Akvakultur og lovgivning sommulige løsninger på den europæiske

åls kritiske bevaringsstatusAquaculture and legislation as possible solutions to the

critical conservation status of the european eel

Roskilde UniversitetDet Naturvidenskabelige Basisstudium

4. semester14.2 – Forår 2013

Forfattere:Lasse Faber BørgesenAnders Pihl GierløffJohanne Uhrenholt KusnitzoffJulie Josias NielsenSebastian NiemeierDaniella Wedell Sønderhøj

Intern vejleder:Benni Winding Hansen

Professor, PhDDepartment ofEnvironmental

Social andSpatial Change

Forsideillustration. http://www.hi-fiske.dk/arter/aal.htm

Abstract

The wild population of the European eel, Anguilla anguilla, has experienced a severedecline over the past half century. This is probably due to human interference, suchas overfishing and destruction of habitats. The European eel is considered criticallyendangered by International Union for Conservation of Nature and Natural Resources(IUCN) among others and is on the brink of extinction. Focusing on current measuresin aquaculture and legislation, this literature study evaluates what can be done torecover the population.

Currently, it is not possible to reproduce the European eel in captivity. As aresult, the aquaculture is fully dependant on eels caught in the wild. Current con-servation efforts are heavily focused on restocking programs, but these do not havea documented effect since mortality rates of the restocked individuals have not yetbeen accounted for.

Until the European eel can be reproduced to a full life cycle in captivity, the onlymeans of reducing the decline is, to our knowledge, stricter legislations. We thereforebelieve that a complete ban of catching and trading the European eel is a necessity.

Resumé

Den vilde bestand af den europæiske ål, Anguilla anguilla, har i de seneste 50 år un-dergået stærk reducering. Dette er sandsynligvis forårsaget af menneskelig indgriben,såsom overfiskeri og ødelæggelse af habitater. Den europæiske ål vurderes blandt an-dre af International Union for Conservation of Nature and Natural Resources (IUCN)som værende kritisk truet, og dermed på vej mod udryddelse i naturen.

Dette litteraturstudie har undersøgt, hvad der kan være med til at stabiliserebestanden, med fokus på nuværende tiltag inden for lovgivning og akvakultur.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at reproducere den europæiske ål ifangeskab, og dermed er akvakulturen fuldt ud afhængig af fangst af vilde ål. Pålang sigt kan akvakulturen bidrage til bevaringen af den europæiske ål ved at fjernebehovet for vildtfangne ål. De nuværende bevaringstiltag er stærkt fokuseret på ge-nudsætningprogrammer, men disse har ikke en dokumenteret effekt, da der ikke erredegjort for mortalitetsraten af de genudsatte individer.

Indtil den europæiske åls livscyklus kan fuldendes i fangenskab, er den enestemåde at stabilisere bestanden, ifølge vores bedste vurdering, at indføre strengerelovgivning på området. Vi mener derfor, at en totalfredning af den europæiske ål eren nødvendighed.

1

Forord

Denne rapport er udarbejdet af studerende på 4. semester fra Det Naturvidenskabe-lige Basisstudium på Roskilde Universitet. Rapporten henvender sig til personer, derikke i forvejen har et indgående kendskab til den europæiske ål, og derfor vil afsnit2.1, indføre læseren i den nødvendige teori angående den europæiske ål. Til gengældanbefales det, at læseren i forvejen besidder et overordnet kendskab til biologiskfagterminologi.

Rapporten er skrevet på baggrund af et litteraturstudie foretaget i februar-maj2013. Der er anvendt både peer-reviewed primærartikler og reviews, som hovedsage-ligt er fundet gennem følgende databaser:

• Scopus (http://www.scopus.com/home.url)

• Web of Knowledge (http://www.webofknowledge.com)

• Google Scholar (http://scholar.google.com/)

Der er derudover anvendt lærebøger og rapporter fra internationale instanser somDen Europæiske Union (EU) og International Council for the Exploration of the Sea(ICES). Danske forhold omkring ålen er primært skrevet på baggrund af Fiskeridi-rektoratets hjemmeside, samt en rapport fra Dansk Akvakultur (2008). Projektet harud over denne rapport resulteret i en revvidering af den danske Wikipedia-artikel omden europæiske ål (http://da.wikipedia.org/wiki/Europ%C3%A6isk_%C3%A5l)

Rapportens fokus er akvakultur og lovgivning, men det er fra forfatternes sidebevidst, at andre probelmstillinger ligeledes berører ålen. Der er indikationer af, atklimaforandringer skulle have en negativ effekt på ålens vandring (Knights, 2003;Bonhommeau et al., 2008a,b). Problemstillingen er imidlertid så kompleks, at viikke er i stand til at behandle den fyldestgørende i denne rapport.

Svømmeblæreparasitten A. crassus er blevet indført til de europæiske ål fra Japanaf menneskelig aktivitet (Kennedy, 2007; Kirk, 2003). Til trods for, at A. crassuspotentielt påvirker den europæiske åls evne til at migrere (Sprengel og Luchtenberg,1991), har vi valgt ikke at behandle emnet, da det er umuligt at udrydde parasitteni naturen (Kennedy, 2007).

Den nært beslægtede japanske ål, A. japonica, vil ikke behandles teoretisk i rap-porten, men udvalgte aspekter af forskningen omkring den japanske ål vil dog dis-kuteres i afsnit 4.

Projektforløbet er forgået under kyndig vejldedning af Benni Winding Han-sen, professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC)på Roskilde Universitet. Senior forsker Jonna Tomkiewicz, Institut for akvatiske res-sourcer, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Aqua), har ligeledes været behjælpeliggennem foredrag og indsigt i sin forskning.

2

Indhold

1 Introduktion 51.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51.2 Problemformulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

2 Den europæiske ål 62.1 Taksonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62.2 Livscyklus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82.3 Osmoregulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132.4 Naturhistorisk oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

3 Bevaringsstatus 163.1 Destruktion og obstruktion af habitater . . . . . . . . . . . . . . . . 173.2 Lovgivning og retningslinjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

3.2.1 Genopretningsplaner i EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193.2.2 Erhvervsfiskeri af ål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

3.3 Europæisk ål i akvakultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223.3.1 Kunstig reproduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

4 Diskussion 24

5 Konklusion 27

6 Perspektivering 28

7 Litteratur 29

3

1 Introduktion

1.1 Indledning

Bestanden af den europæiske ål, Anguilla anguilla, har gennem de seneste 50 årundergået kraftig reducering (Kirkegaard et al., 2010). Årsagen til denne udviklingmenes at være en kombination af overfiskeri, ødelæggelse af habitater samt foru-rening og muligvis klimaændringer. Der arbejdes i øjeblikket intensivt på bevaringaf bestanden, og der er eksempelvis nedsat lovpligtige fiskerikvoter. Lovgivningenforeskriver desuden genudsætningsforanstaltninger og reducering af erhvervs- og fri-tidsfiskeri (Kirkegaard et al., 2010). Det er tvivlsomt, hvorvidt disse tiltag har denønskede effekt, hvilket vil diskuteres i denne rapport.

Den europæiske åls livscyklus er ikke fuldstændigt kortlagt, da der endnu ikkeer observeret æg eller gydende ål i naturen (van Ginneken og Maes, 2005). Dermeder de eksakte gydesteder ikke bestemt. Det er dog på baggrund af Schmidt (1923)alment accepteret, at den europæiske ål gyder i Sargassohavet, nær den Nordameri-kanske kyst. Denne mangel på viden er en forhindring inden for forskning i kunstigreproduktion af ål, da netop kendskab til de helt nyklækkede ålelarver er vigtigt forat kunne efterligne forholdene i laboratoriet (Tomkiewicz, 2012). Formålet med den-ne forskning er, på langt sigt at gøre akvakulturen uafhængig af vilde ål. Hvert årindfanges et stort antal ål over hele Europa til opdræt og konsum (Kirkegaard et al.,2010), hvilket anses som en af faktorerne, der er med til at presse bestanden (Nielsenog Prouzet, 2008). Succesfuld reproduktion kan på den måde være med til at mindskenødvendigheden af fangst betydeligt, hvilket i høj grad efterstræbes for at standsetilbagegangen i bestanden (Tomkiewicz, 2012). Både akvakultur og lovgivning giversåledes mange muligheder for fremskridt i bevaringen af den europæiske ål.

I denne rapport vil årsag og effekt af akvakultur og lovtiltag tages op til diskussionog sættes i sammenhæng med den faldende ålebestand. Årsagerne til den europæiskeåls kritiske bevaringsstatus vil så vidt muligt afdækkes, og der vil med baggrund inuværende og fremtidige bevaringstiltag gøres rede for ålens fremtidsudsigter.

1.2 Problemformulering

Hvordan kan akvakultur og lovgivning afhjælpe den europæiske åls kritiske bevar-ingsstatus?

5

2 Den europæiske ål

2.1 Taksonomi

Den europæiske ål, Anguilla anguilla, tilhører gruppen af ålefisk, Anguilliformes, derkendetegnes ved en slank, slangelignende form og korte pektorale finner (figur 2.1b)(Tesch, 2003; Tsukamoto og Aoyama, 1998). Yderligere tilhører den europæiske ålfamilien Anguillidae (figur 2.1d), som er de ferskvandslevende ål, og inkluderer 18ålearter i alt (Aoyama, 2009).

Figur 2.1: Den europæiske åls taksonomiske placering. De fire vigtigste kategorier er under-streget. Gnathostomata (a) betegner kæbefisk, superklassen osteicthyes (b) betegner benfiskog teleostei (c) er moderne benfisk. Den europæiske ål tilhører familien anguillidae (d) sam-men med de 17 andre arter af ål, der tilbringer en del af deres livscyklus i ferskvand.

