CBS OBSERVER oktober 2008

cbs OBSERVER 2a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n o k t o b e r 2 0 0 8

Dagbladet Børsen udkom fre-dag den 26. september med et University Scorecard, hvor Danmarks ni universiteter blev målt op imod hinanden på kvalitet. CBS klarede sig ikke så godt og blev faktisk brugt som det dårlige eksempel i den analyserende arti-kel, der fulgte med tallene.

Nogle af tallene taler dog deres eget sprog – især når de bliver holdt op imod den virkelighed, CBS OBSERVER (og tidligere Kræmmerhuset) sag for sag har beskrevet gennem de senere år.

Ifølge tallene bruger CBS’ for-skere (heltidsvidenskabelige med-arbejdere eller VIP) mere af deres tid på undervisning end på noget andet dansk universitet. CBS har absolut flest studerende per VIP og er samtidig det universitet, der har flest deltidsundervisere i forhold til antallet af VIP.

Det – altså virkelighedens forhold og ikke Børsens tal – har medført, at CBS Students i år lagde ud med en semesterstartskampagne for at få øget mængden af forskningsbaseret undervisning på især bachelorud-dannelserne.

Trods de studerendes util-fredshed går halvdelen af CBS’ omkostninger ifølge Børsens tal til undervisning og kun en femtedel til forskning. CBS’ forskere udtrykker da også løbende utilfredshed med deres forskningsprocent – der ud over at være blandt de laveste nu også skal udsættes for, at en andel af universiteternes basismidler til forskning skal i fri konkurrence.

Så skal man også bruge tid og energi på at udvikle forsknings-projekter og udfylde ansøgninger.

Arbejde der måske er spildt.

Selvgjort er velgjortEn dårlig økonomi har gjort, at den nødvendige udvikling af CBS’ admi-nistrative systemer har sakket agter-ud. Det er en investering på 30 millioner kroner nu ved at råd bod på, men opgaverne skulle udføres i mellemtiden. Samtidig ramte det gunstige arbejdsmarked CBS hårdt med en høj personaleomsætning

til følge, og konsekvenserne har ikke – trods de ihærdigste anstren-gelser – kunnet undgå at påvirke CBS’ service over for de stadig flere studerende.

CBS’ grundlæggende infrastruk-tur, bygningerne med deres audi-torier og undervisningslokaler, har heller ikke kunnet følge med i forhold til den voksende mængde storholdsundervisning, som økono-mien har tvunget de studierne til at

gøre brug af. Så en del af de store auditorieforelæsninger må holdes i nærliggende biografer og gymnasie-aulaer. Det er der også ved at blive gjort noget ved, idet der er planer om at etablere et stort auditorium i Porcelænshaven, der kan tages i brug til næste år.

Økonomien? Der var nogen tal, der manglede i Børsens sammen-ligning af universiteterne – nemlig bevillingerne. CBS’ historisk betin-

gede lave basismidler til forskning er stadig lave, og der er planer om at gøre en del af dem konkurrence-udsatte. CBS’ uddannelser modtager stadig det laveste taxametertilskud. Det har ingen meldt noget ud om, at der vil blive gjort noget ved.

1

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n o k t o b e r 2 0 0 8

Du er i gang med en uddannelse, der sender dig nærmere dit drømmejob. Men hvad er drømmejobbet egentlig for dig, og hvilke personlige kompetencer og ambitioner har du? Hvis du ønsker kvalifi ceret sparring omkring din fremtidige karriere, så kontakt CA’s karrierekonsulent på CBS, Thomas Klintgaard. Han kan også hjælpe dig med dine jobansøgninger og dit CV.

Book en tid nu – det er gratis. Ring på 5129 8650 eller skriv til [email protected].

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING

41-juni08-ann-kraemmerhuset_70x21 1 20-08-2008 14:56:42

s k e m a n e d b r u d - 2 - 4 o p t a g , o p t a g , o p t a g - 6 - 7 f o r s k e r l æ r e r e - 1 2 - 1 3 c b s i t - 1 4 - 1 5

Større! Flere! Hurtigere! Billigere! Bedre?CBS har gennem en længere årrække måttet satse på at få stedse flere studerende ind i butikken. Det har været den eneste måde, man kunne sikre, at indtægterne steg. Der er kommet stadig flere nye uddannelser til. Der er blevet stedse mere storholdsundervisning. Infrastrukturen og de menneskelige ressourcer har haft meget svært ved at følge med

Af Bjørn HyldkrogFoto: Rie Neuchs

v æ k s tg r æ n s e g a n g

Læs mere i hele avisen

Er grænsen for CBS' vækst nået? Volumensygen har været under symptombehandling gennem længere tid efterhånden. Et uunderbygget postulat? Vi fremlægger hjertens gerne de seneste ti årgange af avisen som dokumentation.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2

De to eneste eksperter i CBS’ lokalealloke-ringssystem forlod CBS IT hen over som-meren. Samtidig skiftede de to mest erfarne i lokaleadministrationen job internt på CBS. Det skulle vise sig at være skæbnesvangert for semesterets skemaplanlægning. Der skete nemlig et sort teknisk uheld, som ingen kunne forudse.

CBS’ lokaleallokeringssystem, der styrer formidlingen af skemalægning og fordelingen af undervisningslokaler, blev efter en strøm-afbrydelse på én gang ramt af servernedbrud og databackup, der ikke kunne læses ind igen. Og da systemet kom op at køre igen, stod de berørte afdelinger på CBS uden erfarne med-arbejdere til at løse problemerne hurtigt.

- Hovedårsagen var et teknisk uheld af dimensioner, vi ikke har set før. Derudover har det været en kombination af mangel på erfarne medarbejdere, hvorfor kommunikatio-nen ikke har fungeret optimalt, fastslår CBS' IT-chef Annie Stahel.

En kompliceret opgave- Omstændig hederne omkring årets ske-maplanlægning var så uheldige, som de kunne være. Det er vigtigt at fastslå, at ske-maplanlægning er en opgave, som vi tager utrolig seriøst hvert eneste semester – det er vi simpelthen nødt til, understreger Annette Juhl Hansen, der som studiechef er ansvarlig for CBS’ Lokaleadministration.

CBS’ skemaplanlægning forudsætter, at adskilte enheder arbejder meget tæt sammen med mange deadlines gennem hele året. Der sidder en skemaplanlægger for hvert eneste studie, der har til opgave at få koordineret et væld af fag og undervisere, og studienævns-sekretærerne understreger over én kam, at processen kræver, at alle overholder deres deadlines. Sidste år blev der endda sendt et brev ud til studielederne fra uddannelsesde-kanen, der manede til, at man understøttede overholdelsen af deadlines i forbindelse med skemalægning og påpegede, at det var vigtigt for sekretærerne med ledelsesmæssig opbak-ning til denne overholdelse.

- Vi har nu sat gang i et analysearbejde, der gerne skulle munde ud i en yderligere finpudsning af tidsplanen for skemaplanlæg-ningen. Vi skal have så meget tid til rådighed som muligt, fremhæver Annette Juhl Hansen.

Teknisk uheld, vi…Syllabus er det lokaleallokeringssystem, der uden problemer har kørt i flere år på CBS. Det bruges desuden flere steder i Danmark og i udlandet, så systemet i sig selv fejler intet. Det gør Murphy’s lov desværre heller ikke.

I år blev hele skemalægningsprocessen for-sinket i tre-fire uger. Selv om den strømafbry-delse, der gjorde, at Syllabus skulle lukke ned, var så godt planlagt, som det kunne være, kom systemet ikke op at køre igen bagefter. Som resultat gik store mængder data tabt.

- Strøm afbrydelsen den 23. juni skyldes blandt andet, at vi skulle udføre en nødven-dig omlægning i serverrummene på grund af problemer med varmeudvikling. Nødstrøms-anlægget skulle flyttes ned i kælderen, så maskinerne kunne køre bedre. Det betød at alle servere blev lukket ned, og nogle af dem

kunne ikke starte op igen, forklarer Annie Stahel om de tekniske detaljer bag uheldet og fortsætter:

- Det gik blandt andet ud over Syllabus-systemet. Det virkelig uheldige med Syllabus, som ingen kunne forudse, var, at genska-belsen af systemdata ud fra vores backup heller ikke lykkedes. Det betød, at Syllabus-systemet maskinmæssigt var nede i tre uger.

Serien af uheldige omstændigheder fort-satte. Da systemet endelig kom op igen, og skemaerne var lagt i, virkede funktionen ”vis skema” på e-campus ifølge Annette Juhl Hansen og Kombisekretariatet oveni købet heller ikke.

Den årlige udfordringEt er det uheldige systemnedbrud. Noget andet er, at der er problemer ved skemaplan-lægningen hvert eneste år, der ikke har noget med systemet at gøre. Et af de helt basale årsager er undervisernes egne ønsker til, hvor og hvornår deres undervisning skal pla-ceres:

- Mange ønsker klumper sig sammen, fordi de fleste vil have de bedste loka-ler mellem 9.50 og 13.30, påpeger Allan Stockfleth Olsen, tidligere medarbejder i Lokaleadministrationen.

De ønsker er der ikke lokaler nok til at opfylde om efteråret, og der er slet ikke store lokaler nok. Der findes kun ni lokaler på CBS, hvor der er plads til 145 personer og derover. Det er derfor, CBS er nødsaget til at leje sig ind i blandt andet Falkoner Bio og på Teknisk Skole. Og manglen på store lokaler betyder, at processen bliver langtrukken:

- Det kræver megen efterfølgende justering, hvis større lokaler bliver ledige til de hold, der havde fået et for lille lokale tildelt fra starten. Selv om studierne faktisk var rigtig gode til at overholde deres deadline i år, blev alt det tids-krævende opfølgningsarbejde skubbet i tre-fire uger, fordi semesterets data ikke kom med over i systemet efter strømafbrydelsen, poin-terer Allan Stockfleth Olsen og understreger, at de fleste ændringer i skemaerne sker efter lokalerne er allokerede, og at der er mange løse ender, der skal følges op på, når studi-erne sender deres ændringer retur.

- Normalt har vi mere tid til det. Men der var rigtig mange ændringer og lokaleom-lægninger i år. Mængden i kombination med

tidspresset gjorde det så ekstra svært at få taget højde for forhold som gåafstanden mel-lem bygningerne og lignende i år, fortæller Allan Stockfleth Olsen og forklarer:

- Systemet tager nemlig kun højde for gåaf-stand, når hele skemaet tastes ind – ikke når der senere foretages ændringer i skemaerne. Det skal der følges op på manuelt.

OpbemandingDet sidste, studiechef Anette Juhl Hansen, studiesekretærerne og CBS IT ønsker at opleve, er at komme til at stå i en lignende situation igen. Derfor har de nu iværksat en handlingsplan, der skal sikre et bedre forløb fremover:

- Der kommer en opbemanding i CBS IT, så vi altid har tre IT-medarbejdere med forstand på Syllabus. Vi får også lavet en

bedre supportaftale med systemleverandøren i England, og sammen med deres folk gen-nemfører vi et tjek af hele systemet og får forbedret serveropsætningen. Endelig laver vi et teknisk og administrativt kursusforløb for både IT- og lokaleadministrationsmedarbej-derne, forklarer Annie Stahel, der forventer, at det vil sikre CBS fremover.

Der er desuden blevet nedsat en seme-sterstartsgruppe, der består af repræsentan-ter fra Studieadministrationen, CBS IT og Lokaleadministrationen. Denne gruppe skal indsamle dokumentation, beskrive studiefor-løb og arbejdsprocesser, arbejde med koor-dinering mellem systemer og afdelinger samt optimere den interne kommunikation.

1

Sort uheld ved studiestartSkemaplanlægningen blev forsinket tre-fire uger ved semesterstart. De studerende kunne først hente deres skemaer lige efter semesterstart i uge 36, og de klager over rod i lokaleplanlægningen. Årsagen var et teknisk sammenbrud i lokaleallokeringssystemet. Nu arbejdes der på højtryk for at sikre, at sådan noget ikke sker igen

Af Trine MadsenTegning: Niels Poulsen

m u r p h y ’ s l o v

Et omstændeligt forløbSkemaplanlægningen er et samspil mellem flere afdelinger og medarbejdergrupper på CBS. Her er et uddrag af proceduren for skemaplanlægningen for efterårssemestret, som den ser ud i Kombisekretariatet: Uge 7-14 Studiesekretariaterne forbereder udetaljerede ugeskemaer, som de fagan-

svarlige godkender.Uge 14 Studiesekretariatet sender besked til de fagansvarlige undervisere om dead-

line for navne på undervisere og tidsønsker til efterårssemestrets detalje-rede skema.

Uge 16 Deadline for de fagansvarliges tidsønsker og navne på undervisere.Uge 16-20 Studiesekretariaterne planlægger et detaljeret skema for hele semestret.Uge 20 Det detaljerede skema sendes til alle undervisere for endelig godkendelse.Uge 21 Undervisernes deadline for godkendelse eller kommentarer til skemaet.Uge 22-25 Studiesekretariaterne foretager rettelser til det detaljerede skema.Uge 25 Studiesekretariaterne bestiller lokaler i lokaleallokeringssystemet Syllabus.

Studiesekretærene logger på systemet og indtaster ønsker i et elektronisk skema. Efter deadline lukker systemet, og data importeres til kernesyste-met.

Uge 26 23. juni i år sker strømafbrydelsen. Der sker et systemnedbrud, og al data går tabt. Systemet er nede i tre uger.

Primo august Studiesekretariaterne modtager lokaletildelinger fra lokaleadministrationen. Lokaletildelingerne tjekkes igennem for fejl og mangler af studieadmi-nistrationen, der kontakter lokaleadministrationen, hvis noget skal ændres.

Medio august De endelige fagskemaer kan trækkes i Syllabus. Studiesekretariaterne sen-der skemaerne til alle undervisere og giver de studerende besked om, at deres skemaer kan hentes via ”vis skema” på e-campus.

Ultimo august I august i år går ”vis skema” ned på e-campus. De studerende kan derfor først hente skemaer i uge 36 – første uge i september.

Se også debatten på side 18

Det giver et lige

godt første indtryk

hvert eneste år!Arh? I år har

vi vist overgået os selv!

c b s o b s e r v e r 2 o k t o b e r 2 0 0 8 3

Danske Studielegater– hent ny viden i udlandet

Er du i gang med en videregående uddannelse, og skal du læse tre til 12 måneder i

udlandet? Så kan du søge et Danske Studielegat på 20.000 kr. før skat. Og måske

allerede være på vej til alverdens viden.

Læs mere om vilkårene og ansøg på www.danskebank.dk/studielegat.

Der er ansøgningsfrist den 1. november 2008.

Om Danske Studielegater

Danske Studielegater er en del af vores program for finansiel forståelse og investering

i uddannelse. Med Danske Studielegater ønsker vi at være med til at give studerende

mulighed for at læse i udlandet og bringe ny viden med hjem.

Arh? I år har

vi vist overgået os selv!


For mange nye studerende på CBS er det i bogstaveligste forstand en udfordring at finde sin plads på campus. Ikke nok med, at man skal finde rundt på selve campus, man skal også finde vej til biografen i Falkoner Centret eller Frederiksberg Gymnasiums aula, når storholds-forelæsningerne er rykket derover. Og forholdene for de studerende, der må rykke ud af CBS for at modtage undervisning, er under al kritik, mener to af studenter-repræsentanterne i HA (Almen)-studienævnet:

- Det er dybt forkasteligt, at vi skal ud at leje en biograf, hvor der ikke er ordentlige faciliteter til de studerende. Der er måske ikke engang et bord, som man kan sidde og skrive ved, og det mener jeg simpelthen er direkte pinligt

for CBS, siger Thomas Nielsen, der bliver bakket op af næstformanden i studienævnet, Simon Højmark Rasmussen:

- Ved undervisningen i Frederiksberg Gymnasium kunne man hverken se, høre eller skrive notater til undervisningen. Det er jo svært at sidde og tage notater, når man skal sidde og skrive på knæ-ene, siger han.

Knap så rettidig omhuBåde Thomas Nielsen og Simon Højmark Rasmussen mener, at CBS ikke har været forudseende nok i forbindelse med opbygningen af campus. CBS’ undervisning var på det tidspunkt i højere grad baseret på holdundervisning og i mindre grad på forelæsninger i store hold. Sidenhen er bevillingerne fra staten skåret ned. Det gjorde det nødven-digt at slå en del holdundervisning sammen i større hold, hvilket der dog mangler lokaler til på CBS.

Sven Bislev, HA(Almen) studie-leder og CBS’ prodekan for uddan-

nelser, medgiver, at det langt fra er optimale forhold. Han påpeger dog, at udviklingen hen imod stadig større hold kom som en økonomisk tvungen overraskelse efter campus’ var planlagt, og fastslår, at det er nødvendigt at forholde sig til de nuværende økonomiske rammer:

- Regeringen har ikke til hensigt at ændre på vores bevillinger – da der nu er så mange studerende indskrevet på CBS, vil det være en kæmpe bombe under finansloven, siger han.

Siden der ikke er udsigt til nogen ændringer i holdstørrelserne, arbej-der CBS’ direktion på at fjerne undervisningen fra de uhensigts-mæssige lejede lokaler. Helt kon-kret planlægger man at etablere et nyt storauditorium med plads til 500 studerende i Ovnhallen i Porcelænshaven. campusdirektør Gert Bechlund fortæller, at man er meget opmærksom på problemet med manglen på store auditorier:

- Den mest knappe faktor, vi overhovedet har, er de helt store auditorier. Vi regner derfor med, at direktionen inden for den nærme-ste måned kan nikke godkendende til dette projekt. Det vil i givet fald betyde, at vi kan arbejde på, at auditoriet kan tages i brug fra semesterstart næste år.

