Danskernes Digitale Bibliotek – formidling i ... · biblioteket samt brugernes mere konkrete...

Det Informationsvidenskabelige Akademi

Danskernes Digitale Bibliotek – formidling i oplevelsessamfundet 7004 ord Videns- og oplevelsessamfundets kulturinstitutioner v/ Henrik Jochumsen og Lars Konzack

Iben Jakobsen, a08ibja 24-05-2012

Iben Jakobsen a08ibja Det Informationsvidenskabelige Akademi - Aalborg 24/5 2012 Videns- og oplevelsessamfundets kulturinstitutioner Danskernes Digitale Bibliotek – formidling i oplevelsessamfundet

Side 1 af 18

Indholdsfortegnelse Abstract ......................................................................................................................................................... 2

Indledning og problemformulering ............................................................................................................... 2

Metode .......................................................................................................................................................... 3

Danskernes Digitale Bibliotek ........................................................................................................................ 4

Udfordringer .................................................................................................................................................. 5

Vidensamfundet ........................................................................................................................................ 5

Oplevelsessamfundet ................................................................................................................................ 6

Virtuel formidling i oplevelsessamfundet ................................................................................................... 10

Det fysiske rum vs. det digitale ................................................................................................................ 11

Konklusion ................................................................................................................................................... 14

Litteraturliste ............................................................................................................................................... 16


Side 2 af 18

Abstract Denne afhandling omhandler nogle af de udfordringer, som folkebibliotekerne i dag står overfor hvad

angår virtuel formidling i et samfund, hvor brugerne næsten konstant er online og forventer mere og mere,

mens konkurrencen om deres opmærksomhed vokser.

Først redegøres der for Danskernes Digitale Biblioteks udformning og formål. Dernæst ses der nærmere

på samfundsbegreberne vidensamfundet og oplevelsessamfundet med henblik på at undersøge hvilke

udfordringer, der i disse stilles til folkebibliotekerne. Der redegøres heriblandt for oplevelseskompasset.

Herefter diskuteres det, hvorledes et Danskernes Digitale Bibliotek vil kunne leve op til disse udfordringer

som et virtuelt bibliotek, og der ses blandt andet nærmere på online formidling og den teknologiske

udvikling.

Indledning og problemformulering Biblioteket befinder sig i dag i et oplevelsessamfund, hvor pris, kvalitet og service ikke længere er nok.

Der er et enormt udbud af mere eller mindre det samme produkt fra et utal af forskellige udbydere,

virksomheder og institutioner, og for at skille sig ud fra mængden tyes der til oplevelser.

Oplevelsesdimensionen består af den primære sektor, der bestående af virksomheder og institutioner har

oplevelser som primært formål, samt en sekundær sektor, hvor oplevelserne er et supplement til varer og

serviceydelser. Bibliotekerne medtænker oplevelser i deres formidling i et forsøg på at gøre bibliotekets

rum og materialer mere interessante for brugerne og de potentielle brugere. Diverse tiltag såsom

Forvandlingsrummet fra Aarhus Hovedbibliotek forsøger at formidle biblioteksrummet via oplevelser.

Bibliotekets materialer indeholder en indirekte oplevelse i sig selv, men den mere direkte oplevelsesfaktor

findes i udstillinger, arrangementer, indretning og formidling på biblioteket (Hvenegaard Rasmussen og

Jochumsen 2008, s. 159-177).

Bibliotekernes online formidling er i hård konkurrence om brugernes opmærksomhed. Internettet

indeholder en næsten ubegrænset mængde af alt, og i rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet –

rapport fra udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet skrives der, at kun Google, Facebook og

Youtube er sikre vindere af internetbenyttelsen, og at eksempelvis benyttelsen af DRs hjemmeside fylder

under 5% af brugernes tid online – men samtidig benyttes DRs hjemmeside 5-10 gange så meget som alle

bibliotekernes online tilbud tilsammen (Styrelsen for Bibliotek og Medier 2010, s. 32).

Rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet fra marts 2010 fremlagde anbefalingen om etableringen

af Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), der skulle fungere som en fælles digital formidling til det danske

folk, og give biblioteker mulighed for at kunne tilbyde digitale medier som film, spil, musik og litteratur ud

over de traditionelle fysiske materialer. Derudover ville DDB også give adgang til nye oplevelser, den

digitaliserede kulturarv samt netværk med andre brugere via de sociale medier. DDB ville altså fungere

både som en fælles portal til bibliotekerne på nettet, samt bidrage til at brugerne møder biblioteket andre

stedet på nettet, hvor dette er relevant. Et af rapportens nøgleord var livslang læring, som

folkebibliotekerne blandt andet kunne understøtte ved at skabe uformelle lærings- og mødesteder, der

kunne inspirere brugerne til blandt andet personlig udvikling (Styrelsen for Bibliotek og Medier 2010, s. 9

og 68). Ideen om DDB har sidenhen været vendt adskillige gange, og endelig i foråret 2012 kom rapporten


Side 3 af 18 Danskernes Digitale Bibliotek – fælles løsning til digital formidling for folkebibliotekerne, og Danmark kom

et skridt nærmere til at få en fælles samlet portal til alle folkebibliotekets digitale materialer og

serviceydelser.

Jeg vil i denne afhandling redegøre for hvad Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) er, samt hvad dets

formål består i. Rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet fra 2010 fokuserer udelukkende på DDB og

dets andre anbefalinger ud fra et vidensamfundsmæssigt perspektiv, og jeg vil i stedet lægge mit fokus på

et andet begreb: Oplevelsessamfundet. Der redegøres dog kort for vidensamfundet for at påvise forskellen

på de to samfundsbegreber og -syn.

Jeg vil undersøge følgende spørgsmål:

1. Hvilke udfordringer stiller oplevelsessamfundet til folkebibliotekerne?

2. Hvordan kan DDB imødekomme disse udfordringer på det virtuelle plan?

Dette vil jeg gøre i et forsøg på at finde ud af, hvordan DDB kan leve op til udfordringen i den benhårde

konkurrence fra resten af det globale internet om brugernes opmærksomhed – om det så at sige opfylder

de usynlige kriterier for succes i oplevelsessamfundet.

Metode Der redegøres for DDBs udformning og formål via de offentlige rapporter Styrelsen for Bibliotek og

Medier og Kulturministeriet fra henholdsvis 2010 og 2012 samt anden relevant litteratur. Spørgsmål 1 og 2

besvares begge ved hjælp af selvsamme rapporters afhandlinger om de forskellige samfundsbegreber, samt

anden teoretisk litteratur om emnet, heriblandt Hvenegaard Rasmussen og Jochumsens Ej blot til

oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet fra 2008 og Følelsesfabrikken. Oplevelsesøkonomi på dansk fra

2005 af Lund, m.fl. og ikke mindst Pine og Gilmores The Experience Economy fra 1999.


