Bæredygtig udvikling af de danske kyster · A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Titelblad...

StineLindorffHansen-Schwartz

AfgangsprojektAalborgUniversitetKøbenhavnLandinspektøruddannelsen

LandManagement8.juni2016

Bæredygtigudviklingafdedanskekyster-enanalyseafbæredygtighedsbegrebetsbetydningiforsøgsordningenfor

kyst-ognaturturismeogdetsanvendelseifysiskplanlægning

AalborgUniversitetKøbenhavn A.C.MeyersVænge15 2450KøbenhavnSV

TitelbladTitel:

Bæredygtigudviklingafdedanskekyster

-enanalyseafbæredygtighedsbegrebetsbetydningi

forsøgsordningenforkyst-ognaturturismeogdets

anvendelseifysiskplanlægning

Tema:

Afgangsprojekt

Projektperiode:

1.februar–8.Juni2016

Forfatter:

StineLindorffHansen-Schwartz

Vejleder:

EsbenMunkSørensen

Oplagsantal:3Antalsider:95Bilag:BilagA-Mvedlagtpåusb-stik

Rapportensindholderfrittilgængeligt,menoffentliggørelse(medkildeangivelse)måkunskeefteraftalemedforfatteren

ResumeProjektethandlerom bæredygtigudviklingafkysterne og tager afsæt i en indledendeinteresse i den aktuelle debat omkringkystbyggerier og hvordan der skabes balancemellem benyttelse og beskyttelse. Projektettager udgangspunkt i forsøgsordningen forkyst- og naturturisme, som er et politiskinitiativ, som gør det muligt at etablere 10projekterindenforkystnærhedszonenogstrandbeskyttelseslinjen.Formålet med projektet er at undersøge,hvilken betydning bæredygtighedsbegrebethar i forsøgsordningen for kyst- ognaturturisme og hvordan det anvendes i denfysiske planlægning. Dette undersøgesigennem tre delanalyser – analyse af detstatslige forarbejde af forsøgsordningen,komparativ analyse afde10 forsøgsprojekterog case analyse af to kommuner, henholdsvisVarde Kommune og Hjørring Kommune.Analyserne viser, at bæredygtighed ikke harhaft en væsentlig betydning iforsøgsordningen. Samtidig ses det, at der ervæsentlig forskel på, hvordan bæredygtigheder blevet anvendt i de to case kommunersforberedelse af forsøgsprojekterne, hvorHjørringKommunehar inkluderetenudførligbeskrivelse af bæredygtighed i ansøgningen,hvorimod Varde Kommune ikke omtalerprojektets bæredygtighed. Bæredygtighedanvendes i den fysiske planlægning i beggekommuner,mendererforskelpåhvordanogihvilketomfang.

SummaryThisprojectdealswiththesustainabledevelopmentofcoastsandisbasedonaninitialinterestinthecurrentdebateconcerningconstructionsonthecoastsandhowtobalancebetweendevelopmentandprotection.Thebasisoftheprojectisthepilotschemeforcoastaltourismandnaturetourism,whichisapoliticalinitiativethatcreatesanopportunityfor10projectstobedevelopedwithinthecoastalzoneandthebeachprotectionline.Thepurposeoftheprojectistoexaminethesignificanceoftheconceptof sustainability in thepilot scheme for coastal tourismandnature tourismandhow the concept isapplied to spatial planning. This is examined trough three sub analyses – an analysis of thegovernmentalgroundworkforthepilotscheme,acomparativeanalysisofthe10projectsandacaseanalysisoftwomunicipalities,theMunicipalityofVardeandtheMunicipalityofHjørring.Theanalysesshowthatsustainabilityhasnothadasignificantroleinthepilotscheme.Atthesametimeitisevidentthatthereisasignificantdifferenceinhowsustainabilityhasbeenutilisedbythetwomunicipalitiesinthe preparation of the projects. TheMunicipality of Hjørring has included a detailed description ofsustainability in their application to the pilot scheme whereas the Municipality of Varde does notmentionsustainability.Sustainabilityisappliedtospatialplanninginbothmunicipalitiesbutthereisadifferenceinhowitisdoneandtowhatextent.

ForordDette afgangsprojekt er udarbejdet ved Aalborg Universitet i København på uddannelsenlandinspektørvidenskabmedspecialiseringiLandManagementiperioden1.februartil8.juni2016.ReferencehenvisningerneiprojekteterbaseretpåHarvardmetoden.Itekstenrefereresdertilkildermed(forfatter,årstal).Referencerudenudgivelsesårerskrevetsomudendato(forfatter,u.d.).Citaterer fremhævetmed citationstegn og i kursiv og angives i tekstenmed (forfatter, årstal, sidetal). Allekilder er tilgængelige med uddybende informationer i litteraturlisten. Uddybende information ombilagenefremgårpåenoversigtoverbilag,somfindesbagerstirapporten.Bilageneersammenmedeninteraktivlitteraturlistevedlagtpåetusb-stik,somfindesbagerstirapporten.Derskalrettesenstor tak tilEsbenMunkSørensen forgodvejledningsamt følgendepersoner,somharværetbehjælpeligemedatstilleoptilinterviews:

• PeterMoltesenfraErhvervsstyrelsen• FrederikWandallfraVardeKommune• HelleLyngbakogMichaelHammerfraHjørringKommune

StineLindorffHansen-SchwartzKøbenhavnden.8.Juni2016

OversigtoveranvendtlovgivningFølgendeskemapræsentererdenlovgivning,somderhenvisestiliprojektet.

Benævnelseirapporten Juridisknavn Betegnelse

Planloven BekendtgørelseaflovomplanlægningLBKnr.1529af23/11/2015

Naturbeskyttelsesloven BekendtgørelseaflovomnaturbeskyttelseLBKnr.1578af08/12/2015

Lovomændring(lovnr.1529af27/12/2014)

Lovomændringaflovomplanlægningoglovomnaturbeskyttelse(forsøgsordningforkyst-ognaturturismeogophævelseafmulighedenforatplanlæggeforlavenergibebyggelseilokalplanerm.v.)

LOVnr.1529af27/12/2014

Forslagtillovomændring(2014/1LSF70)

Forslagtillovomændringaflovomplanlægning,lovomnaturbeskyttelseogbyggeloven(forsøgsordningforkyst-ognaturturisme,ophævelseafmulighedenforatplanlæggeforlavenergibebyggelseilokalplaneroghelårsbeboelseisommerhusområderpåde27småøerm.v.)

2014/1LSF70

6

IndholdsfortegnelseKapitel1:Indledningoginitierendeproblemstilling..................................................................................8Kapitel2:Projektstruktur...................................................................................................................................10Kapitel3:Foranalyse.............................................................................................................................................123.1.Aktiviteteroginteresserikystlandskabet...........................................................................................................123.2.Kystforvaltning................................................................................................................................................................133.2.1.Detdanskeplansystem..............................................................................................................................................133.2.2.Planloven.........................................................................................................................................................................143.2.3.Naturbeskyttelsesloven.............................................................................................................................................163.2.4.Internationaleforpligtigelser.................................................................................................................................16

3.3.Forsøgsordningenforkyst-ognaturturisme.....................................................................................................183.3.1.Lovgrundlag...................................................................................................................................................................19

3.4.Politiskudspil:liberaliseringafplanloven..........................................................................................................203.5.Sammenfatning................................................................................................................................................................21

Kapitel4:Problemformulering.........................................................................................................................24Kapitel5:Teoriogmetode..................................................................................................................................265.1.Teoretiskfremstillingafbæredygtighedsbegrebet.........................................................................................265.1.1.Historiskudvikling.......................................................................................................................................................265.1.2.Definition.........................................................................................................................................................................285.1.3.Operationalisering.......................................................................................................................................................30

5.2.Metode.................................................................................................................................................................................315.2.1.Videnskabsteoretiskeovervejelser........................................................................................................................315.2.2.Metodisktilgang...........................................................................................................................................................335.2.3.Empiriskgrundlag.......................................................................................................................................................385.2.4.Teoretiskgrundlag......................................................................................................................................................41

Kapitel6:Analyseafdetstatsligeforarbejde...............................................................................................426.1.Teoriogmetode...............................................................................................................................................................426.2.Statsligforarbejdeafforsøgsordningen................................................................................................................436.2.1Fortolkningafretsregler...........................................................................................................................................44

6.3.Sagsbehandlingogudvælgelseafforsøgsprojekter.........................................................................................456.3.1.Bæredygtighedsbegrebet..........................................................................................................................................466.3.2.Vurderingafbæredygtighed...................................................................................................................................47

6.4.Delkonklusion...................................................................................................................................................................48Kapitel7:Komparativanalyseafforsøgsordningens10projekter......................................................507.1.Teoriogmetode...............................................................................................................................................................507.2.Ringkøbing-Skjernkommune:SøndervigFeriepark.......................................................................................517.3.Vordingborgkommune:AquaparkMøn...............................................................................................................527.4.SønderborgKommune:NordalsFerieresort......................................................................................................537.5.LollandKommune:SafariLodgeKnuthenborg..................................................................................................547.6.StevnsKommune:BesøgscentervedStevnsKlint............................................................................................557.7.VardeKommune:BlåvandStrandpark..................................................................................................................567.8.HjørringKommune:LøkkenKlithotel...................................................................................................................577.9.SvendborgKommune:ØhavscenterChristiansminde....................................................................................587.10.GribskovKommune:NewNordicCoast.............................................................................................................597.11.NorddjursKommune:StrandlivFjellerupStrand..........................................................................................607.12.Delkonklusion................................................................................................................................................................61

7

Kapitel8:Caseanalyse.........................................................................................................................................648.1.Valgafcases.......................................................................................................................................................................648.2.Teoriogmetode...............................................................................................................................................................648.3.VardeKommune..............................................................................................................................................................668.3.1.BæredygtighediforsøgsprojektetBlåvandStrandpark.............................................................................668.3.2.Bæredygtighedidenfysiskeplanlægning.........................................................................................................678.3.3.Vækstmuligheder.........................................................................................................................................................688.3.4.Foreningmellemkystbyggeriogbæredygtigudvikling..............................................................................698.3.5.Fremtidigemulighederforkystbyggeri.............................................................................................................69

8.4.HjørringKommune........................................................................................................................................................718.4.1.BæredygtighediforsøgsprojektetLøkkenKlithotel.....................................................................................718.4.2.Bæredygtighedidenfysiskeplanlægning.........................................................................................................728.4.3.Vækstmuligheder.........................................................................................................................................................738.4.4.Foreningmellemkystbyggeriogbæredygtigudvikling..............................................................................748.4.5.Fremtidigemulighederforkystbyggeri.............................................................................................................74

8.5.Cross-caseanalyse:forskelleogligheder.............................................................................................................758.6.Delkonklusion...................................................................................................................................................................78

Kapitel9:Diskussion.............................................................................................................................................809.1.Analysensresultater......................................................................................................................................................809.2.Metoderefleksioner........................................................................................................................................................839.3.Kysternesfremtid...........................................................................................................................................................85

Kapitel10:Konklusion.........................................................................................................................................8810.1.Bæredygtighediforsøgsordningenforkyst-ognaturturisme................................................................8810.2.Bæredygtighedideudvalgtekommuner..........................................................................................................89

Kapitel11:Litteraturliste....................................................................................................................................90Oversigtoverbilag.................................................................................................................................................94

Kapitel1–Indledningoginitierendeproblemstilling

8

Kapitel1:IndledningoginitierendeproblemstillingKysternehariårhundrederværetenvigtigressourceforsamfundsudviklingeniDanmark,hvordeharværet benyttet til forskellige aktiviteter såsom fiskerierhverv, havneaktiviteter, bosættelse ogrekreation. Den danske kystlinje er mere end 7.300 km lang og indeholder, udover desamfundsmæssigeinteresser,mangenaturværdierogdensuberørteogåbnevidergørdensærprægetog attraktiv. De mange forskellige interesser og værdier skaber en konflikt mellem benyttelse ogbeskyttelse,daderbådeereninteresseforatudnyttedeterhvervsmæssigeogøkonomiskepotentiale,somkysterne indeholder, samtetønskeomatbevaredensærprægedeoguberørtenatur.Danmarkharenlangtraditionforreguleringogbeskyttelseafkystområderne,somstartedetilbagei1930erne,hvorderopstodenstigendeinteresseforatbyggeogudvikleiområdet.Denøgedeinteresseskabteetbehov for regulering, for atundgåatudviklingen løb løbsk.Derforblevder foretaget enændringafnaturfredningsloveni1937,sombetød,atderblevindførten100mstrandbyggelinjetilbeskyttelseafdedanskestrande.Reguleringenharsidenhenudvikletsigog idagerkysternebeskyttetafen3kmbredkystnærhedszoneogenstrandbeskyttelses-ogklitfredningslinjepå300m.Konflikten mellem benyttelse og beskyttelse er særlig relevant i forhold til turisme, da turismen iDanmarkereterhverv,somersærligtafhængigafkysterne.IDanmarkkommerkystturisterneforatnydenaturen,strandeneoghavet,dadisseharenherlighedsværdi,somappellerertilbådedanskeogudenlandske turister. Der er et behov for at værne om den natur, som turisterne kommer for atbesøge,men samtidig er der et ønske om at tiltrække endnu flere turister og skabe vækst, hvilketbetyder,atderopståretbehovforopførselafnyefaciliteteroganlægidekystnæreområder.Behovetfor vækst i turismen er opstået i forbindelse med et fald i kyst- og naturturismen og en samtidigstigendetendenstiludflytningfralanddistrikterneogdemindrebyeriudkantenafDanmark,hvilketgørdisseområderekstraafhængigeafnyevækstmuligheder.Forsøgsordningen for kyst- og naturturisme er et væksttiltag, som er blevet igangsat af regeringen,igennemenpolitiskaftale fra2014, forat imødekommebehovet forvækst ikyst-ognaturturismen.Forsøgsordningengørdetmuligt for op til 10kommuner at blive godkendt til at etablerekystnæreprojekter i form af blandt andet feriecentre, badelande og andre faciliteter, for at tiltrække flereturister.Udvidelseafforsøgsordningenmedyderligere15projektererpåtegnebrættetogregeringenhar fremsat et forslag til en liberalisering af planloven, som indebærer, at kystnærhedszonenbliverafskaffet og udskiftet med landzoneregler, og at der bliver lempet på reglerne forstrandbeskyttelseslinjen.Deaktuelleinitiativeromkringudviklingafkysterneoglempelseafbeskyttelsenharvaktbekymringblandt både eksperter og borgere. Der udtrykkes bekymring for, at hensynet til de natur- oglandskabsmæssige værdier ikke varetages, når et væksttiltag som forsøgsordningen for kyst- ognaturturisme effektueres, og at kysterne, som normalt har været friholdt for bebyggelse uden forbyerne, vil bliveklistret tilmedbygninger. Samtidig erderenbekymring for, atman reelt ikkekanvurdere bæredygtigheden, fordi man ikke kan se helheden i udviklingen eller de akkumuleredeeffekter,nårbæredygtighedvurderesseparatfordetenkelteprojekt(Altinget,2015).

Kapitel1-Indledningoginitierendeproblemstilling

9

Selvomforsøgsordningeneretvæksttiltagogformåleteratstyrkekyst-ognaturturismen,såerderopmærksomhed omkring, at der skal tages hensyn. Derfor er der i den politiske aftale omforsøgsordningen opstillet tre udvælgelseskriterier, hvor særligt det tredje kriterium er relevant iforhold tilbeskyttelseshensynet.Hererdetbeskrevetat: ”defysiskeprojekterskalværebæredygtige,arkitektonisk indpasset og opført under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur oglandskabet.”(Erhvervs-ogVækstministeriet,2014b,p.12)Deter ligeledesbeskrevet idenpolitiskeaftale, at projekterne, for at de kan blive godkendt som forsøg, både skal have potentiale for attiltrækketuristerogopnådeforventederesultater,ogsamtidigværebæredygtige.Da bæredygtighedsbegrebet er fremtrædende i den politiske aftale, som enmåde hvorpå der tagessærlige hensyn ved gennemførslen af forsøgsordningen, er det interessant at undersøge, hvilkenbetydning bæredygtighed har heri. Bæredygtighed er et begreb, som ofte anvendes, når der skalgennemføresenhensynsfuldudvikling.DenmestkendtedefinitionafbegrebetfindesirapportenOurCommonFuture fra1987,hvordet erbeskrevet, at bæredygtigudvikling er enudvikling, som tagerhensyntil fremtidigegenerationer,mennesketsbasalebehovogmiljøetsbegrænsninger igennemenharmonisering af de tre aspekter af bæredygtighed: social, økonomisk og miljømæssig. For atundersøge betydningen af bæredygtighed nærmere, er det relevant først at undersøge, hvordan dedanskekysterforvaltesoghvadforsøgsordningenforkyst-ognaturturismeindebærer.Derforstillesfølgendeinitierendeproblemstilling,sombesvaresigennemforanalysen:

Hvordanforvaltesdedanskekyster,oghvadindebærerforsøgsordningenforkyst-ognaturturisme?

Kapitel2-Projektstruktur

10

Kapitel2:ProjektstrukturIdettekapitelgennemgåsprojektetsstruktur,somerillustreretifigur1.Projektstrukturenillustrererprocessen fra de indledende tanker om den initierende problemstilling frem til den endeligekonklusion.Depileformedekasseriprojektstrukturenillustrerer,atderskerenanalytiskproces.Kapitel 1 indeholder projektets indledning og initierende problemstilling. Indledningen er denoverordnede introduktiontilprojektetsproblemfelt.Den initierendeproblemstillinger fremkommetpåbaggrundafindledendetankerogdannerbaggrundforforanalysen.Kapitel 3 indeholder foranalysen. I foranalysen besvares den initierende problemstilling forderigennem at nå frem til en problemformulering, somdanner rammen for projektets analysedel. Iforanalysen undersøges det, hvordan de danske kyster forvaltes igennem en præsentation aflovgivningenpåområdet,samthvadforsøgsordningenforkyst-ognaturturismeindebærer.Kapitel 4 indeholder projektets problemformulering. Problemformuleringen er fremkommet påbaggrund af foranalysens resultater. Problemformuleringen har et overordnet spørgsmål og 9underspørgsmål, som er inddelt i tre temaer. Disse tre temaer danner grundlag for analysensopbygning.Kapitel 5 indeholder todele. Førstedel er enbeskrivelse af den teori, somanvendes i projektet, oganden del er en beskrivelse af metoden. Teoriafsnittet indeholder en præsentation afbæredygtighedsbegrebets historiske udvikling og definition. Begrebet operationaliseres derefter tilmålbare parametre, som kan anvendes i analysen. I metodeafsnittet præsenteres projektetsfremgangsmåder igennem en beskrivelse af de videnskabsteoretiske overvejelser, den metodisketilgang,detempiriskegrundlagogdenanvendteteori.Kapitel6,7og8erprojektetsanalysedel,sombeståraftredelanalyser.Kapitel6erenanalyseafdetstatslige forarbejde, som omfatter den proces, som er gået forud for den endelige udvælgelse afforsøgsprojekter. Kapitel 7 er en komparativ analyse af de 10 forsøgsprojekters beskrivelse afbæredygtighed.Kapitel8erencaseanalyseafanvendelsenafbæredygtighedsbegrebet idenfysiskeplanlægning i to udvalgte kommuner, henholdsvis Varde Kommune og Hjørring Kommune. De tredelanalyserførertilbesvarelseafunderspørgsmålene.Kapitel 9 er en diskussion af analysens resultater, metoderefleksioner samt den aktuelle debatomkringkystbyggerierne.Kapitel 10 er den endelige konklusion, som laves på baggrund af de tre analysers delkonklusionersamtdiskussionenogherbesvaresprojektetsproblemformulering.

11

Kapitel1Indledningoginitierendeproblemstilling

Kapitel2Projektstruktur

Kapitel4Problemformulering

Kapitel5Teoriogmetode

Kapitel3Foranalyse

Kapitel9Diskussion

Kapitel10Konklusion

Projektstruktur

Kapitel6Analyseafdetstatsligeforarbejde

Kapitel7Komparativanalyseaf

forsøgsordningens10projekter

Kapitel8CaseanalyseafVardeKommuneogHjørringKommune

Analyse

Figur1:Projektetsstruktur

Kapitel3-Foranalyse

12

Kapitel3:ForanalyseIdettekapitelgennemføresenforanalyse,hvordeninitierendeproblemstillingbesvaresforatnåfremtil en endelig problemformulering til videre analyse. For at få svar på, hvordan de danske kysterforvaltes, laves en analyse af aktiviteter og interesser i kystlandskabet samt kystforvaltningen, sombådeinkludererdansklovgivning,EUretningslinjeroginternationaleaftaler.Analysenafdendanskekystforvaltningbegrænsersigtilatomhandledeloveogretningslinjer,somerrelevanteiforbindelsemed forsøgsordningen for kyst- og naturturisme, hvilket inkluderer planloven ognaturbeskyttelsesloven. Det er således ikke en udtømmende gennemgang af lovgivningen forkystlandskabet.Foratsvarepå,hvadforsøgsordningenforkyst-ognaturturismeindebærer,lavesengennemgang af den politiske aftale, lovgrundlaget samt Regeringens udspil om en liberalisering afplanloven.

3.1.AktiviteteroginteresserikystlandskabetDanmarks kystlinje strækker sig over 7.300 km og indeholder værdifulde naturressourcer, somdanner grundlag for forskelligartede aktiviteter og interesser. Kystlandskabet, som i dennesammenhæng defineres som området, der omgiver den 3 km brede kystnærhedszone samtbyzoneområder ved kysten, udgør 28 % af Danmarks areal. Kysterne er grundlag for mangesamfundsinteresser, som inkluderer bosættelse, industri, erhverv og infrastruktur, og kysterneseneståendenaturgørdemligeledessærligtinteressanteforrekreationogturisme,bådeietnationaltogetinternationaltperspektiv(Miljøministeriet,2010).Særligt kendetegnende for det danske kystlandskab er, at kysterne er åbne og indeholder langeuberørtestrækninger.Debestårafforskelligartedekysttyperogvarierendenatur.Danmarkslandskaberblevetdannetunder istiden,hvilkethar sat sine sporpåkysterne,og samtidigerkysterneunderkonstant forandring på grund af havets påvirkning. De forskelligartede kysttyper kan identificeresrundtomkringilandet.VedVadehavetfindesdettidevandsprægedekystlandskaboglangsdenjyskevestkyst findesdenfladeudligningskyst,somovervejendebestårafklitlandskab. IdensydligedelafDanmark - Fyns øhav og Smålandsfarvandet - findes dobbeltkysterne, som er druknetmorænelandskab.Detmarineforland,somerhævethavbund,sessærligtiNordjylland.Bornholmerpræget af granitlandskab og klintkysterne ses særligt ved Sydsjælland, Møn, Nordsjælland ogDjursland. Flere kystområder indeholder habitater og områder for trækfugle og de storesammenhængendenaturområderharvæsentligbetydningfordenbiologiskemangfoldighed(Ibid.).Deterikkekunnaturlandskaberne,somersæregne.Dedanskekysterindeholderligeledesværdifuldekulturlandskaber. I Danmark har bydannelse præget kysterne sidenMiddelalderen, og de kystnærebyerharsidendaudgjortenvigtigressourceforhandeloverlangeafstandesamtindustriogmaritimtransportiformafshippingogfiskerierhverv.Kysternessamfundsmæssigeanvendelseharændretsigsiden Middelalderen, hvor det i dag primært er bosættelse, rekreation og turisme, som er dedominerendeaktiviteterogca.40%afbefolkningeneridagbosatikystlandskabet(Ibid.).Dedanskekyster anvendes til rekreation af både danske og udenlandske turister, særligt tiltrækkes tyskere,nordmænd,svenskereoghollændere.Bådebørnefamilierogparudenbørntiltrækkesafatholdeferie

Kapitel3-Foranalyse

13

vedkysterne.Overnatningerneforegårisæriferiehuseogpåcamping,menogsåiferiecentre,påhotel,påvandrehjemogilystbåde.Deturister,somkommertildedanskekysterforatholdeferie,kommerhovedsageligt for naturoplevelser, strand, gode overnatningssteder, tryghed og fordi det er et rentland. Andre årsager inkluderer forlystelsesparkerne, oplevelsestilbud og fiskerimuligheder (DanskErhvervetal.,2013).

3.2.KystforvaltningDemange forskelligartede interesser ved kysterne tydeliggør behovet for regulering. Regulering afkyststrækningenharenlanghistorieiDanmarkogsamtidigfindesderbetydningsfulderetningslinjerforforvaltningafkysternebådeiEUogpåinternationaltniveau.Forvaltningenafkysterneskermedudgangspunktiplanloven,somdannerrammernefordenfysiskeplanlægningiDanmarkogbeskriverdetdanskeplansystem.Udoverplanloven,erdethovedsageligtnaturbeskyttelseslovens§§8og15omhenholdsvisklitfredningogstrandbeskyttelse,somerregulerendeforforvaltningenafkysterne.Foratfåenforståelseforkystforvaltningen,givesførstetoverblikoverdetdanskeplansystemogherefterenbeskrivelseafdenkonkretelovgivning.

3.2.1.DetdanskeplansystemRammerne for det danske plansystem er beskrevet i planloven, som fordeler ansvaret for al fysiskplanlægningmellemstatenogkommunerne.Planlovensformålerbeskreveti§1,hvorderstårat:

”Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssigeinteresser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, såsamfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for mennesketslivsvilkårogforbevarelsenafdyre-ogplantelivet.”(Planloven,2015,§1).

Deterstatensrolle,atudarbejdedeoverordnederetningslinjerfordenfysiskeplanlægning,enopgavesom i praksis foretages af Erhvervs- og Vækstministeriet. Her udarbejdes landsplanredegørelser,landsplandirektiver, oversigt over statslige interesser, redegørelse for natur- og miljøpolitik ogdetailhandel samt diverse vejledninger omkring fortolkning af loven. Landsplanredegørelsen skallavesafErhvervs-ogVækstministerenefterhvertfolketingsvalgogbestårafvisionerogperspektiverforgældendeplantemaer.Landsplandirektiverudarbejdes,hvisdererbehovforatfastsættebindenderegler for arealanvendelsen. De kan dermed benyttes for at frembringe en bestemt udvikling, etprojekt eller en samfundsmæssig nødvendig aktivitet. Oversigten over statslige interesser ikommuneplanlægningenoffentliggøreshvertfjerdeårafErhvervs-ogVækstministerenogindeholderde krav, som kommunerne skal imødekomme, for at der tages højde for de statslige interesser.Erhvervs- og vækstministeren har pligt til at gøre indsigelse mod kommuneplanforslag, hvis dissestrider imod statslige interesser (Miljøministeriet, 2012). Regionerne har kun en mindre rolle iplansystemet, hvor de er ansvarlige for at udarbejde en regional udviklings- og vækststrategi(Erhvervsstyrelsen,2016).Det er kommunerne, som har ansvaret for den fysiske planlægning, dog indenfor de retningslinjer,somangivesafstaten.Kommunerneskalplanlæggeforarealanvendelsenibyerneogidetåbneland,hvilket i praksis foregår ved udarbejdelse af kommuneplaner, planstrategier og lokalplaner.Kommuneplanerne er den bærende plan for udvikling og arealanvendelse og består af enhovedstrukturmed angivelse af de overordnedemål for kommunens udvikling og arealanvendelse,

Kapitel3-Foranalyse

14

retningslinjerforarealanvendelse,samtrammerforlokalplanernesindhold.Hovedstrukturengiveretoverblikoverplanensindhold,hvorkommuneplanensretningslinjerangiverenmerekonkrettilgangtilhovedstrukturensmål.Planstrategieneren strategi forkommuneplanlægningen, somudarbejdesinden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode. Strategien indeholder denpolitiske strategi for udviklingen og oplysninger omkring planlægning siden sidste kommuneplanrevision(Miljøministeriet,2012).

3.2.2.PlanlovenPlanloven blev til igennem planlovsreformerne i 1970erne. Den første egentlige regulering afbebyggelse skete i forbindelse med byreguleringsloven i 1949. Lovens tilblivelse var et resultat afsamfundets udvikling efter anden verdenskrig, hvor industrierhvervene begyndte at vokse og dersketeenkraftigvækstiflytningenfralandtilby.Detbetød,atefterspørgslenpåboligerstegsamtidigmed,atderikkelængerevarpladstilindustriområdericentrumafbyen,somderformåtteflyttemodudkanten af byen. Stigningen i byggeri og spredt bebyggelse blev et problem og formålet medbyreguleringslovenvarsåledesatbeskyttedetåbnelandmodbyvækst.Senere,i1970,blevderlagtetfundament for fysisk planlægning med fælles nationale retningslinjer igennem Lov om By- ogLandzoner,somvarførstedelafplanlovsreformen.AndendelafplanlovsreformenomfattedeLands-ogRegionplanlovenogLovomRegionplanlægningiHovedstadsområdet,somtrådteikrafti1974,ogtredjedelafplanlovsreformenomfattedeLovomKommuneplanlægningfra1977.Planlovsreformernesamlededenfysiskeplanlægningidet,somidagkendessomplanloven(Miljøministeriet,2004).KystnærhedszonenBehovetforreguleringafbebyggelse idekystnæreområderopstodforførstegangi1950erne,hvorder skete en stigning i opførslen af sommerhuse langs kysterne. For at beskytte de kystnærenaturområdermodødelæggendebebyggelse,blevderudstedtetlandsplandirektivi1977,ogsåkaldetsommerhuscirkulæret.Sommerhuscirkulæret,sidenafløstafferie-ogfritidscirkulæreti1981,forbødetablering af nye sommerhusområder i kystnære områder. Det var igennemdette cirkulære, at derblev fastsat enbeskyttelseszonepå3km langskysterne.Medkystcirkulæret, somkom i 1991, blevbegrebetomkystnærhedszonenforførsteganganvendtogdenfastsattebeskyttelseszonepå3kmfraferie-ogfritidscirkulæretfulgtemed(Miljøministeriet,2010).Ferie-og fritidscirkulæretblev implementeret iplanloven i1994 igennemkystzonelovenogdeherigældende regler blev en del af planlovens bestemmelser om planlægning i kystnærhedszonen.Planloven har en central rolle i forvaltning af kystområderne og bestemmelserne omkringkystnærhedszonen er udarbejdet med det formål at bibeholde det åbne danske kystlandskab. Iplanlovens formålsbestemmelse er det beskrevet ”atdeåbnekyster fortsat skaludgøre en væsentlignatur-oglandskabsressource” (Planloven,2015,§1, stk.2,nr.3).Bestemmelserneomplanlægning ikystområderne er beskrevet nærmere i planlovens kapitel 2a. Her er det fastsat, at landetskystområderskal”…søgesfriholdtforbebyggelseoganlæg,somikkeerafhængigeafkystnærhed”(Ibid.,§5a).Formåleteratbegrænsebebyggelseoganlægikystområdernetildetnødvendige,særligtpådeåbnestrækninger.Debyggerieroganlæg,somkræverenkystnærlokalisering,skalsåledesplaceres,sådeharmindstmuligpåvirkningpåkystlandskabet(Miljøministeriet,2010).Kystnærhedszonen, som dækker et areal på 3 km fra kysten og ind i landet, omfatter landzone ogsommerhusområder og dækker alle landets kyster. Arealer i byzone er ikke omfattet afbestemmelserne for kystnærhedszonen, men der gælder dog nogle særlige bestemmelser for de

Kapitel3-Foranalyse

15

kystnære dele af byzonerne (Planloven, 2015). I planloven er der opstillet særlige krav forplanlægningen,sombetyder(Ibid.,§5b,stk.1,nr.1-5):

”1) at der kunmå inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone,såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnærlokalisering,2) at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun iganskesærligetilfældekanplanlæggesforbebyggelseoganlægpåland,somforudsætterinddragelseafarealerpåsøterritorietellersærligkystbeskyttelse,3) at nye sommerhusområder ikkemå udlægges, og at eksisterende sommerhusområderskalfastholdestilferieformål,jf.dogstk.2.4) at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiskeovervejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- ogfritidsbebyggelser,og5)atoffentlighedensadgangtilkystenskalsikresogudbygges.”

Kystnærhedszonen er ikke en forbudszone,men en planlægningszone og der kan således foretagesændringer, hvis der er en særlig planmæssig eller funktionel begrundelse. Planmæssig begrundelsekanfx indebærenyearealertilbyudvikling,hvordetansesforatværeumuligteller imodstridmedplanmæssigehensyn,atplaceredemudenforkystnærhedszonen.Såledeskanarealertilbyudviklinginddrages,hvisdetskerpåbaggrundafomhyggeligplanlægning.Funktionelbegrundelsekanfxværeplacering af anlæg til søtransport, som kræver kystnærhed. Der tages ikke hensyn tilprivatøkonomiskeinteresser(Miljøministeriet,2010).KommuneplanlægningoglokalplanlægningForplanlægningikystområdererdersærligekravtilkommuneplanlægningenoglokalplanlægningen.Dissekraverbeskrevetiplanloven,ihenholdsviskapitel4omkommuneplanlægningogkapitel5omlokalplanlægning. For kommuneplanlægningen gælder det, ifølge planlovens § 11a, stk. 1 nr. 20, atkommuneplanen skal indeholde retningslinjer for arealanvendelsen i kystnærhedszonen, som er ioverensstemmelsemed de bestemmelser for kystnærhedszonen, som er beskrevet i §§ 5a og 5b. Ikommuneplanenskalderligeledesredegøresfordenfremtidigeudviklingafkystnærhedszonen, jf.§11e,stk.1nr.9ogderskal,jf.§11e,stk.2,udarbejdesetkortbilagtilredegørelsen,hvoreksisterendeog planlagte forhold i kystnærhedszonen fremgår. Kommunalbestyrelsen skal vurdere fremtidigebyggeforholdfordekystnæredeleafbyzonensåledes(Planloven,2015,§11f,stk.4,nr.1-4): ”1)atnybebyggelseindpassesidenkystlandskabeligehelhed,

2)atdertageshensyntilbevaringsværdigehelhederibystrukturenogtilnaturinteresserpådeomgivendearealer,

3)atdertageshensyntilnødvendigeinfrastrukturanlæg,herunderhavne,og 4)atoffentlighedensikresadgangtilkysten.”Kommuneplanen udgør rammen for udvikling af lokalplaner. For lokalplanlægningen skal derligeledes tages hensyn til særlige retningslinjer for planlægning i kystnærhedszonen. Der skal, i enredegørelse for et lokalplanforslag til bebyggelse i kystnærhedszonen, oplyses om: ”…den visuellepåvirkningafomgivelserne,ogder skal vedbygningshøjderover8,5manføres enbegrundelse fordenstørrehøjde” (Ibid., § 16, stk. 3). Der skal ligeledes, jf. planlovens § 16, stk. 4, i stilmed kravene tilkystnærhedszonen,redegøresforbebyggelseoganlægidekystnæredeleafbyzonerne.Derskalogså

Kapitel3-Foranalyse

16

tageshensyntilstrandbeskyttelseslinjenogklitfredningslinjen,jf.naturbeskyttelseslovens§§8og15,nårderudarbejdeskommuneplan(Miljøministeriet,2008).

