Broen #05 2010

NR. 5 2010

Stort PLan-tema Derfor tager over 1000 spejder af sted

Kom med bag kulisserne på årets Korpsrådsmøde

Smag på vinterfjeldet

Stort uddannelsestillæg

dds uddannelse

Broen Magasin er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Forsidefoto: PLan Holmen Redaktion: Peter Tranevig, [email protected] (ansv. Redaktør) Layout: FolkmannDesign Annoncer: [email protected] Oplag: 12.950 Tryk: Als Offset, ApS, ISO 14001 miljøcertificeret Se deadlines for korpsets udgivelser: Broen Magasin, TRACK og SpejderSnus på dds.dk Bemærk: Artiklerne i Broen Magasin dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Broen Magasin bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDS-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret ■ Arsenalvej 10 ■ 1436 København K ■ Tlf.: 32 64 00 50 Redaktionen [email protected] DDS generelt: [email protected] ■ www: spejder.dk & dds.dk ■ Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

Indhold

B R o E n M A G A S I n

4 Nyheder

6 Korpsrådsmødet – det fik jeg med hjem.

8 Spejderlejr på månen – bag Korpsrådsmødet

10 Det besluttede vi på Korpsrådsmødet

11 Naturligvis – Aktiviteter i mørket

12 Hvordan skaffer man flere ledere?

14 PLan – en fantastisk lederuddannelse

17 Projekt 42 – indtryk fra en unik uge

20 PLan – en anerkendende tilgang

22 Vinterfjeld – frost, ski og venskab

24 Giwell – hvad er det med de perler?

30 Friluftsliv – er det noget for mig?

31 Kalender

31 Spejderjobs

32 Pløk

3

N R . 5 2 0 1 0

Ledere i Det Danske Spejderkorps tager et frivilligt ansvar for at udvikle børn og unge. Vores udgangspunkt er spejderbevægelsens formål og værdier. Vi er de spejderledere, der bare har lyst til at inspirere og gøre en forskel for børn og unge. Vi vil give spejderne oplevelser, så de udvikler sig – og det giver meget tilbage til os selv: Oplevelserne på det ugentlige spejdermøde, de udfordrende ture, indsatsen i hytteudvalg, vilde løb og lærerige kurser.Jeres frivillige indsats lokalt gør, at Det Danske Spejder-korps er blevet inviteret med til arbejdsgrupper i både Socialministeriet, i Integrationsministeriet og i Dansk Ungdoms Fællesråd.

Vi er blevet inviteret, fordi man har brug for vores særlige viden inden for frivillig-området. Jeres evner og indsats til at skabe udvikling af børn og unge gennem udfordringer og begejstring bliver anerkendt, som et værdifuldt bidrag til udvikling af det danske samfund. Sammen skaber vi børn og unge der tør og vil tage ansvar for sig selv og for andre. Vi er jer meget taknemmelige og sætter i den grad pris på jeres frivillige lederindsats.

Vi ønsker, at frivillig ledere i Det Danske Spejderkorps har de bedst mulige rammer. Vi ønsker i særlig grad, at I har mulighed for at udvikle jeres lederkompetencer. Vi ønsker, at alle ledere i Det Danske Spejderkorps kan få mulighed for at

Frivillighed og uddannelse

komme på vores ambitiøse lederuddannelser. Uddannelser der udvikler viden, styrker færdigheder og den holdning, som er nødvendig for at kunne håndtere den store opgave, som det er at være leder i Det Danske Spejderkorps. Børn og unge viser os i den grad tillid, når de går med på udvikling gennem udfordringer. Vi skal kvittere for den tillid ved hele tiden at bestræbe os på at blive bedre ledere.

Det er vores mål, at endnu flere skal mærke suset af en god kursusoplevelse og vi har en ambition om, at flere får øjnene op den særlig lederuddannelse man får i Det Danske Spejderkorps. Men det er et fælles ansvar.

Gruppens ledelse skal sørge for at gruppens ledere får øjnene op for vores attraktive tilbud og du som enkelt leder skal beslutte dig for hvilken udvikling og uddannelse du vil på. Konkret kan du lade dig inspirere af de 20 ekstra siders tillæg om uddannelse i denne udgave af Broen.

Vi glæder os til at udvikle vores fælles korps yderligere sammen med jer alle i det kommende år.

God jul og rigtig godt nytår

Marianne Karstensen, Spejderchefog Morten Kerrn-Jespersen, Spejderchef

4


Dokumentar om AdventurespejdDer bliver sagt og snakket meget om hvad Adventurespejd er. Nu er der lanceret en minidokumentar, der sætter stemning, ord og billeder på hvad det er der gør adventurespejd særligt. Tjek den ud på youtube eller dds.dk.

Vi siger tak for hjælpenNu har alle grupper i Det Danske Spejderkorps modtaget det nye forløbsmærkehæfte. Vi er stolte over at det lykkedes os at få hæftet færdigt til tiden samtidig med at vi kunne præsentere forløbsmærkerne på dds.dk. Desværre spillede sættenissen os et forbistret puds, så kolofonen i hæftet forsvandt, og listen over alle skribenterne mangler i hæftet.

Vi vil derfor benytte lejligheden til at sige tak til alle de mange hjælpere og skribenter, der har været med i processen, som både var god og lærerig samt bringe listen over de bidragende folk:

H.C. Andersen, Finn hove, Ivar Thyssen, Pia Lohse Mortensen, Stig Lou Mortensen, Heidi Larsen, H.C. Gravesen, Rune Bøgeskov Tørnkvist Nielsen, Henriette Kia Syrak Lund, Anni Røgild, Caroline Sode Thyssen, Johan Sode Thyssen, Anders Bolø Nielsen, Lykke Merete Højsting, Annette Lemann, Esben Boye-Jacobsen, Jakob M. Petersen, Marie Vibeke Nevin Wille, Christian Lyngby Göllnitz, Martin , Østergård, Vasant Kotak, Bie Andersen og Tina Andersen.

Med spejderhilsenDDS Program

Inspirationsholdet rejser udDet var en mørk og stormfuld aften. Spejdergården Tydal syd for Flensborg lagde hus til årets julemøde for alle ledere i Dansk Spejderkorps Sydslesvig. Emnet var ”Den Attraktive Spejdergruppe” og oplægget kom fra Det Danske Spejderkorps´ Inspirationshold.

DSS havde opdaget vores inspirationshold på uddannelsesmarkedet i september, og spejdercheferne Tim Riediger og Mette Jessen havde besluttet at de da ville se om ikke de kunne få besøg af Inspirationsholdet syd for grænsen. De bookede en tid på dds.dk til det årlige juleledermøde og ventede så på at få svar. Det varede ikke mange dage før meldingen ”Tak for din booking af Inspirationsholdet. I vil få besøg af Morten Kjær Lennon...” løb ind på mailen.

Små 30 ledere var forsamlet på Tydal den aften i december og de fik alle noget at tænke over med hjem. Tim fortæller, at det var en spændende aften med god energi, og at han kunne genkende mange af de elementer fra undersøgelse som oplægget kom ind på. ”Det har givet mange af vores grupper god inspiration til at prøve at udvikle deres arbejde mod en attraktiv retning” siger Tim og fortsætter ”ligesom ved jer i DDS er flere ledere og et ønske om at få flere medlemmer højt på vores ønskeseddel. Ved bevist at arbejde med elementerne som fortalt i oplægget, kan vi sikkert nå et stykke af vejen mod at realisere vores ønsker”.

”Det vi kan på Inspirationsholdet er at fortælle kort og præcist hvad det er som der kan medvirke til en gruppe i fremdrift, og så må grupperne selv arbejde videre med basis i den inspiration” siger Morten Kjær Lennon og forsætter, ”Vi kan ikke give den gyldne vej til alle gruppe, men vores inspiration kan medvirke til at få startet en bølge af skridt mod en mere attraktiv spejdergruppe”.

Alle grupper kan få besøg at Inspirationsholdet, for tiden er der 10 forskellige oplæg at vælge imellem, lige fra rapporten om den attraktive spejdergruppe til hvordan gruppen får flere engagerede forældre over uddannelsen i DDS. Få mere information og bestil et oplæg på dds.dk/inspirationsholdet

Dansk Spejderkorps Sydslesvig (DSS) består af ca. 600 spejdere i alderen 6 år og opefter, der har lyst til at virkeliggøre Baden Powells ideer på dansk manér.

Læs mere deres arbejde på: www.spejder.de

5

N R . 5 2 0 1 0

Det Danske Spejderkorps hjælper hele verden i skoleDDS og IBIS har indgået et værdifuldt samarbejde til gavn for verdens børn. Ideen bag samarbejdet er at give spejderne en ny og anderledes mulighed for at gøre en god gerning og samtidig give spejdergrupperne i Danmark en unik mulighed for at blive kendt i lokalområdet.

Søndag d. 15. maj 2011 holder IBIS landsindsamling med landets skoler i forbindelse med ’Hele Verden i Skole’-kampagnen. I samarbejde med IBIS stiller spejderne deres erfaring med at koordinere og gennemføre aktiviteter til rådighed for skolebørn, forældre og lærere i hele Danmark. De tilmeldte spejdergrupper fungerer som indsamlingsledere den 15. maj 2011 og tager sig af den praktiske del af indsamlingen, såsom uddeling af raslebøsser og optælling af penge.

AktivitetshæfteSom led i samarbejdet er der udviklet et aktivitetshæfte til spejderne baseret på de gode historier i LæseRaketten. I kan bruge hæftet til et forløb med fokus på 'spejdere hjælper andre' tanken, eller I kan bruge aktiviteterne enkeltvis.

