Børn i · PDF file Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger...

16
Børn i Afrika - om at være barn i Uganda

Transcript of Børn i · PDF file Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger...

Page 1: Børn i  · PDF file    Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger i Afrika, hvor der er mange fattige lande – næsten

1

Børn i A

frika

- om at være barn i Uganda

Page 2: Børn i  · PDF file    Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger i Afrika, hvor der er mange fattige lande – næsten

www.borniafrika.dk www.facebook.com/borniafrika

- om fattigdom Et af verdens fattigste lande ................................ 3

- om at være dreng Derrick og Samuel ............................................... 4

- om at være pige Sarah og Betty ......................................................... 5

- om skolegang Mørkt når skoledagen starter ............................ 6

- om hvad man spiser Lav ugandisk mad .................................................. 8

- om klima og natur Sommer året rundt .............................................10

- om hvordan man bor Lerhytte eller murstenshus ...............................11

- om sundhed Drikkevand kan dræbe.. .....................................12

- om teknologi Fantastisk med lys om aftenen .........................14

- om at lave tingene Lav perler, bold og mal med kaffe ...................15

- om at lave tingene Få en venskabsklasse i Uganda .........................15

- om Uganda Republikken Uganda ...........................................16

VI KAN AFSKAFFE FATTIGDOM

1/1NU STARTER LIGE MANGE

DRENGE OG PIGER I 1. KLASSE

1/2HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET

3/43 UD AF 4 MOBILTELEFONER

SKABER FREMSKRIDT I U-LANDE

På www.verdensbedstenyheder.dk kan du læse om fremskridt og positive resultater fra udviklingslandene. Verdens Bedste Nyheder er et initiativ under FN, Danida og de danske udviklingsorganisationer.

- om at være barn i Uganda

Følg med i udviklingen

Dette blad handler om Uganda og specielt om hvordan det er at være barn i Uganda. Mange af oplysningerne og historierne kunne sagtens foregå i flere andre fattige afrikanske lande - disse lande har meget til fælles. Bladet er målrettet indskolingen, men kan sagtens have interesse for ældre elever - og endog voksne! Der er små opgaver undervejs i bladet, og disse besvares let hvis man har læst artiklerne. Yderligere oplysninger kan f.eks. hentes på vores hjemmeside www.borniafrika.dk. Mange flere billeder i vores fotoalbums www.flickr.com/borniafrika.

Øverst: Afrika med ækvator. Til højre: Kort over Uganda med ækvator, de største byer og

de lande, som grænser op til Uganda

Indhold

2

Page 3: Børn i  · PDF file    Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger i Afrika, hvor der er mange fattige lande – næsten

www.borniafrika.dk www.facebook.com/borniafrika

Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger i Afrika, hvor der er mange fattige lande – næsten alle landene i Afrika er fattige. Uganda har ellers mange ting der gør, at det er et godt land at leve i. Klimaet er rigtigt dejligt – varmt uden at være kvælende varmt og fugtigt. Landet er frodigt med mulighed for at høste flere gange om året. Victoriasøen, der mest ligner et hav når man står ved bredden, har masser af fisk der kan spises.

Afrika har mange grænser der nærmest er helt lige og bestemt af kolonimagterne for mange år siden (se selv efter i et atlas). Des-værre gik mange af grænserne tværs gennem gamle kongeriger og nogle stammers områder Det gav stridigheder og borgerkrige gennem mange år. Også i Uganda går grænsen til f.eks. Congo, gennem et gammelt kongerige. Der har været borgerkrig i Uganda i flere perio-der. Måske har du hørt om Idi Amin, som slog mange mennesker ihjel. Kolonimagterne var også vældig gode til at stjæle de gode råvarer som var i Afrika. Før kolonitiden var der tiden med slavehandelen, hvor titusinder af afrika-nere blev kidnappet og ført til Amerika.

Sygdomme er en anden forklaring på fat-tigdom. Malaria er en meget udbredt og farlig sygdom – især for små børn. Heldigvis er man ved at blive bedre til at forebygge malaria, ved

Et af verdens fattigste landeHvorfor er nogle lande fattige og andre rige? Har du forslag til, hvordan det kan være? Det er et svært spørgsmål og der er mange forklaringer.

hjælp af myggenet og bedre medicin. Tuberku-lose er en lungesygdom, der næsten er udryd-det i Danmark, men findes stadig i Uganda. Du har sikkert også hørt om hiv og aids, der startede for mange år siden i Uganda og siden bredte sig til resten af verden. Denne sygdom har ødelagt mange familier og mange børn har mistet både deres far og mor. Hvis far og mor er for syge til at arbejde og tjene penge, bliver familien fattig.

I Vesten er vi heller ikke særligt gode til at handle med Uganda og andre afrikanske lande. F.eks. kan man lave fint lysebrunt sukker af sukkerrør, der gror meget let i Uganda. Men de har svært ved at sælge det til os i Danmark, fordi vi hellere vil lave det selv (af sukkerroer). Hvis vi købte flere af deres varer, ville fattig-dommen blive mindre.

Heldigvis er det gået fremad med Ugandas økonomi de senere år. De som ikke er meget fattige (middelklassen), har fået det bedre og kan derfor handle mere og købe flere varer. Det smitter heldigvis af på de fattigste, som også får det lidt bedre. Desværre gik det hele i stå da vi fik den store økonomiske krise for nogle år siden. Fødevarerne blev næsten dob-belt så dyre, og især i slumområderne har dette været et stort problem.

Find Uganda på et kort eller en globus. Hvilke lande er nabolande til Uganda?Hvad hedder Ugandas nuværende præsi-dent – kig lige på nettet.Hvilke farver er der i det ugandiske flag?