Frem og tilbage for sentUd over lokaleproblemerne ople-ver mange studerende også en del

skemaændringer, der medfører, at de – trods en målsætning fra CBS’ side om det modsatte – kommer til at jagte fra den ene ende af campus til den anden.

Årsagen til det er, at skema-lægningen må justeres under-vejs i semestret på grund af den sene tilmelding til undervisnings-holdene på CBS. Mange af fagenes endelige hold-størrelser og ske-maer ligger først helt fast i løbet af september – og bare en enkelt skemaændring på dette tidspunkt kan føre til en dominoeffekt, hvor en række andre undervis-ningshold må flyttes.

Også det problem er man opmærksom på i direktionen, for-tæller Gert Bechlund, der desuden mener, at det på samtlige studielin-jer efterhånden er på tide at gøre op med muligheden for at vælge på et så sent tidspunkt.

- Når man kombinerer seme-sterstartens sædvanlige kaotiske planlægningssituation med, at vores planlægningsværktøj Syllabus har

haft et meget uheldigt forløb hen over sommeren, så kan man virke-ligt se, hvor ønskværdigt det ville være at få skubbet planlægningen hen til et langt tidligere tidspunkt.

Selv om han ikke tror, at det bliver nogen let ændring at få iværksat – da

den sene skema-lægning, der skal gøres op med, er en hævdvunden kultur på CBS – så håber han, at det vil kunne lade sig gøre at få de studerende med på ideen:

- En sådan ændring ville

betyde to store forbed-ringer, siger

Gert Bechlund. Lokale admini-strationen ville allerede den 30.

august kunne have et skema klart, der ikke vil blive ændret i hen over semesteret, og de studerende ville stort set slippe for at rykke frem og tilbage mellem forskellige dele af campus på den samme dag. Hvis man kan få formidlet det budskab, så tror jeg, at de fleste vil kunne overtales, siger Gert Bechlund.

1

For stort, for småt, for langt og for sentCBS har for få store auditorier. Derfor må mange storholdsforelæsninger afholdes i lokaler, der ikke er egnet til universitet-sundervisning. CBS’ skemaplanlægning sker først i august. Derfor må mange studerende i starten rakke mellem CBS’ byg-ninger for at få undervisning med for lidt tid at rakke i. Ikke kun de studerende er utilfredse med situationen

Af Anders Thinggaard Christiansen

s t o r d r i f t s b a g d e l e

‘Når man kombinerer semesterstartens

sædvanlige kaotiske planlægningssituation med,

at vores planlægningsværktøj

Syllabus har haft et meget uheldigt forløb hen over sommeren, så kan man

virkeligt se, hvor ønskværdigt det ville være

at få skubbet planlægningen hen til et langt tidligere

tidspunkt.

Gert Bechlundcampusdirektør

Noget at bemærke? Læg en kommentar

Artiklerne ligger også på cbsobserver.dk

1

c b s o b s e r v e r

foto:rie neuchs

HA-studerende og medlem af studienævnet Thomas Nielsen er godt træt af at blive undervist i en biograf, hvor man skal bruge knæet som underlag for notatblokken eller laptoppen.


r e d i g e r e t a f d a l i a s i w a n

n y t o g n o t e r Organisationsteoriens

klassikere 2. udg.

Fra Clausewitz og Weber til

Simon og Drucker

Jørgen Frode Bakka & Egil Fivelsdal (red.)

Klassikerne er milepæle i organisationsteoriens

turbulente historie. De viser fagets konflikter og

gennembrud, effektivitetens mange problemer,

bureaukratiets lange skygge, betydningen af le-

delse og lederuddannelse. Organisationsteoriens

klassikere er nøglen til en vigtig kulturel kapital.

Denne 2. udgave er udvidet med tekster af

Carl von Clausewitz og Chris Argyris og præ-

senterer nu et udvalg af 17 klassikere, dæk-

kende fra begyndelsen af 1900-tallet til 1970.

De er alle oversat til dansk for at nå ud til en

større læserkreds. Til hver af teksterne er der

en kort introduktion.

ISBN 978-87-629-0317-3

2. udgave 2008

309 sider – hæftet

Kr. 425,00 (inkl. moms)

Handelshøjskolens Forlag

Ledelse efter kommunalreformen

– sådan tackles de nye udfordringer

Jacob Torfing (red.)

Denne bog bidrager til en bedre og mere sam-

menhængende forståelse af de styrings- og le-

delsesmæssige udfordringer i kølvandet på

kommunalreformens og kvalitetsreformens

krav om strategisk ledelse.

Bogen handler om strategisk ledelse i de dan-

ske kommuner efter kommunalreformen.

Grundtesen er, at ledelsesværktøjer og person-

lig kompetenceudvikling ikke er nok til at ruste

de kommunale ledere. Strategisk ledelse

kræver først og fremmest en forståelse af,

hvad der sker med den offentlige sektor, og

hvordan den fungerer i samspillet med om-

givelserne.

ISBN 978-87-574-1877-4

1. udgave 2008



Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Dansk arbejdsret

af Ruth Nielsen & Lynn M. Roseberry

Dansk arbejdsret er en videreførelse af Ruth

Nielsens Lærebog i arbejdsret, der udkom i 9.

reviderede udgave i 2005. Bogen giver en

systematisk fremstilling af dansk arbejdsret i

lyset af den EU-retlige udvikling.

Den retter sig mod praktikere, forskere og

studerende, som har behov for et grundlæg-

gende overblik over dansk arbejdsret. Der er

foretaget en løbende integration af folkeretlige,

danske og EU-retlige kilder frem til medio juni

2008.

ISBN 978-87-574-1885-9

1. udgave 2008




Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø

Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55

[email protected] · www.djoef-forlag.dk

nytjuridisk

forlagHandelshøjskolens

Forlag

Jurist- og Økonomforbundets

Forlag

Virtuel Erhvervsret Online

Redaktion: John Elling,

Peter Møgelvang-Hansen

& Lynn M. Roseberry

Erhvervsret Online indeholder forelæsninger,

plancher med illustrerende forklaringer, over-

sigtsnoter, domme, eksamensopgaver, selv-

tests og øvelsesopgaver angående grund-

læggende erhvervsretlige temaer inden for

blandt andet aftaleret, køb, gældsbreve/for-

dringer, erstatningsret, tinglysning/pant, kon-

kurs m.m.

Erhvervsret Online er udarbejdet som et sup-

plement til lærebogspensum til brug for stude-

rende i erhvervsret på HD 1.del-studiet på CBS

men kan med nytte anvendes af alle erhvervs-

retsstuderende på HD-studiet, HA- studiet og

på erhvervsskoler ved selvstudier som supple-

ment til lærebøgerne.

Online 2007

Årsabonnement


Bestillingsnr. VEOL


DTU ranker sig bedstDagbladet Børsen offentliggjorde den 26. september 2008 et ”Børsen University Scorecard”, der ifølge avisen er et nyt måle-redskab for kvaliteten på de danske univer-siteter. Forskerforum.dk påpeger, at det er DTU, som står bag analysen – hvorfor det ikke overraskende også er DTU, der indta-ger førstepladsen på ranglisten. Syddansk Universitet og Aarhus Universitet lander på de næste pladser, Københavns Universitet lig-ger i midterfeltet, og nummer sjok blandt de otte er RUC med CBS og Aalborg Universitet på de næstlaveste rankings. Børsens ranking har vakt røre i diskussionen om fordelingen af forskningsmidler og mødes af mange pro-tester fra de andre universiteter, fordi den ikke er baseret på kvalitet, men på politik. DTU indtager for eksempel en suveræn før-steplads med kun tre studerende per lærer på indikatoren over, hvor mange studerende der er per underviser, mens CBS i den anden ende har 19 studerende per lærer.

Vil frede basismidlerneEt politisk flertal uden om regeringen vil ikke være med til at indføre mere konkurrence om universiteternes basismidler, skriver informa-tion.dk den 28. september 2008. Universitets- og Bygningsstyrelsen har de seneste år arbej-det på at udvikle et nyt system, der kan måle universiteterne på, hvor gode de er til at for-ske, undervise og formidle – et såkaldt point-system, der skal tildele universiteterne penge ud fra, hvor godt og meget de præsterer. Forskningsordførerne fra Dansk Folkeparti, Radikale og Socialdemokraterne har på det nærmeste begravet pointsystemet allerede nu, men alle er dog enige om, at der må findes en ny nøgle til fordeling af midler, fordi den nuværende fordeling er for historisk betinget.

Fortsat ballade på KU om UniversitetsavisenEn beslutning om at nedlægge Universitets-avisens papirudgave var direkte årsag til, at de 14 tillidsfolk på Københavns Universitet onsdag den 24. september forlod et møde i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). Bag tillids-repræsentanternes udvandring ligger en sti-gende utilfredshed blandt det videnskabelige og teknisk-administrativ personale medarbej-derne over ledelsesformen på universitetet. Beslutningen om at lukke Universitetsavisen i papirform var ifølge tillidsrepræsentanterne for de to største personalegrupper, VIPerne og HK-TAPerne, blot den seneste i en læn-gere række, hvor ledelsen ikke har hørt de ansatte. Ralf Hemmingsen, rektor på KU, beklager over for Information den 25. sep-tember 2008, at beslutningen om at omlægge Universitetsavisen til en netavis ikke var ble-vet diskuteret med tillidsrepræsentanterne, før den blev truffet, men mener trods udvan-dringen fra HSU-mødet ikke, at der generelt er tale om et dårligt samarbejdsklima mellem universitetets ledelse og medarbejdere.

Euforiserede studerendeCapacent Epinion har foretaget en undersø-gelse for Urban om studerendes forhold til euforiserende stoffer. Den viser, at halvdelen af samtlige studerende har prøvet at ryge hash, men at færre end hver tiende har et forbrug, hvor de ryger mindst én gang om måneden. Samtidig viser undersøgelsen, at hver tiende studerende har prøvet et ”hårdt” stof som amfetamin:

- Der bliver jo snakket om stoffer hele tiden – både i medierne og i deres egne mil-

jøer. Det er svært at gå i byen, uden at nogen tæt på én tager stoffer. Men de, der eksperi-menterer, skal passe på, for hver gang, man prøver noget, rykker man en grænse. Når man når dertil, hvor stoffer er pissesjove, og man har lyst til dem på alle byture, så skal man søge professionel hjælp, forklarer mis-brugsekspert og overlæge Henrik Rindom til Urban den 25. september 2008.

DSR-forlag får nyt navnSamfundslitteratur, der er Danmarks største erhvervsboghandel med speciale i erhvervs-litteratur og erhvervssprog, skifter navn og logo. Butikkerne har ændret navn til SL books, internetsiden hedder nu slbooks.dk, og selve Forlaget Samfundslitteratur er nu ændret til Samfundslitteratur. Desuden har Samfundslitteratur Grafik skiftet navn til SL Grafik.

- Det har været tydeligt for os, at det nye brand tydeliggør sammenhængen mellem virksomhedens forskellige afdelinger samti-dig med, at de hver især bevarer deres egen identitet. Det synes vi er lykkes godt, siger direktør Mogens Eliasson.

SL fonden havde i 2007 en omsætning på cirka 83 millioner kroner. Fonden blev grund-lagt i 1967 af studerende på CBS og støtter de formål, der fremmer det sociale og faglige miljø på CBS, RUC, Det Biovidenskabelige Fakultet og på IT Universitet.

C3-business i KinaC3 studerende arrangerer for fjerde år i træk “Doing Business in China”, som er en inter-national case konkurrence med økonomistu-derede medlemmer af C3. Konkurrencen fore-går omkring påske under et 14 dages ophold i Kina. Under opholdet skal deltagerne lære om landet og løse en relevant business case i samarbejde med virksomhederne Novozymes og Boston Consulting Group. Der vil være et informationsmøde på CBS onsdag den 29. oktober 2008, kl. 17.00 i Sps03.

Studenterpræsten ud?Ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at studenterpræsterne bliver brugt meget lidt af de studerende i forhold til stu-denterrådgivningen, psykologer, terapeuter og lignende. Undersøgelsen stiller spørgsmål til, hvorfor studenterpræsterne skal have løn, når de studerende ikke bruger dem. Der er endnu ikke taget en endelig beslutning om studenterpræsterne i de studerendes nær-miljø, skriver religion.dk den 25. september 2008.

Wheels Of Action Wheels Of Action er en non-profit organi-sation, stiftet i 2008 af nuværende og tidli-gere CBS studerende, som har til formål at bekæmpe global fattigdom gennem moderne business strategier. Organisationen består af frivillige med forskellig kulturel baggrund, der gennem en kombination af personlige, akademiske og professionelle kompetencer ønsker at reducere den globale fattigdom og dens problemer. Mottoet bag er: “What people hear, they forget, what people see, they remember, & what people do, they understand!”, og derfor har det kreative team netop iværksat en cykelkampagne, der består af en ualmindelig lang cykeltur fra København til Dar es Salaam i Tanzania, i et forsøg på at indsaml en million Euro til the Wheels Of Action Microcredit Fund. Læs mere eller deltag på www.wheelsofaction.org

1

foto:rie neuchs


Optaget af årets nye studerende er vel overstået for bachelor og kandidatstudierne. Men det er ikke kun antallet af nye studerende, der er væsentligt, når man skal evaluere optaget. For bachelor- og kandidatuddannelserne er det langt mere vigtigt, hvor mange 1. prio-ritetsansøgere, man har fået – det vil sige ansøgere, der har valgt den

pågældende uddannelse som sit foretrukne studie.

Set i forhold til sidste år er der i år en ganske lille stigning i det samlede antal af ansøgere til bache-lorstudierne, mens antallet af 1. prioritetsansøgninger er på samme niveau:

- At CBS har formået at fastholde niveauet af 1. prioritetsstuderende er yderst positivt – set i lyset af, at andre universiteter har haft van-skeligt ved at fylde deres pladser op, fastslår uddannelsesdekan Jan Molin.

Den samlede søgning på de vide-

regående uddannelser i Danmark faldt nemlig i år med 15 procent. Særligt Københavns Universitet og Syddansk Universitet har været hårdt ramt af nedgang.

Vigtigt at få fat i de rigtige- Der er to faktorer, der er væsent-lige for vores optag på bachelor- og kandidatuddannelserne, siger Jan Molin og uddyber:

- For det første ønsker vi 1. prio-ritetsansøgere, da disse erfarings-mæssigt er mere motiverede. For det andet ønsker vi studerende med en høj kvotient, det vil sige et højt

eksamensgennemsnit. Begge dele har betydning for de studerendes evne til at gennemføre studiet – og ikke mindst hvor hurtigt de stude-rende kommer igennem.

Et hurtigt gennemløb er vigtigt, da det i sidste ende har betydning for CBS’ økonomi. Det skyldes, at CBS først modtager taxametertil-skud fra ministeriet i det øjeblik, en studerende har gennemført en eksamen.

- Jeg plejer at sige til de stude-rende, at de selvfølgelig skal nyde studielivet og festerne. Men jeg beder dem huske at tage eksa-

mener ind imellem, da vi faktisk lægger penge ud for dem indtil da, fortæller uddannelsesdekanen.

Frem- og tilbagegangNetop for at øge andelen af 1. prioritetsansøgere og adgangskvo-tienten har CBS i år valgt at skære i antallet af studiepladser på visse studier. Beskæringen svarer til et samlet fald på 11 procent.

- Med udgangspunkt i kvote 2 ansøgningerne skal vi hvert år fast-sætte antallet af studiepladser på baggrund af vores forventninger til adgangskvotienter og andel af 1. prioritetsansøgninger. I år har vores forventninger til kvotienten vist sig at passe for alle studier bortset fra ét, og reduktionen i antallet af stu-diepladser har betydet, at andelen af optagne 1. prioritetsansøgere er steget, fortæller Jan Molin og fort-sætter:

- Der er dog store variationer bacheloruddannelserne imellem. Omkring halvdelen af dem har oplevet en stigning, mens den anden halvdel har haft et fald i 1. prioritetsansøgningerne.

Flere kandidatstuderendeFor kandidatuddannelserne er der ligeledes store variationer studierne imellem. Samlet set har kandidat-studierne oplevet en stigning i 1. prioritetsansøgninger på otte pro-cent, og det er især cand.merc. og de nye uddannelser som cand.merc.(pol) og cand.soc, der har tiltrukket flest ansøgere.

Det oplever uddannelsesdekan Jan Molin som meget positivt, da studierne har formået at tiltrække en stor andel af deres ansøgere fra andre universiteter end CBS. Der er dermed ikke tale om, at oprettelsen af de nye kandidatuddannelser har resulteret i en kannibalisering af de eksisterende på CBS. Samlet set kommer halvdelen af de studerende fra andre institutioner, og en tredje-del af alle 1. prioritetsansøgningerne stammer fra udenlandske statsbor-gere, primært fra Norge.

1

CBS' studenteroptag holdt standI et år, hvor universiteterne som helhed har oplevet markante fald i antallet af ansøgere, har CBS klaret sig pænt gennem skærene. Det gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne, og det gælder både 1. prioritetsansøgerne og det samlede ansøgertal. Der har dog været fald ogs stigninger de enkelte uddannelser imellem

Af Ingrid Amelie ThornFoto: Tao Lytzen

o p t a g e t 2 0 0 8

Når det kommer til at sælge CBS’ uddannelser til betalende kunder, klarer CBS sig stadig bedre. Selv

de dyreste produkter, Executive Master-uddannelserne, kan afsættes – og det i en tid, hvor CBS’ konkur-renter på det område oplever fal-dende tilgang

- Selv om CBS er en af de mindre spillere på det internationale mar-ked for Executive Masters, har vi formået at skabe vækst i både ansø-

gerantal og optagne studerende på stort set samtlige programmer. Det har vi endda formået at gøre, uden at vores udbud af nye programmer har stjålet deltagere fra de beståen-de, fortæller en tilfreds og glad CBS Executive Dean, professor Christer Karlsson og påpeger de resultater, det fører med sig:

- Det øgede optag kan så sande-lig også mærkes på bundlinjen. Executive området er blevet lukra-tivt for CBS. Vi har samlet set en omsætning på 150 millioner, og alene i år kommer vi til at bidrage til CBS med omkring 50 millioner. Hvis det fortsætter sådan, vil vi uden problemer kunne leve op til

målsætningerne i vores femårsplan.

