Dansk Pelsdyravl - oktober 2012
-
Upload
kopenhagen-fur -
Category
Documents
-
view
266 -
download
10
description
Transcript of Dansk Pelsdyravl - oktober 2012
MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening
#7 OKTOBER 2012
avlsresultat 2012 / ny finaniseringsModel for avlsdyr / støtte til generationskifte på farMen
rigtigt vintherhuld giver bedre avlsresultater / udnyt dine pelsningsdata
DansK PElsDyRavl
DEsIGn MED HUMOR:
nU Kan DU cyKlE På DEn GylDnE PElsnål
BEsTyRElsE
forMand
Pelsdyravler Tage PedersenTroldhøjvej 6, 8722 HedenstedTlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]
nÆstforMand
Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]
Pelsdyravler Jørgen WestergaardNørredigevej 79, Gjøl9440 AabybroTlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 [email protected]
Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]
Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]
Pelsdyravler Lars EilertsenPetersmindevej 130, 8520 LystrupTlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]
Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]
lEDEnDE MEDaRBEJDERE
adM. direktør
Torben NielsenTlf.: 4326 [email protected]
økonoMidirektør
Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 [email protected]
koMMunikationsChef
Sander JacobsenTlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 [email protected]
sekretariatsChef
Lars SkjoldegaardTlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 [email protected]
KOPEnHaGEn FUR avlERsERvIcE
Direkte tlf. 4326 [email protected]
lanDsDElsFOREnInGER
nordjyllands pelsdyravlerforening
Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]
Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning
Midtjyllands pelsdyravlerforening
Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]
Sekretær: Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning
fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening
Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]
Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning
sjÆllands pelsdyravlerforening
Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]
Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning
FaGlIGE FUnKTIOnER
kopenhagen rådgivning
Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 2800
Funktionschef: Leif BruunTlf.: 4326 1002, [email protected]
udvalg for forskning og rådgivning
John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838Knud Vest, Tlf.: 4678 8392Flemming Stjernegaard, Tlf.: 2041 2401Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222Niels Erik Halgaard, Tlf.: 9743 5410Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183
Konstitueret chef Peter Foged LarsenTlf.: 7213 2813 / Mobil 5085 [email protected]
Sekretær Susanne Skottrup AndersenTlf: 7213 2802 / mobil 4186 [email protected]
rådgivning til pelsdyravlere
Rådgiver Michael SønderupTlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 [email protected]
Rådgiver Henrik BækgaardTlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 [email protected]
Rådgiver Vilhelm WeissTlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 [email protected]
Rådgiver Bente Krogh HansenTlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 [email protected] Rådgiver Maria Sylvest BlæsbjergTlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 [email protected]
Rådgiver Vibeke Hagelskær LundTlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 [email protected]
Rådgiver Elna MortensenTlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 [email protected]
rådgivning til foderCentraler
Rådgiver Mikael LassénTlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 [email protected]
Rådgiver Bente Lyngs StøvringTlf: 7213 2810 / mobil: 4186 [email protected]
kopenhagen forskning
Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 [email protected]: Peter Foged LarsenMobil 5085 2927, [email protected]
kopenhagen farM
Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 [email protected]
Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 2258 1957
kopenhagen diagnostik
Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001, [email protected]
driftfaglig afdeling
Afdelingschef Hans Henrik MøllerTlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 [email protected]@kopenhagenfur.com
Seniorspecialist Jørgen ØstergaardTlf.: 4326 1003 / Mobil 4070 [email protected]
anDRE
rÆveavlerforeningen
Formand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 ÅrsTlf.: 9866 1545
nordjyllands ChinChillaforening
Formand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033
Midtjyllands ChinChillaforening
Formand: Karen D. HansenVilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 KjellerupTlf.: 9772 3722
dC2 syd
Formand: Johannes EdlefsenVestervang 6, Jejsing, 6270 TønderTlf.: 7473 4480
sjÆllands ChinChillaforening
Formand: Hans Erik Ploumann JohansenBahhe ChinchillaRekkendevej 14, Allerslev, 4720 PræstøTlf.: 5599 6290
danske pelsdyravleres veteranklub
Formand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838
dtu veterinÆrinstituttet
Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg CTlf.: 3588 6180 / Fax: 3588 6340(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)
det politiske foderudvalg
Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/SFormand: Niels Erik HalgaardHolstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5410
dansk pelsdyr foder a.M.b.a.
Udbyhøjvej 63, 8900 RandersTlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch SøndergaardMobil: 4010 1559 / [email protected]
analyselaboratoriet
Herningvej 112, Tvis, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent MunkøeMobil: 4056 0436 / [email protected]
InDHOlDsFORTEGnElsE
leder: når hensyn vinder over klarsyn 5
nu kan du Cykle på den gyldne pelsnål 6
den gyldne pelsnål giver hår på brystet 10
”når Man ved, hvor dyrt det er, tager Man det alvorligt" 12
pelserier kan nu udbetale skindforskud 16
følg dine skind via farMCoCkpit 17
kopenhagen fur tilbyder nu finansiering af avlsdyr 18
kvalitet: statistik skal vise status i grupperne 20
kvalitet: hvalpegenneMsnittet blev ibs øMMe punkt 21
kvalitet: kan det snart blive bedre? 22
kvalitet: større fokus på pelsning giver højere priser 23
avlsresultat 2012 24
et konCept, der holder 28
MirakelMidler i Minkfoder? 30
studietur til island 32
for lidt og for Meget ”kontroldanMark” 34
rigtigt vinterhuld hos Minkhanner giver flere parrede tÆver og lavere goldproCent 40
verdenskongres for pelsdyr i københavn 44
foderbåren salMonella dublin i pelsdyrfoder 48
kopenhagen fur vil spille Mere aktiv rolle ved generationsskifte 50
udnytter du dine pelsningsdata? 52
pelsningskontrol 54
kig pelsningshjÆlpen efter i søMMene 55
regler for skindudstillinger 56
navnenyt 64
urinen er kilden til aMMoniak, ikke ufordøjeligt protein 67
aktuelt 68
KOPEnHaGEn FURLangagervej 60 2600 Glostrup
Tlf.: 4326 [email protected]
DansK PElsDyRavl75. årgangLangagervej 602600 Glostrup
Tlf.: 4326 1060 [email protected]
REDaKTIOnTorben Nielsen Tlf.: 4326 1041(ansvarshavende)
Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 (kommunikationschef)
Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 (media manager)
Hans Løgstrup Poulsen Tlf.: 4326 1061(redaktør)
Christian Serritslev Riis Tlf.: 4326 1419(journalist)
Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bla-det udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind- og udland.
annOncERInGKathrine Engberg Tlf. 4326 [email protected]
Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter for-udgående aftale.
Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og novem-ber i et oplag på 4000 eksemplarer.
løsaBOnnEMEnT På DansK PElsDyRavlEva Andersen: Tlf. 4326 1062
DEsIGn, PRODUKTIOn OG TRyKMONTAGEbureauet ApS
FORsIDEFOTORosita Gonzalez Skjelmose vandt kategorien Homeware i årets udgave af Den Gyldne Pelsnål. Dommerne faldt for hendes humoristiske og originale idé om at lave cykelsædebetræk i pels. Betrækkene er inspireret af dyreverdenen og er udformet som forskellige dyreracers ansigtstræk.
Foto: Christian Serritslev Riis
ISSN 0011-6424
3
Ved at investere i et italiensk solcelleanlæg får du del i et attraktivt og stabilt afkast med lav risiko. 20 år lange aftaler med garanterede, høje afregningspriser på strøm fra solcelleanlæg sikrer, at solenergi er en solid investering – uanset bevægelserne i økonomien og på de � nansielle markeder.
Vi udbyder netop nu projektet K/S Obton Solenergi Roma, der er baseret på et 1,4 MWp anlæg beliggende i hælen af Italien. Anlægget er allerede i drift, hvilket betyder, at du opnår indtjening fra dag ét.
Projektet udbydes som et K/S, hvilket betyder, at du opnår et attraktivt skattefradrag allerede i 2012. Din skat er derfor reelt med til at � nansiere din investering i solenergi. Projektet er især relevant for personer med høj indkomst eller opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen.
K/S Obton Solenergi Roma
Indskud for ejerandel på 11,11% DKK 870.000 Fradrag for ejerandel på 11,11% DKK 968.000 Opsparing efter tilbagebetaling af indskud på DKK 2-3,2 mio.
Få mere information eller rekvirer materiale på vores hjemmeside www.obton.com Er du interesseret, er du ligeledes velkommen til at kontakte os på 86 26 12 00 eller [email protected]
INVESTERING I ITALIENSK SOLENERGI – HØJT AFKAST OG LAV RISIKO
Obton A/S har siden 2006 beskæftiget sig med formidling af investeringskapital og administration af investeringsprojekter til danske investorer. Obton A/S repræsen-terer omkring 400 investorer og forvalter 1,4 mia. kr. Siden 2009 har Obton A/S haft fokus på investering i solenergi og administrerer i dag anlæg, der kan levere strøm til ca. 10.000 europæiske husstande.
Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus CTlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · [email protected] · www.obton.com
10770_ann_pelsavl_A4_04.indd 1 24/08/12 13.58
Jeg har netop talt med en glad nordjysk
minkavler. Han har fået tilladelse til at ud-
vide sin farm fra 1.500 avlsdyr til 2.500.
Det havde taget nogen tid at få tilladelsen
igennem den kommunale administration
- godt 7 år. Problemet er, at vi har en mil-
jølovgivning man som et pænt menneske
vil kalde uhensigtsmæssig. Andre, lidt
mere primitive sjæle, vil påstå, at lovgiv-
ningen er udtryk for den kollektive sinds-
syge, som opstår, når 179 velmenende
mennesker uden nogen forbindelse til
den virkelige verden gennemfører en lov-
givning, der i lovgivernes hoveder sikrer
Danmark en position som et af verdens
førende miljølande.
Kommunen har som skrevet brugt 7 år,
eller 1.500 arbejdsdage á 7 timer (der
er betalt frokost i det offentlige) dvs. i
alt ca. 10.500 arbejdstimer for at være
helt sikker på, at udvidelsen af farmen
ikke spolerer det omgivende miljø. Og
det er jo giftige sager sådan en farm
udleder, så det er godt at kommunens
folk er grundige. Helt nøjagtigt hedder
giften kvælstof – det kan i øvrigt købes
som havegødning i Bilka. Der er pt.
tilbud på en pose havegødning på 15
kg til 148 kr. Sådan en pose indeholder
2,25 kg kvælstof. Og som havefolkene
skriver: Det er nu der skal gødskes. Så
der gødskes sikkert med rund hånd i de
danske haver i skrivende stund. Men
ikke nok med det. Naturen forurener
også med rund hånd til trods for diverse
kommunale forbud. Sagen er, at det na-
turlige ammoniaknedfald tilfører jorden
15 kg kvælstof pr. 10.000 kvm. om året,
f.eks. når det regner.
Ved udvidelse af f.eks. en pelsdyrfarm
siger lovgivningen, at udvidelsen ikke må
forøge kvælstofnedfaldet i omkringlig-
gende natur med mere end 1 kg pr. hek-
tar, dvs. pr. 10.000 kvm. Det skal ses
i relation til, at en typisk haveejer vel bru-
ger en pose havegødning om året på sin
300 kvm store græsplæne. Det ene kg
svarer i øvrigt til kvælstofindholdet i det
som en typisk familiehund gødsker veje
og stier med i løbet af et år, eller hvad ti
ænder skider i havet. Ovenstående bare
for at have proportionerne nogenlunde
klare. Det er jo rart, at vi som borgere no-
genlunde ved, hvilken stor meningsfyldt
indsats det offentlige gør for at sikre os
et rent miljø.
Så de 11.000 arbejdstimer er altså brugt
til at sikre, at farmudvidelsen ikke giver
denne merbelastning af kvælstofudled-
ningen. Det er naturligvis pokkers van-
skeligt at beregne den eksakte udledning.
Dyr prutter og bøvser og strinter lidt ved
siden af. Så hvor meget gødning havner
i opsamlingssystemerne, hvor meget
strinter dyrene udenom, og hvordan er
fordampningen?
Indviklede sager som kræver indviklede
regnestykker. Og det er jo vigtigt, at
farmudvidelsen ikke medfører, at der
f.eks. udledes 1,1 kg kvælstof pr. hektar
i stedet for det maksimale ene kg som
loven foreskriver. 0,1 kg kvælstof svarer
til udledningen af kvælstof fra en and el-
ler to et helt år. Den går ikke. Så der skal
regnes i detaljen. Og det er indviklet. Det
er faktisk så indviklet, at der normalt altid
er et par fejl hist og her i de kommunale
regnestykker. Så derfor protesterer
Danmarks Naturfredningsforening og
Økologisk Råd altid rutinemæssigt,
når kommunen giver tilladelse til en
udvidelse under henvisning til, at der er
fejl i sagsbehandlingen. Så går sagerne
videre til Natur- og Miljøklagenævnet.
Her ligger sagerne så og hober sig op
i årevis. De dygtige sagsbehandlere er
eksperter i at finde fejl, så naturligvis
finder de et eller andet. Så går sagen
til fornyet behandling i kommunen. Der
gives en ny tilladelse. Danmarks Na-
turfredningsforening og Økologisk Råd
protesterer, og sådan kan man blive ved
i årevis. Både i Sverige og Tyskland, der
jo begge er internationalt kendt for at
være særdeles miljøbevidste, tager det
mindre end et halvt år at ekspedere en
tilsvarende sag.
Hvad koster det så at være så grundig?
Det koster først og fremmest tab af
arbejdspladser og eksportindtægter.
Avleren, som efter 7 års ventetid endelig
har fået lov til at udvide, har nu ansat en
ekstra mand, og værdien af hans årlige
produktion er steget med ca. 2,8 mio. kr.
og det er vel at mærke en produktion,
der udelukkende går til eksport. Hertil
kommer, at der som tommelfingerregel
skabes mindst ét job i følgeindustrien for
hvert job, der skabes i primærproduktio-
nen. Sagsbehandlingen kostede altså 14
mandeår arbejdspladser og små 20 mio.
kr. i eksport. Det offentlige gik glip af ca.
7 mio. kr. i skatteindtægt. Hertil kommer
de omkostninger der er forbundet med at
holde den offentlige miljøadministration
kørende. Regeringen har netop modta-
get en evaluering af den skrappe danske
miljølovgivning. Rapporten konkluderer,
at den danske miljøindsats ikke sætter
sig synlige spor i naturen. Ænder, hunde,
ræve og andre dyr sammenholdt med
det naturlige nedfald og vore naboers
kvælstofforurening af de danske far-
vande gør den ekstra danske miljøindsats
hovedrystende tåbelig samtidig med, at
det gør Danmark fattigere. Lovgivningen
koster job i massevis og tab af vigtige
eksportindtægter. Vore naboer er lykke-
des med en bæredygtig miljøpolitik, dvs.
en politik der tilgodeser både hensynet til
vækst, velfærd, arbejdspladser og miljø.
Det er bestemt ikke lykkedes for os.
nåR HEnsyn vInDER OvER KlaRsynlEDER
af torben [email protected]
5nr. 7. oktober 2012
Den røde løber var rullet ud foran lager-
hal 7 hos Kopenhagen Fur, da 450 vel-
klædte gæster mødte op til modeshow.
Det var pelsvejr udenfor, men det lod
ikke til at lægge en dæmper på den gode
stemning blandt gæsterne, der blev trak-
teret med champagne og cupcakes.
Toppen af modebranchen, en række fol-
ketingspolitikere og kendisser var mødt
op, heriblandt Vild med dans-værten
Christiane Schaumburg-Müller, Eva Kruse
fra Danish Fashion Institute og Karen El-
leman. Alle tre var kommet i godt selskab
på de forreste rækker, hvor blandt andre
formand Tage Pedersen og direktør Tor-
ben Nielsen befandt også sig.
Aftenens vært var Peter Falktoft, der
til daglig er vært på DR P3’s eftermid-
dagsprogram Monte Carlo. Hele aftenen
styrede han slagets gang med sin van-
lige humor og sørgede for, at humøret
var højt, inden den næste kategori skulle
præsenteres.
PEls sKal vaRME nUMsEn
For første gang siden konkurrencen star-
tede for 14 år siden var Menswear-kate-
gorien på programmet. Her blev vinde-
ren Ramona Jutta Reile fra Designskolen
Kolding. Hun fik meget ros af dommerne
for at holde designet maskulint, hvilket
ifølge både dommerne og vinderen selv
er en af de store udfordringer med pels
til mænd. Ramona modtog også den
helt nye Oh! By Kopenhagen Fur Talent
Award, som går til det design med størst
kommercielt potentiale.
I Womenswear-kategorien vandt Lærke
Koldskov fra TEKO i Herning. Hun havde
nU Kan DU cyKlE På DEn GylDnE PElsnålVinderne er fundet. Den Gyldne Pelsnål blev igen i år en opvisning i innovativt brug af pels, og konkurrencen fik et velfortjent stænk humor.
af Christian serritslev [email protected]
DEsIGn
snEBOlD. - Det er ikke hver dag, man får lov til at bære en jakke, der er mere værd end friværdien i det hus, man er vokset op i, sagde aftenens vært Peter Falktoft med tilnavnet Snebolden, der skiftede mellem forskellige pelsjakker gennem showet.
vInDERnE. Fra venstre Ramona Jutta Reile
– Menswear, Rosita Gonzalez Skjelmose –
Homeware og Lærke Koldskov – Womenswear.
6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
lavet en sexet kjole i en blanding af pels
og læder. Her roste dommerne for at
fremhæve de kvindelige former frem for
at skjule dem, som den klassiske pels-
frakke kan have tendens til.
I Homeware-kategorien, hvor pels, møb-
ler og boligtilbehør smelter sammen, blev
vinderen belønnet for sin originale og
humoristiske idé. Rosita Gonzalez Skjel-
mose fra Magretheskolen havde designet
en række cykelsædebetræk i mink. Da
modeller kom cyklende ind på catwalken
med betrækkene monteret, fremkaldte
det både smil og latter blandt publikum.
- Jeg elsker, når modebranchen og no-
get så forfinet, dyrt og damet som pels
kan have humor, så jeg synes bare, at
cykelsæderne var helt fantastiske. Det er
spændende at se traditionelle materialer
som pels i en helt ny kontekst, sagde Eva
Kruse, der er direktør for Danish Fashion
Institute.
Det er i øvrigt første gang, at en stude-
rende fra Magretheskolen i København
vinder en kategori i Den Gyldne Pelsnål.
PElsEn PREssEs sTaDIG
Hvert år skal de studerende prøve at
presse grænserne for, hvad pels kan
bruges til og hvilken måde, man bruger
JEG ElsKER, nåR MODEBRancHEn OG nOGET så FORFInET, DyRT OG DaMET sOM PEls Kan HavE HUMOR.Eva KRUsE, DIREKTøR FORDanIsH FasHIOn InsTITUTE.
DEn RøDE løBER. Smykkedesigner Mai Manniche poserer for fotograferne,
mens designer og dommer i Menswear-kategorien David Andersen giver interview.
7Nr. 7. OKTOBEr 2012
det på. Årets konkurrence var ingen und-
tagelse.
- Vi har i år set meget kombination af
mink og ræv. Minken har fungeret som
base i de fleste kreationer i både barbe-
ret, plukket og almindelig form, fortæller
Thomas Andersen, der er Workshop Ma-
nager hos Kopenhagen Studio.
- Vi får presset grænserne stille og ro-
ligt, og som noget nyt så vi, at pelsen
udelukkende blev brugt dekorativt, uden
at være en bærende del af en kreation,
siger han.
DOBBElT OP. Ramona Jutta Reile
scorede to priser.
Udover at vinde
menswear-kategorien,
modtog hun også
Oh! by Kopenhagen
Fur Talent-prisen.
Prisen blev overrakt
af Kopenhagen Furs
kommerciele direktør
Patrizia Ventrulli
Christensen, og
Danske Pelsdyravleres
formand, Tage
Pedersen.
OPlEv KREaTIOnERnE FRa DEn GylDnE PElsnål
Alle ni kreationer bliver vist frem på bl.a. Trapholt i Kolding, Spinderi-
hallerne i Vejle og Utzon Center i Aalborg
Kopenhagen Furs hjemmeside www.kopenhagenfur.com vil løbende
opdatere hvor og hvornår, at man kan opleve kreationerne.
MInKHaT. I Womenswear og Menswear
kategorierne skulle der udover en hovedkreation
også designes en accessories. Her er det en
kasket i mink, designet af Katrine Terese Nielsen
fra Designskolen Kolding.
PRÆMIER. Pelsnål, blomster og champagne
var ikke alt. Vinderne modtager hver et to-ugers
praktikophold hos en kendt designer, samt et
tredages rejselegat til Paris med adgang til den
internationale skind og pelsmesse Premiere
Vision. Her er det Lærke Koldskov, der får
overrakt sin præmie i Womenswear.
8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Pelstiden står for døren, og vi rykker naturligvis gerne ud for at hjælpe, hvis det er nødvendigt. Men faktisk bliver op mod 80% af de problemer, der typisk er med maskinerne, løst af vores hotline service team over telefonen.
I pelstiden har vi åbent fra kl 7.00 – 18.00, og du kan til enhver tid få fat på os via døgnservice telefonen.
Vi ønsker alle en god sæson!
– Med god service og hurtig levering
Vi er klar, når du kalder
HELE NOVEMBER MÅNED
Ring inden kl. 18.00 og få dine dagligvarer leveret næste dag.
Døgnservice 20 21 30 44
Erik Bach 20 12 32 12Ole Andersen 20 12 32 13Jens Villadsen 22 69 58 10Tonny B. Rasmussen 30 88 13 31
Heiko Andresen 20 29 32 44Johannes Nielsen 30 80 12 00Henrik Mortensen 20 20 56 11Jesper Ørskov Pedersen 30 80 08 68
Vejlevej 15, DK-8722 HedenstedTelefon (+45) 75 89 12 44Telefax (+45) 75 89 11 80
www.hedensted-gruppen.dk
9Nr. 7. OKTOBEr 2012
af Christian serritslev [email protected]
DEsIGn
Mens kravene til innovation og kreati-
vitet stiger hos virksomhederne, stiger
kravene til designerne også. Derfor bli-
ver designkonkurrencer i den grad hilst
velkommen hos landets designskoler.
Den Gyldne Pelsnål er ingen undtagelse,
for de store og velorganiserede konkur-
rencer er med til at løfte niveauet på de
designere, der kommer ud på den anden
side.
- Vi opfordrer vores studerende til at del-
tage i alle de konkurrencer og virksom-
hedssamarbejder, de kan. I konkurrencer
bliver de studerende vurderet af bran-
chen selv og spiller på branchens betin-
gelser. De bliver trænet i konkurrence-
situationer. Det har stor værdi, når man
skal ud og søge praktikplads, fortæller
Mathilde Aggebo, der er institutleder på
Designskolen Kolding.
KOnKURREncE ER UDDannElsE
Den Gyldne Pelsnål er en af de mest an-
erkendte designkonkurrencer i Danmark.
Ikke bare i kraft af den professionelle
eksekvering af konkurrencen, men fordi
den giver de studerende mulighed for at
udvide horisonten indenfor et materiale,
hvor det er dyrt at få erfaring og prøve
sig frem. Det er deltagerne, der har chef-
kasketten på. De har det overordnede
ansvar for deres eget produkt. De lærer
at arbejde under pres og overholde en
deadline. Det er ifølge en af dette års
deltagere, Kathrine Henneberg, netop
derfor, at konkurrencer er vigtige.
- Konkurrencer er en naturlig forlæn-
gelse af uddannelsen. Skolen er god ind-
til et bestemt punkt i læringsprocessen,
for at skabe en karriere kræver mere end
en eksamen. Der kan en designkonkur-
rence tage over, for man lærer virkelig
at komme ud og præsentere sit produkt,
siger hun.
Kathrine Henneberg studerer på Design-
skolen i Kolding. Hun stillede op i kate-
gorien Homeware, men måtte desværre
se sig slået i et stærkt finalefelt.
GEnvEJ TIl PRaKTIKPlaDsEn
Men det betyder ikke, at chancen er tabt
for Kathrine Henneberg, der i øjeblikket
deltager i to andre designkonkurrencer.
Designkonkurrencer som Den Gyldne Pelsnål er en vigtig del af unge designeres uddannelse. Praktikopholdene giver dem erhvervserfaringen, men konkurrencerne viser dem, hvad der skal til for at klare sig i branchen.
DEn GylDnE PElsnål GIvER
HåR På BRysTET
KOnKURREncERnE ER ET vIGTIGT ElEMEnT I UDDannElsEn aF vOREs DEsIGnERE. DET ER aBsOlUT nOGET, vI MOTIvERER vOREs sTUDEREnDE TIl aT DElTaGE I. PIa vEJRUP laRsEn, UDDannElsEslEDER På TEKO I HERnInG
10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Deltagelse i konkurrencer er nemlig en
mulig vej til en god praktikplads.
- Det giver meget positiv anerkendelse
at kunne skrive det på CV’et. Folk tager
en mere seriøst, når man har været med
i en stor designkonkurrence, fortæller
hun og tilføjer, at hun er glad for at hen-
des skole er blevet god til at anerkende
konkurrencerne som en del af uddan-
nelsen.
Hos Designskolen Kolding, hvor Kathrine
Henneberg studerer, er man endda be-
gyndt at taksere konkurrencedeltagelse
med de såkaldte ECTS-point, så man
får merit for sin deltagelse. Også hos
Danmarks øvrige designskoler bliver
konkurrencerne brugt flittigt som under-
visningsmateriale.
- Konkurrencerne er et vigtigt element
i uddannelsen af vores designere. Det
er absolut noget, vi motiverer vores
studerende til at deltage i, fortæller Pia
Vejrup Larsen, der er uddannelsesleder
på TEKO i Herning, der havde tre elever
med i Den Gyldne Pelsnål.
Hun sætter pris på, at designkonkurren-
cen håndteres meget professionelt fra
Kopenhagen Furs side. Der er mange de-
signkonkurrencer i Danmark. Både store
og små, men Den Gyldne Pelsnål er den
eneste designpris, der tager udgangs-
punkt i pelsdesign.
Vinder af Womenswear – Lærke Koldskov
med sin model og vært Peter Falktoft.
Vinder af Menswear – Ramona Jutta Reile med sin model. Vinder af Homeware – Rosita Gonzalez Skjelmose
med ét af sine cykelsædebetræk.
11Nr. 7. OKTOBEr 2012
Plasmacytosevirussen kom til Himmer-
land i sommeren 2010. En farm 4,2 km
fra Per Thyrrestrups farm faldt, og derfor
rådgav Kopenhagen Diagnostik Per Thyr-
restrup til at oprette en karantænezone i
form af en miljøvogn.
Miljøvognen skulle fungere som entré til
farmen, så intet kunne komme ind eller
ud fra farmen.
- Jeg vidste, at min farm havde god be-
skyttelse i forvejen, men i forbindelse
med den rådgivning, jeg fik, blev jeg
meget overrasket over hvor mange veje,
der egentlig kan og burde sikres, siger
Per Thyrrestrup, der også modtog smit-
tebeskyttelsesrådgivning fra fjerkræeks-
perter.
Situationen var udsædvanlig, for på den
anden side af vejen lå Per Thyrrestrups
fabrik, Thyrrestrup Mink A/S, der leverer
en række produkter til minkfarme.
- Vi vidste, der skulle handles hurtigt,
så for at sikre vores kunder bedst
muligt flyttede vi vores produktion af
redekasser og maskiner til nye lokaler i
industrikvarteret i Aars. Her startede vi
produktionen op med nye materialer og
rengjorte produktionsmaskiner, fortæller
Per Thyrrestrup.
GUlvvaRME TIl Gavn FOR
GUMMIsTøvlER
I stedet for den tilstødende miljøvogn
valgte Per Thyrrestrup halvandet år efter
at bygge et lokale ved farmen, der bru-
ges som karantænerum og kantine.
