Årskursus læsevejlederforeningen 2012
description
Transcript of Årskursus læsevejlederforeningen 2012
Årskursus læsevejlederforeningen 2012
Lene Birk Larsen og Annette Kirketerp
Hvem
• Langkær Gymnasium 40 % tosprogede elever• 40 nationaliteter• Mange tosprogede elever uden veludbygget
modersmål og uden skriftsprogserfaringer fra modersmålet
• Derudover mange elever fra hjem uden bogreoler• Ikke en homogen gruppe og derfor svært at
generalisere og kategorisere
Hvad gør vi
• Tre læsevejledere, læringscenter og lektiecafé• Faste arbejdsopgaver: • Screening af alle 1.årgangselever og klasseprofil• Faglig læsning i alle klasser – eksemplificeret på
dagens lektie. Konkret udgangspunkt, ikke et abstrakt kursus i faglig læsning
• Ordblinde elever• To-sprogede elever
To-sprogede elever
• Hvad ser vi: • Kontakter sjældent læsevejl på eget initiativ• Hvis kontakt, da ofte først i 2. eller 3.g, når
læsset er ved at vælte• Af og til i afskriftsituationer• Årsag? Manglende overskud, ikke fokus, ikke
erkendelse, ingen forståelseskontrol
Hvad siger de selv?
• Mener ofte, at det ikke er et problem at være tosproget
• Er der problemer er det:• Ordforråd• Skriftlig dansk• Ikke hjælp derhjemme, når der skal skrives
store opgaver
Hvad ser vi?
• Verber: alle ord, der skaber relationer mellem ordene glipper: benytte, anvende, kombinere
• Funktionsord: for: for hver gang, for det første• Fagligt register: kollokationer: Grønt og frugt, i
det store og hele, godt og vel, lede efter• Manglende forståelseskontrol• Manglende overblik over tekstens struktur
Skolesproget
• Præget af et særligt ordforråd• Præget af særlige teksttyper• Og først og fremmest præget af skriftsproget
Organisatorisk
• To-sprogscafé efter skoletid: skriftlige afleveringer eller en tekst, der er svær at læse.
• En-til-en undervisning• Grupper à 3-4 elever i, parallelt eller uden for
undervisningen• To-lærerordning• Skolelicens Vitrepakken som støtte for de to-sprogede:
oplæsning på engelsk samt af egen tekstproduktion
Hvordan gør vi
• Direkte kommunikation om det at være to-sproget• Del af faget, skal være konkret og brugbart• Frivillighed, konkret ift faget, arbejde i fagene• Metareflektioner med logbog etc magter de ikke –
tænker brugbarhed, konkret, output• Mesterlæretanke, vi viser dem hvordan i
processen• Skabeloner og skemaer
Materialer
• Begrebskort• Stilladsering• Dogmeskrivning• Dialogisk (op)læsning (Cori)• Multimodale tekster• Arbejde med begrebshierarkier• Opbygning af fagtekster og afsnit i opgaver• Grå ord Christian Dreyer, Kongsholm gymn og HF
Begrebskort: Medier og Politik
Stillads til skriftlige opgaverHvor i opgaven?
Definitioner og nøgleord Eksempler på formuleringer
Indledning Præsentation af emne og materiale. Skriv hvordan du vælger at gribe opgaven an, men undlad ordret at gentage opgaveformuleringen.
Helt overordnet drejer det sig om....Indledningsvis er det vigtigt at påpege, at....Den primære hensigt med opgaven er....Til besvarelse af opgaveformuleringen benyttes...Det naturlige afsæt er....I opgaven vil der blive fokuseret på...Om den anvendte litteratur bør nævnes, at...
Emne-behandling Redegørelse(fylder mindst) Analyse/ undersøgelse/sammenligning/ delfortolkninger/delkonklusioner
Klart markerede afsnit med hver sit fokus. Her skal du fordybe dig, dvs. undersøge årsager og sammenhænge- argumentation og- dokumentation
Husk glidende overgange mellem afsnittene. Lav evt. delkonklusioner
Gengivelse af synspunkter ogpåstandeTekstens vigtigste påstand er….Det gennemgående tema i teksten er….I teksten argumenterer NN for det synspunkt, at…NN hævder/siger/mener/anfører… OvergangeI modsætning hertil….I forlængelse heraf…Deraf følger…Hertil siger NN…En følge heraf er…Det er imidlertid således… ArgumenterFordi, eftersom, derforKonsekvensen af denne holdning må være, at..For det første… og for det andet… DelkonklusionerI det foregående har vi set…Således viser det sig, at….Indtil videre kan vi konkludere…
AfslutningKonklusion/samlet fortolkning Evt. perspektivering/vurdering
Sammenfatning af de vigtigste pointer. Her skabes sammenhæng mellem indledning og afslutning.
