BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 36

ED EPSTEIN • HENRIK TARP VANG • HANNE TROSBORG RASMUSSEN

l REVNER OG SPRÆKKER

TIDSSKR IFT FOR BØRNE- & UNGDOMSK ULTUR

SEPTEMBER 1995 NR . 36

Ed Epslein • Henrik Tarp Vang Hanne Trosborg Rasmussen l REVNER OG SPRÆKKER

Ed Epstein • Henrik 'bp Vang Hanne Trosborg Rasmussen l REVNER OG SlUKKER

Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur nr. 36 1995: Ed Epstein, Henrik Tarp Vang, Hanne Trosborg Rasmussen: l Revner og Sprækker © 1995 by forfattere og Børne- og Ungdoms KulturSammenslutningen Redaktion: Flemming Mouri tsen , Erik Stærfeldt, Jens Ager Hansen, Carsten Jessen, Karen Quist, Jørgen Kjær og Alfred Iversen Tidsskriftet er sat med Centur y Old Style , Futura og Frutiger Forsidefoto: Lars Bahl/2 . Maj. Bagsidefoto: Lars Henningsen Grafisk layout: Al fred Iversen Sats og tr yk: Unde Tr yk, Risskov ISSN: 0907-658 1

Tidsskriftet udgives med støtte fra: Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter

Mekanisk, fotografisk eller anden mangfoldiggørelse af dette tidsskrift er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret

Tidsskriftet udgives af: Børne- og UngdomsKultu rSammenslutningen c/ o J ydsk Pædagog-Seminarium, Skejb yvej 29 DK-8240 Risskov. Danmark Tif. 8 62 1 75 12 0okal 2 7) Fax. 8 62 1 0133

BU KS i B YEN: Vester Alle 3, Opgang C DK-8 000 Århus C. Tif. 8 619 1123 F ax. 8 618 0088

Børne- og UngdomsKulturSammenslutningens arbejdsgruppe: Annette Bendixen (8 622 7676) , Karen Marie Demu th (8 699 4150) , Ed E pstein (3139 5699) , Jens Ager Hansen (8 617 4038) , Esben Hulgård (8 62 6 0152) , A lfred Iversen (8 610 08 03) , Carsten Jessen (8 62 1 18 5 6) , Helle Johnsen (8 623 1956) , Jørgen Kjær (8 624 1627) , Søren Langager (3142 9269) , Britta Uboriussen , Erik L yhne (8 615 8 030) , Niels Mors (8 615 0673) , Flemming Mouritsen (8 615 835 5) , Henrik Kaare Nielsen (8 616 0716) , Karen Quist (8 618 595 1) , Hanne Rasmussen (8 695 049 6) , Usbe th Saugmann (8 613 1826) , Lone Norlander Smi th (8 622 6243) , Niels Sterum (8 649 4605) , Henny Dalsgård Stoub y (8 62 1 1133) , Erik Stærfeldt (8 615 208 3) , Karsten Tuft (8 62 5 1352) , Henrik Tarp Vang (8 67 4 0407) .

Indhold

F orord

Indledning Folkene bag rapporten (12) Hvad er børnekultur (13) Meto de (13) Pr ojektets forløb (14)

Sabro , Midtb yen og Skejb y Sabro (17) Fortid og fremtid (18) Børn i Sabro (19)

Midtbyen (2 3) Fortid og Fremtid (2 3) Børn i Samsøg adekvarteret (24)

Skejby (28) Fortid og Fremtid (29) Børn i Skejb y (30)

Den lokal e forankring (32)

Børnekulturen Den moderne markedsplads (41) Mødesteder (42) Organiserede aktiviteter (4 3) Hjemmet ( 4 5)

Legen Et eksempel (5 1) Rammerne for indianerlegen (53)

7

1 1

17

37

5 1

Indhold 5

Revner og sprækker Frikvarter (5 5) Samlermani (5 7) Forhandlingskunsten (58) N y teknologi (59) Søskende (61)

Den voksne diskurs

Konklusion

litteratur

Bilag Andre initiativer i Danm ark (77) Spørgeskemaundersøgelsen (79) Sjove , kedelige og farlige legesteder . . . Midtb yen (94) Sjove , kedelige og farlige legesteder . . . Skejbyområdet (96)

5 5

69

73

75

77

Forord

Dette nummer af Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur er en rapport - I revner og sprækker- som er lavet i forbindelse med en undersøgelse af den mere uformelle del af børnekulturen i Århus Kommune.

Århus Kommune har :financieret projektet, og det er udført for kommunen af en gruppe tilknyttet Børne- og Ungdomskultursammenslutningen. Gruppen består af Ed Epstein, Henrik T arp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen. De har udover den foreliggende undersøgelse, men i forbindelse med den, været involveret i en række andre børnekulturelle initiativer -bl.a. har de sammen med Lars Henningsen taget initiativ til et projekt om børns brug af computere. Resultatet heraf er udmøntet i videoen Computerleg. Skærm og tastatur i børnekulturen.

Århus Kommune bidrog desuden med et kontor til projektet. Dette har betydet, at projektet også har fungeret som et kontaktcenter for folk, som er involveret i børnekulturelle foretagender i kommunen.

Opgaven har været at se på den mere skjulte og uformelle kultur, som udøves børnene imellem. D.v.s. det som børnene selv går og foretager sig i og omkring skoler og institutioner, på gader og uveje, derhjemme og ude omkring - hvad de bruger de voksnes børnekultur til, hvor de leger og hvad, hvor detræffes, og hvad de gør der og så videre og så videre.

Det betyder, at det ikke er den etablerede børnekultur, som har været hovedsagen. Rapporten her handler ikke om f.eks. børnelitteratur, børneteater eller børnefilm i Århus. Eller om andre børnemedier. Den handler kun indirekte om disse mediers betydning for børnene. Den handler heller ikke om de kulturelle aktiviteter, voksne iscenesætter for børn - såsom sport eller musikskoler eller kulturelle aktiviteter i institutioner og skoler.

Disse medier og institutioner eller aktiviteter kommer kun i betragtning som eksempler på, hvordan de kan spille en rolle for den kultur, børn selv frembringer. E eks. viser det sig, at hallen er et af de vigtige træfpunkter for børnene i Sabro. Det er en af de ting, børnene bruger den til. Og det er måske den vigtigste funktion, den har. Børnene bruger den som mødested og udgangspunkt for aftaler og diverse aktiviteter. Set ud fra børnenes og børnekulturens vinkel er den en vigtig platform for deres daglige liv og de

l Revner og Sprækker 7

kulturelle netværk, de lever i med hin anden, og som hele tiden må fornyes og genskabes.

På samme vis kan biblioteket være et vigtigt sted. Her mødes f.eks. drengene i et lokalområde omkring computeren og dens spil. Og så dan er der så meget. Hvad d er gerne skulle være illustreret er, at der anlægges en anden synsvinkel end den , som ser tingene ud fra de voksnes kultur for børnene , eller som ser på tin gene ud fra institutionernes synsvinkel.

Hvad er det vigtig ste ved den institution , som beskrives i rapporten? Er det de voksnes projekter for børnene eller er det, at en gruppe piger her i udkanten af den - i en k lat ))skov« , som ikke er udrenset - kan finde et sted , hvor de kan have en indianerleg kørende over flere årstider? Institutionen er grundlaget. H er kommer de sammen. Den er et mødested for dem. Den har omgivelser, og den har en p ædagogisk holdning, som gør dette muligt. F or pigerne er det så grundlaget for, at de kan have deres eget projekt med hinanden kørende. I dette tilfælde er legen det centrale medium for dem -i det kan de så indoptage dive rse medieråstoffer og selve livet i institutionen , som omformes og frembringes af dem selv med legen som medium.

Den type iagttagelser er vigtige. For de sætter en anden dimension ind i vi voksnes organisering af børn og hverdagsliv og institutioner og børnekultur.

For det første er det vi gtigt at erkende , at børn ikke blot er no gle , vi gør noget for og med. De er aktører både i livet og i kulturen. De er deltagere, og de bidrager til det og til samfundet som sådan.

For det andet er det det voksne samfund, som tilrettelægger rammerne for deres liv og kultur. De er vigtige. Men de er ofte vigtige på andre måder, end vi ud fra vores s ynsvinkel tr or. Vi har meget ofte opdragerens , behandlerens , pædagogens eller lærerens briller på, når vi prøver at definere , hvad børn har brug for. Det betyder, at vi ofte ser på, hvad børn mangler, fre mfor at se på h vad de kan og gør. Og det betyder, at vi ofte går galt i byen, når vi planl ægger, organiserer eller laver kultur for b ørn.

Hvad børn har brug for er ikke nogen given sag. En af de måder, vi kan finde ud af det, er ved at se på , hvad børn faktisk kan og gør. Og gør med de steder og medier, vi har organiseret om dem. Det viser sig, at børn er gode til at tage tingene og omstændighederne i brug. De kan få noget konstruktivt ud af det mest overraskende.

Hvem skulle tro , at de moderne indkø bstempler og torve var egnede for børn og deres kulturelle aktivitet og udtr yk? Men det viser sig, at sådan ne steder er andr e vi gtige træ fpunkter i det moderne børneliv. Vi kan måske ikke ri gtig lide det. Børn er mere til natur synes vi vanligvis.

8 Ed Epstein, Henrik Torp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

At børns k ultur har e n stærk mave og kan fordøje det meste og omforme det til noget a ndet, skal på de n a nde n side ikke blive e n sovepu de. Vi er stadig ansvarlige for beti ngelserne. Hvad der er brug for er, at vi får et mere kvalificeret gru ndlag for, hvad vi gør. For at få det, er vi nødt til at se på, hvad bør n gør og kan, fremfor at blive i vores vante for stiili nger og fordomme om, hvad bør n har brug for.

Vi har brug for at i ndse , at vi ikke kan forme bør n, som ma n former e n klump ler. D e kan selv og de gør selv. D e er deltagere , ikke mario netter. Det er, hvad der viser sig , når man ser på børns eg ne kulturelle aktiviteter og udtryk, deres lege , deres kammeratnetværk, deres mødesteder, deres deltagelse i de voks nes liv, såvidt de kan komme af sted med det. Ikke mindst viser det sig i u ndersøgelse n her, at »mellemrumme ne« spiller e n stor rolle - f. eks. veje ne mellem hjem og skole eller mellem aktiviteter eller mellem aktivitet og aktivitet eller de n sprække , et frikvarterer o.s.v. Derfor ti tlen på rap porte n I revner og sprækker.

Den ne kultur er, hvad u ndersøgelse n her er orie nteretimod at u ndersøge nogle hjør ner af. Udga ngspunktet er at a nlægge e n synsvi nkel , der br yder med det gæ ngse ))voksne« perspektiv på bør ne ne og deres liv. Og se på hvad de selv går og fortager sig. Ærindet er at bidrage til at åb ne sådanne dimensio ner. Og at belyse de underligge nde vekselvirk ni nger -mellem bør ns kulturelle aktiviteter og de omstæ ndigheder, de lever i , og som voksenverde ne n er a nsvarlig for.

Den type indsigter er også et nødve ndigt gru ndlag for af udvikle e n orde ntlig børnekulturpolitik, som omfatter ikke blot, hvad man almi ndeligvis forstår ved kultur, me n en bredere livssamme nhæ ng, hvori også skoler, i nstitutio ner og voks ne i ndgår, som gru ndlag eller deltagere. Det handler ikke om at lave flere skel. Heller ikke mellem bør n og voks ne. De er der rigeligt. Det handler tværtimod - med rapporte ns ord - om at give plads til børnene , der hvor de voksne er - og omve ndt for de n sags sk yld.

Redaktione n Juli 1995


Indledning

I revner og sprækker er et projekt, som er igangsat af Buks i Byen. Formålet er at sætte fokus på børnekulturen i Århus kommune. Projektets første fase - En undersøgelse af de 6-12 åriges uformelle kultur - har fået økonomisk støtte fra Århus Kommunes Kulturpulje. De efterfølgende faser skal være: En børnekulturuge og en konference om børnekultur.

Undersøgelser af børns kulturudøvelse - især indenfor den uformelle kultur - er en mangelvare. Denne undersøgelse er et forsøg på at imødekomme denne mangel. Børnekulturen er ikke en statisk, fremadrettet kultur, der kan »aflæses« gennem forskellige metoder udarbejdet fra forskellige teoretiske vinkler. Børns kultur er levende, og det er vigtigere at tage udgangspunkt i de processer, der er med til at skabe den, end at placere den i en teoretisk ramme.

Netop derfor kan resultatet virke kaotisk! Men dette kaos afspejler børns uformelle kultur, og de mange udtryksformer, den har. Det er nødvendigt at finde ind i dette kaos, såfremt vi ønsker en større forståelse for børns egenproducerede kultur: Det er gennem kaos, at vi kan få øje på børnekulturens forskellige fremtrædelsesformer.

På landsplan bliver børn nu synliggjort. Der er interesse omkring børns sociale og kulturelle forhold. Denne bølge har i 1994 bevirket: etableringen af et børneråd, udgivelsen af børneguides i København og Århus samt en børneavis i Århus. Den tidligere socialminister iværksatte en undersøgelse af, hvordan børn egentlig har det, og hvad de ønsker. Gallup har lavet en undersøgelse over børns hverdag. Lokalt i Århus har Social- og Kulturforvaltningen foretaget en undersøgelse af den mere formaliserede børnekultur. I medierne er børnekultur også blevet godt stof: Berlingske Tidende har skrevet en serie artikler om Børn i Danmark.

Det er blevet en samfundsmæssig opgave at inddrage børn på godt og ondt. Men denne bølge fører ikke nødvendigvis til en synliggøreise af børns uformelle kultur. Ved den uformelle kultur forstår vi de forskellige måder, hvorpå børn selv tager det moderne liv i brug.

I det daglige er de 6-12 årige en aldersgruppe, der ikke er særlig synlig: Børn og voksne er adskilte en stor del af dagen, og det kan derfor være

l Revner og Sprækker 1 1

van skeli gt at »få øje på« denne alde rsgruppe, de r ikke gør si g bemæ rket ved afhæn gi ghed af vok sne.

I denne alde r gør børn selv. De ha r de re s e gne le gemilj øe r o g de tage r lokalom råde rne s kulturtilbud i b rug, li ge fra biblioteke r til indk øb scentre. De 6-12 å ri ge kan væ re svære at få øje på , netop fo rdi de er gode til at finde de » revne r o g sprække r« , hvo r de kan ta ge livet i b rug på de re s egne måde r. Fo r at finde frem til di sse » revne r o g sp række r« ha r vi lavet no gle punktnedslag i fo rskelli ge fysi ske milj øe r. Vi ha r isæ r koncentreret o s om Sabro, en satellitb y ved den yde rste kommune græn se, Skejby, som e r et planlagt lok alom råde o g endeli g Samsøgadekvarteret i midtb yen.

Folkene bag rapporten Ed Epstein, 58 år, pædago g o g unde rvi se r. Supple rin gsuddannel se i B ørneo g Un gdom skultu r o g medlem af BUKS arbejd sgrup pe .

Henrik Tarp Vang, 35 år, tidli ge re h øj skolelæ re r o g stud. ma g. i information sviden skab ved Aarhu s Unive rsitet. Supple rin gsuddannel se i B ørn e- o g Un gdom skultu r o g medlem af BUKS a rbejd sgruppe.

Hanne Trosborg Rasmussen, 35 å r, stud. ma g. i etno grafi o g socialantropolo gi ved Aarhu s Unive rsitet. Supple rin gsuddannel se i B ørne- o g Un gdomskultur o g medlem af BUKS arbejd sgrup pe

Foto: Rasmus Bjarnov

A 12 Ed Epstein, Henrik Torp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

Hvad er børnekultur? I vores kultur kan vi dele børnekulturen op i tre overordnede kategorier:

l. Den formelle børnekultur. Dette er den kultur, voksne producerer for børn. Børnelitteratur og børneteater hører f.eks. til denne kategori, men det er også indenfor denne kategori, vi finder den kommercielle børnekultur.

2 . Blandingskulturen . Kultur som børn og voksne producerer i fællesskab. Denne kategori indeholder de aktiviteter, som forudsætter deltagelse fra både børn og voksne. Det er f.eks. musik og idræt.

3. Den uformelle børnekultur. Kultur som børn producerer sig imellem. Den består af mange forskellige udtryksformer: lege, historier, motoriske udfoldelser o.s.v.

Det er vigtigt at fremhæve, at disse tre børnekulturelle kategorier er en analytisk adskillelse. I praksis er det svært at udskille en børnekulturel aktivitet og placere den indenfor en af kategorierne, og ofte eksisterer de som hinandens forudsætning. Børn finder f.eks. råstof til den uformelle kultur i den kommercielle børnekultur og bruger blandingskulturen til at skabe deres egne kulturelle rum. Den uformelle børnekultur er allestedsnærværende: I omklædningsrumene, når børn går til noget, i skolegården i frikvartererne, hjemme foran computeren og videoen, på vej til og fra og i de store supermarkeder og stormagasiner.

Metode Børn skaber kultur overalt, hvor de færdes, og det er nødvendigt at anvende en kvalitativ metode, hvis vi skal finde frem til den uformelle børnekultur. Vi kan ikke indsamle materiale ved brug af rationelle metoder. Børns uformelle kultur lader sig ikke veje og måle.

Vi må nødvendigvis se på de moderne livssammenhænge, børn befinder sig i, hvis vi vil have fat i den uformelle del. Børn skaber deres egne betydninger i det moderne samfund, og de udtryksformer som bliver resultatet af disse betydninger er hele tiden i bevægelse - som børn selv. Bevægelsen oplever vi ved at fordybe os i de mange facetter, den uformelle kultur rummer.

Udgangspunktet for projektet er en kortlægning af børn i udvalgte fysiske miljøer. Da vi er interesseret i den uformelle kultur, har vi indsamlet materiale om, hvad børn laver, når »de ikke laver noget«. Til dette formål

l Revner og Sprækker 13 Å

er børnene selv de bedste kilder, og vi har derfor udvalgt metoder, der tager udgangspunkt i børn som primære informanter.

Det drejer sig om spørgeskemaer, der er uddelt og udfyldt i 10 forskellige klasser - ialt 183 børn. Spørgeskemaerne har vi brugt i 3.-6. klasse, da denne metode forudsætter, at informanterne har et skriftsprog. Spørgsmålene er udvalgt, således at vi får oplyst henholdsvis de bedste udflugtsog mødesteder samt hvilke aktiviteter, der foregår der. Vi spørger også om, hvad de voksne laver de pågældende steder, og endelig et mere abstrakt spørgsmål om, hvad børn kunne tænke sig at lave om, hvis de var borgmester i Århus.

Vi har foretaget interviews med mindre grupper af børn, hvor de har kunnet uddybe emner, der kan belyse den uformelle kultur. Børn er gode fortællere og har stor vilje og lyst til at fortælle om, hvad de laver.

For at inddrage de yngste børn, der endnu ikke har et skriftsprog, har vi kombineret interviews med endnu en metode: indtegning af sjove, kedelige og farlige legesteder på kort over de lokale områder, vi har slået ned på. Med forskellige farver har børnene afmærket de pågældende legesteder. Kortene har derefter dannet udgangspunkt for interviews med dem.

Endelig har vi lavet feltarbejde, idet vi har fulgt et barn fra hver af de tre lokalområder en hel dag igennem. Feltarbejdet er en velegnet metode til at få indblik i børns hverdagsliv, og det kan give et godt overblik over de muligheder og begrænsninger, forskellige fysiske miljøer giver børn.