6

Alle arter af Anguillidae er katadrome, hvilket vil sige, at de gyder i havvand ogtilbringer det meste af deres liv i brakvand, floder og åer. Arterne er udbredt i heleverden, og det menes, at de kommer fra en fælles forfader med oprindelse i Indien(figur 2.2) (Aoyama, 2009).

Figur 2.2: Kort over udbredelsen af familien Anguillidae. Den europæiske åls levesteder ermarkeret med rød, den nærmeste slægtning, den amerikanske ål, er markeret med gul. Deresterende arter er markeret med grøn. Cirkel A markerer den europæiske åls formodedegydesteder i Sargassohavet. Cirkel B markerer familiens evolutionære ophavssted. Modifice-ret fra Aoyama (2009)

7

2.2 Livscyklus

Den europæiske ål har en særpræget livscyklus. Den migrerer omkring 6000 km mel-lem sine gydesteder i Sargassohavet, og sine levesteder i Europa (van Ginneken ogMaes, 2005). Den europæiske åls livscyklus kan generelt inddeles i seks livsstadier:æg, larver, glasål, gulål, blankål og gydeål (figur 2.3). Rejsen medfører markanteskift i miljø, hvilket stiller krav om en høj adaptionsevne. Den europæiske ål mågennem sin livscyklus tilpasse sig skiftende salinitet, ændre sit indtag af føde og op-bygge lipidreserver til rejsen fra Europa tilbage til Sargassohavet (Palstra og van denThillart, 2010). Stadier og tilpasninger vil i de følgende afsnit beskrives.

Figur 2.3: Den europæiske åls livscyklus. De stiplede linjer angiver endnu ukendte dele aflivscyklussen i henholdsvis naturen og akvakulturen. Pilene angiver retning af udviklingenfra æg og larver over glasål og gulål til blankål og gydeål. Modificeret efter Tomkiewicz (pers.komm., 2013).

2.2.1 Æg- og larvestadie

Den europæiske åls eksakte gydesteder er endnu ukendte, da befrugtede æg ellergydende ål endnu ikke er observeret i naturen (Riemann et al., 2010). Det tættesteman er kommet på bestemmelse af gydestederne, er fund af ålelarver i et så tidligtstadie, at de stadig har rester fra deres æggeblomme (Kirkegaard et al., 2010; Tesch,

8

2003). Disse fund blev allerede i starten af det 20. århundrede publiceret i Schmidt(1923). Opdagelserne blev gjort i Sargassohavet, som heraf er det alment accepteredegydested. Når ålene klækkes fra deres æg, efter omkring 48 timer, kaldes de blomme-sæklarver, da de stadig har blommen fra deres æg fastgjort (figur 2.4d). Den førstetid af deres liv lever de af næringen fra blommen, hvorefter de begynder at indtageføde og samtidig overgå til larvestadiet, leptocephali (Tomkiewicz og Jarlbæk, 2008).Udviklingen fra æg til larve kan ses i figur 2.4.

Figur 2.4: A. aguillas udvikling fra æg til larve (a)-(d). Den mørke plet i (b)-(d) er enoliedråbe, som er sammensmeltet af små oliedråber i (a). I (c) og (d) ses larven som enstribet struktur liggende rundt om blommen, med hovedet nær oliedråben. Modificeret efterMüller et al. (2012).

Leptocephali føres med Golfstrømmen og den nordatlantiske strøm mod Europaskyster. Varigheden af denne rejse, og dermed larvestadiet, estimeres til 9-24 måneder(Aoyama, 2009; Kirkegaard et al., 2010). Larvernes krop er her transparent og haren bladlignende struktur (figur 2.5)(Kirkegaard et al., 2010).

Usikkerheden omkring dette stadie i ålens liv er en af de største problemer ved-rørende reproduktion af den europæiske ål i akvakultur. Det er endnu uvist, hvilken

Figur 2.5: Leptocephalus’ transparente krop og bladligende struktur. Gengivet efter (TheJohnson Lab, 2013).

9

føde de indtager, og derfor kan den fulde forståelse for ålens livscyklus ikke dannes.Riemann et al. (2010) beskrev som de første leptocephalis føde. Undersøgelserne varbaseret på analyser af maveindhold og indikerede, at leptocephalis føde består af flereformer for plankton (figur 2.6).

Figur 2.6: Den formodede sammensætning af leptocephalis fødeindtag. Søjlerne angiver,hvor stor en andel af DNA’et i leptocephalis maveindhold, der kommer fra forskellige orga-nismer. (Riemann et al., 2010)

Figur 2.6 giver en klar indikation af, at leptocephalis føde i særligt grad er plank-ton af underklassen Hydrozoa, Polycystinea og Streptophyta. Det er imidlertid stadigusikkert, om leptocephali lever direkte af plankton eller delvist nedbrudt organiskmateriale (Tomkiewicz, pers. komm., 2013).

2.2.2 Glasål

Når ålene når Europas kontinentalsokkel, forlader de deres pelagiske eksistens ogundergår metamorfose til det udviklingsstadie, der kaldes glasål (figur 2.7). Der skerher en overgang fra salt- til ferskvand, hvilket kræver en tilpasning af saltblancen.Denne ændring imødekommes af glasålen ved en mekanisme kaldet osmoregulering,der forklares i afsnit 2.3.

De første indikationer af knoglestruktur begynder at tegne sig, og pigmenterin-gen af skindet starter (Tesch, 2003). Trods gradvist tiltagende pigmentering er ålenlysfølsom og trives bedst langs havbunden (Tesch, 2003). Overgangen fra larve til

10

glasål betyder ligeledes en ændring i fødeindtag. Glasålene indtager føde i form afsmå insektlarver og orme (ICES, 2012).

Figur 2.7: Glasål nær Europas kyst. Glasålen er påbegyndt sin transformering til gulål,som ses af den begyndende pigmentering på hoved og ryg. (Thomas Damm Als, DTU Aqua,2013).

2.2.3 Gulål

I gulålsstadiet kommer ålens sortbrune farve til syne, og følsomheden over for lysvil falde (Tesch, 2003). Gulålen vil grundet den stigende pigmentering være i standtil at svømme langs havoverfladen (Tesch, 2003). Når pigmenteringen er komplet vilgulålen have en brunlig farve og den vil kunne genkendes ved et gulligt skær påbugen. Dog vil gulål også forekomme med helt hvid bug og en grålig tone på siderne(figur 2.8). Skelettet færdigudvikles i dette stadie og de pektorale finner bliver bredere(figur 2.1b) (Tesch, 2003).

Den europæiske ål lever typisk som gulål i 6-16 år (Kirkegaard et al., 2010), ogdermed størstedelen af dens liv (figur 2.3). Den opbygger store mængder af lipid-reserver i dette stadie med henblik på migrationen tilbage til Sargassohavet (Palstraog van den Thillart, 2010). Gulålens gonadeudvikling er bremset som led i lagringenaf lipider, og bliver først færdiggjort under rejsen til Sargassohavet (Tomkiewicz ogJarlbæk, 2008). Påbegyndelsen af migration og kønsmodning, og dermed overgangentil blankål, er formentlig betinget af tilstrækkelige lipidreserver (Larsson et al., 1990).Gulål er i stand til æde insekter, orme, bløddyr, skalddyr og mindre fisk (ICES, 2012).

11

2.2.4 Blankål

Når gulålen overgår til blankål udvikler den sig fra at være en bentisk organisme tilat være tilpasset et liv i den frie vandsøjle, hvilket medfører en lang række morfolo-giske ændringer (Tesch, 2003). Skindet bliver tykkere og antager en metallisk farve.Farven kan rangere fra sølv over i bronze- og kobbernuancer (Han et al., 2001), og erformentlig afhængig af, hvor ålen kommer fra (Tesch, 2003). Den synlige udviklingmellem gul- og blankål er illustreret i figur 2.8.

Figur 2.8: Synlig forskel på gulål og blankål. Figuren illusterer forskellen i størrelse, finne-struktur og farve. Modificeret efter =http://ecotopia.hani.co.kr/45916

Blankålstadiet er interessant, i og med der sker markante ændringer i ålens fysio-logi. Ålen stopper sit indtag af føde, starter udviklingen af sin fysiologiske kapacitetfor reproduktion og overgår fra fersk- til saltvand. I blankålstadiet påbegyndes ålensrejse tilbage mod Sargassohavet. Under rejsen indtager ålen ingen føde, og den er der-for afhængig af at have opbygget lipidreserver nok til både næring og færdigudviklingaf gonader (Palstra og van den Thillart, 2010).

Hanålen migrerer til Sargassohavet i august, hvor den er omkring 40 cm langog har en gonademasse på 2 % af den samlede kropsvægt. Når den bliver fuldtkønsmoden, opnår den en maksimal gonademasse på 10 % af kropsvægten (Palstraet al., 2008, 2005). Migrationen tager omkring 6 måneder (Palstra og van den Thil-lart, 2010). Hunålen er ca 80 cm lang før dens migration, som først finder sted ioktober-december. Hunnen bruger derimod kun 3.5 måned på at nå gydestedet, såde ankommer omtrent samtidigt. Når hunålen når frem til Sargassohavet, har dennået en maksimal samlet gonade masse på 60 % af dens samlede kropsvægt (Palstraet al., 2008, 2005). Beregning af migrationstider er baseret på tidsmåling mellemstarten af migration og første fangst af larver (Palstra og van den Thillart, 2010).

