BvB Byggeteknik 11 - Udlændinge- og …uim.dk/filer/bolig/vejledning-i-driftsplanlaegning.pdfBvB...

BvB BYGGETEKNIK • REVIDERET UDGAVE 2004

BvB BYGGETEKNIK byggetekniske erfaringer og anbefalinger til brug ved bygningsrenovering

BvB

BY

GG

ETEK

NIK

revid

eret ud

gave 2

00

4

Byggeskadefonden

vedrørende Bygningsfornyelse

Ny Kongensgade 15

1472 København K

Telefon 82 32 24 00

Telefax 82 32 24 01

www.bvb.dk

WWW.BVB.DK

Denne publikation sammenfatter

nogle af BvB’s vigtigste bygge-

tekniske erfaringer og anbefalinger.

På vores hjemmeside findes et

mere omfattende og løbende

ajourført materiale om byggeteknik

på renoveringsområdet.

Brug www.bvb.dk til at blive

opdateret, gå yderligere i dybden

eller downloade aktuelle bygge-

tekniske publikationer.

BvB

BvB er sammen med sbs

”datterselskaber” af Grund-

ejernes Investeringsfond

(GI). Den overordnede

mission for både BvB, sbs

og GI er at medvirke til at

skabe bedre boliger, bygnin-

ger og byer i Danmark.

1

BvB BYGGETEKNIK

revideret 2004

byggetekniske erfaringer og anbefalinger

til brug ved bygningsrenovering

2

BvB BYGGETEKNIK – revideret 2004Layout: Tegnestuen Jens V. NielsenFotos: BvB Illustrationer: Sven MüllerTryk: From & CoOplag: 2.000ISBN: 87-91136-07-5

Gengivelse af materiale er tilladt med angivelse af kilde.

© BvB • december 2004

3

Introduktion ........................................................................ 5

BYGNINGlogbog ................................................................................. 6her går det især galt .......................................................... 8

TAGintroduktion ...................................................................... 11typiske svigt ..................................................................... 12svigt i undertag ................................................................ 14registrering ....................................................................... 15projektvalg ........................................................................ 16løsninger ........................................................................... 18dokumentation ................................................................. 20

KÆLDERintroduktion ...................................................................... 23typiske svigt ..................................................................... 24registrering ....................................................................... 25projektvalg ........................................................................ 27løsninger ........................................................................... 28dokumentation ................................................................. 29

FACADERintroduktion ...................................................................... 31typiske svigt ..................................................................... 32løsninger ........................................................................... 33

VÅDRUMintroduktion ...................................................................... 35typiske svigt ..................................................................... 36registrering ....................................................................... 37projektvalg ........................................................................ 38løsninger ........................................................................... 40dokumentation ................................................................. 41

INSTALLATIONERintroduktion ...................................................................... 43typiske svigt ..................................................................... 44projektvalg ........................................................................ 45løsninger ........................................................................... 46dokumentation ................................................................. 47

INDHOLD

Checklistemed oversigt over typiske svigt er indlagt bagest i publikationen.

4

Foto: Jens V. Nielsen

5

BvB BYGGETEKNIK – revideret 2004

Dette er 6. udgave af BvB’s formidling af byggetekniske erfa-ringer og anbefalinger på byfornyelsesområdet.

BvB har nu gennemført mere end 2.500 eftersyn. Erfaringer-ne fra disse sager viser, at det fortsat er de samme bygnings-dele, der har de største problemer med svigt og skader. Hovedparten af de byggetekniske problemer er således knyttet til: tage, kælder (grundfugt), vådrum og installationer.

Erfaringerne fra de sidste år viser samtidig, at der på en ræk-ke områder sker en positiv udvikling. Bedre løsninger bliver gradvis til almindelig praksis – der udføres f.eks. et meget be-grænset antal lette vådrum og et stigende antal faste under-tage i dag i forhold til tidligere.

BvB BYGGETEKNIK er opbygget efter en struktur, hvor hvert bygningsemne behandles under overskrifterne: introduktion – typiske svigt – registrering – projektvalg – løsninger – doku-mentation.

Der er tilstræbt en systematik, som er let at gå til, som kan udbygges hen ad vejen, og som samtidig har tæt sammen-hæng med BvB’s hjemmeside www.bvb.dk

BvB’s mål er ikke at etablere et konkurrerende alternativ til de byggetekniske databaser, som i forvejen findes på området. BvB BYGGETEKNIK er en prioriteret – og dermed afgrænset – erfaringsopsamling med det formål at sætte fokus på de sær-ligt kritiske områder.

Det er BvB’s håb, at BvB BYGGETEKNIK kan give bygherrer og rådgivere et sammenhængende redskab til at træffe de rigti-ge valg, og dermed sikre en højere kvalitet i byfornyelsen.

BvB december 2004

INTRODUKTION

6

BvB LogbogPublikation med vejledning i BvB’s Logbog kan ses, downloades eller bestilles fra www.bvb.dk.

Vejledning i driftsplanlægningSom supplement til logbogen fi ndes en vejledning i udarbej delse af driftsplaner. Også denne kan ses, downloades eller bestilles fra www.bvb.dk.

BYGNING logbog

Kravene til kvalitetssikring og dokumen-tation i byfornyel ses ombygninger kan virke uoverskuelige. Mange bygherrer og rådgivere har svært ved at afgøre, hvilket materiale der skal afl everes til BvB, og hvilken udformning det skal have. I mange tilfælde opleves papirar-bejdet både forvirrende og meget res-sourcebelastende.

Forenklet dokumentationLogbog er en forenklet metode til doku-mentation i byforny elsessager. Meto-den giver bygherrer og rådgivere i by-forny elsen en lille og overskuelig mo-del for udarbejdelse og afl evering af kvalitetssikringsmateriale. Tanken bag er at lette papirarbejdet og samtidig styrke kvalitetssikringen på de erfarings-mæssigt kritiske områder i byfornyel-sen. Med logbogen kan byggesagens aktiviteter beskrives og opdateres i et gen nemgående system fra start til afl e-vering. Metoden vil være velegnet til at honorere kravene i bekendtgørelsen om kva li tetssikring.

Hovedprincippet i metoden er, at der til BvB afl everes langt færre papirer end ellers, men at disse papirer til gen gæld ud arbejdes efter en ensartet sy stematik. I stedet for de nuvæ ren de 30-40 forskellige typer af dokumenter og papirer afl everes med logbogsme-toden kun 15 faste dokumenter ( 3+5+7) til BvB.

Logbogsmetoden er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af BvB og en række rådgivere. Metoden anbefales anvendt ved alle byfornyel-

sessager af blandt andre Københavns, Frederiksberg, Århus, Odense og Aal-borg kommuner.

Vejledning med CD-rom og ringbind Logbogsmetoden er beskrevet i en kort-fattet vejledning. Til vejledningen hø rer en CD-rom med elektroniske paradig-mer i forskel li ge formater til de doku-menter, som indgår i logbogen.

Der er til logbogen udarbejdet et ringbind med skilleblade, så der er styr på dokumenterne både i ombygnings-forløbet og ved afl everingen til BvB. Ringbindet kan rekvireres gratis hos BvB af bygherrer, der skal i gang med en byfornyelsessag.

7

Byfornyelsesbeslutning Bygherreprogram

Rådgivningsaftale Adresseliste Bygherremødereferater

Ejendomsforsikring Førregistrering Ejendomsdata

Fotoregistreringer Bygningsopmåling

Undersøgelsesrapporter Prissat projektforslag

Tegninger Beregninger Beskrivelser

Godkendelsesnotater Myndighedsgodkendelser

Projektrevision Fællesbetingelser

Udbudskontrolplan Udbudsgrundlag

Rettelsesblade Tilbudslister Licitationsresultat

Støttetilsagn Godkendelsesskrivelse

Byggetilladelse Projektmødereferater

Entrepriseaftaler Tilsynsplan KS kontrolplan

Aftalesedler Tilsynsnotater

Byggemødereferater Mertilsagn Mangelliste

Afleveringsprotokol Driftsplan

Byggeregnskab Ibrugtagningstilladelse

Adresseoversigt

Dokumentoversigt

Bygningsdelsoversigt

Førregistrering

Fotoregistreringer

Kontrolplan

Mangelliste

Afleveringsprotokol

Rådgiveraftale

Entrepriseaftaler

Beskrivelser

Beregninger

Tegninger

Undersøgelser

Driftsplan

Traditionel dokumentation

Det materiale, som bygherren – helt eller delvist – afleverer til BvB uden brug af Logbog systemet.

BvB Logbog 3 + 5 + 7

Det begrænsede materiale, som bygherren afleverer til BvB ved brug af Logbog systemet.

