Bevaringsværdige bygninger - Erhvervsstyrelsen · rådgivning og økonomisk støtte. Overblik og...
Transcript of Bevaringsværdige bygninger - Erhvervsstyrelsen · rådgivning og økonomisk støtte. Overblik og...
Bevaringsværdige bygningeri landdistrikterne
BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGERbevaringsværdigebygninger
BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGERbevaringsværdigebygninger
BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGERbevaringsværdigebygninger
BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGERbevaringsværdigebygninger
BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGER
1
Bevaringsværdige BygningerI landdistrikterne
2
Forord
Indledning
Præsentation af kommunerne
Esbjerg Kommune – Overskud gennem bevaring
Kerteminde Kommune – Bevaring starter nedefra
Næstved Kommune – Ny bevaringsstrategi
Aktører
Kommunernes udfordringer
Løsningsforslag
Foreningen Bevaringsværdige Bygningers forslag
Afslutning
Litteratur
Indholdsfortegnelse
Forord 5
7
Foreningen Bedre Byggeskik 13
15
Facaderne 23
Taget 31
Vinduer, døre og kviste 36
Udvendige detaljer og nære omgivelser 39
Indvendige overflader 45
Køkken og bad 53
59
Efterskrift 60
Indholdsfortegnelse
Bevaringsværdige Bygninger I landdistrikterne
© Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, 2011
Tekst: Marie Bisschop-ThomsenGrafisk tilrettelæggelse: Sille Jensen ElsloTrykt i Danmark, 2011ISBN 978-87-994598-0-3
Fotos:
Hvis intet andet er nævnt, tilhører billederne Foreningen Bevaringsværdige Bygninger.
Følgende fotografer har været venlige at udlåne deres billeder:
Leif Bisschop-Larsen: side 6, 38 og 56
Torben Lindegaard: side 11, 18, 20, 21, 27, 29, 44, 45, 49, 51, 52, 54 og 57
Lars Hansen: side 23 og 28
DN Kerteminde: side 24
Visit Kerteminde: side 7, 12, 22, 24, 25, 26 og 50
Foreningen Bevaringsværdige Bygninger vil gerne takke Esbjerg Kommune, Kerteminde
Kommune og Næstved Kommune for at være fokuskommuner i undersøgelsen samt deres medar-
bejdere for velvilligt at stille op til interview. Endvidere en stor tak til Claus de Neergaard og Niels
Iuel Reventlow for at dele deres erfaringer med istandsættelse og udlejning af bevaringsværdige
bygninger og bevaringsforeningerne Ribe Gammelt Præg, Bevarings- og Miljøforeningen for
Kerteminde og Næstved Bevaringsforening, for at dele deres erfaringer med arbejdet med beva-
ring af den byggede kulturarv.
For tålmodig gennemlæsning af tekst og indsigtsfulde kommentarer gennem tilblivelsen af under-
søgelsen skal foreningens næstformand Birthe Iuel have stor tak.
Til slut skal de utrættelige korrekturlæsere, Johan Hage og Jacob Bisschop-Thomsen også tildeles
tak for hjælpen.
54
ForordDenne publikation belyser de problemer og løsningsmuligheder borger
og myndighed står overfor i arbejdet med de bevaringsværdige bygnin-
ger. Der er mangesidede interesser på spil og mange holdninger til, hvor-
dan den byggede kulturarv beskyttes til fællesskabets bedste. De gode
intentioner er hos de mange, ansvaret hos en del færre.
Foreningen Bevaringsværdige Bygninger repræsenterer ejerne og de-
res interesser. I min egenskab af formand for foreningen er det mit håb,
at nå ud til så mange som muligt med den information og viden som her
præsenteres.
Forbedres ejernes vilkår er det til gavn for hele samfundet, som kom-
mer til at stå med en bevaringsværdig bygningsmasse, som æstetisk er
nationen værdig og til gavn.
Samarbejde er fremtidens kodeord, ikke kun mellem ejer og myndig-
hed, men mellem alle aktører inden for området. Dette samarbejde skal
bygges op omkring vidensdeling og fra myndighedernes side støttes og
tages alvorligt.
Det er myndighedernes ansvar, at der ydes ejerne optimale økonomiske
vilkår samt at der tænkes langsigtet. Husk på, at både bygninger, sam-
fund og ejernes situation skal optimeres til fælles bedste.
Alle er tjent med at den bevaringsværdige bygningsmasse identificeres,
bevares og at ejerne som følge heraf opnår bedst tænkelige vilkår.
Der kan ikke rettes nok tak til Grundejernes Investeringsfond,
Nykredits Fond og Bygnings Frednings Foreningen BYFO for at yde støtte
til projektet og publikationen.
Jan Martens
Formand
Foreningen Bevaringsværdige Bygninger
76
IndledningDe bevaringsværdige bygninger er ikke kun et væsentligt aktiv for ejerne,
men for os alle sammen. De har betydning for vores hverdag, fordi vi alle
sammen enten færdes i eller blandt dem, og for kommunerne har de stor
betydning i bestræbelserne på at skabe vækst, fordi bygningerne repræ-
senterer en værdi, der tiltrækker og fastholder nye borgere, erhvervsliv og
turister.
Det har mange kommuner allerede indset. Det er derfor vigtigt, at den
enkelte kommune skiller sig ud i forhold til andre kommuner, er sig sine
særlige stedbundne kvaliteter bevidst og ikke mindst formår at kommuni-
kere dem til omverdenen.
Ligeså vigtigt er det naturligvis, at kulturarven er intakt, at den er til
stede og kan ses og opleves.
Ejerne har hovedansvaret for de bevaringsværdige bygninger og uden
dem – ingen bevaringsværdige bygninger. Som ejer af et bevaringsvær-
digt hus har man ansvaret for et stykke af vores fælles kulturarv. Det
kræver en ekstra indsats, det kræver særlig viden og ikke mindst vilje til
at prioritere de midler, der skal til for at bevare husenes særlige karakter.
Men kommunalbestyrelsen har også et ansvar, og ønsker den ligefrem
at profitere af ejernes indsats, må den hjælpe til – både med planlægning,
rådgivning og økonomisk støtte.
Overblik og fokus
Vil man have lokalpolitikerne til at fokusere på de bevaringsværdige byg-
ningers betydning må man åbne deres øjne for, hvordan bygningerne kan
indgå som en væsentlig del af kommunens strategi. Det er derfor nødven-
digt at skaffe sig et overblik over placering og antal.
Mange kommuner har allerede et vist overblik over deres bevarings-
værdige bygninger i købstæderne og de større byer. Dog er landsbyer,
husmandssteder, landbrugsbygninger osv., sjældent beskyttet af de kom-
munale planlægningsredskaber, endsige at de overhovedet har kommunal
bevågenhed.
98
Dette faktum er naturligvis ikke et udslag af ligegyldighed fra kommu-
nalbestyrelsens side, men snarere et prioriteringsspørgsmål i knaphed på
både tid og penge. Da større befolkningstæthed naturligt øger opmærk-
somheden på bevaringsproblematikken, starter planlægningen i byom-
råderne. Det er imidlertid en farlig prioritering på lang sigt at overlade
bygningskulturen i landdistrikterne til sig selv. Et købstadsområde med
mange bygninger kan til en vis grad bedre tåle forandringer på de enkelte
huse, uden at det arkitektoniske helhedsindtryk forsvinder eller at kultur-
miljøet går tabt. Taler vi derimod om et fint lille kulturmiljø, på ganske få
huse placeret om landsbyens gadekær, vil dette være langt mere sårbart
overfor skæmmende ændringer eller nedrivning.
BYFOs undersøgelseBygnings Frednings Foreningen, BYFO, besøgte i 2007/08 bevarings-
værdige udlejningsboliger under en række danske godser og herregårde.
Udgangspunktet for denne undersøgelse var en antagelse om, at de byg-
ningskulturelle værdier på de bevaringsværdige bygninger forringes ved
istandsættelse. Dette skyldes ejernes manglende muligheder for en fremti-
dig forrentning af den investerede kapital.
Det drejer sig både om manglende kvalitet i materialevalg og istand-
sættelsesløsninger, men også om at arkitektoniske detaljer uden funktion
fjernes eller forsvinder. Detaljer, som vidner om den tid eller den egn hu-
set er opført i, spares væk, fordi den øgede bygningskulturelle værdi el-
ler herlighedsværdi ikke giver lovhjemmel til en højere husleje. Selv om
husene tilsyneladende undergår en istandsættelse, er der både tale om
generelle »værdiforringende bygningsforbedringer« og så det som BYFO
benævner det »bygningskulturelle saneringstab«.
Det bygningskulturelle saneringstab er ikke kun et fænomen, der gør
sig gældende for bevaringsværdige udlejningsejendomme under herre-
gårde og godser. Den problemstilling oplever alle ejere og udlejere af et
bevaringsværdigt hus at skulle tage stilling til i såvel den løbende ved-
ligeholdelse som ved større istandsættelser. Det samme gælder begrebet
værdiforringende bygningsforbedringer, hvor f.eks. energirenovering af
de bevaringsværdige bygninger på den ene side udgør en stor trussel
for opretholdelsen af bevaringsværdierne og på den anden side ikke kan
bære en husleje, der kan forrente investeringen i bygningerne.
De nye krav til energimærkning kan nemt ende med at udgøre en al-
vorlig trussel mod de bevaringsværdige huse. Som eksempel kan nævnes,
at bevaringsværdige huses småsprossede vinduer med forsatsvinduer ikke
kan leve op til samme standarder som lavenergiruder.
Foreningen Bevaringsværdige Bygningers pilotundersøgelseForeningen Bevaringsværdige Bygninger har i en landsdækkende under-
søgelse afdækket støttemulighederne til bevaringsværdige bygninger i
landets kommuner. Baggrunden for undersøgelsen var en begrundet an-
tagelse om, at flere kommunalbestyrelser de senere år har nedlagt deres
bygningsforbedringsudvalg og dermed fjernet den eneste mulighed for en
mere formaliseret økonomisk støtte til de bevaringsværdige bygninger.
Undersøgelsen resulterede i en oversigt over, de kommuner, der ydede
direkte tilskud til de bevaringsværdige bygninger, og de, der ikke ydede
tilskud til bygningerne.
Undersøgelsen viste, endvidere at visse kommunalbestyrelser vælger at
yde indirekte tilskud til de bevaringsværdige bygninger gennem et bidrag
til den lokale bevaringsfond eller forening, der så efterfølgende uddeler
støttemidlerne.
1110
Konklusionen af den indledende undersøgelse bekræftede os i, at mu-
ligheden for at opnå økonomisk støtte til istandsættelse af bevaringvær-
dige bygninger i dag er meget lille. I betragtning af en forventning om at
kommunalbestyrelserne på landsplan fremover vil have et generelt øget
fokus på landdistrikternes bevaringsværdige bygninger, udgør den mang-
lende prioritering af økonomisk støtte til disse bygninger et uforståeligt
paradoks for foreningen.
