Bæredygtighedspolitik 2019

2

3

Indhold

4 Klar til en grøn bæredygtig fremtid

5 I Dansk Byggeri ser vi fire centrale indsatsområder, hvor byggebranchen kan bidrage til bæredygtig omstilling

6 Anbefalinger til at styrke bygge- og anlægsbranchens bidrag til den bæredygtige omstilling

6 Danmark i front for cirkulær økonomi og en bæredygtig byggebranche

7 Danmarks byer og kyster skal sikres mod klimaforandringerne

8 Bæredygtigt energiforbrug i bygninger

10 Danmark i front for cirkulær økonomi og en bæredygtig byggebranche

11 Forslag 1: Ens regler for selektiv nedrivning i hele Danmark

11 Forslag 2: En samlet national Affaldsplan DK

12 Forslag 3: Konkurrenceudsættelse af affald og affaldspladser

12 Forslag 4: Fælles landsdækkende råstofplan for Danmark

13 Forslag 5: Indførelse af den frivillige bæredygtighedsklasse

13 Forslag 6: Totaløkonomi i offentlige udbud

14 Forslag 7: Højere krav til bæredygtighed i offentligt byggeri

15 Danmarks byer og kyster skal sikres mod klimaforandringerne

16 Forslag 8: Landsdækkende plan for klimasikring og kystbeskyttelse

17 Forslag 9: Klima- og Kystfond

18 Forslag 10: Behov for flere klimatilpasningsprojekter ved brug af overfladeløsninger

19 Bæredygtigt energiforbrug i bygninger

20 Forslag 11: Sæt bindende mål for energieffektiviseringer

21 Forslag 12: Udarbejd ambitiøs strategi for energirenovering med konkrete virkemidler

21 Forslag 13: Øg puljen til energibesparelser til 1,5 mia. kr. pr. år

22 Forslag 14: Afsæt 80 mio. kr. pr. år til informationsindsatsen for energibesparelser

23 Forslag 15: Stil krav om energirenoveringer af offentlige bygninger

24 Forslag 16: Øg Landsbyggefondens ramme for renovering til 5,5 mia. kr. pr. år

25 Forslag 17: Gør energimærket digitalt og handlingsorienteret, og inkludér indeklima- og komfortforbedringer

26 Forslag 18: Gør Videncentret for Energibesparelser i Bygninger permanent og afsæt til 10 mio. kr. pr. år

27 Forslag 19: Etabler langsigtede og gennemskuelige vilkår for støtte til vedvarende energi

28 Kilder

4

Klar til en grøn bæredygtig fremtid

Der er brug for handling, hvis vi skal give vores land og

klode videre i en bedre stand, end vi selv overtog den.

Der er behov for en bæredygtig udvikling, hvis klimafor-

andringerne skal begrænses, kysterne skal sikres, og den

cirkulære økonomi virkeliggøres.

Danmark kan blive et foregangsland i den bæredygtige

omstilling, hvis virksomhederne, politikerne og myndig-

hederne arbejder sammen om at skabe et mere bæredyg-

tigt samfund. I Dansk Byggeri er vi klar til at tage ansvar.

Vi vil gå forrest for en cirkulær og bæredygtig bygge- og

anlægsbranche, hvor energiforbruget i bygninger redu-

ceres markant, og hvor byggeaffald nyttiggøres i nye

funktioner. På samme måde skal kompetencer hos vores

medlemsvirksomheder være en nødvendig forudsætning

for at sikre byer og kyster mod højere vandstand.

Vi kan gøre meget selv under de nuværende rammer,

men vi kan gøre endnu mere, hvis der sammen med

politikerne kan skabes bedre rammer for en bæredygtig

udvikling i bygge- og anlægsbranchen. Derfor fremlægger

vi 19 konkrete forslag til politikerne, der kan styrke den

bæredygtige udvikling. Forslagene er en god start, som vi

vil arbejde dedikeret og målrettet mod. I takt med at for-

slagene bliver realiseret, er der dog behov for, at vi gen-

nem vores virksomheder finder nye udviklingsmuligheder,

der gør vores branche endnu mere bæredygtig. Derfor

fortsætter arbejdet i mange år fremover, og flere forslag

vil komme til.

Der er brug for investeringer i mere bæredygtige bygge-

rier. Mere bæredygtighed kræver en målrettet og fokuse-

ret indsats samt en økonomisk prioritering, hvor der skal

arbejdes med en smule højere anlægspris mod væsentlige

effektiviseringer i en bygnings lange liv. Derfor skal vi

skabe en fælles forståelse af, at ambitionerne for den

bæredygtige udvikling kræver større investeringer på kort

sigt, der til gengæld tjener sig hjem på langt sigt. Når

veje, broer og bygninger står i årtier, er aktive tilvalg af

bæredygtige kvalitetsbyggerier her og nu afgørende for

Danmarks bæredygtighed i mange årtier.

Danmark kan inspirere resten af verden til en bæredygtig

udvikling. I bygge- og anlægsbranchen vil vi gerne være

et forbillede, som Danmark kan bruge som eksempel til

efterlevelse i resten af verden.

Vi vil gerne bidrage til den bæredygtige udvikling, fordi

også vi har et medansvar for, at måden vi lever på i dag

ikke skal få negativ betydning for vores børn og børne-

børn. Vi er klar til at arbejde sammen med det politiske

Danmark om at skabe forandringer, der kan gøre Danmark

til en stormagt inden for bæredygtighed – nu og i frem-

tiden. 2

Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri

5

I DANSK BYGGERI SER VI FIRE CENTRALE INDSATSOMRÅDER, HVOR BYGGEBRANCHEN KAN BIDRAGE TIL BÆREDYGTIG OMSTILLING

Cirkulær økonomiBygge- og anlægsaffaldet udgjorde i 2016 33 %

af alt affald, hvilket er den største andel blandt

brancher i Danmark. 87 % af affaldet genanven-

des og nyttiggøres i dag, men det skal genan-

vendes bedre. Her spiller bygge- og anlægsbran-

chen en nøglerolle. Dét kræver ens regler for hele

landet, en landsdækkende råstofplan, så genan-

vendelse og indvinding sammentænkes samt en

reel konkurrenceudsættelse af affaldsområdet. 2

En bæredygtig byggebrancheDer er et stort potentiale for CO2-reduktioner ved

at bygge mere bæredygtigt. Ved at bygge bære-

dygtige bygninger, der henover en hel levetid har

et mindre CO2 aftryk, mindsker vi klimabelast-

ningen mere end ved at vælge kortsigtede løs-

ninger. Som det er nu, efterspørges bæredygtigt

byggeri desværre kun i begrænset omfang. Den

efterspørgsel kan øges med en frivillig bæredyg-

tighedsklasse, større fokus på totaløkonomi og

livscyklusvurderinger, indarbejdelse af bæredyg-

tighed i uddannelserne og højere krav til offent-

lige og private bygge- og anlægsprojekter. 2

Klimatilpasning og kystsikringDMI (Danmarks Meteorologiske Institut) har slået

fast, at de seneste 30 år har været den varmeste

periode i 1.400 år på den nordlige halvkugle. Med

opvarmningen følger flere ekstreme vejrbegiven-

heder som voldsomme hedebølger, tørkeperioder,

storme, skybrud og oversvømmelser, der også

forstærkes af stigende vandstand i havene. Alt

dette medfører, at en stor del af vores bygninger

og infrastruktur risikerer skader eller ødelæggelser

som følge af erosioner (nedbrydning af jordlag),

oversvømmelser og orkaner. Der er brug for styrket

klimatilpasning og kystsikring i Danmark. 2

Energieffektiviseringer og vedvarende energiEnergirenovering i bygninger er et af de områder,

som fortjener større opmærksomhed. Bygninger

står for ca. 40 % af vores energiforbrug og desto

mindre energiforbrug i vores bygninger, desto

lettere og billigere bliver det at omstille vores

energisystem til at være baseret på 100 % vedva-

rende energi i 2050. Bygninger bør i langt højere

grad ses som en integreret del af energisystemet,

der bidrager til den grønne omstilling. Der er

brug for mål for energibesparelser og en styrkelse

af energispareindsatsen.

