Aftagerundersøgelse Pædagoguddannelsen

2016

Kolofon

Dato

31. marts 2017

Udarbejdet af

Ditte Schlüntz, specialkonsulent

Tom Nauerby, specialkonsulent

Tine Broed, studentermedhjælper

University College Sjælland

Kvalitet

Slagelsevej 7

4180 Sorø

3/21

Indholdsfortegnelse

1. Indledning .................................................................................................................... 4

2. Opsummering af undersøgelsens resultater ................................................................. 5

3. Kort om aftagerne i undersøgelsen .............................................................................. 6

4. Overordnet relevans af de nyuddannedes kompetencer ............................................... 7

5. Kompetencer - vigtighed og de nyuddannedes niveau .................................................. 8

6. De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år ................................................................ 12

7. Aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede ................................................... 15

8. Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse ...................................................... 17

9. Øvrige kommentarer .................................................................................................. 19

Bilag 1: Metode og datagrundlag .................................................................................... 20

4/21

1. Indledning

UCSJ vil skabe fremragende uddannelser og bidrage til regional udvikling. For at kunne indfri denne

ambition kræver det, at UCSJ har indsigt i omverdenens behov og forventninger til dimittenderne.

Det er derfor afgørende, at UCSJ har en god kontakt til de aftagere, der ansætter dimittenderne.

Aftagerundersøgelsen er et ud af flere redskaber til at sikre denne kontakt.

Aftagerundersøgelsen for pædagoguddannelsen giver indblik i aftagernes vurderinger af de nyud-

dannede, og formålet med undersøgelsen er i den forlængelse at bidrage med at sikre høj kvalitet

og relevans i pædagoguddannelsen hos UCSJ. Samtidig medvirker aftagerundersøgelsen til at sikre

og dokumentere, at UCSJ opfylder kriterierne for institutionsakkreditering og dermed fortsat lever

op til at bibeholde status som positivt institutionsakkrediteret institution.

De centrale temaer i aftagerundersøgelsen er:

Overordnet relevans af dimittendernes kompetencer i forhold til de arbejdsopgaver, de vare-

tager Dimittendernes uddannelsesspecifikke kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau Dimittendernes øvrige kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Aftagernes praksis ved ansættelse af dimittenderne Aftagernes vurdering af behov for efter- og videreuddannelse.

Resultaterne fra aftagerundersøgelsen danner sammen med en række andre undersøgelsesresulta-

ter baggrund for iværksættelse af nye og justerende indsatser for uddannelsesforbedring på pæda-

goguddannelsen.

I nærværende rapport præsenteres de uddannelsesspecifikke analyseresultater af aftagerundersø-

gelsen. Ud over denne rapport er der udarbejdet en rapport for den tværgående aftagerundersø-

gelse. Den tværgående aftagerundersøgelses rapport kan findes på UCSJ’s hjemmeside

www.ucsj.dk.

Aftagerundersøgelsen havde ikke været mulig uden hjælp fra UCSJ’s aftagere. En stor tak til alle de

aftagere, der medvirkede i udviklingen af undersøgelsen og alle de aftagere, der besvarede under-

søgelsens spørgeskema.

Datagrundlag for undersøgelsen

Aftagerundersøgelsen er baseret på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere,

hvor en aftager i undersøgelsen er defineret som en person, der er den nærmeste leder for en eller

flere nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år.

I 2016 er aftagerundersøgelsen for pædagoguddannelsen gennemført i perioden november – de-

cember 2016. Der indgår i alt 125 aftagere i undersøgelsen, som tilsammen er nærmeste ledere

for 210 nyuddannede, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 – efterår/vinter 2016. Det

estimeres, at aftagerne har vurderet ca. 18 % af det samlede antal dimittender i denne periode.

I denne rapport medtages både helt og delvist gennemførte besvarelser, hvorfor antallet af re-

spondenter i de enkelte spørgsmål kan variere ud over de variationer, der skyldes at ”ved ikke”-

besvarelser er udeladt.

I den udstrækning datagrundlaget har muliggjort det, er der foretaget uddybende analyser af rele-vante temaer i undersøgelsen med henblik på påvisning af statistisk signifikante forskelle mellem

undergrupper dannet ud fra baggrundsvariable i undersøgelsen. I de tilfælde, hvor der er fundet sådanne forskelle, vil de være præsenteret i rapporten. Det metodiske grundlag for undersøgelsen gennemgås mere detaljeret i bilag 1.

5/21

2. Opsummering af undersøgelsens resultater

Dette afsnit indeholder en kort opsummering af hovedresultaterne fra aftagerundersøgelsen.

Relevansen af de nyuddannedes kompetencer

Lidt over halvdelen af aftagerne (i alt 52 %) mener, at de nyuddannedes kompetencer ”i meget høj

grad” eller ”i høj grad” lever op til arbejdspladsernes behov. Derudover mener 44 %, at de nyud-

dannedes kompetencer ”i nogen grad” lever op til arbejdspladsernes behov, mens i alt 5 % vurde-

rer, at de nyuddannedes kompetencer ”i mindre grad” eller ”slet ikke” lever op til behovet.

De uddannelsesspecifikke kompetencers vigtighed og niveau

Størstedelen af aftagerne vurderer, at de 7 udvalgte kompetencer fra studieordningen enten ”i me-

get høj grad” eller ”i høj grad” er vigtige for, at nyuddannede pædagoger kan løse deres arbejds-

opgaver. Samtidig vurderer størstedelen af aftagerne, at de nyuddannedes niveau enten er ”højt”

eller ”middel” inden for de samme 7 kompetencer fra studieordningen. Overordnet set er det på

den baggrund vurderingen, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kom-

petencerne og de nyuddannedes niveau – om end aftagerne generelt vurderer vigtigheden af kom-

petencerne lidt højere end niveauet.