Pilotundersøgelse
I et forsøg på at få et overblik over, hvordan de bevaringsværdige byg-
ninger prioriteres og håndteres i kommunerne, gennemførte Foreningen
Bevaringsværdige Bygninger en pilotundersøgelse af kommunerne
Halsnæs og Vordingborg i efteråret 2010. Undersøgelsen fokuserede på
• rammebetingelserne for ejerne af de bevaringsværdige bygninger
• kommunalbestyrelsens håndtering af ejer- og borgerinddragelse
• den valgte planstrategi, og dennes udarbejdelse og implementering
De to kommuner var valgt, fordi de begge havde status som kulturarvs-
kommuner og derfor måtte antages at have fokus på bygningskulturen
med en formuleret planstrategi. Det viste sig at holde stik for begge kom-
muners vedkommende.
Pilotprojektet gav et udmærket indtryk af kommunernes fokusområder og
udgjorde herefter grundlaget for en mere omfattende undersøgelse af:
• kommunalbestyrelsens prioritering og håndtering af de bevarings-
værdige bygninger i landdistrikterne
• metoder til motivering af ejerne til at deltage aktivt i bevaringen af
bygningerne
Uden ejerne spiller klaveret ikkeDet er ikke hensigtsmæssigt at formulere bevaringspolitik uden at ind-
drage ejerne. Tager disse ikke ejerskab til planerne, risikerer man en mod-
vilje, som kan betyde, at der ikke tages ordentligt hånd om bygningerne
og at kulturmiljøerne bliver negligeret.
En lokalplanlægning, der med udgangspunkt i borgerne, ejerne og bru-
gerne af bygningerne, inddrager dem og skaber en voksende bevidsthed
om, bygningskulturens værdier, er et uvurderligt værktøj for alle parter.
Det er dog langt fra uden omkostninger for kommunalbestyrelsen at
satse på kulturarven, ligesom det heller ikke er uden omkostninger at op-
starte og videreføre en intensiv ejer og borgerinddragelse. Men det har
ofte den effekt, at det ikke alene skaber trivsel for de mennesker, der al-
lerede bebor området, det skaber også øget vækst. Unikke lokale fortæl-
linger er med til at skabe vækst for eksisterende virksomheder samtidig
med, at det bliver lettere at tiltrække nye virksomheder og kvalificeret
arbejdskraft.
Ydermere kan ejer- og borgerinddragelse fungere som katalysator for
ildsjæle og generel øget interesse. Det er en selvforstærkende effekt, der
breder sig som ringe i vandet og er med til at skabe en levende forank-
ring og en fortsat proces omkring benyttelse af kulturarven.
1312
Præsentation af kommunerne
Til undersøgelsen af forholdene for de bevaringsværdige byg-ninger i landdistrikterne, er der taget udgangspunkt i tre fo-kuskommuner, der i deres arbejde med de bevaringsværdige bygninger forholder sig forskelligt, og arbejder med hver de-res løsningsforslag.
Q
Q
Q
Esbjerg kommune: Kommunen har gen-
nem sin støtte til og samarbejde med Esbjerg
Bevaringsfond mulighed for at yde økonomisk støtte
til ejere af bevaringsværdige bygninger.
Kerteminde kommune: Den mindste
kommune i undersøgelsen, både befolknings – og
arealmæssigt. Kerteminde kommune udmærker sig
ved at arbejde meget intensivt med ildsjæle og det
engagement der ligger hos borgerne.
Næstved kommune: Næstved er en af de
kommuner der pga. af besparelser netop har nedlagt
sit bygningsforbedringsudvalg og derfor er tvunget
til at tænke i nye baner omkring sin bevaringsindsats.
Kommunerne ligger spredt i landet med forskellige nærhed til større byer og der er er stor forskel på antal-let af lokalt forankrede større virksomheder med tilhø-rende arbejdspladser. De tre kommuner giver således et billede af de danske kommuner og deres forskellige udfordringer i arbejdet med de bevaringsværdige byg-ninger i landdistrikterne.
Bevaring gennem benyttelse
Lige så vigtigt som det er at bevare, lige så vigtigt er det at benytte og
skabe blivende værdier i lokalsamfundet. Værdier som alle borgere kan
se nytten af at arbejde videre med og beskytte. Et nyttigt redskab i denne
sammenhæng er at skabe nye fortællinger, som lokalsamfundet kan leve
videre på. Dermed ikke sagt, at de gamle fortællinger ikke er væsentlige,
tværtimod. Et områdes historie, det fundament nutiden bygger på, er vi-
talt for at de nye fortællinger fæstner sig i befolkningen.
De næste tre afsnit beskriver hvordan de tre fokuskommuner på for-
skellig vis har valgt at gribe arbejdet med kulturarven og de bevarings-
værdige bygninger an. Præsentationen af de tre kommuner anskueliggør
kommunernes forudsætninger, deres særlige problemstillinger og de plan-
strategiske løsningsforslag kommunalbestyrelsen arbejder ud fra. Endelig
er der også en beskrivelse af de forskellige interessenter eller aktører, som
har interesse i kulturarven og forvaltningen af denne.
1514
FakTa oM koMMuNENpr. 1.1.2011
• Areal: 752,7 km²
• Indbyggere: 115.114
• Bevaringsværdige bygninger
(1-5): ca. 6.000
Esbjerg Kommune – Overskud gennem bevaring
Esbjerg kommune er i forbindelse med kommunesammenlægningerne
skabt ud fra de tidligere Esbjerg, Ribe og Bramming Kommuner. Særligt
de gamle Esbjerg og Ribe Kommuner havde en lang tradition for byg-
ningsbevaring og for at yde økonomisk støtte til forbedringsarbejder på
bevaringsværdige huse. En tradition der er ført videre i den nye Esbjerg
Kommune.
Esbjerg Kommune ligger ud til vadehavet og er historisk og kulturelt
formet af områdets naturkræfter. Samtidig har den geografiske nærhed
til Tyskland og resten af Europa haft stor indflydelse. Samlet set har dette
været med til at give området omkring vadehavet et særpræg, der adskil-
ler sig fra resten af Danmark.
Esbjerg Kommune rummer mange kulturhistoriske elementer, som
fortæller væsentlige dele af den nationale såvel som den lokale historie.
Kulturhistorien er et fint samspil mellem bygningerne, det menneskeskab-
te landskab og naturen.
Området har oprindeligt haft handel og landbrug som sin primære ind-
tægtskilde og har i perioder været meget velstående. Det ses på bygnings-
kulturen, der i sin arkitektur bærer præg af den europæiske indflydelse
samt det faktum, at folk har haft råd til at bygge lidt større og bedre. Det
har været med til at skabe smukke landsbyer, hvis kvaliteter har kunnet
holde sig frem til i dag.
De tidligere Esbjerg og Ribe Kommuner har udarbejdet kulturmiljøatlas
og Bramming Kommune har lavet en mindre fotoregistrering af kommu-
nens bevaringsværdier. Derudover, er der for området lavet en registre-
ring af bevaringsværdige kulturmiljøer, foranlediget af det tidligere Ribe
Amt og i 2007 blev der udarbejdet et kulturarvsatlas på tværs af flere
kommuner over hele vadehavet.
I Esbjerg Kommunes arbejde med kulturarven har det derfor været af-
gørende at få sammenkædet disse tre former for registranter, samt afkla-
ret de værdier, som repræsenteres i dem. Ligeledes har det været væsent-
1716
Smidig forvaltning
Kommunalbestyrelsen har et stort ønske om at kunne skabe en smidigere
forvaltning, både hvad angår kommuneplaner og specielt lokalplaner.
Kommunalbestyrelsen mener, at lokalplaner ofte har tendens til at fast-
fryse et område og at det er alt for bekosteligt at ændre dem, selv om det
ville være tilrådeligt. Særligt i forhold til den nye overordnede kommune-
planstrategi kan de gamle lokalplaner være en hindring.
Løsningen kunne være et planlægningsredskab, der er mere smidigt
end lokalplanerne, men har retsvirkning som disse. Kommunalbestyrelsen
har arbejdet med at skabe planer for en udpeget del af kommunens lands-
byer. Disse planer kan bruges i både kommunalbestyrelsens og planafde-
lingens fremtidige arbejde med lokalområdet, men også borgernes eget
arbejde med landsbyen. Desværre mangler registreringen retsvirkning og
fungerer derfor kun som et værktøj til formidling og borgerinddragelse.
Derudover kan borgerne bruge registreringen til at opnå viden om og va-
retage driften og vedligeholdelsen af deres landsby.
Affolkning
Spørger man kommunalbestyrelsen, er Esbjerg Kommune et attrak-
tivt område at bo i, men også her mærkes affolkningen af landsbyerne.
Smukke landsbyer, der rummer store kulturarvsfortællinger, men som
ikke ligger optimalt i forhold til transport og arbejde, bliver efterhånden
affolket. Som mange andre kommuner, har Esbjerg Kommune også det
problem, at landsbyerne har svært ved at fastholde borgere, der skaber liv
og videreudvikler landsbyerne.
Kommunalbestyrelsen har valgt, at opprioritere denne problemstilling,
dels gennem arbejdet med ejere og borgere i landsbyplanprojektet og dels
ved at yde økonomisk tilskud.
Kommunens andre interessenterEsbjerg Bevaringsfond
For Esbjerg Kommunes borgere er situationen den heldige, at kommu-
nen har en bevaringsfond, hvorfra der kan søges støtte til bygningsfor-
ligt for kommunalbestyrelsen at afgøre, hvordan kommunen i fremtiden
skal vægte arbejdet med kulturmiljøet.
Kulturarven som et aktiv
Ribe by fik allerede i 1960’erne en restriktiv bevarende lokalplan for den
gamle middelalderbykerne, som har været med til at sikre, at byen i dag
fremstår historisk intakt og velbevaret. Resultatet af denne politik kan
måles helt konkret på mængden af turister i byen, hvilke typer erhverv
byen tiltrækker, samt hvilke mennesker der flytter til byen. Alt sammen et
positivt forbillede for andre byer og områder.
Esbjerg Kommunes landsbyer nyder stor anerkendelse for at være vel-
bevarede brikker i fortællingen om vadehavslandet. Opmærksomheden
kommer ikke kun fra Danmark, men tillige fra resten af Europa og spe-
cielt de lande, der er en del af vadehavsområdet.
Kommunens problemstillingerOverblik
Kommunalbestyrelsen arbejder på, at skabe overblik over den nye kom-
munes bevaringsinteresser og kulturarv, så der kan skabes ens retnings-
linjer for hele Esbjerg Kommune. Man er således i gang med at opdatere
de eksisterende atlas for at sikre, at bygningerne stadig eksisterer, er i
samme stand og ligger på den noterede placering.
Samtidig arbejder kommunalbestyrelsen sammen med Esbjerg
Bevaringsfond på at tydeliggøre de ønskede mål for bevaringsindsatsen.
Når der ligger en klar handlingsplan, vil det gøre det lettere for ejerne
og de øvrige borgere at forholde sig til deres bygninger og kulturmiljø.
Samtidig vil det være lettere for kommunalbestyrelsen at afdække, hvor-
dan kulturarven kan være gavnlig for hele kommunen.
