7/16/2019 Alkoholer Og Estere

http://slidepdf.com/reader/full/alkoholer-og-estere 1/16

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof  

(carbon), såkaldte organiske forbindelser. Denne gren af kemien kaldes organisk, fordi man troede,

at de organiske stoffer kun kunne dannes af levende organismer og ikke syntetisk i et laboratorium.

 Når der kan dannes så mange forskellige kemiske forbindelser med kulstof, skyldes det, at

kulstofatomer kan danne op til fire stabile bindinger både med andre kulstofatomer og med andre

grundstoffer som f.eks. oxygen, nitrogen, fosfor og brint. Det betyder, at der kan dannes millioner 

af molekyler med lange kæder og ringe af kulstofatomer og disse grundstoffer. Eksempler:

Kulstof kan danne flere typer af kovalente bindinger . Det er enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger og

den slags bindinger der findes i aromatiske ringe. For at kunne klassificere alle disse forbindelser er 

der lavet en systematisk navngivning under organisationen IUPAC. De systematiske navne kan

hurtigt blive uoverskuelige, specielt for store molekyler og molekyler der indeholder mange

forskellige funktionelle grupper , og suppleres typisk af en tegning som de viste. De viste er dog

meget primitive og organiske forbindelser tegnes oftest som stregtegninger hvor der sidder etkulstofatom i hvert knæk på stregen:

 

De to grene af organisk kemi

Organisk kemi inddeles i to forskellige grene alt efter hvordan kulstofskelettet er opbygget:

• Alifatisk organisk kemi omhandler forbindelser der ikke indeholder   benzenringe 

• Aromatisk organisk kemi omhandler forbindelser der indeholder benzenringe og benzen-

lignende ringe

7/16/2019 Alkoholer Og Estere

http://slidepdf.com/reader/full/alkoholer-og-estere 2/16

Almindelige stofklasser

De mest almindelige stofklasser indenfor organisk kemi:

7/16/2019 Alkoholer Og Estere

http://slidepdf.com/reader/full/alkoholer-og-estere 3/16

Kemisk polaritet

Figur 1.

Et ofte benyttet eksempel på en polær forbindelse er vand (H2O). Elektronerne fra vands

hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end tilhydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – 

med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).

I kemi refererer polaritet til en ladningsforskydelse inden for et molekyle, hvormed én eller flere

dele af molekylet bliver en anelse negativt og resten positivt. Denne polarisering skyldes forskel i

elektronegativiteten mellem de forskellige komponenter af molekylet samt assymetrien i strukturen.

Polære stoffer:

Et polært stof er et stof der har en positivt elektrisk ladet ende (+ pol) og en negativt elektrisk ladet

ende.

At vand er polært skyldes forskellen i elektronegativitet mellem hydrogen og oxygen. Oxygen har 

en elektronegativitet på 3,5 mens hydrogen ligger på 2,1. Elektronskyen er således forskudt fra

hydrogen over mod oxygen, hvilket gør hydrogenatomerne en smule positivt ladede i forhold til

oxygen. Kombineret med at atomerne danner en vinkel, dannes der således en negativ pol i

'oxygenenden', mens der i den ende, hvor de to H-atomer sidder, dannes en positiv pol.

Upolære stoffer:

Et upolært stof er et stof der ikke indeholder grundstoffer med tilstrækkelig stor forskel ielektronegativitet til at danne en positivt elektrisk ladet ende og en negativt elektrisk ladet ende.

Upolære stoffer kan desuden ikke danne hydrogenbindinger .

Det vil altså sige at hvis et stof er polært, betyder det at det har en lille elektrisk ladet pol i den ene

’ende’ og en modsat ladet pol i den anden. F.eks. er vand et polært stof, og et sådant molekyle

kaldes en dipol. Det består af to hydrogenatomer og et oxygenatom (se figur 1). Hydrogenatomerne

er positivt ladede, oxygenatomet er negativt ladet, og det er tiltrækningen mellem plus og minus, en

intramolekylærbinding, der kaldes en polærbinding, fordi den indeholder to modpoler. Tilsammen

ophæver ladningerne hinanden, så H2O som helt molekyle ikke har nogen ladning, men på grund af 

den vinkel hvori hydrogenatomerne sidder på oxygenatomet, kommer der overvægt af positiv

7/16/2019 Alkoholer Og Estere

http://slidepdf.com/reader/full/alkoholer-og-estere 4/16

ladning i den ene ende af molekylet, hvor hydrogenatomerne sidder og modsat, negativ ladning, i

den anden ende på grund af oxygenatomet. At hydrogenatomerne sidder i den vinkel på 104,45˚

som de gør, skyldes at det er den vinkel, der kræver mindst energi at opretholde.

