1 · Februar 2009

Tema: Betonens delmaterialer

Fire betonpriser uddeltLæs om prisvinderne

Ny viden om betons energifordeleEnergyFlexHouse skal dokumentere

Slut med knaphed på delmaterialerFaldende aktivitet bedrer

forsyningssituationen

Beton

Betonens delmaterialer

www.aalborgportland.dk

w w w . d a n s k b e t o n . d k

Nr. 1 · Februar 2009 · 26. årgang

Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt.

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.

Distribueret oplag 6.000

Udgivere

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf. 57 80 78 69

Abonnement, Prinfoparitas produktion og Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby, administration Poul B. Eriksen, pbe@prinfoparitas.dk, Tlf. 36 38 25 25

Annoncer Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk, Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms

ISSN

19

03-1

025

DANSKBETONFORENING

Beton

ForsideSkuespilhuset på Kvæsthusbroen i København, som udløste Bæredygtig Beton Prisen til Det Kongelige Teater, Lundgaard & Tranberg Arkitekter, COWI samt E. Pihl & Søn.

221813Den fleksible beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Betonprisen 2009 for elefantanlæg. . . . . . . . . . . . . 4

Bæredygtig Beton Prisen for Skuespilhuset . . . . . . . . 6

In-Situ Prisen for Elefanthuset . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Betonelement-Prisen for Emaljehaven . . . . . . . . . . . 10

Arkitekt med markante meninger om beton. . . . . . . . 11

Krisen eliminerer knaphed på råvarer til beton . . . . . . 13

Danske broer skal have ny cement . . . . . . . . . . . . . 14

Cementproducent sætter klima højt på dagsordenen . . 16

Bundaske overvejes som nyt tilslag til letbeton. . . . . . 18

Tysk cementproducent mener det seriøst i Danmark. . . 21

Ny publikation gør det enklere at foreskrive armering . . 22

Mindre kulør på betonkonstruktioner fremover. . . . . . 24

Betoncenter vil optimere betons energimæssige fordele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Tre broer er ingen hindring . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Uddannelse af elementmontører er en succes . . . . . . 27

Letbetonelementgruppen – BIH . . . . . . . . . . . . . . . 28

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark. . . . . . . . . . . 36

Mødekalender • Forår 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Den fleksible betonVed den store Bæredygtig Beton Konference den 5. marts 2009 i DR's imponerende Koncerthus blev der uddelt fire priser, der hver fokuserer på særlige aspekter ved brug af beton.

Fællesnævneren for de fire priser er – ud over at de alle omhandler beton – en anerkendelse af det fremragende og prisværdige. Priserne belønner hver på sin måde, når arkitekter, bygherrer, ingeniører og entreprenører tager et ekstra skridt op af stigen mod det exceptionelle.

Ganske vist er beton det mest anvendte bygge- og anlægsmateriale i verden. Men alligevel er det bemærkelsesværdigt så stor spændvidde, der er i de berømmede projekter og byggerier. Fra et anlæg med elefanttrivsel i top til et skue-spilhus med termoaktive betonkonstruktioner.

Det understreger én ting ved beton, som mange måske glemmer at tænke på i det daglige, fordi det er så stor en selvfølge. Nemlig at beton også er det mest fleksible byggemateriale, der findes.

Fra fundamenter til facader, parcelhuse til skyskrabere, industrigulve til gylletanke. Fra små belægningssten til kæmpemæssige afløbsrør. Til broer, havnekajer og veje. Som pladsstøbt, som elementer eller som fabriksfremstillede beton-varer. Lodret, vandret, krumt, lige, råt, poleret – fleksibiliteten af beton overgår alt.

Derfor vil der utvivlsomt også være mange projekter at vælge mellem om to år, når der efter planen igen skal være prisuddelinger. Beton kan sagtens bære fire priser. Vi glæder os allerede til 2011.

jbn

4

“

„Dansk Betonforening uddelte den 5. marts 2009 Be-tonprisen 2009 til adm. direktør Lars Lunding Andersen fra Zoo København og adm. direktør Søren Langvad fra E. Pihl & Søn A.S.

Det skete med følgende begrundelse:Københavns Zoo har gennem mange år benyttet be-

ton som et grundlæggende materiale i havens udform-ning og udvikling. Elefanthuset kan ses som et foreløbigt højdepunkt i en stadigt stigende kvalitetsbevidsthed i anvendelse af beton som fleksibelt og naturligt materia-le, som når det anvendes rigtigt, står godt til den natur som haven formidler.

E. Pihl & Søn har som entreprenør gennemført en række vanskelige og smukt udførte bygværker i beton. Elefanthuset viser i særlig grad, hvordan E. Pihl & Søn gennem firmaets omhyggelighed og kvalitetsbevidsthed medvirker til at tilføre byggeri i beton særlige værdier.

I Elefanthuset forenes bygherrens og entreprenø-rens stræben. Resultatet er beton anvendt på ypperste måde.

Selve elefanthuset er på cirka 3.000 kvadratmeter og det tilhørende udeanlæg på cirka 10.000 kvadratmeter. Huset er delvist nedgravet, så elefanthuset set udefra primært fremstår som to selvbærende glaskupler.

Anlægget omfatter både beton støbt på stedet og

Betonprisen 2009 for elefantanlægelementer – begge dele med en særlig rødbrun farve. In-situ-betonen er støbt med bræddebeklædt special-forskalling for at opnå en synlig bræddestruktur. Beto-nens varmeakkumulerende effekt bruges til at stabili-sere temperaturen i huset.

jbn

Elefantanlægget er tegnet af Foster + Partners til stor glæde for elefanterne. Landskabsarkitekt: Stig L. Andersson.

Adm. direktør Søren Langvad, E. Pihl & Søn.

Adm. direktør Lars Lunding Andersen, Zoo København

A new chapter begins.Dyckerhoff er en international producent af cement og beton og en vigtig del af Buzzi Unicem koncernen. Det nye logo repræsen-terer fælles mål og værdier på tværs af alle landegrænser.

Dyckerhoff AG, Postboks 2247, D-652012 Wiesbaden, Tyskland

telefon: +49 611 676 1311, fax: +49 611 676 1285, mail: export@dyckerhoff.com

RZ_Anzeige_Dyck_dansk_A4_pe090202.indd 1 04.02.2009 14:26:55 Uhr

“„

Bæredygtig Beton Prisen 2009 blev den 5. marts 2009 tildelt Det Kongelige Teater som bygherre, Lundgaard & Tranberg, E. Pihl & Søn som entreprenør og COWI som rådgivende ingeniør for det nye Skuespilhus på Kvæst-husbroen i København.

Bygningen har termoaktive betonkonstruktioner, der lagrer overskudsvarme fra lys og tilskuere, og som både bruges til opvarmning og havvandskøling. Det sparer 30 procent på varmeregningen og hele 75 pro-cent på energiforbruget til køling. Desuden er der brugt grøn beton med et lavere indhold af cement til de ind-vendige konstruktioner.

Dommerkomiteens begrundelse lyder:Dommerkomiteen har udpeget skuespilhuset som

prismodtager, baseret på at man her, udover et over-bevisende gennemarbejdet byggeri, i særlig grad finder betonens egenskaber anvendt på en bæredygtig og in-telligent måde. Den multifunktionelle brug af betonen – kun i beskedent omfang som synlig beton, men brugt i sammenhænge hvor netop betonens karakteristika ud-nyttes optimalt – har overbevist komiteen.

Den integrerede designtilgang, hvor udvikling af form, konstruktion og indeklima er sket i et kreativt tværfagligt samarbejde mellem arkitekter og ingeniører, er prisvær-dig, og har her resulteret i et smukt bygningsværk, op-timeret brug af materialer, oplevelsesrige konstruktioner og et reduceret energiforbrug.

Ved at anvende betonens varmekapacitet i de termo-aktive dæk til at sikre varmebalance, til opvarmning ved lagring af overskudsvarme fra teaterrummet og til køling ved hjælp af havnevand, bliver det relativt ressourcetun-ge materiale multifunktionelt. Betonen bliver hermed en væsentlig forudsætning for det samlede resultat. I skue-spilleretagen markerer dobbelte T-dæk sig i rummet og fortæller om, hvorledes beton kan formes, så spænd og bæreevne optimeres.

En stor del af den beton, som er anvendt i Skue-spilhuset, er såkaldt grøn beton – dels beton hvor en tredjedel af den ressourcetunge cement er erstattet af flyveaske som binder, dels beton som er produceret med tilskud af vedvarende energikilder. CO2-udslippet fra be-tonproduktionen til Skuespilhuset er dermed væsentligt under niveauet for dagens standardbeton.

Dommerkomiteen ser Skuespilhuset som et eksem-pel på det i fremtiden helt nødvendige tværfaglige sam-arbejde mellem arkitekter, ingeniører og producenter som skal finde de smukke og funktionelle løsninger på en markant reduktion af ressourceforbruget ved opfø-relse og drift af bygninger

Dommerkomiteen bestod af arkitekt maa Julian Weyer (formand) fra arkitektfirmaet C. F. Møller, direktør Lars Holten Petersen fra Carlsberg Ejendomme, adm. direktør Peter Assam fra Spæncom (formand for Dansk Beton), arkitekt maa Pia Wiberg fra WITRAZ arkitekter og arki-tekt maa Rie Øhlenschlæger fra arkitektfirmaet AplusB.

Bæredygtig Beton Prisen for Skuespilhuset

Den 5. marts 2009 uddelte Dansk Beton

den ny Bæredygtig Beton Pris for første

gang ved den storslåede Bæredygtig

Beton Konference

7B ETO n 1 • F E B R u A R 2 0 0 9

8

„

In-Situ Prisen for ElefanthusetIn-Situ Prisen blev uddelt for fjerde gang den 5. marts 2009.

In-Situ Prisen 2009 blev den 5. marts 2009 tildelt Foster + Partners som arkitekt og E. Pihl & Søn som entrepre-nør for Elefanthuset i Zoo København. Ved prisoverræk-kelsen begrundede arkitekt maa Signe Kongebro, Hen-ning Larsen Architects, valget således:

Elefanthuset omfatter en række udendørs og inden-dørs faciliteter; et stort haveanlæg til elefanterne, et va-

rieret stiforløb med udsigtsplatforme til gæsterne, ele-fantstalde samt udstillingsrum.

Det er et anlæg med ambitionen om at sammenbin-de Frederiksberg have med Zoologisk have og samtidig skabe ideelle forhold for elefanterne. Rumligt er der en stor kontrast mellem haveanlæggets meget ekstroverte karakter, der med små stiforløb og ramper „indfanger“

9B ETO n 1 • F E B R u A R 2 0 0 9

“

de besøgende, for senere at styre gæsterne sikkert, symmetrisk og centrifugalt gennem de store indvendige stalde og udstillingsrum med de berømte ovenlyskupler. Det er et hus med mange forskellige fortællinger, om ar-ternes møde, om inde og ude, om betonens varierende stoflighed osv. Et klasseeksempel på en arkitektur, der sætter rammerne for en stimulerende, inspirerende og inddragende helhedsoplevelse.

Det overlegne ved elefanthuset er, at oplevelsen for-tælles i et materiale. Den okkerfarvede beton bliver an-vendt på mange måder; stiens belægning, haveanlæg-gets mure og kanter, de skulpturelle bundter af søjler, trapper, ramper, vægge og tripelhøje elementer. Det er et arkaisk anlæg med en overbevisende sammenblan-ding mellem funktion, æstetik og beton.

Sammenhængen mellem den in situ støbte beton og betonelementerne fungerer fantastisk. Det er som om, at elefanternes halve meter sandstrøelse forankrer ideen om betonens mange muligheder og tilstande i

et og samme byggeri. In situ arbejdet er meget smukt udført i en smal, vandret bræddeforskalling på de ud-vendige lodrette flader. Stiernes komplekse geometrier i det lange rampeforløb er sofistikeret i sin præcision og mangfoldighed af mønstre i betonens overflade. Det er anvendelsen af den in situ støbte beton, der med fan-tasifuld leg med geometrier, hjørner og overflader i en stram nøjagtighed, formidler overgangene mellem ha-vens øvrige anlæg og Elefanthusets indvendige rum. Dét sammenholdt med funktionen skaber et arkitekturværk i særklasse.

Priskomiteen bestod af arkitekt maa Signe Konge-bro, Henning Larsen Architects, direktør Ole nørklit unicon A/S, formand for Dansk Beton Fabriksbeton-gruppen, og direktør Michael Støvelbæk, Paschal-Dan-mark A/S, formand for Forskallingsgruppen, Materiel-sektionen, der lige som Fabriksbetongruppen er en del af Dansk Byggeri.

