Brevduen december 2015

12
Brevduen Nyt fra Akacieparken & lukretiavej Nr. 15 December 2015 Brevduen Nyt fra Akacieparken & lukretiavej I DETTE NUMMER: Ånder og græskar i Akacieparken - 2 Julen er kærlighedens højd - 4 Det bliver ikke det samme - 5 Julen handler om Jesus og gode lbud - 5 TEMA: Afdelingsmøde - 6 Beboere måe gå på kompromis - 6 Vi gør bare vores pligt - 7 Nyt fra bestyrelse - 8 Lukreavej har fået ny boldbane - 9 Forældre snakker om opdragelse på Hoffet - 9 Journalist bereer om konflikten indefra - 10 Frode, Lasse og Niels redder mit liv - 10 Oversigt over akviteter - 11 Den lille julequiz - 12 Foto: Maryam Abdullah

description

Beboerbladet for Akacieparken og Lukretiavej.

Transcript of Brevduen december 2015

B r e v d u e n N y t f r a A k a c i e p a r k e n & l u k r e t ia v e j

Nr. 15 December 2015

B r e v d u e n N y t f r a A k a c i e p a r k e n & l u k r e t ia v e j

B r e v d u e n N y t f r a A k a c i e p a r k e n & l u k r e t ia v e j

B r e v d u e n N y t f r a A k a c i e p a r k e n & l u k r e t ia v e j

I DETTE NUMMER:Ånder og græskar i Akacieparken - 2Julen er kærlighedens højtid - 4Det bliver ikke det samme - 5Julen handler om Jesus og gode tilbud - 5 TEMA: Afdelingsmøde - 6 Beboere måtte gå på kompromis - 6Vi gør bare vores pligt - 7

Nyt fra bestyrelse - 8 Lukretiavej har fået ny boldbane - 9Forældre snakker om opdragelse på Hoffet - 9Journalist beretter om konflikten indefra - 10Frode, Lasse og Niels redder mit liv - 10Oversigt over aktiviteter - 11Den lille julequiz - 12

Foto: Maryam Abdullah

2

Brevduen er Akacieparkens og Lukretiavejs beboerblad og er udarbejdet af Reporterbanden, en redaktion af unge journa-listspirer fra Akacieparken og Lukretiavej, der også skriver til Valby Bladet.

NÆSTE NUMMER udkommer i februar 2016 Deadline for stof er 27. januar 2016.Send til: [email protected]

REPORTERBANDEN OG BREVDUENS REDAKTION BESTÅR AF:

Ånder og græskar i AkacieparkenSelvom julen er over os, er Halloween en ny tradition i Danmark. Den 31. oktober fejrede vi det med udklædning, ansigtsmaling og græskar, og da Akacieparken markerede den nye højtid, spurgte Reporterbanden de besøgende, hvad de egentlig synes om Halloween. af Maryam Abdullah

Isha Ahmad

Ansvarlig chefredaktør Journalist

Fotograf og journalistJournalist JournalistJournalist Redaktør Redaktør

Store, orange og uhyggeligt beskårede græskarhoveder står på bordene foran Bo-tikken. Det er børn i samarbejde med deres forældre og venner, der skærer hovederne. De fjerner kernerne fra græskarrene og lægger et lys i stedet.

I Bo-tikken er børnenes ansigter malet skræmmende med blod og flået hud. De sidder og designer deres helt egne masker og glæder sig til senere at gå ud og rasle efter slik eller ballade.

Midt i det hele spreder duften af ristede græskarkerner sig i hele huset og beboerne nyder dem som snacks. Men ved beboerne i Akacieparken egentlig, hvad Halloween er, og hvor traditionen i virkeligheden kommer fra?

Halloween kaldes også Allehelgensaften. Ifølge folkekir-ken er det den aften, hvor hekse og mørkets magter håner de kristne martyrer (helgener). Det er dem, vi mindes på

Sådan skærer man et græskar. Foto: Maryam Abdullah

Der er som altid godt gang i den (u)hyggelige ansigtsmaling. Foto: Maryam Abdullah

Signe Lene Christiansen

Birgitte Lausten

Madino Yassin

Huda Al-Sayegh

Christian Skov

Vinous Mohammed

Maryam Abdullah

Allehelgensdag, dagen efter Allehelgensaften.

Græskar med lys i Halloween er kommet for at blive, mener Familiekoordi-nator i Rum for Liv, Mette Jo Leisner:

»Vi holder Halloween, fordi mange børn synes, det er sjovt. Vi har indgået et samarbejde med Red Barnet om at lave familieaktiviteter, og der var det et af de ting, de pege-de på, der var en stor succes de seneste år,« fortæller hun.