Det er kommunalbestyrelsens forventning, at sagsbehandlingen af
byggesager kan gennemføres hurtigere og bedre, når der ligger en re-
gistrering af alle bevaringsværdige bygninger, og man har en plan for
bevaringsindsatsen.
koMMuNENS proBlEMSTIllINgEr
• Overblik• Smidigere forvaltning• Affolkning
1918
bedrende tiltag. Det kunne f.eks. være til udskiftning af termoruder fra
1970’erne til vinduer, der er i overensstemmelse med husets oprindelige
arkitektur. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på, hvilket incitament
det er for ejerne at kunne søge direkte støtte til den merudgift, det er at
udføre arbejdet på en særlig måde i særlige materialer.
Udover at bevillige direkte støtte til bygningsforbedrende tiltag, arbej-
der bevaringsfonden med langsigtede målsætninger for oplysningsind-
satsen blandt kommunens borgere samt præmiering af bygninger, hvor
ejerne har demonstreret en særlig bevaringsindsats. Det gør bevaringsfon-
den til et aktiv for kommunalbestyrelsen i arbejdet med at formidle kul-
turarven og bevaringsarbejdet til ejere og øvrige borgere.
Lokalråd/landsbyråd
For at have et fast ankerpunkt i kontakten med borgerne, herunder ejerne,
har kommunalbestyrelsen oprettet lokalråd rundt omkring i kommunen.
Lokalrådene er første kontaktflade i arbejdet med kulturarven, og det er
også her arbejdet med landsbyplanerne starter.
Den positive effekt af rådene er, at kommunalbestyrelsen har en fast
kontaktgruppe, og det samme har borgerne, Det gør kommunikationen
lettere og mindre omkostningstung. Samtidig er rådene med til at skabe
sammenhold i landsbyerne og udgør et forum for drøftelser og udveksling
af idéer. Det er med til at sikre aktiviteter og nye projekter i kommunens
lokalområder.
Planarbejdet Kulturturisme
Områdets unikke bygningskultur indgår som et væsentligt element i kom-
munalbestyrelsen ønske om at udvikle kulturturismen, som kan være med
til at styrke livet i de bevaringsværdige landsbyer og på de enkeltliggende
gårde. Samtidig påvirker kulturturismen områdets kultur og identitet,
og derfor er det en væsentlig overvejelse fra kommunalbestyrelsen side,
hvordan denne udvikling kan styres i den ønskede retning.
OECD* har afdækket betydningen af kulturturisme og fundet frem til,
at kulturturister bidrager med langt flere penge end almindelige turister,
samtidig med at de tilfører midler til det eksisterende bygnings- og kul-
turmiljø. Kulturturisme er i kraftig vækst i mange andre lande, men er ge-
nerelt ikke i fokus i Danmark – endnu.
Planafdelingen i Esbjerg kommune arbejder netop nu, med et projekt,
der skal afdække, hvordan kommunen tiltrækker flere kulturturister. Som
et middel hertil ønsker kommunalbestyrelsen at udleje eller formidle ud-
lejning af huse i vadehavslandsbyerne. I den forbindelse arbejdes med at
skabe fundament for en tilstrækkelig husleje, der kan finansiere bygnin-
gernes vedligeholdelse, så bevaringsværdierne opretholdes.
Ejerne med på råd
For at gøre arbejdet med de bevaringsværdige bygninger helstøbt har det
været kommunalbestyrelsens strategi, ikke at træffe beslutninger henover
hovedet på borgerne og ejerne af bygningerne, men tage dem med på
råd. Herved opnår kommunalbestyrelsen velvilje, der er med til at frigøre
kræfter til andre elementer af bevaringsstrategien.
NøglrorD I plaNarBEJDET
• Kulturturisme• Ejerne tages med på råd• Samspillet mellem kultur-
og naturarv
*OECD: The Impact of Culture on Tourism, 2009.
Kulturturisme udgør på verdensplan ca. 40 pct. af alle
turister, men kun omkring 4 pct. i Danmark.
2120
Kommunalbestyrelsen har også arbejdet ud fra en filosofi om, at ejerne
og brugerne er eksperter, når det drejer sig om viden om bygningerne.
Det betyder dog ikke, at der ikke er brug for vejledning og uddannelse i
vedligeholdelse og renovering af bygningerne.
Kommunalbestyrelsen lægger et stort arbejde i vejledning af ejere og
øvrige borgere, både i byggeskik og -teknik samt historie. Der er tidligere
udarbejdet forskellige skriftlige vejledninger i byggeskik og vedligehol-
delse. Erfaringerne fra disse vejledninger har vist, at ejerne værdsætter
vejledning og ønsker at følge denne, men økonomisk kan det være umu-
ligt. I den henseende stilles ejere af bevaringsværdige bygninger i Esbjerg
Kommune som allerede nævnt bedre end flertallet, da de har mulighed for
at søge penge i Esbjerg Bevaringsfond.
Samspillet mellem kultur- og naturarv
Esbjerg Kommune har, som tidligere nævnt, ikke kun bygningskulturelle
værdier. Kommunen rummer generelt en stor kulturarv, samt en unik na-
tur. Det er derfor kommunalbestyrelsens bevidste strategi at arbejde aktivt
med samspillet mellem kultur- og naturarven.
2322
Kerteminde Kommune– Bevaring starter nedefra
Kerteminde Kommune er den mindste kommune i projektet og er dannet
af de gamle Kerteminde, Langeskov og Munkebo Kommuner. Kommunen
er blevet formet af sin nære tilknytning til vandet såvel som den omgi-
vende natur. Området er præget af fjorde, øer, strandenge og skov; en
mere mangfoldig natur end mange andre steder i Danmark, der er så tæt
beboet.
Kerteminde er en gammel købstad, hvis status har været med til at
sætte sit præg på byen og det omkringliggende land. Byen ligger ved det
smalle sund, der forbinder Storebælt med Odense fjord og har oprinde-
ligt udgjort Odenses havn. I gensidig forståelse af byens betydning for
både borgere og turister har Kertemindes bevaringsværdige bygninger og
bymiljøs udseende og vedligeholdelse længe været underlagt strenge be-
stemmelser. Disse bestemmelser har været med til at bevare byen smuk og
helstøbt.
Kerteminde Kommune udmærker sig ved at have markante kul-
turhistoriske spor i landskabet, fra meget forskellige tidsperioder.
Munkebo var oprindeligt et fiskerleje med rødder tilbage til middelal-
derens munke. I 1950’erne blev byen markant udbygget med arbejder-
boliger til Lindøværftet og rummer en unik fortælling om den danske
industrialisme.
Stationsbyen Langeskov har udviklet sig af to omgange, der hver for-
tæller deres del af historien. Første gang i 1860’erne da jernbanen blev
anlagt, og byen voksede i kraft af denne og 100 år senere i 1960’erne, da
parcelhuse og ny industri kom til området. Motorvejen tværs over Fyn
har også været med til at påvirke udviklingen af Langeskov.
Kerteminde Kommune har mange godser, som sætter deres præg på
både landskab og bygningskultur. På forskellig måde, har kommunalbe-
styrelsen formået at opnå et frugtbart samarbejde med ejerne, hvilket har
været med til at styrke kommunen. Godserne er med til at sikre arbejds-
pladser og bygningskultur i kommunen, samtidig med at deres kulturhi-
FakTa oM koMMuNEN
pr. 1.1.2011
• Areal: 205 km²
• Indbyggere: 24.000
• Bevaringsværdige bygninger:
ca. 2.000
2524
storie udgør en væsentlig del af kommunens identitet.
Kerteminde Kommune kendetegnes ved, at mange af borgerne er pend-
lere, der arbejder i andre kommuner. Det er et aktivt valg for borgerne at
bo i kommunen, og hvis ikke forholdene i kommunen lever op til de øn-
skede krav, flytter borgerne til et mere attraktivt område.
Kommunalbestyrelsen har valgt at bygningskulturen, kulturmiljø-
erne og miljøet generelt, både naturen og klimaet, skal have en væsent-
lig plads i markedsføringen af kommunen overfor potentielle tilflyttere.
Kommunalbestyrelsens målsætning er at tiltrække mange forskellige
mennesker, der hver på deres måde kan bidrage til området. Samtidig skal
kommunen naturligvis også være et godt sted at leve for de borgere, der
allerede bor her.
ProblemstillingerRammen om det gode liv
Kommunalbestyrelsen i Kerteminde Kommune har arbejdet meget med,
at skabe rammen om det gode liv, både for fastboende og turister. Mange
af kommunens borgere er tilflyttere og pendlere og særligt denne gruppe
flytter efter rammebetingelserne. Mulighederne skal være til stede for at
skabe det ønskede liv.
Den afgørende problematik i denne sammenhæng er, at ikke alle øn-
sker de samme rammer. Hvis forholdene tilpasses for meget til turisme,
vil det ofte gå ud over de fastboende. Kommunalbestyrelsen skal derfor
vedtage en prioritering af rammebetingelserne, der efterfølgende kan ar-
bejdes ud fra.
Kommunalbestyrelsen har valgt, at kulturarven og naturen skal være
to afgørende faktorer i disse rammer, men med sikringen af disse er arbej-
det ikke gjort. Næste problem er at sikre, at borgerne får rodfæste i lokal-
samfundet ved at skabe tilhørsforhold og loyalitet. Her kan kommunens
mange foreninger og ildsjæle være et uvurderligt redskab. De bliver den
dør, gennem hvilken kommunalbestyrelsen kan kommunikere med ejere
og borgere og understøtte opbygningen af lokalsamfundene.
Tilhørsforhold
Med øget tilhørsforhold følger en anden positiv problemstilling: Der
stilles krav. Når folk tager ejerskab, opstår der virkelyst og kreativitet.
Desværre er dette ikke altid foreneligt med de forskellige planer, regler
og den lovgivning kommunalbestyrelsen skal overholde. Det kan skabe
problemer, hvis borgerne, herunder ejerne for eksempel ikke forstår ratio-
nalet bag kommunalbestyrelsens afslag. Der arbejdes derfor med at skabe
alternative løsninger på borgernes ansøgninger, så afslag eventuelt helt
kan undgås.
Kommunalbestyrelsen i Kerteminde Kommune har indset nødvendighe-
den af, at planstrategien følges op med en strategi for kommunikationen
med borgerne, så disse ikke ender med at opfatte sig selv som problemer
i kommunalbestyrelsens arbejde, men som en del af løsningen og et aktiv
for kommunen. En positiv, deltagende kommunikation, der skaber lige-
værd mellem borger og kommunalbestyrelse er ikke noget, der kommer af
sig selv. Det kræver et vedvarende arbejde, særligt fra kommunalbestyrel-
sens side, da denne naturligt sidder i en magtposition.
Funktionstømte bygninger
Kerteminde Kommune har valgt, at bygningskulturen skal være en del af
den kulisse, der skaber rammerne om det gode liv i kommunen. Det be-
tinger dog, at bygningerne har en funktion. I modsat fald forfalder de og
går til. I takt med landbrugets ændrede struktur har funktionstømte land-
brugsbygninger, med deraf følgende forfald, således i mange år udgjort et
problem.