Scandinavian LeadershipSer man isoleret på MBA og de øvrige Master programmer, er det vanskeligt at komme med nogen entydig forklaring på det positive optag:

Betalingsuddannelserne i ret så pæn vækstDet er gået rigtig godt med at tiltrække betalingsstuderende til CBS i år. Der er kommet flere studerende til såvel Executive Master-uddannelserne som til HD og Sommerskolens efteruddannelsesudbud. CBS Executive, der står for den overordnede administration af alle CBS’ betalingsuddannelser, kommer i år til at bidrage med 50 millioner kroner til CBS’ økonomi

Af Ingrid Amelie Thorn

f r e m g a n g

De studerende vælter stadig ind. Antallet er faldet en smule i år, men der er kommet flere 1. prioritetsansøgere og flere med et højt eksamensgennemsnit. Det er godt, fordi disse studerende er de mest motiverede og de der bedst evner at gennemføre studiet hurtigt, fortæller uddannelsesdekan Jan Molin.


- Mit gæt er, at det handler om profilering. Vi har formået at skabe en skarpere profil af vores studier, ikke mindst på Full Time MBA, vur-derer Christer Karlsson og uddyber:

- CBS er slået igennem som brand, også internationalt, hvilket tydeligt fremgik af en undersøgelse blandt 100 deans verden over. Her blev CBS ranked som nummer to, kun overgået af Harvard.

Det har ifølge Christer Karlsson vist sig, at CBS Executive’s fokus på Scandinavian Leadership har været en rigtig satsning. Selv om programporteføljen er udviklet med specialiseringer inden for innova-tion, design, entrepreneurship med videre, har man sikret et centralt element af Scandinavian Leadership

i samtlige Master-programmer. Ud over det mener Christer

Karlsson, at den opnåede tredob-belte akkreditering af MBA uddan-nelsen samt CBS Executive’s høje ranking i sammenligning med andre Master-udbydere har bidraget stærkt til det stigende optag. Og endelig peger han på det øgede fokus på København i markedsfø-ringen, som i høj grad kan henføres til et konstruktivt samarbejde med Wonderful Copenhagen.

Kurven vendt for HDCBS er Danmarks største udbyder af HD-uddannelser, og i år har både HD 1. del og HD 2. del ople-vet en betydelig stigning i optaget. Den mere end 80 år gamle HD

uddannelse har ellers haft vigende optagstal over en tiårig periode, men nu ser kurven ud til at være vendt.

- Det er meget glædeligt, at vi nu for andet år i træk oplever en stig-ning i optaget på HD 1. del, og at vi i år også har mærket en øget til-gang til HD 2. del, siger vicedekan Jens Aaris Thisted og påpeger flere bidragende årsager:

- For det første har vi moderni-seret HD 1. del, så studiet er mere attraktivt og matcher ønsket om øget valgfrihed og selvstændige kompetencer. For det andet har HD 2. del som følge af den nye HD bekendtgørelse opnået status som bachelorniveau, og det giver en øget anerkendelse af uddan-

nelsen både i Danmark og udlan-det. Endelig er adgangskravet om Matematik på B-niveau faldet bort, og det har åbnet døren for flere studerende.

Endelig mener Jens Aaris Thisted, at en fokuseret markedsføringsind-sats, som har lagt vægt på CBS’ brede udbud af fag på HD og muligheden for at læse videre på en Master-uddannelse, også kan tage sin del af æren.

Flere sommerskoledeltagerePå Sommerskole kan man også tale med om fremgang:

- Vi har aldrig haft så mange deltagere som i år. Vi afviklede 22 hold fordelt over to uger, og det er flere, end vi plejer, fortæl-

ler Program Manager Marianne Marholt.

Idéen med sommerskole er efterhånden blevet kopieret flere steder, men CBS var de første på de daneske universiteters uddan-nelsesmarked, og ifølge Marianne Marholt skyldes den nuværende succes primært, at CBS har en stor faglig bredde og kan levere netop de målrettede, forskningsbaserede kurser, der efterspørges i både den private og offentlige sektor.

1

I år har CBS’ Full Time MBA opta-get 41 studerende. Det er et rekord-højt antal, og kun syv af de ind-skrevne er danskere. Resten stam-mer ud over de europæiske lande fra så eksotiske steder som Indien, USA, Malaysia, Mexico og Afrika.

- I alt er der 22 forskellige natio-naliteter på holdet. Enkelte deltage-re boede allerede her i landet med deres danske ægtefælle, men de fleste har valgt at læse i København uden forudgående tilknytning til Danmark, fortæller Lee Milligan, Admission Officer for Full Time MBA, og tilføjer:

- Der var faktisk endnu flere udlændinge tilmeldt. Men adskillige islændinge og amerikanere måtte trække sig i sidste øjeblik på grund af den lave dollarkurs.

Dermed er den gennemsnitlige deltager på CBS’ Full Time MBA i år udlænding, i starten af 30’erne og har mere end otte års erhvervs-erfaring. Årsagen til, at de har valgt at tage en Full Time MBA er oftest et ønske om karriereskifte, og det mest imponerende er nok, at deltageren i de fleste tilfælde selv finansierer deltagerbetalingen på 245.000 kroner, hvortil der skal lægges omkring 110.000 kroner til udgifter som bolig, forplejning, bøger med videre.

Personlig markedsføringOptaget på Full Time MBA på

CBS er blevet styrket i en tid, hvor andre MBA-udbydere oplever en tilbagegang. Lee Milligan peger på flere faktorer, der har medvirket til det:

- For det første har vi gjort mar-kedsføringen mere personlig. Jeg snakker med hver enkelte ansøger flere gange inden optagelsen, enten ved personlige møder på messer eller over telefonen. Det betyder, at vi får skabt et bånd til ansøgeren og at vi samtidig får et billede af, hvilke forventninger vedkommende har til studiet. Desuden trækker vi på vores Alumni netværk, så ansø-geren får mulighed for at indhente konkrete erfaringer fra tidligere studerende.

En anden væsentlig faktor er ifølge Lee Milligan den internatio-nale ranking. At Aspen Institute for

Business Education har ranket Full Time MBA på CBS som nummer seks i verden betyder meget, når en udenlandsk ansøger skal vælge uddannelsessted. En så stor inve-stering som en MBA uddannelse foretages nemlig ikke uden forud-gående undersøgelse af markedet, og her er uddannelsens ranking et væsentligt parameter.

Fokus på København- Samtidig har vi fokuseret mere på København i markedsføringen, siger Lee Milligan, og også det har betydning.

Mange opfatter København som attraktiv, fordi byen tilbyder et lukrativt arbejdsmarked og et trygt samfund, hvilket især er væsent-ligt for kvindelige deltagere. En god økonomi i samfundet og gode

jobmuligheder efter end studium er faktisk helt afgørende for delta-gerne, da de skal kunne betale af på lånet til studiet. At 91 procent af de tidligere studerende er i job alle-rede en måned efter uddannelsens afslutning er derfor et rigtigt godt salgsargument

Men det har også betydning, at kvinder kan opnå chefjobs her i Skandinavien, hvilket gør det til et attraktivt arbejdsmarked for kvinder med lederpotentiale. Det mener Lee Milligan er en væsentlig forklaring på, at hele 34 procent af deltagerne er kvinder – en helt ekstraordinær andel sammenlignet med andre Full Time MBA-udbydere.

1

Full Time MBA-programmet i strid medvindVinden er vendt for Full Time MBA. I år er optaget rekordhøjt, og andelen af både internationale deltagere og kvinder er større end nogensinde

Af Ingrid Amelie ThornFoto: Liselotte Østergaard

m a r k e d s u cc e s

Admission officer på Full Time MBA Lee Milligan (tv) har været med til at gøre markedsføringen mere personlig og lærer hver ansøger at kende før optagelsen.


De fleste, der har stiftet bekendt-skab med Statens Uddannelses-støtte, ved, at reglerne og logikken ikke er lige til at gennemskue. Det gælder både SU for den enkelte, hvor det ofte er nødvendigt at finde lommeregneren frem, og for ord-ningen som helhed.

Den nye SU-aftale byder på høje-re SU til forældre og handicappede og et højere fribeløb: hvad man som SU-modtager må tjene, før man bliver trukket i sin SU. Til gengæld afskaffede man dobbeltklipsord-ningen, der betød, at man kunne fravælge SU i én måned for så at få dobbelt SU den næste og derved øge sit samlede årlige fribeløb.

Dobbelt klipsordningen blev oprindelig indført for at sikre, at studerende kunne gemme SU til

slutningen af deres uddannelse, så de ikke behøvede at arbejde under deres bachelorprojekt og kandida-tafhandling. Men der var politisk utilfredshed med, at nogle stude-rende udelukkende brugte den til at forhøje fribeløbet og tjene mere på arbejde ved siden af studierne.

Forrige nummer af avisen (Kræmmerhuset 5, 2008) bragte en artikel om det nye SU-forlig. Her var de fleste, såvel folketings-politikere som studenterpolitikere positive over for ændringen, men der kan sættes spørgsmålstegn ved, om ændringen virkelig er så posi-tiv, som den er blevet udråbt til at være.

De stærkeste straffesMartin Henriksen, uddannelsespo-litisk ordfører i Dansk Folkeparti, udtalte i ovennævnte artikel, at dobbeltklipordningen måtte lade livet, fordi kun få studerende brugte den. Men hvad betød den egentlig for de studerende, der

gjorde det?Kasper Druedahl har stort set

dobbeltklippet så meget, som reg-lerne tillader. Han har et godt, stu-dierelevant job hos IBM, hvor han arbejder 15-20 timer om ugen og får en udmærket løn. Kasper ligger dermed netop i den kategori af stu-derende, som regeringen forsøger at ramme med det nye forlig.

Kasper tjener i gennemsnit en løn på omkring 11.000 kroner om måneden. Det gør, at han dobbelt-klipper hver anden måned, så han får så få udsving i økonomien så muligt. De 11.000 kroner er natur-ligvis en del over de 6.370 kr. der udgør fribeløbet, men fordi Kasper kan dobbeltklippe, er hans samlede årlige fribeløb så højt, at han ikke bliver beskåret i sin SU.

Når de nye regler træder i kraft, går Kaspers månedlige SU, som han hidtil har sparet op gen-nem dobbeltklip, nu bare tabt. Konsekvensen er, at han fremover kommer til at tjene 30.000 kr. min-dre om året. Kasper kan ikke gå ned i timer på hans nuværende job, så for ham betyder ændringen altså, at han skal miste pengene eller finde et andet job med færre timer eller lavere løn.

- Jeg har svært ved at forstå, hvorfor regeringen skal ødelægge min mulighed for at have et godt job, når nu erhvervslivet skriger på studerende med relevant erhvervs-erfaring, siger Kasper Druedahl og fortsætter:

- Jeg forudser, at det som stu-derende bliver langt sværere at differentiere sig i fremtiden – med mindre man vil arbejde gratis.

De nye SU-regler er angiveligt ellers rettet mod studerende som Kasper – loftet og den fjernede mulighed for dobbeltklip skal netop sikre, at studerende ikke arbejder mere ved siden af deres studier end godt er. Fordelen ved dette skulle hermed være fjernet –

målt på indtjening, vel at mærke, ikke på arbejdstid.

Kasper, der læser en kandidat-grad på CBS, føler sig kun straffet og hæmmet i forhold til en situa-tion, som han trives med og får særdeles relevante kvalifikationer ud af. På trods af hans 15-20 ugent-lige timer hos IBM kan han næppe kaldes en svag studerende – han bestod for eksempel sin bachelo-ruddannelse med et snit på 9.7. Derfor undrer det ham også, at de nye regler er så ufleksible.

- Jeg var meget optimistisk, da jeg hørte om det nye forlig. Men som landet ligger nu, følger jeg mig trådt på. Forliget giver mig et dår-ligere udgangspunkt for at leve op til de krav, som erhvervslivet stiller, siger Kasper Druedahl og slår fast:

- Alt i alt er jeg temmelig skuffet. Kasper skal nu vælge mellem

enten at arbejde endnu mere for at kompensere for den SU, som han ikke længere har ret til – og det vurderer han vil gå ud over studiet. Alternativt kan han finde sig et andet, mindre fordelagtigt job end det, han har i dag.

AdfærdsreguleringKaspers dilemma skal ses i relation til, at SU’en har et efterslæb i for-hold til pris og lønudviklingen for 1994-2004 på 12 procent – et efter-slæb, der næppe er blevet mindre med de forhøjede fødevarepriser. Derfor er det også de færreste stu-derende, der kan overleve på SU alene.

Studerende som Kasper, der er heldige eller dygtige nok til at få et velbetalt job, og som samtidig har overskud til at klare studiet, bliver ramt af forliget. Hvor studerende forældre og handicappede har fået lidt bedre kår, er den almene stu-derende som følge af de nye regler altså stillet lidt dårligere. Sagt på en anden måde, så er der taget fra de fattige og givet til de endnu fattige-

re. En anden mulighed havde været at lade selve SU’en stige.

Det skal ikke glemmes, at SU-reglerne virker adfærdsregu-lerende – og at de nu kan være noget mindre heldigt fastsat i for-hold til potentielle arbejdsgiveres krav om relevant erhvervserfaring til nye dimittender, som de stude-rende vil få sværere ved at leve op til under de nye regler. De nye reg-ler stiller naturligvis alle studerende mere lige, men det er et blandet signal at sende, når danske stude-rende skal have høj international klasse på andre områder.

Manglende fleksibilitetEndelig skal det ikke glemmes at forliget går ud over de studerende, der brugte reglerne som tiltænkt og gemte dobbeltklip til deres bache-lorprojekt og kandidatafhandling.

- Der er fare for, at man ikke længere kan fokusere på specialet i samme omfang, fordi man ikke kan optjene dobbeltklip. Der mangler en fleksibilitet i reglerne og det kan gå ud over de studerendes mulighed for at gennemføre stu-dierne på nummeret tid, udtaler Pernille Miller, levevilkårsordfører for Danske Studerendes Fællesråd, og tilføjer:

- Det er kedeligt, at forliget skal finansiere stærkt tiltrængte forbed-ringer i SU’en ved at fjerne fleksibi-litet i ordningen.

Det nye SU forlig betyder altså mere struktur i bytte for en nu fjer-net fleksibilitet, der gør, at de stu-derende reelt set kan tjene mindre efter det nye forlig, end de kunne tidligere. Et yderligere gennemsyn af konsekvenserne og SU’en som helhed kunne være på sin plads.

1

Dobbeltklippere i kontant klemmeI det nye SU-forlig blev muligheden for at optjene dobbeltklip fjernet. Det blev fremstillet som en sejr, hvor man fjernede en mulighed for misbrug af reglerne. Sådan oplever dobbeltklippende studerende det ikke

Af Thomas EdvardsenFoto: Liselotte Østergaard

r e a l l ø n s f a l d

Kasper Druedahl, eks-dobbeltklipper, kigger langt efter sin tidligere indtægt. Han har svært ved at forstå, hvorfor regeringen skal ødelægge hans mulighed for at have et godt job, når nu erhvervslivet skriger på studerende med relevant erhvervserfaring.

grafik: rené lynge, grafisk bureau


Spar 50%

Studietilbud

Børsen er et værdifuldt værktøj pådit studie og i din opgaveskrivning

Som studerende kan du få avisen samt fuld adgang til borsen.dk og artikelarkivet for kun 145 kr. pr. måned. Du sparer 50%

Ring 3332 4242 eller bestil på borsen.dk/kh

■ Tilbuddet gælder kun for studerende med gyldigt studiekort samt ved tilmelding til Betalingsservice.

Der betales porto til udlandet.

Få Børsen for kun

145 kr. pr. måned

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 0

www.synoptik.dk

DÅRLIGT BRILLEANSIGT?

PRØV KONTAKTLINSER GRATIS

73170_ann_487934_258x354_M.indd 2 24/09/08 9:41:07

c b s o b s e r v e r 2 o k t o b e r 2 0 0 8 1 1

De har grund til at smile, CBS’ Corporate Partners. Auditorium med eget navn. Virksomhedsevents på CBS. Eksklusive muligheder for kommunikation om stillings-opslag og traineeforløb. Kort sagt: eksklusiv eksponering over for de studerende. Fordelene ved at være medlem af CBS Corporate Partner Club er mange.

Til gengæld koster medlemska-bet penge – en ganske pæn slat på 300.000 kroner om året. Det giver en pæn lille indtægt på 7,5 millio-ner om året. Så CBS har også god grund til at smile.

Vigtige partnerpengeI de seneste ti år har det kostet 200.000 kroner årligt at være Corporate Partner med CBS, og beløbet er først lige steget til 300.000 kroner i år. Stigningen skyldes det generelle marked og en større vifte af udbud og service-ydelser, der er indlagt i konceptet.

Indtægten fra partnerskaberne er vigtige for CBS. De finanslovsmid-ler, CBS modtager, må ikke bruges til eksempelvis at opføre kollegier eller købe boliger til gæsteprofesso-rer. Derfor går hovedparten af part-nernes bidrag til ’Boligfonden for internationale studerende og gæste-forskere ved Handelshøjskolen i København’.