En årsag til, at den europæiske ål kan svømme til Sargassohavet uden føde er,at den er en højeffektiv migrant, og bruger meget lidt energi på den lange rejse(Van Ginneken et al., 2005). Sammenlignet med f.eks. laks metaboliserer ålen 4-6

12

gange mere effektivt (Palstra og van den Thillart, 2010). Den europæiske ål migrererpå flere hundrede meters dybde og er observeret så dybt som 2000 meter underhavoverfladen (Robins et al., 1979).

Under rejsen til Sargassohavet overgår blankålen fra fersk- til saltvand. Denneovergang kræver, ligesom den modsatte overgang i glasålstadiet, mekanismer, derkan opretholde saltbalancen i organismen. Disse mekanismer er beskrevet i afsnit2.3.

2.2.5 Gydeål

Det sidste stadie i den europæiske åls livscyklus kaldes gydeål (figur 2.3). Det eri dette stadie ålen bliver fuldt kønsmoden og er i stand til at gyde. I slutningenaf migrationen genoptages udviklingen af gonader, som fuldendes før ankomsten tilSargassohavet (Palstra og van den Thillart, 2010). Kønsmodne hanål er langt min-dre end hunnerne (Tomkiewicz og Jarlbæk, 2008) som illustreret i figur 2.9. Derer begrænset viden om ålen i dette stadie, da der som bekendt ikke er observereteuropæiske ål under gydning (Kirkegaard et al., 2010).

Figur 2.9: Europæiske ål under kønsakten i akvakultur. Hanålen er væsentlig mindre endhunålen. Billedet af de to legende ål foregår i akvakultur, da der ikke er observeret eupro-pæiske ål under gydning (Tomkiewicz, pers. komm., 2013)

.

2.3 Osmoregulering

Den europæiske ål skiller sig ud fra de fleste fiskearter ved at være i stand til at leve ibåde salt- og ferskvand, hvilket gør den til en såkaldt euryhalin organisme (Solomonet al., 2007). Dens livscyklus (figur 2.3) betyder, at ålen skal være i stand til at tilpassesig store udsving i salinitet i forbindelse med vandringen til og fra gydepladserne. Ålenkompenserer for skiftet i salinitet gennem en proces kaldet osmoregulering (Kalujnaiaet al., 2007).

13

Osmoregulering er den aktive regulering af det osmotiske tryk af organismersvæske for at vedligeholde en stabil tilstand. Det osmotiske tryk er et mål for tendensenfor transport af vand fra en opløsning til en anden ved osmose. Jo højere det osmotisketryk er i en opløsning, jo større tendens har vand til at bevæge sig derind (Solomonet al., 2007). Denne reguleringsproces udnyttes af organismer til at vedligeholdeden rette koncentration af salte samt den rette mængde af vand i kroppen. Denneproces involverer udskillelse af substanser, som vil være giftige ved akkumuleringmed blodet, i gennem skind og nyrer (Solomon et al., 2007).

For den europæiske ål er osmoregulering en fundamental og dynamisk proces,der er essentiel for vedligeholdelse af væske og ionbalance, specielt i forbindelse medovergang fra salt- til ferskvand (Kalujnaia et al., 2007). Denne overgang udføresmed minimal ændring i osmolaritet og komposition af ioner. Denne sammenhæng erillustreret i fersk- og saltvand i figur 2.10 (Kalujnaia et al., 2007).

Figur 2.10: Illustration af hvordan fisk opretholder saltbalancen ved osmoregulering i hen-holdsvis ferskvand og saltvand. I ferskvand er saltkoncentrationen lavere i vandet end ifisken; forskellen i osmotisk tryk trækker vand ind i fisken, så saltkoncenatrationen i blodog celler sænkes. Fisken opretholder saltbalancen ved aktivt at optage salt gennem gællernesamt producere store mængder urin med lav saltkoncentration. I saltvand er det osmotiskepotentiale omvendt, så fisken skal aktivt indtage vand samt skille sig af med overskydendesalte. Modificeret efter (Solomon et al., 2007).

Når den europæiske ål lever i ferskvand vil ionbalancen i dens kropsvæsker mind-skes som konsekvens af, at det osmotiske tryk trækker vand ind i ålens krop. Forat kompensere for dette kan ålens gæller aktivt optage salte fra det ionfattige fersk-vandsmiljø (Kalujnaia et al., 2007). Derudover producerer ålen store mængder affortyndet urin for at skille sig af med overskydende vand med et minimalt tab afioner. Når ålen migrerer til saltvand vil den udsættes for de modsatte problemer:ionbalancen vil være højere i havvandet end inde i ålens organisme, hvilket vil træk-ke vand ud af ålens krop. Derfor skal ålen sørge for hurtigt at skille sig af medoverskydende ioner og øge optaget af vand. Dette gør ålen ved blandt andet at ud-skille overskydende Na+ og Cl− over gællerne (Kalujnaia et al., 2007) og optage vandover tarmen (Tesch, 2003). På denne måde er ålen i stand til at opretholde et stabiltindre miljø på trods af skiftende salinitetsindhold i omgivelserne.

14

2.4 Naturhistorisk oversigt

I følgende afsnit vil det kort blive gennemgået, hvorledes det aktuelle kendskab tilden europæiske ål er tilvejebragt ved en kronologisk gennemgang af videnskabeligehøjdepunkter.

Grassi (1896) stedfæstede, at larven leptocephalus breviotris var en yngel af A. angu-illa og dermed ikke en selvstændig art, som det ellers hidtil var antaget (Boëtiusog Harding, 1985). Denne observation var vigtigt for de opdagelser den danske hav-biolog Johannes Schmidt gjorde i årene efter. Schmidt fangede i 1904 den førstegenkendelige leptocephali i Atlanterhavet, syd for Island. Lignende fund blev lige-ledes gjort i flere steder ud for Nordvesteuropa, og Schmidt (1923) konkluderede, atål fra europæisk ferskvand gyder i Sargassohavet.

Fontaine (1936, citeret af Tomkiewicz, pers. komm., 2013) havde som den førstesucces med kunstig modning af hanålen og produktion af sæd, hvilket blev opfulgt afsuccesfuld modning af hun-ål og produktion af æg i 1964 (Fontaine et al., 1964, citeretaf Tomkiewicz, pers. komm., 2013). Fontaine et al. (1964, citeret af Tomkiewicz, pers.komm., 2013) førte Boëtius og Boëtius (1980) til en succesfuld befrugtning af æg.Larverne døde udmiddelbart efter udklækning (Boëtius og Boëtius, 1980).

Det lykkedes Prokhorchik (1986) at producere levedygtige embryoer og udklæk-ning af blommesæklarver, der overlevede i op til 3,5 dage. Et lignende forsøg blevudført af Pedersen (2003), hvor levedygtige embryoer og udklækning af blomme-sæklarver levede op til halvandet døgn. Tomkiewicz og Jarlbæk (2008) opnåede fuldtudviklede larver, der havde gennemført det stadie, hvor larverne lever af næring,fra deres æggeblomme. Efterfølgende overlevede larverne i 12 dage (Tomkiewicz ogJarlbæk, 2008).

Riemann et al. (2010) analyserede DNA-sammensætningen af maveindholdet i 61ålelarver, og kunne derved give et bud på larvernes fødesammensætning.

Den eksakte lokation af den europæiske åls gydested er endnu ukendt, og der erhverken observeret gydende ål eller æg i naturen. Denne mangel på viden afspejles iakvakulturen, da leptocephalis føde endnu er ukendt, og dermed kan forskerne ikkeudvikle larverne til glasål (Tomkiewicz 2013 pers. komm.).

Kontrol med gydning og modning af æg er centralt i forbindelse med akvakulturerog er derfor et område, der forskes meget i. Det er lykkedes at producere både æg oglarver, men endnu ikke i så stort omfang, at det er muligt at basere akvakulturer påkunstig reproduktion (Tanaka et al., 2003; Pedersen, 2004; Palstra et al., 2005; vanGinneken og Maes, 2005). Desuden er det endnu ikke lykkedes at fremstille foder tillarverne, så de kan ikke holdes i live til glasålsstadiet.

15

3 Bevaringsstatus

Der vil i følgende afsnit redegøres for den europæiske åls bevaringsstatus. Foranstalt-ninger inden for akvakultur og lovgivning vil ligeledes tages i betragtning.

International Union for conservation of nature and natural resources, IUCN, harplaceret den europæiske ål i kategorien kritisk truet. Som det fremgår af figur 3.1 erdette kategorien før en udryddelse i naturen (Freyhof og Kottelat, 2010).

Figur 3.1: Oversigt over kategorierne i IUCNs rødliste. Den europæiske ål befinder sig iden fremhævede kategori (Freyhof og Kottelat, 2010).

Ydermere er der skarpt opsyn med international handel af den europæiske ålgennem Convention on International trade in Endangered Species of Wild Faunaand Flora (CITES). CITES er en international konvention der har til formål atføre kontrol med handel af dyr og planter. Konventionen fungerer som en skala fortruede dyr og planter og indeholder omkring 5.000 dyrearter (Naturstyrelsen, 2012).CITES går ind for, at handel med dyr skal være bæredygtigt, hvilket betyder, at derikke må fjernes flere individer fra en population, end naturen selv kan genoprette(Naturstyrelsen, 2012). CITES inddeler flora og fauna i tre appendiks som en skalafor deres bevaringsstatus. Den europæiske ål er placeret i appendiks II, som indikererat handel med arten er under grundigt opsyn.