Som sekundære informanter har vi interviewet voksne. De har fortalt om området og lokale børnemiljøer. Det drejer sig om bibliotekarer, pædagoger, lærere og fritidskonsulenter.

Projektets forløb Som udgangspunkt for undersøgelsen kontaktede vi skriftligt 8 repræsentative skoler i Århus. I brevet udtrykte vi ønske om at komme i enkelte klasser for at få udfyldt spørgeskemaer samt senere på året at vende tilbage for at interviewe mindre grupper af børn. Vi tog også kontakt til lokale biblioteker. Her kommer børn frivilligt og uforpligtende (i modsætning til skoler og institutioner) , samtidig med at de selv kan vælge, hvilke aktiviteter, de involverer sig i. Både biblioteker og skoler gav positiv respons i løbet af 1994, hvorfor størstedelen af vores kontakt med børn er foregåetvia disse kanaler.

I løbet af projektet har vi været på ekskursioner til børnekulturelle projekter i andre kommuner. Vi har besøgt Projekt Børnemuseum i København, Tikøb Familiehus ved Helsingør, Helsingør Børnekulturcenter,

Å 1 4 Ed Epstein, Henrik Torp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

Viborgs Prøv Selv ordning, Børn som Medborgere og Studsgårdsgade Bibliotek på Østerbro, København.

Alle interviews med såvel børn som voksne er optaget på bånd. Interviews med børn er desuden blevet udskrevet. Disse båndudskrifter samt spørgeskemaer danner grundlag for bearbejdelse og udarbejdelse af denne projektrapport Alle navne i citater o.lign. er ændret.

Foto: Jan Steffensen

l Revner og Sprækker 1 5 Å

Kort over de omr�der i kommunen, der har været involveret i undersøgelsen

1 6 Ed Epstein, Henrik Tarp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

Sabro, Midtbyen og Skeiby

Tre områder i Århus Kommune er vi gået i dybden med. Disse områder har vi i teorien afgrænset ud fra skoledistrikter, men i praksis er det børn, der afgrænser, hvor langt området strækker sig. Der er stor forskel på, hvor meget og hvor langt børn bevæger sig i de tre områder.

Områderne har vi valgt ud fra forskelskriteriet De dækker over Sabro som et typisk forstadsmiljø med parcelhuskvarterer, Skljby som planlagte nybyggerområder og Samsøgadekvarteret som midtbyområde.

Da bebyggelserne og områderne er forskellige skal disse punktnedslag ikke danne baggrund for nogen komparativ analyse af børn fra de enkelte områder. De har snarere til hensigt at vise, hvilke muligheder og begrænsninger, de forskellige lokalmiljøer giver børn.

So bro Sabro er en soveby, der er placeret i yderste kant af Århus.

Trafikken afgrænser byen, idet den er placeret ved en farlig korsvej, og indtil den nye motorvej åbnede sommeren 1994 gik den tunge trafik nordpå igennem Sabro. Korsvejen betyder meget for børnekulturen i Sabro, idet børn kun får lov at bevæge sig indenfor området. De lever i et slags reservat.

Det meste bebyggelse er ejerboliger, men i de senest år er der også bygget lejeboliger. I bebyggelsesområderne findes et fint udviklet stisystem, som gør det muligt at færdes næsten overalt uden at komme i nærheden af de befærdede veje. Der findes dog beboelseskvarterer på alle sider af korsvejene.

Befolkningstallet er opgjort efter skoledistrikt pr. l.januar 1994 til 3.262 beboere. Den voksne befolkning i Sabro arbejder hovedsageligt i Århus og i det nærliggende lavprisvarehus Bilka. Der er stor opbakning til lokale arrangementer i byen. Dette kan skyldes, at befolkningen ikke gerne tager turen indtil Århus igen, når arbejdsdagen er slut.

Handelslivet iSabro er ikke overvældende: der er en nærbutik, en brugsforening og et posthus. En benzintank i nær heden af skolen tjener som lokal

l Revner og Sprækker 1 7 Å

slikbutik, måske fordi nærbutikken er placeret, således at mange børn er tvunget til at krydse de befærdede veje.

Byen har mange faciliteter: vuggestue, kommunal dagpleje, privat legestue, børnehave, skole, fritidshjem, skolefritidsordning og ungdomsskole. Der er et aktivt foreningsliv: ifølge sidste revidering af foreningslisten nåede man op 70 foreninger.

Byen har bibliotek, som bl.a. arrangerer filmklub for de yngste børn (3-6 årige) .

Sognegården er aktiv i lokalsamfundet. Den har bl.a. haft stor succes med sangkor og musikstudiekreds for voksne. Det sidste tiltag er pasningsordning for børn søndag formiddag. Det er et forsøg på at få forældrene til at interessere sig for, hvad der foregår i kirken. Børnene vil så blive underholdt og høre bibelhistorie i sognegården, imedens forældrene er til gudstjeneste.

Byens fritidstilbud er hovedsagelig idrætsforeningen, spejder, rideklub og musikskole. Ifølge vores informant er næsten alle børn med i idrætsforeningen på en eller anden facon.

I Sabro er idrætsforeningen og fritidshjemmet gået sammen om et specielt projekt: Ekstra Idræt. Formålet er at overvinde de mange opdelinger i køn, alder og kompetence. Børn og voksne planlægger i fællesskab, og Ekstra Idræt foregår en gang om ugen.

Sabro er placeret i naturskønt område, omkranset af skove og i nærheden af Borum Eshøj, som blev berømt i forbindelse med Eshøj-spillene, som involverede en stor gruppe af de lokale borgere, både børn og voksne - ialt 5-600 mennesker.

Eshøj-spillene har haft stor betydning for lokalsamfundet, da de involverede mange af de lokale borgere. Noget af det væsentlige, som Eshøjspillene har betydet for Sabro, er det netværk, de har udviklet, som også fremover kan bruges i andre sammenhænge.

På Borum Eshøj er der arkæologiske udgravninger. Hold på henholdsvis 8 voksne og 8 børn har udgravet højen igennem fire år. De børn der deltager i udgravningerne tilmelder sig via skolen eller ungdomsskolen.

Fortid og fremtid Sabro er oprindelig et område, hvor befolkningen bestod af bønder. Mange husmænd tjente deres brød på Ristrup Gods, og andre arbejdede på en stor gødningsfabrik i Mundelstrup. Ved siden af kunne de have et lille stykke jord, som de dyrkede.

På landet kunne der være langt til nærmeste legekammerater.

Å 1 8 Ed Epstein, Henrik Tarp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

Børnene havde nok at gøre hjemme, da børnenes hjælp var en forudsætning for de små landbrug.

Det kunne f.eks. hænde, at »fatter« stak hovedet ind i klasselokalet, og meddelte, at » . . . så er det nu«: høsten var igang, og børnene måtte hjælpe til.

I 19 64 , da vores informant flyttede til området, var der kun den gamle landsby omkring kirken og dammen. Samme år var tre landkommuner (Lading, Hammel og Sabro) gået sammen om at bygge skolen ved Sabro Korsvej.

Siden er byen blevet udbygget i flere omgange. De første tilflyttere er nu omkring 5 0- 60 år, og næste generation flytter ind med deres børn i de nyeste bebyggelser.

Førhen legede børn i flokke, måske nede ved dammen, hvor man kunne fiske efter frøer eller om vinteren løbe på skøjter. Ofte kom en 3-4 stykker ned på biblioteket, kiggede i nogle tegneserier, larmede lidt, og » . . .forsøgte at få tiden til at gå«.

Fritidstilbud til børn er først opstået i forbindelse med udviklingen i området.

Børn iSabro Vores oplysninger om børn i Sabro har vi fået gennem: Spørgeskemaundersøgelse i to femteklasser, et båndinterview med en mindre gruppe børn fra femteklasse, indtegning af sjove, kedelige og farlige legesteder med efterfølgende interview med 6-9 årige børn fra fritidshjemmet. Desuden et projekt: At følge et barn en dag, hvor en pige på 10 år (4 . klasse) blev fulgt fra morgen til aften. Vi har også interviewet voksne i tilknytning til børnemiljøet: en bibliotekar, en lærer og en pædagog.

Det tidligere landbomiljø kan synes at stå i skarp kontrast til det moderne miljø i Sabro nu. Børnene bor i villakvarterer, og er »spærret inde« af den tætte trafik.

Børn i Sabro holder til i hallen, på idrætsbanerne, og - som noget særegent for Sabro - i skolen.

Når børn tager væk fra Sabro, tager de bussen enten til Bilka, Superleg eller til byen. Engang imellem tager de i svømmehallen.

Børns liv i Sabro er præget af det lokale netværk. Mange børn har slægtninge bosat i nærheden og er måske tredje generation. Det betyder, at mange forældre har barndomskammerater i nabolaget. Mange familier holder øje med hinandens huse, og de lægger mærke til, hvad der foregår hos naboerne. I et sådant lokalmiljø opstår der tradition for at lave forskellige

l Revner og Sprækker 1 9 A.

ting sammen. Da vi ))fulgte et barn en dag«, havde hun netop været på en årlig kanotur med overnatning sammen med 22 mennesker fra nabolaget.

Det fysiske miljø med stianlæg og tæt bebyggelse betyder, at børn let kommer i kontakt med hinanden. Børn i Sabro leger derfor ofte sammen på tværs af aldersgrupper. Da vi fulgte pigen i Sabro en dag, dukkede f.eks. pludselig en yngre dreng op på banen, hvor pigerne fra 4. klasse spillede rundbold. Drengen drillede dem lidt, men fulgte som en ganske naturlig ven med hjem bagefter. Han hjalp pigerne med at bære battet hjem, da de ikke selv gad at gå tilbage for at hente det. Hjemme deltog drengen nogle gange i pigernes leg, andre gange sad han blot ved siden af og legede for sig selv.

Den trygge stemning i Sabro kan give problemer: Det kan være vanskeligt at trives i Sabro, hvis man falder uden for mil

jøet. Der er mange tilbud, men de er alle inden for samme ))genre« -idrætten - og i de tilfælde, børn ikke interesserer sig for disse tilbud, kan det være svært at finde alternative muligheder i området.

Der er gode muligheder for boldspil på de tre store idrætsplæner, og det er børn i Sabro gode til at udnytte. De spiller rundbold om sommeren. Det er en tradition, som involverer børn på tværs af alder, men rundbold bliver også arrangeret spontant som den dag, vi fulgte et barn. Pigen havde besøg af to klassekammerater, og fandt på, at de kunne spille rundbold. De ringer efter en fjerde klassekammerat, og forhandler om holdene i telefonen. Henne på de store græsarealer forhandler pigerne videre. Der er to store baner, som begge kan bruges til at spille rundbold på, og før spillet kan begynde, må pigerne blive enige om, hvilken af banerne, de skal benytte.

Områderne med bebyggelse i Sabro er som tidligere nævnt indrettet med stisystemer overalt. Man kan bevæge sig næsten overalt i områderne uden at møde en bil. Det giver gode muligheder for cykling og rulleskøjteløb. Det er især pigerne, som løber på rulleskøjter:

))Nogen gange leger vi ho s Helle, og så leger vi nede hos mig. Og så står vi på rulleskøjter«. (Pige, 9 år, Sabro)

Pigerne står på rulleskøjter rundt omkring i stisystemet, men holder sig i nærheden af skolestien. De er bevidste om ikke at køre ned til den store vej - Kirkevejen - hvor trafikken bliver farlig. Det er forskelligt, hvornår og hvor langt de kører.

Drengene cykler rundt i stisystemet Det er sjovt at cykle » . . . op ad bakken og så ned igen«. Cykling er en leg.

De ældste børn bruger cyklen som et legeredskab:

Å 20 Ed Epstein, Henrik Torp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

»Når jeg cykler hurtigt, så tager det to minutter«.

På spørgsmålet om, drengen plejer at cykle alle mulige steder hen, svarer han:

»}a, jeg gør! - Jeg gør også. Nej, ikke lige her i det sidste stykke tid, for der er gået hul på dækket. - Ja, min er også gået i stykker, for jeg bruger sådan en bette en. Jeg har slidt dækket op«.

Dækkene bliver slidt op, fordi drengene »laver bremsespor« med dem. Som alt andet, børn bruger i leg, skal cyklerne afprøves igen og igen. For børn er cyklen ikke blot et transportmiddel, men et redskab, som kan meget andet.

Selv om Sabro er omkranset af skove leger børnene ikke der. Til gengæld tager de nogle gange i skoven sammen med voksne.

Cykling, rulleskøjteløb og rundbold er alle populære aktiviteter hos børn i Sabro. Disse lege er åbenlyse og kendte for de voksne i Sabro. Det kan være vanskeligt at erobre »frirum« til at dyrke den uformelle børnekultur på, men i Sabro har børn fimdet nogle »pletter«, hvor de kan lege uden voksen iagttagelse, endsige indblanding.

Sådanne steder er »krattet« og »byggeren«. »Krattet« er et spændende sted at lege i:

» ... der er noget krat nede på skråningerne - det er sjovt at fare vild i«. (Dreng, 8 år, Sabro)

»Krattet« er en lille plantage, en lille klat træer, som ligger i nærheden af spejderhuset

Børn i Sabro bygger også huler, men det er svært at få øje på hulerne. Sådanne aktiviteter er usynlige, fordi børn ikke fortæller om dem. De er bygget op omkring det forbudte.

» Byggeren« er ikke en traditionel byggelegeplads. Det er børnenes eget område, som de tog i brug, da der var gang i byggeriet på stedet. Børn kan ikke selv lave huse der, men:

» ... det var fordi, der var engang bygget nogen nye huse, så kaldte man det byggeren«.


En sådan rigtig arbejdsplads er sjov at lege på: Man kan lege i sandbjerget eller klatre i materialerne. På en byggeplads kan børnekulturen trives uden den voksne iscenesættelse, som uundgåeligt vil være til stede på de planlagte byggelegepladser. Samtidig danner de fysiske rammer på en byggeplads råstof for mange af børns forskellige udtryksformer og lege. Og ikke mindst er det ikke kun forbudt, men også lidt farligt.

Børn i Sabro tilbringer meget tid hjemme hos hinanden. Her spiller de computer, ser :fjernsyn og video og hører musik. Pigerne spiller almindelige spil, leger med Barbiedukker og bytter brevpapir. De laver teater for søskende og forældre, griner og hygger og bager. Drengene ser på sten og mønter, leger med legetøj og laver lektier sammen.

I en 5 . klasse har en 5-6 piger igennem flere år holdt »pigeaftener«. Pigerne sover sammen, tager i Bilka for at købe fødselsdagsgaver, spiser slik, chips, drikker sodavand og snakker. Da de ofte snakker det meste af natten, foregår disse »pigeaftener« i weekender og ferier. Når disse pigeaftener skal planlægges aftaler pigerne i skolen, at der er en, der »ringer

·rundt«. Pigerne kan nemt få tre timer til at gå i Bilka, hvis de skal se på det hele.

De smager på smagsprøverne, » • . . bare ikke kaffe og rugbrød«. I cafeteriet spiser de pizza. Om natten snakker de »hemmeligt« og fortæller spøgelseshistorier.

Foto: Lars Henningsen

A 22 Ed Epslein, Henrik Tarp Vang ag Hanne Trosborg Rasmussen

Midtbyen Samsøgadekvarteret er et område i den indre by. Det grænser op til store befærdede veje som Langelandsgade og Nørre Alle. Alle kvarterets gader har ø-navne. Alle gader er trafikerede. Der er ikke nogen synlig fysisk grænse i forhold til resten af den indre by. Tilsyneladende har dette stor betydning for børnekulturen, idet børn fra Samsøgadekvarteret færdes frit overalt i byen.

De typiske ejendomme i kvarteret er husemed tre beboelsesetager: stue, l. sal, 2. sal/kvist som er opført før l. verdenskrig. I den sidst byggede del af kvarteret er byggeriet noget højere, idet byggevedtægten blev ændret i 1985, så det nu var tilladt at bygge udlejningsejendomme op til 5 beboelsesetager. Kvarteret er nu omdannet til et mondænt kvarter med moderniserede huse.

Befolkningstallet opgjort efter skoledistrikt pr. l. januar 1994 er på 16.817 beboere.

Der er enkelte spredte nærbutikker i kvarteret. De nærmeste muligheder for handel er Nørregade og Guldsmedgade, som har et bredt udvalg af forretninger.

Der findes fire klubber i området: Klostervangen, Graven, Nørre Stenbroen og Tunøgården. Kommunen har planer om at lukke nogle af klubberne, hvilket børnene er optaget af. De har været med til at demonstrere mod lukningen.

Fortid og fremtid Samsøgadekvarteret har en gammel historie. De fleste gader blev oprettet i perioden fra 1872 til 1929. De blev stort set oprettet som rene boligområder til de mange arbejderfamilier, der strømmede til byen for at finde arbejde. Det var børnerige familier, der blev stuvet sammen i de små lejligheder, men i dag er mange af disse lejligheder lagt sammen, og lejligheder, hvor der før boede 3-4 familier, er i dag enfamilieshuse.

Mange af de mindre nærbutikker måtte lukke i 60'erne og 70'erne, hvor der blev hård konkurrence fra supermarkederne. Idag er der stadig nogle mindre nærbutikker rundt omkring, og kvarteret grænser ned til Nørregade, der er en aktiv handelsgade.

I 1950'erne begyndte en affolkning af kvarteret, der bl.a. reducerede antallet af børn markant. Det var nemlig især børnefamilier, der flyttede. I stedet overtog studerende området, og kommunen begyndte at optræde som grundejer over mange ejendomme.


Siden 70'erne har der været en aktiv beboerforening og en af de første mærkesager var kampen for byggelegepladsen Børnenes jord.

Børn i Samsøgadekvarteret Vores oplysninger om børn i området har vi fået fra spørgeskemaundersøgelser i to femteklasser, indtegning af sjove, kedelige og farlige legesteder med efterfølgende interview i en 3. klasse. Desuden har vi fulgt en dreng fra 6. klasse en dag.

Børn bevæger sig vidt omkring i området. Ved indtegningen af gode, spændende og farlige legesteder på et kort over området viste det sig, at børn i 3 . klasse havde stort overblik over hele byens geografi. Deres legeareal spænder så vidt som fra Brabrandstien til skrænterne nede ved Kystvejen.

De beskriver episoder og oplevelser, som dækker over flere geografiske områder. Et barn blev væk, så langt ude som i Viby, hvor han selv var cyklet til sammen med storebroderen:

,. _,

»Engang ude i Viby - jeg var ikke særlig gammel, jeg tror jeg var 7-8 år - så var der kommet en McDonalds, jeg var . . . jeg kørte rundt oppe ved McDonalds, fordi jeg også havde været inde sammen med min storebror, og så fik vi noget at spise, og så sagde han, at han tog hjem nu, og så skulle jeg også komme om en halv time; men så . . . hvad er det, det hedder . . . så kørte jeg rundt om McDonalds, så lige pludselig kunne jeg ikke finde, så jeg kørte en anden vej, og min have lå herovre, og så kom jeg helt langt væk - og politiet de kørte rundt og ledte efter mig, men så fandt de mig; det var godtnok heldig«. (Dreng, Samsøgade Skole, 5 .klasse)

Den indre by synes ikke så tiltrækkende på børn, der bor så nær ved. De udnytter mest byen i forbindelse med indkøb for forældrene: så kan de godt løbe frem og tilbage mellem tilbudene på smagsprøver: >> • • • og så da jeg kom ned i Føtex, så stod der chokolade - der stod

bare sådan en hel række chokolader - og hver gang jeg kom forbi, da tog jeg bare et stykke chokolade fordi . . . så ku jeg smage det hele tre gange, det var rigtig godt«.

