Bronkoskopien gennem 100 år - aktuelle stade og ... Historie.pdf · aktuelle stade og...

3
Bronkoskopien gennem 100 år - aktuelle stade og fremtidsmuligheder Ulrik Pedersen, øre-næse-halsafdelingen, Århus Kommunehospital. I 1868 foretog den ansete professor i intern medicin Adolf Kussmaul i Freiburg den første øsofagoskopi i Verden. Efter opfindelsen af den første optiske linse i 1877 og Edison's epokegørende opdagelse af gløde- lampen i 1879, udførte laryngologen og intern medicineren Alfred Kirstein fra Berlin, inspireret af Kussmaul's endoskopiske teknik, direkte eksamination af larynx i 1895. Alfred Kirstein kunne se direkte ned på larynx uden brug af spejl og kaldte sin teknik for "autoskopi". Alfred Kirstein, 1895 Med den teknik var det også muligt at se ned mod bifurkaturen, men pga. den kraftige pulsation af aorta mod trakealvæggen, ansås det for risikabelt at gå ned i selve trachea. Kirsteins undersøgelser var imidlertid den direkte anledning til, at Gustav Killian i maj 1897, altså for 100 år siden, i Freiburg, udførte den første bronkoskopi. Senere samme år udførte Killian den første terapeutiske bronkoskopi. Gustav Killian, der derfor anses for "bronkoskopiens fader", offentliggjorde i alt 34 artikler om opdagelsen af den nye teknik og blev på den baggrund baggrund berømt over hele Verden, og Freiburg, hvor Killian blev ansat som professor i en alder af kun 27 år, blev bronkoskopiens Mekka. På den tid var de thorax- kirurgiske procedurer begrænsede, og det var derfor noget af et mirakel, at fremmedlegemer i luftvejene kunne fjernes endoskopisk, og succesraten ved Gustav Killian fjernelse af fremmedlegemer steg i det følgende år til næsten 100%. På sine mange rejser fik Killian kontakt med doktor Chevalier Jackson i Pittsburgh, som i 1904 forbedrede bronkoskopi-instrumentariet, idet der blev anbragt distal belysning og sug. Chevalier Jackson, Pittsburgh

Transcript of Bronkoskopien gennem 100 år - aktuelle stade og ... Historie.pdf · aktuelle stade og...

Bronkoskopien gennem 100 år - aktuelle stade og fremtidsmuligheder Ulrik Pedersen, øre-næse-halsafdelingen, Århus Kommunehospital. I 1868 foretog den ansete professor i intern medicin Adolf Kussmaul i Freiburg den første øsofagoskopi i Verden. Efter opfindelsen af den første optiske linse i 1877 og Edison's epokegørende opdagelse af gløde-lampen i 1879, udførte laryngologen og intern medicineren Alfred Kirstein fra Berlin, inspireret af Kussmaul's endoskopiske teknik, direkte eksamination af larynx i 1895. Alfred Kirstein kunne se direkte ned på larynx uden brug af spejl og kaldte sin teknik for "autoskopi".

Alfred Kirstein, 1895 Med den teknik var det også muligt at se ned mod bifurkaturen, men pga. den kraftige pulsation af aorta mod trakealvæggen, ansås det for risikabelt at gå ned i selve trachea. Kirsteins undersøgelser var imidlertid den direkte anledning til, at Gustav Killian i maj 1897, altså for 100 år siden, i Freiburg, udførte den første bronkoskopi. Senere samme år udførte Killian den første terapeutiske bronkoskopi. Gustav Killian, der derfor anses for "bronkoskopiens fader", offentliggjorde i alt 34 artikler om opdagelsen af den nye teknik og blev på den baggrund baggrund berømt over hele Verden, og Freiburg, hvor Killian blev ansat som professor i en alder af kun 27 år, blev bronkoskopiens Mekka. På den tid var de thorax-kirurgiske procedurer begrænsede, og det var derfor noget af et mirakel, at fremmedlegemer i luftvejene kunne fjernes endoskopisk, og succesraten ved

Gustav Killian fjernelse af fremmedlegemer steg i det følgende år til næsten 100%. På sine mange rejser fik Killian kontakt med doktor Chevalier Jackson i Pittsburgh, som i 1904 forbedrede bronkoskopi-instrumentariet, idet der blev anbragt distal belysning og sug.

Chevalier Jackson, Pittsburgh

Det måske mest betydelige fremskridt i endoskopiens historie i det 20. århundrede skete gennem opfindelsen af fiberskopet, som japaneren Shiketo Ikeda udviklede til det første fiberbronkoskop i 1964, samt video-bronkoskopet i 1987.

Shiketo Ikeda, videoendoskopi I Danmark blev bronkoskopien første gang omtalt af professor Ernst Schmiegelow i 1903. I 1907 fjernede han, som den første i Skandinavien, et fremmedlegeme fra højre hovedbronchus på et 4-årigt barn, som imidlertid døde af kokainforgiftning.

Killian og Schmiegelow, 1918

Den første vellykkede fjernelse af et bronkiale fremmedlegeme blev foretaget af overlæge C.T. Jacobsen i Århus i 1908 på en 5-årig pige med sveskesten i venstre hovedbronchus. I 50-erne og 60-erne er der især 2 otologer i Danmark, der har interesseret sig specielt for bronkoskopien, nemlig overlæge Carsten Smidt, øre-næse-hals-afdelingen i Næstved, og professor Otto Jepsen, der som overlæge på øre-næse-halsafdelingen igangsatte og udviklede den endoskopiske diagnostik og terapi på Århus Kommunehospital. Bronkoskopiens aktuelle stade. Ved den bronkoskopiske undersøgelse har man mulighed for at anvende stift skop, fiberskop eller videobronkoskop. Indtil begyndelsen af 70-erne var det stive skop enerådende. Efter opfindelsen af fiberskopet var der en lang periode, hvor fiberskopet næsten var enerådende, og nu er de fleste endoskopikere enige om, at man har brug for både fleksibelt og stift bronkoskop.

