BÆREDYGTIG BYUDVIKLING -...

STRATEGI-MANUAL

BÆREDYGTIGBYUDVIKLING

Denne strategirapport er tænkt som et praktisk arbejdsredskab hen-vendt til personer, som er beskæftiget med udvikle en Sustainable

Energy Comunity-strategi for deres lokalsamfund

støttet af

Multiplying Sustainable Energy Communities

Forord

Sustainable Energy Communities in Europe

Bæredygtigt energisamfund (SEC) kan defineres som et lokalt samfund, hvor politikere, planlæggere, projektudvikle-re markedsaktører og borgere aktivt samarbejde om at udvikle og fremme vedvarende energikilder og bevidst an-vende energieffektive foranstaltninger.

Intelligent Energi Europa-programmet støtter EC udviklingen af nyskabende bæredygtige energisamfund. Disse samfund bør demonstrere konkrete eksempler og metoder til gennemfø-relse af energitiltag, der kan anvendes til inspiration og benyttes til udstillinger og videreformidling rundt om i Europa. SEC‘s målsætninger svarer til tre ho-vedakser: Den lokale politiske beslut-ningsproces, lokal borgerinddragelse og det lokale energimarked. Det er ved at udnytte gennem disse akser at et bæredygtigt energisamfund har mu-lighed for at at nå sine energipolitiske mål. Alle tre akser er nært forbundne, og de bør alle bidrage på en afbalan-ceret måde til at nå fælles mål.

Udviklingen af SEC er kun mulig med et stærkt engagement fra de relevante lokale myndigheder, og energi slutbru-gere i lokalsamfundet samt tekniske eksperter, akademikere, private virk-somheder fra hele Europa.

About SECs

Denne strategirapport er tænkt som et praktisk arbejdsredskab henvendt til de personer, som er beskæftiget med bæredygtig byudviklingen SEC (Sustainable Energy Community) for deres respektive by, region eller land. Rapporten er praktisk, idet den er baseret på erfaringerne fra de syv MUSEC lokalsamfund, som reelt implementerede en SEC proces som beskrevet ovenfor, men også fordi denne rapport er udarbejdet som en form for “kommenteret kladde til strategirapport” - et færdigt blueprint.De følgende kapitler og udtalelser følger skitserne for en strategirapport. Kapitel 1 “Bæredygtigt energisamfund (SEC)” og kapitel 2 “Basisvur-dering og potentialer” introducerer SEC strategien ved at give baggrund-soplysninger om SEC processen og en sammenfatning vedrørende start-situationen i lokalsamfundet. Kapitel 3 “SEC strategi og mål” og kapitel 4 “Projekter” udgør kernen i strategien. Her beskrives de planlagte me-toder og aktiviteter for opnåelse af SEC målene. Kapitel 5 “Handlings-plan og implementering” rækker videre end udviklingen af strategien og beskriver finansiering, støtte og overvågning af SEC aktiviteterne.Hver af de følgende udtalelser omfatter fire elementer, som udgør en hjælp i forbindelse med udarbejdelsen af strategirapporten for det kon-krete lokalsamfund:

▪ en introduktion til indholdet i hver enkelt udtalelse▪ specifikke råd fra eksperter▪ henvisninger og links til ressourcer og værktøjer med relation til emnet▪ relevante praktiske eksempler fra de lokale MUSEC projekter

Vi håber, at denne strategirapport kan bidrage til succesfulde strategier i en lang række nye bæredygtige energisamfund (SEC) i Europa.Stuttgart, maj 2009

Iværksættelse af bæredygtige energisamfund på lokalt plan1. Bæredygtigt energisamfund (SEC)1.1. Baggrund for en SEC udvikling1.2. Støtte til SEC strategi1.3. Vision1.4. Forløb2. Basisvurdering og potentialer2.1. Basisvurdering2.2. Potentialer2.3. Eksterne faktorer3. SEC strategi og mål3.1. Mål3.2. Prioritering3.3. Indgangsvinkel til udvikling3.4. Køreplan3.5. Samarbejde4. Projekter4.1. Analyse af bedste praksis4.2. Planlægning af projekter5. Handlingsplan og implementering5.1. Handlingsplan5.2. Finansiering5.3. Kommunikation og ledsageforanstaltninger5.4. OvervågningKolofon


Indholdsfortegnelse

466789

11111214151516171819202022252526 272830

Syv europæiske byer har samarbejdet om at udvikle en høj grad af decentral energiforsyning baseret på vedvaren-de energikilder og energieffektivitet i alle slutanvendelsessektorer.

De syv byer har hver især udviklet og deltaget i proces, som definerer MU-SEC projektet på lokalt plan med det formål at udvikle bæredygtig energi-samfund. Denne proces starter med en vurdering af udgangssituationen, identifikation af potentialer og definition af målsætninger. I næste skridt udar-bejdes en strategi og handlingsplan i sammen med de lokale partnere og et samarbejde opstartes med SEC-rådgivningsgruppen og kommunen. De praktiske erfaringer analyseres af fors-kningspartnerne i projektet og stilles til rådighed som praktiske retningslinjer,: en „handlingsplan“ for interesserede europæiske samfund.

Projektets hjemmeside findes her:

www.musecenergy.eu

Om MUSEC

This publication is a combined effort of the participating partners of the European project 'MUSEC- Multiplying Sustainable Energy Commu-nities - A Blueprint for Action‘. MUSEC is cofunded by the European Commission through the Intelligent Energy Europe program. The sole responsibility for the content of this publication lies with the authors. It does not represent the opinion of the European Community. The Euro-pean Commission is not responsible for any use that may be made of the information contained herein.

Disclaimer

Udvikling af SEC på lokalt niveau


SEC trin for trin1. Konstatering af udgangspunkt og potentialerEn indledende analyse af lokalsamfundets energi-situation danner ud-gangspunkt for planlægningen af en bæredygtig energiforsyning. Den fungerer desuden som sammenligningsgrundlag når resultaterne skal måles og evalueres. På baggrund af analysen identificeres de indsatsom-råder hvor der er størst potentiale for energi-besparelser eller implemen-tering af mere fornuftige nye teknologier. Der tages også hensyn til fak-torer udenfor den lokale kontekst, så som regler og støtteprogrammer på nationalt plan.

Ressourceknapheden, de stigende energipriser og de øgede risici i form af klimaændringer og forurening kræ-ver en øjeblikkelig ændring i retning mod forsyning af bæredygtig energi i Europa.

Flere hundrede lokalsamfund i Europa slutter allerede op omkring energibæ-redygtigheden og deler deres erfarin-ger i velorganiserede netværker.

Tilmeld jer nu!

Med en målsætning om 20 % vedvarende energi og 20 % reduktion af energiforbruget i 2020, sætter den europæiske kommission ambitiø-se mål. Årsagen er ikke kun de alvorlige klimaændringer, men også et behov for at nedbringe Europas afhængighed af gas- og olie-import, behovet for at spare på de tilbageværende fossile brændselsressourcer og et ønske om at styrke Europas position på markedet for bæredygtig energiteknologi.

Globale målsætninger kræver lokal handling. Byer som begynder at om-lægge deres energiforsyning i dag vil være de første til at få glæde af fordelene ved det:

- Privatpersoner og virksomheder vil ikke længere være afhængige • af uforudsigelige energipriser.Der vil opstå nye job- og investerings-muligheder indenfor udvikling • og implementering af de nye teknologier.Reducerede transportbehov resulterer i mindre lokal luftforurening, • hvilket fører til en sundere befolkning med forhøjet livskvalitet. Eksisterende financieringsprogrammer til bæredygtig udvilking in-• dtænkes og samles I en mere langsigtet plan og bruges derfor mere efektivt.En satsning på bæredygtighed baner vej for positiv omtale og et godt • grønt image.

MUSEC-partnerne har valgt en fælles fremgangsmåde på deres vej imod bæredygtig udvikling. En velstruktureret plan er vigtig, eftersom SEC-processen er meget holistisk: Engagement og reel deltagelse er nød-vendig, de offentlige processer og strategier skal forbedres og der skal skabes opmærksomhed omkring bæredygtighedsproblematikken. Desu-den skal der skabes nye markeder og finansieringen skal organiseres. MUSEC-metoden er baseret på 5 trin, fra en indledende analyse af start-situationen til den konkrete implementering af bæredygtige tiltag.

2. Lokalt partnerskab og RådgivergruppeFor at opnå målbare og brugbare resultater kræves der et stærkt enga-gement fra lokale partnere og aktører: det offentlige, borgere, industri, handel, energiforsyninger og den finansielle sektor. Oftest mødes disse i en gruppe under MUSEC-projektet, hvor de fastsætter målsætninger og strategier, samt igangsætter konkrete projekter. For de lokale myndighe-der består en vigtig opgave i at integrere initiativer og målsætninger i de-res egen politik og systemer. Hver aktør-grupper støttes af en rådgivende gruppe med stor erfaring på de relevante områder.

3. Analyse af best practice-eksemplerInden den konkrete planlægning begynder er det en god idé at se på hvad man kan lære af bæredygtige projekter andre steder i Europa. Der findes i dag store databaser med såkaldte best practice-eksempler hvor eksperter deler deres erfaringer fra tidligere projekter. Eksemplerne kan handle om alt fra nye teknologier, over politiske instrumenter, til finansieringsmeka-nismer og strategier for oplysningskampagner. Løsninger som har virket godt i én sammenhæng kan ofte bruges i lignende situationer. Ofte vil det dog naturligvis være nødvendigt med lokale tilpasninger. Udover den information som er tilgængelig i databaserne kan det også være meget nyttigt at tage direkte kontakt til forfatterne og tage en uformel samtale om fordele og ulemper.

