Svendborg og Odense aksen i den fynske sygehusstruktur side 3

KOL-kuffert får international opmærksomhed side 5

Hospitalskonferencen 2008 side 6-12

A P R I L 2 0 0 8

På mange områder – forskning, højt spe-cialiseret behandling, udvikling – er vi i front på OUH. Men vi har en udfordring i forhold til økonomien for specielt Odense Universitetshospital.

Med dannelsen af Region Syddanmark i år 2006 oplevede vi en øget tilstrømning af højt specialiserede behandlinger fra de sydjyske amters sygehuse. Det kan vi kun opfatte som glædeligt. Imidlertid viste det sig ganske vanskeligt at pro-gnosticere tilstrømningen. Da vi således havde stærkt brug for at demonstrere, at vi kunne modtage den nye strøm af patienter fra Jylland, måtte vi sikre en tilpasset kapacitet. Virkeligheden viste i slutningen af år 2006, at den ellers ubrudte stigning af patienter ikke fortsatte i samme takt. Derfor blev års-resultatet for 2006 et minus på godt 50 millioner kr. Et minus som efter de nye

spilleregler for det nye regionsråd for Region Syddanmark betød en viderefø-relse til det efterfølgende år.

Summa summarum startede år 2007 derfor med et reduceret budget på selv samme beløb.

Der var mange gode begrundelser for, at år 2007 viste sig at være særdeles vanskelig at overskue - rent økonomisk styringsmæssigt. Ikke alene skulle vi prøve nye økonomiske styringsprincip-per af, vi måtte også styre uden kompas helt frem til august - først da fik vi valide rapporteringer for hele vores økonomi. Hospitalsledelsen bebudede derfor også i august sidste år, at der skulle strammes gevaldigt på ikke mindst anskaffelser resten af året, ellers ville vi blot risikere at overføre en yderligere problemstilling til år 2008.

Det nedslående resultat blev, at vi ikke nåede helt i mål. Derfor sidder vi aktuelt med en driftsubalance på 30 millioner kroner oven i det tidligere problem.

Mere end 15 mio. kr. af det egentlige 2007-underskud på 30 millioner kroner skyldes, at nogle afdelinger på grund af flaskehalsproblemer på anæstesi/inten-siv ikke har kunnet levere de planlagte ydelser i 2007. De sidste15 millioner kroners underskud skyldes øgede udgif-ter til vikarer, samt at der ikke blev spa-ret på anskaffelser i slutningen af 2007 i det forudsatte omfang.

Sammenlagt har vi altså et underskud på 80 millioner kroner i Odense. Og det er en belastning i den nye virkelighed, vi befinder os i. Tidligere kunne Fyns Amt give os en ekstrabevilling, eller amtet

kunne overføre ressourcer fra andre områder. De muligheder eksisterer ikke mere. Vi har én bevilling fra Region Syddanmark, og den skal overholdes. Eller også skal vi tjene pengene i form af meraktivitet.

Derfor skal vi skal have skabt driftsba-lance på budgettet i 2008, og vi skal have tilbagebetalt restgælden i løbet af 2009-2011. For hvis vi skal sige det på godt jysk, så bliver det rigtig træls, hvis vi ikke kan overholde vores budget i år. Så får vi blot et endnu større underskud, der skal afvikles over de kommende år.

Lidt lysere ser situationen ud i Svendborg, hvor sygehuset forventes at have balance i budgettet ved udgangen af 2008. Og her som i Odense er det naturligvis afgørende at fastholde ind-satsen for at overholde budgettet, så vi undgår at havne i en ”gældsfælde”.

Til det brug har direktionen udarbejdet en række økonomiske styringsprincip-per, som alle kan læse på intranettet (for eksempel i Direktionens ugebrev for uge 12).

Her i løbet af april får vi lidt mere sikker grund under fødderne, når det drejer sig om udsigterne for i år. Vi håber naturlig-vis, at vi kan forvente at opnå balance i økonomien, men der kan også blive behov for yderligere besparelser eller for meraktivitet i afdelingerne.

Som det mest produktive store hospital i landet må vi naturligvis sikre balance i driftsresultatet - nu. Derefter kan vi afvikle den sidste rest af gæld, så vi kan få en sund økonomi. Så på med vanten!

Økonomien skal nu bringes på plads

Af administrerende direktør Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus

K O L O F O N

JournalenUdgiver:OUHOdense UniversitetshospitalSvendborg SygehusVilhelmskildevej 1E5700 SvendborgTel.: 63 20 20 00www.sygehusfyn.dk

Redaktion:Admin. direktør Jens-Otto S. Jeppesenjens.otto.jeppesen@ouh.regionsyddanmark.dk(ansvarshavende redaktør)Kommunikationsmedarbejder Tanja Erendaltanja.erendal@regionsyddanmark.dk Social– og sundhedsass. Hanne Hansenhaen@shf.fyns-amt.dkSocial– og sundhedsass. Bodil Knudsen bokn.shf-post1@fyns-amt.dkOversygeplejerske Birthe Henriksenbihe@shf.fyns-amt.dkDirektør Peder Jest peder.jest@shf.regionsyddanmark.dkJournalist Eivind S. Johanseneivind@nielsenog.com

Layout og produktion:nielsenog.com ApSOvergade 45B, 1. sal, 5000 Odense C.Tel: 66 17 84 84www.nielsenog.com

Tryk:One2oneOplag: 1.950Papir: Satimat miljøpapir

Forside:AkutmodtagelseFoto: Geir Haukursson

Deadline for næste nummer:Fredag den 2. maj 2008

K O M M E N T A R F R A L E D E L S E N

K O R T & G O D T

Onsdag den 16. april blev OUH ramt af den stør-ste konflikt i mange år.

Impuls gik i trykken to dage inden, og personale-bladet kan derfor ikke bringe aktuel information om konflikten.

De seneste nyheder kan man derimod finde på OUH’s intranet-portal. Der er link til portalen direkte fra forsiden af intranettet.

