BØRN OG IDRÆT - dansksportsmedicin.dk · at påbegynde enten eksperimen-telle eller kliniske...

DAN

SK

SPO

RTS

MED

ICIN

faggruppenforidrætsfysioterapiSP

ORTS

MED

ICIN

DAN

SK

NR. 2, 3. årgang, MAJ 1999ISSN 1397-4211

BØRN OG IDRÆT

DANSK SPORTSMEDICIN • Nr. 2, 3. årg., MAJ 1999

2R

edaktio

nelt

Dansk Sportsmedicin nummer 2,3. årgang, maj 1999.ISSN 1397 - 4211

FormålDANSK SPORTSMEDICIN er ettidsskrift for Dansk Idrætsmedi-cinsk selskab og Faggruppen forIdrætsfysioterapi. Indholdet ertværfagligt klinisk domineret.Tidsskriftet skal kunne stimuleredebat og diskussion af faglige ogorganisationsmæssige forhold.Dermed kan tidsskriftet være medtil at påvirke udviklingen afidrætsmedicinen i Danmark.AbonnementTidsskriftet udsendes 4 gange år-ligt – medio februar, maj, augustog november – til medlemmer afDansk Idrætsmedicinsk Selskab ogFaggruppen for Idrætsfysioterapi.For ikke-medlemmer kan årsabon-nement tegnes for 250 kr. incl.moms.

Adresse:DANSK SPORTSMEDICINRed.sekr. Gorm H. RasmussenTerp Skovvej 82DK - 8270 HøjbjergTlf, tlf.-svarer og fax: 86 14 42 87E-mail: [email protected]æge Allan Buhl, ViborgAfdelingslæge Arne Gam, VanløseOverlæge Uffe Jørgensen, GentofteFysioterapilærer Nina Schriver,HøjbjergFysioterapeut John Verner, Frede-riksbergFysioterapilærer Leif Zebitz,OdenseAnsvarshavende redaktørOverlæge Allan BuhlIndlægRedaktionen modtager indlæg ogartikler. Redaktionen forbeholdersig ret til at redigere/forkorte i ma-nuskripter efter aftale med forfat-teren. Stof modtages på diskette

vedlagt udskrift eller (efter aftale) imaskinskrevet form.Manuskriptvejledning kan rekvire-res hos redaktionssekretæren.Artikler i tidsskriftet repræsenterer ik-ke nødvendigvis redaktionens hold-ninger.Priser for annonceringOplyses ved henvendelse til re-daktionssekretæren.Tryk og LayoutTryk: EJ Offset AS, BederLayout: Gorm Helleberg Rasmus-senForsidefotoPreben Søborg, Sports Foto Aps.Motiv: fra "EB Tennis cup"

Dansk Sportsmedicin udgives medstøtte fra Idrættens Forskningsråd.

© Indholdet må ikke genbrugesuden tilladelse fra ansvarshavenderedaktør.

Dansk Sportsmedicin har tidligerebragt resumeer af hovedopgaverudfærdiget under fysioterapistudi-et. Disse er sammen med andre re-sumeer af Ph.D.- og Doktorafhand-linger blevet trykt under afsnittet“aktuelt”.

Hvor indholdet i de medicinskegradafhandlinger ofte sammenfat-ter resultatet af et antal videnska-belige artikler publiceret i interna-tionale tidsskrifter, er det kun me-get sjældent, at resultater fra fysio-terapeuters hovedopgaver udmøn-tes i videnskabelige artikler.

Den videnskabelige arbejdspro-ces med at analysere resultater afegne undersøgelser i forhold tilden aktuelle litteratur – fx. i forbin-delse med udarbejdelsen af en vi-denskabelig artikel – er på mangemåder en indlæring af forsknings-metodik, der senere kan blive etmeget gavnligt redskab til analyse

af diagnostiske undersøgelser ogandre beslutninger i det dagligekliniske arbejde.

Dansk Sportsmedicin vil megetgerne være med til at støtte den vi-denskabelige udvikling af den delaf fysioterapifaget, som har idrætsmedicinsk interesse. Det kan bla-det bl.a. gøre gennem offentliggø-relse af artikler, der beskriver re-sultater af hovedopgaver. Største-delen af disse afsluttende opgaverhar naturligvis et afgrænset stu-diedesign med undersøgelser af etmindre antal forsøgspersoner, ogmetodisk er det svært at efterlevede gældende videnskabelige ret-ningslinier for medicinske under-søgelser. Det er derfor den viden-skabelige arbejdsproces redaktio-nen gerne vil understøtte, og detkan den bl.a. gøre gennem rele-vante kommentarer til artiklernevedrørende arbejdets udførelse,

undersøgelsesresultaterne og kon-klusionerne. Formålet med kom-mentarerne er, at de på en positivmåde kan informere og stimuleredels forfatterne, dels andre fysiote-rapeuter, der planlægger at for-midle resultaterne fra deres ho-vedopgave.Redaktionen vurderer ligeledes, atdenne form for kritik på det vi-denskabelige indhold i en artikelkan være meget nyttig læsning formange yngre læger, der tænker påat påbegynde enten eksperimen-telle eller kliniske undersøgelser.

Allan Buhl


3

Indhold

FORENINGSNYT

FAGLIGT

KURSUS- OG MØDEREFERATER

INFORMATIONER

KURSER OG MØDER

NYTTIGE ADRESSER

4

6

12

18

22

26

28

30

32

34

Ledere

Vippebræt eller ?Thomas Bandholm m.fl.

Trives børn og unge i eliteidrætten ?Bente Jensen

Børn og idrætsskaderJens Bagger

ACL - "State of the Art 2000"Svend-Erik Christiansen, Martin Steincke og Allan Buhl

FFI årsmøde 1999Svend B. Carstensen

Ændringer til dopinglisten 1999Jens Elers

Novo Nordisk pris til Bengt Saltin • Efterlysning af materiale til jubilæumsbog •Bog "Børn og Eliteidræt – i tal"


4 Foreningsnyt

DanskIdrætsmedicinskSelskab

v/ Klaus Bak,formand

Efter et halvt års arbejds- og oplevelses-ophold i Australien tager jeg nu medspændt forventning fat på formandska-bet i Dansk Idrætsmedicinsk Selskab.Det har været en underlig fornemmelseikke at deltage i et årsmøde for førstegang i 12 år. Men abstinenserne er ved atlægge sig – der er kun knapt et halvt årtil det næste i Herning, og programmetser lovende ud. Arrangørerne har gjortalt for at forkæle sjællændere, og harsom noget nyt arrangeret særtog til års-mødet. Hvis forholdene i toget tilladerdet, kan det komme på tale at tilrettelæg-ge et ”togmøde” således at sjællændernefår mulighed for at blive fagligt stimule-rede på rejsen.

Det er en spændende udfordring at over-tage formandskabet efter en række dyna-miske formænd. Min forgænger, AllanBuhl, har lagt et stort arbejde i at stableDansk Sportsmedicin på benene, hvilket,synes jeg, har givet Dansk Idrætsmedi-cinsk Selskab og Faggruppen for Idræts-fysioterapi et informationsmæssigt løft.Begge grupper har brug for at udveksleviden om idrætsmedicin i et fælles fo-rum, som alle kan have gavn af. Især harjeg med interesse læst de mange over-sigtsartikler, som både giver ny viden oganledning til debat, hvilket er en væsent-lig stimulerende substans i vores idræts-medicinske dagligdag. Allan Buhls for-gænger, Erik Darre, lagde et stort arbejdei at starte vores fællesnordiske videnska-belige tidsskrift Scandinavian Journal ofMedicine and Science in Sports. Tids-skriftet har haft nogle år til at bide sigfast nu og citeres i stigende grad overhele verden (impact factor). Der har væ-ret meget kritik af indholdet, specielt sy-nes nogle, at visse artikler var meget teo-retiske. Tværfaglige temanumre og denstigende publikation af oversigtsartikleri Scandinavian Journal synes imidlertidat have givet bladet et generelt løft.

Med to så stærke idrætsmedicinsketidsskrifter i postkassen jævnligt synes

informationsbehovet umiddelbart dæk-ket, men informationsteknologien harogså ramt DIMS. En af bestyrelsens opga-ver i dette år er at oprette en informativhjemmeside på internettet. Vi satser på athjemmesiden etableres inden efteråret.Hjemmesiden skal indeholde informationom selskabet, annoncering af møder ogkurser, links til nationale og internationalesamarbejdspartnere, idrætsklinikker, osv.

Dansk Idrætsmedicinsk Selskab har altidværet et selskab som har lagt vægt på dettværfaglige. Årsmøder har derfor bådeværet stimulerende for alle faggruppermen også givet anledning til overvejelserom mere speciale-orienterede møder. Inte-ressegruppen Dansk Sportstraumatolo-gisk Forening (DSF) har i de sidste år til-godeset ortopædkirurger, som ønskede atdiskutere og fordybe sig i specifikkeidrætsortopædiske emner. Foreningen harhidtil lagt deres møder i tilslutningen tilvores årsmøde (efterår) og Dansk Orto-pædisk Selskabs Forårsmøde. Desudenhar foreningen lavet interessante sympo-sier, sidst om menisktransplantation påBispebjerg sidste år. DSF har nu besluttetat gøre interessegruppen til et lægeviden-skabeligt selskab med stiftende general-forsamling i Middelfart den 6. maj. Dettekunne for udenforstående opfattes somkonkurrence til DIMS, men i DIMS’ besty-relse støtter vi det nye Dansk Sportstrau-matologisk Selskab (DSS), og byder tilfortsat samarbejde. Der er flere fordeleved et tæt samarbejde. F.eks. vil det værenaturligt at DSS varetager arrangementeraf idrætsmedicinske kurser, trin III og trinIV for ortopædkirurger, ligesom at det vilvære en fordel, som det har været tilfæl-det tidligere, at udnytte samme internati-onale foredragsholdere ved DSS og DIMSårsmøder. Desuden vil det være glæde-ligt, hvis også DSS ville være med til atoverbevise Sundhedsstyrelsen om atidrætsmedicin bliver anerkendt som etekspertområde indenfor de forskelligespecialer, inden EU pålægger styrelsen atoprette subspecialer efter anden opskriftend den vi er enige om i Nordeuropa. Viglæder os til at samarbejde med DanskSportstraumatologisk Selskab.

Andre faggrupper har også behov for kur-ser og møder som er fagspecifikke. Deidrætsmedicinske kurser for praktiseren-de læger på La Santa, har været en succeslænge. Praktiserende læger lærer om

diagnosticering, visitering og behand-ling af idrætsmedicinske patienter, hvil-ket er vigtigt for at de idrætsmedicinskeklinikker og sygehusambulatorier ikkeskal drukne i patienter. Kurserne fore-stås af erfarne idrætsmedicinere og ar-rangeres i øjeblikket på to niveauer.Uheldigvis har benævnelsen af kurserne– som trin I og trin II givet anledning tilnogen forvirring. Trin I og trin II iidrætsmedicin er også benævnelsen forde kurser som DIMS uddannelsesud-valg har arrangeret gennem årene.DIMS-kurserne er trinvis adgangsgiven-de til næste trin i uddannelsen, hvor trinIII er på fase 3 uddannelsesniveau (præ-specialist), og trin IV er det højeste ni-veau for speciallæger indenfor et af spe-cialerne. La Santa kurserne er kun åbnefor PLO-medlemmer og er ikke arrange-ret i samarbejde med DIMS. De følgerderfor ikke helt samme opskrift somDIMS’ trin I og trin II kurser. Det harisær givet problemer, når PLO-medlem-mer har fået den opfattelse, at La Santa”trin I” var adgangsgivende til DIMStrin II. DIMS’ bestyrelse ønsker at und-gå fremtidig forvirring, og foreslår atkurserne benævnes anderledes, f.eks.PLO-idrætsmedicin A og B, og det børfremgå af kursusopslaget, at kurserneikke er adgangsgivende til DIMS’ kur-ser, med mindre kursusprogrammet sø-ges godkendt af DIMS’ uddannelsesud-valg.

Det er et spændende årtusinde, som stårfor døren. Vi er nogle, der stadig holderpå, at det nye årtusinde først starter den1. januar 2001, men der er jo ikke noget ivejen for at årtusindskiftet fejres to gan-ge, og samtidig kan vi altså også to gan-ge forsøge at skue ind i næste årti/år-hundrede eller årtusinde og bringe nyeideer på banen. Skal der laves reference-programmer for udvalgte idrætsskader?Skal DIMS kurser og kongresser indgå iCME bedømmelser? Skal idrætsmedicinbåde være et ekspertområde og et selv-stændigt speciale? Allerede nu kan Igodt sætte kryds i kalenderen for de tonæste skandinaviske kongresser, førsteweekend i november år 2000 i Lilleham-mer, og så (for os matematikere) denførste skandinaviske kongres i det nyeårtusind, i år 2002 i Århus.

Klaus Bak


5

FaggruppenforIdrætsfysioterapi

v/ Gorm HellebergRasmussen, formand

Foreningsnyt

På nuværende tidspunkt skulle alle med-lemmeer have modtaget referat fra gene-ralforsamlingen i februar, en medlemsli-ste og girokort til betaling af kontingen-tet for 1999. Erfaringer fra tidligere år harvist, at vi sædvanligvis er gode til at fåbetalt til tiden, men i år ser det særdelessløjt ud! En uge efter betalingsfristenmanglede ca. 400 medlemmer at betale.

Fremsendelse af kontingentindbetalin-gen får også altid flere medlemmer til atoverveje, om medlemsskabet skal fort-sætte, og nogle vælger at melde sig ud.Sådan må det være og vi kan i bestyrel-sen glæde os over, at udmeldelser pågrund af utilfredshed er et særsyn. Defleste udmeldelser sker af økonomiskeog arbejdsmæssige grunde og følges me-get ofte af nogle positive kommentarerom faggruppens kurser, Dansk Sports-medicin og mødeaktiviteterne.

Faggruppens årsmøde blev atter en godoplevelse – blot var deltagerantallet ikkeimponerende. Emnet, „Børn og Idræt“,var tydeligvis ikke ét, der kunne trække

folk af huse, eller også havde folk barefor få fri-weekends i dette forår. Ved til-meldingsfristens udløb var der kun 27(mod de sædvanlige ca. 100), der havdetilmeldt sig, og der var seriøse overvejel-ser om at aflyse det faglige program ogkun beholde afviklingen af den ordinæregeneralforsamling. Heldigvis var der is imaven, bestyrelsen gik i forhandlingermed Hotel Nyborg Strand og ventede påflere tilmeldinger – men de sædvanligefirma-udstillinger måtte aflyses. Tilmel-dingerne kom da også lidt efter lidt ogdeltagerantal nåede op på 48. De enestekameler, der måtte sluges omkring års-mødet var at mødet måtte afholdes imere ydmyge lokaler end sædvanligt, ogat mødeunderskuddet blev større pågrund af de aflyste firma-udstillinger –begge dele acceptable.

Som noget nyt i år startede årsmødettidligere på fredagen, så der blev plads tilet ekstra foredrag og en ekstra spisning iprogrammet. Udvidelsen fungerede tilalles tilfredshed og det er derfor beslut-tet, at næste årsmøde den 25. og 26. fe-bruar 2000 udvides på samme måde.

Årsmødet har i øvrigt ikke været det ene-ste arrangement der har været udsat forlemfældig omgang med tilmeldingsfri-ster. Kursus 2 i Århus i april var også tætpå at blive aflyst – selv om det endte medat være overtegnet ! Forhåbentlig er detikke en tendens der får lov at udvikle sig.

Hvis det overhovedet kan hjælpe no-get, kommer der gerne en lille opsangherfra: Kridt skoene, få betalt kontin-gent til tiden og få tilmeldinger afsted til tiden, tak !

På den internationale front går detlangsomt, men sikkert fremad. Udgan-gen på et møde mellem den danske ognorske faggruppe i februar blev aftalerom tættere kontakt og fortsat samarbej-de om satsning på et nordisk netværkparallelt med det kommende europæi-ske – og at det nordiske prioriteres hø-jere end et europæisk. Norge og Dan-mark starter op nu, bl.a. med udveks-ling af fagblade og kursusmateriale fragrundkurserne, og Sverige og Finland– der ikke var med til mødet – får mu-lighed for at koble sig på med tiden.

I europæisk sammenhæng er derogså ved at ske noget. For tiden pågåren spørgeskemaundersøgelse, hvor deenkelte organisationer beskriver forhol-dene i de enkelte lande og kommermed ønsker til den kommende organi-sation. Hvis det nås, skal svarene bear-bejdes første gang på et møde i slutnin-gen af juni på Mallorca – ellers bliverdet først en gang ud på efteråret. End-nu en gang må vi sande, at „ting ta’rtid“.

God sommer til alle!Gorm


6 Fagligt

Vippebræt eller ... ?

Fysioterapeut Thomas Bandholm1, fysioterapeut Michael Barfoed2, fysioterapeut Ulrik Rau Jensen3, Cand. Scient. ph.d stipendiat Jes-per Bencke4, fysioterapilærer M.Sc. Bente Hovmand5 og fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel6

1 Institut for Idræt, Københavns Universitet, 2 Klinik for Fysioterapi, Rødovre Centrum, 3Hvalsø Klinik for Fysioterapi, 4 Institut forIdræt, Afdelingen for Humanfysiologi, Københavns Universitet, 5 Fysioterapeutskolen i København, 6 Parker Instituttet, Reumatolo-gisk Klinik, Frederiksberg Hospital.

IndledningDenne artikel er fremkommet på bag-grund af en afsluttende opgave på Fy-sioterapeutskolen i København. Alletests er foretaget på Laboratoriet forHumanfysiologi, August Krogh Insti-tuttet i København.

Da videnskabsteori på Fysiotera-peutskolen i København udelukkendehar en introduktionsmæssig karakter,har det betydet, at denne undersøgelseikke opfylder alle metodiske krav. Alli-gevel tjener den sit formål som pilotun-dersøgelse godt.

På DIMS årsmøde 1998 blev der idet tværfaglige symposium om propri-oception talt om flere forskellige måle-metoder til bestemmelse af propriocep-tion og sensorimotor kontrol, og derblev talt perifert om behovet for at fin-de nyere og mere funktionelle måleme-toder.

