At være forberedt til dialog

Formål: At forberede patienten på sit møde med den sundhedsprofessionelle. At få patienten til at forberede sig.At skabe et udgangspunkt for en dialog on sygdommen.

Baggrund

Fra den kvalitative undersøgelse og workshops:Patienter ønsker at blive mødt som hele mennesker og at

der lægges en plan (sammen med en læge) med tydeliggørelse af hvad læge, patienten og de pårørende tager sig af.

Fra den kvantitative undersøgelse:40 % af patienterne mener at de kan bidrage mere med

egne oplevelser og vurdering end de indtil nu har gjort.

Løsninger fra workshop 3• Begge parter forbereder sig • Aftaler om rammer og dagsorden• Den professionelle er empatisk• Lyt og afdæk patientens perspektiv• (erfaringer, opfattelse, ressourcer, hvad der skal til for at han er tryg, ønsker til ansvar) • Synliggør ressourcer og skab tryghed og tillid til at anvende dem (egenomsorg)• Fortæl om de professionelles perspektiv

• Forventningsafstemning• Opfordre patienten at medbringe pårørende, bisidder, tolk

• Lav en køreplan for næste periode (individuel, hvem er ansvarlig for hvad, hvem måvide hvad, pårørende, delmål for/med patienten)

• Personalet udtaler sig kun om det de ved• Personalet skal uddannes fagligt, kommunikativt og kulturelt • Anerkend patientens oplevelse af situationen, dennes behov og ønsker• Mere uddannelse i kritisk ændringsparathed, at anvende denne konstruktivt – bruges positivt• Personalet skal uddannes i at vurdere hvilke patienter der har mange ressourcer og hvilke der har få – både praktiske og

sygdomsrelaterede • Træn dialog via virtuel situationer for at forbedre egen og afdelings adfærd• IT, der understøtter muligheden for bevægelseskommunikation (Wii) • Personalet skal sætte sig i patientens sted • (Være indlagt en gang om året. Prøve at lægge sig i sengen. Lave en introfilm om hvordan det er at være patient)• Dialoggrupper på sygehusene• Kan være med på webcam til samtaler• Udbygges med en udgående funktion• Uddannelse (fagspecifik + specifik + kommunikation)• Skaber kontakt til andre instanser, hvis der er behov• Understøttes af IT portal

At være forberedt til dialog

• Indkaldelsesbrev• Forberedelsesplakaten og huskeseddelen• Dialogblokkene

Indkaldelsesbrevet - før

Indkaldelsesbrevet indeholder almindeligvis: •Pjece om frit og udvidet sygehusvalg•Informationspjece om en given undersøgelse eller behandling•Patientinformationspjece med generel information•Pjece om transport•Relevante blodprøvesedler og spørgeskemaer

Indkaldelsesbrevet - efter

Nyt koncept for indkaldelsesbreve:•Mere direkte og kortfattet information

•For generel information: henvisning med links til internettet (færre pjecer)

•Et forberedelsesskema

Indkaldelsesbrevet - efter

•Spørgeskemaundersøgelse

•Diabetesambulatorium & hjertesvigtsklinik

•En case-gruppe – nyt indkaldelsesbrev

•En kontrol-gruppe – nuværende indkaldelsesbrev

Test af nyt indkaldelsesbrev

• Kontrolgruppen har i større omfang læst i det tilsendte materiale end case-gruppen har læst i den henviste information påinternettet

• Case-gruppens begrundelser:• Primært: mener ikke, at de har behov for mere information• Sekundært: har i mindre omfang ikke adgang til internettet

• Kun få i både case- og kontrolgruppen kontakter ambulatoriet telefonisk efter modtagelse af indkaldelsesbrevet

• Alle føler sig godt informerede om transport til OUH – Odense Universitetshospital, om parkeringsmuligheder, om det frie sygehusvalg samt om den netop overståede konsultation i ambulatoriet

Foreløbige tendenser• Test er igangværende – kun foreløbige opgørelser• Ca. 60 patienter har deltaget i testen

Forberedelsesplakat og huskeseddel

Interviewundersøgelse blandt 77 patienter november-december 2010

Hjertesvigtsklinikken, diabetesambulatoriet, hæmatologiskambulatorium, OUH – Odense Universitetshospital samt to almen lægepraksisser

”Den burde hænge på hele sygehuset – det er jo et problem at mange ikke forbereder sig.”

”Nej, jeg havde min egen seddel med og havde derfor ikke brug for huskesedlen.”

”Hvis jeg havde haft sedlen hjemmefra, ville det nok være nemmere at få den brugt.”

”Ja, jeg havde sedlen fremme inde hos lægen, og det gjorde det meget mere overskueligt –nemmere end at have det hele i hovedet.”

”Glimrende – godt koncept.”