Finder man ikke her, hvad man søger, kan følgen-de medarbejdere i HR-staben kontaktes:

HR-chef, OUH Odense Universitetshospital, Frits Pedersen: 30 55 87 12

Personalechef, OUH Svendborg Sygehus, Uffe Møhring: 21 47 08 71

Fuldmægtig, HR-staben, OUH Odense Universitetshospital Anne Schultz: 28 14 38 00

Fuldmægtig Lise-Lotte Thing, Personale- og ledelsessekretariatet, OUH Svendborg Sygehus: 30 58 88 29

Storkonflikt på sygehusene

2

Svendborg og Odense bliver aksen i den fynske sygehus-struktur med ét akutsygehus i Svendborg og ét nyt universi-tetshospital, OUH i Odense, som erstatning for det eksisterende universitetshospital.- De to sygehuse bliver hinan-dens forudsætninger, hvor Odense Universitetshospital, for at sige det firkantet, skal forske mere, mens Svendborg Sygehus skal behandle

flere patienter. For at udnytte de faglige miljøer i Svendborg skal der flere patienter fra Odense-området til Sydfyn. Det bliver en udfordring for direktionen, medar-bejderne og befolkningen, sagde adm. dir. Jens-Otto S. Jeppesen på et stormøde den 31. marts, hvor gennemførelsesplanen for en ny sygehusstruktur blev fremlagt for afdelingsledelser og MED-udvalgene på de to sygehuse.

Svendborg og Odense bliver aksen i den fynske sygehusstrukturMere behandling i Svendborg, og mere forskning i Odense. Det er et bærende princip i den gennemførelsesplan som direktionen for OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus fremlagde på et stormøde for nyligt.

S T O R M Ø D E

Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus bliver hinandens forudsæt-ninger, sagde adm. dir. Jens-Otto S. Jeppesen på stormødet den 31. marts.

Ærøskøbing

Faaborg

Ringe

Svendborg

Nyborg

Odense

Middelfart

3

Ringe Den endelige plan for Ringe som en specialiseret funktion på neuro-området ligger klar den 14. april. Der er lagt op til at opretholde neuro-rehabiliteringen og kombinere den med neuro-området som sådan. Det er også planen at behandle ambu-lante medicinske patienter i Ringe, herunder osteoporose og ambulante neurologiske patienter.

NyborgEnheden i Nyborg skal ifølge gen-nemførelsesplanen overtage flere organkirurgiske patienter fremover i en rokade fra Middelfart over Odense-Svendborg og til Nyborg.

FaaborgFaaborg fortsætter uændret, idet enheden i dag udnyttes optimalt med patienter fra afdelinger i Odense og Svendborg.

Ærø SygehusÆrø opretholder sin status som ø-sygehus med de opgaver, det indebærer i dag.

MiddelfartGennemførelsesplanen indebærer, at OUH fortsat skal beholde syge-husenheden i Middelfart. - Enheden er så stor og velreno-veret, at den både kan rumme et regionalt rygcenter og samtidig have tilbud om elektiv ortopædkirurgisk behandling under OUH i de næste tre-fem år. Denne arbejdsdeling er drøftet mellem OUH og Trekanten/

Lillebælt, men skal afgøres endeligt i Regionsrådet, sagde Jens-Otto S. Jeppesen.Det er ligeledes planen, at organ-kirurgien ikke kan fortsætte i Middelfart længere end frem til års-skiftet 2008/2009, og at aktiviteten skal flyttes til Svendborg, Nyborg og Odense.

Svendborg og OdenseDer skal ske ombygninger og udvidelser både i Odense og Svendborg som led i gennemfø-relsesplanen. Dertil kommer, at påbud fra Arbejdstilsynet begge

steder - fertilitetsklinikken i Odense samt fødselsafsnittet og sterilcentralen i Svendborg - gør det nødvendigt med ændringer af lokalforholdene. I Svendborg er der behov for en udvidelse af operationsafsnittet og intensiv, ligesom faciliteterne for patient-pårørende skal forbedres og renoveres.I Odense er der behov for udvi-delser på hjerteområdet, cancer og intensiv. Derudover har stabs-

funktioner og administration brug for mere plads; muligvis i form af barakbyggeri.Både i Odense og Svendborg er der brug for en ombygning og samling af modtageforholdene for akutte patienter.

eivind@nielsenog.comEivind Sønderborg Johansen

Både i Svendborg og Odense er der brug for en ombygning og samling af modtageforholdene for akutte patienter, sagde adm. dir. Jens-Otto S. Jeppesen på stormødet. Foto Geir Haukursson.

S T O R M Ø D E

Svendborg og Odense bliver aksen i sygehusorganiseringen på Fyn. Fotocollage: Klinisk Foto, OUH.

4

Specialsygeplejerske Kirsten Hald Nielsen, Afdeling M, konstaterer, hvad blodtryk og blodets iltmæt-ning er hos en ældre kvindelig patient med KOL, også kaldet rygerlunger. Patienten får testet sin lungefunktion, og sygeplejersken noterer resultaterne ned, mens hun stiller en række spørgsmål til kvin-den om hendes velbefindende.

Forløbet bliver nøje overvåget af en britisk delegation fra The Airedale National Health Service en dag i begyndelsen af april på Svendborg Sygehus. Det lyder ganske vist som en helt almindelig samtale i et

undersøgelsesforløb, men er det ikke, for patienten og Kirsten Hald Nielsen befinder sig adskillige kilo-meter fra hinanden, mens undersø-gelsen finder sted..

Når sygeplejersken alligevel kan undersøge kvinden grundigt, skyl-des det KOL-kufferten. Det er en kuffert med sende- og modtageud-styr, der via satellit eller almindelig internetopkobling skaber forbindel-se i billede og lyd mellem patien-ten i hjemmet og sygeplejersken på sygehuset samtidig med, at kuf-ferten rummer udstyr til måling af puls, lungefunktion og iltmætning.

KOL-kufferten og andre elektroni-ske kommunikationsformer, som fx EPJ og telemedicinsk behandling af diabetespatienter på Ærø, har bragt Svendborg Sygehus tek-nologisk i front, når det gælder telemedicinske løsninger. Det får foruden gæsterne fra Airedale årligt 10-15 delegationer til at strømme til Svendborg fra hele verden for at lære af det sydfynske eksempel.

