December 2012 - Nr. 2

Skoletur til KøbenhavnDen første sneOm smerternes fest

Omvendt kasketDen gode morGlædelig jul

I dette nummer:

BBllaaddeett

’Bladet’ fra Storskoven henvender sigprimært til opholdsstedets forældre,

men samarbejdspartnere ervelkomne til at læse med

Billeder af børn og forældreforekommer kun hvis der udtrykkeligt

er givet tilladelse.

Der kan forekomme modelfotos.

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm,Heart Talk Kommunikation

Alt vedrørende tidskriftet sendes tilHeart Talk Kommunikation.

Heart Talk KommunikationGodthåbsvej 262

2720 Vanløse

www.hearttalk.dkhtk@hearttalk.dk

BBllaaddeett

Tidligere udgaver af Bladet kan læses online påwww.hearttalk.dk/bladet

INDHOLD i dette nummer:

Fra ledelsen: Glædelig jul og godt nytår...................................4

De små ting i hverdagen...........................................................5

Skoletur til København...........................................................6-7

Hjerternes fest - smerternes fest............................................8-9

Med omvendt kasket og armycut.......................................10-11

Jul på Storskoven...............................................................12-13

Den gode mor og den svære beslutning............................14-15

Glædelig Jul

&

Godt Nytår

Kære læser.

Når afslutningen på et år nærmer sig, ser jegaltid på det på to måder.Først ser jeg på de ting som passerede. Derankom mange nye unge til Storskoven og vimåtte desværre også sige farvel til nogle af deunge mennesker som vi har lært at kende.

Det har været et meget travlt år medlederskifte, opstart af akkreditering, flere nyemedarbejdere og en hel del fysiskeforandringer på stedet. Desuden er jeg blevetfar for første gang og det har naturligvis væreten fantastisk oplevelse.

Når det forgangne år er evalueret forsøger jegogså at se fremad. Jeg kan selvsagt ikke seind i fremtiden, men jeg ved at der ligger et heltnyt og spændende år og venter.Akkrediteringen skal afsluttes, mange nye tiltagog idéer ligger og venter, så vi kan skabe etendnu bedre tilbud til de unge mennesker. Detbliver et rigtig spændende år.

Jeg vil derfor gerne, på Storskovens vegne,sige tak for året der gik og ønske alle forældreog samarbejds-partnere en rigtig glædelig julog et godt nytår.

Daniel Molls JensenPædagogisk leder.

Fra ledelsen:

Glædelig jul og godt nytår

Så kom sneen… Fint og flot, men også rigtig irriterende, fordet er lige som om, at alting kommer til at gå i slowmotion.Sådan har mange voksne mennesker det, men prøv attænke tilbage til barndommen. Dengang var sneen et af desmå vidundere som indimellem kom til os.Det samme skete for de unge på Storskoven en aften først iDecember. Det havde sneet hele dagen og det var ved atblive lidt ufremkommeligt imellem bygningerne.Nogle af drengene havde startet en rask lille sneboldkampop og pædagogerne Thomas og Johnny gav igen så godt

de kunne. Pludselig får én af drengene en idé. En iglo. Eniglo??? Ja, sådan en rigtig snehule som man kan bo indeni. Der går ikke mange minutter før der er gravet ind i denstore stak og alle hjælper med at kaste, den sne som blivergravet ud af hullet, op på taget.Ja, bare en lille ting i hverdagen som ikke lyder af meget,men som giver sammenhold og fælles oplevelser at taleom.

De små ting i hverdagen

Demokrati, krig og skibe. Det var hovedpunkterne iskoleturen til København. Alle områderne er spændendepunkter for unge mennesker og samtidig områder somhar historisk relevans. Derfor blev det besluttet, at deunge skulle besøge Folketinget, Orlovsmuseet ogTøjhusmuseet.

Tøjhusmuseet

Det kunne måske lyde lidt kedeligt med et ”tøjhus”, menTøjhusmuseet rummer en helt uvurderlig samling afvåben, medaljer og krigsmateriel. Et fanstatisk sted foralle med interesse for de krige, som Danmark hardeltaget i. Der var så mange forskellige ting, at vi måttesplitte os op og gå i retning af de ting, som havde særliginteresse. Vi så blandt andet en rigtig flot opstilling af etlandskab fra Afghanistan. Her kunne man se hvordanlokal-befolkningen bor, hvordan de danske soldater borog en meget livagtig gengivelse af et angreb fra envejside-bombe. Fantastisk flot kulisse som virkelig gav etindtryk af de problemer som der kæmpes med iAfghanistan.

