Arealer der anmodes medtaget i kommuneplanlægningen til ...

Bilag 5b til byrdsindstilling om Forslag til Planstrategi 2015 - offentlig hring

AREALER DER ANMODES MEDTAGES I KOMMUNEPLANLGNINGEN TIL BYUD-VIKLINGSFORML

ORIGINALBIDRAG

1

Henrik Pedersen

Emne: VS: vedr. forslag til kommende lokalplan samt ansgning.Vedhftede filer: rhus Kommune Ideer & Forslag til Kommuneplan.docx; Udstykningsareal Gl. Viborgvej

132 8471 Sabro.pdf; Mundelstrup forslag nr.1.pdf; Lokalplan Kommunen.pdf; kommuneplan mundelstrup.pdf; Bykort ansgning.pdf

Fra: John Filthuth [mailto:[email protected]]Sendt: 25. august 2014 14:21 Til: [email protected]: vedr. forslag til kommende lokalplan samt ansgning.

Center for Byudvikling og MobilitetTeknik & MiljKalkvrksvej 108000 Aarhus C.

D. 25.08.2014

Undertegnet fremsender hermed forslag til at kunne udvikle Sabro Mundelstrup med yderligerebeboelsesejendomme tt som lavt (rkkehuse kombineret med villagrunde).Jeg vedhfter tidligere fremsendt skrivelse samt div. kort.

Jeg har i 2011 fremsendt forslag til den sidste kommunalplan og kunne ikke se den var nvnt, hvorfor jegefterflgende konstaterede, at jeg havde sendt ansgningen til en arkitekt der stod bag udstykningen pKrangrunden i byen Mundelstrup, s derfor fremsendes denne skrivelse ogs som en ansgning til enkommende kommunalplan.

Mine tanker p udstykning af grunde, ligger p den frste del af jorden til ejendommen Gl. Viborgvej 132 8471 Sabro (se venligst vedhftede kort) men de vrige arealer vil sikre flere muligheder, nemlig:

1. At der kan udvides til eksisterende udstykninger fra Sabro fra det jordareal der ligger ud til Grnvej.2. At Frup by kan komme til at hnge lidt mere sammen og stadigvk fungere som en selvstndig lillebydel uafhngig af Mundelstrup og Sabro, hvor jeg her tnker p jordarealet hvor der d.d. ligger etgartneri men som nedtages i disse dage.

Til orientering har jeg fremsendt nrvrende til Planlgning & Byggeri med kopi til Jesper Holmgaardmed det forml af f afklaret den del af jorden der ligger ud til Gl. Viborgvej 132.

Med venlig hilsenJohn Filthuth

Planlgning og Byggeri

Kalkvrksvej 10

8000 Aarhus C.

Att. Hr. Arkitekt Carsten Ltzen

Dato. 04. August 2011

Vedr. indkaldelse og forslag til have by i Mundelstrup, tt, lav boligbebyggelse pkrangrunden.

Aarhus Kommunes tiltag hilses velkommen da oplgget vil styrke en naturlig byudvikling i vestmed respekt for landsby samfundene.

Med udgangspunkt i flgende:

At rhus Kommune de nste mange r kommer til at mangle boliger,

At rhus Kommune lgger vgt p bevarelse af de sm lands by samfund og beskyttelse af disse,men samtidig en fornuftig udbygning der ogs sikre en naturlig udvikling,

Kunne jeg forestille mig,

At rhus Kommune ogs kommer til at mangle jord til f.eks. en ny Sabro Skole da dennuvrende skole ikke p sigt er tidsvarende, herunder ville kunne optage s mange flere elever,

At rhus Kommune kommer til at mangle jord til institutions forml i omrdet,

At rhus Kommune kommer til at mangle jord til div. aktivitets forml for borgerne, herunder deunge, samt grnne omrder.

Undertegnet som er ejer af Gl. Viborgvej 132 Matr. Nr. 8 A. 4 E. m.fl. og Frupvej 73 Matr. Nr. 4K. 5 E. m.fl.

Fremsender hermed ansgning om ndring af lokalplan 2009 i kommuneplanens rammeomrdeog med yderligere ideer og forslag til, som kunne tilgodese rhus Kommunes fremtidige behov.

Vedlagt er:

Skitsekort nr. 1 der viser det samlede berrte omrde.

Forslagskort nr. 1

Forslagskort nr. 2

Forslagskort nr. 3

Forslagskort nr. 4

Forslag nr. 1:

Gl. Viborgvej 132 har et areal p Ca. 15.000 m.2 beliggende umiddelbart nr krangrunden

Der udskilles et nyt rammeomrde til boligforml som det fremgr af skitsen. Somrammebestemmelse foresls flgende:

Anvendelsen er fastlagt til tt lav boligforml, kategori 4 etagebolig.Anvendelseskategorien henviser til de generelle rammebestemmelser.Max. Etageareal: 2Max. Bygningshjde: 8.5 m.Max. Bebyggelsesprocent 40 for den enkelte ejendom.

Bebyggelsen ptnkes opfrt som dobbelthuse og rkkehuse i 1 etage med udnyttet tagetageeller 2 etager. Der nskes mulighed for, at en mindre del af bebyggelsen kan opfres vandrettelejlighedsskel, det vil sige etageboliger i henhold til bygningslovgivningen. Husene placeresomkring interne boligveje med facader parallelt hermed og med bde for og baghaver.

Forslag nr. 2:

Frupvej 73 har et areal p ca. 60.000 m2. beliggende med facade til Grnvej og Frupvej.Nuvrende ejendom er gartneri men som nedrives i forbindelse med en vedtagelse oggodkendelse af rhus Kommune.

Der udskilles et rammeomrde som i forslag nr. 1 subsidirt et rammeomrde alene tiludstykning af villa med interne veje.

Frup landsby vil med en sdan udbygning hnge naturligt sammen med Mundelstrup menalligevel sikre at den har sin egen identitet.

Forslag nr. 3

Frupvej 73 matr. Nr. 4 k. 5 E. 0g del af 4E p et ca. areal 105.000 m2.

Der udskilles et rammeomrde som i forslag nr. 1 eller 2.

Forslag nr. 4

Gl. Viborgvej 132 med matr. Nr. 8 A. 4 E. m.fl. og Frupvej 73 med matr. Nr. 4 K. 5 E. m.fl.

Der udskilles et rammeomrde til brug for etablering af ny Sabro Skole med fodgnger ogcykelstier fra de nye udstykninger af Rnnevangen via grnne omrder frem til ny skole ogboligomrde som nvnt i forslag 1 + 2 + 3 og med adgangs stier fra boligerne p ny udstykning pkrangrunden.

Med ca. 160.000 m2. jordareal, nr eksisterende bygninger er trukket fra, vil rhus Kommune sikrebyerne Sabro Mundelstrup Frup som selvstndige landsby samfund samtidig med at derkunne laves nogle spndende fremtidssikrede boliger/boligomrder og institutioner.

Undertegnet fremsender hermed ansgning til ndring af kommuneplan 2009, med Ideer ogforslag til en forsat udbygning, og med rettelig hensyn til bevarelse af vores landsby samfund.

Da jeg ikke er fagmand p dette omrde, har jeg rettet henvendelse til Landinspektr Annette Bgi rhus som gerne vil tydeliggre en endelig ansgning sfremt rhus Kommune mtte nske det.

Med venlig hilsen

John Filthuth

Nordrevej 1 8471 Sabro

Tlf. 21665394.

Indkomne 3

ELEVVEJ 84/ UD

STYKNIN

G

3IN

TRO

Omrdet grunden ligger i udgr den logiske afslutning p Lisbjergs anden eta-

pe der allerede er udlagt som ram

meom

rde.

I fremtiden vil om

rdet indg som en del af denne bydel m

ed god tilgngelig-

hed til motorvej og letbane.

Omrdet er perspektivom

rde og skal derfor byudvikles p sigt men m

ulig-heden er her nu.

Projektet viser muligheden for udstykning af gartneriets grund langs hhv Lars-

mindevej og Elevvej, m

ed skoven som n

rmeste nabo. Grunden ligger sam

tidig som

en naturlig forlngelse af Lisbjerg langs Elevvej, som

fremstr som

lands-by m

ed idyllisk hovedgade, med bebyggelse p hver side af en lille hovedgade.

P venstre side af Elevvej nr man bev

ger sig mod st, m

arkerer Lisbjerg og Trige skov sig. Boligbebyggelserne m

arkerer stadig vejforlbet p hjre side af Elevvej. Ved at etablere boligom

rde p grunden ved gartneriet, tilbydes frem-

tidige beboere en unik placering med skoven I baghaven, og udsigt til Engs-

en og indover Skejby i forhaven. Grunden ligger p et hvet plateau, og falder

markant m

od syd og Larsmindevej, hvor der idag er en stejl skr

nt.Lisbjerg

Randersvej Lisbjerg skov

Djurslandmotorvejen

5

IND

VAND

LEGOPH

OLD

LEGOPH

OLD

GRILLPLA

DS

BY

BUGT

SKOV

NYE FORBIN

DELSER

NY IN

DKRSEL/ TRAFIK I OMRDET

UDKIG

FLLES AREALER

NYE CYKELSTIER

EKSIST. CYKELSTI

I forslaget etableres adgang til grunden fra Larsmindesvej via trapper, og der

foresls tilsvarende cykelsti p grunden lave del langs vejen.

Selve omrdet og grunden vil kunne tilbyde grunde der har unik placering,

hvor alle har enten udsigt til skoven , ind over byen eller mod bugten. Og da

grundens terrn falder j

vnt mod syd tilbydes alle grunde solrige og gode

udearealer. Grunden ligger som en stor lysning i skoven, som

favner grunden fra to sider. Det er en sj

lden god placering- p kanten af bde by og land.

Konceptet for udstykningsplanen er at skabe mindre om

rder/klynger I om-

rdet. Tt p adkom

stvejen til omrdet etableres et f

llesomrde m

ed regn-vandsbassin, frugttr

er og ophold. En plads som alle frem

tidige beboere vil passere forbi og nyde godt af.

7

Mdested

Legplads

GrillpladsLeg

Mdested

Mdested

S

Ny indkrsel

ELEVVEJ

Sti

Sti

Ny cykelsti

Ny trappe

Ny cykelsti

SITUATIONSPLAN

/ 1:2000

GRUN

DST

RRELSE: 41.980 m2

30 UD

STYKNIN

GER

Grundstrrelserne varierer fra750 m2 til 1000 m

2 enkelte steder. Vi foreslr at m

an fastholder udtrykket og hjden p 1, 5 etager som er essentiel og kende-

tegnende for husene langs Elevvej ved landsbyen. Dette bde for at minim

ere fodaftrykket p grundene at give m

ulighed for mest m

ulig udeareal og for at fastholde en ensartet typologi og at kunne give gode dagslys og udsigtsm

u-ligheder.

Som en naturlig del af en b

redygtig tankegang foreslr vi regnvandsopsam-

ling som en del af et rekreativt elem

ent I bne render/kanaler og at minim

ere faste bel

gninger til kun at vre p arealer m

ed parkering. Omkring f

llesa-realerne kan m

ed fordel indtnkes forskellige sociale aktiviteter og evt dyrk-

ningsmuligheder/ grnt produktion.

Bebyggelsen holder en minim

umsafstand til skoven p 30 m

eter langs Elevvej.

