BERETNING 2015DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

DB OG BIBLIOTEKERNE I SYV TEMAER

TÆNKETANKEN FREMTIDENS BIBLIOTEKER

MEDIEMARKEDET

& E-BØGERNE

BIBLIOTEKET,

KOMMUNERNE

& STATEN

KOMMUNIKATION

& SAMARBEJDE

DB

FORENINGS-

UDVIKLING

FOLKEOPLYSNING

& REGIONALE

MØDER

INTERNATIONALE

TRENDS

BIBLIOTEKET

& SAMFUNDS-

OPGAVERNE

År 2015 startede med flere markante biblioteksudmel-

dinger. Bibliotekerne er en overskudsforretning, lød

det bl.a. i Danske Kommuner nr. 4 i forlængelse af en

ny rapport fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker. De

store forlag kom tilbage til eReolen.dk efter forsøg

med deres eget eBib-projekt. Dagbladet Informationfandt, at ’Biblioteket forfalder’ og ’Hvorfor diskuterer

vi ikke bibliotekets rolle mere?’. Mens Folketingets kul-

turpolitikere i Danmarks Biblioteker nr. 1 alle fremhæ-

vede biblioteket som en vigtig medspiller, når folke-

styret skal styrkes og udvikles – og den enkelte borger

skal sikres adgang til viden og kultur af kvalitet.

Meldinger som hver især viser nogle af de mange facet-

ter af det paradigmeskift, folkebiblioteket er midt i. Og

som vi i Danmarks Biblioteksforening har fokus på og he-

le tiden arbejder med. Alene og sammen med vore man-

ge kontakter og partnere.

DB strategi og fokus

Forandringerne går stærkt i biblioteksdanmark. Ikke så

mærkeligt, da bibliotekerne afspejler samfundet og bor-

gernes ændrede behov samt de politiske krav, som kon-

stant er foranderlige. Et stadigt mere væsentligt spørgs-

mål er således: Hvordan skaber vi et fælles værdigrund-

lag og nye fælles rammer for fremtidens biblioteker?

Derfor vil min beretning i år tage sit udgangspunkt i DB

Strategi 2020 vedtaget på Topmødet i april i Aarhus og

konkretiseret i virksomhedsplan 2015 og 2016. Grundlaget

er den nye vision, som alle sider af biblioteksforeningen

bidrog til i 2014-2015, og som blev præsenteret på Top-

mødet i 2015, samt strategiens tre indsatsområder: LÆ-

RING, DIGITALISERING og BIBLIOTEKSRUMMET.

Baggrunden for valget af netop disse strategiske områder

skyldes de udviklingstendenser, vi ser overalt. Bibliote-

kerne er stadig den langt mest besøgte kulturinstitution

og spiller i mange kommuner en stadig større rolle i den

strategiske udvikling.

At der stadig er 36 mio. besøg samtidig med, at der er fald

i de fysiske udlån, beror på, at borgerne bruger bibliote-

kerne til meget andet end at låne. Samtidig ses en kon-

stant og voldsom vækst i det digitale brug på biblioteker-

ne, primært i forhold til e-bøger og net-lydbøger. En glæ-

BERETNING 2015

Steen B. Andersen, formandTEMAER

1 BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN

> Derfor fortjener Lov om biblioteksvirksomhed

et eftersyn 6

> Bekæmp et skævt biblioteksdanmark 6

> Hvad siger loven? 6

> DB OPFORDING 6

> Biblioteksafgiften 7

> DB OPFORDRING 7

2 BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE

> DB OPFORDRING 8

> Bibliotek og digitalisering 9

> Bibliotek og demokratiudvikling 9

> Biblioteket og folkeskolen 9

> Flygtninge og integration 9

3 E-BØGERNE

> DB OPFORDRING 10

> eREOLEN version 2016 10

4 INTERNATIONALE TRENDS

> EBLIDA 2015 og EU Copyrightreform 11

> EBLIDA 2015 og FN 2030 Agendaen 11

> ØVRIGT INTERNATIONALT 11

5 KOMMUNIKATION & SAMARBEJDE

> Netværk og platforme 12

> Konferencer og projekter 12

> Dagsorden- og debatskabende 12

> DB sekretariatet 12

6 FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER

> Folkemødet på Bornholm 13

> Kulturmødet på Mors 13

> BogForum 2015 13

7 DB FORENINGSUDVIKLING

> Medlemsudviklingen 14

> Resultatopgørelse for 2015 14

TÆNKETANKEN – FASE II

> 2-års status 15

Fotos: Colourbox, Carina Lindgård Stubager/Slagelse Bibliotekerne,

Odense Centralbibliotek, Aalborg Bibliotekerne.

Biblioteket og Vi skal sammen

DB BERETNING 2015 / 3

delig udvikling, der rækker ud mod de kommende bruge-

re i fremtidens samfund, men samtidig en udvikling med

væsentlige udfordringer indbygget. Helt konkret når det

handler om markedets tackling af e-materialer, nødven-

digheden af opdatering af biblioteksafgiften samt EU's ar-

bejde med copyright, som uddybes i Tema 1 og 4.

Brugen af biblioteket forandrer sig – den historie arbejder

vi hver dag med at fortælle. Det er helt centralt, at denne

historie fortælles af både jer og af DB.

Biblioteksbrug under forandring

Andre glædelige tendenser handler om borgernes flittige

brug af den længere åbningstid og bibliotekernes egne

folkeoplysende og kulturelle aktiviteter samt aktiviteter

sammen med andre partnere som Borgerservice og siden

Folkeskolereformen – det udvidede samarbejde mellem

skoler og biblioteker lokalt.

Selv om antallet af biblioteker har været konstant i de se-

neste år, og der er blevet besparet, har landets biblioteker

i stort set alle kommuner alligevel formået at udvide åb-

ningstiden væsentligt, så borgerne både kan få adgang i

den fagligt betjente tid og i dagens ubetjente ydertimer.

Antallet af åbningstimer er blevet fordoblet siden 2010

ifølge Slots- og Kulturstyrelsens barometeroplysninger.

Det skyldes primært de over 260 såkaldt ‘åbne bibliote-

ker’, der i realiteten er biblioteker med differentieret be-

tjening med og uden bemanding, hvor den selvbetjente

åbningstid sidste år udgjorde 61%.

Samtidig ses en enorm vækst i antallet af lærings-, kultur-

og debatarrangementer. Sidste år var der over 18.000 ar-

rangementer på de 98 kommuners biblioteker, hvilket er

en stigning på 38 % siden 2011.

Disse forandringer er gennemført på trods af, at folk låner

stadig færre fysiske bøger, og at de kulturelle besparelser

i særlig høj grad har ramt bibliotekerne. Det er nemlig

sjældent, at biblioteket og kulturen står øverst på den po-

litiske dagsorden. Det skal vi på alle måder arbejde for, at

de kommer.

