Lene H. IversenProfessor, overlæge, dr.med., PhD

Formand for DCCGAarhus Universitetshospital

Kirurgisk afdeling P

Kirurgisk patientsikkerhed – registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database

Danish Colorectal Cancer Group

Regionernes nationale databasedag 8. april 2015

Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne ? 

Landsdækkende database for kræft i tyk‐ og endetarm etableret 1. maj 2001

Registrering af alle med 1.gangstilfælde af kolorektal cancer

≥ 18 år

Dansk personnummer

Forløb relateret til kirurgisk afdeling på offentligt dansk sygehus

Histologi

Landsdækkende database for kræft i tyk‐ og endetarm

Fakta om databasen

2002: Antal registreringer: 3271 Patientkomplethed: 94%

2013: Antal registrering: 4138 Patientkomplethed: 98,6%

2014: Forventet: 5565

Samlet antal registreringer: >50.000

Registrering af Kirurgisk komplikationer

Kende databasens historie

1994: Database for registrering af patienter med endetarmskræft  Privat initiativ/forskningsdatabase Kirurgisk registrering

1997: Dansk Kirurgisk Selskab nedsatte Danish Colorecal Cancer Group (DCCG) som permanent udvalg

2000: DCCG etablerede Styregruppe for ny database

Maj 2001: Etablering af DCCG databasen Driften finansieret af H:S, Københavns og Fyns Amter Private ildsjæle

Rapport for 2001‐2002 udgivet 2004

Danish Colorectal Cancer Group (DCCG)

Databasens historie

2003: Klinisk Database  Finansieret af Sygehusejerne 

2005: Revision af databasen

2006: DCCG blev til multidisciplinær gruppe (DMCG)

2009: Revision af databasen Registrering af patologi og onkologi fra 2010

Ult. 2010: RKKP, ny DCCG bestyrelse og ny Styregruppe

2014: Ny DCCG database

DCCG

Databasens historie

Kirurgiske komplikationer DCCG 2001‐2013

DCCG reg.skema II version 4 

Medicinske komplikationer DCCG 2001‐2013

DCCG reg.skema II version 4 

Rapportering af komplikationer DCCG 2001‐2013

DCCG årsrapport 2009 

RapporteringKirurgiske komplikationer 2001‐2013

DCCG årsrapport 2009 

RapporteringKirurgiske komplikationer 2001‐2013

DCCG årsrapport 2011 

IndikatorAnastomoselæk, rectum 2001‐2013

DCCG årsrapport 2012 

Betydelige variation

‐ Er forskellen reel?

AnastomoselækageEksempel på registreringsvariation

Årsager til variation Hvad er anastomoselækage?

56 definitioner i 97 publikation (Bruce J. BJS 2001,88:1157)

Skal der foreligge bestemte undersøgelser som bekræfter læk?

Hvilke symptomer skal foranledige nærmere undersøgelser? Hvis afdelingerne indgår i projekt, hvor der rutinemæssigt foretages indhældning?

Ændret behandlingsregime over tid Endosponge ‐> færre reopereres regelret Anastomoselæk er ikke bare anastomoselæk

Etc. Etc.

Baggrund for ændring

Måler vi det, vi tror, vi måler?

Hvad er det, vi vil måle på? – formål? En rate? Performance af enheder? Konsekvensen for patienten?

Baggrund for ændring

Krav til data til auditering og kvalitetsarbejdet  Det auditerede skal være veldefineret Nemt at registrere Transparent Reproducerbart Kunne måles/vægtes/gradueres Stabil over tid/obs på ændringer

Sværhedsgraden skal gradueres

Gamle data skal fortsat kunne bruges !

Clavien‐Dindo klassifikationng

Ann Surg 2004; 240:2015‐13

Ann Surg 2009; 250:187‐96

Clavien‐Dindo klassifikationng

Ann Surg 2004; 240:2015‐13

Klassifikation basereret på intensiviteten af den nødvendige behandling af den givne komplikation –udtryk for sværhedsgraden af komplikationen

Komplikation defineret som ‘Enhver afvigelse fra et normale postoperative forløb’

Clavien‐Dindo klassifikationng

Ann Surg 2004; 240:2015‐13

Clavien‐Dindo klassifikationng

DCCG registrering 2014

Clavien‐Dindo klassifikationng

DCCG registrering 2014

Vejledning til DCCG registrering

Clavien‐Dindo klassifikationng

DCCG registrering 2014

Clavien‐Dindo klassifikationng

DCCG registrering 2014

DCCG har specificeret:1: Hjerteinsufficiens behandlet udelukkende diuretika3a: Uden narkose,men incl. rus

Supplerende vedr. anastomoselæk

DCCG registrering 2014

Rahbari NN, Surgery 2010; 147:339

Rapportering

Har endnu ikke første års data i hus

Med Clavien‐Dindo klassifikation har DCCG sikret: Kan fortsat anvende ”gamle data” Mulighed for rapportering som hidtil med angivelse af rate af de enkelte komplikationer 

Monitorere på sværhedsgraden af de enkelte komplikationer

Andel fx ≥ grad III kirurgiske komplikationer uden skelnen til art af komplikation

Implementering og validering

Eksempler drøftes i Kirurgisk arbejdsgruppe  repræsentanter fra alle kirurgiske afdelinger

Vejledning bør suppleres med eksempler på gradering af komplikationer

Efter det første års datahøst, bør data valideres

Svagheder

Registrering af fx postoperativ laparoskopi for at ”fange”evt. komplikation hurtigt ? DCCG har valgt at registrere separat (modsat Clavien‐Dindo)

Registrering af komplikationer, der følger efter en første komplikation – og hvor komplikationerne får stigende sværhedsgrad – skal registreres som én Fx anastomoselæk ‐> sepsis ‐> ARDS ‐> nyresvigt ‐> død skal registreres som anastomoselæk (V)

Forventede muligheder

Bedre og mere ensartet registrering på tværs af afdelingerne

Tillader sammenligning på tværs af afdelinger og lande

Større effekt af kvalitetsarbejdet – kommer tættere på at måle det vi faktisk ønsker at måle

FremtidHvad er problemet?

Optimalt: Registrering af Clavien‐Dindo via LPR? Kræver langt bedre kodepraksis på (kirurgiske) afdelinger

‘Hvorfor kan de kirurger ikke bare registrere?’

Mange gode tiltag for sikre bedre kvalitet EPJ – medicinafstemning (ind, under, ud) FMK Elektroniske henvisninger Kliniske databaser (DCCG, DTS, øvre GI, anal, sarkom etc) Etc

FremtidHvad er problemet?

REGISTRERING  TAGER TID

Ikke flere kirurger

Flere ældre patienter

Mere komplicerede patienter  Mere aggressiv cancerbeh. Komorbide

Der skal afsættes ressourcer til kvalitetsarbejde og registrering Tarmkræftrapport 2004