Side 4 af 18

Danskernes Digitale Bibliotek Hvad kan karakteriseres som informationssamfundets bibliotek trådte i kraft efter tilkomsten af Lov om

Biblioteksvirksomhed i 2000 – herefter blev det obligatorisk for bibliotekerne at stille internet og andre

relevante medier til rådighed for brugerne. Også kaldt ’det hybride bibliotek’, fik det traditionelle fysiske

bibliotek pludselig en tilstedeværelse på internettet, ved blandt andet etableringen af Bibliotek.dk samt en

række af netbaserede aktiviteter. I informationssamfundets bibliotek havde staten ansvaret for

infrastrukturen og kommunerne ansvaret for de lokale biblioteker. Efterhånden var der dog en klar tendens

til at den fælles infrastruktur overtog flere og flere af det enkelte biblioteks tidligere opgaver hvad angik IT-

udviklingen og det stigende behov for netbaserede tjenester, da det var umuligt for den enkelte filial eller

kommune at skabe et attraktivt og behovsstillende online tilbud (Styrelsen for Bibliotek og Medier 2010, s.

107-8).

I Folkebibliotekerne i Vidensamfundet – rapport fra udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet fra

marts 2010 blev der rapporteret et fald i udlånet af de fysiske materialer og en stigning i benyttelsen af de

digitale – bogudlån var dog fortsat de voksne brugeres primære grundlag for at komme på biblioteket.

Udvalget bag rapporten skulle vurdere behovet for yderligere udvikling af bibliotekernes digitale

infrastruktur samt samspillet mellem digitale og traditionelle services og levere konkrete forslag til den

fremtidige biblioteksudvikling, som kunne imødekomme de generelle samfundsmæssige udfordringer til

biblioteket samt brugernes mere konkrete behov – én af disse anbefalinger var Danskernes Digitale

Bibliotek. Det blev med denne vurderet, at for at kunne føje brugernes ønsker om flere materialer, krævede

det etableringen af en bedre formidling af de digitale materialer for at gøre disse mere synlige. Målet var en

fælles formidling af trykte såvel som digitale medier som film, spil, musik, litteratur og digitaliseret

kulturarv på en samlet platform frem for de eksisterende hjemmesider, der kun udbyder ét medie pr side

(eksempelvis http://www.filmstriben.dk/ (film), http://www.bibzoom.dk/ (musik) og https://ereolen.dk/ (e-

bøger)) (Styrelsen for Bibliotek og Medier 2010, s. 6-8 og 12-4).

Rapporten Danskernes Digitale Bibliotek – fælles løsning til digital formidling for folkebibliotekerne

udkom i marts 2012, 2 år efter den første udgivelse indeholdende ideen om DDB, og i denne blev den

tidligere anbefaling videreudviklet. Anbefalingerne går på, at Danskernes Digitale Bibliotek skal etableres og

bestå af en fælles infrastruktur og et indkøbssamarbejde; der ikke blot omfatter indkøb af de digitale

materialer, men også den daglige drift, håndtering af metadata og udviklingen af både den tekniske

infrastruktur og fælles formidlingsinitiativer. Der vil derudover være en organisatorisk ramme om de to.

Den fælles infrastruktur vil muliggør det for alle bibliotekerne i samlet flok at kunne tilbyde deres

brugere en digital portal til alle de digitale medier og materialer i højeste kvalitet samt være en

omkostningseffektiv løsning. Der er hård konkurrence om brugernes opmærksomhed på nettet, og det er

vanskelligt for det enkelte bibliotek at skabe attraktive tilbud på egen hånd. DDB skal være et forpligtende

fællesskab mellem kommunerne og staten, men den enkelte kommune bestemmer selv om den vil være

med (Kulturministeriet 2012b, s. 5-6) – sidstnævnte element har allerede vakt stor opstandelse, da dette vil

betyde at muligvis ikke alle borgere og brugere får adgang til DDB, hvis nogle kommuner vælger ikke at

deltage i samarbejdet (Steen-Hansen 2012). Der er desuden lagt op til overvejelse, om DDB skal udlåne

medier, der findes gratis i samfundet, som eksempelvis den gratis netmusik. Der nævnes også i de

http://www.filmstriben.dk/

http://www.bibzoom.dk/

https://ereolen.dk/


Side 5 af 18 afrundende anbefalinger i rapporten, at film ikke er et obligatorisk medium i hensyn til biblioteksloven

(Kulturministeriet 2012b, s. 57).

For at opsummere; ved offentliggørelsen af rapporten om DDB den 20. marts 2012, udtalte

Kulturminister Uffe Elbæk: ”Med realiseringen af Danskernes Digitale Bibliotek går kulturen forrest i den

offentlige digitale udvikling. Borgerne får adgang til e-bøger, lydbøger, film, elektroniske tidsskrifter og

musik online, når de har tid og lyst til at fordybe sig eller blive inspireret. Derfor ser jeg frem til, at der

kommer endnu mere digitalt materiale på hylderne i det digitale bibliotek. Hjertet i de danske

folkebiblioteker bliver at skabe en biblioteksoplevelse, der kan berige både fællesskabet og den enkelte

borger.” Et Danskernes Digitale Bibliotek vil fungere som et supplement til det lokale fysiske bibliotek og vil

desuden udnytte til fulde bibliotekernes potentiale til at etablere fælles løsninger i tætte samarbejder. Det

er Kulturministeriets, KLs og Kulturstyrelsens håb, at DDB vil adressere den teknologiske og

samfundsmæssige udviklinger, der finder sted i dagens Danmark. DDB indgår den i fælleskommunale

digitaliseringshandlingsplan, og lægger op til en nødvendig omstilling af biblioteksvæsnet inden for de

eksisterende rammer. En realisering af DDB som en fælles digital platform vil være en omkostningseffektiv

løsning, der jævnfør rapporten vil give danskerne bedre og lettere adgang til mere indhold og flere

formidlingstilbud af høj kvalitet, samt muliggøre en langt bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer til

udvikling og mere rationel drift af bibliotekernes samlede services (Kulturministeriet 2012a og

(Kulturministeriet 2012b, s. 5).

Udfordringer DDB vil naturligvis stå overfor adskillige forskellige udfordringer, heriblandt en økonomisk udfordring

ved de digitale materialer1 – øget eksponering vil føre til øget interesse og brug, hvilket vil hæve udgifterne

for bibliotekerne/kommunerne, da der med de rettighedsbelagte digitale materialer er andre økonomiske

aftaler end ved eksempelvis de fysiske bøger (Styrelsen for Bibliotek og Medier 2010, s. 14) – men der vil i

denne afhandling udelukkende være fokus på, hvilke udfordringer oplevelsessamfundet stiller til

institutionerne i forhold til vidensamfundet. Det skal dog lige gøres klart at begge samfundsbetegnelser blot

er begreber, der beskriver forskellige vinkler af det samme samfund i samme senmoderne tid - der er altså

ikke tale om to forskellige tidsperioder, men snarere om en parallel med forskelligt fokus.

