Året der gik 2014

ret der gik

2014

D A N M A R K S N A T U R F R E D N I N G S F O R E N I N G

ret der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014

Et godt r for natur og milj.............................................................................................. 3

BESKYT NATUREN

Fredninger............................................................................................................................. 4

DN kmper mod langsommelig styrelse..................................................................... 6

DN tjekker fredninger........................................................................................................ 6

Et flot r med naturens advokat.................................................................................... 7

Slagmarked Vrneengene.............................................................................................. 7

Tillykke til naturen med Den Danske Naturfond......................................................... 8

Husstandsvindmller skal placeres i harmoni med naturen.................................... 8

Vandmiljet........................................................................................................................... 9

RIGERE NATUR

Biodiversitet Nu klar til affyring.................................................................................. 10

Biodiversitetsml................................................................................................................ 11

RENT DRIKKEVAND

Sdan ligger landet............................................................................................................. 12

Det er noget lort................................................................................................................. 12

Vandets Dag........................................................................................................................ 13

Klage til EU over sprjtegift............................................................................................. 14

BREDYGTIGHED

Ny transportpolitik............................................................................................................. 15

En ressourcestrategi......................................................................................................... 16

Nu 77 klimakommuner...................................................................................................... 16

Lejre den kologiske kommune................................................................................... 17

Skifergas............................................................................................................................... 18

Projekt DN i byen 2014-2017......................................................................................... 18

Skovsgaard Madmarked................................................................................................... 19

Landdistriktsprogram........................................................................................................ 20

OPLEV NATUREN

Naturens Dag 2014............................................................................................................ 22

Giv naturen en hnd........................................................................................................... 23

Affaldsindsamlingen 2014................................................................................................ 24

DN i TV2 frihuset og P1 morgen...................................................................................... 24

1.000 ture i naturen............................................................................................................ 24

Naturens ambulance......................................................................................................... 25

Kystvandringen.................................................................................................................... 25

DNS EGEN VERDEN

DN i medierne....................................................................................................................... 26

DN p sociale medier 2014............................................................................................... 26

DN p Instagram................................................................................................................. 26

Miljministeren p DNs reprsentantskabsmde................................................... 27

Naturen med p Folkemde......................................................................................................... 27

www.dn.dk og DN Nyhedsbrev........................................................................................ 27

Solid medlemsopbakning.................................................................................................. 27

rsmderne.................................................................................................................................. 27

Gode samarbejder med erhvervslivet............................................................................ 28

Grnne fordele til medlemmerne.................................................................................... 29

Natur & Milj......................................................................................................................... 30

DN OG RESTEN AF VERDEN

Det internationale arbejde............................................................................................... 31

Biodiversitetstopmde...................................................................................................... 31

Nordisk mde p Skovsgaard Gods................................................................................ 31

INDHOLD

2

ret der gik2014

Ansvarshavende: Vibeke LyngseEmail: [email protected]: DNs sekretariatRedaktr: Kristian rsted PetersenE-mail: [email protected]: Jakob AndresenTryk: Hillerd Grafisk

Danmarks NaturfredningsforeningMasnedgade 202100 Kbenhavn www.dn.dk Tlf.: 39 17 40 00

Fotos og illustrationer:DN fotoarkiv, colourbox.dk, Birgitte Bang Ingrish, Jakob Andresen, Kristian rsted Pedersen, DN.

Danmarks Naturfredningsforening 2015

>

ret der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014 3

KRE NATURVENNER,2014 blev et godt r for Danmarks Na-turfredningsforening. Foreningen fik sat mange vsentlige dagsordner for na-turen bde p det lokale og nationale plan. Vi har i denne rsrapport samlet en rkke af de strste og bedste na-turindsatser fra aktive i afdelingerne og fra sekretariatet. Lad mig blot her frem-hve nogle f af de mange indsatser. God fornjelse med lsningen. GIVTIGT SAMARBEJDE MELLEM FRIVILLIGE OG SEKRETARIATVi fik i 2014 sat en milepl i dansk naturpolitik. Gennem et massivt og vedvarende pres fik vi sledes ved lov etableret en ny national naturfond. Den skal medvirke til at skabe mere plads og bedre sammenhng i vores natur. Den Danske Naturfond skal virke sam-men med en anden nyskabelse i dansk naturpolitik. I 2014 fik vi nemlig ogs ved lov gennemfrt en Naturplan Dan-mark. Det er den frste samlede plan for den danske natur, og det er et initia-tiv, Danmarks Naturfredningsforening har kmpet for siden 1999. Planen skal sikre en mlrettet indsats for naturen. Du kan lse om vores arbejde for na-turfonden og Naturplan Danmark i rap-porten her. Du kan ogs lse om de mange lokale sager, DN tager op hvert r. Vi har sat lup p 242 milj- og natur-sager, og p den mde er vi den bed-ste garant for, at naturen beskyttes overalt i landet. Naturen er ogs til-

godeset med en rkke nye fredninger til glde og gavn for eftertiden.

Landbruget spiller en afgrende rolle for naturen, i og med at de forvalter store arealer. I forret 2014 holdt DN et seminar for medlemmer af Folketinget. Vi nskede at synliggre behovet for, at en strre del af landdistriktsmidler-ne fremover skal bruges p natur, milj og klima. Det lykkedes. Den danske na-tur er nu begunstiget med 2,1 milliarder kroner frem til 2020. Et af de helt store projekter i DN-regi, som tog sin spde start i 2014, er Bio-diversitet Nu. Det er et folkeligt projekt, der har til hensigt at f befolkningen ud i naturen og registrere skaldte indika-torarter, som siger noget om naturind-holdet og biodiversiteten. Biodiversitet Nu skal give os ny viden om, hvordan naturen har det i Danmark. Projektet er stttet med 14,5 millioner kroner fra Aage V. Jensen Naturfond. UD I NATURENVi fr folk ud i naturen. Bde i forbindelse med Naturens Dag, hvor 170.000 deltog og i forbindelse med Kystvandringen, hvor hele 31 lokale DN-afdelinger p forbilledlig vis viste de mange deltage-re vores vildeste natur langs kysterne, s de selv kunne se, hvorfor de fortsat skal vre vores flles naturskat. Lad mig ogs nvne de mange ture, der gennem hele ret arrangeres af DNs afdelinger flere end tusinde ekspedi-tioner ud i naturen bliver det til hvert r.

De mange frivillige og aktive i DN lfter hver dag en kolossal opgave. Blandt an-det har DNere landet over siddet med i regeringens 23 lokale vandrd og le-veret solide input p naturens og milj-ets vegne til den nste generation af vandplaner. I projekt Fredningstjek har frivillige besgt Danmarks fredede om-rder udstyret med tjekskema og s-ledes dokumenteret bevaringstilstan-den. Fredningerne har vist sig at gre en forskel. DNS EGET LIVDanmarks Naturfredningsforening har en sund og robust konomi, og vi bru-ger langt de fleste indsamlede midler til arbejdet for natur, milj og klima. Medlemstallet er i 2014 stabiliseret p ca. 125.000 medlemmer. Der er i 2014 ivrksat test af nye tiltag for at skaffe flere medlemmer. Vi har blandt andet haft en pn stigning i indmeldelser via hjemmesiden, som desuden er blevet forbedret, og vi nr nye og yngre ml-grupper via de sociale medier. Vi fik lftet og bret mange dagsorde-ner igennem i 2014. Tak for det. Vi fr travlt igen i 2015. P hjerteligt gensyn.

Ella Maria Bisschop-Larsen, Prsidenti Danmarks Naturfredningsforening

Et godt r for natur og miljElla Maria Bisschop-Larsen, Prsidenti Danmarks Naturfredningsforening

HER HAR DN REJST NYE FREDNINGSSAGERI 2014 brugte foreningen sin ret til at rej-se fredningssager fem gange. Dermed sikrede vi, at et fredningsnvn vurde-rer, om der er tilstrkkelige frednings-vrdier til stede, samt at de er poten-tielt s truet af delggelse, at de br overvejes beskyttet med en fredning.

Disse sager spnder over fantastiske landskaber, vigtige naturomrder, ene-stende kulturarv og grnne ndehul-ler. En af de rejste fredningssager er for et bakket landskab ved Tmmerup i Kalundborg Kommune. Det er et strkt kuperet istidslandskab med fine ud-sigtspunkter og overdrev med orkideer.


Med fredningen knyttes eksisterende naturomrder sammen, og det sikres, at naturen kan grsses, s det ikke vokser til i tt krat. En anden fred-ningssag omfatter en del af mosen p Vestsjlland, hvor vrdifulde for-tidsminder i jorden var akut truet af afvanding, som ville have delagt de arkologiske fund. I Fredericia rejste foreningen fredningssag for Hyby Fl-led, som er et af Forsvarets velses-omrder. Der er ingen trusler i dag, men ingen ved, hvor lnge Forsvaret beholder omrdet, og det er rettidig omhu at sikre de store natur- og land-skabsvrdier, fr der spekuleres i for eksempel byudvikling i omrdet. Kal Vig blev foreslet fredet, fordi Syddjurs

FREDNINGERKommune havde planer om byudvikling, trods landskabets usdvanligt store sknhed ud mod bugten, og Botanisk Have i Aarhus blev foreslet fredet for at sikre, at det ikke bliver byens strste grnne ndehul, der skal holde for, nr der skal findes plads til byens mange andre funktioner.