Elektronegativiteten har også noget at sige, når man snakker om polaritet. At vand er polært skyldes

nemlig også forskellen i elektronegativitet imellem oxygen og hydrogen. Oxygen har en

elektronegativitet på 3,5 mens hydrogens ligger på 2,1. Skalaen med samme navn er opfundet af 

Linus Pauling tilbage i 1932 og går fra 0-4. Ladningerne markeres med lille delta minus (δ-) og lille

delta plus (δ+), og upolære stoffer har en forskel i elektronegativitet på under en halv, mens polære

stoffer har en forskel på mellem en halv og to. Elektronskyen er altså forskudt fra hydrogen over til

oxygen, fordi det er den der trækker mest i elektronerne, og det bevirker at hydrogenatomerne

 bliver en smule positivt ladede i forhold til oxygen. Vand kan blande sig med andre polære stoffer,

fordi molekylernes negative pol tiltrækkes af en positiv pol ved det andet stof og omvendt.

Eksempelvis er heptan (dvs. rensebenzin) et upolært stof der bruges som opløsningsmiddel for andre upolære stoffer som f.eks. fedtstof .

Et upolært stof er, modsat polære stoffer, et symmetrisk molekyle. Ladningsfordelingen er altså

symmetrisk, og der opstår ikke poler i nogen ’ender’. Et upolært stof kunne f.eks. være det

organiske opløsningsmiddel pentan, der består af 5 kulstofatomer og 12 hydrogenatomer. Det er 

opbygget som en lang kæde, udelukkende med enkeltbindinger, og atomerne sidder i

tetraedervinklen på 107˚ i forhold til hinanden. Pentan er et alkan, og altså en organisk (kemisk)

forbindelse, hvilket vil sige, at det hører under hovedgruppen carbonhydrider . Pentan indeholder 

udelukkende hydrofobe CH-grupper, som gør molekylet vandskyende. Da pentan har symmetrisk 

ladningsfordeling, skulle man tro, at det ikke kunne blande sig med noget, men der kommer heletiden overvægt af elektroner, som konstant er i bevægelse i enten den ene eller den anden ende af 

molekylet. De negative elektroner bevirker, at der opstår en pol i denne ende, og så opstår der 

selvfølgelig en modsat pol i den anden ende, men fordi elektronerne hele tiden vibrerer, skifter 

 polariseringen konstant. Der opstår altså midlertidige dipoler som påvirker et nabomolekyle, og der 

sker en ny dipolarisering. Tiltrækningen mellem de skiftende polariseringer er nok til at få et andet

upolært stof til at hænge sammen med pentan, og det kan derved gå i forbindelse med andre stoffer.

Disse kræfter kaldes londonkræfterne og bindingerne, der bliver dannet hedder londonbindinger .

Upolære stoffer er også stoffer, som ikke indeholder grundstoffer med tilstrækkelig stor forskel i

elektronegativitet til at danne en positivt elektrisk ladet og en negativt elektrisk ladet ende.

Intermolekylære kræfter:

Polære molekyler danner især dipol-dipol bindinger men også nogle gange hydrogenbindinger .

Upolære molekyler danner Londonbindinger .

7/16/2019 Alkoholer Og Estere

http://slidepdf.com/reader/full/alkoholer-og-estere 5/16

Alkohol (stofklasse)

Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, 

der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er  bundet kovalent til et kulstof atom.

Kemiske forbindelser med en OH-gruppe bundet til et aromatisk C-atom kaldes phenoler, og de

 betragtes ikke som alkoholer.

Alkoholerne inddeles i tre kategorier:

• Primære alkoholer, hvor OH-gruppen er bundet til et C-atom, der kun er bundet til højst ét

andet C-atom, dvs. indeholder strukturen -CH2OH.

• Sekundære alkoholer, hvor OH-gruppen er bundet til et C-atom, der er bundet til netop to

andre C-atomer, dvs. indeholder strukturen >CHOH.