BYGNING logbog

+ +

8

BYGNING her går det især galt

Det er ikke alle de opstillede svigt og skader, der hidrører fra det udførte arbejde under byfornyelsen. Der ses mange svigt på grund af manglende tiltag, der enten er udgået under arbej-dets udførelse eller som ikke var med i projektet eller driftsplanen.

Nogle svigt kan være skæmmende på bygningen eller til gene for brugerne, uden at der er tale om egentlige skader, der dækkes af BvB.

SVIGTENES TOP 20De væsentligste svigt og skader, der ofte forekommer i byfornyelsen

Tag • manglende ventilation af tagrum og isolerede tagkonstruktioner• for store åbninger i tagdækning med vingetegl• fejl ved undertages tilslutning til tilstødende bygningsdele• ukorrekt og ustabil opretning af spær• utætte inddækninger og tagrender med bagfald

Kælder• utilstrækkelig sikring mod kritisk opfugtning af grundmurede

kældervægge• opfugtning af træbjælkelag

Facader• sætningsrevner fra bygningsændringer• altaner med bagfald – afvanding ind på facaden

Vådrum• svigt i flisefuger i vådzone• manglende fald på gulv• overflader uden korrekt vandtætning i hele vådzonen

Installationer• ingen mulighed for inspektion af skjulte rørsamlinger• utætheder og sammenblanding af forskellige materialer i installationer• forkerte gennemføringer ved rør i vådrum og etageadskillelser• funktionssvigt på tekniske anlæg• manglende ventilation af boligen

Generelt• manglende eller utilstrækkelig dokumentation for lukkede konstruktioner (kvalitetssikring)• brandkrav er ikke opfyldt

9

udvalgte bygningsdele

Foto: sbs

10

TAG

11

Ældre ejendomme er traditionelt forsynet med et tagværk af fuldtømmer og en tagdækning af tegl eller skifer. Tagfladerne er ofte karakteriseret ved komplicerede former, gennembrudt af brandkamme, skorstene, installationsgennemføringer, kvis-te og trappehuse. Tagetagerne er i et vist omfang udnyttet til beboelse.

Mange tagkonstruktioner har været i stand til at holde i mere end 100 år. Forklaringen på det er især, at de relativt åbne tagdækninger har sikret en god udluftning, og at de ubeboede og uisolerede tagrum har givet god adgang for opsyn og vedligehold.

Men hvor vedligeholdelsen har været forsømt i en år-række ses råd- og svampeskader med nedbrydning af tag-værket som resultat.

Efter renovering stilles større kravI forbindelse med isolering og indretning af tagetagen til boligformål lukkes konstruktionerne inde. Herved fjernes mu-lighederne for let adgang til konstruktionerne indefra, og der stilles derfor skærpede krav til tagets tæthed.

Det er derfor blevet almindelig byggeskik at forsyne tag-opbygningen med et vandafvisende undertag. Undertaget stiller imidlertid særlige krav til omhyggelig udførelse ved oplægningen, samt krav om tæt tilslutning ved tilstødende bygningsdele, som brandkamme og kviste. Indbygning af tætte membraner i konstruktionen (undertag og dampspær-re) stiller særlige krav til ventilering af såvel tagopbygning som tagrum og tagboliger.

Øget opmærksomhed på undertageneDet er BvB’s erfaring, at der fortsat registreres et meget stort antal svigt i tagene som følge af mangelfuld projektering eller fejlagtig udførelse. Korrekt udførelse af tagopbygninger – og specielt undertage – er således fortsat et af BvB’s højest prioriterede områder.

BvB har samtidig noteret sig, at forskellige branchforenin-ger, institutter og organisationer gør opmærksom på, at det er vigtigt med et robust undertag. Dette ligger i forlængelse af BvB’s anbefalinger.

TAG introduktion

12

Problemer og svigt i tage

Billederne viser nogle af de mest almindelige problemer, som BvB registrerer i forbindelse med tage. En samlet oversigt over typiske svigt findes i den checkliste, som er indlagt bagest.

Utæthed er her forsøgt repareret med korttidsholdbar fugemasse.

TAG typiske svigt

Tagdækning med utilstrækkelige overlæg som følge af stor lægteafstand. Dette medfører øget påvirkning på taget af sol og vand.

Når inddækninger mangler eller har svigt kan vand trænge ind og opfugte træværket.

13

Omfattende opfugtning af træværk på grund af utæt tagdækning eller inddækning.

Kraftig opfugtning på grund af kondens. Fugten stammer i dette tilfælde fra en defekt udluftning.

Dampspærre i tagets skrå tagflader har utætte samlinger. Dette medfører risiko for skadelige kondensdannelser i tagkon-struktionen.

Efterisolering opsat med utætte sam-linger. Dette forringer isoleringsevnen og medfører risiko for synlige sort-sværtninger på indvendige overflader ved kuldebroer.

TAG typiske svigt

14

Svigt i lette undertageTagopbygninger renoveret med såkaldte “lette undertage” uden underlag viser ved BvB‘s eftersyn et meget stort antal svigt i projektering og udførelse. Svig-tene viser sig, hvor der anvendes pro-dukter, som er for svage til at modstå håndværkernes håndtering under ud-førelsen.

Hvor går det galtDe største problemer vedrører:• Utætheder fra ukorrekte samlinger mellem baner og ved tilstødende

bygningsdele – gavle, skorstene, ovenlys osv. • Huller i forbindelse med udførelsen.• Huller i undertag fra tagbindere.• Huller i undertag langs taglægter. • Skimmelvækst på undertage på grund af mangelfuld ventilation.

Hvorfor går det galtÅrsagerne til det store antal svigt skal efter BvB’s opfattelse især søges i:• Materialet er for svagt til at modstå

de almindelige belastninger ved ud-førelsen – manglende robusthed ved håndværkernes håndtering.

• Materialet mangler styrke, hvor vin-den får undertaget til at blafre mod lægter og tagbindere.

• Undertaget er ikke tilstrækeligt byg-bart. Det er vanskeligt at stramme banerne ensartet op, og de hænger derfor med åbninger i overlæggene. Producenternes anvisninger er ofte utilstrækkelige, når det gælder un-dertagets tæthed ved samlinger med tilstødende bygningsdele.

Taget er blevet åbnet for en særlig under-søgelse af undertaget. Undersøgelsen viser et stort antal perforeringer i det lette undertag - ved tagbindere og langs taglægternes over- og underkanter.

TAG svigt i undertag

15

FørregistreringDet er et krav, at der udføres en såkaldt førregistrering af de byggetekniske for-hold før en ombygning. Førregistrerin-gen anvendes som grundlag for udar-bejdelse af projektforslag og tilsagn, og kan senere i BvB danne grundlag for sammenligning af forholdene før og efter ombygningen.

Grundlaget for en korrekt projektbe-slutning er præcise informationer om konstruktioner og materialers tilstand. De bygningsdele, som befinder sig skjult i konstruktionerne, udgør et sær-ligt problem.

Registreringen bør som minimum om-fatte en undersøgelse af:• Træværkets dimensioner – samlinger og forankringer. • Evt. svækkelser pga. råd, svamp. • Svækkelser i murværk, gesimser,

brandkamme, skorstene og gavle.• Tagdækninger og inddækninger.• Brandkrav.

Registreringen bør derudover omfatte en vurdering af :• Tagrummets fremtidige anvendelse.• Følgevirkninger ved efterisoleringer.• Krav til udluftning. • Behov for dampspærre.• Adgangsmulighed for opsyn og vedligehold.• Behov for statiske beregninger.

Undersøgelser for svampeangreb kræ-ver en særlig systematik og analyser – de udføres af konsulenter fra special-firmaer.

TAG registrering

Høje svigtprocenter på tageDiagram 1. Svigt og skader på tage (i % af 674 ombygninger 1997-2002)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

DækningsberettigetRisikoUdbedresSvigt og skader

88

80 80

69

21

12

2 2

5-års eftersyn

1-års eftersyn

Statistik om tageI forbindelse med eftersyn af ejendomme opsamler BvB statistiske oplys-ninger om svigt på de forskellige bygningsdele. På denne baggrund udar-bejdede BvB i maj 2004 en folder med statistiske oplysninger om udviklin-gen i svigt på tage og i anvendelsen af undertagsmaterialer mv. Folderen kan ses, downloades eller bestilles fra BvB’s hjemmeside.

Nogle hovedkonklusioner fra materialet er:• at vingetegl er den primære tagdækning (51 %) på byfornyede ejendomme• at der er svigt og skader i ca. 34 % af tage med vinge- og økonomitegl,

primært på grund af fejl i oplægningen og fastholdelsen• at undertaget er det bygningselement på taget, der har flest svigt og

skader, nemlig 71 %• at der er svigt og skader i 79-82 % af undertage af banevarer, men kun i

32 % af de faste undertage• at anvendelsen af undertage af banevarer er reduceret markant fra 84 til

56 % i perioden; medens faste undertage i samme periode tilsvarende er øget fra 3 til 31 %

• at det største problem ved faste undertage er mangelfuld ventilation over isolering (14 %).

