Boligforeningen Ringgården

UpdateRinggården

Juni 2013 # 107

Udsigten fra mit vindue– send et foto ind og vind

Vi besøger femungdomsboligbeboere

Den ukronede formidler af ungdomsboliger

“Christian Mariegaardformand i Boligforeningen Ringgården

Ringgårdens ungdomsboligerMed dette nummer af Ringgården Update har vi valgt at sætte fokus på Ringgårdens ungdomsboliger. Vi bringer en oversigt over samtlige afdelinger med ungdomsboliger, og så har vi været rundt i fem forskel-lige afdelinger med ungdomsboliger for at lave interview med beboere.

Det sociale ansvarFra midten af 1960’erne skete der en hurtig udvikling af velfærdssam-fundet, der blandt meget andet be-virkede, at langt flere unge fik mulig-hed for en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Som følge heraf opstod der i store uddan-nelsesbyer som f.eks. Aarhus et mar-kant behov for at skaffe boliger til de mange unge uddannelsessøgende, der flyttede til byen. Men trods den generelle velstands-stigning, der fulgte i kølvandet på velfærdssamfundet, var det dog langt fra alle uddannelsessøgende, der havde mulighed for at finde boli-ger på det private boligmarked eller ejerboliger, som de kunne betale.

For at løse dette behov var Ringgår-den en af de første boligforeninger i Aarhus, der påtog sig et socialt an-svar ved at bygge boliger for unge under uddannelse. I 1950 tog Ringgården kontakt til

”Studenternes Boligforening” med henblik på at bygge for studenter og unge under uddannelse. Det kræ-vede også et tilsagn fra ministeriet, og i 1953 indviedes afd. 7 på Gustav Wieds Vej, den første deciderede al-mennyttige afdeling for unge under uddannelse.Der var vel at mærke tale om ordent-lige boliger, der dækkede de unges behov i studietiden, og til en husleje de uddannelsessøgende havde mu-lighed for at betale uanset deres sociale og økonomiske baggrund.

Nye ungdomsboligerAarhus kommune er trods den gene-relle krise i Danmark inde i en rivende udvikling. Befolkningen vokser støt og især unge studerende valfarter til byens uddannelsesinstitutioner. Som følge heraf er efterspørgslen efter ungdomsboliger da også ste-get kraftigt i de senere år.

For at modsvare dette behov har Aarhus Byråd besluttet, at der i de kommende år skal satses på at byg-ge ungdomsboliger. Denne satsning sker delvis på bekostning af almene familieboliger, idet kvoterne frem til og med 2014 er yderst begrænsede. Der er meget fornuft i at efterkomme det stigende pres på boliger til unge under uddannelse, og det er da og-så en udfordring, vi har taget op i

Ringgården. Indenfor det sidste hal-ve år har vi færdiggjort to ungdoms-bolighuse på havnen med i alt 149 lejligheder – afd. 36 & 37. Desuden har vi opført 14 ungdomsboliger i ombyggede børneinstitutioner i afd. 8 og 9.

Især når det gælder ungdomsboli-gerne på havnen har målsætningen været, at opføre fremtidens ungdoms-boliger, der modsvarer de krav nu-tiden unge stiller til beliggenhed, lej-lighedernes indretning samt social og miljømæssig bæredygtighed.

Men selv om der er tale om meget attraktive boliger, er det stadig til en husleje de uddannelsessøgende har mulighed for at betale.

Redaktionen ønsker læserne en god sommer.

...Ringgården var nogleaf de første, der påtog

sig et socialt ansvar ved at bygge ungdomsboliger...

Indhold

1008

0407

12141516171820

2221

2628

3130

Oversigt over Ringgårdens ungdomsboliger

Århus 1969 – Aarhus 2013

Interview – Per Juulsen

Besøg hos Toan, afd. 8

Besøg hos Paw, afd. 25

Voxpop

Opslagstavlen

Beboerdemokratiet – flot fra kaj

Besøg hos Bine, afd. 37

Flyttestatistik

Repræsentantskabsmøde

Besøg hos Nikolaj, afd. 36

Besøg hos Heidi, afd. 7A

Hvad skal huset hedde?

Syv boliger til unge – i nedlagt fritidsklub

Udsigten fra dit vindue

Asger Koppel – 40 års jubilæum i Ringgården

24HB Zoom

Voxpop

JUBILÆUM

Afdelingsbestyrelsesmøde

Redskaber

Afdelingsmøde

Ringgården Update 4

Update har besøgt byens ukronede formidler af boliger til stu-derende, for at høre om fremtidens ungdomsboligmarked. Der kommer flere studerende, både danske og udenlandske, og der vil blive bygget flere ungdomsboliger i bynære omgivelser, spår Per Juulsen.

Per Juulsen er direktør for Kollegie-kontoret, som har ca. 4.500 lejemål i og omkring Aarhus. Samtidig samarbejder Kollegiekon-toret med de øvrige boligforeninger i byen om udlejningen af byens ca. 9.000 almene ungdomsboliger. Det sker via UngdomsboligAarhus.dk, som Kollegiekontoret administrerer.

Man kan altså med rette kalde Per Juulsen den ukronede formidler af boliger til unge under uddannelse i Aarhus og omegn. Derfor er det in-teressant at høre, hvordan han tror fremtidens ungdomsboligmarked i Aarhus ser ud. Hvad pejler han selv efter, når han bygger og renoverer ungdomsboliger.

Det første pejlemærke– selvstændige boligerLangt de fleste unge ønsker en selv-stændig bolig med eget køkken og bad. ”Det er ikke bare en tendens her ognu, sådan har billedet tegnet sig i efterhånden mange år, og jeg tror, at det også i de kommende år vil være sådan”, siger Per. Efterspørgslen på gangkollegier med fælleskøkkener, samt dubletter (to værelser) med fælles køkken og bad, har været dalende i mange år. ”Der efterspørges stadig fællesskab,

men det skal være et uforpligtende fællesskab, hvor man ikke er afhæn-gig af at lave mad sammen med an-dre”, forklarer Per. Han mener dog ikke, at ændringen i de unges boligønsker skyldes, at de ikke længere vil komme hinanden ved. De har masser af socialt liv. Bo-ligen spiller bare ikke samme rolle i denne sammenhæng, som tidligere.

Det andet pejlemærke – udenlandske studerendeDer er dog især én gruppe, som sø-ger ungdomsboliger med et mere forpligtende fællesskab. Nemlig de mange udenlandske studerende som strømmer til byen. Lige nu er der ca. 5.000 internatio-nale studerende i byen og flertallet af dem bor i almene ungdomsboliger. Der er tale om studerende, som ta-ger en større del eller hele uddan-nelsen her i byen. Herudover er der mange udveks-lingsstudenter, som blot tager et enkelt semester i Aarhus. ”Alt peger på, at antallet af uden-landske studerende vil vokse i frem-tiden, da det er regeringens mål at tiltrække udenlandske studerende”, fortæller Per. Men hvor meget tallet stiger, er svært at spå om, og det gør det svært at navigere.

”Vi vil jo gerne kunne tilpasse os og tilbyde dem velegnede boliger”, siger han. Det er en klar tendens, at udlænding-ene gerne vil bo et sted med et for-pligtende fællesskab, da det er et godt udgangspunkt for at skabe net-værk, når man kommer til et frem-med land. ”Vi har lavet undersøgelser, der vis-er, at både danske og udenlandske studerende foretrækker at være mix-et i bebyggelserne”, siger Per. For at imødekomme dette ønske kunne det være en mulighed, at moderni-sere de knapt så efterspurgte gang-kollegier.

Det tredje pejlemærke– bynær beliggenhedAntallet af studerende på byens ud-dannelsesinstitutioner er støt vok-sende. Derfor prioriterer kommunen da også kvoten af ungdomsboliger – frem til 2016 bygges ca. 250 ung-domsboliger om året.

