Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland

Etablering af et erhvervsforum for innovativ og bæredygtig udvikling af det grønlandske erhvervsliv: Grønlands Råd for Bæredygtig Erhvervsudvikling

Synopsis

Mål: Medvirke til at bæredygtig udvikling bliver centralt placeret i den grønlandske debat om den

fremtidige samfundsudvikling Medvirke til, at der opstilles rammer for en bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland – samt at disse

formidles internationalt og dermed er med til at profilere Grønland som et ambitiøst og moderne samfund

Demonstrere hvordan grønlandske produkter kan tilvejebringes i balance med det arktiske miljø, den grønlandske kulturarv samt udvikling af det moderne grønlandske samfund

Indledning og motivation”Nutidens udnyttelse af verdens sparsomme og ikke-fornybare ressourcer skal ske uden at kompromittere nuværende og kommende generationers muligheder for at få opfyldt deres behov.” Sådan defineres bæredygtig udvikling i Brundtlandrapporten fra 1992. Alle lande under FN har forpligtet sig til en fremtidig samfundsudvikling indenfor disse rammer – en forpligtelse, som her 20 år efter forventes at blive bekræftet på FN-topmødet i Rio i juni 2012 (Rio +20) – men nok desværre stadig uden en samtidig beslutning om konkrete mål og midler.

Mange af de store internationale erhvervsvirksomheder, sammensluttet i organisationen World Business Council for Sustainable Development (WBCSD), erkendte sit medansvar for en bæredygtig udvikling i forbindelse med Rio topmødet i 1992 med formulering af de forståelsesmæssige rammer for CSR – Virksomhedens samfundsmæssige ansvar. Det bærende princip i fremtiden må være, at økonomisk vækst og lønsomhed kan og skal gå hånd i hånd med social udvikling og beskyttelse af ressourcerne og miljøet.

Og der er en langsom, men sikker bevægelse i gang på det internationale marked i retning af bæredygtig erhvervsudvikling. Der stilles i stigende omfang krav til leverandører om at indarbejde hensyn til bæredygtig udvikling i alle dele af forretningen som en forudsætning for indgåelse af leverancekontrakter. Dette gælder især for unikke, højtforarbejdede og/eller videnstunge produkter, som kan berettige høje produktionsomkostninger og høj løn i de rige lande. Markedet forlanger i stigende grad, at sådanne produkter som en selvfølge også efterlever høje standarder for bl.a. bæredygtig udvikling.

Man kan som virksomhed vælge at afvente denne udvikling. Man kan også vælge at se kravet om bæredygtig udvikling som et incitament til at bringe sig på forkant af sit marked – at gøre bæredygtig udvikling til en markedsmæssig fordel. Denne vej har mange af de store innovative virksomheder valgt – i Danmark repræsenteret af f.eks. Grundfos, Novozymes og Danfoss. Og internationalt af f.eks. Walmart, Ikea og Unilever. Herfra spredes kravene efterhånden ned i leverandørkæden og vil efterhånden ”ramme” alle, der er en del af en ”kvalificeret” business-to-business leverandørkæde.

”Bliv bæredygtig eller dø” er et slogan, der er blevet anvendt i debatten om udvikling af danske videnstunge virksomheder: Hvis man vil opretholde en høj indtjening på trods af høje produktionsomkostninger, må man være på forkant af sit marked – både teknologisk og ”etisk” – hvad enten man er en af de internationalt store virksomheder eller en leverandør hertil. Hvis man fejler hermed, er man i konkurrence med produkter og leverandører fra lavprislande – og har dermed ikke store chancer for overlevelse i et land med tunge omkostninger.

Hvilken vej vælger erhvervslivet i Grønland?Grønland står overfor en kolossal udvikling i de kommende år. Udnyttelse af forventeligt store olieressourcer, udvinding af sjældne jordmineraler, en mere central placering i relation til søtransport, stor turistpotentiale mv. Denne udvikling kan give Grønland en meget stor økonomisk vækst, men indebære også en store fare for den grønlandske kultur, for miljøet og for en fremtid bæredygtig samfundsudvikling.