PRINCIPSN

IT/ 1:400

Regnvandss &F

llesarealGrft/kanal

Vej

SkelLarsm

indevej

Ny trappe til vej

Ny cykelsti

9

Grft/kanal

Ny adkom

stvejSti

StiEksist. skovvej

SkovSkel

11REFEREN

CER

Flles arealer

Flles arealer

Flles areal

Styrkelse af biodiversitet i omrdet

Vandhndtering

Huse i 1,5 plan

Leg & ophold

1

Henrik Pedersen

Emne: VS: Eg Mllevej 50c samt del af Matrikel 12aVedhftede filer: Eg Mllevej 50 Cfinaldebs.docx; skitser_eg_Moellevej_jakob_august2014.pdf

Fra: Jakob B. Srensen [mailto:[email protected]]Sendt: 11. december 2014 12:30 Til: Carsten Ltzen Cc: 'Dorthe E. Blnd-Srensen'; Jens Halvorsen ([email protected]); [email protected]: Eg Mllevej 50c samt del af Matrikel 12a

Kre CarstenHber at alt er vel.

I forlngelse af den gode lsning vi fandt i forret sammen med Jer vil vi hermed gerne ansge om at f denresterende del af vores matrikel med i kommuneplanen.Vi henvender os ogs p vegne af Sren og Mette Groesen, der henvendte sig i forbindelse med en af hringerne oger indehaver af matrikel 12a.

Der er ikke nogen af os, der str overfor at ville gre noget aktivt, men tanken om at vi kunne indlemmes ikommuneplanen p samme mde som den resterende del af vores matrikler, vil give os ro i sindet.Vores ansgning er sammen med nogle principskitser som DAI har lavet.

Vi vil meget gerne have lejlighed til at komme ind og drfte det med Jer sledes at vi sikrer os at vi har forklaret osp den rigtige mde.

P forhnd tak

CC: Ango Winther, Jens Halvorsen DAI.

Med venlig hilsen/kind regards,

Jakob Blnd-Srensen Teknisk Direktr/CTO @ Lean-On.com Industriparken 4 2750 Ballerup Denmark Phone:+45 70 27 08 98 Mobile:+45 22 10 65 54 Email: [email protected]

www.lean-on.com

Leading Solution Integrator & Cloud Provider of: Citrix, Acronis, Nexenta and QNAP Enterprise

PLANLGNING OG BYGGERI Eg d. 10. december 2014 Teknik og Milj Aarhus Kommune Kalkvrksvej 10 8000 Aarhus C

Ansgning om udvidelse af rammeomrde indeholdt i kommuneplanen med hele matriklen af Eg Mllevej 50c (13l) samt 12 A

Baggrunden for ansgningen:

I forbindelse med vedtagelsen af lokalplan 963, blev Eg Mllevej 48, 50 a, b og c (del heraf) indlemmet i kommuneplanen. Tidligere i behandlingen af lokalplan 963 ansgte ejeren af 12a kommunen med at f omrdet fra Eg Mllevej nordp grnsende op til 13 l med i lokalpla-nen.

Matrikel nr. 12 a, Skring by, er p.t. udlnt til afgrsning, hvilket vil ophre ved aktivering af rammeomrdet 28.05.23 BO. Tilsvarende vil arealet op til rammeomrdet for matrikel 13 l, ikke kunne udnyttes til afgrsning, som det benyttes til for nuvrende, ligesom det heller ikke naturligt hrer til den bagvedliggende landbrugsjord pga. levende hegn, omrdets strrelse, de eksisterende og kommende bebyggelser samt bkken.

Indlemmelse af de den resterende del af matrikel 13 l samt 12 a vil sammen med rammeom-rde 28.05.23 give et sammenhngende beboelsesomrde med behrig hensyntagen til den grnne kile som Aarhus Kommune har besluttet.

Der er gode muligheder for et flles rekreativt omrde for hele rammeomrdets kommende beboere i arealet op til bkken.

Udvidelse af bebyggelse i forbindelse med ny Kommuneplan

Vi ansger hermed om, at rammeomrdet 28.05.23 BO udvides med den resterende del af matrikel 13 l samt den del af matrikel 12 a, der ligger op til rammeomrdet, s det optages som en del af kommuneplanen. Omrdet nskes ikke p.t. lokalplanlagt, men derimod at f samme status som Eg Mllevej 48, 50a, b og c (del heraf) som vi i flleskab med kommunen allerede har indeholdt i kommuneplanen.

Vi nsker i stedet at f indeholdt ovennvnte omrder i den kommende kommuneplan, som skitseret i den vedlagte skitse for omrdet. I skitsen og ansgningen er der taget hjde for de forhold, der er beskrevet i lokalplan 963.

Det er vores hb, at Teknik & Milj vil se velvilligt p behandlingen og medtage omrderne for matrikel 12 a og 13 l, der i jeblikket ligger udenfor rammeomrdet.

Til information vil vi gerne nvne, at vores ansgning er afstemt med de berrte naboer, jf. tidligere dialog med Teknik & Milj.

Vil I venligst kvittere for, at I har modtaget vores ansgning.

Venlig hilsen

1

Henrik Pedersen

Fra: MTM-ByudviklingogMobilitetSendt: 6. januar 2015 13:15Til: Henrik PedersenEmne: VS: nsker grund i byzone.

Oprindelig meddelelseFra: Anne Dorthe Hvid Johannesen [mailto:[email protected]]Sendt: 29. december 2014 12:13Til: MTM ByudviklingogMobilitetEmne: nsker grund i byzone.

Hej

Vi nsker at sge at om at vores grund kommer i byzone.

Det drejer sig om Hjelmagervej 25, 8541 Skdstrup matrikel nummer 1e.

Er det muligt?

Mvh Dorthe Hvid Johannesen

Sendt fra min iPhone

Indkomne 5

1

Henrik Pedersen

Emne: VS: 34534 - nyt boligomrde ved Solbjerg 27012015Vedhftede filer: 34534bebyggelse-illustration 30112011.pdf; 34534 rammer.pdf; 34534 ansgning rhus

kommune 27012015.pdf

Fra: Jan Frederiksen [mailto:[email protected]]Sendt: 27. januar 2015 09:44 Til: Niels-Peter Mohr Emne: 34534 - nyt boligomrde ved Solbjerg 27012015

Til Niels Peter Mohr

Iflge aftale fremsendes hermed vores ansgning om nye boligomrder i den sydlige del af Solbjerg. For god ordensskyld modtager jeg gerne en bekrftelse p modtagelse af ansgningen.

Med venlig hilsen

Jan Frederiksen Landinspektr

Bonefeld & Bystrup A/SStrandpromenaden 6 8700 Horsens www.bonefeld-bystrup.dk

Telefon: Mobil:Fax:Email:

76 28 60 6025 23 16 7976 28 60 61

[email protected]

Landinspektrfirmaet

Bonefeld & Bystrup A/S

Strandpromenaden 68700 Horsens

Tlf. 76 28 60 60 / Fax 76 28 60 [email protected] - CVR.nr: 21 30 61 85

Partner i Dansk Total-Opmling - DTOwww.bonefeld-bystrup.dk

rhus KommuneRdhuspladsen 28000 rhus CAtt.: Planlgning & Byggeri

J.nr. 34534 jbfDato. 27. januar 2015

Vedr. Nye boligomrder i den sydlige del af Solbjerg ejendommene matr.nr. 11-a og 10-i m.fl. begge Astrup By, Astrup beliggende hhv. stergrdsvej 265 og 275, 8355 Solbjerg.

Hoslagt fremsendes p vegne af ejerne af ovenstende ejendomme forslag til udlg af nyt byudviklingsomrde til boligforml p ejendommene matr.nr. 11-a og 10-i, begge Astrup By, Astrup. Arealerne nskes medtaget i den kommende kommuneplan, som boligomrder.

Ejendommen matr.nr. 11-a Astrup By, Astrup udgr en landbrugsejendom af areal i alt 27,7 ha. Arealet, der nskes inddraget i kommuneplanen til ben/lav boligbebyggelse, er ca. 3,9 ha stort og er beliggende syd for stergrdsvej. P modsatte side heraf ligger den eksisterende boligbebyggelse i kommuneplanens rammeomrde 330205BO. Se vedlagte kortbilag.

Ejendommen matr.nr. 10-i Astrup By, Astrup udgr en landbrugsejendom af areal i alt 18,9 ha. Arealet, der nskes inddraget i kommuneplanen til tt-lav boligbebyggelse, er ca. 1,4 ha stort og er beliggende umiddelbart op til de eksisterende blandede bebyggelser i kommuneplanens rammeomrde 330213BL og 330215BL. Se vedlagte kortbilag.

Arealerne er beliggende i landzone og ikke omfattet af nogen typer af bygge- og beskyttelseslinier,jf. Arealinfo.dk. Omrdet er derimod omfattet af srlige drikkevandsinteresser, men hele Solbjerg og de omkringliggende omrder er omfattet heraf. Der skal tages hjde herfor i forbindelse med lokalplanlgning.

Arealerne grnser mod nord op til den sydlige del af Solbjerg og syd for arealerne ligger landbrugsarealer, der dyrkes intensivt. Det vestlige areal grnser op til eksisterende tt-lav bebyggelse mod vest og nord og mod nordst enkelte parcelhuse. En inddragelse af dette areal vil skabe en naturlig enklave af boliger i dette omrde. Fra arealerne er der kort afstand til bdecenterfunktioner og skole.

Korrespondance i sagen bedes tilg undertegnede, idet vi samtidig for god ordens skyld skal anmode om kvitteringsskrivelse for modtagelse af nrvrende ansgning

Med venlig hilsen

Jan Frederiksen

stergrdsvej

stergrdsvej

Udstykningsplan

Parceller og t

t/lav

Solbjerg

LA

ND

& P

LA

NR

dgive

nde la

ndin

spekt

rer

og p

lanl

ggere

A/S

Strandprom

enaden 6D

K - 8

70

0 H

orse

ns

Tlf: 76 28 60 70

Fax: 76 28 60 61

[email protected]

Fra

id til v

irkelig

hed

Dato: 30.11.2011

J.nr. 34534

Ml: 1:2000

1

Henrik Pedersen

Fra: Klaus Thomassen [[email protected]]Sendt: 13. maj 2015 15:19Til: Henrik PedersenCc: Jesper Kristensen; Johannes SchmithEmne: Lokalplanansgning Rhjvej StavtrupVedhftede filer: 150513-lokalplanansgning Rhjvej Stavtrup.pdf; 150416 lb Projektmappe Rhjparken

udvikling.pdf

Kre Henrik Pedersen,

I forlngelse af dit mde d. 16. april med vores rdgiver Line Bundgrd fra rstiderne arkitekter om et jordstykke iStavtrup, fremsendes hermed vedhftet formel ansgning om at jordstykket overfres til byzone og at derudarbejdes lokalplan til tt lavt byggeri.

Du er meget velkommen til at kontakte mig hvis du har sprgsml.

Venligst bekrft modtagelsen.

