Byg 2 2014

KRYDSTOGTTERMINAL Christensen & co HELENEVEJ Frederiksberg Forsyning m.fl. ROCKWOOL EUROPE 2014 Interviewmed Steen Lindby og Klavs K. Jakobsen

B Æ R E DYG T I G T BYG G E R I N r. 2 , 2 0 1 4

VIBEENGSKOLENARKITEMA

V I K A N L Æ R E D I G N O G E T

P Å S B I ’ S K U R S E R B L I V E R D U U N D E R V I S TA F D E F O R S K E R E O G E K S P E R T E R ,

S O M R Å D G I V E R M Y N D I G H E D E R N E O M B Y G G E R E G L E R N EO G S K R I V E R S B I - A N V I S N I N G E R N E .

S E M E R E O G T I L M E L D D I G P Å W W W. S B I . D K / K U R S E R

2 5 % R A B A T

V E D T I L M E L D I N G

A F

T R E P E R S O N E R

S A M T I D I G T

Overblik over Bygningsreglementet København 1-2/10

Bygningers energibehov og Be10 København 9/10

PCB i bygninger Odense 23/10

Småhuses funktion og sikkerhed København 4/11

Fugt og efterisolering København 5-6/11 + 20/11

Lydisolering af boliger København 25-26/11

Tilgængelighed i bygninger og udearealer København 20-21/1 + 25-26/2 + 25/3

Fugt og efterisolering Odense 4-5/3 + 24/3

Bygningers energibehov og Be10 København 10/3

Overblik over Bygningsreglementet Odense 11-12/3

PCB i bygninger København 26/3

S T A T E N S B Y G G E F O R S K N I N G S I N S T I T U TA A L B O R G U N I V E R S I T E T K Ø B E N H A V N

Øverst: Motiv fra skolens "hjerterum"

2byg bæredygtigt byggeri 3 2014

Hvordan er I overordnet gået til bære-dygtigheden?DK: Bygningsfysikken er ét vigtigt aspekt. Man kan lave en bygning, der er så kom-pakt som muligt. Et andet vigtigt tiltag er udformningen af taget. Vi vinklede taget og trak det op i trekantede former. Derved fik vi skabt nogle tagflader, der vender mod syd, hvor vi kunne montere solceller. Dem, der er vinklet mod nord, lukkede vi op for at kunne få lys ind i midten af de forholdsvis dybe bygnings-kroppe. Det er også med til at spare på elektriciteten pga. det mindre forbrug af kunstlys. Samtidig gav det et arkitekto-nisk tilskud, fordi vi fik nedskaleret huset.

Hvordan er skolen organiseret?Skolen er lagt ud omkring ”Hjerterum-met”, som er det store fællesrum i mid-ten af en stjerneform. Stjerneformen er begrundet i et ønske om også at skabe nogle mindre fællesskaber. Der er to torve, indskolingstorvet og et mellemtrin-storv, og omkring dem ligger klassevæ-relserne. I klasseværelserne har vi arbej-

det forskelligt afhængigt af alderstrinnet. I indskolingen er der en hems over en del af klasseværelset. På mellemtrinnet har vi indført et lille trappeanlæg, hvor man kan samles. Der er tale om små fælles-skaber i nicher, hemse og kroge, som man kan vælge at trække sig tilbage til eller gå ud i de større fællesskaber efter behov. Den rumlige differentiering giver bedre muligheder for at lave en differen-tieret undervisning.

Skolens næste lag er de tre 'lærings-stationer', der ligger ude i landskabet. Lidt væk fra selve skolen ligger et over-løbsvandhul, der skal aftage alt regnvand fra grunden. Det er suppleret af et stort trædæk ved vandkanten, ”Bådbroen” og et depotrum til materialer. En anden læringsstation, "Værkstedet", ligger på kanten af skoven og den store eng, som skolen ligger ud til. Her handler det om at snitte i træ, bygge og lave bål osv. Inde i selve skoven har vi ”Skjulet”, hvor der er hængt reb og lignende op mellem træ-erne. Ved sportshallen har vi et mere ur-bant området, hvor man kan køre moon-

car og spille bold. Det hele bliver bundet sammen af "Omvejen", en aktivitets- og bevægelsessti der løber igennem hele området.

