BCVA / DOMUS Grønby Strand

GRNBY STRAND TRANSFORMATION OG RENOVERING AF BRNDBY STRAND PARKERNE

TEAM:DOMUS ARKITEKTER A/S

ARKITEKTFIRMAET BCVA ApSKRAGH & BERGLUND LANDSKAB

MOE RDGIVENDE INGENIRER

For yderligere information kontakt arkitekterne:

BCVA ApS

CVR 35483977

Kanonbdsvej 12B1437 Kbenhavn KDanmark

www.bcva.dk

[email protected]. 51949570

BJELKE+CERMAK+VEILE ARCHITECTURE

INDHOLD

INTRODUKTION, HOVEDPRINCIPPERDGNB, BEBOERPROCES

DISPOSITIONSPLANENDISPOSITIONSPLAN

LIVET OP P NIVEAUFIRE NYE PLADSER

FORTTNINGSSTRATEGIREGNSVEJRSPARKEN

BYGNINGERNEHJHUSENE

HJHUSENE, MATERIALER, TOP OG BUNDLAVHUSENE

RENOVERINGSLSNINGER, KONSTRUKTIONKLIMA

BELYSNING, GRDRUM OG TRAFIKGRDHAVERNE

BELYSNINGPARKERING

TRAFIK

PROCES OG KONOMIPROCESPLAN

ETAPEPLANBEBOERPROCESTOTALKONOMI

LAR OG BIODIVERSITET

12

3579

11

1315171920

21222324

2526272930

The job of buildings is to improve human relations: architecture must ease them, not make them worse

- Ralph Erskine

BEBYGGELSE OG NATUR FLETTESEsplanadeparken har potentiale til at vre bydelens samlende landskab, men voldene omkring den er en barriere for Brndby Strand Parkernes forbindelse til resten af byen.Dele af den nordlige vold kan fjernes, uden den den st/vest-gende biltrafik nedlgges. Af overskudsjorden anlgges et varieret, bent og naturligt landskab med lokal jordbalance. Den resterende vold mdes med et let skrnende landskab, s ankomsten til centerpladserne etableres direkte fra parken og tunellerne kan nedlgges.

FORBINDELSER OG AKTIVITETER SAMLESDen separerede trafik separerer ogs menneskelige aktivitet. Tuneller, trapper, paralle stier og trafik p forskellige niveauer er-stattes af et samlende strde i t niveau. Omkring hjhusene fly-der strdet ud i bypladserne, hvor alle mdes uanset om ankom-sten foregr til fods, p cykel, med bus eller bil. Nr flere mdes p pladserne, giver det bedre vilkr for et fremtidigt byliv og en hjere grad af tryghed.

Klyngerne af tre hjhuse, der omgiver hver centerplads, gr det nemt at identificere ankomsten selv p lang afstand. Hjhusene renoveres med nuanceforskelle klyngerne imellem, hvilket styrk-er pladsernes unikke identiteter. Beboerne har mulighed for at prge pladsernes identitet yderligere gennem forskelligartede aktiviteter og beslutninger om fremtidigt nybyggeri i menneskelig skala.

Fremtidens Brndby Strand Parkerne er et omrde som bde rummer store kvaliteter bymssigt og som ligger midt i naturen. Det rummer det bedste fra naturen og det bedste fra byen. Na-turen tt p og et rigt byliv. Her tnkes klimaet ind i hvert aspekt af dagligdagen og bliver et pejlemrke energimssigt, trans-portmssigt og socialt.

UdfordringerI dag er hele bebyggelsen og landskabet orkestreret st-vest. Be-byggelsen fremtrder ensformig og gr stedet fattigt p oplev-elser. Bebyggelsen er funktionsdelt og lagdelt bde i plan og snit. Voldene og det separerede trafikmnster bevirker at fodgngere og cyklister generelt aldrig har overblikket, hvilket i sidste ende betyder at det fles utrygt at frdes i omrdet.

Samtidig har vi klimaudfordringerne, p bydelsniveau specielt med hensyn til regnvand hvor vi som samfund de kommende r er ndt til at anvise nye lsninger. Disse store ndringer skal bru-ges til at skabe varige vrdier, rumligt, socialt og miljmssigt.Et nyt ansigt mod verden.

Disse udfordringer udmunder i 5 overordnede landskabelige strat-egier: Der etableres 4 nye pladser der er bebyggelsen hngsler og nye ansigt mod omverdenen. Der bnes op ved pladserne, s rumlige orienteringen ndres til at g syd-nord p tvrs af bebyggelsen for at bryde homogeniteten. Der etableres en reg-nvandspark i esplanadeparken som flettes sammen med bebyg-gelsen.

Der etableres en ny st-vest gende niveaufri urban forbindelse strdet, der samler cyklister og gende p samme niveau ved centerpladserne. Der etableres en ny grn supercyklsti der mder strdet ved de 4 nye pladser.

En ny benhedI dette forslag er parken delt op i segmenter, der er henholdsvis nord syd som kan programmeres forskelligt det giver en strre rumlig variation og en strre programmatisk fleksibilitet. Parken nedbrydes p tvrs og bindes sammen med centerpladserne der som store hnglser knytter det hele sammen. Parken bnes helt op ved centerpladserne.

Hele omrdets rekreative regnvandsparkVed at grave ud til regnvand og LAR i parken, bliver der en mngde overskudsjord. Jorden bruges til at forbinde parken op til centerpladserne, etablere et nyt hvet stisystem med en su-percykelsti og et nyt parklandskab. Typemssigt vil det minde om voldparkerne i Kbenhavn, med et bent parklandskab p de vre niveauer og vandet i bunden. Det bliver hele omrdets nye regnvandspark og kan anvendes til ikke bare at afkoble regn-vandet fra kloakken i Brndbystrand bebyggelsen, men ogs som regnvandsikring for bebyggelserne syd for Esplanadeparken.

De nuvrende cykelstier bliver til erDet giver 3 niveauer i parken som programtisk kan noget forskel-ligt vandspejlet -1,5 m.o.h. og regnvandsbufferen i 1,5-2,5 m.o.h., det vi kalder dyrkningsfeltet i 2,5-3 meter, og selve fll-eden/grnningen som ligger i 3-6,5 m. Ved cykelstierne i kilerne lede regnvand til parken fra grdrummene og ud i de nye ser i omrdet. De nye cykelstier og gangstier etableres hvede, s de kommer op p niveau med centerpladserne, s man fr bedre overblik og kan overskue omrdet. Cyklister og vand bytter s at sige position.

Nye forbindelser Vest-st forbindes bebyggelsen internt med strdet en urban forbindelse der gr gennem bebyggelsen som en rd trd, og hvor kommende forttninger planlgges. Regnvandparken bind-es primrt sammen med en grn supercykelsti, som er den nye attraktive forbindelse til stationen, samt andre regionale destina-tioner. P centerpladserne mdes strdet og supercykelstien, og fletter trafikken sammen p samme niveau, overskueligt og nemt tilgngeligt.

Fire nye bydelspladser pladser er bebyggelsens nye ansigtStrategien for centerpladserne er at her flettes parken og bebyg-gelsen sammen, her flettes by og natur sammen. Her mdes gende, cyklende og bilende, og her er bebyggelsen ny ansigt der byder velkommen. Centerpladserne har direkte og niveaufri adgang til den nye bne regnvandspark. De enkelte centerpladser har hver deres strke tema som ikke bare giver noget til den enkelte bebyggelse, men ogs rkker udover det nre alts en aktivitet som har interesse for hele Brndbystrand, fx et nyt super skateromrde eller en marked-splads, centerpladserne skal have baggrund i et reelt program, s det ikke kun bliver en stetisk velse den br rettes mod mange mlgrupper, s intentionen om et strkt mdepunkt imdekommes.

Nye varige vrdierStrategien for bydelen som helhed er at der ved de kommende udbud er sikret at bydelen kan klassificeres som DGNB guld og at bydelen miljmssigt, konomisk, socialt, procesmssigt, tekni-sk som kan certificeres som Danmarks frste bredygtige bydel en grn by p alle mulige mder. Miljmssigt bliver Brndby Strand en af Danmarks strste og mest ambitise planer, et sted hvor der skabes nye varige vrdier, og som viser en ny grn fremtid. Et omrde som borgerne i bydelen viser stolt frem.

ROBUST PLANPROCESBrndby Strand Parkernes samlede forandring sker i flere trin og p baggrund af forskellige beslutninger, der er med til at nuancere bebyggelsen. Alt efter behov og ressourcer skal rkkeflgen af initivativerne kunne ndres uafhngigt af de andre.

Hvilke tiltag der implementeres i hvilken fase er ikke afgrende. Den fleksible plan giver mulighed for at der p simpel vis kan byttes om p rkkeflger og faser.

INTRODUKTION HOVEDPRINCIPPER

Visualisering af grn kile.

0 2 6 6 0S I D E 1

Jeg stter pris p at her er plads til mange generationer. Mange af mine tidligere elever er vokset op her, men det er ikke alle, der har lyst til at blive. Jeg vil gerne gre mit for at de unge ikke flytter vk

Det bedste er nok naboskabet i vores rkkehusstang. Men vi ser ikke meget til de andre. Lavhusene har deres egen verden og center-pladserne er ikke rare. Det vil jeg gre noget ved

Vi er glade for at bo her og kan se en fremtid her for vores kommende brn, nu hvor beslut-ningen om omdannelsen er taget. Vi vil gerne vre med til at beslutte, hvad der skal ske, men det er ikke sikkert at vi fr tid

DE FEM HOVEDKVALITETSGRUPPER

Miljmssig KvalitetUnder denne kvalitet analyseres pvirkningen p det lokale og globale milj, ressourceforbrug og genan-vendelse af affald. Hvordan bliver miljet pvirket af de valg som trffes?

konomisk KvalitetUnder denne kvalitet analyseres totalkonomi og den konomiske ydeevne. Er det et konomisk fordelagtigt valg som bliver truffet?

Sociokulturel og Funktionel KvalitetUnder denne kvalitet analyseres sociale kvaliteter, sundhed, komfort og beboere tilfredshed, funktioneller og designmssige kvaliteter. Giver det valgte tiltag en ny eller get positiv social adfrd i bebyggelsen?

Tekniske KvaliteterUnder denne kvalitet analyseres den tekniske infra-struktur, vedligeholdelse og rengring, mobilitet og transport. Kan det valgte tiltag sikre minimeret energiforbrug og optimeret vedligeholdelse?

Proces KvaliteterUnder denne kvalitet analyseres brugerinddragelse, planlgning og sag-/myndighedsbehandling og kvalitet i den videre byggeproces.Er det nogle retvisende og kvalificerede tidsplaner som bliver udarbejdet?

Fokus vil vre at der skabes et byggeri, der bde her-og-nu og p lang sigt reprsenterer en konomisk vrdi. Dette skabes ved at stille krav til materialer og lsninger med lavt energiforbrug og lang holdbarhed. Dette glder ogs arkitektonisk holdbarhed, da vores bygninger skal vre attraktive for flere generationer og gennemleve mange nye trends og idealer. Denne holdning er ogs miljmssig ansvarlig, fordi det der holder og lever i mange r, samtidig belaster vores klima mindst muligt. Bredygtighed er ikke et tillgsprodukt, men en integreret del af udviklingen af det nye Brndby Strand. Derfor skal man tidligt i de indledende faser, definerer en klar mlstning som styrer projek-tet i den rigtige retning, helt fra start.