Vidensamfundet

Vidensamfundet er tæt koblet til begrebet globalisering – et samfund, hvor viden er den største enkelte

bidragyder til frembringelse af værdi. Den globale konkurrence er enorm, og for et lille land som Danmark

bliver det blandt andet afgørende at kunne fremstille varer og ydelser, der kan konkurrere på andet end

prisen – nemlig viden og kunnen. Herfor bliver kompetence et centralt begreb, da viden ikke alene skaber

1 Ønskes der flere informationer om de økonomiske og andre lignende udfordringer angående digitale materialer

henvises der blandt andet til afsnittene om DRM og økonomi i bachelorprojektet E-bogen og Biblioteket af I. Jakobsen, 2011 (http://www.iva.boroughofbooks.com/PROJEKT-e-bogen-og-Biblioteket.pdf) samt afsnittet om folkebibliotekernes økonomiske og juridiske rammer i rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet s. 40-4.

http://www.iva.boroughofbooks.com/PROJEKT-e-bogen-og-Biblioteket.pdf


Side 6 af 18 værdi; det er afgørende hvordan den bringes i anvendelse. Et andet vigtigt begreb bliver innovation, da det

konstant er et kapløb i konkurrence om at komme først med nye produkter (Styrelsen for Bibliotek og

Medier 2010, s. 18-9).

Vidensamfundets hastige indtog betød ikke blot en ændring i almindelige menneskers livsvilkår, det

ændrede også deres medievaner, hvilket havde konsekvens for bibliotekernes materialeudbud. Der kom

større fokus på de digitale medier og de traditionelle kom under pres. Der opstod en hård konkurrence om

brugernes tid og opmærksomhed mellem bibliotekerne og internettet (Styrelsen for Bibliotek og Medier

2010, s. 9). Med et udbud af viden og information, der aldrig havde været større, blev det en afgørende

faktor, hvordan viden blev anvendt snarere end dens blotte tilstedeværelse og omfang. Tidligere var

bibliotekerne et svar på en informationsknaphed, nu skulle de assistere brugerne i at sortere i et

informations-overload. Den ofte væsentlige kvalitetsforskel på den lettilgængelige viden online og den

viden, der fandtes på bibliotekerne, gav de videnssøgnings-uddannede bibliotekarer en vigtig rolle i at

hjælpe brugerne med at navigere de store masser af viden. Brugerne var derudover også blevet mere

krævende og forvænte end før, og kunne betegnes som den selvhjulpne bruger. Bibliotekernes rolle var

altså ikke længere blot at indsamle og tilrådigstille viden, men snarere at sætte den i system samt selektere

og genere viden til nytte for brugerne (Mandag Morgen 2006, s. 15-16).

Med information frit tilgængelig og i overflod, krævede det nytænkning, hvad angår bibliotekernes

formidling. Det blev imperativt for dem at få gjort deres tilbud så synlige, tilgængelige og attraktive som

muligt via internettet. Det er ikke længere nok blot at stille en samling baseret på kvalitet, alsidighed og

aktualitet til rådighed – nu skal den formidles på nye måder, der appellerer til den moderne bruger og

dennes behov med et mål om livslang læring (Styrelsen for Bibliotek og Medier 2010, s. 9).

Rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet karakteriserer vidensamfundets bibliotek, som

fungerende under den samme formålsparagraf som hidtil: Biblioteket skal fremme oplysning, uddannelse

og kulturel aktivitet, men arbejdet skal i stedet organiseres på vidensamfundets teknologiske præmisser

frem for de traditionelle metoder med hensyn til de befolkningens ændrede kulturelle adfærd og behov,

samt de udfordringer globaliseringen og teknologiernes hastige udvikling har bragt til. Vidensamfundets

bibliotek vil fortsat være et frirum for alle og stadig tilbyde adgang til materialer som hidtil, men der vil også

blive taget hensyn til de mange nye medier og den ændrede brug af disse, samt den ændrede

brugeradfærd. Vidensamfundets bibliotek finder altså sted både fysisk og digitalt, og allerede i 2010 var

sidstnævnte vel undervejs med adskillige online indholdstjenester på asynkrone platforme, og således

fortsat til dags dato med DDB undervejs (Styrelsen for Bibliotek og Medier 2010, s. 45-8).

Oplevelsessamfundet

Økonomerne Pine og Gilmore startede deres bog The Experience Economy ud med at fastslå, at

information ikke er grundlaget for en ny økonomi, da information ikke er et økonomisk produkt. De mente,

at virksomheder i stedet burde tilbyde informationer i form af informationsservice, informationsbårne varer

eller informative oplevelser, da disse har en økonomisk værdi. Det var anerkendelsen af oplevelser som et

økonomisk produkt, der var en del af startskuddet til oplevelsesøkonomien og oplevelsessamfundet (Pine

og Gilmore 1999, s. 8).


Side 7 af 18

I oplevelsessamfundet konkurreres der på oplevelser. Udbuddet af varer er eksploderet; de koster det

samme, er af samme jævne/gode kvalitet og de ligner hinanden - forskellen er den oplevelse, som firmaet

bag formår at knytte til varen, så den bliver interessant for den enkelte forbruger, der således fristes til at

vælge lige den vare frem for alle de andre (Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen 2008, s. 159-161). Kort

sagt skal der vækkes følelser hos forbrugeren, og forbrugeren skal opleve; spændingen mellem det

emotionelle og det effektive er meget central i oplevelsesøkonomien (Lund, m.fl. 2005, s. 9 og 17).

Det er blevet identitetsdannende at søge efter oplevelser og have oplevelser, og det har en stor

betydning for manges kulturforbrug. Frisat fra mange tidligere traditioner, normer og værdier og med en

forandring i både økonomi, urbanitet og uddannelsesniveau er der kommet nye forbrugsmønstre til, der er

langt mere oplevelsesorienterede, samtidigt med at den enkeltes forbrug i stigende grad skildrer overfor

omverdenen hvem, man er, og hvem, man gerne vil være. Virksomheder, der vil overleve på det

globaliserede marked, hvor konkurrencen om kundernes opmærksomhed er enorm og forbruget uendeligt,

kan ikke længere udelukkende fokusere på at tilbyde varer eller serviceydelser; der skal tilknyttes en

oplevelse til det enkelte produkt, således at det afsætter følelsesmæssige spor hos forbrugeren (Styrelsen

for Bibliotek og Medier 2010, s. 24 og Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen 2008, s. 163). Den gevinst,

som virksomheder inkasserer ved at sætte fokus på oplevelsesdimensionen, er en økonomisk merværdi.

Når forbrugeren køber et produkt, der er iscenesat som en oplevelse, stiger betalingsvilligheden, hvilket

blandt andet forklarer folks villighed til at betale overpriser eksempelvis for en cafe latte på en café eller

sko, der er magen til så mange andre, men hedder noget særligt eller bærer et specifikt logo (Lund, m.fl.

2005, s. 38).

I modsætningen til fortidens kulturtilbud er oplevelserne i dag ikke nødvendigvis bundet til hverken

religion, politik eller moralitet, hvilket betyder, at de ikke har samme dybe betydning, som de havde i

fortiden. Man vælger frit oplevelser til og fra for ens egen fornøjelses skyld. Det er samtidigt op til en selv,

hvordan man vælger at tolke oplevelserne, og hvordan man vil definere sig selv ud fra dem (Lund, m.fl.

2005, s. 29). Hvor det traditionelle menneske på sin vis allerede var skabt ved fødslen og blot skulle udleve

sin skæbne som bonde, købmand eller konge etc. har det moderne individ en anden udfordring – man er

mere eller mindre tom fra fødslen og har som livsopgave at udvikle og skabe sig selv. I det

aftraditionaliserede samfund skal individet tage en stilling til alt – for hver enkelt detalje er med til at

bestemme hvem og hvad man er. Eftersom traditioner ikke længere kan besvare spørgsmål og behov, har

aftraditionaliseringen givet det kommercielle marked en enorm og stadigt voksende indflydelse på

identitetsdannelsen, og resulterer derved også i et voksende behov for oplevelser (Lund, m.fl. 2005, s. 55-

6).