Bestanden af vilde ål begyndte at falde fra omkring 1960’erne, og i 1980’ernestartede en faldende tendens for rekrutteringen af glasål, som yderligere bidrog til enreduceret bestand (Nielsen og Prouzet, 2008; Feunteun, 2002; Stone, 2003; Dekker,2003; van Ginneken og Maes, 2005). International Council for the Exploration ofthe Sea (ICES) vurderer, at antallet af glasål, der når op i floderne efter rejsenfra Sargassohavet er nede på 1 % af det oprindelige niveau (ICES, 2012; DanskAkvakultur, 2008). Mellem 1993 og 2006 faldt fangsten af glasål drastisk i Europa(tabel 3.1) (Nielsen og Prouzet, 2008). Tabel 3.1 viser samtidig, at der årligt blivereksporteret et stort antal glasål til Kina, hvor efterspørgslen er høj både til direktekonsumering og akvakultur (Dansk Akvakultur, 2008; Kirkegaard et al., 2010; Nielsenog Prouzet, 2008). Det lave antal glasål gør, at der lige nu fanges en uforholdsmæssig

16

stor del af bestanden, for at opretholde forbruget til konsum og akvakultur (Nielsenog Prouzet, 2008). Tabel 3.1 viser, at mellem 1993 og 2006 aftager Kina en voksendeprocentdel af den totale glasålfangst (Nielsen og Prouzet, 2008).

Tabel 3.1: Ton glasål fanget i Europa i perioden 1993 - 2006. Eksport af glasål til Kina erangivet som % af den totale fangst i Europa. Modificeret efter Nielsen og Prouzet (2008)

Fiskesæson Totalfangst

KonsumEuropa

AkvakulturEuropa

Eksport Kina(% af total)

1993 - 1994 350 275 30 131994 - 1995 500 385 35 161995 - 1996 350 200 40 311996 - 1997 320 75 45 691997 - 1998 125 35 12 621998 - 1999 340 180 40 351999 - 2000 230 80 20 572000 - 2001 140 20 20 752001 - 2002 230 100 100 252002 - 2003 220 90 30 452003 - 2004 145 27 28 622004 - 2005 110 13 22 682005 - 2006 92 14 31 59

ICES (2012) viser i en statusrapport over ålens bevaringsstatus, at rekrutteringenaf glasål fra oceanet falder hurtigere end den voksne bestand (ICES, 2012). Desudenviser rapporten fra ICES (2012), at der er store dele af de indfangne glasål, manikke kan gøre rede for. Af den totale estimerede glasålfangst i 2012 gik 16 % tilgenudsætning, 22 % til akvakultur og 62 % kan der ikke redegøres for (ICES, 2012).

3.1 Destruktion og obstruktion af habitater

En væsentlig årsag til ålens tilbagegang er sandsynligvis, at mange af ålens habitaterbliver ødelagt (Feunteun, 2002). Vådområder, både ved kysten og inde i landet, bli-ver over hele drænet med henblik på opdyrkning med mere (Feunteun, 2002). Dettehar bevirket, at der på europæisk plan er gået 50-90 % af ålens habitater tabt, iløbet af det seneste århundrede (Feunteun, 2002). Kjærgaard et al. (2008) anbefal-er, at der laves kunstige vådområder omkring opdyrkede marker , hvilket måske vilkunne gendanne nogle af de tabte habitater. Der forskes på nuværende tidspunkt i,hvordan man ved brug af disse kunstigt skabte vådområder, kan mindske tabet afnæringsstoffer, der sker fra markerne til vandmiljøet (Kjærgaard et al., 2008). Ved atoversvømme og beplante områder ved markernes dræn, vil man sandsynligvis kunnetilbageholde næringsstofferne fra yderligere udvaskning (Kjærgaard, 2012). I 2012anbefalede seniorforsker Charlotte Kjærgaard fra Aarhus Universitets Institut forAgroøkologi, at mindst 1% af landet ved drænområder i Danmark skulle omdannestil kunstige vådområder. Dette skete til en faktahøring i Folketinget med henblikpå at mindske næringsstoffer i markernes drænvand (Kjærgaard, 2012). ProjekterneiDRÆN, SupremeTech og Miljøteknologiordningen forventes at bringe nye data om-

17

kring virkningen af kunstige vådområderi Danmark i 2015. Udfaldet heraf vil måskebetyde genopretning af flere vådområder, som muligvis kan fungere som levestederfor ålen (Kjærgaard, 2012).

Blokering af adgang til ferskvandshabitaterne er ligeledes et problem for deneuropæiske ål (Pedersen et al., 2012; Aarestrup et al., 2008; Feunteun, 2002). Kon-struktioner som vandkraftværker og opdæmninger har vist sig at forvolde den eu-ropæiske ål mange problemer i forbindelse med vandringen til og fra Sargassohavet(Pedersen og Mikkelsen, 2011; Pedersen et al., 2012; Feunteun, 2002). Moriarty ogDekker (1997) vurderede, at 33 % af de potentielle habitater var utilgængelige forden europæiske ål på grund af antrpogene påvirkninger. Pedersen et al. (2012) viste,at ålene havde store problemer med at vandre fra Gudenåen og ud i Kattegat. HvorPedersen et al. (2012) viste, at kun ca. 23 % af de undersøgte ål nåede ud i Kattegat.Aarestrup et al. (2008) og Aarestrup et al. (2010) fik lignende resultater, hvor detlykkedes henholdsvis 17 % og 38 % af de undersøgte ål at vandre fra Gudenåen ud iKattegat. Tabet af ål blev i begge tilfælde vurderet som værende et resultat af fiskeri.(Aarestrup et al., 2008, 2010).

18

3.2 Lovgivning og retningslinjer

Danmark og EU’s andre medlemslande har alle udarbejdet en genopretningsplan forden europæiske ål. Målet med denne plan er at øge mængden af blankål, der søgerfra ferskvand mod Sargassohavet for at gyde (Kirkegaard et al., 2010; Pedersen ogSivebæk, 2010). Detaljer om disse genopretningsplaner vil gennemgåes i det følgendeafsnit.

3.2.1 Genopretningsplaner i EU

I EU inddeles CITES arter i forhold til bevaringsstatus i bilag a, b, c eller d, hvor aindeholder fredede dyrearter. Den europæiske ål befinder sig i bilag b, som inkludererarter, der er truet i en sådan grad, at der er restriktioner for handel (Naturstyrelsen,2012). Det er det enkelte medlemslands ansvar at følge konventionens bestemmelser(Naturstyrelsen, 2011).

I 2007 udfærdigede EU en samling regulativer, der kræver, at medlemslande-ne opstiller en aktiv plan for bevaring af A.anguilla (The Council of the EuropeanUnion, 2007). Hovedmålet var at mindske den negative effekt af menneskeskabte mil-jøpåvirkninger i A. anguillas levesteder samt overfiskeri med mere. EU tilstræber atopnå en migration på mindst 40 % af, hvad det estimerede antal var før populatio-nens nedgang (The Council of the European Union, 2007). Antal individer, der nårfra vandløbene og tilbage i havet, skal forhøjes. På den måde er håbet at stoppeden negative tendens, hvor rekrutteringen af glasål er faldende grundet mindsketblankåls-migration (The Council of the European Union, 2007).

Den 1. juli 2009 blev der gennemført en række stramninger på området inden forerhvervsfiskeri af ål. Siden den 31. december 2012 har det blandt andet resulteret i(Fiskeridirektoratet, 2012; The Council of the European Union, 2007):

• Reducering af kommercielt fiskeri

• Begrænsning af fritidsfiskeri

• Genudsætningsforanstaltninger

• Transport af blankål til steder hvorfra de frit kan svømme til Sargassohavet

Hertil hører kravet om, at pr. 31. juli 2013 skal minimum 60 % af alle glasål mindreend 12 cm genudsættes (The Council of the European Union, 2007). Desuden skalalle medlemslande, hvor der drives erhvervsfiskeri på ål, sørge for at halvere fangsteni forhold til gennemsnittet mellem 2004-2006. Dertil et krav om at indrapporteremængden af alle fangne glasål mindre end 12 cm. Danmarks handlingsplan blevgodkendt af EU i 2009 og indeholder følgende delmål (The Council of the EuropeanUnion, 2007):

• Havvand

– Et licenssystem forbeholdt industrifiskeri.

– En begrænset fiskerisæson for fritidsfiskere og bredejere (tabel 3.2).

– En forøgelse af mindstemålet for fangne gulål

19

• Ferskvand

– Et licenssystem forbeholdt industrifiskeri.

– En begrænset fiskerisæson for fritidsfiskere og bredejere (tabel 3.2).

– Genudsætning.

Derudover er det kun fiskere, der har været aktive i ålefiskeri i perioden 2004-2007,der kan få tilladelse til ålefiskeri (Fiskeridirektoratet, 2009). Ministeriet for fødevarer,landbrug og fiskeri har indført fredningsbælter. Her drejer det sig om steder, hvorålene går fra ferskvand til saltvand. Her er det ikke tilladt at fiske 500 meter fraudløbet. Dette tiltag er udarbejdet, så blandt andet ålen uforstyrret kan bevæge sigfra vandløbet og ud i havet (Fiskeridirektoratet, 2009).

