Kredsaften. · •hundens psyke, sanser, adfærd og instinkter •hundens kropssprog og mimik...

Grundkursus

Schæferhundeklubben

For

Danmark.

1

Kredsaften.

Schæferhundeklubben for Danmark

Grundkursus 2014

• Kort gennemgang af schæferhundens oprindelse, klubbens opbygning, formål og etiske retningslinjer

• hundens psyke, sanser, adfærd og instinkter

• hundens kropssprog og mimik

• hvalp – voksen hund

Indhold

Schæferhundeklubben for Danmark 2

Hvor stammer hunden fra?

• De første spor efter hunde er fra Kina og kan spores 11500 - 16300 år tilbage i tiden

• Knoglerester viser, at der findes hundeknogler, der er ca. 11500 år gammel

• I Europa findes der knoglerester fra hunde, der dateres til ca. 10000 år tilbage i tiden

• Disse genetiske materialer er de første fund, der viser større mangfoldighed og dermed udbredelse af flere avlsretninger væk fra ulven og frem til en ny art ”hunden”

• Alle hunde stammer ikke fra den samme ulveflok, men er domesticeret flere steder på jorden

3

Hvor stammer hunden fra


Fakta om Schæferhunden.

• Stammer fra Tyskland

• Kategoriseres, som hyrde- og drivhund

• Schæferhunden er udbredt over det meste af verden via WUSV, der fungerer, som verdensorganisationen for ensretning af racen ”Schæferhunden”

• I 1899 oprettede ritmeister, Mark vom Stephanitz -

”Verein für Deutsche Schäferhunde”

• Samme år registreres den første schæferhund i forbundet – avlen, var skudt i gang

4

Schæferhundens oprindelse


Schæferhundens oprindelse.

• Grundstammen i schæferhunden blev opbygget af hyrdehunde fra Würtemberg; store, langhårede hunde med hænge ører og korrekt båret hale,

• fra Thüringen en noget mindre, korthåret hund med stå ører og • fra Schwaben kom hunde med gode hyrdehundeegenskaber • Derudover også en del mere eller mindre betydende lokale

varianter • Racen er således relativ ny i sammenligning med mange andre

racer, hvor forædlingen og stambogsføringen er påbegyndt langt tidligere

• Schæferhunden er groft sagt fremkommet af bondegårdshunde fra de nævnte områder

• Dog ikke tilfældigt udvalgte bondegårdshunde, men hunde, der besad gode evner og egenskaber som hyrde- og vagthunde

5



Schæferhundens registrering


Hvad er formålet med Schæferhundeklubben for Danmark?

• Gennem samarbejde med opdrætterinteresserede medlemmer, at fremme et sundt avlsarbejde med racetypiske samt fysiske og mentalt sunde schæferhunde.

• Afholde avlskåringer. • Afholde skuer og udstillinger. • Afholde lydighedskurser, drive brugshundearbejde og afholde

prøver. • Virke for en landsdækkende kredsorganisation. • Udgive et medlemsblad. • Samarbejde med nationale og internationale organisationer. • Virke for en landsdækkende konkurrencesport. • Fremme forståelsen for god behandling af hunden, som husdyr og

brugs-dyr.

8

Schæferhundeklubbens formål


Schæferhundeklubbens organisation.

9

Repræsentantskab

Hovedbestyrelse

Brugshunderåd Avlsråd

Lokalkredse

Kreds-generalforsamling

Kredsbestyrelse

Medlemmer

Avlsudvalg Brugshundeudvalg

Schæferhundeklubbens organisation


Schæferhundeklubbens aktiviteter.

Træningspladser

Kursusvirksomhed

Brugsprøver

Ringtræning

Mix-Match

Skuer/hvalpeshow

Danmarksmesterskaber i brugshundearbejde

Hovedavlsskue

Agility

Rally lydighed

Dag- og natøvelser

Foredrag

Medlemsaftner

Hovedblad

Hjemmeside

……… og meget meget mere – eks?