Den permanente tilbygning fungerer
som omklædningsrum og er delt op i
to afdelinger af en stribe mørke fliser i
gulvet. I den første afdeling tager man
sit almindelige tøj af, hvorefter man går
over i den anden afdeling og tager sit
arbejdstøj på. Yderligere er der separat
bruserum i den første afdeling og se-
parat toilet i den anden afdeling. Kanti-
neområdet er i farmafdelingen. På den
måde minimerer man risikoen for at tage
smitte med ind på farmen og ligeledes
tage noget med ud igen.
Da plasmacytosen kom til Himmerland i sommeren 2010 blev det starten på en række omfattende sikkerhedstiltag hos Thyrrestrup Mink. De har minimeret smittefaren og ændret de daglige rutiner væsentligt.
”nåR Man vED, HvOR DyRT DET ER, TaGER Man DET alvORlIGT”
af Christian serritslev [email protected]
sMITTEBEsKyTTElsE
12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
- Det handler ikke kun om at beskytte dig
selv for smitte, men i lige så høj grad om
at beskytte andre, siger Per Thyrrestrup,
der har udnyttet alle muligheder for at
give plasmacytose svære betingelser.
Der er installeret ekstra stærk gulvvarme
i hele lokalet, så rummet altid er knas-
tørt. Varmen regulerer sig selv, og når
man hænger sit beskidte arbejdstøj op,
så skrues varmen op for at udtørre fugt i
tøj og fodtøj.
Selvom det nye lokale er bygget som
konsekvens af smittefaren, så er Per
Thyrrestrup slet ikke i tvivl om, at inve-
steringen har været alle pengene værd.
Han ville slet ikke være foruden den lille
tilbygning i dag.
- Det betyder meget for farmdriften.
Det giver en helt anden hverdag og ar-
bejdsgang, at man har det lokale. Det
lyder banalt, men den er god nok. Når
faciliteterne er der, så får man lyst til at
bruge dem. Jeg sidder herinde og ud-
fylder mine papirer og protokoller. Når
jeg kommer ud fra farmen, så tager jeg
ingen smitte med, men jeg lugter heller
ikke af mink, når jeg forlader farmen, si-
ger Per Thyrrestrup, der kun vil anbefale
andre avlere at bygge en tilsvarende
løsning.
Gummistøvlerne her er til besøgende. Efter hvert besøg står de til tørre for at dræbe eventuelle vira.
Gennem døren er der adgang til samtlige af minkhallerne på farmen, så man altid går samme vej ind.
Den sorte stribe af fliser i gulvet viser skellet
mellem de to zoner. Inden man passerer, smider
man sit hverdagstøj. Håndvasken betjenes med
knæene ved hjælp af de hvide stænger under
vasken, så kontakten med armaturet minimeres.
13Nr. 7. OKTOBEr 2012
Tilbygningen har kostet ham godt
100.000 kroner. Foruden de forskellige
faciliteter er det inklusiv 15 par gummi-
støvler og 20 kedeldragter til besøgende
gæster på farmen.
aDGanGsRUM ER En GOD IDé
Ud over adgangsrummet har Per Thyr-
restrup kalket indkørslen, så ph-værdien
i øjeblikket ligger omkring 11. Det sikrer,
at eventuel virus ikke lagrer sig i jorden,
når foderbilen kommer forbi og leverer.
I forbindelse med nye byggeplaner har
han i øvrigt tænkt sig at give foderbilen
sin helt egen indkørsel til fodersiloen.
Hos Kopenhagen Diagnostik oplever
man, at det er svært at motivere avlerne
til at træffe de nødvendige smittebe-
skyttende foranstaltninger uden for
risikoområderne. Avlerne betragter sig
simpelthen uden for farezonen, når plas-
macytose endnu ikke er konstateret på
nærliggende farme.
Seniorkonsulent i Kopenhagen Diagno-
stik Jørgen Østergaard støtter Per Thyr-
restrups idé om et adgangsrum, som
man kender det fra svinefarme. Her er
adgangsrum i øvrigt lovpligtigt.
- Man skal se på sin farm som et rent
område og alt udenom som urent. Hvis
man etablerer et adgangsrum, så intet
udstyr og tøj forlader farmen, er man
nået rigtig langt i beskyttelsen af sin
farm. Det er helt afgjort en god løsning,
fortæller han.
Der bliver i øjeblikket arbejdet på et sæt
retningslinjer, der skal gælde for farm-
besøg blandt avlerne. Et regelsæt, Per
Thyrrestrup i høj grad bakker op om.
- Når man ved, hvor dyrt det er at få plas-
macytose, så tager man det alvorligt,
siger han
Pers søn Alexander klæder om for at tage en tur med
fodervognen. Med regn og efterårskulde udenfor er det
rart at kunne klæde om i varme og tørre omgivelser.
Endnu en nem måde at minimere
kontakt med overflader: Automatisk
håndtørrer bag håndvasken.
DET HanDlER IKKE KUn OM aT BEsKyTTE DIG sElv FOR sMITTE, MEn I lIGE så HøJ GRaD OM aT BEsKyTTE anDRE.
14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..!
■ Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang.■ Mindre ammoniak fordampning.■ Bedre klima i minkhallerne.■ Mindre og lettere arbejde ved renderne.
Automatisk udskrabningi gyllerender
Drikkeventil ■ Indbygget hvalpeskål. ■ Minimal vandspild. ■ Rustfri stålstift.
Frostfrie cirkulations-vandingssystemer
Cirkulations-vandingssystemerMed cirkulation sikres frisk tempereretdrikkevand året rundt.Om sommeren afkølet vand og ved vinterdrift frostfrit vand.
Udmugningssystemer ■ Bagskyls- og vakuumudmugning. ■ Automatisk udskrab i render samt gylle separering. ■ Renovering af Vacum gyllepumper - servicering af BIECO anlæg.
Fremløb til drikkeventiler
Returvand fra drikkeventiler
Principskitse for cirkulations- vandingsanlæg
TYVERISIKRING AF MINKFARME
ELEKTRONISK LYSSTRÅLE INDHEGNINGl Diskret og driftsikker løsning
l Kan etableres på eksisterende hegnl Dækker lange afstande og store arealer
l Tager højde for praktiske og klimatiske forhold l Kan suppleres med videoovervågning og tyverialarm
HB Connection A/S Højgade 7
7490 Aulum
97 47 22 21 | www.hbconnection.dk
Alle vore løsninger imødekommer gældende forsikringskrav
Vi sikrer dig mod uønsket indtrængning
VIDEOOVERVÅGNING
TYVERIALARM I PELSERI
UDVENDIG TYVERISIKRING
15Nr. 7. OKTOBEr 2012
Den nye produktionsstyringsmetode er
under udvikling med test på op til tre
pelserier i 2012/13-sæsonen. Afhængig
af testens forløb kan systemet blive ind-
faset fra 2013/14 og give danske minkav-
lere yderligere konkurrencefordele.
I dag mærker mange pelserier minkene
med farvestrips, så man kan finde ud af
hvem, der ejer de enkelte skind. Efter
pelsningen påsættes så talonen, som
Kopenhagen Fur bruger til identificere,
hvor de enkelte skind kommer fra. Det
danner grundlag for afregning og data
om egen produktion til den enkelte avler.
I det nye system starter Kopenhagen
Furs registrering og sortering på pelse-
riet. Avlerne forsyner hvert skind med
en plastiktalon med en unik stregkode.
På pelseriet scannes stregkoden på ta-
lonen ved ankomsten. Dermed er ejeren
af de enkelte skind identificeret, og den
identifikation går hele vejen igennem til
Kopenhagen Fur. Efter registreringen
på pelseriet samsorteres minkene efter
farvetype. Dermed kan Kopenhagen Fur
tilrettelægge rationel indlevering, som
passer ind i sorteringen.
En anden nyskabelse i 2012/13-sæsonen
er, at pelserierne får mulighed for at
udbetale skindforskud i det øjeblik, at
skindene er afleveret på pelseriet. Det
betyder bedre likviditet for den enkelte
avler, fordi skindforskuddet er til rådig-
hed tidligere. Det enkelte pelseri skal
dog leve op til specifikke sikringskrav fra
TopDanmark om skindopbevaring.
2012/13 er en testsæson, og der kan ske
ændringer undervejs afhængig af, hvor-
dan sæsonen forløber. I Figur 1 ses en
oversigt over de forskellige pelseribeteg-
nelser, som Kopenhagen Fur anvender
og de tilknyttede serviceydelser. Du kan
se en liste over kvalitetssikrede pelserier
på side 69.
Pelseriet Danpels.dk er en sandsynlig
testpartner for den nye talon. De to an-
dre pelserier, som er med i testperioden,
er Pelscenter Vestjylland og Dalsgaard
Pels.
En ny måde at sammentænke avler, pelseri, sortering og salg er under udvikling. Krumtappen er en ny plastiktalon, som sættes på minkene umiddelbart efter aflivning og før pelsningen. Talonen følger skindet hele vejen igennem processen.
PElsERIER Kan nU UDBETalE sKInDFORsKUD
af søren [email protected]
ÆnDRInGER
figur 1
OvERsIGT OvER PElsERITyPER OG sERvIcEyDElsER I 2012/13KvalITETssIKRET I OvEREns-sTEMMElsE MED KOPEnHaGEn FURs KRav
Kan UDBETalE sKInDFORsKUD (2)
kopenhagen fur Certificeret pelseri (1)
ja ja
kopenhagen fur kvalitetssikret pelseri
ja ja
aspirant til kopenhagen fur kvalitetssikret pelseri (3)
nej ja
andre pelserier nej ja
1: Er alle med i test af Kopenhagen Furs nye plastiktalon.
2: Pelseriet skal leve op til TopDanmarks sikringskrav om opbevaring af skind, og ejeren
af pelseriet kan ikke udtale skindforskud for egen minkproduktion.
3: Som aspirant er man i et prøveforløb med henblik på at blive Kopenhagen Fur Kvalitetssikret pelseri.
Aspiranter er underlagt samme kontrol som et kvalitetssikret pelseri.
I 2012/13-sæsonen tester
Kopehagen Fur de nye
plastiktaloner på enkelte
pelserier.
16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
FølG DInE sKInD vIa FaRMcOcKPITDet nye talonsystem skal gøre det muligt for den enkelte avler at følge det enkelte skind fra farm til hammerslag i Glostrup. Samtidig skal FarmCockpit gøres til et endnu nemmere arbejdsredskab.
Der er ingen grund til bekymring, hvis
man inden udgangen af november ople-
ver, at FarmCockpit ser anderledes ud.
Ændringen skyldes, at der er blevet sat
fokus på en mere logisk opbygning. Kort
sagt handler det om at gøre FarmCockpit
endnu nemmere at bruge.
Målet med ændringerne har været, at
man aldrig er mere end tre klik væk fra
det, man skal bruge, forklarer Jonas An-
kerstjerne, projektansvarlig hos Kopenha-
gen Fur.
Den nye tilgang til FarmCockpit betyder,
at formidlingen af viden i højere grad
skal foregå en måde, som foregår på en
minkavlers præmisser. Derfor vil der blive
lagt mere vægt på at følge rutinerne på
farmen i løbet af et år.
De fire hovedpunkter vil være manage-
ment, økonomi, avl og skind. Netop skind
vil blive endnu mere relevant med det nye
talonsystem, som er under udvikling.
Fra FarmCockpit vil man kunne følge skin-
dene hele vejen fra farm til hammerslag i
Glostrup. Den funktion vil komme i løbet
af sæsonen. Blandt de nye tiltag vil være
et dialogværktøj, hvor avlerne kan stille
spørgsmål til Kopenhagen Furs Avler-
service, når spørgsmålet opstår.
Avlerne kan selvfølgelig stadig ringe.
Det er imidlertid vores erfaring, at en del
spørgsmål opstår foran computeren,
når dagens arbejde er slut. I stedet for
at huske spørgsmålet til næste dag, når
Avlerservice kan ringes op, kan man stille
det med det samme, forklarer Jonas An-
kerstjerne.
FarmCockpit vil fremover være tilpasset til
både mobiltelefoner og tablets.
af hans løgstrup [email protected]
ManaGEMEnT
Sådan vil FarmCockpit tage sig ud fremover.
17Nr. 7. OKTOBEr 2012
Det er dyrt at købe nye dyr, men det er
samtidig en nødvendig investering. Oftest
har man som avler brug for finansiering
for at kunne købe avlsdyr, men den kan
være svær at skaffe. Bankerne er meget
forsigtige, og deres udlånspolitik bærer
fortsat præg af finanskrisen. Derfor til-
byder Kopenhagen Fur nu finansiering til
køb af avlsdyr til kvalitetsforbedring af en
eksisterende produktion samt til køb af
saneringsdyr.
- Vi har en stærk interesse i, at omsætnin-
gen af avlsdyr bliver større for at styrke
de senere års kvalitetsudvikling. Alt for
mange gode dyr går til pelsning, selvom
de kunne være med til at hæve kvaliteten
og dermed danske minkavleres konkur-
renceevne Samtidig er det vigtigt for
erhvervet, at det er muligt for plasmacy-
toseramte minkfarme at sanere. Det kan
finansieringsordningen også bruges til,
siger Ole B. Larsen
Finansieringen tilbydes kun medlemmer af
Dansk Pelsdyravlerforening og er betinget
af en individuel kreditvurdering. Der ydes
ikke finansiering til udvidelser af farmen,
men kun til udskiftning af den eksiste-
rende bestand af avlsdyr eller til sanering.
Antallet af nye avlsdyr skal være mindst
100, og dyrene skal komme fra en farm,
hvor værditallene for størrelse og kvalitet
er på mindst 100. Ligeledes skal velvetpro-
centen være på landsgennemsnittet. Belø-
bet til finansiering udgør prisen på avlsdyr
fraregnet skindforskud. Renten svarer til
den gældende forskudsrente.
- Hvis man har tænkt sig, at købe nye
avlsdyr, så kan man kontakte Avlerser-
vice, og så kigger vi hurtigt på sagen og
på den baggrund bliver det besluttet, om
Kopenhagen Fur kan yde finansiering, for-
klarer Martin Fogtmann, Avlerservice.
Køber og sælger skal udfylde en aftale,
som helt præcist beskriver betingelserne
for handel og finansiering. Når køber har
fået ja til finansiering, underskrives kon-
trakten. I det øjeblik avlsdyrene er modta-
get af køber, sendes kontrakten til Kopen-
hagen Fur, som så udbetaler pengene for
avlsdyrene til sælger.
- Sælger er altså garanteret sine penge,
og vi overtager fra det tidspunkt risikoen,
siger Martin Fogtmann.
Køber forpligter sig til at indlevere
skindene til Kopenhagen Fur. Pengene
tilbagebetales gennem træk på avlerens
konto i den auktionssæson, som følger
købet. Efter februar-auktionen tilbagebe-
tales 25 procent, efter april-auktionen til-
bagebetales 50 procent og resten betales
efter juni-auktionen.
Hvis du ønsker at høre mere om dine
muligheder for at finansiering, så kontakt
Avlerservice, Martin Fogtmann, på tlf.
4326 1216.
• KopenhagenFurtilbydermedlem-
mer finansiering til køb af avlsdyr og
saneringsdyr
• Ordningenomfatterikkeudvidelser,
men alene udskiftning af eksiste-
rende avlsdyr
• Derskalmindstkøbes100avlsdyr
fra farme med værdital over 100
• Købesummenfraregnetskindfor-
skud finansieres
• KopenhagenFurudbetalerpengene
direkte til sælger
• Pengenetilbagebetalesiløbetaf
den førstkommende auktionssæson
• SkindeneskalindleverestilKopen-
hagen Fur
• Finansieringenberorpåenindivi-
duel kreditvurdering
Skal dansk minkproduktion fortsat have den bedste kvalitet, kræver det en høj omsætning af avlsdyr. Det hjælper en ny finansieringsmodel med til at sikre.
KOPEnHaGEn FUR TIlByDER nU FInan-sIERInG aF avlsDyR
af søren [email protected]
FInansIERInG
18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Halmopsamler
UnderBur Kost
19Nr. 7. OKTOBEr 2012
DKmink A/S Tlf: +45 51 64 66 00eller +45 61 61 33 15 Stormgade 2726715 Esbjerg [email protected]
Dobbeltskrabet“Nu med mulighed for
centralsmøringssystem i din eksisterende BS skrabemaskine“
DKmink lancerer en påbygning til din BS skrabe-maskine som kan monteres på alle BS modeller, så du stadig kun har en arbejdsgang.
Påbygningen er et ekstra fedtafskrab med op til 4 ruller som skraber skindet anden gang med
savsmuld på. Ved hjælp af påbygningen opnår du væsentlig mindre risiko for fedtudtræk og opnår derved en merværdi for dine skind.
Slår din skrabemaskine knuder under sæsonnen, kræver det kun 1 dags stop, at få monteret dob-beltskrabet, så er du kørende igen.
Det er nu også mulighed for at tilkøbe centralsmøring til BS skrabemaskinen. Her snak-ker vi om centralsmøring til akslerne som hoved-motorerne kører på, hvilket vil sikre at motorerne altid kører ensartet og ikke sætter sig fast.
Der ligger fortsat et stort arbejde på Herman K. Jensens minkfarm for at hæve kvalitetsniveauet. Farmen er én af tre farme, som Kvalitetsgruppen arbejder med. Værditallet for kvalitet, størrelse og prisgennemsnit er forsat pænt under gennemsnit. Værdital for kvalitet for Brown/Glow hanner er nu på 94 og for tæver på 93, mens velvetprocenten er på henholdsvis 61 og 49.
sTaTIsTIK sKal vIsE sTaTUs I GRUPPERnE
Herman K. Jensen har 1.500 avlstæver
gående i Brown/Glow. Gruppen er delt
i tre stammer med helt nye gener fra
indkøbte avlsdyr, en blandingsgruppe og
en produktionsgruppe. Kvalitetsgruppen
har peget på muligheden for at få lavet
stregkodetaloner med særlige statistik-
koder. Det skal hjælpe med at få et bedre
overblik over niveauet i de enkelte grup-
per. Det kan man bestille samtidig med,
at man bestiller taloner. Skind, som så
bliver indleveret med statistikkoden, kan
man efterfølgende få en særskilt statistik
på i Kopenhagen Furs FarmCockpit.
I Herman K. Jensens tilfælde vil det
betyde, at man vil kunne se nøgletal
for hele Brown/Glow-gruppen samt
individuelt for de tre stammer. Det er
værdifuld viden, som fortæller, om man
er på rette vej. Man får præcis viden om,
hvordan dyr fra avlsgruppen ligger i kva-
litetsniveau.
- Det er noget, som jeg vil tænke ind i
placeringen af dyr i det kommende år, så
de skind, jeg indleverer til 2013/14-sæ-
sonen, kan blive opdelt på den måde.
Jeg forventer, at det vil give mig bedre
overblik over resultaterne i de enkelte
grupper, og jeg kan se, hvordan afkom
fra indkøbte dyr skiller sig ud fra for ek-
sempel min produktionsgruppe, siger
Herman K. Jensen.
Værdital for kvalitet og størrelse er ste-
get tre til fire point. Velvetprocenten er
også steget, men Poul Bent Kristensen,
mentor for Herman K. Jensen, ser en
stejl bakke foran sig, hvis målet for far-
men skal nås.
- Vi skal springe fem point i kvalitet og
tre point i størrelse. Det er meget, og det
bliver svært, men mere præcis viden om
de enkelte stammer kan være med til at
bringe farmen fremad, siger Poul Bent
Kristensen.
Til den kommende sæson er planlagt
indkøb af 200 tæver og 150 hanner i
Brown/Glow. De nye tæver skal parres
med de nye hanner. Derudover skal de
nye hanner så meget på arbejde som
muligt i det avlsmateriale, som skal
findes på farmen. Til udvælgelsen af
avlsdyr kommer en Kopenhagen Fur-sor-
terer på farmen. Dyrene er vejet midt i
september, hvor vægtgrænserne var sat
til 3.100 gram for hanner og 1.500 gram
for tæver. I tiden efter vejningen i sep-
tember tager dyrene på i vægt. Serfor
er vægtgrænserne lavere, end hvis man
vejer senere på efteråret.
af søren [email protected]
KvalITET
20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
I typen Brown/Glow, som er den type,
kvalitetsprojektet beskæftiger sig med,
endte hvalpegennemsnittet på 4,9.
Selvom det som sådan ikke har noget
med kvalitet at gøre, er det alligevel det
første, Kvalitetsgruppen falder over ved
en gennemgang af Ib Lundgårds nøgle-
tal. For nok er kvalitet vigtigt, men uden
hvalpe kan det være det samme. Forkla-
ringen på Ib Lundgårds dårlige hvalpe-
resultat skal dog sandsynligvis findes i
udefrakommende omstændigheder. Han
får nemlig foder fra Holstebro Fodercen-
tral, som i foråret 2012 havde et udbrud
af salmonella i foderet. Det har på nogle
farme medført lavere hvalpegennemsnit,
og én af de disse farme er formentlig Ib
Lundgårds.
- Min goldprocent er større, end den
plejer at være. På hele farmen mangler
jeg samlet set mellem 0,75 og en hvalp
pr. tæve. Det er ærgerligt, men sådan er
det, siger Ib Lundgård.
I forhold til udvælgelse af avlsdyr i grup-
pen Brown/Glow fortsætter strategien
med fortrængningsavl. I år er der gode
chancer for at få de sidste gamle gener
ud. Der skal ikke indkøbes nye avlsdyr i
år. En Kopenhagen Fur-sorterer kommer
og deltager i livdyrsorteringen. Stam-
men består af en række helblods- og
halvblodsdyr. Avlsdyrene skal især
findes blandt helblodsdyrene. I det om-
fang, der også skal anvendes halvblods-
dyr, skal de parres med gamle, indkøbte
hanner. I år har Ib Lungård kørt med 320
avlstæver i Brown/Glow. Han vil gerne
op på 400.
- Men det skal være med de rigtige dyr.
Jeg vil ikke gå på kompromis med kvali-
teten, så må udvidelsen gå lidt langsom-
mere, siger han.
Når han går gennem farmen, synes Ib
Lundgård allerede, at han kan se, at det
er gode dyr i hallerne. Tallene viser da
også, at meget er lykkedes. Avlsarbejdet
er rigtig godt i forhold til korthårsprocen-
ten. Korthårsprocenten i Brown/Glow i
V1 er på omkring 70, mens andelen af
V2 er steget fra næsten 0 til nu over 20
procent. Det vil sige en total velvetpro-
cent på 95. Værdital for kvalitet ligger
for hannerne på 108 og for tæver på 107.
Den udvikling er Eskild D. Nielsen, der
er mentor for Ib Lundgård, godt tilfreds
med, men størrelsesudviklingen halter
med værdital 101 for hanner og 99 for
tæver.
- Skal man være med i toppen, så skal
størrelsen også med, så det skal vi have
fokus på i den kommende tid, siger
Eskild D. Nielsen.
I pelsningsprocessen skal der sættes
ind i forhold til tørring og efterbehand-
ling, så skindene præsenterer sig bedst
muligt. Det skal også sikre, at tanepro-
cessen giver den rigtige længde. Det
kom der fokus på i pelsningen sidste år
undervejs i processen, og det forventer
Ib Lundgård fuldt udbytte af i den kom-
mende pelsning. Der blev for eksempel
gennemført længere tørretid midt i pels-
ningen i 2011, og det fastholdes i den
kommende pelsning.
Endelig skal dyrene, som sættes til par-
ring, have en fornuftig vægt. Den skal
som udgangspunkt være minimum
3.400 gram for hanner og minimum
1.600 gram for tæver.
Tal for Ib Lundgårds minkproduktion viser, at det overordnet går meget godt. Han er dog ikke i mål med de ambitioner, som blev opstillet, da han blev en del af Kvalitetsgruppens projekt. Det ømmeste punkt i denne sæson er dog hvalpegennemsnittet, som kom under fem.
HvalPEGEnnEMsnITTET BlEv IBs øMME PUnKT
af søren [email protected]
KvalITET
21Nr. 7. OKTOBEr 2012
af bjarne [email protected]
KvalITET
Så er salgssæsonen 2011/2012 forbi. For-
rige sæsons rekorder blev overgået med
flere længder. De danske pelsdyravlere fik
en gennemsnitspris på hele 503 kr.
Til sammenligning har de udenlandske
minkskind, som er solgt på Kopenhagen
Furs auktioner, fået 416 kr. Altså en mer-
pris på 87 kr. pr. skind til de danske avlere.
Årsagen til dette er helt klart benhårdt
arbejde, samt at der er stor opbakning
til de aktiviteter, som Kopenhagen Fur
arrangerer.
Der har været over 950 avlere på sorte-
ringskursus i København, heraf er de ca.
825 danske avlere.
•Der har været sorteringskurser i lokal-
foreningerne, hvor der er yderligere
har været omkring 150 avlere på sorte-
ringskursus.
• Der er solgt over 750 livdyrssorterings-
dage til danske avlere.
• Der kommer løbende artikler omkring
kvalitet fra Kvalitetsgruppen.
•Der er meget fokus på pelsningsarbej-
det.
• Der er kvalitetssikrede pelserier.
• Der er den nye Avlsdyrbank.
• Der er alle lokaludstilingerne, samt
landsdelsudstillingerne.
• Der er Landsskindudstillingen i Herning.
Effekten af alt dette ses tydeligt, når man
kigger på tallene fra den netop overstå-
ede sæson.
Velvet-procenten i hovedtyperne er
steget fra 53 procent til 70 procent på
danske skind. Velvet 2-andelen er ste-
get fra 372.000 skind til 766.000 skind.
Kan DET snaRT BlIvE BEDRE?
22 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Det er sket uden, at antallet af Velvet 3
er steget mærkbart. Andelen af danske
Purple skind er steget fra 617.000 skind
til 823.000 skind. Størrelsesudviklingen
er stadigvæk positiv; de danske skind er
igen i denne sæson blevet større.
HvaD ER MålEnE FOR DEn KOMMEnDE
sÆsOn?
•Vi skal stadig øge kvaliteten på vores
skind, så vi får endnu bedre pris for
skindene.
•Vi skal have fokus på antallet af dæk-
hår samt silketheden. Det er vigtigt at
vores skind har rigtig mange dækhår,
og det skal være de tynde, fine, silkede
dækhår.
•Vi skal sikre os at vi får er rigtig god
underuld på skindene.
•Vi skal fastholde den gode størrelse-
udvikling.
•Vi skal sikre os at vores gode kvalitet,
ikke bliver sat til i pelsningsproces-
sen.
•Det overordnede fokusområde vil der-
for blive pelsning.
Vi må ikke hvile på laurbærrene. Vi må
og skal fortsætte det målrettede arbejde.
Sker det, er jeg også sikker på, at den
positive udvikling fortsætter.
Kopenhagen Fur har opsorteret og solgt
lidt over 20 millioner skind i den netop
overståede sæson. Med så store mæng-
der kan det selvfølgelig ikke undgås, at
der er nogle kunder, som efterfølgende
vender tilbage med en reklamation på
de købte varer. I den netop overståede
sæson er disse reklamationer desværre
steget kraftigt. Det er især reklamationer,
som omhandler hårtab ved nakke og for-
ben efter garvning, der er det helt store
problem.
Problemet opstår hvis skrabningen,
tromlingen af lædersiden og tørringen
ikke er udført korrekt.
Det var også et ekstraordinært stort
problem med skindene til december-
auktio nen 2011. Der var en del kunder,
som klagede over mængden af skind,
der var pelset for tidligt, hvilket gav et
ekstraordinært stort hårtab på disse
skind.
Der var også for mange skind, som
stammede fra dyr som var døde/aflivede
i løbet af efteråret og pelset sammen
med de friske regulære skind. Derudover
var der også en del efterpelsede skind.