Spejd er fedt180.000 skolebørn stifter bekendtskab med LæseRaketten og herigennem Det Danske Spejderkorps, der præsenteres som samarbejdspartner i arbejdet med at gøre en aktiv forskel for at få hele verden i skole. Interesserede klasser bliver koblet op med interesserede spejdergrupper, og I får dermed mulighed for at byde nye børn velkommen og vise dem, at spejd er fedt.

Du kan læse meget mere om samarbejdet og hvordan man melder sin gruppe til på www.dds.dk/ibis Her kan du også downloade aktivitetshæftet eller du kan finde aktiviteterne enkeltvis i aktivitetsdatabasen.

Spejdernes Lejr - nu med logoSå er logo og design for Spejdernes Lejr 2012 klar. Nøgleordet er INTENSITET. Kom med under huden på designet.

TEKST Miriam Madsen, Lejrchef for Spejdernes Lejr 2012

Vi startede med ”FÆLLESLEJR 2012”Men på et af vores allerførste lejrledelsesmøder opstod denne tanke: Hvis vi kalder lejren ”fælleslejr”, så vil fokus være på samarbejdet imellem korpsene – og dermed på, at der er fem forskellige spejderkorps involveret. Vi vil hellere sætte fokus på Spejderne i Danmark som én samlet helhed. Deraf opstod navnet Spejdernes Lejr 2012, som har hængt ved lige siden og nu er lejrens officielle navn.

Med udgangspunkt i lejrenDa vi så skulle i gang med at lave logo og design, fandt vi et designbureau og gik i gang med at snakke. Vi gik simpelthen til møder, hvor vi sad og fortalte i flere timer om, hvad det vil sige at være spejder, hvad vi vil med lejren, hvordan den kommer til at se ud og meget mere. De professionelle sad og lyttede og spurgte ind.

Intensitet som nøgleordNæste gang vi mødtes foreslog de, at ordet INTENSITET skulle danne udgangspunktet for vores design. Det var vi enige i – INTENSITET er et ord taget direkte fra lejrens vision, og derfor et rigtig godt udgangspunkt for et logo og design. Kort efter havde vi et godkendt logo og et super fedt design, som vi nu kan præsentere!

Læs mere om Spejdernes Lejr 2012 og arbejdet med designet på www.spejderneslejr2012.dk


6

TEKST My Gaarde, B&U-redaktionen

FOTO Per SejsbergogRasmus Rahbek

VoXPoP fra Korpsrådsmødet Hvad tager de unge med sig hjem fra KRM2010?

Jacques Dehnbostel, Birkeklanen, 20 årAt det er vigtigt at være frisk og veludhvilet fra start af, for at få det hele med. Så var det lækkert at se, at der er så mange fede mennesker der er engageret i korpset.

Christina Riis, Mariagerspejderne, 17 årRigtigt meget inspiration om 2020. Det har været rigtigt fedt at det var konkret og interessant - ikke bare tekst. Så tager jeg også tanken om at kigge på det nyttige frem for det negative, med hjem til min gruppe.

Anna Leuchsenring, 3. Ballerup, 21 årJeg har fået en drøm om at have en adventure-spejdeksperter i hver division, som man kan kontakte og få hjælp til at lave et fedt løb for spejdere i alle aldre.

N R . 5 2 0 1 0

7

Stine Dahlstrup, Vesterhavsgruppen, 19 årJeg har fået ideer til, hvordan man får sin mening frem, og nogle værktøjer til hvordan vi får lavet en udviklingsplan i gruppen, så vi får nogle fælles mål for hele gruppen og nogle for hver gren.

Ida Mikkelsen, 18 årog Maja Andersen, 21 årBegge fra Alugod GruppeForedragende har givet et kæmpe boost; især Nikolaj Molke-Leth var super inspirerende. Maja Haselbo fik sat ord på, hvordan vi som ledere bliver bedre til at fokusere på det positive, som vi kan bruge i vores projekt hjemme i gruppen, men at blive bedre til arbejde på tværs af afdelingerne for at nå et fællesmål.

Rasmus Kjeldgaard, Thurøspejderne, 16 årNår jeg kommer hjem siger jeg til min tropsspejdere at jeg har været på et fedt KRM, hvor jeg har lært en masse ting. Jeg har fået hjælp til at finde ud af, hvad jeg selv tænker om, hvilken ramme vi skal sætte. Så har jeg fået et indtryk af, hvordan man er en leder, og at man skal være ærlig.

Mathilde Cordua, Knus Rasmussen Gruppe, 15 årMalou Storegaarde, Knud Rasmussen Gruppe, 15 årOliver Harms, Ramløse Gruppe, 15 årNikolaj Molke-Leth var mega nice. Han inspirerede til at arbejde med sig selv, mens Maja Haselbo fik os til at tænke, hvad man kunne gøre for andre i stedet for en selv. Helt konkret skal vi hjem og arrangere et løb for lederne.

Angela Petersen, Ebbe Skjalmssøn, 17 årJeg tager en masse ideer til hvordan man skaber noget fedt for mine klanspejdere. Så jeg skal hjem og lave nogle mål sammen med min klan, så vi bliver mere aktive. Vi skal have det sjovt og lave noget fedt sammen

8

Rammerne var naturligvis givet på forhånd: Én weekend, deltagelse fra grupper og centre fra hele Danmark og en vision om, hvordan spejderbevægelsen skal se ud i 2020, der allerede var blevet udarbejdet i 2007, og som man ønskede at arbejde videre med. I løbet af weekenden havde de 700 deltagere fokus på anerkendelsen som et arbejdsredskab, og hvad er

TEKST Nanna Amalie Dahl

så mere oplagt, end at bruge selve udtænkningen og udformningen af korpsrådsmødet som et eksempel herpå.

Discovery1. fase i arbejdet var den såkaldte discovery-fase, hvor det for arrangørerne gjaldt om at ”opdage alle de bedste ting”, som David kalder det. Man mødtes derfor i korpset til en brainstorm under temaet ”hvad vil vi forandre?”. Her snakkede man om succeshistorier fra tidligere projekter og tog på KFUM-spejdernes årsmøde – alt sammen for at finde både egne og andres bedste erfaringer frem.

DreamEfter at have afsondret terrænet var det blevet tid til at arbejde med drømmen eller visionen om, med Davids ord, at: ”gøre noget, der giver mening for alle, og så den enkelte kan gå hjem og skabe en forandring”. Dette skulle bl. a virkeliggøres gennem den iscenesatte dialog, hvor man ønskede at skabe rum til samtaler om oplevelser, og inspiration til at arbejde for udviklingen af de attraktive grupper og for et samlet attraktivt korps.

DesignMed disse tanker i baghovedet blev det tid til at rykke ind i en egentlig planlægningsfase. Dog blev man hurtigt klar over, at hvis opgaven skulle løftes med succes, så skulle den løftes i flok. For at udnytte alle mulige ressourcer, inviterede man derfor dem, der havde inputs og idéer til visuliseringen af ”Rejsen til 2020” med ind i planlægningen. For at skabe en fantasiramme, der skulle give deltagerne mulighed

Discovery

Dream

Design

Destiny

”Anerkendende tilgang” var et nøgleord til korpsrådsmødet 2010, men hvordan har arrangørerne selv arbejde med modellen i deres forberedelser hertil? Jeg mødtes med David Hansen, medarrangør, for at blive lidt klogere på mødet og tankerne bag Rejsen til 2020.

Spejderlejr på månen


9

Anerkendende tilgang er en måde at se det nyttige og positive.

Det er ikke så meget, om vi gør noget godt eller noget skidt; men hvad er, det der virker. Når vi har lavet en proces - når vi tager på hike så kan man sige: okay, det regnede, og vi fik ikke alt med – men det er lige meget, hvad har vi lært af den oplevelse?

Det er nyttetænkning i, hvad virker, og se det positive i folk. Hvad er det bedste? Hvad kan jeg bidrage? I stedet for at sige vi skal på den hike, for det har vi haft de sidste tre år, men i stedet at sige: hvad kan jeg bidrage med? Hvad har du af drømme? Hvad har jeg af drømme?

Måske er det ikke en hike, vi skal på, for vi vil gerne noget vildere – vi vil gerne op på Himalayas bjerge, for det er det, drømmen peger mod. Det er en ønsketænkning i at se, hvad er vejen frem? Hvad er muligt, hvad er succes kriterierne? Hvad er visionen?Vi kigger på det der fungerer. Vi kigger på det der nytter noget. Vi glemmer ikke det der er dårligt, men fokusere på det vi kan lære noget af.

TEKST My Gaarde FOTO Per Sejsberg

Anerkendende tilgang på 30 sekunderDin guide: Sebastian Damkjær-Ohlsen

Sebastian giver et hurtigt overblik over den anerkendende tilgang.

for at lege med, fokuserede man på målene for 2020, for herefter at tænke hvert skridt tilbage til nutiden og se, hvor, vi skal sætte ind i dag. Når vi arbejder i fantasien giver vi nemlig hjernen frit spil til at lege med, og det er når vi leger, at vi skaber den gode samtale og gejsten til at arbejde videre, når vi kommer hjem.

DestinyResultat af fantasirammen er i løbet af weekenden kommet til udtryk gennem en visuel tidsrejse fra 2010-2020, fremtidsbazarer og workshops med fokus på fremtidens attraktive aktiviteter, grupper og ledere inden for DDS. Men ”vi slutter ikke her” indvender David. Dels er der løse tråde at samle op på om nogle måneder, og dels er det håbet, at weekendens aktiviteter har sat gang i nogle processer rundt omkring i korpset, som ikke slutter, når vi om to timer pakker sammen og vender hjem.