4. Strategi og målsætningerHvis alt betyder noget, hvad betyder så mest? En afbalanceret strategi er vigtig og før man sætter konkrete projekter i gang må man derfor disku-tere hvor og hvordan der skal prioriteres. Eksempelvis skal der i nogle tilfælde etableres helt nye markeder og i andre tilfælde skal eksisterende markeder have et finansielt skub for at kunne opbygge den tilstrækkelige kapacitet til at nå ud til et bredere publikum. Disse langsigtede mål er vigtige, men SEC-planerne arbejder også med delmål til at styre efter.

5. ImplementeringsplanImplementeringsplanens formål er at overføre strategierne fra de fo-regående trin til virkeligheden. Ansvarsfordeling og finansiering skal naturligvis være på plads til den indledende fase, men det er også vigtigt at planlægge og allokere ressourcer til arbejdet på længere sigt, inklusiv midler til at følge, registrere og evaluere indsatsen. Det gælder også PR-arbejdet, hvor det er vigtigt at holde fokus på problemstillingen og holde den positive udvikling kørende.


MUSEC modellen for udvikling af energibæredygtighed på lokalt plan.

MUSEC-projekterne præsenterer deres strategier i udgivelsen: „Seven SEC Strategies from Communities in Bulgaria, Denmark, Germany, Italy and The Netherlands“. Den kan hentes på www.MUSECenergy.eu.

Local Partnership: Local Authorities, Energy Suppliers, Citizens, Industry and Craft, Architects and Planners, Education

Baseline

Analysis,Potentials

SEC Strategy,Targets

SEC Action Plan, Implementation

SEC

Public Participation

External Advisory Group

Best Practices

Lokalt samarbejde:Lokale myndigheder, energileverandører, borgere, industri og håndværkere, arkitekter og planlæggere, uddannelsessektoren

Ekstern rådgivergruppe

Offentlig deltagelse

Udgangspunkt

SEC

Bedste praksis

Basisvurdering,Potentialer

SEC strategi,Mål

SEC handlingsplan,Implementering

Bæredygtigt energisamfund (SEC)


Normalt udgør det politiske synspunkt grundlaget for en SEC proces: Måske har processen udgjort en del af valgprogrammet for det parti, som nu er kommet til magten, eller den er blevet besluttet senere - ofte på baggrund af forslag fra en miljøorganisation eller en organisation til støtte af udviklingen af bæredygtig energi. Selv om der i denne indle-dende fase ikke er fuldt kendskab til byens energibalance, er der højest sandsynligvis allerede blevet opstillet en række projekter vedrørende energieffektivitet, bæredygtig mobilitet og differentiering af energikil-der med hovedvægten på lokale og vedvarende energikilder. Behovet for en SEC proces udspringer i de fleste tilfælde fra nødvendigheden af en struktureret organisering af en lokal energipolitik i form af indarbejdelse af enkeltstående initiativer i et begrundet flerårigt program med et klart formål.

1.1 Baggrund for en SEC udvikling

1

Beskriv alle de projekter og initiativer vedrørende bæredygtig energi, som har fundet sted indtil nu. Brug denne liste til at klarlægge de områder med størst kritisk betydning for kommunen. Beskriv de mislykkede forsøg på udvikling af projekter, og forsøg at analysere årsagerne.Udarbejd en liste over de organisationer, som tidligere har sa-marbejdet med kommunen, og de organisationer, som aldrig har været involveret i et samarbejde. Læs om erfaringerne fra tidligere deltagerprocesser (eksempelvis Lokal Agenda 21). Alle disse elementer kan indarbejdes i en SWOT analyse

(styrker, svagheder, muligheder og trusler).

Vores råd

Kilder

Indledning

Titel Beskrivelse kildeHandlinger og strategier for bæredygtig vækst gennem netværks-samarbejde og in-novativ tænkning (INNOVATIVE THINKING)

Byen Mirandola har udarbejdet en brochure, som viser udgangspunkterne og hvorledes de blev indarbejdet i en strategi og hand-lingsplan.

http://www.innovativethinking.eu

http://www.comune.mirandola.mo.it

af Agenda 21 Italien

1.2 Støtte til SEC strategiKommunalbestyrelsen og herunder de forskellige udvalg og sektorer spiller naturligvis en afgørende rolle i en SEC strategi. Men ekstern støtte har også stor betydning. Der bør derfor etableres en SEC rådgivergruppe med relevante interessentgrupper eller et Lokal agenda 21-energiforum fra starten for at forenkle implementeringen på et senere tidspunkt.

Asti kommune analyserer kommunens erfaringer og po-litiske programmerDer er blevet udført en omfattende Lokal agenda 21-proces i den tidlige-re valgperiode. Den nye kommunalbestyrelse præsenterede et program under valgkampagnen. Programmet var baseret på en betænkning vedrø-rende bæredygtige energiaktiviteter i kommunale bygninger, bæredygtig mobilitet, vandsparekampagne samt oplysninger til offentligheden og regulativer vedrørende bygningers energimæssige ydeevne. Deltagel-sen i MUSEC projektet og udviklingen af et bæredygtigt energisamfund blev anset som et middel til færdigudvikling og implementering af dette program.

Eksempler

Diskussion vedrørende omfattende ener-giinvesteringer i Ravenna kommuneRavenna var gennem en ca. 2-årig periode involveret i en energiplan og skulle løse vanskelige problemer med hensyn til udvikling af fjernvar-menetværk og den mulige genanvendelse af restvarmen fra kraftværker-ne i kommunens store industriområde. Alle store sammenslutninger og interessentgrupper blev anmodet om at bidrage med forslag og kommen-tarer til de aktiviteter, der havde til formål at fastlægge energiplanens hovedaktiviteter, som dækkede en lang række alternativer. Det blev bes-luttet, at udviklingen af et SEC var den bedste mulighed for at fortsætte, og man udarbejdede den første årlige handlingsplan.


Introduktion

Rådmanden for miljø fremmer og koordinerer normalt stra-tegien, men han er nødsaget til at inddrage de øvrige kolle-ger, som er beskæftiget med nøgleområderne inden for energi (byplanlægning, offentlige anlægsarbejder, vedligeholdelse af kommunale bygninger og økonomisk udvikling), idet energi er et typisk tværfagligt emne, og det derfor er nød-vendigt at tiltrække menneskelige/finansielle ressourcer fra mange forskellige parter.Denne fase med inddragelse af alle de relevante politisk ansvarlige er vanskelig, og indledningsvist bør kun borg-mesteren have ansvaret for dette. Efter opnåelse af politisk enighed skal rådmanden for miljø indkalde de ansvarlige fra de pågældende afdelinger til møde - så vidt muligt også med deltagelse fra de øvrige rådmænd. Denne gruppe skal re-

Vores råd

1.3 Vision


Bæredygtige energisamfund (SEC) skal have visioner for at kunne kom-munikere deres mål. Visionen for et bæredygtigt energisamfund (SEC) skal omfatte de langsigtede mål og være essensen af SEC strategien og udviklingen frem mod bæredygtighed. Den formuleres i nogle få ord og i et klart sprog således, at medlemmerne af SEC gruppen, interessentgrup-perne og hele lokalsamfundet ved, hvilken vej de skal følge. Gennem en klar kommunikation kan visionen bidrage til en følelse af samhørighed og være et stort skridt på vejen mod målet.

Vores råd Den største udfordring for en SEC strategi er at skabe en ud-vikling, hvor lokalsamfundet reducerer energiforbruget. Det er en stor opgave, og skabelsen af en SEC vision er et værktøj i denne udvikling for at få mennesker til at samarbejde i be-stræbelserne på at nå fælles mål og skabe forandringer. Visi-onen skal afspejle de langsigtede mål og SEC strategien. Tag

gelmæssigt kontrollere SEC udviklingen og koordineringen mellem de forskellige sektorer.Miljøafdelingen har også ansvaret for regelmæssig kommu-nikation med interessentgrupperne bistået af en god facili-tator. Ledelsen af denne rådgivergruppe kan med stor fordel overdrages til en engageret og motiveret person, der repræsen-terer en ekstern ikke-kommunal organisation.

Referencer

Gruppen af SEC partnere blev etableret i Crailsheim ved indkaldelse af de vigtigste lokale energiaktører. Den lokale kommunale erhvervsvirk-somhed spillede en afgørende rolle som implementører af en lang række aktiviteter under kommunalbestyrelsens politiske ledelse. SEC rådgiver-gruppen mødtes regelmæssigt og påvirkede udviklingen af strategien og handlingsplanen. Den blev et stærkt redskab i implementeringen ved at sikre enighed og engagement fra samfundets økonomiske og sociale ak-tører.

Interessentgruppernes engagement i Crailsheim

Eksempler

Introduktion

Titel Beskrivelse KildeEnergievision Murau

I Murau området (Steiermark, Østrig) blev det lokale energiprogram etableret gennem en bottom-up proces.

http://www.ecuba.it/ seipled

Der blev indledt en deltagerproces i 2002, hvor regionale energiaktører udarbejdede en energistrategi for Murau området og kaldte den “Energievisi-on Murau” (energivisionen for Mu-rau) med målsætningen om et 100 % vedvarende energiområde. Gennem de seneste år er energivisionen blevet en vigtig retningslinje for hele området og dets beboere.