10 Schæferhundeklubben for Danmark

Etiske retningslinjer for Schæferhundeklubben for Danmark.

• Gælder for alle medlemmer af Schæferhundeklubben for Danmark • Bygger på regler og forskrifter, der allerede findes i samfundet • Schæferhundeklubben ønsker en åben og gennemskuelig

organisation, hvor sporten dyrkes på lige vilkår og vor ærlig konkurrence er højeste prioritet

• Schæferhundeklubben ønsker, at vise omverdenen, at schæferhunden er en sund, rask og omgængelig hund

• Det er vigtigt for Schæferhundeklubben, at vise at vores sport er bygget op omkring en række skrevne og uskrevne regler og etiske retningslinjer så som: Fair play, respekt for modstandere og dommere og i det hele taget en ordentlig opførsel, når man færdes med schæferhunden på eller udenfor banen

• Dette indebærer, at vi alle uden undtagelse, skal være vores ansvar bevidst, som rollemodeller både i Schæferhundeklubben og ikke mindst i hele samfundet

11

Etiske retningslinjer


• Vær en god ambassadør for schæferhunden.

• Sæt altid hundevelfærd over alt andet!

• Vis respekt for hunden som et levende væsen

• Lad ikke dine personlige ambitioner overskygge hundens evner

• Udvis sund dømmekraft i din omgang med dine egne og andres hunde både på og uden for træningspladsen

• Vær et godt forbillede for klubbens børn og unge

• Vis værdighed både ved sejr og nederlag!

• Overhold klubbens regler og retningslinjer

• Prioriter altid dit og hundens helbred og undgå unødvendige chancer

• Respekter de afgørelser, som er truffet af dommere og andre tillidsvalgte

• Respekter andre hundeføreres talent, potentiale og dygtighed – uanset køn, race, etnisk, politisk og religiøst tilhørsforhold samt seksuel orientering!

• Undgå brug af nedsættende tale og skældsord i forhold til andre hundeførere og hunde, herunder opdrættere

• Samarbejd åbent og ærligt med dine trænere og figuranter og andre, som støtter dig!

• Tag selv hovedansvaret for din og din trænings udvikling og præstationer!


Etiske regler for medlemmer

For at bevare en sund klub er det vigtigt, at vi alle overholder de etiske retningslinjer og derved skaber de bedste betingelser for konstruktiv

kommunikation og udvikling

Vi kan ikke alle få ret, men vi kan møde hinanden, samarbejde, lytte og forstå

Med et smil kommer vi langt!

Etik


• Social

• Tillidsfuld

• Omgængelig

• Samarbejdsvillig

• Intelligent

14

Schæferhundens væsen


• Selvsikker

• Selvstændig

• Opmærksom

• Uanfægtet

• Psykisk belastbar

• Fysisk robust

15

Schæferhundens væsen


Schæferhunden

hvad kan vi bruge den til?

• Sportshund.

• Familiehund.

• Tjenestehund v. forsvar og politi

• Vagthund

• Redningshund

• Terapihund

• Blindehund

• Servicehund

• Hyrdehund 16


• Forståelse for racen og dens egenskaber • Forståelse for adfærd og indlæring • Forståelse for schæferhundens fysiske og psykiske behov • Erkendelse af egne evner og hundens evner • Tid • Tålmodighed • Overblik • Overskud • Retfærdig • Humor og evnen til at se egne fejl

Er du i besiddelse af disse egenskaber og forsøger, at tilegne

dig den nødvendige viden herom, så får man den dejligste hund i sin hverdag

17

Hvad kræver schæferhunden af dig


Lugtesans

Høresans

Synssans

18

Sanserne


• Hundens størrelse er afgørende for betydningen af hundens sansning

– Store hunde har større sanseorganer

– Hovedformen afgør synets beskaffenhed

– Snudens form har betydning for lugtesansen

• Miljømæssige påvirkninger har stor indflydelse på sanserne og udvikling af hjernens kapacitet

19

Sanserne


hhh

Hunden

• Hundens næse har ca. 250.000.000 duftreceptorer

• Hundens næse har et areal på 150 - 170 cm2

• Ca. 10% af hundens hjerne arbejder med næsen

Mennesket

• Vi har 10 – 40 mill duftreceptorer

• Vi har et areal på ca. 5 cm2

• Ca. 1 % af vores hjerne arbejder med næsen

Lugtesansen


Lugtesansen.

