Dansk Pelsdyravl, oktober 2009
-
Upload
kopenhagen-fur -
Category
Documents
-
view
323 -
download
6
description
Transcript of Dansk Pelsdyravl, oktober 2009
Dansk PelsDyravl
MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening
#7 OktOber 2009
Måling af velfærd / tillidsfulde Mink / adgang til farMefedtede skind / regler for skindudstillinger / finsortering
aura lægger ansigt til
kOPenhagen Fur
2 tidsskrift for dansk pelsdyravl
bestyrelse
FOrmanD: Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen »Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 Hobro Tlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]
næstFOrmanD: Pelsdyravler Kaj Kristensen Klintholmvej 43, 6731 Tjæreborg Tlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 [email protected]
Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]
Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]
Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil:4057 [email protected]
Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]
Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]
kOPenhagen Fur
aDm. Direktør:Torben Nielsen, Tlf.: 4326 1041
salgsDirektør:Rikke Dalsgaard, Tlf.: 4326 1202
økOnOmicheF:Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410
kOmmunikatiOnscheF:Sander Jacobsen, Tlf.: 4326 1063Mobil: 2268 0932
sekretariatscheF:Lars Skjoldegaard, Tlf.: 4326 1021 Mobil: 2268 0907
lanDsDelsFOreninger
Nordjyllands PelsdyravlerforeningPelsdyravler Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]
Midtjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Vilhelm WeissTlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 [email protected]
Fyn og Sydjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Pelsdyravler Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]: Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk. Tlf.: 6598 2350 / Mobil: 2045 1759
Sjællands Pelsdyravlerforening (herunder Bornholms Pelsdyravlerforening)Formand: Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]
Dansk lanDbrugsråDgivning lanDscentret / PelsDyrUdkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf.: 8740 5000 / Fax: 8740 5093 Tlf.: 8740 5240 (avisen)
lanDsuDvalget FOr PelsDyrråDgivningen:Tage Pedersen, Tlf.: 7585 2222 Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451 Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 John Papsø, Tlf.: 8688 3213 Finn Nielsen, Tlf.: 5760 1314 Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392
leDelse:Rådgivningschef Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]
Sekretær Mette MellergaardTlf.: 8740 5231 / [email protected]
råDgivning til PelsDyravlereLandskonsulent Michael SønderupTlf.: 8740 5237 / Mobil: 2033 [email protected]
Konsulent Henrik BækgaardTlf.: 8740 5232 / Mobil: 3092 [email protected]
Konsulent Vilhelm WeissTlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 [email protected]
Konsulent Maria BlæsbjergMobil 3092 1700
råDgivning til FODercentraler:Landskonsulent Mikael LassénTlf.: 8740 5234 / Mobil: 4025 [email protected]
Konsulent Mette-Line ChristiansenTlf.: 87405233 / Mobil: 3092 [email protected]
Konsulent Vilhelm Weiss
anDre
ræveavlerFOreningenFormand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf. 9866 1545
nOrDjyllanDs chinchillaFOreningFormand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033
miDtjyllanDs chinchillaFOreningFormand: Knud Erik Mortensen Sangildvej 25, Knudstrup, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 0906
Dc2 syDFormand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf. 7473 4480
sjællanDs chinchillaFOreningFormand: Helle Johansen Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: 5599 6290
Danske PelsDyravleres veteranklubFormand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838
Dansk PelsDyr labOratOriumLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001
Plasmacytosetest: Jørgen ØstergaardFax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418
Dtu veterinærinstituttetHangøvej 2, 8200 Århus N Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)
Det POlitiske FODeruDvalgBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222
Dansk PelsDyr FODer a/sUdbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: 4010 1559 / Email: [email protected]
analyselabOratOrietHerningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: 4056 0436 / Email: [email protected]
PelsDyrerhvervets FOrsøgs– Og FOrskningscenter (PFc)Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714E-mail: [email protected]
Forskningschef: Peter SandbølTlf. 9613 5701
Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 9613 5709
Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 9613 5710
nr. 7 oktober 2009 3
kOPenhagen Fur
Langagervej 60
2600 Glostrup
Tlf. 4326 1000
kopenhagenfur.com
Dansk PelsDyravl
71. årgang
Langagervej 60
2600 Glostrup
Tlf. 4326 1060
reDaktiOn
Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041
Sander Jacobsen Tlf. 4326 1063
(kommunikationschef)
Søren Jespersen Tlf. 4326 1289
(media manager)
Mick Madsen (journalist) Tlf. 4326 1061
Heidi Cecilie Lorvik Tlf. 4326 1419
(journalist)
Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.
Bladet udsendes til samtlige medlemmer af
Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i
udlandet samt til institutioner i ind– og udland.
annOncering
Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112
Artikler og annoncer til bladet skal være hos
redaktionen senest den 25. i måneden forud for
indrykning. Læserbreve må fylde max 1 side
i bladet. Større faglige indlæg optages efter
forudgående aftale.
Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om
året omkring den 20. i månederne januar,
februar, marts, april, juni, september, oktober og
november i et oplag på 4000 eksemplarer.
løsabOnnement På Dansk PelsDyravl
Eva Andersen: Tlf. 4326 1062
Design, PrODuktiOn Og tryk
Datagraf A/S
FOrsiDeFOtO
Sangerinden Aura er valgt som frontfigur i
vinterens kampagne i de danske pelsbutikker.
ISSN 0011-6424
inDhOlDsFOrtegnelse
vagtHunden blæser på deMokratiet 5
næste generation af velfærd for pelsdyr er på vej 6
det er neMt at undgå frygtsoMMe avlsdyr 10
anderledes kaMpagne Med aura 16
nye ansigter på landscentret pelsdyr 21
retningslinjer skal forebygge sMitte 22
når forandring fryder 24
finsortering af avlsHannerne øger skindværdien 27
Hurtig og god sortering af levende dyr 29
flere skind Med fedtet Hårside 30
fedtede skind forringer skindværdien 31
HjeMMearbejdet skal gøres når der pelses ude 33
pelsningskontrol 2009 35
Hvad er kopenHagen fur kontrolleret pelseri 36
liste over kopenHagen fur kontrollerede pelserier 37
når avlsdyr stjæles 38
tyven gik forgæves 39
den gyldne pelsnål rykker ind i stuen 40
avlerservice 42
regler for skindudstillinger 44
avlsplan og staldtips til pelsningen 54
læserbrev 57
navnenyt 58
4 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Dansk Mink Papir A/S | Borbjerg | 7500 Holstebro | Tlf. 9613 3131 | Fax 9613 3132 | [email protected] | www.minkpapir.dk
Henrik Palsgaard
Salgschef
Dir. 9613 3138Mob. 4028 9121E-mail [email protected]
Kim Hjelm
Eksportchef
Mob. 2923 9764E-mail [email protected]
Stinne Vinther
Salgskoordinator
Dir. 9613 3149Mob. 2923 9772E-mail [email protected]
Jesper Rønn Sørensen
Servicechef
Mob. 2923 9773E-mail [email protected]
Din MINKPAPIR kontakt
www.minkpapir.dk
Dansk Mink Papir ønsker god pelssæson
nr. 7 oktober 2009 5
Man siger, at den frie presse skal
fungere som samfundets vagthund. En
institution uden for magtens tredeling
af lovgivende, dømmende og udøvende
magter, der skal bide demokratiets egne
institutioner i haserne og sikre et fair
demokrati.
Men hvad sker der, når den frie presse
tildeler sig selv retten som demokratisk
institution? I skrivende stund er de dan-
ske pelsdyravlere ofre for en kampagne,
der bliver rullet frem af Ekstra Bladet og
TV 2-programmet Operation X, i hvad
de formentlig selv mener, er en skøn
forening.
Det mener vi på ingen måde. Der er intet
skønt over mennesker, som tildeler sig
selv magt, som ikke er deres ret, og det
er præcis, hvad to af landets største me-
dier er i færd med i øjeblikket. I et brev
til 34 danske pelsdyravlere har TV 2/
Operation X slået fast, at de pågældende
avlere har overtrådt dyreværnsloven.
Dermed har landets store public service
tv-station ophøjet sig selv til dømmende
magt og ser stort på, at vi rent faktisk
har en offentlig myndighedskontrol, der
skal tage sig af det.
Det blæser de to selvbestaltede dom-
mere på. De blæser også på de pres-
seetiske regler, der omhandler journa-
listers ret til at skaffe sig materiale på
ulovlig vis. I presseetisk forstand er det
nemlig o.k. for journalister at anvende
kriminalitet for at skaffe dokumentation
i offentlighedens interesse, men det må
kun ske, hvis alle andre muligheder for
f.eks. at filme inden for på en pelsdyr-
farm er udtømte. Alle 34 pelsdyravlere
har en ringeklokke på døren, som enhver
journalist er velkommen til at bruge.
Men det blæser Operation X og Ekstra
Bladet på, for dette dommerpar dømmer
helst andre mennesker ved at komme
springende ud af det blå som en trold fra
en æske. Så bliver sensationen lige den
tand mere spændstig forstås.
De blæser oven i købet på deres egne
regler. Bastard Film, som producerer
Operation X for TV 2, har et etisk re-
gelsæt, hvoraf det fremgår, at ”Bastard
Film forholder sig kritisk til alle kilder”.
Dansk Pelsdyravlerforening blæser på
Bastard Films etiske regelsæt. Bastard
Film og Ekstra Bladet har nemlig deres
billedmateriale fra den rabiate dyrerets-
forening Anima, hvis stiftere er idømt
årelange fængselsstraffe for politisk mo-
tiveret vold, hærværk og brandstiftelse
på pelsdyrfarme.
Så de danske pelsdyravlere skal nu døm-
mes af to selvudnævnte dommere, som
samtidig også er de eneste referenter i
retssalen. Deres kronvidne er en dyre-
retsforening, som er grundlagt af dømte
politiske terrorister, og hvis erklærede
mål er at lukke pelsdyrerhvervet.
Er det fair? Er det demokrati? Er det sam-
fundets hæderkronede vagthund?
leDer
af erik ugilt [email protected]
vagthunDen blæser På DemOkratiet
6 tidsskrift for dansk pelsdyravl
næste generatiOn aF DyrevelFærD FOr PelsDyr er På vejEuropæisk pelsdyravl er på vej ind i EU’s store dyrevelfærdsprojekt Welfare Quality. Arbejdet skal ende med, at give nogle præcise værktøjer til at måle niveauet af dyrevelfærd på pelsdyrfarmen – og værktøjer til avlerne, så de eventuelt kan forbedre velfærden.
En dyrlæge vil sige, at en god indika-
tor på minkens velfærd er, om dyret er
sundt og rask. Avleren vil sige, at en
mink, der producerer godt, indikerer en
god velfærdstilstand, mens adfærdsfor-
skeren vil pege på, at dyrets mulighed
for at få opfyldt sine biologiske behov, er
en god indikator.
- Og så er der sådan en som mig, der vil
sige, at det handler om, at dyret bliver
passet ordentligt - altså management,
siger seniorforsker ved Aarhus Univer-
sitet, Forskningscenter Foulum, Steen
Møller.
Alle fire svar er gode, og de er samti-
dig udtryk for, at en samlet vurdering
af velfærden for landbrugsdyr er en
kompleks størrelse, hvor flere forskellige
fagområder skal tages i betragtning. Og
at bringe den mest kvalificerede dyrevel-
færdsekspertise om pelsdyr fra forskel-
lige fagområder sammen er netop, hvad
Steen Møller for nylig er gået i gang med
i en projektgruppe, som EFBA (European
Fur Breeders Association) har oprettet.
EFBA-projektet sigter på at blive en del
af EU’s store dyrevelfærdsprojekt for
landbrugsdyr ’Welfare Quality’, hvis
grundlæggende formål er at skabe
nogle fælles europæiske standarder for,
hvordan dyrevelfærden skal vurderes.
Målet for EFBA er således, at pelsdyr
skal indgå i Welfare Quality-projektet på
linje med alle andre husdyrarter, ligesom
metoderne til at måle minkenes velfærd
vil være ens.
Lykkedes det at få en blåstempling fra
EU, vil det politisk set være en stor
fordel for pelsdyravlerne, siger EFBA-
formand Knud Vest:
- Vores mål er at få EU’s officielle god-
kendelse af pelsdyrproduktionen på lige
fod med de andre husdyrproduktioner i
landbruget. Det vil give pelsdyravlerne
en sikkerhed for deres produktioner, så
de ikke bliver politiske kastebolde for alle
mulige populister, der bare leder efter
en undskyldning for at lukke erhvervet,
sådan som vi har set det rundt omkring i
Europa, siger han.
Som udgangspunkt mener Knud Vest
ikke, at der skal ske store og radikale æn-
dringer på de danske pelsdyrfarme. Det
igangværende arbejde er nemlig baseret
på den nuværende EU-rekommendation,
så det ligger eksempelvis ikke i kortene,
at der skal laves om på burstørrelserne,
hvilket heller ikke er med i forskernes
arbejde.
- Meningen er at skabe et troværdigt
system. Der skal ikke være forskel på
svaret, hvis man spørger en forsker, en
avler eller en staldtekniker om dyrevel-
færd, siger seniorforsker Steen Møller.
EFBA-projektgruppen består af en række
europæiske pelsdyrforskere, og ud over
Steen Møller, Aarhus Universitet, er Leif
Lau Jeppesen, Københavns Universitet,
med fra Danmark. Koblet på EFBA-pro-
jektgruppen er også flere dyrevelfærds-
eksperter, som har været med i noget
af det Welfare Quality-arbejde, som
allerede er udført for andre landbrugs-
dyr. Formålet med at have dem koblet
på EFBA-projektet er holde projektet på
”Welfare Quality-sporet”.
et værktøj til PelsDyravlerne
Til at begynde med peger arbejdet frem
til sommeren 2010, hvor første step i
Welfare Quality-projektets
forMål:
• At udvikle praktiske strategier og foran-
staltninger, der kan forbedre dyrevel-
færden.
• At udvikle en fælles europæisk standard
for velfærdsvurdering på bedriften.
• At udvikle en fælles europæisk standard
for information om dyrevelfærd.
• At integrere og skabe tværfaglig sam-
menhæng mellem de mest relevante
faglige ekspertiser inden for dyrevel-
færd i Europa.
Kilde: welfarequality.Net
af Mick [email protected]
DyrevelFærD
nr. 7 oktober 2009 7
projektet efter planen skal ligge klar. I
første omgang skal pelsdyrforskerne
studere den eksisterende forskningslitte-
ratur om dyrevelfærd og derefter samle
det sammen. Arbejdet skal ende op med
en såkaldt velfærdsvurderings-protokol,
som beskriver, hvad der er god velfærd
for pelsdyr, og hvordan velfærden kan
måles objektivt. Protokollen skal herefter
danne grundlag for en velfærdsmanual,
som den enkelte pelsdyravler skal bruge
som et værktøj til at forbedre eller fast-
holde et højt niveau af dyrevelfærd ude
på den enkelte farm.
- Den klare vision for dyrevelfærd, som
EFBA har udviklet det sidste års tid, er,
at opstille den næste generation af dy-
revelfærdsparametre for pelsdyr. Vores
mål er at udvikle en velfærdsvurderings-
protokol for henholdsvis mink og ilder
samt ræv og finnraccon og bagefter
uddanne avlerne til opretholde de høje-
ste velfærdsstandarder, siger direktør i
EFBA Francois Hossay.
FOrskningsbaseret DyrevelFærD
Modellen for velfærdsvurderings-
protokollen ligger allerede nogenlunde
fast, for den er baseret på mange års
forskningsresultater. Velfærden for mink
rummer fire overskrifter, nemlig indhus-
ning, management, adfærd og sundhed,
og det er i samspillet mellem disse fire
områder, at vurderingen af minkens
velfærd skal finde sted.
Steen Møller udtrykker det på den måde,
at indhusning og management er de
muligheder, som avleren giver minken,
mens adfærd og sundhed er dyrets
svar på mulighederne. Ved at iagttage
minkens adfærd, for eksempel med
pindetesten, der indikerer om minken er
nysgerrig, frygtsom eller aggressiv, kan
man udlede en slags status på velfær-
den, som så for eksempel kan gøres
bedre ved hjælp af berigelse (indhus-
ning) eller avlsarbejde (management).
På samme måde kan man udlede mange
informationer om velfærd ved at kigge
på minkens sundhedstilstand, og der kan
velfærden måske højnes med manage-
ment via fodringen.
Mulighederne for at vurdere velfærden
er mange, og spørgsmålet er naturligvis,
hvilke velfærdsindikatorer som er de
mest hensigtsmæssige at bruge, og det
er ret præcist det arbejde, som EFBA-
projektgruppen nu skal i gang med.
- Opgaven er at finde ud af, hvor er det
nemmeste sted, at finde de vigtigste
informationer, siger Steen Møller.
Europas forbrugere er forvirrede over,
hvad forskellige mærkningsordninger
reelt siger om produkterne, og det er
en væsentlig del af årsagen til, at Wel-
fare Quality-konceptet er blevet født.
Det er meningen, at Welfare Quality
både skal være en fælles europæisk
dyrevelfærdsvurdering samt en påli-
delig produktinformation. Og en sikker
mærkningsordning, der garanterer
dyrevelfærden over for forbrugerne,
er en rigtig god ide for de europæiske
pelsdyravlere, mener EFBA-direktør
Francois Hossay:
- Der er kommet et stigende forbruger-
krav om mere information om produkt-
oprindelse og velfærdstilstanden på
vores pelsdyrfarme. Det er et område,
hvor forbrugernes bevidsthed står
svagt, fordi den almindelige offentlig-
hed ikke er ordentligt informeret. De-
res syn på pelsdyravl varierer meget,
men vi ved fra meningsmålinger, at når
offentligheden er ordentligt informe-
ret, så ændrer de deres holdning til
pelssektoren, siger hun.
EFBA regner med at tiltræde EU’s
kommende mærkningsordning i løbet
af 2010 eller 2011, men det kan ikke ske
før velfærdsvurderings-protokollen
ligger klar. Og så er det selvfølgelig en
forudsætning, at de europæiske pels-
dyravlere overholder de kommende
velfærdsstandarder.
- Introduktionen af denne plan betyder,
at vi kan garantere over for den almin-
delige offentlighed, at pelsskindene
stammer fra farme, som overholder
disse høje standarder for dyrevelfærd.
Det handler om vores omdømme,
siger Francois Hossay.
Velfærden for pelsdyr er i forvejen
høj. Nu skal den godkendes af
EU under det fælles europæiske
Welfare Quality-projekt.
inFOrmatiOn ænDrer FOrbrugernes syn På PelsDyravl
8 tidsskrift for dansk pelsdyravl
FOrskning FOr eu-kvalitetslabel er gODt i gangEU’s dyrevelfærdsprojekt Welfare Quality er nået langt i processen mod et kvalitetsstempel. Så langt at man på nogle landbrugsdyr kan begynde at udføre velfærdsvurderings-protokoller og kvalitetsbestemme forskellige produkter.
Selvom der endnu ikke er lavet nogen
Welfare Quality-målinger på minkhold i
Danmark, er redskaberne til at måle med
så gennemtestet, at man kan begynde at
bruge dem på andre landbrugsdyr.
- Der er nu gjort mange erfaringer, og
det ser ud til, at systemet bliver ope-
rativt, siger Jan Tind Sørensen, der er
forskningsleder på Institut for Husdyr-
biologi og sundhed ved Aarhus Univer-
sitet.
Han er en af de danske forskere, der er
med i mink-projektet, og Jan Tind Sø-
rensen har desuden været med i Welfare
Quality-arbejdet for nogle af de andre
husdyrarter. Derfor kan han fortælle,
at velfærdsvurderings-protokollerne er
blevet afprøvet med malkekvæg, høns,
slagtekyllinger og kalve rundt omkring i
Europa.
Der er blevet målt på kvaliteten af ind-
husning, fodring, adfærd og sundhed
- de fire kriterier der også forventes at
skulle indgå i målinger af minks velfærd.
Resultaterne fra de foreløbige studier
har været så gode, at det reelle arbejde
med at fordele kvalitetsmærker på disse
områder snart kan gå i gang.
Det vil betyde mere gennemskuelige
valg for forbrugere, når de i fremtiden vil
købe nogle af disse produkter.
Den nye kvalitetslabel har endnu ikke
fået nogen faste aftaler med super-
markedskæder og andre, der skal føre
mærket. Men hvis EU vælger at bakke op
om en kvalitetsmærkning, er der en god
sandsynlighed for, at de vælger Welfare
Quality, da projektet i forvejen er rejst
med økonomisk støtte fra EU.
- Vælger EU at støtte Welfare Quality
som kvalitetslabel, bliver det sikker let-
tere at få supermarkedskæder og andre
til at bruge mærket, forklarer Jan Tind
Sørensen.
lettere at måle På mink
Når man skal i gang med at kvalitetsbe-
stemme mink i fremtiden, forudser Jan
Tind Sørensen, at det måske bliver let-
tere, end det har været med flere af de
andre landbrugsdyr.