Stive bronkoskoper med optiker og fiberskop

Der findes 2 typer stive skoper: éet med konventionel ventilation, og éet med jetventilation. Sidstnævnte har den fordel, at man ikke behøver at aflukke bronkoskopet i forbindelse med overtryksventilation, og man kan derfor arbejde kontinuert. Fiberskopet kan anvendes gennem nedlagt tube, gennem larynxmaske, eller i lokal anæstesi. Fiberskopets fordele er, at det øger den visualiserbare del af bronkietræet betydeligt, der er mulighed for at anvende cytologiske undersøgelsesteknikker. Det kan anvendes til patienter med stivhed i columna cervicalis og gennem trachealkanyler. Ulemperne ved fiberskopet, og dermed fordelene ved det stive skop er, at man med fiberskopet får relativt små biopsier, det er vanskeligt at anvende til børn, og det er i de fleste tilfælde uegnet til fjernelse af fremmedlegemer og ved blødning i bronkiesystemet er sugekapaciteten ofte for lille. Formålet med bronkoskopi kan være enten terapeutisk, diagnostisk eller prognostisk. Blandt de terapeutiske muligheder er behandling af patienter med inoperabel lungecancer, hvor man har mulighed for, enten gennem laserteknik gennem

specielt stift laserbronkoskop, eller gennem elresektionsteknik at afhøvle okkluderende centrale tumorer i bronkiesystemet. På Århus Kommune-hospital har vi netop i år fået mulighed for at anvende diodelaser, som kan anvendes både gennem stift og fleksibelt skop hos patienter med inoperable lunge-tumorer, samt hos patienter med hæmoptyser, forår-saget af angiomer, morbus Osler mv. Behandlingen af inoperable lungecancere kan suppleres med stentbehandling, hvoraf der findes forskellige typer, som kan anbringes gennem det stive skop. Vi har gennem årene fået relativt stor erfaring i behandling af disse patientkategorier med elresektion og i de senere år desuden stentbehandling og ind-trykket er, at patienterne får en god palliation med få komplikationer. Det hyppigste indgreb indenfor den terapeutiske bronkoskopi er fjernelse af fremmedlegemer i bronkie-systemet hos børn. Det er vigtigt at understrege, at selv om de primære symptomer ofte er meget dramatiske, har ca. 60% af patienterne ingen pulmonale symptomer ved undersøgelse i skade-stuerne. Det er derfor vigtigt at have en meget aktiv holdning til udførelse af bronkoskopi hos børn, mistænkt for aspiration af fremmedlegemer, og i disse tilfælde anvendes altid det stive skop. Langt den største del af de 600 bronkoskopier, der udføres årligt på vores afdeling, er diagnostiske. Det drejer sig om infektiøse lidelser, herunder pneumo-cystis carinii-infektion hos AIDS-patienter og patienter mistænkt for karcinom. 60 - 75% af alle AIDS-patienter vil få pneumocystis carinii pneumoni. Da mortaliteten er høj, såfremt patienterne ikke behandles, er det derfor vigtigt at stille diagnosen. Hos disse patienter foretages bronko-alveolær lavage, børste-biopsi, og i sjældne tilfælde transbronkial lungebiopsi.

Udover pneumocystis carinii pneumoni, findes der en lang række interstitielle lungelidelser, hvor bronko-alveolær lavage er af betydning ved diagnosen. De rutinemæssige undersøgelser der foretages er dyrkning og mikroskopi for bakterier, mykobakterier, svampe, cytomegallovirus, pneumocyster og tumorceller. Ved udredning af patienter med lungecancer har man mulighed for, både med stift og fleksibelt skop, at visualisere endobronkiale og submukøse tumorer, der kan foretages børstecytologiske undersøgelse, bronko-alveolær lavage, almindelig biopsi, mediastinoskopi og øsofagoskopi. Transtrakeal og subkarinal finnåls-punktur er etablerede diagnostiske procedurer andre steder i Verden og vil formentlig i fremtiden også få en plads på vores afdeling. Endelig må det nævnes, at bronkoskopien også kan anvendes med prognostisk formål, idet breddeøget carina, tumorvækst i trachea, eller i begge sider af bronkiesystemet, bevirker at patienten er inoperabel. Fremtidige aspekter De fremtidige aspekter indenfor fiberbronkoskopien er endobronkial skintigrafi, fotodynamiske lasere, endobronkial ultralyd, samt yderligere forskningstiltag i forbindelse med undersøgelse af bronkoalveolær skyllevæske, både vedrørende de cellulære elemente og DNA-analyser. Der er ingen tvivl om, at den billeddiagnostiske teknik vil udvikle sig yderligere. Allerede nu findes mulighed for at danne tredimensionelle billeder af bronkietræet på basis af CT- eller MR-skanning, såkaldt "virtual broncho-scopy". Videreudvikling af CT- og MR-teknikker fortsætter med stor hast, og dette sammenholdt med de fortsatte tekniske forbedringer af bronkoskoperne, især efter indførelse af videobronkoskopet, vil formentlig betyde en fortsat aktivitetsøgning på det endoskopiske område. Kilde: Bibliotek for Læger, 1998