• Hundens næse er justerbar - arbejdsydelsen bestemmes af sult.

• En sulten hunds næse lugter ca. 2,4 mill. gange bedre end vores næse.

• En hund med fyldt mavesæk lugter ca. 800.000 gange bedre end vores næse.

• Et menneske kan skelne faktoren af 4 forskellige dufte på en gang.

• En hund kan skelne faktoren af ca. 2000 dufte på en gang………

2000x1999x1998x1997x1996….


Høresansen.

• Op til 16 gange bedre end menneskets

• Opfatter lyd, der er 4 gange højere i forhold til mennesket

• 4 gange bedre til at lokalisere lyd i forhold til mennesket


Synet.

• Hunden har et rovdyrsyn • Ser bedst i tusmørke – morgen

og aften • Hunden syn er særligt følsom

overfor bevægelser • Hunden er ikke god til, at se

detaljer, så som mønstre og farver

• Har svært ved, at se noget, der står stille, hvis afstanden er over 50 m

• Hunden er ikke så god til at stille skarpt – hunden kan se detaljer på 6 m, hvor vi kan se dem på op til 22,5 m


Synet.

• Hunden er ikke god til, at se farver

• Hunden ser mest i blå/violette og gule farver

• Hunden har svært ved, at skelne især grønne og røde farver fra hinanden

• Kan ikke skelne gråtoner fra hinanden


Værd at vide.

• Max hastighed ca. 50 km/t.

• Tre skridt for at komme op på tophastigheden

• Springteknik og lign. adfærd, skal læres

• Springer let over 2 m i højden(klatrespring)


HUNDENS ADFÆRD OG INSTINKTER.


Instinkter.

• Naturen har udstyret hunden med automatisk adfærd, der sikrer artens overlevelse

• Naturlige regler for kommunikation, jagt, parring, søge dievorten….

• Instinkter kan ikke trænes, indlæres eller påvirkes af miljø


Instinkthandlinger.

• Hvert instinkt har sin specielle nøgle, der låser adfærden op – nøglestimuli

– Jagtinstinkt – zig-zag bevægelser/jagt

– Overlevelsesinstinkt – hvalpen søger dievorten og kontakt

– Parringsinstinkt – artens overlevelse

• Etnologer har påvist ca. 400 signaler, som hunden instinktivt benytter i sin adfærd.


Drift

• Drift er det samme, som et behov, lyst til eller motivation

• Et behov rettet mod et bestemt mål

• Drift anses for, at være genetisk og levner ikke meget plads til indlæring og miljøpåvirkning

I andre sammenhænge kan ordet ”drift” være forældet

Vi har valgt, at beholde ordet drift idet vi i Schæferhundeklubben benytter ordet dagligt og der er en udbredt forståelse for ordets betydning


Drift.

• Flokdrift - regulere adfærd således, at individer kan leve i flok

• Byttedrift - koordinere jagtadfærd således, at individet kan opsøge, jage og fange et bytte

• Undersøgelsesdrift/adfærd - holde rede på omgivelserne, ved at vise nysgerrighed

• Forsvarsdrift - forsvare flokkens overlevelse

• Bytteforsvarsdrift - forsvar af et bytte, som individet har tilegnet sig

• Kampdrift/adfærd - vilje og pågående adfærd i handlinger

• Spordrift/adfærd - vilje til at bruge næsen


Hvad er en flok?

• En flok består af individer af samme art

• Individer, som man bor sammen med, finder mad sammen med og har sex sammen med….