Denne artikel er således ment somen inspiration til nye tanker om senso-rimotor kontrol.

BaggrundIncidensen af håndboldskader er ca. 46pr. 10000 indbyggere pr. år. Heraf er in-cidensen hos kvinder 61 og hos mænd31 pr. 10000 indbyggere pr. år. Syv % afskaderne er indlæggelseskrævendemed et økonomisk tab som følge af ar-bejdsfravær, og 62 % af skaderne er lo-kaliseret til ligamentapparatet.

Vippebrætstræning er videnskabe-ligt velundersøgt (1, 2, 3). Det har vistsig at være en effektiv måde at forbed-re sensomotorisk kontrol på og samti-dig mindske risikoen for re-forstuv-ning hos fodboldspillere med funktio-nel ankelinstabilitet (FI) (4). Personer

uden tidligere skade på underekstremi-teten er fundet til at udvise samme for-bedring i sensomotorisk kontrol eftervippebrætstræning (1). De største for-bedringer ser ud til at finde sted efter 6- 10 uger (2).

Konradsen et al. (1997) fandt det re-flektoriske forsvar mod forceret ankel-inversion til at være for langsomt til atbeskytte de laterale strukturer ved enmotorisk, modsatrettet bevægelse. Deanså specielt peroneal præaktivitet somen komponent i et mere dynamisk for-svar.

Flere studier har undersøgt start ogstørrelse af præaktivitet for undereks-tremitetens muskulatur i forbindelsemed udførelse af spring og landing (5,6). Få har undersøgt ændringer i møn-stret efter mellemliggende intervention(7, 8).

Funktionel træning er ikke et ukendtbegreb for fysioterapeuter, og der er ide senere år forsket en del på dette om-råde. Dean et al. (1997) fandt, at apo-pleksipatienter, der gennemgik en op-gaveorienteret siddende balancetræ-ning kunne tage mere vægtbelastningpå symptomatisk ben ved siddenderækketest end kontrolgruppen. Ekspe-rimentalgruppen forbedrede sig endvi-dere i tests, der var biomekanisk nærtbeslægtede med øvelser fra træningen,men ikke i fx. gangfunktion.

Vippebrætstræning kan næppe kat-egoriseres som en funktionel form forsensomotorisk træning i idrætsøjemed.Alligevel kan effekten hos folk medhyppigt forstuvede ankler ikke disku-teres. Det er dog nærliggende rent teo-retisk at forestille sig en mere effektivsensomotorisk træning, der tager ud-

gangspunkt i den aktuelle idrætsgren.Der foreligger få sammenlignende

undersøgelser på effekten af funktioneltræning sammenlignet med et anderle-des regime.

Formålet med denne undersøgelsevar at foretage målinger på sensomoto-risk kontrol og præaktivitet for m. tibi-alis anterior og m. peroneus longusved landing efter spring og derved be-stemme eventuelle forskelle mellem toformer for sensomotoriske træningsfor-løb: vippebrætstræning og håndbold-specifik sensomotorisk træning.

Eksperimentelt designVi undersøgte 3 grupper:

Gruppe 1 fik 8 ugers sensomotorisktræning på vippebræt 3 gange ugent-ligt af 15 minutters varighed pr. gangsamt normal håndboldtræning.

Gruppe 2 fik 8 ugers håndboldspeci-fik sensomotorisk træning 3 gangeugentligt af 15 minutters varighed pr.gang samt normal håndboldtræning.

Gruppe 3 gennemførte i de 8 ugerden af træneren fastlagte træning ogfik besked på ikke selvstændigt at sup-plere med vippebrætstræning.

Alle forsøgspersoner blev testet førog efter interventionerne.

Materiale26 kvindelige ungdomshåndboldspille-re med en gennemsnitsalder på 15,8 år(spændvidde 14-18 år) deltog i under-søgelsen. Gennemsnitshøjden var 169,8cm. (spændvidde 153-180 cm.), og gen-nemsnitsvægten var 60,9 kg. (spænd-vidde 43,7-73,5 kg.). De havde enugentlig træningsmængde på 3 gangetræning af ca. 1 1/2 times varighed og

Effekten af vippebrætstræning sammenlignet med håndboldspecifik sensomotorisk ankeltræning hos unge kvindelige håndbold-spillere. Et interventionsstudie på matchede grupper. En pilotundersøgelse.


Fagligt 7

kamp eller træningskamp i weeken-den.

Forsøgspersonernes ankelled blevundersøgt for mekanisk stabilitet ogvurderet som mekanisk stabile ellermekanisk instabile (MI). Forsøgsperso-nerne blev udspurgt om tidligere an-keldistorsioner og blev på basis herafvurderet som funktionelt stabile ellerfunktionelst instabile (FI). Definitionenpå funktionel instabilitet blev fastlagtsom: gentagne uprovokerede distorsio-ner og/eller en subjektiv følelse af løs-hed samt gentagne distorsioner af sam-me ankel, hvor af mindst en skullehave været i indeværende sæson. Videfinerede en ankeldistorsion som enforvridning, der medførte synlig hæ-velse og som kostede mindst en spille-dags pause. Uprovokeret distorsion de-finerede vi som det at ”falde over stre-gerne” på halgulvet.

Det var den samme undersøger, derforetog samme slags vurdering på alleforsøgspersoner. Forsøgspersonerneblev herefter matchet til 3 grupper efterparametrene: alder, mekanisk instabili-tet og funktionel instabilitet.

Undervejs blev 5 spillere eksklude-ret, da de havde mere end 30 % fravær.Dette resulterede i 8 spillere i gruppe 1,7 spillere i gruppe 2 og 6 spillere i kon-trolgruppen. Endvidere måtte én spil-lers dataopsamling for m. peroneuslongus (test 2) kasseres på grund af op-samlingsfejl.

InterventionerGruppen, der gennemførte vippebræts-træningen, progredierede øvelserneover 8 uger. Progressionen bestod i sti-gende et-bens balance og flere samtidi-ge opgaver som fx boldaflevering ogboldmodtagning.

Den håndboldspecifikke, sensomo-toriske intervention bestod af øvelser,der alle sigtede mod bedre ankelstabili-tet under landing og hurtige retnings-skift med en samtidig høj grad af mu-skulær udtrætning. Øvelserne var ek-sempelvis:

Spring fra side til side på ét ben,land, hold balancen og spring tilbageog forfra.

Spring i højt tempo i valgfrit møn-ster mellem 5 punkter markeret med

tape som “5“- mønstret fra en terning.Ingen pause på hvert punkt.

Begge interventioner lå efter det nor-male træningspas, og alle øvelser blevforevist hver gang af samme instruktør,der samtidig superviserede og tog tid.

Test 1Sensomotorisk kontrol under landing: For-søgspersonerne skulle springe en rela-tiv længde på 40 % af deres legemshøj-de og efterfølgende lande på en biome-kanisk kraftplatform af typen AMTILG6-4 og stå så stille som muligt, såhurtigt som muligt. Niveauet for afsæt-tet var i samme højde som kraftplatfor-men, og forsøgspersonerne blev bedtom at sætte af med samme ben, som deskulle lande på. Således blev springetet ”hink” over den samme relative di-stance. Hænderne var fikserede i siden.

Efter 3 prøveforsøg gennemførtes 5gældende spring per ben.

Vi opsamlede data i en periode fra500 ms. før og 3500 ms. efter førstekontakt på kraftplatformen ved 500 Hzfor medial-lateral og anterior-posteriorretninger. Vi udvalgte data svarende tilde første 500 ms. efter første kontaktmed kraftplatformen. Data blev kon-verteret fra AD til Newton og low-passfiltreret med en cuttoff frekvens på 35Hz. pr. computer og udtrykt i cm. vedtotal vandring af center of pressure(CP) i medial-lateral og anterior-poste-rior retninger.

Vi frasorterede den højeste værdi pr.ben pr. spiller, og resultatet fremkomsom et gennemsnit af de resterendeværdier for begge ben. Dette blev etsamlet mål for forsøgspersonernes sen-somotoriske kontrol under landing.

Test 2Tibial/peroneal præaktivitet ved landing:Under udførelsen af springene til test 1optog vi samtidig EMG-aktivitet framm. peroneus longus og tibialis anteri-or på forsøgspersonernes normale af-sætsben.

Vi målte med overfladeelektroder aftypen 720-01-J fra Neuroline. Elektro-derne blev placeret efter afspritning ogafslibning med sandpapir, 6 cm. under,2 cm. anteriort for caput fibulae for pe-roneus longus, 8 cm. under knæets led-linje og 1 cm. lateralt for margo anteri-or tibiae for tibialis anterior. Der var eninterelektrodeafstand på 1 cm. Lednin-gerne blev sikret til ben og krop med

Figur 1: Figuren viser forsøgsopstillingen til test 1 og test 2. Forsøgs-personerne blev bedt om at springe fra kassen med den stiplede linje ogpåregne at lande på midten af den tilstødende kraftplatform og stå såstille som muligt, så hurtigt som muligt. Forsøgspersonerne blev bedtom at udføre afsæt og landing med samme ben. Hænderne var fikseret isiden. Afstanden blev udmålt individuelt for hver fp som 70% af le-gemshøjden.Kraftplatformen måler kræfter i tre retninger: til siden (Fx), i anterior-posterior retning (Fy) og vertikalt (Fz) samt de tilhørende aksemomen-ter: (Mx), (My) og (Mz).


8 Fagligt

tape og gaze og tillod samtidig dennødvendige grad af bevægelighed til atspringe.

EMG-signalerne blev sammenholdtmed en individuel maksimal voluntærkontraktion (MVC). Efter identifikationaf den højeste værdi blev denne relate-ret til samme forsøgspersons målinger.Dette gav et sammenligningsgrundlagtil bedømmelse af eventuelle ændrin-ger i kraftudviklingen for den enkelteforsøgsperson.

Vi opsamlede, som for test 1, data ien periode fra 500 ms. før og 3500 ms.efter første kontakt på kraftplatformenved 500 Hz. Data blev konverteret fraAD til Mv., ensrettet og lowpass filtre-ret med en cuttoff frekvens på 12 Hz.pr. computer. Vi fremkom herefter meden ensrettet gennemsnitskurve for de 5forsøg.

Vi ønskede et mål for den mekaniskekraftudvikling i det tibiale og peronea-le muskel-sene kompleks til tiden 0(første kontakt til kraftplatformen vedlanding). Vi regnede med et elektrome-kanisk delay (EMD) på 60 ms. og afsat-te på baggrund af det et beregningsin-

terval med bredden 50 ms., 60 ms.(EMD) før tiden 0 (se figur 5 og 6).

Vi beregnede således præaktivitetsom mængden af EMG i intervallet fra-110 til -60 ms. før landing.

StatistikFor hver gruppe er forsøgsresultaterneangivet som et gennemsnit (+SD).

Med henblik på at undersøge en æn-dring inden for de enkelte grupper iforhold til udgangsværdierne blev be-nyttet Wilcoxon Signed-Rank test.

Med henblik på at undersøge en for-skel mellem to grupper ved en test blevbenyttet Mann-Whitney U-test.

Signifikansniveauet blev sat til alfa ≤0,05.

Resultater• Test 1: Sensomotorisk kontrol underlanding, figur 2: Der fandtes ingen sig-nifikant forskel i sensomotorisk kontrolunder landing fra før- til eftertest hosvippebræts- og kontrolgruppe(p=0,401, p=0,116). Begge grupper hav-de dog en reduktion i cp-vandring. Dervar en signifikant forskel fra før- til ef-

tertest for gruppen med den håndbold-specifikke sensomotoriske træning,idet p= 0,018.

Vi fandt ingen signifikante forskellegrupperne imellem (p=0,247, p=0,699,p=0,399).• Test 2:Tibial præaktivitet ved lan-ding, figur 3: Ingen af de 3 grupperhavde en signifikant forskel i tibialpræaktivitet fra før- til eftertest(p=0,484, p=0,398, p=0,225). Den hånd-boldspecifikke, sensomotoriske inter-ventionsgruppe havde som den enestegruppe en lille reduktion i præaktivi-tet, hvor de to andre grupper havde enforøgelse af præaktivitet.

Der var ingen signifikante forskellegrupperne imellem (p=0,189, p=0,724,p=0,268).• Test 2:Peroneal præaktivitet vedlanding, figur 4: Der fandtes ingen sig-nifikant forskel i peroneal præaktivitetfra før- til eftertest hos vippebræts- ogkontrolgruppe (p=1,00, p=0,686). Disseto grupper havde en næsten uændretperoneal præaktivitet. Der var en signi-fikant forskel for gruppen med denhåndboldspecifikke, sensomotoriske

Figur 2: Figuren viser ændringen i senso-motorisk kontrol under landing fra før- tileftertest for de 3 grupper i test 1: Sensomo-torisk kontrol under landing.Værdier er udtrykt i cm. som total cp-van-dring i anterior/posterior- og medial/lateralretninger og er gennemsnittet (+SD). Sig-nifikans er markeret med (*). Den hånd-boldspecifikke, sensomotoriske interventi-onsgruppe havde ved eftertest en signifi-kant reduktion i total cp-vandring(p=0,018, n=7). Ingen af de andre togrupper havde en signifikant forskel frafør- til eftertest (p=0,401, n=8 og p=0,116,n=6). Ved sammenligning af gruppernefandtes ingen signifikante forskelle(p=0,247, n=8, n=7, p=0,699, n=8, n=6 ogp=0,399, n=7, n=6).

Figur 4: Figuren viser ændringen i præak-tivitet for m. peroneus longus fra før- tileftertest for de 3 grupper i test 2: Tibial/pe-roneal præaktivitet ved landing.Værdierne er udtrykt som mængden afEMG i tidsintervallet fra –110 til –60 ms.før første kontakt på kraftplatformen vedlanding og er gennemsnittet (+SD). Signi-fikans er markeret med (*). Den håndbold-specifikke, sensomotoriske interventions-gruppe havde ved eftertest en signifikantforøgelse i peroneal præaktivitet (p=0,018,n=7). Ingen af de andre to grupper havdeen signifikant forskel fra før- til eftertest(p=1,00, n=8 og p=0,686, n=5). Ved sam-menligning af grupperne fandtes ingensignifikante forskelle (p=0,064, n=8, n=7,p=0,464, n=8, n=5 og p=0,167, n=7, n=5).

Figur 3: Figuren viser ændringen i præak-tivitet for m. tibialis anterior fra før- til ef-tertest for de 3 grupper i test 2: Tibial/pero-neal præaktivitet ved landing.Værdierne er udtrykt som mængden afEMG i tidsintervallet fra –110 til –60 ms.før første kontakt på kraftplatformen vedlanding og er gennemsnittet (+SD). Signi-fikans er markeret med (*). Ingen af de tregrupper havde en signifikant forandring itibial præaktivitet ved eftertest (p=0,484,n=8, p=0,398, n=7 og p=0,225, n=6). Vedsammenligning af grupperne fandtes ingensignifikante forskelle (p=0,189, n=8, n=7,p=0,724, n=8, n=6 og p=0,268, n=7, n=6).


9


10 Fagligt

Figur 5: Før- til eftertest-ændring i peroneal præaktivitet vedlanding for fp. nr. 3 fra den håndboldspecifikke, sensomotoriskeinterventionsgruppe. Tiden 0 (landing) er markeret med den lan-ge tværgående linje og beregningsintervallet (-110 til –60 ms.) ermarkeret med de to kortere tværgående linjer. Figuren præsente-res som et eksempel og viser for denne fp. et højere EMG-peak iafsætsfasen ( ca. -500 til –300 ms.) og en tilnærmelse til nul-ak-tivitet i en del af svævefasen (ca. –300 til –220 ms.). Der er stør-re EMG-peak i beregningsintervallet (-100 til –60 ms.).

Figur 6: Før- til eftetest-ændring i præaktivitet for m. tibialisanterior ved landing for fp. nr. 3 fra den håndboldspecifikke,sensomotoriske interventionsgruppe. Tiden 0 (landing) er mar-keret med den lange tværgående linje og beregningsintervallet(-110 til –60 ms.) er markeret med de to kortere tværgående lin-jer. Figuren præsenteres som et eksempel og viser for denne fp.et højere EMG-peak ved dorsifleksion i en del af svævefasen (-300 til –150 ms.). Der ses endvidere den samme eller lidt min-dre EMG-aktivitet i beregningsintervallet (-110 til –60 ms.).

træning fra før- til eftertest, idetp=0,018.

Der var ingen signifikante forskellegrupperne imellem (p=0,064, p=0,464,p=0,167).• Figur 5 og 6 er eksempler på foran-dringer i EMG-udvikling fra før- til ef-tertest for den håndboldspecifikke,sensomotoriske interventionsgruppe.Figur 5 viser for m. peroneus longus entendens til større peak i afsætsfasen, (–500 til–300 ms.) samtidig med en til-nærmelse til nul-aktivitet i en del afsvævefasen (ca. –300 til –220 ms.) ogderefter større præaktivitet i bereg-ningsintervallet (–110 til –60 ms.).

Af figur 6 ses det, at kraftudviklin-gen for m. tibialis anterior på sammeforsøgsperson er med et større EMG-peak ved dorsifleksion (–300 til –150ms.) og uændret eller mindre præakti-vitet i beregningsintervallet (–110 til –60 ms.).

Diskussion• Test 1: Sensomotorisk kontrol underlanding: Tanken var at få et kvantita-tivt udtryk for en persons evne til sta-bilitet under landing. En test, der villehave et effektmål med klar relation tilen mulig skadessituation i stil med må-ling af muskelreaktion ved forresteskuffetest. Vi undersøgte både 500 og1000 ms. intervallet efter landing og såat de største sensomotoriske justerin-

ger skete inden for de første 500 ms. ef-ter landing.

Denne testmetode var tiltænkt ensammenhæng med test 2, da vi vurde-rede, at ændringer i den peronealepræaktivitet ville få indflydelse på desensomotoriske justeringer lige efterlanding.

