Efterspændt beton giver fleksibilitet

Fremtidssikring: Bygninger uden behov for stabiliserende vægge

Gennembrud for lavenergifacaderDanmarks mindste elementfabrik går forrest

Arkitekt vil udfordre betonbranchenInterview med Lone Wiggers, medlem af Dansk Betonråd

2 · Maj 2010

BetonEFtE

rspænDIng

TEMA

Få mere at vide på www.aalborgportland.dk

Cement til landbrugsbyggeri

BASIS AALBORG CEMENTCEM II/A-LL 52,5 R (IS/LA/≤2)

anbefales til- Betonlag- Sokler- Fundamenter- Vægge- Udstøbningsblokke

RAPID AALBORG CEMENTCEM I 52,5 N (MS/LA/≤2)

anbefales til- Landbrugsbyggeri- Gulve- Slidlag- Udendørsbelægninger- Vandbassiner

LA står for lavt alkaliindhold, hvilket minimerer risikoen for alkalikisel reaktioner, såsom revner i betonen.LA er din garanti for, at cementen har et lavt alkaliindhold og dermed kan bruges i aggressive miljøer

For at sikre gode og holdbare resultater i landbrugsbyggeriet er det vigtigt at vælge den rette cement.

I landbrugsbyggeriet optræder aggressive forhold bl.a. i forbindelse med foder, da ensilage og valle samt andre fodertyper kan udvikle organiske syrer, som kan være særdeles aggressive overfor beton. Derfor er en god betonkvalitet afgørende.

w w w . d a n s k b e t o n . d k

Nr. 2 · Maj 2010 · 27. årgang

Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt.

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.

Distribueret oplag 6.000

Udgivere

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf. 57 80 78 69

Abonnement, Prinfoparitasproduktion og Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby, administration Poul B. Eriksen, pbe@prinfoparitas.dk, Tlf. 36 38 25 25

Annoncer Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk, Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms

ISSN

19

03-1

025

DANSKBETONFORENING

Beton

Efterspændt beton giver fleksible bygninger . . . . . . . 4

Kort fortalt om for-, før- og efterspænding . . . . . . . . 6

Store problemer med standarder for spændarmering . . 10

Optimer betonkonstruktioner med forspændt

armering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Første arkitekt i Dansk Betonråd glæder sig til at

udfordre branchen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Direktør med drive . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Lavenergifacader på vej mod gennembrud . . . . . . . . 18

Plakatsøjle uden hundetække . . . . . . . . . . . . . . . 20

Fire fine bygninger nomineret til betonpris . . . . . . . . 22

Betoncenter med skarpere profil . . . . . . . . . . . . . 24

Kæmpe Ikea på rekordtid . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Når studerende møder beton . . . . . . . . . . . . . . . 29

Betonelement-Foreningen. . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 36

Mødekalender 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40Forside

Plakatsøjle af jernbeton fra 1923 i Gentofte.

Tegnet af Knud Valdemar Engelhardt.

En veludstyret værktøjskasse kan gøre mange opgaver nemmere og skabe nye muligheder for kreativitet. Det gælder på alle planer, fra hobby-projekter til anlægsarbejder.

Derfor sætter vi i denne udgave af beton fokus på efterspænding af beton som et af de mange værk-tøjer i ingeniørens og arkitektens værktøjskasse.

Med efterspændt beton kan man designe konstruktioner, der er slankere, stivere og med større spændvidde. Samtidig bliver bygninger mere fleksible, fordi man kan minimere – eller helt fjerne – behovet for stabiliserende vægge ved lodret efterspænding af trappe- og elevatorkerner.

Efterspænding er derfor et godt redskab i desig-nernes værktøjskasse i en tid, hvor overraskende og udfordrende bygningskonstruktioner er efter-spurgte. Det ses blandt andet i Ørestad i Køben-havn, hvor efterspænding er blevet anvendt i en række byggerier.

Alligevel anslår fagfolk, at efterspændt beton – enten i bygningskerner, dæk eller begge dele – kun er blevet anvendt i cirka 150 danske bygninger. Det på trods af, at princippet er velkendt og i vidt omfang anvendes til betonbroer i Danmark.

Måske er værktøjskassen ikke helt up-to-date alle steder?

I en artikel i Beton fortæller en chefrådgiver fra Rambøll om de mange spændende muligheder, der opstår, hvis man søger at optimere beton-konstruktioner ved at integrere alle fordelene ved spændt armering.

Flere burde overveje disse muligheder, konkluderer han. Gælder det også dig?

jbn

(Efter)spændende muligheder

14 24 29

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

541 422

Metropolis i København er stabilise-

ret for vandrette kræfter ved lodret

efterspænding af elevatorkerner.

EF

tErspænD

Ing

4

Efterspænding af betonkonstruktioner i bygninger har i de seneste år udviklet sig fra et nødvendigt onde til et ønsket gode. I mange tilfælde er baggrunden for efter-spænding således i dag et ønske om fleksible bygninger og ikke en absolut nødvendighed af hensyn til bygnin-gens stabilitet.

”Vi oplever en stigende bevidsthed hos rådgivere og bygherrer om de ekstra fordele, der følger med efter-spænding ud over den fundamentale styrke og stabili-tet”, siger direktør Bjarne Landgrebe fra Skandinavisk Spændbeton, som udfører efterspænding til alle former for betonkonstruktioner.

Fleksibiliteten udspringer af den store stabilitet, der kan opnås med efterspændte bygningskerner og even-tuelt efterspændte etagedæk.

Uden stabiliserende vægge

Lodret efterspændte bygningskerner mindsker eller eli-minerer behovet for stabiliserende vægge i bygningen. Dækskiverne kan direkte overføre al vindlast til kernen, som er solidt fastspændt til bundpladen. Efterspændte kerner kan både realiseres med elementer og ved plads-støbning.

Det gør det muligt at flytte eller fjerne vægge, hvis bygningen på et tidspunkt skal bruges til et andet for-mål – som fx den gang alle pludselig skulle have åbne kontorlandskaber. Et andet eksempel er, at kravene til indretning af skoler, institutioner og hospitaler ændrer

Flyt rundt på væggene som du vil. Det er lodret

efterspændte betonkonstruktioners tilbud til bygningsejere.

Der er nemlig ikke behov for stabiliserende vægge.

EFtEr

spænDIng

Hvor tit skal huset efterspændes?Direktør Bjarne Landgrebe fra Skandinavisk Spændbeton kunne godt tænke sig, at beton-branchen droppede begrebet ”efterspændt” til fordel for ”spændt beton”.

”Blandt teknikere er det fint at tale om for-, før- og efterspændt beton. Men jeg har flere gange oplevet, at arkitekter reagerer negativt på begrebet ”efterspændt” med spørgsmål som: Hvor tit skal det så efterspændes? De opfatter det sådan, at nogle bolte en gang i mellem skal strammes for at betonen kan holde, og det vil de selvfølgelig helst undgå”, siger Bjarne Landgrebe.

jbn

Efterspændt beton giver fleksible bygninger

Efterspændt beton giver fleksible bygninger

5B Eto n 2 • M a j 2 0 1 0

Brøndby Stadion har 32 lodret efterspændte trappetårne af betonelementer, som bærer vandret efterspændte tribunedragere, der igen bærer selve tribuneelementerne.

sig med samfundets udvikling, lige som den typiske bolig i dag er større end for 50 år siden.

”Efterspændte betonkonstruktioner fremtidssikrer derfor bygningen. Det har faktisk udviklet sig til lidt af en dansk specialitet at bruge lodret efterspænding i byg-ninger. I alt er der cirka opført 150 bygninger med lodret efterspænding i Danmark”, siger Bjarne Landgrebe.

Han tilføjer, at der er mange, som vender tilbage til efterspændingen, når de først en gang har opdaget fordelene.

”Bygherren opnår fleksibilitet, en god statisk løsning og en fornuftig økonomi. Meget af boligbyggeriet i Øre-stad som fx Karen Blixen Parken er opført med lodret efterspænding”, siger Bjarne Landgrebe.

Dæk med stor spændvidde

I de seneste år har vandret efterspænding til in-situ dæk vundet indpas i Danmark. teknikken er velkendt fra utal-lige brokonstruktioner, hvor efterspænding er næsten enerådende af hensyn til spændvidde og revnekontrol.

”Med vandret efterspænding kan vi opnå de styrke-mæssige fordele, der kendes fra forspændte dækele-menter – men fleksibiliteten er større. Det er muligt at lave tyndere dæk samt dæk med kurvede former og stor spændvidde, så der er behov for færre søjler. Samtidig kan man undvære mange bjælker, så bygningen fx kan få vinduer fra gulv til loft uden tværgående facadebjælker”, siger Bjarne Landgrebe.

I Danmark er det prisbelønnede allerhus et godt ek-sempel. Bygningen har otte efterspændte in-situ dæk med skæve vinkler og store udkragninger.

jbn

6

Før- og efterspænding af betonkonstruktioner kaldes under ét for

forspænding. Virkningen er den samme – udførelsen meget forskellig.

armerede betonkonstruktioner kan være udført med slap armering eller forspændt armering. Brug af forspændt armering øger trækstyrke og stivhed samt modvirker revnedannelse i betonen.

Historisk har den franske bygningsingeniør Eugène Freyssinet (1879-1962) med et patent fra 1928 været spændbetonens store pioner.

Forspænding bruges såvel til betonelementer som til in-situ støbt beton og er et samlebegreb, der omfatter førspænding og efterspænding.

• Lodret efterspænding af fx trappe- eller elevator-kerner øger kernens evne til at optage vandrette kræfter og stabiliserer derved konstruktionen. Det mindsker eller eliminerer behovet for stabiliserende vægge.

• Vandret efterspænding muliggør tyndere dæk med større spændvidde og mindre behov for bjælker.

• Førspændt armering er spændt op inden udstøb-ning af betonen, som fx ved forspændte dækelemen-ter, der måske retteligen burde kaldes førspændte.

• Efterspændt armering bliver spændt op efter ud-støbning som fx ved efterspændte brodæk eller in-situ støbte bygningskerner. Efterspænding anvendes også ved bygningskerner, der opføres af betonele-menter.

• spændarmeringen kan være enten kabler, mono-kabler eller stænger af højstyrkestål. Kablerne har en brudspænding på op til 1860 MPa, stænger 1.030 MPa. Stænger anvendes typisk ved lodret efterspæn-ding over kortere afstande.

Kort fortalt om for-, før- og efterspænding

Kort fortalt om for-, før- og efterspænding

Fortsættes side 8

EFtEr

spænDIng

Danske betonbroer er næsten altid efterspændte. Her Dybbølsbro på Vesterbro i København.

Specialcement til beton med høj sulfatbestandighed,

C3A-fri og med et særdeles lavt alkaliindhold –

anvendt med succes i mere end 50 år!

Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 611 676-1288 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com

Dyckerhoff NANODUR – for UHPC Ultra High Performance Concrete – without Silica fume

Dyckerhoff SULFADUR® Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA

DS/INF 135-1

DyB Anz.Sulfadur_2010_DK.indd 1 15.04.10 08:44

8

Forankring for spændarmering

Princippet i lodret efterspænding.

Kabler til efterspænding kan placeres excentrisk for at få optimal effekt i forhold til understøtningen.

• Forankring af spændarmering kræver supplerende armering – og omtanke – for at undgå knusning og spaltning af betonen ved opspænding.

• spændarmering kan placeres excentrisk og i et kur-vet forløb for at opnå en optimal lodret kraftfordeling i forhold til understøtninger.

• Efterspænding kan udføres bonded (injiceret) eller unbonded.

• Ved den bondede udførelse indstøbes der rør, ty-pisk korrugerede blikrør, i betonen. når betonen er hærdet til en passende styrke, spændes kabler op gennem rørene, som derefter injiceres med en spe-cialmørtel. Fordelen ved bonded efterspænding er god korrosionsbeskyttelse af kablerne, høj udnyttelse af stålets styrke og lokal kraftoverførsel fra kabel til beton over hele armeringens længde.

• Ved den unbondede udførelse anvendes normalt fedtindsmurte kabler, der ligger inden i en plastkap-pe. Kablerne er fleksible og kan følge konstruktionens form. Det er muligt at udskifte unbondede kabler.

Karen Blixen Parken i Ørestad har lodret efter spændte betonkonstruktioner.

• Eksterne kabler er unbondede kabler, hvor kab-lerne føres fritliggende inde i fx en kassedrager på en bro. Eksterne kabler er nemme at inspicere og eventuelt udskifte. Den kommende bro over Funder Ådal er forberedt for ekstra, eksterne kabler, så bro-ens bæreevne vil kunne forøges, hvis behovet opstår.

jbn

EFt

Er

spænDIng

Fortsat fra side 6

Superplastificeringer til elementindustriTil beton med store krav til tidligstyrker.

Superplastificeringer til færdigbetonTil beton som holderbearbejdeligheden i lang tid.

R.E.A.L.Robustness Enhancing Admixture LineTil pumpet beton og selv-kompakterende beton udenseparation og bleeding.

Superplastificeringer til gulvbetonTil beton med god bearbejdelighed og kontrolleret afbinding.

Multi-purposesuperplastificering Til beton med projekt-tilpassede egenskaber.

Dynamon-systemet inkluderer specialprodukter til elementindustri,færdigbeton og infrastrukturprojekter.

Nanoteknologi i betonens tjeneste

ADHESIVES • SEALANTS • CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING

www.mapei.com

Rescon Mapei ASVallsetvegen 6

2120 Sagstua, NorgeTel. +47 62 97 20 00Fax +47 62 97 20 99

post@resconmapei.nowww.resconmapei.no

Preben K. Madsen Sales ManagerMobil: +45 40 22 19 04

Per D. KudskSales EngineerMobil: +45 27 28 10 33

Dynamon System

10

Spændarmering er en varm kartoffel for den europæiske standardisering, fordi

de seneste forslag til produktstandarder for forspændt armering i 2009 blev ned-

stemt af CEn’s medlemslande.Det volder bl.a. problemer i Danmark, der har indført

Eurocodes – og dermed Eurocode 2 for betonkonstruk-tioner – som konstruktionsnormer. Eurocode 2 forud-sætter grundlæggende, at spændarmering skal være certificeret i henhold til europæiske produktstandarder.

Bent Feddersen fra Rambøll er formand for det dan-ske standardiseringsudvalg S-1992 Eurocode betonkon-struktioner.

Han kalder situationen for dybt problematisk.”Kendsgerningen er, at der ikke findes officielle stan-

darder for forspændt armering, samtidig med at den

store problemer med standarder for spændarmering

Umuligt at nå til enighed om europæiske standarder for spændarmering.

”Dybt problematisk”, siger formanden for det danske standardiseringsudvalg.

EFtEr

spænDIng

De store, udkragede ”kasser” på Tietgenkollegiet i København lod sig kun realisere med spændarmering, der holder kasserne fast til facaden og fører kræfterne til fundamentet inde i selve bygningen.

Store problemer med standarder for spændarmering

danske byggelovgivning, i dette tilfælde Eurocode 2, kræver at armeringen skal overholde europæiske pro-duktstandarder og endda være certificeret i henhold til dem”, siger han.

Midlertidig løsning

Det danske standardiseringsudvalg har derfor af nød valgt den løsning, at armeringen skal overholde kravene i en række i standardiseringssammenhæng meget fore-løbige dokumenter: DSF/FprEn 10138 del 1,2,3 og 4, som omhandler henholdsvis generelle krav til forspændt armering, tråde, liner og stænger.

Betydningen af betegnelsen prEn er ”et forslag til en europæisk standard” – ment som et gennemarbejdet forslag, der er forholdsvis bred enighed om. FprEn kan derimod bedst betegnes som et forslag til forslaget.

Disse meget foreløbige udgaver er langt fra en op-timal løsning. Især er der et problem ved certificering, idet dokumenterne er uegnede som certificeringsgrund-lag. Sammenfattet gør manglen på standarder det til en mere omfattende opgave at designe efterspændte konstruktioner, som overholder byggelovgivningens krav.

”Derfor har vi fx valgt at acceptere armering med en tysk ”prüfungszulassung” som dokumentation for arme-ringens egnethed, siger Bent Feddersen, som generelt er positiv over for brugen af Eurocodes og europæiske produktstandarder, fordi det gør det enklere at arbejde på tværs af landegrænser.

11B Eto n 2 • M a j 2 0 1 0

system med børnesygdomme

Men det europæiske system har også svagheder og bør-nesygdomme, som det vil tage adskillige år at komme til livs.

”De manglende standarder for forspændt armering viser en af svaghederne meget tydeligt; at industriin-teresser for nemt blokerer for ingeniørfaglig viden. Det er især sydeuropæiske stålproducenter, som er imod de krav til armeringen, der findes i standardforslagene. Set med danske øjne er kravene meget fornuftige, men de passer ikke så godt med de typer stål, producenterne traditionelt fremstiller”, forklarer Bent Feddersen.

En tilsvarende konflikt kendes fra slap armering, hvor udfordringerne dog nu er overvundet. I Danmark blandt andet ved hjælp af DS/InF 165, som er en publikation, der kan bruges til at foreskrive armering, så alle krav, der gælder i Danmark, overholdes. DS/InF 165 dækker i øvrigt også spændarmering.

spænding giver muligheder

Som rådgivende ingeniør ser Bent Feddersen en række fordele ved forspændt beton, som gør problemerne med standarder for spændarmering ekstra ærgerlige.

Spændarmering bruges i stor stil til betonelementer som fx huldæk. Men i de senere år har lodret efterspæn-ding af bygningskonstruktioner vundet indpas som en effektiv måde til at styre kræfter lodret ned gennem konstruktionen til fundamentet, og det kan bruges til at realisere spændende bygningsdesign.

”Man kan få en klar stabilitetsfordel ved lodret efter-spænding af høje bygninger, og med vandret efterspæn-ding kan vi opnå dæk med større spændvidde. Derfor er det gode metoder i rådgivernes værktøjskasse. Selv om opspænding og injicering er processer, der koster ekstra, kan man ofte opnå besparelser andre steder”, siger Bent Feddersen, der ser netop injiceringen som efterspændingens akilleshæl.

”Injicering kræver meget omhyggelig udførelse, ellers fungerer konstruktionen ikke”, siger han.

I meget sjældne tilfælde ser man i dag ikke-injicerede løsninger, såkaldt unbonded efterspænding, brugt i byg-ninger.

Den løsning er ikke særlig godt beskrevet i normer og standarder. Det har standardiseringsudvalget S-1992 ifølge Bent Feddersen nu besluttet se nærmere på med henblik på at sikre, at rådgivere og entreprenører ikke går galt i byen.

jbn

Stabiliteten i det kommende Bella Hotel ved Copenhagen Congress Center opnås ved efterspænding af betonelementerne.

12

Optimer betonkonstruktioner med forspændt ar-mering

Flere burde overveje at bruge spændt armering i forbin-delse med optimering af betonkonstruktioner.

Det mener chefrådgiver Hans Henrik Christensen fra Rambøll, der er en af landets mest erfarne rådgivere, når det gælder betonbroer.

”Efterspænding bruges i stort omfang i forbindelse med betonbroer i Danmark. Men der er generelt gode muligheder for at optimere og slanke mange typer af be-tonkonstruktioner ved at arbejde med spændarmering”, siger Hans Henrik Christensen, der i 2009 blev hædret med den danske bro- og tunnelpris, som uddeles i fæl-lesskab af nordisk Vejforum og den danske afdeling af IaBSE (International association for Bridge and Structural Engineering).

Det handler både om teknik og æstetik. Forspænding gør betonen aktiv fra start ved at sætte den under tryk på en måde, som dels modvirker den ydre belastning, dels gør det muligt at udnytte konstruktionens stivhed i fuldt omfang.

Det giver fx brodæk et slankere udtryk og lavere vægt, så det er muligt at opnå længere spænd og mere ele-gante broer. I sidste ende opnås dette dog kun ved, at det stål, der anvendes til spændarmering, samtidig er 3-4 gange så stærkt som stål til slap armering - samt ved at betonstyrken normalt er højere for forspændte konstruktioner.

”Derudover kan vi dimensionere, så der ikke opstår revner i betonen. Det har både betydning for holdbar-heden og for udseendet”, siger Hans Henrik Christensen. ”Der opstår således mange spændende muligheder, hvis man søger at integrere alle disse fordele i et betonpro-jekt, hvad enten vi taler anlæg eller byggeri”.

Kræver større omhu

Men ulemperne skal også med i regnestykket. anven-delse af efterspænding kræver større omhu. Særligt in-jicering af spændarmeringen kræver meget omhyggelig udførelse, hvis ikke holdbarheden skal sættes over styr, da spændarmeringen er mere følsom overfor korrosion end slap armering. Desuden er forspændingens forank-ringszone et sted i konstruktionen, hvor der skal optages meget store kræfter med risiko for svigt og revnedan-nelse. Det gør design af armeringsdetaljerne teknisk set udfordrende.

Allerhusets in-situ dæk har efterspændte liner langs randen for at begrænse langtidsnedbøjningen

EF

tErspæn

DIn

g

Optimer betonkonstruktioner med forspændt armering

Chefrådgiver: Gode mulighederne for at

optimere og slanke betonkonstruktioner

med forspændt armering.

”Historien om efterspænding er ikke kun lykkelig. På et tidspunkt blev der indført et midlertidigt forbud mod at anvende efterspænding i betonbroer i Storbritannien på grund af dårlige erfaringer. I dag er der dog styr på processerne”, fortæller Hans Henrik Christensen, som gerne så lidt mindre konservatisme i Danmark.

savner udvikling

”Udviklingen på området står lidt stille herhjemme. til danske broer anvender vi udelukkende indstøbte injice-rede kabler i korrugerede blikrør. Efter min mening burde vi fx afprøve løsninger, hvor en del af forspændingen består af eksterne kabler, placeret indvendigt i kasse-dragerbroer”, fortsætter han.

