Andreas Rasch Christensen frederiksberg

16

Click here to load reader

description

Om Fælles Mål oplæg på Frederiksbergs fællesdage august 2014

Transcript of Andreas Rasch Christensen frederiksberg

Page 1: Andreas Rasch Christensen frederiksberg

Folkeskolereformen – nye mål

Frederiksberg 07.08.2014

Page 2: Andreas Rasch Christensen frederiksberg

Omdrejningspunkter

• Hvad er målstyret undervisning?

• Reformens målsætninger

• Hvordan kan Fælles Mål understøtte

målstyret undervisning

Page 3: Andreas Rasch Christensen frederiksberg

Hvad er målstyret

undervisning?

Når jeg indleder et undervisningsforløb, så skaber

jeg mig et klart billede af, hvad eleverne skal vide

og kunne ved afslutningen af forløbet. Det billede

holder jeg mig for øje. Det hjælper mig til at bruge

tiden klogt og til at vise mine elever, hvad jeg

forventer af dem. (…) Tidlig evaluering fortæller

mig, hvor eleverne er. Denne indledende

evaluering skaber det partnerskab, jeg bygger op

med eleverne. De må vide, at vi gør dette

sammen, og at vi er et team. (…)

Page 4: Andreas Rasch Christensen frederiksberg

Proaktiv undervisning

• Det eleverne lærer holdes op imod det, de

forventes at lære (målene)

• Eleverne undervises ikke alene i et

indhold, men med henblik på at nå

fastlagte mål.

• Begynder med det, der traditionelt er

blevet betragtet som slutningen

• Signalerer at undervisningen vil et bestemt

sted hen med eleverne.

Page 5: Andreas Rasch Christensen frederiksberg

Nationale mål og Fælles

MålTre nationale mål

1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

dygtige, de kan

2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

i forhold til faglige resultater

3.Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt

andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Præcisering og forenkling af Fælles Mål

Page 6: Andreas Rasch Christensen frederiksberg

Baggrund – Nationale

undersøgelser

• Fælles Mål er for omfattende, diffuse, ikke–prioriterede

og i nogle tilfælde for brede.

• Fælles Mål kobles ikke til lærernes didaktiske

overvejelser om undervisningen.

• Lærerne forveksler mål med emner og aktiviteter og har

derfor vanskeligt ved at vurdere elevernes læring i

relation til Fælles Mål.

• Fælles Mål anvendes ikke til evaluering og differentiering

i relation til elevers læring.

Page 7: Andreas Rasch Christensen frederiksberg

Internationale

undersøgelser og erfaringer

• Mange landes læreplaner er udformet som

kompetencemål (http://www.folkeskolen.dk/536103/her-

har-mastergruppen-hentet-inspiration-til-faelles-maal)

• Uklar angivelse af indholdets relation til de enkelte

færdighedsmål

• Manglende sammenhæng mellem prøver, opgavetyper,

indhold og mål

Page 8: Andreas Rasch Christensen frederiksberg

Politisk ramme for

forenkling af Fælles Mål

• Mål for læring - systematik i kobling mellem elevens

kunnen og viden

• Forenkle og præcisere med henblik på at anvende

• Tydeliggør progression og muliggør differentiering

• Mest mulig ensartethed på tværs af fagene, uden at

fagenes særlige karakter kompromitteres

• Dynamisk understøttende materiale, der er knyttet op til

målene (fx forslag til differentierede kompetenceopgaver,

undervisningsforløb og evalueringsredskaber knyttet til

målene

Page 9: Andreas Rasch Christensen frederiksberg

Ex på læringsmål

• Eleven kan forhold sig kritisk til kilder (færdighedsmål)

• Eleven har viden om historisk metode (videnmål)

