Kommunikation

at dele information. Nogen afsender informationen og nogen modtager informationen – eller dialog, hvor modtager og afsender veksler

- på nettet

På nettet hersker der nogle helt specielle forhold, som I skal kunne tage klar stilling til for at kommunikere som I ønsker

Her er nogle af de helt grundlæggende

forudsætninger for at kommunikerer på nettet

1. Afsender og modtager

Hvem er I? – hvordan skal det afspejle sig i jeres kommunikation? Hvem er jeres modtager, og hvad betyder det for kommunikationen?

2. Struktur

Hvordan sørger I for at modtagerne kan finde det, de søger? – eller det I ønsker, de skal finde?

3. Indhold

Godt tekstdesign er helt essentielt for jeres hjemmeside. Og der gælder andre forhold på nettet end når I skriver på papir.

Fordele og ulemper

Fordele

Du kan nå ud til mange på én gang – massekommunikationNettet er bekvemt – og altid åbentDu kan lægge information op, når du vilModtager kan læse, når han/hun vilDu kan kommunikere med høj kompleksitet – du har meget plads

Ulemper

Det er næsten umuligt at regne ud, hvadmodtageren forventer sig af din side. Ellerhvilke behov, modtager har i en givensituation.

– men husk brokkerøve er en gave

Sammenligning

Vi kan sammenligne med andre – mereklassiske - kommunikationformer

Personlig kommunikation

Høj tillid skabes ved ekstremt høj overførsel mellem modtager og afsender – alt det man kan sige med gestik, kropssprog osv. Du kan justere både efter modtagers spørgsmål og spørge tilbage.

Ulempen ved personlig kommunikation er, at den er ret drifttung

Skriftlig kommunikationMan har det på papir – tryghed Hvis papiret er velskrevet kan det rumme store mængder styret kommunikation. Lav-teknologisk – modtager kan altid læse det, hvor som helst og når som helst. Afsender kan finde ud af at bruge det.

Vanskelig og ressourcekrævende distribution

Den allervigtigste forudsætning for at kommunikere på nettet er

klarhed

- og klarhed kommer af at kunne svare på spørgsmålet

Hvem er vi?

Øvelse 1:I er en bestyrelse i en

boligforening

Giv den et navn og skriv det på et skilt, som I sætter foran jer

Kommunikationsstrategi for jeres hjemmeside

Hvem er afsender?fx ”vi er en forening med orden i

sagerne” – eller ”vi er en forening som byder initiativer velkomne”…

Hvad vil I med jeres kommunikation?

Det spørgsmål skal I nødt svare på, fordi I ikke kender modtagerens behov.Det helt afgørende, at I formulerer en klar politik – et ønske om, hvad kommunikationen skal fremme

I skal formulere jeres intentioner omkring kommunikationen

Hvad er formålet for foreningens kommunikation

fx ”Lette arbejdsbyrden”, ”undgå konflikter” – eller ”engagere beboerne”

Redskaber

Det gælder om at vælge de redskaber som bedst skaber den relation mellem afsender og modtager, I ønskerSamtidigt skal I tænke på, hvor mange ressourcer I kan bruge på drift af siden

Graden af dialogVi fokuserer her på de redskaber, som er knyttet til dialog med brugerne af hjemmesidenGraden af dialog kan inddeles i 4 grundtyper

Information

God gammeldags afsender-domineret information. Præget af ’det nødvendige’ – ingen dialog og ingen brugerinput. Minimal drift – (og minimal kvalitet?)

Feed-back

Stadig afsenderdomineret – brugeren kan ikke sætte dagsordenen, men kan give feed-back. Brugeren kan svare på spørgsmålet: hvad forventer jeg mig af din side? (Du kan arbejde meget med at invitere til feed-back)Drift: lille/moderat – mulighed for at forbedre kvaliteten af siden løbende. Kræver organisation omkring hjemmesiden og mailboksen.

Blog

Afsender sætter dagsordenen, men modtageren kan påvirke den. Modtagers kommentarerer synlige for andre modtagere – en debat kan starte. Drift: Moderat – kræver klar politik om brug og etikette på sitet

Forum/web 2.0

Et forum, hvor alle kan sætte dagsordenen. Initiativer kan opstå uden at de ansvarlige er involveret – de ansvarlige er moderator/redaktør. Stort behov for regler og etikette. Drift: stor

Struktur

Hvordan skal brugeren finde de rigtige informationer? Internettets helt store fordel er at kunne linke kommunikation sammen, så brugeren meget hurtigt kan finde hen til det ønskede indhold. Men hvordan skal man så stille informationen op, så brugeren forstår, hvor hun skal lede?