3

Page 4: Børn i  · PDF file    Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger i Afrika, hvor der er mange fattige lande – næsten

www.borniafrika.dk www.facebook.com/borniafrika

Samuel er vild med at synge

Derrick elsker fodbold

Samuel Mukiibi er en dreng på 12 år. Han bor hos sin tante og onkel i en landsby uden for byen Lyantonde i det sydlige Uganda. Tanten og onklen har selv to små børn – en dreng og en pige. Samuel har ingen forældre. Hans mor døde under fødslen, og derefter boede han alene sammen med sin far. Nogle år senere døde Samuels far, og siden har hans tante og onkel taget sig af ham.

Familien bor i et lille hus lavet af ler, og om natten sover de på måtter på gulvet. Hver morgen står Samuel op kl. 6. Det er stadig mørkt udenfor, men inden han skal være i sko-len kl. 8, skal han nå at vaske sig, hente vand og trække onklens ko ud for at græsse. Samuel går i 3. F i en skole i landsbyen. Samuel er glad for at gå i skole. Lærerne er søde, og Samuel vil

gerne lære noget. Samuel elsker også at synge og danse, og han håber på, at han en dag kan blive sanger og musiker i Uganda.

Når Samuel kommer hjem fra skole, skal han læse lektier, hente vand og hente koen hjem igen. Han skal også sørge for at vaske sin skoleuniform, for han har kun én uniform, og man får ikke lov til at komme i skole, hvis ens skoleuniform er snavset. Familien spiser af-tensmad ved 19-tiden. Så får de bønner, mato-ke eller en kop vælling. Samuels onkel arbejder med at læsse matoke-bananer på lastbiler, og han får nogen gange lov til at tage de matoke-bananer med hjem til familien, som falder ned ved siden af lastbilen. Mælken fra koen får de to små børn i familien at drikke.

Derrick Owino er en dreng på 14 år. Han bor i distriktet Wakiso, som er et område i det cen-trale Uganda, hvor man også finder Ugandas hovedstad Kampala. Han har fire søskende og er den næstældste i søskendeflokken. Hans mor forlod familien, da han var helt lille. De fem søskende er derfor vokset op sammen med deres far og stedmor.

Derricks far er politimand, og hans sted-mor er skolelærer. Stedmoren har også en lille sybutik, hvor hun syr tøj til andre menne-sker for at tjene lidt ekstra penge til familien. De arbejder begge hårdt, så der er råd til at købe mad og til at sende alle børnene i skole. Derrick ser næsten aldrig sin far, som kun er hjemme i weekenderne. Det er svært at finde arbejde i Uganda, så mange voksne er ligesom

Derricks far, nødt til at tage arbejde langt væk hjemmefra for at tjene penge. Derricks sted-mor passer godt på ham og hans søskende. Men hun har også flere ældre familiemedlem-mer, hun skal tage sig af, så hun har nok at se til.

Derrick går i 7. klasse på Gombe Kayunga Primary School. Når han og hans søskende har fri fra skole, hjælper de deres stedmor med at lave mad, vaske op og gøre rent i huset. Men de har også tid til at se tv og til at lege med deres venner, især i weekenderne og i skolefe-rierne. Derrick elsker at spille fodbold, og han er rigtig god til det. Hver aften mødes han der-for med sine venner, så de kan spille fodbold sammen. Derrick drømmer om en dag at blive professionel fodboldspiller.

Børn i Uganda er nysgerrige og vil meget gerne fotograferes. Læg mærke til at børnene er helt kortklippede for at undgå lus.

4

Page 5: Børn i  · PDF file    Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger i Afrika, hvor der er mange fattige lande – næsten

www.borniafrika.dk www.facebook.com/borniafrika

Sarah Akello er 11 år gammel. Hun bor sam-men med sine to storesøstre uden for byen Lira i det nordlige Uganda. Den ene søster går i skole ligesom Sarah, mens den anden er der-hjemme. Pigerne har nemlig ikke råd til at de alle tre kan gå i skole. Pigernes far døde, da Sarah var tre år, og deres mor døde for få år siden. Siden deres mor døde, har de tre søstre boet sammen i en lille hytte med et tag af græs. Deres mor havde et lille stykke jord, og hun har på den måde sikret, at pigerne har et sted at bo, og at de kan dyrke bønner på det lille landstykke.

Sarah står hver morgen op kl. 6. Så vasker hun sig, vasker tøj, fejer uden for hytten og henter vand fra en vandpumpe, før hun går til skole. Sarah skal gå cirka to kilometer, før hun

når skolen. Hun går i 4. klasse på Truth Primary School, og hun er meget glad for at gå i skole. Sarah vil gerne være lærer, og hendes drøm er at blive skoleinspektør en gang.

Skoledagene er lange. Sarah kommer først hjem fra skole omkring kl. 18, og så har hen-des søster lavet mad. De laver mad på et lille bål, hvor gryden står på tre sten. Deres mad består af bønner og vælling. Sarah sover på en måtte og har et tæppe til at tage over sig. Men når det regner, løber vandet ind i hytten gen-nem græstaget, og så bliver der rigtig vådt og koldt inde i hytten. Der er mange myg i hytten om natten. Ofte får Sarah malaria, og så må hun på hospitalet. Men medicin koster penge, og dem har de tre søstre ikke mange af.

Sarah vil være lærer

Betty Nalwanga er en 13-årig pige. Hun bor i distriktet Wakiso i det centrale Uganda, li-gesom drengen Derrick. Betty går i 7. klasse på Mubiru Peter Memorial Primary School og har seks søskende – tre søstre og tre brødre. Bettys mor og far blev skilt for mange år siden. Hendes mor rejste væk, og Betty og hendes søskende blev boende hos deres far. Bettys far tager sig ikke særlig godt af børnene, så for tiden bor de hos deres bedstemor, som har taget dem til sig.