- Årsagen, til at vi oprettede Boligfonden, var, at vi havde enor-me problemer med at finde værel-ser på det private marked til de udenlandske studerende, forklarer rektor Finn Junge-Jensen og fort-sætter:

- For at vi kan indgå udvekslings-aftaler, og for at CBS’ studerende kan komme på udveksling, er det en forudsætning, at vi sætter værel-ser til rådighed for de udenlandske studerende, vi modtager. Da vi som handelshøjskole ikke selv må opfø-re for eksempel et kollegium, så det er af stor vigtighed for CBS, at vi via Boligfonden kan gøre dette, uddyber han.

De Corporate Partner-indtægter, der ikke går i Boligfondens kasse, bliver brugt til stipendier og rejse-

legater – igen for at sikre CBS’ mar-kante internationale fokus.

Udpræget eksklusivitetDanmark er et land, hvis erhvervs-liv er præget af mindre virk-somheder. 95 procent af de danske virk-somheder hører under EUs defi-nition af katego-rien SMV, Små eller Mellemstore Virksomheder, med mindre end 250 medar-bejdere. Derfor repræsenterer CBS’ Corporate Partners kun de øverste fem procentdele af dansk erhvervs-liv. På CBS anses det dog ikke som noget problem:

- CBS’ Corporate Partnerskaber er målrettet de større virksomhe-der, der skaber en enorm værdi på mange områder for både CBS som helhed og de studerende. Vi sørger samtidig for at have mange aktiviteter for de mindre virksom-

heder, så de også har en mulighed for at være synlige for de stude-rende, påpeger Corporate Relations Director Jette Ryttergaard.

At CBS’ Corporate Partners besid-der en udpræget eksklusivitet er dog ikke til at komme uden om. Der kan

eksempelvis ikke være nogen, der er i tvivl om, at Novozymes er med i partner-klubben. Den grønne lounge udsmykket i

Novozymes far-ver og logo er svær at overse på førstesalen i Solbjerg Plads’

kantine.

Grænser for synlighedDa Novozymes meldte sig ind i klubben, var CBS løbet tør for auditorier, der kan navngives efter nye partnere. Så med en ekstrabe-taling oven i partner-kontingentet blev loungen tildelt Novozymes’ og indrettet derefter. Af samme årsag lægger Grundfos navn til de to stillelæsesale på Solbjerg Plads’ bibliotek.

På Solbjerg Plads går jagten altså på alternative områder, som nye Corporate Partners kan lægge navn til. Men hvad med Dalgas Have? Hvorfor er der ingen Corporate Partner, der har lagt navn til en af lokaliteterne i CBS’ arkitekttegnede hvide bygning?

- Fordi det ønsker partnerne ikke, lyder det simple svar fra Jette Ryttergaard, som uddyber:

- Muligheden er blevet bragt på banen adskillige gange, men de potentielle partnere anser Solbjerg

Plads for at være CBS’ hovedsæde og det centrale sted, hvor de fleste studerende færdes. Desuden er Dalgas Have desværre ikke så efter-tragtet, fordi der er mest fokus på rekruttering af økonomistuderende, der jo mest er at finde på de andre lokaliteter.

Jette Ryttergaard efterlyser gode ideer fra de studerende til, hvordan man på CBS kan interagere endnu bedre med erhvervslivet og bruge hinanden mere udbytterigt.

En uperfekt verden Samme gode ideer efterlyses også i Dansk Erhverv, erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for 20.000 virksomheder og 100 brancheorga-nisationer inden for handel, rådgiv-ning, oplevelse, transport og service. Her kæmper man ifølge foreningens forskningspolitiske chef, Jannik Schack Linnemann, en lang, sej kamp for at få synliggjort Danmarks mindre og mellemstore virksomhe-

der over for de studerende:- I den perfekte verden burde

alle virksomheder selvfølgelig have lige adgang til at rekruttere blandt de studerende, men sådan er det bare desværre ikke, konstaterer han og henviser til, at partnerklub-kontingentet på 300.000 kroner om året er en stor grund til, at der ikke er en eneste lille eller mellemstor virksomhed at finde blandt CBS' Corporate Partners. De har simpelt-hen ikke råd.

Så selv om den ikke er nogen lukket klub, så er den i praksis ret så eksklusiv. Det finder man pro-blematisk i Dansk Erhverv:

- Det er et generelt problem, at de små og mellemstore virksomhe-der ikke har mulighed for at blive synliggjort på de danske universite-ter, blandt andet fordi de ikke har råd til at betale, hvad det koster at blive partner, siger Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv. 1

De 25 eksklusive partnerskaberCBS’ Corporate Partners er uvurderlige. De bidrager til, at CBS kan sørge for boliger til internationale studerende og gæsteforskere. Som modydelse har de store fordele i forhold til at komme i kontakt med de studerende. Klubben er dog lukket land for de små og mellemstore virksomheder, der ikke har råd til medlemskabet til 300.000 kroner om året

Af Pernille MortensenTegning: Niels Poulsen

p a r t n e r k l u b b e n

Kriterier for valget af Corporate Relations Partnere• CBSbeslutter,hvilkevirksomhederderbliveroptagetiCBS

Corporate Partner Club. En kommende Corporate Partner skal gøre sig særligt gældende inden for et eller flere af følgende områder:

• Havevæsentligsamfundsmæssigbetydning• Havestorinternationalberøringsflade• HavevæsentligstrategiskbetydningforCBS• HavevæsentligbetydningforCBS’uddannelses-og/ellerforsknings-

aktiviteter• UdbydesærligtinteressantemulighederforCBS’studerendeog/eller

kandidater• Væreenprofessionelvirksomhed,somarbejderkvalitetsbevidstog

seriøst med sit forretningsområde og eksempelvis gør sig særligt bemærket inden for innovation m.m.

• Repræsenterebrancher,somikkeiforvejenerrepræsenteretiCBSCorporate Partner Club

• Haveetbrand,somnyderstorrespektisamfundetogblandtdestuderende

‘CBS’ Corporate Partnerskaber er målrettet

de større virksomheder, der skaber en enorm værdi på mange områder for både

CBS som helhed og de studerende. Vi sørger

samtidig for at have mange aktiviteter for de mindre

virksomheder, så de også har en mulighed for at være synlige for de studerende.

Jette RyttergaardCorporate Relations Director

Vi kunne da

tilbyde dem

kontorgangene i

B-fløjen

Kilen?

Porcelænshaven?

Dalgas Have, da?


CBS leverer forskningsbaseret undervisning. Det skal CBS. Det vil CBS. Det gør CBS. Ifølge CBS Students semesterstartskampagne måske ikke helt nok. Den forsk-ningsbaserede undervisning er da også et område, som CBS traditio-nelt har lidt ondt i – ikke mindst fordi CBS er det universitet i landet, der har færrest antal forskere per studerende.

Lav mere undervisningsba-seret forskning! Sådan lyder det lidt omvendte budskab fra professor Niels Åkerstrøm Andersen, når man spørger ham om forsk-ningsbaseret undervisning:

- Hvis CBS ønsker at skabe top-kandidater i verdensklasse, så bliver vi nødt til at sætte forskningsba-seret undervisning i fokus – som det vel at mærke allerede bliver gjort – men derudover er det lige så vigtigt med undervisningsbaseret forskning, siger Niels Åkerstrøm og understreger:

- Det nytter ikke noget kun at lave forskning for andre forskere. Hvis de studerende ikke kan under-vises i det, der bliver forsket i, så kan forskningen blive nytteløs.

Ifølge professor Niels Åkerstrøm Andersen, der kandidatuddannelser

sætter en ære i at undervise på bacheloruddannelserne er de stu-derende og undervisningen af dem de bedste symboler på den større verden, der skal modtage forsknin-gens resultater. Et stærkt fokus på undervisningsaspektet bør derfor være en basal del af forskningen, mener han.

Forskere under presEn af grundene til at CBS’ forskere kan finde det svært at få forskning og undervisning til at hænge sam-men er, at de oplever et øget pres på deres forskning. Den skal både

finansieres – i stedse højere grad gennem komplicerede

ansøgningspro-cedurer i skarp

konkurrence med andre forskere – og publiceres. At det kan være krævende kan

Niels Åkerstrøm Andersen snildt

nikke genkendende til: - Hvis man ikke har overblik og

overskud, kan det være ganske svært for den enkelte forsker at skabe sammenhæng mellem sin forskning og undervisning, og det er da klart, at mange forskere væl-ger at nedprioritere deres undervis-ningstid frem for deres forskning.

Generelt lever undervisningen i skarp konkurrence med interes-sen for og ønsket om at forske – uanset om den lyst så drives af erkendelsestørst eller ærgerrighed. En forskers arbejdstid er delt mel-lem forskning og undervisning, og det kan ligge snublende nært at

betragte undervisningsforpligtelsen som en blokering for den interes-sedrevne, præstigegivende og kar-riereskabende forskning.

Et spørgsmål om pengeIfølge CBS Students er det største problem, at der ganske simpelt er for få forskere per studerende på CBS. Med semesterstartskampagnen ”Hulubuluu professor hvor er du henne?” forsøger de at få politikere og studerende til at forstå, at gode kandidater kræver flere undervisere med forskningsforpligtelse.

- Det er vigtigt, at de stude-rende bliver undervist af forskere og ikke blot af ældre studerende, mener Henrik Thorn, formand for CBS Students og henviser til CBS Students undersøgelse, som studen-terorganisationen har udarbejdet på baggrund af tal fra Rektorkollegiet og Finansloven 2009. Her viser tallene, at CBS er det universitet i Danmark, der har flest studerende per forsker, nemlig 26.

- Både Syddansk Universitet og Aarhus Universitet har til sammen-ligning én forsker til 12 studerende og DTU har én forsker til syv stu-derende. Så det står på den måde ret skidt til for os CBS-studerende, siger Henrik Thorn.

CBS Students bliver faktisk bak-ket op i deres utilfredshed af CBS’ uddannelsesdekan Jan Molin. Han mener, at en stor del af forkla-ringen skal findes i det såkaldte taxametersystem, som i årtier har angivet, hvor meget uddannelsesin-stitutionerne får pr. studerende. Her blev CBS allerede ved sin indplace-ring i systemet forfordelt, da insti-tutionen på den tid som handels-højskole blev betragtet som mindre

forskningstung end de traditionelle universiteter, hvorfor den ikke fik del i basisforskningsmidlerne.

- Vi får Danmarks laveste taxame-tertilskud overhovedet. Selv gym-nasierne får flere penge per stude-rende end os, påpeger Jan Molin.

Kulturproblem på CBSEt særligt problem på CBS er, at alle uddannelser får leveret under-visning fra flere forskellige institut-ter. Det giver et internt styrings-problem i forhold til fordelingen af ressourcer.

- Det er ganske vist institutlede-ren, der har det overordnede ansvar for at fordele undervisningen til alle involverede uddannelser. Men på CBS har vi altid haft tradition for, at den enkelte forsker selv sty-rer sin egen tid, siger uddannelses-dekan Jan Molin.

Både dekanen og Niels Åkerstrøm Andersen mener des-uden, at der på CBS hersker et kul-turproblem, idet de fleste forskere generelt foretrækker at undervise på cand.merc.- eller ph.d.- for-løb, fordi niveauet ligger tættere på deres forskning. Ansvaret for at sikre den forskningsbaserede undervisning på bachelorniveau skal løftes bedre.

- Vi taler om det videnskabe-lige personales forskningsret og forskningsfrihed, og vi taler om undervisningsforpligtelsen på alle uddannelsesniveauer. For mig er det naturligt, at de to hovedaktivi-teter går hånd i hånd, fastslår Niels Åkerstrøm Andersen.

1

Mere undervisningsbaseret forskning- Det nytter ikke noget kun at have forskning for forskere. Hvis de studerende ikke kan undervises i det, der bliver forsket i, så kan forskningen blive nytteløs, siger professor Niels Åkerstrøm Andersen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Han mener, at et stærkt fokus på undervisning bør være en basal del af forskningen

Af Dalia SiwanFoto: Rie Neuchs

f o r s k n i n g s l æ r e

CBS har i forbindelse med de forlængede introforløb taget initiativ til en række ”Kongeforelæsninger”, der finder sted i løbet af november. Seks højtstående professorer har tak-ket ja, til at holde en række åbne forelæsninger for såvel nye som gamle CBS-studerende.

- Det gør vi for at fortælle de studerende at CBS er et fedt sted og at der er rigtig stærke folk her, siger undervisningsdekan Jan Molin.

Følgende professorer forelæser.

Michael Møller: Finansiering.Majken Schultz: Corporate BrandingOve Kaj Pedersen: Business and PoliticsJan Mouritsen: Økonomisk sty-ringNicolai Juul Foss: StrategierOle Thyssen: Filosofi

For mere information om Kongeforelæsninger og hvornår de finder sted, tjek e-campus.dk og cbsobserver.dk

1

Kongerne taler til folket

‘Vi får Danmarks laveste taxametertilskud overhovedet. Selv

gymnasierne får flere penge per studerende end os.

Jan Molinuddannelsesdekan

Niels Åkerstrøm er en af de få CBS-professorer, der ynder at komme i auditorierne for at

undervise de bachelorstuderende. Det gør han fordi han her -

som forsker - får mulighed for at formidle sin forskning til den

verden, der skal have nytte af den.


Der er mange, der tror, at en revisor kun beskæftiger sig med tal og bogholderi, men faktisk er en revisoruddannelse noget af det bedste, du kan give dig selv. Du lærer selvfølgelig alt om regnskab og økonomi og om, hvordan en virksomhed hænger sammen. Men du lærer også at analysere, vurdere og rådgive kunderne om, hvordan de udvikler deres virksomhed til en god forretning.

Revisortrainees til 1. september 2009Afslutter du HA eller cand.merc.aud. til sommer? Så kan vi tilbyde dig et spændende job med masser af muligheder, gode og dygtige kolleger og interessante opgaver. Du bliver en del af et team, som tager ud og rådgiver kunderne, og du bliver hurtigt klædt på til dine opgaver. Vi sørger for dette samt at du får den uddannelse ved siden af, som gør dig til en kompetent og dygtig rådgiver. Samtidig får du adgang til et af branchens bedste interne uddannelsesprogrammer, så du bliver ved med at udvikle dig, så længe du er hos os.

Når du starter, får du tilknyttet en buddy, der hjælper dig tilrette hos os. Du deltager også i et stort introduktionsprogram sammen med andre nystartede trainees fra hele landet. Du lærer derfor hurtigt en masse nye mennesker at kende. Du får en pc, når vi skriver kontrakt, en mobiltelefon og ADSL opkobling fra din bolig, når du starter.

Ernst & Young er i dag en af verdens største rådgivnings- og revisionsvirksomheder. Du får 130.000 kolleger, de 900 sidder i Danmark, og vi deler hinandens viden på kryds og tværs. Derfor er det ikke kun tørre tal, der tæller hos os. Du skal også være god til at lytte og tale med folk og være god til at samarbejde. Et job hos os er en unik mulighed for at udvikle din karriere i den retning, du selv ønsker. Det kræver blot, at du siger dine drømme højt og griber potentialet.

Vi har også mange andre spændende stillinger til nyuddannede – bl.a. i vores Advisory Services. For mere inspiration kan du besøge vores hjemmeside www.ey.com/dk.

Din ansøgningHar du lyst til at prøve kræfter med en spændende fremtid, så besøg vores hjemmeside www.ey.com/dk/job og send din ansøgning, CV samt dine eksamenskarakterer til os. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Konsulent Anne Krabbe på tlf. 3587 2222.

Vælg en karrierevej, der åbner mange døre

Grib potentialet og styrk din viden

kræmmerhus 127x354mm_300908.indd 1 29/09/08 20:22:07

Forskningsbaseret undervisning er afgørende. Den forskningsbaserede undervisning er et af de områder, som er blevet diskuteret grun-digt i Akkrediteringsrådet i forbindelse med den første runde af akkrediteringer.

- Det kan ikke sættes på en formel, hvad der kan betegnes som god forskningsbaseret undervisning. Det afhænger blandt andet af de enkelte områders faglige traditioner. Og der skal være plads til forskel-lene, siger Akkrediteringsrådets formand, Søren Barlebo Rasmussen, der er ekstern lek-tor på CBS, og fortsætter:

- Men inden for fagtraditio-nerne kan vi vurdere, om det bliver gjort godt eller dårligt.

Den første runde af akkre-diteringer, der omfatter 37 uddannelser, skal også fungere som pilot for de næste runder. Derfor vil der blandt andet blive afholdt en konference, hvor universite-terne og Akkrediterings rådet med flere kan udveksle erfaringer omkring akkrediterings-forløbene.

Ifølge Søren Barlebo Rasmussen har rådet løbende gennem arbejdet lært mere og mere om uddannelsers kvalitet og relevans, og de høstede erfaringer vil selvfølgelig få ind-flydelse på fremtidige vurderinger. Et af de områder, hvor en uddannelse kan komme i farezonen og få en negativ bedømmelse, er, hvis der ikke er et forskningsmiljø:

- Det er sådan noget, der ikke kan rettes op på i løbet af et år. Og det er den frist, vi

som udgangspunkt giver, hvis bedømmel-sen er ”betinget positiv” – hvilket vil sige, at uddannelsen får lov at fortsætte, hvis visse forhold bliver bragt i orden, fortæller Søren Barlebo Rasmussen.

Mangel på empiriProfessor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Per Fibæk Laursen, er enig med Akkrediteringsrådet i, at et forskningsmiljø må være et minimumskrav for at sikre en tilstrækkelig høj kvalitet. Han kan også følge CBS Students, der har forsøgt at måle i hvor

høj grad, undervisnin-gen er forskningsba-

seret på CBS.- Det giver mening

på den måde, at man, hvis man kommer under et vist mini-

mum, nok har et kva-litetsproblem, siger Per Fibæk Laursen, der dog påpeger, at der ikke er noget

empirisk belæg for at sige, at jo flere for-skere, der er pr. stu-derende, desto højere

bliver kvaliteten i undervisningen:- Man har flere gange forsøgt empirisk at

bevise en sammenhæng mellem forskning og undervisning, men man kan ikke finde den – i hvert fald ikke umiddelbart, siger Per Fibæk Laursen.