Alle grupperne havde ved 2. test-runde for test 2 en reduktion i total cp-vandring, hvilket kunne indikere en til-vænning til testen. At reduktionen blevsignifikant for den håndboldspecifikkeintervention kan måske forklares somet resultat af en generel tilvænningsef-fekt plus en effekt af træningen. Denneforskel blev således ikke signifikantved gruppesammenligning på grund aftype 2 fejl. Skal man benytte denneform for test, ser det ud til at antallet afprøveforsøg og materialets størrelsespiller en stor rolle for resultaterne.Man må endvidere sætte spørgsmåls-tegn ved testens sensibilitet, idet detkan synes som en tilfældighed, hvormange sensomotoriske justeringer manforetager i det valgte, korte tidsinter-val.• Test 2: Tibial/peroneal præaktivitetved landing:Skal man prøve at undgåinversionsdistorsioner skal man rentbiomekanisk opnå, at kontaktpunktetmellem hæl og underlag ligger lateraltfor den subtalare ledakse i hvert faldved løb og gang. Dette vil sikre det øn-

skede subtalare valgustryk og beskyttede laterale strukturer (2). Stor peronealpræaktivitet sikrer, at kontaktpunktetbliver lateralt placeret. Situationen bli-ver lidt anderledes ved finter, der fore-går på forfoden, og hvor der skal tryk-kes i underlaget til en hurtig bevægelsetil siden. Den primære beskyttelse herkunne vel tænkes at være størrelsen afpræaktivitet og måske specielt perone-al præaktivitet. Det vil primært væreperoneal præaktivitet, der skal sikre, atden indledende bevægelse fremadmod modspilleren kan omsættes hur-tigt og kraftfuldt til en bevægelse til si-den uden at resultere i, at man fortsæt-ter fremover foden i en traumatisk in-version. Disse overvejelser lå til grundfor designet af denne test.

Vi fandt fremgangen i peroneal præ-aktivitet for den håndboldspecifikkeintervention til at være signifikant i for-hold til udgangspunktet, hvor ingen afde andre grupper havde en fremgang.

Det så ud til, at tilvæksten i peronealpræaktivitet bestod i større kraftudvik-ling i beregningsintervallet for m. pero-neus longus, men med en konstant el-ler let formindsket aktivitet for m. tibi-alis anterior i samme interval. Dette an-tyder en ændring i koordination. Den-ne tendens til ændring i koordination,dog ved ændret reciprok antagonist-hæmning har Sheth et al. (1997) vistved en faldlemsopstilling, hvor de


11Fagligt

Referencer1) Hoffman M, Payne VG; The Ef-fects of Proprioceptive Ankle DiskTraining on Healthy Subjects, J. Ort-hop. Sports Phys. Ther., 21 (2), 90-93,1995.2) Tropp H.; Functional Instabilityof the Ankle Joint, Thesis, LinköbingUniversity, 1-92, 1985.3) Wedderkop N, Kaltoft M, Lund-gaard B, Rosendahl M, Froberg K;Prevention of Injuries in YoungFemale Players in European Hand-ball, 2nd Annual Congress of the Euro-pean College of Sport Science, Book ofAbstracts ll, Copenhagen, Denmark,1997.4) Konradsen L, Voigt M, HøjsgaardC; Ankle Inversion Injuries – Therole of the Dynamic Defence Mecha-nism, Am. J. Sports Med., 25 (1), 54-58, 1997.5) Thompson HW, McKinley PA;Landing From a Jump: The Role ofVision When Landing from Knownand Unknown Heights, Neuroreport,6 (3), 581-584, 1995.6) Gollhofer A, Kyrolainen H; Neu-romuscular Control of the HumanLeg Extensor Muscles in Jump Exer-cises Under Various Stretch-LoadConditions, Int. J. Sports Med., 12 (1),34-40, 1991.7) Bencke J, Næsborg H, SimonsenEB, Klausen K; Motor Pattern of theKnee Joint Muscles During Side-Step Cutting in European TeamHandball – Influence on MuscularCoordination After an InterventionStudy, Scand. J. Med. Sci. Sports, (ac-cepted).8) Hewet TE, Stroupe AL, NanceTA, Noyes FR; Plyometric Trainingin Female Athletes. Decreased Im-pact Forces and Increased Ham-string Torques, Am. J. Sports Med., 24(6), 765-773, 1996.9) Dean CM, Shepherd RB; Task-Re-lated Training Improves Performan-ce of Seated Reaching Tasks AfterStroke, Stroke, 28 (4), 722-728, 1997.10) Sheth P, Yu B, Laskowski ER, AnKN; Ankle Disk Training InfluencesReaction Times of Selected Musclesin a Simulated Ankle Sprain, Am. J.Sports Med, 25 (4), 538-543, 1997.

fandt en forøget latenstid for musklermed ankel-inverterende virkning efter8 ugers vippebrætstræning. De ankel-inverterende og everterende musklerhavde ved førtest påbegyndt kontrakti-on samtidigt. Dette var et mål på detreflektoriske forsvar målt efter simule-ret fodisæt, og man må stille spørgs-målstegn ved brugbarheden af dette.Det vil formentlig være for langsomt etforsvar til at opnå beskyttende effektallerede ved gang og løb (4). Det synesi stedet oplagt at benytte et testdesign,hvor man kan måle på præaktivitet un-der standardiserede og spilrealistiskeforhold.

De personer, der i denne undersø-gelse opnåede de største ændringer ikoordination, var de personer, som isvævefasen ikke havde nogle klare for-skelle imellem 0-aktivitet og stor akti-vitet. Man kan diskutere, om det samti-dig var de dårligst koordinerede perso-ner mht. til landing, men det vil væresvært at opstille sådanne kriterier forgod og dårlig koordination. I hvert faldhavde denne lille subgruppe af perso-ner en tydelig ændring fra før til efter-test. Som det fremgår af figur 5 ses entydelig forskel mellem 0-aktivitet ogstor aktivitet for m. peroneus longus,og af figur 6 fremgår det, at der er enlidt tydeligere forskel for samme per-sons m. tibialis anterior ved eftertest.Det kunne virke som om, at nogle per-soner får større effekt af håndboldspe-cifik sensomotorisk træning end andre,og at det resulterer i en mere økono-misk EMG-udvikling frem mod fodi-sæt.

InterventionerneDa vores undersøgelse ikke viste noglegruppeforskelle, er det svært at tale omforskellige effekter. Det så dog ud til, atændring i peroneal præaktivitet varmest tydelig for den håndboldspecifik-ke intervention.

Denne form for træning indeholder iforhold til vippebrætstræning en kom-ponent som gulv-impact. Herved bela-stes alle underekstremitetens struktu-rer sensomotorisk specifikt som vedlanding og finte. Der vil sandsynligvisogså være en større grad af styrketil-vækst, da arbejdet synes hårdere ogmere dynamisk. Denne styrketilvækstvil formentlig også være landingsspeci-fik. Måske er det netop det spilspecifik-

ke element med overvægt af gulv-im-pact, der gør, at man påvirker det rigti-ge motoriske program og/eller modu-lerer reflekser til en ændring i koordi-nation forud for landing og dermed enbedre dynamisk ledstabilitet.

KonklusionVi fandt, at den håndboldspecifikke,sensomotoriske interventionsgruppehavde en signifikant reduktion i totalcp-vandring under landing fra før- tileftertest. Vippebræts- og kontrolgrup-pen havde begge en reduktion i totalcp-vandring under landing, men ikkesignifikant. Der fandtes ingen signifi-kante forskelle på reduktion i total cp-vandring under landing ved sammen-ligning mellem grupperne.

Den håndboldspecifikke, sensomo-toriske interventionsgruppe havde ensignifikant forøgelse af peroneal præ-aktivitet fra før- til eftertest. Vippe-bræts- og kontrolgruppen havde enstort set uændret peroneal præaktivitetfra før- til eftertest.

Ingen af de 3 grupper havde en sig-nifikant ændring i præaktivitet for m.tibialis anterior. Den håndboldspecifik-ke sensomotoriske intervention havdeen lille reduktion i tibial præaktivitet,mens de to andre grupper havde en lil-le forøgelse.

Denne undersøgelse viser en ten-dens til, at der kan være en forskelligpåvirkning af vippebrætstræning oghåndboldspecifik, sensomotorisk træ-ning på rekruttering og koordinering afde ankelstabiliserende muskler underlanding. Yderligere studier med et stør-re materiale og en yderligere udviklingaf målemetoderne vil være nødvendigefor at bevise denne tendens.

Korrespondance:

Thomas BandholmJagtvej 120, vær. 7142200 København N.Tlf: 35392666 # 714Email: [email protected]

Af redaktionelle grunde nåedeREDAKTIONENS KOMMENTARtil artiklen ikke med i dettenummer af bladet. Den vil blivebragt i næste nummer.


12 Fagligt

Trives børn og unge i eliteidrætten ?Cand.pæd. Bente Jensen, Institut for Psykologi og Specialpædagogik, Danmarks Lærerhøjskole

Forfatteren er efter et fagligt indlæg vedFFI's årsmøde 99 blevet opfordret til atskrive denne artikel til Dansk Sportsmedi-cin. Forfatteren har været ansvarlig for denhumanistisk – samfundsvidenskabelige delaf det tværvidenskabelige forskningsprojekt”Børn & Eliteidræt”, som danner ud-gangspunkt for artiklen.

Resumé.Artiklen bygger på en undersøgelse afeliteidrættens betydning for børn i sen-moderniteten. Undersøgelsens formåler at belyse eliteidrættens betydningfor børns sundhed og trivsel og enkombination af kvantitativ og kvalita-tiv metode er valgt. Resultaterne viser,at de fleste børn og unge trives, når vispørger til indikatorer, som træningener ”sjov”, ”fremtidsforventninger” og”kompetence”. Desuden er trivsel nærtknyttet til sociale samspil – forældremen især trænerrollen er afgørende forbørns trivsel i eliteidrætten. Hvis detlykkes at inddrage børn som aktører,det vil sige aktivt handlende og ind-draget i opstilling af mål og visionerfor eget idrætsliv, opnås trivsel. Aktivdeltagelse indebærer nemlig at elite-idrætten bliver et konstruktivt bidragsom element i identitetsdannelsespro-cessen. Resultaterne diskuteres i lysetaf en teoretisk opstillet model for triv-sel, der ser kompetence, motivation ogsociale samspil, som indbyrdes forud-satte aspekter. Resultaterne er foreløbi-ge og især hentet fra publikationen”Børn og eliteidræt – i tal” (1). Kun en-kelte kvalitative delresultater inddra-ges fra en ph.d-afhandling, som er un-dervejs: ”Kompetencebegrebet – an-vendt i en analyse af børns trivsel i eli-teidrætten” (2).

Hvorfor spørge til børns trivsel ieliteidrætten?Ofte behandles problemstillingen”børn og eliteidræt” ud fra teser om, ateliteidrættens præstationsrace har ne-gative psykologiske virkninger på børneller ud fra snævre motivationspsyko-logiske aspekter (3), som lægger op til

at forstå motivation som en individueldrivkraft adskilt fra den sociale helhed,som aktiviteterne finder sted i. Men erdette hele sandheden om børnenes liv ieliteidræt i Danmark her ved udgan-gen af 1990’erne? Skræmmebilledernegiver andre associationer. Associatio-ner som også mest er af negativ karak-ter. De nærmest sygeligt tynde og fy-sisk små gymnastikpiger, der med dybtkoncentrerede ansigter lyser op i sejr-ens øjeblik, men knuges eller brydersammen i nederlagets stund, er en delaf den ”indre film” som vi kører, nårdebatten handler om børn og elite-idræt. Men også børn der udsættes forforældrepres, ved at de i bogstaveligsteforstand styres af forældrene fra ”side-linien”, hører med til vores skræmme-billeder. Alt sammen noget, der får sin-dene i kog, når det har med børn atgøre og det fordi vi ud fra et humani-stisk menneskesyn og dannelsesideal,ikke mener, at ”børn og eliteidræt” ernogen god coctail.

Vi spørger os selv om barndommenmistes, om børns sociale liv og netværkudtyndes. Men vi spørger også, om detvi er vidner til, er udtryk for et sam-fund, der lægger op til udvikling afsmå ”iscenesatte voksne”, som konse-kvens af en tiltagende markedsstyretog individualiseret omverden.

Vi forenes i forargelse over børn, derpresses og udsættes for alt for stærkepsykologiske påvirkninger og denneenighed har sat sig spor i vedtagelse afeliteidrætsloven (4), som siden 1983har betydet, at børn officielt først efter15 års-alderen deltager i systematiskelitetræning og –karriereforløb i Dan-mark. Alligevel starter børnene ude iklubberne fra stadig yngre alder, for atvære med og kvalificere sig. Dette op-fattes som et eksempel på mere gene-relle tendenser til, at opvæksten i sen-moderne samfund præges af jagten påat blive ”god” til noget, at udviklekompetencer, at blive ”den bedste”. Erdet, hvad børn søger? Eller er det sna-rere sådan, at børnene deltager i elite-idrætten ”blot” for at afprøve egne

grænser, udvikle særlige sider af sigselv og hente elementer til opbygningaf selvværd og identitet. Børn, somegentlig ikke har en idrætskarrierre itankerne?

Gennem oplevelsen at være god tilnoget, at overvinde og mestre udfor-dringer men også gennem oplevelsenaf fællesskab, opnås tilknytning til ensocial arena og en særlig form for so-cialt samspil, som kan berige børn i de-res dannelsesprocesser. Undersøgel-sens intentioner er at kaste nyt lys overproblemstillingen om ved at vendeproblemet ”på hovedet” og stillespørgsmål til trivsel. Formålet med ar-tiklen er at lægge foreløbige resultaterfrem og diskutere de to spørgsmål:”trives børn i eliteidrætten” og ”hvilkeaspekter knytter sig til børns trivsel ieliteidrætten”?

Hvad er trivsel?Det er almindelig anerkendt, at trivselkan kendes på glæde og tilfredshedved at deltage i aktiviteter, som menne-sker motiveres af og føler sig gode til.Trivsel hænger desuden sammen medmuligheder for at finde elementer tilselvkonstruktion og til at se sig som ak-tør i sociale arenaer. Man kan medSchultz Jørgensen’s (5) diskussion afblandt andet Giddens’ teori (6) om detsenmoderne identitets- og selvkon-struktionsprojekt, forstå trivsel som endel af identitetsdannelsen. Dannelses-

Figur 1. Analysemodel . Figuren er tagetfra afhandlingen (Jensen, 1999, 41) (2)


13Fagligt

processen, som udvikler sig som enfortælling, mennesket er i færd med atkonstruere. Bidrag, som fremmer børnsselvværd (7), tro på egne handlemulig-heder og ”efficacy” (8) det vil sigekompetence i bred forstand og videnom, hvordan og hvornår kompetencerkan bruges mest hensigtsmæssigt, ud-gør forudsætninger for trivsel (9). Mentrivsel hænger også sammen med for-ventninger, både forstået som forvent-ninger, personen selv møder aktivite-terne med – motivation for at deltage,og som forventninger der knytter sig tilden pågældende sociale arenas fordrin-ger og krav. Med afsæt i disse overve-jelser af teoretisk art defineres trivselsammen med kompetence på følgendemåde:

”oplevelse af glæde, lyst og tilfredshedopfattet som et aspekt ved personens sam-spil med de sociale omgivelser. Dette sam-spil er knyttet til den personlige og aktiveudfoldelse i situationen, sådan at personer,der er i stand til at fungere som aktører ogvirkeliggøre egen kompetence, er tilbøjeligtil at opleve relativ høj trivsel – og modsatfravær af samspil i situationen og begræn-set kompetence formodes ofte at blive ople-vet som forbundet med lav trivsel”(Schultz Jørgensen, 1998, 214) (9).

Definitionen understreger, at trivselses i samspillet mellem motivation,personens oplevede kompetence og si-tuationens muligheder og samspil.Analysemodellen (figur 1) anvendes ien operationalisering af begreberne ogdanner derved afsæt for opstilling afvariabel og undersøgelsesspørgsmål.

MetodeKombination af en kvantitativ og enkvalitativ undersøgelsesmetode ervalgt – dette for at få muligheder for atbelyse begreberne gennem såvel eks-tensiv som intensiv analyse. Ialt 1700børn og forældre har modtaget spørge-skemaer mens interviewstudier sup-plerer med 18 børns fortællinger om li-vet i eliteidrætten. Stikprøven omfatter11-15 årige børn, som repræsenterer eli-tebørn, andre idrætsbørn og børn heltuden for idræt. Undersøgelsens data-grundlag (N=1118) består af elitebørn(N=441), idrætsbørn (N=538) og ikke-idrætsbørn (N=108) samt en gruppeelitebørn i andre idrætsgrene (N=31).Det vil sige svarprocenten er 67, doghøjest i elitegruppen (79 procent). Firemeget forskellige sportsgrene er valgt:

tennis, håndbold, svømning og gymna-stik.

Analysen tager afsæt i statistiske bi-variate analyser, der sammenligner eli-tebørn med ikke elitebørn angåendesvar på spørgsmål, som er ”træningensjov”, hvad er dine ”fremtidsforvent-ninger” og ”hvordan klarer du dig ikonkurrencer”. Resultaterne der læg-ges frem her, er foreløbige i den for-stand, at der ikke er medtaget signifi-kanstests eller uddrag af undersøgel-sens mulitivariate analyser. Tabellernetages med i artiklen som eksemplerhentet fra delrapporteringen ”Børn ogelitedræt – i tal” (1). Der henvises tildenne delrapportering for en mere ind-gående beskrivelse af undersøgelsensdesign og metodiske aspekter. Denkvalitative analyse bygger på identifi-kations-, korrespondens- og koherens-analyser, som knytter sig til valide-ringskriterier som angivet hos SchultzJørgensen (10). I begge analyser er del-begreberne som indgår i analysemo-dellen (figur 1) anvendt.

Børns grunde til at deltage i elite-idrætten – motivation?Med afsæt i analysemodellen spørgesførst til børns grunde til at søge elite-idrætten. Motivation som anses fortrivselens forudsatte grundlag.

Tabel 1 viser, at det, de fleste børngår efter, er ”personlig dygtiggørelse”,når de søger i eliteidrætten. Kompeten-ce er således et relevant begreb, somparameter for trivsel. Andre grunde er,at det skal være ”sjovt” og ”socialt”.Resultaterne svarer godt til antagelsen,om hvad moderne børn søger i idræt-ten, og understreger endvidere, at ogsåelitebørn går efter både det sjove, detsociale og mulighederne for kompeten-ceudvikling.