• Tertiære alkoholer, hvor OH-gruppen er bundet til et til et C-atom, der er bundet til tre

andre C-atomer. En tertiær alkohol indeholder atomgruppen COH.

En alkohol med mere end én OH-gruppe kan falde inden for flere af ovennævnte kategorier. Et godt

eksempel er glycerol, der indeholder tre OH-grupper - to primære og en sekundær.

Kemiske egenskaber

Alkoholer er meget svage syrer (svagere end vand).

Ved kondensation af en alkohol med en carboxylsyre, et anhydrid eller et syrechlorid dannes der en

ester .

Under syrekatalyse kan alkoholer eliminere vand under dannelse af alkener. Tertiære alkoholer 

eliminerer hurtigere end sekundære, som igen er hurtigere end primære.

7/16/2019 Alkoholer Og Estere

http://slidepdf.com/reader/full/alkoholer-og-estere 6/16

Navngivning af alkoholer

Der findes nogle regler for navngivningen af alkoholer, de lyder sådan:

1. Find molekylets længste carbonkæde, der indeholder C-atomet med hydroxygruppen, og bestem

navnet på den tilsvarende alkan.

2. Nummerer C-atomerne i carbonkæden, så C-atomet med hydroxygruppen får lavest muligt

nummer.

3. Tilføj nummeret på C-atomet med hydroxygruppen og endelsen –ol til alkannavnet.

4. ved en forgrening angives sidekædernes placering og navne i alfabetisk rækkefølge forrest i

navnet.

5. Er der to, tre eller fire ens sidegrupper bundet til carbonkæden, angives de med forstavelserne di-,

tri eller tetra. Disse forstavelser indgår ikke i alfabetiseringen.

7/16/2019 Alkoholer Og Estere

http://slidepdf.com/reader/full/alkoholer-og-estere 7/16

Eksempler på alkoholer:

Metanol - (træsprit) er en primær alkohol.

Metanol (blandt kemikere ofte stavet methanol, trivialnavn: træsprit) er en organisk forbindelse,

mere præcist det simpleste medlem af den stofgruppe der kaldes alkoholer. Ved stuetemperatur og

atmosfærisk tryk er stoffet en farveløs, flygtig væske. Modsat ætanol, som er det stof man normalt

forbinder med ordet "alkohol", er metanol yderst giftigt!

Stoffet kan brænde i den iltholdige, atmosfæriske luft under dannelse af carbondioxid og vand.

Metanol brænder med en næsten usynlig flamme.

Tekniske anvendelser

Træsprit bruges som:

• Antifrostvæske

• Brændstof , bl.a. i radiostyrede modelfly 

• Opløsningsmiddel

Metanol

Synonymer : Metylalkohol, Træsprit

Kemisk formel: CH3OH

Fysiske egenskaber

Molvægt 32,04186 g/mol

Massefylde: 791 mg/cm3 (20 °C)

Smeltepunkt: -97 °C (101,325 kPa)

Kogepunkt: 64,7 °C (101,325 kPa)

Brydningsindeks: 1,329

Identitetsnummer

CAS-nummer : 67-56-1

7/16/2019 Alkoholer Og Estere

http://slidepdf.com/reader/full/alkoholer-og-estere 8/16

• Råstof i produktionen af andre kemikalier, herunder formaldehyd 

• Denatureringsmiddel i f.eks. Ethanol (husholdningssprit)

•

Brændstof i en brændselscelle 

Sundhed og sygdom

Metanol er ikke giftigt i sig selv, men det nedbrydes i leveren til formaldehyd og myresyre, som kan

medføre blindhed og i værste fald være dræbende. Ud over gennem fordøjelseskanalen og

luftvejene kan metanol også trænge ind i kroppen gennem huden. Udsættes man regelmæssigt for 

dampe eller direkte hudkontakt med stoffet, akkumuleres det i kroppen til skadelige

koncentrationer.

Giftvirkningen intræder først nogle timer efter indtagelse, så det er vigtigt at få forgiftningstilfælde

til lægen hurtigst muligt: En af behandlingsmetoderne er ætanol (den "rigtige" slags alkohol) i

rigelige mængder. Behandlingen holder populært sagt leveren travlt beskæftiget med at nedbryde

ethanol, så tempoet for nedbrydningen af metanol sænkes. Derved holdes koncentrationerne af de

giftige nedbrydningsprodukter nede under de faretruende niveauer. Der forekommer ofte dødsfald

som følge af metanolindtagelse i Norge.