Det er der flere grunde til, forklarer hun:

»Nogle kommer, fordi de synes, det er flot, at der er lys ude foran døren, når der er mørkt. De vil egentlig bare lave et græsker med lys i. Nogle kommer for at hygge og andre kommer for det hele.«

3

Halloween hed oprindeligt Samhain, en gammel hedensk og keltisk højtid fra Irland.

I det 19. århundrede blev traditionen ført over Atlanten til Nordamerika af irske og skotske immigranter.

Sådan blev Halloween en amerikansk tradition, der siden har spredt sig til andre lande.

Halloween blev først i 1998 skrevet om og omtalt i danske medier.

Du kan læse meget mere om historien om Samhain på wikipedia.

Nermin, 14 år

for folk i min alder, det er mere til denne nye generations børn. Derimod er fastelavn noget, der betyder noget for mig, da det var det, vi gjorde i min barndom.

Ole, 61 år

- Det er en amerikansk tradition, tror jeg. Hvor man klæder sig ud, laver græskar og er ude og rasle. Jeg har været ude at rasle før. Jeg var meget bange, og det var sjovt. Det var hyggeligt med veninderne og vi ville alle prøve det for første gang.

- Jeg ved ikke rigtigt, hvad Halloween er. Jeg kender det fra børnene. De klæder sig ud og skræmmer de andre. Bør-nene skærer på et græskar, så det ligner en figur. Det har jeg slet ikke kendt til før. Det ene-ste, jeg ved, er, at man kan lave marmelade af et græskar. Hal-loween er egentlig ikke noget

Foto: Maryam Abdullah

Foto: Maryam Abdullah

Fotos: Maryam Abdullah

4

Julen er kærlighedens højtidEn beboer i Akacieparken, Henrik Engedal Nissen, fejrer ikke sin jul som de fleste andre. Han giver også juleglæde til mange andre med sin indsats og tid i kampagnen “Mission Julega-ve”.af Fatima HussainNetop nu samler Henrik Engedal Nissen ting og sager ind til Mission Julegave. Det er en kampagne, der skal samle gaver til dem, der ikke har råd til selv at købe dem til deres familie. Hos Mission Julegave kan man hente dem gratis.

De fleste af dem er forældre, der måske er fattige eller har sindslidelser. De er derfor meget ydmyge, når de henter gaverne til deres kære, siger han. De kan vælge blandt for-skellige ting på lange borde, såsom tøj, legetøj, indretning, bøger og en masse andet. De har også mulighed for at få deres gaver pakket ind.

Guds kærlighed til mennesket Henrik er selvstændig og grafisk designer til daglig. Han flyttede til Akacieparken sidste sommer og er glad for at bo her. For Henrik er julen et udtryk for Guds kærlighed, at han gav Jesus til de kristne.

»Jeg har gjort det her de sidste to år, og det er tredje år nu. Jeg får ikke noget ud af det, bortset fra at jeg glæder og hjælper andre mennesker. Men det er også det hele værd. Projektet er non-profit, så vi er alle frivillige, der står for det.«

Hjem til JyllandHenrik tager selv til Christiansfeld i Sønderjylland hos sine forældre til juleaften, som han skal bruge med sin mormor, søskende og forældre. De giver hinanden gaver, læser stykker fra Biblen og går rundt om juletræet, mens de synger salmer.

Mission Julegave har åbent:

Tirsdag d. 8/12 kl. 14-18

Onsdag d. 9/12 kl. 17-21

Lørdag d. 12/12 kl. 10-15

København Vineyard, Nyvej 7, Frederiksberg

Frivillige hjælper med at sortere julega-

verne, der bliver lagt på lange

borde.

Det er ingen jul uden legetøj.Foto: Fatima Hussain

Foto: Fatima Hussain

5

Det bliver ikke det sammeaf Fatima Hussain

Karen Gylling er pensionist og flyttede til Akacieparken i sommeren 2012 sammen med sin mand John og deres to hunde, Trine og Josie. Sidste år mistede hun John, og de skal derfor fejre den kommende jul med sin søn Jesper eller med sin pap-svigerdatter.

»Sidste år var min første jul uden John, og det var hårdt. Selvom jeg var inviteret hos min papsøn og svigerdatter, har jeg ikke haft lyst til at være der og mindes om vores liv,« fortæller Karen Gylling.

»Det var John, som plejede at dekorere juletræ. Han var meget glad for lys, pynteri og den slags. Juletræet var ens hvert år og pyntet utroligt meget.«

Før Karens datter Dorthe rejste til Canada for snart 23 år siden, var de altid inviteret hos papsøn og svigerdatter til frokost 1. juledag. Juleaftensdag gik de til julegudstjene-ste, og juleaften plejede hun at lave andesteg eller kalkun, flæskesteg og risalamande.