For man kan også konstatere, at nogle har svært ved blot

at holde trit med kerneopgaven i tillæg til nyere ind-

satsområder som Borgerservice o.l. Hvilket nogle steder

uheldigvis efterlader borgerne med et bibliotekstilbud på

nedsat blus.

Værdier og opgaver under pres

Det, der ikke må ske, er, at bibliotekernes kerneopgave

’fremme af oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet’

via først og fremmest formidling af faglitteratur, onlinein-

formation og -viden samt formidling af den gode littera-

tur sættes under pres og udvandes. Blot fordi biblioteker-

ne ligger inde med kompetencer, som er oplagte ved løs-

ning af andre samfundsopgaver som NemID-brug og an-

dre IT-læringsopgaver, styrkelse af læsning o.l.

Sandt er det, at bibliotekerne har meget at komme med

qua deres mangeårige frontløber-position i forhold digital

søgning og indholdsformidling. Noget prioriteringerne

omkring etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek og

udviklingen af det nye fælles bibliotekssystem Cicero af-

spejler; selv om det forgangne år også har vist, at disse

investeringer og systemomlægninger kræver meget af

vore biblioteksressourcer rent tids- og kompetencemæs-

sigt. Det lykkes forhåbentlig alt sammen i sidste ende.

For den digitale udvikling og biblioteksservice er kommet

for at blive og vil kun skulle styrkes og udbygges frem-

over – det uddybes i alle beretningens temaer.

Samlet set kræves der, som jeg ser det, en mere grundig

debat af det folkebibliotek, vi ønsker fremover – fagligt

som politisk. Dertil har vi brug for mere viden om borger-

ne, deres reelle brug og deres ønsker til bibliotekerne. Og

for drøftelser med landets Folketings- og kommunalpoli-

tikere i tilknytning til de indledende møder om ny fælles

national strategi, som Slots- og Kulturstyrelsen i 2015 tog

de første skridt til.

Kampagner, undersøgelser & Tænketank

Vi er i DB ganske bevidste om, at der kræves en ekstra

indsats i forhold til det politiske niveau. Der skal mange

flere tiltag til for at få bibliotekerne op i toppen af den po-

litiske dagsorden, for kulturen er trængt fra flere sider.

Det måtte sandes ved sidste Folketingsvalg, hvor DB el-

lers lavede en aktiv kampagne rettet mod centrale politi-

kere, som kunne bruges lokalt af alle vore medlemmer. Vi

lavede en række undersøgelser som viste, at aktiv kultur-

for Danmarks Biblioteksforening

brugen af biblioteket forandrer sig:fortælle historien – hver dag!

4

politik kunne flytte stemmer, specielt tvivlerne. Men ser vi

på selve valgdebatten, så fik kulturen ikke samme op-

mærksomhed og slet, slet ikke så mange spaltemeter i

medierne som ellers.

Senere lavede vi i samarbejde med Moos-Bjerre og Lange

en undersøgelse, der viste, at kultur er helt afgørende for,

hvor folk bosætter sig. Jo bedre uddannet man er, jo me-

re vægtes den lokale kultur. Det bør kunne sætte kultur og

kulturinvesteringer højt på dagsordenen i vore kommu-

ner; vi arbejder jo alle i disse år målrettet med at skabe

vækst via bosætning. Og også set i lyset af regeringens

vækstinitiativer og udflytning af statslige arbejdspladser.

Det nye bibliotek

Borgerne holder af deres biblioteker og er gerne med til

at udvikle dem i nye retninger, fordi deres medie- og mø-

destedsbehov er under forandring. Det afspejles i de fy-

siske ændringer, vi ser på mange af landets biblioteker.

Både i form af store spektakulære, identitetsskabende ny-

bygninger og i mindre ombygninger eller nyindretninger,

der skal kunne rumme ny brug og nye aktiviteter. Og det

afspejles i digitaliseringen. En rivende udvikling, som de

kommunale folkebiblioteker skal kunne favne.

Som Slots- og Kulturstyrelsen udtrykker det i Folkebiblio-

tekerne i tal 2014: ’Et bibliotek fungerer i 2014 som et ufor-

melt lærings-, inspirations- og mødested, der tilpasser sig

lokale forhold med forskellige typer af brugere samtidig

med, at det indretter sine tilbud efter 24/7-samfundet.

Mange steder er det kombineret med andre tilbud – spe-

cielt borgerservice – eller indgår som et af elementerne i

et kommunalt kultur- eller medborgerhus.’

Bibliotekerne er sat i verden for at styrke det demokratis-

ke samfund. Det lever de til fulde op til ved til stadighed

at finde nye veje til at styrke borgernes viden. Det kræver

nemlig nye veje, når borgerne og samfundets behov æn-

dres. Bibliotekerne forandrer sig, når borgernes og sam-

fundets behov ændres. Kan de eksisterende rammer rum-

me det?

Flere medlemmer og nye samarbejdspartnere

DB selv er også under forandring og har i dag 77 kom-

muner som medlemmer. En mere end sidste år. I det for-

løbne år fik vi to nye medlemskommuner, Holstebro og

Mariagerfjord. Og i skrivende stund har en tredje, Skive

Kommune, meldt sig ind, og vi er i kontakt med flere an-

dre. Så DB er i vækst, selv om vi med beklagelse i det for-

løbne år tillige har måttet sige farvel til to medlemskom-

muner; begge med begrundelsen, at de er ramt af ekstra-

ordinære store besparelser. Desværre er antallet af per-

sonlige medlemmer dalende, oftest pga. overgang til pen-

sion. Her planlægges en ekstraordinær indsat i de kom-

mende to år.

Den positive kommunale medlemsudvikling betyder, at

DB efter nogle år med kraftige administrative nedskæ-

ringer har en økonomi, som tillader nye udviklingsprojek-

ter på trods af, at kontingentet fra 2016 blev sat ned med

1 %. I stedet for at fremskrive med de 1,6 % KL anbefaler

reduceredes kommunekontingentet med 1 %. Et beske-

dent beløb for den enkelte kommune, men et signal om,

at DB også tager sin del af de konstante nedskæringer,

som mange biblioteker oplever ude i kommunerne.

At DB for tredje gang siden Kommunalreformen vælger at

nedsætte kontingentet skyldes også, at vi nu takket være

minimerede driftsudgifter, ekstraordinære indtægter fra

nedlagte regionsforeninger, renter og afkast samt flere

betalende konferencedeltagere, er velsitueret som fore-

ning. Derfor kan DB nedsætte kontingentet samtidig med,

at vi investerer lidt mere i udvikling og projekter.

Blandt andet har vi besluttet at afsætte midler til mere ud-

advendte projekter, hvor vi i det forløbne år har indledt in-

tensive samarbejder med Mandag Morgen og med Frivil-

ligrådet for at nævne nogle af de nye strategiske samar-

bejdspartnere. Vores samarbejde og bofælleskab med Or-

ganisationen Danske Museer forsætter og udvikles ligele-

des.

