BYGGERI OG ANLÆG - AAU · bygge fremtidens huse og broer, du kan bidrage til løsninger, der...
Transcript of BYGGERI OG ANLÆG - AAU · bygge fremtidens huse og broer, du kan bidrage til løsninger, der...
B Y G G E R IO G A N L Æ G
3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE · 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE · 3 ½ ÅRIG DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE
B Y G G E R IO G A N L Æ G
Drømmer du om at blive bygningsingeniør og arbejde med løsninger,
der sikrer et lavt energiforbrug og et godt indeklima i vores bygninger,
eller planlægge og bygge bæredygtige bygge- og anlægskonstruktioner,
sikre trafiksystemer eller arbejde for bedre miljøforhold i åer og fjorde?
På Aalborg Universitet kan du vælge at læse en 3-årig bachelor inden
for Byggeri og Anlæg efterfulgt af en 2-årig kandidatoverbygning
som civilingeniør. Du kan også vælge at læse en 3½-årig
diplomingeniøruddannelse, hvorefter du kan bevæge dig direkte ud
på arbejdsmarkedet.
I løbet af såvel bachelor-/diplomdelen som kandidatoverbygningen
specialiserer du dig inden for et af følgende områder:
• Bygge- og Anlægskonstruktion
• Indeklima og Energi
• Vand og Miljø
• Veje og Trafik
• Byggeledelse
Diplomingeniør- og bachelorstuderende følger samme studieforløb
indtil 6. semester. Herefter tager diplomingeniørstuderende i
praktik i en periode, der svarer til et semester, hvorefter der skrives
afgangsprojekt.
S T U D I E R N E S O P B Y G N I N G
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
3
BY
GG
E-
OG
AN
LÆ
GS
KO
NS
TR
UK
TIO
N
IND
EK
LIM
A O
G E
NE
RG
I
VA
ND
OG
MIL
JØ
VE
JE
OG
TR
AF
IK
BY
GG
EL
ED
EL
SE
*
BY
GG
E-
OG
AN
LÆ
GS
KO
NS
TR
UK
TIO
N
IND
EK
LIM
A O
G E
NE
RG
I
VA
ND
OG
MIL
JØ
VE
JE
OG
TR
AF
IK
B Y G N I N G S K O N S T R U K T I O N O G E N E R G I F O R B R U G
B Y U D V I K L I N G O G I N F R A S T R U K T U R
1 . S T U D I E Å R
4 . S E M E S T E R
3 . S E M E S T E R
1 . - 2 . S E M E S T E R
6 . S E M E S T E R
5 . S E M E S T E R
4 . S E M E S T E R
3 . S E M E S T E R
1 . - 2 . S E M E S T E R
P R A K T I K
6 . S E M E S T E R
7 . S E M E S T E R
5 . S E M E S T E R
* A D G A N G F O R B A C H E L O R E L L E R
D I P L O M I N G E N I Ø R I B Y G G E - O G
A N L Æ G S K O N S T R U K T I O N ,
I N D E K L I M A O G E N E R G I , V A N D
O G M I L J Ø E L L E R V E J E O G T R A F I K
1 - 4 . S E M E S T E R
B Y G N I N G S K O N S T R U K T I O N O G E N E R G I F O R B R U G
B Y U D V I K L I N G O G I N F R A S T R U K T U R
1 . S T U D I E Å R
BACHELOR DIPLOMINGENIØR
CIVILINGENIØR
BY
GG
E-
OG
AN
LÆ
GS
KO
NS
TR
UK
TIO
N
IND
EK
LIM
A O
G E
NE
RG
I
VA
ND
OG
MIL
JØ
VE
JE
OG
TR
AF
IK
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
4
B A C H E L O R I B Y G G E R I O G A N L Æ G
5. SEMESTER
På 5. semester får du for alvor mulighed for at følge dine interesser inden
for ingeniørfaget mere specifikt. Her vælger du mellem:
• Bygge- og Anlægskonstruktion
• Indeklima og Energi
• Vand og Miljø
• Veje og Trafik
Som på de øvrige semestre følger du på 5. og 6. semester tre kurser, der
understøtter semestrets projektarbejde.
