Dansk AVU Basis-G

Grammatik

2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.04

1

Dansk Grammatik AVU

af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist

er udgivet under

’Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel–DelPåSammeVilkår 2.5 Danmark License’

http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/

Navngivelse

Du skal kreditere værket på den måde, der er angivet af rettighedshaveren og licensgiveren.

Ikke-kommerciel Du må ikke bruge dette værk til kommercielle formål.

Del på samme vilkår Hvis du ændrer, bearbejder eller bygger videre på dette værk, må du kun

videresprede det resulterende værk under en licens, der er identisk med denne.

2

Grammatikkompendiet refererer til de to grammatikbøger:

’Sprog under lup’ fra EGMONT alinea

og

’Dansk Basisgrammatik’ 2. reviderede udgave fra Gyldendal Når vi i kompendiet, under en overskrift, fx skriver: ’S27C’ betyder der, at du kan slå op i grammatikbøgerne og læse mere. Sådan tyder du fx referencerne:

S27C S betyder ’Sprog under lup’ 27 betyder side 27 C betyder afsnit ’C’

DB§61 DB betyder ’Dansk Basisgrammatik’ § betyder paragraf (bogen er inddelt i paragraffer) 61 betyder paragraf nummer 61

Opgave 0 Hvilket emne skrives der om ved de følgende koder?

1. S44E ____________________________________

2. DB§40 ____________________________________

3

Indholdsfortegnelse

Udsagnsord (verber) ......................................................................................................... 5

Bydeform (imperativ) ..................................................................................................................... 7

Navneform (infinitiv) ....................................................................................................... 8

Nutid (præsens) ................................................................................................................. 9

Datid (præteritum) .........................................................................................................11

Kort tillægsform (perfektum participium ..............................................................13

Lang tillægsform (præsens participium) ...............................................................16

Mådeudsagnsord (modalverber) ..............................................................................17

Aktiv og passiv (handleform og lideform) .............................................................19

Oversigt over bøjningsskema .....................................................................................21

Navneord (substantiver) .............................................................................................. 23

Fælleskøn og intetkøn ...................................................................................................25

Ental og flertal ...................................................................................................................26

Ubestemt & bestemt form (bestemthed) ...............................................................27

Regelmæssige bøjningsendelser ...............................................................................30

Uregelmæssige bøjninger .............................................................................................32

Ejefald (genitiv) ................................................................................................................35

Egennavne (proprier) ....................................................................................................37

Egennavne som består af flere ord ...........................................................................38

Tillægsord (adjektiver) ................................................................................................. 39

Tillægsords bøjning ........................................................................................................41

Gradbøjning af tillægsord .............................................................................................43

Stedord (pronominer) ................................................................................................... 45

Personlige stedord (personlige pronominer) ......................................................47

Ejestedord (possessive pronominer) ......................................................................49

Forholdsord (præpositioner)...................................................................................... 51

Talord (numeralier) ....................................................................................................... 53

Tal eller bogstaver?.........................................................................................................54

Ordbogsøvelse .................................................................................................................. 55

Udsagnsled og grundled ................................................................................................ 57

Ligefrem ordstilling og omvendt ordstilling .........................................................59

Udsagnsled (verballed) .................................................................................................61

Grundled (subjekt) ..........................................................................................................63

Foreløbigt grundled og egentligt grundled ...........................................................65

4

Sætte kommaer ................................................................................................................ 67

Komma uafhængigt af sætningen ..............................................................................69

Punktum, udråbs- og spørgsmålstegn ..................................................................... 71

Direkte og indirekte tale ............................................................................................... 73

Stort begyndelsesbogstav ............................................................................................. 77

5

Udsagnsord (verber) S10A-B Vi bruger udsagnsord til at fortælle, hvad nogen eller noget gør (han løber, huset brænder). Udsagnsord kan også bruges til at fortælle, at nogen er i en bestemt tilstand (hun er træt). Vi kan altså bruge udsagnsord til at beskrive handlinger, begivenheder og tilstande. Man kan finde et udsagnsord ved at sætte ’jeg’ eller ’at’ foran ordet, fx ’jeg løber’ eller ’at løbe’.

Fx Børnene løber og leger. Det regnede hele dagen. Det er sjovt at løbe om kap. Berit kan svømme 2000m.

Når vi sætter ’at’ foran et udsagnsord, står det i navneform. Det er den form, vi bruger, når vi slår ordet op i en ordbog. Opgave 1 Sæt streg under alle udsagnsord i teksten, og skriv hvert udsagnsord i navneform (at-form) på linjerne nedenunder. Hver morgen plejer Lisa at stå op kl. 6. Hun vasker sig og spiser morgenmad, og bagefter går hun ned til bussen. Sidste onsdag sov hun for længe. Hun vågnede først kl. halv 8, så hun havde ikke tid til at spise noget. Hun skyndte sig bare af sted ned til bussen.

6. __________________________________

7. __________________________________

8. __________________________________

9. __________________________________

10. __________________________________

1. _at pleje_________________________

2. __________________________________

3. __________________________________

4. __________________________________

5. __________________________________

6

Man kan bøje udsagnsord i forskellige tider og former. Den korteste form er ordets stamme, som også kaldes bydeform (fx læs, dans, syng). Når vi sætter endelser på stammen, kan vi bøje ordet i andre tider og former:

Fx

navneform: læs-e, dans-e, syng-e

nutid læs-er, dans-er, syng-er

datid læs-te, dans-ede, sang (NB : her er stammen ændret)

Datidsformen viser os, om udsagnsordet bøjes regelmæssigt eller uregelmæssigt. Hvis udsagnsordet i datid ender på –te (fx læste), eller –ede (fx dansede) siger man, at det bøjes regelmæssigt. Hvis stammen ændrer sig i datidsformen, siger man, at udsagnsordet bøjes uregelmæssigt. Opgave 2 Sæt streg under udsagnsordet og skriv det i datid på linjen ved siden af. Marker med R eller U, om det bøjes regelmæssigt eller uregelmæssigt.

1. Vi snakker sammen hver dag. _____________________________________ R/U

2. Han kører hurtigt i sin bil. _____________________________________ R/U

3. Jeg printer det lige ud. _____________________________________ R/U

4. Hun ser godt ud. _____________________________________ R/U

5. Han ligger i sengen i dag. _____________________________________ R/U

6. Køber du noget mælk? _____________________________________ R/U

Her har du en oversigt over udsagnsordenes tider og former: Datidsendelse -te -ede uregelmæssig (at læse) (at danse) (at synge) stamme/bydeform læs dans syng navneform læs-e dans-e syng-e nutid læs-er dans-er syng-er datid læs-te dans-ede sang førnutid har læs-t har dans-et har sunget førdatid havde læs-t havde dans-et havde sunget fremtid vil læs-e vil dans-e vil syng-e kort tillægsform læs-t dans-et sunget lang tillægsform læs-ende dans-ende syng-ende Du kan læse mere om udsagnsordenes tider og former på de kommende sider.

7

Bydeform (imperativ) S10C Bydeform er udsagnsordets korteste form, dets stamme (rodmorfem). Når man bruger bydeform, udtrykker man en ordre eller en opfordring.

Fx dans, stå, løb, grin, regn, bo, husk, vær, skriv

bydeform Kom lige her! Spis din mad! Kys mig nu!

Opgave 3 Skriv bydeform af de følgende udsagnsord.

1. at køre ________________________________

2. at hjælpe ________________________________

3. at huske ________________________________

4. at gå ________________________________

5. at sove ________________________________

6. at holde ________________________________

Opgave 4 Indsæt de samme udsagnsord i bydeformen i de 6 sætninger herunder.

1. _______________ nu bare, det er stadig nat

2. ____________________ mig lige med at dække bord!

3. ________________ forsigtigt i fars nye bil!

4. _____________________ nu op med at drille de små!

5. _________________ væk fra vinduet!

6. __________________ mig på, at jeg skal købe noget brød!

8

Navneform (infinitiv) S10D Udsagnsordets navneform er den form, der bruges som opslagsord i ordbøger. Navneformen står ofte sammen med ’at’ eller sammen med et mådesudsagnsord (kan, vil, skal, må, bør, tør). Man laver navneform ved at tilføje – e eller ingenting til ordets stamme.

Fx at danse, at stå, at løbe, at grine, at regne, at bo, at huske, at være, at skrive

navneform (infinitiv) Hun elsker at danse. Mureren kan ikke arbejde i regnvejr. Hun ville male billedet. Du skal være her klokken otte.

Opgave 5 Skriv navneformen med at foran af de følgende udsagnsord.

1. kør at køre__________________________

2. hent __________________________________

3. gå __________________________________

4. sy __________________________________

5. betal __________________________________

6. vurder __________________________________

Opgave 6 Skriv udsagnsordenes navneform ind i de rigtige sætninger. Brug disse ord: hjælpe, drikke, være, reparere, se, gå,

1. Ida vil ikke _______________________________ kaffe.

2. Det er altid rart at _______________________ sig en tur.

3. Vil du _______________________ mig med at hænge billedet op?

4. Skal vi ikke ____________________ en god film?

5. Det er umuligt at _______________________ sur, når hun smiler.

6. Vi er nødt til at __________________________________ husets tag.

9

Nutid (præsens) S11E Udsagnsord i nutidsform fortæller om det, der sker lige nu, det der vil ske i fremtiden eller det der plejer at ske. Man kan sætte ’jeg’ foran udsagnsord i nutid. Man laver nutid ved at tilføje –er eller –r til ordets stamme.

Fx danser, står, løber, griner, regner, bor, husker, er, skriver

nutid - det som sker lige nu Hun åbner pakken Vandet koger Vi griner af filmen

fremtid - det der vil ske i fremtiden Hun køber en bog i morgen Bussen kommer om fem minutter Kokken køber nye gryder i næste uge

Det som plejer at ske Vi laver aldrig lektier om eftermiddagen Hun kommer altid for sent Han har som regel ret

Opgave 7 Sæt streg under udsagnsord i nutid. Skriv dem i navneform ved siden af.