Det største samarbejdsprojekt DB har investeret i er dog

fase 2 af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. I denne fa-

se er det i øvrigt lykkedes Tænketanken Fremtidens Bibli-

oteker at udvide partnerskabskredsen; det er flot og godt,

at flere bakker om op fælles udviklingsaktiviteter som

Tænketankens. Læs mere om det i dens selvstændige be-

retning side 15.

DB sætter dagsorden

I DB har vi med den nye strategi og dens tre indsatsom-

råder, LÆRING, DIGITALISERING og BIBLIOTEKSRUM-

MET, allerede taget hul på arbejdet. Vi har det seneste år

haft lejlighed til at drøfte de forskellige problematikker

først med den afgående kulturminister Marianne Jelved

og senest på et møde med vores ny kulturminister, Bertel

Haarder. Løbende med KL, Slots- og Kulturstyrelsen, an-

dre centrale aktører som f.eks. Digitaliseringsstyrelsen,

Bibliotekerne er sat i verden for at styrke det demokratiske samfund.Det lever de til fulde op til ved til stadighed at finde nye veje til at styrke bor-gernes viden. Det kræver nemlig nye veje når borgerne og samfundets behovændres. Kan de eksisterende rammer rumme det?

“

Dansk IT, de øvrige biblioteksorganisationer, en række

kommuner, forlag og forfattere og naturligvis i Repræ-

sentantskabet.

Vi har gjort det i lukkede møder og i åbne fora som bl.a.

Folkemødet, Kulturmøde Mors, på Bogforum og på an-

den vis. Lad mig blot nævne et par konferenceeksempler

her. I 2015 afholdt DB en velbesøgt konference sammen

med Aalborg Bibliotekerne, ”Styrk det strategiske samar-

bejde i Kommunen”, en konference som vi gentager den

23. maj 2016 i Tårnby. I 2015 forberedte foreningens kultu-

relle udvalg den store DB Kulturkonference 2016, som løb

af stabelen i et fornemt samarbejde med Flensborg Cen-

tralbibliotek den 25. februar 2016. Her drøftede 140 delta-

gere fra alle sider af bibliotekerne samt politikere ”Kultu-

ren som udviklingsdynamo” og de mange muligheder og

begrænsninger, der ligger i området og i bibliotekerne for

kommunerne. Herunder eksempelvis i relation til den ak-

tuelle flygtninge- og integrationssituation.

Også internationalt arbejder DB med tilsvarende spørgs-

mål, som det fremgår i Tema 4. Og vi holder fast i den

nødvendige fremtidsdrøftelse på DB Bibliotekspolitisk

Topmøde 2016 den 14.-15. april i Horsens.

Tid til tigerspring

På Topmødet ønsker DB at igangsætte en debat om, hvor-

vidt lovens formål er dækkende for det moderne folkebi-

bliotek med oplæg til, hvordan en eventuel fremtidig lov

kunne indrettes. I den forbindelse er det fundamentalt at

forholde sig til bibliotekernes fortsatte ret til at udlåne

materialer, selv når de bliver digitale. Og hvordan vi fort-

sat sikrer biblioteket som det lokale ‘rum’ for demokratisk

debat, som vi kender det fra den nyeste norske lov.

Hele samfundet er inde i en voldsom transformationspro-

ces, hvor bibliotekets brug og opgave ændrer karakter.

Litteratur og læsning er stadig kernen, men halvdelen af

borgerne kommer efter andre ting end blot at låne mate-

rialer. Det betyder, at vi skal være opmærksomme på at

forandre biblioteket, så det stadig både løser de opgaver,

som samfundet stiller, og de behov, som borgerne har.

Derfor bør vi også se på, om biblioteksloven reelt favner

opgaven med formuleringen ”Folkebibliotekernes formål

er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet

ved at stille... til rådighed.” Eller om der skal mere offen-

sive formuleringer til.

Min opfordring til medlemmerne skal derfor være: Lad os

så bredt som muligt – også lokalt – nu få talt systematisk

og fordomsfrit med hinanden om, hvilke opgaver vi fin-

der grundlæggende for folkebiblioteket i en digital tid.

Hvilke nye mål, der skal nås de kommende 5-10 år. Og

hvilke instrumenter vi har brug for til at gøre det med. Så-

dan at biblioteksdanmark ikke i vor tid pludselig knækker

over i to.

Det håber jeg, at vi kan få en god og engageret debat om

på Topmødet og rundt om i landet i 2016!

Velkommen til DB Topmødet i Horsens!

DB STRATEGI 2020

VISIONDanmarks Biblioteksforening sætterdagsordenen, der synliggør værdien afkultur, læring og dannelse.

Danmarks Biblioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne fordemokrati og fællesskab.

Danmarks Biblioteksforenings ForretningsudvalgSteen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Hanne Pigonska (V) Ods-herred, 1. næstformand, Kirsten Boelt, kst. bibliotekschef, Aalborg Bibli-otekerne, 2. næstformand. Øvrige: Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, IngeDines (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, JohnLarsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silke-borg, og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Bran-de. Se alle medlemmer af Repræsentantskabet på www.db.dk/Rep1417.

Foto: Adam Mørk/Dokk1

6

BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN

TEMA 1

n Derfor fortjener Lov om biblioteksvirksomhedet eftersyn:

Siden rammeloven blev vedtaget i 2000, har biblioteker-

ne undergået en kolossal udvikling. Deres folkeoplysende

virksomhed er under forvandling. Biblioteket bruges i sti-

gende grad som lokalsamfundets fælles opholds-, møde-

og studiested. Åbningstimerne er mangedoblede, og be-

søgstallet er vokset. Stadig flere benytter sig af et vok-

sende antal debat- og læringstilbud, og ikke mindst for-

midlingsaktiviteterne er under omlægning.

Medieformaterne og brugen af dem er også under mar-

kant ændring; selv om der fortsat udlånes millioner af fy-

siske materialer, er denne del faldende til fordel for et

voksende digitalt brug. Helt i tråd med samfundets øvrige

udvikling.

Hertil kommer nye opgaver i relation til Borgerservice,

NemID og andre offentlige digitale tjenester.

n Bekæmp et skævt biblioteksdanmark

Ifølge tal fra Danmarks Statistik for 2014, offentliggjort i

juli 2015 og publiceret i Danmarks Biblioteker nr. 4, 2015,

ligger gennemsnitsudgiften til folkebiblioteket pr. indbyg-

ger på ca. 450 kr. Udsvinget går fra kommuner, der bruger

knap 300 kr. til kommuner, der bruger det tredobbelte,

godt 900 kr. pr. borger. Sammenholdt med de voksende

forskelle i service og adgang bidrager det til at skabe et

skævt biblioteksdanmark. I modstrid med grundidéen om

folkebibliotekets rolle som et åbent, fælles og demokrati-

understøttende kultur-, videns- og mødested for alle. Fi-

nansieret over skatten.