De øvrige kompetencers vigtighed og niveau

Hovedparten af aftagerne vurderer alle de 10 øvrige kompetencer som enten ”i meget høj grad”

eller ”i høj grad” vigtige for, at nyuddannede pædagoger kan løse deres arbejdsopgaver. Samtidig

vurderer størstedelen af aftagerne, at de nyuddannedes niveau enten er ”højt” eller ”middel” inden

for de samme 10 kompetencer. På den baggrund er det vurderingen, at der er en forholdsvis god

sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau, selvom aftager-

ne gennemgående vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet.

De vigtigste kompetencer i dag og om fem år

Aftagerne vurderer, at de vigtigste grundlæggende kompetencer for nyuddannede pædagoger i dag

er relationelle kompetencer. Aftagerne skønner desuden, at også om fem år er der især et særligt

behov for, at pædagoger har relationelle kompetencer.

Praksis ved ansættelse af nyuddannede

Godt halvdelen af aftagerne vurderer, at der er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere

nyuddannede pædagoger på deres arbejdsplads. De hyppigst benyttede aktiviteter ved ansættelse

af nyuddannede pædagoger er en statussamtale inden for de første tre måneder samt løbende

feedback.

Behov for efter- og videreuddannelse

90 % af aftagerne vurderer, at en eller flere af deres medarbejdere har behov for efter- og videre-

uddannelse. Aftagerne vurderer primært, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og

videreuddannelse inden for det pædagogiske område.

6/21

3. Kort om aftagerne i undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på svar fra 125 aftagere, som tilsammen er nærmeste ledere for 210 ny-

uddannede pædagoger, der er dimitteret fra UCSJ i perioden efterår/vinter 2014 – efterår/vinter

2016. De 125 aftagere er primært ansat på kommunale arbejdspladser.

Figur 1: Hvor er du ansat? (n=125)

Som det fremgår af figur 1, er størstedelen af aftagerne i undersøgelsen ansat på kommunale ar-

bejdspladser (84 %). Derudover er 9 % ansat på private arbejdspladser, 6 % er ligeligt fordelt på

regionale arbejdspladser og andet, mens den sidste ene procent er ansat i fag- eller interesseorga-

nisationer.

Aftagerne i undersøgelsen arbejder desuden primært inden for daginstitutionsområdet, jf. figur 2. Figur 2: Inden for hvilket arbejdsområde er du ansat? (n=125)

Figur 2 viser, at lidt over halvdelen af aftagerne er ansat inden for daginstitutionsområdet (52 %),

mens 22 % er ansat inden for skole- og fritidsområdet og 20 % er ansat inden for det social- og

specialpædagogiske område. Derudover er en mindre andel (5 %) ansat inden for det socialpæda-

gogiske område, og 1 % angiver at arbejde med andet.

3%

84%

9% 1% 3%

Statslig arbejdsplads Regional arbejdsplads Kommunal arbejdsplads

Privat arbejdsplads Fag- eller interesseorganisation Andet

52%

22%

5%

20%

1%

Daginstitutionsområdet Skole- og fritidsområdet

Socialpædagogiske område Social- og specialpædagogiske område

Andet

7/21

4. Overordnet relevans af de nyuddannedes kompetencer

Et af aftagerundersøgelsens væsentligste formål er at undersøge, i hvilken grad aftagerne vurde-

rer, at de nyuddannedes kompetencer er relevante. Aftagerne er i spørgeskemaet blev bedt om at

vurdere, i hvilken grad de nyuddannedes kompetencer overordnet lever op til arbejdspladsens be-

hov. Figur 3: I hvilken grad lever den/de nyuddannedes kompetencer overordnet set op til arbejdsplad-sens behov? (n=123)

Som det vises i figur 3, vurderer lidt over halvdelen af aftagerne (52 %), at de nyuddannede pæ-

dagogers kompetencer ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” lever op til arbejdspladsernes behov.

Derudover ses det, at 44 % af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes kompetencer ”i nogen

grad” lever op til arbejdspladsernes behov, mens i alt 5 % vurderer, at de nyuddannedes kompe-

tencer ”i mindre grad” eller ”slet ikke” lever op til behovet. I figur 4 nedenfor er aftagernes vurdering af, i hvilken grad de nyuddannedes kompetencer lever op til arbejdspladsens behov opdelt på aftagernes arbejdsområde Figur 4: I hvilken grad lever den/de nyuddannedes kompetencer overordnet set op til arbejdsplad-sens behov? Opdelt på de tre største arbejdsområder

Som det fremgår af figuren ovenfor, er der forholdsvis store forskelle på besvarelserne af spørgs-

målet om, i hvilken grad de nyuddannedes kompetencer overordnet set op til arbejdspladsens be-

hov afhængigt af aftagernes arbejdsområder, idet ansatte inden for skole- og fritidsområdet har

den mest positive vurdering sammenlignet med de to øvrige arbejdsområder. Forskellen er stati-

stisk signifikant (Kruskal Wallis, p-værdi 0,045).

7% 45% 44% 4% 1%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

10%

4%

34%

73%

52%

48%

23%

44%

8%

4%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Daginstitutionsområdet (n=64)

Skole- og fritidsområdet (n=26)

Social- og specialpædagogiske område (n=25)

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

8/21

5. Kompetencer - vigtighed og de nyuddannedes niveau

Et centralt tema i undersøgelsen knyttet til relevansen af de nyuddannedes kompetencer er at un-

dersøge aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetencer set i forhold til vigtighed og ni-

veau. Såfremt der er overensstemmelse mellem vurderingen af vigtighed og niveau, er det en god

indikation på, at de nyuddannede har opnået relevante kompetencer gennem deres uddannelse.