De første akkrediteringer af eksiste-rende uddannelser, herunder HA (jur.), blev behandlet på Akkrediteringsrådets møde den 26. september. Resultaterne offentliggøres først efter at avisen går i trykken, men vil kunne læses på cbsobserver.dk.

1

Minimumskravet er et forskningsmiljøAkkrediteringsrådet sætter et eksisterende forskningsmiljø som det absolutte minimumskrav for, at man kan få akkredi-teret en uddannelse. Det er til gengæld det eneste krav til den forskningsbaserede undervisning, som der ikke hersker en vis fleksibilitet omkring fra fagområde til fagområde

Af Torkil BangFoto: Kim Ravn-Mortensen

f o r s k n i n g s l æ r i n g

‘Man har flere gange forsøgt empirisk at bevise en sammenhæng mellem

forskning og undervisning, men man kan ikke finde den – i hvert fald ikke

umiddelbart.

Per Fibæk Laursenprofessor, Danmarks

Pædagogiske Universitet

- Det afhænger blandt andet af de enkelte områders faglige traditioner, hvad der er god forsk-ningsbaseret undervisning. Og der skal være plads til forskellene, siger Akkrediteringsrådets formand, Søren Barlebo Rasmussen.


Der er blevet kaldt til spredt sam-ling på it-området. Nok er CBS IT’s medarbejdere flyttet sammen i Learning Lab’s tidligere domicil på Grundtvigsvej, men det kommer ikke til at betyde, at de alle dermed bare kan trække over samme ham-mel. Dertil er viften af specialiserin-ger nødvendigvis for bred.

CBS IT’s medarbejdere står for udvikling, drift og kvalitetssikring af CBS’ egne it-systemer. Samtidig står de for kva-litetssikringen af de systemer, der bliver købt eller udviklet uden for huset – hvad enten det drejer sig om Exchange og Office-pakken fra Microsoft eller en prototy-pe fra et mindre firma i Mauritius. Ud over det står de i vid udstræk-ning stadig for it-serviceringen af CBS’ medarbej-dere. Det kræver dybt specialiserede folk at holde sådan en it-afhængig virksomhed som CBS i gang:

- En firewall-specialist kan for eksempel ikke bedrive udvikling på SPARC-systemet. Det kræver to vidt forskellige kompetencesæt, forklare it-chef på CBS, Annie Stahel, der blandt andet derfor er imponeret over, at det er lykkedes for den for-

holdsvis lille afdeling overhovedet at få udviklet studieadministrations-systemet SPARC – børnesygdomme eller ej:

- Det er et kæmpe kæmpestort system. Jeg er stolt af, at vi har fået det op at køre. At vi gerne ville have lagt et års udvikling mere ind i det, før det blev lanceret, er så noget andet. Men det var nødven-digt, at det blev taget i brug sidste efterår, fordi det gamle system ikke kunne håndtere den nye syvtrins karakterskala, fortæller hun.

SPARCs tvungne tyvstartAt det ikke har været nogen helt let fødsel at få SPARC op at køre

fremgår af tid-ligere numre af Kræmmerhuset

(nu CBS OBSERVER). Der har blandt andet været en del pro-blemer med at

overføre data fra det gamle system

til det nye, og det førte eksem-

pelvis til, at studerende ikke kunne få deres

eksamensbeviser:- Det er en

udbredt misfor-ståelse, at SPARC

ikke har kunnet udskrive eksa-mensbeviser. Det har aldrig været problemet. Derimod har der været så mange fejl i data, at systemet ikke har kunnet håndtere dem, for-tæller Annie Stahel.

Hendes vurdering er, at fejlene i dataoverførslen fra det gamle til det nye system er skyld i omkring halvdelen af de problemer, der har

været med SPARC, mens resten har ligget inden for selve SPARC.

I øjeblikket afsætter CBS IT jævn-ligt en weekend til at overføre data, hvor de tager systemet ned, får lagt de gamle data ind og sætter syste-met op igen. På den måde bliver tusindvis af studerende opdateret.

- Jeg regner med, at vi er færdig med at udføre den type weekendar-bejde inden årets udgang, fortæller Annie Stahel.

Lærestykket for CBS er, at den type systemer kræver bedre tid, mener universitetsdirektør Peter Pietras:

- Set i bakspejlet kan man sige, at vi skal sørge for aldrig igen at komme i en situation, hvor vi er tvunget til at gå i luften med et system, som ikke er blevet kvali-tetssikret, og hvor personalet, der skal bruge systemet hver dag, ikke er blevet uddannet i at bruge det, siger universitetsdirektøren og vedgår, at CBS i det hele taget har været bagefter, når det gælder it:

- Vi har nok udsat udskiftningen af en række forældede systemer lidt for længe. Men vi har økonomisk set været igennem en hård periode, og det gjorde det nødvendigt at udskyde investeringer i it.

Prioriteret e-selvbetjeningAnnie Stahel understreger, at selv om man har sat folk af til at arbej-de med at gøre den basale del af SPARC helt færdig, så betyder det ikke, at der er blevet sat færre folk af til udviklingsarbejdet – hverken på SPARC eller andre områder:

- Hele udviklingsarbejdet er ble-vet muligt, fordi Peter Pietras har besluttet at satse på programarbej-det, siger Annie Stahel.

Peter Pietras’ vurdering er, at

omkring en tredjedel af midlerne til kvalitetsudviklingen af CBS’ administration kommer til at gå til software-indkøb og -udvikling:

- Men det kan ikke gøres helt præcist op. Der vil jo også blive brugt en del penge på efteruddan-nelse i de nye systemer, siger uni-versitetsdirektøren.

Lige nu foregår det meste it-udviklingsarbejde inden for områ-derne selvbetjening og elektroni-ske blanketter. For eksempel ser Studieadministrationen ifølge stu-diechef Annette Juhl Hansen frem til, at SPARC bliver udvidet med et modul, hvor studerende til foråret selv kan til- og framelde sig eksa-men. Fra studieåret 2009-10 skal man også kunne tilmelde sig hold elektronisk.

PÅ HR-området er man også i færd med at udvikle mulighe-derne for elektronisk selvbetje-ning. Konsulent Kirsten Winther Jørgensen fra Fællesadministrationen påpeger, at der for eksempelvis vil kunne spares rigtig meget tid ved at indføre elektroniske blanketter til ansøgninger om barselsorlov:

- Det er så indviklet et område, at det vil være en kolossal hjælp både for den, der skal ansøge, og for personaleadministrationen. Det ville være uvurderligt, hvis vi fik nogle blanketter, hvor mange af de fejl, man kan begå, simpelt hen er elimineret, og hvor der ligger en elektronisk vejledning i, hvordan de skal udfyldes, fortæller Kirsten Winther Jørgensen.

Skrap projektstyringAlt udviklingsarbejde inden for CBS IT er bundet op på 12 personer. Med så begrænset et mandskab må en del af arbejdet udføres ude af

huset. - Vores strategi er, at CBS IT

primært står for udviklingen inden for studieområdet, der jo er CBS’ kerneforretning. Man kan så finde offshore-partnere som leverandør til andre områder, siger IT-chef Annie Stahel.

Selv om universitetsdirektør Peter Pietras absolut ville foretrække at holde udviklingsarbejdet inden for CBS IT, så er det simpelthen er en nødvendighed at købe sig til en del af CBS’ systemudvikling. Men selv om offshore-partnerne er billigere, så trækker de på en anden slags ressourcer:

- Vores erfaring med offshore-leverandører er, at CBS – og ikke mindst IT-afdelingen – skal være meget hands on i forhold til styring og kvalitetssikring af de udlici-terede projekter. Så godt nok er timeprisenkun1/5-1/10afpriseni Danmark, men så meget sparer man ikke, idet det kræver mere tid og en større indsats at holde snor i udviklingsarbejdet, forklarer han.

Peter Pietras ville i princippet meget gerne hyre flere it-med-arbejdere til CBS. Problemet er desværre, at det er svært at finde it-medarbejdere med de rigtige kompetencer for tiden. Det har dog aldrig været på tale at udlicitere it-området:

- Vi har høje ambitioner med vores investeringsplaner på it-området, og vi er meget glade for de it-folk, vi har. Det er nødvendigt, at vi fastholder de interne kompe-tencer – især inden for studieadmi-nistration. Det er alt for vigtigt et område til, at vi kan lade det gå ud i byen, fastslår universitetsdirektør Peter Pietras.

1

En lille afdeling med kolossale opgaverCBS stiller store krav på it-området – ikke mindst i den kommende tid, hvor mindst en tredjedel af de 30 millioner kroner til administrationens kvalitetssikring skal gå til administrative systemer. Det kræver en bred vifte af specialister at stå for den nødvendige udvikling, drift, kvalitetssikring, projektstyring og generelle service, og så mange er de heller ikke i CBS IT

Af Torkil BangTegning: Niels Poulsen

i t - s t r a t e g i

‘Set i bakspejlet kan man sige, at vi skal sørge for aldrig igen at komme i en situation, hvor vi er tvunget til at gå i luften

med et system, som ikke er blevet kvalitetssikret,

og hvor personalet, der skal bruge systemet hver dag, ikke er blevet uddannet i at bruge det.

Peter Pietrasuniversitetsdirektør

Han skal være i Mauritius

og i Ungarn og ta’ hotline-

vagten! Så nu ta’r vi et

par kopier af ham

og smider i faxen. Naaarj! Ja’

vil ikk’!!


I sommers løb en e-mail ind fra det Mauritius-baserede selskab, M-ITC. Modtageren var CBS IT, og i mailen står, at man er ved at se på firmaets fremtidige arbejde. Pludselig blev en i forvejen varm sommer endnu varmere for IT-chef Annie Stahel og hendes medarbejdere.

E-mailen var første signal om, at M-ITC var ved at lukke. At det fak-tisk forholdt sig sådan, fandt Annie Stahel ud af, da universitetsdirektør Peter Pietras, som sidder i porteføl-jegruppen, undersøgte sagen. På et møde kunne han meddele, at sam-arbejdet med M-ITC var opsagt, og at aktiviteterne var under afvikling.

- Jeg måbede da lidt, da jeg fik at vide, at firmaet var ved at blive luk-ket, fortæller Annie Stahel.

M-ITC, der havde en række større danske offentlige virksomheder som kunder, var på det tidspunkt i gang med at udvikle både et elek-tronisk registreringssystem for de studerende på ISUP (International Summer University Programme) og

prototypen til et nyt HR-system til Fællesadministrationen.

Fornuftig afviklingAnnie Stahel fortæller, at forløbet med afviklingen af de offshore-aktiviteter, der var lagt ud til M-ITC, endte overraskende positivt i betragtning af, at firmaet var under afvikling. For M-ITC gik ikke ned fra den ene dag til den anden. Firmaet indgik i stedet aftaler om, hvordan man kunne afvikle de opgaver, man var i gang med.

For CBS betyder det, at HR-pro-totypen blev færdigudviklet, mens der stadig er en del arbejde tilbage med at få ISUP-systemet op at køre.

Fuldmægtig Kirsten Winther Jørgensen, Fællesadministrationen, fortæller, at samarbejdet om proto-typen blev lukket ned på en pæn måde, idet man også fik den doku-mentation til programkoden, som er nødvendig i det videre arbejde.

System til evalueringHvad ISUP’s registreringssystem angår, så skal CBS IT nu ind over for at evaluere det. Man skal have vurderet, om det kan køres sam-men med de eksisterende systemer, om det er tilstrækkeligt sikkert,

og om CBS IT er i stand til at yde systemet den support, der vil være nødvendig for at sikre den driften. Først derefter kan man beslutte, om det er muligt at søsætte systemet.

For Det internationale Kontor, som bestilte systemet, er deadline december 2008, hvis man skal have det op at køre til optaget i 2009. Her er souschef Niels Henrik Larsen stadig optimist, selv om Det internationale Kontor har nok at lave i forbindelse med studiestart og ankomsten af 740 nye interna-tionale studerende. Han understre-ger, at elektronisk registrering er et vigtigt redskab af to grunde:

- Først og fremmest signalerer det, at vi råder over alle de faciliteter, man finder på et moderne, velfunge-rende internationalt universitet. Og så sparer vi selv en hel del arbejde i forbindelse med registrering og kommunikation, idet systemet auto-matisk giver de studerende besked om optagelse og så videre, siger Niels Henrik Larsen og understreger:

- Det Internationale Kontor har ansvaret for ca. 1400 indkommende udvekslingsstuderende pr. år, og en af vores vigtigste opgaver er kon-takten og støtten til de studerende både før og efter ankomst til CBS.

Derfor er det nødvendigt, at vi får administrative systemer, der kan hjælpe os i det daglige arbejde, og som kan skaffe os den fornødne tid til at løse denne opgave med den kvalitet vi ønsker.

Barfor offshoreI det hele taget er det at lægge it-opgaver ud til offshore-partnere ikke noget, man bare gør, har CBS IT erfaret. Her har man nu gjort sig fuldstændigt klart, at man skal være meget koncis, præcis og eksplicit, når man stiller opga-ven – man skal altså selv have fuldstændig styr på, hvad man helt præcist vil have, og forklare meget, meget grundigt og nøj-agtigt, hvad det skal kunne. Den indsigt har med-ført, at man i CBS IT har været meget projektstyrings-

orienteret i forhold til overvågning af projekter igennem det seneste års tid. Men det er ikke den eneste indsigt:

- Der er også en del tekniske forhindringer: For det første at få hul igennem, så man for eksempel fra Estland kan få adgang til CBS’ netværk. For det andet er der alt det sikkerhedsmæssige, når vi tillader

adgang fra en udenlandsk part-ner. Det betyder blandt andet, at vi er nødt til at

kryptere data, før et firma kan få

lov til at arbejde med studenter-data, fortæller Annie Stahel.Med det sagt,

så vil CBS, hvis der ikke i forve-jen findes bredt anvendte stan-dardsystemer, der kan levere

det nødvendige, fortsat samarbej-de med it-leve-randører uden

for landets grænser. 1

Offshore-udliciteret it-udvikling ikke uden risiciOffshore-it ydelser er prismæssigt konkurrencedygtige, og billigt er hot. Nogle gange kan det blive lidt for hot. CBS IT har på godt og ondt gjort sig sine første erfaringer og skærper nu risikostyringen

Af Torkil Bang

s y s t e m i m p o r t

‘Der er også en del tekniske forhindringer: For det første at få hul igennem, så man for

eksempel fra Estland kan få adgang til CBS’ netværk. For det andet er der alt det sikkerhedsmæssige, når vi

tillader adgang fra en udenlandsk partner. Det

betyder blandt andet, at vi er nødt til at kryptere data, før et firma kan få lov til at

arbejde med studenterdata.

Annie StahelIT-chef

Junior Chamber International, i daglig tale forkortet JCI, er et glo-balt omspændende anerkendt net-værk af omkring 200.000 menne-sker i alderen 18-40 år. Netværket indbefatter alt fra studerende til selvstændige og ledere. JCI er også synonym for networking, personlig udvikling og et utal af projekter til gavn for samfundet. Endelig byder JCI på utallige muligheder for at deltage i kurser og projekter ud over sit daglige arbejde eller studie.

Vi har valgt at starte en afde-ling op på CBS, fordi vi – efter at have betrådt CBS’ grund de sidste to år – er kommet frem til, at der mangler noget i utallige studietil-bud, der er for de studerende på CBS. Der mangler noget så fun-damentalt som en bro mellem de studerende og erhvervslivet. Dette har vi, tre studerende på HA(dat.), brugt sommerferien på at lave om på.

Vi mener, at studerende aldrig kan komme for tidligt i gang med at skabe denne bro til erhvervsli-vet, og vil derfor tilbyde en unik chance for at blive en del af et verdensomspændende netværk, der ud over at danne netværk mel-lem forskellige studieretninger på CBS giver adgang til JCI national med 2500 kontakter, Europa og

verdenskongresser, hvor man kan møde JCI’ ere fra resten af verden og kontakt til eventuelle nye job-muligheder.

Formålet med en afdeling på CBS er netop at skabe de bedste muligheder for de studerende. Under studietiden vil der tilby-des alternativer til den daglige undervisning og chancen for at komme lidt ud over ens egne studierammer og møde folk fra andre studier. Desuden vil der ved hvert arrangement deltage folk fra andre JCI-afdelinger, der kommer

fra erhvervslivet. Det er en helt unik chance for at få et personligt netværk, som ikke kun indeholder studerende, men også en masse allerede færdiguddannede per-soner, der kan hjælpe dig i gang med tiden efter studiet.

Den personlige udvikling er i højsæde i enhver afdeling i JCI, så medlemmer af JCI at CBS vil få en masse forskellige tilbud, så som spændende foredrag, fede virksomhedsbesøg og trænings- og uddannelsesforløb, der kan være med til at udvikle dine faglige

og sociale kompetencer. JCI tilby-der således en helt speciel chance for at få et kæmpe personligt net-værk, som man kan bruge i mange forskellige sammenhænge.

Ud over foredrag og lig-nende vil der være projekter, man kan deltage i. Blandt disse projekter kan nævnes kam-pagnen mod malaria i Afrika – Nothingbutnets, Morgendagens Leder-arrangementet, Kulturevent i Ørestaden og mange flere. Det er desuden også muligt at deltage i afdelingsmøder i andre afdelinger

af JCI for at få et indtryk af, hvor-dan de kører deres afdelinger, og undersøge, hvilken afdeling passer dig bedst når du engang er færdig som studerende.