En bremse for udviklingen kan være, at danske inge-niører lærer for lidt om forspænding.

”jeg underviser på brobygningskurset på DtU. Kun en beskeden del af de studerende, der melder sig til kurset, har nærmere kendskab til forspænding”, siger Hans Henrik Christensen.

Det kan smitte af hos både rådgivere og entrepre-nører, som derved ikke ser mulighederne i anvendelse af forspænding.

Endvidere kommer man ikke uden om, at betonen tilnærmelsesvist skal have udviklet den fulde styrke, in-den opspændingen kan finde sted, hvilket kan forlænge byggeprocessen.

jbn

Sport og foreningsliv kan få børn og unge op af sofaen. Men hvad med attraktive byrum? Bliv klogere på, hvordan bæredygtig beton kan bidrage til bedre miljø, æstetik og social ansvarlighed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om bæredygtig beton på danskbeton.dk – vi ser både på skoler, hospitaler, byrum og andre inspirerende bygge- og anlægsprojekter.

Find svaret på www.danskbeton.dk

KAN LANDSKABSARKITEKTER GØRE DET SJOVERE AT VÆRE UNG?

21877DBSkateboardA4Beton.indd 1 17/02/10 16.13

14

Første arkitekt i Dansk Betonråd glæder sig til at udfordre branchen

arkitekt maa Lone Wiggers ønsker sig større arkitektonisk frihed og

bedre muligheder for at kombinere beton med andre materialer

Møderne i Dansk Betonråd bliver næppe hverken kortere eller mere stille med Lone Wiggers som nyt medlem af rådet. For der er meget, rigtig meget, hun gerne vil for-tælle betonbranchen. og det sker altid med et stort og smittende engagement, når budskaber og synspunkter skal ud til omverdenen.

Lone Wiggers er arkitekt maa og partner i arkitekt-firmaet C. F Møller, der med rødder tilbage til 1924 er Danmarks ældste arkitekttegnestue.

Deltagelsen i Dansk Betonråd udspringer af, at Dan-SKE aRK, foreningen af private rådgivende arkitektvirk-somheder, er blevet indbudt til at udpege et medlem af Dansk Betonråd. Dansk Betonråds medlemmer repræ-senterer betonbranchen, forskning, rådgivere, entrepre-

nører og leverandører. Hertil kommer nu også arkitekt-virksomhederne.

”Det er vi glade for, men det undrer mig da samtidig lidt, at det ikke er sket for længe siden. jeg synes faktisk, at vi arkitekter har en hel del at fortælle betonbranchen”, siger Lone Wiggers med et grin.

større frihed

Et af budskaberne handler om at skabe større arkitek-tonisk frihed og bedre mulighed for at kombinere beton med andre materialer.

”Betonelementer er næsten enerådende i byggeriet. De er effektive, hurtige, stærke og teknisk set fantastisk

Første arkitekt i Dansk Betonråd glæder sig til at udfordre branchen

15B Eto n 2 • M a j 2 0 1 0

gode. Brandmodstanden er i orden, lyddæmpningen glimrende og den termiske masse et stort plus for ener-girammen. alt det tekniske er fint - men som arkitekt er det lidt træls, at elementerne samtidig indskrænker mulighederne”, siger Lone Wiggers og fortsætter:

”Det er trods alt begrænset på hvor mange måder, man kan samle en bygning af aflange, firkantede plader, og det er også svært at arbejde med detaljer som krum-ninger og udkragninger. Det er jo lige før man fastlægger husenes bredde efter længden af de elementer, der er på markedet”.

Lone Wiggers ser det derfor som sin opgave at udfor-dre betonbranchen til at skabe større frihed til arkitekto-nisk udfoldelse – og ikke mindst større mangfoldighed.

”Det vil også være med til at styrke betons kon-kurrenceevne, hvis der bliver bedre muligheder for at kombinere beton med andre materialer som limtræ eller stål. Hertil kommer mere brug af in-situ beton, gerne i kombination med elementer, så vi får det bedste fra begge verdenen. Højstyrkebeton er også et meget lo-vende materiale, hvor vi fx vil kunne lave meget slanke konstruktioner eller lange spænd”.

Vigtig dialog

Men det er også vigtigt for Lone Wiggers at få sagt, at teknikken skal tages alvorligt. arkitekterne samler alle brikker i puslespillet, og helt grundlæggende skal byg-ninger naturligvis være både økonomisk og miljømæssigt bæredygtige.

”En arkitekt skal ikke slå ud med armene og beklage sig over, at hun eller han ikke kan udfolde talentet, fordi der er tekniske begrænsninger. Dem må man bare få det bedste ud af. Men derfor er det alligevel utrolig vigtigt, at vi som arkitekter får en dialog med industrien om et så udbredt byggemateriale som beton. Der er helt sik-kert uudnyttede muligheder for at skabe bygninger med stor æstetisk værdi”, siger Lone Wiggers, som i Dansk Betonråd også vil slå et slag for, at kunsten får bedre vilkår i byggeriet.

ja, faktisk mener Lone Wiggers, at det er en moralsk pligt for både arkitekter og byggebranchen at stræbe ef-ter at berige samfundet med fremragende bygninger; at bruge nutidens avancerede teknik til at skabe bygninger, der er fremragende bygningskunst – også om hundrede år eller mere.

jbn

Lone Wiggers vil udfordre betonbranchen for at skabe større frihed til arkitektonisk udfoldelse og mangfoldighed.

16

Direktør med drive

René Kjærsgaard-nielsen, Spæncoms ny

adm. direktør, har været langt omkring, før

der kom betonelementer på arbejdsmenuen.

Det sker næppe hver dag, at to direktører i fuld enighed henvender sig til en bestyrelsesformand med det pres-serende ønske, at han afskediger én af dem.

Men sådan gik det for sig, da Spæncom fik ny admin-istrerende direktør for nylig. Den hidtidige topchef Peter assam og René Kjærsgaard-nielsen, direktør med ansvar for teknik og produktion, mødte frem og bad formanden om at træffe sit valg.

”Peter og jeg arbejdede sammen som et godt makker-par. Men det er usædvanligt hårde tider for Spæncom, fordi byggeriet er gået i stå. Vi har måttet sige farvel til mange medarbejdere, og vi var begge enige om, at det også var nødvendigt at slanke i toppen”, siger René Kjærsgaard-nielsen, som endte med titlen som adm. direktør.

Mangfoldig karriere

René Kjærsgaard-nielsen er 57 år og uddannet som civilingeniør fra bygningsretningen på DtU. Men ikke ligefrem med betonkurser på eksamensbeviset. Faktisk var kursen nærmere stukket ud til en karriere inden for vejbygning og trafik, hvilket førte til job i en kommune efter en periode som militærnægter.

Derefter fulgte ansættelse som rådgiver i oilconsult og senere Carl Bro, hvor indsatsen i begyndelsen var

Direktør med drive

NoterMere om vindmøller af betonFlere læsere har kommenteret Betons artikel om vindmølletårne af beton, hvor det blandt andet stod, at de tre nyopførte vindmøller ved Lemvig er de første betonmøller i Danmark siden Tvindmøllen.

”Du har glemt de to Nibe-møller fra 1979-80, støbt af min gamle arbejdsplads Danalith. Møllerne blev bortsprængt i 2001”, skriver Finn Jantzen til redaktionen.

Bjørn Nordgaard Lassen påpeger, at der i fir-serne blev opført fem 750 kW vindmøller ved Masnedøværket, hver monteret på et ca. 40 m højt betontårn, der blev støbt med glideforskalling med variabel diameter. Tårnene blev projekteret af det daværende B. Højlund Rasmussen.

Redaktionen takker vores meget betonkyndige læsere for korrektionen.

Nyt P-hus i ÅrhusAmbercon skal sammen med KPC og Arkitema opføre et parkeringshus på Peter Sabroes Gade i Århus.

Parkeringsarealet bliver på 8.300 kvadratmeter, og der bliver plads til i alt 365 biler. Parkerings-huset skal harmonere med de omkringliggende, røde teglstensbygninger og grønne områder. Derfor beklædes en meget åben betonelement-facade med tegllameller.

Ny ejer redder PL BetonPL Beton A/S i Muleby ejes nu atter af finansman-den Ole Almeborg via OALM Holding ApS. ”Det er sket for at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. For at være sikre på, at vi kommer sikkert gen-nem krisen, har jeg købt samtlige aktier”, siger den nye ejer til netavisen Bornholm.nu. Krisen har været hård ved P L Beton, der har været oppe på 140 medarbejdere, men som efter seneste besparelsesrunde er under de 30.

17B Eto n 2 • M a j 2 0 1 0

Ud over at være adm. direktør for Spæncom er René Kjærsgaard-Nielsen passioneret golfspiller.

rettet mod naturgasnettet og fjernvarme. Senere blev René Kjærsgaard-nielsen bl.a. direktør for Carl Bros virk-somhed i Swaziland, adm. direktør for Carl Bro Interna-tional og medlem af koncernledelsen.

”Koncernledelse blev i længden lidt for kedeligt”, er-ken der René Kjærsgaard-nielsen i dag, som derefter blev salgsdirektør for Løgstør Rør – lige efter at virksomheden fik en EU-bøde på 68 mio. kroner for ulovlig karteldan-nelse og ryddede op i toppen.

René Kjærsgaard-nielsen er født i aalborg, så man kunne tro Løgstør i Himmerland ville være ren hjem-mebane.

”Men nej, det blev igen for stille for mig”, siger ålbor-genseren, som fik sin debut med betonelementer hos Spæncom i 2002.

Fra 2003 til 2005 var René Kjærsgaard-nielsen direk-tør med ansvar for virksomhedens salg, projektledelse, montage og service og fra 2005 til 1. marts 2010 direk-tør med ansvaret for teknik og produktion.

Fabrik i mølpose

Hos Spæncom kan René Kjærsgaard-nielsen ikke klage over manglende udfordringer. I de første år var opga-ven at dække efterspørgslen fra et næsten umætteligt

marked, og i det sidste par år at holde sammen på virk-somheden i en tid, hvor ordrer er blevet en sjældenhed.

Senest har det været nødvendigt at planlægge at lægge den topmoderne prestigefabrik til produktion af huldæk i Vemmelev i mølpose indtil videre.

”Ikke ligefrem en sjov beslutning på baggrund af, at vi lige havde fået fabrikken til at svinge for alvor. Men vi kan kun lave huldæk på fabrikken, og så er den for dyr at holde i gang. I stedet producerer vi nu huldæk i aalborg, hvor vi kan flytte personalet rundt mellem forskellige typer elementer”, siger René Kjærsgaard-nielsen.

Han understreger, at nedlukningen i Vestsjælland kun er midlertidig.