Trives børn i eliteidrætten?Efterfølgende lægges tabeller frem,som belyser de tre parametre på trivsel.

Ifølge tabel 2 trives langt de flestebørn i eliteidrætten. Når vi spørger til”ydre“ indikatorer på trivsel, om det er”sjovt”, svarer 93 procent af alle børn,at de finder idrætten er ”meget sjov”

Tabel 1. Hvad betyder mest for dig, når du træner? Svarene er ordnet efterfaldende samlet værdi. Procent andele.

Tabel 2. Er det sjovt at træne? Procent.


14 Fagligt

eller ”sjov”, mens en andel på 7 pro-cent ikke oplever idrætten som ”sjov”.Selv om andelen af børn, der ikke tri-ves, er lille målt på denne parameter, erdet vigtigt at understrege, at der bagtallene kan gemme sig tragiske person-lige fortællinger om nederlag og andreformer for belastninger af børn, som viikke må sidde overhørige. En problem-stilling, som er med til at bekræfte, atder for en gruppe elitebørn kan værehold i mediernes skræmmebilleder.

Spørger vi videre til børns ”forvent-ninger” til sig selv som fremtidige eli-teidrætsdeltagere, ser billedet ud som itabel 3. Tabellen viser samme positivebillede, idet størsteparten af børnenetror på sig selv som fremtidige idræts-deltagere. En stor andel af elitebørnene(85 procent) har en positiv forventningom, at de bliver bedre til denne idræt ifremtiden. Dette aspekt er ifølge teori-grundlaget en vigtig parameter på triv-sel. Andelen af andre idrætsbørn, deroplever sådanne forventninger er lidtlavere (73 procent), hvilket er med til atantyde forskelle på de orienteringsret-ninger elitebørn og ikke-elitebørns am-bitioner tager. Et resultat, der giver osanledning til at tro, at størsteparten afdeltagende børn trives med deresidræt.

Hvordan forholder det sig med triv-sel i eliteidrætten, når vi spørger til op-levet kompetence? Her opnås et andetbillede af trivsel i eliteidrætten, idet an-delen af børn, der trives er mindre,som vist i tabel 4, 5 og 6. Et resultatsom understreger, at for at forstå triv-sel, kan vi ikke slå os til tåls med”ydre” mål, som det ”sjove” og ”frem-tidsforventning”. Vi skal dermed dybe-re ind i begreberne “kompetence” og“sociale aspekter” for at forstå trivsel.

Tabel 4 og 5 viser, at en stor andelbørn er i tvivl om egne kompetencer tilat klare konkurrence- og præstations-krav. Tabel 6 viser desuden, at op til 17procent mangler selvtillid i forhold tilkrav og udfordringer i eliteidrætten.Den kvalitative analyse (2) udddybervigtigheden af at inddrage kompeten-cebegrebet som parameter på trivsel.

Men trivsel (figur 1) hænger ogsåsammen med andres forventningersom formidles gennem situationens so-ciale samspil. Der inddrages kun en en-kelt tabel vedrørende de sociale aspek-ter, idet det omfangsmæssigt vil faldeuden for nærværende artikels rammer

Tabel 3. Hvordan ser du dig selv i idrætten i fremtiden? Procent.

Tabel 4. Hvordan klarer du dig ved konkurrencer? Procent.

Tabel 5. Hvordan har du det lige inden konkurrencen? Jeg tror mine præstati-oner bliver gode. Procent.

Tabel 6. Hvordan har du det lige inden konkurrencen? Jeg føler mig bange ognervøs. Procent.

Tabel 7. Hvor nemt er det at tale med træneren, når du har problemer?Procent.


Fagligt 15

at tage flere med. Her lægges blot over-vejelser frem om forældre- og træner-betydning, som knytter sig til problem-stilling og teorigrundlag.

Forældre fremmer børns trivsel i eli-teidrætten enten gennem støtte og kon-struktive tilbagemeldinger eller vedselv at være en ”del af kulturen”. Om-vendt viser undersøgelsen – især denskvalitative del (2), at børns trivsel kantrues ved for stort forældrepres, højeforældreforventninger og kritik fra ”si-delinien”. Forældre, som deler idræts-interessen med barnet og som indgår ien form for ”samarbejde” med idræts-kulturen øger børns motivation og viser, at kompetence og trivsel øges. Eli-teidrætten bliver et konstruktivt bidragtil barnets dannelsesproces, når selv-værd og oplevelse af nye mulighederudvikles. Hvis idrætten bliver en „livs-stil“ øges børns trivsel. Børn mistrivesog kan udvikle ambivalente holdnin-ger til sig selv, hvis det presses. Pressetkan finde sted som en slags ”skjultdagsorden”, og dette udgør et forfær-deligt loyalitetsproblem for børn, sommåske kun føler sig som noget værd iforældres øjne gennem succes i idræt-ten. Et yderligere problem er at børn,der oplever sådanne problemer ikkehar nogen steder at gå hen. I det tilfæl-de trues barnets trivsel i bred menne-skelig forstand, og eliteidrætten bliveren ”risiko” for barnet.

Trænerrolle og trivsel – et helt ka-pitel for sig selv?Undersøgelsen viser ikke overrasken-de, at positiv støtte, opmuntring ogtræneren som rollemodel fremmer triv-sel i idrætten, mens negativ feedbackog andre former for negativ trænerad-færd, som udspiller sig i form af over-drevne krav, kritik eller irritation, for-hindrer børns trivsel i eliteidrætten.Undersøgelsen viser blandt andet, aten del børn ikke oplever at kunne talemed træneren om problemer, som vist itabel 7.

Tabellen viser, at 30 procent af allebørn oplever, at det er ”sjældent nemt”at tale med træneren om problemer, ogderudover oplever 39 procent at det”somme tider” er nemt. Dette sammen-holdt med de krav og ønsker, som børnselv lægger frem, når de bliver spurgt(”hvad skal en træner kunne?”) henvi-ser til, at hvis der er stor uoverensstem-melse mellem det børn søger, og den

oplevelse, de har af træneren medførerproblemstillinger i form af lav trivsel ieliteidrætten.

I undersøgelsens kvalitative del pe-ges der netop på, at det at kunne talemed træneren er afgørende for børn.Der peges desuden på nye interessantefund om hvad børn selv lægger i be-grebet ”den ideelle træner”, som vist icitatboksen nedenfor:

Eksemplerne viser, at det ikke længereer nok at forstå trænerrollen ud fra ad-færdstermer eller som rollemodel i tra-ditionel forstand. Trænerens betydningfor børn og unge i dag er forandret.Børn er selv meget bevidste om, hvadden ”gode” træner er. Han eller hunskal for det første selv kunne noget,være et forbillede. Men hvad er dethan/hun skal kunne? Det er ifølge bør-nenes fortællinger ikke nok, at træne-ren selv kan udføre de idrætstekniskekrav. Træneren skal vide, hvad det vilsige ”at have tårer i øjnene” efter etslidsomt løb eller kamp, men han/hunskal desuden være aktiv og engageretdeltager som en betydningsfuld personi børns liv. Sammenfattende kan påspørgsmålet ”Hvad skal en trænerkunne?”, svares: den ”ideelle” trænerskal kunne gå på ”tre ben”: 1) give po-sitiv feedback, 2) være troværdig somtræner og som menneske og 3) havesynlige holdninger og værdier.

Opsummerende diskussionI artiklen er opstillet spørgsmålene ”tri-ves børn i eliteidrætten”, og hvilkeaspekter knytter sig til trivsel? Sam-menfattende sætter resultaterne os påsporet af, at de fleste børn trives medeliteidrætten Men andelen er størst, nårvi spørger efter ”ydre indikatorer” somat det er ”sjovt” og ”fremtidsforvent-ninger”. Undersøgelsesmodellen, somer lagt frem (figur 1) er både bekræftetog videreudviklet. Det vil sige, vi sermotivation, kompetence og socialesamspil indbyrdes påvirkende. Des-uden bidrager undersøgelsen til be-grebsudvikling. De sociale samspil, derfinder sted mellem barn og træner i eli-teidrætten, kan ikke længere forstås in-den for rammerne af positiv social sup-port, såsom ros og fravær af pres ellerkritik. Nej, træneren er ansvarlig for, ateliteidrætsdeltagelsen bidrager tilbørns trivsel og kompetenceudvikling ibredere forstand. Børn søger tilknyt-ning, nye former for fællesskaber, ogsidst men ikke mindst søger de trovær-dige voksne, som de kan tage ”vedlære“ af. Børn er i ”mesterlære” idræts-teknisk, men gennem idrætten er deogså i ”mesterlære” menneskeligt. Der-for bliver trænerrollen for fremtidenbåde anderledes og vigtigere end vimåske hidtil har være opmærksommepå.

Hvad ska’ en træner kunne?Børn siger det selv:

”han skal være flink, måske sur, altsåhan skal ligesom råbe lidt til en, altsåhan skal, han skulle spille håndboldeller i hvert fald have prøvet det, hanmå ikke se ned på en,” (H_00283A)

”træneren skal være én man kan snak-ke med, og en der også skal kunne sigetil en, at nu skal man altså gøre det ogdet, og en der skal være god til at tageimod,også godt, hvis de selv har væretidrætsudøver, så de ved hvad presseter. Han/hun skal kunne snakke lidtmed gymnasterne, sådan om hvad desynes om træningen, og sådan noget,og hvad de gerne vil køre, så de måskekan være lidt med til at lægge et pro-gram.” (G_00184A)

”han skal kunne lytte til, hvis manhar haft problemer, og kunne snakkemed en, kunne hjælpe en og så ogsåmåske være lidt, kunne muntre en lidtop, når man før en konkurrence, hvorman er rigtig nervøs ik’. Og så altsåvære dygtig træner.(G_10183A)

”En træner skal være sød og rar overfor sine svømmere ik’, og altid væreimødekommende hvis man har noglespørgsmål eller et eller andet, proble-mer kan snakke med ham om, og såskal han være informeret om, hvad deter man ligger og laver, at man ikke fåren amatørtræner.. så er der en meningmed, hvorfor man gør det, og hvisman spørger dem om det, så svarer deogså hvorfor (S_10483A)


16 Fagligt

Referencer1. Jensen, B. & Hjorth Andersen, B.(1998). Børns og eliteidræt – i tal.Delrapportering af et forskningspro-jekt. København: Institut for Idræt2. Jensen, B (1999). Kompetencebe-grebet – anvendt i en analyse af børntrivsel i eliteidrætten. Ph.d afhand-ling indleveret ved Danmarks Lærer-højskole, København, april 19993. Roberts, G.C. (1992) (eds.) Moti-vation in sport and exercise. HumanKinetics Publishers4. Ministeriet for Kulturelle Anlig-gender (1983). Betænkning om elite-idrætten i Danmark. Betænkning nr.992. København5. Schultz Jørgensen, P. (1999). Iden-titet som social proces – i pressen6. Giddens, A (1991). Modernity andSelf Identity. Self and Society in thelate Modern Age. Cambridge: PolityPress7. Harter, S. (1990a). Causes, Corre-lates and the Functional Role of Glo-bal Self-worth: A Lifespan-perspecti-ve. I: Sternberg, R.J & Kolligan, J(red): Competence considered. NewHaven: Yale University Press

Præstation og trivsel knytter sig tilen synlig trænerrolle, som formidler enkombination af sportens kvalifikations-mæssige og menneskelige værdier tilbørnene. Lykkes det ikke at skabe så-danne relationer til træneren, kan bar-net droppe ud psykologisk ved at ud-vikle lavt selvværd, eller konkret vedat ”sige fra” overfor vilkår, hvori deikke trives. Den første type drop-outfår vidtrækkende personlige konse-kvenser for barnets identitetsdannel-sesprocesser, mens den sidste form fordrop-out får konsekvenser for idrættensom børnekultur. Med disse overvejel-ser er lagt op til en fornyet debat ommoderniseringer af eliteidrætten somsocialiseringsarena. En modernisering,der tager børns egne udsagn alvorligtog ser idrætten i trivsels- og dannelses-perspektiv. Nye krav, som eliteidrættenpå vej ind i det næste århundrede måtage højde for, når moderniseringsbe-stræbelser sættes på dagsordenen. Sto-re krav til eliteidrætten. Men her er vi-sionen om den fremtidige opgave.Hvordan den fyldes ud, kan kun de en-kelte organisationer selv udvikle ideertil.

Kontaktadresse:Cand.pæd. BenteJensenInstitut for psyko-logi og specialpædagogikDanmarks LærerhøjskoleEmdrupvej 1012400 København NVe-mail: [email protected]

8. Bandura, A. (1990). Conclusion:Reflections on nonability determi-nants of competence. In: Sternberg,R.J. & Kolligan, J. (1990). Competen-ce concidered. New Haven, London:Yale University, 315-3639. Schultz Jørgensen, P. & Ertmann,B. (1998). Skoletrivsel - og socialkompetence. En belysning af 10-åri-ge børns trivsel i skolen. I: BackeHansen, E. & Ogden, Backe-Hansen,E. & Ogden, T. (red) (1998). 10-årin-ger i Norden: Kompetanse, risiko,og oppvekstmiljø. København: Nor-disk ministerråd, 213-23110. Schultz Jørgensen, P. (1997). Omkvalitative analyser – og deres gyl-dighed. I: Schultz Jørgensen, P.(red.) Kvalitative meninger - som al-mengørelse af det konkrete. NordiskPsykologi Særnummer maj 1997.København: Hans Reitzels Forlag,112-129

Sports Foto


Arbejdsforhold 17


Sports Foto

18 Fagligt

Forfatteren er efter et fagligt indlæg vedFFI's årsmøde 99 blevet opfordret til atskrive denne artikel til Dansk Sportsmedi-cin.

ResumeBørn og unge deltager i øget omfang ieliteidræt, hvorfor der i stigende gradbekymres om de eventuelle skadeligevirkninger. Kravet til hurtig tilbageven-den til sport medfører et øget fokus påskader hos børn. Principper fra vok-senidræt kan ikke overføres til børne-idræt, da der er forskelle mellem detvoksende og det udvoksede individ.Forskellige osteochondroser hos børn,der tidligere betragtedes som idiopati-ske, kan være betinget af overbelast-ningsskader. Endvidere er knoglernesvækstzoner påvirkelige af uhensigts-mæsig belastning. Konstitutionelle for-hold hos børn kan muligvis have be-tydning for udvikling af overbelast-ningsskader, men også akutte skadersom fx patellaluksation. Da bløddelenehos børn har et større regenerationspo-tentiale kan “bevarende” kirurgi an-vendes i videre omfang end hos voks-ne – fx meniskreinsertion og muligvisogså korsbåndssutur. Rekonstruktiveindgreb, der afficerer knogle i fx knækan ændre væksten.

I disse år øges forskningsindsatsenfor at afklare de sundhedsmæsigeaspekter af børns stigende engagementi sport.

IndledningFlere børn end for en generation sidendyrker idræt ikke blot som fritidsbe-skæftigelse men også på eliteniveau .Den stigende professionalisme inden-for voksenidræt er også smittet af påbørneidrætten, hvilket bl.a. ses i formaf at Team Danmark engagerer sig isportsgrene, hvor børn og unge dyrkeridræt på eliteniveau samtidig med, atde gennemfører et skoleforløb. Endvi-dere afspejler oprettelse af egentligesportsskoler, at deltagelse og uddan-nelse i en sportsgren på mange måder

sidestilles med traditionel uddannelse– i hvert fald i en periode af børns op-vækst. Den stigende kommercialise-ring, herunder erhvervslivets sponsor-interesser, har medført øget fokus påsport både fra medieverdenen og frapolitisk side. Børn og unge idrætsud-øvere inddrages i stigende grad i den-ne professionaliserede sportsverden,og udsættes derfor for stor træningsin-tensitet og mængde og flere konkur-rencer end tidligere. Der har været endel bekymringer vedrørende de fysio-logiske og hormonelle påvirkningersom følge heraf. Fra forskellig side erder også rejst bekymring for, at skadersom børn pådrager sig under idræt, –både akutte- og (især) overbelastnings-skader – sætter sig varige legemligespor og i værste fald medfører kroniskehandicap. Der foreligger ikke viden-skabelig dokumentation for megen afden rådgivning der gives til børn, for-ældre og trænere om, hvilke idrætterdet anbefales eller frarådes børn at dyr-ke. Kendetegnende er endvidere, at deforskellige dogmer ofte er udsprungetaf ensidige faginteresser og fokuserin-ger hos fysiologer, fysiurger, psykolo-ger, ortopæder, pædiatere m.fl., hvilketformodentlig er årsag til nogle af demisforståelser, der florerer omkringbørns idrætsengagement.

Definition på idrætsskade“Læsioner pådraget under udøvelse afden pågældende idræt - under kampeller træning i foreningsregi, der gene-rer under spil og/eller kræver en elleranden form for behandling for at mu-liggøre spil eller eventuelt umuliggørdette.”

EpidemiologiI Frankrig har man etableret en organi-sation, Bloc d’urgence chirurgical in-fantile (1), hvor der i traumecentre(skadestuer) registreres alle skader, derforekommer hos børn og unge under17 år. Mellem 1970 og 1983 registrere-des i alt 49.000 skader hos børn, hvoraf

10-13% var idrætsrelaterede (både fri-tids- og organiseret idræt). I løbet af re-gistreringsperioden på 13 år fandtes ensvag stigning i incidens af idrætsska-der, men der var samtidig et stigendeantal børn, der dyrkede idræt. Stignin-gen, der ikke var signifikant, var for-modentlig heller ikke reel. De hyppig-ste skader blandt drenge opstod underboldspil, mens det hos piger fortrinsvisvar skader opstået ved skisport og rid-ning. Skaderne hos ca. 30 % af børnenekrævede indlæggelse. De alvorligsteskader sås specielt ved ridesport, menogså ved petanque, hvor 80% af ind-læggelserne var forårsaget af kranie-traumer. Bl.a. sidstnævnte forhold af-spejler de idrætskultur-forskelle, dervanskeliggør en direkte sammenlig-ning af epidemiologiske studier fra for-skellige lande.