3.2.3.NaturbeskyttelseslovenNaturbeskyttelsesloven blev indført i 1992 og er en samling af flere forskellige love, herundernaturfredningsloven fra 1969, naturforvaltningsloven fra 1989, sandflugtsbekæmpelsesloven fra1961, samt nogle mindre love. For planlægning i kystområderne har naturbeskyttelsesloven envæsentligtrolle,nårdethandleromklitfredningogstrandbeskyttelse(Anker,1998).KlitfredningslinjenogstrandbeskyttelseslinjenKlitfredningogbekæmpelse af sandflugt gårhelt tilbage til år1772,hvorderblevnedsat et forbudmodbyggeri i klitområder. Senere er dette forbudblevet udviklet til en egentlig sandflugtslov, somblev indført i 1935. Strandbeskyttelseslinjen blev indførtmed en ændring af naturfredningsloven i1937.Beggelinjeromfattedetilatstartemedenbeskyttelseslinjepå100meter,hvilketblevudvidettilatomfatteetområdepå300meterfrastrandbreddenigennemkystzonelovenfra1994,enlovsommedførte ændringer af både naturbeskyttelsesloven og planloven (Ibid.). Klitfredningslinjen ogstrandbeskyttelseslinjen har siden deres indførelse været administreret restriktivt. Til forskel frakystnærhedszonen er zonerne indenfor klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjerne forbudszoner.Som udgangspunkt er alle kyster omfattet af strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen. IrealitetenfindesdeklitfrededeområderdognæstenudelukkendelangsJyllandskystermodSkagerrakogVesterhavet(Miljø-ogEnergiministeriet,u.d.).Formålet med strandbeskyttelseslinjen er at sikre, at kystområderne generelt friholdes fortilstandsændrende indgreb, så der tages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. Ifølgenaturbeskyttelseslovens § 15 er det ikke tilladt at laveændringer i tilstanden af strandbreder ellerandre arealer, som er lokaliseret mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Forbuddetbetyder at: ”Dermåikkeetablereshegn,placerescampingvogneog lignende,ogdermåikke foretagesudstykning,matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.” (Naturbeskyttelsesloven,2015,§15stk.1).Klitfredningslinjenstartedemedathavetilformålatbekæmpeogundgåsandflugtigennemsandflugtsloven,menharnuogsåfåettil formålatbevaredeåbnekystersomenvæsentlignatur- og landskabsressource.Det gælder ligeledes for klitfredede arealer, at der ikkemå foretagesændringeritilstandenjf.naturbeskyttelseslovens§8(Naturbeskyttelsesloven,2015).Fredninger eksisterer ligeledes i de kystnære områder og kan sætte begrænsninger foranvendelsesmulighederne.Fredningsinstrumentetharværetanvendtsiden1917ogerimplementeretinaturbeskyttelseslovenskapitel6.Fredningsinstrumentetanvendespåvissekystnærearealerforatsikredenoffentligeadgangtilområdetellerafmerelandskabeligehensyn.

3.2.4.InternationaleforpligtigelserDansk lovgivning omfatter også implementering af bestemmelser fra EU og andre internationaleforpligtigelser.EUharblandtandetvedtagetdirektiverogudgivethenstillinger,somharbetydningforforvaltningen af kystområderne i Danmark, og internationalt har Danmark tilsluttet sig en rækkekonventioner. Både EU direktiver og konventioner er bindende for Danmark. De relevantekonventioner omfatter Bern konventionen, Bonn konventionen, biodiversitets konventionen, deneuropæiske landskabskonvention og Ramsar konventionen. Direktiverne omfatter

Kapitel3-Foranalyse

17

vandrammedirektivetognaturbeskyttelsesdirektiverne, sombeståraf fuglebeskyttelsesdirektivetoghabitatdirektivet(Naturstyrelsen,2016b).Bern konventionen er fra 1979 og handler om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter og denaturlige levesteder. Bonn konventionen, også fra 1979, har til formål at bevare migrerendevildtlevende dyrearter både til lands, til vands og i luften. Ramsar konventionen handler ombeskyttelseafvådområdermedsærligbetydningforfugle.Danmarkharudpeget27ramsarområder.Alleområderneerogsåendelaf fuglebeskyttelsesområderneog indgårdermedogså iNatura2000.Natura 2000 er en samlet betegnelse for de beskyttede naturområder i EU. Baggrunden forNatura2000 er fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet, som tilsammen udgør Natura 2000områderne. Fuglebeskyttelsesdirektivet er fra 1979 og forpligter EU'smedlemslande til at beskyttevilde fugle igennem bevaring af bestemte arter, som vurderes at være karakteristiske, truede ellersjældneiEU.Habitatdirektiveter fra1992ogforpligterEU'smedlemslandetilatbevarenaturtyper,vildedyrogplanter,somvurderesatværekarakteristiske,truedeellersjældneiEU.IDanmarkerderudpeget 252 Natura 2000 områder. Vandrammedirektivet fra år 2000 fastlægger rammer forbeskyttelseafvandløb,søer,overgangsvande,kystvandeoggrundvand.Detharblandtandettilformålatbeskytteog forbedrevandøkosystemernestilstandog fremmebæredygtigvandanvendelse(Ibid.).Biodiversitetskonventionener fra1992oghar til formål atbevarebiologiskmangfoldighed.Dennekonvention adskiller sig fra de andre, da den har et bredere formål, som handler om at opnå enbæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed (Anker, 1998). Den europæiskelandskabskonventionblevfremlagtafEuroparådetiår2000ogi2002underskrevDanmark.Formåletmed landskabskonventionen er blandt andet at fremme beskyttelse, forvaltning og planlægning aflandskaber. Landskabsforvaltning skal ifølge konventionen ske ud fra et perspektiv om bæredygtigudvikling, hvor landskabet løbende vedligeholdes, således at sociale, økonomiske og miljømæssigeprocesserharmoniseres.Konventionenergældendeforaltlandskab–byerogbebyggelser,ager,eng,skovoghedesamtkystenmedstrand,klitter,øerogfjorde(BKInr.12af29/04/2004).Konventionener gældende for alle, det vil sige både politikere, offentlige myndigheder, erhvervsdrivende ogorganisationer(Naturstyrelsen,2016a).EnsærligreguleringafkystområderneerogsåforsøgtgennemførtmedetforslagtiletEUdirektivforintegreretkystzoneforvaltning,mendirektivforslagetblevdog ikkevedtaget.Der findesderimodenEU henstilling omkring integreret kystzoneforvaltning, som opstiller otte principper for integreretkystzoneforvaltning, som medlemsstaterne anbefales at følge. De otte principper bør anvendes inationale strategier for at sikre god kystzoneforvaltning. Principperne tager udgangspunkt ihenstillingensstrategiskeholdning,somblandtandetomfatter,atbeskyttelseafkystmiljøetskalskepåbaggrundafenbæredygtigforvaltningafnaturressourcerne,bæredygtigeøkonomiskemulighederogbeskæftigelsesvalgmuligheder,et fungerendesocialtogkulturelt system i lokalsamfundenesamttilstrækkeligtåbentlandtilbrugforoffentligheden(Europa-ParlamentetogRådetfordenEuropæiskeUnion,2002).EnEUhenstillingindeholderretningslinjerudenretligeforpligtigelserogdeterderforikkeetbindendekrav,atprincipperneanvendesimedlemsstaternesplanlægning.PåinternationaltniveaufindesogsåhandlingsprogrammetAgenda21,somblevvedtagetaf180landepåFNskonferenceformiljøogudviklingiRiodeJaneiroi1992.Agenda21harhaftenvæsentligrolleiimplementeringenafbæredygtigudvikling.Agenda21erethandlingsprogram,somsætterenglobaldagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. Århundrede. Handlingsprogrammet er omfattende ogindeholdermålforflereforskelligesektorer.Forkystområderneerderudarbejdetetseparatafsnitikapitel 17 omkringmål og retningslinjer for en bæredygtig udvikling. Ifølge kapitel 17 ermålet, at

Kapitel3-Foranalyse

18

kystnærestaterskalopnåenintegreretforvaltningogbæredygtigudviklingafkystområderne.Foratopnå dissemål, skal beslutningsprocessen være integrerende og inkludere alle berørte sektorer ogaktørerpåbådelokaltognationaltniveau.Handlingsprogrammetopstillerenrækkeaktivitetertilatimødekommemåletomintegreretogbæredygtigkystforvaltning.Disseaktiviteter inkludererblandtandetintegreredeplaner,forbedringafbosættelser,beskyttelseoggenoprettelseafkritiskehabitaterog promovering af miljørigtig teknologi og bæredygtige løsninger (United Nations SustainableDevelopment,1992).ImplementeringenafAgenda21 iDanmark sker i praksis gennemudarbejdelse af lokale agenda21planer, som har været en vigtig del af Agenda 21målene. Årsagen til at der bør udarbejdes lokaleplanerer,atmangeafdeproblemerogløsninger,somderbehandlesunderagenda21,harforankringi lokale aktiviteter og initiativer. I Danmark er kravene til udarbejdelse af lokale agenda 21 planerimplementeretiplanlovens§§33aog33b.

3.3.Forsøgsordningenforkyst-ognaturturismeForsøgsordningenforkyst-ognaturturismeharsitafsætidenpolitiskeaftaleomvækstplanfordanskturisme, som blev indgået mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre,Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti i juni 2014.Igennem aftalen er der opnået enighed om at skabe øget vækst og beskæftigelse i dansk turisme. IforbindelsehermederderindgåetenseparataftalemellemRegeringen,Venstre,DanskFolkepartiogDetKonservativeFolkepartiomatigangsætteenforsøgsordningforudviklingafkyst-ognaturturisme(Erhvervs-ogVækstministeriet,2014b).Baggrundenfordenpolitiskeaftaleomvækstplanfordanskturisme er, at den danske turisme har oplevet tilbagegang. Tilbagegangen ses særligt i kyst- ognaturturismen, hvilket har dannet grundlag for aftalen om en forsøgsordning. Der har værettilbagegang i antallet af udenlandske turister ved kysterne igennem de sidste 10 år. Faldet skyldesflere forskellige faktorer, herunder øget konkurrence fra Tyskland, et højt dansk prisniveau samtmangelpåinnovationogkvalitetsudvikling.Kyst-ognaturturismeerenvæsentlig indkomstkildeformange byer og lokalsamfund i landdistrikterne og tilbagegangen i overnatninger af udenlandsketurister har, sammen med en generel udflytningstendens fra landdistrikterne, ramt disse områderhårdt(Erhvervs-ogVækstministeriet,2014a).Kommunerogerhvervindenforturismenharligeledesgivetudtrykfor,atplanlovenognaturbeskyttelseslovendannerenbarriereforetableringafnyeanlægved kysterne og dermed en barriere for udvikling af kystturismen (Erhvervs- og Vækstministeriet,2014b).Kyst- ognaturturismenanses somværendedet vigtigstemarked fordansk turisme,daden står forstørstedelen af omsætningen og beskæftigelsen. Derfor ses der her et potentiale for at vendeudviklingen til fremgang igennem udvikling og fornyelse af dansk turisme. Af den politiske aftalefremgårdet,atformåletmedforsøgsordningener,atgøredetmuligtattilladeturismeprojekter,såderkanopføresfaciliteteroganlægpåudvalgtestedertiludviklingafkyst-ognaturturismenogstyrkelseafkvaliteteniturismeproduktet.Etableringafprojekterneskalgøresunderhensyntagentilnaturenoglandskabet og projekterne skal være perspektivrige og bæredygtige. Forsøgsordningen vil bliveevalueret efter 5 år. I den politiske aftale er der opsat følgende kriterier, som projekterne blivervurderetefteriudvælgelsesprocessen(Ibid.,p.12):

Kapitel3-Foranalyse

19

• ”Der skal være et potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen, for øget tiltrækning afudenlandsketurister,samtmulighedforatforløsedettepotentialemedetableringenafforsøget.

• Etableringen af konkrete fysiske projekter skal ske i tilknytning til øvrige turismemæssigeaktiviteter foratsikrestørstmuligsynergiogsamspilmeddesammenhængendeturistpolitiskeovervejelser i kommunens planlægning for turisme for at understøtte en samlet udvikling iområdet.

• De fysiske projekter skal være bæredygtige, arkitektonisk indpasset og opført under særlighensyntagentildenomkringliggendenaturoglandskabet.”

Godkendelse af forsøgsprojekter vil afhænge dels af projektets potentiale for tiltrækning af turistersamtopnåelseafforventederesultaterogdelsafprojektetsbæredygtighed.Iforlængelseafaftalenomforsøgsordningen er kommuner med kyst- og naturturisme i efteråret 2014 blevet inviteret til atindsendeansøgningerogoptil10forsøgsprojekterkanbliveudvalgt.Kommunerneharsammenmedinvitationenfåettilsendtetansøgningsskemasamtenvejledningtiludfyldelseafansøgningsskemaet.Kommunerne har haft mulighed for at indsende ansøgninger med forslag til projekter i førsteansøgningsrundefremtilden15.Januar2015ogiandenansøgningsrundefremtilden1.Maj2015.

3.3.1.LovgrundlagForsøgsordningenforkyst-ognaturturismeerblevetgennemførtvedlovomændring(Lovnr.1529af27/12/2014) i december 2014. Loven tillader etablering af forsøgsprojekter inden forkystnærhedszonen og dispensation fra strandbeskyttelseslinjen eller klitfredningslinjen.Lovændringerneindebærer,jf.§1nr.1ilovomændring(lovnr.1529af27/12/2014),atErhvervs-og Vækstministeren kan meddele op til 10 tilladelser til planlægning og meddelelse omlandzonetilladelsetilkonkretefysiskeprojekter.Dettebetyderipraksis,atderkangivestilladelsetilgennemførselafprojekterindenforkystnærhedszonen.Tilladelsernekangives,hvisfølgendekriteriereropfyldt(Lovomændring(lovnr.1529af27/12/2014),§1):

”1. projekterne har et potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen og for øgettiltrækningafudenlandsketurister2. etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssigeaktiviteter for at sikre overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiskeovervejelserikommunensplanlægningforturismeforatunderstøtteensamletudviklingiområdet3. projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til denomkringliggendenaturoglandskabet.”

Lovændringerne er ved vedtagelse af loven blevet implementeret i planloven. Jævnfør § 2 i lov omændring (lov nr. 1529 af 27/12/2014) kan der ligeledes gives dispensation frastrandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen, når det er nødvendigt for gennemførsel afforsøgsprojekter, som er tilladt af Erhvervs- og Vækstministeren. Det er beskrevet, at: ”Miljø- ogFødevareministerenkangøreundtagelse frabestemmelserne i§§8og15,nårdeternødvendigt foratrealisereentilladelsetilgennemførelseafprojekter,derertilladtefter§5ilovomplanlægning”(Ibid.,§2, nr. 1). Der kan ligeledes gives dispensation fra Sø- og åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen,fortidsmindelinjen og kirkebyggelinjen. Lovændringerne er implementeret i naturbeskyttelsesloven.Tilladelser til forsøgsprojekterne frafalder 5 år efter Erhvervs- og Vækstministerens tilladelse ermeddelt,hvisikkeprojekteterpåbegyndt.De10udvalgteprojekter,somharfåetenforsøgstilladelse,

Kapitel3-Foranalyse

20

blevoffentliggjortafErhvervs-ogVækstministerenogMiljø-ogFødevareministerenden30.oktober2015.De10projekterer(Erhvervs-ogVækstministeriet,2015):

• SøndervigFerieparkiRingkøbing-SkjernKommune• AquaparkMøniVordingborgKommune• NordalsFerieresortiSønderborgKommune• SafariLodgeKnuthenborgiLollandKommune• BesøgscentervedStevnsKlintiStevnsKommune• BlåvandStrandparkiVardeKommune• LøkkenKlithoteliHjørringKommune• ØhavscenterChristiansmindeiSvendborgKommune• NewNordicCoastiGribskovKommune• StrandlivFjellerupStrandiNorddjursKommune

Vedenumiddelbarsammenligningaf lovgrundlagetogdenpolitiskeaftalesesdet,atbæredygtighedikke nævnes i udvælgelseskriterierne i lovgrundlaget, hvorimod det i den politiske aftale erfremhævet,atprojekterneskalværeperspektivrigeogbæredygtige.Såledesopstårderher tvivlombæredygtighedsbegrebetsrolleiforsøgsordningen,hvilketskaberundrentilvidereanalyse.

3.4.Politiskudspil:liberaliseringafplanlovenI forbindelsemedoffentliggørelsen ioktober2015afde10projekter,somhar fået forsøgstilladelse,meddelte Erhvervs- og Vækstministeren sammenmedMiljø- og Fødevareministeren, at Regeringenønsker at indføre en ny forsøgsordning, så flere projekter kan få en tilladelse til at bygge indenforkystnærhedszonen,strandbeskyttelseslinjenogklitfredningslinjen.Forslagetomennyforsøgsordningerendelafforslagetomenliberaliseringafplanloven(Erhvervs-ogVækstministeriet,2015).ForslagetomenliberaliseringafplanlovenerfremsatiudspilletVækstogudviklingiheleDanmarkfranovember 2015. Med udspillet vil Regeringen skabe bedre vilkår for vækst og udvikling. Udspilletindeholder 100 forskellige initiativer, som omsættes igennem fem veje til vækst og udvikling. Forkystområderne er det særligt initiativerne til en liberalisering af planloven, som kan skabeforandringer.Formåletmed initiativeter, atkommunerneskalhaveenstørre frihed tilplanlægninglokalt uden statslige begrænsninger, virksomheder og borgere skal have bedre muligheder forudviklingafejendommeogturismenskalhavebedrerammerforvækst.Ifølgeudspilleterderbehovforenopdateringafplanlovenfordiden,selvomdenerblevetændretafflereomgange,ikkeafspejlerdeforandringerogudfordringer,somDanmarkståroverfor.Dererbehovforatskabebedrebalancemellemudviklingilokalområdetoghensynettilnaturogmiljøpåensådanmåde,athensynettilnaturogmiljøskerpåenmerefokuseretmåde(Regeringen,2015).Igennemenliberaliseringafplanlovenerderfokuspåseksområder:friererammerforkommunernesplanlægning og administrative lettelser, nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne og forproduktion,størrekommunalfrihedtilplanlægninglangskysterne,ennationalturismestrategiognyeforsøgsprojekter for kyst- og naturturisme, bedre udviklingsmuligheder for detailhandlen ogplanlægningidestørrebyer.Iforbindelsemedforvaltningafkysterne,ersærligtpunkterneomkringstørre kommunal frihed til planlægning langs kysterne samt en national turismestrategi og nyeforsøgsprojekterforkyst-ognaturturismenrelevante.

Kapitel3-Foranalyse

21

StørrekommunalfrihedtilplanlægninglangskysterneIfølge udspillet er kystnærhedszonen i dag begrænsende for kommunernes planlægning.Kommunerneskalhavemerefrihedtilatvurdere,hvordanplanlægningskalforegålangskysterne.Reglerneforden3kmbredekystnærhedszoneskalafskaffesogudskiftesmedreglerneforlandzone,såledesat landzonereglernegælderlangskysterne.Dervilblivetilføjetnoglesærligeregleromkringkystnærplanlægning,somsikreroffentlighedensadgangtilkystenogdetvilværestatensopgaveatafgøre,hvordermåudlæggeskystnæresommerhusområder(Ibid.).Udspillet lægger ligeledes op til en ændring af strandbeskyttelsesreglerne, som i dag forbydertilstandsændringer.Ændring af reglerne omfattermulighed for, at borgere fritmå foretagemindreændringer på deres ejendom. Forbuddet mod tilstandsændringer i klitterne bibeholdes. Forvirksomhederog foreningergiverændringernenyemuligheder foretableringaf faciliteteroganlægvedkysterne(Ibid.).Ennationalturismestrategiognyeforsøgsprojekterforkyst-ognaturturisme:Ifølge udspillet skal væksten indenfor kyst- og naturturisme styrkes. Det betyder, at der skal væremulighedforatudviklenyeovernatningstilbudogoplevelser.Efterder,igennemforsøgsordningenforkyst-ognaturturisme,ergivettilladelsetil10forsøgsprojekter,hardetvistsig,atderermangegodeidéertiludviklingafturismenrundtomkringilandet.DerforerdetRegeringensmålatindføreennyforsøgsordning,hvoryderligere15projekterkanblivegennemført.Herfremhævesdetogså,ligesomiden politiske aftale om forsøgsordningen for kyst- og naturturisme, at projekterne skal væremiljømæssigtbæredygtige.Iforbindelsemeddennyeforsøgsordningbliverderogsåmulighedforatetablerenyesommerhuseitilknytningtilferiecentrene(Ibid.).

3.5.SammenfatningIgennem foranalysen er der dannet en forståelse for, hvordan de danske kyster forvaltes og hvadforsøgsordningen forkyst-ognaturturisme indebærer.Analysenviser,at forskelligartede interesserogaktiviteterikystlandskabethardannetetgrundlagforreguleringafkysterne,foratderkanskabesen balance mellem benyttelse og beskyttelse. Kystforvaltningen i Danmark har en lang historie ogtraditionogarealanvendelsenvedkysternereguleressærligt igennemkystnærhedszonen,somerendel af planloven, samt strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen, som er en del afnaturbeskyttelsesloven. Samtidig eksisterer der både EU direktiver, konventioner og internationaleaftaler,somharindflydelsepå,hvordankysterneforvaltes.Bæredygtighedharengennemgåendeanvendelse ibådedendanske lovgivningogde internationaleforpligtigelser.Idendanskelovgivningindgårbæredygtighediplanlovensformålsparagrafsometmålfor den fysiske planlægning. Målet om bæredygtig udvikling er også inkluderet ibiodiversitetskonventionen, den europæiske landskabskonvention, EU's henstilling om integreretkystzoneforvaltning samt den internationale aftale om Agenda 21. Bæredygtighed har ligeledes enrolle i forsøgsordningen forkyst-ognaturturisme.Formåletmedforsøgsordningener,atstyrkedendanskekyst-ognaturturismevedatgivemulighedfortilladelsetil,atoptil10projekterkanetablerefaciliteteroganlægpåudvalgtestederlangskysterne.Etableringenskalforegåunderhensyntagentilnaturen og landskabet og projekterne skal være perspektivrige og bæredygtige. Bæredygtighed harligeledesenrolleiforslagetomenliberaliseringafplanloven,hvordeterbeskrevet,atdetermåletatindføre en ny forsøgsordning med yderligere 15 projekter og at disse projekter skal væremiljømæssigtbæredygtige.

Kapitel3-Foranalyse

22

Forsøgsordningenforkyst-ognaturturismeerblevetgennemførtvedlovomændring(lovnr.1529af27/12/2014), som blev vedtaget i december 2014. Af foranalysen fremgår det, at der ved enumiddelbar sammenligning af den politiske aftale og lovgrundlaget ses en uoverensstemmelse ianvendelsen af bæredygtighedsbegrebet, da bæredygtighed er indskrevet i det tredjeudvælgelseskriterium i den politiske aftale, men ikke i lovgrundlaget. Uoverensstemmelsen dannergrundlag for en undren omkring bæredygtighedsbegrebets betydning i forsøgsordningen. Denneundren leder til en antagelse om, at bæredygtighed ikke har haft en væsentlig betydning iforsøgsordningen og at det ikke er blevet prioriteret i sagsbehandlingsprocessen, som er foregået iNaturstyrelsen forud for den endelige udvælgelse af projekter. I forlængelse af denne undren, samtresultaterneomkringdengennemgåendeanvendelseafbæredygtighedsbegrebetifysiskplanlægning,antagesdet,atbetydningenafbæredygtighedi forsøgsordningenafspejles ikommunerne,såledesatbæredygtighed ikke prioriteres i kommunernes fysiske planlægning og at anvendelsen afbæredygtighedsbegrebet adskiller sig fra kommune til kommune. Disse antagelser undersøges vedhjælpafproblemformuleringen,sompræsenteresinæstekapitel.

Kapitel4-Problemformulering

24

Kapitel4:ProblemformuleringPå baggrund af foranalysen er der opstået en interesse for bæredygtighedsbegrebet og dets rolle ibåde forsøgsordningen for kyst- og naturturisme og i kommunernes fysiske planlægning.Foranalysens resultaterviser, atbæredygtighedanvendeshyppigt sometmål forudviklingenogenretningsgiver for forvaltningen både i en dansk sammenhæng, i EU og i andre internationaleforpligtigelser. Samtidig viser foranalysen, at der er tvivl om anvendelsen af bæredygtighed iforsøgsordningen. Dette har ført frem til antagelserne, som blev præsenteret i foranalysenssammenfatning.Foratundersøgedisseantagelseropstillesfølgendeproblemformulering:Hvilkenbetydningharbæredygtighediforsøgsordningenforkyst-ognaturturisme,oghvordananvendesbæredygtighedsbegrebetideudvalgtekommunersfysiskeplanlægningogderes

forberedelseafforsøgsprojekterne?

Bæredygtighedundersøgesmedudgangspunkt i en interesse i at forstå, hvordanderopnåsbalancemellembenyttelseogbeskyttelseafkysterne.Detskalherfremhæves,atbæredygtighedikkeerdenenestemåde,hvorpådennebalancekanopnås,mendeterudenfordetteprojektsfokusat inddrageandre faktorer. Betydningen og anvendelsen af bæredygtighed undersøges i forhold til ombæredygtighednævnesogbeskrivesikilderneogdertagessåledesikkestillingtilombæredygtighederimplicitinkluderetunderandreforholdoghensyn,hvisdetikkenævnesordret.Meddetoudvalgtekommunerhenvisesdertildetocasekommuner,VardeKommuneogHjørringKommune.Foratbesvareproblemformuleringenstillesfølgendeunderspørgsmål.Underspørgsmåleneerinddelti tre temaer, som også danner rammen for projektets analysedel. Det første tema er det statsligeforarbejde,hvordetundersøges,hvilkenrollebæredygtighedsbegrebetharhaft iprocessenomkringudvælgelseafforsøgsprojekternefremtiloffentliggørelsen.Detandettemaerde10forsøgsprojekter,som sammenlignes for at forstå, hvordan bæredygtighed er blevet vurderet i de enkelteforsøgsprojekter. Disse to temaer henviser til første del af problemformuleringen, hvor der ønskessvar på, hvilken betydning bæredygtighed har i forsøgsordningen. Det tredje tema omhandlerkommunernesfysiskeplanlægning,hvordetundersøges,hvordanbæredygtighedsbegrebetanvendesidetoudvalgtekommuner,ogherbesvaresandendelafproblemformuleringen.

Kapitel4-Problemformulering

25

Detstatsligeforarbejde1. Hvadbetyderuoverensstemmelsenomkringdettredjeudvælgelseskriteriumfor

bæredygtighedsbegrebetsrolleiforsøgsordningen?2. Hvordanerbæredygtighedsbegrebetdefineretidetstatsligeforarbejde?3. Hvilkenbetydningharbæredygtighedhaftibehandlingenafkommunernesansøgninger?

De10forsøgsprojekter

4. Hvordanerde10forsøgsprojekterapriorivurderettilatværebæredygtige?5. Hvordanharmonererforsøgsprojekternesbæredygtighedsbeskrivelsemeddenteoretiske

fremstillingafbæredygtighedsbegrebet?6. Erderoverensstemmelsemellemde10forsøgsprojektersbæredygtighedsbeskrivelser?

Kommunernesfysiskeplanlægning

7. HvordananvendesbæredygtighedidenfysiskeplanlægningihenholdsvisVardeKommuneogHjørringKommune?

8. HvilkenbetydningharvækstmulighederforhenholdsvisVardeKommuneogHjørringKommune?

9. Hvordan forsøgerhenholdsvisVardeKommuneogHjørringKommuneat foreneopførslenafforsøgsprojektetmedmåletomenbæredygtigudvikling?

Inden problemformuleringen forsøges besvaret igennem analysen, præsenteres en teoretiskfremstillingafbæredygtighedsbegrebetidetnæstekapitelsammenmedengennemgangafprojektetsmetode.

Kapitel5–Teoriogmetode

26

Kapitel5:TeoriogmetodeI dette kapitel præsenteres den teori, som anvendes i projektet samt projektets metode. Teorienpræsenteresigennemenfremstillingafbæredygtighedsbegrebet,somerprojektetsteoretiskeståsted.Fremstillingenomfatterengennemgangafbegrebetshistoriskeudviklingogendefinition,somførertilenoperationaliseringafbegrebet.Metodenbeskrivesogbegrundesigennemengennemgangafdevidenskabsteoretiskeovervejelser,denmetodisketilgang,detempiriskegrundlagsamtdetteoretiskegrundlag.

5.1.TeoretiskfremstillingafbæredygtighedsbegrebetIdetteafsnitfremstillesdenteoretiskerammeforbæredygtighedsbegrebet.Bæredygtighedsbegrebetanvendes indenfor mange fagområder og begrebet kan fortolkes og forstås på mange forskelligemåder.Deterderfornødvendigt,atnåfremtilenforståelseafbegrebet,somdetanvendesindenforfysisk planlægning. Derfor er formålet med dette afsnit, at udvikle en forståelse for begrebetsanvendelse igennem en beskrivelse af, hvordan begrebet er opstået og dets historiske udvikling.Hereftergivesendefinitionafbegrebet,foratforstå,hvordandetskalfortolkes.Foratkunneanvendeteorien om bæredygtighed i en analyse, laves der til sidst en operationalisering, hvor begrebetomdannestilmålbareparametre.

5.1.1.HistoriskudviklingABlueprintforSurvivalBegrebetbæredygtighedblev førstegang introduceret iartiklenABlueprintforSurvival,publiceret iThe Ecologist i 1972. I artiklen blev det beskrevet, hvordan den industrielle levemåde ikke erbæredygtig og at det ermenneskets opgave at skabe et samfund, der er bæredygtigt og giver fuldtilfredshed til borgerne i samfundet. Udgivelsen var inspirationskilde til FN’s konference om detmenneskelige miljø, som blev afholdt i Stockholm i 1972, hvor industrialiserede lande ogudviklingslande for første gang samledes for at debattere miljømæssige forhold (Goldsmith et al.,1972).OurCommonFutureBæredygtighedsbegrebetudvikledesigsidenhentilkonceptetbæredygtigudvikling.Konceptetharsinoprindelse i rapportenOurCommonFuture, ofte refereret til som Brundtland Rapporten, som blevudarbejdet af World Commission on Environment and Development (WCED) i 1987. BrundtlandRapportens definition er den mest kendte og har særligt fokus på hensynet til fremtidigegenerationers muligheder. Bæredygtig udvikling beskrives som ”udvikling der opfylder nuværendebehov, udenat forringe fremtidigegenerationersmuligheder forat opfyldederes egnebehov” (WCED,1987, p. 41). Rapporten var den første til at sammenholde miljømæssige og socioøkonomiskebekymringer for udvikling. Udover bekymringen for de fremtidige generationer var de centraleelementer i rapporten foreningen af miljø og udvikling, udfordringerne ved fattigdom og social


27

ulighed, imødekommelse af menneskets basale behov samt hensyn til miljøets begrænsninger ogJordenskapacitet(WCED,1987).Agenda21SomopfølgningpåFN’skonferenceiStockholmi1972ogBrundtlandrapportensresultater,blevFN’skonferenceommiljøogudvikling(EarthSummit)afholdtiRiodeJaneiroi1992.HerblevblandtandetRioDeklarationenogAgenda21vedtaget.RioDeklarationenbeståraf27principperforudviklingogmiljø,og indeholder flerereferencer tilbæredygtigudvikling.Agenda21erenglobaldagsordenfor,hvordan den fremtidige udvikling kan ske med et fokus på miljømæssig, samfundsmæssig ogøkonomiskbæredygtighed(Basiago,1995).JohannesburgPlanofImplementation10 år efter FN’s konference i Rio de Janeiro, blev FN’s verdenstopmøde for bæredygtig udvikling(WorldSummit)afholdtiJohannesburgi2002.ResultatetaftopmødetvarblandtandetJohannesburgDeklarationenogJohannesburgPlanofImplementation(JPOI).JPOIkonceptualiserededetresøjlerformiljømæssig, samfundsmæssig og økonomisk bæredygtighed, som er blevet refereret til både iBrundtlandRapportenogAgenda21.IJPOIbeskrivesdet,atderskalgøresenindsatsforatintegreredetreelementerforbæredygtigudvikling(TheWorldSummitonSustainableDevelopment,2002).ForsigtighedsprincippetogEU’smiljøhandlingsprogramBæredygtigudviklingersidenFN’skonferenceiRiodeJaneiroi1992blevetenintegreretdelafEU'ssektorerogpolitikker.Denførsteintroduktionafbæredygtighedsomenvigtigdelafudviklingenkommed forsigtighedsprincippet, som handler om at beskytte fremtiden mod nutidens skadeligehandlinger. Bæredygtig udvikling er også en del af EU’smiljøhandlingsprogrammer. Det blev førstegangomtaltidetfemtemiljøhandlingsprogram(Basiago,1995).Idetsenestemiljøhandlingsprogram,det syvende, er det ligeledes inkluderet. EU har også en bæredygtighedsstrategi, som indeholderretningslinjerforenbæredygtigudvikling(CounciloftheEuropeanUnion,2006).DenEuropæiskeLandskabskonventionI den Europæiske Landskabskonvention er bæredygtig udvikling fremhævet i Bekendtgørelsenspræambel.Hererdetbeskrevet,atdemedlemsstater,somharforpligtigetsigtilatfølgekonventionen,er interesseret i en bæredygtig udvikling, hvor der skabes et harmoniseret forhold imellemsamfundsbehov,økonomiskaktivitetogmiljø.DetoverordnedemålmedLandskabskonventionenerat fremme beskyttelse og forvaltning af landskaber, hvor landskabsforvaltning defineres som: ”enindsats der – ud fra et perspektiv om bæredygtig udvikling – sikrer løbende vedligeholdelse af etlandskab, for således at lede og harmonisere ændringer, der er udvirket af sociale, økonomiske ogmiljømæssigeprocesser.” (BKInr.12af29/04/2004).Derersåledes i landskabskonventionenetmålomatskabeenbalancemellemdetreaspekterafbæredygtighed.PlanlovenBæredygtighed er også en integreret del af den fysiske planlægning i Danmark. Planloven er detcentrale grundlag for fysisk planlægning og i planlovens formålsparagraf er det beskrevet, atudviklingen skal ske, så der tages hensyn til både samfundsudviklingen og natur- oglandskabsværdierne: ”Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener desamfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, såsamfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og forbevarelsenafdyre-ogplantelivet”(Planloven,2015,§1).