Resultatet af weekendens workshops er både faste projekter og løsere idéer, som deltagerne kan arbejde videre med hjemme i grupperne eller dér, hvor de hver i sær finder gejsten for spejderarbejdet. Visionen bliver der arbejdet videre med, så hvem ved, om vi i år 2020 holder spejderlejr på månen og har fået implementeret varmeceller i uniformen, sådan som man har kunnet læse om det på diverse plancher de sidste par dage.

N R . 5 2 0 1 0

David Hansen

10

BeretningI den mundtlige beretning fremhævede spejdercheferne ambitionen om at skabe vækst i korpset. Det vil ske gennem attraktive aktiviteter, attraktive ledere og attraktive grupper og divisioner. Man har fokus på målsætningen om at, alle grupper i DDS skal lave en udviklingsplan for gruppens udvikling. Grupper og divisioner kan i denne proces blandt andet få støtte fra konsulenterne, rejseholdet og inspirationsholdet.

Beretning blev godkendt.

Mål for 2011I 2011 vil korpsledelsens fokus primært være rettet på:■ Adventurespejd, internationale oplevelser og flere aktiviteter i naturen.■ At sikre, at alle ledere får en ambitiøs lederuddannelse og at tiltrække kompetente unge og voksne til at udfolde og udvikle sig i Det Danske Spejderkorps.■ At investere i samarbejdet med de øvrige spejderkorps.■ At lade den anerkendende tilgang, åbenhed og involvering præge den måde, hvorpå vi er sammen i patruljen, i gruppen, på centre, i store løb, i divisionen og i korpset.

Mål for 2011 blev godkendt.

Mange penge i 2009 til oplevelserDer var i 2009 fokus på at udvikle og tilbyde et stort antal aktiviteter, på at afholde Blå Sommer, på

klimaindsatsen samt på gruppeudvikling. Det samlede resultat for Det Danske Spejderkorps var et samlet underskud på 2 mio. kr.

Regnskabet for 2009 blev godkendt

Overskud i 2010Estimatet for korpsets økonomiske resultat for 2010 er 1,1 mio. kr.

Kontingentet 2011Kontingentet som hvert medlem betaler til korpset bliver i 2011 282,75 kr.

Kontingent blev vedtaget.

Budget 2011Korpset investerer i 2011 i gruppe- og divisionsudvikling, lederuddannelserne samt attraktive aktiviteter. Man forventer medlemsvækst. Samlet set forventer Korpsledelsen et underskud på 750.000 kr., der bliver dækket af overskud fra 2010. Budgettet for 2011 blev godkendt.

SpejderlovenEt meget stort flertal stemte for, at spejderloven bliver en del af Det Danske Spejderkorps grundlov.

Se beretningen i sin fulde længde på dds.dk.

FOTO Søren Friberg

Korpsrådsmøde 2010Alle beslutninger på 3 minutter

Stemning fra et mere end veloverstået Korpsrådsmøde 2010.


11

Himlen forovenDer er meget at se på, når man retter blikket op mod himlen. Ud over stjernetegnene og de mange myter bag disse, kan man også se nærmere på månen. Med en almindelig kikkert kan man se de mange kratere og opleve månen helt tæt på. En af de største oplevelser man kan have, når man kigger op på himlen, er at se stjerneskud og chancen for at se et stjerneskud er rigtig stor når en af stjerneskudssværmene kommer forbi jorden. I starten af januar kommer sværmen Kvadrantiderne så tæt på jorden at man kan op til 100 stjerneskud i timen.

Se op mod Karlsvognen omkring den 3.-4. januar, for at se flest stjerneskud. En stjerneskudssværm består af sten og støv fra en gammel komethale og 5-6 gange om året passere jorden gennem et område kometrester og himlen fyldes med stjerneskud.

LygtefestivalAlle spejdere kan lave lygter. De mindste kan udhule meloner eller klippe lamper i mælkekartoner, de større spejdere kan lave brugte konservesdåser om til flagermuslygter og de største spejdere kan blive udfordret med at lave lygter, der køre på energi fra

hjemmelavede vindmøller. På tværs af grenene kan man lave en lygtefestival, så hele spejdergrunden oplyses af forskellige sjove, smukke eller innovative lygter.

Lege i mørkeTil forskel fra mange andre dyr, foretrækker mennesket at være aktiv om dagen. Mens fx pindsvinet finder tryghed ved at komme ud om natten, er der mange mennesker, som føler sig utrygge ved mørket. Det er ubehageligt for mange at blive frarøvet sin mulighed for at orientere sig med øjnene. Der findes mange muligheder for at udfordre sine spejdere til at blive mere vant til at bevæge sig i naturen når mørket falder på. En sjov leg i mørke er lygtefange. Spejderne skal gemme sig rundt om på spejdergrunden og være helt stille. Den, som er fanger, bliver udstyret med en kraftig lygte og skal fange alle de gemte spejdere ved at lyse på dem.

Det er mørkt derude, men det gør ikke noget. Kom ud og oplev alt det du ellers ikke ville kunne lave med dine spejdere.

TEKST Tim

Krat, naturvejleder, R

oskilde Museum

FOTO

Mads D

anquah

En tur ud i mørketVed vintersolhverv omkring d. 21. december er dagslængden omkring 10 timer kortere end ved sommersolhverv. Mørket indhyller spejderhytten og alle udendørsaktiviteter foregår i nærheden af udendørslamper eller med lommelygter. Mange bruger tiden til at sætte fokus på de aktiviteter, som primært foregår indendørs, og det er meget forståeligt, men faktisk burde vi sætte fokus på de aktiviteter man kun kan lave i mørket udenfor.

Aktiviteter i mørketMørket er en fantastisk ramme for spændende og sjove aktiviteter. Derfor lancerer DDS Program Tips og tricks til at lave aktiviteter i mørke. Det handler om, at spejdere vil være ude og at de vil udfordres. Med Tips og tricks bliver det nu meget lettere for dig at blive inspireret til aktiviteter, du kan lave med dine spejdere. Du kan også hente gode tips til, hvad der er godt at huske på, når du tager ud en mørk aftenstund.

Vi samler gode historier fra spejdere om at lave aktiviteter i mørke, og vi vil gerne høre din historie. Skriv til DDS Program på [email protected] og fortæl, hvilken aktivitet, dine spejdere synes er sejest.

Klik ind på http://dds.dk/tips-og-tricks-til-at-lave-aktiviteter-i-moerke og bliv inspireret.

Mørke og udeliv går hånd i hånd. Bliv inspireret til aktiviteter der udfordre i mørket.

N R . 5 2 0 1 0

12

Formålet med ”Tips og tricks til at blive flere ledere” er at inspirere og støtte alle grupper i DDS til løse udfordringen med altid at være ledere nok. Det er DDS Udvikling der har taget dette initiativ, som et svar på at rigtig mange grupper oplever, at den største hindring for at de kan lave godt spejderarbejde, udvikle nye aktiviteter eller blive flere spejdere er manglen på ledere. Selve hæftet er bygget op som er en blanding af inspirationsmateriale, erfaringer fra grupper der er særligt dygtige til at finde og beholde ledere og en mængde konkrete værktøjer, som kan hjælpe grupperne i gang med at løse opgaven på nye måder.

”Det er et vilkår for alle spejdergrupper at de skal være kontinuerligt i gang med at finde nye ledere – 24/7, altid, året rundt. Nogle grupper er meget dygtige til det, mens andre grupper oplever det som en udfordring, der til tider overskygger alt det gruppen gerne vil skabe. Det er ikke muligt at skabe udvikling eller nå

sine drømme, hvis ikke der er ledere nok” lægger Lars Amtoft ud og fortsætter ”Vi vil meget gerne skabe nye perspektiver på det at være spejderleder. For på den måde tror vi at grupperne får flere med. Derudover er det også vigtigt at både gruppens ledere og bestyrelse arbejder sammen om at løse opgaven. For den er stor og tager løbende tid for både ledere og bestyrelse”.

Mette Grønvold supplerer ”En vigtig pointe er at grupperne skal blive bedre til at håndtere at man har ledere med, der har forskellig indstilling til hvad opgaven indebærer, for eksempel i forhold til den tid man kan lægge i opgaven. Disse ledere kan være et stort aktiv, selv om de ”kun” er med til særlige opgaver eller hvert andet møde. Vi har fundet et citat i en undersøgelse om nye måder at være frivillig leder på, som har virket meget inspirerende: Desto mindre man beder om, desto mere får man..”

Lars Amtoft uddyber: ”Det er en udfordring til et ry mange frivillige organisationer lider under, nemlig at giver man en lillefinger, bliver armen flået af. Det kan også være en fordel at afgrænse den periode man er med i. Det kan være mere overskueligt at gå med i en kortere, afgrænset periode. Som så forhandles på et aftalt tidspunkt. På den måde sikrer man både mere motivation og måske også flere ledere der faktisk trives bedre med deres opgaver”.

Kunsten at blive flere ledereMed denne udgave af Broen følger et hæfte med titlen ”Tips og tricks til at blive flere ledere”. Vi mødte de to formænd for DDS Udvikling, Mette Grønvold og Lars Amtoft, til en snak om hvorfor de har valgt at sætte fokus på udfordringen om at tiltrække flere ledere.

Den nye bog om ”Tips & tricks til at blive flere ledere” giver inspiration til hvordan man kan optimere sit lederarbejde.


