AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til...

120
BETÆNKNING AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del Efterløn BETÆNKNING NR. 483 1969

Transcript of AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til...

Page 1: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

BETÆNKNING

AFGIVET AF

TJENESTEMANDSKOMMISSIONEN AF 1965

2. delEfterløn

BETÆNKNING NR. 483

1969

Page 2: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

SCHULTZ BOGTRYKKERI . KØBENHAVN

Page 3: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Kapitel 1. Tjenestemandspensionsordningens indhold 5

1. Egenpension 52. Enkepension 63. Børnepension 74. Beregning af pensionsydelser 75. Andre pensionsregler 8

Kapitel 2. Karakteristik af tjenestemandspensionen som selvstændig efterlønsform 9

1. Historiske forudsætninger 92. Begrænsninger i adgangen til at opnå pensionsberettigende ansættelse 113. Karenstid 114. Skillelinjer med hensyn til retten til at oppebære pension 125. Forholdene ved fratræden af ikke-pensionsberettigende årsag 126. Pensionsretsfortabelse 137. Pensionsbidrag 148. Pensionsniveau 159. Sammenfatning 16

Kapitel 3. Forholdet mellem tjenestemandspension og sociale sikringsydelser 18

1. Ydelser efter den sociale pensionslovgivning 181. Folkepension 182. Invalidepension 203. Offentlig enkepension 204. Tillægspension 21

2. Tjenestemandspensionisters adgang til at opnå ydelser efter den sociale pensionslovgiv-ning 211. Indtægtsbestemte ydelser 212. Ikke-indtægtsregulerede ydelser 223. Tillægspension 22

3. Problemstillingen omkring forholdet mellem tjenestemandspension og sociale pensioner 22

Kapitel 4. Forslag til ny pensionsordning 261. Målsætning 262. Erhvervelse af pensionsret 273. Betingelserne for at opnå pension 27

1. Alderspension 282. Svagelighedspension 333. Pension ved afsked af anden utilregnelig årsag end alder og svagelighed 364. Ægtefællepension 365. Børnepension 39

4. Grundlaget for pensionsberegning 411. Pensionsalder 422. Løngrundlaget 48

5. Pensionsstørrelse 486. Pensionsudgifternes finansiering 517. Forholdene ved fratræden af ikke-pensionsbegrundende årsag 54

1. Fratræden i forbindelse med overgang til anden ansættelse på tjenestemandsvilkår 552. Fratræden af ikke-pensionsbegrundende årsag i andre tilfælde 56

Page 4: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

4

Side

Kapitel 5. Det lovmæssige grundlag for pensionsordningen 58

Udkast til lov om tjenestemandspension 59Bemærkninger til lovforslaget G4

BILAG

Bilag 1. Sammenstilling af bestemmelserne i udkast til lov om tjenestemandspension og dertilsvarende bestemmelser i lov om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd m. fl.love 83

Bilag 2. Størrelsesforholdet mellem pensionsgivende lonningsindtægt og egenpension pr. I. oktober1968 116

Bilag 3. Størrelsesforholdet mellem pensionsgivende lønningsindtægt og enkepension pr. 1. oktober1968 117

Bilag 4. Eksempler til belysning af udviklingen i forholdet mellem pensionsbidrag og løn- og pen-sionsstørrelser i tidsrummet 1958-1967 118

Page 5: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

Kapitel 1.

Tjenestemandspensionsordningens indhold.

Tjenestemandspensionen fremtræder efter deherom gældende regler i kapitel 2 i lov omlønninger og pensioner m. v. til statens tjene-stemænd som en af tjenestemandsforholdet af-ledet efterlønsydelse fra staten, der har til for-mål at sikre livsvarig økonomisk tryghed efteransættelsens ophør for tjenestemanden selv oghans efterladte gennem løbende udbetalinger,som størrelsesmæssigt er afpasset efter løn-ningsindtægten og ansættelsestidens længde.

Efter den bestående pensionsordning erhver-ver enhver tjenestemand, som fastansættes, in-den han er fyldt 40 år, ret til pension som enintegrerende del af de lovbeskyttede rettighe-der, der udspringer af tjenestemandsforholdet.

Som bidrag til udgifterne ved pensionerin-gen afkortes ved hver lønningsudbetaling, ind-til afgang fra tjenesten finder sted, et beløb,der i tiden efter 1. april 1967 normalt udgør372 pct. af lønningsindtægten incl. dyrtids- ogoverenskomsttillæg, men som ved lønnings- ogpensionslovens vedtagelse i 1958 blev fastsattil 4 pct.

Den personkreds, der er pensionssikret ihenhold til lønnings- og pensionslovens be-stemmelser, omfatter foruden tjenestemandenselv hans enke og efterladte mindreårige børn.Desuden indebærer reglerne, at fraskilte hu-struer under nærmere angivne forudsætningerbevarer ret til efter skilsmissen at få tillagtenkepension efter tjenestemanden.

1. Egenpension.Egenpension opnås, når afgang fra tjene-

stemandsstillingen finder sted under visse kva-lificerede omstændigheder, hvortil henregnesafskedigelse, der skyldes alder, svagelighed el-ler anden tjenestemanden utilregnelig årsag.

Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til aterholde afsked med pension, når han er fyldt67 år, og er forpligtet til at søge sin afsked fra

udgangen af den måned, hvori han fylder 70år. For en del specielle tjenestemandsstillinger,f. eks. inden for forsvaret og politiet, gælderdog lavere grænser for den alder, ved hvilkenafsked med alderspension kan søges, samt medhensyn til den pligtige afgangsalder.

Egenpension i form af svagelighedspensionopnås, når det dokumenteres, at tjenesteman-den på grund af svigtende helbred er ude afstand til fortsat at bestride tjenesten, og afske-digelse af denne årsag finder sted, hvad entenden gives efter ansøgning, eller uden at denpågældende selv har begæret afsked.

En tjenestemand har derudover krav påegenpension efter afsked, som skyldes andenham utilregnelig årsag. Inden for denne ram-me falder ikke blot afskedigelse, der — somf. eks. i tilfælde af indtrædende arbejdsmangel— er uden forbindelse med tjenestemandensindividuelle forhold, men også afskedigelse,som beror på, at den pågældende af subjektiveårsager, som han ikke bærer nogen egentligskyld for, f. eks. på grund af utilstrækkeligeevner, findes uegnet til at forblive i tjenesten.

Er afskedigelsen forårsaget af, at tjeneste-mandsstillingen inddrages, er der — forudsatat tjenestemanden er fyldt 30 år — tilsikretham en gunstigere økonomisk status end vedafsked af utilregnelig årsag i almindelighed. Iså fald har en tjenestemand nemlig ret til i 5år at oppebære ventepenge mod forpligtelse tili ventepengeperioden at modtage ansættelse ianden efter hans uddannelse og helbredstil-stand passende stilling med mindst samme løn-ningsindtægt som fastsat for den inddragnestilling. Ventepenge udbetales i de første 3 må-neder med beløb af samme størrelse som densidst opnåede løn og for tiden derefter med 2/3heraf. Når 5-årsperioden er udløbet, uden attjenestemanden har fået ansættelse i anden stil-ling, pensioneres han.

Medens egenpension således erhverves, nårafgang fra tjenesten skyldes forhold, der ikke

Page 6: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

kan tilregnes vedkommende tjenestemand, gæl-der som modstykke hertil, at retten til pensionfortabes, dersom afskedigelse finder sted somfølge af, at en tjenestemand har begået straf-bare handlinger eller andet misligt forhold,som udelukker hans förbliven i tjenestemands-stilling. Det er herom bestemt, at den tjeneste-mand, der afskediges, fordi han har gjort sigskyldig i strafbart forhold, som begrundernærliggende fare for misbrug af stillingen,mister retten til pension. Er der derimod taleom anden form for mislighed •—- herunder og-så strafsanktionerede handlinger, der ikke in-debærer fare for stillingsmisbrug — eller tje-nesteforseelser af en sådan beskaffenhed, attjenestemanden må anses for uskikket til atforblive i sin stilling, fortabes retten til pen-sion ikke definitivt, men pensionsspørgsmåletforelægges i disse tilfælde til afgørelse for be-villingsmyndighederne, og der træffes herefterved bevillingslov bestemmelse om, hvorvidtden pågældende skal have pension og i be-kræftende fald af hvilken størrelse.

For så vidt tjenestemandsansættelsen brin-ges til ophør, uden at der ved afskedigelsentilkommer tjenestemanden pension, er han be-rettiget til at få udbetalt de under ansættelsenindeholdte pensionsbidrag med renter eller —forudsat at fratræden finder sted efter egetønske — eventuelt en godtgørelse, der svarertil det dobbelte af de af ham selv indbetaltepensionsbidrag med renter. Det er dog en be-tingelse for at få udbetalt sådan dobbelt godt-gørelse, at beløbet overføres til en under stats-tilsyn stående pensionsordning eller anvendespå nærmere foreskreven måde til pensionsmæs-sigt formål gennem tegning af pensionsforsik-ring eller livrente.

2. Enkepension.Reglerne om den ved en tjenestemands ægte-

skab begrundede ret for hustruen til ved man-dens død at erhverve enkepension er opbyg-get ud fra det principielle hovedsynspunkt, atenkens pensionsadgang afledes af mandenspensionsmæssige stilling.

I overensstemmelse hermed er adgangen tilat få tillagt enkepension betinget af, at man-den enten selv var afgået med pension eller —såfremt han ved dødsfaldet endnu var i tjene-sten eller oppebar ventepenge — havde erhver-vet pensionsalder til opnåelse af ordinær egen-pension.

Enkepensionsretten er dog tillige for at hin-dre eventuel spekulativ udnyttelse af pensions-adgangen i tilfælde, hvor det ved ægteskabetsindgåelse må stille sig som overvejende sand-synligt, at enkepension kan blive aktuel i løbetaf kortere tid, gjort afhængig af. at visse be-tingelser med hensyn til tidspunktet for ægte-skabets indgåelse er opfyldt. Det er herom be-stemt, at tjenestemandsenker er uberettigedetil enkepension, dersom ægteskabet er indgåetefter mandens 60. år eller på hans dødsleje,eller efter at han var afskediget med pensioneller ventepenge, uden at genindtrædelse istatstjenesten har fundet sted.

Ud fra det principielle synspunkt, at ingenkan erholde ansættelse i mere end én tjeneste-mandsstilling, gælder endvidere, at en tjene-stemandsenke er afskåret fra at få udbetaltenkepension, så længe hun selv oppebærer løn-ning som tjenestemand eller egenpension, hid-rørende fra ansættelse i tjenestemandsstilling.En tjenestemands hustru, som efter mandensdød selv indtræder i eller forbliver ansat i entjenestemandsstilling, kan dog senere til en-hver tid vælge at oppebære enkepension imodat opgive sin tjenestemandsstilling uden egen-pension.

Den gældende ordning indeholder hjemmelfor, at en tjenestemands hustru, hvis ægteskabophæves ved skilsmisse, vil kunne bevare ret-ten til enkepension efter skilsmissen. Sådanret tilkommer en fraskilt hustru, hvis ægteskabhar bestået i mindst 5 år, under forudsætningaf, at der ved skilsmissen er fastslået under-holdspligt for manden, og at skilsmissebevillin-gen eller dommen indeholder udtrykkelig be-mærkning om hustruens berettigelse til enke-pension. Såfremt der ved tjenestemandens dødefterlades enke og en fraskilt hustru, der beggeer berettigede til enkepension, eller eventueltflere pensionsberettigede, fraskilte hustruer,deles enkepensionen imellem de berettigedeefter forholdet mellem det antal år, hver afdem har været gift med tjenestemanden.

Enker efter tjenestemænd, der ikke havdeerhvervet pensionsalder til opnåelse af ordinæregenpension, er som anført efter de nugælden-de regler ikke berettigede til enkepension. Så-danne enker har derimod foruden efterindtægtefter de almindelige regler herom krav på atfå udbetalt et beløb, der svarer til to års løn,beregnet på grundlag af tjenestemandens sidstudbetalte lønningsindtægt. Inden for denne be-løbsramme finder udbetaling som hovedregel

6

Page 7: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

sted i form af månedlige ydelser af sammestørrelse som laveste enkepension.

3. Børnepension.Lønningslovens bestemmelser om børnepen-

sion angår mindreårige børn, over for hvilkeder påhviler en tjenestemand forsørgelsespligt,og det er herved forudsat, at bestemmelsernefinder anvendelse i den udstrækning, hvori derefter lovgivningens almindelige regler forelig-ger forsørgelsespligt i forhold til det offentlige.

Børnepension ydes enten i form af et tillægtil egenpension og enkepension på 1.500 kr.årlig for hvert barn eller, hvor der er tale omforældreløse børn samt børn af en tjeneste-mand, der ved sin død ikke havde erhvervetpensionsalder til opnåelse af ordinær egen-pension, som en selvstændig pensionsydelse på2.400 kr. årlig. Desuden indeholder lovenhjemmel for, at der, for så vidt en tjeneste-mand ved sin død efterlader en fraskilt hustru,som ikke er berettiget til enkepension, tillæg-ges den fraskilte hustru en årlig pensionsydelsepå 1.500 kr. for hvert barn, over for hvilkettjenestemanden havde forsørgelsespligt, lige-som en pension af denne størrelse tilkommerbørn af en afdød, kvindelig tjenestemand, nårhun alene var indehaver af forældremyndighe-den, og denne ikke overgår til faderen. — Bør-netillæg å 1.500 kr. årlig kan, hvor omstæn-dighederne måtte tale derfor, tilstås den efter-levende ægtefælle, når den ene af to samgiftetjenestemænd afgår ved døden. Til børn af enafdød, kvindelig tjenestemand kan der ydesbørnepension med 1.500 kr. årlig for hvertbarn, for så vidt faderen ikke er statsansateller statspensionist og er ude af stand til atforsørge de fælles børn.

Medens egenpensioner og enkepensioner iprincippet tilstås for livstid, er børnepensio-ner begrænset til den tid, i hvilken barnet erundergivet forsørgelse. Det er herom bestemt,at udbetaling finder sted indtil barnets fyldte18. år; men denne aldersgrænse kan ved di-spensation forhøjes indtil det 24. år, når for-sørgelsen fortsættes til gennemførelse af en of-fentligt godkendt uddannelse, og forholdene iøvrigt i særlig grad taler for forlænget udbe-taling.

4. Beregning af pensionsydelser.Bortset fra børnepensioner, der som anført

udredes med standardbeløb, opgøres tjeneste-

mandspensionens størrelse individuelt pågrundlag af den enkelte tjenestemands løn-ningsindtægt på afgangstidspunktet og i for-hold til den erhvervede pensionsalder.

Den lønningsindtægt, som kommer i betragt-ning ved pensionsberegning, er lig med tjene-stemandens sidst opnåede løn (uden dyrtids-og overenskomsttillæg) inden for den løn-ningsklasse, hvortil vedkommende tjeneste-mandsstilling er henført, forhøjet med even-tuelle personlige, pensionsgivende tillæg.

Af denne lønningsindtægt indgår følgendeprocentdele i pensionsberegningen:

Ved beregning af egenpension:af de første 4.000 kr 100 pct.af de følgende beløb over 4.000 kr.

indtil 8.000 kr 95 -af de følgende beløb over 8.000 kr.

indtil 12.000 kr 85 -af de følgende beløb over 12.000

kr. indtil 16.000 kr 75 •af de følgende beløb over 16.000

kr 70 -

Ved beregning af enkepension:af de første 6.000 kr 100 pct.af de følgende beløb over 6.000 kr.

indtil 12.000 kr 95 -af de følgende beløb over 12.000

kr. indtil 18.000 kr 80 -af de følgende beløb over 18.000

kr 55 -

Af den således opgjorte pensionsindtægt be-regnes pensionen herefter som en procentdel,hvis størrelse er bestemt af tjenestemandensopnåede pensionsalder, hvorved forstås dettidsrum, i hvilket den pågældende efter at værefyldt 30 år har været fastansat ud over 5 åri pensionsberettigende tjenestemandsstilling.Pensionsalder indtjenes således tidligst fra detfyldte 35. år og kan ikke forøges ved tjenesteud over det tidspunkt, ved hvilket tjeneste-manden er pligtig at søge sin afsked.

Den pensionsprocent, der bringes i anven-delse, er fastlagt i to skalaer.

For egenpension anvendes:ved en pensionsalder

under 10 år 50 pct.fra 10 til 12 - 52 -

- 12 - 14 - 54 -- 14 - 16 - 56 -

7

Page 8: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

fra 16 til 18 år 58 pct.- 18 - 20 - 60 -- 20 - 22 - 62 -- 22 - 24 - 64 -• 24 - 26 - 66 -- 26 - 28 - 69 -- 28 - 30 - 72 -- 30 - 31 - 73 -- 31 - 32 - 74 -

på 32 år og derover 75 -

For enkepensionens vedkommende anvendesfølgende skala:når mandens pensionsalder udgjorde

under 7 år 35 pct.fra 7 til 12 - 38 -

- 12 - 16 - 41 -- 16 - 20 - 44 -- 20 - 24 • 47 -- 24 - 28 - 50 -- 28 - 32 - 53 -- 32 år og derover 56 -

For enkepensionister er adgangen til at op-nå højeste enkepension dog tillige betinget afmindst 25 års ægteskab, ligesom der i øvrigtgælder særlige betingelser med hensyn til æg-teskabets varighed for at få tilstået enkepen-sion, beregnet efter en pensionsprocent, dersvarer til en pensionsalder på 20 år og der-over.

Såfremt en tjenestemand under udførelsenaf sin tjeneste kommer således til skade, athan af denne årsag må afskediges, gælder somen særordning, at der uden hensyn til alder ogtjenestetid tilkommer den pågældende den forhøjeste pensionsalder fastsatte pension. Sva-rende hertil er det endvidere bestemt, at enkenefter en i pensionsberettigende stilling ansattjenestemand, der er omkommet ved udførel-sen af sin tjeneste eller afgået ved døden somfølge af tilskadekomst i tjenesten eller havdeværet pensioneret af sådan årsag, er berettiget

til uden hensyn til mandens alder og tjeneste-tid samt ægteskabets varighed at få tillagt denfor højeste pensionsalder fastsatte enkepen-sion.

De pensionsbeløb, der fremkommer ved be-regning i overensstemmelse med de ovenfornævnte regler, er undergivet dyrtids- og over-enskomstregulering efter reglerne i lønnings-og pensionslovens kap. 5.

5. Andre pensionsregler.I tilslutning til det anførte bemærkes, at

lønnings- og pensionslovens pensionsbestem-melser ifølge lov om lønninger m. m. til folke-skolens lærere samt lov om folkekirkens løn-ningsvæsen m. v. finder direkte anvendelse og-så for tjenestemænd i folkeskolen og folke-kirken.

For statstjenestemænd i Grønland er derved lov nr. 168 af 27. maj 1964 om statenstjenestemænd i Grønland fastsat særskilte reg-ler om løn- og pensionsforhold. Disse regler erligesom den særlige pensionsordning i hen-hold til lov nr. 157 af 7. juni 1958 om pen-sionering af civile funktionærer, håndværkereog arbejdere ved hæren og søværnet m. v. op-bygget med lønnings- og pensionslovens be-stemmelser som forbillede. Endvidere er pen-sionsordninger af lignende indhold som den,der er gældende for statstjenestemænd, medvedtægtsmæssig hjemmel indført for ansatte,der har pensionsrettigheder som medlemmeraf statsunderstøttede pensionskasser.

Et særligt system af overførselsregler afgi-ver hjemmel for medregning af indtjent pen-sionsalder, såfremt overgang finder sted frastillinger inden for de her nævnte pensionsom-råder til statstjenestemandsstilling eller om-vendt, alt under forudsætning af, at der i for-bindelse med sådan stillingsmæssig overgangsker overførelse af pensionsbidrag fra det hid-tidige pensionsområde til det pensionsområde,hvortil overgang finder sted.

8

Page 9: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

Kapitel 2.

Karakteristik af tjenestemandspensionen somselvstændig efterlønsform.

1. Historiske forudsætninger.Tjenesteman cispensionsordningen i den nu-

værende skikkelse har nær sammenhæng medde synspunkter, der prægede indholdet af denførste pensionslovgivning her i landet.

Princippet om en lovfæstet pensionsordningvar forudsætningsvis indeholdt i grundlovenaf 1849, der samtidig fastslog, at embedsmændsom hovedregel skulle være frit afsættelige.Grundlovens bestemmelser i § 22 om embeds-mænd havde følgende ordlyd:

»Kongen besætter alle Embeder i sammeOmfang som hidtil. Forandringer heri kunneskee ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embeds-mand, som ikke har Indfødsret.

Kongen kan afskedige de af ham ansatteEmbedsmænd. Disses Pension fastsættes iOverensstemmelse med Pensionsloven.

Kongen kan forflytte Embedsmænd udenderes Samtykke, dog saaledes at de ikke der-ved tabe i Embedsindtægter, og at der givesdem Valget mellem saadan Forflyttelse og Af-sked med Pension efter de almindelige Regler.

Undtagelse for visse Klasser af Embeds-mænd bestemmes ved Lov.«

I overensstemmelse med grundlovens forud-sætninger fremsatte regeringen i 1850 forslagtil en pensionslov, og som resultat af forsla-gets behandling i folketing og landsting ved-toges Pensionsloven af 5. januar 1851.

Pensionsreglerne efter denne lov og den se-nere vedtagne pensionslov af 24. februar 1858for embedsmænd henhørende under monar-kiets fællesanliggender byggede på og videre-førte traditioner, som var blevet udviklet førgrundloven. Det var oprindelig skik, at over-tagelse af et embede i statens tjeneste gav in-dehaveren ret til de af embedet flydende ind-tægter for livstid, og denne betragtning førteefterhånden til anerkendelse af, at en embeds-mand som en del af sin vederlæggelse forvirksomheden i statens tjeneste havde et rime-

ligt krav på at få tillagt pension til sikring afsit underhold, når han måtte opgive embedetpå grund af alder eller svagelighed, eller der-som han blev afskediget uansøgt under sådan-ne omstændigheder, at embedet ikke måtte an-ses som forbrudt.

I fortsættelse af denne tradition blev det ipensionsloven af 1851 bestemt, at enhver afKongen udnævnt og af staten lønnet embeds-mand skulle være berettiget til pension vedafskedigelse, der skyldtes alder, svagelighedeller anden ham utilregnelig årsag. Pensions-størrelsen blev ifølge loven fastlagt i en skala,der lod pensionen afhænge såvel af embeds-indtægten som af tjenestealderen, regnet fraudnævnelsen. Det var endvidere bestemt, atforbrydelse af embede medførte fortabelse afretten til pension. Såfremt en embedsmandderimod blev afskediget på grund af mislig-heder, der uden at medføre embedets forbry-delse svækkede den for hans stilling nødven-dige agtelse og tillid, skulle hans pension be-stemmes ved lov.

Loven indeholdt desuden regler angåenderet til enkepension samt bestemmelser, dermuliggjorde bevilling af pensionstillæg forenkens uforsørgede børn. Den lovhjemledeenkepension fremtrådte som et supplement tilden enkeforsørgelse, der var sikret gennemembedsmænds samtidigt fastslåede forpligtelsetil at tegne overlevelsesrente til fordel for de-res enker.

Medens pensioner hidtil — i det mindste iformen —• var blevet tilstået som en nådessag,medførte pensionslovgivningen i midten afforrige århundrede således, at der blev tilsik-ret embedsstanden pensionsrettigheder efter etlovbundet system, der i sine grundtræk sva-rede til det mønster, som forud var blevetskabt gennem bevillingspraksis. Denne lov-hjemlede ret til pension skulle tjene til at be-skytte embedsmændene mod vilkårlig brug af

Page 10: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

10

den grundlovsfæstede adgang for regeringentil frit at foretage afskedigelse eller beordreforflyttelse. Samtidig indebar nyordningen enerkendelse af, at en videreførelse af den gen-nem praksis etablerede pensionsforsørgelsevar nødvendiggjort af hensynet til gageringensutilstrækkelighed.

De nævnte pensionslove omfattede som an-ført alene de af Kongen udnævnte embeds-mænd, og for grupperne af statsansatte udenfor embedsstanden eksisterede der hverken førgrundloven eller i de efterfølgende årtier no-gen pensionsordning. En ændring af denne til-stand indtraf i tiden omkring år 1900, da enrække love som i løbet af en kortere årrækkevedtoges i ret stort antal, fastlagde bestemmel-ser om ansættelsesvilkår, lønnings- og pen-sionsforhold for ansatte under adskillige sty-relser taget hver for sig. Pensionsforholdetefter disse styrelseslove var som hovedregelordnet på grundlag af systemet efter pensions-loven af 1851, men dog med sådanne afvigel-ser og begrænsninger, at pensionssikringengennemgående var noget ringere for ikke-kon-geligt udnævnte end for de kongeligt udnævn-te embedsmænd.

Dette delvis splittede mønster inden for pen-sionsområdet blev afløst af den ordning, dergennemførtes ved lov nr. 489 af 12. septem-ber 1919 om statens tjenestemænd. I denne lovoptoges regler, herunder pensionsbestemmel-ser, omfattende samtlige tjenestemandsansatte,idet grundlaget for en fælles tjenestemands-pensionsordning fandtes i lovens bestemmelseom, at pensionsalderen — i modsætning til,hvad der hidtil havde været gældende for kon-geligt udnævnte —• først blev regnet fra tjene-stemandens fyldte 30. leveår.

Tjenestemandsloven af 1919 fremtrådte somresultat af arbejdet i lønningskommissionen af1917. I kommissionens overvejelser indgikbl. a. spørgsmålet om, hvorvidt pensionsvæse-net burde opretholdes i betragtning af, at sta-tens tjenestemænd gennem pensioneringen fiken særstilling i forhold til den øvrige befolk-ning, »en vis begunstigelse, der ofte overvur-deres af befolkningen og derfor kommer til attrykke lønningerne og på den anden side ofteundervurderes af tjenestemændene«.

Kommissionen anførte heroverfor, at ophæ-velse af pensionsvæsenet ville betyde et megetstort brud med den hævdvundne ordning ogville nødvendiggøre kompensationer i form afvarige og meget betydelige forhøjelser af tje-

nestemandslønningerne. løvrigt fandt man tje-nestemændenes pensionsmæssige fortrinsstil-ling mindre udpræget end førhen, idet derbl. a. inden for kommunerne og en række pri-vate virksomheder efterhånden var etableretpensionsordninger for de ansatte, ligesom denalmindelige alderdomsforsørgelse, der var ad-gang til efter lovgivningen om alderdomsun-derstøttelse, bidrog til at udjævne forskellen.Endelig blev det tillagt vægt, at pensionssik-ringen havde den væsentlige betydning at fæst-ne forholdet mellem tjenestemændene og statensom arbejdsgiver.

Ud fra disse betragtninger fandt man ikkeanledning til at stille forslag om principmæs-sige ændringer i grundlaget for tjenestemæn-denes pensionsmæssige stilling, og i overens-stemmelse med kommissionens indstilling ind-gik der i 1919-loven regler om en ensartet pen-sioneringsordning, der som nævnt i sin struk-tur frembød den forandring, at pensionsanci-enniteten som almindelig regel skulle regnestidligst fra det 30. leveår. Som afskedigelses-grunde, der berettigede til pension, fastholdtloven alder, svagelighed og anden utilregneligårsag. Pensionens størrelse blev udregnet i for-hold til tjenestemandens lønningsindtægt oghans pensionsalder efter en skala, der på vissetrin gav pensionsforbedringer i sammenligningmed tilsvarende pensionsstørrelser efter 1851-loven. Loven indeholdt ligesom den hidtil be-stående ordning regler om pensionsretsforta-belse efter afsked som følge af begåede vær-dighedsforringende handlinger.

Som nydannelser indgik der i loven bestem-melser om en forbedret enkepensionsordningtil afløsning af forpligtelsen til at sikre enke-overlevelsesrente, og der blev ligeledes fore-taget forhøjelse af pensionsydelserne for efter-levende, uforsørgede børn. Endvidere blev detsom led i den gennemførte nyordning pålagttjenestemænd at yde bidrag til dækning af ud-gifterne ved pensioneringen gennem en afkort-ning på 2V2 pct. af den pensionsgivende løn-ningsindtægt.

Den efterfølgende udvikling indenfor pen-sionsområdet har været baseret på pensions-ordningen af 1919 og den udformning, sompensionsreglerne herved fik. De senere tjene-stemandslove af 1927, 1931 og 1946 samt løn-nings- og pensionsloven af 1958 har fastholdtpensionsretten som en integrerende bestanddelaf tjenestemandsforholdet, og på dette grund-lag har de forandringer, der er foregået, stedse

Page 11: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

i l

haft et mere begrænset sigte. Pensionen harherved bevaret karakter af en forsørgelse, dertjener til at sikre tjenestemanden og hans på-rørende i økonomisk henseende efter ansættel-sens ophør gennem en efterløn, som er afstemtefter forholdene i den tid, ansættelsen i tjene-stemandsstilling har varet.

I tjenestemandspensionsordningens opbyg-ning indgår en række bestanddele, der frem-hæver dens karakter som en efterlønsordningaf helt selvstændig beskaffenhed.

2. Begrænsninger i adgangen til at opnåpensionsberettigende tjenestemands-

ansættelse.Siden 1931 har der i pensionslovgivningen

været indeholdt regler om en højeste alders-grænse for pensionsberettigende ansættelse,idet det er bestemt, at ansættelse som tjeneste-mand efter det fyldte 40. år som hovedregelikke giver ret til pension, medmindre sådanret tillægges med særskilt hjemmel på norme-ringslov.

Hensigten med denne begrænsning har væ-ret at spare staten for økonomiske byrder vedpensionering, der ved ansættelse i en relativthøj alder ikke opvejes af arbejdsydelsen i lø-bet af forholdsvis få arbejdsår.

Gennem den alderskontrol, der foretagessom led i enhver tjenestemandsansættelse, erder imidlertid blevet indført en videregåendealdersafhængig begrænsning i muligheden forat opnå ansættelse med adgang til tjeneste-mandspension. Aldersvurderingen sigter modat skabe sikkerhed for, at indtræden i stats-tjenesten ud fra pensionsbyrdehensyn findersted i en så tidlig alder, som det efter stillin-gens karakter og kravene til uddannelse i deenkelte tilfælde er praktisk muligt. Efter denpraksis, som er udviklet i så henseende, kræ-ver de varierede aldersbetingelser, der er op-stillet som forudsætning for pensionsberetti-gende ansættelse inden for forskelligartede stil-lingsgrupper, indtræden i en alder, som forflertallet af stillinger er væsentligt lavere endlovens 40 års aldersgrænse.

Ud fra hensynet til en konkret afvejning af,om det kan anses for økonomisk forsvarligt attilstede ansættelse med pensionsrettigheder, ersådan ansættelse foruden af kravene til alderenbetinget af, at der tilvejebringes dokumenta-tion for tilfredsstillende helbredsforhold. Der

er dog i tilfælde, hvor helbredsforholdene velfindes at frembyde forøget risiko for tidligafgang fra tjenesten, men ikke udelukker, atden pågældende kan bestride vedkommendetjenestemandsstilling, efter loven adgang til atgøre ansættelse afhængig af, at der fastsættesskærpede vilkår med hensyn til pensionsbi-dragsafkortning.

3. Karenstid.Selv om ansættelse i tjenestemandsstilling

har fundet sted uden hindring af alders- oghelbredsmæssige forudsætninger, opnås ret tilpension efter de almindelige bestemmelser tid-ligst efter 5 års tjenestemandsansættelse, idetsystemet er indrettet således, at tidspunktet forpensionsrettens indtræden er sammenfaldendemed det tidsmæssige udgangspunkt for opgø-relse af pensionsancienniteten.

Som nævnt regnedes pensionsalderen ogdermed pensionsrettens indtræden ifølge tje-nestemandsloven af 1919 med det 30. år somudgangspunkt, således at personer, der ind-trådte i tjenestemandsstilling efter opnået 30års alder, erhvervede pensionsret og fik pen-sionsalder beregnet straks fra ansættelsen. I1931 blev der imidlertid for at undgå uheldigekonsekvenser ved pensionering efter en ganskekortvarig ansættelsestid på helbredsbetingetgrundlag eller af anden utilregnelig årsag ind-ført den almindelige ordning, som siden hen erfastholdt, at pensionsalder regnes fra det tids-punkt, da en tjenestemand har haft fast ansæt-telse i 5 år efter sit fyldte 30. år. Retten tilpension kan herefter, hvad enten der er taleom egenpension eller af tjenestemandsansættel-sen afledede krav på enke- eller børnepension,tidligst blive virksom efter tjenestemandensfyldte 35. leveår.

Kravet om en 5-årig karenstid efter det 30.år har således i forhold til tjenestemændeneden betydning, at pensionsordningen ikke gi-ver efterlønsmæssig sikring imod risiko for af-sked af årsager, der i øvrigt forudsættes atgive pensionsadkomst, eller for død, såfremtsådan risiko aktualiseres, før karensårene erudløbet. Undtagelse herfra gælder dog medhensyn til afgang, der skyldes følger af til-skadekomst under udførelse af tjenesten, idetder i denne situation udløses en selvstændigret til egenpension samt enke- og børnepen-sion uanset tjenestemandens alder og ansættel-sestidens varighed.

Page 12: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

12

4. Skillelinier med hensyn til retten til atoppebære pension.

Pensionsreglerne tilgodeser foruden tjene-stemanden selv hans enke og børn.

Retten til at oppebære enkepension er imid-lertid undergivet visse begrænsninger i de til-fælde, hvor hustruen efter mandens død ind-træder i eller forbliver ansat i tjenestemands-stilling, idet hun i så fald efter de gældendebestemmelser er afskåret fra at få udbetalt en-kepension, så længe sådan ansættelse vedvarer.Endvidere er en tjenestemands enke, som selvoppebærer egenpension, der hidrører fra an-sættelse i tjenestemandsstilling, udelukket fraat få udbetalt enkepension samtidig med egen-pensionen.

Bestemmelserne om børnepension vedrørersådanne børn, over for hvilke en tjenestemandeller tjenestemandspensionist har eller før sindød havde forsørgelsespligt. Da det forudsæt-ningsvis er lagt til grund, at disse regler fin-der anvendelse i samme udstrækning, hvorider foreligger forsørgelsespligt i forhold tildet offentlige, ydes der ikke børnepension forsådanne uden for ægteskab fødte børn, overfor hvilke en mandlig tjenestemand i offentlig-retlig henseende kun har bidragspligt. — Medhensyn til børn af gifte kvindelige tjeneste-mænd gælder, at der efter moderens død kunkan bevilges børnepension, dersom faderenikke er statsansat eller statspensioneret og erude af stand til at forsørge de fælles børn,hvorimod børn af en enlig kvindelig tjeneste-mand har ret til børnepension, når forældre-myndigheden efter moderens død ikke overgårtil faderen.

5. Forholdene ved fratræden af ikke-pensionsberettigende årsag.

Den bestående ordning med hensyn til afvik-ling af det pensionsmæssige tilhørsforhold vedudtræden af tjenestemandsstilling af ikke-pen-sionsberettigende årsag er baseret på, at sta-ten frigøres for de pensionsmæssige forplig-telser gennem udbetaling af en godtgørelse,som størrelsesmæssigt svarer til summen af depensionsbidrag, der er indeholdt i løbet af an-sættelsestiden, og hvortil der ydes et rentetil-læg beregnet efter en fikseret rentefod på 4pet. p. a.

Oprindelsen til denne ordning findes i tje-nestemandsloven af 1927, der indeholdt be-stemmelse om tilbagebetalins: af de indeholdte

pensionsbidrag i visse tilfælde, når afskeduden pension fandt sted, hvorimod det eftertjenestemandsloven af 1919 var forudsat, atindeholdte pensionsbidrag ikke kunne fordresudbetalt, selv om der ved afsked eller død ikkekom til at foreligge noget krav på pension. Iforbindelse med gennemførelsen af tjeneste-mandsloven af 1931 ophævedes imidlertid ret-ten til tilbagebetaling bl. a. ud fra ønsket omat opnå en administrativt forenklet ordning;men bestemmelser herom blev på ny indførtved tjenestemandsloven af 1946, som fastslog,at en tjenestemand i tilfælde af afsked udenpension — herunder også ved afsked med pen-sionsretsfortabelse i medfør af lovens §§ 60—61 —• var berettiget til at medtage de indehold-te pensionsbidrag med renter.

Denne regel blev ved lønnings- og pensions-lovens vedtagelse suppleret med bestemmelseom, at en tjenestemand ved fratræden eftereget ønske efter mindst 5 års ansættelse i stedetfor at få de tilbageholdte pensionsbidrag ud-betalt til fri rådighed kan kræve en godtgørel-se svarende til pensionsbidragenes dobbeltebeløb, mod at denne godtgørelse anvendes tilsikring af pensionsformål gennem tegning afpensionsforsikring eller indbetaling til en pen-sionskasse.

Den således etablerede ordning er beslægtetmed de regler, der gælder ifølge pensionskasse-tilsynsloven med hensyn til krav på udtrædel-sesgodtgørelse fra en privat pensionsordningeller pensionskasse, idet sådan godtgørelse iprincippet omfatter ikke alene de af den be-rettigede selv erlagte bidrag, men også bidrag,der måtte være ydet som pensionstilskud fraarbejdsgiverside. Hensigten med indførelsen i1958 af den her omtalte form for udtrædelses-godtgørelse var da også at skabe forudsætningfor en tilnærmelse til forholdene inden for pen-sionskasseområdet for derved at søge undgået,at en vekselvirkning mellem ansættelse i statenog privat beskæftigelse, hvor dette findes øn-skeligt, støder på hindringer af pensionsmæs-sig art.

Da beregningen af det beløb, der stilles tilrådighed ved fratræden af ikke-pensionsbe-grundende årsag som grundlag for pensions-erhvervelse under efterfølgende beskæftigelse,hviler på en opgørelse af de indeholdte egnepensionsbidrag, kan ordningen imidlertid ikkeses som udtryk for, at en tjenestemand, derfratræder, gennem udtrædelsesgodtgørelsen op-når en dækning, der står i et bestemt fastlagt

Page 13: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

13

størrelsesforhold til værdien af de oparbejdedepensionsrettigheder.

6. Pensionsretsfortabelse.

Ligesom den forudgående tjenestemands-lovgivning indeholder lønnings- og pensions-loven særlige regler om de pensionsmæssigevirkninger, der knytter sig til, at en tjeneste-mand afskediges, fordi han har gjort sig skyl-dig i en strafbar handling eller anden forse-else, der udelukker förbliven i stillingen.

Bestemmelserne herom er optaget i lovens§ 60, der foreskriver, at retten til pension for-tabes ved afskedigelse, som er forårsaget af,at tjenestemanden har gjort sig skyldig i etstrafbart forhold, der begrunder nærliggendefare for misbrug af stillingen, samt i § 61,hvor det er bestemt, at der, når en tjeneste-mand iøvrigt afskediges på grund af tjeneste-forseelser eller misligheder, som gør hamuskikket til at forblive i sin stilling, ved be-villingslov træffes afgørelse om, hvorvidt hanskal have pension og i bekræftende fald afhvilken størrelse.

I tilslutning hertil er det med hensyn tilenkepension i lovens § 67, stk. 2, bestemt, aten tjenestemands enke er uberettiget til enke-pension, såfremt det før eller efter dødsfaldetgodtgøres, at manden under sin ansættelsehavde gjort sig skyldig i et forhold, der efter§ 60 ville have medført pensionsrettens forta-belse. Såfremt mandens forhold derimod måttehenføres under § 61, bestemmes det ved fi-nanslov eller tillægsbevillingslov, hvorvidt en-ken skal have pension og i bekræftende faldaf hvilken størrelse.

Den lovmæssige afgrænsning af de herom-handlede reglers anvendelsesområde er fast-lagt med henblik på at tilvejebringe overens-stemmelse mellem tjenestemandslovgivningensbestemmelser på dette område og de alminde-lige regler i straffelovgivningen om fortabelseaf rettigheder som følge af straf. Den nuvæ-rende formulering, der har været gældendesiden 1. april 1954, må ses på baggrund af,at der ved lov nr. 286 af 18. juni 1951 blevgennemført principielle ændringer af de reg-ler, der forud fandtes i straffeloven om ude-lukkelse fra at beklæde visse stillinger ellerudøve visse funktioner efter idømt straf, fordiden dømte på grund af straffen ikke kunneanses for at være i besiddelse af den dertilfornødne agtelse og tillid. Ved den foretagne

ændring blev det hovedsynspunkt lagt tilgrund, at lovgivningen af hensyn til straffedepersoners økonomiske og sociale genrejsningmåtte afskaffe vandelskrav for udøvelsen afborgerlige rettigheder og blot hjemle udeluk-kelse fra en rettighed, når der som følge afet strafbart forhold er grund til at befrygte ennærliggende fare for misbrug, eller når iøvrigtoverbevisende grunde fører til en vandelsregeli speciallovgivningen.