 Ætanol - Ethanol (sprit) er en primær alkohol.

Ethanol (systematisk og international stavemåde ethanol) er en organisk forbindelse medsumformlen CH3CH2OH, dette kan også skrives som C2H5OH. Det er en farveløs, meget brandfarlig

væske med en stikkende lugt. Ethanol er den berusende del af spiritus, vin, øl og lignende.

Ethanol bliver i daglig tale lidt misvisende kaldt alkohol eller sprit og tidligere i kemi blev det kaldt

ætylalkohol. Ætanol blev også tidligere kaldt for vinånd, men denne betegnelse bruges stort set ikke

i dag.

Der er en del diskussion om stavemåden for stoffet:

•  Ætanol eller ætylalkohol er stavemåderne, som Retskrivningsordbogen anbefaler.

• Ethanol er langt den mest anvendte stavemåde (og den eneste blandt kemikere) og det er 

også den stavemåde, som Kemisk Ordbog anbefaler. Den angiver desuden, at stavemåderne

ætanol og ætylalkohol er forældede.

Fremstilling

Ethanol dannes som et affaldsprodukt ved gæring/alkoholfermentering af kulhydrater som f.eks.

sukker eller stivelse. Når koncentrationen af ethanol er nået ca. 12% kan gærsvampene ikke gære

mere, derfor har de fleste øl og vine en ethanolkoncentration på maksimum ca. 12%.

7/16/2019 Alkoholer Og Estere

http://slidepdf.com/reader/full/alkoholer-og-estere 9/16

Spiritus og finsprit fås ved at destillere vin. Ved almindelig destillation kan maksimalt opnås en

Ethanolprocent på 96%. Ethanol med en renhed på over 96% kan kun fremstilles ved specielle

tekniske metoder. Ethanol med en renhed på over 99% kaldes absolut Ethanol.

Ethanol kan også fremstilles ved addition af vand til ethen (C2H4). Reaktionen foregår i sur vandigopløsning. Dobbeltbindingen i ethen bliver angrebet af H+ så der dannes en carbocation. H2O

fungerer som en nucleofil elektrondonor , og til sidst tabes der en proton. Derved har man fremstillet

Ethanol.

Konsumering

Ethanol anvendes også i mad, særligt i drikkevarer, og tjener her til at beruse indtageren.

Karakteristisk for denne forgiftningstilstand er nedsatte motoriske og mentale evner og ofte en vis

følelse af behag. Symptomernes styrke kan variere alt efter, hvor meget ethanol personen har 

indtaget. For en bedre gennemgang af dette se alkoholpromille.

Denaturering

Ethanol på flaske (sprit)

Da Ethanol er et nydelsesmiddel er det underlagt en ret høj skat. For at kunne sælge ethanol til

andre formål uden beskatning, denatureres den, det vil sige at der tilsættes kemikalier, som gør 

ethanolen udrikkelig. Tidligere brugte man pyridin til husholdningssprit, men da det blev almindelig

kendt, at det kunne fjernes med aktivt kul, gik man over til andre stoffer. For tiden er 

7/16/2019 Alkoholer Og Estere

http://slidepdf.com/reader/full/alkoholer-og-estere 10/16

diethylphthalat det mest brugte i husholdningssprit. Hospitalssprit kan være denatureret med

isopropylalkohol.

Desinfektion

Ethanol har også nogle egenskaber som gift, og anvendes flittigt til at desinficere med i både private

husholdninger og laboratorier. Til at dræbe bakterier med er en ca. 70% ethanol bedst.

Bioethanol

Selvom ætanol bliver til H2O og CO2 i forbrændingsmotorer og brændselsceller , kan ætanol godt

være CO2-neutralt, hvis CO2, som blev anvendt til at fremstille ætanolen, oprindeligt kom fra

atmosfæren under forbrug af f.eks. solenergi ( planter , solceller ) eller fusion. Ætanolen kaldes i såfald bioætanol (kemikerstavemåde: Bioethanol).

Blanding af ethanol og vand

Et interessant eksperiment fås ved blanding af ethanol (husholdningssprit) (ca. 95%) og vand. Tag 1

liter af hver og bland det, resultatet er et rumfang mindre end 2 liter, mens massen er bevaret.