13

Mette Grønvold fortsætter ”En anden vigtig pointe ift. at blive flere ledere, er at grupperne gør sig umage med at invitere. Det handler om at være skarp på hvad det er for en opgave der skal løses, men også at det virker attraktivt og overskueligt at gå med i gruppen. En af de medvirkende grupper har løst det meget elegant, da de opdagede at det ofte er nemmere at få 3 nye ledere i stedet for 1. Det gør opgaven nemmere og sjovere at gå til. Og det er jo i sidste ende det der skal drive vores arbejde som frivillige ledere: det skal være sjovt og spændende”.

Ved siden af gruppernes evne til at være opsøgende og tiltrække ledere udefra, er det også vigtigt at man arbejder med at udvikle og dygtiggøre sine egne ledere og store spejdere. Mette Grønvold: ”Vi ser mange grupper arbejde fokuseret med at træne deres spejdere til at kunne blive ledere, som en fast del af de store spejderes aktiviteter. På den måde udvikler de ledelse som en spejderfærdighed, og kan træde til hvis de på et tidspunkt får lyst eller gruppen behov”.

Udover kapitlet om hvordan man inviterer nye ledere med ind i gruppen er der også kapitler om at komme godt i gang som ny leder og om hvordan holdånden blandt lederne styrkes. Lars Amtoft uddyber: ”En af de medvirkende gruppeledere siger det meget tydeligt. Det er jo ikke nok at være god til at invitere. Nye

ledere stopper lynhurtigt, hvis ikke de oplever at der en interesse i at hjælpe dem godt i gang. Og selv om starten er god, så skal det også løbende give mening og føles godt at være leder i gruppen. Tingene hænger sammen”. Mette Grønvold slutter ”Det er vores håb at alle grupper i DDS kan finde inspiration i dette materiale. For nogen gruppers vedkommende, vil det måske primært være som en bekræftelse på at det de allerede gør er det rigtige. For andre grupper vil der måske være et eller to nye elementer de kan bringe i spil, i deres arbejde med at finde ledere. Og for andre grupper igen vil det kunne være en kæmpe hjælp at gribe opgaven an på ny, ud fra de anbefalinger der er i Tips og tricks til at blive flere ledere. Og under alle omstændigheder står hæftet ikke alene.

Det støttes op af materiale og flere værktøjer på dds.dk, ligesom både Inspirationsholdet og udviklingskonsulenterne, meget gerne tager ud og arbejder direkte sammen med grupperne om at finde gode løsninger på udfordringen. Vores største ønske er, at I med Tips og tricks til at blive flere ledere i hånden, føler jer bedre rustet til at arbejde med og løse denne udfordring”.

Tips og tricks til at blive flere ledere handler om hvordan man kan lykkes med at blive flere ledere. Der inspireres til at prøve at løse opgaven på nye måder. Målgruppen er alle ledere og bestyrelser i DDS. Bogen er en blanding af inspiration, erfaringer fra spejdergrupper, præsentation af værktøjer og reflektionsspørgsmål.

Bogen er inddelt i 5 kapitler: Udvikling og fornyelse af ledergruppen, Invitation af nye ledere, God modtagelse af nye ledere, Holdånd og engagement i ledergruppen og Ledersamtaler med alle ledere.

DDS Udvikling koordinerer den udvikling i korpset, som handler om udvikling af organisationen, medlemmer og grupper.

På dds.dk finder du en masse ekstra materiale om hvordan I bliver flere ledere.

FOTO

DD

S fotoarkiv

N R . 5 2 0 1 0

14

Da den blå militærpolitibil sætter efter pink patrulje på flådestation Holmen i København, får de otte unge spejdere fart på. Det gælder om ikke at blive set. ”Kan de egentligt godt smide os hjem, hvis de opdager os?” spørger Olivia forpustet, mens hun løber langs det mørke kanalvand.

”Ja selvfølgelig” råber Lau tilbage. ”Det er jo ikke lige som dengang vi var børn - det her er et rigtigt løb,” siger han, og alle løber lidt hurtigere hen over de glatte brosten.

Oliver, Lau og de andre i Pink Patrulje er på Plan2 på Holmen sammen med 64 deltagere fra hele landet. På denne natevent leder de efter skjulte stregkoder på flådestationens område, for kun disse koder kan standse det skumle verdensfirma Awarus' døds-satellit, inden den på krigsskibet Peder Skram går af kl. 24.00.

Ledertræning i sjove omgivelserPLan2Holmen er bare ét af mange PLankurser, der kører i efterårsferien landet over, og som har til formål at lære unge PA'er eller PL'er at blive endnu bedre ledere.

Spejderne har en PlanTakket være spejderne, gik verden ikke under i efterårsferien. De saboterede nemlig en altødelæggende dødssatellit som en del af PLan2 på Holmen. PLankurser styrker børns evne til - også senere i livet - at turde tage ansvar, siger konsulent med speciale i frivilligt arbejde.

TEKST Jannie S

chjødt Kold

”Formålet med PLankurserne er at træne de 14-15-årige i at være ledere. I deres patruljer derhjemme leder de andre børn mellem 12-16 år, og det er et stort spænd og en stor udfordring for dem. Derfor er det vigtigt, at de kommer i ledertræning på en sjov, social og tryg måde,” siger Luise Sanderhoff Østerlund, der for andet år i træk er frivillig leder af et Plan2 på Holmen.

Det er kernen i spejderarbejdet, at børn leder andre børn, og her har spejderbevægelsen fat i noget unikt, hvis du spørger konsulent i Center for frivilligt socialt arbejde Dorte Nørregaard Gotthardsen. Dertil kommer, at den form for foreningsliv styrker de unges ansvarsfølelse og demokratiske forståelse:

”Det gør, at de unge mennesker senere i livet tør og vil deltage i elevrådsarbejde eller stille op til forældrebestyrelse og lignende, for de er vant til foreningslivet og den demokratiske beslutningsproces,” mener hun og tilføjer, at når der ikke er en voksen 'til at styre det', må børnene selv finde ud af det på demokratisk vis.

Spejd i storbyenNår du som ung spejder kommer på PLanlejr bliver du sat ind i en ny sammenhæng: Du kommer ind i en ny patrulje med spejdere, du ikke kendte før, og du kommer til at lave spejd i anderledes omgivelser.

Stregkoder & skummelt verdensfirma


15

For deltagerne på PLan2Holmen betød det, at de blev sendt på en 24 timers hike, der involverede et Gps-løb i byen, og de skulle skygge en skummel person i Københavns Lufthavn. Lederne havde sørget for at finde otte forskellige overnatningssteder til de otte patruljer, heriblandt en baggård, en altan, en vaskekælder, og som for 15-årige Nikoline og pink patrulje en kirke.

”Vi var heldige, for der var solfanger på kirken, så vi frøs ikke. Da vi fandt kirken, havde vi været faret vild i meget lang tid, og selvom vi næsten lige havde mødt hinanden, så vi satte os ned i sofaen og holdt om hinanden,” husker hun.

”Den gode feed-back”Kernen i Plan-konceptet er – og har siden starten i 1974 været - ledertræning. Derfor går to timer hver dag med at holde P-café. Her taler patruljen med deres vejleder om, hvad god ledelse er, og får teori på begreber som situationsledelse og 'den gode feedback'.

For Nikoline har især den del, der handler om at spille forskellige roller i en gruppe gjort indtryk.”Det kan være, der er en, der altid er den sjove i gruppen, en anden er den sociale og så videre. Det er godt for mig at være opmærksom på, at vi skal skifte roller,” siger hun.

Eftersom alle patruljeledere kender til at holde uinspirerede møder, har alle deltagere på forhånd indtastet to eksempler på patruljemøder, der gik godt på Plan2Holmens hjemmeside. Alle disse forslag får deltagerne med hjem som et idékatalog. På den måde kan de gå direkte hjem og forberede de næste 4 – 6 møder i deres egen patrulje.

Dorte Nørregaard Gotthardsen kalder Plan-kurserne for ”en glimrende lederuddanelse.””Det som er unikt, er, at de får den allerede fra barnsben,” siger hun.

Tilbage til torsdagens natevent, hvor Pink Patrulje efter et par afstikkere har fundet frem til krigsskibet Peder Skram. Om bord på det grå militærskib finder Lau sin mobiltelefon frem og siger alle koderne højt. En tophemmelig agent skynder på ham, taster ind og efter et kort efter afværges katastrofen. Olivia, Lau og de andre kan gå den sidste kilometer hjem til lejrbålet, kaffen og en fællessang, inden de dratter om i deres telte på den forkerte side af midnat. Det er trods alt ikke hver dag, man redder verden.

Om PLan:På PLan 1 (13-14 år) lærer du de grundlæggende ting som leder af en patrulje. Man lærer også at opbygge forløb samt at kunne evaluere det.På PLan 2 (14-15 år) lærer du at blive mere ansvarlig for et forløb samt få idéer til forløb og events. På PLan 3 lærer du at sætte mål for et forløb samt at gennemføre det.

DET FEDESTE VED PLan2HOLMEN:Line 14 år: At møde nye mennesker Laura 14 år: At der var mange vilde aktiviteter, man ikke har mulighed for at prøve andre steder. Oliver 15 År: Alt var så gennemført Lau 13 år: Sammenhold og venner. Kæresterne var også fede ... Adam 14 år: Rapelling! Oskar 14 år: Jeg fik nogle værktøjer til ledelse og kommunikation, som jeg kan bruge i min patrulje derhjemme.

