et af succeskri-terierne må være, hvor mange hitsvi får på hjemmesiden. Jo flere, derføler, de får noget ud af at hente in-formation på siden, jo bedre har jeggjort mit job, slutter Søren Hvil-sted.

Mere om indkøbspolitikken påwww.au.dk/lokal/indkob

Helge Hollesen / [email protected]

Uenighedom ny lønDet nye lønsystem har ført til enstørre interesse for løn og løndan-nelse. Der er kommet mere fokus påden enkelte medarbejders indsats,og mulighederne for at rekruttere ogfastholde medarbejdere er blevetbedre. Til gengæld har systemet ikkeført til større effektivitet og bedrekvalitet i undervisning og forskning,lyder nogle af konklusionerne i enomfattende evaluering af lønrefor-men på universitets- og forsk-ningsområdet.

Personalestyrelsen under Finans-ministeriet og AC har gennemførtevalueringen, der viser, at ledelses-siden generelt er positiv over for detnye lønsystem. Tillidsrepræsentan-terne er mere uenige om systemet,og de vurderer, at medarbejderneovervejende er negativt indstillet.

Hovedkonklusionerne i de lønsta-tiske analyser viser:

– I 2003 var ca. 2/3 af de ansatteomfattet af ny løn. Over halvdelen aflektorerne var fortsat på gammeltlønsystem.

– Seniorforskere og lektorer på nyløn tjener lidt mere end deres kolle-ger på gammel løn.

– Lønudviklingen for professorer-ne har været større end for de andregrupper.

– Lønspredningen for seniorfor-skere, lektorer og professorer ansatpå ny løn i 2003 var større end denvar ved samme stillinger på gammelløn i 1998.

– 76 procent af lektorerne og 88procent af seniorforskerne modtog i2003 lokale tillæg. Tillæggene ud-gjorde ca. 8 procent af disse grup-pers lønsum.

– Der bruges primært varige til-læg, men handelshøjskolerne benyt-ter ofte ikke-varige tillæg.

– Mænd og kvinder ansat i sammestilling tjener samme løn. /hp

Se evalueringen på www.perst.dk

Bedre og billigere købUniversitetet har ansat en mand til at finde et tocifret millionbeløb.

Hans betoning af at være dårlig til at kommunikere ligner også en retorisk strategi.

Marie Lund Klujeff om Mogens Lykketoft:“

Bjergbestigeren, legebarnet, arvingen, idealisten, forretningsmanden, globalistenog overleveren. Iværksættergenet kan være indlejret i mange personlighedstyper, lødet af budskaberne, da Dansk Industri i samarbejde med Center for Entrepreneurship ogKaospiloterne afholdt konferencen Young Global Entrepreneurs på Aarhus Universitet.TV-studieværten og iværksætteren Clement Kjersgaard var hentet ind som moderator ogoptrådte i vanlig stil med store armbevægelser iført massiv slipseknude ved det enga-gerende arrangement, hvor bl.a. en gruppe studerende fra Europastudier og kaospilot-uddannelsen fortalte om deres undersøgelse af unge europæeres iværksætterlyst.

jagten på iværksættergenet

den hurtige

Lars Kruse/AU-foto

Rapporten viser bl.a., at:

• Forskerstaben ved danske universiteter voksede

med næsten 40 procent fra 1993-2003. Dens

sammensætning blev mærkbart forandret i årene

2001-2003, hvor næsten 1800 stillinger som profes-

sorer, lektorer og adjunkter blev besat. Det betød, at

den såkaldte alderspukkel successivt blev udjævnet.

• Næsten tre fjerdedele af de professorer, lektorer

og adjunkter, der blev ansat på de danske univer-

siteter i perioden 2001-2003, var i forvejen ansat

ved samme institution.

• Ved 34 procent af professor-, lektor- og adjunkt-

ansættelserne i 2001-2003 var der kun én ansøger

per stilling. I godt halvdelen af tilfældene var der

kun én kvalificeret ansøger.

• Blandt nyansatte professorer i 2001-2003

udgjorde kvinderne 15 procent, blandt lektorerne

29 procent og blandt adjunkterne 36 procent.

Kvinderne har tegnet sig for 61 procent af væksten

i forskerbestanden siden opgørelsen for 1998-2000.

• Der er i gennemsnit fem lektorer for hver profes-

sor inden for humaniora. Inden for sundhedsviden-

skab er tallet halvanden lektor per professor.

• Tidsforbruget i ansættelsesprocessen er faldet på

de fleste universiteter. Aarhus Universitet er blandt

de universiteter, der bruger kortest tid.

en forskerstab i forandring

4

Professor, dr.scient. Suresh Rattanfra Indien har aldrig sendt en ansøg-ning til Aarhus Universitet, hvor hannu har arbejdet i 21 år, og hans jobhar heller aldrig været slået op. Hver-ken herhjemme eller i udlandet. I sintid ledte professor Brian Clark fra Ke-misk Institut (i dag på Molekylærbio-logisk Institut) efter en forsker, somkunne etablere en forskningsenhedinden for biogerontologi – altså medspecifikt fokus på ældningsprocesserud fra en biologisk forskningsvinkel.Han kontaktede en af verdens føren-de forskere inden for området på dettidspunkt, professor Robin Holliday iLondon, som anbefalede ham af spør-ge en af Robin Hollidays tidligereph.d.er., Suresh Rattan, der efter sinph.d. i England var rejst tilbage til In-dien.

Held i uheldHer kunne Suresh Rattan imidlertidikke få arbejde, for inderne var ligesom Danmark ikke rigtig kommet igang med forskning på det område,og de tre stillinger, han havde fået til-budt i USA, kunne han ikke sige jatak til, for den amerikanske ambassa-de i Indien ville ikke give ham visum.Og så kom brevet fra Aarhus Univer-sitet.

– Jeg havde aldrig hørt om AarhusUniversitet eller Århus, for dér varder ingen, der forskede i mit område.For mig var det held i uheld, somman siger på dansk, at Brian Clarktog kontakt til mig, for værdierne heri Århus og på universitetet passermeget bedre til mig, end de ameri-kanske ville have gjort, siger SureshRattan.

Suresh Rattan har opbygget enstørre enhed i dag med afgørende re-sultater, der har givet Aarhus Univer-sitet en markant rolle inden for bio-gerontologien i kraft af blandt andetDansk Center for Molekylær Geronto-logi. Efter kort tid i Århus fandt Su-resh Rattan frem til stoffet kinetin ogdets gunstige indvirkning på huden,og i dag er der 50-60 rynkehæmmen-de produkter fra forskellige mærker,som indeholder kinetin. Og SureshRattan er chefredaktør på det inter-nationale tidsskrift Biogerontology,som er et af de få videnskabelige tids-skrifter på området.

Bestemt på forhåndDen 49-årige Suresh Rattan villesandsynligvis ikke have reageret på etopslag fra Aarhus Universitet den-gang for 21 år siden, eftersom han foreksempel slet ikke kendte AarhusUniversitet på det tidspunkt. Det erdesuden hans opfattelse, at ikke

mange forskere søger job ud fra destillingsannoncer, som findes i de vi-denskabelige tidsskrifter.

– I 99 procent af tilfældene, trorjeg, at forskerne – både til professor-og lektorstillinger – tænker, at stil-lingen er øremærket til en bestemtperson, for det vil være den typiskesituation. I hvert fald når der er taleom faste stillinger, siger han.

– Måske ville der komme flereudenlandske ansøgere til midlertidigestillinger. Det vil en udlænding måskeoverveje, for der er ikke samme opfat-telse af, at det er bestemt på forhånd,hvem der skal have jobbet, og det ertil at overskue for en udlænding, sommåske ikke vil binde sig til ét land.

Suresh Rattan havde ikke selv fore-stillet sig, at han skulle ende med atblive i Danmark. Han så i første om-gang stillingen som et trinbræt til no-get andet, men efterhånden som han

fik opbygget laboratoriet, blev hanmere og mere glad for jobbet og til-værelsen i Danmark - og det til trodsfor, at han aldrig har fået en fastan-sættelse.

Sys Christina Vestergaard / [email protected]

CAMPUS 2 / 2005

Der er stor forskel på, hvormange stillinger universiteterneslår op internationalt, viser nyrapport. Rektor og dekan tvivlerpå tallene i rapporten.

Når der skal ansættes en ny professor, skalstillingen normalt slås op internationalt.Det samme skal lektorater ifølge udkastettil en ny ansættelsesbekendtgørelse, somfor tiden er til høring på universiteterne.

Men en ny rapport viser, at der er storforskel på, hvor mange professorater, lek-torater og adjunkturer universiteterne laverinternationale opslag på. I rapporten Enforskerstab i forandring udarbejdet af Ber-tel Ståhle for UNI*C ligger KøbenhavnsUniversitet i top med 83 procent interna-tionale opslag for professorers vedkom-mende (51 procent af alle stillinger), mensAarhus Universitet ligger i bund med 14procent for professorers vedkommende (7procent af alle stillinger). Og tallene har

ifølge rapporten været faldende siden1998-2000.

Internationale opslag defineres som op-slag i internationale tidsskrifter eller iandre internationale fora såsom webbase-rede nyhedsgrupper. Opslag på institutio-nens egen hjemmeside tæller altså ikkemed.

Undren på Aarhus UniversitetPå Aarhus Universitet forstår man ikke denlave andel af internationale opslag.

– Det er stik imod min opfattelse af,hvad der sker. I nogle tilfælde har vi opslagi internationale tidsskrifter, og rigtigmange opslag bliver lagt på nettet, sigerrektor Niels Chr. Sidenius og fortsætter:

– Det er min klare opfattelse, at netop-slag bruges mere og mere, og derfor er detmeget vanskeligt at forstå de tilsyneladen-de forskelle mellem universiteterne i Kø-benhavn, Århus og Odense. Selvfølgelig erder fortsat opslag, der alene kommer natio-nalt. Det kan vi gøre noget ved, men ofte erder ganske gode grunde til, at det er sådan.Eksempelvis på områder, hvor det dårligtgiver mening at ansætte personer, der ikke

fra den første dag kan tale dansk.På Det Naturvidenskabelige Fakultet stil-

ler dekanen Erik Meineche Schmidt sigogså undrende over for tallene.

– Politikken hos os er, at faste stillingersom absolut hovedregel annonceres inter-nationalt, dvs. i internationale tidsskriftereller i de internationale faglige netværk,som alle relevante ansøgere har adgang til.Det er klart, at hvis man gerne vil lave enaftale med en person om en midlertidigstilling på tre år, så bøjer vi ikke ryggen påos selv for at gøre hele verden opmærksompå det, siger Erik Meineche Schmidt.

– Desuden viser rapporten jo også, at an-delen af udenlandske ansøgere er ret jævntfordelt på alle universiteterne, så derforkan det naturligvis ikke passe, at vi stortset aldrig lader det være bekendt uden forlandets grænser, at vi har ledige stillinger,fortsætter han.

Ikke afgørendeIfølge rapportens forfatter, Bertel Ståhle, erdet institutionernes selv, der har indberet-tet tallene, der videregives i rapporten.

Han opfordrer til, at man under alle om-

Internationale opslag er uden

Det er min klare opfattelse, at netopslag brugesmere og mere, og derfor er det meget vanskeligtat forstå de tilsyneladende forskelle mellem universiteterne i København, Århus og Odense.

Rektor Niels Chr. Sidenius:“

Netværk gav jobUSA trak, men Aarhus Universitet tilbød et godt job. Professor Suresh Rattan er et ikke sjældent eksempel på, at man i forskningskredse bruger netværket til at finde de medarbejdere, man ønsker.

Den 49-årige Suresh Rattan har arbejdet på Aarhus Universitet i 21 år. Han spil-ler klassisk indisk musik på trommer, men da der ikke er mange indere i Århus,som deler hans interesse, har han også i mange år spillet med i et jazzorkester.

forskerrekruttering

forskerrekruttering

Lars Kruse/AU-foto

5CAMPUS 2 / 2005

stændigheder ikke lægger for megenvægt på betydningen af internatio-nale opslag.

– Det er ikke så afgørende for an-tallet af udenlandske ansøgere, omstillingen har været slået op interna-tionalt. En ansøger fra udlandet skalnormalt have kontakterne til det på-gældende universitetet i forvejen foroverhovedet at søge stillingen. Deter en overdrivelse, når den nye an-sættelsesbekendtgørelse lægger storvægt på betydningen af, at også lek-torater slås op internationalt. Det vilnæppe ændre ret meget, mener Ber-tel Ståhle.

Erfaringer fra SUNSet fra dekankontoret på Det Sund-hedsvidenskabelige Fakultet ser tal-lene ikke helt forkerte ud.

– De kan godt passe i forhold tilvores fakultet. Vi laver normalt ikkeinternationale opslag i den klassiskeforstand i et internationalt fagtids-skrift. Det har vi ikke gjort i mangeår. Vi slår dem op i den danske fag-presse, lægger dem på nettet, og imange tilfælde distribueres de ogsåvia det faglige miljø til vores samar-bejdspartnere, siger dekan SørenMogensen.

Fakultetet har ikke haft de bedsteerfaringer med traditionelle interna-tionale opslag.

– Vi havde for endel år siden et bestemtprofessorat, der skullebesættes, og det blev slåetop i Nature og Science osv. Derkom 28 ansøgere, mange fraLangbortistan, hvor folk ikkeved, hvad der ligger i et “pro-fessorship”. Flere kom medhelt friske kandidateksame-ner. Det gav et megetlangt, tungt og dyrt ansæt-telsesforløb, og manendte med at ansætte enlokal person, som man iøvrigt hele tiden havdehaft i kikkerten, fortæl-ler Søren Mogensen.

Han erkender, at fa-kultetets procedure ikkelever helt op til ansættel-sesbekendtgørelsen. Tilgengæld er han ret sikkerpå, at fakultetet ikke villefå flere kvalificeredeinternationale ansøgere,hvis retningslinjerne blevfulgt til punkt og prikke.

–Vores udenlandske ansøge-re er folk, der kender stedet i for-vejen. Sådan vil det være. På denanden side er jeg da ikke stolt over,at vi ikke gør, som vi burde. Nu hvoruniversitetet har formuleret eninternationaliseringpolitik, ligger

der jo også et profileringshensyn i atslå stillinger op, så alle de bedsteforskere ser det.

