nytAmputAtions

September 2010

Arme stræk, arme bøj

Allergisk overfor sin tatovering

Osseointegration i Århus

2 www.erimed.seTlf. +46 8 449 56 50

For mere information:Kontakt bandagist

Matts Larsson +46 706 892 135

Synkroniserede fjedre for et jævnt og balanceret skridt

• Multipla fjeder elementets dele fungerer sammen så de skaber en glidende overgang fra hælisætning til toe-off• Det policentriske ankel design giver en utrolig ståfase kontrol• Indbygget vertikal støddæmpning

College Park

™

erimed

Soleus_210x297_v2.indd 1 10-03-19 10.57.57

Den patenterede Soleus™ fod integrerer flere sammensatte fjedre gennem et stærkt fleksibelt plantar ligament. Dette unikke design giver et utroligt kvalitets bevægelsesomfang, samtidig med at det giver en stor del af energien tilbage. Soleus™ foden giver en meget glidende overgang mellem hælisætning og toe-off.

Artikler til næste nummer:Lene Olesenleneolesen@stofanet.dkIndleveres senest 1. november 2010

Annoncering:Dansk Handicap ForbundSponsorafdelingenkirsten@dhf-net.dkMaterialefrist 19. november 2010

Abonnement/Medlemsskab:Dansk Handicap ForbundAmputationskredsenHans Knudsens Plads 1A, 1.2100 København ØTlf. 39 29 35 55E-mail: dhf@dhf-net.dkWeb: danskhandicapforbund.dk

Bladet udkommer 4 gange om året.

Næste nummer:Udkommer ca. 10. december 2010

Redaktion:Lene Olesen, Solveig Hansen ogBerit Holm Petersen

Fotograf:Jørgen Gade

Formand forAmputationskredsen:Annelise Hansen (ansv. red.)Tlf. 40 19 98 61E-mail: laase-arne@mail.tele.dk

Forside:Dos Sopheap, Miss Landmine 2009.Foto: Miss Landmine / Gorm K Gaare.

Vi har haft en helt vidunderlig sommer­

komsammen på Sct. Knudsborg i juni.

Der var god stemning blandt alle del­

tagerne, og vi i bestyrelsen vil gerne

sige tak for opbakningen, der kom til

udtryk i evalueringsskemaerne. Der var

en enkelt, der var utilfreds, men når det

ikke bliver oplyst, hvad der er galt, kan

vi jo ikke rette det! – eller var det for, at

roserne ikke skal vokse ind i himmelen?

EFtERåREtS ARRANgEMENtER

Vi skal se frem til efterårets arrange­

menter. Vi skal være en del af Kultur­

natten i København den 15. oktober.

På Medicinsk Museion, Bredgade 62,

vil vi holde en udstilling med fokus

på proteser: ”Fra træben til robo­

tarm.” Vi glæder os til at være med,

selvom det bliver lidt mindre, end

vi havde forestillet os, da vi ikke fik

penge fra Bevica­fonden.

Så har vi 10 års jubilæum i år. Tænk!

Det er 10 år siden, nogle fik den ge­

niale ide at slutte mange små ampu­

tationsforeninger sammen til én stor

under Dansk Handicap Forbund.

Vi håber på at få en fantastisk gene­

ralforsamlings­weekend. Desværre

kan I ikke allesammen være med,

da pladsen på Sct.Knudsborg afgør,

hvor mange vi kan være. Program

og tilmeldingsblanket er trykt inde i

bladet.

Desuden vil jeg opfordre jer til at se

på vores hjemmeside under Dansk

handicap Forbund. Elisabet gør et

stort arbejde for at holde den up­to­

date. Der kan I også se Elisabets op­

træden i TV­Lorry. Der blev sat fokus

på, hvordan kørestolsbrugere bliver

trynet af cyklister, der vil have deres

cykler med i S­togene.

REjSEFoRSikRiNg

Jeg er blevet kontaktet af en prote­

sebruger, der havde fået ødelagt sin

protese på ferie i Spanien, og hvor

forsikringen ikke ville betale de om­

kostninger, han havde for at få ud­

bedret den nødtørftigt, så hele ferien

ikke blev ødelagt. (Jeg opfordrede

ham til at melde sig ind i AK). Jeg har

desuden lige læst, at Ekstra Bladet

UdgivES AF AMpUtAtioNSkREdSEN, dANSk HANdicAp FoRbUNd

3A · nyt september 2010

Ak bliver 10 år

har betalt for, at en protesebruger

kunne komme hjem, efter han var

blevet påkørt og hans protese smad­

ret, for hans rejseforsikring ville ikke

betale for hjemtransport før tid.

Så kontroller Jeres forsikringer inden

I tager til udlandet – og få det på

skrift!

Det er en imponerende væg. Otte meters gråmeleret glasfiber, der fra jorden nærmest synes at tårne sig op lukt ind i skyerne. Men endnu mere imponerende er det at se, hvordan de benamputerede deltagere på dette års ”Løbeskole” i Farum klatrer, skubber, råber og hiver sig op til væggens top på deres proteser.

4

Det er 11. gang, Sahva har inviteret

landets benamputerede til ”Løbe­

skole”. Denne gang er det Farum Park

i Nordsjælland, der lægger faciliteter

til, og hele 43 protesebrugere har valgt

at bruge den sidste weekend i august

i selskab med Sahvas bandagi­

ster og instruktører, et team af

fysioterapeuter, hinanden og

et rigt hav af udfordrin­

ger lige fra trappeøvel­

ser til klatrevæggen.

Carsten Voss er med for

første gang.

Små svedperler

sidder på hans

pande, mens

han tager et

velfortjent hvil

efter en tur til

klatrevæggens

top. Han er 20 år,

fra Skanderborg,

og blev ampu­

teret gennem

højre lårben alle­

rede som spæd

på grund af en

blodprop.

”Det er så fedt, det her,” stråler han.

”Jeg har haft protese, siden jeg var

14 dage gammel, men aldrig rigtig

fået nogen træning. Jeg dyrker sport,

men det er først de sidste par år, jeg

er begyndt at træne for eksempel

hoften, for at kunne blive bedre til at

gå på protesen.”

Hans muskuløse overkrop afslører,

at både styrketræning og svømning

i Århus optager meget af hans tid,

men han har også et helt klart ønske

for weekenden her:

”Jeg forventer at prøve et rigtig løbe­

ben, for det har jeg aldrig prøvet,” si­

ger han, og tilføjer med et grin: ”Det

hedder jo trods alt Løbeskolen.”

MEgEt MERE ENd løb

Arrangementet har alle årene heddet

”Løbeskolen”, men det er faktisk lidt

misvisende, i forhold til hvad det er,

der foregår.

Inde i hallen banker de hede rytmer

ud af højtalerne, og en af fysiotera­

peuterne dirigerer deltagerne til vrik

og vrid og forvandler for nogle mi­

nutter hallen til et livligt dansegulv.

Der bliver grinet meget. Og svedt.

Niels Pedersen på 36 år er fra Herning,

blev amputeret gennem venstre knæ

for 17 år siden efter en ulykke på knal­

lert, og kan efterhånden kalde sig en

af de garvede på Løbeskolen.

”Det er fjerde gang, jeg er med. Det

er også den eneste gang om året, jeg

møder andre i samme situation,” for­

tæller han.

”Løbeskolen motiverer mig rigtig me­

get til at træne derhjemme også. Det

er de simple ting som for eksempel at

spænde og slappe af i stumpen, sam­

tidig med at jeg putter børnene. Det

lyder ikke af meget, men det virker.

Hvor jeg før har kunnet gå 200 meter,

før jeg fik syre i benet, lykkedes det

mig faktisk at gå fem kilometer forle­

den,” siger han med et bredt smil.