10

“

„Vinderne af Betonelement-Prisen var tidligere meldt ud, så det var ingen overraskelse, at prisen på den store Bæredygtig Beton Konference blev overrakt til de to ar-kitektfirmaer Entasis og Creo.

Ved prisoverrækkelsen begrundede dommerkomiteens talsmand, arkitekt Jørn Langvad maa, blandt andet pri-sen således:

Når man anvender etagehøje elementer, kan det være svært at eliminere det lidt tunge udtryk, som let kan opstå ved at anvende disse „kæmpemursten“. Sam-tidig kan det være svært at begrænse varianterne og en deraf følgende forøgelse af byggeudgiften.

Men her er det løst på usædvanlig raffineret vis. Der er anvendt én hovedvariant – med ét vindueshul. De passer sådan sammen, at der ved montagen opstår et mellemrum, som er endnu et vindueshul.

Ved at kombinere ensformigheden med variationen – ved at reducere antallet af detaljer, og derefter forfine dem – er der med disse enkle greb skabt et stykke arki-tektur af høj kvalitet – og netop derfor er bebyggelsen Emaljehaven og dermed CREO arkitekter og tegnestuen Entasis værdige at få tildelt Betonelement-Prisen 2009.

Desuden overrakte Jørn Langvad Betonelement-For-eningens ny utzon-statuette til arkitekt Christian Cold fra Entasis.Priskomiteen bestod af arkitekt maa Jørn Langvad, Jørn Langvad A/S, adm. direktør Kent Martinussen, Dansk Arkitekturcenter, kunst historiker Bente Scavenius, ar-kitekt maa Finn Monies og adm. direktør Claus Bering, Betonelement A/S.

Læs hele Jørn Langvads begrundelse for Betonele-ment-Prisen 2009 side 30 og 31.

jbn

Betonelement-Prisen for Emaljehaven

Oluf Jørgensen A/S den rette ingeniørVed en fejl var der i Betons særnummer fra januar 2007 anført en forkert rådgivende ingeniør i forbindelse med omtalen af Emaljehaven. Den korrekte rådgivende inge-niør er Oluf Jørgensen A/S. Beton beklager fejlen.

11B ETO n 1 • F E B R u A R 2 0 0 9

“Han har sine meninger om beton. Markante meninger, til tider provokerende og ikke nødvendigvis populære me-ninger. Men sådan er det bare med Christian Cold, arki-tekt maa og medindehaver af den mindre, men ligeledes markante arkitektvirksomhed Entasis, der sammen med Creo Arkitekter står bag boligbyggeriet Emaljehaven, som har vundet Betonelement-Prisen 2009. I forbindel-sen med prisoverrækkelsen blev Entasis også hædret med Betonelement-Foreningens utzon-statuette.

Tag for eksempel de nye muligheder for at udsmyk-ke beton med mønstre og ornamenter.

„Det er relevant at spørge, hvad designerne egentlig gør ved vores beton; om de ikke berøver betonen sin værdighed? For mig er beton et råt og maskulint ma-teriale, som man i stigende grad feminiserer og pynter med rokokomønstre og hvad ved jeg“, siger Christian Cold.

Hellere kontrastfyldt end smukt

„Spørgsmålet er, om det er smukt – og hvor længe det bliver ved med at være smukt. For mig er det nok vigti-gere, at bygninger er kontrastfulde, end at de er smuk-ke. Derfor har vi arbejdet så meget med beton i Entasis, pladsstøbt beton er fx fantastisk til at skabe kontraster med. Vi prøver heller ikke som mange andre arkitekter at ophæve tyngdeloven med bygninger, der virker lette som en fjer. Vi kan bedst lide tunge og rodfæstede byg-ninger, der står solidt på jorden“, fortsætter han.

næsten i samme åndedrag erkender Christian Cold, at Emaljehaven i København nV på den baggrund er lidt et paradoks. Betonelementernes marmorlignende til-

slag og slebne facader er jo i virkeligheden en forskøn-nelse af betonens overflade. Og Emaljehavens facade mod vejen fremstår faktisk let, fordi vinduerne er i plan med facaden, og fordi de slebne facader kommer tæt på glasset spejlende virkning. Til gengæld er kontrasten stor til gårdsiden med de mange altaner.

Forklaringen ligger i kvarteret. Facaden er opdelt i forholdsvis små felter, fordi det ældre boligbyggeri i området har repetition af detaljer som et gennemgå-ende element. De slebne elementer blev valgt for at undgå kontrasten mellem vinduernes glas og facadens beton. Desuden harmonerer de glatte og effektive be-tonoverflader godt med, at Emaljehaven er opført på en tidligere industrigrund, der har været hjemsted for Glud & Marstrand.

Prioriterer arkitektgerningen

„Samtidig kan vi undgå algevækst og uskøn patinering på grund af den glatte overflade, som består af 80 pro-cent natursten“, siger Christian Cold, som lægger vægt på, at Entasis ikke skal vokse til et stort arkitektfirma, fordi de to ejere, Christian og Signe Cold, prioriterer ar-kitektgerningen ved tegnebordet.

Entasis blev etableret i 1996 og beskæftiger i dag en halv snes arkitekter. Entasis vandt i 2007 med forslaget „Vores rum“ den internationale arkitektkonkurrencen om at definere Carlsberg-områdets kommende identi-tet og udvikling. Det har med Christian Colds ord givet meget stor anerkendelse og ikke mindst beskæftigelse i de næste 15-20 år.

jbn

Betonelement-Prisens priskomite hædrede Entasis ved arkitekterne Signe og Christian Cold med Utzon-statuetten.

udsmykning og ornamentering af beton er lidt som at give en dreng pigetøj på. Er vi ved

at berøve betonen sin værdighed med en stigende feminisering af det rå og maskuline

materiale, spørger arkitekten Christian Cold – modtager af Betonelement-Foreningens

utzon-statuette.

Arkitekt med markante meninger

”Vi ser ikke indfarvning af beton som et problem – det er jo vores speciale”

Bencon Farveann_A4.indd 1 06/02/09 14:54:33

13B ETO n 1 • F E B R u A R 2 0 0 9

Tilslag, armering, isolering, fibre. Væk er

sidste års knaphed og stigende priser.

Om end det er et meget lille lyspunkt i mørket, har den faldende byggeaktivitet vendt op og ned på forsynings-situationen, både når det gælder råvarer til betonpro-duktion og levering af fabriksbeton.

„Vi kan igen levere beton fra dag til dag, hvor vi i en periode i 2007 var oppe på at skulle have tre ugers bestillingsvarsel“, siger supply chain direktør Kim Fynbo fra unicon.

Også indkøbene er blevet nemmere. For halvandet år siden havde unicon vanskeligheder ved at skaffe til-strækkelige mængder af blandt andet granit og andre former for tilslag, og i begyndelsen af 2008 var stålfibre en mangelvare.

„nu kan vi få alt, vi skal bruge, med kort varsel. Vi kan også se, at leverandørerne holder igen med pris-stigninger. Der er absolut ingen flaskehalse i dag“, siger Kim Fynbo, som dog alligevel har svært ved at glæde sig over situationen.

Direktør Steen M. Krogh fra Kroghs A/S, der leverer tilslagsmaterialer til betonindustrien, deler bekymrin-gen og frygter en halvering af virksomhedens leveran-cer i forhold til 2007.

„Det hele er gået i stå. Det ser rigtig skidt ud“, siger han.

Hos elementproducenten Spæncom bekræfter ind-købschef Jørgen Jakobsen, at det er blevet nemmere at være indkøber.

„Vi oplever bestemt ingen vareknaphed i øjeblikket. Vi kan få alt, vi har brug for“, siger han.

Det er kun nogle få nogle måneder siden element-producenterne havde problemer med at få leveret både forspændingsstål og armeringsstål. Tidligere har isole-ring til sandwichelementer også været en mangelvare.

jbn

NoterBeton kan være smuk i ØksnehallenDesigneren Line Kramhøft udstiller sine mange forskellige bud på fremtidens betonelementer på udstillingen „Beton kan være smukt“ i Øksnehallen i København frem til den 25. marts 2009. Udstillingen præsenterer også en bog med bidrag fra skribenter og arkitekter.

Afklaring om udførelseDansk Standard har med et tillæg til det danske anneks til Eurocode 2 afklaret, at det er prEN 13670 for udførelse af betonkonstruktioner, der skal bruges i stedet for DS 482, som udgik ved indførelsen af Eurocodes fra årsskiftet. Eurocode 2 henviser ganske vist til ENV 13670, men det er en tidligere udgave, og derfor skal prEN 13670 anvendes.

Krisen eliminerer knaphed på råvarer til beton

I dag kan uden vanskeligheder får alt, vi har brug for, lyder det fra betonbranchen.

Betonens delmaterialer

14

Adskillige øjenbryn røg i vejret rundt omkring hos både bygherrer og entreprenører, da cement producenten Aalborg Portland før jul meddelte, at produktionen af lavalkali sulfatbestandig cement indstilles på grund af faldende afsætning og den relativt store miljøbelast-ning ved produktion af denne type cement.

Ikke mindst hos Vejdirektoratet og i Bane Danmark blev meddelelsen læst endnu en gang, for netop denne cement har blandt andet i kraft af Vejdirektoratets AAB (Almindelige Arbejdsbeskrivelser) været stort set ene-rådende til broer, havneanlæg og andre betonkonstruk-tioner i aggressivt miljø siden 1980’erne.

I Vejdirektoratet landede meddelelsen hos afdelings-ingeniør Jørn Lauridsen, hvor udfordringerne var åben-lyse. Lavalkali sulfatbestandig cement er foreskrevet af hensyn til danske vejbroers holdbarhed, så hvad nu?

„Vi valgte som fase 1 meget hurtigt at sætte gang i en kortlægning af muligheder for at bruge andre ce-

menttyper, eventuelt fra vores nabolande. Den kort-lægning har vi fået nu, og den peger på nogle mulig-heder. Derfor har vi nu fuld fart på med fase 2, hvor vi konkret skal beslutte, hvad vi skal gøre“, siger han.

Flere muligheder

Kortlægningen er udført af civilingeniør Erik Stoklund Larsen fra COWI, som har mange års erfaring med be-ton og betonbroer. Kort fortalt viser den, at der findes 2-3 cementtyper, blandt andet udenlandske, der med lidt ekstra dokumentation umiddelbart kan erstatte lavalkali sulfatbestandig cement fra Aalborg Portland – og at endnu flere cementer kan komme i betragtning, hvis kravet til sulfatbestandighed lempes en smule.

umiddelbart ser det således ikke ud til, at det er nødvendigt at ændre de danske vejregler.

Blandt andet er den svenske anlägningscement i spil

Meddelelsen om udfasning af lavalkali sulfatbestandig cement skabte

røre i december og januar. Men en kortlægning viser nu, at flere

cementer på markedet kan være en løsning. En beton baseret på svensk

anlägningscement er på vej.

Danske broer skal have ny cement

I kraft af Vejdirektoratets AAB (Almindelige Arbejdsbeskrivelser) har lavalkali sulfatbestandig cement fra Aalborg Portland været stort set enerådende til broer, havneanlæg og andre betonkonstruktioner i aggressivt miljø siden 1980�erne.

Betonens delmaterialer

TRÆT AF DE FASTE STØTTER?– med Peikko søjlesko er det slut med afstivning

Hestehaven 21 · 5260 Odense S · Tl f. 6611 1065 · Fax 6611 1025 · Email : dk-sales@peikko.com · www.peikko.dk

Download Auto-CAD & Tekla-Blocks på www.peikko.dk

Fuld indspænding Robusthedskrav sikres Sikker montage Ingen afstivning eller ekstra punktfundamenter Større ryddelighed på byggepladsen Sikker forankring under montage uanset temperatur Danske referencer

Mød os på

ScandBuild 31/3-2/4

Stand C1-302C

CONCRETE CONNECTIONS

som afløser, og noget tyder på, at der forholdsvis hur-tigt kan komme anlägningscement i betonen til danske broer.

Således er DK Beton A/S, der fremstiller og leverer færdigblandet beton fra 21 fabrikker i Danmark, snart klar til at kunne levere en beton med en anlägningsce-ment fra Heidelberg Cement.

„Vi er fuld i gang med den nødvendige certificering, så vi kan dokumentere egenskaberne“, oplyser mar-kedsdirektør Jacob Bjerre fra DK Beton.