• Eleven bruger færdigheder og viden i forhold til en

bestemt kontekst (fx undersøge websites for

holocaustbenægtelse) og reflekterer efterfølgende over,

hvordan man generelt skal forholde sig kritisk til

informationssøgning på nettet

Page 10: Andreas Rasch Christensen frederiksberg

Opbygning

http://ffm.emu.dk

Page 11: Andreas Rasch Christensen frederiksberg

Samspil med reformens

øvrige elementer

• Få klare mål for indsatser

• Helhedsorienterede indsatser

• Systematisk brug af skolens

ressourcepersoner og eksterne

støtteapparater

• Ledelse

• Inklusion

• Digitalisering

Page 12: Andreas Rasch Christensen frederiksberg

05-08-2014 Side 12

3. klassetrin 6. klassetrin 9. klassetrin

Matematiskekompetencer

Eleven kan handle

hensigtsmæssigt i

matematiksituationer

Eleven kan handle med overblik i

sammensatte matematiksituationer

Eleven kan handle med

dømmekraft i komplekse

matematiksituationer

Tal og algebra Eleven kan udvikle metoder til

beregninger med naturlige tal

Eleven kan anvende rationale tal

og variable i beskrivelser og

beregninger

Eleven kan anvende reelle tal og

algebraiske udtryk i matematiske

undersøgelser

Geometri og måling Eleven kan anvende geometriske

begreber og måle

Eleven kan anvende geometriske

metoder og beregne enkle mål

Eleven kan forklare geometriske

sammenhænge og beregne mål

Statistik og sandsynlighed

Eleven kan udføre enkle statistiske

undersøgelser og udtrykke intuitive

chancestørrelser

Eleven kan udføre egne statistiske

undersøgelser og bestemme

statistiske sandsynligheder

Eleven kan vurdere statistiske

undersøgelser og anvende

sandsynlighed

Page 13: Andreas Rasch Christensen frederiksberg

05-08-2014 Side 13

3. klassetrin 6. klassetrin 9. klassetrin

Matematiskekompetencer

Eleven kan handle

hensigtsmæssigt i

matematiksituationer

Eleven kan handle med overblik i

sammensatte matematiksituationer

Eleven kan handle med

dømmekraft i komplekse

matematiksituationer

Tal og algebra Eleven kan udvikle metoder til

beregninger med naturlige tal

Eleven kan anvende rationale tal

og variable i beskrivelser og

beregninger

Eleven kan anvende reelle tal og

algebraiske udtryk i matematiske

undersøgelser

Geometri og måling Eleven kan anvende geometriske

begreber og måle

Eleven kan anvende geometriske

metoder og beregne enkle mål

Eleven kan forklare geometriske

sammenhænge og beregne mål

Statistik og sandsynlighed

Eleven kan udføre enkle statistiske

undersøgelser og udtrykke intuitive

chancestørrelser

Eleven kan udføre egne statistiske

undersøgelser og bestemme

statistiske sandsynligheder

Eleven kan vurdere statistiske

undersøgelser og anvende

sandsynlighed

Page 14: Andreas Rasch Christensen frederiksberg

Tal og algebra (3. kl.)

Naturlige tal Regnestrategier Algebra

Eleven kan udvikle

metoder til

beregninger med

naturlige tal

1.

Eleven kan

anvende naturlige

tal til at angive

antal og

rækkefølge

Eleven har viden

antal og ordning

på en tallinje

Eleven kan addere

og subtrahere enkle

naturlige tal

Eleven har viden

addition og

subtraktion

Eleven kan opdage

systemer i figur- og

talmønstre

Eleven har viden

om enkle figur-

og talmønstre

2.

Eleven kan

anvende

flercifrede

naturlige tal til at

angive antal og

rækkefølge

Eleven har viden

om flercifrede

naturlige tals

opbygning i

titalssystem

Eleven kan udvikle

metoder til addition

og subtraktion med

naturlige tal

Eleven har viden

om hovedregning,

regning med

skriftlige notater

og digitale

værktøjer

Eleven kan

beskrive systemer i

figur- og

talmønstre

Eleven har viden

om figur og

talmønstre

3.

Eleven kan

anvende vilkårligt

store naturlige tal

og genkende

enkle brøktal og

decimaltal

Eleven har viden

om brug af

decimaltal og

brøker i

hverdagen

Eleven kan udvikle

metoder til

multiplikation og

division med

naturlige tal

Eleven har viden

om multiplikation

og division

Eleven kan opdage

regneregler og

enkle

sammenhænge

mellem størrelser

Eleven har viden

om

sammenhænge

mellem de fire

regningsarter

Page 15: Andreas Rasch Christensen frederiksberg

Tal og algebra (3. kl.)

Naturlige tal Regnestrategier Algebra

Eleven kan udvikle

metoder til

beregninger med

naturlige tal

1.

Eleven kan

anvende naturlige

tal til at angive

antal og

rækkefølge

Eleven har viden

antal og ordning

på en tallinje

Eleven kan addere

og subtrahere enkle

naturlige tal

Eleven har viden

addition og

subtraktion

Eleven kan

opdage systemer

i figur- og

talmønstre

Eleven har viden

om enkle figur-

og talmønstre

2.

Eleven kan

anvende

flercifrede

naturlige tal til at

angive antal og

rækkefølge

Eleven har viden

om flercifrede

naturlige tals

opbygning i

titalssystem

Eleven kan udvikle

metoder til addition

og subtraktion med

naturlige tal

Eleven har viden

om hovedregning,

regning med

skriftlige notater og

digitale værktøjer

Eleven kan

beskrive

systemer i figur-

og talmønstre

Eleven har viden

om figur og

talmønstre

3.

Eleven kan

anvende vilkårligt

store naturlige tal

og genkende

enkle brøktal og

decimaltal

Eleven har viden

om brug af

decimaltal og

brøker i

hverdagen

Eleven kan udvikle

metoder til

multiplikation og

division med

naturlige tal

Eleven har viden

om multiplikation

og division

Eleven kan

opdage

regneregler og

enkle

sammenhænge

mellem størrelser

Eleven har viden

om

sammenhænge

mellem de fire

regningsarter

Page 16: Andreas Rasch Christensen frederiksberg

Evaluering

og

feedbackLæs mere om

evaluerings-

redskaber

Læremidler

Læremiddel 1

Læremiddel 2

Læs mere

Tal og algebra (1. – 3. klasse)

Mål (1. fase) Udfordringsmål Elevmål Undervisningsforl

øb

Undervisnings-

materialeKompetenceopgaver

Eleven kan

anvende

naturlige tal

til at beskrive

antal og

rækkefølge

Eksempel I.

Eleven kan skrive

og læse tal med

flere cifre

Eksempel II.

Eleven kan sætte

store tal i

rækkefølge

Eksempel I.

Jeg kan tælle

ting.

Eksempel II.

Jeg kan tælle

baglæns.

Eksempel III:

Jeg kan skrive de

små tal, så andre

kan læse dem.

Eksempel IV.

Jeg kan sætte tal

i rækkefølge.

Eksempel V.

Jeg kan sætte tal

på en tallinje.

Eksemplarisk forløb

om gruppering af

antal og rækkefølge

Eksemplarisk forløb

om bevægelsesspil

Link til læremidler

Links til youtube,

eksempler på

opgaver, tekster

mv.

Hvor mange centicubes

er i bunken (fx 35):

Iagttag om eleven tæller

fortløbende eller

grupperer først.

Niveau I.

Eleven tæller

fortløbende

Niveau II.

Eleven grupperer med

2,5 eller 10

Niveau III.

Eleven grupperer med

og ændrer gruppering

på baggrund af

spørgsmål: Kan du gøre

det flere måder?

Eleven har

viden om

enkle

naturlige tal