Schulze beskrev i sin tid de vestlige samfund således: de lader sig karakterisere som oplevelsessamfund

og deres indbyggere er præget af en oplevelsesorientering. Oplevelsessamfundet kendetegnes jævnfør

ham af, at dets beboere i bred forstand er opsatte på at have så mange skønne oplevelser som muligt. Det

er et velfærdssamfund, hvor der netop er det nødvendige overskud, der gør det muligt for en betydelig del

af befolkningen at kunne forme deres liv ud fra en æstetisering af hverdagen. Hvordan man former sit liv

bliver mere og mere et spørgsmål om smag - det skal opleves som skønt. Denne higen efter dette skønne liv

gør sit indtag på den disponible tid og et stadigt voksende antal livsområder, og definerer for mange i


Side 8 af 18 stigende grad livets værdi og mening. Det er blevet et imperativ at skulle opleve sit eget liv, og hvad mere

er, som en norm har den dobbelt betydning – lever man ikke op til den eller nægter man at følge den, så

forfejler man sit eget liv (Heidegren 2004, s. 51-2).

Oplevelsesdimensionen, heriblandt oplevelsesøkonomien, fylder mere og mere, og både private firmaer

og offentlige instanser medtænker oplevelser i deres formidling – også på biblioteket skal besøget være en

oplevelse i sig selv. Eksempelvis kan ses biblioteket i Cerritos, L.A., der, inspireret af Pine og Gilmores The

Experience Economy (1999), blev bygget op som en stor fortælling, en stor oplevelse, med interaktive og

iscenesatte rum. Også i Danmark har adskillige biblioteker forsøgt sig, dog på noget mindre skala.

Oplevelserne på bibliotekerne knytter sig ikke kun til kulturelle aktiviteter, hvilket blandt andet kunne ses i

projektet Forvandlingsrum i Århus, der i en periode på to et halvt år kørte med et stort rum, der fem gange

undergik en forvandling, hvor der blev eksperimenteret med oplevelsesbaseret forvandling af for

eksempelvis litteratur, musik og nyheder. Projektets formål var at undersøge, hvordan man kan udnytte og

udvikle interaktive elementer, fleksible rumtyper og pervasive computing, så de understøtter fremtidens

fysiske bibliotek og dets formidling. Derudover ville projektet også undersøge, opbygge og udvikle nye

samarbejdsformer mellem projektnetværk, utraditionelle samarbejdspartnere og brugergrupper i

biblioteket (Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen 2008, s. 176-8, samt Mulvad 2009).

Pine og Gilmores pointe var, at det ikke længere var nok at producere billige varer af relativ god kvalitet

– den største vækst blev nu skabt via oplevelser (Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen 2008, s. 163).

Folkebibliotekerne er dog ikke direkte en del af det oplevelsesøkonomiske marked, som Pine og Gilmore

beskriver, da der netop ikke er penge indblandet i forholdet mellem biblioteket og dets brugere, eftersom

bibliotekerne ikke er direkte økonomisk afhængige af, at deres varer (materialer) sælger godt. Dette

betyder, at folkebibliotekerne kan være mere selektive med, hvilke oplevelser de vil tilbyde deres brugere,

samt at de til en vis grad har mulighed for at tilbyde nogle oplevelser, der kun har et begrænset publikum.

I oplevelsesøkonomien eksisterer der dog et element af asymmetri imellem køber og sælger. Sælgerens

produkt er ikke selve oplevelsen, men derimod den ramme, der under de rigtige omstændigheder, kan

muliggøre oplevelsen. Forbrugeren køber udelukkende rammen for den mulige oplevelses skyld. Sælgers

mål (eksempelvis at producere en særlig rejse-, sports- eller anden ydelse) er kun købers middel for at opnå

sit mål om at få den ønskede oplevelse (Lund, m.fl. 2005, s. 35). En detalje som virksomheder og offentlige

institutioner skal være stærkt opmærksomme på, når de tilrettelægger diverse events og oplevelsesudbud

– de kan i sidste ende ikke stå for selve oplevelsen, de kan kun lave så god en ramme som muligt – det er op

til (for)brugeren at opleve.

Pine og Gilmore lægger desuden vægt på, at udviklingen af økonomisk værdi via skiftet på fokus fra

råvarer til varer til serviceydelser til iscenesættelse af oplevelser, ikke blot betyder, at man kan pakke

eksisterende produkter ind i underholdning og lade det være det. Iscenesættelsen af oplevelser handler

ikke om at underholde forbrugerne, men om at engagere og inddrage dem (Pine og Gilmore 1999, s. 49). I

Følelsesfabrikken argumenteres der derudover for, at der skal ligges et større fokus på en øget

professionalisering, så virksomhederne kan efterkomme forbrugernes behov og ønsker om oplevelser eller

oplevelsesrelaterede produkter – de kreative kompetencer skal i højere grad kobles sammen med

forretningsmæssige kompetencer (Lund, m.fl. 2005, s. 230-3).


Side 9 af 18

Stærkt inspireret af Pine og Gilmores publikation om potentialet i oplevelsesøkonomien, udkom

adskillige danske udgaver og opfølgere på emnet (heriblandt Følelsesfabrikken af Lund, m.fl. 2005), men

hvor Pine og Gilmore kun havde fokus på hvordan, der kunne tilføjes en oplevelsesdimension til et produkt,

var der nu også fokus på produkter med oplevelser som omdrejningspunkt. Hvenegaard Rasmussen og

Jochumsen beskriver det som en primær oplevelsessektor, bestående af virksomheder og institutioner med

produktion af oplevelser som primært formål, samt en

sekundær oplevelsessektor, hvor oplevelserne er et

supplement til varer og serviceydelser. Denne skelnen

mellem de to sektorer danner den ene akse (den

horisontale) i det såkaldte Oplevelseskompas (Lund m.fl.

2005, s. 21), der illustrerer den overordnede ramme for

oplevelsesøkonomien. Den vertikale akse indikerer

oplevelsesværdien, høj eller lav – det eneste kriterium for

placeringen på denne akse er, hvorvidt produktet kræver

en aktiv deltagelse fra forbrugeren.

Som nævnt tidligere er forbruget blevet en væsentlig

del i identitetsdannelsen, og det stigende forbrug er

samtidig gået hen og blevet mere immaterielt, desto

rigere befolkningen er blevet, og den primære

oplevelsessektor er derfor vokset voldsomt i de seneste år

(Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen 2008, s. 159-64).

Det er i sidste ende helt individuelt, hvilke oplevelser, forbrugere føler, bringer dem høj oplevelsesværdi.