Bedstemoderen er 77 år og for gammel og svag til at arbejde. Det er derfor svært for hende at forsørge de syv børnebørn. Men hun har en lille køkkenhave, hvor de dyrker grøntsager, som de kan spise. Nogle gange får de også lidt mad og penge fra deres onkler og tanter. For at tjene flere penge arbejder

Betty vil hjælpe andreBetty og hendes søskende efter skoletid. De henter vand for folk, vasker deres tøj og gør rent. Hjemme hos bedstemoderen må de også hjælpe til med det huslige arbejde. Hverdagene er travle, men i weekenderne er der tid til at lege og se tv. Hver lørdag samles alle børnene hos en nabo, hvor de ser film og nyheder.

For nogle år siden blev Betty meget syg af malaria. Bedstemoderen havde ikke råd til me-dicin, så hun skaffede i stedet nogle lokale urter, som skulle hjælpe. Men Betty blev ved med at være syg. En dag kom der en fremmed forbi, som tog Betty med på hospitalet. Hun var ind-lagt i to uger, før hun var rask nok til at komme hjem til sin familie. Når Betty bliver voksen vil hun gerne være sygeplejerske, så hun kan tage sig af andre mennesker, der har brug for hjælp.

Kan du tælle hvor mange børn der går i denne klasse? Leg med et cykeldæk er populær i Uganda.

5

Page 6: Børn i  · PDF file    Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger i Afrika, hvor der er mange fattige lande – næsten

www.borniafrika.dk www.facebook.com/borniafrika

Det er køligt når man kommer ud af hytten i morgenluften. Der skal hentes vand i store plasticdunke, køer og geder skal bringes ud for at græsse, der skal sættes vand over ilden. Det er børnenes opgaver at sørge for alle disse ting. Skoleuniformen skal stryges, og hvis man har sorte skolesko, skal de pudses, og så er det tid til at gå mod skolen.

Solen begynder at titte frem. Mange børn har langt at gå, før de når skolen, og de min-dre børn følges med deres større søskende.Nogle er glade, nogle er trætte, nogle er i dår-ligt morgenhumør og andre er sultne, fordi de ikke har fået noget morgenmad. Andre gnaver på et stykke sukkerrør – det er deres eneste morgenmad.

SkoledagenKl. 7.30 begynder skolen, børnene samles udenfor i morgensolen til morgensang og morgenbøn. Nogle børn tilhører den kristne tro, andre er muslimer eller katolikker, men de samles alligevel alle til en halv times morgen-

Mørkt når skoledagen starter

sang og morgenbøn. Omkring kl. 8 begynder undervisningen i

klasserne. I nogle klasser er der måske op til 75 elever, men man kan også af og til opleve klasser med over 100 elever!

Mange skoler har ikke bøger til at under-vise børnene efter, og mange børn har ikke et hæfte at skrive i eller en blyant til at skrive med. Læreren har en tavle at skrive på, og så må børnene ellers prøve at lære det hele uden ad.

Der er undervisning i klasserne frem til kl. 10.30, hvor der er frikvarter i en halv time. Børnene sidder i deres klasser helt frem til frikvarteret, de får ikke ”luftere”, som mange børn i skolerne i Danmark får, når man træn-ger til en pause og lidt frisk luft. I frikvarteret får mange børn en kop vælling at drikke, det er for de fleste deres første morgenmad.

Kl. 11 ringes der så ind til de næste timer, og undervisningen fortsætter til kl. 13.

SpisepauseMange børn i Uganda begynder i skole, når de er 3 år, da de kan gå 3 år i børnehaveklasse – de begynder i Baby Class, fortsætter i Middle Class og slutter deres børnehaveklassetid i Top Class. Børnene i børnehaveklasserne går hjem fra skole omkring kl. 12.30. Resten af klasserne (1. til 7. klasse) har spisepause fra kl. 13-14, og de får serveret frokost, som enten er majsgrød med kogte bønner eller ris med kogte bønner. Nu er der også tid til at spille fodbold med den bold, de har lavet af tørre ba-nanpalmeblade eller sjippe med den snor, som pigerne har fundet. De lærere, som ikke har opsyn med børnene, får også mulighed for en pause mens de spiser deres majsgrød eller ris.

Kl. 13 fortsætter undervisningen. Hvis man går i 6. eller 7. klasse har man først fri omkring kl. 17, og når man kommer hjem fra skole, så er der masser af lektier at lave.

Det er børnene som fejer skolen og va-sker de lerklinede gulve, når skoledagen er forbi. Hvis en af lærerne har en cykel, så va-

Det er stadig mørkt, når børnene vågner til en ny skoledag. Mange børn sover på jorden eller måske på en tynd madras eller en flettet måtte. Nogle børn har et tæppe til at tage over sig, mens andre kryber ind under noget tøj, som de voksne i hytten har taget af.

Et fint klasselokale i Bukoto Community School i Kampala som har fået stole og borde sendt ned fra Danmark, men læg mærke til at skillevæg-gen ind til naboklassen bare er en opslagstavle.

6

Page 7: Børn i  · PDF file    Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger i Afrika, hvor der er mange fattige lande – næsten

www.borniafrika.dk www.facebook.com/borniafrika

Fakta om at gå i skole i UgandaSkolegangen i Uganda lægger sig tæt op ad det en-gelske skolesystem, da Uganda tidligere var et en-gelsk protektorat.

Børnene i Uganda kan begynde skolen – kaldet primary school - som 3 årige, hvor de går tre år i børnehaveklasse. Derefter kommer de i 1. klasse og afslutter skoleforløbet efter 7. klasse. Hvis man er dygtig nok og har råd til at fortsætte sin skole-gang, går man 6 år i secondary school.

