Bæredygtighedsvurdering af Samsø år 2011 – med udgangspunkt i arbejdsenergi og kulstofbalance

Bredygtighedsvurdering af Sams r 2011

med udgangspunkt i arbejdsenergi og kulstofbalance

Stttet afVELUX FONDEN

Bredygtighedsvurdering af Sams r 2011 med udgangspunkt i arbejdsenergi og kulstofbalance

Sams Energiakademi

Forsidefoto: Malene Annikki Lundn

ISBN: 978-87-92274-02-1

Research team og tekst: Sren Nors Nielsen, 32581316 (fast) eller 24483316 (mobil)[email protected] Erik Jrgensen, 44480600 (fast)[email protected]

Design og layout: Gitte Larsen, Editions/House of Futures

Trykt fra issuu i 25 ex

Sams EnergiakademiStrandengen 1 DK - 8305 Sams Tlf. 8792 1011 E-mail:[email protected]: www.energiakademiet.dk

Udarbejdet med sttte af VELUX FONDEN

Februar 2014

Indhold

Forord

Bredygtighedsanalyse og kulstofkredslb p Sams r 2011

1. Introduktion

2. Bredygtighed af samfund 2.1 Hvordan defineres bredygtighed? 2.2 Arbejdsenergi 2.3 Skitse til metode

3. Standardisering af metode

4. Arbejdsenergien i sektorerne 4.1 Energisektoren 4.2 Den offentlige sektor 4.3 Den private sektor 4.4 Landbrug, Skovbrug og Fiskeri 4.4.1 Produktion og afgrder 4.4.2 Husdyrhold 4.4.3 Skovbrug of fiskeri 4.5 Industri, hndvrk og Handel 4.6 Naturen 4.7 Affald 4.8 Arbejdsenergi balance for 2011 4.9 Videre mod bredygtighed

5. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Kulstofkredslbet for Sams r 2011 CO2-model og kulstofbalance1. Indledning2. Kulstofmodel3. Anvendelse af modellen4. Kulstofbalance for Sams

5

7

999

101011

11

13141516161718181819192021

23

2525252628

5BREDYGTIGHEDSVURDERING AF SAMS R 2011

ForordSamss kulstof balance er positiv!Verden er i ubalance, og temperaturen stiger. Verdenssamfundet er bekymret. Der udledes for megen CO2 og der regnes og beregnes p en plan for at omstille energi-forbruget og snke CO2-udledningen. Verden har brug for lsninger. Sams har i 2013 i samarbejde med Sren Nors Nielsen og Sven Erik Jr-gensen og med sttte fra VELUX FONDEN lavet et kulstofregnskab. Regnskabet viser, at Sams er i stand til at binde nsten 40.000 tons kulstof per r. Hvad er s det nye i at regne i en kulstofmodel og ikke en CO2-balance? Kulstof er mineraliseret CO2 og kulstof er byggesten i biologisk vkst og omstning. CO2 omsttes til kulstof, nr planter gror, og dermed bindes CO2 i biologisk vkst. Vi handler med den verden, vi er en del af, og vi eksporterer kulstof primrt i form af produktion af fdevarer men ogs i form af forarbejdede mate-rialer, hvori kulstof er bundet. Vi importerer selvflgelig ogs varer og ydelser, der indeholder kulstof, men nr ret er omme, og vi regner bytteforholdet igennem, er Sams alts i stand til at binde mere kulstof, end vi forbruger. Vi vidste godt, at vi har en negativ CO2-udledning, som skyldes, at vi producerer mere CO2-fri energi, end vi forbruger. Dette overskud er for de fleste borgere temmelig abstrakt, og man kan ikke som privat borger omstte sin CO2-besparelse i en forstelig markeds-vrdi. Det er godt for Danmark, og det er et positivt udsagn, som understtter visionen om et CO2-neutralt samfund. Kulstof er derimod srdeles vrdifuldt for et landbrugssamfund som Sam-s. Jordens sundhed afhnger i hj grad af, hvor megen biomasse/kulstof der er bundet i jorden og isr i det verst dyrkede muldlag. Jordens evne til at binde vand og nringsstoffer ges, nr kulstofindholdet ges. Det sparer landbruget for dyrt indkbte gdningsmidler, og det giver sundere planter og bedre udbytte. Nr vi sledes fokuserer p en vare, bliver det meget mere interessant for et samfund at f bundet CO2 som kulstof. Det giver bedre tal p bundlinien og et bedre klima for jorden. Projektet har involveret Sams Kommune, landbruget og borgerne p Sam-s. Det er ligeledes demonstreret for andre -samfund og regioner. Fremtidens energiregnsskab har fet en ny dimension og en langt tydeligere betydning for sam-fundet. Danmarks Energistrategi for 2050 er at blive uafhnig af fossil energi, og Sams stiler imod at vre et fossilfrit samfund allerede i 2030. Kulstofmodellen vil vre et godt redskab til at n og forst denne visionre plan.

Sren Hermansen, direktrSams Energiakademi


Denne rapport indeholder sammenfatning af resultaterne af et projekt stttet af VELUX FONDEN og udfrt ved Sams Energiakademi. Sammenfatningen bestr af to afsnit. Det frste omhandler udarbejdelse af en metode til bredygtighedsanalyse baseret p begrebet arbejdsenergi, der kan gre energi og stofstrmme sammenlignelige. Ved hjlp af bredygtighedsana-lysen kan man afgre, om udviklingen i dette tilflde p Sams er bredygtig, og hvad der mangler for at gre udviklingen bredygtig. Man kan ogs afgre, hvor meget et foreslet projekt som f.eks. brugen af elbiler p Sams vil bringe udviklin-gen nrmere fuldstndig bredygtighed. Det andet afsnit prsenterer et kulstof- og CO2-regnskab for Sams. Sams anvender i dag flere vedvarende energikilder vind, sol og biomasse men da kulstof indgr i en rkke processer, er det ikke en garanti for, at Sams ikke netto udsender CO2 og andre drivhusgasser. Det er derfor ndvendigt at fremskaffe en samlet oversigt over hele kulstofkredslbet p Sams for at kunne fastsl, hvor meget CO2 Sams udsender, og hvor meget indfrelse af vedvarende energi betyder for CO2-emissionen. Kulstofkredslbet kan endvidere anvendes til at fastsl, hvor meget et forelagt projekt som f.eks. indfrelse af elbiler, vil ndre ved CO2-emis-sionen.

