Prøveopgave

HISTORIE ÅRBOG

Michael BlomsterbergOnsdag den 11. maj 2016

4 Historie 1 • 2016

Vikingerne ville

I år 859 sejler 62 vikingeskibe sydpå mod Middelhavet. Anført af høvdingerne Bjørn Jernside og Hasting vil krigerne fra Norden

plyndre Rom – verdens mægtigste og rigeste by. Men byen er velbevogtet, og vikingerne må finde

på en udspekuleret plan for at få adgang til de mange rigdomme.

Historie 1 • 2016

EROBREEROBREEROBREEROBREEROBREEROBREEROBREEROBREEROBREROMROMROMROMROMROMROMROMROMROMROMROMROMROMROMROMROMROMROMROMROM

SHUTTERSTOCK

Vikingerne ville

EROBREEROBREEROBREEROBREEROBREEROBREEROBREEROBREEROBRESHUTTE

RSTOCK

VIKINGETIDEN

LORE

MIP

SUM

5Historie 1 • 2016

Tusmørket lå tungt over Paris. Kirkeklokkerne rin-gede til gudstjeneste, og i byens gader skyndte stu-denter, præster og køb-

mænd sig til aftenmesse. På de kraftige fæstnings-mure omkring øen Ile-de-la-Cite skuede vagtposterne ud over Seinen. Floden var hovedvejen ind til byen; hvis fjenden kom, ville det ske ad denne vej. Det var tre dage efter jul, men jule-freden lå stadig over Paris denne aften.

Med ét blandede en frygtet lyd sig med kirkeklokkernes fredelige klang: Den dybe, rungende lyd fra Paris’ store stormklokker genlød i gaderne. Indbyg-gerne stimlede sammen langs flodbred-den og kiggede måbende ud mod horison-ten. Floden var sort af skibe og sejl. Vikingerne

var vendt tilbage!

Første gang Paris var blevet angrebet af vikinger, var i år 845, hvor den legen-dariske vikingehøvding Regnar Lodbrog og 5000 af hans mænd havde hærget. Dengang måtte kong Karl den Skaldede betale en enorm løsesum på 7000 pund sølv for at få dem væk fra byen igen. Ti år senere kom vikingerne igen, men denne gang blev de jaget ud af Paris af velforberedte franskmænd.

Men nu – i år 857 – havde vikinger-ne ikke til hensigt at lade byen slippe. Høvding Bjørn Jernside – søn af Regnar Lodbrog – havde oplevet nederlaget to år tidligere, og nu var han vendt tilbage for at få hævn. Da plyndringen endelig var slut, var Paris en rygende ruin. Kun fire af byens mere end 25 kirker var blevet skånet af vikingerne.

Efter angrebet på Paris slog nordboerne sig ned

på øen Jeufosse i floden Seinen vest for Paris. Året efter fik Bjørn Jernside besøg i sin lejr. Gæsten var den berømte og beryg-tede vikingehøv-ding Hasting, som havde en idé: Når vikingerne kunne plyndre Paris – Nordeuropas største

by – og ydmyge den franske konge, hvem kunne så overhovedet standse dem, spurgte Hasting.

De to vikingehøvdinge vidste, at der længere sydpå var byer, som var større og rigere end Paris. Og eftersom ingen by var større, rigere og mere strålende end Rom – Den Evige Stad – satte Bjørn Jernside og Hasting i 859 kurs sydpå med 62 skibe.

Skibene satte kurs mod RomPlyndringerne begyndte ud for Fran-krigs kyst. Da skibene nåede Spanien, var de allerede godt lastet med guld,

sølv, slaver og andet tyvegods.Det meste af Spanien var

kontrolleret af muslimske mau-rere fra Nordafrika. Tidligere

LUNA/859

I slutningen af 700-tallet begyn-der vikingerne at forlade Norden for at udforske resten af Europa. Det bliver start-skuddet til århund-reders hærgen langs de europæiske kyster, hvor de vilde krigere trækker et spor af død efter sig.

reders hærgen langs

LUNA

ITALIENITALIEN

AF M

ICH

AEL

BLO

MST

ERBE

RG

At volupta pelia dereria nimi, aci aut odi blab idus repudis ium et quiant acest eos nonsed que andenimi, offictium acesendam adit est.

ten. Floden var sort af skibe og sejl. Vikingerne

var vendt

blevet skånet af vikingerne.Efter angrebet på Paris slog

nordboerne sig ned Vikingeflåden

625.000

år 859

år 862

Ignis videm veles mo quisi cust, optur re praepra num aut autec.

tilbage!på øen Jeufosse i floden Seinen vest for Paris. Året efter fik Bjørn Jernside besøg i sin lejr. Gæsten var den berømte og beryg-tede vikingehøv-ding Hasting, som havde en idé: Når vikingerne kunne plyndre Paris – Nordeuropas største

længere sydpå var byer, som var større og rigere end Paris. Og eftersom ingen by var større, rigere og mere strålende end Rom – Den Evige Stad – satte Bjørn Jernside og Hasting i 859 kurs sydpå med 62 skibe.