Skoleåret i Uganda er delt op i 3 semestre: Fra februar til begyndelsen af maj, dernæst juni til august og sidste semester er fra september til november. Ind imellem perioderne er der ferie. Den længste ferie er fra december til slutningen af januar.

I alle skoler i Uganda bruger børnene skoleuni-form. Til uniformen hører også sorte lukkede sko,

sker børnene også lærerens cykel, så cyklen er ren inden læreren cykler hjem ad de røde, støvede veje.

Pligter derhjemmeNår børnene kommer hjem fra skole, så skal der hentes mere vand, køer og geder skal hen-tes hjem fra marken, gårdspladsen skal fejes, skoleuniformen skal vaskes og i olielampens skær skal der laves lektier, hvis man altså er så heldig at have et skrivehæfte og en blyant.

Kl. 19.30 er solen ved at være gået ned, børnene bader i deres vandfad, får en kop te, synger, snakker og hygger sig, inden det er tid til at falde i søvn på jorden eller den flettede måde i hytten.

Bruger børn i Uganda skoleuniform?Hvad spiser børn til frokost i Uganda?Hvem gør rent på skolen, når skoledagen er forbi?Hvad leger børn i frikvartererne?Hvem vasker lærerens cykel?

som skal være fint pudsede hver dag. Til skoleuni-formen hører også et par shorts og en t-shirt, som bruges når man har sportsdag.

I skolerne må man ikke have langt hår – både piger og drenge må kun have 2 mm hår på hovedet for at undgå lus og lopper.

Eleverne skal medbringe koste, toiletpapir, sæbe og andre ting til skolen.

Eleverne skal selv medbringe skrivehæfter, bly-anter og kuglepenne til at bruge i undervisningen, og rigtig mange familier er så fattige, at de ikke har råd til at købe disse ting.

Undervisningen i de ugandiske folkeskoler er gratis indtil 7. klasse, men forældre/pårørende skal alligevel betale skolepenge for børnene. De penge, som skolerne modtager fra den ugandiske regering, er ikke nok til at drive en skole.

Elever fra St. Florence Primary School foran deres skole med nye undervisningsmaterialer, som de har fået af Børn i Afrika.

Hvis ikke der er borde og bænke kan man bare sidde på gulvet i klasselokalet - St. Balikuddembe Kempega Prima-ry Shool i Lyantonde.

7

Page 8: Børn i  · PDF file    Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger i Afrika, hvor der er mange fattige lande – næsten

www.borniafrika.dk www.facebook.com/borniafrika

Lav ugandisk mad Mange børn i Uganda, får ikke morgenmad før de går i skole, simpelthen fordi familien ikke har penge til mad. Derfor er det vigtigt, at de får mad når de er i skole.

Nogle skoler giver også børnene en kop vælling omkring kl. 10.30, og kalder måltidet for morgen-mad. Vællingen er lavet af hirsemel – 1 kg hirsemel koges med 15 liter vand – og det er en meget populær drik hos børnene.

Frokost spises i de fleste skoler ved 13-tiden, typisk serveres der ”posho and beans” eller ”rice and beans”. Poscho er en grød lavet af hvidt majsmel – har I lyst til at prøve at lave posho så prøv med den ”gule” majsmel, som kan købes her i Danmark. Til frokosten drikkes en kop vand.

Til aften drikkes ofte en kop te – gerne african tea som er en sød, krydret te – og man spiser en chapati til. Chapati er en slags usødede pandekager, som serveres varme evt. med bønner, ærter, tomater eller avocadoer til.

Posho500 gr. majsmel1 liter vand½ tsk. salt

Vand og salt bringes i kog. Skru ned for varmen, drys langsomt majsmel i vandet, mens der røres godt i grøden i 5–10 minutter. Rør hele tiden i grøden, da den ellers nemt sætter sig på bunden af gryden.

Ris250 gr. ris

½ liter vand

½ tsk. salt

2 tsk. olie

Vandet bringes i kog med salt og

olie. Tilsæt ris og rør rundt. Skru

ned for varmen og kog til va

ndet

er kogt væk og risene er bløde –

parate til at servere.

Bønnesauce2 dåser bønner (alternativt lægges tørredebønner i blød i et døgn, hvorefter de koges møre)

1 stort løg i tern3 tomater i skiver 3 spsk. jordnøddesmør500 gr. hakket oksekød½ tsk. stødt ingefær½ tsk. karry Salt - olie - evt. suppeterning

Kødet brunes og tages ud af gry-den. Løg og tomater svitses i olie i gryden (må ikke brunes). Peber, ingefær og karry tilsættes. Kødet hældes tilbage i gryden. Halvde-len af bønnevandet hældes ved til det dækker kødet. Rør derefter jordnøddesmør i gryden. Jord-nøddesmørret kan erstattes af ½ dåse kokosmælk. Kog det hele godt igennem ca. 15 minutter og smag til med salt.

Herunder kan du se ”køkkenet” på en skole, hvor børnenes mad tilberedes. Madlavning over åben ild er det almindeligste. Til højre øses der vælling op, som børn får i frikvarteret. For mange børn er det deres eneste morgenmad.

8

Page 9: Børn i  · PDF file    Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger i Afrika, hvor der er mange fattige lande – næsten

www.borniafrika.dk www.facebook.com/borniafrika

Chapati 225 gr. mel50 gr. olie1 dl. vand1 knivspids salt

Bland mel og salt i en skål. Tilsæt lunkent vand og olie, ælt dejen omhyggeligt. Del den i små kug-ler og rul dem ud til en cirkel, der passer med din pande. Varm pan-den op og hæld lidt olie på. Steg pandekagen på panden. Vend den flere gange og steg til den er ly-sebrun på begge sider. Denne portion giver 8 chapati.