Bredygtighedsanalyse og Kulstofkredslb p Sams r 2011

91. IntroduktionRapporten indeholder udarbejdelsen af en metode til at opgre, vurdere og moni-tere bredygtighed af et samfund, det vre sig en kommune, region eller stat. Metoden er udviklet med udgangspunkt i Sams, som herhjemme er kendt for sin indsats i forbindelse med projektet Vedvarende Energi-, der startede i 1997, og hvorunder det er lykkedes at gre en selvforsynende med el, hoved-sageligt produceret fra vindmller. Samtidig er en del af den opvarmning af byg-ninger, der tidligere foregik med oliefyr, erstattet af varme fra varmevrker baseret p afbrnding af biomasse og solopvarmning. en har imidlertid stadig en betragtelig import af fossilt brndstof, der er ndvendig for at opretholde vigtige funktioner ssom frgedrift, transport af varer til/fra en, transport p en samt opvarmning, der endnu ikke er dkket af vedvarende energi. Da fossile brndsler er endelige, m det antages, at de p et eller andet tidspunkt m erstattes af andre energier, hvis det samme niveau af akti-vitet skal opretholdes. Der er alts stadig et stykke vej, fr man kan betragte Sams som bredygtig.

2. Bredygtighed af samfund

Det vil vre fordelagtigt at udvikle en metode for opgrelse af bredygtighed p et klart afgrnset system og i den henseende er er ideelle, idet det er relativt nemt at overskue den importerede mngde af energi, der er ndvendig for at opretholde samfundets funktion, de strukturer, der forefindes, og som i sidste ende forbruger energien. Imidlertid indebrer det faktum, at man i frste omgang arbejder med et enkelt og overskueligt samfund samtidig den risiko, at man i analysen kommer til at mangle generalitet. Man er med andre ord for specifik, hvilket medfrer, at man ved tilpasning til systemer p strre skala ndvendigvis m tilpasse metoden til de udvidede forhold.

2.1 Hvordan defineres bredygtighed?Det er klart, at Brundtland-rapportens udsagn om at sikre fremtidige generationer samme muligheder for livsudfoldelse, som vi har haft, ikke bringer os langt p vej mod en definition. Er det eksempelvis meningen, at vi vil overbringe dem en verden

BREDYGTIGHEDSVURDERING AF SAMS R 2011

10 SAMMENFATNING

baseret p njagtig de samme teknologier som vi selv har anvendt? Ville det ikke vre bedre at g nye veje, nu hvor vi allerede aner, at de gamle ressourcer er ved at vre opbrugt?. Noget andet er, at streng bredygtighed kun opns i et samfund, der i sit ek-sistensgrundlag har frigjort sig helt fra afhngighed af endelige ressourcer, alts enten ikke anvender dem, eller er i stand til at forny dem tilstrkkeligt, dvs. re-cirkulere dem til perfektion, med anvendelse af energi fra ikke-udtmmelige kilder. Heri ligger to problemstillinger, der m afklares, for at identificere en vej mod bredygtighed. Frst at afgre om en ressource er vedvarende, og dernst at afklare forholdet mellem ressourcen og den energi, der skal anvendes for at recirkulere den. For hvordan kan man sammenligne energi og stof og vgte dem overfor hinanden?

2.2 ArbejdsenergiDet kan lade sig gre at bringe alle ressourcer, dvs. bde stof og energi, p den samme enhed ved at opgre dem som arbejdsenergi. Energi kan inddeles i energi, der kan levere arbejde arbejdsenergi og energi, der ikke kan udfre arbejde, som for eksempel den varme, der tabes til omgivelserne, og kun er til glde for grspurvene. Energi kan hverken skabes eller destrueres, men bevares iflge en af fysikkens og naturens mest fundamentale love. Imidlertid, bestemmer en anden naturlov:

1) at al aktivitet krver arbejdsenergi, og 2) at aktivitet ubnhrligt medfrer, at en del af arbejdsenergien gr tabt som

varme, der ikke kan udfre arbejde. Det glder ogs, nr vi laver een energi-form om til en anden, f.eks. kullets kemiske energi til elektrisk energi i vore kraftvrker.

Arbejdsenergi er alts den del af en given mngde energi, der er bundet i stof og energi, og som er i stand til at udfre arbejde. Det er dette arbejde, vi er interes-serede i at udnytte for at kunne drive vort samfund. Vi bruger ikke kun vindens energi til vindmller, solens energi til solcelleanlg, men ogs den kemiske energi, der er bundet i kul og olie til at drive maskiner til at lave elektricitet og varme. Samfundet er interesseret i arbejdsenergi, fordi det er det, der er behov for til vore biler, kleskabe, vaskemaskiner, motorer og alle industrielle arbejdspro-cesser. Det er derfor langt mere interessant at opstille et arbejdsenergiregnskab end et energiregnskab, fordi det sidste ikke tager hensyn til, om vi taber meget eller lidt arbejdsenergi, nr vi veksler mellem forskellige energiformer for at udnyt-te arbejdsenergi til forskellige aktiviteter. Sagt p en anden mde: det er vigtigt at srge for at vi fr mest muligt arbejdsenergi ud af den energi vi tager i anvendelse, at vi taber mindst muligt som varme til omgivelserne.

2.3 Skitse til metodeI en bredygtighedsanalyse opdeler vi alle de energi- og stofstrmme, der tilfres vort samfund, der cirkulerer i det og sluttelig forlader det. Ved at opgre dem som arbejdsenergi kan samme enhed anvendes for de to typer strmme, nemlig energi-


enheder som for eksempel Joule eller kWh. Vi kan ogs opdele strmmene i over-ensstemmelse med, om hvorvidt vi anser dem for vedvarende eller ej. Har man p denne mde opgjort sine energi- og stofstrmme vil man kunne se omrder, hvor store mngder af arbejdsenergi forbruges, og hvor den anvendes med meget lille effektivitet. Det er naturligvis her man skal stte ind med henblik p at udnytte arbejdsenergien bedre. Derfor er opgrelsen af arbejdsenergier s vigtig.

3. Standardisering af metode

Mden at gre et samfunds bredygtighed op p er udarbejdet sdan, at den burde vre universel. Med universel menes der, at den dels reprsenterer en opdeling af samfundet, som er genkendelig i de fleste samfund, dels at de data, der skal an-vendes, ogs skal vre tilgngelige eller nemme at udlede fra eksisterende data-kilder. Der er i den henseende taget hensyn til den mde, hvorp der i dag indsam-les data for det danske samfund, der ogs gr det rimelig let at udvide metoden til europiske lande. Et grundliggende synspunkt er, at alle aktiviteter i samfundet optager en hvis mngde plads og alts kan relateres til rumlige, geografiske data.