Særligt godserne med deres store bygningsmasse har været udsatte,
ikke kun i forhold til deres driftsbygninger, men også i forhold til deres
store mængde af udlejningsboliger. Udlejning af godsernes tidligere med-
arbejderboliger er medvirkende til, at godserne på længere sigt kan opret-
holde en rimelig bevaringsstandard på deres bygninger, men det er ikke
problemfrit.
Det største problem er, de strenge restriktioner lovgivningen lægger på
huslejens størrelse, der ofte gør det umuligt for udlejer at få dækket sine
proBlEMSTIllINgEr
• rammen om det gode liv• tilhørsforhold• funktionstømte bygninger• ligevægt mellem interessenter
2726
udgifter til en bevaringsmæssig korrekt vedligeholdelse af husene. Derfor
bliver det ved istandsættelserne kompromisets ædle kunst, der bestemmer,
og i sidste ende bliver det som regel bevaringsværdierne, der taber.
Når bevaringsværdierne går tabt, bliver det sværere at tiltrække et
ressourcestærkt klientel, der er et aktiv for området og som både vil og
kan passe husene, fordi de prioriterer herlighedsværdierne ved at bo i
enkeltliggende huse omgivet af en smuk natur – til trods for den høje
varmeregning.
Ligevægt mellem interessenter
Kerteminde Kommune har mange og forskellige interesser i spil, når det
handler om benyttelsen af området. Det drejer sig om både industri og
landbrug, turisme, kulturarv og naturfredning, hvis interesser langt fra
altid er sammenfaldende. Det er derfor nødvendigt med en handlingsplan
for vægtning og prioritering af disse interesser for at undgå negativ sy-
nergi, som bestemt ikke bidrager positivt til et område. De konflikter, der
kan opstå, vil bidrage til at modarbejde andre forsøg på øget tilflytning.
Kommunalbestyrelsen arbejder målrettet med at finde en balance, der
tilgodeser de planstrategier, der er lagt for kommunen, samtidig med at
der ikke er en gruppe borgere, der føler sig forfordelt.
Kommunens interessenterIldsjæle
Kerteminde Kommunes bevaringsforening, Bevarings- og Miljøforeningen
for Kerteminde, er meget aktiv. Den arbejder målrettet med at udbrede
kendskabet til de bevaringsinteresser, der findes i kommunen. Foreningen
præmierer årligt gode eksempler på smuk bevaring. Foreningen er et af
eksemplerne på de mange frivillige kræfter, der eksisterer i kommunen
og som kommunalbestyrelsen gør et stort arbejde for at arbejde sammen
med, støtte og vejlede.
Kommunens frivillige ildsjæle er med til at opretholde mange små for-
eninger rundt om i landsbyerne. Det skaber sammenhold og mulighed
for aktiviteter og projekter, som ellers ikke ville blive til noget. Det er alt
sammen med til at vedligeholde de skabende kræfter og aktiviteter i lo-
kalsamfundene. Samtidig åbner kontakten til ildsjælene og foreningerne
en dør for kommunalbestyrelsen, igennem hvilken den lettere kan kom-
munikere direkte til sine borgere.
Godserne
Kommunens godser optager en stor del af jordarealet og har en betydelig
rolle i at skabe rammerne for naturen og kulturen. Der er forskel på, hvil-
ket erhverv godserne prioriterer som deres hovederhverv og dermed også,
hvordan de forholder sig til kulturarven. Kommunalbestyrelsen har valgt,
at godserne skal spille en aktiv rolle i kommunens rammer og derfor er
samarbejdet med disse en stor nødvendighed for at gennemføre kommu-
nens planstrategi.
To af kommunens godser indgår i projektet »Fremtidens Herregård«, og
har startet nye tiltag som skal revitalisere godserne. Herigennem skabes
en ny dynamik og nye muligheder for erhverv i kommunen.
2928
Turister
Som fremtidig indtægtskilde for kommunen, har kommunalbestyrelsen
valgt at prioritere turismen højt. Man vil forsøge at fremme turismen
med udgangspunkt i kultur- og naturarven på et bæredygtigt grundlag,
både hvad angår de lokale ressourcer og klimaet generelt. Et bæredygtigt
grundlag for lokalsamfundet skal sikre en balance mellem de forskellige
interesser, så lokalsamfundene ikke kvæles i turismen.
Målet er at tiltrække flere helårsturister, samtidig med at der skabes
større opmærksomhed om de mange muligheder, der findes for turisterne,
natur, kulturarv, kunst, m.m.
PlanarbejdetKerteminde Kommune har stor erfaring med bygningsbevaring og både
kommunalbestyrelsen og borgerne kender de problemer, der kan opstå i
forbindelse med lokalplaner. Kommunalbestyrelsen har derfor arbejdet
meget med ejer og borgerinddragelse og med at skabe en opmærksomhed
for kulturarven, der starter med og bygger på kommunens græsrødder.
Et af de benyttede redskaber er lokalrådene, hvor ejere og borgere i
lokalområderne selv er med til at bestemme, starte projekter og afklare
problemstillinger. Lokalrådene, der har sine rødder ude, hvor borgerne
bor, har været en afgørende metode for kommunen til at få borgerne,
herunder også ejerne i tale. Kommunen møder her borgerne i øjenhøjde
og lader dem være eksperter, for så vidt angår deres eget område og egne
hjem.
Lokalrådene er et eksempel på, hvordan kommunalbestyrelsen som en
bevidst strategi arbejder med de store ressourcer, der gemmer sig hos bor-
gerne. At aktivere et områdes ildsjæle er ikke omkostningsfrit, men afka-
stet er investeringen værd. Kerteminde kommunalbestyrelse har erfaret, at
støtte og opbakning til områdets ildsjæle, kan starte mange projekter, som
borgerne ellers frygter, ikke vil blive realiseret. Derfor er opbakning fra
kommunalbestyrelsen blevet en fast politik.
Gennem ildsjælenes arbejde skabes et fundament, som kommunalbe-
styrelsen kan arbejde videre med i gennemførelsen af de andre målsæt-
ninger i planstrategien. Ildsjælene skaber oplevelser i lokalområderne og
sikrer en identitetsskabelse for borgerne gennem disse. Samtidig startes
en selvforstærkende proces, hvor flere tør og vil bidrage til fællesskabet i
deres fritid.
Kerteminde kommunalbestyrelse har undervejs i deres planstrategi set
på de bagvedliggende faktorer. Hvad er rammebetingelserne og hvordan
skabes disse? Derfor består kommunalbestyrelsens planstrategi af langsig-
tede målsætninger, der kræver investeringer, for at skabe vækst.
Hverken investering i kulturarven eller klimaet er kortsigtede investe-
ringer, men som undersøgelser fra OECD (se side 19) også viser, er det
investeringer med et godt afkast. Ved at satse på rammebetingelserne,
skabes mulighederne for en bæredygtig udvikling, der skaber yderligere
fremgang og rammer for det gode liv i fremtiden.NøglEorD I plaNarBEJDET
• Ildsjæle• Sundhed og identitet• Oplevelser• Bæredygtig udvikling
3130
Næstved Kommune– Ny bevaringsstrategi
Næstved Kommune består efter kommunesammenlægningen af de tid-
ligere Fladså, Suså, Næstved, Fuglebjerg og Holmegård Kommuner. Ud
over Næstved by, rummer kommunen et par større stationsbyer og byer
samt en del mindre landsbyer.
Rent geografisk ligger kommunen i gammelt moræne- og ådals-
landskab, der skaber et kuperet terræn med markante højderygge og
dalsænkninger.
Kommunen består af en del landbrugsjord samt skovområder og af-
grænses mod vest af vand. Mod nord afsluttes kommunen af Tystrup sø.
Rekreativt og turistmæssigt er vand et af de elementer, der naturligt til-
trækker mennesker og derfor har området omkring Enø og Karrebæk til-
trukket sig opmærksomhed.
Udover byer og landsbyer, har kommunen også en del godser og herre-
gårde, der præger landskabet med deres markante bygninger og jordtillig-
gender. Derudover ejer godserne en del af de bevaringsværdige bygnin-
ger, der ligger i landdistrikterne.
Der er udarbejdet kommuneatlas for de tidligere Fladså, Suså og
Næstved Kommuner, af hvilke det fremgår, hvilke bygninger der i sin tid
blev SAVE-registreret. Det er de registreringer, der i dag ligger til grund
for meget af kommunens arbejde med lokalplaner og bygningskultur.
To af de tidligere kommuner, der i dag udgør Næstved Kommune,
har ikke fået udarbejdet atlas, og for disse områder er der ikke
på samme måde overblik over de bevaringsværdige bygninger.
Kommunalbestyrelsen ønsker ikke at afse midler til at udarbejde et nyt
samlet kommuneatlas efter SAVE-metoden. Derfor har kommunalbestyrel-
sen i stedet udarbejdet en oversigt over 100 kulturmiljøer, som skal priori-
teres i planarbejdet.
De fem gamle kommuner udgør en kulturhistorisk helhed, hvor mange
af de bygningsmæssige træk går igen – dog lokalt med store forskelle på
de enkelte landsbyer, som særligt landskabets foranderlighed er årsag til.
FakTa oM koMMuNEN
pr. 1.1.2011
• Areal: 681 km²
• Indbyggere: ca. 80.000
• Bevaringsværdige bygninger
(1-9): 9.641
3332
For eksempel ses nogle af landsbyerne placeret på skrænterne ned mod
åerne, i forhold til højderyggen, der gennemskærer hele kommunen fra
Nordvest til Sydøst eller ud til vandet og har fiskeriet som fokus.
Kommunalbestyrelsen nedlagde i 2010 kommunens bygningsforbed-
ringsudvalg, som et led i generelle besparelser. I de år udvalget eksiste-
rede, arbejdede det med støtte til ejere af fredede- og bevaringsværdige
bygninger, både i form af faglig vejledning og økonomisk støtte. I forbin-
delse med nedlægningen af udvalget er også muligheden for økonomisk
støtte forsvundet. Der er dog stadig mulighed for at henvende sig til kom-
munens planafdeling om faglig støtte, hvilket vægtes højt i et forsøg på
at uddanne befolkningen i god byggeskik.
proBlEMSTIllINgEr
• opmærksomhed og interesse
hos borgerne og politikerne
• borgerinddragelse
• nye værktøjer
Kommunens problemstillingerTidligere har såvel manglende interesse hos befolkningen som mangel på
politisk opbakning betydet et manglende fokus på området. Den primære
problemstilling hos Næstved Kommune har derfor været at skabe op-
mærksomhed om bygningskulturen og kulturarven generelt.
Efterhånden som kommunalbestyrelsen har fokuseret på området, har
denne problemstilling ændret sig. Fra borgernes side mangler der dog sta-
dig en del opmærksomhed, hvilket delvist skyldes samkøringen ved kom-
munesammenlægningen, hvor borgerne skal opdage, at de er en del af
en hel ny kommune. Kommunalbestyrelsen arbejder derfor med at finde
værktøjer til borgerinddragelse og oplysning, som den kan gøre brug af
både i forvaltning og udnyttelse af kulturarven.