Dertil kommer budgetnedgang over en bred kam udover

effektiviseringsgevinsten siden Kommunalreformen. Ale-

ne fra 2015 til 2016 faldt biblioteksbudgetterne med 24

mio. kroner. At denne tendens er kortsigtet, viser analy-

sen fra 2015, Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske

værdi, som Copenhagen Economics har udarbejdet for

Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Det betaler sig på

mange måder for samfundet at sikre og drive kvalitetsbi-

blioteker.

Danmarks Biblioteksforening hylder det kommunale selv-

styre, men tilgangen af nye opgaver og et voksende me-

diespektrum i kombination med borgernes ændrede bi-

blioteksbrug kalder på opjustering af det fælles ramme-

værk. En vurdering støttet af Folketingets kulturordførere

i en DB-rundspørge i starten af 2015.

n Hvad siger loven?

Bibliotekerne skal ifølge lovens formålsparagraf 1, styk 1:

”Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved

at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede ma-

terialer til rådighed såsom musikbærende materialer og

elektroniske informationsressourcer, herunder Internet

og multimedier.”

Hvordan dette skal ske, præciseres nærmere i lovens pa-

ragraf 2: - formålet opfyldes gennem kvalitet, alsidighed

og aktualitet ved udvælgelsen af materialet. I paragraf 4

oplyses, at ministeren efter forhandling med de kommu-

nale parter kan fastsætte nærmere regler om folkebiblio-

tekernes materialer og benyttelsen af disse.

Paragraf 5 understreger omfanget af opgaven i forhold til

brugere og udlån: ”Folkebibliotekerne står til rådighed for

enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer.

Forpligtelsen til udlån vedrører de materialer, der er

nævnt i §1, styk 1.”

Noget andet er, at også lovens paragraffer om overbyg-

ningen – centralbiblioteksvirksomheden og f.eks. Statsbi-

bliotekets opgaver i relation til folkebibliotekerne – også

må have et eftersyn i forhold til det landsdækkende låne-

samarbejde af fysiske materialer og mulighederne i digi-

tale løsninger.

n DB OPFORDRINGLoven trænger til et grundigt eftersyn: Bibliotekernes

opgaver er under udvikling, medierne ændrer sig og

borgerne bruger biblioteket på nye måder.

Det kan fint ske i sammenhæng med debat om en ny

national fælles national strategi til afløsning af Folke-

bibliotekerne i vidensamfundet (2010).

DB starter debatten på Topmøde 2016 i april i Horsens.

LOV ELLER STRATEGI ELLER BEGGE DELE?

DB BERETNING 2015 / 7

n Biblioteksafgiften

Efter flere års udvalgsarbejde om opdatering af ordning-

en så den matcher det digitale samfunds medieudvalg og

borgernes mediebrug, afgav udvalget i april 2015 en rap-

port med anbefalinger til modernisering af den danske bi-

blioteksafgiftsordning, så den fremover kommer til at in-

kludere e-bøger, netlydbøger og digital musik.

Biblioteksafgiften er med en årlig bevilling på finansloven

en kulturstøtteordning til dansk sprog og kultur. Den har

til formål at støtte forfattere, oversættere, illustratorer, fo-

tografer, billedkunstnere og komponister, hvis værker fin-

des på Danmarks folkebiblioteker og folkeskolens pæda-

gogiske læringscentre. Ved uddelingen i april 2015 mod-

tog 8.528 forfattere 174,6 mio. kroner tilsammen i biblio-

teksafgift – eller bibliotekspengene – som ordningen kal-

des i det daglige. Rapporten blev af daværende kulturmi-

nister Marianne Jelved sendt i høring med frist for be-

mærkninger 14. maj 2015. Så blev Folketingsvalget ud-

skrevet, og længere kom den sag ikke i 2015.

Danmarks Biblioteksforening, som har været repræsente-

ret i udvalget ved Lars Bornæs, medlem af Forretnings-

udvalget i DB og bibliotekschef i Silkeborg, finder udval-

gets anbefalinger for beskedne i forhold til den faktiske

medieudvikling. Derfor har DB som den eneste stillet æn-

dringsforslag om, at afgiften afspejler det faktiske digita-

le forbrug og den digitale virkelighed. Ordningen kommer

forhåbentlig snart til realitetsbehandling.

November 2015 blussede en debat op om minimums-

grænsen for at få del i bibliotekspengene. I den sammen-

hæng fastslog DB, at man gerne så en lavere nedre græn-

se end den nuværende bagatelgrænse på ca. 2.100 kro-

ner. Kendte forfattere, som er storrepræsenteret, ville så

få noget mindre, mens flere forfattere kunne få andel i

den årlige udbetaling. Vi ser samtidig en stor vækst i e-

bogsmarkedet, og DB synes naturligvis, at det er alle

vækstlag, der skal have del i kulturstøtten – både fysiske

og digitale.

n DB OPFORDRINGHvert år udbetales 175 mio. kroner i kulturstøtte til de

danske forfattere, afhængigt af hvor mange fysiske bø-

ger de har stående på bibliotekerne. Det skal vi have

ændret, så der også udbetales støtte baseret på, hvor

mange e-bøger, bibliotekerne stiller til rådighed.

DB kæmper politisk for at få ændret biblioteksafgiften

nu, sådan at kulturstøtten også understøtter den digi-

tale omstilling.

Foto: Colourbox

DB OPFORDRINGVi kan ikke love, at der er bøger nok på de sprog, som flygtningene taler på alle bibli-oteker, men vi vil gøre vores til, at de føler sig velkomne.

De danske biblioteker har i mange år med stor succes arbejdet ihærdigt med integra-tion, så flygtninge, indvandrere og deres efterkommere i dag er flittigere biblioteks-gæster end etniske danskere. Derfor skal de lokale biblioteker også være parate til attage mod de nye gæster. Voksne som børn, alle skal være velkomne.

DB samler op på og deler alle bibliotekernes tilbud, så alle biblioteker kan gøre mere.

Foto: Colourbox

dencenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter

og BibzoomWorld samt biblioteksservices som f.eks. Lek-

tier Online.

I det hele taget kom landets mange lektiecaféer – drevet

af frivillige fra bla. Røde Kors og andre i samarbejde med

og på de lokale biblioteker – oprindelig op at stå som et

hjælpemiddel for indvandrere og nydanske børn, hvis for-

ældre ikke kender til eller kan hjælpe med dansk skole-

gang.

I en del folkebiblioteker både i Danmark og i andre EU-

lande arbejdes der som omtalt i Danmarks Biblioteker i

2015 med nye måder at bistå de mange, der har behov for

viden om faktiske og praktiske forhold og med at formid-

le viden om både dansk og flygtningenes kultur som gen-

vej til forståelse og fredelig sameksistens.

BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE

TEMA2

n FLYGTNINGE OG INTEGRATION

Sensommeren 2015 eksploderede flygtningevandringer

gennem Tyrkiet mod EU-landene væk fra krig og elendige

levevilkår fra bl.a. Afghanistan og ikke mindst Syrien. En

udfordring af gigantiske dimensioner, som EU's statsle-

dere og medlemslande til stadighed arbejder med at

håndtere. Også Danmark har taget imod tusindvis af

mennesker på flugt mod en bedre fremtid. Det kræver ny

indsats fra alle sider af det danske samfund – også bibli-

otekerne.