• Hjælper hinanden med opfostring af unger

• Advarer og beskytter hinanden mod fare


Flok eller fællesskab?

• Hund og menneske – ikke samme art

• Hund og menneske kan leve under samme tag

• Hunden kan ikke undvære os – afhængig af os for at overleve

• Vi indgår i et fællesskab, hvor hunden ikke betragter os, som en hund, men en anden art


Flokinstinkt og mennesket.

• Hunden forsøger at kommunikere med os på sit sprog

• Vi er nødsaget til, at forstå hundens måde at kommunikere på

• Hunden scanner konstant flokkens stemning

• God hund-fører forhold skaber tryghed og basis for gode præstationer


Menneskets forståelse af lederskab.

• Det mest misforstået ord i forbindelse med hundetræning

• lederskab er et begreb uden værdi og tolkes på vidt forskellige måder

• I menneskets verden er lederskab ofte tolket som – den der bestemmer,

– den der fortæller, hvornår noget er rigtigt eller forkert, samt

– vi benytter straf og sanktioner, som midler til, at ændre adfærd


Godt lederskab/samarbejde • Sund fornuft

• Retfærdighed

• Konsekvent(ensartethed)

• Overblik

• Evnen til at undervise og guide

• Evnen til, at respektere hunden, som individ

• Indsigt i adfærd

• Indsigt i indlæringsprincipperne

• Underviser og vejleder gennem leg

• Bærer aldrig nag og respekterer underkastelse

• Demonstrerer kun overlegenhed i bestemte alvorlige situationer

• Imødegår provokationer med knusende ro og psykisk overlegenhed/overblik

• Tager initiativ til aktiviteter

• En flokleder gør sig fortjent til respekt, ved at give flokken gode livsbetingelser og tryghed


Kommunikationsmåder.

• Mimik – kropssprog

• Lyde

• Duft/fært – signaler

• Kropskontakt

• Optiske/visueller

• Taktile signaler/berøring


Mimik og kropssprog.

• Hunden kan ikke tale, men den kan signalere

• Det er vigtigt, at vi lærer at forstå hundens signaler/kommunikation

• Hunden er særdeles opmærksom på vores kropssprog og lærer gennem erfaringer

• Hvis vi ikke forstår hundens sprog, kan vi heller ikke respektere den


Visuelle signaler.

• Hundene viser meget tydlige signaler til hinanden, idet de ikke har let ved, at fokusere på lang afstand

• Når hundene er tættere på hinanden fokusere de på øre, øjne, mundvig, tænder og mimik


Dæmpende signaler.

• Hunden er et ikke konfliktsøgende individ

• Hundens livsforsikring

• Signaler der dæmper andre individer i omgivelserne

• Signalerne brugs til, at dæmpe aggression og undgår dermed konflikt

• Sikre artens overlevelse


Dæmpende signaler.

• Blinke

• Se væk/se til siden

• Slikke sig om næsen

• Snuse i jorden

• Ryste sig

• Klø sig

• Gabe

• Løfte pote

• Hvalpeslikken


Dæmpende signaler

• Alle signalerne kan kombineres

• Signalerne kan vise venlighed, advarsel, stress eller usikkerhed

• Dæmpende signaler har forskellig betydning alt efter, hvilket situation hunden befinder sig i

Vil du vide mere, så læs bogen ”På talefod med hunden” af Turid Rugaas


Billeder af hundeadfærd


Menneske og hund – kommunikation?

• Stirrende øjne

• Råb – skæld ud mm

• Gå direkte mod nervøs hund

• Kram/fastholdelse

• Fysiske irettesættelser

• Voldsomme bevægelser

• Fysisk begrænsning af hunden


Fra hvalp til voksen hund

Prænatale periode Før fødsel

Neonatal periode 0-12 dage

Overgangsperiode 13-20 dage

Socialiseringsperiode 3-16 uger

Ungdoms periode 16 uger -

Fysisk kønsmodning 6-12 mdr.