Her til slut kan vi således…Sammenfattende kan man sige….Alt i alt kan man sige, at…Tilbage står vi med et indtryk af, at…Man kan således konkludere, at….
Stilladsering. Analyse og fortolkning af Pia Juul: Da kogekonen kom, 2001
Afsnit i opgaven
Citater Fortolkning Egne ideer
Overskrift
Æggende, dækkende og vækkende
Indledning
Punchline - ordspil
Pigens udvikling
Citater Fortolkning……
Fortælleposition
Hvor gammel er fortælleren caBegrundelse ud fra teksteksempler
Seksualitet og pubertet
citater
Fortolkning….
Den moderne kvinderolle
citater Fortolkning….
Andet
Eget valg
Andet
Eget valg
Afslutning og konklusion
Dogmeskrivning
Dogmeopgavens struktur
Indledning
Afslutning
CoriConcept Oriented Reading Instruction
• Arbejdsark til læsning og forståelse af tekster:• Forforståelse – hvad ved du om emnet?• Læs den første side af teksten• Sæt en ring om hovedideen/ hovedbudskabet i
teksten• Sæt en ring om 1-3 nøgleord• Understreg 2-3 understøttende facts om hovedideen• Brug dine indcirklede ord og understregninger til at
skrive/sige et resumé af teksten
Hvorfor skemaer til multimodale tekster?
• Multimodale teksters ”mellemregninger” foregår ikke i bogen men i læseren.
• Læseren får ikke en læsevejledning af forfatteren, men skal selv lave en strategi.
• Teksterne kræver en god arbejdshukommelse, da der er mange bolde i luften på én gang.
Skemaer hjælper med at læse, analysere og vurdere informationerne fra den multimodale tekst
Skema til figurlæsning
Hvad karakteriserer hver tekst/ hvert opslag?
Hvem siger hvad?Kildekritik
Relationen ml. teksterne:Kontrast UddybningFortolkningSamlet mening
Begrebshierarki Biologi til tiden s. 14-15
Overskrift Celler
Afsnitsoverskrifter eukaryot celle prokaryot celle
Figurer mskcelle dyrecelle plantecelle bakteriecelle figur 27 figur 28 figur 29 figur 30•
Celler Biologi til tiden s. 14-15
Brødtekst + figur = samlet viden Tegn/kopier figuren – tilføj den viden, som du får via brødteksten.
Hvad er en celle? Hvordan fungerer den?Udsagnsordene som ledetråde: Tilstand/placering (hvad, hvor): er, indeholder, befinder sig, ligger, består, er opbygget, harProces/handling/funktion (hvordan): opbygger, frigiver energi, bevæger sig og vokser, ånder, transporterer, laver fotosyntese
Opbygning af fagbøger og opgaveafsnit.
• I lærebøger kan man ofte se nedenstående opbygning, som man også kan bruge, når man selv skriver akademiske opgaver:
• Først har man en emnesætning, hvor emnet introduceres.
• Derefter kommer en definition af emnet.• Dette følges op af et konkret eksempel.
Eksemplet kan være et citat, som analyseres eller undersøges
Opbygning af en tekstEksempel 1
• Inden for politisk kommunikation taler• man om, at der findes forskellige politiske• diskurser. Når et emne er kommet på• dagsordenen, giver en politisk diskurs ved• hjælp af antagelser, påstande og argumen-• ter en sammenhængende beskrivelse og• forståelse af sagen. Fx kan emnet indvan-• dring komme på dagsordenen, og en af de• mulige diskurser kan være, at indvandrere• forbindes med kriminalitet, burkaer, ghet-• toer og andre problemer, mens en kon-• kurrerende diskurs kan omtale indvan-• drerne positivt som del af det multikultu-• relle samfund.
Opbygning af en tekst