Med venlig hilsenKlaus Thomassen [email protected]

Reesens Vej 2 DK 6800 VardeH.C. Andersens Boulevard 45 DK 1553 Kbenhavn V

70 22 59 33 Direkte 76 77 68 43 Mobil 61 61 83 08www.reka.dk__________________________________________________________________________________________________________________This e mail may contain confidential and/or privileged information. If you are not the addressee or authorised to receive this for the addressee,you must not use, copy, disclose or take any action based on this e mail or any information herein. If you have received this e mail in error,please advise the sender immediately and delete this e mail. Non compliance with this disclaimer may be subject to Legal Professional Privilege._________________________________________________________________________________________________________________

Reesens Vej 2 6800 Varde Tlf. 70 22 59 33 Fax 70 20 59 33 [email protected] www.reka.dk CVR nr. 19 93 11 88

Til Kommuneplanafdelingen Aarhus Rdhus 8100 Aarhus C Att.: kommuneplanlgger Henrik Pedersen

Varde, den 13-05-2015

Ansgning om overfrsel af areal til byzone og udarbejdelse af lokalplan for Rhjvej 20, Stavtrup.

Kre Henrik Pedersen,

I forlngelse af mde med Line Bundsgrd fra rstiderne Arkitekter torsdag d. 16. april 2015 om grundstykke, beliggende Rhjvej 20, Stavtrup, skal vi hermed i henhold til det aftalte, fremsende formel anmodning om at grundstykket i den igangvrende revision af kommuneplanen overfres fra landzone til byzone og at der udarbejdes lokalplan til tt-lav boligbyggeri med udgangspunkt i vedlagte forslag til bebyggelsesplan.

Baggrunden for anmodningen er at REKA Gruppen og Danhaus i fllesskab over de seneste 2 r har udviklet, solgt og bygget 3 rkkehusbebyggelser i Stavtrup med over 90 boliger, som alle er meget populre, ikke mindst blandt unge brnefamilier, der ser kombinationen af nrheden til rhus city og de fine grnne rekreative arealer i Stavtrup som meget attraktivt. Vi nsker ogs fremadrettet at kunne tilbyde byens borgere attraktive rkkehuse til fornuftige priser i Stavtrup. Bydelen er inde i en meget positiv udvikling som vil blive sat i st hvis der ikke udlgges nye arealer til boliger i de kommende r. Vi investerer gerne i denne udvikling. Desvrre er bydelen i den nuvrende kommuneplan helt udbygget. Med det store pres p behovet for nye boliger i rhus, ser vi det som en naturlig konsekvens at der ogs fremadrettet planlgges arealer i Stavtrup til bynre boligomrder, hvorfor vi foreslr denne justering af kommuneplanen.

Vi ser frem til jeres positive tilbagemelding og stiller naturligvis gerne op til en snak om mulighederne og besvarelse af eventuelle sprgsml.

Venligst bekrft modtagelsen af denne anmodning.

Med venlig hilsen REKA GRUPPEN AS

Klaus Thomassen

R

H

JPAR

KEN

NYT B

OLIG

OM

R

DE I STAVTR

UP

16.april 2015

OM

R

DEA

FGR

N

SNIN

G

N

Projektom

rdet er beliggende ved Rhjvej 20 i Stavtrup,

vest for Aarhus, og er m

arkeret p kortene p disse sider. Stavtrup er en attraktiv bos

tningsby, som i de senere r

har vret inde i en positiv udvikling i forhold til bde eta-

blering og salg af nye boliger.

Denne udvikling har m

edfrt at alle de omrder, der i kom

-m

uneplanen hidtil har vret udlagt til boligudvikling, nu er

udbyggede. Der er derm

ed opstet en eftersprgsel p nye om

rder til boligbebyggelse i Stavtrup.

Det vurderes um

iddelbart at eftersprgslen i Stavtrup vil m

edfre et behov for en boligudbygning p ca. 25 %. D

enne udbygning af byen vil hensigtsm

ssigt kunne placeres

med udgangspunkt i det aktuelle om

rde, og vil derfor kunne fungere som

en bym

ssig forttning og afslutning

af Stavtrup by.

Det aktuelle projektom

rde er i komm

uneplanen en del af ram

meom

rde 230003GK

, der udlgger om

rdet til grn kile, m

en ligger i umiddelbar tilknytning til bde eksiste-

rende boligomrder og det overordnede vejnet. Yderligere

ligger omrder t

t ved skole og er placeret i tilknytning til det eksisterende stinet i om

rdet.

Arealet er i dag ubebygget og benyttes til landbrugsareal.

OVER

OR

DN

ET PLA

NL

GN

ING

N

NU

VR

END

E KO

MM

UN

EPLA

NR

AM

MER

- STAVTRU

P 1:10.000

Om

rdet ptnkes disponeret m

ed tt-lav bebyggelse, som

lgger sig i forl

ngelse af den allerede eksisterende struktur i om

rdet st for. Arealet skrner m

od nord og falder fra R

hjvej i syd mod Sholm

vej i nord.

I disponeringen er der arbejdet med en opdeling af arealet i 3 m

indre enklaver, der hver adskilles af grnne f

llesarealer, som str

kker sig ud til markerne m

od vest. De to en-

klaver mod syd har adgangsvej fra R

hjvej, mens den nordlige enklave, har adgangsvej

fra Jarlsmindevej. A

dgangsvejene er placeret s de indgriber mindst m

uligt i de grnne

Det karakteristiske hovedtr

k i bebyggelsen er den forskelligartede oplevelse, som be-

byggelsen skaber ned gennem om

rdet i samspil m

ed terrnet.

Mod syd, hvor arealet skrner m

est, er husene placeret langs med koterne, s de bde ud-

nytter terrnfaldet bedst m

uligt og samtidig m

inimerer behovet for terr

nregulering. Her

ligger to boligveje i en vifteform, som

begge bner sig ud mod det bne areal m

od vest og derm

ed skaber en sigtelinje fra stamvejen, ind gennem

bebyggelsen og ud mod det bne

areal mod vest.

-ningsgrupper fordelt om

kring korte stikveje til stamvejen igen er vejene orienteret, s

der skabes sigtelinjer igennem bebyggelsen og bebyggelsen kan bne sig m

od det bne areal m

od vest.

I den midterste enklave ligger boligvejen som

en bue, der flger omrdets terr

n. Her

er husene placeret s de fr optimal udsigt og solorientering m

od vest, og der etableres boliger m

ed haver direkte ud til det bne areal mod vest.

Bebyggelsen bestr af en blanding af 5 forskellige boligtyper hvoraf type 135 og 129 er i

2 etager mens de vrige er i 1 etage. Forskelligheden i bebyggelsesstrukturen sam

t i be-byggelsens karakter og hjde, skaber variationen og giver et sp

ndende og forskelligartet oplevelsesforlb, nr m

an bevger sig gennem

omrdet.

De to grnne f

llesarealer ptnkes etableres som

opholds- og friarealer, og i det nord-

Arealet t

nkes koblet p det eksisterende stinet via stien ved Klokkeblom

stvej. Stiforlbet forl

nges ind i omrdet og tr

kkes gennem bebyggelsen, s m

an kan forbinde de to om-

rder med hinanden.

Til venstre

i billedet

ses kanten

af beplantningen

ved nabobebyggelsen

p R

hjvej og

skellet m

od m

arkerne vest for arealet. Til hjre i billedet ses be-plantningen

langs skellet

mod bebyggelsen ved K

lok-keblom

stvej og i baggrunden ses Sholm

vej.

Til venstre

i billedet

ses skellet

mod

bebyggelsen

ved K

lokkeblomstvej

og i

baggrunden ses

grsare-

alet ved Rhjvej. Til hjre

i billedet ses det store tr,

som str i skel m

od marker-

ne mod vest.

DISP

ON

ERIN

G

OM

R

DET SET FR

A R

H

JVEJ M

OD

NO

RD

OM

R

DET SET FR

A S

HO

LMVEJ M

OD

SYD

AR

EALO

VERSIGT:

Om

rdeareal:

ca. 54.544 m2

BEB

YGG

ELSE:

Grundstrrelser:

ca. 250 - 475 m2

Type:

Antal:

Bygningsareal:

Type 135: 13 stk.

ca. 1.755 m2

Type 129: 8 stk.

ca. 1.032 m2

Type 138: 21 stk.

ca. 2.898 m2

Type 120: 47 stk.

ca. 5.640 m2

Type 110: 13 stk.

ca. 1.430 m2

I alt: 102 stk.

ca. 12.755 m

Bebyggelsesprocent:

ca. 23

N

1:2.000

SAGS NR. 14.5495

1

Henrik Pedersen

Fra: Nina UllvitSendt: 22. maj 2015 14:07Til: Henrik PedersenEmne: VS: Ansgning ang. ramme 390125JO - LgtenVedhftede filer: Ansgning om flytning af perspektivareal til byzone - maj 2015.pdf

Til behandling i forbindelse med Planstrategi

Med venlig hilsen

Nina Ullvit Kommuneplanlgger, Landinspektr Ledelsessekretariatet M +45 41859770 E [email protected]

Fra: Grankrogen 14 [mailto:[email protected]]Sendt: 17. maj 2015 07:07 Til: Nina Ullvit Emne: Ansgning ang. ramme 390125JO - Lgten

P baggrund af tidligere korrespondance fremsendes i vedhftede fil hermed ansgning om flytning afperspektivareal til byzone.

Kvittering for modtagelse af ansgningen udbedes.

p.v. Peder Holme Villadsen

Mikael PedersenGrankrogen 148541 SkdstrupMail: [email protected]. nr. 89122553/61615270 (Sparekassen Kronjylland)

1

Henrik Pedersen

Fra: Henrik PedersenSendt: 22. maj 2015 14:35Til: Henrik PedersenEmne: VS: Marienlystvej 30, 8200 Aarhus NVedhftede filer: 20150519 Flgebrev Marienlystvej 30.pdf; Marienlystvej 30.pdf

Med venlig hilsen

Henrik Pedersen Kommuneplanlgger, arkitektDir. +45 4185 9769

TEKNIK OG MILJKommuneplanafdelingen, Ledelsessekretariatet RdhusetDK 8000 Aarhus Cwww.aarhus.dk/mtm

Officielle henvendelser pr. e mail skal sendes til hovedpostkassen: [email protected]

Fra: Peter Boe Hauggaard-Nielsen [mailto:[email protected]]Sendt: 19. maj 2015 11:31 Til: Niels-Peter Mohr Cc: Jrn Tkker Emne: Marienlystvej 30, 8200 Aarhus N

Kre Niels Peter,

Som opflgning p nedenstende samt tidligere mail hermed oplg til fremtidig dispositionsplan for omrdet vedmarienlystvej 30.

Flgebrev og prospekt er ligeledes fremsendt pr. post.

Vi ser frem til en positiv dialog omkring projektet.

De bedste hilsner Mit freundlichen Gren Best regards

Peter Boe Hauggaard-NielsenTegnestuechef og VVS ingenir [email protected]

-------------------------------------

Tkker Rdgivende Ingenirer A/SToldkammeret Hack Kampmanns Plads 1-3, st. tv. 8000 Aarhus C - Danmark

M +45 2675 9539

2

TF

+45 8619 1844 +45 8619 1834

www.taekker.dk

-------------------------------------

Fra: Niels-Peter Mohr [mailto:[email protected]]Sendt: 12. maj 2015 23:08 Til: Peter Boe Hauggaard-Nielsen Emne: SV: Kommende planlgningsopgaver Tkker

Kre PeterDu er velkommen til at sende materialet til mig.Venlig hilsenNiels Peter

MARIEN

LYSTVEJ 30/ UD

STYKNIN

G

3IN

TRO

Tilst

Viborgvej

Hasle Ringvej

Herredsvej

Aarhus centrum

Omrdet og grunden m

ed det tidligere gartneri er perspektivomrde og ligger

mellem

to boligomrder langs M

arienlystvej, der allerede er udlagt og delvist bebygget.