Ud fra denne betragtning blev det i straffe-loven fastslået, at strafbart forhold ikke med-fører tab af borgerlige rettigheder, men at dendømte kan udelukkes fra at udøve virksomhed,som kræver en særlig offentlig autorisationeller godkendelse, såfremt det udviste strafbareforhold begrunder en nærliggende fare formisbrug af stillingen eller hvervet. Denne æn-dring blev efterfulgt af en justering af tjene-stemandslovens bestemmelser i §§ 60 og 61,hvorved disse reglers tekst blev bragt på liniemed det i straffeloven anvendte adækvanskri-terium, men uden at der herved skete nogenrealitetsændring af de hidtil fulgte retnings-linier med hensyn til afskedigelse med forta-belse af retten til tjenestemandspension.

Medens afskedigelse på grund af forhold,der henføres under bestemmelsen i § 60 inde-bærer, at pensionsretten definitivt går tabt,rummer § 61 mulighed for, at afskedigelsefinder sted enten uden pension eller med fuldeller nedsat pension. Afgørelsen heraf berori praksis på et skøn over samtlige i den enkel-te sag foreliggende omstændigheder, hvorvedder især lægges vægt på en bedømmelse afden pågældende tjenestemands erhvervsevne iforhold til hans alder og helbredstilstand pådet tidspunkt, da afskedigelse finder sted, samtpå ansættelsens varighed og forseelsens grov-hed. I almindelighed gælder, at der kun ydespension, når særlige forhold måtte tale herfor,og i så fald som altovervejende hovedregel iform af nedsat pension, idet der yderst sjæl-dent er blevet tillagt fuld pension i forbin-delse med afsked under omstændigheder, derbringer forholdet ind under den omhandledebestemmelse i lønnings- og pensionsloven.

Bestemmelsen om pensionsretsfortabelse ilønnings- og pensionslovens § 60 suppleres afreglen i lovens § 62, stk. 2 c, der foreskriver,at egenpension bortfalder, når en pensionerettjenestemand overbevises om inden sin afskedat have gjort sig skyldig i sådant forhold, somefter § 60 ville have medført tab af pensions-

Page 14: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

11

retten, og en hermed korresponderende regelforefindes i lovens § 68, stk. 1 d, for så vidtangår enkepension. Disse bestemmelser inde-bærer, at også en allerede erhvervet tjeneste-mandspension rammes af de pensionsmæssigesanktioner, der knytter sig til, at en tjeneste-mand har begået handlinger af den i § 60nævnte beskaffenhed, dersom forholdet førstkonstateres, efter at pensionering har fundetsted. Tilsvarende gælder i princippet, at pen-sionsberettigelsen bringes til ophør, såfremtder efter pensionering måtte indtræde omstæn-digheder, som medfører pensionsinddragelseaf en af de øvrige i §§ 62 og 68 anførte pen-sionsbortfaldsgrunde.

7. Pensionsbidrag.Den løbende afkortning i tjenestemandsløn-

ningerne af bidrag til dækning af pensionsud-gifterne er i tidens løb blevet beregnet efterforskellige bidragssatser og på forskellig mådei forhold til lønningsindtægten.

Efter tjenestemandsloven af 1946 blev dersom normalt pensionsbidrag indeholdt 5 pct.af de faste, pensionsgivende lønbestanddele,der omfattede grundlønnen med alderstillægog almindeligt pensionsgivende tillæg samteventuelt personligt, pensionsgivende løntil-læg, hvorimod pensionsbidragsafkortning ikkeblev foretaget i de bevægelige tillæg til lønnen.

Ved gennemførelsen af lønnings- og pen-sionsloven i 1958 blev grundlaget for afkort-ningen af pensionsbidrag ændret, således atpensionsbidraget blev beregnet af den norme-rede lønningsindtægt med dyrtids- og overens-komsttillæg til enhver tid, men eksklusive sted-tillæg. Den normale pensionsbidragssats blevfastsat til 4 pct., hvorved der skete en væsent-lig forhøjelse af de hidtidige pensionsbidrag.Det var samtidig et led i ordningen, at tjene-stemænd fortsat skulle betale folkepensions-bidrag, som på det tidspunkt, da lønnings- ogpensionsloven blev vedtaget, blev opkrævetmed 1 pct. af skalaindkomsten.

Bl. a. som følge af den stigning, der havdefundet sted i satserne for opkrævning af bi-drag til finansiering af udgifterne til folkepen-sion, blev den normale pensionsbidragssats ihenhold til lov nr. 184 af 24. maj 1967 ned-sat til 372 pct. med virkning fra 1. april 1967og i øvrigt uden at der i den forbindelse sketeændringer med hensyn til de ydelser, som erhjemlet efter den gældende tjenestemandspen-sionsordninsf.

For personer, som ikke har kunnet præsteretilfredsstillende helbredsattest ved ansættelsen,kan der ifølge de gældende bestemmelser fast-sættes et forhøjet pensionsbidrag.

Som følge af forpligtelsen til at svare pen-sionsbidrag fremtræder pensionssystemet i sinform som en delvis forsikringspræget ordning.Pensionsbidragenes betydning som led i denneordning må imidlertid ses på baggrund af, atder efter den anvendte finansieringsform ikkeforetages henlæggelse af de afkortede beløb tilimødegåelse af pensionsudgifter, ligesom derheller ikke ydes bidrag fra statens side til op-arbejdning af en forsikringsmæssigt beregnetpræmiereserve. De fornødne udgifter til ak-tuelle pensioner afholdes derimod som drifts-udgift med bevillingsmæssig hjemmel på fi-nanslovens pensionskonto, hvor der tillige påindtægtssiden sker kontering af tjenestemands-pensionsbidragenes samlede beløb samt forstatsvirksomhedernes vedkommende af et virk-somhedsbidrag af tilsvarende størrelse.

En bedømmelse af pensionsgodets økono-miske værdi og dermed en vurdering af, hvorstor en andel heraf der tilvejebringes gennemindeholdelse af pensionsbidrag, vil være be-hæftet med betydelig usikkerhed, idet værdienfor en væsentlig del bestemmes af faktorer,som uafhængigt af den enkelte tjenestemandsforhold indvirker på størrelsen. Afgørende ersåledes for det første indholdet af de lønnings-og pensionsregler, som er gældende for ansæt-telsesforholdet, og dernæst renteniveauet samtomfanget af de løn- og pensionsreguleringer,der finder sted som følge af udviklingen i pris-og levefodsniveau. Desuden øver en rækkeindividuelle forhold, såsom alderen på ansæt-telsestidspunktet, karriereforløbet, ansættelses-tidens længde, forsørgerforholdene og leve-alderen indflydelse på værdien.

Da der ved opgørelse af tjenestemandspen-sionens værdi må tages hensyn til virkningenaf samtlige de nævnte faktorer, kan en eksaktfastlæggelse først finde sted, når det efterpensionsudbetalingens ophør i konkrete tilfæl-de ved den eller de pensionsberettigedes dødkan konstateres, med hvilken vægt hver enkeltaf de bestemmende faktorer har influeret påopgørelsens resultat.

En sådan efterfølgende fiksering af tjene-stemandspensionens værdi i en række af indi-viduelt vekslende situationer ville imidlertidvære ufyldestgørende som grundlag for en vur-dering af, hvilken økonomisk værdi pensions-

Page 15: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

15

berettigelsen repræsenterer ud fra generellesynspunkter, og ville ikke give noget billedeaf de nugældende pensionsbestemmelsers øko-nomiske rækkevidde, idet man i praksis måttevære henvist til at anstille beregninger ud fraansættelsesforhold, som gennem hele forløbeteller i den længste tid har været reguleret efterældre regler, der adskiller sig væsentligt frade nugældende.

Hvis man skulle foretage beregninger medhenblik på at sandsynliggøre gennemsnitsvær-dien af en pensionsordning af det nuværendeindhold, måtte udgangspunktet være, at derblev tilvejebragt et omfattende materiale, inde-holdende sådanne oplysninger angående alders-fordeling, lønstatus, forsørgerforhold m. v.,som findes repræsentative for den samledetjenestemandsstand på et givet tidspunkt, idetman ved at sammenholde dette materiale meddetaillerede oplysninger vedrørende de hidti-dige faktiske forhold med hensyn til ansæt-telsestid, levealder m. m. for tjenestemændinden for ensartede stillingsgrupper ud frasandsynlighedsberegninger ville kunne anlæg-ge visse gennemsnitsbetragtninger med hensyntil pensionsforholdene ud i fremtiden. Menselv om en sådan kortlægning af de relevanteforhold fandt sted, ville en udmåling af pen-sionsordningens gennemsnitsværdi fremdelesstøde på vanskeligheder, da der ikke havesgrundlag for at anlægge et holdbart skøn over,hvorledes bevægelserne i renteniveau og ud-viklingen i pris- og levefodsniveau vil forløbeover et langt tidsrum.

I øvrigt må det ved vurdering af tjeneste-mandspensionens værdi tages i betragtning, attjenestemandspensionister i almindelighed erafskåret fra at få tillagt indtægtsbestemt folke-pension, jfr. herved kapitel 3, afsnit 2. 1.

Da det er et vilkår for pensionserhvervelse,at der svares pensionsbidrag under den tjene-ste, som danner grundlag for pensionserhver-velsen, er det en betingelse for at få tilgode-regnet en forud for tjenestemandsansættelsenudført virksomhed, der er af en sådan beskaf-fenhed, at den kan give basis for tillæggelseaf forhøjet pensionsalder, at der sker efter-betaling af et beløb, som står i forhold til denforbedrede pensionsmæssige status. Nærmereregler herom er givet i lønnings- og pensions-lovens § 50, stk. 4, hvorefter dette efterbeta-lingskrav opgøres med udgangspunkt i et bi-drag på 4 pct. p. a. beregnet i forhold tillønningsindtægten ved ansættelsen i tjeneste-

mandsstilling. — I sammenhæng hermed står,at der ifølge lønnings- og pensionslovens §50, stk. 5, kræves overførelse af de indeholdtepensionsbidrag, når en person overgår frapensionsberettigende ansættelse i folkeskoleneller folkekirken eller inden for et af de øvrigei denne bestemmelse angivne offentlige ansæt-telsesområder til pensionsberettigende ansæt-telse i en tjenestemandsstilling i staten, lige-som der ifølge lovens § 50, stk. 6, gælder sær-lige regler om beløbsoverførelse, når ansæt-telse med pensionsrettigheder i forhold til enstatsunderstøttet pensionskasse efterfølges afansættelse som tjenestemand i staten eller om-vendt.

Derudover tjener pensionsbidraget som an-ført foran under punkt 3 som grundlag foropgørelse af den udtrædelsesgodtgørelse, entjenestemand er berettiget til at medtage vedfratræden af ikke-pensionsbegrundende årsag.

8. Pensionsniveau.Pensionsstørrelsen er for egenpensionens og

enkepensionens vedkommende afhængig delsaf samspillet mellem den til den opnåede pen-sionsalder svarende pensionsprocent og denlønningsindtægt, hvoraf pensionen beregnes,dels af størrelsen af de dyrtids- og overens-komsttillæg, der regulerer de beregnede pen-sionsbeløb i forhold til pris- og reallønsudvik-lingen. Den samlede pensionsstørrelse er des-uden afhængig af, om pensionisten har børn,for hvilke der ydes børnepensionstillæg.

Børnepensioner, der oppebæres som selv-stændige pensionsydelser, ydes med de i lovenfastsatte standardbeløb af 1.500 kr. eller 2.400kr., hvortil kommer dyrtids- og overenskomst-tillæg efter de almindelige regler.

Som bilag 2 og 3 til nærværende betænk-ning er medtaget opstillinger, der udviser dennuværende størrelse af egenpension og enke-pension beregnet på grundlag af laveste oghøjeste pensionsprocent i forhold til slutløni lønningsklasserne (2.-—30. lønningsklasse)samt størrelsesrelationen udtrykt i procentmellem disse pensioner og den pensionsgiven-de lønningsindtægt efter de pr. 1. oktober 1968gældende satser.

Som en følge af, at de dele af lønningsind-tægten, der medtages ved pensionsberegning,er af aftagende størrelse, jo højere den pen-sionsgivende lønningsindtægt er, er der retvæsentlig forskel på pensionsniveauet målt i

Page 16: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

16

forhold til lønningsindtægten for tjenestemændi højere og lavere lønnede stillinger. Af bila-gene fremgår således, at højeste egenpensionfra stillinger i 2. og 3. lønningsklasse svarertil 71,1 pct. af den pensionsgivende lønnings-indtægt, og at denne dækningsprocent er fal-dende gennem lønningsklasserne til 58 pct.,som udtrykker den dækningsgrad, der opnåsi forhold til lønningsindtægten ved pensione-ring med højeste egenpension fra tjeneste-mandsstillinger i 30. lønningsklasse.

På tilsvarende måde er enkepensionens rela-tive størrelse aftagende — for de højeste enke-pensioners vedkommende fra 56,8 pct. til 38,1pct. af den lønningsindtægt, der danner ud-gangspunkt for pensionsfastsættelsen. Gen-nemsnitligt udgør højeste enkepension omkr.75 pct. af de tilsvarende egenpensioner, mende forskellige grænser for opgørelse af de løn-ningsdele, som lægges til grund for pensions-beregningen, samt tillæggenes uensartede be-tydning bevirker, at de mindre enkepensionerudgør op mod 80 pct. af egenpensionen og dehøjere enkepensioner ca. 65 pct. af de tilsva-rende egenpensioner.

Det er karakteristisk for de regler, der gæl-der om pensionsalder, at pensionsaldersind-tjeningen foregår meget uens gennem ansæt-telsestiden. Udgangspunktet for pensionsal-dersberegningen er som tidligere anført, atder ikke erhverves pensionsanciennitet, før entjenestemand har været fastansat i 5 år eftersit fyldte 30. år. Inden for de herefter følgende10 år modsvares pensionsalderen uændret afen egen-pensionsprocent på 50, eller to tredie-dele af den maksimale pensionsprocent, forderefter at øges trinvis, indtil den højest mu-lige pensionsprocent, 75 procent, nås med enpensionsalder på 32 år. For så vidt angårpensionsalder i henseende til beregning afenkepension gælder, at den i de første 7 årefter pensionsalderens begyndelsestidspunktmodsvares af en pensionsprocent på 35, somderefter øges inden for en kortere skala medlængere tidsintervaller mellem de enkelte trinindtil 56 procent ved en pensionsalder på 32år eller derover.

Den variation af pensionsstørrelsen, der erafhængig af ansættelsestidens længde, er såle-des begrænset inden for rammerne af en høje-ste og laveste pensionsprocent på henholdsvis75 og 50 for egenpensionernes vedkommendeog på 56 og 35 pct., hvor der er tale om enke-pension. Inden for dette spillerum er der for

pensioner, der beregnes med samme lønklasse-trin som grundlag, forholdsvis ringe afstandmellem pensionen på et givet pensionsalders-trin og den pension, der opnås inden for etaf pensionsaldersskalaens nabointervaller.

Det således fastlagte mønster tjener på ens-artet måde som grundlag for pensionsbereg-ning, uanset om pensionering skyldes alder,helbredsmæssige forhold eller anden utilregne-lig årsag. Alene med hensyn til pensionering,der er forårsaget af, at en tjenestemand erkommet til skade under udførelsen af sintjeneste, gælder den variant, at pensionenfastsættes på grundlag af højeste pensionspro-cent uanset den pågældendes alder og ansæt-telsestidens længde.

9. Sammenfatning.Gennem pensionstraditionen er der givet

tjenestemandsansættelsen et rettighedsindhold,hvis formål er at sikre det økonomiske grund-lag for tjenestemandens og hans nærmestepårørendes tilværelse, når tjenestemandsansæt-telsen ophører. Denne sikring, der er blevetskabt under samfundsforhold, hvor pensions-ordninger som led i et ansættelsesforhold iøvrigt kun undtagelsesvis forefandtes, inde-bar efter sin oprindelse, at tjenestemænd iefterlønsmæssig henseende indtog en særstil-ling i sammenligning med befolkningen udenfor tjenestemandsområdet.

Tjenestemandspensionsordningen hviler isin opbygning på elementer, der er præget af,at pensionen betragtes som en sådan efterløns-mæssig begunstigelse. Et udtryk herfor findesi de begrænsninger, der gælder i forskelligehenseender med hensyn til adgangen til atopnå pensionsret eller udnytte erhvervede pen-sionsrettigheder på normal måde. Det er så-ledes foran nævnt, at pensionsadgangen er be-tinget af, at bestemte forudsætninger medhensyn til alder og helbredsforhold er opfyldt,hvorved pensionsberettigelsen gøres afhængigaf andre faktorer end den udøvede virksom-hed i tjenestemandsstilling, samt at der for såvidt angår enkepension gælder visse ind-skrænkninger, beroende på den pensionsberet-tigedes egen ansættelsesmæssige status, i ret-ten til at oppebære pension. Endvidere liggerbetragtninger om tjenestemandspensionen somet efterlønsprivilegium forudsætningsvis tilgrund for de gældende regler om pensionsrets-fortabelse som følge af den berettigedes ad-færd.

Page 17: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

17

Da tjenestemænd er forpligtede til at svarepensionsbidrag, har den tilsikrede forsørgelseet vist forsikringsmæssigt islæt. I modsætningtil, hvad der er tilfældet efter pensionsforsik-ringsordninger af sædvanlig type, er pensions-retten imidlertid generelt set betinget af 5 årstjeneste efter 30 års alderen, og der er yder-ligere den forskel, at den anvendte pensions-bidragssats ikke er fastsat med henblik pågennem bidragsindeholdelse at opnå dækningfor en efter forsikringsprincipper beregnet an-del af udgifterne til pension.

Pensionsordningen knytter sig til et tjene-stemandssystem, der har som begrebsmæssigforudsætning, at virksomheden i tjeneste-mandsstilling udøves som livsgerning. I sam-menhæng hermed står, at reglerne om udtræ-delsesgodtgørelse medfører, at udtræden aftjenestemandsansættelsesforholdet ikke er mu-lig uden delvis opgivelse af de ved fratrædel-sen oparbejdede pensionsrettigheder.

Det er videre karakteristisk, at relationenmellem ansættelsestid og pensionsstørrelsefremtræder på særegen måde, da pensionsbe-regningen i forhold til ansættelsestiden baserespå den tjeneste, der ligger efter karensårenesudløb. Inden for det tidsrum, som herefterkommer i betragtning, opnås på grundlag afen relativt kortvarig tjeneste pensioner efterforholdsvis høje pensionsprocenter, som underlængerevarende ansættelse stiger i ret lang-somt tempo. Herigennem medvirker bereg-ningsmetoden til at bibringe systemet en visgrad af stivhed.

Den omstændighed, at den efterlønsmæssigeforsørgelse for tjenestemændenes vedkommen-de er sikret på selvstændigt grundlag, hindrer,at pensionerne kan sammenlægges med ydel-serne fra sådanne offentlige pensionsordnin-ger, der sigter imod at skabe en almen efter-lønssikring, som nærmer sig tjenestemændenes.

Page 18: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

18

Kapitel 3.

Forholdet mellem tjenestemandspension og sociale sikringsydelser.

1. Ydelser efter den sociale pensions-lovgivning.

I tiden efter lønnings- og pensionslovensvedtagelse i 1958 er der foregået en udviklingmed sigte imod en bredt gennemført forbed-ring af den efterlønsmæssige sikring i sam-fundet. Som led i denne udvikling er der bl. a.ved lov nr. 195 af 4. juni 1964 gennemførtregler om almindelig, ikke-indkomstreguleretfolkepension, som bliver fuldt ud virksom fra1. april 1970. Ved lov nr. 219 af 4. juni 1965om invalidepension er der indført bestemmel-ser om en udbygget invalidepensionsordning,og i henhold til lov nr. 46 af 7. marts 1964 omArbejdsmarkedets Tillægspension er der ind-ført en tillægspensionsordning omfattende løn-modtagere.

I det følgende redegøres for hovedindhol-det af de gældende sociale pensionsordningerog i det efterfølgende afsnit for de særregler,der gælder med hensyn til tjenestemandspen-sionisters adgang til at opnå ydelser efter densociale pensionslovgivning.

1. Folkepension.Folkepension ydes enten med beløb, der er

reguleret efter indtægt, eller med folkepen-sionens mindstebeløb, der oppebæres uansetanden indtægt.

Indtægtsbestemt folkepension.Retten til indtægtsreguleret folkepension ind-

træder ved det 67. år. Enlige kvinder samtkvinder, hvis ægtefælle oppebærer indtægtsbe-stemt folkepension, eller som er gift med eninvalidepensionist, er dog berettigede til fol-kepension fra det 62. år. Endvidere kan derved dispensation bevilges folkepension fra det60. år, når svigtende helbred eller andre sær-lige omstændigheder taler derfor.

Folkepensionens grundbeløb udgør pr. 1.oktober 1968 10.860 kr. årlig for ægtepar, når

begge ægtefæller opfylder betingelserne for atopnå folkepension, og 7.212 kr. årlig til en-lige og ægtepar, når kun den ene ægtefælle erfolkepensionsberettiget.

Regulering af pensionens størrelse efter ind-tægt foretages på den måde, at der for ind-tægter udover en vis størrelse sker gradvisnedsættelse af pensionen, som bortfalder helt,når der haves indtægter over en vis grænse.Ved opgørelsen af indtægten fradrages ud-gifter til personlige skatter og kontingentertil ulykkes-, syge-, begravelses- og arbejdsløs-hedsforsikring, og der gives nedslag for ind-tægter hidrørende fra personligt arbejde, pen-sion, livrente eller lignende, hvorimod formue-indtægter forhøjes. Den indkomstgrænse, vedhvilken adgangen til at opnå folkepension iform af indtægtsbestemt folkepension ophører,ligger for tiden ved en beregnet indtægt mel-lem 15.200 kr. og 15.300 kr. årlig for ægte-par. Den tilsvarende indtægtsgrænse for en-lige ligger ved en indtægt mellem 10.100 kr.og 10.200 kr. årlig.

Under nærmere angivne betingelser ydesfølgende tillæg til indtægtsbestemt folkepen-sion:

Ved opsættelse af begæring om folkepensiontil det 70. resp. 72. år — og for enlige kvin-ders vedkommende det 65. resp. 67. år —ydes ventetillæg.

Pensionister, hvis ægtefælle ikke er beret-tiget til folke- eller invalidepension, oppebærerægte skab stillæg.

Invalidepensionister, som ved overgang tilfolkepension oppebærer invalidepension medinvaliditetstillæg, bevarer invaliditetstillæg somtillæg til folkepensionen.

De her nævnte tillægsbeløb er størrelsesmæs-sigt uafhængige af størrelsen af det grundbe-løb, der er tillagt pensionisten. Det sammegælder bistands- og plejetillæg, der kan ydesinvalidepensionister i henhold til særlig be-

Page 19: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

19

stemmelse af invalideforsikringsretten, og sombevares efter overgang til folkepension.

Til folkepensionister ydes efter opnåelse af80 års alderen et alderstillæg, der som hoved-regel udgør 8,25 pct. af det udbetalte grund-beløb. I tilfælde, hvor en pensionist har for-sørgelses- eller bidragspligt over for børn un-der 15 år eller efter omstændighederne under18 år, udbetales børnetillceg. Dette tillæg ud-gør samme beløb som det normalbidrag, deri henhold til lov om offentlig forsorg på-hviler en fader. Børnetillægget aftrappes, nårforsørgerens indtægt overstiger en vis grænse.

Derudover indeholder folkepensionslovenhjemmel for ydelse af et indkomstgradueretpensionstillæg til folkepensionister, som kunhar meget små supplerende indtægter, og derkan desuden efter trangsbedømmelse ydes per-sonligt tillæg til pensionister, hvis forhold erganske særligt vanskelige.

Folkepensionens grundbeløb og de dertilknyttede tillægsydelser samt sådanne i folke-pensionsloven angivne beløbsgrænser, som in-fluerer på indtægtsopgørelsen forud for pen-sionsberegning, er undergivet automatisk dyr-tidsregulering efter udsving i reguleringspris-tallet. Endvidere er der tid efter anden vedlovændring gennemført forhøjelse af folke-pensionssatserne for herigennem at øge folke-pensionens realværdi.

Tillæggene til indtægtsbestemt folkepensionydes fra 1. oktober 1968 med følgende års-beløb :

Ægte skab stillæg . .

Invaliditetstillæg:For hver berettiget

Husligt bistands-tillæg:For hver berettiget .

924

1.044 1.044 1.044

1.728 1.728 1.728

ÆgteparÆgtepar kun den

begge ene ægte- Enligeberettiget fælle be-

rettiget

kr. kr. kr.

Personligt bistands-tillæg:For hver berettiget . 3.600 3.600 3.600Plejetillæg:For hver berettiget . 7.212 7.212 7.212

Alderstillæg:Maksimalt 900 600 600

Børnetillæg*):For hvert barn mak-simalt 2.028 2.028 2.028

Pensionstillæg:Maksimalt 1.176 1.176 1.176

+ syge- -f syge- + syge-kasse- kasse- kasse-

kontingent kontingent kontingent

Personligt tillæg:Ydes efter skøn.

Folkepensionens mindstebeløb.Folkepensionens mindstebeløb udbetales i

tiden indtil 31. marts 1970 uden hensyn tilmodtagerens økonomiske forhold til personer,der er fyldt 67 år.

Mindstebeløbet, der reguleres én gang år-lig, udgør for ægtepar, når begge ægtefælleropfylder betingelserne for at opnå folkepen-sion, 10 pct. af den gennemsnitlige bruttoind-komst for forsørgere. For enlige samt ægte-par, når kun den ene af ægtefællerne opfylderbetingelserne, udgør mindstebeløbet 2/s af be-løbet for ægtepar.

Det pr. 1. oktober 1968 gældende mindste-beløb andrager 2.580 kr. årlig for ægtepar,når begge ægtefæller er berettigede, og 1.716kr. årlig for andre.

Fuld ikke-indtægtsreguleret folkepension.Fra 1. april 1970 vil folkepensionens grund-

beløb blive udbetalt til personer, der er fyldt67 år, uden hensyn til modtagerens økonomi-ske forhold. Derefter vil anvendelsesområdetfor de nugældende regler om indtægtsbestemtfolkepension da i hovedsagen være begrænsettil de tilfælde, hvor sådan pension nu kan til-lægges personer under 67 år.

*) Ved lov nr. 236 af 3. juni 1967 om børnetilskud og andre familieydelser, der træder i kraft samtidig med kildeskattens gen-nemfarelse benævnes disse tillæg særligt børnetilskud og ydes med faste beløb.

Page 20: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

20

Det er i folkepensionsloven forudsat, at deforan nævnte tillæg også kan oppebæres somtillæg til fuld folkepension.

Indførelsen af fuld, ikke-indkomstreguleretfolkepension gennemføres gradvis på den må-de, at der i 5-års perioden 1. april 1965—31.marts 1970 ved indtægtsopgørelsen til brugfor folkepensionsberegningen for så vidt an-går personer over 67 år ses bort fra et beløb,der udgør 1.000 kr. i det første år, 2.000 kr.i det andet år, 3.000 kr. i det tredie år, 4.000kr. i det fjerde år og 5.000 kr. i det femte år,hvorefter indtægtsreguleringen bortfalder efterudløbet af det femte år.

De nævnte fradragssatser er dyrtidsregule-rede. Det pr. 1. oktober 1968 gældende fra-drag andrager 5.200 kr.

Som bidrag til finansiering af udgifterne tilfolkepension afkræves der skatteyderne et be-løb, som for tiden udgør 3 pct. af den til stats-skat ansatte indkomst med visse fradrag.

2. Invalidepension.Invalidepensionsydelser kan oppebæres af

personer mellem 15 og 67 år, højeste invalide-pension dog tidligst fra det fyldte 18. år.

Retten til at få tilkendt invalidepension erbetinget af, at erhvervsevnen er varigt nedsatpå grund af fysisk eller psykisk invaliditet.Efter graden af erhvervsevnens nedsættelseydes pensionen med 3 størrelser: højeste pen-sionsstørrelse bestående af invalidepensionensgrundbeløb med tillæg af invaliditetsbeløb ogbeløb for erhvervsudygtighed tilkommer inva-liderede, som er erhvervsudygtige i ethverterhverv, eller som kun har ubetydelig er-hvervsevne i behold. Til personer, hvis er-hvervsevne er i mindre grad nedsat, men dognedsat med omkring 2/s, ydes mellemste pen-sionsstørrelse, der består af grundbeløb og in-validitetsbeløb. Laveste pensionsstørrelse, deromfatter halvt grundbeløb og halvt invalidi-tetsbeløb, ydes i andre tilfælde, hvor erhvervs-evnen er nedsat med mindst halvdelen.

Efter det 60. år kan pension kun tilkendesi klare tilfælde af svær invaliditet og i så faldalene med mellemste pensionsstørrelse. Veddet 67. år sker overgang til folkepension.

Retten til at bevare tilkendt invalidepen-sion er betinget af, at der ikke er sket en væ-sentlig forbedring af erhvervsevnen. Ved be-dømmelse heraf tages udgangspunkt i, at pen-sionsretten, når invaliditeten i det væsentligeer uændret, normalt bevares, så længe invali-

dens personlige arbejdsindtægt ikke vedvaren-de overstiger et beløb svarende til det dob-belte af grundbeløbet for enlige.

Invalidepensionens grundbeløb svarer til fol-kepensionens grundbeløb og er indkomstgra-dueret efter stort set samme regler som ind-tægtsbestemt folkepension. Derimod ydes inva-liditetsbeløb og beløb for erhvervsudygtighed,der hver for sig svarer til halvt grundbeløb,uden regulering for indkomst ved siden af pen-sionen. Invaliditetsbeløb og beløb for erhvervs-udygtighed bortfalder ved overgang til fol-kepension.

Invalidepensionen inden for de nævnte trestørrelsesgrupper udgør pr. 1. oktober 1968maksimalt følgende beløb:

For ægtepar,når beggeægtefæller

opfylder be-tingelserne

for at opnåsammeydelse:

kr.

21.70816.2848.136

For enligesamt ægte-par, nårkun den

ene ægtefælleopfylder be-tingelserne:

kr.

14.41210.8125.412

Højeste invalidepensionMellemste —Laveste —

Til invalidepension ydes ægteskabstillæg, bi-stands- og plejetillæg, børnetillæg, pensionstil-læg og personligt tillæg under tilsvarende vil-kår og som hovedregel med samme beløbsstør-relser som anført foran i forbindelse medomtalen af folkepension. Personer, hvem derer tillagt invaliditetstillæg, har overgangsmæs-sigt adgang til at bevare sådant tillæg tilinvalidepension og folkepension, medmindrede begærer at overgå til invalidepension medinvaliditetsbeløb.

Personer, der er alvorligt invaliderede, mensom er afskåret fra at oppebære invalide-pension, alene fordi de har erhvervsindtægter,er berettigede til en invaliditetsydelse, somfor tiden udgør indtil 5.424 kr. årlig for ægte-par og 3.600 kr. årlig for enlige. Sammen medinvaliditetsydelsen kan der oppebæres bistands-og plejetillæg.

3. Offentlig enkepension.Berettiget til offentlig enkepension er:

(1) En enke, der er fyldt 55 år, såfremt huner blevet enke efter det fyldte 45. år.

(2) En kvinde, der bliver enke efter det fyldte45. år, og som ved ægtefællens død havdeforsørgelsespligt over for •—• og bidrogtil forsørgelse af — 2 eller flere børn un-

Page 21: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

21

der 18 år, så længe hun har forsørgelses-pligt over for — og bidrager til forsør-gelse af — 1 barn under 18 år.

(3) En enke, der ved det fyldte 55. år mod-tager løbende underholdshjælp, og somhar eller har haft forsørgelsespligt overfor et eller flere børn under 18 år.

(4) Når svigtende helbred eller andre særligeomstændigheder taler derfor, kan pen-sion undtagelsesvis tillægges enker og an-dre enlige kvinder, der er fyldt 50 år,eller som har modtaget pension efter deovenfor under (2) nævnte regler.

Enkepensionen udredes med et grundbeløb,der svarer til folkepensionens grundbeløb forenlige, og som er indtægtsreguleret på sammemåde som den indtægtsbestemte folkepensionsgrundbeløb.

Normalt ydes der børnebidrag af det offent-lige for børn under 15 år, i visse tilfælde til-lige for børn mellem 15 og 18 år, over forhvilke pensionisten har forsørgelsespligt. Bør-nebidragets grundbeløb udgør samme beløbsom det normalbidrag, der i henhold til lovom offentlig forsorg påhviler en fader.

Til offentlig enkepension kan der endvidereydes pensionstillæg og personligt tillæg undertilsvarende vilkår og med samme beløbsstør-relser, som hvor der er tale om tillæg af den-ne art til indtægtsbestemt folkepension.

4. Tillægspension.Ved lov nr. 46 af 7. marts 1964 om Arbejds-

markedets Tillægspension indførtes en tillægs-pensionsordning omfattende lønmodtagere ialderen 18—66 år.

Efter denne ordning opnås fra det 67. åren tillægspension, hvis størrelse vokser meddet antal år, medlemsforholdet i ATP har va-ret. Fuld tillægspension udgør 2.400 kr. årlig.Til opnåelse af denne pension udkræves 40års anciennitet; men der gælder særlige an-ciennitetsregler for lønmodtagere, der er op-taget under ATP inden et år efter ordningensikrafttræden den 1. april 1964. Herefter ydesved pensionering efter ét års medlemsskab enårlig tillægspension på 600 kr., og højeste-pensionen, 2.400 kr., opnås efter 27 års med-lemsskab.

Enker efter lønmodtagere, der var medlem-mer af ATP, kan efter nærmere fastsatte reg-ler oppebære en enkepension på maksimalt1.200 kr. årlig.

Tillægspensionen fra ATP finansieres gen-nem bidrag fra arbejdsgivere og lønmodtagere.For fuldt beskæftigede, månedslønnede løn-modtagere udgør arbejdsgiverbidraget 14,40kr. og lønmodtagerbidraget 7,20 kr. om må-neden.

Spørgsmålet om en videregående, alminde-lig tillægspensionsordning, der skal kunnesikre såvel lønmodtagere som selvstændigt er-hvervsdrivende pensioner i forhold til er-hvervsindtægten i de aktive år, er blevet be-handlet i betænkning nr. 452/1967 om prin-cipperne for en almindelig tillægspensionsord-ning, afgivet af det under socialministeriet i1964 nedsatte tillægspensionsudvalg. Heri erskitseret forskellige muligheder for, hvorledesen kommende tillægspensionsordning i hoved-trækkene kan udformes.

2. Tjenestemandspensionisters adgang til atopnå ydelser efter den sociale pensions-

lovgivning.1. Indtægtsbestemte ydelser.

I folkepensionsloven findes der ligesom iinvalidepensionsloven og loven om offentligenkepension regler, hvorefter der ved opgørel-sen af den indtægt, der danner grundlag forfastsættelsen af den indtægtsbestemte pensions-ydelse, foretages fradrag af indkomster be-stående af pension, livrente eller anden ind-tægt, der kan sidestilles hermed. Dette fradragudgør nu i almindelighed 30 pct. af den oppe-bårne pension eller livrente, dog mindst 3.400kr., men for så vidt angår pension fra staten,folkeskolen, folkekirken, en kommune, et kon-cessioneret selskab, en offentlig virksomhedeller en statsunderstøttet pensionskasse gælderden begrænsning, at pensionsfradraget ikkekan overstige for tiden 1.130 kr. for enlige og1.700 kr. for andre.

For de her nævnte grupper af pensionisterforetages der, når indtægtsbestemt folkepen-sion, invalidepension eller enkepension er be-regnet efter de foreskrevne regler, yderligereet fradrag i den beregnede pension. Dette fra-drag udgør 20 pct. af det beløb, hvormed pen-sionen fra staten m. v. overstiger 2/s af detsåkaldte fradragsfri beløb (for tiden 2.067 kr.for enlige og 3.067 kr. for andre).

Reglen om et begrænset pensionsfradrag ogden nævnte 20 pct.-regel har for tjenestemands-pensionister m. v. den virkning, at adgangentil at supplere tjenestemandspensionen med

Page 22: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

22

indtægtsbestemte, sociale sikringsydelser kunkan udnyttes af pensionister med relativt småpensionsindtægter. I de tilfælde, hvor ind-tægtsbestemt, offentlig pension kan opnås, erden offentlige pension desuden som følge afde nævnte særregler mindre end det beløb,der vil kunne tillægges pensionister med pri-vate pensionsindtægter af tilsvarende størrelse.

Den indtægtsgrænse, ved hvilken adgangentil at opnå indtægtsbestemt, offentlig pensionbortfalder, ligger for tjenestemandspensioni-sters vedkommende ved pensionsindtægter påfor tiden omkring 17.000 kr. årlig, hvor derer tale om ægtefæller, der begge er berettigede,og omkring 11.000 kr. årlig for enlige, hvor-imod man må regne med, at pensionsindtægttil det dobbelte beløb uden for tjenestemands-området vil kunne kombineres med indtægts-bestemt offentlig pension.

Med hensyn til invalidepension gælder, atinvaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillægikke berøres af den nævnte 20 pct.-nedsættelse.Den nedre grænse for størrelsen af invalide-pension til tjenestemandspensionister svarerherefter til invaliditetsbeløbet, d. v. s. til halv-delen af invalidepensionens grundbeløb.

2. Ikke-indtægtsregulerede ydelser.Tjenestemandspensionerne efter lønnings-

og pensionsloven af 1958 er afpasset underhensyntagen til, at de kan suppleres med folke-pensionens mindstebeløb. Tjenestemænd ogtjenestemandspensionister samt disses pen-sionsberettigede ægtefæller har således sammeadgang som andre til at oppebære folkepen-sionens mindstebeløb fra det 67. år uden hen-syn til deres økonomiske forhold.

Derimod er personer med pensionsrettig-heder i offentlige ansættelsesforhold udeluk-ket fra adgangen til at opnå fuld, ikke-ind-komstreguleret folkepension fra 1. april 1970,idet det er forudsat, at problemerne omkringdisse persongruppers stilling i forhold til denfulde folkepension tages op til selvstændig be-handling. Det er i folkepensionsloven bestemt,at personer, der oppebærer eller som ved af-gang fra tjenesten har adgang til pension frastaten, folkeskolen, folkekirken, en kommune,et koncessioneret selskab, en offentlig virk-somhed eller en statsunderstøttet pensionskas-se, samt sådanne personers pensionsberettigedeægtefæller er undtaget fra reglerne om fuldfolkepension. De her nævnte persongrupper erendvidere undtaget fra bestemmelserne i fol-

kepensionsloven om et gradvis forøget fra-drag ved indtægtsopgørelsen til beregning affolkepension i tiden, indtil fuld folkepensionvil være gennemført.

Folkepensionslovens regler om indførelse affuld folkepension er affattet således, at deikke bevirker ændring i tjenestemænds og tje-nestemandspensionisters adgang til at opnåfolkepensionens mindstebeløb eller indtægts-bestemt folkepension efter de hidtidige regler.

3. Tillægspension.Ved gennemførelsen i 1964 af loven om Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension var de lønmod-tagere, som ved afgang fra tjenesten har ad-gang til pension i henhold til lovgivningen omlønninger og pensioner til statens tjeneste-mænd, samt lønmodtagere, hvis pensionsret idet væsentlige følger de pensionsregler, somgælder for tilsvarende statstjenestemænd, und-taget fra medlemsskab af ATP.

Denne begrænsning blev imidlertid ophæ-vet ved lov nr. 180 af 26. maj 1965, hvorefterde her nævnte lønmodtagergrupper er optagetsom medlemmer af ATP med virkning fra til-lægspensionsordningens ikrafttræden den 1.april 1964 og i øvrigt på lige fod med andrelønmodtagere.

Det bemærkes herved, at det under social-ministeriet i 1964 nedsatte tillægspensionsud-valg ikke havde til opgave at behandle spørgs-målet om tjenestemændenes stilling i hense-ende til en udvidet almindelig tillægspensions-ordning.