Et ANdERlEdES tyNgdEpUNkt

Uden for hallen brager solen stadig

ned i klatrevæggens blanke over­

flade, og Carsten Voss er ved at tage

klatreselen af efter endnu en tur.

Andre står i kø, og alle får lov at give

det en chance uanset amputationsni­

veau, protesetype og form.

Lotte Hartmeyer er klatrevægsin­

struktør og bruger en stor del af sin

fritid på en eller anden klippe, et

eller andet sted i verden. Til daglig

arbejder hun som silikonetekniker på

Sahva.

Solstrejf på klatrevæggen

Tekst og fotos af Merete Nørgaard, Sahva

Det er første gang, Løbeskolen har kunnet tilbyde deltagerne

at prøve klatring. Muligheden i de trygge rammer, benyttede

rigtig mange deltagere sig af. Også Carsten Voss, der er på vej

ned fra toppen (th.)

A · nyt september 2010

Det er første gang både hun og en

klatrevæg er med på Løbeskolen –

men forhåbentlig ikke sidste.

”De er simpelthen så cool, de her

mennesker,” udbryder hun.

”Der har været en helt anderledes

vilje og mod til at prøve igen og igen

blandt deltagerne her i forhold til

andre, jeg har instrueret, som havde

begge ben i behold.

Jeg har selvfølgelig gjort mig nogle

tanker, inden vi kom her op, for det er

jo andre vilkår at klatre på, når man

har enten en eller to proteser. Spe­

cielt i forhold til tyngdepunktet. Om

de faldt skævt i selen på grund af den

manglende vægt i protesen, og om

det derfor var nødvendigt at bruge en

såkaldt hel­krop­sele. En anden udfor­

dring har været at konstruere nogle

fødder, de kunne klatre på. Men det er

bare gået så godt. Mange benampu­

terede har jo mere styrke i overkrop­

pen, fordi de mangler et ben, og det

er en fordel,” forklarer hun.

Nok At tAgE Sig til

I det hele taget er det meget svært at

finde sure mennesker på Løbeskolen.

Overalt hvor man går, fornemmer man

både motivationen, nysgerrigheden

og masser af kampgejst. Nogle tester

løbefødder både i hallen og på stadi­

ongræsset ved siden af. Andre sidder

og snakker, kigger på de opstillede

boder med proteser og komponenter,

spiller bold eller kæmper sig igennem

en lumsk opstillet forhindringsbane.

Senere byder programmet på mulig­

heder for fitnessmaskiner og svøm­

ning – og en superligakamp om søn­

dagen at gå hjem på. Hvis der da ellers

er flere kræfter tilbage i kroppen.

5

Echelon er en unik protesefot som justerer seg selv i forskjellig terreng og fottøy. Den har en umiddelbar virkning på postural symmetri,

letter unormal stress i ledd og overgangen fra hylse til stump.Å bruke Echelon sikrer stabilitet og tillit på ujevne

overflater og gir en utmerket energirespons til alle tider.

ECHELON med hydraulisk ankel.

Ortopro AS, Hardangerveien 725224 Nesttun, Norge

Telefon: +47 55 91 88 60Telefaks: +47 55 91 88 69 E-post: post@ortopro.no

Ortopro AS, Hardangerveien 725224 Nesttun, Norge

Telefon: +47 55 91 88 60Telefaks: +47 55 91 88 69 E-post: post@ortopro.nowww.ortopro.nowww.ortopro.no

Sahva arrangerer hvert år en ”Løbeskole for benamputerede”, hvor man

over en weekend kan prøve en lang række forskellige idrætter af, øve gang,

teknik, balance og løb og ­ ikke mindst ­ møde andre i samme situation.

Alle benamputerede mellem 15 og 60 år bliver inviteret til at deltage. Det

er ikke et krav for deltagelse, at man er kunde hos Sahva.

Man kan få mere at vide om Løbeskolen ved at kontakte Sahva via

www.sahva.dk eller finde Sahva på Facebook og YouTube (”SahvaTube”).

Lotte Hartmeyer er silikonetekni-

ker i Sahva, men også uddannet

klatre vægsinstruktør.

Niels Pedersen fra Herning bruger

Løbeskolen til både at blive bedre

på protesen i hverdagen og som

motivation til at bevæge sig mere.

I år er det fjerde gang, han er med.

Der sker meget på markedet for arm­

proteser. Især bliver der udviklet på

funktioner og bevægelser i hænder

og fingre, hvor for eksempel fingrene

kan styres individuelt. Desværre er

det meget dyrt isenkram, og det er

heller ikke alle, der mangler en arm,

der kan have glæde af det nyeste

nye. Men nogle kan.

I prøverummet hos Sahva i København

står protesebruger Jan Egelund og te­

ster sin nye, myoelektriske armprotese,

som han fik udleveret for blot 24 timer

siden. ”Myoelektrisk” betyder, at prote­

sen styres ved musklernes påvirkning

af de elektroder, som er bygget ind i

protesen, og placeret hvor musklerne

arbejder mest kontrolleret og effektivt.

Jan Egelunds gavtyvesmil afspejler

hans ukuelige optimisme, og det er

ikke uden stolthed, han demonstrerer,

hvordan han både kan få hånden til at

åbne og lukke, rotere håndleddet og

bøje armen – alene ved at bruge for­

skellige muskelspændinger i skulderen.

Chefbandagist i Sahva, Stig Jensen,

smiler imponeret.

”Hvor er du god!”, udbryder han.

Stig Jensen er en af de gamle mestre

i faget, som blandt andet har specia­

liseret sig i armproteser gennem de

sidste mange, mange år.

”Når man går med et hjælpemiddel,

skal man også lære at bruge det. Her

er brugerens indstilling uhyre vigtig.

Brugeren bliver nødt til at tænke i

nye baner og finde andre måder at

gøre tingene på. Det er ikke hjælpe­

midlet, der virker – det er brugerens

indstilling til det”, mener han.

pRotESE MEd FoRMål

Formålet med en armprotese er en­

ten at give brugeren en gribe­funkti­

on med krog eller hånd, der kan åbne

og lukke, eller at opfylde ønsket om

en æstetisk protese, der ligner den

anden arm. Den kosmetiske arm kan

dog også fungere som støttehånd,

og dermed give brugeren mulighed

for at udføre visse tohåndsfunktioner.

”En æstetisk protese kan godt lyde

forkert, men man tager fejl, hvis man

tror, den kun er til pynt. Det er både

en støtteprotese, der kan bruges til

at holde blokke, cykelstyr og sådan

noget, samtidig med at det psyki­

ske aspekt heller ikke skal undervur­

deres. Med en æstetisk protese kan

brugeren få lov at gå i fred og slippe

for altid at blive konfronteret med

spørgsmål omkring den manglende

arm”, fortæller Stig Jensen.

”Det vigtigste er, at protesen passer

til brugeren – og at det ikke er bru­

geren, der skal tilpasse sig protesen.

Nogle brugere har størst glæde og

gavn af en meget simpel model uden

de store dikkedarer, mens det om­

vendt er ligeså vigtigt, at den bruger,

der virkelig forlanger noget af sin

protese og gerne vil en masse, også

får mulighed for at få en så avanceret

protese, at disse ønsker kan blive op­

fyldt”, understreger han.

Armproteser skal nemlig ikke opfattes

som en erstatning for den manglende

legemsdel, men som et hjælpemiddel

og redskab, der kan gøre hverdagen

lettere for brugeren på flere måder.

FRA kRAvlEpRotESE

til vokSEN-ARM

Babyer, der bliver født uden en arm,

får en kravleprotese, som er en for­

længelse af armen, så de lærer for­

nemmelsen af at have ”noget” på

begge sider af kroppen.

Når barnet er omkring tre år, kan man

begynde at lave de første forsøg med

en myoelektrisk armprotese. Små børn

kan ikke tænke systematisk, og barnet

lærer at bruge og styre protesen ved

simpelthen at prøve sig frem og lege

funktionerne ind, så de på den måde

vænner sig til at have en protese.