Den nye skolereform er netop sat i søen. Hvordan fungerer skolen i forhold til den? Vibeengsskolen passer fint til den nye skolereform. Reformen er udsprunget af de faglige miljøers ændrede måde at se læring på. Her har man i det skolefag-lige udviklingsarbejde allerede i en del år talt om differentiering af rumligheder, differentiering af alder og det at børn har forskellige behov. Denne viden om, hvordan man skaber den bedst mulige læringsramme for børn, er senere slået igennem på det politiske niveau. I udar-bejdelsen af programmet tilbage i 2009 var der nogle visionære og fremsynede brugere, rådgivere og pædagogiske kon-sulenter tilknyttet. Så ud fra programmet og vores viden om læringsmiljøer form-gav vi faktisk mange af de ting, man nu har vedtaget politisk. •

VIBEENGSKOLEN

Interview med Dorthe Keis, partner i Arkitema ved Henrik Schafranek.

3

Ventilationsløsning til lavenergiskole i lavenergiklasse 1. VibeengskolenTil Vibeengskolen er der valgt en decentral ventilationsløsning. Decentrale ventilations-anlæg har en meget kort lufttransport og derfor kan energiforbruget ved transport af luften holdes lavt. Anlæggenes højeffektive komponenter bidrager yderligere til et lavt energiforbrug. Denne type ventilationkan

således med fordel indgå i en lavenergiklasse 1- bygning, og bæredygtige nybyggerier.

Ventilationsanlæggenes fleksibilitet i forhold til indbygning og placering var en vigtig faktor for arkitekterne bag Vibeengskolen, da skolens stjerneform udgjorde en udfordring i forhold t i l projekteringen af ventilationsanlæg. På Vibeengskolen blev ventilations-anlæggene

både integreret i loft og i væg, hvilket gav en større fleksibilitet i indretningen af lokalet, samtidig med at en effektiv luftudskiftning opretholdes. Indbyggede elektroniske fugtsensorer giver et sundt indeklima og holder luftfugtigheden.


Nordfacade 1:400

Facadeudsnit 1:50

5

Stueplan, niveau 0+1 Bygningsafsnit 31:200


VibeengskolenAdresse: HaslevOpført: 2012-2014Omfang: 6.430 m2

Arkitekt: Arkitema ArchitectsLandskabsarkitekt: Arkitema Urban DesignIngeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniører, CenergiaBygherre: Faxe Kommune

Samlede facader 1:800

www.graphicconcrete.com®

Jelling monumenterne, VejleIngvar Cronhammar og arkitekt Kristine Jensens TegnestueGCPro™

Beton, der går nye veje

Untitled-3 1 15/08/14 12.44

Byens planteliv - konference 6. oktober 2014

Indlæg v.l:Marie Schnell underviser KU landskabsarkitekt:• Den vellykkede buskplantningAnders Busse Nielsen professor SLU Alnarp:• Byskove - bynære skoveJohn Norrie selvstændig landskabsarkitekt:• Kvalitet i plantevalget - Det nye klonkildeudvalgMona Holmberg - Holmberg & Strindberg:• Stauder i bymiljøJens Thejsen konsulent Natur & Landskab:• Økologien som udgangspunkt for grønne projekterKurt Boe Kjærgaard JU Århus:• Moderator(Yderligere på www.ju.dk)

Tilmeldingsfrist 18. september

Tilmeldingsblanket på www.ju.dk eller kontakt Eva Larsen _ [email protected] - tlf. 87 47 57 55

Byens planteliv_konference.indd 1 12/08/14 10.37

7

Plan 1:1600 DYNAMISKE FACADERBevægelige rammer med selvstrammende tekstildug

Sejlhuset, Ørestaden København

Tegnestuen Vandkunsten

Gl. Kongevej 3 DK-1610 København V

+45 3312 2750 [email protected]

www.art-andersen.dk


BASISISOLERING OG SYSTEMER

Steen Lindby: Det, vi laver, kan opdeles i to overordnede kategorier: Dels basis-isolering, hvor det samme produkt distri-bueres igennem forhandlere og derfra benyttes i en lang række applikationer, som vi ikke selv styrer præcist. Dels har vi systemer til mere specifikke anvendel-sesområder: Fx Etics, hvor man monte-rer isoleringen uden på huset og pudser den op. Isolering af ventilationskanaler og ventilerede facader er andre områ-der. Når vi snakker teknologiudvikling, så handler basis-isolering meget om kostpris. Udviklingen handler om at gøre det bedre isolerende, men også billigere. Taler vi om systemer, så handler det om totalprisen, hvordan det er at håndtere osv. Det er meget overordnet betragtet.