Lav ugandisk mad Mange børn i Uganda, får ikke morgenmad før de går i skole, simpelthen fordi familien ikke har penge til mad. Derfor er det vigtigt, at de får mad når de er i skole.

Nogle skoler giver også børnene en kop vælling omkring kl. 10.30, og kalder måltidet for morgen-mad. Vællingen er lavet af hirsemel – 1 kg hirsemel koges med 15 liter vand – og det er en meget populær drik hos børnene.

Frokost spises i de fleste skoler ved 13-tiden, typisk serveres der ”posho and beans” eller ”rice and beans”. Poscho er en grød lavet af hvidt majsmel – har I lyst til at prøve at lave posho så prøv med den ”gule” majsmel, som kan købes her i Danmark. Til frokosten drikkes en kop vand.

Til aften drikkes ofte en kop te – gerne african tea som er en sød, krydret te – og man spiser en chapati til. Chapati er en slags usødede pandekager, som serveres varme evt. med bønner, ærter, tomater eller avocadoer til.

Fakta om madvaner i UgandaI Uganda spiser man matoke, som er en mos lavet af grønne madbananer. Det smager næsten som dansk kartoffelmos. I Uganda dyrker man også kassava, majs, yams, kartofler (som vi kender dem), søde kartofler, græskar, grøn peber, ris, bønner, ær-ter, gulerødder, hvidkål, løg, courgetter, aubergine, avocadoer, jordnødder, forskellige slags bananer, vandmeloner og ananas. Der findes teplantager og bjergrige steder, hvor der gror kaffebønner.

Kød spises ofte kun, når der er fest. Det kan være kylling, lam, okse eller gris – kødet tilbedes ofte ved kogning sammen med nogle grønsager. Græshopper og myrer indgår også i det traditio-nelle ugandiske køkken.

African tea1 liter vand1 liter mælk2-3 tsk. te

1 stykke frisk ingefær som er skrællet og skåret i tynde skiver eller 1 tsk. stødt ingefær4 hele kardemommekapsler eller 1. tsk. stødt kardemommeSukker efter behov – denne te skal smage sødt.Bring vandet i kog sammen med den friske ingefær, lad det koge sammen i 5 minutter. Tilsæt mælk og når det koger, tilsættes te, sukker og kardemomme.Rør rundt og si teen over i en kande.Drikkes varm og sød.

Masser af frisk frugt kan købes i Uganda hvis man har penge. På billedet til højre ses grønne matoke-madbananer.

9

Page 10: Børn i  · PDF file    Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger i Afrika, hvor der er mange fattige lande – næsten

www.borniafrika.dk www.facebook.com/borniafrika

KlimaI Uganda har man ikke vinter og aldrig frost-vejr, men sol året rundt. Da Uganda har mange bjerge og er placeret højt over havets over-flade, er der dog ikke så varmt, som man skul-le tro. Dagene er lune, og nætterne er kølige. Klimaet er det, man kalder tropisk regnklima. Der er aldrig frost i et tropisk klima, og gen-nemsnitstemperaturen er altid over 15 grader celsius.

Det regner i to perioder hvert år, sær-ligt meget i april og maj, hvor der kommer syv gange så meget regn som her i Danmark. Uganda får årligt tre gange så meget regn, som vi gør herhjemme. Regnen falder, når regnbæl-tet ved ækvator passerer mod nord i april/maj og mod syd i september/oktober. Den store mængde regn, der falder i Uganda, betyder, at der er meget frodigt og frugtbart. Derfor fin-der man bl.a. bananplantager, teplantager og ananasplantager mange steder.

Regnskov I Uganda er der regnskov. Her lever nogle dyr, som du ikke kan finde andre steder på Jorden, nemlig gorillaer. Gorillaerne bor på bjergs-skrænterne i regnskoven. De er vegetarer og æder mest frugt, blade, små grene og bark. Go-rillaer kan blive næsten lige så høje som men-nesker. Hannerne kan blive op til 1,75 centi-meter høje og veje op til 165 kilo. Hunnerne vejer omkring halvt så meget som hannerne. Forskning har vist, at gorillaen og mennesker er meget nært beslægtet. Man mener, at hele

98 procent af gorillaens gener er de sam-me som menneskets gener (kun overgået af chimpansen). Gorillaen er en truet dyreart, og der er i dag kun ca. 900 tilbage.

VictoriasøenVictoriasøen i Østafrika er, ud over at være den største sø i Afrika, også den næststørste ferskvandssø i verden. En del af søen ligger i Uganda, mens resten af søen er omkranset af af Tanzania og Kenya. I Victoriasøen kan man bl.a. finde nilaborren, som kan blive over 2 meter lang og veje op til 200 kilo. En anden vigtig spisefisk fra søen er Tilapia fisken, – en vigtig indtægtskilde for dem, der bor ved Vic-toriasøen.

DyrelivDa Uganda ligger midt i Afrika, har de også mange af de dyr, som du sikkert kender fra zoologisk have og fra tv-programmer, f.eks. flodheste, elefanter, giraffer, leoparder, løver, zebraer og chimpanser. Men Uganda er også det land i verden, der har den største bestand af forskellige fugle. I Uganda lever en fugl, der ikke findes nogle andre steder i verden. Den hedder et træskonæb.

Sommer året rundtUganda er placeret lige præcis på ækvator. Ækvator er det sted, hvor jordkuglen er tykkest. Når man er tæt ved ækvator, står solen op på samme tid hver dag ca. kl. 7 og går ned igen kl. 19 om aftenen, og så er det helt mørkt. Det er meget anderledes, end det du kender fra Danmark, hvor dagene er lange om sommeren og korte om vinteren.