N R . 5 2 0 1 0

De var der også:19 laptops (heraf 7 Mac), 1 guitar, 25 kg løg revet i en Ikea-børnetunnel, 36 todimensionselle stregkoder, 375 æg, Rygtet går ... At der var to på skadestuen, At der blev mindst 10 kærestepar, At det sejeste planteam findes på Holmen. At en lom ikke er en trækfugl

16

En rejse igennem uge 42

”Uge 42... det er helt anderledes fra noget andet, man nogensinde

kommer til at opleve”Kursist på Plan Holmen


17

SøPLan 1En fantastisk start på ugen. Så nyt og spændene og anderledes for normalt spejderarbejde i Det Danske Spejderkorps. Spejderne sover forskellige steder hver nat. I telte på havnen i en alternativ lejr, i bådene, eller på Spejderskibet Klitta. De lærer hinanden at kende hurtigt ude på de små både, og med sømandsviser så tit det passer i programmet. Teamet skaber en virkelig fed og original stemning, og spejderne er med på den fra første sekund. At ligge på dækket og lytte til bølgerne og vinden i sejlet, med efterårssolen i ansigtet var ubeskriveligt – og for kursisterne, der alle havde nye spejdervenner omkring sig, må det have været noget af det bedste.

Kursisterne på SøPLan 1. får et utrolig tæt sammenhold i deres patruljer og gode samarbejdsevner når de alene sejler rundt og løser opgaver.

SPARK 2 HummelmosenVi ankommer sent om aftenen, til lyden af tyrolermusik. På vejen ind ser vi en skilift, og foran hytten står der ski i massevis. Vi bliver mødt af et team i Tyroleruniform og bliver informeret om, at der er Afterski-fest, hvor kursisterne skal lære hinanden bedre at kende. Her er aldersgruppen fra ca. 16 og opefter. De kommer her i deres egne klaner. Her er der fokus på at udvikle klanen samlet, og give kursisterne mod og resurser til at lave fedt klan-arbejde når de kommer hjem til grupperne igen.

Anders og Benjamin havde en mission: At prøve at formidle det særlige ved uge 42. Det blev en rejse for livet. De opnåede en udstilling af flere hundrede billeder på årets korpsrådsmøde, og en dokumentarfilm som allerede er et hit på youtube. Men ja, det er jo kun en brøkdel af uge 42. Så tag med på deres rejse.

TEKST & FOTO Anders Peter

Wätjen & Benjamin Tarp

Dagen efter står på forskellige aktiviteter. Nogle skal producere en lille film. Nogle bygger videre på deres lejrpladser, og andre gør skisportsstedet endnu vildere med rafteprojekter eller andet lir. Samtidig er der oplæg om hvordan en klan eller en gruppe af forskellige unge mennesker skal arbejde sammen. Der er stor fokus på samarbejde og sammenhold. I aftentimerne bliver der tilberedt tyske lækkerier rundt om i lejrene, og en gåtur igennem lejrpladsen giver indtryk af en fantastisk stemning. Unge spejdere der alle sammen har prøvet det så mange gange før. Den friske luft, og en snært af røg og madduft. Allerede beskidte, og dagligdagen derhjemme er allerede glemt.

Plan 2 KulsøVi ankommer sent om aftenen til Plan Kulsø, og vi bliver i løb genet ned til en afsides plads, hvor lyden af råb blander sig med en kæmpe countdown, og et team, udstyret med megafoner, som stresser kursisterne i det kulsorte mørke. Herefter bliver der leveret kaniner, som vi for lov at kæle med, indtil næste dag, hvor nogle af spejderne for lov at tilberede dem til aftensmad.

Efter egne ønsker er kursisterne blevet delt ud på forskellige aktiviteter og patruljerne er blevet blandet. Udover madholdet, er der nogen som fælder træer på gammeldags maner med reb og økser. Et kæmpe, og temmelig uoverskueligt for udefrakommende, rafteprojekt er gået i gang et andet sted, mens et hold

N R . 5 2 0 1 0

18

er i gang med flere kæmpe net. Der bliver leget med strøm og ild, og et biograflærred bliver, sammen med en popcornmaskine og andet mærkeligt, båret frem. Alle disse projekter som kursisterne arbejder sammen om, kulminere i et kæmpe festmåltid, og derefter en tur i en nyopført overdækket friluftsbiograf med sidde/ligge pladser til over 70 spejdere. Alt sammen opført af kursisterne på en enkelt dag.

Plan 1 MystifikEndnu en dag kommer vi sent frem, og midt i et teammøde, efter at spejderne er blevet lagt i seng. Vi falder i søvn imens vi venter, og da mødet slutter, bliver vi sat ind i tingene. Mystifik kører en meget stram fantasi-ramme, som kommer til udtryk på en rigtig fed måde. I år er de i Rusland, og i gang med at genopbygge en gammel mineby og der sker en masse mystiske ting.

Det er de yngste kursister, der er på Plan mystifik, så indlevelsesevnen er suveræn, og det er svært at skelne fantasi fra virkelighed. På trods af den spændingsfyldte hverdag på Mystifik, med bortførelser, underjordiske minegange, russisk militær, gule mænd og andet mærkeligt, så er der en dejlig stemning, og en flot lejrgade med arbejdende og legende kursister hele vejen op. Patruljerne arbejde skiftevis på forskellige projekter i løbet af den dag vi besøger dem, og vi oplever hvordan Plan 1 patruljer fungere efter et par dage. Det er som om de har kendt hinanden altid, og uge 42's magi, og mystik omkring dette helt ekstraordinære spejderarbejde og sammenhold er for alvor kommet til Projekt 42.

Om aftenen er der talentkonkurrence og dommerne ankommer med stil. Stemningen når et højdepunkt, og der er ingen forskel fra virkelighedens og uge 42's talentkonkurrencer. Kursister er så langt inde i historien at det føles så ægte at være med.

Plan 2 HolmenVi møder teamet midt i teammøde, hvor vi for lov at være med. Vi for et godt indblik i strukturen omkring et Planteam og vi føler os (igen) hurtigt som en del af det sted, vi er kommet til.

Vi oplever Holmen, DDS' hovedkvarter, som en stor arbejdsplads omkring spejderarbejde i Danmark, omrokeret til en lejrplads med røg og spejderarbejde i virkelig form. Dagen bliver brugt på, at kursisterne i deres patruljer, selv skal planlægge en aktivitet eller event til dagen efter. De skal tage udgangspunkt i fordomme om spejdere. Stort set alle patruljer er fast besluttede på, at aflive alle disse fordomme, eller gøre dem til noget godt. Det er utrolig fedt at se patruljerne selv, arbejde med udvikling af idéer og projekter, som de skal udføre. De arbejder intensivt og seriøst med hinanden, og de ringer selv og spørge om tilladelse til, at bruge rådhuspladsen. Imens går pauserne med samarbejdslege og lidt kæresterier rundt i krogene – det som før er blevet kaldt ”sikring af nye spejdergenerationer”.

Vi forlader Holmen om aftenen for, at tage til SPARK Næsby, men dagen efter kommer vi igen, for at overvære hvordan spejdernes egne projekter virker. Vi tager med en patrulje ind til Islandsbrygge hvor de

”Uge 42 er AlT”Kursist på SPARK Hummelmosen

”hvad er Plan? det er et pisse fedt kursus”

Team på Holmen


19

sunget og krammet, og på nogle af kurserne, med garanti også fældet en tåre eller to. Det er et fantastisk øjeblik, når man ser spejdere der har kendt hinanden i en uge, stå og omfavne hinanden, delvist grædende og grinende. Inden hjemturen har kursisterne skrevet i hinandens sangbøger. De beskeder læser de når de kommer hjem, har været i bad, fået mad og lige inden de falder i søvn og sover et i døgn.

Vores rejse igennem uge 42. det kan ikke beskrives, men vi skulle jo prøve...

Tjek Projekt 42 ud på youtube.com

Projekt 42 - refleksionerTEKST Benjamin Tarp

Plan og Spark – Uge 42. Det er så ubeskriveligt. De billeder vi har taget. De filmklip vi har, og den film det er blevet til. De ting vi har skrevet og de ting vi har sagt. Alt det, beskriver kun ringe, hvad uge 42 virkelig har at byde på. Men det vi kan sige vi er kommet frem til, er at vi har åbnet en lille smule mere op for den verden, som hidtil har været så ukendt for resten af korpset. At rejse igennem Danmark er én ting. Men at rejse igennem uge 42 samtidig er så anderledes fra noget som helst andet jeg har oplevet. Selvom jeg har oplevet PLan og SPARK fire gange og en del andre af korpsets kurser, så var det så nyt og anderledes, alle de steder vi besøgte. At få lov til at komme ind i de her kurser, og opleve teamet og kursisternes lejr. Så forskellige fra hinanden, og alligevel med et fælles indhold - en uges lederuddannelse.

Når man for første gang, og i så ung en alder, tager af sted på PLan, så aner man intet om hvad der kommer til at ske. Man når måske ikke engang at opfatter alt det man får med sig hjem i bagagen, fordi man, ironisk nok, er så fokuseret på det man lære og de oplevelser man lære ud fra. Jo længere i forløbet man kommer, jo mere bevidst bliver man også om hvor meget man i virkeligheden for ud af det. Lige pludselig skal man på SPARK og man forstår nu, at det ikke bare handler om en fed spejderlejr længere. Det bliver pludselig mere og mere tydeligt, at alt det man troede man vidste om en spejderlejr; at det bare var en fed lejr med nye og gamle venner og med nogle fede spejderaktiviteter, i virkeligheden er et kursus hvor man igennem nye og gamle venner, går igennem alle slags udfordringer, unikke oplevelser og fede aktiviteter, og på den måde lærer sig selv og ens evner bedre at kende. Samtidig med at man udvikler sig selv på alle områder.