Der er delte meninger, om protesen

mest er i vejen eller faktisk gavner

barnet. Står det til Stig Jensen, er der

ingen tvivl:

”Som udgangspunkt bør alle få til­

budt en protese. For barnet er det en

fordel at få protese så tidligt som mu­

ligt, dels for at give dem oplevelsen af

at begge arme er lige lange, dels får

Arme stræk, arme bøj

Tekst og fotos af Merete Nørgaard, Sahva

De nyeste modeller af armproteser kan både rotere, bøje, strække – og åbne og lukke hånden. Med andre ord har de mange af den anatomiske arms funktioner – men det er ikke sikkert, det er den bedste arm til alle, og helt erstatte den manglende arm er der ingen proteser, der kan. Endnu.

6

7A · nyt september 2010

de en bedre opfattelse af kroppen og

er også i stand til at øve sig i at bruge

begge hænder, som for eksempel til

at kaste en bold, cykle, holde papiret

fast når de tegner osv. Hvis protesen

ikke har nogen gavn, skal barnet selv

have lov at vælge den fra”.

Hvis man bliver amputeret som vok­

sen, er et af de vigtigste kriterier for

protesen, at den ikke hæmmer bevæ­

gelser, og at den fungerer som et godt

redskab i hverdagen. Derudover skal

protesen også være med til at undgå,

at ryggen bliver skæv på grund af den

ellers manglende balance i kroppen.

dEt SkAl FUNgERE

Det er mere end tyve år siden, Jan Ege­

lund var ude for den motorcykel ulykke,

der kostede ham hele den venstre arm.

”Lægerne mente ellers godt, de kun­

ne redde armen så meget, at det kun

var nogle af fingrene, der ikke ville

komme til at virke. Men jeg har det

sådan – hvis noget ikke fungerer, skal

det væk!”, bedyrer han, og fortæller

hvordan han kørte galt (onsdag), selv

bad om at blive amputeret – og blev

udskrevet senere samme dag (fre­

dag) og gik i gang med en ny uddan­

nelse (tirsdag).

Jan Egelund har en yderst målrettet

viljestyrke, og det gælder også, når

det kommer til den nye arm. Armen

er med den mest avancerede tek­

nik, der findes indenfor albueled, og

tilvænningen kræver bogstavelig talt

sin mand. Indtil nu har han været vant

til en mekanisk protese med seletøj

bag om ryggen, hvor den nye i stedet

dirigeres af musklerne og med kun en

enkelt rem til at holde den fast.

Små elektroder er støbt ind i protesen

foran og bagpå skulderpartiet. Følsom­

heden kan indstilles, så for eksempel

håndens åbne­ og lukkefunktion kan

styres så præcist, at han kan tage om en

kop kaffe i en plastikkop uden at spilde.

Når han lige får lært at styre den.

”Jeg har bedt om at få den indstillet

på det mest følsomme niveau, sim­

pelthen for at have det så svært som

muligt fra starten. På den måde tror

jeg, jeg lærer det hurtigere”, siger han.

For nogle en lidt omvendt logik. For

Jan Egelund er det måden at lære

protesen hurtigt at kende på – og det

er præcis dét, han vil.

Et REdSkAb i HvERdAgEN

Armproteser kan sættes sammen på rigtig mange måder, og det vil stort set altid være muligt at finde den optimale

løsning i alle tilfælde – med brugerens rette indstilling.

Protesen sidder fast på kroppen med enten et seletøj bag om nakken og ryggen eller ved hjælp af vakuum.

En skematisk inddeling af typer og funktioner kan se sådan ud:

ARMpRotESER

passive armproteser Aktive armproteser

Æstetisk armprotese passiv protese kabelstyret protese Fremmekraft-protese (=uden mekanik) (=elektrisk)

Hybridprotese (= kabelstyret albueled og myoelektrisk hånd)

Figuren er tegnet efter bogen ”Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapetuer”, side 193, Forlaget Munksgaard.

Jan Egelunds nye protese er en såkaldt myo-

elektrisk (muskelstyret) protese med yderst

avanceret teknik i både hånd og albueled.

Som 19 – 20­årig fik Jimmy lavet nogle

store tatoveringer på sit ben. Det star­

tede egentligt som et kapløb mel­

lem Jimmy og broderen, som skulle

overgå hinanden i at få den største

tatovering. Jimmy vandt, da han fik la­

vet ”Det store eventyr” i mange farver

fra hoften og ned til anklen.

byldER på tAtovERiNgEN

Alt gik fint indtil for 7 år siden, hvor

Jimmy pludselig begyndte at få smer­

ter i tatoveringen på benet. Lægen

kunne ikke umiddelbart se noget, men

en morgen var skinnebenet voldsomt

hævet, og der var kommet nogle store

bylder. Benet smertede så meget, at

Jimmy ikke kunne stå på det.

Nu startede en lang og pinefuld tid for

ham. Han blev indlagt, men lægerne

kunne ikke få ordentlig has på infektio­

nen. De forsøgte mange ting; åbnede

bylderne og lod dem sive, sugede og

skrabede, forsøgte med salve og gel,

men ikke noget af det hjalp for alvor.

koldbRANd

For to­tre år siden gik det så helt galt.

Jimmy vågnede en morgen med en

mærkelig fornemmelse i benet. Benet

var meget varmt. Efter at have konsul­

teret hospitalet og beskrevet symp­

tom erne kom der hurtigt en ambulan­

ce. Jimmy blev lagt på briksen og med

udrykning fragtet til sygehuset, hvor

de måtte amputere underbenet. Der

var gået koldbrand i det!

MANglENdE HEliNg

Siden er Jimmy blevet opereret utal­

lige gange. Bl.a. efter et uheldigt fald

for godt et år siden, hvor knæet på det

amputerede ben, blev så beskadiget,

at Jimmy måtte yderligere amputeres.

Denne gang tog de knæet, så han nu

er amputeret på låret.

Men sårene vil ikke hele. Alt bliver for­

søgt bl.a. med transplantationer, men

kroppen arbejder ikke med. Der er en

ubalance, som skyldes allergi mod far­

vestofferne i tatoveringerne. Og læger­

ne står magtesløse overfor problemet.

”Tænk jer godt om. Pas på jeres kroppe.

I har kun det ene liv”. De unge lytter, når

Jimmy fortæller under sine foredrag.

”Pas på jeres kroppe, går noget galt, kan man ikke altid få den hjælp, man behøver”.Det råd giver 37-årige Jimmy Knigge ofte til unge mennesker, når han er ude og holde foredrag om sit liv. Og Jimmy ved, hvad han taler om, – en allergisk reaktion på en farvetatovering har blandt andet resulteret i et amputeret ben.

Allergisk overfor sin tatovering

Tekst og foto: Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk

8

vidStE dU, At….

• farvestoffer i tatoveringer ikke er underlagt kontrol, hverken i Danmark eller EU

• 10­12 % af alle danskere er tatoverede

• en fjerdedel af dem får problemer med tatoveringerne i form af infektioner,

lysaktiverede reaktioner – f.eks. efter solbadning, bindevævsreaktioner, hvor

kroppen forsøger at afstøde fremmed legemerne i kroppen og så allergi

Kilde: Dr.dk.tv 22. juli 2010

Jimmy Knigge

håber en dag

at kunne få en

protese.

Den særlige metode, hvor man ind­

opererer en titanskrue i knoglen, har

først været brugt i Sverige og senere

Tyskland gennem en årrække og nå­

ede i 2009 til Danmark, hvor Frede­

rikssund Sygehus foretog den første

operation herhjemme. Nu er behand­

lingen nået til Århus.

oSSEoiNtEgRAtioN

Metoden omfatter to operationer og

går kort fortalt ud på, at man først

indopererer en specialkonstrueret

titanskrue i knoglen. Denne vokser så

fast i knoglen i løbet af et halvt års tid,

hvorefter man ved anden operation

laver en åbning i huden og indsætter

en forlængelsesdel – en såkaldt di­

stance – i titanskruens nederste del.