ICES (2012) kritiserer EU’s regulativer som uopnåelige. Der vil ikke være nokglasål til at 40 % blankål kan migrere til Sargassohavet, som det ser ud på nuværendetidspunkt, derfor mener ICES (2012) ikke, at der skal satses på genudsætning somhovedmål. ICES (2012) mener ikke, at der er belæg for, at de genudsatte glasål når atoverleve til migrationen. Derfor foreslås det, at glasålene udelukkende genudsættes iområder, som med sikkerhed ikke er kontamineret eller negativt påvirket af menne-skelig indgriben (ICES, 2012). Desuden bør der tages højde for, at glasålene bliverudsat for et højt stressniveau ved fangst, transport og genudsætning. Dette hørerindtil videre ikke med i EU’s redningsplaner (The Council of the European Union,2007). ICES (2012) udtrykker dermed bekymring for genudsætning i stor skala indtildet kan klarlægges om det har en gavnlig effekt på den vilde bestand.

Tabel 3.2: Den tilladte fiskeriperiode efter ål. Modificeret efter Pedersen og Sivebæk (2010)

Metode Ålefiskeri tilladtLystfiskeri, stang Hele åretFritidsfiskeri, ferskvand, ruse 1. august - 15. oktoberFritidsfisker i saltvand med ruse 1. august - 9. majBredejere 1. august - 15. majErhvervsfisker Hele året med gyldig ålelicens

3.2.2 Erhvervsfiskeri af ål

Ud fra The Council of the European Union (2007) har Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri udarbejdet Danish Eel Management Plan (EMP) (The DanishDirectories for Fisheries, 2008). Der er i planen udvalgt tre danske åer, der bliverbrugt som repæsentative eksempler. Disse åer bliver brugt som et estimat for, hvormange blankål, der forlader ferskvandmiljøer i hele Danmark (Fiskeridirektoratet,2012). Både i hav- og ferskvand er fiskeri med åleruser og krogliner reduceret medomkring 50 %, siden der blev indført stramninger af disse (Fiskeridirektoratet, 2012,2009). I havvand er antallet af fanget ål reduceret fra omkring 100 tons til omkring80 tons, og i ferskvand er antallet faldet fra ca. 16 ton ål til ca. 8 ton ål. Detteskyldes blandt andet den kortere fiskeperiode fra den 1. august til den 15. oktober(Fiskeridirektoratet, 2012).

20

En af de åer som EMP har udvalgt, er Ribe å (The Danish Directories for Fishe-ries, 2008). Her foregår erhvervsfiskeriet mellem Ribe by og Vadehavet. De sidste 50års erhvervsfiskeri i dette område kan ses på figur 3.2.

Figur 3.2: Udviklingen af fanget, i kg, de sidste 50 år i Ribe å. Gengivet fra Pedersen ogMikkelsen (2011)

Ydermere har Fiskeridirektoratet (2012) indsamlet data for at undersøge, hvorstor en reduktion der har været inden for erhvervsfiskeri af blankål mellem 2004 ogfrem til 2011. Mængden af ål er målt i ton og det kan ses, at der er en reduktionaf blankåls- og gulålsfangst, fanget i havvand, fra 2004 til 2011. Den totale fangst iferskvand er nærmest uændret, hvilket er illustreret i tabel 3.3 (Fiskeridirektoratet,2012).

Tabel 3.3: Mængden af blank- og gulål (i ton) fanget ved erhvervsfiskeri. Data er for ålfanget i hav- og saltvand, samt den totale mængde målt i ton. Modificeret efter (Fiskeridi-rektoratet, 2012)

Havvand FerskvandÅr Blankål Gulål Total Blankål Gulål Total2004 342 178 520 4 11 152005 384 133 517 4 10 142006 424 146 570 8 8 162007 413 109 523 5 5 102008 363 89 452 5 4 92009 367 87 454 8 5 132010 306 105 411 11 3 142011 271 84 355 10 5 15

Siden stramningen af ålefiskeri i 2007, har The Danish Directories for Fisheries(2008) foretaget nogle estimater ud fra data i figur 3.2, hvor den totale mængde ål fraerhvervsfiskeri er reduceret med 33 % pr. den 31. december 2011. Dette ses i forholdtil den gennemsnitlige fangst mellem 2004 og 2006, inden stramningen af loven forerhvervsfiskeri af ål (Fiskeridirektoratet, 2012).

21

3.3 Europæisk ål i akvakultur

Opdræt af den europæiske ål i akvakultur startede for cirka 30 år siden (Kirkegaardet al., 2010). Et problem for akvakulturen er, at den europæiske ål ikke gyder ifangeskab, og derfor må man indfange ål til anvendelse i akvakultur (Tomkiewicz ogJarlbæk, 2008; Nielsen og Prouzet, 2008). I 2008 blev der fanget omkring 150 tonsglasål over hele Europa, hvoraf de cirka 100 tons gik til akvakultur og resten direktetil konsumering eller genudsætning (Nielsen og Prouzet, 2008).

Ålefarmere indfanger og anvender glasål, da de af flere grunde giver det mesteffektive resultat. Næsten alle individer tager føde til sig med det samme efter de eranbragt i fangenskab og vandtemperaturen er kommet op på omkring 20(Kirkegaardet al., 2010). Fødekilderne er typisk børsteorme eller torskerogn (Kirkegaard et al.,2010). Glasål har en høj adaptionsevne, hvilket udnyttes til gradvist at udskifte denprimære fødekilde med kunstigt foder. Det kan eksempelvis være foderpiller, derindeholder mere energi (Nielsen og Prouzet, 2008). Glasål i akvakultur har også denfordel, at de generelt bærer færre parasitter og sygdomme end individer i de mereudviklede stadier. Der går omkring 2,5 kg glasål til opdræt af 1 ton voksne gulål i deneuropæiske akvakultur (Nielsen og Prouzet, 2008). Et kilo glasål svarer til mellem2800 og 3300 individer (Kirkegaard et al., 2010). Der er opdræt af den europæiske åli både Europa og Asien, hvor ålefarmerne i Asien importerer glasål fra europæiskefiskere (Nielsen og Prouzet, 2008).

3.3.1 Kunstig reproduktion

Forskere har de sidste to årtier arbejdet for at færdiggøre ålens livscyklus med henblikpå at opdrætte F2-generationer i fangenskab. På den måde håber forskere at skabeen ny generation af dambrug, hvor individerne ikke er fanget i naturen, men i stedeter baseret på reproduktion af den opdrættede bestand. Det er ønskværdigt at gøreakvakulturen selvforsynende, for at lempe presset på den vilde bestand (Tomkiewicz,2012).

DTU Aqua har ledt et forskningsprojekt med netop denne målsætning (Tomkiewicz,2012). Projektet kaldes Reproduction of European Eel in Aquaculture, REEL, (Tom-kiewicz, 2012) og er udsprunget af tidligere forskningsprojekter kaldet Artificial re-production of Eels, ROE I, II og III (Tomkiewicz og Jarlbæk, 2008). ROE-projekterneførte til succesfuld produktion af ålelarver, der overlevede i op til 12 dage.

I REEL-projektet overlevede larverne i op til 20 dage og overgik dermed til lep-tocephali (Tomkiewicz, 2012).

Med hensigten om at fremprovokere kønsmodningen hos ålene i fangenskab, inji-ceredes hormoner, der stammer fra laks og karpe (Tomkiewicz, 2012).

Ultralyd blev udnyttet til at determinere, hvornår hunålene indtrådte i de for-skellige stadier af ægløsningen (Tomkiewicz, 2012). På den måde kunne størrelsen afovarier og disses placering bestemmes, og det var derfor muligt at udvælge de hunner,som havde bedst respons på hormonbehandlingerne. Desuden kunne man undgå atfejldosere injektionerne med kønshormoner (Tomkiewicz, 2012). Disse skulle gives påspecifikke tidspunkter og i bestemte doser, hvis hunnen skulle udvikle levedygtigeæg (Tomkiewicz, pers. komm., 2013).

22

Desuden fandt forskere i REEL-projektet, ved hjælp af rekombinant DNA-teknologi,frem til en måde, hvorpå mere velegnede kønshormoner kunne fremstilles, som for-håbentlig får kønsmodningen til at ligne mere den naturlige (Tomkiewicz, 2012).Dette forventes at optimere antallet af ål, der bliver kønsmodne (Tomkiewicz 2013,pers.komm.). For at optimere ægdannelse og befrugtning udvikledes forskellige foder-typer. Det foder med den mest optimale fedtsyresammensætning, havde den bedsteeffekt på dannelsen af levedygtige æg (Tomkiewicz, 2012). De nyudklækkede larvervar meget følsomme overfor turbulens i vandet, bobler og lysindfald (Tomkiewicz,2012). REEL-projektet opnåede at skabe nye og bedre dyrkningstanke til dette for-mål.

REEL-projektets resultater fungerede som springbræt for videre forskning i et EU-forskningsprojekt ved navn Reproduction of European Eel: Towards a Self-sustainedAquaculture (PRO-EEL), som ledes af Dr. Jonna Tomkiewicz, DTU Aqua. Detteinternationale projekt forventes færdigt i 2014 og har til formål at afdække flere ube-kendte faktorer og dermed skabe optimale omstændigheder for kunstig reproduktionaf ål (Tomkiewicz, 2013, pers. komm.). Dette og andre projekter vil stå overfor atskulle løse følgende hovedproblemer (Tomkiewicz, 2012):

• At optimere æg- og sædkvalitet hos bestandene i akvakultur.

• At stabilisere produktion og overlevelse af æg og larver.

• At fremstille en passende fødekilde til larverne, så de kan overgå til glasålsta-diet.

• At forhøje standarden i produktions-, kvalitetskontrol- og evalueringsforhold,så reproduktionen på længere sigt kan blive økonomisk mulig for fiskefarmere.(Tomkiewicz, pers.komm., 2013)

23

4 Diskussion

Det er et faktum, at den europæiske ål er kritisk truet af udryddelse (Kirkegaardet al., 2010; van Ginneken og Maes, 2005; Tomkiewicz og Jarlbæk, 2008; ICES, 2012).