Kort og godt: uge 42 er en helt unik uddannelse for livet, og vi bør sørge for, at så mange unge mennesker som muligt, kommer igennem den, for den fås ikke andre steder end hos os.

vil klatre og lave pandekager til forbigående. Det er fedt at se hvordan kursisterne, sammen finder ud af hvad det er de har skabt. En event der virkelig sætter spor i københavnerne. De er overraskede over, at vi ikke bare følger gamle damer over vejen, men rent faktisk laver noget som er ”fedt-spændene-sjovt”. Vi er også med til tovtrækning på rådhuspladsen, og andre samarbejdslege hvor kursisterne tydeliggøre et af de mest unikke elementer i spejderarbejde. Et samarbejde, et sammenhold og et mod til at stå frem og vise det til offentligheden. Vi kan hvad vi vil, og vi gør det fandenedme.

Spark 1 NæsbyHer ankommer vi sent om aftenen, og vi ved at der skal foregå nogle nataktiviteter. Vi medbringer blot kameraene, og vi ser at spejderne er i gang med noget opvarmning. Vi for fortalt at de er på vej på natløb. Vi vælger en patrulje vi vil følge. Da starten gik, foregik resten af løbet i løb. En kulsort mørke bevæger vi os rundt efter fire mennesker, i et område ingen af os kender. Patruljen kommer igennem badeværelser midt ude i ingenting, hvor de skal sminke hinanden til blinklys, små opgaver som at save rafter på tid og elastik løb op af bakke. En tordnende regnbyge, som varer resten af løbet, gør mountainbike ruten til den mest mudret fornøjelse, og samtidig sikrer glatte broer i træerne, forhindringsbaner, tænkeopgaver og kajaksejlads i søen en uforglemmelig nat. Drivvåde, midt om natten, slutter løbetog kursisterne går til ro.

Efter bad, og dress up er kursisterne forvandlet fra tilrøgede og mudrede spejdere, til pænt festtøj og de bliver genet igennem tidsmaskinen, hvor forskerne håber på, at have fundet et hul tilbage til nutiden, til en tecnofest. Men ak. Der var blevet glemt en smølfetegneserie i maskinen, så kursisterne ender til banket i smølfeland. Før vi ved af det, er alle blå og maden er sat på bordet. Festen fortsætter til langt ud på natten, og musikken ligger sig rundt om lejren, og indrammer uge 42, 2010.

Morgenen efter, bliver lejren for alvor brudt ned, og turen hjemad påbegynder. Et farvel til lejren, og på stationen bliver der uddelt kursusbeviser, som bevis på det, kursisterne har lært i løbet af ugen. Der bliver

”Jeg ville hellere gå i kjole et helt år, end

at stoppe til spejder”Kursist på Plan Mystifik”det er så fedt...

det kan ikke beskrives”Benjamin

N R . 5 2 0 1 0

20

Det skulle være et PLan-kursus, hvor der var fokus på tolerance, at lære af sine styrker, og at skabe et godt miljø både i teamet og blandt kursisterne. Tanken var at anerkendende ledelse (AI) skulle hjælpe os til dette. Det var alle teamets 14 medlemmer enige om, om end vi havde meget forskellige erfaringer med anerkendende ledelse. Nogen havde aldrig hørt om det, mens andre allerede vidste en hel del.

Udgangspunktet var altså, at vi var enige om at prioritere arbejdet med den anerkendende tilgang. Allerede i marts tog vi på uddannelsesweekend, hvor vi fordelte os ud over kurserne i AI, anerkendende evaluering, anerkendende samtaler og vejledning. Derefter blev der på hvert eneste teammøde sat lidt tid af til forskellige øvelser og oplæg, hvor vi blev klogere på anerkendende ledelse. Vi fandt hurtigt ud af, at det

skabte en rigtig god stemning i teamet. Der blev skabt tolerance, respekt, nysgerrighed og mod. Efterhånden var vi ikke i tvivl om, at dette ville blive en stor succes.

Det skulle dog vise sig, at succesen blev endnu større end forventet. Vores PLan-kursus startede med at hver patrulje afholdt ”Dating in the Dark”. Patruljerne mødte simpelthen hinanden for første gang med bind for øjnene. De skulle lære hinanden at kende og danne sig et førstehåndsindtryk uden at kunne danne fordomme om hinanden ud fra udseende. Her lagde vi grundlaget for tolerancen og åbenheden overfor andre mennesker. Denne start gjorde en stor forskel for alle patruljerne, hvor flere fortalte at de sandsynligvis ikke selv ville have søgt kontakt til nogen af de andre i patruljen, hvis de ikke havde været gennem denne øvelse.

Den næste dag på kurset satte vi fokus på ”Individualitet”. Spejderne fik lov til at deltage alene i forskellige konkurrencer og løb, hvor de blev klogere

Anerkendende Ledelse på PLanKan man lære 36 15-16årige tropsspejdere om anerkendende ledelse på en uge? Ja, det kan man godt! Og vi har gjort det med stor succes. Vi er et nystartet PLan-team, der for knap et år siden besluttede os for, at vi ville lave PLan med fokus på anerkendende ledelse. Vi søgte om at måtte lave et sådan PLan 3 kursus og fik heldigvis lov. Derfra startede et eventyr som ingen af os havde drømt om.

TEKST Camilla Damgaard Robertsen

FOTOPLan Platypus


21

på, hvad de hver især er gode til. Herefter var der afsat tid til at tale i patruljen om, hvad hinandens styrker var, og hvordan patruljen bedst kunne bruge dette. Om aftenen afholdt vi så en inspirationsaften med Louise Lennon fra Korpsledelsen, hvor spejderne fik testet deres persontype og gennem spil og diskussioner blev klogere på, hvordan det påvirkede deres samarbejde i patruljen. Igen var fokus at patruljen skulle lære at udnytte den enkeltes styrker til samlet at nå meget længere.

I løbet af ugen afholdt vi patruljens time, hvor vejlederne i hver patrulje talte mere med patruljen om, hvad man kan få ud af at fokusere på det, der går godt, det man er god til, og det man gerne vil have mere af. Det var en udfordring som vejleder hele tiden at

huske denne tilgang, men samtidig var det en kæmpe opmuntring at se, hvordan det lynhurtigt smittede af på spejderne. De begyndte at fokusere på det patruljen kunne og ville - i stedet for forhindringerne og det, der var gået galt, og i nogle patruljer også hvordan de kunne tage de erfaringer med hjem til deres egne patruljer.

Til evalueringen fokuserede spejderne især på, hvor meget respekt og åbenhed der var skabt i de enkelte patruljer. De lagde også vægt på, at vi som vejledere havde mødt dem på lige fod, været interesserede i dem, troet på dem og givet dem frihed og ansvar. En spejder fortalte, at han virkelig følte, han tog en masse med sig hjem, og en anden, at det havde været et anderledes, nyt, spændende og udforskende PLan. Det var med en fantastisk stemning blandt både kursister og i teamet, at vi sluttede en spændende uge af og vendte tilbage til hverdagen med mod på endnu mere anerkendende spejderledelse.

De anerkendende og udforskende spørgsmål vejlederne brugte:

■ Hvad var det, der gik godt?■ Hvorfor gik det godt?■ Hvad gjorde de andre i patruljen, som fik det til at gå godt?■ Hvad gjorde du selv?■ Hvilken indflydelse på projektet havde det, at denne del gik rigtig godt?■ Var der andet, der gik godt?■ Hvad, hvorfor?■ Hvad kan du tage med dig videre til næste projekt?■ Hvad glæder du dig til ved næste projekt?

Anerkendende ledelse og PLan kan umiddelbart godt lyde som en ambitiøs cocktail, men det viste sig at være en fantastisk kombination.

N R . 5 2 0 1 0

22

Det er morgen og jeg ligger og skutter mig i soveposen, vil lige ligge 5 minutter mere og råhygge. Marie er allerede oppe og jeg kan

høre, hun har tændt brænderen i forteltet. Dens flittige hvæsen blander sig med knitrende fodspor i den frosne sne udenfor teltet. Vi er i Norge og det er vinter. Luften derude er minus 13 grader og trods kuldegraderne har jeg slet ikke frosset. Min gamle spejdersovepose med en ekstra sommerpose indeni holder mig lun til trods for, at teltet står direkte på sneen. Jeg er lidt imponeret over, at et underlag på under 2 cm er nok til at isolere nedadtil. Og så ligger vi tilmed helt plant fordi vi trampede teltområdet godt med skiene inden vi rejste teltet. Ren luksus. Skiene bruges nu som teltpløkke – det ser lidt sejt ud! I vindretningen har vi rejst en snemur, der kan gøre selv Fort Knox ære.