Hvor stor er jeres udviklingsafdeling?SL: Vi er ca. 70–80 personer i udviklings-afdelingen, som jeg er ansvarlig for. Her er der forskellige kompetencer. Klavs er inden for Building Development, hvor vi kigger på bygningsfysik, arkitektur, og hvordan man designer en bygning og produktudvikler til dette felt. Derudover har vi kemikere, der arbejder med, hvor-dan vi klistrer fibrene sammen, for at sige det lidt populært. Der er Materiel Science, som kigger på råmaterialer og så selvføl-gelig Produktions RD, der ser på, hvordan vi producerer.

Vi er meget forankrede i Europa, men lige nu har vi vækst i Rusland og Nordamerika. Europa er også ved at komme ud af byg-gekrisen, men det er ikke her, vi ser den store vækst. Europa har været vant til at isolere. I USA og Canada er de ved at få øjnene op for, at man kan spare en masse energi.

Er vi hurtige til at omstille i Danmark?SL: De aktører, der er på markedet i dag, agerer slet ikke ud fra den byggelovgiv-ning, der venter lige om hjørnet. Det, vi møder, når vi snakker med vores kunder i det daglige, er ikke 2020-krav – det er 'lige nu og her'. I 2010 var den gennem-snitlige bygnings energiforbrug svarende til 18 liter olie om året per kvm. I 2020 skal vi ned på 1,5 l. Markedet er slet ikke klar over den transformation, der skal ske.

KONSTRUKTION VS. DRIFT

Hvordan ser det danske marked for byg-geprodukter ud i dag?Klavs K. Jakobsen: Det svære er ikke at lave gode produkter, men at få tingene til at hænge sammen, fordi det at bygge bliver så komplekst. En bygning er jo et

sammensurium af umådelig mange ting, og det er altid de interfaces, der er imel-lem tingene, der er den store udfordring.Noget af det vi bruger en del energi på at hjælpe arkitekter med, er alle de her Lifetime Cost-, Total Cost for Owner-ship- og Lifecost Analysis-aspekter. De bliver mere og mere påkrævede, når du projekterer. Vi er nødt til at understøtte disse processer og dokumentere, hvordan vores produkter performer, og hvordan vi bidrager i denne sammenhæng.

SL: Vores erfaring er, at markedskræf-terne ikke virker her. Der kan komme nok så mange uvildige rapporter, der viser at du profiterer, hvis du isolerer dit hus. Men markedet reagerer kun på byggelovgiv-ningen. Der bliver stort set kun isoleret ud fra det, bygningsreglementet kræver. Selv om adskillige rapporter viser, at du ved at lave en opgradering af energiklas-sen på din bygning, kan få en stigning i din boligs værdi. Derudover det får du jo også selve energibesparelsen. Der er altså to faktorer, der gør det økonomisk fornuftigt – men det rykker bare slet ikke på efter-spørgslen, det gør kun byggelovgivningen.

ROCKWOOL EUROPE 2014Klavs K. Jakobsen og Steen Lindby, Rockwool International, fortæller om de teknologiske udfordringer, der er i spil, når vi skal opnå en mere ef-fektiv isolering. Interview ved Henrik Schafranek

Steen Lindby er udviklingsdirektør i Rockwool International.

GRØNNE TAGE OG SORTE BUNDLINIERVi ved, at tagdækning og vedligehold af tage er noget som interesserer få mennesker i længden. Derfor gør vi os ekstra umage for at sikre dig problemfrie tagløsninger, som holder tæt og mindsker de miljømæssigefodaftryk i hele tagets lange levetid – samtidigt med, at du får en unik totaløkonomi.

Levetiden og tagets totaløkonomi afhænger af to ting: det anvendte tagmateriale, samt måden materialet lægges på.

Vi anvender DERBIGUMs produkter, som er unikke i forhold til kvalitet og miljøbelastning – og som har markedets dokumenterede længste levetider. Taget lægges af vores autoriserede tagdækkere, som følger den seneste udvikling og er blandt branchens dygtigste og bedst uddannede. I kombination med 15-års garanti er du derfor sikret mod problemer med dit tag og økonomiske overraskelser i mange år frem.