Vi lgger op til et procesforlb som tager udgangspunkt i en grundig forventningsafstemning og afklaring af hvilke parametre indenfor de fem hovedkvalitetsgrupper som bygherre og bruger-grupper vil arbejde med i processen. Resultatet formuleres til en bredygtighedsstrategi, som udstikker retningslinjer for byggeri-ets bredygtighedsprofil og strategien bliver dermed et effektivt redskab til at trffe beslutninger ud fra. Dette ml defineres med alle interessenter gennem workshops med fokus p bredyg-tighed, fordi at alle dermed har ejerskab i en bredygtig udvikling i alle faser og alle lsninger. Dette skaber grundlaget for helhed-sorienteret bredygtig arkitektur.

Bredygtighedsaspekterne indskrives i udbudsmaterialet for at sikre at rdgivere og entreprenrer forpligter sig til at flge den vedtagne bredygtighedsstrategi. Udbud og byggeprogram skal stille prcise krav til udformningen af bredygtighedsstrategien, sledes at det er muligt at evaluere eller mle p om den en-kelte leverandr af ydelser eller produkter lever op til bredyg-tighedsstrategiens mlstning.

Jo tidligere i processen bredygtighedsaspekterne integreres jo bedre. Ved at definere kriterier for bredygtighed i projektet fra starten giver det mere vrdi til processen for bde den miljms-sige, den konomiske og den sociale bredygtighed. Det er i pro-jektforlbets frste faser det er ideelt at beslutte, afprve og just-ere projektet for at skabe strst mulig vrdi og mindst muligt tab. For at forankre bredygtighed i projektet, udpeges fire bredy-gtighedskoordinatorer (to p bygningsniveau og to for bydelsniv-eau), som er dedikeret til at hndterer bredygtighedsaspektet gennem hele projektet. Bredygtighedskoordinatorerne vil arbe-jde med forankring af bredygtighed fra de frste tanker og skit-ser, gennem planlgning, projektering, udfrelse til commission-ing og drift. Rollen skal vre en balancegang mellem p den ene side at skabe et mulighedsrum der gr at projektets aktrer kan udfolde sig kreativt, men samtidig sikre en proces i bevgelse, der overholder tid og konomi. Rollen er ikke vagthund, men en faglig motivator og facilitator.

Der vil i projektforslaget vre nedslag som beskriver hvordan det konkret tnkes at DGNBs kriterier hndteres i forslaget.

Den danske modelHelt specielt for den almene sektor i Danmark er det omfattende beboerdemokrati, som giver beboerne flertal i alle de besluttende organer i de almene boligorganisationer og den enkelte en omfat-tende rderet over egen bolig. For at udmnte beboerdemokratiet efter hensigten er det imid-lertid rdgiveres ansvar at klarlgge beslutningslag og niveauer sledes at demokratiske principper bliver reelle ved at valgene trffes p et klart og gennemskueligt grundlag. Lidt polemisk sagt, er det vigtigt at beboerprocesser ikke opfattes som en sr-skilt disciplin men at beboerne aktivt integreres i beslutningspro-cessen!

By kvarter bygning boligMed sin strrelse reprsenterer Brndby Strand Parkerne i sig selv hele spektret fra byens- til den helt nre og menneskel-ige skala og lige prcis denne nuancering og frasering er det fravrende og svage element i bebyggelsen i sin monotone, nu-vrende udformning og netop det der skal til for at forankre vitalitet, lang levetid og hj bo- og livskvalitet i bebyggelsen.

Iterative processer I processen skal vi derfor igennem sondringer og beslutninger i alle skalatrin med tilhrende interessenter bebyggelsens udvek-sling og interaktion med byen i dialog med politikere, myndighed-er, Landsbyggefonden, naboer.. tilbage i mindre fora (boligsel-skabernes byggeudvalg), hvor de enkelte kvarterers identitet og karakter udforskes og formuleres for igen at kunne bringes op i by perspektivet s forskellighed og identitet kan udvikles og un-derstttes til gte livgivende diversitet i det lange bystrg. Tilsva-rende cirkulre processer fortstter mellem kvarter og bygning, bygning og bolig osv.

Livet i byer og boliger er komplekst og facetteret - og det krver dedikerede ressourcer og engagement at udforske og udvikle de gode lsninger. Sidelbende med at det vindende rdgiverteam udarbejder illustreret byggeprogram og designmanual forestiller vi os derfor at totalrdgiverteams for de respektive kvarterer og boligselskaber er udvalgt og arbejder med klarlggelsen af de mere detaljerede programmer, som ogs inkluderer boligernes interirer og tekniske systemer. Kvaliteten ved at idudvikling og beslutninger foregr koordineret topdown og bottomup er ind-lysende og vil sikre alles engagement og ejerskab i det endelige resultat.

At forst for at kunne foreslArbejdet fra erkendelse til den endelige lsning vil vi hndtere og synliggre i en klassisk kronologisk femdelt struktur, som sikrer fremdrift og dokumentation under processen og som sammen med en hovedtidsplan udgr styringsredskaberne for den flles indledende fase:

1. Screening (at stille diagnosen)2. Ider potentialer3. Virkemidler Lsninger4. Cost benefit5. Implementering, overdragelse

Se uddybende beskrivelse af beboerproces p side 27

Den bredygtige procesDGNB introduceres med sine fem hovedkvalitetsgrupper, som projektets redskab til sikring af en helhedsorienteret brdygtig bebyggelse. Da denne opgave er en planlgningsopgave er mlet ikke at leveres et frdigprojekteret projekt, men en rkke redskaber der dels kan bruges til at kvalificere planlgningen. Mlet er at udbudsmaterialet sikrer at hele bebyggelsen kan opn en DGNB certificering gerne guld sdan at der stilles en rk-ke krav til de teams der byder ind p de enkelte etaper, og at der stilles en rkke krav til entreprenren, sdan at der bde proces-sen, det frdige resultat kan opn certificering. Projektgruppens rolle er ikke ndvendigvis at tegne det frdige projekt men at skabe rammerne for et fantastisk og bredygtigt byggeri. Vi ser bde p bredygtigheden i forhold til DGNBs kriterier for byg-ninger og i forhold til DGNBs kriterier for bydele, som nromr-det ved boligbebyggelsen ogs bidrager til.

DGNB skal sikre et bredygtigt Brndby Strand Parkerne der tager ansvar for at det som bygges, belaster miljet mindst muligt, men samtidig skaber mest mulig vrdi for dem der skal bruge og drive bebyggelsen i fremtiden. Man kan ikke generalisere bredy-gtighed, da alle opgaver udspringer fra forskellige forudstninger, nsker og krav. Derfor er vores tilgang at sammenstte en indivi-duel proces for implementering af bredygtighed, efter brugenes behov og ambitionsniveau.

DGNB BEBOERPROCES -VRDIER OG METODE

Norma Jakobsen (73) har boet p 12. sal i Tranumparken de sidste 12 r. Hun er pensioneret skolelrer fra Brndby Strand Skole og har kendt rigtig mange af de nu voksne beboere som brn, da de var elever.

Norma er med i flere af Brndby Strand Parkernes foreninger bl.a. Kreagruppen -og s spiller hun billard nede i klderen hver torsdag eftermiddag.

Norma har vret med i HP4-udvalgende og vil denne gang ogs vre engageret. Hun hber at kunne engagere de unge som hun har haft i skolen til at vre med.

Familien Hansen har boet i det stlige rkkehus i Kisumparken i otte r.

Jane (39) arbejder i p et kontor i Kben-havn og Keld (43) er postbud. Nu hvor brnene er store har de begge besluttet sig for at vre med i de kommende ud-valg, nr omdannelsen af Brndby Strand Parkerne gr i gang.

Sofia (14) gr p Brndby Strand Skole og har get til karate p Langbjergsko-len siden hun var 8. Rasmus (17) gr p Hvidovre Gymnasium og spiller fodbold i Brndby Strand IK.

Julie Skov (22) og Morten Pedersen (24) flyttede fra deres lille to-vrelses lejlighed i Maglelund da Julie blev gravid med tvillinger. Nu har de en rummelig 4V i Albjergparken, hvor de trives.

P trods af at de fr boede 5 min fra Parkerne havde de aldrig vret derind og havde nok ogs nogle fordomme om omrdet. Da omdannelsen af Parkerne blev annonceret, kom de p andre tanker.

De vil gerne vre med til at pvirke ud-viklingen af omrdet, men tvivler selv p om de fr tid til det.

0 2 6 6 0S I D E 2

DISPOSITIONSPLANEN

Supercykelsti

Brnden

mod B

rndby Strand S

tation

Kkkenhaverfrugttrer

parkering under Strdet

STRDETSTRDETSTRDET STRDET

Brndby Strand Kirke

skolehaver

KkkenhaverBistader

Park

regnvandsbassin

udflugt med klassen

picnic

picnic

boldspil p grssetvdomrde

fugletrn

boldbane

fugletrn

boldspil p grsset

picnic

solbadning

kompostkompost

hnsegrd

regnvandsbassin

ParkPark

Park

Parksiv

Klippet grs

siv

tagrr

picnic

private haverparkering

bent vrksted

Supercykelsti

LAR

LAR

Vdomrde

LAR

LAR

LAR

LAR

LAR

vand leg

fange insekter

fange insekter

hje grsser

BR

N

DY

VE

STE

R B

OU

LEV

AR

D

Kkkenhaverfrehold

hnsegrd

Supercykelsti Park klippet grsklippet grs

Kkkenhaver

tagrr

cykel- gangsti

evt. fremtidig parkeringevt. fremtidig parkeringevt. fremtidig parkeringevt. fremtidig parkering evt. frem

tidig parkering

evt. fremtidig parkering



evt. fremtidig parkeringcykel- gangsti

private haver

regnvandsbassinvdomrde

hje grsser trer

opstammede trer

bro

trbro

trbro x 2,0

x 4,0

x 6,0x 6,0

x 6,0

x 6,0x 6,0

x 6,0

x 6,0

skrnt

SkateromrdeHj lysmast

Hj lysmast Hj lysmast

kioskgrillpladser

mdestedkaffebarleg

event

leg i trernes skygge

fdselsdag p plnen

mdested

cykel- gangsti

cykel- gangsti

cykel- gangsti

Hj lysmast

mastebelysning

boldbane

undervisning

mastebelysningmastebelysning

mastebelysning

Hj lysmastHj lysmastHj lysmast

boldspil p plnen sti

eksisterende terrn udjvnes

til skolen

til skolen

Kkkenhaver

vandpost

stiPark

ParkParkPark

beach volley parkourspejlbassin i terasser

parkour

fitness

spejlbassin

Grillplads

VANDPLADSENpetanque

AKTIVITETSPLADSEN MARKEDSPLADSENMARKEDSPLADSEN

Grnby Naturskole

Grnby Klimacenter

svvende gangbro

svvende gangbro

plantebed

Eks boldbane Eks boldbane

Eks basketbane

Eks parkering

parkering

Eks boldbane

x 2,0

x 2,0

x 2,0

x 2,0

x 4,0

x 4,0

x 4,0

x 4,0



Klatretrn

Kontor vrkstedvrkstedvrkstedvrksted

ldreboliger

ungdomsboligerlyshulCafe

beboerhusMarked

Cafe

Klub

Kiosk

Klub

ungdomsboliger

klatretrn

ungdomsboligerungdomsboliger

Kaffebar

Legeplads

fitness

Legepladsparkering under Strdet

OpholdKontor

Kaffebar

Legeplads

Olle Kolle

Olle Kolle

Vandleg

vrksted/byttebixgenbrugsstation

genbrugsstationvrksted/byttebix genbrugsstation

byttebix/vrksted

genbrugsstationvrksted/byttebix

0 2 6 6 0S I D E 3

Supercykelsti

Brnden

mod B

rndby Strand S

tation

Kkkenhaverfrugttrer


STRDETSTRDETSTRDET STRDET

Brndby Strand Kirke

skolehaver

KkkenhaverBistader

Park

regnvandsbassin

udflugt med klassen

picnic

picnic

boldspil p grssetvdomrde

fugletrn

boldbane

fugletrn

boldspil p grsset

picnic

solbadning

kompostkompost

hnsegrd

regnvandsbassin

ParkPark

Park

Parksiv

Klippet grs

siv

tagrr

picnic

private haverparkering

bent vrksted

Supercykelsti

LAR

LAR

Vdomrde

LAR

LAR

LAR

LAR

LAR

vand leg

fange insekter

fange insekter

hje grsser

BR

N

DY

VE

STE

R B

OU

LEV

AR

D

Kkkenhaverfrehold

hnsegrd

Supercykelsti Park klippet grsklippet grs

Kkkenhaver

tagrr

cykel- gangsti

evt. fremtidig parkeringevt. fremtidig parkeringevt. fremtidig parkeringevt. fremtidig parkering evt. frem