Interviewundersøgelse

”Alle tiders idé med plakat og huskeseddel.”

”Jeg så den men tænkte ikke at plakaten vedrørte mig.”

Generelt positiv vurdering•Mere end halvdelen mener, at plakaten er god•Relativt store variationer i patienternes vurdering mellem interviewsteder

– Patienter i M-ambulatorium er mest positive

•Ingen mener, at plakaten er dårlig

”Der er så mange plakater osv. rundt om i venteværelset, og denne skiller sig ikke ud.”

”Udfyldte sedlen men brugte den ikke inde hos lægen. Kunne sagtens huske, hvad jeg skulle spørge om.”

”God idé, men jeg kunne godt huske, hvad jeg skulle spørge om.”

Forberedelsesplakaten

Generelt positiv vurdering•¾ mener at huskesedlen er god•Kun få (10%) mener at huskesedlen er en dårlig idé•Patienter i M-ambulatorium er mest positive•Patienter i X-ambulatorium har svært ved at vurdere huskesedlen

”God idé – glemmer tit tingene.”

”God idé og god plakat.”

”Godt at den er enkel, godt at der ikke står for meget.”

”Jeg kunne sagtens huske spørgsmålene til lægen, men jeg skrev ned på bagsiden, hvad jeg skulle huske, når jeg kommer hjem.”

”Jeg brugte den ikke –havde ingen spørgsmål.”

Huskeseddelen

”Jeg skrev spørgsmålene op, inden jeg kom ind til lægen og tjekkede derefter, om jeg havde husket det hele.”

”Har ikke brug for huskeseddel.”

Huskesedlen blev brugt af ca. 1/3, fordi….•Patienter er allerede i et vist omfang forberedte hjemmefra •Og patienterne mener, at de godt kan huske det, de skal spørge om•Meget få patienter i X-ambulatorium brugte huskesedlen

”Rigtig god og oplysende.”

”Jeg nåede ikke at se plakaten – der var kort ventetid.”

”Jeg skrev noget ned, som jeg ville fortælle, og fik svar på mine spørgsmål. Fik en bedre oplevelse, fordi jeg fik sagt, hvad jeg havde på hjertet.”

”God idé, men havde ingen spørgsmål.”

Huskeseddelen anvendt af

”Jeg forbereder mig altid, og det ville derfor være godt, hvis huskesedlen blev sendt ud inden.”

”Ja, jeg fik skrevet en del spørgsmål ned, som jeg ikke ville have fået svar på, hvis ikke jeg havde huskesedlen.”

”Rigtigt godt koncept, men jeg forbereder mig altid hjemmefra.”

”Jeg kunne sagtens huske spørgsmålene til lægen, men jeg skrev ned på bagsiden, hvad jeg skulle huske, når jeg kommer hjem.”

Dialogblokkene

På forsiden forklares sygdom og behandlingPå bagsiden noteres kommende behandlinger og det patienten selv kan gøre.

Bivirkn inger

Ty nde slim hinde r

Hårtab

Nedsat appet i t

Træthed

Kva lme og opkast

Diarra

Mave-t arm- problemer

Kræftce lle r er hurtig tde lende cel le r.

Kemoterapi ang riber hu rtigt de lende cel ler.

Lymfeknudekræft

Lymfesysteme t

Ly mfe med

k ræf tce ller

Alminde lige

c elle r

Hårcell er

Slimhinde r

Kræft ce lle r

Langsomt-

de lende celle rHur ti gt -

de lende c elle r

Kemoter apien angribe r de

hu rt igtdelende cel ler

Anti st of behand lingen supplerer

behandl ingen med kemot erap i

Behandlingen

Almindelige celler

Kræft

celler

Hårceller

Hurt igt delende

celler

Lymfeknude

Den fo rst ør rede ( syge ) lymf e vil

kunne mærkes elle r ses på en

scanning.

Sy gdommen er opst ået he r.

Behand lingen vir ker ens, uans et

hvo r mange knuder de r er t al e

om.

Ost eoporoseKnoglesk ørhed

Kalk med D. vit amin

Bisfosfonat

Kalkpyramiden

Alm. celle

Bisf osfonat st opper

nedbrydning

Nedbryder celle

SERM

Mælk: 1 dl = 120 mg kalk

Ymer: 1 dl = Ost : 1 skive = Brocco li: Mandler:

KalkregnskabKalkAnbefalet 1200 Mg

dagligt

Anbefalet 20-25 microgram dag ligt

D-Vitamin

Tjek med mellemrum :Egen læge / Sygehus hver : måned

Blodprøve

Blodtryk

Urinprøve

Vejning

Fodundersøgelse

Øjenlæge hver : måned

Diabetesskole

DiætistFodterapeut hver : måned

Hverdag med diabetes: Hvad kan du gøre?