Kommunalbestyrelsen efterlyser et alternativt redskab til SAVE, der
er mindre omkostningstungt og mindre gennemgribende, men som sta-
dig giver overblik over bevaringsmæssige og kulturhistoriske interesser.
Kommunalbestyrelsen har i et forsøg på at skabe et sådant værktøj udar-
bejdet en oversigt over kommunens 100 kulturmiljøer. Dette arbejde har
dog ikke retsvirkning på samme måde som en lokalplan og er derfor mest
at regne som et værktøj til at skabe overblik og oplysning.
Kommunens andre interessenterNæstved Kommune er på sin vis startet forfra i arbejdet med bygnings-
kulturen, og kommunalbestyrelsen er derfor i en afprøvende fase, hvor
forskellige redskaber vurderes i forhold til deres mulige effekt på om-
rådets specifikke problemer. Et af de primære redskaber er et øget sam-
arbejde med Næstved Museum, der bl.a. har været med til at udarbejde
oversigten over de 100 kulturmiljøer.
Næstved Museum værdsætter denne mulighed for at dele ud af muse-
ets faglighed og for at være med til at sikre de bevarings- og kulturarvs-
værdier, der findes i kommunen. Desværre er det alt for tydeligt, at byg-
ningskulturen har lidt under manglende opmærksomhed fra både kom-
munalbestyrelse og borgere.
3534
Museet er af den opfattelse, at det er nødvendigt at skabe en øget be-
vidsthed blandt borgerne om de værdier, kommunen rummer. De kan
være store som små, skjulte som tydelige, men fælles for værdierne er,
at kendskabet til dem skal udbredes. Hvis ikke borgerne kender kulturhi-
storien og de værdier, den rummer og kan bibringe nutiden, vil den ikke
have betydning. Museet har manglet effektive muligheder for at kom-
munikere sin viden, hvilket et samarbejde med kommunalbestyrelsen og
planafdelingen kan bidrage til at ændre.
I kommunen findes Næstved Bevaringsforening, der har til huse i
Næstved og i sit arbejde derfor traditionelt kun har fokuseret på Næstved
by. Foreningen har ikke umiddelbart planer om aktivt at arbejde for at
udvide foreningens arbejde og interesser til hele den nye storkommune,
selv om det er vigtigt, at alle kommunens borgere tilføres viden om
bygningskulturen.
Planarbejdet For at værne om nogle af kommunens sårbare bygningsmiljøer er kom-
munalbestyrelsen gået i gang med at udarbejde bevarende lokalplaner.
I fremtiden vil dette arbejde tage sit udgangspunkt i de 100 registrerede
kulturmiljøer, som er blevet sikret en særlig bevågenhed. På samme måde
er det kommunalbestyrelsens hensigt, at oplysningsarbejdet omkring
kommunens værdier skal tage sit udgangspunkt i registranten.
For at gøre arbejdet mere vedkommende og interessant for borgerne
har en del politikere valgt at fungere som guide på rundvisninger til
lokaliteterne.
I kommunalbestyrelsens planarbejde gennemføres de obligatoriske hø-
ringsrunder og borgermøder, mens en løbende inddragelse af borgerne
med udgangspunkt i det indledende arbejde omkring et projekt ikke er
en del af kommunalbestyrelsens almindelige procedure i forbindelse med
disse projekter. Den ekspertise borgerne, herunder ejerne kunne bidrage
med, bliver således ikke udnyttet til fulde i de forskellige projektfaser.
Kommunalbestyrelsen har i arbejdet med øget borgerinddragelse opret-
tet 16 lokalråd, hvor borgerne og ejerne i kommunen kan give deres me-
ning til kende. Kommunalbestyrelsen benytter ikke disse lokalråd specifikt
i arbejdet med at bevare bygningskulturen i kommunen.
En del af kommunens bevaringsværdige bygninger ligger spredt i land-
områderne uden for byer og landsbyer. Disse bygninger falder ind under
kommuneplanen, men det er ikke muligt at lave lokalplaner for at sikre
dem beskyttelse. Derfor er kommunalbestyrelsens bedste redskab at skabe
en generel opmærksomhed hos ejerne og kommunens øvrige borgere om-
kring den bygningskultur kommunen rummer. Hvis denne opmærksom-
hed vækkes i tilstrækkelig grad, vil det overflødiggøre en del kommune-
og lokalplanarbejde og tillige gøre det resterende nødvendige arbejde let-
tere og mindre omkostningstungt.
NøglEorD I plaNarBEJDET
• lokalplaner• borgerhøringer og lokalråd• opmærksomhed og information
3736
AktørerUndersøgelsen af de tre fokuskommuner har afdækket seks afgøren-
de aktører, som har indflydelse på hvilke problemstillinger omkring
kulturarven, der findes i kommunerne. Aktørerne har forskellige
interesser i kulturarven og ud fra disse kan de både være en del af
udfordringen og løsningen på, hvordan de bevaringsværdige byg-
ninger bedst bevares.
Som ejer af et bevaringsværdigt hus, kan man komme i den situation, at
der bliver stillet krav fra omgivelserne til brugen og vedligeholdelsen af
bygningen. Dette kan være med til at skabe fordyrende og besværende
forhold for ejeren.
For så vidt man som ejer bor i den rigtige kommune, vil der være mulig-
hed for økonomisk støtte til særlige vedligeholdelsesarbejder, men situa-
tionen er alt for ofte den modsatte; fordyrende krav til istandsættelser fra
kommunalbestyrelsen og ingen mulighed for støtte.
Ejere, der udlejer deres bevaringsværdige bygninger, har bl.a. grundet
Lejeloven svært ved at få forrentet de ekstra udgifter til vedligeholdelse
og istandsættelse, som sikrer de bygningskulturelle værdier.
Kommunalbestyrelsen leverer de overordnede visioner og regler for kom-
munens borgere ved fortolkning af planloven. Den skaber rammebetin-
gelserne for borgernes liv og ageren i og på deres ejendomme – som ejer,
lejer eller erhvervsdrivende. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at be-
vare overblikket og sikre borgerne varige løsninger samt sikre bevaringen
af den byggede kulturarv.
Samtidig sidder kommunalbestyrelsen med redskaberne til at løse de inte-
ressekonflikter, der kan opstå mellem aktørerne. Den rolle kan imidlertid
være svær at udfylde, hvis kommunalbestyrelsen selv bliver for indblan-
det i konflikterne.
Lejerne har indflydelse på lokalsamfundet og på skabelsen af de generelle
rammer for det levede liv i kommunen. Samtidig har lejerne indflydelse
på ejerne af de huse de bebor, gennem de krav lejerne stiller. Dette hand-
ler både om krav til vedligeholdelsen af huset, men i lige så høj grad om
villigheden til at ville betale mere for bevaringsværdierne.
En blandet og broget flok, der dækker et bredt spekter. Kernen er ildsjæ-
lene, der som oftest holder liv i foreningerne. En kommunes ildsjæle kan
være en uvurderlig kilde til virkelyst, aktiviteter, samarbejde og viden, så-
fremt man som kommune forstår at aktivere dem.
En af de vigtige aktører inden for denne gruppe, er bevaringsforenin-
gerne. Bevaringsforeningerne har potentiale til at blive en værdifuld sam-
arbejdspartner for kommunalbestyrelsen bl.a. i forhold til registreringen
af de bevaringsværdige bygninger, hvis kommunalbestyrelsen forstår at
samarbejde.
Mange af landets kommunalbestyrelser har opbygget et solidt samarbejde
med museerne, for at få adgang til den viden og ekspertise, de ligger inde
med om kulturarven og historien. Museerne bliver en samarbejdspartner i
registreringen og forvaltningen af kulturarven. Museet får på den anden
side mulighed for at nå en større gruppe borgere, særligt de, der normalt
ikke ville besøge museerne. Men samarbejdet behøver ikke stoppe her,
museerne kunne også samarbejde med ejerne og foreningerne i lokalsam-
fundene, for at udbrede viden om og forståelse for kulturarven.
Turismen er en væsentlig kilde til indtægt for et område. Derfor er det
væsentligt, at turismen indpasses som en varig del af planstrategien i
kommunen.
En stadigt stigende gruppe turister rejser efter kultur, den såkaldte kultur-
turisme, og her bliver kulturarven et væsentligt aktiv for kommunerne.
Derfor er det vigtigt, at turismen ikke ødelægger den kulturarv og det lo-
kalsamfund, der udgør grundlaget for oplevelsen.
* Ejerne
* Lejerne
* Lokale foreninger
* Museerne
* Turister
* Kommunalbestyrelsen
3938
Kommunernes udfordringer
Denne undersøgelse tager udgangspunkt i kommunernes knaphed på
økonomiske ressourcer. Derfor er det nødvendigt med kreative forslag og
alternative løsninger på udfordringerne. Inden for arbejdet med bevaring
af kulturarven i kommunerne giver aktørernes forskellige forudsætninger
anledning til forskellige udfordringer for arbejdet.
Udfordringer
· overblik· smidigere forvaltning· nye værktøjer
· borgerinddragelse· ildsjæle· dialog· udgifter for ejerne
· vidensformidling· information· museerne
· forankring· ildsjæle· aktiviteter· ejerskab
· rammebetingelserne· det gode liv· funktionstømte bygninger· affolkning
4140
Overblik
I 2007 trådte kommunalreformen i kraft og som følge af den blev en
stor del af landets kommuner lagt sammen til færre og større enheder.
Sammenlægningen var på alle måder en udfordring, herunder også for
arbejdet med registrering og administration af de bevaringsværdige byg-
ninger. Mange kommuner havde ikke udarbejdet kulturarvsatlas, og i de
kommuner, hvor man havde kulturarvsatlas, var det måske ikke blevet
opdateret. Med sammenlægningerne er der opstået et behov for at få et
samlet overblik over kulturarven og de bevaringsværdige bygninger.
For de tre fokuskommuner i denne undersøgelse, er arbejdet med at
skabe overblik stadig en udfordring.
I den forbindelse har fokuskommunerne efterlyst et mere smidigt værk-
tøj end det oprindelige SAVE-registreringssystem. Selv om systemet bi-
drager med værdifuld og dybdegående viden om og registrering af beva-
ringsværdierne, finder kommunerne det for dyrt og tungt at administrere.
Kommunalbestyrelserne ønsker derfor ikke at udarbejde kulturarvsatlas
for de ny kommuner eller for de områder i kommunen, som ikke allerede
har et atlas. Kommunernes forvaltning har på den anden side behov for
de oplysninger, kulturarvsatlasserne indeholder. Udover at kunne registre-
re kommunens bygninger enkeltvis, skal det ny registreringssystem kunne
afdække de fællestræk kommunens kulturarv rummer.
Ud over det samlede overblik specifikt på bygningsmasse og kulturmil-
jøer har kommunalbestyrelserne også haft udfordringen med samkøring
og nyskabelse af planstrategierne. Her kan gamle lokalplaner ikke umid-
delbart integreres i de nye planer.