Det er en løsning som giver sorte tal på bundlinien – også i dit grønne regnskab.

Kontakt os på telefon 70 15 15 17 eller tjek www.derbigum.dkhvis du vil vide mere om, hvordan dit næste tagpap projekt kan blive en god investering – både økono-misk og miljømæssigt.

Danmarks stærkeste kæde af tagdækkere

Hvordan kan man ændre på de forhold?SL: Vi prøver på den ene side at påvirke lovgivningen gennem at oplyse. På den anden side forsøger vi at være på forkant med løsningerne, indtil den dag udviklin-gen begynder at rulle. Det er svært for aktørerne at finde ud, hvordan man hånd-terer de eksisterende krav, men især de fremtidige krav. Mange gange er det jo nye måder at bygge på.

KKJ: Traditionelt er der enormt fokus på byggeomkostningerne. Men hvis du har et velisoleret hus, er det jo i princippet driftsomkostningerne, der er det interes-sante.

Det er dog svært at bringe i spil. Når vi samarbejder med entreprenører, kan vi konstatere, at hvad de ikke bliver målt på, det kommer ikke ind på radaren.

Arkitekterne kommer til os og siger, at de gerne vil have, at deres hus er Crad-le2Cradle-certificeret. Så er vi nødt til at understøtte det med processer, hvor man kan skille tingene ad og være sikker på, at man kan genanvende alle elementerne. Når vi laver systemer, må vi også tænke på, at de, der arbejder med dem, arbejder sikkert og har let ved at opnå et godt re-sultat. Det er ting, som vi har med i over-vejelserne nu, og som er kommet relativt højt op på vores dagsorden.

SL: Cradle2Cradle-byggeri har en højere pris, men vores oplevelse er, at der er en tendens til, at folk bliver mere og mere

villige til at betale for en Cradle2Cradle-certificering eksempelvis.

Det betyder vel også noget for, hvornår fx jeres produkter kommer ind i processen? KKJ: Det er altid kanten af systemet, der er udfordringen. Vi kan garantere ydelsen på vores systemer, men hvad sker der dér, hvor det bliver koblet sammen med andre systemer, eller dér, hvor du sætter vinduet ind osv.? Det er en af de ting, vi tager fat i nu.

HÅNDVÆRKETS BETYDNING

KKJ: Vi oplever, at det håndværksmæs-sige niveau er meget ringe i mange lande. Her er det fuldstændig ligegyldigt, om du bruger det ene fremfor det andet ma-teriale. Hvis du ikke nærmer dig bare et basisniveau på udførelsen, når du aldrig i mål. Helt konkret: Hvis du vil isolere i spærfagene og det så gaber 1 cm, så ryger op mod 30 pct. af isoleringsværdien. Dvs. hvis du er sjusket med den måde, du skæ-rer dit produkt til på, eller hvis det ikke flekser ordentlig, så er isoleringseffekten væsentlig nedsat. Så det er også vigtigt at få håndværkerne med om bord. De fleste håndværkere vil gerne gøre et godt stykke arbejde, vi skal bare understrege hvor vig-tigt dette gode stykke arbejde er for byg-ningens energimæssige ydelse.

SL: Her har vi selvfølgelig den forplig-telse at udvikle nogle produkter, der gør

det nemmere at bygge rigtigt. Hvis du har et produkt, som er vanskeligt at arbejde med, så bliver der også lavet flere fejl.

INDVENDIG EFTERISOLERING

Hvordan med indvendig efterisolering i fx historiske eller fredede bygninger?SL: Der er to ting: Den ene er, at energire-noveringen, især indvendig isolering, ikke rigtig er kommet op i omdrejninger. Den eksisterende bygningsmasses energifor-brug andrager ca. 40 pct. af den samlede anvendte energi, men der laves ikke så mange gennemgribende energirenove-ringer af bygninger, der kræver indvendig isolering. Branchen har ikke formået at få de store beregnede gevinster realiseret. Den anden er den generelle husmands-regel om, at man ikke skal isolere på indersiden af dampspærren fordi der er risiko for fugtskader. Det gælder stadig væk. Men når du har en fredet bygning eller er i storbyen, hvor byggelinjen flug-ter fuldstændig med facaden, så kan du jo ikke efterisolere udvendig. Man kan godt kan godt efterisolere indvendig, men man skal være sikker på at gøre det rigtigt, dvs. ikke tilføje noget organisk materiale nogen steder.