3. Problemstillingen omkring forholdetmellem tjenestemandspension og sociale

pensioner.Medens tjenestemandspensionerne før 1958

i almindelighed ikke kunne suppleres medydelser i henhold til den dagældende socialepensionslovgivning, blev det ved udarbejdel-sen af pensionsordningen ifølge lønnings- ogpensionsloven lagt til grund, at tjenestemændskulle være omfattet af rettighederne og plig-terne efter den i 1956 gennemførte folkepen-sionsordning, herunder retten til at oppebærefolkepensionens mindstebeløb fra det 67. år.Denne forudsætning blev realiseret derved, atde bestemmelser i folkepensionslovgivningen,som undtog tjenestemænd og tjenestemands-pensionister samt dermed ligestillede person-grupper fra adgangen til folkepensionens mind-

Page 23: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

23

stebeløb, blev ophævet samtidig med lønnings-og pensionslovens ikrafttræden.

Efterlønnen inden for tjenestemandsområdetkom hermed typisk til at omfatte dels den ilønnings- og pensionsloven hjemlede tjeneste-mandspension dels folkepension i form afmindstebeløbet, idet tjenestemandspensionenpå grund af pensionsindtægtens størrelse kunsjældnere lader sig forene med indtægtsbe-stemt pension fra det offentlige.

Den balance mellem tjenestemændenes efter-lønsordning og efterlønsforholdene uden fortjenestemandsområdet, som forelå i 1958, eri den forløbne tid blevet forrykket som følgeaf udbygningen af det almindelige sociale sik-ringssystem. Denne forskydning er navnligfremkaldt af følgende led i udviklingen indenfor den offentlige alderssikring:

(1) Gennem indførelse af et særligt fra-drag for pensionsindtægter ved indtægtsopgø-relsen til beregning af indtægtsbestemt folke-pension er der skabt mulighed for, at perso-ner med relativt høje pensionsindtægter kanfå andel i den indtægtsbestemte folkepension,som herved har fået aktuel betydning for envæsentlig større personkreds end tidligere. Det-te fradrag, som i 1960 blev fastsat til 25 pct.af pensionsindtægten, og som i 1962 blev for-højet til 30 pct., kan ikke bringes til anven-delse på tjenestemandspensioner, for hvilkeder som omtalt foran anvendes maksimeredefradragsbeløb.

(2) I 1964 blev det vedtaget at indførefuld, ikke-indkomstreguleret folkepension iløbet af en 5-årig overgangsperiode regnet fra1. april 1965, således at enhver på 67 år ellerderover fra 1970 vil have ret til folkepen-sionens grundbeløb uden hensyn til de økono-miske forhold. Det blev i denne forbindelsebestemt, at de samme persongrupper, som ind-til 1958 var udelukket fra adgangen til fol-kepensionens mindstebeløb, undtages fra reg-lerne om fuld folkepension og den ledsagendeovergangsordning.

(3) I tilslutning til bestemmelserne om ind-førelse af fuld ikke-indkomstreguleret folke-pension er der i flere etaper gennemført for-højelser af det bidrag til finansiering af fol-kepensionsudgifterne, som opkræves sammenmed statsindkomstskatten, således at dette bi-drag i perioden fra 1. april 1958 til 1. april1967 er steget fra 1 pct. til 3 pct. af skala-indkomsten. Uanset at den stedfundne udbyg-ning af folkepensionen ikke kommer tjeneste-

mænd og tjenestemandspensionister til gode,er disse grupper undergivet samme forplig-telse som andre skatteydere med hensyn tilbetaling af folkepensionsbidraget.

(4) Desuden er der som tidligere omtaltindledet overvejelser om indførelse af en al-mindelig tillægspension, sigtende imod enbredt gennemført forhøjelse af den alminde-lige efterlønssikring i samfundet udover detnuværende folkepensionsniveau.

Der er således foregået en udvikling, somindebærer en tilnærmelse af den almindeligeefterlønsmæssige sikring i samfundet til efter-lønsforholdene inden for tjenestemandsområ-det. Denne bevægelse i retning mod udjæv-ning af bestående efterlønsmæssige skel mel-lem befolkningsgrupperne har for tjeneste-mændene den virkning, at tjenestemandspen-sionen herved har fået relativt aftagende be-tydning som selvstændig efterlønsform, ogder opstår som følge heraf et problem om,hvilke veje der bør følges med henblik på attilvejebringe et passende forhold mellem efter-lønsordningen for tjenestemænd og efterløns-forholdene uden for tjenestemandsområdet.

Dette spørgsmål er blevet behandlet af etudvalg, bestående af repræsentanter for tje-nestemandsorganisationerne, finansministerietog socialministeriet, som finansministeren ned-satte i juni 1963 med den opgave at overvejeog nærmere belyse de problemer, som gen-nemførelsen af en almindelig folkepension villerejse for statstjenestemændenes og statspen-sionisternes vedkommende, samt at opstillealternative tekniske muligheder for løsningenaf disse problemer.

I sin betænkning om tjenestemænds adgangtil almindelig folkepension (betænkning nr.384), som blev afgivet i marts 1965, har ud-valget peget på, at udviklingslinierne på pen-sionsområdet taler for, at efterlønsforholdenefor tjenestemænd bør tilrettelægges under hen-syntagen til ydelserne fra den offentlige sik-ring.

Udvalget har i sine overvejelser om, hvor-ledes de efterlønsmæssige forhold på tjeneste-mandsområdet herefter vil kunne tilpasses pålængere sigt, lagt den forudsætning til grund,at der for tjenestemændenes vedkommendebibeholdes en selvstændig efterlønsydelse frastaten. Ud fra denne forudsætning har udval-get derpå opstillet og foretaget en afvejningaf alternative løsningsmuligheder, der som

Page 24: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

24

det ene yderpunkt har, at tjenestemandspen-sionsordningen udbygges som en helt selv-stændig, af det sociale sikringssystem uafhæn-gig efterlønsordning, og som det andet yder-punkt, at der sker en kombination af tjeneste-mandspension med ydelserne fra den socialesikring gennem en beløbsmæssig samordningaf pensionerne fra de to systemer. Der er her-ved set bort fra en løsning gående ud på, attjenestemandspension af den nuværende be-skaffenhed sammenlægges med fuld folkepen-sion, idet der herved for store grupper af tje-nestemænd ville fremkomme efterlønsydelser,som overstiger lønnen under aktiv tjeneste.

Om det førstnævnte alternativ — tilrettelæg-gelse af tjenestemandspensionsordningen somet fra den offentlige sikring adskilt system -—har udvalget bemærket, at en sådan løsningvil være behæftet med en række ulemper. Selvom det må erkendes, at det inden for ram-merne af en lukket tjenestemandspensions-ordning ville være muligt at give efterløns-mæssig dækning for almindelige sociale sik-ringsydelser, ville en løsning ad denne vejrejse vanskelige problemer for tjenestemands-pensionister, som f. eks. på grund af sygdombliver afskediget med en pension, der efter dennu bestående ordning kan suppleres med ydel-ser fra det sociale sikringssystem. En sådanordning ville endvidere gå på tværs af den ud-viklingstendens, som har ført til, at efterløn-nen på tjenestemandsområdet siden 1958 somen af sine bestanddele har omfattet folkepen-sionens mindstebeløb, og den ville virke ejen-dommelig, dersom udviklingen på det offent-lige efterlønsområde måtte gå så vidt, at dergennem den offentlige pensionssikring opnåsydelser, som er højere end tjenestemandspen-sion efter en selvstændigt opbygget pensions-ordning.

Da en principløsning, der knytter sig til eta-blering af en isoleret tjenestemandspensions-ordning, af de anførte grunde må forkastes,bør opmærksomheden efter udvalgets opfat-telse samles om de muligheder, der baseres påsamordning af tjenestemandspension og ydel-serne fra den offentlige sikring med det for-mål at tilvejebringe en samlet efterløn af pas-sende størrelsesorden fra de to systemer.

Det er herom anført, at man kunne fore-stille sig tjenestemandspensionen som den pri-mære ydelse suppleret med visse på forhåndnærmere fastsatte dele af ydelserne fra detoffentlige sikringssystem, og man kunne tæn-

ke sig, at tjenestemænd modtog ydelserne fraoffentlige pensionsordninger som den primærepension, hvortil kunne føjes en nærmere fast-sat tjenestemandspension som et supplement.

Ingen af disse løsningsmuligheder synes dogi sig selv at være fuldt tilfredsstillende somgrundlag for efterlønsstrukturen. Vælger manat opretholde tjenestemandspensionen som denøkonomisk set tungest vejende del af efterløn-nen, vil der opstå spørgsmål om, hvorvidt tje-nestemænd både skal svare tjenestemandspen-sionsbidrag og deltage i finansieringen af denalmindelige folkepension, hvoraf de kun vilopnå en begrænset part. Det er derudover etspørgsmål, om en udvidet offentlig pensions-sikring, som bygger på tankerne om en almin-delig tillægspensionsordning oven på folke-pensionen ud fra hele sin virkemåde overho-vedet lader sig underkaste den begrænsning,som vil være nødvendig, for at den kan virkesom et på forhånd fastsat supplement til tje-nestemandspensionen.

Indvendingerne mod en ordning, der tagersit udgangspunkt i den offentlige pensionssik-ring som den primære efterlønsbestanddel ogmed tjenestemandspension som et supplementdertil, er bl. a., at en sådan ordning ville kun-ne føre til en forringet stilling for tjeneste-mændene i de tilfælde, hvor tjenestemandsreg-1erne i dag hjemler ret til tjenestemandspen-sion, men hvor der ikke er nogen adgang tilat opnå ydelser fra den almindelige offentligepensionssikring. Dette gælder f. eks. for tjene-stemandsgrupper såsom visse militære tjene-stemænd og polititjenestemænd, der har pligttil at søge afsked før 67 års alderen. Det gæl-der endvidere på områder, hvor de nuværendetjenestemandsregler åbner mulighed for sva-gelighedspensionering, selv om betingelsernefor at opnå offentlig invalidepension ikke ertil stede, og det vil iøvrigt gælde i en langrække tilfælde, hvor tjenestemandslovgivnin-gens detailregier er forskellige fra reglerne iden sociale pensionslovgivning.

Udvalgets vurdering har ført til den kon-klusion, at hovedinteressen må knytte sig tilen ordning, hvorefter man bibeholder en tje-nestemandspension af den hidtil anvendte typesom fundament for tjenestemændenes efter-lønsordning, samtidig med at tjenestemændinddrages under det offentlige sikringssystempå linie med andre borgere. Den fornødnesamordning tænkes herefter i princippet effek-tueret på den måde, at der foretages fradrag

Page 25: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

25

i den aktuelle tjenestemandspension med be-løb, som svarer til, hvad der i hvert enkelttilfælde tilkommer den pågældende efter densociale pensionslovgivnings regler, når betin-gelserne for udbetaling af disse ydelser er tilstede.

Efter en sådan ordning vil tjenestemands-pensionsreglerne være afgørende i hvert en-kelt tilfælde for størrelsen af den ydelse, i hvil-ken der sker samordningsfradrag, således atefterlønnen for tjenestemændenes vedkommen-de vil kunne bevare karakter af individualise-rede ydelser. Udvalget finder, at en ordningad denne linie rummer mulighed for at op-bygge et efterlønssystem, der i sin struktur erså smidigt, at det vil være egnet til at skabebalance i forhold til de offentlige sikrings-ydelser på det nuværende stadium og samtidiguden vanskelighed vil kunne tilpasses en frem-tidig videre udbygning af de sociale pensioner.

På grundlag heraf har udvalget i sin be-tænkning skitsemæssigt belyst, hvorledes enefterlønsordning, der udbringer pensionsydel-ser på linie med det hidtidige efterlønsniveau

forøget med et beløb, der modsvarer ATP-pensionens størrelse i de første år efter tillægs-pensionsordningens ikrafttræden, kan tænkestilrettelagt ud fra det anførte princip. I skit-sen er det lagt til grund, at tjenestemandspen-sionerne, førend samordningsfradrag bliverforetaget, må suppleres med pensionstillæg,der modsvarer værdien af folkepensionensmindstebeløb og eventuelle andre offentligepensionsydelser, som tjenestemandspensioni-ster efter de nugældende regler er berettigedetil, for herved at hindre, at der efter fradragaf det beløb, der tilkommer pensionisten ifølgeden sociale pensionslovgivnings regler, i slut-fasen fremkommer efterlønsydelser, som ermindre, end hvad der efter den nu beståendeordning kan opnås i form af tjenestemands-pension med tillæg af folkepension eller andenoffentlig pension. Det er endvidere forudsat,at pensionisten under alle omstændigheder erberettiget til den pensionsydelse, der er størst— hvad enten denne er tjenestemandspen-sionen eller ydelserne fra den offentlige sik-ring;.

Page 26: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

20

Kapitel 4.

Forslag til ny pensionsordning.

1. Målsætning.Som det fremgår af beskrivelsen i foran-

stående kapitel, rummer den allerede sted-fundne udbygning af de offentlige pensioner,herunder den almindelige alderdomssikring isamfundet, og overvejelserne om en videre-gående udvikling på dette område perspek-tiver, der har betydning for en stillingtagen til,hvorledes efterlønsforholdene for tjeneste-mændenes vedkommende fremtidig bør til-rettelægges.

For den umiddelbare problemstilling er detvæsentligt at fastslå, at de offentlige pensionerhar nået et udviklingsstadium, som indebærer,at der herigennem kan opnås en efterløns-sikring, der er væsentligt mere betryggendeend forhen, uden at denne sikring dog harnået en standard, som kommer på højde med,hvad der i denne henseende gælder i al almin-delighed for tjenestemænd. Man ville derforikke uden en betydelig forringelse af tjeneste-mændenes efterlønsmæssige stilling kunne op-hæve den nuværende tjenestemandspensions-ordning og erstatte den med adgang til someneste efterlønsmæssige garanti at opnå alders-pension og de øvrige former for sikringsydel-ser, som nu er hjemlet i den sociale pensions-lovgivning.

På baggrund heraf er det kommissionensopfattelse, at rammerne for tjenestemændenesefterlønsmæssige stilling fortsat må være fast-lagt i en pensionsordning, der indgår som enintegrerende bestanddel af tjenestemands-forholdet. Med dette udgangspunkt har kom-missionen derfor tilrettelagt sine overvejelseromkring pensionsforholdene med sigte på atfremlægge forslag til en ændret pensionsord-ning, der på hensigtsmæssig måde fastlæggerrammerne for de efterlønsmæssige vilkår un-der ansættelse efter et tjenestemandssystem,der er indrettet i overensstemmelse med dehovedretningslinier, som er beskrevet i be-tænkningens 1. del.

Der er herefter i nærværende kapitel rede-

gjort for de principielle hovedsynspunkter,kommissionen anlægger på spørgsmålet om,hvilke pensionsrettigheder der bør sikres somled i tjenestemandsansættelse, og om den frem-tidige pensionsordnings indhold i øvrigt.

Som led i behandlingen af spørgsmålet omden efterlønsmæssige stilling må der endvideretræffes afgørelse om, hvorledes forholdet mel-lem tjenestemandspension og pensioner efterden sociale pensionslovgivning fremtidig børsøges ordnet set på baggrund af den forskyd-ning af relationerne mellem tjenestemæn-denes efterlønsmæssige forhold og efterløns-forholdene uden for tjenestemandsområdet,der er indtruffet som følge af den stedfundneudbygning af de sociale pensionsordninger. Ikommissionens overvejelser om de herhøren-de problemer indgår en vurdering af mulig-hederne for at skabe forudsætning for envideregående integration af ydelserne efter desociale pensionslove gennem beløbsmæssigsamordning af tjenestemandspensioner ogsociale pensioner. Imidlertid har kommissio-nen ikke i forbindelse med afgivelse af nær-værende delbetænkning ment at kunne opstilleretningslinier for en nyordning af forholdetmellem tjenestemandspension og pensioner,der er hjemlet i den sociale pensionslovgiv-ning, men finder, at en stillingtagen hertil måindgå i det fortsatte arbejde med behandlingaf spørgsmålet om fastlæggelsen af de frem-tidige tjenestemandspensioner. Efter videre-gående behandling af det omhandlede prob-lem er det hensigten at optage en redegørelsefor kommissionens syn på dette spørgsmål ikommissionsbetænkningens 3. del.

Der er i kommissionen enighed om, at et nytpensionssystem ligesom den hidtil beståendeordning dels må indeholde pensionsgarantieroverfor tjenestemanden selv ved afsked pågrund af alder, svigtende helbred eller afanden ham utilregnelig årsag dels må sikrepension til de efterlevende ved tjenesteman-dens død.

Page 27: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

27

2. Erhvervelse af pensionsret.Efter den hidtil bestående ordning er det

typisk således, at retten til pension indtræderfra det tidspunkt, da en tjenestemand har haftansættelse af en varighed udover 5 år efterdet fyldte 30. år. Denne pensionsret aktuali-seres, når ansættelsesforholdet senere bliverafviklet ved afsked af de i loven angivne kva-lificerende årsager, eller såfremt ansættelsenophører på grund af tjenestemandens død.

Da adgangen til pension forudsættes opret-holdt som en rettighed, der knytter sig tiltjenestemandsforholdet, finder man, at et nytpensionssystem bør opbygges med sigte på,at der gennem pensionsordningen tilvejebrin-ges en efterlønsgaranti, der, når den blivervirksom, sikrer pensionsydelser, som på rime-lig måde er afstemt i forhold til tjenestemands-ansættelsens varighed. Efter denne betragt-ning må der tillægges tjenestemandsforhol-dets etablering ved ansættelsen i tjeneste-mandsstilling den betydning, at ansættelsendanner udgangspunktet for pensionsindtjeningsideløbende med den efterfølgende tjeneste,hvorved ansættelsestiden i dens fulde udstræk-ning får pensionsmæssig relevans.

Et pensionssystem, der hviler på dette grund-lag, vil i højere grad end den gældende ord-ning, som alene knytter pensionsmæssige virk-ninger til den del af ansættelsestiden, der lig-ger efter en bestemt fastsat levealder, væreegnet til at markere samhørigheden mellemefterlønnen og den tjeneste, der er udøvetunder ansættelse i tjenestemandsstilling.

Kommissionen har lagt de her nævnte syns-punkter til grund for sine overvejelser omprincipperne for opbygning af en ændret pen-sionsordning, idet man finder, at en ordning,der i sine grundtræk er tilrettelagt overens-stemmende hermed, på hensigtsmæssig mådevil være medvirkende til at løsne stivheden idet eksisterende tjenestemandssystem.

Ved opstillingen af de regler, der fastlæggerpensionssystemets virkemåde i enkeltheder, bli-ver det herefter opgaven at tage stilling tildels, under hvilke betingelser retten til tjene-stemandspension i dens forskelligartede for-mer udløses — herunder hvilke krav medhensyn til ansættelsestidens længde der måstilles i så henseende —- dels hvorledes pen-sionsydelsernes beløb fastsættes, når det bliveraktuelt at udrede pension.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det

ved indførelse af en pensionsordning, der erindrettet med sigte på at skabe et passendeforhold mellem ansættelsestid og pensionsstør-relse, ikke kan anses for nødvendigt at fast-holde som en betingelse for retten til pen-sion, at ansættelse har fundet sted inden op-nåelse af en bestemt levealder, og kommis-sionen finder herefter ikke grundlag for atopretholde bestemmelser svarende til regleni den nugældende pensionslovgivning om 40års alder som grænse for ansættelse med pen-sionsret. I kommissionsbetænkningens 1. deler der desuden peget på det ønskelige i atlempe de hidtil praktiserede begrænsninger iadgangen til at opnå tjenestemandsansættelsei alderen under 40 år.

Personer, der ansættes i tjenestemandsstil-ling til trods for, at der ved helbredsunder-søgelse forud for ansættelsen måtte være kon-stateret helbredsmangler, må efter de her an-lagte betragtninger ligeledes forudsættes atblive inddraget under den efterlønsgaranti,som pensionsordningen tilsikrer, idet det ikkeville være foreneligt med principperne for etpensionssystem af den her omtalte karakterat gøre undtagelse, afhængigt af udfaldet afen helbredsbedømmelse, fra den pensionsind-tjening, der forudsættes at finde sted side-løbende med tjenesten.

Helbredskontrollen forud for tjenestemands-ansættelse bør følgelig tilrettelægges med detformål at skabe grundlag for en vurdering afansøgerens helbredsmæssige egnethed til ved-kommende stilling. Hvis denne bedømmelsefår til resultat, at en tilstedeværende helbreds-defekt ikke er til hinder for, at ansættelse itjenestemandsstillingen finder sted, vil den på-gældende ved ansættelsen blive omfattet afden pensionssikring, som knytter sig til tjene-stemandsforholdet med adgang til ved ansæt-telsesforholdets ophør at opnå efterlønsmæs-sig ækvivalens for den tjeneste, der er udført.

Såfremt pensionsordningen opbygges ud frade anførte retningslinier, vil der ikke væregrundlag for at skelne mellem tjenestemændmed og uden pensionsret, eftersom det forud-sættes, at den sikring, pensionsreglerne frem-byder, i princippet regnes fra ansættelsen.

3. Betingelserne for at opnå pension.Som nævnt forudsættes pensionsordningen

udformet således, at retten til pension for tje-nestemandens eget vedkommende aktualiseres

Page 28: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

28

ved afsked på grund af alder, svigtende hel-bred eller af anden utilregnelig årsag, og detmå da præciseres, hvilke omstændigheder derskal foreligge, for at en afskedigelse — hvadenten den sker efter tjenestemandens eget øn-ske, eller uden at han har forlangt sig afske-diget — kan siges at have fundet sted af sådanpensionsbegrundende årsag.

Da det endvidere er forudsat, at der i pen-sionsordningen indgår pensionsgarantier tilfordel for de efterlevende ved tjenestemandensdød, må der desuden ske en nærmere fast-læggelse af, hvilke pårørende der tilgodesesgennem den pensionssikring, som tilvejebrin-ges ved regler om pension til efterlevende.

Endelig opstår der, såvel hvor der er taleom egenpension som om pension til en afdødtjenestemands pårørende, spørgsmål om, hvil-ke krav med hensyn til ansættelsestidens læng-de der bør opstilles som betingelse for, atretten til pension kan udløses.

Medens pensionserhvervelse ifølge den gæl-dende ordning generelt set er betinget af, atansættelsen i tjenestemandsstilling har haft envarighed af mindst 5 år efter det fyldte 30.år, finder kommissionen i overensstemmelsemed, hvad der er anført foran under afsnit 2.,at den ansættelsestid, der skal kunne kvalifi-cere til opnåelse af pension, når ansættelses-forholdet ophører af pensionsbegrundende år-sag, bør regnes fra det tidspunkt, da ansæt-telse i tjenestemandsstilling har fundet sted.Kommissionen har gjort spørgsmålet om så-dan kvalifikationstid til genstand for en nær-mere vurdering, idet man mener, at længdenaf den ansættelsestid, der skal være tilbage-lagt, før ret til udbetaling af pension kan bliveaktuel, bør være afpasset på nuanceret mådei forhold til de efter deres formål forskellig-artede pensionsgarantier, som forudsættes ind-bygget i pensionsordningen. Under visse for-udsætninger bør det dog efter kommissionensopfattelse være muligt at opnå pension, udenat pensionserhvervelsen gøres afhængig af, atansættelsen i tjenestemandsstilling har haft enbestemt mindste varighed.

I det følgende er der redegjort for spørgs-målet om kvalifikationstid i forbindelse medomtalen af, under hvilke omstændigheder derbør kunne opnås egenpension i form af alders-pension eller svagelighedspension eller ved af-sked af anden utilregnelig årsag samt ægte-fællepension og børnepension.

1. Alderspension.Reglerne om de aldersmæssige forudsætnin-

ger for afsked med alderspension er efter dengældende ordning typisk udformet således, atder fastsættes én aldersgrænse, hvor der ind-træder pligt til at søge afsked, og en laverealdersgrænse, ved hvilken tjenestemanden kanforlange sig afskediget med pension.

Bestemmelser af almindelig karakter findesi lønnings- og pensionslovens § 53, stk. 1,hvor det er bestemt, at enhver tjenestemand erforpligtet til at søge sin afsked fra udgangenaf den måned, hvori han fylder 70 år, samt aten tjenestemand er berettiget til at erholdeafsked med pension, når han er fyldt 67 år.

For adskillige grupper af tjenestemænd gæl-der imidlertid særregler om en lavere grænsefor den alder, ved hvilken der kan søges af-sked med pension, og med hensyn til den plig-tige afgangsalder.

Det er således i lønnings- og pensionslovens§ 53, stk. 3, bestemt, at overjordemødre, o ver-plejere, plejere og plejersker skal afskediges,når de er fyldt 65 år. Disse tjenestemænd kanforlange sig afskediget med pension, når deer fyldt 60 år, ligesom de efter det fyldte 60.år kan afskediges uansøgt, uden at det er for-nødent, at der gives vedkommende tjeneste-mand og den forhandlingsberettigede tjeneste-mandsorganisation adgang til at udtale sig ioverensstemmelse med reglen i lønnings- ogpensionslovens § 8, stk. 4. — Tilsvarende al-dersgrænsebestemmelser var tidligere gælden-de for oversygeplejersker, fængselsoversyge-plejersker, afdelingssygeplejersker, fængsels-sygeplejersker og sygeplejeassistenter; men iforbindelse med en række ændringer af ansæt-telsesvilkårene for sygeplejerskeuddannet per-sonale, der gennemførtes med virkning fra 1.april 1962, blev det i pensionslovens § 53, stk.4, bestemt, at sygeplejersker kan forlange sigafskediget med pension, når de er fyldt 65 år,og at de — ligeledes uden iagttagelse af lovens§ 8, stk. 4, — kan afskediges efter denne al-dersgrænse. Samtidig blev pligten til at fra-træde ved det 65. år ophævet.

Andre afvigende aldersgrænsebestemmelserfindes i lov om normering og klassificering afstatst j enestemandsstillinger.

Ifølge denne lovs § 98, der vedrører tjene-stemænd under civilforsvaret, afskediges ko-lonnechefer, sektionschefer, sektionsledere ogmestre med pension, når de er fyldt 65 år, og

Page 29: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

29

øvrige faste befalingsmænd af linien, når deer fyldt 70 år. —• Kolonnechefer, sektionsche-fer, sektionsledere og mestre kan forlange af-sked eller kan afskediges — i begge tilfældemed pension —, når de er fyldt 60 år, ogøvrige faste befalingsmænd af linien, når deer fyldt 65 år. •— Endvidere er der hjemmelfor, at befalingsmænd af linien kan afskedigesmed pension, når de selv ansøger derom, ognår de overføres til tjeneste i reserven, for såvidt dette anses for ønskeligt af tjenstligegrunde.

I lovens § 109, stk. 1, er det bestemt, atoverpolitibetjente, kriminalo verbet jente, poli-tibetjente og kriminalbetjente afskediges, nårde er fyldt 63 år, og kan forlange afsked, nårde er fyldt 60 år.

Desuden indeholder loven i § 115 bestem-melse om, at de tjenestemænd under toldgræn-sekorpset, der er henført til 3., 7., 10., 12. og15. lønningsklasse, afskediges med pension,når de er fyldt 65 år.

Endelig har de ved lovens ikrafttræden an-satte tjenestemænd i Grønland overgangsmæs-sigt i medfør af lovens § 171, stk. 2, bevaretret til at søge afsked med pension efter de reg-ler, der var gældende forud for 1958. Denneordning indebærer, at disse tjenestemænd harpligt til at søge afsked fra det 60. år, og at deer berettigede til at erholde afsked med pen-sion, når de er fyldt 55 år.

En tredie gruppe af særregler omfatter mili-tære tjenestemænd. I lov om forsvarets per-sonel er det under § 18 for hver enkelt stil-lingskategori bestemt, dels ved hvilken alderafsked med pension skal finde sted, dels frahvilken alder militære tjenestemænd kan af-skediges eller selv kan forlange sig afskedigetmed pension. Efter denne bestemmelse skalafsked finde sted, når tjenestemanden opnåren alder, der for de enkelte stillinger variererfra 70 år til 45 år, medens ret til at søge af-sked med pension indtræder ved en opnåetlevealder, som varierer fra 65 år til 42 år.

Eksempelvis kan nævnes, at der for de ihæren ansatte militære tjenestemænd gældernedenstående aldersgrænser. I kolonne A erangivet den alder, ved hvilken afsked skal ske,og i kolonne B den alder, hvorved afsked kanfinde sted, medens kolonne C angiver de al-dersgrænser, ved hvilke afsked på styrelsesini-tiativ faktisk foretages:

General, generalløjtnant, ge- A B Cneralmajor 70 65 65

Oberst 65 60 62Oberstløjtnant 65 60 60Major 55 52 52Kaptajn 50 47 47Premierløjtnant 45 42 42Major og kaptajn af special-

gruppen 62 60 62Premierløjtnant af special-

gruppen 60 56 60Overfenrik af specialgruppen 60 56 56Fenrik af specialgruppen . . . 55 52 52

Det er endvidere bestemt, at militære tjene-stemænd kan afskediges med pension efter an-søgning derom, såfremt tjenstlige grunde gørdet ønskeligt, og de samtidig ansættes i reser-ven.

Medens 70-års aldersgrænsen siden 1919 erblevet fastholdt uændret som den aldersgræn-se, ved hvilken tjenestemænd i almindelighedhar pligt til at søge afsked, var det indtil 1958den almindelige regel, at en tjenestemand hav-de ret til afsked med pension, når han varfyldt 65 år. Under hensyntagen til, at den kon-staterede stigning i gennemsnitslevealderenbl. a. havde dannet baggrund for, at der vedfolkepensionsordningens gennemførelse i 1956skete forhøjelse af tilgangsalderen for adgangtil indtægtsbestemt folkepension fra 65 til 67år og for enlige kvinder fra 60 til 62 år, blevt j enestemandspensionslo vgivningens alminde-lige 65-års aldersgrænse ved lønnings- og pen-sionslovens vedtagelse forhøjet til 67 år, idetman fandt det ønskeligt ved denne ændringat skabe forudsætning for at søge den gen-nemsnitlige pensioneringsalder inden for tje-nestemandsområdet forhøjet. For at tilskyndetil længst mulig förbliven i tjenesten blev dennævnte ændring ledsaget af omlægninger afpensionsberegningsskalaerne for egenpensionog enkepension, hvorved pensionssystemetblev indrettet således, at højeste pension førstkunne opnås med 32 års pensionsalder, d. v. s.for egenpensionens vedkommende tidligst fradet 67. år.

De regler, der indeholder afvigelser fra løn-nings- og pensionslovens almindelige bestem-melser om pligt til at søge afsked ved det 70.år og ret til at kræve afsked med pension fradet 67. år, er blevet indført til forskellige tiderog med forskellig begrundelse.

Det er bl. a. blevet tillagt vægt, at der på en

Page 30: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

30

række områder forekommer arbejdsopgaveraf en karakter, som gør det nødvendigt, at derstilles krav om usvækket fysisk og psykiskkondition gennem hele ansættelsestiden. Så-danne hensyn til tjenestens tarv blev lagt tilgrund, da der i sin tid ved tjenestemandslovenaf 1931 blev indført specialregler omfattendestatens plejerpersonale og sygeplejersker. Somanført skete der for det sygeplejerskeuddan-nede personales vedkommende i 1962 en til-nærmelse til de almindelige regler om afgangs-alderen.

For militære tjenestemænds vedkommendeer det i særlig grad hensynet til at sikre denfornødne mobilitet, som gennem tiderne harmotiveret, at der på dette område opretholdessærregler, og ved de specialregler, som finderanvendelse for grupper af tjenestemænd un-der civilforsvaret, har det været tilsigtet at til-vejebringe størst mulig lighed mellem ansæt-telsesvilkårene for hærens og civilforsvars-korpsets personel.

Der er også ved fastsættelse af specielle al-dersgrænsebestemmelser taget hensyn til, attjenesten på visse områder må udføres undersærligt belastende ydre forhold. Således må desærregler, der gælder for tjenestemænd i Grøn-land bl. a. ses på baggrund af, at tilværelsen iGrønland på forskellig vis kan være så fysiskkrævende, at det ofte vil være vanskeligt atudføre tjenestepligterne indtil opnåelse af denafgangsalder, der gælder for tjenestemænd ialmindelighed.

Endvidere har man undertiden anvendt æn-drede aldersgrænsebestemmelser med det for-mål at imødegå ulemperne ved opståede skæv-heder i aldersfordelingen inden for en enkelttjenestegren. Betragtninger af denne art gjor-de sig gældende, da der i 1958 ved den foran-nævnte regel i normerings- og klassificerings-lovens § 109 blev gennemført bestemmelserom nedsættelse af afgangsalderen for visse ka-tegorier af polititjenestemænd. — Endelig kannævnes, at den i forhold til de almindelige reg-ler lavere pligtige afgangsalder, som alleredefør 1919 blev indført for visse tjenestemændunder toldgrænsekorpset, bl. a. skyldtes hen-synet til at skabe forbedrede avancementsmu-ligheder.

Ved overvejelsen af, hvilke aldersgrænserder bør lægges til grund, hvor der bliver taleom alderspensionering efter den fremtidigeordning, opstår for det første det spørgsmål,om der i det hele taget bør være mulighed for

at forblive i tjeneste efter opnået 67 års alder,såfremt tjenestemænd på lige fod med andreborgere bliver omfattet af adgangen til at op-pebære fuld, ikke-indkomstreguleret folkepen-sion fra det fyldte 67. år. I så fald ville derfremkomme den situation, at en tjenestemandved fortsættelse af tjenesten ud over 67 årsalderen vil være i stand til i en periode at sup-plere sin lønningsindtægt med fuld folkepen-sion for derpå ved senere pensionering at måt-te indstille sig på et indkomstniveau, som vilvære væsentligt lavere set i forhold til denforudgående indkomst, end om lønningsind-tægten ikke var blevet kombineret med folke-pension.

Man har imidlertid fra kommissionens sidement at måtte lægge til grund, at retten tilfolkepension ikke danner nogen hindring for,at erhvervsbeskæftigelse uden for tjeneste-mandsområdet kan fortsættes efter 67 års al-deren. Når dette er tilfældet, kunne det følesdiskriminerende, om en tjenestemand, der harsin fulde arbejdsevne i behold, og som selvønsker at fortsætte i aktiv tjeneste, under alleomstændigheder skulle være tvunget til at fra-træde senest ved det fyldte 67. år. Da det end-videre vil være stemmende med statens inter-esser, at der haves mulighed for at fastholdeegnede tjenestemænd længst muligt, finderkommissionen ikke, at der er tilstrækkeligtgrundlag for at stille forslag om, at den al-mindelige pligtige afgangsalder nedsættes un-der 70 år.

På den anden side er forholdet det, at tjene-sten inden for staten er af så varierende karak-ter, hvad kravene til udførelse af tjenesteplig-terne angår, at det ikke ville være rimeligt, omtjenesten i enhver tjenestemandsstilling kunnefortsættes indtil 70 års aldersgrænsen.

Som det fremgår af beskrivelsen foran, erreglen om pligt til at søge afsked ved det 70.år fraveget gennem specialregler, der for enrække civile tjenestemandsstillinger foreskri-ver afgangspligt senest ved det fyldte 60., 63.eller 65. år. Endvidere er militære tjeneste-mandsstillinger som helhed omfattet af sær-regler, der for flere stillingskategorier inde-bærer, at den pligtige afgangsalder indtræderfør 60 års alderen. En del af de heromhand-1ede særregler er, som det ligeledes er nævnt,udformet således, at tjenestemandens ret til atbegære afsked med pension ved en bestemtaldersgrænse, der er lavere end den obligato-riske afgangsalder, kombineres med adgang

Page 31: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

31

for styrelsen til at afskedige den pågældendemed pension fra et tidspunkt, der er sammen-faldende med den frivillige afgangsalders ind-træden. Herigennem åbnes der således mulig-hed for, at vedkommende styrelse kan fastlæg-ge tidspunktet for aldersbegrundede personale-afskedigelser inden for en bestemt ramme.Der har f. eks. inden for forsvaret udviklet sigen praksis, hvorefter afsked af militære tjene-stemænd finder sted efter nærmere bestemtealderskriterier for hver enkelt stillingskategorived opnåelse af en alder, der efter den frem-gangsmåde, som følges for tiden, for flere stil-lingsgrupper ligger under den aldersgrænse,der lovmæssigt er fastsat som seneste afgangs-alder.

Kommissionen ser sig ikke på det forelig-gende grundlag i stand til at bedømme, hvor-vidt de særordninger med hensyn til afgangs-pligt før 70 års alderen, som er fastlagt i hverenkelt af de her omtalte regler, fremdeles måanses for passende, eller om det ud fra tjenst-lige hensyn ville være formålstjenligt at æn-dre aldersgrænserne i opadgående eller nedad-gående retning. Man finder anledning til atbemærke, at de omhandlede specialregler tildels er af ældre oprindelse, og at det bl. a. påbaggrund heraf forekommer velmotiveret atanstille nærmere undersøgelse af, hvorvidt dermåtte være indtruffet forhold, som berører deoprindelige forudsætninger for de beståendeordninger.

Det er kommissionen bekendt, at et udvalg,der blev nedsat af forsvarsministeriet i 1964med den opgave at undersøge værnenes per-sonelforhold for så vidt angår de faste befa-lingsmænd, i forbindelse med udarbejdelse afen skitse til omlægning af personelstruktureninden for hæren har udkastet planer om atsøge gennemført ændringer af de gældende al-dersgrænsebestemmelser i forsvarets personel-lov.

Endvidere har et strukturudvalg, der i 1966er nedsat under justitsministeriet til overvejel-se af spørgsmålet om ændringer i fængsels-personalets tjenstlige og personalemæssige for-hold, stillet forslag om, at der for den del affængselsvæsenets personale, som er placeret istillinger i 12. lkl. eller derunder inden for op-syns-, værkmester- og økonomitjenesten, gen-nemføres en højeste aldersgrænse på 67 år ogen aldersgrænse for frivillig afgang på 60 år.

Kommissionen har ikke taget stilling til dis-se spørgsmål, men finder, at de rejste proble-

mer omkring afgangsalderen bør tages op tilbehandling i en bredere sammenhæng. I dedetailundersøgelser, som efter kommissionensopfattelse bør foretages, forekommer det hen-sigtsmæssigt at inddrage spørgsmålet om, hvor-vidt der ud fra hensyn til arbejdseffektivitetenmåtte være grund til at etablere særordningerfor andre grupper af tjenestemænd end så-danne, som falder ind under de hidtil gælden-de specialregler. Man kan i denne forbindelsepege på, at differentierede aldersgrænser mu-ligt kunne tænkes anvendt med fordel, f. eks.for tjenestemænd, der har ansvaret for ledel-sen af meget store forvaltningsenheder, ellerpå områder, hvor aktiviteten i samfundet iganske særlig grad influerer på kravene til dearbejdsmæssige kvalifikationer.

Det er kommissionens opfattelse, at proble-met om tidspunktet for afgangspligtens ind-træden bør behandles som et anliggende, dervedrører tjenestemændenes ansættelsesmæssigevilkår, og at denne side af aldersgrænseproble-met fremtidig bør afgøres ved aftale indenforen ramme bestående af en højeste og en lave-ste aldersgrænse.

Medens man som nævnt anser det for rime-ligt, at 70 års alderen opretholdes som denøvre aldersgrænse, og ikke finder det ønske-ligt, at der indføres adgang til at forblive itjenestemandsstilling ud over denne alder, vilden nedre grænse for aftalebestemt pligt til atfratræde efter kommissionens mening passen-de kunne sættes ved det 60. år. Det er ikketanken herigennem at bane vej for vidtgåendeforandringer af den bestående tilstand; menud fra ønsket om at tilføre systemet den for-nødne grad af smidighed finder man det hen-sigtsmæssigt, at der indenfor det angivne spil-lerum åbnes mulighed for gennem forhand-ling at afpasse den pligtige afgangsalder un-der hensyntagen til de konkrete forhold påområder, hvor det kan konstateres, at særligehensyn taler for en nuanceret ordning. I detomfang, det måtte vise sig nødvendigt at fast-holde afgangsaldre under 60 år, må det der-imod efter kommissionens opfattelse forud-sættes, at de nærmere bestemmelser heromtræffes ved lov.

Da det må forudses, at der vil hengå nogentid, før de undersøgelser, der må anstilles somled i en mere detailleret fastlæggelse af af-gangsalderen, vil kunne tilendebringes, fore-slår kommissionen, at aldersbetinget afsked,indtil et aftalemæssigt grundlag tilvejebringes,

Page 32: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

32

finder sted i overensstemmelse med de ret-ningslinier, som for tiden praktiseres.