For nogle er det at spille computer, for andre er det at være til en koncert. Det, der er en god oplevelse hos

den ene, kan måske være direkte kedeligt for den anden. Et andet vigtigt element for vurderingen af

oplevelsesværdi er som nævnt interaktivitet. Interaktivitet hæver værdien, da brugerne selv kan være med

til at forme og udvikle det endelige produkt, samt give faklen videre til den næste bruger, og der kan

formes et fællesskab omkring produktet. Et bibliotek som i Cerritos, der har satset på en mere ren

oplevelsesproduktion, ligger langt til venstre på oplevelseskompasset, men oplevelsesværdien kan vurderes

til at være forholdsvis middel, da det hovedsageligt kan beskrives som et iscenesat bibliotek. Andre rene

oplevelsesprodukter er eksempelvis arrangementer - for brugerne, har lav oplevelsesværdi - med brugerne,

har høj. På den anden side af kompasset, hvor oplevelserne kun er biprodukt ligger personlig betjening med

middel oplevelsesværdi, særlig arkitektur med høj, og de gamle oprindelig lukkede hylder med meget lav – i

praksis kommer alle eksemplernes oplevelsesværdi dog an på den enkelte bruger (Hvenegaard Rasmussen

og Jochumsen 2008, s. 181-2). I udgangspunktet vil de fleste hverdagsaktiviteter ligge forholdsvis lang til

højre på den horisontale akse, men ved øget fokus på oplevelsen kan den bevæge sig længere mod venstre

– eksempelvis telefonens teknologiske udvikling har forvandlet den fra blot at være et apparat man kunne

ringe på til nu at være et multimedie, der ikke udelukkende omhandler kommunikation (Lund, m.fl. 2005, s.

21-2).

Bibliotekerne har gennem tiderne fået større fokus på at være oplevelsesproducerende understøttet af

en interesse for at iscenesætte biblioteket på nye måder, og samtidigt har der været stigende interesse for

Figur 1 - Oplevelseskompasset


Side 10 af 18 at involvere brugerne aktivt (Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen 2008, s. 181). Oplevelsessamfundet kan

i denne sammenhæng snildt knyttes til den brugerdrevne innovation, der blevet et slags mantra i den

offentlige sektor. Det skete ikke mindst i forbindelse med regeringens kvalitetsreform fra 2006, der blandt

andet havde som målsætning, at brugerne skulle i centrum for den sammenhængende offentlige service.

De offentlige services skulle sætte sig ind i brugernes behov, og aktivt inddrage brugerne og

virksomhederne, når der skulle udvikles offentlige løsninger. Derudover skulle det offentlige vænne sig til at

indgå i et tættere samarbejde med hinanden end tidligere for at lette brugen og gennemskueligheden af

systemet (Bason 2007). Fokus for tidens brugerdrevne innovations projekter er ofte at inddrage brugerne

med det formål at forbedre virksomhedernes innovationsevne, og dermed også konkurrenceevne.

Brugerdreven innovation ses som kilden til overlevelse i den globale konkurrence ved at virksomhederne

adskiller sig fra hinanden og bedre rammer brugernes behov (Granlien 2008). Denne brugerinddragelse

falder godt i spænd med høj oplevelsesværdi på oplevelseskompasset ved aktiv deltagelse.

Virtuel formidling i oplevelsessamfundet Bibliotekerne bliver i stor grad udfordret af oplevelsessamfundets nye krav til både indhold og

formidling – heriblandt formidlingsmæssige kompetencer hos personalet. Bibliotekerne har dog også en

god mulighed for at komme med på bølgen, blandt andet via udstillinger, arrangementer og arkitektur, men

også via digital teknologi og nye medieplatforme (Styrelsen for Bibliotek og Medier 2010, s. 24).

Folk er konstant online på adskillige platforme være det deres computer eller deres mobiltelefon, og

denne konstante adgang til information, kommunikation, oplevelser og medier stiller nye krav til

hjemmesider og portaler. Det er meget svært at vurdere generelle tendenser for eksempelvis teknologi, når

man befinder sig midt i dem; ikke nok med at teknologi udvikles med nærmest lynets hastighed, så opstår

der også nye brugsmønstre af dem hver anden dag; nogle varer længe (eks. Facebook) andre falder til

jorden efter enten slet ikke at have oplevet egentlig succes eller ved at blive udkonkurreret og overskygget.

En ting er dog sikkert - det globale internet kommer man ikke uden om; en ansvarlig virksomhed eller større

offentlig institution kan ikke ignorere dets potentiale og magt (Styrelsen for Bibliotek og Medier 2010, s. 27-

8).

Journalisten Henrik Føhns har i rapporten fra 2010 fremhævet en række tendenser, som er særligt

vigtige for biblioteket: Teknologi bliver mindre / IT i alt / Real Time Web / Fællesskab bliver referenceramme

/ Brugerskabt indhold / Gratis / Opmærksomhed bliver mangelvare / Klarhed og forståelse er udfordringen

(Styrelsen for Bibliotek og Medier 2010, s. 27). Af tendenserne er i denne sammenhæng særligt vigtige:

fællesskabet som referenceramme, det brugerskabte indhold, den manglende opmærksomhed og derved

konkurrence om denne, samt udfordringen om at være overskuelig og til at forstå og bruge. De peger på, at

det ikke er nok, at DDB blot stiller viden/materialer/etc. til rådighed, brugerne vil også selv have lov at

tilføje noget (et eksempel kunne være anmeldelser af materialerne) – i rapporten Bogen i et nyt

medielandskab hævder forfatter og spildesigner Valeur, at når folk sætter sig med en bog, vil de forføres og

når de sætter sig foran en computer, vil de deltage (Madsen 2007, s.28). Derudover er det nødvendigt med

en form for social interaktion, værende det chat, kommentering, forum og debat eller noget helt fjerde.

Internettets brugere vil ikke sidde i et lukket rum; DDB må nødvendigvis være lige så åbent og flydende som


Side 11 af 18 resten af nettet – hjemmesider og portaler er ikke længere informationssiloer, men i langt højere grad

knudepunkter, der præsenterer indhold og funktionalitet fra andre hjemmesider (Styrelsen for Bibliotek og

Medier 2010, s. 28). Deling af link til populære sider som f.eks. www.twitter.com og www.flickr.com

kommer de heller ikke uden om. Sidst men absolut ikke mindst, skal udbuddet og den samlede portal være

så indbydende ramme brugernes behov og krav så godt, at de gider komme der kontinuerligt. Efter

idégenereringsdag den 23. marts 2011 angående DDB hos Styrelsen for Bibliotek og Medier skrev

deltagende bibliotekar Morten B. Bech på sin blog, at han frygtede, at DDB vil forsøge at konkurrere med

internettet, og mente, at den nye portal i stedet burde lægge sig i forlængelse af alt det, som i forvejen

ligger tilgængeligt online, og skabe et virtuelt socialt miljø for de danske biblioteksbrugere (Bech 2010).

Undertegnede vil hævde, at Web 2.0 og derunder de sociale medier i dag er et af de største

omdrejningspunkter på internettet, og denne uundgåelige tendens udgør muligvis et afgørende nyt skifte i

bibliotekets rolle som udbyder af medier og som mellemled mellem forfatter og læser. Der er opstået en

interaktion mellem brugerne, og interaktionen spænder globalt med lille skelnen mellem

uddannelsesniveau, alder, race, osv. Man kan i teorien komme i kontakt med hvem som helst - inklusiv sin

yndlingsforfatter. Det vil være en stor udfordring for bibliotekerne, for DDB, at blive et knudepunkt for

social interaktion, men det er vejen frem (Styrelsen for Bibliotek og Medier 2010, s. 27-30). Mange danske

biblioteker er dog allerede hoppet på den sociale bølge og i en undersøgelse i slutningen af 2011 kunne der

konstateres, at 67 af 97 danske folkebiblioteksvæsner havde en aktiv profil på Facebook med større og

mindre tilslutning fra deres brugere (Jakobsen 2012, s. 8-12).