»Jeg lavede mad til alle dagene imellem jul og nytår. Så har vi haft det sådan, at vi samledes og spiste, børnene fik gaver, og vi hyggede os. Men efter det fejrer vi jul alene.«

»Jeg vil pynte mit hjem uanset, hvis jeg er hjemme til jule-aften eller ej, fordi december er en så mørk og trist måned,

og jeg synes, det er dejligt med gul, rødt og forskellige farver. Jeg skal ikke købe noget, da jeg har det hele. Ju-letræet er kunstigt, men jeg skal købe noget gran til min altankasse,« fortæller Karen Gylling.

Julen handler om Jesus og gode tilbud

Julen er lige rundt om hjørnet, og der er mange, som fejrer det og mange, som ikke gør.

Hawa Mohamed Yassin, 9 år, bor i Akacieparken og går i en klasse, hvor mange af hendes kammerater fejrer jul:

»Jeg fejrer ikke jul selv, men jeg kan godt lide at hygge mig og have det sjovt i ferien. Jeg kan godt lide julen, for-di det sner, og der er mange juletilbud,« fortæller Hawa Mohamed Yassin.

Julen er glædens tidMona Fredensborg Skov, der bor i rækkehusene i Akacie-parken med sin familie med tre børn, fortæller:

»Julen er en fest, fordi vi fejrer Jesu’ fødsel og glæder hin-anden med gaver”.

Hun forklarer, at for hende er julen et stort højdepunkt, hvor familien samles:

Julen er et højdepunkt for mange i Akacieparken. Andre glæder sig mere over de mange tilbud og den fine sne. Brevduen har derfor interviewet nogle beboerne om deres forhold til julen.af Madino Yassin

Karen Gylling strikker op til julFoto: Fatima Hussain

»Vi fejrer, at verdens frelser blev født. Det er glædens tid.«

Det, der gør julen speciel for Monas familie, er, at de spi-ser den samme lækre mad og pynter flot op. Samtidig har familien Skov deres helt egen juletradition:

»Vi tænder lys ved hver plads ved bordet, og det lys, der brænder længst, får en gave,« fortæller hun.

Den person med det lys, der brænder længst ved familien Skovs julebord, får en gave.

Foto: Adobe

6

Beboerne måtte gå på kompromisOnsdag d. 25. november var der afdelingsmøde i Akacieparken. Her kunne beboere frit møde op for at opleve beboerdemokrati helt tæt på. Fatima Hussain fra Brevduen beretter om sin personlige oplevelse af afdelingsmødet.

Endelig blev d. 25. november, hvor jeg skulle til vores af-delingsmøde. Så snart vi kom ind i forbi vaskeriet, kunne man høre snak. Når man kom ind fik man stemmesedler. Kl. 19:15 gik mødet i gang med omkring 35-40 beboere.

Gode nyheder førstBestyrelsesformand Michael Larsen åbnede dagens møde. Han fortalte kort om mødets dagsorden, så blev Ann Ur-brand udpeget som ordstyrer, og så fortalte formanden alt, hvad de har lavet hele året 2014-2015. Den gode nyhed er, at vores husleje ikke stiger i det kommende år! Hurra!

Thomas fra helhedsplanen var den næste til at tale, og han fortalte, hvad de har gjort for os i løbet af året. I løbet af næste år vil de holde nogle workshops, så beboerne kan overtage det meste af deres arbejde, fordi helhedsplanen slutter i 2016. Troels Buch Kristensen fra Lejerbo orienterede os, om det meget omdiskutterede emne omkring varmt- og koldt-vandsmålere. Hvad jeg forstod på ham, var, at for at op-sætte varmtvandsmålere skal man også have en koldt-vandsmåler, og det vil koste rigtigt meget, så i stedet har vi fået en alternativ løsning – en varmtvandsfordelingsmåler.

Utilfredshed blandt beboerneI diskussionsrunden blev nogle folk sure over at Lejerbo har ikke svaret på deres spørgsmål om svalegangsvinduer-nes isolering, og fordi ordstyreren ikke lod dem fortsætte med det, fordi det ikke var til diskussion, gik de i protest. Hvis de ikke kunne få medindflydelse på nogle ting, hvor-for skulle de så spilde deres tid?

Mellem det hele fik vi ti minutters pause, hvor vi spiste kiks og drak kaffe og danskvand. Her fik jeg hilst på nogle af beboerne, som jeg ikke har set før.

Efter det var der behandling af forslag fra beboere. Det var omkring hundegården, selskabslokalerne i nr. 230 og nr. 14, samt etablering af legeplads på bunkeren. Takket være bestyrelsesformanden Michael, blev det besluttet at området omkring bunkeren skal forblive det samme med undtagelse af en enkelt trampolin, en bænk, et bord og et grillområde.

Vi kan sagtens blive flereMange af kommentarerne og spørgsmålene fra beboernes side var egentlig ikke passende til et afdelingsmøde. De kunne sagtens være stillet på et af de månedlige møder.

