Bibliotek 2.0, brugspotentialer og brugerinvolvering
-
Upload
lennart-bjoerneborn -
Category
Education
-
view
1.935 -
download
0
description
Transcript of Bibliotek 2.0, brugspotentialer og brugerinvolvering
Bibliotek 2.0, brugspotentialer og brugerinvolvering
Lennart Björneborn
Danmarks [email protected]
KAF-kursus 24-27.3.2009
indhold
’affordances’ = brugspotentialer / handlemuligheder
Bibliotek 2.0 = ’det brugerinvolverende bibliotek’
biblioteket som samlet ’brugergrænseflade’ på tværs af menneskelige, fysiske og digitale
info.ressourcer
pervasive computing / IT-i-alt
bruger-til-bruger-formidling
Bibliotek 2.0-udfordringer
mennesker udnytter ’affordances’
menneskets udvikling præget af at vi udforsker, udnytter, udvider ’affordances’/ brugspotentialer / handlemuligheder i vores omgivelser fx når vi udvikler (og videre-udvikler) nye redskaber
Stanley Kubrick (1968). "2001: A Space Odyssey"
affordance-teori (1) ’Ecological Psychology’
Gibson (1977). The theory of affordances. Gibson (1979). The Ecological Approach to Visual Perception
affordances = ‘action possibilities’ afford = ’provide’, ’enable’
fokus på samspil mellem aktør og miljø ”[An affordance] refers to both the environment and the animal
[and] implies the complementarity of the animal and the environment”
(Gibson 1979)
affordance = relation mellem aktør og ting i omgivelser handlingsmæssige potentialer er afhængige af evnerne hos handlende individ
ting
aktør
affordance
handling
affordance-teori (2) ’human-computer interaction’ / ’usability’ / ’interaction design’
Norman (1998). The Design of Everyday Things. Norman (1999). Affordance, conventions, and design.
affordance = ”actionable properties between the world and an actor”
”affordances specify the range of possible activities”
(Norman 1999)
‘affordance gap’ = forskel mellem brugeres ‘perceived affordances’ og designeres ‘intended affordances’
brugere kan fx opfatte ‘unintended affordances’
Sadler & Given (2007). Affordance theory: a framework for graduate students' information behavior
Sadler & Given (2007). Affordance theory: a framework for graduate students' information behavior
unintended affordances + remix :-)
’affordances 2.0’ :-)
”2.0” = udvidede affordances for hvordan brugere kan interagere med menneskelige, fysiske og digitale info.ressourcer
Holmberg et al. (forthcoming). What is Library 2.0?
“Library 2.0 is a change in interaction between users and libraries in a new culture of participation catalysed by social web technologies.“
Darlene Fichter: http://library2.usask.ca/~fichter/blog_on_the_side/2006/04/web-2.html
http://www.hetemeel.com/einsteinform.php
Bibliotek 2.0
’det brugerinvolverende bibliotek’ ”2.0” = holdning til at ville inddrage brugernes viden og kompetencer
nytænker brugerinvolvering i fysiske og digitale biblioteksrum
nye typer adfærdsspor, bruger-til-bruger-formidling og social navigation
inkl. brug af Web 2.0-medier :blogs, RSS, wikis, tagging, folksonomier, sociale netværkssteder, mm.
http://denhemmeligeloge.dk
www.roskildemusikbib.dkwww.roskildemusikbib.dk
www.myspace.com/infogladis www.myspace.com/infogladis
www.libsuccess.orgwww.libsuccess.org
booklovers.pbwiki.combooklovers.pbwiki.com
litteratursiden.dklitteratursiden.dk
minabibliotek.seminabibliotek.se
minabibliotek.seminabibliotek.se
minabibliotek.seminabibliotek.se
biblioteket = samlet ’brugergrænseflade’
‘grænseflade’ = alle kontaktflader mellem bruger og info.rum = alle ‘affordances’/brugspotentialer
brugeren = central aktør og ressource (Bibliotek 2.0)
brugeren interagerer med menneskelige, fysiske og digitale info.ressourcer
formidlingsveje mellem ressourcer humhum / humfys / fysdig / …
helhedstænkning for formidling: ’hum’ + ’fys’ + ’dig’ supplerer hinanden
(Björneborn 2008)
pointe: ved at tænke ’samlet brugergrænseflade’ må man tænke sammenhæng + brugervenlighed + brugspotentialer
på tværs af alle kontaktflader mellem brugere og info.ressourcer
(og ikke kun i den digitale grænseflade :-)
brugergrænseflade
samlet brugergrænseflade: KKB: læser-til-læser-anbefalinger
brugergrænseflade
Fot
o: J
anni
k M
ulva
d. Å
KB
brugergrænseflade :-)
Børnebiblioteket som eksperimentarium, Hjørring
styrke ved fysisk bibliotek kun i det fysiske bibliotek kan brugere komme
i direkte nærkontakt med både menneskelige,
fysiske og digitale informationsressourcer ansigt-til-ansigt + håndgribeligt + skærm-adgang
brugernes kropslighed, motorik og sanseapparat vigtig for samspillet mellem info.rum og brugeradfærd
brugernes spatiale sans og taktile sans til at finde materialer + relevansvurdere materialer
digitalt bibliotek supplerer fysisk bibliotek – og vice versa :-)
hum. fys.