Supplerende muligheder:

Mad :

Medicin (TBL / Insulin) :

Motion :

BlodsukkermålingHvor ofte?

Dato:

Du har talt med:

Blodsukker

Mad

Medicin

Motion

Medicin

Motionens påvirkning

Tarm med blodkar

Tarm med ‘ fordøjet’ mad. kulhydrat, glucose, sukker

Blodkar med glucose, sukker

Bugspytkirtel

Insulin

Diabetes

YY Y Y YYY

YY

YY

Y

Y Y YY

Y

Y

Y Y Y

Normal celle

YYY

Y

YY

Y

Y Y Y YY

Y

YY

Y

Celle hos Type 2diabetes

‘Tyk’ cellevæg : resistens

YY

YYYY

Y

YY

Y Y Y Y YY

YY

Y

YY

Y

YCelle hos Type 1diabetes

Mangler Insulin

Hydrokort isonNår du er i behandling med h ydrokortison

ACTH

Kort isol

Blodbane

Binyrerne

Hypofysen

Fortæl og forklar til familie og

Hav altid tablett erne på dig

Hav altid kortet på dig

Modstå stress

Stofskifte

Blodsukker

Kort isol funk tion:

Væskebalance

Blodt ryk

Situationer med behov for kortisolSt ress

Positiv stress som familiebegivenheder

Havearbejde

Sygdo m

Opkastning

Mot ion

Operat ion

Hydrokortison

Ho ve dpu lsår e n

Højr e kranspul sår eVenstr e kranspul sår e

Hjer tesvigt

Symp tomer på hjer tesvigt :

Træthed Åndenø d

Væske i k roppen

Aorta klap pe n

Lun gepul sår e

Venstr e f ork amme r

Ve nstrehje rtek amme r

Mitr al klap pe nHøjr e f orkammer

Højr ehje rtek ammer

Pulmo n al klap pe n

Triku spi dalklap pe n

Måldosis: M åldosis :

Ace hæmmer Bet ablokkerBehandling :Vanddr ivende

Baria t r isk k i r u r gi Forløb:

Gast risk bypassKlar in den op erat ion:

Blodprøve

Talje/ho ftemål

Blodt ryk

Højde

Spørgeskema

Breath test

Gast risk ban ding

Om k ør sel

Egen læge

OUH læge

OUH syge-plejer ske OUH

d iæt ist

Hold under-visning

Operat io n

Opfø lgnin g

Port ionerOperat ion

Mot ionMad

Mot ion

Opfølgning i ernæringsk linikken

SygeplejerskeDiæt istLæge

Hverdag med gast ric bypass

og gast ric bandingMad :

Vit amin og mineral:

Motion:

Dato :

Du har talt med:

Mot ivat ion fo r operat ion:

Mine mål:

Tjek med mellemrum :Egen læge / Sygehus hver : månedBlodprøve

Blodt rykBlodsukker

Vejning

V i t am in og m inera l t i l sk ud e f t e r gest r ic by pass

B-12 vitamin indsprøjt ning ca. hver 12. uge

Kalk med D-vit amin 1x2 dag ligt

Mult ivit amin tablet 1 dagligt

Jernt ilskud 1 dagligt

• 8 telefoninterviews med patienter (primært diabetes)

• 1 fokusgruppeinterview med personale fra Afd. M, B og X

• 8 mini-spørgeskemaer besvaret af personale fra hjertesvigtklinikken (3), diabetesskolen og diabetesklinikken (5)

Metoder og materiale

• Godt redskab som udgangspunkt for samtale med patienten eller undervisning

• Illustrationer understøtter mundtlig information• Patienter stiller flere spørgsmål• Personalet vurderer, at dialogblokken vil være relevant

for andre diagnoser• En forudsætning for anvendelse af blokken er at formatet

er let at håndtere (A4)

Test af dialogblokkenePersonalet siger:

• Patienterne vurderer også at blokken fungerer bedst som udgangspunkt for samtale

• Illustrationer giver overblik• Patienter som ikke har haft deres sygdom så længe får

mest ud af skemaet• Kun få patienter har brugt blokken hjemme• Alle patienter vurderer også, at dialogblokken vil være en

god ide ved andre diagnoser

Test af dialogblokkenePatienter siger:

• At blokken virker godt som dialogredskab, men ikke kan stå alene

• At blokken virker godt i undervisning• At ’nye’ patienter får mest ud af blokken

Resultaterne indikerer:

• Hvilke styrker og svagheder ser du i løsningerne ? • Hvad kan vi gøre for at forbedre svaghederne? • Hvordan kommer denne løsning flere patienter til gavn? • Har du kendskab til andre lignende løsninger? • Hvordan kan erfaringer fra processen anvendes fremover?

Feedback