Hvad dernæst angår den frivillige afgangs-alder, d. v. s. den alder, ved hvilken en tjene-stemand kan forlange afsked med pension, be-mærkes, at kommissionen finder det rimeligt,at afgangspligt ved det 70. år vedblivendesammenkædes med ret for den pågældende tilat forlange afsked med ordinær alderspension,når han er fyldt 67 år.

Kommissionen mener imidlertid ikke atkunne bortse fra, at tjeneste i årene, der lig-ger nærmest forud for 67 års alderen, undervisse omstændigheder kan føles særligt tyn-gende, enten fordi det i en fremskreden alderkan være vanskeligt for nogle tjenestemændat tilpasse arbejdsindsatsen efter ændrede krav,eller fordi kræfterne — uden at der bestårnogen egentlig sygdomstilstand — ikke fuldtud slår til overfor de foreliggende opgaver.

På baggrund heraf finder man, at det vilvære såvel i de ansattes som i statens interes-se, om der sker udvidelse af den tidsramme,inden for hvilken en tjenestemand har ret tilat vælge at lade sig pensionere. Man er dogsamtidig opmærksom på, at en sådan adgangtil førtidspensionering kan medføre risiko forkollision med interessen i at kunne fastholdeegnede tjenestemænd længst muligt og vilkunne bidrage til at fjerne det incitament tilfortsættelse i aktiv tjeneste, som knytter sigtil muligheden for ved længere ansættelsestidat kunne opnå en højere pension. Ud fradisse betragtninger bør eventuel indførelse afadgang til førtidig pensionering ledsages afforanstaltninger, der vedrører pensionsbereg-ningen. De nævnte hensyn vil efter kommis-sionens opfattelse kunne tilgodeses gennem enordning, som indebærer, at pensionen vedførtidig pensionering på tjenestemandens be-gæring bliver nedsat med et beløb, der fast-sættes i forhold til den tid, som står tilbage,indtil han kunne forlange afsked med ordinæralderspension ved det 67. år, eller — hvis derfor den pågældende stilling gælder afgangs-pligt før 67 års alderen — indtil han skullehave været afskediget på grund af alder. Un-der redegørelsen i afsnit 5 om pensionsstør-relse er det nærmere omtalt, hvilke synspunk-ter kommissionen anlægger med hensyn tilberegning af denne afkortnings størrelse.

Under forudsætning af, at der i ordningenindbygges sådanne regler, som vil kunne sikre,at der ved pensionsberegningen fremkommer

pensionsstørrelser på et i sammenligning medordinær pension passende lavere niveau, me-ner kommissionen herefter at kunne anbefale,at der åbnes adgang for tjenestemænd til atopnå førtidspension ved afsked efter det fyldte60. år.

Udover kravet om, at bestemte aldersmæs-sige forudsætninger skal være opfyldt, før derkan opnås tjenestemandspension i form af al-derspension, bør det fastholdes som en betin-gelse for pensionserhvervelsen, at ansættelsenhar haft fornøden stabilitet. Denne fordring,som efter den bestående ordning finder ud-tryk på den måde, at pensionsret normalt ikkekan støttes på tjeneste forud for det 35. år,vil efter kommissionens opfattelse kunne til-godeses ved, at der træffes bestemmelse om,at tjenestemandsansættelsen skal have haft enbestemt mindste varighed. Der er i kommis-sionen enighed om, at et for alle grupper aftjenestemænd gældende minimum af 10 årstjeneste regnet fra det tidspunkt, da tjeneste-mandsansættelse har fundet sted, må anses forpassende. Dette minimumskrav må være op-fyldt, hvad enten fratræden finder sted, nårtjenestemanden har nået den frivillige af-gangsalder, eller udskydes indtil det tidspunkt,da ansættelsen skal ophøre.

I modsætning til, hvad der er tilfældet in-den for den hidtil bestående ordning, er detlagt til grund, at hele den tid, i hvilken derer udført tjeneste under ansættelse på tjeneste-mandsvilkår, bliver taget i betragtning, nårder ved ansættelsens ophør på grund af alderskal tages stilling til, hvorvidt kvalifikations-tidsforudsætningen er opfyldt. Heraf følger,at tjenesten indgår med ligelig vægt i kvali-fikationstidsberegningen uanset tjenesteman-dens alder, og at det i denne henseende ikkehar nogen selvstændig betydning, om tjenesteer udført under én uafbrudt ansættelsesperiodeeller i løbet af tidsmæssigt adskilte perioder.

Den kvalificerende ansættelse må have ka-rakter af tjenestemandsansættelse. Dette inde-bærer for statstj enestens vedkommende, at an-sættelse må være sket på den måde og underde vilkår, som er forudset i statstj enestemands-reglerne. Er dette tilfældet, forudsættes det,at kvalifikationstid indtjenes sideløbende medtjenesten, uanset om den udføres under an-sættelse i samme styrelse, eller der i løbet afansættelsesperioden skiftes til ansættelse indenfor et andet ansættelsesområde.

Ligesom det efter den gældende ordning er

Page 33: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

muligt at medtage og videreføre pensionsret-tigheder ved overgang fra statstjenestemands-stilling til ansættelse inden for et andet offent-ligt stillingsområde eller omvendt, bør mansigte imod, at der også som led i en nyordningsikres ret til at medregne forudgående ansæt-telsestid på tjenestemandsvilkår uden for stats-tjenestemandsområdet som kvalifikationstid.Kommissionen foreslår, at tjeneste i stillin-ger, der har en sådan karakter, at ansættel-sestiden efter den fremtidige pensionsordningkan give grundlag for pensionsaldersmedreg-ning, på dette punkt sidestilles med tjeneste,der omfattes af statstjenestemandsreglerne.

2. Svagelighedspension.Pensionsgarantien imod risiko for afsked

som følge af svigtende helbred bliver efterden gældende ordning virksom, når en tje-nestemand, der har haft fast ansættelse imindst 5 år efter sit fyldte 30. år, bliver af-skediget på grund af helbredsbetinget utjenst-dygtighed. Dette indebærer som tidligere frem-hævet, at en tjenestemand i almindelighedikke er pensionssikret imod risiko for syg-dom, der medfører afsked, førend karens-årene tidligst ved det 35. år er udløbet. Erutjenstdygtighed forårsaget af tilskadekomst,som er overgået tjenestemanden under ud-førelse af tjenesten, har han dog ved afskedaf denne årsag ret til pension efter lønnings-og pensionslovens tilskadekomstregler udenhensyn til alderen og ansættelsestidens længde.

Afgørelsen af, om de helbredsmæssige for-udsætninger for at tillægge pension er tilstede, træffes i hvert enkelt tilfælde ud fraen bedømmelse af, hvorvidt den pågældendetjenestemand som følge af sin helbredstil-stand må anses for at være ude af stand tilfortsat at varetage tjenesten. I de tilfælde,hvor der er grund til at antage, at den på-gældende kun er betinget utjenstdygtig, idethan vel findes uskikket til at varetage denhidtidige stilling, men trods en helbredsdefektvil kunne udfylde en anden stilling fuldt for-svarligt, består der den mulighed, at tjene-sten vil kunne søges omlagt ved overflyt-ning af den pågældende til anden passendestilling, således at svagelighedspensioneringundgås. Det har imidlertid på grund af debestående ret snævre grænser for, hvilke stil-lingsforandringer en tjenestemand har pligttil at tåle, ofte vist sig vanskeligt at realisereen sådan tjenesteomlægning.

Som nærmere omtalt i betænkningens 1.del er kommissionen gået ind for, at derskabes øgede muligheder for at foretage om-flytning af tjenestemænd inden for større an-sættelsesområder og fra et ansættelsesområdetil et andet, og i det foreliggende udkast tillov om statens tjenestemænd indgår bl. a. be-stemmelser, hvorefter det kan pålægges en tje-nestemand, som ikke længere opfylder de hel-bredskrav, der må stilles til varetagelsen afden hidtil beklædte stilling, at overtage enanden stilling, som han kan bestride, og sommå anses for passende for ham. En sådannyordning, der vil give større bevægelses-muligheder og dermed lettere adgang til atformidle omflytning af tjenestemænd, som afhelbredsmæssige grunde ikke kan forblive ihidtidig stilling, vil kunne bidrage til at for-mindske antallet af de tilfælde, hvor det ernødvendigt at skride til svagelighedspensio-nering. Dette kan efter kommissionens op-fattelse give grundlag for et ændret syn påspørgsmålet om forudsætningerne for at opnåsvagelighedspension og om dens beregnings-mæssige fastsættelse.

På samme måde som kommissionen fore-slår, at der tilsikres pension ved aldersbe-grundet afsked, når ansættelsen i tjeneste-mandsstilling har haft en varighed af mindst10 år, finder man, at der efter en nyordningbør være sikret en tjenestemand pension, der-som han bliver afskediget på grund af hel-bredsforårsaget utjenstdygtighed efter mindst10 års tjeneste regnet fra ansættelsestids-punktet.

Samtidig med, at betingelserne for at opnåpension i form af alderspension og svage-lighedspension tænkes sideordnede hvad an-går kravene til ansættelsestidens længde, erder imidlertid efter kommissionens opfattelsegrundlag for at foreslå pensionsgarantien ud-videt til i visse situationer også at omfattehelbredsbegrundet afsked, før der er forlø-bet 10 år fra ansættelsen. Dette gælder i til-fælde, hvor afsked skyldes det forhold, at entjenestemand er blevet lidende af helbreds-defekter af en sådan karakter, at han entener helt erhvervsudygtig eller kun har en væ-sentlig reduceret erhvervsevne i behold, oghvor erhvervsmulighederne efter ansættelsensophør derfor vil være yderst begrænsede.Kommissionen finder det rimeligt, at der iden fremtidige ordning indgår regler, som vilkunne imødekomme det særlige behov for

Page 34: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

34

pensionsmæssig sikring, der er til stede underdisse omstændigheder, uanset om erhvervs-udygtigheden indtræder, før tjenestemandenefter de almindelige forudsætninger har op-nået pensionsadkomst eller efter dette tids-punkt.

Som resultat af sine overvejelser er kom-missionen nået til, at det må anses for enpassende løsning, at kriteriet for en sådanudvidet adgang til pensionserhvervelse knyttestil en bedømmelse af, om erhvervsevnen idet konkrete tilfælde er nedsat til en tredie-del af fuld erhvervsevne eller derunder. Dennevurdering må foretages ud fra et skøn, hvor-ved der lægges vægt på, hvilke indtjenings-muligheder den pågældende har efter afske-digelsen, når der tages hensyn til den lidelse,som medfører afsked, til hans alder, uddan-nelse og hidtidige virksomhed, samt hvor-ledes udfaldet af denne bedømmelse stillersig set i forhold til lønningsindtægten forudfor afskedigelsen. Man har herved forudsat,at afgørelsen i hvert enkelt tilfælde træffesaf den myndighed, der varetager pensions-forvaltningen, efter at sagen har været gen-stand for en specialkyndig lægelig-admini-strativ vurdering, og man kan i denne for-bindelse anbefale en procedure, hvorefter detoverdrages Nævnet for helbredsbedømmelseri tjenestemandssager at foretage en sådanbedømmelse. Dette nævn har siden opret-telsen i 1947 været sammensat af medlem-mer med specifik administrativ, lægelig ogaktuarmæssig indsigt.

Som omtalt i det følgende under afsnit 5foreslår man, at den pension, der opnås vedafsked som følge af erhvervsevnenedsættelsetil en trediedel eller derunder — i modsæt-ning til den svagelighedspension, der er af-hængig af mindst 10 års ansættelse — fast-sættes i forhold til den pensionsalder, derville være opnået, såfremt ansættelsen varblevet afviklet normalt på grund af alder.Der skabes således efter kommissionens for-slag mulighed for en graduering, beroendepå omfanget af erhvervsevnens nedsættelse,ikke blot hvad angår de forudsætninger, dervedrører ansættelsestidens længde, men ogsåmed hensyn til beregningen af svageligheds-pension.

Da behovet for en særlig pensionsmæssigdækning mindskes, efterhånden som en tjene-stemand nærmer sig afgangsalderen, anserman det imidlertid ikke for nødvendigt, at

denne pensionsgaranti udstrækkes til at gældelængere end til det tidspunkt, da tjeneste-manden fylder 60 år.

Efter opnåelse af denne alder foreliggersom den ene mulighed, at tjenestemandenselv begærer sig afskediget før det 67. åreller den eventuelt lavere pligtige afgangs-alder, og som den anden mulighed, at an-sættelsen løber videre, uden at der fra tje-nestemandens side bliver taget noget initiativtil fratræden. I den førstnævnte situation vilder efter kommissionens forslag være sikretden pågældende ret til uden nogen lægeligdokumentation at få udbetalt førtidspensionfra ansættelsens ophør, og han kan senestved opnåelse af 67 års alderen tage sin af-sked med ordinær alderspension. Hvis detomvendt viser sig nødvendigt af helbreds-mæssige grunde at skride til uansøgt afskedefter 60 års alderen, vil der tilkomme denpågældende tjenestemand en ordinært fast-sat svagelighedspension. Når pensionering fin-der sted i en så fremskreden alder, vil dennepension størrelsesmæssigt ikke adskille sigvæsentligt fra en pension, der er beregnetefter samme metode, som kommissionen tæn-ker sig anvendt for så vidt angår tjeneste-mænd, der afskediges før det 60. år på grundaf erhvervsevnens nedsættelse under en tredie-del.

Det må endvidere anses for nødvendigt, atordningen søges tilrettelagt således, at derikke påføres staten uforholdsmæssigt storepensionsbyrderisici i tilfælde, hvor der efterde helbredsoplysninger, som tilvejebringes iforbindelse med tjenestemandsansættelse, kanvære nærliggende fare for en helbredsudvik-ling, der i løbet af kortere tid fører til tabeller væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen.

Som nævnt forudsætter kommissionen, atder forud for ansættelse i tjenestemandsstil-ling bliver foretaget prøvelse af helbredsfor-holdene med henblik på vurdering af, omansøgeren kan anses for at være helbreds-mæssigt egnet til at bestride vedkommendetjeneste. Det er derimod ikke hensigten atanstille helbredsundersøgelse med det formålat afgøre, hvorvidt helbredsforholdene er tilhinder for ansættelse med pensionsrettigheder;men kommissionen foreslår, at der i forbin-delse med indførelse af den nævnte udvidedepensionsgaranti skabes adgang til ved ansæt-telse af personer med helbredsmangler, somefter lægelig erfaring frembyder nærliggende

Page 35: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

35

invaliditetsrisiko, at tage forbehold om, atden pågældende i et begrænset tidsrum efteransættelsen ikke vil være omfattet af dennesærlige risikodækning, såfremt ansættelsesfor-holdet ophører på grund af utjenstdygtig-hed, der skyldes virkningerne af en på an-sættelsestidspunktet bestående lidelse. Der måda konkret tages stilling til, hvorvidt et så-dant forbehold bør tages og i givet fald, hvorlang tid denne indskrænkning i pensionsad-gangen skal opretholdes. Kommissionen erherved gået ud fra, at forbeholdsklausulenanvendes således, at den udvidede pensions-garanti over for afsked på grund af bety-deligt nedsat erhvervsevne ikke bliver illu-sorisk i de enkelte tilfælde.

Er der ved ansættelsen blevet taget et så-dant forbehold, betyder dette, at den pågæl-dende tjenestemand ikke vil være omfattetaf den kvalificerede pensionsdækning, dersomansættelsesforholdet ophører inden for denfastsatte tidsgrænse på grund af utjenstdyg-tighed, der er forårsaget af den lidelse,hvorom der gælder forbehold. Derimod vilhan være omfattet af tjenestemandspensions-ordningens efterlønssikring i øvrigt og ogsåaf den særlige pensionsgaranti, såfremt hanbliver afskediget på grund af erhvervsevne-nedsættelse under en trediedel, når der ikkebestår årsagssammenhæng mellem erhvervs-evnens nedsættelse og den lidelse, hvorom derer taget forbehold.

Dersom afsked finder sted på grund afutjenstdygtighed, der skyldes følgerne af til-skadekomst under udførelse af tjenesten, erden pågældende tjenestemand som nævnt be-rettiget til pension uden hensyn til sin alderog ansættelsestidens længde, og pensionen fast-sættes da efter den pensionsprocent, der gæl-der for højeste pensionsalder.

Efter de forudsætninger, som ligger tilgrund for de gældende regler om tilskade-komstpension, må der for at opnå sådanpension foreligge en overvejende grad afsandsynlighed for, at den helbredstilstand,som begrunder afsked, skyldes følger af etulykkestilfælde under udførelse af tjenesten.Med tilskadekomst ligestilles skadelige påvirk-ninger af højst nogle få dages varighed, derskyldes tjenesten eller de forhold, hvorunderden foregår, og som medfører utjenstdyg-tighed.

Kommissionen finder ikke anledning til atforeslå nogen principiel ændring af reglerne

om tilskadekomstpension, og man forudsættersåledes, at der også med henblik på tilskade-komsttilfælde tilsikres pensionsmæssig dæk-ning, uanset om afsked bliver aktuel, førdet almindelige krav om 10 års kvalificerendeansættelse er opfyldt.

Efter kommissionens opfattelse vil det dogvære hensigtsmæssigt at skabe fuld overens-stemmelse mellem forudsætningerne for atopnå pension efter tjenestemandspensionslov-givningens tilskadekomstregler og de forud-sætninger, der gælder efter bestemmelserne iulykkesforsikringsloven om retten til erstat-ning for arbejdsulykker, jfr. herved bekendt-gørelse nr. 459 af 18. august 1964 af lov omforsikring mod følger af ulykkestilfælde.

Denne lov omfatter ulykkestilfælde, sommidlertidigt eller vedvarende forringer denskadelidtes erhvervsevne eller forvolder på-gældendes død. Med ulykkestilfælde ligestil-ler loven skadelige påvirkninger af højst noglefå dages varighed, der skyldes arbejdet ellerde forhold, hvorunder det foregår, og sommedfører forringelse af erhvervsevnen ellerdød. Endvidere omfatter loven en række nær-mere angivne erhvervssygdomme, såfremt detmed rimelig sandsynlighed kan antages, atdisse sygdomme og deres følgetilstande ude-lukkende eller i overvejende grad skyldesskadelige påvirkninger hidrørende fra arbej-det eller de forhold, hvorunder det foregår.Er det usikkert, om en påvist erhvervsevne-forringelse eller døden skyldes et ulykkestil-fælde eller en fra arbejdet hidrørende skade-lig påvirkning eller erhvervssygdom som om-handlet i loven, skal forringelsen af erhvervs-evnen eller døden anses som hidført ved ulyk-kestilfældet eller den skadelige påvirkningeller erhvervssygdom, medmindre der er over-vejende sandsynlighed for, at dette ikke ertilfældet.

For at tilvejebringe en sådan overensstem-melse, som efter kommissionens opfattelse børtilstræbes, foreslås det lagt til grund, at til-skadekomstpension opnås, når en tjeneste-mand bliver afskediget som følge af, at derunder tjenestens udførelse er overgået hamen tilskadekomst, som begrunder krav på er-statning efter ulykkesforsikringsloven.

Kommissionen ønsker at understrege, at desynspunkter med hensyn til betingelserne forat opnå svagelighedspension, som der er rede-gjort for i det foregående, må ses i sam-menhæng med, at der samtidig foreslås til-

Page 36: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

3G

vejebragt en ordning, der i højere grad endhidtil vil gøre det muligt at foretage omflyt-ning. Det er således forudsætningsvis lagt tilgrund, at muligheden for ændring af tjene-sten består som et alternativ til afsked medpension, og at retten til at opnå svageligheds-pension, hvad enten den har karakter af ordi-nær egenpension, kvalificeret svageligheds-pension eller tilskadekomstpension, er betin-get af, at der ikke tilbydes overgang til andentjeneste, som den pågældende efter de heromforeslåede regler har pligt til at modtage.

Det er videre forudsat, at der i en nyord-ning indgår regler, hvorefter det kan kræves,at en af helbredsmæssige grunde pensionerettjenestemand, der påny bliver tjenstdygtig,lader sig genansætte i sin tidligere stillingeller en anden passende stilling, som han førsin afsked ville have haft pligt til at overtage.

3. Pension ved afsked af anden utilregneligårsag end alder og svagelighed.

Kommissionen har ikke stillet forslag, dermedfører indskrænkning i den hidtil bestå-ende frihed til at afskedige tjenestemænd.Tjenestemændenes beskyttelse over for dennediskretionære afskedigelsesret har traditioneltværet knyttet til den lovbestemte adgang tilpension ved afsked af en tjenestemandenutilregnelig årsag, og kommissionen foreslårdenne adgang bevaret.

Retten til pension ved afsked af andenutilregnelig årsag er ligesom pensionsberet-tigelsen i øvrigt efter den gældende ordningbetinget af, at den pågældende har væretfastansat i mindst 5 år efter sit fyldte 30. år.De betragtninger, der ligger til grund for, atder som vilkår for at opnå alderspension fore-slås opstillet krav om tjeneste på tjeneste-mandsvilkår i mindst 10 år, fører efter kom-missionens opfattelse til, at også den herom-handlede form for egenpension bør gøres af-hængig af en kvalifikationstid på 10 år.

4. Ægtefællepension.Medens der efter tjenestemandslovgivnin-

gens regler om ansættelses- og lønningsvilkårprincipielt består ligestilling mellem mandligeog kvindelige tjenestemænd og haves lige ad-gang for mænd og kvinder til at opnå egen-pension, er der ikke hjemmel til at yde ægte-fællepension til en kvindelig tjenestemandsefterlevende ægtefælle.

Spørgsmålet om indførelse af en enke-mandspension var inddraget under overvejel-serne i lønningskommissionen af 1954, somimidlertid fandt, at en sådan ordning villeharmonere dårligt med bestræbelserne forat søge statens pensionsudgifter begrænset.Derimod blev bestemmelserne om efterindtægttil tjenestemandsenker efter forslag af kom-missionen udvidet ved lønnings- og pensions-loven af 1958 til at omfatte en kvindeligtjenestemands efterladte ægtefælle, idet manfandt det rimeligt at sætte også den efter-levende mandlige ægtefælle i stand til at kunnedisponere over den afdøde ægtefælles hid-tidige indkomst i den første tid efter døds-faldet bl. a. med henblik på afvikling af fasteforpligtelser og omlægning af husførelsen.

Indenfor adskillige udenlandske tjeneste-mandspensionssystemer består der ligestillingmellem mandlige og kvindelige tjenestemændmed hensyn til ægtefællepension. Således ydesder efter den svenske tjenestemandspensions-ordning enke- og enkemandspension efter ens-artede regler, og tilsvarende gælder eksem-pelvis også i henhold til den finske tjeneste-mandslovgivning. Ifølge de norske tjeneste-mandspensionsregler er retten til enkemands-pension begrænset til de tilfælde, hvor man-den blev helt eller delvis forsørget af hu-struen.

Ved overvejelsen af spørgsmålet om efter-levende ægtefællers pensionsmæssige stillinghar man ment at måtte tage hensyn til, at deforudsætninger, som rådede inden for er-hvervsstrukturen, da den nugældende afgræns-ning af ægtefællepensionens virkeområde i sintid blev fastlagt, er undergået væsentlige æn-dringer. Medens det efter de oprindelige for-udsætninger ikke var almindeligt, at giftekvinder havde erhvervsmæssig beskæftigelseuden for hjemmet og kun i ringe udstræk-ning udøvede virksomhed i ansættelsesforhold,der var omfattet af en pensionsordning, er ud-viklingen gået i retning af, at et stigendeantal gifte kvinder •—• for tiden henved entrediedel — har selvstændigt erhvervsarbejde.

Denne udvikling indebærer, at de økono-miske vilkår under ægteskabet i langt højeregrad end tidligere grunder sig på begge ægte-fællers varige erhvervsindtjening, og at fa-milien, når der ikke som led i vilkårene forden kvindelige ægtefælles beskæftigelse gæl-der nogen form for pensionssikring til fordelfor den anden ægtefælle, derfor i mange

Page 37: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

:̂ 7

tilfælde udsættes for at blive ramt af enbetragtelig nedgang i den oparbejdede leve-standard, dersom hustruens indtjening op-hører ved død.

Dette træk i den almindelige samfunds-udvikling giver således efter kommissionensopfattelse støtte for at anlægge et ændretsyn på spørgsmålet om at udvide tjeneste-mandspensionsordningens ægtefællesikring tilogså at omfatte den mandlige ægtefælle. Denneopfattelse underbygges desuden derved, at detændrede pensionssystem, kommissionen fore-slår anvendt, i sine hovedprincipper byggerpå en mere udtalt samhørighed mellem tje-nesten under ansættelse i tjenestemandsstil-ling og efterlønsretten, end det er tilfældetefter den hidtil bestående ordning. Når detherefter forudsættes, at tjenesternandspensi-onsordningen bør indeholde regler om enlovmæssigt sikret dødsrisikogaranti til fordelfor efterlevende, hvis adkomst grunder sig påægteskab, er det nærliggende at lade dennesikring omfatte såvel den mandlige som denkvindelige ægtefælle.

Kommissionen har overvejet muligheden afen løsning, hvorefter der kan ydes enke-mandspension efter behovsvurdering i tilfælde,hvor ægtefællernes økonomiske tilværelse harværet helt eller overvejende baseret på hu-struens indtægt fra virksomhed i tjeneste-mandsstilling. En sådan ordning, hvorvedafgørelsen i de enkelte tilfælde ville kommetil at hvile på et skøn, anser man dog ikkefor anbefalelsesværdig dels af administrativegrunde, dels fordi den kun med vanskelighedkunne forenes med grundprincipperne forden foreslåede pensionsordning.

Kommissionen foreslår herefter, at der veden nyordning tilvejebringes lige adgang formænd og kvinder til at opnå ægtefællepen-sion, og at der gives reglerne herom et sådantindhold, at denne sikring ligesom retten tilegenpension virker som en rettighed, derudspringer af, at ansættelsesforholdet er ble-vet etableret i tjenestemandsansættelsens form.

Ved overvejelsen af, hvilke nærmere betin-gelser der bør gælde for opnåelse af ægte-fællepension, mener kommissionen at kunnetage sit udgangspunkt i de nugældende lov-bestemte forudsætninger for retten til enke-pension.

Som tidligere fremhævet består der densammenhæng mellem tjenestemandens pen-sionsmæssige stilling og enkens pensions-

adgang, at en tjenestemandsenkes ret til or-dinær enkepension er betinget af, at mandenved sin død havde erhvervet pensionsalder,d. v. s. havde haft ansættelse som tjeneste-mand udover 5 år efter sit fyldte 30. år, ellerat han selv var pensioneret. En tjenestemandsenke er dog uanset mandens alder og tjeneste-mandsansættelsens længde berettiget til enke-pension, dersom manden er omkommet underudførelse af sin tjeneste eller er afgået veddøden som følge af tilskadekomst i tjenesten,og dette gælder, hvad enten dødsfaldet er ind-truffet, medens han endnu var i tjeneste ellerførst, efter at han var pensioneret på tilskade-komstforårsaget helbredsgrundlag.

På samme måde som retten til at opnå or-dinær egenpension foreslås gjort afhængig af,at tjenestemanden har haft ansættelse i mindst10 år, finder man, at det gældende krav om5 års karenstid også for så vidt angår rettentil ordinær ægtefællepension bør erstattes afforudsætningen om, at den afdøde ægtefællehavde været ansat i tjenestemandsstilling iet bestemt afgrænset tidsrum. De reale hen-syn, der ligger til grund for en i pensions-systemet indbygget efterlønssikring af denefterlevende ægtefælle, tilsiger imidlertid efterkommissionens opfattelse, at pensionsadkom-sten for ægtefællens vedkommende gøres be-tinget af lempeligere mindstekrav med hen-syn til ansættelsens tidsmæssige udstrækning,end hvor der er tale om erhvervelse af egen-pension, og inden for kommissionen er derenighed om, at et forslag om i denne hen-seende at fordre tjeneste i så lang tid, at derer opnået en pensionsalder på mindst 3 år, måanses for at være en passende løsning.

Kommissionen finder dog, at ægtefælle-pension tillige bør være sikret uden hensyntil ansættelsestidens længde i tilfælde, hvortjenestemandens død skyldes tilskadekomstunder udførelse af tjenesten, hvilket svarertil, at der som nævnt efter den gældendeordning udløses en af mandens ansættelses-tid uafhængig ret til enkepension, dersommanden er omkommet under udførelse af sintjeneste eller afgået ved døden som følge aftilskadekomst i tjenesten. Endvidere læggerman til grund, at en tjenestemands pensio-nering •—• ligesom det er tilfældet efter denbestående ordning for så vidt angår enker —•i almindelighed medfører, at der samtidigsikres den pågældendes ægtefælle en selv-stændig pensionsadkomst, der aktualiseres,

Page 38: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

38

når den pensionerede tjenestemand afgår veddøden. Der vil herved efter kommissionensforslag blive sikret en efterlevende ægtefællepension også i tilfælde, hvor den afdøde ægte-fælle måtte være afgået fra tjenesten medkvalificeret svagelighedspension eller tilskade-komstpension, før ansættelsestiden havde nåetden forudsatte længde.

Kommissionen har drøftet, hvorvidt rettentil ægtefællepension bør være begrænset aftilsvarende forudsætninger med hensyn tiltidspunktet for ægteskabets indgåelse, somifølge lønnings- og pensionsloven gælder forenkepensionsrettens vedkommende, således atdet foreskrives, at et ægteskab, der er indgåetpå dødslejet, eller efter at den først afdødeægtefælle var fyldt 60 år eller var afskedigetmed egenpension, ikke begrunder pensions-adkomst for den længstlevende. Der er blevetpeget på, at forudsætningen om ægteskabs-indgåelse før pensionering muligt burde mo-dificeres i tilfælde, hvor en tjenestemandmåtte blive afskediget med tilskadekomstpen-sion eller kvalificeret svagelighedspension ien yngre alder, og at det desuden forekommerrimeligt at tilsikre pension, uanset at ægte-skab indgås efter en tjenestemands 60. år,dersom ægteskabet først efter længere tidsforløb ophører ved død.

Kommissionen finder, at forholdene på dettidspunkt, da en tjenestemands ansættelse op-hører, principielt må være afgørende for om-fanget af pensionsforpligtelsen over for denpågældende, og at det ikke ville være stem-mende hermed, om den pensionsmæssige for-pligtelse under visse omstændigheder skullerumme tilsagn om ægtefællepension grundetpå ægteskab, der er indgået efter pensione-ring. Man skal endvidere henlede opmærk-somheden på, at der efter hidtidig praksisbestår mulighed for at yde bevillingsmæssigunderstøttelse med beløb på indtil 2h enke-pension til tjenestemandsenker, der på grundaf tidspunktet for ægteskabets indgåelse eruberettigede til enkepension, når forholdene— og herunder ægteskabets varighed — iganske særlig grad taler derfor.

Som resultat af overvejelserne er kommis-sionen nået til, at de begrænsninger i rettentil enkepension, der følger af lønnings- ogpensionslovens bestemmelser på dette punkt,og som i øvrigt ligger på linie med, hvadder i almindelighed gælder med hensyn tilenkepensionsrettigheder i forhold til private

pensionsordninger, bør opretholdes, således atretten til ægtefællepension undergives sammebegrænsning.

Der foreligger dernæst for kommissionendet specielle problem, hvorledes der fremtidigbør forholdes i tilfælde, hvor ægtefællepen-sion tilkommer en person, som selv har an-sættelse i tjenestemandsstilling eller har op-nået egenpension, der hidrører fra tidligeretjenestemandsansættelse. Denne problemstil-ling må ses på baggrund af, at den beståendeordning udelukker en tjenestemands hustru,der selv er tjenestemandsansat, eller som selvoppebærer pension fra tidligere ansættelse in-den for tjenestemandsområdet, fra at udnytteretten til den ved mandens død sikrede enke-pension, medmindre hun giver afkald på sintjenestemandsstilling, resp. sin erhvervedeegenpension.

Kommissionen finder, at det gældende kom-binationsforbud, der er hjemlet ved bestem-melserne i lønnings- og pensionslovens § 58,stk. 1 og 3, i flere henseender har uheldigevirkninger.

Der er efter den bestående ordning intet tilhinder for, at ægtefæller hver for sig udennogen begrænsning kan oppebære tjeneste-mandsløn eller -egenpension, og nedgangen iløbende indkomst kan derfor være af betrag-telig størrelse, når hustruen efter sin mandsdød alene har indtægt bestående af egen tje-nestemandsløn eller pension — enten i formaf egenpension eller enkepension.

Endvidere er forholdet det, at der efterlønnings- og pensionsloven ikke gælder nogenindskrænkning i adgangen til at oppebæreenkepension efter tjenestemandsreglerne sam-tidig med lønningsindtægt eller pension, derer erhvervet på andet grundlag end gennemansættelse på tjenestemandsvilkår uden forde i § 58 udtrykkeligt opregnede stillingsom-råder (staten, folkeskolen, folkekirken, Kø-benhavns kommunale skolevæsen og stillinger,der er forbundet med ret til pension fra enstatsunderstøttet pensionskasse). Dette inde-bærer, at kombinationsforbudet er medvir-kende til at skabe en på det ansættelsesmæs-sige tilhørsforhold beroende ulighed i vilkå-rene for tjenestemandsansatte og ikke-tjene-stemandsansatte enker. F. eks. er en tjeneste-mandsenke, som selv har eller får overens-komstansættelse i statstj enesten, ikke afskåretfra at få udbetalt sin enkepension, samtidigmed at hun oppebærer overenskomstmæssig

Page 39: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

:;o

løn eller pension, der er sikret som led ioverenskomstansættelsen.

På baggrund af det anførte finder kom-missionen det ikke tilrådeligt, at de hidtilgældende regler på dette område opretholdes,og fra kommissionens side er man af den op-fattelse, at adgangen til inden for rammerneaf en ny pensionsordning at opnå pensions-ydelser, som hidrører fra ægtefællens ansæt-telse i tjenestemandsstilling, bør fremtrædesåledes, at denne adgang består uafhængigtaf, om den berettigede for sit eget vedkom-mende har en ansættelsesmæssig status, dergrunder sig på tjenestemandsreglerne, ellerselv har erhvervet en fra sådan ansættelse hid-rørende pension.

Om den pensionsmæssige stilling efter se-paration og skilsmisse gælder bestemmelsernei lønningslovens § 67, stk. 3—11, der i hoved-sagen er enslydende med reglerne i lov nr.102 af 14. marts 1941 om bevarelse af enke-pensionsret ved separation og skilsmisse, soraændret ved lov nr. 268 af 14. juni 1951. Dasidstnævnte lov omfatter tjenestemænd og an-dre, hvem en enkepensionsordning er sikretsom led i deres tjenesteforhold, finder mandet ufornødent, at der i tjenestemandspensi-onslovgivningen indgår selvstændige regler an-gående forholdene efter separation og skils-misse. Kommissionen har ikke set det som sinopgave at tage stilling til spørgsmålet om,hvorvidt pensionsmæssig ligestilling af mand-lige og kvindelige ægtefæller herefter giveranledning til at søge gennemført bestemmelserom ændrede forudsætninger for bevarelse afpensionsrettigheder efter separation og skils-misse.

5. Børnepension.Det er som tidligere nævnt en forudsætning

for at bringe lønnings- og pensionslovens be-stemmelser om pensionssikring for børn i an-vendelse, at tjenestemanden har eller før sindød havde forsørgelsespligt i forhold til detoffentlige. Reglerne om den offentligretligeforsørgelsespligt, der er afgørende for, hvemdet kan pålægges at yde betaling til forsør-gelsespligtens opfyldelse, når der ydes hjælpaf det offentlige, er fastlag! i lov om offent-lig forsorg, jfr. lovbekendtgørelse nr. 232 af26. maj 1965, § 25. Det er her bestemt, atenhver mand og kvinde overfor det offentligeer forpligtet til at forsørge sine børn under

18 år. Dog har faderen til et barn, der erfødt uden for ægteskab, eller den, der eranset som bidragspligtig til et sådant barn,ikke denne forsørgelsespligt, medmindre hanhar fået barnet udleveret til forsørgelse.

Heraf følger, at børnepensionsreglerne nor-malt ikke kommer til anvendelse i forhold tilde børn uden for ægteskab, over for hvilkeen mandlig tjenestemand i offentligretlig hen-seende kun har bidragspligt.

Inden for de bestående rammer haves der-imod ret til børnepension for ægtebørn, ogherunder for adoptivbørn. Med hensyn tilbørn af en kvindelig tjenestemand indeholderlønnings- og pensionsloven dog den begræns-ning, at der, hvor forældremyndigheden efteren kvindelig tjenestemands død overgår tilfaderen alene, kun kan tilstås børnepension,for så vidt faderen ikke er statsansat ellerstatspensioneret og er ude af stand til at for-sørge de fælles børn. I øvrigt er børn af enafdød, kvindelig tjenestemand berettigede tilbørnepension, dersom moderen ved sin dødhavde forældremyndigheden, og denne ikkeovergår til faderen.

Ud fra forudsætningen om, at forsørgelses-pligt i forhold til det offentlige begrunder rettil børnepension, er der desuden i lønnings- ogpensionsloven hjemmel til at yde børnetillægtil egenpension for så vidt angår stedbørn,som ved indgåelse af ægteskab er medtagettil forsørgelse i pensionistens og dennes ægte-fælles fælles hjem. Grundlaget for denne ord-ning bortfaldt dog, efter at den oprindeligtbestående offentligretlige forsørgelsespligtover for sådanne stedbørn var blevet ophævetved lov nr. 169 af 31. maj 1961 om offentligforsorg; men der blev på normeringsloven for1963—64 under løbe-nr. 781 tilvejebragthjemmel for en bemyndigelsesordning, der til-lader, at udbetaling af børnepensionstillæg forstedbørn kan finde sted i tiden efter 1. april1962, da den nævnte ændring af forsorgsloventrådte i kraft, i samme udstrækning somhidtil.

Kommissionen finder, at den afgrænsning,der fremkommer ved fastholden af forsørgel-sespligten i offentligretlig henseende som kri-terium for børnepensionsreglernes anvendel-sesområde, ud fra en nutidig betragtning måanses for at være for snæver, da det indenfor disse rammer ikke er muligt i rimeligtomfang at tilgodese hensynet til, at der reeltpåhviler eller forud for dødsfald har påhvilet

Page 40: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

40

en tjenestemand forsørgerbyrder over forbørn. Det er kommissionens opfattelse, atman på dette område bør sigte imod en ord-ning, der i højere grad end det beståendegrundlag åbner mulighed for at knytte pen-sionsadgangen til faktisk tilstedeværende for-sørgerforpligtelser over for børn, og som sam-tidig medfører fjernelse af eksisterende skel ipensionsmæssig henseende mellem børn afmandlige og kvindelige tjenestemænd.

Denne målsætning kan realiseres, dersomdet efter den fremtidige ordning lægges tilgrund, at børnepension tilsikres i samme ud-strækning, som der består privatretlig for-sørgelsespligt over for børn, d. v. s. forplig-telse i forhold til barnet til at sørge for detsunderhold, opdragelse, uddannelse etc. Mankan i denne forbindelse henvise til, at derifølge reglerne i kapitel 2 i lov nr. 200 af 18.maj 1960 om børns retsstilling nu gældersamme regler om forældres privatretlige for-pligtelse til at forsørge deres børn uden forægteskab og til at betale bidrag som om deresforpligtelse i denne henseende over for ægte-børn. Afgrænser man børnepensionsreglernesvirkeområde på denne måde, vil dette her-efter betyde, at børn af tjenestemænd lige-stilles i pensionsmæssig henseende, hvad en-ten der er tale om børn i eller uden for ægte-skab, og uden at der skelnes mellem børn afmandlige og kvindelige tjenestemænd.

Efter kommissionens opfattelse bør der veden nyordning ikke foretages indgreb i adgan-gen til at opnå børnepension for så vidt angårstedbørn, der er medtaget til forsørgelse i detfælles hjem. Det bemærkes herved, at for-sørgelsespligten over for en afdød ægtefællesmindreårige særbørn ifølge arvelovens § 9,stk. 2, overtages af den længstlevende ægte-fælle, når boet udleveres til hensidden i uskif-tet bo, og at denne bestemmelse i almindelig-hed kun finder anvendelse, hvor stedbarnethar været medtaget til forsørgelse i det fælleshjem. Da det imidlertid i øvrigt er undergivettvivl, i hvilken udstrækning der påhviler enægtefælle forsørgelsespligt over for den andenægtefælles særbørn, foreslår man, at pensi-onsadgangen på dette område opretholdesmed udtrykkelig hjemmel i pensionslovgiv-ningen.