Kufferten er udviklet af Svendborg Sygehus i samarbejde med it-firmaet GITS-MediSat® i Odense.

I øjeblikket bliver kufferten i en testperiode på halvandet

år afprøvet på 50 sydfynske patienter med KOL for at få dokumenteret dens virkning. Ledende overlæge Michael Hansen-Nord, Afdeling M på Svendborg Sygehus vurderer, at kufferten også har anvendel-sesmuligheder i behandlingen i eget hjem af patienter med andre typer kroniske lidelser.

Behandling i hjemmet af KOL-patienter gør ikke bare livet lettere for patienterne, men kan også give væsentlige økonomiske besparelser for sundhedsvæsenet, både i form af sparede sengedage og sparet specialisttid. ESJ

T E L E M E D I C I N

KOL-kuffert får international opmærksomhedSvendborgs er telemedicinsk i front, og det får delegationer fra hele verden til at strømme til.

10-15 delegationer fra hele verden strømmer årligt til Svendborg for at se telemedicinske løsninger. Her er det en delegation fra The Airedale National Health Service i Storbritannien. Foto: Geir Haukursson

Specialsygeplejerske Kirsten Hald Nielsen foretager en grundig undersøgelse af patient med rygerlunger ved hjælp af KOL-kufferten. Foto: Geir Haukursson

5

Hospitalskonferencen 2008 lignede måske nok konferen-cerne fra de forrige år – og dog, så alligevel ikke. For MED-udvalgsmedlemmerne fra Svendborg Sygehus var med som gæster for første gang, og det gav konferencen vokseværk.

Derfor var det Odense Congress Center, der den 27. marts lagde haller til arrangementet og de godt 400 deltagere. Men dagen startede

som vanligt med en sang; ”Det er i dag et vejr, et solskinsvejr”. Og så ku’ dem fra Odense konstatere, at dem fra Svendborg også er gode til at synge.

Administrerende direktør Jens-Otto S. Jeppesen startede med at påpe-ge, at de fynske sygehuse i løbet af de sidste 10 år er blevet sammen-lagt og nedlagt, så der i dag kun er én ledelse og to sygehuse tilbage. Om det så er ”en for to” eller ”to i

en”, lod han være op til konferen-cedeltagerne.

Men arbejdsfordelingen er klar; i Odense skal medarbejdere for-ske og udvikle noget mere, i Svendborg skal de behandle flere patienter.

- Hvis vi ser det gennem persona-lets briller, bliver det nogle spæn-dende udfordringer, som den nye arbejdsdeling giver, sagde næst-

formanden for FMU på Svendborg Sygehus Hanne Hansen.

Hun så også mange muligheder i samarbejdet, blandt andet kom-petenceudvikling på tværs, opga-veflytning og rotationsstillinger med arbejde på både hospitalet i Odense og sygehuset i Svendborg.

PH

Konference med vokseværk

H O S P I T A L S K O N F E R E N C E N 2 0 0 8

6

- I har noget meget vigtigt. I har et arbejde, der gør en forskel. I arbejder med noget af det vigtigste for alle mennesker – kun klimaet kan antydningsvis konkurrere på politisk interesse.

Sundhedsstyrelsens administrerende direktør Jesper Fisker var skarp og tydelig, da han på OUH’s Hospitalskonference gav et overblik over udfordringerne i det danske sundheds-væsen.

En af dem er rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, og her er det altså, at syge-husene har et forspring på grund af det meningsfyldte arbejde. – Alle undersøgelser viser, at patienterne er tilfredse. Men det er ikke det billede, vi ser i medierne. Så det handler om at finde de gode historier, før sygeplejerskerne løber til andre områder, mente han og fortsatte: – Hvis vi kan profi-lere os på det, vi kan, så er det en mulighed for at tiltrække nye medarbejdere.Men så er der selvfølgelig lige det med løn-nen. Og dog. For hvis den er i orden – og her klappede de konfliktklare sygeplejersker og sosu’er blandt tilhørerne – så er der andre

ting på arbejdspladsen, der er vigtigere, sagde Jesper Fisker og tilføjede straks, at han selvfølgelig ikke ville kommentere overenskomstforhandlingerne.

Ansvar, liv og sundhedMen der var mange andre udfordringer, Jesper Fisker havde en holdning til:

Balancen mellem forebyggelse og behandling for eksempel. – Vi bruger alt for få midler på forebyggelse, og det bli-ver vi nødt til at ændre på grund af det store antal kronikere.

Fremtidens sygehuse bliver færre, større og mere specialiserede suppleret med et decentralt sundhedsvæsen. Men hvad skal det være for et, det decentrale væsen? Hvordan får vi viden uden bureaukrati, og hvad bliver kommunernes rolle? Det ved de ikke selv, de har ingen erfaring, så den viden skal komme fra jer, fortalte han.

The knowing-doing gab. Der er altid steder i det danske sundhedsvæsen,

hvor de gør tingene ypperligt. Men det tager rigtig lang tid at få udbredt de gode arbejds-metoder til hele sundhedsvæsenet. Og der er et kolossalt potentiale for forbedringer ved at træde ind i den elektroniske tidsalder – Jesper Fisker kaldte ligefrem dagens sundhedsvæsen for en ”elektronisk dværg”.

Debatten om patienternes eget ansvar for liv og sundhed peger på endnu en udfordring, og endelig er sundheden ulige fordelt i det danske samfund. Middellevetiden i Enghave-distriktet på Vesterbro i København befinder sig på et albansk niveau, i Søllerød nord for hovedstaden lever de lige så længe som den gennemsnitlige svensker. Veluddannede danskere har 11 år læn-gere levetid end lavtuddannede, og heraf er de seks år gode leveår.

- Så held og lykke med det kæmpe arbejde, I gør hver dag. Jeg skal være den første til at udbrede kendskabet til den høje kvalitet, vi har i vores sundhedsvæsen, sluttede Jesper Fisker. PH

I gør en forskelSundhedsstyrelsens direktør gav hurtigt overblik over udfordringerne for sundhedsvæsenet.