Så kort sagt: Savner du at have fingeren på pulsen ude i erhvervs-livet? Savner du inspiration fra de store erhvervsledere og iværksæt-tere? Har du lyst til at være en del af at netværk, hvor du kan gøre en forskel? Føler du, ligesom os, at båndet til de erhvervsaktive er for svagt?

Hvis du bare kan svare ja til et enkelt af ovenstående spørgsmål, så er JCI at CBS noget for dig.

2

Ny Junior Chamber International-afdeling på CBSAf Rosa Ryberg,

HA(dat.) og JCI at CBS

n e t v æ r k s a d g a n g

Hvis man vil høre mere JCI og JCI at CBS , så sæt kryds i kalenderen den 29. oktober klokken 16.00. Da holder Ulrik Gaarde Due (CEO i Georg Jensen) foredrag om network-ing i Sps216.

Læs mere på www.jcicbs.dk eller hold øje med e-campus

De tre grundlæggere af JCI at CBS mener, at der mangler en bro mel-lem de studerende og erhvervslivet. Den er de nu gået i gang med at bygge. Fra venstre Jakob Andersen, Rosa Ryberg og Jeppe Skjerning, alle HA(dat.)-studerende på tredje år.

foto: jørn albertus


Hver eneste gang, en international studerende afslutter en videregå-ende uddannelse i Danmark og tager tilbage til sit hjemland, går Danmark glip af både arbejdskraft og talent. Det sker alt for ofte. Nu har den vidensfremmende forening FUHU taget initiativ til at gøre noget ved problemet.

Midlet til at gøre noget ved sagerne er det nyoprettede Forum for Business Education (FBE). FBE

har nedsat en task force, der skal udarbejde en match making-guide om spørgsmål som for eksempel praktik, studierelevant arbejde og ansættelse efter endt uddannelse. Denne guide skal altså hjælpe dan-ske virksomheder og udenlandske studerende til at finde hinanden, både mens de studerer og når de har dimitteret.

Baggrunden for det nye initiativ er især to forhold: Det ene er, at rigtig mange virksomheder har behov for de kompetencer, som de dansk uddannede internationale studerende kan bidrage med. Det andet er, at undersøgelser viser, at op til 80 procent af de 14.000

udenlandske studerende i Danmark seriøst overvejer at arbejde i Danmark efter endt studietid.

Basale forhindringer- Det er ofte helt basale ting, der spænder ben for, at danske virksomheder og internationale studerende kan finde sammen. Deciderede sprogproblemer kan vi næppe gøre noget ved, men hvad andre basale problemer angår, vil vi gøre tingene nemmere, fortæl-ler chefkonsulent i FBE Susanne Brandenborg Boeck, og nævner:

- Virksomhederne er eksempelvis ofte i tvivl om, hvorvidt udenland-ske studerende overhovedet har

arbejdstilladelse, hvor meget de må tjene, og om de kan fyres, hvis der ikke længere er brug for dem. Den slags tvivlsspørgsmål skal guiden blandt andet sørge for er besvaret klart og tydeligt et let tilgængeligt sted.

Og der er behov for initiativet. Der kan allerede fremhæves flere succeshistorier med danske virk-somheder og udenlandske stude-rende. VELFAC, der producerer vinduer, har for eksempel haft stor glæde af kinesiske praktikanter, der kunne bidrage med en for-ståelse af det kinesiske marked. På samme måde har den dan-ske IT-virksomhed Omada ansat omkring 15 udenlandske studeren-de til at understøtte virksomhedens vækst i samarbejde med AIESEC, der formidler kontakt til talentfulde udenlandske studerende.

Klarere kortlægningDet største problem er faktisk ofte, at koordinationen og eksponerin-gen af de allerede eksisterende til-tag i forhold til at samarbejde med eller ansætte udenlandske studeren-de kunne være væsentligt bedre.

- Udfordringen består i at sørge for, at de muligheder, der er, over-hovedet bliver brugt. Så dem vil vi kortlægge, forklarer Susanne Brandenborg Boeck og fortsætter:

- Der er nemlig stadig brug for en indsats blandt virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. Den kommende matchmaking-guide skal hjælpe de forskellige tiltag på vej, så virksomheder og udenlandske studerende kan finde hinanden.

Politiske hurdlerDer er naturligvis stadig udfordrin-ger at arbejde med. For eksempel

har Danmark en udlændingepolitik, der ikke altid gør det lige let at komme til at arbejde i Danmark.

For det første skal jobbet helst være på den såkaldte positivliste over akademiske jobs, før man kan blive i Danmark. Selv når jobbet så er det, er det – i hvert fald på det merkantile område – også et krav, at man har en længere vide-regående uddannelse. Sådan er det, selv om det danske arbejdsmarked sagtens kunne bruge nogle af de studerende, der har en mellemlang videregående uddannelse inden for fagområdet.

Disse problemer skal selvfølgelig også afhjælpes.

1

Erhvervslivets glokale dating-guideDer er brug for flere kvalificerede hænder i Danmark. Desværre drager de udenlandske studerende, der uddannes i Danmark, oftest tilbage til hjemlandet. Så danske virksomheder og udenlandske studerende skal have meget nemmere ved at finde hinanden. Det vil Forum for Business Education sørge for

Af Thomas EdvardsenFoto: Liselotte Østergaard

m a t c h m a k i n g

Guide til lanceringen

En matchmaking-guide, der byder på informationer, anbefalinger og forslag, der skal forbedre situationen for udenlandske studerende og deres muligheder for at blive i Danmark og bidrage til den danske økonomi. Den er blevet udarbejdet af en task force i Forum for Business Education, der består af repræsentanter fra fremtrædende virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Sløret for guiden bliver løf-tet på en konference tirsdag den 2. ecember 2008 i FUHU Konferencecenter.

CBS Students bestyrelse foreslog at afskaffe de valgte formænd og næstformænd i CBS Students og bruge ansatte ledere i stedet. Formålet skulle være at gøre CBS Students til en mere professionel organisation. Det forslag fik en – delvis – ublid medfart på CBS Students’ generalforsamling i fre-dags.

Det var især forslaget om, at organisationens formand skulle ansættes og ikke vælges demokra-

tisk, der førte til en heftig debat. Debattens heftighed var faktisk årsag til, at generalforsamlingen varede hele syv timer – til hen under midnat.

Undervejs i debatten blev der fremsat et ændringsforslag til bestyrelsens forslag til vedtægts-ændringerne. Det gik ud på, at kun næstformandsposterne skulle nedlægges til fordel for at ansætte ledere til de forskellige ansvars-områder. Og det var det ændrings-forslag, der med hiv og sving blev stemt igennem. 15 stemte for og 11 imod.

Til gengæld gav bestyrelsens nu ændrede ændringsforslag anled-ning til forbrødring i form af et

overvældende flertal i den skrift-lige afstemning, hvor der kun var enkelte blanke stemmer og en, der stemte imod.

Omorganisering forudeUd over nedlæggelsen af næstfor-mandsposterne betyder det ved-tagne forslag, at CBS Students ned-lægger alle de udvalg, der hidtil har hørt under næstformændene, og at der kun bliver holdt en årlig generalforsamling. Hidtil har både de fire næstformænd og forman-den været medlemmer af bestyrel-sen, også det er slut med de nye vedtægter. Dermed har man skåret CBS Students bestyrelse ned med fem personer, så den nu kun tæl-

ler 12 medlemmer.Hidtil har CBS Students haft

næstformænd inden for områderne Business, International, Netværk og Politik, de kommende ansatte ledere får også nye områder og vil desuden ikke længere have titel af næstformænd. Deres titler og de konkrete områder, de skal tage sig af, vil blive besluttet i CBS Students’ bestyrelse, oplyser CBS Students’ eneste tilbageværende formand, Henrik Thorn.

Kampvalg til bestyrelsenDer var ved generalforsamlingen også valg til bestyrelsen, og der var tale om et kampvalg. Hver enkelte kandidat holdt en motiva-

tionstale og gav så i en efterføl-gende spørgerunde svar på tiltale. Resultatet blev, at der blev valgt ti nye bestyrelsesmedlemmer sam-men med to alumnerepræsentan-ter. Tilsammen skal de 12 være ansvarlige for den organisation, der repræsenterer de studerende på CBS fremover.

CBS Students’ demokratisk valgte formand, Henrik Thorn, får den ære at være emnet for CBS Students’ næste ekstraordi-nære generalforsamling i februar. Til den skal man udelukkende beskæftige sig med at vælge en formand for organisationen.

1

Heftig debat på CBS Students’ generalforsamlingDet tog syv timer at nå igennem den første regulære generalforsamling i CBS Students. Her vakte især forslaget om at ansætte organisationens ledelse frem for at vælge den demokratisk debat

Af Thomas Edvardsen og Jørn Albertus

s t u d e n t e r p o l i t i k

Den nye match making-guide kan afhælpe de ofte helt basale problemer, der spænder ben for, at danske virksom-heder og internationale studerende kan finde sammen, fortæller chefkonsulent Susanne Brandenborg Boeck fra FUHUs Forum for Business Education.


Bliver folk fjerne i blikket når du fortæller om dit fag?– Det er måske fordi, de ikke forstår hvad du taler om.

Et halvt år på Journalisthøjskolen giver dig kompetencerne til at formidle din specialviden til andre på en måde, så de finder det lige så spændende, som du gør.

På Journalisthøjskolens tillægsuddannelse lærer du at for-midle fagstof med udgangspunkt i de journalistiske redska-ber og arbejdsmetoder. Samtidig får du en øget bevidsthed om målgrupper i teori og praksis.

Du får en praktisk indføring i kommunikationsstrategier, herunder hvordan du arbejder med pjecer og pressemedde-lelser, planlægning af hjemmesider og kampagnestrategier. Du får et indblik i mediernes arbejdsprocesser, så du kan bidrage til redaktionelle produkter på fx fagblade.

”Jeg vil gerne gøre op med den fordom, at arkitekter ikke kan kommunikere med almindelige mennesker. Jeg har altid været glad for at skrive, men fandt ud af, at jeg godt kunne blive endnu bedre til at formidle noget fagligt”.

Rene Lindsay, 27 år, Kunstakademiets Arkitektskole

LÆS MERE OM TILLÆGSUDDANNELSEN PÅ

WWW.JOURNALISTHOJSKOLEN.DK

Deadline for ansøgning: 21. oktober

XXXJOURNALISTHØJSKOLENXXXADR OLOF PALMES ALLÉ · ÅRHUS NXXXTLF XXXFAX XXXWEB WWW.JOURNALISTHOJSKOLEN.DK

r e d i g e r e t a f d a l i a s i w a n

l æ s t p å c b s o b s e r v e r . d k

De universiteter, der etablerer karrierecentre som CBS Career Center for at hjælpe deres dimittender i arbejde, skal have en belønning, mener videnskabsminister Helge Sander (V), der ønsker at få en pulje til området med på finansloven.

- Vi skal præmiere de universiteter, der for alvor letter overgangen fra studieliv til arbejdsliv ved hjælp af ting som for eksem-pel karrierecentre. Dels for at bekæmpe den alt for høje ledighed blandt nyuddannede akademikere, og dels fordi universiteterne har et rigtigt godt førstehåndskendskab til de næsten-færdige kandidater. Desuden må det betragtes som en ekstra service til de mange

studerende, vi gerne skulle tiltrække til de videregående uddannelser over de kom-mende år, siger Helge Sander, der dog endnu ikke har en model for, hvordan belønningen skal uddeles.

Planen om at præmiere karrierecentrene falder i god jord hos Finn Kjerulff Hansen, specialkonsulent i CBS Career Center:

- Det er en win-win-situation for alle tre parter. På CBS har vi interesse i at få dimi-tenderne hurtigt i job, og på den måde blive attraktive for nye studerende. Desuden kan karrierevejledning under studiet indirekte medvirke til, at de studerende gennemfører på normeret tid, hvilket gavner CBS økonomisk.

Nye regler for specialeaflevering, der trådte i kraft 2. september sidste år, betyder, at stadig flere studerende på universiteterne sørger for at aflevere speciale til tiden. Andelen af stu-derende, der bruger mere end et halvt år på specialet, er faldet med mere end ti procent, vurderer man rundt omkring på landets uni-versiteter.

De nye specialeregler betyder, at stude-rende, der ikke overholder tidsfristen, dum-per og derefter får tre måneder til at løse en ny problemformulering inden for det samme

emne. Overholdes denne frist heller ikke, får man et sidste forsøg på tre måneder, hvoref-ter det er slut.

På den måde kan studerende maksimalt bruge et år på specialet. Da reglerne trådte i kraft sidste år, var Danske Studerendes Fællesråd bange for, at mange studerende helt ville opgive at skrive speciale på grund af de nye krav. Ifølge Carina Berg, tidligere politisk næstformand i CBS Students, er dette stadigvæk en reel risiko.

En ny webapplikation skal hjælpe de stu-derende med at blive bedre til at anvende videnskabsteori og metode i deres projekt-arbejde. Det skulle der gerne komme nogle bedre projekter ud af.

Det nye e-learning materiale, der skal gøre videnskabsteori mere praktisk anvendelig i forhold til de studerendes projektarbejde, bliver lanceret af CBS i forårssemestret 2009. Det er ikke hensigten, at webapplikationen skal erstatte undervisningen i videnskabsteori – det er snarere ideen, at materialet skal sup-plere og støtte undervisningen og højne kva-liteten af de videnskabsteoretiske og metodi-

ske overvejelser i projektarbejderne. På CBS er det blandt andet studierne

HA(fil.), BSc in Business, Language & Culture og BA i Information Management, der anven-der problemorienteret projektarbejde fra første færd. Så det er førsteårsstuderende fra disse tre studier, der får webapplikationen stillet til rådighed til forårets projektarbejder. På sigt er det hensigten, at webapplikationen, der bliver udviklet i både en dansk og en engelsk udgave, skal kunne tilpasses og stil-les til rådighed for andre uddannelser på CBS og andre universiteter.

Efter massiv kritik og lange forhandlinger løsner videnskabsminister Helge Sander (V) ministeriets administrative greb om univer-siteterne og lader det være op til de enkelte institutioner at bestemme blandt andet, hvor mange professorer og administrative ledere de vil ansætte, og hvilken løn de vil give.

Lige siden den nye universitetslov trådte i kraft i 2003, har universiteterne ønsket at få flere frihedsgrader, blandt andet når det gælder ansættelser. I 2007 nedsatte viden-skabsministeren derfor en arbejdsgruppe,

der er kommet med ti anbefalinger til regel-forenklinger. Nu har ministeren imødekommet de otte, mens to afventer en analyse om selv-ejende institutioner fra Finansministeriet.

For Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er tiltaget imidlertid ikke vidtgående nok. Her kalder man det et skridt i den rigtige retning, men fremhæver samtidigt, at danske universi-teter er blandt de mest topstyrede og detailre-gulerede i Europa. Som eksempel peger DSF på de nye optagelseskrav, der medførte et massivt fald i optaget på universiteterne i år.

Den nye centrum-venstre tænketank Cevea etablerer en politisk talentuddannelse, som man håber at kunne få meritoverført til studier på blandt andet CBS. Uddannelsen optager studerende fra alle faggrupper og går ind i den politiske idekamp som et modsvar til CEPOS Universitet. Desuden byder den på flere nyskabelser i forhold til fagområdet – blandt andet en mentorordning, hvor eksem-

pelvis Per Schultz Jørgensen og Marianne Jelved står på listen over de erfarne udøvere inden for syv fagområder.

Blandt stifterne af Cevea er professor Ove Kaj Pedersen, International Center for Business and Politics på CBS, som også er en underviserne på den nye uddannelse, der lig-ger i aftentimer og weekend, så den kan føl-ges ved siden af arbejde eller undervisning.

Studerende skynder sig med specialet

Surf dig klogere i videnskabsteori og metode

Ny uddannelse tager fat på værdikamp

Karrierecentre skal på finansloven

Løsere ministergreb om universiteterne

Læs og kommenter avisernes artikler på cbsobserver.dk

1



Den 20. september 2008 var der Dimittendreception for HA(Almen). Her blev de tre studerende med årets højeste gennemsnit hyldet med priser og blomster af sponsor McKinsey og Co. De er – fra venstre forrest – HA-dimittenderne Thomas Tang Ravnkilde Nielsen, Anette Primdahl Jakobsen og Morten Jensen. Bag dem ses McKinsey-repræsentanterne Morten Boesen og Klemens Hjartar, der stod for overrækkelsen.

Årets bedste fra det største studie

Prisen for årets hovedop-gave på HD Supply Chain Managenemt gik til Eva Christensen som dagligt arbejder som Supply Chain PlanneriKnudWexøeA/S.

Hovedopgaven med overskriften ”Optimering af leveringsperformance hosKnudWexøeA/S”behandledeencentralproblemstillingforvirksomheder,derligesomKnudWexøeA/Sharoplevetenmarkantvækst gennem flere år, men som samtidig oplever udfordringer i for-hold til deres leveringsperformance.

Eva Christensen demonstrerede i hovedopgaven en meget resulta-torienteret tilgang til problemstillingen med konkrete løsninger og handlingsplaner. Helt specifikt påviste hendes analyser, hvordan en mere differentieret styring af færdigvarer og et integreret samarbejde

med hovedleveran-dører kan bidrage positivt til leve-ringsperformance.

Prisen, der er på 10.000 kroner, er igen i år sponsore-ret af konsulentfir-maet IMPLEMENT. Den blev overrakt og motiveret af konsulent, cand.merc. Jacob Bønnelycke. 2

En pris i forsyningskæden

Af lektor Britta Gammelgaard

h d p r i s

Jeg har elsket at gå i skole i samt-lige mine 17 skoleår. Men jeg kan ikke genkalde mig nogensinde at have haft en følelse i maven, som

den jeg har i år. Årets studiestart for mit og andres vedkommende kan beskrives med ordene ærgerlig-hed, frustration og fortvivlelse.