Et svar fra ÅrhusI sit høringssvar i forbindelse medden kommende nye bekendtgørelseom ansættelser på universiteterneskriver Aarhus Universitet bl.a.:

“Universitetet går principielt indfor en så bred kreds af kvalifice-rede ansøgere som muligt. Denforeslåede bestemmelse om ‘in-ternationale opslag (af professo-rater og lektorater) medmindresærlige forhold af faglig karak-ter gør sig gældende’ risikererogså at medføre en forsinkelse

(og fordyrelse) af processen.Visse tidsskrifter har meget lang

produktionstid (og er dyre). Uni-versitetet tager for givet, at webop-

slag kombineret med korte opslag itraditionelle fagblade lever op tilkravet, som universitetet i øvrigtfuldt tilslutter sig, og som universi-tetet ønsker sig større støtte til fraalle relevante myndigheder.”

Rapporten kan downloades påwww.uni-c.dk

Hans Plauborg / hhp.adm.au.dk

En forskerkarriere er usikker. Men nye regler kan gøre universitetet til en lidt mere sikker satsningfor dem, der ønsker “lektor” eller “professor”stående på visitkortet.

– Det er urimeligt, at man som 35-40-årig adjunkt risikerer at blivesmidt ud, fordi der dukker et uden-landsk talent op fra gaden.

Fællestillidsmand på Aarhus Uni-versitet Erik Strange Petersen er til-freds med, at det igen er blevet mu-ligt at videreføre et adjunktur i etlektorat. Det kunne man også før1984, men siden har der skullet

laves et stillingsopslag hver enestegang, der skulle ansættes en lektor.

– Selvfølgelig skal man have detbedste videnskabelige personale,men det er mange gange svært atsikre sig, at udlændingene har desamme kvalifikationer som en op-trænet adjunkt. Derfor er det glæde-ligt, at man kan sikre adjunkterne ide stillinger, de allerede har vist, dekan bestride, siger Erik Strange Pe-tersen.

Tidligere institutleder på EngelskKarl Heinz Westarp mener, at kar-rierevejen for unge adjunkter er forsnørklet.

– Et adjunktur er en uddannelses-stilling, men alligevel slås det efter-følgende lektorat op. Ofte er detsamme forskningsområde, der skaldækkes, så det virker forkert. Pro-blemet opstår, når adjunkten så skal

konkurrere med udenlandske post-docer, der ikke afkræves de sammeundervisningskompetencer, sigerhan.

SkepsisDekanen på Humaniora, Bodil Due,mener dog, at det fortsat er vigtigt,at lektoraterne slås op.

– Vi foretrækker opslag af lektora-ter frem for automatiske videreførel-ser, fordi det giver os mulighed forat vurdere alle potentielle kandida-ter til stillingen. Den metode giver isidste ende de bedste forskere ogundervisere, siger Bodil Due.

Hun forklarer, at man med regler-ne om undervisningsporteføljer haret godt redskab til at vurdere ansø-gere, der ikke har den traditionelleadjunktuddannelse.

– I de fleste tilfælde vil adjunkten

stå lige så godt eller stærkere end enudefrakommende på grund af denforudgående uddannelse. Vi harnogle ansættelsesmæssige forplig-telser, som vi er bevidste om, men vivil også have mulighed for at afsøgefeltet for andre mulige personer tillektoratet. Derfor fungerer stillings-opslag ved lektorater bedst for os.

Hendes dekankollega på Det Na-turvidenskabelige Fakultet, ErikMeineche Schmidt, er enig.

– Selvfølgelig vil vi da gerne be-holde de bedste unge forskere ipermanente stillinger. Men nu har visatset stort på ph.d.-uddannelsernede sidste 15 år, så vi har enormtmange kvalificerede folk, og vi skalogså have nogle ind udefra. Der skalvære en passende blanding, og dettilstræber vi.

HoldningsændringDen samme skepsis hører ErikStrange Petersen fra resten af uni-versitetsverdenen. Han er ked af, atdet er den generelle holdning.

– Det er en kortsigtet måde at førepersonalepolitik på. Vi vil arbejdekraftigt på at få gennemført en hold-ningsændring, så adjunkterne sikresbedre, end de er i dag, siger han.

Kasper Thaarup

betydning

Tillidsmand ønsker større sikkerhed i jobbet Vi foretrækker opslag af lektorater.

Den metode giver i sidste ende debedste forskere og undervisere.

Bodil Due, dekan:“

forskerrekruttering

Alice Hansen

6

To unge fysikforskere fra AarhusUniversitet har i de seneste uger til-trukket sig mere end almindelig op-mærksomhed i den internationaleforskerverden. Fra kernefysikere ogastronomer er det strømmet indmed ønsker om at få adgang til detmateriale, forskningsadjunkt HansFynbo og ph.d.-studerende ChristianAaen Diget har brugt til at fremlæg-ge ny viden om dannelsen af kulstof.

Den præsenterede de midt i janu-ar i Nature, hvor de samtidig åbne-de for ny indsigt i universets udvik-ling fra de første stjerner over super-novaer (stjerneeksplosioner) til dan-nelsen af kulstof og andre grund-stoffer, vi alle bærer i os som støvfra stjerner, der eksploderede, længefør Jorden og Solen blev dele af kos-mos.

Derfor har stjerneforskere verdenover i de seneste uger haft travltmed at fodre deres computere medde nye beregninger fra Institut forFysik og Astronomi, som udspringeraf en unik teknologi til at aflure kul-stoffets hemmeligheder og en lige såunik ide om at koble disse hemme-ligheder sammen med udviklingenaf supernovaer, som har dannet defleste af de grundstoffer, universet,Jorden og vi selv består af.

Dermed leverer Nature-artiklenogså svar på spørgsmål, som frem-trædende fysikere – blandt dem No-belprisvindere – har tumlet med deseneste 50 år.

Beautiful data– Det bliver spændende at se, hvil-ken indflydelse vores resultater får iforhold til astrofysikernes udforsk-ning af universets udvikling. Selvføl-gelig er det vigtigt for os at publicerei Nature, men det kunne være rartogså at få eksperternes udmøntningaf resultaterne, siger Hans Fynbo,der selv er amatørastronom og valg-te fysikstudiet ud fra et ønske om atforstå verden og den tætte sammen-hæng mellem stjernerne og de småting, som han kalder atomkernerne.

Og måske kaster deres resultaternoget af sig i løbet af nogle måneder.

– Mængden af mails selv fra pro-minente steder som Princeton ogMünchen kunne tyde på, at forsker-ne har travlt, siger Hans Fynbo, derhar stået i spidsen for forskergrup-pen. Resultaterne af gruppens eks-perimenter har han allerede løftetsløret for på flere konferencer, hvorforskerkolleger anerkendende harbetegnet dem som “beautiful data” –og så kan det næsten ikke blive stør-re i den del af verden.

Ind ad bagdørenFor at nå så langt var Hans Fynboen tur omkring bagdøren for at findedetaljer i kulstofatomkerners egen-skaber. De er nemlig forudsætnin-gen for at vide, hvad der for milliar-der af år siden skete i centrum afstjernerne, hvor tre heliumkernersmeltede sammen ved ekstremetemperaturer og dannede kulstof.Og de er forudsætningen for at løsedet problem, især japanske forskeregennem årtier har arbejdet med: atforstå kulstof som et system.

– Forståelsen af, hvordan kulstofdannes under nogle givne omstæn-digheder, bidrager til at forstå, hvor-dan stjerner er skabt, og supernova-er udvikler sig. Og det har betydningfor, hvordan de senere tunge grund-stoffer i det hele taget er opstået,forklarer Hans Fynbo.

Vejen ad bagdøren bestod i atpumpe energi ind i en kulkerne, såden delte sig i tre heliumkerner ogskabte en fission i stedet for en fu-sion. Metoden er velkendt, menHans Fynbo fandt frem til en snedigmåde, som løste det tekniske pro-blem med at kunne måle heliumker-nerne. Desuden udviklede HansFynbos forskergruppe nogle speciel-le detektorer til målingerne.

Mere kul end antaget– Som kernefysikere skulle vores bi-drag til historien egentlig bare væreat bestemme egenskaber ved de til-stande, kulstof kan befinde sig i. An-dre kunne så tage fat på de astrofy-

siske konsekvenser, som vi normaltikke er gode til at beregne, fortællerHans Fynbo om eksperimenterne.

Men sådan gik det ikke. Med i for-skergruppen var nemlig ChristianAaen Diget, som sideløbende medden teoretiske analyse af eksperi-menterne deltog i et ph.d.-kursusom stjernernes udvikling. Her gikdet op for ham, at den nye detaljere-de viden om kulstoftilstande kunnebruges til at beregne den hastighed,kulstof dannes med ved forskelligetemperaturer. Og den unge forsker-studerende havde en metode, sommange forskere i stjerneprocessernu har bud efter.

– Det har været et problem at for-stå, hvordan de tre heliumkerner fu-sionerer til kulstof i supernovaerne,hvor temperaturen er mange millio-ner grader. Med den ny viden omkulstof kan vi nu beregne, at detskete væsenligt langsommere endman hidtil har troet. Desuden viservores beregninger, at der er dannetmere kul i de allerførste stjerner endhidtil antaget. Og da kul er en effek-tiv katalysator, er en række andreprocesser i de stjerner accelleretvoldsomt, forklarer den 26-årigeph.d.-studerende. Hvad konsekven-serne af den viden bliver, er det optil den fremtidige forskning at afkla-re.

Mødet i GenèveDet er små fem år siden, Hans Fyn-bo begyndte at forske i kulstofker-nens egenskaber. På det tidspunkt

var han ved CERN – det europæiskeatomforskningscenter ved Genève –på et treårigt forskningsophold eftersin ph.d. i 1999. Under overvågnin-gen af et eksperiment fik han plud-selig ideen til at komme videre eftersit første eksperiment med kulstof-kernen i Jyväskylä i Finland, der udover CERN er det eneste sted i Eu-ropa, der råder over de accelerato-rer, forsøgene kræver.

– Jeg husker det stadig som enaha-oplevelse, der ramte hårdt. Detsjoveste og den største tilfredsstil-lelse er jo at få den rigtige ide. Det

er noget irrationelt, hvor de viderekonsekvenser mere er en logisk gen-nemtænkning, forklarer Hans Fynboom gnisten til det eksperiment, der ioktober 2001 gik i gang ved CERN.

Her havde Christian Aaen Digetnetop været på et af de sommerop-hold, fysikstuderende kan søge om.Ud over mødet med Hans Fynbo gavopholdet også inspiration til hansbachelorprojekt.

– På CERN blev jeg nærmestblæst ind i kernefysikken, som jegegentlig havde valgt fra, fordi det eret forholdsvis lille område her på in-stituttet, fortæller Christian AaenDiget, der valgte fysikstudiet efter athave deltaget i et par fysikolympia-

der. Han kom med i forskningspro-jektet på opfordring fra sin vejleder,lektor Karsten Riisager, der også varmed i forskergruppen og nu erph.d.-vejleder for Christian AaenDiget, der fra 1. februar fortsættersin forskeruddannelse i Belgien.

Speciel gruppeEfter eksperimenterne har forsker-gruppens arbejde stort set bestået iat analysere og sammenskrive resul-taterne. Og selvom kernefysikken erHans Fynbos primære interesse,udelukker han ikke, at hans fremti-dige forskning vil forfølge de astro-nomiske aspekter.

– Nu har vi jo udviklet redskaber,der gør det muligt at afprøve voresteorier i praksis. Det giver måskenye muligheder for at lave andreeksperimenter bedre eller lave eks-perimenter, vi ikke tidligere var istand til. Så det vil vi helt klart gå vi-dere med, siger forskningsadjunk-ten, der endnu ikke har en fast stil-ling på det institut, som han i for-hold til den eksperimentelle fysikbetegner som “nok det bedste sted iEuropa”.

– Gruppen her er speciel, fordider er en god blanding af eksperi-menter, teori og analyse. Der erf.eks. ikke mange eksperimentelfysi-kere, der kan lave de beregninger,Christian har lavet. For at gøre detgodt skal der være et miks af kom-petencer. Og det har vi her i Århus.

Helge Hollesen /[email protected]

CAMPUS 2 / 2005

Gennem bagdøren til kosmosTo unge fysikere har vakt international opsigt med ny viden om vejen fra stjernestøv til menneske. Deres kortlægning af kulstof løser et problem, fremtrædende fysikere har tumlet med i 50 år.

Jeg husker det stadig som en aha-oplevelse, der ramte hårdt.

Hans Fynbo:

Lars Kruse/AU-foto

“

stjerneforskning

Analysen gør forskellen mellem os og andre, der laver gode eksperimenter, siger ph.d.studerende Christian Aaen Diget (t.h.). Han fik ideen til de beregninger, der gav overraskende nye oplysninger om mængden af kulstof i de allerførste stjerner. Forskningsadjunkt Hans Fynbo stod i spidsen for forskergruppen, der leverede de nødvendige data.

CAMPUS 2 / 2005 7

Det var ikke et spørgsmål om enteneller. Aarhus Universitet skulle fra2005 overgå til et omkostningsbase-ret regnskab, og det krævede et nytøkonomisystem, som blev søsat den6. september sidste år.

Men det er ikke kun systemet,som er nyt, det er hele måden attænke regnskab og budgetter på, derer ny. Alene det, at indtastning affakturaer foregår decentralt, at mannu skal budgettere på eksternt fi-nansieret forskningsprojekter og ud-nytte afskrivningsreglerne på ind-købt udstyr m.m., har været en storomvæltning og øget arbejdspressetpå institutterne.

– Jeg synes, at Navision Stat er etgodt system. Det rummer en massemuligheder, som vi ikke tidligerehar haft, og som godt kan virkeovervældende. De mange nye tiltagpå økonomiområdet har betydetstore forandringer, både centralt ogdecentralt – så jeg kan godt forstå,at der er en del frustration rundt ompå institutterne lige nu, siger pro-jektleder Anette Svejstrup Petersen,der er souschef på Budget- og Plan-lægningskontoret.

– Der var ingen, inklusive migselv, der havde regnet med, at vi varnået i mål efter fire måneder. Jegtror ikke, vi er på plads, før vi harværet igennem hele 2005. Først dakan vi overskue alle de funktionali-teter og den fleksibilitet, som Navi-sion Stat giver os, siger hun.

Skyggeregnskaberne skal vækEt af succeskriterierne ved over-gangen til Navision Stat er at elimi-nere mange af de skyggeregnskaber,som indtil nu har været vigtige sty-ringsredskaber på mange institutter.

– De fleste økonomimedarbejderevil nok hævde, at det var meget let-tere at arbejde med regnskabssyste-met Kaos og et skyggeregnskab be-stående af diverse regneark. Manskal huske på, at Navision Stat er etfælles standardsystem, som alle skalkunne bruge – og det gør naturligvisen forskel, siger Anette SvejstrupPetersen.

Hun kan godt forstå, at flere af dedecentrale økonomimedarbejdere erpressede og klager over de ekstra ar-bejdsopgaver, de nu har fået lagt ihænderne.