ET MAKSIMUM?

Hvad med isoleringstykkelsen? Er vi ved at nå en kulturel dansk grænse for, hvor tykke væggene kan have?

10byg bæredygtigt byggeri 3 2014 10byg bæredygtigt byggeri 3 2014

ROCKWOOL EUROPE 2014

11

KKJ: Både og. Hvis man går 10 år tilbage, var der jo ingen, der kunne forestille sig, at vægge kunne være 40 cm tykke. I dag er alle vægge 42–43 cm. Der er selvføl-gelig en grænse, men det handler måske mere om, at vi ikke er interesserede i at bruge alt for mange kvm på væggene.

Vægtykkelser står højt på Rockwools udviklingsdagsorden, vil vi mene. Vi ar-bejder på at forbedre produkterne og på at lave integrerede byggesystemer, hvor isoleringen anvendes mere effektivt end i de traditionelle konstruktioner. På denne måde får man både slankere vægge og højere kvalitet.

SL: Vi ser jo, at der er to forskellige måder at gøre tingene på: Du kan bygge tyndere – de lette konstruktioner er mere energi-effektive pr. cm af væggen. Hvorimod når vi snakker murstensvægge, så er der 12–13 cm mursten, som er døde rent energi-mæssigt. Det gør, at du skal op på 36–37 cm isolering for at nå miljøkravet. På det punkt vil vi opleve, at markedet begynder at dele sig. Vi ser det i offentlige bygge-rier, der nu begynder at bygge efter dis-sekrav og går over i en konstruktionsform med en tynd skal og ikke mursten. Det er en anden måde at bygge på, for hvis man bare bygger, som vi gør det i dag, ender vi altså med 65 cm tykke vægge. •

Klavs K. Jakobsen er projektleder i Rockwool International.

1111

kybruddet i sommeren 2011 for- årsagede ødelæggende over- svømmelser i store dele af ho- vedstadsområdet. Som følge af skybruddet og de senere års kraftige regnskyl har flere kommuner fremlagt skybrudsplaner, der overordnet beskri-ver en handlingsplan for skybrudssikring af vej- og kloaknettet.

Omdrejningspunktet for en del hand-lingsplaner er en infrastruktur af sky-brudsveje og -boulevarder til afledning af regnvandet.

Det østlige Frederiksberg, ned mod Vodroffsvej, gennemskæres af flere store kloakledninger, og når disse lednin-ger og det lokale kloaksystem overbela-stes, samles der store mængder vand på terræn. Ligesom flere andre steder har området ikke længere naturlig afstrøm-ningsmulighed pga. byudviklingen og spærrende infrastruktur.

Konkretiseringen af skybrudsplanerne har udpeget en række veje på Frederiksberg og i Københavns Kommune som potentiel

omdannelse til grønne veje. Udvælgelsen er foretaget således, at der er valgt veje, der ligger med ensrettet fald mod de foreslåede skybrudsveje. På denne måde kan de grønne veje aflede overfladevand til skybrudsvejene, uden at der i øvrigt etableres skybrudselementer.

Helenevej Et af de første tiltag er Helenevej, en lille villavej på Frederiksberg. Helenevej er en sidevej til Bülowsvej, og terrænet omkring vejen er et dybdepunkt, hvori vandet sam-les ved skybrud. Dels som følge af over-belastede kloakker, dels ved overfladisk tilstrømning fra kvarteret. Helenevej stod desuden over for en større istandsæt-telse, og en drænløsning viste sig at være billigere end at anlægge nye kloakrør. Den

Frederiksberg Forsyning har sammen med lokale grundejere etableret et pilotprojekt om skybrudssikring med nedsivning og magasinering af vej-vand. Af Marie Attrup Scheel

lille villavej var derfor velegnet som pilot-projekt i initiativerne til skybrudssikring i Frederiksberg Kommune.

Med de nye regler i medfinansierings-bekendtgørelsen fra 2013 er der sket en udvidelse af de aktiviteter, som spilde-vandselskaberne lovligt kan takstfinan-siere, idet der er skabt mulighed for, at spildevandselskaberne kan medfinansie-rer visse kommunale og private klimatil-pasningsprojekter. Reglerne gælder kun for projekter, der håndterer tag- og over-fladevand på veje, vandløb og rekreative områder.