Til sidst ville folk ikke mere og skulle bare hjem hurtigst muligt. Det var blevet meget sent, næsten kl. 22, da vi rent faktisk sluttede.

For mig var det en anderledes oplevelse. Jeg var sammen med så mange danskere i et rum, mødet var informerende, med både humor og lidt surhed.

At se at der blandt næsten 400 lejemål, kun dukkede om-kring 35-40 beboere op, og de fleste af dem ressourcestær-ke, er en ærgerlig tilstand.

af Fatima Hussain

Beboerne var vel mødt til afdelingsmødet for at vise deres engagement i Akacieparken. Foto: Fatima Hussain

- Bestyrelsen i Akacieparken består af seks medlemmer, heraf en formand og en næstfor-mand.

- Vores bestyrelse har to suppleanter. I tilfælde af at nogle bestyrelsesmedlemmer er forhin-drede i at fortsætte, så træder de til.

- Bestyrelsen holder møder den første tirsdag i måneden kl.18.00-20.00 i kælderen under nr. 206. Beboere kan komme ned kl.18.00-18.30 og fremlægge deres forslag/klager.

7

I forbindelse med afdelingsmødet har Brevduen interviewet medlemmer af bestyrelsen i både Akacieparken og på Lukretiavej for at høre mere om deres arbejde.

Bestyrelsesformand i Akacieparken Michael Larsen er 67 år, far til to voksne døtre og har arbejdet næsten 40 år som tv-oversætter. Han kom til Akacieparken for fem år siden. For ham er arbejdet som formand en måde at give tilbage til samfundet og området.

»Jeg blev nærmest tvunget ind i bestyrelsen, først som be-styrelsesmedlem, så som næstformand og som formand,« fortæller han.

Han roser den tidligere bestyrelsesformand Bodil Lehr-mann og siger:

»Hun var den bedste formand, nogen beboerforening kun-ne have. Meget dygtig, udadvendt og meget aktiv, og hun havde et stort netværk, hun kunne trække på. Er der nogen, som har gjort noget for Akacieparken, så er det hende.«

Bestyrelsesmedlemmer: Vi gør bare vores pligt

Hver formand er sin egenMichael Larsen erkender, at han griber opgaven som be-styrelsesformand anderledes an:

»Som formand er jeg lidt mindre aktiv. Jeg har erhvervs-arbejde, og helbredsmæssigt kan jeg heller ikke så meget. Jeg har været nødt til at gøre det på en anden måde, for der var jo ikke nogen andre, som ville. Så anlagde vi en anden politik i bestyrelsen med vægten på det administrative. Vi tager ikke så mange sociale initiativer, men vi lytter til be-boernes ønsker, og så arbejder vi med dem. Vi arrangerer ikke af os selv fastelavnsfest eller juletræ,« fortæller han.

Oplysninger er lige ved håndenMichael bruger meget af sin fritid på at udføre forskelligt bestyrelsesarbejde såsom administrativt papirarbejde og kontakt og møder med Lejerbo, driften, og med Helheds-planen.

Han opfordrer beboerne til at læse mere i Brevduen. »Der står næsten alle de oplysninger, man kan få brug for.« Så behøver man f.eks. ikke ringe til formanden for at leje sel-skabslokale, for det er ikke ham, man skal henvende sig

af Fatima Hussain

Bestyrelses-formand i Akacieparken Michael Larsen

til om det.

Er der, når det går galt Bestyrelsesformanden er ikke et udfarende menneske, så folk skal ikke forvente, at han kommer og opsøger dem.

»Jeg vil gerne udføre mine pligter. Jeg hjælper, hvor jeg kan. Hvis der kommer nogen til mig, fordi de har haft ind-brud, eller der er sket noget andet, så tager jeg mig selv-følgelig af det med det samme. Eller er der beboere, der har plagsomme naboer, kan jeg godt gå ud og stå vagt om natten.«

Det multikulturelle samarbejde må vokseEman Badawi sidder også i bestyrelsen i Akacieparken. Hun er førtidspensionist, men til daglig interesserer hun sig for kunst, forfatterskab og husmorskab.

Hun kom til Danmark fra Palæstina, og flyttede til Akacie-parken i 2005. Hun er mor til fire voksne børn, tre døtre og en søn.

Hun er meget glad for at bo her i Akacieparken og er glad for den multikulturelle sammensætning her. Hun ønsker også, at den skal vokse, så folk ikke sidder med deres egne nationaliteter, men kommer på tværs af dem og snakker sammen om tingene.

Vi er beboernes soldater»Hvis man skal opleve demokrati, så skal man lave besty-relsesarbejde, men man skal holde ud. Man skal havehjerte, mod og tid til det,« fortæller Eman Badawi.