- Jeg tror, vi bliver nødt til at anerkende, at vi ikke kan effektivisere os til et sundhedsvæsen i verdensklasse, vi bliver nødt til at bruge penge på det, sagde sundhedsstyrelsens direktør Jesper Fisker på Hospitalskonferencen. Han mindede om, at de danske udgifter til sundhed er lave set i en international sammenhæng. (Klinisk Foto).

7

- Vi har fået et ambitiøst nyt univer-sitetshospital. Det, at vi er blevet et større og et egentligt regionalt uni-versitetshospital, betyder noget for den fortsatte udvikling.De to hospitaler er hinandens forudsætninger, for at vi kan gøre det, vi hver især er bedst til. I skal i fællesskab styrke grundlaget for sygehuset i Svendborg, som er en forudsætning for den specialiserede behandling på OUH, sagde Kjeld Zacho Jørgensen og understregede det positive i fagligt kappestrid.- Svendborg Sygehus skal være lan-dets mest attraktive akutsygehus. Vi bliver ikke hvide af, at sværte de andre sorte – tværtimod bliver vi bare beskidte af det. Og prøv så at

forestille jer, hvordan det vil være, når de nye sygehusbyggerier står klar, og vi har de rette fysiske ram-mer til at producere resultaterne i, sagde Kjeld Zacho Jørgensen

Regionsdirektøren kom ind på nogle af udfordringerne i den forbindelse. - Det lykkes kun, hvis vi har en ordentlig proces, som ikke er top-styret, men vi i fællesskab definerer målene og finder ud af, hvordan vi når dem. Kjeld Zacho Jørgensen understregede samtidig, hvor vigtigt det er, at få skabt en god arbejds-plads.- God ledelse, ordentlig fysisk arbejdsmiljø og indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse, er det der

En gevinst at familien nu er samletRegion Syddanmarks direktør, Kjeld Zacho Jørgensen, talte om udfordringer for fremtidens sygehuse, og dem er der ifølge direktøren nok af. Han indledte med at glæde sig over den før-ste fælles konference, som han finder er kulturskabende og det nye udgangspunkt for et samlet fynsk sygehusvæsen.

H O S P I T A L S K O N F E R E N C E N 2 0 0 8

- Vi har fået et ambitiøst nyt univer- forestille jer hvordan det vil være

- Vi skal bruge det bedste fra begge sygehuse, sagde Kjeld Zacho Jørgensen, direktør i Region Syddanmark.

8

kendetegner en god arbejdsplads, sagde han.

Han pegede videre på, at det også er en udfordring at skabe dokumen-tation.- Vi skal satse på forskning, udvik-ling og uddannelse, og I skal doku-mentere, at I ligger i top. I skal sige, hvad I vil, men vi skal også kunne måle på det bagefter., sagde han og uddybede:- Når det gælder kvalitet og service, skal målene skal være fagligt fun-deret og udtryk for ”ægte kvalitet”, som systematisk dokumenterer vores resultater. Samtidig vil vi lave syste-matisk lederopfølgning.

Han understregede, at vi skal være gode til at udnytte, at der er stor politisk interesse for at lave verdens bedste sundhedsvæsen. og holde fast i lovende alliancer som fx sam-arbejdet med universitetsklinikken i Kiel-Lübeck.

Patienten som udgangspunktDet, der driver værket, er ifølge Kjeld Zacho Jørgensen at gøre noget godt for patienterne. Nærhed skal ikke nødvendigvis være et sygehus tæt på, men kan opnås via fx en præhospital indsats.- Borgerne ved godt, hvad de vil have, og man kan jo spørge dem, om de vil til det nærmeste syge-hus, hvor de måske overlever, eller hellere vil lidt længere væk, hvor de er sikre på at overleve.

Den økonomiske styring skal ifølge Kjeld Zacho Jørgensen ikke foregå fra centralt hold i Vejle:- Der er en stor forståelse for, at den økonomiske styring skal foregå lokalt hos jer og ikke i Vejle. Vi skal ikke dykke ned i jeres maskinrum – men i stedet være fokuseret på resultaterne. Men der er et krav om øget produktivitet på 2 pct. årligt. Samtidig skal vi stimulere til bedre effektivitet, kvalitet og tilrettelæg-gelse af økonomien, så det kom-mer den enkelte borger til gode. Men jeg tror på, at der er et stort potentiale i produktivitetsforbedrin-ger i hele sygehusvæsenet i Region Syddanmark, påpegede Kjeld Zacho Jørgensen.

Kommunikationsmedarbejder Tanja Erendal

- Jeres arbejdsmiljø er egentlig for-bavsende godt set i forhold til de komplekse opgaver, I skal udføre. Alligevel er vores råd til politikerne, at de bør prioritere jeres arbejdsmil-jø højere, fordi det kan betale sig.

Bag den holdning står professor Tage S. Kristensen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der var omdrejningspunktet for den ene af de to temarunder på Hospitalskonferencen den 27. marts.

Overskriften var ”Forebyggelse af stress på arbejdspladsen”, og pro-fessoren indledte med at give et overblik over en række grundlæg-gende vilkår for arbejdsmiljøet på sygehusene:

Mange ansatte, mange personale-grupper og specialer, korte arbejds-tider, korte indlæggelsestider og komplekse opgaver.

Oven i kommer så høje krav til koordinering, samarbejde og kom-munikation, høje følelsesmæssige og

kvantitative krav, store krav til flek-sibilitet og omstillingsevne, stigende krav til dokumentation, kontrol, planlægning, evaluering og kvalitet, samt mindre og mindre tid til ker-neydelsen.

Det kan somme tider give sved på panden, men kortvarig stress er egentlig OK. Så at 60-70 procent af den danske arbejdsstyrke oplever kortvarigt stress, er ikke bekymren-de. Men mennesket er ikke designet til at have stress i lange perioder.

Derfor giver det stof til eftertanke, at det sidst offentliggjorte tal for kronisk stress var på 12 procent af de arbejdsaktive. For næste år kan det være andre 10 procent, der har langvarig stress (dvs. stress i over en måned). Og så bliver det set over en 10-20-årig periode omkring en fjerdedel af danskerne på arbejds-markedet, der på et tidspunkt har haft langvarig stress.