1. Nu regner det udenfor. _at regne_________________

2. Om lidt skinner solen nok igen. ____________________________

3. Vi går en tur i skoven. ____________________________

4. Hunden løber hen ad stien. ____________________________

5. Drengen har en is i hånden. ____________________________

6. Vejen fører op til et hus. ____________________________

7. Bilerne kører ind til byen. ____________________________

10

Opgave 8 Skriv nutidsformen af udsagnsordet i parentes.

1. Drengene og pigerne _______________________ om kap. (at løbe)

2. Den gamle mand _________________ på fortovet. (at gå)

3. Jeg _____________________ lige en mail til dig. (at skrive)

4. Sandra ______________________ en sms til sin veninde (at sende)

5. Om en uge ________________________ vi til Frankrig. (at rejse)

6. I morgen ____________________ du en ny bluse. (at få)

7. Hun ________________________ ikke at uret ringer. (at høre)

8. Bilerne _____________________ hurtigt på motorvejen. (at køre)

Opgave 9 Skriv sætningerne i nutid og brug udsagnsordene i boksen. Hvert ord skal bruges én gang.

at arbejde at bo at gå at have at køre at læse at se

1. Når vi er i skoven, _____________________ vi mange dyr.

2. Min bror _________________________ på et kontor.

3. I skolen _________________________ vi mange bøger.

4. Sandras familie ______________________ i København.

5. Hver dag _______________________ Aske en tur på sin cykel.

6. I sin taske _______________________ han et regnslag.

7. Når klokken er 6, _____________________ vi hjem for at spise.

11

Datid (præteritum) S11FG Datid fortæller om det, der skete på et tidspunkt i fortiden. Man kan sætte ’jeg’ foran udsagnsordet i datid. Man laver datid ved at tilføje –ede eller -te til ordets stamme. S11H Stærke udsagnsord, eller uregelmæssige udsagnsord, får ingen endelse eller blot et -t i datid, og de skifter tit vokal i ordets stamme. Fx dansede, grinede, regnede, råbte, kørte, læste, var, blev, stod, fandt, gjaldt

svagt bøjede (regelmæssig datid) Hun elskede dansen Det regnede meget i går De råbte meget højt

stærkt bøjede (uregelmæssig datid) Hun skrev historien Hunden fandt tyven De sang for højt Opgave 10 Sæt streg under udsagnsordet og skriv det i navneform på linjen ved siden af. Marker med R eller U, om det bøjes regelmæssigt eller uregelmæssigt.

1. Arbejderne cyklede til arbejde. __at cykle ________ _R_ 2. Direktøren kørte i sin bil. _____________________________ ____

3. Jeg blev hjemme hele dagen _____________________________ ____

4. De printede det ud fra nettet. _____________________________ ____

5. Hun fandt sin pung i tasken. _____________________________ ____

6. Bedstemor lå i sin seng. _____________________________ ____

7. Pigen mødte sin kusine i byen. _____________________________ ____

8. Løbet fik en sikker vinder. _____________________________ ____

9. Den sorte hest førte løbet. _____________________________ ____

10. Det gjaldt om at komme først. _____________________________ ____

12

Opgave 11 Skriv udsagnsordene i navneform, nutid og datid. Alle er regelmæssige i datid. stamme navneform nutid datid

læs

hent

kast

søg

hør

vent

vælt

Opgave 12 Skriv udsagnsordene i navneform, nutid og datid. Alle er uregelmæssige i datid. stamme navneform nutid datid

gør

hav

vælg

slå

sid

lig

sig

Opgave 13 Skriv de manglende former af udsagnsordene. Udsagnsord mærket med * er uregelmæssige i datid. stamme navneform nutid datid

føre

finder *

pressede

være *

slå *

kig

lagde *

13

Kort tillægsform (perfektum participium)

S12Ia Kort tillægsform bruges til at lave sammensatte udsagnsord. Man bruger kort tillægsform til at danne førnutid og førdatid. Hvis et udsagnsord har datidsendelsen – ede, får det –et i kort tillægsform. Hvis et udsagnsord har datidsendelsen –te, får det –t i kort tillægsform. Uregelmæssig datid giver også uregelmæssig kort tillægsform.

Opgave 14 Skriv kort tillægsform af udsagnsordene. navneform datid kort tillægsform__________ at læse læste _læst ________________________ at køre kørte _______________________________

at høre hørte _______________________________

at regne regnede _______________________________

at rulle rullede _______________________________

at danse dansede _______________________________

at finde fandt _______________________________

at skrige skreg _______________________________

at gå gik _______________________________

Fx

-ede datidsendelse Hun dansede Hun har danset

-te datidsendelse Han spiste Han har spist

uregelmæssig datid Han sang Han har sunget

14

Kort tillægsform kan ligesom navneform aldrig stå alene i en sætning. Den vil stå sammen med et hjælpeudsagnsord.

Vi bruger hjælpeudsagnsordene ’at have’ og ’at være’ i nutid eller datid, når vi danner førnutid og førdatid. ’At have’ (har/havde) bruges i de fleste tilfælde. ’At være’ (er/var) bruges, når der er tale om bevægelse el. forandring.

Huskeregel: I førnutid, står hjælpeudsagnsordene i nutid I førdatid står hjælpeudsagnsordene i datid Selve hovedudsagnsordet står i kort tillægsform og ender på –t eller –et. Opgave 15 Skriv førnutid af udsagnsordene. Brug ’har’ eller ’er’ som hjælpeudsagnsord. nutid datid førnutid

råber råbte ____har råbt_______________

kalder kaldte ___________________________________

hvisker hviskede ___________________________________

planter plantede ___________________________________

stopper stoppede ___________________________________

går gik ___________________________________

finder fandt ___________________________________

springer sprang ___________________________________

Fx

Førnutid med ’at have’ Han har læst hele bogen.

Førdatid med ’at have’ Han havde læst hele bogen.

Førnutid med ’at være’

Hun er blevet syg.

Førdatid med ’at være’ Hun var blevet syg.

15

Opgave 16 Indsæt førnutid af udsagnsordet i parentes. Brug ’har’ eller ’er’ som hjælpeudsagnsord.

1. (læse) Vi ____har læst______ de to bøger.

2. (høre) Hunden _________________________________ en bil komme.

3. (skrive) H.C. Andersen _________________________________ mange eventyr.

4. (blive) Patienten ___________________________________ rask igen.

5. (springe) Katten ___________________________________ ud ad vinduet.

6. (finde) Pigen ____________________________________ sin mor igen.

7. (gå) Min hovedpine __________________________________ væk.

8. (vælge) Pigen __________________________________ sig en mand.

Opgave 17 Indsæt førdatid af udsagnsordet i parentes. Brug ’havde’ eller ’var’ som hjælpeudsagnsord.

1. (regne) Han ___havde regnet____ alle opgaverne.

2. (græde) Det lille barn _________________________________ hele natten.

3. (blive) Det unge par ______________________________________ gift.

4. (vente) Manden ______________________________ længe på sin kone.

5. (have) Bedstemor ______________________________ en dejlig fødselsdag.

6. (ligge) Hun ________________________________ i sengen i en uge.

7. (løbe) Vores hund _________________________________ væk.

8. (se) De __________________________________ hele filmen sammen.

16

Lang tillægsform (præsens participium) S12J Lang tillægsform kan indgå i et sammensat udsagnsord. Her vil den lange tillægsform fortælle om et andet udsagnsord. Lang tillægsform kan optræde som tillægsord. Her vil den lange tillægsform fortælle om et navneord. I lang tillægsform bøjes udsagnsordet ved at tilføje –ende til stammen. Fx dansende, stående, løbende, grinende, strålende, læsende, skrivende

lang tillægsform som sammensat udsagnsord Hun kommer dansende Han blev stående De sidder læsende på ved bordet

lang tillægsform som tillægsord En løbende hest Min brændende bil En strålende sol Opgave 18 Indsæt udsagnsordet i lang tillægsform

1. (løbe) Hunden kom _______________________________ hen ad vejen.

2. (synge) Fuglen sidder ______________________________ på taget.

3. (lege) Parken er fuld af __________________________børn.

4. (hyle) De ____________________________ulve blev jaget bort.

5. (skrige) De løb _____________________________________ ud af huset.

6. (cykle) Hun kommer ___________________________ hen imod os.

17

Mådeudsagnsord (modalverber) S13§12 Mådesudsagnsord er en lille gruppe specielle udsagnsord. I skemaet herunder er de seks mådeudsagnsord i nutid og datid:

Nutid Datid 1 kan kunne 2 skal skulle 3 vil ville 4 må måtte 5 bør burde 6 tør turde

Når disse seks mådesudsagnsord optræder i en sætning, er de næsten altid sammen med et almindeligt udsagnsord, som står i navneform. Ordene danner ’sammensat udsagnsled’. Mådesudsagnsordet bestemmer tiden, mens hovedudsagnsordet i navneform bestemmer indholdet.

Husk at hovedudsagnsordet i navneform næsten altid skal ende på ’–e’. Opgave 19 Sæt streg under mådeudsagnsordene og det tilhørende udsagnsord i sætningerne.

1. Mikael vil købe en ny computer.

2. Alice kan tale 4 sprog flydende.

3. Drengene burde hjælpe deres mor lidt mere.

4. Manden turde ikke køre ind i den mørke tunnel.

Fx kan købe, kunne købe, vil spille, ville spille, bør spise, burde spise

Nutid Hun skal passe sin syge moster. Han kan svømme 1000 meter.

Datid Hun skulle passe sin syge moster. Han kunne svømme 1000 meter.