A) STANDARDISERING AF SAMFUNDSOPDELINGEn standardisering af samfundsmssige aktiviteter tager udgangspunkt i de sek-torer som vi normalt genkender og opdeler vort samfund i. En energisektor der srger for de typer af energier der er ndvendige for driften

af vort samfund. En offentlig sektor, der srger for implementering af lovgivning og varetager

borgernes interesser ved at tilbyde en vifte af ydelser. Denne sektor str overfor borgerens eksistens som enkeltperson og/eller fami-

lie, hvis aktiviteter ligger i den private sektor. Derudover har de fleste samfund en landbrugssektor, der fortolkes bredt, som

produktions-aktiviteter, der p en eller anden mde involverer en udnyttelse af naturressourcer, dvs. landbrug, skovbrug og fiskeri.

En industriel sektor der rummer al anden produktion, samt en rkke hndvrk og serviceydelser (aktiviteter, der ikke tilhrer landbruget eller den offentlige sektor).

Naturen ses her som en sektor for sig, der dkker samfundets naturlige ka-pital og i vid udstrkning bidrager til samfundets opretholdelse med en rkke ydelser skaldte eco-system services, som det er helt afgrende for samfundet at bevare.

12 SAMMENFATNING

Figur 1

Figuren viser Sams opdelt I sektorer, der tilsammen udgr samfundets aktiviteter. Overordnet laves der siden 1997 et energiregnskab, som der delvis er taget udgangspunkt i. Herudover er sektorerne med et antal underaktiviteter mht. til strmme af bde energi og stof gjort op til brug for bredygtighedsanalysen.

B) STANDARDISERING AF DATAINDSAMLINGDer tages ved udregningen af bredygtighed i form af et arbejdsenergiregnskab udgangspunkt i en rkke eksisterende systemer og databaser. Desuden er der fremskaffet data fra en del rapporter samt speciallitteratur p omrdet. De fleste europiske lande flger i dag en inddeling af landskabet, der er indeholdt i den europiske lovgivning/direktiver og beskrevet ved en rkke koder, der beskriver de samfundsmssige funktioner, der er tillagt de enkelte dele af et givet landskab (CLC, Corine Landscape codes). Den rumlige oplsning er dog ikke tilstrkkelig for en forholdsvis sikker opgrelse for mindre kommuner, men der er i vid udstrkning i dag data tilgngelige der lgger sig tt op ad denne inddeling


i de fleste kommuner, som regel i form af kort fra Geografiske Informations Syste-mer (enten ArcGIS eller MapInfo). P denne mde kan den geografisk rumlige udstrkning opgres. Herudover findes en del data over mngde og strrelse af bygninger og disses anvendelse i det danske Bygge- og Boligregisteret, BBR samt Ejendoms-stamregistret, ESR. Samtidig indrapporteres en del data fra bde landbrug og industrisektor til diverse tilsynsmyndigheder, og det er muligt at hente de fleste informationer vedr. afgrder og husdyrhold fra NaturErhversstyrelsen og Ministeriet for fdevarer, landbrug og fiskeri. Mange af informationerne er omend vsentlige ogs utilstrkkelige, idet en del andre informationer er ndvendige for at kunne give en samlet vurde-ring baseret p arbejdsenergi. Dette glder eksempelvis beskrivelse af praksis i forbindelse med dyrkning af afgrder, anvendelse af eksterne og interne materialer anvendt til husdyrhold, etc. Hertil kommer, at fremskaffelse af viden om vort samfunds infrastruktur, de mngder af materialer, der indgr heri, og disse materialers indhold af arbejds-energi, er en meget tidskrvende proces. Dette omrde kan dog optimeres, og der foresls derfor i konklusionsaf-snittet en del tiltag, der kan forbedre og lette fremtidige bredygtighedsanalyser.

4. Arbejdsenergien i sektorerne

For at kunne faststte hvilke faktorer, der anvender og nedbryder den strste mngde arbejdsenergi, m der udarbejdes et mere detaljeret regnskab for de enkelte sektorer. Deres strrelse udgres af den ndvendige infrastruktur, der m fastholdes for at sektoren kan udfre sin funktion. Dette er den kapital af arbejdsenergi, som samfundet har opbygget. Dernst er det ndvendigt at have et input for at drive sektoren og dens funktioner. Et detaljeregnskab gr det muligt at vurdere de enkelte forbrug overfor hinanden. Opmrksomheden rettes naturligvis mod de store forbrug. Dernst br det bedmmes om strrelsen kan nedbringes sledes, at samme struktur og funk-tion kan opretholdes med mindre arbejdsenergi. Samme betragtning br anvendes p alle arbejdsenergier, der forlader en sektor. Ofte anses disse for at vre tabte; men en vurdering af deres potentiale i form af resterende indhold af arbejdsenergi (for eksempel temperaturen af spild-varme, der kan afgre, om den kan anvendes) vil gre det muligt at vurdere, hvor-vidt en indsats for at anvende den resterende del er mulig.

14 SAMMENFATNING

4.1 EnergisektorenEt arbejdsenergibudget for energisektoren afslrer umiddelbart, at denne sektor er relativt bredygtig, idet hovedparten af elektriciteten i sektoren i 2011 leveres fra bredygtig strmproduktion fra de 21 vindmller opstillet p og ved en. Elproduk-tionen har et nettooverskud, og overskydende elektricitet eksporteres fra en til det nationale net. en har dog stadig en stor import af fossile brndsler, olie, diesel og benzin som dels gr til opvarmning i de resterende oliefyr, dels til transporten p, samt til og fra en.

Figur 2

Samss energiproduktion, import, forbrug og eksport i 2011.

Figur 3

Samss energiproduktion, import, forbrug og eksport i 1997 for vedvarende energi- projektet blev ivrksat.


Den totale arbejdsenergi der skulle til for at drive ens energiforsyning kan for 2011 gres op til 820 TJ ud af hvilke de 284 stadig kom fra fossilt brndsel, dvs. at 65% af ens energi stammer fra vedvarende kilder. I figurer adskiller en skrstreg energi/arbejdsenergi. Set over rene fra 1997 til 2011 har sams forbedret sin energieffektivitet fra 60 til 81% baseret p output/input beregning, mens effektiviteten udtrykt i arbejds-energi er vokset fra 5 til 40%. Hertil kommer, at et energibudget som sdan ikke tager hjde for den mngde arbejdsenergi, der er bundet i materialestrmme, og det er det, der rdes bod p ved den udvidede analyse i det flgende.