Symptomerne er mange – blandt andet søvnbesvær og forhøjet blod-

tryk – og modgiften er, hvad Tage S. Kristensen kalder de seks guldkorn:

Høj indflydelse, højt niveau af mening, god forudsigelighed, god social støtte, retfærdig belønning og passende krav.

Arbejdsmiljøprofessoren er ofte på besøg i sygehusverdenen og hører tit folk fortælle, at de har et godt job – men en dårlig arbejdsplads. - Vi er hinandens arbejdsmiljø, mindede han om og understregede samtidig nødvendigheden af god ledelse.

For den enkelte gælder det deri-mod om at følge denne leveregel, sagde Tage S. Kristensen: Gud, giv mig sindsro til at acceptere de forhold, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de forhold, jeg kan ændre, og visdom, så jeg kan kende forskel. PH

Sats på arbejdsmiljøetMasser af udfordringer på sygehusene – men også en opskrift på et bedre arbejdsmiljø.

- Indflydelse, mening, forudsigelighed, støtte og anerken-delse kan man simpelt hen ikke få for meget af, og så skal arbejdspladsen stille passende krav til medarbejderne. Ikke for små og ikke for voldsomme, sagde professor Tage S. Kristensen på årets Hospitalskonference.

H O S P I T A L S K O N F E R E N C E N 2 0 0 8

9

- Er der nogen, der engang imellem føler, at de mangler overblikket over tilværelsen? Sådan indledte kom-munikations- og livsstilseksperten Christine Feldthaus sin moralske opsang til forsamlingen og afslørede, at hun for mange år siden havde en kort karriere som lægesekretær på patologisk afdeling på Sønderborg Sygehus, og at hun i øvrigt lever ud fra devisen – at hun hellere vil være for meget end for lidt. - Vi lever i en tid, hvor de funda-mentale problemer er løst, og hvor

vi er helt oppe i hierarkiet af selv-realisering og oplevelser. Vi er nået til et evolutionært stadie, hvor alt skal gøres op i oplevelser, og vi skal coaches i alting – find dog selv ud af, hvad du vil og skriv det op på et ternet A4 ark, så du kan huske det, sagde Christine Feldthaus og stirrede stift ud over forsamlingen.

Ifølge livsstilsforskeren har vi fået for travlt til at tænke selv. Derfor er der også et publikum for tv- program-mer om børneopdragelse, hunde-luftning, vægttab, parforhold, sex og

Så tænk dog selvMasser af udfordringer på sygehusene – men også en opskrift på et bedre arbejdsmiljø.

Christine Feldthaus lagde ikke skjul på, at med alderen kræver det mere og mere at holde sig i god form. - Når man er 46 år som jeg, søger alt mod jorden. Jeg er nødt til at bruge syv timer på fitness hver uge, hvis jeg vil have baller af stål, og af samme grund kan jeg jo dårligt passe et fuldtidsarbejde, sagde hun til stor morskab for tilhørerne.

H O S P I T A L S K O N F E R E N C E N 2 0 0 8

h l i hi ki f l

10

penge. For at sætte den selvstændige tankevirksomhed ind i en målestok mindede hun forsamlingen om, at 96 pct. af vores gener har vi tilfælles med grisen, og de resterende 4 pct. er egen tanke og vilje.

Fattige på tidHun pegede videre på, at det går dårligt for os med at have tid til tilværelsen.. - Vi er nået så langt, at vi har fået campingvogn med overbyg-ning og udestue, udekøkkener og motoriserede senge for at pifte

sexlivet op. Vi har aldrig tidligere brugt så meget tid på intimbar-bering, sagde Feldthaus, som havde svært ved at forstå, hvad der skulle være galt med fire par Sloggi-trusser til en ti´er, for sådanne nogle var hun selv vokset op i. - Selv børn er afhængige af sta-tussymboler og får Bjørn Borg underbukser til 250,- stykket, sagde hun og sendte tilhørende ét af hendes stive blikke, inden hun gav sig til at causere over det, hun kaldte individets tidsalder. - Rigtig mange får tatoveret en lille

musvit over lænden. Om 40 år lander der store havmåger på jeres operationsborde. Folk tror de lever i deres egen selvskabte virkelighed – jeg er ikke som de andre, men det er jo lige præcis det, de er, sagde livsstilseksperten.

To døgnkiosker kørende Christine Feldthaus mener, vi har så travlt med at skabe familie og karriere, at det svarer til at have to døgnkiosker kørende samtidig. - Vi kan ikke finde ud af at skille arbejde og fritid ad; folk kan ikke

engang slukke deres mobiltelefon i en stillekupé. Vi følger med på syv forskellige medier og skal være til rådighed 24 timer i døgnet. Al den tid vi ordner mails, får vi jo ikke sex i den motoriserede seng, sagde livsstilsforskeren, med et så-gå-dog-hjem- og-gør-noget- ved–det-smil.

Kommunikationskonsulent Tanja Erendal

11

H O S P I T A L S K O N F E R E N C E N 2 0 0 8

En leder skal bære på samtlige medarbejderes ubearbejdede puber-tet. Det kan måske give en forståelse for, hvorfor ledere ind i mellem ikke kan gennemskue, hvad der foregår. Det kan i det hele taget være svært at vide, hvad der er på spil i en gruppe, fordi det kører på grænsen mellem det bevidste og det ube-vidste, styret af processer på begge niveauer, sagde proceskonsulent Susanne Lyngså i et oplæg om psy-kodynamiske processer i grupper.

- Man kan have svært ved at se sin leder og sine kollegaer, som de er, fordi man er farvet af sine egne

indre konflikter. På den måde kom-mer man også til at pådutte andre nogle roller, som de ikke har lyst til eller ikke kan forstå, lød meldingen fra konsulenten.