HER BLEV NATUREN FREDETNr DN rejser en fredningssag, skal den behandles af et af landets 13 fredningsnvn. I 2014 besluttede fredningsnvnene at gennemfre 9 fredningssager, som var rejst af DN. En af de sager, som blev besluttet, var Vrebro dal syd for Stenlse. Her bliver i medfr af fredningen blandt

Beskyt naturen


Kal Vig - Udsigten fra Rodskov med marken i forgrunden som nskes udlagt til byudvikling

Beskyt naturen

DN er den eneste private organisation i Danmark, som kan rejse fredningssager efter naturbeskyttelsesloven. Ellers er det kun Miljministeren og kommunerne, som har den ret. Det giver foreningen et stort ansvar for, at det er de rigtige fredningssager, der bliver rejst. Nr en fredning er besluttet, s varer den i princippet for evigt. Det betyder, at privatko-nomiske eller kortsigtede politiske nsker, som mtte opst, og som er i strid med fredningen, vil kunne afvises med hen-visning til fredningens forml. Undtagelsen er, hvis tungtve-jende samfundsmssige hensyn taler for, at fredningen skal tilsidesttes. Det kan eksempelvis vre beslutningen om en motorvej eller lignende, som anlgges ved en lov.

andet etableret 11 km nye stier i det flade dalslandskab. P Lolland beslut-tede fredningsnvnet at gennemfre fredning af et meget flot tunneldals-landskab ved Ravnsby Bakker for at forhindre, at det hele blev omdannet til grusgrave. P Fyn blev Wedellsborg Banker besluttet fredet af frednings-nvnet, s de centrale dele af landets strste sammenhngende omrde med hjryggede agre, som er spor efter forfdrenes pljning, beskyttes bedre. I Aabenraa blev Fladstensdalen nord og st om byen fredet for at beskytte det intakte og landskabeligt enestende landskab imod bebyggelse og tilplant-ning, og i Nordjylland blev Sheden Skov i Brnderslev Kommune fredet for

at fastholde omrdet som rekreativt skov- og naturomrde. Den samlede li-ste kan ses p DNs hjemmeside.

Hvis erstatningen for en fredning kom-mer over 500.000 kr. i alt, eller hvis lodsejere, miljministeren eller kom-munen klager over afgrelsen, s skal Natur- og Miljklagenvnet tillige vur-dere sagen, efter at den er besluttet af fredningsnvnet. Natur- og Miljklage-nvnet besluttede i 2014 at gennem-fre 5 fredningssager, som oprindeligt er rejst af DN. En af dem er Assistens Kirkegrd p Nrrebro i Kbenhavn. Kir-kegrden vil om f r delvist overg til at vre park, og s holder den nuv-rende beskyttelse som kirkegrd op.

Dette, tillige med et generelt nske hos DN om at sikre landets vigtigste perler med den bedste beskyttelse, var bag-grunden for DNs nske om fredning. I Herning er Gdstrup S med omgivelser blevet fredet og i Nordsjlland er det intakte landskab mellem Vedbk og Smidstrup, som blandt andet omfat-ter arealerne omkring den tidligere For-svarskommando, blevet fredet. I Hol-bk er byens Flled blevet fredet, og i Thy er Vandet S blevet (gen-)fredet og dermed sikret en lidt bedre beskyttelse end den, som den gamle fredning gav, idet der fremover kun m windsurfes p sens stligste areal, mens kitesurfing fremover er forbudt overalt p sen af hensyn til sens fugleliv.

DN vil vrne og udvikle Danmarks fred-ninger. De kendte landskabsfredninger som Mols Bakker, udsigtsfredninger som Kal Vig eller botaniske frednin-ger med sjldne orkideer - og s alle de mange sm glemte og ukendte naturperler. Der findes ikke et samlet overblik over bevaringstilstanden i de fredede omrder. Derfor ssatte DN projekt Fredningstjek i 2014 for at tage temperaturen p Danmarks fredninger, og i lbet af fire r undersger DNs medlemmer naturens tilstand i over 100 fredede naturomrder.

I 2014 meldte 95 engagerede frivillige sig til at g en tur i et udpeget fredet omrde med et tjekskema og et kort i hnden. Alle deres iagttagelser om na-turtypernes tilstand, adgangsforhold, skiltning osv. blev noteret og sendt til DN. Observationerne giver DN en pr-cis viden om, hvor der er problemer. Det er en viden, som DNs lokalafdelinger nu kan bruge til at understtte sam-arbejdet med plejemyndigheden for at hjne naturtilstanden i fredningerne.


DN tjekker FREDNINGER

FAKTAI 2014 tjekkede 95 frivillige 50 forskel-lige fredninger. Gennemsnitlig brugte hver frivillig 3 timer og 45 minutter p en fredning. I alt 340 timer svarende til mere end to mneders arbejde.

RESULTATERAntagelsen er, at mange beskyttede naturtyper i de fredede omrder har et plejebehov. Resultaterne fra frednings-tjek 2014 dokumenterer nu, at det ogs er tilfldet i de fredninger, DNs frivil-lige har tjekket. De beskyttede natur-typer som eng, overdrev og isr hede er ikke plejet i tilstrkkeligt omfang i de fredede omrder. Naturtyperne er tilgroede, hvilket har en negativ effekt for den biologiske mangfoldighed.

Beskyt naturen

Til gengld viste tjekkene, at de fre-dede omrder reelt gr en forskel. 94 procent af fredningstjekkerne vurde-rede, at fredningerne lever op til deres forml. Og 95 procent vurderede, at fredningsvrdierne er bevaret, og at fredningerne i meget hj grad har en effekt.

CITAT fra fredningstjek i 2014:Mit fredningstjek med en ven betd, at jeg fik je p nye steder og nye muligheder i omrdet.

DN gjorde Kulturstyrelsen og medlem-merne opmrksomme p, at der alle-rede i 2010 l mange sager om fjernede sten- og jorddiger, der ikke var blevet behandlet. Derfor tog DN til Folketingets Kulturudvalg i januar 2014 og skitsere-de problematikken. Herefter fandt Kul-turstyrelsen de forndne ressourcer til at behandle sagerne, der i mellemtiden var vokset til nr 800 uafsluttede sa-ger. Nogle af disse sager var fra 2007 og 2008, og der er ingen mulighed for at g til andre myndigheder p omrdet sten- og jorddiger, ligesom styrelsens afgrel-ser som hovedregel ikke kan pklages.

Forpasser en styrelse eller en anden of-fentlig myndighed denne forpligtigelse til at afslutte, s taler man om myndig-hedspassivitet. Og det har DN nu kam-meradvokatens ord for kan indtrde efter mindre end 18 mneder. I ganske srlige tilflde kan den udstrkkes til 3 r, og med ekstremt gode argu-menter til indtil 5 r. Men der er alts en bagkant. Og den betaler mange km beskyttede sten- og jorddiger netop nu, idet sagerne ikke behandles, og fr mrkatet berettiget forventning og god tro. Det er ikke godt nok, og DN kmper derfor videre for at f sikret di-gerne, vores kulturarv, langt bedre.

DN kmper for STEN- og JORDDIGER


Beskyt naturen

DN modtager hvert r kopi af mellem 15.000 og 25.000 afgrelser om natur, milj og planlgning. Det hnder, at en afgrelse udgr et problem for naturen, for landskabet eller for miljet. Nr det sker, ser DN nrmere p sagen og ender i visse tilflde med at skrive en klage til Natur- og Miljkla-genvnet. I 2014 skete det 242 gange, hvilket er et forsvindende lille tal sam-menholdt med de mange afgrelser, foreningen modtager kopi af, men en lille stigning i forhold til 2013, som skyldes et get antal klager over landzonetilladel-ser og markvandingstilladelser. Resultatet af klagerne og deres afg-relser resumeres i sekretariatet og er offentliggjort p hjemmesiden www.dn.dk/klager. Her kan alle sge i klage-resumeerne og p lovomrder, udvalgte kommuner, rstal og stikord. Man kan ogs se klagernes fordeling p Dan-markskortet eller nrstudere klage-sagsstatistikkerne fra tidligere r.

Foreningen har i 2014 vundet 60 % af de 209 afgrelser p klager, DN modtog fra Natur- og Miljklagenvnet. For nogle kan det synes underligt, at DN ikke vin-der alle sine klager. Selv om det er in-tentionen at gre en konkret forskel for naturen med klagerne, spiller klagerne ogs en lovfortolkende rolle. Mange glemmer, at lovene frst rigtig forsts, nr rkkevidden af de enkelte paragraf-fer er blevet tolket og vurderet af et klagenvn. De tabte klager viser derfor grnsen for paragraffernes betydning. Er der vsentlige miljproblemer, som lovgivningen gennem gentagne klager viser sig ikke at kunne hndtere, s m der ny og bedre lovgivning til. Man kan derfor sige, at vejen til en bedre miljlov-givning gr gennem de tabte klager. Samlet set blev 2014 et flot r med na-turens advokat og 242 indsendte kla-ger, 209 afgjorte klager og en vinder-procent p 60.