I et Amerikansk studie af idrætsbørnmellem 8 og 16 år (2) har man interes-seret sig for relationerne mellem akut-te- og overbelastningsskader, mellemforskellige sportsgrene og mellem træ-ning og kamp. Cirka 70% af alle skaderer akutte og 80 % af både akutte ogoverbelastningsskader medfører fra-vær i mere end en uge. Efter overbe-lastningsskader er fraværet dobbelt sålangt som efter en akut skade. Under

Børn og idrætsskaderOverlæge Jens Bagger, Ortopædkirurgisk afd M, Bispebjerg Hospital


19Fagligt

1% stopper med idræt efter en skade.Man finder bl.a. at børn, der dyrkerfodbold, skades 10 gange så hyppigtpr. 1000 kamptimer som børn, der dyr-ker gymnastik, mens der tilsvarende –når man forholder skadeantallet til1000 træningstimer – er ca. halvt såmange skader ved fodbold som vedgymnastik. Dette forhold illustrerer, atman ikke kan sammenligne generellerisici for sportsgrene uden en nærmereanalyse af specifikke forhold vedrøren-de de pågældende idrætsgrene, som idette eksempel forskelle mellem træ-ning og kamp. Herudover har den fysi-ske kontakt i kampsituation formo-dentlig også betydning for skadernesopståen.

OverbelastningskaderSom en stor forskel til voksne idræts-udøvere kan overbelastningsskaderhos børn og unge involvere knogler ivækst eller knogler, der støtter musk-ler, sener og ledbånd, der ligeledes er ivækst. Overtræning kan bevirke, at deropstår forskydning mellem knoglema-trix og knoglemineralisering, hvilketkan medføre ændring af knoglens styr-ke. Det er vist, at der ved gentagne på-virkninger af epifyseskiven i en rør-knogle risikeres permanente vækstfor-styrrelser. Ledbrusk kan læderes vedgentagende trykbelastninger, hvilketkan resultere i irreversible bruskforan-dringer i led, ligesom senetilhæftninger(apofyser) kan skades ved repetetivetrækbelastninger. Der er endviderekonstitutionelle forhold hos børn, så-som smidighed og forskellige grader afrygskævheder, der i mange tilfælde ad-skiller dem fra voksne og kan gøredem mere påvirkelige af ensidige be-vægemønstre og heraf følgende ensidi-ge belastninger. Det ses især under træ-ning af specielle færdigheder indenforde forskellige sportsgrene. Som eksem-pler kan nævnes:- albuegener hos unge tennispillerep.gr.a. uens belastning af den voksendeknogle og muskler og sener, der virkeromkring albuen- skuldergener hos svømmebørn p.gr.a.imbalance mellem rotatorcuffens mu-skelgrupper (ud- og indadrotatorer)- knæproblemer hos boldspillere p.gr.a.manglende koordinering af agonisterog antagonister omkring knæet- cyster i epifysen hos gymnastikbørn,hvilket medfører håndledsproblemer

- ryggener hos gymnastik- og svømme-børn p.gr.a. vækstændringer i columna,muligvis betinget af gentagne hyperl-ordoseringer.

Ryggener er formodentlig ikke altidkun et problem, der er betinget af loka-le forhold svt columna, men kan væreindirekte fremkaldt af statikændringerbetinget af stramme hasemuskler.

De fleste typer overbelastningskaderhos børn og unge ses også hos voksneidrætsudøvere, men nogle af følgetil-standene kan være alvorligere når deforekommer hos de unge. Der findesen lang række osteochondroser, dertraditionelt betragtes som en vækstfor-styrrelse sv.t. ossifikationscentre udenklar genese. Osteochondroser er oftenavngivet med et eponym efter den,der krediteres for den første beskrivel-se af tilstanden, eller sv.t. den anatomi-ske lokalisation, men kan også beskri-ves i relation til den sportsgren (aktivi-tet) hvor de hyppigst forekommer (ta-bel 1).

ChondromalaciChondramalacia patella er formodent-lig en af de hyppigste henvisningsdiag-noser af børn med knægener og mangehar et nihilistisk syn i forhold til be-handling af denne tilstand.

Tilstanden chondromalacia patella,der er beskrevet af Aleman i 1928, refe-rerer oprindeligt til traumatisk brusk-skade på patellas ledflade, siden er be-tegnelsen blevet synonym for femuro-patellar arthralgi, hvilket dækker overtilstande med forskellig patofysiologi.Det er hævdet, at symptomgivendebruskforandringer sv.t. patellas media-le ledfacet (evt. også i føringsfuren på

femur) og patellaluksation muligvishar samme patofysiologiske baggrund.Dette begrundes i, at man ved radiolo-giske studier har fundet stigende gra-der af hhv. patologisk TP indeks (for-hold mellem patellasenens længde ogpatellas længde - højtstående patella),sulcusvinkel (vinklen mellem toppenaf femurcondylerne) og kongruensvin-kel (vinklen der dannes af halvdelen afsulcusvinklen i forhold til spidsen afføringskammen på patella) fra normalei den ene ende af spektret over “chon-dromalaci” til patellaluksation i denanden ende (4).

Anvender man en dynamisk syns-vinkel, hvilket er relevant i de fleste til-fælde af ukarakteristiske knæsmerterhos unge idrætsfolk, kan årsagen værebetinget at uens belastning af knæ-ekstensorer og -fleksorer, oftest medovervægt på fleksorsiden, forskelliggrad af fejlsporing af patella som følgeaf muskulær imbalance sv.t. quadri-cepsmusklens komponenter (VMO in-sufficiens) eller en kombination afovenstående. Konstitutionelle forholdsom eksempelvis hypermobilitet, øgetanteversion af collum femoris, genuvalgum, udadrotation af tibia, pes pla-num (øger Q-vinkel), hævdes at dispo-nere til knægener. Specielt har der væ-ret fokus på hypermobilitet. Det er dogikke dokumenteret, at denne tilstanddisponerer til skader. I et studie af 452eliteidrætsbørn, der dyrkede hhv fod-bold, gymnastik, tennis og svømningfandt man tværtimod, at smidighedvar uden betydning for enhver fore-komst af skader (5). Overbelastnings-skader hos børn og unge ses oftest un-der vækstspurten før puberteten og endel af ovennævnte forhold kan her

Tabel 1. Osteochondroser (osteochondrit og apophysiter). Anatomisk lokalisation, hyppig-ste forekomst (idrætsaktivitet), eponym. (3)


20 Fagligt

være medvirkende årsag, ligesomuhensigtsmæsig træning kan være medtil at accelerere nogle af disse tilstandehos det voksende individ.

Behandlingen skal rettes mod en år-sag, hvis denne kan påvises, hvorforudredning er væsentlig og omfatteromhyggelig anamnese og en grundigobjektiv undersøgelse af hele barnetsbevægeapperat. I de fleste tilfælde erorientering om tilstanden nok, eventu-elt suppleret med træningsvejledning.Fysioterapi (aktiv jvf McConnel) kanvære indiceret, mens operativ behand-ling kun sjældent kommer på tale, ogda i form af artroskopisk vejledt incisi-on af det laterale retinaculum (lateralrelease), når en eventuel sporingsano-mali kan påvises. Indgreb der afficererknogle, som fx flytning af tuberositas,er kontraindicerede hos det voksendebarn.

Det akutte knæDet akutte hæmartronknæ hos børn be-tyder næsten altid en større skade, somdet sjældent er muligt at fastlægge veden klinisk undersøgelse – bla erkendesdiagnosen patellaluksation sjældent førder artroskoperes. Hos ca. 5 % af børnmed akut hæmartron findes årsagenikke. Hos ca. 60 % finder man osteo-chondrale læsioner, ofte som led i pat-ellaluksation men også i tilslutning tilACL-skader. Hos de sidste godt 30 %drejer det sig om sideligamentskadereller meniskskader (6).

PatellaluksationOm førstegangs-patellaluksation skalbehandles operativt er fortsat et kon-troversielt spørgsmål. Patelleluksationved et indirekte traume (vridbevægel-se) hos et barn med en radiologisk dys-plastisk patella (specielt dårligt define-ret føringskam, tangentialrøntgenbille-de) vil ofte indicere operativ behand-ling, da der er øget risiko for recidiv ogfare for habituel luksationstendens. Etdirekte traume (fx tackling mod inder-siden af knæet) og et radiologisk nor-malt femuropatellarled kan ofte be-handles konservativt med aflastning,evt. med gips eller med en patellastabi-liserende bandage og bevægerestrikt-ioner i en 4-5 ugers periode. Immobili-sering i en længere periode svækkerdet dynamiske støtteapperat (VMO),medfører længere restitutionstid.

Den operative behandling af et barner en bløddelsoperation, duplikatur

medialt og lateral release, sidstnævnteogså for at aflaste duplikaturen. Ind-grebet kan udføres artroskopisk, hvor-ved påvirkningen af proprioception te-oretisk er mindre end ved en artrotomiog genoptræningen kan startes hurti-gere.

Radiologisk påvisning af mindreosteochondrale frakturer og lateral tilt-ning af patella (tangentialrøntgenbille-de) er relative operationsindikationer,da osteochondrale frakturer ofte hæn-ger fast på bløddele, ikke medfører ge-ner og den lateral tiltning kan være be-tinget af hæmartron.

KorsbåndsskaderIsolerede korsbåndsskader (ACL) erformodentlig sjældnere forekommendehos børn end voksne og behandlingenofte konservativ. Rupturer svarende tilden distale insertion vil ofte være asso-cieret med knogleafrivning (eminentia-avulsion), som oftest kan behandleskonservativt med immobilisering hvisdisplaceringen er mindre end ca. 0,5cm. Er displaceringen 1 cm eller mere,bør operativ fiksation med absorberbarstift eller skrue overvejes (7). Primærsutur af stumperne via små borehullerkan gennemføres ved ruptur svarendetil insertionerne.

Man har hidtil været tilbageholden-de med at foretage rekonstruktion somhos voksne (tractus- eller semitendino-sus/gracilisplastik) da det indebærer atkorsbåndsgraften føres via en boreka-nal gennem tibias epifyseskive. For attrække graften igennem fra knæleddettil lateralsiden af femur kan borekana-len i stedet anlægges distalt for epifyse-skiven, eller man kan undgå at boreoverhovedet ved at føre graften bagomden laterale femurcondyl (“over-the-

top” procedure). Borekanal i tibia kanmedfører forbigående eller blivendevækstforstyrrelser. I et amerikansk stu-die (8) findes efter en medianobservati-onsperiode på 36 måneder efter hasese-negraft med 6 mm borehuller igenemtibiaepifysen, at 2/3 har vækstforstyr-relser, idet der af 23 børn var ni medøget længdevækst og seks med hæm-met længdevækst. I sidste gruppe hav-de et barn en benforkortning på to cm,angiveligt p.gr.a. for stort borehul. Re-konstruktion med patellesenegraft(knogleklods i hver ende fra hhv apexpatella og tuberositas tibia), er ikke in-diceret hos børn p.gr.a. betydelig risikofor vækstforstyrrelser svarende til pa-tella og tuberositas.

Som alternativ til intraartikulær re-konstruktion af korsbånd er det muligtat anvende forskellige ekstraartikulæreprocedurer, der bl.a. tilsigter at stabili-sere den rotationsinstabilitet, der er endel af symptombilledet.

MeniskskaderSymptomgivende meniskskader hosbørn er – som hos voksne – operations-krævende. Princippet om meniskbe-varende procedurer (menisksutur ellerpilefiksation) er vigtigt hos børn ogisær jo yngre barnet er. Meniskectomivil ofte medføre tidlig artroseudvik-ling, og incidensen øges jo yngre bar-net er (9,10). Bløddelene hos børn harstørre regenerationsevne end hos voks-ne, hvilket sandsynligvis er årsagen tilat man hos børn kan udføre me-niskreinserering i regioner af menisker-ne, som man normalt ikke ville antagekunne hele hos voksne. Symptomatolo-gi i form af knæsmerter og aflåsninger(ofte uden traume), kan hos børn til-skrives en discoid menisk, der afsløresenten ved MR-scanning eller artrosko-pi. Tilstanden er formodentlig udvik-lingsbetinget og bør ikke behandles, dasymptomerne ofte svinder spontant.Hvis symptomerne er vedvarende, kanman ved artroskopisk procedure rese-cere den centrale del af meniskkanten.

FrakturerFrakturer hos børn indrager oftevækstzonen mellem metafyse og epify-se – epifyseskiven (Salter-Harris klassi-fikation) – hvorfor dislokation i, ellerknusning af skiven kan medføre vækst-forstyrrelser og varigt handicap. Frak-turer udgør ca. 7% af alle idrætsskaderblandt børn og opstår ved fald eller

Sports Foto


21Fagligt

sammenstød, hvorfor de ses hyppigstved idræt der indebærer fysisk kontaktenten med modstander (fx albue- ogankelfrakturer) eller med bold (fx fin-gerfrakturer). Behandling er, som vedfrakturer opstået ved al anden aktivi-tet, reposition – eventuelt med osteo-syntese – efterfulgt af immobiliseringmed gips eller lignende.

Afsluttende bemærkningerEnhver fysisk aktivitet indebærer risikofor skader. Skader hos børn kan få vari-ge følger betinget af, at skaderne invol-verer vækstzonerne eller forstyrrer denbalance, der er mellem de voksendeknogler og bløddelene. Behandling kanogså influere på væksten, hvorfor manikke umiddelbart kan overføre princip-per fra behandling af voksne idræts-folk til behandling af børn. Overbelast-ningsskader hos børn inddrager oftevækstzoner og kan også medføre vari-ge vækstforstyrrelser, hvorfor smerte-klager hos unge sportsfolk ikke månegligeres. Her kan en tidlig behand-lingsmæssig indsats forkorte sygeperi-ode og sportsfravær og forebygge vari-ge mén. Risikoen for overbalastnings-

skader kan muligvis være betinget afeller øget på grund af konstitutionel-le forhold specifikke for barnet. Træ-ningsprincipper fra voksenidræt kanikke umiddelbart overføres til børne-idræt uden hensyntagen til disse for-hold. For at undgå både overbelast-nings- og akutte skader bør børne-og ungdomsidrætten i samarbejdemed idrætsforskere fokusere på re-gelsæt, udstyr og træningsmetoder.Der foreligger kun få videnskabeligeundersøgelser af de sundhedsmæsi-ge aspekter vedrørende børn, derdyrker idræt. Der kan nævnes delsLone Hansens PhD-studie af fod-bolddrenge, dels et pågående tvær-fagligt studie (idrætsfysiologer, so-ciologer, pædagoger, fysiurger, pæ-diatre og ortopæder) af næsten 1200idrætsbørn.

Grundlæggende skal man, vedenhver form for engagement i børne-og ungdomsidræt, holde sig for øje,at de skadelige virkninger langtoverskygges af de positive psykolo-giske og sociale gevinster som børnog unge opnår ved idræt.

Korrespondance:Jens BaggerÅbrinken 972830 VirumTlf. 45 85 61 10E-mail: [email protected]

Referencer1. Boullay T 1984. Chir Pédia-tr;25:125-1352. Baxter-Jones A et al 1993.Arch.dis.child;68(1):130-1323. Gerrard DF 1993. Br J SpMed;27(1):14-18.4. Aglietti P, Insall JN, Cerulli G1983. Clin Orthop; 176: 217-2245. Maffuli N, King JB, Helms P1994. Br J Sports Med;28(2):123-1366. Matelic TM, Aronsson DD,Boyd DW, LaMont RL 1995. AmJ sports Med;23(6):668-671.7. Kuur E, Scherff Sørensen T,Bellstrøm T. 1988. UfL;150:1212-12158. Libscomb B, Anderson AF1986. JBS 68-A;1:19-279. Søballe K, Hansen AJ 1987.Injury;18:182-184.10. Liyang Dai 1997. Arthrosco-py;5:77-79


22 Kursus- og mødereferater

Indledning.Det følgende referat er skrevet i en form,der primært henvender sig til de ortopæd-kirurger som beskæftiger sig med korsbånd-spatienter. Sproget er til tider noget tekniskog tager mindre hensyn til de øvrige fag-grupper, som læser Dansk Sportsmedicin.Forhåbentlig kan en del andre dog få fornø-jelse af at læse referatet. Læserne kan få enfornemmelse af de nyeste ideer vedr. forbed-ringer af den aktuelle kirurgiske teknik tilrekonstruktion af det forreste korsbånd.

Ved Dansk Idrætsmedicinsk Selskabsårsmøde november 98 blev der afholdtet symposium om revisionsoperationerefter primær ACL-rekonstruktion. Enaf underviserne var Hans Paessler fraHeidelberg, Tyskland. Han medbragteen række invitationer til det andetACL-symposium med titlen „State ofthe Art 2000“. Programmet havde ikkemindre end 50 undervisere med en im-ponerende lang række af internationalekendte korsbåndkirurgere, bioteknike-re, biomekanikere og biologere (se un-derviserlisten).

Hans Paessler arbejder på en storprivatklinik midt i den smukke, gamletyske by. I tæt samarbejde med Univer-sitetet og Hospitalet havde han arran-geret dette kursus for tyske korsbånds-kirurger som den primære målgruppe.Programmet havde dog fået tiltrukketet begrænset antal deltagere fra Østrig,Schweitz, Sverige og Danmark. Der varto fra Sverige og vi var tre fra Dan-mark. Vi overværede et af de bedstekorsbåndssymposier, der er afholdt iflere år. Der var fremragende undervis-ning af verdens førende inden for om-rådet. Det var problemsøgende og -løs-ende undervisning, som selv de ameri-kanske undervisere tog kraftig del i.Ud over den teoretiske undervisningbød programmet på operationsdemon-strationer på kadaver samt fire live-

transmitterede operationer, der medteknisk elegance blev gennemført påmindre end tre timer – uden kedsom-melige ventetider, der meget ofte er enulempe ved live-operationer under etkursus. Australien Leo Pinczewski gen-nemførte en Hamstrings-rekonstrukti-on fra A til Z på ca. 35 min. i uvanteomgivelser og med 250 kritiske perso-ner som tilskuere – ret imponerende!Da han overskred de første 20 minutterbegyndte Freddie Fu og andre at kom-me med billige tilråb. De øvrige opera-tioner inklusive en ACL-revision medknoglegrafting blev ligeledes udført pået højt teknisk niveau.