– Der er blevet lagt flere arbejds-opgaver ud til institutterne, men jeghar da en tro på, at mange af de res-sourcer, som tidligere blev brugt påat føre et eller flere skyggeregnska-ber, nu kan bruges på Navision Stat,så vi alle sammen kan nyde godt afdem, siger hun.

Anette Svejstrup Petersen er ikkeet sekund i tvivl om, at fordeleneved Navision Stat nok skal vise sig.Hun tror ikke, at yderligere infor-mation havde gjort den store for-skel, fordi de fleste problemer førstviser sig, når man sidder med detnye system og de nye opgaver. I ste-det vil hun nu tage en runde til fa-kulteterne og institutterne for atsamle op på de eventuelle fejl,

mangler og problemer, der har vistsig med indførelsen af NavisionStat.

– Det er vigtigt, at vi får bragt defrustrationer, som der er i forbin-delse med overgangen til NavisionStat, frem i lyset, så vi kan forholdeos til dem og forsøge at gøre nogetved dem, siger Anette Svejstrup Pe-tersen.

Anders Correll / [email protected]

Skyggeregnskaberne vilbestå, så længe systemetikke kan håndtere dispone-ring af løn på de eksterntfinansierede forskningspro-jekter.

På Institut for Fysik og Astronomier det Ruth Laursen med 3 1/2 øko-nomimedarbejdere, der har det dag-lige ansvar for, at tallene i regnska-berne passer, og at der er styr påøkonomien i de godt 110 eksternt fi-nansierede forskningsprojekter, derlige nu er i gang på instituttet. Huner en af de godt 120 superbrugerepå Aarhus Universitet, der har di-rekte adgang til Navision Stat, ogsom dagligt arbejder med økonomi-systemet.

Ruth Laursen har kun godt at sigeom selve introduktionen til NavisionStat og de kurser, som hun og deandre superbrugere har fået tilbudt.I dag er hun helt tryg ved det nyesystem.

– Begyndervanskelighederne er

nu overstået, og vi er efterhåndenkommet ind i en god rutine med Na-vision Stat, siger hun.

30 procent mere arbejdeMen det er nødvendigt med forbed-ringer i Navision Stat. Ruth Laur-sens store problem er, at systemetikke kan håndtere disponeringer forløn og overhead (20 pct. afleveres tilden fælles drift af universitetet,red.) på de eksternt finansieredeforskningsprojekter.

– Her på instituttet udgør de eks-terne forskningsprojekter over 80procent af den årlige drift. Derfor erdet et stort problem, at vi ikke kandisponere løn og overhead på disseforskningsprojekter. Det er et must iforhold til projektlederne og de eks-terne bevillingsgivere, og vi kommerikke væk fra skyggeregnskaberne,før vi kan indarbejde alle dispone-ringer i Navision Stat, siger RuthLaursen.

Det, at institutterne nu selv skalindtaste alle bilag, har efter RuthLaursen skøn medført en ekstra ar-bejdsbyrde på ca. 30 procent i hen-

des lille enhed. – Vi var i forvejen hårdt spændt

for, og med den øgede arbejdsbyrdei forbindelse med Navision Stat er vinu i gang med at ansætte yderligereen medarbejder, siger hun.

– Jeg forstår ikke, hvorfor derikke fulgte penge med til institutter-ne, når man nu decentraliseredeindtastningen af bilag. Nu er det joinstitutterne, der betaler for, at uni-versitetet samlet set kan få bedrestyr på økonomien. Institutternesstyring er ikke blevet bedre – tvært-imod, siger Ruth Laursen.

Ruth Laursen har stor forståelsefor, at universitetet er gået over til etomkostningsbaseret regnskabssy-stem, og at det tager tid at få det im-plementeret.

– Vi skal nok gøre, hvad vi kan,for at få Navision Stat til at fungere– derfor er det vigtigt, at vi får for-bedret projektstyringsfaciliteterne,siger hun.

Anders Correll / [email protected]

Problemer med projektstyring

Fredags-barer under angrebRestauratørerne kalder fredagsbarerne på universitetet konkurrenceforvridende. Men den holder ikke, svarer de studerende.

Først var det Studenterhuset iToldboden, der blev kaldt for“storbar”, og nu har restauratø-rerne i midtbyen kastet opmærk-somheden på universitetets fre-dagsbarer. Dårlig adgangskontrol,gratis husleje og renovation og enudvikling hen imod restaurations-drift er ifølge Carsten Kruuse, in-formationschef i Brancheorgani-sationen Danmarks Restauranterog Caféer (DRC), nogle af proble-merne. Derfor har DRC bedt Be-villingsnævnet tage sagen op pånæste møde. Resultatet er, atnævnet på et møde den 17. martstager en principdrøftelse af em-net. Thomas Gregersen, formandfor fredagbarernes paraplyorgani-sation, mener ikke, der er noget atkomme efter.

– Politiet har undersøgt fre-dagsbarerne og har ikke fundetulovligheder i bevillingerne. Der-for handler det her måske mereom vores priser, som de dyre ba-rer ved åen ikke kan matche. Stu-derende har ikke råd til at betalerestaurationsbranchens priser, oghvis man tror, at lukning af fre-dagsbarerne sender flokke af stu-derende på cafe hver fredag, tagerman fejl, siger han.

Studiemiljø– Efter min mening er hele sagenen eftervirkning af kritikken modStudenterhuset. Fredagsbarerneer en lille fisk i det her spil, menvi er lette at angribe. Det er, somom de prøver at ramme alle kon-kurrenterne på én gang, sigerThomas Gregersen.

Han lægger vægt på fredagsba-rernes betydning i forhold til stu-diemiljøet og universitetets evnetil at tiltrække nye studerende.

– Hvis man vil profilere Århussom en studieby, så må man ogsåtillade det sociale miljø omkringfagene, og her spiller fredagsba-ren en vigtig rolle. Det fungerer iKøbenhavn, Aalborg og Odense,så hvorfor ikke også i Århus?

Thomas Gregersen arbejdersammen med Studenterrådet omkoordinering af sagen på universi-tetet. Studenterhus Århus harligesom DRC søgt foretræde forBevillingsnævnet.

Kasper Thaarup

Fra Kaos til NavisionOvergangen til Navision Stat har givet frustrationer på institutterne. Projektleder Anette Svejstrup Petersen forstår reaktionerne, men tvivler ikke på, at fordelene ved det nye økonomisystem nok skal vise sig.

økonomi

økonomi

Projektleder Anette Svejstrup Petersen harbrugt mange timer på at informere omNavision Stat siden maj 2003, hvor detblev besluttet, at Aarhus Universitet skulleovergå til det nye økonomisystem.

Afdelingsleder Ruth Laursen er helt trygved Navision Stat, men mangler facilite-ter til projektstyring.

Lars Kruse/AU-foto

Lars Kruse/AU-foto

8

De studerende efterspørgerkompetencer – dem kan manblandt andet udvikle ved attage til USA og arbejde somfrivillig i en sommerlejr forbørn.

Tager du barnet i hånden, tager du mo-ren ved hjertet. Det er, hvad danske un-ge, der tager til USA som frivillig ar-bejdskraft på sommerlejre for børn, ople-ver. Når de er færdige med 10 ugerscamp-arbejde i august, har de stadig vi-sum til november, og her venter bunke-vis af billige oplevelser – hvis de vil.

– Vil man ud og være turist efter ar-bejdet i lejren, ringer man til forældrenetil Charleen, Mike og så videre og fortæl-ler dem, at man har haft deres børn i lej-ren og spørger, om man må komme ogovernatte hos dem, og de siger ja. Manfår mad; det koster ingenting, og de kø-rer garanteret også én rundt til en masseoplevelser. De er uforskammet gæstfri,forklarer den 28-årige Morten Husted, 1.årsstuderende på Aarhus Universitet og

medlem af organisationen DUTA, derhvert år sender danske unge mellem 20og 30 år til summer camps i USA.

Giver kompetencerSiden 1950’erne har lejrene søgt unge frahele verden til arbejdet med at gøre deamerikanske børns verden større. Tilgengæld kan de frivillige skrive oplevel-sen – og ikke mindst en række ikke ube-tydelige kompetencer – på cv’et, menerMorten Husted.

– Man får en masse erfaring med or-ganisation, samarbejde, pædagogik ogundervisning. Det er uden tvivl et hårdtjob, men også et fedt job.

Morten Husted var selv frivillig i ensådan camp ved Lake Michigan i USA i1999, og siden har han været med til atrekruttere unge til lejrene.

– Det er en billig måde at opleve USApå. Det koster 6000-8000 kroner for fly,visum, forsikring og DUTA, men man fårrefunderet to tredjedele af flybillettentur/retur, og derudover får man en sym-bolsk løn for at være i camp’en, så detkan næsten gå i nul rent økonomisk, si-ger Morten Husted.

Som “camp counselor” får den frivilli-ge ansvaret for 4 til 10 børn, som ved-

kommende bor i hytte med.– Hytten er typisk en træhytte med

køjesenge. Det er ofte forholdsvist primi-tivt, og det er en god ide at tage en lom-melygte med. Der er ingen strøm i hyt-terne, fortæller Morten Husted, der dogtilføjer, at det er der i fælleslokalerne,hvor der er bad og toilet, og hvor målti-derne serveres.

Ikke støtte til Bush– Det er counselorens opgave at sørgefor børnene. At de kommer op om mor-genen, får børstet tænder og møder op tilde aktiviteter, som de har meldt sig til.Desuden skal de sørge for aktiviteter forbørnene i løbet af dagen og om aftenen,forklarer han.

Sommerlejr for børn er en udbredt oggammel tradition i USA. Camp’en liggertypisk afsides ved sø og skov og tilbyderalle mulige aktiviteter som sport, leg, te-ater, billedkunst og musik. Børnene del-tager gerne i to-tre uger, hvilket foræl-drene betaler for. Selv om arbejdskraftener frivillig, koster det at drive lejrene,som ofte drives af KFUM, fortæller Mor-ten Husted:

– Man skal ikke være bange for, at deter Bush-regeringen, man putter penge ived at arbejde som frivillig i lejrene.

Se yderligere på www.duta.dkSys Christina Vestergaard / [email protected]

Når dagens forelæsninger er slut, rullerfilmperler hen over lærredet i Auditori-um E på Institut for Matematiske Fag,bygning 533. Det er Århus StudenternesFilmklub (ÅSF), der to til tre gange omugen i semestermånederne viser sjældnefilm. Filmene kommer fra arkiverne i DetDanske Filminstitut/Cinemateket i Kø-benhavn og bliver kun vist der og så iÅSF. Siden 1953 har filmentusiaster iÅrhus haft det privilegium at kunne for-vente sjældne syn – og gensyn, når film-klubben lancerede endnu en sæson. Iefteråret blev der bl.a. vist en stribe Ro-bert Altman-film, og en film som LeniReifenstahls Triumph des Willens, deranses for at være verdens mest berømtenazipropaganda-film, blev sæsonensstørste publikumsmagnet med 100 solgtebilletter. I den kommende sæson vises enrække Jean-Luc Godard-film, og sædva-nen tro er der et par stumfilm på pro-grammet, som f.eks. Afgrunden medAsta Nielsen.

Snød sig medI 1970’erne og 1980’erne var interessenfor de eksklusive filmsyn så stor, at ÅSFmåtte vise filmene to gange pr. aften. Nuer der én forestilling pr. aften, men dervises stadig tre film om ugen i den førstehalvdel af sæsonen og to film om ugen iden anden halvdel.

– Vi viser mange af de samme film-klassikere i dag, som vi viste i 70’erne og80’erne, men i dag er det ikke så ekso-tisk. Hvis man virkelig gerne vil se enfilm, så kan man skaffe den på dvd ellervideo. Dengang var det enestående atkunne se de film – det var sidste chance i10-20 år. Man sørgede virkelig for, atman ikke kom til at lave en anden aftalede aftener, fortæller den nuværende for-mand for ÅSF, Ole Caspersen.

I år er det 30 år siden, han første gangså film i ÅSF. Det var som 14-årig – oghan snød sig ind, for reglen var og er, atman skal være 16 år for at blive medlemaf klubben. Senere – i 1981 – blev OleCaspersen frivillig i filmklubben, og dethar han været uafbrudt siden. De mangeår til trods kan han ikke bryste sig af atvære det medlem af bestyrelsen, der harværet med længst. Det er til gengældNiels Peder Weisberg, som kom med i1966 og i øvrigt underviser i film- og tv-historie på Informations- og Medievi-denskab.

Lån til Malmros-debutfilmMedlem af ÅSF-bestyrelsen var også en-gang daværende studerende og senerefilminstruktør Niels Malmros, og film-klubben har sin del af æren for, at hanfaktisk blev filminstruktør.

– Det var hos os, han tabte sit hjerte tilfilm, og filmklubben gav ham i begyndel-sen af 1970’erne et lån, så hans førstefilm, Lars Ole 5.c., kunne udsendes iflere kopier, fortæller Ole Caspersen.

ÅSF drives af frivillige. Bestyrelsensmedlemmer sørger for at sammensættesæsonens filmprogram, og når filmenevises, er det også bestyrelsesmedlemmer-ne, der sidder og sælger billetter. Førstegang i år bliver den 14. februar til Ånde-løs af Jean-Luc Godard. Filmklubben harsin egen hjemmeside,http://home.imf.au.dk/filmklub/, hvorman kan se det samlede program, be-tingelser og billetpriser.


CAMPUS 2 / 2005

Lærerig arbejdsferie i USA

De sjældne synFilm skal ses i biografen, siges det, men sjældne film skal ses i Auditorium E på Institut for Matematiske Fag. Her holder den 52 år gamle Århus Studenternes Filmklub til.

museumsfilm

summer camp

Die Asta kan opleves, når Århus Studenternes Filmklub viser stumfilmklassikeren Afgrunden.

Den 28-årige MortenHusted var i USA ogarbejde i en summercamp for børn forseks år siden. Hananbefaler medstude-rende at prøve detsamme – det giverbåde oplevelser ogjobrelevante erfa-ringer.

Lars Kruse/AU-foto

DFI

/ B

illed

- og

Pla

kata

rkiv

et

[email protected]

CAMPUS 2 / 2005 9

Begrebet “eksport” får en helt vild dimension,når det produkt, man laver, skal i brug 1,2 milli-arder kilometer fra Jorden. Den situation kenderteknologivirksomheden Terma, som blandtandet har leveret et “vækkeur” til månelandin-gen på Titan, Saturns største måne. Det vardette “vækkeur”, som vi vender tilbage til senerei artiklen, og Titan-landingen i januar 2005 ge-nerelt, der var temaet, da planetariet på StenoMuseet sidst i januar holdt sin månedlige fuld-måneaften.