Udarbejdet af Kuben


Eksempler

højde for dette ved skabelse af visionen. Hvad er drømmen, hvad skal der opnås på længere sigt, og hvornår skal det ske? Udarbejd visionen sammen med interessentgrupperne eller lokalsamfundet. Det er det bedste grundlag for skabelse af en god vision og giver lokalsamfundets interessentgrupper en følelse af samhørighed med visionen. Gør visionen kort og tydelig, så er den nem at huske og let at kommunikere. Visionen skal afspejle emner, som kan ændres. På den måde er det muligt at bevise resultaterne. Selv begrænsede resulta-ter er en større succes end ingen resultater. Ved skabelsen af en vision er der god inspiration at hente i ”Urban Visioning” (visionær byplanlægning), hvor en betydelig udvikling i lokalsamfundet skal baseres på en fælles indsats fra mange forskellige interessentgrupper.

Crailsheims SEC visionOmkring 2050 vil Crailsheim være baseret på en selvbestemt og i vidt omfang fossilfri CO2-neutral energiøkonomi. En høj energibevidsthed leder til en rationel udnyttelse af energiressourcerne. Foranstaltninger til energibesparelse og energieffektivitet implementeres i alle brancher. De moderne energiforsyningsstrukturer er baseret på innovative energi-ydelser og konsekvent brug af vedvarende energikilder.

Vigtig indledende diskussion af grund-læggende SEC principper i BredaEn klar vision kan eksempelvis være ”Breda CO2-neutral i 2044”. Ener-gien, som fortsat anvendes, kommer fra vedvarende energikilder. Det er vigtigt at diskutere udgangspunktet for denne vision. I Breda er ud-gangspunkterne bl.a.: Den vedvarende energi skal produceres i Breda eller i Bredas omegn med støtte fra Breda. Produktionen (og ikke købet af eksempelvis bæredygtig elektricitet) spiller således en rolle i bestræ-belserne på at blive CO2-neutral. Kompensationen i form af eksempelvis plantning af træer betragter Breda ikke som et led i bestræbelserne på at blive CO2-neutral. Hvis det på et senere tidspunkt viser sig, at det sand-synligvis ikke er muligt at nå det opstillede mål for 2044, kan kompen-sation inddrages som et middel i bestræbelserne på at blive CO2-neutral. Følgende sektorer er omfattet af visionen: kommunal planlægning, erh-vervsaktiviteter, bolig- og byplanlægning, bæredygtig energi samt bære-dygtig mobilitet og klimatilpasning.

1.4 ProcesHvordan kommer vi i gang? Indled processen ved at inddrage de mest interesserede interessentgrupper, og skab en kernegruppe til udarbejdel-se af den første plan for aktiviteterne. Planen kan baseres på en idé eller foreløbig vision om opnåelse af resultater eller på ønsket om indledning af udviklingen af et bæredygtigt energisamfund.

Kernegruppen kan bestå af offentlige og/eller private partnere. Det vig-tigste er partnernes engagement og interesse i emnet.

Introduktion

Udarbejdet af Kuben

”Visioner kan ændre sig for at inddrage offentligheden, generere flagskibspro-jekter, etablere sammenligningsgrund-lag for succes og fastlægge bestemte mål”

(Charles Landry: The Creative City. London 2000).

SEC strategiens proces skal følge den lokale kontekst, ressourcerne, målsætningen, behovet for handling, de mulige løsninger, de involve-rede partnere osv. Derfor er hver enkelt SEC strategi unik.Samtidig skal der tages højde for en række nødvendige trin og emner (introduceres og beskrives nærmere i de næste kapitler).

Basisvurderingen og potentialerneHvordan er den aktuelle situation, hvilke prioriteringer skal foretages, hvilke resultater kan opnås og hvorledes evalueres resultaterne?Det er nødvendigt at vurdere den aktuelle situation samt de mulige mål og resultater. Samtidig kan en basisvurdering være meget tids- og res-sourcekrævende, og den får ofte ikke første prioritet. Den kan kvæle initiativet - vær klar over dette fra starten, men hav vurderingen i tanker-ne på langt sigt. De nødvendige ressourcer kan være tilgængelige på et senere tidspunkt.

Handlingsplan - Hvad er bedste praksis? Det afhænger af den konkrete situation - og husk: Ethvert lokalsamfund er unikt! Det er muligt at lære af og hente inspiration fra mange cases og erfaringer, men de skal tilpasses den lokale kontekst.

Lokalt samarbejde og rådgivergrupper udgør de vigtigste informations-kilder og adgangen til aktiviteter. De er nøgleelementer ved skabelsen af en SEC strategi og opstillingen af mål. Etablering af et samarbejde eller en rådgivergruppe, der er beskæftiget med udarbejdelsen af en SEC strategi, er et stort skridt på vejen mod målet. Det er bedre at have nogle få engagerede deltagere end en stor uenergisk gruppe. Selv få personer kan skabe en forskel.

Handlingsplanen er nok ikke den vanskeligste ting, men det er implemen-teringen uden tvivl. Her sker mødet med virkeligheden, og her bliver det tydeligt, om arbejdet er udført godt, og om ambitionerne har været høje nok. En god handlingsplan indeholder både langsigtede foranstaltninger og kortsigtede aktiviteter og demonstrationsprojekter. Det er synergien mellem disse to elementer, der skaber resultaterne.


Vores råd I MUSEC projektet er SEC strategien blevet udviklet af SEC grupper. Generelt har grupperne bestået af professionelle fra or-ganisationer beskæftiget med energiområdet, Agenda 21 og kommunal planlægning. Hvis det er muligt og der er ressour-cer hertil, kan processen udvides til også at omfatte lokale in-teressentgrupper og også offentligheden.Energireduktion er ikke kun et offentligt anliggende - ind-drag erhvervslivet, forretningsdrivende, lokale interessent-grupper og individuelle borgere.• Fokusér kraftigt på de ændringer, som kan udføres i den

lokale kontekst. Kommunikér strategien, og samarbejd med de lokale me-•dier.Indgå samarbejde med nøglepersoner fra andre lokalsam-•fund, som er i stand til at støtte strategien. Skab en langsigtet strategi men gør det muligt at revide-•re strategien efter nogle år (2-5 år).Indgå samarbejde med både private og offentlige partnere.•

Basisvurdering og potentialer

Det er vigtigt, at lokalsamfundene udarbejder et overordnet energiregns-kab ved inddragelse af hele det kommunale område for præcist at forstå de reelle energistrømme og dermed effektiviteten af de implementerede aktiviteter til ændring af strømmene. Oplysninger om energiforbrug og -forsyning kan indsamles direkte fra eksisterende lokale, regionale el-ler nationale databaser eller gennem direkte forespørgsler ved de størs-te lokale energiproducenter, distributører og forbrugere. Hvis der kun er adgang til data for et større geografisk område (regionalt eller na-tionalt), kan top-down indgangsvinklen forbedre regnskabsproceduren ved at tage udgangspunkt i det største geografiske område og benytte proxyvariabler til beregning af dataene på lokalt niveau. Energiforbruget påvirkes af nøjagtigheden i de tilgængelige data, og det er derfor vigtigt at etablere systemer til forbedret kontrol af datatilgængeligheden. Dette sker gennem samarbejde med alle de lokale energileverandører og med de største industrielle og kommercielle energiforbrugere.

2.1 Basisvurdering

Udarbejd en oversigt over de procedurer, som skal implemente-res, for at spore basisvurderingen af lokalsamfundet herunder datatilgængelighed samt referencer for de, som afgiver datae-ne. Hvad er hovedproblemerne i forbindelse med datatilgæn-gelighed og analyse? Hvilke aktiviteter skal implementeres for at løse disse problemer? Udarbejd en rapport over lokalsam-fundets energibalance med henvisning til det seneste år og de foregående år. Hvilken tidsperiode kan administreres med hensyn til energidata? Hvorledes fordeler energiforbruget sig på forskellige sektorer (eksempelvis beboelsesejendomme, erh-vervsejendomme, industri og transport) og på forskellige ener-gikilder (eksempelvis strøm, gas, diesel, benzin)? Blev der opnået et mere dybdegående kvantitativt billede i specifikke sektorer (eksempelvis de sektorer, som lokalsamfundet ønsker at inddrage i aktiviteterne vedrørende effektivitet)? Blev der opnået forståelse af hvilke teknologier og servicestandarder, der er påkrævet på forbrugersiden (slutbrugerniveau)? Blev omstillingseffektiviteten for lokalområdets kraftværker eva-lueret?

Titel Beskrivelse KildeRetningslinjer for energi-regnskab

Retningsl-injer

Retningslinjer for energiregnskab

2

Vores råd

Referencer

Introduktion

Udarbejdet af Ambiente Italia


2.2 PotentialerDet første trin til klarlæggelse af potentialet for en mere rationel energi-udnyttelse og implementering af vedvarende energikilder er fastlæggelse af en tidshorisont og analyse af energisystemets business as usual-ud-vikling (BAU) inden for disse rammer. Dette scenarium tager ikke højde for implementeringen af særlige strategier, der har til formål at ændre energisystemet. Efter klarlæggelse af dette scenarium er det nødvendigt at fortsætte med en undersøgelse af de tilgængelige ressourcer på lokalt niveau, idet der tages højde både for udbuddet af direkte brugbare ener-gikilder samt de potentielle energibesparelser. Formålet er en kvantitativ bestemmelse af potentialet for forbedring af systemet gennem omfatten-de VEK/RUE aktiviteter. Disse vurderinger af potentialet giver et klart billede af de maksimalt mulige mål på lokalt niveau.