tidig parkering




evt. fremtidig parkeringcykel- gangsti

private haver

regnvandsbassinvdomrde

hje grsser trer

opstammede trer

bro

trbro

trbro x 2,0

x 4,0

x 6,0x 6,0

x 6,0

x 6,0x 6,0

x 6,0

x 6,0

skrnt

SkateromrdeHj lysmast

Hj lysmast Hj lysmast

kioskgrillpladser

mdestedkaffebarleg

event

leg i trernes skygge

fdselsdag p plnen

mdested

cykel- gangsti

cykel- gangsti

cykel- gangsti

Hj lysmast

mastebelysning

boldbane

undervisning

mastebelysningmastebelysning

mastebelysning

Hj lysmastHj lysmastHj lysmast

boldspil p plnen sti


til skolen

til skolen

Kkkenhaver

vandpost

stiPark

ParkParkPark

beach volley parkourspejlbassin i terasser

parkour

fitness

spejlbassin

Grillplads

VANDPLADSENpetanque

AKTIVITETSPLADSEN MARKEDSPLADSENMARKEDSPLADSEN

Grnby Naturskole

Grnby Klimacenter

svvende gangbro

svvende gangbro

plantebed

Eks boldbane Eks boldbane

Eks basketbane

Eks parkering

parkering

Eks boldbane

x 2,0

x 2,0

x 2,0

x 2,0

x 4,0

x 4,0

x 4,0

x 4,0



Klatretrn

Kontor vrkstedvrkstedvrkstedvrksted

ldreboliger

ungdomsboligerlyshulCafe

beboerhusMarked

Cafe

Klub

Kiosk

Klub

ungdomsboliger

klatretrn

ungdomsboligerungdomsboliger

Kaffebar

Legeplads

fitness

Legepladsparkering under Strdet

OpholdKontor

Kaffebar

Legeplads

Olle Kolle

Olle Kolle

Vandleg

vrksted/byttebixgenbrugsstation

genbrugsstationvrksted/byttebix genbrugsstation

byttebix/vrksted

genbrugsstationvrksted/byttebix

DISPOSITIONSPLAN

Dispositionsplan 1:3000Relaterede emner:

Oversigt over eksisterende/nyt dk, side 24Etapeplan, side 26

0 2 6 6 0S I D E 4

parktrer

kkkenhaver

bdbrolystfiskeri

smdyrvandhuller

grddyr

vej

busstoppestedmarked

lokale varerpavillion

dobbelthk lobby

legepladsgleditsia

pinus sylvestris

betula pendulasalix babylonica

alnus glutinosa

drage

klippet grs supercykelsti

Hverdag

Nr Jane trder ud af S-toget en sommeraften p Brnd-by station mdes hun af hjhusene, som markerer sig klart i landskabet. Basen og trerne p toppen lyser op indikerer at her sker noget nyt. P afstand kan man se at der gang i det nye skateranlg, som ikke bare er for Brndby strand men en tur vrd for hele omrdet. Fra stationen tager hun cyklen simpel-then fordi det er det hurtigste og cykling er blevet mere inter-essant og sikkert efter at stier og cykler i omrdet er rykket op p samme niveau. Man kan styre direkte efter den af de 4 nye bypladser man skal til, af de nyanlagte stier i parken.

P vejen gennem parken krer hun over en bro og gennem toppen af en sivskov. Der er aktivitet i parken, dels i dyrkning-shaverne og dels med boldspil i kanterne, brnefamilierne sidder i kanten ned til serne og holder picnic. Efter at have krt direkte til bydelspladsen, som er blevet hele omrdets mdeplads, hilser Jane p sin nabo som kommer i bil. Fordi der hele tiden er mennesker, gende, bilende og cyklende fler hun sig trygt. En gang imellem tager hun bussen -busstoppestedet er ogs blevet en del af pladsen. I det hele taget fles det offentlige rum meget mere trygt efter renoveringen. Man kan se direkte over i parken, alle mdes p de fire nye pladser, belysningen leder helt naturligt en videre og selv parkeringsklderen er blevet farverigt udsmykket af en lokal graffitikunstner. Det har der vret en del rre om, det har skabt debat - men det er nu blevet meget sjovt og friskt synes hun. Der er opstet et nyt liv i bebyggelsen. Bebyggelsen fet nye fllessteder, og den nye regnvandsspark er taget i brug simpel-then fordi det er blevet meget nemmere at komme derover, end da Esplanadeparken l gemt bag tunnellerne. De lokale brne-haver og skoler bruger naturcentret og dyrkningshaverne, som udflugtsml og i undervisningen, og det er ogs med til at skabe liv i bebyggelsen i dagligdagen. I det hele taget er bebyggelsen bnet op til omverdenen uden at miste sine kvaliteter og sr-prg, den funktionelle parkeringsklder, de private grdhaver de gode lejligheder og den fantastiske beliggenhed tt ved strand og skov. Fra sin lejlighed kan Jane flge livet p strdet, den fantastiske udsigt over parken og vandet. Jane er stolt over at bo i et byggeri, der nsten ikke bruger varme og indeklimaet er ogs blevet meget bedre.

En tur til Brndby Strand Parkerne til fods starter ved en mrk tunnel. Nr tunnellen er passeret kigger man ind under rkkehu-senes parkeringsdk og fornemmer straks at livet foregr p et andet niveau -et niveau som dog kun beboerene kender til.

P langs af bebyggelsen er det ikke meget bedre. Ruten for fodgngere er snrklet: Skjult bag bygninger, i lukkede broer og afskret af veje uden fodgngerovergange. Slitagen p grsset afslrer at de lokale krydser over her alligevel.

For cyklisterne er turen endnu mere ulogisk. De mdes af trap-per og trin og befinder sig ofte p andre niveauer end bde biler og fodgngere.

Det komplekse system af veje og stier er svrt at aflse. Trafikseparetionen separerer ikke kun trafikformer, men ogs det spontane og tilfldige mde mellem mennesker. Bebygelsen kommer derfor let til at fremst mere mennesketom ud end hvad tilfldet i virkeligheden er.

OP P NIVEAUI fremtidens Brndby Strand Parker er livet samlet p t niveau. Alle krydser nu centerpladserne uanset om de ankommer i bil, med bus, til fods eller p cykel, hvilket ger sandsynligheden for at mde andre betragteligt.

Pladserne er bundet sammen af et langsgende strde, som forbinder alle aktiviteter og bevgelser i hele bebyggelsen. Fre-mover mdes alle p pladserne og de blde trafikanter fortst-ter sammen over strdet. Dermed forbedres mulighederne for byliv markant og fornemmelsen for tryghed stiger -srligt for udefrakommende.

Relaterede emner:Fire nye pladser, side 9Belysningsstrategi, side 22Oversigt over eksisterende/nyt dk, side 24

Snit gennem Bytorvet 1:5000 2 6 6 0S I D E

LIVET OP P NIVEAU!

5

parktrer

kkkenhaver

bdbrolystfiskeri

smdyrvandhuller

grddyr

vej

busstoppestedmarked

lokale varerpavillion

dobbelthk lobby

legepladsgleditsia

pinus sylvestris

betula pendulasalix babylonica

alnus glutinosa

drage

klippet grs supercykelsti

Udsigt fra rkkehusdk mod centerplads og lavhuseEksisterende forhold (t.h.)

Visualisering af fremtidige forhold (herunder)

Det er fint at vores bil kan st dernede i trvejr -og nu kommer der nok flere aflste p-pladser. Men legepladsen var der alligev-el ikke mange der brugte. Den nye er bedre og der er mere sol

Da vi var Sofia og jeg var sm mtte vi ikke lege dernede, for vores forldre kunne ikke se os. Efter at strdet blev lavet, blev turen over til lavhusene mere naturlig -og legekammeraterne derfra begyndte ogsp at komme over til os i rk-kehusene

0 2 6 6 0S I D E 6

De fire nye pladser er Brndby Strands Parkernes nye an-sigt udadtil. Hvor pladserne fr var gemt bag volde, er de nu tilgngelige direkte fra Esplanadeparken. Hvis ogs parken indrages i forandringerne, giver det en enestende mulighed for at koble byrummet p pladserne med landskabet i parken.

De fire centerpladser fr hver deres unikke identitet baseret p de muligheder, som Strandesplanadens delvise nedlggelse bringer samt beboernes behov.

Lngst mod st kan store dele af pladsen snkes til parkens niveau og trkke de landskabelige karakteristika ind i byrummet.

Tttest p stationen bygges parkens terrn op mod volden, s det bymssige strk kan trkkes over vejen. P sigt kan bymssigheden forstrkes med forttninger, der forbinder stationen med Brndby Strand Parkerne.

De to vestligste pladser fr mulighed for at snke terrnet i et hjrne mod parken. Den ene med mulighed for en kobling til en skaterpark, der kan trkke besgende fra et stort opland. Den anden med mere afdmpede aktiviteter knyttet det den lokale afledning af regnvand, der eksponeres yderligere i denne del af parken.

Hver plads kan over tid fortttes med f nye byggerier, der er indrammer pladsen og styrker orienteringen mod parken. De nye bygninger skal have en aktiv stueetage med en aktivitet, der styrker bylivet: F.eks. et seniorkollektiv med beboerdrevet cafe i stueetagen eller et boligforeningskontor med foreningslokale i stueetagen. En oplagt forttningsmulighed er at opgradere affaldspladsen til en avanceret genbrugsstation: Varetransport i niveau 0, samt en byttebiks og reparationsvrksted p pladsen i niveau 1. Nybyggeriet behver med andre ord ikke at forudstte store kommercielle investeringer, men kan i frste omgang eksponere og styrke de aktiviteter, der allerede findes i Brndby Strand Parkerne.

Relaterede emner:Forttningsstrategi, side 9Oversigt over eksisterende/nyt dk, side 24Procesplan/udbygningstakt, side 25Etapeplan, side 26

FIRE NYE PLADSER

DGNB anvendes til at sikre variationen af de sociale og byms-sige aktiviteter og tilbud i bebyggelsen. Aktivitets pladsen integrerer fysiske aktiviteter i byrummet, og her tnkes genan-vendelse af byggematerialer fra bygningsrenoveringen. P Vand-pladsen er fokus p genanvendelse af vand i kosystemer og og lokal nedsivning. Bytorvet kan have et varieret tilbud af lokale sociale funktioner, som indkb, apotek, lgepraksis, politistation m.m. Derudover vil der blive etableret en let konstruktion som kan udnyttes til markedsplads, mini-koncert eller andet. Naturp-ladsen, er fokus p kologi og sm grnne oaser, her findes den lokale grnthandler, blandt grssende fr og klukkende hns.