– Denne fuldmåneaften bliver lidt speciel. Viplejer at starte med noget om månen og med atse den på stjernehimlen, men det gør vi ikke afto grunde. For det første skal vi i aften tale omen helt anden måne – Titan, og for det andetkan vi slet ikke se månen, for månepæren ersprunget, indledte planetarieleder Ole J. Knud-sen, som senere tilføjede, at det med at sprængepærer var noget, som planetariets højtskattedemedarbejder – det sorte troldeagtige tøjdyrElmo – sørgede for!

Det lille tekniske uheld med den manglendemåne kom ikke til at forstyrre aftenens program.Ingeniør Hans Jensen fra Terma forklarede,hvordan missionen til Titan var forløbet.“Mission completed”, ville være den korte udga-ve. Det seks ton tunge fartøj Cassini, som NASAhar investeret 18 milliarder kroner i, blev sendtaf sted fra Jorden i 1997 og nåede den 1. juli2004 frem til Saturn med en fart på mere end 11kilometer pr. sekund.

– Det svarer til at komme herfra til Hinneruppå ét sekund, perspektiverede Hans Jensen.

Med sig på afrejsen havde Cassini et ekstrafartøj, rumsonden Huygens, som den europæi-ske rumorganisation ESA har sat 4,6 milliarderkroner i. Den 25. december 2004 forlod Huy-gens sit moderfartøj og begyndte sin selvstændi-ge færd mod Titan, som Huygens skulle lande

på. Det var ikke helt tilfældigt, at det skete den25. december – faktisk overhovedet ikke.

Vækkeuret virkedeTidspunktet var altafgørende for, at Cassini, deri øvrigt fortsatte sin egen rejse i kredsløb om Sa-turn, kunne følge med i Huygens’ månelandingog sende informationer til jorden om den, indenden selv forsvandt ned bag Titans horisont ogdermed lod Huygens ude af syne og kontakt. Deter her, “vækkeuret” fra Terma kommer ind i bil-ledet. Det skulle sørge for netop at vække Huy-gens, når den nåede frem til Titan. Der ville kungå tre-fire timer, før kontakten med Cassini blevafbrudt, og Huygens skulle nå at lande, så manfik de billeder af Titans overflade og øvrige in-formationer om Saturns måne, man håbede påat få for de 4,8 milliarder kroner, der var inves-teret i Huygens.

– Alt forløb, som det skulle. Huygens kom afsted til tiden. Vores ur fungerede, og Huygensfik bremset ned fra 22.000 kilometer i timen til1400. Det kræver et varmeskjold, som Huygenssenere skød af. Det skulle sikre Huygens mod de1800 grader, den ville blive udsat for, inden dennåede Titan, hvor vi regnede med, at der villevære 180 minusgrader. Jeg tror nok, temperatu-ren blev målt til 179 minusgrader, så det var retpræcist, forklarede Hans Jensen fra Terma.

Kriller i mavenVed landingen sank Huygens omkring 20 centi-meter ned i noget, der ligner sand og sten, og fiktaget billederne, inden den selv bundfrøs og nustår som et europæisk monument på Titan. Bil-lederne blev rigtig fine, og de giver “kriller imaven”, som planetarieleder Ole J. Knudsen ud-trykte det, på såvel professionelle som amatør-astronomer, som har kastet sig over de 350-360billeder, missionen har bibragt verden og den vi-dere forskning i Titan og den tætte atmosfære.

Da Cassini forlod Huygens af syne, begyndte

den at sende informationerne til Jorden, hvor devar tilgængelige 6-7 timer senere, og tre dage se-nere blev alle billederne fra månelandingen lagtud på internettet. Ole J. Knudsens første reak-tion på synet var, at det lignede en strand, oghan fik ret. Landskabet på Titan minder om enoverflade med hav, som i dette tilfælde er fly-dende metan, og der er strandbred med noget,der ligner sand og “sten”, som består af frossetvand, men som har hårdhed som sten.

– Vi mangler ord. Det ene kameras linse blevfor eksempel ramt af noget i forbindelse medlandingen. Det ligner en klat “mudder”, og vikan se på billederne, at klatten tørrer ud. Men vikan ikke sige, hvad det er, fortalte Ole J. Knud-sen, som også har den fornemmelse, at detmåtte have sagt “flump”, da Huygens landede:

– Sådan ser det ud, synes jeg.

Fang et stjerneskudAstronomer vil fortsætte deres undersøgelser afbillederne fra Titan, og Cassini vil fortsætte sitkredsløb omkring Titan, så der vil komme flereinformationer i de næste tre-fire år.

Og i mellemtiden vil der komme flere fuldmå-neaftener på Steno Museet. Der vil komme en nypære i stjerneprojektoren, så månen igen kanses i planetariekuplen, og aftenerne vil igen(blandt andet) handle om Jordens egen fuldmå-ne, der indtræffer med sit vanlige interval på 29et halvt døgn. Næste gang er den 24. februar,hvor temaet er meteoritter og stjerneskud –“Kan man fange et stjerneskud?”, lyder over-skriften. Når det spørgsmål er besvaret, er dermusik under stjernehimlen.

Se mere om planetariet på Steno Museet på:http://www.stenomuseet.dk/planet/index.htm


Alle vil tilSkagen

Sommerferien skal planlægges nu, hvisden skal holdes i et af universitetets fe-riehuse. Der er rift om “de populære ugerde populære steder”.

– Hvis man vil holde sommerferie i etaf universitetets feriehuse, vil det væreen god ide ikke at vælge Skagen i uge 28og 29, for det er der rigtig mange, dergerne vil. Det er derimod en god ide atsprede sine ønsker, siger erhvervssprog-lig fuldmægtig Birgit Svenningsen fra Fe-riefonden ved Aarhus Universitet, deradministrerer udlejningen af universite-tets feriehuse.

Fordelingen af feriehusene i sommer-ferieperioden foregår via lodtrækning,fordi der ofte er sammenfald i ønskerne.Får man ikke sine ønsker opfyldt i førsteomgang, er slaget imidlertid ikke helttabt, lover Birgit Svenningsen.

– Man kan altid ringe og høre, hvilkehuse der er ledige hvornår. Folk er gene-relt gode til at finde alternativer, sigerBirgit Svenningsen.

I hele 2004 var der 180 ansøgere, dergerne ville leje et feriehus, og de 100endte med at finde et hus og et tids-punkt, der passede.

Lejepriserne er fastsat, så omkostnin-gerne til vedligeholdelse af husene dæk-kes ind, og så der fra tid til anden blivermulighed for at investere i nye huse ellerlejligheder. Senest er der investeret iendnu en lejlighed i København – dennegang på Amager – og i Skovfogedhusetpå Sandbjerg.

Lejeprisen er i øjeblikket den sammeåret rundt i universitetets huse, men Fe-riefonden overvejer, om den skal værehøjere i højsæsonperioderne og lavereandre tider på året. Det kunne gøre detmere attraktivt at leje husene uden forsæsonen.

Se i øvrigt annonce side 14 ogwww.au.dk/feriefond/


Tæt på Titan på StenoVerden fik i december 2004 de første billeder af landskabet på Titan takket være blandt andet teknologi fra enÅrhus-virksomhed. Titan-månelandingen var tema, da Steno Museets planetarium i januar holdt fuldmåneaften.

Halbold og fitness til salgForåret nærmer sig og med det AarhusUniversitetssports traditionelle turne-ring i indendørs fodbold.

Fodboldfreaks, studie- og læsegrup-per og for den sags skyld alle andrekan være med i den traditionsrige tur-nering, der afvikles i Bellevuehallenfra uge 8 til uge 18. Herefter kåres uni-versitetsmestrene ved finalestævnet iuge 19. Hvert hold betaler 500 kronerfor at deltage og skal tilmelde sig påAUS-kontoret i Studenternes Hus se-nest den 16. februar.

Det er også nu, studerende medhang til motionsrum kan begynde atforberede sig på et ophold i den kø, dertradtionelt hober sig op i StudenternesHus, når universitetssporten sælgermedlemskaber til sit motionscenter iFinlandsgade. Salget begynder den 14.februar kl. 13-14 på kontoret i Studen-ternes Hus. Ugen før kan nuværendemedlemmer forny medlemskortetsamme sted.

Mere om fodbold og anden motionpå www.aus.dk

forskningsformidling

feriehuse

I januar 2005 landede Huygens som den første rumsonde nogensinde på Saturns største måne, Titan. Billedet her er en illustration af Huygens på dens færd ned mod Titan.

ESA

10 CAMPUS 2 / 2005

Under normale omstændigheder vil-le statsobducent Markil Gregersenhave været i Thailand for at identifi-cere lig efter flodbølge-katastrofen.Han var i 1990 med til at identifice-re de 158 ofre fra Scandinavian Star-brandkatastrofen og ofrene fra dennorske flyulykke i Skagerrak i 1989,og han har obduceret lig fra en langrække forbrydelser, som tv-seere se-nere har kunnet opleve i en fiktions-udgave i tv-serien Rejseholdet.

Men i forbindelse med Tsunami-opgaven måtte Markil Gregersen“nøjes” med at organisere det holdaf kolleger, som blev sendt til Thai-land kort efter katastrofen. Hansafbud til det, Markil Gregersen ellersbetegner som en spændende opgave,skyldes, at han rundede 70 år den16. januar og af den grund træder afsom statsobducent på instituttet.

– Det er en spændende opgave.Den ligner vores daglige arbejde påden måde, at vi er vant til at havemed for eksempel strandvaskere ogindebrændte at gøre, men det erisær en vigtig opgave, fordi det bety-der meget for folk at få begravet dedøde, så de ikke bare bliver begravetsom uidentificerede, siger nu for-henværende statsobducent, profes-sor, dr.med. Markil Gregersen fraRetsmedicinsk Institut på AarhusUniversitet.

Døden er livets realitetIdentifikation har været et af hanssærlige interesseområder, og siden1989 har han været med i den cen-trale danske identifikationsgruppe,som tager ud til større opgaver som

katastrofer, flystyrt osv. hvor der ermange ofre. Døde mennesker i ofteubehagelige tilstande har været enstor del af Markil Gregersens liv.

– Jeg har set forfærdelig mangedøde, men det er jo livets realitet, atman skal dø. Og så er der altså nog-le, der kommer hertil og bliver un-dersøgt, så man kan sige, at det er etarbejde som alt andet. Jeg synes, detville være meget værre at skulle for-tælle folk, der har kræft, at de skaldø, siger Markil Gregersen.

Første gang, han var ansat påRetsmedicinsk Institut, var i 1961 iet halvårligt vikariat, lige efter hanhavde afsluttet kandidateksamen. I1963 kom han tilbage efter afsluttetturnus i Aalborg og har været dersiden – kun formelt afbrudt af et parårs orlov, da han uddannede sig somspeciallæge i patologi.

– Man kan selvfølgelig sige, at deter en mangel i ens uddannelse, atman ikke har været flere forskelligesteder, men sådan har jeg ikke op-fattet det. Jeg har fulgt med udvik-lingen i mit fag via kurser og kon-gresser, siger Markil Gregersen, derud over engagementet i identifika-tionsgruppen også har siddet i Rets-lægerådet. Hans doktordisputats fra1970 handlede om kulilteforgift-ningsfaren ved flaskegas, og et andetbetydeligt forskningsområde har væ-ret børnedødsfald.

Prominente ligHan har også haft opgaver, man ik-ke umiddelbart forbinder med rets-medicinsk arbejde. Markil Greger-sen har siden 1970’erne været medtil at undersøge, hvad man kan kal-de prominente lig, som Dronning

Gunhild (ca. 530-490 f. Kr.) og for-skellige moselig, deriblandt den se-neste omfattende undersøgelse afGrauballe-manden, hvor man blandtandet kunne afvise, at han havde få-et kraniebrud, før døden indtraf.Bruddet menes nu at være kommetpå grund af afkalkning af liget i mo-sen.

– Disse ting har været megetspændende at arbejde med, fordi jeghar kunnet bruge den viden, jeg harfra mit fag, på et helt andet område.

Han har lagt vægt på at bibeholdeopgaverne som retsmediciner, selv-om der er kommet flere og flere ad-ministrative opgaver til med tiden.Først som medlem af Det Lægevi-denskabelige Studienævn (1974-77)og senere som medlem af Fakultets-rådet (1979-85) samme sted, hvorhan fra 1982-84 også var prodekan,og især fra 1990, hvor han tiltrådtesom statsobducent – øverste leder –på Retsmedicinsk Institut.

30 år i barakker– Jeg har haft gode medarbejdere oget godt samarbejde med fakultetetog universitetets administration –selvom det ikke altid har ført nogetpositivt med sig, kommer det med etsmil fra Markil Gregersen.

Når han siger det, handler det kunom én bestemt sag: De barakker,som har været en del af Retsmedi-cinsk Instituts arbejdssted siden70’erne. De to et-rums barakker varoprindeligt midlertidige løsninger,men den ene er der stadig, og denanden er byttet ud med en større ba-rak i to etager.

– I 1982 sagde rektor, at Retsme-dicinsk Institut var universitetets

højest prioriterede byggeprojekt.Der er nu bygget en hel masse siden,men vi har stadig barakkerne. Nubygger amtet en ny bygning til os.

Hukommelsen skrevet nedMarkil Gregersens hukommelserummer meget mere end den be-mærkelsesværdige byggesag, ogmedarbejderne på instituttet opfor-drede ham sidste år til at give nogleforelæsninger for dem om institut-tets ånd og arbejde gennem de 45år, det har eksisteret. De forelæs-ninger er blevet til en bog, som allefik udleveret ved Markil Gregersensafskedssymposium den 28. januar.

Han ønsker at beholde en bredkontakt med faget som pensionist.Markil Gregersen vil forske i rets-medicinsk historie i perioden fra1700-tallet til 1916, hvor embedslæ-gerne stod for obduktioner i Dan-mark. Markil Gregersen vil forsøgeat afdække deres metoder, og hvor-dan deres undersøgelser blev brugt iretssagerne. Desuden vil han fortsatobducere i Grønland, hvor han siden1985 har organiseret obduktionerne.Og så er der fritiden, som der unæg-telig kommer mere af.

– Jeg har aldrig rigtigt sondretmellem arbejde og fritid, så jeg vilbestemt føle, at jeg får meget merefritid. Og den skal bruges på at rejse.Det har jeg altid gjort meget, menmest i forbindelse med arbejde. Meni februar tager jeg til Egypten somturist, og så vil jeg have en jolle igenog sejle, som jeg tidligere har gjort.