28

BæredygtighedsstrategierBæredygtighederimplementeretpåbådenationalt,regionaltogkommunaltniveauiDanmark.Deteri praksis sket igennem udviklingen af en national bæredygtighedsstrategi samtbæredygtighedsstrategierforregionerneogkommunerne.Dennationalebæredygtighedsstrategiblevudarbejdet i forbindelse med FNs verdenstopmøde i Johannesburg i 2002. De regionale ogkommunalebæredygtighedsstrategierhar tilknytning tilden internationaleaftaleomAgenda21.Envigtigdel afAgenda21varnemligkravetomudarbejdelse af lokalebæredygtighedsstrategier, ogsåkaldet lokale agenda 21 planer. Danmark forsøger med implementering af kravene i planloven atopfylde de internationale mål for lokal agenda 21. Jævnfør planlovens § 33a skal der såledesoffentliggøresenredegørelseforstrategienforbidragtilbæredygtigudviklingidet21.Århundredeafhenholdsvis regionerne og kommunerne.Rammerne for udarbejdelse af lokale agenda21planer ermegetbrede,bådeifølgeAgenda21handlingsprogrammet,dendanskelovgivningogdenvejledning,som er udgivet af Miljøministeriet som inspiration til arbejdet med strategierne. Arbejdet medplanerneskaltageudgangspunktidelokaleforhold,somkanværemegetforskelligeogdeteroptildelokale myndigheder at fastlægge det præcise indhold af strategierne. Vejledningen, udgivet afMiljøministeriet,indeholdersåledesikkekonkretetiltag,menkuneksempler,somkananvendessominspiration(Miljøministeriet,2002).

5.1.2.DefinitionBegrebetbæredygtighedharudvikletsigovertid,oganvendesidagpåforskelligemåderafhængigaf,ihvilkensammenhængdetindgår.Denforskelligartedeanvendelseermulig,fordibæredygtighederetbredt begreb, som kan fortolkes forskelligt afhængig af, hvad det skal bruges til. Derfor er detnødvendigtatdefinerebegrebet,sådererenbasisforforståelseogfortolkningafdet.Derlavesderforen definition af bæredygtighedsbegrebet, som tager udgangspunkt i den mest anvendte og kendtedefinition for bæredygtighed, udviklet i rapporten Our Common Future, samtbæredygtighedsstrategier fra EU og Danmark, som giver et billede af, hvordanbæredygtighedsbegrebet anvendes i forbindelse med fysisk planlægning, hvilket vurderes at værerelevantforprojektetsemne.Dersesvedengennemgangafdisseforskelligekilderentendenstil,aten udbredt forståelse af begrebet omfatter hensynet til fremtidige generationer samt enharmoniseringmellemsociale,økonomiskeogmiljømæssigeforhold.Hensynettilfremtidigegenerationer:I rapportenOurCommonFuture’s kendte definition beskrives bæredygtig udvikling som: ”udviklingderopfyldernuværendebehov,udenatforringefremtidigegenerationersmulighederforatopfyldederesegne behov” (WCED, 1987, p. 41). I definitionen fremhæves særligt bekymringen for fremtidensgenerationer.Mulighederneforfremtidigegenerationerforatopfyldederesbehov,kanbliveforringet,hvisnaturensressourceroverudnyttes.Ensådanoverudnyttelsesker,fordimennesketlaverindgrebinaturenigennemblandtandetlandbrug,udvindingafmineralerogudledningafgassertilatmosfæren.For at fremtidige generationer skal have de sammemuligheder som nuværende, bør udnyttelse afressourcerne ske med en sådan hastighed, at det sikres, at ressourcerne ikke opbruges før nyealternativererfundet,såderogsåerressourcertilrådighedifremtiden.Implicitidefinitionenerderinkluderettokoncepter-mennesketsbasalebehovogmiljøetsbegrænsninger.Bæredygtigudviklinghandlersåledesomatopfyldemennesketsbasalebehovogatgiveallemenneskerligemulighederforattilfredsstillederesambitionerforetbedreliv.Debasalebehovomfatterblandtandetmad,tøj,huslyogarbejde.Foratimødekommedissebehov,erøkonomiskudviklingoftenødvendigt,menforatopnåbæredygtig udvikling er det væsentligt, at udviklingen sker på et grundlag, som tager hensyn tilmiljøetsbegrænsningerpåensådanmåde,atJordensnaturligesystemer–atmosfæren,vandet,jorden


29

og de levende organismer - ikke bringes i fare. Ifølge rapporten er det en selvfølge, at økonomiskvækstkræverændringeriøkosystemet,ogdetskalikkenødvendigvisbetragtessomnogetdårligt,sålænge der planlægges for udnyttelsen, så det foregår indenfor ressourcernes naturlige grænse forfornyelse. Ifølge rapporten kan bæredygtig udvikling således beskrives som en proces, hvori derskabesbalanceimellemflereelementer,sånuværendeogfremtidigebehovimødekommes:

”I det væsentlige er bæredygtig udvikling en forandringsproces hvori udnyttelsen afressourcer,retningenafinvesteringer,retningenafteknologiskudviklingoginstitutionelleforandringeralle er i harmoniog fremmerbådedetnuværendeog fremtidigepotentialeforatopfyldemenneskeligebehovogambitioner.”(WCED,1987,p.43).

Rapporten har fokus på et globalt mål for bæredygtighed og det fremhæves, at der ikke findes enkonkretmodelforbæredygtighed,menatdeteroptildetenkeltelandatudarbejdederettepolitisketiltag, somkan imødekommede globalemål for bæredygtig udvikling (Ibid., p. 39).Hensynet til defremtidige generationer fremhæves også i Danmarks nationale bæredygtighedsstrategi, hvor det erbeskrevet, at Regeringens vision for et bæredygtigt Danmark blandt andet indebærer: ”Et samfund,hvor vores børn, børnebørn og senere generationer har mulighed for at nyde mindst lige så godelivsvilkårsomos”(Regeringen,2014,p.7).DeterogsåinkluderetiEU'sbæredygtighedsstrategi,hvordet erbeskrevet, atbæredygtigudvikling sigtermod: ”fortsatforbedringaf livskvalitetogvelværepåJordenfornuværendeogfremtidigegenerationer.”(CounciloftheEuropeanUnion,2006,p.2).DetresøjlerforbæredygtigudviklingRapportenOurCommonFuturelagdegrundlagetforudviklingenafdetresøjler:social,økonomiskogmiljømæssigbæredygtighed.Detresøjlerillustreresoftesomtrecirkler,dererindbyrdesafhængigeogforbundet,foratvise,atbæredygtighedhandleromenharmoniseringmellemalletreaspekter.Foratopnåenbæredygtigudviklingerdetsåledesnødvendigtatkombinerealletresøjler.SomresponstilbeskrivelserneiOurCommonFuture,erkonceptetbæredygtigudviklingblevetintegreretipolitikkerbådeiEUogiDanmark.IEU'sbæredygtighedsstrategisætterdetresøjlerdeoverordnederammerforbæredygtig udvikling i EU, hvor der står, at der skal skabes et bæredygtigt samfund, for at: ”…sikrevelfærd, miljøbeskyttelse og social samhørighed” (Miljøstyrelsen, 2016). I Danmarks nationalebæredygtighedsstrategi, som udgør rammerne for en bæredygtig udvikling af hele landet, er deropstillet mål for udviklingen på det økonomiske, sociale og grønne område. Ifølge strategien erRegeringensvisionforetbæredygtigtDanmarkat:”…dererstyrpåøkonomienogrådtilvelfærd,hvoralleharmulighed forat fåetudbytterigtogværdigt livuansetbaggrund,oghvorvi sørger foretrentmiljø,enrignaturogetgodtklima.”(Regeringen,2014,p.7).SocialbæredygtighedIfølge EU's bæredygtighedsstrategi handler social bæredygtighed om social samhørighed. For atfremme social samhørighed, bør et samfund være demokratisk, inkluderende, trygt, sundt ogretfærdigt.Alleskalhaveligemulighederogdiskriminationskalbekæmpes(CounciloftheEuropeanUnion,2006).Danmarksnationalebæredygtighedsstrategibeskriver,atderpådetsocialeområdeskalvære fokus på lige muligheder for alle og social mobilitet, hvor den enkeltes muligheder ikkebegrænses af baggrund og familieforhold. Samtidig skal social udsathed og negativ social arvforebygges(Regeringen,2014).


30

ØkonomiskbæredygtighedForatsikrevelfærdbørbæredygtigudvikling,ifølgeEU'sbæredygtighedsstrategi,fremmeøkonomiskvelstand,somerinnovativogifremgang,hvilketførertilenhøjlevestandard,højbeskæftigelseogethøjt uddannelsesniveau (Council of the European Union, 2006). Danmarks nationalebæredygtighedsstrategi indeholder ensartedemål. På det økonomiske område ermålet, at der skalføres en økonomisk politik, som videreudvikler velfærdssamfundet igennem understøttelse afvæksten, høj beskæftigelse og lav ledighed. Vækstmulighederne afhænger blandt andet af højproduktivitetogethøjtuddannelsesniveau.Sombidragtilvækst,skalderskabesnyearbejdspladser,vilkårene for private virksomheder skal forbedres (indebærer blandt andet en lavere selskabsskat),beskæftigelses- og uddannelsesniveauet skal øges og den offentlige service skal forbedres. Højerebeskæftigelse kan imødekommes igennem investeringer i forskning, innovation og uddannelse(Regeringen,2014).MiljømæssigbæredygtighedIfølgeEU'sbæredygtighedsstrategiskalbeskyttelseafmiljøetsikresvedatbeskyttejordenskapacitettil at opretholde liv, at respektere ressourcernes grænser, sikre høj beskyttelse og reducere ogforebygge forurening af miljøet (Council of the European Union, 2006). Danmarks nationalebæredygtighedsstrategi indeholder ensartede mål og kommer samtidig med mere konkrete målherfor.Detbeskrivesistrategien,atderskalsikresetrentmiljø,enrignaturogetgodtklima.Etrentmiljøopnåsgennembeskyttelseaf luftogdrikkevandmodskadeligekemikaliersamtmereogbedregenanvendelseafaffald.Enrignaturopnåsvedatbeskyttearterognaturtyper,såderopretholdesetrigtdyre-ogplanteliv,ensammenhængendenaturogenmangfoldigbiodiversitet.Etgodtklimaopnåsved at reducere drivhusgasser og gennemføre en grøn omstilling af energiforsyningen. Samtidignævnesdetistrategien,atderarbejdespåatinkluderebæredygtighedibyggeriet(Regeringen,2014).

5.1.3.OperationaliseringDenteoretisketrianguleringimellemrapportenOurCommonFuture,EU'sbæredygtighedsstrategiogDanmarksnationalebæredygtighedsstrategiviserenoverensstemmelsemellemdefinitionerne.Dererenighed om, at forståelsen af bæredygtighed omfatter hensynet til fremtidige generationer samt enintegrationmellemdetresøjler:social,økonomiskogmiljømæssigbæredygtighed.Medudgangspunkti denne definition er der i tabel 1 opstillet konkrete parametre for vurderingen af bæredygtighedindenfordissefireområder.Dekonkreteparametreanvendesidenkomparativeanalyseikapitel7.Teori ParametreHensynettilfremtidigegenerationer � Opfyldelseafmennesketsbasalebehov �HensyntilmiljøetsbegrænsningerDetresøjler: �Etsamfunddererdemokratisk,trygtogsundtSocialbæredygtighed �Lighedogligemulighederforalle �Socialmobilitet(forebyggelseafsocialudsathed) �FremmeaføkonomiskvelstandØkonomiskbæredygtighed �Højbeskæftigelse/nyearbejdspladser �Højtuddannelsesniveau �BeskyttelseafarterognaturtyperMiljømæssigbæredygtighed �Forebyggelseogreduceringafmiljøforurening �Reduceringafdrivhusgasser �Grønomstillingafenergiforsyningen �Bæredygtigematerialeribyggeriet

Tabel1:Operationaliseringafbæredygtighedsbegrebet


31

5.2.MetodeI dette afsnit gives en beskrivelse af og begrundelse for valg af metoder i projektet. Metode kanbeskrivessomdenfremgangsmåde,manvælgeratbenyttesigafiproduktionenafviden.Produktionafvidenkanbetragtessomenproblemorienterettilgangtiletprojektforløb,hvormanidentificereretproblem,sommanønskerat findeetsvarpåeller løse.Forat findesvarpåproblemetanvendesensystematisk tilgang til undersøgelse af fænomener i virkeligheden og projektets fremgangsmådefungerersomretningsgivendefor,hvordandenneundersøgelseforetages.Som indledende fase i etprojekt, bør faktorerneafklares, dadisse er styrende forprojektetogdetsforløb. Ifølge Andersen (2010) kan faktorerne inddeles i to kategorier, rammestyringsfaktorer ogprocesstyringsfaktorer. Rammestyringsfaktorerne omhandler blandt andet de ressourcer, som er tilrådighedsamtbegrænsningeriforholdtiltid,økonomiogforskerensviden.Processtyringsfaktorerneer bestemmende for, hvordan projektet forløber. For at sikre, at forløbet bevæger sig i den rigtigeretning, er det vigtigt at have klarlagt projektets formål tidligt i forløbet og have en nogenlundefastlagt problemformulering. Det er ligeledes vigtigt, at have et teoretisk ståsted tidligt i forløbet,hvilket også skaber grundlag for en afgrænsning af, hvad der ønskes undersøgt og hvordan (Ibid.).Processen med udarbejdelse af projektet er foregået nogenlunde systematisk. Fra starten errammestyringsfaktorerneklarlagtigennemenbevidsthedomkringdentidsmæssigebegrænsningpå4½månedtiludarbejdelseafprojektet,deøkonomiskebegrænsningerogbegrænsninger i forholdtilforfatterens metodemæssige evner og viden. Formål og problemformulering har været klarlagt frastarten,menproblemformuleringenerblevetrettettilundervejsiforbindelsemed,atdereropnåetnyviden om emnet. Efterfølgende er der blevet lavet en afgrænsning af undersøgelsesfeltet og detteoretiske ståsted er blevet fastlagt og formuleret. Herefter er dataindsamlingsteknikkerne blevetvalgt og processen med at indsamle data er gået i gang. Sideløbende med dataindsamlingen eranalysen udarbejdet. Resultaterne fra analysen er blevet diskuteret og til sidst er konklusionenformuleret.

5.2.1.VidenskabsteoretiskeovervejelserVidenskabsteori er ikke i sig selv styrende for projektet, men det er væsentligt at medtagevidenskabsteoretiskeovervejelser,dadissealtidertilstede,hvadendforfatterenerbevidstomkringdet eller ej. Ved at inkludere videnskabsteoretiske overvejelser reflekteres der over defremgangsmåder,somanvendesipraksis,nårderproduceresviden.Etcentraltelementiproduktionafvideneropstillingafforklaringer.Forklaringerfremkommervedatobserverevirkelighedenogforståempiriskesammenhænge.Foratnåfremtilenforklaringfindesdersomudgangspunkttofremgangsmåder,induktionogdeduktion.Nårderarbejdesinduktivt,tagesderudgangspunktiempirien,hvorframanslutternogetgenereltellerudlederetmønster.Veddeduktiontagesderudgangspunktiteorienogdengenerelleviden,sommanforsøgerattestepåobservationerogdermedkanderdrageskonklusioneromenkelthændelser(Ibid.).Ofteanvendesenkombinationafinduktive og deduktive fremgangsmåder, hvilket også et tilfældet i dette projekt. Der arbejdeshovedsageligt deduktivt, hvor teori og antagelser testes på observationer. Udgangspunktet forprojekteterteorienomkringbæredygtighediforsøgsordningenogidenfysiskeplanlægning,somdetfremgårafantagelserneogproblemformuleringen.Teorienogantagelsernetestesmedudgangspunktiproblemformuleringenvedhjælpaf empiriogderveddragesderkonklusionerud fra resultaterne.Der arbejdes induktivt, når der laves case analyse, fordi der her tages udgangspunkt i empirien,hvorframanopnårnyvidenogforståelse,somdermedførertilengenerelvidenelleretmønster.


32

For at opnå klarhed omkring observationerne og de empiriske sammenhænge, er der behov forforståelseogfortolkning.Tilgangentilatfortolkeobservationererhermeneutikken.Hermeneutikkenhandlerom,atmanskal leve sig ind idetobserveredes subjektive tilstand.Dethandlerogsåom,atmeningenhosendelkunkanforståsisammenhængmedhelheden.Foratkunneforståendelafnoget,skaldetaltsåsesienhelhedsorienteretsammenhæng.Imodernehermeneutikbeskrivesforståelseogfortolkningsomnogetgrundlæggende,somfindesiethvertmenneskeogdenvidenskabeligeanalysetager afsæt heri. Forskeren anses i hermeneutikken som værende subjektiv til forskel fra andrevidenskabsteoretiske tilgange, hvor forskeren er objektiv. Når man går i gang med enfortolkningsproces er det ikke muligt at være objektiv, da forskeren altid vil være påvirket afforforståelseogfordomme.Forforståelsentagesmedindiundersøgelsen,dadeterdenne,derdannerudgangspunktet forundersøgelsen.Det erdenne forforståelse,derhar givetde indledende idéerogtanker om et fænomen. Fortolkningsprocessen er således en sammensmeltning af forskerens egenforforståelse og den forståelse, der opnås igennem blandt andet dialog og læsning af tekster. Denhermeneutisketilgangillustreresoftesomencirkelellerenspiralforatpåvise,atdeterenudviklendeproces.Denhermeneutiskecirkelervist i figur2.Fortolkningsprocesseneren løbendeproces,hvortidligere tolkninger uddybes og rettes og der hele tiden er bevægelsemellem forforståelse, delene,hvorderfortolkespåbaggrundafdialogoglæsningaftekster,ennyforståelsesrammeogfortolkningafhelheden(Hansen&Simonsen,2004).Hermeneutikkenerenegnettilgangtiludviklingafdetteprojekt,fordiforskerenharenforforståelsefor emnet. I arbejdet med projektet er den hermeneutiske cirkel i figur 2 blevet fulgt. Der harindledende været en forforståelse omkring emnet, som har gjort forskeren subjektiv, fordi man iundersøgelsen af fænomener altid gør dette i lyset af ens egen baggrund. Denne forforståelse harbeståetafen indledende interesse iproblemstillingenomkringbenyttelseogbeskyttelseafkysterneog den aktuelle debat omkring forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. Med udgangspunkt iforforståelsenerforskerengåetigangmedattilegnesignyvidenvedatlæseoganalysererelevanteteksterogskabedialogtildeinvolveredeparterigenneminterviewsogmailudveksling.Denneproceskaldes del i den hermeneutiske cirkel, da det er her, at en del af helheden indhentes. I processen

Denhermeneutiskecirkel

Helhed

Nyforståelsesramme

Del

Forforståelse

Figur2:Denhermeneutiskecirkel(Hansen&Simonsen,2004).


33

fortolkes den nye viden og der dannes en ny forståelsesramme.Fortolkningsprocessen foregår helevejen igennem opgaveskrivningen, da der løbende opnås ny viden, ny fortolkning og ny forståelsefordi tolkningen af data foregår sideløbende med indsamling af data. Den nye forståelsesrammebidragertilhelhedenogsådanharprocessenforegåetfremtildetfærdigearbejde.

5.2.2.MetodisktilgangDen metodiske tilgang i et projekt kan bestå af flere forskellige fremgangsmåder. Valg affremgangsmåderbesluttesudfradedata,derertilrådighed,projektetsformålsamtenvurderingaf,hvilke fremgangsmåder der egner sig bedst til besvarelse af problemformuleringen. I dette projektanvendes metodisk triangulering, hvor der arbejdes med en kombination af forskelligefremgangsmåder. Metodisk triangulering anvendes for at sikre en grundig analyse, hvorproblemstillingenbelyses fra flere forskellige sider.Dette gørdenproduceredevidenmerevalidogbeslutningsgrundlaget mere sikkert, når der skal konkluderes på resultaterne. Fremgangsmåderneomfatterdokumentanalyse,juridiskmetode,komparativmetodeogcasestudie.Deranvendesligeledesen kombination af datakilder i form af blandt andet lovgivning, planer og andre dokumenter samtkvalitativeinterviews.Projektets metodiske tilgang fremgår af figur 3 på næste side. Figuren er et uddrag af deleneproblemformulering,teoriogmetode,samtanalysefraprojektstrukturen.Figur3illustrerer,hvordananalysenhængersammenmedproblemformuleringen, teorienogde fremgangsmåderogdatakilder,somanvendesianalysen,foratnåfraproblemformuleringtilkonklusion.Analyseafdatahandleromatskabeoverskuelighedimængdenafdata,hvilketkangøreigennemenkategoriseringafempirien.Derforeranalysenkategorisereteftertemaer.Strukturenianalysenertætforbundettilstruktureniproblemformuleringen, da det er problemformuleringen, som analysen skal besvare.Problemformuleringenhar9underspørgsmål,somerinddeltitretemaer.Dissetretemaerafspejlesianalysedelen,someropdeltitredelanalyser:

• Analyseafdetstatsligeforarbejde(kapitel6)• Komparativanalyseafforsøgsordningens10projekter(kapitel7)• Caseanalyse(kapitel8).

De tre delanalyser anvender forskellige fremgangsmåder. Fremgangsmåden i kapitel 6 består afjuridiskmetodeoganalyseafetkvalitativtinformantinterview.Ikapitel7lavesendokumentanalyseafansøgningsmaterialeindhentetfrakommunernesamtenkomparativanalyseafdissedokumenter.Ikapitel8lavesencaseanalyse,somerbaseretpåkvalitativesemi-struktureredeinterviews,samtendokumentanalyseafkommunernesplandokumenter.Detredelanalyserbelyserproblemstillingenfraforskelligevinklerogkombinererforskelligemetoder,hvilketermedtilatskabeengrundiganalyse.Fremgangsmåderneogderes forbindelse til de tredelanalyser ogproblemformuleringen fremgår affigur 3. Af figuren fremgår det, at analysens sammenhæng til problemformulering er styret af tretemaer,hvorderiproblemformuleringenstillestreunderspørgsmåltilhverttema,ogdissespørgsmålforsøges besvaret i analysen. Analysens sammenhæng til teorien er ens for alle tre delanalyser, dabæredygtighed er den gennemgående teori igennem analysen. Analysens sammenhæng tilfremgangsmåder og empiri viser, at dokumentanalyse er gennemgående i alle tre delanalyser. Deandrefremgangsmåderogempirienerderimodforskelligeforhverdelanalyse.


34

Figur3:Metodestruktursomangiveranalysenssammenhængtilproblemformulering,teoriogmetode.

Kapitel4:Problemformulering

Hvilkenbetydningharbæredygtighediforsøgsordningenforkyst-ognaturturisme,oghvordananvendesbæredygtighedsbegrebetideudvalgtekommunersfysiske

planlægningogderesforberedelseafforsøgsprojekterne?

Kapitel5:Teoriogmetode

Teori:

Teoretiskfremstillingafbæredygtighed

Fremgangsmåderogempiri:

Kapitel6Analyseafdet

statsligeforarbejde

Kapitel7Komparativanalyseafforsøgsordningens

10projekter

Kapitel8CaseanalyseafVardeKommuneogHjørring

Kommune

Analyse

Statsligforberedelse1.Hvadbetyderuoverensstemmelsenomkringdettredjeudvælgelseskriterium,forbæredygtighedsbegrebetsrolleiforsøgsordningen?2.Hvordanerbæredygtigheddefineretidetstatsligeforarbejde?3.Hvilkenbetydningharbæredygtighedhaftibehandlingenafkommunernesansøgninger?

De10forsøgsprojekter4.Hvordanerde10forsøgsprojekterapriorivurderettilatværebæredygtige?5.Hvordanharmonererforsøgsprojekternesbæredygtighedsbeskrivelsemeddenteoretiskefremstillingafbæredygtighedsbegrebet?6.Erderoverensstemmelsemellemde10forsøgsprojektersbæredygtighedsbeskrivelser?

Fysiskplanlægningikommunerne7.HvordananvendesbæredygtighedidenfysiskeplanlægningihenholdsvisVardeKommuneogHjørringKommune?8.HvilkenbetydningharvækstmulighederforhenholdsvisVardeKommuneogHjørringKommune9. Hvordan forsøger henholdsvisVarde Kommune og HjørringKommune at forene opførslen afforsøgsprojektetmedmåletomenbæredygtigudvikling?

w Dokumentanalysew Juridiskmetode Lovgivningoginterview

w Dokumentanalysew KomparativmetodeAnsøgningsmaterialefrakommunerne

w Dokumentanalysew CasestudiePlaner,strategieroginterviews

Analysenssammenhængtilproblemformulering

Analysenssammenhængtilteori

Analysenssammenhængtilfremgangsmåderogempiri


35

DokumentanalyseIgennem en dokumentanalyse laves en analyse af de sekundære kvalitative datakilder. Sekundæredatakilder er data, som er indsamlet af andre. De adskiller sig fra primære datakilder, som erindsamletafforskerenselv.Idetteprojektforetagesdokumentanalysenigennembådeforanalysenogdetredelanalyser.Desekundærekvalitativedatakilderomfatter: lovgivning,planer,vejledningerframyndigheder, ansøgningsmateriale fra kommunerne og politiske udspil fra Regeringen. Når deranvendesdokumenterframyndighederne,erdetdedokumenter,somderhenvisestilpådeansvarligemyndigheders hjemmesider. Derfor vurderes disse, at være den nyeste udgave og dermed dengældende.Når der anvendes sekundære kilder, er det vigtigt at forholde sig kritisk til kilden. En kildekritiskgennemgangforetagesudfrafølgendefiretrin(KøbenhavnsUniversitet,2016):

• Troværdighed: for at vurdere troværdigheden undersøges, det hvem forfatteren er og hvemderharpubliceretdokumentet.Vedinternetsiderundersøgesdet,hvemderstårbag.

• Objektivitet: for at vurdereobjektivitetenundersøgesdet,hvaddererhensigtenmedkilden,om alle sider af en sag bliver berørt, om informationen er ensidig og hvad forfatterenstilknytningsforholder.

• Præcision: foratvurderepræcision,undersøgesdet,hvornårkildenerblevetpubliceretelleropdateret, om argumentationen er saglig og konsistent og om forfatteren angiverkildehenvisninger,somviser,atdererblevetforsketiemnet.

• Relevans: for at vurdere kildens relevans i forhold til projektet, undersøges det, hvilketemneområdekildenomfatter,hvemderstårbagkildenoghvorforkildenerblevetpubliceret.

JuridiskmetodeJuridiskmetode er den fremgangsmåde, som anvendes i løsningen af et retligt problem.Det retligeproblemomfatter normalt en konkret situation eller konflikt og igennemde tre trin i den juridiskemetodeforsøgesdetatnåfremtilenbeslutningomkringsituationen.Detretrinomfatterfølgende:1.Identificeringogfortolkningafdenrelevanteretsregel,2.Udvælgelseafrelevantfaktaidenkonkretesituation,3.Beslutningomkring,hvordansituationenskalhåndteres(Evald,2011).Juridisk metode anvendes i analysen af det statslige forarbejde (kapitel 6), hvor første trin i denjuridiskemetode,fortolkningafretsreglen,udføres.Anvendelseafalletretrinerikkerelevant,daderikkeerenkonkretretligsituation,somskalløses,menderimodbehovforfortolkningaflovgivningen,foratskabeenforståelseafgrundlagetforforsøgsordningenforkyst-ognaturturisme.Ifortolkningenindgårretskilderne.Retskilderkanopdelesifirehovedgrupper:lovgivningogandregenerelleregler,retspraksis (domstolsafgørelser), sædvaner og ’forholdets natur’. I dette projekt fokuseres der påhovedgruppenlovgivningogandregenerelleregler,somomfatterlove,bekendtgørelser,anordninger,cirkulærer,planerogvejledninger.RetskilderHovedgruppen lovgivning og andre generelle regler er hierarkisk opbygget. Grundloven er øverst ihierarkiet og lovene afleder deres gyldighed af Grundloven. Herunder findes bekendtgørelser,cirkulærerogplaner,somaflederderesgyldighedaflovene(Ibid.).Når en lov er udarbejdet i henhold til reglerne i grundloven er den gyldig og dermed bindende forborgerne.OffentliggørelseiLovtidendeerenbetingelsefor,atlovenkantrædeikraftoghåndhæves.


36

En lov består af paragraffer, som har forskellige funktioner. Lovens indledning, som ofte er § 1, erformålsbestemmelserne. Pligtreglerne bestemmer, hvad der er tilladt, forbudt og påbudt.Legaldefinitioner er definitioner af ord, som er skrevet i loven og ikrafttrædelsesbestemmelserneangiver,hvornårenlovtræderikraft.Bekendtgørelser udstedes med hjemmel i lovgivningen og er generelle, hvilket betyder, at de ergældende for borgere og offentlige myndigheder. Lovbekendtgørelser adskiller sig frabekendtgørelser, idetdeerensammenskrivningaf lovteksterellerændringslove.Etcirkulæreerentilkendegivelse fra en administrativ myndighed til en anden og påfører den anden myndighed enbindendebestemmelse.Cirkulærerersåledeskunbindendeformyndighederneogikkeforborgerne.Planer er en retlig regulering af et afgrænset emne, som fx kan være arealanvendelse. Planer erbindendefordenmyndighed,somharudarbejdetdem,menkaninogletilfældeogsåværebindendeforandremyndighederogborgere(fxlokalplaner).Vejledningergiverorienteringomkringindholdetiregleroganvendessomanvisningtil,hvordanreglerneskal fortolkesogadministreres.Vejledningererikkeretligbindendeforhverkenoffentligemyndighederellerborgere.Vejledningerhardenfordel,atdekanskabegrundlag forenhomogenadministrativpraksis,mensamtidigerulempen,atman inogletilfælderegelbindervejledningen,fordibeskrivelserneersådetaljerede,såledesatdetsomtilatstartemedvaretskøn,istedetforblivertiletkrav(Ibid.).FortolkningsformerTilfortolkningfindesdertrefortolkningsformer:præciserende,indskrænkendeogudvidende.Vedenpræciserende fortolkning forsøger man at komme så tæt på reglens mening som muligt.Hjælpemidlernekanværefortolkningsregler,værdigrundlagoglovforarbejder.Vedenindskrænkendefortolkningvælgesensnæverforståelse,nårderoptræderenmulighedforbådeenbredogensnæverforståelseafreglen.Vedenudvidendefortolkningkanregleranvendespåtilfælde,somikkeerdækketaf ordlyden (Ibid.). Fortolkningsformen, som anvendes i analysen af det statslige forarbejde, er denpræciserende fortolkning. Denne fortolkningsform anvendes, da formålet er at komme så tæt påreglensmeningsommuligt.FortolkningsreglerTil fortolkning af lovreglerne anvendes fortolkningsreglerne, som er hjælpemidler til fortolkningen.Flerefortolkningsregleranvendesoftesamtidig.Fortolkningsreglerneomfatterordlydsfortolkningogformålsfortolkning.Fortolkningsreglererikkehierarkiskopbygget,menvalgetaffortolkningsregelerdog ikke vilkårligt. Når en lovregel fortolkes, gøres det normaltmed udgangspunkt i den naturligeforståelseafordlyden.Ordlydenerafgørende,nårder ikkeernogentvivlomforståelsen.Derkanfxopståtvivlomordlyden,hvisandrefaktorer,såsomlovforarbejderne,trækkerienandenretning.Hvisderkandragestvivlomordlyden,kanenordlydsfortolkningsuppleresafenformålsfortolkning(Ibid.).Der findes både objektiv og subjektiv formålsfortolkning. Ved objektiv formålsfortolkning fortolkesloven efter sit eget formål, som kan være demål, som loven har til hensigt at opnå. Ved subjektivformålsfortolkning fortolkes loven i forhold til lovforarbejderne. Lovforarbejderne omfatterbemærkninger til lovforslaget, Folketingets behandlinger og udvalgs- og kommissionsbetænkninger.Lovforarbejderne er ikke forpligtende, kun fortolkende, men de anvendes dog i nogle tilfælde idomsafgørelser (Ibid.). I analysen anvendes ordlydsfortolkning og subjektiv formålsfortolkning.Ordlydsfortolkningenanvendes,dadennedannerudgangspunkt for fortolkningaf retsregler.Daderopstår tvivl om ordlyden, anvendes den subjektive formålsfortolkning, hvor lovforarbejderneinddrages.


37

KomparativmetodeKomparativmetode er enmetode til at sammenligne og analysere empiri. I en komparativ analysesammenlignes ligheder og forskelle på observerede fænomener indenfor et afgrænset område. Denkomparativemetodeanvendesidenkomparativeanalyseafforsøgsordningens10projekter(kapitel7), hvor der laves en sammenligning af empiri, som er indhentet hos de pågældende kommuner.Sammenligningen er afgrænset til at omhandle de 10 forsøgsprojekters ansøgningsmateriale og erbaseret på bestemte parametre for bæredygtighed. Parametrene er fremkommet igennem enoperationaliseringafbæredygtighedsbegrebet,hvilketbeskrivesnærmereiafsnittetomdetteoretiskegrundlag.CasestudieCase analyse er en samfundsvidenskabelig metode til brug i forskning. Det er en egnetfremgangsmåde,nårderskalbesvaresspørgsmålsom”hvordan”og”hvorfor”ognårdererfokuspåaktuellebegivenheder. IfølgeYin (2003)kanet casestudiedefineres somenempiriskundersøgelse,som ”undersøger et aktuelt fænomen i dets sammenhængmeddet virkelige liv, særligt nårgrænsernemellemfænomenogkontekstikkefremgårtydeligt”(Yin,2003,p.13). I et case studieanvendes flereforskelligekilderigennemdatatrianguleringogcasestudietledesigennemdataindsamlingsfasenoganalysen af forudgående fremstilling af teori. I dette projekt laves en case analyse af to kommuner,henholdsvis Varde Kommune og Hjørring Kommune. Det er case analysens formål at besvareproblemformuleringen og underspørgsmålene 7,8 og 9. Undersøgelsen afgrænses til at omhandleforsøgsprojekterne og den fysiske planlægning i kommunernemed særlig fokus på bæredygtighed,hvilketerdetteoretiskeståsted,somerblevetfastsatforudforindsamlingafdata.IfølgeYin(2003)kanetcasestudieinddelesifirefaser:

• Design• Indsamlingafdata• Analyse• Rapportering.