6. SEMESTER
6. semester afrunder bacheloruddannelsen med et
afgangsprojekt, hvor du samler og bruger al din viden.
Med en bachelorgrad i Byggeri og Anlæg kan du vælge
at læse videre på en kandidatuddannelse som
civilingeniør.
Med en bacheloruddannelse i Byggeri og Anlæg kan du være med til at
bygge fremtidens huse og broer, du kan bidrage til løsninger, der sikrer
lavt energiforbrug og et godt indeklima, planlægge og bygge bæredygtige
og sikre trafiksystemer eller arbejde for bedre miljøforhold i åer og fjorde.
1. SEMESTER
På 1. semester arbejder du med opgaver fra virkelighedens bygge- og
anlægsprojekter. Du lærer, hvad der skal til, for at en bygning er holdbar
og anvendelig. Der lægges vægt på matematik, og du følger kurser
inden for problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund,
grundkursus i Byggeri og Anlæg og lineær algebra.
2. SEMESTER
På 2. semester er der fokus på beregninger af last og bæreevne for
stålkonstruktioner. I kurserne lærer du om grundlæggende mekanik
og termodynamik, grundlæggende statik og styrkelære og Calculus.
I projektet kan du f.eks. beskæftige dig med, hvordan man vælger de
rigtige materialer og den rigtige løsning til et konkret byggeri.
3. SEMESTER
3. semester handler om byudvikling. Hvordan sikres sammenhæng
mellem lovgivning og de behov, byens borgere har? Du skal også overveje,
hvordan infrastrukturen påvirker miljøet, og selvfølgelig hvordan miljøet
påvirker infrastrukturen. Du kommer til at designe og dimensionere
anlæg til vej- og stitrafik samt regn- og spildevand i et nyt byområde. I
kurserne lærer du om vej- og trafikteknik, afløbsteknik og hydraulik samt
ingeniørgeologi og geoteknik.
4. SEMESTER
På 4. semester arbejder du med en bygnings konstruktion og
energiforbrug både ”ude og inde”. Du skal således både konstruere en
energioptimeret bygning og sørge for, at den er behagelig at opholde
sig i. På dette semester lærer du både om træ- og betonkonstruktioner.
I kurserne er der bl.a. fokus på bygningers energiforbrug, videregående
statik og partielle differentialligninger, sandsynlighedsregning og
statistik.
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · C I V I L . S G @ A A U . D K
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
5
D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N
Diplomingeniøruddannelsen er normeret til 3½ år. Diplomingen-
iøruddannelsen i Byggeri og Anlæg følger bacheloruddannelsen i
Byggeri og Anlæg gennem 1.-5. semester. Uddannelsens 6.-7. semester,
der er det afsluttende år på diplomingeniøruddannelsen, foregår som
en kombination af kurser, et praktikophold i en virksomhed og et
afgangsprojekt. Du følger således de samme kurser som bachelorerne
på 6. semester, hvorefter du går i praktik.
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · C I V I L . S G @ A A U . D K
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
6
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · C I V I L . S G @ A A U . D K
B Y G G E - O G A N L Æ G S K O N S T R U K T I O N
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejdes
kandidatspecialet. Kandidat-
specialet skal omhandle løsning
af et industrielt problem gennem
selvstændigt arbejde. Her er det muligt at
specialisere sig inden for netop det område, man finder spændende
og gerne vil arbejde videre med. Grupperne er små (1-3 personer), og
situationen minder meget om den, man har i industrien. Afgangsprojektet
kan have karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller
egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye emner, eller være en
forlængelse af projektet på 3. semester.