For hurtigt at kunne starte produktionen op igen, har Spæncom tilbudt medarbejderne i Vemmelev ansættelse i enten tune eller Kolding, indtil efterspørgslen vend-er tilbage – hvad der ifølge René Kjærsgaard-nielsen næppe sker før sent i 2011.

jbn

Direktør med drive

18

Lavenergifacader på vej mod gennembrud

Driftsikkert udstyr karakteriserer

alle Haarup anlæg- uanset størrelsen.

Haarup Maskinfabrik a/s

Haarupvej 20 DK-8600 Silkeborg Fax: +45 86 84 53 77 Tlf.: +45 86 84 62 55 E-mail: haarup@haarup.dk Web: www.haarup.dk

Effektivt og driftsikkertHaarup er specialiseret i effektivt at producere, montere og servicere driftsikre betonblande- og doseringsanlæg.

På Haarups fabrik i Danmark fremstilles blandere, ophejs, doserings- og vejeudstyr, betontransportvogne, bånd og styringer.

Haarup gør det nemt for Dem at modernisere eller bygge nyt.

Markedet har taget godt mod Guldborgsund

Elementfabriks lavenergifacader, der sparer

meget Co2

En lille og vågen er bedre, siger ordsproget, og i til-fældet Guldborgsund Elementfabrik er der noget om snakken. Danmarks mindste elementfabrik er godt i gang med at få succes med en ny type lavenergifa-cader, som virksomheden har færdigudviklet i sam-arbejde med Klaus nielsen Rådgivende Ingeniørfirma a/S, der har søgt patent på facaderne.

De nye facader består af en seks cm tyk betonplade og en integreret søjle-bjælkekonstruktion, som giver den nødvendige styrke. Uden på betonpladen sidder først en polystyrenisolering, dernæst en mineraluldsisolering. Den udvendige overflade er glasfibernet-armeret puds.

Lavenergifacader på vej mod gennembrud

19B Eto n 2 • M a j 2 0 1 0

Den første bygning med de nye facadeelementer står færdig, og to spændende projekter i Århus og odense er tæt på underskrift.

”Det virker som om, vi har ramt det rigtige. Ikke mindst har entreprenørerne taget de nye facader til sig”, siger direktør Gunnar Hansen fra Guldborgsund Element-fabrik, der ligger i tingsted lidt nord for nykøbing F.

Det første færdige byggeri viser mulighederne. Be-handlingshjemmet Kokkedal på strandvejen nord for København skulle have en tilbygning til blandt andet en gymnastiksal, men det var umuligt at overholde energi-rammen med det indendørs areal, som bygherren for-ventede. Vægtykkelsen ville simpelthen blive for stor.

”Vi kunne derimod realisere lavenergibyggeri i klasse 1 med en vægtykkelse på bare 37 cm, og så gik det hele op”, siger Gunnar Hansen.

Kun seks cm beton

De nye elementer består af en blot seks cm tyk beton-plade, der fungerer som varmeakkumulerende bagmur, og en integreret søjle-bjælkekonstruktion, som giver den nødvendige styrke.

Uden på betonpladen sidder først en polystyreniso-lering, dernæst en mineraluldsisolering. Den udvendige overflade er glasfibernet-armeret puds, der gør facaden tæt og uden synlige fugestreger. om ønsket kan andre beklædninger anvendes.

Elementerne samles på sædvanlig vis med en ar-meret fuge og understopning. En særlig detalje er et specialudviklet falseelement, som reducerer linjetabet omkring vinduer og døre til et rent nul.

Et facadeelement med en U-værdi på 0,12 – og der-med velegnet til at realisere klasse 1 lavenergibyggeri – har en tykkelse på 37 cm. til passivhuse kan faca-

deelementerne leveres med en U-værdi på 0,09 og en tykkelse på 47 cm.

stor CO2-besparelse

Lavenergifacaderne har også fordele ud over den la-vere varmeregning og beskedne tykkelse i forhold til U-værdien. Således har Gunnar Hansen regnet på den Co2-besparelse, der følger af, at elementerne kun vejer cirka en tredjedel af sædvanlige betonelementer.

”Vi bruger mindre cement, fordi der er mindre be-ton i elementerne. Vi bruger også mindre armering, og der udledes mindre Co2 ved fremstilling af den grafit-polystyren isolering, som erstatter en del af den tradi-tionelle mineraluld. Endelig udleder transporten mindre Co2, fordi elementerne er meget lettere end sædvanlige facadeelementer”, siger Gunnar Hansen, der har regnet på Co2-besparelsen ved at bruge de nye lavenergifaca-der i stedet for de traditionelle.

Udgangspunktet er en årlig produktion på 300.000 m² betonfacader. Det svarer til produktionen i 2005, som var et gennemsnitligt år.

”Sammenlagt ville vi kunne spare cirka 18.000 tons Co2 hvert år alene på nybyggeri ved at bruge lavenergi-facader i stedet for almindelige sandwichfacader”, siger Gunnar Hansen, som tilføjer.

Hertil kommer de driftsmæssige besparelser gennem hele bygningernes levetid ved at opføre bygningerne som klasse 1 lavenergi i stedet for efter minimumskra-vene i BR08. Her ville den årlige besparelse være 600 ton Co2 alene for de bygninger, der i 2005 blev opført med betonfacade. Men en gennemsnitlig bygningslevetid på 50 år ville det give bygningerne en yderligere besparelse på 30.000 tons Co2.

jbn

Behandlingshjemmet Kokkedal har fået en stor udbygning med de nye lavenergifacader. Det gav bedre plads inden døre, fordi vægtykkelsen trods en meget lav U-værdi kun er 37 cm. Elementerne er uden facadepuds, idet arkitekten ønskede en træbeklædning i stedet.

Lavenergifacader på vej mod gennembrud

plakatsøjle uden hundetække

Kig efter på plakatsøjlerne, hvis du kommer til Gentofte, nord for København. nogle af dem er nemlig af jernbeton og fra 1923.

Plakatsøjlerne er tegnet af arkitekten Knud Valdemar En-gelhardt, der levede fra 1882 til 1931 – efter sigende den dansker, der introducerede jugendstilen herhjemme. I alt blev der fremstillet 30 søjler; de 28 findes endnu på Gentoftes ga-der og veje. Hovedparten er stadig i fin form, om end enkelte har tydelige betonskader.

Plakatsøjlen har en i dag nærmest munter facon med en svampeformet troldmandshat og en bred, buet fod. Begge dele udspringer af plakatsøjlens funktion: Hatten beskytter plakaterne med vejrlig, foden gør plakatsøjlen mindre interes-sant for hunde at lette ben op ad. nogle af søjlerne har kroge på undersiden af hatten til ophængning af lamper.

jbn

20

FrEMragEnDE arKItEKtUr

Plakatsøjle uden hundetække

21B Eto n 2 • M a j 2 0 1 0

22

Fire fine bygninger nomineret til betonpris

paschal-Danmark a/s’ nye kontorbygning i Århus er en effektiv og funktionel bygning. såvel facader som indvendige vægge fremstår som rå beton med en næsten silkeglat overflade. Facaderne er udført som sandwichstøbninger i hvid beton. Bygningen er udført med et rundt hjørne, der illustrerer in-situ støbt betons potentiale for krumme konstruktioner.

ByGHERRE

paschal-Danmark a/sARKITEKT

arkitektfirmaet Hans Jørgen Jensen a/sTOTALENTREPRENØR

Dan Flex totalbyg aps med EMr Murer & Entreprenør a/s som underentreprenør på betonarbejdetINGENIØR

Ingeniørfirmaet Henry Jensen a/s

ByGHERRE

Fonden for Opførelse af HEart med COWI a/s som bygherrerådgiverARKITEKT

steven Holl, steven Holl architects, med arkitektfirmaet Kjaer & richter a/s som dansk arkitektrådgiverHOVED ENTREPRENØR

C. C. Contractor a/sINGENIØR

niras a/s

Fire fine bygninger nomineret til betonprisFire meget forskellige bygninger opført med brug af pladsstøbt beton er

nu nomineret til In-Situ Prisen 2010, der overrækkes den 3. juni 2010.

De fire bygninger er

• Heart - Herning Museum of Contemporary art• allerhuset på Havneholmen i København, domicil for

Carl allers Etablissement a/S• nyt kontorhus i Århus, Paschal-Danmark a/S• advokatfirmaet Hortens domicil i tuborg Havn, nord

for København.

”Det er fire meget forskellige bygninger, der er nomi-neret. Det understreger den fleksibilitet og de store muligheder, som opstår med in-situ støbt beton”, siger formanden for prisens bedømmelseskomité, arkitekt maa Signe Kongebro fra Henning Larsen architects a/S.

In-situ Prisen er indstiftet af Forskallingsgruppen og Dansk Beton Fabriksbeton gruppen, der begge er med i

HEart Herning Museum of Contemporary art har in-situ støbte facader med en overflade, der har et tydeligt tekstilpræg – en tydelig reference til både egnens oprindelige uldjyder og skjortefabrikken angli, hvis ejer, den kunstinteresserede skjortefabrikant aage Damgaard, stiftede Herning Kunstmuseum i 1970’erne.

23B Eto n 2 • M a j 2 0 1 0

Tidligere vindere af In-Situ Prisen

• 2009: Arkitekten Foster + Partners og entre-prenør E. Pihl & Søn for Elefanthuset i Zoo København.

• 2008: Sophus Søbye Arkitekter MAA og entre-prenørfirmaet Frede Hansen & Co. Ringe A/S for Hindemosehus, et moderne spejderhus ved Odense.

• 2006: Zaha Hadid Architects og E. Pihl & Søn for en tilbygning til kunstmuseet Ordrupgaard.

• 2004: Arkitekterne Schmidt, Hammer og Las-sen samt murer- og entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen A/S for kunstmuseet ARoS i Århus.

allerhuset på spidsen af Havneholmen i København har in-situ støbte dæk, som dels blev valgt for at kunne realisere bygningens komplekse form, dels fordi in-situ støbte dæk har gode styrkeegenskaber, der gør det enklere at projektere en så kompliceret bygning. Desuden er in-situ støbte dæk tolerante over for gennembrydninger ved senere ombygninger.

ByGHERRE

Carl allers Etablissement a/sARKITEKT

pLH arkitekter a/sTOTALENTREPRENØR

E. pihl & søn a/sINGENIØR

søren Jensen rådgivende Ingeniører a/s

ByGHERRE

Carlsberg EjendommeARKITEKT

3XnTOTALENTREPRENØR

E. pihl & søn a/sINGENIØR

rambøll

Fire fine bygninger nomineret til betonpris

Dansk Byggeri. Prisen gives ifølge vedtægterne til ”per-soner eller firmaer, der har stået for smukt arbejde i pladsstøbt beton, eller har medvirket til at gøre brugen af forskalling lettere eller mere spændende”.

advokatfirmaet Hortens domicil bruger in-situ støbt beton til at skabe fysiske rammer, der styrker videndeling og arbejdsmiljø. Bygningen er indrettet med en central trappe, kontorer langs facaden samt yderligere arbejdspladser, fællesfaciliteter og uformelle mødesteder på dækkene, der er åbne ud mod to store atrier.