18

Opgave 20 Lav en sætning med hvert af de seks mådesudsagnsord (kan, skal, vil, må, bør, tør) Sæt dem sammen med et af udsagnsordene i boksen.

cykle køre læse svømme huske arbejde

1.___________________________________________________________________________________________ 2.___________________________________________________________________________________________ 3.___________________________________________________________________________________________ 4.___________________________________________________________________________________________ 5.___________________________________________________________________________________________ 6. __________________________________________________________________________________________ Opgave 21 Skriv de samme sætninger i datid (kunne, skulle, ville, måtte, burde, turde) 1.___________________________________________________________________________________________ 2.___________________________________________________________________________________________ 3.___________________________________________________________________________________________ 4.___________________________________________________________________________________________ 5.___________________________________________________________________________________________ 6. __________________________________________________________________________________________

19

Aktiv og passiv (handleform og lideform) S14LMN I en aktiv sætning er det grundleddet der udfører handlingen. Udsagnsleddet står i aktiv form (handleform). I en passiv sætning er det ikke grundleddet selv der udfører handlingen. Grundleddet er derimod genstand for en handling, dvs. der bliver gjort noget ved grundleddet. Udsagnsleddet skal så stå i passiv form (lideform). Aktive sætninger kan ofte laves om til passiv.

Man laver passiv form ved at bruge en form af ’blive’ plus en kort tillægsform. Nutid Datid Førnutid Førdatid Fremtid Aktiv kører kørte har kørt havde kørt vil køre Passiv bliver kørt blev kørt er blevet

kørt var blevet kørt

vil blive kørt

S14§16 Passiv –s form Desuden findes der en passiv form, som ender på -s. Denne form findes i nutid og datid, men ikke som kort tillægsform. Det er ikke alle udsagnsord, der har denne form.

Fx

Aktiv (handleform) Jeg kører bilen Vi skrev et brev

Passiv (lideform) Bilen bliver kørt af mig Brevet blev skrevet af os

Fx

Passiv –s form (lideform) Bilen kørtes af mig Brevet skrives af os Katten fodres af gæsterne

20

Opgave 22

Lav sætningerne om fra aktiv til passiv. Brug den samme tid i begge sætninger. 1. Hassan kysser Mona. _____________________________________________________________________________________________ 2. Frisøren klipper Lilis hår. _____________________________________________________________________________________________ 3. Læreren læste bogen højt. _____________________________________________________________________________________________ 4. Anders har lavet bilen. _____________________________________________________________________________________________ 5. Helene havde lavet maden. _____________________________________________________________________________________________

Opgave 23

Lav sætningerne om fra passiv til aktiv. Brug den samme tid i begge sætninger. 1. Bilen bliver kørt af hendes mand. _____________________________________________________________________________________________ 2. Musikken bliver spillet af hans to brødre. _____________________________________________________________________________________________ 3. Talen blev læst af dronningen. _____________________________________________________________________________________________ 4. Pigen er blevet undersøgt af lægen. _____________________________________________________________________________________________ 5. Brevet var blevet underskrevet af direktøren. _____________________________________________________________________________________________

21

Oversigt over bøjningsskema S12K

stamme (rodmorfem)

navneform (infinitiv)

nutid (præsens)

datid (præteritum)

kort tillægsform (perfektum participium)

lang tillægsform (præsens participium)

regn at regne regner regnede regnet regnende

læs at læse læser læste læst læsende

bo at bo bor boede boet boende

skriv at skrive skriver skrev skrevet skrivende

Opgave 24 Udfyld de tomme pladser i bøjningsskemaet

stamme (rodmorfem)

navneform (infinitiv)

nutid (præsens)

datid (præteritum)

kort tillægsform (perfektum participium)

lang tillægsform (præsens participium)

kørte

spiser

grinende

hop

at danse

pløj

at svømme

skriv

nøs

læsende

22

Opgave 25 Sæt streg under de udsagnsord i teksten, som står i nutid. Skriv dem i datid på linjerne nedenunder. Hver lørdag kører Anne og Henrik en tur. De besøger deres familie og venner.

Nogle gange køber de ind på vejen. De er glade for at handle i det nye

supermarked. Der har de så mange friske grøntsager. Anne elsker alt grønt, men

Henrik foretrækker en god bøf. I dag tager de ud til deres gode venner, Kathrine

og Lars, som bor i Søften. Mens Anne og Kathrine dækker bord, går Henrik og

Lars ud i haven og snakker og ryger på deres piber.

1. ____________________________________________________

2. ____________________________________________________

3. ____________________________________________________

4. ____________________________________________________

5. ____________________________________________________

6. ____________________________________________________

7. ____________________________________________________

8. ____________________________________________________

9. ____________________________________________________

10. ____________________________________________________

11. ____________________________________________________

12. ____________________________________________________

13. ____________________________________________________

23

Navneord (substantiver) S5-7 Navneord er ord, der bruges om levende væsner, ting og begreber.

Man kender navneord på, at man kan sætte ’en’ el. ’et’ foran ordet, og ved at man som regel kan sætte ordet i flertal.

Fx

levende væsener pige barn hund

ting bil bord vinduer

begreber kærlighed humør år

Fx en pige – flere piger en hund – flere hunde en bil – flere biler et år – flere år en kærlighed – (kan ikke sættes i flertal)

24

Opgave 26 Understreg alle navneord i teksten, og skriv dem nedenunder, både i ental og flertal (se eksemplet). I vores stue er der mange møbler. Der er en stor sofa med mange puder og to

stole, som står omkring et rundt sofabord. Langs den ene væg er der en reol med

bøger og billeder og forskellige nipsting. Vi har også et musikanlæg med to store

højtalere. Og så har vi selvfølgelig et fjernsyn, som vi bruger hver aften.

1. _en stue ______ _flere stuer______________

2. _______________________ ___________________________

3. _______________________ ___________________________

4. _______________________ ___________________________

5. _______________________ ___________________________

6. _______________________ ___________________________

7. _______________________ ___________________________

8. ________________________ ___________________________

9. ________________________ ___________________________

10. ________________________ ___________________________

11. ________________________ ___________________________

12. ________________________ ___________________________

13. ________________________ ___________________________

14. ________________________ ___________________________

15. ________________________ ___________________________

25

Fælleskøn og intetkøn Den form af navneordet, som står i ordbogen, er ubestemt ental. Det er ordets grundform og kaldes også ordets rodmorfem. I ubestemt ental kan vi sætte ’en’ eller ’et’ foran navneordet (fx en bil, et hus). Navneord er på dansk enten fælleskøn eller intetkøn. Fælleskøn er de ord, som skal have ’en’ foran, Intetkøn er ord med ’et’ foran.

Opgave 27 Sæt en el. et foran de følgende ord.

_____ skole _____ franskbrød

_____ vindue _____ hilsen

_____ blyant _____ cykel

_____ hæfte _____ øje

_____ dør _____ historie

_____ sko _____ bad

_____ strømpe _____ køkken

Fx Fælleskøn

en dreng en pige en bil

Intetkøn et barn et menneske et hus

26

Ental og flertal De fleste navneord findes i både ental og flertal. Navneord sættes i flertal, ved at man tilføjer –e, –r eller –er til ordet. Nogle navneord får ingen endelse i flertal, andre har uregelmæssig bøjning.

Opgave 28 Skriv de følgende ord i både ental og flertal (se eksemplet): dag, dør, stol, taske, pige, måned, træ, sten, barn, tand

1. en dag ____ _flere dage ______ _______

2. ______________________________ ________________________________

3. ______________________________ ________________________________

4. ______________________________ ________________________________

5. ______________________________ ________________________________

6. ______________________________ ________________________________

7. ______________________________ ________________________________

8. ______________________________ ________________________________

9. ______________________________ ________________________________

10. ______________________________ ________________________________

Fx -e i flertal

En hund – flere hunde

-r i flertal En skole – flere skoler

-er i flertal En bil – flere biler

Ingen endelse i flertal Et år – flere år

Uregelmæssig bøjning En mand – flere mænd (a bliver til æ)

27

Ubestemt & bestemt form (bestemthed) Navneord kan bøjes i ubestemte og bestemte former, både i ental og flertal. Vi laver de ubestemte og bestemte former ved hjælp af kendeord, som kan placeres foran ordet eller bagved som en endelse. Ubestemt ental har kendeord en eller et foran. Bestemt ental har kendeordet -(e)n eller -(e)t bagved som en endelse. Ubestemt flertal har ingen kendeord. Man kan evt. bruge ordet ’flere’. Bestemt flertal har kendeordet -(e)ne bagved som en endelse.

Opgave 29 Bøj de følgende ord på samme måde som i skemaet ovenover: stol, bord, båd, æske, lampe, sofa, skema, sten, lys

1. _en stol – stolen – flere stole – stolene_____________

2. _______________________________________________________________________________

3. _______________________________________________________________________________

4. _______________________________________________________________________________

5. _______________________________________________________________________________

6. _______________________________________________________________________________

7. _______________________________________________________________________________

8. _______________________________________________________________________________

9. _______________________________________________________________________________

Fx

Ubestemt ental Bestemt ental Ubestemt flertal Bestemt flertal en dreng drengen (flere) drenge drengene et løb løbet (flere) løb løbene

28

Man bruger de ubestemte former, når man nævner et ord første gang. Når man allerede har omtalt ordet, bruger man bestemt form.

Opgave 30 Vælg bestemt eller ubestemt form af ordet i parentesen.

1. (soldat) Der kom ______________________________ gående hen ad vejen.

2. (rygsæk) Han havde ________________________ på ryggen.

3. (heks) Ved vejen mødte soldaten ___________________________.

4. (heks) ________________________ gav ham et fyrtøj.

5. (fyrtøj) _________________________ kunne opfylde alle soldatens ønsker.

6. (hus) Ude i den store skov lå ________________________.

7. (hus) _____________________ var lavet af pandekager.

8. (pandekage) Man kunne spise _____________________________.

Den bestemte form bruges altid om navneord, som er fælles viden.