Det fysiske rum vs. det digitale

Den teknologiske udvikling er et af de områder, der har skabt størst potentiale for nye oplevelser.

Forskellige teknologiske produkter giver den enkelte en lang række muligheder for at tilfredsstille hans eller

hendes behov for både oplevelser og underholdning, og virksomheder har ikke været sene til at benytte sig

af teknologi til at skabe oplevelser for deres kunder.

En af de ting, den teknologiske udvikling har stor indflydelse på, er, hvordan forbrugeren opfatter den

gode oplevelse. En oplevelse ændrer værdi over tid, efterhånden som teknologien ud-dateres og erstattes,

og forbrugeren stiller nye krav. De fleste virksomheder har i dag indset, at de er nødt til at skabe oplevelser,

der er tæt knyttet til deres produkt, frem for blot at lokke kunderne til med eksempelvis et spil på deres

hjemmeside – en strategi, enhver konkurrent kunne kopiere.

Der opsættes i Følelsesfabrikken en model, der ser på IT og oplevelser i

forhold til hinanden (Lund, m.fl. 2005, s. 61). Denne består af fire udfaldsrum,

der viser de forskellige koblinger, som eksisterer i forhold til, hvor stor eller lav

en grad IT og oplevelser udgør af virksomhedens produkt.

I det første felt er virksomhedens primære produkt oplevelser, og IT bruges

til at understøtte eller forstærke nye eller eksisterende oplevelser. I felt nummer

to er virksomhedens primære produkt oplevelser og IT, altså er produktet en IT-

baseret oplevelse i sig selv. I det tredje felt er det primære produkt IT, og

oplevelsen bruges til at sælge IT-produktet, og endeligt i det fjerde felt er det

Figur 2 – IT og oplevelser

http://www.twitter.com/

http://www.flickr.com/


Side 12 af 18 primære produkt hverken IT eller oplevelser, men kan være et hver form for produkt, de IT-baserede

oplevelser bruges kun til at markedsføre og sælge produktet (Lund, m.fl. 2005, s. 60-2).

Det er umiddelbart svært at bedømme om en hjemmeside som DDB bør ligge i felt 2 eller 3. Der

beskrives om det tredje felt følgende: Her findes de virksomheder, hvor teknologien udgør hele produktet,

og hvor oplevelser typisk bruges til at sælge produktet, og dermed hos nogle virksomheder fylder meget og

hos andre fylder mindre. (Citat: Lund, m.fl. 2005, s. 62, 3. afsnit). Hvis man anskuer DDB som en biblioteks

hjemmeside, så må det primære produkt være viden og oplevelser via materialerne, der er IT-baserede. En

hjemmeside med digitale materialer er pr. definition udelukkende IT-baseret, men eftersom DDB stadig kun

er på tegnebrættet vides det ikke, hvordan det vil blive formidlet og hvilke andre former for oplevelser det

vil give.

Der kan på biblioteket skelnes mellem en direkte og en indirekte formidling af oplevelser;

biblioteksbesøget er ikke nødvendigvis en oplevelse i sig selv, men dets materialer har

oplevelsespotentiale. Denne indirekte form for formidling er den, som dominerede biblioteket fra dets

oprindelse, mens den direkte formidling vandt langsomt indpas blandt andet ved indførelsen af de åbne

hylder og senere alt fra udstillinger til indretning (Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen 2008, s. 171-3).

Online på en platform som DDB vil der også forefindes både den direkte og indirekte formidling af

oplevelser. Den indirekte fortsat igennem materialernes oplevelsespotentiale, og den direkte igennem

sidens opbygning, hvordan materialerne fremstilles og hvordan man kan græsse i dem (som på et fysisk

bibliotek) med mulighed for serendipitet samt brugerprofiler og interaktion og så videre. I stedet for fysiske

udstillinger kan der laves en uendelig mængde af digitale samlinger med fokus på et hvilket som helst emne

og der kan samtidig også ud fra den enkelte bruges udlån og evt. søgninger laves brugerspecifikke

rekommandationer, der kræser for den enkeltes smag og derved højner oplevelsesværdien.

I et forsøg på at plotte DDB og det generelle virtuelle bibliotek ind på det tidligere nævnte

oplevelseskompas, må der ses nærmere på de forskellige kriterier. Først og fremmest må det bestemmes

om det er et rent oplevelsesprodukt eller om det har oplevelser som et biprodukt – her skal dog siges, at

der i Følelsesfabrikken ikke gives nogen entydig definition på en oplevelse, forklaret ved, at en oplevelse

kan være hvad som helst og at definere den konkret ville være i modstrid med bogens pointe – at udfolde

oplevelsesøkonomien i al dens mangfoldighed. Det skal dog nævnes, at begrebet oplevelse dækker over

både de store unikke oplevelser, samt de mere dagligdags oplevelser (Hvenegaard Rasmussen og

Jochumsen 2008, s. 162, og Lund, m.fl. 2005, s. 24-28).

Undertegnede vil hævde, at et almindeligt bibliotek – selve besøget, ikke de lånte materialer – ligger

langt til højre med oplevelser som et biprodukt, men at en online instans som DDB ville ligge længere ind ad

mod midten, da, der online er andre parametre for oplevelser. På det fysiske bibliotek kan man ignorere

udstillinger og ikke deltage i arrangementer, men netop på internettet vil man som sagt tidligere oftere

gerne deltage og involveres.

Dernæst skal der ses nærmere på oplevelsesværdien; som tidligere nævnt er det en absolut individuel

og subjektiv bedømmelse, men i bogen Følelsesfabrikken præsenteres blandt andet følgende elementer til

at vurdere oplevelsesværdien objektivt: nyhedsværdi, gentagelse, uforudsigelighed og personligt

engagement. En høj nyhedsværdi vil i denne sammenhæng være det samme som en høj oplevelsesværdi,


Side 13 af 18 men efterhånden som nyheden gentages, formindskes værdien og ebber oplevelsen ud. Uforudsigelighed

antages på samme måde at have en positiv effekt på oplevelsesværdien ved, at der dannes spænding og

forventning. Det personlige engagement – interaktion – er også blevet nævnt tidligere, og er medvirkende

til at højne oplevelsesværdien (Lund, m.fl. 2005, s. 18-20).

En dynamisk hjemmeside, der løbende opdateres med nyheder og andre nye indslag, vil give brugeren

en ny oplevelse, hver gang den besøges og her spiller både nyhedsværdi og uforudsigelighed ind.