Der planlgges p l

ngere sigt en trafikal forbindelse fra Viborgvej til Her-redsvej, der giver m

ulighed for strre byudvikling i Tilst, hvilket dette projekt kobler sig p, og bringer om

rdet tttere p byen.

I Aarhus Komm

unes byudviklingsstrategi, som den str beskrevet i Kom

mu-

neplan 2013, nvnes det, at de kom

mende rs byudvikling er baseret p en

tostrenget strategi, p den ene side i form af lbende om

dannelse og fortt-

ning af den eksisterende by herunder srligt erhvervsom

rder som tiden er

lbet fra, og p den anden side mulighed for ny byv

kst p bar mark. Generelt

forventes det, at byomdannelsen og fort

tningen i det store og hele sker kon-tinuerligt, efterhnden som

mulighederne opstr.

Muligheden er nu opstet for at om

danne et tidligere gartneri, der som n

vnt ligger langs M

arienlystvej, og udgr en del af et stort perspektivomrde, der

er udlagt i den stlige del af Tilst. Omrdet er i kom

muneplanen ben

vnt som

ramm

eomrde 250805JO.

5IN

FRASTRUKTU

R

Perspektivomrdet stder op til et stort eksisterende boligom

rde i Tilst, m

en er samtidig s

rdeles velbeliggende i forhold til den nye byudvikling om

kring Aarhus Universitetshospital. Det n

vnes ogs i komm

uneplanen, hvor en udvikling af om

rdet ses i denne samm

enhng. Sledes er der p

sigt planlagt en forbindelse fra den nye Herredsvej til Tilst og videre til Vi-borgvej.

I forbindelse med udviklingen af om

rdet vil et frste skridt til en forbedret forbindelse fra den nye Herredsvej til Tilst kunne tages. Om

rdet kan kob-les direkte til en adkom

stvej tttere p Herredsvej, hvorfra M

arienlystvej vil kunne opgraderes. Herved vil frste etape af en forbedret vejforbindelse fra Herredsvej til Viborgvej i praksis kunne v

re realiseret i et let ndret

trac i forhold til det trac, der foresls i komm

uneplanen. Omkostninger i

forbindelse med vejens opgradering afholdes af grundejer.

vejstrkning, der opgraderes

omrde

Nyt boligom

rdeN

y ankomst vej

7N

YE FORBINDELSER

VAN

DLEGO

PHO

LD

LEGEG

ELUN

DPICN

IC

LEGG

RILLPLAD

S

M

DESTED

M

DESTED

M

DESTED

M

DESTED

0102

0304

05

NY

INDKRSEL

NY IN

DKRSEL/ TRAFIK I OMRDET

KVARTERER

FLLES AREAL

Vi foreslr ny adkomstvej fra M

arienlystvej. Dette forslag gr at de fremtidige

beboere vil kre p denne nye adkomstvej t

ttere p Herredsvej, og dermed

ikke belaster Marienlystvej m

eget. Oplevelsen ved at kre p denne nye vej skal m

inde om en skovvej eller en vej gennem

en plantage- en grn rute.

Grunden ligger bde p kanten af dal-omrdet m

od syd med udsigt ind m

od Aarhus by og skov, og p sam

me tid som

en egen enklave i landskabet. Den overordnede id er at inddele det nye boligom

rde i mindre kvarterer, for at

nedbryde omrdets strrelse. Ved ankom

sten til omrdet ad den nye skovvej,

ses og opleves det flles vdom

rde, med ophold. De eksisterende egetr

er p grunden bevares, og en park opstr som

en del af fllesom

rderne.

9

EgelundLegplads

Picnic

GrillpladsLeg

Mdested

Mdested

Mdested

Mdested

Mdested

Mdested

S

Indkrsel

SITUATIONSPLAN

/ 1:2000

GRUN

DST

RRELSE: 154.000 m2

140 UD

STYKNIN

GER

Langs vejene er udlagt areal til bne vandrender/kanaler og plads til gende og cykler. Og for hver klynge eller kvarter er vist m

indre flles om

rder lokalt til sociale aktiviteter. De foreslede udstykninger i om

rdet varierer mellem

750 m

2 og 1000 m2. Vi foreslr at bebyggelserne og husene m

ax bygges i 1 etage, for at holde skalaen i om

rdet og villabyens typology.

Grunden ligger i et omrde m

ed drikkevandsinteresser men ikke s

rlige drikkevandsinteresser, som

ellers strstedelen af komm

unen. Dvs at der ikke er problem

er med at arbejde m

ed nedsivning og permable overflader I om

r-det.

PRINCIPSN

IT/ 1:400

Grft/kanal

VejSti

Skel

11

Egelund

Grft/kanal

VejGrft/kanal

Regnvandss &F

llesareal

13REFEREN

CER

Flles arealer

Flles areal

Styrkelse af biodiversitet i omrdet

Vandhndtering

Huse i 1 plan

Huse i 1 plan

Leg & ophold

1

Henrik Pedersen

Fra: Trine Skammelsen [[email protected]]Sendt: 3. juni 2015 17:04Til: Niels-Peter Mohr; Henrik PedersenCc: Jrgen Jacobsen; Niels ElbekEmne: Eskegrdsvej 8 i Mrslet, anmodning om ndring af kommuneplanens bestemmelserVedhftede filer: Brev_Anmodning_AarhusKommune_Eskegaardsvej8.pdf;

BilagA_MaarsletSkovEskegaardLandsbyhuse_lowres.pdf;BilagB_TekniskNotat_Forudstninger_Marts2015_lowres.pdf

Kre Henrik og Niels Peter,

Hermed anmodning om ndring af kommuneplanens bestemmelser for Eskegrdsvej 8 i Mrslet.

Anmodningsbrevet er vedhftet sammen med relevante bilag.

Bilag A (Visionen) er central for forstelsen af de srlige planlgningsmssige interesser, der kan vre ved atimdekomme anmodningen om at overfre arealet fra landszone til byzone.

Bilag B er et teknisk fagligt baggrundnotat. Det uddyber nogle forhold i visionsmaterialet. Det er nppe interessantfor udvalget, men jeg vedlgger det, da evt. kan lette overblikket for relevante fagfolk.

P vegne af Eskegrden ApS ved Jrgen Jacobsen og Niels Elbek.

Med venlig hilsen,

Trine SkammelsenPartnerSECONDCITY A/SJgergrdsgade 152 18000 Aarhus+45 3055 4788

Forord

Mrslet Skov og Eskegrd Landsbyhuse er en

vision for en ny bynr skov og et attraktivt bolig-

omrde i M

rslet. Jrgen Jacobsen og N

iels Elbek str bag vision-en. D

e kbte i februar 2015 i fllesskab Eske-

grdsvej 8.

Second City A/S er rdgiver p projektet.

Visionen tager nje afst i nsker og behov hos

lokalsamfundet i M

rslet og hos Aarhus Komm

u-ne. H

er har henholdsvis Komm

uneplan 2013, de-bat om

Planstrategti 2015 samt kataloget Visioner

for Fremtiden (M

rslet Fllesrd) v

ret vigtige pejlem

rker. Ligeledes er alle planl

gningsm

s-sige foruds

tninger omkring bl.a. skovrejsning og

beskyttelseslinje nje indarbejdet i visionen. Der

er disponeret p en mde, der im

dekomm

er for-skellige hensyn og behov.

Visionsoplgget er lavet m

ed henblik p dialog m

ed interesserede parter, herunder Fllesrdet,

og som bilag til anm

odningen til Aarhus Komm

u-ne.

Hvis forslaget skal kunne realiseres, er det nd-

vendigt at

ndre

komm

uneplanens g

ldende bestem

melser

for noget

af arealet.

En del

af om

rdets zonestatus

skal

ndres fra

landzone til byzone. D

er skal derfor udarbejdes et komm

u-neplantill

g, eller

anmodningen

skal m

edtages i forbindelse m

ed Planstrategi 2015 og indg i Kom

muneplan 2017. D

erefter skal der lokalplan-l

gges for projektet.

Hvis

du har

sprgsml

eller kom

mentarer,

er du velkom

men til kontakte Jrgen Jacobsen p

61205609 / [email protected]

02 010304 Eskegrden i dag

Intro til Mrslet

Vision for Eskegrden

5 gode grunde til at gennemfre visionen

Kort over Mrslet

Stedet i dag - Eskegrdens bygninger og marker

Oversigtskort

Mrslet - et bysam

fund syd for AarhusM

rslet - hvor tre veje krydser Giber

Muligt B

ebyggelsesprincip, anbefalet scenarieM

rslet Skov og Eskegrd Landsbyhuse

Hvorfor M

rslet Skov og Eskegrd Landsbyhuse?M

rslet Skov og Giber - byn

r skov i et skovrejsningsomrde

Attraktivt og blandet boligomrde - en frem

tidssikringF

lles samlingspunkt - kulturarvens frem

tidStationsn

rhed og forstrket bykerne - synergi m

ellem boliger, station og detailhandel

Helhed i M

rslet - og i landskabet syd for Aarhus

1416 68102022333436384042

Afstand til Aarhus H: 11,4 km

Rejsetid: 20 m

in. (bil + tog)

Tranbjerg

Mrslet

Om

dannelses-om

rde

Grn kile

Sti til Tranbjerg

Tranbjerg St.

Nrrev

nget St.

Mlleparken St.M

rslet St.

Vilhelmsborg St.

Beder St.

Egelund St.

Malling St.

Jelshjsvej

Bering-Beder vej

Tisetvej

Jern

ban

eV

ej

Mu

lig n

y Be

ring

-Be

de

r vej i fre

mtid

en

, forske

llige

linje

frin

ge

rS

po

r fra Mrsle

t til Mo

esg

aard S

trand

Gib

er

Statio

n E

skeg

rdsve

j 8

SignaturforklaringN

SS

Aarhus bygrnse

Oddervej

A jstrupvej

Beder

Malling

Fljstrup Skov

Giber

Sporet fra Mrslet til

Moesgaard Strand ender

uhensigtsm

ssigt uden for M

rslet

OVER

SIGTSKO

RTProjektom

rdets placering i Mrslet er angivet m

ed rdt

INTROTIL M

RSLET

MRSLET SKOV Visionsopl

g

89

Visionsoplg M

RSLET SKOV

MR

SLET - ET BYSAM

FUN

D SYD

FOR

AARH

US

Mrslet ligger 10 km

syd for Aarhus. Byen

ligger p den frste etape af den fremtidige

Aarhus Letbane, og den kan p den lange bane blive et fint eksem

pel p, hvordan man

hndterer byforbedring

i stationsn

rheds-zonen. D

et tager 20 minutter at kom

me til

Mrslet, uanset om

du er med bil, p cykel

eller i tog.

Mrslet er et selvst

ndigt bysamfund m

ed ca. 5000 indbyggere og et st

rkt lokalt fl-

lesskab. Byen har en attraktiv folkeskole og

en velfungerende servicestruktur.

Bykernen er m

eget karakteristisk, og den gam

le landsbystruktur og landsbyens skala pr

ger fortsat stedet. Der er enkelte butik-

ker tilbage i bykernen. Butikkerne

bidrager samm

en med stationen, brneha-

ver og et grnt areal ved Bom

grdshaven til at bykernen fortsat er et naturligt og levende sam

lingspunkt. Nogle af dagligvarebutikker-

ne i bykernen har det dog svrt. D

er er et tydeligt behov for flere kunder for at kunne opretholde et levende bym

ilj.