Aftagerne er i spørgeskemaet blevet bedt om at vurdere henholdsvis vigtigheden af en række ud-

dannelsesspecifikke kompetencer fra pædagoguddannelsens studieordning og niveauet inden for

disse kompetencer.1 Aftagernes svar fremgår af tabel 1 nedenfor. Tabel 1: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående faglige kompetencer er vigtige for, at nyud-dannede pædagoger kan løse deres arbejdsopgaver? / Hvordan vurderer du den/de nyuddannedes niveau i forhold til nedenstående faglige kompetencer? a) I meget høj

grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

b) Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt

1. a) Vigtighed (n=119)

39% 40% 19% 3%

b) Niveau (n=117)

9% 43% 43% 5% 1%

2. a) Vigtighed (n=119)

32% 43% 22% 3%

b) Niveau (n=117)

4% 48% 41% 7%

3. a) Vigtighed (n=119)

37% 41% 19% 3%

b) Niveau (n=117)

10% 47% 39% 3%

4. a) Vigtighed (n=119)

29% 41% 24% 6%

b) Niveau (n=117)

8% 33% 46% 11% 3%

5. a) Vigtighed (n=119)

45% 40% 13% 3%

b) Niveau (n=117)

15% 40% 34% 10%

6. a) Vigtighed (n=119)

47% 40% 13% 1%

b) Niveau (n=117)

16% 50% 25% 8% 1%

7. a) Vigtighed (n=119)

22% 43% 29% 6%

b) Niveau (n=117)

8% 37% 37% 16% 3%

1. Agerer selvstændigt med klarhed over eget ansvarsområde i det pædagogiske arbejde 2. Identificerer selvstændigt relevante indsatser ift. brugernes behov for udvikling, læring, trivsel og/eller

omsorg 3. Indgår i udviklingsunderstøttende relationer med brugerne afstemt efter brugernes behov og særlige

problemstillinger 4. Dokumenterer, evaluerer og justerer pædagogiske indsatser ift. brugerne eller ift. den pædagogiske

praksis 5. Indgår i samarbejde med brugere og pårørende på et etisk forsvarligt grundlag 6. Samarbejder med kollegaer og andre fagpersoner i planlægning og koordinering af opgaver

7. Forstår de organisatoriske, institutionelle og ledelsesmæssige rammer for det pædagogiske arbejde og kan agere i forhold til det

Det fremgår af tabel 2, at størstedelen af aftagerne vurderer, at de 7 kompetencer fra studieord-

ningen enten ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” er vigtige for, at nyuddannede pædagoger kan

1 Uddannelsen har selv udvalgt de uddannelsesspecifikke kompetencer fra studieordningen.

9/21

løse deres arbejdsopgaver. Derudover fremgår det, at størstedelen af aftagerne vurderer, at de

nyuddannedes niveau enten er ”højt” eller ”middel” inden for de 7 kompetencer.

Dette indikerer overordnet set, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af

kompetencerne og de nyuddannedes niveau – om end aftagerne generelt vurderer vigtigheden af

kompetencerne lidt højere end niveauet.

Ses der nærmere på vurderingen af de enkelte kompetencer i tabellen fremgår det, at den kompe-

tence som aftagerne vurderer vigtigst for nyuddannede pædagoger er evnen til at ’samarbejde

med kollegaer og andre fagpersoner i planlægning og koordinering af opgaver’ (6), idet i alt 87 %

af aftagerne vurderer, at kompetencen ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” er vigtig. Det er samti-

digt den kompetence, hvor niveauet hos de nyuddannede pædagoger vurderes højest, idet i alt 66

% af aftagerne mener, at niveauet er ”meget højt” eller ”højt”. Her er der med andre ord tale om

en god overensstemmelse mellem vurderingen af kompetencernes vigtighed og kompetenceni-

veauet hos de nyuddannede.

Endelig fremgår det af tabellen, at kompetencen med den laveste vigtighed er, at de nyuddannede

’forstår de organisatoriske, institutionelle og ledelsesmæssige rammer for det pædagogiske arbejde

og kan agere i forhold til det’ (7), hvor i alt 65 % af aftagerne vurderer vigtigheden til ”i meget høj

grad” eller ”i høj grad”. Samtidig fremgår det, at det også er den kompetence, hvor niveauet ligger

lavest hos de nyuddannede, ifølge aftagerne, idet i alt 19 % af aftagerne vurderer, at niveauet er

under ”middel”. Igen er der således tale om en meget klar overensstemmelse mellem kompeten-

cernes vigtighed og kompetenceniveauet hos de nyuddannede pædagoger.

Aftagerne har også vurderet vigtigheden af en række øvrige kompetencer og de nyuddannedes ni-

veau inden for disse. De øvrige kompetencer er formuleret med afsæt i input til undersøgelsen fra

uddannelsesrepræsentanter og aftagerrepræsentanter, jf. bilag 1. I tabel 2 ses sammenhængen

mellem de øvrige kompetencers vigtighed og de nyuddannedes niveau.