Lokalplaner er kommunalbestyrelsens værktøj til at sikre en retslig
virkning af planstrategierne for arbejdet med at sikre bevaring og udvik-
ling i lokalområderne, men det er et stift redskab. Når det gælder bygnin-
gerne i landdistrikterne og særligt de enkeltliggende bygninger udarbej-
des der stort set aldrig lokalplaner.
Rammebetingelserne
Det er både kommunalbestyrelsens og borgernes ansvar at skabe ramme-
betingelserne for borgere og erhvervsliv i en kommune. Umiddelbart kun-
ne det se ud som om, det er kommunalbestyrelsen, der gennem planloven
skaber rammerne for, hvordan livet kan leves på landet, men erfaringen
fra denne undersøgelse viser, at dette ikke er så entydigt. Både ejerne af
de bevaringsværdige bygninger, de lokale ildsjæle og det lokale erhverv
har en rolle i skabelsen af rammebetingelserne og særligt i, hvordan der
bliver fyldt liv i rammerne.
Rammebetingelserne har stor betydning for arbejdet med at sikre de
bevaringsværdige bygninger. Opgaven er, at skabe rammer i kommunen,
hvor kulturarven er en aktiv del af den ønskede kulisse, for på denne
måde at tiltrække beboere, der ønsker denne som ramme for deres hjem.
Er disse betingelser ikke til stede, vil bygningerne forfalde, blive revet ned
eller bygget om, så der til sidst ikke er nogen bygningskultur tilbage.
For nogle kommuner kan opgaven synes uoverskuelig, fordi forfaldet
allerede er sat ind. Borgerne har ikke den nødvendige økonomi, til at be-
vare bygningerne og tiltag fra kommunalbestyrelserne bliver mødt med
skepsis og modstand. Hvis de tilbageværende bevaringsværdige bygnin-
ger skal sikres, kan lokalplaner synes som eneste vej frem, men der findes
andre løsninger til at vende processen. Det er påkrævet med en oppriori-
tering af området fra kommunalbestyrelsens side, samt villighed til at yde
økonomisk og rådgivningsmæssig støtte.
Inden for de overordnede rammer kan borgerne selv være med til at
skabe de gode rammer for det liv, de vil leve. Problemet her ligger i at
aktivere borgerne, og her kan bevaringsforeningerne eller andre interesse-
organisationer og foreninger være med til at gøre en indsats. Det samme
kan museerne og det lokale erhvervsliv.
Det handler med andre ord om at skabe borgerinddragelse og aktivere
de kræfter, der gemmer sig i lokalsamfundet. Ildsjæle er ikke altid selv-
startende, til tider kræver det støtte og tillid før de ulmende gløder bliver
til et rigtigt bål.
4342
Borgerinddragelse
Borgerne får let den opfattelse af borgerinddragelse, at kommunalbesty-
relsen kun overholder lovgivningens minimumskrav vedrørende borger-
høringer. Mange mener ligefrem, at borgerhøringer er overflødige, og at
kommunalbestyrelsen alligevel tager beslutninger hen over hovedet på
borgerne.
Når arbejdet med eksempelvis en bevarende lokalplan først er nået til
høringsrunden, er det ofte mere end almindeligt svært for borgerne at få
lydhørhed for deres idéer og ønsker. Derfor kan man som kommunalbe-
styrelse opleve, at inddrages borgerne først på dette tidspunkt i processen,
bliver konsekvensen store indsigelser, og der kan opstå så meget mod-
stand, at forslaget må tages af bordet.
Hvordan resultatet af borgerinddragelse bliver positivt og hvilke afledte
positive effekter en vellykket borgerinddragelse kan give i form af f.eks.
aktivering af lokale ildsjæle, omtales i et senere afsnit.
Da lokalplanerne ofte indeholder detaljerede beskrivelser af de restrik-
tioner, områdets bevaringsværdige bygninger underlægges, er det alfa
og omega at inddrage ejerne allerede på idestadiet. Det kan være svært
at undgå, at ejerne opfatter de bevarende lokalplaner som en slags de
facto fredninger af klimaskærmen. Da lokalplanerne oven i købet kræver
særlige og ofte fordyrende løsninger anvendt, uden at der til planerne er
tilknyttet nogen form for økonomi fra kommunen, er det væsentligt for
planernes succes, at ejerne tager ejerskab til disse.
Der er rundt om i landet eksempler på, at kommunalbestyrelserne har
haft succes med sine lokalplaner, fordi ejerne har været inddraget fra
starten og fordi ejerne har set værdien i, at et lokalområdes bygningskul-
tur beskyttes mod svækkelse af bevaringsværdierne, endda med afsmit-
tende virkning på områdets huspriser.
I modsat fald oplever man en sådan modvilje mod lokalplanernes ind-
hold fra ejernes side, at der ikke søges om tilladelse hos kommunen til at
foretage bygningsændringer, at disse udføres på en for husets arkitektur
uhensigtsmæssig måde, og at bygningskulturen i et helt område svækkes
– med afsmittende effekt på efterspørgslen efter boligerne i området.
Vidensformidling
Den væsentligste årsag til forringelse af de bevaringsværdige bygningers
arkitektur er uden tvivl manglende viden om stilhistorie og materiale-
kendskab. Det er derfor essentielt, at den viden, de forskellige aktører lig-
ger inde med, frigives og formidles indbyrdes, men ikke mindst til ejerne.
Ejerne har hovedansvaret for bygningerne, og således også den økono-
miske byrde. Det er derfor vigtigt, at de øvrige aktører respekterer ejerne i
deres bestræbelser på at rådgive og vejlede disse i korrekt vedligeholdelse
af bygningerne. Det er på den anden side lige så vigtigt, at ejerne forstår
at tage imod denne rådgivning samt tager ansvar, ikke blot for egne byg-
ninger men et helt områdes bygningskultur. Det skaber fællesskab og for-
ankring i sådanne områder.
Der findes viden om, hvordan de bevaringsværdige huse skal behand-
les hos ejerne selv, hos museerne, hos de lokale bevaringsforeninger og
hos kommunerne. Desværre er denne viden gået tabt hos mange hånd-
værkere, som ofte er ejernes reelle rådgivere.
Forankring
Når borgerinddragelsesprocesserne og de andre tiltag er i fuld gang, op-
står den sidste udfordring, som vil være forskellig fra kommune til kom-
mune alt efter, hvor stor udskiftning af borgere der er i et område.
Forankring handler om at videregive viden, forståelse og tilhørsforhold
til nye borgere og næste generation. Hvis denne proces mislykkes, vil alt
andet arbejde være spildt. Kulturarven er kun noget i kraft af den betyd-
ning, den har for lokalsamfundet, og derfor er det essentielt, at borgerne
i landdistrikterne tager ejerskab til deres egen kulturarv og derved skaber
en vedvarende og dog foranderlig lokalkultur.
Den sværeste viden at fastholde, er den, der går i arv. Hvordan fasthol-
des unges opmærksomhed længe nok til at fortælle om de værdier, lands-
byen eller kommune rummer og hvordan disse sikres for eftertiden? Den
erfaringsbaserede viden har ikke længere den samme vægt som for 50 år
siden, og det gør betydningen af en løbende forankringsproces des mere
væsentlig.
4544
LøsningsforslagSelv om undersøgelsen af de tre fokuskommuner viser, at udfordringerne
ved at inddrage kulturarven aktivt i kommuneplanlægningen kan virke
uoverskuelig for kommunalbestyrelserne, og selv om der er stor forskel
på, hvor længe de enkelte kommuner har arbejdet aktivt med kulturarven,
har det alligevel været muligt at få øje på fælles træk hos de tre kommu-
ner i løsningen af de mangesidede problemer og interesser, de forskellige
aktører repræsenterer.
LøsningsforslagSamarbejde
Der er mange interessenter og aktører, der har ideer og holdninger til
kommunens planstrategi, og det er væsentligt, at kommunalbestyrelsen
forstår, at de har et stort ansvar for, at der indledes et reelt samarbejde
med disse grupper i den indledende fase.
Samarbejde er altafgørende, hvis planarbejdet skal forløbe gnidnings-
frit og uden de store problemer. Med et godt samarbejde vil vejen være
banet for de indledende faser af borgerinddragelsen, en aktivering af
ildsjæle og dermed i sidste ende til en forankret og tilpasset lokalkultur.
Kerteminde Kommune er et godt eksempel på, hvordan samarbejdet mel-
lem kommunalbestyrelsen og foreningslivets ildsjæle kan generere aktivi-
teter og ejerskab til gavn for kulturarven og lokalsamfundet.
Vil kommunalbestyrelsen sikre sig et godt samarbejde med ejerne, kræ-
ver det forståelse for deres problemstillinger. Ejerne er i første omgang
optaget af ejendomsretlige forhold og de økonomiske forpligtelser vedrø-
rende deres ejerskab. Forkert eller manglende vedligeholdelse skyldes som
oftest manglende viden om bygningens kvaliteter. De fleste ejere er reelt
optaget af at passe på deres hus.
Det frugtbare samarbejde starter med information og ligestilling. Et
åbent informationsflow, hvor alle parter bliver hørt og taget seriøst ska-
ber tillid. Det er imidlertid uomtvisteligt, at kommunalbestyrelsen sidder
i en magtposition, som kan virke demotiverende og intimiderende på de
løSNINgSForSlag
• Samarbejde• Borgerinddragelse• Planredskaber• Kulturturisme
4746
øvrige parter. Det er væsentligt for det videre forløb, at dette magtforhold
opblødes.
I Kerteminde Kommune starter processen nedefra. Gennem lokalråd,
samarbejde med foreninger og respektfuld deltagelse i borgernes egne
projekter, skaber kommunalbestyrelsen et positivt miljø, hvor kommunens
ildsjæle og kreative kræfter får gode udfoldelsesmuligheder.
Samarbejde handler om, som kommunalbestyrelse at gribe de mu-
ligheder, der findes i kommunen. Det er Esbjerg Kommune et godt ek-
sempel på. Kommunalbestyrelsen har et tæt samarbejde med Esbjerg
Bevaringsfond og har herigennem mulighed for at yde støtte til ejerne af
de bevaringsværdige bygninger. Dette udgangspunkt kan forebygge man-
ge problemer, både i forbindelse med samarbejdet omkring lokalplaner og
formidlingen af kommunens bevaringsværdier.
kommunal-bestyrelsen
ildsjæleejere
erhverv
lokalsamfundetkulturarven
bevaringsværdige bygninger
Samarbejde ogborgerinddragelse
opbakningstøtte
vejledning
VÆKST
energitid
ressourcerkreativitet
Borgerinddragelse
Et væsentligt redskab til at få det gode samarbejde i kommunen til at
fungere, er naturligvis at inddrage ejere og øvrige borgere. Denne øvelse
er ikke ukompliceret og giver mange kommunalbestyrelser problemer. Det
er afgørende, hvornår borgerne inddrages i processen, og hvordan dialo-
gen mellem kommunens aktører forløber.
Ejere og borgere inddrages alt for ofte for sent i et projektforløb.