På vegne af bygge-og anlægsbranchen har vi for-

muleret 19 forslag til at styrke byggeriets bidrag

til en bæredygtig udvikling, så vi kan blive et

eksempel til efterlevelse i resten af verden. 2

6

DANMARK I FRONT FOR CIRKULÆR ØKONOMI OG EN BÆREDYGTIG BYGGEBRANCHE

Anbefalinger til at styrke bygge- og anlægs-branchens bidrag til den bæredygtige omstilling

1. Der er brug for en ensartet og transparent standard for selektiv

nedrivning, så der nedrives på samme måde i alle kommuner.

LøsningEns regler for selektiv nedrivning i hele

Danmark

2. Affaldshåndteringen er forskellig fra kommune til kommune. Det

gør markedet ineffektivt og uigennemskueligt. Der er brug for en

fælles affaldsplan og retningslinjer, der sikrer mere ensartethed.

LøsningEn samlet national Affaldsplan

3. Bortskaffelse af affald skal være enkelt for virksomheder, der

producerer affald, og adgangen til de kommunale genbrugsplad-

ser skal opretholdes. Håndteringen af affaldet skal konkurrence-

udsættes, og kommunernes rolle som myndighed skal adskilles

fra driften af affalds- og genbrugspladser.

LøsningNem adgang til genbrugspladser og konkur-

renceudsættelse af affald og affaldspladser

4. Der bør laves en fælles landsdækkende råstofstrategi og -plan-

lægning, så indvinding og genanvendelse ses under ét. Det er

nødvendigt, hvis vi vil realisere de mange planlagte byggerier og

begrænse klimaaftrykket.

LøsningFælles landsdækkende råstofplan for Danmark

5. En frivillig bæredygtighedsklasse skal ind i Bygningsreglementet.

Over tid og baseret på erfaringer kan kravene hæves, byggema-

terialers livscyklusegenskaber indregnes og dele kan gøres obli-

gatoriske.

Løsning Indførelse af den frivillige bæredygtigheds-

klasse i bygningsreglementet (BR18)

6. Uden totaløkonomiske vurderinger vil der ikke blive bygget mere

bæredygtigt. Totaløkonomi og livscyklusvurderinger skal gøres

obligatoriske i offentlige udbud, og der skal dispenseres fra

anlægsloftet ved totaløkonomiske merudgifter.

Løsning Gør totaløkonomi obligatorisk i offentlige

udbud og giv dispensation fra anlægsloftet til

totaløkonomiske merudgifter

7. Det offentlige bør gå foran for at sikre mere bæredygtigt byggeri.

Derfor bør alt offentligt byggeri fremover leve op til minimum

den frivillige bæredygtighedsklasse.

Løsning Bæredygtighed bør være et kriterium i

offentlige udbud

7

DANMARKS BYER OG KYSTER SKAL SIKRES MOD KLIMAFORANDRINGERNE

8. Der skal udarbejdes en landsdækkende plan for klimasikring i

vores byer og for kysterne, der kan beskytte ejendomme, infra-

struktur og andre arealer.

LøsningDer skal udarbejdes en landsdækkende plan

for klimasikring i vores byer og for kysterne,

der kan beskytte ejendomme, infrastruktur

og andre arealer

9. Der skal oprettes en statslig Klima- og Kystfond, der admini-

streres under Klimaministeriet. Fonden skal yde tilskud og lån

til kommunerne i forbindelse med klimasikringsprojekter og yde

tilskud og lån til kystbeskyttelsesprojekter.

Løsning Der skal oprettes en statslig Klima- og

Kystfond

10. Forsyningsselskaberne skal uden kommunal medfinansiering

have mulighed for at finansiere klimasikring med overfladeløs-

ninger, så forsyningsselskaberne også kan realisere kombinerede

overflade- og rørløsninger, der er blandt de billigste og mest

effektive. Samtidig skal klimasikring undtages fra det kommunale

anlægsloft, så kommunerne får bedre adgang til at medfinansiere

klimasikring.

LøsningAfskaf kravet om 25 % kommunal medfinan-

siering til forsyningsselskabernes klimatilpas-

ning ved brug af overfladeløsninger og und-

tag projekterne fra kommunernes anlægsloft.

8

BÆREDYGTIGT ENERGIFORBRUG I BYGNINGER

12. Danmarks nye energirenoveringsstrategi bør indeholde en reel

handlingsplan med virkemidler til, hvordan mål for energibespa-

relser i bygninger nås. Aktørinddragelsen bør ske hurtigst muligt,

og der bør tages udgangspunkt i initiativkataloget bag energire-

noveringsstrategien fra 2014.

11. Danmark bør fastsætte et bindende mål om 30 % reduktion af

det endelige energiforbrug ekskl. transport i 2030 i forhold til

2005. Dertil bør der fastsættes bindende delmål for energibespa-

relser i bygninger i 2030, 2040 og 2050.

13. Som følge af Energiaftalen 2018 oprettes en ny pulje målrettet

energibesparelser i erhverv og bygninger i 2021-2024. Med den

nye pulje reduceres energispareindsatsen fra ca. 1,5 mia. kr. pr.

år til 500 mio. kr. pr. år, hvilket er uhensigtsmæssigt. Puljen bør

forøges, og bygningspuljen bør give tilskud til bygninger med et

højt energiforbrug pr. mC.

LøsningSæt bindende mål for energibesparelser.

Løsning Inkluder en reel handlingsplan i ny energire-

noveringsstrategi.

LøsningForøg puljen for energibesparelser i erhverv

og bygninger til 1, 5 mia. kr. pr. år.

14. Mange private boliger er bygget, før der blev stillet energikrav.

Selvom der er potentialer for energiforbedringer, er der få bolig-

ejere, som får dem udført, og mange boligejere kender ikke

bygningens energimæssige stand. For at motivere til energireno-

veringer skal fordelene i form af bedre indeklima, komfort mv.

synliggøres i højere grad. Informationsindsatsen er reduceret fra

gennemsnitligt 95 mio. kr. pr. år i 00’erne til 33 mio. kr. i 2019.

LøsningAfsæt 80 mio. kr. pr. år til informationsind-

satsen for energibesparelser.

15. De kommunale og regionale bygninger udgør den største andel

af de offentlige bygninger, men på trods af potentialer for ener-

gibesparelser, er der i dag hverken frivillige aftaler eller krav om

energibesparelser til disse. Modsat er staten forpligtet af EU til

årligt at energirenovere 3 % af dens bygninger.

LøsningStil krav om 3 % årlige energirenoveringer i

kommunale og regionale bygninger.

9

16. Ca. halvdelen af de almene boliger har et stort behov for reno-

vering. Renoveringsbehovet indebærer også mange potentialer

for energibesparelser. Desværre afsættes der færre midler i reno-

veringsrammen til den almene sektor fremadrettet. I 2019 er der

således kun afsat 3 mia. kr. mod 5,2 mia. kr. i 2015.

LøsningLandsbyggefondens ramme for renovering bør

øges til 5,5 mia. kr. pr. år frem mod 2030.