Sys Christina Vestergaard /[email protected]

uni-noterruc skærper international profilRoskilde Universitetscenter har lancereten naturvidenskabelig basisuddan-nelse, hvor al undervisning foregår påengelsk. Uddannelsen består af en to-årig grunduddannelse og et års specia-lisering. Naturvidenskab på Aarhus Uni-versitet har indtil videre kun kandidat-uddannelser, hvor undervisning udeluk-kende foregår på engelsk, men en ræk-ke bachelorkurser udbydes på engelskeller med mulighed for engelsk, hvisder er udenlandske studerende på hol-det. /scv

forskningens døgnForskerne skal ud og møde folket. Su-permarkeder, kantiner, caféer og ar-bejdspladser skal i et døgn være forafor formidling af videnskab og teknolo-gi, når Forskningens døgn afvikles den12. maj.

For at vække nysgerrigheden oginteressen for forskningen skal forsker-ne den dag sætte de abstrakte begre-ber i forhold til konkrete emner medrelation til hverdagen.

Initiativet lanceres af Videnskabsmi-nisteriet som en årligt tilbagevendendebegivenhed på anbefaling af den tæn-ketank, videnskabsminister Helge San-der nedsatte for at få ideer til formid-ling af forskningen.

I forbindelse med initiativet opretterministeriet en hjemmeside, hvor mankan læse om arrangementer og tilmel-de sig en mailingliste. /hhwww.forskningensdoegn.dk

kvinder dårlige til videnskabRektor for Harvard University LawrenceSummers har vakt stor furore ved atudtale, at mænd biologisk set er meredisponeret for matematik og naturvi-denskab end kvinder. Diskrimination erikke en hindring for kvinders akade-miske karriere. Kvinder er blot ikke sådygtige som mænd, sagde Summerspå en konference om kvinder og mino-riteter i videnskaben. Flere kvinder ud-vandrede derefter fra konferencen iprotest. I Summers’ rektorperiode erantallet af kvindelige forskere, der harfået ansættelse på Harvard University,faldet fra 36 procent til 13 procent./hp

superuniversiteterForskning og uddannelse skal samlespå få “superuniversiteter” med de dyg-tigste lærere og største ressourcer,lyder anbefalingen fra en række frem-trædende forskere og koncernchefer.

–Det er særdeles uhensigtsmæssigt,at man kan læse de samme ting påmere end to universiteter. Ressourcernebliver for spredt, og de enkelte univer-siteter får svært ved at hævde sig,siger Mads Krogsgaard, præsident forAkademiet for de Tekniske Videnskaberog koncerndirektør i Novo Nordisk, tildagbladet Politiken.

Dansk Industri foreslår desuden i enny rapport, Erhvervspolitik til tiden, atder etableres en central pulje, hvor uni-versiteterne kan søge om midler til eli-tekandidatuddannelser. /hp

Spændende liv blandt de dødeStatsobducent Markil Gregersen, der netop er fratrådt sin stilling på grund af alder, er nærmest indbegrebet af Rets-medicinsk Institut. I hans godt 40-årige virke har identifikation af døde været et af hans specialer, og han håber at fort-sætte som aktiv retsmediciner, selvom han er blevet pensionist.

Professor, dr.med. Markil Gregersen gik fredag den 28. januar af som statsobducent på Retsmedicinsk Institut ved Aarhus Universitet,hvor han blev uddannet i 1961 og har arbejdet i næsten 45 år.

afskedsportræt

Lars Kruse/AU-foto

CAMPUS 2 / 2005 11

statsbiblioteket indfører fra 1. marts en fast lånetid på 30 dage på egne materialer. Brugerne skal selv holde sig ajour med egne lån via bibliotekets hjemmeside.

Gene Genealogies, Variations and EvolutionJ. Hein, M.H. Schierup, C. WiufOxford University Press, 296 sider, £65

Mikkel H. Schierup og Carsten Wiuf fra Center

for Bioinformatik på Aarhus Universitet har

sammen med Jotun Hein fra Oxford University

udgivet en lærebog i coalescent teori på Oxford

University Press.

Coalescent teori danner grundlag for en stor

del af den dataanalyse, der skal foretages for

at forstå den enkelte arts evolution, herunder

den genetiske baggrund for, at forskellige in-

divider har forskellig risiko for at udvikle syg-

domme.

Lærebogen er rig på eksempler og illustratio-

ner og forventes at blive et vigtigt reference-

punkt inden for et voksende multidisciplinært

studiefelt, der omfatter genetikere, bioviden-

skabsfolk og statistikere inden for medicinal-

industrien.

Apologetik i Det Nye TestamenteAage Pilgaard (red.)Forlaget Anis, 176 sider, 179 kr.

Andet bind i skriftserien Antikken og Kristen-dommen handler om apologetik (læren om kir-

kens forsvar for troens sandhed).

Begyndelsen på kristen apologetik henføres

traditionelt til det 2. århundrede med Justin

som den fremtrædende skikkelse. Men der er

også apologetiske tendenser i de nytestament-

lige skrifter, og det er vigtigt at få skabt klar-

hed over, på hvilken måde man her kan tale om

en apologetik. Det er udgangspunktet for alle

bidrag i bogen, som er redigeret af lektor Aage

Pilgaard fra Det Teologiske Fakultet på Aarhus

Universitet, og som har flere bidrag fra århusi-

anske teologer.

Semikolon, årg. 4, nr. 9Retsanskuelser på tværs, 144 sider, gratis

Semikolon, et tidsskrift for studier af idehisto-

rie, semiotik og filosofi, lader i det seneste

nummer jura og kognitionsforskning møde hin-

anden. Det er første gang, at et dansk tidsskrift

forsøger at belyse de to umiddelbart meget

forskellige forskningsområder i en tværfaglig

kontekst. Ideen er at bidrage til en bredere for-

ståelse af retten, de retlige problemstillinger

og den sociale og pædagogiske sammenhæng,

de indgår i.

OpgavemanualenJohn HenriksenForlaget Frydenlund, 152 sider, 198 kr.

Bogen er et redskab til studerende, der skal

skrive større skriftlige opgaver. Den giver en

grundig indføring i opgaveskrivningens kunst

og forskellige faser fra problemformulering

over konklusion til redigering. Bogen sætter

fokus på både teorien på området og de kon-

krete praktiske problemer, mange studerende

støder ind i undervejs.

BØGERRedigeret af Hans Plauborg

CAMPUS modtager gerne henvendelser omnye bøger skrevet af folk med tilknytning til Aarhus Universitet. e-mail: [email protected] tlf.: 8942 2334

Religionsvidenskabsforskeren AnitaMaria Leopold har redigeret denførste lærebog nogensinde om be-grebet synkretisme. Hendes egenbaggrund som “andengenerations-indvandrer” har været en vigtigmotivationsfaktor i projektet.

I religionsvidenskabelig sammenhæng ersynkretisme et begreb, der bruges om enproces, som indebærer en sammenblan-ding af religiøse traditioner. Eller rettere:En proces, hvor elementer fra flere for-skellige religioner bruges i dannelsen afen ny religion eller religiøs bevægelse.

Begrebet stammer oprindeligtfra Antikken og den helle-nistiske religion. Indenfor kristendommenhar synkretismeværet et skældsord.Under Reforma-tionen brugteprotestantisketeologer det somen nedsættendebetegnelse forbestræbelser påat skabe forstå-else og samarbej-de mellem de re-formerte kirker ogden katolske kirke.Synkretister var nogle,man ikke ville kendesved. De ville nemlig ikkeanerkende, at kristen-dommen er “ren” – enGuds åbenbarelse.

– Sandheden er jo, atalle religioner er historiske.De har forandret sig i mødetmed andre kulturer og reli-gioner og indoptaget myter,ritualer, forestillinger osv., forellers ville de simpelthen ikkekunne eksistere, fortællerph.d. og tidligere ekstern lek-tor på Afdeling for Religionsvidenskab AnitaMaria Leopold, der har redigeret den førstestore antologi om det emne, hun også harskrevet ph.d.-afhandling om.

Mødet med den andenSynkretisme har været i fare for helt at for-svinde som videnskabelig kategori, bl.a. fordidet har vist sig vanskeligt at definere og an-vende begrebet. Men Anita Maria Leopold me-ner, kategorien trænger til en genfødsel.

– Jeg mener, vi har et stort behov for at dis-kutere religiøse og kulturelle blandingsfæno-

mener, når vi lever i en pluralistisk kultur.Hvad består tværkulturel og tværreligiøs kom-munikation af? Hvordan forbedrer vi den? Imin ph.d.-afhandling beskriver jeg bl.a. fæno-menet “analog kodning” – altså at vi i voresmøde med andre mennesker finder frem til desteder, hvor vi kan se os selv i den anden. Påden måde kan vi bedre acceptere forskellene,forklarer hun.

Den politiske debat om indvandrere og inte-gration i dag er ikke just præget af analog kod-ning. Tværtimod tager den ofte afsæt i etablere-de fordomme – måske endda fjendebilleder –mellem kristendom og islam.

– Man kunne i stedet sagtens tage afsæt ianalogier og paralleller mellem kristendom ogislam. Analogier er ikke nogle, der findes i na-turen, de er noget, vi konstruerer. Og vi kunnevælge at konstruere nogle rigtig gode analogiermellem kristendom og islam og dermed se osselv i hinanden. Hvis vi altså ønsker det, sigerAnita Maria Leopold.

AndengenerationsindvandrerMed en tysk-jødisk far og en svensk, kristenmor er Anita Maria Leopold selv vokset op i etkrydsfelt af religiøse og kulturelle forskelle. Idag ser hun det som en væsentlig grund tilinteressen for synkretisme.

– Man kan jo sige, at jeg er andengenera-tionsindvandrer – ganske vist i en noget andenkontekst, end vi bruger det ord i dag. Men jegkender til det med at stå i en ny gruppe, f.eks. ien skole, og straks føle, at man har lav statusuden helt at vide hvorfor. Den oplevelse delerjeg uden tvivl med mange indvandrere, sigerhun.

Når man ikke føler sig anerkendt i sit nyeland, søger man uvilkårligt mod de grupper,hvor man kan få den nødvendige anerkendelse– typisk andre indvandrergrupper. Hjemlan-det bliver det forjættede land.

– I min barndom var Sverige det forjættedeland. Min mor refererede altid til Sverige, nårhun mente, der var noget galt i Danmark. Detlå også i min egen bevidsthed, og der er ingentvivl om, at erfaringerne i min egen opvæksthar givet mig en dybtliggende interesse i deproblemstillinger, der vedrører pluralisme ogintegration, siger Anita Maria Leopold, der nubl.a. arbejder på en populærvidenskabelig bogmed fokus på tværkulturel kommunikation.

Syncretism in Religion – A ReaderAnita Maria Leopold & Jeppe Sinding Jensen(red.) Equinox, 416 sider, £17,99.

Hans Plauborg /[email protected]

Lærebog om kontroversiel kategori

Vi kunne vælge at konstruere nogle rigtig gode analogier mellem kristendom og islam og dermed se os selv i hinanden. Hvis vi altså ønsker det.

Anita Maria Leopold:“

religionsblanding

Udsnit fra bogens forside

CAMPUS 2 / 200512

NAVNE

Lektor Keld Nielsen, leder af StenoInstituttet, er udpeget som for-mand for en arbejdsgruppe vedrø-rende forskningskommunikation tilbørn og unge. Arbejdsgruppen, derer nedsat af Videnskabsministeriet isamarbejde med Undervisningsmi-nisteriet og Kulturministeriet, skalkomme med anbefalinger og kon-

krete eksempler på, hvordanforskning og videnskab bedst kom-munikeres til børn og unge.

– Vi skal meget gerne opnå, atvores børn og unge kan bruge vi-denskaben og forskningens resulta-ter på nye og spændende måder,siger videnskabsminister HelgeSander.

vi beklagerI forbindelse med omtalen i nr. 1 afoverlæge, dr.med. Leif Østergaardstiltræden som professor ved DetSundhedsvidenskabelige Fakultetangav vi fejlagtigt, at den nye pro-fessor hedder Søndergaard og eransat ved Skejby Sygehus. Detskulle naturligvis være Århus Syge-hus. Vi beklager meget de to fejl.

projektfolk på plads i studenterhusetDe to konsulenter, som skal knytte forbindelse i form af praktikophold og pro-jekter mellem studerende og virksomheder, er nu fundet og er godt i gang. Deter den 30-årige Rasmus Jakobsen (t.v.), der er cand.it. oven på en bachelorgrad iidehistorie, og den 56-årige Laurits Zangenberg, der har en bred erfaring på di-rektørniveau fra erhvervslivet og har eget konsulentfirma. Han er deltidsansathos Projektzone.dk, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Han-delshøjskolen i Århus.

Hans Jørgen Thomsen døde tors-dag den 13. januar, 54 år gammel.Thomsen, som han blev kaldt påIdéhistorie – der var hans arbejds-plads fra begyndelsen af 70’erne –var i enhver henseende en ener.Hans uforfærdede stil, hans varmeog rummelighed, hans af alt og alleupåvirkede optræden, hans storeintellektuelle energi, hans all-round originalitet, hans til tider iøj-nefaldende selvdestruktivitet oghans store menneskelige dømme-kraft – der ikke altid omfattedeham selv – alt dette var træk vedhans sammensatte personlighed.

På Idéhistorie, hvor han havdesit virke i omkring 30 år – til majkunne han have fejret 25 år somfastansat lektor – mister stedet nuen meget stor del af sin identitet – iden grad har Thomsen igennemalle årene været med til at prægestedet. Han gik aldrig i et med ta-petet, og der er næppe nogen stu-dent, der igennem alle disse år harværet ved instituttet, som ikke –når alle andre er glemte – vil

kunne huske Thomsen. Af studen-ter var han som underviser og per-son meget afholdt. Her var der ihvert fald en universitetslærer, sombåde var imødekommende og bul-drende original. Af kolleger og i dethele taget ansatte ved Idéhistorievar han kendt, respekteret og elsketsom person og som en meget pro-duktiv forsker, der, når han skreven bog – og han har skrevet mange– i den grad gav sig selv, at omver-denen forsvandt. Hans person varafholdt af alle ved instituttet, ogsavnet er stort.

Frihed og kontingens var titlenpå hans disputats fra 1988. Det varet tema, som var og forblev gen-nemgående i hans tænkning – og ihans liv. For Thomsen levede, somhan tænkte, og tænkte, som han le-vede. Han var på det rene med atleve på kontingensens vilkår, detvil sige uden sikkerhedsnet i over-leverede eller gængse meninger ogopfattelser. I den forstand var livetet åbent eksperiment. Som sluttedealt for tidligt den 13. januar.