Ifølge Susanne Lyngså afhæn-ger de psykodynamiske proces-ser i gruppen meget af opgavens art, om det er en mande- eller kvindekultur og endelig af lede-rens personlighedsstruktur. - Mange mænd på en arbejdsplads trækker op i det rationelle felt. Kvinder er mere konsensusstyret; ”så længe vi taler, er vi”. Kvinder taler for at holde gruppen i gang, og

derfor er det vigtigt, at begge køn er repræsenteret. Og så kan man altid kende en gruppe på, hvilken ledelsesstil den er påvirket af, sagde Susanne Lyngså, og tilføjede:- Hvis angstnivauet er for højt, bliver medarbejderne lammet. Hvis det er for lavt, bliver de dovne. En gruppe har også et indre angstniveau. Det handler om den personlige integritet og om samtidig at være en del af et fællesskab.

En fusion kan bl.a. være med til at skabe ubalance og til at højne angstniveauet i gruppen og på arbejdspladsen.

Noget af det, der også påvirker gruppedynamikken, er rivaliseringen om de uformelle roller.- Det minder om det søskende gør, for at opnå forældrenes gunst. Det kan fx være i forbindelse med, at chefen går af, eller en sygeplejerske skifter afdeling og får det bedre, fordi hun får en ny uformel rolle, forklarede Susanne Lyngså.

Kommunikationskonsulent Tanja Erendal

Kend gruppen på dens leder

- Som gruppe bør man tage afsæt i, at man har en samlet overordnet hovedopgave, som bør være kendt og integreret af alle. Vi bliver påduttet en rolle i enhver sammenhæng – det sker også helt ubevidst i grupper, sagde Susanne Lyngså.

12

I N D V I E L S E

Børnenes eventyrlige hospitalDen lille engel på billedet hjalp prins Joachim med at klippe snoren over i forbindelse med indvielsen den 2. april af landets første egentlige børnehospital, H.C. Andersen Hospitalet i Odense. Det nye børnehospital betyder bedre forhold, først og fremmest for patienterne, men også for personalet på OUH’s nye børne-hospital.

Det har taget godt to år og kostet godt 43 millioner kroner at modernisere den gamle børneaf-deling og bygge et nyt afsnit H1 med en tilhørende hovedindgang og et fælles modtageområde. Resultatet er blevet et hospital, der imødekommer de krav, for-ældre med rette kan stille, når deres børn bliver indlagt. Mindst

én af forældrene kan nu overnat-te sammen med deres syge børn – enten i værelser med eget bad og toilet, på renoverede stuer eller i særlige gæsteværelser. I gæsteafdelingen indrettes der også små minikøkkener

Det nye børnehospital er udsmykket med motiver fra H.C. Andersens eventyr i bestræbelserne på at gøre op med et hospitals-klinisk miljø og i stedet skabe en varm og hjemlig atmosfære for de ind-lagte børn og deres forældre. Med byggeriet har hospitalets foruden forbedrede forhold for patienter og pårørende også fået plads til en forsknings- og udvik-lingsafdeling.

13

O R G A N I S A T I O N N A V N E

AnsatteMedicinsk Afdeling M

Social- og sundhedsassistent Anne Mortensen, Sengeafsnit MEL, 1. marts

Sygeplejerske Lene Falby Erichsen, Sengeafsnit MK, 1. marts

Reservelæge Heidi Annette Arnswood, 1. marts

Reservelæge Lene Østergaard Jepsen, 1. marts

Reservelæge Trine Kemp, 1. marts

Reservelæge (intro) Carsten Schmidt Jepsen, 1. marts

Reservelæge Yuliya Boyko, 1. marts

Overlæge Jess Lambrechtsen, 1. marts

Reservelæge (intro) Thomas Lunn Erstad, 1. marts

Reservelæge Anton Bilenko, 1. marts

Reservelæge Henriette Sloth Pedersen, 1. marts

Reservelæge (Intro) Hanne Elisabeth Højsgaard Møller, 1. marts

Reservelæge Bjørn Stæhr Madsen, 1. marts

Reservelæge Kenn Nordenkjær, 1. marts

Reservelæge Maria Bisgaard Borup, 1. marts

Reservelæge Johanna Martina Petersen, 1. marts

Reservelæge Signe Bremholm Rasmussen, 1. marts

Reservelæge Mette Larsen Reilev, 1. marts

Reservelæge Birgitte Glinvad, 1. marts

Reservelæge Morten Rune Bord Strickertsson, 1. marts

Reservelæge Kristian Bergholt Buhl, 1.marts

Social- og sundhedsassistent Alexandra Maria Rus, Sengeafsnit MT, 1. marts

Sygeplejerske Anita Rosener Maack, Sengeafsnit MY, 1. marts

Lægesekretær Susanne Bolette, Læge-sekretærfunktion, Faaborg, 1. marts

Medicinsk/kirugisk Afdeling Ærø

Social- og sundhedsassistent Lise Lotte Christiansen, Sengeafsnit A, 1. marts

Sygeplejerske Susanne Magnussen, Anæstesi- og operationsafsnit, 1. marts

Husassistent Uno Eron Kjærgaard, Rengøringsfunktion, 1. marts

Forslaget til en fælles stabsorganisering for OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus har brugerne som omdrejningspunkt. For det er de kliniske afdelinger, der løser hospitalets vigtig-ste opgaver; behandling, forskning og uddannelse. Til at bistå sig med det har de hospitalets stabe og servicefunktionerne.

Sådan sammenfattede adm. dir. Jens-Otto S. Jeppesen på stormødet den 31. marts direktionens opfattelse af sin egen og det centrale stabsapparats rolle. Og det er denne tankegang, der ligger bag et nyt forslag til en fælles stabsorganisering efter fusionen mellem Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.

Forslaget er udarbejdet i dialog mellem MED-udvalg, medarbejdere og direktionen med afsæt i et kommissorium, der skal sikre:

Funktionsbaserede fælles stabe

Stabschefer placeret i Odense med reference til direktionen

Udvikling af serviceniveauet for de kliniske afde-linger

Tilstrækkelig stabskapacitet på Svendborg Sygehus

Nem adgang for direktørerne til bistand med opfølgningsopgaven og tværgående opgaver

Stabsmedarbejdere i SvendborgDen nye organisering er opdelt i fem stabe: Lean-staben, Økonomi- og Planlægnings-staben, HR-staben, Udviklingsstaben og Direktionssekretariatet.