Hvor ungdomsboligerne for år til-bage blev opført ude i forstæderne langt fra uddannelsesinstitutionerne, er tendensen i dag, at boligerne op-føres tættere på uddanelsesinstitu-tionerne og i bynære omgivelser, hvil-ket også er det, de unge efterspørger.

Flere ungdomsboliger som ligger attraktivt

Interview

Ringgården Update 5 Ringgården Update 5

“ ...unge gemmes ikke længere af vejen ude i

forstaden, da de tilfører en masse

til byudviklingen...


Per peger på to forklaringer, dels enholdningsændring, dels krisen. Oghvad der kom først er lidt som his-torien om hønen og ægget. ”Der er et tydeligt politisk holdnings-skifte. Hvor de unge tidligere blev stu-vet af vejen ude i forstæderne, er op-fattelsen i dag, at de unge har rigtig meget at tilføre i byudviklingen”, sig-er han.

Det ses blandt andet i byudviklingen af de bynære havnearealer, hvor fire ungdomsboligbyggerier, er skudt op,som nogle af de første bebyggelser. Heriblandt Ringgårdens to ungdoms-boligbyggerier. ”Om holdningsændringen er sket på grund af krisen, ved jeg ikke. I hvert fald har krisen betydet, at efterspørgs- len på byggegrunde er faldet og der-med også grundpriserne, hvilket har gjort det økonomisk muligt at bygge ungdomsboliger på attraktive og by-nære grunde”, forklarer han. Hvis krisen fortsætter nogle år end-nu, vil der sikkert blive bygget endnu flere ungdomsboliger på super gode beliggenheder, spår Per.

Indretning af boligerne – ikke så meget nyt i ventePer er med i flere netværk med an-dre ungdomsboligbyggere, så han ved, hvad der rører sig på markedet,

ikke blot i Danmark, men også i Skandinavien. ”Der er ikke så meget nytænkning i sigte”, siger han. Dog så han fornylig noget helt anderledes i Trond-heim; et stort internationalt kollegi-um, som han er spændt på, hvordan kommer til at fungere i praksis. I den enkelte bolig er der ikke noget køkken, men til gengæld ét kæmpe-stort centralt køkkenområde til de mange beboere. I forbindelse med flere af Kollegie-kontorets nybyggerier har man haft unge med i byggeudvalg for at få deres input til indretningen. Men det er ikke de store forandringer af selve boligen, de unge peger på. Der skal stadig være plads til de ba-sale ting, men eksempelvis er skrive-bordet forsvundet ud af mange ung-es bolig. De flytter i stedet rundt med deres bærbare computere. De arbej-der hellere ved spisebordet, i sofaen eller en magelig lænestol. ”En fleksibel bolig, som de enkelte kan præge, er selvfølgelig vigtigt”, siger Per.

Mobile unge – de bor 1,5 år i snit ”Det handler ikke kun om fleksible boliger, når man udlejer boliger til unge. Vi skal også være fleksible og imødekommende overfor de unge.

For mange unge er ungdomsboligen den første bolig – altså en lærings-proces i at bo alene”, siger Per.

De unge bor kun i snit 1,5 år i ung-domsboligerne. Endda lidt kortere tid i ungdomsboligerne i periferien. ”Vi har ikke noget mål om at holde fast i dem. Tværtimod!”At de er mobile og fleksible er en helt naturlig del af de unges udvik-ling”, siger Per.

I forhold til beboerdemokratiet og de mange komplicerede regler, kan det godt være lidt problematisk, at de unge oftest kun deltager kortvarigt. Til gengæld oplever Per, at de unge er meget engagerede og aktive, når de er med.

”Ja, vores generelle oplevelse er, at de unge er åbne og gerne vil lære – og vores mål er, at hjælpe dem så godt vi kan”, slutter formidleren af ungdomsboliger i Aarhus.

“ ...krisen har gjort det muligt at bygge til de

unge på bynære og attraktive grunde...

lulu


Kært barn har mange navne. Allerede i projekt- og byggestadiet fik de to huse på havnen mange navne. Derfor besluttede Ringgården at der skulle afholdes navnekonkurrencer blandt husets beboere.

Afd. 36 hedder nu officielt Det Store Havnehus

I afdeling 36 blev der afholdt navne-konkurrence i februar måned. Selv omder kom 42 forslag var der ikke ét, som ramte lige i bullseye – set med dommerkommitéen øjne. Derfor blev det sikre forslag, Det Store Havnehus, valgt som vinder. Sådan omtaltes huset i forvejen af mange, og dommerkommitéen mente det ville være svært for nogle af de andre navne at få fodfæste. To havde foreslået at huset skulle hedde Det Store Havnehus, så der var lodtrækning. Vinderen begrundede netop sit for-slag med at det passer godt til hu-set, og at det i forvejen omtales sådan af de fleste.

Hvad skal afd. 37 hedde – konkurrencen skydes i gang

Selvfølgelig skal beboerne i afd. 37 også have mulighed for at komme med forslag og chancen for at vinde en iPad. Belært af erfaringerne fra afd. 37, har dommerkommitéen denne gang besluttet, at man ikke må indsende forslaget ”Det Lille Havnehus”. Dommerkommitéen håber på et navn der rammer plet, men kommer det ikke, så vil afdelingens navn blive ”Det Lille Havnehus”. I så fald vil der blive trukket lod om en iPad blandt de tre bedste forslag. Sådan burde fremgangsmåden må-ske også have været i afd. 36, men også en dommerkommité kan blive klogere.

Hvad skal huset hedde?

Præmieoverreækkelsen foregik på toppen af Det Store Havnehus, hvor direktør Palle Jørgensen overrakte præmierne til de tre vindere.

1. præmien, en iPad, gik til Mia Nielsen for forslaget Det Store Havnehus.

2. præmien, en biograftur til to, fik Mads An Chan Song for sit forslag OE-huset.

3. præmien, tre flasker vin, fik Mette Vittrup for forslaget Ocean 12.


Århus 1969. Studenteroprørere smedsnebolde efter Universitets rektor, i Vejlby Risskov hallen spillede Pink Floyd (25 kr. for at komme ind), Jimi Hendrix og Rolling Stones (rasende dyrt: 60 kr.), i Stakladen var det Grate-ful Dead og Country Joe & the Fish. Og mange andre. Jens Jørgen Thorsen og Jørgen Nashforsøgte at slagte en levende gris iprotest mod Vietnamkrigen. Det stop-pede vi dog, grisen kunne jo ikke gø-re for det. Skolegade kogte hver weekend. Lige-ledes Tagskægget og Trinbrædtet. Der var konstant gang i den med koncerter, happenings, øl, skæg og ballade.

Billigt og ringeMit klubværelse på hele 8 m2 lå på toppen af Jordbrovej, to minutters gang fra Stakladen. Fælles bad og køkken på gangen, 4. sal med ud-sigt til møntvaskeriet, som jeg aldrig brugte, for vask af mit tøj ordnede mor hjemme i Fredericia. På det andet hjørne lå mejeriudsal-get, hvor man kunne ”få på kridt”. Min nabo, den jurastuderende Sten, larmede på sin elektriske guitar, jeg købte en gammel saxofon for at matche hans i grunden udmærkede teknik. Det lykkedes ikke, men jeg lavede lige så meget larm som ham.

Værelset kostede 200 dask om må-neden, hvilket i kongelig mønt anno 2013 svarer til 1.546 kr. Det var bil-ligt, men ringe. Kvalitet kostede og-så den gang. En af mine venner var flyttet ind i detnye boligforeningsbyggeri, Trillegårds-kollegiet, fede forhold med eget badog toilet og et kæmpevindue der kun-ne skydes til side – dejligt at sidde i solen, ryge cigaretter, som kostede et par kroner for 20 stk. og lytte til Leonard Cohen synge ”Suzanne”. Studier? No way! Verden var stor og åben, der var statsgaranterede lån og SU, og vi var alle lige sluppet væk fra mors kødgryder og fars strenge blikke. Det skulle fejres, og det blev det. Alvoren kom senere, men den kom, ubønhørligt.