Alle tre danskere har i en årrækkeudført mange korsbåndsoperationer,men alligevel fik vi mange spændendenye tekniske deltaljer med hjem. I desenere år er BPTB-teknikken blevetkendt som „the golden standard“. Menlykkeligvis sker der hele tiden nyt, somdelvis nedbryder tidligere opfattelser.Vi har valgt at beskrive indholdet afnogle velafgrænsede områder indenforACL-kirurgien, der blev meget inten-sivt behandlet på symposiet.

1. Placering af borekanaler.De fleste danske korsbåndskirurgervælger one-incision teknik, hvor fe-murkanalen opbores via tibiakanalenunder vejledning af en femurguide.Næsten alle undervisere på symposietanvendte two-incision teknik. Benet lej-res derved frit på et almindeligt opera-tionsleje.

Graftens tykkelse skal som hoved-princip passe præcis til borekanalensdiameter. Dette er specielt vigtigt veden 4-loopet-hamstringsgraft – derforanbefales det kun at gå op til størrelse8 mm (max 9 mm) i kanaldiameter.Sene og knogle skal altså i absolut tætkontakt. Derfor tilrådes en solid suturpræparering af endestykkerne på ham-

stringssenerne med f.eks. basketkurvs-teknik.

Ved BPTB-graft bør den distaleknogleblok præpareres til en størrelse,der er tæt på størrelsen af senestykket.Mange er vant til at udsave to nogen-lunde ens udseende knogleblokke påca. 10 mm i bredden og 7-8 mm i høj-den. Den ene ende anbefales altså re-duceret, således at tibiaborekanalensdiameter kan nedsættes til 8 eller 9 mmDet er meget vigtigt, at tibiakanalenikke har en diameter, der er væsentligstørre end senedelen. Denne del er somregel placeret lednært i kanalen og in-terferenceskruen er placeret ved knog-leblokken. Dermed opstår der ofte mi-kro-bevægelser mellem sene og knogleover en 10-20 mms længde i tibia – fæ-nomenet fører til manglende heling (in-gen mineralisering) mellem sene ogknogle samt til hyppig dannelse af enstor (V-formet) knoglekanal et til to årefter rekonstruktionen (op til 12 mmbred). Dette forhold kan efter mange afundervisernes erfaring meget vel væreårsag til sen graftsvigt efter mere endto års observation. Det er dog ikke do-kumenteret endnu i kliniske serier,men tallene er på vej, bl.a. fra Pittsburgog Salt Lake City. Som det også frem-går af et andet afsnit i referatet, ansessolid heling mellem senevæv og knoglesom en vigtig faktor for et opnå et godtlangtidsresultat.

Tibiakanalen opbores iøvrigt medvelkendt teknik. De fleste anvenderProtrac-sigteguide fra Acufex. En over-raskende stor del af underviserne bru-ger fortsat opboring under flourosko-pisk vejledning for at komme i korrektalignment med den intercondylærenotch. Er borekanalen placeret for langtposteriort, kan interferenceskruen pla-ceres bag graften – dette kan displaceregraften anteriort med 3-4 mm Er bore-kanalen for langt anteriort placeret, har

ACL – "State of the Art 2000"Referat fra ACL-symposium i Heidelberg 25. - 27. marts 1999af Svend-Erik Christiansen (graftfiksation, brusktransplantation) og Martin Steincke (ACL-ruptur hos børn), Aarhus Amtssy-gehus, samt Allan Buhl (indledning og borekanaler), Viborg Sygehus


23Kursus- og mødereferater

kirurgen et virkeligt problem og etsvært valg. Er malplaceringen > 5 mmsvarende til at tunnelcentrum alignermed loftet, bør kanalen omplaceres. Ef-ter vejledning fra Hans Paessler kanman lave en kileosteotomi foran kana-len. Derved er der direkte adgang/ind-blik til selve opboringskanalen. Derudbores derefter en knoglegraft medcylinderbor i korrekt diameter svaren-de til borekanalen. Knoglen udtages fracrista iliaca – denne graft skal så ind-bankes i fejlkanalen. Derefter sættesostetomien på plads med kramper ogen korrekt placeret borekanal kan la-ves. En noget teknisk krævende proce-dure. Alternativt kan man nøjes med atbanke en knoglecylindergraft op i denfejlplacerede kanal.

Mindre anteriore fejlplaceringer kor-rigeres med skruen placeret foran grafteller/og udvidelse af notchen efter evt.radiologisk testning.

Mismatchproblemet er ikke så frem-herskende for femurkanalens vedkom-mende, hvor seneenden af knogleklod-sen som regel placeres tæt ved boreka-nalens indgang i femur. Derfor an-vendte flere af underviserne forskelligediameter på knogleklodsen til tibia ogfemur, og dermed en større diameter tilfemur end tibia. Dette kan naturligvisikke laves via one-incision teknikken.Derfor foretrækker mange af undervi-serne at lave femur-borekanalen viaden anteriore-mediale portal. Leddetskal således flekteres op til ca. 120 gra-der under opborings- og fiksationspro-ceduren. Dette kan bedst gennemføresnår benet er placeret frit på operations-lejet. Derfor er det kun ganske få somanvender hængende ben ved ACL-ki-rurgi, hvilket de fleste danske kirurgerforetrækker.

Med two-incision teknikken er derstørre bevægelsefrihed til korrekt pla-cering af femurkanalen. En del anven-der en guide ved opboringen, menmange borer op på fri hånd efter sæd-vanlig oprensning og korrekt lokalise-ring af femurkanalen. En del anvenderogså flouroskopien som vejleder tildenne tunnelopboring. Hans Paesslerhar udviklet et cylinderborsystem,hvormed han udhenter en knoglegraftfra femurkanalen. Denne indbankes si-denhen som låsemekanisme i tibiaka-nalen – ganske fikst!

En anden fordel ved two-incisionteknikken er, at interferenceskruen i fe-

mur med større sikkerhed bliver indsatparallelt med graften, og den tredje for-del er, at borekanalens retning gennemfemur i forhold til femurkondylens in-tercondylære flade bliver mere anato-misk korrekt når boringen udføres med120 grader flekteret knæled.

Såfremt man vælger en større dia-meter i femur end i tibia må transplan-tatet bringes på plads i femur via denanterior/mediale portal og derefter re-trograd ned i tibia – en lidt besværligprocedure.

Behovet for forskellige diameter ikanalerne er meget mindre (ophævet),når hamstringssenerne anvendes somgraft. Fordelen ved two-incision tek-nikken er derfor den parallelle indfø-ring af f.eks. en resorberbar interferen-ceskrue. Vælges anden fiksationsteknikaf hamstringsgraften i femur er derkun den større frihed til placering afborekanalen og kanalens retning i fe-mur tilbage som vigtige fordele.

Flere brugte altid en dorn med slut-tunneldiameter. De små knoglestykkerfra boringen presse derved ind i tun-nelvæggen for at forbedre helingskapa-citeten.

Ny teknologisk udvikling. Industri-en og bioteknikerne har i de seneste årudviklet flere nye instrumenter tilACL-kirurgien. De fleste fremskridt ersket med formål at forbedre sikkerhe-den for korrekt anatomisk placering afkanalerne. I laboratoriet har man såle-des udviklet en robot. Under symposi-et demonstrerede denne robot i en vi-deooptagelse sine evner til at udføre enopboring af kanalerne. Jeg (AB) har fornærværende lidt svært ved at bedøm-me fordelene ved robotten.

I Tyskland afprøves i øjeblikket etcomputer-system kaldet CASPAR-sy-stem. Teknikken bygger på elektroni-ske guidepins indført i knæleddet, somvia deres placering på eminentia ellerposteriort på lateral femurkondyl kanaftegne en digitaliseret retningslinie forkanalen igennem knoglen. Samtidigkan computeren udregne en fejlplace-ring i mm og vinkler. Måske bliver detfremtidens teknik til en korrekt place-ring af borekanalerne.

2. Fiksation af senegrafter vedACL-rekonstruktionAnvendelsen af PBTB har længe væretbetegnet „the golden standard“ – førstog fremmest på grund af en hurtig og



solid fiksation. En række af foredrags-holderne satte dog spørgsmålstegn veddenne betegnelse, bl.a. grundet stor in-cidens af forreste knæsmerter. Derforhar mange centre som „first choice“valgt at anvende hamstringssener. Deanvendes i forskellige former og fikse-res med forskellige teknikker.

Et af problemerne med anvendelsenaf hamstringsenerne er den usikregraft-knogleintegration. Størstedelen afsymposiets første dag omhandlededenne integration (heling) ved forskel-lige graftfiksationsmetoder.

En forudsætning for succes ved an-vendelse af hamstringssener er en solidgraft-fiksation i borekanalen. Opnåesdette ikke ses efterhånden en udvidelseaf kanalen (osteolyse) og scleroseringmed deraf følgende øget AP-løshed ogmåske graftsvigt.

To forhold har betydning for fiksat-ionen: (1) Elasticiteten i graft og fiksat-ionsmateriale medfører en længdegå-ende translation af graften i kanalen(„Bungee-effect“); (2) Graft-tunnel mis-match (for stor tunnel i forhold tilgraft) medfører, at graften glider fremog tilbage i tunnelen („Windshield-wi-per-effect“) – se også afsnit om place-ring af borekanaler.

Traditionelt har man anvendt “eks-traartikulære” fiksationsmetoder (en-dobutton på femur og kramper ellerskrue+washer i tibia. Flere foredrags-holdere viste, at der ved denne fiksat-ion er en betydelig bungee-effect. Ale-ne i endobutton-bændlet er der en ela-sticitet på op til 3 mm ved belastningpå kun 300 N (F. Fu, Hoher). Der blevvist, at denne fiksationsmetode ikke gi-ver den tilsigtede fibrøse fiksation afsenen i borekanalen (dokumenteretmed manglende tilstedeværelse af så-kaldte “sharpy-fibers” i de histologiskesnit i knogle-seneovergangen).

Flere foredragsholdere viste efterføl-gende flere forskellige fiksationsmeto-der og forskellige varianter i anvendel-sen af hamstringssenerne. Der var såle-des en tendens til at lave en “lednær”fiksation – dvs. graften fikseres tæt påledkaviteten i kanalen. Flere fandt deabsorberbare interferenceskruer opti-male, mens Craig Morgan frarådededenne metode begrundet med lav pull-out styrke ved repetitive tests. Stermanfra NY havde et glimrende indlæg omen absorberbar kile (absorbable wedge,

Bionx) til erstatning for skruen. Denhavde den umiddelbare fordel, at denvar let at banke op, gav ingen opflos-ning af senen og havde en tilstrækkeligstyrke. Ulempen kan være, at den ermeget svær at fjerne. Kilen er endnuikke tilgængelig på markedet. Optimaltvar måske at kombinere enten skrue el-ler kile med traditionel endobutton-teknik.

Til fiksation af hamstrings i femurblev “bone-mulch-skruen” demonstre-ret som et godt alternativ. Denne skruehar angiveligt den største pull-out styr-ke af alle fiksationsmetoder i femurka-nalen.

Ny biologisk udvikling. Der var etenkelt spændende arbejde om extracel-lulært matrix (ECM) – et acellulærtvæv udvundet fra grisetarm. Dette ma-teriale viste sig velegnet til mange for-mer for scaffold for ny vævsdannelse.Der blev vist eksempler på et kunstigtkorsbånd lavet af ECM. Dette blev suc-cessivt omdannet til normalt senevæv.Styrken var efter et år ca. 70% af et nor-malt korsbånd. Spændende fremtids-perspektiver.

3. Brusktransplantation.Der var ikke i denne session noget væ-sentligt nyt i forhold til indholdet i dendanske MTV-rapport. Der blev præsen-teret data, som dokumenterer en godeffekt ved mosaiktransplantation. Re-sultater ved autolog chondrocyt-im-plantation (ACI) blev præsenteret vedPetterson, Göteborg. Resultaternemangler fortsat dokumentation fra an-dre centre.

Sammenfattende må konkluderes, atman i dag kan anbefale mosaikbehand-ling til mindre (2 x 2 cm) brusklæsionerpå vægtbærende partier på femur. Derlaves også mosaiktransplantation vedbruskdefekter på talus og patella. Re-sultater heraf er dog præmature grun-det de små materialer.

4. ACL-ruptur hos børn.Sektionen om ACL-ruptur hos børnstartede med, at R. Hilgert, Hamburg,stillede to spørgsmål: “skal vi operereACL-læsioner hos børn?”, og “må videt?” Han svarede “JA” til beggespørgsmål. Det blev underbygget medet kaninstudie, han har foretaget. I stu-diet indgik 48 kaninunger, som blevopboret med 2 mm bor, graft isat, for at

se om der forekom svækkelse i vækst-zonen. Kaninerne blev undersøgt efter12, 18 og 30 uger. Resultatet blev, at op-boringshullerne fyldtes med transplan-tatet. Han fandt ingen vækstforstyrrel-ser ved opboring med 2 mm bor. Hanundersøgte desuden om vækst havdeindflydelse på knæets biomekanik. Detmente han ikke det havde, idet dersker en forlængelse af graften mellemfiksationsskruerne – dette kunne dogmedføre en mindre styrke af graften.

P. Aichroth, London, præsenteredeet materiale omfattende 60 børn medACL-rupturer. Skaderne var i langt defleste tilfælde fodbold- og skiskader. 33blev konservativt behandlet og 27 ope-reret. I den konservative gruppe blevbørnene rehabiliteret, fik en brace ogbeordret til nedsat aktivitet. Han måttesenere gå bort fra brace, idet børneneikke ville gå med den. 23 børn i denkonservative gruppe fik klassiske in-stabilitetsymptomer og hos 4 børn tegnpå medial meniskskade. Objektivt varde løse med grad 3 positiv Lachman ogpivotering. Lysholm score faldt fra 78til 52. Radiologisk udviklede de dege-nerative forandringer med ledspalte-forsnævring og osteofytdannelse. Debørn, der blev opereret, fik isat Semi-T,fikseret på femur med skrue og washer,i tibia med Whisper. Efter 4 til 8 årfandtes resultater, der kunne sammen-lignes med voksne patienter. Ingen fikpåvist vækstforstyrrelser. Der blev doghenvist til et arbejde af Lipscomb &Andersson, hvor 1/27 fik vækstforstyr-relser.

Konklusionen var, at ACL-rupturerhos børn er en skadelig tilstand, somskal behandles med rekonstruktion –ellers udvikles meniskskader og per-manente læsioner forenelige med oste-oartrose.

F. Hoffmann, Rosenheim, havde fun-det en tiltagende incidens af ACL-læsi-oner hos børn. Han mente, at detteskyldes børns tiltagende sportsudøvel-se, og at kravene i deres respektivesportsgrene stiger – også til børnene.Skaderne skyldes fodbold, skisport ogbasketball. Børnene havde de sammesymptomer som voksne.

Hans patienter er undersøgt medKT-1000, MRI og artroskopi. De blevopereret med Semi-T, som han menerer en god og stærk graft til børn. Opbo-ringsdiameteren var 5-6 mm 84 børn



med en gennemsnitlig alder på 14.5 årer opereret og der var follow-up efter56 måneder. Han fandt ingen vækstfor-styrrelser. KT-1000 målinger faldt fra 7til 4 mm Tegner steg fra 6,9 til 7,0. AtTegner ikke steg mere mener Hoff-mann har samme årsag som hos voks-ne, nemlig at deres aktivitetsniveau fal-der efter en ACL-operation. Han fandtingen benlængdeforskel. Han mener, atACL-graften undergår en remodelle-ring med alderen. Der var således godeffekt af ACL-operationerne, og Hoff-mann opererer nu børn helt ned til 8-års alderen. Han fikserer i femur medendo-button og på tibia med krampe.

Sessionen blev afsluttet af J. Peter-mann, Marburg. Han har i perioden1986-96 opereret 82 børn med en gen-nemsnitlig alder på 12,4 år. Hos 29børn var han i stand til at skrue liga-mentet fast og hos 13 foretog han suturmed PDS band forstærkning. Han til-stræbte operation ca. 6 dage efter trau-

met. Efter 9,9 år var 3 børn reopereretmed BPTB-graft. Resultaterne var godemed Lysholm-score på mellem 90 og100 hos størstedelen. Han fandt ingenvækstforstyrrelser.

Konklusionen på sessionen er, atubehandlet (konservativt) klarer børnmed ACL-læsioner sig dårligt på langsigt. Resultaterne 5 år efter ACL-rekon-struktion med Semi-T er gode.

Tak til Flemming Bertram fra Biometfor hyggeligt samvær. Martin ogSvend-Erik vil desuden takke Biometsom sponsorerede turen.

SÅDAN BEHANDLER MAN EN KVINDE

Skinnen er ikke bare lettere og kortere. Med den originaleTradition som udgangspunkt er rammen nydesignetmed det formål at gøre pasformen bedre til formenog vinklen af kvindens ben.Indikationer:• Manglende ACL og

ACL-rekonstruktion• Manglende PCL og

PCL-rekonstruktion• MCL/LCL-

forstrækninger• Unikompartmentiel

osteoarthritis

Den første knæskinne,der er designet

specielt og kun til kvinder



Referat fra FFI - årsmøde 1999

Idrætsfaggruppens årsmøde satte fo-cus på børn.

Det er lidt med børn og motorik sommed vejret - alle taler om det, men in-gen gør noget ved det !

Nej, jeg ved det godt ! Sammenlig-ningen holder naturligvis ikke; dels erder jo nogen, som gør noget ved detmed børnene, og dels er der selvfølge-lig den afgørende forskel, at det er mu-ligt at påvirke og udvikle børns moto-rik i positiv retning. Og det sidste er jonok så vigtigt !

Men det er ihvertfald korrekt, at derer mange, som taler (og skriver) ombørns motoriske udvikling - eller man-gel på samme. Emnet har i høj gradværet “varmt” i pressen gennem detsidste halve års tid, hvor såvel skole-folk, idrætsledere som andet godtfolkhar råbt “vagt i gevær” og givet udtrykfor kraftig bekymring med hensyn tilbørns manglende fysiske aktivitet ogkunnen. Så stærke udtryk som “moto-risk handicappede” og “motoriske an-alfabeter” har været brugt.

Det var således et aktuelt emne somFaggruppen for Idrætsfysioterapi toghul på ved årsmødet i februar måned.Dog også et emne, som kun få fysiote-rapeuter indenfor idrætten beskæftigersig direkte med.