Nu er knoglen forlænget, og man sæt­

ter en protese direkte på distancen.

Man undgår således et protesehylster

og de gener, et sådant kan give.

bEHANdliNgEN i åRHUS

I Århus har man fået tilladelse til i før­

ste omgang at lave behandlingen på

ti patienter. De første tre har allerede

fået titanskruen indopereret. De skal

så vente et halvt år før næste skridt.

Alle tre patienter i Århus er lårbens­

amputerede, men der er ikke noget i

vejen for, at man kan bruge metoden

på mennesker med amputationer på

overekstremiteterne.

”Det er vigtigt, at patienten virkelig

ønsker denne metode”, siger over­

læge Peter Holmberg Jørgensen til

spørgsmålet om, hvordan man ud­

vælger egnede patienter.

”Det er også vigtigt, at patienten har

et godt kredsløb og forstår vigtighe­

den af god personlig hygiejne”, fort­

sætter han.

Det sidste er afgørende, idet en af

det største udfordringer ved meto­

den er at forhindre infektion.

Derfor kræver det også meget for­

beredende snak mellem læge og pa­

tient, før beslutningen om operation

foretages.

”Patienterne skal vide, at der er en

risiko”, fortsætter overlæge Peter

Holmberg Jørgensen.

dEN FøRStE i dANMARk

I august 2009 skrev Amputations­Nyt

om Heidi Christiansen, som var den

første amputerede, som fik foretaget

osseointegration i Danmark.

I dag fortæller Heidi, at det går rigtig

godt. Hun har ikke haft nævnevær­

dige problemer indtil nu. Dog væsker

det stadig fra åbningen omkring di­

stancen, som går ud igennem huden,

og det er hun efterhånden indstillet

på skal vare hele livet.

”Jeg har prøvet at være i svømmehal­

len”, fortæller Heidi, ”­med min sær­

lige badehætte”.

På grund af risikoen for infektion har

Heidi fået lavet en særlig vandtæt

silikonehætte, som hun trækker over

Århus Sygehus er startet med skeletforankring af proteser – også kaldet osseointegration.

9A · nyt september 2010

Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk

Distancen som går ud gennem huden.

iNtERESSEREt i

SkElEtFoRANkRiNg?

Kontakt Århus sygehus

Overlæge dr. med. Peter Holm­

berg Jørgensen, mobil 22645693,

sekretær 89492784

Overlæge Klaus Kjær Peter­

sen mobil 2094 6728, sekretær

89494191

lÆS MERE

www.integrum.se

Amputations­Nyt: oktober

2001, juli 2005, august 2008

og august 2009.

benstumpen, når hun er i vandet. Det

fungerede rigtig godt.

Heidi er faldet nogle gange på sin

protese, hvilket godt kan være pro­

blematisk. Men det er gået godt. Kun

almindelig muskelømhed har været re­

sultatet. Alt i alt er Heidi meget tilfreds.

Titaniumsømmet, som det ser ud, når det er indopereret

i knoglemarven og den fastskruede distance.

osseointegration i århus

det, vi kan

Af Solveig Hansen, sol1920@gmail.com

10

Kirsten Rolfsager har foreløbig

arbejdet 14 år på Klinik for

Rygmarvsskader, Hornbæk.

En tidlig forårsmorgen mødtes en flok

gående rygmarvsskadede lidt syd for

Århus for at drøfte deres situation med

ligesindede. Ud over de rygmarvs­

skadede deltog en del pårørende og,

som særlig indbudt, psykolog Kirsten

Rolfsager, der både havde et oplæg

parat og lyttede og kommenterede

de mange synspunkter, tanker, følelser

osv., der ganske naturligt følger et trau­

me og en ændret livssituation, både for

den skadede og de(n) pårørende.

dEt SvÆRE

Mange nikkede genkendende, når den

enkelte fortalte, at han/hun især døjer

med angsten for forværring, inkonti­

nens, fantomsmerter, udtrætning, fryg­

ten for langt sengeleje og tilbagefald.

At skulle acceptere at man nu fungerer

i første gear – eller slet ikke fungerer i

funktioner og situationer, der før var

med til at skabe éns identitet og rolle i

familien, vennekredsen og i arbejdslivet.

SkAMlEN vAklER

Kirsten præsenterede os for en enkel

illustration af elementerne i vores

liv. Forestil dig, dit liv er en skammel,

hvor benene repræsenterer hen­

holdsvis • bolig (éns sted), • arbejde/

økonomi, • relationer og • éns krop/

selvbillede. Når et eller flere ”ben” på­

virkes af et traume, vakler skamlen.

vÆlg vEjEN

Kirsten kom med sine bud på, hvor­

dan man tackler, at livssituationen er

ændret:

­ Vælg vejen! Du skal ud af vejen, og

du vælger selv, hvilken vej! Vores valg

afhænger af og afstedkommer indi­

viduelle betydninger og reaktioner,

men for os alle gælder oplevelsen

af frihedsberøvelse, at vi er frata­

get kontrol, og de fleste oplever det

grænseoverskridende med andre

personer i sit liv (sundhedsfagligt

personale og måske hjælpere) og stil­

lingtagen til fx hjælpemidler.

Nogen oplever, at et øget omsorgsbe­

hov gør det lettere at give slip, andre

har utrolig svært ved at bede om hjælp.

­ Og så, når man får ”elevatorblikket”

… Vi kan jo ikke gemme os i mæng­

den, vi skiller os ud, erklærede Kir­

sten med stor selvfølge. Hun sidder i

el­stol som følge af sin gigt, men det

er ikke det eneste, der vækker opsigt

ved Kirsten. Hun har valgt at klæde

sig farvestrålende og forklarede, at

­ ”Når man får sit handicap til at være

en del af sig selv, er det nemmere at

være sig selv!”.

dEt, vi kAN

Find det, du kan lade op på, fx medi­

tation, noget med farver eller musik,

afspænding osv.

Og find metoder til at presse krop­

pen mindre, fx aflaste med brug af

kørestol og få mulighed for oplevel­

ser som en tivolitur, tur i skoven eller

hvad du nu har lyst til.

Hvis du sætter dig selv og den måde,

du prioriterer, i centrum, er din hver­

dag præget af

• behandlersystemet i form af handi­

cap, medicin, behandling, træning

• partner, der giver mulighed for

samvær, kærlighed, erotik

• familie – yngre, jævnaldrende, ældre

• samfundet med fritid, uddannelse,

arbejde

Her ”afbryder” en deltager og fortæl­

ler, at hun sjældent deltager i noget

som helst, heller ikke i foreninger,

hvor hun egentlig godt ku’ – men

hun har kun lyst at tage af sted som

den, hun var…

En anden deltager giver sit fif videre:

Når hun fanges af hele tiden at sam­

menligne med, hvad hun kunne før,

øver hun sig i at sammenligne med,

hvad hun kunne to timer efter, hun

blev ”ramt”.

Dagen har været mættet med ud­

veksling af tanker, erfaringer, spørgs­

mål og svar, mange er opfyldt af ny

viden og nye metoder til at tackle en

svær hverdag.

Det sidste, jeg har noteret mig, er, at

vi hver især bærer ansvaret for, hvor­

dan vi tackler livet. Hvis vi vil være

glade, er vi nødt til at lytte, både til

vores psykiske signaler og kroppens

signaler – ellers overskrider vi vores

egne grænser.

dAgSoRdEN

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Forelæggelse af revideret regnskab.

4. Indkomne forslag

5. Valg af kasserer

6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer.