Stadig lille lager

Hos unicon, den største danske leverandør af fabriks-beton, oplyser supply chain direktør Kim Fynbo, at der er lavalkali sulfatbestandig cement nok i siloerne til alle igangværende projekter og de projekter, der er givet tilbud på med lavalkali sulfatbestandig cement.

Men derefter er det slut, så unicon, der er ejet af Aalborg Portland, ikke længere tilbyder beton med den-ne cementtype.

I stedet tilbydes beton med henholdsvis rapidce-ment og hvid cement fra Aalborg Portland.

„Det forventes, at betoner med de alternative ce-menter vil kunne sammensættes (evt. med flyveaske), så de ligner betoner baseret på lavalkali sulfatbestan-dig cement med hensyn til styrke, bearbejdelighed og andre egenskaber“, oplyser Aalborg Portland således på sin hjemmeside.

Aalborg Portland har besluttet at udfase lavalkali sulfatbestandig cement. Når den sidste silo er tom, er et slut med den cement, der i en årrække har været foretrukket til betonkonstruktioner i aggressivt miljø.

Beton med rapidcement og flyveaske vil ifølge uni-cons hjemmeside „næsten altid kan anvendes undta-gen i særligt aggressive, sulfatbelastede miljøer“. Beton med hvid cement og flyveaske kan „umiddelbart anven-des i alle miljøklasser“. I begge tilfælde tager unicon dog det forbehold, at der kan forekomme „helt særlige miljøer, hvor der skal tages ekstra forholdsregler for at sikre konstruktionen blivende bestandighed“.

jbn

16

Med en ambitiøs klimamålsætning vil

Aalborg Portland bidrage til opfyldelse af

samfundets klimamål. Øget brug af beton

– og dermed cement – er en af vejene til

lavere CO2-udledning.

Med en ny klimamålsætning melder Aalborg Portland sig nu ind i den voksende gruppe af virksomheder, der vil bidrage til at mindske samfundets udledning af CO2 og derved være med til at modvirke klimaforandrin-ger.

Derfor har Aalborg Portland iværksat en række udviklingsprojekter, som dels retter sig mod selve ce-mentproduktionen, dels mod bedre udnyttelse af be-tons klimafordele i byggeriet.

„naturligvis gælder det om at reducere CO2-udled-ningen ved cementproduktion så meget som muligt, og det er vi godt i gang med. I 2007 sparede vi naturen for mere end 100.000 tons CO2 ved brug af alterna-

tivt brændsel. Samtidig kan vi reducere fremtidige CO2-udledninger fra bygningsdrift meget ved at blive endnu bedre til at udnytte betons klimafordele“, siger forsk-ningsdirektør Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Port-land.

Beton som klimaværktøj

Klimafordelene omfatter betons gode termiske egen-skaber, der reducerer behovet for opvarmning og kø-ling, hvilket har stor betydning for det samlede ener-giforbrug i en bygnings levetid. Hertil kommer stor holdbarhed og beskedent behov for vedligeholdelse, der både er godt for penge- og klimaregnskabet.

„Øget brug af beton i byggeriet kan derfor blive et stærkt værktøj til at nå samfundets klimamål“, siger Jesper Sand Damtoft.

Det afspejler sig i tre af Aalborg Portlands fire fo-kusområder:• Klimavenligebetonprodukterogudførelsesmetoder.

Herunder at fremme god praksis og gode materialer

Betonens delmaterialerCementproducent sætter

klima højt på dagsordenen

17B ETO n 1 • F E B R u A R 2 0 0 9

BASF ConstructionChemicals Denmark A/SHallandsvej 16230 RødekroTlf. 74 66 15 11www.basf-cc.dk

Zero Energy System - den nyeste tekno-logi til betonelementindustrien, der giver en optimal balance mellem kvalitet, øko-nomi og miljømæssige betragtninger.

Den fremskynder produktionen af betonelementerDen minimerer energibehovetDen forbedrer sundheds- og sikkerhedsforholdene i produktionsprocessen

ZES er baseret på en kombination af tilsætningsstoffet GleniumACE og teknologien med Rheodynamisk beton.

annonce Dansk Beton:Layout 1 22-10-2008 10:13 Side 1

Aalborg Portlands klimamålsætningDet er Aalborg Portlands mål at udnytte de positive miljøegen-skaber ved cement og beton for dermed at bidrage til at løse den globale klimaudfordring.

i byggeriet med udgangspunkt i, at beton kan spare energi og CO2 ved såvel opførelse som drift.

• Betonsklimafordeleidriftenafbygninger.Herunderblandt andet effektiv udnyttelse af betons evne til at stabilisere temperaturer og dermed reducere for-bruget af energi.

• Udviklingogdokumentationafbetonsklimafordeleset over hele livsforløbet. Eksempelvis fremme af genbrugsmetoder, der styrker betonens evne til at opsuge CO2.

Mindre udledning fra produktion

Det fjerde fokusområde for klimaindsatsen er at redu-cere produktionens udledning af CO2.

Cementproduktionen i Aalborg står i dag for cirka fire procent af den samlede danske udledning af CO2. Det skyldes dels energiforbruget ved cementproduktion, dels at de kemiske processer, der ved brænding omdan-ner kalk og ler til cement, uundgåeligt frigiver CO2.

Aalborg Portlands mål er på sigt at reducere udled-

„I 2007 blev sparede vi naturen for mere end 100.000 tons CO2 ved brug af alternativt brændsel�, siger forskningsdirektør Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland.

ningen af CO2 fra cementproduktionen med 30 procent. Det skal ske ved at øge brugen af biomasse og gen-brugsmaterialer i cementproduktionen samt ved at ud-vikle nye cementtyper, der kan fremstilles med lavere CO2-udledning.

jbn

18

Måske skal den danske betonbranche have et nyt, let tilslagsmateriale til rådighed. Dong Energy og Vattenfall er i det mindste gået sammen om at se nærmere på muligheden for at anvende såkaldt bundaske fra kraft-værkerne ved produktion af letklinkerbeton.

Bag overvejelserne ligger et ønske om endnu større bæredygtighed med udgangspunkt i det ny, europæi-ske affaldsrammedirektiv, som lægger vægt på lokal anvendelse af „affald“, der ikke kan hverken undgås el-ler genbruges direkte i produktionen.

Tidligere blev den danske bundaske anvendt ved etablering af fx parkeringspladser og stier. Men risi-koen for udvaskning satte en stopper for det. Siden er bundasken blevet sendt til England, hvor den bruges ved produktion af bloksten.

„Miljømæssigt er det naturligvis ikke optimalt at transportere bundasken til andre lande, hvis den kan bruges herhjemme og derved spare naturressourcer“, siger nicolai Bech fra Vattenfall Denmark A/S – og oply-ser, at de to energiselskaber taler med „en dansk virk-somhed i byggevarebranchen“ om mulighederne.

Bundaske stammer fra kulfyrede kraftværker og be-står af smeltede mineraler, der findes i kullet. Kemisk set er bundaske det samme som flyveaske, men den fysiske struktur er meget anderledes. Bundasken stam-mer fra askepartikler, der sætter sig som belægninger på kedlens indvendige sider. Med mellemrum blæses disse belægninger væk, så de falder ned i et vandkar i bunden af kedlen, hvor der sker en bratkøling, som splinter og knuser den lavaagtige aske.

„Fysisk minder bundaske meget om sædvanlige let-klinker til beton“, siger nicolai Bech.

I første omgang er DOnG Energy og Vattenfall gået i gang med at undersøge, hvordan bundasken harmo-nerer med standarden DS/En 13055 for lette tilslag til beton, mørtel og injektionsmørtel. Desuden er det pla-nen at undersøge, om bundasken eventuelt skulle have egenskaber, der kan påvirke betonkvaliteten positivt.

jbn

I Storbritannien bruges masser af bundaske som let tilslag ved produktion af bloksten. Billedet viser blokproduktion på en betonvarefabrik uden for Edinburgh.

Bundaske overvejes som nyt tilslag til letbetonEngelske virksomheder køber i dag bundaske fra danske kraftværker til brug i bloksten.

nu undersøger Vattenfall og DOnG Energy mulighederne for at styrke bæredygtigheden

ved at bruge bundasken i Danmark.

Betonens delmaterialer

19B ETO n 1 • F E B R u A R 2 0 0 9

KROGHS A/S, Klim Strandvej 284 - 9690 Fjerritslev -Tlf. 98 22 52 00 - kroghs@kroghs.dk - www.kroghs-as.dk

Til renovering eller nybygning af betonkonstruktioner:

PlastiskbetonPumpebetonFlydebeton (SCC)UnderstøbningsbetonSammenstøbningsbetonKatodisk beskyttelsesbetonSprøjtebeton (tør- og vådmetoden)

Certifi cerede tilslagsmaterialer:

Søsten fra Jyske Rev (Klasse A)Strandsten (Klasse M)Bakkesten (Klasse P og M)Vasket betonsand (Klasse A og E)Tørharpet betonsand (Klasse P)

Lodrette fuger udstøbt uden for-skalling v.h.a. fugemaskiner.

Vandrette fuger under elementer.Lodrette sammenstøbninger i form.

Sammenlimning af letbeton-elementer.Spartling af betonelementer.

Tørbeton Sand og sten til beton Elementmontagemørtler

NoterÅbent møde i NanocemNanocem holder sit femte åbne møde i Leeds, England, torsdag den 28. april 2009. Nanocem er et netværk bestående af forskere og industrideltagere, der alle interesserer sig for grundlæggende forskning i cement og beton på nanoskala. Se mere på www.nanocem.org.

1.000.000 m2 bæredygtigt byggeriAserbajdsjan har valgt dansk ekspertise for at realisere sin drøm om Centralasiens første CO2-neutrale masterplan. BIG Architects og Rambøll har udarbejdet masterplanen for Zira Zero Island, og den kan blive en model for bæredygtig byudvikling fremover. Zira Zero Island ligger i det Kaspiske Hav uden for den aserbajdsjanske hovedstad Baku. Masterplanen for øen rummer astronomiske 1.000.000 m2 bæredygtigt byggeri designet som Aserbajdsjans syv bjerge. De syv bjerge kommer til at rumme erhvervsbyggeri, offentlige funktioner og privat beboelse. I sammenhæng kommer de syv bjerge til at forme en skyline, som naturligt reflekterer landets topografi.

Maxit bliver til Weber1. januar 2009 skiftede maxit a.s navn til Saint-Gobain Weber A/S. Fremover vil produkterne blive markedsført under navnet Weber. Overgangen kommer til at foregå gradvist, idet virksomheden i en periode både vil sælge produkter med maxit-navnet og med Weber-navnet. Maxit-navnet vil dog langsomt forsvinde, efterhånden som emballagen udløber.

Pihl bygger kulturværftHelsingør Kommune og E. Pihl & Søn har skrevet kontrakt på de to storentrepriser � råhus og komplettering – som Pihl har vundet i forbindelse med Helsingør Kommunes licitation på kommunens nye kulturcenter Kulturværftet på den gamle værftsgrund i Helsingør Havn. Arkitekt og landskabsarkitekt er aart a/s. Kulturværftet skal stå færdig i 2010.

21B ETO n 1 • F E B R u A R 2 0 0 9

Den tyske cementproducent Dyckerhoff AG vil være en fast aktør på det danske cementmarked. I det seneste par år har virksomheden arbejdet sig ind på markedet med et koncept baseret på silocontainere, der først kø-res på jernbane og dernæst på lastbil fra stationen til kunden.

„Vores mål er at levere 100.000 tons grå cement til det danske marked om året. Vi har investeret i de sær-lige containere til logistiksystemet udelukkende til det danske marked, hvilket understreger, at vi er en seriøs leverandør, der ønsker at forblive på markedet“, oply-ser Dyckerhoffs eksportchef, dr. Heiko Plack.

Til sammenligning bruges der i alt cirka 1,5 mio. ton grå og hvid cement i Danmark om året.

Dyckerhoff AG fremstiller cement på 23 fabrikker fra Rusland til uSA med en samlet kapacitet på 20 millioner

ton årligt. Den samlede produktion var i 2007 på 17,5 mio. tons cement. Den samlede omsætning var cirka 13 mia. kroner. Dyckerhoff AG blev etableret i 1864 og er i dag ejet af den italienske koncern Buzzi unicem.

Dyckerhoff har syv cementfabrikker med en sam-let produktionskapacitet på syv millioner ton årligt i Tyskland. Cementen til Danmark fremstilles i Deuna, hvorfra silocontainerne køres med toget til Fredericia. Aftagerne befinder sig primært i Jylland. Afhængigt af markedets udvikling overvejer virksomheden, om der skal etableres andre terminaler i Danmark.