»Som medlem af bestyrelsen kræver det at være til stede psykisk, mentalt, følelsesmæssigt og guide andre og styrke hinanden. Man skal være ansvarlig og have masser af ople-velser i bagagen. Det er solidarisk arbejde, kamp for bebo-erne så huslejen ikke stiger, at der ikke sker hærværk eller ballade, løsning af problemer med beboerne, snak med kommunen og Lejerbo mv.«

Bestyrelsesmedlem i Akacieparken Eman Badawi

Foto: Karen Vistesen, Lejerbo

Foto: Fatima Hussain

fortsættes på næste side...

8

Nyt fra Akacieparkens bestyrelse Først og fremmest tak til alle, der mødte op til afdelingsmødet den 25. november. Det er dejligt, at så mange beboere interesserer sig for vores afdeling og bruger beboerdemokratiet til at øve indflydelse på dens udvikling. Der bliver snart omdelt et referat, men her får I nogle af hoved-punkterne på mødet:

- Huslejen kommer heldigvis ikke til at stige i 2016-17. Udgangen på spørgsmålet om varme- og vandmålere blev, at vi allesammen inden udgan-gen af 2016 får sat målere på vores radiatorer; så behøver ingen mere jamre over at skulle betale for andres varmeforbrug. Derimod kommer der ikke målere på det varme og kolde vand; dér beholder vi den solidariske betaling.

- Akacieparken har fået en ny aftale med YouSee, der betyder billigere takster for TV-pakker og internetforbindelse fra nytår. Alle beboere vil få besked om enkelthederne i aftalen, og opkrævningerne via huslejen vil automatisk blive justeret.

- Der var indkommet forslag om at lave en hundegård; der blev ikke vedtaget noget, men mødet pålagde bestyrelsen at undersøge mulighederne for at føre forslaget ud i livet. Forsamlingen drøftede også et forslag om at lydisolere det store selskabslokale (nr. 230), så beboerne kunne bruge det til fester igen, men resultatet blev, at det desværre ikke var gennemførligt. Derimod vedtog man på mødet at renovere det lille selskabslokale (nr. 14) og gøre området ved »bunkeren« mere attraktivt med bl.a. bænke, grillplads og trampolin.

- Og så har bestyrelsen har fået et nyt medlem, Lars-Bo Sølvquist, og en ny suppleant, Jeanette Tjalfe Johansen. Vi glæder os til et godt samar-bejde med dem.

Til sidst vil vi i bestyrelsen ønske jer alle en glædelig jul, midvinter, lysfest eller hvad I nu fejrer, og et rigtig godt nytår. Pas på med fyrværkeriet, og overhold loven.

Venlig hilsenJeres bestyrelse

Store udfordringer har krævet vilje på LukretiavejPå Lukretiavej har de haft store udfordringer med mange ting som hærværk, ballade, en gammel boldbane, men ind-til nu har de taget rigtigt godt fat på tingene.

’Pas godt på vores område, det er vores hjem’, er budska-bet fra Lokman Zendelovski som er formand på Lukretia-vej. Han har boet her i 23 år, og derfor kender han næsten alle. Lokman er gift og har to døtre og er selvstændig.

»Jeg var tvunget til at tage formandsposten, fordi folk har haft tillid til mig. Den gamle bestyrelse har gjort det samme som os, men folk kunne ikke se resultater af deres arbejde.«

Det har bestyrelsen på Lukretiavej fået ændret på:

»Nu har vi installeret overvågningskameraer og dørtele-foner. Vores nye fodboldbane er klar. Vi har holdt mange arrangementer for vores beboere. Det har været et godt og produktivt år for os,« fortæller Lokman Zendelovski og

fortsætter:

»Folk er meget engagerede og vores selskabslokale var fyldt med beboere til vores afdelingmøde. Vi har næsten kun fået nye bestyrelsesmedlemmer valgt ind.«

Bestyrelsesformand på Lukretiavej Lokman ZendelovskiFoto: Fatima Hussain

Det årlige afdelingsmøde på Lukretiavej blev afholdt den 10. november. Selvom der skulle vælges en formand og tre ordinære medlemmer, var der kampvalg om pladserne i bestyrelsen. Bestyrelsen på Lukretiavej består nu af:

Lokman Zendelovski – genvalgt for 2 år som bestyrelsesformandHamid Mohamad Ali – siddende bestyrelsesmedlem, ikke på valg i årEnas Rashid – valgt for 2 år Lamia Mohammed – valgt for 2 årAli Mahmoud – valgt for 1 år

Derudover blev følgende personer valgt ind som suppleanter:Hamsa Abdi Elmi – valgt som 1. suppleantNozha Talbi – valgt som 2. suppleant

Nye bestyrelsesmedlemmer på Lukretiavej

9

Forældre snakker om opdragelse på Hoffet

af Huda Al-Sayegh

Søndag d. 15. november var der foredrag med psykologen Basim Osman i klubben Hoff-mans Minde. Forældre var mødt op for at snakke om børneopdragelse.