JOB OG KARRIERE
Som civilingeniør i Bygge- og anlægskonstruktion kan du få arbejde
som fx udviklingsingeniør, koordinator eller rådgiver. De fleste, som
har specialiseret sig i Bygge- og anlægskonstruktion, får ansættelse i
rådgivende ingeniørfirmaer. De arbejder med konkrete byggeopgaver, hvor
de laver beregningerne, vælger materialerne og tilser byggeriet. En del får
også ansættelse i entreprenørfirmaer, hvor man arbejder med opførelsen
af bygge- og anlægsprojekter, endelig er der også nogle, der får arbejde i
fabrikationsvirksomheder, eksempelvis betonelementfabrikker.
På kandidatuddannelsen i Bygge- og anlægskonstruktion arbejder du med,
hvordan naturkræfter som fx jordskælv eller vind påvirker bygninger og
tårne, og hvordan man benytter computersimuleringer eller laver modeller
til at løse problemerne. På uddannelsen lærer du igennem eksperimentelt
arbejde og computersimulering at løse komplicerede tekniske og
designmæssige problemer. Uddannelsen foregår på engelsk.
1. SEMESTER
1. semester handler om konstruktionsanalyse, som
laves med beregninger ved hjælp af computermodeller,
beregninger med håndkraft samt laboratorieforsøg med
skalamodeller. Ved at kombinere de forskellige metoder
kan man komme til mere sikre konklusioner, og man
opnår erfaring med de forskellige metoders stærke og
svage sider.
2. SEMESTER
På 2. semester arbejder du med kyst- og offshore-
konstruktioner. Havnemoler, kystsikringsanlæg,
havvindmøller og boreplatforme er alle eksempler på, hvad du
kan komme til at beskæftige dig med på kandidatuddannelsens
2. semester. Projektet er todelt. Den ene del omhandler naturskabte
belastninger fra bølger, vind, strøm og is. Den anden del omhandler
fundering af store konstruktioner.
Laboratorieforsøg indgår som en væsentlig del af projektet på dette
semester. Eksempelvis laves en skalamodel af et havnebassin eller
et vindmøllefundament, og jordens materialemæssige egenskaber
fastlægges.
3. SEMESTER
På 3. semester, der fokuserer på design og analyse af avancerede
konstruktioner, har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et
virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.
Du kan vælge mellem følgende muligheder:
• Virksomhedsophold i Danmark eller udlandet
• Studieophold på et andet universitet
• Langt afgangsprojekt (3.+ 4. semester)
• Teoretisk eller industrielt udviklingsarbejde (almindeligt semesterforløb
med projekt og kurser)
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
7
FA S C I N AT I O N A FS T O R E B Y G G E R I E R O G
I N F R A S T R U K T U R A N L Æ G
”Da jeg startede på studiet i Byggeri og Anlæg, var det på grund af en
fascination af store byggerier og infrastrukturanlæg. Kompleksiteten
pirrede mig, og jeg var nysgerrig efter at få nøglen til at forstå, hvordan
de skabes. Samtidigt var jeg i gymnasiet ret glad for matematik og fysik,
særligt når fagene blev koblet sammen, så matematikken blev brugt til
at modellere et virkeligt, fysisk problem. Det viste sig heldigvis, at netop
denne kobling mellem matematik og fysik er selve grundlaget for bygge- og
anlægsingeniøren.”
Jacob Hausgaard Lyngs
Færdiguddannet civilingeniør i Bygge- og Anlægskontruktion
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
8
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · C I V I L . S G @ A A U . D K
”Jeg valgte Byggeledelse, fordi jeg interesserer mig for projektledelse,
organisationsteori og økonomistyring. Dertil kommer, at man på
kandidatuddannelsen får en enestående mulighed for at komme tæt på
virksomheder og kigge dem over skulderen, idet alle projekterne på de sidste
fire semestre gennemføres i samarbejde med bygge- og anlægsvirksomheder.
Samarbejdet med virksomhederne motiverer til at yde en ekstra indsats, da de
naturligvis har en interesse i de resultater, man i projektarbejdet når frem til.”