Veteranerne møder de unge Aarhus 2013. Byen er pludselig ble-vet med Aa, men vi er vel alle stadig-væk århusianere. Og vi bliver en masse nye hvert år, netto ca. 4.000. Ringgården har 1. afdelingsmøde i vores lille nye ung-domsboligbyggeri på Aarhus Ø. De mange unge, nye beboere kigger betuttet på Ringgårdens formand Christian og næstformand Preben, der forsøger at forklare beboerde-mokratiets mysterier; det lykkedes – diplomatisk sagt – kun delvist.

De unge kigger på de to veteraner som var de aliens fra en fremmed planet. Men der er et gammelt ord-sprog, der siger ”spørg ungdom-men for den ved alt”, så de unge mennesker lader sig ikke slå ud af gammelmandssnak og ved valget af afdelingsbestyrelsesmedlemmer, ryger hænderne op. ”Vi vil være med til at bestemme, viønsker at deltage”, synes parolen atvære. Og da det kommer til det mere kon-krete, fejler spørge- og kommentar-lysten ikke noget. Endnu en gang dejligt at opleve unge positive beboere, der med ildhu kas-ter sig ud i, at være med til at bestem-me over dagligdagen i deres bolig-afdeling.

Livets alvor i ansigterneMen nu om dage er der ikke tid til ret megen fest og ballade. Presset på de unge stiger og stiger; den nor-merede studietid skal overholdes og SU’en er næsten ikke til at leve for. Livets alvor aflæses tydeligt i de ung-es ansigter.

Men så er det godt at tænke på, at deres kommende studietilværelser ikke skal udspille sig i et 8 m2 hum-mer, men i rigtige to-rums lejligheder med egne køkkener og badeværel-

Århus 1969Aarhus 2013 Af Palle Jørgensen, direktør i Ringgården

Det første afdelingsmøde med de unge beboere i det nye havnehus, fik mig en tur ud på Memory Lane, tilbage til 1969, til fest og ballade og et lille klubværelse. I 2013 er der flere krav og mere alvor og bedre boligforhold, heldigvis.


ser. Og med farverige fælles facilite-ter i form af overdækkede terrasser med udsigt over lystbådehavn og Risskov.

Og det er også godt at tænke på, at det er vi boligforeninger, der bygger dens slags boliger til dem, uden at skulle tjene en øre på det. Så jeg letter på min hat og giver Leonard Cohen en tur mere med ”Suzanne”. Det hele er ikke så ringe endda.

Øverst: Den fantastiske udsigt fra afd. 37’s tagterrasse

Nederst: Afd. 37 holdt stiftende afdelingsmøde ’hjemme’ i det solskinsgule fællesrum – der var godt pakket


Afd. 6 Paludan Müllers Vej m.fl. 38 lejemål

Ringgårdensungdomsboliger

Afd. 36 Det Store Havnehus99 lejemål

Afd. 37 Endnu ikke navngivet50 lejemål

Afd. 8 Dybedalen7 lejemål

Afd. 7A Møllevangs Allé145-149 27 lejemål

Afd. 7Gustav Wieds Vej 31-35 51 lejemål

8000 Aarhus C

8000 Aarhus Ø

8210 Aarhus V

levangs Allé og afd. 7B på Willemoes-gade. Siden da er mange flere kommet til – både i Aarhus, Lisbjerg, Højbjerg og Lystrup. Nogle er opført som selvstæn-dige ungdomsboligafdelinger, mens an-dre er bygget i forbindelse med almin-delige afdelinger.

Boligforeningen Ringgården var blandt de allerførste boligorganisationer, der byggede boliger for unge under uddan-nelse. Dengang hed det studenterboliger. Det første ungdomsboligbyggeri, afd. 7 på Gustav Wieds Vej, blev opført i 1953. I det næste tiår fulgte afd. 7A på Møl-

406 ungdomsboliger gennem 60 år

Afd. 4 Silkeborgvej 10 lejemål


Afd. 15A Holme Byvej 4 lejemål

Afd. 26 Bjørnholt 8 lejemål

Afd. 25 Præsteager 18 lejemål

Afd. 32 Skejbyparken 4 lejemål

Afd. 9 Bildbjergparken og Byvangen 7 lejemål

Afd. 23 Solbærhaven og Kirsebærhaven 10 lejemål

Afd. 22 Dr. Margrethes Vej 4 lejemål

Afd. 27 Skelagervej 28 lejemål

Afd. 7B Willemoesgade 82-8636 lejemål

8200 Aarhus N

8520 Lystrup

8270 HøjbjergSådan søger du en ungdomsboligAlle ungdomsboliger i Aarhus søges centralt via

www.ungdomsboligaarhus.dk.

På hjemmesiden kan du oprette en ansøgning. Når Kollegiekontoret, som administrerer ungdoms-boligaarhus.dk har fundet en ledig bolig, giver de besked til os i Ringgården, og så laver vi en kontrakt på samme måde som med vore øvrige boliger.

Afd. 24 Præsteager 5 lejemål


Den meget specielle ungdomsbolig er i to plan – eller halvanden, da den øverste etage nok nærmest er en meget stor hems. Badeværelse, indgang, garderobe og køkken og en del af stuen, ligger under hemsen. Mens resten af stuen har dobbelt rumhøjde. Trappen op til hemsen er smal som en hønsestige, og Toan er da også en enkelt

gang gledet ned ad trappen. På hemsen er der en indrettet arbejdsplads, hvorfra man

har kig ned i stuen. En række garderobe-skabe adskiller arbejdspladsen fra et

lille soveværelse.

Måske mere speciel end egentlig praktiskToan bor sammen med sin kæreste Mette i en af de syv ungdomsboliger, som er indrettet i en gammel institution i Dybedalen (afd. 8). En spritny og spændende bolig med en beliggenhed der er helt i top, siger Toan.

Enhver forestilling om, at en ung-domsbolig er et lille hummer tæt-pakket med stabler af bøger og sammenbragte møbler forsvinder som dug for solen. Den lejlighed, som Toan har sam-men med sin kæreste Mette, er enkelt og stilfuldt indrettet i sort og hvidt. Som skræddersyet til den meget specielle bolig. ”Boligen er måske mere speciel, end egentlig praktisk”, siger Toan. Boligen på 50 m2 er nemlig i to plan og derfor ikke så fleksibel at ind-rette, men spændende er den, og så var det dejligt at flytte ind i en spritny bolig.

De har boet i boligen siden den var indflytningsklar 1. oktober sidste år. Toan fortæller, at de fik tilbudt bo-ligen allerede én uge efter de opret-tede ansøgning på ungdomsbolig-aarhus.dk. ”Vi fik vist nok særlige fortrin, fordi vi boede i København”, siger Toan. Toan, der har trådt sine barnesko i Odense, læste til maskiningeniør i København. Men da Mette blev optaget på Tandlægehøjskolen i Aarhus, blev det hjem til Aarhus for Mettes vedkommende. Og Toan af-slutter sin uddannelse på Ingeniør-højskolen i Aarhus, hvor han bliver færdig om et år.