- Minkavl er jo meget sæsonpræget, og
det vil gøre det lettere at måle. Fordi alle
mink vil være på ca. det samme stadie
på det samme tidspunkt, siger han.
Til gengæld vil der måske blive behov
for flere målinger i løbet af perioden for
at få dækket alle produktionsperioder.
Det er så en udfordring for forskerne, at
give avlerne de delresultater, der eventu-
elt vil komme.
Desuden har analyser af andre velfærds-
vurderingsprotokoller vist, at det er
billigere at gennemføre en velfærdsvur-
dering på mink, end det er på svin, mal-
kekvæg og høns. Derfor er det oplagt for
europæisk minkavl at lave et tilsvarende
projekt, mener Jan Tind Sørensen, som
ikke mener, at det gør nogen forskel, om
det er fødevarer eller pelse, der bliver
mærket med det nye kvalitetslabel:
- Det mærket dokumenterer er dyre-
velfærden, og en sådan label kan lige
så godt sidde på en pels, som det kan
sidder på en flæskesteg. Det er måske
endda en større gevinst for en pels, at
den har sådan et mærke, siger Jan Lind
Sørensen.
af Marie graboW Westergaard
FOrsikring
nr. 7 oktober 2009 9
10 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Det er nemt at unDgå FrygtsOmme avlsDyr, Og Der er kun FOrDele veD Det!Der er flere fordele ved at undgå frygtsomme mink i avlsarbejdet, og der er effektive og gennemprøvede redskaber til at finde dem – og indsatsen kan tilpasses behovet.
Minkens temperament er vigtigt, fordi
rolige og nysgerrige mink er bedre
tilpassede, lettere at håndtere, skriger
mindre, og de producerer formodent-
lig bedre end frygtsomme mink. Der
er således flere fordele ved at følge
bestemmelsen i ’Bekendtgørelse om
beskyttelse af pelsdyr’ om, at stærkt
frygtsomme dyr ikke må anvendes til avl,
og at avlsprogrammer skal tage særligt
hensyn til selektion for tillidsfulde dyr.
Selvom det kan diskuteres, hvordan
den ikke særligt klare formulering skal
tolkes i praksis, er der ingen tvivl om,
at pelsdyravlere fremover skal finde og
udelukke ’Stærkt frygtsomme dyr’ fra
avl og tage et særligt hensyn til at finde
og anvende tillidsfulde dyr i avlsarbej-
det. I praksis har de fleste minkavlere
altid udelukket de mest frygtsomme og
aggressive dyr fra avl ved at udelukke
de mink, der skriger eller bider mest, når
de håndteres. Ved hele tiden at fjerne
de mest uønskede mink, er der gen-
nemført en indirekte selektion mod mere
tillidsfulde dyr, og de mink, der går på
farmene i dag forekommer langt mindre
frygtsomme og aggressive og tilsvaren-
de mere tillidsfulde end tidligere.
I dette indlæg beskriver vi en hurtig
og effektiv metode til bestemmelse af
minks temperament, hvordan man kan
bruge dette i valg af avlsdyr, og hvilke
effekter man kan forvente.
testmetODer:
FOrskellige metODer til
FOrskellige behOv
Uanset hvor tillidsfulde mink man i
forvejen har, skal bekendtgørelsen tages
alvorligt, men indsatsen og metoderne
kan med fordel tilpasses behovet på den
enkelte farm. Som minkavler har man
derfor i første omgang brug for at kende
status for minkenes temperament på
farmen. Denne status kan beskrives ved
hjælp af en hurtig og effektiv test af et
udsnit af farmens dyr. Derefter kan man
vurdere, om man har behov for at flytte
dyrenes generelle temperament ved at
avle for tillidsfulde og imod frygtsomme
mink, eller om man kan nøjes med
vedligeholde en god status ved at finde
og pelse de frygtsomme mink, der altid
vil dukke op, selvom man generelt har
meget nysgerrige og tillidsfulde mink.
For at opfylde bekendtgørelsen kan man
derfor med fordel gå frem efter følgende
skabelon:
1. Beskrive farmens status for minkenes
temperament. Derudfra vurderes om
man skal:
a. Forbedre status ved avl for tillids-
fulde mink
b. Fastholde en god status ved at
udelukke frygtsomme dyr fra avl
Til beskrivelse af farmens status og til
avl for nysgerrige mink, har man behov
for en hurtig og effektiv metode til at
beskrive temperamentet hos sine mink.
Til dette formål er pindetesten velegnet.
Til at vedligeholde status og undgå at
sætte frygtsomme mink i avl, kan man
nøjes med simplere metoder.
PinDetesten
Pindetesten er yderst velegnet til at
beskrive minkenes temperament. Testen
er nem at lære, hurtig at gennemføre og
meget pålidelig. Det temperament, den
afslører, har høj arvbarhed og ingen eller
positive effekter på produktionen. Selv
om man skulle have mange frygtsomme
mink, er der er således gode muligheder
af steen H. Møller & steffen W. Hansen, institut for Husdyrbiologi og sundHed, det jordbrugsvidenskabelige fakultet, aarHus universitet, 8830 tjele [email protected]
DyrevelFærD
nr. 7 oktober 2009 11
for at leve op til bekendtgørelsen og
indpasse avl efter mink med ønskeligt
temperament i den normale farmprak-
sis. Der har gennem mange år været
arbejdet videnskabeligt med minkens
temperament, og allerede i 1980’erne
blev der udviklet en simpel ”pindetest”
til karakterisering af minks temperament.
Testen udføres ved, at man stikker en
tungespatel, der er en stor ’ispind’ af
træ, ind i buret og observerer minkens
reaktion på ”pinden”. Minken vil reagere
på en af følgende måder:
• Tillidsfuld: Snuser og undersøger
pinden (Billede 1)
• Frygtsom: Trækker sig væk fra pinden
eller gemmer sig i redekassen (Billede
2)
• Aggressiv: Angriber og bider i pinden
(Billede 3)
• Ubestemt: Ingen eller flere af disse
reaktioner
En tungespatel er yderst velegnet til
testen. Dels er den billig og kan kasseres
ofte, hvorved en eventuel smittespred-
ning begrænses, dels går den i stykker,
hvis en aggressiv mink bider hårdt i den,
så minkens tænder skånes.
Tillidsfuld mink,
der snuser til og
undersøger pinden.
Frygtsom mink, der
trækker sig væk fra
pinden.
Aggressiv mink, der
angriber og bider i
pinden.
1
1
2
3
2
3
12 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Løgagervej 48 · 7480 Vildbjerg · Tel 9613 3030 / 4095 3135 · [email protected] · www.pamutec.com
n Kvikrensern Fedtafskrabern Skindaftrækker- eller køb en ny SA 100 skrabemaskine
SERVICE - bestil nu og kom først i køen
Følg med tiden - opgrader din gamle skrabemaskine med
Originalt Ekstra Udstyr
Ring og få en seriøs snak
Hvis minkene ’vækkes’ inden testen, er
det ikke nødvendigt at skodde dem ude
fra redekassen, idet det kun er frygtsom-
me mink, der gemmer sig i redekassen.
Testen påvirkes ikke af fodringen, hvis
man blot ikke tester fra 30 minutter før til
30 minutter efter fodring. Testen er så-
ledes ganske simpel at gennemføre, og
tolkningen af minkens reaktion er også
hurtigt lært. Det har vist sig, at mink-
avlere med en smule øvelse vil komme
til samme tolkning af minkens reaktion
som en erfaren tester i mellem 75 %
og 100 % af tilfældene. Pindetesten har
også en høj gentagelighed, hvilket be-
tyder, at ca. 90 % af minkene vil reagere
på samme måde, hvis de testes igen.
Endelig er testen hurtig at gennemføre,
idet det kun tager ca. 9 sekunder at teste
et avlsdyr, der går alene i et bur, mens to
hvalpe i samme bur kan testes på ca. 15
sekunder i alt – inkl. den tid det tager at
registrere resultatet. Figur 1. Fordeling af temperament målt ved pindetest af 1.128 sorte tæver fra 22 farme i
1987 og 1.768 brune tæver fra 6 farme i 1999
figur 1FOrDeling aF temPerament hOs avlstæver
0
20
40
60
80
100
PROCENT
Tillidsfuld
1987 1999
Frygtsom Aggressiv Ubestemt
nr. 7 oktober 2009 13
hvaD viser PinDetesten
Gennem et mangeårigt selektionsforsøg
på grundlag af minkenes temperament
bestemt ved pindetesten, har vi op-
nået en grundlæggende forståelse af
minkens temperament. Det er bl.a. vist,
at arvbarheden af tillidsfuld adfærd
ligger mellem 20 og 40 %, hvilket giver
et godt grundlag for en hurtig ændring
af minkenes temperament på en farm.
Det temperament, der registreres ved
’pindetesten’, er generelt forstået på den
måde, at minkene udviser den samme
reaktion, når de blev testet overfor noget
ukendt, for eksempel i form af en mink,
et menneske, et nyt foder, et andet miljø
eller et ukendt objekt. Det er desuden
vist, at frygtsomme mink bliver mere
stressede ved håndtering og reagerer på
behandling med angstdæmpende me-
dicin. Tillidsfulde mink er således mere
robuste og mindre følsomme overfor
belastning end frygtsomme mink.
anDre metODer
Hvis man kun har behov for at kunne
udelukke frygtsomme tæver fra avl,
er der andre metoder, der kan tages i
anvendelse, selvom disse er mindre vel-
dokumenterede. Frygtsomme mink vil
ofte skrige, når de bliver håndteret, for
eksempel i forbindelse med livdyrsorte-
ring. Det er derfor oplagt, at bortselekte-
re mink, der skriger og derved reducere
antallet af frygtsomme mink på farmen.
status Og variatiOn i minks
temPerament
uDvikling i minkens temPerament
Over tiD
Ud fra historiske beskrivelser af min-
kens temperament mange år tilbage,
er det oplagt, at de mink, der går på
farmene i dag, er langt mere tillidsfulde
og tilsvarende mindre frygtsomme og
aggressive end tidligere. Det, at minken
bliver mindre frygtsom og mere tillids-
fuld, har vi også testet i praksis (Figur 1),
selv om det skal bemærkes, at det ikke
er de samme farme og farvetyper, der er
målt på. En del af forskellen kan således
skyldes, at brune mink generelt er mere
tillidsfulde end sorte mink.
variatiOn i minkens temPerament
mellem avlere Og årstiDer
Minkhvalpe bliver mindre frygtsomme
og mere tillidsfulde med alderen, og
først når de nærmer sig 7 måneders
alderen, kan man regne med, at deres
temperament er fuldt etableret. Deref-
ter kan temperamentet variere noget
med årstiden, produktionscyklus og
fodringsrutiner. Som anskueliggjort i
tabel 1 og 2 er der ganske stor variation
tabel 2
temPeramenthanner
farMe sorteret efter unge Hanners frygt og tillid i %
f a e b d c gns.
tillidsfuld 60 52 62 45 31 29 49
frygtsoM 5 5 14 18 22 24 14
aggressiv 27 43 21 31 31 41 29
ubesteMt 8 0 3 7 16 6 7
temPeramenttæver
farMe sorteret efter unge tævers frygt og tillid i %
f e b a d c gns.
tillidsfuld 73 75 57 32 49 42 55
frygtsoM 8 12 11 16 30 44 22
aggressiv 11 5 15 25 11 7 12
ubesteMt 8 8 17 27 10 7 12
Tabel 2. Temperament af unge avlsdyr i februar 2000 på seks farme, sorteret efter flest tillidsfulde og
færrest frygtsomme.
tabel 1
temPerament gamle tæver
farMe sorteret efter gaMle tævers frygt og tillid i %
e f a b d c gns.
tillidsfuld 74 65 66 62 59 40 62
frygtsoM 16 15 22 22 27 42 23
aggressiv 3 3 2 3 5 2 4
ubesteMt 7 17 10 13 9 16 11
temPerament hanhvalPe
farMe sorteret efter HanHvalpes frygt og tillid i %
d a e b f c gns.
tillidsfuld 73 63 57 55 49 42 55
frygtsoM 19 30 36 36 46 54 38
aggressiv 1 3 0 2 0 0 1
ubesteMt 7 5 7 7 5 5 6
temPerament tævehvalPe
farMe sorteret efter unge tæveHvalpes frygt og tillid i %
d a e b f c gns.
tillidsfuld 53 44 44 32 34 31 38
frygtsoM 39 48 50 54 60 62 53
aggressiv 0 1 0 0 0 0 0
ubesteMt 9 7 6 13 6 7 8
Tabel 1. Procentvis fordeling af temperament ved pindetest af gamle avlstæver og hvalpepar i
september/oktober 1999 på seks farme, sorteret efter flest tillidsfulde og færrest frygtsomme.
14 tidsskrift for dansk pelsdyravl
i fordelingen af minkenes temperament
mellem forskellige farme, aldersgrupper
og perioder.
Det forholdsvis høje gennemsnitlige
antal frygtsomme hvalpe afspejler
hvalpenes alder, og vil falde efterhån-
den som hvalpene bliver ældre. Det er
karakteristisk, at tævehvalpe er mere
frygtsomme end hanhvalpe, hvilket
tilskrives en effekt af køn, størrelse og
dominansforhold. Forskellen mellem
de 6 farme illustrerer, hvor langt man
kan nå, og på mange farme kan andelen
af frygtsomme dyr - ved en beskeden
indsats - reduceres til gavn for dyrenes
velfærd.
I februar kan restriktiv fodring påvirke
temperamentet i retning af mere aggres-
sive reaktioner end ellers (Tabel 1 og 2).
Hanner er normalt mere tillidsfulde end
tæver. At dette ikke var tilfældet i februar
skyldtes netop, at en stor del af han-
nerne reagerede aggressivt.
FOrventet uDbytte
OPFylDelse aF bekenDtgørelsen
Udover det indlysende vigtige i at leve
op til pelsdyrbekendtgørelsens krav,
kan man som avler også forvente nogle
mere robuste mink. Tillidsfulde mink
vil være lettere at håndtere og reagerer
mindre på at blive fanget, flyttet, vejet
eller sorteret. De vil sjældent skrige, og
der vil generelt være mere ro på farmen.
temPerament Og kulDstørrelse
Ved selektion for temperament er det
vigtigt at kende eventuelle effekter på
andre produktionsegenskaber, hvoraf
reproduktion umiddelbart er den egen-
skab, det ville være mest nærliggende,
at der kunne være en effekt på. Der er
ikke gennemført en systematisk indsam-
ling af data fra tilstrækkelig mange tæver
og farme til endelig afklaring af effekten
på kuldstørrelse. De indsamlede data
tyder på, at tillidsfulde mink samlet set
fravænner flest hvalpe (Tabel 3), mens
frygtsomme mink fravænner færrest,
hvilket er i overensstemmelse med
resultaterne af de første 5 års selektion
efter henholdsvis tillidsfulde og frygt-
somme linjer, men en endelig afklaring
må afvente et større datamateriale fra
praksis.
såDan kan bekenDtgørelsen
OPFylDes i Praksis
Farmens status for minkenes tempera-
ment kan findes ved at pindeteste for
eksempel 100 hvalpepar af hver af de
mest udbredte farvetyper. Det tager ca.
en halv time pr. type, når først man er i
gang. Hvalpene skal være fuldt udvikle-
de og fodret nogenlunde efter ædelyst,
hvorfor det bedste tidspunkt vil være i
oktober/november. Hvis andelen af til-
lidsfulde hvalpe er under gennemsnittet
(ca. 55 for hanner og ca. 40 for tæver),
kan der være behov for en intensiv
selektion for mere tillidsfulde dyr. Dette
kan gøres ved at teste alle hvalpe og
kun vælge avlsdyr blandt de tillidsfulde.
I løbet af få generationer vil dette øge
andelen af tillidsfulde mink væsentligt
og andelen af frygtsomme og aggres-
sive mink vil tilsvarende falde.
Hvis andelen af tillidsfulde dyr ligger
over gennemsnittet, kan man holde
niveauet ved for eksempel at holde
frygtsomme hvalpe ude af avlen. Dette
kan være tilfældet allerede ved første
test af farmens status, eller efter nogle
generationers selektion. Dette kan for
eksempel ske ved, at alle hvalpe, der
skriger ved sorteringen, pelses uanset
deres eventuelle andre kvaliteter.
kOnklusiOn
• Pindetesten for måling af tempera-
ment hos mink giver en hurtig, robust,
generel og troværdig beskrivelse af
minkenes temperament.
• Pindetest af 100 hvalpepar i oktober/
november af hver af de mest udbredte
farvetyper viser farmens status.
• Hvis mindre end 55 % af hanhval-
pene og 40 % af tævehvalpene er
tillidsfulde, er der grundlag for at
hæve farmens generelle niveau.
Det kan gøres ved at teste alle
hvalpene og kun sætte tillidsfulde
hvalpe i avl.
• Hvis flere end 55 % af hanhvalpene
og 40 % af tævehvalpene er tillids-
fulde, kan man evt. nøjes med at
sikre status ved at pelse alle mink,
der skriger ved livdyrsorteringen.
• Med flere tillidsfulde mink kan man
forvente bedre tilpassede, lettere
håndterbare mink med uændret eller
bedre kuldstørrelse.
tabel 3
temPerament parrede % golde Hvalpe pr. parret
Hvalpe pr. kuld
kontrol 101 21 3,84 4,85
tillidsfuld 85 2 5,07 5,19
frygtsoM 73 14 3,84 4,44
aggressiv 204 12 4,83 5,48
ubesteMt 17 12 4,24 4,80
Tabel 3. Reproduktionsresultater hos brune minktæver fordelt på temperament målt med pindetest i
februar 2001, samt i en ikke testet kontrolgruppe.
nr. 7 oktober 2009 15
16 tidsskrift for dansk pelsdyravl
nr. 7 oktober 2009 17
anDerleDes kamPagne meD aura
18 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Kopenhagen Fur har valgt at gribe dette
års kampagne i pelsbutikkerne an på en
ny og anderledes måde. Der er fokus på,
at pels er et materiale med uendelige
muligheder, og at pels er for alle. Det er
her, den unge sangerinde Aura kommer
ind i billedet.
Dansk Arkitektur Center på Christi-
anshavn var forvandlet til et mekka af
kampagnebilleder af Aura iført pels i
innovative afskygninger, giner med pels
og pelsinteresserede folk. Sangerinden
Aura optrådte iført glitrende kjole, store
smykker og højt opsat hår og var ikke var
til at overse, mens hendes store stemme
fyldte husets rustikke lokaler til glæde
for alle de fremmødte retailere, stylister
og branchefolk.
Anledningen til mekkaet var afsløringen
af Kopenhagen Furs retail-kampagne; en
anderledes kampagne, der i år har Aura
som ansigt og stemme.
stilikOn Og luksusgøgler
- Vi valgte at arbejde sammen med Aura,
fordi hun var interesseret i materialets
muligheder og hendes interesse for
projektet strakte lang ud over blot at stå
model, siger Retail Marketing Manager
hos Kopenhagen Fur, Natia Linneman.
Aura er både blevet kaldt et stilikon,
en diva og en luksusgøgler og er spået
en stor sangkarriere. Hendes kreative
talent afspejler sig tydeligt i de to pels-
styles, hun har været med til at designe
i samarbejde med Kopenhagen Fur og
blandt andre den anerkendte skodesig-
ner Cecilie Toklum. Det var for eksempel
Auras idé at tilføje farvede pletter på en
frakke af jaguarmink.
stOlt aF Dansk Pels
- Det har været rigtig sjovt og oplevel-
sesrigt, og jeg er blevet meget klogere
på, hvad det vil sige at arbejde med
pels. Jeg var nok en smule forudindta-
get, men nu har jeg været ude på nogle
Omkring 100
mennesker var
mødt op for at
se sløret blive
løftet for den nye
kampagne.
Aura gav en lille
koncert bl.a.
med numre
fra hendes
seneste album
’Columbine’.
Imens kunne
gæsterne
tage for sig af
buffeten.
af Heidi cecilie [email protected]
PelskamPagne
nr. 7 oktober 2009 19
minkfarme, og set hvordan det går til,
og jeg synes, at dansk og skandinavisk
pels er noget, vi kan være stolte af, siger
Aura.
Aura er blevet introduceret bredt til
pelsens verden, lige fra minkfarme til
styles med pels. Kopenhagen Fur søgte
en frontfigur, der kunne være en rolle-
model i stedet for blot et kønt ansigt. En,
som kunne slå fast, at pels har uendelige
muligheder og er for alle.
- Vi har opfordret Aura til at lære bran-
chen at kende og forholde sig til den
ud fra konkret viden for derigennem at
skabe en pels-ambassadør i stedet for
blot at købe os til en model, siger Natia
Linneman.
glaDe retailere
Pelschef for Birger Christensen, Karsten
Bach, var en af de mange fra detailbran-
chen, der var mødt op på Dansk Arkitek-
tur Center for at se sløret blive løftet for
kampagnen, og han tror også på Aura
som pels-ambassadør:
- Hun er den bedst tænkelige repræ-
sentant. Hun kan vise, at pels også er
ungdommeligt, og så har hun sin helt
egen stil, som kan inspirere mange
mennesker. Jeg synes, hun er et stilikon,
siger Karsten Bach.