Marked

Vandpladsen Aktivitetspladsen Bytorvet Naturpladsen

Skulptur

Cafe

Klatrevg

Tribune

Skatepark

Springvand

Vandleg

Spejlbassin

Picnic

Naturskole

Byhaver

Marked

0 2 6 6 0S I D E 7

PLAN 1:500

6,00

5,00

6,00

6,00

5,00

3,50

2,80

6,80

2,80

25

->

6,00

4,50 2,80

6,80

6,80

6,006,80

6,50

6,80

6,80

6,80

6,40

6,00

6,00

6,00

5,50

6,80

6,80

6,40

6,00

6,40

6,00

6,50

6,00

6,00

5,505,00

4,50

4,00

3,503,00

6,00

bnk

grs

ophold

pavillion

eks dk

eks dk

eks dk

dufthave

eftermiddagssol

eks. terrnmur

eks. p-plads

eks. rampe

tranumparken

terrnmur

nyt dk

nyt dk

eks dk

nyt dk

ny terrnmur

private haver cykelsti

markedsplads

markedsboder

enggrs

iris

udeservering

chausssten

hk

bro

bnk

smbornsleg

grs

grs

grs

supercykelsti

grs

hjstammede trer

supercykelsti mder pladsen

eks. lyshul p-pladseks. lyshul p-plads

storkely brnehus

grs

grs

busholdeplad

bro

picnic

eksisterende landopfyldeksisterende dk grnseeksisterende landopfyld

eksisterende dk grnsenyt landopfyld

eksisterende bro - fjernes

eksi

ster

ende

d

k gr

ns

e

eksisterende dk grnse



eksisterende bro - erstattes af landopfyld




eksisterende landopfyldeksisterende dk grnse


eksi

ster

ende

d

k gr

ns

e

entre

boder

aflevering/afhentning/lager i niveau 0

kassedepot

kontor

butikaviserkkken/bar

garderobe

depot

depot

post

cafe

udeservering

udeservering

indgang cafe

indgang boliger

byttebix /genbrug

foreningslokale

vrksted

lsehjrne

genbrugsstation med byttebix og vrksted

foreningslokaler og kontorer

cafe med ldreboliger p toppen

lobbytil ovenliggende boliger

nrpoliti

dobbelthj grn lobbymed skulptur trappe+ opbevaring- og opholdsmbel

shop 01_tj bytte m. lager og prverum

shop 02_cykel reparatr

shop 03_cafe /bar

dobbelthj lobbymed opbevaring- og opholdsmbel

dobbelthj lobbymed opbevaring- og opholdsmbel

aktivitets rum / mad verkstedlekse cafe med kkken

Naturskole

Bytorvet, plan 1:500

0 2 6 6 0S I D E 8

DGNB anvendes til at sikre variation i beboersammenstningen, hvor fx ungdomsboliger eller seniorkollektiver kunne vre nye boligtype. I forttningsstrategien er der fleksible muligheder for udnyttelse af byrummet, fx en klatrevg integreret i en ny bygn-ing med caf og boliger.

NEDSKALERET BYRUM FORAN LOBBY

FORTTNINGSFELT

NATUREN TRKKES IND P PLADSEN

EN KLAR FORBINDELSE ETABLERES

NY DOBBELTHJ LOBBY FORBINDER PLADS MED PARKERING UNDER DK

FORTTNING MED SM BYGNINGER, PAVILLONER OG AKTIVITETER BEVARER BENHEDEN MOD PARKEN

FORTTNING MED STRRE BYGNINGER INDRAMMER PLADSEN

VEJEN FRA CENTERPLADSEN OG VIDERE ER UOVERSKUELIG

BROERNES LUKKEDE SIDER HINDRER UDSYN OG ORIENTERING

UDSIGT TIL PARKEN INDRAMMES

GANGLINJER

CENTRALT PLACEREDE BYGNINGER HAR AKTIVE STUEETAGER

VRIGE BYGNINGER HAR SOM MINIMUM BNE STUEETAGER

HJHUSES STUEETAGER AKTIVERES

FORTTNINGSSTRATEGI

1 EKSISTERENDE SITUATION

4 FORBINDELSEN TILPASSES 5 INDRAMNING 6 EKSEMPEL

2 FORBINDELSE 3 FORTTNINGSFELTER

Pladsen var tom og blsten kunne vre hrd. Det hjalp da markedplad-sen og de andre sm bygninger kom. Markedspladsen er det bedste. Der er kun grntmarked hver lrdag, men s bruger vi den til loppemarked og vi har plantebyttedag, madkulturdag.....

0 2 6 6 0S I D E 9

Visualisering af Bytorvet0 2 6 6 0S I D E 10

Indgang til dobbelthj lobby fra parkering

Indgang til dobbelthj lobby fra plads

Indgang til dobbelthj lobby fra park

GenbrugsstationVrksted

Genbruget af regnvand tager udgangspunkt i en fuldstndig afkobling af regnvand i kloaksystemet for hele omrdet. Disse ndringer foresls brugt, s der skabes varige vrdier for hele Brndby Strand, gennem en omlgning af parken, s den fr en hjere biodiversitet og en strre rekreativ vrdi.

Nye varige vrdier til flles bedste gldeDer etableres, meget enkelt, en rkke vdomrder i omrdet ved at grave ud. Den overskydende jord fra udgravningerne benyttes til at skabe et hjtliggende parkanlg, Flleden, i kote 4-6, hvor de fremtidige stisystemer placeres. Stierne flyttes alts op og omlgges s den kommende supercykelsti gennem omrdet, kan koble sig p centerpladserne. Supercykelstien suppleres med et sekundrt fintmasket stisystem. Der bliver 4 topografiske zoner, vand, siv, de urbane haver og Flleden med slet grs, som kan noget vidt forskelligt og supplerer hinanden programmatisk.

Beplantningen skaber rumlig variation Fra at parken har vret orienteret vest-st, ndres beplantnin-gen til at g nord-syd. Esplanadeparken fungerer i dag, som en tragt for vinden og det vil blive brudt ved at indfre lgivende beplantning nord-syd. Samtidig opdeler beplantningen parken i delomrder, s den kan bruges forskelligt og parken kan kobles funktionelt op p centerpladserne, hvor der her vil holdes fri for beplantning. Beplantningen bryder den monotone park og skaber rumlig variation, med omrder der kan vre vidt forskel-lige. Foran centerpladserne er der beplantningsfrit, for at skabe benhed, overskuelighed, wayfinding og dermed tryghed.

Hvor motivet i parken, i frste fase, tog sit udgangspunkt i et vdomrde, p samme mde som standparken ved Kge Bugt, er regnvandsparken suppleret med det dyrkningslandskab, der historisk engang var i omrdet med en blanding af grsareal-er, holme, marker, engarealer, vdomrder og grfter. Det er stadigvk en regnvandspark og kan lse det tekniske omkring regnvand, men bliver nu ogs et funktionelt opholdsareal, et dyrkningsareal og et naturomrde.

Biodiversiteten ges med 75 %Biodiversiteten er udregnet p modeludsnittet, der dkker ca. 74.000 m2 og stiger fra 0,66 til 0,91, primrt p grund af vdom-rderne, sedumtagene p lavhusene og serne. Biodiversiteten i regnvandsparken stiger fra i dag, hvor det klippede grs udgr en stor del fra 0,64 til 1,04, grundet tilgangen til vand, forskellige typer af vdzoner og de mange nye randzoner (se side 30).

DGNB skal sikre krav til effektiv arealudnyttelse og til genan-vendelse af jord til opbygning af nyt terrn. Esplanadeparkens nye landskab med ser, vandhuller og utmmet natur, er en integreret del af den samlede regnvandshndtering/LAR for Brndby Strand Parkerne som helt afkobles det kommunale regnvandssystem, hvilket ogs vil have en konomisk effekt p kommunen. I Esplanadeparken etableres nyttehaver til lokale madproduktion, og habitat og biofaktor ges (se side 30).

kote 4,0 - 6,0

kote 3,0 - 4,0

kote 1,5

Ser

Vdomrde / Buffer

Urbane haver

Park

Lgivende beplantning

Lysmaster / Program / Funktion

kote 1,5 - 3,0

Genbrugsstationen er genial. Den gamle affaldsplads l gemt nede un-der p-dkket og jeg glemte nrm-est den var der. Nu er der ogs en byttebix og et vrksted, hvor vi ordne ting, der er get i stykker

REGNVEJRSPARKEN

Serne med permanent vandspejl giver biologisk mangfoldighed og evig variation i parken. Og fungerer samtidig som udsigtspunkt fra hjhusene, der trkker himlen ned. Motivet med de lavere liggende ser p et smalt omrde kendes fra Kbenhavns voldparker. I Kben-havns voldparker er der som her en hjtliggende flled, der direkte og funktionelt knytter direkte an til omgivelserne, og ser i bunden der tilfrer natur og variation.

Vdomrderne med tagrr er regnvandsbufferen for den omkringliggende bebyggelse. Tagrrs-beplantningen giver rumlig variation fra stierne i omrdet, biodiversitet og naturoplevelser.

De urbanehaver er dyrkningslaget i parken, der kan benyttes af alle og ligger sdan at de har nem adgang til vand fra vdomrderne med enkle manuelle brndpumper. Sfremt de ikke er i brug indgr de i flleden.

Flleden med slet og uklippet grs er parkens hverdagsrum. Det er her man spiller bold, samles til picnic eller sidder og nyder udsigten ned over serne.

Beplantningen bnes helt op ved de 4 nye pladser og orkestrerer parken i en ny opdeling syd-nord. En helt ny rumlighed, der bryder den lange monotone esplanade. Beplantningen underopdeler regnvandsparken i om-rder, der yderligere kan tematiseres funktionelt.

Livet i parken udgres af alle brugerne - de unge der spiller bold, brnehaver p udflugt, cyklisterne og dem, der dyrker de urbane haver. Der er direkte og uhindret adgang fra pladserne, og parkens natur indbyder til en aftentur for alle beboerne i Brndbyvester.

Snit gennem Naturplads 1:2000 2 6 6 0S I D E 11

Indgang til dobbelthj lobby fra parkering

Indgang til dobbelthj lobby fra plads

Indgang til dobbelthj lobby fra park

GenbrugsstationVrksted

LAR

RensningLAR - opholdBiologisk rensningFra forurenet til rentLAR - p-pladsLAR - belagte omrderLAR - grnne omrder

Vi kender ikke de prcise forudstninger og har derfor vur-deret potentialer ud fra potentialekort. Selv om der ikke for nuvrende, er problemer med oversvmmelser i omrdet, vil en afkobling af regnvandet fra kloakken, kunne bidrage posi-tivt, i andre omrder. Ved at fjerne regnvandet fra kloakken vil oversvmmelser under skybrud kunne minimeres i nedstrms oplande. Herved mindskes behovet for at klimasikre det eksister-ende kloaksystem, hvilket bde er dyrt og besvrligt.

RensningDa vejvand kan indeholde miljfremmede stoffer, som ikke er nskvrdi i miljet, nskes disse fjernet, inden vejvandet ledes til parken. Dette ptnkes lst ved at lede vejvandet gennem et renseareal, hvor vandet ledes over. Rensearealet er et omrde i terrnet, hvor der er udlagt en kalktype, som binder partikler og olie i vejvandet og derved fjerner de unskede stoffer. Dette er en velkendt og gennemprvet lsning, med lang levetid og lidt drift.

UndersgelseI dommerbetnkningen er der nske om at vi belyser en reg-nvands afkobling talmssigt og en bekrivelse af hvor meget regnvand der kan hndteres, inden for matriklen. Undersgelsen er opbygget i 3 dele.