Visionen illustrerer en mulighed for at

f Mrslets potentiale som

stationsby og en velfungerende bykerne bragt i spil. Sam

tidig kobles Mrslet m

ed det om

kringliggende landskab. Der gen-

nemfres skovrejsning og laves nye

stiforbindelser fra Bom

grdshaven, langs G

iber og over jernbanen.

Der er i M

rslet rig mulighed for at skabe

et samm

enhngende bym

ilj hvor brn som

voksne kan

frdes

rundt m

ellem

station, boliger, butikker, skoler, brnehave, skov og natur. M

rslet er srdeles attraktivt som

lo-kalisering af stationsn

re familieboliger. D

er er sam

tidig veletablerede offentlige funkti-oner, herunder skolen, som

str klar til at m

odtage nye familier. D

ette str i kontrast til, at der stort set ikke er flere byudviklings-om

rder i Mrslet by.

Visionen br ligeledes ses i samm

enhng

med den forestende om

lgning til Letbane.


g

1011

Visionsoplg M

RSLET SKOV

MR

SLET - HVO

R TR

E VEJE KRYDSER

GIB

ER

Landskabet omkring M

rslet er markant og

indgr i en vigtig landskabelig, rekreativ og kologisk sam

menh

ng.

Dansk

Naturfredningsforening

beskriver, hvordan

Giberens

udspring i

Tranbjerg S, gennem

Mrslet og t

t forbi Vilhelms-

borg, Skalsbjerg,

Fulden, Skovm

llen og

videre til

Moesgrd

Strand udgr

et sam

menh

ngende sm

ukt naturom

rde.

Visionen for

Mrslet

Skov og

Eskegrd Landsbyhuse er en forts

ttelse af denne landskabelige og kulturhistoriske sam

men-

hng.

Mrslet er opstet hvor 3 veje krydser G

iber . B

yen er et godt eksempel p en velplan-

lagt og vellykket udvikling af en landsby. B

yen har bevaret sin oprindelige stjerneform

og bestr af 2 kiler med bebyggelse, adskilt

af to grnne kiler.

Visionen forbinder Mrslet m

ed det om

kringliggende landskab. Visionen indholder en byn

r skov m

ed forskellige naturformer

og mulighed for frilufsliv sam

t etablering af vigtige stiforbindelser og rekreative sam

menh

nge mellem

B

omgrdshaven, langs G

iber og over jernbanen.

Den landskabelige sam

menh

ng langs Giber er m

eget afbrudt, nr man kom

mer t

t p Mrslet. D

yrket landbrugsjord, ringe overgang

over banen samt m

anglende stiforbindelser mellem

Bom

grdshaven og Vilhelmsborg besv

rliggr adgangen langs Giber og videre til

Fljstrup. Aarhus Komm

une har udpeget markerne st for M

rslet til skovrejsningsomrde, m

en der foreligger ingen konkrete planer.

Den landskabelige og rekreative sam

men-

hng frem

str dog tydeligere p et kort end i jenhjde. Forbindelsen er afbrudt af landbrugsjord, ringe overgang over jernba-nen og m

anglende stiforbindelser mellem

B

omgrdshaven langs G

iber og videre til Vilhelm

sborg.

Aarhus Komm

une er opm

rksom p den

manglende sam

menh

ng og har udpeget en del af Eskegrdens arealer som

skov-rejsningsom

rde.

ESKEGRDEN

IDAG

Enkegrd

stergrd

EskegrdEskegrdsvej 8M

atrikel 6a og 6i

300 mS

tationsnrhedsradius

600 mS

tationsnrhedsradius

grd

Tranbjerggrd

Testrup Hjskole

Testrupvej

Visbjerggrd

Svendgrd

Vilhelmsborg S

kov

Sporet fra M

rslet tilM

oesgaard Strand

Mrslet K

irke

StationSuper B

rugsen, N

ordea,O

K B

enzin

Giber

JernbaneA

fstand til station ca. 300 / 600 mS

por fra Mrslet til M

oesgaard Strand

Giber

Matrikelgr

nse, Eskegrdsvej 8

Eksisterende byO

plg til afgr

sning af ny by

Eksisterende skov O

plg til ny og forbedret skov (pt.

prim

rt landbrugsjord)

Daginstitutioner

Mrslet S

kole


g

1617

Visionsoplg M

RSLET SKOV

Eskegrden er den mest byn

re af de 8 gam

le grde i Mrslet. Eskegrden fort

ller om

Mrslets oprindelige status som

landsby, og dens arealer knytter sig til G

iber . G

rdens bygninger er i forfald. Udhusene

har ingen srlig anvendelse, m

ens stuehuset p 260 m

2 er udlejet til beboelse. Eskegr-den har gennem

tiden vret anvendt til blan-

dede forml, bl.a. i slutningen af 1990erne

som udslusningssted for unge m

isbrugere og fra 2000 og frem

som socialp

daogisk opholdssted. Ejendom

men har gennem

alle rene savnet udvikling og gennem

gribende istandsttel-

se, og det har med tiden udviklet sig til en

bagside for Mrslet. M

en muligheden str nu

ben for, at det kan blive et aktiv for hele byen.

Hovedparten af grdens arealer er i dag ud-

lagt til privat landbrugsjord, der dyrkes in-tensivt. D

ette medfrer naturligvis pesticid-

forurening. Hvis landbrugsdriften udgr, og

der istedet rejses skov og etableres natur vil det v

re et plus for drikkevandet. I forhold til

haveejere kan

omrdet

udlgges

med

forbud mod at bruge sprjtegifte i haverne.

Stort set alle oplandsbyer i Aarhus Komm

u-ne er klassificeret som

omrde m

ed srlig

drikkevandsinteresse, hvilket

betyder at

al byudvikling i komm

unen skal ske under s

rlig hensyntagen (fx ved at rejse skov el-ler undg sprjtning i private haver). N

ogle arealer er derudover klassificeret som

Ni-

tratflsomt

indvindingsopland, hvilket

gr

STEDET I D

AG - E

skegrdens bygninger og marker

Eskegrden har de sidste rtier vret

en bagside for byen, brugt til blande-de anvendelser og er efterhnden i forfald. D

er er nu mulighed for at gre

det til et aktiv for hele Mrslet.

dem ekstra flsom

me. Eskegrdens arealer

er ikke Nitratflsom

t indvindingsopland.

Jernbanen krydser Eskegrdens arealer. Der

vil vre stjgener, som

dog mindskes i for-

bindelse med om

lgning til Letbane. Stj-

belastningen vil vre begr

nset, og der kan afsk

rmes m

ed beplantning.

Der er i dag en overgang m

ed aflste bom-

me, hvor Eskegrdsvej krydser Jernbanen.

Overgangen er pt. ndvendig for landbrugs-

driften, m

en den

er uhensigtsm

ssig

af bde

konomiske

og sikkerhedsm

ssige

rsager. Det ideelle vil v

re, at n frem til en

fremtidig lsning inden anl

gsarbejdet i for-bindelse m

ed Letbanens etape 1 igangst-

tes. Banen lukkes i perioden 1.8.2016 og

6.12 mneder frem

grundet anlgsarbejder.

Matriklen stder m

od sydst op til et rens-ningsanl

g, der er ved at blive lukket og om

dannet til regnvandsbassin. Der er offent-

lig adgang men om

rdet ligger isoleret, og m

an kan ikke frdes videre derfra.

De arealm

ssige foruds

tninger og bindin-ger er uddybende beskrevet i bilaget For-uds

tninger og bindinger.

a: Eskegrdens hovedhus er et gamm

elt bindingsvrkshus. Ved siden af ligger en nyere staldbygning

b: Udhuse og tilbygninger er som

hovedhuset i en forfalden tilstand

c: Bom

grdsparken i forgrunden med Eskegrden i baggrunden. O

mrdet kan blive langt m

ere attraktivt og samm

enhngende.

VISION FOR ESKE

GRDEN

Brnehaven

Gr

sbakken

Mulig adkom

stfra H

rretvej

radius 300 m

til stationradius 600 m

til station

Mulig ankom

stfra Langballev

nget

Mulig ankom

stfra Langballev

nget

Sti til Bedervej

Mulig ankom

st fraB

edervej

Mulig ankom

st fraEskegrdsvej

M

RSLET SK

OV

500 m til M

rslet Skole

Mrslet Station

(Letbane etape 1)

200 m til

Mrslet Station

500 m til Vilhelm

sborg4 km

til Fljstrup Skov

Ny sti under banen

Ny gangbro over banen

Etablering mulig m

ens strkningen

er lukket ca 1.8. 2016- 1.3. 2017

Eventuelt ny skov i fremtiden

(indgr i komm

unens skovrejsningsplan, m

en anden matrikel og grundejer)

Cykelsti til skolen

Brnehaven

Solhuset

Bebyggelse

Bakkehuse

Bebyggelse

Bakkehuse

Bebyggelse

Landsbyhuse1

-2 etage

Bebyggelse

Bakkehuse

Bebyggelse

Bakkehuse

1-2 etager

Brnehuset

Valndden

Mrslet Kirke

Super Brugsen

Tennis

Bedervej

Hrretvej

Tandervej

50 m

100 m

150 meter t i l Giber

1,5 km til B

eder

Matrikelafgr

nsning, Eskegrdsvej 8

Prim

re stiforbindelser -

samm

enhng p tv

rs af byen

Sekund

re stiforbindelser

Prim

r infrastruktur

Giber

Eng/overdrev

Ny skov

Eksisterende skov

Eksisterende grsarealer

Forslag til mulige bebyggelsesfelter

(overfres til byzone)

Bebyggelsesfelter m

ed eksempler p

mulig struktur og karakter

MU

LIGT B

EBYG

GELSESPR

INCIP

1:4000

Dagligvare

(tidligere Fakta)

Samlingspunkt

EskegrdenFx Vandrehjem

2-4 etager

Bom

grdsparken

Samlings-

punkt

Type 1, Dobbelthus el. R

kkehus

Grundplan

65 m2

Boligareal i alt (2,5 etage):

162 m2

Type 2, Dobbelthus el. R

kkehus

Boligareal (grundplan):

110 m2

Boligaral i alt (1,5 etage):

180 m2

Type 3, Lejlighed S

tuelejlighed 110 m

2

1. sals lejlighed 70 m

2

Type 1, VillaB

oligareal i alt, 1 plan: 98 m

2

Type 2, Villa B

oligareal (grundplan): 98 m

2

Boligareal i alt (2 etager):

196 m2

LandsbyhuseB

akkehuse

BO

LIGTYPER

Offentlig

adgang til bakketoppen


g

2223

Visionsoplg M

RSLET SKOV

Visionen er

at udvikle

et eksem

pel p,

hvordan byudvikling

kan gennem

fres p

en m

de, s

det giver

vrdi

for det

omkringliggende bysam

fund.

Vrdien

skabes gennem

skovrejsning

og udvikling af vigtige grnne sam

menh

nge og

gennem

en bebyggelse,

der tilpasser

sig byens skala og imdekom

mer et stort

behov for

familievenlige

boliger t

t p

stationen og p eksisterende servicetilbud og detailhandel. B

de skov og bebyggelse skal udvikles m

ed hje standarder omkring

bredygtighed og kologi.

Det er for tidligt at tage stilling til, hvordan

grunden skal udvikles, men der skal sikres

blandede ejerform

er og

boligstrrelser, sledes

at bebyggelsen

henvender sig

til forskellige

beboere. D

er vil

sandsynligvis skulle v

re bde parcelhusgrunde, og tt-

lav bebyggelse

i 2

etage

eller hjere.