Susanne Rosenmeier, der sælger pels i
Stampe i Odense er enig:
- Aura er et kanon valg. Vi har mange
unge, der køber pels hos os, og der kom-
mer flere og flere, så hun passer rigtig
godt til at være frontfigur. Det var også
dejligt anderledes, at der denne gang var
designet tasker og sko med pels, siger
hun.
en breDere kamPagne
En anden anderledes fremgangsmåde
ved dette års kampagne er, at billederne
vil blive brugt bredere end tidligere.
For eksempel bliver de sendt til Kina,
hvor de førhen kun blev brugt i danske
butikker. Med dette initiativ håber Natia
Linneman på en længere virkning af
kampagnen og større synergi i markeds-
føringen på det danske marked.
20 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Bliver dine skind behandlet bedst muligt? Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...
v/Volbæk Mink ApSAggersundvej 16 · DK-9600 Aars
Tlf. +45 98 65 89 00
www.danpels.dk
Skrabning, taning og pakning 10 kr
Gældende for
større mængder skind.
Vi har installeret en ekstra tanemaskine på vores Mono-rail
anlæg - her tanes alle grænseskind om
nr. 7 oktober 2009 21
nye ansigter På lanDscentret PelsDyr
Landscentret Pelsdyr har fra den 1.
oktober 2009 ansat Maria Blæsbjerg (26)
som ny konsulent. Maria er uddannet
agronom, med speciale inden for pels-
dyr og har senest arbejdet på PFC med
digitalisering af NJF rapporter. Hendes
arbejde område bliver direkte rådgiv-
ning til pelsdyravlerne omkring miljø og
management. Privat bor Maria i Holste-
bro sammen med sin kæreste Jakob, der
var at finde på forsiden af Pelsdyrbladet
i juni.
På Landscentret får vi fortsat mange
henvendelser fra avlerne om rådgivning
indenfor avl, management, miljø og øko-
nomi. På miljøområdet er afdelingens
konsulent Henrik Bækgaard i gang med
en masteruddannelse indenfor miljøret,
hvilket i høj grad kommer afdelingen og
avlerne til gode, i de efterhånden mange
spørgsmål der er fra avlere, når de gerne
vil ændre eller udvide produktionen.
Henriks uddannelse kombineret med
konkrete ansøgninger for avlerne, er
med til at udvikle rådgivningen på dette
vigtige område. Er der spørgsmål ved-
rørende miljø, kontakt da enten Henrik
Bækgaard eller Hans Henrik Møller.
Arbejdstilsynet er på vej rundt til landets
pelsdyravlere og pelserier. Ved be-
søgene ses på, om der foreligger en
såkaldt APV, hvis der er ansatte. APV
står for Arbejds Plads Vurdering og er en
beskrivelse af de rutiner, der skal sikre
ansatte og ejer mod uheld på farmen
og i pelseriet. Landscentret har tidligere
lavet en række skemaer og instruktioner
til APV, der tilbydes avlerne som en APV
mappe. Udover dette har Dansk Land-
brugsrådgivning dannet DLBR Agrisa-
fety, hvor en række lokale konsulenter
er godkendt til at rådgive om arbejdssik-
kerhed og APV. Hvis du vil vide mere om
APV, er du velkommen til at kontakte en
af konsulenterne.
Rådgivning om avl, management og pro-
duktion er et andet vigtigt rådgivnings-
område med landskonsulent Michael
Sønderup i spidsen og Henrik Bækgaard,
Vilhelm Weiss og Maria Blæsbjerg som
konsulenter. Vi har netop sendt 220
farmmapper ud. Mapperne indeholder
redskaber til planlægningen af 2010
produktionen. Konsulenterne har travlt
i september og oktober med tiltag, der
også er rettet mod 2010 f.eks. erfamø-
der, farmbesøg og lokalforeningsmøder
Rådgivningen til fodercentralerne og
deres leverandører er fortsat med
landskonsulent Mikael Lassen i spidsen
og Mette-Line Christiansen samt Vilhelm
Weiss som konsulenter.
Pelsningssæsonen nærmer sig med
hastige skridt og igen i 2009 tilbydes
pelsningskontrol fra Landscentrets kon-
sulenter. Med flere og større pelserier er
der ofte ønsker om flere besøg i løbet af
sæsonen, hvilket også kan lade sig gøre.
Tilmelding til pelsningskontrol kan ske
ved henvendelse direkte til konsulenter-
ne eller til landscentrets sekretær Mette
Mellergaard på 8740 5231.
Telefonnumre og mailadresser på
Landscentrets konsulenter findes på
side 2.
af rådgivningscHef Hans Henrik Møller, landscentret [email protected]
råDgivning
22 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Omhu, nye rutiner og sund fornuft ligger
til grund for Dansk Pelsdyravlerfor-
enings nye retningslinjer for besøgende
på pelsdyrfarme. Retningslinjerne, der
er kommet i stand som følge af Dansk
Pelsdyravlerforenings nye initiativ
”Plasmacytose - nej tak!”, skal ikke alene
hjælpe med at gøre farmene plasmacy-
tosefri, de skal også sørge for at smitten
ikke kommer igen, når den først er væk.
Og det er ikke kun plasmacytose, man
holder ude med effektiv smittebeskyt-
telse – andre smitsomme sygdomme,
der rammer minkbesætninger, bliver
også holdt fra døren.
- Det drejer sig om at gøre miljøer, der
måske har været for åbne, mere luk-
kede, og dermed begrænse den tilgang
af smitte, der kan være på en farm, siger
rådgivningschef Jørgen Østergaard,
Dansk Pelsdyr Laboratorium.
De miljøer, Jørgen Østergaard håber at
gøre mere lukkede med retningslinjerne,
er hallerne, hvor dyrene er. Her skal
avlerne til at fokusere mere på, hvem
de lukker ind, og i særdeleshed hvor
gæsterne på farmen har været før.
Derfor skærpes opmærksomheden på
føring af logbogen med de nye retnings-
linjer, hvor besøgende skal skrive sig ind
med information om hvilke andre farme,
de har været i kontakt med, inden for det
seneste døgn.
Med den dokumentation får både avlere
og besøgende en ekstra mulighed for at
overveje, om det er klogt, at den besø-
gende kommer indenfor på farmen.
- Det begrænser risikoen for, at besø-
gende bærer smitten fra en farm til en
anden, siger Jørgen Østergaard.
Ud over logbogen sætter retningslin-
jerne fokus på de spredningsfarer, der er
ved, at en farm ikke har et adgangsom-
råde, hvor avleren skifter tøj og fodtøj,
og eventuelle gæster skifter til engangs-
dragt og vasker hænder. Ved at indføre
et adgangsområde med klar skelnen
mellem ren og uren zone, bremser man
endnu en kilde til spredning af virus.
retningslinjerne vil hjælPe
Selvom de nye retningslinjer vil skabe
forandringer nogle steder, mener Jørgen
Østergaard ikke, at det bliver noget pro-
blem for avlerne at få dem indført.
- I nogle sammenhænge vil det ændre
lidt på arbejdsgangen, men man skal
huske, at det her hjælper med til at
begrænse og forbygge smitte. Samti-
dig kan retningslinjerne sammenlignes
med regler fra andre landbrug, og der
overholder landmændene reglerne
uden problemer, så hvorfor skulle vi ikke
også kunne gøre det?, spørger Jørgen
Østergaard, der mener, retningslinjerne
vil betyde en forskel i kampen mod
plasmacytose.
- Jeg er overbevist om, at retningslin-
jerne vil hjælpe, fordi de gør den enkelte
avler mere opmærksom på indslæb af
smitte. Det drejer sig om en koordineret
indsats, hvor man både bekæmper, men
også forebygger, og det gør vi virkelig
nu, siger han.
Han understreger dog, at retningslin-
jerne alene ikke mirakuløst vil fjerne
sygdommen fra de sidste 6 pct. af farme,
der er smittet med plasmacytose. Men
med retningslinjerne har man tilføjet
forebyggelse til den strategi, der i årevis
primært har bestået af sanering, og det
vil give virussen kamp til stregen.
Samtidig mener Jørgen Østergaard
også, at avlerne selv skal bruge deres
sunde fornuft, og efterse om de gør alt,
hvad de kan for at forebygge indslæb af
plasmacytose og andre sygdomme.
Det kan man blandt andet gøre ved at
efterse sine containere til pelsede mink,
så man er helt sikker på, at de ikke er
utætte, og at de lukker ordentligt. Man
skal også sikre, at man håndterer brugt
savsmuld, så det ikke kan være med til
at sprede sygdomme. Det skal altså op-
bevares fornuftigt og sendes til destruk-
tion efter gældende regler. Det brugte
savsmuld er fuld af fedt og blod-rester
og udgør en meget, meget stor risiko for
smittespredning.
- Vi håber, at alle vil se de nye retnings-
linjer som en mulighed for at forebygge
plasmacytose, og at vi sammen kan få
reduceret spredningen af sygdommen,
siger Jørgen Østergaard.
Han og styregruppen bag ”Plasmacy-
tose – Nej Tak!” vil fortsat arbejde for
at iværksætte flere initiativer, så alle
danske pelsdyravlere i fremtiden kan
sige ”Plasmacytose - Nej tak! ”.
retningslinjer skal FOrebygge smittePå svinefarme har der i årevis været regler for besøgende. De har været med til at beskytte svinebesætningerne mod sygdomme. Nu har Dansk Pelsdyravlerforening udformet en række retningslinjer for adgang til pelsdyrfarme for at forbedre smittebeskyttelsen på farmene
af Marie graboW [email protected]
smittebeskyttelse
nr. 7 oktober 2009 23
Ved besøg på pelsdyrfarm skal følgende procedure
følges:
• Undgå besøget, hvis det ikke er nødvendigt.
• Ved besøg af farme skal besøgsrækkefølgen altid være
højeste sygdomsstatus først.
• Avler skal være adviseret om besøget før ankomst.
– Der spørges altid til farmens sygdomsstatus ved
aftale om besøg.
• Avler skal have engangskittel og overtræksfodtøj (evt.
støvler) klar ved ankomst, i fald intet andet er aftalt.
• Før adgang til farmen skal den besøgende indskrive sig
i logbogens besøgsliste.
• Skift af tøj skal ske i adgangsrum til den rene zone
(farmen)
– Ved skift efterlades tøj i uren zone før rist passeres i
strømpefødder.
– Hænder og arme vaskes før.
– På den anden side af risten iføres engangskedel-
dragt og støvler.
• Når farmen forlades skal engangsdragt og overtræks-
støvler efterlades i ren zone og der foretages vask af
hænder før tøj i uren zone iklædes.
• Den besøgende skal altid respektere de anvisninger
som avleren giver.
Reglerne for adgang til farmen er gældende for alle som
skal ind i området som omfatter den rene zone; dette vil i
de fleste tilfælde også gælde pelsningsfaciliteter.
regler ved besøg på pelsdyrfarMe
hvOrFOr er Det så vigtigt, at
gæster skrives inD i lOgbOgen,
man kan Da gODt huske, hvem Der
har været På besøg?
Det kan man ikke, når der er gået en
kort periode. Når gæster skriver sig
ind i logbogen, så vil personen blive
opmærksom på, hvornår han sidst
har været inde i et andet pelsdyrhold,
som måske har en anden sygdoms-
status, og så vil gæsten forhåbentlig
tænke: ”Hov her skal jeg ikke ind,
eller her skal jeg komme på et andet
tidspunkt eller agere på en anden
måde”. Skulle uheldet være ude,
vil det endvidere være muligt at se
tilbage på hvem der har været på far-
men og hvornår. Derfor er logbogen
vigtig.
kan avlerne genbruge
engangsDragterne?
Nej og ja. Man kan godt genbruge
dragterne på den samme farm, sådan
at dyrlægen for eksempel får den
samme dragt på hver gang. Men man
kan ikke tage en dragt med fra en
farm og bruge den på en anden farm.
skal PelsDyravleren selv have
engangsDragt På, hver gang
PersOnen skal inD Og uD aF Den
rene zOne?
Det behøver ikke være en engangs-
dragt, men man skal som avler have
noget arbejdstøj, som er det, man
tager på, når man går rundt i sin
besætning. Det kan være en kedel-
dragt eller noget andet. Det vigtige
er, at man har et sæt arbejdstøj som
anvendes i egen farm og kun dér.
må avleren ikke længere
invitere Familie Og venner inD at
se sine Dyr?
Det må avleren da gerne. Han/hun
skal bare igen være opmærksom på,
at gæsterne skriver sig ind i logbo-
gen. Man skal være opmærksom på,
hvor gæsterne kommer fra, og hvor
de har været henne. Og så skal avle-
ren sørge for, at gæsterne overholder
reglerne, altså tager engangsdragter
på og i øvrigt efterlever avlerens
anvisninger.
4 skarPe til jørgen østergaarD
Styregruppen for bekæmpelse af plasmacytose har netop udarbejdet retningslinjer for besøgende på pelsdyrfarme. Dansk Pelsdyravl har i den forbindelse stillet fire spørgsmål til rådgivningschef Jørgen Østergaard, Dansk Pelsdyr Laboratorium.
24 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Der er sket meget i løbet af de seneste
to år på Lars Møller Sørensens farm i
Sæby. Ikke bare med hans mink, der på
2. år ikke viser tegn på at være syge,
men også med farmens udseende. Hvor
man før kunne køre ind ad to veje, er der
nu kun én indgangsvej til farmen. Foder-
siloen er nu bygget ind i farmen, så fo-
dertransporten og Lars Møller Sørensen
ikke kommer i kontakt med hinanden,
og før man kommer ind i hallerne, skal
man igennem et rum med omklædning
til en-gangsdragter. Alt det er gjort for
at farmens sygdomsstatus skal bevares,
som den er nu, nemlig ren.
- Før jeg gik i gang med at lave om, var
jeg opgivende. Jeg havde saneret to
gange, men sygdommen var vendt til-
bage begge gange. Så jeg følte, at alt det
arbejde, jeg havde gjort, var spildt, siger
Lars Møller Sørensen.
Men så begyndte han at se på de mulige
årsager til, at smitten vendte tilbage,
og indså at selvom han havde gjort alt,
hvad han skulle efter hver sanering, var
der stadig plads til forbedringer. Farmen,
som Lars Møller Sørensen købte i 1988,
havde nogle klare mangler, i forhold
til farmmiljøet og mulige smitterisici.
Derfor besluttede han at få planeret
mel-lem hallerne, så der ikke længere
var vandpytter. Samtidig fik han bygget
fodersiloen ind i farmen, lavet hegn og
begynd-te nu at desinficere sit udstyr
og tage kedeldragt, når han skulle på
minkfarmen.
- Den gang vi etablerede farmen, brugte
vi hverken tid, kræfter eller tanker på
farmmiljøet, men jeg tror, at man kan
sa-nere alt det, man vil, uden at det
hjælper, hvis man har et smitsomt miljø,
siger han.
Det Føles FOrkert ikke at skiFte tøj
Selvom der naturligvis har været nogle
omkostninger ved ombygningen af fo-
dersiloen, hegnet og de andre forbedrin-
ger, mener Lars Møller Sørensen, at det
har været det hele værd. Det har heller
ikke været et problem for ham at vænne
sig til at skulle skifte tøj og vaske hænder
flere gange om dagen.
- I starten syntes jeg måske, at det var
lidt besværligt, men efter 14 dage så
føltes det helt naturligt. Hvis jeg i dag
lige skal hente noget, eller overvejer at
gå ind uden at klæde om, så føles det
helt forkert, griner han.
Han forklarer, at omklædningsrummet
desuden har virket som en stopklods
for gæster til farmen. Noget han er godt
tilfreds med, fordi gæster indebærer en
smitterisiko.
- Før kunne jeg sætte skilte op med ”ad-
gang forbudt”, men folk tænkte: ”Lars
kender os jo, vi går ind”. Nu stopper de
op, når de kommer ind til omklædnin-
gen, for så kan de se, at man ikke bare
kan vade lige ind. Så ringer de i stedet,
og siger de er der, forklare han.
Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning
er Lars Møller Sørensen begyndt at
bruge nogle af sine gamle haller, som
ikke er i brug til daglig, som en slags
karantænestald. Hvis en af hans mink
slipper løs, sørger han for at fange den
hurtigst muligt, og så kommer den over
i den gamle hal. På den måde sikrer han,
at hvis en mink skulle blive smittet ved at
når FOranDring FryDerEfter at have saneret to gange, fordi hans dyr havde plasmacytose, var minkavler Lars Møller Sørensen ved at miste modet. Men i stedet for at give op besluttede han sig for at tage kampen op og udrydde smittekilderne.
af Marie graboW [email protected]: rené scHütze
smittebeskyttelse
Fodersiloen er flyttet og indrettet så der ikke krydses spor med foderchaufføren.
nr. 7 oktober 2009 25
være ude, så smitter den ikke resten af
besætningen.
Selvom Lars Møller Sørensen godt
selv kan grine af, at han i dag hellere
desinficerer en gang for meget end en
gang for lidt, er han sikker på, at hans
forebyggelse har hjulpet. Derfor støtter
han også op om de nye retningslinjer
for farmad-gang, som styregruppen for
bekæmpelse af plasmacytose har lavet.
- Jeg er overbevist om, at tiltagende
har været med til at gøre min far ren og
holde den ren. I bund og grund handler
det jo om at tænke sig om og passe på
sin farm, sit udstyr og sine dyr, siger
Lars Møller Sørensen.
Han har haft en sygdomsfri besætning i
snart to år, og han vil arbejde for, at den
udvikling fortsætter de næste mange år.
Der er ingen adgang til Lars
Møller Sørensens farm med
mindre man klæder om.
Lars Møller Sørensen har opbygget et
omklædningsrum ved indgangen til farmen, som
man skal igennem for at komme. Det har fået
gæster til farmen til ikke bare at vade ind med
risiko for at de slæber smitte ind.
26 tidsskrift for dansk pelsdyravl
TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARMEHALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING MED FARMCAT M.M.
GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro • Tlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk
nr. 7 oktober 2009 27
FinsOrtering aF avlshannerne øger skinDværDienKuldstørrelsen ser ud til at stige og goldprocenten falde
af MicHael sønderup, landscentret [email protected]
råDgivning
Hvornår har vi senest fået så meget for
store, højkvalitets-skind af begge køn?
Jeg kan ikke erindre det. Og i tillæg er
der en pæn merpris for de korthårede,
Velvet 1 skind. Se figur 1. Nu er det der-
for endnu mere lønsomt at få finsorteret
hannerne og benytte den bedste halvdel
to gange dagligt under omparringen.
Parres tæver med de bedst mulige
hanner er det muligt at få en hurtigere
fremgang i såvel den generelle kvalitet
som i andelen af korthårede skind. Dette
betinger naturligvis, at farmen har de
rette dyr i den bedste halvdel.
Finsorteringen af hanner må derfor ab-
solut tilrådes. Har du ikke prøvet det, så
gør mig den tjeneste at sortere en 30 til
50 stykker og forestil dig, at de dårligste
havde fået lov til at blive fædre til 30
hvalpe i gennemsnit. Jeg mener ikke, at
vi har råd til at lade det ske, og da slet
ikke med de nuværende skindpriser.
Finsorteringen kan i øvrigt foregå mel-
lem november og marts, når det passer
ind i farmdriften.
minken bør inDehOlDe FølgenDe
egenskaber Og PriOriteres i Den
nævnte rækkeFølge:
Frugtbarhed, størrelse, kvalitet (uld),
hårlængde (korthårede) samt farve og
renhed (nogle typer)
Figur 1. Bemærk den markante merværdi hos store, højkvalitets, korthårede mink i alle farvetyper og
hos begge køn. Hvornår har vi sidst set det? Kilde: Kopenhagen Furs hæfte ”Sorteringskursus 2009”.
figur 1regulære tæve skinD, D. kr. juni 2009, kPh Fur
0
50
100
150
200
250
300
350
D. kr.
D. kr.
Str 30 Platinum kh1
Black Mahogany Brown Glow Pearl Hvide
0
50
100
150
200
250
300
Str 30 Burgundy classic Str 20 alle, incl chip
Str 1 Platinum kh1 Str 1 Burgundy classic Str 2 alle, incl chip
Black Mahogany Brown Glow Pearl Hvide
28 tidsskrift for dansk pelsdyravl
hvis Denne rækkeFølge ikke
Følges, er Der Fare FOr, at Farmens
økOnOmi FOrringes.
Er farvetypen svag i to af egenskaberne
størrelse, kvalitet (uld) og hårlængde
(korthårede), anbefales det at indkøbe
både hanner og tæver. Vi foreslår, at der
anskaffes mindst 25 % af hannerne og
10 % af tæverne, hvis økonomien tillader
det.