Opgave 31 Vælg den rigtige form af navneordet (bestemt el. ubestemt)

1. Sidste år kom (vinter/vinteren)______________________ tidligt.

2. Vi arbejder også, selv om (sol/solen) ___________________ skinner.

3. Det er sommer, men (vand/ vandet) ______________________ er stadig koldt.

Fx

Ubestemte former Jeg så på et hus. Det havde flere vinduer.

Bestemte former Huset var lille. Vinduerne var hvide.

Fx Nu er foråret kommet. Skoven er grøn, og fuglene synger.

29

Hvis der står et tillægsord el. et talord foran navneordet, bruger vi ’den’, ’det’ (ental) og ’de’ (flertal) foran navneordet for at lave bestemt form. Selve navneordet får ingen endelse, men står i ubestemt form.

Navneord kan også gøres bestemte af andre ord, fx ejestedord (min cykel), navneord i ejefald (pigens kjole) eller egennavne (Lises kat). Hvis der står sådan et andet bestemmende ord foran navneordet, får navneordet ingen bestemthedsendelse, men står i ubestemt form.

Opgave 32 Skriv den rigtige form af navneordet (bestemt el. ubestemt form).

1. Den lille (kat/katten) ___________________________ har fanget en mus.

2. Saras (mor/moren) ______________________________ har fødselsdag.

3. Der var flere (drenge/drengene) ______________________________ i klassen.

4. (Drenge/Drengene) _______________________________ kom op at skændes.

5. De to (drenge/drengene) _________________________ kom op at skændes.

6. Har du set den nye (film/filmen)__________________________?

7. Hvor er din (bog/bogen) _______________________________?

8. Der var mange (kunder/kunderne) _____________________________ i butikken.

9. Butikkens (kunder/kunderne) ___________________________ var glade.

Fx

Kendeord bestemt form ental Den lille dreng. Det røde æble.

Kendeord bestemt form flertal De små drenge. De tre æbler.

Fx Min cykel. Dit tøj. Husets vinduer. Ullas brødre.

30

Regelmæssige bøjningsendelser De fleste navneord kan bøjes, ved at man sætter endelser på navneordets grundform (rodmorfem). I bestemt ental ender navneord altid på –en eller –et. Endelser i ubestemt flertal er enten –e, –r, –er eller ingenting. Navneord i bestemt flertal ender altid på –ne. Ord, der ikke får nogen endelse i ubestemt flertal, tilføjes –ene i bestemt flertal.

Huskeregler

Hvis ordet i ental ender på –e, får det tilføjet –r i flertal

Hvis ordet i ental ender på –r, får det tilføjet –e i flertal

Ord af fremmed oprindelse med tryk på sidste stavelse får altid tilføjet –er i flertal. Husk at ordet bevarer sin grundform (rodmorfem).

Fx

Regelmæssigt bøjede navneord

Ubestemt ental Bestemt ental Ubestemt flertal Bestemt flertal en dag dag-en (flere) dag-e dag-e-ne en uge uge-n (flere) uge-r uge-r-ne en måned måned-en (flere) måned-er måned-er-ne et år år-et (flere) år år-ene

Fx

uge - uger pige - piger mur - mure murer - murere

Fx

figur - figurer kvarter - kvarterer papir - papirer ingeniør - ingeniører

31

Opgave 33 Skriv alle fire former af de følgende navneord.

1. bold _____bold – bolden – bolde – boldene________

2. jakke _____________________________________________________________________

3. æble _____________________________________________________________________

4. håb _____________________________________________________________________

5. løb _____________________________________________________________________

6. dansker _____________________________________________________________________

7. murer _____________________________________________________________________

8. chauffør _____________________________________________________________________

9. sufflør _____________________________________________________________________ Opgave 34 Skriv navneordet i ubestemt flertal.

1. (dag) Der er kun 3 ______________________________ til ferien.

2. (tømrer) Der var 5 __________________________ på byggepladsen.

3. (kunde) Der er altid mange ______________________ i hans butik.

4. (cykelløb) Min søn har været med i mange ___________________________.

5. (øl) Han har drukket fire ________________________.

6. (ide) Har du nogle gode ________________________ til min opgave?

7. (jæger) Vi mødte flere _______________________ i skoven.

8. (opgave) Det er nogle svære ________________________de får.

32

Uregelmæssige bøjninger Omlyd som uregelmæssig bøjning. Nogle navneords grundform (rodmorfem) ændrer sig under bøjningen, så selvlyden (vokalen) i ordet ændres, dvs. der sker en omlyd.

Konsonantfordobling som uregelmæssig bøjning. Nogle navneord får konsonantfordobling, når der kommer bøjningsendelser på ordet. Det gælder efter en kort, trykstærk vokal.

Bortfald af ’e’ som uregelmæssig bøjning. Ved navneord, der ender på –er, –el eller på –en, bortfalder e’et, når der kommer bøjningsendelser på ordet. I nogle tilfælde, især ved ord på –en, er det dog valgfrit, om e’et bortfalder. Du kan altid se endelserne i en ordbog.

Fx

barn - børn far - fædre mor - mødre tand - tænder

Fx

Kort vokal dam - dammen væg - væggen hul - hullet

Lang vokal

dame - damen væge - vægen hule - hulen

Fx

vinter - vintre cykel - cykler aften - aften(e)ner hilsen - hils(e)ner

33

Fremmedord, som ender på fx –um har specielle bøjninger. I de fleste tilfælde bliver endelsen –um til –er, når ordet bøjes, men nogle fremmedord har andre endelser.

NB: Da nogle fremmedord har andre endelser, er det altid sikrest at slå ordet op i en ordbog. Opgave 35 Skriv alle fire former af de følgende navneord.

1. hul _hul, hullet, huller, hullerne_____________________________________

2. glas ___________________________________________________________________

3. fod ___________________________________________________________________

4. søster ___________________________________________________________________

5. sadel ___________________________________________________________________

6. nummer ___________________________________________________________________

7. museum ___________________________________________________________________

8. visum ___________________________________________________________________

Fx

akvarium - akvarier kollegium - kollegier verbum - verber faktum - fakta (NB)

34

Opgave 36 Skriv navneordene i ubestemt flertal

1. (datter) Min nabo har to ______døtre____________________.

2. (fod) Hans __________________________ er for store til de sko.

3. (tand) Det lille barn har fået tre _______________________________.

4. (kam) Frisøren havde mange _________________________.

5. (bom) Hesten skulle springe over to ____________________________.

6. (søster) Begge hans _______________________ går i skole.

7. (titel) Bøgernes _________________________ var skrevet med stort.

8. (akvarium) I butikken havde de flere ____________________________ med fisk.

Opgave 37 Skriv navneordene i bestemt ental på linjen ved siden af.

1. plet __pletten____________________________________

2. sten ______________________________________________

3. fødderne ______________________________________________

4. idé ______________________________________________

5. tænder ______________________________________________

6. museum ______________________________________________

7. tømrere ______________________________________________

8. cykel ______________________________________________

9. mændene ______________________________________________

35

Ejefald (genitiv) Ejefald er en speciel form, der betegner ejer/tilhørsforhold mellem to navneord.

Ejefald dannes ved at tilføje –s direkte på ordet. Alle former af navneord kan sættes i ejefald.

Læg mærke til, at der på dansk ikke tilføjes apostrof (’), når vi danner ejefald. Den eneste undtagelse herfra er hvis ordet i forvejen ender på –s. Det gælder især ved egennavne (fx Mattias, Lis, Jens). Egennavne i ejefald kan skrives på flere måder.

Fx Hundens hale Pigens cykel Tre ugers ferie En måneds tid

Fx

Ejefald -s tilføjelse ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal dags dagens dages dagenes barns barnets børns børnenes

Fx Egennavne i ejefald

Mads’ mor eller Mads’s mor Lis’ bog eller Lis’s bog

36

Opgave 38 Understreg de navneord, som står i ejefald.

1. Pigernes kjoler var blomstrede.

2. Computerens skærm er sløret.

3. Husets vinduer er hvide.

4. Der er mange blomster i havens bede.

5. På mødet talte de om årets gang.

6. Vi spiste fisk to gange i ugens løb.

7. Desværre har sommerens vejr været dårligt.

8. Gamle mennesker har svært ved at klare vinterens kulde.

Opgave39 Skriv 7 sætninger, hvor du forbinder navneordene i parentes til ejefald.

1. (dreng, bold) _Drengens bold er blevet væk.__ ___

2. (pige, cykel) ________________________________________________________

3. (kvinde, datter) ________________________________________________________

4. (hus, tag) ________________________________________________________

5. (kontor, vindue) ________________________________________________________

6. (dag, længde) ________________________________________________________

7. (Anna, mor) ________________________________________________________

8. (Jens, bil) ________________________________________________________

37

Egennavne (proprier) S8 RO§12 Egennavne er navne på personer, dyr, steder, institutioner, bygninger, bøger, film og andre kunstværker. Egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav. Et egennavn kendes på, at der normalt kun findes én af slagsen, og at de derfor ikke kan bøjes i flertal.

Opgave 40 Ret til stort begyndelsesbogstav, hvor det er nødvendigt.

1. Vores lærers navn er jens christensen, men vi kalder ham bare jens.

2. Han bor på vibevej nr. 5 i højbjerg.

3. Der er stor forskel på danmark og norge.

4. Hver sommer holder vi ferie ved vesterhavet.

5. Har du læst fyrtøjet af h.c. andersen?

6. Dronning margrethe bor på amalienborg.

7. Vi har læst jyllandsposten i dag.

Fx Personer

Anja Andersen, Lars Løkke Rasmussen, Michael Jackson, Buddha

Dyr Fido, Vaks, Pipper, Vaks, Tarok, Flipper

Geografiske navne Aarhus, Europa, Gudenåen, Strandgade, Nordnorge

Institutioner Det Kongelige Teater, Den Europæiske Union

Bygninger Christiansborg, Aarhus Domkirke, Aros

Bøger, film mv. Hundehoved, Løvernes Konge, Vanilla Sky, Dansevise

38

Egennavne som består af flere ord Hvis et egennavn består af flere ord, er hovedreglen, at man skriver med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i de mere betydningsfulde ord.