Casestudietsdesign eretmultiplecasestudieaf tokommune.Etmultiplecasestudieerrelevantatanvende, fordimanderigennemkan sammenligne resultater fra flere cases og fremvise ligheder ogforskelle.Detocases,somanvendesianalysenerekstremecases,dadeermodsætninger.Anvendelseafekstremecasesstyrkeranalysensresultater,fordiensartederesultaterfratocases,somadskillersigfra hinanden, gør argumenterne og konklusionen stærkere. De to case kommuner er udvalgt påbaggrund af resultaterne fra den komparative analyse i kapitel 7 samt forskellen i den politiskeorientering.Valgafcasesbeskrivesnærmereikapitel8.Datakankommefra flere forskelligekilder. Idettecasestudie lavesendatatriangulering,hvor flerekilderinddrages.DatabestårafprimærekilderiformaftokvalitativeinterviewsmedrepræsentanterfraVardeKommuneogHjørringKommunesamtsekundærekilderbeståendeafdokumenteriformafkommuneplanerogplanstrategier.Analysen udføres på baggrund af enmetodestruktur, som er den overordnede ramme for analysen.Metodestrukturenskaberenstrukturerettilgangtilanalysenoggiverretningslinjerfor,hvadderskalkigges efter i analysen. Analysen er baseret på teori om bæredygtighed og det er såledesbæredygtighedsbegrebets tilstedeværelse i data, som styrer analysen. Ved at have en strukturerettilgang,hvor teorienstyreranalysen, fokuseresdersystematiseretpåbestemtdata imens irrelevant


38

dataudelades.Dataindsamlingenoganalysenafdetocaseserforetagetudfrasammefremgangsmåde,så de er sammenlignelige. Efter en separat analyse af de to cases, laves en cross-analyse, hvorresultaternefradetocasessammenlignes.Rapportering af case analysen sker igennem en struktureret fremstilling af analysen og densresultater. Hvert casestudie fremstilles enkeltvis og herefter fremstilles cross-case analysen.Resultaternesamlesiendelkonklusion.ValideogpålideligeresultaterForatopnåvalideogpålideligeresultaterbørmanblandtandetværeopmærksompåforudindtagedemeninger. Under dataindsamlingen har man ofte en forudgående viden om det, der undersøges,hvilketkangiveanledningtilforudindtagedemeninger,somdetkanværesværtatabstraherefra.Deter dog vigtigt, at man er åben overfor modstridende informationer, som fremkommer igennemdataindsamlingenoganalysen,foratfådemestvalideresultater.Manbørogså,ifølgeYin(2003),følgetreprincipperidataindsamlingen.Ifølgeførsteprincip,børderanvendesflerekildersombevisforenkonklusion (data triangulering). Ved at anvende flere forskellige kilder som grundlag for enkonklusionerderstørresandsynlighedfor,atresultatetellerkonklusionenerpræcisogkorrekt.Ifølgeandet princip bør data, som case studiet er baseret på, være tilgængeligt for andre, så det kaninspiceresogvalideres,hvisdetteønskes.Ifølgetredjeprincipbørderopretholdesenkædeafbeviser,hvilketbetyder,atderskalværeensammenhængmellemforskningsspørgsmål,svarogkonklusioner.Dissetreprincipperimødekommesicasestudiet,hvorderigennemdatatrianguleringanvendesflerekilderiformafbådediversedokumentersamtinterviews.Dataertilgængeligforandre,dainterviewser vedlagt som bilag til rapporten og referencerne er oplistet i litteraturlisten. Der opretholdes enkæde af beviser ved at skabe sammenhæng mellem problemformulering og underspørgsmål,interviewspørgsmålogsvar,resultaternefracaseanalysensamtkonklusionen.

5.2.3.EmpiriskgrundlagIndhentningafansøgningsmaterialeTil indhentning af forsøgsprojekternes ansøgningsmateriale er kommunernes kontaktpersoneridentificeretforalle10forsøgsprojekter.Efterfølgendeerdertagetkontakttilkontaktpersonerneide10 kommuner og 9 ud af 10 kommuner har efterfølgende tilsendt det efterspurgteansøgningsmateriale. Ansøgningsmateriale for den 10. Kommune, Svendborg, er fundet påkommunens hjemmeside, hvor det er offentligt tilgængeligt. Ansøgningsmaterialet fra kommunerneindeholder et ansøgningsskema, projektbeskrivelsen og diverse andre bilag, som består af blandtandetkortmateriale,proces-ogtidsplansamtmatrikel-ogejerliste.Efterengennemgangafmaterialeterdetvurderet,atkunansøgningsskemaet,oginogletilfældetillæghertil,samtprojektbeskrivelsenerrelevant at anvende i en analyse og det er derfor disse dokumenter, som der henvises til, nåransøgningsmaterialet nævnes. Det udvalgte ansøgningsmateriale (ansøgningsskema + tillæg ogprojektbeskrivelsen)findesibilagA-J,somervedlagtrapportenpåetusb-stik.KvalitativeinterviewsDer er i dette projekt foretaget tre kvalitative forskningsinterviews, som bidrager til besvarelse afproblemformuleringen.Interviewpersonerneer:

• Peter Moltesen, Erhvervsstyrelsen: Peter Moltesen er fuldmægtig i Erhvervsstyrelsen og harværet en del af det sekretariat, som har behandlet kommunernes ansøgninger til


39

forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. Sagsbehandlingen er foregået i Naturstyrelsen,hvor Peter Moltesen på daværende tidspunkt var ansat. Ansvaret for forsøgsordningen ersidenhen blevet flyttet til Erhvervsstyrelsen, hvor Peter Moltesen også er flyttet med.Interviewetblevforetagetonsdagden23.Marts2016iErhvervsstyrelsen,KøbenhavnØ.PeterMoltesenerudvalgtpåbaggrundafhansrolleiogvidenomsagsbehandlingsprocessen.

• FrederikWandall, VardeKommune: FrederikWandall er arkitekt og planlægger i afdelingenPlanogByudviklingogerkontaktpersonpåforsøgsprojektetBlåvandStrandpark.Interviewetblevforetagetsomtelefoninterviewtorsdagden21.April2016.

• HelleLyngbakogMichaelHammer,HjørringKommune:HelleLyngbakerudviklingskonsulentiafdelingenPlanogUdviklingogkontaktpersonpå forsøgsprojektetLøkkenKlithotel.MichaelHammererteamlederiTeamPlanogErhverv.Interviewetblevforetagetmandagden25.April2016hosHjørringKommune.

InterviewetmedPeterMolteseneretinformantinterview,somhartilformålatopnåekspertvidenfraen person med forhåndskendskab til den situation, som undersøges. Det er relevant at anvendeinformantinterviewet,nårmanønskeratopnåvidenomkringnoget,deralleredeharfundetstedellersom er af privat karakter. Et informantinterview bidrager til at opnå viden i den indledende del afprojektet, hvor der endnu ikke er en klar viden om de fænomener, som undersøges.Informantinterviewet er som udgangspunkt delvist struktureret, idet interviewet følger en ramme(Andersen,2010).Informantinterviewetegnersiggodtidennesituation,hvorformåletharværet,atfå kendskab til den sagsbehandlingsproces, som har foregået i Naturstyrelsen. Samtidig erinterviewerenåbenoverfornyesynspunkterfrainterviewpersonenogkanstilleandrespørgsmålenddem, som er oplistet i interviewguiden. Interviewet laves i den indledende fase af arbejdet medprojektet,hvorvidenomkringdetundersøgteersparsomoginterviewerenderforharenåbentilgangtil interviewets resultater. Der er lavet en interviewguide, som har fungeret som ramme forinterviewetogsomerblevettilsendtPeterMoltesenforudforinterviewet.De to interviewsmed repræsentanterne fra henholdsvis VardeKommune ogHjørringKommune ersemi-strukturerede interviews. Det semi-strukturerede interviewminder om informantinterviewet,da begge er delvist struktureret med enten en ramme for interviewet eller en interviewguide. Detsemi-strukturerede interviewadskillersig, idetdetanvendes,nårmansomintervieweralleredeharopnåetenvisvidenomkringsitemneogønskeratfånoglebestemteområderbelyst,områdersomerfremkommetigennemarbejdetmedprojektet(Ibid.).Idetteprojekterderigennemdenkomparativeanalyse opnået viden omkring kommunernes arbejde med forsøgsprojekterne og anvendelsen afbæredygtighed og der er i forlængelse heraf opstået spørgsmål, som ønskes besvaret. Det semi-strukturerede interviewudføresefteren interviewguide,dennebehøverdog ikkeblive fulgt slavisk.Der er lavet interviewguide til de to interviews, som er næsten identiske, for at resultaterne ersammenlignelige. Både Frederik Wandall fra Varde Kommune og Helle Lyngbak fra HjørringKommune er udvalgt som interviewpersoner, da de er kontaktpersoner og arbejder medforsøgsprojektet i deres kommune og samtidig har de som planlæggere kendskab til den fysiskeplanlægningikommunen.MichaelHammerfraHjørringKommunedeltogiinterviewetsammenmedHelleLyngbakpåbaggrundafhanskendskabtilbæredygtighediplanlægningen.InterviewprocessenfølgerKvale&Brinkmanns(2009)syvtrinforetkvalitativtforskningsinterview.Vedat følgedissetrin,skabesenstrukturerettilgangtil interviewmetoden,hvilketkanbidragetilatundgådiverseproblemer:


40

1.Tematisering2.Design3.Interview4.Transskription5.Analyse6.Verifikation7.RapporteringI første trin af interviewprocessen tematisering identificeres formåletmed interviewet og det tema,somønskesundersøgt.Dethandleromatklarlægge,hvilkespørgsmålderønskessvarpå,hvordandetrelaterer sig til problemformuleringen, samt hvadman ønsker at opnåmed interviewet. Formål ogtemaerklarlagtpåforhåndindenudførselafalletreinterviews.Iandettrinudarbejdesinterviewetsdesign,hvordetplanlægges,hvordanformåletimødekommes,oghvordanderopnåsdentilsigtedeviden,omdetderundersøges.Hermedplanlæggesdet,hvormangederskal interviewesoghvem, foratopnådenrelevanteviden.Dethar frastartenværetplanlagtatlaveetinformantinterviewmedErhvervsstyrelsen,foratopnåenindledendeviden.Hereftererdet,påbaggrund af den opnåede viden i den komparative analyse, blevet besluttet, hvilke kommuner derskullebidragemedinterviews.Tredje trin består af selve interviewet, som udføres på baggrund af enten en ramme eller eninterviewguide. Alle tre interviews er udført på baggrund af en interviewguide. Interviewguiden ertilsendtinterviewpersonerneforudforinterviewet,foratgivedemmulighedforatforberedesigbedstmuligt.Fjerde trin er transskription af interviewet, hvor tale omskrives til tekst, så det kan anvendes i enanalyse. Alle tre interviews er blevet optaget. Ved at lave en optagelse i stedet for at skriveinterviewpersonens svar ned undervejs, er det muligt for intervieweren at være mere tilstede isamtalen samt at skabe en relation til interviewpersonen og stille opfølgende spørgsmål. De treinterviews er transformeret fra lyd til tekst igennem transskription, hvor ordene registreres i enformel, skriftsproglig stil. Således er der ikke registreret pauser, latter, suk og andre lyde ogfølelsesudtryk, da disse dele af interviewet ikke vurderes at have betydning i analysen. Detransskriberedeinterviewser,sammenmedinterviewguides,vedlagtsombilagpåusb-stik(bilagK,LogM).Femte trin er analysen, hvor der laves en analyse af det transskriberede interview. Analysenindebærer fortolkning,somforegår igennemheleprocessen,hvilketvil sigebådeunder interviewet,transskriberingen og selve analysedelen. Igennem analysen fortolkes interviewpersonens udsagn.Fortolkningen følger den hermeneutiske cirkel, som er beskrevet nærmere i afsnittet om devidenskabsteoretiskeovervejelser.Sjette trin er verifikation, hvor reliabiliteten, validiteten og generalisérbarheden afgøres. Reliabilitethandler om resultaternes konsistens. Validitet handler om gyldigheden af svarene.Generalisérbarheden handler om, hvorvidt resultaterne fra interviewet kan anvendes til at lave engeneralisering.Validitetenogreliabilitetenerikkekuntilstedeiforbindelsemedinterview,menhørertiliheleforskningsprocessen.Verifikationforetagesvedhelevejenigennemprocessenatkontrollere,


41

atresultaterneertroværdigeogpålidelige.Somdetogsåfremgårafafsnittetomvalideogpålideligeresultatericaseanalysen,handlerdetomatanvendeflereforskelligekilder,atdataertilgængeligogetlaveenkædeafbeviser.I sidste trin laves en rapportering, hvor formålet er, at frembringe analysens resultater på envidenskabeligoglæsevenligmåde.

5.2.4.TeoretiskgrundlagEn væsentlig del af teorier er begreber. Når man anvender teori i en undersøgelsesproces er detvigtigt,atmanvælgerbegreber,somerrelevantefordetproblem,derundersøges.Andersen(2010)opstillertokravtilanvendelsenafbegreber ienempiriskundersøgelse:(1)begrebetskaldefineres,dadetervigtigtatgiveenpræcisdefinitionafbegreberne,såderikkeopstårtvivlombetydningenafbegrebet og så andre forstår begrebet på sammemåde. (2) Begrebet skal operationaliseres, så detgøresempiriskmålbart.I dette projekt anvendes begrebet bæredygtighed som teoretisk ramme. Bæredygtighedsbegrebetvurderes at være relevant, fordi formålet netop er at undersøge betydningen af bæredygtighed iforsøgsordningen for kyst- og naturturisme og i kommunernes fysiske planlægning. Der gives enpræciserendedefinitionafbæredygtighedsbegrebetidenteoretiskefremstillingvedatanvendeflereforskellige kilder i en teoretisk triangulering. Den teoretiske triangulering mellem flere forskelligekilder styrker definitionen. Definitionen af bæredygtighed anvendes som en gennemgående teoriigennem projektet. Definitionen af bæredygtighedsbegrebet anvendes ligeledes i enoperationalisering, hvor begrebet omdannes til målbare parametre. De fremkomne parametreanvendes i den komparative analyse i kapitel 7, hvor bæredygtighedsbeskrivelserne fra de 10forsøgsprojekter sammenlignes. Operationaliseringen har resulteret i, at parametrene forbæredygtighederopdelt i firepunkter,henholdsvishensynettil fremtidigegenerationersamtsocial,økonomiskogmiljømæssigbæredygtighed,somersamletunderbetegnelsendetresøjler.Hensynettilfremtidige generationer vurderes i forhold til, om det er nævnt specifikt i ansøgningsmaterialet.Parameteren opfyldes derfor kun, hvis beskrivelser omkring menneskets basale behov og miljøetsbegrænsninger, som er de to parametre herfor, er beskrevet specifikt i forhold til hensynet tilfremtidigegenerationer.Detresøjleranalyseresiforholdtil,ombæredygtighedomtalesmedfokuspåenten social, økonomisk eller miljømæssig bæredygtighed (eller alle tre). For at vurdere dette,gennemgåsansøgningsmaterialetforatidentificereparametrene.Operationaliseringen af bæredygtighedsbegrebet og anvendelse af parametrene i analysen kanindeholde udfordringer. Udfordringer med operationaliseringen opstår fordi et begreb indeholderflereforskelligedimensioner,hvilketgørdetsværtatputtedetibestemtekasser.Deternødvendigtatopdele begrebets forskellige dimensioner og derigennem vælge, hvilke dimensioner, der eranvendeligeiforholdtilprojektetsproblemstilling(Ibid.).Detteergjortioperationaliseringenvedatgennemgå flere forskellige kilder og derigennem fremdrage relevante parametre, som har værettilstedeiallekilder.Udfordringermedanvendelseafparametreneianalysenopstår,fordidetersværtpræcist at identificere parametrenes tilstedeværelse i data. Det har været nødvendigt at gennemgådatagrundigtogsystematiskudfratilstedeværelsenafdefireopstilledepunkter.

Kapitel6–Analyseafdetstatsligeforarbejde

42

Kapitel6:AnalyseafdetstatsligeforarbejdeIdettekapitellavesengennemgangoganalyseafdetstatsligeforarbejdeafforsøgsordningenforkyst-og naturturisme. Det statslige forarbejde omfatter grundlaget for forsøgsordningen i form aflovforslag,dengældendelovgivningogvejledningenudsendtafNaturstyrelsentilkommunerne,samtprocessen omkring sagsbehandling af kommunernes ansøgninger og den endelige udvælgelse afforsøgsprojekter.Analysenhartilformålatskabeenforståelseafbæredygtighedsbegrebetsrolleidetstatsligeforarbejdeogatbesvaredetreførsteunderspørgsmålnr.1,2og3.Derlavesdermedførstenfortolkning af retsreglerne for at undersøge, hvad uoverensstemmelsen omkring det tredjeudvælgelseskriterium indebærer, herefter undersøges det, hvordan bæredygtighedsbegrebet erafgrænsetogtilsidstanalyseresdet,hvilkenbetydningbæredygtighedharhaftisagsbehandlingenafansøgningerne.

6.1.TeoriogmetodeAnalyseafdetstatsligeforarbejdeudføresvedhjælpafjuridiskmetodesamtenanalyseafindsamletempiri fra etkvalitativt interviewmedPeterMoltesen fraErhvervsstyrelsen. I analysenudføresdetførstetrinafdenjuridiskemetode,sombeståraffortolkningafretsreglen.Retskilderne,somindgårifortolkningen, omfatter lov om ændring (lov nr. 1529 af 27/12/2014), lovforarbejder i form afbemærkninger tilForslag til lovomændring (2014/1LSF70) samtvejledningen fraNaturstyrelsen(Vejledning til ansøgning om forsøgsordningen for kyst- og naturturisme, 2014). I fortolkningenanvendesordlydsfortolkning,hvorder tagesudgangspunkt idennaturlige forståelseafordlydenogsubjektiv formålsfortolkning, hvor bemærkninger til lovforslaget inddrages. Bemærkningerneomfatter almindelige og enkelte bemærkninger og er ikke forpligtigende, men de kan anvendes tilforståelse af loven. Hvor lovteksten er skrevet på et juridisk sprog, er bemærkningerne skrevet påalmindeligtdanskforatgiveenforståelseaf,hvadlovforslagetomhandleroghvadmanønskeratopnåmedlovforslaget(Folketinget,2013).


43

6.2.StatsligforarbejdeafforsøgsordningenForsøgsordningenforkyst-ognaturturismeblevigangsatigennemenseparatpolitiskaftale,somblevindgåetmellem Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og det Konservative Folkeparti i forbindelsemed aftalen om vækstplan for dansk turisme i juni 2014. Lovforslaget til gennemførsel afforsøgsordningen blev fremsatmed forslag til lov omændring (2014/1 LSF 70) den 13. november2014afdaværendemiljøministerKirstenBrosbøl,ogblevvedtagetden27.december2014vedlovomændring(lovnr.1529af27/12/2014).Indenlovenblevvedtaget,blevkommunerneiefteråret2014,iforlængelse af den politiske aftale, inviteret til at indsende ansøgninger til forsøgsordningen. Iforbindelsemed invitationen udsendteNaturstyrelsen i september 2014 et ansøgningsskema og envejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. Denne vejledning har dannet grundlag forkommunernesansøgning,dalovenpådaværendetidspunktendnuikkevarvedtaget.Vejledningenerikke blevet ændret efter vedtagelse af loven og det må derfor vurderes, at kommunernesansøgningsmaterialeerudarbejdetioverensstemmelsemeddennevejledning.Udvælgelseskriterierne, som er opstillet i vejledningen, er de samme som i den politiske aftale.Uoverensstemmelsenomkringdet tredjeudvælgelseskriterium, somblevpræsenteret i foranalysen,er derfor også tilstedemellemvejledningenog lov omændring (lovnr. 1529 af 27/12/2014), hvorbæredygtighederinkluderetivejledningen,menudeladtiloven.Ivejledningenerderopstilletenrækkeretningslinjer,somkommunernebørfølgeiudarbejdelsenafansøgningerne. Retningslinjerne omfatter, at forsøgsprojekterne ikke må tilsidesættegrundlovsbestemmelser, internationale forpligtigelser, borgernes retssikkerhed og den privateejendomsret.Herudovererderopstillet14separatepunkter.Udvælgelseskriterierneerendelafdisseretningslinjer, hvor det i punkt 7 er beskrevet, at der skal inkluderes en beskrivelse afforsøgsprojektet, herunder bestemmelser, som ønskes fraveget, formålet med forsøgsprojektet,redegørelse for mulige konsekvenser for internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttedearter, samt en redegørelse for, hvordan forsøgsprojektet lever op til den politiske aftales treudvælgelseskriterier, som er følgende (Vejledning til ansøgning om forsøgsordningen for kyst- ognaturturisme,2014):

• ”Der skal være et potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen, for øget tiltrækning afudenlandsketurister,samtmulighedforatforløsedettepotentialemedetableringenafforsøget.

• Etableringen af konkrete fysiske projekter skal ske i tilknytning til øvrige turismemæssigeaktiviteter foratsikrestørstmuligsynergiogsamspilmeddesammenhængendeturistpolitiskeovervejelser i kommunens planlægning for turisme for at understøtte en samlet udvikling iområdet.

• De fysiske projekter skal være bæredygtige, arkitektonisk indpasset og opført under særlighensyntagentildenomkringliggendenatur-oglandskab.”

Kravetombæredygtighedersåledesendelafdettredjeudvælgelseskriteriumifølgevejledningen.Envejledning er juridisk set ikke bindende, men har en væsentlig praktisk betydning, da den skabermulighed for ensartethed i ansøgningerne. Indholdet i vejledningen er orienterende og oplyser omfortolkningogadministreringafregler.Lovgrundlagetforforsøgsordningenomfatterlovomændring(lovnr.1529af27/12/2014),somefterbehandling i Folketinget blev vedtaget den 27. december 2014. Ændringerne er efter vedtagelsenblevetimplementeretiplanlovenognaturbeskyttelsesloven.Ilovenerdeti§1beskrevet,atderkanmeddeles tilladelse tilplanlægningaf, og landzonetilladelse til, opmod10projekterpåbaggrundaf


44

kommunalbestyrelsensansøgninger,hvisprojekterneleveroptil følgendekriterier(lovomændring(lovnr.1529af27/12/2014),§5stk.1nr.1-3):

”1) projekterne har et potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen og for øgettiltrækningafudenlandsketurister,2) etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssigeaktiviteter for at sikre overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiskeovervejelserikommunensplanlægningforturismeforatunderstøtteensamletudviklingiområdet,og3) projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til denomkringliggendenaturoglandskabet.”

Som det fremgår af det tredje udvælgelseskriterium i loven er ordet bæredygtighed udeladt.Bæredygtighedhar altsåpå et indledende tidspunkt været endel af udvælgelseskriterierne,menerefterfølgendeblevettagetud,hvilketskabertvivlombæredygtighedsbegrebetsrolleoghvorvidtdetstadig er inkluderet som et krav. For at undersøge dette nærmere, er det nødvendigt at fortolkeretsreglerne.

6.2.1FortolkningafretsreglerFor at undersøge om bæredygtighed er inkluderet i lovgivningen, udføres en fortolkning afretsreglernevedhjælpafjuridiskmetode.Førstetrinbestårafenordlydsfortolkning.Vedatfortolkeordlyden af det tredje udvælgelseskriterium i lov omændring er det ikke tydeligt, hvad sætningen”Projekterneindpassesarkitektoniskogopføresundersærlighensyntagentildenomkringliggendenaturoglandskabet”dækkeroverogombæredygtigheder inkluderetheri.Daderer tvivlomforståelsen,udføresensubjektivformålsfortolkning,hvorlovforarbejderneinddrages.Ilovforarbejderne,sombestårafbemærkningertillovforslaget,erderidealmindeligebemærkningergivet enbeskrivelse af lovforslagets indhold.Her står der, at de10projekter, sompotentielt kan fåtilladelse til planlægning og landzonetilladelse, skal være: ”…perspektivrige og bæredygtige fysisketurismeprojektertilfremmeafdanskkyst-ognaturturisme.” (Forslag til lovomændring(2014/1LSF70),p.10).Ligeledesstårder,atengodkendelseafforsøgsprojekternekommertilatafhænge”delsafprojektets potentiale for tiltrækningaf turister og forventede resultater for forsøget, dels af projektetsbæredygtighediforholdtilnatur,miljøm.v.”(Forslagtillovomændring(2014/1LSF70),p.10).Ifølgelovforslagetsenkeltebemærkningereropfyldelseafdetreudvælgelseskriterierenforudsætningfor,at projekterne kan blive udvalgt. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at der sker en afvejning af deforskelligartede interesser i arealanvendelsen. For det tredje udvælgelseskriterium er det specifiktbeskrevet,atderindgårethensyn,somskalsikre,atprojekterneerbæredygtige:

”For det tredje skal de fysiske projekter være arkitektonisk indpasset og opføres undersærlighensyntagen til denomkringliggendenaturog landskabet.Heri ligger, atdet skalsikres, at forsøgene om kyst- og naturturisme er bæredygtige og etableres underhensyntagentilressourceanvendelsen,ogatprojekternekanetableresudenatmedføreennegativpåvirkningafnaturenog landskabet.”(Forslag til lov omændring (2014/1LSF70),p.24).


45

Således kan det udledes af bemærkningerne til lovforslaget, at forståelsen af det tredjeudvælgelseskriterium inkluderer et bæredygtighedshensyn. Det må derfor fortolkes således, atbæredygtighederendelaf forsøgsordningenogudvælgelseskriterierne,menda lovforarbejder ikkeforpligtiger,kandetikketolkessometbindendekrav,derskalfølgesafmyndighederne.

6.3.SagsbehandlingogudvælgelseafforsøgsprojekterEfter fristen for indsendelse af ansøgninger for henholdsvis første ansøgningsrunde den 15. januar2015 og anden ansøgningsrunde den 1. maj 2015, er behandlingen af ansøgningerne gået i gang iNaturstyrelsen. I løbet af de to ansøgningsrunder modtog Naturstyrelsen i alt 38 ansøgninger.Ansøgningerne er blevet behandlet af et sekretariat, som har bestået af fuldmægtige fraNaturstyrelsen.Isekretariateterdetblevetvurderet,hvilkeprojekterderlevedeoptilkravene.Etafdisse krav har blandt andet været, at projekterne skal leve op til de tre udvælgelseskriterier.Opfyldelseafalletrekriteriererenforudsætningfor,atetprojektkankommeibetragtning.Hvisderharværetmangler ikommunernesansøgning,ersekretariatetgået idialogmedkommunerneforatindhente de manglende oplysninger. Ansøgningerne er samtidig blevet sendt i høring i forskelligeministerier,foratundersøge,omderharværetkonfliktmedministeriernesressortområde.Ensådankonfliktkanopstå,hvisderalleredeerplanlagt forarealanvendelsenpådetpågældendeområde, fxetableringafennyvejelleropførselafkablertilvindmøller.Ansøgningerneerogsåblevetvurderetiforholdtil,omderharværetkonfliktmedlovgivningen(Moltesen,2016).Efterbehandlingafansøgningerneisekretariateterdetblevetvurderet,at19projekterlevedeoptilde tre udvælgelseskriterier. De 19 projekter er blevet sendt videre til den tværministeriellearbejdsgruppebeståendeafErhvervs-ogVækstministeriet,Miljøministeriet,MinisterietforBy,Boligog Landdistrikter samt Økonomi- og Indenrigsministeriet, som har lavet indstillingen tiløkonomiudvalget, hvor politikkerne har stået for den endelige udvælgelse. I Økonomiudvalget harpolitikkernehaftpolitiskråderumtilatvælge10udafde19projekter,daalle19projekterpotentielthavdemulighedforatfåentilladelse.Politikkerneharlavetdenendeligeudvælgelsepåbaggrundafparametre, somblandt andet har handlet omhelheden i forsøgsordningen samt indholdsmæssig oggeografiskvariation.Daforsøgsordningeneretvæksttiltaghardetværetenvæsentligprioritering,atder ikke ligger helt ens projekter lige ved siden af hinanden, for på den måde at udnytte detøkonomiskepotentialebedstmuligt(Ibid.).

”Ogsåharvilagtdemopogsagtdeher19kanladesiggøreogsåharpolitikkerneudvalgt10 projekter. Og det har de så gjort ud fra et økonomisk potentiale, altså det er jo etvæksttiltagdether,ogud frageografiskvariationog indholdsmæssigtog sådan, såmanikkefårenhelmasseensprojekter,somliggerligevedsidenafhinanden.”(Ibid.).

Affigur4fremgårdet,hvorilandetprojekterneerplaceret.Herkandetogsåses,atdengeografiskevariationertydelig.


46

Forsøgstilladelsen omfatter tilladelse efter planlovens § 5, som giver tilladelse til, atkommunalbestyrelsen kan planlægge for og meddele landzonetilladelser til projekterne, samtdispensation fra naturbeskyttelseslovens § 8 og/eller §§15-19 (Forslag til lov omændring (2014/1LSF70)).Nogleprojekterhar fåettilladelseog/ellerdispensationpåvilkår,hvilketbetyder,atdepånogle områder skal ændre i projektet, så det lever fuldt ud op til kravene. Der er samtidig ogsåbegrænsningerfortilladelsenogdispensationeniforholdtil,atderskaltageshensyntilandreforholdindenprojekternekanbliveetableret.Disseforholdinkludererblandtandetmiljøgodkendelser,VVM,fredningerogNatura2000områder.Såledestilsidesættertilladelsenikkeandenlovgivning.

6.3.1.BæredygtighedsbegrebetFor at forstå, hvordanbæredygtighedsbegrebet er afgrænset i forsøgsordningen, gennemgås lovomændring(lovnr.1529af27/12/2014),lovforarbejderneiformafbemærkningertilforslagtillovomændring (2014/1LSF70)ogvejledningen fraNaturstyrelsen.Bæredygtighednævnes ingensteder iloven,mendeterderimodnævnt ibemærkningerne til lovforslaget.Her stårder, atgodkendelseafforsøgafhængertildelsaf”…projektetsbæredygtighediforholdtilnatur,miljøm.v.”(forslagtillovomændring (2014/1LSF70),p.10).Detbeskrivesher, atdeterprojektetsbæredygtighed i forhold tilnatur, miljø m.v., men det beskrives ikke nærmere, hvad dette udsagn præcist dækker over. Detvurderes derfor, at definitionen af begrebet er uklar. I vejledningen er bæredygtighed nævnt iudvælgelseskriterierne,menellersikkeogdererderforhellerikkeherenafgrænsningafbegrebet.Derersåledesikkenogenbeskrivelseidetstatsligeforarbejdeaf,hvordanbæredygtighedskalforståsoganvendesiforbindelsemedforsøgsordningen.Peter Moltesen fra Erhvervsstyrelsen er ikke bekendt med en klar afgrænsning afbæredygtighedsbegrebet ogmener, at det handler om, hvordanman fortolker begrebet. Ifølge ham

Kommune

Forsøgsprojekt

Placeringafde10forsøgsprojekter

Figur4:Kommuner,somermediforsøgsordningenogplaceringafde10forsøgsprojekter


47

handlerbæredygtighediforbindelsemedforsøgsordningenom,atmantagerhensyntillandskabetognaturenogsamtidiginddrageretøkonomiskperspektiv.

”…deterlidtmed,hvadmanmenermedbæredygtighed.Menjegtroridethertilfælde,atderhandlerdetmegetomlandskabogatmanikkeødelæggernaturenosv.Atmanegentligikke ødelægger det grundlag, som turisterne kommer for at opleve. Så det er det, derligesomlæggeribegrebetder.Mendeterogsåidethertilfældeligesåmegetøkonomisk,manharsetpå.Erdetherengodforretningosv.”(Moltesen,2016).

PeterMoltesenmener,atdeteretsværtbegrebatdefinere,fordifolktolkerdetforskelligtogderfortillæggerdetforskelligebetydninger.Hanudtalerombæredygtighedat:”…detersværtogdeterjoikkeklart afgrænset.” (Ibid). Der er altså ikke nogen klar definition af bæredygtighed i det statsligeforarbejde og PeterMoltesen er heller ikke bekendtmed en klar afgrænsning. Der er kun en bredforståelse,somomhandlerforholdettilnaturogmiljø.

6.3.2.VurderingafbæredygtighedVurderingenafprojekternesbæredygtighederblevetforetagetafsekretariatet,somhargennemgåetkommunernes ansøgninger. Kommunerne har udarbejdet ansøgningerne efter vejledningen fraNaturstyrelsen,menderernogle forhold, som indikerer, atdennevejledning ikkeharværetpræcisnok. For det første er vejledningen ikkeblevetændret efter vedtagelsen af lov omændring (lovnr.1529af27/12/2014)ogdererderfor, somtidligerenævnt,uoverensstemmelseomkringdet tredjeudvælgelseskriterium. PeterMoltesen udtaler, at der er nogle punkter i vejledningen, hvor det ikkefremgårpræcist,hvadderkræves.Detteharbetydet,atkommunernesansøgningerinogletilfældeharhaftmanglerogatsekretariatetderforharværetnødttilatgåidialogmeddepågældendekommuner,for at indhente demanglende informationer. I vejledningen er der blandt andet uklarhed omkring,hvad arkitektonisk indpasning dækker over og der er ikke præcise retningslinjer for projekterneshøjdeogdrøjde.PeterMoltesenudtaler,atvejledningengodtkunnehaveværetbedre:

”Men jeg vil sige i forhold til omansøgningerne hænger sammenmed vejledningen.Denkunne måske godt have været endnu mere præcis, men som sagt, så er det noget viefterfølgendeharfundetudaf.”(Moltesen,2016).