Find Victoriasøen på dit kort eller globus. Er det den største sø i Afrika? Hvilken sø er den største i verden?I Uganda lever nogle dyr, som ikke findes andre steder på jorden. Hvilke dyr er det?Prøv at finde fuglen træskonæb på nettet - kan du selv tegne den?

En af de sjældne bjerggorillaer, som man kun kan se i Ugandas sydvestlige hjørne. Turister betaler mange pen-ge for at vandre ind i regnskoven for at få et glimt af de spændende dyr.

10

Page 11: Børn i  · PDF file    Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger i Afrika, hvor der er mange fattige lande – næsten

www.borniafrika.dk www.facebook.com/borniafrika

Hvordan tror du, det er at bo i en hytte af ler, når det regner?Sover alle børn i Uganda i senge?Hvem er det, der henter vand i store dunke til familien?

Lerhytte eller murstenhus

I Ugandas hovedstad Kampala, kan man finde boligkvarterer med moderne højhuse og sto-re villaer omgærdet af høje mure og pigtråd, hvor de mere velhavende bor. Uden for de pæ-nere kvarterer ligger Kampalas slumområder, hvor husene er små og lavet af mursten, ler eller blik, der ikke altid beskytter mod hverken regn eller kølige nætter. Ude på landet bygger man bl.a. hytter af ler og kolort, og taget laves af f.eks. strå og bananblade, som sjældent hol-der tæt, når det regner. Andre hytter består af simple trækonstruktioner overtrukket med plastik. Hytterne har som oftest hverken køk-ken, toilet eller elektricitet, og hele familien sover typisk i samme rum på måtter på jorden.

En bolig i Uganda kan se ud på mange forskellige måder.

Her kan du se, hvor forskellige boliger i Uganda kan se ud. Herunder: Selma og hendes børn inden de fik nyt hus.Ne-derst: Et søskendepar uden forældre foran deres gamle hus og foran deres nybyggede hus (Børn i Afrika samlede ind til begge huse).

11

Page 12: Børn i  · PDF file    Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger i Afrika, hvor der er mange fattige lande – næsten

www.borniafrika.dk www.facebook.com/borniafrika

Drikkevand kan dræbeUganda er et land med meget høj børnedødelighed. Underernæring, urent drikkevand og sygdommen malaria er nogle af de væsentligste årsager til, at mange børn i Uganda dør i løbet af deres første fem leveår. Heldigvis ople-ver flere og flere børn i Uganda at fejre deres 5-års fødselsdag. Dødeligheden blandt ugandiske børn er nemlig faldet i takt med, at der er sket en generel forbedring af befolkningens levevilkår.

I Uganda er der mange fattige børn, der får for lidt og for ensartet kost. Mange får kun et enkelt måltid i løbet af en hel dag, oftest et næ-ringsfattigt måltid om aftenen. Når børn ikke får den rette mad, udvikler de sig ikke som andre børn. Eksempelvis bliver de ikke lige så høje, og hjernen udvikler sig heller ikke helt, som den skal. Derudover bliver de nemmere syge, og de kan have svært ved at koncentrere sig og følge med i skolen.

Mange familier i Uganda har ikke adgang til rindende vand fra vandhaner og er derfor afhængige af vand fra floder og vandløb. Men dette vand er ikke altid rent. Hvis vandet er forurenet med eksempelvis bakterier, er der stor risiko for, at man bliver syg af at drikke det og f.eks. får diarre. Diarre er den næsthyp-pigste årsag til dødsfald blandt børn i Uganda,

kun overgået af malaria. For at undgå at blive syg kan man koge vandet, da det dræber bak-terierne.

I Uganda bor de fleste mennesker på lan-det, hvor der kan være meget langt til hospi-talet, hvis man bliver syg. Måske er man nødt til at gå i flere dage for at blive tilset af en læge – eller betale mange penge for transport. Derfor er der mange, der ikke tager til lægen, selvom de er syge. Lægehjælp er som oftest gratis, men det meste medicin koster penge. Det kan være svært at få råd til medicin, hvis man i forvejen ikke har så mange penge.

MalariaMalaria er meget udbredt i tro-piske lande – også i Uganda. Malaria er en febersyg-dom, som overføres til mennesker via myg, som har mala-riaparasitter i blodet. Hvis man bliver stukket af en malariamyg, vil man få influen-zalignende symptomer som feber, hovedpine og kvalme. Man kan også få diarre og kaste op. Det kan være meget farligt at blive smittet med malaria, og hvert år dør op mod 1 million afrikanske børn af sygdommen, fordi de ikke får den nødvendige behandling.

I Uganda er det også særligt børn, der er udsatte. Myggenet er vigtige for at undgå, at børn og voksne bliver smittet med malaria, da de beskytter mod malariamyggens stik. Der-for bør man sove med et myggenet omkring sengen eller madrassen. I Uganda er der dog mange børn der må undvære et myggenet om natten, særligt i de fattige områder.

For over 100 år siden var malaria også ud-bredt i visse dele af Danmark. I dag er syg-dommen dog udryddet herhjemme.

Fra afdelingen for under- og fejlernærede børn på Mulago ho-spital. Her gør man alt for at hjælpe de børn der bringes til hospitalet inden det er for sent.

12

Page 13: Børn i  · PDF file    Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger i Afrika, hvor der er mange fattige lande – næsten

www.borniafrika.dk www.facebook.com/borniafrika

Hiv/aidsUganda er hårdt ramt af hiv-epidemien, som siden 1980’erne har spredt sig over det me-ste af verden. Hiv er en virus, som ødelægger kroppens forsvar mod bakterier og virus. Det betyder, at kroppen på et tidspunkt ikke læn-gere kan bekæmpe selv almindelige infektio-ner, som f.eks. lungebetændelse og influenza.