1 Lokal lsning uden EsplanadeparkenDa grundvandet ligger forholdsvis tt p terrn og jorden bestr af morneler vil det vre vanskeligt at hndtere regnvandet lokalt mellem blokkene ved nedsivning. En mulighed vil vre at hndtere vandet p overfladen i form af ser og kanaler o. lign. Den lavt beliggende parkeringsklder, gr nedsivning med faskiner i grdhaverne problematisk. Det vil vre mere end vanskeligt at hndtere skybrud med regnvandslsninger mellem blokkene uden at det vil krve store terrnreguleringer, som kan vanskeliggre trafikafviklingen. Derfor vil det vre ndven-digt med overlb til kloak, for at sikre bygninger og andre vrdi-er mod oversvmmelse ved kraftig regn og skybrud.

2 Esplanadeparken inddragesDer udgraves ser i omrdet. Serne er ud fra potentialekortet, for grundvandsspejl, vurderet til at have et permanent vandspejl i ca. kote 2. Den eksisterende park ligger ca. i kote 3. Bufferen etableres ved udgravning mellem kote 2 og kote 3. Den opgrave-de jord benyttes til at skabe et hjtliggende parkanlg i kote 3-6, hvor det fremtidige stisystem placeres. Med forslaget som det ligger nu, vil der vre mulighed for at hndtere ca. 45.000 m3 vand. Ved en 100 rs regnhndelse vil der vre behov for et reservoir p ca. 13.000 m3 for parken og det nordlige omrde.

3 Regnvand fra boligomrderne mod syd inddrages Sfremt det sydlige omrde ogs inddrages er der behov for et reservoir p ca. 20.000 m3 ved en 100 rs regnhndelse. Alts vil regnvandsparken med ca. 45.000 m3 ogs i dette tilflde have kapacitet til at kunne fungere ved en 100 rs regnhn-delse. Hndelsen 2. juni 2011 var en 350 rs hndelse, blot til sammenligning. Desto mere vand vi fr i parken - desto bedre for kosystemet og jo mindre belastes kloaksystemet.(...fortsttes p side 30)

nuvrende terrn

Alle pladserne har noget srligt. Men stemningen p Naturpladsen er uden sidestykke. Her mdes vi til picnic og gture... ..det minder mig om min barndom, hvor jeg boede ved stre Anlg

Da vi boede i Maglelund blev vores kldre oversvmmede flere gang. Nu lber ogs deres regnvand ned i parken

Tvillingerne leger rigtig godt ude i parken. De bygger huler, fanger insekter eller sopper. Og det bedste er at jeg kan gre det med dem i hverdagen mens Morten laver aftensmaden

LAR potentialekort: Viser morneler / drlige nedsivningsforhold

LAR grundvandskort:Grundvandstanden ligger ca. 1,5m over havet

Historisk kort over omrdet:Viser tidligere dyrkningsarealer

0 2 6 6 0S I D E 12

BYGNINGERNE

1 2 3

N NN

NN

1 2 3

N NN

NN

1 2 3

N NN

NN

N

N

N

N

N

N

HJHUSENE

BSPs nuvrende funktionalistiske arkitektur, hvor selve funktio-naliteten er under forfald er naturligvis et paradoks.

Svaret er for os helt benlyst: Facadefornyelsen har det bredest mulige perspektiv i forhold til at forbedre boligkvaliteten. Funk-tionelt inddrager vi de uopvarmede altanudestuer i bebyggel-sens klimatiserede zone (forenkler klimaskrmen og eliminerer kuldebroer)

Hertil tilfjer vi et nyt facadelag betragtet som en zone i vari-ation fra simpel efterisolering med nye bekldninger til altan- og karnapelementer, som beriger og nuancerer de bagvedliggende

funktioner og rum. Prcist hvor det nye facadeplan ligger er en kilde til bearbejdning i det videre forlb og mange variationer i placering af altan, karnap evt. andre elementer, konstruktions- og materialevalg kan tnkes.

Flles er, at modulariteten i bebyggelsen bliver et potentiale, udfoldet ved at den endelse monotoni af ens betonelemen-ter og vinduesformater erstattes af en palette af karakterfulde komponenter og materialiteter. En designmaual, som genskaber relief og atter betoner, farvestter og proportionerer bebyggel-sens krop med inspiration i og som modspil til - de storslede omgivende landskabelige scenarier.

Plan hjhus 1:200.Hjhusene er fremtidssikret ved bla. at forstrre badevrelserne s det er muligt at etablere tilgngelighedsbo-liger.

Lejlighedstype 1, kkkenaltan 1:100. Lejlighedstype 1, stuealtan 1:100.

Det er oplagt at ombygge hjhusenes nordlejlighed til mindre lejligheder eller til nye boligtyper s som kollektivboliger/bofllesskaber. Det er ligeledes muligt at tilbygge nye rum mod nord, hvilket kan vre med til at aktivere den passive nordvg og tilbyde lejligheder med udsyn til flere sider og af hjere kvalitet.

Nordlejligheden som kollektivbolig Nordlejligheden opdelt i to lejligheder med mindre tilbygning mod nord

Nordlejligheden opdelt i to lejligheder med mindre strre tilbygning mod nord

Jeg drikker min morgenkaffe i kkken-et, men har nu udsigt over Kge Bugt selv nr jeg sidder ned. Sdan var det ikke fr. ....og nr solen skinner bner jeg helt op. S fles det som om at hele rummet kommer ud i det gode vejr

0 2 6 6 0S I D E 13

Vestfacade 1:200Sydfacade: 1:200

Strategien for facadeomdannelse hjlper med at forst, forstrke og forny bebyggelsens kvaliteter med respekt for det arkitektoniske udgangspunkt som beskrevet i 1. fase har vi sgt at raffinere yderligere. Vi har diskuteret hensynet til den eksisterende vertikale underdeling af hjhusene ved hjlp af tunge vgge, profillerede altaner (oprindelige) og lette partier sat overfor monotoni og stakato, som denne vertika-le underdeling ogs fremmer visuelt svel som i boligernes variationsmuligheder. Man kan jo med rette betvivle om denne stivhed reflekterer modernismens / funktionalismens optimale udtryksform eller om der er plads til forbedringer?

I viderebearbejdningen af hjhusets planlsninger fandt vi end-videre, at der var en oplagt variationsmulighed i at altanen ikke ndvendigvis er fikseret til hjrnet samtidig med at dagslys / indeklimaberegningerne pegede p, at altanelementet (hvor fa-cadeglaspartiet er trukket tilbage og dermed fr lidt skygge fra den hjtstende sol) fungerer fint med et gulv-til-loft glasareal og at srligt de sydvendte fremliggende partier skal reduceres i glasareal.

Logikken frte til en altan / karnap version hvor alle boliger har et fremliggende karnap-parti og et i bygningskroppen integreret altanparti med et rumstort oplukkeligt glasfoldepart mellem bolig og altan. Som vist i 1. fase er altanen smal (ca. 90 cm) idet den p de gode varme sommerdage kan integreres fuldt ud i den bagvedliggende stue eller spisekkken og p de mange dage med hrdere klima er kontakten til omgivelser-ne stadigvk tt og den smalle altan har karakter af et grnt rum, som udsigten filtreres igennem en gigantisk plantekas-se.

Ved at variere kombinationen af altan og karnap-motivet fra etage til etage opns funktionelt / programmatisk en variation i det lidt stive og ensformige udbud af boligindretninger og i facaden opstr en langt strre rigdom af relief, nuancer og fraseringer som vel at mrke kommer indefra (helt i funktionalismens nd). De mange lodrette facadeopdelinger elimineres (og det vil naturligvis vre et emne til genstand for diskussion hvorvidt dette velkendte tema for at slanke et trn er vigtigt - eller monotont i sin gentagelse) Til gengld opstr en mulighed for at give modulariteten i de lette facader en ny og mere moderne 3 dimensional fortolkning og relieffet i denne nye karakter understreger fremadrettet forskellen mellem de lette bne og de tunge, mere lukkede og brende facader samtidig med at motivet nu kan fres mere homogent rundt om bygningens hjrner.

Hvert trn fr alene i programmeringen sit eget unikke udtryk og med mulighed for prfabrikation med et hjt kvalitets og designniveau udleves bebyggelsens modularitetsprincip med variation og identitet i den nre skala prcist hvad den nuvrende arkitektur ikke formr.

HJHUSENE

0 2 6 6 0S I D E 14

HJHUSENE - MATERIALER

Solcelle paneler

Facadepalette, kombinationsmuligheder hj- og lavhuse

Facademoduler: keramisk panel, vindue med brystningspanel, altandr bag altan m gitter af galvaniseret stl

Vinduer: Termoglas med og uden solcellefilm. Ramme af vedligeholdel-sesfrit karboniseret tr.

Beton- eller keramikelementer Indfarvede beton- eller keramikelementer i naturlige nordiske farver taget fra om-rdets eksisterende farvepalette

MODULER PALETTE

2. etapes viderebearbejdning af basen understttes fortsat af lo-kalt varierende landskabelige snit, som stedvist fritlgger dele af underetagen ligesom hjhusene nu ikke lngere opfattes som ensomme brikker p et forladt plateau, men iscenesttes som bygningsmssige hjdepunkter p aktivitetspladsernes flles ankomstflader i direkte forlngelse af parken.

Primrt skaber vi en flles ankomstflade for hver hjhusgrup-pe, hvorom de tilfjede glasfoyerrum for hvert af de tre hjhuse orienterer sig. I glasfoyerrummene er der et ben dobbelthjt omrde med trappeforbindelse til parkeringsniveauet, som ger overskuelighed og tryghed og etablerer en tiltrngt mellem-skala med lys og luft omkring adgangssituationen fra begge niveauer. vrige lette partier i underste etage udskiftes s lys og benhed prger adgangsomrdet og bliver motiverende for at nye aktiviteter vil indtage dele af bygningen omkring ankomsten - naturligvis fortsat med plads til barnevogne, cykler mv. i et vist omfang.

I det nuvrende golde beton interir introducerer vi en foring med plads til postkasser, udelegetj, haveredskaber i varme materialer og farver mske emner for bytte- og fllesskab, indbyggede sidde- og opbevaringsmbler mv., skalaen, farve og materialeholdningen skal vre mere intim karakteren inspire-rende og imdekommende. Bearbejdningen af basen vil vre det brende princip for og frste skridt i forttningsstrategien. Fllesskabstankegangen viderefres i hjhusenes top i varie-rende tematikker (jf. 1. etape) og som en naturlig konsekvens i et almene boligbyggeri, hvor man har muligheden for at hellige disse attraktive arealer til alle beboernes glde. Forventningen om at ventilationsstrategien vil blive baseret p udprget an-vendelse af decentrale anlg og at teknik taghusene derfor kan reduceres vsentlig frigr de attraktive tagarealer.

I forslaget illustrerer vi principielle funktionelle og arkitektoni-ske typologier for indretningen indeholdende bde beskyttede udendrs taghaver og rum for varierende anvendelse. Indenfor disse + evt. supplerende typer forestiller vi os at programmerin-gen skal foreg lokalt og inspirere til variation og mangfoldighed i bygningernes sky-line. Bearbejdningen af top- og base vil ogs i bebyggelsens mellem- og storskala (skyline) tilfre helt benlys kvalitetsforgelse i et for nuvrende ganske u-udfoldet motiv, som yderligere er en af grundstenene i modernismens guideli-nes.

DGNB skal anvendes til udvlgelse af materialer, s der vlges de bedste udfra en milj og totalkonomisk perspektiv. Til det anvendes LCA (livscyklusanalyse) og LCC (totalkonomiske beregninger). Fokus p den sociale identitet og mulighed for at mdes uformelt med sine naboer tller positivt i DGNB. Mulighed for det understtter projektets udnyttelse af taget p hjhusene.