Dyckerhoffs danske kunder er både producenter af fabriksbeton og elementvirksomheder. Heiko Plack øn-sker ikke at give flere oplysninger om kunderne, som typisk både bruger dansk og tyske cement.

Dipl.-ing. Thomas Deuse fra Dyckerhoff A/G oplyser, at Dyckerhoffs cement fra Deuna-fabrikken er baseret på klinker med høj reaktivitet og har en deraf følgende høj styrke. Til det danske marked producerer virksom-heden en særlig CEM I 52,5 n med høj tidlig styrke og lavt alkaliindhold til såvel fabriksbeton som element-produktion. De reaktive klinker indgår også i Dycker-hoffs CEM II/A-S 42,5 R, som ifølge Thomas Deuse ned-sætter risikoen for kalkudblomstring ved produktion af belægningssten.

Danmark er også interessant for Dyckerhoff, fordi den danske betonbranche har en tradition for at bruge mikrosilica til at opnå en stærk og tæt beton.

„Vi har udviklet en ultrafin cement, nanodur, der kan give de samme eller endnu bedre betonegenskaber uden tilsætning af mikrosilica“, siger Thomas Deuse.

Dyckerhoff har i øvrigt i over 50 år har fremstillet cementen Sulfadur, der er en cement med lavt alkali-indhold og høj sulfatbestandighed – og dermed mulig-vis et alternativ til den danske lavalkali sulfatbestandige cement, der nu udfases.

jbn

Tysk cementproducent mener det seriøst i DanmarkDyckerhoff AG leverer cement i Danmark til såvel

fabriksbeton som produktion af betonelementer.

Og det vil virksomheden blive ved med.

Betonens delmaterialer

Cementen sendes i transportsiloer fra Tyskland til Danmark med jernbane og bil.

22

En ny publikation fra Dansk Standard skal nu råde bod på en række af de vanskeligheder, som projekterende ingeniører og leverandører af armeringsstål oplever ved brug af Eurocode 2 for betonkonstruktioner og pro-duktstandarderne for armering.

Publikationen hedder DS/InF 165 – Armeringsstål til betonkonstruktioner – Identifikation og klassificering iht. DS/En 10080 og DS/En 10138. Betegnelsen InF fortæller, at der er tale om rendyrket information. Pub-likationen er hverken en standard eller en del af byg-gelovgivningen.

Til gengæld indeholder InF’en en sammenskrivning af alle de krav, som henholdsvis Eurocode 2 og arme-ringsstandarderne stiller. Dermed er de forskellige – og forskelligt formulerede – krav samlet i ét kravsæt i ét dokument, som gør det nemmere at finde ud af, hvad kravene til armering i beton konstruktioner egentlig er.

„Vores formål er at gøre kommunikationen mellem parterne nemmere“, siger kompetencechef Bent Fed-dersen fra Rambøll, som er formand for Dansk Stan-dards udvalg S-1992 Betonkonstruktioner.

Eurocode en udfordring

Baggrunden for problemerne på området er den euro-pæiske betonnorm, Eurocode 2, som sammen med sit danske anneks nu er den eneste gyldige konstruktions-norm for betonkonstruktioner i Danmark. Som sådan er Eurocode 2 en del af den danske byggelovgivning.

Bent Feddersen lægger ikke skjul på, at brugen af Eurocode 2 er noget af en udfordring. Ikke mindst når det gælder krav til såvel slap som forspændt armering,

hvor Eurocoden ikke er i overensstemmelse med de europæiske produktstandarder på området, som er DS/En 10080 for slap armering og den endnu ikke endeligt godkendte DS/En 10138 for forspændt armering.

„Vi har lavet informationen, fordi det er meget svært at finde ud af kravene til armering. På den måde har vi gjort arbejdet en gang for alle til glæde for såvel projek-terende som leverandører“, siger han.

Vanskelighederne udspringer af, at der teknisk set ikke er sammenhæng mellem Eurocode 2 og produkt-standarderne. Dokumenterne opererer med forskellige betegnelser for de samme egenskaber, og de fastlæg-ger karakteristiske værdier for armeringsstål på forskel-lig måde.

„Eurocode 2 er byggelovgivning, så de krav skal man overholde, hvis man vil overholde loven. Men normens krav er ret svære at forstå, og beklageligvis fortæller produktstandarderne ikke noget om, hvordan man i praksis opfylder dem. Man kan ikke uden videre bruge de oplysninger, som ifølge produktstandarden skal de-klareres, til at vise, at lovgivningens krav er overholdt. Eller sagt på en anden måde: Armering kan sagtens være i overensstemmelse med produktstandarden – uden at armeringen af den grund er tilladt at anvende i en dansk bygning“, forklarer Bent Feddersen.

Den mangel på sammenhæng råder den ny publi-kation bod på. Det sker blandt andet på baggrund af en undersøgelse, udført af professor John Dalsgaard Sørensen fra Aalborg universitet, der har sammenlig-net de principper, som ifølge henholdsvis Eurocode 2 og DS/En 10080 bruges til at fastlægge karakteristiske værdier.

Ny publikation gør det enklere at foreskrive armering

Betonens delmaterialer

Kravene i Eurocode 2 og armeringsstandarderne hænger mildest talt

dårligt sammen. Det råder DS/InF 165 nu bod på til gavn for såvel

projekterende ingeniører som leverandører af armering.

23B ETO n 1 • F E B R u A R 2 0 0 9

Nem rengøring betyder større effektivitet. Det er baggrunden for,

at Haarup har udviklet sit eget spule-system, der sikrer bedre rengøring

og hurtigere blandeproces.

Effektiv, præcis og robustSkal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarupsblander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Detteskyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l.

Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundenetil, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 årsgaranti.

Haarup Maskinfabrik a/s

Haarupvej 20DK-8600 SilkeborgFax: +45 86 84 53 77Tlf.: +45 86 84 62 55E-mail: haarup@haarup.dkWeb: www.haarup.dk

Det viste sig, at heldet var med betonfolket.„undersøgelsen viste, at de karakteristiske værdier

for armeringens egenskaber, som de fremgår af pro-duktstandarden, kan anvendes i Eurocode 2, fordi de faktisk er en smule til den sikre side“, oplyser Bent Fed-dersen

Ny standardarmeringer

Den ny DS/InF 165 definerer også fire typer af stan-dardarmering, n, K, Y og Z, som tilsammen dækker næ-sten alle anvendelser. Dermed kan den projekterende ingeniør foreskrive en standardarmering med veldefi-nerede krav, som armeringsleverandøren kender. Den simple angivelse er fx: „Y iht. DS/InF 165“.

Det er endnu et lille skridt på vejen mod et velfunge-rende og sammenhængende system, som de tidligere danske normer og standarder var.

„Der vil gå lang tid, før der er rettet op på alle svag-hederne, så det europæiske systemet bliver konsistent. Det er en meget stor opgave, der sagtens kan tage 20 år“, siger Bent Feddersen.

Alligevel er han overbevist om, at de fælleseuropæi-ske byggeregler er en meget stor fordel. Ikke mindst for et lille land med en stærk rådgivningssektor som Danmark, der nu nemmere får adgang til det europæi-ske marked.

Bl.a. Dansk Beton har ydet økonomisk støtte til ud-arbejdelsen af DS/InF 165.

jbn

DS/INF 165 gør det nemmere at finde ud af, hvad kravene til armering i beton konstruktioner egentlig er.

24

Er du til fest og farver, når det gælder beton? Så bliver verden nok lidt mere kedelig fremover, for meget tyder på, at mulighederne for at arbejde med farvet beton indskrænkes – i det mindste, når det gælder elementer og pladsstøbt beton med stålarmering.

Baggrunden er, at farvepigmenter til beton skal CE-mærkes efter produktstandarden DS/En 12878 – og samtidig klassificeres som enten kategori A eller kate-gori B. Klasse A er farvepigmenter til uarmeret og plast-fiberarmeret beton. Klasse B er farvepigmenter til brug i beton med stålarmering. De to klasser er indført for at sikre, at farvepigmenterne ikke fører til skader på armeringen.

Så vidt er alt godt. Men det er blevet svært at være pigmentproducent, hvis man vil overholde kravene til farvepigmenter i klasse B. Produktions- og kvalitetskon-trollen er meget omfattende. Således skal hver batch i produktionen testes for en lang række egenskaber og overholde værdier, der er fastsat i standarden.

„Det er meget omfattende og hyppige prøvninger med forholdsvis skrappe acceptkriterier. Det fordyrer produktionen væsentligt. I nogle tilfælde vil det des-uden være umuligt at producere klasse A og klasse B på den samme produktionslinje“, siger ingeniør Tetina Rix

fra BASF Construction Chemicals Denmark A/S. „Derfor er udvalget på markedet af farver til brug i armeret be-ton ganske beskedent. Måske kan man købe 5-6 klasse B farver, hvor der er over 30 i klasse A“.

I klasse A er kravene betydeligt mere lempelige. Her kan producenten selv vælge de grænseværdier, der skal overholdes, når blot de deklareres på den foreskrevne måde – og prøvning skal kun ske hvert andet år. Til gen-gæld kan pigmenterne så kun anvendes i uarmeret be-ton som fx belægningssten.

For danske betonproducenter er det derfor vigtigt at nærlæse CE-mærket, hvoraf farvepigmenternes klas-se fremgår. Ellers er der stor risiko for uforvarende at anvende ulovlige farvepigmenter i armeret beton.

„Forskellen på klasse A og klasse B kommer ofte som en overraskelse, når vi taler med beton producenterne. Titanhvid kan fx være et problem, da det normalt frem-stilles i Kina, hvor standarden ikke gælder og typisk heller ikke er kendt. Vi har endnu kun set titanhvid i kategori A til uarmeret beton“, siger Tetina Rix, der kalder DS/En 12878 for verdens „måske mest ukendte standard“, selv om den faktisk er så gammel, at anden udgave udkom i 2005.

jbn

Betonens delmaterialer

Mindre kulør på betonkonstruktioner fremover

Så meget skal pigmenter til beton prøves

I Sverige er de glade for lyseblå broer. Denne viser sig dog – ved et nærmere studium – at være malet.

CE-mærkning af farvepigmenter til brug i beton for-udsætter prøvning af:· Afbindingstid· Trykstyrke· Sammensætning: Hovedingredienser, vand-

opløselige dele, chloridindhold (opløseligt og totalt)

· Glødetab · Relativ farvestyrke· pH-værdi· Farvesammenligning med standardpigment

Desuden skal det deklareres, at · produktet er alkali-stabilt· produktet er vejrbestandigt· produktet er termisk stabilt

For pigmenter i klasse B til armeret beton skal prøv-ningerne gennemføres for hver batch. Standarden DS/EN 12878 indeholder forholdsvis skrappe accept-kriterier.

For pigmenter i klasse A skal prøvning kun ske hvert andet år. Desuden kan producenten selv vælge acceptkriterierne, som skal fremgå af CE-mærket.

25B ETO n 1 • F E B R u A R 2 0 0 9

Det kommende EnergyFlexHouse skaber ny muligheder for at dokumentere betons energimæssige egenskaber og muligheder. Byggeriet står efter planen færdigt på Teknologisk Institut til maj. De første forsøg med beton er allerede planlagt og indarbejdet i bygningernes be-tongulve.

Et af betongulvene i EnergyFlexHouse er således udstøbt med såkaldt PCM-beton. Det er en beton med mikroskopiske partikler, der indeholder en voks, som skifter fase fra fast til flydende form ved en hensigts-mæssig temperatur. Deraf navnet PCM, som står for Phase Change Materials.

Den anvendte beton indeholder fem vægtprocent (13 volumenprocent) PCM. Det øger betonens evne til at oplagre varme – og dermed virke kølende om dagen og varmende om natten – markant. Men potentialet i PCM-beton er aldrig dokumenteret under praktiske for-hold.

„Den dokumentation er vi nu tættere på at kunne frembringe. Jeg ser i det hele taget store muligheder for energigevinster i bygninger ved at optimere betons termiske egenskaber. Også fordi der er tale om enk-le og passive løsninger, som ikke kræver omfattende overvågning og styring for at virke i hele bygningens levetid“, siger teamleder Magne Hansen fra Teknologisk Instituts Betoncenter.

Potentiale skal udnyttes

Støbearbejdet har dog allerede peget på en udfordring ved PCM-beton, som viste sig at være overordentlig svær at arbejde med på grund af en sej konsistens. Derfor arbejder Betoncentret nu på at igangsætte et projekt, der skal udvikle en selvkompakterende PCM-beton.