Introduktion

Eksempel Energimæssig basisvurdering vedrø-rende CrailsheimInden for rammerne af MUSEC projektet udførte den offentlige erh-vervsvirksomhed Stadtwerke Crailsheim en overvågning af dataene ve-drørende områdets energiforbrug, energiproduktion og de tilgængelige energikilder. Basisvurderingen blev udført med udgangspunkt i år 2005. Det samlede årlige energislutforbrug blev fastlagt til 1.623 mio. kWh i 2005. Fordelingen på de forskellige energikilder viser, at ca. 58 % af forbruget blev dækket af fossil brændselsolie (fortrinsvis til rumopvarm-ning og varmt brugsvand). Hovedforbrugeren med et årligt forbrug på ca. 730 mio. kWh er derfor de private husstande efterfulgt af industrien med et årligt forbrug på ca. 315 mio. kWh. En analyse af energislutfor-bruget viser, at rumopvarmning og varmt brugsvand tydeligt dominerer med mere end 50 % af det samlede slutforbrug efterfulgt af 27 % ener-giforbrug ved mobilitet samt 17 % procesvarme, som er nødvendig i in-dustrien. Forbruget af vedvarende energier har gennem de senere år væ-ret konstant stigende i Crailsheim. I 2005 svarede andelen af vedvarende energi i elektricitetssektoren til 23,8 % fordelt på køb af VEK elektricitet produceret af solcellesystemer, vandkraftturbiner og vindmøller. I mel-lemtiden (2007) er den samlede produktion fra solcellesystemerne øget til 1.660 kWp. I basisåret 2005 steg andelen af vedvarende varme til ca. 2,5 %.

Vores rådFastlæg en tidshorisont, definér lokalsamfundets fremtidige bystruktur, og fastlæg omfanget af den fremtidige BAU ud-vikling i energibehovet og -udbuddet i de forskellige sektorer. Hvilke grundlæggende sociale og økonomiske parametre vil påvirke lokalsamfundets fremtidige bystruktur (eksempelvis befolkning, antallet af beboelsesejendomme, industrielle akti-viteter, mobilitet)? Hvilke grundlæggende markedsmæssige og tekniske parametre vil påvirke energiforbruget (eksempel-vis effektiviteten i energiforbrugende udstyr på markedet, by-gningers energieffektivitet)? Hvilke politiske og lovgivnings-



Den nuværende fordeling af energislutforbruget i beboelsessektoren er blevet klarlagt med udgangspunkt i undersøgelser og forskning på nationalt og lokalt niveau. Der er blevet foretaget et interview med et af områdets største butikscentre for at klarlægge salget af hårde hvideva-rer og andet udstyr.

Med udgangspunkt i fordelingen og den forventede udvikling i slut-forbruget i 2003 er der blevet udarbejdet to scenarier for den mulige udvikling i energiforbruget frem mod 2010:

BAU scenariet er blevet fastlagt gennem en udvikling i forbruget, som grundlæggende ikke forudsætter særlige aktiviteter til reduktion af husstandenes strømforbrug, og som kun tager højde for de naturlige teknologiske effektivitetsforbedringer i husstandenes elektriske udstyr.Der er også blevet taget højde for udstyrets gennemsnitlige driftsleve-tid. Dette har muliggjort et skøn over det gennemsnitlige årlige antal udskiftninger af udstyr, som således erstattes af mere effektivt udstyr. Men i løbet af denne periode har nye typer teknologisk udstyr fundet vej til husstandene; eksempelvis mikrobølgeovne, digitale apparater, computere osv. En reduktion af energiforbruget som følge af forbedrin-gen af energieffektiviteten opvejes derfor af en stigning i det ekstraor-dinære forbrug.

Det potentielle scenarium forudsætter følgende: Hårde hvidevarer erstattes med de nye højeffektive produkter på markedet (klasse A++ for køleskabe/frysere, klasse A for klimaanlæg og højeffektive vaske-maskiner), brug af højeffektive belysningssystemer udbredes, elektriske vandvarmere erstattes med naturgasdrevne vandvarmere, solcellepane-ler integreres, og tænd/sluk-ure introduceres.

mæssige parametre påvirker eller kommer på sigt til at påvirke energislutforbruget og energiproduktionens sammensætning på forsyningssiden? Hvilken indbyrdes tilknytning har de ovennævnte parametre? Udarbejd en rapport over omfanget af den potentielle udvikling i lokalsamfundet. Hvilke parametre blev lagt til grund for udviklingen, og hvordan blev de ændret for at ændre BAU udviklingen til det potentielle scenarium?

Asti kommune: Udvikling i forventet strømforbrug i beboelsessektor

Eksempel

2.3 Eksterne faktorerKlarlæggelsen af BAU scenariet og af det potentielle scenarium viser konsekvenserne af VEK/RUE aktiviteterne. Dette er udgangspunktet for fastlæggelse af realistiske mål og passende aktiviteter og værktøjer for de lokale energiplaner (SEC strategi). Forskellen mellem hvad et lokal-samfund potentielt kan gøre (potentielt scenarium), og hvad det reelt kan gøre (målscenarium), påvirkes af en lang række faktorer. Sådanne faktorer kan fremme eller hindre udviklingen af de planlagte aktiviteter afhængigt af lokalsamfundets generelle baggrundskontekst. Faktorer, som hindrer en korrekt udvikling af rationaliseringsaktiviteterne, eller som modsætter sig den, er almindeligt kendte som ikke teknologiske barrierer: strukturelle faktorer, økonomiske faktorer, politiske faktorer, sociale faktorer, markedsmæssige faktorer osv. Klarlæggelsen og un-dersøgelsen af disse faktorer har afgørende betydning ved fastlæggelsen af lokalsamfundets mål.

Introduktion

Referencer

Vores råd Var der overblik over de faktorer, som kan påvirke planens ud-vikling, inden planlægning af aktiviteterne? Hvilke faktorer kan støtte aktiviteterne (national lovgivning eller incitamen-ter, social bevidsthed, interesse hos visse interessentgrupper osv.)? Hvordan kan der drages fordel af disse omstændighe-der?Hvilke ikke teknologiske barrierer kan udgøre en hindring for realiseringen af de aktiviteter, som fastlægges ved vurderin-gen af potentialet? Vær opmærksom på, at sådanne barrierer ikke kun findes uden for kommunalt regi, men at de faktisk ofte er til stede i den kommunale administration (manglende enighed blandt de administrative sektorer, ressourceknaphed osv.). Er det muligt at finde passende værktøjer til løsning af sådanne hindrende faktorer både internt og eksternt? Er det med hensyn til de interne faktorer muligt at indgå en aftale mellem forskellige sektorer? Findes der værktøjer til sektorplanlægning eller regulering, som kan fremme ener-gisektorens målsætninger? Er muligheden for etablering af værktøjer til løsning af eventuelle eksterne faktorer blevet undersøgt? Hvilke værktøjer (eksempelvis administrative værktøjer såsom bekendtgørelser, inddragelse af deltagere, fi-nansiel støtte) kan anvendes? Er det muligt at indgå aftaler med interessentgrupper, som kan bidrage til opnåelsen af lo-

kalsamfundets mål?

Appliances partioning - 1999

Freezers6,2%

Other devices6,0%

Electric irons4,7%

Electric Boiler ACS12,8%

Washing machines11,0%

Conditioning3,4%

Oven4,3%

Dishwashers2,2%

Refrigerators20,6%

Lighting16,3%

Electronic Devices12,5%

Appliances partioning - 2003

Freezers6,0%

Other devices6,0%

Electric irons4,7%

Conditioning7,0%

Washing machines9,5%

Electric Boiler ACS12,7%

Electronic Devices14,0%

Lighting15,3%

Refrigerators18,5%

Oven4,3%

Dishwashers2,0%

Consumptions percentage variation (1999-2003)

-20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 110% 120%

Refrigerators

Lighting

Electronic Devices

Electric Boiler ACS

Washing machines

Conditioning

Freezers

Other devices

Electric irons

Oven

Dishwashers

TOTAL

Consumptions evolution (%)

-105

-90

-75

-60

-45

-30

-15

0

15

30

45

60

75

90

105

Refrigerators

Lighting

Electronic devices

Electric boiler ACS

Washing

machines

Air Conditioning

Freezers

Other appliances

Oven

Dishwashers

TOTAL

%

BAU scenario (2010)Potential scenario (2010)


Titel Beskrivelse KildeRetningslinjer for VEK/RUE potentiale

Retningslinjer http://www.musecenergy.eu

vurdering og opstilling af mål



SEC strategi og mål 3Det opstillede mål udgør den første og integrerede del ved udviklingen af SEC strategien. Målene kan variere afhængigt af de fordele, som de tilfører de enkelte målgrupper: Generelle formål, som demonstrerer den langsigtede påvirkning af lokalsamfundet, og specifikke formål, som forudser de positive konsekvenser og konkrete fordele for målgruppen.Målområderne for bæredygtige energisamfund svarer til de resultater og fordele, som de giver borgerne. Opstillingen af målene skal baseres på basisvurderingen og det nuværende tekniske niveau for den lokale energisituation. Områderne kan være indbyrdes forskellige med hensyn til oplysning af borgerne og offentlig deltagelse, sanering af bygninger, energieffektivitet i industrien og forsyning af vedvarende energi. De planlagte mål og foranstaltninger kan være rettet mod de specifikke po-tentielle og komparative fordele for kommunen.