Ebbe Lind Kristensen - Færdiguddannet civilingeniør i Byggeledelse
TÆ T PÅV I R K S O M H E D E R
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
9
B Y G G E L E D E L S E
JOB OG KARRIERE
En kandidatuddannelse i Byggeledelse åbner op for en lang række
forskellige job- og karrieremuligheder i brancher som bygherrerådgivere,
arkitektfirmaer, rådgivende ingeniører, entreprenørvirksomheder,
byggekompletteringsvirksomheder og materialeleverandører.
Med en kandidatuddannelse i Byggeledelse er du med i byggeriets faser
fra idé til projektering, opførelse, drift og vedligehold af bygningsværket.
På uddannelsen får du indblik i en række fagområder som organisation,
økonomi, projektledelse, arbejdsmiljø, logistik og IT, og du skriver ofte dine
projekter i tæt samarbejde med erhvervslivet. Uddannelsen foregår på
engelsk.
1. SEMESTER
På 1. semester arbejder du med projektledelse og produktion i byggeriet.
Det kan være den ledelse og styring, der foregår i forbindelse med et
enkelt projekt på en byggeplads eller i en projekterende virksomhed, men
semesteret kan også fokusere på mere industrielle produktionsformer som
f.eks. betonelementfabrikker og vinduesfabrikker. Uanset fokus kommer
du til at analysere og udvikle systemer til styring og kvalitetssikring af
produktionen.
2. SEMESTER
2. semester handler om projektering og udførelse af
bygningskonstruktioner. I projektarbejdet arbejder du med
samspillet mellem projektering og udførelse af bygge- og
anlægskonstruktioner. Du ser på alternative udformninger af
udvalgte konstruktionselementer og udførelsesmetoder. Du
lærer om elementer som geoteknik, tidsforbrug, omkostninger
ved opførelsen, indretning af arbejdspladsen, tidsplaner og
kalkulationer med tilhørende betalingsplaner.
3. SEMESTER
På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et
virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.
Du kan vælge mellem følgende muligheder:
• Virksomhedsophold i Danmark eller udlandet
• Studieophold på et andet universitet
• Langt afgangsprojekt (3.+ 4. semester)
• Teoretisk eller industrielt udviklingsarbejde.
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet, der som regel tager
udgangspunkt i en problemstilling i byggesektoren og udarbejdes i tæt
samarbejde med erhvervslivet. Grupperne er små (1-3 personer), og
situationen minder meget om den, man har i industrien.
TÆ T PÅV I R K S O M H E D E R
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · C I V I L . S G @ A A U . D K
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 0
I N D E K L I M A O G E N E R G I
En anden mulighed på dette semester er at få industriel erfaring
gennem et virksomhedsophold og specialisere dig inden for et
specifikt fagområde eller at tage et ophold på et udenlandsk
universitet.
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Kandidatspecialet
skal omhandle løsning af et industrielt problem gennem
selvstændigt arbejde.
JOB OG KARRIERE
Med en civilingeniøruddannelse i Indeklima og Energi kan du
få arbejde i f.eks. rådgivende ingeniørfirmaer. De arbejder med
konkrete byggeopgaver, hvor de laver beregningerne, vælger
materialerne og tilser byggeriet. Du får stor indflydelse på den
miljømæssige udvikling i fremtidens samfund ved at arbejde
med aktuelle emner som: energianvendelse, energioptimeret
byggeri, alternativ energi, computersimulering af energi
og luftstrømning i rum, indeklima i kontorer og boliger,
varmeanlæg, mekanisk og naturlig ventilation m.m.
Vi opholder os indendørs mere end 90% af tiden. Indeklimaet er
derfor en afgørende faktor for vores velbefindende, både dag
og nat. Men hvordan opnår man det optimale indeklima med
et minimalt forbrug af ressourcer? Det arbejder du med på
kandidatuddannelsen i Indeklima og Energi. Du kommer til
bl.a. til at beskæftige dig med energistrømme i bygninger,
lavenergibyggeri og naturlig ventilation i kombination
med avancerede klimatekniske installationer.