Men man kan også bevidst lede efter smagsprøver:


»Osse nogen gange så går jeg sammen med en, der hedder Lasse fra klubben - så går vi nogle gange og leder efter smagsprøver, fordi der er jo nogen gange, der er lasagne eller sådan noget« .

Børnene går efter smagsprøver i de store butikker: Føtex, Salling og Magasm.

Børn i Samsøgadekvarteret synes, at klubben er det mest spændende Iegested i området. De spiller pool, computer, bordtennis, dart og billard i klubben. Men uden for klubben skaber børnene deres eget: her kan de spille fodbold, snakke, klatre i træer og lave huler. Man kan lave lidt ballade her:

» . . . nogen gange, når det er snevejr, så går vi lige uden for klubben og så kaster . . . op på r uderne . . . det er sjov, og så er der nogen der kommer . . . og så løber de efter os og sådan noget - lave lidt ballade nogen gange«. (Drenge, Samsøgade Skole, 5. klasse)

Uden for klubben slås drengene for sjov:

»J o, der er også . . . sådan noen gange så leger man slåskamp for sjov. Vi har sådan . . . engang da havde vi sådan en hoppemadras ude i haven i klubben, og det er nu ikke fantasilege, men det er rigtig sjovt nogen gange, og man så slås for sjov mod hinanden, hvor man nu skubber hinanden ud over, og sådan noget« .

Muligvis betyder klubben så meget for børns liv, fordi den er åben om aftenen og i weekender, så børnene går ofte i klubben igen, når de harværet hjemme at spise aftensmad. Det er i og omkring klubberne, at man mødes med kammerater.

Børnene er meget bevidste om kommunens tr ussel om at lukke klubberne i den indre by. De har været med i demonstrationer og lavet underskriftsindsamling mod lukningen. I klubberne blev der snakket om at lave »sit in« aktion.

Sådan udtaler en pige fra 3. klasse på Samsøgade Skole sig om lukningen af klubberne:

»J eg synes, det er dumt, det er blevet lavet om. J eg syntes, det var meget hyggeligere før. Godt nok er der kommet nogen meget søde pædagoger, og vi tager på flere ture, men det var meget hyggeligere før, for hvis der nu er børn udenfor at lege, skal der hele tiden være


voksne og holde øje med, at der ikke sker noget, og der er altid en voksen, der har udevagt Det er ikke sjovt at lege, hvis der hele tiden er en voksen, der kigger«. (Vores fremhævning)

Børn vil have fred til at lege, og denne fred opretholdes bedst i mindre børnegrupper, hvor det ikke er nødvendigt med så meget opsyn.

Mange børn i Samsøgadeområdet spiller fodbold. I en klasse, hvorfra vi »fulgte et barn en dag«, spillede seks drenge og fire piger i en fodboldklub. Hvert frikvarter organiserede de fodbold på et nærtliggende område, hvor de var forbudt adgang i skoletiden.

Drengene fra Samsøgadekvarteret samler på telekort. Disse telekort samler de op forskellige steder, eller de bytter sig til dem:

»M kammerater vi bytter med, når . . . i telefonboksen når der er nogen der har glemt deres, eller det er smidt væk, eller det ligger et eller andet sted . . . så . . . så samler«.

Det er et godt eksempel på børns samspil med det fysiske miljø. Telekort som samleobjekter har vi kun oplevet børn fra Samsøgade Skole fortælle om.

Hjemmet er et vigtigt omdrejningspunkt for børnekulturen i Samsøgadekvarteret Drengene er optaget af at spille computer, men de bygger også med Lego, leger med Actionforce og bager såmænd kager. Pigerne spiller computer, men lige så gerne almindelige spil. De hører musik, sminker hinanden, tegner og maler og ikke mindst snakker. Pigerne tager gerne i de omkringliggende parker, hvor de kan plukke blomster eller lave skovtur.

Børnenes ]ord er ikke særlig populær:

>>]eg synes, den er for kedelig, fordi der er næsten aldrig lavet noget nyt«.

»Man kender jo det hele«.

I børnehøjde florerer der en historie om børnelokkere på Børnenes ]ord:

»J a, der er farligt - det ved Anita også - der er børnelokkere. Det ved du godt« .

A 26 Ed Epsle;n, Henrik Tarp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

Børnelokkere gør naturligvis Børnenes jord til et farligt - og dermed mere spændende - sted.

Farligt og sjovt kan det være at lege krig i Magasins P-kælder. Det er i det hele taget sjovt at lege krig:

>>Øh . . . nogen gange leger man også krig, bare med sådan nogen pinde eller . . . sådan legetøjspistoler - det er også sjovt« . (Dreng, 5. klasse, Samsøgade Skole)

I Samsøgadekvarteret fejrer piger og drenge fødselsdagsfester sammen. Børnene sover som regel sammen til disse fødselsdagsfester, der ikke altid holdes hjemme. De kan f.eks. holdes i et lejet/lånt lokale. I et enkelt tilfælde blev alle børnene fra samme klasse inviteret i Tivoli og udstyret med turbånd. Sådan en fødselsdag er en oplevelse, som børn aldrig glemmer:

» . . . den bedste fødselsdag, jeg har været til - så kan du fortælle, hvordan sådan en foregår - det var i Tivoli Friheden, hvor Brian holdt fødselsdag. Så prøvede vi den store rutschebane«.

»Mig og Michael vi prøvede den 33 gange - vi var bare helt gule og blå«.

Foto: Nanna Buchert


Skejby Skejby er placeret i udkanten af Århus. Området grænser op til Randersvej.

Området er planlagt, og i planlægningen er forsøgt inddraget kriminalpræventive elementer. Det meste af byggeriet er tæt, lav bebyggelse. I planerne indgår eksperimenter med alternative boligformer, f.eks. Skejbyeksperimentet, hvor man bygger ud fra økologiske principper og med inddragelse af brugerne i indretningen af boligerne. Man har nu bygget Betagers ungdomsboliger.

Bortset fra Nyringen og Næringen, der er 20 år gammelt, er det meste byggeri påbegyndt i løbet af de sidste 10 år. Der er både leje-, ejer- og andelsboliger i området.

Befolkningstallet opgjort efter skoledistrikter var pr. l. januar 1994 på 11 .529 beboere. Der bor hovedsagelig børnefamilier med typisk 2-3 børn. Af disse familier er mange småbørnsfamilier. Der bor næsten ingen ældre, men der er planlagt ældreboliger, og der findes et lokalcenter i området. Der bor indvandrere, men ifølge vores kilder er dette ikke særlig synligt.

Ifølge Statistisk Årbog var der pr. l. januar 1994 431 børn mellem 7 og 14 år. Denne aldersgruppe er kommet i fokus, da der bor så mange småbørnsfamilier i området, at man frygter for fremtiden, hvis der ikke sker noget for dem, inden de når den alder » . . • hvor de trehjulede skiftes ud med mountainbiken«. (Se Århus Stiftstidende 23. 10.94) .

I området er et butikscenter med tilknyttet aktivitets- og kulturhus, som også indeholder udviklingsbibliotek I dag har Kulturhuset et lokalt oplysningsforbund, V ærestedet Gyngehesten for forældre med mindreårige børn og bibliotek. Biblioteket har efter Århus Kommunes budgetforbedringskatalog fået status som udviklingsafdeling. Dette bibliotek har åbent hver dag fra. kl. 10, men personalet træffes kun på bestemte tidspunkter. Biblioteket kan derfor karakteriseres som et værested. Men biblioteket er lille, og børnene har ikke rigtig opdaget mulighederne i det. En mindre gruppe piger har dog brugt stedet som et »rart værested«, og en drengegruppe organiserede en » Dungeons and Dragons-klub«.

Ud over de to kommunale skoler - Vorrevangsskolen og Gl. Vejlby Skole - findes der tre friskoler i området: Børnenes Friskole, Jakobsskolen og Rudolf Steiner Skolen. Af højere læreranstalter er Jydsk Pædagog Seminarium og Århus Købmandsskole placeret i området. Der er bygget ny kirke/ sognegård, hvor bl.a. spejderne holder til.

Der er et fritidshjem, en byggelegeplads samt to skolefritidsordninger som tilbud til børn i skolealderen. Indtil skolealderen er der god dækning


af børneinstitutioner, men disse er alle forholdsvis nye, idet de er bygget efter 1987.

Tæt ved Nyringen/Næringen er en rampe, hvor børn i området løber på skateboard og rulleskøjter. Rampen er placeret tæt på bebyggelse, men er alligevel afskåret fra konstant voksen iagttagelse.

Fortid og fremtid Som nævnt i beskrivelsen er der et aktivitets- og kulturhus i området. Huset blev etableret i 1988 , hvor en gruppe af de lokale beboere ønskede et beboerhus til større arrangementer i området. En forretningsmand så en ide i at have et beboerhus i tilknytning til butikscentret.

Biblioteket/Kulturhuset samarbejder med sognegården og institutionerne i området om bestemte arrangementer. Der har tidligere været et Afrika-arrangement. og i fremtiden er der planer om at lave et »fortællerværksted«, hvor børn og voksne kan fortælle hinanden historier. De samarbejder med Børnekulissen, der bl.a. har optrådt med teaterforestillinger i området.

I 1991 gik tre sociale junior- og ungdomsklubber fra naboområderne sammen om at lave en analyse med fokus på de lokale fritidstilbud til børn og unge. En af konklusionerne på analysen var formuleret således:

»At tage initiativ til at afholde en børne- og ungekonference, med det formål at få etableret en lokal arbejdsgruppe. Hvis primære opgave det er at følge udviklingen på børne- og ungeområdet og arbejde for at skabe et velegnet lokalt samlingssted med udviklingsrum for de 10-14 årige«.

Med udgangspunkt i ovennævnte analyserapport bliver der holdt områdemøder, hvor repræsentanter for alle, der har berøringsflade med de 9-14 årige, mødes og diskuterer erfaringer.

I oktober 1993 blev der nedsat en forældregruppe, som bl.a. organiserede en høring med politikere og samlede underskrifter, som de sendte til kommunen med krav om, at politikerne oprettede organiserede fritidstilbud for de 9-14 årige og arrangerede et temamøde for beboere og pædagoger i området.

i begyndelsen af sommeren 1994 sendte forældregruppen et forslag om oprettelse af et kulturhus til kommunen. Gruppen pegede på kommunens ejendom Skejbyladefoged Gård som egnet sted for det nye kulturhus. Huset skulle bl.a. indrettes med byggelegeplads med dyr, men forslaget inde-

l Revner og Sprækker 29 A

bærer også, at aktiviteter, der allerede er etableret i området, flyttes til kulturhuset. Det gælder f.eks. V ærestedet Gyngehesten. En teaterskole for børn - et projekt der allerede er på vej - skal også have. til huse i kulturhuset.

Børn i Skejby Vores oplysninger om børn i Skejby har vi indhentet fra en spørgeskemaundersøgelse i en 4 . klasse på Vejlby Skole, en tredje klasse har tegnet sjove, kedelige og farlige legesteder, et interview med tre drenge fra 4. klasse samt et interview med en bibliotekar fra Kultur- og Aktivitetshuset. Vi har desuden fulgt et barn fra 4. klasse på Vorrevangsskolen en dag.

Skejby er et område, der både giver børn chance for at forblive i miljøet, men området er placeret, så børn nemt kan bevæge sig ind mod byen eller ud af den.

I bopælsområderne er der stisystemer, hvor børn - især piger - løber på rulleskøjter.

Tæt ved Skejby ligger et område med kolonihavehuse. Her synes børn, at det er sjovt at cykle rundt. Drengene går på æblerov. Pigerne mødes ved et mirabelletræ, hvor de » . . . spiser mirabeller og klatrer helt op i toppen af træet«.

Skejby er et godt område at løbe på rulleskøjter i. Den pige, vi fulgte en dag, løb altid på rulleskøjter. Hun tager også bussen ind til byen. Inde i byen samler drengene flasker og køber slik. Flaskerne finder de i parkerne. En dreng tager altid ind i en forretning, hvor man kan spille gratis computer, når han er i byen med sin mor eller med sine venner.

·

Computerspil er en populær aktivitet i Skejby. I kiosken kan man leje computerspil, og selv om de skal betales af egne lommepenge, er det » • • •

et godt tilbud«. Drengene i Skejby spiller fodbold i skolegården og på fodboldbanen. Et sted i området er vinduerne ved at blive udskiftet, og affaldet derfra

er godt råstof for børnekulturen. Brædderne fra de gamle vinduer kan omda.Iines til» . . . dødbringende våben«, som er redskaber i krigslege.

I weekender og ferier får børn lov til at lege ude til kl. 10. Så er det godt at lege gemme, for der er altid gode gemmesteder i mørke. Pigerne i Skejby leger svingfigur og spiller rundbold.

Hjemmet har stor betydning for børn i Skejbyområdet Derhjemme er det de stillesiddende aktiviteter, der er fremtrædende. Måske tegner man eller læser i en bog eller ser TV. I Skejby området har børn i denne aldersgruppe næsten altid mindre søskende, og leg og spil med søskende er derfor ligeledes en hyppig aktivitet.


Når børn leger i hjemmet er det oftest kun med en kammerat, mens der er>> ... mindst 10 børn«, når de leger ude.

Foto: Finn Svensson/Relief


Den lokale forankring Den uformelle børnekultur lever i et samspil med omgivelserne og kan ikke undgå at >>tage farve« af de forskellige miljøer. I undersøgelsen har dette været tydeligt , da børns bevægelsesmønster tager udgangspunkt i det område , de bebor. Det er her, at børn kender mødesteder, skjulesteder og muligheder for udfoldelser og aktiviteter.

Tilhørsforholdet til det fysiske miljø viser sig ved, at mange af børns aktiviteter er bundet til bestemte steder. Det er i de fysiske miljøer, at børn finder de revner og sprækker, hvor deres lege og uformelle aktiviteter foregår. For midtbybørn er en sådan sprække f.eks. en parkeringskælder, der indbyder til krigslege , mens børn i Sabro finder en byggeplads, hvor de kan lege i fred.

Børn bruger de lokale miljøer, men søger de udenfor disse , er det mod formaliserede eller kommercielle samlingssteder. I et område som Sabro ligger naturskønne områder tæt på byen, men det er ikke der, vi finder børnene. De vil hellere i Bilka eller svømmehallen. I den indre by er der parker, som børn gerne besøger. Børn er til kultur - ikke natur.

A 32 Ed Epsle;n, Henrik Ta'P Vang og Hanne Trosba-g Rosmussen

Interview med 5 piger og 1 dreng på 10-12 år I: Går I� eller cykler I? B: Vigår. L· Hvor langtid tager det? B: ??? I: ]eg hedder Henrik. I: Og jeg hedder Ed. Vi kommer fra Aarhus Universitet, hvor vi er ved at lave en undersøgelse om børnekultur w hvad børn gør og laver, nar de ikke gar til noget. Vi vil godt have jeres navne. B: Sara, Jytte, Pia, Alma, Maria og Allan. I: Nar I kommer fra skole sadan en dag som i dag, hvad Plejer I sa at gøre, når I erfærdige med skolen. B: jeg plejer at gå hjem, og nogen gange leger jeg med kammerater, eller også læser jeg. I: Hvor leger !henne? B: Hjemme hos mig eller hjemme hos dem.

I: Hvad leger I? B: Det er mest noget med, at vi snakker. Så nogen gange tager vi i svømmehal. B: Vi tager i svømmehallen og i skøjtehallen. I: Hvor langt er skøjtehallen væk? B: Der er langt - men nogen gange er der nogen forældre, der kører, men ellers tager vi bussen selv. I: Hvor lang tid tager det? B: Det tager ca. en halv time. I: Tager I selv ind til byen? B: ja. I: Hvad laver i sa i byen? B: Vi kigger På tøj og køber så ting - impulskøb! I: Hvor gamle er I? B: 11 og 12. I: Går I så op og ned af strøget og kigger? B: ja, og møder teks. nogen man kender. Vi går i Salling og kigger på butikker og køber måske en gave til nogen. Det er hyggeligt at gå sammen.

Og måske køber man en lille ting til sin mor. I: Hvor lang tid bruger I på sådan en bytur? B: Ah, sagtens tre timer. De går hurtigt. I: Er det også sådan en dag som i dag? B: Ok ja.


.B.· .. ·ja· , . . · .. o··. · . m .. · .. . ···•··

···•···· . . · ··a·.·.·.· .•..• ·

.rft····.··· .. ·.· •..

•. .

··. e

.... · . .. . ·····n··· .·. e. ·.n· · .. · • . . ·· .. e .. ifJ·.· •.•.

·· ·.·.e··· .. · ... . r .. ·· .. ··.· . .. ··.h···.· .. · .. .. .. a

.. ·.· .. ·· l. ·v· . .o· . . tte . . ' fi· .• ·

·· v .. ·.r· .··· ·s· å · er det til halv Pris

... ·.·.· .. ··."· .. ·· .. ·.·.···.·· .... · .. ···· ..... · .... · ... ··e,·· •. ••• •. •• •

.

• ••. ··.······.rg• .. ····.·•·· .. · ..• · .. ·.··.••· .... • •.•. ·

.•. · .•.. • .. ··

.•. · .•.. · ..•.. ··m·· .... ·.·.·· ... • ..... ·.· .. ·· .... · ... ·• ... ·.·· ... •· ... ····.• .. •··•··· ..... a· .• ···••·· ... ·• ... •·• ... ·· ... ··· .... · ... · ..• · ...... •· .. · ........• · .. ···.·•· ... • .. · .• ······a· ... • •... ··· .. · ..• · •• • •... ···· .. · •....•.•.. ····ld····.·· ... ··· .. •······ ... ·•·.···· ..

· ... ··.· .. " .. · .... ·.··.· .... ·· ... ···•·•·· .

.. · ..... · •.... ·· .... tg· •• • ••• •·•• •••• ••••• ••• ·• •••. ••• ••. ·••·• ••. •••··•••• ••.

·•·• ••. ••·• ••. ·• •••• ·• •. •• ••••. •••• •••. • •.••. • •••

ringefør halv> otte. . · · · · · · . B: Nogen gangesti ????? op pa biblioteket. 1: Det aftaler! iklassen; B: ja, elleyogså sd ·. ringer vi .om det . . .. · . . . . ·.. . . . .· .. . · . . . . . > i . ( B: Der erp�å nogen gtJnge.- hvis nu · vi erfetn..fo'!Skellige, sa . tage.r. vi �!'Øt til en, og sd sidder vi derhjemme og snakker. B: Der var: �gsd>enga�g i '1in klasse, vi aftaltt .�t k�'1me J �p� og sd kom hele klaS$en i .svøm.mehallen .-.næsten ... � er nØ1$t(lfl åltitl nogen, der ikke kan

. kl!tlf;'fne.

I: Hvis I nu skål på·sadan en bytur; som I talte Øm/ør; eriJet sa aftaler i skiJle1t, filer fi'!er1 t# hinanden?• . · .. · · ·.• .· .... . . · ·· ·. ·· . . . · .· · · · ··. · . . . . ·· i • . B: Det ·ringer.ivi tittil.hi�tanden .om.·lskolen ør aet lidtfor�væl�.; i ·.· .. • ) L B: NeJ� det.gør ffi da ikke; Det aftaler vi da ba�� op�e i sko}e� i��r�� ør; og sa. gar man · hjem og spørger. · Og hvis . . man så kan; så tag!� 1J1(1.7t. �� afsted . . . ·. · · · · · · · · . · . . . . · · . .. · . . · . · · . · . . •·• · • • . ·· . .. . . · · · . . . . · . . · ·.· . . . • • • · .. · · . · . . < . . ··. · .·• i . ' B.: N. ·a. g,. e.· n ... · .. ·. g,. a . . ···.·. ·.n. g, . . e,. M .. . ·· . . •.· r· .······ ru ..... · ... · . . ·.···s·· ...