4.2 Den offentlige sektorArbejdsenergien i den ndvendige infrastruktur er til gengld forholdsvis lille (368 TJ). Dette tal er baseret p mere permanente strukturer, dvs. bygninger, idet det ikke har vret muligt indenfor projektets rammer at opgre de tilhrende ndven-dige, men knap s permanente dele, eks. kretjer. Tager man imidlertid transportfaciliteter, frge (710 TJ) og veje (8113 TJ) med i regnskabet, danner der sig et noget andet billede. Driften af hele strukturen opretholdes af et rligt input p 473 TJ alts godt 5% af den samlede struktur. I dette tal er der ikke taget hjde for fornyelse af veje og frger. Den offentlige sektor kommer under alle omstndigheder til at fremst som ineffektiv, idet dens produkter ikke umiddelbart har nogen stor arbejdsenergi. Sektoren har dermed kun et stort forbrug til vedligeholdelse og et output, der m vurderes som uden vrdi.

Figur 4

Arbejdsenergi i Samss offentlige sektor 2011.

16 SAMMENFATNING

4.3 Den private sektorDenne sektor rummer en anseelig mngde af infrastruktur i huse, der er be-boede og tilhrende bygninger. Denne del er opgjort til 2187 TJ. P Sams m her medregnes en del bygninger, som imidlertid kun bebos en del af ret. Antages en udskiftningsrate p 1% om ret opns en relativt stort input til denne sektor, som ndvendigvis br sikres frem over. Sektoren drives p den energimssige side af elektricitet (45 TJ) og varme der i tilfldet Sams i hovedsagen stammer fra selskaber drevet i offentligt regi el-ler af fllesskaber (65 TJ). Herudover indgr en rkke ndvendige input af mbler og andre brugsgoder, der er vanskelige at opgre. Den private sektor er samtidig forbruger af en relativ stor andel af de fossile brndsler, der forbruges p en svarende til ca. 78 TJ, hvoraf de 13 TJ gr til trans-port.

Figur 5

Arbejdsenergier i Samss private husholdninger 2011.

Energi tilfrt denne sektor og som stammer fra vedvarende kilder udgr 128 TJ ud af en total p 202 TJ svarende til at sektoren baseres p 63% vedvarende ressourcer. Det giver heller ikke her megen mening at udregne en output/input effektivi-tet, idet hovedparten af den tilfrte arbejdsenergi m anses for at vre tabt, da den nedbrydes til termisk energi p niveau med omgivelserne. Den eneste arbejdsenergi, som potentiel synes at vre noget vrd, er inde-holdt i diverse puljer af fast affald, der i vid udstrkning stammer fra denne sektor. Den mngde organisk materiale, der str til rdighed for en evt. biogasproduktion, er estimeret til ca. 22 TJ per r.

4.4 Landbrug, Skovbrug og FiskeriLandbruget udgr arealmssigt den strste andel af de aktiviteter, der foregr p en, idet ca. 75% er registreret som landbrug i Fdevareministeriets databaser.


Skovbruget anses for at vre af s ekstensiv karakter, at det her er medtaget i be-regningerne for naturen. Det har af praktiske grunde vret sknnet ndvendigt at adskille de to hovedaktiviteter - afgrdeproduktion og husdyrhold - idet de metodemssigt ikke ligner hinanden i hverken den del af arbejdet der vedrrer dataudredning eller den del der vedrrer beregninger. Der har ogs i vid udstrkning vret anvendt teoretiske og ikke aktuelle vrdier. Sledes er udsd, udbytter, brndstofforbrug til jordbehandling, forbrug af kunstgdning (N,P,K) beregnet ud fra standardtal, i det omfang disse har kun-net findes. Pesticidforbruget er sknnet ud fra bekmpelsesmiddelstatistikken for 2011. Det samme glder ogs for husdyrhold, hvor eksempelvis diverse hndbger fra Landbrugsforlaget har vist sig at vre vrdifulde kilder. Anvendelse af aktuelle vrdier har ikke vret mulig af tidsmssige rsager, og vil krve at diverse databaser bliver tilrettelagt i forhold til dette forml. Dette krver formodentlig ogs en afklaring af diverse forhold med hensyn til lovgivning. De ovenstende data forefindes i jeblikket som diverse tabeller, der med stor fordel vil kunne etableres i en database, hvorfra disse standardvrdier kan hentes. Dette vil ikke mindst vre en fordel mht. overskuelighed for evt. brugere.

4.4.1 Produktion af afgrderSams producerede i 2011 80-90 af de afgrder eller afgrdetyper, ud af de ca. 250, der beskrives p Fdevarestyrelsens hjemmesider. Produktion af diverse afgrder krver en del input som for Sams i 2011 er beregnet at belbe sig til: udsd (30 TJ), elektricitet (19 TJ) og fossilt brndsel (31 TJ). Af kunstgdning (kun N,P,K medregnet) og pesticider estimeres der at vre brugt 52 og 5 TJ respektive. Landbrugets samlede forbrug af arbejdsenergi er dermed 137 TJ. For denne investering kan det teoretiske udbytte beregnes til en overjordisk biomasse svarende til 3388 TJ, der, som det alts ses, i al vsentlighed m udgres af et input fra solen af noget nr samme strrelsesorden, - minimum 3357 TJ - be-regnet som udbytte minus udsd.

Figur 6

Arbejdsenergier i Samss afgrdeproduktion 2011.

18 SAMMENFATNING

Den producerede biomasse reprsenterer en vrdi i produceret arbejdsenergi pr. r der er mere en dobbelt s stor som den arbejdsenergi, der er bundet op i produktionsbygninger, lader, stalde, m.m., der belber sig til 1568 TJ. Af dette er det beregnet at en biomasse p 817 TJ forlader en som mere el-ler mindre forarbejdede produkter. (Dette inkluderer ikke rvarer, der formodentlig udgr en endnu strre del). Det antages ud fra behovet for foder at 375 TJ anvendes til ens dyrehold. I og med at en s stor del af det totale input til sektoren 3494 TJ udgres af vedvarende energi, - ikke vedvarende energi udgr faktisk ud af dette kun 87,6 TJ - fremstr sektoren som endog meget effektiv. Dette er dog ikke en uvsentlig post for en, idet det er af samme strrelsesorden, som mange af de andre forbrug.