Borgere er en uhomogen og uhåndterlig størrelse, derfor bliver planarbej-
det lettere for kommunens medarbejdere, hvis borgerne først inddrages
sidst i forløbet. Dette er ikke befordrende for arbejdsprocessen, da borger-
ne opfatter dette som manglende lyst hos kommunalbestyrelsen til at lytte
og efterfølgende ændre i planlægningen.
4948
Desuden vil mange frugtbare løsninger og idéer samt mange borgeres
positive energi på denne måde gå tabt.
Dialogen ændres til ren information, hvor kommunalbestyrelsen informe-
rer sine borgere, om dens planer, og dernæst kan borgerne fremkomme
med deres indsigelser. Det er ikke dialog. Dialog er en løbende proces,
hvor idéer og holdninger udveksles.
Når borgerinddragelsen og samarbejdet fungerer optimalt, vil det skabe
nye kræfter i kommunen. Kræfter der tør og evner at skabe, udvikle og
videreføre de grundlæggende værdier i lokalsamfundet. Se diagram på
side 47.
Ildsjæle er en af de vigtigste ressourcer for en kommune. De findes
blandt ejere, erhvervsdrivende, foreninger eller kreative borgere. Fælles
for den gruppe er, at de ofte har brug for støtte for at udfolde sig. Hvis de
opfatter kommunalbestyrelsen som en positiv samarbejdspartner, der støt-
ter op om projekter og idéer, bliver incitamentet for udfoldelse større.
Alternative planredskaber
I mange år har et af kommunalbestyrelsernes primære planredskaber væ-
ret først kommuneatlasserne og senere kulturarvsatlasserne. De har givet
viden og overblik samt skabt opmærksomhed om kommunens kulturarvs-
værdier. Et kulturarvsatlas kan danne grundlag for lokal- og kommune-
planer med dets viden om bygninger og kulturarv.
Det er imidlertid dyrt og ressourcekrævende at få udarbejdet et kultur-
arvsatlas og derfor udarbejdes de ikke længere.
I flere kommuner giver kommunalbestyrelsen udtryk for ønske om, at
der udvikles et nyt, mindre ressourcekrævende registreringsredskab, der
kan skabe det samme overblik over kommunernes kulturarv.
For ejerne er det væsentligt, at der er mulighed for udpegning af de-
res bevaringsværdige bygninger, da det letter processen med skattefrita-
gelse af eventuelle private fondsmidler, der opnås til vedligeholdelse af
bygningerne.
COWI arbejder, som rådgivende virksomhed for øjeblikket med et pro-
jekt til udvikling af et registreringsredskab, der løbende kan bruges til
sagsbehandling i kommunerne. Projektet tager udgangspunkt i SAVE-
metodens oprindelige registreringsmetode, hvor der først skabes et for-
holdsmæssigt overblik over kommunens kulturarv, dernæst beskrives
kulturmiljøerne og kommunens generelle lokalhistorie afdækkes. Derefter
udarbejdes en skala, med konkrete eksempler på bygninger i de enkelte
SAVE-kategorier og med udgangspunkt i denne skala kan resten af kom-
munens bygninger så relativt let registreres.
COWI’s redskab, giver kommunalbestyrelsen mulighed for, at skabe et
forholdsmæssigt overblik over kommunens kulturarv og kulturmiljøer.
Det specificeres, i hvilke områder der findes særlige bevaringsinteres-
ser og hvilke typer af bygninger, der kan udpeges. Samtidig udarbejdes
en skala, hvor eksempler på bygninger i de forskellige SAVE-kategorier
anføres.
Den store og afgørende forskel mellem den oprindelige SAVE-
registrering og COWIs redskab er fraværet af en samlet registrering over
alle kommunens bygninger. I stedet vil kommunalbestyrelsens medarbej-
dere forholde sig løbende til byggesager ved at holde bygningen op mod
skalaen. Den efterfølgende sagsbehandling tager udgangspunkt i en kon-
kret vurdering efter SAVE-metoden.
Om nødvendigt vil denne løbende registrering også kunne danne
baggrund for lokalplaner samt opdatering af evt. eksisterende atlasser.
Endvidere har denne skalaregistrering den fordel, at opgaven kan uddele-
geres til f.eks. lokale interesseorganisationer eller ildsjæle, som med ska-
laen i hånden kan registrere kommunens bygninger.
Endelig kan dette redskab suppleres, med mere moderne teknologi, så-
som satellitfotos og håndholdte computere. Derved kan en del grovsorte-
ring foretages ved skrivebordet og registreringen bliver direkte indtastet
digitalt, i stedet for, først at skulle ned på papir og efterfølgende tastes
ind. Digitalkameraer er ligeledes en metode til at effektivisere registrering,
da det kan overføres direkte til digitale registre.
5150
Kulturturisme
OECD* har på baggrund af en rapport fra 2009 offentliggjort en række tal
vedrørende kulturturisme. Det fremgår, at kulturturisme er en stærkt vok-
sende faktor inden for turismen generelt, samt at kulturturisme er en pro-
fitabel investering. På verdensplan hedder det, at ca. 40 pct. af alle turi-
ster i dag er kulturturister, for Danmark ligger tallet ifølge dansk turistråd
kun på 4 pct. Samtidig er kulturturister den gruppe turister, der bruger
flest penge. Rapporten viser, at investeringer i kulturturisme kommer op
til 7 gange igen (tal fra Norge).
I Danmark er der kun lidt fokus på kulturturisme og mange af de til-
bud, der findes til turisterne, tager udgangspunkt i alt for danske forud-
sætninger, der ikke gør det muligt for turister fra andre lande, at identifi-
cere sig med dem.
I modsætning til Italien eller Frankrig har Danmark ikke en lang række
monumenter på UNESCO’s verdensarvsliste, men vi har noget, der i frem-
tiden kan vise sig at blive mere værd, hvis modet til investeringer eksi-
sterer. Danmark rummer den lille unikke lokale fortælling, der kan løftes
ud af andedammen og op på et globaliseret niveau. På den måde vil det
være muligt at skabe en identifikationsflade for internationale turister.
Vi ynder at tænke Danmark som en lille selvstændig ø, men i realite-
ten er langt de fleste danske historier bundet op på en større international
sammenhæng, særligt med resten af Europa. Denne sammenhæng kan
udnyttes, så den danske fortælling bliver mere relevant, men uden at mi-
ste sit lokale præg.
*OECD: The Impact of Culture on Tourism, 2009.
5352
Foreningen Bevaringsværdige Bygningers forslag
Foreningen Bevaringsværdige Bygninger arbejder for at skaffe ejerne ju-
ridiske og økonomiske vilkår, så de kan leve op til deres ansvar som ejere
og brugere af en meget væsentlig del af vores kulturarv. For ejerne, som
for alle andre borgere er det væsentligt, at der tages hånd om den byg-
gede del af kulturarven. Foreningen støtter kommunerne i forsøgene på
at bruge kulturarven strategisk. Ejerne er opmærksomme på, at velholdte
bygninger og bymiljøer med bevaringsværdierne i behold skaber højere
livskvalitet og – ikke mindst har afsmittende effekt på ejendomspriserne.
Ejerne af de bevaringsværdige bygninger har imidlertid også et ønske
om, at respekten for den private ejendomsret opretholdes. Samfundet på-
lægger ejerne en årlig skat af ejerskabet af deres ejendomme og ejerne
ønsker til gengæld selv at kunne disponere disse.
Ejerne har altså særinteresser, som ikke nødvendigvis er i konflikt med
det øvrige samfunds interesser, men konflikter kan opstå, hvis kommu-
nalbestyrelsen i planlægningen griber ind i ejernes råderet og samtidig
pålægger ejerne ekstra omkostninger. Der ydes ikke erstatning for kom-
munalbestyrelesens indgreb i den private ejendomsret.
Tre forslag til bedre bygningsbevaring
• Ejernesommedspillerogekspertiplanlægningen
• Ensartethedisagsbehandlinglandetover
• Økonomiskkompensationernødvendig
Ejerne som medspiller og ekspertI flere og flere kommuner får kommunalbestyrelsen øjnene op for, at
ejerne er en vigtig medspiller i forvaltningen af kulturarven, men de er
ikke kun medspillere, de er også aktive igangsættere og projektskabere.
Derudover er de ofte kilde til viden om bygningerne og lokalsamfundet.
Endelig er ejerne med til at skabe positiv forankring i lokalsamfundet,
fordi de tager ejerskab til den lokale kulturarv.
5554
Kommunalbestyrelsen kan vælge to forskellige tilgange til ejerne
af de bevaringsværdige bygninger i bestræbelsen på at højne det byg-
ningskulturelle niveau – at være positiv medspiller eller tilsynsførende
myndighed.
Da kommunalbestyrelsen har myndighedsansvaret overfor de beva-
ringsværdige bygninger, har den naturligvis også tilsynet med disse. I
hvor høj grad kommunalbestyrelsen har succes med denne rolle, afhæn-
ger af kvaliteten af dialogen med ejerne.
Hos de tre fokuskommuner ses forskellige løsninger, men fælles for
dem er at rådgivning og seriøsitet i behandlingen af borgerne prioriteres
højt. Især er kvalificeret faglig rådgivning afgørende for, om sagsbehand-
leren eventuelt kan undgå at måtte give afslag på en byggesagsansøg-
ning, fordi der opbygges et tillidsforhold parterne imellem.
Kommunalbestyrelsen kan henvende sig i åben dialog til borgerne for
at benytte sig af deres viden samt lytte til deres ønsker og holdninger.
Ejerne skal forholde sig til bygningskulturen hver dag samt leve med de
overordnede rammebetingelser og oplever derfor problemstillinger, kom-
munalbestyrelsen og dens medarbejdere måske ikke er opmærksomme på.
Det er vigtigt at kommunalbestyrelsen anerkender dette faktum og reelt
forholder sig til det.
EnsartethedAdministration
Administrationen af de bevaringsværdige bygninger ligger ude hos den
enkelte kommunalbestyrelse. Dem er der 98 af og derfor er det svært at
opnå ensartet sagsbehandling af byggesagerne. Ejere hvis bygninger, lig-
ger på hver side af en kommunegrænse, kan opleve meget forskellige reg-
ler og sagsbehandling. Kommunalbestyrelsen har enerådende beslutnings-
kompetence i forhold til bygge- og nedrivningstilladelser, og der er ikke
nogen formel klageinstans.
Foreningen Bevaringsværdige Bygninger støtter sine medlemmer i, at
man må kræve lighed for loven og at man derfor med to nogenlunde ens
bevarende lokalplaner må kunne forvente samme administrationsprak-
sis. Er dette ikke tilfældet, bør kommunerne overveje at etablere et fæl-
les klageorgan, til hvilket ejerne kan klage over kommunalbestyrelsernes
afgørelser.
Planloven
Foreningen Bevaringsværdige Bygninger hilser en nylig lempelse af
Planloven velkommen. Kommunalbestyrelsen kan fremover i sin admini-
stration afvige fra lovens bestemmelser, hvis det kan godtgøres, at det har
positiv effekt på lokalsamfundet og ikke skader andre forhold, der skal
beskyttes, såsom miljøet eller kulturarven.