En fantastisk dag i vinterriget

Teltdøren står på klem. Gennem teltåbningen kan jeg skimte solens spæde morgenstråler, der sender et rødt skær over snelandskabet ude. Jeg bilder mig ind at strålerne luner i ansigtet. De luner i alle tilfælde i mit indre, min sjæl. Hvor er her lækkert i vinterfjeldet. Jeg er taget med på Vinterfjeldkursus for at prøve, hvordan det er at tage på fjeldtur om vinteren. Jeg er allerede overbevist om, at det ikke bliver sidste gang, jeg går rundt med ski og rygsæk langt fra alfarvej for at nyde stilheden, naturen i vinterpragt samt sammenholdet og hyggen i telt. Her på fjeldet bliver livet så dejligt simpelt, det handler om at holde sig tør, være mæt og bruge kroppen,

Musligrøden er ved at være klar forkynder Marie, der står oprejst i apsis. Ikke fordi teltet er højt, men i sneen graver man bare ned til der bliver ståhøjde i ’køkkenet’- smart! Normalt er jeg ikke den store grødspiser men her på vinterfjeldet smager den lune musligrød glimrende og efter en kop kaffe, lidt snacks og et par kopper lunkent vand en jeg klar til endnu en skidag.

Vi har allerede indøvet en god rutine i teltholdet. Der er rigtig patruljeånd over os. Når termokanderne er fyldt har alle pakket deres rygsække og kan vi effektivt pakke teltet ned og sløjfe vindmuren , spænde det

TEKST & FOTO Maja Kirstine Elsøe Engmark

Tag med på en kold og fortryllende tur til de norske fjelde. Her holder Fjeldgruppen hver år kurser i at kunne begå sig sikkert i den fantastisk smukke, men barske natur. Maja Kirstine Elsøe Engmark er vores guide.

Sne og fjeld så langt øjet rækker. Fjeldgruppen afholder kurser, der gør dig i stand til at udforske denne fortryllende verden på egen hånd.


2323

En fantastisk dag i vinterriget

sidste på sækkene og komme af sted uden nogen står og bliver kolde. Ski og stave, der har ageret teltpløkke hele natten, bærer os nu flinkt hen over sneen.

Hvor er her dog fortryllende smukt. Solen skinner, himlen er dybblå og det er som om dens stråler reflekteres i hver en snekrystal. I horisonten rejser en kam af mørkt granitfjeld sig og resten af landskabet er dækket af en pulverhvid snedyne. Vi opdager hurtigt, at alt det hvide gør det lidt sværere at finde vej med kort og kompas. Eller rettere, meget sværere, for også konturerne er vanskelige at skelne med solbriller på. Det er ellers lettest at bruge højdekurverne til at orientere efter i vinterlandskabet, hvor søer og stier er usynlige. Vi har lavet en leg ud af at gå en stund og så hver i sær gætte på, hvor vi er. Selv om vi alle følger med på kortet er vi sjældent helt enige. Så tænder vi GPS’en – det lærer vi alle noget af!

I dag skal vi også høre om sneskred. Ikke fordi vi på nogen måde ønsker at bevæge os ind i lavinefarligt område – men for at være sikker på ikke at være i farezonen for, at gruppen pludseligt at befinder os i et inferno af snemasser, der kaotisk bevæger sig i høj hastighed nedover, er vi jo nød til at kunne identificere,

hvor der potentielt kan gå en lavine. Tænk, der behøver ikke en skrænt på mere end 5 meter før der kan opstå skredfare under uheldige omstændigheder. Uha! Vi får styr på, hvordan man bruger sondestænger, lærer om måling af hældninger på bjergsiden og hvad den betyder for lavinefaren. Alt mellem 25 og 45 graders hældning betyder FARE! Vi prøver også at grave sneprofiler og lærer om de lag i sneen, der har betydning for lavinefare sammen med vejr og vind. Det er spændende og super nyttigt. Efter at vi på for-weekenden så en video om en skiløber, der blev taget af en lavine, står en ting helt klar for mig: at blive taget af en lavine skal jeg aldrig prøve!!

Det jeg til gengæld glæder mig enormt til er at prøve er at sove i en snehule. Jeg har prøvet at forestille mig hvordan det mon er? Det får jeg styr på sidst på ugen…

Fjedgruppens Vinterfjeldkursus er et kursus for dig som er interesseret i skiture på højfjeldet, og som gerne vil vide mere om fjeldsik¬kerhed. Det er samtidigt alle tiders chance for at være ude i sneen døgnet rundt, og opleve fjeldet langt fra pisten. Næste kursus løber af staben i uge 10, 2011 hvor vi bruger en uge på Filefjell. Forud er der for-weekend sidste weekend i januar 2011. Pris inkl. transport og mad er 4.500 kroner. Se mere på www.fjeldgruppen.dk – sidste tilmeldingsfrist er 1. januar 2010.

N R . 5 2 0 1 0

24

Det hele startede for 35 år siden da Ejvind Hede Jørgensen havde fået sin tredje perle. Da lovede han sig selv at han ville tage den 4. perle på Gilwell Park. Ejvind fik gennem årene forbindelse med flere spejdervenner som gerne ville med på kurset, men det var ikke let og der skulle 10 års arbejde til før, at det lykkedes.

Ejvind mødte Jens Thygesen på verdensjamboreen i England i 2007 hvor de kom til at tale om 4 perle kurset. Senere bliver Jens Thygesen ansat i det Norske Spejderforbund som teamleder for Program og Lederudvikling, og her deltog han på den norske landslejr i 2009 hvor han møder den engelske Programme Director, Stephen Peck. Jens og Stephen talte sammen om muligheden for et kursus, men Stephen fortæller at de ikke laver kurset mere idet der manglede interesse for at deltage.

”Vi var en del som mødtes en aften på Blå Sommer i 2009” fortæller Jan Løvheim og forsætter med at fortælle hvordan de der drøftede muligheden for at få et kursus etableret. ”Jens blev igen tændt og lovede os at tage fat i Stephen Peck igen” siger Jan og fortsætter ”vi talte også med Spejdercheferne om muligheden, de svarede at det lød interessant og at vi bare skulle forsætte”.

Det skulle vise sig at Jens ved sin fornyede kontakt til Stephen opnåede en større interesse, muligvis fordi Jens kunne fortælle at han havde mindst 10 deltagere fra Danmark som gerne ville med, Stephen vendte nemlig tilbage med en knap så tilbageholdende besked ”We now considering running a programme at Gilwell which would be open to your Leaders but also people from the UK too. This may take a few weeks to sort out and this note is just to let you know that you may not hear anything for a few weeks but we do have your request in mind and we will get back to you in a while”. Nogler uger senere vendte Stephen tilbage til Jens om at det engelske spejderkorps havde fået skabt muligheden for at etablere et DLC med Chairman of Adult Training Support Team Mike Kerrigan som kursusleder, samt at der var 10 pladser reserveret til de spejdere Jens nu kunne få tilmeldt fra de nordiske lande.

Hastigt blev der samlet et hold med basis i den oprindelige gruppe, desværre måtte nogle melde afbud igen, og der blev så plads til andre på holdet. Det endelige hold der tog af sted den sidste uge i oktober

Du har nok set dem rundt omkring. Spejdere der har været på Giwell-kurser med perler om halsen. I oktober måned tog en gruppe af sted til Gilwell Park i London for at deltage i Directing Learning Course. Kurset er også kendt som 4-perle kurset, det sidste Gilwell kursusrækken.

Hverdagens eventyr

Den danske delegation.Billedetekst: Delegationen fra Det Danske Spejderkorps, forrest fra venstre: Jan Løvheim, Aage Larsen, Signe Vithner, Morten Kjær Lennon, Stine Nielsen. Bagerst fra venstre: Ejvind Hede Jørgensen, Jens Thygesen, Tore Jørgensen.


25

bestod af Jens Thygesen (DDS/NFS), Aage Larsen (DC DDS), Jan Løvheim (DC DDS), Ejvind Hede Jørgensen (DDS), Peter Krogh Jacobsen (Chef for træning, DBS), Stine Nielsen (IC WAGGGS DDS), Signe Vithner Jensen (DDS), Tore Sejr Jørgensen (Formand DDS International) og Morten Kjær Lennon (DC DDS).

Det samlede kursushold udgjorde udover kursister fra Danmark også deltagere fra Australien, Mauritius, Polen, Tyskland, samt selvfølgelig en række britiske ledertrænere fra Storbritannien.

Kursets indholdJan Løvheim fortæller omkring kurset at det var en god blanding af teoretiske indlæg og drøftelser, blandet med gode ledertræningseksempler som de forskellige deltagere havde med fra deres erfaringer. ”De engelske spejdere benytter en udviklingsmodel kaldet NAOMIE” siger Jan og fortsætter med at fortælle at kurset tog en del udgangspunkt i denne model. ”Behovsanalyser, korrekt målsætnings-identificering og fokus på nøglebeskeder udgjorde grundstenene i det tilrettelagte kursusforløb vi arbejdede med hele ugen”. .

Aage Larsen beretter, at han var meget imponeret af modulet omkring Læringsstile af Gyles Wren. ”Gyles havde gjort et stort stykke arbejde ud af hjælpe os med at forstår hvordan vi kunne identificere de forskellige kursisters foretrukne læringsstile” fortæller Aage og fortsætter ”endvidere underviste han os i hvordan vi som ledertrænere kunne vælge mellem forskellige metoder at benytte i vores undervisning for at tilgodese forskellige læringsstile”. Aage havde det dog noget svære med modulerne omkring risikovurderinger, hvor en tydelig kulturel forskel viste sig for danskerne, det blev fniset en del af at englænderne havde lavet risikovurderinger for hvad det kunne ske hvis nu nogen fik en finger i klemme i en dør. Englænderne fnisede nu også selv af det, men dog stadig men en hvis respekt for at det er en nødvendighed at lave den type risikovurderinger i det engelske samfund, som det er i dag.