. ··k··· .. ···a. lfi. ølg,. · .. es.· ... t.' ... ·.l �.· ...... ···. en. ,.· ·· . ' . . ·.a

.· ·.·· ··."· .·. ··.· ·.ng,· .. · er .. . J . .. e . ... rtt b .. · .. ·.a·· .. ··r;···.· •...•.• �� ... •.·· .. ·.··.·.··•·.·• .. ·.h····· ... · .. · ·.·.'J····.·.·.·.e ......... • ... ·• .. m.•.· .. ·• .. · .. • ...•.•. •.• .... ·.·.• ... ·.• .• · .. ···.t·.···.J··· .. ·

... � .. •••.·•.• .. • .. n.· .. ·.· .. ···.··.·····e······.·· .. ·• .. ·.n .•. · ... •.•.·.······de··.·.· .. •.· .. •·.···.······.•··• og spørger. ·

I: Hvilke andre steder har Ir når !tager til .. byen �·· I tager På. jlc�nalfN (,)g

I tager p� ��Iling? > . · . ·. . • . . ·. . . . . . . . • . · .. · . . .. . · ·. . . •

B: Vi kan pgsa godtfinde på attage ud til Vibycen�ret. I: Hvad erså{orsfu�llen på at tage til Vibycentret og aftage til �yen? B: I Vibycentret er der mere hyggeligt. B: Nej,jeg SYtze&, byen er. mere sjov. B: ja, me.�t·det er mere hygge at væ.re indenfor; ogsq.er tinlt,ne fN,�get billige .

derinde, synesjeg·i hvert fald. B: D11gen �er/tistelavn varjeg derinde. Da skeJe der noge� Der var et•band derinde; qg man kunne slå katten (Jftønd�n; med. til det.->men der varen mas&tJs'1å •bør.n, I: Der sker nogen .andre ting i et lukket område.

erindØi 'f ikkit

B: Det er ligll$om to .fo'!Skellige ting, . om du. t11ger i Vibyaentf!et, eller ofN, i/..U. tager ind til byen. B: D.· e··· · ·.t. e . . · . .. r. da

.• .. . ··. ····· ... ·.·······a····.···.tgs···a ... · .. •.···. s ... · t!.· ·o····. v .. � .... ·.i·n. d.··· ·· . . e. i.•.by. en ... ·.•.·. ··1J···e·r··

·· . kån d .... ·. u .. · ... • ··•·. a.···· ·. a·····.·· .. l!.··.·.tgs·a· •.

st·· .ø ... · .. t .• le···.·.··.·······.··· .. ····.··.·.····p····.···.··.··.···.·.·.··a.· .. · ...•.. ·.·.· ..•..•. ·· .. ·····.··.e·· .. ·••.· .. · •.. · ... ·•·• .. ·.t ••. · ...•. ···.·····.·····.···b·

······.·······a···.··.··.············.···nd···.····.•.• .. •.· .. ·.•.·.··.··.······.· .. · .. · .. · .. ·.• .. '.·····.·. der står og spillerfor at tjene penge = især Mit sommeren.

B: Bare defat købe en is eller en bakke PQmWtll$ ft#es = &d ... siddet? ma.n der. øg snakker -.. det•.er skæ.gt. I: Tager{il)k� ned ti/vandet. I bor jo .forholdsvis tæt på va�det lt�r? B: Ikke ret#t. omi sommeren kan det godt være. I: Kan Jikke godt cykle ned til vandet herfra?


B: jo, det kan vi godt,. men det er ikke så tit. B: jeg er før taget derned sammen med fire fra min klasse. Nogen gange går jeg også ind på et pizzaria, fordi der er nogen gange man kan få alt det pizza, man kan sPise for 29 kr. - og så er der andre steder,. det er gratis at få vand. I: Er der andre slags butikker - små butikker - Igodt kan lide at gå• i? B: Vi kan godt W at gå i Matas. Der får vi tit nogen nye ting, og nu er de ved at gøre den større. Hvis det er sådan, atjeg er dernede på strøget ved Brugsen, så går jeg og min kammerat tit ind i Matas. B: Der er også sjovt f.eks. i Søstrene Grene - der har de utrolig mange småting. I: Har I andre ting herude omkring -jeg kan huske fra jeg var barn, da legede vi oppe i et teglværk, der var heroppe engang. Sådan nogen steder har I ikke? B: Der var engang en fra vores klasse, der hedder Jonas - så var han så taget sammen med en der hedder Andersfra vores klasse ud og (????), og jeg var den, der boede tættest på, og så tog vi ud og cykle i skoven. Jeg havde en mountainbike. B: Det vil sige, hvis man vil snakke, kan man næsten ikke gøre det,fordi hans forældre, de står næsten altid i døren, når man . sidder. og snakker, og så går man tit udenfor og snakker, .og så kan man sagtens komme rigtig langt væk og så pludselig.;.. vi må vist hellere ko1ftme tilbage, [)et er begyndt at blive mørkt, og så kommer min mor og skælder ud, når jeg kommer hjem� I: Så går I ud på vejen og snakker? B: ja, på biblioteket kan man også tit få noget snak. B: N. og mig vi.var inde i byen en .dag. Da havdejeg nemligfået at vide, .at jeg skulle til øjenlæge, så gik vi ind i Synoptik, og så fikjeg sddan en landevejssynsftrøve. Så skal man kigge ud af en landevej. B: Svømmehallen er nok det sted, .de fleste mødes. 1: Hvor langt har I til den? B: På ca. 10 minutter kan vi gd derop. I: Hvad laver 1 så i svømmehallen udover at svømme? B: Vi springer fra vipper, vi snakker, og vi bader i sauna - vi sidder i sauna og snakker. I: Hvad snakker I så om? B: Vi snakker oin drenge - det er det, det handler om . . Om drenge, og hvor dumme forældre kan være - det er sådan noget, vi snakker om • .

(fortsættes s. 46)

Å 36 Ed Epsle;n, Hendk bp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

Børnekulturen

Børn tager livet i brug. Børn er i konstant bevægelse, men undersøgelsen viser, at der er et bestemt bevægelsesmønster, som er ens, hvad enten børn bor i Sabro, Midtbyen eller Skejby:

·

Nedenstående figur er et landkort over de arenaer, hvor den uformelle børnekultur udfolder sig i praksis. Børn bevæger sig fra hjemmet til den gennemorganiserede børnekultur - repræsenteret ved f.eks. etablerede sportsklubber (andre eksempler er børneteater, spejderorganisationer og skolebio) .

I mellemrummene finder vi nogle af de steder, hvor børn også befinder Slg:

På den ene side har vi f.eks svømmehallen, der ikke har organiseret børnekultur som formål, og på den anden side steder, som har taget børnekulturen på kornet og flyttet elementer fra dens udtryksformer ind i mere formaliserede rammer. Det gælder f.eks. de populære vandlan d, hvor både børn og voksne kan boltre sig i »infantile« miljøer.


'

.__ __ _ o .

0 , 5 km

Sjove, kedelige og farlige legesteder indtegnet af 6-9 årige børn fra Sabro

Å 38 Ed Epslein,, Henrik Tarp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

-�- - . - --::......-:::.. __

l

IQ• 1 l -l

.- .-.-,_, , . . . • •

' . . ,,.,

- = Farl ige

•


For at illustrere betydningen af figuren vil vi tage udgangspunkt i fire 11-12 års piger fra Hjortshøj. Disse piger tager gerne til byen (markedspladsen) sammen for at lave sjov. Det er sjovt - skummelt - at fortælle ekspedienten hos guldsmeden, at ens forældre snart har kobberbryllup, og man gerne vil give dem en ægte og dyr ring: » . . • den skal være meget enkel sådan , den må gerne være ægte sølv,

og den må også gerne være lidt dyr«.

Uden for butikken flækker de sammen af grin bagefter:

)) , , , så gik vi uden for, og så snart vi bare havde kommet uden for, så kunne vi ikke holde os mere - så flækkede vi bare af grin - håber ikke , han hørte det«.

Hjemmet har stor betydning for pigerne. Der ser de et videobånd , som de kan lave aerobic til , men de ser også andre film på video.

Pigerne mødes ofte i svømmehallen, hvor de » . . . svømmer, leger og prøver at drukne hinanden«. De tager også på udflugter til Badeland sammen.

Yderst til højre på landkortet har vi de organiserede fritidsaktiviteter. Hjortshøjpigerne forsøgte sig med forskellige idrætsgrene: badminton, svømning og basket, men pigerne blev hurtigt trætte af at deltage i organiserede fritidsaktiviteter: » • . • og så forsøgte vi os også med svømning, men det var altså også

kedeligt, for det var sådan noget frisvømning halvdelen af tiden«.

Pigerne tager selv alle arenaerne på landkortet i brug. Det er ikke i følge med voksne , at de tager disse steder i brug.


Den moderne markedsplads Børn søger til »markedspladsen«. I nærheden af alle børn er der et center for handel. Omkring handelscentrer blomstrer megen liv: og dette liv giver næring til megen af børns kulturudøvelse. Det er sjovt at tage til byen, nogle gange bare for at kigge, andre gange for at foretage »impulskøb« og måske engang imellem for at lave sjov.

» . . . og så går vi altså ind . . . det bedste det er, når man er . . . når man går ind i en Levi's butik og leger eventuel køber, og man prøver 10 par bukser, og man synes bare: 'Nej, dem her, nej måske skulle man hellere prøve nogle andre'' , og til sidst synes man: 'Nej, det. . . '« .

Det afhænger af bopæl og transportmulighed er, hvilket marked børn vælger. I Sabro tager børn til Bilka, hvor de køber fødselsdagsgaver eller slik. Børn fra Beder når måske ikke længere end til torvet i Beder, hvor de også har mulighed for at købe slik. (i kiosken) Midtbybørn går i Salling, Magasin og Føtex. Andre populære butikker - især for de ældste piger - er Matas og tøjbutikker.

Børn fra alle områder tager en gang imellem ind til byen: Således beskriver en 1 1 års pige fra Højbjerg en tur på Strøget:

»}a, og møder f.eks. nogen man kender. Vi går i Salling og kigger på butikker og køber måske en gave til nogen. Det er hyggeligt at gå sammen. Og måske køber man en lille ting til sin mor«.

En gang imellem tager børn fra Højbjerg ud til Viby-centret, et overdækket indkøbscenter, som de beskriver som hyggelig.

Der er ikke stor forskel på, om det er drenge og piger, når børn søger ind til handelcentrene. Dog er det næsten kun drenge, der går i computerbutikker, og vi er kun stødt på piger, der går i Matas.

Hvad foretager børn sig på markedspladsen? I spørgeskemaet, hvor børn bliver spurgt om, hvor de tager hen, og hvad de foretager sig der, svarer næsten alle børn >>kigger og køber«. Lidt småhandel bliver det til:

»Vi kigger på tøj og køber småting - impulskøb! (Pige, 11 år, Højbjerg)

I stormagasiner med fødevareafdeling er det en hel sport at få smagsprøver:


» . . . så var der sådan et sted , hvor man kunne få - man kunne smage de nye Fanta light og Cola light og Sprite Light eller sådan noget og så se om man kunne smage forskel på dem, ikke , og sådan noget, ikke, og så gik vi jo bare hele tiden , og så var der sådan , hvor man kunne smage chips - så gik vi hele tiden imellem dem, og de kunne slet ikke kende os. Vi gik bare , og så drak vi lidt sodavand , og så . . . « .

» . . . så tog vi lidt chips, så gik vi over og drak lidt sodavand , så . . . « . (To drenge , 5. klasse , Samsøgade Skole)

Markedspladsen er et sted , hvor det moderne liv udfolder sig såvel for voksne som for børn. Man kigger, tæller pengene , sparer sammen , køber og er aktiv forbruger - næsten i det daglige. Børnene forbruger også, men de bringer andre elementer ind i forbrugskul turen: Kammeratskabet, humoren og sporten. Når børn tager til markedet, gør de det sjældent alene. De tager afsted med venner ellervenind er, som de kan dele oplevelsen med.

Mødesteder Et centralt mødested for børn er hallen - sportshallen , svømmehallen, bowlingehallen og skøjtehallen. I hallen kan børn udveksle erfaringer: » • • .

få nyheder at vide«, » . . . drille de store« eller spille fodbold i gangen. Børn kan nemt tilbringe en hel dag i hallen - også selv om de ikke er aktiv sportsudøvende:

»Sabrohallen - det er sådan en hal , hvor der bare er håndbold hele tiden. Så tager jeg nogle af pengene med derover, og så kan man faktisk bruge en hel dag derovre , faktisk fra kl. 8 om morgenen til omkring 8 om aftenen«. (Dreng, 5. klasse , Sabro)

Tager vi udgangspunkt i alle områder er svømmehallen det mest populære sted at tage hen i sin fritid. Alle børn uanset alder, køn og bopæl tager i svømmehallen. I svømmehallen svømmer de naturligvis , men de springer også ud, leger, drukner hinanden, driller hinanden og snakker:

»Vi springer fra vipper, vi bader og vi sidder i sauna og snakker . . . snakker om drenge . . . «. (Pige, 11 år, Højbjerg)

Å 42 Ed Epsle;n, Henr;k Tarp Vang ag Hanne Trosborg Rasmussen

Som på markedspladsen er hallen et sted , børn kommer, fordi der er. bevægelse i tingene. De udforsker stedet, de iagttager andre børn og mødes med venner der.

Mange børn besvarer spørgsmålet om, hvad de voksne laver, der hvor børn er, med >> • • • at de er ekspedienter, står i cafeteriet, træner eller sælger i kiosken«. Disse svar giver alle associationer til et »halmiljø« , hvor det vrimler med børn , og hvor de voksnes rolle er at yde service for børn.

Når der er udevejr mødes børn på de lokale sportspladser. Sportspladsen har samme betydning for børn som hallen. Der er noget at se på (kampe) , der er venner at mødes med og der er mulighed for at udfolde sig fysisk. Rundbold er den mest populære boldleg i alle områder. Her kan alle være med uanset køn og alder.

Organiserede aktiviteter I projektet er vi stødt ind i voksne, der har givet udtryk for bekymring over børns strukturerede og planlagte liv. Billedet af børn , der farer fra fritidshjem til fritidsaktiviteter i en konstant pendulering er typisk. Det er interessant at se på, hvordan børn egentlig selv opfatter dette:

»J eg gad ikke gå til gymnastik og sådan noget mere. Det er lang tid siden, jeg har gået til gymnastik. Jeg kan ikke lide at føle mig tvunget til at skulle afslå nogle aftaler. Hvis nu f.eks. jeg godt vil lege med en eller anden , som vi kalder det for at lege - det vil jeg egentlig ikke undvære for en sportsgren«. (Pige , 11 år, Højbjerg)

I mødet med børn bliver dette billede kontrastfuld t: børn er bevægelige og skaber deres egne rammer for det liv, kulturen byder dem. De indretter sig efter de konkrete vilkår og er gode til at tilpasse sig. Men de bruger mulighederne på egne præmisser.

Det er sandt, at mange børn - de fleste ifølge denne undersøgelse - har gået eller går til organiserede fritidsaktiviteter - men det er endnu mere sandt, at de snakker om det. Der er mange tilbud til børn , når det gælder organiserede fritidsaktiviteter, men disse bliver til et tema i børnekulturen. Børn snakker om, hvad de har gået til , hvad de går til , og hvad de kunne tænke sig at gå til.

I Sabro gik to veninder til fodbold , men de >> • • • havde tænkt at gå til håndbold til vinter«. Den ene pige havde gået til ridning i to og et halvt år og syntes tilsyneladende , at det var blevet kedeligt, idet >> . . . man skal lave det samme hele tiden«.

l Revner og Sp<ækker 43 Å

De finder sammen med kammerater, som de kan følges med til fritidsaktiviteterne med. En pige fra Skejbyområdet udtrykte ønske om at gå til selvforsvar, men >> . . . der var ikke rigtig nogle af veninderne, der gad«, så hun vidste ikke rigtig, om det blev til noget.

I et interview med drenge fra Samsøgade Skole gik en af drengene til klaver. De øvrige udtrykte , at de måske skulle gå til noget badminton, svømning, karate og selvforsvar.

I de mange »mellemrum« opstår en kultur. På vej til og fra, i omklædningsrummet, ude foran eller bagved hallen eller på sportspladsen skaber børn sig selv de udfoldelsesmuligheder, de umiddelbart har brug for:

)) · · · og vi bliver lidt senere nogle gange, hvis vi er igang med noget sjovt«. (To drenge fra Sabro om at gå til fodbold)

Børn føler sig ikke forpligtet til ))at gå til noget«. Når det bliver kedeligt, eller de af andre grunde mister interessen, holder de op eller melder sig ud:

)) . . . jeg har gået til fodbold, men det gad jeg ikke, det blev jeg ked af, for vi havde sådan en dum lærer, eller fodboldtræner - så hvis det regnede, så kom han ikke, og hvis det var koldt og sådan noget, så skulle vi næsten ingenting lave«. (Dreng, 5. klasse, Samsøgade Skole)

De kan så indlede forhandlinger med kammeraterne om nye muligheder om at ))gå til noget«. Måske introducerer de en ny ide:

)) · · · eller jeg skulle gå til badminton med en eller anden fra klassen«. (Dreng, 5. klasse , Samsøgade Skole)

Børn går til mange forskellige ting. Spektret er bredt, men der er nogle favoritaktiviteter, som afspejler de mest populære sportsgrene blandt voksne: fodbold, håndbold, basket, svømning, spejder, badminton er de mest populære. I enkelte tilfælde går børn til klaver, gymnastik, ridning og selvforsvar.

Skolerne organiserer også fritidstilbud. På nogle skoler er der frivillig musikundervisning, som mange børn - flest piger - følger.

Skolebio er populær:

))Skolebio - det er sådan, man tager bussen , hvis ens forældre ikke kan køre. Det er sådan noget, man melder sig til , så får man en billet.


Så har man fem film, man må se. Så tager man derop , så klipper han hul i den ene, hvor der står film nr. l. Så klipper han hul, og så kommer man op og ser. fem film i løbet af et år«. (Pige fra Højbjerg)

Skolebio spiller to forestillinger den samme dag, og eleverne kan selv vælge , hvilken ugedag de vil » . . . gå til Skolebio«.

De organiserede fritidstilbud eksisterer i lokalmiljøerne , og da der er stor forskel på børns bevægelsesmønster i de enkelte områder, er der også forskel på, hvor langt børn tager hen for at ))gå til noget«. Børn bruger de tilbud, der er i lokalsamfundene , men de bruger dem på deres egne præmisser.