Arealerne kan evt. udstykkes i storparceller og udvikles i etaper. D

et er forhold, der skal tages stilling til p et senere tidspunkt.

Vi kalder visionsoplgget for M

rslet Skov og Eskegrd Landsbyhuse, fordi det er en vigtig del af projektets grundide, at der er bde skov og boliger, det giver tilsam

men

projektet kvalitet.

Visionen er at lave et stykke med skov

og et stykke med boliger. Ideen er at

udvikle arealet, bde skov og boliger, p en m

de, der giver vrdi for bde

det nye byomrde og for hele M

rslet.

MR

SLET SKOV O

G ESKEG

RD

LAND

SBYH

USE

Diagram

met viser det areal, der l

gges op til kan overfres til

byzone (grt) og det areal, der skal blive i landzone og omdannes

til bynr skov (grnt). D

et er et forslag - der er mange tilpas -

ningsmuligheder.

(1) Forlbet langs Giber er bde en kologisk forbindelse og en vigtig landskablig sam

menh

ng. Begge hensyn skal varetages.

(2) Boligerne skal bygges i en t

t-lav struktur, der er tilpasset landsbyens skala, formsprog og m

aterialer. Her et eksem

pel p en

boligbebyggelse af samm

e type fra den lille by VIken i Sverige (Vandkunsten Arkitekter)


g

2425

Visionsoplg M

RSLET SKOV

Et kig ind i fremtiden fra

broen, hvor Eskegrdsvej krydser G

iber . Bebyggel-

sen vest for en er en tt-

lav bebyggelse i landsbyens skala og karakter og m

ed god adgang til landskabet. Visualisering af frem

tidig bebyggelse, Second City


g

2627

Visionsoplg M

RSLET SKOV

Den stlige del af bebyggel-

sen (p de arealer, der i dag er landbrugsjord) kan der fx v

re en landskabelig klynge- eller r

kkehusbebyggelse. R

eferencefotos af Fredensborghusene, der er tegnet af Jrn U

tzon i 1963. Fredens-borg har bde landskabeligt og bym

ssigt

flere fllestr

k med M

rslet.


g

2829

Visionsoplg M

RSLET SKOV

Aarhus Komm

une har god erfaring m

ed etablering af byn

r skov. True Skov og M

ollerup Skov (fra m

idten af 90erne) har i dag vel-voksne tr

er, engarealer, lberuter, lege-pladser

og gr

ssende kv

g, m

ens nye

skove er p vej i bl.a. rslev og Beder.

Der er ligeledes vigtig inspi-

ration at

hente i

konceptet Folkeskoven

5GODE

GRUNDE


g

3233

Visionsoplg M

RSLET SKOV

1. Mrslet Skov og Giber

Mrslet har m

ulighed for at f bynr skov m

ed enestende rekreative og naturm

ssige kvaliteter. Skoven vil flge G

iber og med stier og beplantning

skabe en samm

enhngende forbindelse fra B

omgrdshaven over Vilhelm

sborg til M

oesgaard.

2. Forstrket bykerne i M

rsletD

et er en stor fordel for byens liv og samm

enhng at sam

le funktioner og boliger tt p

bykernen og stationen fremfor at lave flere randbebyggelser i byens kant. Eskegrdens

arealer ligger i en afstand af 50-600 meter fra den gam

le landsbykerne.

3. Blandet boligomrde, en frem

tidssikringEskegrd Landsbyhuse og B

akkehuse er et visionrt og helstbt bud p Frem

tidens boligom

rde. Her kan m

an f en god bolig udviklet efter bredygtige principper og

i nrhed til station, skole, butikker og natur. O

mrdet kan rum

me bde fam

ilie- og seniorboliger, og der tilstr

bes blandede ejerformer.

4. Flles sam

lingspunkt Eskegrden er den m

est bynre af de 8 historiske grde i M

rslet. Stedet omkring den

gamle grdsplads kan blive et vigtigt sam

lingspunkt i Mrslet, der tiltr

kker lokale og besgende. Et eksem

pel p, hvordan kulturarv kan omdannes og bruges til at skabe liv

og aktivitet i bykernerne.

5. Helhed i Mrslet - og i den sydlige del af kom

munen

Visionen for Mrslet Skov og Eskegrd Landsbyhuse kan danne afs

t for en helheds-t

nkning omkring udvikling og afgr

nsning af Mrslet - ogs set i relation til de andre

sm selvst

ndige bysamfund syd for Aarhus.

HVORFOR MRSLET SKOV

& ESKEGRD LAN

DSBYHUSE?


g

3435

Visionsoplg M

RSLET SKOV

Med byn

re skove er anvendelsesmulighederne m

ange. Der skal t

t p Giber vises store hensyn til naturv

rdier og den kologiske

forbindelse mens der i andre om

rder skabes mulighed for leg og sam

vr. (1) Vandlegeplads i Svanem

lleparken Svenstrup (metopos

byplan og landskab), (2) Trbaner er sjov bev

gelse for brn og voksne (3) Ro og vandreture langs en.

Mrslet har m

ulighed for at f bynr

skov med enestende rekreative

og naturm

ssige kvaliteter. Skoven vil flge G

iber og med

stier og beplantning skabe en sam

menh

ngende forbindelse fra B

omgrdshaven over Vilhelm

sborg til M

oesgaard.

Aarhus Komm

une udpegede i 2013 et stort om

rde mellem

Vilhelmsborg og M

rslet til skovrejsning. Planen giver m

ulighed for at realisere et stykke byn

rt skov og samti-

dig sikre en strre landskabelig og rekreativ sam

menh

ng mellem

Mrslet, Vilhelm

sborg og Fljstrup - til gl

de for lokalbefolkning, vandrere og friluftsfolk. - O

g til gavn for drikkevandet.

En del af Eskegrdens arealer er omfattet

af beskyttelseslinje. En udvikling af Eske-grden er kun realistisk, hvis der skabes en fornuftig

balance m

ellem

beskyttelse og

den meget byn

re beliggenhed. Natursty-

relsen har mulighed for at reducere beskyt-

telseslinjen, hvilket sker i flere tilsvarende byom

rder, men Aarhus Kom

mune har aldrig

anmodet om

reduktion for de bynre str

k-ninger af G

iber . nsker Aarhus Kom

mune

ikke at anmode N

aturstyrelsen om reduktion

kan komm

unen alternativt selv dispensere.

Der findes gode eksem

pler p, hvordan man

kan bygge boliger tt p vandlb og ser.

Det g

lder fx for en nye boligbebyggelse ved Kirkestien i Svenstrup (lokalplan 02-

MR

SLET SKOV O

G G

IBER

- byn

r skov i et skovrejsningsomrde

047, Aalborg Komm

une), hvor der er bygget nye boliger helt ned til G

uldbkkens kant. I

visionen for Mrslet gr vi langt m

ere var-som

t til vrks og foreslr af hensyn til den

kologiske korridor at holde en afstand p m

inimum

50 m til G

iber . D

et anbefales at:

Sikre en landskabelig og rekreativ sam

-m

enhng fra M

rslet til Vilhelmsborg og vi-

dere til Fljstrup.

B

ruge skovrejsningen til at nedbringe pe-sticidniveauet, sikre drikkevandet og styrke den kologiske korridor langs G

iber . Fred-skovspligt vil sikre bevarelse af den grnne kile fra landskabet og ind til bykernen langt ind i frem

tiden.

V

re innovativ

omkring

etablering og

drift af

skoven. D

et g

lder bde

den lokale forankring, sam

arbejdet med skole,

foreninger mv. (se fx Sletten ved H

olstebro) og det g

lder bredygtighed og m

ilj (for inspiration se fx konceptet Folkeskoven).

Friholde

den karakteristiske

bakketopfor bebyggelse og beplantning og etablere offentlig adgang.

Svenstrup ved Svanemlleparken, 2005


g

3637

Visionsoplg M

RSLET SKOV

Det er en stor fordel for byens liv og

samm

enhng at sam

le funktioner og boliger t

t p bykernen og stationen frem

for at lave flere randbebyggelser i i byens kant. Eskegrdens arealer lig-ger i en afstand af 100-700 m

eter fra den gam

le landsbykerne.

Bde Aarhus

Komm

une og

Naturstyrelsen

anbefaler, at det tilstrbes at placere er-

hverv, servicefunktioner, boliger mv. t

t p stationen og t

t p bykernerne.

Man ved fra undersgelser, at det frem

mer

bredygtig transport betydeligt, hvis folks

bolig og arbejdsplads ligger i en radius af m

ax 500-600 meter fra en station. D

et gi-ver sig s

rligt udslag i pendling til arbejde, m

en ogs i forhold til, hvorvidt brn og unge selv transporterer sig rundt eller bliver krt af for

ldrene. Et andet v

sentligt argument er, at der er

god synergi i at samle boliger og funktioner

omkring bykernerne. D

et forstrker butiks-

livet, at der komm

er nye boliger til, ligesom

det gr boligerne mere attraktive, at der er

butikker i nrheden.

Eskegrdens arealer, der ligger indenfor en radius af 100-700 m

eter fra station, kirke og butikker er sledes et s

rdeles fornuf-tigt valg frem

for yderligere randbebyggelser i kanten af byen. Kvaliteten af den byn

-re beliggenhed kan forst

rkes ved at sik-re gode forbindelser for blde trafikanter.

Det anbefales at:

Der i den videre udvikling af projektet

arbejdes for at skabe strst mulig synergi

med de om

kringliggende funktioner

At der

arbejdes m

lrettet m

ed at

sikre infrastruktur

for gende

og cyk-

STATION

SN

RH

ED O

G FO

RST

RKET B

YKERN

E - synergi m

ellem boliger, station og detailhandel

lister internt

i om

rdet og

i tilknyt-

ning til

de om

kringliggende arealer.

D

er laves en skolesti, der sikrer en god forbindelse fra det stlige M

rslet til Mrslet

Skole, herunder en sikker forbindelse over banen.

D

er laves en stiforbindelse gennem grn-

ne arealer fra Bedervej, H

rretvej ogstationen.

Det undersges, hvorvidt n

rheden til den frem

tidige station giver grundlag for en m

ere tt og bym

ssig bebyggelse, end den

der pt. er prsenteret i visionen.

Ny broover banen

Bedervej

Tandervej

Hrretvej

Testrupvej

Super Brugsen

Nordea

Daginstitution

Daginstitution

Daginstitution

Station

Mrslet

Kirke

Mrslet Skole

Stiforbindelse m

ellem station og

BedervejStier tilM

rslet Skov og Vilhelm

sborg

Cykelsti mellem

stlige M

rslet og Hrretvej

Visionen bidrager til at skabe strre samm

enhng p tv

rs af Mrslet, bde for de, der vil ud i skoven, og de, der i dagligdagen har

brug for at kunne frdes af en sm

uk og sikker vej mellem

bolig, arbejde eller skole. Der skal bl.a. laves en forbindelse over banen.


g

3839

Visionsoplg M

RSLET SKOV

Eskegrd Landsbyhuse

og B

akkehu-se er et vision

rt og helstbt bud p Frem

tidens boligomrde. H

er kan man

f en god bolig udviklet efter bredyg-

tige principper og i nrhed til station,

skole, butikker og natur. Om

rdet kan rum

me bde fam

ilie- og seniorboliger, og der tilstr

bes blandede ejerformer.