3.1 Mål

Opstil min. 3 mål, som skal opnås i kommunen, og sørg for, at målene afspejler SMART tilgangen; dvs. de skal være Spe-cific (specifikke - være baseret på en specifik basisvurdering), Measurable (målbare - tilvejebringe kvantitative indikatorer), Achievable (opnåelige - der skal være fastlagt en procentandel, som skal være opnået), Reasonable (realistiske - svare til de re-elle behov) og Timed (tidsafgrænsede - der skal være fastlagt en tidsgrænse for opnåelse af målene). I denne sammenhæng kan det opstillede mål være et modstykke til indikatorerne for ydeevne i udviklingen af SEC strategien.

Vores råd

Introduktion

Referencer

Mål for MUSEC gruppen i DobrichDobrichs kommunalpolitik til forbedring af energieffektiviteten og ra-tionel energiudnyttelse kræver etablering af foranstaltninger til miljø-forbedring og optimering af energiforbruget. Derfor udgør de planlagte aktiviteter med fokus på reduktion af energiforbruget og energibespa-relser kerneaktiviteterne for forbedret ydeevne med hensyn til energi-effektivitet, modernisering af byrummet og ændring af lokalsamfundets kultur og levevis.

Eksempel

Titel Beskrivelse KildeDatabase over SEC værktøjer

Database over redskaber og indgangsvinkler til SEC udvikling

www.sec-tools.net

Kommunal energi-planlægning

Vejledning til kommuna-le beslutningstagere og eksperter

www.eneffect.bg

Udarbejdet af DLAEM - Dobrich Local Agency for Energy Management


Hvis alt er vigtigt, hvad er så vigtigere? En omfattende analyse af lokal-samfundets situation kan have ført til den konklusion, at en lang række energirelaterede sektorer viser et stort potentiale for effektivitetsforbed-ringer. Iværksættelse af aktiviteter på alle områder samtidigt øger risiko-en for en ineffektiv indsats, hvorimod klare prioriteringer hjælper med at opnå den ønskede effekt.

3.2 Prioritering

Vores råd

Referencer

Beskriv de 3-5 prioritetsområder, som planlægges i lokalsam-fundet (eksempelvis oplysning af borgerne, sanering af byg-ninger, energieffektivitet i industrien og forsyning af vedva-rende energi). Hvad er begrundelsen for disse prioriteringer? Hvordan er valget knyttet til resultaterne af basisvurderin-gen: eksempelvis den nuværende energisituation, socioøkono-miske forhold, interessentgrupper og politiske interesser, eks-terne faktorer? Hvorfor er dette nøgleområder for opnåelse af målene? Hvad er tidshorisonten for disse prioriteringer? Er der planlagt en revidering halvvejs i forløbet?

Introduktion

Titel Beskrivelse KildeManagEnergy Good Practice on Local Energy Action

Database med mange forskellige indgangs-vinkler til alle former for lokale energiaktiviteter

http://www.managenergy.net/gp.html

Database over EIE projekt

Database over projekter rettet mod indgangsvinkel til VEK/RUE udvikling

http://ec.europa.eu/energy/intelligent/projects/omdex_en.htm

Database over SEC værktøjer


http://www.sec-tools.net/

Auf dem Weg zur 100% Region

SEC håndbog til diskussi-on af indgangsvinkler til udvikling

http://baumev.de, ISBN: 3-00-018741-3

I denne sammenhæng har Dobrich kommune (BG) opstillet følgende ambitiøse mål:▪▪ En forøgelse af energieffektiviteten på 30 % med hensyn til kommu-nens egne bygninger. Dette medfører en reduktion af energiforbruget på 19.000 MWh og en reduktion af CO2-udledningen svarende til 4.300 ton pr. år.▪▪ En årlig forøgelse af energieffektiviteten på 5 % med hensyn til gade- og vejbelysning. Dette svarer til en energibesparelse på 100 MWh samt en reduktion af omkostningerne på 10.000 BGN og en reduktion af CO2-udledningen svarende til 184 ton pr. år.▪▪ Implementering af foranstaltninger i husstandene med henblik på:▪▪ Forbedring af bygningernes og installationernes kvalitet▪▪ En årlig energibesparelse på 5.900 MWh▪▪ Reduktion af husstandenes energiudgifter svarende til 710.000 BGN

Udarbejdet af Solites


Energirådet i den hollandske by Breda fastlægger en række tydelige indsatsområder

Bredas klimapolitik har følgende prioritetsområder:▪ Bæredygtig lokal styring▪ Bæredygtig energiproduktion▪ Bæredygtig mobilitet▪ Lavenergibygninger▪ Bæredygtigt landbrug▪ Tilpasning til klimaændringer.Breda har opstillet målsætninger for 2044, 2020 og 2015. For at nå disse målsætninger benytter Breda tretrinsmodellen Trias Energetica:1. Energibesparelse2. Vedvarende energi3. Energieffektivitet.Breda kommune mener, at kompensation er en fjerde og sidste mulig-hed for reduktion af CO2-udledningen.Dette indebærer både skovtilplantning og CO2-kreditter.

Eksempel

3.3 Indgangsvinkel til udviklingDet er vigtigt at kende de markedsmæssige forhindringer og de mest lovende udviklingsmekanismer for en specifik bæredygtig energisektor i lokalsamfundet og at tilpasse aktiviteterne til den specifikke situation. Et eksempel: En oplysningskampagne om nye teknologier er i sig selv ikke tilstrækkelig, hvis der hverken findes leverandører eller installatører af disse produkter. Sideløbende foranstaltninger til støtte af leverandører-ne og installatørerne samt oplysning af forbrugerne kombineret med en gunstig politik og tilskudsordninger kan gradvist skabe et marked med kritisk masse.Finansielle og skattemæssige redskaber eller bekendtgørelser og love er andre former for indsatser. Det er nødvendigt at finde en god balance mellem skabelsen af en hurtig succes eller en langsigtet virkning samt at skabe flagskibsprojekter eller omfattende implementering for at fasthol-de motivationen og opnå en vedvarende ændring i adfærd og strukturer.

Introduktion

Vores rådBeskriv den valgte indgangsvinkel til udviklingen med hen-syn til de valgte prioriteringer og planlagte aktiviteter. Hvilke forhindringer er blevet fjernet? Hvordan indpasses aktiviteter-ne i forhold til en ændret situation, som frigiver investeringer eller medfører en adfærdsændring? Hvilke partnere er nød-vendige for en succesfuld udvikling, og hvordan opnås kon-takt med disse partnere? Hvordan kommunikeres og udbredes kendskabet til indsatsen på lokalt niveau? Hvordan opnås en langsigtet effekt? Er indsatsen baseret på allerede eksisterende og velfungerende elementer? Er der blevet taget højde for særli-ge lokale forhold? Er indsatsen blevet inspireret af de eksterne bedste praksis?



BAU tilgang i forbindelse med kontra-hering af kraftvarmeproduktion i Crails-heim Den offentlige erhvervsvirksomhed Stadtwerke Crailsheim har altid leveret energieffektive kontraheringsydelser til industrien. Tæt samar-bejde med industrivirksomhederne medfører en høj grad af individuel tilpasning. Eksempelvis er der installeret anlæg til kraftvarmeproduktion i industrierne. Disse anlæg benyttes til generering af strøm, varme og kulde.Tysklands mål for kraftvarmeproduktion er 25 % i 2020. Med den se-neste revidering af loven vedrørende kraftvarmeproduktion vedtog den tyske regering en markant forbedring af feed-in tarifferne. Som følge af denne favorable randbetingelse indleder Stadtwerke Crailsheim en strategisk udvidelse af dette forretningsområde. Udvidelsen kan baseres på Stadtwerke Crailsheims eksisterende erfaringer og strukturer. To af Crailsheims vigtige industrier Procter&Gamble og Voith er frontløbere på dette område og repræsenterer fordelene ved denne kontraheringsmo-del. Stadtwerke Crailsheims tilgang med henblik på udvidelse af salget af kraftvarmeproduktionen er en specifik marketingskampagne rettet di-rekte mod industrivirksomheder.

Eksempel

3.4 KøreplanDen energimæssige basisvurdering viser udgangssituationen for det samlede energiforbrug og den samlede CO2-udledning i lokalsamfun-det samt den historiske udvikling og de seneste tendenser. SEC målene fastlægger, hvorledes disse startværdier skal være reduceret på et gi-vent tidspunkt i fremtiden (eller med angivelse af et specifikt årstal), når lokalsamfundet skal være 100 % bæredygtigt. SEC køreplanen er en grundlæggende beskrivelse af, hvorledes diagrammets punkter for mel-lemliggende mål og milepæle forbindes med punkterne for midlerne og foranstaltningerne til opnåelse af de pågældende mål.