Bibliotekerne har en årtier lang erfaring med integrations-

støttende service til indvandrere og flygtninge bl.a. i form

af det tidligere centrale Indvandrerbibliotek og den tidli-

gere portal Finfo.dk, som via de lokale folkebiblioteker

kunne understøtte med litteratur og viden om det danske

samfund. Opgaver der i dag løses af Statsbibliotekets Vi-

n BIBLIOTEK OG DIGITALISERING

Med afsæt i de resultater, der er opnået med den nuvæ-

rende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-

2015, påbegyndtes arbejdet med en ny fællesoffentlig di-

gitaliseringsstrategi 2016-2020 i starten af 2015. Her me-

ner DB, at bibliotekernes rolle og potentiale bør reflekte-

res bl.a. i forbindelse med målsætningen om i endnu høj-

ere grad at udnytte digitalisering i den offentlige sektor. I

overensstemmelse med KLs nye fælleskommunal digita-

liseringsstrategi 2016-2020, der allerede foreligger, og

som ventes afhandlet med/indkorporeret i den fællesof-

fentlige strategi. Og i forlængelse af den væsentlige be-

tydning bibliotekerne reelt har haft i forhold til imple-

mentering af den nuværende strategi, når det gælder bor-

ger- og lokalniveau.

DB arbejder til stadighed for at tydeligøre og videreudvik-

le folkebibliotekets demokratirolle.

Hva’ ska’ jeg med kommunen?, hed et to-årigt projekt om

nye måder at formidle digitale services til unge mellem 15

og 25 år i forhold til deres aktuelle livssituation: Bolig, ud-

dannelse, læringsforløb mv. Projektet blev afsluttet med

en konference og rapport i marts 2015. Bag projektet står

biblioteker og borgerservicecentre i Billund, Skander-

borg, Stevns, Nordfyn, Kerteminde, Vesthimmerland og

Næstved Kommuner, konsulentfirmaet Knudsen Syd

samt Danmarks Biblioteksforening i et samarbejde med

lokale unge og med støtte fra Kulturstyrelsen, nu Slots-

og Kulturstyrelsen.

n BIBLIOTEKET OG FOLKESKOLEN

Danmarks Biblioteksforening har siden Folkeskolerefor-

men trådte i kraft på forskellig vis opfordret til nytænk-

ning og udvidelse af samarbejdet mellem de lokale bibli-

oteker og folkeskolen. Fra starten af året den 23. februar

2015 med konferencen Trick or treat , hvor det helt konkret

handlede om, hvad folkebibliotekerne har og skal byde

ind med i udvikling og implementering af den nye folke-

skolereform. Konferencen var arrangeret i et samarbejde

mellem DB, Kulturstyrelsen, nu Slots- og Kulturstyrelsen,

og Bibliotekschefforeningen. Og senest den 6. november,

hvor DB’s tre politiske udvalgsformænd på Bogforum dis-

kuterede hvad skoler og biblioteker gør, når litteratur, læ-

ring og oplevelser bliver digitale.

Spørgsmålet er langt fra uddebatteret, reformen er stadig

i sin vorden, og DB følger op på forskellig vis.

n BIBLIOTEK OG DEMOKRATIUDVIKLING

DB BERETNING 2015 / 9

E-BØGERNE

TEMA 3

n eReolen.dk VERSION 20162015 startede lovende med, at de store forlag efter forsøg

med et eget eBib igen tilsluttede sig eReolen. Imidlertid

kun for en periode for med årets udgang og genhandling

af aftalerne trak man sig atter. Først og fremmest med

henvisning til fald i salg. Det er stærkt beklageligt.

E-bøger er et kerneprodukt i det digitale samfund, og de-

res reelle bruger- og markedsgennembrud her i landet, ik-

ke mindst takket være eReolen for et par år siden, kan på

mange måde sidestilles med Gutenbergs trykte bog. Som

den tegner også den digitale teknologi en vej til yderlige-

re udbredelse af viden og kultur til nye befolkningsgrup-

per. eReolen er ikke et kommercielt tilbud, men et udvalgs-

og formidlingsinstrument, der afspejler bibliotekernes

fælles indkøb og udvalg af e-bøger. Altså bibliotekernes

fælles e-bogssamling modsvarende bibliotekernes fysiske

samlinger.

Den konstante og markante vækst i det digitale brug på bi-

bliotekerne, primært i forhold til e-bøger og net-lydbøger,

er en glædelig udvikling, som stimulerer til læsning blandt

brugere såvel som ikke-brugere og i de opvoksende gene-

rationer. Men også en udfordring for kommunernes bibli-

oteksbudgetter, da det skaber et økonomisk krydspres, bå-

de at skulle have en stor fysisk samling, mens det digitale

forbrug stiger. Samtidig er også bibliotekerne i et perma-

nent pres, da de ikke har ret til at købe og udlåne de digi-

tale materialer. Det indebærer, at der konstant skal for-

handles pris og vilkår for at kunne udlåne digitale lyd- og

e-bøger.

E-bøger omfattes p.t. ikke af samme undtagelser i ophavs-

retsloven som fysiske bøger. Her har bibliotekerne ret til at

købe og udlåne alle udgivelser på markedet, som så til

gengæld udløser biblioteksafgift i modsætning til e-bøger,

se Tema 1 om afgiften. I EU-regi iværksattes i december

2015 et større udviklingsprojekt af det digitale marked,

herunder nyudvikling af copyright, se Tema 4.

DB OPFORDRINGDB opfordrer varmt til en ny kontaktmellem de store forlag og eReolen. Den-ne gang med en mere permanent aftale-model til gavn for landets læsere. Vi harbrug for en ny visionær kurs, som kan sikre tidssvarende biblioteksservice.

DB er i løbende dialog med alle parter-ne: forfattere, forlag og eReolen.

Foto: Colourbox

DB BERETNING 2015 / 11

INTERNATIONALE TRENDS

TEMA 4

Af øvrige internationale møder kan nævnes: DB formand

Steen B. Andersen, politisk næstformand Hanne Pigonska

og direktør Michel Steen-Hansen deltog i den amerikan-

ske ALA-kongres 2015 med fokus på bl.a. biblioteket som

drivkraft i innovation og iværksætteri. Hellen Niegaard

deltog i Svensk Biblioteksförenings 100 års jubilæum i

maj 2015. Fællesmødet mellem de nordiske biblioteksfor-

eninger blev afholdt i starten af februar 2016 i Reykjavik

med deltagelse af formand og direktør. DB fik besøg af en

tyrkisk delegation i slutningen af januar 2016.