DLC er et højt rangerende kursus i det engelske uddannelsessystem og blev ledet og udført at en gruppe kompetente mennesker heriblandt den tidligere nævnte kursusleder og Chairman of Adult Training Support Team Mike Kerrigan men også Adviser for Adult Training Donna Kerrigan og Gyles Wren, assisteret af de ansatte ledertræningsassistenter Elisabeth Chambers og Melissa Green.

Den danske delegation er hjemvendt fra ”det hellige land”. Foruden den fjerde perle om halsen, også med lysten til en ekstra tørn i ledertræningsarbejdet, og med en masse energi og tanker omkring udvikling af nye ledertræningsemner. Dertil kommer alternative måder at gøre ting på og inspiration fra andre lande omkring det at udvikle spejderarbejdet. ”Vi kan roligt sige, at vi er på vej mod nye mål. Det har været et af hverdagens eventyr” slutter Ejvind af, der efter 35 års venten indfriede sit gamle løfte til sig selv.

TEKST Morten Kjær Lennon FOTO Stine Nielsen og Morten Kjær Lennon.

Giwell Guide

Gilwell insignerne består af et tørklæde, en lædersnor, en tørklædering og et antal perler.

TørklædeGilwell tørklædet som alle der har gennemført et Gilwell kursus (Woodbagde) har ret til at bære består af 2 farver. Den inderste er rød som blodet, og skal symbolisere de varme hjerter som bære dette klæde, den udvendige som er nærmste beige, består af blanding af alle verdens farver for at symbolisere den forskellighed vi møder i spejderbevægelse. Bag på tørklædet er et stykke skotstern fra Maclaren klanen, som bæres i taknemlighed til William De Bois Maclaren der købte Gilwell Park til spejderbevægelsen i England i 1919, og skal vise den glade giver.

SnorenOm halsen bære alle Gilwell spejdere en lædersnor, snoren fik BP under belejringen af Mafeking af en ældre mand som gav ham den med besked om at hans mor havde sagt den ville bringe manden lykke, og nu hvor manden´s liv nærmede sig sin ende ville han gerne at den bragte BP lykke.

PerlerPå lædersnoren er fra 2 til 4 perler. Perlerne var oprindelige fra Dinizulu´s halskæde, som BP fandt i hans forladte lejr.Reglerne for antallet af perler variere fra korps til korps, i Det Danske Spejderkorps får man de 2 perler når man har gennemført Gilwell kurset, senere kan man tage den 3. perle på Kursus for Ledertrænere, og den 4 perle skal tages i internationalt regi.Stephen Peck, Programme Director of Scouts UK (svarende til vores Generel Sekretær), og chef for Gilwell Park bærer 6 perler, BP bestemte nemlig at den til alle tider siddende chef for Gilwell Park skulle bære 6 perler, ligesom BP selv gjorde.

TørklæderingenRingen er en lædersnor som er bundet som et tyrkisk-knob, knobet som ser ud til ingen ende at have, det skal symbolisere evigheden i spejderbevægelsen.

Gilwell kursetKurset er et personlig udviklingskursus med spejderværdierne i fokus. Der arbejdes med holdninger til spejderarbejdet og personlig udvikling samt stillingtagen til korpsets formål og værdier.

ForkortelserBP Lord Baden-PowellDC DivisionschefDLC Directing Learning CourseIC International CommissionerNAOMIE Needs, Aims, Objetives, Method, Implementation, EvaluationNFS Norges Speider ForbundPR Public RelationWAGGGS World Association of Girl Guides and Girl Scouts

N R . 5 2 0 1 0

26

Det kan godt være, at du tænker, at det ikke passer helt. Og det er helt ok, at du tænker det. Men du må gerne føle dig en anelse provokeret til at ville være det, for det er da bare for sejt at være friluftsekspert! Hvad sker der, når vi siger at vi er friluftseksperter? Der sker det, at vi stille og roligt begynder at tro på det. Vi begynder at leve op til det, selvom det måske ikke var det, vi troede på og levede op til i begyndelsen. Men når nu det bliver sagt alle steder – i medierne, i skolen, af dig, af mig og vores spejderchefer – så begynder det også at blive sandt. Og så forpligter det!

For hvis det er sandt, så vil vi jo også gerne vise, at vi ikke tager fejl! Vi vil vise, at når vi bliver involveret i projekter, så er det os, der er eksperter i at se og opleve naturen på en anden måde end en landskabsarkitekt, en politiker eller en skolelærer. For hvor de andre måske ser en hæk, ser en spejder en udfordring. Hækken kan være en del af et løb, hvor hækken forceres. Eller den skal undersøges, fordi der lever spændende småkravl og andet godt i den. Eller noget helt tredje. Forestil dig, at din kommune henvender sig til jeres spejdergruppe, fordi der skal anlægges en ny park. Politikerne vil gerne have jeres input til, hvordan parken

gøres særlig sjov for børn og unge at bevæge sig i. I stiller selvfølgelig op, fordi I er friluftseksperterne! Og det kan ske, når vi virkelig er eksperter i frilufts-oplevelser. Og det handler om at sende signalet hele tiden og lave de seje aktiviteter i naturen. Husk også at fortælle jeres lokale avis om, at I er eksperter i friluftsoplevelser. Du får et eksempel på at fortælle omverdenen om vores ekspertstatus. Jeg var til en konference i Københavns Kommune om frivillighed i det fri, hvor jeg gjorde opmærksom på mig selv og Det Danske Spejderkorps, som jeg repræsenterer ved at stille spørgsmål og komme med eksempler på, hvordan vi er eksperter på friluftsområdet. På det sidste har jeg set en trend. Du har måske også set den. Trenden går ud på at naturen er vigtig i forhold til livskvalitet. Og så gør det jo ikke noget, at vi kan være med på trenden og signalere, at vi er eksperter i at søge udfordringer i naturen. Min udfordring til dig som ekspert i friluftsoplevelser er at efterleve fire nemme råd:1. Start hver dag med at stille dig foran spejlet og sige til dig selv: jeg er friluftsekspert!2. Snak med mindst en god spejderven hver måned om, hvordan I er friluftseksperter.3. Lav mindst et særligt arrangement i 2011, hvor I viser, hvordan I er friluftseksperter.4. Fortæl om jeres arrangement til den lokale avis og resten af Det Danske Spejder Korps på: [email protected]. Med billeder!

TEKST B

ie Andersen FO

TO M

ads Danquah

Det vi siger, er det vi er. Så når vi siger, at vi er eksperter i friluftsoplevelser, så er det også dét, vi er. Punktum.

Spejdere er eksperter


27

Har din gruppe eller dit udvalg en spændende tjans at tilbyde til en leder eller frivillig? Så skriv til ’spejderjob tilbydes’.

Skriv i annoncen, hvad det er for en person, I søger til det frivillige job: er der særlige kompe-tencer, I søger? Skriv også, hvad I kan tilbyde. Og husk en ansøgningsfrist og kontaktinforma-tioner.

Send annoncen til [email protected].

Tilbyd et godt spejderjob

Jobbørsen på dds.dk/debat Slå det fedeste spejderjob op på dds.dk. Grupper, udvalg, løb, projekter kan bruge dds.dk til at søge efter spejdere og ledere med for-skellige erfaringer og kompetencer til et stykke spejderarbejde. Måske finder du gruppens nye leder her, eller du finder dit næste stykke spej-derarbejde?

FrivilligJob.dk er en jobportal for frivilligt arbejde Her møder foreninger og frivillige hinanden. Står din spejdergruppe eller arbejdsgruppe i Det Danske Spejderkorps og kan tilbyde et spæn-dende og frivilligt spejderjob, så kan frivilligjob.dk måske koble jer sammen med det, I står og mangler. Klik ind på frivilligjob.dk.

1

2

2

1

Spejderjob tilbydes

Kalender

14-16 januar: Korpsledelsesmøde – Holmen

15.-16 januar Åben weekend med DDS Program dds.dk - Blåt Medlem

21-23 januar Gilwell Sommer dds.dk - Blåt Medlem

29-30 januar Divisionsledelses stævne

5 Februar WasaWasa www.wasa.aweis.dk

6 Februar Alligator www.alligator.dk

26.-27 Februar Zaxsez www.zaxsez.dk

4.-13 Marts Vinterfjeldkursus 1+2dds.dk - Blåt Medlem

11-13 Marts Årsmøde DK KOL – Holmen

18-20 Marts Apokalypse www.apokalypse.dk

25-27 Marts Uddannelsesweekend dds.dk - Blåt Medlem

1. Bornholms Division

Bornholms division er i vækst, hvilket skyldes spejderideen, vore gode ledere, og nogle dej-lige børn. Men uden flere ledere, kan det være svært at blive ved med at vokse.

Vi har 3 grupper på Bornholm - og en på Christiansø. De vil være glade for at du hen-vender dig til dem, og tilbyder dinassistance.

Kig på dds.dk/Bornholm, og henvend dig til kontaktpersonen i den gruppe der har din inte-resse, for at høre nærmere.

2. Aalborghus gruppe søger

Har du godt humør, er åben og social, og har du mod på at tage et ansvar og væremed til at skabe en masse gode spejderople-velser, så er du den vi leder efter som vores næste leder i Aalborghus Gruppe! Til gengæld kan vi tilbyde en masse glade spejdere, og at du bliver medlem af en ung og engageret ledergruppe. Vi leder primært efter trops- og juniorledere, men alt har interesse.

Læs mere om vores gruppe på www.aalborg-husgruppe.dk eller kontakt GL JakobDideriksen, på 29607660 eller [email protected].

N R . 5 2 0 1 0

Broen #05 2010

Documents

Transcript of Broen #05 2010