Selvom vejledningen juridisk set ikke er bindende, har den ifølge PeterMoltesen haft en væsentligrolle.Ifølgefortolkningenafretsreglerneerbæredygtighedshensynetinkluderetiforsøgsordningen,dadeterendelaflovforarbejderne,mendeterikkejuridiskbindendeformyndighederne,dadetikkefindesi ordlyden af lovgivningen. Dette skaber tvivl omkring betydningen af bæredygtighed iforsøgsordningen,hvilketogsåtilkendegivesafPeterMoltesen.Hangiverudtrykfor,athanikkevedpræcis, hvorfor det er blevet fjernet fra loven, men at det måske har været for svært at afgrænsebegrebet: ”Jeg ved ikke om de har taget det ud fordi det er for ”fluffy” i denne sammenhæng ellerhvordan”.(Ibid.).Efterathavekonfereretmedenkollega,beskriverPeterMoltesenienefterfølgendetelefonsamtale, at ordlyden af bæredygtighed er blevet fjernet fra loven, fordi det var for svært atindkredse, hvad det var og fordi man samtidig mente, at bæredygtigheden allerede blev varetagetunder de andre udvælgelseskriterier. Ifølge Peter Moltesen har bæredygtighed altså implicit været


48

inkluderet i forsøgsordningen under alle tre udvælgelseskriterier, selvom begrebet ikke fremgår aflovensordlyd(Ibid.).Ipraksisharbæredygtighedhaftdenrolleisagsbehandlingen,atderikkegivestilladelsetilnoget,somskadernaturen.Vurderingenafometprojektkanskadenaturen,skerudfraengennemgangafandengældendelovgivning,somikkemåtilsidesættes.

”…dermåikkegivestilladelsetilnoget,derligesomødelæggernaturen.Mankansigedettilsidesætter jo ikke anden lovgivning. Så dumå jo heller ikke lave noget, der forureneroven på grundvandet og man kan sige, at det er jo et bæredygtighedsmæssigt ellermiljømæssigthensyn.Ogdeter ikke fordimanfritages fraat laveVVM,miljøvurderingerosv., så på denmåde kanman sige, at der er ikke noget, der er tilsidesat på denmåde.”(Ibid.).

DetfremhævesafPeterMoltesen,atforsøgsordningenikkeeretmiljøtiltag,menetvæksttiltagogatopnåelse af bæredygtighed ikke har været formålet med forsøgsordningen. Formålet har været, atstyrkekyst-ognaturturismeogsåharmanvalgtatgøredetpåenmåde,sådertageshensyntilnaturogmiljø.

”Menaltså jeg trorheller ikke,atmanskal sederher somet,altså turismeer jo ikkeenaktivitetisigselv,dersænkerverdensressourceforbrug.Sådeterikkerigtigtdet,somdethar haft til formål. Det som det har haft til formål er at styrke kyst- og naturturisme.”(Ibid.).

Der redegøresaltså for, atbæredygtighed implicit er inkluderetunderudvælgelseskriterierneogpåbaggrund af PeterMoltesens udtalelser,må det vurderes, at bæredygtighed ikke er blevet vurderetseparat,menigennemenoverholdelseaflovgivningen.

6.4.DelkonklusionI analysen af det statslige forarbejde erdet blevet undersøgt, hvilken rolle bæredygtighedsbegrebethar haft i de indledende processer. Igennem en fortolkning af retsreglerne besvares det førsteunderspørgsmål, hvor det fremgår, at bæredygtighed har en rolle i forsøgsordningen, da det erinkluderetiudvælgelseskriterierne,fordideterbeskrevetilovforarbejderne.Mendalovforarbejderneikke er forpligtigende og ordlyden af bæredygtighed ikke fremgår af loven, erbæredygtighedshensynetikkeetbindendekrav,somskalfølgesafmyndighederne.Det fremgår af analysen, at der ikke findes en klar afgrænsning af bæredygtighed i hverken loven,lovforarbejderne, vejledningen eller ifølge Peter Moltesen. Dermed kan det andet underspørgsmålbesvaresmedetresultatderviser,atderikkeergivetnogendefinitionafbæredygtighedsbegrebetidetstatsligeforarbejde.Derfindeskunenbredforståelseafbæredygtighediforholdtil,atdethandleromnaturogmiljø.Ifølge Peter Moltesen er bæredygtighed implicit inkluderet under udvælgelseskriterierne. Sombesvarelse på det tredje underspørgsmål kan det konkluderes, at bæredygtighed har haft en rolle ibehandlingen af ansøgningerne i forhold til, at der ikke gives tilladelse til noget, som kan skadenaturen.Detteerenvurdering,somipraksiserforetagetved,atandengældendelovgivningerblevetgennemgået, foratsikreatdenne ikke tilsidesættes.Bæredygtighederderfor ikkevurderetseparat,menigennemenoverholdelseaflovgivningen.

Kapitel7-Komparativanalyseafforsøgsordningens10projekter

50

Kapitel7:Komparativanalyseafforsøgsordningens10projekterI dette kapitel laves en komparativ analyse af de 10 projekter i forsøgsordningen for kyst- ognaturturisme.Somdetfremgårafanalysenafdetstatsligeforarbejdeiforrigekapitel,erderikkelavetenafgrænsningafbæredygtighedsbegrebetiforbindelsemedforsøgsordningen.Deterderforrelevantat undersøge, hvordan kommunerne hver især har redegjort for projektets bæredygtighed i deresansøgninger.Idenneanalysebesvaresdetreunderspørgsmål4,5og6,sombidragertilforståelseafbetydningen af bæredygtighed i forsøgsordningen og besvarelse af projektets problemformulering.Formåletmedanalyseneratundersøge,hvordande10forsøgsprojekterhverisæraprioriervurderettilatværebæredygtige.

7.1.TeoriogmetodeIanalysenforetagesenkomparativanalyse,hvorkommunernesansøgningsmaterialesammenlignes.Analysen består af en vurdering af bæredygtighed på baggrund af dets rolle i vejledningens tredjeudvælgelseskriterium, hvor der står at: ”De fysiske projekter skal være bæredygtige, arkitektoniskindpassetogopførtundersærlighensyntagentildenomkringliggendenatur–oglandskab.”(Vejledningtilansøgningomforsøgsordningenforkyst-ognaturturisme,2014).Denkomparativeanalyseudføresigennem en analyse af tilstedeværelsen af parametre for bæredygtighed, som anvendes somsammenligningsgrundlag. Parametrene for bæredygtighed er fremkommet igennemoperationaliseringenafbæredygtighedsbegrebetikapitel5.Parametreneforbæredygtighederopdelti fire punkter, henholdsvis hensynet til fremtidige generationer samt social, miljømæssig ogøkonomiskbæredygtighed,somersamletunderbetegnelsendetresøjler.

Kapitel7–Komparativanalyseafforsøgsordningens10projekter

51

7.2.Ringkøbing-Skjernkommune:SøndervigFerieparkRingkøbing-Skjern kommune ansøgte til forsøgsordningen i første ansøgningsrunde den 15. Januar2015. Projektet Søndervig Feriepark består i, at nytænke det klassiske sommerhusområde ved atsammenkoble fællesfaciliteter med service og feriehuse af høj kvalitet. Projektet omfatter 500feriehuse, fællesfaciliteter og et badeland med wellness faciliteter. Projektet vil blive placeret itilknytningtileksisterendebebyggelsebagbyenSøndervig.Derforventesenårligstigningiturismenmed 620.000 udenlandske overnatninger og 130.000 danske overnatninger. Investeringsprisen eranslåettil750.000-1mio.Kr.(BilagA).BæredygtighedI Ringkøbing-Skjerns ansøgningsmateriale redegøres der for projektets forhold til det tredjeudvælgelseskriterium både direkte i ansøgningsskemaet og i projektbeskrivelsen. Iansøgningsskemaet er der lavet en separat beskrivelse af, hvordan projektet lever op til det tredjeudvælgelseskriterium.Bæredygtighedbeskrivesiforholdtil,atcenterbygningenvilblivebeklædtmedgrønne tageafbæredygtigkarakterogat centerbygningenog feriehusenebliveropførtvedhjælpafenergibesparende teknologi. Denne redegørelse er også inkluderet i projektbeskrivelsen, hvorenergibesparende teknologier er uddybet nærmere. Søndervig Feriepark har ansøgt EU om at blivetestcenterforsolcelle-tilbrintanlæg,enenergibesparendeteknologi,hvorsolenergi,somudvindesomsommeren,kanlagresibrintogbrugesomvinteren.Denneteknologivilmedtidenogsåkunnebrugestil at lagre strøm fra vindmøller. Ferieparken ønsker således at bidrage til Ringkøbing-SkjernKommunes målsætning om at blive selvforsynende i vedvarende energi inden udgangen af 2020.Feriehuseneerligeledesenergimærkedeognogleafdemvilfåetableretsolcelleanlæg(Ibid.).Det er vist i tabel 2, hvordan bæredygtighedsvurderingen i Søndervig Feriepark passer medparametreneforbæredygtighed.Detvurderes,atdersærligterfokuspåmiljømæssigbæredygtighedigennembeskrivelsenafløsningertilvedvarendeenergiogetableringafsolcelleanlæg(reduceringafdrivhusgasser og grønomstilling af energiforsyningen) samt grønne tage af bæredygtig karakterpåcenterbygningen (bæredygtigematerialer i byggeriet). Bæredygtighedsbeskrivelsenmå vurderes atvære kortfattet og upræcis, da bæredygtighed kun nævnes få steder og fordi det ikke beskrivesnærmere,hvaddermenesmedgrønnetageafbæredygtigkarakter.Teori Parametre Søndervig

FerieparkBeskrivelsei

ansøgningsmaterialeHensynettilfremtidigegenerationer � Opfyldelseafmennesketsbasalebehov �Hensyntilmiljøetsbegrænsninger Detresøjler: �Etsamfunddererdemokratisk,trygtogsundt Socialbæredygtighed �Lighedogligemulighederforalle �Socialmobilitet(forebyggelseafsocialudsathed) �Fremmeaføkonomiskvelstand Økonomiskbæredygtighed �Højbeskæftigelse/nyearbejdspladser �Højtuddannelsesniveau �Beskyttelseafarterognaturtyper Miljømæssigbæredygtighed �Forebyggelseogreduceringafmiljøforurening �Reduceringafdrivhusgasser u Side16iPB �Grønomstillingafenergiforsyningen u Side3iASog16iPB �Bæredygtigematerialeribyggeriet u Side3iASog15iPB

Tabel2:Tabellenviserparametrenefordenteoretiskefremstillingafbæredygtighedsbegrebet,samtSøndervigFerieparksopfyldelseafparametreneoglokaliseringiansøgningsmaterialet(AS=ansøgningsskema,PB=projektbeskrivelse).


52

7.3.Vordingborgkommune:AquaparkMønVordingborg Kommune ansøgte med Projektet Aquapark Møn til forsøgsordningen i andenansøgningsrundeden1.Maj2015.ProjektethartilformålatudvikleStegeSukkerfabriktiletmodernecentermederhvervsamtkultur-ogturisttilbud.ProjektetvilbliveetableretidengamleSukkerfabrik,somerbeliggende iStegebyogomfatteret ferie-ogoplevelsescentermedoplevelsestilbudsamtenferieboligbebyggelsemed500enheder.Det forventes,atprojektetvil tiltrække13.000ugegæsterog75.000dagsgæster.Investeringspriseneranslåettil1,3mia.Kr.(BilagB).BæredygtighedIVordingborgKommunesansøgningsmaterialeerder i etbilag til ansøgningsskemaet redegjort for,hvordan projektet lever op til de tre udvælgelseskriterier. Bæredygtighed nævnes i forhold til, atturismenpåMønogirestenafVordingborgKommuneudviklesbæredygtigt.Bæredygtighedomtalesdoghverkenherelleriprojektbeskrivelseniforholdtilselveprojektet(Ibid.).Som det ses i tabel 3, opfyldes ingen af parametrene for bæredygtighed, da bæredygtighed ikke eromtaltiansøgningsmaterialet.Teori Parametre Aquapark

MønBeskrivelsei

ansøgningsmaterialeHensynettilfremtidigegenerationer � Opfyldelseafmennesketsbasalebehov �Hensyntilmiljøetsbegrænsninger Detresøjler: �Etsamfunddererdemokratisk,trygtogsundt Socialbæredygtighed �Lighedogligemulighederforalle �Socialmobilitet(forebyggelseafsocialudsathed) �Fremmeaføkonomiskvelstand Økonomiskbæredygtighed �Højbeskæftigelse/nyearbejdspladser �Højtuddannelsesniveau �Beskyttelseafarterognaturtyper Miljømæssigbæredygtighed �Forebyggelseogreduceringafmiljøforurening �Reduceringafdrivhusgasser �Grønomstillingafenergiforsyningen �Bæredygtigematerialeribyggeriet Tabel3:Tabellenviserparametrenefordenteoretiskefremstillingafbæredygtighedsbegrebet,samtAquaparkMønsopfyldelseaf

parametreneoglokaliseringiansøgningsmaterialet.


53

7.4.SønderborgKommune:NordalsFerieresortSønderborg Kommune ansøgte med projektet Nordals Ferieresort til forsøgsordningen i førsteansøgningsrunde den 15. Januar 2015. Projektet består af et nyt ferieresort, som omfatteretableringen af 2 hoteller, op til 400 ferieboliger, campingpladser, vandoplevelser, en marina vedkysten, retail- og restaurantfaciliteter ogoffentligt tilgængelige grønne, rekreativeområderog stier.Detforventes,atprojektetvilkunnetiltrække560.000gæsteromåret.Investeringspriseneranslåettil1,3mia.Kr.(BilagC).BæredygtighedI Sønderborg Kommunes ansøgningsmateriale henvises der igennem ansøgningsskemaet tilprojektbeskrivelsen,hvordeterredegjort for,hvordanprojektet leverop tiludvælgelseskriterierne.Projektetsbæredygtighederbeskrevetietseparatafsnitiprojektbeskrivelsen,hvordetbeskrives,atprojektetsanlægvilbliveudførtmedfokuspåbæredygtigeløsningerogatdetvilbliveplaceretinærtsamspiltillandskabet,omgivendebygningerognaturen.Herundernævnesdet,atdereretønskeomatbevareogintegrerefredskovsarealeriområdet.Samtidigtænkesklimaudfordringenindidriftenafanlægget og en grønprofil tydeliggøres.Medprojektet ønskerman at støtte kommunens visionombæredygtigudviklingogmåletomatbliveCO2-neutral indenår2029.Dergivesogsåbeskrivelserafbæredygtige løsninger med fokus på energiforsyning, men disse omhandler eksempler fra andrevirksomheder i kommunen og er derfor ikke konkrete tiltag i forhold til det omtalte projekt. Detbeskrives også, at projektet vil udgøre en støtte til den økonomiske bæredygtighed i lokalområdetigennem nye både permanente ogmidlertidige jobs og en generel værditilførsel til lokalsamfundet(Ibid.).Det er vist i tabel 4, hvordan bæredygtighedsvurderingen i projektet passer med parametrene forbæredygtighed.Detvurderes,atdererfokuspåbådemiljømæssigogøkonomiskbæredygtighed.Denmiljømæssige bæredygtighed beskrives igennem hensynet til naturen (beskyttelse af arter ognaturtyper)samtreduceringafCO2(reduceringafdrivhusgasser).Detnævnesligeledes,atprojektetudføresmedfokuspåbæredygtigeløsninger,mendenudetaljeredebeskrivelsegørdetvanskeligtatvide, hvad dette udsagn indebærer. Den økonomiske bæredygtighed beskrives i forhold til nyepermanente og midlertidige jobs (nye arbejdspladser) og værditilførsel (fremme af økonomiskvelstand).Teori Parametre Nordals

FerieresortBeskrivelsei

ansøgningsmaterialeHensynettilfremtidigegenerationer � Opfyldelseafmennesketsbasalebehov �Hensyntilmiljøetsbegrænsninger Detresøjler: �Etsamfunddererdemokratisk,trygtogsundt Socialbæredygtighed �Lighedogligemulighederforalle �Socialmobilitet(forebyggelseafsocialudsathed) �Fremmeaføkonomiskvelstand u Side12iPBØkonomiskbæredygtighed �Højbeskæftigelse/nyearbejdspladser u Side12iPB �Højtuddannelsesniveau �Beskyttelseafarterognaturtyper u Side29iPBMiljømæssigbæredygtighed �Forebyggelseogreduceringafmiljøforurening �Reduceringafdrivhusgasser u Side29iPB �Grønomstillingafenergiforsyningen �Bæredygtigematerialeribyggeriet

Tabel4:Tabellenviserparametrenefordenteoretiskefremstillingafbæredygtighedsbegrebet,samtNordalsFerieresortsopfyldelseafparametreneoglokaliseringiansøgningsmaterialet(PB=projektbeskrivelse).


54

7.5.LollandKommune:SafariLodgeKnuthenborgLolland Kommune ansøgte med projektet Safari Lodge Knuthenborg til forsøgsordningen i andenansøgningsrundeden1.maj2015.Projekteteretovernatnings-ogkonferencekoncept,somplaceresitilknytning til Knuthenborg Safari Park. Det omfatter etableringen af op mod 200 tematiseredeovernatningshytter med konference- og spisefaciliteter og et mindre fælles aktivitetshus. Detforventes,atprojektetvilhaveca.40-50.000årligeovernatninger(BilagD).BæredygtighedI Lolland Kommunes ansøgningsmateriale redegøres der for projektets bæredygtighed iansøgningsskemaet. Der er ingen vurdering af bæredygtighed i projektbeskrivelsen. Iansøgningsskemaet,samtetbilaghertil,erderenseparatbeskrivelseaf,hvordanprojektetleveroptildettredjeudvælgelseskriterium.Hererdetbeskrevet,atbyggerietopføressombæredygtigtbyggeri,hvorderbliveranvendtnaturligematerialeriformaftræ,betonogglas.Ligeledesvilprojektetbliveplaceretmedrespektfordenomkringliggendenatur,såderikkemedføresvæsentligepåvirkningerafvandløbellerfortidsminder(Ibid).Det er vist i tabel 5, hvordan bæredygtighedsvurderingen i projektet opfylder parametrene forbæredygtighed. Bæredygtighedsbeskrivelsen er kortfattet og ikke særlig detaljeret. Det vurderes, atder kun er fokus på miljømæssig bæredygtighed, særligt i forhold til beskyttelse af denomkringliggende natur (beskyttelse af arter og naturtyper) og anvendelse af naturligematerialer ibyggeriet(bæredygtigematerialeribyggeriet).Teori Parametre SafariLodge

KnuthenborgBeskrivelsei

ansøgningsmaterialeHensynettilfremtidigegenerationer � Opfyldelseafmennesketsbasalebehov �Hensyntilmiljøetsbegrænsninger Detresøjler: �Etsamfunddererdemokratisk,trygtogsundt Socialbæredygtighed �Lighedogligemulighederforalle �Socialmobilitet(forebyggelseafsocialudsathed) �Fremmeaføkonomiskvelstand Økonomiskbæredygtighed �Højbeskæftigelse/nyearbejdspladser �Højtuddannelsesniveau �Beskyttelseafarterognaturtyper u Side3iASog4ibilagMiljømæssigbæredygtighed �Forebyggelseogreduceringafmiljøforurening �Reduceringafdrivhusgasser �Grønomstillingafenergiforsyningen �Bæredygtigematerialeribyggeriet u Side3iASog4ibilagTabel5:Tabellenviserparametrenefordenteoretiskefremstillingafbæredygtighedsbegrebet,samtSafariLodgeKnuthenborgs

opfyldelseafparametreneoglokaliseringiansøgningsmaterialet(AS=ansøgningsskema).


55

7.6.StevnsKommune:BesøgscentervedStevnsKlintStevnsKommuneansøgtemedprojektetBesøgscentervedStevnsKlint til forsøgsordningen iandenansøgningsrundeden1.Maj2015.Projekteteretbesøgscenter,somønskesopførtiforlængelseafdennylige udnævnelse til UNESCO Verdensarv i 2014, for at fortælle historien om Stevns Klint tilbesøgende. Udover etablering af besøgscenteret omfatter projektet også omlægning af enparkeringsplads, etablering af faciliteter til formidling, en naturlegeplads, stier, trapper,udsigtspunkterogen landgangsbro.Det forventes,atprojektetvil tiltrækkeoptilca.50.000turisterårligt(BilagE).BæredygtighedI Stevns Kommunes ansøgningsmateriale redegøres der for projektets bæredygtighed i bådeansøgningsskemaetog i projektbeskrivelsen. I ansøgningsskemaetbeskrivesdet, atdet er vigtigt, atturismen udvikles bæredygtigt, så områdets kvaliteter ikke ødelægges. Dette fremhæves ligeledes iprojektbeskrivelsen,hvordereroplistetenrækkeprincipperforudviklingenafbesøgscentret.Disseprincipper inkluderer blandt andet bæredygtig turisme, hvilket indebærer, at der skal værnes omområdetsfine,uberørtenaturogautentiskekulturmiljøer.Detnævnesogså,atprojektetskalhaveenbæredygtigdrift,nårdetstårfærdigt,mendetbeskrivesikke,hvadbæredygtigdriftdækkerover.Derer et separat afsnit i projektbeskrivelsen, hvor det beskrives, hvordan projektet vil leve op til dettredjeudvælgelseskriterium,menhererdersærligtfokuspåarkitektoniskindpasningilandskabetogbæredygtighednævnesikke.Ibeskrivelsenafforretningsidéenomtalesdet,atdeterforventningen,atdermodtagesetkommunaltdriftstilskudforatbesøgscentreterøkonomiskbæredygtigt.Deterdogikkeuddybetnærmerehvaddenøkonomiskebæredygtighedindebærer(Ibid.).Det er vist i tabel 6, hvordan bæredygtighedsvurderingen i projektet passer med parametrene forbæredygtighed. Der er fokus på miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, men beskrivelserne afbæredygtighedeneruklareogikkesærligdetaljeretogdetersåledesvanskeligtatvidepræcis,hvadder hentydes til. Det eneste, der beskrives tydeligt er hensynet til naturen (beskyttelse af arter ognaturtyper).Teori Parametre Besøgscenter

StevnsKlintBeskrivelsei

ansøgningsmaterialeHensynettilfremtidigegenerationer � Opfyldelseafmennesketsbasalebehov �Hensyntilmiljøetsbegrænsninger Detresøjler: �Etsamfunddererdemokratisk,trygtogsundt Socialbæredygtighed �Lighedogligemulighederforalle �Socialmobilitet(forebyggelseafsocialudsathed) �Fremmeaføkonomiskvelstand Økonomiskbæredygtighed �Højbeskæftigelse/nyearbejdspladser �Højtuddannelsesniveau �Beskyttelseafarterognaturtyper u Side14iPBMiljømæssigbæredygtighed �Forebyggelseogreduceringafmiljøforurening �Reduceringafdrivhusgasser �Grønomstillingafenergiforsyningen �Bæredygtigematerialeribyggeriet Tabel6:Tabellenviserparametrenefordenteoretiskefremstillingafbæredygtighedsbegrebet,samtBesøgscentervedStevns

Klintsopfyldelseafparametreneoglokaliseringiansøgningsmaterialet(PB=projektbeskrivelse).


56

7.7.VardeKommune:BlåvandStrandparkVarde Kommune ansøgte med projektet Blåvand Strandpark til forsøgsordningen i førsteansøgningsrundeden15.Januar2015.Projektetbestårafudviklingenafetaktivtstrandnærtområde,hvorlandskabetogfuglelivetkombineresmedinformationogaktiviteter.Detomfatteretableringenafetferieresortbeståendeaf50ferielejlighederoghuse,enboardwalk,somforbinderdetvestligeogdetøstlige tyngdepunkt,envandlegepladsogetområdemedurbantstrandlivbeståendeafshoppingogandrefaciliteter.Investeringsprisenanslåstilca.60mio.Kr.(BilagF).BæredygtighedIVardeKommunesansøgningsmaterialeerderikkeredegjortforprojektetsbæredygtighedihverkenprojektbeskrivelsen eller ansøgningsskemaet. Der er i ansøgningsskemaet givet en beskrivelse af,hvordan det tredje udvælgelseskriterium forsøges opfyldt. Her står der, at der anvendesbyggematerialer,sombestårafnaturmaterialer,derfarvemæssigtfalderiétmedlandskabet,mendetfremgår ikke om dette er et bæredygtighedshensyn eller nærmere et hensyn til den arkitektoniskeindpasning(Ibid.).Somdetfremgåraftabel7,mådetvurderes,atingenafparametreneforbæredygtighedopfyldes,dabeskrivelsen er kort og da det er uklart, hvorvidt de omtalte naturmaterialer omhandler etbæredygtighedshensyn.Teori Parametre Blåvand

StrandparkBeskrivelsei

ansøgningsmaterialeHensynettilfremtidigegenerationer � Opfyldelseafmennesketsbasalebehov �Hensyntilmiljøetsbegrænsninger Detresøjler: �Etsamfunddererdemokratisk,trygtogsundt Socialbæredygtighed �Lighedogligemulighederforalle �Socialmobilitet(forebyggelseafsocialudsathed) �Fremmeaføkonomiskvelstand Økonomiskbæredygtighed �Højbeskæftigelse/nyearbejdspladser �Højtuddannelsesniveau �Beskyttelseafarterognaturtyper Miljømæssigbæredygtighed �Forebyggelseogreduceringafmiljøforurening �Reduceringafdrivhusgasser �Grønomstillingafenergiforsyningen �Bæredygtigematerialeribyggeriet

Tabel7:Tabellenviserparametrenefordenteoretiskefremstillingafbæredygtighedsbegrebet,samtBlåvandStrandparksopfyldelseafparametreneoglokaliseringiansøgningsmaterialet.


57

7.8.HjørringKommune:LøkkenKlithotelHjørring Kommune ansøgte med projektet Løkken Klithotel til forsøgsordningen i andenansøgningsrundeden1.Maj2015.Projektet iHjørringKommunebestårafetnytbadehotelmed34værelser, konferencefaciliteter, restaurant samt wellness center. Herudover opføres 14satellitværelser,plankestierogudsigtsposteriklitterne.Påstrandenetableres10badehuseogbyensvandtårnogredningshusomdannes.Investeringspriseneranslåettilca.25mio.Kr.(BilagG).BæredygtighedI Hjørring kommunes ansøgningsmateriale redegøres der for projektets bæredygtighed iprojektbeskrivelsen.Projektbeskrivelsenindeholderetseparatafsnit,hvoriprojektetsbæredygtigheder beskrevet. Beskrivelsen omfatter en vurdering af hele projektet samt for selve hotellet oganlæggene i klitterne. Bæredygtigheden vurderes i forhold til, at det eksisterende hotel er nedslidt,hvilketeretproblemiforholdtilbyrummetiLøkken,hvordeterplaceretpåencentralpladsibyen.Enopdateringvilderforkunnebidragetildensocialebæredygtighedigennemfornyetinteraktionmedbyens liv. Etablering af et nyt hotel vil også kunne bidrage til økonomisk bæredygtighed forforretnings- og serviceerhverv igennem tiltrækning af turister og forlængelse af turistsæsonen. Dertages hensyn til miljømæssig bæredygtighed igennem beskyttelse af eksisterende naturværdier.Samtidiganvendesderbæredygtigematerialerogbyggerietplanlæggessådriftenerbæredygtig.Selvehotelletvurderesatbidragebæredygtigtiforholdtil,atdetopføressometlavenergihotel.Derskabesøget beskæftigelse i området, der laves sund mad og skabes et sundt indeklima og indvendigeoverfladerudføresinaturligematerialersåsomtræ,stenogglas.Elementerneiklitterneervurderetbæredygtige i forhold til, at færdslen løftes fri af klitlandskabet, lysforureningminimeres, der skermateriale-ogformmæssigintegrationiklitlandskabet,stierfølgerterrænet,bygningerpræfabrikeresogløftespåpladsforatundgåbyggeperiodepåklitterne,ingenterrænreguleringiklitterne,driftudenbrug af tunge køretøjer, anvendelse af naturlige materialer på bygningernes udvendige flader,anvendelseaf træfrabæredygtigtskovbrugellergenbrugstømmerogoffentligt tilgængeligestierogudsigtspunkter. Satellitværelsernekonstrueresmedorganisk isolering som træfiberogbyggesudenPVC(Ibid.).Det er vist i tabel 8, hvordan bæredygtighedsvurderingen i projektet passer med parametrene forbæredygtighed.Bæredygtighedsbeskrivelsenerdetaljeretogalletresøjlerermedtagetivurderingen.Socialbæredygtighedermedtagetiformafinteraktionmedbyensliv,offentligadgangogsundhed(etsamfund der er demokratisk, trygt og sundt). Økonomisk bæredygtighed beskrives i form af øgetbeskæftigelse (høj beskæftigelse/nye arbejdspladser). Miljømæssig bæredygtighed er beskrevet iforhold til hensynet til naturen og byggematerialerne (beskyttelse af arter og naturtyper ogbæredygtigematerialeribyggeriet).Teori Parametre Løkken

KlithotelBeskrivelsei

ansøgningsmaterialeHensynettilfremtidigegenerationer � Opfyldelseafmennesketsbasalebehov �Hensyntilmiljøetsbegrænsninger Detresøjler: �Etsamfunddererdemokratisk,trygtogsundt u Side11iPBSocialbæredygtighed �Lighedogligemulighederforalle �Socialmobilitet(forebyggelseafsocialudsathed) �Fremmeaføkonomiskvelstand Økonomiskbæredygtighed �Højbeskæftigelse/nyearbejdspladser u Side11iPB �Højtuddannelsesniveau �Beskyttelseafarterognaturtyper u Side11iPBMiljømæssigbæredygtighed �Forebyggelseogreduceringafmiljøforurening �Reduceringafdrivhusgasser �Grønomstillingafenergiforsyningen �Bæredygtigematerialeribyggeriet u Side11iPBTabel8:abellenviserparametrenefordenteoretiskefremstillingafbæredygtighedsbegrebet,samtLøkkenKlithotelsopfyldelseaf

parametreneoglokaliseringiansøgningsmaterialet(PB=projektbeskrivelse).


58

7.9.SvendborgKommune:ØhavscenterChristiansmindeSvendborg Kommune ansøgte med projektet Øhavscenter Christiansminde til forsøgsordningen iandenansøgningsrundeden1.Maj2015.Projektethandleromatskabeetrekreativtoplevelsesmiljøtilaktivsport,bevægelseogundervisning.Detomfatteretableringenafflereelementer,herunderenbygning med undervisningslokaler, laboratorier, fælleslokaler, café og omklædningsfaciliteter, enplads med mulighed for diverse aktiviteter og nye hotelværelser i tilknytning til HotelChristiansminde.Detforventes,atprojektetviltiltrække5.000-10.000turisteromåret(BilagH).BæredygtighedI Svendborg Kommunes ansøgningsmateriale redegøres der for projektets bæredygtighed iprojektbeskrivelsen. Projektbeskrivelsen indeholder et separat afsnit omkring bæredygtighed, hvordeterbeskrevet,atanlæggetudformesorganisk inaturensmaterialer.Anlæggetssynligeoverfladerskal bestå af grønne, træbelagte tage, som er vandabsorberende. Materialet på udvendige væggekommer til at bestå af giftfrie træbeklædninger og bærende strukturer imiljøvenligt beton, som etuorganisk og termisk stabiliserendemateriale. Indvendige vægge laves af genbrugsmateriale for atsikreengodCO2profil.Gulvenelavesafbæredygtigedansketræsorteroguorganiskematerialer.Detbeskrives ligeledes, at der generelt arbejdesmed lavenergi og vandbesparende løsninger. Anlæggetskaletableres som lavenergibyggeripåetniveau, sådetvilkunneblivecertificeret somDGNBsølv-ellerguldprojekt.1Derlavesogsåsemitransparentesolcelleribygningensglasfacader(Ibid.).Det er vist i tabel 9, hvordan bæredygtighedsvurderingen i projektet opfylder parametrene forbæredygtighed.Kunmiljømæssigbæredygtighedermedtaget,hvilketerbeskrevetdetaljeretiforholdtil, at der skal anvendes naturlige materialer i byggeriet (bæredygtige materiale i byggeriet) ogenergivenligeløsningerogopførselafsolceller(grønomstillingafenergiforsyningen).Teori Parametre Øhavscenter

ChristiansmindeBeskrivelsei

ansøgningsmaterialeHensynettilfremtidigegenerationer � Opfyldelseafmennesketsbasalebehov �Hensyntilmiljøetsbegrænsninger Detresøjler: �Etsamfunddererdemokratisk,trygtogsundt Socialbæredygtighed �Lighedogligemulighederforalle �Socialmobilitet(forebyggelseafsocialudsathed) �Fremmeaføkonomiskvelstand Økonomiskbæredygtighed �Højbeskæftigelse/nyearbejdspladser �Højtuddannelsesniveau �Beskyttelseafarterognaturtyper Miljømæssigbæredygtighed �Forebyggelseogreduceringafmiljøforurening �Reduceringafdrivhusgasser �Grønomstillingafenergiforsyningen u Side12iPB �Bæredygtigematerialeribyggeriet u Side12iPB

Tabel9:Tabellenviserparametrenefordenteoretiskefremstillingafbæredygtighedsbegrebet,samtØhavscenterChristiansmindesopfyldelseafparametreneoglokaliseringiansøgningsmaterialet(PB=projektbeskrivelse).

1DGNBerenbæredygtighedscertificeringsordning,sombyggerpåensamletvurderingafalletrebæredygtighedsaspekter–detmiljømæssige,detsocialeogdetøkonomiske(GreenBuildingCouncilDenmark,2016).


59

7.10.GribskovKommune:NewNordicCoastGribskov Kommune ansøgte med projektet New Nordic Coast til forsøgsordningen i andenansøgningsrundeden1.Maj2015.ProjektetNewNordicCoastomhandlerudviklingenafkystenvedGilleleje og omfatter etableringen af et hotel ved stranden, forstærkelse af havmolerne, en nystrandmole med havbad, natur/oplevelsesrum og anlægsplads for både, samt etablering af nyesandstrande.Detforventes,atprojektetviltiltrække30-40.000turisteromåret(BilagI).BæredygtighedI Gribskov Kommunes ansøgningsmateriale henvises der igennem ansøgningsskemaet tilprojektbeskrivelsen,hvorder redegøres forprojektetsbæredygtighed.Hererdet ietseparatafsnitbeskrevet, at der arbejdes med bæredygtige løsninger i form af tilpassede og nytænkendekystløsninger i forhold tilmiljø og billig drift. Der er et ønske om at arbejde i samspilmed havetskræfter,hvordetermuligt,ogikkeimoddem(Ibid.).Som det fremgår af tabel 10, opfyldes ingen af parametrene for bæredygtighed.Bæredygtighedsbeskrivelsen og kortfattet og uklar, idet det kun nævnes, at der arbejdes medbæredygtigeløsninger,menikkehvaddisseløsningerindebærer.Teori Parametre NewNordic

CoastBeskrivelsei

ansøgningsmaterialeHensynettilfremtidigegenerationer � Opfyldelseafmennesketsbasalebehov �Hensyntilmiljøetsbegrænsninger Detresøjler: �Etsamfunddererdemokratisk,trygtogsundt Socialbæredygtighed �Lighedogligemulighederforalle �Socialmobilitet(forebyggelseafsocialudsathed) �Fremmeaføkonomiskvelstand Økonomiskbæredygtighed �Højbeskæftigelse/nyearbejdspladser �Højtuddannelsesniveau �Beskyttelseafarterognaturtyper Miljømæssigbæredygtighed �Forebyggelseogreduceringafmiljøforurening �Reduceringafdrivhusgasser �Grønomstillingafenergiforsyningen �Bæredygtigematerialeribyggeriet

Tabel10:Tabellenviserparametrenefordenteoretiskefremstillingafbæredygtighedsbegrebet,samtNewNordicCoastsopfyldelseafparametreneoglokaliseringiansøgningsmaterialet.