Er du i tvivl om, hvor du er stærk og
svag, og hvor der skal købes avlsdyr, så
kan det anbefales at kigge i FurStat, hvor
farmens eget produktionsniveau let kan
ses, fordi trafiklyset viser niveauet i for-
hold til andre. En vejledning hertil samt
til Hitlisten 2009 kan ses i Dansk Pelsdyr-
avls september -nummer. Landscenter |
Pelsdyr står naturligvis også til rådighed.
køb mink nu – De er billige
Gode avlsdyr har i mange år kostet
dobbelt skindpris plus lidt for niveauet.
Lad os antage, at en avlshan koster 500
til 600 kr. eller ca. 300 kr. mere end det
skind, der sælges. Det svarer til kun 7,5
kr./skind, hvis hannen parrer 8 tæver, der
leverer 5 skind i gennemsnit (300 kr/40
skind).
Købes et større antal produktionsmink,
hanner og tæver, hvor for eksempel en
tredjedel er egentlige avlsdyr, og resten
kun til pelsning, kan hannerne måske
købes til 120 kr. over skindprisen, hvilket
vil svare til 120 kr./40 skind eller 3 kr./
skind. Er der noget at betænke sig over?
Jf. figur 1.
avlsresultatet ser uD til at stige
Der er blevet gjort meget for at få avlsre-
sultatet til at stige efter en årrække med
stagnerende til faldende avlsresultat. Nu
ser det ud til, at det er lykkedes. Se figur
2. Tillykke med det.
Regnes der på indrapporteringerne, ses
at kuldstørrelsen stiger, og goldprocen-
ten falder i alle farvetyper. Den positive
udvikling skulle gerne fortsætte, se der-
Figur 2. Det ser ud til, at de senere års satsning på øget frugtbarhed nu bærer frugt i form af
et forbedret avlsresultat i alle farvetyper. Kilde: Dansk Pelsdyravl, september 2009.
figur 2avlsresultat Pr. Parret tæve
for også artiklen ”Mod et højt avlsresul-
tat 2010” i Dansk Pelsdyravls juni-num-
mer. Fokuseres der ikke tilstrækkeligt
på frugtbarheden, vil kuld fra små kuld
blive foretrukket, fordi de vejer mest. Der
skal med andre ord en bevidst priorite-
ring til for at opnå et godt avlsresultat.
Avlsdyr fra de størst mulige kuld bør for
eksempel findes i det, der opfattes som
den bedste halvdel, for det er herfra, at
avlsdyr til 2011 skal findes.
4,4
4,6
4,8
5,0
5,2
5,4
5,6
5,8
6,0
KULDSTØRRELSE
KULDSTØRRELSE
Silverblue Pearl beige Hvide Safir
Brown/-glow Mahogany Black
2005 2006 2007 2008 2009
4,4
4,6
4,8
5,0
5,2
5,4
5,6
5,8
6,0
2005 2006 2007 2008 2009
nr. 7 oktober 2009 29
rør eller FælDesOrtering
Nu nærmer sorteringstiden sig. Om man er til rør eller
fældesortering er en smagssag. Det vigtigste er, at flest
mulige mink bliver sorteret bedst muligt. Fælder giver
en god sortering, det ved vi, men det er en tung og
langsommere udvælgelsesform. Og tid er ikke det, der
er mest af. Airfix har dog et bud på en hurtig fældesor-
tering. Se foto.
Rørsortering er hurtig, giver et godt overblik over dyret
og tiltaler derfor mange. Sorteringsmåden har bredt
sig forbavsende hurtigt. Det ses også hos Kopenhagen
Fur, hvor livdyrsorteringen foretaget af skindsortererne
nu for ca. 75 procents vedkommende er rørsortering.
For to år siden var det omvendt. Det kan også nævnes,
at ca. en fjerdedel af de bestilte sorteringsdage er til
finsortering i december.
En sorteringsvogn til rørsortering, rørvejning med
mere kan nu købes. Se foto. Man kan også tage en halv
meter gyllerør og sætte det fast på sorteringsvognen,
f.eks. ved hjælp af plastikstrings.
Den øgede værdi på korthårede kvalitetsskind har
medført flere spørgsmål om såvel rør- som fældesor-
tering, hvordan man gør og så videre. Kopenhagen Fur
og Landscenter | Pelsdyr har derfor lagt billeder og
tekst på Kopenhagen Furs hjemmeside. De kan nås via
www.kopenhagenfur.com – gå til avlersiden – farm –
livdyrsortering – Kom godt i gang eller Tips og ideer,
hvor der klikkes på teksten f.eks. ”Rørsortering med det
hele – de luxe”. Se også Dansk Pelsdyravl, januar 2009.
Leverandører og enkeltpersoner, der har udstyr til at
understøtte rør- eller fældesortering, opfordres til at
kontakte Landscenter | Pelsdyr, da vi gerne vil vide-
rebringe billeder og oplysninger, der kan medvirke til
endnu mere konkurrencedygtig dansk minkproduktion.
hurtig Og gOD sOrtering aF levenDe Dyr
Foretrækkes fældesortering er Air Fix sorteringsvogn et bud på en
væsentlig hurtigere vejning og sortering end ved oppinding. Minkene
fikseres, når to paler skubbes op i bunden af fælden.
Her ses den lange sorteringsvogn, der findes også en kortere version.
Foretrækkes rørsortering er Tved Maskinbygs sorteringsvogn
et bud. Her ses rørvejning, trådløs dataopsamling og print
af oplysninger – også til dem, der ikke anvender edb. 2010
avlskortet med karakterer og vægt printes straks.
30 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Flere skinD meD FeDtet hårsiDeLangsom fedtudsivning giver værditab på minkskind
I sæsonen 2008/2009 oplevede vi en
væsentlig stigning i antallet af fedtede
skind i sorteringen (fedtet hårside). Der
er tale om skind, der umiddelbart ser
fejlfrie ud efter pelsning. Udsivningen
sker langsomt og viser sig først tydeligt
efter 3 til 4 måneder.
Langt de fleste skind forbliver regulære,
men mister kvalitet. Ved forsøg med eks-
tra tromling af hårsiden af disse skind,
var der en gevinst på 6 til 10 kr. pr. skind.
Efter juni-auktionen har Kopenhagen
Fur oplevet en stigning i reklamationer
på skind med fedtudtræk. Det var især
fedtudtræk omkring forpoterne, der
krævede ekstra behandling eller som
havde mistet hårene i de områder, hvor
de havde fedtudtræk.
Fedtudtrækket viser sig ikke kun på
skind, der er dårligt skrabet, men også
på skind tørret på plast-taner. Vi anser
ikke plast-tanen som problemet, men
det er nødvendigt at optimere behand-
lingen af skindet både før, under og efter
tørring.
Til den kommende sæson vil sorteringen
have større opmærksomhed på skind
med fedtudtræk.
Fordi der er risiko for et anseligt værdi-
tab i form af tabt kvalitet, vil vi opfordre
alle pelserier til at skærpe kvalitets-
kontrollen på skrabningen og tromle
skindene bedre på lædersiden. Det er
vigtigt, at vi reagerer hurtigt og også
får løst problemet således, at det ikke
går ud over Kopenhagen Furs gode
renommé.
For få så god en pelsning som muligt er
det en god idé at læse ”Vejledning til
godt pelsningsarbejde” på Kopenhagen
Furs hjemmeside: www.kopenhagenfur.
dk/avler/farm/pelsning/vejledning
af bjarne rasMussen, [email protected]
Pelsning
nr. 7 oktober 2009 31
FeDteDe skinD FOrringer skinDværDienNyudvikling forbedrer pelsningen og sparer tid
Det viser sig, at der sidder mere fedt
tilbage på skindet efter skrabning, end
man umiddelbart kan se med det blotte
øje. Tørrede skind kan se godt ud på
stykket mellem bagbenene, hvor læder-
siden kan kontrolleres og alligevel inde-
holde for meget fedt på den øverste del
nær forbenene. Skæres et skind op som
føles lidt for tykt ved forbenene, vil man
blive overrasket over, hvor meget løst
fedt der kan sidde tilbage. Fedtet bliver
gult med tiden og trækker efterhånden
ud omkring forpoterne. Hos Kopenha-
gen Fur har det givet sig udslag i, at man
efter juni-auktionen har haft en stigning i
antallet af reklamationer.
Skraberullerne er blevet bedre og mere
støjsvage og flere leverandører har
forbedret skrabemaskinerne med udstyr,
der medfører bedre skrabning. Desuden
fjernes mere af det overskydende fedt
og dermed renses skindene bedre- Der
opnås samtidig en tidsbesparelse.
Fedtskraberne/-sugerne fjerner mange
kilo fedt fra tilsyneladende velskrabte
skind.
Tanemaskinerne Wrap og Fix2 er så
stærke, at det ikke ser ud til at medføre
kortere skind, at der om nødvendig
tromles op til 10 minutter på lædersiden.
Tanes på trætaner tromles normalt kun 1
til 2 minutter på læderet.
Nye skraberuller eller vel opskårne
brugte skraberuller kan få skader, der
bevirker, at de er uduelige efter få
skinds skrabning. Der bør derfor altid
være en effektiv og fortløbende kontrol
af de skrabte skind umiddelbart efter
skrabningen, inden de bringes videre i
pelsningsprocessen.
Er skindene alligevel blevet for fedtede,
anbefales det at tromle skindene omhyg-
geligt, inden de sendes til auktionen,
for at undgå et værditab hos skindet og
indfedtning af andres skind.
af MicHael sønderup, landscentret [email protected]
Pelsning
Jasopels har videreudviklet fedtskraberen
siden sidste sæsonPamutec har videreudviklet skrabeprocessen og fedtskraberen
32 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Vadehavsvej 3 • 6852 BillumTlf. 7525 9998 • Fax. 7525 9997
Bil. 2044 4881 • 2616 7525www.multipumpen.dk
Se mere INFO på www.multipumpen.dk samt rekvirer brochurer og prislister hos producent & forhandler:
TransportbåndTransportbånd tilaflivningsvogn eller andet.Båndlængde 2400 mm eller 3000 mm
AflivningsvognAflivningsvogn med
hydrostat gearkasse.
Selvkørendemed bak.
Med tip foraflæsning
af dyr.Kapacitet: ca. 125 dyr.
Multipumpen_halv-side_Sep_2009 25/08/09 11:00 Side 1
nr. 7 oktober 2009 33
hjemmearbejDet skal gøres, når Der Pelses uDe
Stadig flere avlere vælger af forskellige
årsager at få pelset deres mink i frem-
med pelseri. Dette er en arbejdslettelse
og giver mulighed for at gøre arbejdet
på farmen mere optimalt, men det
fritager ikke de pågældende avlere fra at
gøre deres ”hjemmearbejde” ordentligt.
At gøre ”hjemmearbejdet” ordentligt vil
sige at aflevere kroppene i sådan stand,
at pelseriet kan lave fornuftige skind ud
af dem.
aFkøling
En af de meget vigtige faktorer er
afkøling af de aflivede dyr. Vi har de
senere år fået mange meldinger om, at
der til pelserierne er afleveret dyr, der
har været lune, selv om det er mere end
et døgn siden, at de er aflivet. Konse-
kvenserne af en manglende afkøling er
i de mildeste tilfælde, at skindene bliver
grønne på bugsiden. Dette har ikke
nogen umiddelbar effekt på skindkvali-
teten, men hvordan garverierne længere
henne i processen opfatter det, ved vi
ikke. I middelstadiet vil skindene stadig
være grønne på bugsiden, og der vil
samtidig brede sig en speciel lugt i
pelseriet, men stadig vil der ikke være
af vilHelM [email protected]
Pelsning
34 tidsskrift for dansk pelsdyravl
nogle umiddelbare skader at se på de
færdige skind - vi mangler dog meldin-
ger fra garverierne. I værste fald vil skin-
dene få kraftige hårtab på de områder,
hvor afkølingen har taget længst tid.
Så snart et dyr dør, begynder forskellige
nedbrydningsprocesser. Dette er helt
naturligt og sikrer, at døde kroppe ikke
hober sig op, hvis der ikke kommer nog-
le og fjerner dem. Da nedbrydningspro-
cesserne er enzymprocesser, forløber
de hurtigere desto højere temperaturen.
Det er blandt andet derfor, at vi opbeva-
rer vore madvarer i køleskab. En hurtig
nedkøling vil derfor nedsætte hastighe-
den af disse processer. Samtidig sker
der også processer i det maveindhold,
der måtte være tilbage i dyret. Her er der
typisk tale om bakteriologiske processer,
men også disse går hurtigere, desto hø-
jere temperaturen er. Derfor vil det være
en god idé, at sikre sig, at de dyr, der
skal aflives, er fodertomme – det samme
princip som anvendes ved slagtekyllin-
ger – det vil sige uden foder i de sidste
ca. 5 timer før aflivning.
Udover at begge de nævnte processer
forløber hurtigere, desto højere tempe-
raturen er, er de i nogle tilfælde varme-
udviklende, når de forløber. Kommer
processerne derfor først i gang, er der
tale om en ond cirkel.
De senere år er dyrene blevet væsentligt
tungere, og samtidig har vi haft ret høje
temperaturer i november. Kombinatio-
nen af de 2 faktorer gør, at det bliver sta-
dig mere besværligt at lave en effektiv
afkøling af kroppene, men det gør ikke
afkølingen mindre nødvendig.
For at sikre en effektiv afkøling, er det
vigtigt, at kroppene ikke rører ved hin-
anden, der er derfor behov for megen
hyldeplads, når kroppene skal afkøles.
Der er samtidig behov for en god luftcir-
kulation i rummet, hvor dyrene afkøles.
Vær dog opmærksom på ikke at blæse
luft direkte ind på kroppene, da dette
kan påvirke dækhårskvaliteten.
Fortsætter vi med at have høje tempera-
turer i november, vil det på nogle farme
være nødvendigt med én eller anden
form for køling i det rum, hvor kroppene
ligger fra aflivning til levering. Det er
problematisk, når kroppe på hyldevogne
er lune ved ankomsten til pelseriet, men
det er endnu mere problematisk, hvis
de kroppe, der lægges i plastcontainere,
ikke er afkølet tilstrækkeligt, og skal ligge
der i længere tid.
anDre OPgaver
Udover at sikre, at kroppene afkøles
tilstrækkeligt, er der også andre arbejds-
opgaver, der skal varetages på afsender-
farmen. Er der kroppe, der skal vaskes
på grund af klatter, urindryp m.m. skal
dette også gøres inden afsendelse,
ligesom tromling af kroppe skal gøres på
farmen. Den tromling, der sker i pelseri-
et, er typisk kun for at blødgøre kroppen
ikke for at rense skindet.
Der er også dyr, hvor der drypper lidt
blod ud af næsen efter aflivning. Sørg
for, at dette blod ikke sviner andre
kroppe. Lægges dyr på hyldevogne vil
det typisk kun være hovedet på de ne-
denfor liggende kroppe, der blive berørt,
men afleveres i containere kan det være
på alle områder af kroppen.
Ligeledes skal det aftales med pelseriet,
hvordan dyr med eventuelle skader og
gamle tæver skal mærkes, så pelse-
riet kan behandle disse skind uden at
forværre skaden. Sluttelig skal man også
være opmærksom på, at forpoterne ikke
må klippes/snittes så langt oppe på be-
net, at der bliver et hul ved forbenet som
skrabemaskinen kan få fat i og dermed
ødelægge skindet.
For at sikre den bedst mulige behandling
af sine skind, er det også vigtigt, at man
så vidt muligt leverer én type ad gangen,
således at man er sikker på, at skindene
skrabes med det rigtige tryk.
kOnklusiOn
Laver man sit hjemmearbejde ordentligt,
har pelseriet alle muligheder for at lave
et pænt arbejde.
NB! Det samme hjemmearbejde er også
nødvendigt for dem, der pelser hjemme.
De negative effekter er de samme uan-
set hvor dyrene bliver pelset.
nr. 7 oktober 2009 35
Ellehammervej 10, Postboks 12 • 9900 Frederikshavn www.norcar.com • tlf. 9621 9020
Norcar DK A/S
PRODUKTER• Rotorklipper• Slagleklipper• Plantagefræser
-surg ,tlaS •gødningsspreder
• Stennedlægger go -sngeH •
hækklipper• Multisprøjte• Powersprøjte
Hegn-Hæk-Rabat Klippere Vaza Sprøjter Slagleklippere
www.vaza.dk
Brugt Markedet
Brugt Markedet.Jasop 4000 Pris. 65.000Jasop 4000 pris. 59.000Jasop 4000 Dobb. Pris 75.000Ring for nærmere info.
Norcar DK lancerer den “nye” a60.Ring for nærmere info.
Ellehammervej 10, Postboks 12 • 9900 Frederikshavn www.norcar.com • tlf. 9621 9020
Norcar DK A/S
PRODUKTER• Rotorklipper• Slagleklipper• Plantagefræser
-surg ,tlaS •gødningsspreder
• Stennedlægger go -sngeH •
hækklipper• Multisprøjte• Powersprøjte
Hegn-Hæk-Rabat Klippere Vaza Sprøjter Slagleklippere
www.vaza.dk
Ellehammervej 10, Postboks 12 • 9900 Frederikshavn www.norcar.com • tlf. 9621 9020
Norcar DK A/S
PRODUKTER• Rotorklipper• Slagleklipper• Plantagefræser
-surg ,tlaS •gødningsspreder
• Stennedlægger go -sngeH •
hækklipper• Multisprøjte• Powersprøjte
Hegn-Hæk-Rabat Klippere Vaza Sprøjter Slagleklippere
www.vaza.dk
PelsningskOntrOl 2009Landscentret Pelsdyr tilbyder igen i 2009 kontrol af pelserier
tilmelDing til aFDelingens sekretær mette mellergaarD På
tlF. 8740 5231 eller [email protected]
Pelsningskontrollen omfatter som standard en kontrol af de færdige skind og en gennemgang af
de enkelte processer i pelsningen. Temperatur og luftfugtighed måles i både tørre- og opbeva-
ringsrum. Til slut afleveres en pelsningsrapport fra besøget.
Er der ønsker om flere besøg i løbet af pelsningssæsonen kan dette også lade sig gøre. Oplys
ønskerne ved tilmeldingen og du bliver kontaktet af en af konsulenterne for nærmere aftale.
36 tidsskrift for dansk pelsdyravl
hvaD er kOPenhagen Fur kOntrOlleret Pelseri
Kopenhagen Fur tilbyder pelsningsser-
vice i form af skindkontrol og certifice-
ring af pelserier. Pelserierne må anvende
betegnelsen “Kopenhagen Fur kontrol-
leret pelseri”. Medlemskab af “Kopen-
hagen Fur kontrolleret pelseri” koster et
årligt gebyr pt. på 3.000 kr. De tilmeldte
pelserier vil blive besøgt mindst 3 gange
af medarbejdere fra Avlerservice i de
første uger af pelsningssæsonen. Pelses
der efter jul er det nødvendigt med flere
besøg. Hvert ekstra besøg koster pt. 500
kr.
Der vil ved hvert besøg i pelseriet blive
foretaget en kvalitetskontrol på et for-
udbestemt antal færdigtørrede skind.
Efterfølgende vil der blive udarbejdet en
rapport, hvori alle pelsningsfejl registre-
res. Den ansvarlige i pelseriet skal hver
dag gennemgå et forudaftalt antal skind
og udfylde samme kontrolskema. Dette
vil blive sammenholdt med det kontrol-
skema, som medarbejderen fra Kopen-
hagen Fur har udfyldt.
Pelseriet skal til enhver tid ved hjælp
af ”kontrolskema for pelsning” kunne
dokumentere, at der gennemføres daglig
kontrol af skind efter tørring. Aftale om
udførelse af pelsningsarbejde samt
prisaftale, leveringsterminer, trans-
port, forsikring med videre sker direkte
mellem den enkelte pelsdyravler og
pelseriet. Betaling for udført pelsnings-
arbejde kan ske via udlæg over avlers
konto hos Kopenhagen Fur. Pelserier,
som ønsker at komme med i ordningen,
skal kontrolleres i løbet af en pelsnings-
sæson som aspirant. De kan så komme
med i ordningen året efter. Det kræver
selvfølgelig, at de lever op til en bestemt
kvalitetsstandard, og at de opfylder
nedenstående krav:
• Pelseriet skal pelse for minimum 4
kunder ud over egne skind.
• Pelseriet skal pelse minimum 15.000
skind ud over egne skind.
Der vil endvidere blive foretaget stik-
prøvekontrol af såvel pelseriets som
kunders indleveringer gennem sæso-
nen. Resultatet af kontrollen vil danne
grundlag og være afgørende for, om
pelseriet kan blive godkendt til at være
med i ordningen. Dette kræver selvføl-
gelig, at vi får udleveret en kundeliste
med kontonumre.