10/21

Tabel 2: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående øvrige kompetencer er vigtige for, at nyud-dannede pædagoger kan løse deres arbejdsopgaver? / Hvordan vurderer du den/de nyuddannedes niveau i forhold til nedenstående øvrige kompetencer?

a) I meget høj

grad I høj grad I nogen

grad I mindre grad

Slet ikke

b)

Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt

Ansvarlighed a) Vigtighed (n=117)

66% 27% 7%

b) Niveau (n=116)

25% 50% 22% 2% 1%

Samarbejdsevner a) Vigtighed (n=117)

61% 33% 5% 2%

b) Niveau (n=116)

22% 50% 27% 1%

Evne til at arbejde på tværs af fag og professioner

a) Vigtighed (n=117)

35% 42% 17% 4% 2%

b) Niveau (n=114)

12% 35% 41% 11%

Selvstændighed a) Vigtighed (n=117)

54% 35% 9% 3%

b) Niveau (n=116)

12% 32% 50% 5% 1%

Faglig nysgerrighed a) Vigtighed (n=117)

52% 39% 9%

b) Niveau (n=116)

20% 41% 37% 1% 1%

Udviklings- og om-stillingsparathed

a) Vigtighed (n=116)

59% 30% 10% 1%

b) Niveau

(n=115)

19% 44% 35% 3%

Kritisk refleksion a) Vigtighed (n=117)

53% 36% 8% 3%

b) Niveau (n=115)

14% 29% 48% 9% 1%

Evne til at anvende erhvervede teorier i praksis

a) Vigtighed (n=117)

34% 50% 13% 3%

b) Niveau (n=115)

10% 26% 57% 8%

It-kompetencer a) Vigtighed (n=117)

19% 50% 28% 3%

b) Niveau (n=114)

18% 57% 22% 4%

Formidlings-kompetencer

a) Vigtighed (n=117)

31% 49% 16% 4%

b) Niveau (n=115)

9% 23% 59% 9% 1%

Det fremgår af tabellen, at flertallet af aftagerne vurderer alle de 10 øvrige kompetencer som en-

ten ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” vigtige for, at nyuddannede pædagoger kan løse deres ar-

bejdsopgaver. Derudover fremgår det, at størstedelen af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes

niveau enten er ”højt” eller ”middel” inden for de samme 10 kompetencer.

Det er på den baggrund vurderingen, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtighe-

den af kompetencerne og de nyuddannedes niveau, selvom aftagerne gennemgående vurderer vig-

tigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet.

Når der ses nærmere på vurderingen af de enkelte kompetencer i tabellen, fremgår det, at de vig-

tigste kompetencer for nyuddannede pædagoger, ifølge aftagerne, er samarbejdsevner og ansvar-

lighed, idet i alt mellem 93-94 % af aftagerne mener, at disse kompetencer ”i meget høj grad” el-

ler ”i høj grad” er vigtige. Samtidig vurderer aftagerne, at niveauet hos de nyuddannede

pædagoger er højest i forhold til samarbejdsevner, ansvarlighed og It, hvor i alt mellem 72-75 %

11/21

vurderer, at de nyuddannedes niveau er ”meget højt” eller ”højt”. Her er der således tale om en

god overensstemmelse mellem kompetencernes vigtighed og kompetenceniveauet hos de nyud-

dannede.

Endelig er den kompetence, der vægtes lavest med hensyn til vigtighed, at de nyuddannede har

It-kompetencer, hvor i alt 69 % mener, at kompetencen ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” er

vigtig. Samtidig er de kompetencer, hvor niveauet vurderes lavest hos de nyuddannede formid-

lingskompetencer og evnen til at anvende erhvervede teorier i praksis, idet i alt mellem 32-36 % af

aftagerne vurderer niveauet til ”meget højt” eller ”højt”. Her er der med andre ord ingen overens-

stemmelse mellem kompetencernes vigtighed og kompetenceniveauet hos de nyuddannede pæda-

goger.

En nærmere analyse viser, at der er statistisk signifikante forskelle på aftagernes vurderinger af de

nyuddannedes niveau afhængigt af deres arbejdsområde, jf. figur 5 nedenfor. Figur 5: Hvordan vurderer du den/de nyuddannedes niveau i forhold til nedenstående øvrige kom-

petencer? Opdelt på de tre største arbejdsområder

Lodret akse: 5) Meget højt, 4) Højt, 3) Middel, 2) Lavt, 1) Meget lavt

Vandret akse: a) Ansvarlighed b) Samarbejdsevner c) Evne til at arbejde på tværs af fag og professioner

d) Selvstændighed e) Faglig nysgerrighed f) Udviklings- og omstillingsparathed g) Kritisk refleksion h) Evne til at anvende erhvervede teorier i praksis i) It-kompetencer j) Formidlings-kompetencer

Sammenligningen mellem besvarelserne fra aftagerne fra de tre største arbejdsområder viser, at

det social- og specialpædagogiske områdes vurderinger gennemgående ligger lavest af de tre ar-bejdsområder med få mindre undtagelser. Der er tale om statistisk signifikante forskelle mellem de tre arbejdsområders vurderinger i underspørgsmål c, d og h (Kruskal Wallis, p-værdi hhv. 0,004, 0,024 og 0,042).

4,00 3,97

3,33

3,48

3,85

3,82 3,48 3,47

4,02

3,41

4,25 4,17

3,96 3,79

3,67

4,00

3,50

3,33

3,83

3,26 3,65 3,70 3,36

3,13

3,70 3,52

3,26

3,00

3,70

2,91

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

a b c d e f g h i j

Daginstitution (60-61) Skole- og fritidsområdet (23-24) Social- og specialpæd. område (22-23)

12/21

6. De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år

Et andet centralt tema i undersøgelsen er aftagernes vurdering af, hvilke grundlæggende kompe-

tencer der er de vigtigste for pædagoger såvel i dag som om fem år. En belysning af dette tema

bidrager med viden til sikring af, at uddannelsen afspejler arbejdsmarkedets behov både nu og i

den nærmeste fremtid. Figur 6: Hvilke kompetencer vurderer du, er de vigtigste for pædagoger?

Figur 6 ovenfor illustrerer tydeligt, at størstedelen af aftagerne (72 %) angiver, at relationelle

kompetencer er de vigtigste for pædagoger sammenlignet med praktiske handlekompetencer, teo-

retiske kompetencer og personlige kompetencer. Samtidig fremgår det af figuren, at aftagerne

vurderer, at teoretiske kompetencer er den mindst vigtige af disse grundlæggende kompetencer,

idet henholdsvis 28 % og 44 % vurderer, at det er den 3. vigtigste og 4. vigtigste kompetence.