dig.
soc. fys.
dig.
på tværs af formidlingsrum
sociale formidlingsrum menneske menneske
fysiske formidlingsrum menneske fysisk rum
digitale formidlingsrum menneske digitalt rum
+ overlappende rum soc. + fys. + dig. jf. Ludvigsen (2006):
”Physical, Co-located,Social Computing”
© Björneborn
iFloor – Projekt Forvandlingsrum / Transformation Lab, ÅKB, Århusjf. Ludvigsen (2006). Designing for Social Interaction : Physical, Co-located Social
Computing.
socialt + fysisk + digitalt formidlingsrum
projekt ’Forvandlingsrum’
Århus Hovedbibliotek hvorfor blive ved med at have fysiske biblioteker?
nye formidlingsformer i det fysiske bibliotek projekt ’Forvandlingsrum’ = ’Transformation Lab’ se YouTube: www.aakb.dk/forvandlingsrum
brug af ’pervasive computing’ – IT-i-alt sammen med InteractiveSpaces, IT-byen Katrinebjerg, Århus Univ. www.interactivespaces.net bl.a. iFloor
’IT-i-alt’ / ’pervasive computing’ ’pervasive computing’ / ’ubiquitous computing’
’pervasive’ = ’gennemtrængende’ ’ubiquitous’ = ’allestedsnærværende’
’IT-i-alt’ / ’everyware’
digitale funktioner indlejret i fysiske rum ’augmented reality’ + ’mixed reality’
reaktion mod ’virtual reality’ ’virtual reality’ = fysisk verden simuleret i digitale rum
fx ’Second Life’
socialt + fysisk + digitalt formidlingsrum
RFID chips = Radio Frequency ID
’BibPhone’, Silkeborg Bibliotek
RFID
’Radio Frequency ID’
”Smart Browsing at the shelf”
bridging physical and digital info.spaces
’Hybrary – the Library of the future’ International School of New Media, University of Lübeck www.isnm.de/content/mcluhan/research.html
2D barcode = physical hyperlink
da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Biblioteksskole
semapedia.org/community/learnmore
- hvad kan du og rummet sammen?
rummets ’affordances’/ brugspotentialer
affordances for serendipitet uhindret adgang diversitet eksponering kontrast markører uperfekte sprækker krydskontakter ’multi-reachability’ ’explorability’
’stopability’
…
“moving through an information space and exploiting the activities and orientations of others in that space” (Dourish 2003)
affordances for social navigation
social navigation
information om hvad andre brugere gør – eller har gjort – guider vores vejvalg gennem info.rum
vores info.adfærd påvirkes af andres info.adfærd
hvor er andre? hvad laver de?
hvor har andre været? hvad har de lavet?
social navigation = bruger-til-bruger-formidling
bruger-til-bruger-formidling direkte bruger-til-bruger-formidling
= direkte social navigation og kommunikation via fysiske informationsrum
ansigt-til-ansigt via digitale informationsrum
fx chat, email, sms, SecondLife
indirekte bruger-til-bruger-formidling = indirekte social navigation og kommunikation: efterladte adfærdsspor
intentionelle eller ikke-intentionelle adfærdsspor via fysiske informationsrum
fx nyafleverede bøger, smileys, andre brugeres placering via digitale informationsrum
fx links, tags, rating, kommentarer, andre brugeres placering
© Björneborn
librarything.comlibrarything.com
space place
space placepersonal traces
social navigation
“social navigation relies on the way that people occupy and transform spaces, leaving their marks upon them – turning a “space” into a “place” …” (Dieberger et al. 2000, baseret på Harrison & Dourish 1996)
Harrison & Dourish (1996). Re-place-ing space: the roles of space and place in collaborative systems.http://www.ics.uci.edu/~jpd/publications/place-paper.html
Figur: LB
Jensen, Jens F. (1997). ‘Interaktivitet’ - på sporet af et nyt begreb i medie- og kommunikationsvidenskaberne. MedieKultur, 26: 40-55.