Danmarks Biblioteksforening er omdrejningspunkt for dansk bibliotekspolitisk indsats i international sammenhæng og

deltager på forskellig vis aktivt i såvel europæiske EBLIDA og i den internationale biblioteksorganisation IFLA; både i

deres kongresser og i deres arbejde.

Hovedfokus i disse år er e-bøgerne som naturlig del af biblioteksvirksomheden, forretningsmodeller for bibliotekernes

brug af og ikke mindst ophavsret til digitale ressourcer og bøger. E-bøger er i ophavsretsloven f.eks. ikke omfattet af

samme undtagelser i forhold til biblioteker, som fysiske bøger. Denne problematik kæmper både Europas og andre lan-

des biblioteker med at få løst gennem de to organisationer og i partnerskab med beslægtede fora, således at biblio-

teksservicen ikke forringes i det digitale videnssamfund. Såvel EBLIDA som IFLA tog bl.a. spørgsmålet op i efteråret på

generalforsamlingen i WIPO (World Intellectual Property Organization).

n EBLIDA 2015 OG EU-COPYRIGHTREFORM

Med støtte fra ikke mindst danske og nordiske partnere

blev Steen B. Andersen, DBs formand, indvalgt i EBLIDAs

Executive Committee ved EBLIDA Council & Conference i

maj 2015 i Riga; her sad før Lone Knakkergaard, biblio-

tekschef for Vejle Bibliotekerne. Under hovedtemaet Buil-

ding a Europe of Readers drøftede årsmødet biblioteker-

nes rolle i læseudvikling og -understøttelse, samt hvor-

dan bibliotekerne bedst bistår borgerne i EU-landene

med at sikre adgang til information og viden i en Google-

tid. Her har bibliotekerne en utrolig vigtig opgave i at for-

midle kendskab til kritisk netsøgning, validering af værker

og kilder o.l.

Den helt store opgave i 2015 for EBLIDA har været at mar-

kere sig i Bruxelles og andre relevante steder som optakt

til EU-præsident Claude Junckers Digital Single Market

Strategy-indsats fra juni: EU's indsats for at sikre smidige

vilkår bredt set for videreudvikling af det digitale sam-

fund, herunder bl.a. se på ophavsretten i den sammen-

hæng. Den omfattende proces blev for alvor iværksat 9.

december 2015 med Towards a modern, more European

copyright framework, og den kommer til at vare det mes-

te af første halvår i 2016 og formodentlig endnu længere

med omfattende interessenthøringer.

Danmarks Biblioteksforening bidrager både gennem

EBLIDA og direkte som national forening i samarbejde

med de øvrige danske biblioteksorganisationer i Biblio-

teksparaplyen og i samarbejde med bl.a. Statsbiblioteket.

n IFLA 2015 OG FN 2030-AGENDAEN

n ØVRIGT INTERNATIONALT

På IFLA 2015-kongressen i august i Cape Town blev Kir-

sten Boelt, DBs faglige næstformand og leder af det bibli-

oteksfaglige område ved Aalborg Bibliotekerne, valgt til

IFLAs Governing Board; hun afløste Kent Skov Andrea-

sen, bibliotekschef for Odense Bibliotekerne. Herudover

finansierer DB deltagelse i to af IFLAs fagsektioners ko-

mitéer: Jakob Lærkes, Gladsaxes bibliotekschef, blev ind-

valgt i Public Library Section og Søren Dahl Mortensen,

bibliotekar og projektleder ved Odense Bibliotekerne, i

Children and Young Adults Section med virkning fra IFLA-

kongressen 2015. Den flotte danske repræsentation skyl-

des ikke mindst solid opbakning fra både danske, nordis-

ke og internationale samarbejdspartnere.

På kongressen i Cape Town markeredes og diskuteredes

vedtagelsen af FN 2030-Agendaen, som på baggrund af

tre års seje og langvarige forhandlinger sætter retning for

verdenssamfundets og de enkelte FN-medlemslandes ar-

bejde for at sikre en bæredygtig fremtid. Her skal frem-

hæves det internationale bibliotekssamarbejdes kamp

for, med IFLA i front, at få udbredelse af læsning, adgang

til information og kamp mod analfabetisme som nøgle for

udvikling med i anbefalingerne.

IFLA Statement om Public Lending Right vedr. bibliote-

kers ret til offentlig udlånsvirksomhed har været drøftet i

2015 og er i starten af 2016 blevet opdateret til også at in-

kludere digitalt indhold – e-bøger.

12

KOMMUNIKATION & SAMARBEJDE

TEMA 5

n Netværk og platforme

DB mødtes i 2015, først og fremmest ved formand Steen

B. Andersen og direktør Michel Steen-Hansen, med den

tidl. og den nuværende kulturminister, Folketingets politi-

kere/kulturordførere, Slots- og Kulturstyrelsen, KL og KL’s

Børne- og Kulturudvalg, DBC, BCF’s og BF’s formand, For-

fatterforeningen, Forlæggerforeningen, Digitaliserings-

styrelsen, DDB-sekretariatet, andre centrale leverandører,

enkelte forlag, biblioteker og mange, mange andre.

Fokus for møderne har været: Bibliotekerne og loven, ny

formidlingsindsats, e-bogsudvikling og forretningsmo-

deller, ophavsret, den digitale borger, folkeskolesamar-

bejde, målemetoder m.m. På dagsordenen var kulturpoli-

tiske drøftelser om ændringerne i bibliotekets rolle som

fysisk sted, som sted med digitale tjenester, for litteratur-

formidling og for læsning samt public-service-opgaver og

folkeoplysning anno 2015-2016.

Herudover har DB ved sit formandskab og Repræsentant-

skabets medlemmer været repræsenteret i en række eks-

terne råd og udvalg. Se db.dk/udvalg-fonde-og-priser.

DB fungerer som uformelt sekretariat for Bibliotekspara-

plyen, hvor BF p.t. har formandskabet. I dette forum drøf-

tes fortrinsvis fælles anliggender som ophavsret, diverse

høringer, nationale og internationale spørgsmål.

n Konferencer og projekter

DB initierer og stimulerer som nationalt talerør for biblio-

tekerne nødvendig ny biblioteksudvikling via oplæg på lo-

kale og nationale møder, egne og partneres konferencer,

landsdækkende offentlige debatter og projekter.

Gennem sit brede kontaktnetværk har DB fra starten af

2015 til starten af 2016 haft fokus på læring, digitalisering

og biblioteksrummet – og på bibliotekets public-service-

forpligtelser over for de nye opgaver og i relation til Lov

om biblioteksvirksomhed, som beskrevet i formandens

indledende beretning. Det er f.eks. sket i et samarbejde

med DBs tre fagudvalg og deres medlemmer: Kulturelt

Udvalg med formand Nadja Hageskov (C), Læringsudval-

get med formand Dan Skjerning (A) og Digitaliseringsud-

valget med Evan Lynnerup (V) som formand.

n Dagsorden- og debatskabende

DB skaber og bidrager til biblioteks- og samfundsdebat-

ten ad en række forskellige kanaler.