16

Byggetekniske forudsætningerValget af tagløsninger afhænger i vid udstrækning af de konkrete forudsæt-ninger:• Ejendommens geografiske beliggen-

hed og højde stiller forskellige krav til tagets stabilitet og tæthed.

• Tagets form - komplicerede sam-menskæringer og gennembryd-ninger i tagfladen stiller skærpede krav til sikre løsninger.

• Tagets hældning - en høj rejsning giver en bedre og mere sikker vand-

afvisning end en lav taghældning.• Tagdækningstype - mindre tætte

tagdækninger, som f.eks. øko-nomitegl, stiller større krav til under-tagets robusthed.

Tagetagens fremtidige anvendelse En afgørende forudsætning for valg af tagløsninger er tagetagens fremtidige anvendelse. Der skelnes mellem:• Uudnyttet tagetage (uopvarmet og uisoleret i tagfladen),

hvor taget kan holdes under opsyn indefra.

• Udnyttet tagetage til beboelse (opvarmet og med isoleret tagflade).

Her stilles større krav til tagfladens tæthed, til sikring af ventilering af tagopbygningen samt til udluftning af beboelsesrummene.

Adgang for opsyn og vedligeholdVed efterisolering skjules spærkonstruk-tionerne i de skrå tagflader. Ved hane-båndsspær skal der være adgang for opsyn via spidsloft og skunkrum. Ved paralleltage er der ingen mulighed for adgang. Lemme og døre skal være tætte, så der ikke sker kondensdannelser via indtrængning af luft fra tilstødende opvarmede rum.

TAG

Valg af hele løsningerDet er vigtigt, at projektvalg sker ud fra en helhedsbetragtning, som inddra-ger alle relevante forhold: stabilitet, tæthed, sikkerhed, udførelse, arbejds-gange, bygbarhed, byggepladsforhold, samt økonomi, drift og levetid.Der bør ligeledes foretages en vurde-ring af restlevetider på de bygnings-dele, som ikke bliver omfattet af bygge-sagen.

projektvalg

Hanebåndsspær

Paralleltag

17

DUKO – Dansk Undertagsklassifikationsordning ApsDUKO opdeler undertagsmaterialer i fire anvendelsesklasser. Hvilken klasse man skal vælge afhænger af det tag, som undertaget indgår i. Der er fem forhold, som afgør, hvilke krav man bør stille til undertaget:1) Tagdækning2) Taghældning3) Kompleksitet4) Tilgængelighed5) Klimapåvirkning

For hvert af de fem forhold beregner man et antal points (et såkaldt krav-niveau). Det samlede antal points (det samlede kravniveau) afgør anvendel-sesklassen. De fire anvendelsesklasser er: Lav, Middellav, Middelhøj og Høj. Der stilles de største krav til produkter i anvendelsesklasse Høj.

0-2 3-6 7-9 10-14

L ML MH HAnvendelsesklasse

Samlet kravniveau (points)

Krav til ventilation og udluftningTaget kræver flere former for udluftning. Der er forskellige krav til henholdsvis tagdækning, tagopbygning og tagrum. Se BYG-ERFA blad (27) 99 09 20.

Krav til forskellige undertageEt diffusionstæt undertag (a) kræver ud-luftning mellem undertag og isolering.Et diffusionsåbent undertag (b) kræver principielt ikke udluftning. Se BYG-ERFA blad (27) 97 11 24 og 97 11 25.

Anvisninger og publikationer

BYG-ERFAHar udgivet en række vigtige erfablade, der behandler under-tage og tagopbygninger.

MURO„Tegl 36“, august 1999, indehol-der anvisning på oplægning af tegltage. En ny udgave er under udarbejdelse og den indeholder blandt andet revisioner omkring:• afstandslister• oplægningstæthed• krav til undertag• dimension på lægter

DUKOEr etableret med det formål at skabe et klassifikationssystem for undertage. De første under-tagsprodukter er klassificeret ultimo 2004. Der kan læses om DUKO på www.duko.dk og på BvB’s hjemmeside.

TORHar udgivet Vejledning 3, 4. udgave om fast undertag.

BPSPublikation 103 „Renovering af etageejendomme - tage“ inde-holder praktiske erfaringer på byggeskik, tilstandsvurdering og anvisninger på renovering af traditionelle tage.

TAG projektvalg

Diffusionstæt undertag Diffusionsåbent undertag

18

Billigt kan blive dyrtMed udgangspunkt i de høje svigtprocenter på tag ved BvB’s eftersyn er erfaringer og an-befalinger samlet i “Billigt kan blive dyrt”.To projekter med fast undertag og tung banevare blev udarbej-det og prissat. Konklusionen er, at det på langt sigt kan blive meget dyrt at vælge en billig, let banevare.

BvB anbefaler:1. At der vælges produkter med størst

mulig parallel levetid. Det er uhen-sigtsmæssigt at have et undertag med kortere levetid end tagdæknin-gen. Eksempel: Tegltag har en typisk levetid på 50-60 år, et let undertag uden underlag måske kun det halve.

2. At der ikke anvendes nye ukendte produkter på et udokumenteret grundlag.

3. At der udføres tilstrækkelig indbygn-ingshøjde, specielt ved ventilerede tagopbygninger.

4. At der ikke isoleres under eksiste-rende tagdækninger uden undertag, da dette umuliggør en efterfølgende vedligeholdelse.

5. At der i udnyttede tagetager udføres undertag under såvel tegl som skifertag (kitning af skiferplader kan undlades, hvorved den periodiske vedligeholdelse - herunder udskift-ning af inddækninger - lettes).

6. At der i uudnyttede tagetager ud-føres undertag langs tagkant og an-dre steder, hvor der mangler adgang til opsyn og vedligeholdelse.

7. At vurdering af et undertags bygbar-hed indgår ved valg af produkt.

8. At der er en forsvarlig dokumenta-tion (kvalitetssikring) af skjult beliggende dele i tagopbygningen.

Udførelse af sikkert undertagUndertaget er det mest kritiske element i tagopbygningen. Det traditionelle tags detaljer og samlinger stiller her særlige krav til både produkt og udførelse.

I følge BYG-ERFA bladene (27) 97 11 24 og (27) 97 11 25 om undertage skal alle samlinger mellem undertag og til-stødende bygningsdele sikres med un-derlag af 18 mm tagkrydsfi nér nedfæl-det mellem spærhoveder.

Efter BvB’s vurdering opnås det bedste resultat ved anvendelse af et “fast undertag.” Det faste undertag lægges over hele tagfl aden som under-lag for enten tagsten eller skiferdæk-ning. Et fast undertag består f.eks. af brædder, krydsfi nerplader eller anden godkendt plade med belægning af undertag.

Udførelse af fast undertagMed et fast undertag opnås :• Størst mulig sikkerhed for en vand-

tæt tagopbygning med tætte sam-linger til tilstødende bygningsdele.

• Størst mulig sikkerhed i håndværker-udførelsen.

• Størst mulig sikkerhed mod skader i undertag ved vedligeholdelsesar-

bejder, som kræver adskillelser i tag-dækningen.

• Statisk stivhed på grund af skive-virkning.

• Parallel levetid for hele tagopbyg-ningen.

Merudgiften ved at bruge et fast under-tag modsvares endvidere af en bedre totaløkonomi.

TAG løsninger

19

TAG løsninger

Gode TageProjekt Gode Tage er et større formidlingsprojekt, der ved hjælp af blandt andet brochurer, mock-ups, multimedia cd-rom’er og internettet vil sætte fokus på god byggeskik ved renovering af tage. Materialet er baseret på en viden om byggeskader indsamlet gennem mange år af BvB.Samlet forventes projektet at resultere i følgende produk-ter:

• Publikation med gode råd om valg af tagløsninger – primært rettet mod bygherrer og tekniske rådgivere.

• Web-side + cd-rom med gode råd om planlægning, projektering, udførelse og kvalitetssikring af de udvalg-

te tagløsninger, illustreret ved hjælp af 3D-illustrationer, fotos og videoklips suppleret med tekniske og admini-

strative anvisninger/henvisninger. Web-siden + cd-rom’en er målrettet mod tekniske rådgivere og hånd-værkere, og kan fungere uafhængigt af publikationen, men denne udformes således, at cd-rom’en kan ind-sættes som tillæg hertil.

• Mobil ’mock-up’ (demonstrationsmodel) af et udsnit af en af de udvalgte tagkonstruktioner med fast undertag. ’Mock-up’en vil vise alle væsentlige byggetekniske

detaljer, og vil kunne opstilles i et tidsrum forskellige steder i landet.

• En række illustrerede overheads i PowerPoint og en videofilm af ‘mock-up’ens udførelse, som vil kunne

anvendes ved undervisning mv.