Thomsen havde mange gangeværet i nærheden af døden, i som-mer fik han en blodprop i hjertet,men kom over det. Han stod for atskulle genoptage sit virke på insti-tuttet.

Ved sin død efterlader Thomsensig sin kone Vibeke, tre mindre ogto voksne børn. Vibeke har igen-nem årene ikke bare været HansJørgens støtte, men ud over almenneskelig forestillingsevneværet hans anker og rednings-mand, når livseksperimentet blevfor mørkt.

Hans-Jørgen Schanz

Cand.med.Svend Sa-broe er ud-nævnt tilprofessorved DenSundheds-faglige Kan-didatud-dannelse,som han i1997 fik an-svaret for at

etablere. Et af hovedformålene meddet nye professorat er at videreudvikleuddannelsen, der er en toårig over-bygning på uddannelser som sygeplej-erske, jordemoder, bioanalytiker samtergo- og fysioterapeut.

Svend Sabroe har siden 1980 væretlektor ved Institut for Epidemiologi ogSocialmedicin, hvor han medvirkedetil at indføre faget epidemiologi på læ-geuddannelsen, og han er medforfat-ter til den første danske lærebog i

faget. Han har i en årrække deltaget iDANIDA-finansierede tværfaglige for-skergrupper, hvis formål er at gen-nemføre sundhedstjenesteforskningog uddanne forskere fra de involvere-de udviklingslande. I den forbindelsehar Svend Sabroe afholdt adskilligekurser på universiteter i Nepal ogUganda og vejledt en række ph.d.-stu-derende fra disse lande.

Svend Sabroe, der er 62 år, harinden for samfundsmedicin især for-sket i revalidering og førtidspensione-ring. Han har også undersøgt de hel-bredsmæssige konsekvenser af ar-bejdsløshed, ligesom han har studereten række sygdomsfremkaldende fak-torer i arbejdsmiljøet, specielt orga-niske opløsningsmidler. De senere århar han sammen med europæiske kol-leger deltaget i kortlægningen af un-ges rusmiddelvaner, årsager til stortalkoholforbrug og især konsekvenseraf tidlig debut.

Nobelprisvinder i kemi i 1986Dudley Herschbach fra HarvardUniversity besøgte i slutningen afjanuar Aarhus Universitet somopponent på en doktorafhandlingom, hvordan stærke laserpulserkan anvendes til at kontrolleremolekylers orientering – lavet aflektor, ph.d. Henrik Stapelfeldtfra Kemisk Institut.

Den 72-årige Dudley Hersch-bach var imponeret over afhand-lingen og over Aarhus Universitetgenerelt.

– Laboratorierne er tip-top, ogHenrik Stapelfeldts arbejde ermeget visionært og lovende.Denne type videnskab placererAarhus Universitet og Danmarkpå en fremtrædende plads i detinternationale videnskabsmiljø,sagde Dudley Herschbach efterdoktorforsvaret.

Henrik Stapelfeldts arbejde ergodt eksempel på, at videnskabpå det niveau burde opfattes somkunst, tilføjede nobelpristageren.

– Folk opfatter videnskab som

en teknisk ting, men det er bedreat tænke på det som et arkitekto-nisk arbejde. Arkitekten skal videmeget om teknikken, men det erikke arkitektens vigtigste bidrag.Det er visionen om at lave et hid-til ukendt projekt og evnen til atse eksisterende metoder og red-skaber sat sammen på en måde,som er specielt god og kan åbnefolks øjne. Det gør arkitekten,men det gør videnskabsmændogså. Så videnskab er et megetkunstnerisk foretagende. /scv

Redigeret af Helge Hollesen

jørn olsen,professor i socialmedicin ved afdeling for Epidemiologi og leder af Center for Epidemiologisk Grundforskning i Danmark, overtager pr. 1. februar stillingen som professor og chair ved den epidemiologiske afdeling ved UCLA i Los Angeles. Der er tale om en femårig stilling, hvor Jørn Olsen bevarer sin tilknytning til både grundforskningscentret og Aarhus Universitet.

Torsdagden 20. ja-nuar holdtStudenter-husfondenaf 1991 vel-komstre-ception forfondens nyedirektør,Tom EbbeJakobsen.

– Jeg vilikke lægge skjul på, at vi har gjort lidtaf et scoop ved at få fat i Tom, sagdeformand for fonden, prorektor Kathe-rine Richardson.

– Studenterhusfonden har kun haftén direktør i sin levetid og er blevetsynonym med sin direktør. Kaiser harbygget den fint og flot op, og de områ-

der, han har satset på, kan nu hvile,og du kan koncentrere dig om det, duvil, sagde Katherine Richardson tilden nye direktør.

– Jeg har overtaget ledelsen af etbarn, der nu er blevet voksent. I hverttilfælde ung voksen. Men modsatandre unger på 13-15 år er Studenter-husfonden af 1991 ikke i lømmelalde-ren, men i en alder, hvor der fortsatskal ses fremad, svarede den 46-årigeTom Ebbe Jakobsen i sin tale.

Tom Ebbe Jakobsen er uddannetrevisor og kommer fra en stilling somøkonomichef hos CVU Jelling. Førhan fandt ud af, at hans karrierevejskulle gå den vej, læste han teologi påAarhus Universitet i halvandet år, sådet er lidt som at komme hjem, sigerhan selv om det nye job. /scv

DoktorandenHenrik Stapel-feldt omgivet afde to opponen-ter, nobelpris-vinderen, profes-sor DudleyHerschbach (t.h)og professorHanspeter Helmfra Albert-Lud-wigs-Universität i Freiburg.

ny direktør i studenterhusfonden

mindeord

formidling til børn og unge

samfundsmedicineren når videnskab er kunst Sys Christina Vestergaard

Lars Kruse/AU-foto

Redigeret af Journalkontoret,

Den Centrale Administration, Ndr. Ringgade 1, 8000 Århus C, tlf. 8942 1151.

Deadline for Meddelelser onsdag kl. 12.00 i ulige uger – 10 dage før udgivelse.

Journalkontoret forbeholder sig ret til – i den trykte avis – at forkorte opslagene

med henvisning til, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger.

Opslag/annoncer sendes i wordformat til: [email protected]

Se deadlines på www.au.dk/da/adm/journal/meddel/MEDDELELSER

CAMPUS 2 / 2005 13

personalestyrelsenSe cirkulærerne på: www.perst.dk

doktorgraden forskningsstøtteForsvar

SUNFredag den 4. februar 2005, kl. 14.00 forsvarer Tae-Hwan Kwon, MD sin doktorafhandling med titlen:“Regulation of renal aquaporins and sodium(co)transporters in experimental physiological andpathophysiological conditions”.

Forsvaret er offentligt og finder sted i Auditorium424, Anatomisk Institut, Bygning 230, Universitetspar-ken. De officielle opponenter er professor, med.dr.Bengt Rippe og professor, dr. Carel van Os. Afhand-lingen kan rekvireres ved henvendelse til professor,dr. med. Søren Nielsen, Vand- og Salt Centret, Anato-misk Institut.

Fredag den 25. februar 2005, kl. 14.00 forsvarercand.med. Annette Haagerup sin doktorafhandlingmed titlen: “The inheritance of type I allergy”.

Forsvaret er offentligt og finder sted i Auditorium424, Anatomisk Institut, Bygning 230, Universitetspar-ken. De officielle opponenter er professor, dr.med.Arne Svejgaard og seniorforsker, dr.med. FlemmingPociot. Afhandlingen kan rekvireres ved henvendelsetil doktoranden Lindholmvej 9, 8680 Ry.

Fredag den 4. marts 2005, kl. 14.00 forsvarer overlæ-ge Hans Kirkegaard sin doktorafhandling med titlen:“Clinical aspects of recovery from neuromuscularblock induced by non-depolarising neuromuscular re-laxants with an intermediate duration of action”.

Forsvaret er offentligt og finder sted i Auditorium424, Anatomisk Institut, Bygning 230, Universitetspar-ken. De officielle opponenter er professor Lars Eriks-son og professor, dr.med. Jørgen Viby Mogensen. Af-handlingen kan rekvireres ved henvendelse til dokto-randen Skæring Hedevej 68, 8250 Egå.

SAMFredag den 4. februar 2005 kl. 13.00 (præcis) forsva-rer lektor Jens Hartig Danielsen sin doktorafhandlingmed titlen: “Parallelhandel og varernes frie bevæge-lighed”.

Forsvaret finder sted i Juridisk Auditorium, bygning343. De officielle opponenter er: professor, dr.jur.Peter Germer, Juridisk Institut, Aarhus Universitet ogprofessor, dr.jur. Jens Fejø, Handelshøjskolen i Køben-havn. Afhandlingen udgives af Jurist- og Økonomfor-bundets forlag og kan erhverves for 850,00 kr. inkl.moms.

Konferering

SUNDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet har den 18. ja-nuar 2005 konfereret den medicinske doktorgrad tilafdelingslæge Finn Bjarke Christensen, ph.d. for enafhandling med titlen: “Lumbar spinal fusion, outco-me in relation to surgical methods, choice of implantand postoperative rehabilitation”.

Forelæsninger

SUNMed henblik på erhvervelse af ph.d.-graden i medicinholder cand.med. Sune Leisgaard Mørck Rubak den22. februar 2005, 14.00 et offentligt forsvar med tit-len: “Effekt af et kursus i den motiverende samtale iintensiv behandling af type 2 diabetes opdaget vedscreening i almen praksis”. Forsvaret finder sted iSamfundsmedicinsk Auditorium, Bygning 261, Venne-lyst Boulevard 6, Århus C.

Tildelinger

SUNDet Sundhedsvidenskabelige Fakultets AkademiskeRåd har på sit møde den 10. januar 2005 tildelt føl-gende ph.d.-graden i medicin:

Cand.med. Jon Waarst Gregersen for afhandlingen“Transgenic mice as a model for multiple sclerosis”.

Cand.med. Reimar Niels Wernich Thomsen for af-handlingen “Diabetes mellitus and community-acqui-red bacteremia: Risk and prognosis”.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets AkademiskeRåd har på sit møde den 10. januar 2005 tildeltcand.cur. Kirsten Lomborg ph.d.-graden i sygepleje.

NATDet Naturvidenskabelige Fakultet har den 4. januar2005 tildelt ph.d.-graden i naturvidenskab til følgen-de:

Cand.scient. Charlotte Harkjær Fynbo for afhandlin-gen “Protein engineering of serine proteases for specific cleavage of fusion proteins”.

Cand.scient. Mai Marie Holm for afhandlingen “Structure-Function Studies of the AMPA and KainateReceptors”.

Cand.mag. Jens Ole Jensen for afhandlingen “Fælles-skab, fitness og foreningsidræt. Kulturanalytisk studieaf fællesskabsrelationerne i to danske idrætsmiljøer”.

Ph.d.-stipendier/kandidatstipendier - SAM

Ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er et antalph.d.-stipendier og kandidatstipendier inden for nationaløkonomi, driftsøkonomi, jura, statskundskabog psykologi ledige til besættelse pr. 1. maj 2005eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: 4. marts 2005 kl. 12.00.En komplet oversigt over aktuelle opslag samt

opslagenes fulde ordlyd kan ses på www.samfundsvidenskab.au.dk/opslag

Studier og/eller forskning i USA

Forårets ansøgningsfrist for legater til studier ellerforskning i det akademiske år 2005-2006 er onsdagden 2. marts, 2005 kl. 12.00

Mere om at studere eller forske i USA samt ansøg-ningsskema på www.wemakeithappen.dkDanmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen,Fiolstræde 24, 3, DK-1171 København K

Musikanalytiske temaer i dansk musikvidenskab

Symposium - Lørdag den 16. april 2005, kl. 11-18.30Afdeling for Musikvidenskab, Institut for ÆstetiskeFag, Aarhus Universitet.

Symposiet har som sit mål at præsentere en bredvifte af de arbejder og tanker med relation til musik-analyse, der p.t. foregår i Danmark. I spændingsfeltetmellem ’traditioner’ og ’trends’ indenfor musikanaly-sen vil 20 danske musikforskere fremlægge derestanker omkring, resultater af og visioner for musikan-alyse.

Yderligere oplysninger på www.hum.au.dk/nyhe-der/kalender eller hos Thomas Holme Hansen:[email protected].

Benzon Symposium No. 54 i 2007

Indkaldelse af ansøgninger

Alfred Benzon fonden indkalder hermed ansøgningervedrørende emne for og organisation af Benzon Symposium No. 54 i sommeren 2007.

Yderligere oplysninger og ansøgningsskema findes på fondens hjemmeside for symposier:www.benzon-symposia.dk.

Ansøgningsfrist 21. februar 2005.

Konsul Axel Nielsens Mindelegat

Efter Mindelegatets fundats ydes der bl.a. støtte tilunges uddannelse og dygtiggørelse. Efter praksisgives der støtte til studerende ved samfunds- ogsprogvidenskabelige uddannelser ved handelshøjsko-ler og universiteter.

Legaterne gives udelukkende i forbindelse medstudierejser i udlandet af minimum 3 måneders va-righed. Der ydes ikke støtte til grupperejser.

Ansøgninger skal være Aarhus Universitets journal-kontor, Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C i hænde se-nest mandag den 28. februar 2005, kl. 12.00. Henvendelse vedrørende udlevering af ansøgnings-skemaer bedes rettet til Journalkontoret (bygning431, Nordre Ringgade 1), tlf. 8942 1150.

Understøttelsesfonden for enker og børn af

præster i folkekirken eller lærere i den danske

folkeskole

Af “Understøttelsesfonden for enker og børn af præs-ter i folkekirken” er nogle portioner ledige, som kansøges af:• Enker efter præster i folkekirken, som ved sygdomeller på anden måde er særlig vanskeligt stillede,eller som har behov for midlertidig økonomisk bi-stand.• Børn af præster i folkekirken, når den af forældre-ne, der er præst, er død, og børnene har behov forøkonomisk støtte.• Børn af præster i folkekirken til hjælp til en påbe-gyndt længerevarende undervisning eller til studierog anden uddannelse.

Af “Understøttelsesfonden for enker og børn af lære-re i den danske folkeskole” er nogle portioner ledige,som kan søges af:• Enker efter lærere i folkeskolen, som ved sygdomeller på anden måde er vanskeligt stillede.• Ugifte børn, fortrinsvis døtre, af lærere i folkesko-len, når den af forældrene, der er lærer, er død, ogbørnene har behov for økonomisk støtte.

Ansøgning, forsynet med skoleforvaltningens på-tegning samt oplysning om ansøgerens kvalifikatio-ner, må være Københavns stifts bispekontor, Nørre-gade 11, 1165 København K, i hænde senest 15.marts 2005.