Klimatilpasningsprojektet på Helene-vej er en konsekvens af de nye regler. Fi-nansieringen er delt mellem grundejerne og Frederiksberg Forsyning. Det centrale ved de nye regler er, at spildevandssel-

14

Sbyg bæredygtigt byggeri 3 2014

Før: Tidligere bestod den frederiksbergske villavej Helenevej af en kørebane med asfalt, 3,5–4 m bred, en kantsten uden lysvidde og et fortov på 1–1,5 m. Der fandtes ingen form for organiseret vejafvanding, og regnvand sivede ned i en hullet belægning og i vejkanten.

ABSORBERENDE VANDVEJE

SkyVision Comfort SkyVision Walk onSkyVision Fixed

Kontakt: vitral.dk eller ring 4718 0100 og få hjælp til: Tegninger | U-værdi-beregninger | Statik-beregninger | Glasvalg

Super bæredygtigt ovenlys U-værdi ned til kun 0,65 W/m2 K* færdiginstalleret

Download SkyVision på

BIMobject.com

Ideel til energirenovering af skoler, institutioner og

erhversbyggeri

ovenlys til flade tagei 5 varianter

SkyVision

SkyVision Circular SkyVision Ecoline

SkyVision – prisbelønnet ovenlys til flade tage i 5 varianter

CE-mærket

Maksimalt lysindfald

Enkelt og tidsløst design

Optimal lydreduktion max. 34 dB

Kan installeres fra 0 - 30 grader

U-værdi – ned til 0,65 W/m2 K *

Vandtæthed: Klasse E1200

Lufttæthed: Klasse 4 +/- 600 Pa

Mål efter ønske: Min. 25 x 25 cm Max 1 x 2,8 m

Komfortventilation med skjult motor og kædeopluk

* U-værdien er beregnet ved 0 graders taghældning med et udvendigt overflade areal på Arc = 3.72 m2


Principtværsnit 1:20

Helenevej. Fremtidige forhold, plan og længdesnit 1:400

Helenevej. Ledningsplan 1:400

BYGGEFAKTABygherre: Private grundejereEntreprenør: Bjarne Staal A/SUdvikler: IBF A/S + NCC Roads A/SØvrige partnere: Københavns Universitet - SCIENCE

17

MATERIALERIBF Perma-DrainNCC DrænAf 2–5 mmNCC DrænStabil 400 mmSF-Rema betonsten 80 mm + DrænAf 2–5 mmFugegrus (DrænAF)Afretningslag (DrænAf)Permeabelt bærelag (DrænStabil)Evt. Geonet eller afretningsgrus (DrænAf)underbund

Vejkasse: DrænstabilAfretningslag: DrænAf, groft enskornetBærelag: DrænStabilBelægningssten: PermaDræn, type SF-Rema betonsten fra IBFSamlet belægningstykkelse for SF-Rema be-tonsten og drænunderlag er 500 mmPermaVej er et samlet system af belægnings-sten og vejkasse fra IBF og NCC Roads.Permeabel belægning sender overfladevand ned i Faskine/bassinledning og tilbageholder vand ved almindeligt regnskyl.

Efter: Den nye absorberende vej er 4,8 m bred med fortov på 1,7 m og en kørebane på ca. 3,1 m. Hele vejbanen er omkranset af en betonkantsten, mens fortov og kørebane ligger i ét plan. Forskellen mellem kørebane og fortov er markeret ved mørkegrå og lysegrå sten.

skabernes medfinansiering dækker både projektejers anlæg og driftsudgifter, uden at spildevandselskabet kommer til at eje det nye anlægsprojekt. Det er kommu-nen eller den private aktør, der som pro-jektejer skal eje og drive anlægget.

Frederiksberg Forsyning har sammen med Ikast Betonvarefabrik A/S (IBS) og NCC Roads udviklet løsningen om sky-brudssikring på Helenevej.

Tidligere fandtes ingen form for orga-niseret vejafvanding, og regnvand sivede ned i en hullet belægning og i vejkanten. Helenevejs omlægning med PermaVej betyder nu en styret overfladeafvanding.