Projektet udføres i samarbejde mellem blandt andre BvB, sbs, Fogh & Følner Arkitekter og Kvorning Design og støttes af Grundejernes Investeringsfond. Projektet forven-tes publiceret primo 2005.

I projekt Gode Tage anvendes blandt andet demonstrationsmodel i skala 1:1 og 3D-illu-strationer. Illustration: Fogh & Følner Arkitekter.

20

Krav til kvalitetetssikringDokumentation af kvalitetskontrollen bør være specielt omhyggelig ved de forhold, som befinder sig skjult i kon-struktioner.

Ved store tagflader med helt lukke-de konstruktioner, uden adgang for opsyn, skal der stilles skærpede krav til kontrol og dokumentation for korrekt udførelse, før konstruktionerne lukkes inde. I tilfælde af skade kan det blive nødvendigt at adskille store dele af tag-opbygningen, før fejlen findes.

De vigtigste forhold at få dokumen-teret er:

Førregistrering• Tagværk – tilstandsvurdering, even-

tuelle fugtkilder, råd, svamp, styrke og stabilitet i samlinger og forank-ringer, eventuelle statiske beregn-inger.

Projekt• Levetid for hele tagkonstruktionen,

tagdækning og undertag.• Materialer og detaljer, der er afpas-

set til tagets kompleksitet.• Undertag med tilstrækkelig robust-

hed.

Udførelse• Tag- og inddækninger - tæthed og

fastholdelse.• Undertag - vandafledning, styrke og

tæthed i samlinger og gennem-føringer.

• Dampspærre - placering, tæthed i samlinger og gennemføringer.

• Udluftning - af tagdækning, tagop-bygning og indeliggende rum.

Afhjælpning af svampeangrebVed afhjælpning af svampeangreb i tagkonstruktioner udskiftes de angreb-ne dele af træværket. Ofte befinder svampeangreb sig langs murkronen og i høje trempler - konstruktioner, som efter afhjælpning er skjult i murværk og etageadskillelser.

BvB anbefaler, at der foreligger doku-mentation for :• Hvilke angreb, der er lokaliseret ved

førregistrering eller eventuelt senere under arbejdernes gennemførelse

- med præcis beskrivelse af lokalitet.• Hvilke undersøgelsesmetoder (destruktiv eller non-destruktiv), der er anvendt.• Hvilke svampeangreb, der er blevet

artsbestemt ved laboratorieundersø-gelse.

• Hvilke fugtkilder, der er lokaliseret og fjernet.

• Udbedringsarbejdernes omfang. • Hvilke opfølgende kontrolopsyn, der

er anvist i driftsplanen.

Dokumentation ved afleveringBygherren anbefales at stille krav til rådgiver og entreprenør om, at der – ved manglende eller utilfredsstillende dokumentation for skjulte forhold på afleveringstidspunktet – må søges til-vejebragt den nødvendige dokumenta-tion ved åbning af konstruktionen.

BvB anbefaler, at der ved afleverin-gen foreligger :• Præcis opstilling af hvilke arbejder,

der er omfattet af afleveringen.• Revideret projektmateriale.• Udførelseskontrol svarende til de arbejder, der afleveres.• Skærpede krav til dokumentation af

skjulte forhold i konstruktioner.• Driftsplan.

TAG dokumentation

21

TAG dokumentation

22

KÆLDER

23

Ældre ejendomme, traditionelt opført med grundmurede fun-damenter og kældervægge, er ikke fugtbeskyttet mod jord. Det ubeskyttede murværk kan derfor ofte være fugtbelastet. Fugtkilden kan være grundvand, men overfladevand eller utætte forsynings- eller afløbsledninger i jord kan også forår-sage opfugtning af fundamentet.

KÆLDER introduktion

Grundfugt kan have alvorlige følgerMurværk er særligt modtageligt for fugtopstigning på grund af kapillarvirkningen (hårrørsvirkningen) i murstenenes porer. Under visse omstændigheder ses fugtopstigning i ydervæg-ge helt op til 1. sal. Fugtopstigningen kan beskadige murvær-ket i form af frostsprængninger på udvendige overflader eller forvitringer som følge af saltophobning og -udfældning i overfladen.

Hvis grundfugten får mulighed for at opfugte tilstødende træværk, er der risiko for, at der opstår råd- og svampeskader, som kræver meget omfattende og dyre udbedringer.

De fleste fugtmålinger udføres utilstrækkeligtBvB registrerer en del ejendomme med fugtbelastet murværk. Fugten viser sig i form af større eller mindre skjolder, afskal-ninger eller skruk i pudsede overflader i kældre og på facader over terrænhøjde. Der kan ofte måles høje fugtprocenter i til-stødende træværk (f.eks. etagedæk og kældertrapper).

En gennemgang af den foreliggende dokumentation viser, at der ikke er udført grundige registreringer af grundfugtens udbredelse før ombygningen. Undersøgelserne begrænses som regel til en visuel vurdering af fugtforholdene i murvær-ket (“der ses fugtopstigning i den eller den væg”) og er sjæl-dent suppleret med en fugtmåling af tilgængeligt træværk. En fastlæggelse af fugtprofilen i murværket angives ikke.

Selv om der er udført en omfattende renovering af de øvrige dele af ejendommen, er der i mange tilfælde ikke sam-tidig udført fugtstandsende arbejder. I andre tilfælde er de fugtstandsende arbejder ikke udført korrekt, eller er utilstræk-kelige, og har derfor ikke haft den forventede effekt.

Salt i murværkI gamle kældre uden vandrette og lodrette fugtspærrer kan man ofte se både udblomstringer og forvitringer, som er fremkaldt af salte. Saltene kan være indeholdt i den grund-fugt som kan blive transporteret op i væggene, men kan også være tilført murværket af tøsalte sammen med nedsivende overfladevand. Saltudblomstringer har som oftest kun betyd-ning for udseendet, men hvis fuger eller mursten er forvitrede kan det være nødvendigt at udskifte de skadede sten og fuge om.

24

Problemer og svigt i kældre Billederne viser nogle af de mest almin-delige problemer, som BvB registrerer i forbindelse med kældre. En samlet oversigt over typiske svigt findes i den checkliste, som er indlagt bagest.

På grundmurede kældervægge ses tydelige afslag på berappede overflader som følge af fugt i murværket.

Vægoverflade med afskallet puds og ma-ling på grund af krystalliseret salt.

Hvis opfugtningen går op i træbjælke-laget over kælderen, er der risiko for angreb af råd og svamp.

KÆLDER typiske svigt

25

KÆLDER registrering

Krav om fugtregistreringDet er et krav, at der foreligger en regi-strering af eventuelle fugtproblemer og deres udbredelse (By- og Boligmini-steriets Bekendtgørelse nr. 1024 af 17. december 1997).

FugtFugtundersøgelser kan udføres på to niveauer:a) En simpel undersøgelse - der kan

udføres af den lokale rådgiver og projektansvarlige - med simpelt måleudstyr for fastlæggelse af, om der er fugtproblemer, som kræver en særlig undersøgelse.

b) En særlig undersøgelse udført af en specialist på området. Undersøgel-sen skal dokumentere fugtens ud-bredelse i murværket (yder- og

indervægge) og i tilstødende træ-værk og fugtkilden.

Målemetoder og måleinstrumenterDe måleinstrumenter, der typisk anven-des ved fugtregistrering, er kapacitive fugtmålere og stikbensmålere til træ. Instrumenterne har den fordel, at de er nemme at håndtere og giver svar på målinger med det samme. Man skal være opmærksom på, at begge instru-menttyper kan blive påvirket og forstyr-ret af blandt andet salte, herunder im-prægneringsmidler, ledende materialer mv., så måleresultaterne i mange tilfæl-de kan være misvisende.

Desuden vil overfladefugt give et stort udslag på den kapacitive fugt-måler, så det kan tolkes som om der er et stort fugtindhold i konstruktionen.

En anden metode til fugtmåling er at placere et stykke isoleret træ i konstruk-tionen, hvor træet ikke har berøring med vægge i det udhuggede hul. Når træet efter flere dage er kommet i lige-vægt med omgivelserne, kan man be-stemme dets fugtindhold.

Den mest nøjagtige metode er ‘veje-tørre’-metoden, hvor der udtages en prøve, og hvor fugtindholdet bereg-nes ud fra vægten af henholdsvis det fugtige og det tørre materale.Måleme-toden tager dog op til flere dage.

Fugtmålinger med neutronkilde an-ses ligeledes for at være sikker, men instrumentet må kun anvendes af per-soner med specialuddanelse.