17. Energimærkeordningen skal forbedres, som et vigtigt instrument

til at opnå mere energieffektive bygninger. Der skal laves færre

fejl i mærkerne, de skal være lettere at forstå, og så skal de

motivere bygningsejerne til at energiforbedre. Her bør de digitale

muligheder udnyttes, så forbrugerne kan bruge mærkerne som

aktive handlingsplaner for bygningen.

LøsningGør energimærket digitalt, inkluder en hand-

lingsplan samt indeklima- og komfortforbed-

ringer.

18. Det skal sikres, at håndværkerne har den rette viden til at infor-

mere om løsninger inden for energibesparelser i bygninger. Det

nationale Videncenter for Energibesparelser i Bygninger bidrager i

høj grad til at levere nye energiløsninger og viden på et højt kva-

lificeret niveau til byggebranchen og erhvervsskoler.

LøsningGør Videncentret for Energibesparelser i

Bygninger permanent og øg bevillingen til 10

mio. kr. pr. år.

19. Danmarks mål om, at vedvarende energi skal udgøre ca. 55 %

af energiforbruget i 2030 kræver fokus på både kollektive og

individuelle løsninger. Et område der bør styrkes er vilkårene for

bygningsintegrerede solceller, hvor Danmark har en række kerne-

kompetencer. Dertil bør tendensen til hyppige ændringer i støt-

tevilkår for vedvarende energi stoppes.

LøsningEtabler langsigtede og gennemskuelige vilkår

for støtte til vedvarende energi, og øg fokus

på bygningsintegrerede løsninger.

10

Danmark i front for cirkulær økonomi og en bæredygtig byggebranche

Danmark er på mange områder et foregangsland i den

grønne omstilling. Men når det kommer til en bæredygtig

byggebranche og cirkulær økonomi i bygge- og anlægs-

branchen halter de politiske tiltag efter. Der er et stort

potentiale for cirkulært og bæredygtigt byggeri, som vi i

Dansk Byggeri gerne vil være med til at realisere med syv

konkrete forslag.

Der er brug for, at virksomheder og politikere arbejder

sammen for at skabe mere cirkulær økonomi og en bære-

dygtig byggebranche. I bygge- og anlægsbranchen ønsker

vi at tage aktiv del i arbejdet, og i Dansk Byggeri har vi

medlemmer, som har konkrete erfaringer med, hvordan

politiske visioner kan blive til konkret virkelighed, når det

gælder nybyggeri og bygningsforbedring eller renovering.

Det er nødvendigt, at der kommer politisk handling, der

gør det attraktivt for det offentlige, borgere og virksom-

heder at investere i bæredygtige løsninger.

I Danmark har vi fået større fokus på bæredygtighed,

men når det kommer til bygge- og anlægsbranchen, er

der potentialer, som ikke udnyttes. Skal de potentialer

udnyttes til fulde, kræver det, at der tages politisk hand-

ling via en række konkrete initiativer, der kan nedbringe

byggeriets og bygningernes klima- og miljøaftryk. Som

grønt foregangsland kan Danmark inspirere andre til

handling samtidig med, at vi opnår et innovativt for-

spring, som vi historisk har været gode til at udnytte for-

retningsmæssigt. Derfor fremlægger Dansk Byggeri anbe-

falinger til politikerne, der gennem bæredygtige løsninger

kan styrke udviklingen af mere cirkulær økonomi og en

bæredygtig byggebranche. 2

11

Skal byggeaffaldet genanvendes og genbruges bedre og i højere grad,

så kræver det selektiv nedrivning, dvs. nedrivning hvor affaldet sorte-

res i rene affaldstyper - også kaldet fraktioner - hvormed mest muligt

af byggeaffaldet kan genbruges.

Bygherrernes mulighed for at gennemskue, hvilke krav de skal stille,

hvis de gerne vil sikre en nedrivningsproces, der lever op til miljølov-

givningen uden at skabe unødvendigt bøvl og bureaukrati, er svær.

Markedet er ligeledes organiseret af aktører med forskellige standar-

der for, hvad der bliver betragtet som lovligt.[1]

Hvis markedet skal fungere og være mere gennemsigtigt, både for

dem der river ned eller renoverer bygninger, for affaldsselskaberne og

for bygherren, vil en fælles forståelse for, hvad korrekt selektiv ned-

rivning indebærer, være den rigtige vej frem. 2

LøsningDer bør tages initiativ til at udarbejde en

national standard for selektiv nedrivning,

som også gerne bør gælde på europæisk

niveau.

AFFALDSHIERARKIET MILJØSTYRELSEN (2018)

Anden nyttiggørelse

Genanvendelse

Forberedelse til genbrug

Bortskaffelse

FORSLAG 1: ENS REGLER FOR SELEKTIV NEDRIVNING I HELE DANMARK

I Danmark genbruges eller genanvendes 87 % af affaldet

FORSLAG 2: EN SAMLET NATIONAL AFFALDSPLAN DK

Miljørigtig og effektiv håndtering af affald kræver en samlet plan for

hele Danmark, så aktørerne ikke skal arbejde med forskellige ramme-

vilkår i hver kommune.

Dansk miljølovgivning er kompleks og bygger på, at kommunerne

håndterer og fortolker den. Det har ført til store forskelle på kommu-

nernes regler og affaldsplaner.

Med 98 forskellige kommuner er et fælles forvaltningsgrundlag et vigtigt

skridt på vejen til bedre genanvendelse, eftersom en stor del af bygge-

branchen opererer tværkommunalt. Altså et nationalt administrations-

grundlag for bygge- og anlægsaffald for alle kommuner i Danmark. 2

LøsningDansk Byggeri foreslår, at kommunerne og

Miljøstyrelsen skaber ensartethed, når det

gælder tolkning og vejledning af gældende

lovgivning og rammebetingelser.

[1] Miljøstyrelsen (2017a)

12

FORSLAG 3: KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF AFFALD OG AFFALDSPLADSER

FORSLAG 4: FÆLLES LANDSDÆKKENDE RÅSTOFPLAN FOR DANMARK

Virksomheder, der producerer affald, skal let kunne bortskaffe deres

affald. Adgangen til de kommunale genbrugspladser skal opretholdes,

men drift af og kontrol med betaling og sortering på pladserne skal

være ensartet på tværs af kommunerne.

Rammer og opgavefordeling mellem kommuner og private er ukla-

re og hæmmer private investeringer og opbygning af kapacitet.

Kommunerne bør konkurrenceudsætte både driften af pladserne og

selve affaldet. 2

Genbrug, genanvendelse og indvinding af råstoffer bør ses under ét

for at få en samlet plan for, hvordan vi kan tilvejebringe tilstrækkelige

råstoffer. Vi har brug for råstoffer til byudvikling, skoler, hospitaler og

infrastruktur. Og uden en stabil og forudsigelig forsyning af råstoffer,

vil det ikke være muligt at planlægge og udbygge samfundets udvik-

ling i fremtiden.

Der er derfor brug for en strategi, der omfatter alle de danske råstof-

fer, og derved ser på indvinding fra land og hav i en sammenhæng

og prioriterer de ressourcer, vi har adgang til i samspil med genbrug,

genanvendelse af jord og import af materialer.[2] 2

LøsningDansk Byggeri foreslår, at der bliver udarbej-

det en fælles landsdækkende og langsigtet

plan for råstofforsyningen i Danmark.