Folketinget

Derefter tog vi på et kort besøg i folketinget er altidspændende. Det er jo her at alle vores politikere arbejdertil daglig og her hvor landets love bliver foreslået,udarbejdet og besluttet. Det var lidt underligt at stå dér,lige midt i magtens centrum.

Orlovsmuseet

Orlovsmuseet rummer nogle af de mest fantastiskemodeller af skibe fra flådens historie. Museet er er en helmaritim udstilling i sig selv og man følte virkelig at manvar kommet i flåde. Udstillingen byder på en masse tingmen modellen ag u-båden, Spækhuggeren, var rigtigspændende. Her fik man virkelig forståelse for altmekanikken og hvor trange forhold mandskabet hararbejdet under.

Skoletur til København

Storskoven på den berømte trappe til Christiansborg og Folketinget

Højtiderne, særligt jul, er familiernes fest og de fleste af oshåber på hygge og sammenhold omkring traditioner, madog familier. Det er bare ikke alle forældre, der kan oplevedet helt, som de kunne ønske sig.

af Mona K. Hansen, PS-foreningen

Julen står lige for døren og vi mærker december månedstravlhed. De fleste af os ser også frem til hygge ogfamiliesammenhold.Juletiden er tiden hvor mange nye minder skabes og gamleminder dukker op. Hjemme hos mig, taler vi gerne om hvordandet har været foregående år, hvilke traditioner vi har oghvordan de kan gives videre til næste generation.

Når et barn er anbragt i plejefamilie eller på opholdssted erjulestemningen ikke helt den samme. Forældrene mærker idisse højtider, at familien har udfordringer og julen kan væreen smertens og sorgens periode – særligt hvis barnet ikke skalvære sammen med familien i juledagene.

Der kan være flere grunde til, at barnet skal blive påanbringelsesstedet:Forældrene kan måske ikke overskue at have deres børnhjemme i julen, forvaltningen siger måske, at de ikke må ellerman vurderer at det er det bedste hvis barnet tilbringer julen i

Hjerternes fest - smerternes fest

Støtteperson, §54 og PS-foreningen:Forældre, der er far eller mor til et anbragt barn, har ret til en støtteperson ihenhold til Servicelovens §54.

PS-foreningen er for professionelle støttepersoner - det vil sige fagpersoner, derhar en relevant grunduddannelse samt foreningens grundkursus.

PS-foreningens hjemmeside rummer en liste over støttepersoner i heleDanmark.

I hver udgave af ’Stations Tidende’ vil et medlem af PS-foreningens bestyrelseskrive om forskellige problemstillinger. Problemstillingerne har ikkenødvendigvis direkte relevans for alle læsere, men indirekte beskriver det ofteelementer, der er vigtige for alle forældre.

www.psforening.dk

ForældreLANDSforeningenDu er ikke alene - i fællesskab kan vi mere

Rådgivning til forældrepå telefon eller mail

FBU - LINIEN er en åben, anonym rådgivning for familier, der er i kontakt medkommunen, fordi deres børn og deres familie har behov for særlig støtte.

FBU - LINIEN kan benyttes af støttepersoner for forældre og af f.eks.sagsbehandlere, pædagoger og plejefamilier.

Der rådgives bl.a. om lovgivning på området, om forældre og børns rettighederog pligter og om kommuners opgaver og sagsbehandling.Der ydes vejledning og støtte i forbindelse med mere følelsesmæssigeproblemstillinger, f.eks. i forbindelse med børns anbringelse uden for egethjem.

Rådgivningen drives af FBU ForældreLANDSforeningen og varetages afsocialrådgivere.

Læs mere på www.fbu.dk

Telefontid:Mandag: 10:00 - 13:00 16:00 - 20:00Tirsdag: 10:00 - 13:00Onsdag: 10:00 - 13:00Torsdag: 10:00 - 13:00 16:00 - 20:00

FBU - LINIENTlf. 70 27 00 27

Skriftlig vejledning sker ved atsende sit spørgsmål til:FBUBernstoffsvej 202900 Hellerup

ellerbrevkassen@fbu.dk

Hjerternes fest - smerternes festplejefamilien, for at barnet kan skabe bånd og føle sigsom en del af den familie.