Mit skema blev offentliggjort sidst i uge 35, og mit studie skulle starte mandag i uge 36. Mandag den 1. september vidste jeg stadig ikke, hvilke valgfag jeg var blevet tildelt.

Jeg tog derefter kontakt til valg-fagssekretariatet, både pr. mail og pr. telefon og til sidst personlig. Her oplevede jeg, at et par per-soner oprigtigt prøvede at hjælpe mig. Men i hovedparten af tilfæl-dene følte jeg mig som sekreta-riatets fjende nr. 1 – som den der irriterende, forkælede studerende, der i forsøg på at få styr på sit skema bevidst generer dem i deres arbejde: Hvad bildte jeg mig egent-lig ind, når jeg vidste, hvor travlt de har?

Jeg har altid været stolt af at studere på CBS og følt mig privile-geret over at gå på en så anerkendt skole. Men min første følelse af at

glæde sig til CBS’ prestigefyldte undervisning på højt fagligt niveau med undervisere i særklasse, i moti-verende og professionelle omgivel-ser med det nyeste materiale, er nu blevet afløst af den samme frustra-tions-epidemi, som tydeligvis gen-nemsyrer hele CBS ved studiestart – lige fra studerende til undervisere til administrative medarbejdere.

Jeg er blot én blandt mange studerende, som kæmper en brav kamp for at få styr på mit skema. Det virker, som om hele CBS’ admi-nistrative system er gået ned, fordi de studerende på 5. semester skal have helt op til fire valgfag ved siden af deres obligatoriske under-visning – åh gru!

Jeg kan ikke få svar på, hvilke valgfag jeg er tilmeldt, når jeg hen-vender mig. Men jeg kan få en fæl-lesbesked med generelle oplysnin-ger og bliver opfordret til at sende en mail, som de travle mennesker vil bestræbe sig på at besvare inden for to uger. Indtil da bliver jeg rådet til at følge alle de valgfag, jeg har

spørgsmål om – både dem, som jeg ønsker byttet grundet overlap, og dem, som jeg ønsker at gå på.

Jeg har ikke adgang til SiteScape, fordi mine tilmeldinger enten ikke er blevet registreret endnu, eller fordi man endnu ikke ved, om jeg kan komme over på holdet. Det medfører, at jeg ikke har adgang til det materiale, underviseren læg-ger ud, og det er risikabelt at købe det materiale, som skal erhverves i papirform, da jeg ikke kan være sikker på at blive tildelt en plads på holdet.

Derudover virker mange undervi-sere lige så frustrerede som de stu-derende. Én glemmer at møde op. En anden er ikke blevet oplyst om, at der er oprettet et ekstra hold, og ved ikke, hvornår det kører. Og en tredje vælger at udskyde undervis-ningsstarten til uge 37, da man ikke har tildelt faget et lokale.

Hvordan kan en institution, hvis image fylder det halve af Solbjerg Plads, levere så elendig en administration? Både studiestart,

eksamensdatoer, lokalefordelinger samt valgfagsfordelinger kan tilsy-neladende komme bag på systemet hvert eneste semester. Lærer man aldrig af sine fejl på CBS?

Man rundsender de studerende mails med dybfølte undskyldninger og gode grunde til, hvorfor tin-gene ikke lige kører optimalt i det pågældende tilfælde, og beder om vores forståelse. Men hvornår er grænsen nået? Jeg er oprigtig træt af CBS’ kedelige fejl og mangel på overblik, som gang på gang stjæler mit fokus fra mine studier.

I mine omgivelser møder jeg den samme fortvivlelse over CBS’ administrative system. Venner, der ansøger om optagelse på CBS, må selv kontakte administrationen for at få at vide, at de er blevet afvist, fordi vedkommendes navn åbenbart er blevet væk i bunken.

Er jeg naiv, hvis jeg håber på at blive positivt overrasket, når jeg påbegynder 6. semester til foråret?

2

Studiestart – Oh rædsel!Nanna Gudmundsen

BA-studerende

d e b a t

Der er ingen tvivl: Studiestarten på CBS var hektisk, de studerende var frustrerede, underviserne var frustrerede, og de studieadmi-nistrative medarbejdere ligeså. Valgfagssekretariatet gik ikke ram forbi!

I en artikel i Kræmmerhuset (nu CBS OBSERVER) i juni måned i år blev formålet og perspektiverne med et fælles Valgfagssekretariatet på CBS beskrevet. At valgfag er samlet ét sted, frem for at ligge spredt på e-campus og cbs.dk,

giver både større gennemsigtighed, et bedre overblik og dermed også bedre mulighed for at orientere sig. På længere sigt giver det desuden mulighed for et større og brede udbud af valgfag – til glæde for stu-derende, undervisere og administra-tive medarbejdere på CBS.

Valgfagssekretariatet administre-rer hvert semester omkring 200 valgfag fordelt på 15 bachelorstu-dier og 15 valgfagsstudier, omfat-tende cirka 2500 kandidatstude-rende og 1500 bachelorstuderende. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig det kaos, der her-sker, når skemaerne er forsinkede, og ’vis skema’ på e-campus ikke fungerer – som man kan læse i artiklen ’Sort uheld ved studiestart’

andetsteds i dette nummer af CBS OBSERVER. Når det sorte uheld bli-ver kombineret med et nyetableret sekretariat, der udgør en gennem-gribende organisatorisk ændring af den tidligere valgfagsorganisering med dertil hørende nye rutiner og ansvarsfordelinger, står billedet knivskarpt.

Fra slutningen af august til star-ten af september var presset på Valgfagssekretariatet meget stort med spørgsmål fra studerende og undervisere. I løbet af en uge mod-tog sekretariatet over 600 mails og havde dagligt i gennemsnit omkring 50 studerende, der personligt kom forbi kontoret. Sekretariatets medar-bejdere arbejdede på højtryk for at servicere og hjælpe alle!

Vi vil bestemt gerne lære af erfaringerne. Der er sat et evalu-eringsarbejde i gang med henblik på at forbedre de uhensigtsmæs-sige administrative rutiner, som den første runde med et fæl-les Valgfagssekretariat har vist. Derudover er der også iværksat flere indsatser for at understøtte de IT systemer, som studieadmi-nistration og studerende er stærkt afhængige af.

Alt er højst sandsynligt ikke ’lut-ter idyl’ ved næste semesterstart. Et er dog sikkert, ingen - hverken studerende, undervisere, admini-strative medarbejdere eller ledelsen – kan leve med, at næste seme-sterstart bliver ligeså kaotisk som denne har været.

Der er håb forude!

2

Der er håb forudeAf Rie Snekkerup

studieadministrativ chef

d e b a t s v a r

foto: jørn albertus

foto: chrilles wybrandt

foto:liselotte østergaard


cbs OBSERVERNr. 2 2008 1 1. årgang 1 ISSN 1903-4091

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg

Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779

Fax: 3815 3964

E-mail: [email protected]

Udgivelsesdato for nr. 3: 12. november 2008

Deadline til næste nr.: 23. oktober 2008

Annonceekspedition DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf.: 7027 1155

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog (DJ), redak tions sekretær Jørn Albertus (DJ), redaktionsassistent: Dalia Siwan. VIP-redaktører: Per Durst-Andersen og Christina Tvarnø. TAP-redaktør: Trine Madsen. Studenterredaktører: Martin Kølbæk og Thomas Edvardsen (CBS Students).

CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen.

Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journa-listiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.

Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian Kryger og Henrik Jensen (CBS Students).

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-beholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.

Kontrolleret oplag 18.688 stk.i perioden 1.7.06 - 30.6.07

Oplag dette nummer 22.600 stk.

Næste deadline 23. oktober

Debatindlæg max. 1 A4-side

Sendes til [email protected]

Debatindlæg og artikelkommentarer

Se også cbsobserver.dk

1


Meditativ timeLindevang kirke er åben hver tirsdag fra 17-18 med lys og musik. Vi indbyder derfor til en meditativ time. Vi indbyder til en pause med ro og fordybelse i en travl hverdag, hvor det kan være svært at finde rum til livets mere spirituelle sider. Alle er velkomne.

Med venlig hilsen Marianne Davidsen-Nielsen, forfatter,psykoterpaut og medlem af kirkens menighedsråd Kronprinsensvej 50 2000 F. tlf. 3886 4550 e-mail: [email protected]

StudenterrådgivningenHar du personlige, studiemæssige eller sociale problemer, der påvirker dit studieliv? Se www.e-campus.dk -> Cybercampus -> Organisationer og foreninger -> Studenterrådgivningen eller kontakt Studenterrådgivningen, Howitzvej 13, st., 2000 Frederiksberg, tlf. 3534 3042 (ons-tors-fre 10-15), email: [email protected]

Informationsmøder om USA – studier, prak-tik, legaterHvis du er interesseret i at vide mere om dine mulig-heder i USA, bør du komme til et eller flere af vores informationsmøder i løbet af november 2008. Det kan blive de bedste timer, du giver ud i forhold til et ophold i USA.

for nærmere information se www.wemakeithappen.dk/DesktopDefault.aspx?tabid=77&PageID=198&ModeID=1 (du skal bladre ned i bunden af siden)

SUVil du vide mere om SU, se www.cbs.dk -> e-campus ->studium eller www.su.dk

LegatopslagSe www.cbs.dk/om_cbs/administration/ legatsekretariat/legatsekretariat

Alrø, Helle og Frimann, Søren (red.): ”Kommunikation og organisationsforandring”. Aalborg Universitetsforlag. 1. udgave 2008, sider 316, kr. 299,-

Alsted, Jacob og Haslund, Ditte: ”Ledelse og medarbej-dere – samarbejdets psykologi”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 326, kr. 299,-

Andersen, Paul Krüger (et al.): ”Dansk Privatret”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 15. udgave 2008, sider 916, kr. 635,-

Bødker, Keld (et al.): ”Professionel IT-forundersøgelse. Grundlag for brugerdrevet innovation”. Samfundslitteratur. 2. udgave 2008, sider 350, kr. 375,-

Christensen, Lars Thøger og Morsing, Mette: ”Bagom Corporate Communication”. Forlaget Samfundslitteratur. 2. udgave 2008, sider 172, kr. 298,-

Christensen, Søren og Jensen, Poul Erik Daugaard: ”Kontrol i det stille. Om magt og ledelse”. Forlaget Samfundslitteratur. 3. udgave 2008, sider 136, kr. 198,-

Dybdahl-Müller, Lise: ”Europæisk patent”. Forlaget Thomson. 3. udgave 2008, sider 287, kr. 745,-

Eyben, Bo Von: ”Juridisk ordbog”. Forlaget Thomson. 13. udgave 2008, sider 415, kr. 560,-

Hedegaard, Ove og Hedegaard, Machael: ”Strategic Investment and Finance”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 234, kr. 395,-

Hjarvard, Stig: ”En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg”. Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 298, kr. 275,-

Iversen, Bent (et al.): ”Regulating competition in the EU”. DJØF publishing. 1. udgave 2008, sider 752, kr. 940,-

Jess, Kristine (et al.): ”Matematik for lærerstuderende. Epsilon. 1.-6- klasse”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 445, kr. 398,-

Knudsen, Janne Lehmann (et al.) (red.): ”Regulering af kvalitet i det danske sundhedsvæsen”. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 1. udgave 2008, sider 210, kr. 249,-

Kjørup, Søren: ”Menneskevidenskaberne. Humanioras historie og grundproblemer”. Roskilde Universitetsforlag. 2. udgave 2008, sider 224, kr. 248,-

Kjørup, Søren: ”Menneskevidenskaberne. Humanistiske forskningstraditioner”. Roskilde Universitetsforlag. 2. udga-ve 2008, sider 218, kr. 248,-

Kreilgaard, Peter Boris (et al.): ”Management by Football. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 1. udgave 2008, sider 176, kr. 249,-

Lundquist, Lite: ”Navigating in Foreign Language Texts”. Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 148, kr. 198,-

Madsen, Thorbjørn Helmo og Mølgård, Henning: ”RevisorManual – ’08.2”. Forlaget Thomson. 1. udgave 2008, sider 136, kr. 198,75,-

Nielsen, Gorm Toftegaard: ”Strafferet 1 – Ansvaret”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave 2008, sider 343, kr. 448,-

Nielsen, Ruth og Roseberry, Lynn M.: ”Dansk arbejdsret”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 635, kr. 725,-

Nielsen, Ruth og Tvarnø, Christina D.: ”Retskilder og Retsteorier. 2. reviderede udgave”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 2. udgave 2008, sider 494, kr. 560,-

Pedersen, Ove K og Olsen, Tore V.: ”Den Europæiske Skrue. Demokratisk dynamik i Danmark og Sverige”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 226, kr. 285,-

Petersen, Clement Salung: ”Immaterialrettigheder og foreløbige forbud”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 517, kr. 625,-

Peytz, Henrik: ”Aktieavancebeskatningsloven med kom-mentarer”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 2. udgave 2008, sider 848, kr. 1.250,-

Rasmussen, Hjalte: ”EU-ret i grundtræk – grundlove, institutioner og lovgivere i EU og Danmark”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 253, kr. 249,-

”Revisorhåndbogen – Regnskab 2008”. Forlaget Thomson. Sider 1390, kr. 912,50,-

”Revisorhåndbogen – Revision 2008”. Forlaget Thomson. Sider 1238, kr. 900,-

Schou, John (et al.): ”Matematik for lærerstuderende. Omega. 4.-10. klasse”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 462, kr. 398,-

Schaumberg-Müller, Peer og Werlauff, Erik: ”Werlauffs kommenterede Aktieselskabslov 3. udgave”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave 2008, sider 1032, kr. 1.500,-

Torfing, Jacob: ”Ledelse efter kommunalreformen – sådan tackles de nye udfordringer”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 207, kr. 345,-

Vejrup-Hansen, Per: ”Praktisk statistik”. Forlaget Samfundslitteratur. 5. udgave 2008, sider 150, kr. 175,-

p u b l i k a t i o n e r s e r v i c e s t o f

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l2 0

e d i t e d b y t o r k i l b a n g a n d b j ø r n h y l d k r o g

C B S u m m a r y

Approximately 400 Norwegians study at CBS. This makes the Norwegians the schools largest group of foreign students. As many of these intend to return to Norway after graduation, they need to ensure good rela-tions with and maintain their connections to Norwegian businesses.

In order to do this, the school’s Norwegian students have established the student organi-zation, Norske Næringslivsutvalg (Norwegian Business Committee, abbreviated NNU):

- We maintain relations with both Norwegian and other businesses that need to be reminded about the large group of Norwegian business students in Denmark, but also use our connections to help Danish, Swedish or other students get a job in Norway, says Bettina Nyquist from NNU.

Norwegians at CBSThere are a number of reasons why CBS is so popular among Norwegian students. First

and foremost, CBS has a better international reputation than the Norwegian business uni-versities: Norsk Handelshøyskole in Bergen, the second-largest city in Norway, and Handelshøyskolen BI (BI Norwegian School of Management), which is a self-owned foun-dation with departments in six major cities in Norway including Oslo, Trondheim and Bergen.

- Furthermore, CBS is more internationally oriented and has more study programs to choose from than can be found in Norway, explains Johnny Gunneng of NNU and con-tinues:

- And if you happen to live in the Oslo area and you don’t want to pay for your own education – which you do at BI – the move to Copenhagen is no more difficult than mov-ing to Bergen.

A final reason is that it’s actually easier to get the high school level grades necessary to enter some of the BSc study programs at CBS compared to the same programs in Norway. After getting into the programs at CBS, how-ever, it should be noted that some of the Norwegian students find it hard to keep up the grade-level they were used to getting in Norway. 1

Getting the Norwegian business connectionThe Norwegian Business Committee at CBS exists to keep the school’s many Norwegian students connected with companies in their home country. The committee also provides assistance for CBS-students from Denmark and elsewhere, who want to work in Norway

By Torkil Bang

f j o r d f i n d i n g

Check us out at cbsobserver.dk

You even get to comment on the articles

1


Confusing and complicated semester startFinding out where to go for classes and when was a considerably greater challenge for stu-dents than usual this semester start. While changes in schedule and locations are a recurring problem every September, a breakdown in CBS’ allocation-system, Syllabus, turned chaos into nightmare.

The Syllabus system was down for three weeks and would not accept the backup data, so all data was lost and had to be generated again from scratch. Due to general staff turnover, all of last year’s Syllabus and allocation veterans were either no longer working with alloca-tion or no longer employed at CBS, so the expertise to solve the problems quickly was no longer available. On top of all this, when the allocation system finally got up and running again, the “show schedule” function on e-campus broke down. Yes, CBS has established a task force in order to ensure that this will never happen again.

Another challenge adding to the usual semester start confusion is that it takes a while before the allocation system can factor in transport time between class-venues. Students often have to travel between different locations on CBS’ campus in order to attend classes – for some of the larger study programs also off-campus to the cinema at the nearby Falkoner Centret or the great hall at the local high school, Frederiksberg Gymnasium, where lectures are held for large audiences in less than optimal facilities.

According to Campus Director Gert Bechlund, CBS hopes to establish a new audito-rium seating audiences of up to 500 in Ovnhallen, Porcelainshaven by the beginning of the next aca-demic year, which will reduce the need for off-cam-pus venues considerably. He would also very much like to see an end to the never ending story of changes in schedule after the beginning of the semester so that by fall 2009 new students can spend their time studying books instead of timetables and maps of the local area.