I titler på bøger og andre kunstværker er der altid stort begyndelsesbogstav i det første ord. Desuden kan man (men skal ikke) skrive alle mere betydningsfulde ord i titlen med stort begyndelsesbogstav. Hvis titlen er meget lang, anbefales det, at man kun skriver første ord med stort.

Opgave 41 Ret til stort begyndelsesbogstav, hvor det er nødvendigt.

1. Vi kørte til skanderborg sø.

2. De holdt ferie ved det røde hav.

3. De besøgte thorvaldsens museum.

4. Jeg har lånt en bog, som hedder hundehoved.

5. De så filmen orla frøsnapper.

6. Hans yndlingssang er blowing in the wind med bob dylan.

Fx Botanisk Have Marselisborg Slot Ingerslevs Boulevard Gorm den Gamle Margrethe den Anden De Britiske Øer

Fx

Den grimme ælling el. Den Grimme Ælling Kvinden uden skygge el. Kvinden uden Skygge Ned til hundene el. Ned til Hundene Eventyret om en der drog ud for at lære frygt at kende

39

Tillægsord (adjektiver) S15A-C Tillægsord er ord, der beskriver og bedømmer navneord og stedord. De bruges altså til at beskrive egenskaber ved personer, ting og begreber. Man kan som regel finde et tillægsord ved at indsætte ’at være’ foran ordet. Men for at der er tale om et tillægsord, skal ordet samtidig beskrive en egenskab.

Tillægsord kan enten stå lige foran det navneord, det beskriver, eller det kan stå alene som et selvstændigt led i sætningen.

Fx Jeg elsker smukke piger. Haven havde grønt græs. Du er sød. Det er et vanskeligt problem.

Fx

Foran navneord De store børn går i skole. Den gamle dame nyder solen.

Selvstændigt led Filmen er sjov. Kaspers lærer er flink.

40

Opgave 42 Understreg tillægsordene i sætningerne. Vis med en pil, hvilket ord de lægger sig til.

1. Det lille hus lå i en stor skov

2. Skoven er mørk og tæt.

3. Den gamle dame har fået et nyt fjernsyn.

4. Vi løber hen ad den lange gade.

5. Gadens huse er store og hvide.

6. Hun arbejdede på et gråt og trist kontor.

7. Den nye dag er lys og lang.

Opgave 43 Sæt tillægsordene i boksen ind i sætningerne nedenunder.

dygtig blå høflig kort kedelig nuttet

1. Filmen var desværre _______________________________, så vi slukkede for den.

2. Marias datter er meget _____________________________ til matematik.

3. Vi lå på græsset og kiggede op i den _______________________ himmel.

4. Bedstemor syntes, at det lille barn var meget _________________________.

5. Den unge mand er meget _______________________ over for andre.

6. Sonjas kjole er blevet for ______________________, efter hun har vasket den.

41

Tillægsords bøjning S16D-F Tillægsord kan bøjes i 3 former: grundform, t-form og e-form. Grundformen er også tillægsordets rodmorfem.

Tillægsord kan bøjes i fælleskøn, intetkøn og flertal. Tillægsords køn og tal retter sig efter de navneord, de lægger sig til. Grundformen bruges til fælleskøn i ental, t-formen bruges til intetkøn i ental, og e-formen bruges til begge køn i flertal.

Fx

Grundform t-form e-form sjov sjovt sjove hurtig hurtigt hurtige lækker lækkert lækre vissen vissent visne frisk frisk(t) friske tysk tysk tyske

Læg mærke til, at ord, der i grundform ender på –sk, ofte har samme form i t-form.

Fx

Ental Fælleskøn (n-ord)

Ental Intetkøn (t-ord)

Flertal (fælleskøn og intetkøn)

en stor bil

et stort hus

store biler store huse

en lang historie et langt år

lange historier lange år

42

Efter ’den’, ’det’, ’de’ og andre ’bestemmende’ ord bruges altid e-formen, både i ental og i flertal.

Opgave 44 Indsæt den rigtige form af tillægsordet.

1. (lille) Familien har fået en ______________________ pige.

2. (dejlig) De bor i et _________________ hus.

3. (hvid) Huset har __________________________ vinduer.

4. (grøn) Den ____________________________ have har mange træer.

5. (stor) Byens ______________________ veje er fyldt med biler.

6. (dansk) Det _________________________ sprog er svært at lære.

7. (tysk) Vi mødte et _______________________ ægtepar i ferien.

8. (lækker) Hun har spist sin _________________________ is.

9. (hurtig) De kørte i Hassans ____________________________ bil.

Fx

Ubestemt Bestemt en stor bil den store bil et langt år det lange år et rødt tag husets røde tag en ny cykel min nye cykel en gammel mormor Christinas gamle mormor

43

Gradbøjning af tillægsord S17G-I Tillægsord kan bøjes i 1., 2. og 3. grad for at sammenligne egenskaber. De fleste tillægsord gradbøjes ved endetillæg ’–ere’ og ’–est’. Nogle tillægsord gradbøjes ved hjælp af mere og mest. Nogle tillægsord er helt uregelmæssige.

Fx Gradbøjet med endetillæg ’-ere’ og ’-est’

1. grad 2. grad 3. grad høj højere højest billig billigere billigst smuk smukkere smukkest

Gradbøjet med mere og mest

1. grad 2. grad 3. grad vågen mere vågen mest vågen spinkel mere spinkel mest spinkel intelligent mere intelligent mest intelligent

Gradbøjet uregelmæssigt

1. grad 2. grad 3. grad god bedre bedst lille mindre mindst stor større størst gammel ældre ældst ung yngre yngst mange flere flest

44

Opgave 45 Gradbøj tillægsordene.

1. (sød) _____sød – sødere – sødest ____________________

2. (ny) __________________________________________________________________

3. (høj) __________________________________________________________________

4. (flot) __________________________________________________________________

5. (kæk) __________________________________________________________________

6. (fantastisk) __________________________________________________________________

7. (genert) __________________________________________________________________

Opgave 46 Understreg tillægsordene og skriv dem i grundform ved siden af.

1. De store børn legede i gården. _stor________________________

2. Vi har købt et dejligt hus. ______________________________

3. Min far er stærkere end din. ______________________________

4. Det hurtigste dyr er geparden. ______________________________

5. Vejen er længere, end jeg troede. ______________________________

6. Han var den mindste i børnehaven. ______________________________

7. Jakob er ældre end Sara. ______________________________

45

Stedord (pronominer) S 19-25 Stedord er ord, der står i stedet for navneord el. egennavne. De bliver brugt, så man kan undgå at gentage navneord eller egennavne, så teksten ikke bliver for ’tung’.

Der findes forskellige typer stedord. Nogle kan bøjes i person, tal og køn, nogle desuden i kasus. Andre er ubøjelige. Der er syv forskellige typer stedord: Personlige stedord, ejestedord, påpegende stedord, spørgende stedord, henførende stedord og ubestemte stedord.

Fx Drengen sad og læste, mens han (drengen) spiste sin morgenmad. Moren sagde til børnene, at de (børnene) skulle hjælpe hende (moren).

Personlige stedord

fx: jeg, mig, du, dig, han, hun, den, vi, de

Ejestedord fx: min, mit, hans, sin, dens, vores, deres

Tilbagevisende stedord fx: sig, hinanden, mig (selv), os (selv)

Påpegende stedord fx: den, det, de, denne, dette, disse

Spørgende stedord fx: hvem, hvad, hvilken, hvis

Henførende stedord fx: der, som

Ubestemte stedord fx: man, nogen, nogle, noget

46

Opgave 47 Sæt streg under alle stedord i sætningerne. Der er ét stedord i hver sætning.

1. Børnene besøgte deres mormor.

2. Hun havde bagt en dejlig kage.

3. Vi læser aldrig lektier.

4. Annette besøgte sin nabo.

5. Børnene drillede hinanden.

6. Statsministeren har skrevet denne bog.

7. Hvem kan lide at spise is?

8. Hvad mon Lise gerne vil have?

9. Karl så en film, som var møgkedelig.

10. Pigen, der boede ved siden af, er flyttet.

11. Man siger, at lige børn leger bedst.

12. Lise har ikke nogen penge.

På de næste sider kan du læse mere om de mest almindelige af stedordene.

47

Personlige stedord (personlige pronominer) S21D-E Personlige stedord bruges om personer og ting i ental og flertal.

1. person er den eller dem der taler. 2. person er den eller dem der tales til, og 3. person er den eller dem der tales om. Personlige stedord er de eneste danske ord som bøjes i kasus (fald). De har en form som bruges når de er grundled, og en anden form som bruges når de er et andet led (genstandsled, hensynsled el. forholdsordsled). som grundled som andet led 1. person ental jeg mig 2. person ental du (De) dig (Dem) 3. person ental han

hun den det

ham hende den det

1. person flertal vi os 2. person flertal I (De) jer (Dem) 3. person flertal de dem Bemærk: I skrives altid med stort. Formen De/Dem bruges i 2. person ental og flertal i høflig tiltale.

Fx Vi skal besøge ham. Jeg skriver et brev til dig. Hun gav os et stort knus. Har I hørt, at de flytter til New York?

48

Opgave 48 Sæt streg under alle personlige stedord i sætningerne nedenfor.

1. Jeg har to søstre.

2. De besøger mig hver måned.

3. Men vi starter med at mødes for at købe ind.

4. Jeg køber al maden, og de køber drikkevarer.

5. De har tit en lille gave med til mig.

6. Nogle gange giver jeg også dem gaver.

7. Vi morer os meget, når vi er sammen.

Opgave 49 Sæt de personlige stedord i boksen ind i sætningerne nedenfor. Hvert ord skal bruges én gang.

jeg – mig – dig – han – ham – hun – hende – vi – os – I – jer – de – dem – De - Dem

1. Tony og Lisa er fra Italien, og ______ bor i en lille by på Sicilien.

2. Tony elsker Lisa meget højt, for ________ laver så god mad til ham.

3. Hver morgen giver han __________ et stort kys.

4. ”Du forkæler ___________”, siger han til Lisa.