Hvordan det føles for den oprindelige familie kan jeg endikke forestille mig. Jeg ved dog, at her op til højtiden,tilbringer jeg en del tid i mit arbejde som støtteperson medat trøste, rumme de følelser af savn og sorg forældrenesidder med, og hjælpe med at prøve at finde mening i dedispositioner forvaltningerne vælger, finde mening i denvirkelighed de befinder sig i og bare støtte forældrene i atvære en del af de beslutninger, der bliver truffet for deresbørns jul, hjælpe dem i forsøget på at bakke op om dethele, for at deres børn kan få en glad jul – med glademinder.

Denne højtid er den værste, tror jeg, at undvære sinebørn, julen er børnenes fest – hjerternes fest - og når detikke er en mulighed at være sammen med børnene, er detnemt at forstå, at der er behov for billeder af de gladebørn, også selv om det smerter at se de er glade sammenmed andre voksne.Alle forældre ønsker det bedste for deres børn. Hvis ikkede selv kan give dem det ved jeg, at det at se at deresbørns liv er godt, høre om hvad deres børns liv består af,hvilke oplevelser der er – hvilke oplevelser der fylder -både de store og de små begivenheder, og små anekdoter

fra hverdagen, kan give mening iforældrenes liv og give mening tilanbringelsen.For forældre der er med påsidelinjen, er billeder en godmåde at dokumentere for dem, atderes børn trives – fortællingerfra hverdagen er guld værd oggiver forældrene noget at snakkemed deres børn om når de ses.Det gælder især til Jul, men deter - som jeg også synes det ermed Julens budskab gyldigt heleåret. Anbringelsessteder og plejefamilier har en storopgave her, en opgave der bør løses så elegant sommuligt og så det giver forældre mulighed for at følge med ideres børns hverdag, selv om de er nødt til at gøre det påafstand.

Mona K. Hansen

Det er i høj kurs, at være fra den københavnskevestegn, gå i hiphop-tøj, have armycut-frisure og taleet dansk, der er blandet op med tyrkiske, arabiske ogpakistanske ord. De unge mænd kalder sig’gangstere’ og sætter en ære i, at være udenfor detetablerede Danmark.

af Flemming Holm, Hearttalk

Sociologen Thea Bengsson har brugt en del måneder påforskellige sikrede institutioner – Ungdomsfængsler. Herhar hun studeret normer, udseende og talemåde. Hunfortæller, at en del af de ungeskommunikation tagerudgangspunkt i internationalestrømninger og nævner bl.a.postnumre:”På de sikrede institutioner bliverpostnumre brugt somudsmykning, der fortæller hvorman kommer fra. Det er bedst athave et postnummer fraVestegnen – f.eks. 2620.” Theatager en slurk kaffe, ogfortsætter: ”men denne brug afpostnumre til at vise sit tilhørsforhold, er noget man sermange steder i den vestlige verden, bl.a. i England.”

Sejt at være blandt de udstødteDe unge på de sikrede institutioner føler sig udenfor detetablerede samfund og har oplevet en række nederlagmed samfundets institutioner. De har ikke haft et godtskoleforløb og har måske også oplevet, at det er svært ifritidsklubben eller med at finde et arbejde. Nu viser detilknytning til miljøet på gaden gennem deres sprog, tøjstil,frisure og sprog. Men inspiration fra rap-tekster kalder de

subkulturen for ’gangster-stil’ og udstråler, at man er ”ikke-dansk”. Det er ikke cool at være dansk.I det officielle Danmark er Vestegnen eller ghettoer ikkekendt for noget godt. Der er ikke den store prestige i atkomme fra Høje Taastrup. Men disse drenge vender detog gør det til noget sejt at høre til de udstødte.

Tilfældig kriminalitetDe unge på de sikrede institutioner er anbragte der pågrund af kriminalitet, men Thea Bengtsson har fundet udaf, at kriminaliteten er ret tilfældig, når vi taler omberigelseskriminalitet (tyveri eller røveri). Det er noget, der

opstår uden mange tanker omkonsekvenserne.Vold er noget andet, for volder en del af miljøet pågadeplan – Vold er, synes deunge, en del af livet og nogetder altid kan opstå, når manskal forsvare sit område.Forældre frygter, at bestemttøj eller en armycut er tegn på,at sønnen er på vej ud af enkriminel løbebane, men TheaBengtsson understreger, at de

fleste unge på sikrede institutioner har mange forskelligeproblemer: Det er ikke kun kriminalitet, men kan ogsåvære f.eks. stofmisbrug, psykiske lidelselser ellerproblemer i familien. De unges ydre udtryk er udtryk for enungdomskultur, der findes over hele den vestlige verden.Bekymring er mere på sin plads, hvis de unge har flereslags problemer og føler sig skubbet væk fra samfundet.