Til dette spørgsmål har 26 af aftagerne i undersøgelsen kommenteret og uddybet, hvilke kompe-

tencer de vurderer, der er de vigtigste for pædagoger. Sammenfattende har aftagerne svaret, at

det er væsentligt, at pædagoger kan danne relationer, være inkluderende og empatiske, samt at

de skal anerkende borgeren. Videre har flere af aftagerne svaret, at alle fire kompetencer er vigtige

for pædagoger. Nogle af aftagerne har bemærket, at det er vigtigt, at de nyuddannede har et godt

teoretisk fundament samt at de skal være personligt stærke og robuste. Derudover har aftagerne

bemærket, at pædagoger bør have samarbejdskompetencer og være selvreflekterende.

En nærmere analyse viser, at der også er statistisk signifikante forskelle på aftagernes vurderinger

af, hvilke grundlæggende kompetencer der er de vigtigste afhængigt af deres arbejdsområde, jf.

figur 7.

15%

6%

72%

16%

29%

22%

21%

33%

30%

28%

5%

33%

27%

44%

2%

19%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Praktiske handlekompetencer (n=115)

Teoretiske kompetencer (n=115)

Relationelle kompetencer (n=116)

Personlige kompetencer (n=114)

Vigtigste 2. vigtigste 3. vigtigste 4. vigtigste

13/21

Figur 7: Hvilke kompetencer vurderer du, er de vigtigste for pædagoger? Opdelt på de tre største

arbejdsområder

Lodret akse = 1., 2., 3. og 4. prioritet

I forhold til relationelle kompetencer er der en statistisk signifikant forskel på aftagernes priorite-

ring afhængigt af hvilke af de tre største arbejdsområder, de er ansat indenfor, idet aftagere in-

denfor daginstitutionsområdet prioriterer denne kompetence højere end aftagere fra de to andre

arbejdsområder (Kruskal Wallis Test, p-værdi 0,034).

I figur 8 nedenfor ses aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvilke grundlæggende kompeten-

cer der særligt er behov for, at pædagoger har om fem år. Der tegner sig et billede, der er for-

holdsvis ens i forhold til aftagernes vurderinger af, hvilke kompetencer der er de vigtigste i dag.

Figur 8: Hvilke kompetencer vurderer du, at der særligt er behov for, at pædagoger har om 5 år?

Som det fremgår af figur 8, vurderer størstedelen af aftagerne (89 %), at der særligt er behov for,

at pædagoger om 5 år har relationelle kompetencer. Derudover ses det, at aftagerne vægter de

praktiske handlekompetencer lavest i forhold til behovet om 5 år, idet kun 54 % har valgt disse

kompetencer.

2,78 2,97

1,23

2,69

2,33

3,33

1,50

2,58 2,65

3,26

1,61

2,35

1

2

3

4

Praktiske Teoretiske Relationelle Personlige

Daginstitution (59-61) Skole- og fritidsområdet (24) Social- og specialpæd. område (23)

54%

70%

89%

74%

22%

46%

30%

11%

26%

78%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Praktiske handlekompetencer (n=115)

Teoretiske kompetencer (n=115)

Relationelle kompetencer (n=115)

Personlige kompetencer (n=115)

Andet (n=115)

Valgt Ikke valgt

14/21

Aftagerne har i dette spørgsmål haft mulighed for at uddybe deres besvarelser i forhold til hvilke

kompetencer, der særligt er behov for, at pædagoger har om 5 år. Her har ti af aftagerne i forhold

til de praktiske handlekompetencer svaret, at det særligt er relevant, at pædagoger om 5 år kan

handle hurtigt, praktisk, selvstændigt og selvledende. Derudover har de bemærket, at pædagoger

skal arbejde med flere praktiske opgaver, at de skal have evnerne til at organisere, agere og styre

større børnegrupper samt at de skal kunne indgå som ligeværdige kollegaer, med det samme efter

ansættelse.

I forhold til de teoretiske kompetencer har 11 af aftagerne sammenfattende bemærket, at pæda-goger skal kunne omsætte teori til praksis, at de skal kunne opsøge viden og arbejde validt samt at

de skal have en god teoretisk tilgang. Aftagerne har desuden bemærket, at de skal kunne reflekte-re over egen praksis, og endelig at de skal kende til pædagogiske metoder, målsætninger og do-

kumentation. 11 aftagere har i forhold til de relationelle kompetencer sammenfattende svaret, at pædagoger skal være autentiske, at de skal kunne definere og udvise sociale spilleregler samt at de skal have en

etisk indsigt i samspil mellem mennesker. Derudover har aftagerne svaret, at pædagoger bør have fokus på deres egen identitet og faglighed samt at de skal kunne arbejde tværprofessionelt. Endelig i forhold til de personlige kompetencer har 13 af aftagerne sammenfattende uddybet, at pædagoger skal være psykisk robuste, nysgerrige, havde drivkraft og energi. Derudover bør de, ifølge aftagerne være fleksible, innovative og omstillingsparate. Desuden bør pædagoger have et godt overblik, gode samarbejds- og refleksionsevner samt kunne se kritisk på egen praksis. Derud-

over har en enkelt aftager bemærket, at det forventes, at pædagoger er parate til og har et dybt-følt ønske om at deltage i børnenes og familiernes liv, inden for de rammer som daginstitutionen danner.