Hvor børnepension efter den gældende ord-ning kommer til udbetaling samtidig medegenpension eller enkepension, ydes den i

form af et tillæg til egen- eller enkepensionensgrundbeløb på 1500 kr. årlig for hvert barn,således at grundbeløbet sammen med børne-tillægget udgør den pension, hvortil der ydesdyrtids- og overenskomsttillæg.

Samtidig indeholder en række bestemmelseri lønnings- og pensionsloven hjemmel for atyde børnepension efter en afdød tjenestemandsom en selvstændig pension, der enten tillæg-ges den efterlevende forsørger eller tilfalderbarnet selv. — Ifølge § 67, stk. 12, 2. pkt.,tilkommer der således en tjenestemands fra-skilte hustru, som ikke selv er berettiget tilenkepension, en selvstændig pensionsydelse på1500 kr. årlig for hvert barn, over for hvilkettjenestemanden forud for sin død havde for-sørgelsespligt. — Efter § 68, stk. 3, er dermulighed for at tillade, at pensionstillæg til,umyndige børn bevares eller på ny tilstås,når enkepension med dertil knyttet børnetil-læg bortfalder eller er bortfaldet på grund afnyt ægteskab. Afgørelsen træffes i sådannetilfælde ud fra en vurdering af de økonomiskeforhold i det nye ægteskab.

§ 69, stk. 2, indeholder hjemmel for at til-lægge enken efter en tjenestemand, som vedsin død ikke havde erhvervet pensionsalder tilopnåelse af enkepension, en selvstændig pen-sion med et grundbeløb på 2400 kr. årlig forhvert barn, over for hvilket manden havdeforsørgelsespligt, og endvidere kan der i med-før af § 58, stk. 2, når den ene af to samgiftetjenestemænd afgår ved døden, tilstås denlængstlevende ægtefælle et børnetillæg på1500 kr. til lønning eller egenpension forhvert barn, over for hvilket manden havdeforsørgelsespligt.

Bestemmelser, som giver efterlevende børnen selvstændig pensionsadkomst, er i lønnings-og pensionsloven optaget under § 66, stk. 2,og § 69, stk. 1, vedrørende børn af en afdødkvindelig tjenestemand samt forældreløsebørn af tjenestemænd.

Med hensyn til kvindelige tjenestemændsefterlevende børn gælder, at barnet er beret-tiget til børnepension med et grundbeløb på1500 kr. årlig, for så vidt moderen ved døds-faldet alene havde forældremyndigheden, ogdenne ikke overgår til faderen, medens dersom anført kun kan tilstås børnepension tilen afdød kvindelig tjenestemands børn, der-som faderen ikke er statsansat eller statspen-sionist og er ude af stand til at forsørge de

Page 41: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

41

fælles børn. — I tilfælde, hvor der efterladesfader- og moderløse børn, tilkommer der efterreglerne i § 69, stk. 1, hvert barn en selv-stændig pensionsydelse med et grundbeløb på2400 kr. årlig.

Kommissionen er af den opfattelse, at ad-gangen til at opnå børnepension i form aftillæg til anden pension bør opretholdes i detilfælde, hvor en tjenestemand, som er afgåetfra tjenesten med egenpension, har børn, idetman finder, at pensionistens efterlønsniveau ibetragtning af denne forsørgerbyrde børkunne forhøjes ud over den opnåede egenpen-sion med et beløb, der afpasses efter antalletaf forsørgede børn.

Hvor der er tale om børn af en afdød tje-nestemand eller tjenestemandspensionist, fore-slår man derimod, at den af tjenestemandsfor-holdet afledede ret til efterlevendepension iform af børnepension skal tilkomme barnetsom selvstændigt berettiget. I modsætning til,hvad der er hovedreglen ifølge den nugæl-dende ordning, vil pensionsberettigelsen forefterlevende børn af en afdød tjenestemandherved komme til at fremtræde som en ret-tighed, der er løsrevet fra de vilkår, som erbestemmende for den eventuelle efterlevendeægtefælles pensionsmæssige stilling, idet bør-nepension forudsættes ydet uafhængigt af, omanden efterlevendepension samtidig kommertil udbetaling. Heraf følger, at barnets pen-sionsmæssige stilling ikke vil blive påvirket af,om pension til tjenestemandens efterlevendeægtefælle bliver inddraget som følge af, atden længstlevende ægtefælle på et senere tids-punkt indgår nyt ægteskab, og det vil derforikke være nødvendigt at opretholde særreglermed henblik på de situationer, der i dengældende lovgivning er behandlet under § 68,stk. 3, og § 67, stk. 12, i lønnings- og pensi-onsloven. Der vil heller ikke være behov foren regel svarende til lønnings- og pensions-lovens § 58, stk. 2, angående vilkårene medhensyn til børn af samgifte tjenestemænd.

Kommissionen er af den opfattelse, at denret til selvstændig børnepension, der forud-sættes udløst ved en tjenestemands død, børbestå uafhængigt af, om den pågældende tje-nestemand havde opnået en bestemt levealdereller opfyldte bestemte mindstekrav med hen-syn til ansættelsestidens længde. Dette svarertil, at der efter lønnings- og pensionslovens §69 ydes børnepension uafhængigt af tjeneste-

mandens alder og ansættelsestidens længdedels til forældreløse børn dels til børn af enafdød tjenestemand, der ikke havde erhvervetpensionsalder til opnåelse af ordinær egen-pension. — Hvor børnepensionen får karakteraf et tillæg til egenpension, er det efter for-slaget tjenestemandens pensionering, der be-grunder, at retten til pension for den pågæl-dendes børn aktualiseres.

Det er ikke tanken at åbne mulighed for, atder for samme barn skal kunne ske udbetalingaf børnepensionstillæg til begge forældre ellertil den ene af forældrene samtidig med, atbarnet oppebærer en selvstændig børnepen-sion hidrørende fra den anden af forældrene.Kommissionen foreslår, at der i lovgivningenoptages bestemmelse om, at der kun kan ud-betales én ydelse for hvert barn, og at der,såfremt betingelserne for at oppebære børne-pensionstillæg og børnepension er til stedesamtidig, sker pensionsudbetaling i form afselvstændig børnepension.

4. Grundlaget for pensionsberegning.

Principperne for beregning af pensionerinden for tjenestemandsområdet bygger på, atpensionsstørrelsen fastsættes individuelt i for-hold til tjenestemandens pensionsalder, hvor-ved forstås det antal tjenesteår, der medregnessom pensionsgivende, og på grundlag af denopnåede lønningsindtægt, idet beregningsre-sultatet fremkommer ved at multiplicere denpensionsprocent, som gælder for det aktueltopnåede pensionsalderstrin, med den løn-ningsindtægt, der lægges til grund ved op-gørelsen.

Kommissionen er gået ud fra, at et tilsva-rende beregningsprincip bevares under ennyordning med virkning for egenpension ogægtefællepension, og der må da tages stillingtil, hvilket nærmere indhold der bør gives denfremtidige ordning med hensyn til pensions-alders erhvervelse og det lønmæssige bereg-ningsgrundlag.

Denne problemstilling rummer for så vidtangår pensionsalderen spørgsmål dels om be-gyndelsestidspunktet for indtjeningen og dentidsmæssige ramme for opnåelse af højestepensionsalder dels om beskaffenheden af denvirksomhed, der skal kunne begrunde erhver-velse af pensionsalder.

Page 42: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

42

1. Pensionsalder.Erhvervelse af pensionsalder under ansættelsei statstjenestemandsstilling.

Ifølge lønnings- og pensionslovens § 54,stk. 2, regnes en tjenestemands pensionsalderfra det tidspunkt, da han i 5 år efter sitfyldte 30. år har været fast ansat i stillinger,der efter lovens bestemmelser er forbundetmed pensionsret, uanset om tjenesten er ud-ført under en eller flere styrelsesgrene. — Afpensionsskalaerne i lovens §§ 54, stk. 3, og64, stk. 3, fremgår, at pensionen ikke forøgesefter en opnået pensionsalder på 32 år.

Af redegørelsen i det foregående afsnitfremgår, at længden af den tjeneste, der ud-kræves for at opnå pension ved en pensions-begrundende begivenheds indtræden, efterkommissionens forslag bør regnes fra an-sættelsestidspunktet. På tilsvarende måde fin-der man i overensstemmelse med de hoved-synspunkter, der er lagt til grund for så vidtangår sammenhængen mellem tjenestemands-ansættelse og efterlønsret, at ansættelsestids-punktet bør kunne danne udgangspunkt forindtjening af pensionsalder under den efterføl-gende tjeneste, således at i princippet heleansættelsestiden indgår i opgørelsen af be-regningsgrundlagets tidsfaktor. Kommissio-nen anser det dog ikke for nødvendigt ellerhensigtsmæssigt, at der knyttes virkningerafledet af pensionsaldersindtjening til tjene-stemandsansættelsen i de tilfælde, hvor denmåtte finde sted i ganske ung alder og derpåophører efter en relativt kortvarig tjeneste,og under hensyn hertil foreslår man lagt tilgrund, at pensionsalderen udgør det antaltjenesteår, der ligger efter tjenestemandensfyldte 25. år.

Heraf følger, at indtjening af pensionsaldervil kunne påbegyndes samtidig med tjeneste-mandsansættelsen i de tilfælde, hvor den fin-der sted ved det fyldte 25. år eller senere,hvorimod ansættelsestid forud for denne alderikke får indfyldelse på pensionsalderen. Forså vidt angår personer, der tjenestemandsan-sættes før 25 års alderen, vil indtjening afpensionsalder således efter de opstillede for-udsætninger ikke forløbe parallelt med ind-tjening af kvalifikationstid til opnåelse afpension, jfr. herved bemærkningerne underafsnit 3, punkt 1 in fine.

Medens retten til ved genansættelse efterdet fyldte 40. år at få medregnet den tidligere

ansættelse i pensionsmæssig henseende ifølgelønnings- og pensionslovens § 9, sammenholdtmed § 49, stk. 2, er begrænset til de tilfælde,hvor den tidligere ansættelse er ophørt af entjenestemanden utilregnelig årsag, finderkommissionen, at der bør ske medregning afden tid som pensionsalder, i hvilken der efter25 års alderen er udført tjeneste på tjeneste-mandsviikår, uanset om der måtte være sketafbrydelse i tjenestemandsansættelsen og udenhensyntagen til, om en forudgående ansæt-telse måtte være ophørt efter den pågældendeseget ønske eller af anden ham tilregnelig år-sag. Som følge heraf foreslår man, at op-gørelse af pensionsalder, der er indtjent i lø-bet af ikke-kontinuerlige ansættelsesperioder,sker ved sammenlægning af perioderne.

Desuden foreslås som en konsekvens afkommissionens betragtninger med hensyn tilgrundlaget for erhvervelse af pensionsalder,at den anciennitet, som indtjenes i løbet afansættelsesperioder, i hvilke der er udførttjeneste med nedsat tjenestetid, opgøres så-ledes, at ansættelsestiden medregnes forholds-mæssigt nedsat. Dette svarer i øvrigt til, hvadder er bestemt i lønnings- og pensionslovenmed hensyn til kvindelige tjenestemænd, somi medfør af lovens § 16 har fået tilladelse tilnedsat tjeneste, og for så vidt angår pensions-mæssig medregning af ansættelse forbundetmed medlemsskab af en statsunderstøttet pen-sionskasse, jfr. lovens § 54, stk. 2.

Et særligt problem foreligger med hensyntil ansættelsesperioder, i hvilke der er givettjenestefrihed uden løn.

I lønnings- og pensionslovens § 10 er detbestemt, at tid, under hvilken en tjenestemandhar stået uden for nummer, fradrages ved be-regning af pension. Da det undertiden findesat være i statens interesse, at en tjenestemandtræder uden for nummer en vis tid for atvaretage virksomhed uden for statstjenesten,f. eks. i tilknytning til en international orga-nisation, er der imidlertid i flere tilfælde medsærskilt hjemmel på de årlige normeringslovegivet tilladelse til, at tjenestemænd træderuden for nummer uden at måtte tåle afbry-delse i pensionsaldersindtjeningen. — Deri-mod medfører tjenestefrihed (orlov) i hen-hold til lønnings- og pensionslovens § 13 ikketab af pensionsalder.

Som det fremgår af bestemmelserne under§ 50 i det foreliggende udkast til lov omstatens tjenestemænd er det tanken at bevare

Page 43: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

'l-.'J

hjemmel for at kunne give tjenestefrihed udenløn i en på forhånd afgrænset periode elleranden tjenestefrihed uden for ferie, og kom-missionen finder ikke anledning til at stilleforslag, der fører til en i forhold til den nu-gældende ordning reelt ændret pensionsmæs-sig status under tjenestefrihed. Efter kommis-sionens opfattelse bør der fremdeles i sammeudstrækning som hidtil bestå mulighed forat tillade pensionsmæssig medregning i desituationer, som nu er omfattet af bestemmel-sen i lønnings- og pensionslovens § 10; menda det ikke findes hensigtsmæssigt at fast-holde, at sådan tilladelse forudsætter speciellovhjemmel i hvert enkelt tilfælde, foreslåsordningen på dette punkt tilrettelagt således,at tilladelse kan gives administrativt efterretningslinier, der godkendes af lønnings-rådet.

Med hensyn til spørgsmålet om fastlæggelseaf grænsen for den tidsramme, inden for hvil-ken en tjenestemand skal kunne indtjene hø-jeste pensionsalder og dermed være sikretden i forhold til stillingen højest mulige pen-sion, bemærkes, at en stillingtagen hertil efterkommissionens opfattelse må bero på en af-vejning af forskellige hensyn.

Efter en pensionsordning, der som et afsine hovedelementer bygger på, at der tillæg-ges anciennitetsprincippet afgørende betyd-ning for udmålingen af pensionens størrelse,må det forudsættes, at maksimal pension ialmindelighed først kan tilsikres, når der erudført tjeneste gennem et relativt langt åre-mål. Denne betragtning må afstemmes medhensynet til, at der bør være adgang for deansatte, som udfører virksomhed i tjeneste-mandsstilling i den væsentligste del af denerhvervsaktive tid, til ved pensionering atopnå højeste pension, og man må herved væreopmærksom på, at den normalt tidligste al-der, ved hvilken indtræden i tjenestemands-stilling kan finde sted, varierer inden for etret vidt spillerum, afhængigt af hvilke uddan-nelseskrav der stilles til bestridelsen af for-skelligartede stillinger.

Problemet må desuden anskues ud fra syns-punkter, der har nær berøring med det foranunder afsnit 3, punkt 1, behandlede spørgsmålom aldersgrænsen for afsked med pension,eftersom det af hensyn til interessen i at kunnefastholde egnede tjenestemænd forekommerrimeligt at skabe forudsætning for, at fortsattjeneste i en fremskreden alder kan virke

pensionsmæssigt attraktiv. Omvendt bør tids-rammen for indtjening af fuld tjenestemands-pension efter kommissionens opfattelse så vidtmuligt søges fastlagt således, at højeste pen-sionsalder under et normalt forløb opnås pået tidspunkt, der ikke ligger så fjernt fra denalder, ved hvilken tjenestemanden kan fra-træde med ordinær pension, at han i længeretid afskæres fra at kunne udnytte sin ret tilfuldt indtjent pension.

Højeste pension opnås efter den gældendeordning med en pensionsalder på 32 år. Tilopnåelse af denne pensionsalder udkrævesnormalt 37 tjenesteår i alderen efter detfyldte 30. år, idet der til de pensionsalders-givende tjenesteår må lægges 5 karensår.

Kommissionen har ment at kunne lægge tilgrund, at et tilsvarende åremål af 37 tjeneste-år passende vil kunne anvendes som over-grænse for pensionsaldersindtjeningen indenfor et nyt system. Når det forudsættes, atpensionsalder indtjenes sideløbende med tje-neste efter 25 års alderen, vil dette herefterbetyde, at pensionsalderens øverste grænsekan nås ved ansættelse uden afbrydelse i alde-ren mellem det fyldte 25. og det 62. år, og atdet ved opretholdelse af afgangspligt ved 70års alder vil være muligt at indtjene højestepensionsanciennitet, når ansættelse sker se-nest ved det fyldte 33. år.

Pensionsalder på grundlag af ansættelse påtjenestemandsvilkår uden for statstjeneste-mandsområdet.

På samme måde som en tjenestemand vedovergang fra én statstjenestemandsstilling tilen anden medtager den pensionsalder, der ererhvervet under den forudgående tjeneste, erdet i lønnings- og pensionsloven bestemt, atder ved overgang til ansættelse i statstjene-stemandsstilling fra pensionsberettigende an-sættelse inden for en række nærmere angivneoffentlige stillingsområder, såsom folkeskolen,folkekirken eller Københavns kommunale sko-levæsen, foretages pensionsmæssig medreg-ning af den forudgående tjeneste. Endvidereforudsætter loven, at der med særlig hjemmelpå normeringslov kan tillægges forhøjet pen-sionsanciennitet grundet på tidligere pensions-berettigende ansættelse i en kommune ellerpå forudgående virksomhed af anden, ikkenærmere angiven karakter. Det er i lovendetailleret fastlagt, hvilke økonomiske vilkårder gælder for sådan pensionsmæssig tilgode-

Page 44: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

44

regning af tjeneste uden for det egentligestatstjenestemandsområde, jfr. herved bestem-melserne i lovens § 50, stk. 4, om efterbeta-ling af pensionsbidrag som betingelse for er-hvervelse af forhøjet pensionsanciennitet samtreglerne i §'ens stk. 5 og 6.

Ud fra ønsket om at skabe forudsætningfor øget bevægelighed må det efter kommis-sionens opfattelse tillægges væsentlig betyd-ning, at der ikke består pensionsmæssige hin-dringer for at fremme en sådan bevægelighed,og af denne grund bør der sigtes imod atskabe en ordning, der inden for smidige ram-mer gør det muligt at bevare oparbejdedepensionsrettigheder, når stillingsskifte findersted. Da forholdet er det, at ansættelsesvilkårog pensionsstatus i ansættelsesforhold af of-fentlig karakter uden for det egentlige stats-tjenestemandsområde i vid udstrækning erindrettet med statstjenestemandsreglerne sommønster, vil det efter kommissionens opfat-telse være muligt inden for et bredt felt gen-nem forenklede regler at skabe grundlag formedregning og videreførelse af indtjente pen-sionsrettigheder ved skiftende ansættelse.

Kommissionen mener at kunne anlægge dethovedsynspunkt, at der ved ansættelse i stats-tjenestemandsstilling bør være adgang til pen-sionsmæssig medregning af sådan forudgå-ende ansættelse på tjenestemands- eller tjene-stemandslignende vilkår, hvortil der har væretknyttet pensionsrettigheder efter en ordning,der i alt væsentligt giver en pensionsmæssigstilling svarende til, hvad der gælder for stats-tjenestemænd. Man finder endvidere, at sådanmedregning bør kunne ske efter en proce-dure, som ikke gør det nødvendigt at tilveje-bringe speciel lovhjemmel i de enkelte til-fælde.

Ud fra denne betragtning bør der herefterbevares ret til pensionsmæssig medregning afansættelse på tjenestemandsvilkår inden forde stillingsområder, der er omhandlet i løn-nings- og pensionslovens § 54, stk. 2. Efterdenne bestemmelse behandles forudgående tje-neste i pensionsberettigende tjenestemands-stilling under folkekirken, folkeskolen ellerKøbenhavns kommunale skolevæsen, som omden var tilbagelagt i statens tjeneste, nårovergang til præste- eller lærerstilling i statenfinder sted. Det samme gælder ved overgangfra en stilling, hvortil der er knyttet pensions-rettigheder i forhold til en statsunderstøttetpensionskasse eller -fond samt ved overgang

fra pensionsberettigende stilling under Fær-øernes landsstyre til statstjenestemandsstilling.Sådan stillingsmæssig overgang ledsages afoverførelse til statskassen efter reglerne i lo-vens § 50, stk. 5, af de pensionsbidrag, derer indeholdt under den forudgående ansæt-telse. For medlemmer af statsunderstøttedepensionskasser opgøres overførselsbeløbet dogefter de mere komplicerede beregningsregler ilovens § 50, stk. 6.

For så vidt angår tjenestemænd i folke-kirken og folkeskolen gælder, at det i lovenom folkekirkens lønningsvæsen og loven omlønninger m. m. til folkeskolens lærere er fore-skrevet, at lønnings- og pensionslovens pen-sionsbestemmelser finder anvendelse også fordisse tjenestemænds vedkommende. For folke-skole- og folkekirkeområderne gælder des-uden, at statskassen dækker pensionsudgiftensom helhed til pensionerede tjenestemænd frafolkeskolen og afholder den fulde pensions-udgift til biskopper, medens pensionsudgifterfor andre tjenestemænd i folkekirken dækkesefter nærmere fastlagte fordelingsregler delsaf statskassen dels af de kirkelige midler. —Det kan yderligere nævnes, at fast ansattetjenestemænd ved folketinget ifølge lønnings-og pensionslovens § 49, stk. 1, har ret til pen-sion efter samme regler, som gælder for stats-tjenestemænd. Under hensyn til den særligtnære forbindelse, der således består mellemtjenestemandsansættelse i staten, folkekirken,folkeskolen og ved folketinget, finder man, attjeneste inden for disse områder for så vidtangår den pensionsmæssige stilling, med for-del vil kunne betragtes som en enhed medden følge, at der ikke blot opretholdes adgangtil at medtage pensionsrettigheder ved over-gang fra et af områderne til et andet, men atpensionsforholdet for grupperne af tjeneste-mænd inden for disse områder i det hele fast-lægges i én fælles lovgivning.

løvrigt finder man, at retten til pensions-mæssig medregning af forudgående tjenestei folkekirken og folkeskolen må indebære, atden nugældende adgang til at medtage erhver-vet pensionsalder udvides fra alene at omfatteovergang til præste- eller lærerstilling i statentil også at gælde i tilfælde, hvor ansættelse istatstjenestemandsstilling af anden beskaffen-hed måtte finde sted. Endvidere forudsættespensionsmæssig tilgoderegning af den forud-gående tjeneste at kunne ske, hvad enten der— som det kræves efter de bestående regler —

Page 45: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

^5

er kontinuitet mellem ansættelserne, eller denseneste ansættelse ikke ligger i umiddelbarforlængelse af den forudgående ansættelses-periode.

En række offentlige eller private tilskuds-berettigede institutioner og virksomheder be-skæftiger personale, der er ansat på tjeneste-mandslignende vilkår, og som er tilsikret pen-sionsrettigheder gennem medlemsskab af selv-stændigt ledede, såkaldte statsunderstøttedepensionskasser, hvis vedtægter er opbyggetmed tjenestemandspensionsreglerne som møn-ster, og som nævnt forudsætter kommissionen,at der opretholdes adgang til medregning aftjeneste, der har været pensionsmæssigt for-ankret gennem medlemsskab af en pensions-ordning af denne art.

I finansiel henseende har der siden 1962bestået den ordning, at statskassen garantererfor dækning af de forpligtelser, der påhvilernedennævnte 10 pensionskasser til at udredevedtægtsmæssige pensioner, i det omfang kas-sernes løbende indtægter — hovedsagelig iform af medlemsbidrag og rente af formuer— måtte vise sig utilstrækkelige:Børneforsorgens Pensionskasse,Pensionskassen af 1925 for de private eksa-

mensskoler,Pensionskassen for højskoler, landbrugsskoler

og husholdningsskoler,Efterlønskassen for lærere i friskolen og ef-

terskolen,Pensionskassen for de tekniske undervisnings-

virksomheder og handelsskoler m. v.,Pensionsfonden af 1951 (for lærere ved de af

Dansk Skoleforening, Flensborg, admini-strerede danske privatskoler i Sydslesvig),

Pensionskassen af 1950 for forskellige privatekirkelige institutioner,

Pensionskassen for tjenestemænd ved Sam-fundet og Hjemmet for Vanføre,

Det kgl. Teaters pensionsfond samtPensionskassen for tjenestemænd ansatte un-

der Nationalforeningen til tuberkulosens be-kæmpelse.

Til de statsunderstøttede pensionskasserhenregnes endvidere:Apotekervæsenets pensionsordning,Den fælles Lodspensionskasse,Sydfyenske Jernbaners Pensionskasse,Slangerupbanens pensionsfond ogPensionsfonden for Danmarks Radios tjene-

stemænd.

For de sidstnævnte pensionskassers vedkom-mende er det finansieringsmæssige grundlagfor pensionsordningerne tilvejebragt på andenmåde.

Foruden adgang til medregning af pensi-onskassemedlemstid som anført bør der til-svarende bestå adgang til at foretage pensi-onsmæssig medregning af pensionsberetti-gende ansættelse ved sådanne tilskudsinsti-tutioner, hvis personale med selvstændig hjem-mel er tilsikret pensionsrettigheder på liniemed, hvad der gælder for statens tjeneste-mænd, efter en pensionsordning, hvortil ud-gifterne dækkes fuldt ud gennem statstilskudettil institutionens drift. Som eksempler på ord-ninger af denne beskaffenhed kan nævnes degældende pensionsordninger for mødrehjælps-institutionernes tjenestemænd og for tjene-stemænd under åndssvageforsorgen. For dissepersonalegruppers vedkommende har det hid-til været muligt at søge hjemmel på norme-ringslov for at tilgoderegne den forudgåendetjeneste mod beløbsoverførelse til statskassenfra den pågældende pensionsordning, når dersker overgang til ansættelse i statstj eneste-mandsstilling.

Bestemmelserne i lønnings- og pensionslo-vens § 50, stk. 5 og 6, om økonomisk afreg-ning pensionsordningerne imellem, når over-gang mellem stillinger i statstj enesten og deheromhandlede stillinger uden for det egent-lige statstjenestemandsområde finder sted, in-debærer, at der tilføres det område, hvortilder sker overgang, et beløb, som medgår tildækning af pensionsudgiften til sin tid. Daydelserne efter tjenestemandspensionsordnin-gen imidlertid ikke kan forudsættes baseretpå et præmiereservesystem, haves der ikkesikkerhed for, at det pensionsområde, hvortilovergang finder sted, modtager en beløbsover-førelse, der ækvivalerer pensionsgodets øko-nomiske værdi på overgangstidspunktet. Daforholdet endvidere er det, at statskassen en-ten direkte eller indirekte via gældende re-fusions- og garantiordninger er økonomiskforpligtet over for krav, der støttes på pen-sionsreglerne inden for de i det foregåendeomtalte, beslægtede pensionsområder, må kom-missionen betragte kravet om økonomisk af-regning ved sådant stillingsskifte som en unø-digt komplicerende faktor. Man har af disseårsager lagt til grund, at der ved en nyordningikke bør opstilles regler, hvorefter der ud frapensionsbyrdehensyn skal foretages økono-

Page 46: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

46

misk afregning af denne art mellem forskel-lige offentlige kasser.

Kommissionen finder dernæst, at man børsigte imod tillige at kunne medregne forud-gående ansættelsestid i kommunal tjeneste-mandsstilling. De gældende kommunale tjene-stemandspensionsregler er i almindelighed ud-arbejdet med statstjenestemandsreglerne somforbillede, og efter den hidtidige praksis ha-ves der adgang til at søge normeringslov-hjemmel i konkrete tilfælde for at medregneforudgående pensionsberettigende ansættelses-tid i kommunal tjenestemandsstilling, nårovergang til ansættelse i statstjenestemands-stilling finder sted. I forbindelse med sådanstillingsmæssig overgang sker der overførelseaf pensionsbidragsindeholdelser til det nyeansættelsesområde efter bestemmelsen i løn-nings- og pensionslovens § 50, stk. 5.

Endvidere er der i en del andre tilfældeetableret pensionsordninger af lignende be-skaffenhed som tjenestemandspensionsordnin-gen, omfattende personale med tjenestemands-lignende ansættelsesvilkår inden for områder,hvor opgaver af offentlig karakter varetagesaf en virksomhed, som ikke er inkorporeret iden offentlige forvaltning. Dette gælder f. eks.personale inden for telefonselskaberne og deprivate jernbaneselskaber. Hvor sådan ansæt-telse efterfølges af ansættelse i statstjeneste-mandsstilling, har pensionsmæssig tilgodereg-ning efter det hidtidige system ligeledes væretmuliggjort derved, at der søges hjemmel pånormerings- eller bevillingslov for tillæggelseaf forhøjet pensionsalder og om fornødentpensionsret.

Kommissionen lægger til grund, at pen-sionsrettigheder, der er erhvervet såvel underkommunal tjenestemandsansættelse som undertjeneste af den sidst omtalte beskaffenhed,bør kunne regnes til gode ved fastlæggelsenaf den pensionsmæssige status under efter-følgende ansættelse inden for statstjeneste-mandsområdet, og det foreslås, at pensions-aldersmedregning også i denne henseendefremtidig skal kunne finde sted med hjemmeli en derpå sigtende regel i pensionslovgivnin-gen, således at parlamentarisk indseende medordningens praktisering vil kunne udøves gen-nem forudgående forelæggelse for lønnings-rådet.

Der opstår i denne sammenhæng spørgsmålom, på hvilke betingelser det hidtidige ansæt-telsesområde vil kunne frigøres for den pen-

sionsforpligtelse, som overføres ved stillings-skifte, herunder om udgiftsfordeling bør skederved, at stillingsmæssig overgang ledsagesaf overførelse af et beløb fra det hidtidigeansættelsesområde til dækning af en forholds-mæssigt beregnet anpart af den fremtidigepensionsbyrde, eller om udgiftsfordeling deto områder imellem først skal ske, når detbliver aktuelt at udrede pension. Det forud-sættes, at de herhen hørende problemer søgesløst ved aftale, således at der på grundlagheraf og efter forelæggelse for lønningsrådettræffes nærmere bestemmelse angående vil-kårene for pensionsmæssig medregning af denforudgående ansættelsestid.

Kommissionen foreslår endelig, at der somen nydannelse indføres regler, som vil gøredet muligt at foretage pensionsmæssig til-goderegning af forudgående offentlig tjenestei et af de øvrige nordiske lande.

Ud fra ønsket om at søge tilvejebragt enordning, som på hensigtsmæssig måde vilkunne løse de pensionsmæssige problemer, derknytter sig til overgang fra tjeneste i ét nor-disk land til et andet, henstillede NordiskRåd i rekommandation nr. 26/1963, at derblev skabt aftalemæssigt grundlag for at fore-tage medregning i pensionsmæssig henseendeaf ansættelsestid i statstjenestemandsstillingeller anden dertil svarende stilling i et af denordiske lande i de tilfælde, hvor sådan an-sættelse efterfølges af tilsvarende ansættelse iet andet nordisk land.

De herhen hørende spørgsmål har væretgjort til genstand for nærmere overvejelse iet udvalg sammensat af repræsentanter forressortmyndighederne i de respektive lande,og dette udvalg har som resultat af sit ar-bejde stillet forslag om en gensidigt virkendeordning, der tilgodeser de hensyn, som liggertil grund for den vedtagne rådsrekomman-dation.

Efter udvalgets forslag, der er indeholdt iden i Nordisk udredningsserie nr. 8/1966 op-trykte redegørelse, bør sådanne stillinger, somenten omfattes direkte af de bestående stats-tjenestemandspensionsordninger i de pågæl-dende lande, eller som er forbundet medpensionsrettigheder efter en indholdsmæssigtbeslægtet, statsfinansieret pensionsordning,henføres under området for fællesnordiskpensionssamordning.

Pensionsmæssig tilgoderegning tænkes gen-nemført i hvert af landene på den måde, at

Page 47: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

4:7

personer, der under den hidtidige virksomhedhar gjort tjeneste i stillinger af den nævntekarakter, i tilfælde af senere ansættelse i til-svarende stilling i et af de øvrige lande ind-drages under de pensionsregler, der gælder idet land, hvor den senere ansættelse findersted, og således at den pågældende i hen-seende til beregning af pensionsalder stilles,som om den forudgående virksomhed varforegået under ansættelse i det modtagendeland. Som led i den foreslåede gensidige ord-ning er det forudsat, at udgiften til pensionafholdes fuldt ud af det land, hvori ansættelsesenest forud for pensioneringen har fundetsted, og det er tanken, at stillingsskifte, dermedfører overgang fra ét land til et andet,ikke skal være ledsaget af overførelse af ud-trædelsesgodtgørelse eller lignende, idet så-dan økonomisk afregning pensionsordnin-gerne imellem i givet fald måtte foregå efterde indbyrdes forskelligartede regler, der gæl-der herom i hvert enkelt land. Det skal dogefter forslaget være en betingelse for at med-regne forudgående tjeneste i et andet nordiskland ved opgørelse af alderspension, at dentidligere tjeneste er blevet efterfulgt af mindst10 års ansættelse i det modtagende land.

Kommissionen er bekendt med, at dennævnte udvalgsindstilling har været forelagtlønningsrådet, som har anbefalet, at der søgestilvejebragt hjemmel i den danske lovgiv-ning for at kunne medregne tjeneste i et afde andre nordiske lande i overensstemmelsemed de angivne hovedretningslinier, og at deri forbindelse hermed endvidere søges lov-hjemmel for at kunne tillægge personer, derikke har dansk indfødsret, og som derfor ikkekan tjenestemandsansættes, pensionsrettighe-der efter tjenestemandsregler. — Kommis-sionen foreslår for sit vedkommende, at herpåsigtende bestemmelser medtages som led irevisionen af tjenestemandspensionslovgivnin-

Man skal yderligere bemærke, at kom-missionen har forudsat, at anciennitetsmæssigmedregning af tjeneste af den i det foregåendeomtalte beskaffenhed uden for statstjeneste-mandsområdet alene kan finde sted for såvidt angår ansættelsestid efter det fyldte 25.år. Ligestillingen med ansættelse i statstjene-stemandsstilling indebærer desuden som nævntforan side 33, at kravene om kvalificerendetjeneste som forudsætning for opnåelse af

pension efter statstjenestemandsreglerne kanopfyldes ved tjeneste i en stilling af den her-omhandlede karakter.

Pensionsalder på andet grundlag.Lønnings- og pensionsloven indeholder som

tidligere bemærket i § 50, stk. 4, bestemmel-ser om efterbetaling af pensionsbidrag sombetingelse for erhvervelse af forhøjet pen-sionsanciennitet, der tillægges med speciel lov-hj emmel.

Sådan anciennitetsforhøjelse er i en rækketilfælde bevilget med hjemmel på normerings-lov, idet der ud fra en konkret vurdering ertruffet bestemmelse om pensionsmæssig med-regning af virksomhed, der ligger forud foransættelsen i statstjenestemandsstilling, her-under f. eks. sådan tidligere pensionsberet-tigende, offentlig tjeneste, som ikke falder indunder området for reglerne om automatiskmedregning af forudgående tjeneste i folke-skolen m. v. Endvidere er der for visse stil-lingskategoriers vedkommende truffet bestem-melse om tillæggelse af forhøjet pensions-anciennitet på grundlag af forudgående, ikke-pensionsberettigende beskæftigelse i statenstjeneste. Ved bedømmelsen af, om hjemmelfor sådan medregning bør søges tilvejebragt,er der efter praksis blandt andet lagt vægtpå den tidligere ansættelses varighed og tids-mæssige placering, beskæftigelsens art, afløn-ningsforholdene under den forudgående virk-somhed og et skøn over omfanget af denpensionsbyrde, der påføres staten ved even-tuel pensionsmæssig medregning.

Undertiden er pensionsaldersforhøjelse ble-vet tillagt på vilkår, at der sker overførelse tilstatskassen af udtrædelsesgodtgørelse fra enprivat pensionsordning, som den pågældendehar været tilsluttet forud for tjenestemands-ansættelsen, eller at rettighederne ifølge eneksisterende pensionsforsikring tiltransporte-res statskassen.

Da den foreslåede pensionsordning efter sinopbygning må forudsættes knyttet nøje tiltjenesten under tjenestemandsansættelse og idet hele må ses som en bestanddel af de sam-lede vilkår under denne ansættelse, finderman, at der som alt overvejende hovedregelikke bør være adgang til gennem tillæggelseaf forhøjet pensionsalder at få tilgoderegnetanden virksomhed, der er udført på vilkår,som adskiller sig fra reglerne for de i detforesående omtalte ansættelsesforhold. Det

Page 48: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

48

må således efter kommissionens opfattelse iprincippet lægges til grund, at der ikke kanopnås en pensionsalder, som er højere, endhvad der svarer til varigheden af den tjeneste,der er udført under tjenestemandsansættelseeller dermed reelt ligestillet ansættelse.

På den anden side må det dog ud fra re-krutteringsmæssige hensyn anses for hensigts-mæssigt, at der haves mulighed for ved be-sættelse af enkelte stillinger, som stiller ganskesærlige krav til indehaverens kvalifikationer,at kunne tilbyde ansættelse på specielle vilkåri pensionsmæssig henseende.

Man kan i denne forbindelse henvise til,at bestemmelsen i lønnings- og pensionslovens§ 55 giver mulighed for, at der med hjemmelpå normeringslov under særlige omstændighe-der ved pensionsberegning kan godskrivesindtil 14 tjenesteår uden efterbetaling af pen-sionsbidrag. Sådan pensionsaldersforhøjelseer betinget af, at vedkommende tjenestemandforud for sin første ansættelse i en med pen-sionsret forbundet stilling har gennemgået ensærlig langvarig uddannelse af videnskabeligeller teknisk art eller er antaget i statstjene-sten på grund af ganske særlige kvalifikatio-ner, og bestemmelsen er i hovedsagen kunblevet bragt til anvendelse i tilfælde, hvorførste ansættelse i tjenestemandsstilling skerved udnævnelse til professor.

Kommissionen foreslår, at hovedprincip-perne for indtjening af pensionsalder modifi-ceres på den måde, at der sikres mulighed forat bestemme, at pensionsalderen kan forhøjesmed indtil 10 år i tilfælde, hvor en tjeneste-mand ansættes på grund af ganske særligekvalifikationer. Man vil herved, hvor særligeforhold gør sig gældende, være i stand til alle-rede fra ansættelsen at sikre den pågældendeen pensionsalder af samme længde som denkvalificerende tjeneste, der forudsættes til-bagelagt, før alderspension kan opnås. Detforeslås endvidere, at sådan pensionsalders-forhøjelse skal kunne tillægges efter forudindhentet udtalelse fra lønningsrådet, og udenat der kræves speciel lovhjemmel i hvert en-kelt tilfælde.

2. Løngrundlaget.Indtil 1953 blev pensionerne beregnet på

grundlag af den gennemsnitlige pensionsgi-vende lønningsindtægt i de sidst forløbne 3 årfør afskedigelsen, men dog således at den sidstoppebårne pensionsgivende lønningsindtægt

blev lagt til grund for beregningen ved af-sked efter det 70. år og ved tilskadekomst-pensionering.

Ved lønnings- og pensionslovens vedtagelsevalgte man af praktiske grunde at anvendeden sidst opnåede lønningsindtægt som be-regningsgrundlag i alle tilfælde, og lovensordning er herefter den, at pensioner, hvad detlønmæssige grundlag angår, fastsættes medudgangspunkt i den løn, tjenestemandenhavde opnået på afskedstidspunktet eller forudfor sin død. Til den pensionsgivende lønnings-indtægt henregnes lønningsklassens begyndel-sesløn med de opnåede alderstillæg samt even-tuelle personlige, pensionsgivende tillæg. Der-imod kommer stedtillæg samt dyrtids- og over-enskomsttillæg ikke i betragtning som bereg-ningsgrundlag.

Pensionsberegningen forudsættes fremtidigforetaget med udgangspunkt i lønningerneefter det lønsystem, kommissionen stiller for-slag om. Kommissionen finder, at beregnin-gen i forlængelse af den nugældende ord-ning bør knytte sig til lønnen på det opnåedeløntrin med tillæg af eventuelle lønbestand-dele, der har karakter af personlige, pensions-givende tillæg, og at man som hidtil ikke børlade stedtillæg indgå i beregningsgrundlaget.

Problemerne omkring de nærmere retnings-linier for fastsættelse af pensioner, herunderspørgsmålet om størrelsen af den til pensions-alderen svarende pensionsprocent og pensio-nens størrelse i forhold til den pensionsgi-vende lønningsindtægt, er behandlet i detfølgende afsnit.

5. Pensionsstørrelse.

Af redegørelsen i det foregående afsnitfremgår, at kommissionen tænker sig anvendtet system, hvorefter egen- og ægtefællepensio-nens størrelse udledes gennem en beregning,der som de afgørende faktorer bygger på løn-størrelsen og den pensionsprocent, som svarertil tjenestemandens opnåede pensionsalder.