Forskningsrådet for Udviklingsforskning (RUF)

har til uddeling i efteråret 2004 og foråret 2005 be-vilget et antal rejsestipendier af max. 15.000 kr. tilspecialestuderende, med forskningsprojekter af rele-vans for dansk ulandsbistand

Ansøgningsfrist: 1. marts 2005. Ansøgningsskemaog –betingelser findes på www.geogr.ku.dk/edu/RUF-rejsestipendier/stipendier.htm.

Yderligere oplysninger fås på sekretariatet for RUF-Rejsestipendier, c/o Lene Strandsbjerg Wolff, Geogra-fisk Institut, Københavns Universitet, Øster Voldgade10, 1350 København K, E-mail: [email protected]

International scholarship programme of Ecole

Normale Supérieure de Cachan

Yderligere oplysninger på www.ens-cachan.frAnsøgningsfrist: 15. april 2005

ph.d.-graden

legater og stipendier

kurser

kongresser og møder

Akademiske genrer og skriftlig formidling

Center for undervisningsudvikling: SkriveværkstedF05Hvilke kriterier ligger der til grund for bedømmelsenaf universitetsopgaver?Hvordan kan man effektivisere sin skriveproces?Hvordan argumenterer man?Hvad kendetegner god akademisk sprogbrug? Hvordan formidler man sin faglige viden i artikel-form?Spørgsmål vedrørende forløbet kan rettes til Tine W.Jensen, [email protected] eller

www.hum.au.dk/fak/studier/skrivevaerksted.htmTilmeldingsskema kan hentes på ovenstående web-

adresse og skal sendes til Det Humanistiske Fakultet,Bygn. 453, 5., Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 3,8000 Århus C. Tilmeldingsfristen er 8. februar 2005

Forskeruddannelsen - Sundhedsvidenskab

Se www.health.au.dk/forskeruddannelse

CAMPUS 2 / 200514

Så er tiden inde til at ansøge om feriehus/lejlighed i sommerferien 2005. Husene kan søges af alle, der har været ansat ved Aarhus Universitet i mindst 2 år.

Fristen for ansøgning til Feriefonden erfredag den 4. marts 2005 kl. 12.00.

Sommerferieperioden løber fra uge 24 til uge 34 (inkl.). Det er muligt at ønske 3 forskellige uger og 3 forskelligeboliger. Vi forsøger naturligvis at imødekomme alle øn-sker, men da der erfaringsmæssigt er en del sammenfal-dende ønsker, vil det som tidligere år sandsynligvis blivenødvendigt at foretage lodtrækning blandt ansøgerne.Der vil blive udsendt meddelelse om resultatet af lod-trækningen senest fredag den 11. marts 2005.

Bestillingssedler og nærmere oplysninger:

Feriefonden af 1979 v/Aarhus UniversitetAtt. Birgit SvenningsenNdr. Ringgade 1, bygn. 431, 1., 8000 Århus CTlf.: 8942 4414, e-mail: [email protected] åbningstid: mandag – fredag fra kl. 9-12.

Se også www.au.dk/feriefond/

stillingerTTiill lleejjee::

For visiting teacher without children. Apartment inwalking distance from University for rent from 15.February and 1 year. The apartment is 106 squaremeter and include two living rooms an suite withbalcony, a sleeping room, another little room, kit-chen and a small bathroom. The apartment willbe partially furnished. The rent will be kr. 5800,00pr. Month and with 3 month deposit. Normal con-sumption of heat and electricity included.email: [email protected]

Møbleret værelse fremlejes i dejligt kollektiv påTrøjborg fra 1. marts - 1. maj. Husleje 2600 kr. pr.mdr. inklusiv avis, internet, TV og hygge. Madord-ning 800 kr. pr. mdr. Vi er 8 beboere mellem 24og 34 år. Værelset er ca. 12 kvm. og har egenaltan.6130 1623 email: [email protected]

Fremleje Ønskelejlighed midt i centrum fremlejessnarest til forsker/gæstelærer i 2-3 mdr. eller efteraftale. Smuk ny møbleret lejlighed 88 kvm. i rolig,lukket område m/ fri parkeringsplads. Ca. 200 mfra Musikhuset. Lejligheden indeholder køkken/alrum, stue og soveværelse. Desuden er der vaskemaskine og tørretumbler. Husleje: kr. 7.200,-/md incl. el og varme. Depositum: 3 mdr. husleje.Tlf: 2239 3845.

Villa i nærheden af Aarhus Universitet udlejes i julimåned 2005 til danskere eller udlændinge medtilknytning til Aarhus Universitet.Mobil 2325 1575.

BoligannoncerSendes til Studenterrådet, Aarhus Universitet, Ndr. Ringgade 3, 8000 Århus C., Tlf. 8942 1164.vedlagt 30 kr. til dækning af omkostninger.

Ved indrykning via e-mail: [email protected] beløbet med angivelse af navn på 3635 - 4809 5008 45.

Annoncen kan afleveres personligt på ovennævnte adresse.

Se også boligannoncerne på: www.sr.au.dkHer er det også muligt at indtaste sin annoncegratis. Annoncen vil være tilgængelig i ca. 20dage.

boligtap-stillinger

Forskningslaborant (barselsvikar)

Ved Afdeling for Fysiologi, Aarhus Universitet er deren deltids barselsvikar (9 måneder) stilling somforskningslaborant ledig til besættelse d. 1. marts2005 eller efter nærmere aftale. Det er dog et krav,at oplæringsfasen i laboratoriets teknikker og rutinerskal foregå i ca. en måned før den gravide tager påbarselsorlov (primo april). Stillingen er 32 timer omugen.

Laboratoriets forskningsprojekter har til formål atbelyse synaptisk kommunikationen mellem nervecel-ler og foregår til dels med forsøgsdyr. Følgendeteknikker bruges rutinemæssigt i laboratoriet:dyrkning af nerveceller fra rottefostre; molekylærbio-logiske teknikker (herunder DNA/RNA arbejde og en-keltcelle PCR); forberedelse til og udførelse af elek-trofysiologiske forsøg (med f.eks. patch clamp opta-gelser). En ansøger med erfaring indenfor en ellerflere af disse teknikker vil blive foretrukket, lige såvelsom kendskab til edb vil være en fordel.

Aflønning efter gældende overenskomst mellemDLF/HK og Finansministeriet (“ny løn”).

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til pro-fessor John D.C. Lambert (tlf. 8942 2784; [email protected]).

Du skal søge stillingen, hvis du er interesseret -uanset din alder, køn, race, religion eller etnisk til-hørsforhold.

Ansøgning vedlagt relevante bilag (f.eks. eksa-mensbevis, anbefalinger mv.) sendes til: Afdeling forFysiologi, Ole Worms Allé 160, Aarhus Universitet,8000 Århus C, mærket “laborantvikar”, og skal væreInstituttet i hænde senest d. 15. februar 2005.

studenterundervisere og faglige vejledereAnsøgningen skal indeholde oplysninger om fagligeog pædagogiske kvalifikationer. Aflønning i henholdtil finansministeriets overenskomst med SUL (Studen-terundervisernes Landsforening). Ansøgningen skalindeholde cpr.nr. Opslagenes fulde ordlyd fremgår affakulteternes hjemmeside.

faglige vejledereStudievejleder i Spansk

Spansk søger en ny studievejleder snarest muligt.Pt. aflønnes jobbet med 26 timer/mdr. og ansæt-telsen vil ske frem til 31.december 2005 med mulig-hed for forlængelse.

En motiveret ansøgning med beskrivelse af hidti-digt studieforløb og øvrige relevante oplysninger skalsendes til Afdelingen for Klassisk og Romansk, att:Studienævnet for Spansk, Brasiliansk og Latinameri-kastudier, Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, JensChr. Skous Vej 5, bygn. 463, 8000 Århus C og skalvære os i hænde senest den 8. februar 2005, kl.12.00. Ansøgningen mærkes: 2005-215/1-164.

andre stillingerStudenterrådet søger ny generalsekretær

Studenterrådet ved Aarhus Universitet søger fra 1.marts 2005 ny generalsekretær. Stillingen er norme-ret til 18 timer om ugen med løn og ansættelsesvil-kår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er fredag den 18. februar 2005 ogjobsamtaler forventes at finde sted i uge 8. Ansøg-ningen sendes til Studenterrådet ved Aarhus Universi-tet, mrk.: “Generalsekretær”.

Yderligere oplysninger kan findes på www.sr.au.dkeller ved henvendelse til generalsekretær MartinSkøtt på telefon 2899 2327.

Feriehuse i sommerferien

Feriefonden råder over følgende huse/lejligheder:

1. Lejlighed i Husumgade/København(2 sovepl. + 2 opredninger)

2. Lejlighed i Husumgade/København(4 sovepl. + 2 opredninger)

3. Lejlighed Sundholmsvej/Amager(2 sovepl. + 2 opredninger)

4. Sommerhus, Femmøller(6 sovepl. + 2 opredninger)

5. Sommerhus, Rude Strand(5 sovepl. + 2 opredninger)

6. Sommerhus, Søndervig(8 sovepl.)

7. Sommerhus, Båring Vig(6 sovepl.)

8. Sommerhus, Strandfogedvej/Skagen(6 sovepl.)

9. Sommerhus, Højensvej/Skagen(6 sovepl.)

10. Sommerhus, Sandbjerg(4 sovepl. + 2 opredninger)

Aarhus Universitets Gæstehus Aarhus Universitets Gæstehus

har 10 lyse, hyggelige værelser,

heraf fire dobbeltværelser med

adgang til bad, toilet og inter-

netforbindelse. Desuden er der

rummelige fællesfaciliteter med

tv-stue og veludstyret spisekøk-

ken. Gæstehuset ligger centralt

placeret i forbindelse med uni-

versitetets Trøjborgkompleks,

lige over for Trøjborg Centret og

med flere bybuslinjer i umiddel-

bar nærhed.

Gæstehuset kan benyttes af gæster med

tilknytning til Aarhus Universitet og øvrige

videregående uddannelsesinstitutioner i Århus.

Værelsesreservation

mandag til fredag kl. 9-15 på tlf. 8942 1797

eller via email: [email protected].

Mere om gæstehuset samt billeder af værelser og fællesfaciliteter på: www. au.dk/da/tilknyt/gaesthus

Priserne i 2005 er følgende (incl. moms):

Enkeltværelse 330 kr. pr. nat

Dobbeltværelse 475 kr. pr. nat

Ved samlet ophold ud over 14 dage

er prisen herefter 200 kr. (enkeltvær.)

og 300 kr. (dobbeltvær.) pr. nat.

Prisen inkluderer sengelinned og håndklæder.

Se alle opslag i fuld længde på www.au.dk/meddelelser

FORENINGEN MOTIONSCENTRETVED AARHUS UNIVERSITETindkalder hermed iflg. foreningens

vedtægter § 8, stk. 2 til

Ordinær generalforsamling Torsdag den 24. februar 2005 kl. 15.00i International Students Centre (salen),

Willemoesgade 15 D (ved siden af Motionscentret)

DagsordenValg af dirigent og 2 stemmetællere1. Formandens beretning2. Fremlæggelse af revideret regnskab3. Indkomne forslag4. Fastsættelse af kontingent5. Valg til bestyrelsen6. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsupplant7. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsam-lingen, skal fremsættes skriftligt og være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Thorsten Ingemann HansenFormand

Institut for Idræt, Katrinebjergvej 89C

Tirsdag 1.kl. 19.30. idrætsmedicinen i danmark Historiske betragtninger ved Thorsten Ingemann Hansen, Center for Idræt. Desuden holder forsknings-assistent, ph.d. Søren Bak-Jensen, Medicinsk Mu-seion, København, foredrag om danske kiropraktorer1920-43: autoritet og autorisation. Steno Museet. Arr.: Jydsk Medicinhistorisk Selskab.

Onsdag 2.kl. 10. international spouses groupWelcome and introductions. Faculty Club, Building421, Fredrik Nielsens Vej.

kl. 14.15. praktiske og tekniske anlæg i danske klostreLektor Hans Krongaard Kristensen i afdelingens ons-dagsseminar. Aud. 5, Moesgård. Arr.: Afd. for Middelalderarkæologi.

Mandag 7.kl. 13.15. grundtvig og grundtvigianismenLektor Jørgen I. Jensen introducerer til forårets fore-læsningsrække. Auditorium A 1, Det Teologiske Fakul-tet. Arr.: Center for Grundtvigstudier

kl. 15. jean monnet lectureThe History of European Integration 1945-1972 byThorsten Borring Olesen, Jean Monnet Professor,Dept. of History and Area Studies, University of Aar-hus. Building 324, auditorium 025. Arr.: Jean Monnet Center.

Onsdag 9.kl. 10. international spouses groupPeter Bakker, Dept. of Linguistics, on Linguistic WorldRecords. Faculty Club, Building 421, Fredrik NielsensVej.

kl. 14.15. handel og forbrug hos danske bønder i senmiddelalder og renæssanceProfessor Bjørn Poulsen i afdelingens onsdagssemi-nar. Aud. 5, Moesgård. Arr.: Afd. for Middelalderarkæologi.

Torsdag 10.kl. 10-15.30. german idealism todaySeminar with Nordic philosophers on the actuality ofGerman idealism. Further information: www.au.dk/meddelelser Richard Mortensen Stuen, Studenter-nes Hus. Arr.: Nordic Network for German Idealism.

kl. 19. den hemmelige tro og den glemte visdomI en række forelæsninger om Ægypten fortællerforskningsadjunkt, ph.d. Jesper Hyldahl denne gangom Papyrusfundet fra Nag Hammadi. Museet holderekstraordinært åbent fra 18.00-19.00, så man kan be-søge museets samlinger, deriblandt også en lilleægyptisk samling, hvis hovedattraktion er en mumiefra ca. 1000 f.Kr. Fri entré. Antikmuseet, bygn. 414. Mere på: http://www.daes.dk/ Arr.: Dansk Ægyptologisk Selskab og Antikmuseet.

Mandag 14.kl. 13.15. grundtvig og mytologienAdjunkt Sune Auken i forelæsningsrækken Grundtvigog grundtvigianismen. Auditorium A 1, Det TeologiskeFakultet. Arr.: Center for Grundtvigstudier.

kl. 15. jean monnet lectureThe History of European Integration 1973-2005 byMorten Rasmussen, PhD, Dept. of History and AreaStudies, University of Aarhus. Building 324, auditori-um 025. Arr.: Jean Monnet Center.