Permeable belægningerNår regnvandet rammer vejen, trænger det gennem fugerne mellem de små kva-dratiske belægningssten og ned i et bas-sin af grus, inden det siver ned i jorden eller kloaknettet.

Vejkassen er et forsinkelses-volumen, der er inddelt i bassiner. Kassen er op-bygget af et stabilt lag drænende grus, der fremmer vandafledningen og opma-gasinerer regnvandet, hvorfra det siver langsomt ned i undergrunden. Magasinet i drænlaget er 40 mm høj og har et volu-men på 75 kubikmeter.

For enden af vejen etableres en form for nødoverløb til kloakken, som ved dræn

i de øverste 5 cm under belægningen sik-rer, at der ikke kan stå et langvarigt vand-spejl under belægningsstenene.

Helenevej har et fald fra Bülowsvej. For at hindre at vandet strømmer på langs i DrænStabil, så vand, der falder på den øvre del af vejen, blot samles i bunden af vejen og presses op gennem belægnin-gen, etableres der tværgående vandspær-rer med membran, som er ført ned til det intakte lag af moræneler.

Vejkassen indeholder dertil vandspær-rer – dels for at opdele den i bassiner, så alt vand ved regnskyl ikke løber ned til enden af Helenevej i DrænStabil, og dels for at vand ikke løber ind til boligerne i eksisterende ledningsgrave eller andre sandholdige jordlag.

Permeable belægninger er ikke bereg-net til at modtage vand fra tilstødende arealer, og afstrømningen fra belægnin-gen skal i sig selv reduceres. Infiltrati-onskapaciteten afhænger dels af belæg-ningens design, dels af den hydrauliske kapacitet af bærelaget og jorden neden-under og ved siden af. Bærelaget under belægningen skal kunne tåle nedsivnin-gen, uden at der opstår huller i vejen.

Det er ikke alle kommuner, der giver tilladelse til nedsivning fra trafikbelastede områder. Der skal under alle omstændig-heder tages højde for miljøudfordringer i

forbindelse med nedsivning af vejvand – i form af forurening fra udstødning, asfal-tafsmitning og vejsalt m.m.

Permeable belægninger kan aflaste kloaksystemet og kan anlægges som en vandret flade uden afløbsriste eller ren-der. Regnvandet bevares, hvor det falder, og løsningen på Helenevej er begyndelsen på en konkret indsats mod skybrud.

Systemet kan ikke anvendes på arealer med tung trafik, og regn fra stærkt tra-fikerede veje vil i høj grad fortsat blive afledt traditionelt, og udviklingen af per-meabel asfalt er allerede påbegyndt. •

KilderBaggrundsrapport for Skybrudsplan Øst, Rambøll + Atelier Dreiseitl til Frederiksberg og Københavns Kommune, Frederiksberg For-syning og HOFOR.

www.ibf.dk


21

København har de senere år udviklet sig til at blive en central hub for- Krydstogtstrafikken i Nordeuropa. I dag er de nyeste krydstogtskibe op mod 340 meter lange og har en passagerkapacitet på ca. 4000 per-soner. København anløbes hvert år af ca. 350 skibe, hvoraf flewwwre lig-ger ved kaj natten over og modtager vand, proviant og andre fornødenheder.

Terminalens nye 1200 meter lange kaj er skabt gennem opfyldning, som en del af den store landindvinding i Nordhavn.

Terminalbygningernes store volumen er varieret, med forskellige højder og rumligheder og gennem bearbejdningen af facaderne, som er opdelt i lyse dele udført i translucente polykarbonatplader

adskilt af mørke glaspartier. Hver af de tre terminaler består af en passagerdel med vente- og opholdsarea-ler med check-in-skranker samt en ba-gagedel til håndtering af store mængder bagage, som skal sikkerhedstjekkes og lastes om bord.

Bygningernes bærende system er ud-ført i søjler og bjælker i beton, alle instal-lationer er synlige. Polykarbonatplader-nes har særlig gode energispecifikationer som gør, at hele byggeriet opfylder 2015- energikravet.

Krydstogtsæsonen varer i øjeblikket ca. 5 måneder – fra maj og til og med sep-tember. Uden for sæsonen og på dage, hvor der ikke er skibe, er kajen offentligt tilgængelighed og bruges rekreativt af lystfiskere og af cykelryttere, som træ-ner spurt langs den 1000 meter lange vejstrækning, og her er rulleskøjteløbere og folk, der blot går tur og oplever udsig-ten tilbage på Københavns skyline.