De fem stabe tæller i alt 250 medarbejdere fra 1. juni 2008. Af disse vil ca. 30 medarbejdere være placeret på Svendborg Sygehus for at varetage opgaver inden for områderne økonomi og løn. Derudover vil et antal it-medarbejdere være at finde i Svendborg. ESJ

Der vil fra 1. juni være ca. 30 stabsmedarbejdere placeret i Svendborg.

30 stabsmedarbejdere inden for områderne økonomi og løn vil fortsat være placeret i Svendborg. Arkivfoto: Geir Haukursson.

Den nye stabsorganisering

14

Ortopædkirurgisk Afdeling O

Reservelæge Pernille Blus-Pedersen, 1. marts

Reservelæge (intro) Tine Jochewet Dimon, 1. marts

Reservelæge Jacob Andersen, 1. marts

Reservelæge Sasikala Ramanathan, 1. marts

Reservelæge Anne-Karina Larsen, 1. marts

Reservelæge Marie Louise Westergaard, 1. marts

1. reservelæge Samir Sarvan, 1. marts

Afdelingslæge Finn Kronborg Mazanti, 1. marts

Reservelæge Allan Villadsen, 1. marts

Afdelingssygeplejerske Anne Pedersen, Modtagelse/Skadestue, 15. marts

Organkirurgisk Afdeling K

Afdelingslæge Jesper Merrild Lyngsø, 1. marts

Reservelæge Thomas Buchbjerg, 1. marts

Lægesekretær Anna Dorthe Kjeldsen, Lægesekretærfunktion, 1. marts

Social- og sundhedsassistent Kamilla Boye Nielsen, Sengeafsnit K1, 1. marts

Sygeplejerske Anne Sophie Laage, Sengeafsnit K1, 1. marts

Sygeplejerske Tina Møller Hansen, Sengeafsnit K2, 1. marts

Sygeplejerske Rikke Egel Boje, Sengeafsnit K2, 1, marts

Reservelæge Dorete Frydshou, Nyborg, 1. marts

Reservelæge Vigdis Magnúsdóttir, Nyborg, 1 marts

Reservelæge Julie Strauss Wandall, Nyborg, 1. marts

Anæstesiologisk Afdeling V

Sygeplejerske Anja Tostenæs, Intensiv Afsnit, 1. marts

Sygeplejerske Ulla Kiærbye Christensen, Operationsfunktion, Faaborg, 1. marts

Gynækologisk/obstetrisk Afdeling D

Radiograf Dean Bernard O'Dwyer, 1. marts

Reservelæge Karen Middelbo Buch-Olsen, 1. marts

Reservelæge Anne Marie Gulstad-Andersen, 1. marts

Jordemoder Lone Søndergaard, Ærø Jordemodercenter, 1. marts

Otologisk Afdeling E

Reservelæge (intro) Mirjana Ninn-Pedersen, 1. marts

Neurorehabiliteringen

Social- og sundhedsassistent, R1, Ringe, 10. marts

Social- og sundhedsassistent, R1, Ringe 10. marts

Klinisk Biokemisk Afdeling

Bioanalytiker Karina Vogn Koch, Klinisk Biokemisk Afsnit, 1. marts

Administrationen

Assistent Lone Dam, Løn og Personale, 1. marts

Driftsafdelingen

Ernæringsassistent Louise Svop Hansen, Køkkenfunktion, 17. marts

Økonoma Helene Lundtang, Køkkenfunktion, 1. marts

Psykiatriske afdelinger

Ergoterapeut Lonni Saabye Johansen, Ergoterapi, 1. marts

Reservelæge Maria Rachel Brink, 1. marts

Social- og sundhedsassistent, Afsnit P1, 1. marts

Konstitueret 1. Reservelæge Maria Mercedes Guala, Middelfart, 1. marts

Reservelæge Allan Vester Carlsen, Middelfart, 1. marts

Lægesekretær Mette Iversen, Læge-sekretærfunktion, Middelfart, 1. marts

Lægesekretær Charlotte Teut, Læge-sekretærfunktion, Middelfart, 1. marts

Psykolog Mickey Toftkjær Kongerslev, Middelfart, 1. marts

Social- og sundhedsassistent Anne Marie Pedersen, Afsnit P1, Middelfart, 1. marts