Som det fremgår af figur 8 har aftagerne også haft mulighed for at svare ’Andet’ på spørgsmålet og selv tilføje kompetencer, som de vurderer, der særligt er behov for, at pædagoger har om 5 år. Denne mulighed har 24 af aftagerne (22 %) valgt at benytte sig af. Sammenfattende har de sva-

ret, at pædagoger bør være anerkendende, sociale, nysgerrige, psykiske robuste og fleksible. Des-uden skal de, ifølge aftagerne, have viden og kompetencer inden for klasseledelse, it-egenskaber, didaktik, kommunikation, visionær kreativitet og de skal kunne reflektere i et metaperspektiv. Der-udover mener flere af aftagerne, at det er vigtigt, at pædagoger er omstillingsparate om 5 år.

15/21

7. Aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede

Et særligt tema i undersøgelsen er aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede. Belysningen

af dette tema giver viden til brug for pædagoguddannelsen ved forberedelse og forventningsaf-

stemning med de studerende ift. indtrædelse på arbejdsmarkedet.

Figur 9 nedenfor viser aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvilke aktiviteter arbejdspladsen

sætter i gang ved ansættelse af nyuddannede pædagoger.

Figur 9: Hvilke af følgende aktiviteter iværksætter din arbejdsplads ved ansættelse af nyuddannede pædagoger?

Ifølge figur 9 iværksætter aftagerne en række forskellige aktiviteter for at integrere de nyuddanne-

de på arbejdspladserne. Den aktivitet som flest aftagere benytter sig af, er en statussamtale inden

for de første tre måneder (77 %), mens den aktivitet som færrest af aftagerne gør brug af, er en

introdag eller et introforløb (46 %).

12 af aftagerne (10 %) har, som det fremgår af figuren, valgt at svare ’andet’, og derefter uddybet

deres svar. Opsummerende har aftagerne her svaret, at de bruger sidemandsoplæring i form af

undervisningstimer sammen med erfarne skolepædagoger, at de bruger en psykolog til at coache

de nyuddannede samt at de arbejder med ”teamdiamanten” og giver psykologsamtaler for udvik-

ling af nye pædagoger, efter den enkeltes behov.

Aftagerne er også blevet bedt om at svare på, om de generelt vurderer, at der er behov for at

iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede pædagoger på deres arbejdsplads. Svarene

fremgår af figur 10.

46%

49%

69%

77%

4%

10%

54%

51%

31%

23%

97%

90%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

En introdag / et introforløb inden for de første parmåneder, hvor den nyuddannede bliver introduceret til

arbejdspladsen og nye kollegaer (n=115)

En mentorordning hvor den nyuddannede bliver tilknytteten kollega fra arbejdspladsen, som har ansvaret for, at den

nyuddannede bliver godt integreret (n=115)

Løbende feedback til den nyuddannede (n=115)

En statussamtale med den nyuddannede inden for deførste tre måneder (n=115)

Ingen af de nævnte aktiviteter (n=115)

Andet (n=115)

Valgt Ikke valgt

16/21

Figur 10: Vurderer du, at der generelt er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyud-dannede pædagoger på din arbejdsplads? (n=101)

Som vist i figur 10, vurderer lidt over halvdelen af aftagerne (52 %), at der er behov for at iværk-

sætte aktiviteter for, at de nyuddannede bliver integreret på arbejdspladsen.

Til dette spørgsmål har aftagerne haft mulighed for at kommentere og uddybe deres besvarelse.

Denne mulighed har 26 af aftagerne i undersøgelsen benyttet sig af. Sammenfattende fremgår det

af de kvalitative svar, at nogle af aftagerne mener, at de nyuddannede pædagoger ikke er indstillet

på, hvad der kræves af dem, når de bliver ansat, hvilket også er grunden til, at aftagerne har fokus

på at iværksætte aktiviteter for at integrere den nyuddannede. Derudover fremgår det, at nogle af

aftagerne mener, at det at strukturere en god velkomst for de nyuddannede, er en forudsætning

for trivsel og udvikling af deres kompetencer. Desuden nævner flere aftagere, at vigtigheden af at

iværksætte aktiviteter, afhænger af den enkelte nyuddannede, og at det derfor varierer fra person

til person, hvor mange aktiviteter der iværksættes ved ansættelsen.

Derudover fremgår det af de kvalitative kommentarer, at flere af de aftagere som svarer, at de ik-

ke iværksætter nogen specifikke aktiviteter for at integrere nyuddannede bemærker, at de har en

øget opmærksomhed på de nyuddannede, herunder den manglende erfaring og de eventuelt

manglende kompetencer.

Afslutningsvis nævner flere af aftagerne, at de nyuddannede har behov for at lære at samarbejde

og at indgå i et fællesskab. Ligesom nogle af aftagerne nævner, at de nyuddannede mangler viden

om kulturintegration og daglig praksis med magtanvendelser samt kompetencer i forhold til at ar-

bejde med mennesker, der er socialt udfordrede.

52% 48%

Ja Nej

17/21

8. Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse

Det sidste tema i undersøgelsen er aftagernes vurdering af behovet for efter- og videreuddannelse.

Dette tema kan dels give en indikation af, på hvilke områder uddannelsen evt. bør styrke under-

visningen og dels en indikation af, hvilke typer efter- og videreuddannelse UCSJ, som institution,

bør prioritere at udbyde.

Det skal bemærkes, at i spørgeskemaet blev aftagerne informeret om, at spørgsmålene under det-

te tema både vedrører nyuddannede og erfarne pædagoger.

Figur 11 viser aftagernes besvarelse af spørgsmålet om, hvorvidt deres medarbejdere har behov

for efter- og videreuddannelse.

Figur 11: Vurderer du, at en eller flere af dine medarbejdere har behov for efter- og videreuddan-nelse? (n=108)

Som det ses af figur 11, vurderer langt størstedelen af aftagerne (90 %), at en eller flere af deres

medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse.