60

7.11.NorddjursKommune:StrandlivFjellerupStrandNorddjursKommune ansøgtemedprojektet Strandliv Fjellerup Strand til forsøgsordningen i andenforsøgsrundeden1.Maj2015.Projektets formåler,atgiveFjellerupStrandetkvalitetsmæssigt løft,hvilketomfatteretableringenaffirenedslagogenforbindelseimellemdem.Nedslageneharfokuspåleg,læringogsport.Førsteogtredjenedslagbestårafstolpertillegogophold.Andetnedslagbestårafopholdsarealer og en vandlegeplads. Fjerde nedslag består af en oplevelsesplads til fysisk aktivitetsamtetableringafadgangs-ogopholdsfaciliteter,enoplagringspladstiludstyrsamtparkeringspladser(BilagJ).BæredygtighedI Norddjurs kommunes ansøgningsmateriale henvises der igennem ansøgningsskemaet tilprojektbeskrivelsenforenredegørelseaf,hvordanprojektetleveroptiludvælgelseskriterierne.Mendererikkeredegjortforbæredygtighedhverkeniansøgningsskemaetelleriprojektbeskrivelsen.Dabæredygtighedikkenævnesiansøgningsmaterialet,opfyldesingenafparametreneforbæredygtighed,hvilketfremgåraftabel11.Teori Parametre Strandliv

FjellerupStrandBeskrivelsei

ansøgningsmaterialeHensynettilfremtidigegenerationer � Opfyldelseafmennesketsbasalebehov �Hensyntilmiljøetsbegrænsninger Detresøjler: �Etsamfunddererdemokratisk,trygtogsundt Socialbæredygtighed �Lighedogligemulighederforalle �Socialmobilitet(forebyggelseafsocialudsathed) �Fremmeaføkonomiskvelstand Økonomiskbæredygtighed �Højbeskæftigelse/nyearbejdspladser �Højtuddannelsesniveau �Beskyttelseafarterognaturtyper Miljømæssigbæredygtighed �Forebyggelseogreduceringafmiljøforurening �Reduceringafdrivhusgasser �Grønomstillingafenergiforsyningen �Bæredygtigematerialeribyggeriet Tabel11:Tabellenviserparametrenefordenteoretiskefremstillingafbæredygtighedsbegrebet,samtStrandlivFjellerupStrands

opfyldelseafparametreneoglokaliseringiansøgningsmaterialet.


61

7.12.DelkonklusionIdenkomparativeanalyseafde10forsøgsprojektererderblevetredegjortfor,hvordanprojekternea priori er blevet vurderet til at være bæredygtige, hvilket besvarer fjerde underspørgsmål.Vurderingen af bæredygtighed fremgår af beskrivelser af forsøgsprojekterne i kommunernesansøgningsmateriale. Beskrivelserne er forskellige for hvert enkelt forsøgsprojekt både i omfang ogindhold.Af tabel 12 på næste side fremgår det, hvordan forsøgsprojekternes bæredygtighedsbeskrivelseharmonerermeddenteoretiskefremstillingafbegrebet,hvilketbesvarerdetfemteunderspørgsmål.Denteoretiskefremstillingafbæredygtighedsbegrebetviser,atbæredygtighedhandleromhensynettil de fremtidige generationer og en harmonisering mellem de tre søjler: social, miljømæssig ogøkonomiskbæredygtighed. Ingenaf forsøgsprojekternenævnerhensynet til fremtidigegenerationerog kun et enkelt forsøgsprojekt har lavet en beskrivelse, som inddrager en kombination af alle tresøjlerforbæredygtighed.Itabel12fremgårdet,atdetforsøgsprojekt,sombeskriveralletresøjlerforbæredygtighed er Løkken Klithotel i Hjørring Kommune. Der er et enkelt forsøgsprojekt, NordalsFerieresort i Sønderborg Kommune, som har inddraget to søjler, miljømæssig og økonomiskbæredygtighed,ibeskrivelsen.Fireforsøgsprojekter,henholdsvisSøndervigFerieresortiRingkøbing-Skjern Kommune, Safari Lodge Knuthenborg i Lolland Kommune, Øhavscenter Christiansminde iSvendborg Kommune og Besøgscenter ved Stevns Klint i Stevns Kommune, har udelukkendebeskrivelser af den miljømæssige bæredygtighed. I New Nordic Coast fra Gribskov Kommune erbeskrivelsen af bæredygtighed upræcis og den vurderes derfor ikke at opfylde parametrene. Deresterendetreforsøgsprojekter,somerhenholdsvisAquaparkMøniVordingborgKommune,BlåvandStrandparkiVardeKommuneogStrandlivFjellerupStrandiNorddjursKommuneharikkeinkluderetenbeskrivelseafbæredygtighed.Som besvarelse på det sjette underspørgsmål kan det ud fra analysen konkluderes, at der er stormangfoldighedibeskrivelsenafbæredygtighedimellemde10forsøgsprojekter.Dererforskelpåbådeomfangetogindholdetafbeskrivelserneogdetmåvurderes,atingenafdemerens.Dererialtseksforsøgsprojekter, som opfylder parametrene for bæredygtighed. Ét forsøgsprojekt nævner alle tresøjler, ét forsøgsprojekt nævner to søjler og fire forsøgsprojekter nævner én søjle. De fireforsøgsprojekter,somalleudelukkendebeskrivermiljømæssigbæredygtighed,gørdetpåforskelligemåder,hvilketogsåfremgåraftabel12.Fornogleerdermestfokuspåbeskyttelseafnaturen,mensdet for andre handler mere om bæredygtige materialer i byggeriet eller grøn omstilling afenergiforsyningen.


62

Teori Parametre Løkken

KlithotelNordalsFerieresort

SøndervigFeriepark

SafariLodgeKnuthenborg

Øhavscenter

Christiansminde

Besøgscenterv.StevnsKlint

AquaparkMøn

BlåvandStrandpark

NewNordicCoast

StrandlivFjellerupStrand

Hensynettilfremtidigegenerationer

� Opfyldelseafmennesketsbasalebehov

�Hensyntilmiljøetsbegrænsninger

Detresøjler: �Etsamfunddererdemokratisk,trygtogsundt

u

Socialbæredygtighed �Lighedogligemulighederforalle

�Socialmobilitet(forebyggelseafsocialudsathed)

�Fremmeaføkonomiskvelstand

u

Økonomiskbæredygtighed

�Højbeskæftigelse/nyearbejdspladser

u u

�Højtuddannelsesniveau

�Beskyttelseafarterognaturtyper

u u u u

Miljømæssigbæredygtighed

�Forebyggelseogreduceringafmiljøforurening

�Reduceringafdrivhusgasser u u

�Grønomstillingafenergiforsyningen

u u

�Bæredygtigematerialeribyggeriet

u u u u

Tabel12:Samletoversigtoverde10forsøgsprojektersopfyldelseafparametreneforbæredygtighed

Kapitel8–Caseanalyse

64

Kapitel8:CaseanalyseI dette kapitel laves en case analyse af to udvalgte kommuner, henholdsvis Varde Kommune ogHjørring Kommune. Resultaterne fra den komparative analyse i forrige kapitel viser, at der ervæsentlig forskel på omfang og indhold i beskrivelserne af forsøgsprojekternes bæredygtighed. Påbaggrund af denne viden ønskes det undersøgt, hvordan de to udvalgte kommuner har anvendtbæredygtighed i forberedelsen af forsøgsprojekterne og hvordan de anvender bæredygtighed i denfysiskeplanlægning.Der lavesenmultiplecaseanalysemeddetformålatsammenligneresultaternefra de to kommuner for at fremvise ligheder og forskelle. Det undersøges, hvordan bæredygtighedanvendesideudvalgtekommunersforsøgsprojektersamtidenfysiskeplanlægninggenerelt,hvilkenbetydning vækst har i forhold til bæredygtighed og hvordan kommunerne formår at forenekystbyggerimedmåletombæredygtigudvikling.Ianalysenbesvaresdetreunderspørgsmål7,8og9,sombidragertilbesvarelseafprojektetsproblemformulering.

8.1.ValgafcasesDe to cases,VardeKommuneogHjørringKommune, erblevetvalgtpåbaggrundaf resultaterne fradenkomparativeanalyseiforrigekapitel,somviser,atderervæsentligforskelimellemkommunernesbeskrivelseafprojekternesbæredygtighedideresansøgningsmaterialetilforsøgsordningenforkyst-og naturturisme. Resultaterne viser, at Hjørring Kommune er den kommune, som beskriverbæredygtighedmestudførligtiforholdtildenteoretiskerammeforbegrebet.VardeKommuneerénafdekommuner,somikkeharlavetenbeskrivelseafbæredygtighed.Deranvendestomodsætninger,da ekstreme cases og de ligheder og forskelle, som fremkommer ved en sammenligning, kandannegrundlag for en stærkere konklusion. Modsætningerne ses også i forhold til forskellen påkommunernes politiske orienteringmed en Socialdemokratisk borgmester i VardeKommune og enVenstreborgmesteriHjørringKommune.

8.2.TeoriogmetodeMetodeDenfølgendeanalyseerenmultiplecaseanalyseaftocasekommuner.Deranvendesbådeprimæreogsekundære datakilder i analysen i form af to kvalitative interviews med repræsentanter frahenholdsvis VardeKommune ogHjørringKommune, samt kommuneplaner, planstrategier og tillæghertil.Førstedelafkapitlet indeholderenseparatanalyseafhverenkeltcase,hvornogle forskelligeaspekter undersøges. Disse aspekter omhandler bæredygtighed i forsøgsprojektet og i den fysiskeplanlægning samt vækstmuligheder, balancenmellem kystbyggerier og bæredygtig udvikling og defremtidige muligheder for kystbyggeri. Den anden del af kapitlet er en cross-case analyse, hvorfaktorerne i de to cases sammenlignes for at frembringe forskelle og ligheder. I analysen af desekundære datakilder undersøges bæredygtighedsbegrebets rolle i kommuneplanen og ibæredygtighedsstrategien samt kommunens planer for vækst og udvikling, som er beskrevet iplanstrategien.Dertagesudgangspunktierhvervogturisme,somvurderesatværerelevantiforholdtilprojektetsemne.Analysenafde sekundæredatakilder foretagesvedatgennemgåkilderne forat


65

undersøge,hvorhenholdsvisbæredygtighedogvækstierhvervogturismebeskrives.Anvendelsenafbæredygtighed analyseres ved at undersøge, indenfor hvilke emner begrebet er beskrevet ikommuneplanen og bæredygtighedsstrategien, samt hvor meget det fylder og hvor detaljeretbæredygtighedsstrategien er. Vækstmulighedernes betydning undersøges ved at gennemgåbeskrivelsen af målene om vækst i erhverv og turisme i planstrategien. Analysen af de sekundæredatakilder kombineres med en analyse af de primære datakilder, for at inddrage flere syn på detsammeaspekt.TeoriDe sekundære kilder, som anvendes i analysen, består af kommuneplaner, planstrategier og tillæghertil.Dissekildererrelevanteatanvendeienanalyseafkommunernesfysiskeplanlægning,dadeerproduktet af kommunernes planlægning for arealanvendelse i byerne og det åbne land.Kommuneplanenerdenbærendeplanforudviklingogarealanvendelseogbestårafenhovedstruktur,medangivelseafdeoverordnedemålforkommunensudviklingogarealanvendelse,retningslinjerforarealanvendelse og rammer for lokalplanernes indhold. Hovedstrukturen giver et overblik overplanens indhold, hvor kommuneplanens retningslinjer giver en mere konkret beskrivelse afhovedstrukturensmål.Planstrategienindeholderdenpolitiskestrategiforudviklingenogoplysningeromkringplanlægningsidensidsterevisionafkommuneplanen(Miljøministeriet,2012).Bæredygtighedsbegrebet er beskrevet i den teoretiske fremstilling af bæredygtighed i kapitel 5. Afkapitel 5 fremgår det, at der i Danmark udarbejdes bæredygtighedsstrategier både på nationalt,regionalt og kommunalt niveau. På kommunalt niveau skal der jf. planlovens § 6a udarbejdes enseparat bæredygtighedsstrategi, også kaldet en lokal agenda 21 plan, for hver enkelt kommune.Bæredygtighedsstrategien skal ligesom planstrategien udarbejdes i den første halvdel af denkommunalevalgperiode.Denkommunalebæredygtighedsstrategierofteinkluderetidenkommunaleplanstrategi eller som tillæg hertil (Miljøministeriet, 2012). I bæredygtighedsstrategien skalkommunenredegøreforderesbidragtilenbæredygtigudvikling.Strategienskalindeholdepolitiskemålsætningerfordetfremtidigearbejdeindenforfølgendeområder(Planloven,2015§33a,stk.3,nr.1-5):

1)Mindskelseafmiljøbelastningen2)Fremmeafenbæredygtigbyudviklingogbyomdannelse,3)Fremmeafbiologiskmangfoldighed,4)Inddragelseafbefolkningenogerhvervslivetidetlokaleagenda21-arbejdeog5) Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale,erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle ogøkonomiskeforhold.


66

8.3.VardeKommuneVarde Kommune er beliggende i det sydlige Vestjylland og er en del af Region Syddanmark.Kommunenstrækker sigover1256km2ogharet indbyggertalpå cirka50.000 (49.958 i2014).Destørste byer erVarde,ØlgodogOksbøl. ErikBuhlNielsen fra partietVenstrehar været borgmestersidenkommunalvalget i2014.Devigtigsteerhverv ikommunener turismeogmilitær.Turismenerdet vigtigste erhverv i feriebyerne Blåvand, Oksby og Vejers Strand og i sommerhalvåret besøgermangeturister,særligtdetyske,disseområder.Oksbøllejren,somomslutterdemilitæreaktiviteter,erkommunens største arbejdsplads (Den Store Danske, 2016a). Varde Kommune og placeringen afforsøgsprojektetBlåvandStrandparkerillustreretifigur5.

8.3.1.BæredygtighediforsøgsprojektetBlåvandStrandparkVarde Kommune ansøgte med projektet Blåvand Strandpark til forsøgsordningen for kyst- ognaturturismeiførsteansøgningsrundeden15.Januar2015.Deharfåetforsøgstilladelsejf.planlovens§ 5 samt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 8 om klitfredning jf. naturbeskyttelseslovens §65a. Forsøgsprojektet ønskes opført som en del af opfyldelsen af visionen for Blåvand, som erbeskrevet i en udviklingsplan, der er blevet udarbejdet for Blåvand for årene 2012-2013. Ifølgeudviklingsplanenerdetvisionen,atBlåvandskalstyrkesinpositionsomdenførendekystdestinationiDanmark. Formålet med forsøgsprojektet er at skabe mere liv og et større udbud af aktiviteter iområdet ved Hvidbjerg Strand og Blåvand Strand i Blåvand igennem en videreudvikling af derekreative faciliteter og overnatningsmuligheder (Bilag F). Denne vision understøttes af FrederikWandall fra Varde Kommune, som udtaler, at Varde Kommunes motivation for at være med iforsøgsordningen har været muligheden for at udvikle nogle flere turismetilbud. De tilbud, someksistereridag,bestårhovedsageligtafsommerhuseogcampingpladser.Kommunenvilsåledesgernekunnetilbydenogetandetogsamtidigogsånoget,derikkekunerinteressantomsommeren,mensomogså fungerer ivinterhalvåret.FrederikWandalludtaler ligeledes,atder ikommunengenerelteretønskeomatskabevækstiturismeogerhverv(Wandall,2016).Somdetfremgårafresultaternefradenkomparativeanalyseiforrigekapitel,erVardeKommuneenaf de kommuner i forsøgsordningen, som ikke har inkluderet en beskrivelse af forsøgsprojektetsbæredygtighed i ansøgningsmaterialet. Bæredygtighed nævnes hverken i projektbeskrivelsen eller iansøgningsskemaet. Ifølge FrederikWandall er bæredygtighed ikkemedtaget i projektbeskrivelsen,

Kommune

Forsøgsprojekt

Figur5:KortoverVardeKommuneogplaceringafforsøgsprojektetBlåvandStrandpark


67

fordi man i kommunen har prioriteret ikke at gå i detaljer med det. I udarbejdelsen afprojektbeskrivelsenerdertagetudgangspunktiudviklingsplanenforBlåvandogidenneplanharderikkeværetinkluderetetbæredygtighedsaspekt.Menselvombæredygtighedikkebeskrives,såmenerFrederikWandall,atdetstadigvækbehandlesiprojektet,dogudfraetøkonomiskperspektiv.

”Menjegtror,atprojektetsøgermåskeenformforbæredygtighed,sommereeriretningaf en økonomisk bæredygtighed for området, hvis man kan se bæredygtighed på denmåde.”(Ibid.).

Varde Kommune har ønsket at skabe vækst og mere turisme i området igennem nye bæredygtigeturismeformer og derfor er udgangspunktet økonomisk vækst. Den økonomiske bæredygtighed harogsåenbetydningiforholdtilprojektetsrealisering.Manharfrastartenafhaftetønskeom,atlaveetprojektmedenrealistiskøkonomi,damanikkevillelaveetprojektforslagpåfleremilliarderkronerforsenereatfindeudaf,atmidlerneikkekunnefindes.DetervigtigtforVardeKommune,atdestårtilbagemedetafdegodeprojekteriforsøgsordningenogmanmener,atdetteerrealistisk,daandreprojekter,blandtandetinabokommunerne,kanmødekritikiforholdtiludformningogstørrelseogpådenbaggrundendemedatværeblandtdemindregodeprojekter(Ibid.).

8.3.2.BæredygtighedidenfysiskeplanlægningDen fysiske planlægning i Varde Kommune udformes i praksis igennem kommuneplanen, sombeskriver de overordnede mål for arealanvendelsen og udviklingen i kommunen. Ifølgekommuneplanens vision, har kommunen et mål om bæredygtighed, som omfatter et ønske om atudvikle bæredygtige byer, at være en stærk destination for bæredygtig turisme og at styrkekommunens økonomiske bæredygtighed. Mere konkrete mål og strategier for udviklingen erbeskrevet for den enkelte sektor i kommuneplanenshovedstruktur.Her omtales bæredygtighed forsektorernebosætning,naturområderoggeologi.Iforholdtilbosætningskaldervedbebyggelseafnyeboligområder, tages hensyn til bæredygtig udvikling med blandt andet bæredygtigt byggeri ogplanlægning for grønne områder med høj biodiversitet. For naturområder beskrives det, atnaturbeskyttelsen blandt andet skal varetages igennem en naturpolitik, som skal sikre en varieretnatur, tage hensyn til sårbare naturområder og skabe sammenhæng og bæredygtighed inaturgrundlaget.Forgeologienbeskrivesdet,atråstofferskalanvendesbæredygtigt(VardeKommune,2013).Enmere formålsbestemtbeskrivelseafbæredygtighed findes i kommunensbæredygtighedsstrategi,som kaldes agenda 21. I Varde Kommune er bæredygtighedsstrategien udarbejdet som et tillæg tilPlanstrategi 2015. Tillægget fylder en side og beskriver en overordnet vision samt mål for enbæredygtigudvikling.Visionen”Viskaberenbæredygtigfremtidinaturen”(VardeKommune,2015b,p.2) handler om, at Varde Kommune skal udvikles som en naturkommune og at befolkning ogerhvervslivskal inkluderes iarbejdetmeddenneudvikling, sådeblivermerebevidsteomnaturensbetydning.Måleneforbæredygtigudviklingerbeskrevetiforholdtildefemområder,hvorder,ifølgeplanlovens§6a,skaludviklespolitiskemålsætninger.TilmindskelseafmiljøbelastningenharVardeKommuneetmålomatreducereCO2udledningenmed2%pr.årfremmodår2025.VardeKommuneharligeledeslavetinitiativertilfremmeafcykling,bådeihverdagenogrekreativt,hvilketertilgavnformiljøet.ForbæredygtigbyudviklingogbyomdannelseerdetVardeKommunesmålatfokuserepåbyomdannelseoghuludfyldning frem for inddragelseafnynatur iudviklingen.Måletom fremmeafbiologiskmangfoldighed imødekommesvedat laveen stærkere sammenbindingafnaturområderne


68

og samtidig er der fokus på bynær natur og grønne elementer i planlægningen. Inddragelse afbefolkning og erhvervsliv sker igennem borgerinddragelse i naturgenopretningsprojekter og der erfokuspå at skabe et netværkmellemoffentlige institutioner og erhvervslivet. Samspilletmellemdeforskellige områder ønskes skabt igennem interne netværk i kommunen, så fysiske indgrebkoordineres (Varde Kommune, 2015b). Bæredygtighedsstrategien indeholder de beskrevnemål forudviklingen,mendetbeskrivesikkespecifikt,hvordanmåleneskalopfyldes.Kommunens bæredygtighedsstrategi har således fokus på byomdannelse, miljø, energi og særligtnaturen.HensynettilnaturenbeskrivesogsåafFrederikWandall,somudtaler,atbæredygtighedharenvæsentligbetydningiVardeKommune,fordikommunenharmegetnatur,somderskalværnesom.Derfor handler bæredygtighed generelt meget om at passe på naturen. Man ønsker at skabe ensameksistens mellem bebyggelse og naturen. Man forsøger også at implementere elementer afbæredygtighed i de projekter, som man arbejder med. Men selvom der gives udtryk for, atbæredygtighedhar enbetydning, fremgårdet af FrederikWandallsudtalelser, atder ikke findes enegentligagendafor,hvordanbæredygtighedskalimplementeresiplanerne:

”Ja,altså i flereprojektervi laver,der forsøgervi selvfølgeligogblandtandetatarbejdemed LAR-anlæg2og på andre måder se, hvordan vi kan implementere elementer afbæredygtighedivoreslokalplanerogiandrestrategiskeplaner.Menviharikkenogensomsådanoverordnetagendafor,hvordandetpræcisskalgøres.”(Wandall,2016).

8.3.3.VækstmulighederStrategierforudviklingenikommunenfindesikommunensplanstrategi.Iplanstrategienfra2015erdet beskrevet, hvilken udvikling der ønskes i kommunen, herunder vækst. I forhold til kyst- ognaturturisme,somerifokusiforholdtildenfysiskeplanlægningogforsøgsordningen,handlervækstsærligtomsektorerneerhvervogturisme.IplanstrategienharVardeKommunelavetenvisionogetslogan,somhedder”viinaturen”.Såledeserderiplanstrategienfokuspå,atudviklingenikommunenfremadrettetskalskemedfokuspånaturen.I forhold til erhverv og turisme oplever Varde Kommune, at meget af erhvervslivet drejer sig omkystturisme.Dakystturismen indeholderetstortpotentiale forvækst,ønskermanderforatudvikleflere ogmere alsidige tilbud til turisterne. Varde Kommune har oplevet et fald i arbejdspladser ogforandringernekrævertilpasning.VardeKommuneharogsåerhvervspotentialeindenforforsvaret.Enudvidelse af forsvarets aktiviteter i kommunen har skabt flere arbejdspladser. I Varde Kommuneønskermanogsåatblivebedretiliværksætteri,særligtindenfordeområder,hvormanerstærkest,hvilketerturisme,industri,landbrugognatur.Manvilgerneskabesamarbejdemellemkommunenogerhvervslivet, blandt andet ved at udnytte forsvarets viden indenfor outdoor-aktiviteter.Herudoverskalkommunenserhvervsområderunderstøttesogudvikles,dadeindeholderetpotentialeforvækst(VardeKommune,2015a).Ifølge Frederik Wandall ligger det politikkerne meget på sinde, at Varde er en erhvervsvenligkommune. Varde er en kommune med meget turisme og derfor har forsøgsprojektet BlåvandStrandpark betydet meget, da man ser det som en mulighed for at skabe flere arbejdspladser ogarbejdspladser,somkanfungereheleåret(Wandall,2016).

2Anlægtillokalafledningafregnvand


69

”Derermange,dererhverversigvedturismeherudeogdererogsåmange,derharenstorinteressei,atmanfastholderogmåskefårskabtflerearbejdspladserikystnærhedszonen.”(Ibid.).

Mulighedenforatudvikleikystnærhedszonenoggenereltskabemerevækstbetydermeget,mensomdetogsåfremgårafplanstrategien,skaludviklingenforegåunderhensyntagentilnaturen.

8.3.4.ForeningmellemkystbyggeriogbæredygtigudviklingSomdetfremgårafplanstrategienogFrederikWandall,erdergenereltetønskeomatskabevækstognyearbejdspladserikystnærhedszonen,mensamtidigetmålomatgøredetpåenmåde,sådertageshensyn til natur og miljø og ikke kompromitteres med bæredygtigheden. Denne balance mellembeskyttelseogbenyttelsekanværesværat imødekommeogderforerdet interessantatundersøge,hvordanmanikommunenskaberbalancemellemenbæredygtigudviklingogetableringafetbyggerivedkysten.IfølgeFrederikWandallermaniVardeKommuneopmærksompå,atnårderlavesnogleprojekter ligesom forsøgsprojektet Blåvand Strandpark, så er det vigtigt at få hjælp fra eksternekonsulenter,såderbliverudvikletdetbedsttænkeligeprojektidegivendeomgivelser.Ikommunenharmanværetopmærksompå,atderkunneopståkonflikter,nårderblevgivettilladelsetilatbyggeikystnærhedszonen.Iforsøgsprojektetharderværetfokuspåatgivemeretilbagetilnaturenendmantager, i stedet for at opføre noget på bekostning af naturen og på denmåde forsøgerman at skabebalancemellemkystbyggeriogbæredygtigudvikling(Wandall,2016).

”Såistedet forbareatgåindogeliminereellerarbejdepåbekostningafnaturen,harvifaktisk søgt efter at lave nogle projekter, som faktisk har givetmere tilbage end de hartaget.”(Ibid).

Manerikommunenligeledesopmærksompå,atdetatbyggeikystnærhedszoneneretmegetfølsomtområde.Nårmanarbejderikystnærhedszonen,skaldetgøresmedstørstmuligomhu,såmankanfåtilladelsetilatbyggeilignendeomgivelserigenpåetandettidspunkt(Ibid.).

8.3.5.FremtidigemulighederforkystbyggeriI forbindelse med Regeringens forslag til en liberalisering af planloven, som er fremsat i udspilletVækstogudviklingiheleDanmarkfranovember2015,læggesderoptil,atreglerneforden3kmbredekystnærhedszone afskaffes og udskiftes med reglerne for landzone samt at reglerne forstrandbeskyttelseslinjen ændres, således at borgere frit kan foretage mindre ændringer på deresejendom.Med ændringerne får kommunerne større frihed i planlægningen og dermed frihed til atbyggevedkysterne.Dettefremkalderenbekymringfor,atkommunernesåledesikkelængereviltagedenødvendigehensyntilnatur,miljøoglandskab,menhandleudfraegennyttigemålogmulighederforvækst.FrederikWandallharpersonligtenambivalentholdningtilforslagetomenliberaliseringafplanloven.Hanmener på den ene side, at kystnærhedszonen er for restriktiv, fordi den rammernogle privateinitiativer. Men samtidig mener han, at der er et behov for, at kystnærhedszonen ogstrandbeskyttelseslinjen eksisterer. Det vil være en god idé, at give lempelser indenforkystnærhedszonen,menikkedirekteatafskaffeden:


70

”Men jeg trorpå, atmankankomme lidt længere, hvisman, ikkenødvendigvisafskafferkystnærhedszonen, men lemper den således, at der kan gives mulighed for flere ting.”(Wandall,2016).

Da liberalisering af planloven endnu ikke er en realitet, men stadig kun et forslag, er det svært atvurdere, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Ifølge Frederik Wandall må tiden vise, hvad derkommer til at ske. Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke planer om at bygge yderligere ikystnærhedszonen og fremtiden må vise, om der findes private initiativtagere, som ønsker atinvestereogudvikleiområdet(Ibid.).


71

8.4.HjørringKommuneHjørring Kommune er beliggende i Vendsyssel i Nordjylland og er en del af Region Nordjylland.Kommunenharetarealpå930km2ogetindbyggertalpå65.404(i2014).DenstørstebyerHjørringog andre mindre byer inkluderer Hirtshals, Sindal, Vrå og Løkken. Arne Boelt fra partietSocialdemokraterne har været borgmester siden 2010. Det vigtigste erhverv i kommunen erfiskeindustrien og fiskeeksporten i Hirtshals, og turismen har ligeledes stor betydning (Den StoreDanske,2016b).HjørringKommuneogplaceringenafforsøgsprojektetLøkkenKlithotelerillustreretifigur6.

8.4.1.BæredygtighediforsøgsprojektetLøkkenKlithotelHjørring Kommune ansøgte med projektet Løkken Klithotel til forsøgsordningen i andenansøgningsrundeden1.Maj2015.Deharfåetforsøgstilladelsejf.planlovens§5samtdispensationfranaturbeskyttelseslovens § 8 om klitfredning jf. naturbeskyttelseslovens § 65a. Formålet medforsøgsprojekteteratlaveetkvalitetsløftafLøkkenogdeturismetilbud,somderfindesibyen.Løkkenerenkystby,sombesøgesafmangeturisterhvertårogforfortsatatkunnetiltrækketurister,erderbehov for et nyt hotel af høj kvalitet. Forsøgsprojektet består, udover etableringen af et nyt hotel ibyen, af nye overnatningsmuligheder i klitterne samt forskellige andre elementer i form af 10badehusevedstranden,udviklingafvandtårnettiletudkigspunktsamtanvendelseafredningshusettildiversepop-uparrangementer(BilagG).Forsøgsprojektets formålstøttesopafHelleLyngbakfraHjørring Kommune, som udtaler, atmotivationen for at væremed i forsøgsordningen har været etønske om at supplere det eksisterende turismeprodukt i Løkken. Løkken er allerede en by medturisme,menmanmener,atdererbehovforatskabemerekvalitet i turismeproduktet.Samtidigerforsøgsordningen en unik mulighed, som kan være med til at tiltrække investorer til projektet(Lyngbak&Hammer,2016).Somdetfremgårafdenkomparativeanalysei forrigekapitel,erHjørringKommunedenkommuneiforsøgsordningen, som har lavet den mest udførlige beskrivelse af bæredygtighed i deresansøgningsmateriale i forhold til de andre ni kommuner. I projektbeskrivelsen er bæredygtighedbeskrevetdetaljeretogsamtidigeralletresøjlerforbæredygtighedinkluderet:denmiljømæssige,densociale og den økonomiske. Ifølge Helle Lyngbak er det et bevidst valg at have fokus påbæredygtighedeni forsøgsprojektet, fordikommunenharenklarholdningtilbæredygtighedoghun

Kommune

Forsøgsprojekt

Figur6:KortoverHjørringKommuneogplaceringenafforsøgsprojektetLøkkenKlithotel


72

mener,atdetervigtigtatinkluderealletreaspekterafbegrebet.Idetteprojektharderværetfokuspåmiljømæssig bæredygtighed, særligt i form af det aftryk, der sættes i naturen ogman har arbejdetbevidstmeddet landskabeligeudtrykogmedat sikre, atman ikkeødelæggeroplevelsesværdienafklitterne(Ibid).

”Altså i forbindelse med sådan noget byggeri som det her, så handler det jo ommaterialevalg. Det handler om energiforbrug. Det handler om det fodaftryk vi sætter inaturen.”(Ibid.).

Det socioøkonomiskeaspektharogsåhaftenvæsentlig rolle i forhold til, atmanskal tænkepådengenerelleudviklingibyen,såmanetablerernoget,derpasserhertil.

”IenbysomLøkkenerdetjovældigvæsentligt,atdererdetjonogetandetbæredygtighedogså,kanmansige.Detskalværebæredygtigtiforholdtilbyen,altsådetmåikkeslåbyenistykker,detmanvillave.”(Ibid.).

Densocialebæredygtighedudtrykkesligeledesigennemetfokuspåtilgængelighedenforalmenvellet,somforsøgesopnåetvedatetablere10nyebadehusepåstranden.Derfindesallerede485badehuse,mendadisseerprivatejet,erdeikketilgængeligeforalle(Ibid.).