Slaget stod ikke ved Dybbl, Sankel-mark eller Isted. N, det store slag om, hvorvidt man skal passe p et vidtstrakt engomrde, der er udpeget som Ramsar-omrde, EU-Fuglebeskyttelsesomrde og Habitatomrde, str en del nordlige-re i disse r. Vrnengene, helt prcist, for foden af Tipperne, Danmarks vel nok mest bermte fugleomrde i Ringkbing Fjord. Her strides DN p 5. r med land-bruget og en usikker kommune.

Hele omrdet var udpeget som be-skyttet natur, alts 3, fra 1992 til 2004. Men en udvalgsformand i det gamle Ringkbing Amt beordrede 3-udpegningerne fjernet i 2004. Anled-ningen var, at der var rejst fredningssag for omrdet, og at specielt udbredelsen af MVJ-arealer, skaldte Milj Venlige Jordbrugsarealer, betog alle i sdan en grad, at 3 blev vurderet som ubetyde-ligt. Dette syn p sagerne har et enigt Natur- og Miljklagenvn underkendt, og givet DN ret og derfor bedt myn-digheden, Ringkbing-Skjern Kommune, om at f rettet op p forholdene.

Men der er ikke rettet op p forholdene. Nr dette lses, er det ret sandsyn-ligt, at landbruget i omrdet igen i 2015 vil opplje, gdske og kalke enge, der aldrig er sgt om lov til at ndre s radikalt. Og forandringerne lader sig tydeligt se og opleve i landskabet. Yng-lefuglene viger pladsen og flygter, fordi fdegrundlaget braser sammen. Udvik-lingen har vret katastrofal for engryle og brushane, der nsten er helt for-svundet fra Vrnengene.

Ingen lodsejer er endnu draget til ansvar for delggelserne p trods af fotodo-kumentation og luftfotoernes tydelige sprog. Ganske vist indgav Ringkbing-Skjern Kommune politianmeldelse af de mest provokerende lodsejere, som med fem traktorer oppljede samme eng. Men hvad offentligheden og DN skulle grave frem via aktindsigt var, at politian-meldelsen blev trukket i land kort efter. Ingen efterforskning, ingen bder. Dette er ikke godt nok, og DN fortstter ufor-trdent kampen for at sikre naturen, s det slutter ikke med klagen til EU.

Slagmarken VRNENGENE

Et flot r med NATURENS ADVOKAT

Stor Kobbersneppe er en af de fuglearter, der er helt afhngig af Tipperhalven, der bestr af Tipperne og Vrnengene


DEN DANSKE NATURFOND BLEV PRSENTERET FOR DANSKERNE I 2014. Det glder Danmarks Naturfrednings-forening, da vi i mange r har arbejdet intenst for, at en dansk naturfond skul-le blive til virkelighed. DN gik i somme-ren 2013 sammen med en rkke andre grnne organisationer for at presse regeringen til at komme i gang med en egentlig indsats for naturen og Den Danske Naturfond er forelbig det ene-ste initiativ, der er realiseret.

DN hber, at fonden vil gre en forskel for naturen i et land, der stort set er dyrket fra kyst til kyst, og at fonden vil betyde et lft i naturens mangfoldig-hed og give mere beskyttelse af truede arter.

DN har peget p, at lsningen kan vre opkb af blandt andet landbrugsjord, som omdannes til ny natur, der forbin-der eksisterende naturomrder. Det vil give naturen mere plads og skabe korridorer af naturomrder, s danske dyre- og plantearter bedre kan spredes, og der kommer nye og bedre levesteder for dyr, fugle og planter.

Naturfonden kan ogs medvirke til at forbedre vandmiljet og reducere ud-ledningen af klimagasser ved for ek-sempel at omdanne opkbt landbrugs-jord til natur. Nr nogle typer jord bliver pljet, udledes store mngder CO2, og nr landmanden dyrker sine marker og

Tillykke til naturen med Den Danske Naturfond

spreder gdning, kan rester af nrings-stoffer lbe ud i vandlb, ser og fjorde, hvor det kan give algesuppe og iltsvind.

Den Danske Naturfond skal ledes af en uafhngig bestyrelse, som er udpeget af miljministeren, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond i fllesskab.

Formand for bestyrelsen er Lauritz Holm-Nielsen, tidligere rektor for Aarhus Uni-versitet. Den vrige bestyrelse bestr af 6 medlemmer: Rektor Per Holten- Andersen, koncerndirektr Bente Over-gaard, tidligere koncerndirektr Lise Kingo, tidligere departementschef Ka-roline Prien Kjeldsen, direktr Jrn Jes-persen samt tv-vrt og forfatter Frank Erichsen.

Danmarks Naturfredningsforening har inviteret danskerne til at komme med forslag til omrder, hvor Den Danske Naturfond kan gre en forskel gennem opkb af arealerne. Der er modtaget 36 forslag, som prsenteres for fonden i april 2015. DN overdrager samtidig et belb p 40.000 kr. til fonden. Pengene stammer fra Nykredits Jubilumspris p 40.000 kroner, som blev overrakt til Jrn Jespersen i egenskab af formand for Natur- og Landbrugskommissionen. Jrn Jespersen nskede at donere peng-ene til Den Danske Naturfond og har bedt Danmarks Naturfredningsforening tage vare p pengene, indtil fonden kom i gang.

HUSSTANDSVINDMLLER skal placeres i harmoni med landskabet

Den holdning har afdelingen i Lemvig holdt fast i, og de har derfor i 2014 klaget over otte tilladelse til opstilling af husstandsvindmller, der ville blive placeret, s de skmmede smukke og srligt vrdifulde landskaber. Afdelin-gen vandt seks ud af de otte klager, og Natur- og Miljklagenvnet har efter-flgende brugt sagerne til en beskrivel-se af nvnets praksis for behandling af sager om opstilling af husstandsmller.

DN oplever, at kommunerne i stigende grad giver borgere tilladelse til at op-stille vindmllerne i srligt vrdifulde omrder. Det fik DN Lemvig eftertryk-keligt ppeget som en forkert praksis.


Beskyt naturen

BURFISK FJERNES FRA ENDELAVEEt enigt Natur- og Miljklagenvn i strkeste opstilling underkendte i december 2014 Miljstyrelsens tilla-delse til et stor-havbrug ved en Ende-lave ud for Horsens Fjord. En principiel afgrelse og stor sejr for Danmarks Naturfredningsforening og kvaliteten i havbrugsafgrelser fremover.Miljvurderingen manglede blandt an-det tilstrkkelig dokumentation for, at udledningerne af kvlstof svarende til gyllen fra mere end 30.000 slagte-svin hldt direkte ud i havmiljet og fosfor ikke ville skade et srbart Natu-ra 2000-omrde bare 1,3 kilometer der-fra. Fangkulturer af muslinger og tang 13 km borte accepterede nvnet ikke som rensning fra anlgget. Som flge af afgrelsen blev vksten i Danmarks strategi for akvakultur nedjusteret til det halve.

VANDRDENE Fra april til august 2014 arbejdede man landet over p lsninger til, hvordan vi fr det gode liv tilbage i er og bkke. Det skete i de 23 vandrd, Miljmini-steriet havde nedsat med opgaven: Der skal leveres lsninger, der bedst forbedrer vandlbenes fysiske tilstand i 2. generation vandplaner 2015-2021. Der var afsat knap 700 millioner kroner til indsats i 1.600-2.200 km vandlb. Rdene skulle rdgive kommunerne om, hvor og hvordan pengene skal an-vendes. Rdene havde fet et katalog med 19 forskellige virkemidler til rdig-hed. Midt i processen fjernede regerin-gen desvrre det vigtigste og bedst

afprvede virkemiddel ndret ved-ligeholdelse (grdeskring), fordi den hoppede p myten om, at store dele af Danmark kommer til at st under vand, hvis ikke man tit fjerner grden i vand-lbene. I rigtigt mange vandlb skres grden i dag s ofte, at god kologisk tilstand for vandplanterne ikke kan op-fyldes, og s dumper vandlbet uan-set alle andre indsatser.

FRSTE GENERATIONS VANDPLANERS VEDTAGELSE I oktober 2014 fik Danmark endeligt vedtaget sine frste vandplaner. Det skete med nsten 5 rs forsinkelse. Det har vret et pinligt forlb at flge, hvor pres fra erhvervet har betydet, at ambitionerne er blevet slkket, og vandplanerne nu str som et afpillet skelet i forhold til det oprindelige udspil. Og det har efterladt kommunerne med blot 1 r til at gennemfre planerne.

