Bevidstheden, øjet og kroppen - alicenis.mono.net · • Ontologisk dualisme mellem bevidsthed og...
Transcript of Bevidstheden, øjet og kroppen - alicenis.mono.net · • Ontologisk dualisme mellem bevidsthed og...
Bevidstheden, øjet og kroppenNedslag i perspektivets kulturhistorie
Thomas Markussen
Ph.D.-Stipendiat, Mag.art.
Forskningsafdelingen
Perspektivforløb, F&T12.11.2007
Erwin Panofsky (1892-1968)
Die Perspektive als Symbolischer Form (1927)
• Perspektivet ≠en objektiv og fordomsfri visuel afbildning af den verden kunstneren/designeren ser
• Enhver perspektivkonstruktion på et billedplan altid vil bygge påkulturbestemte forestillinger om menneskets erfaring og erkendelse af den fysiske verden (det naturlige rum)
• Panofskys metode består i at vise, hvordan forskellige perspektivkonstruktioner op gennem kunsthistorien afspejler disse kulturbestemte forestillinger
• Designteknologi
• Kunstneriske praksisformer
• Geometri
• Matematik og naturvidenskab
• Filosofi og erkendelsesteori
Teknologi
NaturKultur
Perspektiv
Fig. 1
Formål
At se på skiftende rumopfattelser fra renæssancen, impressionismen og 1990rnes digitale arkitektur
At forklare opgøret med centralperspektivet ved hjælp af eksempler fra kunsten og arkitekturen, teknologiske opfindelser, filosofi og videnskab
At tegne et billede af det skiftende forhold mellem mennesket og verden, subjektet og objektet
At fortælle historien om den gradvise anerkendelse af kroppens konstitutive rolle for enhver rumkonstruktion i design, kunst og arkitektur
Mindmap
Galilei (1564-1642) Riemann, Poincaré, Lobachevsky
René Descartes (1596-1659) Herman von Helmholz
Immanuel Kant (1724-1804) Edmund Husserl (1859-1938)
Den introverte vending
Realisme Naturalisme
Renæssancen Oplysningstiden Romantikken Impressionismen, Kubismen,
Centralperspektivet Det atmosfæriske perspektiv
Filippo Brunelleschi Leon Battista Alberti Goethe Turner, Cezanne, Monet, Picasso
(1377-1446) Della Pittura (1435-6) Zur Farbenlehre (1810)
Camera Obscura Stereoskopet Fotografiet, filmen
Perspektivet som matematisk erkendelse
• Filippo Brunelleschi (1377-1446)
• Italiensk skulptør og arkitekt
• Regnes som opfinder af det videnskabelige perspektiv
• Leon Battista Alberti (1404-72)
• Della Pittura (1435-6) - nedskriver Brunelleschisperspektivteori
Masaccio The Holy Trinity (1425-7)
Galileo Galilei(1564-1642)
• Italiensk fysiker, filosof, opfinder, m.m
• Galileis hovedværk Il Saggiatore (1623) - indvarsler begyndelsen på den moderne naturvidenskab
• ”Naturen står skrevet i matematikkens sprog”
• De træk ved rumoplevelsen, der ikke umiddelbart kan behandles matematisk, elimineres
• Kun de kvantitativt bestembare, dvs. målelige egenskaber er sande egenskaber ved de fysiske ting i verden
• Primære kvaliteter (størrelse, vægt, afstand, osv.) vs. sekundære kvaliteter (farve, varme, kulde, lugt)
• Galilei forsøger ikke at inddrage den iagttagende bevidsthed
Det kalkulerende overblik
• Rumkonstruktionen er defineret i forhold til en visuel intelligens - en visuel ”logik”
• Synsoplevelsen er reduceret til et matematisk punkt (c), hvorfra der ”trækkes” en pyramide af lige linjer til figurer bag billedplanet
• Figurers størrelse og placering i billedplanet proportionsberegnes ud fra synspyramiden
• Rummet er ’isotropisk’, et neutralt matematisk rum afskåret fra sanseerfaringen
• Forsvindingspunktet repræsenterer det guddommeliges tilstedeværelse i den menneskelige verden
Den centralperspektiviske oplevelse i grundtræk
• Synsoplevelsen behandles som et kyklopisk og stirrende blik
• Forudsætter en fikseret og ubevægelig iagttager
• En verden udenfor tiden
• Sort-hvid verden, hvor alle sansekvaliteter (farve, lugt, osv.) er underlagt matematisk-geometriske principper
• Objektiv verden uafhængig af menneskets bevidsthed, der projiceres færdig og upåvirket som ind i iagttagerens ene øje - som billedet i et camera obscura
Pietro Perugino - Fresko fra det Sixtinske Kapel (1481-82)
René Descartes(1596-1659)
• Fransk filosof og grundlægger af bevidsthedsfilosofien
• Oplysningstiden/rationalismen