Grønland bør tage hul på en debat om, hvor Grønland vil placere sig i ovenstående erhvervsudvikling. Vil man være på forkant af sine markeder og udnytte sine unikke ressourcer, kultur og natur på en bæredygtig måde - eller vil Grønland konkurrere med lavprislande som Kina og Vietnam. Skabe ”kvalitet til højpris” eller ”mængde til lavpris”? Hvis ikke der sker en aktiv stillingtagen kan man frygte, at omverdenen ”vælger” for Grønland – hvilket meget sandsynligt vil medføre, at Grønland de kommende år vil være skueplads for en betydelig økonomisk udvikling, der samtidigt vil forarme Grønlands kultur og miljø. En kinesisk investering i størrelsesorden 10 mia. kr. alene i jernmine ved Nuuk vil påvirke det grønlandske samfund. Spørgsmålet er hvordan.

Alle sektorer i Grønland har et ansvar for at sikre en bæredygtig udvikling af det grønlandske samfund, herunder ikke mindst det Grønlandske erhvervsliv. Der er derfor behov for at centrale aktører i Grønland sætter sig sammen for at give et bud på rammer for en bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland – og samtidigt aktivt medvirker til at føre sådanne rammer ud i livet – rammer der skal gælde for både grønlandske erhvervsvirksomheder, men også sætte rammer for de mange internationale aktører, der i stigende grad viser interesse for at investere i Grønland.

Men hvad forstår man med en bæredygtig erhvervsudvikling? Internationalt formidler det internationalt erhvervsforum WBCSD viden og eksempler indenfor bæredygtig erhvervsudvikling på et overordnet og globalt niveau. I Danmark er der i 2006 etableret et ”lokalt WBCSD” – Rådet for bæredygtig erhvervsudvikling (RBE), som har til formål både at skubbe til den danske debat, men også at medvirke til fælles læring via udvikling af mere konkrete principper og værktøjer i et samarbejde mellem ligesindede virksomheder.

Det foreslås, at der etableres en tilsvarende tænketank i Grønland, der både kan give praktiske eksempler på en erhvervsmæssig bæredygtig udvikling og som kan skubbe på en offentlig debat og holdningsdannelse indenfor dette område, der er så vigtigt for Grønlands fremtidige udvikling. Et ”Grønlands Råd for Bæredygtig Erhvervsudvikling” kan læne sig op ad internationale og danske erfaringer, men må finde sine egne mål og midler, betinget af den grønlandske egenart

Der er nedenfor givet nogle eksempler på nogle overordnede debatområder, der kan skabe fokus i Grønland på en sådan udvikling samt potentielle fokusområder, med henblik på at ”få det til at ske i praksis”.

Eksemplerne er foreløbige, og skal fastlægges af tænketanken i enighed, når den er etableret.

Potentielle fokusområder : - Sælfangst – kan man præsentere den grønlandske fangst, forarbejdning og transport og anvisninger

på brug som et eksempel på en bæredygtig udnyttelse af naturen? - fiskeri – kan man identificere nogle unikke og relativt dyre fiskeprodukter, hvor man kan anvende

den grønlandske kultur og arktiske natur som branding – produkter, som samtidigt kan være bærere af en grønlandsk fortælling relateret til produktet? (mulige eksempler: Stenbiderrogn, rejer, hellefisk, snekrabber)

- turisme: kan der skabes en ramme for bæredygtig turisme i det arktiske miljø, som både kan danne skole og som kan hypes?