På valg er: Tonny Ploug

Hans Ole Hansen

Krista Hansen

7. Valg af suppleanter

8. Fremtidigt arbejde

9. Eventuelt

pRogRAM

Fredag15:00 – 18.00 Ankomst

18:00 – 19:00 Middag

19:30 – 20:30 Solstrålehistorier – ved bandagisterne

Jeannie Mathiasen og Erik Poulsen,

Othos, Brøndby

21:00 – 01.00 Socialt samvær

Lørdag 08:00 – 09:00 Morgenmad

09:15 – 11:00 Gangskole – øvelser både med og

uden protese – ved fysioterapeut

Kaisa Lindberg, Hvidovre Hospital

11.00 – 12:00 Lige muligheder for handicappede

– ved formand Ester Larsen,

Det centrale Handicapråd

12:00 – 13:00 Frokost

14.00 – 17.00 Generalforsamling

18:00 – 01.00 Jubilæumsmiddag og ­lotteri

Underholdning ved Dorthe og Allan

Frederiksen – sang og keyboard

Søndag08:00 – 09:00 Morgenmad

09.00 – 10.30 Wienerfilharmonikerne – lyt og lær – ved

pianist Bernhard Melbye Voss,

10.45 – 12.00 Amputationer i gamle dage på Fregatten

Jylland – ved direktør Benno Blæsild,

Fregatten Jylland

12:00 – Frokost

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

generalforsamlingHermed indkaldes til Amputationskredsens ordinære generalforsamling på Sct. Knudsborg lørdag d. 6. november 2010.

Tilmeldingsblanket tilgeneralforsamling og 10-års jubilæum

5., 6. og 7. november 2010på Sct. Knudsborg, Lille Brogårdsvej 12, Bro, 5464 Brenderup

Tilmelding sendes senest den 10. oktober 2010 til:Krista Hansen, Chr. Winthersvej 28, 6700 Esbjerg

(kan også sendes elektronisk til: krista@esenet.dk)

Derefter får alle besked om, hvem der kommer med.Medlemsnummer.: __________________________________________________________Navn: ________________________________________________________________________Adresse: _____________________________________________________________________Postnummer: ___________________ By: _____________________________________Telefon: _________________________ Mobiltelefon: __________________________E­mail: _______________________________________________________________________Evt. hjælpers navn: __________________________________________________________El­kørestol ________ Manuel kørestol _________ Gangbesværet _________Diabetes? _________ Specialkost? _____________ Vegetar? ________________Andet? _______________________________________________________________________Ønsker at dele værelse med _________________________________________________Kan tilbyde samkørsel til ______ (antal) ekstra personer.

MIDTVESTORTOPÆDI

Da du har valgfrihed af leverandørtil dine hjælpemidler, kan vi alleredei dag byde dig velkommen hos os.På gensyn hos:

Lundholmvej 7 • 7500 HolstebroTel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43mail@midtvest-ortopaedi.dk

Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af orto-pædiske hjælpemidler, bl.a.:

BenproteserBenstativerFodkapslerDropfodsortoserKnæ-, arm-, og håndledsbandagerSpecialfremstillede stofstøttekorsetterPlastkorsetterBrokbandagerHåndsyet fodtøjSemiortopædisk fodtøjOrtopædiske tilretninger og reparationerSpecialfremstillede indlæg

••••••••••••

HØRT:

dEN (lillE) FoRSkEl…Som amputeret nyder jeg at lave yoga (på almindeligt aftenskolehold). Især

en særlig øvelse er jeg ret vild med. Venepumpeøvelsen. Først skal vi lægge

venstre ben på højre bens knæ, vippe i fodledet og dreje først den ene

så den anden vej. Vi gentager med forskellige placeringer af venstre ben

på højre knæ. Så skal vi ligge stille lidt med strakte ben, inden vi gentager

øvelsen med højre ben på venstre knæ. Og hver gang opfordrer vores

træner til, at vi i denne pause skal mærke efter, om vi kan føle forskel på

vores ben?

Selvfølgelig smiler jeg bare stille for mig selv; men hver eneste gang har

jeg lyst at bryde ud i latter og bekende, at ja, jeg mærker tydelig forskel på

mine ben… SH

cd FRA tHE dogS – ’husorkestret’ fra generalforsam-

lingerne på Skt. knudsborg

The Dogs, som har spillet op til dans

ved de sidste års generalforsamlinger

på Skt. Knudsborg, har begået en lille

cd med dansevenlige rock­klassikere.

Arven fra Elvis Presley fornægter sig

ikke. BHP

HvERdAgSøvElSERPå firmaidraet.dk kan du tilmelde dig

daglige mails om motions­øvelser, du

kan lave foran skrivebordet. Modtag

hver dag øvelser og opskrift – det er

gratis. SH

A · nyt september 2010 13

koRt Nyt

tAbtE dRUkkoNkURRENcE – bRÆNdtE pRotESENEn 47­årig mand fra New Mexico, USA, har for nylig tabt en tåbelig drukkonkur­

rence med vennerne. Den, der drak mindst, skulle der sættes ild i. Da han kun

kunne drikke seks øl, satte vennerne ild i hans benprotese. Hurtigt begyndte

flammerne at slikke op ad ryggen, og manden smed tøjet. Vennerne beslut­

tede at køre ham på hospitalet, men blev nervøse for hvordan myndighederne

ville reagere på begivenheden, og derfor satte de den nøgne mand af på ve­

jen. Stærkt forbrændt blev han fundet af en forbipasserende politipatrulje, der

bragte ham til en brandsårsklinik. BHP

kRykkEbåNdPå www.lewelplus.dk kan man lade sig inspirere til at kreere sine egne krykke­

bånd eller bare købe dem over nettet. Et elastisk bånd, der hæftes på krykkerne

og slænges over nakken, gør det muligt at slippe krykkerne, uden de vælter, fx når

man skal give hånd, handle, betjene døre, snakke i telefon, forcere trapper eller

plukke blomster. SH

kAlENdEREN9. okTober

Kørestolsbasket

13. – 14. okTober

Amputee Clinic

6. november

Generalforsamling

5. – 7. november

Medlemsmøde og jubilæum

pRøv At SpillE køREStolSbASkEtlørdag den 9. oktober fra kl. 11­16 i

Frederiksberghallen, Smedeparken 1,

4180 Sorø

Tilmelding til:

Jacob Dahl

Mobil: 20 10 13 11

E­mail: Jacobdahl@gmail.com

Læs mere på www.kørestolsbasket.dk

Foto

: Dar

ren

Lum

Vejret var som altid dejligt på Skt.

Knudsborg. Man kan jo ikke få en

bedre beliggenhed direkte ned til

vandet med storslået udsigt fra spise­

salen. Nogle af os plejer altid fredag

aften at gå ned i ”Hulen” med bar og

billard, men i år valgte vi alle både

fredag og lørdag aften at sidde sam­

men i spisesalen og se solnedgan­

gen. Hans Ole fotograferede den

oven i købet – så vi kunne se det

flotte syn igen og igen og også for

sjovs skyld i en meget, meget hurtig

version for de utålmodige.

Måske var det de solnedgange, der

gav os det fine sammenhold og gjor­

de, at vi alle lærte nye medlemmer at

kende? Det er så let at sætte sig sam­

men med dem, man kender, men på

dette medlemsmøde var vi alle enige

om, at vi havde lært mange flere med­

lemmer at kende. Og det er jo også et

vigtig formål på vores medlemsmøder.

MANgE SpÆNdENdE iNdSlAg

Tonny Ploug orienterede fredag aften

om ændrede bilregler. Læs mere om

de nye regler andetsteds i bladet og

på Dansk Handicap Forbunds hjem­

meside: danskhandicapforbund.dk

Thomas Hvass­Skovlund fortalte le­

vende om sit liv som lårbensampute­

ret efter et aktivt liv som elitesoldat.