Aftagerne er i den forlængelse blevet spurgt om, på hvilke områder de vurderer, at de pågældende

medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Besvarelserne fremgår af figur 12. Figur 12: På hvilke områder vurderer du, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og

videreuddannelse? Spørgsmålet stilles kun til de 97, der svarede ’ja’ i figur 11.

Som det fremgår af figur 12, vurderer næsten alle aftagerne (95 %), at de pågældende medarbej-

dere har behov for efter- og videreuddannelse inden for det pædagogiske område. En mindre andel

af aftagerne vurderer, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse

inden for leder- og teamudviklingsområdet (12 %) og forvaltnings- og styringsområdet (4 %).

90%

10%

Ja Nej

95%

12%

4%

8%

5%

88%

96%

92%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Det pædagogiske område (n=97)

Leder- og teamudviklingsområdet (n=97)

Forvaltnings- og styringsområdet (n=97)

Andet (n=97)

Valgt Ikke valgt

18/21

I dette spørgsmål havde aftagerne også mulighed for at svare ”Andet” og selv uddybe. Dette har

otte af aftagerne (8 %) valgt at benytte sig af, og her anført, at de pågældende medarbejdere har

behov for efter- og videreuddannelse inden for kommunikationsområdet, it-området samt inden for

klasseledelse, konflikthåndtering og didaktik. Endelig er aftagerne i relation til efter- og videreuddannelsestemaet blevet spurgt om, hvilke typer

efter- og videreuddannelse de vurderer, kan være relevante for de pågældende medarbejdere. I figur 13 ses aftagernes besvarelse. Figur 13: Hvilke typer efter- og videreuddannelse vurderer du kan være relevante for de pågælden-de medarbejdere at tage? Spørgsmålet stilles kun til de 97, der svarede ’ja’ i figur 11.

Som figur 13 viser, vurderer 81 % af aftagerne, at særligt tilrettelagte forløb til bestemte målgrup-

per kan være relevante for de pågældende medarbejdere. Derudover viser figuren, at 59 % af af-

tagerne mener, at fagspecifikke kurser kan være relevante, mens lidt over halvdelen (52 %) me-

ner, at moduler på en diplomuddannelse kan være relevante. Samtidig vurderer kun 7 % af

aftagerne, at en hel diplomuddannelse vil være relevant for de pågældende medarbejdere.

59%

52%

81%

7%

41%

49%

19%

93%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Fagspecifikke kurser (n=97)

Moduler på en diplomuddannelse (n=97)

Særligt tilrettelagt forløb til bestemte målgrupper(n=97)

En hel diplomuddannelse (n=97)

Valgt Ikke valgt

19/21

9. Øvrige kommentarer

I undersøgelsen har aftagerne haft mulighed for at komme med øvrige kommentarer til det, der

måtte ligge dem på sinde, hvilket 13 af aftagerne har valgt at benytte sig af. Nedenfor er de øvrige

kommentarer sammenfattet og opdelt i temaer.

Uddannelse

Fire af aftagerne har bemærket, at der generelt er behov for, at pædagoger videreuddanner sig.

Denne videreuddannelse kan ifølge tre af aftagerne være i form af moduler på en diplomuddannel-

se. En anden aftager har pointeret, at de på vedkommendes arbejdsplads har meget uddannelse

igennem det kommunale, idet de er med i forskellige udviklingsprojekter, hvor pædagoger bliver

fagligt opdateret og klædt på.

Forventninger på arbejdspladsen

En aftager har kommenteret, at de nyuddannede pædagoger ofte ikke ved, hvad der forventes af

dem, samt at de til tider er fraværende og har svært ved at være på en arbejdsplads. En anden

aftager har udtrykt, at nyuddannede skal have respekt for virksomheden, og som lønmodtager,

kunne forstå individets betydning for fællesskabet.

Pædagoguddannelsen

En aftager har bemærket, at det er frustrerende, at uddannelsen ændres hele tiden, da det som

vejleder kan det være rigtig svært at følge med. En anden aftager har svaret, at pædagoguddan-

nelsen bliver nødt til at stramme op og revurdere flere kriterier for de studerende sådan, at der er

en klar forventning til, hvad den studerende skal kunne. Endvidere har den samme aftager be-

mærket, at det er vedkommendes opfattelse, at mange af de studerende kommer fra skolen til

praktikkerne med en meget begrænset teoretisk baggrund. Aftageren har samtidig kommenteret,

at pædagoguddannelsen skal være mere lyttende over for praktikinstitutionerne, efter de stude-

rende har været i et praktikforløb, idet en studerende der ikke består sit praktikforløb, ikke bør

kunne fortsætte studiet.

De nyuddannedes niveau

To aftagere har påpeget, at det generelt varierer meget, hvordan den enkelte nyuddannede klarer

arbejdet. En aftager har udtrykt, at det kræver forskellige kompetencer at være pædagog, af-

hængig af om man arbejder med vuggestuebørn, børnehavebørn eller børn i et fritidshjem.

Derudover har en aftager pointeret, at det er vigtigt, at den nyuddannede medarbejder får lov til at

være ny og finde sig selv i det pædagogiske arbejde, mens det samtidig er vigtigt, at den viden der

tilegnes gennem uddannelsen er bred og relevant.

Pædagogernes kompetencer

En aftager har bemærket, at en nyuddannet pædagog bør være bekræftende, følgende og altid tale

til og med børnene.

20/21

Bilag 1: Metode og datagrundlag

Udarbejdelse af undersøgelsen

Aftagerundersøgelsen for pædagoguddannelsen er en del UCSJ’s samlede aftagerundersøgelse for

alle institutionens grunduddannelser. UCSJ’s samlede aftagerundersøgelse er udarbejdet i samar-

bejde mellem UCSJ’s kvalitetsafdeling og repræsentanter for UCSJ’s grunduddannelser og aftagere.