De er glade for boligen, ikke mindst beliggenheden. Helt perfekt i for-hold til både Tandlægehøjskolen og Finlandsgade, hvor Toan har en del af sin undervisning. ”Og så er der super gode indkøbsmuligheder og fitnesscenter, som vi begge bruger, tæt på.” Et andet plus er, at boligerne ligger midt i afdelingen, dejligt afskærmet fra byens støj af de øvrige bygnin-ger og omgivet af grønt på begge sider. Fra stuen er der direkte udgang til en lille vestvendt terrasse. ”Den kommer vi helt sikkert til at benytte meget til sommer”, slutter Toan.

lulu


Den gamle institution i afd. 8 er forvandlet til syv ungdomsboliger. Institutionen lå i stueetagen i den

lave blok – her er nu fem ungdomsboliger. For enden af blokken lå en tilbygning til institutio-

nen, som blev rykket ned, men man brugte funda-mentet til at opbygge en ny tilbygning, som rummer

to meget specielle ungdomsboliger i to plan.


Fedt med fred og roog en skøn naturPaw bor sammen med Rose i afd. 25, Præsteager i Lisbjerg. Fedt med naturen lige udenfor døren, men det kræver mange tasker og rygsække, når der skal købes ind.

”Vi kommer begge lidt fra landet, måske derfor sætter vi stor pris på at bo uden for byen og tæt på natur-en”, svarer Paw på spørgsmålet om, hvad det bedste ved boligen på Lis-bjerg bakke er. ”Og så er Anders, varmemesteren, helt genial,” tilføjer han.

De sagde ja til boligen, mens de var på ferie i Egypten. Men de følte sig straks godt tilpas, da de så boligen, fortæller han. De har nu boet her i 2 1/2 år og har ingen planer om at flytte herfra. Hel-ler ikke selv om de snart bliver tre iboligen, for Rose skal føde meget snart. Vi synes, vi får meget for pengene

(ca. 3.400 pr. måned), så vi vil gerne blive boende nogle år endnu, til vi er færdige med at læse”, siger Paw – ”hvis det ikke bliver for besværligt med den lille.”Paw læser til pædagog på Peter Sabro Seminariet, og Rose er lige nu ved at afslutte en bachelorgrad i psy-kologi. Det eneste minus ved at bo i Lis-bjerg er, at der er frygtelig langt til butikker, især når transporten fore-går pr. bus og cykel. ”Hver 14. dag samler vi sammen, hvad vi har rygsække og tasker, og så tager vi på storindkøb”, fortæller Paw. ”Vi udnytter også altid forældre-besøg til at komme på storindkøb”, griner han.

Køkkenmaskine, opbevaringsglas med alskens forskellig slags mel og masser af bøtter med krydderier for-tæller med al tydelighed, at det ikke er færdigretter, der bliver slæbt hjem i tasker og rygsække.

Det lille hjem er næsten klart til at tage imod den lille. I stuen står en flot ny barnevogn og i soveværel-set, er babysengen klar. ”Vi mangler lige at min far får skræddersyet et opklappeligt puslebord over toilet-tet”, Paw viser mig, hvordan det skal indpasses. De holder begge barselsorlov det næste års tid, så der bliver helt sik-kert tid til mange ture med barne-vognen i Lisbjerg Skoven.

Ungdomsboligens relativt lille køkken er måske ikke helt gearet til beboere der elsker at lave mad og bage brød, som Paw og Rose. Men de er verdensmestre i at udnytte hver en kubikcentimeter af deres bolig. Paw overvejer også, om det kan lade sig gøre at udvide med et ekstra køkkenbord til de kulinari-ske udfoldelser.

lulu


?Voxpop Hvordan er det at være varmemester i en ungdoms-afdeling? Er det anderledes end at være ejendomsfunk-tionær i en almindelig afdeling?

De unge beboere skal tages på en anden måde end de ”almindelige” lejere. Mange er lige flyttet hjemme fra mors kødgryder, så man skal være obs på deres opførselfra start. Det kan godt komme til en kam-meratlig samtale under fire øjne hos varme-

Det er rart at være varmemester i en ung-domsboligafdeling. Generelt er de unge søde og rare. Og passer meget sig selv. Der kan være enkelte som roder meget, men så ringer jeg på døren, og beder dem pænt om at rydde op.

Det er nemt, for de får hjælp af deres for-ældre til mange ting. De henvender sig kun,når der er noget galt med strømmen eller komfuret. Mange af dem er slet ikke klar over, at de bor i en almen bolig og hvad ejendomsfunktionæren kan hjælpe med.

Er positivt overrasket over der ikke er så meget bøvl med de unge mennesker i for-hold til de almindelige boliger. De stiller et spørgsmål, får et svar og så er de tilfredse. Beboerne er også gode til at holde pænt, men det kan godt flyde lidt udenfor – men

mesteren, hvis der er for meget larm. Men ellers er beboerne gode til selvjustits. Min erfaring er, at når der holdes rent, holder de også rent omkring sig. En del af de unge er glade for at bo på landet, hvor der er fred og ro, og de der flytter er nok ”festaberne”.

Jeg var i en periode afløser i de to nye ungdomsboligafdelinger afd. 36 og 37 på havnen – der var en del ekstra arbejde på grund af fejl og mangler.

Her i afdelingen har de sauna, og i deres fælleslokaler er der ”bar”/ tv-stue/billard-rum. De har turnusordning med hensyn til rengøring af fællesrum, vaskehuse, kæl-dergange, cykelkældre m.m. Det klarer de egentlig meget godt.

arealet er også en gennemgang for andre afdelinger. Har tidligere været i afd. 23 og 26, hvor de unge ikke var helt så gode til at holde det pænt. Der var også en større udskiftning – sikkert på grund af afstand til byen og de ringe busforbindelser.

Anders Pedersen: Ejendomsfunktionær i afd. 24 og 25 siden 1997

Ejgil Rasmussen: nu afløser, tidligere ejendomsfunktionær i afd. 7, 7A og 22 siden 1998

Lisbeth Kjær: ejendomsfunktionær i afd. 7B

Mogens Brøchner: ejendomsfunktionær i afd. 7, 7A og 22


Vinteren på havnen og sommeren i haven Nikolaj og Rikke bor i Det Store Havnehus, afd. 36 – men sådan lidt på halv tid. I vinterhalvåret bor de på 12 etage med en fantastisk udsigt, om sommeren vil de sikkert bo mest i den nye kolonihave.

”Det er fedt at sige, at man bor på havnen”, siger Nikolaj. ”Jeg fortæller også altid, at det er et 0-energihus, vi bor i, selv om det egentlig ikke noget man tænker så meget over i det daglige.” Nikolaj bor sammen med sin kære-ste Rikke på øverste etage af høj-huset. Med en formidabel udsigt til lystbådehavnen, skoven og byen!

Mette læser Nordisk Sprog og litte-ratur på universitetet, mens Nikolaj læser til bygningskonstruktør på 3. semester. Med sig i bagagen har han en uddannelse som snedker. ”Jeg synes, det er en fin lejlighed til prisen, med en okay størrelse til et par”, siger han. Og så er det en fed

beliggenhed, også selv om havnen jo stadig er en byggeplads. På cyklen tager det ingen tid at komme ind til byen, og så er der en lækker gåtur rundt om lystbådehavnen. Det er deres første bolig sammen, så de havde alt for mange ting til-sammen. ”Vi skilte os af med det unødvendige, så vi kunne indrette boligen, som vi kan li’ det”, forklarer Nikolaj. Selv om boligen er lille, er den faktisk nem at indrette. Det er tydeligt, at lejlighedens bebo-ere går op i indretning og design. Selv om de bor enkelt er det en me-get personlig stil – ikke mindst på grund af flere ting, som Nikolaj selv har lavet. En ting der også springer i øjnene,

er samlingen af whisky-flasker i en af de kubiske reoler. Nikolaj fortæl-ler, at Rikke er ekspert og som en slags ”studiejob” holder hun fore-drag og whiskysmagning. Han selv har job i Bauhaus ved siden af stu-dierne.På spørgsmålet om hvordan det so-ciale liv i højhuset er, må Nikolaj mel-de pas. Han og Rikke har købt kolo-nihave i Åbyhøj, hvor de holder rigtig meget af at være. Så det at bo i høj-huset bliver sådan lidt på halv tid.Nikolaj er da også bare hjemme for at vaske tøj. Så kontakten med de øvrige bebo-ere foregår primært på Facebook, hvor der næsten er indlæg hver ene-ste dag.