4.4.2 HusdyrholdHusdyrholdet p en udgres af svine- og kvghold der udgr tt p 100% af ens bestninger. Arbejdsenergien indeholdt i disse bestninger belber sig til godt 40 TJ. Antager man at denne mngde produceres ved hjlp af den mngde input af ar-bejdsenergi, der opgives iflg. diverse hndbger fra Landbrugsforlaget, krves der alts, de ovenfor nvnte 375 TJ foder og 9 TJ energi. Antages det at kun en mindre del svarende til ca. 10% af bestanden bevares til videre avl og produktion, svarer den del, der forlader en til slagtning alts ca. 10% af den tilfrte arbejdsenergi. Mlkeproduktionen udgr ca. 2,4 TJ.

4.4.3 Skovbrug og fiskeriSkovbruget p en synes i al vsentlighed at vre af lav intensitet og henregnes som tidligere angivet til natursektoren. Samtidig har den del af ens areal, der er indrapporteret som skovdrift udgjort s lille en andel af landbruget, at den er for-svindende lille i forhold til beregningerne her. Fiskeri synes ikke lngere at vre en vsentlig faktor p en. En metode p omrdet m udvikles ved undersgelser i omrder, hvor dette udgr en vsentlig undersektor.

4.5 Industri hndvrk og handel Den del af ens infrastruktur, der tillgges industri, hndvrk og handel, er op-gjort til 753,6 TJ og svarer til ca. 15% af arbejdsenergien i bygninger, og er dermed dobbelt s stor som det offentlige, en tredjedel af den private husholdning og det halve af landbrugets infrastruktur. Da en stor del af det materielle forbrug af arbejdsenergi er knyttet til produktionen af konserves p Trolleborg, kommer aktiviteterne p denne fabrik til at dominere opgrelsen og sledes pvirke analysen. Sektoren har samlet set et forbrug af materialer og rprodukter svarende til 118 TJ, ud af hvilke 41 TJ (35%) m anses for at vre afledt af ikke vedvarende ressourcer. I kraft af at en stor del af de tilfrte arbejdsenergier ogs frafres systemet med en bevaret (evt. get) indhold af arbejdsenergi, fremtrder produktionen som effektiv i output/input henseende. Affald, der kan anvendes til biogas p en opgres til et sted mellem 7-48 TJ, og er alts i strrelsesorden med husholdningsaffaldet. En pulje p 7 TJ tilbagefres i dag til omkringliggende marker.


4.6 NaturenSams har betydelige naturarealer, der er af stor betydning for beboerne men som ogs formodes at danne grundlag for en stor del af ens turisme. Naturarealerne omfatter vigtige kosystemer og flere sm biotoper, som det er vigtigt at bevare, fordi de er vigtige som buffer-zoner mellem landbrug og bebyggelse. Naturen giver endvidere en rkke ydelser, der sammenfattes under betegnelsen Ecosystem Services. En del af naturen er beskyttet og indgr i et strre Natura 2000 omrde, Besser Rev, Stavns Fjord og den tilstdende del af Kattegat. Den samlede arbejdsenergi indbygget i naturen, den naturlige kapital, er opgjort til ca. 6562 TJ. Denne opstr og vedligeholdes p baggrund af et bidrag fra fotosyntesen svarende til 416 TJ og svarer alts til en S/I effektivitetsfaktor p ca. 16. Dvs. en temmelig stor biomasse, der understttes at en relativ lille produktion. Dette skyldes den meget store andel af skov p en.

4.7 AffaldOmend det ikke var en del af det oprindelige projekt at vurdere vrdien af affald p en, er der imidlertid gjort et spinkelt forsg p at vurdere de eventuelle vrdier af arbejdsenergi bundet heri. Affaldet er ikke umiddelbart interessant, idet det i 2011 fortrinsvis blev eksporteret til afbrnding p fastlandet; men med de pbegyndte diskussioner om Sams som fossilfri , omlgning af frgernes forbrug fra die-sel og planerne om evt. at bygge et biogasanlg, er det klart, at dette affald kan f en central placering i en omstilling til fossilfrit samfund. Affaldet vurderes til at reprsentere omtrent 187 TJ. En mindre del af affal-det formodes at kunne bidrage til en biogasproduktion (ca. 32 TJ) sammen med ca. 8 TJ haveaffald. Dette estimat er i samme strrelsesorden, omend nsten dobbelt s stort som vurderet under de private husholdninger.

Figur 7

Arbejdsenergier i Samss frie erhverv 2011.

20 SAMMENFATNING

4.8 Arbejdsenergi - balance for 2011De tilfrte energier der er ndvendige for at drive samfundet Sams i 2011 og de deraf afledte eksporter af energi og varer kan samles i et diagram (se figur). Heri er al energi og stofstrmme vist - arbejdsenergi i energier i verste halvdel og arbejds-energi i materialer i nederste. Begge er opdelt i vedvarende og ikke vedvarende bidrag. Inputs er vist p venstre side - outputs p hjre. Det ses at samfundets infrastruktur (lager), i dette tilflde udgres det for det meste af bygninger og veje, er beregnet til at vre relativ hjt 15560 TJ. Denne infrastruktur skal vedligeholdes. I denne opgrelse er der kun medtaget bidraget fra veje der har den hurtigste udskiftning.

Figur 8

Arbejdsenergier tilfrt (venstre del) og frafrt (hjre del) Sams I 2011. verste del af figuren viser arbejdsenergi i rene energier, mens den nederste del vedrrer arbejdsenergi i materialer. Begge er opdelt i forhold til, hvorvidt arbejdsenergien m betragtes som stammende fra vedvarende hen-holdsvis ikke vedvarende ressourcer. Alle strmme er angivet p rsbasis, dvs. egentlig TJ per r.

Figuren viser at energi dominerer i driften af samfundet idet der heri er indeholdt 726 TJ i forhold til 684 TJ der tilfres i materialer. Af det hele stammer imidlertid 599 TJ fra vedvarende og 811 fra ikke vedvarende ressourcer. P outputsiden domi-nerer materialer, der hovedsagelig udgres af varer fra landbruget og affald, der eksporteres fra en. Sammen med den relativt store eksport af elektricitet fra vind-mller betyder det, at det er vedvarende arbejdsenergier, der dominerer. For at et samfund kan siges at vre bredygtigt br den simple arbejds-energibalance vre strre end eller lig nul, dvs. at der ikke frafres mere, end


der tilfres. I dette tilflde er balancen negativ hvilket skyldes to ting. Dels er den store import af arbejdsenergi fra solen, og som bidrager til den store produktion af landbrugsafgrder, ikke medregnet, dels er det i vid udstrkning denne produktion der eksporteres. Samtidig er den store eksport af strm fra den vedvarende ener-giproduktion med til at bidrage til bredygtighed andetsteds. Arbejdsenergi balan-cen er beregnet til 1603-1410 TJ = 193 TJ per r. De 193 TJ per r eksporteres til fordel for resten af Danmark, der vinder de 193 TJ pr r, ovenikbet som vedvarende energi. Sams mister dog samtidig denne mngde at gre godt med i sit interne regnskab.