5. Men hun elsker også _____________.

6. ”Jeg vil altid være sammen med ____________”, siger hun til Tony.

7. Om søndagen besøger præsten _______________.

8. ”__________ er glade for, at De kommer på besøg hos __________”, siger Tony.

9. ”Vil ___________ikke sidde her?” spørger Lisa.

10. Tony siger: ”Nu skal jeg hente et glas vin til _____________”.

11. De er glade for præsten, fordi ___________ har viet dem.

12. ”Det er dejligt at besøge ___________”, siger præsten.

13. Han tilføjer: ”_________er det lykkeligste ægtepar __________ kender”.

49

Ejestedord (possessive pronominer) S22-23E-H Ejestedord beskriver et ejer- eller tilhørsforhold til noget eller nogen. De lægger sig til navneord eller egennavne.

Ejestedord bøjes i person og tal. Ordene ’min’, ’din’ og ’sin’ bøjes også i køn, afhængigt af hvilket navneord de lægger sig til. 1. person ental min

mit mine

2. person ental din dit dine

3. person ental hans hendes dens dets sin (viser tilbage til grundled) sit (viser tilbage til grundled) sine (viser tilbage til grundled)

1. person flertal vores (gammeldags: vor,vort og vore) 2. person flertal jeres 3. person flertal deres

Fx Det er min far. Her er vores hus. Jeg har vasket alt dit tøj. Har du husket vores pas? Manden kyssede sin kone på munden.

50

Læg mærke til, at ’sin’, ’sit’ og ’sine’ viser tilbage til grundleddet i sætningen. ’Hans’, ’hendes’, ’dens’ og ’dets’ viser tilbage til en anden person end grundleddet.

Opgave 50 Indsæt min, mit eller mine

1. Jeg kan ikke finde _________________tøj.

2. ________________________ briller er også blevet væk.

3. Har du set __________________ taske?

4. Jeg skal lige spise _____________________ morgenmad.

5. Nu mangler jeg bare lige _____________________ ur.

Opgave 51 Indsæt hans/hendes eller sin/sit/sine

1. Pigen leger ofte med ___________________ brødre.

2. Brødrene hjælper hende med ______________________ lektier.

3. Manden havde lavet mad til _________________ kone.

4. Karlo har selv bygget ____________________ hus.

5. En arkitekt har tegnet ________________________ hus.

6. Lisa måtte sende _______________ ur til reparation.

7. Urmageren var hurtig til at reparere _____________________ ur.

Fx Karl lå og sov i sin seng

(Dvs. Karl sover i sin egen seng)

Karl lå og sov i hans seng (Dvs. Karl sover i en andens seng)

51

Forholdsord (præpositioner) S31 Forholdsord er korte, ubøjelige ord, der udtrykker noget om tid, sted, retning eller forhold mellem ting eller personer. Almindelige forholdsord: ad

af bag blandt efter for foran fra før gennem hos i med om over på til ved

Fx

Tid om morgenen før aften

Sted på stranden i huset

Retning til købmanden mod huset

Forhold mellem personer hos mig blandt venner

52

Et forholdsord står altid foran et el. flere ord, som det er knyttet til. Dette kaldes styrelsen. Forholdsord + styrelse danner til sammen en forholdsordsforbindelse. Styrelsen er ofte et navneord, et egennavn eller et stedord.

Opgave 52 Sæt streg under forholdsordsforbindelserne i sætningerne nedenfor.

1. Om sommeren cykler de til stranden.

2. De svømmer længe i bølgerne.

3. Langs vandet leger to børn med en badebold.

4. Hun kaster bolden til ham.

5. I eftermiddag kører vi hjem til Mikael.

6. Vil du køre med os?

7. Han bor på Strandvejen 2.

Fx

Styrelsen er et navneord Vi går langs stranden. De løber i skoven. Bag huset er en have.

Styrelsen er et egennavn Vi bor hos Lise. Hun gav pakken til Peter. Vi læste en bog af Helle Helle.

Styrelse er et stedord Lad os gå hjem til dig. Vil du læste brevet højt for mig? Han skal følges med os.

53

Talord (numeralier) S28-30 Talord er ord, der betegner antal og rækkefølge. De ord, der betegner antal, kaldes mængdetal (en, to, tre) De ord, der betegner rækkefølge, kaldes ordenstal (første, anden, tredje).

Fx

Mængdetal Ordenstal en/et første to anden / andet tre tredje fire fjerde ti tiende elleve ellevte tyve / toti tyvende enogtyve enogtyvende tredve/tredive tredvte/tredivte

fyrre fyrretyvende halvtreds halvtredsindstyvende tres tresindstyvende halvfjerds halvfjerdsindstyvende firs firsindstyvende halvfems halvfemsindstyvende hundrede hundrede tusinde tusinde

54

Tal eller bogstaver? Når et tal står i en tekst, skrives tal fra et til ti som regel med bogstaver, mens tal over ti skrives med tal.

Hvis man af særlige grunde (fx på en check) skal skrive tal over 10 med bogstaver, skriver man tiere og enere sammen, og resten hver for sig.

Bemærk: Talord bøjes ikke. Opgave 53 Skriv følgende tal med bogstaver på linjen ved siden af. 47 _____________________________________________________

315 _____________________________________________________

1965 _____________________________________________________

350.000 _____________________________________________________

Fx Hun er kun fem år gammel. Han er født i 1986. Jeg siger det kun én gang. Nu er det tredje gang, jeg har vundet i lotto. Det er hans fødselsdag d. 26. marts. De løb 11 gange rundt om banen.

Fx

Tal Bogstaver 29 niogtyve 56 seksoghalvtreds 247 hundrede og syvogfyrre 1940 nitten hundrede og fyrre

eller et tusinde ni hundrede og fyrre

2021 to tusinde og enogtyve

55

Ordbogsøvelse Det er nødvendigt at kunne alfabetet, når man skal slå op i ordbøger, registre, telefonbøger mv. I alle opslagsværker står ordene nemlig i alfabetisk rækkefølge.

Når ord står i alfabetisk rækkefølge, er de sorteret, så man starter med de ord, der begynder med ’a’, og slutter med ord, der begynder med ’å’. Hvis flere ord begynder med det samme bogstav, sorterer man efter de følgende bogstaver.

Opgave 54 Skriv ordene i alfabetisk rækkefølge. hav, skrivehæfte, appelsin, skriveredskab, både, skrivebord, nat, skriveblok

Alfabetet a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å Bogstaverne med streg under (a, e, i, o, u, y, æ, ø, å) kaldes selvlyde (vokaler). Alle de øvrige bogstaver kaldes medlyde (konsonanter).

Eksempel på efternavne i alfabetisk rækkefølge Aden Andersen Christensen Dalgård Hassan Jensen Jepsen Jespersen Petersen Wang

5. _________________________________

6. _________________________________

7. _________________________________

8. _________________________________

1. _________________________________

2. _________________________________

3. _________________________________

4. _________________________________

56

I alle ordbøger står ordene i alfabetisk rækkefølge. Afhængigt af hvilken slags ordbog du bruger, står der forskellige oplysninger om ordene bagefter.

Efter ordet står, hvilken ordklasse det tilhører, og hvilke bøjningsendelser det får. Læg mærke til, at ordklasserne er forkortet (sb, vb, adj). Forkortelserne er forklaret på indersiden af bogens omslag. De bedste danske ordbøger er Retskrivningsordbogen, Nudansk Ordbog og Retskrivnings- og Betydningsordbogen. Retskrivningsordbogen har ca. 80.000 opslagsord. I bogen kan du se, hvordan ordet staves, hvilken ordklasse det tilhører, og hvordan det bøjes, men ikke noget om, hvad ordet betyder. Nudansk Ordbog har også ca. 80.000 opslagsord. Den har de samme oplysninger som Retskrivningsordbogen, men fortæller også om ordets betydning. Retskrivnings- og betydningsordbogen er mere overskuelig og bruger ikke forkortelser. Men til gengæld har den kun plads til ca. 28.000 opslagsord. Her kan du se eksempler på ordet ’bil’ i de tre ordbøger.

Eksempel fra Retskrivningsordbogen spejl sb., -et, -e. spejlbillede sb., -t, -r. spejlblank adj., -t spejle vb., -ede.

Retskrivningsordbogen

bil sb., -en, -er

Nudansk Ordbog bil sb., -en, -er, -erne et motorkøretøj med fire hjul, fx en personbil, lastbil el. bus.

Retskrivnings- og Betydningsordbog bil ORDKLASSE: navneord (fælleskøn) BØJES: bilen, flertal biler, bilerne Køretøj med motor og i reglen fire hjul beregnet til at transportere et mindre antal personer.

57

Udsagnsled og grundled I en sætning vil der altid være et udsagnsled ’o’, og som regel også et grundled ’x’. Udsagnsled er altid et udsagnsord, og det fortæller, hvad nogen eller noget gør, eller hvad der sker. Udsagnsled er det ord, man kan sætte ’jeg’ foran. Man markerer udsagnsled med ’o’.

Grundled fortæller, hvem eller hvad der udfører den handling, som udsagnsleddet omtaler. Det er som regel et navneord eller et stedord. Man finder grundled ved at spørge med ’hvem’ eller ’hvad’ foran udsagnsleddet.

Fx

Pigen smiler, og solen skinner. Man kan sige ’Jeg smiler’ og ’Jeg skinner’. ’smiler’ og ’skinner’ er altså udsagnsled.

Pigen smiler, og solen skinner. o o

Fx

Pigen smiler, og solen skinner. o o Hvem smiler? Hvad skinner?