Uddannelsen foregår på engelsk.
1. SEMESTER
1. semester handler om energiforbrug. Du lærer
at bestemme energistrømme i en bygning med
klimaanlæg, hvor meget varierende driftsbetingelser
gør beregningerne mere komplicerede. Her er det
nødvendigt at tage avancerede metoder i brug og
f.eks. opstille modeller og lave computersimuleringer af
temperaturforhold og varmestrømme i bygningen. Modellerne
opbygges enten i laboratoriet eller i fuld skala i en eksisterende
bygning for at eftervise de teoretiske resultater eksperimentelt.
2. SEMESTER
På 2. semester arbejder du med energineutralt byggeri,
herunder integreret design. Du ser på bygninger, der udnytter
de naturlige muligheder for passiv solenergi, passiv køling,
dagslys og naturlig ventilation i kombination med avancerede
klimatekniske installationer og vedvarende energisystemer.
Målet er gennem analyse og design at udvikle fremtidens
energineutrale byggeri, der kan tilfredsstille brugernes behov
og krav uden anvendelse af fossile brændstoffer.
3. SEMESTER
På 3. semester vælger mange studerende at skrive langt
afgangsprojekt, hvor fokus er på ventilation, indeklima og
sundhed, og hvor du arbejder med computersimulering (CFD)
og eksperimentel bestemmelse af luftstrømninger i rum.
Projektarbejdet udføres som oftest i tæt samarbejde med
højteknologiske virksomheder.
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · C I V I L . S G @ A A U . D K
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 1
B A L A N C E M E L L E M E T G O D T I N D E K L I M AO G E T L AV T E N E R G I F O R B R U G
”Jeg valgte at læse Indeklima og Energi på Aalborg Universitet, fordi jeg
bl.a. interesserer mig for vedvarende energikilder og energirigtigt byggeri.
Jeg går nu på 9. semester og indtil videre har det været ligeså spændende,
som jeg håbede på og mere til. En af de store udfordringer inden for mit felt
er at opnå en balance mellem et godt indeklima og et lavt energiforbrug
til bygningens installationer. For at klare denne udfordring kræves et
overblik over hvilke faktorer, der påvirker denne balance, og det hjælper
undervisningen med til at give mig.”
Kasper Fonnesbæk
- Civilingeniørstuderende i Indeklima og Energi
A N A LY S E R E E N E R G I B A L A N C E RO G I N D E K L I M A PA R A M E T R E
Uddannelsen i Indeklima og Energi har indtil videre udfordret mig på en
lang række områder inden for bygningers energiforbrug og indeklima.
Jeg har bl.a. lært at dimensionere opvarmnings-, ventilations-, køle- og
brugsvandssystemer og analysere deres samspil med behovet for et optimalt
indeklima. Derudover er det spændende at bruge forskellige elementer inden
for matematikkens og fysikkens verden til at analysere energibalancer og
indeklimaparametre.
Rasmus de Lasson Vinther Christensen
- Civilingeniørstuderende i Indeklima og Energi
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 2
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · C I V I L . S G @ A A U . D K
V A N D O G M I L J Ø
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejdes
kandidatspecialet. Her
er det muligt at speciali-
sere sig inden for netop
det område, man finder
spændende og gerne vil
arbejde videre med. Grup-
perne er små (1-3 personer),
og situationen minder meget om
den, man har i industrien.
JOB OG KARRIERE
Med en civilingeniøruddannelse i Vand og
Miljø får du kompetencer til at kunne løse en
lang række miljøtekniske opgaver store som små –
indenlands som udenlands. Du vil være klædt på til at arbejde
med at bevare vores grundvand, sikre vores drikkevandforsyning,
løse opgaver inden for spildevandshåndtering og klimatilpasning samt at
arbejde med at sikre og forbedre kvaliteten af vores kystnære områder
og have. Du vil kunne blive ansat i industrien eller ved rådgivende
ingeniørfirmaer eller ved de offentlige myndigheder.