Analyser har samtidig vist, at der kan opnås yder-ligere besparelser ved en mere effektiv varmelagring i beton. I bygningskonstruktioner med godstykkelser på over 50 mm sker der kun i lille grad termisk lagring i dybden. F.eks. udnyttes kun omkring 40 procent af

varmekapaciteten i en 100 mm tyk bagstøbning i en sandwichkonstruktion. Til sammenligning er tallet 86 procent, hvis bagstøbningen er 25 mm tyk.

„Her ligger der et uudnyttet potentiale, som man fx kan udnytte med termoaktive betonkonstruktioner, der har indstøbte pexrør til at forbedre de termiske lag-ringsegenskaber. Det er et område, som vi også vil ar-bejde med“, siger Magne Hansen.

Beton med større overflade

En anden måde at forbedre betons termiske lagrings-egenskaber på er specielle overfladestrukturer, som øger overfladearealet. Sådanne optimerede strukturer kan fremstilles ved anvendelse af robotfremstillet for-skalling fra det højteknologiske betonlaboratorium.

Endelig er udtørring af betongulve på programmet i EnergyFlexHouse, hvor der er der udstøbt betongulve med forskellige udtørringsegenskaber og med indstøb-te fugtsensorer til at dokumentere udtørringsforløbe-ne. Fugtsensorerne kommer fra innovations konsortiet SensoByg, som Betoncentret står i spidsen for. Formå-let er blandt andet at dokumentere de praktiske fordele ved at anvende selvudtørrende beton, som minimerer eller overflødiggør energi krævende aktiv udtørring.

jbn

Betoncenter vil optimere betons energimæssige fordele

EnergyFlexHouse på Teknologisk Institut

er allerede før indvielsen med til at skaffe

ny betonviden

Gulvet er udstøbt med PCM-beton, der viste sig at være svær at arbejde med. �Vi arbejder derfor nu på at etablere et projekt til udvikling af en selvkompakterende PCM-beton�, oplyser teamleder Magne Hansen fra Teknologisk Instituts Betoncenter.

Indstøbte sensorer skal følge betongulvenes udtørring.

26

NoterNyttig viden om Eurocode 2En ny bog om dimensionering af betonkonstruk-tioner efter Eurocode 2 indeholder meget nyttig viden til såvel ingeniørstuderende som teknikere og ingeniører. Forfatter er lic.techn Bjarne Chr. Jensen, ingeniørdocent emeritus ved Institut for Industri og Byggeri på Syddansk Universitet – og blandt de mest kyndige eksperter i Europa, når det kommer til Eurocodes.

Bogen behandler de centrale emner som bøjning med normalkraft og forskydning, vridning, søjler, støbeskel, gennemlokning, snitkraftbestemmelse i kontinuerte bjælker og plader, gitteranalogi og stringerberegninger.

Bogen er primært skrevet som en lærebog til ingeniøruddannelserne, men Bjarne Chr. Jensen mærker tydeligt, at branchen også efterspørger informationer om de nye regler.

Bogen med titlen „Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1“ er udgivet af Nyt Teknisk For-lag, hvor marketingkoordinator Søren W. Bertel-sen oplyser, at der også er en revideret udgave Teknisk Ståbi på vej. Den ny udgave er baseret på Eurocodes, som siden nytår har været grundlag for design af bygningskonstruktioner i Danmark.

Nyt Teknisk Forlag forventer, at den reviderede udgave af Teknisk Ståbi kommer i handlen i april 2009.

Masser af information Som vintergækkerne skyder frem om foråret, vælter det også frem med information fra Dansk Beton til det danske betonfolk. Ud over BIH's hæfte nummer 10 om energieffektive boliger med helvægge og dæk af letbeton, som blev omtalt i Beton 4/08, er der her hele fem publikationer at se nærmere på.

Det er:• Fugekonstruktion–betonstenog-fliser,der in-

formerer om korrekt udførelse af fuger mellem betonsten og -fliser. Publikationen er udgivet af Belægningsgruppen. 4 sider.

• Pladevibrator–vælgdenrettepladevibrator,derli-geledes er udgivet af Belægningsgruppen. 4 sider.

• Letklinkerblokke–Overfladebehandling.Enpub-likation på 36 sider om såvel indvendig som ud-vendig overfladebehandling med både puds og maling. Udgivet af Blokgruppen.

• Minimum 100 års levetid for betonafløbssyste-mer. Temablad fra maj 2008, udgivet af Afløbs-gruppen.

• Betonbelægninger – udførelse af belægninger,trapper og støttemure. En lommevenlig publika-tion på 36 sider, lige til at tage med på arbejde. Udgivet af Belægningsgruppen.

Informationsmateriale og temablade kan rekvireres via www.danskbeton.dk.

Fra Sønderjylland til Skåne: Tinglev

Elementfabrik A/S leverer elementer til

P-hus i Malmø

Et tæt samarbejde med nCC i Danmark har nu ført til, at Tinglev Elementfabrik A/S på trods af afstanden også har fået nCC Construction Sverige AB som kunde.

Projektet er et parkeringshus i Malmø, som opføres af nCC Property S AB.

Tinglev Elementfabrik leverer 4.000 kvadratmeter vægelementer, 15.000 kvadratmeter huldæk, 1.000 tons bjælker og 600 tons søjler til byggeriet.

„Vi har i flere år har et godt samarbejde med nCC i Danmark. Derfor mente vi, at der kunne være basis for et samarbejde på den anden side af sundet. Vi tog kontakt til nCC i Sverige, hvorpå der blev afholdt en række møder i Sverige, som endte op med en kon-trakt på projektet i Malmø“, oplyser divisionschef Per Henrik C. Pedersen fra Tinglev Elementfabrik, som

Tre broer er ingen hindringikke er ukendt med at levere betonelementer til ud-landet.

Virksomheden har således tidligere leveret til både Tyskland, England, norge, Færøerne og Grønland.

jbn

Danske betonelementer fra Sønderjylland bruges nu til et parkeringshus i Malmø.

27B ETO n 1 • F E B R u A R 2 0 0 9

EXPAns basisuddannelse for elementmontører funge-rer så godt, at virksomheden trods lavkonjunkturen snart sætter det fjerde hold på skolebænken.

uddannelsen blev etableret i 2006 i samarbejde med VIA university College i Horsens for at sikre EX-PAn kompetente montører. Deltagerne ansættes som montør-trainees fra det øjeblik, de begynder på uddan-nelsen, og de får løn i hele uddannelsesforløbet, som varer 20 uger og veksler mellem skole og praktik.

„Basisuddannelsen har vist sig attraktiv for delta-gerne. Samtidig giver trainee-modellen gode resultater. Det er senest bekræftet i en positiv evaluering af ud-dannelsen fra Byggeriets uddannelser“, siger montage-chef Lena Heldbo fra EXPAn.

Bedre end sidemandsoplæring

Evalueringen peger blandt andet på, at Basisuddannelsen fungerer bedre end den sidemandsoplæring, der ellers ofte anvendes i byggeriet. Samtidig betyder det tætte samarbejde mellem skole og virksomhed, at deltagerne ser de teoretiske fag som meget relevante for arbejdet.

Sikkerhed, kvalitet og montageproces er i fokus – i nævnte rækkefølge. Det sker ud fra en formodning om, at hvis sikkerhed og kvalitet er i orden, så skal proces-sen nok komme.

Basisuddannelsen omfatter introduktion til sikkerhed, værnemidler, nivellering, afsætning og projektforståelse, arbejde med epoxy, kommunikation og samarbejde, før-stehjælp, montageteknik, kvalitetsstyring, arbejdsmiljø og ergonomi, anhugning og kommunikation med kra-nen. uddannelsen afsluttes med en montørprøve.

Alle nyansatte montører kommer gennem Basisud-dannelsen. Virksomhedens etablerede montører kan også deltage, når der er plads på holdene.

Kurser til etablerede

Desuden tilbyder EXPAn de etablerede montører en lang række kurser, der kan supplere deres kompeten-cer.

„Det kan fx være kurser i arbejdsmiljø. Vi vil gerne have, at der på hver eneste byggeplads er mindst en montør, der har uddannelse som sikkerhedsrepræsen-tant“, siger Lena Heldbo.

EXPAn har med 75 montører Danmarks største montagekapacitet, som også er til rådighed for mon-tage af elementer fra andre producenter. Alle montører er omfattet af virksomhedens uddannelsessystem. Be-hov for og ønsker om nye kompetencer drøftes på de årlige medarbejderudviklingssamtaler.

jbn

EXPAN har stået for montage af 4.500 kvadratmeter efterspændte betonelementer til Queens Corner i Herning for KPC-Byg.

Uddannelse af elementmontører er en succesEXPAns uddannelse af elementmontører

giver gode resultater, viser evaluering

Helvægge og dæk af letbeton gør det muligt at realisere bygherrens og arkitektens visioner – rationelt,

hurtigt og økonomisk forsvarligt. Læs mere om fire spændende og meget forskellige byggerier, der alle

drager nytte af letbetonens fordele.

Smukt, individuelt og solidt byggeri

er efterspurgt af de fleste bygherrer.

Helvægge og dæk af letbeton er der­

for et godt valg, som giver arkitekto­

nisk og konstruktionsmæssig frihed til

at skabe spændende, bæredygtigt og

rationelt byggeri med kort byggetid og

god økonomi.

Danske arkitekter er glade for letbeton,

som gør det muligt at skabe smukke

og spændende bygninger – med vis­

hed for, at råhusets stabilitet og styr­

ke, brandegenskaber, lydisolering og

energibehov er optimale.

Arkitekten kan frit vælge mellem en

lang række facadematerialer for at

opnå netop det ønskede udtryk. Uden

at gå på kompromis med styrke, sik­

kerhed og varmeregning. For konstruk­

tionen er i orden ved valg af letbeto­

nelementer, der altid skræddersys til

det konkrete byggeri af kompetente

teknikere.

Letbetonelementer er støbt af beton

med et indhold af letklinker, som er

fremstillet af brændt ler. Elementer af

letbeton kombineres nemt med ele­

menter af „tungere“ beton for at op­

timere bygningens konstruktion både

med hensyn til styrke og stabilitet.

De følgende byggerier demonstrerer på

bedste vis de arkitektoniske friheds­

grader og muligheder ved brug af let­

beton. Smukt og spændende byggeri

med stor æstetisk værdi – og samtidig

i teknisk topklasse. Bedre bliver det

næppe.

Nye værelser på det gamle slot

Efter mange års tilløb er der nu kom­

met gang i projektet med at redde

Kokkedal Slot nord for København fra

Letbeton – frihed til arkitekten

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Tilbygningerne af letbeton i baggrunden kommer til at harmonere

godt med Kokkedal Slot og den tilhørende staldbygning.

Fuglsang Næs er opført med en kombination af letbeton- og beton-

elementer. CEBRA a/s har til fulde udnyttet elementernes frihed til at

skabe en spændende facade.

Letbetonelementgruppen – BIH

Letbetonelementgruppen – BIH

Elementproducenter

Betonelement A/S70 10 35 104130 Viby Sj.

EXPAN A/S76 37 70 008600 Silkeborg, 6920 Videbæk,5471 Søndersø, 6650 Brørup

Give Elementfabrik A/S76 70 15 407323 Give

Leth Beton A/S97 94 55 117755 Bedsted Thy

Niss Sørensen & Søn A/S97 56 42 227860 Spøttrup

Fårup Betonindustri A/S86 45 20 888990 Fårup

Gandrup Element96 54 38 00, 9362 Gandrup76 93 90 00, 6580 Vamdrup

Præfa-Byg 98 95 13 009750 Østervrå

Tinglev Elementfabrik A/S72 17 10 006360 Tinglev

SEKRETARIAT

Dansk BetonLetbetonelementgruppen – BIHPostboks 21251015 København KTelefon 72 16 00 00Telefax 72 16 00 38E­mail: sekretariat@bih.dk

forfald. Kjær & Lassen A/S ejer slot­

tet og står for hele renoveringen af

de gamle bygninger, der med kom­

munens og fredningsmyndighedernes

godkendelse ombygges til hotel og

konference center.

Samtidig opføres to nye bygninger med

brug af letbeton. Bygningerne bliver

opført, så de i geometri og materia­

levalg nærmest fremtræder identisk

med en eksisterende sidebygning. Det

sikrer, at Kokkedal Slot bevarer sit op­

rindelige udtryk.

Flotte facader på Fuglsang Næs

Elementer af letbeton giver også frihed

til at bygge i højden. Det er fem punkt­

huse med i alt 25 eksklusive ejerboliger

ved Fuglsang Sø i Herning et bevis på.