[2] Danske Regioner (2014)

Løsning2 Adgang for virksomheder til de kommunale

genbrugspladser opretholdes

2 Konkurrenceudsættelse af alt affald

2 Indbyg krav til håndteringen af affald i

udbuddene og skab et reguleret marked

2 Ensret retningslinjerne for kommuners

indsamling og håndtering af affald

2 Specificer kravene til erhvervslivets

affaldshåndtering

2 Stil krav til kvaliteten af det behandlede

affald

13

FORSLAG 5: INDFØRELSE AF DEN FRIVILLIGE BÆREDYGTIGHEDSKLASSE

En frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet vil være en

vigtig

drivkraft for at øge efterspørgslen efter mere bæredygtigt byggeri.

Både bygningers ydeevne og materialernes klima-fodaftryk bør på sigt

indarbejdes.

Det er afgørende, at ordningen involverer og engagerer flest muli-

ge aktører på tværs af branchen, hvorfor adgangskravene i første

omgang bør kunne imødekommes af de fleste aktører. Over tid, og

baseret på erfaringer, kan kravene hæves og dele kan gøres obligato-

riske. 2InnoBYG har samlet byggebranchens aktører om en samlet bæredygtighedsklasse, der nu bør indføres i bygningsreglementet. InnoBYG (2018)

LøsningDet grundigt gennemarbejdede forslag til en

frivillig bæredygtighedsklasse skal indføjes i

bygningsreglementet.

FORSLAG 6: TOTALØKONOMI I OFFENTLIGE UDBUD

Uden en økonomisk helhedsvurdering vil der ikke blive bygget mere

bæredygtigt. Der er brug for at se på de samlede omkostninger til

både opførelse, vedligeholdelse og drift over en levetid for at høste

gevinsterne ved bæredygtigt byggeri.

Totaløkonomi og livscyklusvurderinger skal ifølge regeringens stra-

tegi for cirkulær økonomi, fremmes i offentlige udbud.[3] Dette bør

skærpes, så det bliver obligatorisk. Anlægsloftet bør dispensere for

totaløkonomiske investeringer, der er dyrere på kort sigt, men tjener

sig selv hjem på lang sigt. Anlægsloftet giver incitament til mindre

bæredygtigt byggeri og kortsigtede løsninger. Derfor skal den total-

økonomiske merudgift holdes ude af beregningen af udgifter under-

lagt anlægsloftet. 2

LøsningGør totaløkonomi obligatorisk i offentlige

udbud og giv dispensation fra anlægsloftet til

totaløkonomiske merudgifter.

[3] Miljø- og Fødevareministeriet (2018)

14

FORSLAG 7: HØJERE KRAV TIL BÆREDYGTIGHED I OFFENTLIGT BYGGERI

Udvikling af nye løsninger for byggeriet stimuleres af krav fra store

bygherrer, navnlig de offentlige. Hvis det offentlige efterspørger

bæredygtige løsninger, vil udviklingen gå den vej.

Det vil derfor være oplagt, at det offentlige går foran for at sikre mere

bæredygtigt byggeri. Derfor bør alt offentligt byggeri fremover leve op

til minimum den frivillige bæredygtighedsklasse. 2

Løsning

Bæredygtighed bør være et kriterium i

offentlige udbud

15

Danmarks byer og kyster skal sikres mod klimaforandringerne

Der er ikke tvivl om, at klimaet ændrer sig. DMI har slået

fast, at de seneste 30 år har været den varmeste periode i

1.400 år på den nordlige halvkugle.[4] Med opvarmningen

følger flere ekstreme vejrbegivenheder som voldsomme

hedebølger, tørkeperioder, storme, skybrud og over-

svømmelser, der også forstærkes af stigende vandstand

i havene. Siden man begyndte at observere klimaet i

Danmark i 1874, er den gennemsnitlige nedbørsmængde

steget 5 %, temperaturen 1,5 grader og havniveauet er

øget med ca. 1,5 mm om året i visse egne af landet.[5]

[4 og 5] Danmarks Meteorologiske Institut (2018)

Eksempler på kystbeskyttelse

Alt dette medfører, at en stor del af vores bygninger og

infrastruktur risikerer skader eller ødelæggelser som følge

af erosioner, oversvømmelser og orkaner. Vi har allerede

oplevet stadig flere massive regnskyl, storme og orkaner,

der har fået havet til at æde sig ind på vores kyster og

oversvømme bygninger, boliger, veje og anden infra-

struktur. Derfor er der behov for handling nu. 2

Erosionsbeskyttelse

2 Skråningsbeskyttelse (hård)

2 Bølgebryder (hård)

2 Kystfodring (blød)

Oversvømmelsesbeskyttelse

2 Sandsække (midlertidig)

2 Mobile barrierer (midlertidig)

2 Diger (varig)

2 Sluser (varig)

Se mere på om kystbeskyttelse hos Niras: http://kysterne.kyst.dk/vejledning-om-kystbeskyttelsesmetoder.html

16

FORSLAG 8: LANDSDÆKKENDE PLAN FOR KLIMASIKRING OG KYSTBESKYTTELSE

Kommunerne har i september 2018 overtaget myndighedsansvaret for

kystbeskyttelse, så kommunerne både godkender og giver dispensa-

tion til kystbeskyttelse. Kystdirektoratet har nu alene en vejledende

rolle over for kommunerne. Der er samtidig givet mulighed for mere

hård kystsikring og kombinationsmetoder med både blød og hård

kystbeskyttelse, som kan sikre mere længerevarende og holdbar

beskyttelse af kyster og landskaber.

Kommunerne har i forvejen ansvaret for klimasikring i byerne, hvor

kommunerne i kommune- og lokalplaner blandt andet skal udpege

områder, der risikerer at blive oversvømmet ved skybrud og stormflod

samt stigende vandstand og grundvandsspejl.

Kommunerne kan hver for sig udarbejde strategier og handlingsplaner,

men klimaforandringerne og konsekvenserne går på tværs af kom-

munegrænser. Derfor er der behov for koordinering og samarbejde for

at få de mest effektive virkemidler. Kort sagt er der brug for en lands-

dækkende plan for kyst- og klimasikring.

En overordnet plan kan skabe sammenhæng i indsatsen, prioritere de

kritiske steder og hjælpe kommunerne med at realisere projekterne.

Arbejdet skal forankres i Klimaministeriet, som hvert år opdaterer den

landsdækkende plan. Derudover skal der udarbejdes benchmark med

andre lande, når det gælder de mest effektive og holdbare løsninger

til kystbeskyttelse og klimasikring. Det skal sikre, at der er opdateret

informations- og vejledningsmateriale til kommunerne. 2

LøsningDer skal udarbejdes en landsdækkende plan

for klimasikring i vores byer og for kysterne,

der kan beskytte ejendomme, infrastruktur

og andre arealer.

17

FORSLAG 9: KLIMA- OG KYSTFOND

Kommunerne har brug for finansiel støtte til at kunne løfte den store

opgave med at sikre kyster og landskaber samt byerne mod over-

svømmelse. Grundejerne skal samtidig have større incitamenter til at

betale for kystbeskyttelsen. Ellers får vi ikke sikret vores værdier til-

strækkeligt. I dag bruges mange ressourcer til at tage hånd om skader

efter orkaner, storme og voldsom nedbør. Det gælder fx oprydning og

reparation efter erosion, oversvømmelse og til beredskaberne. En del

af disse ressourcer kan med fordel bruges til forebyggende foranstalt-

ninger, der sikrer kysterne, ejendomme, infrastruktur og andre arealer

bedre mod at blive oversvømmet.