Fasthold kontaktenSSP-konsulent i Egedal Kommune, Troels Birk, harmange års erfaring i arbejdet med marginaliserede ungeog kender derfor de unge. Hans råd til bekymrede

Med omvendt kasket & armycut

”Prøv at inviterede unges vennerind i stuen”

forældre er at lægge mærke til de unges signaler – ikke kunpåklædning og attitude.”Prøv at invitere de unges venner ind i stuen. Hils påvennerne og fornem om der er en god tone,” råder TroelsBirk. Troels fortæller, at den sociale trivsel er vigtig: Manskal bemærke om den unge trives i de sammenhænge haner i – for eksempel i skolen.

”Det er vigtigt at fastholde kontakten til den unge, ogsåselvom den unge ikke viser interesse.” Troels fortæller, atdet er vigtigt at forældre spørger ind til den unge, men udenat virke snagende.Hvis man opdager, at der sker noget man ikke er tilfredsmed – for eksempel at den unge ikke overholder aftalerne –er den første reaktion, at man bliver bekymret og senerefrustreret. ”Det kan betyde, at man reagerer med vrede ogbebrejdelser – At man skælder ud,” fortæller SSP-konsulenten, ”men man skal passe på, at man ikke kommertil at skubbe den unge endnu længere væk.” Troels Birkråder til, at man fortæller den unge om sin bekymring ogforsøger at fastholde en dialog om disse følelser. Man skalvise omsorg for den unges trivsel.”I sidste ende er del hele et spørgsmål om omsorg,” slutterTroels Birk.

Sociologi

Sociologi er studiet af samfund. Det er ensamfundsvidenskab — et begreb som detnogle gange er synonym med — sombruger forskellige former for empiriskundersøgelse og kritisk analyse til atudvikle og forfine viden omkringmenneskers sociale aktivitet, ofte med detmål at benytte denne viden til at opnåsocial velfærd. Emner rækker framikroniveau som agens og interaktion tilmakroniveau som systemer og socialestrukturer. Kilde: da.wikipedia.org

Mere simpelt kan man sige, at sociologi erat undersøge hvordan mennesker fungerer isamfundet.

Sociologen Thea Bengtsson er ansat vedKøbenhavns Universitet

De fleste forbinder julen med traditioner som, hygge, god mad og samvær med familien.Det gør sig også gældende for de fleste unge på Storskoven. De skal nemlig tilbringe en del af julen sammenmed deres familie og venner og vender tilbage til Storskoven efter jul.

Men der er også nogle unge mennesker, som ikke har helt det samme forhold til julen. Det er ungemennesker, som har oplevet, at deres familier ikke altid havde det menneskelige eller økonomiske overskudsom man kunne ønske.

Vi kan, på Storskoven, ikke udfylde pladsen for forældresamværet helt, men vi kan forsøge at skabe nogle nyeog måske anderledes traditioner for de unge. Det er selvfølgelig altid en balance, at lave jul for så mangeforskellige unge mennesker. Nogle unge er meget troende andre ikke troende. Nogle unge elsker at pynte tiljul og der skal være alle tænkelige former for julepynt og for andre er det rigeligt at der står et juletræ. Viforsøger derfor at ramme en mellemting og prøver at lave nogle sociale ting omkring julen.

Et af de faste juletemaer på Storskoven er at lave marcipan. Her er alle som regel engagerede og hvis manikke er så kreativ, så kan man jo altid spise de søde sager.

Et andet fast punkt i julen er den store julefrokost, hvor alle som har tilknytning til Storskoven deltager. Godtnok kalder vi den en ”julefrokost”, men der er mindst lige så meget tale om en hyggedag, hvor alle siger tak tilhinanden, for det år som er gået.

Jul på Storskoven

Højtider forbinder vi med familie og det er her hvormange samles med de nærmeste og nyder den godemad, fridage og dejligt selskab. For fire år siden blevHannes højtid præget af en meget svær beslutning

Af Flemming Holm, Heart Talk

”Jeg var på besøg hos min mor, da Rasmus ringede. Hanville have, at jeg skulle komme hjem, for han havde nogetvigtigt, vi skulle tale om.”Hanne fortæller om hendes oplevelser i julen 2008. Denværste jul hun havde oplevet.Sønnen ringede den 22. december og hun var straks klarover, at noget skidt var under opsejling.Da Hanne kommer hjem til rækkehuset, sad Rasmussammen med tre andre knægte og hun bliver bekræftet i, atnoget er helt galt.”Rasmus spurgte, om han kunne låne fem tusinde kroner,”fortæller Hanne, ”men en anden af knægtene tog hurtigt

over, og sagde, at hvis han ikke fik pengene, ville de angiveRasmus som en af røverne fra røveriet hos den lokalekøbmand.”