Der er brug for gode fam

ilieboliger og gerne i kom

bination med andre boligform

er, s det bliver et om

rde p tvrs af generationer. D

et skal prioriteres at bygge dem

p en mde,

s de understtter stationerne samt byernes

eksisterende service og detailhandelstruktur.Vi

kan ved

befolkningsfremskrivninger

konstatere, at bde skole og brnehave vil kom

me til at m

angle brn, hvis ikke der bygges nye boliger, der egner sig til unge fam

ilier.

I Mrslet kan nye boliger t

t p bykernen betyde

en frem

tidssikring af

skole, brnehave, station, letbane og detailhandel. B

oligerne vil

vre

meget

attraktive for

mennesker,

der nsker

at bo

midt

i en

landsby, med direkte adgang til naturen og

med god forbindelse til Aarhus og O

dder. Sam

tidig tilbyder boligerne nye familier en

god mulighed for at blive i Aarhus Kom

mune.

Med den m

eget bynre placering lige ved

siden af

bymidtens

dagligvarebutikker kan

boligerne sam

tidig f

en afgrende

betydning for butikkernes overlevelse.

Det

tilstrbes

at udvikle

et om

rde m

ed kom

binerede ejerform

er, boligstrrelser

og boligtyper. Tt-lav boliger er s

rdeles attraktive, fordi de tilbyder kom

binationen af

en fornuftig

boligstrrelse, en

rimelig

pris og

et sam

menh

ngende m

ilj m

ed m

ulighed for

fllesskab.

Tt-lav

kan kom

bineres med parcelhuse, etagebyggeri

og m

eget gerne

med

andre funktioner,

herunder erhverv,

foreningslokaler m

v.

Aarhus Kom

mune

har en

klar politisk

ATTRAKTIVT O

G B

LAND

ET BO

LIGO

MR

DE

- en fremtidssikring

mls

tning om at bygge flere fam

ilieboliger de kom

mende r for, at kunne im

dekomm

e den store eftersprgsel.

Det anbefales at:

B

ygge i en tt bebyggelsesstruktur, der

forholder sig

til M

rslets karakteristiske

ttte og fintm

askede landsbykarakter.

Sam

le boliger omkring forskellige form

erfor uderum

- strre grnninger, vejrumm

et, m

indre pladser.

B

ygge boliger, der imdekom

mer nsker

hos forskellige mlgrupper. D

er br vre et

varieret udbud af bde boligstrrelser og ejerform

er. Nogle om

rder skal have en ben karakter, m

ens de, der ligger tt p station

og bykerne, kan vre m

ere bym

ssige.

At tilstr

be at integrere andre funktioner,herunder erhverv, foreninger, turism

e eller andet i bebyggelsen n

rmest bykernen.

Der er behov for gode boliger til fam

ilier i Mrslet og i Aarhus Kom

mune i det hele taget. Vi ved fra undersgelser, at nogle af de

ting familier prioriterer hjest i forbindelse m

ed boligvalg er en fornuftig pris, gode friarealer og nrhed til skole, bykerne og natur.

Billederne illustrerer et par eksem

pler p familieboliger i t

t-lav og lavt etagebyggeri.


g

4041

Visionsoplg M

RSLET SKOV

Eskegrden er

den m

est byn

re af

de 8 historiske grde i Mrslet. Ste-

det om

kring den

gamle

grdsplads kan blive et sam

lingspunkt i Mrslet,

der tiltrkker lokale og besgende. Et

eksempel p, hvordan der m

ed afst

i historie og kulturarv kan skabes nye steder m

ed liv og aktivitet.

Eskegrdens hovedhus er et ldre bindings-

vrkshus og en af de tilbagev

rende 8 gr-de, der fort

ller historien om M

rslet. Huset

har vret m

isligholdt gennem m

ange r og kan ikke renoveres. D

et foresles istedet at bruge stedet og grdspladsen som

omdrej-

ningspunkt for en ny funktion - et samlings-

punkt - med afs

t i den stedslige kulturarv.

Eskegrden formidler p n gang den gam

le landsby sam

tidig med, at beliggenhed er et

anker i den nutidige anvendelse af byen.

Eskegrden er beliggende helt inde i kernen af M

rslet, som har bevaret landsbyens op-

rindelige stjerneform. G

iber gr helt ind til byens m

idte, hvor byen har kirken, station, skole, daginstitutioner og folkeskole sam

let t

t omkring den gam

le bykerne. Eskegrden har historisk v

ret en del af dette bybille-de, m

en har de sidste rtier vret anvendt

til skiftende funktioner og er i dag i forfald. D

er skal findes en fremtidig anvendelse, og

der skal sikres adgang og tilgngelighed til

omrdet.

Projektet tilbyder en mulighed for at bringe

historien om M

rslet frem i lyset og skabe

et nyt Eskegrden - som skal v

re et sam-

lingspunkt i byen frem for en bagside.

Hvad

samlingspunktet

mere

konkret skal

indeholde beror p en dialog med interes-

serede parter, men det kunne eksem

pelvis v

re et flles foreningshus, et vandrehjem

eller en besgsskole m

ed afst i natur og

kulturarv. Beliggenheden og historien er in-

teressant bde for vandrere (der bruger den

FLLES SAM

LING

SPUN

KT- kulturarvens frem

tidnye rute langs G

iber ) og besgende fra Aarhus, der ukom

pliceret kan komm

e her-til fra Aarhus og sam

tidig aflgge de andre

landsbyer p Odderstr

kningen et visit.

Det anbefales at:

U

ndersge forskellige

muligheder

forom

bygning eller nyopfrelse af og omkring

Eskegrden m

ed henblik

p at

skabe et

samlingspunkt,

der er

privat (eller

lokalt) drevet og som

bidrager til stedets liv og kultur. Stedet kan evt. udvikles og drives i sam

arbejde m

ed F

llesrdet eller

lokale foreninger.

At g i dialog m

ed interessenter, herunderlokale

foreninger og

erhvervsdrivende, fx

Vilhelmsborg

eller Testrup

Hjskole,

om

muligheder for sam

arbejde.

At g i dialog m

ed private fonde og statsligepuljer.

Bl.a.

har bde

Kulturarvstyrelsen og

Realdania

bevgenhed p

projekter, der bidrager til at bringe kulturarven ind i frem

tiden og til at skabe liv og aktivitet i bykernerne.

Stedet og miljet om

kring Eskegrden reprsenterer et stykke kulturarv og kan blive et eksem

pel p, hvordan bym

ssig kulturarv kan

fortolkes og bidrage som et frem

tidigt samlingspunkt, der skaber liv og aktivitet i bykernen. B

illederne (fra oven): Majenfors Solhaga

Vandrehjem i Sydsverige. Sjrdal Kulturhus i N

orge (Ram

stad Arkitekter). Forsamlingshuset i Sdr. B

ork i Vestjylland (tegnestuen

Effekt). Eksempler der bygger nyt m

ed afst i kulturarven og lokalm

ilet - og som anvendes af bde lokale og turister.


g

4243

Visionsoplg M

RSLET SKOV

Visionen for Mrslet Skov og Eskegrd

Landsbyhuse kan danne afst for en

helhedstnkning

omkring

udvikling og afgr

sning af Mrslet - ogs set i

relation til de andre sm selvst

ndige bysam

fund syd for Aarhus.

Visionen for

Eskegrden bygger

bro. D

et lser forskellige problem

atikker omkring ad-

gang til natur og landskab, sikker frdsel for

brn og voksne, fremtidssikring af de sm

bykerner og udvikling af b

redygtige fami-

lieboliger.

Visionen kan og br bruges som afs

t for en helhedst

nkning af Mrslet og eventuelt

ogs set i relation til nabobyerne Tranbjerg, B

eder og Malling.

Helhedst

nkning kan udspille sig p flere niveauer fra en helhedsplan for den fysiske afgr

nsning og udvikling af byerne til nye sam

arbejder p tvrs af byer, foreninger og

erhvervsliv.

Det anbefales:

At det fra lokal og kom

munal side over-

vejes, hvordan visionen for Mrslet Skov og

Eskegrd Landsbyhuse evt. kan danne vide-re afs

t for en helhedstnkning.

At helhedstnkningen inkluderer over-

vejelser omkring fysiske forhold som

byaf-gr

nsning, infrastruktur, byomdannelse, for-

ttning, kulturarv, landskab m

v.

At helhedst

nkningen inkluderer overve-jelser om

kring samarbejdskoalitioner, aktivt

medborgerskab og frivillighed, fx i forbindel-

se med drift af skov og f

llesfaciliteter.

HELH

ED I M

RSLET

- og i landskabet syd for Aarhus

Hvad angr etablering og drift af skov

som afs

t for lokal samhrrighed og byud-

vikling er der allerede hstet gode erfaringer, fx fra Sletten i H

olstebro, ligesom Lisbjerg

Fllesrd pt. planl

gger skovrejsning. Sk-ovrejsning og skovdrift kan gre godt - bde for naturen og for lokalm

iljet. Her br kon-

cepter som Folkeskoven ogs undersges.

Det anbefales at der tages kontakt til

planlggerne i Aarhus Kom

mune for at drf-

te mulighederne.

Visionen vil kunne indg som et led i en helhedsplan for M

rslet, der bl.a. beskriver forhold omkring byens afgr

nsning og udvikling.

Det giver sam

tidig anledning til at tage de sm sam

funds indbyrdes relation i betragtning. Hvordan kan de bedst bevare deres identitet

som selvst

ndige bysamfund sam

tidig med at der tages hjde for interessef

llesskabet p tvrs af byerne, herunder udvikling af stier

og landskaber. Visionen vil i en videreudviklet form kunne bidrage til denne helhedst

nkning.

M

rsle

t Sk

ov

E

skeg

rd

La

nd

sby

hu

se

BES

KR

IVELSE A

F STED

, FO

RU

DS

TN

ING

ER O

G

AR

EALM

S

SIG

E BIN

DIN

GER

BILA

GS

MA

TERIA

LE TIL VISIO

NO

PL

G O

G A

NM

OD

NIN

G

MA

RTS

2015

2E

skegrde ApS ved Jrgen Jacobsen og N

iels Elbek. R

dgiver: Second City A

/S

OK

Benzin ligger sm

ukt ved Bom

grdshaven (hvor Giber

mder M

rslet).O

m hjrnet findes B

rugsen

Introduktion og baggrund

Jernbaneoverskring i centrum

af Mrslet

Giber

lber gennem M

rslet Testrup H

jskole findes vest for Mrslet

Vilhelmsborg og Vilhelm

sborg Skov ligger st for M

rslet

En gamm

el vejreservation er nu et vigtigt rekreativt omrde

Mrslet har stadig sin landsbystruktur. K

irke, station og indkb er samlet i byens m

idte

Tt, lav og sam

mensat bebyggelse fra forskellige perioder

N

rvrende er et bilagsm

ateriale, der opsamler foruds

t-ninger og baggrund for den Vision, der er beskrevet i h

ftetVision for M

rslet Skov og Eskegrd Landsbyhuse, som

er det centrale dokum

ent der beskriver fremtidsvisionen for

omrdet. N

rv

rende bilagsmateriale er lavet som

et internt arbejdsdokum

ent, men m

edtages her for at give de relevan-te fagpersoner et lettilg

ngeligt overblik over de forudst-

ninger og bindinger der knytter sig til omrdet.