Disse skind har vi svært ved at få frasor-
terede de regulære skind, så vi vil meget
gerne have sådanne skind indleveret i
separate, mærkede kasser.
Vi har haft og vil fremover have meget
fokus på pelsning. Det er utroligt vigtigt,
at vi til denne sæson kan præstere et
bedre produkt, når vi snakker skrabning
tromling og tørring.
Det er vigtigt at være opmærksom på,
at en del af problemet ikke kan ses lige
umiddelbart, når skindet er nypelset.
Først i løbet af et par måneder kom-
mer det første fedtudtræk. Det sker lige
præcis på de skind, som ikke er skrabet
godt nok ved nakke og forben samt ikke
har fået den efterfølgende tromling på
lædersiden.
Nogle gange kan det godt betale sig at
investere 5 kr. ekstra i pelsningen, for
derefter at få 10 kr. mere hjem pr. skind.
Modtager vi skind på Kopenhagen Fur,
hvor pelsningen er mangelfuld – f.eks.
hvis skindene ikke er tørret, skrabet, eller
tromlet godt nok således at de har mug
eller fedtudtræk – bliver skindene holdt
separat og udsorteret i Water Damage
eller Greasy sortering.
Dette bliver gjort for at undgå, at andre
skind uden fejl smittes og for at stoppe
det stigende antal reklamationer, vi får,
på grund af hårtab.
Kopenhagen Fur skal fortsat kunne leve
op til vores image som verdens bed-
ste auktionshus. Hvis alle har fokus på
skrabning, tromling og tørring til den
kommende sæson, er jeg sikker på, at vi
kan minimere problemet.
sTøRRE FOKUs På PElsnInG GIvER HøJERE PRIsER
af bjarne [email protected]
KvalITET
23Nr. 7. OKTOBEr 2012
af jørgen østergaardkopenhagen [email protected]
PRODUKTIOn
Årets avlsresultat på 5,50 er på niveau
med de sidste tre års resultater. Desværre
er antallet af goldtæver ikke på niveau,
men stigende. Om antallet af goldtæver
også indeholder tæver, som har mistet
hele kuldet, vides ikke. I denne sæson er
indberetningen af hvalpe opgjort på ca.
90 % af de udsendte spørgeskemaer. Der
skal dog gøres opmærksom på, at ved
manglende indberetning af hvalpeantal-
let er besætningen ikke omfattet af ret-
ten til katastrofehjælp ifølge reglerne i
katastrofehjælpsordningen. Det gælder
f.eks. hvalpesyge og lungeplasmacytose.
For de 42,7 % af avlerne, som har valgt
at opdele indberetningen af hvalpe i
typer – og dermed er berettiget til at
deltage på hitlisten – er der 2,6 % færre
i forhold til sidste sæson. Resultatet for
gruppen er et stigende hvalperesultat på
0,21 og goldprocenten er samtidig redu-
ceret med 0,5.
avlsREsUlTaT 2012
tabel 1
avlsREsUlTaT OG GOlDPROcEnT PR. PaRRET TÆvE 2008-2012
2008 2009 2010 2011 2012
TyPERavls-
REsUlTaTGOlD-
PROcEnTavls-
REsUlTaTGOlD-
PROcEnTavls-
REsUlTaTGOlD-
PROcEnTavls-
REsUlTaTGOlD-
PROcEnTavls-
REsUlTaTGOlD-
PROcEnT
blaCk 4,82 11,92 4,98 10,66 5,02 11,27 5,03 10,76 5,04 10,47
brown/-glow 5,87 7,61 5,90 7,18 5,92 7,52 5,96 7,30 5,96 7,57
Mahogany 5,59 8,47 5,64 8,10 5,64 8,59 5,72 8,02 5,72 8,20
pastel 5,17 10,38 5,23 8,57 5,16 10,55 5,16 8,94 5,16 10,35
pearl beige 5,37 9,98 5,42 9,60 5,33 10,65 5,39 9,88 5,39 10,27
silverblue 5,61 9,09 5,73 8,70 5,75 8,91 5,77 8,96 5,77 9,35
safir 4,71 14,38 4,77 14,32 4,71 14,80 4,99 13,26 4,99 12,04
hvide 5,05 9,78 5,12 9,17 5,15 9,55 5,15 9,54 5,15 9,25
violet 3,94 16,23 4,43 15,59 4,48 14,75 4,53 16,19 - -
blue iris 4,55 14,14 4,77 13,14 4,49 15,57 4,42 16,92 - -
paloMino 5,53 9,95 5,51 9,32 5,56 8,70 5,49 10,17 5,50 9,15
redglow 4,50 14,10 6,18 10,02 5,09 13,25 4,81 9,70 - -
jaguar 4,97 11,45 5,30 9,45 4,61 19,77 4,67 14,69 - -
div. Cross 5,36 9,67 5,55 8,72 5,60 9,18 5,51 8,45 5,51 8,92
andre typer 5,28 9,98 5,24 8,41 5,00 12,02 5,56 8,16 5,04 12,16
total opdelt i typer 5,49 9,19 5,57 8,52 5,59 8,91 5,41 9,14 5,62 8,64
total ikke opdelt i typer 5,37 9,51 5,47 9,07 5,44 9,10 5,65 8,50 5,42 9,64
total antal Mink på landsplan 5,42 9,36 5,52 8,80 5,51 9,01 5,52 8,85 5,50 9,21
tabel 2
PROcEnTvIs FORDElInG aF PaRREDE avlsTÆvER På FaRvETyPER 2008-2012
TyPER 2008 2009 2010 2011 2012
blaCk 14,78 14,30 12,84 10,86 8,84 11,27 5,03 10,76 5,04 10,47
brown/-glow 40,47 42,03 42,96 44,11 41,45 7,52 5,96 7,30 5,96 7,57
Mahogany 16,75 16,97 18 17,32 16,67 8,59 5,72 8,02 5,72 8,20
pastel 1,15 0,95 0,76 0,60 0,70 10,55 5,16 8,94 5,16 10,35
pearl beige 7,11 6,45 6,31 6,47 6,79 10,65 5,39 9,88 5,39 10,27
silverblue 3,89 4,54 4,86 4,89 6,63 8,91 5,77 8,96 5,77 9,35
safir 2,90 2,66 2,14 1,93 1,69 14,80 4,99 13,26 4,99 12,04
hvide 7,75 7,33 7,89 7,57 11,16 9,55 5,15 9,54 5,15 9,25
div. Cross 2,54 2,30 1,92 2,04 2,27 14,75 4,53 16,19 - -
andre Mink 0,41 0,51 0,46 0,44 1,00 15,57 4,42 16,92 - -
ikke opdelte typer 56,37 51 54,84 54,61 57,33 8,70 5,49 10,17 5,50 9,15
Antallet af tæver parret i de enkelte typer kan være forskellige fra det totale antal, da opdelingen af tæverne kun er på de farme,
som har indberettet til hitlisten. Som det fremgår af opgørelsen, er 57,33 % af de indberettede avlstæver ikke opdelt.
24 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
tabel 3
avlsREsUlTaTER FORDElT På lanDsDElE 2008-2012
GOlDPROcEnT avlsREsUlTaT HvalPE PR. PaRRET TÆvE
lanDsDElE 2008 2009 2010 2011 2012 2008 2009 2010 2011 2012
sjÆlland/bornholM 11,03 9,65 9,65 11,71 11,22 5,29 5,45 5,29 5,12 5,21
nordjylland 9,23 8,87 8,87 9,13 9,65 5,33 5,43 5,47 5,34 5,32
Midtjylland 9,99 9,25 9,25 8,83 9,31 5,25 5,41 5,39 5,49 5,45
fyn/sydjylland 8,33 7,97 7,97 8,09 8,28 5,75 5,76 5,74 5,83 5,81
I denne sæson er det kun lykkes for Sjælland at hæve hvalperesultatet. De øvrige landsdele har haft et lille fald. Resultatet afspej-
les også i goldprocenten, hvor det også er Sjælland, som har fået en nedgang i goldprocent.
tabel 4
avlsREsUlTaT FORDElT På FaRMsTøRRElsE
5,8
5,7
5,6
5,5
5,4
5,3
5,2
5,1
5,0
4,9
1-599 600-1499 1500-2499 2500-4999 >5000
Avlsresultat 2011 Avlsresultat 2012
25Nr. 7. OKTOBEr 2012
tabel 5
avlsREsUlTaT FORDElT På lanDsDElE I FaRvETyPER 2011-201
sJÆllanD / BORnHOlM nORDJyllanD MIDTJyllanD Fyn & syDJyllanD
TyPER 2011 2012 2011 2012 2011 2012 2011 2012
blaCk 4,54 4,91 4,85 4,87 5,05 5,09 5,23 5,33
brown/glow 5,46 5,68 5,83 5,77 5,85 5,76 6,18 6,15
Mahogany 5,21 5,41 5,50 5,44 5,58 5,58 5,94 5,89
pastel 5,11 5,27 4,44 4,78 5,38 4,82 5,46 5,81
pearl beige 4,97 5,16 5,16 5,29 5,42 5,27 5,62 5,61
silverblue 5,16 5,38 5,74 5,65 5,74 5,52 6,00 6,03
safir 4,79 4,93 4,83 4,82 5,01 5,01 5,37 5,30
hvide 4,97 5,29 5,14 5,19 5,16 5,13 5,23 5,36
div Cross 5,28 4,41 5,13 5,43 5,50 5,37 5,84 5,88
andre Mink 7,95 4,95 5,10 5,23 5,49 5,01 5,86 5,15
ikke opdelte typer 5,12 5,08 5,23 5,23 5,48 5,45 5,69 5,70
Typerne Violet, Blue Iris og Jaguar vil ikke længere fremgå af tabellen, da de ikke er med i spørgeskemaet, som udsendes, men
være indregnet i rækken Andre Mink. Tabellens nederste række indeholder avlsresultaterne, som er indberettet fra avlere, der
ikke ønsker at deltage på hitlisten.
tabel 3
avlsREsUlTaTER OG GOlDPROcEnTER FOR RÆvE 2008-2012
GOlDPROcEnT avlsREsUlTaT HvalPE PR. PaRRET TÆvE
TyPER 2008 2009 2010 2011 2012 2008 2009 2010 2011 2012
blå / shadow rÆve - - - - - - - - - -
sølvrÆve 14,76 18,79 - - 40 3,10 3,42 - - 2,40
andre rÆve 53,15 17,39 - - - 1,63 2,91 - - -
ikke opdelt i typer 16,54 12,95 11,8 14,60 15,05 3,67 5,47 3,97 5,02 3,06
Antallet af ræve på landsplan er stadig for nedadgående, hvorfor der ikke skal meget til at påvirke avlsresultatet. Avlsresul-tatet
på rævene i denne sæson er opgjort på 900 ræve, hvilket er ca. 70% af rævene på landsplan.
tabel 6
avlsREsUlTaTER FORDElT På FODERcEnTRalER 2011-2012
2011 2012
FaRvETyPERGOlDPROcEnT
2011avlsREsUlTaT
PR. PaRRET TÆvE 2011GOlDPROcEnT
2012avlsREsUlTaT
PR. PaRRET TÆvE 2012
101 sjÆllands pelsdyrfoder 11,93 5,07 11,42 5,17
107 bornholMs Minkfoderfabrik 9,62 5,58 9,65 5,60
207 nordjysk Minkfoder 9,34 4,92 11,36 4,63
213 foderCentralen liMfjorden 8,70 5,51 8,65 5,59
214 foderCentralen vendsyssel 9,60 5,30 12,03 5,08
215 MinkfoderCentralen ”vildsund” 8,73 5,23 9,26 5,18
301 bording MinkfoderCentral 8,96 5,34 9,08 5,38
302 MinkfoderCentralen leMvig 9,94 5,44 8,66 5,57
303 holstebro foderCentral 8,63 5,49 9,61 5,39
310 hvalpsund foderCentral 10,61 5,17 9,52 5,26
312 MinkfoderCentralen tvÆrMose 8,18 5,54 9,68 5,73
401 sole Minkfoder a/s 8,34 5,83 8,46 5,75
406 sydvestjysk pelsdyrfoder 8,17 5,76 8,51 5,74
Den største stigning i avlsresultatet for denne sæson er Minkfodercentralen Tværmose. Den største tilbagegang er Nordjysk
Minkfoderfabrik. Fodercentralen med det bedste avlsresultat er stadig Sole Minkfoder med 5,75 hvalpe, stærkt efterfulgt af
Sydvestjysk Pelsdyrfoder og Minkfodercentralen Tværmose. Tabellen er opgjort på de indberettede hvalperesultater.
26 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
27Nr. 7. OKTOBEr 2012
En søndagsudflugt til en minkfarm har
vist sig at være en storsællert hos Fami-
lien Danmark. I september deltog ti dan-
ske minkfarme i Åbent Landbrug. Da da-
gen var omme, havde godt 8000 gæster
besøgt de ti minkavleres farme og lært
om mink fra de mange øvrige avlere, der
tilbragte en søndag som rundvisere på
kollegernes minkfarme.
Nogenlunde det samme antal besø-
gende nåede man op på, da ni mink-
farme viste nyfødte minkhvalpe frem en
søndag tilbage i maj. Her arrangerede
Dansk Pelsdyravlerforening for første
gang sin egen udgave af Åbent Land-
brug, Åben Farm.
InTET slåR ET FaRMBEsøG
Formand for Dansk Pelsdyravlerforening
Tage Pedersen har selv vist sin farm
frem, både i forbindelse med Åbent
Landbrug og forårets Åben Farm.
Han har masser af ros til andre avlere,
der tager sig tiden til at have besøg på
egne farme eller hjælper med at vise
rundt på kollegers farme.
- Der bliver gjort et rigtig godt stykke ar-
bejde i forbindelse med de her arrange-
menter. Det viser det gode sammenhold,
der er blandt danske minkavlere, siger
Tage Pedersen.
Han har svært ved at skjule sit engage-
ment, når han skal forklare vigtigheden
af at vise minkavl frem til omverdenen.
Ifølge Tage Pedersen er åbenhed den
bedste kur mod de fordomme og skrø-
ner, der florerer om pelsdyrbranchen.
- Selvom vi gør alt, hvad vi kan for at
fortælle om minkavl til enhver, vi møder,
så kan det ikke slå folks egne oplevelser,
når de besøger en farm. Her kan de med
egne øjne se, at vi går op i vores dyr.
Det giver også et helt fantastisk afsæt til
at forklare om mink og peldyravl, siger
Tage Pedersen.
Han sender derfor en opfordring til alle
minkavlere om at gribe muligheden
for at vise sin egen farm frem til Åbent
Landbrug og Åben Farm.
Hvis det virker som en overvældende
opgave, kan man starte med at hjælpe
som rundviser hos andre avlere, der
åbner farmen. Det giver en god ballast til
selv at vise farmen frem senere. Samti-
dig er det en fordel at have ekstra rund-
visere til at guide besøgende rundt og
svare på spørgsmål om minkavl.
Minkavler Christian Bramsen hjalp til
som rundviser ved Åben Farm i foråret.
Det var en stor hjælp, da han efterføl-
gende selv viste sin farm i Sønder Sten-
derup ved Kolding frem til Åbent Land-
brug i september.
- Det gjorde en kæmpe forskel, at jeg
havde deltaget i et tidligere arrange-
ment, så jeg ikke stod på bar bund. Når
man først har prøvet at rundvise, så fin-
der man hurtigt ud af, hvordan opgaven
skal løses, siger Christian Bramsen.
vIl BaRE sE MInK
Når gæsterne besøger en minkfarm,
skyldes det nysgerrighed efter at se min-
kene med egne øjne og høre om, hvor-
dan arbejdet med dyrene foregår. Ifølge
Christian Bramsen kræver det ikke den
store fortælling om mink, der går ned i
detaljer om genetik, foderblandinger og
underuld. En rundvisning kan klares med
korte, præcise forklaringer.
På en enkelt søndag i september besøgte 8000 danskere ti minkfarme i forbindelse med Åbent Landbrug. Sammen med Dansk Pelsdyravlerforenings eget arrangement i foråret, Åben Farm, er det et koncept, der giver mulighed for at fortælle om minkavl præcis der, hvor folk kan få syn for sagen.
ET KOncEPT, DER HOlDER
28 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
af hans løgstrup [email protected]
åBEnHED
- Det handler ikke om at uddanne gæ-
sterne til minkavlere. Ofte vil de bare
gerne høre kort om årets gang på farmen,
se mink i forskellige farver og prøve at
røre nogle garvede skind, siger han.
Christian Bramsen påpeger, at gæsterne
ikke får meget ud af at gå rundt på far-
men alene. Der skal være folk til at svare,
når spørgsmålene opstår. Det er netop,
når gæsterne viser interesse for minkavl,
at Christian Bramsen finder det givende
at vise sin farm frem.
- Det er en fed fornemmelse, når en gæst
får en "aha-oplevelse”. Man bliver helt
høj af, at så mange mennesker går rundt
på ens farm og spørger ind til det, man
har brugt så mange år på at bygge op,
siger Christian Bramsen.
Ved Roskilde slog Jørgen og Martin Ras-
mussen – far og søn – også farmportene
op i forbindelse med Åbent Landbrug.
De sprang til kun to-tre uger før selve da-
gen, da en anden avler måtte melde fra.
Alligevel kunne de stable et arrangement
på benene, der udover mad og drikke
bød på hoppeborg og halm, som kunne
underholde de yngste gæster. Netop
børnene er ifølge Jørgen Rasmussen
nøglen til et vellykket arrangement
- Hvis børnene er underholdt og har det
sjovt, så har forældrene det også. Det er
aldrig til at vide, hvor længe børn har lyst
til at kigge på mink. Derfor er det godt at
have noget andet, der kan holde dem be-
skæftiget, siger Jørgen Rasmussen.
En GlÆDE I sIG sElv
Der mødte over 800 gæster op på Martin
og Jørgen Rasmussens minkfarm. Martin
og Jørgen Rasmussen cirkulerede rundt
hele dagen og sørgede for, at alt klappede,
som det skulle. Da de sidste gæster gik
omkring klokken 16, kunne de konstatere,
at det havde været en vellykket dag.
Jørgen Rasmussen understreger, at det
først og fremmest var tilfældet, fordi ti
andre pelsdyravlere eller familiemedlem-
mer til pelsdyravlere støttede op om ar-
rangementet og stillede sig til rådighed
som rundvisere.
- De fortjener stor ros for at ville tage en
søndag ud af kalenderen og hjælpe til.
Det betød, at de skulle sørge for at finde
andre, der kunne fodre på deres egne
farme den dag. Men vi var alle enige om,
at det var det hele værd, når gæsterne
rullede vinduet ned og sagde tak for en
god oplevelse, når de kørte fra farmen,
siger Jørgen Rasmussen.
Han mener, at sådan en arrangement
bærer en glæde i sig selv, når man
som avler kan fortælle om sit levebrød.
Samtidig mener Jørgen Rasmussen,
at branchen som helhed er nødt til at
åbne farmportene, hvis man vil fremme
kendskabet til minkavl i Danmark. Den
betragtning er formand for Dansk Pels-
dyravlerforening, Tage Pedersen, enig i.
- Hver gang en person besøger en mink-
farm, så har yderligere en person et op-
lyst grundlag at danne sin mening ud fra,
når pels og minkavl debatteres. Hvilken
avler vil ikke gerne bidrage til den udvik-
ling, spørger Tage Pedersen retorisk.
sElvOM vI GøR alT, HvaD vI Kan FOR aT FORTÆllE OM MInKavl TIl EnHvER, vI MøDER, så Kan DET IKKE slå FOlKs EGnE OPlEvElsER, nåR DE BEsøGER En FaRM.
29Nr. 7. OKTOBEr 2012
Få hjælp til Åben Farm og Åbent Landbrug
Kopenhagen Fur stiller informations-
materiale og andet udstyr til rådighed.
Udgifter i forbindelse med farm -
arr angementerne bliver dækket af
Kopenhagen Fur.
Næste mulighed for at deltage bliver
til forårets Åben Farm-dag.
af tor Mikael lassén, tove Clausen, vilhelM weiss og peter foged larsenkopenhagen forskning og rådgivning
RåDGIvnInG
Vi ser i dag et stigende forbrug af for-
skellige tilsætningsstoffer, som minkav-
lerne tilsætter det færdige minkfoder.
Det store spørgsmål er imidlertid, om
det overhovedet er nødvendigt at gøre
det. Den basisvitaminblanding, som alle
fodercentralerne bruger, er nok til at
dække minkens generelle vitaminbehov.
Hvert efterår vurderer vi situationen og
kigger på de råvarer, som fodercentra-
lerne bruger, og om dette har givet op-
hav til ændringer i den generelle anbefa-
ling til vitaminindhold i minkfoderet.
Dette har nogle gange resulteret i en
ændring af vitamintildelingen. Som ek-
sempel kan nævnes, da vi fik viden om,
at et stort indhold af syntetisk A-vita-
min reducerer optagelsen af E-vitamin
på acetatform. Det betød, at vi valgte at
reducere indholdet af A-vitamin i vores
vitaminblandinger.
Ligeledes ser vi nogle gange en positiv
effekt af tilsætning af flydende B-vitami-
ner til det færdige foder. I langt de fleste
tilfælde skyldes det dog, at dyrene ikke
har formået at optage vitaminer, f.eks.
fordi dyrene har haft en længerevarende
periode med diarré. B-vitaminer er ikke
direkte toksiske, men et overforbrug be-
laster nyrerne og resulterer i en dårligere
sundhed. Derimod er der mange af de
fedtløselige vitaminer, som er direkte
toksiske. D- og A-vitaminer er meget
toksiske, mens overskud af E-vitamin
ikke er ligeså belastende. Derimod er
der mange E-vitaminer, der forhandles
i kombination med selen. Her er der me-
get lille forskel mellem den virksomme
mængde og den toksiske mængde. Der-
for kan en overdosering af selen hurtigt
resultere i en forgiftningstilstand.
Med hensyn til tilsætning af forskellige
mirakelmidler skal man altid være op-
mærksom på hvilke stoffer, som disse
produkter indeholder. De fleste af dem
har ikke nogen dokumenteret effekt og
kan i visse tilfælde være direkte skade-
lige. Produkter, der indeholder mineraler,
kan i værste tilfælde konkurrere om
optagelsen af andre væsentlige nærings-
stoffer. Derfor er det vigtigt, at man som
avler taler med sin foderrådgiver, inden
man begynder at tilsætte diverse mira-
kelprodukter til foderet.
I henhold til fodercentralernes salgs- og
leveringsbetingelser, så frasiger avleren
sig retten til at klage over foderets hygi-
ejniske og kemiske kvalitet i det øjeblik,
hvor avleren tilsætter diverse tilsæt-
ningsstoffer til det leverede foder.
Under normale forhold anbefaler vi fra
Kopenhagen Forskning og Rådgivning
ikke at tilsætte vitaminer og mineraler
til foderet udover fodercentralens basis
iblanding. Hvis avleren er af den opfat-
telse, at dyrene på farmen har behov
for ekstra vitaminer, så anbefales det, at
avleren taler med sin rådgiver/konsulent
og får en diskussion omkring den aktu-
elle situation, inden avleren foretager sig
yderligere.
MIRaKElMIDlER I MInKFODER?
PRODUKTER, DER InDEHOlDER MInERalER, Kan I vÆRsTE TIlFÆlDE KOnKURRERE OM OPTaGElsEn aF anDRE vÆsEnTlIGE nÆRInGssTOFFER.
30 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Rærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66 www.maachtechnic.dk · [email protected]
Serviceaftale med 3 års garanti
Spar i Skatten 2012Vi beregner – du Sparer
køb eller laV en leaSingaftale inden udgangen af 2012
FRADRAG
SkAt
teFRADRAG 2012
SkAtteFRADRAG 2012
PAMU SA200 rengører dine skind på en måde som ingen andre skrabemaskiner kan.
Der udover bruger den også mindre savsmuld end andre, hvilket giver dig en økonomisk bes-parelse. Skindene kan ligeledes nemt og hurtigt påsættes, og gør arbejdesgangen mere effektiv.
Der er mange fordele ved denne skrabemaskine. Slå til nu og byt din brugte BS skrabemaskine til denne PAMU SA200 inden sæsonstart.
“HJÆLP vi mangler brugte BS skrabemaskiner, derfor gives god pris i
bytte for PAMU SA200”DKmink A/S Tlf: +45 51 64 66 00eller +45 61 61 33 15 Stormgade 2726715 Esbjerg [email protected]
BYT DIN BRUGTE BS SKRABEMASKINE TIL EN PAMU
31Nr. 7. OKTOBEr 2012
BORDInGEGnEns MInKavlERFOREnInG
sTUDIETUR TIl IslanD UGE 35 2012
Vi var 24 glade og forventningsfulde
minkavlere, der drog af sted til Island
mandag morgen. I lufthavnen i Keflavik
blev vi modtaget af vores guide Heida.
Dernæst var det ind i bussen, som skulle
være vores ”hjem” de næste 5 dage.
Vi kørte til det naturskønne Gyldne
Cirkel-område. Her så vi gejsere og
boblende varme kilder. Imponerende, at
alt det varme vand bare kommer op af
jorden, og her i Danmark må vi betale i
dyre domme for det! Her så vi også et af
verdens smukkeste vandfald Gullfoss.
Tiden var knap, så vi drønede videre til
Thingvellir Nationalpark, et særdeles
naturskønt område med kløfter, vandfald
og Islands største sø. Her havde en del
af gruppen tilmeldt sig snorkling i en
kæmpe kløft. I vandet var sigtbarheden
op til 100 meter, og der var et helt fan-
tastisk farvespil. Stedet ligger på top 10
listen over verdens bedste steder for
dykning.
DaG 2
Dagens første tur gik til Húsafell, hvor vi
skulle en tur op på Europas næststørste
gletsjer, Langjökull. Bussen kørte os til
kanten af isen, og derfra hoppede vi over
i ”Ice Explorer” (en 8x8 hjuls trækker
truck). Truckeren var bygget af chauf-
føren selv, og han havde kørt den tværs
over Grønland.
Chaufføren gav os et indblik i gletsjerens
bevægelser. Vi kørte over sprækker og
huller. Fantastisk udsigt på toppen af
gletsjeren. Vi var også ude at drikke af
det 400 år gamle smeltevand. Det var en
helt unik oplevelse.
Herefter fortsatte vi mod Skagafjordur
i det nordvestlige Island. Nordisland er
kendt for storslået natur og varieret land-
skab. Her er landmændene kendte for
deres mangeårige tradition med heste-
avl. Overalt så vi heste på markerne.
I Skagafirdi besøgte vi minkavler Jesper
Bækgård. Han havde ca. 3000 tæver. Far-
men er et andelsfirma mellem hans far
og søskende. Farmen var stadig under
opbygning og havde ikke udmugnings-
anlæg på hele farmen. Han var meget
begejstret for at være flyttet til Island
og være minkfarmer. På Island er der 22
minkfarme.
De har rigtig gode vilkår: Ingen proble-
mer med at komme af med gylle, store
muligheder for at udvide produktionen
og ingen problemer med frosne vand-
slanger, da de i vinterperioden tilfører
det varme vand direkte fra kilderne.
Ingen sygdom og dermed ingen vac-
cinationer. Det er dog ret dyrt at skaffe
ny avl. De køber avlsdyr fra Sjælland og
Bornholm, som er plasmacytosefri. De
indkøbte dyr skal derefter være i karan-
tæne i tre måneder, før de kanhjemtages
til egen farm. Deres foderpriser ligger
nogenlunde på samme niveau som os.
Selvom de har billige fisk, så udlignes
det desværre i transportomkostninger.
DaG 3
Dagens første stop var Glaumbær-mu-
seet. Glaumbær var en præstegård. Et
typisk eksempel på de store gårdanlæg,
der blev bygget fra middelalderen og op
til det 18. og 19. århundrede, alle som
tørvhuse.