8.4.2.BæredygtighedidenfysiskeplanlægningDen fysiske planlægning i Hjørring Kommune udformes i praksis igennem kommuneplanen, sombeskriver de overordnede mål for arealanvendelsen og udviklingen i kommunen. Hjørringskommuneplaner inddelt isyvtemaer,hvormålogstrategiererbeskrevet.Bæredygtighedomtales itemaerneby,land,tekniskeanlæg,klimaogmiljøogferie-fritid.Iforbindelsemedudviklingenafbyenerdetmålet,atbyudviklingenskerpåetbæredygtigtgrundlagigennemudviklingenafetbymønster,sommatcher de behov, der er for bolig, oplevelser eller erhvervsmuligheder.Der skal blandt andetudvikles bæredygtige bydele igennem kombinationen af grønne områder, rekreativ anvendelse afregnvand og trafikdifferentiering, hvor motorkøretøjer adskilles fra cyklister og fodgængere. Forlandområdet nævnes bæredygtig råstofforsyning, hvor råstofferne skal økonomiseres og genbruges,dadeterenikke-fornybareressource.Dererogsåudarbejdetmålforbæredygtigtfiskeri.Fornaturenbeskrivesdet,atderetmålombæredygtigtfriluftsliv.Fortekniskeanlægermålet,atvarmeforsyningtilborgerneskalværebådemiljømæssigogøkonomiskbæredygtigigennemblandtandetanvendelseafalternativeenergikilderfremforfossilebrændstoffer.Forklimaogmiljøerderblandtandetetmålom at fremme bæredygtig udvikling igennem en reducering af demenneskeskabte påvirkninger afklimaogmiljø.Forturismeområdeterdetmålet,atturismenskaludviklespåetbæredygtigtgrundlagmedrespektforlandskabet,naturenogkulturværdierne(HjørringKommune,2013).Enmere formålsbestemtbeskrivelseafbæredygtighed findes i kommunensbæredygtighedsstrategi,kaldet klima- og bæredygtighedsstrategi. HjørringKommune har i 2010 udarbejdet denne separatebæredygtighedsstrategi,somindeholderen31-siderlangbeskrivelseaf,hvordanmanønskeratopnåbæredygtigudviklingikommunen.VisioneniHjørringKommuneeratnedsættedemenneskeskabtepåvirkningerafklimaet, forpådenmådeat fremmeenbæredygtigudvikling.Arbejdetmedatopnåbæredygtig udvikling foregår igennem et samspil mellemmiljø- og klimaområdet og de sociale ogøkonomiskeanliggender.Istrategienerdetbeskrevet,hvordanbæredygtighedønskesimplementereti planer indenfor bestemte indsatsområder. Disse indsatsområder er: forsynings- affalds- og


73

transportplaner, klimakommune og energibesparende tiltag, bæredygtigt forbrug, dialog medvirksomheder, landbrug og borgere, kortlægning af landbrugsaftrykket og klimatilpasning.Bæredygtighedsstrategienerdetaljeretogindeholderikkekunmål,menogsåkonkretestrategierfor,hvordanmåleneskalimødekommes(HjørringKommune,2010).IfølgeMichaelHammerfraHjørringKommuneharbæredygtighedenstorbetydningidetkommunaleplanarbejde iHjørring.Dethandlermestommiljømæssigbæredygtighedogsærligtenergiforsyning,hvorlokalplanlægningspillerenvæsentligrolle,fordimanregulerer,hvilkenenergiforsyningderskalværeideforskelligeområderafbyen:

”Når vi laver lokalplaner, så regulerer vi jo i forhold til forsyningen i de forskelligeområder.Omdetnetopskalvære,skaldetværesolceller,hvormangesolcellermådehaveogsådannogletingder.”(LyngbakogHammer,2016).

Iplanarbejdetinddragermaninternefagspecialister,sådekangivesderesmeningtilkendeomkringblandt andet implementering af bæredygtighedstiltag. Man har også en separat afdeling, Teambæredygtighed, som arbejder specifikt med implementering af bæredygtighed i energiforsyningen.Teambæredygtighedopsættermålforenergiforsyningen,fxudviklingafsolcellerellervindmøller,ogsåerdetplanlæggernesopgaveatimødekommemålene(Ibid.).

8.4.3.VækstmulighederStrategierforudviklingenikommunenfindesikommunensplanstrategi.Iplanstrategienfra2015erdet beskrevet, hvilken udvikling der ønskes i kommunen, herunder vækst. I forhold til kyst- ognaturturisme,somer fokus i forholdtildenfysiskeplanlægningogforsøgsordningen,handlervækstsærligtomsektorerneerhvervogturisme.IfølgeplanstrategienharHjørringKommune i de seneste år oplevet forskelligeudfordringer, såsomurbaniseringogændringeridemografien,fordideungeflyttervæk.Forandringernekrævertilpasningog samarbejde. For at kunne tilpasse sig den nye virkelighed, er det vigtigt, at der investeres i deområder,hvordererpotentialeforvækstogudvikling.Påerhvervsområdeterderfireområder,somskaldannerammenforvækstogudviklingikommunen.Dissefireområderer:fremtidensbyggerioganlæg, maritim service og erhverv, turisme og oplevelseserhverv samt transport og logistik. Forturismeogoplevelseserhvervvurderesderatværeetstortvækstpotentiale,fordiHjørringKommuneer en af de største turismekommuner i Nordjylland og fordi strandene og kysterne er den størsteturistattraktion.Derfor erder etmålomat arbejdemedkystbyernesudviklingspotentiale. Samtidigsatsesderpåkompetenceudvikling,foratøgevirksomhedernesudviklingogkvalitetindenforblandtandetforretningsførelseogservice(HjørringKommune,2015).Ifølge Helle Lyngbak betyder vækst meget, fordi Hjørring er en udkantskommune, hvor væksten ibefolkning og økonomi i øjeblikket er nedadgående. Vækst er vigtig,mendet er også vigtigt, at dertageshensyntilnatureniudviklingen.

”…jegtrorikke,dererernogenher,derønskeratlavevækstpåbekostningaf,vivilgernelavevækstsammenmednaturen.Altsåvivilikkelavevækstpåbekostningafnaturen.Deterikkemitindtryk,atderernogen,derharinteresseidet.”(Lyngbak&Hammer,2016).


74

Der er altså en tro på, at der bedst skabes vækst ved at passe på naturen, fordi det er kysterne ognaturen,somturisternekommer foratbesøge.Mensamtidiger turismeerhvervetetvigtigterhverv,sommanleveraf iHjørringogmantrorpå,at forsøgsprojektetvilhavestorbetydning forvæksten,fordidetvil løfteturismeniLøkkenog ihelekommunen.Mantagerhensyntilnaturen,hvilketogsåkansesvedatprivatehotelejereharudtryktmeningom,atkommunenskullesøgeomlovtilatbyggeet højt hotel langt ude i klitterne, fordi der ermest havudsigt, hvilket gør detmere attraktivt,mendetteerikkenogetmanharønsketfrakommunensside(ibid.).

”Viergladefor,atviikkeharMallorcaskysterhososellernogenandresteder”.(Ibid.).Manønskerikkedenslagsudviklinglangskysterneogderforharmansøgtomtilladelsetilnogleting,sommanvurdererharenmindreskadeligeffektpånaturenogsomikkepåvirkerdenlandskabeligehelhed.

8.4.4.ForeningmellemkystbyggeriogbæredygtigudviklingSomdetfremgårafplanstrategienogHelleLyngbakerderetønskeomatskabevækstiturismen,daturismeerhvervetervigtigtforkommunen.Mendererstadigentropå,atvækstenskabesbedstved,atdersamtidigtageshensyntilnaturen.Balancenmellembeskyttelseogbenyttelsekanværesværatopnåogderfor erdet interessant atundersøge, hvordanman i kommunen forsøger at skabedennebalancemellemenbæredygtigudviklingogetableringafbyggerivedkysten.IfølgeHelleLyngbakerderengodbalance,fordimankunbyggeribyzoneogikkebredersigudidetåbneland.Dererikkenogen i Hjørring Kommune, der er interesserede i, at brede byggeriet langs kysterne ud udenforbyerne.

”Jegtror,atderiHjørringKommuneerenstorenighedom,atvigodtvilnogletinglangskysten,menvivildetder,hvordererbyer.Vivilikkeudidetåbneland.Ogdetsynesjegbetyder meget, hvis man skal se på det bæredygtige i forbindelse med byggeri langskysten.”(Lyngbak&Hammer,2016).

I forhold til forsøgsprojektet LøkkenKlithotelmenerHelle Lyngbak, at det er lykkedes at skabe enbalanceiforholdtilbæredygtighed,fordiderkunbyggesibyzone.Ikommunenerdergenereltengodafvejningmellemvækst,miljøognaturogmanerfokuseretpå,atdetskalspillesammen.Manerogsåopmærksompå,atområdetlangskysteneretfølsomtområde,sommangemenneskerharenholdningellerrelationtilogderforskalmanværenænsom,nårmanarbejderderude(Ibid.).

8.4.5.FremtidigemulighederforkystbyggeriIfølgeHelleLyngbakerforslagetomkringenliberaliseringafplanloven,somomfatterenafskaffelseafkystnærhedszonenoglempelseristrandbeskyttelseslinjen,bekymrende.PersonligtharHelleLyngbakdenholdningtilkystnærhedszonen,athunvilleønske,atnogletingblevlavetom,såderblevåbnetopfor nogle nye muligheder og at der godt kan lempes, uden at det giver bæredygtighedsmæssigeproblemer.Samtidigmenerhun,atmangårmegetlangtiøjeblikketiforholdtil,atmanvilliberaliseresåmeget,somderlæggesoptil,hvilketerbekymrende.IfølgeHelleLyngbakharHjørringKommunesbyråd tidligere været offensiv i at bede om lov til ting indenfor kystnærhedszonen ogklitfredningslinjen,menmanernubegyndtatholdelidtigen:


75

”Jegvedatbyrådet iHjørringhartidligereværet lidtsådanoffensive i forholdtilatbedeomatfålovtilnogleting,sommanikkekunnefør,ellersommanikkekannumedplanlovog klitfredningslinje.Ogder harmannok trukket sig lidt tilbage fordi, ja fordimannoksynes,atdetervoldsomt,detderskerligenutrorjeg.”(Lyngbak&Hammer,2016).

Manhar ibyrådet ikkekun interesse iatbygge,menogså iatbevareogbeskytteoghvisman førstgiverlovtilatbyggeenmasse,såkanmanikketrækkedettilbageigen,hvilketkanværeproblematisk.Mensamtidigvilleenlidtmindrerestriktiv lovgivning,gøredetmuligtatbyggenogleting,somikkebetyder, atman ødelægger noget. Da liberaliseringen af planloven endnu ikke er en realitet, er detvanskeligtatvurdere,hvadderkommertilatske i fremtiden. IfølgeHelleLyngbakerder iHjørringKommuneikkeumiddelbartplaneromatbyggelangskysten.Mendetkangodtvære,atderkommernogetpåsigt.Projekterhardetmedatdukkeopudfradenlovgivningdererogsamtidigafhængerdetaf,omderernogleinvestorer,somkansemulighederne(ibid.).

8.5.Cross-caseanalyse:forskelleoglighederI dette afsnit laves en cross-case analyse, hvor resultaterne fra de to separate case analyser afhenholdsvis Varde Kommune og Hjørring Kommune sammenlignes for at se forskelle og lighederimellemdem.BæredygtighediforsøgsprojektetVarde Kommune og Hjørring Kommune har forskellige tilgange til bæredygtighed iforsøgsprojekterne,mengrundlæggendeerderesmotivationforatværemediforsøgsordningendensamme, nemlig et ønske om at skabe vækst i erhverv og turisme, flere turismetilbud og etkvalitetsmæssigt bedre turismeprodukt. Denne motivation er ikke særegen, da den afspejles afforsøgsordningensformål,somnetophandleromatskabevækst iogstyrkekyst-ognaturturismen.Vedensammenligningafkommunernesbegrundelseforvurderingenafbæredygtighedfremkommerdet,atdererforskelpå,hvadbæredygtighedharbetydetiudarbejdelsenafansøgningsmaterialet.VardeKommuneVarde Kommune har ikke inkluderet en beskrivelse af bæredygtighed i ansøgningsmaterialet fordiman har vurderet, at det ikke var vigtigt at gå i detaljer med det. Samtidig udtrykkes det, atbæredygtighedindirektebehandlesiprojektetiformafenøkonomiskbæredygtighedmedfokuspåatopnåenrealistiskøkonomi.HjørringKommuneHjørringKommune har bevidst lavet en udførlig beskrivelse af bæredygtighed for forsøgsprojektet,fordimanikommunenharenklarholdningtilbæredygtighed.Manmener,atdetervigtigtatinddragealletreaspekterafbæredygtighed:social,økonomiskogmiljømæssig,mensærligtdetmiljømæssigeiforholdtildetaftryk,dersættesinaturenogdetlandskabeligeudtryk.


76

BæredygtighedidenfysiskeplanlægningBåde Varde Kommune og Hjørring Kommune har inddraget mål om bæredygtighed i dereskommuneplanerogharudarbejdetsærskiltebæredygtighedsstrategier.VardeKommuneVardeKommuneharikkenogenoverordnetagendafor,hvordanbæredygtighedskalimplementeresiplanlægningen.Kommunenhar udarbejdet enbæredygtighedsstrategi i formaf et agenda21 tillæg,som er tillæg til planstrategien. Bæredygtighedsstrategien fylder kun 1 side og beskriver kortfattetmålsætningernefordeområder,somifølgeplanlovens§6askalbeskrives.Måleneforbæredygtighedharfokuspåenergi,miljøogsærligtnaturen,hvilketogsåbekræftesafFrederikWandall.Dererikkelavetnoglekonkretestrategierfor,hvordanmåleneibæredygtighedsstrategienskalimødekommes.HjørringKommuneHjørringKommuneharenstrukturerettilgangtilanvendelsenafbæredygtighed,dadeharenseparatafdeling,kaldetTeambæredygtighed,sombeskæftigersigmedområdet.Teamet inddragessammenmed interne specialister i planlægningen, når det er nødvendigt. Hjørring Kommune har enomfattende bæredygtighedsstrategi på 31 sider. Bæredygtighedsstrategien følger ikke ligesåsystematiseretsomVardeKommunedemålsætninger,somskalbeskrivesifølgeplanlovens§6a,mender er udarbejdet mål om både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. De specifikkestrategier retter sig hovedsageligt mod klima, energi og forsyning, hvilket også fremgår af MichaelHammersbeskrivelseaf,hvordanbæredygtighedanvendesidenfysiskeplanlægning.Samtidigbestårbæredygtighedsstrategien ikke kun af mål, men også af mere konkrete strategier for opfyldelse afmålene.VækstmulighederIbådeVardeKommuneogHjørringKommuneervækstvigtigt.Menderer ibeggekommunerfokuspå, at der tages hensyn til naturen i udviklingen og at man ikke går på kompromis medbæredygtigheden.VardeKommuneVækst er vigtigt i Varde Kommune, hvor det betyder meget for politikkerne, at Varde er enerhvervsvenlig kommune. Man ser forsøgsordningen som en god mulighed for at skabe flerearbejdspladser i kystnærhedszonen, men selvom vækst betyder meget, er man opmærksom på, atudviklingenskalforegåunderhensyntagentilnaturen.HjørringKommuneVækst betyder meget for Hjørring Kommune fordi det er en udkantskommune med nedadgåendevækstibefolkningstalogøkonomi.Manserforsøgsordningensomengodmulighedforatskabevækst,dadetvilløfteturismeniLøkken.Menselvomvækstervigtig,erdetogsåvigtigt,atdertageshensyntilnaturen iudviklingen.Manhar ikommunenentropå,atderbedstskabesvækstvedatpassepånaturen,fordideterårsagen,tilatturisternekommerogsamtidigharmanikkeetønskeomatbyggekysternetil.


77

ForeningmellemkystbyggeriogbæredygtigudviklingI både Varde Kommune og Hjørring Kommune mener man, at man er lykkedes med at forenekystbyggeriogbæredygtigudvikling.VardeKommuneIVardeKommuneforsøgermanattagehensyntilnaturenvedatinddragekonsulenteriudviklingenafprojekter,såderskabesdetbedstmuligeresultat. I forsøgsprojektetBlåvandStrandparkarbejdermanmedat givemere tilbage til naturenendman tager, forpådenmådeat skabebalancemellemkystbyggeriogbæredygtighed.Maneropmærksompå,atkystnærhedszoneneretfølsomtområdeatarbejdei.HjørringKommuneIHjørringKommuneharmanenlidtmerekonkrettilgangtilatskabebalanceved,atmanheltprøveratundgåatbyggekystnærtidetåbneland.Manønskerkunatbyggeibyområderne,hvilketogsåertilfældet med forsøgsprojektet Løkken Klithotel. Man er i kommunen opmærksom på, atkystnærhedszoneneretfølsomtområdeatarbejdei.FremtidigemulighederforkystbyggeriHverken Varde Kommune eller Hjørring Kommune har umiddelbart planer om at bygge indenforkystnærhedszonen,hvisforslagetomenliberaliseringafplanlovenbliverenrealitet.Detkommeranpå,hvadprivateinitiativtagereskulleønskeoghvilkeprojekterderskulledukkeop,hvislovgivningenændres.VardeFrederik Wandall har personligt et ambivalent forhold til liberaliseringen, da han mener, atkystnærhedszonengodtkunnelempeslidt,menikkeafskaffeshelt.HjørringHelleLyngbakerbekymret for forslaget,dahunmener, atenafskaffelseafkystnærhedszoneneretvoldsomtindgreb,mensamtidigmenerhunogså,atdenkunnegøresmindrerestriktiv.


78

8.6.DelkonklusionSomdetfremgårafcross-caseanalysen,erderbådelighederogforskellemellemVardeKommuneogHjørringKommune.Debeskrevnelighederogforskellebidragertilbesvarelseafsyvende,ottendeogniendeunderspørgsmål.Forskelle:

• VardeKommuneharmest fokuspådenøkonomiskebæredygtighed i forsøgsprojektet, hvorHjørringKommuneharfokuspåatinddragealletresøjler,social,økonomiskogmiljømæssigbæredygtighed,dogmedsærligtfokuspåhensynettilnaturen.

• Beggekommunerharfokuspåmiljømæssigbæredygtighed,mendererforskelpåhvordan.IVarde Kommune handler det mest om naturen og i Hjørring Kommune mest omenergiforsyning.

• Der er forskel på, hvor meget bæredygtighed fylder, både i forhold til omfanget afbæredygtighedsstrategien,somiVardeKommunefylder1sideogiHjørringKommunefylder31 sider. Men også i forhold til, at Varde Kommune ikke har nogen agenda for, hvordanbæredygtighed implementeres i planlægningen, hvor Hjørring Kommune tværtimod har etseparatbæredygtighedsteam,sominddragesiplanlægningen.

• Beggekommunerforsøgeratskabebalancemellemetableringafkystbyggerietogbæredygtigudvikling, men der er forskel på hvordan. I Varde Kommune inddrager man konsulenter iarbejdet, såman får det bedstmulige resultat ogman har fokus på, at givemere tilbage tilnaturenendmantager.IHjørringKommuneharmanenmerekonkrettilgangtildet,damankunbyggeribyzone.Manønskerikkeatbyggenogetkystnærtidetåbneland.

Ligheder:

• I den fysiske planlægning behandles bæredygtighed hovedsagligt i forhold til miljømæssigbæredygtighed.

• Vækst betydermeget, men der er i begge kommuner en klar holdning til, at der skal tageshensyntilnatureniudviklingen.

• Beggekommunereropmærksommepå,atkystnærhedszoneneretfølsomtområdeatarbejdei, både i forhold til naturen og borgernes relationer, hvilket de forsøger at tage hensyn til iplanlægningen.

• Både Frederik Wandall og Helle Lyngbak mener, at forslaget om afskaffelse afkystnærhedszonen er et stort indgreb, som er bekymrende.Men samtidigmener de, at dergodtkunnelempeslidtiden,sådenikkeersårestriktiv.

Kapitel9-Diskussion

80

Kapitel9:DiskussionDette kapitel indeholder en diskussion af analysens resultater samt refleksioner over de anvendtemetoder. Der laves i forlængelse heraf en bred diskussion af kysternes fremtid på baggrund af denaktuelledebatomkringbebyggelseafkysterne.Herinddragesudtalelserfraforskere,professorerogandredebattører,foratsætteprojektetsresultaterindiensamfundsrelevantogaktuelsammenhæng.

9.1.AnalysensresultaterBæredygtighediforsøgsordningenforkyst-ognaturturismeIgennemanalysenafdetstatsligeforarbejdeerderfremkommetresultater,somviser,atderikkeerformuleret en konkret definition af bæredygtighedsbegrebet eller en afgrænsning af, hvordanbegrebet skal forstås i forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. For at kunne bedømmebetydningenafbæredygtighediforsøgsordningen,erdetrelevantatdiskutere,hvordanenmanglendeafgrænsning af begrebet har haft indflydelse på dets rolle i sagsbehandlingsprocessen ogkommunernesforberedelseafforsøgsprojekterne.Som det fremgår af analysen, findes der hverken en afgrænsning af bæredygtighedsbegrebet ilovgrundlaget eller i vejledningen fra Naturstyrelsen. Det er derimod kort beskrevet ibemærkningernetillovforslaget,atbæredygtighedskalforstås”…iforholdtilnatur,miljøm.v.”.Dennebeskrivelse er kortfattet og upræcis, da det ikkebeskrives, hvad ”m.v.” omfatter ogdet giver derforikke en klar forståelse af, hvad bæredygtighed indebærer i forbindelsemed forsøgsordningen. Denmanglendeafgrænsningafbegrebetkanmedstorsandsynlighedføretilforskelligefortolkninger,nårbegrebetskalanvendesipraksis.Bæredygtighederetbegrebmedenbredforståelseogkanfortolkesforskelligtafhængigtaf,hvaddetskalbrugestil.Oftetillæggesbæredygtighedforskelligebetydninger,somafhængerafdenrelevantesammenhæng.Derfindesaltsåikkeénbestemtdefinitionafbegrebet.Derfor skal bæredygtighed anses som et begreb, som skal defineres i forhold til den sammenhæng,hvori det indgår. Netop derfor er det nødvendigt at definere begrebet i forbindelse medforsøgsordningenforkyst-ognaturturisme,foratdem,somskalarbejdemeddet,erklarover,hvadden korrekte anvendelse indebærer. Den manglende afgrænsning af bæredygtighedsbegrebet måvurderesathavehaftenindflydelsepåbådekommunernesforberedelseafforsøgsprojekterneogpåsagsbehandlingsprocessen.Resultaternefradenkomparativeanalyseviser,atbæredygtighedsbeskrivelserneerforskelligeialle10projekter,iforholdtilbådeomfangogindhold.Udoverdenmanglendeafgrænsningafbegrebet,måvejledningens upræcise retningslinjer også vurderes at have haft en indflydelse, da dette har givetkommunernefrihedtilselvatbestemme,hvordankraveneskulleopfyldes.Etafdemeretydeligekraviforsøgsordningen,somerbeskrevetivejledningen,er,atkommunerneideresansøgningerskallaveenredegørelse for,hvordanprojektet leveroptiludvælgelseskriterierne.Detmåvurderes,atdenneredegørelseharenafgørendebetydningfor,hvilkeprojekter,derkanfåentilladelsetilatværemediforsøgsordningen, da det er et krav, at projekterne lever op til udvælgelseskriterierne.Det kan dogdiskuteres, hvor stor enbetydningdette krav i realitetenharhaft, dade10projekter alle erblevet

Kapitel9-Diskussion

81

godkendt og vurderet til at leve op til udvælgelseskriterierne på trods af, at flere af kommunernesansøgninger ikke indeholder en beskrivelse af bæredygtigheden. I 3 ud af de 10 forsøgsprojekternævnesbæredygtighedsletikkeiansøgningsmaterialet.PeterMoltesenudtaler,atbæredygtighedharhaftenbetydningiforsøgsordningen.Detfremgårdogafhans beskrivelse, at vurderingen af bæredygtighed i praksis er foregået ved at sikre, at andenlovgivning ikke tilsidesættes. Men overholdelse af anden lovgivning kan dog ikke umiddelbartvurderesatværeenbæredygtighedsvurdering,dadettebørskeuafhængigtaf,omderindgåretkravom en bæredygtighedsvurdering eller ej. Men netop den manglende definition og afgrænsning afbæredygtighedsbegrebet gørdet vanskeligt at vurdere, hvordankravet ombæredygtighedopfyldes,da det er svært at vide, hvad en korrekt vurdering indebærer. Samtidig er bæredygtighed et bredtbegreb,somgenereltforståspåforskelligemåderogderforkandetpotentieltnemtretfærdiggøres,atbeskrivelsenerfyldestgørendevedatargumenterefor,atdetindgårundernogleandrehensyn.PeterMoltesenkanderforhave ret i, atmåletombæredygtighed imødekommes igennemdennuværendelovgivningogatdeter inkluderetunderdeandreudvælgelseskriterier.Der findesandenlovgivning,somderufravigeligtskaltagesstillingtil,samtandrekraviudvælgelseskriterierne,somblandtandetomfatter, at projekterne skal indpasses arkitektonisk i landskabet, opføresmed hensyn til natur ogmiljø samt i tilknytning til andre turismefaciliteter, og disse krav kan potentielt opfylde etbæredygtighedshensyn. Problemet er, at det er svært at vurdere, hvordan bæredygtigheden erinkluderet,nårdetikkefremgårtydeligtogderforerdetvanskeligtatkonkludere,ombæredygtigheder vurderet eller ej. Muligvis er årsagen til den manglende vurdering af bæredygtighed isagsbehandlingsprocessen,atmansletikkeønsker,atprojekterneskalværebæredygtige,menatmanharinkluderetbegrebetpågrundafdetspositivegennemslagskraftogsåsenerefundetudaf,atdetirealitetenerforsværtatvurderebæredygtigheden.Når bæredygtighed har så lille en rolle i forsøgsordningen for kyst- og naturturisme, kan detdiskuteres,hvorfordeterrelevantatundersøge.Deterdet,fordikonceptetombæredygtigudviklingerblevetsynonymmedengodogrespektabeludvikling,hvordertageshensyntilJordensressourcerog hvor der forsøges at skabe en balance mellem benyttelse og beskyttelse af arealanvendelsen.Begrebetharenstorgennemslagskraftoganvendesbådeipolitiskemålsætningerogafvirksomheder,somønskeratmarkere,atdetagerhensyntilmiljøetsbegrænsninger.Bæredygtighederisærblevetetpopulærtbegrebatanvende,nårdethandlerombeskyttelseafnaturogmiljø,selvomdenoprindeligedefinition af begrebet også omhandler sociale og økonomiske aspekter. Tendensen til atbæredygtighed særligt omfatter etmiljømæssigt aspekt, fremgår også af analysens resultater. PeterMoltesenbeskriverbæredygtighedsomnoget,derhovedsageligthandlerombeskyttelseafnaturenoglandskabet. Frederik Wandall udtaler, at bæredygtighed handler om at værne om naturen. HelleLyngbakmener,atalletreaspekterafbæredygtighed,bådedetsociale,økonomiskeogmiljømæssige,er vigtige, men forstår dog hovedsagligt bæredygtighed i forhold til miljøet. Fokus påmiljømæssigbæredygtighed fremgår ligeledes af den komparative analyse, hvor resultaterne viser, atbeskrivelserneafbæredygtighedomhandlerdenmiljømæssigesøjlemereenddetoandresøjler.Ideseksforsøgsprojekter,somharlavetenbæredygtighedsbeskrivelse,erderialletilfældeinkluderetetaspekt omkring miljømæssig bæredygtighed og i fire af dem er der udelukkende et miljømæssigtaspekt og ikke nogen beskrivelse af økonomisk eller social bæredygtighed. Case analysen af VardeKommune og Hjørring Kommune viser også, at miljømæssig bæredygtighed har en merefremtrædende rolle. I beggekommunerhandler bæredygtighedenomdetmiljømæssige aspekt, dogmedforskelligeanvendelser.Bæredygtighedforståsaltsåihøjgradsometmiljømæssigthensyn.Dette

Kapitel9-Diskussion

82

stemmerdogikkeoverensmeddenteoretiskefremstillingafbegrebet,hvilketigenindikerer,atdererbehovforenklarafgrænsningafbegrebetsbetydningfordensituation,somdetanvendesi.BæredygtighedidenfysiskeplanlægningSomresultaternefradenkomparativeanalyseviser,erdervæsentligforskelpå,hvordanogihvilketomfangprojekternesbæredygtighederblevetvurderet.Resultaternefracaseanalysenviser,atdenneforskel afspejles i kommunernes fysiske planlægning. Både Varde Kommune ogHjørring Kommuneinkluderer bæredygtighed i planlægningen, men der er væsentlig forskel på indhold og omfang.Forskellenpådetokommunersanvendelseafbæredygtighediplanlægningener ikkeoverraskende,dadedanskekommunerharetkommunaltselvstyre.Dettebetyder,atkommunerneharlovtilselvatbestemme, hvordan udviklingen skal foregå og hvordan planer og strategier skal udarbejdes. Denfysiskeplanlægning skal følgenogleoverordnede statslige rammer,menkommunernehar frihed tilselv at vælge, hvordan disse rammer udfyldes. Det samme er tilfældet med udarbejdelse afbæredygtighedsstrategierne, hvor kommunerne har stor frihed. Kravet om udarbejdelse afbæredygtighedsstrategierne fremgårafplanloven,hvordereropstilletenrækkemålsætninger, somskalopfyldes,menhvordandisseopfyldes,eroptildenenkeltekommune.Dererikkeopstilletfasteretningslinjer omkring udarbejdelse af lokale agenda 21 planer, hverken i Agenda 21handlingsprogrammet, i planloven eller i vejledningen, da det er formålet, at planerne skal tageudgangspunktilokaleforhold.Atdererkommunalt selvstyre iDanmarkbetyder, atder tagesdecentralebeslutninger, somblandtandetafhængerafdenpolitiskedagsorden,somkanværeforskellig frakommunetilkommune.Denpolitiskedagsordenafhængerbådeaf,hvemderervalgtindikommunensbyrådogdemålsætninger,somsættesforkommunenpåbaggrundafgeografiskplacering,indbyggertalogudviklingstendenser.Når kommunerne har frihed til at udarbejde selvstændige planer og strategier for udviklingen ogarealanvendelsen,erdetnaturligt,atderfremkommerforskelligeudgaverafdisse.Ulemperneveddetkommunaleselvstyrekanvære,atplanlægningen ikke foregårpåsammemåde ihele landet,hvilketgiverenuensartetudvikling. I forhold tilmåletombæredygtigudviklingkanenuensartetudviklinghaveindflydelsepåhelhedenidenbæredygtigeudvikling.Detersværtatopnåenhelhedsorienteretbæredygtig udvikling i hele landet, hvis den enkelte kommune handler selvstændigt og hvisnabokommunernes planlægning ikke tages i betragtning, således at de akkumulerede effekter kanblivemedtagetienvurderingafbæredygtigheden.Disseproblemerkanopstå,hvisderikkelængereer statslige rammer for planlægningen, da udviklingen i så fald kan løbe løbsk. Fordelen ved detkommunaleselvstyreerdog,atbeslutningerne tagesså tætpåborgerensommuligtogatder tagesudgangspunkt ide lokale forhold, somogsåer formåletmedbæredygtigudvikling ifølgeAgenda21handlingsprogrammet.Herierdetbeskrevet,atdeproblemstillinger,sombehandlesunderAgenda21,har forankring i lokale aktiviteter, hvorfor det derfor er væsentligt, at lokale aktører deltager iløsningenafdisse.Pådenmådekanderopnåsenlokalbæredygtigudvikling,hvorborgerenindgåribeslutningerneogharenstørreindflydelsepåudviklingen.Som det er blevet fremhævet flere gange, så er forsøgsordningen for kyst- og naturturisme etvæksttiltag. Det fremgår af Regeringens udspil Vækst og udvikling i hele Danmark, omkring blandtandetenliberaliseringafplanloven,atvæksteniDanmarkeruligefordeltmedvækstomkringdestorebyer og tilbagegang i mange landdistrikter. Derfor er det målet at skabe en udvikling, hvor ogsålanddistrikterneoplevervækst(Regeringen,2015).Væksttiltagetmåderforsiges,atværeenpositivbeslutningformangelanddistrikter,fordidefårmulighedforatvendeudviklingenfratilbagegangtilfremgang.BådeVardeKommuneogHjørringKommuneerifølgedemselvudkantskommunerogmå

Kapitel9-Diskussion

83

derforpotentieltbeggeværeinteresseredeivæksttiltag.Detkandogdiskuteresomtilgangentilvæksterdensammeibeggekommuner.FrederikWandallbeskriver,atdegernevilværeenerhvervsvenligkommuneog atmanønsker at skabe arbejdspladser i kystnærhedszonen.Helle Lyngbakudtaler, atmangenerelterinteresseretiatskabevækst,menatkommunenikkeharnogeninteresseiatbyggeuden for byerne.Manønsker at skabe vækst på en andenmåde end at bebygge kysterne og derforbyggermankun i byzone,hvordet alleredeer tilladt.Beggekommunerer fokuseretpå, atder skaltageshensyntilnaturen,nårderudviklesikystområderne.FrederikWandallfremhæversærligtdenøkonomiske bæredygtighed, hvor man i Hjørring Kommune har en tilgang til bæredygtighed, sominkludererbådedetsociale,detmiljømæssigeogdetøkonomiskeaspekt.Dereraltsåfokuspåvækstibeggekommuner,mentilgangentilbådebæredygtighedenogvækstenerforskellig.Selvomvækstervæsentligtforkommunerneilanddistrikterne,kanderaltsåværeforskelpå,hvordanmanønsker,atvækstenskalforegåogdetkanargumenteresfor,atdenneforskelerinflueretafdenpolitiske dagsorden. Politik har generelt en væsentlig indflydelse på fysisk planlægning og dermedogsåpåprioriteringenafetkonceptsombæredygtighed.Opdelingenafpolitiskepartieribegrebernehøjrefløjogvenstrefløjeretgrundlæggendeprinciptilforståelseafpolitiskeholdningerogideologier.Venstrefløjenansesgenereltsomværendetilhængereafsocialistiskeideologier.Måleterofteatopnåøkonomisk, social og politisk lighed igennem lovgivning, hvor der er fokus på at fremhæve denoffentlige sektor og regulere rammerne for den private ejendomsret og det friemarked (Den StoreDanske,2016c).IDanmarksesderligeledesentendenstil,atdevenstreorienteredepartierharmerefokuspåattagenatur-ogmiljømæssigehensynenddehøjreorienteredepartier.Højrefløjenansesoftesom værende tilhængere af, at den private ejendomsret ogmarkedsøkonomien udsættes for så lidtstatslig indblanding og regulering som muligt. Social og økonomisk ulighed anses som værendeuundgåeligisamfundet(DenStoreDanske,2016d).DaVardeKommuneharenVenstreborgmesterogHjørring Kommune har en Socialdemokratisk borgmester, kan det vurderes, at de to kommuner erstyretafforskelligepolitiskeideologier.IdenfysiskeplanlægningiHjørringKommuneindgårderetsocialtbæredygtighedsaspektogmanharenanderledes tilgang til vækst end iVardeKommune,damanikkeønskeratbebyggekysterneudenforbyzone,hvilketunderstøttervenstrefløjensideologieromkring lighed og regulering. I den fysiske planlægning i Varde Kommune fremhæves økonomiskbæredygtighed og samtidig ønsker politikkerne, at kommunen er en erhvervsvenlig kommunemedplads tiludvikling,vækstogprivate initiativerogdereretønskeomatskabe flerearbejdspladser ikystnærhedszonen.Detteunderstøtterhøjrefløjensideologierometminimumafstatsligreguleringafdenprivateejendomsret.