24

Betoncenter med skarpere profil

Betoncentret på teknologisk Institut skal

være det sted, man henvender sig, når

andre giver op, fastslår centerchef Mette

Glavind.

Betoncentret på teknologisk Institut skærper nu profilen med mere FoU og flere ekspertydelser. Det sker på bag-grund af teknologisk Instituts ny, treårige resultatkon-trakt med Videnskabsministeriet.

Ud ovre at være Danmarks Betoncenter er de strat-egiske mål at være et førende europæiske videncenter for beton, at levere ny og opdateret viden om beton til byggebranchen og at have en høj FoU-profil.

tre temaer for forskning

FoU-indsatsen rettes mod tre temaer: Bæredygtig infra-struktur, højteknologiske byggematerialer samt energi og klima.

De tre temaer er udvalgt på baggrund af overordnede tendenser som fx globalisering, samfundets stigende krav til infrastrukturs holdbarhed og kvalitet samt energi- og klimaudfordringer - kombineret med input fra Bet-onvision 2025, Dansk Betonråds bidrag til FoRSK2025 samt debat og kommentarer fra www.bedreinnovation.dk, hvor erhvervslivet er kommet til orde.

”Sammen med vores viden fra kundeopgaver har det givet et solidt fundament, som vi nu skal arbejde videre på”, siger centerchef Mette Glavind fra Betoncentret.

specialistydelser

På det forretningsmæssige plan skal Betoncentret i hø-jere grad fokusere på specialiserede ydelser baseret på centrets spidskompetencer.

Det handler blandt andet om betonteknologisk råd-givning og skadesvurderinger for danske infrastruktur-bygherrer samt rådgivning, prøvning og monitering for entreprenørkonsortier i forbindelse med danske infra-strukturprojekter. andre typiske opgaver er ikke-stan-dardiseret prøvning samt dokumentation og udvikling vedrørende mix design og blandemetoder.

Her skal der forskesBetoncentret på Teknologisk Institut har udpeget tre forskningstemaer, der hvert omfatter en række konkrete områder, hvor der er brug for ny viden.

Bæredygtig infrastruktur

• Trådløse, passive sensorer

• Revner, chlorider, afstandsholdere

• Biologisk selvhealing med bakterier

• Nye bæredygtige bindere

• Broer uden fugtisolering

• Vagabonderende strømme

• SCC med hældning og mindre formtryk

• Mindsket svind og diffusionshastighed med nye kemiske tilsætningsstoffer

• Præfabrikerede motorvejsbroer.

Højteknologiske byggematerialer

• Selvrensende overflader med TIO2 og tekstildræn

• Tekstilbeton

• Lyslederbeton

• Unikke betonkonstruktioner med robotter

• Arkitektonisk højkvalitetsbeton

• Multifunktionelle autoværn og støjskærme

• Nye typer faseskiftende materialer.

Energi og klima

• Tunge materialer til at mindske energiforbrug

• Faseskiftende kapsler i beton

• Termoaktive konstruktioner

• Bedre varmeakkumulering med øget overfladeareal

• Permeable betonbelægninger

• CO2- og NOx-optag i beton

• Anvendelse af sekundasand

• Betoner med reduceret CO2-udslip.

Betoncenter med skarpere profil

25B Eto n 2 • M a j 2 0 1 0

Betoncentret på Teknologisk Institut retter nu forskning og udvikliung mod tre temaer:

Bæredygtig infrastruktur, højteknologiske byggematerialer samt energi og klima.

”Betoncentret skal ikke være en butik, der har det hele. Vores fokus er at være det sted, man henvender sig, når andre giver op, eller når der er brug for noget specialviden. Desuden vil vi styrke vores ekspertråd-givning til internationale kunder, især inden for hærde-teknologi, grøn beton og mikroskopering”, siger Mette Glavind.

Hertil kommer tilstandsvurdering og skadesudredning i Danmark og Sverige, samt salg af det rheometer til selvkompakterende beton, Betoncentret har udviklet.

jbn

> Tysklands nr. 1 med stålfi bre: www.krampeharex.com

KrampeHarex® GmbH & Co. KG · Pferdekamp 13 · 59075 Hamm · Phone +49 (0) 23 81.977 977 · Fax +49 (0) 23 81.977 955 · info@krampeharex.com · www.krampeharex.com

KrampeHarex® stålfi bre og KrampeFibrin® PP fi bre erstatter traditionel armering i industrigulve.

Hurtigere: Bedre:Færre materiale- og lønomkostninger sam-menlignet med traditionel armering giver en fordel ved prisfastsættelse og tilbud

Gunstigere:Arbejdstiden er ca. 2,5 gange hurtigere end ved traditionel netarmering.

Fiberarmering er holdbar og sikker – og giver sammen med PP fi bre den bedst opnåelige brandbeskyttelse i dag.

Selv ekstraordinære belastninger tager vores små helte roligt

26

Kæmpe Ikea på rekordtid

10.600 ton elementer projekteret, produceret og monteret i lyntempo

I marts 2010 åbnede Ikea i aalborg et 30.400 kvadrat-meter stort varehus, der blev opført på bare ni måne-der af beton elementer fra Spæncom, som leverede ca. 1.700 elementer: vægge, facader, dæk, bjælker og søjler. I alt 10.600 tons.

Projektet var på grund af den korte byggetid en udfordring for Spæncom, oplyser projektleder Hanne Poulsen. Projekteringen gik rekordhurtigt, og 10 ugers elementmontage blev presset sammen til seks uger.

”En så stram tidsplan lykkes kun, hvis alle parter trækker i den rigtige og konstruktive retning, og det gjorde de 20 medarbejdere, som var på projektet. nor-malt vil vi have 4-5 mand på et projekt som dette, og så projektere i en periode der er 4 gange så lang, men det var der ikke mulighed for her”, siger Hanne Poulsen.

Ikea i aalborg er den næststørste Ikea-bygning i Danmark, kun overgået af det næsten helt nye Ikea i odense, der er på cirka 34.000 kvadratmeter.

jbn

Kæmpe Ikea på rekordtid

10 ugers montage under normale forhold blev klemt sammen på seks uger.

Den ny Ikea har 1.200 pladser, som ikke er for mange.

REPTON er lukketMed udgangen af 2009 lukkede Repton, som var den danske deklara-tionsordning for cementbaserede materialer til reparation af beton. Det skyldes, at reparationsmaterialer i dag skal overholde europæiske krav og være CE-mærkede.

”Repton var en frivillig kontrolordning, som blev etableret i 1989 på baggrund af indsatsen en arbejdsgruppe i Dansk Betonforening, som så et behov for en kontrolordning for færdigfremstillede reparationsord-ninger”, siger senior konsulent Arne Damgaard Jensen fra Teknologisk Institut.N

oter

27B Eto n 2 • M a j 2 0 1 0

Konsortium skal forske i stålfiberbetonRådet for Teknologi og Innovation har bevilget 6,3 mio. kroner til et innovationskonsortium med titlen ”Bæredygtige betonkonstruktioner med stålfibre”. Det samlede budget er på 13,5 mio. kroner. Konsortiet skal arbejde for mere udbredt anvendelse af stålfiberarmeret beton samt forske i fiberorientering og fiberfordeling i stålfiberarmeret selvkompakterende beton.

Baggrunden er, at stålfiberarmeret beton har potentiale til at reducere af byggeriets CO2-belastning og afskaffe nedslidende arbejdsprocesser ved traditionel binding af armeringsjern. Deltagerne er COWI A/S, MT Højgaard A/S, Unicon A/S, Aalborg Portland, Bekaert A/S, Convi Aps, Hi-Con A/S, Betonelement-Foreningen, DTU Byg og Teknologisk Institut.

Not

er

X-SEED®

Ny patenteret accelerator –Unikke muligheder!

Adding Value to Concrete

X-SEED® er en ny type accelerator, der virker ved alle temperaturer og giver megethøj tidlig styrkeudvikling, uden at slutstyrken forringes. X-SEED® giver mulighed for:Bedre udnyttelse af produktionsapparatetMindre energiforbrugReduktion af materialeomkostningerForbedret miljø

Se mere på www.basf-cc.dk.

basf_xseed_anzeigen:Layout 1 21.4.2010 11:43 Uhr Seite 1

29B Eto n 2 • M a j 2 0 1 0

Betoncentret leverer betonviden til Femern A/SBetoncentret på Teknologisk Institut har indgået en niårs kontrakt med Femern A/S om at være ”eksternt huslaboratorium” og videncenter for Danmarks største anlægsprojekt. Kontrakten omfatter tre hovedopgaver: Udarbejdelse af teknologinotater, design, etablering og drift af en felteksponeringsplads samt løbende analyser og prøvning.

”Det er en af Betoncentrets største enkeltstående opgaver nogen sinde”, siger teamleder Dorthe Mathiesen fra Betoncentret.

Betonobjekterne fra workshoppen er udstillet på kajen bag Kunstakademiets Arkitektskole resten af semesteret.

når studerende møder beton

Not

erNår studerende møder beton

I marts 2010 stiftede 45 arkitektstuderende Kunstaka-demiets arkitektskole bekendtskab med beton. I ni grup-per byggede de studerende to meter høje forskallinger og støbte deres objekter af fire kubikmeter beton fra Unicon.

Workshoppen var arrangeret af CInaRK – Center for Industriel arkitektur – og Institut for arkitekturens tek-nologi på Kunstakademiets arkitektskole. Workshoppen blev afviklet i samarbejde med Bygningsdesign på DtU, hvorfra der også deltog studerende.

jbn

30

Betonelement-Foreningen

– et initiativ støbt af Dansk Beton

22 år med præfabrikerede tunneler– uden bøvl for trafikanterIkke alene er tunneler af betonelementer høj kvalitet til lav pris. Samfundet sparer også milliarder på trafikantomkostninger, for opførelsestiden regnes i timer og ikke måneder.

Kun de allerfærreste bilister ved, at de passerer et betonhisto-

risk sted, når de kører på motortrafikvejen mellem landsby-

erne Hatting og Eriknauer nær Horsens.

Men det gør de, for Ølsted Å krydser vejen i en underføring,

der blev etableret i 1988 som Danmarks første tunnel af beto-

nelementer. Underføringen blev produceret hos Perstrup Beton

Industri A/S, som siden har leveret cirka 540 præfabrikerede

tunneler.

”Uden en eneste reklamation efter afleveringen”, oplyser

adm. direktør Niels Søndergaard fra Perstrup.

Tunnelerne har mangfoldige formål som under- eller over-

føringer: Stier under veje, landeveje under jernbaner, veje over

jernbaner, jernbaner under motorveje og vandløb under både

motorveje, landeveje og jernbaner.

”Markedet for præfabrikerede tunneler har udviklet sig støt

siden 1988, men der er stadig et betydeligt potentiale”, siger

Niels Søndergaard, som peger på, at de store anlægsbygherrer,

Vejdirektoratet og Banedanmark, efterhånden sagtens kan se

fordelene ved elementløsninger.