Vores råd

Introduktion

Udarbejd en kvantitativ beskrivelse af CO2-udledningen i udgangssituationen, i målåret og på givne tidspunkter i den mellemliggende periode. Angiv referenceårstallet tydeligt i forbindelse med beskrivelse af de respektive reduktioner. For hver fase beskrives, hvorledes energibesparelser, energieffekti-vitet, vedvarende energier eller andre mekanismer (eksempel-vis attester) indpasses i forhold til den planlagte udvikling. På baggrund af detaljeringsgraden er det muligt at inddele udviklingen på baggrund af sektor (eksempelvis bygninger, industri, mobilitet) eller energibærer (eksempelvis VEK elek-tricitet, VEK varme, traditionel elektricitet, olie, naturgas). Endvidere er det muligt at fastlægge omfanget af de plan-lagte SEC aktiviteter og deres bidrag til en reduktion af CO2-udledningen. Hvilke vækstrater forventes for de individuelle teknologier?



EksempelBreda CO2-neutral i 2044 Breda har sat sig som mål at blive en CO2-neutral by. Dette indebærer, ▪at den målte CO2-udledning i et gennemsnitligt år stort set svarer til nul. Beregninger af de igangværende og kommende projekter i Breda viser, at målet om en CO2-neutral by kan nås i 2044. Dette forudsæt-ter, at der ikke sker en yderligere forøgelse af CO2-udledningen. De sidste trin mod en CO2-neutral by er de sværeste, og det er derfor nødvendigt at yde en ekstra indsats.Mål for 2015 ▪▪▪ 25 % CO2-neutral i forhold til 2006 ▪▪▪ 5 % reduktion af CO2-udledning i forhold til 1990 ▪▪▪ 15 % bæredygtig energi ▪▪▪ årlige forbedringer af energieffektivitet på min. 2 % ▪

▪Mål for 2020 (som aftalt i klimaaftale mellem landets regering og ▪kommunerne)▪▪ 45 % CO2-neutral i forhold til 2006 ▪▪▪ 30 % reduktion af CO2-udledning i forhold til 1990 ▪▪▪ 20 % bæredygtig energi ▪▪▪ årlige forbedringer af energieffektivitet på min. 2 % ▪

3.5 SamarbejdeVellykket udvikling af SEC strategien forudsætter en fælles indsats fra nøgleaktørerne på alle niveauer i lokalstyret. I forbindelse med udarbej-delse af SEC strategien kan det derfor være en fordel at inddrage repræ-sentanter fra forskellige videns- og interesseområder i lokalsamfundet (eksempelvis lokaludvalg, kommunalbestyrelse, forretningsdrivende, handels- og brancheorganisationer, civilsamfundets institutioner, eks-perter fra statsinstitutioner, kendte personligheder).

Samarbejde, åbenhed og frivillig deltagelse fra alle parter er hovedprincipperne for arbejdet sammen med aktiv inddragelse af civilsamfundet, samarbejde på tværs af politiske skel, ko-ordinering, realitetssans, målbarhed og præcision. Sørg for at inddrage de interessentgrupper, som vil blive påvirket mest af udviklingen af SEC strategien og være direkte knyttet til implementeringen af den.

Vores råd

Introduktion

Udarbejdet af DLAEM - Dobrich Local Agency for Energy Management


EksempelDet effektive samarbejde mellem de lokale myndigheder (Dobrich kommune), den offentlige sektor og ngo’erne (energiagenturet), er-hvervslivet (virksomheder der tilbyder energieffektive ydelser) samt bidragsorganisationer og slutbrugere (eksperter og specialister) skaber betingelser for etablering af bæredygtig lokal udvikling og er et billede på samspillet mellem nøgleaktørerne på lokalt plan.I praksis udfører Dobrich de administrative aktiviteter og ydelser, der indgår i handlingsplanen, og markedsfører resultaterne gennem de bulgarske kommuners center for energieffektivitet EnEffect.Holdet fra Dobrichs lokale agentur for energiforvaltning (DLAEM) udfører ekspertbistand i konkrete opgaver.Den offentlige sektor (kommunale skoler, børnehaver, sportshaller, kulturelle institutioner, sygehuse, sociale boligbyggerier) deltager aktivt i de fælles aktiviteter.

Dobrichs brede lokale samarbejde

Referencer Titel Beskrivelse KildeDatabase over SEC værktøjer


www.sec-tools.net

Kommunal energi-planlægning

Vejledning til kommuna-le beslutningstagere og eksperter

www.eneffect.bg


Projekter

Adgangen til gode eksempler er et fundamentalt udgangspunkt for im-plementeringen af de efterfølgende trin i udviklingen af politikker ve-drørende bæredygtige energisamfund. Der findes altid kommuner, der har erfaring med det pågældende emne. I dag, hvor verden bliver mindre og mindre og hvor alting bliver knyttet tættere sammen, kræver det kun en lille indsats at indhente oplysninger om bedste praksis i andre lokal-samfund.

4.1 Analyse af bedste praksis

4

Vores råd

Introduktion

Opfind ikke den dybe tallerken! Det er indlysende, at det er mere effektivt at tage ved lære af erfaringerne fra andre lokal-samfund. Hvilke projekter blev en succes og hvilke var mislyk-kede? Fokusér på de vellykkede projekter, selv om mislykkede projekter kan give mange nyttige oplysninger. Oplysninger om bedste praksis fås i det respektive netværk, i tilknyttede netværk eller i databaser såsom ManagEnergy (se nedenfor). Analysér bedste praksis ved at sammenligne dem med situa-tionen i lokalsamfundet.

ReferencerTitel Description SourceDatabase over bedste praksis

Database over bedste praksis egnet til genta-gelse af energiaktører på regionalt og lokalt niveau.

www.managenergy.net/gp.html

Bedste praksis Beskrivelse af bedste praksis i de syv MUSEC deltagerkommuner i Bulgarien, Danmark, Tys-kland, Italien og Neder-landene.

www.musecenergy.eu (WP3)

‘Klimaat op de kaart’ eller andre nationale oversig-ter. CONCERTO demonstrations-projekter

Samlet beskrivelse af de-monstrationsprojekterne i CONCERTO programmet. Disse projekter er alle eksempler på lokalsam-fund med en integrering af energibesparelser og bære-dygtig energiforsyning.

http://www.vng.nl/Documen-ten/Extranet/Klimaat_op_de_kaart.pdf

Udarbejdet af Breda Kommune

4.2 Planlægning af projekter


EksempelI den hollandske by Breda udførte energirådet en analyse af bedste prak-sis. Alle medlemmer af Bredas energiråd betragtes som frontløbere inden for den respektive industrisektor. Visionen for energirådet er, at disse frontløbere motiverer de øvrige til at stræbe efter højere mål og til at lære af hinandens erfaringer. De hollandske bedste praksis blev indsamlet med bistand fra medlemmer af energirådet. De blev diskuteret i energirådet, og herved blev der udviklet en metode til analyse af bedste praksis.Der blev fastlagt seks kriterier:▪▪ Energieffektivitet▪▪ Miljøvenlighed▪▪ Økonomisk gennemførlighed▪▪ Social og politisk accept▪▪ Gentagelighed▪▪ Styrkelse af samarbejdeEn SWOT analyse (styrker, svagheder, muligheder og trusler) af alle bedste praksis i MUSEC deltagerlandene medførte en udvælgelse af de fem bedste praksis i hvert deltagerland (se ovennævnte rapport vedrøren-de bedste praksis).

SWOT analyse af bedste praksis

Det er nødvendigt at tage højde for en lang række forhold, inden de beds-te praksis kan anvendes og implementeres i det enkelte lokalsamfund. Et vellykket projekt i et lokalsamfund bliver ikke automatisk en lige så stor succes i et andet lokalsamfund. Der kan være forskel på lokalsamfunde-ne med hensyn til markedssituationen, energipolitikken og/eller prisni-veauet samt befolkningens opfattelse.Endvidere kan fremtiden byde på nye muligheder og ændrede betingel-ser. Brugen af de bedste praksis skal derfor ikke blot betragtes som et enkelt bidrag til udarbejdelsen af SEC strategien men er derimod også med til at skabe en mere cyklisk proces. Ved at gøre processen cyklisk forbedres mulighederne for at drage nytte eller inkorporere tab, hvilket gør både planlægningsfasen mod et bæredygtigt energisamfund og im-plementeringen af den strategiske plan mere effektiv.

Introduktion

udarbejdet af Breda kommune, Ecofys


EksempelAdministrationskapacitet: En lang række indsatser er meget tids- og om-kostningskrævende med hensyn til den energimæssige adfærd i husstan-dene, energiundersøgelser, energiforvaltningsaspekter, certificering og projektledelse. En sådan kapacitet skal være tilgængelig på et realistisk niveau.

Finansiering: Ofte er der behov for en forhåndsinvestering, som i mange tilfælde tjenes ind over en vis periode. Denne potentielle hindring kan håndteres på forskellige måder herunder intracting/revolverende fonde.

Nye teknologier: I en lang række tilfælde benyttes nye teknologier. Dette kan indebære en vis teknisk risiko, men også en risiko, hvis teknologien kun leveres fra mindre nystartede virksomheder. Disse risici kan minds-kes i forbindelse med kontrahering af drift og vedligeholdelse. Ved at gøre dette spredes risiciene over en længere tidsperiode. På den anden side kan sådanne virksomheder vokse og på sigt komme til at udgøre en stimulus for den lokale økonomi. Et andet aspekt kan være, at de traditi-onelle aktører kan modarbejde de nye teknologier eller at vidensniveauet er utilstrækkeligt.

Ros og bebrejdelser: En lang række indsatser er baseret på pres fra sam-fundets side ved eksempelvis at fremhæve eller bebrejde familier med et højt energiforbrug og certificere eller rose boligselskaber, der har iværk-sat miljømæssige tiltag.