Man kan have hiv i mange år uden at mær-ke det, men efterhånden vil man blive meget syg. Man har nu fået aids, som er det sidste stadie af hiv-infektionen. For at overleve har kroppen brug for medicin. Det er ikke muligt at blive helt rask igen, men man kan leve lige så længe som alle andre, hvis man hver dag husker at tage sin medicin. Selvom hiv-medicin er gratis i Uganda, er der mange, der aldrig kommer i behandling.

Det er i dag blevet nemmere at skaffe den nødvendige medicin, og der er derfor færre mennesker, der får aids. Alligevel er der stadig mange børn, der mister deres mor og far på grund af sygdommen. I Uganda er det meget almindeligt, at man har mange brødre og sø-stre. Som den ældste i søskendeflokken får man ansvaret for at passe på de mindre søskende, hvis ens mor og far dør, og man ikke har andre familiemedlemmer, der kan passe på en.

TuberkuloseTuberkulose er en infektionssygdom, der skyl-des en bakterie. Sygdommen smitter ved det, man kalder en dråbeinfektion. Det vil sige, at bakterierne spredes via små dråber i luften, f.eks. hvis den smittede hoster, taler eller ny-ser. Tuberkulose er dog ikke særlig smittefarlig.

Der kan gå flere måneder eller år, før man bliver syg. Hoste og opspyt, som kan være blandet med blod, kan være tegn på, at man har tuberkulose. Man bliver tit også meget træt og mister appetitten. Tuberkulose er en farlig sygdom, men med behandling bliver langt de fleste raske. I Uganda er der hvert år mange mennesker, der bliver syge og dør af tuberkulose, fordi de ikke har adgang til den nødvendige medicin.

Mennesker med aids har øget risiko for at få tuberkulose, fordi de er meget sårbare over for infektioner. Tuberkulose er derfor også den største årsag til død blandt aids-ramte.

Hvordan smitter hiv?Hiv kan kun smitte gennem blod, seksuel kontakt mellem mennesker og fra mor til barn i forbindelse med fødsel og amning. Alligevel er der mange, der er bange for at være tætte på hiv-smittede menne-sker. Det behøver man slet ikke være. Hiv smitter ikke ved almindelig social kontakt, kys og kram eller ved at dele toilet eller drikke af samme kop.

Verdens farligste dyr lever i Uganda. Hvilket dyr er det?Hvordan kan børn i Uganda beskytte sig mod malariamyggen?Hvorfor er mange børn i Uganda forældreløse?

Dette er køkkenet som hører til hospitalet i Lyantonde. Her må familien eller patienten selv tilberede sin mad.

13

Page 14: Børn i  · PDF file    Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger i Afrika, hvor der er mange fattige lande – næsten

www.borniafrika.dk www.facebook.com/borniafrika

SolenergiI flere landsbyer er man derfor begyndt at skaffe elektricitet ved hjælp af solenergi. Sol-energi er den energi, der kommer fra solens lys. Solenergi findes altså overalt på Jorden. Det er den største vedvarende energikilde, vi kender, og den reneste af alle former for energi.

I landsbyerne omdannes solens lys til elek-trisk energi ved hjælp af solceller. Da det er selve lyset og ikke solstrålerne, der aktiverer solcellen, produceres der også strøm, selvom det er overskyet. Men solcellerne kan ikke producere strøm i nattens mørke. Derfor lag-res den omdannede energi på batterier, så den kan bruges, når solen er gået ned.

Solceller bruges ikke kun til at skaffe elek-tricitet til huse og hytter. På nogle skoler i Uganda sætter man paneler af solceller på taget af klasselokalerne. Der findes også små solcellelamper, som man kan bære rundt på, ligesom en almindelig lommelygte. De kan lyse mørket op i over tre timer, efter at have sam-let solenergi om dagen. Så er der god tid til at lave lektier om aftenen.

Selvom Danmark ikke er det mest solrige land, kommer der alligevel store mængder af energi fra solen. Man bruger derfor også sol-energi herhjemme.

Fantastisk med lys om aftenen

MobiltelefonerDer findes også solcelleopladere til at oplade mobiltelefoner. Rig-tig mange mennesker i Uganda har en mobiltelefon, også blandt den fattigste del af befolkningen. Hvis man ikke selv har elektricitet derhjemme, kan man i små forret-ninger betale for at få opladet sin mobiltelefon.

I dag bliver flere og flere ugan-diske mobiltelefoner udskiftet med en smartphone. I Uganda og i mange andre afrikanske lande bliver smartphones brugt til meget andet end at tage billeder, spille og surfe på internettet. F.eks. findes der apps, der underviser om ret-tigheder eller sundhed. Smartphones bruges også til at dele informationer om eksempel-vis sygdomsudbrud, vejrudsigter og ændrede markedspriser. Det er nyttig information for blandt andre de mænd og kvinder, der lever af landbrug.

Det er i Uganda også meget normalt at bruge mobiltelefoner eller smartphones som både betalingsmiddel og bankkonto, det vil sige at man kan betale og overføre penge via mobilen. Det kan man i dag også i Danmark, men faktisk var afrikanerne meget hurtigere til at udvikle og udbrede denne teknologi.

En stor del af befolkningen i Uganda bor på landet i huse og hytter uden elek-tricitet. I stedet oplyses tropenatten ofte af petroleumslamper eller små bål, hvis os og røg er farlig for både børn og voksne.

Hvordan kan man bruge energien fra de mange solskinstimer, der er i Uganda?Kan man i Uganda bruge sin mobiltelefon til andet end at ringe og sende beskeder?Har du noget hjemme, der oplades med solens energi?