Facadezoom top: Tagterrasse m. vksthus

Facadezoom midt: Modulrt facadesystem, grnne altaner

Facadezoom base: Ny lobby med sociale og komercielle programmer

0 2 6 6 0S I D E 15

kontor/nrpoliti

Program som i dag men mulighed for udvikling



Ny lobby med adgang til parkeringsniveau. Foret med trmblem med mulighed for opbevaring, s som udelege-tj/haveredskaber etc.

Ny dobbelthj lobby foret med trmbel og opbevaring samt skulpturel trppe.

Forening cykelvrksted el. cykelforhandler

Caf el. bar

Lektiecaf eller aktivitetsrum for brn f.eks. dagplejeKkkenhave

Ny lobby med adgang til parkeringsniveau. Foret med trmblem med mulighed for opbevaring, s som udelege-tj/haveredskaber etc.

N

N

HJHUSENE - TOP OG BUNDSelv om kritikken af det eksisterende er generatoren for omdannelsen er det altid langt mere interessant at forsge at stille diagnosen eller med andre ord at kvalificere kritikken med henblik p at udfolde kuren - og realisere drmmen. BSP er fra de store planers tid fascinerende i sin storhed, men skrmmende i sin ndimmensionalitet og monotoni

De bedste modernistiske byggerier formr at realisere variationen indenfor systemet detailrigdommen styrker tydeligvis konceptet

Detaljen handler om at bringe den menneskelige skala ind i systemarkitekturen - bearbejdningen af forlbet fra forarealerne til bne og imdekommende indgangsfor-hold, adgangsveje, gelnderet, som udformes s det passer til hnden den lille flles altan med tomat-planterne som man deler med naboerne p reposen ved luftslusen, boligindretningens refleksion i facaden brystningshjde eller vinduespartier til gulv etc.

Bebyggelsens stort set ens elementer og vinduesforma-ter erstattes af paletter af karakterfulde komponenter.Farvede betonelementer, forskellige typer af stbninger / formsider / tilslag over paneler med solceller, grnligestenplader til rdlige nuancer i keramik.

En robust designramme som muliggr lokale frase-ringer og yderligere bearbejdning, som genskaber relief, tillader farve- og materialerigdom og ikke som nu fremhver tilfldige arkitektoniske elementer som vinduesrammer eller lignende, men henter inspiration i de fantastiske omgivelser, samspillet med de nye land-skabselementer og primrt naturligvis i at skabe rammen for menneskers boliger og liv.

Skalaforstelsen er vigtig for den kvalitative opfattelse af bebyggelsen set udefra, men naturligvis mindst lige s vigtig set indefra fra offentlig til halvoffentlig, det nre, opgangen, indgangsdren ind i boligen for til slut at betragte parken, havet, verden fra sit helt private ophold.

Altanen som boligens forlngelse har i srdeleshed i hjhuset en srlig dramatik. En beskyttet niche i balan-ce mellem yderste privathed, elementernes rasen og en fabelagtig udsigt.

Hele facadezonen er designoptimeret til at kombinere sol- og lyd- og vindafskrmning med optimalt lysindfald, udsyn mblerings- og opholdsmuligheder.

Denne diversitet og kompleksitet af mennesker, liv og aktiviteter bliver detaljeringen, der bringer vitalitet til den store stivnede betonmastodont. Bebyggelsen skal udtrykke sit menneskelige indhold herigennem skabes identiteten for bde bygninger, bebyggelse og udearea-lerne.

Top version 1: Fllehus m. grn terasse Top version 2: Vksthus m flles terasse. Top version 3: Flleshus med grdhaver. Top version 4: Botanisk have.

Grnne haver og fllesrum p toppen

Base versioner

Imdekommende lobby og samlende aktivitetsrum0 2 6 6 0S I D E 16

4 etage 3 etage 2 etage

N

N

N

N

N

N

N

N

LAVHUSENE

Filosofien for facade- og boligomdannelsen i lavhusene flger principperne som beskrevet under hjhusene, da der er en rkke paralleller i udgangspunktet. Ogs her er de oprindelige altaner inddraget i et glasinddkket uop-varmet rum en situation, som nok er vanskelig at rulle tilbage igen men en zoning, som ikke lever op til en fremtidig ambition om lavenergistatus. Derfor indlemmer vi ogs her den tidligere altanzone i boligens reelt mblerba-re og klimatiserede brugsareal.

Udenp genskaber det ny facadelag (tilsvarende i hjhu-set) de originale hngende haver med det karakteristi-ske skrnende snit, som tilgodeser sollys og nedbr i alle de terrasserede grnne plateauer - og som forekommer at vre en fantastisk fortolkning i havebyen med sin fascinerende blanding af rkkehus- og parkbebyggelses-stemning. For at opn harmoni og systematik i vestfaca-den etableres der ogs altanmoduler p 4. sal der flger altansystematikken fra de nedre etager.Et srligt fokus gives til stueetagens boliger, hvor hegn og espalier afskrmer de private for- og baghaver, hvor det forhbentlig i dialogen med beboerne kan lykkes at etablere den hrfine balance mellem privatheden ved boligerne og helheden i grdrummet.

I indgangspartierne, som ogs er portgennemgange etab-leres som ved hjhusene en foring som integrerer post-kasser, opbevaring og opholdsmuligheder i et nyt og mere rumligt, inspirerende milj med imdekommende materi-ale- og farveholdning. Motivet med de hngende haver kunne i viderebearbejdningen udvikles, s LAR-projektet i princippet startes p tagfladerne, over facadehaverne og videre i grdhaverne. Der findes allerede afprvede facadevandingssystemer p markedet.

Programnsket om en stor grad af tilpasning tid de nuv-rende renoverede nordfacader har vi tilstrbt at tilgodese. Vi finder dog, at st-vest facaderne modsat haverummene i en viderebearbejdning og med et strre kendskab til bo-ligernes detailindretning har potentiale for styrket sam-menhng mellem bolig og haverum - f.eks med franske altandre eller andre former for tematikker for lysindfald og udblik.

TilgngelighedsboligerGenerelt vurderer vi det som vrende uhensigtsmssigt at etablere elevatorbetjening af opgangene i lavhusene med henblik p tilgngelighed for krestolsbrugere. Ikke alene skal der inddrages vrelser i boligerne til selve elevatorrummet, men hele ankomstsituationen fra manvrearealet ved trappen til selve indgangen og entrbredden ved indgangsdren skal i givet fald om disponeres, da de nuvrende forhold er alt for trange. Alene opgangen ved sydgavlene vil rent geometrisk med rimelighed kunne ombygges ved inddragelse af de to sm toiletter i gavl-boligerne som vist p skitsen til venstre (indgrebet involverer dog brende / stabiliserende betonvgge, s rentabiliteten skal under alle omstndigheder undersges nrmere). Den viste

disponering kan imidlertid fungere for f.eks. en lille familie med en selvhjulpen krestolsbruger men det skal understreges, at ikke alle boligens rum kan overholde gldende anvisninger. For-delen ved denne elevatorbetjening er endvidere at den betjener 3 boliger pr. etage. Den anden oplagte mulighed er at indrette stueetagens boliger med henblik p maksimalt at tilgodese tilgngelighedsanvisninger. To udvalgte eksempler p en sdan boligindretning vises mere detaljeret herunder.I en gennemsnitslig lavhusbygning er der mulighed for at etable-re 9 stk. 2-vr, 4 stk. 3-vr og 3 stk. 4-vr boliger + mulighed for yderligere 9 tilgngelighedsboliger i overliggende etager pr. etableret elevator i gavlopgangen.

Tilgngelighedsbolig for enlig/par 1:100

Tilgngelighedsbolig for familie 1:100

1. etage/stueetage. Illustreret mulighed for tilgngeligheds-boliger og elevator i gavlopgangen.

Lavhus 4-3-2 etage 1:200

0 2 6 6 0S I D E 17

Jeg vil gerne have min gamle mor-mor til at bo herude, men de bedste boliger l i hjhusene og ventelisten p de egnede lejligheder var lang. Nu fr hun en tilgngelighedsbolig i vores grd -og s kan hun endda f en lille have

Facadezoom vestfacade: Vestfacade 1:200 kl 14

stfacade 1:200 kl 10Facadezoom stfacade

0 2 6 6 0S I D E 18

12

3

4

32

1

22

50

fr

fr

Eksisterende faca-de: Inddkket altan medfrer drligt udsyn samt en stor kold zone i bygningen.

Ny facade:Optimalt udsyn og isolering22

50

fr

fr

Ny facade:P varme dage kan hele facadepartiet bnes op og boligen nedkles.

22

50

fr

fr

Lavhus facade 1:50

Hjhus facade 1:50

RENOVERINGSLSNINGER, KLIMA OG KONSTRUKTIONER

Klimatiltag - Hjhuse1. Vind: facadens frem og tilbagespring bryder vinden og minimerer vindtuneller langs hjhusets facader og ved basen.2. De grnne haver opsamler regnvand til eget forbrug. Solcellerne kan producere energi til belysdning i fllesarealerne og ventilation i boligerne. 3. Solindfald: Ved forget vinduesareal p de smalle altaner giver det overliggende dk skygge for solindfald og mini-merer overophedning af boligen, mens forget udsyn og lys giver strre kvalitet i lejlighederne. Toppens programmer udnytter sollyset til fulde med vksthuse og flleslokaler4. Solceller etableres p tagene af toppens tilbygninger. Her kan de placeres opbrudt og orienteret i forhold til solen uden at vre synlige.

Klimatiltag - Lavhuse1. For at understtte den grnne og bredygtige profil som Brndby Strand Parkerne skal have i fremtiden etableres der sedum og regnvandsopsamling p lavhusets tage og over de nye prfabrikerede altanmoduler. Dette er med til at sikre bebyggelsen mod oversvmmelse og giver et smukt og vedligeholdelsesfrit tag.2. LAR-tiltag som sm regnvandsbassiner i grdene er med til at udnytte regnvandets ressource som et rekreativt ele-ment.3. Solcellepark etableres ovenp lavhusene, hvor de frit kan st imod solen mod syd og generere energi til nromr-dets fllesarealer. Facadernes fremskudte prfabrikerede altanmoduler er med til at solafskrme bagvedliggende opholdrum/kkken samt de underliggende etager.

Modularitet og prfabrikation Diagrammerne illustrerer princippet for facadetransformationen. Eksisterende lette faca-der fjernes yderste del af altandkket afskres og resten integreres i den klimatiserede zone sledes at kuldebroerne elimineres.Nye facadeelementer udformes og monteres som rumstore prfabrikerede elementer. Prfabrikationen muliggr designoptimering og hj kvalitetsniveau ved produktion under kontrollerede forhold. Tillige reduceres montagetiden p pladsen med reduceret gene for beboerne og vejrligsrisiko mm.Denne facadetransformation tilgodeser beboernes nsker om minimal kvadratmeterfor-gelse i boligerne. (Sfremt nogle beboerforeninger nsker at facaden lgger ekstra kvadratmetre til boli-gen kan dette ligeledes indkorporereres i den ny facade.)

Nye FacaderNyt facadelag som gennemtnkt og designet funktions- og kvalitetszone (363)I BSPs nuvrende facadeudformning har systemtankegangen elimineret enhver form for indlevelse og kvalitet i facadeudformningen. Vi genetablerer facaden som formidler af overgangen mellem ude og inde med omhyggeligt designede zoner som tilgodeser lysindfald, udkig, solafskrmning samt ude- indeophold i det omskiftelige, uforudseelige men charmerende danske vejr.

0 2 6 6 0S I D E 19

De nye energiforbrugsmlere og apps har gjort det nemt at lre vores unger hvor de kan spare p energien. De har ligefrem gjort det til en leg4

etag

e3

etag

e2

etag

e

N

N

N

N

Trefor app er et eksempel p en smart og let mde for beboerne til at flge med i deres eget el, varm og vandforbrug.