Skibene satte kurs mod RomPlyndringerne begyndte ud for Fran-krigs kyst. Da skibene nåede Spanien, var de allerede godt lastet med guld,

sølv, slaver og andet tyvegods.Det meste af Spanien var

kontrolleret af muslimske mau-rere fra Nordafrika. Tidligere

At volupta pelia dereria nimi, aci aut odi blab idus repudis ium et quiant acest At volupta pelia dereria nimi, aci aut odi blab idus repudis ium et quiant acest At volupta pelia dereria nimi, aci aut odi blab idus repudis ium et quiant acest eos nonsed que andenimi, offictium acesendam adit est.

tilbage!

Gæsten var den berømte og beryg-tede vikingehøv-ding Hasting, som havde en idé: Når vikingerne kunne plyndre Paris – Nordeuropas største

Vikingeflåden Vikingeflåden

625.000

år 859

år 862

Ignis videm veles mo quisi cust, optur re praepra num aut autec.

plyndre Paris – Nordeuropas største største

6 Historie 1 • 2016

VIKINGETIDEN

plyndringstogter havde lært nordboerne, at disse sortklædte og tilslørede kri-gere ikke var til at spøge med. Et angreb nogle år tid-ligere var endt i et knusen-de nederlag for vikingerne, og for en gangs skyld måtte de dengang selv betale løse-penge for at slippe med livet i behold. Men ikke engang frygten for de krigeriske maurere kunne slukke Bjørn Jernsides og Hastings guld-tørst.

Vikingeflåden forsøgte at sejle op ad Guadalquivir-floden for at plyndre det rige Sevilla, men allerede ved flodens munding kom de i kamp med maurernes store flåde. Nord-boerne mistede to skibe med dyr last og opdagede hurtigt, at det var bedst at komme videre i en fart. Vikingerne sej-lede sydpå gennem Gibraltarstrædet og ind i Middelhavet – formentlig som de første vikinger på disse breddegrader. Her fortsatte de plyndringerne langs Spaniens sydlige kyster og krydsede Middelhavet til Nordafrika, hvor de tog “blåmænd” – sorte afrikanere – til fange.

Vikingerne sejlede dernæst hærgende nordøstpå langs Spaniens og Frankrigs

solrige kyster og nåede omsi-der til Italien. De nærme-

de sig målet. Overalt plyndrede og hærgede de, hvad de kunne komme i nærheden af.

Langskibene lå lavere i vandet for hver dag – stopfyldte med plyndringsgods. Men alligevel var vikingerne ikke til-fredse; de ville have det rige Rom.

Hasting blev døbt og velsignetBjørn Jernside og Hasting fortsatte langs den italienske kyst, indtil et skønt syn mødte dem: en by af skinnende hvidt marmor. Allerede på afstand kunne vi-kingerne skimte templer, søjlegange og et amfiteater. Byen lå omkranset af grøn-ne, frodige oaser, vinranker og oliven-træer og gnistrede i solens stråler. Stem-ningen på skibene var høj. Endelig var de fremme ved deres mål: Rom!

Men da vikingerne nærmede sig, virkede byen mindre indbydende. Den var omgivet af svære mure og høje

tårne, som blev bevogtet af tungt bevæbnede soldater. Bjørn Jernside og Hasting ind-så, at det ville være selvmord at angribe en så velbevogtet by. Derfor “besluttede blas-mefen Alstignus (Hasting), at da ingen magt kunne erobre byen, måtte den tages ved det mest modbydelige forræde-ri”, skriver den franske præst og kronikør Dudo af Saint Quentin, der levede omkring år 1000.

Næste morgen nærmede en gruppe vikinger sig forsig-tigt de mægtige mure. De råb-te op til vagtposterne, at de ville tale med byens råd. Efter en stund ankom byens leden-

de skikkelser – ikke så lidt ængstelige for, hvad disse langhårede, pelsklædte krigere havde i sinde.