Fra de oprindelige 19.000 ton kvlstof, planerne skulle hndtere, blev der kun under 7.000 tilbage i planerne og un-dervejs blev de besluttede randzoner halveret og efterafgrder pillet ud, ligesom ndret vandlbsvedligeholdelse lige pludseligt ikke mtte anvendes som virkemiddel. I oktober 2014 blev planer-ne endelig vedtaget, men ikke tidsnok til at undg en EU-dom i november 2014 for at have undladt at gennemfre vand-planer. Dommen rummer ingen sank-tioner, og den eneste flge er, at Dan-mark skal betale sagens omkostninger.

TANGE S Hovedbestyrelsen i DN og berrte af-delinger fandt i 2014 behov for at vur-dere fremtiden for Tange S i lyset af erfaringerne med vandrammedirek-tivet og arbejdet med vandplanerne. Konklusionen blev, at DN vil medvirke positivt, hvis staten vlger en lsning, der opfylder vandrammedirektivet og frer til markant forbedret tilstand for Gudenen og oplandets natur, og sta-ten samtidigt sikrer finansiering. Det er DNs opfattelse, at den bedste ls-ning er fjernelse af Tange S og gen-opretning af Gudenens naturlige lb.

SNKNING AF FRGEN RSUND I 2014 blev frgen rsund snket i det sydfynske hav til vragdykning. Det skete med DNs accept som en-keltstende, ikke-prcedensska-bende projekt. DN gjorde klart, at staten m beslutte restriktive kri-terier og omfang af udlg af vrag i danske farvande. DN ser gerne, det bliver ved dette ene. Der br som minimum altid vre et veldokumen-teret uddannelsesbehov og formid-lingsmssigt sigte. Alle ansgere kan begrunde vrag med turismemssige forhbninger, men det vil let fre til en tivolisering af havbunden, som DN ikke nsker. Det er et ultimativt krav, at skibe er totalt rengjort for miljfarlige stoffer, og snkning af skibe som kun-stige rev ikke kan ske med en natur-forbedrende argumentation eller bio-diversitetsbegrundelse. Endelig skal det utvetydigt fremg, hvem der er an-svarlig for vragets sikkerhed og tilsyn.

VANDMILJET

Danmarks strste folkelige registrering af naturen er klar til affyring. I 2014 blev projektet testet og udviklet med hjlp fra DNs lokale afdelinger, netvrk og andre naturorganisationer. Der kom 5000 observationer ind fra 500 deltagere i dette frste udviklingsr. I forret 2015 skydes projektet for alvor ud i alle na-turafkroge af Danmark. Det handler om din og min hverdagsnatur. Projektet ser p naturens generelle op- og nedgange i Danmarks kommuner. Mlet er 150.000 observationer i 2015 og hvert af de kom-mende r.

Projekt Biodiversitet Nu skal skabe ny viden om, hvordan Danmarks natur har det, ved at kigge p, om det gr frem eller tilbage for udvalgte dyr, planter, svam-pe og levesteder i den danske natur. Alle kan vre med. Man registrerer,


Rigere natur

hvad man har set enten mens man er i naturen med mobilen eller bagefter, nr man er kommet hjem til compute-ren. Alle arter og levesteder er lette at kende. Det kan f.eks. vre et egern el-ler en citronsommerfugl.

Biodiversitet Nu er et skaldt citizen science-projekt, som er karakteriseret ved, at borgere bidrager med deres tid og viden og indsamler data, som bear-bejdes af et hold af forskere. Projektet bidrager med ny faglig viden til at f et bedre overblik over tilstanden for den danske natur. Samtidig involveres den brede befolkning i hjere grad, end man sdvanligvis gr i lignende projekter.

Projekt Biodiversitet Nu er blevet til gennem en bevillig p 14,5 mio. kr. fra Aage V. Jensen Naturfond. Det er et samarbejde mellem Danmarks Natur-

fredningsforening og forskere p K-benhavns Universitet og Aarhus Univer-sitet. Projektet lber fra 2014 til 2020.Forskerne i projektet har udvalgt 30 ar-ter og 12 levesteder, som kan indikere, hvordan naturen har det og i lbet af projektet skal der laves s mange re-gistreringer som muligt af de udvalgte arter og levesteder.

Den viden, der kommer ud af projektet, formidler DN videre til de lokale politike-re og jordejere, som kan gre noget helt konkret for at forbedre leveforholdene for dyr, planter og svampe i dit omrde.

Ls mere p www.biodiversitet.nuNy app lanceres 15. april 2015.

KLAR til affyring


Rigere natur

DN har sammen med WWF ogs i 2014 vurderet regeringens indsats for at ud-mnte de 20 Aichi-biodiversitetsml, der angiver vejen til, at tabet af biodi-versitet stoppes senest i 2020. Status er, at 2 ml er opfyldt, 11 ml er regerin-gen ved at udmnte, uden dog at vre i ml, mens regeringen for de resterende 6 ml har ydet en ringe eller helt mang-lende indsats. Danmark har trukket i den rigtige ret-ning ved at fremlgge Naturplan Dan-mark, som er regeringens svar p en national strategi og handlingsplan for biodiversitet og ved at finde flere penge til naturforml, blandt andet gennem bevillingen p 500 mio. kr. til Den Dan-ske Naturfond i perioden 2015-2018.

BiodiversitetsmlDer ligger dog fortsat en stor opgave for regeringen i at sikre, at tabet af alle naturlige levesteder inklusive skov s vidt muligt ophrer, og forarmning og fragmentering reduceres vsentligt, senest i 2020. Der ligger en stor ud-fordring for regeringen i at skabe ram-merne for, at alle arealer med landbrug, skovbrug og akvakultur forvaltes bre-dygtigt, s biodiversiteten sikres.

Link til barometeret: www.dn.dk/barometer

Landbruget producerer 29 millioner svin om ret. To tredjedele af dem bliver slagtet i Danmark, men flere og flere sendes til slagtning i udlandet. Flere svin i Danmark over de seneste ti r har ikke givet flere jobs, hverken i landbru-get eller p slagterierne kun fortsat store miljproblemer og drlig dyrevel-frd. Det viser Sdan ligger landet tal om landbruget 2013, som Danmarks Naturfredningsforening udgav i samar-bejde med Dyrenes Beskyttelse. Sdan ligger landet er Danmarks Naturfred-ningsforenings dokumentationsserie, der stter tal p, hvordan det str til med natur og milj i Danmark. Her fr du klar besked om, hvordan det str til med vores natur og milj. Publikationerne er baseret p tal og fakta fra offentlige kilder. Indtil videre har vi udgivet to pub-likationer i serien. Den ene giver et je-bliksbillede af, hvordan det str til med vores grundvand og drikkevand. Den anden stter tal p dansk landbrug og konsekvenserne for natur og milj.


Sdan ligger landet: Fakta om landbrug og drikkevand

Under overskriften det er noget lort hvis du ikke har 30 sekunder til at red-de drikkevandet samlede Danmarks Naturfredningsforening underskrifter. Det resulterede i, at 27.000 underskrif-ter blev afleveret til miljministeren i august mned. De mange tusinde be-kymrede danskere krver et udvidet forbud mod sprjtegifte, hvor der hen-tes drikkevand op fra undergrunden.

DET ER NOGET

LORTwww.deternogetlort.dk

Rent drikkevand

Ls Sdan Ligger Landet p www.dn.dk/landbrug

Nsten 400 personer deltog i 15 DN-ar-rangementer p Vandets Dag 22. marts 2014.

Her satte DN for frste gang systema-tisk og samlet fokus p Vandets Dag. 15 afdelinger fulgte opfordringen til at invitere p vanddag, flere steder i sam-arbejde med den lokale vandforsyning. De fleste arrangementer var koncentre-ret om besg p det lokale vandvrk. Nogle var kombineret med tur ud i den omliggende natur for at se, hvor vandet pumpes op og forsvinder hen. Andre havde oplg af grundvandseksperter, quiz, cykellb eller udstillinger. De fem-ten arrangementer gav 49 presseomta-ler og tiltrak samlet nsten 400 glade og tilfredse deltagere.

VANDETS DAG


Rent drikkevand

kan skade grundvandet, brugeren og naturen. Det er grunden til, at EU har vedtaget et direktiv om bredygtig anvendelse af pesticider. Men den danske regering nler med at gennem-fre direktivet, hvilket DN lbende har gjort opmrksom p. I april begyndte det at g den gale vej, da regeringen halverede de sprjtefri randzoner langs vandlb. Det halter ogs stadig med at beskytte drikkevandet der mangler beskyttelse af det mest srbare grund-vand, og beskyttelseszonerne skal vre strre omkring mange boringer. Det fik DN til at klage til EU-kommissio-nen, som har modtaget klagen og er i gang med at behandle den.