Nikolaj er lidt af en handyman. Han har selv lavet plankebordet af gamle brædder fra sin fasters lejlighed i København, som han var med til at sætte i stand. Han fortæller, at de er fra 1864! Bordpladen hviler på den nederste del af en gammel stige, mens den øverste del står op ad væggen i badeværelset, hvor den fungerer som reol. Nikolaj har også selv skrædder-syet en seng med plads til opbe-

varing underneden, da det kniber lidt med skabspladsen.

lulu


Syv boliger til unge i nedlagt fritidsklubHvad gør man, når kommunen meddeler, at den ikke længere har brug for en institution, som har haft til huse i afd. 9 Bild-bjergparken siden tidernes morgen.

Det er en problemstilling, som afd. 9 tidligere har stået overfor, nemlig i 2007, hvor kommunen op-sagde en børneinstitution i afdelingen. Dengang var løsningen at bygge tre +55 boliger.Men da fritidsklubben lå på førstesalen, skulle der denne gang skulle tænkes i andre baner. Afdelingsbestyrelsen og Ringgårdens tekniske afdeling gik i tænkeboks, og løsningen blev ung-domsboliger. Bygningsmæssige bindinger gjorde det til en lidt besværlig opgave, men 1. april var syv moderne ungdomsboliger klar til indflytning. Desuden var der på etagen nedenunder plads til at den lokale Spar-købmand kunne udvide sin butik betragteligt.

De syv ungdomsboliger ligger på førstesalen og har adgang via udvendige trapper.

lulu

Finn Nissen

Lars S. Sørensen

God sommer!

Det skulle lige nævnes...Vinderne af julekonkur-rencen

HUSKat du for fremtiden, skal du ansøge om boligstøtte hos:

Udbetaling DanmarkKongens Vænge 83400 HillerødTelefon: 7012 8063Hjemmeside: www.borger.dk

Inden du søger, skal du have en attestation fra os, som vedlægges din ansøgning. Henvend dig i vores udlej-ningsafdeling.

Den skarpe læser har nok opdaget, at vi har sprunget et blad over, da vi har arbejdet med vores nye hjemmeside – derfor har vi slet ikke nævnt de heldige vindere af vores julekonkurrence. Vinderne er:

1. Grethe Carstens2. Conny Shemtov3. Jeannette Jensen

Vi holder ferielukket i uge 28-29

Lars Sønderskov Sørensen er ansat som varmemester i afd. 36 og 37. Lars er oprindeligt uddannet automekaniker og har tidligere været beskæf-tiget 9 år i Favrskov Kommunes Park- og Vejafdeling.

Finn er ansat i Trigeparken som beskæftigel-seskonsulent i ”Duk op Job” – som er rettet mod Trige-borgere, der står uden arbejde. Finn hjælper bl.a. med ansøgninger, praktik, og sparring i forhold til en eventuel jobsamtale.

Nicolaj Skafsgaard

Johnny Brokholm

Vinderen (tv) Anna-Björg

Martin og Ketil

Kim R. V. Nielsen

Redaktion:Christian Mariegaard, ansv.

Kirsten Andersen

Annie Svejgaard Nielsen

Ulla Nielsen

Ivan Søndergård Jensen

Mette Broager Lauritzen

Karina Mulvad

Lulu Grønlund

Mia Løvkvist

Oplag: 3.800 eksemplarer

Forside: Atriet i afdeling 37Foto: Martin Schubert Layout: Mia Løvkvist

Tryk: Silkeborg BogtrykEftertryk tilladt med kildeangivelse

Stof til bladet sendes til:Boligforeningen RinggårdenDybedalen 1 A8210 Aarhus V

Synspunkter, der fremkommer i bladet, behøver ikke nød ven digvis at være udtryk for hovedbestyrel-sens holdning

Børnekulturfestivalog kagedag i Trige

Velkommentil nye medarbejdere

Den 22. maj var der inter-national kagedag i Beboer-huset Oasen i Trigeparken arrangeret af Helhedsplanen. Dagens bedste kage blev kåret af de kagespisende gæster og her vandt Anna-Björgs islandske Skyr-kage. I alt deltog 8 forskellige kvin-der fra 8 forskellige lande med lækre kager, og arran-gementet blev besøgt af ca. 60 børn og voksne.

Kim er ansat som varmemester i afd. 7b og 11. Her varetager han beboerservice, og pasning af de grønne arealer m.m.Kim kommer fra et lignende job i Bra-brand Boligforening.

Nicolaj er ansat som ejendoms-funktionærelev og vil derfor være tilknyttet forskellige afdelinger under sit uddannelsesforløb.

Johnny Brokholm er ansat som ejendomsfunktionær i afd. 23 og 26. Han har stor erfaring med ar-bejdet med mennesker fra tid-ligere beskæftigelse.

For 5. år i træk arran-gerede Helhedsplanen Børnekulturfestival i Trigeparken. Vejret var godt og på scenen var både børn fra Trige og voksne kunstnere til stor glæde for publikum.


En rigtig to-værelses...Heidi og Tim bor i afd. 7A som er en ungdomsboligafde-ling på Møllevangs Allé fra 1957 med i alt 27 boliger. Boligerne bærer præg af alderen, men de er store, billige og ligger helt perfekt.

”Vi ventede i to år på at få boligen, fordi vi ville have noget der både var større og billigere, end den pri-vate udlejningsbolig vi boede i tid-ligere”, fortæller Heidi. Hun er lige kommet hjem fra univer-sitetet, hvor hun læser Ph.d i kemi. Hun er i gang med syvende år ud af otte, som uddannelsen tager. Tim, hendes kæreste er også hjemme. Han arbejder på en maskinfabrik i Hasselager. De har boet fire år i boligen. Temme-lig længe set i lyset af at unge i gen-nemsnit bor 1,5 år i en ungdoms-bolig. Heidi og Tim fortæller, at der er en del stabile beboere i afd. 7A. Sik-

kert på grund af de rimeligt store boliger – f.eks. er to-rumsboligerne på 61 kvm. ”Ja, det er en rigtig to-værelses, med en rigtig entré – ikke noget med at gå direkte ind i stuen som man gør i mange ungdomsboliger,” siger Heidi.Et andet stort plus ved boligen i afd. 7A er den helt perfekte belig-genhed i forhold til universitet og indkøbsmuligheder – Kiwi og Rema 1000 ligger nærmest lige uden for døren og Storcenter Nord lige om hjørnet. Hvis Heidi og Tim skal pege på noget negativt, er det, at der er temmelig lydt i det mere end 50 år gamle byg-

geri, ligesom boligen bærer præg af alderen. De benyttede sig dog af muligheden for at få nyt køkken umiddelbart efter indflytningen.

Til august vil Heidi og Tim se tilbage på gode år i afd. 7A, for de har netop sagt ja til anden bolig. De venter barn og skrev sig derfor op på AARHUS-bolig.dk i håbet om at finde en stør-re bolig inden for et års horisont. Men så kom tilbuddet om et af Århus Omegns spritnye rækkehuse i Has-selager – og det tilbud var for godt at sige nej til. Så fremover bliver det Tim, som får kort afstand til arbejde.

lulu

På et tidspunkt var det på tale at få rigtige altaner i stedet for den fran-ske altan, fortæller Heidi og Tim. Men idéen blev skudt ned, fordi det betød en huslejeforhøjelse på 500 kr. pr. måned. ”Selvfølgelig kunne det være dejligt med en altan, men jeg synes, man skal passe på med at stille alt for store krav. Det er jo vigtigt, at beboere har råd til at bo her på en SU”, siger Heidi. Det er nemlig muligt

med en husleje på 5.000 kr. inkl. forbrug for en to-værelses bolig.