Jensen (1997) efter Bordewijk og Kaams fire kommunikationsmønstre
’Bibliotek 1.0’ ’Bibliotek 2.0’
[adfærdsspor]
space place?
brugeres informationsadfærd
konvergent info.adfærd ’venstre hjernehalvdel’
målrettet, rationel, fokuseret
’zoome ind’
fx boolesk søgning: ’known item’
bevidste, eksplicitte
informationsbehov
problemer, ’work tasks’
’information recovery’
divergent info.adfærd ’højre hjernehalvdel’
eksplorativ, intuitiv, impulsiv
’zoome ud’
fx græsning, serendipitet
underbevidste, implicitte, mudrede
informationsbehov
interesser, nysgerrighed, fornøjelse
’information discovery’ (Garfield)
komplementære
’Bibliotek 1.0’: traditionelt fokus på konvergent adfærd + ’konvergente’ info.systemer
idealtype-model
’Bibliotek 2.0’: komplementært fokus på divergent adfærd + ’divergente’ info.systemer
‘Revenge of the Right Brain’. Wired, feb. 2005
brugerens ‘interessesfære’ (‘interest space’) ligner ‘isbjerg’ lille ‘top’ bevidste info.behov/interesser (A) konvergent adfærd stor ‘bund’ ubevidste info.behov/interesser (B-D) divergent adfærd kan trigges når vi bevæger os gennem info.rum (bibliotek, web, by, …)
(Björneborn 2008)
vore
s pe
rife
re s
yn tr
igge
r os
- svæ
rt at
efte
rlign
e på
PC
komplementær adfærds-’puls’ samspil mellem konvergent og divergent info.adfærd
adfærds-’puls’ konvergent divergent divergent konvergent konvergent konvergent divergent divergent
brugere kan ændre retning og adfærd alt efter hvordaninfo.behov og interesser udvikles/trigges af brugspotentialer undervejs gennem info.rum
jf. Spink: multi-tasking + task switching jf. Bates: berrypicking
berrypicking (Bates 1989) ”bit-at-a-time” retrieval: browsing + directed searching ”real life queries change and evolve during the course of searching”
Bibliotek 2.0-udfordringer nye potentialer for biblioteker?
revitalisere biblioteker? undgå ’library bypass’? få fat i ’ikke-brugerne’?
største udfordringer? for sent? bedre 2.0 andre steder? (LibraryThing, Amazon, …) brugerinvolvering = ønskelig? kvalitetskontrol? tillid til brugerne? hvordan opnås ’kritisk masse’? hvordan motiveres brugerne? ’barriers of participation’? ’privacy’-aspekter brugerne forventer ’top-down’? nye ’Bibliotekar 2.0’-roller? …
’det involverende bibliotek’ / ’det generøse bibliotek’
synliggøre brugernes og personalets kompetencer/interesser
personale og brugere kan lære noget af hinanden
udfordrer traditionelle bibliotekarroller
’det personlige bibliotek’
’noget for noget’ 2.0 :-) hvis brugerne skal bidrage – skal personalet også bidrage :-)
skabe større tilknytningsforhold, loyalitet og ejerskabsfølelse lokalsamfundets platform for videndeling og samarbejde
www.genbib.dk/poesibogwww.genbib.dk/poesibog
bibliotek 2.0 = personligt personale?bibliotek 2.0 = personligt personale?
www.genbib.dk/poesibogwww.genbib.dk/poesibog
’barriers of participation’hvad afholder brugere (og personale) fra at deltage? uklart hvorfor ønskeligt eller gavnligt for lidt tid/energi information overload manglende ejerskabsfølelse: ’what’s in it for me?’ giver ingen merværdi ift andre tilbud bedre 2.0 andre steder? (LibraryThing, Amazon, Facebook, …) mangler ’kritisk masse’: for få andre deltagere ingen feedback / reward for uoverskueligt for kedeligt for bruger-uvenligt: for teknisk for svært at bruge frygter overvågning, kontrol, misbrug af personlige data for lidt anonymitet og ’privacy’ ønsker/forventer ’top-down’ kvalitetskontrol (fx biblioteker) …??
hvordan overvindes barrierer? baseret på Nielsen (2006). Participation inequality.