Medens den gældende ordning baserer pen-sionsberegningen for pensionsalderens ved-kommende på den ansættelsestid, der liggerefter udløbet af karensårene, indebærer de afkommissionen foreslåede principper for er-hvervelse af pensionsalder, at beregnings-grundlagets tidsfaktorer udstrækkes til at gæl-de hele ansættelsestiden efter det fyldte 25. år.Denne ændring må medføre en omlægning af

Page 49: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

49

de hidtidige retningslinier for pensionsindtje-ningen, der som tidligere omtalt foregår in-denfor rammerne af en højeste og laveste pen-sionsprocent på henholdsvis 75 og 50 for egen-pensionernes vedkommende og på 56 og 35procent, hvor der er tale om enkepension.

Da det efter de hovedsynspunkter, kommis-sionen har lagt til grund, må stilles som etmål at søge pensionsstørrelsen afpasset på ri-melig måde i forhold til den tid, ansættelseni tjenestemandsstilling har varet, finder mandet naturligt at tilrettelægge pensionsoptje-ningen således, at den tager sin begyndelsefra et nul-punkt samtidig med ansættelseneller — hvis denne har fundet sted før 25 årsalderen — fra det fyldte 25. år og forøgestrinvis med stigende pensionsalder. Da pen-sionsalderen forudsættes øget for hvert tjene-steår, må det endvidere anses for nærliggende,at pensionsindtjeningen stiger i samme taktindtil et bestemt maksimum, således at de hid-til gældende pensionsberegningsskalaer i løn-nings- og pensionslovens §§ 54, stk. 3, og 64,stk. 3, der lader pensionen stige i ujævnt tem-po, afløses af en ordning, hvorefter stignings-takten knyttes til et-årige intervaller.

Med dette udgangspunkt for overvejelserneom beregningsmetoden opstår der herefterspørgsmål om, hvorledes pensionsstigningenår for år og den maksimale pensionshøjde børvære afpasset i forhold til det lønmæssige be-regningsgrundlag.

Kommissionen er som anført gået ud fra,at man som hidtil foretager pensionsberegningpå basis af tjenestemandens senest opnåedepensionsgivende lønningsindtægt, hvorved dervil fremkomme differentierede pensionsstør-relser, som er afstemt under hensyntagen tilforskelle i lønindkomstniveau under den ak-tive tjeneste. Imidlertid er forholdet det, atden lønningsindtægt, hvoraf der beregnes pen-sion, efter den gældende ordning indgår i op-gørelsen med et reduceret beløb. Den reduk-tion, der foretages efter bestemmelserne i løn-nings- og pensionslovens § 54, stk. 1, og 64,stk. 2, har som tidligere nævnt den virkning,at pensionen fra højere lønnede stillinger re-præsenterer et forholdsmæssigt mindre beløbend tilsvarende pensioner fra en lavere place-ret stilling, hvilket bl. a. begrundes med, at detjenestemænd, der pensioneres fra en højerestilling, gennemsnitligt vil have tjenstgjortden længste del af deres ansættelsestid i laverestillinger.

Fra kommissionens side har man lagt tilgrund, at det sikringsformål, der varetagesgennem tjenestemandspensionsordningen, børsøges tilgodeset på en sådan måde, at den pen-sionsmæssige differentiering efter et for deforskelligartede tjenestemandsstillinger fællesberegningssystem ikke bliver alt for vidtgåen-de. Af denne årsag finder man, at pensionernebør fastsættes således, at der sker en glidendenedtrapning af pensionsstørrelsen, jo højereberegningsgrundlagets lønniveau er, ligesomman mener, at der bør opstilles en passendebeløbsgrænse for, hvilken lønstørrelse der kantages i betragtning som pensionsgivende løn-ningsindtægt.

Et beregningssystem, der er indrettet medsigte på en pensionsstruktur efter dette møn-ster, vil efter kommissionens opfattelse mestenkelt kunne opbygges således, at pensionernesammensættes af et basisbeløb af ensartet stør-relse for pensionister med samme indtjentepensionsalder og af et beløb, der beregnessom en procentdel af den pensionsgivende løn-ningsindtægt indenfor den overgrænse, derfastlægges. Ved at lade et ensartet basisbeløbindgå i opgørelsen vil der fremkomme pen-sioner, som giver en relativt aftagende efter-lønsdækning i forhold til stigende lønhøjde,og denne virkning vil gøre sig gældende medtiltagende vægt, jo højere basisbeløbet er. Ba-sisbeløbets højde vil dernæst i forening medden procent, som anvendes ved beregning afden i forhold til den pensionsgivende løn-ningsindtægt fastsatte pensionsdel være be-stemmende for det samlede pensionsniveau. Idenne henseende gælder, at et højt basisbeløbkræver anvendelse af en forholdsvis lav pen-sionsprocent, medens man omvendt vil kunnekombinere et lavt basisbeløb med en høj pen-sionsprocent.

Kommissionen foreslår, at pensionsindtje-ningen, indtil maksimum for opsummering afpensionsalder — 37 år —• er nået, for basis-beløbets vedkommende forløber på den måde,at der for hvert tjenesteår indtjenes V37 af detfulde basisbeløb. Ligeledes foreslår man lagttil grund, at der for hvert tjenesteår indtjenesen nærmere fastsat del af den pensionsprocent,der udgør maksimum for den procentuelt be-regnede pensionsdel.

Med hensyn til ægtefællepension foreslårman, at der på tilsvarende måde anvendes ethøjeste basisbeløb, hvortil lægges et beløb af-hængigt af den opnåede pensionsalder.

Page 50: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

50

For enkepensionens vedkommende gælderefter de nuværende regler det særlige forhold,at ægteskabets varighed i visse tilfælde får be-tydning for pensionsstørrelsen, idet det er be-stemt, at enkepension beregnet efter pensions-procenter svarende til 20 års pensionsaldereller derover forudsætter mindst 10 års ægte-skab. Det er en betingelse for at opnå højesteenkepension, at ægteskabet har bestået imindst 25 år.

Kommissionen lægger til grund, at denægtefællepension, der indgår i den foreslåedepensionsordning, principielt bør fastsættesmed udgangspunkt i den afdøde ægtefællessidste lønningsindtægt og den opnåede pen-sionsalder som angivet ovenfor; men samti-dig bør der være mulighed for at afstemmedenne afledede pensions størrelse under hen-syntagen til ægteskabets varighed i tilfælde,hvor den afdøde ægtefælle var væsentligt æl-dre end den længstlevende, og ægteskabet erophørt ved død efter kortere tids forløb.

Man foreslår derfor, at beregningen af æg-tefællepension foretages således, at der skernedsættelse af pensionen, dersom den afdødeægtefælles levealder, reduceret med det antalår ægteskabet har bestået, overstiger denlængstlevendes alder med mere end 10 år.Denne nedsættelse findes passende at kunnefastsættes til et beløb, der for hvert år, for-skellen overstiger 10 år, andrager 2 pct. afden på grundlag af pensionsalder og lønnings-indtægt beregnede ægtefællepension.

Med hensyn til børnepension foreslår kom-missionen videreførelse af det i den hidtidigepensionslovgivning anvendte princip, hvor-efter børnepensionstillæg og selvstændige bør-nepensioner ydes med standardbeløb.

Da børnepensionstillæg til egen- og enke-pension efter den gældende ordning indgår iden pension, hvoraf de variable tillæg bereg-nes, er børnepensionstillæggets reelle størrelseafhængig af den egen- eller enkepension, hvor-til der er knyttet børnetillæg. Kommissionenhar lagt til grund, at forskellen mellem en pen-sion uden børnetillæg og samme pension medtillæg for 1 barn for tiden andrager godt 2.000kr. årlig, såfremt medregning af børnetillægikke bevirker, at dyrtids- og overenskomsttil-læg udbetales efter satserne for et højerelig-gende skalainterval.

Under hensyn hertil foreslår man børne-pensionstillægget efter den fremtidige pen-sionsordning fastsat til et grundbeløb på 2.000

kr. for hvert barn, og denne sats, der efter om-regning i forhold til prisniveauet pr. 1. okto-ber 1968 udbringer en årlig pension på 2.600kr., bør tillige finde anvendelse i de tilfælde,hvor pensionen fremtidig får karakter af enselvstændig børnepension. Hvor der er taleom pension til forældreløse børn, finder mandog, at pensionens størrelse vil kunne fast-sættes til det dobbelte beløb, 4.000 kr. årlig.

Man har fra kommissionens side forudsat,at der må træffes foranstaltninger med hen-blik på at sikre opretholdelse af det størrel-sesforhold mellem løn og pension, som frem-kommer ved pensionsberegning efter de fore-slåede retningslinier, efterhånden som der vedgenerelle reguleringer måtte ske ændring afde lønninger, der er lagt til grund ved pen-sionsfastsættelsen, ligesom der må sikres stør-relsesmæssig balance mellem pensioner, derfastsættes til forskellige tider med udgangs-punkt i lønnen efter samme løngrad.

En herpå sigtende ajourføring tænkes fore-taget på den måde, at der samtidig med gen-nemførelse af generelle ændringer af løn-grundlaget sker tilsvarende regulering af lø-bende pensioner samt af de beløbsenheder, så-som egenpensionens og ægtefællepensionensbasisbeløb, overgrænsen for den løn, der tagesi betragtning som pensionsgivende lønnings-indtægt, og satserne for børnepension m. v.,der virker normgivende ved fastsættelsen afsenere forfaldende pensioner. Derimod børændringer i tjenestemandsstillingers klassifi-cering ikke have efterlønsmæssig virkning forallerede erhvervede pensioner.

Som omtalt i det foregående afsnit kankommissionen gå ind for, at der gives tjene-stemænd adgang til at forlange afsked medførtidspension fra det fyldte 60. år under denforudsætning, at der i så fald bliver foretageten forholdsmæssigt beregnet afkortning i pen-sionen. Det er herved lagt til grund, at denneafkortning bør afstemmes i forhold til den tid,der står tilbage, indtil tjenestemanden kunnebegære sig afskediget med ordinær pensionved sit fyldte 67. år, eller indtil han skullehave været afskediget ved en aldersgrænsemellem det 60. og 67. år.

Efter kommissionens opfattelse vil det værerimeligt, at det beløb, hvormed der ved før-tidspensionering sker nedsættelse af den pågrundlag af pensionsalder og lønningsindtægtberegnede egenpension, fastsættes således, atnedsættelsen bliver forholdsmæssigt mindre

Page 51: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

51

for tjenestemænd, der vælger at lade sig pen-sionere efter tjeneste gennem et langt åremål,end for de tjenestemænd, der efter ansættelsei en relativt kortere tid ønsker at udnytte ad-gangen til førtidspension.

Kommissionen har under fremstillingen iafsnit 2 af problemerne omkring svageligheds-pension bl. a. anlagt det synspunkt, at pen-sionsforholdene for tjenestemænd, der bliverafskediget før det 60. år som følge af er-hvervsevnenedsættelse til en trediedel ellerderunder, bør søges ordnet således, at der åb-nes mulighed for at stille de pågældende ipensionsmæssig henseende, som om ansættel-sen var blevet afviklet gennem afsked pågrund af alder. I overensstemmelse hermedforeslår man, at egenpensionen, hvor en så-dan afskedigelsessituation kommer til at fore-ligge, opgøres således, at den for pensionsalde-rens vedkommende fastsættes på grundlag afden anciennitet, tjenestemanden ville have op-nået ved at forblive i tjeneste indtil det tids-punkt, da han skulle have været afskediget pågrund af alder. — Denne ordning betegner entilnærmelse til de beregningsprincipper, dertraditionelt er blevet anvendt, og som af kom-missionen er foreslået opretholdt for så vidtangår tilskadekomstpension, idet denne formfor pension principielt fastsættes efter denpensionsprocent, der gælder for højeste pen-sionsalder, jfr. foran side 35.

Et særligt pensionsberegningsproblem op-står desuden for de tjenestemænd, for hvemder gælder specielle regler om afgangsalderen.

Den nuværende tjenestemandslovgivning in-deholder en række bestemmelser, som giverhjemmel for ved pensionering fra stillinger,der omfattes af specialregler om afgangsalde-ren, at opgøre pensionsancienniteten på sær-lig måde, jfr. eksempelvis lønnings- og pen-sionslovens § 56, stk. 1—3, samt de bestem-melser i normerings- og klassificeringsloven,der vedrører pensionsforholdene for tjeneste-mænd under civilforsvaret, polititjenestemændm. fl. Disse bestemmelser har til formål athindre, at det kommer de pågældende til ska-de pensionsmæssigt, at tjenesten ikke kan fort-sættes indtil den almindelige afgangsalder veddet 70. år.

Medens de hidtidige særregler på dette om-råde hver for sig angår enkelte tjenestemands-grupper og er af indbyrdes forskelligartet ind-hold, foreslår kommissionen de almindeligepensionsberegningsregler efter den fremtidige

lovgivning suppleret med en ordning, somunder ét fastlægger de afvigelser, der må gæl-de med hensyn til beregning af pension tiltjenestemænd med afgangspligt ved en alders-grænse mellem det 60. og 70. år. Grundlagetfor en sådan fælles ordning finder man i enløsning gående ud på, at der, når afsked fin-der sted ved opnåelse af den pligtige afgangs-alder, beregnes egenpension og ægtefællepen-sion med udgangspunkt i den pensionsalder,der ville være opnået ved tjeneste indtil 70 årsalderen.

Derudover vil der være behov for at træffesærforanstaltninger med henblik på tjeneste-mænd, der — som det er tilfældet for vissemilitære tjenestemænd — bliver alderspen-sioneret i alderen før det 60. år. I disse til-fælde vil ordningen efter kommissionens op-fattelse passende kunne bestå i, at de tjeneste-år, der ligger umiddelbart forud for pensione-ringstidspunktet, opsummeres på særlig mådei anciennitetsmæssig henseende.

6. Pensionsudgifternes finansiering.

Økonomisk set har tjenestemandspensions-ordningen til stadighed været baseret på, atpensionsudgifterne afholdes over driftsbudget-tet. Bevillingsmæssigt fremtræder ordningenpå den måde, at den samlede udgift til pen-sioner opføres på finanslovens pensionskonto,hvor de pensionsbidrag, der tiisvares fra tje-nestemændenes side, samtidig konteres somindtægt.

Kommissionen har ikke anset det for rea-listisk at overveje indførelse af en finansie-ringsform, der hviler på et pensionsfondssy-stem, og man har derfor forudsat, at midlernetil afholdelse af pensionsudgifter fortsat til-vejebringes gennem bevillinger på driftsbud-gettet. Det er herefter et spørgsmål, hvilkenafgørelse der bør træffes for så vidt angårproblemerne omkring de ansatte tjeneste-mænds bidragspligt.

I forbindelse med omtalen af den gælden-de pensionsbidragsordning under pkt. 7 ikapitel 2 er det påpeget, at størrelsen af denandel i pensionsudgifterne, som pensions-bidraget repræsenterer, ikke på forhånd ladersig beregne, eftersom forskellen mellem pen-sionsudgifternes samlede beløb og pensions-bidragenes økonomiske værdi bl. a. beror på,hvilke ændringer der over meget lange tids-rum sker med hensyn til renteniveau, og hvor-

Page 52: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

52

ledes lønudviklingen forløber. Pensionsbidra-gets størrelse giver derfor ikke noget udtrykfor, hvorledes udgiftsbyrden ved udredelse afpensioner reelt fordeles mellem tjenestemæn-dene og statskassen og er i princippet udenindflydelse på den pensionsmæssige dæknings-grad, der tilsikres gennem de anvendte pen-sionsberegningsregler.

I forbindelse hermed står, at det vil værevanskeligt at tilvejebringe en konkret talmæs-sig belysning af, hvorledes de ændringer, somtid efter anden er sket med hensyn til pen-sionsbidragssats og løngrundlaget, hvoraf derberegnes pensionsbidrag, har influeret på re-lationen mellem statskassens part i pensions-udgifterne og den andel, de indeholdte pen-sionsbidrag repræsenterer. Den hidtil mestvidtgående ændring i så henseende skete vedgennemførelsen af lønnings- og pensionslovenaf 1958, hvorefter den normale pensionsbi-dragsafkortning som tidligere nævnt blevfastsat til 4 pct. af lønningsindtægten meddertil hørende dyrtids- og overenskomsttillægtil enhver tid. Denne ordning, der indebar envæsentlig forhøjelse af den hidtidige pensions-bidragsafkortning, indgik som led i et system,der iøvrigt blev tilrettelagt således, at tjene-stemandspensionerne gennemgående var la-vere end tilsvarende pensioner efter de ældreregler. I modsætning hertil gennemførtes dennedsættelse af den ordinære pensionsbidrags-sats fra 4 pct. til 3V-2 pct., som i henhold tillov nr. 184 af 24. maj 1967 fandt sted medvirkning fra 1. april 1967, uden at nedsæt-telsen blev ledsaget af nogen ændring af pen-sionsberegningsreglerne og dermed af de pen-sionsstørrelser, som kan opnås på grundlagaf lønnings- og pensionslovens bestemmelser.

I forhold til tjenestemændene kommer bi-dragsafkortningens pensionsmæssige sigte tiludtryk derved, at en tjenestemand er afskåretfra at råde over de konterede indeholdelser,så længe ansættelsen vedvarer, og efter atpensionering har fundet sted. I forlængelseheraf gælder, at der i tilfælde, hvor en tjene-stemand fratræder sin stilling for at overgåtil anden pensionsberettigende ansættelse in-den for rammerne af lønnings- og pensions-lovens § 50, stk. 5 og 6, sker overførelse afde indeholdte pensionsbidrag til det ny stil-lingsområde, således at pensionsbidrageneogså efter sådan fratræden er unddraget denpågældendes rådighed. Derimod har en tjene-stemand, der fratræder sin stilling af ikke-

pensionsberettigende årsag uden at overgå tilanden ansættelse inden for det offentlige pen-sionsområde, ifølge lønnings- og pensions-lovens § 50, stk. 3, krav på at få udbetalt deindeholdte pensionsbidrag med renter til egenrådighed, eller han kan, dersom fratrædensker efter eget ønske efter mindst 5 års an-sættelse, kræve en godtgørelse svarende tilpensionsbidragenes dobbelte beløb, men er iså fald forpligtet til at anvende dette beløbtil sikring af pensionsformål gennem tegningaf pensionsforsikring eller indbetaling til enpensionskasse. Det beløb, der udbetales vedfratræden, kræves indbetalt påny med renter,såfremt genansættelse med pensionsret senerefinder sted.

Af det således anførte mener kommissio-nen at kunne drage den konklusion, at der udfra tekniske hensyn ikke består nogen nød-vendighed af at fastholde pensionsbidragsaf-kortning som led i en pensionsordning af denhidtidige beskaffenhed. Man ville uden yder-ligere bekostning og uden at berøre tjeneste-mændenes pensionsmæssige stilling kunnesikre pensioner som de nuværende ved at an-vende en beregningsmekanisme, der tager situdgangspunkt i lønninger svarende til tjene-stemandslønnen med fradrag af pensionsbi-dragsafkortning, og ville ved at overgå til etsådant system, der overflødiggør de bereg-nings- og bogføringsfunktioner, som den hid-tidige ordning medfører på dette punkt, kunneopnå en forenklet administration.

Specielt bemærkes, at det forekommer lidetrationelt, at der som led i stillingsforandring,der består i overgang fra et offentligt stil-lingsområde til et andet, inden for hvilketstatskassen er garant for pensionsudgifterneeller yder tilskud til disse, kræves overførelseaf pensionsbidrag. Dette er berørt under om-talen foran i afsnit 4 af de problemer ompensionsaldersmedregning, der opstår veddenne form for stillingsændring, og det erdér nævnt, at kommissionen kan gå ind for,at der fremtidig ikke foretages beløbsover-førelse mellem forskellige offentlige kasser idenne situation. Man har endvidere peget på,at der i de tilfælde, hvor det ud fra pensions-byrdehensyn er nødvendigt ved stillingsskifteat foretage fordeling af pensionsudgifternefor at kunne videreføre allerede indtjentepensionsrettigheder, kan følges andre veje endkontant afregning af pensionsbidragsindehol-delser.

Page 53: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

53

Endelig kan nævnes, at kommissionen i detfølgende afsnit har stillet forslag om, at pen-sionsforholdet ved fratræden af ikke-pensions-begrundende årsag afgøres ved, at der i stedetfor en på grundlag af de indeholdte pensions-bidrag beregnet udtrædelsesgodtgørelse ga-ranteres den fratrædende tjenestemand ensenere forfaldende løbende pension.

Fra kommissionens side er man opmærk-som på, at der hidtil har været almindeligenighed om at anse pensionsbidragsafkortningsom en rimelig bestanddel af de samlede vil-kår, der gælder under tjenestemandsansættel-se. Man har herved lagt hovedvægten på hen-synet til at fastholde en pensionsstruktur, derfremtræder således, at tjenestemændene selvbærer en del af omkostningerne ved pensions-sikringens tilstedeværelse, og det er ud fradenne betragtning mindre afgørende, at derikke sigtes imod gennem de indeholdte bi-drag at tilvejebringe dækning for en bestemtafgrænset del af pensionsudgifterne. Dennebetragtningsmåde står i forbindelse med, atder hidtil gennem en selvstændig pensionsord-ning har været tilsikret tjenestemændene enefterlønsstandard, som i lang tid har væretsæregen i sammenligning med efterlønsvilkå-rene for befolkningsgrupperne uden for tjene-stemandsområdet. Heroverfor står imidlertid,at udviklingen i de seneste år inden for densociale pensionslovgivnings rammer har med-ført en begyndende tilnærmelse af den almin-delige efterlønssikring i samfundet til efter -lønsforholdene på tjenestemandsområdet, ogat denne udvikling gør det nærliggende atsøge skabt en efterlønsordning, der bygger på,at efterlønnen i sin slutfase fremkommer gen-nem samordning af tjenestemandspensionenog de pensionsydelser, der er sikret i henholdtil den almindelige sociale pensionslovgivning.En strukturændring i denne retning rummerperspektiver, som efter kommissionens opfat-telse kan give grundlag for at anlægge et æn-dret syn på spørgsmålet om opretholdelse afen selvstændig forpligtelse for tjenestemændsvedkommende til at svare pensionsbidrag.

En efterlønsordning, der bygger på fuldtindarbejdet samordning af tjenestemandspen-sion og sociale pensionsydelser, må indebære,at den alderspension, der tilsikres på grund-lag af tjenestemandsansættelse, som en af sinehovedbestanddele vil omfatte offentlig pensioni form af almindelig ikke-indtægtsreguleretfolkepension, når folkepensionslovens bestem-

melser herom bliver alment gældende fra1970. Det er derfor nærliggende ved en stil-lingtagen til spørgsmålet om tjenestemændsbidragspligt at inddrage en belysning af,hvorledes den gældende ordning med hensyntil folkepensionsudgifternes finansiering vir-ker i forhold til tjenestemænd.

Her er forholdet det, at der siden folke-pensionsordningens tilblivelse i 1956 sammenmed indkomstskatten er blevet opkrævet etfolkepensionsbidrag, der beregnes i forhold tilden til statsskat ansatte indkomst med vissefradrag. Dette bidrag, som ved lønnings- ogpensionslovens vedtagelse udgjorde 1 pct., eri tilslutning til gennemførelsen af reglerne omfuld folkepension inden for den forløbne pe-riode blevet forhøjet i flere etaper og beløbersig på nuværende tidspunkt til 3 pct. af ind-komstgrundlaget. Som tidligere nævnt er tje-nestemænd og dermed ligestillede grupper for-pligtede til at svare bidrag til folkepensionensfinansiering på lige fod med alle andre skatte-ydere, og de stedfundne forhøjelser af dettebidrag var en medvirkende årsag til den gen-nemførte nedsættelse af tjenestemandspensi-onsbidraget fra 1. april 1967.

Hvis man betragter tjenestemandspensions-bidraget og folkepensionsbidraget under étsom et samlet udtryk for den bidragsforplig-telse, der påhviler tjenestemænd, kan man op-gøre, hvorledes bevægelsen i disse bidragsstørrelse forholder sig til den udvikling, derer foregået med hensyn til løn- og pensions-størrelser i perioden fra 1958. En sådan sam-menstilling er foretaget i bilag 4, der inde-holder en række taleksempler til belysning af,i hvilket omfang tjenestemandspensionsbidragog folkepensionsbidrag for tjenestemænd inogle udvalgte lønningsklasser samt dissebidrag taget under ét er steget inden for tids-rummet 1. april 1958—1. oktober 1967, ogheroverfor hvorledes udviklingsforløbet isamme periode har været for så vidt angårtjenestemandslønninger og tjenestemandspen-sion med tillæg af folkepensionens mindste-beløb.

Disse beregninger viser, at bidragene pånuværende tidspunkt tegner sig for en absolutog relativt større samlet andel af lønsummenend i 1958, og at stigningen i løn og pensioninden for perioden har været forholdsmæssigtmindre end de stedfundne forhøj eiser af bi-dragene. Selv om man må være opmærksompå, at det ikke har været hensigten ved bi-

Page 54: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

54

dragsfastsættelsen at opnå et bestemt forudfastlagt størrelsesforhold mellem bidragsaf-kortning i videste forstand og pensionsstør-relse, illustrerer de anførte tal en udviklings-tendens, som indebærer, at tjenstemandspen-sionsbidraget har fået vigende betydning.

Da reformovervejelserne på tjenestemands-pensionsområdet har det endelige mål at søgetilvejebragt en pensionsordning, der i højeregrad end den hidtidige bygger på den offent-lige pensionssikring, finder kommissionen pådenne baggrund, at det vil være hensigtsmæs-sigt at fjerne tjenestemandspensionsbidragetsom selvstændigt led i udgiftsfinansieringen.Der er ud fra de anførte betragtninger her-efter ikke optaget bestemmelser om pensions-bidragsafkortning i det udkast til lov omtjenestemandspension, kommissionen har ud-arbejdet, og dette forslag tager således bl. a.sigte på at søge udnyttet de teknisk-admini-strative fordele, der som berørt vil være for-bundet med en sådan omlægning, fra nyord-ningens gennemførelse.

Det kan i denne forbindelse nævnes, at gen-nemførelsen af regler om samordning af tje-nestemandspension og sociale pensioner i deøvrige skandinaviske lande har været ledsa-get af omlægning af tidligere anvendte finan-sieringsformer for tjenestemandspensionernesvedkommende. I Sverige afskaffedes de tjene-stemandspensionsbidrag, som tidligere blevafkrævet, samtidig med at der i 1947 indfør-tes ændrede pensionsregler, hvorved der blevetableret samordning mellem den statsligetjenestemandspension og den almindelige fol-kepension. — I Norge er der foregået en lig-nende bevægelse i udviklingen. Ved gennem-førelsen pr. 1. januar 1967 af den nugæl-dende norske folkepensionsordning, der finan-sielt er baseret på indbetaling af medlems-præmier i forhold til arbejdsindtægten og til-skud fra arbejdsgivere samt stat og kommu-ner, blev satsen for beregning af tjeneste-mandsbidrag til Statens Pensjonskasse ændretfra 6 pct. til 2 pct. af den pensionsgivendelønindtægt.

Afskaffelse af pensionsbidragsindeholdelsemå efter kommissionens opfattelse tillige inde-bære, at det ikke fremtidig pålægges tjeneste-mænd, hvis helbredsforhold frembyder risikofor tidlig afgang fra tjenesten, at svare et sær-ligt bidrag til dækning af sådan risiko. Det ersom tidligere anført ikke tanken at anstillehelbredsundersøgelse forud for tjenestemands-

ansættelse med henblik på en vurdering af, omhelbredsforholdene er til hinder for ansæt-telse med pensionsrettigheder, og det værn,der opstilles imod særligt store pensionsbyrde-risici på grund af helbredsmangler, knyttersig til den adgang, der efter kommissionensforslag gives til i forbindelse med ansættelseat tage forbehold om retten til at opnå kvali-ficeret svagelighedspension.

7. Forholdene ved fratræden af ikke-pensionsbegrundende årsag.

Spørgsmålet om afvikling af pensionsmel-lemværendet, når ansættelsen i tjenestemands-stilling bringes til ophør, uden at der tilkom-mer tjenestemanden pension, er behandlet ilønnings- og pensionsloven dels under § 50,stk. 5 og 6, der angår de tilfælde, hvor entjenestemand fratræder for at overgå til an-sættelse indenfor et af de dér opregnede stil-lingsområder, folkekirken, folkeskolen, enkommune m. m. eller en stilling med pensions-rettigheder i forhold til en statsunderstøttetpensionskasse, dels i samme paragrafs 3. stk.,der vedrører fratræden af ikke-pensionsbe-grundende årsag i øvrigt.

De nævnte bestemmelser har som fælles for-udsætning, at pensionsberettigelsen i forholdtil staten ophører samtidig med fratrædelsen,og reglerne går derfor ud på at fastlægge ret-ningslinierne for opgørelse af et beløb, derudredes af statskassen som følge af pensions-forpligtelsens bortfald, og dermed rammernefor, hvilken pensionsdækning den pågældendevil kunne sikre sig efter fratrædelsen på grund-lag af denne udbetaling.

Det beløb, der udbetales i forbindelse medfratræden, beregnes med udgangspunkt i enopgørelse over de pensionsbidrag, der er in-deholdt i løbet af ansættelsen, men er i øvrigtaf uens størrelse i forskellige relationer. Hvorder sker overgang fra statstjenestemandsstil-ling til en af de i § 50, stk. 5, omhandledestillinger, er udtrædelsesgodtgørelsen lig medde indeholdte pensionsbidrag, som da over-føres til det nye stillingsområde. Er der der-imod tale om overgang til en stilling, somhenhører under området for en statsunder-støttet pensionskasse eller pensionsfond, skerder overførelse af et beløb, som opgøres efterde mere komplicerede beregningsregler i § 50,stk. 6.

Page 55: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

nr»

Udenfor de tilfælde, hvor tjenestemands-ansættelse i staten afløses af pensionsberetti-gende ansættelse indenfor disse offentlige pen-sionsområder, gælder som tidligere omtalt,at en tjenestemand har ret til ved afsked udenpension at få udbetalt de indeholdte pensions-bidrag med renter. Har den pågældende væretansat i pensionsberettigende tjenestemands-stilling i mindst 5 år, er han dog —• forudsatat fratræden sker efter eget ønske — beret-tiget til en godtgørelse svarende til det dob-belte af de af ham selv indbetalte pensions-bidrag med renter. Sådan dobbelt godtgørelseskal anvendes til pensionsformål enten vedoverførelse til en under statstilsyn ståendepensionsordning eller gennem tegning af pen-sionsforsikring eller livrente.

Spørgsmålet om den pensionsmæssige stil-ling ved en tjenestemands fratræden af ikke-pensionsbegrundende årsag er nært beslægtetmed problemstillingen omkring pensionsmæs-sig medregning af forudgående virksomhedved ansættelse i tjenestemandsstilling, hvor-om kan henvises til fremstillingen under af-snit 4. Efter kommissionens opfattelse må deri begge disse henseender lægges vægt på hen-synet til, at de pensionsmæssige forhold ikkevirker hindrende for en øget mobilitet.

7. Fratræden i forbindelse med overgang tilanden ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Som tidligere anført finder kommissionen,at tjenestemandsstillinger i staten, folkekir-ken, folkeskolen og ved folketinget i pensions-mæssig henseende vil kunne behandles som enenhed, således at der ved stillingsovergangmellem disse områder sker automatisk videre-førelse af den opnåede pensionsalder.

Man har endvidere i fremstillingen underafsnit 4 forudsat, at anden ansættelse på tje-nestemandsvilkår med pensionsrettigheder pålinie med, hvad der gælder for statstjeneste-mænd m. v., ligesom hidtil bør give adgangtil at få tilgoderegnet sådan ansættelsestid,når den efterfølges af tjenestemandsansættelsei staten, folkekirken, folkeskolen eller vedfolketinget, og det er samme sted nærmerebelyst, hvilke stillingsområder der tænkes lige-stillet i så henseende med egentlig tjeneste-mandsansættelse.

Denne ligestilling må efter kommissionensopfattelse indebære, at der tilsvarende skerpensionsmæssig medregning af ansættelsestid

i tjenestemandsstilling i staten m. m., når dersker overgang fra en sådan stilling til en lig-nende stilling uden for det tjenestemandsom-råde, der vil være direkte omfattet af de frem-tidige lovregler om tjenestemandspension.

Det er desuden tidligere omtalt, at stats-kassen ifølge gældende tilskuds- eller garanti-ordninger hæfter fuldt ud eller delvis for ud-gifterne til pension inden for flere af de her-omhandlede stillingsområder. I det omfang,tjenestemandsansættelse i staten m. v. efter-følges af lignende ansættelse inden for et afde områder, hvor pensionsforpligtelsen såledesreelt påhviler statskassen, kan det herefterikke ud fra pensionsbyrdehensyn anses fornødvendigt, at statskassen i forbindelse medstillingsskiftet yder noget økonomisk tilsvartil det nye stillingsområde, idet den pensions-værdi, som den medregnede ansættelsestidrepræsenterer, vil komme til udtryk gennemden pension, der opnås til sin tid.

Sker der overgang ledsaget af pensionsmæs-sig tilgoderegning af den forløbne ansættel-sestid til et stillingsområde, over for hvilketstatskassen ikke er økonomisk forpligtet forså vidt angår pensionsrettigheder, der grun-der sig på tjeneste efter stillingsskiftet, såledessom det normalt vil være tilfældet, hvor over-gang finder sted til ansættelse f. eks. i en kom-mune, er det derimod et problem, hvorledesder bør gives det nye stillingsområde økono-misk ækvivalens for den pensionsbyrde, derovertages. Der foreligger her som et alter-nativ den mulighed, at stillingsovergang led-sages af en overførelse fra det hidtidige an-sættelsesområde til dækning af en forholds-mæssigt beregnet anpart af den fremtidigepensionsbyrde, eller at udgiftsfordeling fore-tages, når det bliver aktuelt at udrede pen-sion.

Kommissionen forudsætter som tidligerenævnt, at problemerne omkring udgiftsfor-delingen —- i det omfang, hvori der ved over-gang til statstjenestemandsstilling opstår byr-defordelingsspørgsmål som følge af medreg-ning af forudgående tjeneste — bør søges løstved aftale stillingsområderne imellem. Manskal i denne forbindelse henstille, at der påsådant aftalemæssigt grundlag søges skabtretningslinier for en gensidigt virkende ord-ning, der kan følges, såvel hvor ansættelse istatstjenestemandsstilling sker ved overgangfra pensionsberettigende ansættelse af denheromhandlede karakter, som i tilfælde, hvor

Page 56: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

56

der findel* stillingsskifte sted i den modsatteretning.

2. Fratræden af ikke-pensionsbegrundendeårsag i andre tilfælde.

I de tilfælde, hvor en tjenestemand fratræ-der sin stilling under omstændigheder, somikke bringer pensionsretten til udløsning, oguden at overgå til en anden ansættelse, underhvilken pensionsindtjening efter tjeneste-mandsregler kan fortsættes, er det et spørgs-mål, hvorledes det kan afværges, at en væ-sentlig del af de oparbejdede pensionsrettig-heder herved går tabt. Som det er påpeget ibetænkningens kapitel 2, kan man ikke læggetil grund, at de principper for fastsættelse afudtrædelsesgodtgørelse, som de gældende reg-ler i lønnings- og pensionslovens § 50, stk. 3,bygger på, i tilstrækkelig grad tilgodeser dettehensyn.

Da det er vanskeligt -— om overhovedetmuligt — at bestemme pensionsgodets værdipå anden måde end gennem beregning af denpension, som svarer til den opnåede pensions-alder og lønhøjden på et givet tidspunkt, fin-der man, at en afregningsmetode, hvorvedder efter fratræden af ikke-pensionsbegrun-dende årsag bevares ret til inden for fastlagterammer at opnå en løbende pensionsydelse,vil være velegnet som udgangspunkt for fast-holden af en efterlønsmæssig status, der hvi-ler på den faktiske pensionsindtjening, og idet hele må anses for bedst stemmende medtjenestemandspensionsordningens beskaffen-hed.

Kommissionen foreslår herefter, at pen-sionsforholdet afgøres ved, at der tilsikres entjenestemand, der fratræder sin stilling afikke-pensionsbegrundende årsag, en senereforfaldende pension af samme størrelse somen på grundlag af den opnåede pensionsalderog den pensionsgivende lønningsindtægt på fra-trædelsestidspunktet ordinært beregnet egen-pension. Denne ordning foreslår man tilrette-lagt således, at kravet på pension kan virkesom en pensionsmæssig sikring, der aktuali-seres, når den pågældende opnår en levealderaf 67 år, eller ved indtrædende erhvervsudyg-tighed, dersom han før 67 års alderen blivererhvervsudygtig i et omfang, der begrundertilkendelse af offentlig invalidepension, ogman foreslår yderligere draget den paralleltil tjenestemandspensionens almindelige vir-

kemåde, at der ved død sikres den berettige-des efterlevende ægtefælle og hans børn under18 år en pensionsmæssig garanti inden fordet opsatte pensionskravs beløbsramme.

Ligesom erhvervelse af ordinær egenpen-sion og enkepension forudsættes betinget af,at tjenestemandsansættelsen har haft en be-stemt mindste varighed, bør retten til opsatpension efter kommissionens opfattelse gøresafhængig af, at bestemte fordringer med hen-syn til ansættelsestidens længde er opfyldt,og man finder, at det i denne henseende vilvære rimeligt at kræve en ansættelsestid afen sådan længde, at der er opnået mindst 3års pensionsalder.

Den opsatte pensions beløb tænkes somnævnt fastsat på grundlag af pensionsalderenog den opnåede pensionsgivende lønningsind-tægt. Kommissionen foreslår, at den såledesbestemte pensionsstørrelse tillige skal udgøreden beløbsgrænse, inden for hvilken der vedden berettigedes død ydes pension til ægte-fællen og til efterlevende børn, således at ægte-fællens pensionsandel fastsættes til 2/s og pen-sionen for hvert barn til 10 procent af denopsatte pension. Såfremt der ikke udbetalesægtefællepension samtidig med pension tilefterlevende børn, vil man dog finde det rime-ligt, at pensionsandelen for hvert barn fast-sættes til 20 procent med den begrænsning,at den samlede udbetaling ikke kan overstigeden opsatte pensions beløb.

I tilfælde af, at en person, der er fratrådtmed ret til opsat pension, påny bliver ansat itjenestemandsstilling eller opnår ansættelse påtjenestemandsvilkår i en stilling, som i pen-sionsmæssig henseende efter den foreslåedeordning regnes lige med en egentlig tjeneste-mandsstilling, vil den pågældende herved igenblive inddraget under tjenestemandspensions-ordningens almindelige efterlønsgarantier. Ef-ter den foreslåede ordning vil den pågældendeved sådan genansættelse opnå en status, somindebærer, at der sikres adgang til at opnå ensædvanlig pension, der fastsættes på grundlagaf tjenesten fremover, indtil afsked måtte fin-de sted på grund af alder, svagelighed eller afanden utilregnelig årsag og således, at der vedpensionsfastsættelsen tillige sker medregningaf den ansættelse, som tidligere er blevet bragttil ophør ved den pågældendes fratræden. Denkonvertering af kravet på opsat pension, somherved finder sted, må føre til, at genansæt-telse på tjenestemandsvilkår som almindelig

Page 57: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

57

regel bevirker, at den erhvervede ret til opsatpension annulleres. Modstykket hertil er efterden hidtil gældende ordning, at tilbagebetaltepensionsbidrag eller udbetalt dobbelt udtræ-delsesgodtgørelse kræves indbetalt påny medrenter, når genansættelse finder sted i en medpensionsret forbundet tjenestemandsstilling,jfr. lønnings- og pensionslovens § 50, stk. 3,sidste pkt.

Kommissionen er gået ud fra, at den herforeslåede ordning kommer til anvendelse,hvor afsked finder sted efter tjenestemandenseget ønske, eller hvor den iøvrigt skyldes enham tilregnelig årsag, herunder også i de si-tuationer, som efter den gældende ordning erbehandlet i lønnings- og pensionslovens §§60•—61 angående pensionsretsfortabelse grundetpå tjenestemandens adfærd. — Om baggrun-den for disse bestemmelser og de dertil sva-rende regler i lovens § 67, stk. 2, om forta-belse af retten til enkepension kan henvises tilfremstillingen i punkt 6 under kapitel 2.