40årsjubilæum

I sommeren 1973, 16 år gam-mel, startede Asger Koppelsom bud i Ringgården. Den-gang drømte han om at sejle som maskinmester, men sag-de alligevel ja til at blive elev i 1975. Asger fandt ud af, at han trivedes med kontakten til beboerne, så det med me-kanikken blev i stedet til en god hobby.

Mange af Updates læsere har sik-kert siddet i den røde stol over for Asger i udlejningen eller talt med ham i telefonen. Og oplevet at han er indlevende og tålmodigt tager sig den tid, der skal til.

Kontakt med mennesker betyder meget for Asger. Han mener selv, med et skævt grin, at det skyldes han er født i Fiskens tegn. Men man må sige, at den almene sektor og Ringgården har markeret sig kraftigt i ascendanten, som det hedder inden for astrologien. Asger er nemlig født og opvokset i Ekkodalen, Ringgårdens afd. 8. I 1981 mødte han på et kursus for boligforeningsansatte Connie, som arbejder i udlejningen i Østjysk Bolig – dengang Præstehaven. De blev gift, fik to børn og har i dag også to børnebørn. Connie har netop holdt 35 års jubi- læum. Så udover boligforenings-arbejdet har de det til fælles, at de

ikke løber fra pladsen. Men det er nu ikke boligforeningssnak, der præger middagsbordet i huset i Sabro. Fritiden handler om familien og meka-nikken. I garagen står Asgers ung-domsdrøm – ti gamle knallerter som han holder af at skrue i. Han er også medlem af en veteranknallertklub. Asger har det fint med at interessen for mekanik blev til en hobby. ”I de 40 år i Ringgården er der jo kommet nye udfordringer til, så job-bet udvikler sig hele tiden. Og et job, hvor man har med mennesker at gøre, bliver sjældent kedeligt.”

Asger blev fejret ved en reception for medarbejdere, beboerrepræsentanter, familie m.m. den 19. juni.

Udsigter i Ringgården En smuk solopgang i december lokkede Mads Peter, som bor i en ungdomsbolig i Det Store Havnehus (afd. 36), op på højhusets tag med et krus kaffe og kameraet. Her fangede han denne fantastiske morgenstund med guld i mund...

Udsigten fra dit vindue

Send et foto af din udsigt og vind et gavekort

til en biograftur for to.

Måske har du en yndlingsudsigt – ét vindue i din bolig som beskærer et udsnit af verden, som du holder særligt meget af at se på. Måske forandrer det sig med årstiderne og øjeblikkets vejrlig, og måske en dag flyver en solsort på tværs. Måske er det en udsigt til skov, vand, marker, udover by-ens tage, til en smuk have eller til en gade så fuld af liv, at du slet ikke behøver et fjernsyn for at få

underholdning.

Vi tror, at der rundt om i Ringgårdens boliger er rigtig mange fantastiske udsigter. Vi håber, at nogle af vores læsere har lyst til at sende os et foto pr. mail i en høj opløsning, hvilket er vigtigt,

da billedet skal kunne trykkes. Skriv også dit navn, hvilken afdeling du bor i og gerne en kort

tekst, der fortæller lidt om din udsigt.

I hvert nummer af Update vil vi bringe 1-2 fotos af udsigter. De fotos som bringes i bladet hono-

reres med et gavekort til en biograftur for to.

Send dit foto til: Mia Løvkvist

[email protected]

Hvis du vil have chancen for at få din udsigt med i næste nummer af Update, skal vi have

dit billede senest 1. november 2013.



Redskaber

Afdelingsmøde

HB ZOOM



Redskaber

Afdelingsmøde

Bestyrelseskonferencen er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor hovedbestyrelsen og den admini-strative ledelse hiver en hel dag ud af kalenderen for at have tid til at diskutere aktuelle emner såvel som målsætninger for fremtiden.



Redskaber

Afdelingsmøde

annie

Facebook?

Ny hjemmeside

Handlingsplan

Afdelingsrådgiver

Kunstfonden

75 års jubilæum

Skal Ringgården på Facebook – og hvorfor? Kristoffer Okkels, som bor i afd.1 og er digital chef på et kommunikationsbureau, holdt et godt oplæg for hovedbestyrelsen og alle medarbej-dere. Det skabte en livlig debat, nogle var for og andre imod. Det blev besluttet at et udvalg skal undersøge fordele, ulemper, og muligheder.

Struktur og rettighedsstyring på den nye hjemmeside/intranet blev præsenteret. Men lanceringen af hjemmesiden er alvor-ligt forsinket, fordi vores ældgamle serverløsning ikke spiller sammen med den nye hjemmeside. Der arbejdes lige nu på en tiltrængt udskiftning af serverne, og når det er sket, går den nye hjemmeside i luften.

Første etape af Ringgårdens visions- og handlingsplan udlø-ber i år. Vi evaluerede de mange projekter, som er sat i gang i den første fireårs periode. Hvad var godt, og hvad var skidt i processen. Vi har lært, at vi skal være mere opmærksomme på ikke at sætte for mange ressourcekrævende skibe i søen på én gang. Konklusionen blev, at vi arbejder videre med den eksi-sterende handleplan. I løbet af efteråret sættes gang i en ’ny’ visionsproces, som også vil integrere repræsentantskabet.

Forsøget med en afdelingsrådgiver blev evalueret. Ikke fordi rådgiveren har været synderligt meget i aktion, men i de tilfælde, hvor behovet har været der, har det været et positivt supplement. Det blev besluttet at fortsætte med ordningen og måske reklamere lidt mere, især i forhold til nye afdelinger.

Der blev diskuteret retningslinier for kunstmidlerne: Kunstværket skal være til gavn og glæde for fællesskabet. Det må ikke være noget, der i forvejen kan finansieres via konto 115 eller konto 116. Kunstværket kan være mange ting, et vægma-leri, vandkunst, lyskunst, skulptur etc. Det blev også besluttet, at den vindende afdeling skal være til stede på repræsentantskabsmødet. Er den ikke det, trækkes en ny vinder.

Den 26. september 2013 har Boligforeningen 75 års jubilæum. Dette markeres med en jubilæumsudgave af Update samt en fest for repræsentantskabet, medarbejdere og særligt indbudte gæster den 21. september.


lulu

Beboerdemokratiet er kommet flot fra kajI de to havnehuse, afd. 36 og 37 var der pænt fremmøde og kampvalg om posterne til de to bestyrelser på de stiftende afdelingsmøder. Positive scenarier i en tid hvor tendsen el-lers er, at unge ikke gider beboerdemokratiet.

1. scene: En dag i januar blev der holdt stiftende afdelingsmøde i afd. 36, Det Store Havnehus. Ca. 33% af lejemålene var repræsenteret. Ikke mindre end elleve beboere stillede op, og da mødets deltagere forinden havde besluttet, at afdelingsbesty-relsen skulle bestå af syv medlem-mer, var der kampvalg. Kandidaterne stillede sig på rad ogrække, fortalte lidt om sig selv, de-res ambitioner for afdelingen, og hvorfor netop de skulle vælges. Det handlede jo om at skille sig ud, som især Kevin formåede. ”Jeg er noget ældre end I andre, 44 år, men det kan ikke ses, for jeg er marineret i alkohol.” (red. han er 32). Han blev da også valgt ind i bestyrelsen.

2. scene: En dag i juni var ca. 45% af beboerne tilstede på det stiftende afdelingsmøde i afd. 37, det mindste af de to huse på havnen. Her valgte deltagerne, at afdelingsbestyrelsen skulle bestå af fem medlemmer, men syv stillede op, så også her var der kamp om pladserne.