Derefter besøgte vi Einar Einarson på
minkavlergården Skôrdugil. Einar er kon-
sulent for minkavlerne på Island og for-
mand for minkavlerforeningen. Det var
en rigtig flot farm. Han havde omkring
4000 avlstæver. Island ligger i øvrigt på
andenpladsen på verdensplan – efter
Danmark – i kvalitet.
af kurt og bente serritslev
REJsEDaGBOG
32 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Herefter delte vi os i to grupper. Den ene
skulle på ridetur på islandske heste, den
anden gruppe skulle riverrafte.
Rideturen gik gennem Varmahlid-dalen,
og derefter fik rytterne lejlighed til at se
hvilke gangarter, en islandsk hest kan
præstere.
At riverrafte er et udstyrsstykke med
våddragt og hjelm. Da alle var klædt på
til det store gys, blev vi læsset ind i en
bus og kørt ud til floden.
Inden vi fik lov til at hoppe i gummi-
bådene, blev vi grundigt instrueret i
kommandoer, og hvad vi skulle gøre i
tilfælde af, vi faldt ud af gummibåden.
Tre gummibåde blev søsat, og vi gled
af sted med hver vores guide siddende
solidt bag i båden, idet han skulle for-
søge at styre os. Det var meget koldt for
hænderne, men ikke nok med det: Når
bådene halede ind på hinanden kunne
vi selvfølgelig ikke lade være med at
sprøjte på hinanden, så hele overkrop-
pen blev våd og kold.
Efter ca. en halv time skulle vi pludse-
lig lægge bådene ind på land. Der var
lige akkurat plads til tre gummibåde på
en lille sandbanke. Her skulle vi ud af
bådene og fik straks udleveret et plastik-
krus. Vi stod lige midt i en varm kilde!!
Her fyldte vi kruset med dampende
varmt vand og fik kakaopulver af gui-
derne og vupti, så stod vi dér, dybt nede
mellem to klipper og nød en kop varm
kakao! Det var helt surrealistisk!
Her kunne vi desværre ikke blive stå-
ende og ”koge suppe,” så op i bådene
igen, og af sted det gik. Vi gled gennem
vandet med større og mindre strømme.
Hver gang flere strømme mødtes, sad
vi spændte og ventede på guidens kom-
mandoer om, hvorvidt vi skulle bremse
eller padle. Ellers nød vi den smukke og
usædvanlige natur. Der var et fantastisk
farvespil i de forskellige stenlag i klip-
perne.
Vi klarede os igennem turen med alle
mand og kvinder selvfølgelig om bord.
Da vi kom tilbage til gården, hvor vi
skulle aflevere alt udstyret, blev vi op-
fordret til at hoppe i boblebadet. Det
var rigtig dejligt at komme i det MEGET
varme vand og blive tøet op efter sejl-
turen.
Næste stop blev Vidimyrarkirkja. En kirke
fra 1836, som var bygget op af tørv. Lille
og intim kirke, som man i dag mest har
barnedåb og bryllupper i.
DaG 4
Dagen bød på endnu flere skønne na-
turoplevelser på halvøen Snæfellsnes,
som ligger i den vestlige del af Island.
Halvøen byder på høje grønne fjelde,
mange farvede lavaformationer, iskolde
gletsjere og brusende vandfald. Mange
kendte islandske sagaer har fundet sted i
dette smukke område. Vi fik her lejlighed
til at vandre op til et vulkankrater. Senere
gik vi en længere tur langs vandet og så
de specielle ”stolpeklipper.”
DaG 5
Vores sidste dag på Island skulle vi bl.a.
tilbringe i hovedstaden Reykjavik, hvor
vi blev guidet rundt af Heida i et par
timer. Sidst på eftermiddagen kørte vi
til Den blå Lagune. Det er et geotermisk
opvarmet spabad, omgivet af lavamark
og sorte sandstrande. Vandet er blåhvidt
og usædvanlig rig på kisel og mineraler.
Det skulle efter signende være sundt for
krop og sjæl.
Det var en rigtig dejlig afslutning på en
oplevelsesrig uge sammen med en flok
humoristiske og drillende minkavlere
fra Bordingegnen. Bussen var fyldt med
godt humør hele ugen, selvom diskussi-
onerne også kunne gå højt ind i mellem.
Tusind tak for godt selskab.
... OG vUPTI, så sTOD vI DéR, DyBT nEDE MEllEM TO KlIPPER OG nøD En KOP vaRM KaKaO! DET vaR HElT sURREalIsTIsK!
33Nr. 7. OKTOBEr 2012
Kontroller skal give borgerne sikkerhed for alt fra fødevaresikkerhed til ansvarlig anbringelse af børn uden for hjemmet. I
Danmark er myndighedernes kontrolindsats intensiveret de seneste 10 år, og der bliver både stillet spørgsmålstegn ved
restsikkerheden for de personer og virksomheder, der kontrolleres, ligesom effektiviteten og objektiviteten i kontrollerne
udsættes for kritik. Dansk Pelsdyravl sætter fokus på emnet i artikelserien ”Kontroldanmark”.
Kontrolbegrebet fylder meget i dansker-
nes hverdag. Noget af det ”Kontroldan-
mark”, som der tales så meget om, er
blevet beskrevet i artikler her i Dansk
Pelsdyravl. De har handlet om kontrol-
indsatsen inden for bl.a. sundhedsom-
rådet, ældreområdet, fødevareområdet
og arbejdsmiljøområdet, ligesom det er
blevet beskrevet ud fra mere teoretiske
og filosofiske vinkler.
Det er den enkelte dansker, der hver
eneste dag skal leve med og indordne
sig under den kontrol, som finder sted i
samfundet. At hver eneste dansker også
i høj grad har både holdninger og menin-
ger om kontrolbegrebet, vidner indlæg-
gene i det tema, der i dette nummer fort-
sætter serien om ”Kontroldanmark”, om.
Temaet består af en række umiddelbare
udsagn fra en række kendte, markante
danskere, som alle har markeret sig i den
offentlige debat som mennesker, der
bestemt har holdninger til tilværelsen og
dens vilkår, og som har turdet dele disse
holdninger med andre. Det er filmman-
den Peter Aalbæk Jensen, erhvervsgu-
ruen og Irma-direktøren Alfred Josefsen,
fortaleren for udsatte børn og unge,
Lisbeth Zornig Andersen, forfatteren og
videnskabsjournalisten Tor Nørretran-
ders, og den tidligere præsident i Sø- og
Handelsretten, Frank Poulsen.
Vi har stillet dem spørgsmålene: Hvor
er der for meget kontrol i vort samfund?
Og hvor er der for lidt kontrol i vores
samfund?
Karakteristisk for deltagerne i denne
tema-artikel om ”Kontrol-Danmark” er,
at de alle har haft svar på rede hånd. Der
har ikke været brug for megen betænk-
ningstid, og der har ikke været nogen
tøven.
Kontrolbegrebet er noget, der optager
den engagerede dansker.
Et gennemgående tema hos kendte, engagerende danskere er: Hav dog tillid til det enkelte menneske. Samfundet er en ”synder”, men der er også områder, hvor der gerne må være mere kontrol, mener fem markante personer.
FOR lIDT OG FOR MEGET”KOnTROlDanMaRK”
af stig [email protected]: polfoto
KOnTROlDanMaRK
34 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
PETER aalBÆK JEnsEnFIlMPRODUcEnT OG MEDsTIFTER
aF FIlMsElsKaBET ZEnTROPa
FOR MEGET KOnTROl
Jeg er fritidslandmand, og jeg siger dig:
Det er et helvede. For mig er det totalt
mærkværdigt, at jeg skal øremærke dy-
rene i mit fritidslandbrug. Det drejer sig
jo om dyr, som jeg selv både føder op,
slår ihjel og spiser på min helt private
matrikel. Hvis ikke jeg får dem øremær-
ket, opfører jeg mig ulovligt, og vil ikke
kunne få f.eks. dyrlægeassistance til
dyrene. Her har vi et eksempel på noget,
som skulle være både sødt og rart og
bæredygtigt og økologisk, men hvor re-
geltyranniet har taget overhånd.
Kontrollen er der selvfølgelig for, at man
i givet fald kan finde frem til, hvor dyret
kommer fra, hvis der er noget galt. Og
det er formentlig gevaldigt velmenende.
Men det virker absurd at stå der med sin
flæskesteg juleaften, som skal være of-
ficielt registreret, og som jeg skal sende
opgørelser ind om til Fødevarestyrelsen.
Hvor mange jeg har, og hvor mange af
dem, jeg har ædt.
Det er en gammel slagter, som kommer
og hjælper mig, når der skal slagtes.
Hvis han bliver ”taget” som professionel
assistance for at hjælpe mig, koster det
ham en bøde på 30.000 kr.
Og jeg kan ikke lade være med at tænke
på, hvordan det så må være for det rig-
tige, professionelle landbrug: Hold da
kæft. Vi taler altså om en hæderkronet
beskæftigelse, nemlig som producent af
fødevarer til befolkningen. Men hvor me-
get af tiden må der ikke gå med at forstå
cirkulærer og sende rapporter ind. For
mig er det et område, hvor kontrollen
synes at være gået over gevind.
Selvfølgelig er kontrollen en sikkerhed
for mig som forbruger. Omvendt tror
jeg på, at forbrugerne nok skal reagere,
hvis landbruget har et seriøst, sundheds-
mæssigt problem, øremærkning eller ej.
Her er et område, hvor jeg umiddelbart
registrerer ”Kontroldanmark”, og hvor
jeg tænker: ”Det var da lige godt satans.”
Lad mig for helvede få lov til at have min
flæskesteg i fred uden små, gule øre-
mærker og tåbelige registreringer, som
koster mig en mindre formue.
FOR lIDT KOnTROl
Jeg hører til denne lidt sjove blanding
af at være liberalist, men også alt muligt
andet. Men det generer ikke mig, at der er
sat overvågningskameraer op overalt. På
netop det område synes jeg nærmest, der
er for lidt ”big brother” i vort samfund.
Lad os dog registrere, når vi kører for
hurtigt, når vi kører over for rødt, og når
vi laver ulovligheder. Teknologien er der
jo til det, og vi kunne efter min opfat-
telse godt bruge mere af den. Jeg vil
da vædde på, at man for en billig penge
kan bygge et system ind i alle biler, som
automatisk udløser bøder, hver gang vi
kører for hurtigt eller laver andre ting. Så
længe det skaber mere sikkerhed både i
trafikken og på gader og stræder og gør
kriminalitet mere kompliceret, vil jeg
ikke have problemer med det.
I denne sammenhæng lider jeg ikke af
noget ”big brother”-syndrom. Jeg for-
står simpelt hen ikke modstanden mod
en sådan overvågning. Mange maler
fanden på væggen, når der tales om det.
Men har vi ikke for længe siden opgivet
vores frihed og selvstændighed, den-
gang vi afleverede vores CPR-nummer
sidst i 1960’erne?
laD MIG FOR HElvEDE Få lOv TIl aT HavE MIn FlÆsKEsTEG I FRED
35Nr. 7. OKTOBEr 2012
Man TROR, aT Man Kan KOnTROllERE sIG FREM TIl DET, Man GERnE vIl OPnå
36 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
alFRED JOsEFsEncanD. MERc. OG InDTIl MaJ 2012
aDMInIsTREREnDE DIREKTøR I IRMa
FOR MEGET KOnTROl
Det er nemt for mig at nævne, hvor jeg
synes, der er for meget kontrol. Det er
der nemlig stort set over det hele. Der
eksisterer en rigtig stærk styringsideo-
logi i dette samfund, hvor man tror, at
man kan kontrollere sig frem til det, man
gerne vil opnå. Den hviler på en forestil-
ling om, at verden er programmérbar,
forudsigelig og kan styres og vejes.
Den hersker næsten overalt, om det er
minutstyring i ældresektoren eller prø-
ver i uddannelsessektoren. Man tror,
man kan undgå fejl og andre utilsigtede
ting, bare man laver mere kontrol. Det er
noget fuldstændig vrøvl.
Tag f.eks. nogle af de historier, der har
været om omsorgssvigt i ældresektoren.
Hver gang, det sker, doserer man mere
kontrol, mere opsyn, mere tilsyn, flere
rapporter, mere af alt muligt. Alligevel
opstår der lige så mange nye tilfælde af
omsorgssvigt. For det er fuldstændig
umuligt at kontrollere sig frem til, at de
ting, der bør ske, også sker.
Den eneste virkningsfulde ”chance” vi
har på dette område, kalder jeg ”Sonja”.
Hun er plejehjemsassistent, og hun pas-
ser på de ældre klokken tre om natten.
Hun skal have det sådan med sig selv, at
”jeg godt ved, at jeg ikke bliver kontrol-
leret, men alligevel gør jeg det, der skal
gøres. For min opgave er at passe på de
gamle”. Og de værdier, der får hende til
at tænke sådan, de skal være så stærke
i det enkelte menneske, at ”Sonja” gør
det nødvendige, fordi hun synes, det er
rigtigt, at de ældre behandles godt.
En sådan mentalitetsændring kan ikke
ske fra i dag til i morgen. Men hvis vi
vælger at gøre netop de værdier så
stærke som muligt i hvert enkelt menne-
ske. Hvis vi giver os selv 1000 dage, hvor
vi forankrer disse kerneværdier i den en-
kelte, om det er indenfor omsorgspleje,
lægeverdenen, uddannelsesverdenen
eller andre steder, ved at kommunikere
tydeligt om dem, så tror jeg, at vi om tre
år kunne begynde at nedlægge nogle
af alle vore kontrolsystemer. Så vil de
nemlig være erstattet af nogle værdisy-
stemer hos den enkelte, som vil være
tilstrækkeligt stærke til at tage over.
FOR lIDT KOnTROl
Her skal jeg tænke mig lidt mere om for
at give et svar. Men jeg tror, det handler
om, at man arbejder mere med begre-
bet egenkontrol. De fleste accepterer,
at der er kontrol, men det er meget de-
motiverende, når oplevelsen er, at der
kontrolleres for noget irrelevant, eller at
kontrolsystemerne reelt ikke bliver brugt
til noget som helst.
Fænomenet egenkontrol i betydningen
egen-ansvarlighed er jeg positiv overfor.
Og så er vi jo tilbage ved ”Sonja” og den
enkeltes værdier. Det er det, det handler
om.
Men konkret pege på et område, hvor
jeg synes, der er for lidt kontrol i vort
samfund? Det kan jeg ikke!
lIsBETH ZORnIG anDERsEncanD. POlIT., TIDl. FORManD FOR
BøRnERåDET, sTIFTER aF HUsET
ZORnIG
FOR MEGET KOnTROl
Det er der i relationen mellem forældre
og deres børn. Den frihed, som børn
engang havde til at løbe ud på vejen og
lege, den er forsvundet. I dag handler det
om legeaftaler og om kontrol af børnenes
fritid fra det øjeblik, de kommer hjem fra
SFO’en, til de skal i seng. Altså forældre-
nes kontrol af og planlægning af deres
børns liv. Der findes jo i dag såkaldte
apps til mobiltelefoner, hvor forældrene
minutiøst kan følge, hvor deres børn er.
Det er fuldstændig sindssygt.
Den slags kontrol gør blot børnene meget
kreative. For de børn, der gør, hvad der
er aftalt, er der ikke behov for disse apps.
Dem, der ikke gør, hvad der er aftalt, de
”taber” telefonen eller ”kommer til” at
slukke den. Derfor har den form i bedste
fald ingen effekt. I værste fald er den
skadelig, fordi den giver en falsk tryghed
for forældrene. Og måske driver børnene
ud i noget, som de ikke kan styre. Den
skaber en afstand imel-
lem forældre og børn og
bidrager på ingen måde det
tillidsforhold, der bør være
mellem forældre og børn.
Det er rigtig vigtigt for
børn engang imellem at
komme derud, hvor de
selv erkender: Det her var
ikke så godt. Men hvor de
selv løser problemerne og
kommer ud af dem. Børn
skal have lov til at lære at
mestre livet.
FOR lIDT KOnTROl
Det er der helt sikkert på hele anbringel-
sesområdet for udsatte børn. Det er i
dag ét stort tag-selv-bord for ”cowboys”.
Jeg har haft kontakt med anbragte børn,
som kan fortælle om opholdssteder, de
har været på, hvor f.eks. magtanven-
delse bliver brugt i flæng. Der er brug for
meget mere kontrol, når det handler om
godkendelsesfasen og tilsynsfasen for
opholdsstederne. Og startede man med
at lave en ordentlig godkendelse af an-
bringelsesstederne, kunne man minimere
tilsynet meget.
Kontrollen skal rettes mod de ansvarlige.
Det handler om kontrol af, at myndighe-
derne får leveret det, som myndighederne
tror, de køber. For nylig blev jeg bekendt
med en sag omkring et såkaldt enkelt-
mandsprojekt, hvor en kommune betaler
to millioner om året for at få taget vare om
et enkelt barn. Det viste sig bare, at perso-
nen bag enkeltmandsprojektet ikke havde
været på stedet i tre år. Man kan undre sig
over, at en kommune ikke følger op på,
hvad den bruger pengene på.
BøRn sKal HavE lOv TIl aT lÆRE aT MEsTRE lIvET
MEn sPøRGsMålET ER, HvaD DER FRa En KølIG BETRaGTnInG DRÆnER FlEsT REssOURcER UD aF sysTEMET
TOR nøRRETRanDERscanD.TEcHn.sOc., vIDEnsKaBs-
JOURnalIsT OG FORFaTTER
FOR MEGET KOnTROl
Samfundsforskeren Johannes Andersen
fra Aalborg Universitet har peget på, at
der er sket en ombytning mellem det of-
fentlige og det private. Dengang jeg var
ung, var det private erhvervsliv præget
af kontroltrang med timesedler og ”ma-
nagement by fear”.
I dag er det mere og mere gået over til
selvstyrende grupper, flextid og en la-
den folk forvalte deres eget talent. Sim-
pelthen fordi der er brug for kvalificeret
arbejdskraft.
Staten, derimod, var tidligere præget af
tillid og selvforvaltning. Her har udviklin-
gen været modsat. Staten er blevet kon-
trol-freak og vil kontrollere børnehaver,
skoler og andet med skemaer og indrap-
porteringer. En frygtelig kontrolfikseret
adfærd med fokus på en nul-fejls-kultur.
Hvor i hvert fald den mere fremmelige
del af erhvervslivet i dag er præget af
det modsatte.
Så det korte svar er, at der er for meget
kontrol i den offentlige sektor.
Det er min opfattelse, at kontrollen i det
offentlige ofte er ekstrem uproduktiv.
37Nr. 7. OKTOBEr 2012
DET Må KOsTE En MassE aF DE sTIllInGER, sOM vI HaR MEGET BRUG FOR I vORT saMFUnD.
Dels bruges der meget tid på den, dels
skaber den mindre arbejdsglæde. Den
skaber mindre evne hos den enkelte til at
improvisere og løse problemer. Udefra
set er f.eks. universiteterne ved at køre
sig selv fuldstændig i sænk på grund af
kontrolsystemer og er ved at blive overta-
get af nogle ”administrative svulster”, der
bare vokser og vokser.
Hvis man fjerner kontrollen, vil der selv-
følgelig være nogle, som dukker sig og
sløser med deres arbejde. Men spørgs-
målet er, hvad der fra en kølig betragtning
dræner flest ressourcer ud af systemet. Er
det, at nogle driver den af, eller er det, at
alle skal dokumentere, at de laver noget.
Man risikerer nemt, at det er de flittigste,
de mest ihærdige og de mest kreative,
man belaster mest med kontrol-kulturen.
FOR lIDT KOnTROl
Over for bankerne er der brug for mere
kontrol. Jeg tænker ikke så meget på kon-
trol i form af ”kigge-over-skulderen”, men
mere på regulering.
Den derivat-kultur, der er opstået – altså
det, vi kalder de finansielle produkter – er
jo mere og mere flyttet over til at være
nogle bizarre transaktioner, som ingen
rigtig kan overskue. Det virker på mig helt
forrykt, at en så stor del af samfundets
værdier kan være parkeret i en kultur, som
ingen helt har styr på.
Det kunne være en god investering for
samfundet at have lidt mere styr på, hvad
der foregår i bankerne.
FRanK POUlsEnTIDlIGERE PRÆsIDEnT I
sø- OG HanDElsRETTEn
FOR MEGET KOnTROl
På en række områder i det offentlige
system har vi for meget kontrol. Når der i
forbindelse med f.eks. hjemmehjælperes
arbejde afsættes så og så mange sekun-
der til en bestemt arbejdsopgave, og
man kontrollerer det, er det mit indtryk,
at man gerne afskediger en hjemmehjæl-
per for at ansætte en kontrollant.
I stedet skal man stole på folk. Og man
skal have tillid til borgerne meget langt.
Det gælder socialområdet, det gælder
skat, og det gælder en række andre om-
råder. Selvfølgelig skal der være kontrol
med, at vi ikke snyder, men den kontrol,
der skal være, skal kun være stikprøve-
kontrol. Eller, naturligvis, hvis myndighe-
derne har en konkret mistanke. Ud i de
detaljer, man gennemfører kontrol i dag,
er det urimeligt og overdimensioneret.
Ikke mindst fordi det må koste en masse
af de stillinger, som vi har meget brug
for i vort samfund.
FOR lIDT KOnTROl
For lidt kontrol er der ikke ret mange
steder. For kontrolbegrebet opfatter jeg
på den måde, at man bliver ”overvå-
get” af myndighederne i en eller anden
sammenhæng, enten direkte i det of-
fentlige rum eller ved, at man skal stå
til regnskab for, hvad man gør. I den
sammenhæng synes jeg ikke kontrollen
herhjemme er voldsom.
Vi har sådan set et overvågningssam-
fund, men det er jeg også interesseret i,
at man har. At man i et vist omfang kan
overvåge os, når vi går på gaden, har
jeg intet imod. Men jeg lægger vægt på,
at man er advaret om, at man kan blive
overvåget. Altså at man konkret får det
at vide. Der må ikke være overvågning i
hemmelighed. Heller ikke i trafikken.
Formålet med f.eks. at få folk til at sætte
hastigheden ned er jo, at de skal køre
pænere og sikrere. Det er ikke at straffe.
Derfor skal man vide, når man bliver
kontrolleret.
38 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
39Nr. 7. OKTOBEr 2012
LØGAGERVEJ 48 • 7480 VILDBJERG • [email protected] • 96133030
Ny mulighed til alle PAMU skrabemaskiner
Med PAMUTEC’s nye mulighed for regulering af omdrejningshastig- heden på rullerne, opnås en super
kvalitet samtidig med at tiden udnyttes optimalt!
Da PAMU´s skraberuller giver færre
vibrationer, kan vi nu regulere hastigheden separat på alle
skraberuller op og ned i forskellige zoner på skindet.
KVALITET, EFFEKTIV & HURTIG Flere skind i timen med samme høje kvalitet
Ingen ødelagte skind
Variabel rullehastighed =
Konstant høj hastighed på stok 220Oomdr
800 omdr 1400omdr
30 cm
NYHED
Automatisk skindholder
RING OG FÅ ET GODT TILBUD PÅ RULLER
Forbedret slibning
Skarpere rulle
Mindre fedtudtræk
Længere holdbarhed
Minktævens huld har betydning for re-
produktionsresultatet. Det ved vi, da det
er dokumenteret i en række undersøgel-
ser både på farme og forsøgsfarme. En
korrekt huldstyring af tæverne giver flere
levendefødte hvalpe i kuldet, når huld-
styringen kombineres med en korrekt
flushing. Vi ved også, at hannernes huld
og huldudvikling har betydning for par-
ringsvilligheden og goldprocenten, men
hvor stor er betydningen? Det ved vi ikke.
Derfor har der sidste vinter og forår væ-
ret udført en større farmundersøgelse,
hvor hannernes huld og huldudvikling
har været i fokus. Resultatet ses herun-
der. Det vises hvilken huld og huldudvik-
ling, der giver en god parringsvillighed
og en lav goldprocent under hensynsta-
gen til hannernes adfærd og trivsel.
Minkhannerne blev huldvurderet i decem-
ber (13.-21.), januar (6.-13.), februar (13.-
19.) til midten af marts (12.-16.) I alt under-
søgte vi ca. 3300 hanner, som vi også har
parringsoplysninger fra. Biologien bag:
Minkhannen skal blive klar til den kom-
mende parringssæson i løbet af vinteren.
Hannen skal for det første producere
tilstrækkeligt med sæd af en god kvalitet.
For det andet skal han være fit til at kunne
parre et tilstrækkeligt antal tæver.
Efterårsjævndøgnet sætter gang i
kønshormonerne. Testiklerne vokser og
bliver tydelige i december. I testiklerne
produceres sæd, som lægges på lager i
bitestiklen for at være klar til brug seks
til otte uger senere. Sæden produceres
RIGTIGT vInTERHUlD HOs MInKHannER GIvER FlERE PaRREDE TÆvER OG lavERE GOlDPROcEnT3-2-2-3 er huldudviklingen fra december til marts hos minkhanner, der giver gode resultater. Resultaterne fra en netop afsluttet undersøgelse viser, at minkhanner højst skal være i huld 3 i december. I begyndelsen af januar skal de være i huld 2 Dette huld holder de i februar, for så at være i huld 3 i midten af marts lige før omparring. Det er let at huske som 32-23.
af bente krogh hansen, MiChael sønde-rup, henrik bÆkgaard, vilhelM weisskopenhagen forskning og rådgivningfoto: jesper Clausen, kopenhagen fur
avl
DEcEMBER-3 JanUaR-2 FEBRUaR-2 MaRTs-3
40 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
i perioden fra sidst i december til midt i
februar. Sæden må ikke udsættes for høj
kropstemperatur. Derfor er det vigtigt,
at hannerne ikke har for meget fedt om-
kring kønsorganerne.
For at kunne gennemføre en succesfuld
parringsperiode skal unghanner fodres
korrekt i perioden november til og med
omparring i marts. I samme periode ud-
vikles og bruges sædcellerne.
HUlD-sKala: vI BRUGTE En 5-TRIns
sKala I HUlDvURDERInGEn
HUlD 1 har tynd hals, spids ryg og me-
get tydelige hofter. Tydelig hulning mel-
lem bagbenene. Opretstående opfattes
minkens bagben lange.
HUlD 2 Slank hals, let rundet ryg og
slank bagpart, hofterne kan kun lige
anes. Opretstående opfattes minkens
bagben som lange. Minken virker harmo-
nisk slank.
HUlD 3 Slank hals, rund ryg og pære-
formet bagpart. Har en hulning mellem
bagbenene. Opretstående ses fedt ned
over knæene.
HUlD 4 Tyk nakke og fedt på bagparten.
Rund ryg, pæreformet bagpart, ingen
hulrum mellem bagbenene. Opretstå-
ende ses fedt ned til bagbenene.
HUlD 5 Tyk nakke og fedt på bagparten,
hofterne kan ikke ses. Fedt mellem bag-
benene og fedt, der hænger ned til bag-
poterne. Billedet af hannen i huld 5 viser
en ekstremt fed han, 5+.
Huldfordelingen ændres gennem vin-
terperioden. Figurerne 1-4 nedenfor
viser fordelingen midt i december, først
i januar, midt i februar og midt i marts.
I december ligger ca. 60 % af hannerne
på huldscore 3, mens ca. 25 % er federe
og ca. 12% er tyndere. I januar ligger ca.
80% af hannerne i score 2, og 10 % er
hhv. tykkere eller tyndere. I februar er
ca. 70 % fortsat i score 2 og 20 % i score
3 mens ca. 10 % er i score 1. I marts er
70 % af hannerne i score 3 med ca. 15 %
er tykkere og 15 % er tyndere.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Pct.
Huldscore1 2 3 4 5
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Pct.
Huldscore1 2 3 4 5
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Pct.
Huldscore1 2 3 4 5
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Pct.