Der skal derfor oprettes en statslig Klima- og Kystfond, der admini-

streres under Klimaministeriet. Fonden skal yde tilskud og lån til kom-

munerne i forbindelse med klimasikringsprojekter og yde tilskud og

lån til kystbeskyttelsesprojekter. I udgangspunktet skal fonden kunne

give 50 % tilskud til kystbeskyttelse og klimasikring i kommunerne.

Jo mere effektiv og holdbar en metode der bruges, jo større tilskuds-

procent. Betingelsen for at kunne yde tilskud er, at der er udarbejdet

en kommunal plan for et kystbeskyttelsesprojekt (fællesprojekter) og

en plan for klimasikring, der er udarbejdet sammen med forsynings-

selskaberne vedrørende infrastrukturprojekter. Bevillingerne til kom-

munerne skal ske i overensstemmelse med anvisningerne i den lands-

dækkende plan for klimasikring og kystbeskyttelse. 2

LøsningDer skal oprettes en statslig Klima- og

Kystfond, der administreres under

Klimaministeriet. Fonden skal yde tilskud og

lån til kommunerne i forbindelse med kli-

masikringsprojekter og yde tilskud og lån til

kystbeskyttelsesprojekter.

Fonden etableres med et statsligt indskud

på 1 mia. kr. og tilføres derudover årligt 200

mio. kr. fra Stormflodsrådet via en forhøjelse

af stormflodsafgiften fra 60 kr. til 100 kr. pr.

police. Fondens økonomi evalueres efter tre

år.

18

FORSLAG 10: BEHOV FOR FLERE KLIMATILPASNINGSPROJEKTER VED BRUG AF OVERFLADELØSNINGER

Klimasikring mod oversvømmelse i byerne, hvor der også benyt-

tes overfladeløsninger til opsamling af regnvand, kanaler og grønne

områder, der kan holde vandet tilbage, kan være billigere end tradi-

tionelle metoder med udskiftning til større kloak- og afledningsrør

og bassiner under jorden. Samtidig kan sådanne overfladeløsninger

også give en rekreativ værdi i byområder og parker, hvor løsningerne

kan give grønne byrum og fungere som fx legeområder, når der ikke

opsamles regnvand. En rapport fra Miljøstyrelsen med evaluering af

104 klimatilpasningsprojekter viser, at sådanne overfladeløsninger er

op til fire gange billigere end traditionelle løsninger under jorden.[6]

Siden 2016 har det været et krav, at kommunerne skal være med til at

finansiere sådanne løsninger med 25 %.[7] Tidligere har forsyningssel-

skaberne over takstfinansieringen selv kunne finansiere projekterne.

Kravet om de 25 % medfinansiering har betydet, at der stort set ikke

længere godkendes overfladeløsninger. Det skyldes blandt andet det

kommunale anlægsloft, der gør det svært for kommunerne også at

prioritere ressourcer til klimasikring.

Før stramningen blev der godkendt klimasikringsprojekter i kommu-

nerne for 300-400 mio. kr. om året.[8] Efter stramningen er der kun

en håndfuld forhåndsgodkendelser og planlagte projekter på under en

tiendedel af det tidligere niveau.[9] 2

LøsningKravet om 25 % kommunal medfinansie-

ring af klimatilpasningsprojekter ved brug af

overfladeløsninger afskaffes, og projekterne

undtages kommunernes anlægsloft.

[6] Miljøstyrelsen (2017b) [7] Ingeniøren (2017) [8] Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet (2018a) [9] DANVA (2018)

19

Bæredygtigt energiforbrug i bygninger

Vi kan ikke skabe et bæredygtig samfund uden også

at tale om energi og klima. Et samlet folketing blev i

Energiaftalen fra 2018 enig om, at Danmark skal være et

netto-nuludledningssamfund i 2050.[10] Det mål nås kun

omkostningseffektivt, hvis vi også får realiseret nogle af

de mange potentialer for energibesparelser i vores byg-

ninger. Bygninger, der vel at mærke står for ca. 40 % af

energiforbruget i Danmark.[11]

Danmark er på mange måder et foregangsland i forhold

til udviklingen af teknologier inden for vedvarende energi

og energieffektivitet. Teknologier som bygge- og anlægs-

branchen medvirker til at udvikle og implementere.

Branchen er med til at effektivisere den måde, vi bruger

energien i vores bygninger på for eksempel ved at efter-

isolere, skifte vinduer osv. Men branchen er også med,

når der skal støbes fundamenter til vindmølleparker, gra-

ves fjernvarmerør ned m.m.

Energirenovering i bygninger er et område, som fortje-

ner større opmærksomhed. Desto mindre energiforbrug i

vores bygninger, desto lettere og billigere bliver det nem-

lig at omstille vores energisystem til at være CO2-neutralt

i 2050[12]. Og potentialerne for energirenovering er der.

Ca. 65 % af bygningerne er bygget før 1980 og er altså fra

før, der for alvor blev sat krav til energiforbruget i vores

bygninger.

Især i vores boliger er der store potentialer for energibe-

sparelser. En rapport fra EA Energianalyse viser, at mæng-

den af samfundsøkonomiske optimale varmebesparelser

er størst i parcelhusene, som også repræsenterer største-

delen af varmeforbruget for den eksisterende bygnings-

masse.[13] Derfor er det nødvendigt med et fokus på ener-

gibesparelser i små boliger såvel som store bygninger.

På baggrund af Byggeriets Energianalyse 2019 er her

udvalgt ni forslag, der kan sætte skub i et mere bære-

dygtigt forbrug af energi i Danmark, med særligt fokus på

bygningernes centrale rolle i den grønne omstilling. 2

BYGNINGSAREAL fordelt på bygningsanvendelse og opførelsesår i procent af hele bygningsmassen, 2018

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

Hand

el, t

rans

port

,

serv

ice

o. li

gn.

Helå

rsbe

boel

seKu

lture

lle fo

rmål

og in

stitu

tion

erPr

oduk

tion

og la

ger

Ande

t

Før 1980

1980-2005

2006-2018

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri, 2018

FIGUR 1

[10] Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2018c) [11] Byggeriets Energianalyse (2019) [12] Klimarådet (2017)... [13] EA Energianalyse (2018)

20

FORSLAG 11: SÆT BINDENDE MÅL FOR ENERGIEFFEKTIVISERINGER

Energirenovering af bygninger er med til at løse nogle helt centrale

udfordringer i vores samfund. Et mindre energiforbrug i vores byg-

ninger reducerer behovet for investeringer i vedvarende energi, og

bidrager til en mere samfundsøkonomisk optimal grøn omstilling mod

2050[14]. Samtidig får vi bygninger af en højere værdi, der er sundere

at bo og arbejde i. Energirenovering er også med til at skabe innova-

tion i samfundet, ikke mindst ved produkt- og vidensudvikling hos

materialeproducenter, håndværkere og entreprenører, rådgivere, arki-

tekter mv.

Politisk fastsatte mål for energibesparelser sender et stærkt signal til

markedets aktører og er et effektivt middel til at fremme en indsats

for energirenovering. Danmark skal allerede, som følge af krav i EU’s

direktiv om energieffektivitet, sætte et vejledende mål for energief-

fektivitet i 2030[15]. Dette mål bør gøres bindende.

Dertil skal Danmark, som følge af krav i EU´s bygningsdirektiv, sætte

vejledende delmål for energirenovering af bygninger i 2030, 2040 og

2050[16]. Der er også behov for, at disse vejledende mål gøres binden-

de, hvis de for alvor skal have en effekt i forhold til Danmarks mål om

at være CO2-neutralt i 2050.