Fysiske egenskaber

• Kogepunkt: 78,3 °C ved trykket 1 atm. (101,325 kPa)

• Frysepunkt: −117,3 °C

• Massefylde: 0,789 g/cm3 

Anvendelser

• Brændstof  

• Opløsningsmiddel:

o Parfume 

7/16/2019 Alkoholer Og Estere

http://slidepdf.com/reader/full/alkoholer-og-estere 11/16

o Hostesaft 

o Kemisk syntese 

o Brillepudsemiddel 

o Anvendes som rensevæske til Braun barbermaskiner sammen med parfume

• Anvendes ved nogle former for rengøring både i hjemmet og industrien og går så under 

 betegnelsen husholdningssprit eller sprit (Har et ethanolindhold på ca. 93%). Det anvendes

f.eks. til rengøring af:

o Vinduer  

o Hospitalsudstyr  

• Desinfektionsmiddel: den optimale desinficerende koncentration er 70% ethanol

(hospitalssprit).

Glycerin - Glycerol er både en primær og en sekundær alkohol.

Glycerols strukturformel.

Glycerin (også kendt som glycerol eller propantriol) er en farveløs, lugtfri, hygroskopisk og

sødtsmagende trivalent alkohol der ved stuetemperatur er meget tyktflydende. Dens formel er 

C3H8O3.

Glycerin er en sukkeralkohol med tre hydrofile hydroxygrupper (-OH) der er ansvarlige for dens

gode vandopløselighed. Glycerol har e-nummeret E422 og bruges bl.a. i fødevarer som emulgator  

eller stabilisator , men den må trods sin sødme ikke anvendes som sødemiddel. Pga. sine

fugtbevarende egenskaber, bruges glycerin bl.a. også i hudcremer.

Glycerin indgår desuden i alle fedtstoffer.

Glycerol er desuden basis for fremstilling af bl. a. nitroglycerin og kunstharpikser til maling og lak 

Smp. 20oC

Kp. 290oC

Opløselighed i vand (20o

C): fuldstændigt blandbar 

7/16/2019 Alkoholer Og Estere

http://slidepdf.com/reader/full/alkoholer-og-estere 12/16

• Mælkesyre er en sekundær alkohol (og en carboxylsyre)

7/16/2019 Alkoholer Og Estere

http://slidepdf.com/reader/full/alkoholer-og-estere 13/16

Ester

Generel strukturformel for estere. De to R og R' kan være ens eller forskellige.

En ester er en kemisk forbindelse, som dannes ved reaktion mellem en alkohol og en syre. Esteretilhører den gruppe i organiske kemi som kaldes syrederivater , da de oftest dannes ud fra

carboxylsyrer . Der findes dog også estere der er dannet af uorganiske syrer, et eksempel er 

dimetylsulfat, som er en ester af svovlsyre.

En ester kan bestragtes som produktet af en kondensationsreaktion, to kemiske forbindelser der hver 

indeholder en OH-gruppe bliver forbundet under fraspaltning af et vandmolekyle. Svovlsyre

 benyttes ofte som katalysator for denne reaktion.

Ved lagring af vin og andre væsker, der indholder ætanol (almindelig alkohol), vil denne og andre

alkoholer efterhånden gå i forbindelse med vinsyre og forskellige frugtsyrer og danne estere, der giver produktet velsmag. Det er den reelle forklaring på, at årstallet på flasken kan medføre en

højere pris.

En meget velkendt gruppe af estere er dem, der opstår, når alkoholen glycerol (glycerin) og

forskellige fedtsyrer danner fedtstoffer.

Navngivning:

En ester navngives efter de to forbindelser (alkohol + carboxylsyre) den er lavet af. På dansk findes

der to ligestillede måder at navngive estere på:

1. Carboxylsyredelen nævnes først efterfulgt af navnet på den alkylgruppe som stammer fra

alkohol'en. Der afsluttes med endelsen 'ester'

2. Alkylgruppen fra alkohol'en nævnes først efterfulgt af navnet på carboxylsyren, i form af 

syreresten. Denne form har endelsen '-oat'

Eksempel: en ester der er dannet ud fra benzoesyre og ethanol vil ifølge navngivningsform 1 hedde

'benzoesyreætylester', og ifølge navngivningsregel 2 ætylbenzoat.