Husene er opført af M2.

CEBRA a/s har designet bygningerne

efter udsigten og solens gang – og til

fulde udnyttet letbetonens fleksibilitet

ved at arbejde i tre etager, med skrå

vægge og spændende vinduesplace­

ringer, der både giver gode lysforhold

inde og skaber facader med et fanta­

stisk, friskt og anderledes udtryk.

Liebhaveri i Klampenborg

Det er en arkitektonisk udfordring at

bygge nyt i Bellevue lige ved Arne Ja­

kobsens mange byggerier såsom Atri­

umhusene og Bellevuekrogen.

Arkitekt Lars Gitz har taget udfor­

dringen op og tegnet to kædevillaer

på Strandvejen i Klampenborg med

udsigt over Øresund. Bygherren er

Th. Falk­Rønne A/S, der har realise­

ret det smukke byggeri med brug af

letbeton elementer – hvad moderni­

sten og funktionalisten Arne Jacobsen

sikkert også ville have gjort i sin tid.

Højt til loftet i Mårslet

Kip House er det klassiske saddeltags­

hus i en ny fortolkning fra arkitektfir­

maet 3XN. Det arkitektoniske udtryk er

enkelt. Taget giver huset en skarp pro­

fil udadtil og skaber en imponerende

effekt med højt til loftet inden døre.

De skulpturelle former og spændende

bygningslinjer er realiseret ved hjælp af

letbeton­ og betonelementer, der giver

arkitekten den fulde valgfrihed, når det

gælder facadematerialer. I Kip House er

de udvendige vægoverflader pudsede

eller beklædt med sortmalet træ, mens

taget er belagt med sort tagpap.

Letbeton- og betonelementer har givet 3XN frihed til at bruge lette

facadematerialer til at opnå det ønskede udtryk på Kip House.

Liebhaverboliger i letbeton på Strandvejen i Klampenborg, tegnet af

arkitekt Lars Gitz. Opført i 2005 af Th. Falk-Rønne A/S som bygherre,

www.falkronne.dk.

30

– et initiativ støbt af Dansk Beton– et initiativ støbt af Dansk Beton

Et konsekvent byggeri med noget på hjerte

Af arkitekt maa Jørn Langvad, Jørn Langvad A/S

Emaljehaven – navnet må være en romantiseret henvisning til

emaljefabrikken Glud & Marstrands gamle fabriksområde – er

en boligbebyggelse, som er opført med Søtoftegård som byg-

herre og med arkitektfirmaet CREO og tegnestuen ENTASIS

samt ingeniør Oluf Jørgensen som rådgivere.

Et byggeri der har noget på hjertet – ikke nødvendigvis et

kønt et – men et konsekvent et. – Et slags dogmebyggeri – nu

skal vi fand´me tegne et betonelementhus, der ikke skammer

sig over at være et betonelementhus – et manifest – en pro-

test mod det moderne slikkede strømlinjede udtryk, der præ-

ger meget af tidens arkitektur, som kan ses i de glittede bla-

de, der kommer i hobetal.

Et byggeri i det barske nordvest kvarter, som kan holde

stand mod kedsomheden, der stråler ud fra de omkringlig-

gende boligblokke.

Et bygværk der har den blanding af råhed og poesi, som var

i det gamle industrikvarter med emaljefabrikken, mejeriet

Solbjerg og meget andet.

Bygværket er kendetegnet ved at være en lang blok, der

følger gaderne langs grundens grænser og samtidig favner et

grønt friareal, således at bebyggelse og friareal smelter sam-

men til en arkitektonisk helhed. I gaderummet var der plantet

en række birketræer, igennem hvis lette løv og grenhang fa-

cadens spejl ville glimte. Uheldigvis er en ukendt person gået

bersærk med en motorsav og har nedlagt samtlige træer.

Blokken er i 5 etager og indeholder 192 beboelseslejlighe-

der, såvel sociale lejeboliger som andels- og ejerboliger. Des-

uden er der fællesrum og en lille del til erhverv. Med en sådan

kombination af beboere og et trægt administrationsselskab,

går der desværre nok en rum tid, inden der findes plads i bud-

gettet til en genplantning. I øvrigt har kommunen forlangt, at

friarealet skal have status af et offentligt friareal – det bliver

spændende at se, om det fungerer!

Apropos – har Københavns Kommune ved stadsarkitekt Jan

Christiansen, også insisteret på, at bebyggelsen skulle have et

højt arkitektonisk niveau – hvilket lagde et mildt, men be-

stemt pres på bygherren til at antage en kvalificeret arkitekt.

– Og tak for det!

Der er anvendt et, for betonsandwichfacedeelementer,

sædvanligt konstruktionsprincip, ved at facaderne bærer eta-

gedækkene, som er betondækelementer. I forpladen på faca-

deelementet er der iblandet marmorskærver, således at over-

fladen, ved den efterfølgende slibning, fremstår som en

blank, let skinnende, emalje-agtig overflade. Måske det er en

(ubevidst) reference til den gamle emaljefabriks produkter.

Når man anvender etagehøje elementer kan det være svært

at eliminere det lidt tunge udtryk, som let kan opstå ved at

anvende disse „kæmpemursten“. Samtidig kan det være svært

at begrænse varianterne og en deraf følgende forøgelse af

byggeudgiften.

Men her er det løst på usædvanlig raffineret vis. Der er an-

vendt én hovedvariant – med ét vindueshul. De passer sådan

Derfor får arkitektfirmaet CREO og tegnestuen Entasis Betonelement-Prisen 2009

31B ETO n 1 • F E B R u A R 2 0 0 9

Betonelement-Foreningen

sammen, at der ved montagen opstår et mellemrum, som er

endnu et vindueshul.

Hvor der i det første indsættes et vindue, hvor glasset lig-

ger i plan med betonfacadeoverflade, forsynes mellemrum-

met med et vinduesparti, som er trukket helt tilbage i facade-

væggen. Dette gælder for havefacade, hvor der opnås en mild

opblødning af det strenge udtryk. I facaden mod gaden ligger

glasset i plan med overfladen i begge vindueshuller, hvilket er

– bevidst, kan man tro – for at holde afstand til det anonyme

gadeliv.

Ved at kombinere ensformigheden med variationen – ved

at reducere antallet af detaljer, og derefter forfine dem – er

der med disse enkle greb skabt et stykke arkitektur af høj

kvalitet – og netop derfor er bebyggelsen Emaljehaven og

dermed CREO arkitekter og tegnestuen ENTASIS værdige at få

tildelt BETONELEMENTPRISEN 2009.

I processen med at tegne dette bygværk har der været en

klar rollefordeling mellem de to samarbejdspartnere. CREO har

været bygherrens „mand“ i projektudviklingsprocessen og i

detailprojekteringen. ENTASIS har været den kreative part,

som, med stadsarkitekt Jan Christiansens støtte, har stået for

den arkitektoniske udformning.

Med dette og med henvisning til den tidligere beskrivelse

af bygværkets arkitektoniske finesser er vi fremme ved tegne-

stuens navn „Entasis“. Frit efter Wikipedia er det et græsk ord,

som beskriver en tilføjelse af en konveks kurve til en overflade

af æstetiske årsager. En lille detalje, der især er kendt fra

klassiske søjler. Det må tolkes som tegnestuens ambition, at

finde den lille detalje som hæver dens arbejder op over det

sædvanlige.

Af tegnestuens tidligere værker vil jeg især fremhæve den

fine lille auditoriebygning, vundet i en konkurrence, og byg-

get til forsvarets idrætsskole i Ryparkens Kaserne. Det andet

jeg vil fremhæve er udvidelsen af Tove og Ebbe Clemmesens

svømmehal i Gentofte – Kildeskovshallen. Et mesterligt stykke

arkitektur, som ENTASIS – også ved en vunden konkurrence –

har tilføjet en ligeså mesterlig udbygning.

Betonelement-Foreningen har indstiftet et trofæ „UTZON

prisen“ for at ære afdøde arkitekt Jørn Utzon. Trofæet over-

rækkes i forbindelse med Betonelement-Prisen. Priskomiteen

har besluttet at trofæet tilfalder ENTASIS ved arkitekterne Sig-

ne og Christian Cold.

UTZON prisen

32

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Betonelement-Foreningen har ydet et væsentligt bidrag til at

sikre en så smertefri overgang til Eurocodes som muligt. Fra 1.

januar 2009 skal Eurocodes bruges ved projektering af byg-

geri i Danmark, men allerede før jul lå opdaterede bereg-

ningsmoduler til fri download på www.bef.dk.

Betonelement-Foreningen har investeret i beregningsmo-

dulerne med den klare ambition, at hele elementbranchen og

alle rådgivende ingeniører skal bruge de samme beregnings-

programmer. Softwaren er udviklet hos Alectia A/S af civilin-

geniør, lic.techn. Jesper Frøbert Jensen, som er anerkendt sta-

tiker.

„Modulerne vil blive forbedret og tilpasset i takt med be-

hovet. Vi hører meget gerne kommentarer og forslag til for-

bedringer“, siger direktør Poul Erik Hjorth fra Betonelement-

Foreningen.

Modulerne har især to store fordele. For det første en ny og

meget let tilgængelig brugerflade, hvor resultaterne også

præsenteres grafisk. For det andet kan modulerne til bereg-

ning af bjælke-, væg- og søjleelementer også anvendes ved

branddimensionering. Desuden findes der også et modul for

lastnedføring.

Anerkendt statiker Peter Lind fra PL-Consult i Køge har an-

vendt softwaren i praksis. Han hæfter sig blandt andet ved

brugervenligheden og det nyttige i at bruge at troværdigt og

anerkendt beregningsprogram.

„De dele af softwaren, som jeg har prøvet, er gode, over-

skuelige og nemme at anvende. Desuden ser jeg det som en

stor fordel at bruge et anerkendt og troværdigt program, så

byggemyndigheder og eventuel tredjepartskontrol kun behø-

ver interessere sig for ind- og uddata“, siger han.

Aktuelt er følgende beregningsmoduler opdateret til Euro-

Codes:

Betonelement-Foreningens beregningsmoduler til elementstatik blev offentliggjort i december 2008. Siden har interessen været stor.

Ros til opdateredeberegningsmoduler

Det er Betonelement-Foreningens klare ambition, at hele ele-mentbranchen og alle rådgivende ingeniører skal bruge forenin-gens beregningsmoduler ved projektering af betonelementer.

Lastnedføring / EC •

Specifikation af væglaste / EC •

Specifikation af søjlelaste / EC •

Bjælkeelementer – med brandmodul / EC •

Vægelementer – med brandmodul / EC •

Søjleementer – med brandmodul / EC •

Beregningsmodulerne er udarbejdet i Excel 2003. Metoder og

terminologi i softwaren svarer til de tilsvarende kapitler i Be-

tonelementhåndbøgerne, som dermed også fungerer som vej-

ledning til modulerne.

Se mere om programmerne på www.bef.dk under punktet

Betonstatik, hvorfra download også er mulig.

Nye medlemmer i Teknisk Udvalg

Teknisk Udvalg i Betonelement-Foreningen har fået to nye

medlemmer: Mads Sørensen fra Dan-Element A/S i Skive og

Klaus Haugsted fra Spæncom A/S i Kolding. Mads Sørensen

bliver nyt medlem i standardiseringsudvalget S-1992, der

arbejder med Eurocode 2, og samtidig deltager i det selv-

stændige arbejdsudvalg for betonelementer AU 330. Klaus

Haugsted deltager i S-328, som arbejder med betonstan-

darden DS/EN 206 og den danske implementeringsstandard

DS 2426.