Rent drikkevand

Klage til EU over

SPRJTEGIFT

SPRJTEGIFT


Bredygtighed

I 2014 blev DNs transportpolitik pub-liceret. Med titlen Fremtidens Trans-port med respekt for natur, milj og landskab indeholder politikken klare udmeldinger omkring DNs holdninger til bde infrastruktur og klima og milj. Veje skal ikke gennemskre vrdifuld natur, og DN introducerer et netto-nul-fragmenteringsprincip, som br glde, nr nye vejprojekter er p bordet. Med dette princip i hnden vil man skulle finde veje, der skal sljfes, hvis man n-sker at anlgge nye veje.

Ny TRANSPORTPOLITIK

Men transporten er ogs n af de store klimasyndere, og derfor lgger vi vgt p, at transporten skal gres uafhn-gig af fossile energikilder i 2040, og at det skal gres billigst at vlge de mest bredygtige transportformer. Elbilerne er kommet for at blive, og DN ser dem som lsningen p personbiltranspor-ten. Elbiler skal fortsat have hjlp til at overtage personbil-markedet, og Dan-mark har de bedste betingelser for at g foran i omstillingen til en elektrisk vejtransport. Men de store kretjer kan kun i meget begrnset omfang

kre p el endnu, og derfor har biogas-sen en srlig rolle her. DN nsker en strkt udbygget biogasproduktion fra affald og gylle, som isr skal benyttes i den tunge transport.

Og endelig skal trngselsproblemer imdekommes med forskellige tiltag, f.eks. bedre sammenkobling af trans-portlsninger, dele- og samkrselsord-ninger osv. DN mener, at tiden er moden til en omlgning af afgiftssystemet for transport til krselsafgifter.

Der var en tilvkst p n klimakom-mune i 2014, da Varde i december blev klimakommune nr. 77.

I 2014 var der fire kommuner, der valgte at forlnge deres klimakommuneaf-tale, da deres aftale udlb. Indtil nu har alle klimakommuner valgt at forlnge aftalen, nr den udlb.

Klimakommuner fortstter, og de del-tagende kommuner leverer generelt de aftalte procenter og leverer flotte resultater. Dog har der vret en lille hndfuld, der har haft vanskeligt ved at levere trods gentagne pmindelser. Derfor blev der ivrksat en ny procedu-re, hvor de blev gjort opmrksom p, at aftalen var i fare, hvis det aftalte ikke blev leveret. Det har bevirket, at alle p nr en kommune meget hurtigt fik indhentet det forsmte.


Bredygtighed

NU 77 KLIMAKOMMUNER

I 2013 kom der fra regeringens side en national ressourcestrategi, der stter rammer og ml for det kommunale ar-bejde med affaldshndtering. Der kom blandt andet en rkke ml for, hvor me-get husholdningsaffald, der skal genan-vendes i 2022. I 2014 har kommunerne skullet udarbejde lokale affaldsplaner blandt andet med, hvilke initiativer kommunerne vil ivrkstte for at n de nationale ml. Da genanvendelse af res-sourcer er ndvendig for en bredygtig udvikling og et rent og sundt milj, har DNs sekretariat opfordret alle lokale DN-afdelinger til at flge deres kommu-nes affaldsplan og skrive hringssvar med mere. Til hjlp for dette har sekre-tariatet i 2014 udarbejdet dokumentet: Affaldsplaner for almindelige menne-sker, der findes p www.dn.dk. Det har vret positivt at se DNs lokale afdelin-ger g ind i dette arbejde. Det er ikke kun p lokalt niveau, at der sker forandringer i forhold til affaldshndtering, ogs EU-kommissionen er kommet med udspil. Her har DN blandt andet holdt oplg for folketingets miljudvalg om, hvad den danske regerings holdning burde vre til dette ret visionre EU-udspil, som desvrre er blevet taget af bordet af den nye kommission.

En RESSOURCESTRATEGI

Hvordan fr vi flere kologiske arealer i Danmark? Kan det vre ved at satse p et begrnset omrde, f.eks. en kommune, og s stte ind p alle omrder? Det sprgsml stillede Dan-marks Naturfredningsforening og ko-logisk Landsforening sig selv i efterret 2010. I forret 2011 henvendte vi os til Lejre Kommune, og allerede i april sam-me r besluttede en enig kommunal- bestyrelse at satse p kologien som varemrke for Lejre. Lejre er speciel ved at vre en traditionel landbrugs-kommune samtidig med, at mange pendler til Kbenhavn. Desuden har kommunen en kmpe drikkevands-reserve. Der er alts meget landbrugs-jord, en befolkning, som er interesseret i milj og kologi og en naturlig ressour-ce, der ville have god nytte af, at flere arealer blev lagt om til kologi.

Projektet blev i 2014 nomineret til Nor-disk Rds miljpris. I indstillingen til Nordisk Rd stod der bl.a.: Prisen br gives til Lejre for den ambitise natur- og miljindsats, det nytnkende sam-arbejde, det metodisk nyskabende i, at kommunen bygger den platform, som borgere og erhvervsliv handler ud fra, og for 360 grader-vinklen, hvor kologi tnkes ud i alle kroge ogs hvor kologien ikke normalt optrder.


LEJRE Den kologiske kommune

Bredygtighed

BORGERNE I LEJRE KOMMUNE MDER I DAG KONKRETE UDTRYK FOR INDSATSEN MANGE STEDER: Landmnd: Alle landmnd i Lejre Kommune er blevet tilbudt et gratis om-

lgningstjek. Private haver: To konkrete tiltag inden for privat havebrug: Havenetvrket

Mere liv i haven og foreningen Paradisbakkernes Nyttehaver, der har lavet kologiske nyttehaver p et areal udlnt af kommunen.

Offentlig bespisning: Mlstningen er 75 % kologi i kommunens fdeva-reindkb inden 2016. En midtvejsmling viser, at indkbene samlet set er get fra 17 % kologisk ved projektstart til nu 59 % kologisk. Madspild er omtrent halveret.

Brn & unge: Alle Lejre Kommunes 8 grundskoler, SFOer samt en friskole (dvs. langt over 500 brn) har vret med i delprojektet koskoler.

Private borgere og deres forbrug: Blandt kommunens borgere er der opstet flere private initiativer: Fdevareforeningen Lejre kologiske Fdevareflles-skab, en hnseholds-lneordning og et planlagt bredygtigt bofllesskab.

kologi i erhvervslivet: I lbet af projektperioden bnede der flere virksom-heder med kologisk profil, bl.a. en bager, et hnseri, et spisehus og to grd-butikker. Ogs restaurant Herthadalen satser p nu lokale rvarer og ko-logi. Lejre Kommunes erhvervsindsats har udvikling af kvalitetsfdevarer som srligt fokusomrde.

DNs kamp mod skifergas fortsatte for fuld damp i 2014. Det er kommet til ud-tryk i deltagelse i et hav af debatter bde lokalt og nationalt, i medierne og med et temanummer af Natur og milj. DN har vret p gaden, og DNs prsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, har holdt tale ved en skifergas-demon-stration i Kbenhavn. Der har vret borgermder og hringssvar p VVM-vurderinger, klage over tilladelser med mere. Det blev ogs til en velbesgt skifergas-debat p Folkemdet p Bornholm.

DN stter fokus p, at det fossile brndsel skifergas ikke skal vre en del af fremtidens energiforsyning. DN nsker en omlgning til 100 % ved-varende energi. Skifergas vil medfre en lang rkke boretrne og trafik med de landskabelige effekter, det vil medfre, og det vil vre problematisk for vores natur, milj og drikkevand. Der kommer hele tiden ny viden om, hvilke risici ski-fergas-udvinding har for natur, milj, kli-ma og folkesundheden, og flere og flere lande dropper skifergas. Men i Danmark krer det franske firma Total fortsat p. DNs kamp mod skifergas slutter ikke med 2014. Vi forstter, og 2015 bliver et afgrende r, da det er her, vi fr de frste boringer, der giver os viden om, hvorvidt der overhoved er skifergas nok til, at det kan betale sig at udvinde.


Bredygtighed

SK FERGAS

Der er i 2014 gennemfrt en medlems-undersgelse blandt reprsentativt udvalgte DN-medlemmer i de fire str-ste byer, analyser af eksisterende bytil-tag (uden for DN-regi), dialog med DN-afdelingerne i de fire strste byer samt relevante DN-netvrk, og der er identi-ficeret barrierer og muligheder for na-tur- og miljprojekter i byen. Der er ud-arbejdet et idkatalog med 15 forslag til projekter for natur og milj i byen.

Et vigtigt resultat er, at der blev identi-ficeret behov for at udvide kapaciteten i afdelingerne for at kunne hndtere nye frivilligformer og mere lst koblede aktiviteter og projekter. Som resultat af dialog med afdelingerne i de fire byer er der udviklet en projektpilot-uddannel-se, der gennemfres i forret 2015, og det forventes at fire eksempelprojekter i de fire strste byer igangsttes hen over forr/sommer 2015.


Bredygtighed

PROJEKT DN I BYEN 2014-2017

Serne, Kbenhavn

I 2014 var en masse frivillige med til at gre Skovsgaard endnu mere spn-dende at besge. DN fik sat gang i re-gistrering af naturen. Skovsgaard har jo nu vret drevet kologisk i mere end 25 r. Hvad betyder det for den biologi-ske mangfoldighed? Kommer der flere sjldne planter og insekter? Det skal vi undersge over de kommende r.