Terminalbygningerne er også dispone-ret og forberedt til, at de kan anvendes til forskellige formål uden for sæsonen. •

I kraft af de transparente og translucente facader vil terminalerne om aftenen stå lysende frem.I

KRYDSTOGTTERMINAL NORDHAVN

KRYDSTOGTTERMINAL NORDHAVN


BYGGEFAKTA Krydstogtsterminal NordhavnAdresse: Krydstogtsterminal Nordhavn, Oceankaj 4-6, 2150 NordhavnOpført 2013 – 20143 terminaler à 3030 kvm, i alt: 9900 kvm, samt kajareal 70 X 1.200 meter.

Arkitekt: Christensen & Co arkitekter. Christensen & Co arkitekter/Bragesgade 10b, 2200 Købehavn N. 295121754

Landskabsarkitekt: Thing & Wainø Landskabsarkitekter – Grontmij.Granskoven 8, 2600 Glostrup. 48233511

Bygherre: By & Havn. Nordre Toldbod 7, 1013 København K og CMP, Copenhagen Malmø Port

Fotos: Adam Mørch

Længdesnit 1:400

Facader:Bygningens translucente po-lycarbonatplader udmærker sig ved at have en u-værdi på 0,96 W/m²K inkl. sprosser og en lav g-værdi på 0,26. Ka-nalplasten er beklædt med et ydre lag af perlemor, der gør at facaden vil fremstå i vari-erende lyse grønne og røde nuancer som skifter over tid i forhold til spillet mellem dagslys og kunstlys. Det er perlemoreffekten, der giver den lave g-værdi idet sollyset reflekteres.

enee

r on

the

inte

rior s

urfa

ce

Floo

ring:

Oa

23

Facademontage med betonsøjle 1:5

Arkitektonisk frihed på øverste etageVælger du Icopal Tagpap, er de arkitektoniske muligheder næsten uendelige. Du har frihed til at skabe præcis det udtryk, du ønsker – og til at gå forrest, når det gælder kreative løsninger på øverste etage. Nytænkning inden for tag og tagdækning er nemlig også vigtigt for os. Det samme er kvalitet, og med Icopal PLUS Garanti er dit tagprojekt i trygge hænder. Udover 15 års fuld garanti på materialer, udførelse og følgeskader får du en række standarder, der er hævet over enhver anden løsning:

Læs meget mere om Icopal PLUS Garanti og Icopal Tagpap på icopal.dk

TagdækningDen bedste kvalitet og de mest praktiske og gennemtænkte løsninger.

Service og vedligeholdelseProfessionel og kompetent rådgivning sikrer det bedste resultat langt ind i fremtiden.

FastgørelseEt optimeret og unikt fastgørelsessystem med perfekte styrke værdier til fremtidens mere ekstreme vejrforhold.

FaldsikringIcopal Secura System er et faldsikringssystem, der giver optimal sikkerhed, når opgaver på taget skal udføres sikkert, korrekt og ikke mindst hurtigt.

Eco ActivEcoActiv er betegnelsen for fire tagprodukter, der er udviklet med omtanke for miljøet.

Projekt: Arkitekt Yrjö Kukkapuros studio, Finland. Tagbelægning: ICOPAL Noxite® luftrensende tagpap.

Belysningen gør en forskel . . .

• TilLED42WellerMetalhalogen35-70-100W

• IP65-IK08-KlasseII

• Armaturhusialuminiummedhærdetsikkerhedsglas

• Tiltinterval80⁰,drejningsinterval180⁰

• SpredningsvinklerLED:10⁰og30⁰

• SpredningsvinklerMetalhalogen:7⁰,38⁰og60⁰

Udvalgtereferencer:PritzelsFabrik,Lyngby-DTU,Lyngby-HerlevsMotionsRuteKvæsthusParkeringen,Skuespillerhuset-CowiHovedsæde,Lyngby

NIGHTSPOT og GOBOLEDogmetalhalogenprojektørtilmastfraWILLYMEYER

DELUXDENMARK-Torbenfeldvej1-2665VallensbækStrand-Tlf.:43535335-Mail:[email protected]

Byg 2 2014

Documents

Transcript of Byg 2 2014