Henvendelser om ordningen skal rettes til
Avlerservice Stig Andersen
på tlf. 4326 1206 eller 4326 1255
nr. 7 oktober 2009 37
liste Over kOPenhagen Fur kOntrOllereDe Pelserier 2009/2010
carl edvard akselsen 9800 Hjørring 98925509 – 40535479
brandborg Mink / Martin sinkjær 6990 ulfborg 97496393 – 21296393
Morten clausen 4520 svinninge 59463640 – 40823640
karin v. kristensen 7490 auluM 97476250 – 40966250
preben jakobsen 8990 fårup 86451904 – 22620705
benny berge 9240 nibe 98669239 – 25851061
a.j. pelsdyr / anders jensen 9293 kongerslev 98316390 – 40543319
danpels / franz strunze 9600 års 98658900 – 29450088
niels & poul riis i/s 7970 redsted 97762486 – 20319787
allan tronsen 9900 frederiksHavn 98485310 – 51885352
secHer & vintHer i/s 9240 nibe 98669933 – 20346308
HerMan kristen jensen 9530 støvring 96867651 – 24451986
MinkfarM dyr aps / erik ugilt Hansen 9500 Hobro 98557144 – 40737144
priMdaHl Mink / birger priMdaHl 7560 HjerM 97461142 – 21402142
Midtjysk vildtfarM / joHn papsø 8620 kjellerup 86883213 – 40183213
nyHolM Mink i/s / brian jensen 7500 Holstebro 97428626 – 40282021
gindeskovgård Mink aps / bo larsen 7540 Haderup 97454462 – 21914462
kent troldtoft pedersen 6973 ørnHøj 97386451 – 40466689
pelscenter vestjylland a.M.b.a 7620 leMvig 97887705
jørgen scHou 5500 Middelfart 64401819 – 24251394
tradsborg MinkfarM aps / kaj kristensen 6731 tjæreborg 75170183 – 40730183
Henning sandager sørensen 6950 ringkøbing 97330260 – 24619224
p.n. Mink / per nielsen 9300 sæby 98429930 – 23953099
tHoMas østergaard pedersen 8700 Horsens 75683605 – 23720857
stigsHøj MinkfarM i/s / jens erik tHoMsen 4572 nr. asMindrup 20822225
38 tidsskrift for dansk pelsdyravl
når avlsDyr stjælesTyversikring af skind virker – nu går tyvene efter levende dyr
I det seneste år er de fleste af de avlere,
der er forsikret i Dansk Avlerforsikring,
blevet forskånet for tyveri af skind i
pelsningssæsonen. Dette skyldes blandt
andet, at avlernes tyverisikring er i
orden. Men der været flere tilfælde, hvor
der er stjålet levende dyr - dels avlsdyr,
dels dyr der var klar til pelsning.
hvOrDan kan Farmen sikres?
De traditionelle farme er åbne og svære
at sikre, desuden ligger de ikke altid
sammen med beboelsen. Det er dog
ikke umuligt at nedsætte risikoen. Man
skal have i tankerne, at tyven skal ind på
farmen, og at han skal have transporte-
ret dyrene væk. Man kan altså sørge for,
at adgang til farmen i bil er besværlig for
uvedkommende. En kraftig låge med lås
er en god forholdsregel, som bør være
en selvfølge.
Ikke alle tager fordøren, så jo bedre og
højere hegn, der er om farmen, des
bedre. Hvis man kan sikre, at man kun
kan komme til forsiden af farmen med
et motorkøretøj, så er det en fordel.
En pelsdyravler, jeg besøgte sidste år,
havde en markvej ned langs siden ad
farmen, men for at undgå luskeri – som
han formulerede det – havde han lagt en
kæmpesten på markvejen. Stenen skub-
bede avlere bare væk med bobcatten, de
få gange han skulle ned ad vejen. Nogle
solide stolper med en kraftig kæde imel-
lem – låst med en hængelås – er også en
mulighed.
Man skal også gøre, hvad man kan, for at
eventuelt ubudne gæster bliver set så let
som muligt – eller tror, de bliver set. Må-
ske er der et træ, som skal fældes eller
en hæk, der skal klippes ned i lav højde.
Dækkes simPelt tyveri?
Ved simpelt tyveri forstås tyveri, uden at
der er indbrud. Den slags skal anmeldes
til politiet, så de har mulighed for, at
efterforske og eventuelt opklare sagen.
Som pelsdyravleren skal man desuden
være opmærksom på, at man skal kunne
dokumentere tyveriet. Det er altså ikke
nok, at der mangler et antal dyr, som så
sikkert er stjålet. Tyveriet skal anmeldes
så snart det er sket, og pelsdyravleren
skal kunne dokumentere hvor mange og
hvilke dyr, der er stjålet.
DøDe Dyr Og skinD
Døde dyr og skind er kun dækket ved
indbrudstyveri og kun hvis kravene til
tyverisikring er overholdt. Dansk Avler-
forsikring har gennem en årrække øget
kravene til tyverisikring, og opgørelsen
efter sæsonen 2008-09 viser da også,
at det har virket. Konkret kan vi se, at
tyvene i flere tilfælde har undersøgt sik-
ringsforholdene og forsøgt at gennem-
føre tyveriet uden at aktivere alarmen.
De har dog ikke haft held med det: I et
tilfælde blev tyvene skræmt væk med
et meget lille udbytte. I et andet tilfælde
måtte tyvene opgive uden udbytte.
af agronoM svend-anker WorM, topdanMark forsikring a/s
FOrsikring
nr. 7 oktober 2009 39
tyvene gik FOrgævesTyvene tog flugten uden udbytte, da de forsøgte at stjæle skind hos Lisbeth Damgaard i Midtjylland. Alarmen havde skræmt dem væk
Det var en mørk nat i november sidste
år - midt i pelsningstiden. En temme-
lig blæsende nat, som en gruppe tyve
havde valgt til at begå indbrud i minkfar-
men hos Lisbeth Damgaard i Vonge.
Hun har alarm på farmen, men på grund
af den kraftige blæst, hørte de ikke alar-
men i soveværelset.
Fordi familien tilfældigvis var ved at skif-
te teleudbyder, virkede fastnettelefonen
ikke, og mobiltelefonen havde Lisbeth
Damgaard ikke fået med i soveværelset.
Så hun hørte heller ikke opkaldene fra
vagtselskabet, og vågnede først, da vag-
ten fra sikring.dk ringede på døren.
- Tyvene havde pillet en plade af og var
ad den vej kommet ind i pelseriet, hvor
vi ekspederer vores kroppe ud. Men der
sidder en sensor i rummet, så alarmen
gik i gang, og det har åbenbart skræmt
tyvene med det samme, fortæller Lis-
beth Damgaard.
besværligt FOr tyvene
Næste dag fandt politiet frem til, at tyve-
ne havde parkeret i skoven bag hendes
farm, og derfor havde de heller ikke fra
soveværelset hørt en bil på gårdsplad-
sen. Lisbeth Damsgaard er i dag meget
glad for, at hun havde en alarm.
- Vi havde haft alarm i et par år, og vi er
utroligt glade for, at tyvene bare rendte
igen uden at få noget med sig. Nu har
vi også fået en trådløs sender op i
soveværelset, så vi er sikre på at kunne
høre alarmen deroppe. Samtidig har vi
anskaffet os en vagthund med hunde-
gård foran pelseriet, fortæller Lisbeth
Damgaard.
Undersøgelser har vist, at sikring betaler
sig. Nogle tyve bliver overraskede over
alarmen. Andre har troet, at de kunne
snyde den.
På farmen i Vonge sørgede Lisbeth
Damgaard for alarm og anden sikring,
da hendes forsikringsselskab Dansk Av-
lerforsikring i samarbejde med Topdan-
mark bad hende om det. Hun har sikret
sig med de rigtige låse mellem farmens
enkelte rum og sørget for, at der kun er
det passende antal skind i hvert rum. På
den måde er det besværligt for eventu-
elle tyve at få fat i ret meget. Og de skal
jo altså forbi både hunden og alarmen
først.
Lisbeth Damgaards alarm stoppede
uønskede gæster i pelseriet.
40 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Den gylDne Pelsnål rykker inD i stuenNår Den Gyldne Pelsnål holdes for 11. gang i november, kommer vi ikke kun til at se beklædning i pels. I år vil der også være pelsprydede ting som stole og tapet med i konkurrencen. For første gang dyster tekstildesignere og industrielle designere nemlig også om Den Gyldne Pelsnål 2.0
Catwalken er byttet ud med en plads på
to kvadratmeter og to stigereoler. På de
to kvadratmeter skal designerne udstille
deres kreationer, og stigereolerne skal
være med til at fremstille kreationerne
og må bruges på enhver tænkelig måde.
– I år havde vi lyst til at vende det hele
på hovedet. Pels kan jo så meget
mere andet end beklædning, siger Eva
Helmbæk, der er koordinator på Den
Gyldne Pelsnål, som i år hedder Den
Gyldne Pelsnål 2.0 for at understrege,
at konkurrencen adskiller sig fra de
tidligere år.
Teamet bag den prestigefulde pris
besluttede sig for ikke kun at invitere
beklædningsdesignere, men for første
gang også tekstildesignere og industri-
elle designere. Med en bredere vifte
af designere ville de få mulighed for at
se, hvad pels kan i alle mulige andre
sammenhænge end tøj. Således er der
for eksempel en af deltagerne, der laver
et USB-stik og mobil med pels, og en
anden der laver flettet stof af pels.
Pels til sanserne
Kamilla Louise Jørgensen, der studerer
industrielt design på designskolen TEKO,
er en af de i alt 13 heldige deltagere, der
er udvalgt til at dyste om Den Gyldne
Pelsnål. Sammen med sin makker, Heidi
Bernhardt Hansen, vil hun fremstille
pelstapet. Ifølge Kamilla Louise Jør-
gensen inddrager pels sanserne, og
hvis man ikke er typen, der kan have en
kronhjort hængende på væggen, er pels
muligheden for alligevel at få det dyriske
ind i stuen:
– Pels bløder op i hjemmene, hvor man i
dag har utroligt meget beton og glas. Pels
som interiør er et fedt koncept, siger hun.
Kamilla Louise Jørgensen har aldrig før
beskæftiget sig med pels, så det var
Heidi, der har arbejdet en hel del med
materialet, som overtalte hende til at
være med i konkurrencen. Det fortryder
hun ikke ét sekund. I workshoppen på
Langelinie var det en ny verden, der
Kreationerne bliver bedømt efter kriterierne:
Materialevalg, sammensætning og sammen-
hæng og kreativitet og nytænkning med pels. I
år består de tre dommerpaneler af:
Beklædning:
• Lotte Freddie, journalist på Børsen
• Sarah Skarum, journalist på Berlingske
Tidende
• Bjørn Bruun, ejer af Bruuns Bazar
• Patrizia Venturelli Christensen, marketing
director hos Kopenhagen Fur.
industrielt:
• Erik Rimmer, chefredaktør på Bo Bedre
• Poul Madsen, medejer af Normann Copenha-
gen
• Mette Barfoed, chefredaktør på RUM
• Patrizia Venturelli Christensen, marketing
director hos Kopenhagen Fur.
tekstil:
• Anne Axholm, kommunikationschef for Dansk
Mode & Tekstil
• Pia Finne, journalist på Dansk Tekstil Union
redaktionen
• Jørgen K. Jacobsen, CEO hos Gabriel A/S
• Patrizia Venturelli Christensen, marketing
director hos Kopenhagen Fur.
af Heidi cecilie [email protected]: jesper clausen
Design
nr. 7 oktober 2009 41
åbnede sig, og introdagen derude blev
en øjenåbner for hende:
– Jeg anede ikke, at pels er så alsidig.
Man kan virkelig lave meget med det.
Der er uendeligt mange farver, længder
og kombinationsmuligheder, og jeg har
fået et unikt indblik og en viden, som jeg
ikke kan få andre steder, siger Kamilla
Louise Jørgensen.
besøg en minkFarm!
På introdagen besøgte designerne
Rørrende Gård minkfarm efter introduk-
tionen i workshoppen. Kamilla Louise
Jørgensen var spændt på at se, hvordan
minkhold foregår, og der var mange af
hendes medstuderende, som også var
nysgerrige efter at høre om det. Hendes
opfordring efter at have besøgt farmen
var:
– Alle, der har en tvivl om, hvorvidt
dyrene har det godt, burde bare tage ud
og besøge en minkfarm. Det var en rig-
tig god oplevelse, siger Kamilla Louise
Jørgensen.
mangFOlDig Pels
Hun ser frem til mange flere gode
oplevelser og er meget begejstret for, at
man i år har valgt at udvide konkurren-
cen. Mange konkurrencer rundt omkring
i verden har fokus på beklædningsde-
signere, men for tekstil- og industrielle
designere har mulighederne ikke været
lige så mange:
– Vi har været lidt usynlige, så jeg føler,
det er en kæmpe gave til os, at vi er
blevet inviteret, siger Kamilla Louise
Jørgensen.
Hun er ikke i tvivl om, at hun kommer
til at bruge den mangfoldige pels i sine
designs fremover. Hendes store drøm
er at arbejde for en af de højtprofile-
rede virksomheder som for eksempel
B&O, hvor hun førhen har arbejdet. Hun
mener, at der i denne branche er en
oplagt mulighed for at tænke pels mere
ind i produkterne. Netop det, at tænke
pels ind i flere sammenhænge, er noget,
koordinator Eva Helmbæk lægger stor
vægt på:
– Næste år finder vi måske på noget nyt
igen for at udvikle og se, hvad pels kan,
siger hun.
Der er ni kreationer med i konkurrencen i
alt - tre i hver kategori. Indenfor hver kategori
bliver der udvalgt en vinder/et vinderpar.
Deltagere er:
Beklædning:
• Alexander Sehested, Designskolen Kolding
• Louise Fenger Hvilsted, Designskolen
Kolding
• Christel Thue, Designskolen Kolding
• Anne Sofie Madsen, Danmarks Designskole
• Katrine Hedegaard, Designskolen Kolding.
tekstil:
• Gitta Foldberg, Designskolen Kolding
• Jakob Boesen, TEKO
• Stine Mørkholt Hasling, Designskolen
Kolding
• Helene Holm Sparwath, Designskolen
Kolding.
industrielt:
• Jeanette Bøgelund, TEKO
• Magnhild Disington, Designskolen Kolding
• Heidi Bernhardt Hansen, TEKO
• Kamilla Louise Jørgensen, TEKO.
Blandt årets deltagere finder man både beklædningsdesignere, tekstildesignere og industrielle designere. Kamilla Louise Jørgensen, industriel designer,
deltager sammen med studiekammeraten fra TEKO, Heidi Bernhardt Hansen, med tapet af pels.
42 tidsskrift for dansk pelsdyravl
avlerservice
FOrsikring aF skinD På Pelserier
Og skrabelaug
Mange avlere indgår direkte aftale om
pelsning på anden adresse end egen
farm, det være sig pelseri, skrabelaug
eller hos en nabo. Det er vigtigt i
den forbindelse, at du gør dig klart,
hvorledes forsikringen dækker døde
dyr og skind.
•avlers/ejersforsikring Dækker alle døde dyr/skind på egen
adresse samt på pelseri, skrabelaug
etc. Det er altså altid ejerens egen
forsikring, der skal dække evt. tab,
når skindene befinder sig på anden
adresse. Samme regel gælder for
dyr og skind, der befinder sig på
Kopenhagen Fur Kontrollerede
Pelserier.
•Pelserietsforsikring Ejeren af pelseriet vil i sin forsikring
typisk kun have dækning for egne
skind, men ikke på fremmede skind.
Det er derfor meget vigtigt, at du
gør dig klart, om de fremmede
skind, der er modtaget til pelsning,
er forsikrede af ejeren eller ej.
Pelseriet bør altid udstede kvitte-
ring for modtagne døde dyr/skind
til pelsning og på denne kvittering
tydeligt anføre, at pelseriet ikke har
tegnet forsikring for dækning af
andres døde dyr/skind.
•tyverisikringafpelseri Det er avlers/ejers pligt at sikre
sig, at pelseriet overholder de krav
om tyverisikring, der stilles i egen
forsikring. Er kravene ikke opfyldt
i tilfælde af tyveri, vil forsikringen
sandsynligvis IKKE dække tabet.
Fra og med 2009 dækker Dansk
Avlerforsikring (Topdanmark) ikke
tyveri, hvis sikringen ikke er i orden.
Der har tidligere været en ekstra
selvrisiko hvis sikringen ikke var i
orden, men denne er bortfaldet fra
1. januar .
• kvitteringsformularfrakopenha-genFur
Avlerservice har udarbejdet en
standardkvittering, som pelserier
kan rekvirere ved henvendelse på
tlf. 43 26 12 55 eller på e-mail far-
• kontrollerdinforsikringogsikringindenpelsning
For at være sikker på at du ikke
løber en unødig risiko, så kontroller
din forsikringspolice samt din sik-
ring af bygningerne, inden pelsnin-
gen starter. Er du i tvivl, bedes du
kontakte dit forsikringsselskab.
af ole b. [email protected]
af søren gerslø[email protected]
kOPenhagen Fur
ænDringer veD bestilling aF
skinDFOrskuD
Fra denne sæson kan du ikke længere
bestille skindforskud ved afkrydsning
på indleveringssedlen. Du kan i stedet
for bestille skindforskud ved Login
til din konto og vælge menupunktet
”Beløbsbestemt forskud”. Her kan du
se hvor meget skindforskud, der er
disponibelt samt bestille forskud.
Du kan også vælge menupunktet
”Stående forskud”, hvor du kan vælge
at modtage maksimalt skindforskud.
Hvis du vælger Stående forskud vil
du modtage maksimalt forskud hver
gang, der er mulighed for yderligere
forskud på din konto. Det er både ved
indlevering samt efter hver auktion.
De aktuelle forskudssatser og ren-
tesatser kan du finde på Avlersiden
under punktet Økonomi.
Avlere, som ikke har mulighed for at
benytte internettet, er altid velkomne
til at kontakte Avlerservice på tlf. 43
26 12 55. Hos Avlerservice kan du få
oplyst, hvor meget du kan få i skind-
forskud samt afgive dine bestillinger.
nr. 7 oktober 2009 43
kalenDer 23. OktOber til 27. nOvember 2009
dag dato tekst
Mandag 28/10 – onsdag 30/10 kopenHagen fur afHolder sæsonorienteringsMøder
Mandag 9/11 første udbetalingsdag for skindforskud i sæsonen 2009/2010. Herefter Mandag og onsdag i Hver uge.
fredag 27/11 noveMber-nuMMeret af dansk pelsdyravl udkoMMer
inDleveringstiDen nærmer sig
I de kommende uger vil indleverings-
centralerne levere dine taloner, kasser
og indleveringssedler.
Hvis du ikke har modtaget materia-
lerne den 6. november, beder vi dig
omgående kontakte din indleverings-
central.
Kontroller dine tilsendte materialer:
• Er kontonummeret korrekt?
• Har du fået det antal taloner, du skal
bruge til sæsonen?
• Har du fået de rigtige indleverings-
sedler?
• Har du fået de rigtige klammer?
kvOtakOrtet
Kvotakortet finder du i dit e-Arkiv, og
du bedes kontrollere, om dine forven-
tede leveringer stemmer overens med
det antal, der er anført på kvotakortet.
Avlere, der har bedt om post, har des-
uden fået tilsendt kvotakortet pr. brev.
bemærk venligst:
1. At kvotakortet altid kan ændres
inden sæsonstart.
2. At der er op til 8 dages leveringstid
på et nyt kvotakort – så ring i god tid.
OPsamling På Farmen
I forbindelse med opsamling på farme
skal du sikre dig, at du modtager en
kollikvittering på stedet. Dette er dit
bevis for, at ansvaret er overdraget til
chaufføren. Gem denne kvittering til
du modtager den endelige kvittering
fra centralen.
bemærk! hav altiD skinDene
FærDigPakket Og klar, når bilen
kOmmer FOr aFhentning.
Af sikkerhedshensyn må chaufføren
ikke lade bilen ude af syne.
Læs i øvrigt din Sæsonorientering
inden du går i gang.
inDleveringsFrister FOr auktiOnen i December 2009
December 2009
opsaMling sidste frist frist nr.
fredag 20/11 1 fredag 20/11 broWn/gloW t 1
pearl beige H + t
WHite H + t
torsdag 26/11 2 torsdag 26/11 broWn/gloW t 2
broWn/gloW H kvota 1
sappHire H + t
silverblue H + t
44 tidsskrift for dansk pelsdyravl
regler FOr skinDuDstillinger
af bjarne [email protected]: jesper clausen
skinDuDstillinger
Formålet med skindudstillinger er at vej-
lede i udvælgelsen af avlsdyr. Reglerne
for bedømmelse af skind skal derfor
sigte mod, at udstillingsskind skal op-
fylde rimelige krav til avlsdyr for at opnå
præmie. Reglerne skal tage hensyn til de
pelsegenskaber der over en årrække har
haft væsentlig betydning på prisen for
færdige skind.