Man har blandt andet lempet reglerne, så der lettere kan indrettes er-
hverv i funktionstømte landbrugsbygninger, ligesom kreative ideer til
udnyttelsen af de bevaringsværdige bygninger, som samtidig kan skabe
forbedrede erhvervsmuligheder i lokalsamfundene, hilses velkommen.
Lejeloven
Lejelovens intentioner virker desværre ikke befordrende for hverken kom-
munernes eller ejernes bestræbelser på at bevare de bygningskulturelle
værdier. Udover det almindeligt anerkendte saneringstab ved istandsæt-
telse af bevaringsværdige ejendomme, må ejeren bære det bygningskul-
turelle saneringstab, som lejelovens regler for fastsættelse af husleje, stort
set altid forhindrer udlejer i at få forrentet. Lejeloven er dermed en med-
virkende årsag til at udlejningsejendomme i blandt andet landdistrikterne
udsættes for værdiforringende bygningsforbedringer, fordi de omkost-
ningskrævende bygningskulturelle detaljer som konsekvens af reglerne
sjældent omfattes af en renovering.
På diagrammet til højre er det bygningskulturelle saneringstab illustre-
ret i forhold til ejerens mulighed for at få istandsættelsesudgifter ind gen-
nem husleje.
Især på landets herregårde er der til de tidligere medarbejderboliger
knyttet store bygningskulturelle og naturmæssige herlighedsværdier,
som ofte er meget vedligeholdelseskrævende. Disse huse er eftertrag-
tede blandt ressourcestærke borgere, men det er imidlertid ikke tilladt
det almindelige saneringstab
det bygningskulturelle saneringstab
dækkes af almindelig husleje
5756
at fastsætte huslejen med udgangspunkt i hverken efterspørgsel eller
finansieringsomkostninger.
En undtagelse af de bevaringsværdige udlejningsejendomme i land-
distrikterne fra Lejelovens bestemmelser ville gavne bevaring af de byg-
ningskulturelle værdier.
Statens indsatspulje
Statens indsatspulje – også kaldet nedrivningspuljen, giver støtte til ned-
rivning af funktionstømte bygninger, men midlerne kan tillige bruges
sammen med byfornyelsesmidler til opdatering af bevaringsværdige ejen-
domme, så disse gøres tidssvarende. Da denne ordning desværre ikke er
landsdækkende, skal Foreningen Bevaringsværdige Bygninger hermed
opfordre til at der arbejdes herfor. Midlerne kunne i højere grad end hidtil
være et bidrag til en opprioritering af kulturarven og lette den økonomi-
ske byrde, så denne ikke udelukkende løftes af ejerne.
Økonomisk kompensationEn bevaringsværdig bygning, der omfattes af en detaljeret bevarende lo-
kalplan, kan betragtes som værende omfattet af en de facto fredning af
klimaskærmen. Ejeren har ikke længere den fulde råderet til at disponere
sin bygning udvendigt og kan pålægges at anvende særlige materialer,
der ofte er fordyrende i forhold til de materialer, han eller hun ellers kun-
ne have valgt.
Tidligere havde mange kommuner oprettet bygningsforbedringsudvalg,
der gav mulighed for at støtte istandsættelsesarbejder på bygningerne. På
nær nogle ganske få, er stort set alle disse udvalg nedlagt.
I modsætning til de fredede bygningers ejere har de fleste ejere af be-
varingsværdige bygninger således ikke mulighed for at søge økonomisk
støtte til f.eks. istandsættelsesarbejder, som nyt tag, renovering af vinduer
eller døre.
Foreningen Bevaringsværdige Bygninger er af den opfattelse at opga-
ven med at bevare den byggede del af vores bygningskultur ikke er ejer-
nes opgave, alene. Sammen med mere rådgivning må det øvrige samfund
bidrage med økonomisk støtte til de opgaver, der ligger udover, hvad man
kan betragte som almindelig vedligeholdelse i gængse materialer.
For de fredede bygninger har der i mange år eksisteret en ordning,
hvorefter ejerne kunne fratrække istandsættelsesomkostninger til byg-
ningerne i deres indkomst. Udover mulighed for at anvende denne
ordning har det været muligt at søge om grundskyldsskattefritagelse,
såfremt ejeren gav afkald på muligheden for at søge om nedrivnings-
tilladelse. Endelig kan ejerne også ansøge om direkte støttemidler fra
Kulturarvsstyrelsen, midler som også de bevaringsværdige bygninger har
adgang til at ansøge om, men som praksis har vist kun bevilges de fre-
dede bygninger.
Foreningen Bevaringsværdige Bygninger foreslår derfor, inspireret
af de fredede bygninger, en skattefradragsordning evt. kombineret med
grundskyldsfritagelse.
Skattefradraget kunne opnås efter ansøgning og godkendelse af ethvert
byggeprojekt hos den lokale kommune. Bortset fra at udgøre et incita-
ment til højnelse af den lokale bygningskultur, ville sidegevinsten utvivl-
somt være nedsættelse af sort arbejde. Endnu en fordel ved skattefradrag
frem for direkte støttemidler er, at ordningen vil være mindre bureaukra-
tisk og dermed billigere at administrere.
Forudsætningen, for at en sådan ordning kan fungere efter hensig-
ten, er, at ejerne har sikkerhed for, at deres bygninger bliver udpeget og
registreret.
5958
Erfaringerne viser oven i købet, at i de kommuner,
hvor det er muligt for ejerne at få støtte, oplever kom-
munalbestyrelsen en langt større forståelse og velvilje hos
ejerne. Ejerne medvirker således positivt til udviklingen af
lokalsamfundet.
Især landdistrikterne er særligt udsatte områder med
stor fraflytning i disse år. Ikke desto mindre kan landdi-
strikterne med deres gårde, landsbyer og enkelthuse ud-
gøre katalysatorer for revitalisering af et helt område, hvis
kommunen inddrager områderne i sin planstrategi. Men
som allerede sagt – det er ikke nok med god vilje – der må
handling bag og vises vilje til at prioritere området med
økonomi, en økonomi der er tilstrækkelig stor til at udgøre
det incitament, der skal løfte arbejdet med den byggede
kulturarv til et højere niveau.
AfslutningForeningen Bevaringsværdige Bygninger ønsker med denne
publikation at medvirke til at bygningskulturen rundt om
i landet og ikke mindst i landdistrikterne kan bidrage til at
skabe vækst og velfærd for ejerne, alle lokalområdets øv-
rige beboere samt de, der kunne tænke sig at flytte til om-
rådet, borgere som erhvervsvirksomheder.
Det er håbet, at andre kommuner og interessenter, vil
finde inspiration og ny viden i denne publikation. Er man
åben for andre muligheder og villig til at gå nye veje, kan
der opstå en dynamik, der på lang sigt kan være med til at
sikre overlevelse og vækst i en kommune.
Forudsætningen, for at dette lykkes, er, at de, der ejer
husene og har hovedansvaret, føler sig respekteret og taget
alvorligt. Samtidigt vil en øget formidlingsindsats fra kom-
munerne om de bygningskulturelle kvaliteter som de beva-
ringsværdige bygninger indeholder, bidrage til at uddanne
ejerne til at indgå som kvalificerede medspillere i kommu-
nalbestyrelsens byggesagsbehandling.
Kommunens forskellige aktører må udvise åbenhed over-
for hinandens forslag og holdninger, da ekspertise tilegnes
gennem øget viden. Derudover kræves tillidsfuldt samar-
bejde og god vilje. Nogen må imidlertid betale eller i hvert
tilfælde bidrage med støtte til den indsats, en særlig gruppe
af befolkningen yder for vores fælles kulturarv.
Øget vækst og fremgang i en kommune kommer alle
dens borgere, og dermed også ejerne til gode. Problemet
ligger i, at kommunalbestyrelsen for at opnå sine resulta-
ter stiller særlige krav til en bestemt gruppe borgere. Disse
borgere mister en del af muligheden for selv at disponere
deres private ejendom samtidig med at vedligeholdelsen og
istandsættelsen af bygningen bliver dyrere.
60
Litteraturliste
Litteratur
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune. Outzen, Susanne, Næstved Kommune, 2010.
6 Gode grunde til at bruge bygningskulturarven i kom-munen , Dansk Bygningsarv A/S. Kulturarvsstyrelsen og Realdania, 2010.
Hvidbog – Fremtidens Herregård. Dansk Bygningsarv A/S, Realdania og Dansk Bygningsarv, 2009.
Den bevaringsværdige bolig på land og i by. Hartmann, Sys og Allan Tønnesen, Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen, 1984.
Bevaringsværdige bygninger – Sikring af bevaringsværdier. Socialministeriet, Socialministeriet, 2006.
Bygningsbevaring. Rapport fra udvalget om bygningsbevaring, Kulturministeriet & Kulturarvsstyrelsen, 2009.
Gamle huse – nye tider. Bevarings- og Miljøforeningen for Kerteminde, Kerteminde Kommune, 2001.
Kommune – Kend din Kulturarv! Støvring, Charlotte og Kulturarvsstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Realdania, 2010.
Landbygninger i Esbjerg Kommune. Esbjerg Museum, Esbjerg Museum, 1985.
Vadehavet – Kulturarvsatlas 2007. Kulturarvsstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, 2007.
Kommuneatlas
Esbjerg Kommune, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1992. Miljøministeriet & Planstyrelsen, 1992.
Fladså Kommune, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1991. Miljøministeriet Planstyrelsen, 1991.
Næstved Kommune, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1991. Miljøministeriet Planstyrelsen, 1991.
Ribe Kommune, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1990. Miljøministeriet & Planstyrelsen, 1990.
Suså Kommune, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1990. Miljøministeriet Planstyrelsen, 1990.
Vordingborg Kommune, Bevaringsværdier i byer og byg-ninger 1995. Miljø – og Energiministeriet & Skov- og Naturstyrelsen, 1995.
Hjemmesider
Bygningskultur Danmark: www.bygningskultur.dk
Bygningskultur 2015: www.bygningskultur2015.dk
Bygnings Frednings Forening: www.byfo.dk
Esbjerg Kommune: www.esbjerg.dk
Halsnæs Kommune: www.halsnaes.dk
Kerteminde Kommune: www.kerteminde.dk
Kommunernes Landsforening: www.kl.dk
Kulturarvsstyrelsen: www.kulturarv.dk
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur:
www.byogland.dk
Næstved Kommune: www.naestved.dk
Vordingborg Kommune: www.vordingborg.dk
BE
VA
RIN
GS
Væ
RD
IGE
By
GN
ING
ER
I LA
ND
DIS
TR
IKT
ER
NE
Bevaringsværdige bygningeri landdistrikterne
Publikationen er udgivet med støtte fra:
BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGERbevaringsværdigebygninger
BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGERbevaringsværdigebygninger
BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGERbevaringsværdigebygninger
BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGERbevaringsværdigebygninger
BEVARINGSVÆRDIGEBYGNINGER
Borgergade 111 · 1300 københavn ktlf.: 31 22 32 98 · www.bev.dk
ISBN 978-87-994598-0-3