Som supplement til fugtmålinger er det altid værdifuldt at iagttage, hvordan kælderen i øvrigt ser ud:• er kælderen eksempelvis ventileret,

opvarmet, eller lugter den af fugt?• ses der fugtskjolder eller pudsafskal-

ninger?• er overfladerne behandlet med diffusionstætte materialer? • er utætheder repareret? • er overgang mellem terræn og

kælder rimelig tæt? • er der fugtspærrende belægning på

kældergulv? • fungerer tag- og rensebrønde? • er der fald på terrænnet væk fra byg-

ningen (min 1:50)? • er der oplysninger om omfangsdræn?

Årsagen til opfugtninger kan mange gange findes ved simple visuelle regi-streringer.

26

KÆLDER

Simpel fugtundersøgelseMålepositioner og optegnet fugtprofil.

registrering

Simpel fugtundersøgelseEn fugtundersøgelse omfatter i første række en fastlæggelse af mulige fugt-kilder:• Grundvandsspejlet kan fastlægges

ved etablering af et såkaldt pejlerør, nedboret i kældergulvet.

• Utætte kloakledninger kontrolleres ved en TV-inspektion.

• Bagfald på terræn kontrolleres ved en opmåling.

Undersøgelse af en kælder kan typisk omfatte fugtmåling af:• To positioner mod gade og gård pr.

opgang.• To positioner på hovedskillevæg.• En position ved hver gavl.

Ved hver position afsættes følgende målepunkter: • Ved kældergulv.• Lige under terræn.• 1/2 meter fra træværk i etageadskillelsen.• Over etageadskillelsen (i stuen).

En hensigtsmæssig måde at vise måle-resultaterne på, er at indtegne fugthøj-der på relevante planer og opstalter som vist på illustrationen. Hvis der måles mere end 18-20 % RF i træværk, bør der iværksættes en mere grundig fugtundersøgelse af specialister på om-rådet.

27

KÆLDER projektvalg

Anvendelse og risikovurderingMålsætning om en helt tør kælder kan kræve meget omfattende og omkost-ningstunge foranstaltninger, og vil være forbundet med stor usikkerhed.

Det kan være svært at få fugtige kældre, som måske har været benyttet til brændselsopbevaring, til at fremstå som brugbare rum, eksempelvis fælles-rum, opbevaringsrum, forretninger mv. Det er derfor vigtigt, at bygherren sam-men med rådgiveren i hver enkelt sag realistisk vurderer mulighederne for en ‘tør’ kælder og dens anvendelse.

Man skal være opmærksom på, at det at sikre træbjælkelaget mod opfugtning er mindst lige så vigtigt som at sikre en brugbar kælder. Et træbjælkelag der opfugtes over 18-20% RF kan blive angrebet af råd og svamp.

Efter BvB’s vurdering bør sikkerheds-afstanden være minimum 0,5 meter til træværk i bjælkelag over kælder.

Hvis fugten i murværket når op til eller over bjælkelaget, og der er kritisk opfugtet træværk, er det nødvendigt at udføre fugstandsning.

Lavere beliggende træværk, trap-per, reposer, vinduer og vægge i pulter-rum bør fugtsikres ved friholdelse fra fugt i mur eller gulv. Hvis det ikke er muligt, kan det være nødvendígt med en udskiftning til fugtbestandige mate-rialer.


SBI• Anvisning 17, Bygningers fugt-

isolering• Anvisning 197, Fugtundersø-

gelser i grundmurede bygninger

BYG-ERFA• SfB (19) erfablad 94 09 12

Fugtige kældre i ældre beboelsesejendomme. • SfB (29) erfablad 97 12 16 Udførelse af fugtspærre mellem

fundament og vægge i ældre, murede bygninger.

• SfB (21) erfablad 99 11 25 Forvitring af murværk fremkaldt

af krystalliserende salte.• SfB (21) erfablad 99 11 26 Saltudblomstringer på murværk.• SfB (99) erfablad 03 07 25

Fugtindhold i træ – måling og vurdering.

Nye BYG-ERFA blade, som om-handler de seneste erfaringer om fugtige kældre, målemetoder og udbedringsforslag er under udar-bejdelse.

Teknologisk Institut, Murværk• Renoveringshåndbogen mur og tag.

BPS• Publikation 100, Renovering af

etageejendomme - fundamenter og kælder.

Genopretning kan blive dyrVed projektvalget er det meget vigtigt at vurdere den samlede risiko for følge-virkninger og skader, hvis der ikke opnås den forventede fugtstandsende effekt.

Hvis der ikke anvendes en sikker metode, er der stor risiko for, at retab-leringsudgifterne bliver omfattende.

Tid til udtørringDet kan tage meget lang tid at opnå fuld udtørring af murværket, efter at der er etableret effektive fugtstand-sende tiltag. Det kan, afhængig af mur-tykkelsen, vare op til flere år. Ofte ses istandsatte overflader, der er beskadi-get på grund af manglende udtørring og saltudkrystalliseringer. Saltindholdet kan bevirke, at fugt fra luften optages.

28

BvB anbefaler:1. At der før ombygningen udføres

grundige fugtundersøgelser af mur- og udsat træværk.

2. At fugtkilder lokaliseres og risiko- vurderes.3. At træværk og konstruktioner, som

er fugtbelastet, fugtafskærmes eller – hvis det er muligt – i størst muligt

omfang erstattes med uorganiske materialer.

4. At fugtkilder der har forårsaget svampeskader elimineres.

5. At der afsættes tilstrækkelig tid til udtørring, inden overflader lukkes.

6. At der i driftsplanen anvises opsyn og vedligehold af det gennemførte.

7. At parterne er enige om forvent-ningerne til indgrebets effekt og har en skriftlig aftale herom.

8. At der efterfølgende foretages kon-trolmåling af, om den fugtstand-sende effekt er opnået som planlagt.

9. At fugtstandsende foranstaltninger altid udføres af specialister.

KÆLDER løsninger

Afhjælpningsmetoder til hindring af opstigende fugt i kældervægge

Indpresning af stålpladerPladerne presses ind i hele væggens tykkelse og skaber en vandret fugtspær-re, som skal standse fugtopstigningen. Metoden kan kun anvendes, hvis der er en gennemgående lejefuge, som plader-ne kan presses ind i (hvilket kun yderst sjældent ses over længere strækninger i ældre kældermurværk).

Metoden har sine begrænsninger, blandt andet når pladerne skal presses ind ved og omkring murede hjørner, og den bliver derfor ofte suppleret med in-jeksering med kemikalier. Injeksering med kemikalierDer bores huller i væggene hvor der efterfølgende hældes kemikalier. Kemi-kalierne skal så danne en vandret fugt-spærre. Der kan være forskel i udførel-sen afhængig af hvilket produkt der an-vendes.

Metoden er vanskelig at kontrollere, og det er usikkert, hvor fugtstandsende metoden i praksis er.

Indlæg af papDer udhugges et skifte ca. en meter ad gangen, hvorefter der lægges et lag murpap, som skal danne en vandret fugtspærre. Skiftet udmures efterføl-gende.

Metoden er enkel, men langsom-melig. Man skal ved udførelsen være opmærksom på risikoen for sætninger i det ovenliggende murværk.

Hindring af opstigende fugtØverst ses eksempel på hindring af op-stigende fugt gennem indpresning af stålplade i fuge.Nederst ses to eksempler på hindring af opstigende fugt gennem injeksering af kemikalier i borehuller.

29

Dokumentation er nødvendigDet er et problem, når der mangler do-kumentation om fugtens udbredelse før ombygningen, og dermed om grund-laget for bygherrens projektbeslutning. Dette vanskeliggør en efterfølgende vurdering af, om der kan stilles beret-tigede forventninger om en forbedring af fugtforholdene.

Dokumentation ved afleveringDe vigtigste forhold at få dokumenteret er:• Fugtundersøgelser – registrering af opfugtede bygningsdele og fugt-

kilder.• Regn- og spildevandsledninger i terræn – sikring af korrekt afledning

og tæthed i installationer.• Fugtstandsende foranstaltninger – dokumentation for kontrol af

metode, udførelse og effekt.

Ved aflevering er det vigtigt, at der foreligger en plan for driften af de byg-ningsdele, der er omfattet af fugtstands-ning.

KÆLDER

Nye initiativer på områdetGrundejernes Investerings-fond støtter en række projekter vedrørende fugtstandsende metoder. Projekterne vedrører kun fugtstandsning i traditionelt grundmurede ejendomme og omfatter:• Afprøvning af udstyr til fugt-

måling. • Afprøvning af kendte meto-

der til fugtstandsning.• Udvikling og afprøvning af

nye metoder til fugtstands-ning.

Afprøvningerne omfatter hele forløbet fra fastlæggelse af kilder til opfugtning og frem til det tidspunt, hvor der er opnået fuld udtørring af de opfugtede konstruktioner.

dokumentation

Udvikling af nye metoderElektroosmose er foreslået som en måde til at udføre en vandret fugt-spærre ved etablering af et elektrisk felt i væggen – en metode som teoretisk kan bremse fugtopstigning. BvB har ikke kendskab til sager, hvor der er ble-vet udført fugtstandsning ved elektro-osmose.