- drikkevand som en værdifuld ressource – både til eget forbrug og til eksport- Kan der identificeres et konkret teknisk produktområde, hvor en grønlandsk egenart kan

synliggøres?- Grønlandsk virksomhedsdrift: er der eksempler på virksomheder, der aktivt medvirker til at højne

uddannelse og karriere på grønlandske præmisser og for grønlændere?- En arktisk code of conduct for bæredygtig råstofudvinding? Kan der opstilles nogle principper, som

dels tager udgangspunkt i internationale CSR principper og UN global compact og som i videst mulige omfang skal beskytte grønlandsk kultur og medvirke til udvikling af det grønlandske samfund.

Potentielle debatområder: - Hvad skal Grønland leve af fremover: Tovholder for en samfundsdebat i Grønland om dette emne i

samarbejde med Nuuk Radio o.a. (f.eks. Greenland Cultivating m/TNT Nuuk (Flemming Berger), Hausenberg, Elkjær og Ebbeskov – Etnolog Nikolaj Carlberg)

- Hvad er den Grønlandske egenart i relation til en bæredygtig erhvervsudvikling? Udgangspunkt i den internationale forståelse, herunder erfaringerne fra det danske RBE.

- Hvad er et bæredygtigt produkt? Kan der defineres nogle grønlandske rammer herfor med udgangspunkt i de principper, der er udviklet af både den danske Forbrugerombudsmand og af det danske RBE?

- bæredygtigt byggeri i det arktiske område – hvordan? Mimik Rosing, professor i geologi er koordinator af projektet ”Possible Greenland”, som er arkitekternes bud på fremtidige udviklingsområder i Grønland. Resultatet fremlægges på Arkitektbiennalen i Venedig i august 2012. Rådet kan evt. være tovholder for en offentlig debat i forlængelse af Venedigbenialen - i et samarbejde med ”Possible Greenland”

- Olie- og råstofudvinding: Hvordan sikres en bæredygtig udnyttelse? - Bæredygtig udvikling og tiltag i forhold til grønlandsk landbrug. Hvilke potentialer?- Hvordan kan man øge interessen for grønlandske fødevarer i detail handlen – begrænse import ? - bæredygtig byudvikling, infrastruktur, lufthavne og havneprojekter, Hvilke krav må man stille for at

sikre en bæredygtighed i 2020?- Bæredygtig rekruttering

Etc…

Organisation og formidlingEt Erhvervsråd eller erhvervstænketank foreslås at bestå af ca.15 - 20 nøglepersoner på CEO niveau fra følgende sektorer:

Forkantsvirksomheder i Grønland: Producenter, detailvirksomheder, servicesektor og turisterhverv (4-5)

Forkantsvirksomheder i Danmark: produktionsvirksomheder og detailsektor (2-3) Kulturpersoner i Grønland (2-3) Formidlingsinstitutioner og –eksperter fra Danmark og Grønland (3-4) CSR eksperter (2)

Rådet mødes 2-3 gange pr år. Dels for at tage beslutning om konkrete aktiviteter og dels for at debattere spørgsmål af principiel karakter i relation til en bæredygtig erhvervsudvikling. Rådet skal serviceres af et sekretariat, der bemandes af 1-2 heltidsansatte

Der skal etableres en hjemmeside, som bør være Rådets officielle kommunikationskanal

Rådets virke vil være centreret om: Arrangering af debatmøder – både med samfundsigte og mere smalle møder for særlige

erhvevsområder Udarbejdelse af artikler mv til grønlandske og danske nyhedsmedier Arrangering af erfa-møder for erhvervsvirksomheder og politikere i Grønland Udarbejdelse af informationsmateriale om bæredygtig erhvervsudvikling

Initiativtager og kontaktpersonerHarry Enggaard, stud.cand.scientInitiativtager til Grønlands Råd for Bæredygtig Erhvervsudvikling, GRBEMail: joen@samf.uni.glTlf: +299-273330

Preben Kristensen, prebenkInitiativtager til og rådgiver for det danske Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, RBE Web: www.prebenk.dkMail: pk@prebenk.dkTlf: +45 60756040