Søndag d. 15. november var der foredrag med Basim Osman i klubben Hoffmans Minde. Han er psykolog og ville snakke om børn og unge. Forældrene kom til dette foredrag for at høre om, hvordan de kunne få et bedre forhold til deres børn.

Forældrene virkede meget interesserede og var meget lyttende. De stillede en masse spørgsmål: ”Må jeg udspi-onere mine børn? Hvordan kan man få et bedre forhold

med børn?” Basim Osman kom ind på en masse emner, for eksempel hvordan en far er med sin søn, hvordan han er med sin datter og hvordan børnene er med deres mor.Der var forskellige meninger om foredraget, både negati-ve og positive.

Basim Osman er oprindeligt fra Sudan, født i Egypten og opvokset her i København. Han er gift og har selv tre børn.

Lukretiavej har fået ny fodboldbaneBørnene på Lukretiavej tog godt imod den nye fodboldbane, der åbnede onsdag den 18. november. Der var en eftermiddag med fodbold, boller og kakao til at holde varmen med.

Selvom det var en kold onsdag i november, holdte det ikke børnene og forældrene tilbage fra at dukke op til åbnin-gen af den nye fodboldbane. Derfor fik de varme boller og varm kakao for at få varmen.

Men alle drengene, der spillede fodbold havde ikke brug for varme drikke. De var alt for optagede af den nye bold-bane.

Nogle små piger heppede på deres venner: »Kom så«, råb-te de. Der blev afholdt en fodboldturnering, og vinderne fik medaljer.

Bolden bliver på banenDen nye bane blev bygget, fordi den gamle var helt øde-lagt. Hver gang børnene spillede på banen, fløj bolden al-tid ud af de huller, der var i nettet. Eller også skød børnene bolden så højt op i luften, at den fløj ud over banen.

De brugte mere tid på at hente bolden end på at spille fod-bold, fortæller børnene, der bruger den nye fodboldbane.

af Huda Al-sayegh og Isha Ahmad

Derfor synes børnene, at den nye bane næsten er helt per-fekt.

Forældrene også mere trygge ved, at børnene ikke løber efter bolden ude på vejen. Banen er også blevet meget større og flottere at se på, nymalet i skinnende sort. Banen er blevet meget mere fodboldvenlig.

Nu mangler der bare noget lysAyman, 11 år, har lige været i skole, og han har taget di-rekte hjem for at være med til arrangementet. Han synes den nye fodboldbane har en flot skinnende sort farve. Den eneste ulempe er, at når der mørkt, kan man ikke se så me-get. Hvis der var lidt lys ville fodboldbanen være perfekt.

Hassan, 12 år og en af vinderne af fodboldturneringen, sy-nes banen er rigtig flot og stor. Den er meget bedre end den gamle fodboldbane. Den eneste ulempe er, at der mangler lys på banen om aftenen, mener Hassan.

Åbningen af den nye boldbane lokkede unge til fodbold.Foto: Huda Al-Sayegh

De glade vindere af fodboldturneringen. Foto: Huda Al-Sayegh

10

Journalist beretter om konflikterne indefra

af Vinous Ali

De fleste ved, at der er krig i Afghanistan, Palæstina og Syrien. Den dansk-afghanske journa-list Nagieb Khaja har været i områderne for at give nye perspektiver på konflikterne. Repor-terbanden var på Nørrebro for at høre et foredrag med ham.

Tirsdag den 27. oktober var Reporterbanden ude og høre et foredrag af Nagieb Khaja i Beboerhuset Vermundsgade på Nørrebro. Han fortalte om de ting, han har oplevet i både Afghanistan, Gaza og Syrien. Den anerkendte jour-nalist har udgivet bogen Historien der ikke bliver fortalt om konflikten i Afghanistan. Han har også lavet to doku-mentarfilm om Gaza og Syrien.

Menneske først, journalist bagefter”Først og fremmest er jeg et menneske, og derefter er jeg en journalist”. Det er den måde Nagieb Khaja arbejder på, når han er ude og dække konflikter i verden. Nagieb Kha-ja er en dansk-afghansk forfatter, dokumentar-instruktør og journalist. Han er opvokset i Avedøre, og han har et grundigt og godt kendskab til de forskellige konflikter i Mellemøsten.

Smid kameraet og hjælp folkNagieb Khaja har altid været ude for at søge viden. Han er ikke kun journalist, der holder kameraet og kun foku-sere på sit arbejde. Han er først og fremmest et menneske. Nagieb fortalte om de tre lande han var i, og han viste os blandt andet nogle klip af oplevelserne. Man kunne slet ikke lade vær med at blive påvirket. Der var enkelte gange, hvor han blev nødt til at smide kameraet fra sig og hjælpe mennesker, der havde akut brug for det.