Svaret bliver pigen og solen. Pigen er altså grundled for smiler, og solen er grundled for skinner.

Pigen smiler, og solen skinner. x o x o

58

Opgave 55 Find udsagnsled og grundled i sætningerne.

1. Manden så fjernsyn.

2. Hans kone lavede kaffe.

3. Drengen læser en bog.

4. Børnene sover til middag.

5. I skolen har vi mange fag.

6. Hver morgen løber jeg en tur.

7. Græsplænen er meget grøn.

8. Hunden gøede hele natten.

9. Ude på vandet sejlede et skib.

10. I dag skinner solen ikke.

11. Vejret er varmere end i går.

12. Arbejderne holder middagspause klokken 12.

13. Butikkerne lukker klokken 17.30.

14. Jannik sender en pakke til sin mormor.

59

Ligefrem ordstilling og omvendt ordstilling Når grundleddet kommer før udsagnsleddet, siger vi, at der er ligefrem ordstilling. Vi bruger ligefrem ordstilling i sætninger, der begynder med grundleddet. Når udsagnsleddet kommer før grundleddet, siger vi, at der er omvendt ordstilling. Vi bruger omvendt ordstilling i spørgsmål og i alle sætninger, der starter med et andet led end grundleddet.

Fx Ligefrem ordstilling

Pigen smiler, og solen skinner. x o x o Børnene legede hele dagen. x o

Omvendt ordstilling

Smiler pigen? Legede børnene? o x o x Hele dagen legede børnene. o x Om sommeren skinner solen næsten altid. o x

60

Opgave 56 Find udsagnsled og grundled. Marker med L/O, om der er ligefrem ordstilling eller omvendt ordstilling.

1. Vi arbejder hårdt hver uge.

2. Hver uge arbejder vi hårdt.

3. Arbejder du også om søndagen?

4. Som regel holder vi fri om søndagen.

5. Vi holder altid fri om søndagen.

6. Bilerne susede hen ad gaden.

7. På hjørnet holdt en politibil.

8. Den dag fik mange bilister en bøde.

9. Den første dag i måneden får vi løn.

10. Mange mennesker bruger deres løn den første uge.

11. Bruger du mange penge på tøj?

12. Har du fri i morgen?

13. Jeg har fri på onsdag.

14. På søndag har vi alle fri.

61

Udsagnsled (verballed) S36-37 Udsagnsleddet indeholder altid et udsagnsord i nutid, datid eller bydeform (dvs. en personbøjet form). Hvis man er i tvivl om, hvilket ord der er udsagnsled, prøver man at sætte ’jeg’ foran. Udsagnsled markeres med ’o’.

Udsagnsleddet kan bestå af et enkelt udsagnsord, eller af flere udsagnsord, der hører sammen (sammensat udsagnsled). I et sammensat udsagnsled står det første led i enten nutid eller datid. Følgende led står i andre former (navnemåde, kort eller lang tillægsform). De enkelte ord i et sammensat udsagnsled kan evt. være adskilt af andre ord.

En sætning kan have flere, ligestillede udsagnsled, fx hvis en person udfører flere handlinger på én gang. Begge led står så i en personbøjet form.

Fx Vi sover længe om søndagen. (’jeg sover’) x o Børnene legede ved stranden (’jeg legede’) x o

Fx Børnene snakkede om filmen. x o Hunden har gøet hele natten. x o Jeg kan ikke høre telefonen. x o o Børnene kom cyklende hen ad vejen. x o

Fx Katten ligger og sover i kurven. x o o Pigerne sad og snakkede og grinede. x o o o

62

Hvis udsagnsleddet står i bydemåde, kan man ikke finde det ved at spørge med ’jeg’. En sætning med bydeform har ikke noget selvstændigt grundled. Man siger, at grundleddet er indeholdt i udsagnsleddet.

Opgave 57 Find udsagnsled og grundled i sætningerne.

1. Katten fik en skål mælk.

2. Vi har arbejdet længe i dag.

3. Benjamin kan svømme 200 meter.

4. Familien sad og så tv hele aftenen.

5. Husk nu at smøre en madpakke!

6. Lise har købt en ny bog.

7. Personalet skal møde kl. 9.

8. Pigerne kom gående hen ad vejen.

9. Vil du hjælpe mig med opgaven?

Fx Tag nu dine vanter på! ox Gå din vej! ox Kom og vær med til festen på fredag! ox ox

63

Grundled (subjekt) S38-39 Grundleddet er den eller det, der udfører den handling, som udsagnsleddet omtaler. Man finder grundleddet ved at spørge med ’hvem’ eller ’hvad’ foran udsagnsleddet. Grundled markeres med ’x’.

Grundleddet er ofte et navneord el. stedord, evt. med tilhørende tillægsord. Der kan være flere grundled i samme sætning.

Et grundled kan også være en navneform af et udsagnsord eller en bisætning.

Fx Vi sover længe om søndagen. (’hvem’ sover? – det gør vi) x o Solen skinnede hele dagen. (’hvad’ skinnede? – det gjorde solen) x o

Fx Den lille kat har fanget en mus. Den slikker sig om munden. x o – o x o Drengen og pigen drillede lillebroren, som begyndte at græde. x x o x o

Fx At rejse er dejligt. x o At mormor kommer på besøg, er hyggeligt. x o

64

Opgave 58 Find udsagnsled og grundled i alle sætninger.

1. Forældrene købte nyt tøj til børnene.

2. De betalte med dankort.

3. Storebroren og lillesøsteren begyndte at skændes.

4. Den store dreng fik en is.

5. Han gad ikke prøve noget tøj.

6. Pigen prøvede den kjole, som var den flotteste.

7. Forældrene gik foran med pigen, der strålede som en sol.

8. At få nyt tøj er dejligt.

9. Bagefter kom drengen, der havde fået et par nye bukser.

10. At han ikke spildte is på dem, var rent held.

65

Foreløbigt grundled og egentligt grundled S39 På dansk bruger vi i talesproget meget ofte sætninger med foreløbigt grundled ’det’ og ’der’. I sådan nogle sætninger er ’det’ og ’der’ så et foreløbigt grundled (x), mens det egentlige grundled er det følgende navneord (eller navneform el. bisætning.)

En sætning med et foreløbigt grundled kan altid omskrives, så det foreløbige grundled forsvinder – uden at sætningen mister sin mening.

Fx Der er mange mennesker i byen i dag. (x) o x Der var en forfærdelig larm i huset. (x) o x Det er dejligt at rejse. (x) o x Det er hyggeligt, at mormor kommer på besøg. (x) o x

Fx

med foreløbigt grundled

Der er mange mennesker i byen. Der var en forfærdelig larm i huset. Det er dejligt at rejse. Det er hyggeligt, at mormor kommer på besøg.

uden foreløbigt grundled

I byen er mange mennesker. I huset var en forfærdelig larm. At rejse er dejligt. At mormor kommer på besøg, er hyggeligt.

66

Opgave 59 Find udsagnsled og grundled (både foreløbigt og egentligt grundled) i sætningerne.

1. Der er mange vinduer i huset.

2. Der findes mange forskellige dyr.

3. Det er dejligt at svømme.

4. Der var 15 skibe på havet.

5. Der sad tre store fugle i træet.

6. Det er heldigt, at vi har fri i dag.

7. Det er sjældent, at læreren er syg.

8. Det er svært at lære matematik.

67

Sætte kommaer S55-56 Man bruger komma til at adskille sætninger. Hver gang vi har et sæt udsagnsled + grundled, har vi en sætning. Dvs. vi sætter komma mellem hvert sæt af udsagnsled + grundled.

Hvis der kun er ét sæt udsagnsled og grundled, skal der ikke være komma.

Fx Forældrene lavede maden, og børnene dækkede bord. x o x o Katten lå og sov i sin kurv, mens musen løb hen ad gulvet. x o o x o Det var koldt, selvom solen skinnede.

x o x o

Fx

med komma

Katten hvæsede, og hunden gøede. x o x o Han er træt, og han vil gerne hjem. x o x o

uden komma

Katten hvæsede og skød ryg. x o o Han er træt og vil gerne hjem. x o o

68

Hvis en sætning er skudt ind i en anden sætning, kaldes det en indskudt sætning. Der er komma omkring en indskudt sætning.

Opgave 60 Find udsagnsled og grundled. Sæt komma i de sætninger, der har flere sæt udsagnsled og grundled.

1. Hun elsker at se film og i aften skal hun i biografen.

2. De går en tur hver aften når de har spist.

3. Når solen skinner går vi altid ud i haven.

4. Christina kan ikke lide kaffe men hun er vild med cola.

5. Vores lærer som hedder Anders er egentlig ok.

6. Den gamle mand gik en lang tur langs vandet.

7. Maria er min bedst ven men hun er svær at få fat på.

8. Nu har jeg ringet og skrevet til hende flere gange.

9. Telefonen er død og min computer virker heller ikke.

10. Vil du med i byen eller skal vi blive hjemme?

Fx Hunden, som hedder Trofast, er 10 år gammel. x x o o Huset, som vi bor i, har 5 etager. x x o o Den bluse, som jeg købte i går, er gået i stykker. x x o o

69

Komma uafhængigt af sætningen S 57 Nogle gange sætter vi komma, selvom der ikke er to sæt x og o. I de tilfælde sætter vi altså komma uafhængigt af sætningen. Komma kan bruges uafhængigt af sætningen ved opremsninger, ved forklarende tilføjelser, ved udbrud og tiltale og foran ’men’.

Opgave 61 Sæt komma.

1. Bilen er lille rød og hurtig.

2. Vi læser ikke avis men ser fjernsyn.

3. Du skal op nu Kasper.

4. Øv jeg sov lige så godt.

5. Talen blev holdt af Jens Stoltenberg Norges statsminister.

6. Sara har du set min blyant?

7. Til festen mødte jeg to af mine venner Lars og Søren.

Fx

Ved opremsninger Hun købte æg, smør, mælk og ost. De malede, tegnede og klippede.