Fortsat fysisk modning

12-18 mdr.

Psykisk modning 18-24 mdr.

Voksent individ 2-3 år


Prænatal periode – før fødsel

• Fostertilstand

• Hvalpene påvirkes af

– Tævens fysiske og mentale tilstand

– Hormonpåvirkninger i tæven

• Er tæven stresset kan det påvirke hvalpene senere i livet


Neonatal periode 0-12 dage

• Fra fødsel til øjnene åbnes • Rolig periode med vækst • Spiser og sover • Kan kravle og svinge

hovedet fra side til side • Kan ikke regulere egen

kropstemperatur • Søger varme • Giver lyde fra sig ved kulde,

sult, smerte og isolation • Kan ikke selv komme af med

urin og afføring • Døv og blind


Overgangsperiode 13-20 dage

• Øjne åbnes v. 10-14 dagen

• Ører reagerer på lyd v. 18-20 dagen

• Mælketænder • Hurtig vækst • Motoriske færdigheder • Social adfærd • Undersøgelsesadfærd • Begynder selv at spise • Søger væk for at besørge


Socialiseringsperiode 3 – 16 uger

• Vigtigste periode i hvalpens liv

• Danner grundlag for hvalpens sociale liv

• Læringsparat – alt står åben

• Begynder at lukke ned for indlæring v. 16 uger

• Socialisering kan ikke gøres om efter 16 uger


Socialiseringsperioden 8-12 uger

• Særlig periode i socialiserings perioden

• Lærer let nye indtryk

• Miljøarbejde

• Ikke bange for noget

• Fokus på samarbejde i let grad

• Renlighed


Socialiseringsperioden 12-16 uger

• Rangordens periode • Hvalpen bliver bevidst om

miljø • Halv kønsmodning • Påvirkelig af omgivelserne • Hurtig udvikling af sociale

kompetencer • Kontaktsøgen • Undersøger omgivelserne • Leg – vigtig socialadfærd • Kampleg – gradvist mere og

mere voldsomt • Seksuel adfærd en del af legen • Besørger helst det samme sted


Socialiseringsperioden.

• Social kontakt - mennesker og dyr

• Miljøtræning – lære at færdes i det omgivne miljø

• Læring og samarbejde – danner grundlag for alt indlæring – lærer hvalpen at lære


Ungdoms periode 16 uger – ca. 6 mdr.

• Tiden frem til kønsmodning

• Alle sanser fuldt udviklet

• Tandskifte mellem 4-7 mdr.

• Vækst og læringshastighed aftager ved 16 uger

• Motorik udvikles

• Øget koncentration


Fysisk kønsmodning 6-12 mdr.

• Pubertet

• Fysisk kønsmodning

• Hunden reagerer pludseligt anderledes på miljø og evt. i træningen

• Respektere perioden og respektere hunden

• Træn lette ting og forvent ikke de store resultater

• Det går over – vare ca. 1 mdr. - tålmodighed


Fortsat fysisk modning 12-18 mdr.

• Teenager – fysisk modning fortsætter

• Unghunden finder sig selv

• Som regel en god periode for indlæring


Psykisk modning 18-24 mdr.

• Evt. ustabil periode • Unghunden er ved, at blive

voksen • Forsøger, at finde sin plads

socialt • Samarbejdet kan ændre sig –

unghunden bliver mere selvstændig

• Der kan igen opstå en periode, hvor tingene ikke fungerer helt så godt – tålmodighed – det kommer igen


Voksent individ 2-3 år

64

Hunden er nu fuldvoksen

og du står nu med resultatet af de valg, som du har gjort dig i forhold til prægning

og indlæring!

God træning


Kredsaften. · •hundens psyke, sanser, adfærd og instinkter •hundens kropssprog og mimik...

Documents

Transcript of Kredsaften. · •hundens psyke, sanser, adfærd og instinkter •hundens kropssprog og mimik...