Samarbejde: I hovedparten af projekterne deltager lokale partnere. Skræddersyede teknologiløsninger, finansiering og konstruktion samt adgang til disse ressourcer har afgørende betydning for udvikling af samarbejdet. Dette indebærer udtrykkelig fastlæggelse og enighed om, hvem der har rettighederne til projekterne, fordelingen af omkostninger og fordele blandt projektdeltagerne osv. Det er vigtigt at have kendskab

Planlægning af projekter - hvad er vig-tigt?

En vellykket indførelse af bedste praksis tager højde for en lang række vigtige forhold. Skab først og fremmest et over-blik over, hvorledes lokalsamfundets betingelser adskiller sig fra betingelserne for projekterne i andre lokalsamfund. Vær opmærksom på en række generelle aspekter, som kan bidrage til projekternes succes. Et af aspekterne er kommunikation. Kommunikation af målene og det centrale budskab skal være præcis og nøjagtig.Undgå skabelse af urealistiske forventninger - det er normalt til skade for afsenderen. Et andet vigtigt aspekt er projektledel-sen. Projektets resultater afhænger i høj grad af projektkoordi-natorens dygtighed. Endvidere er timingen af projektet også meget vigtig. Vær opmærksom på ”det rigtige tidspunkt” til præsentation af projektet. Brug netværkssamarbejde og ind-drag enhver aktør, som kan spille en rolle for projektets suc-ces.

Vores råd

Udarbejdet af Breda kommune, Ecofys


til de ydelser, som projektpartnerne kan opnå, i form af viden, øget eks-pertise samt overskud eller på andre områder.Projektpartnerne kan udvælges på et ad hoc grundlag men der kan også tages udgangspunkt i mere generelle platforme såsom Udvalgene for Bæredygtige Energisamfund (SECA), som byerne i MUSEC projek-tet allerede har etableret. Sådanne synergiske platforme kan være en velfungerende kilde for udvikling af projekter og samarbejde samt for evaluering og integrering af projekterne i implementeringen af praksis. Frontløbere (partnere med ambitioner og fremsynethed, der svarer til planen for bæredygtig energi) kan spille en afgørende rolle med hensyn til udbredelse af de politiske målsætninger på samfundsplan.

Reklamevirksomhed: Indsatsen skal kombineres med en præcis reklame-plan rettet mod målgrupperne. Endvidere kan lokale medier osv. inddra-ges med hensyn til generel reklamevirksomhed.

Netværkssamarbejde: Det er vigtigt at involvere mange aktører i bedste praksis projekterne. De fleste lokale SEC strategier skal sikre samarbej-de mellem parterne og inddrage offentligheden allerede fra første udkast for at sikre vurdering og integrering af al tilgængelig kompetence og støtte. Det er nødvendigt at indhente oplysninger på og involvere alle samfundsniveauer og markedet i en organisatorisk proces med strukture-ret vækst. Netværkssamarbejdet, som meget ofte er et skjult og usynligt arbejde, udgør et meget vigtigt middel til fastholdelse af bedste praksis projektets synlighed. Alle partnere skal inddrages i samtlige aktiviteter og i udvekslingen af oplysninger. Det er vigtigt at fastlægge ansvarsom-råderne og at skabe en tydelig og forenklet organisationsstruktur.

Kommunikation: Kommunikationen af målene og de centrale budskaber skal være meget præcise (skab ikke urealistiske forventninger, idet de normalt er til skade for afsenderen af budskabet). Det anbefales at udar-bejde en kommunikations- og opfølgningsplan.

Projektledelse: Projektkoordinatoren skal udvælges nøje. Denne part skal sikre en upartisk, objektiv og deltagende beslutningsproces og skal tilvejebringe transparent og professionel projektledelse. Projektplanen skal tage tilstrækkeligt højde for samspil, tilbageholdenhed og mæg-lingskompetence med hensyn til personale og arbejdstimer. Ved valg af projektkoordinatoren skal andre aspekter såsom engagement og udhol-denhed også inddrages. Sørg altid for, at der rådes over tilstrækkeligt professionelt personale til koordineringen.

Timing: Det er vanskeligt at afgøre, hvornår ”tidspunktet er rigtigt” for et bestemt projekt. Ved planlægningen af et projekt skal der tages højde for offentlighedens kendskab og engagement på et givent tidspunkt samt den teknologiske opkvalificering. Med hensyn til tiltag vedrørende eks-empelvis sanering vil private husejere eller ejere af boligkomplekser, der står over for en renovering, være mere modtagelige end andre.


Implementering

Den lokale SEC handlingsplan vil udgøre redskabet til forbedring af den lokale byudvikling i retning mod et bæredygtigt energisamfund ved at følge implementeringen af lokale demonstrationsprojekter baseret på SEC handlingsplanen.SEC handlingsplanen vil således være et gradvist fremskridt mod den adfærd og virkelighed, som kræves i et bæredygtigt energisamfund med særligt fokus på den specifikke lokale SEC strategi.Hvert tiltag beskrives kort sammen med de skønnede udgifter, de forven-tede resultater, tidsplanen og implementeringsprocessen.

5.1 Handlingsplan

5

Sammenlign den enkelte families husholdning med bysam-fundet. Udvælg en række nye aktiviteter såsom affaldssorte-ring, energisparepærer, daglig motion osv. Overvåg virknin-gerne. Evaluér.Alternativt er det muligt at sammenligne med et industrielt virksomhedssamfund og udvælge initiativer til begrænsning af affaldsmængden eller energiforbruget, til forbedring af ar-bejdsmiljøet og -sundheden, til forbedring af energieffektivi-teten osv. Overvåg virkningerne. Evaluér.Sammenligningen med et bysamfund er grundlæggende den samme. Der er blot tale om et mere komplekst lokalsam-fund, hvor eksempelvis forskellige mål, politikker og strate-gier inden for forskellige politiske partier per definition vans-keliggør forståelsen.

Vores råd

Introduktion

Figur 5.1 Implementering af SEC

Udarbejdet af European Green Cities

Bæredygtig byforvaltning

Oplysning ogKapacitets-opbygning

Fokus pådemonstrations-projekter

Registrering afmiljø, energi ogøkonomi

Men det er ofte muligt at opnå fælles enighed.Derfor kan vores metode illustreres som nedenfor i figur 5.1.

Metode til implementering af SEC1. Fremhæv SEC demonstrationsprojekterne som en måde til forbedring af implementeringen af lignende projekter, og omsæt gradvist SEC projekterne til virkelighed.2. Omdan virkningerne for energien, miljøet og økonomien til resultater, der nemt kan opnås.3. Oplys borgere, virksomheder, ansatte og ledelse i offentlige/private virksomheder samt politikere. Bevidsthed er det førs-te afgørende trin på vejen mod deltagelse, tilegnelse af viden, uddannelse og praktik, som efterfølgende er med til at opbyg-ge kapacitet og skabe institutionel styrkelse for de involverede interessentgrupper.4. Involverede borgere, politikere, kommunale afdelinger osv. benytter erfaringerne fra demonstrationsprojekterne til vide-reudvikling af SEC målene, strategierne, handlingsplanerne, aktuelle projekter samt retningslinjer for det lokale SEC områ-de. Herved omsættes bæredygtig byplanlægning til en SEC virkelighed.

Referencer

Lokalsamfundets udvikling med hensyn til energieffektivitet finansie- ▪res normalt som en del af den generelle infrastrukturelle udvikling, hvor økonomiske ressourcer og andre former for ressourcer tildeles specifikke projekter, uddannelsesprogrammer, oplysningskampagner osv.Implementering af SEC aktiviteter kan finansieres på følgende må- ▪der:▪▪ Omfordeling af ressourcer ved omlægning af renoverings- eller ▪driftsopgaver til mere energieffektive procedurer.▪▪ Ekstraordinære midler til opførelse af bygninger (udgifterne kom- ▪penseres de følgende år i form af reducerede renoverings- og drift-somkostninger).▪▪ Ekstraordinære øremærkede midler fra regionale og nationale fon- ▪de eller fra EU.▪▪ ESCO finansiering - hvor den finansielle partner afholder omkost- ▪ningerne i forbindelse med opførelsen og herefter modtager de bespa-relser, der opnås på renovering og vedligeholdelse.▪▪ Bevilgede ekstraordinære ressourcer fra kommunalbestyrelsen. ▪▪▪ Samarbejde med offentlige/private virksomheder. ▪▪▪ Private investeringsfonde. ▪

5.2 FinancingIntroduktion


Titel Beskrivelse KildeSEC handlings-planer

SEC handlingsplaner for del-tagere i MUSEC projektet

http://www.musecenergy.eu(WP5)



Vores rådPå denne måde er det meget ofte muligt at inkorporere SEC aktiviteterne i de løbende budgetter ved at omfordele ressour-cerne mellem de pågældende sektorer. Men lokalsamfundets generelle accept af SEC strategien og aktiviteterne er en afgø-rende betingelse - både på politisk og administrativt niveau og måske allervigtigst: blandt lokalsamfundets erhvervsdriven-de og borgere.Dette afhænger naturligvis af hvilke aktiviteter, der er tale om: Mindre ændringer eller støtteaktiviteter kræver ikke en eks-tra indsats, hvorimod omfattende ændringer i energiforsyn-ingsstrukturen eller strengere krav med hensyn til energief-fektiviteten ved ansøgning om byggetilladelser osv. kræver en særskilt planlægning af informationsmateriale, kommu-nikation, møde med interessentgrupper osv.