Vand er en af jordens allervigtigste ressourcer. At skaffe vand nok og undgå
at forurene vandmiljøet er derfor den centrale opgave for en civilingeniør i
Vand og Miljø. Du lærer at udforme vandforsynings- og afløbssystemer og
planlægge, hvordan grundvandsressourcerne udnyttes og beskyttes. Med
din baggrund og forståelse for anlæg, veje, bygninger og konstruktioners
samspil med naturen vil du være en centralt placeret person, når
miljøeffekterne af større anlægsarbejder skal vurderes. Projektarbejdet
udføres som oftest i tæt samarbejde med højteknologiske virksomheder.
Uddannelsen foregår på engelsk.
1. SEMESTER
På 1. semester arbejder du med jord- og grundvandsforurening. Med
udgangspunkt i en forurenet industrigrund eller et opdyrket landbrugsareal
undersøger du, hvordan forskellige stoffer transporteres og omsættes i
jordens umættede og mættede zone. Ved bestemmelse af jordfysik,
stoftransport og stofomsætning i jorden er computermodellering samt
målinger vigtige redskaber. Som en del af projektet vurderes, hvilke
metoder, der kan anvendes til rensning af forurenet jord og grundvand.
Semesterprojektet understøttes af kurser om hydrogeologi, jordfysisk og
grundvandsmodellering.
2. SEMESTER
2. semester handler om forurening af fjorde og søer. I projektarbejdet
kommer du til at beskæftige dig med forurening af de naturlige vandmiljøer
og primært kystnære områder. Projektet omfatter en samlet vurdering af
sammenhængen mellem de fysiske, kemiske og biologiske forhold, som
knyttes sammen igennem feltmålinger på fjorden, laboratorieanalyser og
brug af avancerede numeriske strømningsmodeller. Tidligt i semestret
afvikles en feltuge ved den valgte lokalitet, hvor metoder indøves og data
indsamles. Semesterprojektet understøttes af kurser om hydrodynamik,
spildevandsrensning og marin forurening.
3. SEMESTER
På 3. semester arbejder du med eksperimentelle og numeriske teknikker.
Du går i dybden med fysiske og matematiske modeller, herunder også
computermodeller. På dette semester får du muligheden for at gå bag om
de polerede brugerflader og selv udvikle en model. Kan man f.eks. få en
model til selv automatisk at tilpasse sig, hvad man har målt i felten eller
laboratoriet? Der er på dette semester i vid udstrækning mulighed for at
lave et projekt, der har tilknytning til et af forskningsmiljøerne på Aalborg
Universitet eller uden for universitetet. Semesterprojektet understøttes af
tre kurser om dataopsamling, avanceret afløbsteknik og visualisering. Der
er også mulighed for at påbegynde sit kandidatspeciale helt eller delvist
på 3. semester.
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 3
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · C I V I L . S G @ A A U . D K
V E J E O G T R A F I K
3. SEMESTER
På 3. semester arbejder du med vej- og trafikanalyse. Der tages
udgangspunkt i et aktuelt emne, og du kan specialisere dig inden for et
selvvalgt fagområde. Mulighederne på dette semester er:
• Virksomhedsophold i Danmark eller udlandet
• Studieophold på et andet universitet
• Teoretisk eller empirisk udviklingsarbejde, evt. gennem udarbejdelse
af et fagligt essay
• Langt afgangsprojekt (3.+ 4. semester)
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet, som skal omhandle løsning
af et vej- og trafikfagligt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er
det muligt at specialisere sig inden for netop det område, man finder
spændende. Grupperne er små (1-3 personer).