Det skyldes især anlægshastigheden, mener projektchef Niels

Christian Halleløv fra Perstrup:

”Vi kan etablere en bro over eller under en jernbane inden

for 24 timer. Tilsvarende opnår man en stor samfundsmæssig

gevinst i sparede trafikantomkostninger ved vejprojekter, hvor

Denne vejbro ved Nørresundby er forberedt til at kunne hæves, hvis jernbanen skal elektrificeres.

31B Eto n 2 • M a j 2 0 1 0

Betonelement-Foreningen

Ny brugervenlig hjemmeside

Betonelement-Foreningen har fået ny hjemmeside med endnu flere nyttige informationer til alle, der interesserer sig for at bygge enkelt og ubesværet med be-tonelementer.

Samtidig er brugervenligheden styrket, så det er nemt at finde frem til de ønskede informationer.

Se selv de mange muligheder for nyttig information på www.bef.dk.

Kun et døgn tog det at montere tunnelen, der skal føre en vej hen over jernbanen ved Varde. Tværsnit 50,2 kvadratmeter, længde 35 meter.

man kan undgå køer og kaos”, siger han og tilføjer, at det selv-

følgelig heller ikke er en ulempe, at en elementtunnel er en

billigere løsning end at støbe på stedet.

Hertil kommer, at kvaliteten er høj, fordi produktionen sker

inden døre under kontrollerede forhold, og fordi de få fejl, der

måtte forekomme, opdages allerede på fabrikken og derfor al-

drig når ud på byggepladsen.

Begrænsningen for præfabrikerede tunneler er transporten

af de enkelte elementer. Ved en spændvidde på 10 meter vejer

elementerne op mod 30 ton, og det gør transporten vanskelig.

Ved større spændvidder er der derfor brug samlinger, og det er

ikke altid hensigtsmæssigt.

Generelt er præfabrikerede tunneler en meget robust kon-

struktion, hvor elementerne holdes på plads af jordtrykket.

Det giver en særlig fordel ved jernbanetunneler: Hvis det

senere besluttes at elektrificere jernbanen, er det muligt at

grave elementerne fri og hæve dem, så elementerne kan gen-

bruges til en tunnel med større frihøjde.

Perstrup har netop leveret elementer til en vejbro over jern-

banen ved Nørresundby, hvor konstruktionen er forberedt for

at kunne hæves på denne måde.

Europæisk opbakning til danske anbefalinger

Betonelement-Foreningens anbefalinger til justerede faktorer ved beregning af for-spændte huldækelementers forskydningsbæ-revne ved brand får nu opbakning fra Arnold van Acker, der er en af Europas mest kyndige beton elementeksperter og tidligere mangeårig formand for fib’s europæiske gren for beton-elementer.

Både Betonelement-foreningens anbefalin-ger og van Ackers artikel kan læses på www.bef.dk.

32

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Præfa Byg i Østervrå mellem Brønderslev, Hjørring og Frede-

rikshavn er hverken stor, avanceret eller på anden vis bemær-

kelsesværdig – og da slet ikke, hvis man spørger virksomheden

selv. Faktisk krævede det lidt redaktionel overtalelse overho-

vedet at stille op til denne artikel.

”Vi passer forretningen stille og roligt, og vi er ikke dem,

der stikker snuden frem”, siger fabrikschef Poul Møldrup, fra

Præfa Byg, som er medlem af BIH og nu også af Betonelement-

Foreningen.

Produkterne er primært vægelementer og sandwichfacader

af letbeton til landbrugsbyggeri, parcelhuse og lettere industri.

Præfa Byg har egen montageafdeling og to mobilkraner med

kapaciteter på henholdsvis 50 og 90 ton.

Produktionskapaciteten er på 420 m² pr. dag, hvilket sætter

en naturlig grænse for størrelse af de projekter, Præfa Byg kan

levere til.

Til gengæld er fleksibiliteten stor, og det sætter de mange

tilbagevendende kunder i Vendsyssel pris på.

”Hos os kan man godt bestille et element eller to til fx en

ny gavl. Ingen problemer i det”, siger Poul Møldrup.

Referencelisten rummer dog også større projekter som fx

lagerhotellet Boxit i Odense, der fik 70 læs elementer fra Øster-

vrå.

I dag har virksomheden cirka 25 medarbejdere – lidt over

det halve af bemandingen, da der for et par år siden var fuld

gang i forretningen.

”Som alle andre i byggeriet er vi hårdt ramt af konjunktu-

rerne. Men vi er en solid virksomhed, så vi skal nok klare os. Vi

støber lidt hver dag for at holde fabrikken i gang”, fortæller

Poul Møldrup.

Præfa Byg blev etableret i 1973 af virksomhedens nuvæ-

rende ejer, Ib Jensen, som i dag primært helliger sig Præfa’s to

elementfabrikker i Polen og Tyskland.

En elementfabrik - i al beskedenhed

Man hører ingen store ord fra Betonelement-Foreningens nye medlem, Præfa Byg i Østervrå, som helst vil passe forretningen stille og roligt.

Præfa Byg støber hver dag for at holde fabrikken i gang, selv om tiderne er dårlige.

Præfa Byg står selv for al montage. Den mobile kran løfter op til 90 ton.

33B Eto n 2 • M a j 2 0 1 0

Betonelement-Foreningen

Ambercon A/S Støvring............... 70.21.60.60Ambercon A/S.Genner................. 74.69.89.84Betonelement, Esbjerg................. 70.10.35.10Betonelement, Hobro................... 70.10.35.10Betonelement, Ringsted............... 70.10.35.10Betonelement, Viby.Sj.................. 70.10.35.10Byggebjerg Beton A/S................ 74.83.34.20Dalton Betonelementer.............. 76.37.77.00Dan-Element A/S......................... 97.58.52.22EXPAN, Brørup............................... 76.37.70.00EXPAN, Søndersø........................... 76.37.70.00Fårup Betonindustri A/S............ 86.45.20.88Gandrup Element......................... 96.54.38.00Give Elementfabrik A/S.............. 76.70.15.40

Guldborgsund Elementfabrik A/S....................... 54.41.85.00Kähler A/S.................................... 58.38.00.15Leth Beton A/S............................. 97.94.55.11A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik......97.12.64.66Niss Sørensen & søn a-s............. 97.56.42.22Perstrup Beton Industri A/S...... 87.74.85.00PL Beton A/S................................. 56.96.42.17Præfa Byg ved OJ Beton A/S...... 98.95.13.00Spæncom A/S, Tune,.Vemmelev............................. 88.88.82.00Spæncom A/S, Kolding................ 88.88.82.00Spæncom A/S, Aalborg................ 88.88.82.00

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S................ 97.92.25.22Tinglev Elementfabrik A/S........ 72.17.10.00

Samarbejdspartnere og interessemedlemmer

Convi Aps..................................... 66.18.20.26CPT A/S......................................... 62.65.20.70fibo intercon a/s.......................... 97.17.16.66HALFEN GmbH.............................. 35.36.20.99Aalborg Portland A/S................. 98.16.77.77Saint-Gobain Weber A/S............. 70.10.10.25

Medlemsfortegnelse Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1155 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk

Sådan undgås revner i dæk og vægge af letbeton

Letbetonelementgruppen – BIH, der er en del af Betonelement-Foreningen, har udgivet Hæfte nr. 11 om forebyggelse af revner i helvægge og dæk af letbeton. Hæftet henvender sig primært til arkitekter og ingeniører, der projekterer bygninger med dæk-elementer og helvægge af letbeton. Vejledningen gør det nem-mere at begrænse omfanget af revner og dermed opnå et mere tilfredsstillende resultat.

Hæftet kan bestilles og downloades på www.bef.dk under Letbetonelementgruppen.

Forbudt at levere vægge og facader uden CE-mærke

Fra og med den 1. maj 2010 skal alle vægelementer og facader, der leveres til danske byggepladser, være CE-mærkede. Overgangsperioden udløb den 30. april, hvorefter det er ulovligt at levere disse elementer uden CE-mærke uanset produktionsdatoen.

Dermed skal så godt som alle typer af beton elementer have CE-mærket. Ribbe elementer, søjler og bjælker har været omfattet af krav om CE-mærkning siden 1. marts 2008.

nyt fra Betoncentret

Nyt fra BetoNceNtret

LokaL afLedNiNg af regNvaNd ved aNveNdeLse af permeaBLe BetoNBeLægNiNger

I byområderne forekommer der i dag mere ned­bør med højere intensitet, der medfører et stadigt stigende antal oversvømmelser og stiller højere krav til kloaksystemerne. Denne tendens ser ud til at fortsætte, idet disse hændelser er en direkte konsekvens af klimaændringernes indflydelse på regnmønsteret i Danmark.

Kloaksystemerne er nedslidte og dimensioneret på baggrund af betydeligt mindre regnmængder og har derfor ikke længere den fornødne kapacitet til at imødekomme den stigende belastning. Flere befæstede arealer betyder samtidig større overfla­deafstrømning og dermed endnu større belastning på den eksisterende kloak. Overbelastning af kloaksystemet er et problem, der er både dyrt og meget omfattende at løse. Løsningsmuligheder kan enten bestå i at bygge kloaksystemerne større eller at dekoble regnvandshåndteringen fra kloakken. Den sidstnævnte mulighed kan lade sig gøre ved at anvende landskabsbaseret regnvandshåndtering kaldet LAR (Lokal afledning af regnvand).

Forprojekt vedrørende potentialet for permeable belægninger For at undersøge mulighederne for implementering af LAR i Danmark bevilligede By og Landskabs­styrelsen i december 2009 et forprojekt vedrørende permeable betonbelægningssystemer, som Teknolo­gisk Institut er projektleder på.

Forprojektet har til formål at belyse, hvor store arealer i Danmark der potentielt er til rådighed for permeable betonbelægninger, hvor store regn­mængder der vil kunne afledes gennem sådanne belægninger samt kvaliteten af det vand, der her­ved ledes til grundvandet. Resultatet af forprojek­tet vil By og Landskabsstyrelsen anvende som ud­gangspunkt for, om der skal igangsættes yderligere udvikling inden for dette område.

En permeabel belægning består af en belægnings­sten og en bærelagsopbygning, hvilket typisk ser ud som vist på figur 1.

I den viste permeable belægning er der afsluttet med en impermeabel belægningssten, hvilket bl.a. anvendes i Storbritannien. Denne type belægnings­sten anvender fugerne til nedsivning af regnvand, hvilket giver en kapacitetsbegrænsning. Det viste bærelag har en hulrumsprocent på 30 og med den viste belægningssten er systemet i stand til at af­lede omkring 75 liter pr. m² i timen. Accelererede belastningsforsøg har vist, at systemet efter 35 års brug uden vedligehold vil have en resterende per­meabilitet på omkring 20 % af nyværdien, hvilket stiller store krav til en høj indledende vandafled­ningsevne.