Hjemmet Stort set alle børn har i spørgeskemaet svaret, at de bedst kan lide at mødes med deres venner hjemme. Det er herfra, børn bevæger sig ud. N og le hjem er samlingssteder for kammeratskabsgrupper:

))Sådan nogen hyggeaftener, hvor man puster luftmadrasser op, og så lægger man sig ned på gulvet, og så spiser man popcorn og slik og Cola - så sidder vi bare og ser Beverly Hills og nogen gange videofilm . . . «. (Piger, 12 år, Hjortshøj)

Det er ikke kun ved særlige lejligheder, som når børn sover hos hinanden , at hjemmet har betydning. I det daglige er hjemmet den base , hvor børn foretager sig alt muligt lige fra at spille computer til at kede sig. De børn , vi har fulgt en dag, brugte alle hjemmet ))hjemmevant«. Familiemønstret i det moderne samfund har givet børn mulighed for at være hjemme med samme ret som voksne. Det gammeldags familiehieraki , hvor faderen var den eneste borte fra hjemmet, og hvor moderen var den centrale person , har forandret sig. I familien er både børn og voksne involveret i at få dagligdagen til at fungere. Børn tager vare på deres egen dagligdag. På denne måde får børn større ansvar og mere frihed. Dette er med til at forandre betingelserne for den uformelle børnekultur.

Telefonen er det centrale instrument i hjemmet. Børn bruger den til at aftale med hvem og hvor, de skal lege. Den giver mulighed for, at børn kan være alene i hjemmet, mens forældre er andre steder. Via telefonen kan de være i forbindelse med forældre på deres arbejde , de kan give og modtage beskeder, og de er med til at koordinere familiens aktiviteter.


Å 46 Ed Epslein, Henrik Torp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

L·.Har•t�t�fl·.• • ·ikk� �Ø�qtnavn [rJr det� B:Hat! �f<�rste;�f��· nårtie ergijt.

B: MinfarJ kf1tf!.Ø$fø c: deter fmre ···"''nfa1$ k(JZ1'mø··...,.· eJl'er ()gsa er fi6;� 1ftette. B:Jeg·pas,set··•bør#A L· .. Htiorg(tmlø er·tJe; •børn •. du passer? B:· De er tø , ØgJeg har også pa$Sef en,.·dernu·.ør et iilt. IJ�tt e* i�J,.it,g tidsitll!n,J�ø . . . · .. . �et .hentle. I:••H!Øf:·lå#g ti.d åll.��en passer du·ae ·børn? B:]eg.kan s�gt� ��e rJ.em .en ·hel.dag. I: Hva4 1aver 4� �� . ��! . · . . • . ... . . . ·. B: Å.h,ieg.·kan s(l/de;ns. gti en.· tur med. dem . . ·. Det elsk� vi. I: Er der••nogen 4l��'!J ånt1re,··· ··der nar •noget.aibejde? B: ]a,jegpassetr()� et barn. Jegpas.s.er min kusin,e. I: .HvQ.rga",mel er Jtun? B: Hun erJire, B: ]eg.h(lr .også(J,rbei<le.·Jeg er Jtiælpe;lederpå etgpnnåstikltold. l: Hva4 v�l. det �ige

.�

B: Det b�tYj,�r, �tjeg ltjælper de .sma. L· Hvorltennrr er det? B:•Det.•• .er •øt>Pe l!a.•i{ragelundsskolen. B: Vil . det sig�, åt tiu ergod. #li.Ymntistik, . . sa? B:]a. B: Lige s�*tJd$f!fn, h�nt1efra vores klås.s.e, dergår till.j1nnåstik? B: Nej ikke. Jtett ,.... møn .•.ncesten. B: Htm er elleij;gØd. B:]a, det•.veåie�gpdtl B.: Kan .tJu gå i spagat? B:]a. B: .Kån dui# i $Piit: B:Ja. B:.·A.fgf!,•••·•iO.if)g*åJn •••f"imif.•.()g &"ra•.øgJyttø.•-· ·vi• ·iar 1Jf!gøn, g, B: Sd skal tl$$e.pa,·· �tt irnån ikkesttir(Jfi /}.eder i l: MtiJeglige; lsd?

i skotebt()• �f/ø�

B: Skolebio ... det.er stidan, man. tager bU$$ert, hvis .ensforældre i�·� ��n køre. Det er satlan #()get, man melder sig til, sti f4r ma.n en billefl �a 1z(Jr man femjilfit. m�n .ma•.se. Sd tåger man derop,. så/dipper l«tit, 1tf!,l .� (leitt ene, Jt'()Qrder stf!,rJil1rl nr. l. Sti klipper han hul; øg så kommer #t(/,.n Q/!. Øg ser :fem Jilm i lØbf<tål et år. l: Hvørgør1def 1zeflne?


" 48 Ed Epslein, Henrik Tarp Vang og Hanne Trosborg Rosmussen

Legen

Et eksempel Fire 7 årige piger fra Hjortshøj gik en forårsdag ud i en skov, der lå tæt ved fritidshjem met. Gennem den lille skov løb en bæk, og de tre piger ville soppe. I bækken lå en plade, som en af pigerne tog og kaldte sin badeplade. Pigerne sad lidt og tænkte over, at dette sted var et godt sted at lege, og de påbegyndte en indianerleg, som fortsatte i fire år.

Pigerne kaldte deres indianerstamme Ørnestammen, og den ene ende af skoven, hvor stammen bosatte sig, kaldte de Ulveskoven. Engang imellem blev den forvandlet til andre stammer som f.eks Totemstammen og Solstammen. Stammen var i krig med andre stammer i Ulveskoven, men den vandt altid. Totemstammen var dog venligsindet, og med den mødtes Ørnestammen til stævne ved Totempælen.

En træstamme, der lignede en krokodille, udnævnte indianerne til Guden Dille. Ved stormflod og oversvømmelse forsvandt Dille i vandet, og pigerne blev ofte våde, når de skulle finde den igen. Det kunne være vanskeligt, for Dille lignede jo alle de andre træstammer. Når Dille havde fået lidt for meget svamp på sig, fik den et svampebad. Badet bestod af sand og mudder, som blev gnedet ind i træstammen, så svampen blev slebet af.

Hveranden dag skiftede pigerne deres indianerheste ud, » • . . fordi de gamle ikke var særlige sjove mere«. Inden de skulle ud og fange nye heste, sov de til middag for at samle kræfter til kampen.

Pigerne brugte de forhåndenværende materialer til legen: En ribsbusk var fyldt med hellige bær, og ler blev omdannet til skåle. Pigerne forsøgte endog at brænde skålene i en grill - med det resultat, at de flækkede. En nedtrampet sti blev til ridebanen, hvor de nye heste skulle rides til. Råddent træ var kød.

Pigerne opfandt andre indianerstammer, som de førte krig mod, men Ørnestammen vandt altid.

Indianerlegen havde sin base i skoven, men legen flyttede lokalitet et par gange. Første gang havde pigerne oppe i Ulveskoven lovet hinanden, at de ville sove sammen i skoven den kommende Set. Hans aften. Da forældrene forbød dette, sov pigerne i stedet i en anden skov i nærheden af en af


pigernes hjem. Tæt ved fritidshjemmet og skoven lå en pæreplan tage, hvor »indianerne« havde deres sommerhus.

Senere i legeforløbet flyttede legen lokalitet til Marinen, der var et gammelt brændeskur. I Marinen solgte pigerne lakridsrødder (rødder) , kandis (gammelt bark) , og maling (mælkebøtter) .

Legens personer havde roller som familiemedlemmer: En var Lillebroderen, der var en næstyngst, og den ældste søster. Desuden var der broderen. Som i en god leg skiftede rollerne undervejs. En måde at forvandle rolle på, var at lade personen dø:

)) . . . og så nogen gange, når jeg syntes, at min person var dum, så døde jeg«.

))Moderen« kunne f.eks. blive sindssyg, og i stedet kom der en barnepige, der dog var så dum, at ))indianerbørnene« dræbte hende, og moderen kom tilbage igen.

Pigerne forvandler figurerne hele tiden, alt efter stemning og situation. Personer kan dø og erstattes af andre, og de kan genopstå, alt efter i hvilken retning legen udvikler sig.

Pigerne begyndte indianerlegen » . • . dengang de gik i første klasse - de var næsten på vej ind i anden«, og fortsatte til femte klasse, hvor legen gik i opløsning:

))Og så holdt vi fast i vores indianerleg lidt tid efter sommerferien, men så kunne det ikke rigtig hænge sammen med det hele mere«.

En anden af pigernes forklaring på legens opløsning viser, at en af dem ikke længere kunne lege så meget:

))Fordi så begyndte . . . så begyndte Eva at ikke kunne så meget mere, fordi hun skulle lege med andre«.

Å 52 Ed Epstein, Henrik Tarp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

Rammerne for indianerlegen Forudsætningerne for indianerlegen er at finde i pigernes konkrete situation: De er, i de år, hvor legen leges, alle på fritidshjem. Legen ophører, samtidig med, at pigerne ikke gider at gå på fritidshjemmet mere. Pigerne blev meldt ud af fritidshjemmet lige før, de skulle i femte klasse. Indianerlegen fortsatte derefter lidt ind i sommerferien, men ebbede ud, fordi en af pigerne ikke kunne >> • • • så meget mere«. Hun skulle lege med nogen andre. Legens ramme forsvandt så at sige samtidig med, at pigerne fik lyst til andre ting: Det fælles grundlag, nemlig livet på fritidshjemmet, forsvandt. Indianerlegen havde snert af det forbudte og farlige. Pigerne overskred f.eks. fritidshjemmets regler ved ikke at møde op til tetid som påbudt

))Vores pædagog, hun var sur, fordi de har sådan en te-pause, ikke osse, og så kom vi næsten altid to eller fem minutter for sent - nogen gange fik vi forbud mod at gå ned i skoven, så syntes vi, at det skulle hun ikke have lov til, og så sneg vi os derned alligevel«.

Magtforholdet mellem voksne - her repræsenteret ved personalet på fritidshjemmet - og børn blev både inspiration og tema for indianerlegen. I pigernes beskrivelse af indianerlegen kommer dette især til udtryk omkring legens ophør: Pigerne begynder at ))skulke« fra fritidshjemmet. De tager hjem eller op i skoven, og da de bliver forbudt at gå i skoven, >> • • • strejkede« de:

)) . . . så fik vi heller ikke lov til at komme ned i skoven; så strejkede vi bare, for vi gad ikke«.

Pigerne var nede i skoven flere gange hver dag. En væsentlig årsag til at legen kunne fastholdes gennem mange år var, at disse børn havde et venskab. Det er netop situationen, hvor en af pigerne får andre venner, pigerne påpeger som årsag til legens ophør.

Stedet er af afgørende betydning. En lille sti fører fra fritidshjemmet ned til skoven, hvor pigerne kan være i fred. D.v.s. de er i nærheden af voksne, samtidig med at de kan være (lege) for sig selv:

)) . . . og der var ikke andre nede i skoven end os«.


I en periode i :fjerde klasse forvandledes de til »skovtrolde«, og oprettede en naturklub, men naturklubben forvandledes igen til indianerbutikken: Hele tiden omdanner, forvandler og udvikler legen sig.

En af forudsætningerne for at legen kan udfolde sig, er tid og rum. Legen har en kvalitativ opfattelse af tid, som nemt kommer til at stå i modsætning til de voksnes kvantitative tidsbegreb. Det skete f.eks. i forbindelse med pædagogens krav om, at indianerne indfandt sig til te-tid. For legende børn er vores tidsplaner abstrakte, og de forstyrrer ofte legens stemningsmættede øjeblikke - også selv om dette øjeblik varer i fire år.

De voksnes indblanding i eller afbrydelse af legen kan ses som udtryk for spændingsfeltet mellem børn og voksne: Voksne har magt over tiden, og de anvender denne magt til at bestemme, hvad børn skal »fylde tiden ud med«. Men børn skaber selv det rum, som legen har brug for. Det var en tilfældighed, at pigerne gik ned i den lille skov en forårsdag og fandt på en leg, der kunne fastholdes så længe, og skabte en lille samfund for dem selv. Forårsstemningen har muligvis betydet noget, venskabet ligeså, men afgørende var det, at pigerne tog (stjal?) dEm tid og skabte det rum, som de havde brug for til at udvikle indianerlegen.

Foto: Finn Svensson/Relief

·A 54 Ed Epstein, Henrik Taop Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

Revner og sprækker

Frikvarter Børn udfolder sig i de >>revner og sprækker«, som det moderne livs differentiering i tid og rum efterlader dem. Skolen er et af de steder, hvor børns liv i høj grad bliver påvirket af den tidslige diffentiering. Det er et sted, hvor mange børn er samlet, og det sociale fællesskab er en vigtig forudsætning for, at den uformelle kultur kan blomstre:

»Det er ikke så tit, vi leger sammen. Kun i skolen. Der leger vi tik og sådan noget, og leger rystning«. (Dreng, 9 år, Beder skole)

Børn udnytter frikvartererne mellem skolelektionerne fuldt ud. Den umiddelbare reaktion på, at skoleklokken markerer lektionens ophør er velkendt: Børn er velforberedte på frikvartererne, måske har de endog medbragt redskaber til aktiviteterne.

De kropslige udfoldelser trives i frikvartersrummene: Disse pauser er børns egne, og børn er kropslige og kræver deres ret til disse udfoldelser, selv om denne ret kan komme i karambolage med skolens krav om indordning:

»Det er en leg, hvor man løber rundt med en bamse, og så er der nogen andre med, og så f.eks. hvis det er mig, der er den, og Peter løber derhenne, og jeg kaster den lille bamse og rammer ham, så er det ham, der er den, og så siger man, hvis han rammer, du har stinget«. (Pige, 9 år, Beder)

De vilde bevægelser, som hører frikvarterskulturen til kan bruges som inspiration til en ny leg:

» . . . fordi, jeg var begyndt at fange efter Søren, fordi han farer sådan rundt, og jeg var lige ved at falde, og så sagde jeg: 'Nu kommer jeg og fanger dig'«.

I 3. klasse i Beder legede de ulvetik i en periode:


»Den hed ulvetik Dem, der ikke spiste de andre, de var strudse, der løb rundt, og dem, der løb og ville spise de andre, det var nogen kødædende kænguruer. Det var Trine, der fandt på det«.

Det kræver øvelse og talent at være en god leger. I Sabro havde børn på fritidshjemmet fimdet et fristed, hvor de kunne lege akvarium. En af deltagerne blev smidt ud af legen, fordi han gik rundt i »vandet«.

Boldlege er en populær frikvartersleg. På Samsøgade Skole, hvor vi fulgte et dreng fra 6. klasse, blev der spillet fodbold i hvert eneste frikvarter. Børnene fik i løbet af ingen tid aftalt med hvem og hvor, de skulle spille fodbold.

Nogle børn bliver inde i klasselokalet, hvor de eventuelt spiller kort, game boy-spil eller tegner frække tegninger på tavlen.

Frikvarterskulturen findes ikke kun i skolen: den findes inden for alle de formelle og organiserede aktiviteter, børn deltager i. Ind imellem bliver børn f.eks. transporteret andre steder hen - enten med skolen eller med pasningsordningerne. I skolen kan svømmeundervisningen måske være placeret et andet sted. Den uformelle børnekultur trives i omklædningsrum før og efter sportsaktiviteter, under pauserne i fritidstilbudene og på vej »til og fra«.

I pasningsordninger (fritidsordninger og fritidshjem) er frikvarterskulturen blevet institutionaliseret: et særligt puderum bliver som regel indrettet. Puderummet er et frikvartersrum, hvor børn kan være alene uden voksen opsyn. Et »alene-rum«, hvor voksne ikke forstyrrer legen. Og puderummet er populært.

Selv om frikvarterskulturen er kendetegnet ved voldsomme bevægelser og lyde, er det også i frikvartererne den mere stille udveksling foregår. Børn bytter - næsten alt. Denne udveksling foregår efter bestemte regler, som kun børn kender koderne til. Til gengæld udveksler de alle mulige ting, som de enten køber eller bytter sig til.


Samlermani Børn kan bytte sig til mange ting. I kammeratskabsgrupper, blandt søskende og i skolens frirum foregår der en omfattende handel.

Det er ikke selve købet, der er det centrale for børn. De bruger midlerne socialt: de samler, bytter, spiller og kaster rundt med dem. Selve købet er noget sekundært. Det er brugsværdien, der er væsentlig.

Børn samler på mange forskellige ting. En af forudsætningerne for at kunne samle er naturligvis, at de kan få fat på samleobjekterne. De fleste børn køber dem, men i visse tilfælde finder børn på at samle noget, der er opbrugt eller efterladt. Det gælder f.eks. drenge i midtbyen, der samler på telekort.

Udover telekort er det populært at samle på samlesæt blandt drengene i byen.

Drenge i forstadsområder som Beder og Sabro samler gerne på fodboldmærker. Fodboldmærker er gode at bytte:

» . . • ja, fodboldmærker dem bytter vi meget. Nogen gange der får man jo de samme, og de er til byttere«. (Dreng, 3. klasse, Beder Skole)

Klistermærker med forskellige motiver er alle samleobjekter. Motiverne på klistermærker kan være alt indenfor popgrupper, sportsstjerner, tegneseriefigurer og populære legetøjsserier (som f.eks. Barbiemærker) .

Blandt piger er brevpapir et yndet samlingsobjekt De kigger på det, beundrer det, ordner det og forhandler omkring bytningen. Denne forhandlingsprocedure kan være langsommelig og sej, men er et vigtigt element i børns udveksling af alle de ting, de samler på.

Alle børn samler på noget, men der er tilsyneladende forskel på køn og alder, når vi skal tale om, hvor udbredt samlemanien er. De yngste piger samler på flest ting:

»]eg samler på frimærker og klistermærker og glansbilleder og parfume og sæbe - noget af det bader jeg i - og så samler jeg på badedyr og tøjdyr og servietter. Så samler jeg på brevpapir og på små tændstikker, og så samler jeg på slik og på penge og på påklædningsdukker og på playmobil og på Barbie«. (Pige 3. klasse, Beder Skole.)

De ældre piger mister interessen for at samle. Det børnekulturelle fænomen får nu mere karakter af egentligt forbrug, hvor objekterne ikke længere byttes. De ældste piger siger, de samler på tøj og CD-er!


I børnehøjde er det vigtigt at deltage i fællesskabet ved at være fælles om at samle på noget. Det drejer sig om at finde noget at samle på. Alt fra forbrugersamfundets affald som kapsler, søm og telekort til kommercielt producerede varer er lige gode at forhandle omkring, samle op, samle sammen og samles om.

Forhandlingskunsten Det er vigtigt at kunne forhandle sig frem til et fælles udgangspunkt for lege og andre børnekulturelle fænomener. Alle børn er ikke lige gode til at forhandle. Men kunsten kan aflures de mere erfarne.

Børns forhandlinger foregår ikke altid problemfrit. Nogle børn bliver udelukket fra forhandlingerne. Måske gider børn ikke lege med bestemte andre børn. Ikke alle børn er lige gode legere indenfor alle legegenrer. Forhandlingerne kommer derfor ikke kun til at omfatte, hvad børn skal lege med, men også med hvem, de kan lege den pågældende leg. I mange rollelege ser man f.eks. børn vælge eller få tildelt mindre aktive roller, hvor de ikke behøver involvere sig aktivt i rollen, men snarere kan »aflure« de aktivt legende børn. Rollen som baby eller hund i far, mor og børn lege er typiske roller, hvor børn har mulighed for at falde tilbage til passiv iagttagelse - eller rollen som »faren«, hvor han bliver placeret i et hjørne og kan iagttage de øvrige børn, mens han er på arbejde. Selv om »aflureren« ikke rigtig kan finde ud af rollerne i legen, er han dog med.

Nogle gange optræder børn som belurere. Børn, der belurer andre børn, stiller sig bevidst uden for gruppen og observerer, hvad de andre gør. Motivet er stadig at dygtiggøre sig til leg. De øver sig så at sige - uden at foretage sig andet end at kigge.