Opbygning af (for)siden

Vi skal kigge på opbygningen af siden. Hvilke krav er der? Fokus på forskellen mellem dynamiske og statiske sider.Hvad betyder det for drift og organisationen bag siden?

Statisk forsideHer finder du basal navigation. Mest fremtrædende er de to indgange alt efter om du er beboer i GB eller om du ikke er (men muligvis gerne vil være det)Forsiden kræver minimal vedligeholdelse, men man må dog forvente at informationen på undersider skal opdateres

(senest opdateret 27.10. 2007) – principielt en side med dynamiske ambitioner (hele forsiden er et nyhedsfelt)Derudover et meget begrænset indhold. Siden er et godt eksempel på, at organisationen bag siden nogen gange er meget vanskeligere end opbygningen

Meget dynamisk side med gigantisk indholdBemærk, hvor konsekvent de strukturerende elementer bruges.

Overordnet navigationsbar

Sekundær navigation

Seneste nyhed

Det vigtigste billede

Klik her for at komme tilbage til forsiden

NavngivningNavngivning er svært, fordi det er en abstraktion over det indhold, som navnet dækker over. Det gælder om at finde den rigtige balance mellem en overordnet og en præcis tilgang til informationen. Navngivning bliver sværere, når mængden af indhold er stor.

Arbejd med skabelonen for jeres side. Placer og beskriv de vigtigste elementer og navngiv menupunkterne. Det her er en rigtig god bid af vejen til en kravspecifikation. Man kan godt have flere skabeloner, men generelt er det en fordel at holde sig til så få som muligt

Dette er et eksempel på en skabelon:

Indhold

Her fokuserer vi på tekst. Godt tekstdesign er helt essentielt på

nettet, fordi

Brugerne er utålmodige

Du har – selv med den mest engagerede bruger – kun ganske få sekunder til at skabe relevans

Brugerne scanner

Brugerne læser ikke – de scanner. Og de er ikke loyale overfor normal læserækkefølge eller læseretning – de søger relevans. Og den skabes bedst med ord.

Eyetracking: Det her er ganske vist fra en tryksag, men I kan se, hvor meget blikket kører rundt

Kom til sagen – giv den information du vil så hurtigt som muligt. Præcis som den journalistiske nyhedstrekant – reglen er, at man skal kunne skære fra neden i en tekst uden at påvirke hovedbudskabet

Du kan hente ’De tre trin’ her

FællesvaskeriHer kan det oplyses, at maskiner der er ude af drift kun sjældent vil blive repareret udenfor normal arbejdstid. Hvis den opståede fejl er af en sådan art, at den berører andre beboere, vil det være en idé at undersøge, om der allerede er sket en henvendelse til Boligforeningen

Her er en tekst taget fra en boligforenings hjemmeside:

Overskriften giver kun ringe information om indholdet. Overflødige ord først i teksten. Hvem skal reagere? – og hvordan? Passivformer skaber afstand til modtager – og skjuler afsender.

Fejl på vaskemaskinerMaskiner der er ude af drift vil kun sjældent blive repareret udenfor normal arbejdstid.

Her er tekstens faktuelle indhold. Det gør det nemt for modtageren at afgøre tekstens relevans

Fejl på vaskemaskinerVaskemaskiner der er ude af drift vil blive repareret. Dog kun sjældent udenfor normal arbejdstid.

Giv besked Hvis du oplever fejl på en vaskemaskine, kan du kontakte vicevært og bestyrelse her:

>> Fejlmeld maskine

Informative overskrifter og klar anvisning på handling. Modtageren kan nu læse teksten i niveauer. Først danne sig et komplet overblik over indholdet – dernæst læse uddybningen – og handle hensigtsmæssigt

- Idéworkshops, tekster, brugervenlighed, sitestruktur og navigation, skabeloner og specifikation, alle former for hjælp og rådgivning i forbindelse med etablering af hjemmesider - Komplette sider inklusiv skabelon, struktur, funktionalitet tekster, design og uddannelse.