I den permeable belægning er der stor restkapaci­tet, ift. afledning, i selve bærelaget, hvorved belæg­

34

Aquaflow sten (Hanson): 60 mm tykkelse.

Toplag: 50 mm tykkelse bestående af 2-6 mm sten

Geotekstil: Gennemsnitlig permeabilitet: 2875 liter pr. m² pr. time

Øvre lag: 100 mm tykkelse bestående af 5-20 mm sten

Geonet: Fremstillet af polypropylen i et triangulært mønster

Nedre lag: 250 mm tykkelse bestående af 10-63 mm sten

en miljømæssig og økonomisk gevinst

Figur 1: Opbygning af permeabel belægning

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 20 19

www.teknologisk.dk

ningsstenen bliver den begrænsende faktor. For at reducere denne begrænsning og dermed fremtids­sikre permeable belægninger, foreslår Teknologisk Institut at udskifte den impermeable belægnings­sten med en permeabel, hvorved nedsivningen kan forøges betragtelig.

Igennem anvendelsen af en sådan belægningssten søges ikke alene nedsivningen øget, men også rens­ningseffektiviteten, idet selve belægningsstenen vil fungere som filter og sørge for at det infiltrerede vand bliver iltet, hvorved effektiviteten af den mi­krobielle nedbrydning øges.

Igennem forprojektet er det fastslået, at det poten­tielle areal for permeable belægninger i Danmark er på 260 km², og beregning af en fremtidig dimen­sionsgivende regnmængde med en gentagelsespe­riode på 10 år siger 65 liter pr. time pr. m². For at imødekomme dette, ønsker Teknologisk Institut at udvikle en ny permeabel belægningssten, der tilla­der afledning af op til 150 liter pr. time pr. m² uden at gå på kompromis med vandkvaliteten. Hermed vil det tænkte system også være sikret langt ud i fremtiden. I forhold til vandkvalitet har forprojek­tet demonstreret, at det er muligt at fjerne op til 95 % af de skadelige stoffer med den nuværende teknologi. Teknologisk Institut forventer at kunne øge rensningseffektiviteten yderligere gennem ud­viklingen af den nye type belægningssten.

Opnåelig vandkvalitet ser yderst lovende udI Storbritannien er der bl.a. foretaget en række analyser af permeable belægningers evne til at ned­bryde motorolie, der indeholder en stor del af de forurenende stoffer, som en given permeabel be­lægning skal kunne håndtere. Disse analyser afslø­

Figur 2: Illustration af belægningssten der ønskes udviklet

rede, at en permeabel belægning, som den viste, er i stand til at fjerne 99 % af olien i det infiltrerede vand ved en belastning, der simulerede et køretøj med en olielækage.

En tilsvarende analyse af systemets evne til at op­fange tungmetaller blev foretaget på brugt motor­olie. De tilstedeværende tungmetaller i denne var repræsentative for de typer af tungmetaller, der traditionelt analyseres for. Den permeable belæg­ning var i stand til at opfange og fjerne omkring 95 % af de tilstedeværende tungmetaller.

Figur 3: Fjernet procentdel af udvalgte tungmetaller

Fremtidige udviklingsaktiviteter i DanmarkResultatet af forprojektet peger på, at potentialet for permeable betonbelægninger i Danmark er betydeligt, og Teknologisk Institut arbejder på at få etableret et større udviklingsprojekt, der kan være med til at udvikle teknologien til at imødekomme danske forhold.

Der ligger store udfordringer i at udvikle en porøs belægningssten med en væsentlig højere permeabi­litet end de nuværende på markedet, samtidigt med at kunne honorere kravene til både holdbarhed, styrke og æstetik.

For yderligere information, kontakt venligstDorthe MathiesenTelefon 72 20 22 05 ellere­mail: dma@teknologisk.dk

Thomas Pilegaard MadsenTelefon 72 20 21 64 ellere­mail: tpm@teknologisk.dk

36

nyt fra aalborg portlands arbejdsmark

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Udtørring af betongulve – en tilbagevendende problematik

Ved byggerier, hvori der indgår svind- og fugtfølsomme belægninger, er udtørring, svind

og restfugt tilbagevendende temaer for diskussioner mellem entreprenør og bygherre.

thorkild rasmussen | thorkild.rasmussen@aalborgportland.com

Udtørring af hærdnet beton er en langsom og vanskelig forudsigelig proces.

Udtørringsprocessen kan godt formuleres rent matematisk, men kendskabet til den aktuelle beton og omgivelsernes aktuelle udtør-ringsforhold er som regel utilstræk-kelig til at forudsige restfugt eller relativ porefugtighed med særlig god nøjagtighed. Derfor er svind-forløb og restsvind også vanskeligt forudsigelige størrelser.

De ældre værktøjer, som f.eks. metoden side 197 i BetonBogen [1], kan derfor ofte give ligeså gode re-sultater til planlægningsfasen, som med mere avancerede værktøjer.

Metoden findes som et Excel regneark, som kan rekvireres på tlf. 99 33 77 54 eller bestilles på aal-borg Portlands hjemmeside www.aalborgportland.dk.

Måling af restfugt

I praksis kan dokumentation kun baseres på målinger, men rent må-leteknisk er det også vanskeligt at måle den relative fugtighed i beto-nen – ikke mindst i praksis.

Med de fleste udstyr placeres en føler i et boret hul eller i et indstøbt rør i betonen, og efter nogen tid op-når føleren fugtligevægt med beto-

nen, og betonens relative fugtighed kan aflæses/beregnes.

I de uger eller måneder efter støbningen, hvor det er interessant at måle restfugten, vil fugtprofilet variere ned gennem betonen, og med disse udstyr vil målingen derfor repræsentere en middelfugt i bore-hullets længde, eller i bunden af det indstøbte rør.

Med andre måleudstyr holdes en føler kortvarigt ned mod betonover-fladen, og her vil målingen repræ-sentere en middelfugt i de øverste cm af betonen.

Hvis operatøren ikke har tilstræk-kelig erfaring med udstyret, indsigt i dets måleprincipper og kalibrerings-procedurer kan resultaterne være meget usikre.

Målinger behæftet med store fejl har ikke mere værdi end slet ingen målinger – ofte mindre, og under alle omstændigheder skal man være omhyggelig med forberedelserne til målingen, herunder kalibrering af udstyret.

restfugt og betonkvalitet

Stærke betoner er tætte, og udtør-ringen af det overskydende vand (restfugt) sker derfor kun langsomt. Svagere betoner er mindre tætte, men indeholder til gengæld mere overskydende vand, så selv om

fugten har lettere ved at undslippe, tager det lang tid pga. den større vandmængde.

Meget svage og porøse betoner vil sjældent være løsningen, da der af en række andre årsager ønskes gode og holdbare betoner. Det er derfor mere nærliggende, at inte-ressere sig for den anden ende af skalaen, og tilstræbe mindst mulig eller slet ingen restfugt i den hærd-nede beton. Selvudtørrende beto-ner har været på markedet i nogle år, og selv om erfaringerne er gode, har de aldrig opnået den store ud-bredelse.

Betydningen af betonsammen-sætningen – især vand/cement-forholdet – er illustreret i det ef-terfølgende eksempel, idet vandets forskellige faser i betonen indled-ningsvis omtales.

Cementen binder under hydrati-seringen ca. 25 % af sin vægt som kemisk bundet vand i hydratise-ringsprodukterne. Dette vand er ikke-fordampeligt ved temperaturer under 100 °C.

Herudover adsorberes der på hydratiseringsprodukternes over-flader en vandmængde svarende til ca. 15 % af cementens vægt. Dette vand er principielt fordampeligt, men først ved lave damptryk i beto-nens poresystem, eller ved stigende temperatur – op til ca. 100 °C.

37B Eto n 2 • M a j 2 0 1 0

Cementen vil altså binde ca. 40 % af sin vægt som kemisk og fy-sisk bundet vand, der ikke vil være til gene for f.eks. trægulve eller an-dre fugtfølsomme belægninger.

Den samlede tilsatte vand-mængde minus disse 40 % af ce-mentmængden vil derimod findes som kapillarvand, og vil opføre sig som vand normalt gør. Det vil såle-des opretholde en relativ luftfugtig-hed i betonens poresystem på tæt ved 100 %, indtil det er udtørret til omgivelserne.

Eksempel 1

En beton med 150 l vand og 215 kg cement pr. m³ (v/c 0,70, svarende til styrklasse 20) vil – når cementen er reageret – indeholde (150-215 x 0,40=) 64 liter frit vand pr. m³, som skal fjernes ved udtørring til omgi-velserne.

tilsvarende vil en beton med 150 liter vand og 300 kg cement pr. m³ (v/c=0,50, styrkeklasse 30-35) indeholde (150-300 x 0,40=) 30 liter frit vand pr. m³, svarende til ca. 55 % mindre frit vand, som skal udtørre til omgivelserne.

Det absorberede vand i tilslaget vil også være fordampeligt, og kan udgøre et væsentligt bidrag til den restfugt, der skal udtørre til omgi-velserne, og man bør derfor tilstræ-be materialer med lav absorption.

En forskel i absorption på klasse a materialer og klasse P materialer på f.eks. 2 %, vil med 1800 kg tilslag pr. m³ medføre en forskel på 36 kg vand, som også skal transporteres ud af betonen før fugtigheden fal-der væsentligt under 100 %.

For konstruktioner, hvor lav restfugt er afgørende, bør man, jf. eksem-plet anvende tilslag med lav absorp-tion – typisk klasse a materialer.

Endelig skal man være opmærk-som på risikoen for at der kan til-føres fugt udefra i byggeperioden.

Det kan ”koste” mange uger senere i byggeriet, hvis man overser dette.

Udtørring til omgivelserne

Udtørringsprocessen til omgivelser-ne er for så vidt velbeskrevet, men kendskabet til den aktuelle betons permeabilitet og omgivelsernes aktuelle udtørringsforhold er som regel utilstrækkelig til at forudsige restfugten med særlig god nøjag-tighed.

når betonkvaliteten er valgt og betonen er udstøbt, er der ikke så meget der kan gøres for at frem-skynde fugttransporten i betonen, men man kan sørge for, at den fugt, som når op til overfladen kan fjer-nes løbende.

Udtørring sker til luften, og en helt grundlæggende forudsætning for at få fugten væk fra betonen, er at den omgivende luft kan op-tage fugten, og at den opfugtede luft erstattes af ny tør luft, som kan optage ny fugt etc. Dette kan sikres ved passende højt luftskifte, evt. med opvarmning af luften eller ved hjælp af affugtere.

Eksempel 2

Luftens evne til at optage fugt er stærk temperaturafhængig, og i de 6 kolde måneder har luften stort set ingen evne til at optage fugt, med mindre den opvarmes.

Med en temperatur på f.eks. 6 °C og en relativ fugtighed på 85 % RF, vil 1 m³ luft f.eks. kunne optage ca. 1 g vanddamp.