Huldscore1 2 3 4 5
FIGUR 1-4. Fordeling af minkhanner i procent ud fra deres huld på en 5-trinsskala midt i december, først i januar, midt i februar og midt i marts.
HUlD 1 HUlD 2 HUlD 3 HUlD 4 HUlD 5
41Nr. 7. OKTOBEr 2012
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Pct.
Huldscore-1 -2 -3 210 3
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Pct.
Huldscore-1 -2 -3 210 3
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Pct.
Huldscore-1 -2 -3 210 3
Undersøgelsen er gennemført af Kopenhagen Rådgivning på ni farme.
Vi siger tak for lån af ’dyr og data’ til følgende avlere: Allan og Henning Chri-
stensen, Bjarne Pedersen, Carsten Aas Sørensen, Jens Peter Mayentzhausen,
Jens Wistoft, Niels Danielsen, Thomas Beck, Thomas Buhl og Ulrik Jensen.
Figurerne 5-7 nedenfor viser ændringen
af hannernes huld fra december til marts
på en 5-trins-skala.
Til venstre ændringen i huldkarakterer
fra december til januar. Tallene er vist i
procent. Fra december til januar taber
63 % af hannerne sig svarende til en
huldkarakter, mens 13 % forbliver uæn-
dret. 24 % taber sig to huldkarakterer.
I midten ændringen fra januar til februar
og til højre ændringen fra februar til
marts.
Kort fortalt reduceres hannernes huld
med en huldkarakter fra december til
januar. De bliver på samme niveau i
februar. Fra februar til marts tager han-
nerne på og stiger en huldkarakter.
HUlD saMMEnHOlDT MED anTal
PaRREDE TÆvER I GEnnEMsnIT OG
PROcEnT GOlDE TÆvER
December: Hanner i huld 3 i forhold til
huld 4 parrede 0,4 tæver flere. Goldpro-
centen var ca. 1 % lavere.
Januar: Hanner i huld 2 i forhold til huld
3 parrede 0,2 tæver flere. Goldprocenten
var 1 % lavere.
Februar: Der var ikke forskel mellem
hanner i huld 2 og huld 3 mht. til antal
parrede tæver og goldprocent.
Marts: Hanner i huld 3 i forhold til huld 4
parrede 0.2 tæver flere. Goldprocenten
var ca. 3 % lavere
Hanner i huld 1 han ikke anbefales.
Derfor er resultaterne ikke taget med i
denne artikel
anBEFalInG
Konsulentgruppen anbefaler et huld på 3 midt i december, huld 2 først i januar,
huld 2 midt i februar og huld 3 midt i marts inden omparring.
Det anbefales at have huld 3 for avlshanner midt i december. Det betyder, at så
snart avlsdyrene er valgt – helst samme dag – skal de sættes enkeltvis og grad-
vist sættes på avlsdyrfoder, så trimningen kan foregå så skånsomt som muligt.
Det må derfor også være hensigtsmæssigt at sørge for, at de fedeste hanner
ikke kommer i avl, da det er vanskeligere at nå at få disse hanner ned i det øn-
skede huld 3 midt i december.
I marts er det vigtigt at slå fast, at det er huld 3 inden omparring. Først i marts
må hannerne tilsyneladende gerne være en anelse kraftigere. Der er dermed
plads til, at de taber sig lidt under første parringsrunde. Vi mener at vide fra
praksis, at for fede hanner parrer dårligt. Pas derfor på med at overdrive opfed-
ningen umiddelbart før parring. Udfodringsmængden bør altid tilpasses vejrud-
sigten, vind og hannernes adfærd.
FIGUR 5-7. Ændringen af hannernes huld fra december til marts
42 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
43Nr. 7. OKTOBEr 2012
Gødningsspade:Til udmugning i buretRustfri stål
Silo skraber:Længde: 220 cm.eller 320 cm.
GasUnit:Nem og enkel måde at,aflive syge og skadededyr på farmen.Kapacitet ca. 125aflivninger pr. flaske.Flaske: Returflaske,kan genfyldes.
STÆRK kvalitet mednyt unikt lukkesystem
Foderhåndtag:Ergonomisk foderhåndtag,der minimerer belastning iarm og skulder ved fodring
Fodernæb:Ø38, Ø43
Multipumpen:Pumpen har langlevetid p.g.a.unik opbygning.Passer i næstenalle maskinerpå markedet
ElMover:Elektrisk medvariabel hastighedfrem og tilbage.Kan køres frabegge ender
Mange muligheder
Foderskrabere:Til fordeling. 2 modeller(Smal / Bred) Rustfri udførsel
Foderspartel:Til nedtryk af foder.Foderet trykkesikke helt igennem
Flyttefælde:
Jordfælde:
Hyldevogn:Kapacitet 150 200 skind Bøjlevogn
Skindbøjler Krybbe:Til pakning af rå skind
Pigvogn:Til afkølingaf skindefter flåning
Tanerondel:Til påsætningaf skind ogsom taneholder.Han / TævehøjdeKapacitet:45 Stk. taner
Postkasse:Til aflivning af mink.
5,5Hp benzinmotor:Perfekt til aflivning
Sorterfælder:3 Størrelser XPlus tæve,XPlus han og XLHan
Ladvogn:Til transport af skindkasserog skindbakker i Pelseriet
Løftebord:Til løft af skindkasserog skindbakkeri Pelseriet
Fangstrør:Bruges ved flytningog aflivning af dyr.
Hjul:Mange størrelser,både faste og drejebare.
44 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
I perioden 21. til 24. august var der
international verdenskongres for pels-
dyr, IFASA 2012, i København. Kongres-
sen indledtes med et besøg af forskere,
konsulenter og pelsdyravlere fra hele
verden på Kopenhagen Fur. Her fik de
i auktionssalen en introduktion til hi-
storien og succesen bag pelsdyravl og
Dansk Pelsdyravlerforening. Det er blot
anden gang i kongressens 40-årige hi-
storie, at den foregår i Danmark.
Fra den 22. august og frem fandt den
faglige del af kongressen sted på Hotel
Scandic i København med velkomsttale
af fødevareminister Mette Gjerskov, som
udtrykte ”stor tilfredshed og stolthed
over pelsdyrerhvervet i Danmark”. Den
faglige del af kongressen bestod af ikke
mindre end 43 faglige indlæg samt 45
posterpræsentationer fra førende pels-
dyrforskere fra bl.a. Kina, Rusland, Fin-
land, Canada, Holland og ikke mindst
Danmark. Det faglige niveau på kongres-
sen var højt, og for første gang fik vi et
indblik i pelsdyrforskningens omfang og
kvalitet i Kina.
Pelsdyrerhvervet er på verdensplan et
meget lille erhverv. Som følge af dette
skønner man, at der globalt er mellem
200 og 250 personer, der er direkte be-
skæftiget med forskning og rådgivning
inden for erhvervet. På vores meget
vellykkede kongres i København var det
lykkedes at samle en meget stor del af
disse personer, der alle havde tre ting til
fælles: Stor passion for erhvervet, stor
interesse i videndeling og stor interesse
for at skabe internationalt samarbejde.
Derfor er sådan en kongres ikke blot ste-
det, hvor allerede opnåede forskningsre-
sultater bliver fremlagt i plenum. Det er
stedet, hvor igangværende og planlagte
forskningsprojekter og nuværende prak-
tiske problemstillinger indenfor erhver-
vet bliver diskuteret i foredragssalen, og
ikke mindst i korridorerne. Disse pelsdyr-
kongresser har derfor stor indflydelse på
pelsdyrproduktionen i fremtiden. Noget
af forskningen kan groft sagt anvendes
allerede i morgen. Anden forskning får
først indflydelse om mange år, men også
den forskning skal begynde et sted og er
af stor betydning for at sikre fremdrift i
erhvervet.
I dette nummer og november-nummeret
af Dansk Pelsdyravl vil vi præsentere de
vigtigste og mest interessante videnska-
belige resultater fra IFASA-kongressen i
to artikler målrettet de danske pelsdyr-
avlere.
af vilhelM weiss, tove Clausen og peter foged larsenkopenhagen forskning og rådgivning
FORsKnInG
IFasa KøBEnHavn 2012
vERDEnsKOnGREs FOR PElsDyR I KøBEnHavn
Markedet for råvarer til pelsdyrfoder-
produktion er meget presset i disse år.
Derfor bliver der tilbudt en masse råvarer,
der ikke tidligere har været anvendt, el-
ler råvarer, der er behandlet anderledes
end normalt til pelsdyrfoder. I Norge er
der lavet fordøjelighedsforsøg med nogle
af disse varer, og resultaterne er ganske
sigende. For varer, der umiddelbart har
det samme næringsindhold og lavet af
den samme råvare, er der konstateret ret
store forskelle i proteinfordøjeligheden.
Undersøgelsen understreger, at selv om
der tilsyneladende er tale om velkendte
råvarer, kan de være behandlet på en
måde, så fordøjeligheden og dermed
værdien af råvaren er reduceret. Dette
gælder også for andre varer end de, der
er med i den norske undersøgelse.
Et presset råvaremarked medfører også
en høj pris på varerne, og her er specielt
proteinpriserne steget voldsomt de se-
nere år. Disse prisstigninger har – sam-
men med en dansk lovgivning, der ønsker
at reducere mængden af plantenærings-
stoffer i pelsdyrgødningen – betydet, at
der er lavet megen forskning for at klar-
lægge pelsdyrene behov for protein. En
del af den forskning blev præsenteret på
kongressen.
Kinesiske forskere havde lavet forsøg
med reduceret proteinniveau i foderet
til blåræve. Resultatet af forsøget viste,
at blåræve kunne producere på et lavere
proteinniveau end det normale i Kina,
hvis foderet suppleres med dl-methionin
og lysin. Selv om der var diskussion om
nogle af beregningerne, er det vigtigt at
notere sig, at kineserne nu har meldt sig
ind i kredsen af nationer, der deltager ak-
tivt i pelsdyrforskningen. Dermed delta-
ger de ikke kun for at få viden, men også
for at give viden.
I Danmark er der lavet mange forsøg om-
kring proteinniveauet i minkfoderet. Disse
forsøg har vist, at det er muligt at lave en
optimal produktion både skindmæssigt
og sundhedsmæssigt, selv om proteinni-
veauet i foderet reduceres. På IFASA-kon-
gressen blev resultaterne af de sidste nye
danske forsøg med reducerede proteinni-
veauer vist. Resultaterne bekræftede i vid
udstrækning tidligere opnåede resultater.
Endnu engang viste det sig, at selv ved
en moderat sænkning af proteinindholdet
i foderet blev skindene større, der var en
lille reduktion i kvalitet, og en god sund-
hed kunne bibeholdes.
Forsøgene viste dog også, at en for stor
sænkning af proteinindholdet i foderet re-
sulterer i dårligere dyrevelfærd – i form af
flere dyr med fedtlever og urinvejslidelser
– og en dårligere skindkvalitet.
Det skal her nævnes, at de protein-
niveauer, der gav anledning til problemer,
var meget lave og lavere end de niveauer,
vi skal ned på i praksis for at overholde
aftalen med Miljøministeriet.
I forbindelse med diskussionen om pro-
teinindholdet i foderet er det dog værd
at bemærke, at efterhånden som protein-
niveauet i foderet reduceres, stilles der
større og større krav til kvaliteten af det
protein, der anvendes i foderet for at
sikre, at behovet for aminosyrer er dæk-
ket. Derudover stiller det meget høje
FODER OG ERnÆRInG
45Nr. 7. OKTOBEr 2012
sUnDHED OG syGDOMPå verdenskongressen var indlæggene emneopdelt. Første emneblok var den veterinære, hvor de smitsomme sygdomme var de mest omtalte.
PlasMacyTOsE
Plasmacytose er et emne, der diskuteres
i alle minkproducerende lande. Der er
forskel på, hvor stort problemet er og
derfor også hvilken tilgang, man har til
problemet. I mange lande er det fortsat
opfattelsen, at plasmacytose er noget,
man skal bekæmpe, mens der i andre
lande er ved at opstå en så stor frustra-
tion over manglende resultater ved be-
kæmpelse, at man overvejer at skifte til
at finde en måde, hvorpå man kan have
mink og plasmacytose samtidig.
I de lande, hvor man bekæmper plasm-
acytose, arbejdes der med stadig mere og
mere forfinede metoder. I begyndelsen
var det den unøjagtige Mallens-test, der
blev anvendt. Denne blev efterfølgende
erstattet af den mere præcise Agar-test,
men der var stadig tale om, at der blev
målt på antistoffer. Det har den ulempe, at
en mink skal være syg i en periode, inden
den kan blive registreret som positiv.
Den nyeste udvikling er, at der nu kan
testes for, om minken har virus i sig.
Det gør det muligt at finde positive dyr
tidligere. Ved plasmacytose har vi med
en sygdom at gøre, hvor der kun skal få
vira til, før dyret får sygdommen. Dette
stiller store krav til en eventuel tests sen-
sitivitet. En tilstrækkelig høj sensitivitet
kræver, at den udtagne prøve behandles
korrekt.
I et canadisk indlæg blev der præsente-
ret resultater fra en undersøgelse, der
sammenlignede fire forskellige kommer-
cielle såkaldte kits til ekstraktion af virus-
DNA. Undersøgelsens resultat var, at der
var stor forskel på de fire forskellige kits.
Skal man finde plasmacytosevirus i dyr
eller miljø, er det derfor ikke ligegyldigt
hvilken prøvemetode, der anvendes.
I et andet canadisk indlæg blev plasm-
acytoseproblematikken angrebet fra en
hel anden front. Her blev der fremlagt
teorier om, hvordan man via mindre
omkostningskrævende analysemetoder
kunne selektere sig frem til bestande af
mink, der kan producere normalt, selv
om de lever i et smittet miljø. Ud fra de
foreløbige resultater var den canadiske
professor ret sikker på, at det er muligt
at fremavle minkbestande, der kan leve
i plasmacytosesmittet miljø. Det kræver
dog, at man ser bort fra at avle med
mink, der har alutiengenet i dobbelt
46 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
krav til fodercentralerne og de råvarer,
som anvendes mht. protein indhold og
fordøjelighed. Det betyder i praksis, at
der skal indarbejdes nogle sikkerheds-
margener i forhold til forsøgsresultater.
Det er vigtigt at sikre, at dyrenes amino-
syrebehov også er dækket, selv om der
leveres foder til flere dage ad gangen.
Derfor er aminosyrestabiliteten i dansk
minkfoder blevet undersøgt. Under-
søgelsen viste, at der ikke sker ned-
brydning af aminosyrerne, når foderet
opbevares i tre dage ved 5 grader, der er
det anbefalede maksimum, når vi taler
om opbevaring af minkfoder. Der skete
dog heller ikke nedbrydning af aminosy-
rer, selv om foderet blev opbevaret ved
højere temperatur, men der sker andre
negative ændringer i foderet ved opbe-
varing ved disse temperaturer.
Der skal reduceres i proteinindholdet i
foderet, men det er ikke uden betydning,
hvornår reduktionen foretages. Nyere
forskning har f.eks. vist, at proteinni-
veauet i foderet i april måned ikke blot
påvirker vægten af de nyfødte hvalpe.
Det påvirker tævehvalpene reprodukti-
onsresultater det første år og dernæst
deres hvalpes reproduktionsresultater.
Der er med andre ord tale om en langtid-
seffekt, hvorfor proteinniveauet i foderet
i april måned er ekstremt vigtigt. Indtil
yderlige undersøgelser har vist, om pro-
teinniveauet i denne periode kan sænkes,
anbefales det at fortsætte med det nuvæ-
rende proteinniveau i denne periode.
En sænkning af proteinniveauet øger
risikoen for visse foderrelaterede lidelser
ved uhensigtsmæssig brug af foderet,
heriblandt fedtlever. En vigtig faktor i
forebyggelsen af fedtlever er, at dyrene
hele tiden får en tilstrækkelig tilførsel af
cholin. Dyrenes behov for cholin er aldrig
blevet bestemt, men indholdet af cholin i
de produkter, der anvendes til fremstilling
af minkfoder i Danmark, menes at være
så højt, at dyrenes behov for cholin er
dækket. For en sikkerheds skyld tilsættes
der via vitaminpremixen ekstra cholinch-
lorid til foderet.
Det ville være en stor hjælp, hvis dyrenes
cholinstatus kunne fastslås via en blod-
prøve. Muligheden for dette har danske
forskere undersøgt. Det har vist sig, at
en måling af cholinindholdet i blodet ikke
giver et sikkert billede af, hvordan forsy-
ningen med cholin har været. Ved vok-
sende mink kan man få en indikation af
cholinstatus ved at måle betainindholdet i
blodet i stedet.
Foderproduktion og råvaretilgængelig-
hed er nøglefaktorer for en god pelsdyr-
produktion som den, vi har i Danmark i
dag. For at sikre vores position i frem-
tiden er det væsentligt, at vi fortsat er
førende inden for forskning i emnet og til
stadighed kan finde nye råvarer til foder-
produktion.
dosis, f.eks. Safir, Violet og Blue Iris.
Undersøgelsen fortsætter, og ved næste
verdenskongres i 2016 i Finland vil der
uden tvivl komme flere resultater, der
viser om det er en farbar vej eller om det
er en vej, der er belagt med så store for-
hindringer, at det er lettere at bekæmpe
plasmacytosen end at lære at leve med
den.
FEDTEDE HvalPE
Næste emne var fedtede hvalpe. Proble-
met er velkendt i alle minkproducerende
lande, men en effektiv forebyggelse
har endnu ikke været mulig. I et fæl-
les dansk-svensk projekt er det vist, at
astrovirus og calicivirus er afgørende
faktorer i mange af de udbrud af fedtede
hvalpe, der ses i Danmark og i Sverige.
Der har været indledende undersøgelser
omkring udvikling af vaccine, hvor resul-
taterne har været lovende. Der arbejdes
i øjeblikket videre med mulighederne
for at fremstille en vaccine mod de to
virustyper. Som en ekstra gevinst kan
det nævnes, at en eventuel vaccine mod
astrovirus også vil have indflydelse på
frekvensen af de ”rystemink”, der her i
2012 er set i ret stort omfang på nogle
farme.
InFlUEnZa
Influenza er en ret ny sygdom hos mink.
Inden for de senere år er influenza hos
mink registreret i Norge, Holland og
Danmark. I Danmark var der i 2009 et
relativt kraftigt udbrud i det nordvestlige
Jylland. Nærmere undersøgelse af virus
viste, at der var forbindelse til influenza-
virus, der tidligere havde været årsag til
epidemi blandt mennesker, og til virus,
der cirkulerer i svinebesætninger. I for-
bindelse med influenzaudbrud i danske
minkbesætninger er der ikke konstateret
influenza hos farmejeren eller farm-
medarbejdere. I 2010 og 2011 blev der
konstateret influenza på nogle få danske
farme. I ingen af tilfældene var der tale
om samme virus som i 2009.
Mens danske tilfælde af influenza alle er
blevet konstateret om sommeren/efter-
året, er det rapporterede udbrud af influ-
enza i Holland registreret i maj måned.
Symptomerne på dette tidspunkt minder
til forveksling om symptomerne på plas-
macytoselungebetændelse hos hvalpe,
hvilket kan det gøre det vanskeligt for
avleren. I Holland så man en sammen-
hæng mellem influenza hos minkene
og sygdomstegn hos ejer/medarbejder.
Såvel den danske som den hollandske
undersøgelse indikerer, at mink er meget
følsomme overfor de influenzatyper, der
forekommer hos mennesker og svin.
Mink kan derfor være en potentiel vært
for disse influenzatyper.
sMITsOM lUnGEBETÆnDElsE
Hvor influenza hos mink er en relativ ny
sygdom, er smitsom lungebetændelse
forårsaget af Pseudomonas aeruginosa
meget velkendt. Tidligere er udbruddene
blevet typebestemt ud fra isolater fra de
smittede mink. I en ny undersøgelse er
typebestemmelsen blevet mere detal-
jeret, hvilke gør det muligt at se i hvilket
omfang, der er sammenhæng mellem de
respektive udbrud. Den mere detaljerede
typebestemmelse er lavet på isolater fra
udbrud på danske farme i perioden 2002
til 2011.
Resultaterne af undersøgelsen viser, at
udbrud af smitsom lungebetændelse
ofte skyldes en bakterie, der er knyttet til
den enkelte farm, men i enkelte tilfælde
kan der findes samme bakterietype i for-
bindelse med smitsom lungebetændelse
på farme, der ligger endog meget langt
fra hinanden. Undersøgelsen viser også,
at Pseudomonasbakterien kan overleve
i flere år i farmmiljøet, og stadig være
infektionsdygtig.
anTIBIOTIKa
Sidste indlæg i den veterinære del om-
handlede brugen af antibiotika i den
danske minkproduktion og i hvilket
omfang, der er registreret udvikling af
resistente bakterier i den sammenhæng.
Oplysninger fra det centrale register
over medicinforbrug i danske husdyrbe-
sætninger viser, at antibiotikaforbruget
i den danske minkproduktion er steget
næsten lineært fra 2003 til 2011. Det er
især i sommer- og efterårsmånederne, at
forbruget er øget. Forbruget i april/maj
og i vintermånederne ligger nogenlunde
konstant.
Test omkring resistens viser, at der i
mink kan konstateres resistens overfor
enkelte antibotikatyper. En uheldig ud-
vikling, og det blev i indlægget pointeret,
at det er vigtigt at gøre alt for at reducere
antibiotikaforbruget i minkproduktionen.
Dette skal ske ved en optimal foderpro-
duktion og optimal farmmanagement.
Det blev samtidig slået fast, at alle mink,
der har behov for hjælp i form af antibio-
tikabehandling, af dyrevelfærdsmæssige
grunde skal have denne behandling.
47Nr. 7. OKTOBEr 2012
InDlEDnInG
I drægtighedsperioden i april 2012 var
enkelte avlere opmærksomme på, at
drægtige tæver havde blodigt flåd fra
skeden, at redekassen var blodig og at
der lå meget små fostre i reden. I alt er
sygdommen blevet diagnosticeret på 18
farme, der alle har tilknytning til Bording
Fodercentral. Tre af farmene opdagede
problemet allerede den 12.-13. april hos
få dyr, men alle farme fornemmede pro-
blemer med aborter i perioden 21.-23.
april.
Veterinærinstituttet modtog mink til
undersøgelse fra den første farm den
25. april. Det stod hurtigt klart, at obduk-
tionsfundene lignede dem fra tidligere
udbrud af Salmonella Dublin i 2000.
Laboratorieundersøgelser bekræftede,
at alle de berørte farme havde infektion
med Salmonella Dublin. Bakterierne blev
isoleret i renkultur fra børen med de
rådne fostre samt fra flere organer.
Salmonella Dublin er normalt associeret
med kvæg, hvor den kan isoleres fra
bl.a. gødning, efterbyrd og døde kalve.
Salmonella isoleres yderst sjældent fra
danske mink og har kun sporadisk været
forbundet med klinisk sygdom.
Symptomerne var aborter hos mange
tæver, dødsfald blandt højdrægtige
tæver og fødsel af svagtfødte hvalpe,
der døde i løbet af de første dage efter
fødsel.
Hovedparten af avlerne har oplevet
størst tab blandt hvide og Pearl samt få
i Pastel. Typisk har tabene været størst i
de grupper af dyr, der føder tidligst.
FODERBåREn salMOnElla DUBlInI PElsDyRFODER
af Mariann Chriél, gitte larsen, elisabeth holMdtu veterinÆ[email protected]
syGDOMME
Tæve med rådne
fostre i børen.
Bemærk blodigt
flåd omkring
kønsåbningen
48 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
MAHOGANY
SCANBLACK
PEARL
HVIDE
SAFIR
MINK TOTAL
BLÅRÆV
SHADOW/HVIDE
SØLVRÆV
WILDMINK
0
2
4
6
8
10
12
14
16
MAHOGANY
SCANBLACK
PEARL
HVIDE
SAFIR
MINK TOTAL
BLÅRÆV
SHADOW/HVIDE
SØLVRÆV
WILDMINK
0
1
2
3
4
5
6
7
8
Levering af det foder, der medførte
smitten i farmene, er måske sket ad to
omgange. Tre avlere beretter om abort-
problemer hos kun enkelte tæver ni eller
ti dage før de øvrige ser aborterne. An-
den bølge af problemer ses 21.-22. april
og denne gang hos en bredere kreds af
farme. Der er flyttet saneringsdyr ud fra
området til to farme. Den ene flytning er
foretaget den 16. april, og modtageren
har ikke haft aborter i de modtagne dyr.
Den anden flytning af saneringsdyr er
sket den 19. april, hvor modtageren ser
aborter i de flyttede dyr, mens mink fra
tre andre leverandører ikke viser tegn på
aborter. Det må derfor antages, at smit-
ten er tilført af to omgange, hvor kun få
farme er berørt i første omgang, mens
anden tilførsel af Salmonella Dublin-
forurenet foder er sket den 17. eller 18.
april.
Tabene på farmene varierer fra 2 procent
af aborterede kuld og døde tæver helt
op til 10 procent. Ved udbruddet af Sal-
monella Dublin i 2000 var forekomsten
af aborterede kuld og døde tæver lidt
større og med større variation mellem
farmene, end det er set i 2012. Om for-
skellen skyldes, at der var en større do-
sis i foderet i 2000 end i 2012 – eller om
det er en forskel i hvilken dag i april, at
problemet her er opstået – vides ikke.
DIsKUssIOn OG KOnKlUsIOn
Det er sjældent, at der ses spontane
aborter i mink, men det er kendt, at fo-
derbåren salmonellainfektion hos mink
giver aborter og massive hvalpetab. I
Nordjylland i 2000 blev der set aborter
og tab af tæver og hvalpe på 24 pelsdyr-
farme. Der har også været beskrevet ud-
brud i Amerika i 1947 og Tyskland i 1959.
Salmonella Dublin er ikke at spøge med,
og en af de berørte avlere fik pådraget
sig smitten og havde fem dage med
voldsom diarré og opkast.
Hovedparten af farmene har ikke oplevet
problemer med dyrenes trivsel, efter at
fødselsperioden var overstået. I 2000
blev dyr fra tre farme – både selvdøde
og pelsede – undersøgt for Salmonella.
Resultaterne tydede på, at minkene ren-
ser sig for infektionen i løbet af kort tid
efter udbruddet.
Brugen af rå kødprodukter i produktio-
nen af minkfoder er almindeligt, men det
kan have uheldige bivirkninger i form af
overførsel af sygdom fra den dyreart,
som slagteaffaldet stammer fra.
Det må formodes, at der løbende vil
kunne ske forurening af foderet, men det
er tilsyneladende kun i den sidste del af
drægtighedsperioden, at minken er sær-
deles følsom for bakterien. Der findes
Salmonella ved råvarekontrollen i løbet
af året. Betydningen af disse kendes ikke
med sikkerhed.
Hidtil har det været antaget, at det ikke
har betydning for dyrenes trivsel, men
der har i 2012 været diagnosticeret Sal-
monella hos to farme med problemer
med diarré. Om dette har betydning for
dyrenes trivsel kræver yderligere under-
søgelser for at kunne afgøres.
FIGUR 1.Det gennemsnitlige tab (i procent
af avlstæverne) i perioden frem til
1. juli 2000, opgjort på typerne
FIGUR 2.Det gennemsnitlige antal hvalpe,
der er mistet pr. avlstæve, opgjort
for de enkelte typer.
49Nr. 7. OKTOBEr 2012
50 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
KOPEnHaGEn FUR vIl sPIllE MERE aKTIv ROllE vED
GEnERaTIOnssKIFTEDer skal unge ind i pelsdyrerhvervet. Derfor vil Kopenhagen Fur i en forsøgsordning stille sig til rådighed for nye avlere som sparringspartner i opstartsårene. Som et forsøg er der også åbnet mulighed for, at Kopenhagen Fur kan medvirke til en lille del af finansieringen i en kortere årrække i forbindelse med et køb.