Oplæg og moderering: DBs formand, direktør og chef-

konsulent holder efter aftale oplæg i danske og uden-

landske mødesammenhænge.

Undersøgelser: Årlige, som DB Sommerundersøgelserne

sammen med Moos-Bjerre og Lange og DB Budgetunder-

søgelsen; men også adhoc-undersøgelser som bl.a. bibli-

otekernes service til flygtninge sammen med BF

Danmarks Biblioteker: Landets biblioteks- og kulturmaga-

sin. Fokus har udover ovennævnte temaer i år eksempel-

vis været på forhold omkring nye biblioteksbyggerier, bi-

blioteker og lokal byudvikling, ledelse og biblioteker her-

under på nyskredet i prioriteringer og servicemål. Bladet

bringer i seks numre årligt – udover formandens leder –

interviews, reportager, artikler om ny udvikling, statistik,

debat og kommentarer mv. Bladet kan hentes som e-ma-

gasin samt som enkeltartikler på www.db.dk/danmarksbi-

blioteker.

På www.db.dk, foreningens hjemmeside, hentes dagsak-

tuelle synspunkter og kommentarer, presseudtalelser, hø-

ringssvar, kalender og mødeinvitationer, onlinepublika-

tioner og en serie af relevant temasat stof. Her findes al

information om DB som forening samt f.eks. priser som

Læsernes Bogpris, der drives i samarbejde med Berling-

ske. Hjemmesiden er også genvej til DB på Facebook,

Twitter og til direktørens blog.

AviserneSkriver.dk – om bibliotekerne i medierne – er og-

så en DB-service ligesom DB Nyhedsmails. Begge dele

kan der abonneres på via db.dk.

n DB Sekretariatet

Medarbejderstaben udgøres pr. 1. januar af fire fastansat-

te, heraf en på deltid: Michel Steen-Hansen, direktør. Hel-

len Niegaard, chefkonsulent og redaktør af Danmarks Bi-

blioteker, Michael Hartz Larsen, informationskonsulent og

webredaktør samt Jeanette Fog Vogelius, assistent og an-

svarlig for Topmødet. Herudover har DB tilknyttet Tove Ku-

sier/ResultatKompagniet en dag ugentlig som ekstern

bogholder. Leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker,

Lotte Hviid Dhyrbye, har kontor hos DB på Vartov.

En stor del af arbejdet i en landsdækkende interesseorganisation som Danmarks Biblioteksforening handler om kom-

munikation og formidling af kendskab til biblioteker og kamp for nødvendig biblioteksudvikling. Meget foregår på sto-

re og åbne møder landet over. Men endnu mere foregår på mindre, ansigt-til-ansigt møder og for lukkede døre. Her

gives en oversigt over mødetyper og de mange kommunikationsplatforme, DB anvender i sin virksomhed

DB BERETNING 2015 / 13

n Med knap 30.000 besøgende satte Bogforum 2016 fra

den 6. til 8. november rekord. På bibliotekernes hjørne-

stand tiltrak eReolen og debat- og litteraturprogrammet

m.m. flere tusinde besøgende. De fik samfundsdebatter

om biblioteket i en digital tid, aktuelle biblioteksopgaver,

bestsellerisme, selvudgivelser samt forfattermøder med

bl.a. Kim Leine, Ida Jessen og lyrikerne Theis Ørntoft, Liv

Sejrbo Lidegaard og Morten Søndergaard – og ikke

mindst Klassikerquizzen & Adrian Hughes.

Bag standen stod DB og 18 biblioteker i samarbejde med

RUC og Litteratursiden med støtte fra bl.a. DBC.

n Hverken frygten for dårligt fremmøde pga. Folketings-

valget den 18. juni eller det store sikkerhedsopbud pga.

den hollandske politiker Gert Wielders besøg lagde en

dæmper på Folkemødet den 11. til 14. juni. Samlet lagde

ca. 100.000 vejen forbi; mange bl.a. til BIBZONEN for at

lytte til og drøfte biblioteksudvikling og kulturpolitik.

Med Statsbiblioteket som ankermand stod DB, BCF, Det

Kgl. Bibliotek og Herning Bibliotekerne samt Slots- og

Kulturstyrelsen bag zonens mange aktiviteter.

n Omkring 17.000 besøgte Kulturmøde Mors i dagene

fra den 20. til 22. august. Fra den ny kulturminister Bertel

Haarder til Café Hacks Søren Dahl. Under ‘Bibliotekssam-

talerne’ blev bl.a. bibliotekets rolle som demokratiets

sted og igangsætter af lokal dialog drøftet. De bød også

på SMS-novelle af Smærup, ordfitness med bibliotekarer

og møder under æbletræerne i Morsø Biblioteks have.

Bag biblioteksaktiviteterne stod DB i samarbejde med Bi-

blioteks- og Kulturforeningen Region Midtjylland, BCF,

Nordjyllands biblioteker og Morsø Folkebibliotek.

Folkebibliotekets historie er folkeoplysningens historie. Måden, det sker på, skifter og udvikler sig i takt med samfun-

det og borgernes brug af information og viden. Bibliotekerne har med god effekt de seneste år prioriteret digital ind-

sats plus en langt stærkere udadvendt formidling. Det sidste har også Danmarks Biblioteksforening gjort.

Med foreningsstrukturen fra 2013 og efterfølgende reduktion af regionalforeninger fra fem til en, organiserer DB cen-

tralt biblioteksdebat i regioner uden egen forening. Først og fremmest på landets tre store folke- og kulturoplysnings-

møder: Folkemødet på Bornholm, Kulturmødet på Mors og Bogforum i København.

Det sker med stor opbakning og deltagelse af politikere, kultur- og samfundsdebattører, forfattere og forlæggere til for-

del for en bred kultur- og bibliotekspolitisk debat med landets folkevalgte, opinionsdannere og offentligheden. Og al-

le steder i partnerskab med biblioteker og andre centrale aktører.

FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER

TEMA 6

Foto: SB

Foto: Jim Højberg

Foto: Bogforum

14

Budget 2016 Regnskab 2015 Budget 2015

Kontingenter 5.340 5.557 5.496

Salgs- og driftsindtægter 2.375 2.904 2.229

Annonceindtægter 20 69 60

Tilskud 0 0 140

Nedlæggelse af regionale foreninger 0 26 0

INDTÆGTER I ALT: 7.735 8.556 7.925

Direkte udgifter 3.339 3.726 3.406

Udgifter vedrørende møder, rejser m.v. 985 830 988

Andre eksterne udgifter 705 645 848

Personaleudgifter 3.015 2.960 2.945

Afskrivning m.v. 12 20 30

UDGIFTER I ALT: 8.056 8.181 8.217

RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT: -321 375 -292

Finansielle indtægter 50 117 50

Finansielle omkostninger 0 0 0

ÅRETS RESULTAT: -271 492 -242

BALANCE

Balance 2015 Balance 2014

AKTIVER:

Materielle anlægsaktiver 6 25

Finansielle anlægsaktiver 2.985 2.847

Varebeholdning 15 64

Tilgodehavender salgsindtægter / kontingenter 333 41

Andre tilgodehavender 116 412

Periodeafgræningsposter 167 134

Moms 0 140

Likvide beholdninger 3.099 2.758

AKTIVER I ALT: 6.721 6.421

PASSIVER:

Egenkapital 4.952 4.440

Leverandørgæld 384 947

Hensættelser 50 70

Moms 44 0

Periodeafgrænsningsposter 544 337

Anden gæld 747 627

PASSIVER I ALT: 6.721 6.421

RESULTATOPGØRELSE FOR 2015 (i t.kr.)