Han kom til skade ved en faldskærms­

ulykke i 1999, men blev først ampu­

teret i 2009. Thomas gjorde sig til

talsmand for det lidt usædvanlige

synspunkt, at det havde været me­

get, meget bedre og uden så mange

smerter for ham, hvis han var blevet

amputeret fra starten. Thomas kom

lige fra et Montebelloophold og an­

befalede det varmt til amputerede.

Det, der betyder noget for at kunne

komme til Montebello, er, at man skal

have et nyt træningsbehov. Man ind­

stilles af en læge.

Bandagist Christer Levin fortalte lør­

dag om forskellige proteser og prote­

sematerialer og testede os på Sahvas

balanceapparat. Der var en del af os,

der besluttede sig til at aflægge vo­

res egen bandagist et besøg efterføl­

gende!

Lørdag var der også kontaktperson­

møde ved Hans Ole Hansen. I mødet

deltog både Amputationskredsens

”egentlige” kontaktpersoner men

også amputerede medlemmer. Ge­

nerelt må kontaktpersonerne sige, at

vi ikke bliver overbebyrdet med ar­

bejde. Det er ikke er nok at sidde og

vente på en opringning. Vi må være

meget mere aktive.

bENSpÆNd

Søndag bød på et rent ud sagt formi­

dabelt foredrag af Torben Pehrsson,

som i dag er jobkonsulent i Handicap­

idrættens Videnscenter.

”Du kanst gut fussball spielen!” sagde

en læge til Torben Pehrsson, da han

vågnede op på et græsk hospital og

kiggede på sit ene ben i sengen. Tor­

ben var blevet underbensampute­

ret ved en ulykke på en totalt defekt

motorcykel (købt for børneopsparin­

gen), uden kobling og bremse på vej

mod Istanbul, som 20 årig. Et totalt

uansvarligt ungdomsliv med alkohol

og stoffer sluttede i en hospitalsseng

i Grækenland. Her oplevede han kær­

lig pleje og en læge, der omsorgs­

fuldt ville berolige ham med, at han

sagtens kunne komme til at spille

fodbold.

Også senere i et SOS­fly og på Bispe­

bjerg Hospital, hvor personalet rent

ud sagt sværmede om ham, ople­

vede han nu nærhed og omsorg. En

kontrast efter at have levet et totalt

syret liv!

Men efter en ”fed tid” kom han hjem

til sin lejlighed på 5. sal uden elevator

og nedfaldsskakt på et ben og med

to krykker. Alle planterne var døde,

og han var helt, helt alene.

”Man ser sig selv i spejlet, og synes

grin og gakkede gangarter

14

Endnu engang havde vi et dejligt medlemsmøde i Amputationskredsen 4.-6. juni 2010.

Tekst: Elisabet Sinding · Foto: Thomas Thiemer Thrane

Vi blev testet på

Sahvas balance-

apparat.

A · nyt september 2010 15

man er SÅ grim”, sagde Torben. Det

var total nedtur.

Som barn spillede han bordtennis

men var holdt op med det i sine ”sy­

rede” ungdomsår. Nu genoptog han

det, spillede tre gange om ugen og

hver weekend. Selvtilliden kom til­

bage, han vandt mesterskaber og be­

gyndte at undervise unge i sporten.

”Hvad var der sket, hvis jeg ikke hav­

de mistet benet?”, spurgte Torben.

Og svarede selv: ”Jeg ville være død

med mit vilde liv! Jeg har ikke mistet

noget, jeg har fået noget. Og dog,

jeg har mistet noget. Jeg kan ikke

danse, som jeg gerne vil”.

Og benspændet? Torben spillede til

sidst et stykke fra en Jørgen Leth­CD

med stemningsfuld lydpoesi.

”Vi sidder bare her”, sagde Jørgen

Leth med sin karakteristiske stemme.

Og han fortsatte: ”Det letteste ville

være at opgive”.

Men Jørgen Leth svarede selv: ”Jeg

opgiver ikke”.

Og vi siger som Jørgen Leth: Vi opgi­

ver ikke!

Den var også tid til

et slag boccia.

För mer information, kontakta Centri AB, centri@centri.se eller www.centri.se, telefon +46 8 505 332 00

med hydraulisk fotled

Motion foot är en ny fot med helt unika funktioner som lever upp tillde krav du ställer. Den ger möjlighet till att gå stabilti såväl backar som på plan mark då rörelseomfånget i fotleden är 50o. Man kan lätt justera motståndeti fotledens rörelse samt låsa den i neutralt läge för t.ex. bilkörning.

CENTRI®

Torben Pehrsson

med sit forrygende

foredrag.

16

Kilde: DH Nyhedsbrev nr. 2, juni 2010

Socialpolitik

Walgerholm 16-183500 Værløse

En hilsen fraHANDICAPPEDES KUVERTERINGSBUREAU

ÆNdRiNgER i bilREglER Med virkning fra 1. oktober 2010 kommer der ændrede regler for støtte til køb af bil efter servicelovens § 114:

• Kommunalbestyrelsen kan overlade afprøvningen af handicapbil til borgeren i samarbejde med bilforhandler

eller anden privat aktør, der besidder den tekniske ekspertise på området

• Ved genbevilling af bil kan kommunen få mulighed for at anvende en forenklet sagsbehandlingsprocedure

• Fra 2010 til 2012 afsættes 5 mio. kr. til forsøgsordning med delebil målrettet forældre til handicappede børn,

og borgere med handicap, hvor kørselsbehovet ellers ikke berettiger til støtte til en bil

• Reglerne ændres for fordeling af overskuddet fra salg af bil mellem borger og kommune, så borgeren kan få

en del af overskuddet, hvis denne har foretaget merkøb til bilen

• Reglerne om eftergivelse af restgæld udvides

diN gAMlE koMMUNE SkAl NU bEStEMMEEt nyt lovforslag vedtaget 20. maj 2010 betyder, at det er den oprindelige bopælskommune, der i fremtiden både skal betale og beslutte i forhold til borgeren, – uanset hvor denne er bosiddende.

Man bryder således med nærhedsprincippet, hvor det er den kommune, som kender borgeren og dennes be­hov, der skal beslutte, hvilke nye ting, der skal sættes i værk, f.eks. i forhold til ledsagelse, hjælpemidler etc.Forslaget kom fra Kommunernes Landsforening, som havde ønsket et bedre redskab til at styre deres økonomi. For borgerne bliver det noget rodet, idet der nu er to kommuner, som kan have indflydelse på deres liv. Op­holdskommunen har stadig ansvaret, hvis det gælder forsørgelse, beskæftigelse eller uddannelse, og den oprin­delige kommune skal bestemme i forhold til ovennævnte bevillinger gennem serviceloven.

Ifølge socialminister Benedikte Kiær vil lovforslaget blive fulgt meget nøje og snarligt blive evalueret.

Ideen bag Miss Landmine­konkurren­

cerne opstod i 2003 i Angola. Morten

Traavik rejste rundt i det borgerkrigs­

hærgede land, hvor minefare gjorde

livet besværligt for angolanerne og

de få turister. Morten Traavik blev på­

virket både af krigens ødelæggelser

og også af angolanernes evne til at

få det bedste ud af både hverdag og

fest. Nytårsaften blev han bedt om

at være dommer i en lokal skønheds­

konkurrence i en baggade, hvor det

var gadens piger mellem 8 og 15 år,

der gik på ’catwalken’, som var selve

gaden. Det feststemte publikum var

familie og venner, og der var ingen

normer for, hvordan modellerne skul­

le se ud. Oplevelsen affødte ideen til

Miss Landmine­konkurrencerne, der

har som mål at vise, hvor grusomt et

våben landminer er og sætte spørgs­

målstegn ved den offerrolle, de

ramte mennesker automatisk tildeles

i omverdenens øjne.