I følgende afsnit behandles de aktuelle tiltag i forbindelse med genopretning afålebestanden, og det vil ydermere diskuteres, hvad der bør gøres for at bevare deneuropæiske ål.

I Europa forskes der intensivt i, hvordan faldet i Europas ålebestand kan brem-ses, og med tiden vendes til stigning (Tomkiewicz, 2012; Kirkegaard et al., 2010).Det er i den forbindelse relevant at vurdere, hvor der bør gøres en intensiveret ind-sats. Blandt løsningsmodellerne er en regulering af lovgivningen via fiskerikvoter,men man kan ligeledes forsøge at udnytte de muligheder, akvakulturen kan tilbyde.De omtalte projekter, REEL og PROEEL, har eksempelvis målsætninger om at gørederes reproduktion af ål selvforsynende (Tomkiewicz og Jarlbæk, 2008; Tomkiewicz,2012).

Akvakultur som et led i forskningen

En central forudsætning for at akvakulturen bliver i stand til at aflaste ålebestandener, at der opnås fuld forståelse for den europæiske åls livscyklus. Det er endnu ikketilfældet (figur 2.3)(Tomkiewicz, 2012), og en af de største problematikker er, at manikke er klar over, hvad leptocephali lever af, hvilket af åbenbare årsager gør det sværtat få dem til at overleve. Riemann et al. (2010) har påvist en del af fødekilderneved at undersøge maveindholdet på indfangede individer, men det er endnu usikkert,om leptocephali lever direkte af plankton eller eksempelvis af delvist nedbrudte re-ster heraf (Tomkiewicz, 2013, pers. komm.). Forskningen er derfor i stedet rettetmod at klarlægge, hvilke næringsstoffer leptocephali har brug for, med henblik på atspecialfremstille foder med netop disse bestanddele (ICES, 2012).

I den sammenhæng kan der drages paralleller til forskning i reproduktion afden japanske ål, hvor levedygtige glasål er succesfuldt produceret fra opdrættede ål(Kirkegaard et al., 2010). Livscyklussen for den japanske ål var inden da fuldstændigkortlagt (Kirkegaard et al., 2010). Forskningen i reproduktion af den europæiskeål kan muligvis undergå samme udvikling, hvis den fuldstændige livscyklus bliverkortlagt. ICES (2012) anbefaler i rapporten fra 2012, at der igangsættes projektermed netop dette formål.

Endnu et problem er, at den vilde bestand fortsætter med at falde (ICES, 2012),og at forskningen i reproduktion, på nuværende tidspunkt, ikke bidrager til dennuværende bestand, fordi den anvender indfangne ål.

Selv om det lykkes at reproducere hele ålens livscyklus og fremstille glasål i

24

fangenskab, vil det være en kompliceret, og dermed dyrere proces, da det kræverspecialfremstillet foder, specialfremstillede tanke, hormonbehandlinger, ultralyds-scanninger med mere (Tomkiewicz, 2012; Tomkiewicz og Jarlbæk, 2008). Så længeprisen på kunstigt reproducerede glasål overgår prisen på vilde glasål, vil de sandsyn-ligvis ikke være tilstrækkeligt attraktive til brug i akvakultur til at aflaste den vildebestand (Tomkiewicz 2013, pers.komm.). Derfor er det afgørende, at der sideløbendebliver sat ind på andre områder.

EU’s rolle i ålens skæbne

Selvom der er foretaget mange lovændringer på fiskeri-området, både nationalt oginternationalt, var bestanden stadig faldende i 2012 (ICES, 2012). Et af de primæretiltag i EU’s regulativ fra 2007 var genudsætning af glasål (The Council of the Eu-ropean Union, 2007). Der var kravet om, at 60 % af alle glasål under 12 cm skalgenudsættes, en bærende pointe. Dette skal ifølge regulativet være opnået i alle med-lemslandene i juli, 2013 (The Council of the European Union, 2007).

ICES (2012) stiller sig dog kritisk overfor dette tiltag og anbefaler, at så længe derikke foreligger nogle undersøgelser af, om disse genudsatte glasål har en reel chancefor overlevelse, bør der ikke satses primært herpå.

Det er vigtigt at forstå, hvordan genudsatte glasål klarer sig efter en udsætning,så det bliver muligt at finde egnede udsætningslokaliteter. På den måde kan mansikre, at mortaliteten af de udsatte glasål er på samme niveau eller lavere end vildeglasål.

Hvis genudsætningsstederne er forurenede, forstyrrede af vandkraftværker, haren høj koncentration af parasitter eller andet, vil genudsætningen af glasål ikke haveden ønskede virkning på populationen. Desuden menes stressfaktoren ved genudsæt-ningen også at have en negativ påvirkning på de genudsatte ål (ICES, 2012).

Hovedmålsætningen for EU’s regulativ er at opnå en migration af blankål, derer på minimum 40 % af, hvad man estimerer, at antallet var før populationens til-bagegang i 1960’erne (The Council of the European Union, 2007). Dette mener ICESikke er realistisk, da både rekrutteringen og populationen i sig selv på nuværendetidspunkt har nået et for lavt niveau (ICES, 2012).

Danmark kan efter al sandsynlighed ikke efterleve EU’s regulativ på grund af destore tab, ålen lider under den tidlige migration fra de danske farvande (Aarestrupet al., 2008, 2010; Pedersen et al., 2012).

Da Gudenåen og Ribe å er to af de tre repræsentative åer for vurderingen afden europæiske åls status i Danmark, kan resultaterne fra Aarestrup et al. (2008),Aarestrup et al. (2010), Pedersen og Mikkelsen (2011) og Pedersen et al. (2012)bruges til at vurdere, at Danmark ikke er i stand til at leve op til EU’s målsætningom genopretning af blankål der udvandrer til Sargassohavet. Det samme er tilfældetandre steder i Europa (Feunteun, 2002; ICES, 2012).

I 2011 var fangsten i Danmark reduceret med 33 % i forhold til gennemsnittetmellem 2004 og 2006 (Fiskeridirektoratet, 2012), hvilket ikke lever op til den fore-skrevne halvering i EU’s regulativer.

Sammenholdt med ICES (2012) vurdering af, at EUs regulativer ikke er tilstræk-keligt stramme til at aflaste den europæiske ål, bliver det tydeligt, at en opgraderingtil bilag A på EUs liste over truede dyrearter snart er en nødvendighed.

25

På grund af ålens lange modningsperiode er alle konsekvenser af bevaringstiltagderudover forsinket med op mod 20 år. Derfor vil der ses en fluktuerende rekruttering,selv efter en fuldstændig fredning af den europæiske ål (Åström og Dekker, 2007).

Antropogene stressfaktorer

Hvis alt fiskeri på den europæiske ål indstilles, vil bestanden formentlig være genop-rettet på omkring 80 år, hvorimod det ved et fiskeritryk på 10 % af det nuværendekan tage over 200 år (Åström og Dekker, 2007). En fuldstændig genopretning i løbetaf 80 år er under forudsætning af, at alle antropogene påvirkninger af den europæi-ske ål fjernes (Åström og Dekker, 2007). Det er urealistisk at fjerne alle antropogenestressorer, da problemerne med for eksempel svømmeblæreparasitten Anguillicolacrassus er blevet introduceret til A. anguilla af mennesker (Sures og Knopf, 2004;Feunteun, 2002).

Vandkraftværkerne over hele Europa nedsætter ligeledes sandsynligheden for, aten total genoprettelse kan finde sted indenfor den tidsramme i kraft af obstruktion afålenes vandring op og end af vandløbene. Dertil kommer dræningen af vådområder.Man kan derfor ikke automatisk forvente, at det er nok at holde op med at drivefiskeri på den Europæiske ål, hvis den levesteder til stadighed bliver ødelagt.

På baggrund af ovenstående punkter må det efterhånden ses som en absolut nød-vendighed at totalfrede A. anguilla, imens man venter på, at der kan produceres ålkunstigt i akvakulturen. Dog må man holde sig for øje, at en totalfredning sand-synligvis vil besværliggøre forskningen, da PROEEL for eksempel benytter sig affaciliteter på en ålefarm, som er fuldt afhængig af fangne ål. Dette ligger stadig årude i fremtiden (Tomkiewicz, pers.komm.2013).

26

5 Konklusion

Hvis bestanden af den europæiske ål skal opretholdes, kan hverken akvakultur ellerlovgivning stå alene.

Akvakulturen er begrænset af manglende kendskab til den europæiske åls livscy-klus, og kan på nuværende tidspunkt ikke bidrage til bevaring af bestanden.

Akvakultur kan være en løsningsmodel på længere sigt, men må først gøres selv-forsynende med henblik på produktion af glasål til eksport og konsum for dermed ataflaste den vilde ålebestand.

Der mangler på nuværende tidspunkt videnskabeligt belæg for, at genudsætninghar en positiv effekt på bestandene. Derfor er det ikke holdbart at satse primærtherpå.

De gældende EU-regulativer er ikke stramme nok til at genoprette ålebestanden,men de er et skridt i den rigtige retning.

Efter vores bedste overbevisning er en totalfredning af den europæiske ål nødven-dig. Selv dette tiltag kan være utilstrækkeligt, hvis bestanden reduceres yderligereog levestederne fortsætter med at blive ødelagt.