Fastsættelsen af mål bør ske på baggrund af analyser om, hvor meget

det kan betale sig at spare på energien i forhold til, hvor meget det

koster at producere den vedvarende energi. Her bør der for bygninger

ses på de allerede eksisterende analyser fra Aalborg Universitet og EA

Energianalyse[17]. 2

LøsningFastsæt et bindende mål om 30 % reduktion

af det endelige energiforbrug ekskl. transport

i 2030 i forhold til 2005. Derudover bør der

for bygninger fastsættes et bindende mål på

mindst 30 % reduktion i varmeforbruget i

eksisterende bygninger frem mod 2050. Dette

bør understøttes af bindende delmål i 2030

og 2040.

[14] Aalborg Universitet (2016), EA Energianalyse (2018) [15] Europa-Parlamentet (2018) [16] EUR-Lex (2018) [17] Aalborg Universitet (2016), EA Energianalyse (2018)

21

FORSLAG 12: UDARBEJD AMBITIØS STRATEGI FOR ENERGIRENOVERING MED KONKRETE VIRKEMIDLER

Danmark skal, som følge af krav fra EU’s bygningsdirektiv, udarbejde

en energirenoveringsstrategi i 2020. Det er tredje gang, Danmark

skal lave en energirenoveringsstrategi til EU. Første gang var i 2014,

hvor en lang række aktører blev inddraget og sammen udarbejdede

et omfattende initiativkatalog, som dannede grundlag for den dan-

ske renoveringsstrategi[18]. Dette katalog indeholder stadig relevante

forslag, som også bør inddrages i udarbejdelse af strategien for 2020.

Danmarks anden renoveringsstrategi blev udarbejdet i 2017, men som

et skrivebordsdokument uden inddragelse af aktører.

I forhold til den nye energirenoveringsstrategi bør processen for udar-

bejdelse igangsættes så hurtigt som muligt, og det bør sikres, at der sker

en inddragelse af aktører og eksperter. Dertil skal det sikres, at den nye

strategi indeholder en reel handlingsplan med virkemidler til, hvordan

målene for energibesparelser i bygninger i 2030, 2040 og 2050 nås. 2

LøsningDanmarks næste energirenoveringsstrategi

bør indeholde en reel handlingsplan, der

konkretiserer virkemidler til, hvordan ener-

gisparemål skal nås.

FORSLAG 13: ØG PULJEN TIL ENERGIBESPARELSER TIL 1,5 MIA. KR. PR. ÅR

Med Energiaftalen fra 2018 indføres en ny pulje til energibesparelser i

perioden 2021-2024, på 500 mio. kr. pr. år. Af den samlede pulje mål-

rettes 200 mio. kr. til energibesparelser i bygninger. Der er tale om en

kraftig reduktion af midlerne til energispareindsatsen, da den tidli-

gere ramme i Energiselskabernes energispareindsats var på 1,5 mia. kr.

pr. år. Denne reduktion er uhensigtsmæssig, hvis Danmark skal nå sin

ambition om at være et netto-nuludledningssamfund i 2050 omkost-

ningseffektivt.

En udbudsordning er ikke det rette instrument til at realisere ener-

gibesparelser i bygninger. Der er ikke tilstrækkelige aktører til, at der

kan fastholdes en reel konkurrence i en traditionel udbudsordning. I

stedet bør der oprettes en tilskudspulje, der sigter mod at skabe kon-

kurrence mellem de projekter, der opfylder kriterierne for deltagelse.

Tilskudsstørrelsen og kriterierne for at søge puljen bør indrettes, så

der sikres en høj additionalitet i de projekter, der gives støtte til. En

energibesparelse anses som additionel, hvis den ikke var blevet opnå-

et uden den pågældende ordning. 2

LøsningForøg puljen til energibesparelser i erhverv

og bygninger til 1,5 mia. kr./årligt, og udform

ordningen for bygninger til et konkurrence-

præget tilskud målrettet bygninger med et

højt energiforbrug pr. m².

[18] Netværk for energirenovering (2013)

22

FORSLAG 14: AFSÆT 80 MIO. KR. PR. ÅR TIL INFORMATIONSINDSATSEN FOR ENERGIBESPARELSER

Der er mange potentialer for energibesparelser i de private boliger. De

privatejede bygninger til helårsbeboelse udgør ca. 40 % af den sam-

lede bygningsmasse i 2018, og mange af bygningerne er fra før, der

blev stillet energikrav[19]. Desværre er der mange boligejere, som ikke

kender, eller som overvurderer, hvor god energimæssig stand deres

bolig er i.

Interessen for energiforbedringer er stigende efter at have været

dalende i en række år, og mange boligejere vil anbefale andre at

energirenovere. Men selvom mere end to ud af tre boligejere har inte-

resse for at energiforbedre, er det blot hver niende boligejer, der har

udført eller påtænkt energirenovering af bygningens rammer i 2018[20].

Skal vi for alvor motivere til energirenovering, skal de mange ener-

giløsninger og fordele i form af forbedret indeklima, øget komfort,

funktionalitet mv. synliggøres i langt højere grad.

Den økonomiske ramme i 00’erne var i snit 95 mio. kr. pr. år til infor-

mation om energibesparelser. Siden er rammen blevet reduceret, og i

Energiaftalen fra 2018 er der blot afsat 33 mio. kr. i 2019 til informa-

tions- og dataindsatsen, stigende til 34 mio.kr. i 2020 og 44 mio. kr. i

2021[21]. Der er altså stadig tale om mere end en halvering af midlerne

til information. 2

LøsningAfsæt 80 mio. kr. pr. år til informationsind-

satsen for energibesparelser. Målret indsat-

sen mod bygningsejere, hvor der er særlige

potentialer for energibesparelser og øg fokus

på indeklima- og komfortforhold.

ANDEL AF BOLIGEJERE, SOM VURDERER DERES BOLIG SOM ENERGIMÆSSIG DÅRLIG OG ANDEL "DÅRLIGE" ENERGI- MÆRKER, 2018

8 %

34 %

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

Boligejere der vuderer deres bolig som i energimæssig

dårlig stand

Dårlige energimærker

Anm.: E, F og G klassificeres som "dårlige" energimærker. Boligejere som vurderer, at deres bolig er i dårlig eller meget dårlig energimæssig stand, er medtaget. Mulighed for flere svar. Gennemført oktober 2018. Kilde: Energistyrelsen, YouGov, og Dansk Byggeri, 2018

FIGUR 2

[19] Danmarks Statistik (2018) [20] Byggeriets Energianalyse (2019) [21] Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2018)

23

FORSLAG 15: STIL KRAV OM ENERGIRENOVERINGER AF OFFENTLIGE BYGNINGER

Der er et vedligeholdelsesefterslæb i de offentlige bygninger på 50

mia. kr., heri ligger også behovet for energirenovering[22]. Desværre

er der mange rentable energiprojekter, især i kommunerne og regio-

nerne, som ikke bliver gennemført. Det skyldes blandt andet, at der

ikke altid er midler til at gennemføre det almindelige vedligehold, som

disse energiprojekter typisk udføres i forbindelse med, eller at kom-

munerne er begrænset af deres anlægsramme.

De kommunale og regionale bygninger udgør den største andel af de

offentlige bygninger, men der er i dag hverken frivillige aftaler eller

krav om energibesparelser til disse. Modsat er staten forpligtet af EU’s

direktiv om energieffektivitet til årligt at energirenovere 3 % af dens

bygninger. Danmark har valgt at opfylde kravet ved, at ministerier og

underliggende institutioner skal reducere energiforbruget med 14 % i

perioden 2006-2020. 2

LøsningStil krav om 3 % årlige energirenoveringer i

kommunale og regionale bygninger på lige

fod med de krav, der stilles til statens byg-

ninger.