I 2008 blev den første Miss Land­

mine­konkurrence afholdt i Angola

med økonomisk støtte fra angolan­

ske og norske myndigheder men

med modstand fra internationale

hjælpeorganisationer og kvindebe­

vægelser. Fotos fra konkurrencen har

siden været udstillet i bl.a. Danmark.

MiSS cAMbodjA 2009 viA

iNtERNEttEt

I 2009 ønskede Traavik at gennemføre

et lignende arrangement i Cambodja.

Myndighederne var velvilligt indstil­

lede, deltagerne var til­

meldt og alt var klart til

den store dag i Phnom

Penh, men en leder for

en australsk bistandsorganisation fik

forhindret showet. Morten Traavik

og hans hjælpere fik besked på at

forlade landet. De gav ikke op, men

gennemførte projektet via internet­

tet, hvor folk kunne stemme. Fordelen

var at eksil­cambodjanere i Norge nu

også kunne deltage i afstemningen,

så forbuddet i Cambodja medførte

blot ekstra opmærksomhed om pro­

jektet. I december 2009 rejste Traavik

hemmeligt ind i Cambodja med en ny

benprotese til vinderen af Miss Cam­

bodja­konkurrencen, den 18­årige

Dos Sopheap – se forsiden.

Fra Miss baggade til Miss landmine

Tekst: Berit H Petersen, bp.elbaek@gmail.com · Foto: Miss Landmine / Gorm K Gaare

Miss Song Kosal

A · nyt september 2010 17

Den kontroversielle norske kunstner og regissør, Morten Traavik, har igen arrangeret en Miss Landmine-konkurrence, denne gang i Cambodja.

I år var jeg på mit fjerde ophold på

Montebello. Denne gang tog jeg hjem

med forsikring om, at får jeg bare styr

på en svag muskel i hofteregionen

og styrket de øvrige optimalt, vil det

lykkes mig at komme til at gå normalt

(efter halvtreds år som protesebruger)

og fremover undgå unødig slid.

oRlov og ovERNAttE UdE

Der er nu åbnet mulighed for at over­

natte ude eller tage orlov i weekender­

ne. Man tager af sted på eget ansvar

og kun udenfor sit planlagte trænings­

program og den obligatoriske mor­

genmad – og i mit tilfælde med pålæg

om at komme og selvtræne hver dag!

Det var skønt at have besøg af min

kæreste, Steen. Vi boede i pinsen i

det kommunale La Fonda, i en fin lille

lejlighed i stueplan i gåafstand fra

Montebello. Vi kunne være turister, når

min daglige træning var gennemført,

og den største oplevelse var uden tvivl

turen med svævebanen og klatreturen

op på bjerget ved ørneshowet.

RENovERiNg

Der sker store ændringer og forbed­

ringer på institutionen. Omklæd­

ning og bad ved Store Sal er blevet

renoveret, og der er blevet etableret

to kørestolstoiletter. De fleste senge

er udskiftet med letbetjente elevati­

onssenge, og stadig flere lejligheder

er kørestolsegnede med skydedør

til toilettet, hvor væggen mellem

toilet og bruser er erstattet af for­

hæng og ud til altanen er der en ny,

letgående skydedør uden trin. Der er

mange ønsker, tanker og planer for

Montebello. Måske må nogle af os,

der før har nydt godt af den unikke

genoptræning i et mildt klima ”vige

pladsen” for nye/andre målgrupper,

måske er en gennemgribende reno­

vering med eneværelser en drøm,

der må skrinlægges ligesom tanker

om overdækning af poolen flere gan­

ge har måttet opgives, måske…

tRE NyE Hold HvER UgE

Man kan nu vælge selv at arrangere

sin rejse til Montebello, fx fra Billund

eller Aalborg ­ eller man kan tage

imod Montebello administrationens

tilbud om at mødes med de øvrige

patienter i Kastrup til nemt tjek ind og

blive budt velkommen af Montebellos

hjælpsomme personale i Malaga.

Hver uge starter tre nye hold, fx hofte­,

knæ­ og ryghold, der følges ad alle tre

uger. Der er stadig tværgående tilbud

om fx boldtræning, balance og dyna­

misk træning, mens trappetræning som

hold er nedlagt. Stavgangsstænger er

til udlån i receptionen, og man kan få

instruktion i den rette brug af disse.

Vi startede tretten damer på gigt/spe­

cial­holdet, som vi lynhurtigt og ube­

skedent omdøbte til ”Blomsterpigerne”

og eliteholdet. Vi havde den dejlige

Herdis til holdtræning, bassin og un­

dervisning og blev kloge på bækken­

bunden, venepumpeøvelser og vig­

tigheden af at vedligeholde og/eller

forbedre bevægelighed, styrketræning

og den dynamiske træning, der forbed­

rer cirkulationen, der giver ny energi. Vi

lærte også (næsten) trinene til den for­

jættende spanske dans, Sevillano.

¡Hola!

18

Af Solveig Hansen, sol1920@gmail.com

Over 40 års

erfaring

Transport af farligt godsHurtig ogeffektiv rensning af:• Sep-, trix og samletanke• Sivebrønde og dræn• Spuling af kloakker og ledninger

AlexSlamSugning apS

Rønnehøjvej 55 · 4560 VigTlf. 59 31 55 00 · Fax. 59 31 55 38E-mail: alex.slamsugning@mail.dk

A · nyt september 2010 19

Markedsledende varmehjelpemidler ! TOPP DESIGN - ERGONOMISK TILPASSET

Cypromed AS, Vikavegen 17, 2312 Ottestad, Norge Tlf: +47 62 57 44 33 Fax: +47 62 57 44 34 E-mail: service@cypromed.no www.cypromed.no

Testvinneren er blitt enda bedre!

Cypromed har ytterligere forbedret innerhanskene som

gikk av med seieren i den store brukertesten

av varmehjelpemidler arrangert av det norske Hjelpemiddelmagasinet

Ergostart, Februar 2008

NB ! Alle våre varmeprodukter

kan selvfølgelig spesial- tilpasses ved amputasjoner

Innerhanskene leveres nå med forlenget mansjett som gir mulighet til å velge enten 46 grams - eller det ”store” 95 grams Li-Ion batteriet. Dette batteriet mer enn dobler driftstiden pr. opplading. Plasseringen av batteriet kommer ikke i konflikt med bevegelsen i håndleddet. Innmontering av varmetrådene er også ergonomisk optimalisert.

Be om produktkatalog og nærmere opplysninger !

Se testen på Cypromeds

nettsider www.cypromed.no

Se også Cypromeds øvrige

utvalg av varmehjelpemidler for hender og føtter på www.cypromed.no

AR

OS

KO

MM

UN

IKAT

ION

Bandagist-Centret har overtaget Bandagist SYD’s afdelinger i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg. Dermed har vi nu 12 afdelinger fordelt over hele Jylland, hvor vi er markedsledende inden for bandagist- og skomageriopgaver.

I Bandagist-Centret arbejder vi med mennesker, der er ramt af funktionsnedsættelser, handicaps eller varige sygdomme. Ved hjælp af proteser, ortoser, ortopædisk fodtøj og brystproteser hjælper og behandler vi både børn og voksne, så deres funk-tionsnedsættelse mindskes og livskvaliteten forbedres.

Nu er vi også i Sønderjylland

Et team på fem kliniske medarbejderestår for afdelingerne i Sønderjylland

www.bandagist-centret.dk • Tlf. 87 42 51 00

Aabenraa • Aalborg • Viborg • Haderslev • Herning • HjørringHorsens • Randers • Silkeborg • Sønderborg • Vejle • Århus

Frederiksborggade 23 • 1360 København K

Sundholmsvej 73 • 2300 København S

klinik@bjn.dk • Telefon +45 33 11 85 57

En Verden fuld af

Muligheder

Protesekosmetik Det giver velvære at være veltrimmet!