• ”Cogito ergo sum” - det bevidste jeg
• Ontologisk dualisme mellem bevidsthed og krop
• Forfatter til La Dioptrique (1637)
Camera obscura som model for menneskelig oplevelse
Konstruktionen af det moderne subjekt i Descartes’ La Dioptrique (1637)
Øjet er den priviligeret sans over alle som erkendelse foregår gennem
Øjet som bevidsthedens forlængede arm
Kroppen som rå biologiske maskine
Immanuel Kant(1724-1804)
Tysk filosof
Filosofisk hovedværk Kritik der Reinen Vernunft (1781-87)
”Den kopernikanske vending”
Rum og tid er anskuelsesformer som vores bevidsthed”lægger” ned over verden
Verden i sig selv (Das Ding an sich) kan vi ikke vide noget om med absolut sikkerhed
Johann Wolfgang von Goethe(1749-1832)
• Tysk digter og filosof
• Romantikken - det skabende individ
• Zur Farbenlehre (1810)
• Vender op og ned på primære og sekundære kvaliteter
• Rummet �fremtræder primært for os gennem farver, lys-skyggeeffekter - ikke som en tom geometrisk beholder
• Rumoplevelsen opstår inden for en diffust, omtåget sfære - ’das Trübe’
• Synsoplevelsen er forankret i øjets fysiognomi = kroppen
Hermann von Helmholtz(1821-94)
• Tysk neurofysiolog, videnskabsmand og filosof
• Mål at kortlægge sanseoplevelsen
• Beviste gennem eksperimentielle forsøg, hvordan øjet var opbygget og at rumerfaringen ikke svarer til indholdet i en Eukludisk kasse (vs. Galilei, Descartes, Kant)
• Det foveale syns funktion = klart at skelne detaljer og konturerne omkring tings overflader
• Det perifære syns funktion = opfanger uklar information fra omgivelser og baggrund som guider det foveale syn
Perspektivet som sanseindtryk
Claude Monet La Rue Montorgueil, Festival of June 30 (1878)
Nicolas Poussin The Rape of the Sabine Women (1634)
Edmund Husserl(1859-1938)
Tysk filosof og grundlægger af fænomenologien (læren om det der fremtræder for os)
Tager udgangspunkt i bevidstheden
Objektet fremtræder perspektivisk for os (’Abschattungen’)
Rummet kommer ikke tilsyne for os som en retvinklet kasse, men fremtræder ved at former materialiserer sig igennem sansekvaliteter såsom farve, lugt, lys-skygge, osv.
Krisis der Europäischen Wissenschaften (1936) - kritik af Galilei, Descartes og hele den moderne naturvidenskab
Kritikken fremsættes i indkapslet form med begrebet ’livsverden’(vs. Cogito’et)
Fænomenologien er videnskaben om, hvilke strukturer livsverdenen er underlagt
Digitale erfaringsrum
Blobitecture er det seneste i en række radikale forsøg i det 20. århundrede pådefinitivt at gøre op med den klassiske perspektivtænknings dominans
Ny ”originär” forbindelse mellem form, rum og krop (Greg Lynn)
Topologi og nye geometrier
Kovac Architecture World Trade Center 2002
Folder, blobs og nye geometrier i digital design og arkitektur1. Generation
Greg Lynn
Karim Rashid Kovac Architecture
NOX/Lars Spuybroek
Mark Gouthorpe
Hani Rashid
Diller + Scofidio Asymptote Zaha Hadid
Marcos Novak
UN Studio dECOI
Ben van Berkel & Caroline Bos KOL/MAC
R&Sie Bernard Cache
Kas Oosterhuis
The Embodied Mind
Varela, Thompson & Rosch
Held & Hein
George Lakoff & Mark Johnson
Edmund Husserl
Maurice Merleau-Ponty
Erfaringsstrukturer i H2OeXPO
Syn og bevægelse er ikke adskilte, men udgør en funktionel enhed
H2O er baseret på en motorisk geometri, hvor bevægelsesmønstre fra gulvplanet er inkorporeret i bygningens deformerede elevation: den retvinklede grænse udviskes mellem funktion og form
Det medierede rum tager form efter kroppens handlinger og bevægelse
Forslag til videre læsning ...
Rudolf Arnheim (1969) Visual Thinking. University of California Pr.
Rudolf Arnheim (1974) Art and Visual Perception. University of California Pr.
Jonathan Crary The Techniques ob the Observer.
Richard L. Gregory (1966) Eye and Brain - The Psychology of Seeing. Princeton U. Pr.
Donald D. Hoffman Visual Intelligence - How we Create what we see. Norton.
Martin Jay Downcast Eyes
Margaret Livingstone (2002) The Biology of Seeing. Abrams.
Erwin Panofsky Perspective as Symbolic Form. Zone Books.
Robert Solso (1994) Cognition and the Visual Arts. The MIT Press.