Pr. 31. december 2015 havde DB 76 kommunemedlem-

mer, dækkende ca. 85 % af befolkningen. To kommuner

har meldt sig ind og to ud (pga. større besparelser). En

kommune mere er kommet ind i starten af 2016, mens en

til er på vej. Derudover er Flensborg Kommune medlem

af DB. DB har 36 institutions- og organisationsmedlem-

mer. Når det gælder personlige medlemmer og studeren-

de er der for begge kategorier tale om et fald, så der i dag

er 298 personlige medlemmer og et halvt hundrede stu-

derende. Dét adresseres i en ny kampagne midt i 2016.

DB FORENINGSUDVIKLING

TEMA 7MEDLEMSUDVIKLINGEN

TÆNKETANKEN – FASE II

DB BERETNING 2014 15

verse netværk o.l. Behovet og interessen for at styrke le-

dere og medarbejderes kompetencer inden for bibliotek

’advocay’ er stor – og det gælder på tværs af biblio-

teksområder. Tænketanken arbejder derfor også i 2016

med projektdesign og finansiering af et meningsdannel-

seskoncept.

n Tema: Folkebiblioteket og velfærd

Under dette tema planlægges flere aktiviteter i 2016; alle

placerer bibliotekerne ind i en bredere innovations- og

velfærdspolitisk dagsorden, herunder kultur og sundhed,

det sociale område m.m.

Tænketanken deltager desuden i, opretter og faciliterer di-

te retning for viden og debat om Fremtidens Biblioteker.

I 2015 har Tænketanken haft fokus på at genetablere en or-

ganisering både økonomisk og indholdsmæssigt. Lotte

Hviid Dhyrbye er per 1. oktober genansat som leder af

Tænketanken i en projektperiode med evaluering af pro-

jektet efter det første år.

Herudover har Tænketanken i 2015 haft fokus på igang-

værende og kommende projekter:

n Ny bred konstellation

Bibliotekernes tænketank, Tænketanken Fremtidens Bibli-

oteker, startede en ny to-årig projektperiode i oktober

2015 i en ny, meget bredere konstellation med over 30 bi-

blioteker, leverandører og de største aktører på biblio-

teksområdet. Bibliotekarforbundet, Det Informationsvi-

denskabelige Akademi, Bibliotekschefforeningen, Dan-

marks Biblioteksforening og Danmarks Forskningsbiblio-

teksforening sidder i den ny styregruppe og skal her sæt-

brary advocay og politisk bevidsthed. Tænketanken del-

tog, med stor interesse til følge, i IFLA2015 i Cape Town

med en poster om undersøgelsen.

Siden har Tænketanken med afsæt heri igangsat et euro-

pæisk projekt om videndeling og komparativt studie af

anvendelsen af impact-studier som led i at styrke fokus på

biblioteker, demonstrere værdi, library advocacy og sup-

plere gængse kvantitative og kvalitative metoder. Delta-

gere: Catalonien, England og Holland samt Kroatien, der

kun lige er startet. Projektet støttes af Reading & Writing

Foundation, Library 2020, og afsluttes medio 2016.

n Samfundsøkonomisk værdi

Tænketanken lancerede januar 2015 under Fase I i samar-

bejde med Copenhagen Economics undersøgelsen Folke-

bibliotekernes samfundsøkonomiske værdi. Det første

studie af sin art i Danmark og en undersøgelse af, hvilken

samfundsøkonomisk værdi folkebiblioteket bidrager

med. Undersøgelsen udkom i et oplag på 1500 eks., og

gav anledning til omfattende politisk debat om fremti-

dens biblioteker både lokalt og nationalt. Tænketanken

oplevede samtidig stor interesse fra biblioteksvæsenet,

andre lande og fagområder omkring impact-studier og li-

kan bidrage til at skabe, udvikle og ikke mindst formidle

det digitale bibliotekstilbud, så det svarer til borgernes

faktiske behov og kompetencer i den enkelte lokale kon-

tekst. Projektpartnere er: Centralbibliotekerne, eReolen.dk

og DDB, mens en lang række andre aktører inddrages un-

dervejs. Bl.a. inddrages Danmarks Biblioteksforenings Di-

gitale Udvalg og Læringsudvalg.

n Undersøgelse: Digitale strategier for fremtiden

Tænketanken har modtaget støtte på ca. 950.000 kroner

fra Slots- og Kulturstyrelsens overbygningspulje til Digi-

tale Strategier for Fremtiden. Målet er at skabe et anven-

delsesorienteret vidensgrundlag om borgernes digitale

adfærd, efterspørgsel og behov med henblik på omsæt-

ning i lokale digitale udviklingsstrategier. Strategier, der

Tænketanken er trådt ind i sin anden fase efter de første to aktivitets- og projektår. Her skal bl.a. arbejdes nærmere

med den digitale udvikling og den måde, borgerne bruger digitale tilbud og medier på. Andre indsatsområder er: Fol-

kebiblioteket og velfærd, samspil med civilsamfundet og nye kompetencer til advocacy-arbejde.

Lotte Hviid Dhyrbye

Leder af Tænketanken

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING Farvergade 27 D. 2 sal • 1463 København K • Tlf.: 33 25 09 35 • db@db.dk • www.db.dk

STÆ

HR

GR

AFIS

K

DB BERETNING 2015:

HVAD SKER DER I BIBLIOTEKERNE?

HVORDAN TACKLES TIDENS STORE UDFORDRINGER?

HVAD ARBEJDER DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING MED?

STYRK DET STRATEGISKE SAMARBEJDE I KOMMUNEN

Den 23. maj 2016 lægger den Blå Planet rammer til en konference, hvor der sættes fokus på tværkommunal samskabel-se og samarbejdsdreven innovation. Konferencen henvender sig til politikere, forvaltninger samt ledende medarbejderepå biblioteker og kulturinstitutioner.Konferencens mål er at skærpe opmærksomheden på øget offentlig innovation og på, hvilke nye potentialer dette åbner for

virksomheder, institutioner, biblioteker og for kommunen.

Konferencen arrangeres af Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Bibliotekschefforeningen, Centralbibliotekerne i

Roskilde og Gentofte samt Tårnby kommune.

Se mere på www.db.dk/strategisk-samarbejde