Protesekosmetik er en teknologi, der spejlvender det raske ben 100%. Med denne metode vil dine ben fuldstændig ligne hinanden, og du vil stort set ikke kunne se forskel på dit eget ben og på dit proteseben.

Du er velkommen til at kontakte os; vi vil så gerne dele vores viden.

En verden fuld af muligheder

Tekst: Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk · Foto: Privat og Lene Olesen

En passioneret boom-triker

I dag importerer og forhandler Jan

Giese de tyskproducerede Boom­

Trikes fra sit hjem og forretning på

Willemoesvej i Horsens.

”Køretøjerne blev EU­godkendt i 2001

og blev dermed lovlige i Danmark”,

fortæller Jan. ”Det er i princippet en

bil, så der kræves kørekort til bil og

ikke motorcykel”, fortsætter han.

En Boom Trike fås i mange modeller, og

de fås både med automatgear og hånd­

betjening. De store kan også have an­

hængertræk monteret, så man kan have

en trailer eller campingvogn bagpå.

En Boom Trike er bygget over en bilmo­

tor fra enten Ford eller Peugeot. Tidli­

gere kunne den fås med VW motor.

I Danmark er der omkring 40, der kø­

rer trikes. Det er flest mænd, men der

Jan Giese lever og ånder for sine Boom-Trikes. Siden han første gang så en af de trehjulede motorcykler, har han været solgt.

er også en håndfuld kvinder. De er

løst organiserede men mødes til for­

skellige arrangementer i løbet af året.

De deltager også i forskellige motor­

cykeltræf rundt omkring såsom Ska­

gentræf, Thytræf og Fynstræf.

Som forhandler stiller Jan Giese gerne

op til forskellige messer for at demon­

strere sine Boom­Trikes. De tiltrækker

da også en masse tilskuere, men de

færreste går skridtet videre og køber.

”Trikesene bliver ret dyre herhjemme”,

fortæller Jan. ”Vores afgiftssystem gør

prisen høj”, fortsætter han. En Boom­

Trike fås fra ca. 250 000 kr. og op.

Af samme grund importerer Jan trike­

sene uden for meget tilbehør. Det kan

man så vælge at købe til senere. Der

findes et kæmpe udvalg af diverse

ekstraudstyr. En del af det kan man se

i Jans butik. Her sælger han også jak­

ker, veste, hjelme, men også forskel­

lige mærker til at sætte

på tøjet, smykker med

Boom­Trike motiver og

sågar trusser med Boom­

Trike logoet.

20

Jan til træf på sin smukke

blå Boom-Trike.

Rejser for alle med et handicap

Dyssevangen 48 . 3520 Farum Telefon 4448 2119 . Mobil: 4079 2119

info@christravel.dk . www.christravel.dk

vil dU vidE MERE

Forhandler af boom trike i

danmark:

Jan Giese

Willemoesvej 5

8700 Horsens

tlf. 55 81 62 00

boom­rider@live.dk

www.boom­trikes­danmark.dk

www.boom­rider.dk

FiRMAEt booM tySklANd

www.boom­trikes.eu

Jan er ved at klargøre en Boom-Trike på

sit værksted.

21A · nyt september 2010

Har De måske set min manD? Han siDDer i kørestol og Har en

spanD HviD maling meD sig…

22

Adjust 1M10 Protesefoden der kombinerer

bevægelse med stabilitet

Adjust 1M10 skiller sig ud med sin lette vægt og giver brugeren en komfortabel hælisætning, god dæmpning og en let forfodsafrulning.

Foden har justerbar hælhårdhed til den amputeredes individuelle behov og gang, uden at protesen skal efterjusteres.

Stabiliteten er god selvom belastningen på protesen samt underlagets beskaffenhed ændrer sig.

En let afrulning af forfoden giver en fysiologisk og behagelig gang.

Kosmetikken findes i normal eller smal design samt i to forskellige farver.

Otto Bock Scandinavia ABTlf. 36 94 41 35 • www.ottobock.dk

Adjust_1M10_A4S_DK.indd 1 2010-09-01 12:39:05

A · nyt september 2010 23

Har du brug for en snak?

Alex geertsenLårbensamputeretMariboMobil: 23 30 50 61

SjÆllANd og øERNE

Ea EskildsenLårbensamputeretVanløseTlf. 60 15 91 61

lillian larsenArmamputeretJægersprisTlf. 47 53 65 17

poul MarcussenLårbensamputeretNæstvedTlf. 55 73 27 15

tonny plougLårbensamputeret, skeletforankretNæstvedTlf. 55442151/20426668

lars v. lauritsenLårbensamputeretJyllingeTlf. 28 11 78 66

Elisabet SindingBækkenamputeretGentofteTlf. 39 61 69 08Mobil: 30 24 69 08

Hans ole HansenUnderbensamputeretStubbekøbingTlf. 54 60 03 67

Heidi christiansenLårbensamputeret, skeletforankretFrederikssundTlf. 25 30 14 08

Annelise HansenUnderarmsamputeretGillelejeTlf. 49 71 98 61

Arvid WestadDobbelt underbensamputeretMiddelfartTlf. 64 41 63 16

FyN

dora jensenUnderbensamputeretSvendborgTlf. 62 20 53 90

Finn SchartauDobbelt underbensamputeretFaaborgTlf. 62 60 26 11

bjarne MüllerDobbelt knæleds-amputeretBolderslevTlf. 40 46 39 17

krista HansenUnderbensamputeretEsbjergTlf. 75 45 97 19

Almaz EmiliussenDobbelt underbensamputeretHaderslevTlf. 74 52 82 78

lise MoseLårbensamputeretVojensTlf. 62 66 14 26Mobil 40 45 14 26

jyllANd

ib HochAmputeret i hofteleddetHorsensTlf. 86 53 80 85

Michael Soelberg pedersenArm- og skulderamputeretSolbjerg, ÅrhusTlf. 86 16 30 18

Solveig HansenArm- og benamputeretRyTlf. 41 17 29 45

per vestringUnderbensamputeretKoldingTlf. 75 53 24 04

thomas SkovlundLårbensamputeretVallensbækTlf. 22 26 92 28

Helle SzydlowskiLårbensamputeretÅrhusTlf. 86 26 24 58

birte HaarboLårbensamputeretFredericiaTlf. 75 91 01 82Mobil: 50 49 82 88

kim brogaard christensenDobb. lårbensamputeretHirtshalsTlf. 96 56 04 22

Erling HeinzeUnderbensamputeretHelsingeTlf. 48 71 18 17

Henrik Elkær pedersenLårbensamputeretMåløvTlf. 40 98 86 23

Iceross® med skræddersyet funktionKOMFORT • STABILITET • SIKKERHED • HUDPLEJE

Med vores viden og erfaring skræddersyr vi silikonens egen skaber, så den passer til for skellige behov og forudsæt ninger.

Alt sammen for at sikre, at ICEROSS®-lineren altid giver den rette funktion til dig.

Vælg mellem Comfort, Dermo og Synergy

– forskellige skræddersyet silikonblandinger for at

tilgodese dine individuelle behov og ønsker

Vælg en Iceross med “Wave-funktion” –

Wave giver øget komfort ved stillesiddende arbejde og forbedret

bevægelighed ved hverdags- og motionsaktiviteter

Vælg en Iceross med “Aktiv hudpleje” –

Össur tilsætter Aloe Vera og vaseline til silikonen for at forebygge

og behandle hudproblemer

For mere information, kontakt Össur Nordic, info@ossur.com eller mmadsen@ossur.com, telefon 48 24 45 99.

WWW.OSSUR.COM

Afs

end

er: D

ansk

Han

dic

ap F

orb

und

, Han

s Kn

udse

ns P

lad

s 1A

, 210

0 Kø

ben

havn

Ø