Røveri med baseball-batsDagen før havde den lokale købmand haft besøg af torøvere, der havde truet med baseball-bats. De havde fåetmere end 15.000 kroner og alle i byen talte om, hvem derkunne have gjort det.Da truslen om anmeldelsen kom, var hun i tvivl omRasmus havde været med til røveriet, men det gik snart opfor hende, at sønnen havde været med og nu ville en af desåkaldte gode venner bruge anledningen til at afpresse sigtil flere penge.”Jeg var slet ikke i tvivl og sagde straks nej. Han måtte jovære idiot, hvis han troede, at jeg ville gå med til det.”Da de tre knægte var smidt ud, snakkede Hanne ogRasmus om situationen. Rasmus ville ikke være med til, atHanne gik til politiet, men hun var aldrig i tvivl om, atsønnen måtte tage sin straf.Den næste uenighed kom, da Rasmus ikke ville have, at deøvrige blev anmeldt – Det ville give ham problemer.

En menneskelig betjentDagen efter, lille juleaften, ringede Hanne til en betjent, somhun kendte fra en anden sammenhæng. Han blev sat ind isituationen og var meget forstående:Betjenten var meget forståelig og sagde, at det var nogetskidt dagen før juleaften. Han foreslog, at Hanne ogRasmus kom til stationen 2. juledag. Den håndsrækning togfamilien selvfølgelig i mod.Juledagene var præget af situationen og de ting, som allevidste ville komme og timerne kom til at rumme både hyggeog fortvivlelse.Som aftalt meldte Rasmus sig til politiet den 2. juledag ogblev selvfølgelig anholdt og sad på Vestre Fængsel i 7dage. Her sad han i isolation og Hanne kunne derfor ikkekomme i kontakt med ham.Lige inden nytår fik de lov at se hinanden i en time, menellers kunne hun kun tænke på, hvordan han havde det.Særligt var nytårsaften meget svær:

Den gode morog den svære beslutning

”Det blev aldrig en rigtig fest for mig,” husker Hanne,”for jeg tænkte hele tiden på, at han sad alene påVestre Fængsel. Den nytårsaften glemmer jeg sent”

Ungdomssanktion og tjeneruddannelseRasmus sad bagefter på en sikret institution og endtemed at få en ungdomssanktion. Den er i dag udståetfor længe siden og Rasmus er i dag i gang med atblive tjener.I dag fortryder Hanne ikke noget som helst. ”Hvis detikke var blevet anmeldt, kunne Rasmus måske havetroet, at han kunne fortsætte med røverier udenproblemer.””Jeg var en god mor, ved at få ham til at anmelde sigselv.”

Bemærkning: Alle navne og nogle omstændigheder erændret for at beskytte sønnens identitet.

StorskovenStorskovvej 17 - 5690 Tommerup

Tlf. 64 76 18 30 eller tlf. 42 13 15 81

info@storskoven.com

www.storskoven.com

Opholddstedet Storskoven er et professioneltdrevet opholdssted, hvor vi søger resultater vedindividualitet, relationer og professionelle tilgange.

Storskoven er tilknyttet Akkreditering Danmark, såvi kan blive vurderet af eksterne fagfolk. På sammemåde er vi meget gerne i dialog med andre fagfolk- f.eks. sagsbehandlere.

Vi ønsker at drive et opholdsted med arbejdsglædeog udvikling, og den bedste målestok forudviklingen er, hvis de unge opnår højereselvværd, får 9. kl. afgangseksamen og bliver meretilknyttet resten af samfundet.

Storskoven ligger ved Tommerup på Midt-Fyn oger således placeret i rimelig afstand til de flestestørre danske byer.

Storskoven er placeret lige uden for by-skiltet, ogdet er således let at komme til Tommerupsmuligheder: Træningscenter, idræt, foreninger,ungdomssklub, virksomheder og forretninger.

Tommerup er ikke en stor by, men giver mulighedfor at have en del bekvemmeligheder inden forrækkevidde - Bl.a. gode trafikale forbindelser medresten af landet.

Storskoven har et godt samarbejde medlokalsamfundet og derved har det været muligt atfinde praktiksteder m.m. til Storskovens drenge.

Storskovenet udviklingssted med ophold