Fire indikatorer kan tjene til at fastlgge bredygtighed: 1) En struktur-indikator, der siger noget om hvor stor en struktur der skal opret-

holdes og hvilke omkostninger dette mtte have i form af arbejdsenergi. Denne bestemmes som struktur divideret med import af arbejdsenergi, i dette tilflde 15560/1410, hvilket svarer til en faktor 11. Dette betyder at der opretholdes en struktur der er 11 gange strre end importen, og at den ndvendige import for at drive samfundet udgr 9% af strukturen.

2) Forholdet mellem vedvarende til ikke varende arbejdsenergi, som i dette tilflde er opgjort til 599 og 811 respektive. Dette giver alts et forhold p 599/811 = 0,73 svarende til at vedvarende energier er 73% i forhold til de ikke vedvarende ener-gier, der driver samfundet.

3) Andelen af vedvarende energi af den samlede energi tilfrt en - der i dette tilflde kan beregnes til 599/1410 = 0,43 - og betyder at 43% af de arbejdsener-gier, der tilfres en, udgres af vedvarende energi- og stof-strmme.

4) En udbytte/import indikator, der jvf. ovenstende bemrkninger br holde sig p 1 eller derunder. I dette tilflde er indikatoren 1603/1410 og alts 1,14.

Beregnes den mngde arbejdsenergi som indgr i energiregnskabet, m der medregnes ekstra 94 TJ per r. Denne mngde stammer fra afbrnding af bio-masse, men som i denne opgrelse er medregnet i den del, der vedrrer materialer. Herved bliver arbejdsenergien samlet 820 TJ per r og den andel der stammer fra vedvarende arbejdsenergi 536 TJ per r, hvilket betyder at 65% af energikredslbets arbejdsenergier er baseret p arbejdsenergi, der stammer fra vedvarende ressourcer.

4.9 Videre mod bredygtighedSom det fremgr af ovenstende prsterer Sams i 2011 et pnt overskud af produktion af el hidrrende fra de etablerede vindmller. Man har p en planer om at gre sig fri af fossile brndsler (i 2030), og det er klart, at der ligger en del po-tentialer i selv at benytte dette overskud. Samtidig er man ved at overg til en mere energieffektiv og miljvenlig frgedrift p ruten Koldby Ks - Kalundborg. P basis af ovenstende er det muligt at opstille et scenarie, som det burde vre muligt at forestille sig situationen i r 2020. Dette forudstter flgende:

1) En 5% stigning i produktion af bredygtig elektrisk energi, fra nye mller og sol-celleanlg

2) En omstilling, der gr p at al fossilt brndsel anvendt til biler, oliefyr (opvarm-ning) og industri erstattes med energi fra elektricitet og

22 SAMMENFATNING

3) At ca. 1/3 af den energi, der i dag anvendes til frgedrift erstattes af elektricitet og bio-brndsel, baseret p affald og andre organiske produkter fra en. Denne situation er fremstillet i flgende figur.

Figur 9

Arbejdsenergibalance for Sams under det hypotetiske scenarie, der bestr af 5% get vedvarende energi produktion, omlgning af biltransport, varme og industrielt forbrug af diesel til el, og med en omstillet frgedrift.

Med fastholdelse af den samme strrelse af infrastruktur (lager), ses det at man i 2020 er i stand til at opretholde samme struktur for mindre input. Samtidig stiger andelen af vedvarende inputs fra 43% til 51% samtidig med, at en relativ mindre mngde af arbejdsenergi forlader en. Alt i alt betyder dette at de ovenstende aktiviteter, hvis de ivrksttes, vil bringe en tttere p at vre bredygtig. Den totale arbejdsenergibalance er stadig negativ 153 TJ per r, hvilket dog er bedre end situationen i 2011. Dette skyldes bidraget fra organisk brndstof i forbindelse med omlgning af frgedriften. Derudover glder samme betingelser som ovenfor ogs for dette scenarie. Samme forhold glder som i det ovenstende for situationen i 2011. De 153 TJ er til gavn for Danmark, men mangler p Sams.

Det fire indikatorer udvikler under antagelse af scenariet til:1) Struktur indikator, udvikler sig til en faktor 12, dvs. at samme mngde infra-

struktur opretholdes for en mindre import, hvilket m fortolkes som en get samfundsmssig bredygtighed. Den ndvendige import for at drive samfundet udgr nu kun 8,2 % af strukturen. Det er alts blevet billigere at bevare bre-dygtigheden, da den krver mindre tilfrsel af ressourcer.


2) Forholdet mellem vedvarende til ikke vedvarende arbejdsenergi, vil udvikle sig til 651/630 = 1,03, hvilket m fortolkes som en stor forbedring i forbindelse med bredygtighed idet vedvarende ressourcer nu dominerer over ikke vedvarende.

3) Andelen af vedvarende energi af den samlede energi tilfrt en - der i dette tilflde kan beregnes til 651/1281 = 0,51 - hvilket betyder at 51% af de ar-bejdsenergier, der tilfres en, udgres af vedvarende energi- og stofstrmme. Ligeledes et klart fremskridt i en bredygtig retning.

4) Udbytte/import-indikatoren har ndret sig en anelse til 1,12. Udviklingen reprsenterer ogs en udvikling i bredygtig retning omend, der stadig ekspor-teres mere, end der importeres.

En get import af vedvarende arbejdsenergi, eksempelvis ved yderligere dyrkning af efterafgrder i en mngde svarende til 5000 tons kulstof per r, ville tilfre Sam-ss arbejdsenergiregnskab yderligere 180-190 TJ. Dette skulle vre tilstrkkeligt til at gre Samss regnskab bredygtigt hvad angr udbytte/import indikatoren. Den samlede arbejdsenergi fra vedvarende energi- og stofstrmme belber sig i dette scenarie til 598 TJ per r ud af samlet 701 TJ per r, hvilket betyder at godt 85% af ens energikredslb p dette tidspunkt vil komme fra vedvarende arbejdsenergi. Tilbage resterer for energiregnskabets vedkommende at erstatte de 103 TJ per r, med vedvarende bidrag inden den endelige mlstning om at vre uafhngige af fossile brndsler i 2030 kan opfyldes. Samtidig str det ogs klart, at det dermed bliver den til stadighed ndven-dig tilfrsel af materialer, der i vidt omfang stammer fra ikke vedvarende ressour-cer, der kommer til at udgre de strste udfordringer for en fremover.