Termisk indeklima Figur: Resultater for sydvendt kkken-alrum i hjhus

Termisk indeklima Figur: Resultater for syd-vendt opholdsrum i hjhus

Termisk indeklima Figur: Resultater for sydvendt kkken i lavhus

Termisk indeklima Figur: Resultater for syd-vendt opholdsstue i lavhus

Adfrdsregulerende tiltagAllerede nu er udviklingen i automatik og styring milevidt foran best practice i byggeindustrien. Et 10-rigt barn kan uden problemer fjernstyre en avanceret drone med din Iphone, og samtidig kan vores vaskemaskiner ikke engang indstilles til koor-dineret med el-mlerenautomatisk at vaske midt om natten nr net belastningen og el-prisen som flge heraf er lavest. Vi m forvente en rivende udvikling allerede inden de frste projekter i Brndby Strand Parkerne realiseres i retning af, at automatik og brugeradfrd koordineres og gensidigt pvirker hinanden. Det vil sandsynligvis flytte mileple i adfrd og forbrug med en stor bevidsthed omkring forbrug og adfrd, nat- og dagsnkning af temperaturer, automatisk afbrydning, fjerntilkobling etc.

Vi m kombinere den hjteknologiske adfrd, som alle i forvejen betjener sig af med behovet for at lre at leve i en ny tt bolig med effektive installationer. Brugeradfrd kan have stor indvirkning p energiforbrug og p indeklimaet. Der skal ndres p mange gamle vaner fra da man boede i bebyggelsen fr renoveringen til hvordan man bor i fremtidens bolig.

En sms eller en mail nr forbruger hjere end det plejer - man kunne mske g p sin tablet og se og sammenligne sit forbrug med gennemsnittet af de andre lejligheder af samme type. Ud-veksling af gode rd om top-tuning af teknik og styring etc..

Grnne kontakter i samtlige boliger, der muliggr en nem afbrydelse af undigt standby forbrug. Ved siden af eksisteren-de stikkontakter placeres kontakter med et grnt symbol. Alt el-udstyr, der tilsluttes disse kontakter, kan afbrydes via tryk p en afbryder, der placeres ved indgangsdren.

Indikator i boligerne, der enten ved trafiklys- eller smiley-indike-ring angiver hvordan boligens forbrug (el, vand og varme) ligger placeret i forhold til gennemsnittet. Er man rd eller gul kan man via en app p mobil, tablet eller via internettet se uddyben-de forbrugsdata samt f gode rd til, hvordan man kan spare p energien.

Energiindikator-tiltaget suppleres med infoskrme, der opsttes i opgangene. Disse skrme viser ikke de enkelte boligers for-brugsdata, men et gennemsnit for opgangen, der sammenlignes med gennemsnittet for hele byggeriet. Infoskrmene vil ligele-des blive anvendt til opslag, og de vil kun vre tndte, nr der er tilstedevrelse p trappen. Lysstyring p trappeopgange og i kldrene, der srger for at slukke lyset, nr der ingen tilstede-vrelse er.

Dagslys og termisk indeklimaTermisk indeklima dkker over en rkke forskellige faktorer, hvoraf den vsentligste er temperaturforhold. I bygningsregle-mentet fremgr det at bygninger skal opfres, s der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i lngere tid, kan opretholdes sundhedsmssigt tilfredsstil-lende temperaturer under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene. For boliger opfrt efter lavenergiklasse 2015 eller bygningsklasse 2020, er der stillet direkte krav til temperaturer-ne: For boliger m 26C ikke overskrides med mere end 100 ti-mer pr. r og 27C m ikke overskrides mere end 25 timer pr. r.

I beregningerne for Brndby Strand Parkerne er der taget udgangspunkt i den mest kritiske bolig i henholdsvis hjhus og lavhus, en bolig orienteret mod syd. Beregningerne er udfrt for de to rum hvor beboerne vil opholde sig i dagtimerne, kkken-al-rum og opholdsrum.Der er anvendt en god 3-lags energirude med en U-vrdi p 0,55 W/(m2*K), g-vrdi p 41% og en lystransmittans p 63%. Boligerne ventileres med konstant luftskifte p 126 m3/h fordelt forholdsmssigt p kkken-alrum, opholdsrum og sovevrelser, der indblses med en minimumstemperatur p 17C.

I hjhuset er der taget udgangspunkt i en familie p to personer som opholder sig i de beregnede rum mellem kl. 7-8 om morge-

nen og 16-23 om aftenen i hverdage, i weekender opholder de sig i rummene mellem kl. 7-23. I kkken-alrum kan det fulde vinduesareal mod syd samt 20% af vinduesarealet mod vest bnes. I opholdsrummet kan 20% af vinduesarealet bnes. Det antages at disse bninger bnes i brugstiden nr temperaturen nr 23C. Udenfor brugstiden kan 15% af vinduesarealet i begge rum bnes nr temperaturen nr 23C. Der anvendes desuden indvendig manuel solafskrmning i brugstiden i kkken-alrum med en effektivitet p 0,5. Solaf-skrmningen er aktiveret i 10% af brugstiden.

I lavhuset er der taget udgangspunkt i en familie p tre personer som opholder sig i de beregnede rum mellem kl. 7-8 om mor-genen og 16-23 om aftenen i hverdage, i weekender opholder de sig i rummene mellem kl. 7-23. I kkken-alrum kan 20% af vinduesarealet bnes. I opholdsrummet kan 50% af vinduesa-realet bnes. Det antages at disse bninger bnes i brugstiden nr temperaturen nr 23C. Der anvendes desuden indvendig manuel solafskrmning i brugstiden i opholdsrummet med en effektivitet p 0,5. For at undg overophedning er der tilfjet et udhng p med en dybde p 400 mm over opholdsrummet.

P baggrund af de beskrevne forudstninger opns tilfredsstil-lende temperaturer som lever op til kravene for lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020.

Daglys hjhus Daglys lavhus

Daylight factor

DGNB skal anvendes til stille krav til indeklimaet og bredyg-tige lsninger p tekniske anlg. I projektet er der bl.a. valgt en decentral ventilationslsning, da det minimere dimensionerne p hovedfringskanaler og frigr plads p tag til sociale aktiviteter. Der findes i dag filtre som har en levetid p 10-15 r, hvilket gr drift og vedligeholdelse af anlggene minimal. Decentrale anlg har lavt energiforbrug og stor varmegenvinding. Netop ventilationsanlg vil vre med til at der kommer et godt indek-lima. Alle nye installationer skal vre energibesparende, som vandbesparende brugsvandinstallationer, energibesparende hvidevarer og velisolerede varmerr.

DGNB skal sikre en bredygtig renoveringsproces. Forslaget anvender prfabrikerede elementer, som giver gode arbejds-forhold og minimere montagetiden. Der anvendes f forskellige elementer som sammensttes i forskellige kombinationer for at skabe variation i facaden. Ved at trkke store glaspartier tilbage i facaden opns en solafskrmende effekt som er positivt p indeklimaet uden er udsyn og daglysforhold forringes. Genan-vendelse og kildesortering af byggeaffald vil have hj prioritet under udfrelsen.

0 2 6 6 0S I D E 20

GRDHAVER, BELYSNING OG TRAFIK

Mange af grdhaverne fungerer godt i dag, det virker som om der er et godt ejerskab til dem og der er tilstrkkeligt med funktioner, legeredskaber, grillpladser og nicher til at de er inter-essante det vigtigste er at de er populre og at beboerne er glade for dem.

Et strkt grundrumVi forslr at de bevares hvis det er muligt og ellers hvis de skal omlgges grundet byggesagen eller fordi beboerne nsker det kunne det vre interessant hvis de blev forskelligartede, at de havde et tema som kunne inspirere og gre dem interessante for brugerne. Det kunne vre filtreret lys, bobler, hav/kyst, diger/oversvmmelse, lysningen/skoven. Generelt arbejdes der med forskellige temaer, et eksempel kunne vre et specifikt grdrum, med kystlandskabet som tema. I dag mder de parkeringskl-deren p samme mde, og temaet kunne give en variation i rampemotivet mod parkeringsklderen.

Driftsmssige forbedringerBelgning, beplantning og belysning skal vre mulige at drifte og i det hele taget skal det driftsmssige aspekt tilgodeses i kommende udbud, og ses over en 30 rig periode. Boligforenin-gerne skal ikke st med 30 forskellige armarturer og beplant-ninger der ikke kan driftes og et hav af forskellige belgning-sten.

KilerneMange af kilerne overgr til regnvandskiler hvor cykelstien i bun-den erstattes af et grus/stens omrde, hvor regnvandet kan lbe. Cykelstien placeres p et hjere niveau og en evt undervegeta-tion fjernes. Der suppleres med hjtstammede trer og en be-lysning p master der kan iscenestte regnvandsanlgget med store og sm sten, grus og vand. Sm naturlegepladser, trdk og broer til leg etableres p tvrs. De private haver i kilen beva-res af hensyn til trygheden og for at aktivere kilerne. Hvor der er plads kan der etableres boldbure og andre lokale aktiviteter.

Grdhaven st for Brndbyvester boulevard Parkeringen lgges ud i kilen mod st og parkeringsarealet ind-drages til grdhaven. Temaet der er valgt til grdhaven omhan-dler kystlandskabet hvor vandet mder land, og trkker sig frem og tilbage. Den blde topografi, sandbakkerne, digerne, mare-halmen og vandet der bevger sig i lavningerne. Belgningen ligges ud som en gul teglklinke, gummi og grus. I nicherne placeres leg, grillplads, borde-bnke, siddepladser og dufthaver. Lunker leder vandet p overfladen til kilen og derfra videre til regnvandsparken. Gummi og faldgrus til trne og gynger. Den hrde belgning til at kre p, lege p og skrive p. Den fligede form skaber mange nicher til leg og giver mange loops, alts er den god for brn. Programmet kan indrettes efter beboernes behov og den er fleksibel for bruger inddragelse med dens mange nicher og generiske formsprog der kan ndre sig efter behov. Som noget nyt forsls rampen ned til parkeringsklderen etableret i fliget form, med beplantning bde oppe og nede. Trapper og stttemure belyses - det giver et spndende rum i parkeringsklderen og en unik ankomst til grdhaven.

Nye P-pladser

Trer, bevares

P-pladser der yttes

Nye P-pladser

Trer, bevares

P-pladser der yttes

Ophold

Leg

Grsbakker

Gummibakker

Private haverPrivate haver

Fyrretrer

Ophold

Hje grsserHje grsser

Hje grsser

Hje grsser

Hjt grs

Ahorn

Ophold

+2.50

+6.00

+5.00

BregnerBnk

Rampe

Eks. parkering

Solskinshjrne

Til regnvandspark

ReposKirsebr

Lunke

Bnk

Bnk

+6.00

+6.00

+6.00

+5.50

GummibakkerKlatreleg

Leg

Leg

Leg

Robinier

Robinier

Robinier

Vandgran

Vandgran

Solskinshjrne

Solskinshjrne

Solskinshjrne

Pavillion

Private haver

Private haver

GRDHAVERNE

Grdhaven i Albjergparken / PAB. , plan 1:750Eksempel p nyt grdrum uden parkeringspladser.0 2 6 6 0

S I D E 21

Enkel mastebelysning kan bde iscenestte og skabe varieret funktionsbelysning i hj kvalitet, og er vandalsikret grundet lyskildens placering. Ingen pullerter, ingen blndende belysning og ingen uplights af hensyn til driften.