Desuden foregår der i øjeblikket forsøg med at udvikle teknikker til at save og fræse indvendige og udven-dige kældermure igennem, hvorefter man kan indlægge enten stålplader eller murpap i rillen. Til sidst skal rillen udstøbes med et egnet materiale. Det har dog vist sig svært at få efterfyldt rillen uden risiko for sætninger i det ovenliggende murværk.

Afhjælpningsmetoder til hindring af opstigende fugt i kældergulveHvis der er tale om opstigende grund-fugt, kan der udføres et kapillarbryden-de lag, der skal beskytte gulvet. Kælder-gulvet skal desuden være tæt overfor indtrængende vand. Eventuelt vand i det kapillarbrydende lag under kælder-gulvet skal ledes til omfangsdrænet og videre til en brønd.

Man skal være opmærksom på, at der kan være risiko for, at opstigende fugt føres op i væggene i stedet, når kældergulvet bliver tætnet.

Afhjælpningsmetoder til hindring af indtrængende fugt gennem udvendige kældervægge under terrænUdvendige kældervægge tætnes ofte med lodrette grundmursplader og/eller

med drænplader. Den lodrette fugtsik-ring skal kombineres med et omfangs-dræn.

Metoden er relativt gennemprøvet, men man skal være opmærksom på, at hvis kælderydervæggen bliver tætnet kan eventuel fugt i kælderydervæggen blive ført op i nærheden af træbjælke-laget.

30

FACADER

31

FACADER

Blankt murværk og pudsede facaderBlankt murværk udført på fuldbrændte facadesten holder næsten uendeligt, hvis regnvand ledes effektivt væk fra byg-ningsfremspring som gesimser og sålbænke.

Opfugtning og dermed nedbrydning sker først de steder hvor der mangler afdækning. Tagrender med bagfald eller defekte tagrender og nedløb kan ligeledes være årsag til op-fugtning af facaden og dermed det bagvedliggende træværk.

Ved sætningsrevner kan der ske vandindtrængen og op-fugtningen kan også her brede sig til det bagvedliggende træværk. Ved smårevner i pudsede overflader kan der ske frostsprængninger og dermed afskalninger i pudsen.

På pudsede og malede facader ses opfugtning hurtigere end på blankt murværk. Pudsede facader har altid krævet et større vedligehold end blankt murværk.

Bygningsfremspring kræver omhuI Danmark har det ikke været tradition - som i vore nabo-

lande - at sikre bygningsfremspring med forsvarlig afdæk-ning mod vejrligets nedbrydning. Manglende afdækning kræ-ver et øget vedligehold.

Hvor de vandafledende kanter på bygningsfremspringene ikke er skarpkantede f.eks. på grund af nedbrydning løber regnvandet ned og opfugter underliggende facadepartier.

Vandskuring øger risiko for svigtPå ældre murværk der vandskures ses ofte misfarvninger fra gamle fugtskjolder, opfugtninger fra byggeperioden og salt-udslag. Disse er mere synlige på overfladebehandlet end blankt murværk. Tillige er der risiko for afskalninger.

Årsagerne til misfarvningerne er ofte at det gamle mur-værk ikke er afrenset tilstrækkeligt, eller at murstenene ikke er egnede til overfladebehandlingen. Derfor får facaden et større behov for vedligehold end før ombygningen.

I trafikalt belastede områder er der udover en hurtig til-smudsning risiko for, at forureningen hurtigt nedbryder den renoverede facade.

Facader, hvor gesimser, udsmykninger og bånd er frem-hævet i anden farve puds end den øvrige facade kræver også øget vedligehold.

introduktion

32

Problemer og svigt i facader Billederne viser nogle af de mest almin-delige problemer, som BvB registrerer i forbindelse med facader. En samlet oversigt over typiske svigt findes i den checkliste, som er indlagt bagest.

Ukorrekt udformning af vandafledende af-/inddækninger på gesimser og sål-bænke medfører meget hurtigt, at der sker misfarvning og nedbrydning af overflader på de underliggende facade-partier.

Revner og afskalninger på bygnings-fremspring, f.eks. ved gesimser uden afdækning, kan være årsag til større skader på tilstødende facadepartier.

FACADER typiske svigt

33

BvB anbefaler:1. At gesimser, sålbænke og andre

bygningsfremspring udformes, så regnvandet bortledes uden at skade tilstødende facadepartier.

2. At vandskuring på gammelt blankt murværk udført af gode facadesten udelades, med mindre man er ind-stillet på øgede udgifter til vedlige-hold.

Er murstenene i god stand, bør man i stedet vælge en afrensning og om-fugning af murværket.

3. At fuger udfyldes korrekt uden bag-vedliggende hulrum.

4. At man er opmærksom på, at gam-melt massivt murværk kan opfugtes på grund af manglende eller mangel-fuld vandafledning.

FACADER løsninger

Fotos: Jens V. Nielsen

34

VÅDRUM

35

Etablering af nye toiletter/badeværelser foretages fortrinsvis i ældre traditionelt opførte beboelsesejendomme fra før 1930. Et mindre antal indrettes i nyere ejendomme eller i ejendom-me, som overgår fra erhverv til boligformål.

Nye vådrum i ældre ejendommeSelvom de ældre ejendomme gennem mere end 100 år har bevist deres funktionalitet til boligformål, er den traditionelle byggeskik ikke nødvendigvis velegnet til nyindretning af ba-derum. Nogle ejendomme er i mindre grad i stand til at bære de såkaldte “tunge” vådrumsløsninger med støbte gulve. De nye konstruktioner forøger vægten på de eksisterende, bærende konstruktioner som træbjælkelag og grundmurede kældervægge, der i visse områder er pælefunderet eller ikke ført til fast bund.

I de ældre ejendomme indgår træ i stort omfang i vægge, etageadskillelser og trapperum. Det giver en særlig modtage-lighed overfor skadelige fugtpåvirkninger. Derudover er rummene typisk omkranset af vægge og dæk af forskellige typer materiale, som f.eks. murværk, beton, træ, gips. Det stiller krav til forenelighed mellem den eksisterende og den tilførte (ny) byggeskik.

Det nutidige brugsmønster giver store fugtbelastninger, som stiller skærpede krav til konstruktionernes vandtæthed og fugtbestandighed.

Heldigvis bliver der i stigende grad anvendt materialer, der er mindre fugtfølsomme.

Små vådrum volder særlige problemerIndpasning af nye vådrum i eksisterende ejendomme er spe-cielt vanskelig i mindre lejligheder, hvor man forsøger at und-gå for store reduktioner i de i forvejen små opholdsarealer. Resultatet bliver ofte meget små vådrum, som har svært ved at klare fugtbelastningerne.

VÅDRUM introduktion

36

Problemer og svigt i vådrum Billederne viser nogle af de mest almin-delige problemer, som BvB registrerer i forbindelse med vådrum. En samlet oversigt over typiske svigt findes i den checkliste, som er indlagt bagest.

Små vådrum med fugtbelastninger, som udgør en særlig risiko for vandskader på døre, vinduer mv.

Bagfald er til stor gene i det daglige. Samler vandet sig ved en rørgennem-førring er der desuden risiko for fugt-skader i selve gulvkonstruktionen.

Utætheder ved fugninger kan medføre store følgeskader på underliggende træ-konstruktioner.

VÅDRUM typiske svigt

37

RegistreringForud for projektering bør der gennem-føres en registrering af den eksisteren-de bygning for at afdække de konkrete forudsætninger for valg af vådrumsløs-ning. Registreringen bør omfatte:• Pladsforholdene - de mulige lejlig-

hedsdisponeringer. • Bygningens fundering, risiko for

bevægelser.• Skillevægges art og tilstand – anvendelighed til vådrum.• Bjælkelagets tilstand og bæreevne – anvendelighed som underlag for

gulvkonstruktion til vådrum.

Hvis gulvafløbet er placeret for tæt på væg i vådrum, kan faldet ikke optages hensigtsmæssigt i gulvbelægningen.

VÅDRUM registrering

38

Byggetekniske forudsætningerTræbjælkelag er ikke den bedste kon-struktion til bæring af vådrum. Træbjæl-kerne kan være slappe, så rummene ikke står stabilt, og i tilfælde af utæthe-der er der risiko for opfugtninger, som kræver omfattende adskillelse og udskift-ning.

Mange af de lette materialer, der anvendes i konstruktioner til vægge og gulve, er følsomme overfor fugtpåvirk-ninger. For at opnå en tilstrækkelig fugt-stabilitet er der udviklet en række god-kendte vandtætningssystemer, der alle kræver en stor omhyggelighed og en kontrolindsats, som er vanskelig at gen-nemføre i praksis.

Holdbarheden bliver, sammenlignet med de tunge badeværelsestyper, kor-tere og med større krav til vedligehold.