Vi vil stærkt anbefale, at avlerne fortsat
møder flittigt op til udstillingerne, for det
er her, man har mulighed for at sammen-
ligne sine skind med andre kollegaers
skind, og sammenligne dommernes
resultater til gavn for det videre avlsar-
bejde på farmen. Gå i gang med udvæl-
gelsen af udstillingsskind i så god tid, at
du kan udvælge dine allerbedste skind.
Alle skind fra Kopenhagen Fur Skind-
udstillingen, både store bundter samt 5
skinds bundter, vil først blive udbudt på
auktionen i juni eller september.
Vi vil igen i år lave en særlig kollektion af
udstillingsskindene. Vi samler alle udstil-
lingsskind og foretager en opsortering
i M og F Velvet Platinum samt F Velvet
Purple - skind som ikke kan indplaceres
i disse bundter vil indgå i den normale
sortering. Avlere, som har fået 50 skinds
storbundter godkendt som avlerlot, kan
stadig vælge at sælge bundterne som
avlerlot. Hvis man ønsker
dette skal man kontakte Michael Egevang
senest onsdag den 7. april 2010 på tlf.
4326 1320 ellers vil skindene indgå i den
særlige kollektion af udstillingsskind.
Husk at alle skind til Landsudstillingen
(både store og små bundter) skal være
trukket på snor, og der skal sættes iden-
tifikationsmærke på bundet (husk,atallefelterskaludfyldes). Alle skind skal
have påhæftet talon som vist på fotoet.
Kontonummer og løbenummer skal
afklippes, og hæfteklammen skal sidde
på tværs af stregkoden.
nr. 7 oktober 2009 45
uDstillingsreglerne
§ 1.
Enhver pelsdyravler eller ejer af mink el-
ler ræve i pension, der er medlem af en
landsdelsforening, har ret til at udstille
egne skind som nedenfor anført.
Skind fra farme, som er under offentligt
tilsyn for en smitsom sygdom, kan ikke
udstilles.
Skindene udstilles for ejerens egen
risiko, og arrangørerne påtager sig intet
ansvar for disse.
§ 2.
Udstillinger af minkskind kan afholdes
som:
a. Lokaludstillinger inden for de enkelte
landsdelsforeningers område. Udstil-
lingen skal være godkendt af lands-
delsforeningen. Intet medlem kan
deltage i mere end en lokaludstilling
om året. Landsdelsforeningernes be-
styrelse kan dog dispensere herfra.
b. Landsdelsudstillinger. Såfremt der i
en landsdelsforening er afholdt lokal-
udstillinger som under a anført, kan
adgangen til at deltage i landsdelsud-
stillingen begrænses.
c. Landsudstilling afholdes og arrange-
res af Kopenhagen Fur.
Udstilleren kan på landsudstillingen
kun deltage med ét bundt i hver far-
vetype. Skindene i de enkelte bund-
ter behøver ikke at være de samme
som var med til lokal/landsdelsudstil-
lingerne.
d. Farmræve kan udstilles på såvel
lokal-, landsdels- og landsudstillinger.
På landsudstillingen kan hver avler
maksimalt udstille 1 bundt af blåræve,
1 bundt shadow/hvide ræve, 1 bundt
sølvræve og 1 bundt af hver mutati-
onstype og artskrydsninger. Lands-
delsforeningerne afgør selv, om man
vil tillade udstilling af enkeltskind på
lokal- og landsdelsudstillinger.
§ 3.
Retningslinierne for tilmelding og ind-
sendelse af skind til en udstilling samt
indmeldelsesgebyr fastlægges af ar-
rangørerne og meddeles medlemmerne
i god tid før udstillingerne afholdes.
Skind, der indsendes til en lokal- eller
landsdelsudstilling, skal være påsat
talon.
Udstillingsskind til landsudstillingen skal
indsendes på speciel indleveringssed-
del, og der skal på kasserne påsættes
selvklæbende mærkater påtrykt ”Udstil-
lingsskind”.
§ 4.
Skindene skal være tanet efter gælden-
de regler samt være tørre, rene og fri for
støv og savsmuld.
Skind der ikke overholder de vedtagne
mål diskvalificeres, og placeres sidst i
typen.
§ 5.
Minkskind og ilderskind kan på lokalud-
stillinger udstilles enkeltvis eller i bund-
ter på 3 eller 5 skind. På landsdelsudstil-
linger i bundter på 3 eller 5 skind.
På landsudstillingen skal alle rævetyper
udstilles i 3 stk. bundter, og alle minkty-
per og ilder skal udstilles i 5 stk. bundter.
Ved lokal- eller landsdelsudstillinger
afgør landsdelsforeningens bestyrelse
eller udstillingsudvalg, hvor mange
bundter den enkelte avler må udstille
inden for hver type. Angående landsud-
stillingen, se § 2, punkt c.
§ 6.
Skindene tildeles point efter kvalitet,
størrelse, farve, renhedsgrad og eventu-
elt markering.
Bedømmelsen foretages af dommere.
Pointgivningsreglerne skal være ens ved
alle udstillinger.
Ændringer besluttes af surprime skind-
udvalget. Udvalget består af 2 personer
fra hver landsdel og 2 personer fra
Kopenhagen Fur.
§ 7.
Dommerne ved lokal- og landsdelsud-
stillingerne vælges af vedkommende
landsdelsforening.
Til landsudstillingen vælges dommerne
af landsdelsforeningerne og Kopenha-
gen Fur. De ansvarlige dommere skal
være valgt så tidligt, at de kan deltage i
et dommerkursus inden udstillingssæso-
nens begyndelse.
Kurset arrangeres og afholdes af Kopen-
hagen Fur.
På landsudstillingen må de valgte dom-
mere ikke udstille i den type, hvori de
selv bedømmer.
kopenHagen fur skindududstil-
lingen i 2010 vil blive Holdt den 25.,
26. og 27. Marts i Herning.
Sidste indleveringsfrist for både store og
små udstillingsbundter på indleveringscen-
tralerne er onsdag den 17. februar 2010.
Skindene skal være hos Kopenhagen Fur
i Glostrup senest den 18. februar 2020 kl.
08.00
Der kan i år udstilles 50 stk. (GR.1) og 25
stk. (GR2) storbundter i males og females i
alle typer.
Der kan ikke udstilles samme type skind i
gruppe 1 og 2.
Tid og sted for landsdels- og lokaludstillin-
ger offentliggøres i videst muligt omfang i
november-udgaven af Dansk Pelsdyravl.
udstillingsregler 2010 vedrørende
plasMacytose:
1. På lokal- og landsdelsudstillingerne
2010 må der kun udstilles skind fra
farme, som pr. 1. november 2009 har
opnået status som A-farm, eller farme,
som har foretaget sanering af besætnin-
gen, og hvor der ved test efter sanering
ikke er påvist reagenter.
2. Skulle der mod forventning påvises
reagenter i ovennævnte farme efter 1.
november, kan der fra disse farme ikke
udstilles på lokal- og landsdelsudstillin-
gerne 2010.
3. Skindene må ikke være behandlet i
pelserier, som har pelset mink fra farme
med ringere status end A-farm eller
saneret farm.
4. Alle avlere er, uanset plasmacytosesta-
tus, velkomne til at udstille deres skind
på Landsudstillingen i Herning.
5. Ovenstående regler gælder for alle
farmens skindtyper.
46 tidsskrift for dansk pelsdyravl
RotorklipperHalmudlægger
KalksprederGårdrive
Højtryksrenser Gravearm
Sakserive
Container
Over 100 forskelligeredskaber på lager.
Den lille hjælper med mange arbejdsområder f.eks.:
• Fodring• Halmudlægning• Kalkspredning• Læsning•• Gravning• Fejning
Kom til Sorring og se alle modellerne og det store redskabsprogram. Vi har det hele på lager. Du får selvfølgelig din kørsel godtgjort når du køber en maskine.
NYHED!!!Dobbelt Halmrive
Årlig besparelse på flere hundrede arbejdstimer!!
Ny model
90 % større
brydkraft
- den bedste investering på farmen..
SORRING MASKINHANDEL A/S - JYLLAND/FYN: Tlf.: 86 95 75 22 - SJÆLLAND/ØERNE Tlf.: 59 65 60 37
www.sorring-maskinhandel.dk [email protected]
Se også vores store udvalgaf brugte maskiner på.www.sorring-maskinhandel.dk
staldkatog
nr. 7 oktober 2009 47
§ 8.
De enkelte bundter tildeles point, og
der kan efter dommernes skøn uddeles
ærespræmier til de bundter, der måtte
findes værdige dertil. Ved alle udstillin-
ger tilstræbes samme pointmængde for
samme præmiering. Dette gælder dog
ikke ærespræmier.
§ 9.
Arrangørerne har ret til at udstille de
præmierede skind for publikum efter
bedømmelsen, skindene må ikke fjernes
fra udstillingen før det af arrangørerne
fastsatte tidspunkt.
§ 10.
Der må ikke medbringes skind til udstil-
lingen udover de skind, der deltager i
bedømmelsen.
§ 11.
Resultatet fra landsudstillingen offentlig-
gøres i Dansk Pelsdyravl.
beDømmelseregler FOr mink
1. Typeensartethed
Udstillingsbundterne skal være ensartede
med hensyn til type, og kan diskvalifice-
res, hvis dette ikke er tilfældet (f. eks. Pe-
arl beige og triple pearl i samme bundt).
2. Farveensartethed
Udstillingsbundterne skal være ensar-
tede med hensyn til farve. Bundter med
flere end tre sammenhængende farver
skal tildeles minuspoint.
3. Point for størrelse
str. 50 over 101 cM 15 point
str. 40 over 95 cM 14 point
str. 30 over 89 cM 13 point
str. 00 over 83 cM 12 point
str. 0 over 77 cM 10 point
4. Point for kvalitet
purple 21-25 point
platinuM 14-20 point
burgundy 8-13 point
5. Point for farve og renhed i Black
farve renHedsgrad
1 2 3
black 18
2x dark 17 16 15
x dark 13 12 11
6. Point for farve og renhed i
Mahogany blå/rød samt
Brown/Glow blå/rød
På alle udstillinger vil det være muligt at
udstille i alle 4 grupper. Udstilleren skal
hjemmefra afgøre i hvilken gruppe bund-
terne skal udstilles, og dette skal klart
fremgå ved indlevering af bundterne.
Blå Mahogany
farve renHedsgrad
1 2 3
3x dk 13 12 9
2x dk 18 17 13
x dk 18 17 13
dk 18 17 13
MediuM 18 17 13
pale 13 12 9
Rød Mahogany
farve renHedsgrad
1 2 3
3x dk 9 12 13
2x dk 13 17 18
x dk 13 17 18
dk 13 17 18
MediuM 13 17 18
pale 9 12 13
Blå Brown
farve renHedsgrad
1 2 3 4
3x dk 13 12 9 9
2x dk 18 17 15 9
x dk 18 17 15 9
dk 18 17 15 9
MediuM 18 17 15 9
pale 18 17 15 9
x pale 18 17 15 9
2x pale 18 17 15 9
3x pale 13 12 9 9
Rød Glow
farve renHedsgrad
1 2 3 4
3x dk 9 9 12 13
2x dk 9 13 15 18
x dk 9 13 15 18
dk 9 13 15 18
MediuM 9 13 15 18
pale 9 13 15 18
x pale 9 13 15 18
2x pale 9 13 15 18
3x pale 8 9 12 13
7. Point for farve og renhed i Pearl
farve renHedsgrad
1 2 3
dk 15 14 10
MediuM 16 15 11
pale 18 17 13
x pale 18 17 13
2x pale 18 17 13
3x pale 18 17 13
4x pale 15 14 10
8. Point for farve og renhed i Golden
Pearl
farve renHedsgrad
1 2 3
dk 10 12 15
MediuM 13 15 18
pale 13 15 18
x pale 13 15 18
2x pale 10 12 15
9. Point for renhed i Hvide
farve renHedsgrad
1 2 3
Hvid 18 17 13
10. Point for farve og renhed i Palomino
farve renHedsgrad
1 2 3
3x dk 15 14 12
2x dk 18 17 15
x dk 18 17 15
dk 18 17
MediuM 18 17 15
pale 18 17 15
x pale 18 17 15
2x pale 18 17 15
3x pale 15 14 12
48 tidsskrift for dansk pelsdyravl
nr. 7 oktober 2009 49
11. Point for farve og renhed i
Safir & Silverblue
farve renHedsgrad
1 2 3
2x dk 13 14 12
x dk 18 17 15
dk 18 17 15
MediuM 18 17 15
pale 18 17 15
x pale 18 17 15
2x pale 15 14 12
12. Point for farve og renhed i Violet
farve renHedsgrad
1 2 3
x dark 13 12 9
dark 18 17 15
MediuM 18 17 15
pale 18 17 15
x pale 18 17 15
2x pale 15 14 10
13. Point for farve og renhed i Pastel
farve renHedsgrad
1 2 3
3x dark 15 14 12
2x dark 18 17 15
x dark 18 17 15
dark 18 17 15
MediuM 18 17 15
pale 15 14 12
14. Point for farve og renhed i Blue Iris
farve renHedsgrad
1 2 3
3x dark 13 12 9
2x dark 18 17 13
x dark 18 17 13
dark 18 17 13
MediuM 18 17 13
pale 13 12 9
15. Point for farve og renhed i Cross,
Jaguar og Stardust
farve renHedsgrad
1 2 3
god farve 8 7 5
for Mørke/lyse 4 3 1
PointformarkeringiCross
god Markering 10-9
enkelte flæk eller
brudt Markering 7-5-3
uønsket type 1
PointformarkeringiJaguar
flot afgrænsede og ensfarvede pletter 10-9
udflydende pletter/pletter Med Hvide stikkelHår 7-5-3
uønsket type 1
Point for markering i Stardust
god Markering 10-9
Markerede Hofter eller ujævn pigMentering
7-5-3
uønskede typer 1
17. Point for farve, renhedsgrad m.m. i
øvrige typer
Der gives fra 9-18 point, idet der tages
hensyn til farve, renhedsgrad, og evt.
markering.
Der henstilles til udstillere af sjældne
mutationstyper, at bundtet er mærket
med typebetegnelse ved indlevering
18. Minuspoint for fejl
undersorterogskindfejl tildeles fra 1-4
minuspoint
Får et skind 4 minuspoint, regnes det
som undersort og diskvalificeres.
Skind, der ifølge fastlagte mål er for
smallediskvalificeres.
Skind, der viser tydelige spor af kemiskbehandling diskvalificeres.
Metallic tildeles fra 1-4 minuspoint
Flækker tildeles fra 1-4 minuspoint
Hvide aftegninger mellem ørerne og
penis der ikke kan dækkes af svovlet på
en almindelig tændstik, straffes med 1-2
minuspoint.
urindryp fra 1- 4 minuspoint
De første 5 cm nedenfor penis må ikke
være opskåret. Skind med mere end 2
cm. mellemrum mellem bagben skal tildeles fra 1-4 minuspoint
Skind med langeafvigendedækhår skal
tildeles fra 1-4 minuspoint
kontrast (gråuld/lysuld) kan tildeles 1-2
minuspoint
Hvide skind med regalaftegning straf-
fes med 1-2 minuspoint
Skind med haresølvogsortspidsede
dækhår straffes med 1-2 minuspoint
Skind, der ikkeerpelseteftergældenderegler tildeles fra 1-4 minuspoint
Pelsgnav,klatter, m.m. som ikke kan
dækkes af svovlet på en almindelig
tændstik (der må kun være en fejl på
skindet) straffes med 1-4 minuspoint.
Store fejl diskvalificeres.
klipsehuller må maksimalt være 4 mm
lange og 2 mm brede og skal sidde på
de nederste 1,5 cm af skindet, Ellers skal
der tildeles minuspoint.
Flapper: Under pelsningen, kan der i
forbindelse med opskæring opstå nogle
”flapper” ved halepartiet, disse flapper
må efterfølgende tilrettes således at
skindet fremstår med lige kanter. Det er
dog en betingelse, at underuld og/eller
dækhår ikke tager skade, skulle det ske
skal skindet tildeles fra 1-4 minuspoint.
Bundter der har fået 2 eller flere mi-
nuspoint kan ikke opnå ærespræmie.
Skindene må ikke være mærket, og må
kun udstilles en sæson, gamle skind
diskvalificeres.
beDømmelsesregler FOr ræve
1. Point for størrelse:
str. 50 over 133 cM 19 point
str. 40 over 124 cM 17 point
str. 30 over 115 cM 15 point
str. 00 over 106 cM 13 point
str. 0 over 97 cM 10 point
1a. Ræve:
Størrelse 0 kan ikke udstilles i typerne:
Blå, Shadow, Hvide, Blue Frost og Sølv-
ræve.
2. Point for kvalitet i blårævetyper
Der kan tildeles fra 1-22 point for kvalitet.
Alle skind skal tildeles point for fylde
efter skalaen 0-2-4-6-8.
Skind med normal fylde skal tildeles 2
point for fylde. Flade skind skal tildeles 0
point for fylde.
50 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Skind, der kun opnår 2 point for fylde,
kan maksimalt tildeles 18 point i kvalitet.
Flade skind kan maksimalt tildeles 15
point i kvalitet.
3. Point for kvalitet i sølvræve
og mutationsræve
Der kan tildeles fra 1-22 point for
kvalitet.
Alle skind tildeles fra 0 til 5 point for
fylde. Skind, der har normal fylde, tilde-
les 2 point.
Skind, der kun opnår 1 point for fylde,
kan maksimalt tildeles 18 point i
kvalitet.
Skind, der kun opnår 0 point for fylde,
kan maksimalt tildeles 15 point i
kvalitet.
4. Point for renhedsgrader i
alle rævetyper
Der tildeles point for renhedsgrad efter
skalaen 2-4-6-8.
Alle skind skal tildeles 0-5 point for ty-
pepræg, dog undtaget shadow og hvide
ræve.
Skind, der tildeles 2 point for typepræg
betragtes som ”normale”
5. Minuspoint for skindfejl
Uldet rygparti 1-3 minusp.
Klatter, gnav og beskadiget 1-4 minusp.
Der kan gives fra 1-3 minuspoint for svag
kvalitet på bugen.
Skind, der er pelset forkert, fra 1-4 mi-
nuspoint.
Bundter med mere end 3 sammenhæn-
gende hovedfarver tildeles 1 minuspoint
Får et skind mere end 4 minuspoint er
det en undersort, og bundtet udgår af
konkurrencen.
I sølvræve skal der gives 2 minuspoint
for mørk aftegning på bug/sider, såfremt
det kan ses fra rygsiden.
Bundter der har fået 2 eller flere mi-
nuspoint kan ikke opnå ærespræmie.
internatiOnal skinDuDstilling Og
stOre bunDter mink Og ræv
1. Enhver aktiv pelsdyravler kan deltage
i udstillingen.
2. Alle farmede mink- og rævetyper kan
udstilles.
3. Hver avler kan udstille 1 bundt i hver
type mink og farmræve.
4. Skindene skal være rå og have hår-
siden udad. Desuden må skindene
ikke være behandlet med kemiske
præparater.
5. Bundterne bedømmes som hele
salgsbundter, og der gives ikke point
til det enkelte skind.
6. I bedømmelsen af bundterne indgår:
størrelse, kvalitet, typepræg, farve/
renhed og ensartethed.
7. Mindstestørrelsen er for:
Mink hanskind str. 0 over 77. cm.
Mink tæveskind str. 3 over 59 cm.
Farmræve str. 0 over 97 cm. Dog ikke
i typerne: Blå - Shadow - Hvide - Sølv
og Blue Frost. Her er mindste stør-
relse 00 over 106 cm.
8. Alle skind måles fra næsespidsen til
det korteste sted på rygsiden.
9. Skindene skal være pelset efter gæl-
dende regler.
10. Hvert bundt må kun indeholde skind
fra én avler/farm.
11. Regler i forbindelse med KOPENHA-
GEN FURS VANDREPOKAL.
• Alle avlere, som udstiller mindst 2
minkbundter á 5 skind, deltager i
konkurrencen.
• For de avlere, som udstiller mere
end 5 bundter, er reglerne således
at det kun er de 5 bedste bundter
som tæller med i konkurrencen.
• Ved pointlighed findes vinderen
efter følgende retningslinjer:
1. Laveste gennemsnit af mi-
nuspoint.
2. Største størrelsesgennemsnit.
3. Flest udstillede skind i konkurren-
cen.
4. Bedste gennemsnitsplacering.
regler FOr stOre bunDter
Alle bundter bedømmes som hele salgs-
bundter.
Dommere fra Kopenhagen Fur vil fore-
tage bedømmelsen.
Der uDstilles i FølgenDe gruPPer:
gruppe1 - International udstilling
Bundtstørrelsen for farmræve er 8 stk
I alle typer mink er bundtstørrelsen 50
stk.
På de bundter dommerne har godkendt
til salg som ”avlerbundter”, er der skre-
vet ”avlerlot”.
Hvis ejeren ønsker bundtet solgt som
avlerlot skal Michael Egevang fra kvali-
tetsafdelingen på Kopenhagen Fur have
besked senest den 7. april. 2010 på tlf.
3426 1320.