JOB OG KARRIERE
Med en civilingeniøruddannelse i Veje og Trafik kan du finde ansættelse
hos kommunerne, i staten, i entreprenørbranchen og hos rådgivende
firmaer, både herhjemme og i udlandet. Dit virke vil give dig tæt berøring
med borgere, politikere og andre faggrupper.
Uanset om du vælger at arbejde med drift af vejkonstruktioner,
planlægning af trafiksikre løsninger, udvikling af den kollektive trafik
eller design af nye vejanlæg, vil du opdage, at enhver opgave er unik,
fordi den skal håndteres i dialog med trafiksystemets brugere.
Vi bruger dagligt en time i
trafikken, især på vejene.
Derfor skal færdslen
fungere hurtigt og sikkert
med færrest mul ige
gener. Veje og Trafik
handler om udfordringerne
i vores transportsystemer.
Transporten skal samtænkes
med byplaner. Ny infrastruktur
skal tage hensyn til det
omgivende miljø. Ved forbedringer
af eksisterende forhold indbygger
vi ofte ny viden og informations-
og kommunikationsteknologi (IKT) i
infrastrukturen. Området er præget af
megen samfundsdebat og er tæt på politiske
beslutninger.
Veje og Trafik kalder på solidt ingeniørhåndværk, viden om
samfundet og evner til dialog med trafikanter og naboer. Veje og Trafik
er en civilingeniøruddannelse, som studerende med en bachelorgrad,
der er beslægtet med byggeri og anlæg, kan optages på med krav om
supplerende at følge et grundkursus i ”vej- og trafikteknik”.
1. SEMESTER
På 1. semester arbejdes med trafikken og dens konsekvenser i større
byer. De faglige kurser angår trafikteknik, trafikplanlægning samt by- og
kommuneplanlægning. I semestrets projekt anvendes fagene i forhold
til konkrete problemer i en større bykommune, så byplanlægning og
trafik ses i en naturlig sammenhæng. Der arbejdes systematisk
med dataindsamling og –bearbejdning, ligesom der selvfølgelig skal
udarbejdes konkrete analyser, planer og løsningsforslag.
2. SEMESTER
På 2. semester er temaet bytrafik; specifikt de udfordringer
og problemstillinger, der knytter sig til trafikken i storbyernes
centerområder. Projektarbejdet er todelt. Første del har fokus på
analysen, beskrivelsen og håndteringen af de trafikale udfordringer, der
knytter sig til byomdannelse i danske storbyers centerområde. Anden
del omfatter et selvstændigt emne, der kan relateres til storbyernes
trafikale udfordringer og problemstillinger og de metoder og værktøjer,
der anvendes i analyse og løsning heraf. Semestrets kurser angår
trafikmodeller og trafiksimulering, kollektiv trafik samt statistik i
trafikplanlægningen.
”Mange uddannelser har store laboratorier
med dyrt udstyr, som de studerende kan
benytte i projektarbejdet. Det har Veje og
Trafik ikke. Vi har faktisk heller ikke brug
for et stort og fint laboratorium, da forsøg
udføres bedst i fuldskala i den virkelige verden.
Kig ud af vinduet, og se dit fremtidige laboratorium!
I mine projekter har jeg f.eks. undersøgt vejbumps
påvirkning på rigtige testpersoner med en accelerationsmåler,
videofilmet vejkryds for at undersøge cyklisternes sikkerhed og
udført flere trafiktællinger til brug i projektet. På Veje og Trafik-
uddannelsen er der rig mulighed for at udføre et forsøg, og de
nødvendige materialer er til rådighed.”
Peter Nielsen – Færdiguddannet civilingeniør i Veje og Trafik
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 4
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · C I V I L . S G @ A A U . D K
U D L A N D S - O GV I R K S O M H E D S O P H O L D
På kandidatuddannelsens tredje semester har du mulighed for at komme
på et virksomhedsophold. Du kan også vælge at tilbringe et semester på
et af de universiteter i udlandet, som AAU samarbejder med.
Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede
undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en arbejds-
form, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende. Det pro-
blemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor du som
studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de problemstil-
linger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret en færdig
problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du synes, er
interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert semester
er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at du som
studerende opnår de nødvendige kompetencer.
TEAMWORK
De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet
i grupper. Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og
arbejdsdeling at udforske større og mere komplekse problem-
stillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppe-
arbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine
medstuderende at kende og føler dig hjemme på universite-
tet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde
i en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende
om, at din idé er den rigtige, eller når I skal indgå et kom-
promis. Men gennem disse erfaringer får du oparbejdet en
vigtig kompetence i teamwork, som både du og din kom-
mende arbejdsplads vil få stor glæde af.
SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET
Aalborg Universitet har tradition for, at de studeren-
de samarbejder med private virksomheder og of-
fentlige institutioner i forbindelse med projekt-
skrivningen. Du får dermed mulighed for at
høste erhvervserfaringer og arbejde med
problemer fra den ’virkelige verden’,
allerede inden du har færdiggjort dit
studium.
Aalborg Universitet har gennem
mange år opbygget et tæt samar-
bejde med industrien, der betyder,
at projekter ofte skrives for og i
samarbejde med virksomheder.
DIN UNDERVISER FORSKER
På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det
betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som
de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede
undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmate-
rialet er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle
artikler fra tidsskrifter.
P R O B L E M B A S E R E T L Æ R I N G O G T E A M W O R K
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 5
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · C I V I L . S G @ A A U . D K
AT L Æ S EI A A L B O R G10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg på
byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum af
kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig
kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange
kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks mest markante
sportsbyer, både for tilskuere og udøvere.
Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en påstand, men
ikke desto mindre er der meget, der tyder på, at det er sandt. Med en
beliggenhed i centrum af Aalborg, en café med højt til loftet og
med et væld af koncerter med store navne er Studenterhuset
det perfekte sted, når studierne skal glemmes for en stund.
BOLIG I AALBORG
Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store uni-
versitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige lejlig-
heder, kollegieværelser og ikke mindst prisen. AKU-Aal-
borg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg)
administrerer 4100 kollegie- og ungdomsboliger i Aalborg.
De kan hjælpe dig med at finde en bolig.
Kontakt AKU-Aalborg
aku-aalborg.dk
Kayerødsgade 39, 4. sal
9000 Aalborg
Mail: [email protected]
Tlf. 99 31 42 98
ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSEN
• Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus
eller tilsvarende)
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A
• Fysik B
• Kemi C eller bioteknologi A
ADGANGSKRAV TIL DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN:
• Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus
eller tilsvarende)
• Matematik A
• Fysik B
• Kemi C eller bioteknologi A
ADGANGSKRAV TIL KANDIDATUDDANNELSEN:
• Ingeniørbachelor inden for byggeri og anlæg med relevant linjespecia-
lisering fra AAU eller tilsvarende
Der er desuden krav om engelskkundskaber svarende til mindst B-niveau.
ADGANGSKURSUS
Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det
rette niveau i et bestemt fag? Aalborg Universitet kan hjælpe dig.
På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en adgangs-
eksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en studenter-, htx-,
hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de specifikke adgangskrav
og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til din foretrukne ingeniør-
uddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi, dansk og/eller engelsk
som Enkeltfagskursus.
Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores Turbo-
kurser i matematik, fysik, og kemi som afholdes om sommeren.
KONTAKT
Den centrale Studievejledning
Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne
på Aalborg Universitet, og besvare spørgsmål om blandt andet SU, studie-
form, dispensation, optagelsesregler og bolig.
Telefon: 99 40 94 40
E-mail: [email protected]
Decentrale studievejledere
Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i uddannelserne,
studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv.
Email: [email protected]
B Y G G E R I O G A N L Æ GSES.AAU.DK
O P T A G E L S E
Vi l du v ide mere?
SES.AAU.DK