Uforudsigelighed vil desuden også have en effekt i den indirekte formidling af oplevelse i det tidligere

beskrevet oplevelsespotentiale i sidens materialer, da brugere kan vente spændt på nye materialer, de

endnu ikke har set/læst/hørt. Her spiller gentagelsen også ind, da både nyhedsværdien og

oplevelsesværdien i uforudsigeligheden vil falde over tid, jo mere udbredte og brugte, materialerne bliver

for den enkelte. DDB har altså stor mulighed for høj oplevelsesværdi for brugerne, forudsat at den holdes

opdateret og relevant og samtidigt muliggør et personligt engagement, via eksempelvis personlige profiler,

anmeldelser og eventuel mulighed for fællesskabsdannelse via online kommunikation og interaktion.

Et eksempel på en hjemmeside, der med succes har tilpasset sig oplevelsessamfundets udfordringer og

ikke mindst oplevelsesøkonomien, og de punkter, der er opridset foroven, er Amazon (www.amazon.com).

Selv om det er en fuldt ud kommerciel side, har internetgiganten meget tilfælles med, hvad DDB har

potentiale til at blive – formidling med henblik på salg (eller i DDBs tilfælde; udlån). Amazon lever blandt

andet op til de fire oplevelsesværdivurderende elementer fra Følelsesfabrikken – der er igen nyhedsværdi i

nyheder, nye produkter eller produkter, man har ventet spændt på, og en mindskelse i værdien ved hyppig

gentagelse. Uforudsigeligheden kan blandt andet bestå af de rekommandationer, Amazon giver den

enkelte forbruger ved at matche tidligere søgninger eller produkter, man har udvist interesse for eller købt,

samt ud fra hvad andre, der har købt selvsamme produkt også har købt. Målet er konstant at guide

forbrugeren videre til nye interessante produkter og naturligvis profitere på det. Amazon formår også til

fulde at engagere den enkelte ved den personlige profil, der muliggør anmeldelser af produkter, samt

oprettelsen af Wish Lists (ønskesedler), hvor man kan samle alt, hvad man ønsker sig, og endda gøre sedlen

online offentligt tilgængelig, således at eventuelle fans kan sende en gaver – dog uden at de nogensinde får

fingre i ens adresse (Amazon u.å.). DDB kunne gøre siden efter ved eksempelvis at lave muligheden for, at

brugerne kan oprette en elektronisk huskeseddel over de bøger eller film osv. som de gerne vil se eller

læse. DDB kan desuden også lade sig inspirere af en side som Goodreads (www.goodreads.com): En læse-

og bogrekommendationsside fra 2007, der med over 8,7 mio. brugere og hvis indhold hovedsageligt er

brugergeneret (brugerne kan selv tilføje bøger, hvis de ikke allerede findes på hylderne, samt anmelde

både med stjerner og med ord, og sidst men ikke mindst lave uendelige lister2), og som også danner ramme

om utallige fællesskaber og debatgrupper, der spænder både globalt og lokalt, hitter stort (Goodreads u.å.).

Goodreads sender derudover nyhedsmails ud, der er specifikt generede til den enkelte bruger, baseret på

dennes interesser (yndlingsforfattere, bogserier, man har angivet man synes om, etc.).

2 Eksempler på lister kunne være to-be-read, own, library-read, borrowed from friend, horrible, brilliant, epub, kindle,

numerous rereads. Man tagger de bøger man ønsker til en udvalgt liste og kan på den vis ’dokumentere’ f.eks. alle de bøger man nogensinde har læst.

http://www.amazon.com/

http://www.goodreads.com/


Side 14 af 18

Konklusion Der blev tidligere nævnt et par eksempler på biblioteker, der har fokus på oplevelsessamfundet og helt

særlig formidling og iscenesættelse – men hvad er konsekvensen, når biblioteker bliver tilnærmelsesvis

mere end en turistattraktion end et egentligt bibliotek? Eksempelvis det kostelige Cerritos – kan man

overhovedet komme der bare for at hente en bog? Danne sig? Suge viden til sig? Bliver det for kedeligt og

tørt i de ellers fine voksenafdelinger i forhold til de interaktive oplevelsespakkede børneafdelinger?

Inspireret af ikke blot Pine og Gilmores tekst om oplevelsesøkonomien, men også legepladser, restauranter,

shoppingcentre og temaparker, er et egentligt bibliotek næsten det eneste Cerritos-biblioteket og lignende

instanser ikke er inspireret af – de er groft sagt inspireret af ting, der trækker en bred vifte af mennesker til.

Men skubber de de ”rigtige” brugere væk? Hvad er prisen for oplevelser frem for viden?

Lige så interessant: hvad bliver konsekvensen for det digitale bibliotek, hvis brugerne bliver vant til en

forlystelsespark i det fysiske bibliotek? Det er fortsat, særligt i Danmark, absolut fåtallet af biblioteker, der

bryder den traditionelle ramme for fysisk formidling, men hvis man forestiller sig, at udviklingen trækker i

den interaktive retning, hvad vil det så kræve af en hjemmeside som DDB? Det er som nævnt tidligere

meget svært at gennemskue nuværende digitale tendenser, og at forudse fremtidige vil være umuligt. Der

er ingen grænser for hvad, der kan blive kodet i morgen, og det er umuligt at sige om det vil falde i

internetbrugernes smag. De fire elementer, der i Følelsesfabrikken (Lund, m.fl. 2005, s. 18) præsenteres til

at vurdere oplevelsesværdier objektivt (nyhedsværdi, gentagelse, uforudsigelighed og personligt

engagement), kan efter undertegnedes mening i høj grad overføres mere eller mindre direkte som

succeskriterier for en hjemmeside – der skal være konstant nyt for at siden ikke bliver kedelig og urelevant

og oplevelsesværdien ikke falder, der skal være en grad af uforudsigelighed, og der skal være mulighed for

et personligt engagement.

Iscenesættere af oplevelser er nødt til konstant at forny deres oplevelser ved eksempelvis at ændre i

dem eller tilføje nye spændende elementer, der giver brugerne lyst til at opleve dem igen. Fornyes de ikke,

mister produktet sin værdi over tid, og (for)brugerne vil søge andre steder hen i søgen efter nye oplevelser,

hvor de ikke ved hvad de kan forvente, men er sikre på at blive behageligt overrasket (Pine og Gilmore

1999, s. 134).

En central udfordring i forbindelse med de netbaserede materialer er, at bibliotekerne p.t. ikke kan

tilbyde en samlet formidling af disse og heller ikke kan præsentere dem sammen med de fysiske materialer,

som borgerne normalt finder og bestiller gennem det traditionelle bibliotekssystem, da infrastrukturen for

de fysiske materialer ikke også kan håndtere de digitale materialer. Konsekvensen er, at disse materialer er

mindre synlige for brugerne, og at den samlede formidling af bibliotekernes materialer er mindre

brugervenlig. (Kulturministeriet 2012b, s. 14). DDB vil som fælles digital platform kunne gøre op for den

mangel på synlighed, der plager de digitale materialer, og kunne skabe en samlet formidling af de fysiske og

de netbaserede materialer. Med alt samlet på et sted vil det være langt mere overskueligt og til at gå til for

den enkelte bruger, og det vil også være nemmere at håndtere formidlingsmæssigt.