Nagieb Khaja har selv tre børn og opdrager dem med at tænke på andre børn, som lever i de farlige områder. På den måde kan de lettere respektere, at han engang imellem bliver nødt til at rejse ud og berette derfra.

Frode, Lasse og Niels redder mit livaf Vinous AliFor mig er lektiehjælpen det bedste. Hvis jeg virkelig har brug for hjælp, og jeg ikke kan finde nogen, som kan hjælpe mig, tager jeg altid ned til lektiehjælpen. Jeg bliver aldrig bekymret, for jeg ved, at dem i lektiehjælpen kan hjælpe mig med alt. Næsten alle fag. Jeg går altid ud af dø-ren med et stor smil på læben, og jeg er sikker på, jeg ikke er den eneste, der har det på den måde. Jeg er taknemmelig for, de er her for at hjælpe os.

Jeg får tit hjælp af lektiehjælperne Frode, Lasse og Niels

Lektiehjælpen kan hjælpe dig med alle dine lektier. Vinous Ali fra Reporterbanden fortæl-ler her om sin kærlighed til lektiehjælpen i Bo-tikken.

Foto: Twitter, Nagieb Khaja

til f.eks. matematik, fysik, fransk og en-gelsk. Men alle lek-tiehjælperne er ikke bare rigtig søde, de er også rigtige gode til at hjælpe med ens lektier. Der kommer forskellige menne-sker, nogle gange

børn og nogle gan-ge unge. Når jeg ser børnene tænker jeg altid: ”Hvorfor tog jeg ikke derned, da jeg var på deres al-der.” Jeg var genert, og troede de andre børn ville tro, jeg var dum. Jeg begyndte først at tage til lektiehjælp i slutningen af 9. klasse, og nu hvor jeg går i 1.g, tager jeg også derned. Man kan også tage derned for at lave lektier i fred og ro, hvis man har gæster derhjemme. Jeg er så glad for at lektiehjælpen kan hjælpe mig, og jeg ville blive så ked af det, hvis jeg ikke kunne få deres hjælp længere.

Jeg råder alle til at komme ned i Bo-tikken, hvis de har brug for hjælp til noget, for jeg er helt sikker på, at lektie-hjælpen vil hjælpe dem med, hvad de får brug for.

Foto: Vinous Ali

Lektiehjælpen er klar til at hjælpe dig. Foto: Vinous Ali

11

Faste aktiviteter på Lukretiavej og i Akacieparken

Lektiecafé for børn og unge

BO-TIKKEN I AKACIEPARKEN: Carl Th. Dreyers Vej 248

Mandag: For 1.-3. klasse, kl. 16.00-17.00Alle, kl 17.00-18.30

Onsdag kl. 17.00-18.30Torsdag kl. 17.00-18.30

LK-VIKKEN: Lukretiavej 16, st. tv.Mandag kl. 16.00-17.30For alle børn og unge.

Kontakt: Mette, 30 84 59 30

Lektiecafé for voksne

Mandage kl. 16.30-18.30Sted: Kælderen nr. 206 i Akacieparken

Adresse: Carl Th. Dreyers Vej 206Kontakt: Michael, 28 54 06 23

Lektiehjælp på somalisk

Herunder hjælp til matematik for unge under 15 år

Fredage kl. 16.00-18.30Sted: Selskabslokalerne i Akacieparken

Adresse: Carl Th. Dreyers Vej 230Kontakt: Hamsa, 22 57 77 40

Borgerretshjælpen

AKACIEPARKENAdresse: Carl Th. Dreyers Vej 298

Tirsdag kl. 10 - 15Torsdag kl. 10 - 15 og 16 - 20

Fredag kl. 10 - 14 Telefon: 53 64 11 60

E-mail: [email protected]

Fritidsguiderne

AKACIEPARKEN:Adresse: Carl Th. Dreyers Vej 270Tirsdage lige uger, kl. 16.30-18.00

LK-VIKKEN:Adresse: Lukretiavej 16, st. tv.