Legen er afhængig af, hvem der deltager i den. vælger en eller flere børn legen fra, kan den ændre karakter, eller den dør måske i en periode. Men der kan altid forhandles om at genoptage den:

>>Det er egentlig en skam, at legen er gået i stå«, udtrykte et barn fra tredje klasse i Beder. Legen, som hun henviste til var en frikvartersleg, hvor de havde leget hunde i flere måneder. Legen stoppede, fordi en af børnene gik ud af den:

» . . . begyndte bare gå ud af legen, og så er det ikke sjovt mere«.

Detvar en god leg, men det er tydeligt, at den er afhængig af bestemte børns deltagelse. En af børnene inviterer til forhandling om at genoptage legen:

A 58 Ed Epste;n, Henr;k Tarp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

»J eg kunne tænke mig, at vi begyndte på den igen, fordi vi er holdt op med den«.

Invitationen til at genoptage legen udløser en diskussion om, hvem der gider deltage i den.

Ny teknolog i Børn fra alle områder fremhæver, at de spiller computerspil. Det er både piger og drenge, der spiller computer, men drenge bruger tilsyneladende mere tid på dette teknologiske legetøj.

Børn bruger computeren socialt: Når de spiller på computeren, foregår det ofte sammen med kammeraterne:

»Ovre, hvor mig og Christian går, der er der også en computer - der spiller vi også nogle gange mod hinanden - eller med hinanden, mener jeg«. (Dreng 5. klasse, Samsøgade Skole)

Børn bruger computeren som et redskab i deres samvær, og dette samvær handler ikke kun om at sidde hjemme og spille. Det handler også om at tage sammen til Computer/and, at købe spil, få fat på piratkopier og ikke mindst at bytte og kopiere spil. Computerspil har den fordel, at de uden udgifter kan kopieres og gives væk. Børn tager computeren i brug på tværs af legetøjsmarkedets interesser.

Ud fra denne betragtning kan børns brug af computer karakteriseres som kulturteknik, der blot er endnu et redskab i de mange varianter af børnekulturens uformelle udtryk.

Beskrivelserne af de populære computerspil i vores undersøgelse viser, at vi befinder os midt i et drengeunivers:

»]eg havde også et spil engang, fordi så får jeg nye spil, og så sletter jeg de gamle, og så - det var vildt godt, det var rigtig ledt - så kunne man vælge nogen billeder, hvor man ville starte - hvis man ville starte med at lande på en flyplads, eller hvis man ville starte med at bombe en by, eller hvis man ville starte . . . og så kunne man starte med at bombe sådan et passagerfly, sådan en Concorde nærmest, ikke - så korn man flyvende, så så man den hvide Concorde flyvende, så gjaldt det bare om at sigte, og så skyde den ned, det var bare rigtig led«. (Dreng 5. klasse, Samsøgade Skole)


Når en gruppe drenge spiller sammen, er det ikke kun spilleren, der forholder sig til spillet. Alle de omkringstående drenge »Spiller« på en eller anden måde med. De kommenterer spillet, giver gode råd og diskuterer indbyrdes spillets udvikling. Computerkulturen kan derfor betragtes som en traditionel drengekultur, hvor det er flokmentaliteten, der præger samværet.

Det er muligt at dyrke spillekulturen alle vegne. De små spillemaskiner (Game Boy) er blevet en del af drenges udstyr.

N og le drenge tager ind til byen for at spille computer:

>>]a, jeg tager meget ind til byen. Men for det meste så er det for at . . . der er sådan en forretning der hedder Merlin, og der går jeg ind, der kan man spille gratis computer, så længe man vil«. (Dreng 4. klasse, Vejlby Skole)

Børn betragter selv computerspil som leg. Her er et uddrag fra et interview med børn fra 3. klasse i Beder, som viser, at for børn selv er computerspil en legeaktivitet på lige fod med andre lege:

>>- I kunne ikke lege sammen, da Anne havde hjernerystelse. - Jo, det kunne vi i hvert fald, vi spillede computer«.

Videofilm er en anden populær aktivitet blandt børn. Det er aktiv tilegnelse af råstof til lege og andre aktiviteter:

»N o gen gange - altså, hvad er det nu, det hedder - vi har set sådan en film, ikke også - jeg kan ikke huske, hvem der var med, og så var det sådan en rigtigfed film, og så fik vi sådan en lyst til at lege, /ordi den var så fed. J eg tror også - var det ikke til Allans fødselsdag, vi så 'Dødbringende våben' eller sådan et eller andet - der løb vi«. (Dreng 11 år, Samsøgade Skole)

Video kan være en måde at starte dagen på sammen med sin veninde. En pige fra 5. klasse i Sabro fortæller, at hun nogle gange ser video sammen med sin veninde om morgenen. Hvis de ikke kan nå at se den færdig, gør de det efter skoletid. Fordelen ved videofilmene er, at de kan afbrydes, genoptages og ikke mindst ses igen og igen.

En dreng fra 5. klasse i Sabro står tidlig op, så han kan nå at se video, hvis han har optaget noget - f.eks. fodbold - om aftenen: Det er vigtigt for ham at have set kampen, inden han skal mødes med sine kammerater i sko-


len , da netop megen frikvarterskultur er inspireret af mediebegivenhed er. Mange drenge leger berømte fodboldspillere:

»]o - vi leger fodbold - eller vi leger Ruud Gullit og dem der . . . « . (Dreng 11 år, Samsøgade Skole)

Det er bemærkelsesværdigt, at drengene betragter fodbold som en leg. Legen signalerer noget andet end det »virkelige« fodbold: Det er noget, man »går til« , og som ofte handler mere om de voksnes ambitioner end om børns lyst til boldlegen. Men i legen kan man være med på flere planer. Der er det muligt at give højlydte kommentarer - ofte har en eller flere drenge rolle som kommentatorer på de fiktive kampe i verdensklasse:

»Nej , nej vi råber bare. Hvis man praler lidt, så råber man bare , at Viaili har scoret et drømmemål eller sådan et eller andet«. (Dreng, 5. klasse , Sabro Skole)

Der er ingen tvivl om, at de moderne teknologiske medier har vundet indpas i de fleste familier med børn. Alle de adspurgte børn har adgang til PC' er, Nintendospil og video. Men andre lege og aktiviteter er mindst lige så udbredte blandt børn i Århus. Video har ikke kunnet udkonkurrere biografen, der stadig er et yndet udflugtsmål for børn. Computerspil er kun en tilføjelse på listen over de mange andre spil , som børn stadig spiller sammen - » . • • rigtige spil«, som en pige kalder de traditionelle spil , der dækker over alt fra kortspil til Ludo , Skak, Mølle og Dam o. s. v.

Søskende Overleveringen af uformel børnekultur foregår i aldersheterogene grupper, og da børn idag er inddelt i aldershomogene grupper, har søskende stor betydning. Mindre søskende følger f.eks. efter større , når de er ude at lege:

»}a, jeg siger men det skal de ikke. Det gør de alligevel« ,

- svarer en dreng fra 4. klasse i Vejlby på spørgsmålet, om to yngre brødre på henholdsvis 5 og 6 år følger efter ham, når han skal ud at lege.

Ældre søskende holder øje med de yngre. Det gælder f.eks. i tilfælde , hvor yngre søskende bevæger sig ud på »forbudte« områder:


»Dammen - den må jeg ikke gå ned til - men jeg må godt gå uden om den. Mig og min lillesøster - så kørte vores storebroder hele tiden på cyklen efter os, så der hvor vi var på vej hjem, gik vi tilbage. Vi gad ikke gå hjem, men så skulle vi hjem, for vi måtte ikke være der. Så løj vi bare med, at vi gik op på byggeren«. (Pige, 9 år, Sabro)

Det har status at have større søskende. En storebroder kan være god til at skaffe nye ting:

»Min storebroder, Jens, skaffer snart den der, så vi kan se den (Super Maja) . Han kender en ven, som har købt den. Så vil vi gerne låne den i stedet for at skulle ud enten at leje den eller købe den«. (Dreng 5. klasse, Sabro Skole)

En god storebroder er en kampven:

»Mig og min storebroder leger også tit noget med magi, hvis han . . . så kommer han altid til at sige, at jeg skal være en dreng, og så begynder jeg at protestere, og så begynder han så at drille med det, og så driller jeg ham med, at han eng�g ikke kunne tale særlig godt. Så sparker jeg ham også. Vi er altså kampvenner«. (Pige, 9 år, Beder)

De adspurgte børn i denne undersøgelse giver udtryk for, at søskende er jævnbyrdige legevenner uanset alder. En storesøster på 17 år kan man slås med, og en lillebroder på to er ikke for lille at lege med:

»Nej, jeg leger med ham . . . «,

- siger en pige fra 3. klasse om sin 2-årige lillebroder, da hun bliver spurgt om, hun passer på ham.

Forældre fylder mest i børns beretninger, når der er tale om at tage væk fra hjemmet: Det kan være indkøbsture til byen eller Bilka, men også specielle udflugter til f.eks. Djurs Sommmerland, Legoland og Tivoli.

Å 62 Ed Epslein, Henrik Torp Vang og Hanne Trosborg Ra.mussen

fortsat fra s. 49) B: ja, det er da kedeligt! I: Er det spil, hvor I køber riet kele - det er ikke noget, I lsver selv? B: Vi køber det; fJt1 så kan man male det. L· Det der rollespil - hvad går det ud på? B: Det går ud På at udslette hinanden. L· Hvor mange spiller I? B: Vi er to, der spiller. I: Er det nogen spil, der kører over længere tid? B: De kan godt køre over lang tid? I: Hvor lang tid? B: 7 timer. L· Hvad er det længste, I kar spillet? B: Det er 8 1/2 time. I: I tager ikke ind til byen for at få nogen andre ting også? B: jo, computer og sporlssko. B: jo, jeg kar en, men den er ikke god. L· Har I compuøwe? B: ja, - n8}: 1nin far kar en, men den må jeg ikke spille på, for den b,..r . han på sit arbejde. I: Køber du spil til din computer også? B: Det gjorde jeg, dengang jeg kavde en bedre computer. Nu har jeg sådan en til store disketter. B: Hvordan kan det være, du kar en dårligere en nu? B: Min far arbejdede for et andet firma før, hvor han kavd(J en computer i sit firma.. Så er kan flyttet firma, og ved det nye firma, har de (?) com;ø.. ter. L· Er det dyrt at købe de rollespil? B: ja, ret dyrt. B: Kan man ikke/å dem overspillet? B: jo, det kan man godt. I: Hvor får du penge til det? Arbejder du, eller bruger du dine lommepenge? B: Lommepenge. jeg får 100 kr. om måneden. I: De lommepengø, I får - dem . må I brugs til hvad I vil? I: De ting, du køber til rollupil, hvad kostfw de? B: De billigste, man kan få, koster 100 kr. Dem kan man male. L· Man køber alle de der ting? B: ja, man køber alle tingene - der er 5 forskellige hold at vælge imellem.


L· Hvad laver du ellers udover at spille rollespil? B: Computer - og så går jeg meget til basket. L· Hvor spiller du det henne? B: jeg har før spillet i Skovbakken, nu spiller jeg i Vestergård(?). I: Er det i Vestergårdsskolen? B: ja, det er det. jeg bliver kørt derover -jeg kører med tre andre. I: Dem du spiller med, det er så nogen, du kender i forvejen. B: ja, vi er 9 fra vores klasse, der går til basket. B: Allan, når du nogen gange er sammen med kammeraterne hjemme hos dem, hvad taler I så om? B: Piger! B: Det troede jeg egentlig ikke en dreng turde svare. I: Udover at spille og gå til basket - laver I så nogen andre ting? B: Næh. I: Går det ikke på at snakke- bagefter basket? B: jo, jo - det bruger vi en time på - altså vi er færdige med kampen, så tager vi en halv time til en time. L· Hvad laver I så. B: Så spiller vi ekstra og snakker. I: Er der et cafeteria, hvor I kan gå hen? B: Nej, det er jo en skole. I: Er der nogen piger, der går til basket? B: ja, der er et pigehold. B: Må jeg lige spørge om noget: Går I aldrig i svømmehallen? B: Næh. (Indbyrdes snak om at kunne »banke« hinanden piger/drenge). I: Du skal konfirmeres om et år?

B: ja. I: Snakker I om, hvad I skal lave på blå mandag? B: Vi skal ud og bruge penge. I: Når I skal bruge penge, hvad skal I så lave? B: CD'er, fjernsyn, video. L· Hvad skal I ellers lave? B: jeg vedfaktisk ikke, hvadjeg skal lave, når jeg bliver konfirmeret, fordi jeg bliver ikke konfirmeret -jeg er ikke blevet døbt. Men min mor holder en fest for mig alligevel. L· Har du arbejde ved siden af? B: Nej. Det er lommepenge, jeg får af mine forældre. I: Når I tager til byen for at købe rollespil - tager I nogen andre steder eller gør I noget andet?


B: ja, vi tager jo i Salling. B: Hvad er sådan noget rollespil? (Allan forsøger at få ørenlyd og fortælle om at købe tanks og mænd og taktik. Pigerne laver enorm larm!!!) . L· Hvor har I fået ideen til at lave de rollespil? B: På biblioteket. (Spil og blade diskuteres højlydt og i munden på hinanden - umuligt at gengive!!!!). L· Fortæl om den leg. B: Den ene er en dreng, og den anden er en pige. Så finder man sammen ligesom man er kærester. L· Det er en slags rollespil. B: ja, det er det egentlig. Og så leger man skole - og man leger mørkeleg. B: Det er faktisk også ret sjovt at lege mørkeleg - altså sammen med alle fra klassen. Det gjorde vi engang til en fødselsdag. Så hvis man godt lige kunne lide en dreng . . . og så i mørket . . . I: Hvad laver I ellers til fødselsdage? B: Vi taler, og vi æder, og vi drikker sodavand. L· Holder I fødselsdage adskilt? B: jo, jeg gør, for jeg bor i lejlighed, og det er ikke så smart at have både drenge og piger. I: Til fødselsdage .,.,.. hvad gør I der? B: Vi danser - men drengene er ikke ret vilde med det. De står klemt sammen ovre i et hjørne. De vil godt, men de tør bare ikke gå hen og spørge. B: Nej, det er løgn, jeg er blevet budt op mindst 1000 gange. L· Du mener ikke det er rigtigt, Allan - du byder pigerne op? B: ja. I: Hvad laver I på en fødselsdag? B: Drikker sodavand og danser. I: I ser ikke ret meget fjernsyn - ikke noget med at se morgenfjernsyn? B: Kun hvis vi står tidligt op eller i weekenden. L· Hvad ser I så? B: Film, hvis der er nogle gode - gysere.

I: Ser du meget fjernsyn, Allan? B: ja, vi har tre kanaler. (Beverly Hills og BayWatch diskuteres indgående). B: Hvad ser drengene? B: Gysere, hvad ellers? L· Tager du ikke i biografen nogen gange?


B: Nogen gange, ja. (Film diskuteres!). B: ]eg har et spørgsmål: Hvad bruger I det her til? L· Det bruger vi til en undersøgelse. Det bliver ikke sendt ud. Det bliver skrevet. Det bliver lavet til en rapport. (Alle synger »Under den hvide bro«!) . I: jeg er meget imponeret over, at I tager så meget ind til byen. B: Vi kan godt lide det. Og min mor hun bliver så sur, for når jeg så tager ind til byen for at kigge, hvad der er af tøj og sådan noget - og når jeg så kommer hjem . . . (Pigerne diskuterer højde og vægt og gætter på Allans vægt!!). I: Hvorfor går I ikke mere til sport? B: ]eg gad ikke gå til gymnastik og sådan noget mere. Det er lang tid siden, jeg har gået til gymnastik. jeg kan ikke lide at føle mig tvunget til at skulle afslå nogen aftaler. Hvis nu t eks. jeg godt vil lege med en eller anden, som vi kalder det for at lege - det vil jeg egentlig ikke undvære for en sportsgren. jeg er ikke så meget for sport. jeg har heller ikke nogen forældre, der er sådan helt . . . min far dyrker noget, der hedder jogging. Det hedder på spansk »at sove«, så det er hans yndlingssport. B: Min far løber. B: Det gør min far også! B: jeg har gået til nogen ting et par år. jeg er bare altid holdt op. jeg har ikke rigtig syntes, det var mig. jeg går til klaver. I: Er der ikke nogen af jer, der går til spejder? B: jo, jeg går til spejder. L· Du går slet ikke til noget - hvad laver du så? B: ]eg leger rimelig mange gange med nogen, og så er vi igang med at lave et blad i klassen. Der er jeg også nogen gange. I: Er det noget, I selv har fundet på at lave? B: ]a, men vi har ikke nogen lokaler, vi kan være i. Redaktørerne har bare sagt, vi skulle lave nogen møder, og så kunne vigå hjem og lave noget. jeg ville gerne have, vi havde et lokale, så vi lavede tingene sammen. B: Om sommeren er jeg oppe og spille rundbold, og om vinteren kælker jeg. Så ser jeg fjernsyn, og så er jeg også hjemme, og så læser jeg. I: Du synes ikke, du mangler noget? B: Nej, på skolen har der været en fritidsordning, men nu har de lavet noget andet, og dem fra 5. og opefter må ikke være med. Der er heller ingen ungdomsklub til os, vi må ikke noget. B: Det er træls for t eks. dem, hvis mor og far skal meget tidligt på arbejde. Så kan de ikke komme op og være et sted på skolen. Så må man bare være

Å 66 Ed Epstein, Henrik Tarp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

i et rum, hvor man kan stå og vente. Nu har rengøringsdamerne sagt, at de vil have endnu mere tid, så må vi først komme ind i vores klasseværelse fem minutter i otte. B: Forældrene skal altid blande sig i alt, hvad man laver. Hvis du nu skal i biografen: - Hvem skal du med, hvor lang tid skal du være ude, hvad skal du se, hvor meget koster det, hvornår kommer du hjem? De skal bare blande sig i alting. Nogen gange kan jeg bare smække døren. jeg må rimeligt meget, men de skal bare vide for meget. De kan ligesom ikke forstå, at vi er ved at være store, og at vi selv vil bestemme, hvad vi vil. . B: Forældre, de vil også have, at vi skal have så meget kultur det vil mine forældre i hvert fald. Vi skal i teatret og høre opera. Det gider jeg altså ikke. jeg skal ud i svømmehallen med mine veninder. I: Når du nu går til basket t eks., er det så også noget med at træneren blander sig - eller er det bare noget andet? B: De er ikke voksne - de er 20 år. (Børnene diskuterer voksne og det at være med i byen). B: Mine forældre har begge to været lærere og børnehavepædagoger. Det er simpelthen irriterende. De bliver alt for meget pædagogiske. Min mor er en slags psykoanalyser. Så hvis man sidder og ser fjernsyn, så begynder hun at analysere en film eller en musikvideo. jeg vil se mine ting i fred. B: jeg har gået på fritidshjemmet. Det var egentlig meget skægt, men dengang jeg blev større og kom over i de større grupper, så begyndte der at blive mindre personale, fordi de skulle spare, og så til sidst blev det rigtig kedeligt, så jeg er derhjemme hver dag. Det er bare så træls. Min mor og min papfar er begge to arbejdsløse, og så er de hjemme hver dag, og det er så blødt. B: Hvis nu man skal plage om penge, så først går man hen til sin mor. Og hvis man så ikke må for sin mor, så går man hen til sin far. Og hvis man ikke må for sin far, så går man hen til sin storesøster og hvis . . . Men man får altid lov af sin far. De er så nemme at blødgøre. - Prisen på slik er steget!