Breaking the year’s trend of failing admissionsDanish universities experienced a considerable downsizing in the number of applicants and admissions this semester. Changes made in the admission criteria for university educations by the Danish Ministry of Science resulted in a general drop in applications of 15 per cent, with Copenhagen University and the University of Southern Denmark as the worst affected. CBS was among the least affected universities, managing to maintain the number of first priority applications to the school, resulting in an uptake on par with last year’s.

CBS didn’t just come out ahead in admissions to the general full time study programs. Also the part time study programs – both the evening classes for fee-paying adult students and the

quite expensive Executive Master’s pro-grams – have increased their numbers of applications and admissions.

On top of this, CBS’ Full Time MBA program has made a turnaround this year, setting new records in not only student admission in general, but in the numbers of international students and women par-ticipating in the program. Even though participating costs about 32.500 Euro with estimated living expenses of about 14.500 Euro added to that, the program can boast 41 new students from 22 differ-ent countries – only seven of them from Denmark – this year.

Research-based education or vice versaProbably the main reason to study at CBS is the high academic standard in the tradition of research-based education. However the student organization CBS Students marked the start of the semester by asking “Professor – where are you?”, pointing out that too many lectures and classes on the bachelor programs are held by people with no connection to research at CBS.

One of the reasons for this could very well be that many professors fail to consider the educational aspect of their research activities. “Education-based research” is the solu-tion offered by one professor at CBS, Professor Niels Åkerstrøm Andersen, suggesting that if you can’t teach stu-dents on the basis of your research, the research probably isn’t very useful for society either.

Everybody at CBS seems to be able to agree on one thing: CBS doesn’t get enough funding for the school’s educa-tional and research activities. This is due to the fact that business school study programs receive less money per student from the Danish state than any other educations in Denmark. 1

Some years it's worse, some years it's better - but every year it's the same chaotic cirkus! This year was really rough!

Professor Niels Åkerstrøm Andersen makes it a point of honor to teach on the bachelor programs.

In a year when other Danish universities compla-ined about fewer applicants, CBS held its own

Johnny Gunneng (picture left), accompanied by two other members of Norsk Næringslivsutvalg, claims that CBS attracts so many Norwegian students because it is more internationally ori-ented than the Norwegian business schools.

NNU activitiesNNU activities include several business presentations during each academic year and an annual Norwegian “Business day” at CBS – this year to be held in Solbjerg Plads on November 13th from 15:00 to 20:00. The theme this year is “The continuing success of Norwegian economy”, offering lectures from some of the frontrunners in Norwegian business, Ingebrigt Steen Jensen, Jørgen Roll and Christian Ringnes.

Read more about the business presentations and the Business day at NNU’s website www.nnu-cbs.dk.

c b s o b s e r v e r 2 o c t o b e r 2 0 0 8 2 1

For most university students around the world, the American Dream lives on. The vision of sprawling campuses, sports teams, fraterni-ties with obscure Greek names and intense college spirit is something that is known to students all over the world. And American colleges don’t disappoint.

The second cohort of GLOBE students is now in Chapel Hill, North Carolina for the fall semes-ter. Chapel Hill is a charming little university town, and by university town I mean that the population nearly doubles during the academic year. For me it is a great novelty to live in a town that revolves around a university – there is definitely a youthful spirit about this place.

God is a Tar HeelCampus itself is very large and his-torically significant. The University of North Carolina was the first state university in the US. It boasts a 300 year history, and the campus spirit that we sorely lack at CBS abounds here.

Carolinians call themselves ‘Tar Heels.’ Apparently the name dates all the way back to the Civil War when North Carolina troops fought alone, refusing to retreat in a battle in Virginia. Their resilience in battle earned them the nickname of hav-ing ‘tarred heels’, and the Carolina

spirit is strong, resilient and proud even to this day.

Carolinians don’t need an excuse to display their pride. It doesn’t matter whether this display is through their overuse of the colour sky blue; or of their display of love for their mascot Rameses and their basket-ball team; or of their display of hatred towards the university’s arch enemy Duke University.

Carolina blue is everywhere you go – on buses, on clothes, on cutlery, on furnishings and (to my great surprise) even on cup cakes (yes, blue cup cakes!). There is a popular bum-per sticker seen on campus that reads, “If God isn’t a Tar Heel, then why is the sky Carolina blue?”

In the PitNowhere is the pride and spirit dis-played more than in the Pit. The Pit is an amphitheatre-like enclosure at the heart of the campus. This is the spot where students end up meeting after their classes, during lunch and so on. As a result it has become the place for all the stu-

dent organizations to congregate as well.

The number of student organiza-tions is truly fantastic – the univer-sity has everything from women’s field hockey over ballroom dancing

via an Asian dance society to glee clubs and so on. On top

of this there are the many frater-nities and soro-rities, known

more commonly as ‘frats’, which serve a more

social purpose than anything

else. I think any

anthropologist would find a day or even a lunch break at the Pit just watching

the interactions between the social groups fascinating. All

student organizations, all peti-tioners and preachers, basically anyone with an opinion can set up their soap-boxes here and make their opinions heard. Sometimes, the opinions are very controversial, and students - who seem to enjoy a good debate – hang back to slug it out with the speakers.

The most opinionated (read entertaining) group are the Pit Preachers, a group of religious zealots who often spend an entire

afternoon trying to influence our ‘impressionable young minds’ to renounce our blasphemous paths and follow the Lord.

North South DivideIt is here in the Pit that one real-izes the huge divide between the cold, capitalistic hearts of South Campus (where the business school is) and the liberal arts free spirit of North Campus.

The Kenan-Flagler Business School, ranked among the top 10 in the United States, is isolated on the southern end of campus and is very distinct from the rest of the univer-sity. It is almost as though business school students speak a different language – full of management buzzwords and Wall Street jargon. Even the clothes differ from North to South Campus. Only at the busi-

ness school can one unashamedly wear a full business suit every day.

Business students take them-selves very seriously here. Professors expect a very high level of participation and often, in class, it is all about being seen and heard. Students work hard to stay cur-rent with the news as everything in class is always related to actual events in the business world.

At the end of the day, though, even the business school stu-dents display their Carolina pride. And despite the frenetic pace of b-school life, they always find time to put on the Carolina blue t-shirt and go out and support their team, especially if it’s against Duke University.

Go Heels!

1

Enjoying one Heel of a CampusCBS OBSERVER’s GLOBE-roving reporter has sent her second report. The Danish and Hong Chinese students of the GLOBE program have moved on from East Asia to the US. There, in North Carolina, they’re learning how to be good Tar Heels and that being blue is anything but sad

By Ridhima Kapur

g l o b e a l t o u r

‘The Kenan-Flagler Business School, ranked among the top 10 in the

United States, is isolated on the southern end of campus and is very distinct from the

rest of the university. It is almost as though business

school students speak a different language – full of

management buzzwords and Wall Street jargon. Even the clothes differ from North to South Campus. Only at the

business school can one unashamedly wear a full business suit every day.

“Ye Olde University Welle” – The Old Well is the most recognized landmark of the University of North Carolina, the first state university in the US.

CBS OBSERVER’s reporter, Ridhima Kapur is turning blue – Tar Heel blue that is, as shown in the above picture, where she (outmost left) is hanging out with Rameses the mascot and friends. In the Pit – displayed in the two pictures to the right – she and the other GLOBE students experience the difference between Kenan-Flagler Business School-students and students from the other parts of University of North Carolina.

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l2 2

Packing, unpacking and packing againCBS’ international full degree students aren’t expected to stay in Copenhagen for the full two, three or five years. To the contrary, they’re expected to avail themselves of the same exchange or double degree opportunities as Danish students. So now you’re abroad already, it’s time to think seriously about going abroad.

Copenhagen is a brilliant city to study in. It’s got a great business school, girls, boys, beer and what-ever else takes your fancy. However, if you can bear to tear yourself away, the deadline for applying to study for a semester abroad will be on you quicker than you can say “a return ticket to Stansted please”.

The information meetings have already taken place through September, and CBS’ International Office accepts no more applicati-ons to study abroad after 3 pm on December 1st. so if the information meetings slipped your notice, the time has come to check out exactly

what is available to you – and if it is something you’d like to do.

As the International Office’s page on e-campus explains, choosing the right study program requires hard work and dedication. Preparation for a period of study abroad will require considerable time and thought on your part. There are no ready-made trips available, and the International Office cannot tell you where to go or whether or not the exchange venues offer the courses necessary to get credit transfer in your study program. So it’s your job to find an exchange university or business school with a study program that best suits your own academic and personal interests and needs.

Going on exchangeAll full-time students at CBS are

eligible to apply for a semester of study overseas to supplement their overall degree course. The opportunity is offered to students completing their masters and taking bachelor courses both.

Studying abroad through an exchange program allows students to enjoy all of the cultural expe-riences, life changing interactions and all round personal develop-ment that opening the senses can lead to. Also, heading overseas doesn’t mean that graduation has to be delayed. Credit transfers allow courses studied abroad to be added to the degree program at CBS enabling students to finish their studies on time.

In most cases, even if you don’t end up studying in Hawaii, a seme-ster abroad can be deeply rewar-ding. As one student who spent

half a year in England’s second largest city, Birmingham, at Aston Business School explains:

- Even though Birmingham isn’t London, my stay in the Midlands provided me with great cultural insights into “normal” English people. It also gave me a chance to experience a variety of classes and valuable insights into British daily society in general. Aston Business School was a very good university with amazing lecturers and courses well suited for my CBS degree.

Do research nowA number of options are open to anyone who is interested in applying for a study abroad. These include taking advantage of CBS’ exchange program, striking out on your own as a free-mover or even enrolling on the international CEMS

or GLOBE programs, where CBS collaborates on cross-border study programs with other universities and business schools.

Full details of overseas study semesters and the applications process are explained fully in the International Office’s “Great Expectations” publication. This is available to download from e-cam-pus or can be picked up in person at the International Office.

If you still need convincing about the merits of experiencing new horizons, check out the ‘Travel Reports Search’ page of e-campus’ International Office section. Here a wealth of students, past and pre-sent, have recorded their thoughts, feelings and experiences of their term time away from CBS. Then go pack.

1

By Chris DayGraphics: René Lynge

g o i n g g l o b a l

c b s o b s e r v e r 2 o c t o b e r 2 0 0 8 2 3

- We want to attract students from all over the world, says Annette Juhl Hansen, Director of Program Administration Services at CBS.

The rules of attraction, however, were rewritten in 2006 when the Danish government issued a law making it compulsory for Danish universities to charge tuition fees for foreign full-degree students from outsideEU/EEAmemberstates.

As a result of this legislation, non-EU/EEAstudentsapplyingfora graduate program at CBS now face tuition fees ranging from Euro 11,000 per year (for a Master of Arts) to Euro 12,500 a year (for a Master of Science) plus living expenses. With Copenhagen ranking among the world’s ten most expen-sive cities to live in, this adds up to a pretty sum – pretty in the not quite so attractive way, that is, from the point of one who has to pay up.

The ups and downs of feesIt was feared that the advent of tuition fees would effectively kill anynon-EU/EEAforeignstudent’sdesire to add his or her bit of inter-nationalism to the CBS’ diversity. According to Annette Juhl Hansen it did have some dampening effect on students from outside of Europe, but she points out that even that has its’ up-side: Since the introduction of fees the number of applicants from developing coun-tries, especially from Africa, who were simply looking for a way into Denmark, has dwindled to a trickle.

Another pro turned out to be that while repelling one group of applicants, the concept of hav-ing to pay for one’s education seems to appeal to another: North Americans. Already accustomed to paying tuition fees at home, they turned out to be quite ready to pay them in Denmark as well.

- In the US, if something is free of charge it’s no good, Annette Juhl Hansen explains.

It also has implications for CBS as a busi-ness school. Catapulted into a competi-tion with other tuition fee-charging busi-ness schools, CBS is now in a position where it competes for students mainly of the basis of educational quality – without the additional leverage of zero tuition fees. That ensures that

CBS now more than ever strives to offer high quality education.

Despite all these pros – maybe even because of them – fostering even more diversity on its campus is among the top priorities on CBS’ strategic agenda.

Getting it rightCBS’ long-term goal, set by CBS President Finn Junge-Jensen, is to persuade 100 fee-paying full-degree

international stu-dents per year to make CBS their

university of choice. According to Annette Juhl

Hansen, the school has mana-

ged to attract about 20 interna-tional full-degree students, who pay for their studies, and another 20

international full-degree students,

whose tuition fees are paid through

CBS grants. That is double the number of last

years’ ten fee-paying and ten grant-receiving students. While that may not sound impressive, 2007 was the

Danish universities first year with fees ever.

In order to achieve Finn Junge-Jensen’s long-term objective, CBS is reinvesting part of the tuition fee-earnings in reaching out to students all over the world. CBS Communications & Marketing department is out there with an extensive campaign to promote the school abroad.

- We want as many nationalities as possible, but not at any price. It would be so easy to simply admit 100 students from a market like China, but ensuring the diversity of CBS’ international student body is a key priority – more important than tuition fee income, says Janie Huus Tange, Head of Communications and Marketing.

Russians and IndiansThe markets that CBS is currently targeting with its marketing cam-paign have been selected on the basis of academic, cultural and financial considerations. The result is currently a special focus on the largest cities in Russia and India.

Moscow and St Petersburg, inhabited by a growing number rich Russians, constitute a lucrative market; parents who have the nec-essary financial means increasingly

send their children to European business schools, the level of English among Russian students is generally good, and the Danish and Russian cultures are relatively similar.

The focus on India mainly springs from the fact that India itself has many business schools competing on a global scale. In the world’s second most populous country, university seats are thus scarce, causing a large number of well-educated and talented people to look for places to study else-where.

Getting in touchWhile CBS promotes itself at fairs and via the internet, the most suc-cessful channels have turned out to

be word-of-mouth and networking. Recommendations and experiences passed on the many exchange stu-dents and international full degree students who attend CBS every year play an important role in carrying the campaign to places where CBS can’t go itself.

Other resources are the school’s extensive network with partner uni-versities and organizations such as CEMS (the Community of European Management Schools) that help expand its reach significantly. So when assessing the probability of reaching CBS President Finn Junge-Jensen’s long-term objective, Janie Huus Tange is optimistic:

- We recognize that it’s going to take a while, but I think we can get there. 1

A narrow focus on broad diversityCBS has doubled the school’s number of tuition fee-paying students since last year. There could probably have been more, especially from China, but CBS is adamant about upholding the school’s principles of diversity. The present focus is on Russia and India

By Sebastian Schwolow

s c h o o l b u s i n e s s

‘We want as many nationalities as possible,

but not at any price. It would be so easy to simply admit 100 students from a market like China, but ensuring the

diversity of CBS’ international student body is a key prioritu – more impor-tant than tuition fee income.

Janie Huus TangeHead of Communications

and Marketing

Next deadline: October 23rd

Unsolicited contributions: max. 1 A4 page

Mail to: [email protected]

1


It is quite a luxury package combining tuition fees with the high costs of living in Copenhagen. Since 2006 non-EU/EEA students at CBS have had to pay between 11,000 and 12,500 Euros a year in fees. That does not, however, mean that you can buy your way in. CBS upholds principles of diversity, which means that though it would be easy, the school would not admit 100 students from only one market like China just to meet the long-term goals.

PMP

ID n

r 42

327

Adr

esse

ænd

ring

er m

v.:

red.

khus

et@

cbs.

dk

Pakket

Magsin

post

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r o k t o b e r 2 0 0 8

cbs OBSERVER 2

PPCi

tyM

ail

Børsen, a leading Danish business news-paper, recently published a quality rank-ing of Denmark's nine universities. CBS did poorly in this ranking and was sub-sequently used as the bad example - cit-ing that CBS has the highest number of studentsperresearcher/teacher,thatCBS'researcher/teachersspendmoreoftheirtime teaching than on any other Danish university and that over half of CBS' res-sources go to education and only about one fifth of them to research.

These facts are true. What the ranking didn't take into account is that the fields that are researched in on business schools traditionally receives fairly low state fund-ing in Denmark, and that the state funding of CBS' educations is at the lowest rate per student bar none - this includes the funding per pupil at primary and second-ary shool levels.

CBS' only answer has been to generate additional funds through growth - even though this has led to bigger classes and strained the school's staff and infra-

structure severely for a number of years. Steps are being taken by CBS to address this - such a new, large lecture hall in

Porcelænshaven and a 30 million DKR investment in a long delayed upgrade of the school's administrative systems. 1

Den 29. oktober afholder vi konference om værtskab for internationale møder og kongresser

Skal vi reservere plads til dig?Brænder du for at påvirke den internationale dagsorden inden for dit fagområde eller forsk-ningsfelt, er du medlem af en international forening, eller overvejer du at invitere en inter-national kongres til København? Så er denne konference relevant for dig.

På heldagskonferencen vil du møde kolleger, der enten overvejer eller allerede har stået i spidsen for en kongres. Du vil bl.a. høre om, hvor der er professionel hjælp at hente til plan-lægning og fi nansiering, og du vil opleve nogle af Københavns unikke faciliteter.

Hvis du vil vide mere, så ring til Wonderful Copenhagen på 3325 7400 eller gå ind på www.blivkongresvaert.nu, hvor du også kan tilmelde dig konferencen. Det er både uforplig-tende og gratis at deltage. Men vær opmærk-som på, at vi har begrænset antal pladser.

CBSummary – page 20GLOBEal "Tar Heels" – page 21

Studying abroad – page 22Fee-paying students – page 23

CBS OBSERVER in English

Growth under long term pressureCBS' strategy of constant growth and expansion has been driven more by financial necessity than anything else. CBS' infrastructure and staff struggle to keep up

By Bjørn HyldkrogPhoto: Rie Neuchs

g r o w i n g p a i n s

CBS' limits of quantative growth growth are very close to having been reached.

CBS OBSERVER oktober 2008

Documents

Transcript of CBS OBSERVER oktober 2008