http://www.useit.com/alertbox/participation_inequality.html
gør det nemmere at bidrage fx ved at klikke på rating-stjerner i.st.f. at skrive anmeldelser
gør deltagelse til en sidegevinst fx brugerdata som i Amazon ”folk der købte X købte også …"
gør det nemt at redigere – nemmere end at skabe fx tilføje i eksisterende skabeloner i.st.f. at skabe fra scratch
giv belønninger – men ikke over-belønninger fx særbehandling (prisnedslag, ’alerts’,’guldstjerner’, lang lånetid (:-) men ikke for meget: kan stimulere folk til at dominere systemet
understøt kvalitetsbidragydere ’reputation ranking’: fremhæve gode bidragydere
andre forslag?
opsummering
’affordances’ = brugspotentialer / handlemuligheder
Bibliotek 2.0 = ’det brugerinvolverende bibliotek’
biblioteket som samlet ’brugergrænseflade’ på tværs af menneskelige, fysiske og digitale
info.ressourcer
pervasive computing / IT-i-alt
bruger-til-bruger-formidling
Bibliotek 2.0-udfordringer
ekstra
interaktion = kommunikation + samarbejde Wiberg (2005). Det framväxande interaktionssamhället.
samfund hvor interaktion snarere end information er i fokus IT = interaktions-teknologi
mobil
netpc
fra PIM til ’WIM’ og derimellem
redskaber til Information Management (IM)
Person
Group
Organization
Society
World
P
G
O
S
W
’OIM’ fx: CERN intranet
’WIM’ fx: WWW
’SIM’ fx: bibliotek.dk
PIM fx: Bush ’Memex’
GIM fx: fællesmail
© Björneborn
WWW: PIM/GIM OIM WIM LIM/SIM
L Localization ’LIM’ fx: wiki for byen Davis, Calif.
designer formidlingsrum med brugeren i centrum
designer sociale/ fysiske/ digitale rum + rammer = platforme
for formidling/ deling af viden/ kultur – også mellem brugere
designer platforme for videndeling på tværs af tid og rum og på tværs af
alle niveauer i PIM-WIM-modellen
designer formidlingsrum der hjælper brugere
at udforske + udnytte + udvide muligheder
for at finde og dele viden og kultur
formidlingsrum som platforme for videndeling og samarbejde
© Björneborn
Widén-Wulff et al. (forthcoming). Library 2.0 : a new participatory context. Encyclopedia of Multimedia Technology and Networking
fra transaktioner til relationer
”Danske biblioteker er verdensmestre i ’transaktioner’ – men udfordringen er at skabe flere ’relationer’ ” Jens Thorhauge, Nyt fra Bibliotek og Medier, nr. 3, 2008
www.bs.dk/publikationer/nfn/2008/3/html/chapter10.htm
vi er sociale dyr
”use of social navigation techniques allows us to capitalise upon the social nature of the everyday world” (Dourish 2003)
”people attract people” (Svensson et al. 2005)
Flickr: Roskilde festival
conceptual framework of social interaction
incr
easi
ng
soci
al a
tten
tio
n+
en
gag
emen
t
[shared presence in space]
(Ludvigsen 2006)
[influenced by shared focus and shared presence]
[shared goal= CSCW ideal]
regler for social interaktion
”prescribed frame of conduct” [fx. hvordan bør man være klædt til en koncert?]
”specific manifestation of occasion” [fx hvor højt kan man snakke til koncerten?]
”face-to-face engagement [fx hvem falder man i snak med til koncerten?]
(Ludvigsen 2006)
Erving Goffman (1963) ‘Behaviour in Public Places – Notes on the Social Organisation of Gatherings’
= ’mikrosociologi’
disturbing library ’occasion’ iFloor = platform for social, physical, playful interaction
= new ’situation’ disturbing normal library ’occasion’ = new affordances for library as social place
“if only a single user broke the boundary between observing and exploring, others would soon follow”
library ’occasion’
‘occasion’ (Goffman) = dominating rules
library = ”micro version of industrialized service society” ”almost fully automated activity” (Ludvigsen 2006)
”very serious places for single users” “walking in separate bubbles” – without contact to other users
task-oriented activity actively seeking and finding
silence “groups are silenced and conversations are strictly minimised”
“The three princes of Serendip” persisk eventyr
Serendip = Sri Lanka
prinserne opdagede hele tiden
nye ting langs vejen, der var mere spændende end det de rejste efter
serendipity engelsk ord 1754
“the art of making an unsought finding”
(Van Andel 1994)