5.3 Kommunikation og ledsageforanstaltninger

IntroduktionImplementering af SEC aktiviteter kræver konsekvent engagement og ▪kommunikation med nøgleinteressentgrupperne. Figur 5.1 viser pro-cessen i forbindelse med implementering af demonstrationsprojekter, som ændrer tidligere adfærd og den traditionelle brug af kommunika-tionstjenester.Der findes mange forskellige kommunikationsmetoder: ▪▪▪ Generelle oplysninger i lokale nyhedsmedier såsom tv, radio, avi- ▪ser, cd-rom, websites, plakater, brochurer, klistermærker osv.▪▪ Lokalt informationskontor på rådhus, økobutik osv. ▪▪▪ Manualer, håndbøger, uddannelsesmaterialer osv. ▪▪▪ Generelle eller lokale messer, seminarer, workshops, møder for in- ▪teressentgrupper osv.▪▪ Lokale oplysningskampagner (information, workshops osv.) gen- ▪nem en periode.▪▪ Indbydelse til særlige møder for interessentgrupper osv. ▪▪▪ Lokale besøg og dialog med berørte borgere, virksomheder osv. ▪▪▪ Informationsgrupper eller platforme med nøgleaktører til repræsen- ▪tation af de udvalgte målgrupper.

Vores rådKommunikations- og informationsstrategien er vigtig - spe-cielt i forbindelse med implementering af omfattende ændrin-ger. Hvem er målgrupperne? Hvilke interessentgrupper skal inddrages? Hvorledes skal kommunikationen tilrettelægges for at opnå fælles forståelse, accept og enighed? Hvilke infor-mationsmaterialer er nødvendige?Som vist i figur 5.1. er det i forbindelse med implementering af demonstrationsprojekter først og fremmest vigtigt at over-våge resultaterne med hensyn til energi, miljø og økonomi. Et af de første grundlæggende elementer ved forberedelse af



kommunikationen er derfor at oplyse om beregningerne/vur-deringerne af de forventede resultater.Herefter skal oplysningerne tilpasses i forhold til de vigtigste målgrupper således, at kommunikationen baseres på det ord-valg og den kontekst, som målgruppen er fortrolig med.

Referencer

EksempelI Bredas SEC strategi lægger kommunen vægt på, hvor vigtig kom-munikation er i forbindelse med implementering af klimapolitikken. Kommunikationsstrategien er beskrevet meget detaljeret.Den grundlæggende idé er, at Breda kommune kommunikerer i to faser. I starten søger kommunen efter kommunikationspartnere. Disse part-nere (skoler, boligselskaber, virksomheder og religiøse organisationer) kan være med til at sprede budskabet. Ofte har de lettere adgang til målgruppen end kommunen.Det centrale budskab er: “Du skal også bruge kræfter på at spare ener-gi.” Energibesparelser alene er ikke tilstrækkelige til at blive et bære-dygtigt energisamfund, men budskaberne omkring vedvarende energi og energieffektivitet er langt mere komplekse i kommunikationssam-menhæng.Breda kommune anvender ”oplagte situationer” til at kommunikere vedrørende energibesparelser. Eksempelvis er husejere, der står over for en renovering af deres huse, mere modtagelige for budskabet om renoveringsaktiviteter end andre personer. Borgere og virksomheder, som er i færd med at planlægge flytning, er mere lydhøre over for budskabet om energibesparende foranstaltninger end andre borgere og virksomheder. Endvidere benyttes nationale begivenheder til at skabe opmærksomhed omkring energiprojekterne i Breda. Den lokale kom-munikation vil opleve et løft i forbindelse med den nationale markeds-føring af emnet.

Kommunikation er nøglen

Titel Beskrivelse KildeSEC handlings-planer

Beskrivelse af bedste praksis i de syv MUSEC deltagerkom-muner i Bulgarien, Danmark, Tyskland, Italien og Neder-landene.

http://www.musecenergy.eu(WP5)

5.4 OvervågningFor at vurdere omfanget af eksisterende eller planlagte aktiviteter, der sigter mod en mere rationel energiudnyttelse, og for at forstå de reelle energistrømme, skal lokalsamfundene etablere en overordnet overvåg-ningsprocedure ved inddragelse af hele det kommunale område.Overvågningen har afgørende betydning for fastlæggelsen og opstillin-gen af kvantitative mål, som repræsenterer målene for forbedring af det lokale energisystem, idet sådanne mål skal repræsentere en realistisk situation, som kan nås inden for en fastsat tidshorisont. Der er behov for en konstant overvågningsprocedure for at følge fremskridtene hen mod de fastlagte mål. Tag udgangspunkt i den nuværende situation, og

Introduktion



korrigér eventuelt, hvis den reelle udvikling i det kommunale energi-system ikke bevæger i retning mod de fastlagte mål.

Den samlede virkning af strategien og fremskridtene hen mod de fastlagte mål skal overvåges gennem en periode i form af en regelmæssig opdatering af energibalancen i hele lokalsam-fundet. Hver aktivitet skal overvåges ved at evaluere slutener-giforbruget og den tilknyttede reduktion af CO2-udledningen samt ved at evaluere reduktionens procentvise vægt i forhold til det samlede forbrug og/eller forbruget i den enkelte sektor og udledningen i en BAU udvikling. Blev de enkelte aktivi-teter overvåget med hensyn til de kvantitative resultater? Blev energibalancen for hele det kommunale område (sektorind-delt) overvåget?Blev de enkelte aktiviteters virkning på den samlede og den sektorinddelte energibalance sammenlignet og evalueret? Vi-ser resultatet af sammenligningen, at de implementerede ak-tiviteter gør det muligt at nå strategien for lokalsamfundet? Hvilke korrigeringer skal implementeres, hvis dette ikke er til-fældet? Er det nødvendigt at revidere værktøjerne, som blev anvendt ved implementering af aktiviteterne?

Vores råd

EksempelSoftwareværktøjer til overvågning Ved implementering af en overvågningsstrategi er det ofte meget nyttigt at benytte dertil egnede softwareværktøjer - selv i form af et simpelt arbejdsark. Sådanne værktøjer skal gøre det muligt at spore lokalsam-fundets energibalance ved at tage højde for lokalsamfundets hidtidige udvikling. Softwaren skal tage højde for både aktiviteterne og de nød-vendige værktøjer for implementeringen.Beskrivelsen af værktøjerne kan baseres på de respektive udviklingsfa-ser, hvorimod beskrivelsen af aktiviteterne kan baseres på de kvantitati-ve parametre. Disse parametre gør det muligt at skønne det nye fremtidi-ge energiforbrug. Ud over målscenariet baseret på aktiviteter til rationel energiudnyttelse er det vigtigt også at beskrive BAU scenariet.Herved er det muligt at sammenligne og vurdere de reelle fordele ved de planlagte aktiviteter i forhold til standardudviklingen.En oversigtstabel i slutningen af analysen viser udviklingen i lokalsam-fundets energisystem både i forhold til BAU scenariet og i forhold til målscenariet. På dette tidspunkt er det vigtigt at sammenligne målscena-riet med lokalsamfundets reelle energiforbrug.Herved påvises eventuelle forskelle, og det er muligt at korrigere.

Project Partners Ambiente Italia srl Municipality of Foggia Municipality of Asti Municipality of Ravenna Municipality of Breda Ecofys B.V. Municipality of Dobrich Dobrich Local Agency for Energy Management Solites - Steinbeis Research Institute for Solar and Sustainable Thermal Energy Systems Stadtwerke Crailsheim GmbH Kuben Byfornyelse Danmark A/S European Green Cities ApS

Project Management Italian Local Agenda 21 Association c/o Province of Modena T. +39 059 209434/350 Viale Martiri della Libertà 34 F. +39 059 209398 41100 Modena, Italy E. [email protected] More details: http://www.musecenergy.eu More details on SECs and the IEE programme and on the IEEA can be found on: http://ec.europa.eu/energy/intelligent/index_en.html

MUSEC is official partner of the 'Sustainable Energy Europe' campaign.

MUSEC Project

Text contributions fromThomas Pauschinger (Solites)Jakob Klint, Mette Fabricius Madsen (Kuben) Marcello Antinucci (Italian local agenda 21) Chiara Lazzari, Rodolfo Pasinetti (Ambiente Italia) Paul Paree, Barbet Hendriks-Punt (Municipality of Breda)Bart van der Ree (Ecofys)Elena Simeonova (Dobrich, Local Agency for Energy Management)Jens Fendrup (European Green Cities)

Image sources aboutpixel.de / „Nebelwerk“ © schachspieler aboutpixel.de / „Der richtige Weg: Solarstromerzeugung“ © 2008 stormpic

Stuttgart, March 2009

Imprint

Disclaimer This publication is a combined effort of the participating partners of the Eu-ropean project MUSEC- Multiplying Sustainable Energy Communities - A Blueprint for Action. MUSEC is co-funded by the European Commission through the Intelligent Energy Europe program. The sole responsibility for the content of this publication lies with the authors. It does not represent the opinion of the European Community. The European Commission is not res-ponsible for any use that may be made of the information contained herein.

BÆREDYGTIG BYUDVIKLING -...

Documents

Transcript of BÆREDYGTIG BYUDVIKLING -...