Danske minkavlere er generelt et grå-
nende folkefærd. Aldersgennemsnittet
er højt, og der er brug for at få nye avlere
ind i erhvervet, så det også fremover
skaber den højeste kvalitet i den inter-
nationale minkproduktion. Kopenhagen
Fur har sat en række initiativer i værk for
at rekruttere nye avlere fra ungdomsud-
dannelser, og særligt fra landbrugssko-
lerne.
Allerede nu er interessen stigende
blandt landbrugseleverne, og minkavlere
over hele landet er gået ind i arbejdet
ved at ansætte landbrugselever. Om-
kring 50 minkfarme har i dag en land-
brugselev. Det er en fordobling på få år.
Men én ting er unge mennesker, som ser
en fremtid som minkavler for sig. Noget
andet er at realisere drømmen om at
få foden inden for eget hegn. Man skal
finde en egnet farm samt finansiere et
køb, og det kan være så besværligt, at
mange opgiver. Det vil Kopenhagen Fur
gerne være med til at ændre, så flere
farme kan opleve et generationsskifte i
stedet for at lukke ned.
- Erhvervet har et klart behov for, at der
kommer skub i sagerne. Der er rigtig
mange udfordringer ved et generations-
skifte, og bankernes problemer med at
låne penge ud, gør det ikke nemmere.
Nu vil vi med forskellige modeller prøve
at få sat skub i sagerne, siger Ole B. Lar-
sen, Kopenhagen Fur.
Første skridt mod et generationsskifte er,
at den enkelte avler træffer en beslutning
om, at det skal ske. Det kan være en svær
beslutning, men jo tidligere den er truffet,
jo mere smidigt kan man lave et skifte.
Når beslutningen er truffet, skal der findes
en køber, og en handel skal indgås. Det
kræver finansiering fra realkreditinstitut
og bank, og som tiderne er, vil medfinan-
siering fra sælger ofte være afgørende for,
at et salg kan realiseres. Ejerforhold, skat,
familie eller ikke familie – forholdene er
forskellige fra farm til farm, og det er helt
afgørende for økonomien i et generations-
skifte, at man får skruet handelen sammen
på den rigtige måde.
- Der er nogle retningslinjer, vi kan tage
udgangspunkt i, men der vil altid være
individuelle forhold. Fra Kopenhagen
Furs side kan vi pege på gode rådgivere
og hjælpe med at finde den rigtige mo-
del, siger Ole B. Larsen.
Efterfølgende støtter Kopenhagen Fur
den unge avler med rådgivning til farm-
driften og følger op på alle faglige områ-
der, f. eks. uddannelse og kvalitet.
Vi går som brancheorganisation ind i
et generationsskifte med den bedste
viden i verden. Det styrker tilliden og er
med til, at bankerne vil se på sagen med
større velvillighed. Det indgyder simpelt-
hen tillid hos kreditgivere, at vi som or-
ganisation aktivt bakker op om vores nye
medlemmer, siger Ole B. Larsen.
I forbindelse med et generationsskifte
har Kopenhagen Fur mulighed for at
medfinansiere overtagelsen. Finansierin-
gen kan udgøre en mindre procentdel,
dog max. fem til ti procent. Det forud-
sætter, at den øvrige finansiering er på
plads og giver den nye avler et godt
grundlag for den fremtidige drift. Der er
afsat et mindre millionbeløb til formålet.
Hvis du går i tanker om et fremtidigt gene-
rationsskifte, er du velkommen til at kon-
takte Ole B. Larsen på tlf. 4326 1425.
af søren [email protected]
GEnERaTIOnssKIFTE
51Nr. 7. OKTOBEr 2012
52 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Data, der registreres på pelseriet, kan
sammen med egne registreringer klar-
lægge forekomsten af pelsskader hos
mink.
Under pelsningen vil kroppe med skader
i skindet have øget risiko for at gå i styk-
ker, selvom synlige skader sorteres fra til
en særlig skånsom flåning og skrabning.
Data om antallet af disse skind er et godt
redskab til at vurdere forekomsten af
skader. Ved at sammenligne pelsnings-
data med hvordan minkene har været
indhuset i vækstperioden, kan man få et
billede af hvilke indhusningskombinatio-
ner, der giver anledning til flest og fær-
rest skader på skindene.
I min bacheloropgave på studiet Jord-
brug, fødevarer og miljø ved Aarhus
Universitet sammenlignede jeg antallet
af pelsskader med indhusningskombi-
nationerne hos en række avlere, der fik
pelset deres mink hos Danpels i Års. I
undersøgelsen blev der skelnet mellem,
om minkene havde gået i grupper med
en eller flere af samme køn. Grupperne
med flere af samme køn varierede i stør-
relse fra to til fire tæver, mens hannerne
altid var to sammen med en gammel
tæve eller tævehvalp.
Undersøgelsen viste, at pelsningsdata
kan bruges til at vurdere i hvilke ind-
husningskombinationer, der sker flest
skader. Samtidig bør pelsningsdataene
yderligere suppleres af avlernes egne
registreringer for at give en klar indika-
tion af, hvor aggression og omfanget af
skindskader er størst.
Ved sammenligning af pelsningsdata
med indhusnings-kombinationen viste
resultaterne, at indhusning af flere tæ-
ver i samme gruppe resulterede i flere
skindskader sammenlignet med grupper
indeholdende en af hvert køn. Hos to ud
af fire avlere gav indhusning af to hanner
anledning til flere skindskader i forhold
til en af hvert køn. På de to farme, hvor
en han gav flere frasorterede end to
hanner, var resultaterne baseret på få
indleveringer. Et gennemsnit af undersø-
gelsens resultater fremgår af tabel 1.
Undersøgelsen viste også, at indhusning
af flere tæver sammen resulterede i
dobbelt så mange skindskader sammen-
lignet med indhusning af flere hanner
sammen.
såDan BRUGEs PElsnInGsDaTa
For at få det det fulde overblik over
forekomsten af skader, kan man med
fordel supplere data fra pelseriet med
egne registreringer. Disse registreringer
bør omfatte antallet af døde og aflivede
mink samt mink, der er sat i behandling
for bidskader. Herudover skal man plan-
lægge pelsningen eller indleveringerne
til pelseriet, så man får det bedst mulige
udbytte af pelsningsdata.
UDnyTTER DU DInE PElsnInGsDaTa? såDan FåR DU MERE UD aF DEM!
af trine friis pedersenstuderende, aarhus [email protected]: steen henrik Møller
FORsKnInG
tabel 1
FRasORTERInGsPROcEnT BEREGnET sOM GEnnEMsnIT FOR HvER MEDvIRKEnDE MInKavlER (a-D). FRasORTERInGsPROcEnTEn ER OPGJORT FOR HannER OG TÆvER I GRUPPER MED En EllER FlERE aF saMME Køn.
a B c D Gns.
hanner en 1,40 0,52 1,75 1,51 1,30
to 1,89 1,80 0,29 1,32 1,33
tÆver en 2,11 2,24 2,58 1,64 2,14
flere 4,06 3,17 2,94 2,09 3,07
53Nr. 7. OKTOBEr 2012
aDsKIl InDlEvERInGERnE
Pelserier opgør typisk skader på dags-
basis. Derfor er det mest optimalt, at
der kun indleveres en farvetype og en
indhusningskombination pr. dag. I prak-
sis vil det betyde, at en dags indlevering
kun indeholder mink, som har været ind-
huset f.eks. en han + en tævehvalp, en
gl. tæve + to hanhvalpe, tre tævehvalpe,
fire tævehvalpe osv. Herved bliver sam-
menligningerne mellem de forskellige
indhusningskombinationer tydeligere.
REGIsTRER InDHUsnInGEn
For hver dags indlevering til pelseriet
skal minkenes indhusningsforhold re-
gistreres. Det noteres, om minkene har
gået enkeltvis, parvis, eller i grupper
med flere af hvert køn, hvor antallet af
hvert køn så registreres. Desuden er
det vigtigt at notere farvetypen, og om
der er tale om gamle tæver, hanner el-
ler ungdyr. Herudover skal datoen for
de forskellige indleveringer registres, så
det kan sammenlignes med pelseriets
opgørelse.
InDDRaG BEHanDlEDE,
aFlIvEDE OG DøDE MInK
Mink, der er taget fra og sat i behand-
ling, aflivede eller døde, skal også med
i opgørelsen. Dette kan gøres ved at
indlevere dem, der sendes til pelsning,
sammen med gruppen af mink, som de
er taget ud fra. For dem, der ikke pelses,
kan man notere antallet og hvordan, de
var indhuset.
PElsnInGsDaTa
Alt efter hvor meget pelseriet registrerer,
kan man efter pelsningssæsonen bruge
opgørelsen som grundlag for sam-
menligningen mellem indleveringerne.
Opgørelserne kan sammenlignes med
egne registreringer over indhusnings-
kombinationerne. De behandlede, døde
og aflivede mink, der ikke er pelset og
dermed ikke med i opgørelsen, må man
selv tilføje inden sammenligningen mel-
lem de forskellige typer af indhusnings-
grupper.
Informationsgraden afhænger af, hvor
detaljeret pelseriets opgørelser er, f.eks.
om minkene opdeles efter køn, samt
hvad årsagen til frasortering er. Uanset
detaljeringsgraden kan antallet af frasor-
terede og iturevne skind sige noget om
hvilken gruppering af mink, der har hen-
holdsvis flest og færrest skader.
Ved sammenligningen af mink fra for-
skellige typer af gruppeindhusninger kan
man se, hvor forekomsten af bidskader
er mindst, og om billedet er det samme i
forskellige farvetyper. På dette grundlag
kan man træffe beslutningen om hvilken
type af gruppeindhusning, man evt. vil
benytte - og til hvilke farvetyper.
Ved at udføre dette registreringsarbejde
flere år kan man få en indikation af ud-
viklingen og variationen i forekomsten af
skader fra år til år. Det bliver også muligt
at vurdere effekten af eventuelle ændrin-
ger i produktionen.
MEDvIRKEnDE
En stor tak til pelseriet Danpels i Års og
de medvirkende minkavlere, der velvil-
ligt har stillet data til rådighed for denne
undersøgelse.
4
54 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
PElsnInGsKOnTROl Kopenhagen Rådgivning tilbyder i 2012 kontrol af pelsningsarbejdet på danske pelserier.
Tilmelding til Susanne Skottrup Andersen på [email protected] eller 7213 2802
Pelsningskontrollen omfatter som ud-
gangspunkt en kontrol af de færdige
skind og en gennemgang af de enkelte
processer i pelsningen. Temperatur og
luftfugtighed måles i tørre- og opbeva-
ringsrum. Til slut afleveres en pelsnings-
rapport.
Er der ønske om flere besøg i løbet af
pelsningssæsonen kan dette aftales. Op-
lys venligst ønskerne ved tilmeldingen
og du bliver kontaktet af en af konsulen-
terne for nærmere aftale hurtigst muligt.
NB: Du kan nu rekvirere den nye cd med
pelsningsvejledning fra Kopenhagen
Rådgivning ved at sende en mail til ra-
[email protected], skriv
”pelsningsCD” i emne og husk dit navn
og adresse for levering.
Når pelsningsarbejdet står for døren, hen-
ter mange i pelsbranchen ekstra arbejds-
kraft ind, bl.a. fra Østeuropa. Den ekstra
arbejdskraft er nødvendig, men den
indebærer også en risiko. Mange tyverier
af skind fra farme og pelserier har vist sig
at være begået af organiserede kriminelle
fra Østeuropa. I visse tilfælde sker tyve-
rierne på en måde, der vækker mistanke
om, at de er begået af folk med indgående
kendskab til farmen eller pelseriet.
Når man ansætter løsarbejdere er det
vigtigt at have styr på papirarbejdet. Det
betyder også, at man bør kontrollere,
om papirerne er ægte, inden pelsnings-
sæsonen går i gang. Det mener Christian
Østergård, der er politikommissær i Syd-
og Sønderjyllands Politi, Det Kriminal-
præventive Sekretariat.
- Politiet kan være behjælpelige med at
tjekke, om straffeattester og arbejds- og
opholdstilladelser er gyldige, siger han.
Christian Østergård understreger, at det
ikke er et udtryk for, at politiet nærer mis-
tro til alle østeuropæiske løsarbejdere.
Men ud fra konkrete eksempler mener
han, at det desværre kan indebære en
risiko for avlere, hvis de ikke har en ned-
skreven sikkerhedspolitik, som også inde-
holder en drejebog for at sikre dokumen-
tation for løsarbejderes hæderlighed.
- I et tilfælde oplevede en minkavler, at
hans farm fik indbrud kort efter, at han
var kørt til et møde hos Kopenhagen Fur
i Glostrup. Indbruddet skete lige præcis,
da alle skind var blevet gjort klar til indle-
vering. Det kræver højt kendskab og folk
tæt på farmen at vide sådanne detaljer,
vurderer Christian Østergård.
GODE RåD OM FaRMsIKRInG
•Gå din farm igennem svagheder,
som tyven kan udnytte.
•Tænk over hvor mange, der har
behov for at vide, hvordan alarm-
systemet virker eller hvem, der har
adgang til færdigpelsede skind.
•Lav en sikringspolitik. Få inspiration
her: www.ehaa.dk/projekter/sik-
ringsmanual.html
•Lav perimetersikring. Gør selve ad-
gangen til farmen mere besværlig
for tyven. Hæng en ekstra kæde
over vejen, lav furer i markvejen,
som du kan komme over med trak-
tor, men ikke med lastbil osv.
•Gå dine forsikringer igennem med
dit forsikringsselskab. Dækker dine
forsikringer, hvad du tror, de dæk-
ker?
•Lav test på dine alarmer. Hvor lang
tid går der fra alarmerne ringer, til
alarmselskabet ringer? Holder sel-
skabet, hvad de har lovet?
•Giv og modtag nabohjælp.
•Oplever du noget mistænkeligt, så
ring til politiet.
•Vil du vide mere om, hvordan du sik-
rer din farm bedst muligt, så gå ind
på stopindbrud.dk og læs mere
KIG PElsnInGsHJÆlPEn EFTER I søMMEnEPolitiet råder alle i minkbranchen til at være grundige, når man sikrer sig mod tyveri forud for pelsningssæsonen. Det gælder også for ansættelser af ekstra arbejdskraft.
af hans løgstrup [email protected]
FaRMsIKRInG
55Nr. 7. OKTOBEr 2012
56 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Formålet med skindudstillinger er at vej-
lede i udvælgelsen af avlsdyr. Reglerne
for bedømmelse af skind skal derfor
sigte mod, at udstillingsskind opfylder
rimelige krav til avlsdyr for at opnå præ-
mie. Reglerne skal tage hensyn til de
pelsegenskaber, der over en årrække
har haft væsentlig betydning på prisen
for færdige skind. Reglerne for skindud-
stillingerne er gengivet på de følgende
sider.
Vi vil stærkt anbefale, at avlerne fortsat
møder flittigt op til udstillingerne, da det
er her, du har mulighed for at sammen-
ligne dine skind med kollegaers skind
og mulighed for at sammenligne dom-
mernes resultater til gavn for det videre
avlsarbejde på farmen.
Gå i gang med udvælgelsen af udstil-
lingsskind i så god tid, at du kan ud-
vælge dine allerbedste skind.
Alle skind fra Kopenhagen Fur Skind-
udstilling, både store bundter og fem-
skinds-bundter, vil først blive udbudt på
juni- eller september-auktionen.
Vi vil igen i år lave en særlig kollektion ud
af udstillingsskindene. Vi samler alle ud-
stillingsskind og foretager en opsortering
i H og T Velvet Platinum samt Velvet Pur-
ple. Skind, som ikke kan placeres i disse
bundter, vil indgå i den normale sortering.
Avlere, som har fået 50-skinds-storbund-
ter godkendt som avlerlot, kan stadig
vælge at sælge bundterne som avlerlot.
Hvis nogle avle-re ønsker dette, skal de
kontakte Michael Egevang senest ons-
dag den 10. april 2013 på tlf. 4326 1320 -
ellers vil skindene blive sam-sorteret.
Husk at alle skind til Kopenhagen Fur
Skindudstilling (både store og små
bundter) skal være trukket på snor, og
der skal sættes identi-fikationsmærke på
bundet (husk at alle felter skal udfyldes).
Alle skind skal have påhæftet talon som
vist på foto. Kontonummer og løbenum-
mer skal afklippes, og hæfteklammen
skal sidde på tværs af stregkoden.
REGlER FOR sKInDUDsTIllInGER
BEDøMMElsE
udstillingsregler 2012
vedrørende plasMaCytose
1. På lokal- og landsdelsudstilling-
erne 2013 må der kun udstilles
skind fra farme, som pr. 1. no
vember 2012 har opnået status
som A-farm, eller farme, som har
foretaget sanering af besætningen,
og hvor der ved test efter sanering
ikke er påvist reagen-ter.
2. Skulle der mod forventning påvi
ses reagenter i ovennævnte farme
efter 1. november, kan der fra disse
farme ikke udstilles på lokal- og
landsdelsudstillingerne 2013.
3. Skindene må ikke være behandlet
i pelserier, som har pelset mink fra
farme med ringere status end A-
farm eller saneret farm.
4. Alle avlere, uanset plasmacyto
sestatus, har mulighed for at ud
stille deres skind på Kopenhagen
Fur Skindudstilling.
5. Ovenstående regler gælder for alle
farmens skindtyper.
57Nr. 7. OKTOBEr 2012
§ 1.
Enhver pelsdyravler eller ejer af mink el-
ler ræve i pension, der er medlem af en
landsdelsforening, har ret til at udstille
egne skind som nedenfor anført.
Skind fra farme, som er under offentligt
tilsyn for en smitsom sygdom, kan ikke
udstilles.
Skindene udstilles for ejerens egen ri-
siko, og arrangørerne påtager sig intet
ansvar for disse.
§ 2.
Udstillinger af minkskind kan afholdes
som:
a. Lokaludstillinger inden for de enkelte
landsdelsforeningers område. Udstil-
lingen skal være godkendt af landsdels-
foreningen. Intet medlem kan deltage
i mere end en lokaludstilling om året.
Landsdelsforeningernes bestyrelse kan
dog dispensere herfra.
b. Landsdelsudstillinger. Såfremt der i en
landsdelsforening er afholdt lokaludstil-
linger som under a anført, kan adgangen
til at deltage i landsdelsudstillingen be-
grænses.
c. Kopenhagen Fur Skindudstilling afhol-
des og arrangeres af Kopenhagen Fur.
Udstilleren kan på Kopenhagen Fur
Skindudstilling kun deltage med ét bundt
i hver farvetype. Skindene i de enkelte
bundter behøver ikke at være de samme
som var med til lokal/landsdelsudstil-
lingerne.
d. Farmræve kan udstilles på såvel lokal-
og landsdelsdstillinger samt Kopenha-
gen Fur Skindudstilling. På Kopenhagen
Fur Skindud-stilling kan hver avler mak-
simalt udstille 1 bundt blåræve, 1 bundt
shadow/hvide ræve, 1 bundt sølvræve
og 1 bundt af hver mutati-onstype og
artskrydsninger. Landsdelsforeningerne
afgør selv, om de vil tillade udstilling af
enkeltskind på lokal- og landsdelsudstil-
linger.
§ 3.
Retningslinierne for tilmelding og ind-
sendelse af skind til en udstilling samt
indmeldelsesgebyr fastlægges af arran-
gørerne og medde-les medlemmerne i
god tid før udstillingerne afholdes.
Skind, der indsendes til en lokal- eller
landsdelsudstilling, skal være påsat ta-
lon.
Udstillingsskind til Kopenhagen Fur
Skindudstilling skal indsendes på speciel
indleveringsseddel, og der skal på kas-
serne påsættes selvklæbende mærkater
påtrykt ”Udstillingsskind”.
§ 4.
Skindene skal være tanet efter gældende
regler samt være tørre, rene og fri for
støv og savsmuld.
Skind, der ikke overholder de vedtagne
mål, diskvalificeres, og placeres sidst i
typen.
§ 5.
Minkskind og ilderskind kan på lokalud-
stillinger udstilles enkeltvis eller i bund-
ter på 3 eller 5 skind, på landsdelsudstil-
linger i bundter på 3 eller 5 skind.
På Kopenhagen Fur Skindudstilling skal
alle rævetyper udstilles i 3 stk. bundter,
og alle minktyper og ildere skal udstilles
i 5 stk. bundter.
Ved lokal- eller landsdelsudstillinger af-
gør landsdelsforeningens bestyrelse el-
ler udstillingsudvalg, hvor mange bund-
ter den enkelte avler må udstille inden
for hver type. Angående Kopenhagen
Fur Skindudstilling, se § 2, punkt c.
§ 6.
Skindene tildeles point efter kvalitet,
størrelse, farve, renhedsgrad og eventu-
elt markering.
Bedømmelsen foretages af dommere.
Pointgivningsreglerne skal være ens ved
alle udstillinger.
Ændringer besluttes af surprime skind-
udvalget.
Udvalget består af 2 personer fra hver
landsdel og 2 personer fra Kopenhagen
Fur.
§ 7.
Dommerne ved lokal- og landsdelsudstil-
lingerne vælges af den enkelte lands-
delsforening.
Til Kopenhagen Fur Skindudstilling væl-
ges dommerne af landsdelsforeningerne
og Kopenhagen Fur. Dommerne skal
være valgt så tidligt, at de kan deltage i
et dommerkursus, inden udstillingssæ-
sonens begyndelse.
Kurset arrangeres og afholdes af Kopen-
hagen Fur.
På Kopenhagen Fur Skindudstilling må
de valgte dommere ikke udstille i den
type, hvori de selv bedømmer.
§ 8.
De enkelte bundter tildeles point, og
der kan efter dommernes skøn uddeles
ærespræmier til de bundter, der måtte
findes værdige dertil.
§ 9.
Arrangørerne har ret til at udstille de
præmierede skind for publikum efter
bedømmelsen. Skindene må ikke fjernes
fra udstillingen før det af arrangørerne
fastsatte tidspunkt.
§ 10.
Der må ikke medbringes skind til udstil-
lingen ud over de skind, der deltager i
bedømmelsen.
§ 11.
Resultatet fra Kopenhagen Fur Skindud-
stilling offentliggøres i Dansk Pelsdyravl.
REGlER FOR sKInDUDsTIllInGER FORTsaT
58 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
BEDøMMElsEREGlER FOR MInK
Udstillingsbundterne skal være ensar-
tede med hensyn til type og kan diskvali-
ficeres, hvis dette ikke er tilfældet (f.eks.
Pearl Beige og Tripple Pearl i samme
bundt).
1. TyPEEnsaRTETHED
Udstillingsbundterne skal være ensar-
tede med hensyn til farve. Bundter med
flere end tre sammenhængende farver
skal tildeles minuspoint.
2. FaRvEEnsaRTETHED
3. POInT FOR sTøRRElsE
str. 50 over 101 CM 15 point
str. 40 over 95 CM 14 point
str. 30 over 89 CM 13 point
str. 00 over 83 CM 12 point
str. 0 over 77 CM 10 point
4. POInT FOR KvalITET
purple 21-25 point
platinuM 14-20 point
burgundy 18-13 point
5. POInT FOR FaRvE OG REnHED I BlacK
FaRvE REnHEDsGRaD
1 2 3
blaCk 18
2X dark 17 16 15
X dark 13 12 11
På alle udstillinger vil det være muligt
at udstille i alle 4 grupper. Udstilleren
skal hjemmefra afgøre, i hvilken gruppe
bundterne skal udstilles, og dette skal
klart fremgå ved indlevering af bund-
terne.
6. POInT FOR FaRvE OG REnHED IMaHOGany Blå/RøD saMTBROwn/GlOw Blå/RøD
Blå MaHOGany
FaRvE REnHEDsGRaD
1 2 3
3Xdark 13 12 9
2Xdark 18 17 13
Xdark 18 17 13
dark 18 17 13
MediuM 18 17 13
pale 13 12 9
RøD MaHOGany
FaRvE REnHEDsGRaD
1 2 3
3Xdark 9 12 13
2Xdark 13 17 18
Xdark 13 17 18
dark 13 17 18
MediuM 13 17 18
pale 9 12 13
Blå BROwn
FaRvE REnHEDsGRaD
1 2 3 4
3Xdark 13 12 9 9
2Xdark 18 17 13 9
Xdark 18 17 13 9
dark 18 17 13 9
MediuM 18 17 13 9
pale 18 17 13 9
Xpale 18 17 13 9
2Xpale 18 17 13 9
3Xpale 13 12 9 9
RøD GlOw
FaRvE REnHEDsGRaD
1 2 3 4
3Xdark 9 9 12 13
2Xdark 9 13 17 18
Xdark 9 13 17 18
dark 9 13 17 18
MediuM 9 13 17 18
pale 9 13 17 18
Xpale 9 13 17 18
2Xpale 9 13 17 18
3Xpale 9 9 12 13
7. POInT FOR FaRvE OG REnHED I PEaRl
FaRvE REnHEDsGRaD
1 2 3
dark 15 14 10
MediuM 16 15 11
pale 18 17 13
Xpale 18 17 13
2Xpale 18 17 13
3Xpale 18 17 13
4Xpale 15 14 10
8. POInT FOR FaRvE OG REnHED I GOlDEn PEaRl
FaRvE REnHEDsGRaD
1 2 3
dark 10 12 15
MediuM 13 17 18
pale 13 17 18
Xpale 13 17 18
9. POInT FOR REnHED I wHITE
FaRvE REnHEDsGRaD
1 2 3
hvid 18 17 13
10. POInT FOR FaRvE OG REnHED I PalOMInO
FaRvE REnHEDsGRaD
1 2 3
3Xdark 15 14 12
2Xdark 18 17 15
Xdark 18 17 15
dark 18 17 15
MediuM 18 17 15
pale 18 17 15
Xpale 18 17 15
2Xpale 18 17 15
3Xpale 15 14 12
11. POInT FOR FaRvE OG REnHED I saPPHIRE OG sIlvERBlUE
FaRvE REnHEDsGRaD
1 2 3
2Xdark 15 14 10
Xdark 18 17 13
dark 18 17 13
MediuM 18 17 13
pale 18 17 13
Xpale 18 17 13
2Xpale 15 14 10
59Nr. 7. OKTOBEr 2012
kopenhagen fur
skindudstilling 2013
•KopenhagenFurSkindudstilling
2013 vil foregå i Herning den 21.,
22.og 23. marts.
•Sidsteindleveringsfristforbåde
store og små udstillingsbundter på
indleveringscentralerne er onsdag
den 14. februar 2013.
•SkindeneskalværepåKopenhagen
Fur i Glostrup senest den 15. februar
kl. 08.00.
•Tidogstedforlandsdels-oglokal-
udstillinger vil kunne ses i kalenderen
på avlersiden på kopenhagenfur.com,
efterhånden som datoerne bliver
fastlagt.
•Derkaniårudstilles50stk.-(gruppe
1) og 25 stk.- (gruppe 2) storbundter i
Hanner og Tæver i alle typer.
•Derkanikkeudstillessammetype
skind i gruppe 1 og 2.