Man har herved lagt til grund, at pensions-retsfortabelse i den hidtil praktiserede formsom følge af, at en tjenestemand har begået

værdighedsforringende handlinger, ikke kananses for at være forenelig med de hovedret-ningslinier, som den foreslåede pensionsord-ning bygger på, og det er derfor forudsat, atafskedigelse under omstændigheder som deher anførte ikke medfører indgreb i den efter-lønsret, der følger af reglerne om opsat pen-sion.

I denne forbindelse er man fra kommissio-nens side opmærksom på, at den foreslåedeordning ikke rummer tilsvarende mulighederfor at få tillagt egentlig tjenestemandspensionmed et nedskåret beløb, som ifølge den gæl-dende ordning er til stede, hvor pensions-spørgsmålet afgøres i overensstemmelse medreglen i lønnings- og pensionslovens § 61. Så-fremt der i enkeltstående tilfælde måtte fore-ligge sådanne ganske særlige forhold, at efter-lønsspørgsmålet ikke kan anses for løst påpassende måde gennem retten til opsat pen-sion, vil det dog desuagtet være muligt at søgetilvejebragt ekstraordinær bevillingsmæssighjemmel for individuel fastlæggelse af deefterlønsmæssige forhold.

Page 58: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

58

Kapitel 5.

Det lovmæssige grundlag for pensionsordningen.

Medens pensionsreglerne og de dermedsammenhængende bestemmelser om efterind-tægt siden 1919 har været inkorporeret i detil enhver tid gældende tjenestemandslove, fo-reslår kommissionen, at pensionsforholdetfremtidig behandles i en selvstændig tjeneste-mands-pensionslov.

Dette skyldes bl. a., at bestemmelserne omden efterlønsmæssige stilling materielt må ad-skille sig fra de i visse tilfælde mere summa-riske regler om tjenestemandsforholdet, derer optaget i udkastet til lov om statens tjene-stemænd. Endvidere er forholdet det, at denforeslåede pensionsordning som tidligere an-ført tænkes udformet således, at lovreglernefinder direkte anvendelse ikke alene for stats-tjenestemænd, men også for tjenestemænd ifolkeskolen, folkekirken og ved folketinget.

Efter de hidtidige tjenestemandslove er detmønster, som bestemmelserne om tjeneste-mandsloven af 1919 var opbygget efter, blevetfastholdt i videst mulig udstrækning, såledesat de ændringer, der har fundet sted i tidensløb, er blevet indarbejdet i den eksisterendelovstruktur. I forhold til de nugældende pen-sionsregler er bestemmelserne i nedenståendeudkast til lov om tjenestemandspension væ-sentligt omarbejdede med henblik på at opnåhensigtsmæssigt ordnede regler indenfor ram-merne af en forenklet lovtekst.

Lovudkastet bygger på de hovedsynspunk-

ter, som kommissionen har redegjort for i be-tænkningens kapitel 4, og indeholder derud-over på en række punkter detailændringeri forhold til, hvad der er gældende efter dethidtidige system. Der henvises herom til be-mærkningerne til de enkelte paragraffer.

I lovudkastet er der ikke foretaget udfyld-ning af sådanne beregningsregler, hvis affat-telse har sammenhæng med løsningen afspørgsmål omkring den nærmere fastlæggelseaf det fremtidige lønsystem, om hvilke kom-missionen ikke på nuværende tidspunkt hartilendebragt sine overvejelser, ligesom derej heller er indarbejdet regler om forholdet tilpensioner efter den sociale pensionslovgivningog forslag til overgangsbestemmelser. De her-hen hørende problemer agtes taget op tilvidere behandling i betænkningens 3. del.

Det bemærkes, at bestemmelserne i lovud-kastet alene tager sigte på tjenestemænd, derved nyordningens gennemførelse er i tjeneste,og på fremtidigt ansatte tjenestemænd. Kom-missionen stiller ikke forslag vedrørende pen-sionsforholdene for pensionister, der alleredehar opnået pension efter de nugældende ellertidligere gældende regler, men henstiller, atdisse pensionistgruppers efterlønsmæssige stil-ling tages op til særskilt behandling, når nyepensionsregler for tjenestemænd måtte væregennemført.

Page 59: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

51)

Udkast til lov om tjenestemandspension.

Kapitel 1. Anvendelsesområde.

§ 1. Denne lov omfatter tjenestemænd,der er ansat efter loven om statens tjeneste-mænd, og tjenestemænd i folkeskolen, folke-kirken og folketinget samt sådanne tjeneste-mænds efterlevende ægtefæller og børn.

Kapitel 2. Egenpension.

§ 2. En tjenestemand er berettiget tilegenpension, når lian efter 10 års ansæt-telse i en stilling, i hvilken ansættelsenefter reglerne i § 4 kan medregnes i pensions-alderen, afskediges på grund af alder, somfølge af helbredsbetinget utjenstdygtighedeller af anden ham utilregnelig årsag.

Stk. 2. Uanset ansættelsestidens længdehar en tjenestemand dog ret til egenpensionefter §§ 7-8, såfremt afsked finder sted pågrund af nedsættelse af erhvervsevnen somnævnt i § 7 eller skyldes følger af tilskade-komst under udførelse af tjenesten.

Stk. 3. Har en tjenestemand forud for sinansættelse i tjenestemandsstilling været om-fattet af en pensionsordning, der har væretknyttet til beskæftigelse, som efter reglernei § 4 ikke kan medregnes i pensionsalderen,kan ministeren for statens lønnings- og pen-sionsvæsen efter indhentet udtalelse fralønningsrådet bestemme, at sådan beskæf-tigelse medregnes som ansættelsestid efterstk. 1 med indtil 10 år.

§ 3. En tjenestemand er berettiget tilafsked på grund af alder fra udgangen afden måned, hvori han fylder 60 år elleropnår den lavere alder, som efter anden lovmåtte være fastsat for denne ret.

§ 4. En tjenestemands pensionsalder erdet antal år, i hvilket han efter sit fyldte25. år har været statstjenestemand ellertjenestemand i folkeskolen, folkekirken,folketinget, under Københavns kommunale

skolevæsen, Færøernes landsstyre eller Grøn-lands landsråd eller har oppebåret lønningi medfør af § 32 i lov om statens tjeneste-mænd.

Stk. 2. Ministeren for statens lønnings- ogpensionsvæsen kan efter indhentet udtalelsefra lønningsrådet bestemme, at der i pen-sionsalderen medregnes den tid, i hvilkenen tjenestemand efter sit fyldte 25. år harværet ansat på tjenestemands vilkår i enstilling, hvortil er knyttet en pensionsord-ning, der i det væsentlige giver sammerettigheder som denne lov.

Stk. 3. Den tid, i hvilken en tjenestemandefter sit fyldte 25. år som ansat i offentligtjeneste i Finland, Island, Norge eller Sve-rige har været omfattet af den for tjeneste-mænd i vedkommende land gældende pen-sionsordning eller en dertil svarende stats-finansieret eller statsgaranteret pensions-ordning, medregnes i hans pensionsalder,såfremt der efter den pågældende pensions-ordning på lignende måde foretages med-regning i pensionsalderen af ansættelse ioffentlig tjeneste her i landet. Ved afskedpå grund af alder medregnes en sådanansættelse dog kun, såfremt den har væretefterfulgt af mindst 10 års ansættelse, somefter reglerne i stk. 1 og 2 kan medregnes ipensionsalderen.

Stk. 4. Den tid, i hvilken en tjenestemandhar haft nedsat tjenestetid, indgår tilsva-rende nedsat i pensionsalderen.

Stk. 5. Ministeren for statens lønnings- ogpensionsvæsen træffer efter indhentet ud-talelse fra lønningsrådet bestemmelse om,hvorvidt perioder, i hvilke der gives entjenestemand tjenestefrihed uden løn, kanindgå i pensionsalderen.

Stk. 6. Såfremt en tjenestemand er ansatpå grund af ganske særlige kvalifikationer,kan ministeren efter indhentet udtalelse fralønningsrådet bestemme, at pensionsalde-ren forhøjes med indtil 10 år.

Page 60: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

60

§ 5. En tjenestemands pensionsgivendelønningsindtægt er lønnen på det opnåedeløntrin, forøget med eventuelt personligtpensionsgivende tillæg. Lønningsindtægt,der overstiger kr., kommer dog ikkei betragtning ved pensionsberegning.

§ 6. Egenpension udgør for hvert årspensionsalder et basisbeløb på kr.samt et beløb, der andrager procent afden pensionsgivende lønningsindtægt. Pen-sionen kan ikke overstige den til en pensions-alder på 37 år svarende pension.

Stk. 2. Når en tjenestemand begærer af-sked efter at være fyldt 60 år, nedsættespensionen i forhold til den tid, der stårtilbage, indtil han fylder 67 år eller opnården lavere alder, ved hvilken han senestskulle have været afskediget.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 35-37 i lovom statens tjenestemænd finder anvendelseved fastsættelse af fradraget efter stk. 2.

§ 7. En tjenestemand, der er under 60år, og hvis erhvervsevne er nedsat til entredjedel af fuld erhvervsevne eller der-under, har ved afsked af denne årsag rettil en pension, som fastsættes på grundlagaf den pensionsalder, han ville have opnåetved förbliven i tjeneste indtil det tidspunkt,da han skulle have været afskediget pågrund af alder.

Stk. 2. I forbindelse med ansættelse somtjenestemand kan det dog bestemmes, atansættelsen inden for et nærmere fastsattidsrum ikke giver ret til pension efter stk. 1,såfremt afsked finder sted som følge af enallerede ved ansættelsen konstateret lidelse.

§ 8. Finder afsked sted på grund afutjenstdygtighed, som er forårsaget af, atder under udførelse af tjenesten er overgåettjenestemanden en tilskadekomst, der be-grunder krav på erstatning i henhold til lovom forsikring mod følger af ulykkestilfælde,er han berettiget til den egenpension, dergælder for den højeste pensionsalder.

Stk. 2. Har en tjenestemand ved grovuagtsomhed eller ved beruselse selv hidførteller væsentligt bidraget til tilskadekomsten,kan ministeren for statens lønnings- ogpensionsvæsen bestemme, at forhøjet pen-sion efter stk. 1 bortfalder eller nedsættes.

§ 9. Bliver en pensioneret tjeneste-mand, hvis afsked skyldtes helbredsbetingetutjenstdygtighed, atter tjenstdygtig, harhan, hvis han ikke er fyldt 60 år, pligt tilat lade sig genansætte i sin tidligere stillingeller en anden passende stilling, som hanfør sin afsked ville have haft pligt til atovertage.

Stk. 2. Undlader en af helbredsmæssigeårsager pensioneret tjenestemand trods op-fordring at fremskaffe sådan helbredsoplys-ning som omhandlet i § 29, eller opfylderhan ikke sin pligt efter stk. 1, inddragespensionen, og bestemmelserne i §§ 24-26finder anvendelse. Ved opgørelsen af pen-sionsalderen medregnes dog den tid, i hvilkenhan har modtaget pension.

§ 10. Pensionen inddrages, såfremt enpensioneret tjenestemand på ny opnår an-sættelse, som efter reglerne i § 4 medregnesi hans pensionsalder. Ved senere afsked afpensionsbegrundende årsag er den pågæl-dende berettiget til pension af mindstsamme størrelse som den inddragne pension.

Kapitel 3. Ægtefællepension.

§ 11. Ægtefællen efter en tjenestemand,der afgår ved døden efter at have opnåeten pensionsalder på mindst 3 år, eller somved sin død var pensioneret, er berettigettil ægtefællepension, medmindre ægteskabetblev indgået på dødslejet, eller efter at denafdøde ægtefælle var fyldt 60 år eller af-skediget med ret til egenpension efter ka-pitel 2.

Stk. 2. Ægtefællen efter en tjenestemand,der er omkommet under udførelse af sintjeneste eller afgået ved døden som følge aftilskadekomst i tjenesten, er dog uanset denafdøde ægtefælles ansættelsestid berettigettil ægtefællepension.

§ 12. Ægtefællepension udgør for hvertårs pensionsalder et basisbeløb påkr. samt et beløb, svarende til 2/3 af egen-pensionen efter § 6, stk. 1.

Stk. 2. Er den afdøde ægtefælle afgået veddøden som følge af tilskadekomst i tjene-sten, udgør pensionen det beløb, der gælderfor den højeste pensionsalder.

Stk. 3. Såfremt den afdøde ægtefællesalder efter fradrag af det antal år, ægte-

Page 61: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

6]

skabet har varet, overstiger den længst-levende ægtefælles alder ved førstafdødesdød med mere end 10 år, nedsættes ægte-fællepensionen efter stk. 1-2 med 2 pct.for hvert år, forskellen overstiger 10 år.

§ 13. Såfremt en tjenestemands efter-levende ægtefælle er berettiget til mere endén ægtefællepension på grundlag af ansæt-telse, som efter § 4 kan medregnes i pen-sionsalderen, sker der kun udbetaling afden ægtefællepension, der er størst.

Kapitel 4. Børnepension m. v.§ 14. En pensioneret tjenestemand er

berettiget til børnepensionstillæg for sinebørn.

Stk. 2. Når en tjenestemand eller pensio-neret tjenestemand afgår ved døden, erhans børn berettigede til børnepension.

Stk. 3. Retten efter stk. 1 og 2 omfatterstedbørn, som er medtaget til forsørgelse idet fælles hjem.

Stk. 4. For hvert barn kan der kun ud-betales én ydelse efter reglerne i stk. 1-3.Er betingelserne i stk. 1 og 2 til stede sam-tidig, foretages udbetaling efter stk. 2.

§ 15. Børnepensionstillæg og børnepen-sion udgør for hvert barn 2.000 kr. årlig.Børnepension til forældreløse børn udgørdog for hvert barn 4.000 kr. årlig.

Stk. 2. Børnepensionstillæg i forbindelsemed egenpension og børnepension i forbin-delse med ægtefællepension kan dog ikkeoverstige den pensionsgivende lønningsind-tægt. Det samme gælder børnepensioner tilen tjenestemands efterlevende børn tilsam-men.

§ 16. Retten til pension efter § 14 ved-varer indtil barnets fyldte 18. år. Hvis bar-nets uddannelse ikke er afsluttet på dettetidspunkt, og forholdene taler derfor, kanministeren for statens lønnings- og pensions-væsen dog tillade, at der ydes hel eller del-vis pension, indtil uddannelsen er afsluttet.

Kapitel 5. Særregler.§ 17. Når en tjenestemand bliver afske-

diget efter at være fyldt 60 år, men indensit fyldte 70. år, som følge af, at han har

nået den aldersgrænse, der gælder for ved-kommende stilling, fastsættes pensionenefter § 6 og § 12 på grundlag af den pen-sionsalder, han ville have opnået ved tjene-ste indtil 70 års alderen.

§ 18. For militære tjenestemænd, derafskediges inden deres fyldte 60. år somfølge af, at de har nået den for stillingenfastsatte aldersgrænse, indgår hvert af desidste 5 tjenesteår i pensionsalderen med2 år.

Stk. 2. Såfremt en militær tjenestemandefter sin afsked forretter fuld tjeneste ireserven udover 2 år, forhøjes pensionsal-deren efter stk. 1 fra det fyldte 60. årmed ansættelsestiden i reserven.

§ 19. Ministeren for statens lønnings- ogpensionsvæsen kan efter indhentet udtalelsefra lønningsrådet bestemme, at statsborgerei de øvrige nordiske lande, som har ansæt-telse inden for det i § 1 angivne område påtilsvarende vilkår som tjenestemænd, i pen-sionsmæssig henseende behandles efter reg-lerne i denne lov.

Kapitel 6. Efterindtægt.§ 20. Ægtefællen efter en tjenestemand,

som ved sin død oppebar lønning eller varpensioneret, er berettiget til efterindtægt,medmindre ægteskabet var opløst ved skils-misse. Efterlader den pågældende sig ikkeægtefælle, men børnepensionsberettigedebørn, er disse berettigede til efterindtægt.

Stk. 2. Efterindtægt efter en person, somved sin død var berettiget til ægtefællepen-sion i henhold til denne lov, tilkommer debørn af den pågældende, der er berettigedetil børnepension efter den først afdøde ægte-fælle.

Stk. S. Afgår en tjenestemand ved dødenuden at efterlade sig ægtefælle eller børne-pensionsberettigede børn, er hans bo beret-tiget til efterindtægt.

§ 21. Efterindtægt udgør for hver månedet beløb svarende til den sidst udbetaltelønningsindtægt eller pension.

§ 22. Retten til efterindtægt omfatter ettidsrum af 3 måneder efter dødsfaldet, jfr.dog stk. 2 og 3.

Page 62: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

62

StJc. 2. Er en tjenestemand afgået ved dø-den som umiddelbar følge af tilskadekomstunder udførelse af tjenesten, omfatter rettentil efterindtægt efter § 20, stk. 1, et tidsrumaf 12 måneder.

Stk. 3. Ægtefællens ret til efterindtægtefter en tjenestemand, der er afgået ved dø-den, før ægtefællen efter § 11 er berettiget tilægtefællepension, omfatter et tidsrum af9 måneder.

§ 23. Hvis en ægtefælle, som er berettigettil efterindtægt, afgår ved døden inden efter-indtægtsperiodens udløb tilkommer den delaf efterindtægten, som ikke er udbetalt veddødsfaldet, førstafdødes børnepensionsbe-rettigede børn. Så længe denne efterindtægtudbetales til børnene, har disse ikke ret tilefterindtægt efter § 20, stk. 2.

Stk. 2. Så længe den længstlevende ægte-fælles ret til efterindtægt vedvarer, sker derikke udbetaling af ægtefællepension eller afbørnepension til den længstlevende ægte-fælles børnepensionsberettigede børn.

Stk. 3. Børnepension til børn, der er be-rettigede til efterindtægt i medfør af § 20,stk. 1, udbetales ikke, så længe retten tilefterindtægt vedvarer. I tilfælde, hvorbørnepension er større, end efterindtægtenville blive, træder børnepensionen dog iefterindtægtens sted.

Kapitel 7. Opsat pension.

§ 24. En tjenestemand, der har opnåeten pensionsalder på mindst 3 år, og somfratræder tjenesten uden at være berettigettil pension efter § 2, har ret til en pensions-ydelse svarende til egenpension beregnetefter § 6, stk. 1, jfr. § 27, på grundlag af hanspensionsalder og pensionsgivende lønnings-indtægt ved fratrædelsen (opsat pension).Dette gælder dog ikke, hvis tjenestemandenovergår til anden ansættelse, som efter § 4medregnes i hans pensionsalder.

Stk. 2. Opsat pension udbetales fra den1. i måneden efter det fyldte 67. år. Ind-træder der efter afskedigelsen erhvervs-udygtighed, der medfører tilkendelse afoffentlig invalidepension, udbetales pensio-nen dog fra samme tidspunkt som invalide-pensionen.

Stk. 3. Retten til opsat pension ophører,såfremt den pågældende på ny ansættes i

en stilling, i hvilken ansættelsen efter § 4kan medregnes i hans pensionsalder.

§ 25. Når en person, der var berettigettil opsat pension, afgår ved døden, harægtefællen ret til en pension, der udgør 2/3af den pension, hvortil afdøde var berettiget.Dette gælder dog ikke, hvis ægteskabet blevindgået på dødslejet, eller efter at den af-døde ægtefælle var fyldt 60 år.

Stk. 2. Pension efter stk. 1 udbetales medvirkning fra den 1. i måneden efter døds-faldet.

§ 26. Når en person, der var berettigettil opsat pension, afgår ved døden, er hansbørn fra den 1. i måneden efter dødsfaldetberettigede til en pension, der for hvertbarn udgør 10 pct. af den pension, hvortilafdøde var berettiget. For så vidt der ikkeudbetales ægtefællepension, udgør pensio-nen for hvert barn 20 pct. af den opsattepension.

Stk. 2. Pension efter stk. 1 i forbindelsemed pension til ægtefællen kan dog ikkeoverstige pensionen efter § 24. Det sammegælder de samlede pensioner til efterlevendebørn.

Stk. 3. Retten til børnepension efterstk. 1 vedvarer indtil barnets fyldte 18. år.

Kapitel 8. Regulering.

§ 27. Når der sker generel ændring af løntil tjenestemænd, foretages tilsvarende regu-lering af pensioner og efterindtægt efter be-stemmelserne i kapitel 2-6. Egenpensionensog ægtefællepensionens basisbeløb, den i§ 5 fastsatte beløbsgrænse for den pensions-givende lønningsindtægt samt de efter § 15gældende satser for børnepensionstillæg ogbørnepension reguleres på samme måde.

Stk. 2. Pensioner efter §§ 24-26 reguleresefter bestemmelsen i stk. 1, når udbetalingpåbegyndes.

Kapitel 9. Forskellige bestemmelser.

§ 28. Afgørelse om, hvorvidt betingel-serne for at oppebære ydelser efter dennelov er til stede, træffes af ministeren forstatens lønnings- og pensionsvæsen.

Page 63: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

63

Stk. 2. Afgørelser, som efter denne lovberor på en helbredsbedømmelse, træffesefter indhentet udtalelse fra et nævn, Nævnetfor helbredsbedømmelser i tjenestemands-sager.

Stk. 3. Ministeren træffer nærmere be-stemmelse om sammensætningen af det istk. 2 omhandlede nævn og om dettes virke-område.

§ 29. Til brug ved afgørelser, som efterdenne lov beror på en helbredsbedømmelse,kan ministeren forlange sådanne helbreds-oplysninger, som han anser for nødvendige,samt kræve, at den pågældende underkastersig særlige undersøgelser, eventuelt underindlæggelse til observation på hospital.

§ 30. Ministeren for statens lønnings- ogpensionsvæsen fastsætter nærmere regler omudbetaling af ydelserne efter denne lov.

Stk. 2. Efter regler, der fastsættes af mi-nisteren, kan de berettigede give transportpå ydelser efter denne lov til låneinstitutter,der af ministeren er godkendt hertil.

Stk. 3. Bortset fra det tilfælde, der ernævnt i stk. 2, kan de berettigede ikkeoverdrage, pantsætte eller på anden måderåde over ydelser efter denne lov, der ikkeer udbetalt.

Kapitel 10. Ikrafttrædelses- og over-gangsbestemmelser.

% 31. Denne lov træder i kraft samtidigmed og har virkning fra samme tidspunktsom lov om statens tjenestemænd.

Stk. 2. Om ophævelse af den hidtil gæl-dende lovgivning om tjenestemænds pensionm. v. gælder reglerne i § 50 i lov om statenstjenestemænd.

Page 64: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

64

Bemærkninger til lovforslaget.

Bemærkninger til de enkelte paragraffer.

Tilfl.Efter de gældende pensionsbestemmelser i lov om

lønninger og pensioner ni. v. til statens tjeneste-mænd sikres der på de i loven fastsatte vilkår enstatstjenestemand ret til pension for sig selv og sinefterladte enke samt til børnepension, jfr. lovens§ 49, stk. 1.

Ifølge § 39 i lov om lønninger m. m. til folke-skolens lærere og § 30, stk. 1, i lov om folkekirkenslønningsvæsen m. v. finder lønnings- og pensions-lovens regler om pension tillige anvendelse henholds-vis for folkeskolens tjenestemænd og for tjeneste-mænd i folkekirken samt for disse tjenestemændsefterladte. Tilsvarende gælder med hensyn til de ilønnings- og pensionsloven indeholdte bestemmelserom efterindtægt. Endvidere har fast ansatte tjene-stemænd ved folketinget ifølge lønnings- og pen-sionslovens § 49, stk. 1, ret til pension efter sammeregler, som gælder for statstjenestemænd.

Da efterlønsforholdene for statstjenestemænd, deromfattes af lov om statens tjenestemænd, og for deøvrige her nævnte grupper af tjenestemænd ved-blivende forudsættes tilrettelagt på ensartet måde,foreslås det, at disse tjenestemandsgrupper for såvidt angår den pensionsmæssige stilling henføresunder en fælles lov. I overensstemmelse hermed erdet i lovforslagets § 1 bestemt, at loven gælder fortjenestemænd, der er ansat efter loven om statenstjenestemænd, samt for tjenestemænd i folkeskolen,folkekirken og ved folketinget og for sådanne tjene-stemænds efterlevende ægtefæller og børn.

Til § 2.Efter lønnings- og pensionslovens almindelige

regler indtræder retten til pension, når en tjeneste-mand har haft fast ansættelse i tjenestemandsstil-ling ud over 5 år efter sit fyldte 30. år. Pensions-retten tilsikrer for tjenestemandens eget vedkom-mende adgang til at opnå egenpension ved afskedpå grund af alder, svagelighed eller af anden hamutilregnelig årsag, jfr. lovens § 53, stk. 1, 1. pkt.

I øvrigt er det en betingelse for at erhverve pen-sionsret, at ansættelse i tjenestemandsstilling harfundet sted forud for det fyldte 40. år, idet der vedansættelse efter 40 års alderen ikke opnås ret tiltjenestemandspension, medmindre særskilt hjemmelfor tillæggelse af pensionsret tilvejebringes. Tilsva-rende er det bestemt, at genansættelse i tjeneste-mandsstilling efter det 40. år som hovedregel ikkeer forbundet med ret til pension. Sådan udelukkelse

Page 65: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

65

Til § 3.De almindelige regler om forudsætningerne for

afsked med alderspension er fastlagt i lønnings- ogpensionslovens § 53, stk. 1, hvor det er bestemt, atenhver tjenestemand er forpligtet til at søge sinafsked fra udgangen af den måned, hvori han fylder70 år, og at han er berettiget til at erholde afskedmed pension, når han er fyldt 67 år. For vissegrupper af tjenestemandsstillinger gælder der sær-regler om en lavere grænse for den alder, ved hvilkender kan søges afsked med pension, samt med hen-syn til den pligtige afgangsalder. Sådanne afvigendealdersgrænsebestemmelser er ifølge lønnings- ogpensionslovens § 53, stk. 3 og 4, fastsat for over-jordemødre, overplejere, plejere og plejersker samtfor sygeplejersker. Ved normerings- og klassifice-ringsloven er der desuden truffet bestemmelser omen særlig afgangsalder for visse tjenestemænd undercivilforsvaret (§ 98), visse polititjenestemænd (§ 109),for tjenestemænd i 3., 7., 10., 12. og 15. lønnings-klasse under toldgrænsekorpset (§ 115) samt fortjenestemænd i Grønland (§ 171, stk. 2). Endelig ermilitære tjenestemænd omfattet af specielle alders-grænsebestemmelser i lov om forsvarets personel.

Spørgsmålet om afgangspligtens indtræden fore-slås fremtidig behandlet som et anliggende, dervedrører tjenestemændenes ansættelsesvilkår. Be-stemmelser herom er optaget i forslag til lov omstatens tjenestemænd under § 29, hvorefter det erforudsat, at der efter nærmere undersøgelse af, ihvilket omfang det ud fra tjenstlige hensyn vilvære formålstjenligt at anvende nuancerede alders-grænser, kan træffes aftale om afgangspligtens ind-træden inden for en ramme bestående af 70 årsalderen som den øvre grænse og det 60. år som dennedre grænse. Hvor der måtte blive tale om at an-vende afgangsaldre under 60 år, forudsættes det, atbestemmelserne herom træffes ved lov.

I tilslutning hertil indeholder § 3 i nærværendelovforslag bestemmelse om forudsætningerne fortjenestemænds ret til at forlange afsked med pen-sion. Bestemmelsen indebærer en udvidelse af dentidsramme, inden for hviken en tjenestemand ialmindelighed kan vælge at lade sig pensionere,idet det bestemmes, at retten til afsked med pensionindtræder fra udgangen af den måned, hvori denpågældende fylder 60 år, eller — såfremt der vedanden lov måtte være fastsat en aldersgrænse under60 år for retten til at begære afsked med pension —når han når denne lavere alder.

Efter den foreslåede ordning vil de tjenestemænd,for hvem den frivillige afgangsalder efter de gæl-dende regler er 67 år eller indtræder ved en aldermellem det 60. og det 67. år, således kunne opnå

Page 66: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

66

pension ved afsked på egen begæring fra et tidligeretidspunkt. I forbindelse hermed står, at der under§ 6, stk. 2, er stillet forslag om, at den egenpension,der opnås ved sådan førtidspensionering, opgøressåledes, at der foretages nedsættelse af den ordinærtberegnede pension med et beløb, der fastsættes iforho!d til den tid, som står tilbage, indtil den på-gældende kunne forlange afsked med ordinær pen-sion ved det 67. år, eller — hvis der for stillingengælder afgangspligt før 67 års alderen — indtil dettidspunkt, da han skulle have været afskediget.

Til § 4.Ifølge lønnings- og pensionslovens § 54, stk. 2,

1. pkt., regnes en tjenestemands pensionsalder fradet tidspunkt, da han i 5 år efter sit fyldte 30. århar været fast ansat i stillinger, der efter lovensbestemmelser er forbundet med pensionsret, uansetom tjenesten er udført under en eller flere styrelses-grene.

På samme måde som en tjenestemand ved over-gang fra en statstjenestemandsstilling til en andenmedtager den pensionsalder, der er erhvervet underden forudgående tjeneste, er det bestemt, at der vedovergang til ansættelse i statstjenestemandsstillingfra pensionsberettigende ansættelse inden for visseandre offentlige ansættelsesområder foretages pen-sionsmæssig medregning af den forudgående tjene-ste. Dette gælder således ifølge lønnings- og pen-sionslovens § 54, stk. 2, såfremt der sker overgangtil præste- eller lærerstilling i staten fra pensions-berettigende tjenestemandsstilling i folkekirken,folkeskolen eller under Københavns kommunaleskolevæsen samt ved overgang til statstjeneste-mandsstilling fra pensionsberettigende stilling underFærøernes landsstyre eller fra en stilling, der er for-bundet med medlemsskab af en statsunderstøttetpensionskasse. Sådan stillingsmæssig overgang led-sages efter den gældende ordning af overførelse tilstatskassen af de pensionsbidrag, der er indeholdtunder den forudgående ansættelse, jfr. de deromgældende bestemmelser i § 50, stk. 5 og 6.

Endvidere er der i lønnings- og pensionslovens§ 50, stk. 4, fastsat bestemmelser angående efter-betaling af pensionsbidrag, som efter deres indholdhviler på en forudsætning om, at der med særliglovhjemmel kan skabes grundlag for erhvervelse afen pensionsanciennitet, der er højere end den pen-sionsalder, som efter de almindelige regler vil kunneopnås i løbet af ansættelsestiden. På grundlag herafer der med hjemmel på de årlige normeringslove ien række tilfælde ud fra en konkret vurdering truffetbestemmelse om pensionsmæssig medregning afvirksomhed, der ligger forud for ansættelsen i stats-

tjenestemandsstilling, herunder f. eks. sådan tid-ligere pensionsberettigende, offentlig tjeneste, somikke falder ind under området for de ovenfor nævnteregler om automatisk medregning af forudgåendetjeneste i folkeskolen m. v., ligesom der for vissestillingskategoriers vedkommende er truffet be-stemmelse om tillæggelse af forhøjet pensions-anciennitet på grundlag af forudgående, ikke-pensionsberettigende beskæftigelse i statens tjeneste.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 2tænkes den af tjenestemandsforholdet afledede pen-sionssikring i højere grad, end det er tilfældet efterde gældende regler, baseret på den stillingsmæssigetilknytning, der etableres ved ansættelsen i tjeneste-mandsstilling. Ud fra denne betragtning tager deforeslåede regler i lovforslagets § 4 sigte på, at an-sættelsen i tjenestemandsstilling skal kunne danneudgangspunkt for indtjening af pensionsalder underden efterfølgende tjeneste, således at i princippethele ansættelsestiden indgår i opgørelsen af pen-sionsberegningsgrundlagets tidsfaktor. Denne ny-ordning må ses i sammenhæng med de regler ompensionsoptjeningens forløb, der er foreslået fast-lagt i lovforslagets § 6.

Man har dog ikke anset det for nødvendigt ellerhensigtsmæssigt, at der knyttes virkninger afledetaf pensionsaldersindtjening til tjenestemandsansæt-telsen i tilfælde, hvor den måtte finde sted i ganskeung alder og derpå ophører efter en relativt kort-varig tjeneste. Af denne årsag er bestemmelsernebaseret på, at pensionsalderen udgør det antaltjenesteår, der ligger efter tjenestemandens fyldte25. år.

Efter de foreslåede regler er det nærmere angivet,hvilken art af tjeneste der skal kunne danne grund-lag for medregning ved opgørelse af pensionsalderenog dermed kvalificere til opnåelse af pension, jfr.herved bemærkningerne til lovforslagets § 2. Detstillede forslag er udarbejdet med sigte på at søgeskabt hjemmel i pensionsloven for pensionsmæssigmedregning af sådan forudgående ansættelse påtjenestemands vilkår i offentlig tjeneste, hvortil derhar været knyttet pensionsrettigheder efter en ord-ning, der i alt væsentligt giver en pensionsmæssigstilling svarende til, hvad der gælder for statstjeneste-mænd. Det er i denne forbindelse lagt til grund, atanciennitetsmedregning i pensionsmæssig henseendeinden for de i forslaget opstillede rammer vil kunneforetages, uden at det er fornødent at søge tilveje-bragt efterfølgende godkendelse i form af speciellovhjemmel.

Samtidig er det forudsat, at anden forud fortjenestemandsansættelse udført virksomhed, der erudført på vilkår, som adskiller sig fra reglerne for

Page 67: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

07

tjenestemandsforholdet, som alt overvejende hoved-regel ikke skal kunne tilgoderegnes gennem tillæg -gelse af forhøjet pensionsalder efter tjenestemands-reglerne. I overensstemmelse hermed er der ikke ilovforslaget optaget bestemmelser, svarende til løn-nings- og pensionslovens § 50, stk. 4, om vilkår forerhvervelse af pensionsanciennitet, der er højere,end hvad der følger af ansættelsestidens længde.

Af § 4, stk. 1, følger, at pensionsalder indtjenessideløbende med tjeneste efter det 25. år i tjeneste-mandsstilling inden for de områder, staten, folke-skolen, folkekirken og folketinget, der efter lovfor-slaget betragtes som en enhed i pensionsmæssighenseende, og med sådan tjeneste sidestilles dernæstanden forudgående offentlig virksomhed, som ogsåefter de nugældende lovregler forudsættes medregnetved opgørelse af den under tjenestemandsansættelsei staten erhvervede pensionsalder. De sidstnævntestillingsområder omfatter tjenestemandsstillingerunder Københavns kommunale skolevæsen og vedFærøernes landsstyre, og hertil er efter forslaget føjettjenestemandsstillinger under Grønlands landsråd.

Med tjenestemandsansættelse ligestilles desudenden tid, i hvilken en tjenestemand, der er afskedigeti forbindelse med stillingsnedlæggelse på grund afændringer i forvaltningens organisation eller ar-bejdsform, har oppebåret lønning i medfør af § 32i forslaget til lov om statens tjenestemænd.

I forhold til den bestående ordning indebærer for-slaget den ændring, at den lovmæssigt fastslåede rettil at medtage erhvervet pensionsalder ved stil-lingsmæssig overgang fra folkeskole- og folkekirke-området til statstjenestemandsstilling udvides fraalene at omfatte overgang til præste- eller lærer-stilling i staten til også at gælde i tilfælde, hvor an-sættelse i statstjenestemandsstilling af anden be-skaffenhed måtte finde sted. Endvidere forudsættespensionsmæssig tilgoderegning af forudgående tje-neste efter forslagets bestemmelser at kunne ske,hvad enten der — som det kræves efter de beståenderegler — er kontinuitet mellem ansættelserne, ellerden seneste ansættelse ikke ligger i umiddelbar for-længelse af den forudgående ansættelsesperiode.

Den gældende lovgivning indeholder som nævntforskrifter om overførelse af pensionsbidrag fra detene ansættelsesområde til det andet, når overgangmellem stillinger i statstjenesten og de her omhand-lede stillinger uden for det egentlige statstjeneste-mandsområde finder sted. Da den bestående ord-ning imidlertid indebærer, at statskassen enten di-rekte eller indirekte via gældende refusions-, til-skuds- eller garantiordninger er økonomisk for-pligtet over for krav, der støttes på pensionsreg-lerne inden for de her nævnte beslægtede, offentlige

pensionsområder, findes det ufornødent at opret-holde bestemmelser, hvorefter der i forbindelse medstillingsskifte fra et af områderne til et andet afpensionsbyrdehensyn foretages økonomisk afreg-ning mellem forskellige offentlige kasser. Der erherefter ikke i lovforslaget optaget regler svarendetil lønnings- og pensionslovens § 50, stk. 5, og udfra samme betragtning er der heller ikke medtagetbestemmelser svarende til lovens § 50, stk. 6, ombeløbsoverførelse ved overgang fra ansættelse medpensionsrettigheder i forhold til en statsunderstøttetpensionskasse til ansættelse i tjenestemandsstillingeller omvendt.

§ 4, stk. 2, indeholder bemyndigelse for ministe-ren for statens lønnings- og pensionsvæsen til efterindhentet udtalelse fra lønningsrådet at bestemme,at der i pensionsalderen medregnes den tid, i hvilkenen tjenestemand efter sit fyldte 25. år har væretansat på tjenestemandsvilkår i en stilling, hvortiler knyttet en pensionsordning, der i det væsentligegiver samme rettigheder som pensionsordningeninden for statstjenestemandsområdet.

Til dette stillingsområde hører bl. a. de stillinger,der efter den gældende lov er betegnet som stillinger,hvortil er knyttet medlemsskab af en statsunder-støttet pensionskasse eller pensionsfond. Disse pen-sionsordningers medlemskreds omfatter grupper afansatte, der er beskæftiget på tjenestemandslignendevilkår ved en række offentlige eller private tilskuds-berettigede institutioner og virksomheder, og somgennem sådant medlemsskab er sikret pensionsret-tigheder efter vedtægter, der er opbygget med tjene-stemandspensionsreglerne som mønster. I finansielhenseende har der siden 19G2 bestået den ordning, atstatskassen garanterer for dækning af de forpligtel-ser, der påhviler 10 pensionskasser til at udrede ved-tægtsmæssige pensioner, i det omfang kassernes lø-bende indtægter — hovedsagelig i form af medlems-bidrag og rente af formuer — måtte vise sig util-strækkelige, medens det finansieringsmæssige grund-lag for de øvrige 5 statsunderstøttede pensionskasserer tilvejebragt på anden måde.

Efter forslaget vil der være adgang til forudenpensionskasssemedlemstid som anført at foretagepensionsmæssig medregning af pensionsberettigendeansættelse ved sådanne tilskudsinstitutioner, hvispersonale på et selvstændigt hjemmelsgrundlag ertilsikret pensionsrettigheder på linje med, hvad dergælder for statens tjenestemænd, efter en pensions-ordning, hvortil udgifterne dækkes fuldt ud gennemstatstilskuddet til institutionens drift. Som eksem-pler på ordninger af denne beskaffenhed kan nævnesde gældende pensionsordninger for mødrehjælps-

Page 68: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

08

institutionernes tjenestemænd og for personaleunder åndssvageforsorgen.

Forslaget tager derudover sigte på pensionsmæs-sig modregning af forudgående ansættelsestid ikommunal tjenestemandsstilling, idet det er lagt tilgrund, at de gældende kommunale tjenestemands-pensionsregler i almindelighed er udarbejdet medstatstjenestemandsreglerne som mønster, og at derefter hidtidig praksis haves adgang til at søgenormeringslovhjemmel i konkrete tilfælde for atmedregne forudgående pensionsberettigende ansæt-telsestid i kommunal tjenestemandsstilling, nårovergang til ansættelse i statstjenestemandsstillingfinder sted. I forbindelse med stillingsmæssig over-gang fra kommune til stat eller omvendt foretagesoverførelse af pensionsbidragsindeholdelser til detnye ansættelsesområde efter bestemmelsen i løn-nings- og pensionslovens § 50, stk. 5.

Endvidere er der i en del andre tilfælde etableretpensionsordninger af lignende beskaffenhed somtjenestemandspensionsordningen, omfattende per-sonale med tjenestemandslignende ansættelsesvilkårinden for områder, hvor opgaver af offentlig karak-ter varetages af en virksomhed, som ikke er inkor-poreret i den offentlige forvaltning. Dette gælderf. eks. personale inden for telefonselskaberne og deprivate jernbaneselskaber. Hvor sådan ansættelseefterfølges af ansættelse i statstjenestemandsstilling,har pensionsmæssig tilgoderegning efter det hid-tidige system ligeledes været muliggjort derved, atder søges hjemmel på normerings- eller bevillings-lov for tillæggelse af forhøjet pensionsalder og omfornødent pensionsret.