33B ETO n 1 • F E B R u A R 2 0 0 9

Betonelement-Foreningen

Ambercon A/S Svenstrup ........ 98 38 15 55Ambercon A/S Genner ............. 74 69 89 84Betonelement a/s, Esbjerg ........ 70 10 35 10Betonelement a/s, Hobro .......... 70 10 35 10Betonelement a/s, Ringsted ...... 70 10 35 10 Betonelement a/s, Viby, Sj ........ 70 10 35 10 C. C. Brun Betonelementer A/S .................. 57 64 64 64Byggebjerg Beton A/S .............. 74 83 34 20DALTON Betonelementer A/S .................. 87 45 98 00

Dan-Element A/S ....................... 97 58 52 22DS Elcobyg a/s ........................... 96 57 26 57EXPAN A/S, Brørup ..................... 76 37 70 00EXPAN A/S, Søndersø ................. 76 37 70 00Fårup Betonindustri A/S .......... 86 45 20 88Gandrup Element ....................... 96 54 38 00Give Elementfabrik A/S ........... 76 70 15 40GuldborgsundElementfabrik A/S ..................... 54 41 85 00 Kähler A/S .................................. 58 38 00 15Leth Beton A/S ........................... 97 94 55 11

A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik ........................ 97 12 64 66Perstrup Beton Industri A/S .... 87 74 85 00 PL Beton A/S ............................... 56 96 42 17Spæncom A/S, Tune, Vemmelev ........................... 88 88 82 00 Spæncom A/S, Kolding .............. 88 88 82 00Spæncom A/S, Aalborg .............. 88 88 82 00Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S .............. 97 92 25 22Tinglev Elementfabrik A/S ...... 72 17 10 00

Medlemsfortegnelse

Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1155 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk

Anders Brinck Sørensen er blevet ansat som direktør for Betonelement a/s

Fra 1. januar 2009 indtrådte Anders Brinck Sørensen i di-

rektionen for Betonelement A/S, idet Claus Bering får nye

opgaver på koncernniveau i CRH, der ud over Betonelement

ejer en række elementfabrikker i Danmark og Europa.

„Vi skal lige have en ny struktur på plads, så tager jeg

over“, siger Anders Brinck Sørensen, som forlod en stilling

som adm. direktør for DS Elcobyg i Hobro for at tage fat på

opgaverne hos Betonelement.

„Det er spændende at komme til en større virksomhed,

der er en del af en stor, international koncern. Opgaven er

naturligvis primært at skabe gode resultater for Betonele-

ment som en butik i den store butik“, fortsætter han.

Han ser – næppe overraskende – den store udfordring i

at skaffe virksomheden de nødvendige ordrer i et presset

marked med en betydelig overkapacitet. Samtidig er det

væsentligt at opretholde den høje kvalitet, der kendeteg-

ner virksomheden med hovedsæde i Esbjerg.

„I et nedadgående marked giver det en god ballast at

være en del af CRH, både økonomisk og fagligt. Betonele-

ment har en økonomisk styrke, der betyder, at vi sagtens

kan følge med i nedgangstider“, siger Anders Brinck Søren-

sen, som er 44 år og uddannet som bygningsingeniør fra

Esbjerg Teknikum.

Efter uddannelsen har Anders Brinck Sørensen arbejdet

for Højgaard & Schultz, Skanska og på en elementfabrik i

Dubai før det blev til syv år i spidsen for DS Elcobyg.

Med 132 tilmeldte blev Betonelement-Foreningens kursus

den 27. januar 2009 i Odense om Eurocode 2, produktstan-

darder og CE-mærkning det vel nok mest succesrige kursus

for foreningen nogensinde. Underviserne var to af de aller-

mest vidende specialister på området: Akademiingeniør

Svend Øivind Olesen med op mod 40 års erfaring i standar-

disering på betonområdet og professor emeritus Bjarne

Christian Jensen, der har årelang erfaring med såvel de tid-

ligere danske konstruktionsnormer som de nugældende

Eurocodes.

Opfølgningskurset den 17. marts 2009 har titlen: „Bliv dus med de nye beregningsprogrammer efter Eurocodes“.

Anders Brinck Sørensen, ny topchef hos Betonelement.

Betonelement a/s får ny direktør

Succesrigt kursus opfølges til marts

Nyt fra BetoNceNtret

eNergireNoveriNg af BetoNelemeNtByggeri

Meget tyder på, at der i den kommende tid vil være fokus på opgradering af den eksisterende bygnings-masse med henblik på at nedbringe energibehovet til opvarmning af bygningerne. Der er et stort energibe-sparelsespotentiale i at energirenovere den eksiste-rende bygningsmasse, hvis drift tegner sig for mindst 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark. Ikke mindst de mange betonelementbyggerier opført i 1960’erne og 70’erne er kendetegnet ved højt var-meforbrug og generelle gener med kuldebroer. Der kan gennemføres mange fornuftige forbedringer og udskiftninger af de tekniske installationer, men man kommer ikke uden om en renovering af klimaskær-men, hvis energirenoveringen for alvor skal kunne ses på varmeregningen.

Energirenovering – ikke uden risikoTeknologisk Institut har de seneste 35 år gennemført skadesudredning og tilstandsvurdering af bygninger, og ikke sjældent er vi stødt på alvorlige bygnings-skader relateret til fejlagtige energirenoveringer. Der er ofte tale om fugtophobning og skimmelsvam-pevækst i og på konstruktionerne. Dette sker som følge af, at bygningskonstruktionens opbygning og dermed ofte de fugttekniske forhold er blevet æn-dret. Følgeskaderne er blandt andet misfarvninger, lugtgener og dårligt indeklima som følge af vækst af skimmelsvampe. Klassiske eksempler på skader ses ofte i forbindelse med indvendig efterisolering af ydervægge, hvor fejl i udførelsen har skabt risiko for udsivende rumluft med kondensdannelse til følge.

Tilsvarende alvorlige skader ses også ofte ved ind-vendig efterisolering af kældre, lofter og gulve, samt når lufttætheden af klimaskærmen bliver forbedret for eksempel i forbindelse med en vinduesudskift-ning. Gennemføres en lufttætning af klimaskærmen, mindskes det naturlige luftskifte igennem utætheder og sprækker i facaden. Etableres der ikke samtidig et alternativt system for luftskifte, vil den relative luftfugtighed med stor sikkerhed stige, og dermed kan der ske en opfugtning nye steder indvendigt på ydervæggene („kondensproblemer“). Kondenspro-blemer igennem længere tid giver stabile fugtbetin-gelser i den beklædning, der er indvendigt på væg-gen. Skimmelsvampe kan efter en periode begynde at vokse frem. De gror ikke inde i selve betonen men på betonoverfladen, hvor de finder næring fra de organiske materialer, der udgør tapet, tapetklister og maling. Den bedste løsning er naturligvis at fjerne kuldebroerne, men er det ikke muligt, kan skaderne forebygges på andre måder.

Muligheder med trådløs sensorteknologiTeknologisk Institut leder innovationskonsortiet SensoByg, hvor der blandt andet arbejdes med et trådløst fugtovervågningssystem, som kan advare beboere, når luftfugtigheden i deres bolig bliver for høj set i forhold til konstruktionernes ydeevne. Ofte udvikler skaderne sig skjult i et dybere kon-struktionslag og bliver aldrig synlige for brugere af bygningen. Ved at indbygge de trådløse fugtsensorer i de særlige kritiske områder i konstruktionen bliver en eventuel fugtophobning afsløret, hvilket giver mulighed for at sætte ind i tide og dermed forebygge dyre følgeskader.

Energirenovering – sådanTeknologisk Institut har med specialistviden igen-nem mange år planlagt og kvalitetssikret energireno-vering af bygninger. En succesfuld energirenovering, hvor risikoen for omkostningstunge følgeskader mi-nimeres, gennemløber typisk følgende faser:

Fig. 1. Skimmel bag eftermonteret varmvæg (præfabrikeret forsatsvæg).

34

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 20 19

www.teknologisk.dk

• Kortlægningafrentableenergirenoveringstiltag Ud fra konstruktionsopbygninger, tilbudsbereg-ninger og energipriser udpeges rentable renove-ringstiltag. I denne kortlægning inddrages også muligheden for at kombinere energirenoveringen med andre renoveringstiltag for dermed at opnå en bedre totaløkonomi – det kan eksempelvis være fugtsikring af en kælder eller generel opda-tering af bygningens ydre og indre.

• Registreringafkonstruktionsspecifikkeforhold De konstruktioner, som skal energirenoveres, skal besigtiges med henblik på at udpege mulige risikoområder.

• Planlægningafdespecifikkerenoveringstiltag På baggrund af bygningsregistreringen udarbej-des en plan for renoveringen af konstruktionen, som blandt andet tager hensyn til fugtbelastning og ventilationskapacitet. Der kan eksempelvis være et behov for at fjerne fugtfølsomme mate-rialer, inden renoveringen påbegyndes. Planlæg-ningsfasen omfatter også en plan for indbygning af trådløse fugt- og temperaturfølere, som udgør en del af kvalitetssikringssystemet.

• Udførelse Renoveringstiltagene udføres i overensstemmelse med planen med passende tilsyn. Et tilsyn kan eksempelvis omfatte kontrol af konstruktions-præparering, konstruktionsventilation, lufttæthed og fugtsensorplacering.

• 1-årskvalitetskontrol Et år efter renoveringstiltaget er afsluttet, aflæses data trådløst fra de indbyggede fugt- og tempe-raturfølere. Fugt- og temperaturforløbene ana-lyseres og udgør grundlaget for en vurdering af, hvorvidt energirenoveringen fungerer efter hen-sigten både med henblik på energibesparelsen og fugtteknisk.

Foryderligereinformation,kontaktvenligstMagne L. S. HansenTelefon 72 20 24 86 eller e-mail: magne.hansen@teknologisk.dk

Fig. 2. Betonelementbyggeri, hvor energirenovering meget oplagt kan kombineres med en generel betonrenovering.

Fig. 3. Trådløs aflæsning af måledata.

36

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Lidt om baggrunden

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG ce-ment har altid været den af vore grå cementer, som havde den la-veste styrke, men som samtidig var dyrest at fremstille. Det er naturlig-vis ikke det bedste udgangspunkt, og betyder i praksis, at prisen pr. MPa i styrkeklasserne 35 og 40 MPa er ca. 40 % højere med LAVALKALI end med f.eks. RAPID cement.

Gennem de 25 år mikrosilica var på markedet, blev det i nogen grad neutraliseret af dens bidrag til 28 døgn styrken, som var 1½ – 2 gan-ge højere end den aktivitetsfaktor på 2, som den måtte indregnes med i v/c-forholdet. Man kunne så-ledes substituere f.eks. 30 kg ce-ment med 15 kg mikrosilica og få et styrkebidrag svarende til 45 – 60 kg cement.

Herudover havde mikrosilica en gunstig indvirkning på LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement’s ten-dens til at medføre indre bleeding og separation i betonen. Bl.a. blev det vanskeligere at fremstille sta-bile SCC betoner med LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement uden mikrosilica.

Efter at mikrosilica forsvandt fra markedet, har flere og flere af vore kunder derfor også valgt LAVAL-KALI SuLFATBESTAnDIG cement fra, og for en del projekter, har det da også vist sig muligt i stedet at anvende f.eks. RAPID cement eller AALBORG WHITE uden problemer.

For at sikre en så problemløs udfas-ning som muligt, har vi på grundlag af oplysninger fra vore kunder om igangværende og planlagte projek-ter samt forventet cementforbrug hertil, opbygget et lager af klin-ker, som vil kunne dække behovet for LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement i 2009 og et stykke ind i 2010.

For at sikre, at dette holder, er det for nye „ikke kendte“ projekter med krav om LAVALKALI SuLFATBE-STAnDIG cement vigtigt at rådføre sig med sin betonleverandør eller Aalborg Portland om mulighederne for alternative løsninger.

For Vejdirektoratet og Bane Dan-marks projekter er kravene helt klare, men for en del andre projek-ter har man – måske „for en sikker-heds skyld“ – valgt at stille samme krav til cementen.

Det kan være velbegrundet, men kan også være uden betydning, og vi har derfor opfordret vore kunder til at vurdere de enkelte projekter mht. muligheden for udskiftning til en af de alternative cementtyper, som omtalt senere. Aalborg Port-land deltager gerne i en vurdering heraf.

Lidt historie

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG ce-ment blev udviklet i slutningen af 1970’erne i et tæt samarbejde med Vejdirektoratet og Bane Danmark. Den blev første gang anvendt til

Alssund Broen, og blev derfor også kendt som „Alssund cement“.

I forbindelse med Storebæltsfor-bindelsen ca. 10 år senere, blev der foretaget mindre justeringer af ce-menten, som ellers har været brugt til næsten samtlige broer og tun-neller, som er opført af Vejdirekto-ratet og Bane Danmark gennem de 30 år.

Herudover har man ved en række andre anlægsarbejder, f.eks. hav-nebyggerier, stillet samme krav til cementen.

Krav i AAB

I Vejdirektoratets Almindelig Ar-bejdsbeskrivelse (AAB) for beton-broer (dec. 2004) henvises til DS/En 206 og DS 2426, men herudover er der i miljøklasserne A og E stillet følgende krav til cementen:

Type/klasse Krav

Cementtype CEM I 42,5 eller CEM I

52,5

Alkaliindhold LA eller EA – lavt eller

ekstra lavt alkaliindhold

Sulfatbe-

standighed

HS – høj sulfatbestan-

dighed

Skema 1. Krav i Vejdirektoratets AAB til cementer til aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse.