Anm.: Bygningsarealet tæller både opvarmet og uopvarmet areal.Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri, 2016

DEN OFFENTLIGE SEKTORS BYGNINGSAREAL i mio. mC fordelt på opførelsesår

FIGUR 3

0

20

40

60

80

100

120

140

Kommune Region Stat

2006-2015

1980-2005

Før 1980

[22] FRI (2016)

24

FORSLAG 16: ØG LANDSBYGGEFONDENS RAMME FOR RENOVERING TIL 5,5 MIA. KR. PR. ÅR

Formålet med de almene boliger er at sikre gode boliger til befolk-

ningsgrupper med forskellig økonomisk formåen. Sektoren udgør en

stor andel af den danske boligmasse, omkring 20 %, svarende til ca.

550.000 boliger. Ifølge en undersøgelse fra Copenhagen Economics,

findes det største renoveringsbehov i almene boliger opført i 1945 og

frem til 1974[23]. Der er ca. 280.000 boliger opført i perioden svarende

til godt halvdelen af alle almene boliger. Renoveringsbehovet indebæ-

rer mange potentialer for energibesparelser[24].

Fra 2007-2013 blev ca. 50.000 boliger renoveret til nutidig energistan-

dard. Landsbyggefonden anslår, at energiforbruget i de renoverede

bygninger i gennemsnit er blevet reduceret med 30 %, og i mange af

boligerne er energiforbruget blevet reduceret endnu mere.

Desværre har der været afsat færre midler i renoveringsrammen til

den almene sektor frem mod 2020, hvilket har betydet, at langt færre

boliger er blevet energiforbedret. Copenhagen Economics har bereg-

net, at hvis der fastsættes et renoveringsomfang på 5,5, mia. kr. pr.

år, kan 180.000 almene boliger renoveres frem mod 2030, så de får en

høj nutidig energistandard. Hvis renoveringsniveauet i stedet falder til

2 mia. kr., vil kun 65.000 boliger blive bragt op til nutidig energistan-

dard. 2

LøsningØg landsbyggefondens ramme for renove-

ring til 5,5 mia. kr. pr. år frem mod 2030, og

undersøg muligheden for en højere økono-

misk ramme til projekter med en høj energi-

effektivitet.

INVESTERINGSAFLØB AF LANDSBYGGEFONDENS TILSAGN TIL RENOVERING, 2015-priser mia. kr., 2007-2020

2,2 2,5 2,7 2,73,2

4,7

7,37,7

5,2

4,23,4 3,5

3,02,4

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2017

2016

2018

S

2019

S20

20S

Anm.: Landsbyggefondens tilsagn og forslag til investeringsrammer i 2007-2020.Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (2015) samt Dansk Byggeri, 2018

FIGUR 4

[23] Copenhagen Economics (2014) [24] Byggeriets Energianalyse (2019) [25] Copenhagen Economics (2014)

25

FORSLAG 17: GØR ENERGIMÆRKET DIGITALT OG HANDLINGSORIENTERET, OG INKLUDÉR INDEKLIMA- OG KOMFORTFORBEDRINGER

Energimærkningsordningen medvirker til at synliggøre bygningers

energiforbrug, og den giver et overblik over de energimæssige forbed-

ringer, som er rentable at gennemføre. For at få et energimærke skal

bygningen gennemgås af en energikonsulent, der placerer bygningen

på en skala fra A til G.

Energistyrelsens nyeste kvalitetskontrol for energimærkninger fra 2017

viser, at 79 % af de energimærkninger, der er kontrolleret, har et kor-

rekt tildelt energimærke. Det er en forbedring på 10 % I forhold til

kontrollen i 2016[26].

Energi-, forsynings- og klimaministeren har taget initiativ til en for-

bedring af energimærket, som et vigtigt instrument til at opnå mere

energieffektive bygninger[27]. Det er vigtigt, at de kommende ændrin-

ger i energimærkeordningen ikke fører til en nedprioritering af ord-

ningen.

Energimærkerne bør være langt mere end et dokument, der blot lig-

ger i skuffen efter endt huskøb. Energimærkerne bør udvikles til et

væsentligt instrument, som bygningsejerne aktivt bruger som en digi-

tal handlingsplan for forbedringer af bygningen. Og ved at inkludere

indeklima- og komfortfordele bør langt flere bygningsejere kunne

motiveres til at energirenovere. 2

LøsningGør energimærket digitalt og handlingsorien-

teret og inkludér indeklima- og komfortfor-

bedringer.

[26] Energistyrelsen (2018) [27] Energi- Forsynings-, og Klimaministeriet (2018b)

26

FORSLAG 18: GØR VIDENCENTRET FOR ENERGIBESPARELSER I BYGNINGER PERMANENT OG AFSÆT 10 MIO. KR. PR. ÅR

Håndværkere og entreprenører har en central rolle, når det kommer til

energiforbedringer og bæredygtighed i bygninger. De udfører arbejdet,

men det er også ofte håndværkere og entreprenører, som boligejerne

spørger om råd i forhold til energirenovering. Derfor skal det sikres,

at virksomhederne har den rette viden til at informere om løsninger

inden for energibesparelser. Dette kan de opnå blandt andet ved at

uddanne sig som BedreBolig-rådgivere eller energivejledere.

Det nationale Videncenter for Energibesparelser i Bygninger bidrager i

høj grad til videns- og kompetenceopbygning ved at levere nye ener-

giløsninger og viden på et højt kvalificeret niveau til byggebranchen

og en række erhvervsskoler. Der er afsat fem mio. kr. årligt i 2017 og

2018 til videncentret. Med Energiaftalen fra 2018 forventes bevillingen

til Videncentret forlænget, men rammerne er ikke afklaret. 2

LøsningGør Videncentret for Energibesparelser i

Bygninger permanent og øg bevillingen til

10 mio. kr. pr. år.

[28] Byggeriets Energianalyse (2019)

Videncenter for energibesparelser i bygninger ind-

samler og systematiserer viden om energibesparelser i

bygninger, der formidles til håndværkere, byggevirk-

somheder, rådgivere og andre professionelle parter i

byggeriet. Det overordnede mål, er at medvirke til at

realisere flere energibesparelser i den eksisterende

bygningsmasse.

www.byggeriogenergi.dk

27

FORSLAG 19: ETABLER LANGSIGTEDE OG GENNEMSKUELIGE VILKÅR FOR STØTTE TIL VEDVARENDE ENERGI

Med energiaftalen af 2018 er der politisk enighed om, at vedvarende

energi skal udgøre ca. 55 % af energiforbruget i 2030[29]. Det dækker

over en forventning om 100 % vedvarende energi i elforbruget samt et

fjernvarmeforbrug, hvor mindst 90 % er baseret på andre energifor-

mer end kul, olie og gas. Danmarks andel af vedvarende energi i brut-

teenergiforbruget er i dag på 35 %, så der er stadig et stykke vej til at

nå målene[30].

Målet for vedvarende energi skal nås ved udbygning både med kol-

lektiv og individuel forsyning. Målet vil kræve en øget elektrificering,

men der er også behov for energibesparelser, og for at bygningerne

ses som en mere integreret del af energisystemet. Der er mange

potentialer for installering af solcelleanlæg, solvarme og varmepumper

på de danske bygninger, og der er en stor interesse hos boligejerne.

En af de største barrierer er, at investeringen anses som for stor, og

der bør være større politisk fokus på fremme af vedvarende energian-

læg tilknyttet bygninger.