Tirsdag 15.kl. 14.15. religionsvidenskabere i erhvervslivetPå dette gå-hjem-møde giver Holger Andersen fraMagistrenes A-kasse nogle gode råd om at finde gennem jobjunglen som nyuddannet akademiker.Mød også to religionsvidenskabere, der brød gennemlydmuren hos de private virksomheder, og hør om deudfordringer, de møder som magistre i det private er-hvervsliv. Lok.110, Det Teologiske Fakultet

Onsdag 16. kl. 13.15. paleoclimate and environmental changes in the black sea areaSeminar. Se www.au.dk/meddelelser Nobelparken,bygning 455, lokale 116. Arr.: Danmarks Grundforsk-ningsfonds Center for Sortehavsstudier

kl. 14.15. vikingeskibsmuseet i roskildeMuseumsfaglig chef Jan Bill om skibsvrag – kultur-historisk værdi og antikvarisk praksis i afdelingensonsdagsseminar. Aud. 5, Moesgård. Arr.: Afd. for Middelalderarkæologi.

kl. 17.30. fortællinger fra fremtiden Peter Dreyer om den usynlige revolution. De fleste af os har hørt nogle af historierne om nano-robotter,der transporterer medicin rundt i kroppen, motorer,som er 1000 gange mindre end bredden af et hår,materialer af nanotråde, som vil vende op og ned påflyindustrien, og nanochips, som vil revolutionerecomputerindustrien. Omvæltninger af næsten bibel-ske dimensioner, men hvor langt er udviklingen, oghvad kan vi i virkeligheden forvente os? ÅrhusHovedbibliotek, Mølleparken. Arr.: Innovation Lab.

Fredag 18.kl 14. fredagsbarKoncert med Lowmax – tre instrumenter, tre riff, treminutter. Gratis adgang. Nordhavnsgade 1-3. Arr.: sTUDENTERHUS åRHUS.

kl. 20. poetry slamFørste afdeling af de åbne Århusmesterskaber 2005.Gratis for medlemmer, andre kr. 30,-. sTUDENTERHUSåRHUS. Arr.: Poetklub Århus og sTUDENTERHUS åRHUS.

CAMPUS 2 / 2005 15

Dogmefilmene har været med til at ryste, obstruereog forstyrre den filmiske repræsentation – tilsyne-ladende med frugtbare konsekvenser for bådeskuespillerne, instruktørerne og filmenes endeligeudsigelse.

På et todages symposium sætter Afdeling forDramaturgi og Afdeling for Æstetik og Kultur fokuspå filmdogmer som et dramaturgisk greb, hvor ob-struktionen spiller en central rolle. I Lars von Triersog Jørgen Leths film De fem benspænd er dogme-

reglernes obstruerende karakter sågar selve om-drejningspunktet.

I teaterhistorien har dogmetænkningen væretpå spil fra Aristoteles til Ibsen, og symposiet vilogså se nærmere på forholdet mellem film og tea-ter. Spørgsmålet er, om filmens dogmebevægelsekan inspirere teateret eller andre kunstarter.

Dagen før symposiet er der på Kasernescenenmulighed for at se eller gense fire dogmefilm: Defem bespænd (Trier/Leth) kl. 9.30, De ydmygede

(Jagil) kl. 10.30, The king is alive (Levring) kl. 12samt Dogville (Trier), som vises kl. 14.

Programmet for symposiet kan findes påwww.au.dk/meddelelser

dogmer: obstruktion og vitalisering Fire dogmefilm 14. februarSymposium, 15-16. februar.Kasernescenen, store sal.

Sommerskole i CambridgeTænketanken “Forsk og fortæl” op-fordrede sidste år universiteterne tilat udbyde sommerkurser, og det harFolkeuniversitetet taget til sig.

Et samarbejde med University ofCambridge giver interesserede dan-skere chancen for i ti dage at følgekurser på det berømmede engelskeuniversitets internationale sommer-skole.

Her får kursisterne fra Folkeuniver-sitetet adgang til 18 intensive kurserinden for temaerne “Historie” og“Shakespeare” i dagene fra den 10.til den 20. juli. De historieinteresse-rede kan vælge mellem kurser ombl.a. Alexander the Great, Britain andEurope 1945-2005, Cromwell and theEnglish Revolution, British and Ameri-can Intelligence. Shakespearekursernebyder bl.a. på: Romanticising Shake-peare, Shakespeare and Violence,Shakespeare’s early tragedies, ogShakespeare and his contemporaries.

Priserne ligger mellem 11.800 og15.800 kr. inkl. flybillet. Interesseredekan høre meget mere om sommer-skolen på et informationsmøde påAarhus Universitet fredag den 4. fe-bruar, hvor Sarah Ormrod fra Univer-sity of Cambridge møder op. Det ergratis at deltage, men det kræver enopringning til Folkeuniversitetet for atmelde sig til. Tlf. 8619 0566.

1.-18. februarKALENDEROplysninger om arrangementer sendes til [email protected]

SU-kontoret og Studiekontoret ændrer åbningstid fra den 1. februar 2005. Begge kontorer vil fremover være åbne for personlige og telefoniske henvendelser mandag-fredag 10-14

frugtbare forhindringer

University and Society. Culture and PoliticsLecture series for international staffFaculty of Theology, building 441, auditorium 1

Tuesday, February 83.00 – 5.00 p.m. university and corporate culture Rector Niels Chr. SideniusJørgen Grønnegård Christensen, Department ofPolitical Science and member of the UniversityBoard

Tuesday, February 223.00 – 5.00 p.m. university conditions Bodil Due, Head of FacultyHanne Leth Andersen, Department of RomanceStudies

Tuesday, March 82.00 – 5.00 p.m. art in denmark Location: ARoS, Aros Allé 2.Jacob Wamberg, Department of Art History Ole Capion, Deputy Director at ARoS. It will be possible to visit the museum after the lecture.

CAMPUS 2 / 2005

Redigeret af Hans Plauborg

Heureka!!!En cola med pesticider

Her på siden skrev vi i CAMPUS nr. 6, at indi-ske landmænd var begyndt at sprøjte bomulds-og chilimarkerne med Coca-Cola for at holdeskadedyr væk. Straks gik der – endnu engang –rygter om, at Bagsiden løber med halve viden-skabelige vinde, og det er derfor en særligglæde at kunne afsløre, at der nu er fundet enmulig videnskabelig forklaring på den ameri-kanske læskedriks hidtil ukendte egenskaber.

En undersøgelse foretaget af New Delhi-cen-teret for Science and Environment af 12 forskel-lige softdrink-mærker har således vist, at dealle indeholder op til 16 forskellige insekticiderog pesticider. I Coca-Cola fandt man mængderaf den dødelige insektgift Lindane, som var 35gange højere end EU-normen. Den ikke mindrefarlige gift Malathion blev fundet i mængder,der var 137 gange højere end EU-normen. Også hjælper det næppe meget på tilliden til denbrune, perlende sukkerdrik, at indholdet af DDTkun var ni gange højere end EU’s grænseværdi.

Inden Bagsiden risikerer at lægge verdensmest kendte brand i ruiner, skal det nævnes, atdet efter al sandsynlighed er det indiske vand,der er skurken. Giftresterne i flasker og dåsermenes at kunne spores tilbage til det høje ni-veau for giftrester i det indiske vand. Her gik vilige og troede, at en Coca-Cola er en Coca-Colaer en Coca-Cola.

Lindrer tro smerte?

“Is it safe?” “Is it safe?” “Is … it … safe?”Der er formentlig ikke mange i den gruppe af

frivillige, der nu har sagt ja til at undergå torturi videnskabens navn, som husker Laurence Oli-viers (Der weisse Engel) isnende spørgsmål tilden intetanende Dustin Hoffmann i den berøm-te tandlægetorturscene fra filmen MarathonMan. I så fald havde de aldrig meldt sig til detforsøg, der under ledelse af en forskergruppepå Oxford University bl.a. skal afdække, om re-ligiøs tro kan lindre fysisk smerte.

Forsøgspersonerne vil blive udsat for enganske håndgribelig smerte ved hjælp af chili-pulver og varmepuder på håndryggen, alt imensneurologer, farmakologer og anatomer studererderes hjerner via scanningsbilleder.

– Oplevelsen af smerte afhænger af biolo-giske faktorer såsom den mængde væv, der be-skadiges, og de endorfiner, hjernen udskiller.Men vi ved fra beretninger, at stærkt religiøsemennesker ofte kan udholde store smerter, ogdet er bl.a. det, vi nu vil søge en forklaring på,siger dr. Alison Gray fra The Royal College ofPsychiatrists.

Al Qaeda-myrer

Forskere verden over har længe undret sig over,hvordan myrearten Camponotus cylindricus,bedre kendt som selvmordsmyren fra Borneo,bærer sig ad med at sprænge sig selv i luften,hvis den skal forsvare sit bo mod indtrængenudefra.

Men nu er der gennembrud i forskningen,efter at en amerikansk kemiker har kigget nær-mere på indholdet af det selvdetonerende lillevæsen. Det viser sig, at myrerne indeholderkirtler med en eksplosiv blanding af ætsendefænoler og andre syrer samt sukker. Nogle afsyrerne er aldrig tidligere fundet i insekter. Suk-kerstoffet skal sørge for, at den farlige cocktailklæber sig godt fast til fjenden.

"If I had thought about it, I wouldn't have done the experiment. The literature was full of examples that said you can't do this."

spencer f. silver om det arbejde, som førte til den unikke Post-it-lim.

En amerikansk hjerneforsker med det pom-pøse navn Rex Jung (den unge konge!) harfundet en videnskabelig forklaring på, hvor-for kvinder ikke er de fødte navigatører. De-res hjerner er ganske enkelt ikke indrettet tilat finde vej og læse kort, mener hjernefor-skeren fra University of New Mexico.

Hans undersøgelser viser, at den del afhjernen, som har at gøre med matematisk

problemløsning – den grå del af hjernemas-sen – som er mest praktisk at bruge, nårman eksempelvis skal læse kort, bruges seksog en halv gange mere af mænd end afkvinder. Til gengæld bruger kvinder denhvide del af hjernemassen – den del, der gøros i stand til at bearbejde følelser, anvendesprog og være simultankapable – hele nigange mere end mænd.

Professor Jung og lederen af hele forsk-ningsprojektet professor Richard Haier ervidenskabsmænd nok til at drage en ikke-sexistisk konklusion:

– Resultaterne viser, at den menneskeligeudvikling har ført til to forskellige typerhjerner, som imidlertid er designet til ligeintelligent opførsel, siger Richard Haier tiltidsskriftet NeuroImage.

Derfor er kvinder simultankapable, men kan ikke læse kort

post-it®.

For mange af os er de lige så vigtigesom toiletpapir, de små pastelfarvedePost-it-noter med den let klistredebagsidekant, der gør dem egnede til athænge på stort set hvad som helst –igen og igen. I ekstreme nødstilfældekan de oven i købet også anvendessom toiletpapir, hvilket undertegnedeoplevede i forbindelse med en minde-rig stroppetur som soldat. Men det erheldigvis en historie, som nu liggerdybt begravet et sted i øvelsesterrænetved Oksbøl. Den vil vi ikke grave frem.Til gengæld har Bagsiden gravet lidt ihistorien om opfindelsen af de uund-værlige Post-it.

Historien, viser det sig, er et skole-eksempel på, hvordan held og tilfæl-digheder ofte fører til de største opda-gelser og opfindelser. De fleste kenderhistorien om, hvordan Alexander Fle-ming ved en tilfældighed opdagede pe-nicillin, da en skimmelsvamp komforbi og tog livet af hans bakteriekulturi petriskålen. Færre ved, at f.eks. Via-gra også blev opdaget ved en ren ogskær tilfældighed, da nogle forskerevar i færd med at afprøve produktetsvirkning mod halsbetændelse. Herhavde det absolut ingen virkning, menforskerne begyndte snart at rapportereom højst interessante bivirkninger.

Heureka!Historien om Post-it går tilbage til1968, hvor en amerikansk kemiker vednavn Spencer F. Silver var i gang medat udvikle en ny superlim. Det gikelendigt. Efter mange forsøg stod hanstadig med en lim, der ikke klisteredebedre end Philadelphia-flødeost. Denbedste ide, nogen kunne komme opmed, var at bruge limen til klistrendeopslagstavler. Men forsøg viste hurtigt,at den slags opsalgstavler mest af altvirkede som en magnet på støv, skidtog fluer. Ideen måtte opgives.

I 1973 skete der så noget, der nær-mest havde karakter af guddommeligindblanding. Art Fry var kemiingeniørog produktudvikler ved firmaet 3M oghavde haft en lidenskab for praktiske

løsninger,siden hansom knægtbegyndte atproducere special-fremstillede kælke afoverskudstræ i hjembyen iIowa. Nu var han korsanger isin fritid og havde længe gåetog ærgret sig over, at de små pa-pirlapper, han puttede i sin sangbog,bestandigt faldt ud på det mest uheldi-ge tidspunkt lige før en bestemt sang.Han havde hørt om Spencer Silversnye lim, og i et sandt “Heureka-øje-blik” gik det op for ham, at Silvers klæ-bestof måske kunne fungere som et på-lideligt bogmærke.

Glad farPå 3M var man ikke begejstret for Fryside. For dyrt og for vanskeligt, lød deandre ingeniørers dom. Men Fry varikke sådan at slå ud. “Det er jo godenyheder,” svarede han. “Hvis det varlet, kunne enhver gøre det. Hvis det erså svært, som I siger, er 3M den virk-somhed, som kan gøre det.”

Resultatet er, som de siger hos 3M,historie. Post-it® blev introduceret i1980, og allerede året efter blev detudnævnt til at være firmaets mest be-

mærkelsesværdige nye produkt. ArtFry blev ny chefingeniør, og i dag reg-ner man med, at der på verdensplan ersolgt over 1.000.000.000.000 Post-it-noter.

I dag er Art Fry gået på pension,men han glæder sig fortsat over sin op-findelse. “Det er som at se sine børnvokse op og være glade og succesful-de,” siger Post-its far.

Advarsel: Det kan ikke tilrådes og er inogle tilfælde endog forbudt at brugePost-it i offentlige bøger og dokumen-ter. Spencer og Frys opfindelse efterla-der nemlig en usynlig rest lim, som ak-kumulerer støv og skidt, der kan øde-lægge værdifulde papirer.

Hans Plauborg / [email protected]

En klistret historie

kropskunst. CAMPUS fik i sidste nummer ideen til, hvordan Post-it-noter potentielt kunne danne ny avantgardemode.

Lars Kruse/AU-foto

Dødens Gennem 10 7 6 AMPUS...using a newly developed technique in his experiments, Assistant...

Documents

Transcript of Dødens Gennem 10 7 6 AMPUS...using a newly developed technique in his experiments, Assistant...