RumdisponeringMan skelner mellem vådzone og fugtig zone i badeværelser.

Den våde zone omfatter hele gulvet inklusive de nederste 10 cm af vægge-ne og væggene helt til loft i bruseniche og ved badekar. Uden en fast afskærm-ning ved bruseniche skal vådzonen til-lægges yderligere 50 cm.

I små vådrum med et areal på min-dre end 3,25 m2 eller med en bredde på 1,3 m og derunder omfatter vådzonen alle vægoverflader.

Den fugtige zone er vægge uden for den våde zone. På grund af den høje luft-fugtighed i et badeværelse er det også vigtigt, at konstruktioner og materiale-valg i den fugtige zone tåler at blive opfugtet.

BelastningsklasserI By og Bygs anvisning 200 om vådrum er der indført en inddeling af vådrum i forskellige belastningsklasser. Det gæl-der vand- og fugtbelastning, men des-uden også mekanisk belastning. • Lav belastning med få daglige bade

og god udluftning.• Normal belastning med flere daglige

bade og eventuelt mangelfuld udluft-ning.

• Hård belastning med hyppig vand-belastning og stor mekanisk belast-ning – for eksempel i fælles bade-rum.

Ved projektering er det væsentligt at få fastlagt vådrummets belastningsklasse. Der bør i projektvalget desuden tages højde for:• Mulighed for placering mod facade – bedre udluftning via vindue.• Hensigtsmæssig placering af instal-

lationsskakte.

Konstruktioner og materialerDer skelnes mellem traditionelle våd-rum udført på stedet og nye præfabrik-erede typer. Ved vådrum udført på ste-det kan konstruktioner og materialer op-deles i fugt- og ikke fugtfølsomme typer:

GulvkonstruktionerIkke fugtfølsomme typer:• Armeret beton, fritbærende.• Betonelementer, fritbærende.• Letbetonelementer, fritbærende.• Armeret beton udstøbt på bjælkelag.• Rustfri stålplader.

Fugtfølsomme typer:• Krydsfinerplader på bjælkelag.• Spånplader på bjælkelag.

VægkonstruktionerIkke fugtfølsomme typer:• Beton støbt på stedet.• Betonelementer.• Letbetonelementer. • Teglvæg (ny og oprindelig). • Skeletvæg med vandfaste plader.

Fugtfølsomme typer:• Skeletvæg med 2 lag gipsplader. • Skeletvæg med 1 lag fibergips.• Skeletvæg med kalsiumsilikatplader.

Oprindelige vægtyper, hvor BvB anbe-faler forsatsvæg:• Slaggepladevægge.• Bræddeskillevæg.• Væg af monierpuds.• Bindingsværk.

Det er væsentligt, at der i projekterings-fasen bliver valgt den rigtige kombina-tion af vandtætningssystem og væg-/gulvkonstruktion.

VÅDRUM projektvalg

39


BvBGode vådrum ved bygnings-renovering. Publikation med cd-rom, 2002.

3 gode vådrum, BvB temahæfte 2001.

By og Byg (SBi)By og Byg anvisning 200, Våd rum.

SBi-anvisning 189 ‘småhuse’ jf. krav efter BR-S 98, Bygnings-reglement for småhuse.

GVK (Gulvbranchens Vådrumskon-trol) administrerer kontrolord-ning, hvor tilmeldte fi rmaer efter et specialkursus bliver autoriseret af GVK. Ordningen vedrører primært vådrum med vinylbelægning.

DTIKontrolordning ‘Vådrumsanvis-ning 97’

Projekt Renovering‘Vådrum - bedre brug af total-løsninger’. Publikationen inde-holder 19 eksempler på opbyg-ning af bade- og wc-rum, hvoraf de 15 er afprøvet under ‘Projekt Renovering’.

VÅDRUM projektvalg

Gode vådrum – en vejledningDenne vejledning fra 2002 beskriver tre hovedtyper af bade værel ser – alle såkaldt tunge konstruktioner med støbt gulv og fl iser på overfl ader. Der er i alle tilfælde tale om enkle og gennemprøvede løsninger med stor sikker-hed og lang levetid. Vejledningen kan ses som et supplement til By og Byg anvisning nr. 200, som omhandler vådrum i såvel nye som ældre byg-ninger.

Vejledningen består af henholdsvis en cd-rom og en publikation, begge opdelt i tre hovedafsnit: planlægning, udførelse og drift. I publikationen foku seres specielt på plan lægningsfasen og på de valg, der skal træffes ved projektering af badeværelser. Cd-rommen har fokus på udførelses-fasen. Med udgangspunkt i tre grundtyper af vådrum følges udfø rel-sesprocessen fra start til slut med detaljerede illustrationer af de forskel-lige trin. Det elektroniske medie udnyttes blandt andet gennem udbredt brug af 3D illustrationer, hvor brugeren interaktivt kan betrag te udførelses-løsninger og knu de punkter fra de ønske de synsvinkler. Cd-rommen inde-holder også beskrivelse af plan lægnings- og driftsforhold, samt litteratur-over sigter og henvisninger.

Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem BvB, sbs, Triarc Arki-tekter, Arne Elkjær, rådg. ingeniører og Tegnestuen Jens V. Nielsen.

Vejledningen kan bestilles gennem Byggecentrums Boghandel.

40

VÅDRUM

BvB anbefaler:1. At der i størst muligt omfang vælges

materialer, som ikke er fugtfølsom-me.

2. At der vælges den statisk mest sta-bile gulvkonstruktion.

3. At brusepladsen udformes med en forsænkning på minimum 10-15 mm i stedet for at være afgrænset af en opkant.

4. At brusepladsen udformes med vinger og bruseforhæng eller ud-formes som aflukkelig brusekabine.

5. At der vælges sikre overflader, der er drifts- og rengøringsvenlige.

6. At der sikres tilstrækkelig ventila-tion.

7. At der, ved indeliggende rum uden vindue til det fri, etableres et større luftskifte end forudsat i bygnings-reglementet.

8. At bygherren er fuldt informeret om konsekvenserne af valg af kon-struktioner og materialer, dvs. om behovet for vedligehold (driftsfor-pligtelser).

løsninger

BvB anbefaler, at brusepladsen har en god afskærmning.

Konstruktioner og materialerVær opmærksom på følgende forhold ved valg af konstruktion og materialer:• Tilpasningsmuligheder til ejendom-

mens byggeskik.• Hvordan rummene bæres via fun-

dering og bjælkelag.• Anvend så vidt muligt samme væg-

type til alle vægge.• Undgå så vidt muligt eksisterende

gamle vægtyper som slaggeplader, bindingsværk og bræddeskillevæg-ge, da disse er mindre stabile.

• Vægge mod facade og uopvarmede naborum skal være isolerede. Hvor der er vandtæt lag/membran må der ikke også være en dampspærre.

• Prioriter størst mulig sikkerhed ved valg af gulvkonstruktion med stor stivhed og fugtbestandighed.

• Vurder risikoen for følgeskader på tilstødende bygningsdele i tilfælde af, at der opstår utætheder.

Erfaringer fra de afholdte eftersyn viser, at der i større omfang end tidligere vælges fugtsikre materialer til gulvkon-struktioner. De lettere konstruktioner vælges primært, hvor det er nødven-digt af hensyn til de gamle konstruk-tioners bæreevne.

Overflader på vægge og gulve er ofte fliser. Kun i mindre omfang vælges PVC som gulvbelægning og kun sjæl-dent til vægoverflader.

41

DokumentationVed aflevering skal der som minimum sikres dokumentation for:• Kontrol af sikkerhed i det bærende

underlag/ bjælkelag.• Korrekt samling af konstruktioner i

vægge og gulve. • Korrekt udførelse af vådrumsmem-

braner (MK - godkendte systemer til vægge og gulve).

• Kontrol af, at der ikke er lunker og bagfald.

VÅDRUM dokumentation

Nye initiativerSom led i GI’s handlingsplan for forsøg deltager BvB sammen med sbs, SBi, KANT Studio, Wissenberg A/S og udvalgte producenter i et projekt om Lette Badeværelser.

Projektets formål er at udvikle nye præfabrikerede, lette bade-værelser, som har høj kvalitet med hensyn til byggeteknisk sik-kerhed, funktion og design, og som samtidig kan produceres til en pris, som er mindst 25% lave-re end prisen på et traditionelt, tungt badeværelse med støbt dæk.

Projektet forventes afsluttet i foråret 2005.

42

INSTALLATIONER

43

Tidligere blev installationer ført synlige både vandret og lod-ret på væggene i de rum, de skulle forsyne.

Ved renovering af større etageejendomme med etablering af centralvarme og badeværelser samt nyindretning af køk-kener er det nu blevet almindeligt at etablere lodrette instal-lationsskakte til de rør, der skal forsyne køkkener og bade-værelser, hvorimod de vandrette rør fortsat føres skjult i loft eller gulv.