Tirsdage i ulige uger, kl. 16.30-18.00Kontakt: Camilla, 30 84 05 23

www.fritidsguiderne.kk.dk

Jobrådgivning

Rådgivning for henviste ledige.Tirsdag, kl. 9.00-15.00

Sted: AkacieparkenAdresse: Carl Th. Dreyersvej 270

Kvindecafé

Onsdag kl. 09.00-12.00 (morgenmad)Fredag kl. 19 - 21Lørdag kl. 19 - 22

Sted: AkacieparkenAdresse: Carl Th. Dreyers Vej 270

Kontakt: Sumaya Abduni, 86 61 88 49

Somalisk kvindeklub

Søndag kl. 18 - 22 Sted: Akacieparken

Adresse: Carl Th. Dreyers Vej 270

Tyrkisk kvindeklub

Fredag kl. 18 - 23 Sted: BO-TIKKEN, Akacieparken

Adresse: Carl Th. Dreyers Vej 248

Fodbold på Ålholm skole

Hver mandag og onsdag kl. 18 - 20Kontakt: Zaki, 30 84 59 31

Motion for kvinder

Tirsdage kl. 17.45-18.45Sted: Selskabslokalerne i Akacieparken

Adresse: Carl Th. Dreyers Vej 230Tilmelding hos Mette, 30 84 59 30

Modersmålsundervisning i somalisk

Lørdag kl. 09 - 14Søndag kl. 09 - 14

Sted: Selskabslokalerne i AkacieparkenAdresse: Carl Th. Dreyers Vej 230

Kontakt: Hamsa, 22 57 77 40

EJENDOMSKONTORET

Tlf.: 36 16 91 76e-mail: [email protected]

ÅBNINGSTIDER:Carl Th. Dreyers Vej 262: Man., ons., tors. og fredag: kl. 10.00-11.00Tirsdag: kl 17.00-18.00

Lukretiavej 16 st.tv: Tirsdag kl. 10.00-11.00

12

Helhedsplanen Rum for Liv er et boligsocialt projekt. Vi arbejder for, at Lukretiavej og Akacieparken skal være gode og attraktive steder at bo ved at fokusere på:

- Gode fysiske og sociale rammer omkring livet i boligafdelingerne.- Øget tryghed og trivsel for afdelin-gernes beboere.- Integration af afdelingerne i lokal-området.

Udover at støtte Reporterbanden i udgivelsen af dette blad står vi og vo-res samarbejdspartnere for en række tilbud til afdelingernes beboere såsom lektiehjælp, lommepengejobs og fritidsjobvejledning, oplysning om bedre miljø, bolig og indeklima, juridisk og økonomisk rådgivning, familieture samt mange andre tilbud til både børn og voksne.

VIL DU VIDE MERE? Besøg os på www.akaluk.dk eller kom forbi Bo-Tikken eller LK-Vikken Find os på facebook (Rum for Liv i AkaLuk).

--------------------------------------------TRÆFFETIDER

Bo-Tikken, Carl Th. Dreyers Vej 248Åbent mandag til torsdag

kl. 11.00 - 16.30

LK-Vikken, Lukretiavej 16, st. tv.Åbent mandag til torsdag

kl. 11.00 - 16.30---------------------------------------------

Helhedsplanen løber fra 1. jan. 2013 til 31. dec. 2016 og bygger på et bredt samarbejde med Københavns Kom-mune, beboerdemokrater og andre frivillige kræfter.

www.akaluk.dk

Den lille julequiz

3. Hvorfor sætter man stjerne på toppen af juletræet?a) Maria så et stjerneskud, inden hun fødte Jesusb) Stjernen skjuler træets top, der ofte er skåret til af praktiske hensyn c) Den symboliserer stjernen over Bethlehem, som de tre konger fulgte

5. Hvorfor går man Luciaoptog den 13. december?a) Det var den korteste dag i den julianske kalenderb) Det var den dag Lucia døde som martyrc) Luciaoptog blev indført i folkeskolen i 50’erne, fordi man gerne ville aktive-re eleverne i de kolde decemberdage.

4. Hvorfor spiser man dadler til jul?a) Der står i Biblen at Jomfru Maria spiste dadler under graviditeten.b) Julen kommer fra Mellemøsten ligesom dadlerne.c) Dadler er meget søde og giver meget energi. Derfor er det godt at spise dadler til jul inden fasten begynder.

2. Hvor bor julemanden ifølge dansk tradition?a) Islandb) Polenc) Grønland

1. Hvem lavede den første julekalender?a) Det ved man ikke. Det er en hedensk tradition at tælle dagene i decemberb) Rasmus Tagmus c) En tysker ved navn Gerhard Lang

6. Jesus har fødselsdag d. 25.dec. Hvorfor fejrer vi jul den 24. december i Norden?a) Vi vil gerne være de første til at fejre jul hvert årb) I middelalderen startede dagen ved solnedgang, og vi har siden glemt at stille uret omc) Harald Blåtand ønskede at fejre jul den 24. december, fordi det var den dag, han selv blev døbt

Julen er glædens tid, og hvad er mere glædeligt end en quiz. Derfor har vi lavet en julequiz, som læserne kan underholde sig med på de kolde decemberaftener. Vi trækker lod blandt dem med flest rigtige svar og udlover en lille juleoverraskel-se, som man kan hente efter aftale i januar.

Send dine svar til [email protected] eller [email protected].

Husk at oplyse dit navn og telefonnummer, når du sender dine svar ind. Glædelig jul og godt nytår.