7/16/2019 Alkoholer Og Estere

http://slidepdf.com/reader/full/alkoholer-og-estere 14/16

Fysiske egenskaber

Estere er acceptorer for  brintbindinger , hvilket betyder at mange er opløselige i vand. De kan

derimod ikke donere brintatomer til brintbindinger, og er derfor ofte mindre vandopløselige og mere

flygtige end de tilsvarende syrer, som de er lavet af.

Mange estere dufter behageligt, og de fleste frugter har netop deres karakteristiske duft fra

kombinationer af estere. Duften bliver påvirket af hvor meget esteren bliver opvarmet, og antallet af 

kulstofatomer. Jo færre kulstofatomer der indgår i esterens molekylformel, des bedre dufter esteren.

Mange estere bruges som kunstige smags- og duftstoffer:

Syre Alkohol Ester

Navn Duft

Metansyre (myresyre) Metanol Metansyremetylester   Fersken

Metansyre Isoamylalkohol Metansyreisoamylester   Banan

Metansyre Isobutanol Metansyreisobutylester   Hindbær 

Ethansyre (eddikesyre) pentan-1-ol Ethansyrepent-1-ylester   Pære

Ethansyre Octanol Ethansyreoctylester   Appelsin

Ethansyre Isoamylalkohol Ethansyreisoamylester Pære

Ethansyre Benzylalkohol Ethansyrebenzylester   Jasmin

Propansyre (propionsyre) Ethanol Propansyreethylester   Rom (spiritus)

Butansyre (smørsyre) Metanol Butansyremetylester   Reinette

Butansyre Ethanol Butansyreethylester   Ananas

Butansyre Pentan-1-ol Butansyrepent-1-ylester   Abrikos

Butansyre Isoamylalkohol Butansyreisoamylester Pære

Isobutansyre (isosmørsyre) Isoamylalkohol Isobutansyreisoamylester   Æble

Isovalerianesyre Pentan-2-ol Isovalerianesyrepent-2-ylester Banan

Salicylsyre Metanol Salicylsyremetylester   Vintergrønt

Benzoesyre Metanol Benzoesyremetylester Niobeolie

Benzoesyre Ethanol Benzoesyreethylester   Kløver 

7/16/2019 Alkoholer Og Estere

http://slidepdf.com/reader/full/alkoholer-og-estere 15/16

Anthranilsyre Metanol Anthranilsyremetylester Appelsinblomst

Dannelse af estere

Dannelse af en ester sker via en kondensationsreaktion.

 Når en ester dannes, dannes den ved en kondensation af en carboxylsyre og en alkohol.

Carboxylsyre + alkohol -> ester + vand

Et ganske almindeligt eksempel kunne være ethansyreethylester.

CH3COOH + CH3CH2OH ↔ CH3 COOCH2CH3+H2O

Denne ester kaldes også for en ethylethanoat (ethlacetet). Vi ved at reaktionen mellem

carboxylsyren og alkoholen er meget langsom, så ligevægten indstiller sig først efter lang tid. Menfor at forøge denne proces kan man tilsætte en katalysator. Esterdannelsen katalyseres af stærk syre,

dvs. at der sker en modsat proces. For at fremstille denne ethansyreethylester kan man koge en

 blanding af ethansyre, ethanol og konc. svovlsyre. Svovlsyren virker som en katalysator men den

reagerer også med det vand som dannes, det medfører at udbyttet af esteren forøges.

Myresyre:

Myresyres kemiske struktur 

Myresyre er den simpleste organiske carboxylsyre. HCOOH

SMP= 8,4oC er flydende ved stuetemperatur.

7/16/2019 Alkoholer Og Estere

http://slidepdf.com/reader/full/alkoholer-og-estere 16/16

Eddikesyre:

Andre navne: Ethansyre, iseddike, iseddikesyre:

Eddikesyre er en carboxylsyre og er den mest udbredte organiske syre idet den som acetylgruppe 

indgår i mange biokemiske reaktioner og mange molekyler. Eddikesyre bakterier er i stand til at

omdanne ethanol til eddikesyre, dette udnyttes til fremstilling af fx vineddike. Iseddike er den

koncentrerede eddikesyre (100 %), da eddikesyre har et smeltepunkt ved 16,604oC er eddikesyre på

fast form under denne temperatur.

Anvendes i fødevarer som surhedsregulerende middel (E260).

SMP= 16,604oC; KP= 118oC