Hvis der skal fjernes noget der ligner 10 kg vand /m² (10 cm gulv med 20 MPa, klasse P tilslag), vil det f.eks. kræve 10.000 m³ luft. Hvis luftskiftet i rummet (3 m loft-højde) er 5 gange i timen, vil det således vare op mod 300 døgn, før betonens porefugtighed vil være under 100 %. I praksis vil det for-modentlig vare meget længere, og

man vil aldrig komme under luftens fugtighed.

Hvis den samme luft opvarmes til 20 °C, vil luftens relative fugtig-hed falde til ca. 35 % RF. Luftens evne til at optage fugt øges derved til godt 12 g vanddamp/m³ luft, og teoretisk vil den opvarmede luft med det forudsatte luftskifte kunne fjerne de 10 kg/m² i løbet af ca. 3 uger. I praksis vil der sandsynligvis ske det, at det nu vil være den indre fugttransport, som bliver det lang-somste led i processen, så udtør-ringen vil vare noget længere.

I sommerperioden vil man også have fordel af højere temperaturer, dog vil luftfugtigheden være noget højere, typisk 60-70 % RF, og der-med luftens evne til at optage fugt væsentlig ringere.

Eksemplet illustrerer betydningen af luftens kapacitet til at optage den fugt, som når op til betonover-fladen, og hvis der for alvor skal fjernes fugt, skal lufttemperaturen være høj og der skal være et stort luftskifte.

anvendelse af affugtere vil også være mest effektiv, hvis lufttempera-turen er høj – helst ikke under 15°C, og der vil derfor i de kolde måneder være behov for at opvarme luften – udover den opvarmning, som af-fugteren tilfører. Husk at der skal benyttes tør opvarmning – ikke gasbrændere, som vil tilføre fugt til luften.

Uanset valg af udtørringsmeto-de, skal der sikres, at der er en god luftcirkulation i hele rummet.

Principielt vil udtørringen forløbe hurtigere, jo varmere og jo tørrere luften er, men det vil øge udgifterne uforholdsmæssigt meget, hvis man overdimensionerer affugtningen.

Et uforpligtende – men forhå-bentlig kvalificeret – gæt, kunne være, at et temperaturniveau på 20-25 °C, en luftfugtighed på 50-60 % RF og en lufthastighed på 1-2

38

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

m/sek vil være tilstrækkeligt, hvis målet er en restfugtighed i betonen på 85 % RF.

Som nævnt indledningsvis i dette afsnit, er der ikke så meget, man kan gøre for at fremme fugttrans-porten inde i betonen, men hvis gulvet er forberedt til gulvvarme, kan man udnytte denne til at frem-skynde fugttransporten ud mod overfladen.

gulvvarme

Ved at hæve temperaturen i en fug-tig beton fra f.eks. 15 °C til 30 °C, vil damptrykket i betonen øges 2½ gange, hvilket som udgangspunkt vil øge fugttransporten ud mod over-fladen tilsvarende, og dermed også afkorte udtørringstiden tilsvarende.

Dette vil give en mere effektiv udnyttelse af energien, end ved opvarmning og affugtning af luften over betonen. Fugten skal naturlig-vis stadig kunne optages i luften, men en god ventilation kombine-ret med den opvarmning af luften, som sker fra den varme beton, vil i mange tilfælde være tilstrækkeligt.

Det løser endvidere de proble-mer, som kan opstå, hvis gulvvar-men først startes efter den færdige belægning er etableret.

På det tidspunkt er betonen (forhåbentlig) tilstrækkelig tør til at fugten ikke medfører problemer med belægningen, men betonen vil meget sjældent være så tør, at den er i ligevægt med de temperaturer og fugtigheder, som optræder for et ”typisk dansk rumklima”. Der vil som regel være en overskydende fugt, som med årene stille og roligt tørrer ud.

Hvis en sådan beton opvarmes af gulvvarmen fra f.eks. 20 til 30 °C vil en del af det vand, som ikke kun-ne fordampe ved 20 °C bidrage til et øget damptryk i betonen. Det vil øge fugttransporten mod overfla-den og dermed risikoen for ophob-ning af fugt i belægningen og deraf følgende fugtskader.

Der kan også opstå problemer for ikke-fugtfølsomme belægninger som f.eks. klinker. Problemerne skyl-des her det ekstra svind, som med tiden udvikles pga. den øgede ud-tørring. Så længe gulvet er varmt, vil det overlejres af den termiske udvi-delse, men når gulvvarmen slukkes kan det samlede svind (efter klin-kerne blev lagt) overskride klinke-belægningens formåen og medføre opskydning af klinkerne.

Det vil derfor næsten altid være en fordel at planlægge byggeriet, så man i tilfælde af gulvvarme kan udnytte denne til at fremme beto-nens udtørring og svind. Man skal naturligvis sikre, at der de første dage er et højt fugtindhold i beto-nen af hensyn til hærdningen, men efter nogle dag kan gulvvarmen med fordel kobles til – gerne med en gradvis opvarmning over nogle dage – og temperaturen må gerne øges til lidt over normal driftstem-

peratur, f.eks. 35–40 °C. Det er vig-tigt, at betonen afkøles igen inden belægningen etableres.

selvudtørrende beton

I eksempel 1 blev mængden af for-dampeligt vand reduceret med mere end 50 % ved at sænke v/c-tallet fra 0,70 til 0,50. Der er dog fortsat en del vand inkl. absorptionsvand, som skal fjernes, og et naturligt spørgs-mål vil være, om det er hurtigere at fjerne den reducerede vandmængde fra den tætte beton end at fjerne den oprindelige vandmængde fra den mere porøse beton.

Et såkaldt ”godt spørgsmål”, som jeg ikke umiddelbart har sva-ret på, men ved at sænke v/c-for-holdet yderligere – til under 0,40, kan tilstedeværelsen af frit vand helt elimineres – betonen siges at være selvudtørrende. jo lavere v/c-forhold, jo hurtigere vil det frie vand

Figur 1. Excel program til vurdering af nødvendig udtørringstid.

Udtørringstid for betongulve

39B Eto n 2 • M a j 2 0 1 0

Postboks 165 · DK-9100 aalborg

tel. +45 99 33 77 54 · www.aalborgportland.dk

selvudtørring

Figur 2. Eksempel på resultater ved selvudtørring, fra [2].

100

95

90

85

80

75

0 1 2 3 4 5 6

tid – måneder

rel

ativ

fugt

ighed

%

V/C-tal

0,5

0,4

0,3

være opbrugt, og jo lavere fugtighed vil der være i betonen.

tilsætning af mikrosilica har ved de fleste undersøgelser vist sig at have en gunstig indflydelse på dette forløb. For beton med mikrosilica og lavt v/c-tal (< 0,35-0,40), vil man som følge af selvudtørring kunne nå helt ned på 80-85 % RF i betonen.

I modsætning til udtørring til omgivelserne af overskydende vand, kan selvudtørringsforløbet forudsiges med større sikkerhed. Fugttransporten, som er det altdo-minerende bidrag til usikkerheden, er uden betydning ved selvudtør-ring.

Ved udtørring til omgivelserne kan man ved opvarmning og af-fugtning påvirke omgivelserne, men ved betontykkelser på 10-15 cm, er der en meget ”lang” transportvej til overfladen. Selvudtørring sker deri-mod overalt i betonen, og afhænger for en given beton kun af modenhe-den – altså tid og temperatur.

På grund af de måletekniske besværligheder, bør resultater fra forskellige undersøgelser sammen-lignes med varsomhed, men den relative fugtighed i betonen kunne f.eks. afhænge af v/c-tallet og ti-den, som vist i figur 2, fra [2].

Ved at opvarme betonen med gulvvarme til f.eks. 35 °C, vil hær-dehastigheden fordobles, og selv-udtørringen derved ske dobbelt så hurtigt som vist i figur 2.

Med mere erfaring og tillid til princippet, behøver man måske slet ikke vente til der opnås en relativ fugtighed på f.eks. 85 %. Hvis man på traditionel vis udtørrer de øver-ste par cm af betonen, kan belæg-ningen muligvis godt påføres efter 14 dage, naturligvis med vished om at fugtigheden som følge af selvud-tørring vil nå ned på 85 % i løbet af et par måneder, og at belægningen ikke vil tage skade i løbet af den tid.

Et andet plus ved de selvudtør-rende og meget tætte betoner er, at en evt. restfugt vil afgives så lang-

somt, at det vil kræve minimal ven-tilation eller permeabilitet i belæg-ningen for at den afgivne fugt kan slippe væk uden at fugten ophobes i belægningen. Dette kunne f.eks. udnyttes ved trægulve, hvor der stil-les meget skrappe krav til betonens restfugt.

Selvudtørrende betoner vil rent materialemæssigt være dyrere end ”traditionelle” betoner, men alter-nativet vil være omkostninger til traditionel udtørring, eller omkost-ninger som følge af de forsinkelser af byggeprocessen, eller – hvis man helt negligerer fugtproblematikken – omkostningerne som følge af fugtskader i byggeriet.

[1] BetonBogen, aalborg Portland 1989.

[2] Effect of age, Cementtype, Moderate Shift in temperature and Water-cement Ratio on Self-desic-cation in Silica Fume Concrete Pers-son, Bertil, Div. Building Materials, Lund University

Mødekalender 2010

alle møder kræver tilmelding til IDa senest ugedagen før mødetBenyt venligst website: http://ida.dk/arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk. Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”opret ny bruger” og følger anvisningerne her.

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding eller rekvireres på 33 18 46 43 (anni nielsen) / ani@ida.dk

Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk

K ø B E N h A v N

19.05 ældre betonbroers tilstandSted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

09.06 Betonelementer – i går, i dag og i morgenKl. 8.30-16.30 Seminar om projektering, udførelse og udviklingSted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

09.06 sejlrundtur om byggeri i Københavns havnSted: Kajen v/Marriott, Kalvebod Brygge 5, 1560 København V

Planlagte mødedatoer for efteråret 2010: 1. september, 13. oktober (afholdes på DtU i Lyngby) 3. november og 1. december.

P r O v I N S E N

08.06 rundvisning DgI-Byen i HerningSted: nygade lige over for Herning kongres-center.

Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere din e-mail adresse i IDas kartotek via ”Mit IDa” og din profil (se/rediger min profil). Se DBFs aktuelle møde liste på nedennævnte link for tilmeldinger.

DANSKBETONFORENING

VIDEN DER STYRKER

Torsdag den 23. september og fredag den 24. september 2010

Dansk Betondag 2010Sted: Radisson BLU Hotel Papirfabrikken, Silkeborg.

Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat med fokus på bl.a. spændende og teknisk vanskelige bygge- og anlægsprojekter såvel i Danmark som i udlandet samt

udfordrende praktisk anvendelse af beton i forhold til bl.a. udstøbning og formgivning.

Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion om fredagen.

Det fuldstændige program forventes at foreligge medio juni og kan da ses på www.ida.dk og www.danskbetonforening.dk.

Mødekalender 2010