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG ce-ment er en CEM I 42,5 (HS/EA/≤2) og opfylder kravene i AAB.

LAVALKALI SULFATBESTANDIGcement går på pension

Efter 30 år som en vigtig medspiller ved danske anlægsarbejder, udfases LAVALKALI

SuLFATBESTAnDIG cement i løbet af det kommende år, primært som følge af faldende efterspørgsel.

Postboks165•DK-9100AalborgTel.+4599337754•www.aalborgportland.dk

Herudover stilles der i AAB krav til temperatur- og temperaturforskel-le i den hærdnende beton. Tempe-raturen må ikke overstige 60 °C og temperaturforskellen i forhold til middeltemperaturen må ikke over-stige 15 °C.

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG ce-ment har lavere/langsommere var-meudvikling end vore øvrige ce-menter, hvilket generelt vil være en fordel i forbindelse med styring af temperaturer og temperaturfor-skelle i massive konstruktioner.

Der er således tre egenskaber ved LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG ce-ment, som har gjort den til den foretrukne cement til store anlægs-arbejder i aggressive miljøer:

•Lavtalkaliindhold •Højsulfatbestandighed •Lavoglangsomvarmeudvikling

Hvad betyder kravene i dag

AlkaliindholdMed et alkaliindhold under 0,4 % na2OÆkv., svarende til klasse EA, gav LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG ce-ment en ekstra sikkerhed mod ska-delige alkalikiselreaktioner. Det var især vigtigt i de første år, hvor man endnu ikke helt havde styr på til-slagskvaliteten og vigtigheden af at begrænse indholdet af reaktiv flint.

Med anvendelsen af flyveaske, og senere mikrosilica samt ikke mindst med udarbejdelsen af Basisbetonbe-

skrivelsen i midten af 1980’erne blev risikoen for skadelige alkalikiselreak-tioner for alvor marginaliseret.

AAB’s krav om klasse LA (under 0,6 % na2OÆkv.), kombineret med krav til tilslagskvaliteten samt alka-liregnskab er derfor også fuldt ud tilstrækkelig til at sikre mod skade-lige alkalikiselreaktioner.

Anvendelse af flyveaske og evt. mi-krosilica vil være en yderligere gar-dering.

SulfatbestandighedHvis der forekommer sulfat i om-givelserne, kan behovet for sul-fatbestandighed vurderes iht. DS/En 206, tabel 2, som inde-holder grænseværdier for sul-fatindhold i jord og grundvand.

Eksponeringsklassen XA3 er såle-des den eneste eksponeringsklas-se, hvor der stilles krav om type HS, og det er yderst sjældent, at denne eksponeringsklasse forekommer i Danmark.

Et krav om moderat sulfatbestan-dighed, type MS, vil derfor næsten altid være tilstrækkeligt, og AAB’s generelle krav om type HS kunne måske med fordel differentieres på de enkelte projekter.

Herudover vil anvendelsen af flyve-aske medføre yderligere sikkerhed mod sulfatangreb. I Tyskland tilla-der man f.eks. klasse IS cementer (ikke sulfatbestandige) i XA2 ved

sulfatbelastninger helt op til 1500 mg SO4

--/liter, hvis der samtidig til-sættes mindst 20 % flyveaske.

Klinkermineralet C3A er det klinker-mineral, som har den højeste og den hurtigste varmeudvikling, og kravet om klasse HS (C3A ≤ 5 %) har nok i virkeligheden haft større be-tydning i forhold til temperaturkra-vene end i forhold til en evt. risiko for sulfatangreb, og det er måske den egentlige baggrund for indfø-relsen af kravet i sin tid.

VarmeudviklingLAVALKALI SuLFATBESTAnDIG ce-ment har lavere og langsommere varmeudvikling end vore øvrige ce-menter, og det vil være en fordel i forbindelse med styring af tem-peraturer og temperaturforskelle i massive konstruktioner.

Der vil dog også være eksempler på slanke konstruktioner støbt i kolde perioder, hvor den lavere varmeud-vikling er en ulempe.

Der er ikke en skarp grænse mellem „massiv“ og „slank“, men alt efter forholdene vil konstruktioner med tværsnit over 0,6 – 0,8 meter i den-ne sammenhæng kunne henføres til massive, medens konstruktioner med tværsnit under 0,3 – 0,4 me-ter kan opfattes som slanke.

Den lavere varmeudvikling afspej-les også i en lavere og langsom-mere styrkeudvikling, som be-tyder at det vil vare længere tid

Skema 2. Sulfatbelastning og tilhørende krav til cements sulfatbestandighed, jf. DS/EN 206, Tabel 2.

Eksponeringsklasse XA1 XA2 XA3

Indhold af SO4-- mg/l vand 200 – 600 600 – 3000 3000 – 6000

Indhold af SO4-- mg/kg jord 2.000 – 3.000 3.000 – 12.000 12.000 – 24.000

Krav til cementens sulfatbestandighed Evt. MS MS HS

Krav til v/c-forhold (Skærpede krav i DS 2426, Anneks F)

≤ 0,55 ≤ 0,45 ≤ 0,40

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Postboks165•DK-9100AalborgTel.+4599337754•www.aalborgportland.dk

inden de nødvendige afformnings- og opspændingsstyrker opnås. Her er det også især for kolde slan-ke konstruktioner, at ulempen er størst.

Temperaturstigningen er ikke alene betinget af cementen, men også af betonens indhold af cement, fly-veaske og evt. mikrosilica. F.eks. vil substitution af cement med fly-veaske kunne bidrage til en lavere, men frem for alt langsommere var-meudvikling.

Det benyttes naturligvis allerede i dag sammen med LAVALKALI SuL-FATBESTAnDIG cement, typisk ved doseringer på 15 – 20 % af ce-mentmængden. Med en alternativ cement med et væsentligt højere styrkepotentiale kan flyveaskedos-eringen med fordel øges til 25 – 30 % af cementen.Øvre kravgrænse er 33 %.

Mikrosilica, som de senere år været stort set umuligt at skaffe, udvik-lede væsentlig mindre varme end svarende til den aktivitetsfaktor på 2, som den måtte medregnes med i v/c-forholdet.

Den var derfor et godt supplement til at begrænse temperaturstignin-gen, og gav samtidig det boost til 28 døgn styrken, som LAVALKALI SuL-FATBESTAnDIG cement mangler.

Det betyder i praksis, at man for at opfylde styrkekravet uden mikro-silica ofte bliver nødt til at sænke v/c-forholdet med af størrelsesor-denen 0,02, svarende til et øget ce-mentindhold på ca. 5 % og dermed en tilsvarende højere varmeudvik-ling og temperaturstigning.

En af de allervigtigste „egenskaber“ ved en beton er vandindholdet.

Det typiske vandindhold er vel om-kring 160 l/m3 for disse betoner, men der ses eksempler med vand-

indhold mellem 135 og 175 l/m3, hvilket medfører forskelle i cement-indhold på op til 75 kg/m3.

Vandbehovet vil afhænge af til-slagsmaterialerne, deres sammen-sætning samt plastificeringsgrad.

Det vil næppe være muligt at nå ned på 135 l/m3 i alle tilfælde, men et vandindhold på 140 – 150 l/m3 vurderes dog som realistisk, og det vil svare til en gennemsnitlig ce-mentreduktion med tilhørende re-duktion i varmeudvikling på af stør-relsesordenen 10 %.

Kombinationen af øget flyveaske-dosering, en evt. mulig forøgelse af v/c-forholdet samt en reduk-tion af vandindholdet ved bedre valg/sammensætning af tilslags-materialerne og øget plastifice-ring giver gode muligheder for at sænke betonens samlede varme-udvikling og dermed tempera-turstigningen i en konstruktion.

Alternativer til LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement

AALBORG WHITE har betegnelsen CEM I 52,5R (HS/EA/≤ 2) og er den eneste af vore øvrige cementer, som opfylder alle kravene i skema 1.

Der er sædvanligvis ikke anført krav til betonens farve, men hvis ikke andet er nævnt, er forventningerne naturligvis en grå beton.Tilsætning af 25 – 30 % flyveaske vil medføre en gråtoning, men be-tonen vil dog være lysere end med LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG ce-ment. Det vil naturligvis være mu-ligt at indfarve betonen så den sva-rer til en „almindelig grå beton“,

Det relativt høje flyveaskeindhold vil endvidere medvirke til en re-duktion af varmeudviklingen, uden at den dog når helt ned på niveau med LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement.

En optimering af tilslagets sam-mensætning kombineret med et passende valg af plastificeringsgrad vil ofte kunne udnyttes til en yderli-gere reduktion af cementindholdet og dermed lavere varmeudvikling.

RAPID cement er en CEM I 52,5 (MS/LA/≤ 2) med lavt alkaliindhold og moderat sulfatbestandighed, og vil derfor kun være et muligt alter-nativ, hvis der ikke stilles krav om høj sulfatbestandighed.

Selvom en moderat sulfatbestan-dig cement i kombination med 25 – 30 % flyveaske uden tvivl vil udvise god bestandighed over for sulfater, er der ikke normmæssigt grundlag for at tillade dette, hvis ekspone-ringsklassen er defineret som XA3 pga. højt sulfatindhold i omgivel-serne.

Det relativt høje flyveaskeindhold vil også her medvirke til en reduk-tion af varmeudviklingen, dog også uden at nå helt ned på niveau med LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG ce-ment.

Som for AALBORG WHITE gælder, at en optimering af tilslagets sam-mensætning og et passende valg af plastificeringsgrad vil kunne udnyt-tes til en yderligere reduktion af cementindhold og varmeudvikling.

Hvad med fremtiden

Vi er i dialog med Vejdirektoratet og Bane Danmark, og håber at der kan findes en langsigtet løsning med en af de alternative cementer, evt. med relevante justeringer.

Spørgsmål i forbindelse med ud-fasningen af LAVALKALI SuLFAT-BESTAnDIG cement kan sendes til sales@aalborgportland.com

39B ETO n 1 • F E B R u A R 2 0 0 9

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Der ligger mange værdier i den danske undergrund

Sand, sten og vand synes måske ikke at være meget værd i sig selv, når det ligger under den danske muld. Men blander man disse rå-varer med viden og cement, får man fundamentet for dansk byg-geri. Beton består nemlig af sand, sten og vand – samt cement, som fremstilles af kridt og sand. Det betyder, at beton er et naturligt materiale.

Beton er et næsten uopslideligt byggemateriale, hvilket i sig selv er en miljømæssig fordel, da betonbyggeri kræver meget lidt vedlige-holdelse. Betons evne til at lagre varme betyder desuden, at beton-bygninger har en god energiøkonomi. En betonbygning er derfor økonomisk at varme op om vinteren – og økonomisk at holde kølig om sommeren. Det er ren værdi lige fra den danske undergrund.

www.danskbeton.dk

21393DB_HundA4_Beton.indd 1 05/02/09 9:16:51

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet.

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i „ar-rangørboksen“). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk. Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via „Opret ny bruger“ og følger anvis-ningerne her.

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmel-ding eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk

KøbenhavnOnsdag den 11. marts kl. 15 – 17Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33Implementering af Eurocodes - hvordan går det?Gratis møde.

Onsdag den 11. marts kl. 17 – 18Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33Generalforsamling i DBFDagsorden (ifølge vedtægterne) kan ultimo februar ses på www.ida.dk

Onsdag den 15. april kl. 15 – 18Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33Beton i boligbyggeriGratis møde

Onsdag den 6. maj kl. 15 – 18Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33Beton i fremtidens infrastrukturGratis møde

Torsdag den 3. september og fredag den 4. september 2009Sted: LO-skolen i Helsingør

Dansk Betondag 2009Det tekniske program om torsdagen er bredt sam-mensat med fokus på udnyttelse af betons termiske egenskaber i forbindelse med miljø og indeklima, orientering om de fordele og ulemper der opstår i forbindelse med at udbuddet af cementtyper ændres samt orientering om flere spændende bygge- og an-lægsprojekter.

Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion – kunst, kultur & Kronborg – om fredagen.

Det fuldstændige program forventes at foreligge medio juni og kan da ses på www.ida.dk og www.danskbetonforening.dk.

ProvinsenDetaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer i de respektive områder. Husk at opda-tere din e-mail adresse i IDAs kartotek via „Mit IDA“ og din profil (se/rediger min profil). Se DBFs aktuelle mødeliste på nedennævnte link for tilmeldinger.

DANSKBETONFORENING

Mødekalender • Forår 2009

VIDEN DER STYRKER

Magasinpost – PMP

ID-nr. 46667