Danskernes Digitale Bibliotek har enhver mulighed for at blive et hit, det kræver bare, at det lever op til

de forskellige parametre for succes på internettet. Det er undertegnedes håb i lighed med tidligere nævnte

bibliotekar Bechs, at DDB ikke forsøger at konkurrere med alle de populære store sider, men i stedet

lægger sig i forlængelse af dem og fletter sig ind i internettets tråde og tubes, så den ikke bare står som en


Side 15 af 18 ophøjet klods på et podie, men bidrager til brugernes liv i fællesskab med resten. Som beskrevet før, er

internettet ikke blot et uendeligt tal af selvstændige lukkede rum/sider. Alle dørene står så at sige åbne, og

hjemmesiderne er en del af en større helhed med hyperlinks på kryds og tværs.

Samtidigt kan man også kun håbe, at folkene bag DDB vil lægge vægt på at udvikle en side, der lægger

op til en engagering af og interaktion med brugerne, og giver dem muligheden for at deltage og bidrage. Alt

andet vil være en flad oplevelse.


Side 16 af 18

Litteraturliste Amazon - http://www.amazon.com

Amazon (u.å.) Wish Lists.

http://www.amazon.com/gp/help/customer/display.html/ref=hp_rel_topic?ie=UTF8&nodeId=897204

(lokaliseret den 17/5 2012).

Bason, C. (2007). Kvalitet på borgernes præmisser. Politiken. http://www.mind-

lab.dk/assets/239/CHB_kvalitet_p__borgernes_pr_misser.pdf (lokaliseret den 13/5 2012).

Bech, M.B. (2011, 24. marts) Tanker om Danskernes Digitale Bibliotek. Bechs Webbrok.

http://bech.rephlex.dk/2011/03/24/tanker-om-danskernes-digitale-bibliotek/ (lokaliseret den 10/5 2012).

Goodreads - www.goodreads.com

Goodreads (u.å.) About us. http://www.goodreads.com/about/us (lokaliseret den 23/5 2012).

Granlien, M.S. (2008) Refleksioner over brugerdreven innovation og tilhørende udfordringer. RUDAR

(Roskilde University Digital Archive) http://dspace.ruc.dk/handle/1800/3968 (lokaliseret den 13/5 2012).

Heidegren, C-G. (2004). Det gode liv hinsides oplevelsessamfundet. I: Harbo, N.J. (red.) Det gode liv -

mere end dig selv. Århus: Forlaget Philosophia. s. 51-65.

Hvenegaard Rasmussen, C. og Jochumsen, H. (2008) Ej blot til oplysning. Biblioteket i

oplevelsessamfundet. I: Jack Andersen, Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen (red.): At

forstå biblioteket: en introduktion til teoretiske perspektiver. Kbh.: Danmarks Biblioteksforening. s.159 –

187.

Jakobsen, I. (2011) E-bogen og Biblioteket. http://www.iva.boroughofbooks.com/PROJEKT-e-bogen-og-

Biblioteket.pdf (lokaliseret den 3/5 2012).

Jakobsen, I. (2012) Facebib - En undersøgelse af danske folkebibliotekers tilstedeværelse på Facebook.

http://www.iva.boroughofbooks.com/PROJEKT-Facebib.pdf (lokaliseret den 10/5 2012).

Kulturministeriet (2012a, 20. marts) Pressemeddelelse - Der skal mere på hylderne i fremtidens digitale

bibliotek.

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/Fokusomraader/digitalud

vikling/PM_Der_skal_mere_paa_hylderne_i_fremtidens_digitale_bibliotek_DOK1297035_I.pdf (lokaliseret

den 21/5 2012).

Kulturministeriet (2012b) Danskernes Digitale Bibliotek – fælles løsning til digital formidling for

folkebibliotekerne.

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/Rapporter/Danskernes_digitale_bibliotek.pdf

(lokaliseret den 23/4 2012).

http://www.amazon.com/

http://www.amazon.com/gp/help/customer/display.html/ref=hp_rel_topic?ie=UTF8&nodeId=897204

http://www.mind-lab.dk/assets/239/CHB_kvalitet_p__borgernes_pr_misser.pdf

http://www.mind-lab.dk/assets/239/CHB_kvalitet_p__borgernes_pr_misser.pdf

http://bech.rephlex.dk/2011/03/24/tanker-om-danskernes-digitale-bibliotek/

http://www.goodreads.com/

http://www.goodreads.com/about/us

http://dspace.ruc.dk/handle/1800/3968



http://www.iva.boroughofbooks.com/PROJEKT-Facebib.pdf

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/Fokusomraader/digitaludvikling/PM_Der_skal_mere_paa_hylderne_i_fremtidens_digitale_bibliotek_DOK1297035_I.pdf

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/Fokusomraader/digitaludvikling/PM_Der_skal_mere_paa_hylderne_i_fremtidens_digitale_bibliotek_DOK1297035_I.pdf

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/Rapporter/Danskernes_digitale_bibliotek.pdf


Side 17 af 18

Lund, J. M., Nielsen, A. P., Goldschmidt, L., Dahl, H., & Martinsen, T. (2005). Følelsesfabrikken.

Oplevelsesøkonomi på dansk. København K: Børsens Forlag.

Madsen M.C. (2007) Bogen i et nyt medielandskab. København: Biblioteksstyrelsen.

Mandag Morgen (2006) Det innovative bibliotek - en strategisk partner i svaret på globaliseringens

udfordringer. Huset Mandag Morgen for Biblioteksstyrelsen

http://www.bs.dk/publikationer/rapporter/innovative_bibliotek/pdf/innovative_bibliotek.pdf (7/5 2012).

Mulvad, J. (2009, 19. november) Forvandlingsrum. http://www.aakb.dk/forvandlingsrum (lokaliseret

den 13/5 2012)

Pine, B.J. II og Gilmore, J.H. (1999) Oplevelsesøkonomien – arbejde er teater og enhver virksomhed en

scene. Århus: Forlaget Klim (dansk udgave 2009, oversat af Wrang, J. fra The Experience Economy – work is

theatre & every business a stage: goods & services are no longer enough).

Steen-Hansen, M. (2012, 12. marts) Bliver Danskernes Digitale Bibliotek for alle?

http://biblioteksdebat.blogspot.com/2012/03/bliver-danskernes-digitale-bibliotek.html (lokaliseret den

23/4 2012).

Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010) Folkebibliotekerne i vidensamfundet – rapport fra udvalget om

folkebibliotekerne i vidensamfundet.

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/rapporter_oevrige/folkebib_i_vidensamfundet/

pdf/Folkebib__i_videnssamf.pdf (lokaliseret den 23/4 2012).

http://www.bs.dk/publikationer/rapporter/innovative_bibliotek/pdf/innovative_bibliotek.pdf

http://www.aakb.dk/forvandlingsrum

http://biblioteksdebat.blogspot.com/2012/03/bliver-danskernes-digitale-bibliotek.html

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/rapporter_oevrige/folkebib_i_vidensamfundet/pdf/Folkebib__i_videnssamf.pdf

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/rapporter_oevrige/folkebib_i_vidensamfundet/pdf/Folkebib__i_videnssamf.pdf

Danskernes Digitale Bibliotek – formidling i ... · biblioteket samt brugernes mere konkrete...

Documents

Transcript of Danskernes Digitale Bibliotek – formidling i ... · biblioteket samt brugernes mere konkrete...