BEDøMMElsEREGlER FOR MInK FORTsaT12. POInT FOR FaRvE OG REnHED I vIOlET
FaRvE REnHEDsGRaD
1 2 3
Xdark 13 12 9
dark 18 17 13
MediuM 18 17 13
pale 18 17 13
Xpale 18 17 13
2Xpale 15 14 10
13. POInT FOR FaRvE OG REnHED I PasTEl
FaRvE REnHEDsGRaD
1 2 3
2Xdark 18 17 15
Xdark 18 17 15
dark 18 17 15
MediuM 18 17 15
pale 15 14 12
14. POInT FOR FaRvE OG REnHED I BlUE IRIs
FaRvE REnHEDsGRaD
1 2 3
3Xdark 13 12 9
2Xdark 18 17 13
Xdark 18 17 13
dark 18 17 13
MediuM 18 17 13
pale 13 12 9
15. POInT FOR FaRvE OG REnHED IcROss, JaGUaR OG sTaRDUsT
FaRvE REnHEDsGRaD
1 2 3
god farve 8 7 5
for Mørke/lyse 4 3 1
POInT FOR MaRKERInG I cROss
god Markering 10-9
enkelte flÆk
brudt Markering 7-5-3
uønsket type 1
POInT FOR MaRKERInG I JaGUaR
flot afgrÆnsede
og ensfarvede pletter 10-9
udflydende pletter/
pletter Med hvide stikkelshår 7-5-3
uønsket type 1
POInT FOR MaRKERInG I sTaRDUsT
god Markering 10-9
Markerede hofter eller
ujÆvn pigMentering 7-5-3
uønsket typer 1
Der gives fra 9-18 point, idet der tages
hensyn til farve, renhedsgrad og evt.
markering.
Der henstilles til udstillere af sjældne
mutationstyper, at bundtet er mærket
med typebetegnelse ved indlevering.
17. POInT FOR FaRvE, REnHEDsGRaD M.M. I øvRIGE TyPER
Undersorter og skindfejl tildeles fra 1-4
minuspoint
Får et skind 4 minuspoint, regnes det
som undersort og diskvalificeres.
Skind, der ifølge fastlagte mål er for
smalle, diskvalificeres.
Skind, der viser tydelige spor af kemisk
behandling, diskvalificeres.
Metallic tildeles fra 1-4 minuspoint
Flæk tildeles fra 1-4 minuspoint
Hvide aftegninger mellem ørerne og
penis, der ikke kan dækkes af svovlet på
en almindelig tændstik, straffes med 1-2
minuspoint.
Urindryp tildeles fra 1- 4 minuspoint
De første 5 cm neden for penis må ikke
være opskåret. Skind med mere end 2
cm mellemrum mellem bagben skal til-
deles fra 1-4 minuspoint.
Skind med lange afvigende dækhår skal
tildeles fra 1-4 minuspoint.
Hvide skind med regal aftegning straffes
med 1-2 minuspoint.
Skind, der ikke er pelset efter gældende
regler tildeles fra 1-4 minuspoint.
18. MInUsPOInT FOR FEJl
Pelsgnav, klatter m.m, som ikke kan
dækkes af svovlet på en almindelig
tændstik (der må kun være en fejl på
skindet), straffes med 1-4 minuspoint.
Store fejl diskvalificeres.
Klipsehuller må maksimalt være 4 mm
lange og 2 mm brede og skal sidde på
de nederste 1,5 cm af skindet, Ellers skal
der tildeles minuspoint.
Flapper: Under pelsningen, kan der i
forbindelse med opskæring opstå nogle
"flapper" ved halepartiet. Disse flapper
må efterfølgende tilrettes, således at
skindet fremstår med lige kanter. Det er
dog en betingelse, at underuld og/eller
dækhår ikke tager skade. Skulle det ske,
skal skindet tildeles fra 1-4 minuspoint.
Bundter, der har fået 2 eller flere mi-
nuspoint, kan ikke opnå ærespræmie.
Skindene må ikke være mærket og må
kun udstilles en sæson. Gamle skind dis-
kvalificeres.
60 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
BEDøMMElsEREGlER FOR RÆvE1. POInT FOR sTøRRElsE
str. 50 over 133 CM 19 point
str. 40 over 124 CM 17 point
str. 30 over 115 CM 15 point
str. 00 over 106 CM 13 point
str. 0 over 97 CM 10 point
Størrelse 0 kan ikke udstilles i typerne:
Blå, Shadow, Hvide, Blue Frost og Sølv-
ræve.
1a. RÆvE
Der kan tildeles fra 1-22 point for kvalitet.
Alle skind skal tildeles point for fylde ef-
ter skalaen 0-2-4-6-8.
Skind med normal fylde skal tildeles 2
point for fylde. Flade skind skal tildeles 0
point for fylde.
Skind, der kun opnår 2 point for fylde,
kan maksimalt tildeles 18 point i kvalitet.
Flade skind kan maksimalt tildeles 15
point i kvalitet.
2. POInT FOR KvalITET I BlåRÆvETyPER
Der kan tildeles fra 1-22 point for kvalitet.
Alle skind tildeles fra 0 til 5 point for
fylde. Skind, der har normal fylde, tilde-
les 2 point.
Skind, der kun opnår 1 point for fylde,
kan maksimalt tildeles 18 point i kvalitet.
Skind, der kun opnår 0 point for fylde,
kan maksimalt tildeles 15 point i kvalitet.
3. POInT FOR KvalITET I sølvRÆvE OG MUTaTIOnsRÆvE
Der tildeles point for renhedsgrad efter
skalaen 2-4-6-8.
Alle skind skal tildeles 0-5 point for ty-
pepræg, dog undtaget shadow og hvide
ræve.
Skind, der tildeles 2 point for typepræg,
betragtes som ”normale”.
5. POInT FOR REnHEDsGRaD I allE RÆvETyPER
Uldet rygparti 1-3 minuspoint.
Klatter, gnav og beskadiget 1-4 mi-
nuspoint.
Der kan gives fra 1-3 minuspoint for svag
kvalitet på bugen.
Skind, der er pelset forkert, fra 1-4 mi-
nuspoint.
Bundter med mere end 3 sammenhæn-
gende hovedfarver tildeles 1 minuspoint.
Får et skind mere end 4 minuspoint, er
det en undersort, og bundtet udgår af
konkurrencen.
I sølvræve skal der gives 2 minuspoint
for mørk aftegning på bug/sider, såfremt
det kan ses fra rygsiden.
Bundter, der har fået 2 eller flere mi-
nuspoint, kan ikke opnå ærespræmie.
5. MInUsPOInT FOR sKInDFEJl
InTERnaTIOnal sKInDUDsTIllInG OG sTORE BUnDTER MInK OG RÆv
1. Enhver aktiv pelsdyravler kan deltage i
udstillingen.
2. Alle farmede mink- og rævetyper kan
udstilles.
3. Hver avler kan udstille 1 bundt i hver
type mink og farmræve.
4. Skindene skal være rå og have hår-
siden udad. Desuden må skindene ikke
være behandlet med kemiske præpara-
ter.
5. Bundterne bedømmes som hele salgs-
bundter, og der gives ikke point til det
enkelte skind.
6. I bedømmelsen af bundterne indgår:
størrelse, kvalitet, typepræg, farve/ren-
hed og ensartethed.
7. Mindstestørrelsen er for:
Mink hanskind str. 0 over 77 cm.
Mink tæveskind str. 3 over 59 cm.
Farmræve str. 0 over 97 cm. Dog ikke i
typerne: Blå - Shadow - Hvide - Sølv og
Blue Frost. Her er mindste størrelse 00
over 106 cm.
8. Alle skind måles fra næsespidsen til
det korteste sted på rygsiden.
9. Skindene skal være pelset efter gæl-
dende regler.
10. Hvert bundt må kun indeholde skind
fra én avler/farm.
REGlER I FORBInDElsE MED
KOPEnHaGEn FURs vanDREPOKal
•Alleavlere,somudstillermindst3
minkbundter à 5 skind, deltager i konkur-
rencen.
•Fordeavlere,somudstillermereend
5 bundter, er reglerne således, at det kun
er de 5 bedste bundter som tæller med i
konkurrencen.
•Vedpointlighedfindesvinderenefter
følgende retningslinjer:
1. Laveste gennemsnit af minuspoint.
2. Største størrelsesgennemsnit.
3. Flest udstillede skind i konkurrencen.
4. Bedste gennemsnitsplacering.
61Nr. 7. OKTOBEr 2012
REGlER FOR sTORE BUnDTER
Alle bundter bedømmes som hele salgs-
bundter.
Dommere fra Kopenhagen Fur vil fore-
tage bedømmelsen.
Der udstilles i følgende grupper:
Gruppe 1 - International udstilling
Bundtstørrelsen for farmræve er 8 stk.
I alle typer mink er bundtstørrelsen 50
stk.
På de bundter, dommerne har godkendt
til salg som ”avlerbundter”, er der skre-
vet ”avlerlot”.
Hvis ejeren ønsker bundtet solgt som
avlerlot, skal Michael Egevang fra Kvali-
tetsafdelingen have besked senest den
10. april. 2013 på tlf. 4326 1320 - ellers vil
skindene blive samsorteret.
Den enkelte avler kan ikke udstille
samme type skind i gruppe 1 og 2.
Gruppe 2 - Store bundter
Der kan udstilles 25 stk. bundter i alle
typer mink.
Skindene fra disse bundter samsorteres.
Skindene skal være trukket på snor
bundtvis, og alle skind skal have påsat
talon samt identifikationsmærke.
Bedømmelse store bundter De udstillede bundter bliver bedømt som
salgsbundter, hvor størrelse, kvalitet,
ensartethed, farve/renhed og typepræg
indgår som en helhed med følgende
maksimumpoint. Pointene uddeles i alle
kategorier i intervaller af 5 - eksempelvis
125, 120, 115 osv.
Point for størrelse: Udregnes som procent af det maksimalt
opnåelige. Det vil sige, hvis alle skind var
i største størrelse (str. 40 for minkhanner,
str. 50 for ræve og str. 1 for minktæver),
vil bundtet opnå 125 point.
Typepræg: Hvis bundtet er meget ensartet i kvalitet
(silket/grov, lang/kort, fyldig/flad), opnår
det 75 point, jo mere mikset og blandet
type desto færre point.
Farve/renhed: Her er det vigtigt, at bundtet repræsen-
terer typen helt rigtigt. Der kan tildeles
op til 75 point.
Ensartethed: Hvis bundtet er meget ensartet i farve/
renhed, kan det opnå 75 point, jo mere
uens desto færre point.
Fejl: Bundter med fejl fratrækkes point efter
skalaen 2-4-6-8 osv.
Der tildeles ærespræmier til det/de bed-
ste bundter i de typer, der repræsenterer
typen på bedste måde og er af høj stan-
dard.
Bundter med mere end 6 minuspoint kan
hverken opnå ærespræmie eller udbydes
som selvstændige salgsbundter.
MaKsIMUMPOInT FOR:
størrelse 125 point
kvalitet 125 point
typeprÆg 75 point
farve/renhed 75 point
ensartethed 75 point
KvalITET:
platinuM 125 point - 100 point
burgundy 95 point og Mindre
typeprÆg 75 point
POInTsKala
størr. 50 40 30 00 0 1 2 3
rÆve 10 9 8 6 5
Mink h 10 9 8 6
Mink t 10 9 8 6
BEDøMMElsEsREGlER FOR IlDERE
1. POInT FOR sTøRRElsE
str. 0 11 point
str. 1 10 point
str. 2 9 point
2. POInT FOR KvalITET
seleCted 11-16 point
kvalitet i 5-10 point
kvalitet ii 1- 4 point
3. POInT FOR REnHED
renhed 1 13-16 point
renhed 2 9-12 point
renhed 3 5- 8 point
renhed 4 1- 4 point
4. MInUsPOInT FOR sKInDFEJl
klat, pelsgnav og lignende 1-4 point
dårlig bug 1-3 point
Der kan yderligere tildeles 1-4 point for
silkethed.
Får et skind 4 minuspoint, regnes det
som undersort, og bundtet udgår af kon-
kurrencen.
Bundter, der har fået 2 eller flere mi-
nuspoint, kan ikke opnå ærespræmie.
62 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Øvrige typer farmede skind vil blive be-
dømt efter skøn, således at de til enhver
tid bedst betalte typer placeres bedst.
Der henstilles til udstillere af sjældne
mutationstyper, at bundtet er mærket
med typebetegnelse ved indlevering.
BEDøMMElsE aF øvRIGE TyPER FaRMEDE sKInD
BEDøMMElsEsREGlER FOR cHIncHIllaIndleveringsfrister til landsdelsudstillin-
gerne er den 4. januar 2013.
Indleveringsfristen til Kopenhagen Fur
Skindudstilling er den 4. januar 2013.
SMÅ BUNDTER
Både til landsdelsudstillingerne og Ko-
penhagen Fur Skindudstilling må hver
avler indsende 3 rå skind. Såfremt der
sker skade på en-kelte af skindene i garv-
ningen, vil disse skind blive behandlet
individuelt alt efter skadens omfang.
Bemærk at eventuelle skind i farven
PALE diskvalificeres.
Udstillingsbundterne ønskes ensartede
med hensyn til farve. Bundter med mere
end tre sammenhængende hovedfarver
tildeles minuspoint.
1. FaRvEEnsaRTETHED
2. POInT FOR sTøRRElsE
str. 40 over 40 CM 20 point
str. 30 over 38 CM 18-19 point
str. 00 over 36 CM 16-17 point
str. 0 over 34 CM 14-15 point
str. 1 over 32 CM 8-10 point
Bemærk at str. 2 diskvalificeres.
3. POInT FOR KvalITET
purple 19-20 point
platinuM 16-18 point
ringere kvaliteter 8-14 point
Skind af Purple og Platinum kvalitet med
silket overflade tildeles 1 point.
Skind af Purple og Platinum kvalitet med
markant hvid bug tildeles 1 point.
4. POInT FOR FaRvE
XXXdark 19-20 point
XXdark 17-18 point
Xdark 15-16 point
dark 12-13 point
MediuM 8 point
5. POInT FOR REnHEDsGRaD
renhedsgrad 1 19-20 point
renhedsgrad 2 17-18 point
renhedsgrad 3 13-15 point
renhedsgrad 4 8-10 point
Undersorter og skindfejl tildeles fra 1-4
minuspoint.
Til ærespræmie kan ikke henregnes
bundter, som samlet har fået minus 2
point eller mere.
Point for type, farve, renhedsgrad m.m.
i Violet, Blue Diamond, Brown Chinchilla
og andre mutationer:
Der gives fra 1-20 point, idet der tages
hensyn til farve, renhedsgrad, type og
evt. pigmentering.
Bemærk: I Violet Chinchilla vægter lyse-
ste farve højest.
STORE BUNDTER
Alle bundter bedømmes som hele salgs-
bundter. Dommere fra Kopenhagen Fur
vil foretage bedømmelsen.
INTERNATIONAL UDSTILLING
I typen Standard Chinchilla er bundt-
størrelsen 25 skind. I alle andre typer
Chinchilla inkl. Black Velvet er bundtstør-
relsen 15 skind.
Ovenstående bundter kan efter ejerens
ønske udbydes på Kopenhagen Furs
auktioner, såfremt de overholder kriteri-
erne for salgs-bundter.
Dommerne fra Kopenhagen Fur vurde-
rer, om et bundt er godt og ensartet nok
til at blive et avlerlot.
- Skindene skal være A-kvalitet.
- I størrelse skal skindene være mindst
6. MInUsPOInT FOR FEJl:
str. 1 eller over.
- Bundtet må maksimalt have 6 fejl.
BEDøMMELSE STORE BUNDTER
De udstillede bundter er bedømt som
salgsbundter, hvor størrelse, kvalitet,
ensartethed, farve, renhed og typepræg
indgår som en helhed med følgende
maksimumpoint:
størrelse 125 point
kvalitet 125 point
farve/renhed 125 point
typeprÆg 75 point
ensartethed 75 point
KvalITET:
purple 125 point
platinuM 120, 115 og 110 point (og Mindre)
FARvE/RENhED: Hvis bundtet repræsenterer typen helt
rigtigt, kan der opnås 125 point efter føl-
gende skala: 125, 120, 115, 110, 105, 100,
95, 90, 85, ………… 15.
POINT FOR STøRRELSE: Udregnes som procent af det maksimalt
opnåelige. Det vil sige, hvis alle skind var
i største størrelse (str. 40), vil bundtet
opnå 125 point.
POInTsKala
størrelse 40 30 00 0 1
ChinChilla 10 9 8 6 5
TyPEPRæG: Hvis bundtet er ensartet i kvalitet (silket,
fyldig/flad), opnår det 75 point, jo mere
mikset og blandet type desto færre point
efter følgende skala: 75, 70, 65, 60, 55,
50, 45, …………….. 15.
63Nr. 7. OKTOBEr 2012
ENSARTEThED: Hvis bundtet er ensartet i farve/renhed,
kan det opnå 75 point, jo mere uens
desto færre point efter følgende skala:
75, 70, 65, 60, 55, 50, 45 ………………..
15.
FEjL: Skind med fejl fratrækkes point efter
skalaen 2-4-6 osv.
Der tildeles ærespræmier til de bedste
bundter i alle typer, såfremt de repræ-
senterer typen på bedste måde og er af
høj standard.
Obs. I tilfælde af pointlighed vægtes
faktorerne i denne rækkefølge: Kvalitet –
Renhed – Farve – Størrelse.
BEDøMMElsEsREGlER FOR casTOR REX
For at opnå en ensartet sortering ind-
sendes skind til landsdelsudstillingerne
samt Kopenhagen Fur Skindudstilling til
Kopenhagen Fur for bedømmelse.
Der udstilles bundter à 3 skind, som er
bedømt efter følgende regler.
sTøRRElsE:
str. 00 over 53 CM 12 point
str. 0 over 49 CM 10 point
str. 1 over 45 CM 8 point
str. 2 over 41 CM 6 point
FaRvE:
XXXdark 20 point
XXdark 19-18 point
Xdark 17-16 point
dark 15-14 point
MediuM 13- 1 point
KvalITET:
sel 22-18 point
i 17-14 point
ii 13- 1 point
REnHED:
grad 1 13-10 point
grad 2 14 point
grad 3 16-15 point
grad 4 17 point
MInUsPOInT:
haresølv Minus 1-4 point
dårlig bug Minus 1-4 point
undersorter Minus 1-4 point
Misfarvede Minus 1-4 point
uensartet bundt Minus 1-4 point
kontrast plus 0-3 point.
Normal er plus 1 point
cHIncHIlla, BlacK OG BlUE REX KanInER
FaRvE:
XXdark 20-19 point
Xdark 18-17 point
dark 16-15 point
MediuM 14- 1 point
REnHED:
grad 1 20-18 point
grad 2 17-15 point
grad 3 14-12 point
grad 4 11- 1 point
Størrelse og kvalitet samme point som
Castor Rex samt minuspoint.
Indleveringsfrister til landsdelsudstillin-
gerne følger senere.
Indleveringsfristen til Kopenhagen Fur
Skindudstilling følger mink og ræv.
PRIs PR. UDsTIllInGsBUnDT TIl KOPEnHaGEn FUR sKInDUDsTIllInG:
MInK
5-skindsbundt 125 kr
25-skindsbundt 150 kr
50-skindsbundt 200 kr
RÆv
3-skindsbundt 100 kr
8-skindsbundt 200 kr
cHIncHIlla
3-skindsbundt 100 kr
15-skindsbundt 200 kr
25-skindsbundt 200 kr
KanIn
3-skindsbundt 100 kr
64 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
navnEnyTOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.
Steen Guldborg kan den 25. november
fejre sit 25 års jubilæum. Kopenhagen
Fur har haft stor glæde af Steen i pro-
duktionsafdelingen i alle 25 år.
I 1987 startede Steen i Pastelafdelin-
gen, som nu er blevet til Mutationsaf-
delingen, gruppe 6, hvor han stadig
har sin daglige gang.
Steen har sin ekspertise indenfor
sortering af Crosstyper, hvor han har
været med til at sætte sit præg på den
måde, de i dag sorteres. Derudover
bliver Steens sorteringskvaliteter brugt
på at lære nye sorteringselever op.
Steen er en dygtig, loyal og vellidt kol-
lega.
Kopenhagen Furs ledelse takker Steen
Guldborg for sit store engagement og
ønsker tillykke med jubilæet.
Kenneth Jensen
sTEEn GUlDBORG 25 åRs JUBIlÆUM
Hans bliver ikke kaldt andet end Bine
Hans, og han præsenterer sig også
selv sådan, når han ringer til folk.
Bine Hans startede med minkavl i
1950’erne, og med over 50 års erfaring
– det må nærme sig 60 år – har Bine
Hans en viden om mink, som de fær-
reste kan matche. I mange år blev den
viden brugt, når han var dommer ved
skindudstillinger.
Dommer er langtfra den eneste til-
lidspost, som han er blevet betroet
gennem årene. Blandt andet var Bine
Hans i mange år vurderingsmand. Her
var han efter eget udsagn formand for
natholdet, der tog temperaturen på
Københavns natteliv. Målingerne der-
fra var bestemt ikke kedelige.
Bine Hans lærte i øvrigt at sortere
mink forfra i stedet for bagfra, da han
som ung måtte tage til takke med at
stå i den modsatte ende, når de ældre
avlere sorterede. Den fremgangsmåde
har han holdt fast i.
Engagementet i Dansk Pelsdyrav-
lerforening ses tydeligt ved, at Bine
Hans aldrig går af vejen for at gøre sin
deltagelse ved møder både synlig og
hørbar.
Selv til generalforsamlinger er han
mand for at gå på talerstolen og levere
sine synspunkter med vanlig lune og
anekdoter, der maler levende billeder
på nethinden hos alle.
Det engagement er solidt forankret i
en lidenskab for minkavl og lysten til
at ville hjælpe andre. Bine Hans har
eksempelvis altid taget sig tid til at
hjælpe mindre erfarne avlere med liv-
dyrsortering. Rådene er altid kommet
i en lind strøm, også hvis man ikke har
nået at spørge efter dem først.
Selvom han også tager sig tid til andre
interesser som jagt og fiskeri, har han
ingen planer om at lukke farmen ved
Filskov ned foreløbig, for som han selv
siger: Jeg har jo ikke slidt mig selv op.
Kære Bine Hans, tillykke med de 80
år den 9. oktober. Vi er mange, som
med glæde tænker tilbage på utallige
fornøjelige timer. Vi håber på flere i
fremtiden og ønsker dig fortsat mange
gode år.
Villy Styrbæk
Hans n. anDERsEn 80 åR
Per Danielsen kan den 25. november
2012 fejre sit 25 års jubilæum på Ko-
penhagen Fur.
Per startede som sorterelev hos Alf
Sommer Larsen i det, man dengang
kaldte Scanbrown males. Per fortsatte
med at være der, indtil de grupper, vi har
i dag, blev oprettet.
Før Kopenhagen Fur etablerede
maskiner til farvesortering, sorterede
Per ofte farve og renhedsgrad.
Til daglig har Per sit virke i gruppe 9,
hvor han både er en dygtig og alsidig
sorterer og en vellidt kollega.
Kopenhagen Furs ledelse takker Per
for sin gode og loyale arbejdsindsats
og ønsker tillykke med jubilæet.
Michael Jensen
PER DanIElsEn 25 åRs JUBIlÆUM
65Nr. 7. OKTOBEr 2012
InvITaTIOn TIl åBEnT HUs
i anledning af, at det er 50 år siden, jeg startede som minkavler, vil det glæde mig at se familie, venner og bekendte samt forretningsforbindelser til
åbent Hus på Gjøl Kro, lørdag den 1. december 2012 kl. 13.00.
venlig hilsen
svenn gregersen, nørredigevej 140, åbybro
Når Svenn Gregersen den 1. december
inviterer til åbent hus på Gjøl Kro, kan
han se tilbage på 50 år som en meget
engageret deltager i dansk pelsdyravls
udvikling.
Svenn begyndte sammen med en sol-
daterkammerat minkfarmen SAMCO
i 1962. Arne Houbak og Svenn havde
det første år 40 avlstæver på farmen,
som på det tidspunkt lå bag faderens
gård på Nørredigevej på Gjøl. Farmen
blev løbende udbygget og blev i 1968
flyttet ned i kæret, hvor Svenn og hans
kone Jytte, som han havde importeret
fra Sjælland, havde bygget nyt hus.
Houbak udtrådte af selskabet i 1980.
Som noget nyt startede Svenn også
op med ræve, som han dog stoppede
med igen i begyndelsen af 1990. Sid-
ste skud på stammen er Rex kaniner,
som Svenn startede med i 1992. Her
han i dag en af landets bedste besæt-
ninger med et stort salg af avlsdyr til
både indland og udland.
Minkfarmen er i dag et mønsterbrug
på godt 2600 tæver og bliver passet af
Jytte og Svenn samt Mogens, som har
været ansat i 30 år. Erling, som star-
tede i 72, er gået på pension, men kom-
mer stadig som freelance i sæsonerne.
Jytte er indenrigsminister og styrer
økonomi, regnskab, avlskort osv.
Samtidig med, at Svenn har drevet og
udviklet farmen derhjemme, har han
også været en af branchens absolutte
foregangsmænd på det faglige niveau.
Han har beklædt adskillige bestyrel-
sesposter igennem årene. Svenn blev
valgt ind i Skovsgårds Fodercentral i
1976 og blev allerede i 1978 formand.
Efter fusionen mellem Fodercentralen
Limfjorden og Skovsgård Fodercentral,
fortsatte Svenn som formand indtil for
fem år siden.
Allerede i 1978 blev Svenn valgt ind i
Foderproducenternes Fællesråd, det
senere Dansk Pelsdyr Foder. Svend var
også med til at starte Forsøgsfarm Nord
i 1980’erne og var i mange år medlem af
bestyrelsen for Forskning og forsøg.
I vurderingsudvalget startede Svenn i
rævene i 1980 og fortsatte i minkene
indtil for seks år siden. Han er dog
stadig et yderst aktivt medlem i vurde-
ringsudvalgets veteran(nat)klub, som
holder et vågent øje med branchen
under auktionerne.
Svenn har altid været et konkurrence-
menneske. Han har i mange år været
traventusiast og har haft adskillige
gode heste i løb. Jytte og Svenn be-
søger jævnligt de forskellige baner i
Danmark.
Det er dog ikke kun travhestene, der
trækker. Han har i mange år også lagt
i spidsen med Rex kaniner og brune
italienerhøns. Tavlen og montren i
pelsrummet bugner af ærespræmier
og rosetter fra alle udstillingerne.
Svenn har et brændende engagement
for alt omkring sig, som kun få er
forundt. Han taler gerne og længe i
telefon om, hvad der rører sig. En af
hans hjertesager er sammenholdet
i pelsbranchen. De unge skal se at
komme ud af starthullerne og deltage
aktivt i det faglige, man må alle yde sit.
Branchens charme er det frie liv. Vi har
prøvet både opture og store nedture,
men det har været det hele værd. Så-
dan lyder Svenns holdning.
Svenn har heller ikke holdt sig tilbage
for at tage en tur med kommunen,
når han synes, at de har været lidt for
smarte. Man kan jo godt lige fortælle,
hvilken betydning pelsbranchen har
for kommunens økonomi. Det kan få
de fleste sager til at glide, når man får
det serveret med Svenns glimt i øjet.
Ind imellem er der også nogle lands-
politikere, der lige får besked på, hvad
der er op og ned, men altid på et vel-
funderet fagligt grundlag.
Kære Svenn, for os, der kender dig fra
det daglige, så er det en fornøjelse og
forbilledligt at se en person, der ligger
tæt på et meget skarpt hjørne, have et
engagement og en indsigt, der stikker
mange, meget yngre med mange (trav)
hestelængder.
Tillykke med jubilæet og god vind
fremover.
Jørgen Westergaard
svEnn GREGERsEn 50 åRs JUBIlÆUM sOM PElsDyRavlER
50 års jubilæum
66 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Den 25. november kan Kim Nielsen
fejre sit 25 års jubilæum hos Kopenha-
gen Fur.
Kim har i alle årene været i produk-
tionsafdelingen. Først i Scanbrown-
afdelingen, og sidenhen er det sor-
teringsgruppe 7, som er blevet Kims
base.
Kim er meget vellidt af alle, og skal vi
bruge et godt råd om golf, ved vi altid,
hvor vi kan få et.
Kopenhagen Furs ledelse takker Kim
for sit store engagement og ønsker til-
lykke med jubilæet.