Alle kan blive dygtige !“Alle kan blive dygtige !” er den positi-ve indgangsvinkel til emnet, og et citatfra en af årsmødets spændende og in-spirerende oplægsholdere: Idrætskon-sulent Per Kølle.

Per Kølle understregede og eksem-plificerede fysikkens og motorikkensvigtighed for barnet: “Barnets verdener bevægelse og handling ...!”, og hanfandt stimuleringen og udviklingen afde fysiske færdigheder helt afgørendefor børnene med hensyn til at opnå denkropskompetance, som gør det enkeltbarn til “ konge over kroppen” !

Det var derfor også med alvor og be-kymring, at Per Kølle kunne konstatereen halvering af idrætstimerne i dendanske folkeskole siden 1975, og gene-relt at flere og flere børn idag har endårlig motorik, nedsat muskelstyrke ogovervægt. En udvikling, som vel nær-mest må kaldes en afvikling.

Desuden havde Per Kølle konkreteog praktiske bud på de øvelser og fær-digheder, som en motorisk træning afbørn kunne indeholde. Bl.a. er der isamarbejde med et sportsfirma udvik-let og promoveret en række meget flot-te, inspirende – og dyre (!) – “skumred-skaber”. Mindre kan også gøre det vedblot at bruge fantasien på brug af degymnastikredskaber, der står og samlerstøv i mange redskabsrum. Desværrevar årsmødets tid og rum ikke til dethelt store fysiske udfoldelser - dog fikflere en tur i “hjulet”.

Jeg kan i høj grad nikke genkenden-de til mange af Per Kølles udsagn ogbekymringer. En fortravlet forældre-hverdag levner ofte for lidt tid og over-skud til børnene, hvis “fritid” en grå-dig underholdningsindusti står påspring for at erobre ved hjælp af TV, vi-deo, computerspil, ”game boys” – oghvad det nu ellers hedder alt sammen !Ikke hermed sagt at det er noget skidtalt sammen – i mindre mængder. Detteer jo i øvrigt kun et hjørne af dennebrede problematik.

Så ...... lad os få bolden i spil, støvetrulleskøjterne af, og rigget rebet tilklatretræet til !

Interesserede kan henvises til: Dan-marks Gymnastik Forbund, Tlf. 43 2626 01, som har udgivet et temahæftemed titlen: “Børns udvikling – et fællesansvar”. Heri findes også en litteratur-liste til videre inspiration.

“At være konge over kroppen !”Af Svend B. Carstensen, Best.medl. i Faggruppen for Idrætsfysioterapi

Flere prøvede en tur i "hjulet", et af Per Kølles redskaber

foto

: SB

C



Børn og elitetræning.En anden problemstilling, der også harværet heftigt debatteret i pressen pådet seneste, er elitetræning af børn. Derer mange myter omkring emnet, bl.a.affødt af TV-billeder af små glædesløseøsteuropæiske gymnastikpiger, som formange står som skræmmebilleder påen uhæmmet udnyttelse af børn i elite-idrætten og som medier i national pro-movering. Men den reelle, forsknings-baserede viden på området er megetsparsom.

Emnet blev på årsmødet bl.a. be-handlet af Kurt Jørgensen fra Køben-havns Universitet, som kunne bekræfteat vores viden for nuværende er be-grænset på dette område. Samtidigkunne han præsentere et stort og fler-fagligt forskningsprojekt, “Børn og Eli-teidræt”, som blev startet i 1996 påCenter for Idrætsforskning ved Køben-havns Universitet. Projektets overord-nede formål er at belyse, hvorledes del-tagelse i eliteidræt påvirker børns fysi-ske og psykiske udvikling, trivsel ogsundhed, herunder bidrage til forståel-sen af det normale barns udvikling.Det bliver spændende at følge resulta-terne de kommende år.

Det er selvfølgelig afgørende vigtigt,at børn trives i idrætten. Og jeg somtroede, at jeg havde et rimeligt præcistbillede af, hvad trivsel er – det menerjeg sådan set, jeg stadig har, men jegskulle spidse ører og koncentrere miggevaldigt, da Bente Jensen fra Dan-mark Lærerhøjskole fremlagde sit pro-jekt “Børn og eliteidræt - psykosocialeaspekter i idræt / eliteidræt”. Her blevbegrebet trivsel sat ind i nogle teoreti-ske rammer, som jeg ikke tør påtagemig at gengive her. I stedet henvises tilBente Jensens egen artikel i bladet.

Elitetræning blev på årsmødet ogsåbehandlet af Ph.D. Lone Hansen, somhar beskæftiget sig indgående med em-net, bl.a. i sin Ph.D. afhandling, hvorhun har sat focus på elitetræning i rela-tion til vækst og udvikling. I et stortanlagt forskningsprojekt har LoneHansen fulgt, og følger fortsat, en storgruppe drenge, der spiller fodbold påhhv. elite og ikke-elite niveau. Der bli-ver indsamlet oplysninger på en langrække områder, så som træningsinten-sitet, hormonel udvikling, vækst, ernæ-ring, arvelige egenskaber m.m.. Deforeløbige resultater antyder, at elite-

spillerne er både højere af vækst og læn-gere fremme i den pubertale udviklingsammenlignet med ikke-elitespillerne.Undersøgelsen er dog ikke færdig, så vimå vente et par år endnu til Lone Han-sen kan konkludere mere præcist på re-sultaterne af projektet. Et imponerendearbejde, som Lone Hansen skal ønskesheld og lykke til!

Det vil blive for omfattende at omtalealle de facetter, som blev berørt i relationtil elitetræning af børn, dog synes jeg, atet forhold bør fremhæves: En tidlig spe-cialisering i èn idrætsgren synes at med-føre, at idrætsudøveren hurtigere når etelite-niveau, “topper” også på et tidlige-re tidspunkt, men kan ikke holde ni-veauet, “brænder tidligere ud” så at sige,og når aldrig det absolutte topniveau.Derimod ser den mere brede, alsidigesatsning og en sen specialisering ud til atbetyde, at det gren-specifikke eliteniveaunås senere, men kan bibeholdes og rum-mer gode mulighed for at nå helt i top.

Sluttelig skal vi ikke være blinde for,at elite-satning på børn også har en an-den pris på andre planer, bl.a. det skade-mæssige.

Børn og idrætskader.Idrætsskader hos børn og unge synes atvære et stigende problem. Måske en na-turlig – og uundgåelig (?) – følge af atflere børn dyrker organiseret idræt i for-hold til tidligere, og flere af disse dyrkerderes idræt på højt niveau.

Ifølge Overlæge Jens Bagger, der hav-de emnet under behandling på årsmø-det, står “mange forhold til diskussion”omkring børn og idrætsskader. Den stør-re opmærksomhed på området, elitetræ-ning og -konkurrencer langt ned i år-gangene, den stigende professionalismeog medieinteresse, og deraf politiske be-vågenhed. Alt sammen med at sætte fo-cus på problemet idrætsskader.

Jens Bagger gennemgik en række for-hold, som menes at spille en rolle forskadernes opståen. I store træk de sam-me forhold, som focuseres på indenforvoksenidrætten: For stor træningsmæng-de, for hurtig progression, for høj inten-sitet og for ensidige belastninger. Forakutte skader spiller graden af krops-kontakt også en rolle, foruden beskyttel-sesudstyr – her behøver vi vist blot attænke på rulleskøjterne !

Hvad er så de specifikke forhold hosbørn ? Af væsentlig betydning, at der er

tale om individer i vækst. Det bety-der, at der er træning og påvirknin-ger af væv, som er tæt relateret til ak-tivitet i skelettets vækstzoner og tiludviklingen af binde- og muskelvæv.Knoglernes vækstzoner, apofyser ogledbruskflader er specielt vulnerable,og derfor ofte lokalisation for overbe-lastningskader hos børn og unge. Alti alt kan man vist mane til en vis gradaf forsigtighed omkring intensiv træ-ning af børn, og en høj grad af seriøsopmærksomhed, når børn får ondt afat dyrke deres idræt.

Med hensyn til tramatologien kaninteresserede henvises til Måneds-skrift for praktisk lægegerning, 1999,nr. 2, hvor Birgitte Boysen Kjær ogMichael Kjær har en artikel medoverskriften: “Belastningsskader vedidrætsudøvelse hos børn og unge”.

Børn: Et kommende arbejdsom-råde.Jeg synes, at årsmødets faglige pro-gram fik illustreret, hvor komplekstog mangesidet emnet børn og idræter. Spørgsmålene er fortsat mange.

Flere forhold vækker bekymring:På den ene side børns manglende fy-siske aktivitet og dårlige motorik, påden anden side overdreven fysisk ak-tivitet i form af megen intensiv træ-ning og deraf følgende skader. Dersynes at tegner sig et polariseret bille-de, som i sine yderpunkter må sigesat have nogle overordentlig negativeog uoverskuelige konsekvenser – så-vel for det enkelte barn som for sam-fundet generelt.

Der kan vist ikke være tvivl om, atbørn i fremtiden bliver et vigtigt ar-bejdsområde, hvor også fysioterapeu-ter har en rolle at spille.

Husk bolden, rulleskøjterne og klat-retræet !


28 Informationer

Den Internationale Olympiske Komité(IOC) har netop udsendt en revideretdopingliste baseret på de udviklinger,der sker farmakologisk, analytisk, me-dicinsk og holdningsmæssigt vedrø-rende brug af medicinske præparater/ergogene stoffer i idrætten.

Listen over forbudte stoffer og for-budte metoder er overordnet uændret.

I. FORBUDTE KATEGORIER AFSTOFFERA. StimulanserB. NarkotikaC. Anabole stofferD. DiuretikaE. Peptidhormoner, efterligninger

og beslægtede stoffer

II. FORBUDTE METODERA. BloddopingB. Farmakologiske, kemiske og fy-

siske manipulationer

III. STOFGRUPPER MED VISSE RE-STRIKTIONERA. AlkoholB. Marihuana/HashC. Lokalbedøvende stofferD. KortikosteroiderE. Betablokkere

I. Forbudte kategorier af stoffer

A. StimulanserFor stofferne efedrin, cathin og metyle-fedrin gælder det, at prøven betragtessom positiv, hvis analyseresultatetoverstiger 5 mikrogram pr. milliliterurin. For fenylpropanolamin og pseu-doefedrin er definitionen af et positivtresultat 10 mikrogram pr. milliliter.Hvis mere end et af disse stoffer er tilstede, skal mængderne lægges sam-men, og hvis summen overstiger 10 mi-krogram pr. milliliter, er testen positiv.

Astmamidler er udelukkende tilladtat anvende som inhalationsadministra-tion ved behandling af veldefineret ast-ma eller anstrengelsesudløst astma.

D. DiuretikaI denne stofgruppe skal man bemærke,at stoffet mannitol ikke er tilladt til ind-sprøjtning i blodkar.

E. Peptidhormoner, efterligninger ogbeslægtede stofferTil gruppen henføres efterligninger(mimetics), der erstatter ordet glyco-protein. Gruppen omfatter:1. Choriongonadotropin (hCG)2. Hypofyse og syntetiske gonadotropi-ner (LH)3. Kortikotropiner (ACTH, tetracosac-tid)4. Væksthormon (hGH)5. Insulin-like vækstfaktor (IGF-1) samtalle respektive releasing faktorer og be-slægtede stoffer6. Erythropoietin (EPO)7. InsulinInsulin er således kun tilladt til brugved behandling af diabetes mellitus(sukkersyge). Får man insulin krævesMedical Certificate.

Tilstedeværelsen af en unormalkoncentration af et endogent hormoneller dets diagnostiske markører i urinenfra en idrætsudøver udgør en overtræ-delse af regulativet med mindre, detkan dokumenteres, at det skyldes enfysiologisk eller patologisk tilstand

II. Forbudte metoder

BloddopingVed bloddoping forstås brugen af blod,røde blodceller, kunstige ilttransportø-rer og beslægtede blodpræparater.

Sagt på en lidt anden måde må mansåledes ikke bruge de stoffer, som kanfremme ilttransporten til vævene.

Farmaceutiske, kemiske og fysiskemanipulationerEn koncentration af epitestosteron iurinen overstigende 200 nanogram pr.milliliter skal underkastes undersøgel-se som anført under punkt I.C (supple-rende undersøgelse/ny prøvetagning).

Ændringer til dopinglisten 1999Jens Elers, læge, dopingkontroludvalget

B. NarkotikaTil denne gruppe er buprenorfin tilfø-jet.

Bemærk: Kodein, dextromethorfan,dextropropoxyfen, dihydrokodein, di-fenoxylat, etylmorfin, pholcodin ogpropoxyfen - og nu også tramadol (Do-lol, Mandolgin og Nobligan) er tilladt.

C. Anabole stofferDenne gruppe er fremover inddelt i 2grupper.

Gruppe a) omfatter: clostebol, fluoxy-mesteron, metandion, metelonon,nandrolon, 19-norandrostenediol, 19-norandrostendion, oxandrolon, stano-zolol og beslægtede stoffer.

Gruppe b) omfatter: androstenediol.androstendion, dehydroepiandrosteron(DHEA), dihydrostestosteron, testoste-ron og beslægtede stoffer.

Beviser på baggrund af metaboleprofiler og/eller isotope bestemmelserkan benyttes til at drage den endeligekonklusion.

T/E-ratio (testosteron: epitestoste-ron) på 6 betragtes som positiv analy-tisk resultat med mindre, man kan på-vise en fysiologisk eller patologisk (sy-gelig) situation med eksempelvis lavepitestosteron-udskillelse, androgenproducerende svulst eller enzym de-fekt.


29Informationer

Det er uden betydning, om anven-delsen af et forbudt stof eller en for-budt metode var vellykket eller mis-lykket. Det er tilstrækkeligt, at detnævnte stof eller den nævnte procedu-re er blevet anvendt eller forsøgt, for atovertrædelsen anses for fuldbyrdet.

III. Stofgrupper med visse restrik-tioner

A. AlkoholIngen ændringer

B. Marihuana/HashHash og marihuana er slået sammen,så man analytisk tester for cannabinoi-der. Hvis koncentrationen i urinen ermere end 15 nanogram pr. milliliter af11-nor-delta 9-tetrahydrocannabinol-9-carboxylinsyre (carboxy-THC), betrag-tes prøven som positiv.

C. Lokalbedøvende midlerLokalbedøvende midler, som kan ind-sprøjtes, er tilladt på følgende betingel-ser:a) Bupivacain, lidocain, mepivacain,procain, etc. kan anvendes, men ikkekokain. Vasokonstriktorer (f.eks. adre-nalin) kan anvendes i forbindelse medlokalbedøvende midler.b) Der må kun gives lokale eller intra-artikulære indsprøjtninger.c) Kun når det er medicinsk berettiget.d) Lokalbedøvende stoffer på huden ertilladt.

D. KortikosteroiderAl systemisk brug af kortikosteroiderer IKKE tilladt.

Anvendelsen af kortikosteroider erforbudt undtaget i følgende tilfælde:a) Til lokal anvendelseanalt(endetarmsåbning), auralt(ører),dermatologisk (hud), nasalt(næse) ogoftalmologisk(øjne), men ikkerektalt(stikpiller).b) Ved inhalation.c) Ved intraartikulær eller lokal injekti-on.

Mere om doping:• pjecen “Information om doping”, Idrættens Hus, tlf. 43 26 20 60• www.doping.dk eller www.teamdanmark.dk• dopinglinien, tlf. 40 41 01 12

Der kræves ikke Medical Certificateved brug af inhalationssteroider i be-handling af astma jvf. nedenståendeskema.

E. Beta-blokkereIngen ændringer.

Nedenstående skema giver den aktuel-le status vedrørende stoffer, som er for-budt, tilladt med lægelig forudgåendemeddelelse eller tilladt uden forudgå-ende meddelelse:


30 Informationer

Den 20. februar 1999 modtog professor,dr.med. Bengt Saltin Novo Nordisk Prisen1999. Fra Ugeskrift for Læger har DanskSportsmedicin plukket følgende, skrevet afJørn Giese:

Saltins videnskabelige indsats er sær-deles omfattende i kvantitet og kvali-tet, i bredde og i dybde. En gennem-gang af Saltins forskning må fokuserepå hovedområder, men nogle karakte-ristiske træk kan primært fremhæves.

Det samlede arbejde er præget afforbilledlig omhu, anvendelse af etstort antal relevante og gennemarbej-dede metoder og klart dokumenterede

evner til samarbejde med andre forske-re, især i Sverige, Danmark og USA.Det er bemærkelsesværdigt, at den sto-re produktion omfatter både rent teore-tiske arbejder og studier af praktisk el-ler potentiel medicinsk relevans.

Organismens reaktioner under kraf-tig muskelaktivitet er stedse i centrummed undersøgelser af de mange invol-verede fysiologiske fænomener. Forhol-dene belyses hos det normale menne-ske under almindelige omstændighe-der, men også under ekstreme ydre for-hold som fx stærk varme eller lavt ilt-tryk. Yderligere opnås viden ved studi-er af hjertesyge patienter: Fysiologi ogpatofysiologi forenes i studier af storbetydning for forståelsen af vigtige fa-cetter i hjertesygdommenes symptoma-tologi.

Saltin – og hans talrige medarbejdere,der her ikke er nævnt ved navn – harudført en helt imponerende række afarbejds-, idræts- og højdefysiologiskestudier. Saltins forskning er internatio-nalt højt estimeret. Dette kan doku-menteres på flere måder – lad det hervære tilstrækkeligt at henvise til æres-doktorgrader ved universitetet i Paris

(1991) og Athen (1994) samt fremtræ-dende poster i internationale selskaberfor idrætsmedicin.

Saltins betydning for akademiskidrætsmedicin og arbejdsfysiologi do-kumenteres blandt meget andet af hansfunktion som vejleder for op imod 20doktorander (ph.d./dr.med.). Saltinsindsats som professor i Danmark igen-nem mere end 20 år har været af ene-stående betydning for dansk forskning.

Beskrivelsen af Saltins arbejde børslutte med et citat fra en evaluering afCenter for muskelforskning. Der rap-porteres fra en site-visit i 1997. Rappor-ten er generelt overordentlig rosende.Ordet visionary leadership anvendesom Saltins rolle, centrets evne til at til-trække nye forskere fremholdes, og dersluttes som følger: It is a world class cen-tre in human integrative physiology. Dan-marks Grundforskningsfond har i 1998doneret midler til fem års fortsættelseaf centrets omfattende forskningsarbej-de.