9.2.MetoderefleksionerIforlængelseafdiskussionenafanalysensresultatererdetrelevantatdiskuteredeanvendtemetodervedatvurderevaliditeten,reliabilitetenoggeneralisérbarhedenafresultaterne.Analysensresultatervurderesatværevalide,fordikilderne,bådeiformafinterviewsogdokumenter,vurderesatværetroværdigeogrelevante.Samtidigerderanvendtflereforskelligekilderogmetoder,data er tilgængelig og der er lavet en kæde af beviser, da der ses en sammenhæng mellemproblemformulering, dataindsamling, analyse og konklusion, som viser, at der undersøges det, somderønskessvarpå.Detkandogdiskuteres,omderskulleværeanvendtflerecases,andrecasesellerandre interviewpersoner.Vedatanvende flerecaseskunnegeneralisérbarhedenværeblevetstørre.Selvom formålet med case analysen ikke har været at producere generel viden, men at fremviseligheder og forskelle, er det relevant at diskutere generalisérbarheden af case analysens resultater.

Kapitel9-Diskussion

84

IfølgeYin(2013)erdetmuligt,atproduceregeneraliseretvidenigennembådesinglecasestudierogmultiple casestudier, men det vurderes, at der ved multiple casestudier fremfindes en mere validviden, da analysens resultater vil være stærkere, fordi der er flere argumenter til at bakkekonklusionenop.Samtidigkandetvurderes,atresultaternefracaseanalysenergeneralisérbare,fordider anvendes ekstreme cases, som gør argumenterne stærkere. Der kan opstå udfordringer medgeneraliseringen, hvis den indsamlede data ikke er præcis nok eller hvis der har været forskel idataindsamlingen. I de to kvalitative interviews, som indgår i case analysen er der blevet stillet desammespørgsmål,menderer forskelpå tidslængdenog formen. InterviewetmedVardeKommunevarkortereenddetmedHjørringKommuneogdeterblevetforetagetovertelefonen.Detervalgtatanvende ekstreme cases for at se om forskellen i projekternes bæredygtighedsbeskrivelser ogsåafspejles ikommunernesplanlægning.Derkunneogsåværeanvendtenscases istedet forekstremecases, men det vurderes, at netop anvendelsen af forskellige cases gør konklusionen omkring defremkomne ligheder og forskelle stærkere. Anvendelsen af ekstreme cases har også vist, at denpolitiske dagorden kan vurderes at have en indflydelse på planlægningen i kommunerne, da VardeKommune og Hjørring Kommune er styret af forskellige politiske partier. Med den politiskeindflydelsekunnedethaveværetrelevantat inddragepolitikeresominterviewpersoner, forat fåetmerepræcist indblik i kommunenspolitiskedagsordenogudviklingsstrategier, daplanlæggereoftekunkanudtrykkederespersonligeholdningerogbeskrivedetkonkretearbejde,somdeudfører.Reliabilitetenafdataindsamlingenkandiskuteresiforholdtildekvalitativeinterviews.Interviewsharen lav nøjagtighed, fordi interviewpersonernes svar og dermed resultaterne sjældent vil være desamme, hvis interviewet gentages. Samtidig kan det være afgørende for nøjagtigheden, hvordaninterviewetforløber.DerharværetenlængeredialogunderinterviewetmedHjørringKommuneenddet var tilfældet i interviewet med Varde Kommune, fordi dette var et telefoninterview. Vedtelefoninterviewkandetofteværesværtatskabedensammerelation,somhvismansidderoverforenperson,ogdetervanskeligtataflæseinterviewpersonen.Reliabilitetenkansamtidigvurderesatværehøj,fordideterdensammeperson,somharudførtalletreinterviews.Detteersærligtrelevantfordetointerviewsmedkommunerne,hvorspørgsmåleneharværetnæstenidentiske,foratdekunneværesammenligneligeienanalyse.Dererblevetudsendtinterviewguidestilinterviewpersonerneforudforinterviewet, så de kunne forberede sig, hvilket vurderes at give mere præcise og pålidelige svar.Reliabilitetenkanogsådiskuteresiforholdtilobjektivitetenianalysen.Foratopnåenhøjreliabilitetskalforskerenværeobjektiv,menirealitetenerdetvanskeligtikkeatinddrageenanelsesubjektivitetienanalyse,fordiforskerenaltidvilhaveenforudgåendevidenometgiventemne.Deterforsøgtathaveenobjektivtilgangtildataianalysenvedatværeåbenoverformodstridendeinformationer,såanalysenblivervelbegrundetogunderstøttetafdata.Iforholdtilundersøgelsensrelevans,vurderesdetteprojektatværerelevant,fordiproblemstillingenomkring beskyttelse og benyttelse af kysterne har stor betydning, da der findes mangeforskelligartede interesser i området. Samtidig er debatten omkring forsøgsordningen for kyst- ognaturturisme,ogforslagetomenliberaliseringafplanloven,særligaktuel.Atemnetersåaktuelt,gørdetogsåudfordrendeatarbejdemed, fordider løbendekommernye informationer.Deter ligeledesudfordrende at vurdere bæredygtigheden i forsøgsprojekterne, når de endnu ikke er påbegyndt, dadetersværtatforudse,hvordandetendeligeresultatbliver.Samtidigerderenpolitiskaktualitet,sombetyder, at situationen hurtigt kan ændre sig på baggrund af politiske beslutninger.Bæredygtighedsbegrebeterrelevantatundersøgeiforholdtiludviklingafkysterne,fordideterblevetetpopulærtbegreb,somanvendes,nårderskalsikresenhensynsfuldudvikling.Samtidigerdetblevet

Kapitel9-Diskussion

85

etbegreb,somanvendeshyppigtogdeterderforrelevant,atskabeopmærksomomkringbehovetforenstørreforståelseafbegrebetsbetydningoganvendelse.

9.3.KysternesfremtidProjektetsproblemstillingtagerafsætienindledendeinteresseiatforstå,hvordanderskabesbalancemellembenyttelseogbeskyttelseafkysternesamtdenaktuelledebatomkringkystbyggerierne.Deterderfor interessant at sætte resultaterne ind i en samfundsrelevant sammenhæng ved at inddragesynspunkter, som er for og imod de aktuelle tiltag om bebyggelse af kysterne. Der er en positivopfattelseafbådeforsøgsordningenogforslagetomenliberaliseringafplanloven,fordidenvilskabenyevækstmuligheder,somsærligtlanddistrikterneharbrugforogsamtidiggivekommunernestørrehandlefrihed. Til gengæld ses der en bekymring blandt eksperter og borgere, fordi der er tvivl om,hvorvidtkystbyggerierneopføresmedhensyntilnatur,miljøog landskabelleromdevil fånegativekonsekvenserforkysterne.Udgangspunktetforforsøgsordningenharværetetønskeomatstyrkekyst-ognaturturismenogdenansessomværendeetpositivttiltagfornyevækstmuligheder.JørnPedersen,formandforTeknik-ogMiljøudvalget i Kommunernes Landsforening, mener, at forsøgsordningen er et skridt i den rigtigeretning, som kan give kommunerne mulighed for at vise, at de godt kan varetage planlægning afkysterneudenatødelæggenatur-og landskabsværdierne, somerårsagen til, at turisternekommer.Også forslaget om en liberalisering af planloven vurderes at være et positivt tiltag, fordi dennuværende planlov er utidssvarende og trænger til en opdatering og fordi forslaget betyder, atkommunernefårstørrehandlefrihed.Dermedkankommunerneforetagebeslutningerpåbaggrundaflokale forhold i stedet for at være styret af statslige rammer (Kommunernes Landsforening, 2014).ThomasDanielsen,Landdistrikts-ogøordførerforVenstre,udtaleriendebatpåaltinget.dk,atdeterplanlovensformålatvaretageDanmarks–ogdermedborgernes-interesserogatdettegøresbedstpådet lokale niveau. Samtidig vil miljøreglerne stadigvæk blive overholdt, selvom der foretages enændring af planloven (Altinget, 2016). Både Helle Lyngbak fra Hjørring Kommune og FrederikWandallfraVardeKommunegiverdaogsåudtrykfor,atdergenerelteretønskeikommunerneomatbeskyttekysterne,selvommangernevilskabevækst.Manønskerikkeatskabevækstpåbekostningafnaturen.Deterdogvanskeligtatforudse,hvadderkommertilatske,hvisderopstårkonkurrencemellemkommunerneogderikkelængereerrammerforplanlægningen.Jørgen Primdahl, som er professor ved Københavns Universitet, har en anderledes holdning tilkystbyggerier.Hanudtaleriendebatpåaltinget.dk,atenliberaliseringafplanlovennæstenkunkangågalt,fordidetvilføretiløgetkonkurrencemellemkommunerne,daalleønskeratgribemulighedenfor at kunne tilbyde attraktive byggegrunde. Konkurrencen kan føre til, at beskyttelse af natur oglandskab ikke længereprioriteres, fordiudviklingenogmuligheden for at tilbydebyggegrundemedhavudsigtognærhedtilstrandenersåattraktivenchance.JørgenPrimdahlmenerligeledes,atdetvilblivevanskeligtatvurderebæredygtighedeniforsøgsprojekterne.Hanudtaler,atselvomderfindesetkravom,atdeenkelteprojekterskalværebæredygtige,såerdetipraksissværtatvurdere,fordimanikke kan forudse helheden i udviklingen, når der ikke er faste rammer for planlægningen. Det erligeledesvanskeligtatvurderehelhedenidenmiljømæssigebæredygtighed,nårmanikkekenderdeakkumuleredeeffekter.Samtidigåbnerkravetommiljømæssigbæredygtighedopforforskelligartedefortolkningerogskøn,somipraksisgørdetvanskeligtatvurdere(Altinget,2015).

Kapitel9-Diskussion

86

Organisationen forDanskeLandsskabsarkitekter er skeptiskeoverfor forsøgsordningen for kyst- ognaturturisme, fordidemener, atmanskalholde sig fra store turismefacilitetervedvandkantenog istedet fokusere på arkitektoniske tiltag, som går hånd i hånd med naturen og fremhævernaturværdierne.DanmarksNaturfredningsforeningerligeledeskritiskoverforforsøgsordningenogien kronik på Politiken.dk udtrykker præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ellen Bisschop-Larsenbekymring.Hunmener,atforsøgsordningenvilskadekystnaturenogdeåbnekystlandskaber,som er den sidste vilde og uspolerede natur, som er tilbage i Danmark. Samtidig udtaler hun, atturisterneikkeefterspørgerdefaciliteter,somforsøgsordningenkommermed.Deterderimod,ifølgeen undersøgelse lavet af Videnscenter for kystturisme, strandene og kysterne, som 90 procent afturisternekommerforatopleve(Politiken,2015).DettebakkesopafAnne-MetteHjalager,professorogcenterledervedCenterforLanddistriktsforskning,somudtaler ienartikelpåBT.dk,atturisternekommer for den frie natur og at etablering af badelande og feriecentre ikke er den rigtigemåde attiltrækkeflereturisterpå(BT,2016).Dergivesudtrykfor,atdetikkeerbadelandeoglignendefaciliteter,somturisterneefterspørger,menderimodstrand,havogåbnekyststrækninger,mensamtidigkanmanargumenterefor,atopførselafså få projekter, som forsøgsordningen giver tilladelse til, ikke vil skade omgivelserne.Landskabsarkitekt Rikke Juul Gram fra Organisationen for Danske Landskabsarkitektermener dog,ikkeatdetteertilfældet,daerfaringviser,atsærreglerhurtigtforvandlestilhævdvundnerettigheder(DanskeLandskabsarkitekter,2015).KatiaK.Østergaard,someradministrerendedirektøriHORESTAudtalerienpressemeddelelse,athunserforsøgsordningensomenpositivnyhedogatdererbrugfornye initiativer som disse til at trække turisterne til. Det er en god mulighed, som kan skabe nyearbejdspladser i turismeerhvervet. Hun mener også, at planloven længe har stået i vejen forinvesteringslystenogdermedvækstmulighederne.Samtidigudtalerhun,athunmener,atDanmarksNaturfredningsforenings kampagne imod initiativet er en skræmmekampagne, fordi bådeturismeerhvervetogkommunernegodterklarover,atkysterneskal trække turisterne tilogderforharmanikkenogeninteresseiatødelæggedem.Denaktuelledebatomkringkystbyggerierneviser,atderermangeforskelligebegrundelserbådeforogimodetableringafbyggerier langskysterne.Bekymringenhandlerbådeom,atkommunerneikkevilprioriterebeskyttelseafnaturogmiljølangskysterne,hvisdefåransvaret,ogatderikkekanopnåsenbæredygtigudvikling.Detervanskeligtatforudse,hvaddervilske,menmedensammenligningafdette projekts resultater kan det vurderes, at selvom bæredygtighed ikke har en væsentlig rolle iforsøgsordningenforkyst-ognaturturisme,betyderdetikkenødvendigvis,atbæredygtighedenikkeervaretagetigennemandrehensyn,såsomandenlovgivningellerdeandrekraviforsøgsordningensudvælgelseskriterier.Samtidigsesentendenstil,atbæredygtighedgenereltanvendesikommunernesplanlægning, omend omfang og anvendelse er forskellig imellem kommunerne, og man kan derforhåbe, at dette fortsat er tilfældet, hvis kommunerne skulle få større handlefrihed langs kysterne.Selvom bæredygtighed ikke har en væsentlig rolle i forsøgsordningen, må det vurderes, atforsøgsordningenikkesomudgangspunktereneansvarligforatskabeproblemerneforenbæredygtigudvikling,menatdenpotentieltkanværeendårligglidebane.Påsigtkandetværeødelæggendeforkysterne og svært at vurdere helheden i den bæredygtige udvikling, når der åbnes op for at byggeendnu mere i kystområdet før forsøgsordningen er blevet evalueret og når der samtidig laveslempelser,såderikkelængereerfasterammerforplanlægningen.

Kapitel10-Konklusion

88

Kapitel10:KonklusionI dette kapitel laves den endelige konklusion og projektets problemformulering besvares. Formåletmedprojektetharværetatundersøgebetydningenafbæredygtighediforsøgsordningenforkyst-ognaturturisme samt anvendelsen af bæredygtighedsbegrebet i den fysiske planlægning og iforberedelsen af forsøgsprojekterne i de to udvalgte kommuner. Undersøgelsen er blevet foretagetigennem tre delanalyser, som har belyst problemstillingen fra forskellige synspunkter og som harbesvaretdeniunderspørgsmål.Konklusioneneropdeltitodeleforatgiveenseparatbesvarelseafdeto dele af problemformuleringen. Først besvares betydningen af bæredygtighed i forsøgsordningenved at inddrage resultaterne fra analysen af det statslige forarbejde og den komparative analyse afforsøgsordningens 10 projekter. Herefter besvares anvendelsen af bæredygtighed i de udvalgtekommuners fysiske planlægning samt i deres forberedelse af forsøgsordningen ved at inddrageresultaternefracaseanalysen.

10.1.Bæredygtighediforsøgsordningenforkyst-ognaturturismeResultaterne fra analysen af det statslige forarbejde viser, at bæredygtighed somudgangspunktharhaft en rolle i lovgrundlaget for forsøgsordningen for kyst- og naturturisme, da det fremgår aflovforarbejderne, at forsøgsprojekterne skal være bæredygtige for at blive godkendt tilforsøgsordningen.Lovforarbejderneerdogikkeretligforpligtigendeogdaordlydenafbæredygtighedikke fremgår af loven, er bæredygtighedshensynet ikke et bindende krav, som skal følges afmyndighederne. Bæredygtighed indgår ligeledes under det tredje udvælgelseskriterium ivejledningen,somkommunerneharudarbejdetderesansøgningerefter,ogdetmåderforvurderes,atbæredygtighed har haft en betydning for de kommuner, som har valgt at inkludere enbæredygtighedsbeskrivelseideresansøgningsmateriale.Bæredygtighedsbegrebeterikkeklartafgrænsetiforsøgsordningenforkyst-ognaturturisme,hvilketbetyder,atderikkefindesenklarforståelseaf,hvordandetipraksisskalanvendes.Denmanglendeafgrænsningafspejlesikommunernesansøgninger,somalleerforskelligeiomfangogindhold.Detervanskeligtatvurdere,hvorvidtbæredygtighedervurderetellerej,nårder ikke findesretningslinjerfor,hvordandetskalgøres.Samtidigkandetikkevurderes,omderindgåretbæredygtighedshensynindirekte under andre forhold, hvor det ikke nævnes, såsom anden lovgivning og de andre krav iudvælgelseskriterierne.I sagsbehandlingen af kommunernes ansøgningerne, som er foregået i Naturstyrelsen, samt denendelige udvælgelse af forsøgsprojekter, må det konkluderes, at bæredygtighed ikke har haft envæsentlig betydning. For det første viser resultaterne fra analysen af det statslige forarbejde, atforsøgsprojekternes bæredygtighed i praksis er vurderet igennem en overholdelse af gældendelovgivningogatderdermedikkeerlavetenseparatvurderingafbæredygtigheden.Fordetandeterder 3 ud af de 10 udvalgte forsøgsprojekter, som ikke nævner bæredygtighed i deresansøgningsmateriale. Projekterne har dog på trods af dette fået en tilladelse til at være med iforsøgsordningen, hvilket viser, at tilstedeværelsen af en bæredygtighedsbeskrivelse ikke har haftbetydningforudvælgelsen.Dettebekræfterantagelsenom,atbæredygtighedikkeerblevetprioriteretisagsbehandlingsprocessenogatdetikkeharhaftenvæsentligbetydningiforsøgsordningenforkyst-ognaturturisme.

Kapitel10-Konklusion

89

10.2.BæredygtighedideudvalgtekommunerVarde Kommune og Hjørring Kommune har anvendt bæredygtighedsbegrebet forskelligt iforberedelsenafforsøgsprojekterne.I Varde Kommunes forsøgsprojekt Blåvand Strandpark er der ikke inkluderet en beskrivelse afprojektetsbæredygtighed.Manhar frakommunenssidevalgt ikkeatprioritereudarbejdelsenafenbæredygtighedsbeskrivelse.Men dette betyder ikke, at bæredygtighed ikke behandles, da projektetsøger en form for bæredygtighed, som ermere økonomisk.Man har været interesseret i at lave etprojekt,hvordervarmidlertildetogsomderforvarøkonomiskrealisérbart.I Hjørring Kommunes forsøgsprojekt Løkken Klithotel er der inkluderet en udførlig beskrivelse afprojektets bæredygtighed, som omfatter de tre søjler: social, økonomisk og miljømæssigbæredygtighed.Manharikommunenenklarholdningtilbæredygtighed.Manharvalgtatprioriterealle tre søjler for bæredygtighed i projektet, dog har man generelt haft mest fokus på, at der skalsættessålilleetaftrykinaturensommuligt.Ibeggekommuneranvendesbæredygtighedidenfysiskeplanlægningved,atderformuleresmålforenbæredygtigudviklingibådekommuneplanenogienseparatbæredygtighedsstrategi.Detteafviserantagelsenom,atbæredygtighedikkeprioriteresikommunerne.Dersesdogenforskelimellemdetokommuner i forhold til, hvordan bæredygtighed anvendes og i hvilket omfang, hvilket bekræfterantagelsenom,atdererforskelpåanvendelsenafbæredygtighedsbegrebetidetokommuner.I Varde Kommune er målene for bæredygtig udvikling beskrevet i bæredygtighedsstrategien, somfylder 1 side. Beskrivelsen af målene er kortfattet og udetaljeret og omhandler hovedsageligtbeskyttelseafnaturen.VardeKommuneforsøgeratimødekommeetmålombæredygtigudviklingvedat givemere tilbage til naturen end de tager.Der er dog ikke nogle konkrete eksempler herpå og ipraksis findes der ikke nogen agenda for, hvordan bæredygtighed implementeres i den fysiskeplanlægning.IHjørringKommuneermåleneforbæredygtigudviklingbeskrevetienbæredygtighedsstrategi,somfylder 31 sider. Beskrivelsen er lang og detaljeret og indeholder både mål samt strategier foropfyldelse af målene. Der er inkluderet både sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter afbæredygtighed, dog er der hovedsageligt fokus på energiforsyning. I praksis er der etableret enseparatafdeling,Teambæredygtighed,sominddragesidenfysiskeplanlægningogsamtidigforsøgerman i kommunen at imødekomme et mål om bæredygtig udvikling ved, at man ikke bygger langskysterneidetåbneland,menkunibyzonen.

Kapitel11-Litteraturliste

90

Kapitel11:LitteraturlisteAltinget.2016.V:Planlovenerenspændetrøjeforvækst(online).31.januar2016.Tilgængeligpå:http://www.altinget.dk/artikel/v-planloven-er-en-spaendetroeje-for-vaekstLæst:1.juni2016.Altinget.2015.Professor:Holdfastidestatsligerammer(online).7.oktober2015.Tilgængeligpå:http://www.altinget.dk/artikel/professor-hold-fast-i-de-statslige-rammerLæst:23.maj2016.Andersen,Ib.2010.Denskinbarligevirkelighed–omvidensproduktionindenforsamfundsvidenskaberne.4.udgave,3.oplag2010.ForlagetSamfundslitteratur,Frederiksberg.Anker,HelleTegner.1998.Integreretkystzoneforvaltning.Eksisterendereguleringafdetdanskekystområde.Delrapport2.UdførtforMiljø-ogEnergiministeriet,Landsplanafdelingen.Basiago,AndrewD.1995.Methodsofdefining’sustainability’.SustainableDevelopment,Vol.3,pp.109-119.BKInr.12af29/04/2004.Bekendtgørelseafdeneuropæiskelandskabskonventionaf20.oktober2002.EuropæiskLandskabskonvention.Udenrigsministeriet.BT.2016.TroelsLundisøforklaringeromkystbyggeritilmilliarder(online).4.marts2016.Tilgængeligpå:http://www.bt.dk/danmark/troels-lund-i-soeforklaringer-om-kystbyggeri-til-milliarderLæst:23.maj2016.CounciloftheEuropeanUnion.2006.RenewedEUSustainableDevelopmentStrategy.Brussels,26thJune2006.DanskeLandskabsarkitekter.2015.Dennyekystloverforfejlet(online).4.februar2015.Tilgængeligpå:http://www.landskabsarkitekter.dk/aktuelt/den_nye_kystlov_er_forfejletLæst:23.maj2016.DanskErhverv,VisitDenmark&Videncenterforkystturisme.2013.Faktaomdanskkystturisme–Danskkystturismeogdensbetydningfordanskøkonomi,vækstogbeskæftigelse.København,januar2013.DenStoreDanske.2016a.VardeKommune(online).Senestredigeret1/5-2014.Tilgængeligpå:http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danmarks_kommuner/Varde_KommuneLæst:29.april2016.DenStoreDanske.2016b.HjørringKommune(online).Senestredigeret5/4-2016.Tilgængeligpå:http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danmarks_kommuner/Hjørring_KommuneLæst:2.maj2016.


91

DenStoreDanske.2016c.Venstreorienteret(online).Senestredigeret:2/2/2009.Tilgængeligpå:http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Partipolitiske_begreber/venstreorienteretLæst:1.juni2016DenStoreDanske.2016d.Højreorienteret(online).Senestredigeret:24/6/2009.Tilgængeligpå:http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Partipolitiske_begreber/højreorienteretLæst:1.juni2016.Erhvervsstyrelsen.2016.Hvemgørhvadidetdanskeplansystem(online).Tilgængeligpå:https://erhvervsstyrelsen.dk/hvem-goer-hvad-i-det-danske-plansystemLæst:2.marts2016Erhvervs-ogVækstministeriet.2015.Etløftafkyst-ognaturturismeiDanmark(online).Pressemeddelelse30.oktober2015.Tilgængeligpå:https://www.evm.dk/nyheder/2015/15-10-30-kyst-og-naturturismeLæst:22.februar2016.Erhvervs-ogVækstministeriet.2014a.Danmarkiarbejde.Vækstplanfordanskturisme.København.Erhvervs-ogVækstministeriet.2014b.Aftaleomvækstplanfordanskturisme.20.juni2014.Pdfertilgængeligpå:http://www.evm.dk/nyheder/2014/20-06-14-aftale-om-en-vaekstplan-for-dansk-turismeLæst:21.april2016.Europa-ParlamentetogRådetfordenEuropæiskeUnion.2002.Europa-ParlamentetogRådetsHenstillingaf30.Maj2002omgennemførelseafintegreretkystzoneforvaltningiEuropa(2002/413/EF).Evald,Jens.2011.Attænkejuridisk.4.udgave.København.NytJuridiskForlag.Folketinget.2013.Bemærkninger(online).Leksikon.Sidstopdateret:9/1-2013.Tilgængeligpå:http://www.ft.dk/leksikon/bemaerkninger.aspxLæst:5.april2016.Forslagtillovomændringaflovomplanlægning,lovomnaturbeskyttelseogbyggeloven(forsøgsordningforkyst-ognaturturisme,ophævelseafmulighedenforatplanlæggeforlavenergibebyggelseilokalplaneroghelårsbeboelseisommerhusområderpåde27småøerm.v.).2014/1LSF70.Fremsatden13.november2014afMiljøministeren(KirstenBrosbøl),Miljøministeriet.Goldsmith,E.,Allen,R.,Allaby,M.,Davoll,J.&Lawrence,S.1972.ABlueprintforSurvival.TheEcologist,vol.2,no.1,January1972,pp.1-25.GreenBuildingCouncilDenmark.2016.DGNBiDanmark(online).Tilgængeligpå:http://www.dk-gbc.dk/certificering/dgnb-i-danmark.aspxLæst:11.April2016.Hansen,Frank&Simonsen,Kirsten.2004.Geografiensvidenskabsteori–enintroducerendediskussion.1.udgave.2004.RoskildeUniversitetsforlag,Frederiksberg.HjørringKommune.2015.Plus15.Plan-ogudviklingsstrategi2015.HjørringKommune.


92

HjørringKommune.2013.HjørringKommuneplan2013(online).Tilgængeligpå:http://www.kommuneplan.hjoerring.dkLæst:17.maj2016.HjørringKommune.2010.Klima-ogbæredygtighedsstrategiforHjørringKommune2010-2013.HjørringKommune.KommunernesLandsforening.2014.Behovforvisionæreogbæredygtigeprojekterinyforsøgsordningvedkysterne(online).10.oktober2015.Tilgængeligpå:http://www.kl.dk/Teknik-og-miljo/Behov-for-visionare-og-baredygtige-projekter-i-ny-forsogsordning-ved-kysterne-id165901/Læst:1.juni2016.Kvale,Steiner&Brinkmann,Svend.2009.Interview.Introduktiontilethåndværk.2.udgave,1.oplag2009.HansReitzelsForlag,København.KøbenhavnsUniversitet.2016.Kildekritik(online).KøbenhavnsUniversitetsbibliotek,Frederiksberg.Tilgængeligpå:http://bibliotek.science.ku.dk/vejledninger/kildekritik/Læst:24.maj2016.Lovomændringaflovomplanlægningoglovomnaturbeskyttelse(Forsøgsordningforkyst-ognaturturismeogophævelseafmulighedenforatplanlæggeforlavenergibebyggelseilokalplanerm.v.).LOVnr.1529af27/12/2014.Miljøministeriet.Lyngbak,Helle&Hammer,Michael.2016.InterviewmedHjørringKommune.InterviewetafStineHansen-Schwartz.25.april2016kl.13.Miljø-ogEnergiministeriet.U.d.Vejledningom300mstrandbeskyttelses-ogklitfredningszone.Skov-ogNaturstyrelsen.Pdfertilgængeligpå:http://kysterne.kyst.dk/strandbeskyttelseslinjen.htmlLæst:20.april2016.Miljøministeriet.2012.Planlovenipraksis.Naturstyrelsen,KøbenhavnØ.Miljøministeriet.2010.Inspirationtilplanlægningikystnærhedszonen.Eksempelsamling.By-ogLandskabsstyrelsen,København.Miljøministeriet.2008.Vejledningomkommuneplanlægning.By-ogLandskabsstyrelsen.København.Miljøministeriet.2004.Bidragtilregionplanlægningenshistorie.Skov-ogNaturstyrelsen.Landsplanafdelingen,København,marts2004.Miljøministeriet.2002.StrategiforlokalAgenda21–envejledning.Landsplanafdelingen6.Kontor,KøbenhavnK,Marts2002.Miljøstyrelsen.2016.Europæiskstrategiforbæredygtigudvikling(online).Tilgængeligpå:http://mst.dk/virksomhed-myndighed/groen-strategi/baeredygtig-udvikling/strategier-for-baeredygtig-udvikling/europaeisk-strategi/Læst:17.marts2016.Moltesen,Peter.2016.InterviewmedErhvervsstyrelsen.InterviewetafStineHansen-Schwartz.23.Marts2016kl.13.


93

Naturstyrelsen.2016a.Landskabskonventionen(online).Tilgængeligpå:http://naturstyrelsen.dk/planlaegning/landskab/landskabsinteresser/landskabskonventionen/Læst:14.marts2016.Naturstyrelsen.2016b.Internationalnaturbeskyttelse(online).Tilgængeligpå:http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/international-naturbeskyttelse/Læst:21.april2016.Naturbeskyttelsesloven.2015.Bekendtgørelseaflovomnaturbeskyttelse.LBKnr.1578af08/12/2015.Miljø-ogFødevareministeriet.Planloven.2015.Bekendtgørelseaflovomplanlægning.LBKnr.1529af23/11/2015.Erhvervs-ogVækstministeriet.Politiken.2015.Ladkysterneværefrieogfælles(online).Debat.Kronikken.15.juni2015.Tilgængeligpå:http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2714457/lad-kysterne-vaere-frie-og-faelles/Læst:23.maj2016.Regeringen.2015.VækstogudviklingiheleDanmark.November2015.Erhvervs-ogVækstministeriet.København.Regeringen.2014.EtbæredygtigtDanmark–Udviklingibalance.Oktober2014.TheWorldSummitonSustainableDevelopment.2002.PlanofImplementationoftheWorldSummitonSustainableDevelopment.UnitedNations.UnitedNationsSustainableDevelopment.1992.Chapter17:Protectionoftheoceans,allkindsofseas,includingenclosedandsemi-enclosedseas,andcoastalareasandtheprotection,rationaluseanddevelopmentoftheirlivingresources.In:Agenda21.UnitedNationsConferenceonEnvironmentandDevelopment,RiodeJaneiro,Brazil,3.–14.June1992.VardeKommune.2015a.Planstrategi2015.VardeKommune.VardeKommune.2015b.Agenda21.TillægtilPlanstrategi2015.VardeKommune.VardeKommune.2013.Hovedstruktur.Kommuneplan2013.September2013.Vejledningtilansøgningomforsøgsordningenforkyst-ognaturturisme.2014.Forsøgsordningenforkyst-ognaturturisme(J.nr.NST-119-00321).Den15.september2014.Pdfertilgængeligpå:http://naturstyrelsen.dk/media/nst/11745254/vejledning_til_ans_gning_om_fors_gsordningen_for_kyst-_og_naturturisme.pdfLæst:26.April2016.Wandall,Frederik.2016.TelefoninterviewmedVardeKommune.InterviewetafStineHansen-Schwartz.21.april2016kl.16.WorldCommissiononEnvironmentandDevelopment(WCED).1987.OurCommonFuture.OxfordUniversityPress,Oxford.Yin,RobertK.2003.CaseStudyResearch.DesignandMethods.Thirdedition.Sagepublications,ThousandOaks,California.

Oversigtoverbilag

94

OversigtoverbilagBilageneervedlagtpåusb-stikbagerstirapportenBilagA:AnsøgningsmaterialeforforsøgsprojektetSøndervigFerieparkfraRingkøbing-Skjernkommune(ansøgningsskemaogprojektbeskrivelse).Tilsendtden30.marts2016afTorbenJakobsen,planlæggerogarkitektiRingkøbing-SkjernKommune.BilagB:AnsøgningsmaterialeforforsøgsprojektetAquaparkMønfraVordingborgKommune(Ansøgningsskema+tillægogprojektbeskrivelse).Tilsendtden11.aprilafKarenBruunsgaard,planlæggeriVordingborgKommune.BilagC:AnsøgningsmaterialeforforsøgsprojektetNordalsFerieresortiSønderborgKommune(Ansøgningsskemaogprojektbeskrivelse).Tilsendtden23.marts2016afMarieGroveIngildsen,civilingeniørogplanlæggeriSønderborgKommune.BilagD:AnsøgningsmaterialeforforsøgsprojektetSafariLodgeKnuthenborgiLollandKommune(ansøgningsskema+tillægogprojektbeskrivelse).Tilsendtden29.marts2016afJørgenNielsenfraLollandKommune.BilagE:AnsøgningsmaterialeforforsøgsprojektetBesøgscentervedStevnsKlintiStevnsKommune(ansøgningsskemaogprojektbeskrivelse).Tilsendtden27.marts2016afLilianSchmidt,kommuneplanlæggeriStevnsKommune.BilagF:AnsøgningsmaterialeforforsøgsprojektetBlåvandStrandparkiVardeKommune(Ansøgningsskemaogprojektbeskrivelse).Tilsendtden28.marts2016afFrederikWandall,arkitektiVardeKommune.BilagG:AnsøgningsmaterialeforforsøgsprojektetLøkkenKlithoteliHjørringKommune(ansøgningsskemaogprojektbeskrivelse).Tilsendtden23.marts2016afHelleLassen,ChefkonsulentiHjørringKommune.BilagH:AnsøgningsmaterialeforforsøgsprojektetØhavscenterChristiansmindeiSvendborgKommune(ansøgningsskemaogprojektbeskrivelse).TilgængeligpåSvendborgKommune–Dagsordnerogreferater:http://portal.svendborg.dk/SitePages/Home.aspxUnder:byrådet,2015,28-04-2015,referat(åben),bilag05.01ansøgningsskemaforsøgsordningforkyst-ognaturturisme.Læst:11.april.2016.

Oversigtoverbilag

95

BilagI:AnsøgningsmaterialeforforsøgsprojektetNewNordicCoastiGribskovKommune(ansøgningsskemaogprojektbeskrivelse).Tilsendtden12.april2016afKristianBirkegaard,projektlederiGribskovKommune.BilagJ:AnsøgningsmaterialeforforsøgsprojektetStrandlivFjellerupStrandiNorddjursKommune(ansøgningsskemaogprojektbeskrivelse).Tilsendtden30.marts2016afHelenRosager,udviklingskonsulentiNorddjursKommune.BilagK:InterviewmedPeterMoltesenfraErhvervsstyrelsenBilagL:InterviewmedFrederikWandallfraVardeKommuneBilagM:InterviewmedHelleLyngbakogMichaelHammerfraHjørringKommune

Bæredygtig udvikling af de danske kyster · A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Titelblad...

Documents

Transcript of Bæredygtig udvikling af de danske kyster · A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Titelblad...