Bente Krusegaard
KIM nIElsEn 25 åRs JUBIlÆUM
Carsten Dilling har jubilæum den 25.
November. Produktionen har haft me-
get stor glæde af Carsten i alle årene.
I 1987 startede Dilling som sorterings-
elev i Scanbrown male-afdelingen,
hvor han var i ti år. Da man for 15 år
siden startede en elevafdeling, blev
Carsten hvervet som instruktør.
Han stod i spidsen for at lære vores
nye medarbejder op i af farvesortering
og afskibning.
I 2002 flyttede Carsten til mutations-
afdelingen, hvor han hurtig blev dus
med mutationstyperne.
Efter fem år i afdelingen blev han
leder assistent, som i dag er hans
daglige virke.
Carsten Dilling har en stor kvalitetsbe-
vidsthed og en god evne til at dele ud
af sin viden. Det har vores avler også
stor glæde af, når han rejser ud i lan-
det for at livdyrsortere.
Carsten Dilling er en dygtig, loyal og
vellidt kollega.
Kopenhagen Furs ledelse takker Car-
sten for sit store engagement og øn-
sker tillykke med jubilæet.
Kenneth Jensen
caRsTEn DIllInG 25 åRs JUBIlÆUM
STØT BØRNENE I NAMIBIAKopenhagen Furs Velgørenhedsforening driver 29 børne haver, der forbereder mere end 1.400 børn til skolegang i slum kvarteret Katutura i Namibias hovedstad Windhoek. Du kan støtte projektet ved at donere skind og samtidig vinde en rejse med ledsager til det sydvestafrikanske land.
Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia
67nr. 7. oktober 2012
I et indlæg i Dansk Pelsdyravl september
2012 rejser Jørgen Sandø Lund tvivl om
det berettigede i at reducere proteintilde-
lingen til mink af miljøhensyn, selv om det
i øvrigt skulle være foreneligt med dyre-
nes behov for protein. Han giver indtryk af,
at myndighederne skulle have den opfat-
telse, at ufordøjeligt protein i gødningen er
den væsentligste kilde til ammoniak, som
man gerne vil reducere udslippet af.
Efter vores mening tager Jørgen Sandø
Lund fejl, hvis han tror, at det bare er et
spørgsmål om tarmfunktion og tab af
ufordøjeligt protein. Man er nødt til at se
på minkens øvrige fysiologiske funktio-
ner, herunder stofskiftet.
Som næsten udelukkende kødæder får
minken tilført langt mere protein, end
der er behov for til vækst og kropsop-
bygning, herunder pelsdannelse. Det
fordøjelige protein, som heldigvis er
langt det meste, optages som aminosy-
rer, uanset om de har høj biologisk værdi
eller ej, og altså uanset om de kan an-
vendes til kropsopbygning eller ej. Den
del, som ikke bruges til vævsdannelse,
indgår i det almindelige energistofskifte.
Restproduktet fra aminosyrerne er kvæl-
stofdelen, som fjernes som urinstof,
også kaldet urea, via nyrerne. Mink har
normalt et meget højt indhold af urinstof
i deres urin, netop fordi de er kødædere.
Urinstof i kvitteret urin omdannes i
vid udstrækning til ammoniak ved en
bakteriel proces. Den kan i nogen grad
begrænses ved køling og ved syretil-
sætning. Men kan man begrænse urin-
stofproduktionen ved nedsættelse af
proteintildelingen, er der naturligvis min-
dre urinstof i urinen og dermed mindre
ammoniakdannelse.
Forfatterne er pensionerede universi-
tetsforskere og har tidligere bidraget til
forskning af minkens diegivningssyge.
URInEn ER KIlDEn TIl aMMOnIaK, IKKE UFORDøJElIGT PROTEIn
af otto hansen og søren waMberg
lÆsERBREv
aKTUElTaf jesper lauge [email protected]
og søren gerslø[email protected]
avlERsERvIcE
68 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
InDlEvERInGsTIDEn nÆRMER sIGI de kommende uger vil indleveringscen-
tralerne levere dine taloner, kasser og
indleveringssedler.
Hvis du ikke har modtaget materialerne
den 5. november, beder vi dig omgå-
ende kontakte din indleveringscentral.
Kontroller dine tilsendte materialer!•Er kontonummeret korrekt?
•Har du fået det antal taloner, du skal
bruge til sæsonen?
•Har du fået de rigtige indleverings-
sedler?
•Har du fået de rigtige klammer?
KvotakortetKvotakortet finder du i dit e-Arkiv, og du
bedes kontrollere, om dine forventede
leveringer stemmer overens med det an-
tal, der er anført på kvotakortet. Avlere,
der har bedt om post, har desuden fået
tilsendt kvotakortet pr. brev.
Bemærk venligst1. At kvotakortet altid kan ændres inden
sæsonstart.
2. At der er op til 8 dages leveringstid på
et nyt kvotakort – så ring i god tid.
Opsamling på farmenI forbindelse med opsamling på farme
skal du sikre dig, at du modtager en kol-
likvittering på stedet. Dette er dit bevis
for, at ansvaret er overdraget til chauffø-
ren. Gem denne kvittering til du modta-
ger den endelige kvittering fra centralen.
Bemærk! hav altid skindene færdig-pakket og klar, når bilen kommer for afhentning. Af sikkerhedshensyn må chaufføren ikke lade bilen ude af syne.
Læs i øvrigt din Sæsonorientering inden
du går i gang.
DEcEMBER 2012OPsaMlInG sIDsTE FRIsT FRIsT nR.
Mandag 19/11 1 Mandag 19/11 brown/glowpearl beige h +
tt
1
fredag 23/11 2 fredag 23/11 brown/glowbrown/glowwhitesilverbluesapphireblaCk Cross
hhhh
+++
t
tttt
kvota 21
onsdag 28/11 3 onsdag 28/11 brown/glowMahognyblaCk Cross
h
ht
kvota 2
Mandag 03/12 4 Mandag 03/12 MahoganyblårÆve
h
KvalITETsIKREDE PElsERIER
Morten Clausen bybæk 1 sandby 4520 svinninge 59 46 36 40 40 82 36 40
brandborg Mink/Martin sinkjÆr krogsgårdvej 2 sdr. nissum 6990 ulfborg 97 49 63 93 21 29 63 93
karin v. kristensen hodsagervej 49 hodsager 7490 aulum 97 47 62 50 40 96 62 50
fiskers pelseri hviddingvej 43 8990 fårup 86 42 48 45 40 94 48 45
dalsgaard pels/anders jensen dalsgaardvej 27 9293 kongerslev 98 31 63 90 40 54 33 19
seCher & vinther i/s/MaX vinther og MiChael seCher nymøllevej 9 9240 nibe 98 66 99 33 20 34 63 08
herMan kristen jensen nibevej 206 øster hornum 9530 støvring 96 86 76 51 24 45 19 86
p.n. Mink/per nielsen hedevangsvej 6 9300 sæby 23 95 30 99
dalsgaard pels nord/anders jensen bjørnbækvej 33 9320 hjallerup 98 31 63 90 40 54 33 19
henning sandager sørensen rindumvej 48 6950 ringkøbing 24 61 92 24
priMdahl Mink i/s/birger priMdahl barslundvej 8 7500 holstebro 97 46 11 42 21 40 21 42
gindeskovgård Mink aps/bo larsen hosevej 1 hodsager 7490 aulum 97 45 44 62 21 91 44 62
pelsCenter vestjylland a.M.b.a Moeskjærvej 2 7620 lemvig 97 88 77 05 23 30 08 25
niels jørgen søgård jensen røjklitvej 25 holmsland 6950 ringkøbing 97 33 73 91 20 23 72 91
løgager MinkfarM/john agerbo løgagervej 42 6973 ørnhøj 97 38 64 40 24 24 14 24
kiM jensen roustvej 124 6818 årre 76 77 55 70 30 25 55 70
ellinge MinkfarM/niels danielsen ferritslevvej 94 5540 ullerslev 21 25 32 71
MulsMark Mink/jens wistoft åbenråvej 22a 6340 kruså 74 67 14 34 20 13 36 99
højgårdens Mink/john lykke jensen søviggårdsvej 37 kærup 6851 janderup 75 25 87 11 40 18 83 90
steven sCherlund strengevej 55 6760 ribe 75 42 31 27 23 43 82 62
69nr. 7. oktober 2012
KalEnDER 26. OKTOBER TIl 23. nOvEMBER 2012
DaG / DaTO
onsdag 14. noveMberførste udbetalingsdag for skindforskud i sÆsonen 2012/2013. herefter Mandag og onsdag i hver uge. forskudssatser kan findes på www.kopenhagenfur.CoM/avlersiden/økonoMi
onsdag 21. noveMber noveMbernuMMeret af dansk pelsdyravl udkoMMer
70 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
FORsIKRInG aF sKInD På PElsERIER OG sKRaBElaUG Mange avlere indgår direkte aftale om
pelsning på anden adresse end egen
farm, det være sig pelseri, skrabelaug
eller hos en nabo. Det er vigtigt i den for-
bindelse, at du gør dig klart, hvorledes
forsikringen dækker døde dyr og skind.
• Avlers/ejersforsikringDækker alle døde dyr/skind på egen
adresse samt på pelseri, skrabelaug etc.
Det er altså altid ejerens egen forsikring,
der skal dække evt. tab, når skindene be-
finder sig på anden adresse. Samme re-
gel gælder for dyr og skind, der befinder
sig på Kopenhagen Fur ”Kvalitetssikrede
pelserier”.
• PelserietsforsikringEjeren af pelseriet vil i sin forsikring ty-
pisk kun have dækning for egne skind,
men ikke på fremmede skind. Det er
derfor meget vigtigt, at du gør dig klart,
om de fremmede skind, der er modtaget
til pelsning, er forsikrede af ejeren eller
ej. Pelseriet bør altid udstede kvittering
for modtagne døde dyr/skind til pelsning
og på denne kvittering tydeligt anføre,
at pelseriet ikke har tegnet forsikring for
dækning af andres døde dyr/skind.
• TyverisikringafpelseriDet er avlers/ejers pligt at sikre sig, at
pelseriet overholder de krav om tyve-
risikring, der stilles i egen forsikring. Er
kravene ikke opfyldt i tilfælde af tyveri,
vil forsikringen sandsynligvis IKKE
dække tabet.
Kvitteringsformular fra Kopenhagen FurAvlerservice har udarbejdet en stan-
dardkvittering, som pelserier kan rekvi-
rere ved henvendelse på tlf. 43 26 12 55
eller på e-mail farmerservice@kopen-
hagenfur.com
• Kontrollerdinforsikringogsikringinden pelsning
For at være sikker på at du ikke løber en
unødig risiko, så kontroller din forsik-
ringspolice samt din sikring af bygnin-
gerne, inden pelsningen starter. Er du i
tvivl, bedes du kontakte dit forsikrings-
selskab.
InDlEvERInG aF sKInDDEc. Jan./FEB. aPRIl JUnI sEPT.
EFTERsyn 9.–11. 30.–2. 15.–19. 12.–17. 1.–6.
salGsDaGE 12.–14. 3.–7. 20.–24. 18.–24. 7.–13.
MInK I alT
blaCk • • • •
Mahogany • • • • •
brown • • • • •
glow • • • • •
pearl beige • • • • *
golden pearl • • *
white • • • • *
sapphire • • • *
silverblue • • • • *
blaCk Cross • • • *
øvrige Cross typer • • *
pastel • *
violet •
blue iris •
jaguar •
paloMino • • *
stardust •
CinnaMon • *
div. Mutationer • *
TOTal MInK (MIO) 1,0–1,6 4,5 – 5,5 4,5 – 5,5 4,5 – 5,5 4,2 – 5,2 21
anDRE TyPER
ChinChilla • • • • •
reX kaniner • •
swakara • •
rÆve • • • •
• = Skindtypen kan indleveres til pågældende auktion* = Skindtypen kan ikke indleveres til pågældende auktion, men udbydes muligvis
breeders og breeders lowgrades udbydes på juni-auktionen.
GasBox:• Hydraulisk med tip.• Frem og Bak.• Ergonomisk
Tilbehør til GasBoxkan tilkøbes.
Transportør:Passer perfektsammen medGasBox'en.Fås som2,4 eller 3 meter
Aflivningsvogne:Co2 og kulilte vognei 1200 og 1500 mm.
Autotæller:
ElBox:Elektrisk medvariabel hastighedfrem og tilbage.Til aflivning med Co2
Mange muligheder
Røgrenser:Rustfri røgrenser med røgrør.Renser filtrere udstødningsgasseninden indblæsning i kasse
Vestvej 18, DK 9600 Aars Tlf.: +45 22 42 30 50www.tmink.dk
Thyrrestrup MinkGVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro
Tlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk
• HALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING
TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME
71nr. 7. oktober 2012
Alt forefaldende arbejde udføres på farmenBlodprøver, vaccinering, opsætning og nedtagning af haller, opsætning af gyllerender, støbning af gange i haller, udskiftning af ovenlysplader og tag-plader samt alt i rep. og andet arbejde udføres. Tilbud gives gerne. Vi kommer over hele landet.Tlf. 52 40 00 54 / 21 70 96 62
Salg af Granly skrabemaskine monteret ny aftrækker fra bs skrabeautomat ATT.Allan G jensen 24 60 86 70
KøbesSandudlægger. Kalkudlægger til tørkalk.
SælgesGennemløbstromle Ø80. Granly skrabemaskine m. kædetræk. 2 stk. bs hyd.flåbænke, en med afka-ster. Anders Larsen 28593220
Fra nedlagt minkfarm sælges Rustfrie bure og redekasser, spær og lægter. Fodersilo, tane og skrabema-skine, frysehus Tlf. 98 93 30 49 henning jensen Åholmvej 20 9870 Sindal
Sælges2 stk Pelsningsroboter årg. 2004 Opgraderet til 2007. Service lavet til ny sæson. 85.000 kr. pr. stk. Der kan medkøbes BS selvtømmende kropstromle der kan fjernbetjenes fra roboter. Transportbånd til og fra roboter m. automatik. Bo Kloster tlf. 40 91 49 73 [email protected]
MINKFARM Sælges: Minkfarm godkendt til 1300 avlstæver. Beliggende mellem Vejle og Horsens. Farmen er pt. tom. henvendelse tlf. 22 31 03 94
SælgesBrugt Fix 2 med 6 stk tørekasser (3 han, 2 tæve, 1 tom) +45 96 13 31 31 www.minkpapir.dk
avlsDyR
Avlsdyr sælges i typerne palomino, hvide, silver, wildmink, mahogany og black. Se hitlisten.Leif Brover tel.: 21 40 72 11
Top avlsdyr sælgesI typerne: hvid-pearl-safir-silverblue-blue irish- violet-palomino-wildmink og standard. Alle dyr indgår i min finsortering og får påtegnet str og kva-litets karakter. Næsten alle typer ligger top 3 på hitlisten. Mvh Lund Mink Aps / jørgen Sandø Lund Tlf. 20 99 39 03
Sælges: STORE GODE AvLSDyRTyper : Palomino, hvid, pearl, silver, safir, violet, blue iris, Mahogany, wild, sort, silvercross, safircross, palomino-cross, pearlcross, palomino-jaguar. Bækgaardens Mink v/ Mark juul Andersen mobil: 25 36 19 88
Avlsdyr sælgesSilverblue, Silvercros, Palomino, Pearl, Mahogany, Black. Alle i velvet. Kim N.Mogensen,holstebro.Tlf. 20 95 65 96
Kvalitets avlsdyr sælgesi typerne palomino, pearl, hvid, silver, wild mink, mahogany og black. Se hitlisten. Kurt Nielsen 40 25 28 49
hvide mink sælges Sorteringsgrundlag over 9.000 stk.Str. 105 Kv. 104 Velvet 80%Se hitlisten nr. 57 - Hvide hannerDyndekilde Pelsdyrfarm ApSTel. 2140 0885
KvALITETSMINK Avlsdyr sælges i typerne: Wild og Mahogany. 55% velvet2 Brian vemmelund tlf.: 25 37 23 72 jan Rasmussen tlf.: 27 63 62 04
Avlsdyr/Saneringsdyr sælges til fornuftige priser Avlsdyr i typerne: Palomino, Hvide, Pearl, Safir, Silverblue, Mahogany, Brown, Black, Cross og Stardust. Se hitlisten jan Damsgaard Pape; Tlf. 20 16 54 36 j.P Farm, 7430, Ikast
Idyllisk ødegård med 5 ha eng og skov sælges Jagtret på 6500 ha følger med ejen-dommen. Årlig fælles elgjagt og fri småvildtjagt. Beliggenhed 90 km nord for Karlstad i Värmland. Pris 980.000 dkr.Flemming Sørensen Tlf. 51 18 17 95 (aften)
DIvERsE
Rengøring af A-farme•Hvalpenet •Taner Fast pris gives. Arndal Rengøring ApS v/Michael Arndal Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 26 64 – 40 18 26 64
Call just to fix itReparation af tørreanlæg. Tlf. 40 72 70 42
Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen. IKAST EjENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmægler Gunnar jensen Tlf. 97 15 53 44 – Fax 97 25 21 44.
Blodprøver og vaccinationerUdføres samt alt forfaldende arbejde med mink. Kører i hele landet. Mink Service kontakt: 97 48 48 74/23 31 03 81, Gudumhusvej 1, 7600 Struer
Damgård I/S minkservice Alt forefaldende arbejde udføres, feks.blodprøver, vaccinering m.m. Ring og få et godt tilbud. Vi kører over hele landet. Damgård I/S 21 70 96 62/21 70 96 72.
Avlsdyr sælgesI typerne Black, Mahogany, Vild, Pastel, Safir, BlueIris. Erling Skytte. Tlf.21 42 71 92.
Avlsdyr sælgesHvide, silver, wild, mahogany, og black med meget høj kvalitet og velvet 2% sælges. Steffen Therkelsen 21 64 83 24
Sommer 2013 Ved bestilling af udsættertæver inden 10. november 2012 sælges tæverne meget billigt. Vi har typerne hvid, sil-ver, wild, mahogany og black. Steffen Therkelsen 21 64 83 24.
KøB OG salG
Mink-OvENLySPLADERKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.
Minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v. BhM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 14 28 11
MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Reparation & service af alle mærker. Bent Lauritsen Maskinfabrik holstebro 97402100 Fax 96102106 Se mere på www.BentLauritsen.dk
Minkfodersiloer i rustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader, med eller uden sprinkleranlæg. Stor aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500-14.000 liter. Trapper og gangbroer efter ønske. Bent Lauritsen Maskinfabrik holstebro 97402100. Fax 96102106. Se mere på www.BentLauritsen.dk
Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 27,- Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 6,95. Træ til minkhaller – til fantasipris. Levering/afhentning – efter aftale. Aulumgård A/S Aulum – 96 41 21 00.
Skrabe-valser 2012Maskinel opskæring af 60, 80 og 100mm, samt 160mm (7 og 8 skær).SPAR 2/3 af nypris / evt. ring for nærmere oplysning.23 års erfaring.
OBS! FlytningNy adresse efter 14-10-2012:Mimersvej 54, 7620 Lemvig
Lassesen s SnolderenoveringH. Thorningsvej 15, 6000 KoldingTlf. 2176 6164Email.: [email protected]
For Sale in CANADA (P.E.I)
Well established mink farm (costumer from Kopenhagen Fur) with 6,000 breeder females (expansion possible to approx. 20,000 breeder females).
Consisting of:5 large mink sheds, complete feed kitchen (including freezer house), machine building, work shop, canteen, pelting building (possibility to send to pelting facility), horse barn and dog pens, and of course all tools and machines that are necessary to run a good business.
Large house containing: large living room, large kitchen, porch, laundry room with access to garage for 4 cars, hallway, washroom, office and entrance to basement.
Second storey containing: 4 large bedrooms and 2 full bathrooms.
Total consists of approx. 40 hectare big, situated on a river approx. 2 km wide. Supermarket, hospital, capital city (Charlottetown), and airport are a ten minute drive.
Recent appraisal report present.
For sale or for rent (ten years with first right to buy).
Interested? Call Canada: Peter Smit – 0019025662179 or [email protected] yderligere oplysninger, kontakt Per Knudsen. Tlf. 2268 0908
72 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64
Pelseri – høj kvalitet!Skrabning, taning samt tørring af mink tilbydes med top moderne pels maskiner.25 års erfaring med pelsning af mink.Priser fra 16,00 Dkr.Peter TruchPreetzer Str. 11, D-24250 LöptinTel.: +49 4342/5054Fax: +49 4342/7682720Mobil: +49 170/5849722e-mail: [email protected]
www
.Syd
jyskS
taalb
yg.dk
Udføres som totalbyg
fra 500 kr. pr. m2.
Pris incl.: Stålspær.Fuldstøbt rand-fundament.Celleplader på sider.El-ledhejseport.Tagrender i stål.
31 24 15 36 - Martin 31 13 97 58 - Lars
- - -
Ring:
selv byg med byg total byg
Råhus til mink
Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-jM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk
hvide Sande Tagrenser også vestjysk Minkrens
– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet
Palle jensenMamrelund 1 A6960 hvide Sande9731 2142 – 4029 4456
KøB-SALG-vURDERINGaf alt til mink.Opstilling og flytning af mink-hallerSøNDERLUND FARMSERvICETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk
www.thermofarm.dkwww.lbj.dk
DK-7100 Vejle
Energibesparende drikkevandsanlæg
7PumpestationerVandvarmere
ERO drikkeventilerTilbehør
- frostfri siden 1998
electronic
3
Kontakt Lars JohnsenTlf. +45 7531 0936Mobil +45 2033 0936Email [email protected]
PElsnInG
Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf. 40 93 25 79.
Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri. Hel- eller delvis. Mange års erfaring. Dalsgaard Pels v /Anders Jensen www.dalsgaarden.com Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev Tlf. 40 54 33 19.
Pelsning af minkMange års erfaring med pelsning af mink. Ring og hør nærmere. Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, Tlf. 20 82 72 35.
Kvalitetssikret PelseriHel eller delvis pelsning tilbydes af forårshanner og goldtæver. Ellinge Minkfarm. v. Niels Danielsen Tlf. 2125 3271
Pelsningsarbejde tilbydes helt eller delvist. Vi opfylder kravene til kvalitetssikret pelseri. Henvendelse til:jens Ole Dilling hansen Tlf. 2217 7075
Pelsningsarbejde tilbydes på moderne pelseri som opfylder krav til kvalitetssikret pelsning Henvendelse jens Ole Dilling hansen Tlf. 2217 7075
Den rigtige pelsning, i den rigtige kvalitet, med den rigtige erfaring og til den rigtige pris. Få et rigtigt godt resultat af din produktion i vores kvalitets sikret pelseri. Kontakt Primdahl mink I/S Birger 21 40 21 42 Anders 21 61 69 81
JOB søGEs
Praktikanter UkraineEU-arbejdskraftGratis formidling for arbejdsgiver.www.abfarms.dk, Tlf: 40288060
GYLLELØSNINGER
www. .dk
- eller ring 9734 1244...
STÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavprisfra pr. lb. m. . . . . . . . . kr.
Plastisol – Prelaq Nova Polyester & Galvaniseret
NYHED!!!Pandeplader
Teglstensprofil i stål,Stålplade med udseende som
Eternit (alt i fix-mål).
RING OG FÅ ET GODT TILBUD!
h.P. STÅLTAG8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805
www.hp-staaltag.dk [email protected] ·[email protected]
3990
Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet. Forlåger, hvalpenet, bundtråd, fo-dertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.
www.medana-as.dktlf. 7565 0211
Minkbure og redekasserTopcylinderbure, overbygninger.Vi fremstiller gerne efter specialmål.
www.medana-as.dk Tlf. 7565 0211
73nr. 7. oktober 2012
DansKPElsDyRavl
nÆste nuMMer af bladet udkoMMerOnsDaG DEn 21. nOvEMBER 2012
MM Multiservice
Før Efter
MM Multiservice er et større, fl eksibelt ser vice fi rma med fl ere års erfaring. Vi lægger vægt på service og individuelle løsninger.
MMMULTI-SERVICE
Udlægning af læsket kalk
med professionelt udstyr, til
forebyggende bekæmpelse af vira,
fl uer, larver, lopper m.m.
Rengøring og sanering af minkhaller
Nedvaskning af store loftrum
Professionel desinfektion af minkhaller
Vi arbejder 24 timer i døgnet
(treholdskift)
Vores mål er, at kunne indfri dine forventninger til et stykke grundigt udført ar bejde, efter hvad der er aftalt.
Hjørringvej 451 . 9750 ØstervråTlf. 20 73 17 09www.mm-multi service.dk
Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet
– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.
E-mail: [email protected] www.edc.dk
Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333
Bliver dine skind behandlet bedst muligt?
Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd! - Brug Danpels.dk - fordi du stiller krav
v/Volbæk Mink ApS ∙ Aggersundvej 16 ∙ DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dk
Cement leveret i siloDANSK
Betal kun for dit forbrug af cementVi gør det nemt for dig, når du skal støbe. Vi leverer en silo lastet med 20 tons cement i bedste danske kvalitet. Siloen vejes ved levering og igen ved afhentning. Derved betaler du kun for det forbrugte cement. Vores vejeceller sikrer dig nøjag-tig samme antal kg i hver blanding. Du kan til enhver tid kan se hvor meget, der er tilbage i siloen. Ved større opgaver kan vi opstille en silo til 35 tons cement, der leveres tom, og derefter fyldes op fra tankbil. Bemærk at der ved 35-tons siloen ikke er mulighed for at returnere et eventuelt overskud af cement. Vi samarbej-der med danske trælasthandlere. Få tilsendt brochure eller se mere på vores hjemmeside www.cementsilo.dk.
Galsthovej 14 Starup 7200 Grindsted Tlf. 75 33 70 11 www.cementsilo.dk
Siloen stilles på vejeceller, dermed er du sikret nøjagtig samme antal kg i hver blanding og dukan følge med i hvor meget cement der er tilbage i siloen.
Vi gør det nemt for dig, når du skal støbe. Få leve-ret en silo lastet med 20 tons cement i bedste dan-ske kvalitet direkte til støbestedet. Vi vejer siloen ved levering og igen ved afhentning, og du betaler kun for den brugte cement.
Ved evt. større opgaver kan vi også opstille siloer på 35 og 50 tons cement. Få tilsendt brochure, eller se mere på www.cementsilo.dk.
Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro97 43 56 59 / 21 63 25 62
Professionel håndværk siden 1980
l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde
Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind.Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink.
TVIS MINK | FARMSERVICE
74 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
75nr. 7. oktober 2012
Jasopels’ patenterede Wrap MaxiStretch kan øge din indtje-ning markant. Ikke bare i længden – men her og nu. Du bliver i stand til at strække langt fl ere skind længere, så de kommer op i størrelse – og ikke kryber fordi de holdes fast med folien.
Hurtigere og billigere i driftJasopels Wrap MaxiStretch er hurtigere og billigere. Du bestem-mer selv, hvor aggressivt du vil strække dine skind – kun i ganske få tilfælde vil en alarm advare dig om at overveje yderligere stræk. Og selv skadede skind bliver taget under skånsom behandling.
Hvor længe tør du vente med at skifte til den nye Wrap MaxiStretch?Naturligvis har du allerede en tanemaskine. Måske er den oven i købet ikke særlig gammel, hvorfor du sikkert synes det lyder som en dårlig forretning allerede at udskifte den. Men det kan være, at Jasopels kan lave et regnestykke, der kan ændre din opfattelse. Ring eller skriv til Jasopels i dag på tlf. 98 42 05 66 eller email [email protected], så kan dine skind også holde i længden.
Se mere på www.NYwrapstretch.dk
Skind skal holde i længden
Jasopels A/S - Fabriksvej 19 - 7441 Bording - Telefon: 98 42 05 66 - www.jasopels.dk - e-mail [email protected]
Scan og se mere
SMP
ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061