Unge fravælger demokratietDet var to møder med engagerede unge, som viste interesse for at gøre noget for fællesskabet. Og dette i en tid hvor der rundt om i boligforenin-gerne i det ganske land skrives og tales meget om, at unge fravælger

fællesskabet og beboerdemokratiet. Også i Ringgården oplever vi, at det er svært at få unge til at engagere sig i beboerdemokratiet. Alle ung-domsboligafdelinger, på nær én, har en afdelingsbestyrelse, men det er sjældent, vi ser de unge til repræ-sentantskabsmøder, konferencer, m.m. Blandt bestyrelserne i de ’almindeli-ge’ afdelinger er der en stor repræ-sentation af ældre – og desværre kun meget få unge. Hvad skal der ske, når de generati-oner, der har båret den stærke tra-dition for det demokratiske arbejde, ’går på pension’? De, der skal følge efter, har slet ikke den samme tradi-tion for at engagere sig i den slags opgaver.

Hvorfor beboerdemokrati?Hvorfor er det overhovedet så vigtigt med beboerdemokratiet, kan man spørge? Beboerdemokratiet er et særkende ved den almene sektor, og det er der, vi skiller os ud fra de andre. Vi bor i et fællesskab, vi betaler i et fællesskab, og vi råder over ting i et fællesskab. Så hvorfor ikke være en del af det fællesskab der træffer beslutninger om regler, økonomi, sociale arrangementer m.v. – ja, alle de ting som er med til at forme det daglige liv i afdelingen.

Generation fucked upI debatbogen ’Generation fucked up’, som ganske vist har nogle år på bagen, klandrer filosoffen Morten Albæk sin egen og yngre generatio-ner for at betragte demokratiet som en naturtilstand. ”I et demokrati er der altid nogen der sover en demokratisk Tornerose-søvn. De læner sig tilbage, lukker øj-nene og lader andre varetage de fæl-les interesser”, skriver han. Sådan er det også med beboerde-mokratiet. Måske er det på grund af uvidenhed, at mange tror, at det kan være hip som hap, om de deltager eller ej. De ved ikke, hvad de gårglip af, de ved ikke, at de med en ind-sats kan gøre en hel masse for deres egen boligafdeling og også for deres egen personlige udvikling. Ærgerligt, for der er ingen tvivl om, at de yngre generationer har et uud-nyttet potentiale i forhold til at arbej-de med beboerdemokratiet, de er bedre uddannede, har større netværk m.m. I Ringgården tænker vi, at de unge har potentialet til at bidrage med for-nyelse til den lidt gammeldags form beboerdemokratiet udspiller sig på. Så vi vil rigtig gerne se mere til de unge. Men i første omgang glæder vi os over, at beboerdemokratiet er kom-met så flot fra kaj i de to havnehuse.


27 27

Afd. 36’s afdelingsmøde blev holdt i Storcenter Nord. Et møde med masser af energi og kampvalg om syv pladser til afdelingsbestyrelsen.

“ i et demokrati er der altid nogen der sover

en ‘demokratisk‘tornerosesøvn...


0-energi er både en fordel for mig og for miljøetBine bor sammen med Martin i afd. 37, det mindste af de to havnehuse. Et dejligt hus med masser af farver ind-vendigt og gode steder hvor det sociale liv kan udvikles.

”Det er fantastisk at bo på havnen”, siger Bine, som lige har fået ferie efter to overståede eksamener. ”Vi bor tæt på byen, men alligevel dejligt afsides, det tager ikke meget mere end fem minutter på cykel til Uni, og så er der skoven til løbeture og stranden lige ved.” Bine, der kommer fra Vejle, flyttede til Aarhus i september for at begyn-de på jurastudiet. Hendes første bo-lig i Aarhus var et lejet værelse i en to-rumsbolig. Det gav hun næsten det samme for som lejligheden på havnen. 15. marts, da der var store indflyt-ningsdag i havnehuset, flyttede Bine ind sammen med sin kæreste, Martin, som også er fra Vejle. Han er elev i en herretøjsforretning. Selv om lejligheden er lille, synes de, at den

var nem at indrette. De har det okay med den orange væg i boligen, som der vist nok skrives en del om på af-delingens facebookside. ”Det er i det hele taget rigtigt fedt med de mange farver indvendigt ihuset, synes Bine. ”Og dejligt at man møder andre beboere, når man skal til og fra sin bolig – man kan se, at der sker noget, og man føler sig ikke isoleret”, tilføjer hun. Hun og Martin bruger gerne tagter-rassen, hvor de også møder andre beboere, men endnu kender de ik-ke så mange. Men det skal nok kom-me. Indtil videre lærer de hinanden lidt at kende via Facebook. Bine stillede op til afdelingsbestyrel-sen, fordi hun gerne vil have indfly-delse og synes, at hun er god til at sætte ting i gang. Hun er glad for,

at hun blev valgt ind og skal til det første møde i den nyvalgte besty-relse i aften. ”Det er sejt, at huset er et 0-energi hus – fedt med solcellerne på taget. Dejligt at bo sådan et sted, det gav-ner jo både en selv, når regninger skal betales, og miljøet”, siger hun begejstret. Sidst, men ikke mindst, er det en god husleje, hvor man har råd til at bo på SU, uden at skulle arbejde ved siden af. Det synes Bine ikke der er tid til. Forleden talte hun med en nabo fra Marina House, hvor de vist nok giver 11.000 kr. for en to-rumsbolig. ”Ja, det er rart at vide, at Ringgår-den ikke skal tjene penge på at leje boligerne ud til os,” siger Bine, der har svært ved at pege på noget negativt.

Vi havde set boligtypen, men ikke selve boligen inden indflytningen, så vi blev vildt glade for den fantastiske udsigt. Både fra stuen og sove-værelset, hvor Bine har sit arbejds-bord, er der udsigt til byen, skoven og lystbådehavnen. Den orange skydedør står næsten altid åben, for så oplever man rum-mene større end de egentlig er, siger Bine.

lulu

Atriet i afd. 37


To fluer med ét smæk, repræsen-tanterne var inviteret til et oplæg om forsikringer inden selve repræsen-tantskabsmødet den 30. maj 2013.

Kan der spares penge?Vores forsikringsmægler gennemgik samtlige afdelingers skadesforløb, hvad er det for en type skader, hvor-dan kan man forebygge m.m. Og kan der spares penge på afdelinger-nes forsikring ved at indføre en selv-risiko. Han opfordrede repræsentan-terne til at diskutere spørgsmålet hjemme i afdelingen.

Renoveringer og nybyggeriSå var der sceneskift. Formanden Christian Mariegaard indledte sin mundtlige beretning i det store per-spektiv – nemlig med den boligaftale som blev indgået på Christiansborg i foråret. Her blev Landsbyggefon-dens renoveringsramme for 2013 forhøjet, og det kommer afd. 20 og 21 til gode. Fra landspolitik til lokalpolitik og den nye bydel i Lisbjerg, som blev ved-

taget for år tilbage. Finanskrisen har hidtil sat en stopper for planen, men nu sker der noget. Ringgårdens afd. 38 med ca. 45 familieboliger bliveren af de første bebyggelser i den nyebydel.

Et nyt hoved...Både formanden og to bestyrelses-medlemmer var på valg, og alle tre blev genvalgt – efter kampvalg om de to bestyrelsesposter. Efterfølgende har alle medarbejder-ne holdt møde, for at vælge medar-bejdernes repræsentant i hovedbe-styrelsen. Efter kampvalg om pos-ten blev Inspektør Bjarke Mortensen valgt som ny repræsentant. Så bestyr-elsen får et nyt hoved.