Dansk Sportsmedicin ønsker Bengt Sal-tin tillykke med Novo Nordisk Prisen.

Novo Nordisk Prisen 1999

EFTERLYSNING !Efter veloverstået jubilæum og jubilæumsårsmøde er DIMS nu i gang med atudforme et 40-års jubilæumsskrift.

Skulle nogen ligge inde med fotografier eller andet materiale – primært af il-lustrativ karakter – der skønnes at kunne være interessant i den forbindelse,vil redaktionen gerne låne materialet til gennemsyn og til evt. publikation iskriftet. Alt bør så vidt muligt vedlægges oplysninger om tid og sted, arran-gement, personers navne etc.. Materialet returneres efter brug.

Materialet indsendes til:

DIMS v/sekretær Birthe JochumsenIdrættens HusBrøndby Stadion 202605 Brøndby

På forhånd tak.


31Informationer

Forskningsprojektet “Børn og elite-idræt” er navnet på et tværfagligt pro-jekt. Det er enestående fordi tre viden-skabstraditioner, en naturvidenskabe-lig, en sundhedsvidenskabelig og enhumanistisk-samfundsvidenskabeligtilgang er samlet om det fælles mål, atbelyse eliteidrættens konsekvenser for

børn set i sundheds- og dannelsesper-spektiv. Bagved projektet står forskerefra Danmarks Lærerhøjskole, Køben-havns Universitet: Institut for Idræt,Sociologisk Institut, Rigshospitalet ogKøbenhavns Amtssygehus i Glostrupmed humanbiologisk, medicinsk, pæ-dagogisk, psykologisk og sociologiskekspertise. I projektet indgår desudentre ph.d. stipendiater knyttet til Dan-marks Lærerhøjskole, Rigshospitalet ogInstitut for Idræt, Københavns Univer-sitet.

Resultaterne fra forskningsprojektetformidles gennem videnskabelige ar-tikler, 3 ph.d-afhandlinger, en dansk-skrevet forskningsrapport samt et antalartikler i populærvidenskabelige tids-skrifter. Publikationen „Børn og elite-idræt – i tal“ er ingen videnskabelig af-handling eller forskningsrapport. Denhar derimod til hensigt at formidleforeløbige resultater i overskuelig form

og indeholder data fra en fælles spør-geskemaundersøgelse udført i samar-bejde med Socialforskningsinstituttet(SFI) i tabeller. I tabelværket findessammenligninger imellem elitebørn,idrætsbørn og børn uden for organise-ret idræt på de fleste variabler. Publika-tionen er først og fremmest beskriven-de, og det er forskernes hensigt at bi-drage til et overblik over resultaterne.

Bogen kan købes ved:

Institut for IdrætNørre Allé 512200 København NTlf.: 35 32 08 29Fax: 35 32 08 70E-mail: [email protected]

ISBN: 87 89361 51 287 sider, pris: 40 kr. (uden ansvar)

Foto

: GH

R

Dansk Sportsmedicins redaktion ønsker alle en god sommer !


Kurser og møder32

INTERNATIONALE

Kongresser • Kurser • Møder19. - 22. juni 1999, USA25th Annual Meeting of the AmericanOrthopaedic Society of SportsMedicine (AOSSM), Traverse City, MI.Info via web-site: http://www.sportsmed.org

26. juni - 3. juli 1999, Frankrig20th World Medical Games, Saint-Tropez.Info: CSO - 2, avenue Elsa Triolet, BP63, F - 13266 Marseille Cedex 08,France.Tel: +33 4 91 16 53 14 / 16 53 15Fax: +33 4 91 72 51 51 / 17 60 59E-mail: [email protected]: http://www.medigames.com

14. - 17. juli 1999, Italien4th Annual Congress of the EuropeanCollege of Sports Medicine, Rom.Info: ECSS Congress - ISEF, P.zzaLauro de Bosis, 15 - Foro Italico, 00194Rome, Italy.Tel: +39 0632 30010/0636 095559Fax: +39 0632 30010E-mail: [email protected]: http://www.dshs-koeln.de/ecss

29. august - 1. september 1999, PolenThe 3rd International ScientificCongress on Modern OlympiC Sport,Warszawa.

Info: Tomasz Skiba, M.A., AkademiaWychowania Fizycznego, JózefaPilsudskiego, 00-968 Warszawa 45, skr.poczt. 55, ul. Marymoncka 34.Tel/fax: +48 22 864 21 00E-mail: [email protected]

8. - 11. september 1999, Holland11th Congress of the European Societyfor Surgery of the Shoulder and theElbow (ESSSE), Haag.Info: Anja van der Vliet, SecretariatSECEC 99 ESSSE, c/o Lidy GrootCongress Events, P.O. Box 83005, NL-1080 AA Amsterdam, The Netherlands.Tel: +31 20 - 6793218Fax: +31 20 - 6758236E-mail: [email protected]

22. - 24. september 1999, Østrig10th European Congress on SportsMedicine, Innsbruck.Info: Intercongress GmbH, KerstinSchwarz, Krautgartenstr. 30, D-65205Wiesbaden, Tyskland.Tel: +49 611 9771630Fax: +49 611 97716 16E-mail: [email protected]

31. oktober - 3. november 1999, Finland2nd International Workshop on thePromotion of Health-Enhancingphysical Activity (HEPA), Tampere.Info: Ms Hannele Hiilloskorpi, UKKInstitute, P.O. Box 30, FIN-33501Tampere, Finland.Tel: +358 3 282 9111Fax: +358 3 282 9200E-mail: [email protected]

19. - 23. juli 2000, FinlandThe 5th Annual Congress of theEuropean College of Sport Science,Jyväskylä.Info: ECSS Congress Secretariat, ECSS,University of Jyväskylä, P.O. Box 35,FIN-40351 Jyväskylä, Finland.Tel: +358 14 603160Fax: +358 14 603161E-mail: [email protected]

7. - 13. september 2000, AustralienPre-Olympic Congress, InternationalCongress on Sports Science, SportsMedicine and Physical Education,Brisbane.Info: Conference Secretariat, SportsMedicine Australia, PO Box 897,Belconnen Act 2617, Australia.Tel: +61 2 6251 6944Fax: +61 2 6253 1489E-mail: [email protected]

2. - 5. november 2000, Norge5th Scandinavian Congress onMedicine and Science in Sports (samtIdrettsmedisinsk Høstkongress 2000),Lillehammer.Info: TS Forum AS, P.O. Box 14, N-2601Lillehammer, Norway.Tel: +47 61 28 73 35Fax: +47 61 28 73 30E-mail: [email protected]


33

FFI kurser

Info: Vibeke Bechtold, Kærlandsvej 6D, 5260 Odense S. Tlf. 6591 6693

Kurser og møder

Datoer for faggruppens kurser i idræts-fysioterapi resten af 1999:

Kursus 2, Århus, 18. - 19. september(efter den gamle struktur)Kursus 1 og 2, Lanzarote, 1. - 8. okto-ber (overtegnet)Kursus 3, Kbh. ell. Odense, 29. - 31. ok-tober

Hold i øvrigt øje med annoncering affaggruppens kurser i Fagbladet DanskeFysioterapeuter!

DIMS kurser

Info: Idrætsmedicinsk Uddannelsesud-valg, c/o Sekr. Lissi Petersen, PTU,Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, tlf.3673 9052.

Andre kurser

Symposium om behandling af flerligament ska-der i knæleddet og allograft anvendelse i mo-derne knækirurgi

Tid: Torsdag, den 9. september kl 13.00til fredag den 10. September kl 16.001999.

Undervisere: Robert F. LaPrade, USA.Andreas Imhoff, Tyskland. Lars Engel-brechtsen, Norge. Søren Vinge, Dan-mark. Melvin Madsen, Danmark. FinnBlak, Danmark. Michael von Magnus,Danmark.

Sted: Auditorium B, Skejby Sygehus,Århus.

Pris: 2500,- for speciallæger, andre1500,-.

Arrangør: Dansk SportstraumatologiskForening.

Nærmere oplysninger: Dansk Sports-traumatologisk Forening, Ortopædki-rurgisk afdeling, Idrætstraumatologisksektor, Århus Universitetshospital,Tage Hansens Gade 2, 8000 Århus C,telefon: 8949 7411, telefax: 8949 7429, e-mail: [email protected] ,homepage: www.ortopaedi.dk/dsf

Idrætsmedicinsk Klinik, Herning Cen-tralsygehus og Idrætsmedicin MidtVestvil gerne byde alle medlemmer og an-dre idrætsmedicinsk interesserede vel-kommen til Årsmøde-99 i Herning.

Tid og sted: Torsdag den 11. nov. tillørdag den 13. november 1999, Her-ning Kongrescenter

Hovedemner:• Doping• Seneskader på ankel og fod• Tenoskopi ved ankel og knæ• Den instabile ankel• Den ansvarlige idrætsudøver• Idræt for de 40 - 60 årige• Træningsoptimering ved Team Dan-marks centre.

Alle inviteres til at tilmelde indlægsom foredrag eller posters.

Alle medlemmer af DIMS og FFI vilfå tilsendt program med tilmeldings-og abstractformular inden sommerfe-rien.

Nærmere oplysninger kan fås vedhenvendelse til:

Sekretær Inge Hjorth, Ortopædkirur-gisk afdeling, Herning Centralsyge-hus, tlf. 99 27 21 50, fax 99 27 21 16.Sekretær Margrethe Kierulf, NovartisHealthcare A/S, Lyngbyvej 172, 2100København Ø, tlf. 39 16 84 00, fax 3916 84 01.


34 Adresser

Redaktionsmedlemmer for FFI:

Fysioterapilærer Nina SchriverElmehøjvej 708270 Højbjerg8627 2875 (P)

Fysioterapeut John VernerGranstuevej 52840 Holte

Fysioterapilærer Leif ZebitzDankvart Dreyersvej 565230 Odense M6612 3220 (P)

Redaktionsmedlemmer for DIMS:

Overlæge Allan BuhlKraghøjen 58800 Viborg8667 1196 (P)

Overlæge Uffe JørgensenIbsgården 34000 Roskilde

Afdelingslæge Arne Nyholm GamLyngholmvej 532720 Vanløse3674 3021 (P)

Arne Nyholm GamLyngholmvej 532720 Vanløse

Fysioterapeut Leif ZebitzDankvart Dreyersvej 565230 Odense M

Suppleant Lars KonradsenBirkehaven 263400 Hillerød

Suppleant, fysioterapeutGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg

Bestyrelse:

Formand Gorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg 8614 4288 (P)

Sekretær Birgith AndersenJyllandsgade 1206700 Esbjerg 7518 0399 (P)

Svend B. CarstensenLindegårdsvej 8A8320 Mårslet 8629 2057 (P)

Vibeke BechtoldKærlandsvej 6 D5260 Odense S 6591 6693 (P)

SPORTSMEDICINDansk

Bestyrelse:

Formand Klaus BakRosenstandsvej 132920 Charlottenlund, tlf. 3964 0302 (P)

Kasserer Bent Wulff JakobsenStenrosevej 498330 Beder

Jens ElersKløvervej 108722 Hedensted

Finn JohannsenEllebækvej 102820 Gentofte

Inge Lunding KjærKløvervænget 20 B, 3.tv.5000 Odense C

Henning Langberg JørgensenWillemoesgade 61, 3.tv.2100 København Ø 3526 2595 (P)

Suppleant Marianne ThomsenKongensgade 966700 Esbjerg 7545 9596 (P)

Suppleant Marianne Dall-JepsenStampelunden 22970 Hørsholm 45864485 (P)

Adresse:

DIMSc/o sekretær Birthe JochumsenLiljeparken 14, 2625 Vallensbæk4326 2001 (A), 4264 0196 (P)4326 2628 (fax)[email protected] (e-mail)

Adresse:

Faggruppen for IdrætsfysioterapiTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (tlf.+tlf.svarer+fax)[email protected] (e-mail)

Adresse:

RedaktionssekretærGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (A+fax), 8614 4288 (P)


Adresser 35

Hovedstadskredsen og Københavns Amtskreds:Christian Couppé, Willemoesgade 61, 3.th.,2100 KØBENHAVN Ø, 31426141(P)Frank Jacobsen, Gammelmosevej 80, 2800LYNGBY 45930675(P)

Frederiksborg Amtskreds:Lotte Bølling, Håndværkerhaven 22, 2200KØBENHAVN N, 31678467(P)Klaus Petersen, Broholms Allé 26, 2620CHARLOTTENLUND

Roskilde Amtskreds:Dorte Thorsen, Kildehusvej 27, 4000 ROS-KILDE, 46322323(A)

Vestsjællands Amtskreds:Hanne Merrild, Sct. Knudsgade 13 B, st.,4200 SLAGELSE, 53534118(P),53521900#3048(A)Gurli Knudsen, Garvergårdsvej 80, 4200SLAGELSE, 53527138(P), 53523941(A)

Storstrøms Amtskreds:Jim Olsen-Kludt, Jernbanegade 2, 4900 NAK-SKOV, 53921411(A)

Kontaktpersoner 1999

Gertjan Faas, Søndre Boulevard 78, 4930 MARI-BO, 54756957(P)

Fyns Amtskreds:Lau Rosborg, Kongensgade 38, 2.tv., 5000 ODEN-SE C, 66120140(P), 66121431(A)Henriette Heingart Jepsen, Kongensgade 38,2.tv., 5000 ODENSE C, 66121431(A)

Nordjyllands Amtskreds:Aase Winther, Hobrovej 61, 1., 9000 ÅLBORG,98117125(P)Henrik Bøgvad Nielsen, Herman Bangs Vej 2,9200 ÅLBORG SV, 98186055(P)

Viborg Amtskreds:Peter Lasse Pedersen, Præstemarken 11 - Vristed,7800 SKIVE, 97522489(P), 97524500(A)Morten Sode, Sct. Nikolajgade23, 1.tv., 8800 VI-BORG, 86614006(P), 86622254(A)

Århus Amtskreds:Per Krag Christensen, Skernvej 12, 1.tv., 8000 ÅR-HUS C, 86202555(P), 86121070(A)Erik Schmidt, Søndre Ringgade 19, 2.tv., 8000ÅRHUS C, 86142811(P), 86543900(A)

Ringkøbing Amtskreds:Anne Mette Antonsen, Urnehøjen 12 - Tjørring,7400 HERNING, 97268297(P), 97223236(A)Jan Lundsgaard, Østerled 4, 6950 RINGKØ-BING, 97325610(P), 97492220(A)

Vejle Amtskreds:Jesper Hove Frehr, Svalevej 16, 6000 KOL-DING, 75539596(P), 75533222#6067(A)Hanne Skov, Grønnegade 13, 1., 6000 KOL-DING, 75533447(P), 75533222 (A)

Ribe Amtskreds:Marianne Thomsen, Kongensgade 96, 6700 ES-BJERG, 75459596(P)Marianne Mogensen, Tværsigvej 42, 6740BRAMMING, 75174051(P), 75181900(A)

Sønderjyllands Amtskreds:Tyge Sigsgaard Larsen, Thorsvej 18, 6400 SØN-DERBORG, 74428672(P)

IDRÆTSKLINIKKERBortset fra klinikkerne på KAS Glostrup,KAS Gentofte og KAS Herlev i Københavnsamt og lægeværelset i Ribe amt, kræver allehenvendelser henvisning fra læge.

Frederiksberg og Københavns kommuneBispebjerg HospitalTlf. 35 31 35 31Overlæge Michael KjærMandag til fredag 8.30 - 14

Københavns amtKAS GlostrupTlf. 43 43 08 72Overlæge Claus HellesenTirsdag 16 - 18.30, torsdag 16 - 18

KAS GentofteTlf. 39 68 15 41Overlæge Uffe JørgensenTirsdag 15.30 - 18.30

KAS HerlevTlf. 44 88 44 88Overlæge Bent EbskovTorsdag 18 - 19.30

Amager Hospital, Skt. ElisabethTlf. 31 55 45 00Afdelingslæge Per HölmichTirsdag 14 - 16

Frederiksborg amtFrederikssund SygehusTlf. 48 29 55 80Overlæge Tom NicolaisenMandag, tirsdag og torsdag 8 - 16, onsdag 8 - 19og fredag i lige uger 8 - 12

Storstrøms amtNæstved CentralsygehusTlf. 53 72 14 01Overlæge Jes HedeboTirsdag 16 - 18

Nykøbing Falster CentralsygehusTlf. 54 85 30 33Overlæge Troels HededamTorsdag 15.30 - 17.30

Fyns amtOdense UniversitetshospitalTlf. 66 11 33 33Overlæge Søren Skydt KristensenOnsdag 10.45 - 13.30, fredag 8.30 - 14

Ribe amtEsbjerg Stadionhal (lægeværelse)Tlf. 75 45 94 99Læge Nils Løvgren FrandsenMandag 18.30 - 20

Ringkøbing amtHerning CentralsygehusTlf. 99 27 27 27Overlæge Johannes YdeTorsdag 12 - 15

Århus amtÅrhus AmtssygehusTlf. 89 49 75 75Overlæge Bent Wulff JakobsenTirsdag 15 - 18, torsdag 14 - 17

Viborg amtViborg SygehusTlf. 89 27 27 27Overlæge Allan BuhlTirsdag og torsdag 13 - 16.30

Nordjyllands amtÅlborg Sygehus SydTlf. 99 32 11 11Overlæge Gert KristensenMandag til fredag 8.50 - 14

Bornholms amtBornholms CentralsygehusTlf. 56 95 11 65Overlæge John KofodTirsdag (hver anden uge) 16.30 - 18

Postbesørget bladnr. 50754 (8245 ARC)

Adresseændringer:Medlemmer af DIMS og FFI skal meddeleændringer til den repektive forenings medlems-kartotek.Abonnenter skal meddele ændringer til DanskSportsmedicins adresse.

BØRN OG IDRÆT - dansksportsmedicin.dk · at påbegynde enten eksperimen-telle eller kliniske...

Documents

Transcript of BØRN OG IDRÆT - dansksportsmedicin.dk · at påbegynde enten eksperimen-telle eller kliniske...