5. Hovedkonklusioner og anbefalingerDet er lykkedes at udarbejde en masterplan for udarbejdelsen af arbejdsenergi-regnskaber, der i vid udstrkning kan anvendes p mindre samfund. Det er muligt med metoden at kortlgge puljer, energi- og stofstrmme i form af arbejdsenergi. En sdan opgrelse er meget anvendelig i forbindelse med omstilling af et samfund i en bredygtig retning, idet det direkte peger p de omrder i vort samfund, der er dominerende mht. forbrug af arbejdsenergi, og dermed br vre oplagte ml for en get opmrksomhed og indsats for at forbedre regnskabet for arbejdsenergi.

Nogle ngletal for Sams 2011 kan findes i flgende tabel, der viser: 1) de importerede mngder af arbejdsenergi til hver sektor,2) arbejdsenergi tilfrt hidrrende fra ikke bredygtige ressourcer, 3) sektorens strrelse og 4) den resulterende arbejdsenergi, der potentielt kan udnyttes.

24 SAMMENFATNING

Tabel 1

Tabellen giver en oversigt over tilfrt og frafrt arbejdsenergi for hver sektor samt dennes strrelse for de seks standardsektorer anvendt i analysen (alle tal i TJ).

Sektor Arbejds-energi tilfrt

Tilfrt - ikke

vedvarende

Arbejds-energi i infra-

struktur

Arbejds-energi

Produceret/-eksporteret

Bemrk-ninger

Energi 820 284 io 316 infrastruktur ikke opgjort

Offentlig 472 450* 9191 0 *estimeret

Privat 205 78 2187 22 kun bygninger i infrastruktur

Afgrde-produktion

137 88 1568 817 tilfrsel uden solens bidrag

Husdyrhold 376 ej bestemt 40 200 heraf 162 som naturgdning

Industri m.m. 65 41 754 94 kun 7 TJ som slam

Natur - 0 6562 0 terrestriske kosystemer

Det sknnes, at metoden umiddelbart p grund af det grundliggende generelle perspektiv, der er anlagt kan opskaleres til at belyse bredygtighedssituationen i strre kommuner, regioner og under nationale forhold. Samtidig er der under udvikling af metoden i vid udstrkning taget hensyn til tilgngeligt datamateriale og diverse forordninger og direktiver udstedt af EU, og en bredygtighedsanalyse af ovenfor nvnte karakter vil alts kunne udfres p de fleste europiske nationer, der har implementeret gldende lovgivning. Vort samfund er i dag imidlertid s komplekst og under stadig forandring, at den konstante trang til ndringer nemt kommer til at blokere for en umiddelbar anvendelse af data, og i mange tilflde er det sdan, at data er tilrettelagt med andre forml for je end vurdering af bredygtighed. Et eventuelt fremtidigt arbej-de med denne type af bredygtighedsvurdering er imidlertid blevet gjort lettere med fremskaffelsen af den mngde data, der er blevet tilvejebragt i forbindelse med projektet. Mngden af data har imidlertid vret s stor, at det ikke umiddel-bart sknnes muligt at fremstille et gte brugervenligt vrktj p den nuvrende platform, der hovedsageligt bestr af regneark, som det krver et stort overblik at anvende. En mere enkel konstruktion for fremtiden vil vre at organisere data i en el-ler flere databaser. En simpel brugerflade anvendes til at forenkle antal af ndvendige oplys-ninger, som det er ndvendigt at indtaste, data ekstraheres fra database, der bereg-nes, og bredygtighedsanalyse vises p skrm eller udskrives til fil.


Kulstofkredslbet for Sams r 2011 CO -model og kulstofbalance

1. IndledningNsten al forbrug af energi p Sams i dag er vedvarende energi. Forbruget af fossilt brndsel er i dag cirka 20% af forbruget i 1997 det r da Sams vandt konkurrencen om at blive Danmarks vedvarende energi . Forbruget i 1997 med-tager det fossile brndsel som ville vre ndvendigt til fremstilling af den elek-tricitet, som i dag genereres som vindenergi p Sams. I lbet af det frste tir af dette rhundrede er cirka 80% af forbruget af fossilt brndsel blevet erstattet af vedvarende energi p Sams og samtidig er 28 millioner kWh per r blevet ekspor-teret som elektricitet produceret af vinden. Et nglesprgsml i den forbindelse er: Hvad betyder denne udvikling for reduktionen i emissionen af kuldioxid og andre drivhusgasser fra Sams? Vi vil ogs gerne vide, hvilke muligheder vi eventuelt har for at reducere kuldioxid (CO2) emissionen yderligere, hvilket er et andet nglesprgsml. Nr vedvarende energi erstatter fossilt brndsel (kul, olie, gas) forventes det, at kuldioxid-emissionen reduceres; men det er ikke ndvendigvis altid tilfl-det, fordi der er en rkke andre processer, som kan emittere eller optage kuldioxid. Kulstofforbindelser i jord kan nedbrydes og producere kuldioxid, og planter, trer og buske optager kuldioxid fra atmosfren, nr de vokser ved en rkke processer, som vi tilsammen benvner fotosyntese.

2. KulstofmodelVi bliver derfor ndt til at fastlgge alle de vsentlige processer p Sams, som kulstof deltager i og stte dem sammen i en model (billede) af hvordan kulstof ind-gr i et samlet kredslb p Sams. Kun ved at udvikle en samlet kulstofmodel for Sams, omfattende alle de vsentlige processer i hvilke kulstof indgr, kan vi give svar p de to opstillede nglesprgsml. Kulstof indgr i en rkke levende og ikke-levende komponenter p Sams og i alt 26 kulstofpuljer er anvendt i en model, som er opstillet for kulstof kredslbet p Sams:- landbrugsafgrderne (korn, majs, kartofler, lg, grntsager og br), - husdyr (hovedsageligt ker, grise, lam og fjerkr) - naturomrder (skov, vdomrder, hede og grsarealer)- produktion af grntsagskonserves- mennesker, fastboende og turister- forskellige kulstoffraktioner i jord (bde langsom og hurtigt omstteligt kulstof-

forbindelser)- fossilt brndsel og str og trflis opsamlet for at blive anvendt til opvarmning

2

26 SAMMENFATNING

Der overfres kulstof til og fra de forskellige kulstofpuljer, processer, der natur-ligvis m indg i kulstofmodellen. Figur 1 viser hvorledes kulstof modellen er opbygget; men for ikke at gre figuren for kompleks er nogle af kulstofpuljerne for eksempel de forskellige landbrugsafgrder slet sammen.