Hjhusenes baser og toppe bliver pejlemrker og wayfindere - uden omveje

Den nye base skaber wayynding i parkeringsklderen

bningerne mod terrn belyses

Huller i p-dkket med fyrretrer og bevoksning giver lys om dagen og orienteringspunkter dag og nat

Et hjt belysningsniveau p 100 lux, samt belysning af kanterne skaber tryghed i p-klderen

Srlige punkter p Strdet fremhves. Belysningen p fladen fremhver bevgelsesmnstrene

kilerne overgr til regnvandskiler hvor cykelstien i bunden erstattes af en grus/sten omrde hvor regnvandet kan lbe, til glde for brn og voksne. Der tyndes ud i underbevoksningen og etableres belysning p master.

Enkel mastebelysning kan bde iscenestte og skabe varieret funktions-belysning i hj kvalitet og er hrvrkssikret grundet lyskildens placering. Ingen pullerter, ingen blndende belysning og ingen uplights af hensyn til driften.

De grnne kiler (med cykelstier) overgr til regnvandskiler. Cykelstien der er i bunden erstattes af et grus/sten-omrde, hvor regnvandet kan lbe, til glde for brn og voksne. Der tyndes ud i underbevoksningen og eta-bleres belysning p master.

Et hjt belysningsniveau p 100 lux, samt belysning af kanterne skaber tryghed under dkket. Loft og gulv kan desuden males i lyse farver, s lyses ikke absorberes.

Den nye dobbelthje lobby skaber wayfinding under dkket.

Hjhusenes baser og toppe bliver pejlemrker og wayfindere -uden omveje.

(t.v.) Srlige punkter p strdet fremhves(t.h.) Belysningen p fladen fremhver bevgelsesmnstre

Huller i p-dkket med fyrretrer og bevoksning giver ls om dagen og orienteringspunkter dag og nat.

bningerne mod terrn belyses.

Det fles mere trygt at g hjem i mrket nu. Og mine veninder tr osg besge mig om aftenen nu

BELYSNING

DGNB sikrer at det med en veldisponeret belysningsstrategi, opns tryghed og at orienteringen i bebyggelsen er klar. Al ny belysning er LED og der anvendes automatisk tnd/sluk funktion, hvor der kan lade sig gre, for at minimere elforbruget.Der etableres solceller som tilskud strm p fllesarealer og i byrummet.

Hj teknisk kvalitet p belysningenBelysningen har flere funktioner den skal dels skabe et til-strkkeligt hjt lysniveau for at beboerne kan finde fx bilngler og kan se fx terrnspring og se ansigter p afstand. Det drejer sig om kvaliteten af lyset alts at det skal have et hj rar niveau, der skal vre et tilstrkkeligt lysniveau p overfladerne og lyset m ikke blnde. Al belysning er vandalsikret og det foresls at forenkle antallet af armarturer til s f som muligt af driftshensyn. Der skal stilles krav til den kommende renovering p tvrs, s boligforeningerne ikke lige pludselig str med 50 forskellige arm-arturer. Det er undvendigt og skaber ingen kvalitet beboelsen.

Iscenesttelse skaber wayfindingDernst er det vigtigt at belysningen iscenestter de struk-turer der allerede findes s omrdet ikke blot er forsteligt om dagen men ogs om natten. Der skal vre belysning p de mrke hjrner s man fler sig tryg og forstr, at nu er man p strdet der er indgangen til hjhusene, og der er de flotte fyrretrer. Her er det muligt at arbejde med belysningen, for at skabe dybde og forstelse for landskabet. Samtidig har iscenesttelsen afgrende betydning for wayfinding i omrdet. Iscenesttelsen af bebyggelsens belysning den er lige s vigtig som den tekniske kvalitet. Der kan sagtens vre en hj teknisk kvalitet p belysning men en lav tryghed.

Intelligent belysning skaber tryghed og sparer elDet er muligt at snke belysningsniveauet intelligent og samtidig opn strre tryghed. En moderne LED belysning kan nat snk-es og styres efter bevgelser. Fx vil det vre muligt i parker-ingshuset at have en hj belysning omkring sig og i kanterne, ligeledes kan supercykelstien forsynes med intelligent belysning der styres af bevgelser.

Indgangene til hjhuse bliver destinationerIndgangene til hjhusene nye base er ben og belyst om natten og p bydelspladserne. P bydelspladserne er de synlige fra parken og det er muligt at styre direkte mod de 4 nye plads-er, belysningen p pladserne fungerer som wayfinder uden omveje.

Parkeringsklderne skal ikke bare vre trygge de skal ogs vre inspirerende og sjoveFor at skabe trykhed p parkeringsdkket vil belysning have hj prioritet. Der forsls et belysningsniveau p 100 lux. Belysnings inddeles i omrder, som styres via bevgelsesflere. Der vil al-tid vre oplyst ved til/frakrsel, kanterne og ved lyshullerne med trer og grs, samt ved adgangsomrder til klderen. Hulrum er altid belyst. For at understtte tryghedsfornemmelsen, skal parkeringsdkkene vre lyse/hvide reflekterende. For at skabe diversitet gennem grafikken forsls en kunstner tilknyttet gerne ved krav nr bebyggelsen skal i udbud. Parkeringsklderne skal ikke bare vre trygge de skal ogs vre inspirerende og sjove.

0 2 6 6 0S I D E 22

Parkeringsbehovet i Brndby Strand Parkerne er stigende. Den seneste lokalplan har bnet op for flere parkeringspladser, hvoraf en del allerede er etableret.

Ved at samle alle aktiviteter og i t niveau p det langsgende strde, frigres dele af serviceniveauet, der herefter kan udlgges til parkering.

Beboerne har givet udtryk for, at de er meget glade for de aflste parkeringsmuligheder under dkket, og at der er lange ventelister. Samtidig er der problemer med at de ubrugte ikke-aflste pladser under dk benyttes til hurtig knallertkrsel mv.

Hvis mere aflst parkering er et generelt nske fra foreningerne, er det muligt at oprette mere aflst parkering under rkkehu-sene samt under centerpladserne. Nye offentligt tilgngelige pladser, der kompensere for de aflste, kan herefter etableres under ben himmel p serviceniveauet.

Den underjordiske parkering suppleres med parkering i gad-eniveau bde centralt ved centerpladserne og decentralt i den resterende del af bebyggelsen.

DGNB skal sikre en klar trafikhndtering og infrastruktur. Den efterspurgte ekstraparkering foresls til at vre i niveau 0 og i kanten af bebyggelsen, derved frigres niveau 1 til byliv og blde trafikanter. Der kan skabes rum for at bylivet kan udvikle sig og det skabes et tttere kontakt og adgang for naboer og besgende.

Ved at aflse parkering og etablere ny belysning i niveau 0 opns strre tryghed. For at sikre tilgngelighed er der stadig parkeringsmuligheder p niveau 1, hvor dette er hensigtsms-sigt.

Det eksisterende p-dk kan genanvendes ved en mindre ren-overing.

PARKERING

Parkering-serviceniveau

Parkering-centerpl., kiler, grdrum

Mulig parkering-kiler

Mulig parkering-serviceniveau

Parkering-under dk

Parkering-under dk

Parkering-centerpl., kiler, grdrum

Parkering-serviceniveau

Parkering, eksisterende forhold

Parkering, fremtidige forholdSted ndring, mulighederCenterpladser -niveau 1

Antal undret, men pladserne omplace-res. Evt. korttidsparkering efter behov

Centerpladser-niveau 0

Antal undrer. Flere pladser kommer ud i lyset.Mulighed for mere aflst parkering

Ved rkkehuse-niveau 0

Antallet kan udvides med ca. 50% Mulighed for mere aflst parkering

I kilerne Antallet kan udvides med ca. 25 %

I grdrum (PAB) Kan nedlgges efter behov(se side 21)

Ved rkkehuse, under terrn - forslagca 316 P -pladser ??

Ved rkkehuse, under terrn - eksisterendeca 215 P -pladser ??

Centerplads, under terrn - forslag80 P pladser

Centerplads, under terrn - eksisterende80 P pladserCenterplads terrn - eksisterende

60 P pladser

Centerplads terrn - forslag60 P pladser





60 P pladser






60 P pladser






60 P pladser






60 P pladser






60 P pladser


Eksisterende centerplads, p terrn: 60 pladser Eksisterende centerplads, serviceniveau: 80 pladser Eksisterende situation ved rkkehuse, serviceniveau: ca. 215 pladser

Fremtidig centerplads, p terrn: 60 P-pladser Fremtidig centerplads, serviceniveau: 80 P-pladser Fremtidig situation ved rkkehuse, serviceniveau: ca. 315 pladser

0 2 6 6 0S I D E 23

Den eksisterende gennemkrende trafik p Strandesplanaden kan stadig p tilfredsstillende vis afvikles p Strandesplanadens nye profil og linjefring.

Trafik til den centrale del af Brndby Strandparkerne vil i frem-tiden stadig have adgang fra Strandesplanaden og trafik til den vestlige del af Brndby Strand Parkerne vil have adgang via Dyringparken.

Strandesplanaden st for Brndbyvester Boulevard er i dag ensrettet p hver side af Esplanadeparken. Den nordstlige del lukkes og den sydlige del gres dobbeltrettet for at kunne afvikle trafikken til Tybjergparken. Buslinjen p Strandesplanaden bibeholdes, men samtidig suppleres med en lokal servicebus med stoppesteder p interne centrale placeringer i Brndby Strand Parkerne og med direkte forbindelse til Brndby Strand Station og Vallensbk St

Strandesplanaden var over 2km lang og helt lige, s der var mange der krte for hurtigt. Vi bor lige ud til vejen og kan tydeligt hre forskel, nu hvor vejen er kortere. Og has-tigheden kommer naturligt helt ned ved pladserne

TRAFIK

Vej

Vej -ensrettet

Gennemgende trafik

Bus 143

Servicebus

Trafik, eksisterende forhold

Trafik, fremtidige forhold

Eksisterende dkStrdet - ny belgning p terrnStrdet - nyt dk (enten bro eller landopfyld)Strdet - Outline Mulige byggefelter

Eksisterende dkStrdet - nyt dk (enten bro eller landopfyld)Strdet - Outline

Eksisterende dkStrdet - ny belgning p terrnStrdet - nyt dk (enten bro eller landopfyld)Strdet - Outline Mulige byggefelter

Eksisterende dkStrdet - nyt dk (enten bro eller landopfyld)Strdet - Outline

Eksisterende dk

Eksisterende broer, der fjernes

Strdet - nyt dk (enten bro eller landopfyld)

Strdet - outline (nye belgninger)

Oversigt over eksisterende og nyt dk. Langt strstedelen af strdet etableres p landopfyld eller eksisterende dk. Tilfjelsen af nyt dk sker primrt ved rkkehusene, hvor de erstatter de nuvrende lukkede brokonstruktioner.

0 2 6 6 0S I D E 24

PROCES OG KONOMI

BE

BO

ER

PR

OC

ES

BE

BO

ER

PR

OC

ES

BE

BO

ER

PR

OC

ES

RESULTAT

PROCESPLAN

i planen, kan udbygningen af pladser, reno-vering af eksisterende bygninger, udvikling af byrum og forttning ske i mange forskellige takter.

Skiftende tiders nsker og behov, og en hj grad af beboerinddragelse er med til at prge det endelige resultat.

Udviklingen er bundet op p en fast skabelon, men ved at kombinere de forskellige tiltag og vlge til og fra vil der kunne skabes forskelli-gartede resultater.

Hvilke tiltag der implementeres i hvilken fase

mulighed for at der p simpel vis kan byttes om p rkkeflger og faser.

Projektet er ikke afhngig af at starte med et stort og dominerende indgreb. Der kan derimod startes med midlertige elementer

ganglinjer osv. P den anden side er d

BCVA / DOMUS Grønby Strand

Documents

Transcript of BCVA / DOMUS Grønby Strand