Den voksne diskurs

Oprindeligt var det undersøgelsens ærinde også at finde frem til projekter og initiativer, som børn selv har været med til at starte op: vise at børn ka' selv. Udgangspunktet for at ville undersøge børns ka' selv er måske et eksempel på det, som den indiske professor Prakash G. Reddy har gjort opmærksom på: Han siger, at det danske opdragelsesmål er at opdrage børn til selvstændighed. Derfor forventede vi, at denne selvstændighed var synlig, så vi kunne se eksempler på projekter, som børn selv havde taget initiativ til.

Vi ville registrere uformelle klubber - såsom computerklubber, tegnefimklubber, Dungeons- og Dragonsgrupper, teater- og cirkusgrupper m.m. - og eventuelt lave en database, som kunne være tilgængelig for børn og voksne. Men de børn, vi har været i berøring med, har hverken haft interesse eller udtrykt behov for at etablere sådanne steder. Børn befinder sig i revner og sprækker i den etablerede kultur.

Det, børn virkelig ønsker sig, er en udbyggelse eller forbedring af de områder, hvor de allerede er. Det er de steder, hvor børn gør noget: der, hvor de tager livet i brug.

Som nævnt tidligere er hallen ikke kun et sted, hvor børn dyrker organiserede fritidsaktiviteter, men den skaber også rum for den mere uformelle børnekultur. Den er et godt samlingssted, og sådanne steder er netop højt prioriteret på børns ønskeliste. Det handler om flere svømmehaller i lokalområder, at gøre svømmehaller større og udbygge dem med vipper og vandrutchebaner samt eventuelt gøre dem mere spændende med farver og planter. Også skøjtebaner er et ønske blandt børn, og de ønsker, at skøjtebanen skal have længere åbent.

Markedspladsen er et samlingssted for den uformelle børnekultur, og det kan derfor ikke undre, at børn ønsker sig Strøget gjort større. Et enkelt barn foreslår at lave skobutikker om til kæmpe legetøjsbutikker, og nogle børn ønsker flere slikbutikker. Ligeledes virker det ikke overraskende, at rulleskøjteklubber og skateboardbaner har højt prioritet.

Nogle af ønskerne knytter sig til skolen: Det handler f.eks. om at gøre klasseværelserne mere attraktive, at give lærere mere i løn og ikke mindst


flere penge til skolefester, udflugter og lejrskole. Det er de gode gentagne oplevelser, børn fremhæver.

Klubber og væresteder er et stort ønske, og disse væresteder må gerne være voksenfri e. Set i lyset af flere voksensagkyndiges bekymring over den manglende kontakt mellem børn og voksne kan det virke paradoksalt, at børn ikke selv udtrykker ønsket om voksnes tilstedeværelse. Børns lyst til at lege i fred er ikke udtryk for et ønske om, at være voksne foruden. Snarere kan det ses som et oprør mod at blive objekt for de pædagogiske krav om konstant opdragelse:

»Mine forældre har begge to været lærere og børnehavepædagoger. Det er simpelt hen irriterende. De bliver alt for meget pædagogiske. Min mor er en slags psykoanalyser, så hvis man sidder og ser fjernsyn, så begynder hun at analysere en film eller en musikvideo. ] eg vil se mine ting i fred«. (Pige, 11 år, Højbjerg)

Den voksne diskurs om børn afspejles f.eks. i reaktionen på en Gallup-undersøgelse af børns hverdag, der viste at børn i 9-10 års alderen ofte eller af og til er overladt til sig selv. Dette foruroliger sagkundskaben, der betragter samværet og samtalen med børn som forudsætning for børns udvikling. Denne teori er forankret i en forskningsmæssig tradition, der opfatter børn som værende i en bestemt livsfase, hvor udviklingen er i højsædet.

Voksne bekymrer sig generelt på børns vegne, og disse bekymringer giver grobund for myter om f.eks. de skemalagte børn, der ikke har tid til at lege mere, fordi de går til alt for mange ting.

l. Børn er stressede og skemalagte Mange voksne har opfattelsen af, at børn lever et utroligt planlagt liv, som forårsager stress. Det er ideen om børn, der går fra den ene fritidsaktivitet til den anden, og derfor aldrig har tid til at lege. Børns liv bliver iscenesat af voksne, og de bliver derfor inaktive og passive forbrugere af den mere kommercialiserede børnekultur.

Denne myte om det skemalagte barn harmonerer langt fra med undersøgelsens erfaringer af den uformelle børnekultur. Børn går ikke til mange ting, men de taler meget om det. De vælger selv til og fra og ikke mindst tager de netop udgangspunkt i kammeraternes valg.

A 70 Ed Epstein, Henrik Tarp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

2. Børn leger ikke mere Lyden af børns leg er forstummet. Man ser ingen børn lege i gården, i skoven eller på de grønne anlæg længere. Det er måske rigtigt, at børns leg ikke er særlig synlig længere:

Megen leg foregår inden for institutionelle rammer eller i hjemmet, hvor de fleste børn har deres egne værelser. Legen trives bedst på skjulte steder, men den er ikke nødvendig vis forstummet af den grund. Legens væsen er ikke statisk - et af dens kendetegn er netop evnen til at tilpasse sig. Vi har mødt børn, der bygger huler i skoven eller krattet og børn der går på æblerov. Drenge, der leger krig og pifter cykler, piger der spiller skuespil og laver parodier på forældrene.

I 1988-89 lavede Ulla Fasting en undersøgelse af, hvad en lykkelig barndom er set med både børn og voksnes øjne. I børnenes besvarelser var der et tydeligt mønster: Lykken er for dem som »perler på snor«. Resultatet afillla Fasting's undersøgelses stemmer overens med vores erfaringer: Det er konkrete oplevelser som fastelavnsfesten på gaden, en fødselsdagsfest i Tivoli eller en sneboldkamp uden for klubben.

Det afgørende misforhold mellem den voksne opfattelse af de stressede og skemalagte børn og børns opfattelse af voksne som forstyrrende elementer må nødvendigvis placeres i et større perspektiv. Er det afstanden mellem børn og voksne, der i sig selv gør børns leg usynlig for voksne? Er forældres forstyrrelse i børns liv udtryk for ønsket om et kvalitativt samvær med børn, de få timer forældre og børn har sammen? Svarene er ikke entydige, men nye undersøgelser kunne bl.a. indbefatte orlovsordningernes betydning for den uformelle børnekultur.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at børnekulturen forudsætter de voksnes fravær: Tværtimod trives den uformelle børnekultur ofte bedst i sammenhænge, hvor der er voksne, men voksne, der vel at mærke har evnen til at lade børn lege i fred. Det er måske endda vigtig at have voksne i nærheden, fordi det er langt tryggere at gå ud, når man kan vende trygt tilbage. Det er rart at kunne komme hjem, når man selv har lyst, for børns lyst til at lege eller deltage i andre uformelle aktiviteter kan netop ikke skemalægges.

Vi har som voksne måske ofte en ide om, at det bedste for børn er at skabe steder, hvor de kan foretage sig noget - set med voksne øjne - fornuftigt. De kulturfænomener, der opstår spontant i den uformelle børnekultur, bliver derfor ofte alt for hurtigt omklamret både pædagogisk og kommercielt: Der finder en pædagogisk indkapsling sted, som ganske vist


giver børn mulighed for handlinger, men til gengæld ikke giver dem det frirum, inden for hvilket børn tager livet i brug.

I l lustration fra Samvirke, Oktober 1 983


Konklusion

»Det bedste jeg ved er at falde i søvn til de voksnes snak«.

En stor del af undersøgelsens materiale viser, at børn er til kultur, ikke natur. Børn søger til de steder, hvor der er liv. Det er hallen, markedspladsen, parkeringsområd er, parker og byggepladser. Altså steder hvor voksne har sat deres aftryk og dermed også er med til at skabe liv.

Den uformelle børnekultur eksisterer ikke i et kulturelt tomrum, d.v.s. den er en del af det moderne samfund. Børn vil hellere i Bilka end i skoven. De bruger de samme steder som voksne, bare på en anden måde. Når de tager i Bilka tager de eksempelvis altid afsted sammen med kammerater. Det er ikke selve indkøbet, men oplevelsen sammen, der er vigtig.

Kammeratskabsgrupper har derfor betydning for, hvad børn gør, og hvor de gør det. En essentiel del af den uformelle børnekultur drejer sig om forhandling. Legen kan f.eks. ikke fungere uden en kontinuerlig dialog mellem de involverede børn, og denne skal man lade børnene føre i fred. Forhandlingen skaber den harmoni, der skal til, for at legen virker.

Under undersøgelsen oplevede vi, hvordan en gruppe børn spillede fodbold hver frikvarter. Det var en fortsat proces for børnene at holde spillet i gang. Var det ene hold for stærkt, justerede man undervejs. Samme børn skulle senere den dag, vi fulgte dem, spille fodboldkamp i idrætsklubben. Denne kamp havde de ingen mulighed for at forhandle om. Det var et voksenprojekt Kampen endte 17-0. Kedelig for alle parter!

Når voksne planlægger for børn, kan det være for at undgå kaos. Men det kaos, voksne ser, er et udtryk for børnenes forsøg på at skabe balance. Den uformelle børnekultur kan ikke styres af voksne, for den foregår i revner og sprækker, der hvor de voksne er.

Hvis man vil give den uformelle børnekultur bedre vilkår, handler det ikke om flere legepladser og andre særskilte børneaktiviteter. Det handler om at give plads til børnene, der hvor de voksne er. Med andre ord drejer det sig lige så meget om de voksnes vilkår som børnenes!


Li Heratur

Bach, Rene m.fl. >>Børn, Computere og Daginstituioner«. Hovedstadens Pædagog Seminarium. 1994. BUKS Tidsskrifter nr. 1-22, 1983-91. Bøgh, Charlotte og Kjeld Parkvig: >>Børne- og Ungdomsforskningen: Tendenser og perspektiver«. Sikon. København 1989. Børkop-Rapporten: >>80'ernes børn og unge«. Den kommunale politik og samfundsændringerne. 1984. Danielsen, Iben: >>To kvadratmeter til leg, fortæring og hvileplads«. Børns Hverdag, D.L.O. nr. 2, 1994. Ernestvedt, Åse: >>Kongen over gata«. Universitetsforlaget Oslo 1976. Eskildsen, Per: >>LYD/DIAS - et spændende medie i arbejdet med børn og unge«. Lyren, 1986. Fasting, Ulla: >>En lykkelig barndom<<. Hjorth Andersen: >> Dagpasning for de 6-10 årige«. Socialforskningsinstituttets Publikation 159. København, 1982. >>Husets Magasin« nr. 12, årgang 2. 1994. Kjørholt, Anne Trine: >>Prøv Selv. Kulturprosjekt og visjoner om barndom«. Norsk senter for barneforskning. Trondheim, 1993. Knoop, Hans Henrik: >>Harmoniske børn er benhårde«. In: Børn og Unge 1.09.1994. Langsted, Ole og Dion Sommer: >>Børn i Danmark. Myter om børn og familie«. Lange, Elisabeth: >>Brug Computeren - men brug den kreativt«. >>Et elektronisk bånd mellem børn«. L.ES. NIT 5. 1994. Larsen, Hanne Ri ed og Maria Larsen: >>Lyt til børn k Det Tværministerielle Børneudvalg og Kulturministeriets Arbejdsgruppe om Børn og Kultur. København, 1992. Mølvig, Anne Use: >>livet som leg«. Samvirke. Albertslund, 1994. Nielsen, Nanna Svends: >>Som en stor familie. En daginstitution i udvikling«. Pædagogisk Bogklub. 1994. Poulsgård, Kirsten m.fl.: >>Børn og forældre i fokus«.Sikon. København, 1991. Rasmussen, Torben Hangaard: >>Børnetid og Voksentid«. Gyldendal. København, 1990. Sørensen, Rita: >>Sjællandsgade-kvarteret i Århus«. Klim. Århus, 1986. Tidsskrift for Børn e- og Ungdomskultur nr. 23-30. 1992-93 Østberg, Berit: >> Barnas egen kultur«. J.W. Cappalen Forlag. Oslo, 1979.


Bilag

Andre initiativer i Danmark, som vi har været i kontakt med Projekt Børnemuseum i København er inspireret af udenlandske (særlig amerikanske) børnemuseer, som tager udgangspunkt i den specielle formidlingsform for børn kaldet »Hands-on« eller »Please-touch « formidling. Dette er en håndgribelighedsprincip, der er stik imod de traditionelle måder at formidle på indenfor museumsverdenen. Med andre ord: de udstillede genstande må gerne berøres. Museet skal være et permanent udstillingssted, hvor formidling foregår på børnenes præmisser - et museum, som bliver taget ligeså alvorligt som et museum for voksne. Kontaktpersoner: Eva Storm og Anette Mag. Tlt 3536 3134

Børnekulturcentret i Helsingør er et kunstnerisk værksted, hvor institutioner kan købe »en pakke«, der f.eks. kan indeholde en ugentlig dag- eller et ugekursus på centret. Børnekulturcentret er en del af Kulturhuset Toldkammeret, som også rummer en cafe, professionelle kunstudstillinger, temaudstillinger, etnografiske udstillinger og musik-/teaterarrangementer. Kontaktperson: Ingelise Andersen. Tlt 4926 0014

Prøv Selv-ordningen i Viborg er administreret af fritids- og kulturkonsulenten i Viborg. Fritids- og kulturkonsulenten har sin base på biblioteket, hvor man samarbejder om børnekulturelle projekter. Prøv Selv er en ordning, hvor børn kan få hjælp til at få realiseret deres ideer. Ordningen i Viborg har støttet videofilm, tegnekonkurrence, gøgletrup og ridebane. Kontaktperson: Karin Gaardsted. Tlt 8662 4488

Børns Medvirken i Samfundet er en udløber af projektet Børn som Medborgere, som er et eksempel på, hvordan man har forsøgt at give børn større indflydelse på de børnekulturelle vilkår. Projektet kørte som forsøgsordninger i fem kommuner: Hirtshals, Viborg, Jelling, Odense og Ballerup. Ideen var, at børn disse steder skulle høres og have indflydelse i en række sammenhænge. Børns Medvirken i Samfundet er baseret på samme principper, men koncentrerer sig om børn i daginstitutioner. Kontaktperson: Søs Bayer. Tlt 3332 1602


Studsgårdsgade Bibliotek er en mindre københavnsk biblioteksafdeling indrettet i en lejlighed i et større boligkompleks på Østerbro. Bibliotekt har karakter af et værested, særligt for børn, men den fungerer som almindeligt bibliotek med alle de dertilhørende funktioner. Men her kan børn samles om at høre musik, se videofilm, spille på computer eller tage en omgang fodbold med bibliotekaren på græsplænen. Biblioteket er lille, og børn er derfor meget synlige i et miljø, der tager hensyn til deres egne interesser og kultur. Kontaktperson: Merete Dael. Tlt 3142 3653

Tikøb Familiehus i Nordsjælland er et eksempel på tendensen indenfor den institutionelle børnekultur at nedbryde kasser og forsøge nye tiltag. Tikøb Familiehus er en tidligere børnehave, som har åbnet dørene for borgere i alle aldre. Den er fortsat børnehave, men det fungerer som et værested for generationer på tværs. Her kan man mødes om både daglige beskæftigelser og særlige arrangementer og udflugter. Projektet med at eksperimentere med generationsintegration har foregået siden 1986. Man har bevidst startet i det små og har ladet projektet udvikle sig hen ad vejen, når man har syntes, at der har været ressourcer til nye initiativer. Kontaktpersoner: Marie Louise Weber og Vibeke Lyck. Tlt 4224 8167

A 78 Ed Epstein, Henrik Tarp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

Spørgeskemaundersøgelsen - Adspurgte Skole Klasse Alder Elevantal Drenge Piger

Lystrup 6. klasse 1 2- 1 3 år 2 1 1 2

Sabro 5. klasse 1 1 - 1 2 år 22 1 2

Sabro 5. klasse 1 1 - 1 2 år 22 8

Samsøgade 5. klasse 1 1 - 1 2 år 1 6 5 Samsøgade 5. klasse 1 1 - 1 2 år 1 6 9

Beder 3. klasse 9- 1 0 år 1 8 1 1

Ellekær 3. klasse 9-1 0 år 1 2 7

Jel lebakke 4. klasse 1 0- 1 1 år 1 8 7

Jellebakke 6. klasse 1 2- 1 3 år 2 1 1 0

Skejby 4. klasse 9- 1 0 år 1 7 9

lait 183 90

Spørgeskemaundersøgelsen - Svar

Bedste mødested 6. Klasse: Drenge:

Piger:

5. Klasse Drenge:

Jellebakkeskolen hjemme privat basketbane skøjtehal len rul leskøjtebaner hal len ramper i byen

forskel l igt hjemme sportspladsen •ovre ved nogen « ved kiosken et sted udenfor ude på vejen basketbane i byen •ovre ved ki rken « hos venner ved h inanden ved busstoppestedet

Sabro Skole(2 klasser) hal len hjemme til fodbold i skolen

Lystrup Skole hjemme hal len hos kæreste byggeren

hjemme hal len mosen privat i et kryds på cykelstien

Samsøgades Skole (2 klasser) hjemme i k lubben fodboldbanen Børnenes Jord


9

1 0

1 4

1 1

7

7

5 1 1

1 1

8

93

Piger:

4. Klasse: Drenge:

Piger:

3. Klasse: Drenge:

Piger:

om morgenen før skoletid

hjemme spejderhytten udenfor på en mark på vejen i klassen

Jellebakkeskolen hos far forskel l igt hjemme gården på havnen i fritidsordningen i biffen

aftenåbning på vejen hjemme i gården i huler på en sti på græs på den store legeplads ved skolen i den lyserøde elefant

Beder Skole hjemme på torvet fritidshjem Egelund ved landevejden ved en hule i skolen ude på vejen på legepladsen

hjemme på gaden på campingplads

på Skovbakken ved vandet på banegården

i byen hjemme Botanisk Have på legepladsen i klubben foran højhuset

Skejby Skole hjemme fritidshjem kælkebakke skolegården fodboldbanen udenfor

stor græsplæne legepladsen fritidshjem hjemme hos venner

Ellekærskolen hjemme klubben på gaden på skolen i fritteren i byen

hjemme på gaden byggeren i skolen


Hvad laver børn der? 6. Klasse: Jellebakkeskolen Lystrup Skole Drenge: basket snakker

rulleskøjter spiller fodbold får nyheder at vide rol lespi l spiller computerspil computer spiller almindelige spil dart ser video ser video ser fjernsyn badminton snakker »ser« cykler går i biografen » mødes« fodbold

Piger: forskel l igt snakker cykler spiller rul leskøjter ser video rider ser T.V. snakker ser på kampe ryger og drikker fodbold ser fi lm spiller computer fodbold basket spiller boldspil griner basket hygger hører musik hører musik Nintendo spiser sl ik rider spiller computer tager til byen

S. Klasse Sabro Skole Samsøgades Skole Drenge: fodbold pool

spiller computer fodbold hører musik spiller computer regner bordtennis skriver spiller musik håndbold dart leger bi l lard ser fi lm cykler laver lektier klatrer i træ bygger hule tegner danser spiller tennis går på disco skøjter badminton svømmer ser på sten er ved dyr ser på mønter leger i stativ leger med legetøj snakker

bager kage rundbold telekortjagt bytter telekort bygger Lego fisker leger med Actionforce kigger på tog kører med fjernstyret b i l

Piger: spejder Nintendo badminton leger med kanin leger leger

l Revner og Sprækker 8 1 A

4. Klasse: Drenge:

Piger:

3. Klasse Drenge:

spiller computer har det godt spiser slik syr fodbold spiller spil står på hænder bordtennis danser pool hygger computer cykler ser TV bager laver teater ser TV skriver breve ser video laver danse spiller spil laver huler rundbold maler teater for søskende tegner leger med Barbie spiller kort snakker fodrer ænder broderer snakker teater for voksne fangeleg rulleskøjter tik svømmer gemmeleg sover sammen dåseput Nintendo sminker griner bytter sten bytter brevpapir hører CD'er bytter klistermærker

Jellebakkeskolen Skejby Skole spiller computer spiller computer spiller fodbold cykler snakker æblerov leger fodbold fisker griner rulleskøjter snakker basket bordtennis ser fi lm basket

driller spiller spil

leger svingfigu r spiller Stratego boldleg bordtennis rundbold driller de store leger rundbold basket stopbold fodbold rulleskøjter rulleskøjter spiller bold cykler vipper hygger bager kager ser TV ser fi lm snakker spiser slik hører musik

Beder Skole Ellekær Skole spiller computer laver mad leger med minibi ler fortæller vitser spiller klaver spiller fodbold keder sig badminton leger samler flasker svømmer ser video snakker bordtennis spiller spil rundbold ser film bygger hule hører musik

82 Ed Epstein, Henrik Terp Vang og Hanne Trosborg Rasmus�en

Piger:

svømmer cykler kigger i bøgermed dinosaurerlaver nytårsløjer snakker

Barbielege klatrer i træer graver hu l ler spiller computer spi l ler spi l ser video leger i en hemmelig hule ude og lege spiller Nintendo hører musik spiser s l ik rul leskøjter tegner snakker leger med sovedyr bygger huler af tæpper

Hvor tager børn hen sammen med venner? 6. Klasse: Drenge:

Piger:

5. Klasse: Drenge:

Jellebakkeskolen i biografen skøjtehal len i byen Den røde rampe på stranden fodboldbanen skateboardbanen til en kammerat rul leskøjtebane sportspladser basketbane

i biografen skøjtehal len klubben til byen sportsbanen basketbanen stier. hvor det er godt at stå på rul leskøjter svømmehallen

Sabro Skole håndbold badminton hal len Bi Ika ti l Århus ti l fester træningslejr i biografen

krigslege maler spi l ler computer bytte brevpapir tennis går rundt køber ting

holder høns leger kontor laver lektier spil ler spi l hører musik ser fi lm bytter brevpapir lufter hund rider maler tegner spi l ler kort leger hest

Lystrup Skole til byen i biografen bowlingehal . fodboldbanen rul leskøjtebane svømmehal græsplæne

hal len Brugsen til sport ti l byen i biog rafen svømmehal

Samsøgades Skole i k lubben Nørreboulevard skøjtehal len Børnenes Hus i byen op og ned ad Strøget på Stadion på legepladsen


Piger:

4. Klasse: Drenge:

Piger:

3. Klasse: Drenge:

Piger:

B i Ika Superleg biografen kælkebakken ti l byen pA værestedet gar en tur ti l keramik ti l sport svømmehallen fodboldbanen ti l møllen op til Eshøj

Jellebakkeskolen computerbutikker pølsevogne ti l fodbold i byen

svømmehallen ud til hest i garden pA den store legeplads pA stranden i Veri Centret rundt i kvarteret Den lyserøde elefant

Beder Skole ud til havet i biografen bowl ingehal Tivol i svømmehallen i skoven Djurs Sommerland MoesgArd pA torvet

bowlingehallen kiosken gAr tur med hund biografen badeland

svømmehallen bibl ioteket fodboldbanen

Børnenes Hus i byen Føtex i klubben på legepladsen i svømmehallen skøjtehallen skolebio bowlingehallen skovtur i parken til stranden i parken

Skejby Skole fodboldbanen kiosken hjem går rundt og samler flasker køber sl ik ti l stranden i biografen gar en tur legepladsen løber fritidshjem

mirabelletræ morforældre hjem cykler tur kolonihaver boldbaner ridning Føtex sæbekasseløb fritidshjem Legeland i skoven

Ellekær Skole Tivol i pA stranden MacDonalds Legeland i byen svømmehal skøjtehal biografen i sommerhus Computerland Djurs Sommmerland

MacDonalds biografen svømmehal Djurs Sommerland. i byen


tivol i kælkebakken i skoven

Hvad laver de der? 6. Klasse: Jellebakkeskolen Drenge: ser f i lm

skøjter har det sjovt efter lyst snakker kører pil rampe bader kigger køber spil ler fodbold rulleskøjter kører rundt spiller basket

Piger: går i butikker ser film skøjter går i butikker spiller basket hører musik hænger ru lieskøjter går ture snakker kigger rider cykler mødes

5. Klasse: Sabro Skole Drenge: træner

spiller håndbold spiser ser fi lm hygger leger med traktor drikker ju ice spil ler rundbold spil ler mur leger lege spil ler badminton køber slik kigger på C D' er spiser pizza danser kigger spiser slik laver bål spil ler på computer

skøjtehallen pil stranden

Lystrup Skole kigger køber spil ler bold rul leskøjter ser fi lm bowler svømmer hører musik

spi l ler træner køber sl ik kigger ser film spi l ler bold svømmer snakker griner køber gaver går pil MacDonalds

Samsøgades Skole spil ler fodbold har det sjovt biografen sam ler telekort kigger på tøj og computerspil ser fodbold fisker svømmer skøjter leger slås laver våben leger krig i Magasins P-kælder


Piger:

4. Klasse: , Drenge:

Piger:

3. Klasse: Drenge:

ler tegner pjatter kigger køber kælker leger spiller bold springer svømmer om kap dykker ser fi lm skriver breve spiser s l ik spi l ler computer snurrer omkring jernstænger hygger synger snakker kigger på naturen tik på rulleskøjter raceløb går en tur

Jellebakkeskolen køber computerspil køber burgere spil ler computerspil snakker kigger vinduer går op og ned af Strøget

svømmer dykker tegner rider står på rul leskøjter spi l ler bold bader kigger på ting snakker

Beder Skole cykler ser fi lm bowler svømmer spiser sl ik læser teksten leger spiser pommes frites drikker sodavand spil ler badminton hjemme i stuen

køber kigger leger med kaniner leger i nde ser på varer spil ler computer danser l imbo hører musik svømmer skøjter spil ler spil spil ler rundbold tik dåse går med dyr snakker ser film plukker blomster leger i parken sjov bowler

Skejby Skole fodbold køber slik ser fjernsyn spil ler spil slås med bamse leg med vægte spil ler computer bader ser fi lm leger går og kigger

spiser mirabeller klatrer i træ på ferie leger leger gemme går på opdag fodbold spiser madpakke ser på handler cykler

Ellekærskolen solbader leger køber tøj snakker skifter tøj dri l ler skøjter svømmer har det sjovt køber ting sejler

86 Ed Epstein, Henrik Tarp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

Piger:

bygger hule i skoven hygger med hund dykker går i bio bygger dæmninger bygger sandslotte vinder en fodboldkamp

svømmer leger i vandet bowler leger snakker hygger ser film kælker kigger på ting strigler hest leger hest bader bygger sandslotte

Hvad laver de voksne der, hvor børn er? 6. Klasse: Drenge:

Piger:

5. Klasse: Drenge:

Jellebakkeskolen er der ikke ved ikke soler sig går rundt og har travlt holder sig væk

er der ikke sørger for, at der ikke kommer slagsmål holder opsyn er der bare (til at besvare spørgsmM holder sig væk

Sabro Skole arbejder er ikke hjemme køber ind træner laver mad vasker op snakker er lærere gør rent spiser læser avis kigger på priser er udsmidere danser noget for sig selv rydder op ser fodbold sammen med børnene

spiser leger

Lystrup Skole passer sig selv arbejder snakker drikker øl ikke noget særligt svømmer

er der ikke står i cafeteriet er træner er ekspedienter er l ivreddere ser fi lm kigger på kampe snakker om, hvordan dagen er gået

Samsøgades Skole er der ikke køber ind er publ ikum spi l ler kamp sørger for, at de ikke slås spi l ler fodbold spi l ler hoggi spi l ler bordtennnis laver konkurrencer til børn spiser kage tegner og leger med børnene siger, at de ( børn) skal finde på noget svømmer leger lærer børn at spi l le fodbold passer på børn


Piger:

4. Klasse: Drenge:

Piger:

3. Klasse: Drenge:

ser fjernsyn spil ler playboy spi l ler spi l holder styr på børnene laver ler leger med læser laver mad står og glor træner holder øje med børn hjælper snakker passer børn sælger ting køber ind gør rent læser blad og avis ser fjernsyn spil ler computer slapper af synger kigger efter, om man laver noget, man ikke må fortæller ser fi lm i bio sover

Jellebakkeskolen sælger computerspil rister pølser er der ikke spil ler på computer a rbejder handler gør rent

bager sammen med børn rider ved siden af fodrer katte leger med ser lY laver mad leger med kanin ved ikke i ngenti ng arbejder gør rent snakker med børn sidder i slikboden

Beder Skole cykler ser fi lm bowler svømmer laver mad • høker• rydder op ser lY læser avis

er næsten altid med n utel iamadder ved ikke har ikke tid sælger er hjemme laver mad snakker med børn ser på lærer børn at skøjte arbejder spil ler spil med børn køber ind ser fjernsyn laver masser aktiviteter laver konkurrencer lærer børn en masse rydder op skælder ud ryger cigaretter

Skejby Skole i ngen voksne passer l i l lebror snakker i telefon snakker drikker øl passer hus arbejder

Ellekær Skole spil ler giver mad fisker passer på børn er med på tur keder sig svømmer spil ler matador med børn


Piger:

støvsuger svømmer mange ting hjælper vasker tøj drikker sig fuld ti l fester køber sl ik l igger p.!l et h.!lndklæde kigger

snakker laver mad køber ind læser avis skælder ud spiser l idt brokker sig ser TV f.!lr sol spiser hele tiden (ti l fest) rydder op stryger i rriterer sover arbejder passer pA børn

ryger ser fjernsyn betaler for mad det samme som børn

spil ler er med p.!l tur fisker passer børn snakker laver mad spil ler med børn læser ser fjernsyn

Hvad ville børn lave om, hvis de var borgmesteren i Århus? 6. Klasse: Drenge:

Piger:

Jellebakkeskolen ikke noget flere frie græsarealer flere musikøvesteder svømmerhal til Skovbakken alt fastholde Festugen lave rul leskøjteklub fr i skænkning af spiritus ti l al le under 6 Ar flere ungdomsklubber flere diskoteker basketbaner væresteder for u nge børne- og ungdomshus rense Århus A

Lystrup Skole større svømmehal flere forstadsaktiviteter svømmehal med vipper svømmehal med vandrutchebane flere aktiviteter for unge i Lystrup e.g. rykke aldersgrænsen ned til 6 Ar flere klubhuse

Jellebakkeskolen lave flere ting for 1 2- 1 4 .!\rige flere væresteder for 1 3- 1 8 .!\rige klubber for bør n og unge færre biler


5. Klasse: D renge:

Piger:

flere cykler flere fester diskoteker for 1 3- 1 8 årige Lystrup Skole flere penge til skoler og lejrture lave en biograf gøre noget ved de store kryds flere voksenfrie klubber store græsarealer ti l boldspil i kke bygge så mange huse - i stedet lave parker og id rætsområder større svømmehal lave klubhus svømmehallen mere spændende (farver og planter f.eks.) flere penge ti l udflugter med skolen

Sabro Skole tennisklub i Sabro svømmehal eller skøjtehal i Sabro stadion i Sabro flere badmintonbaner i Sabro færre timer til børn flere ø-timer ti l lærerne et opvarmningsrum i hallen større fodboldstadion større straf t i l voldtægtsforbrydere flyveplads tæt på Sabro lukke skolen g ive alle arbejde g ive skolerne flere timer ti l skolefester og lejrture g ive lærerne mere i løn lade i nspektøren bl ive på skolen male al le klasseværelser flere timer til at planlægge skolefester lave om på ø-timerne

Samsøgades Skole bilerne ikke forurene Strøget skulle laves større flere huse i ngen kriminal itet folk skal være søde og venlige ingen forurening gøre noget ved volden få folk ti l at gøre noget ved forureningen klubben i midtbyen skal ikke lukke i kke smider skrald overalt lave hunde WC'er bruge penge på hospitaler, børnehaver, vuggestuer og skoler lukke slumkvartererne g ive al le hjemløse et sted at bo flere tog sporvogne igen megativol i ingen aldersgrænser ti l biografer Århus større end København flere klubber og ting til børn

Sabro Skole gøre noget ved forureningen plante nogle træer gøre byens gader pænere stoppe volden


stoppe al le, der sælger stoffer flere lejrture med skolen alt skulle i kke koste så meget lave en svømmehal på skolen flere penge t i l reparationer på skolen ingen ø-timer el ler flere ø- timer opvarmn ingsrum i hal len sige t i l a l le, der har kn iv, at de skal holde op med at gå med kniv stoppe voldtægt større straf t i l b i ltyve flere ungdomsklubber for 5. klasser (hvor de kan gøre hvad de vi l ) lave håndboldk lub i Borum lave træn ingshal i Sabro lave svømmehal i kke så mange ø- timer gøre gader og veje flottere gøre noget ved foru ren ingen flere penge ti l skoler bedre borde og stole t i l børn kortere timer og længere frikvarterer meget store klasseværelser flere ungdomsh use fjerne de gr imme statue med et grisehoved pænere gange på skolen ( varmere og lysere) flere ø-timer flere skolefester en overhead i hver k lasse flere fritimer plante et l i l le egetræ prøve at gøre m i ljøet bedre droppe motorvejen lave d iskoteker i alle små byer skaffe penge t i l lej rskoler g ive de unge flere mu l igheder f .eks sprogrejser

Samsøgades Skole mange ting - a lt for mange k lubber skal ikke lukkes bedre aktiviteter for børn skoler må ikke give lektier for børn må godt køre bi ler Skøjtehal len skal være åben længere tid om året bi ler skal køre på batterier al le klu bber skal lukke flere penge ti l skoler, så de kan få det pænere og sjovere passe bedre på naturen ingen lektier i kke lukke midtbyens 4 klubber ikke så meget forurening i kke så megen kr iminal itet ingen krig - kun fred holde byen ren anlægge en have mere f .eks. med drivhus fjerne narkomanerne få folk ti l at b l ive mere mi ljøbevidste ikke så mange fulde mænd mindske forureningen påskel i ljerne i parken skal ikke trampes ned


4. Klasse: Drenge:

Piger:

3. Klasse: Drenge:

Piger:

Jellebakkeskolen lave atletikbane bi l l igere computerspi l fri s l ik tennisbaner eross-baner flere og bedre rulleskøjtebaner bedre asfalt til rul leskøjteløb flere fodboldbaner flere ra mper

lave en dyrepark kæmperul leskøjtebaner legepladser lave et sted uden så megen forurening flere ridestier ansætte forureningssam lere sættte flere træer zoo flere og bedre skateboardbaner flere ting for l idt større børn på legepladserne i kke ødelægge naturen med affald legepladser for større børn

Beder Skole stoppe forureningen flere busser ødelægge parkeringspladser og lave dem ti l legepladser Tivol i holder åbent hele året alle rotter skal væk s l ikbutikker skal have længere åbent lave skobutik om ti l kæmpelegetøjsbutik lave fodboldbaner i stedet for svømmehal ler lave en dyredag til fordel for dyrefonden hjælpe mi ljøet hjælpe alle dyr bedre legepladser ti l skolerne stoppe tyverier

Ellekær Skole ( ingen drenge har besvaret spørgsmålet)

Beder Skole lave huse i stand flere s l ikforretninger Tivoli åben hele året bedre legetøj lidt b i l l igere store legepladser ti l skolen i ngen forurening flere penge t i l idrætsforeningen gøre noget ved forureningen i søerne gøre noget ved mi ljøet

Ellekær Skole flere skraldespande bygge to skøjtehal ler hjælpe de gamle i landet flere børneprogrammer i TV 2


Sjove, kedel ige og farl ige legesteder indtegnet af børn fra en 3 . klasse i M idtbyen

Å 94 Ed Epste;n, Hen,;k Tmp Vang og Hanne Tmsbo'9 Rosmussen

_ - = Farl ige

S ækker 95 Å 1 Revner og pr

96 Ed Epstein , Henrik Torp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

MJII = Sjove 1 1 1 1 1 j Kedelige - = Farlige

l R...,.r og Spraeldær 97 A

CoM purER lEq • SkÆRM oq TASTATU R i bØRNEku lTuREN •

Videoen Computerleg er produceret i forbindelse med Arhus Amts kulturtema Arhus Amt i Farver - To generationer - et liv, der fandt sted i efteråret 1 994. • Herunder var projektet BUKS i Byen initiativtager til en række computer-cafeteriaer, hvor ca. 400 børn , unge, forældre og bedsteforældre var i aktivitet ved computerspil . • En gruppe af de børn , der medvirkede som instruktører ved computer-cafeterierne, deltager i Computerleg som »Computerspils-riddere« .

Videoens hensigt er at vise, hvordan børn inddrager computere og computerspil i deres legekultur. Udgangspunktet for videoen er, at børn ikke er passive forbrugere af medieprodukter, men at børn forholder sig aktivt ti l det , der udbydes.

Denne børnekulturelle aktivitet kan f.eks. foregå således: • i medielege, hvor temaer og virkemidler fra medierne inddrages, og hvor børnene »Omsætter« eller »genfortæller« indtrykkene på egne betingelser • i samvær og samarbejde omkring computere. Der kan være tare om udveksling af viden om spil og om computerens brug på tværs af aldersgrupper.

l Computerleg medvirker børn i alderen fra 6 til 1 2 år. De fortæller om deres brug af computere, og der indgår bl .a. medieinspirerede lege.

Børne- og ungdomskulturforskerne, Flemming Mouritsen og Carsten Jessen, uddyber temaet og sætter · debatten om informationsteknologi i et børnekulturalt perspektiv.

98 Ed Epstein, Henrik Terp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

En mormor og to forældre bidrager ti l l ige med deres oplevelser af børns aktivitet ved computere.

Computerleg henvender sig til voksne, der er engagerede i børns liv og udtryk - f.eks. seminariestuderende, personalegrupper på institutioner, forældregrupper m . m .

Computerleg er produceret med støtte fra: Århus Amt, Arhus Filmværksted og Foreningen Vildskud

Ide og produktion : Lars Henningsen

Produktions- og redigeringsformat BetacamSP

Distributionsformat VHS (stereo). Efter næmere aftale kan der købes kopier i flg . andre formater: UmaticHBSP-stereo og BetacamSP-stereo

Varighed: 28 minutter

Pris: kr. 250 incl. forsendelsesudgifter

Distribution/produktion : Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur • c/o Jydsk Pædagog-Seminarium •Skejbyvej 29 8240 Risskov • Tlf. 862 1 751 2 (lokal 27) Fax. 862 1 01 33


l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l

l l l l l l l l l l l l

l l l

l

l l l l l

l

l l l

l

l l l l l

l N D H C> L D

FORORD 7

INDLEDNING 11

SABRO, MIDTBYEN OG SKEJBY 17

BØRNEKULTUREN 37

LEGEN 51

REVNER OG SPRÆKKER 55

DEN VOKSNE DISKURS 69

KONKLUSION 73

LITTERATUR 75

BILAG 77

UDGIVET AF BØRNE-OG UNGDOMSKULTURSAMMENSLUTNINGEN ISSN: 0907-6581

BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 36

Documents

Transcript of BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur 36