Kkkenhaven blev udvidet og en grup-pe lokale mdte op hver eneste uge for at hjlpe med til at gre haven til en stor attraktion for alle Skovsga-ards gster. Blomster, krydderurter og grnsager i skn harmoni. Lige til at nyde i Skovsgaard MadMarked, som ogs bnede i 2014.

Lokale borgere, turister, danskere, ud-lndinge, unge og gamle strmmede til. Skovsgaard MadMarked er en butik med et bredt udbud af kologiske varer, grnsager, kd, hjemmebagt brd og kager. Montren er proppet med dejlig mad til at spise i de idylliske omgivelser eller til at tage med hjem. Hver torsdag er der buffet - klassikere i ny indpak-ning og krydrede eksotiske retter. P de store sommerdage nd langt over 200 gster synet af sol over voldgraven og mske gik de den gode mad af p en tur over de kologiske marker.

www.dn.dk/madmarked

Bredygtighed

SkovsgaardMadMarked

MadMarkedSkovsgaard


I forret 2014 holdt vi et seminar for medlemmer af Folketinget for at gre det klart, at der er mange gode grunde til, at lade s stor en pulje som muligt g til landdistriktsprogrammet.

Her sagde vi til dem, at: Det er gratis for staten at styrke land-

distriktsprogrammet, fordi det ikke krver dansk medfinansiering.

Natur- og Landbrugskommissionen pegede ntydigt p landdistriktspro-grammet som det, der skulle redde mange af deres anbefalinger hjem.

Pengene bliver i landbruget, men der knyttes betingelser til udbetalingen. Noget-for-noget-princippet.

Danmark skal gre mere end vores nabolande, fordi Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Verden.

Danmark havde mulighed for at overf-re op til 15 procent af den direkte sttte til landdistriktsprogrammet. Det endte med at blive syv procent, i alt 2.1 mia. kr. DN synes, det er et positivt resultat, Isr, hvis man tager i betragtning, at der var andre, som havde sagt, at der ikke skulle bruges ekstra penge p de omrder.


Bredygtighed

Landdistriktsmidler

Naturens Dag i september mned har slet sig fast som den strste lands-dkkende naturevent i Danmark. Hvert r bner DN og Friluftsrdet Naturens Dag med et nyt og spndende tema, der inspirerer brn til at blive kloge og modige brugere af naturen. I 2014 var temaet: Find vej ud i naturen, og selvom regnen silede ned, fandt 40.000 brn og voksne ud til 264 forskellige naturarran-gementer over hele landet. Naturens Dag slog rekord med 130.000 tilmeldte brn fra skoler og institutioner til en hel uges naturevents op til selve dagen.


NATURENS DAG 2014

Oplev naturen

170.000 fandt vej ud i naturen p Naturens DagEt sted i landet var Sebastian Klein p stranden og viste brnene fra en 4.-klasse, at de ogs kunne finde vej under vandet med snorkel og svmme-fdder. Et andet sted i landet fangede en dreng en kmpe gedde efter en lang og sej kamp. Imens fik andre deltagere bygget redekasser, fisket med net og vandkikkert, redet p hesteryg og lavet natursmykker.

Brnene har for alvor taget Naturens Dag til sig. De sendte over 600 fotos af deres egne naturoplevelser ind til rets fotokonkurrence sammen med mange sjove og glade kommentarer.

Nordea-fonden sttter Naturens Dag til at blive endnu strre i 2015 og 2016. Se mere p www.naturensdag.dk

Over 1000 frivillige gav naturen en hnd i 2014

Frivillige aktive fra Struer til Stevns har i 2014 plejet nogle af Danmarks smuk-keste og vigtigste naturomrder. Med rnenb og sav har de taget kampen op med tusindvis af trer og buske. De har ladet leen svinge over titals hektar eng, overdrev og rigkr. Og fuldt fortjent har de nydt en kop kaffe og en god frokost i de hje hdynger. Danmarks Naturfred-ningsforening har fantastiske frivillige! Det gr en reel forskel for naturen.

Siden 2008 har Danmarks Naturfred-ningsforenings projekt Giv Naturen en Hnd stttet foreningens lokalafdelin-ger i arbejdet med at pleje lokale natur-perler. DN hjlper lbende nye kogrs-serforeninger og hsltlav i gang med rdgivning om organisering, leslning og dyrehold. I rets lb har 200 frivillige trukket trer op p Melby Overdrev i Nordsjlland. Det er syvende r i trk og arrangementet er populrt r ef-ter r. Det er blevet en naturplejeklas-siker still going strong.

P Eskils i Roskilde Fjord mdes ens f beboere, lokale DN-frivillige, Stu-denterafdelingen Kbenhavn og Jagt-foreningen Jyllingeholme. I fllesskab fjerner de tjrn, slen og roser, som truer overdrevsnaturen. Naturplejen skaber dialog p tvrs og er et sam-lingspunkt p den lille .

I Viborg har et nyt hsltlav svinget leen over den srprgede Gjelbken-gen, der fr i tiden var levested for den sjldne paludella-mos og gul stenbrk og desuden et yndet udflugtsml for danske biologistuderende. Forhbentlig vil de sjldne arter og biologerne snart vende tilbage.

Melby Overdrev, Eskils og Gjelbkengen er blot tre ud af 70 rlige naturplejearran-gementer. Det er alts altid muligt at fin-de et naturplejelav, en naturplejedag el-ler en kogrsserforening i nrheden af dig. P www.dn.dk/givnaturenenhaand kan du lse mere om lokale naturpleje-projekter eller f hjlp og rd til, hvordan du selv kan komme i gang.


Oplev naturen

GIV NATUREN EN HND

Smuk Ggeurt fra Gjelbkengen.

Om sommeren danser den sjldne Engperlemor- sommerfugl smukt over Kildeengen i Lejre.

Det slede grs rives sammen p Kildeengen i Lejre. Engen bliver slet bde i forret og i efter-ret, og efter flere r med hslt myldrer det frem med sjldne orkideer og sommerfugle.

P Melby Overdrev vrimler det med frivillige. Det flotte overdrev er i syv r blevet plejet af lokale ildsjle.

Foto: Dot Severine Nielsen

Leen hvsses p Kildeengen, Lejre.

Foto: Dot Severine Nielsen

DN Udforsk kysterne. Spot en flagermus. Kom til foredrag om madspild og meget andet. Gennem 2014 har DN inviteret medlemmerne og andre p ture og arrangementer over hele landet. Mere en 1000 ture og arrangementer blev det til takket vre de frivillige krfter i DN. Det er DNs lokalafdelinger landet over, der fr de mange ture og arrangementer til at blive til virkelighed. Dermed giver de danskerne medlem-mer eller ej mulighed for at komme tttere p naturen. www.dn.dk/ture


Oplev naturen

I 2014 inviterede 63 DN-afdelinger dan-skerne med i affaldsindsamlingen. I alt deltog 90.000 i indsamlingen, heraf cirka 65.000 brn fra skoler og institutioner. Der blev fjernet 119.706 kg affald fra naturen blandt andet 101.814 dser. Omtalen i medierne var stor med cirka 1.100 presseklip, der beskrev, hvordan DN og titusindvis af frivillige var med til at rengre vores flles natur.

Affaldsindsamlingen2014

I samarbejde med

1000 ture i naturenDNs naturvejledere har 40 gange i 2014 vret i P1 morgenradio med cirka 200.000 lyttere og har her fortalt om Naturen Nu. Her gives faglig viden om aktuelle begivenheder i naturen og in-spiration til lytterne til selv at tage ud opleve det p egen krop.

TV2s Frihuset og DN har haft et frugt-bart samarbejde, hvor vi har vret i tv 74 gange i 2014 og vist og fortalt om, hvad man kan gre og opleve i naturen lige uden for ens egen dr. TV2 Frihuset har haft seertal p 70.000 - 100.000 om dagen.

i TV2 frihuset og P1 morgen

www.dn.dk/affald


Oplev naturen

Naturens Ambulance tager rundt i hele landet med en udstilling med 8 udstop-pede vilde, danske dyr samt en quiz, s brn og voksne kan lre om de vilde dyr og komme helt tt p en rv, se et vildsvin i jnene og klappe en grv-ling. Sammen med lokalafdelingerne fortller vi om naturen og Danmarks Naturfredningsforening og tilbyder gra-tis 3-mneders prvemedlemskaber af foreningen.

Ambulancen er p tur cirka 30 gange om ret og besger s forskellige arran-gementer som Ferie for Alle-messen i Herning, Hammel og Roskilde Dyrskuer, Slotsarkaderne i Hillerd og Aarstider-nes julemarked.