Bilagsm

aterialet er udabrejdet i marts 2015 og danner afs

t for visionen, der er udviklet i april og m

aj 2015. Der er sket

en viderudvikling af materialet i perioden.

Det om

handler et omrde lige syd og st for den centrale

del af Mrslet by. O

mrdet om

fatter matriklerne: 6a og 6i,

Mrslet B

y, Mrslet.

I visionen beskrives, hvordan Eskegrden kan anvendes til at etablere en vigtig landskabelig sam

menh

ng mellem

Mr-

slet, Vilhelmsborg og Fljstrup S

kov. En samm

enhng, som

er hjt prioriteret af bde lokalsam

fund, komm

une og stat. O

mrdet har sledes gennem

en rrkke v

ret udpeget som

skovrejsningsomrde. P

rojektet tilbyder en mulighed for

at etablere skoven og f gennemfrt en vigtig landskabelig,

kologisk og rekreativ kile fra skovene og ind til Mrslet by-

midte sam

tidig med at der bnes op for en bedre offentlig

adgang fra Mrslet til de om

kringliggede landskaber.

Visionen indfrier samtidig andre lokale nsker om

at f for-nyet bygningerne og arealerne om

kring Eskegrden p en m

de, der bidrager positivt til byen. Der etableres et sm

ukt og attraktivt sam

lingspunkt og samtidig understtte byens liv,

kollektive trafik og detailhandel ved tilfrsel af et blandet og byn

rt boligomrde.

En hjrnesten i byudvikling er, at det skal ske med udgangs-

punkt i en helhedsbetragtning, s f.eks. boliger, transport, erhverv, det rekreative og naturen ses i en sam

menh

ng. Visionen im

dekomm

er p alle mder denne pr

mis.

1 : 2

5.0

00

Mrslet, et selvst

ndigt bysamfund syd for A

arhus.P

rojektomrdet ligger i den stlige del af M

rslet (rd cirkel)

4E


iels Elbek. R


/S

Intro til omrdet

Om

rdet i bym

ssig og landskabelig samm

enhng

Illustrationen er et billede p, at naturen omkring G

iber frer landskabstr

kket fra bugten og Fljstrup Skov helt ind til M

rslet by. K

omm

unen har udpeget markerne st for M

rslet til skovrejsningsomrde

Giber

dal - dalens skrnter frem

str tydeligt ved Vilhelmsborgom

rdet

Udsigt fra m

arkerne st for Mrslet m

od Giber

dal og Vilhelmsborg (taget p Vilhelm

borgs staldbygninger jnes over trerne)

M

rsle

t

Bed

er

Vilh

elm

sbo

rg

Mrslet by ligger ca. 10 km

syd for Aarhus. D

et er et selv-st

ndigt bysamfund m

ed ca. 5000 indbyggere. Der et

strkt lokalt f

llesskab og stor identitetsflelse knyttet til byen. B

yen har to nrbanestationer og en attraktiv folke-

skole. Bym

idten er meget karakteristisk, og m

an kan fortsat afl

se den gamle landsbystruktur og landsbyskala i bebyg-

gelsen. Der er enkelte butikker, m

en de har behov for flere kunder for at kunne forts

tte p samm

e niveau.

Boligm

arkedet i Mrslet er s

rdeles attraktivt, ikke mindst for

brnefamilier. D

er er samtidig veletablerede offentlige funktio-

ner, herunder skolen, som str klar til at m

odtage nye familier.

Det str i sk

rende kontrast til, at der stort set ikke er flere byudviklingsom

rder i Mrslet by.

Giberens udspring i Tranbjerg S

, gennem M

rslet og tt

forbi Vilhelmsborg, S

kalsbjerg, Fulden, Skovm

llen og videre til M

oesgrd Strand udgr et sam

menh

ngende smukt na-

turomrde

Arealerne om

kring Vilhelmsborg og fra Fulden

til Moesgrd S

trand er prget af skove, der er i kom

munalt

eje, ligesom de vrige skove langs kysten syd for byen (M

ar-selisborg, S

kde, Moesgrd og Fljstrup S

kovene). Disse

skove og herregrdslandskaber ved Vilhelmsborg og M

oes-grd er utrolig velbesgte (D

ansk Naturfredningsforening)

Mrslet S

kov er en fortsttelse af denne landskabelige og

kulturhistoriske samm

enhng. M

rslet er opstet hvor 3 veje krydser G

iber , cirka 10 km

syd for Aarhus. B

yen er et godt eksem

pel p en vel-planlagt og vellykket udvikling af en landsby til en forstad til A

arhus. Byen har bevaret sin

oprindelige stjerneform og bestr af 2 kiler m

ed bebyggelse, adskilt af to grnne kiler. U

dfordringen er dog, at den ene kile ikke rigtigt nr ind til M

rslet. Privat landbrugsjord, jernbane

og manglende opm

rksom

hed p at skabe tilgngelighed

til Giber

betyder, at skovarealerne og den oplevede land-skabelighed afbrydes ved Vilhelm

sborg. Visionen illustrerer en m

ulighed for at f skoven helt ind til byen.

Afstand til A

arhus H: 11,4 km

Rejsetid: 20 m

in. (bil + tog)

Aarhus bygr

nse

Oddervej

Bed

er

Tra

nb

jerg

Fl

jstru

p S

ko

v

Gib

er

Bering-B

eder vej(under udarbejdelse)

Sporet fra M

rslet til M

oesgaard Strand afsluttes brat i kanten af

Mrslet.

M

rsle

t

Om

dannelsesomrde

Rekreativ og

kologisk korridor

Grn kile

Sti til Tranbjerg

Ov

ersig

tsko

rt 1

: 25

.00

0

JernbaneVejN

y Bering-B

eder vej (under udarbejdelse)S

por fra Mrslet til M

oesgaard Strand

Giber

Station

De berrte m

atrikler

Gi

St

De

6E


iels Elbek. R


/S

Dette er en uddybning af det indledende afsnit, der placerer

Eskegrden i relation til Mrslet.

Giber

krydser Eskegrdens arealer. en snor sig sm

ukt igennem

landskabet og flges af bevoksning af krat og hje tr

er. Det udgr en v

sentlig og vrdifuld biologisk forbin-

delse.

Den anden linje, der gennem

lber omrdet, er jernbanen.

Det deler de store m

arkareal og skal hndteres i forhold til overgang og evt. stj, m

en generne antages at vre ubety-

delige, bl.a. pga. den lave frekvens.

Arealer afgr

nses mod nordvest og sydvest af eksisterende

parcelhusbebyggelse og mod st af ben land.

Bortset fra naturen om

kring Giber

dag og omkring rens-

ningsanlget anvendes arealerne til landbrug. R

ensningsan-l

gget er under afvikling og omdannes til regnvandsbassin

og beplantning.

Eskegarden har vrdi som

en bygning med kulturarv. D

ens tilstedev

relse fortller en historien om

stedet oprindelse og brug og huset har st

rk karakter. Dog har bygningen

over r fet lov til at for falde og det krver n

rmere un-

dersgelse af mulighederne for renovering inden der tages

endelig stilling til dens fremtid.

1. Eskegrden er en af de 7 hovedgrde i Mrslet

4. Giber

2. Eskegrdens bygninger er faldefrdige

6. Jernbaneoverskringen krydses til dagligt her

3. Eskegrden set fra afstand

7. En rekreativ sti lber langs banen

5. Midt i om

rdet findes en bakketop

8. Flot udsigt i retningen mod dalen og Vilhelm

sborg

Eskegrden

Stedet der skal binde M

rslet samm

en med landskabet

TANDERVEJ

BED

ERVEJ

BEDERVEJ

ESK

EG

RD

SVEJ

HRRETVEJ

TOFTEVANGEN

HULVEJGYLDENKRONESVEJ

LIND

EGR

DS

VEJ

GAMMEL BEDERVEJ

BANEVEJ

TANDERVEJEJ

BEDERVEJ

HHRRETVEJ

TOFTEVANGENTOFTEVANGEN

HULVEJ VEJGYLDENKRONESVEJ

GYLDENKRO

LIND

EGR

DS

VEJ

LIND

EGR

DS

VEJ

GAMMEL BEDERVEJ

GAMMEL BEDERVEJ

AMM

BABABANEVEJ

BANEVEJ

1.

Eskegrd2

. S

kovrejsningsomrde (i dag landbrugsjord)

3.

Eskegrd bakke (i dag landbrugsjord) Super Brugsen, N

ordea,O

K B

enzin

Bakketop

Udsyn m

od Vilhelmsborg

Eksisterende stim

od Vilhelmsborg

Eskegrden er en af de 7 hovedgrde i M

rslet

Giber

Det nuv

rende rensningsanlg luk-

kes. Trdhegnet fjernes og der bliver i stedet et bent regnvandsbassin.

Mrslet S

tation

Mrslet K

irke

Stations n

rhedsradius 600 m

JernbaneG

iber

-beskyttelseslinje 15 m

-beskyttelseslinje 30 mB

ygrnse

Areal udpeget til skovrejsning

Om

dannelsesomrde, bebyggelse

Om

dannelsesomrde, skovrejsning

Sporet fra M

rslet til Moesgaard S

trand

1.

2.

3.

Esk

eg

rden

s om

r

de 1

: 25

00

1.1.

2.22.

3.3.

4.44.

5.5.

6.

7.

8.

Vidsyn m

od

8dsyn mod

V

.

8E


iels Elbek. R


/S

Zonestatus: Om

rdet ligger i landzone. Om

rdet skal sle-des overfres fra landzone til byzone i forbindelse m

ed tilve-jebringelse af lokalplan.

Kom

muneplanram

mer og lokalplanl

gning: Om

rdet er ikke om

fattet af komm

uneplanramm

er eller lokalplaner.

Kom

muneplanens

retningslinjer for

skovrejsning: A

arhus K

omm

une har ambitise planer om

en strre skovrejsning m

ellem B

eder og Mrslet. H

ele Eskegrdens areal vest for jernbanen indgr i det udpegede om

rde til skovrejsning.

Kom

muneplanens

retningslinjer for

kologisk forbindelse

og potentielle naturbeskyttelsesinteresser: Et omrde langs

Giber

er i komm

uneplanens retningslinjer udpeget som

kologisk forbindelse og med potentielle naturbeskyttelses-

interesser. Udpegningen i planl

gningen af potentielle na-turom

rder og kologiske forbindelser skal vre m

ed til at forbedre forholdene for vilde dyr og planter og skabe na-turoplevelser for befolkningen bde som

elementer i sm

ukke landskaber og m

ed mulig adgang for friluftslivet.

Jernbane: Mellem

matrikel 6a og 6i forlber O

dderbanen. Jernbanestj fra O

dderbanen vurderes umiddelbart at v

re af underordnet betydning for arealdisponeringen idet de vej-ledende stjgr

nser for jernbanestj er relativt hje, og da baneaktiviteten er lille. Jernbanestj vil blive undersgt n

r-m

ere i forbindelse med planproces og m

iljvurdering.

Jernbanen udgr naturligvis en barriereeffekt, som har stor

indflydelse p disponering af denne del af omrdet.

Mrslet renseanl

g: Rensningsanl

gget tages ud af drift og nedl

gges i 2015.

Arealm

ssige bindinger

Eksisterende zoneforhold og planlgning

Bevaringsv

rdigt landskab

kolo

Arealer der anmodes medtaget i kommuneplanlægningen til ...

Documents

Transcript of Arealer der anmodes medtaget i kommuneplanlægningen til ...