27

6 Perspektivering

Videre udvikling indenfor denne problemstilling vil efter vores vurdering indebæreafdækning af hele den europæiske åls livscyklus. Desuden vil yderligere studier i kli-maforandringernes mulige påvirkning af ålelarvernes overlevelsesrate være nødvendi-ge. Da der på nuværende tidspunkt eksisterer talrige love, der påbyder nationerne atbegrænse klimapåvirkning, giver det ikke mening at foreslå yderligere tiltag. I stedetbør man fremme beskyttelsen af eksisterende habitater ved at identificere samtligenegative påvirkninger, menneskeskabte som naturlige. Dog kunne det måske tjenetil ålens fordel, hvis regeringen i Danmark beslutter, at der skal laves flere kunstigevådområder, så der i kraft heraf bliver flere potentielle levesteder. Det er dog ik-ke sikkert, at udformningen af disse vil være egnede som habitat. Først i 2015 vilder forelægge data om emnet (Kjærgaard, 2012), hvorudfra man kan planlægge eneventuel plan for disse vådområder. Man kunne imidlertid foreslå, at disse blev gjorttilgængelige for ål, således at de er forbundne til havet i en eller anden udstrækning.Dette vil sansynligvis ikke kunne lade sig gøre i større lande med store afstande tilhavet, men for eksempel i Danmark kunne der godt være grundlag for dette. Kunsti-ge vådområder virker, efter vores vurdering, som et interessant område at gå videremed i sammenhæng med optimering af ålens habitater.

28

7 Litteratur

Aoyama, J. Life history and evolution of migration in catadromous eels. Aqua-Bioscience Monograph, 2(1):1–42, 2009. doi: 10.5047/absm.2009.00201.0001.

Bonhommeau, S., Chassot, E., Planque, B., Rivot, E., Knap, A. og Le Pape, O.Impact of climate on eel populations of the northern hemisphere. Marine EcologyProgress Series, 373:71–80, 2008a. doi: 10.3354/meps07696.

Bonhommeau, S., Chassot, E. og Rivot, E. Fluctuations in europeaneel (anguilla anguilla) recruitment resulting from environmental chan-ges in the sargasso sea. Fisheries Oceanography, 17(1):32–44, 2008b.ISSN 10546006. doi: 10.1111/j.1365-2419.2007.00453.x. URL http://www.scopus.com/inward/record.url?eid=2-s2.0-37349046444&partnerID=40&md5=9afe2a104da7486772fcc945a469a5e2.

Boëtius, I. og Boëtius, J. Experimental maturation of female silver eels, anguillaanguilla. estimates of fecundity and energy reserves for migration and spawning.Dana, 1:1–28, 1980.

Boëtius, J. og Harding, E. F. A re-examination of johannes schmidt’s atlantic eelinvestigations. Dana, 4:129–162, 1985. URL http://www.aqua.dtu.dk/upload/aqua/publikationer/dana/dana_vol_4_pp_129-162.pdf. Rekvireret online 28.maj 2013.

Dansk Akvakultur. Dansk akvakulturs politik til sikring af bæredyg-tigt åleopdræt. Technical report, Dansk Akvakultur, 2008. URLhttp://www.aquacircle.org/images/pdfdokumenter/udvikling/danmark/certificering/Aal_DA_politik_til_sikring_af.pdf. Rekvireret online 18.marts 2013.

Dekker, W. Did lack of spawners cause the collapse of the european eel, anguillaanguilla? Fisheries Management and Ecology, 10(6):365–376, 2003. ISSN 1365-2400. doi: 10.1111/j.1365-2400.2003.00352.x.

Feunteun, E. Management and restoration of european eel population (anguillaanguilla): An impossible bargain. Ecological Engineering, 18(5):575 – 591, 2002.ISSN 0925-8574. doi: 10.1016/S0925-8574(02)00021-6.

Fiskeridirektoratet. Lyst- og fritidsfiskere; fiskepleje og fiskeregler, 2009. URLhttp://www.fd.fvm.dk/Files/Filer/Fiskeridirektoratet/Lyst%20og%20fritidsfiskeri/Fiskeridirektoratet_lystogfritidsfiskeri2009_web.pdf.

29

Fiskeridirektoratet. Danish report to be submitted in line with article 9 of councilregulation (ec) no 1100/2007 of 18 september 2007 establishing measures for therecovery of the stock of european eel. Technical report, NaturErhvervstyrelsen,Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, 2012. URL http://fd.fvm.dk/Files/Filer/Fiskeridirektoratet/Aal/090227-AALEFORVALTNINGSPLAN.pdf.

Fontaine, M. Sur la maturation complète des organes génitaux de l’anguille mâle etl’émission spontanée de ses produits sexuels. Comptes Rendus de l’Academie desSciences, 202:1312–1314, 1936.

Fontaine, M., Bertrand, E., Lopez, E. og Callamand, O. Sur la maturation desorganes genitaux de l’anguille femelle (anguilla anguilla l.) et remission spontaneedes oeufs en aquarium. Comptes Rendues de l’Academie de Sciences Paris, 259:2907–2910, 1964.

Freyhof, J. og Kottelat, M. Anguilla anguilla. I IUCN 2012. IUCN Red List ofThreatened Species, 2010. URL http://www.iucnredlist.org/details/full/60344/0. Rekvireret online 26. maj 2013.

Grassi, B. The reproduction and metamorphosis of the common eel (anguilla vulga-ris). Proceedings of the Royal Society of London, 50:260–271, 1896.

Han, Y.-S., Tzeng, W.-N., Huang, Y.-S. og Liao, I. C. Silvering in the eel: changesin morphology, body fat content, and gonadal development. Journal of Taiwanfisheries research, special issue, 9(1-2):119–127, 2001. ISSN 1018-7324.

ICES. Report of the session of the joint eifaac/ices working group on eels. EIFAACOccational paper, 49, 2012. ISSN 2221-6650. URL http://archimer.ifremer.fr/doc/00111/22205/19874.pdf.

Kalujnaia, S., McWilliam, I. S., Zaguinaiko, V. A., Feilen, A. I., Nicholson, J., Ha-zon, N., Cutler, C. P. og Cram, G. Transciptomic approach to the study ofosmoregulation in the european eel. Physiol Genomics, 31:385–401, 2007. doi:10.1152/physiolgenomics.00059.2007.

Kennedy, C. The pathogenic helminth parasites of eels. Journal of Fish Diseases, 30(6):319–334, 2007. ISSN 01407775. doi: 10.1111/j.1365-2761.2007.00821.x.

Kirk, R. The impact of anguillicola crassus on european eels. Fisheries Managementand Ecology, 10(6):385–394, 2003. ISSN 0969997X. doi: 10.1111/j.1365-2400.2003.00355.x.

Kirkegaard, E., Aarestrup, K., Pedersen, M. I., Jepsen, N., Kirkegaard, E., Koed,A., Larsen, E., Lund, I. og Tomkiewicz, J. European eel and aquaculture. DTUAqua-rapport. DTU Aqua, 2010. ISBN 978-87-7481-127-5.

Kjærgaard, C. Konstruerede vådområder, til lokal reduktion af næringsstof i dræn-vand, folketinget, faktahøring. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, 2012.

Kjærgaard, C., Hoffmann, C. C., Baattrup-Pedersen, A. og Jensen, P. L. Konstruere-de vådområder. Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugsvidenska-belige Fakultet, Afdeling for Ferskvandsøkologi, Danmarks Miljøundersøgelser, Af-deling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 2008.

30

URL http://130.226.173.223/SNS/upload/SNS/Document/C2_Faktablad.pdf.Rekvireret online 28. maj 2013.

Knights, B. A review of the possible impacts of long-term oceanic and climate changesand fishing mortality on recruitment of anguillid eels of the northern hemisphere.Science of The Total Environment, 310(1–3):237 – 244, 2003. ISSN 0048-9697. doi:10.1016/S0048-9697(02)00644-7.

Larsson, P., Hamrin, S. og Okla, L. Fat content as a factor inducing migratorybehavior in the eel (anguilla anguilla l.) to the sargasso sea. Naturwissenschaften,77(10):488–490, 1990. ISSN 0028-1042. doi: 10.1007/BF01135929.

Moriarty, C. og Dekker, W. Management of the europen eel. Irish Fisheries Bulletin,15, 1997. ISSN 0332-4338. URL http://oar.marine.ie/bitstream/10793/197/1/No%2015%201997%20Management%20of%20the%20european%20eel.pdf.

Müller, T., Horváth, Á., Takahashi, E., Kolics, B., Bakos, K., Decsi, K., Kovács, B.,Taller, J., Urbányi, B., Bercsényi, M., Horváth, L., Adachi, S., Arai, K. og Yamaha,E. Artificial hybridization of japanese and european eel (anguilla japonica & a.anguilla) by using cryopreserved sperm from freshwater reared males. Aquaculture,350–353(0):130 – 133, 2012. ISSN 0044-8486. doi: 10.1016/j.aquaculture.2012.04.007.

Naturstyrelsen. Om cites, 2012. URL http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Handel_med_truede_arter/Om+CITES/.

Nielsen, T. og Prouzet, P., red. Capture-based aquaculture, bind 508. FAO FisheriesTechnical paper, 2008.

Palstra, A., Cohen, E., Niemantsverdriet, P., van Ginneken, V. og van den Thillart,G. Artificial maturation and reproduction of european silver eel: Development ofoocytes during final maturation. Aquaculture, 249(1–4):533 – 547, 2005. ISSN0044-8486. doi: 10.1016/j.aquaculture.2005.04.031.

Palstra, A., van Ginneken, V. og van den Thillart, G. Cost of transport and optimalswimming speed in farmed and wild european silver eels (anguilla anguilla). Com-parative Biochemistry and Physiology Part A: Molecular & Integrative Physiology,151(1):37–44, 2008. ISSN 1095-6433. doi: 10.1016/j.cbpa.2008.05.011.