Et område, der fortjener markant større politisk opmærksomhed, er

bygningsintegrerede solceller, som rummer store potentialer, samtidig

med at Danmark har en række kernekompetencer på området. 2

LøsningEtabler langsigtede og gennemskuelige vilkår

for støtte til vedvarende energi og øg fokus

på bygningsintegrerede løsninger.

INTERESSE I AT INVESTERE I ET VEDVARENDE ENERGIANLÆG TIL BOLIGEN, 2018

21 %

42 %

2 %

3 %

13 %

17 %

20 %

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 %

Ved ikke

Ingen interesse

Ja, andet

Træpiller- eller træflisfyr

Varmepumper

Solvarme

Solceller

Anm.: Mulighed for flere svar. Gennemført oktober 2018.Kilde: YouGov og Dansk Byggeri

FIGUR 5

[29] Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2018c) [30] Energistyrelsen (2018)

28

Kilder

Aalborg Universitet (2016): Fremtidens Byggeri, nøglen

til et omkostningseffektivt og bæredygtigt energisystem.

http://vbn.aau.dk/files/234049980/Dansk_sammefat

ning_Fremtidens_byggeri_N_glen_til_et_omkostningsef

fektivt_og_b_redygtigt_energisystem.pdf

Bolius (2018): Boligejeranalyse.

https://www.bolius.dk/fileadmin/user_upload/

Boligejeranalyse/Bolius_Boligejeranalyse_2018.pdf

Byggeriets Energianalyse (2019). Dansk Byggeri:

Byggeriets Energianalyse 2019.

https://www.danskbyggeri.dk/media/37418/byggeriets

-energianalyse_2019_samlet.pdf

Copenhagen Economics (2014): Den almene sektors bidrag

til klimamål og tilgængelighed.

https://www.copenhageneconomics.com/dyn/resources/

Publication/publicationPDF/2/282/0/Den%20almene%20

sektors%20bidrag%20til%20klimam%C3%A5l%20og%20

tilg%C3%A6ngelighed.pdf

Danmarks Statistik (2018): BYG34: Bygningsbestandens

areal efter arealtype, opførselssår, anvendelse og område

i 2018.

http://www.statistikbanken.dk/BYGB34

Danske Regioner (2014): Behov for national råstofstrategi.

https://www.regioner.dk/services/nyheder/2014/

behov-for-national-raastofstrategi

Danmarks Meteorologiske Institut (2018): Vejledning i

anvendelse af udledningsscenarier.

https://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Bruger_

upload/Raadgivning/Vejledning_i_anvendelse_af_

udledningsscenarier.pdf

DANVA (2018): Undersøgelse af igangsatte og planlagte

klimamedfinansieringsprojekter siden 2016.

EA Energianalyse (2018): Samfundsøkonomisk værdi af

varmebespareler. Optimum mellem forsynings-omkost-

ninger og varmebesparelser i eksisterende

bygninger.

http://www.ea-energianalyse.dk/reports/1770_

renovering_p%C3%A5_dagsordenen.pdf

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2018a):

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget (EFK) Alm. Del

spørgsmål 72.

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/efk/spm/72/

svar/1456129/1841385.pdf

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2018b): En

mere robust energimærkningsordning for bygninger.

https://efkm.dk/media/12450/initiativplan-energimaerket.

pdf

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2018c):

Energiaftale af 29. juni 2018.

https://efkm.dk/media/12222/energiaftale2018.pdf

Energistyrelsen (2016): Brugerundersøgelse af energi-

mærkeordningen.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energimaerke/bruger

undersoegelse_af_energimaerkeordningen.pdf

Energistyrelsen (2018): Kvalitetskontrol for energi-

mærkninger fra 2017.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energimaerke/

kvalitetsrapport_2017.pdf

Europa-Parlamentet (2018): Energi: MEP’erne stemmer

for nye ambitiøse mål for vedvarende energi og energi-

effektivitet.

http://www.europarl.europa.eu/news/da/press-

room/20181106IPR18315/energi-nye-ambitiose-mal

-for-vedvarende-energi-og-energieffektivitet

EUR-Lex (2018) Energieffektivitetsdirektivet.

http://data.europa.eu/eli/dir/2018/844/oj

29

FRI (2016), State of the Nation 2016. http://www.frinet.dk/

media/754307/fri_state-of-the-nation_2016_web.pdf

Ingeniøren (2017): Nervekrig om klimatilpasning kan koste

borgerne dyrt.

https://ing.dk/artikel/nervekrig-klimatilpasning

-kan-koste-borgerne-dyrt-208582

InnoBYG (2018): Frivillig bæredygtighedsklasse i

Bygningsreglementet.

https://www.innobyg.dk/media/75595/frivillig-baere

dygtighedsklasse-br-18_final-rapport.pdf

Klimarådet (2017): Omstilling mod 2030 – byggeklodser til

et samfund med lavere drivhusgasser.

https://www.klimaraadet.dk/da/rapporter/omstilling-

frem-mod-2030

Miljø- og Fødevareministeriet (2018): Strategi for cirkulær

økonomi.

https://mfvm.dk/miljoe/strategi-for-cirkulaer-oekonomi/

Miljøstyrelsen (2017a): Forslag til fremme af selektiv ned-

rivning.

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2017/okt/

selektiv-nedbrydning/

Miljøstyrelsen (2017b): Evaluering af kommunal klima-

tilpasning.

https://www.klimatilpasning.dk/media/1174683/

evalueringsrapport.pdf

Miljøstyrelsen (2018): Affaldshierarkiet - forstå

begreberne.

https://mst.dk/affald-jord/affald/affaldshierarkiet/

Netværk for energirenovering (2013): Initiativkatalog.

https://www.danskeark.dk/sites/default/files/2016-10/

Initiativ.pdf

Videnscenter for Energibesparelser i bygninger (2018):

Energikravene i BR18 - En kvik-guide til byggefagfolk om

Bygningsreglementet.

https://www.byggeriogenergi.dk/media/2236/br18_

kvikguide_juli18.pdf

YouGov og Dansk Byggeri (2018):

Spørgeskemaunderundersøgelse udført oktober 2018.

Adgang til data kan ske ved kontakt til Camilla Damsø

Pedersen på cdp@danskbyggeri.dk.

30

Kontaktoplysninger

Generelle spørgsmål om bæredygtighed

Michael H. Nielsen

Direktør

mhn@danskbyggeri.dk

Telefon 72 16 01 75

Mobil 20 28 52 64

Torben Liborius

Erhvervspolitisk direktør

tli@danskbyggeri.dk

Telefon 72 16 01 06

Mobil 23 32 34 95

Miljøpolitiske spørgsmål

Simon Stig-Gylling

Chefkonsulent

ssg@danskbyggeri.dk

Telefon 72 16 02 67

Mobil 31 60 99 08

Spørgsmål til klimatilpasning og kystbeskyttelse

Henrik Friis

Branchedirektør

hfr@danskbyggeri.dk

Telefon 72 16 02 57

Mobil 20 31 15 03

Energipolitiske spørgsmål

Camilla Damsø Pedersen

Energipolitisk chef

cdp@danskbyggeri.dk

Telefon 72 16 02 24

Mobil 23 28 49 13

31

Bæredygtighedspolitik 2019Redaktion: Dansk Byggeri/Andreas Weidinger, Torben Liborius, Michael H. Nielsen

Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum

Foto: Ricky John Molloy, CG Jensen A/S billedarkiv

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring

5.800 medlemmer spænder organisationen bredt geogra-

fisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspo-

litisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde

rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne

kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for

beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Nørre Voldgade 106 2 1358 København K 2 Telefon 72 16 00 00 2 www.danskbyggeri.dk

April 2019