Social- og sundhedsassistent Linda Nielsen, Afsnit P3, 1. marts

FratrådteMedicinsk Afdeling M

Sygeplejerske Maria Nørregaard, Sengeafsnit MK, 1. april

Reservelæge Iben Gammelgård Nielsen, 1. april

Reservelæge Siri Stistrup Rasmussen, 1. april

Lægesekretær Jeanette Østergaaard Ejlers, Lægesekretærfunktion, 1. april

Sygehjælper Ruth Birte Larsen, Sengeafsnit MT, 1. april

Sygeplejerske Jytte Mortensen, Sengeafsnit MT, 1. april

Ortopædkirurgisk Afdeling O

Lægesekretær Anette Outzen Bondo, Modtagelse./Skadestue, 1. april

Organkirurgisk Afdeling K

Sygeplejerske Anne Olesen Sivebæk, Sengeafsnit K2, 1. april

Sygeplejerske Lise Westerdahl, Sengeafsnit K2, 1. april

Overlæge Karl Erik Brok, Nyborg, 1. april

Anæstesiologisk Afdeling V

Reservelæge Margrethe Jermiin Jensen, 1. april

Sygeplejerske Lise-Lotte Pedersen, Operationsfunktion, 1. april

Gynækologisk/obstetrisk Afdeling D

Social- og sundhedsassistent Dorte Gilbert, Jordemodercenter, 1. april

Konst. 1. reservelæge Iørn Vester Hegelund, 1. april

Otologisk Afdeling E

1. reservelæge Lotte Rosenvinge, 1. april

Reservelæge (ad hoc) Peter Darling, 1. april

Billeddiagnostisk Afdeling

Sygeplejerske Hanne Petersen, Billeddiagnostisk afsnit, Faaborg, 1. april

Klinisk Biokemisk Afdeling

Bioanalytiker Ingrid Charlotte Frima Fold, Klinisk Biokemisk Afsnit, 1. april

Terapiafdelingen

Fysioterapeut Hanne Sofie Kjellstrøm Larsen, Geriatrisk Terapiafsnit, 1. april

Ergoterapeut Maria Cecilie Hansen, Kirurgisk Terapiafsnit, 1. april

Ergoterapeut Louise Kristine Pedersen, Kirurgisk Terapiafsnit, 1. april

Fysioterapeut Suzie Hansen, Medicinsk Terapiafsnit, 1.a pril

Specialeleder Lena Olsen, 1. april

Fysioterapeut Anna Franciere, Psykiatrisk Terapiafsnit, 1. april

Neurorehabiliteringen

Sygeplejerske Jette Frisdahl Christensen, R2, Ringe, 1. april

Ergoterapeut, Tanja Mie Christensen, Ringe, 1. april

Rygcenter Fyn

Forskningssekretær Bente Ottosen, Lægesekretærfunktion, Ringe, 1. april

Administrationen

Økonom Kim Juel Skivild, Økonomikontoret, 1. april

Driftsafdelingen

Ernæringsassistent Kirsten Storm Skov, Køkkenfunktion, 1. april

Sygehusportør Christian Hyldager, Portørfunktion, 1. april

Rengøringsassistent Dorthe Søgaard Rasmussen, Rengøringsfunktion 1. april

Sygehusportør John Erling Pedersen, Portørfunktion, Ringe, 1. april

Psykiatriske afdelinger

Overlæge Kjeld Bech Frimer, Middelfart, 24. marts

Social- og sundhedsassistent Emine Aridagi, afsnit P2, Middelfart, 1. april

Sygeplejerske Dorrit Lage Jacobsen, Afsnit P3, Middelfart, 1. april

Assistent Robin Nickolaj Ørnsklinth, Afsnit P4, 16. marts

Fylder du 50, 60 år eller derover? Kan du fejre 10, 25 eller 40 års jubilæum? I givet fald har du mulighed for at blive nævnt i Journalen, der udkommer først i hver måned - undtagen i juli, august og januar.

Det kræver, at du siger ja tak, når du bliver spurgt. Det står den afdeling, hvor du er ansat, for.

Imidlertid bringer Journalen ikke oplysninger om mærkedage, der allerede har fundet sted. Derfor beder vi om at få oplysningerne i god tid - og helst to måneder før datoen.

Mail til: tanja.erendal@shf.regionsyddanmark.dk

15

Én dag om måneden kører por-tør Anders Larsen ikke rundt med patienter på sygehuset, sådan som han normalt gør det. I stedet bruger han tiden på at sortere kemika-lieaffald, inden det bliver kørt til destruktion på Kommunekemi. Den tjans har han stort set haft i alle de 30 år, han har været portør i Svendborg.Han mener selv, at han fik opga-ven, fordi han er uddannet land-mand og derfor har lært at hånd-tere farlige kemikalier og stoffer. Det kan være kemikalier fra fx Patologisk Institut som formalin og sprit, og fra andre afdelinger bl.a. acetone, benzinrester og kviksølv, ligesom der er dunke med sæbe-rester, der skal omhældes til store 200-liters tromler, før de bliver kørt til destruktion i Nyborg.Anders Larsen og en kollega har været på kurser for at lære at håndtere kemikalierne på den rig-tige måde.

Gør man det, er det på ingen måde et farligt job, mener Anders Larsen. Kun en enkelt gang i de 30 år han har sorteret kemikalieaf-fald, har han været betænkelig ved situationen. - En tønde blev varmere og var-mere, fordi der var kommet forskel-lige kemikalierester i, der åbenbart ikke kunne arbejde sammen. Det lykkedes mig dog at få tønden kølet ned med vand, efter at jeg havde rådført mig med min øverste chef om, hvad jeg skulle gøre, husker Anders Larsen.

399 tons husholdningsaffaldKemikalier er langt fra den eneste form for affald, der skal skaffes af vejen på Svendborg Sygehus..- Vi havde alene 399 tons alminde-ligt husholdningsaffald i 2007, for-tæller chefportør Bjarne Sørensen, der er ansvarlig for affaldshåndte-ringen på Svendborg Sygehus.

Han oplyser videre at det i 2007 kostede 750.000 kr. i kørsel og bort-skaffelse at komme af med al affal-det. I det beløb er ikke indregnet løn til de portører, som sammenlagt bruger 6-7 timer dagligt alle ugens dage på at hente affald på afdelinger, kontorer og køkkenerne, inden det bliver kørt væk.Affaldet skal allerede på afdelingerne og andre steder på sygehuset sor-teres efter alle kunstens regler. Der er bl.a. gule kanylebokse, beholdere med rødt låg til medicinrester, hvide spande til glas og gips, papæsker til batterier, æsker med gule sække til forskellige former for specialaffald som inficerede forbindsstoffer, moder-kager eller amputerede lemmer. Der er også genbrugskasser til papir og papirsække til andre typer genbrugs-materialer som flasker og glas.

De forskellige affaldstyper bliver transporteret til flere forskellige destinationer. Fx ryger almindelig dagrenovation på genbrugsstationen; kemikalier og andre typer problem-affald sendes til Kommunekemi, mens vævsaffald, amputerede lem-mer og moderkager bliver kørt til destruktion i Nr. Alslev på Falster.Affaldshåndteringen på sygehuset ligner et stort logistisk puslespil med mange brikker, der skal læg-ges rigtigt.- Men, understreger Bjarne Sørensen, systemer virker, og det virker rigtig godt.

eivind@nielsenog.comEivind Sønderborg Johansen

B A G S I D E N

Portør Anders Larsen har håndteret kemikalieaffald på Svendborg Sygehus i 30 år. Foto Geir Haukursson.

Portørerne tager skraldetRigtig mange forskellige typer affald skal sorteres på et sygehus. Set udefra kan det virke uoverskueligt, men affalds-sorteringen fungerer perfekt på Svendborg Sygehus, siger chefportør Bjarne Sørensen.

tige måde.

16