Ved forklarende tilføjelse (navnetillæg) Vi besøgte Edinburgh, den skotske hovedstad. Min nabo, Thomas Vinter, har fået nyt job.

Ved udbrud og tiltale Av, det gør ondt. Helle, vil du hjælpe mig?

Foran ’men’ Huset var lille, men godt. Kjolen er smuk, men desværre også dyr.

70

Opgave 62 Sæt komma i alle sætninger. Der kan være både sætningskomma og komma uafhængigt af sætningen.

1. Når jeg kommer hjem laver jeg altid en kop kaffe.

2. De fleste drikker kaffe te eller sodavand.

3. Min nabo som hedder Ole er en hyggelig fyr.

4. Når Ole er til fest drikker han vin.

5. Hans kone plejer at drikke sodavand fordi hun skal køre bilen hjem.

6. Men denne gang vil hun også have vin.

7. Det er din tur til at køre i dag Ole.

8. Nej det vil Ole ikke.

9. Så må du tage en taxa siger hans kone.

10. Der er mange børn som får for lidt søvn.

11. Moderen købte æg mælk og smør.

12. Hun ville lave pandekager til sine børn Stefan og Hannah.

13. Stefan har du set Hannah?

14. Hurra vi skal have pandekager!

71

Punktum, udråbs- og spørgsmålstegn Punktum er det mest almindelige af de tre tegn. Det fungerer som en pause i teksten. Vi sætter punktum, når vi har afsluttet en hovedmening eller tanke. Der skrives stort begyndelsesbogstav efter punktum.

Udråbstegn bruges efter ordrer, udråb og ønsker. Spørgsmålstegn bruges efter direkte spørgsmål. Der skrives som regel også med stort begyndelsesbogstav efter disse tegn. Hvis der kommer en taleangivelse lige efter, skrives ikke med stort.

Fx Sommeren er ved at være forbi. Det er stadig varmt, men dagene er blevet kortere. Den lange sommerferie er slut, og skolen er for længst startet igen. Når efteråret kommer, begynder bladene at falde af træerne. Snart bliver det mørkt allerede klokken 5, og så er det tid at finde cykellygterne frem.

Fx

Udråbstegn Kom nu! Jeg er ved at være træt af at vente på dig. Gid du ville holde din mund! svarede han.

Spørgsmålstegn Har du set min kat? Den er blevet væk. Er den lille og sort? spurgte hun.

72

Opgave 63 Sæt punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn i teksten. Ret til stort begyndelsesbogstav, hvor det er nødvendigt. Om søndagen sover vi altid længe vi står ikke op, før klokken er 10 hvorfor skulle

man stå tidligt op om søndagen når jeg er kommet op, laver jeg morgenmad til

hele familien så er der morgenmad råber jeg, så højt jeg kan bagefter går vi lidt

ud i haven nogle gange kører vi også en tur hvis det er godt vejr

Opgave 64 Sæt punktum, spørgsmåltegn, udråbstegn og komma i teksten. Ret til stort begyndelsesbogstav, hvor det er nødvendigt.

Sidste søndag sad jeg i haven i en liggestol vil du ikke med en tur til stranden det

var min kone som forstyrrede mig hun kommer altid når jeg sidder og læser jo

det kan vi godt skat sagde jeg jeg skal bare lige være færdig med den her side

skynd dig lige lidt sagde hun ungerne er helt vilde for at komme af sted og jeg har

allerede smurt madpakker og pakket vores badetøj vi venter kun på dig

73

Direkte og indirekte tale S58P og RO§65 Direkte tale bruges, når man skriver noget direkte, som det er sagt. Direkte tale er altså en ordret gentagelse af replikker.

Man viser direkte tale ved at sætte anførselstegn omkring replikken, ved at begynde replikken med en talestreg, eller uden særlige tegn

Da direkte tale gengiver replikken, som den blev sagt, står den som regel i nutid, også selvom taleangivelsen står i datid.

Fx

Direkte tale

Erik sagde til Kien Thai: ”Jeg vil læse bogen igen.” ”Alle de andre er positive”, siger hun.

Fx

Direkte tale med anførselstegn ”Jeg vil læse bogen igen,” sagde Erik til Kien Thai.

Direkte tale med talestreg - Jeg vil læse bogen igen, sagde Erik til Kien Thai.

Direkte tale uden særlige tegn Jeg vil læse bogen igen, sagde Erik til Kien Thai.

Fx Har du lyst til en øl? spurgte jeg. Hun svarede: Jeg vil hjem.

74

Opgave 65 Skriv sætninger om til direkte tale (husk at holde øje med nutid/datid)

1. Hun spurgte, om han besøgte hende i dag. ____________________________________________________________________________________ 2. Den trætte tante spurgte, om hun måtte få fred. ____________________________________________________________________________________ 3. Den sure overdame siger, at personalet skal gå.

____________________________________________________________________________________

4. Han sagde, at jeg skulle holde min kæft. ____________________________________________________________________________________ 5. Elin siger, at hun ikke gider lege med Else. ____________________________________________________________________________________ 6. Erika råbte til Peter, at han skulle huske spidskål.

____________________________________________________________________________________

7. Hun spurgte knægten, om han havde sat sit legetøj på plads.

____________________________________________________________________________________

8. De sagde, at lektierne var for lette.

____________________________________________________________________________________

9. Jeg siger, at de andre skal blive!

____________________________________________________________________________________

10. Niels spurgte Ingrid, om hun ville holde i hånd.

____________________________________________________________________________________

75

Indirekte tale bruges, når man fortæller om noget, som er sagt. Indirekte tale er altså en omskrevet gengivelse af replikker.

Der er ingen særlige tegn omkring indirekte tale, men der er som regel en angivelse af, hvem der taler. I indirekte tale bliver replikken omskrevet til den samme tid, som bruges i taleangivelsen. Hvis taleangivelsen er i nutid, er den indirekte tale også i nutid. Hvis taleangivelsen er i datid, er den indirekte tale også i datid.

Fx

Direkte tale Hun siger: Alle de andre er positive. Erik sagde: Jeg vil læse bogen igen. Jeg spørger hende: Har du lyst til en øl?

Indirekte tale

Hun siger, at alle de andre er positive. Erik sagde, at han ville læse bogen igen. Jeg spørger, om hun har lyst til en øl.

Fx

nutid Han siger, at han vil læse bogen igen. Jeg spørger, om hun har lyst til en øl.

datid

Han sagde, at han ville læse bogen igen. Jeg spurgte, om hun havde lyst til en øl.

76

Opgave 66 Omskriv sætningerne til indirekte tale (husk at holde øje med nutid/datid)

1. Han råber: ”Børnene skal stoppe nu!” ____________________________________________________________________________________ 2. Hun spørger: - Hvorfor er der så koldt?

____________________________________________________________________________________

3. ”Hvor er vækkeuret?” spørger hun. ____________________________________________________________________________________

4. Læreren siger: - Det står på tavlen! ____________________________________________________________________________________

5. Læreren sagde: - Det står på tavlen! ____________________________________________________________________________________

6. Fyren spurgte: - Hvordan går det?

____________________________________________________________________________________

7. ”Jeg er så mæt,” stønnede katten.

____________________________________________________________________________________

8. Der er indkørsel forbudt! råbte hun.

____________________________________________________________________________________

9. ”Fængslet er kun for tabere,” siger tyven grinende.

____________________________________________________________________________________

10. Petra sagde: ”Vær nu stille børn!”

____________________________________________________________________________________

77

Stort begyndelsesbogstav S63 A-M Man begynder altid en ny sætning med stort begyndelsesbogstav. Dvs. at der altid skal begyndes med stort bogstav efter et punktum. Man begynder også med stort begyndelsesbogstav efter spørgsmålstegn, udråbstegn og kolon, når disse fungerer som punktum.

Fx

Begyndelse på en ny sætning Han gik hjem fra butikken.

Efter punktum Olsen løb derhen. Lise ventede på ham.

Efter spørgsmålstegn Kommer du forbi i morgen? De andre kommer kl. 15. Hvorfor løber du? spurgte han.

Efter udråbstegn Stop! Der er andre til stede. Køb nu ind! sagde pigen.

Efter kolon Han skrev på denne måde: Først hev han i blyanten, så stirrede han på papiret… Der er tre pauser: første, anden og tredje.

78

Egennavne skrives altid med stort. Egennavne kan være navne på personer, religiøse skikkelser, dyr, steder, bygninger, bøger, aviser, firmaer, institutioner mm.

Opgave 67 Ret til stort bogstav hvor det er nødvendigt. Der er 12 fejl i teksten. da erika trådte ind i klassen efter det store frikvarter, fik hun øje på dét. oven på

bunken med hendes slidte bøger og kladdehæfter lå et hvidt papir foldet

sammen til en lille, buttet firkant. langsomt nærmede hun sig bordet med strakt

hals og forsøgte på afstand at se, om der stod noget udenpå. det gjorde der ikke,

men inde i ombukket var tegnet et forkrøblet hjerte i rød og guld. hun så sig

omkring, men de fleste sad allerede på deres pladser, og ingen så ud til at have

bemærket noget. heller ikke preben, som plejede at være hurtig til at drille.

alligevel tøjlede hun sin nysgerrighed og stak firkanten i bukselommen. måske

var det fra ali? han var begyndt at være ekstra sød ved hende.

Fx

Navne på personer Hans, Sarah, Abdi, Pia, Frederikke

Navne på religiøse skikkelser Paven, Allah, Odin, Djævelen

Navne på dyr Rex, Fido, Jackie, Plys

Navne på steder og bygninger Aalborg, Mars, Zoologisk have, Europa, Asien, Thisted, Triumfbuen, Rådhuset

Navne på bøger og aviser Ekstra Bladet, Politiken, Brødrene Løvehjerte, Intet

Navne på firmaer og institutioner Fair Trade, Børnehaven Bumlebasse, Føtex, Netto