NATURENS Ambulance

www.dn.dk/naturensambulance

For 4. gang afholdt DN sammen med Hjerteforeningen Kystvandring i juni mned. Kystvandringen startede i 2011 i hundredret for DNs start. Og netop adgangen til kysterne var allerede den-gang for hundrede r siden en mrke-sag for DN. Vi s dengang, at flere og flere kyststrkninger blev bebygget og adgang hindret. Faktisk ligesom i 2015, hvor den frie adgang til kysten ogs er under pres med politisk nske om get byggeri i strandkanten. Der var over 31 afdelinger, der havde ture med cirka 1500 deltagere i alt. Det er en god anledning for DN at stte fokus p den frie adgang til vores kyster og samtidig f god motion til hjertet.

www.kystvandringen.dk

I samarbejde med


DNs egen verden

2014 var et kmpestort medier for Danmarks Naturfredningsforening det strste, siden vi begyndte overvgning via Infomedia-databasen. Helt prcist 15.080 (2013: 13.658) omtaler blev det til i alt i lbet af ret fra de strste landsdkkende aviser og tv-stationer til webmedier og sm lokalblade. Bruttodkningen, som fortller hvor mange modtagere en historie i de for-skellige medierne potentielt har ramt, var samlet p 935 millioner (2013: 949 millioner).

Infomedia anslr den samlede annon-cevrdi af 2014-omtalen til 166 millio-ner kroner (2013: 142 millioner kroner).

DN i medierne ret var i srdeleshed prget af de store historier inden for dansk naturpo-litik som blandt andet prsentationen af Naturplan Danmark, omlgning af landbrugssttten og tilblivelsen af Den Danske Naturfond. Derudover var der et sandt hav af store og sm lokale og nationale sager for eksempel opplj-ningen af Vrnengene eller debatten om regulering af grsler, som begge fyldte meget i mediebilledet. Ogs arrangementerne Affaldsindsam-lingen og Naturens Dag scorede i 2014 rekordomtale med henholdsvis 1255 og 734 omtaler. Det var derfor ogs i april og september, DN fik mest omtale.

I efterret 2014 kom DN p Instagram. Vi fandt den perfekte platform til at vise alle de gode billeder, der er i naturen og i DNs arbejde til hverdag. Platformen bliver brugt til at kommunikere rele-vante nyhedshistorier og finurlige fakta om dyr og planter samt til kommunika-tion med interessenter og samarbejds-partnere, fx Dyrenes Beskyttelse, Irma, diverse landbrug og grdbutikker, fde-varefllesskaber m.fl.)

Ved rsskiftet rundede vi de frste 500 flgere, og der strmmer fortsat nye flgere til i skrivende stund har vi 563. Instagram bruges ogs til at stte fo-kus p DN-begivenhederne Naturens Dag og Affaldsindsamlingen samt nye kampagner som MRSA og Giftfri Have. Mange privatpersoner bruger vores Instagram-profil til at stille sprgsml om natur og milj, hvorfor det ogs til tider fungerer som en brevkasse.

DN p Instagram

I 2014 voksede DNs side p Facebook med 60% mlt p antallet af flgere, der ved udgangen af 2014 var vokset til over 33.000 personer. De mange flgere skaber en levende debat, hvor alt fra MRSA, landbrug, kologi, kyster, fred-ninger, planlov osv. bliver kommente-ret, delt og liket. Isr filmen om MRSA i landbruget vandt stor udbredelse p Facebook. Flere hundrede tusinde s fil-men p vores Facebookside og mange tusinde delte filmen og engagerede sig i debatten.

Blandt DNs lokaleafdelinger, er der nu 25 afdelinger som har oprettet en side p Facebook.

DN p sociale medier 2014DN udvidede ogs p andre sociale me-dier som LinkedIn, Instagram, Twitter og Google+ i 2014. DNs prsident og en rkke fagmedarbejdere fra DNs sekre-tariat begyndte i 2014 at anvende Twit-ter til politisk kommunikation. LinkedIn anvendes isr til jobopslag og mere fagligt tunge opdateringer, mens op-dateringerne p Google+ meget ligner opdateringerne p Facebook.

Mlet for 2015 er at n 50.000 flgere p DNs Facebookside og generel vkst i vrigt p de andre sociale medie plat-forme. Tillige skal DNs fagmedarbejdere i hjere grad vre tilstede p Twitter og formidle DNs politiske budskaber.


www.dn.dkWebsitet fik i 2014 en overhaling. Ind-holdet blev bde omstruktureret og slanket. Den nye struktur og de nye menupunkter skal blandt andet gre det lettere for brugerne at f et over-blik over DNs arbejde og budskaber. Der er ogs kommet mere fokus p, hvordan man kan vre frivillig i DN, og hvilke fordele man har som medlem. Antal besg i 2014 var 656.460. Heraf var 437.785 unikke besg. Det er en stigning p lidt over 36 procent i forhold til 2013.

DN NyhedsbrevTop 5 nyheder var Trodsige landmnd pljer beskyttede enge, Vores kd er for billigt, Grisenes utopia, Find spor fra ulven og Fuglekongens fald. Nyhedsbrevet fik i 2014 et nyt element: Ugens tal.

DN er helt afhngig af kontingent og bidrag fra trofaste medlemmer. Med-lemstallet har i 2014 vret konstant p 125.000 medlemmer og den kono-miske sttte i form af bidrag og kon-tingenter fra medlemmerne er steget. En varm tak til alle, der gav naturen en hndsrkning med et mnedligt belb eller med et rligt kontingent.

DN oplever det som en ubetinget til-lidserklring, nr foreningen modtager testamentariske gaver. Over 8,6 mio. kr. er tilget DN i 2014 fra 12 forskellige testatorer.

SOLID medlemsopbakning DNs foreningsdemokrati bygger p, at

alle medlemmer hvert r kan stemme til rsmdet, hvor de vlger reprsen-tanter til de 95 afdelingsbestyrelser, vi har i landets kommuner. Omtrent 2.200 medlemmer udnyttede denne ret i 2014. rsmdet er en god anledning for medlemmer til at mde den lokale be-styrelse og hre om det store arbejde, der udfres i bestyrelsen ogs, hvis man gerne vil blive aktiv i arbejdet for en bedre natur. 166 nye personer blev valgt, enten til bestyrelsen eller som suppleant i 2014. rsmderne bestr som regel af en formel sektion med bl.a. valg til bestyrelsen, men mange afdelinger kombinerer gerne rsmdet med enten en tur eller et spndende foredrag. S md op til rsmdet og bliv aktiv i din lokale afdeling af DN. Du finder annoncering af rsmderne p www.dn.dk/aarsmoeder

rsmderne

Den nylancerede Naturplan Danmark stod hjt p dagsordenen, da miljmi-nister Kirsten Brosbl i november g-stede DNs reprsentantskabsmde i Holstebro. Efter ministerens indleden-de ord fik de frivillige i reprsentant-skabet mulighed for at sprge ind til regeringens visioner for natur og milj.

Vil regeringens naturstrategi betyde en skarpere profil over for landbruget? Og hvordan sikrer vi vores flles natur, hvis modvillige lodsejere ikke vil deltage?, ld det blandt andet fra salen.

MILJMINISTERENp DNs reprsentantskabsmde

Nr politikerne ikke vil komme til naturen, m naturen komme til politikerne. Igen i 2014 satte DN natur og milj til debat p Folkemdet p Bornholm.

Hvad er alternativet til soja-import? Er der plads til store vilde dyr i den danske natur? Og hvilke naturomrder skal Natur-fonden starte med at opkbe? Det var nogle af de sprgsml, DN satte til debat p Grn Scene.

Naturen med p FolkemdeOgs prveboringer efter skifergas og beskyttelsen af vores rene drikkevand bad DN politikerne tage stilling til. Tager poli-tikerne drikkevandstruslen alvorligt?, blev der spurgt fredag eftermiddag p Grn Scene.

Traditionen tro blev politikere og andre folkemdedeltagere fredag morgen inviteret med p en fem kilometer lang lbetur i den smukke Nordbornholmske natur.

Miiljminister Kirsten Brosbl p talerstolen tilreprsentantskabsmdet i Holstebro, november 2014.

DNs egen verden


Gode samarbejder med ERHVERVSLIVETDanmarks Naturfredningsforening samarbejder med erhvervslivet. Sammen med udvalgte virksomheder er vi i konstruktiv dialog om at minimere deres pvirkning af miljet og optimere deres ressourceforbrug alt sammen med gode resultater for naturen og miljet i Danmark: 1. Virksomhederne optimerer ressourcerne og producerer mere miljvenligt.2. Naturen bliver rigere og miljet bliver renene.3. Forbrugerne fr flere grnne varer at vlge imellem.4. Danmarks Naturfredningsforening ger indtgterne til vores vigtige arbejde.

Arla og Danmarks Naturfredningsfor-ening er begge interesserede i at vrne om klodens ressourcer. Gennem de sid-ste r har vi bl.a. samarbejdet omkring genanvendelse af Arlas emballage. Det har resulteret i, at Arla har en ambitis strategi om, at 100 % af deres embal-lage skal vre genanvendeligt i 2020.