Kvalitetsafdelingen, der har det overordnede ansvar for aftagerundersøgelsen, inviterede tidligt i

undersøgelsens udviklingsproces uddannelsesrepræsentanter og aftagerrepræsentanter til at delta-

ge i et udviklingsmøde om undersøgelsen. Udviklingsmødet var meget konstruktivt og resulterede i

en række ideer til temaer og spørgsmål i aftagerundersøgelsen.

Med afsæt i drøftelserne på udviklingsmødet er der udarbejdet et fælles spørgeskema med en ræk-

ke obligatoriske spørgsmål til alle uddannelsernes aftagere. Desuden er der i spørgeskemaet mu-

lighed for, at de enkelte uddannelser kan tilføje temaer og spørgsmål, såfremt de har behov for

viden om forhold, som ikke berøres af de obligatoriske og tværgående spørgsmål. Pædagoguddan-

nelsen har foretaget en enkelt tilføjelse til spørgeskemaet i form af et baggrundsspørgsmål.

Udover uddannelsernes og aftagernes inddragelse i udviklingen af spørgeskemaet, er skemaet ble-

vet kvalificeret gennem høring af UCSJ’s direktion, centerchefer og EVU-områdechefer. Der til

kommer en gennemførelse af en pilottest af spørgeskemaet blandt aftagere af nyuddannede fra

UCSJ’s uddannelser. Pilottesten er gennemført ved, at i alt 8 aftagere via personlige telefoninter-

view, har givet deres feedback på spørgeskemaet efter selv at have besvaret det. Pilottesten med-

førte mindre ændringer i spørgeskemaet.

Målgruppe og indsamling af kontaktoplysninger

Målgruppen for UCSJ’s samlede aftagerunderundersøgelse er aftagere, hvor en aftager er defineret

som en person, der er den nærmeste leder for en eller flere nyuddannede, der er dimitteret fra

UCSJ inden for de seneste to år. Årsagen til den forholdsvis snævre definition er et ønske om, at

undersøgelsen skal afspejle vurderinger fra aftagere, som har et indgående kendskab til de nyud-

dannede og at aftagerne med stor sandsynlighed kan erindre, hvilke kompetencer de nyuddannede

havde, da de startede på arbejdspladsen.

Der er gjort brug af primært to forskellige tilgange til indsamling af kontaktoplysninger på aftagere

med henblik på at få en så bred dækning af aftagerfeltet som muligt. Dels er der indsamlet kon-

taktoplysninger via en mindre dimittendundersøgelse (1474 ud af 3491 besvarede undersøgelsen),

hvor oplysninger om dimittendernes ansættelsessted er anvendt til at identificere e-mailadresser

på lederne de pågældende ansættelsessteder. Dels er uddannelsernes eksisterende kontaktoplys-

ninger på aftagere fra eksempelvis praktiksamarbejder indsamlet.

Derudover er aftagerne, der har besvaret spørgeskemaet til aftagerundersøgelsen, blevet bedt om

at oplyse e-mailadresser på eventuelle kollegaer, der er nærmeste leder for én eller flere nyuddan-

nede fra UCSJ.2

2 Læs mere om bl.a. metode og gennemførelse af undersøgelsen i konceptet for aftagerundersøgelsen på UCSJ’s hjemmeside www.ucsj.dk under ”Kvalitet i UCSJ”.

21/21

Datagrundlag

Som det fremgår af tabel 1 blev 602 potentielle aftagere identificeret og inviteret til at deltage i

aftagerundersøgelsen for pædagoguddannelsen, og af dem svarede 125, at de var nærmeste lede-

re for minimum én nyuddannet, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. Derudover

fremgår det af tabellen, at de 125 aftagere i undersøgelsen sammenlagt er nærmeste ledere for

210 nyuddannede pædagoger, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 – efterår/vinter

2016. – Dette ud af et samlet antal dimittender på 1142 i perioden 1. januar 2015 - 19. december

2016.3

Tabel 1: Oversigt over datagrundlag

Antal invitationer udsendt

Antal besvarelser (har ansat min. én nyuddannet)

Antal nyuddannede som afta-gerne er nærmeste leder for

Antal dimittender

602 125 210 1142

Vurdering af datagrundlag

Kvalitet vurderer, at antallet af besvarelser i undersøgelsen er tilfredsstillende. Dette skal ses i ly-

set af antallet af identificerede potentielle aftagere og den udfordrende opgave det er at indkredse

aftagere, der er afgrænset til nærmeste ledere for nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden

for de seneste to år.

I sammenhæng med sidstnævnte skal det fremhæves, at også dimittendernes beskæftigelsesgrad

har betydning for antallet af besvarelser og for andelen af UCSJ’s samledes antal nyuddannede

pædagoger, som undersøgelsen omhandler. F.eks. har dimittendledigheden blandt pædagoger fra

UCSJ de seneste år været ca. 8 %.4

Selvom et større antal aftagere har deltaget i undersøgelsen og antallet af besvarelser vurderes

tilfredsstillende, er det en mindre andel (ca. 18 %) af UCSJ’s samlede antal nyuddannede pædago-

ger, som undersøgelsen omhandler. Der bør derfor i forbindelse med læsningen af undersøgelsens

resultater tages forbehold for den manglende repræsentativitet blandt aftagerne.

3 De to perioder for angivelse af henholdsvis nærmeste leder for nyuddannede og antal dimittender fra UCSJ er ikke identiske, men tilsvarende. 4 http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/faerdiguddannede/nyuddannedes-beskaeftigelse. Dimittendledigheden dækker perioden 2013-2011.