“Vi er ikke kommet for at plyndre jer. Vi har ikke flere kræfter – vi er udmatte-de efter vores mange rejser. Vi beder jer om at indgå fred med os. Lad os købe det, vi har brug for. Vores høvding er svag og nedbrudt og søger frelse gen-nem dåben. Og hvis han skulle møde sin død her, ønsker han at blive begra-vet i denne by.”

LÆS MERE

● Xioix Oxiox: Ixoxi Xoxiox (Xioxioxoxi Oxioxi oxi Ioxiox), Xioi-xoio, Ioxiox 200X ● Xioixo, Xioxixo: Ioxioxo Xoixoxi oi xioxio Oxi-oxio?, Xioxiox Oxioxiox, Ioxioxiox 200X ● Oxioxioxio-Ixoxioxi, Xioxio: Xiox iooxi – I ox ixo Ooxiox Xoioxio Ioxiox, Xoixoixo, Xio-xioxi 200X

● www.xioioxioxiox.com

Langskibene var uovervindeligeEn af de væsentligste årsager til vikingernes succes skal findes i deres skibe – de så-

kaldte langskibe.

De enestående skibe kombinerede på bedste vis styrke og sødygtighed. De var stærke nok til at krydse åbent hav og manøvredygtige nok til at sejle helt op til kysten eller op ad mindre

floder. Desuden gjorde skibenes smalle og symmetriske form dem lette at håndtere for vikin-gerne – lynhurtigt kunne de vende om eller skifte retning.

Det gav vikingeskibene en fleksibilitet, som overgik andre samtidige skibstyper – og vikinge-hærene en stor mobilitet under krig. Ofte virkede det på fjenden som om, at vikingerne pludse-lig dukkede op af intet.

Langskibene var 30-50 meter lange og havde typisk plads til ca. 60 mænd. Rekonstruk-tioner af skibene har vist, at de kunne sejle 20 km i timen. De nordiske skibe gjorde stort ind-tryk rundt omkring i Europa, og forskere har fundet lokale efterligninger baseret på de nordiske skibsmodeller helt i Portugal.

Langskibene var uovervindeligeEn af de væsentligste årsager til vikingernes succes skal findes i deres skibe – de så-

e enestående skibe kombinerede på bedste vis styrke og sødygtighed. De var stærke nok til at krydse åbent hav og manøvredygtige nok til at sejle helt op til kysten eller op ad mindre

floder. Desuden gjorde skibenes smalle og symmetriske form dem lette at håndtere for vikin-

Langskibene var uovervindeligeEn af de væsentligste årsager til vikingernes succes skal findes i deres skibe – de så-

e enestående skibe kombinerede på bedste vis styrke og sødygtighed. De var stærke nok til at krydse åbent hav og manøvredygtige nok til at sejle helt op til kysten eller op ad mindre Lorem ipsum

At volupta pelia dereria nimi, aci aut odi blab idus repudis ium et quiant acest eos nonsed que andenimi, offictium acesendam adit.

VIKINGETIDEN

plyndringstogter havde lært nordboerne, at disse sortklædte og tilslørede kri-gere ikke var til at spøge med. Et angreb nogle år tid-ligere var endt i et knusen-de nederlag for vikingerne, og for en gangs skyld måtte

sortklædte og tilslørede kri-gere ikke var til at spøge med. Et angreb nogle år tid-

mænd, kvinder og

børn lorem ipsum

dolor sit amet1.500

Plyndring hele vejen til “Rom”Bjørn Jernside, Hasting og deres trofaste vikinger drog plyndrende langs kysterne af Frankrig, Spanien, Italien og Nordafrika. Undervejs angreb de flere byer og fyldte deres skibe med slaver og plyndringsgods. Desværre for vikingerne gik det meste af den værdifulde last til grunde, da de på til-bagevejen blev overfaldet af de muslim-ske maurere ved Gibraltarstrædet.

1 ParisEfter en vellykket plyndring af Paris sejler 62 vikingeskibe sydpå for at plyndre Rom.

2 SevillaPå vej til Rom vil vikingerne plyndre Sevilla, men deres plan mislykkes.

4 GibraltarstrædetVikingerne bliver overfaldet af maurerne på hjemvejen og mister en stor del af lasten.

3 LunaVikingerne tror, de plyndrer Rom – men hærger i stedet Luna, som de brænder ned.

! AlexandriaIfølge nogle kilder sejlede vikin-gerne hele vejen til Egypten.

GibraltarstrædetVikingerne bliver overfaldet af