I norm for vandinstallationer, DIF-norm DS 439 (vandnormen), angives, at der ikke må forekomme rørsamlinger, hvor instal-lationerne ikke er tilgængelige – dvs. umiddelbart udskifteli-ge.

Rørinstallationer har typisk en kortere levetid end bygnin-gen generelt. De bør derfor etableres, så udskiftning er mulig uden store destruktive indgreb. Flere eftersynsfirmaer har overfor BvB givet udtryk for, at man for at undgå tærings-skader kun anvender rustfri stålrør eller Pex-plastrør til vand-installationer.

Det er et problem, at der ofte mangler dokumentation for placering af skjulte rør. I tilfælde af rørsvigt kan det være vanskeligt at lokalisere vandudslip, og der vil være risiko for, at følgeskader når at udvikle sig voldsomt, med deraf følgende unødvendigt store udgifter til afhjælpning. Der bør derfor, i forbindelse med installationernes planlægning og projektering, så vidt muligt vælges placeringer med mindst mulig risiko for store følgeskader i tilfælde af rørsvigt.

INSTALLATIONER introduktion

44

Problemer og svigt i installationer Billederne viser nogle af de mest almin-delige problemer, som BvB registrerer i forbindelse med installationer. En samlet oversigt over typiske svigt findes i den checkliste, som er indlagt bagest.

Der ses mange forkert udførte rørgennem-føringer, f.eks til blandingsbatteri i bruse-pladsen. Utæthederne giver risiko for skadelige opfugtninger.

Ofte er der ikke tilstrækkelig adgang for opsyn og vedligeholdelse af rør og samlinger.

I mange tilfælde ses tomrør ukorrekt tilsluttet og fordelerrør, som enten ikke er udført med tætte samlinger eller ud-formet, så vand fra eventuelle utætheder ikke føres til afløb.

INSTALLATIONER typiske svigt

45

Eksempler på velindrettede installa-tionsskakte med god tilgængelighed og plads til fremtidige udvidelser.

Placering af installationsskakteVed placering og disponering af køkke-ner og toilet/baderum er det især vig-tigt at få en hensigtsmæssig placering af installationernes lodrette føringsveje. Der skal sikres god adgang for opsyn og udskiftning.

Valg af materialer Ved valg af rørmaterialer er det vigtigt at få kontrolleret den stedlige vandkva-litet. Rørmaterialet skal være egnet til den aktuelle vandkvalitet og det aktu-elle vandforbrug.

Rørmaterialer til brugsvand• Varmforzinkede stålrør. I de seneste 10 år er antallet af hurtigt

forløbende skader på installationer af varmforzinkede rør steget meget. De vigtigste årsager er mange kom-ponenter af kobberlegeringer, fal-dende vandforbrug og hårdere vand med højt saltindhold.

• Kobberrør – stive eller bløde. Kobberrør må begrænses til vand-

typer med under 240 mg hydrogen-karbonat pr. liter, hvilket udelukker brugen af kobberrør i store dele af Danmark.

• Pex-rør.• Rustfri stålrør.• Nyere typer af PVC-C, PEX-aluminiumkompositrør.

Lodrette rør bør placeres i skakte med inspektionslem uden for vådrummet. Lemmen udføres i hele rumhøjden.

INSTALLATIONER projektvalg

46

BvB anbefaler:1. At alle vandførende installationer

med samlinger placeres, så det er let at holde installationen under opsyn. Det er vigtigt, at inspektionslemme er let tilgængelige og så store, at rørsamlinger er fuldt tilgængelige.

2. At faste føringsveje i f.eks. installa-tionsskakte også anvendes i mindre ejendomme med få boliger.

3. At loft i vådrum er demonterbart, hvis der føres rør over loftet. Der skal som minimum være en lem, som giver tilstrækkelig mulighed for inspektion.

4. At lodrette rør ved brusepladsen, skjult bag såkaldt lette vægkonstruk-tioner, undgås. I tilfælde af utæthe-der er der risiko for store følgeska-der, som kan gøre det nødvendigt at adskille og udskifte store dele af kon-struktionerne. I stedet kan anvendes synlige rørføringer med fordeling fra loftet.

5. At der vælges rørmaterialer, der passer til den lokale vandkvalitet.

Placering af installationsskakt i henholds-vis gang (for oven) og køkken. I begge til-fælde er der god adgang for inspektion.

Blandede installationerVed anvendelse af blandede installa-tioner med kobberrør og varmforzin-kede rør skal det sikres, at:• Der ikke monteres kobberrør før

varmforzinkede rør.• Der monteres ionfælder ved over-

gange.

RørføringerVed skjulte rør (tomrør) i lette vægge skal det sikres, at rørene bliver fast-holdt, uden at vægpladerne skades bagfra, og det skal sikres, at samle-dåser er korrekt ophængt og vandtæt samlet i gennemføringerne.

Fordelerrør skal være placeret, så eventuelt udsivende vand straks op-dages. Eventuelt udsivende vand må ikke kunne skade konstruktioner, men bør ledes til afløb.

En hensigtsmæssig vandinstallation kan udføres med lodrette rør ført i skak-te og vandrette fordelerrør ført over loftet og lodret ned til tapstederne.

GulvafløbGulvafløb bør placeres i en afstand fra sidevæg, så gulvbelægning kan optage faldet, uden at gulvfliserne kanter. Den tilladte minimumsafstand på 250 mm til midte afløb er for lille, hvis der an-vendes almindelige gulvfliser.

INSTALLATIONER løsninger

47


“Er der plads nok?”En vejledning for arkitekter og VVS-installatører.

Publikationen er udarbejdet af Teknologisk Institut og inde-holder gode råd om disponering og indretning af installationer.

BYG-ERFATo nye BYG-ERFA blade om rørinstallationer forventes ud-givet i første kvartal af 2005.

Dokumentation for udførelseI forbindelse med installationernes ud-førelse skal der foretages en præcis re-gistrering af, hvor rør og rørsamlinger er placeret. Der bør som minimum foretages en fotoregistrering, før kon-struktionerne lukkes. Denne dokumen-tation bør indgå i ejerens driftsinstruk-ser og driftsplan.

Dokumentation ved afleveringVed aflevering skal der som minimum foreligge dokumentation for:• Valg af rørmateriel – check af vandkvalitet og korrosionssikring.• Rørsamlinger – fuld adgang til skjulte rørsamlinger.• Gennemføringer i vådzone – korrekt tæthed.• Gulvafløb i vådzone - korrekt type og montage.

INSTALLATIONER dokumentation

Foto: Michael Harder

48

Der vedlægges en liste med eksempler på svigt inden for de omtalte risikoom-råder:• Tag.• Kælder (grundfugt).• Facader.• Vådrum.• Installationer (vvs).

De fleste svigt er medtaget, fordi de forekommer hyppigt, men listen inde-holder også væsentlige svigt, som kun er registreret i et mindre antal sager. Ud over en beskrivelse af de konstate-rede problemer og risikoen derved, er der i et vist omfang henvisning til rele-vante anvisninger eller bestemmelser.

Listen indeholder ikke løsningsanvis-ninger.

Det er hensigten med listen, at bygher-re og rådgiver allerede ved byggeriets planlægning er opmærksomme på de typiske svigt og ved valg af materialer og løsninger søger at undgå disse.

CHECKLISTE

BvB BYGGETEKNIK • REVIDERET UDGAVE 2004

BvB BYGGETEKNIK byggetekniske erfaringer og anbefalinger til brug ved bygningsrenovering

BvB

BY

GG

ETEK

NIK

revid

eret ud

gave 2

00

4

Byggeskadefonden

vedrørende Bygningsfornyelse

Ny Kongensgade 15

1472 København K

Telefon 82 32 24 00

Telefax 82 32 24 01

www.bvb.dk

WWW.BVB.DK

Denne publikation sammenfatter

nogle af BvB’s vigtigste bygge-

tekniske erfaringer og anbefalinger.

På vores hjemmeside findes et

mere omfattende og løbende

ajourført materiale om byggeteknik

på renoveringsområdet.

Brug www.bvb.dk til at blive

opdateret, gå yderligere i dybden

eller downloade aktuelle bygge-

tekniske publikationer.

BvB

BvB er sammen med sbs

”datterselskaber” af Grund-

ejernes Investeringsfond

(GI). Den overordnede

mission for både BvB, sbs

og GI er at medvirke til at

skabe bedre boliger, bygnin-

ger og byer i Danmark.

BvB Byggeteknik 11 - Udlændinge- og …uim.dk/filer/bolig/vejledning-i-driftsplanlaegning.pdfBvB...

Documents

Transcript of BvB Byggeteknik 11 - Udlændinge- og …uim.dk/filer/bolig/vejledning-i-driftsplanlaegning.pdfBvB...