Den enkelte avler kan ikke udstille
samme type skind i gruppe 1 og 2.
gruppe2 - Store bundter
Der kan udstilles 25 stk. bundter i alle
typer mink.
Skindene fra disse bundter samsorteres
med de øvrige udstillingsskind eller går i
finsorteringen.
Skindene skal være trukket på snor
bundtvis, og alle skind have påsat talon
samt identifikationsmærke
Bedømmelse store bundter
De udstillede bundter bliver bedømt
som salgsbundter, hvor størrelse,
kvalitet, ensartethed, farve/renhed og
typepræg indgår som en helhed med
følgende maksimumpoint. Pointene ud-
deles i alle kategorier i intervaller af 5.
eksempelvis 125, 120, 115 osv.
Maksimumpointfor:
størrelse 125 point
kvalitet 125 point
typepræg 75 point
farve/renHed 75 point
ensartetHed 75 point
størrelsepoint:Udregnes som procent af det maksimalt
opnåelige. Det vil sige, hvis alle skind var
i største størrelse (str. 40 for minkhan-
ner, str. 50 for ræve og str. 1 for minktæ-
ver), vil bundtet opnå 125 point.
Pointskala
størr. 50 40 30 00 0 1 2 3
ræve 10 9 8 6 5
Mink H 10 9 8 6
Mink t 10 9 8 6
nr. 7 oktober 2009 51
kvalitet:
platinuM 125 point - 100 point
burgundy 95 point og Mindre
typepræg:Hvis bundtet er meget ensartet i kvalitet
(silket/grov, lang/kort, fyldig/flad), opnår
det 75 point, jo mere mikset og blandet
type des færre point.
Farve/renhed:Her er det vigtigt at bundtet repræsente-
rer typen helt rigtig, der kan tildeles op
til 75 point.
ensartethed:Hvis bundtet er meget ensartet i farve/
renhed, kan det opnå 75 point, jo mere
uens des færre point.
Fejl:Bundter med fejl fratrækkes point efter
skalaen 2-4-6-8 osv.
Der tildeles ærespræmier til det/de
bedste bundter i de typer der repræsen-
terer typen på bedste måde og er af høj
standard.
Bundter med mere end 6 minus point
kan hverken opnå ærespræmie eller ud-
bydes som selvstændige salgsbundter.
beDømmelsesregler FOr ilDere
1. Point for størrelse:
str. 0 11 point
str. 1 10 point
str. 2 9 point
2. Point for kvalitet
selected 11-16 point
kvalitet i 5-10 point
kvalitet ii 1- 4 point
Der kan yderligere tildeles 1-4 point for
silkethed.
3. Point for renhed
renHed 1 13-16 point
renHed 2 9-12 point
renHed 3 5- 8 point
renHed 4 1- 4 point
4. Minuspoint for skindfejl
klat, pelsgnav og lignende 1-4 point
dårlig bug 1-3 point
Får et skind 4 minuspoint, regnes det
som undersort, og bundtet udgår af
konkurrencen.
Bundter der har fået 2 eller flere mi-
nuspoint kan ikke opnå ærespræmie.
beDømmelse aF øvrige tyPer
FarmeDe skinD
Øvrige typer farmede skind, der udstil-
les, vil blive bedømt efter skøn, således
at de til enhver tid bedst betalte typer
placeres bedst.
Der henstilles til udstillere af sjældne
mutationstyper, at bundtet er mærket
med typebetegnelse ved indlevering.
52 tidsskrift for dansk pelsdyravl
beDømmelsesregler FOr chinchilla
små bunDter
Både til landsdelsudstillingerne og
Landsudstillingen i Herning må hver
avler indsende 3 rå skind. Såfremt der
sker skade på enkelte af skindene i garv-
ningen, vil disse skind blive behandlet
individuelt alt efter skadens omfang.
1. Farveensartethed:
Udstillingsbundterne ønskes ensartede
med hensyn til farve. Bundter med mere
end tre sammenhængende hovedfarver
tildeles minuspoint.
2. Point for størrelse:
str. 000 over 38 cM 20 point
str. 00 over 36 cM 18-19 point
str. 0 over 34 cM 16-17 point
str. 1 over 32 cM 14-15 point
str. 2 over 30 cM 12-13 point
Bemærk at str. 3 diskvalificeres.
3. Point for kvalitet:
purple 18-20 point
platinuM 16-17 point
ringere kvaliteter 8-14 point
Skind af Purple og Platinum kvalitet med
silket overflade tildeles 1 point.
Skind af Purple og Platinum kvalitet med
markant hvid bug tildeles 1 point.
4. Point for farve:
xxxdk 19-20 point
xxdk 17-18 point
xdk 15-16 point
dk 12-13 point
Med 8 point
Bemærk at eventuelle skind i farven Pale
diskvalificeres.
5. Point for renhedsgrad:
renHedsgrad 1 19-20 point
renHedsgrad 2 17-18 point
renHedsgrad 3 13-15 point
renHedsgrad 4 9-10 point
6. Minuspoint for fejl:
Undersorter og skindfejl tildeles fra
1-4 minuspoint.
Til ærespræmie kan ikke henregnes
bundter, som samlet har fået minus 2
point eller mere
Point for type, farve, renhedsgrad m.m. i
shadowtyper og andre mutationer:
Der gives fra 1-20 point, idet der tages
hensyn til farve, renhedsgrad, type og
evt. pigmentering.
Indleveringsfrister til landsdelsudstillin-
gerne er d. 4. december 2009.
Indleveringsfristen til landsudstillingen i
Herning er 5. januar 2010.
Obs. I tilfælde af pointlighed vægtes
faktorerne i denne rækkefølge: Kvalitet –
Renhed – Farve – Størrelse.
stOre bunDter
Alle bundter bedømmes som hele salgs-
bundter. Dommere fra Kopenhagen Fur
vil foretage bedømmelsen.
internationaludstillingI typen Standard Chinchilla er bundt-
størrelsen 25 skind. I alle andre typer
Chinchilla inkl. Black Velvet er bundtstør-
relsen 15 skind.
Ovenstående bundter kan efter ejerens
ønske udbydes på Kopenhagen Fur’s
auktioner, såfremt de overholder kriteri-
erne for salgsbundter.
Det er dommerne fra Kopenhagen fur
der vurderer om et bundt er godt og
ensartet nok til at blive et avlerlot.
• Skindene skal være A-kvalitet.
• I størrelse skal skindene være str. 0
eller over.
• Bundtet må maksimum have 6 fejl.
BedømmelsestorebundterDe udstillede bundter er bedømt som
salgsbundter, hvor størrelse, kvalitet,
ensartethed, farve, renhed og typepræg
indgår som en helhed med følgende
maksimumpoint:
størrelse 125 point
kvalitet 125 point
farve/renHed 125 point
typepræg 75 point
ensartetHed 75 point
kvalitet:
purple 125 point
platinuM 120, 115 og 110 point (og Mindre)
Farve/renhed:Hvis bundtet repræsentere typen helt
rigtigt, kan der opnås 125 point efter
følgende skala: 125, 120, 115, 110, 105,
100, 95, 90, 85 ………… 15.
størrelsepoint:Udregnes som procent af det maximalt
opnåelige. Det vil sige, hvis alle skind var
i største størrelse (str. 000), vil bundtet
opnå 125 point.
Pointskala
størrelse 30 00 0 1 2
cHincHilla 10 9 8 7 5
typepræg:Hvis bundtet er ensartet i kvalitet (silket,
fyldig/flad), opnår det 75 point, jo mere
mikset og blandet type des færre point
efter følgende skala: 75, 70, 65, 60, 55,
50, 45 …………….. 15.
ensartethed:Hvis bundtet er ensartet i farve/renhed,
kan det opnå 75 point, jo mere uens des
færre point efter følgende skala: 75, 70,
65, 60, 55, 50, 45 ……………….. 15.
Fejl:Skind med fejl fratrækkes point efter
skalaen 2-4-6 osv.
Der tildeles ærespræmier til de bedste
bundter i alle typer, såfremt de repræ-
senterer typen på bedste måde og er af
høj standard.
Indleveringsfrister til landsdelsudstillin-
gerne er d. 5. december 2008.
Indleveringsfristen til landsudstillingen i
Herning er 4. januar 2009.
Obs. I tilfælde af pointlighed vægtes
faktorerne i denne rækkefølge: Kvalitet –
Renhed – Farve – Størrelse
nr. 7 oktober 2009 53
beDømmelsesregler FOr castOr reX
For at opnå en ensartet sortering ind-
sendes skind til landsdelsudstillingerne
samt Landsudstillingen til Kopenhagen
Fur for bedømmelse.
Der udstilles bundter à 3 skind som er
bedømt efter følgende regler.
størrelse:
str. 00 over 53 cM 12 point
str. 0 over 49 cM 10 point
str. 1 over 45 cM 8 point
str. 2 over 41 cM 6 point
Farve:
xxxdk 20 point
xxdk 19-18 point
xdk 17-16 point
dk 15-14 point
Med 13- 1 point
kvalitet:
sel 22-18 point
i 17-14 point
ii 13- 1 point
renhed:
grad 1 13-10 point
grad 2 14 point
grad 3 16-15 point
grad 4 17 point
Minuspoint:
Haresølv: Minus 1-4 point
dårlig bug: Minus 1-4 point
undersorter: Minus 1-4 point
Misfarvede: Minus 1-4 point
uensartet bundt Minus 1-4 point
kontrast: plus 0-3 point.
Normal er plus 1.
chinchilla, black Og
blue reX kaniner
Farve:
xxdk 20-19 point
xdk 18-17 point
dk 16-15 point
Med 14- 1 point
renhed:
grad 1 20-18 point
grad 2 17-15 point
grad 3 14-12 point
grad 4 11- 1 point
Størrelse og kvalitet samme point som
Castor Rex samt minuspoint.
Indleveringsfrister til landsdelsudstillin-
gerne følger senere.
Indleveringsfristen til Kopenhagen Fur
Skindudstillingen i Herning følger mink
og ræv.
54 tidsskrift for dansk pelsdyravl
avlsPlan Og stalDtiPs til Pelsningen
Så løb sæsonens sidste auktion af
stablen, og vi kender nu vores gen-
nemsnitspriser for året. 203 kr. for
gennemsnitsavleren er ikke for meget,
men set i bakspejlet og med finanskrisen
in mente synes jeg, vi kan være godt
tilfredse med resultatet. Nogle havde
frygtet det, der var værre. Især enkelte
banker var lige ved at ryste af skræk
efter december-auktionen, og trak på
grundlag af denne ene auktion tæppet
væk under flere pelsdyravlere, som jeg
ved har været trofaste mod deres bank.
Selv Hvide Sande Fiskefoder blev smidt
på porten efter mange års engagement
med banken.
Jeg synes, at den behandling, pelsdyrav-
lerne har fået af visse banker, er grotesk,
når man tænker på, at pelsdyravl er den
gren af dansk landbrug, der har klaret sig
bedst i de seneste år. Sagen er vel den,
at de svageste banker sparer likviditet på
pelsdyravlerne, der har meget svin-
gende likviditetsbehov, for så at finan-
siere underskud andre steder. F.eks. i
det øvrige landbrug, hvor man prøver at
undgå at realisere kæmpetab på de højt
opskruede jordpriser. Det må siges at
være kold business og bør give ”røde
ører” i bankerne.
avlsPlan
Her efter september-auktionen har jeg
brugt en del tid på at studere skindstati-
stikker og lave en avlsplan for 2010. Med
avlsplan mener jeg typefordeling. Nu er
jeg i den situation, at jeg har de fleste
basistyper på farmen og derfor hurtigt
kan flytte produktionen til de typer, der
betales bedst. Og type fordelingen er
vigtig. På vores farm er der en forskel
på 140 kr. mellem højeste og laveste
betalte type, når jeg regner gennemsnit
han/tæve i regulære skind (Pearl 225 kr.,
Stardust 365 kr.). Så min strategi er helt
klart at lægge tæver til i de typer, der
koster mest, altså stardust/sort og safir/
safircross. Hvid og mahogany fortsættes
som i år. Pearl reduceres til 100 tæver
i renavl, og de øvrige Pearl tæver, der
er i orden, parres med en safircross
han for på den måde at lave silver og
silvercross, som jeg også får godt betalt.
Wildminkene bliver så den type, jeg
reducerer i antal for at give plads til flere
dust og safir/cross. Dette giver mig sam-
tidig chancen for at optimere produktio-
nen i denne type. Især vil jeg stramme
kravene til størrelse og samtidig forsøge
at fjerne dyr med classic hårlængde fra
avlen.
starDust
Jeg er flere gange blevet adspurgt om
avl med stardust og vil derfor give en
kort beskrivelse. Avl med stardust er i
princippet lige som at avle med cross-
mink. Parrer man en dust med sort bliver
ca. halvdelen af hvalpene dust og den
anden halvdel sort. Parrer man dust med
dust bliver 25 % sort, 50 % dust og 25
% bliver meget lyse dust/homocygoter.
Fordelen ved denne kombination er, at
dusthvalpene bliver lysere og dermed
noget mindre.
De bedst betalte stardust er blackdust
(+ 100 kr.), altså stardust produceret på
sort mink. De sorte mink, der bruges,
må gerne være lidt lyse i ulden og være
uden jetblack genet. Jetblack genet gør
dusthvalpene for mørke. Så min opfor-
dring til alle, der har stardust, er at parre
dem med sort mink. Dette vil øge ud-
buddet i blackdust og gøre typen endnu
mere attraktiv for kunderne.
På Farmen
Oktober på farmen går med at køre halm
ud, supplere halmen på kasserne og
holde bure rene. Maskinerne trænger
vist også til et eftersyn og olieskift. Med
hensyn til minkene begynder Thomas og
jeg nu at se alle hvalpe med kort igen-
nem og sorterer de mindste fra blot ved
at vurdere størrelsen visuelt. 20 til 30%
af kortene kan nemt fjernes på denne
måde. Samtidig undgår vi at stresse
minkene unødigt ved en ekstra vejning.
Med hensyn til størrelse mener jeg,
at det er utrolig vigtigt, at minkene er
lange, samtidig med at de er tunge, og
jeg vil gerne minde om, at Jørgen Lund,
der laver Danmarks største mink, aldrig
har vejet mink i forbindelse med udtagel-
se til avl. Hvide aftegn på hals og bryst
sorterer jeg fra, når jeg fodrer.
Sorteringen af minkene påbegynder vi
den 3. november startende med pearl,
palomino, safir, hvid og afslutter med
wildminkene, inden vi påbegynder pels-
ningen. Mahogany og de sorte må vente,
til de er modne sidst i november og først
i december. Selve kvalitetssorteringen
foregår i han-sorteringsfælder. Også for
tævernes vedkommende. Jeg sorterer
hanner og tæver i samme arbejdsgang,
da det er meget lettere at fange begge
dyr i et rum, når man fanger. Under grov-
sorteringen har jeg kun et dyr på bordet
af Mie og Hans ø[email protected]
hjemme På Farmen
nr. 7 oktober 2009 55
ad gangen og anvender sorteringsbøjlen
fra Specialbutikken. Det er nemt og en-
kelt og sparer en del fingerkræfter.
stalDtiPs
Da pelsningen er godt i gang, når næste
nummer af Pelsbladet udkommer, vil
jeg lige komme med et par staldtips
angående dette. Sidste år begyndte vi
her på farmen at bruge de såkaldte flyt-
terør (klare plastrør) til at fange minkene
i, når begge dyr i et rum skal aflives.
Det er en stor lettelse, fordi det er nemt
både at få minkene ind i røret og ud igen,
når de skal i aflivningskassen. Jeg har
blot monteret et håndtag på røret og
kortet det lidt op, så det er nemmere at
håndtere.
Det andet, jeg vil fortælle om, er vores
opskæring. Vi har i mange år skåret op
på BS T-2 opskæreren, men har ikke
været tilfreds med opskæringen med
hulboret. For tre år siden afmonterede
jeg så hulboret og begyndte at skære
hale til pote-snittene med skalpel, og
jeg må sige, at håndværk slår al mekanik
på dette punkt. For der er mulighed for
at afrunde snittet modsat det, hulboret
laver. Tidsmæssigt tager opskæringen
på denne måde kun marginalt længere
tid, men gevinsten kan mærkes hele ve-
jen gennem pelseriet. Både skrabningen
og taningen bliver bedre, og skindets
størrelse bliver optimalt. Det er samtidig
meget vigtigt, at bugsnittet er lagt rigtig
lige under pungen, så der ikke er for
meget bugskind, når der tanes. Rigtig
god pelssæson.
Bemærk højttalermagneten, der er placeret oven på styreboksen til at holde skalpellen.
Flytterørene bruges til at fange minkene i, når begge dyr i et rum skal aflives. Det er en stor lettelse, fordi
det er nemt både at få minkene ind i røret og ud igen, når de skal i aflivningskassen.
56 tidsskrift for dansk pelsdyravl
kun FOr kvinDer
Erfa-pigernes studietur til sorterings-
kurset kun for kvinder er denne gang
skrevet af Marlene Papsø, da jeg (Mie)
var forhindret i at deltage på netop dette
kursus. I stedet tog jeg med Bording og
Ringkøbingegnens lokalforening. Det
var et blandet hold for både mænd og
kvinder. Hans og vores nyansatte med-
hjælper deltog også i dette kursus. Det
var mit først sorteringskursus, og jeg må
sige, at det var et meget lærerigt kursus,
så nu får Hans og drengene kamp til
stregen!
Ved siden af det rent faglige var det
ligeledes en rigtig god tur socialt. Vi
kørte i samlet trop med tog fra Herning,
og hyggede os alle med god mad og
faglig snak, men til næste år håber jeg
at kunne deltage sammen med min pige-
erfagruppe.
sOrteringskursus i glOstruP
Tirsdag den 29. oktober drog vi 7 fra
erfagruppen af sted mod Glostrup for at
deltage i ”Sorteringskursus for kvinder”.
Vi mødtes kl. 15.30 i Pårup og kørte mod
København i Ruths 10-personers bus,
hvor vi snildt kunne være alle sammen.
Vi havde medbragt kaffe, kage og frugt
til en lille pause på Fyn. Vi ankom til
hotellet og kørte straks efter indkvar-
teringen til Hereford Beefstouw for at
spise. Næste dags morgen startede
kurset med en velkomst af Lone Lyhne
og Hanne Kirkegård.
Derefter gik vi ned i hallerne, hvor
vi straks blev sat i gang af de meget
veloplagte instruktører med de første
opgaver. Vi fik øvelser, hvor vi skulle
lære at oprangere i henholdsvis kvalitet,
farve og renhed. Vi fik snakket skind og
minkavl på kryds og tværs med de andre
deltagere. Det var meget koncentreret
og meget hårdt, men super lærerigt.
Om aftenen tog vi ind på en dejlig itali-
ensk restaurant, hvor vi fik noget godt
at spise. Det er en af de meget gode
ting ved pelsdyravlen i Danmark, at man
kan hygge sig og dele erfaringer med
sine kollegaer. Vi fik også en rigtig god
snak om det at arbejde helt eller delvis
hjemme på minkfarmen. Det er samme
problemstilling, vi går med og gode råd
fyger gennem luften. Meget trætte efter
en lang dag vendte vi tilbage til hotellet.
Næste dags kursus stod på oprangerin-
ger det meste af dagen. Delvis i grupper
og delvis alene, hvor vi bagefter skulle
forsvare vores beslutninger overfor de
andre. De to dage med masser af udfor-
dringer fløj af sted, og inden længe var
vi i gang med evaluering og afsked med
Kopenhagen Fur. Det er super godt med
et kursus kun for kvinder, fordi kvinder
af en eller anden grund ofte trækker
sig, når der er selvsikre mænd tilstede.
Det gjorde de absolut ikke her. På dette
kursus gik snakken og diskussionerne
livligt.
Vi kan kun opfordre andre kvinder til at
deltage på kurset, hvor der er plads på
alle niveauer. Vi vil gerne takke persona-
let for en rigtig god behandling og super
god forplejning. Da vi kørte hjem i bus-
sen, var vi alle enige om, at det havde
været en rigtig god og lærerig tur, og vi
er alle klar igen til næste år. Vi ankom
meget trætte til Pårup med masser af ny
inspiration i bagagen.
Sorteringskursus Marlene 012 Kvinderne på sorteringskurset snakkede livligt om skind og sorteringer.
nr. 7 oktober 2009 57
Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet
– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.
E-mail: [email protected] www.edc.dk
Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333
Indbyggede stålwirer beskytter mod Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosionkorrosion100% tætte samlinger med tætnings-100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummilister af syntetisk gummiOp til 7000 mOp til 7000 m33
10 års garanti10 års garanti
•
•
••
PVC-overdækningPVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års Gennemprøvet produkt – 20 års erfaringerfaring10 års garanti10 års garanti
•••
•
A-CONSULT AGRO A/S
AGRI·TANK
Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk
TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858
LÆSERBREV
angåenDe Pelsning På stOre Pelserier
Undertegnede har gennem mere end 25
år fået pelset mine mink ”ude” og kender
derfor de fleste problemer, som kan
opstå både før, under og efter pelsnings-
arbejdet er blevet udført.