Fjerde gang... Fremmødet på repræsentantskabs-mødet var bestemt ikke imponerende – 55 ud af 116 repræsentanter del-tog. Det fik konsekvenser for nogle afdelinger, da der traditionen tro skul-le trækkes lod om midler fra Kunst-fonden. Som noget nyt har besty-

relsen truffet dén beslutning, at kun afdelinger, der er repræsenteret på mødet, kan vinde lodtrækningen om 40.000 kr. Revisoren måtte trække fire kuverter, før den indeholdt et af-delingsnummer, der var tilstede. Det blev et tillykke til afd. 35 i Lærke-haven, mens afdelingerne 7B, 28 og 26 gik glip af de 40.000 kr.

En dronning abdicererDer var blomster til næstformand Preben Karlson for trofast deltagelse i repræsentantskabet i 25 år. Tillykke eller snarere tak til Preben. Aftenens dramatiske afslutning lever-ede Else Jacobsen, en anden trofast repræsentant gennem mange år, for-mand i afd. 4. Hun indtog talerstolen og proklame-rede. ”Ja, nu gør jeg som dronnin-gen i Holland, jeg abdicerer.” Hun har efterfølgende fået en buket, og så håber vi der dukker en kron-prins op på afd. 4’s afdelingsmøde til september.

En ny afdeling i Lisbjerg på bedding, tre afdelinger gik glip af 40.000 kr. fra Kunstfonden, en 25-års jubilar blev hyldet og en dronning abdicerede som i Holland m.m.

Løst og fast om året repræsentantskabsmøde

Læs referatet fra mødet samt den skriftlige beretning på www.bf-ringgaarden.dk

lulu

Afd. 1 Tage Hansens Gade m.fl. 142 35 28 61 52 36 42 30 Afd. 2 Viborgvej m.fl. 54 9 6 9 12 22 9 17 Afd. 3 Kaserneboulevarden 32 4 1 2 3 9 2 6 Afd. 4 Silkeborgvej 48 7 6 3 7 15 8 16 Afd. 5 Paludan Müllers Vej m.fl. 216 34 28 21 26 12 24 11 Afd. 6 Paludan Müllers Vej m.fl. 164 30 22 17 39 24 39 24 Afd. 8 Fuglesangs Allé m.fl. 358 55 52 36 61 17 57 16 Afd. 9 Bildbjergparken og Byvangen m.fl. 90 8 7 6 5 6 7 8 Afd. 9A Mandalsvej m.fl. 8 0 1 1 1 13 1 13 Afd. 9B Bodøvej 57 12 13 8 12 21 10 18 Afd. 9C Bygvangen og Hirsevangen m.fl. 6 0 0 0 0 0 0 0 Afd. 9D Bodøvej 11 0 0 2 0 0 0 0 Afd. 10 Paludan Müllers Vej 54 6 3 7 10 18 6 11 Afd. 11 Skovvangsvej 143 19 14 14 20 14 21 15 Afd.12 Stendalsvej 86 8 17 14 13 15 14 16 Afd. 14 Engvangen 5 0 0 0 0 0 1 20 Afd. 14A Oldager og Kærløkken 6 0 0 0 0 0 1 17 Afd. 14B Hedeskovvej 21 1 2 1 2 9 5 23 Afd. 14C Lystruplund 113 17 10 7 9 8 8 7 Afd. 15 Holmeparken 90 10 10 9 10 11 17 19 Afd. 15A Holme Byvej 45 7 8 10 9 23 9 23 Afd. 17 Rundhøj 96 8 19 9 10 10 15 16 Afd. 18 Frydenlund 201 35 23 30 25 12 38 19 Afd. 19 Trigeparken 281 68 61 55 59 21 45 16 Afd. 20 Trigeparken 190 57 55 49 41 21 28 15 Afd. 21 Herredsvang 232 55 65 54 46 20 35 15 Afd. 22 Dr. Margrethes Vej 29 1 4 3 3 10 6 21 Afd. 23 Solbærhaven og Kirsebærhaven 63 5 7 4 7 11 14 22 Afd. 24 Præsteager 25 9 6 7 5 20 4 16 Afd. 26 Bjørnholt 92 20 17 16 16 17 27 29 Afd. 28 Ellebrinken 61 17 17 14 12 20 12 19 Afd. 29 Økohuset 38 11 5 14 11 28 6 16 Afd. 30 Hjortshøj 26 2 0 2 3 12 2 8 Afd. 31 Casa Nova 35 5 6 5 3 9 8 23 Afd. 32 Skejbyparken 24 0 0 0 2 8 9 38 Afd. 33 Lærkehaven 50 10 15 23 16 32 12 24 Afd. 34 Lærkehaven 40 0 0 2 11 28 13 33 Afd. 35 Lærkehaven 32 0 0 1 7 22 9 28

I alt 3304 565 528 516 568 564

* Afd. 1 genhusning samt alm. opsigelser

Antal lejemålNavn 2008 2009 2010 2011 2011% 2012 2012%

Afd. 4 Silkeborgvej 10 7 0 3 6 60 2 20 Afd. 6 Paludan Müllers Vej m.fl. 38 16 18 14 12 32 16 42 Afd. 7 Gustav Wieds Vej 31-35 51 24 23 23 28 55 20 39 Afd. 7A Møllevangs Allé 145-149 27 13 11 7 9 33 11 41 Afd. 7B Willemoesgade 82-86 36 15 13 12 12 33 11 31 Afd. 8 Fuglesangs Allé m.fl 7 0 0 0 0 0 0 0 Afd. 15A Holme Byvej 4 3 2 3 1 25 2 50 Afd. 22 Dr. Margrethes Vej 4 4 0 3 3 75 2 50 Afd. 23 Solbærhaven og Kirsebærhaven 10 6 6 4 9 90 8 80 Afd. 24 Præsteager 5 0 5 2 4 80 1 20 Afd. 25 Præsteager 18 17 15 11 10 56 7 39 Afd. 26 Bjørnholt 8 1 4 5 7 88 3 38 Afd. 27 Skelagervej 28 12 19 13 8 29 10 36 Afd. 32 Skejbyparken 4 0 0 0 0 0 0 0 Afd. 36 Havnen I 99 0 0 0 0 0 1 1

I alt 349 118 116 100 109 94

Navn

UngdomsboligerAntal lejemål 2008 2009 2010 2011 2011% 2012 2012%

Flyttestatistik 2012

Det varfor 25 år siden at...man i beboerbladet ‘Mellem Naboer’ kunne læse:

Århus Byråd har afslået Ringgårdens ansøgning om dækning af et beløb på kr. 377.000,- i sagen om det ”grønne vand” i Lystruplund.

Den nye boligminister – Flemming Kofoed Svend-sen – har vist smidighed, samarbejdsvilje og so-cial ansvarlighed. Det betyder en klar forbedring af forholdet mellem Boligministeriet og Bolig-selskabernes Landsforening.

En beboer fra afd. 8 gør opmærksom på, at det ville være en god og hjertevarm investering at få kunst i afdelingerne.

Beboerhusene på Bodøvej og i Lystruplund blev indviet.

Første spadestik til den ny administrationsbyg-ning blev taget af foreningens formand Leif Thomsen, og der blev samme år holdt rejsegilde.

Boligforeningens navn ændres – for ikke at blive forvekslet med Privat Andelsforening – fra An-delsboligforeningen Ringgården til Boligforenin-gen Ringgården.

Ringgården kan fejre 50 års jubilæum.

Ringgården har nu 22 værelser, 53 et-rumsboliger og 61 to-rumsboliger for unge under uddannelse.

Boligselskabernes Landsforening foreslår loftet over boligydelsen forhøjet, for at sikre økonomisk vanskeligt stillede pensionister mulighed for at flytte i ældrebolig.

Boligselskabernes Landsforening arrangerer ud-dannelse for ansatte som udfører administrativt arbejde. Undervisningen omfatter boligpolitik – stat og samfund – organisation samt bolig-økonomi.

Boligforeningen Ringgården

Documents

Transcript of Boligforeningen Ringgården