Palstra, A. P. og van den Thillart, G. E. E. J. M. Swimming physiology of europeansilver eels (anguilla anguilla l.): Energetic costs and effects on sexual maturationand reproduction. Fish Physiology and Biochemistry, 36(3):297–322, 2010. ISSN0920-1742. doi: 10.1007/s10695-010-9397-4.

Pedersen, B. H. Induced sexual maturation of the european eel anguilla anguilla andfertilisation of the eggs. Aquaculture, 224(1–4):323 – 338, 2003. ISSN 0044-8486.doi: 10.1016/S0044-8486(03)00242-4.

Pedersen, B. H. Fertilisation of eggs, rate of embryonic development and hatchingfollowing induced maturation of the european eel anguilla anguilla. Aquaculture,237(1–4):461 – 473, 2004. ISSN 0044-8486. doi: 10.1016/j.aquaculture.2004.04.019.

31

Pedersen, M. I., Jepsen, N., Aarestrup, K., Koed, A., Pedersen, S. og Økland, F. Lossof european silver eel passing a hydropower station. Journal of Applied Ichthyology,28(2):189–193, 2012. ISSN 1439-0426. doi: 10.1111/j.1439-0426.2011.01913.x.

Pedersen, M. I. og Mikkelsen, J. S. Udvandring af blankål fra ri-be Å i 2010. DTU Aqua-rapport nr. 241-2011, 2011. URL http://www.aqua.dtu.dk/upload/aqua/publikationer/forskningsrapporter/241-2011_udvandring-af-blankaal-fra-ribe-aa-i-2010.pdf. Rekvireretonline 28. maj 2013.

Pedersen, M. I. og Sivebæk, F. Regler for fiskeri efter ål,2010. URL http://www.fiskepleje.dk/nyheder.aspx?guid=28FDD3E0-78BA-4FB0-BC0E-36355DF49660. Rekvireret online 28. maj2013.

Prokhorchik, G. A. Postembryonic development of european eel, Anguilla anguilla,under experimental conditions. Journal of Ichthyology, 26:121–127, 1986.

Riemann, L., Alfredsson, H., Hansen, M. M., Als, T. D., Nielsen, T. G., Munk,P., Aarestrup, K., Maes, G. E., Sparholt, H., Petersen, M. I., Bachler, M. ogCastonguay, M. Qualitative assessment of the diet of European eel larvae in theSargasso Sea resolved by DNA barcoding. Biology Letters, 6(6):819–822, 2010.ISSN 1744-9561. doi: 10.1098/rsbl.2010.0411.

Robins, C. R., Cohen, D. M. og Robins, C. The eels, anguilla and histiobranchusphotographed on the floor of the deep atlantic in the bahamas. Bulletin of MarineScience, 36:401–405, 1979.

Schmidt, J. The breeding places of the eel. Philosophical Transactions of the RoyalSociety of London. Series B, Containing Papers of a Biological Character, 211:pp.179–208, 1923. ISSN 02643960. URL http://www.jstor.org/stable/92087.

Solomon, E., Berg, L. og Martin, D., red. Biology. Brooks/Cole Publishing, 8 udgave,2007. ISBN 0495107050.

Sprengel, G. og Luchtenberg, H. Infection by endoparasites reduces maxi-mum swimming speed of european smelt osmerus eperlanus and european eelanguilla anguilla. Diseases of Aquatic Organisms, 11(1):31–35, 1991. IS-SN 01775103. URL http://www.scopus.com/inward/record.url?eid=2-s2.0-0026293547&partnerID=40&md5=8f6bc7a5dc417caf5da66657cb6495fc.

Stone, R. Freshwater eels are slip-sliding away. Science, 302(5643):221–222, 2003.doi: 10.1126/science.302.5643.221.

Sures, B. og Knopf, K. Parasites as a threat to freshwater eels? [3]. Science, 304(5668):209–211, 2004. ISSN 00368075. doi: 10.1126/science.304.5668.209.

Tanaka, H., Kagawa, H., Ohta, H., Unuma, T. og Nomura, K. The first productionof glass eel in captivity: fish reproductive physiology facilitates great progress inaquaculture. Fish Physiology and Biochemistry, 28(1-4):493–497, 2003. ISSN 0920-1742. doi: 10.1023/B:FISH.0000030638.56031.ed.

32

Tesch, F.-W. The eel. Blackwell Science, Oxford (UK), 2003. ISBN 0632063890.URL http://search.proquest.com/docview/17946017?accountid=14732.

The Council of the European Union. Council regulation (ec) no 1100/2007of 18 september 2007, establishing measures for the recovery of the sto-ck of european eel. Official journal of the European Union, 1100,2007. URL http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2007:248:0017:0023:EN:PDF. Rekvireret online 10. maj 2013.

The Danish Directories for Fisheries. Danish Eel Management Plan. Ministry ofFood, Agriculture and Fisheries, 2008. URL http://fd.fvm.dk/Files/Filer/Fiskeridirektoratet/Aal/090227-AALEFORVALTNINGSPLAN.pdf.

The Johnson Lab. Sensory biology at duke university, 2013. URL http://biology.duke.edu/johnsenlab/pelagic%20animals.html.

Tomkiewicz, J. Reproduction of European Eel in Aquaculture (REEL):Consolidation and new production methods. DTU Aqua Report 2012,249:47, 2012. URL http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:114074/datastreams/file_10287345/content. Rekvireret online 28. maj 2013.

Tomkiewicz, J. og Jarlbæk, H. Kunstig reproduktion af ål: Roe II og IIB. DTUAqua-rapport. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universi-tet, 2008. ISBN 87-74-81066-7. URL http://www.aqua.dtu.dk/upload/dfu/pulikationer/forskningsrapporter/180-08_kunstig_reproduktion_af_%C3%A5l.pdf.

Tsukamoto, K. og Aoyama, J. Evolution of freshwater eels of the genus anguilla: aprobable scenario. Environmental Biology of Fishes, 52(1-3):139–148, 1998. ISSN0378-1909. doi: 10.1023/A:1007427724175.

Van Ginneken, V., Antonissen, E., Müller, U., Booms, R., Eding, E., Verreth, J. ogVan Den Thillart, G. Eel migration to the sargasso: Remarkably high swimmingefficiency and low energy costs. Journal of Experimental Biology, 208(7):1329–1335, 2005. ISSN 00220949. doi: 10.1242/jeb.01524.

van Ginneken, V. J. T. og Maes, G. E. The European eel (Anguilla anguilla, linnaeus),its Lifecycle, Evolution and Reproduction: A Literature Review. Reviews in FishBiology and Fisheries, 15(4):367–398, 2005. URL http://search.proquest.com/docview/771458813?accountid=14732.

Aarestrup, K., Thorstad, E. B., Koed, A., Jepsen, N., Svendsen, J. C., Pedersen,M. I., Skov, C. og Økland, F. Survival and behaviour of european silver eel in latefreshwater and early marine phase during spring migration. Fisheries Managementand Ecology, 15(5-6):435–440, 2008. ISSN 1365-2400. doi: 10.1111/j.1365-2400.2008.00639.x.

Aarestrup, K., Thorstad, E. B., Koed, A., Svendsen, J. C., Jepsen, N., Pedersen, M. I.og Økland, F. Survival and progression rates of large European silver eel Anguillaanguilla in late freshwater and early marine phases. AQUATIC BIOLOGY, 9(3):263–270, 2010. ISSN 1864-7790. doi: 10.3354/ab00260.

33

Åström, M. og Dekker, W. When will the eel recover? a full life-cycle model. ICESJournal of Marine Science: Journal du Conseil, 64(7):1491–1498, 2007. doi: 10.1093/icesjms/fsm122.

Figurreferencer

2.1 Den Europæiske åls taksonomiske placering.Egen produktion.

2.2 Kort over udbredelsen af familien Anguillidae.Modificeret efter Aoyama (2009)

2.3 Den europæiske åls livscyklus.Modificeret efter Tomkiewicz, pers. komm. (2013).

2.4 Udvikling fra æg til larve.Modificeret efter Müller et al. (2012)

2.5 Foto af leptocephalus’ transparente krop og bladlignende struktur(The Johnson Lab, 2013).

2.6 Leptocephalis formodede fødeindtag.(Riemann et al., 2010)

2.7 Foto af glasål nær Europas kyst.Thomas Damm Als, DTU Aquawww.aqua. dtu.dk/Nyheder.aspx?guid=%7BEFF723B8-0C1A-4576-AB49-AA7D718DEF82%7D

2.8 Synlig forskel på gulål og blankål.Modificeret efter http://ecotopia.hani.co.kr/45916

2.9 Foto af legende ål.Jonna Tomkiewicz, DTU Aqua. Personlig kommunikation, 2013.

2.10 Illustration af osmoregulerende mekanismer hos fersk- og saltvandsfisk.Modificeret efter Solomon et al. (2007).

3.1 Udvikling af de seneste 50 års fangst af blankål i Ribe å.(Pedersen og Mikkelsen, 2011).

Tabelreferencer

3.1 Ton glasål fanget i Europa i perioden 1993-2006.Modificeret efter Nielsen og Prouzet (2008).

34

3.2 Oversigt over tilladte fiskeriperioder for fangst af den europæiske ål.Modificeret efter Pedersen og Sivebæk (2010).

3.3 Mængden af blankål og gulål fanget ved erhvervsfiskeri.Modificeret efter Fiskeridirektoratet (2009).

35