Forkert eller for langsom afkøling
af kroppe, dårlig frysning eller ikke
opdagede bidskader, kan let resultere i
løshårede eller iturevne skind.
Sidste år fik jeg pelset ca. 16.000 efter-
årsdyr og ca. 1000 forårshanner samt
diverse fra fryser hos Frants Struntze,
nu Danpels, jeg kan kun sige godt om
denne pelsning, under 100 var itu og
heraf kunne ca. 50 stadig sælges hos
Kopenhagen Fur med andre ord var kva-
liteten, omhyggeligheden, fleksibiliteten
samt kundebetjeningen helt i top og
Danpels skal igen i år pelse ca. 20.000 af
mine dyr.
Med venlig hilsen
Pelsdyravler Henning Schøtt
Holstebro
58 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Andrej Rumjancev fylder 50 år den
31. oktober 2009. Andrej er født
i Sovjetunionen og er uddannet i
Leningrad inden for administration
og drift af skibe.
Efter at være kommet til Danmark
i løbet af 90’erne, hvor han lærte
dansk, blev han ansat hos Kopen-
hagen Fur i 1998 som marketing-
konsulent. Hans arbejdsområde var
specielt kommunikation med og
håndtering af den russisk talende
del af vor forretning. Det gjaldt såvel
avlere i Østeuropa som kontakten
til kunder og udstillinger i specielt
Rusland.
Personligt er han lidt genert, men
det kan man absolut ikke høre på
ham, når han kommunikerer med
mange russisktalende personer. Det
lyder nærmest på tonefaldet, som
om de får et ”møgfald”.
Det gør de ikke, men ”når man taler
forretning i Rusland, skal det ske
med stor fasthed i stemmen” siger
Andrej!
At metoden er rigtig, vidner Andrejs
succes om. Det er lykkedes ham at
tiltrække en betydelig mængde skind
fra området. Han har et godt ry som
både flittig og pålidelig hos avlerne,
og han har ydermere i de første år
været en af nøglepersonerne, når
der skulle etableres og udbygges
kontakter til både kunder og messer
i Rusland.
Andrej har gjort det godt hos os, og
vi ønsker Andrej tillykke med fød-
selsdagen og ønsker held og lykke i
fremtiden.
Ole B. Larsen
Avlerservice
navnenyt
anDrej rumjancev50 år
Formand for Aalborg og Omegns
Pelsdyravlerforening Preben Tonni-
sen fyldte 50 år den 8. oktober 2009.
Preben driver en farm ved Øster
Hornum med 1.200 tæver. Han er
oprindelig uddannet tømmer og har
selv bygget farmen op. Han passer
farmen med lidt hjælp fra sin bror,
og der er orden i tingene, på såvel
farmen som i pelseriet. Han pel-
ser mink for nogle af kollegaerne i
området. Han har gennem en del år
været dommer og overdommer og
er i øjeblikket formand for Aalborg
og Omegns Pelsdyravlerforening.
Ringer man til Preben, har han altid
tid til at snakke. Han er et stille og
roligt gemyt og nyder at tage på tur
op til sommerhuset, som han selv
har bygget. Han har deltaget i flere
af turene arrangeret af Kopenhagen
Fur. Han deltog således i en af turene
til Sydarika og har også været med
i Kina.
Preben ønskes et stort tillykke med
den runde dag.
På vegne af Aalborg og Omegns
Pelsdyravlerforening
Klaus Skov
Preben tOnnisen50 år
nr. 7 oktober 2009 59
Den 4. oktober 2009 fyldte Stig An-
dersen 50 år. I mere end halvdelen
af perioden har han været ansat på
Kopenhagen Fur.
Stig har som adskillige andre hos
Kopenhagen Fur mere end en
uddannelse. Oprindeligt blev han
uddannet som automekaniker, men
da han i 1981 kom til os, begyndte
han uddannelsen som minksorterer.
I forlængelse af dette gennemgik
Stig også uddannelsen som ræve-
sorterer.
Interesse og stor viden om mink-
skind medførte først i 90’erne, at Stig
blev sorteringsformand i Scanbrown
F. Efterfølgende blev han på bag-
grund af sit brede skindkendskab
kaldt til Kvalitetsafdelingen, hvor
man vogter over kvaliteten i sor-
teringen hos Kopenhagen Fur. Det
passede Stig fint, netop fordi han
stiller krav til sig selv og andre om, at
”arbejdet skal gøres ordentligt”.
Efter nogle år i Kvalitetsafdelingen
overgik Stig til Avlerservice. Her har
han i højere grad end tidligere fået
ekstern kontakt med folk i branchen
– både avlere, indleveringscentra-
ler, pelserier og andre. Inden for
de seneste to år har Stig med stor
energi arbejdet med at opbygge hele
administrationen og kontrolsystemet
omkring sikring af kvaliteten på de
Kontrollerede Pelserier. Arbejdet
er godt i vej og udvikler sig stadigt
i hurtigt tempo. Stig, er jeg sikker
på, vil med stor sikkerhed og indsigt
følge processen til dørs til glæde for
både avlere og pelserier.
Af kolleger i Avlerservice og den
øvrige del af Kopenhagen Fur ønskes
du tillykke med fødselsdagen og det
bedste for fremtiden.
Ole B. Larsen
Avlerservice
stig anDersen50 år
navnenytOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyr-avl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.
60 tidsskrift for dansk pelsdyravl
HylderTråhylder flere varianteri minkbure. Nemme at opsætte.
Medanaa/stlf.75650211
redekasserRedekasser i birkefiner eller spåntræ.Med eller uden ruser.Delvis samlede eller helt samlede.Medanaa/stlf.75650211
gylleanlæg– der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.tlf.21256264
BilligreparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter.Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, kraftig forlågetråd ø2,45mm, bundlåger, bundtråd, fodertråd, tråd til hyldevogne, tråd til flyttekasser, samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.Medanaa/stlf.:75650211
MinkbureVendbare bure. Bure med rf. bund.Bure i 2 etager. Topcylinderbure.
Medanaa/stlf.75650211
kØB-salg–Vurderingaf alt til mink.sØnderlundFarMserViCeTlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk
kidaMinktrÅdDANMARKS BEDSTE PRISER
Kom og gør en god handel på diverse minkudstyr, rede-kasser, aflivningsvogne, hylder, handsker og minktråd.
tlf.20478822–40989373
købogsalgafbrugtudstyrBetonhegntilfarmogindustritagpladerB5grå125x112cm.Prisfra75,-JMFarmsalg–75781922www.jm-farmsalg.dk
avlsDyr
HvideminkSælges til avl eller som saneringsdyr. Sorteringsgrundlag ca. 9000 hvide mink. Se venligst hitliste – hvide han-ner nr. 87.dyndekildePelsdyrfarm–tlf.21400885
avlsdyr/saneringsdyrStore dyr af god kvalitet og højt hval-pegennemsnit. Store mængder kan afhentes til rimelig priser. Evt. flerårig aftale.tlf.20954440
avlsdyrsælgesVi kan levere veludvalgte, lange samt vaccinerede 1. klasses avlsdyr i typerne: Black, Mahogany, Brown/Glow, Pearl og Palomino. Se i øvrigt Hitlisten. Ida og Ole Christensen, Bording.tlf.40559290/40612459
avlsdyr/saneringsdyrSælges efter endt sortering.Landlyst MinkfarmArne PuggaardMobilnr.:28466362
storeoggodeavlsdyrsælgesBlack, Mahogany, Wildmink, Silver-blue, Safir, Safir Cross, Violet, Violet Cross, Pearl, Pearl Cross, Hvide.rønnePedersentlf.98678004Mobil20667004
avlsdyr-saneringsdyrMed høj kvalitet og velvet% sælges i Wild, Maho., Pearl, Black. Se hitliste.svendPedersentlf.41961135
storegodeavls-/saneringsdyrsælgesType Kva str %velvet Mahogany 112 111 65 Wild 115 108 73 Med højt avls-resultat Mahogany 6,5 Wild 6,8. NB: Store mængder kan leveres.allanogHenningChristensentlf.75117838/22677838
godeavlsdyrsælgesBlack kv.110 st.109 vel% 75, Pearl kv.106 st.109 vel% 58Jesper FredbergTlf. 2830 1612
saneringsdyrsælgesBrown tæver 500 stk. evt. med tilhø-rende hanner. +70 kr. 9500 Hobro.tlf.20244854
avlsdyrsælges i alle typer. Alle placeret fra 1 - 26 på Hitlisten med velvet % på ca. 90. Canadaminktommyvemmelundtlf.20922564
salgafdyrPå grund af farmophør sælges mange gode avlsdyr i black, mahogany, wildmink og pearl og et mindre antal i hvide og safir (se hitlisten). Også salg af gamle avlstæver i black og mahogany.Henvendelse til: Niels Pagter Ludvigsen, Nøragertlf.98551585/40405869
sælgesStore saneringsdyr. Volbæk mink. tlf.98658900/29450088
avlsdyr/saneringsdyrsælgeskva., str., velvet %: Brown/glow 111 108 83, Mahogany 112 107 84. Se hitliste. Steffen Therkelsentlf.21648324
topavlsdyrsælgesEfter endt sortering kan jeg tilbyde avlsdyr i følgende typer. Black, Brown, Safir, Silverblue, Hvide, Violet, Pearl. Alle dyr indgår i min finsortering og får påskrevet kva. og str. karakter. Alle typer ligger top 6 på hitlisten.
MVH.lundMinkaPskontaktperson.Jørgenslund.tlf.20993903
VelvetkvalitetsminkAvlsdyr sælges. Type, kvalitet, stør-relse, velvet%. Black 107 106 90, Ma-hogany 108 103 84, Glow/Brown 109 105 90, Silverblue 99 105 78, Palomino 106 103 57.nielsPeterknudetlf.97472882/40592883
køb Og salg
efterophørsælges4 minkhaller a 25 fag. 1 kropstromle. B12 Hegnsplader. Tørreri til 1100 studse tlf.86494610/23321332
sælgesCa. 100 stk. nye etagebure, 1 stk. Kølercontainer 40 fod.Post nr. 8960 Randers sø. tlf.86431085/25891070
købesRustfrie UNIQ læsluser købes. Ca. 1000 stk. Egen transport. ring+358505265425,e-mail:[email protected]
ØnskesBrugte bure i rustfri eller opbukkede bunde i rustfri med rustfri fodertråd.Henv. til Jonas Mikkelsen, Thytlf.40834551
Hvidløgspulver
15,- pr. kgMinimum køb 250 Kg
Pakker a’ 2 x 12,5 kgvakuumpakket poser
Henvendelsetil Klaus på40 27 85 55
typerigtigeavlsdyrSælges i typerne Black, Mahogany, Wild, Hvid, Pearl samt Safir. Alle typerne med i toppen af Hitlisten samt skindudstillingerne. Begrænsning i antallet af solgte dyr, så det høje niveau afspejler sig i de levende dyr.
Henryd.nielsena/seskilddamnielsen40184125
stÅltraPeZPladerTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester
& Galvaniseret
Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl
(fås i fix-mål)
NYHED!!!Stålplade med udseende som
eternit (fås i fix-mål)
RING OG FÅ ET GODT TILBUD!
H.P.stÅltagaps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805
[email protected] · www.hp-staaltag.dk
35,-
godeavlsdyrsælges
i typerne: Pearl, Hvide, Safir, Brown, Mahogany, Black, samt ren avlet amerikanske Black Velvet.
nr. 7 oktober 2009 61
søgesFix 1 og så vil jeg sælge skrabemaski-ne Samson Dubbel med store stokke. JonasMikkelsen,thytlf.40834551
sælgesHG Cumbi Cut opskæremaskine per-fekt stand kun pelset 15.000 stk. Ring for info på 40815094, pris 99.500 kr.
sælges:3 stk. fedtpumper, Gjøl talonmaskine, 4 stk. BS flåbænke, BS rygkrog, Rote-rende skrabemaskine, HG gennem-løbstromle 120 cm, BS fedttransportør danpels.dktlf.98658900/29450088
FodermaskinesælgesHG Feeder 500 diesel i super stand. Kørt 1.130 timer.HolgerJensentlf.:48210410
købes:BS talonmaskine, FIX 2 tanemaskine, BS skrabeautomat, HG combi-cut, Frysecontainer/frysehusdanpels.dktlf.98658900/29450088
sælgesBillig stoker brændsel.danpels.dktlf.98658900/29450088
Mink-oVenlYsPladerKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.
Minkkortm.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: BHMtrykHøgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. 75 14 28 11
MinkfodersiloerBeholder i rustfrit stål og udvendig beklædning af røde stålplader. Stor påfyldnings– og aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500 til 10.000 liter.400 produceret siden 1985.BentlauritsenMaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106
servicepåfodermaskinerSalg af nye og brugte maskiner.Reparering af alle mærker.Vi har ombytnings PUMPER til flg. mrk.: AR – Flex – 502 – SuperMatic – Handy. Ring og få tilbudalmtoftsmedeogMaskinfabrika/steglgårdsvej1,8620kjellerup86881120–40448829
MCFodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Nyudviklet foderpumpe, der passer til næsten alle maskiner. Reparationer og service af alle maskiner. Speciale. MC / Soffie.BentlauritsenMaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106
ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 22,-Minkklodser pr. stk. kr. 29,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,30.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.aulumgårda/saulum–96412100
Diverse
skrabe-valser2009Opskæring (maskinelafretning), af 160mm skraberuller til granly,Bsog esbjerg, samt 60 og 80mm og 100mm (6 skær) koniske skraberuller.
sParover2/3afnypris / evt. ring for nærmere oplysning. 20årserfaring.
lassesen ssnolderenoveringH. Thorningsvej 15, 6000 KoldingTlf. 7550 9077 / Mob 2176 6164Email: [email protected]
rengøringafa-farme• Hvalpenet• TanerFast pris gives.arndalrengøringapsv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 – 4018 2664
CallJusttofixitReparation af tørreanlæg.tlf.40727042
Pelsning
kvalitetspelsningtilbydespå topmoderne Kopenhagen Fur kon-trolleret pelseri ved Års. Helpelsning før jul kr. 20. Mange års erfaring.BennyBergetlf.25851061
ValstedPelseriValsted Pelseri tilbyder helpelsning til 18 kr. Kvalitet en selvfølge. Kontrol-leret pelseri. Secher & Vinther, Nymøl-levej 9, 9240 Nibe. kontaktMichaelsecher,tlf.20346308.
PelsningafminkVi tilbyder pelsning af mink på moderne pelseri. Vi anvender Fix 2 systemet. Mange års erfaring haves. Kontakt Jan B. Madsen, Innima Mink Aps, Volstruphedevej 35, 9300 Sæby.tlf.40166151eller98466151
kvalitetspelsningafminkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring.udhedeminkfarmV/ Vagn og Søren VandborgParadisvej 3, 6990 UlfborgTlf. 4093 2579
seriøskvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel– eller delvis.Mange års erfaring .dalsgaardPelsv/andersJensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev40543319
PelsningafminkMange års erfaring med pelsningaf mink.Ring og hør nærmere.solhjemPelsdyrfarmv/Kaj og Peter SørensenRaundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals20827235
Hel–el.delvispelsningi moderne pelseri. Kontrolleret pelseri.Henriksimonsen61759211–59462710
PelsDyrFarme
MinkFarMiVestJYl-landtilsalgA-farm samt ca. 15 ha jord. Godkendt til 1.320 tæver. Særdeles velholdt, sælges med eller uden avlsdyr. Kon-takt: Lars Larsen, tlf.24484525evt.24831915mail:[email protected]
køb/salgogvurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.ikasteJendoMsCenterStatsautoriseret ejendomsmæglergunnarJensen97155344–Fax.97252144
HvidesandetagrenserogsåVestjyskMinkrens
– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet
PalleJensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456
Tvis Mink ApS 9743 5659
Vi tilbyder at flå, skrabe, tane, tørre eller helpelse dine mink.
Ring og få et godt tilbud
Tvis Mink I Pelseri
Professionelt håndværk siden 1980
62 tidsskrift for dansk pelsdyravl
kOPenhagen Fur skinDuDstilling 2010
tilalleudstillere• Udstillingen finder sted den 25.-27.
marts 2010 i MCH Herning.
• Alle udstillere, der deltog i år, har fået
tilsendt brev med slutseddel.
• Hvis nye firmaer er interesseret i at
udstille, bedes de henvende sig til Av-
lerservice inden den 30. oktober 2009.
Dansk PelsDyravl
næste nuMMer af bladet udkoMMer FreDag Den 27. nOvember 2009
nr. 7 oktober 2009 63
Vadehavsvej 3 • 6852 BillumTlf. 7525 9998 • Fax. 7525 9997
Bil. 2044 4881 • 2616 7525www.multipumpen.dk
Se mere INFO på www.multipumpen.dk samt rekvirer brochurer og prislister hos producent & forhandler:
MultipumpenDen slidstærke Multi-pumpe er konstrueretud fra de særlige for-
udsætninger til ydelseog holdbarhed, som
stilles af netoppelsdyravlere. Den erderfor alfa og omega
for alle seriøse avlere.
Pumpen passer til f. eks.Super Matic - Mink-O-Matic -409 - Soffie - MC - Handy -
Flex - Twinca - Vaudi, MaachMatic, H.G. Feeder samt
Staldkat m.fl.
HyldevognKapacitet 150 - 200 skind
KantskraberIdeel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne.Leveres til:Letbæk / Scanplast rendenGøl renden & Ansager renden
Silo skraber tilrund / firkantet siloLængde 220 cm
eller 320 cm
Gødningsspade i rustfri stål.Gødningsspade til udmugning i buret.
MP motor5,5 hk benzinTil aflivning af mink.
Fangstfælde i aluminium med nytlukkesystem.
Fordele:1: Stort volumen som giver
plads til store dyr.2: Fremstillet i aluminium,
som gør den let.3: Nem og handy at betjene.4: Virker også i regn og slud.
Postkasse tilaflivning af mink
Med postkassen vilman hurtigt og effektivt
kunne aflive mink.
Krybbe tilpakning af råskind iplastposer.Krybben kan vendesså skindene automatisk bliver pakket udstrakt i plastposer.En nem og effektivt måde til pakning af fryseskind.
Røgrenser til aflivningsvognRustfri røgrenser med røgrør til rensningaf udstødningsgas.• Røgrenseren placeres udenpå aflivnings-
kassen og røret føres ind i aflivningskassen.• Filtret er nemt af udskifte.• Passer til alle aflivningskasser.Let og handy fældevogn
XL SorteringsfældeHanLængde 620 x bredde 145 mmExcl. fikseringsklemmer
Pigvogntil afkøling af skind underflåning.
TanerondelTil påsætning af skind til taning
samt taneholder før taning.
Kapacitet 45 stk. taner
BøjlevognSkindbøjler
Løftevogn tilskindbakkerLøftehøjde 920 mm.Kap. 3-6 bakker.
Multipumpen_1side_Sep_2009 25/08/09 10:51 Side 1
64 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording
Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43
[email protected] · www.jasopels.dk
Ove BækMobil [email protected]
Nordjylland
Jens Åge NielsenMobil [email protected]
Øst-, midt- & vestjylland
Jens R. AndersenMobil [email protected]
Mogens KristensenMobil [email protected]
Rune SkovgaardMobil [email protected]
Sjælland/Bornholm
Kjeld ChristensenMobil [email protected]
Midt- & vestjylland
Søren KlindtMobil [email protected]/Fyn
–professionel til skindet
OKTOBER/NOVEMBER TILBUD 2009
Vi leverer reservedelspakker til de fleste af vores større maskiner. Spar 15 % på alle reservedelspakker.
Perfekt skrabearbejde med de nye 7 og 8 tands skraberuller. Skraberulle spids/buet 155 mm 7 tands.Før pris DKK. 988,00 – NU pris DKK. 850,00
Skraberulle spids 155 mm 8 tands.Før pris DKK. 988,00 – NU pris DKK. 850,00
Perfekt afslutning af pelsningsarbejdet.
Skindrenser T3 – Renser skindet for urenheder, blødgør og fjerner løst snavs på skindet.Før pris DKK. 9.900,00 – NU pris DKK. 8.415,00
Quick Softer 4M automatic – Blødgør skindet på lædersiden efter tørreprocessen.Før pris DKK. 12.900,00 – NU pris DKK. 10.965,00
Potesnitter, Paw cut 4M.Før pris DKK. 19.900,00 – NU pris DKK. 14.925,00 Tilbuddene er gældende i oktober & november 2009, samt så længe lager have.
Vær på forkant og minimer maskinstop!Undgå større ventetid ved maskinstop, når sæsonen er på sit højeste. Bestil Jasopels’ reservedelspakker og vær godt rustet til pelssæsonen. Med den rigtige reservedel fra pakken kan du få telefonisk rådgivning og ofte klare udbedring / reparation her og nu.
UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061