Yderligere har Arla, sammen med Bilka, igangsat et initiativ, hvor de opfordrer forbrugerne til at indsamle plastik-lg fra Arlas mlkekartoner, og for hvert indsamlet lg, donerer de 5 re til Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling. De indsamlede lg skal derefter omsmeltes til nye grnne Arla-mlkekasser.

Tak til Arla Harmonie og Bilka for sttten via Brug Lget-kampagnen.

Tak til virksomheder og private Fonde, som i 2014 har stttet DNs arbejde:

Aage V. Jensens Fond, Nordea-fonden, Udlodningsmidler til Friluftslivet, Friluftsrdet , Fjllrven Danmark, SAS og Coca-Cola Enviromental Foundation,Seas NVE, 15. juni fonden, Tausens Fond, Politiken, Scanlux,Terracycle.

Tak til vrige virksomheder, som sttter via produktsalg eller andet:

Merkur Andelskasse, X-Paper Kort-specialisten, Erhvervsmagasinet CSR, 123hjemmeside, Friluftsland, Volkswagen Danmark.

Tak til virksomheder, som har valgt at vre Natursponsorer:

3D Connection, Action Tour Bornholm, Admiral Strand - v/ Henrik Lynggaard, Advokataktieselskabet A. Hjulmand, AQUA Akvarium & Dyrepark i Silkeborg, Arkitekt & Design, Arkitektfirmaet Kamp ApS, Asylgadens Brnehave, AV Fusion A/S, Blind Owl Tatoo - v/ Malene

DNs egen verden


Nielsen, Brnehuset Spiloppen, Brne-huset Unoden, Cementvarefabrikken Randal A/S, Cowi A/S, Daka a.m.b.a., Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Folkeferie, Dyssekilde Yogacenter, Eccocon Milj ApS, Entreprenrfirmaet Anton Christensen ApS, Fanslag-teren, Frederik Nielsens Eftf. Nyborg A/S, Grundejerforeningen Humlebk, Grundejerforeningen Kobk Snder-strand, Grundejerforeningen Strandre,

H/F Frederikshj, Helsam A/S, Helstrup Tmrer & Snedker - v/ Martin Hansen, Hrsholm Golf A/S, Kolonihaveforbun-det for Danmark,

Kortegaard Export-Import ApS, Lina-tech A/S, Lgehuset, Lgerne Frand-sen, Kofoed & Skou, Malerfirmaet Bent Pedersen A/S, Mykva, Naturstyrelsen Vestjylland, Nordisk Energirdgivning, Nordjyske Bank,

Nrresundby Bank A/S, Pejse Centret, Randlev Malerfirma ApS - v/Trslev-Thomassen, Rdby Sportsfiskerifor-ening, Sauer & Roldskov Advokatfirma, Speciallgeselskabet Erik la Cour ApS, Stabil-Riste ApS, Tamo Function ApS, Tembo ApS, Tuwo Daugrd, Vikingemu-seet Ladby, www.blikkenslageren.dk, Aage V. Jensens Fonde

Grn Fordel er medlemmernes grnne fordels-klub. Her kan medlemmer finde gode tilbud, som bidrager til bedre naturoplevelser, og kan kbe produkter, der ikke skader forbrugeren og miljet og samtidig f en god medlemsrabat. De gode tilbud kan kbes via DNs egen web-butik eller gennem samarbejder, vi har med diverse detail-butikker. Se alle tilbud p www.dn.dk/fordel

Grnne fordele til MEDLEMMERNE

Tak til de detailbutikker, som gav DNs medlemmer rabatter i 2014.Seas NVE (klimavenlig strm), Friluftsland (frilufts-udstyr), Love of Green (grn mode), Middagsfred (kologisk mad), Merkur Andelskasse (almen-nyttigt bank), Pure Green (grn kbmand), Freds World/Green Cotton (kologisk brnetj), One-2One Photobook (personlige fotobger). Dansk Malersammenslutning (blomstmrket maling), 123hjemmeside (gratis hjemmeside). Hytten Ege-lund (leje af naturhytte), Nyordgrd (leje af ferie-bolig). Pgrd og Lundstedet (leje af feriebolig), Billetsalget (teater og kultur), Byhaver (havetil-behr), Eco Soulife (bredygtigt service), Green & Clean (brbare solcelleopladere), Velcykler (el-cykler) Tak til sevrdigheder, som gav DNs medlemmer rabatter i 2014.Aqua, Energi Museet, Fjord & Blt, Herregrden Odden, Gasmuseet, Herregrden Odden, Hytten Egelund, Johannes Larsen Museet, Jyllands Akva-riet, Kattegatcentret Grenaa, Kystcentret, Muse-um Sydstdanmark, Mnsted Kalkgruber, Natu-rama, Naturhistorisk Museum rhus, Ribe Vikinge Center, Skandinavisk Dyrepark, Sporvejsmuseet, Sams Labyrinten, Skonnerten Britta Leth, Skovs-gaard Gods, havets smakkecenter.

DN Butikken er foreningens egen web-butik. Her kan du kbe den smukke Naturkalender, fedt frilufts-udstyr, spndende opslagsbger om naturen, kikkerter i hj kvalitet, fugle-kasser og meget mere alt sammen med gode medlemsrabatter.

DNs egen verden

30 ret der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014

Ls Natur & Miljwww.dn.dk/naturogmiljoe

Magasin og avis udkom fire gange fuldstndig som det plejer, og for magasinets vedkommende har gjort siden 1974 med jubilumsret 2011 som en undtagelse, hvor det udkom i seks numre. Lsertilfredsheden er hj og er blevet undersgt lbende i de senere r mindst et par gange om ret i form af en webbaseret undersgelse. Cirka hvert fjerde r er der blevet lavet en strre undersgelse, og 2014 var et sdant r. Her fik vi foretaget en kva-litativ og kvantitativ undersgelse af Scharling Research.

Vi spurgte blandt meget andet til, hvor tit Natur & Milj lses: Her svarer 63 %, at de lser det hver gang, og 31 % l-ser det for det meste. Kun 5 % lser det sjldent. 32 % svarer, at de lser halvdelen eller mere af magasinet, og 96 % svarer, at de er tilfredse eller me-get tilfredse med Natur & Milj. Tilfreds-heden var ogs stor ved den forrige store undersgelse, hvor hele 98 % var tilfredse eller meget tilfredse, men gr vi tilbage til 2003, l tilfredsheden p 90 % og tilbage i 1997 var tilfredsheden 72 %. 87 % ser magasinet som fordel ved medlemskabet af DN. 91 % af l-serne ser magasinet og avisen som den vigtigste kilde til information om DNs arbejde. Avisen scorede ogs generelt flot, men lidt lavere end magasinet.

Undersgelsen spurgte ogs ind til, hvad lserne fandt mest interessant. Og svarets top tre var:

1. DNs lobbyarbejde 2. Naturportrtter om dyr og planter3. Naturoplevelser

Natur & MiljNatur & Milj og Avisen, november 2014

DNs egen verden

31ret der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2014

DN og resten af verden

DN deltager i forskellige internationale sammenhnge. EEB, den europiske paraplyorganisation, som DN er med-lem af, kunne fejre sit 40-rs jubilum i 2014. EBB var meget aktiv i forbindelse med den nye EU-kommissions tiltr-delse, og DN har deltaget i breve til mil-jministrene, hvor der blev advaret mod udvanding af milj og klimaomrdet. DN har bidraget til EU-hringssvar bl.a. in-

den for klima, ressourcer og miljmr-ker og leveret bidrag til ny EU-forordning om invasive arter samt bidraget ved kommissionens hring om erstatnings-natur. DN har deltaget i BREF-note- arbejdet, hvor DN 2 gange, som repr-sentanter for EEB, har deltaget i de tekniske arbejdsgrupper i Sevilla ang-ende nye regler for fdevareindustri og svinefarme.

DN har deltaget i Biodiversitetskonventionens COP12 i Sydko-rea p vegne af 92-gruppen, hvor de hjest prioriterede em-ner var midtvejsevalueringen af de 20 Aichi-biodiversitetsml samt at f en endelig aftale om at ge ressourceflowet til udviklingslandenes arbejde med biodiversitet. Den lagde som tidligere vgt p at have et tt samarbejde med den danske delegation og de internationale NGOer samt at kommunikere om topmdet og biodiversitet.

Hvert r mdes de nordiske natur- og miljorganisationer og udveksler erfaringer, ideer og nye tiltag. I 2014 var DN vrt for mdet, som foregik p Danmarks Naturfonds gods p Lan-geland. Reprsentanter fra Sverige, Norge, Finland og Island deltog i mdet, der blandt andet havde befolkningens enga-gement i natur- og miljarbejde p dagsordenen og besgte Lejre, den kologiske kommune.

Biodiversitetstopmde Nordisk mde p Skovsgaard Gods

Det internationale arbejde

RET DER GIK 2014

Danmarks NaturfredningsforeningMasnedgade 202100 Kbenhavn

www.dn.dk Tlf.: 39 17 40 00

Danmarks Naturfredningsforening 2014

Året der gik 2014

Documents

Transcript of Året der gik 2014