3. Anvendelse af modellenModellen har vret anvendt til at besvare det frste nglesprgsml. Figur 2 viser kulstofkredslbet fr 1997 under forudstning af, at den elektricitet som frem-stilles p Sams i dag som vindenergi var blevet fremstillet p et kulfyret kraftvrk. Den hertil svarende mngde af fossilt brndsel er adderet til den mngde, der anvendes i dag. Det er endvidere antaget, at str efter hst dengang blev nedpljet, hvilket reducerede mngden af kuldioxid emission i forhold til i dag. Figur 3 viser kulstofkredslbet i dag (r 2011). En sammenligning mellem figur 2 og 3 muliggr en besvarelse af det frst stillede sprgsml. I dag dkkes elforbruget af vindenergi, der oven i kbet er i overskud og eksporteres, medens en vsentlig del opvarmningen klares med vedvarende energi i form af biomasse og solvarme. Resultatet er, at Sams nu fjerner 26.460 t kulstof i form af kuldioxid fra atmosfren det vil sige, at der fjernes dermed 97 000 t kuldioxid per r. Det kan konkluderes, at Sams takket vret introduktionen af vedvarende energi hvert r fjerner cirka 97.000 t af drivhusgassen kuldioxid fra atmosfren.

Figur 1

Kulstofmodellen med 15 kulstofpuljer. Modellen indeholder 26 kulstofpuler men for at for-enkle figuren er nogle puljer slet sammen, for eksempel alle landbrugsafgrderne.


Figur 2

Kulstofkredslbet for Sams I 1997, fr introduktion af vedvarende energi. Resultatet af mode-lanvendelsen viser at optagelsen af kuldioxid ved fotosyntese i landbruget og naturen er i balance med emissionen af kuldioxid fra anvendelsen af fossilt brndsel + respiration af mennesker, dyr og jord, emission af metan og nedbrydning af skrald.

Figur 3

Kulstofkredslbet for Sams i 2011. Det samlede resultat af fotosyntesen er at Sams fjerner 26.460 t kulstof som kuldioxid efter fradrag af emissionerne af kuldioxid fra fossilt brndsel, str, respiration af mennesker og dyr, trflis, metan og skrald

Fossiltbrndsel8110 t C

Metan og skrald10 t C

Resultat af kulstofkredslbet i 2011

Str og trflis5903 t C

Respiration afmennesker ogdyr12000 t C

Kuldioxidfra jord111230 t C Fotosyntesen I naturen

99161 t C

Fotosyntesen ilandbruget

69550 tC

Resultat: optagelse fraatmosfren26460 t C

28 SAMMENFATNING

4. Kulstofbalance for SamsKulstofmodellen har ogs gjort det muligt at opstille en kulstofbalance for Sams. Figur 4 viser, hvorledes kulstofbalancen ser ud i dag. 1.764 t kulstof ophobes per r p Sams; men det er kun en lille del af alt det kulstof, som naturen og land-bruget optager ved fotosyntesen. 56.940 t kulstof eksporteres fra en som land-brugsprodukter. En tilsvarende mngde kuldioxid vil blive fremstillet i de byer, som kber og spiser Samss landbrugsprodukter.

Figur 4

Figuren viser kulstofbalancen for Sams i dag. Resultatet er en akkumulering af kulstof p en svarende til 1764 t C, hvilket er mindre end 2% af den samlede optagelse af kulstof ved fotosyntesen i naturen og i landbruget. Det ville vre en fordel for jordkvaliteten i landbruget p Sams, hvis dette tal kunne ges.

Figur 5 viser kulstofmodellens anvendelse til at besvare det andet nglesprgsml. Beregningerne antager, at Sams er fuldstndig fri for anvendelse af fossilt brndsel, som det er planlagt fra r 2020 og at der anvendes efter-afgrder (for-trinsvis grs) i vintermnederne svarende til 5.000 t kulstof. Figur 5 viser, at hvis disse to tiltag indfres, vil Sams fjerne nsten 40.000 t kulstof som kuldioxid fra atmosfren. Der er alts gode muligheder for at forge optagelsen af kulstof yder-ligere p Sams Figur 6 viser kulstof balancen for Sams, nr en er fri for fossilt brnd-sel og anvender 5.000 t C som efter afgrder. Bemrk, at Sams nu optager mere kulstof fra atmosfren end svarende til forskellen mellem eksport og import, som er cirka 30.000 t C / r. Det betyder, at Sams mere end kompenserer for den mngden kuldioxid som deres landbrugsprodukter fremstiller, nr de anvendes som fdemidler andre steder hovedsageligt i Danmarks strre byer. Modellen vil i den kommende tid blive anvendt som et strkt management redskab. Det diskuteres for eksempel at anvende en del af ens organiske affald


Figur 5

Fossil fri og anvendelse af efter-afgrder svarende til 5.000 t kulstof, vil give en samlet kulstof-optagelse fra atmosfren p nsten 40.000 t kulstof som kuldioxid.

Figur 6

Figuren viser den rlige kulstofbalance for Sams, nr en bliver fossil fri + indfrer anvendelse af efter afgrder svarende til 5.000 t C/r. Bemrk, at Sams nu optager mere kulstof fra atmosfren end svarende til forskellen mellem eksport og import, som er cirka 30.000 t C / r. Det betyder, at Sams mere end kompenserer for den mngden kuldioxid som deres landbrugsprodukter fremstil-ler, nr de anvendes som fdemidler andre steder hovedsageligt i Danmarks strre byer.

til fremstilling af biogas. Modellen kan i den forbindelse anvendes til at finde, hvor meget kuldioxid-optagelsen fra atmosfren ndres ved brug af forskellige kom-binationer af organisk affald gylle, kokasser, konservesfabrikkens affald, ener-giafgrder, str og s videre til fremstilling af biogas. Modellen anvendes i den forbindelse p linje med konomiske beregninger til at tage beslutning om hvilken lsning af flere mulige, der kan reducere kuldioxid-emissionen mest.

Sams EnergiakademiStrandengen 1 DK - 8305 Sams Tlf. 8792 1011 E-mail:[email protected]: www.energiakademiet.dk

Bæredygtighedsvurdering af Samsø år 2011 – med udgangspunkt i arbejdsenergi og kulstofbalance

Documents

Transcript of Bæredygtighedsvurdering af Samsø år 2011 – med udgangspunkt i arbejdsenergi og kulstofbalance