Selma med en af de gode solcellelamper som også kan bru-ges til at oplade en telefon. Selma står uden for det fine hus som Børn i Afrika har indsamlet penge til. Selma og hendes 5 børn boede en gang i den grenhytte, som du måske lagde mærke til på side 11.

14

Page 15: Børn i  · PDF file    Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger i Afrika, hvor der er mange fattige lande – næsten

www.borniafrika.dk www.facebook.com/borniafrika

Lav perler af papir– brug en side fra et ugeblad, en saks og en limstift. Klip smalle trekantede strimler af siden fra ugebladet, disse strimler rulles om en tynd pind. Begynd ved den brede side, giv papiret lidt lim under rulningen, og lim til sidst den tynde ende godt fast til perlen. Når per-len er tør kan den gives hårlak eller maling. Perlerne trækken på elastik snor, suppler evt. med glasperler.

Lav en fodbold – børnene i Uganda elsker også at spille fod-

bold. De må ofte lave deres egen fodbold af

plasticposer, som rulles til en bold og holdes

fast med elastikker. Eller de benytter blade fra

bananpalmen som rulles sammen og snøres

sammen med snor.

Mal med kaffe – opløs tørret kaffe i kogende vand, du bestemmer selv styrken af farven ved at ændre vandmængden, - start med en ½ dl. stærk kaffe. Benyt papir som suger far-ven til sig og en tynd akvarelpensel (som når man maler med vandfarve). Mal vilde dyr, landsbyer, mennesker – brug fanta-sien og få skønne kaffefarvede billeder.

Få en venskabsklasse i UgandaMåske kunne du og din klasse tænke sig at få en venskabsklasse i Uganda? I kan skrive breve til hinanden, sende tegninger og billeder, men du må have din lærer med på ideen. Børn i Afri-ka har en medarbejder i Uganda, som sørger for at få jeres breve ud. Hvis I vil høre mere om venskabsklasser i Uganda, så send en mail til os på [email protected]

15

Page 16: Børn i  · PDF file    Uganda regner man som et af verdens fattigste lande. Det ligger i Afrika, hvor der er mange fattige lande – næsten

www.borniafrika.dk www.facebook.com/borniafrika

StørrelseUganda har et samlet areal på 241.000 km2, hvilket er omtrent 5,5 gange større end Danmark og på samme størrelse som Storbri-tannien. I afrikansk målestok er det imidlertid et lille land.

BefolkningDer bor over 27 millioner mennesker i Ugan-da. I Danmark bor der til sammenligning 5,5 millioner mennesker. Ugandas hovedstad Kampala har 1,2 millioner indbyggere, ligesom København. Der bor altså lige mange menne-sker i de to hovedstæder, selvom Uganda er væsentligt større end Danmark.

Uganda har en af verdens yngste befolk-ninger. Mere end halvdelen af befolkningen i Uganda er under 18 år, og gennemsnitsalderen er blot 15,1 år. I Danmark bliver der omvendt flere og flere ældre. Gennemsnitsalderen er her 40,9 år, og næsten en femtedel af befolknin-gen i Danmark er over 65 år.

SprogEngelsk er det officielle sprog i Uganda. Men faktisk findes der i landet mere end 40 forskel-lige sprog. Nogle af sprogene ligner hinanden – ligesom f.eks. dansk og norsk – mens andre er meget forskellige. De mest udbredte sprog er (udover engelsk) luganda og swahili.

ReligionLigesom i Danmark er kristendom den mest udbredte religion i Uganda. Der er cirka lige mange katolikker og protestanter. Derudover bor der også en del muslimer i landet. Musli-mer og kristne lever fredeligt sammen og der er en del blandede ægteskaber.

Højeste punktDet højeste punkt i Uganda er Margherita Peak på det sneklædte bjerg Mount Stanley, som ligger i over 5 kilometers højde. Mount Stanley er det højeste bjerg i Uganda og det tredjehøjeste bjerg i Afrika. Danmarks højeste naturlige punkt er Møllehøj ved Ejer Bavnehøj, som måler 171 meter.

Republikken UgandaLandet støder mod sydøst op til Victoriasøen, mod øst til Kenya, mod nord til Sydsudan. Mod vest er der grænse til Den Demokratiske Republik Congo, og endelig ligger Rwanda og Tanzania mod sydvest.

Snak selv swahiliHvis du har set tegnefilmen Løvernes Konge og kan huske sætningen ”hakuna matata”, kender du allerede to ord på swahili. ”Hakuna matata” er nemlig swahili og betyder ”intet problem” eller ”ingen bekymringer”. ”Simba” betyder ”løve”, og ”Rafiki”, som er navnet på bavianen i samme film, betyder ”ven”. Swahili tales af over 100 millioner mennesker i Central- og Østafrika.

Dette hæfte ”- om at være barn i Uganda” er udgivet af foreningen Børn i Afrika i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp i foråret 2015. Hæftet er med-lemsblad nr. 1/2015 - 18. årgang - og sendt til foreningens medlemmer, en række kirker, genbrugsbutikker og skoler, som foreningen er i kontakt med. Trykning og distribution til skoler er betalt af midler fra CISU - cisu.dk Det er Børn i Afrikas formål at støtte de værst stillede børn i Afrika med at få en grundlæggende skoleuddannelse og en sund opvækst.

Børn i Afrika ønsker at yde bistand så direkte som muligt og med så lave administrationsomkostninger som muligt. Rygraden i Børn i Afrikas arbejde er skolesponsorater, men foreningen har også iværksat en lang række andre projekter, som f.eks. Giv en blyant og Husbyggeprojektet. Læs mere på borniafrika.dk

Børn i Afrika kan kontaktes på tlf. 5281 5264 eller [email protected]

16