Medens det er forudsat, at der ikke foretagesbeløbsoverførelse til dækning af afløben pensions-risiko, når ansættelse inden for et offentligt stillings-område efterfølges af ansættelse under et andetområde, inden for hvilket statskassen reelt hæfterfor pensionsforpligtelserne, opstår der i denne sam-menhæng spørgsmål om, på hvilke betingelser dethidtidige ansættelsesområde vil kunne frigøres forden pensionsfor pligtelse, som overføres ved stillings-skifte, herunder om udgiftsfordeling bør ske derved,at stillingsovergang ledsages af overførelse af etbeløb fra det hidtidige ansættelsesområde til dæk-ning af en forholdsmæssigt beregnet anpart af denfremtidige pensionsbyrde, eller om udgiftsfordelingde to områder imellem først skal ske, når det bliveraktuelt at udrede pension. Det forudsættes, at deherhen hørende problemer søges løst ved aftale,således at der på grundlag heraf og efter forelæg-gelse for lønningsrådet træffes nærmere bestem-melse angående vilkårene for pensionsmæssig med-

regning af forudgående ansættelsestid inden for deområder, som den foreslåede bestemmelse vedrører.

Under stk. 3 er der som en nydannelse foreslåetoptaget regler angående pensionsmæssig tilgode-regning af forudgående offentlig tjeneste i et af deøvrige nordiske lande.

Forslaget herom må ses på baggrund af, at Nor-disk Råd i rekommandation nr. 26/1963 henstillede,at der blev skabt aftalemæssigt grundlag for at fore-tage medregning i pensionsmæssig henseende afansættelsestid i statstjenestemandsstilling eller an-den dertil svarende stilling i et af de nordiske landei de tilfælde, hvor sådan ansættelse efterfølges aftilsvarende ansættelse i et andet nordisk land. Efterat dette spørgsmål har været gjort til genstand forforhandling mellem ressortmyndighederne i derespektive lande, foreslås det, at der som led i engensidig ordning i den danske tjenestemandslovgiv-ning optages bestemmelser, der tilgodeser de hen-syn, som ligger til grund for den vedtagne råds-rekommandation .

Efter forslaget henføres sådanne stillinger, somomfattes direkte af de bestående statstjeneste-mandspensionsordninger i de pågældende lande, ellersom er forbundet med pensionsrettigheder efter enindholdsmæssigt beslægtet, statsfinansieret pen-sionsordning, under området for fællesnordisk pen-sionssamordning.

Pensionsmæssig tilgoderegning tænkes gennem-ført i hvert af landene på den måde, at personer,der under den hidtidige virksomhed har gjort tjene-ste i stillinger af den nævnte karakter, i tilfælde afsenere ansættelse i tilsvarende stilling i et af deøvrige lande inddrages under de pensionsregler, dergælder i det land, hvor den senere ansættelse findersted, og således at den pågældende i henseende tilberegning af pensionsalder stilles, som om den for-udgående virksomhed var foregået under ansættelsei det modtagende land. Som led i den foreslåedegensidige ordning er det forudsat, at udgiften tilpension afholdes fuldt ud af det land, hvori ansæt-telse senest forud for pensioneringen har fundetsted, og det er tanken, at stillingsskifte, der med-fører overgang fra ét land til et andet, ikke skalvære ledsaget af overførelse af udtrædelsesgodt-gørelse eller lignende, idet sådan økonomisk afreg-ning pensionsordningerne imellem i givet faldmåtte foregå efter de indbyrdes forskelligartederegler, der gælder herom i hvert enkelt land. Deter dog efter forslaget en betingelse for at medregneforudgående tjeneste i et andet nordisk land vedopgørelse af alderspension, at den tidligere tjenesteer blevet efterfulgt af mindst 10 års ansættelse heri landet.

Page 69: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

09

Stk. 4 indeholder bestemmelse om, at den pen-sionsalder, der indtjenes i løbet af ansættelses-perioder, under hvilke der er udført tjeneste mednedsat tjenestetid, opgøres således, at ansættelses-tiden medregnes forholdsmæssigt nedsat. Dettesvarer til, hvad der er bestemt i lønnings- og pen-sionsloven med hensyn til kvindelige tjenestemænd,som i medfør af lovens § 16 har fået tilladelse tilnedsat tjeneste, og for så vidt angår pensions-mæssig medregning af deltidsansættelse forbundetmed medlemsskab af en statsunderstøttet pensions-kasse, jfr. lovens § 54, stk. 2.

Efter bestemmelsen i paragraffens stk. 5 bemyn-diges ministeren for statens lønnings- og pensions-væsen til efter indhentet udtalelse fra lønningsrådetat bestemme, hvorvidt perioder, i hvilke der givesen tjenestemand tjenestefrihed uden løn, kan indgåi pensionsalderen.

Forslaget må på dette punkt sammenholdes medlønnings- og pensionslovens § 10, hvoraf fremgår,at der i pensionsalderen sker fradrag af perioder, ihvilke en tjenestemand har stået uden for nummer.Under hensyn til, at det undertiden findes at værei statens interesse, at en tjenestemand træder udenfor nummer en vis tid for at varetage virksomheduden for statstjenesten, f. eks. i tilknytning til eninternational organisation, er der imidlertid i fleretilfælde med særskilt hjemmel på de årlige norme-ringslove givet tilladelse til, at tjenestemænd træderuden for nummer uden at måtte tåle afbrydelse ipensionsaldersindtjeningen.

Ved den ændrede affattelse søges der skabt lov-mæssigt grundlag for en ordning, hvorefter der udfra en konkret bedømmelse kan tages stilling tilansøgninger om pensionsmæssig medregning af enperiode, under hvilken en tjenestemand med spe-ciel tilladelse fritages for tjeneste, og uden at even-tuel imødekommelse gøres afhængig af, at der til-vejebringes særskilt hjemmel på normeringslov.Ved denne ordning er det ikke hensigten at søgetilvejebragt grundlag for pensionsmæssig medreg-ning af tjenestefri perioder i videre udstrækning,end det efter hidtidig bevillingspraksis har væretmuligt.

Under hensyn til, at det ud fra rekrutterings-hensyn må anses for ønskeligt, at der haves mulig-hed for ved besættelse af enkelte stillinger, somstiller ganske særlige krav til indehaverens kvalifika-tioner, at kunne tilbyde ansættelse på speciellevilkår i pensionsmæssig henseende, stilles der istk. 6 forslag om en herpå sigtende hjemmel, idetdet foreslås, at ministeren med lønningsrådets til-slutning skal kunne bestemme, at der ved pensions-beregning godskrives en tjenestemand indtil 10

tjenesteår, for så vidt den pågældende er ansatpå grund af ganske særlige kvalifikationer.

Denne ordning er beslægtet med bestemmelsen ilønnings- og pensionslovens § 55, som giver mulig-hed for, at der med hjemmel på normeringslovunder særlige omstændigheder ved pensionsbereg-ning kan godskrives indtil 14 tjenesteår uden efter-betaling af pensionsbidrag. Sådan pensionsaldersfor-højelse er betinget af, at vedkommende tjeneste-mand forud for sin første ansættelse i en medpensionsret forbundet stilling har gennemgået ensærlig langvarig uddannelse af videnskabelig ellerteknisk art eller er antaget i statstjenesten på grundaf ganske særlige kvalifikationer, og bestemmelsener i hovedsagen kun blevet bragt til anvendelse itilfælde, hvor første ansættelse i tjenestemands-stilling sker ved udnævnelse til professor.

Til § 5.Efter bestemmelsen foreslås, at pensionsfast-

sættelsen hvad det lønmæssige beregningsgrundlagangår foretages med udgangspunkt i lønnen på detløntrin, tjenestemanden har opnået, forhøjet medeventuelle personlige, pensionsgivende tillæg. Dettesvarer til ordningen efter lønnings- og pensionsloven,hvorefter den pensionsgivende lønningsindtægtbestår af lønningsklassens begyndelsesløn med deopnåede alderstillæg samt eventuelle personlige,pensionsgivende tillæg. I den foreslåede lovtekstindgår bestemmelse om, at lønningsindtægt, deroverstiger kr., ikke tages i betragtning vedpensionsberegning.

Til § 6.Bemærkninger indføjes senere.

Til § 7.Efter den gældende ordning er det — bortset fra

tilfælde, hvor afsked skyldes en tilskadekomstfor-årsaget svagelighedstilstand — en betingelse for atopnå pension ved afsked på grund af helbreds-betinget utjenstdygtighed, at tjenestemanden harhaft ansættelse i så lang tid, at han har erhvervetpensionsalder, hvortil der udkræves 5 års ansættelseefter det fyldte 30. år. Hvor betingelserne for at ydesvagelighedspension herefter er til stede, fastsættespensionen på samme måde som anden form foregenpension ved afsked af en tjenestemanden util-regnelig årsag i forhold til lønningsindtægten påfratrædelsestidspunktet og den opnåede pensions-alder.

Endvidere følger det af pensionsberegnings-skalaen i lønnings- og pensionslovens § 54, stk. 3,at svagelighedspensionen fastsættes efter en mind-stesats på 50 pct. af pensionsindtægten, uanset om

Page 70: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

70

den pågældende tjenestemand til trods for den til-stand, som har bevirket, at han ikke længere vilkunne varetage den stilling, han har beklædt, eftersin fratræden måtte have arbejdsevnen delvis ibehold.

Samtidig med, at det efter § 2 i lovforslaget erforudsat, at en tjenestemand er berettiget til ordi-nær egenpension, når afsked finder sted på grundlagaf helbredsbetinget utjenstdygtighed efter mindst10 års ansættelse, stilles der under § 7 forslag omen nyordning, som vil gøre det muligt under vissebetingelser at opnå en kvalificeret svagelighedspen-sion, der ikke er afhængig af, at ansættelsen i tjene-stemandsstilling har haft en bestemt mindste varig-hed. Denne ordning vedrører sådanne afskedigelses-situationer, som er begrundet i, at en tjenestemander blevet lidende af helbredsdefekter af en sådankarakter, at han må betragtes som helt eller i detvæsentlige erhvervsudygtig, og tager sigte på i til-fælde af denne art at stille den pågældende i pen-sionsmæssig henseende, som om ansættelsen varblevet fortsat indtil det tidspunkt, da han skullehave været afskediget på grund af alder.

Ifølge stk. 1 er det en forudsætning for denneordning af pensionsforholdet, at afsked finder stedinden tjenestemandens fyldte 60. år.

Dernæst er det en betingelse, at tjenestemandenserhvervsevne er nedsat til 1/3 af fuld erhvervsevneeller derunder. Afgørelsen af, hvorvidt erhvervs-evnen må anses for nedsat i det her angivne om-fang, træffes ifølge lovforslagets § 28 i hvert enkelttilfælde af ministeren for statens lønnings- og pen-sionsvæsen efter indhentet udtalelse fra nævnet forhelbredsbedømmelser i tjenestemandssager. Veddenne vurdering må der forudsættes foretaget etskøn over, hvilke indtjeningsmuligheder der fore-ligger for den pågældende efter afskedigelsen, nårder tages hensyn til den lidelse, som har begrundetafskedigelse, til hans alder, uddannelse og hidtidigevirksomhed, samt hvorledes resultatet af en sådanbedømmelse forholder sig til den lønningsindtægt,den pågældende oppebar forud for sin fratrædenfra tjenestemandsstillingen.

Som stk. 2 er der foreslået optaget bestemmelser,der har til formål at skabe værn imod, at der på-føres staten uforholdsmæssigt stor pensionsrisiko itilfælde, hvor der efter de helbredsoplysninger, somtilvejebringes i forbindelse med tjenestemands-ansættelse, kan være nærliggende fare for en hel-bredsudvikling, der i løbet af kortere tid fører tiltab eller væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen.Forslaget går ud på, at det i forbindelse med ansæt-telse i tjenestemandsstilling kan bestemmes, atansættelsen inden for et nærmere fastsat tidsrum

ikke skal være forbundet med ret til pension i formaf kvalificeret svagelighedspension, dersom afskedfinder sted på grund af en ved ansættelsen konsta-teret lidelse.

Der er ikke i lovteksten angivet nogen højestegrænse for den tid, inden for hvilken en sådan be-grænsning i retten til kvalificeret svagelighedspen-sion kan gøres virksom. Det er imidlertid forudsat,at der i det enkelte tilfælde ikke bliver taget for-behold gældende for et så langt tidsrum, at adgan-gen til pension efter den foreslåede ordning bliverillusorisk.

Bestemmelsen i stk. 2 må ses i sammenhæng medde synspunkter, der ligger til grund for den i § 4i forslag til lov om statens tjenestemænd indeholdtebestemmelse vedrørende helbredsforudsætningernefor ansættelse i tjenestemandsstilling. Det er herforudsat, at prøvelse af helbredsforholdene bliverforetaget forud for ansættelse i tjenestemandsstil-ling med henblik på vurdering af ansøgerens hel-bredsmæssige egnethed til vedkommende stilling,hvorimod det ikke er hensigten at anstille helbreds-undersøgelse med det formål at afgøre, hvorvidthelbredsforholdene er til hinder for ansættelse medpensionsrettigheder.

Er der ved ansættelsen blevet taget forbeholdefter stk. 2, betyder dette, at den pågældende tjene-stemand ikke vil være omfattet af den kvalificeredepensionsdækning, dersom ansættelsesforholdet op-hører inden for den fastsatte tidsgrænse på grundaf utjenstdygtighed, der er forårsaget af den lidelse,hvorom der gælder forbehold. Derimod vil han efteransættelsen være omfattet af tjenestemandspen-sionsordningens efterlønssikring i øvrigt og ogsåaf den særlige pensionsgaranti, såfremt han bliverafskediget på grund af erhvervsevnenedsættelseunder en tredjedel, når der ikke består årsagssam-menhæng mellem erhvervsevnens nedsættelse ogden lidelse, hvorom der er taget forbehold.

Ordningen efter lovforslagets § 7 imødekommerhensynet til, at der sikres en tjenestemand, somafskæres fra fortsat beskæftigelse, fordi han rammesaf svær invaliditet, en efterlønsdækning, der er af-stemt i forhold til vilkårene efter normal afviklingaf ansættelsen, og dette hensyn tilgodeses efter for-slaget, hvad enten invaliditetstilstanden måtte ind-træde, før tjenestemanden efter de almindeligeregler har erhvervet pensionsadkomst eller på etsenere stadium af ansættelsen. Herved opnås, atder skabes mulighed for en graduering, beroende påomfanget af erhvervsevnens nedsættelse, i forholdtil den egenpension, der er foreslået hjemlet efterbestemmelsen i lovforslagets § 2 ved afsked somfølge af helbredsbetinget utjenstdygtighed, og som

Page 71: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

71

tænkes udmålt på grundlag af den pensionsalder,tjenestemanden har opnået på afskedigelsestids-punktet.

Samtidig med at reglerne ifølge forslaget rummeradgang til under visse omstændigheder at ydesvagelighedspension efter en for tjenestemændenefordelagtigere beregning end hidtil, søges der somled i nyordningen af tjenestemandssystemet skabtøget mulighed for at foretage omflytning af tjeneste-mænd, som af helbredsmæssige grunde bliver uegne-de til at varetage den hidtidige stilling. I forslagtil lov om statens tjenestemænd er der under § 12stillet forslag om, at en tjenestemand i denne situa-tion har pligt til at overtage en anden stilling, somhan kan bestride, og som må anses for passende forham, alt under forudsætning af, at den pågældendeikke er fyldt 60 år.

Adgangen til at opnå svagelighedspension i formaf ordinær egenpension eller som kvalificeret pen-sion er herefter forudsætningsvis afhængig af, at derikke inden for rammerne af den foreslåede bestem-melse i tjenestemandsloven afgives tilbud om over-tagelse af anden stilling, som den pågældende harpligt til at modtage.

Endvidere er der efter bestemmelsen i § 9 i nær-værende lovforslag foreslået opretholdt hjemmel forat kræve, at en af helbredsmæssige årsager pen-sioneret, men atter tjenstdygtig tjenestemand gen-indtræder i tjeneste.

Til § 8.Bestemmelsen angår de tilfælde, hvor afsked

finder sted på grund af utjenstdygtighed, der skyldesfølger af tilskadekomst under udførelse af tjenesten,og sigter imod at bevare hjemmel for en i forholdtil de almindelige regler gunstigere pensionsbereg-ning i denne situation. I lighed med, hvad der gælderifølge lønnings- og pensionslovens § 57, stk. 4, fast-slås det, at afsked som følge af tilskadekomst-forårsaget utjenstdygtighed i princippet medførerret til en pension, der beregnes, som om den på-gældende tjenestemand havde opnået højeste pen-sionsalder. Af lovforslagets § 2, stk. 2, fremgår, atretten til tilskadekomstpension forudsættes at be-stå uafhængigt af ansættelsestidens længde.

Efter de forudsætninger, der ligger til grund forde gældende regler om tilskadekomstpension, måder for at opnå sådan pension foreligge en over-vejende grad af sandsynlighed for, at den helbreds-tilstand, som begrunder afsked, skyldes følger af etulykkestilfælde under udførelse af tjenesten. Medtilskadekomst i lønnings- og pensionslovens for-stand ligestilles ifølge § 57, stk. 5, skadelige påvirk-ninger af højst nogle få dages varighed, der skyldes

tjenesten eller de forhold, hvorunder den foregår,og som medfører utjenstdygtighed.

Ved udformningen af lovforslagets bestemmelserom tilskadekomstpension har man anset det forhensigtsmæssigt at knytte tilskadekomstbegrebettil ulykkesforsikringslovens fastlæggelse af, underhvilke forudsætninger der ydes erstatning som følgeaf arbejdsulykker. I overensstemmelse hermed gøreserhvervelse af tilskadekomstpension ifølge stk. 1 af-hængig af, at den utjenstdygtighedstilstand, derdanner baggrund for afskedigelse, er forårsaget af,at der under udførelse af tjenesten er overgåettjenestemanden en tilskadekomst, som begrunderkrav på erstatning efter reglerne i lov om forsik-ring mod følger af ulykkestilfælde, jfr. herved lov-bekendtgørelse nr. 459 af 18. august 1964.

I lighed med § 57, stk. 6, i den gældende lovindeholder stk. 2 undtagelser fra reglen om, at derved afsked på grund af følger efter tilskadekomstunder tjenestens udførelse opnås ret til en tjeneste-mandspension, der beregnes i forhold til højestepensionsalder.

Ifølge lønnings- og pensionslovens § 57, stk. 6,1. pkt., udelukkes tilskadekomst, som en tjeneste-mand selv har hidført med forsæt, fra behandlingefter tilskadekomstpensionsreglerne. Denne ord-ning, som det ikke er hensigten at søge ændret,opretholdes efter lovforslaget som en følge af, attilskadekomstkriteriet er foreslået knyttet tilulykkesforsikringslovens bestemmelser, idet for-sætligt hidført ulykkestilfælde efter denne lovudelukker fra forsikring. Af lønnings- og pensions-lovens § 57, stk. 6, er herefter i lovforslaget alenemedtaget reglen i 2. pkt., hvorefter tilskadekomst-pension kan bortfalde eller nedsættes, såfremt dentilskadekomne tjenestemand ved grov uagtsomhedeller ved beruselse selv har hidført eller dog væsent-ligt bidraget til tilskadekomsten.

Under hensyn til de i ulykkesforsikringslovenindeholdte bestemmelser om anmeldelse af ulykkes-tilfælde m. v. er det ikke fundet fornødent i pen-sionslovforslaget at optage en bestemmelse svarendetil lønnings- og pensionslovens § 57, stk. 7, ligesomhenvisningsbestemmelsen i lovens § 57, stk. 8, erudeladt.

I pensionslovforslaget er der ej heller optagetbestemmelser om de forhold, der er behandlet ilønnings- og pensionslovens § 57, stk. 1-3, angåendetjenestemænd, som bevarer ansættelse i tjeneste-mandsstilling til trods for, at en ved tilskadekomstunder tjenesten pådraget skade har medført, atden hidtidige stilling ikke fortsat kan bestrides.Med hensyn til spørgsmålet om en tjenestemandsforpligtelse til at overgå til anden stilling, såfremt

Page 72: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

72

do helbredsmæssige forudsætninger for at varetageden hidtidige stilling ikke længere er til stede, hen-vises til § 12 i forslag til lov om statens tjeneste-mænd samt til bemærkningerne til § 7 i nærværendelovforslag.

Til § 9.Bestemmelsen i stk. 1 angår det forhold, at en

af helbredsbetingede årsager pensioneret tjeneste-mand senere er blevet helbredsmæssigt restitueretog derefter må anses for at være i stand til på nyat udføre tjeneste. Hvor dette er tilfældet, er denpågældende ifølge förelaget forpligtet til at lade siggenansætte, medmindre han er fyldt 60 år.

Efter de gældende regler er det i lønnings- ogpensionslovens § 62, stk. 3, 2. pkt., forudsat, at entjenestemand, der er blevet pensioneret på hel-bredsmæssigt grundlag, men som atter er tjenst-dygtig, har pligt til at indtræde i sin tidligere stil-ling eller en anden stilling, hvortil han inden sinafsked havde været pligtig at modtage forflyttelse,idet nægtelse af sådan genindtræden medfører bort-fald af pensionen. Dette gælder, hvad enten pensioner blevet ydet i form af ordinær svagelighedspension,eller der ved afskedigelsen er blevet tillagt forhøjetpension efter tilskadekomstregleme. Endvidereindeholder § 62, stk. 3, i 1. pkfc. den regel, at entilskadekomst pensioneret, men på ny tjenstdygtigtjenestemand mister retten til forhøjet pension, så-fremt han nægter at overtage en efter sin uddan-nelse og helbredstilstand passende tjeneste i sinhidtidige styrelsesgren, jfr. herved lovens § 57,stk. 1 og 2.

Under hensyn til de synspunkter, der ligger tilgrund for de i forslag til lov om statens tjeneste-mænd indeholdte regler om aktive tjenestemændspligt til at tåle ændringer i stillingen, er områdetfor den tjeneste, som en pensionist under de angivneforudsætninger har pligt til at overtage, ifølge nær-værende forslag afgrænset på den måde, at for-pligtelsen — foruden den stilling, som den pågæl-dende tidligere har været indehaver af — omfattertjeneste i anden passende stilling, som han før sinafsked ville have haft pligt til at overtage. Heraffølger, at genansættelse uden for det tidligere an-sættelsesområde må ske under iagttagelse af deprocedureregler, der er foreskrevet i §§ 12-13 i for-slag til lov om statens tjenestemænd.

Det forudsættes, at krav om genoptagelse aftjenesten inden for de afstukne rammer ligesomhidtil vil kunne fremsættes med forpligtende virk-ning såvel i tilfælde, hvor pensionering har fundetsted med ordinær svagelighedspension, som hvorder måtte være tillagt tilskadekomstpension, lige-som den foreslåede regel vil kunne bringes i anven-

delse, hvor der er opnået pension i form af kvalifi-ceret svagelighedspension.

I paragraffens 2. stk. er det bestemt, at vægringved at efterkomme påkrav om genindtræden itjeneste for en pensionist, der omfattes af bestem-melsen under stk. 1, får den konsekvens, at pen-sionen inddrages. Det samme gælder efter forslaget,dersom en af helbredsmæssige årsager pensionerettjenestemand trods opfordring hertil undlader atfremskaffe helbredsoplysninger, der er afkrævetham i medfør af bestemmelsen i lovforslagets § 29.

Medens pensionsbortfald som følge af pensioni-stens vægring ved at efterkomme krav om genind-træden i tjeneste, som der haves pligt til at over-tage, efter de gældende lovregler har den virkning,at den pågældende fortaber retten til pension, erdet i nærværende lovforslag lagt til grund, at denomstændighed, at forudsætningerne for at oppe-bære den tillagte pension ikke længere findes atvære til stede, ikke medfører indgreb i den efter-lønsret, som efter forslaget ville være sikret, så-fremt udtræden af tjenesten var sket under om-stændigheder, der ikke ville berettige til egenpen-sion efter § 2. På denne baggrund foreslås det, atden pågældende, efter at pensionsinddragelse harfundet sted, bevarer krav på en senere forfaldendepension, der fastsættes i forhold til lønningsind-tægten på pensioneringstidspunktet og den opnåedepensionsalder, og som i det hele behandles efter deom opsatte pensionskrav foreslåede regler, jfr. lov-forslagets §§ 24-26 med bemærkninger. Det foreslåsdog, at den ansættelsestid, der efter forslagets § 24lægges til grund ved opgørelse af kravet på opsatpension, i den heromhandlede situation forøges medden tid, i hvilken den pågældende har modtagetpension.

Til § 10.I lighed med, hvad der gælder ifølge lønnings- og

pensionslovens § 62, stk. 1, udelukker bestemmelseni lovforslagets § 10, at egenpension kan oppebæressamtidig med lønningsindtægt fra en tjenestemands-stilling eller en dermed beslægtet ansættelse, idetdet bestemmes, at egenpension inddrages, såfremten pensioneret tjenestemand på ny opnår sådanansættelse, som medregnes i hans pensionsalder.

Heraf følger, at pensionen forudsættes inddragetved genindtræden i aktiv tjeneste såvel i de til-fælde, hvor genansættelse finder sted i en tjeneste-mandsstilling inden for det stillingsområde, der erdirekte omfattet af pensionslovforslaget, som hvoren pensioneret tjenestemand måtte indtræde i enansættelse, der i øvrigt ville blive taget i betragt-ning i medfør af lovforslagets § 4, hvis den blevefterfulgt af egentlig tjenestemandsansættelse. Der

Page 73: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

73

vil efter den her anvendte afgrænsning blive fore-taget inddragelse af tjenestemandspensionen, der-som en pensioneret tjenestemand opnår ansættelsemed pensionsrettigheder på linje med, hvad dergælder for statstjenestemænd, inden for en kom-mune, et koncessioneret selskab eller en andenoffentlig virksomhed, for så vidt som der forud-sættes at være adgang til i henhold til lovforslagets§ 4, stk. 2, at medregne sådan ansættelse ved over-gang til tjenestemandsstilling, og man har herefterikke anset det for nødvendigt at opretholde sær-regler angående pensionsinddragelse i denne situa-tion, som efter de hidtil gældende bestemmelser ersærskilt behandlet under § 62, stk. 5, i lønnings- ogpensionsloven.

Den person, hvis pension er blevet inddraget iforbindelse med genansættelse, er ifølge lovfor-slaget berettiget til pension af mindst samme stør-relse som den inddragne pension, når han senere påny afskediges af pensionsbegrundende årsag. Hervedopnås, at den pågældende, såfremt der ikke i løbetaf den seneste ansættelse måtte være erhvervetpension, som er højere end den inddragne pension,er garanteret en efterløn, der som minimum svarertil den pension, han tidligere har modtaget.

Foruden reglerne om pensionsinddragelse vedgenansættelse i pensionsberettigende stilling er be-stemmelser om bortfald af egenpension optaget ilønnings- og pensionsloven under § 62, stk. 2, litraa-c, der foreskriver, at pensionen bortfalder underfølgende omstændigheder:

a. Såfremt en pensionist modtager tjeneste for enfremmed stat uden vedkommende ministers til-ladelse.

b. Dersom pensionen henstår uhævet i et sammen-hængende tidsrum af 3 år, uden at lovlig for-hindring senere bevises.

c. Når pensionisten overbevises om inden sin af-sked at have gjort sig skyldig i forhold, som efter§ 60 ville have medført tab af pensionsretten.

Såfremt en person, der er afskediget med ordinærsvagelighedspension eller tilskadekomstpension, mensom på ny er tjenstdygtig, nægter at indtræde i sintidligere stilling eller en anden stilling, hvortil haninden sin afsked havde været pligtig at modtageforflyttelse, bortfalder pensionen i medfør af lovens§ 62, stk. 3, 2. pkt.

Yderligere er det bestemt, at udbetaling af pen-sion, der er blevet tillagt efter helbredsforårsagetafskedigelse, kan standses, for så vidt pensionistenundlader at fremskaffe sådanne oplysninger om sinhelbredstilstand, som der efter lønnings- og pen-sionslovens § 62, stk. 3, er hjemmel til at fordre.ID

Pensionsinddragelsen vedvarer i så fald, indtil doter bevist, at utjenstdygtigheden fremdeles består.

For så vidt angår lovforslagets bestemmelser ompensionsinddragelse som sanktion over for en afhelbredsmæssige årsager pensioneret tjenestemand,der nægter at efterkomme lovligt påkrav om gen-indtræden i tjeneste eller undlader at fremskaffe af-krævede helbredsoplysninger, henvises til § 9 ogdertil hørende bemærkninger.

Man har ikke anset det for nødvendigt at opret-holde bestemmelser om bortfald af egenpensionunder de omstændigheder, der er anført i lønnings-og pensionslovens § 62, stk. 2, litra a-c, som fore-slås ophævet.

Til § 11.Medens der efter tjenestemandslovgivningens

regler om ansættelses- og lønningsvilkår principieltbestår ligestilling mellem mandlige og kvindeligetjenestemænd og haves lige adgang for mænd ogkvinder til at opnå egenpension, er der ikke hjemmeltil at yde ægtefællepension til en kvindelig tjeneste-mands efterlevende ægtefælle.

Efter nærværende lovforslag er det lagt til grund,at pensionsordningen fremdeles bør indeholde be-stemmelser om en af tjenestemandsforholdet af-ledet pensionssikring til fordel for efterlevende,hvis adkomst grunder sig på ægteskab med entjenestemand. Da bestemmelserne om pensionsfor-holdet bygger på, at tjenestemandspensionen be-tragtes som en rettighed, der følger af, at ansættel-sesforholdet er blevet etableret i tjenestemands-ansættelsens form, er der i overensstemmelse her-med i lovforslaget optaget regler om en såvel denmandlige som den kvindelige part i ægteskabetomfattende ægtefællepension.

Bestemmelserne i § 11 tager udgangspunkt i denugældende, lovbestemte forudsætninger for rettentil enkepension.

Ifølge lønnings- og pensionsloven fremtrædersammenhængen mellem tjenestemandens pensions-mæssige stilling og enkens pensionsadgang bl. a. påden måde, at en tjenstemandsenkes ret til ordinærenkepension efter lovens § 64, stk. 1, er betinget af,at manden ved sin død havde erhvervet pensions-alder, d. v. s. havde haft ansættelse som tjeneste-mand ud over 5 år efter sit fyldte 30. år, eller at hanselv var pensioneret. Derimod er en tjenestemandsenke i henhold til § 64, stk. 4, berettiget til enke-pension uden hensyn til mandens alder og tjeneste-mandsansættelsens varighed, såfremt manden eromkommet ved udførelse af sin tjeneste eller er af-gået ved døden som følge af tilskadekomst i tjene-sten, og dette gælder, hvad enten dødsfaldet erindtruffet, medens manden endnu var i tjeneste,

Page 74: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

74

eller først efter at han var pensioneret på tilskade-komstforårsaget helbredsgrundlag.

Samtidig med at retten til enkepension som hoved-regel er afhængig af, at manden under sin tjenestehavde opnået pensionsalder, er det efter lønnings-og pensionsloven en betingelse for enkens pensions-adgang, at visse forudsætninger med hensyn til tids-punktet for ægteskabets indgåelse er opfyldt, idetloven i § 67, stk. 1, fastslår, at en tjenestemandsenke er uberettiget til enkepension, dersom ægte-skabet er indgået efter mandens 60. år eller på hansdødsleje, eller efter at han var afskediget med pen-sion, uden at genindtrædelse i statstj enesten harfundet sted.

Ligesom retten til at opnå ordinær egenpensioner foreslået gjort afhængig af, at tjenestemandenhar haft ansættelse i mindst 10 år, stilles der forslagom, at det gældende krav om 5 års karenstid ogsåfor så vidt angår retten til ordinær ægtefællepensionerstattes af forudsætningen om, at den afdøde ægte-fælle havde været ansat i tjenestemandsstilling i etbestemt afgrænset tidsrum. Dette tidskrav foreslåsfastsat således, at der fordres ansættelse i så langtid, at der under ansættelsen er opnået en pensions-alder på mindst 3 år, hvilket svarer til den tids-ramme, der efter lovforslagets § 24 gælder for rettentil at opnå krav på opsat pension og heraf afledetsikring til fordel for den efterlevende ægtefælle.

Det anførte minimumskrav med hensyn til an-sættelsestidens længde modificeres efter lovforslaget,for så vidt som det tillige er lagt til grund, at ægte-fællen er berettiget til pension, dersom først afdødevar pensioneret. Heraf følger, at der sikres ret tilægtefællepension, såfremt tjenestemanden inden sindød var afgået fra tjenesten og havde fået tillagtegenpension uden hensyn til ansættelsestidenslængde efter bestemmelserne i lovforslagets § 7om kvalificeret svagelighedspension eller i henholdtil reglerne om tilskadekomstpension under § 8.

Endvidere opretholdes efter stk. 2 med virkningfor ægtefællepension den hidtil bestående ordning,hvorefter en tjenestemands enke uanset længdenaf mandens ansættelsestid er berettiget til enke-pension, dersom manden er omkommet under ud-førelse af sin tjeneste eller afgået ved døden somfølge af tilskadekomst i tjenesten.

Pensionsadgangen er dog ifølge forslaget frem-deles undergivet tilsvarende betingelser med hen-syn til tidspunktet for ægteskabets indgåelse, somhidtil er blevet fastholdt for enkepensionsrettensvedkommende, således at ret til ægtefællepensionudelukkes, dersom ægteskabet blev indgået pådødslejet, eller efter at den afdøde ægtefælle varfyldt 60 år eller afskediget med ret til egenpension.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke indeholder be-stemmelser svarende til lønnings- og pensionslovens§ 58, stk. 1 og 3, som udelukker en tjenestemandshustru, der selv er tjenestemandsansat, eller somselv oppebærer pension fra tidligere ansættelse indenfor tjenestemandsområdet, fra at udnytte retten tilden ved mandens død sikrede enkepension, med-mindre hun giver afkald på sin tjenestemandsstilling,resp. sin erhvervede egenpension.

Om den pensionsmæssige stilling efter separationog skilsmisse bemærkes, at regler angående beva-relse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse,omfattende tjenestemænd og andre, hvem en enke-pensionsordning er sikret som led i deres tjeneste-forhold, er fastsat ved lov nr. 102 af 14. marts 1941,som ændret ved lov nr. 268 af 14. juni 1951. Dade bestemmelser, som er optaget i lønnings- ogpensionslovens § 67, stk. 3-11, angående hustruenspensionsmæssige stilling efter separation og skils-misse i hovedsagen er enslydende med reglerne iden ovenfor nævnte lov, findes det ufornødent, atder i nærværende lovforslag indgår regler svarendetil, hvad der er gældende efter den hidtil beståendeordning på dette område.

Til § 12.Bemærkninger indføjes senere.

Til § 13.I modsætning til, hvad der ifølge bestemmelsen i

lønnings- og pensionslovens § 68, stk. 1 a, er til-fældet med hensyn til enkepension, er det efterlovforslaget forudsat, at der ikke ved indgåelse afnyt ægteskab sker indgreb i retten til at oppebæreen erhvervet ægtefællepension; men bestemmelsen ilovforslagets § 13 hindrer, at samme person kan fåudbetalt mere end én ægtefællepension, der hid-rører fra ansættelse, som efter reglerne i § 4 kanmedregnes i pensionsalderen.

For enkepensionens vedkommende knyttes derifølge lønnings- og pensionslovens § 68, stk. 1,litra b)-d) bortfaldsvirkning til det forhold,at enken uden vedkommende ministers tilladelse

modtager tjeneste for en fremmed stat,at enkepension henstår uhævet i et sammenhæn-

gende tidsrum af 3 år, uden at lovlig forhindringsenere bevises, eller

at det godtgøres, at manden under sin ansættelsehavde gjort sig skyldig i et forhold, der villehave medført, at pensionsretten for hans ved-kommende var fortabt.

Da det ikke findes fornødent at opretholde be-stemmelser om pensionsinddragelse på det her an-

Page 75: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

75

førte grundlag, er de omhandlede bestemmelser, derfor egenpensionens vedkommende modsvares afreglerne i lønnings- og pensionslovens § 62, stk. 2,ikke gentaget i nærværende lovforslag.

Til § 14.Ligesom efter den hidtil gældende tjenestemands-

pensionslovgivning er det i lovforslaget lagt tilgrund, at pensionsbestemmelserne bør tilgodese detindividuelle behov for familieforsørgelse, der fore-ligger, hvor en tjenestemands eller pensionists hus-stand omfatter børn.

De gældende bestemmelser i lønnings- og pen-sionsloven angående børnepensionsydelser vedrørerbørn, over for hvem en tjenestemand eller tjeneste-mandspensionist har eller før sin død havde for-sørgelsespligt, og det er herved forudsætnings vislagt til grund, at reglerne kommer til anvendelse iden udstrækning, hvori der foreligger forsørgelses-pligt i forhold til det offentlige.

Med hensyn til den offentligretlige forsørgelses-pligt i forhold til børn er det, således som bestem-melserne herom i lov om offentlig forsorg nu eraffattet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 232 af 26. maj1965 § 25, bestemt, at enhver mand og kvindeover for det offentlige er forpligtet til at forsørgesine børn under 18 år. Dog har faderen til et barn,der er født uden for ægteskab, eller den, der er ansetsom bidragspligtig til et sådant barn, ikke denneforsørgelsespligt, medmindre han har fået barnet ud-leveret til forsørgelse.

Medens der herefter inden for de beståenderammer haves ret til børnepension for ægtebørn,og herunder for adoptivbørn, kommer de gældenderegler ikke til anvendelse i forhold til de børn udenfor ægteskab, over for hvem en mandlig tjeneste-mand i offentligretlig henseende kun har bidrags-pligt.

Med hensyn til børn af en kvindelig tjeneste-mand indeholder lønnings- og pensionsloven dogden begrænsning, at der, hvor forældremyndig-heden efter moderens død overgår til faderen alene,kun kan tilstås børnepension, for så vidt faderenikke er statsansat eller statspensioneret og er udeaf stand til at forsørge de fælles børn. I øvrigt erbørn af en afdød, kvindelig tjenestemand beret-tigede til børnepension, dersom moderen ved sindød havde forældremyndigheden, og denne ikkeovergår til faderen.

Ud fra forudsætningen om, at forsørgelsespligt iforhold til det offentlige begrunder ret til børne-pension, er der endvidere i lønnings- og pensions-loven hjemmel til at yde børnetillæg til egenpen-sion for så vidt angår stedbørn, som ved indgåelse

af ægteskab er medtaget til forsørgelse i pensioni-stens og dennes ægtefælles fælles hjem. Grundlagetfor denne ordning bortfaldt imidlertid, efter at denoprindeligt bestående offentligretlige forsørgelses-pligt over for sådanne stedbørn var blevet ophævetved lov nr. 169 af 31. maj 1961 om offentlig forsorg,men der blev på normeringsloven for 1963-64 underløbe-nr. 781 tilvejebragt hjemmel for en bemyn-digelsesordning, der tillader, at udbetaling af børne-pensionstillæg for stedbørn kan finde sted i tidenefter 1. april 1962, da den nævnte ændring af for-sorgsloven trådte i kraft, i samme udstrækning somhidtil.

Efter lovforslaget er det forudsat, at børnepen-sion tilsikres i samme udstrækning, som der bestårprivatretlig forsørgelsespligt over for børn, d. v. s.forpligtelse i forhold til barnet til at sørge for detsunderhold, opdragelse, uddannelse etc. Det er her-ved lagt til grund, at der ifølge kapitel 2 i lov nr.200 af 18. maj 1960 om børns retsstilling nu gældersamme regler om forældrenes privatretlige forplig-telse til at forsørge deres børn uden for ægteskabog betale bidrag som om deres forpligtelse i dennehenseende over for ægtebørn. Denne afgrænsning afbørnepensionsreglernes virkeområde indebærer, atbørn af tjenestemænd ligestilles i pensionsmæssighenseende, hvad enten der er tale om børn i elleruden for ægteskab, og uden at der skelnes mellembørn af mandlige og kvindelige tjenestemænd.

Da det er undergivet tvivl, i hvilken udstrækningder påhviler en ægtefælle forsørgelsespligt over forden anden ægtefælles særbørn, er det for at hindre,at der sker indgreb i den hidtil bestående adgangtil at opnå børnepension for så vidt angår sted-børn, i lovforslagets § 14, stk. 3, udtrykkeligt be-stemt, at reglerne omfatter stedbørn, der er med-taget til forsørgelse i det fælles hjem.

Børnepension i henhold til lønnings- og pensions-lovens § 66, stk. 1, ydes i form af et tillæg til egen-pension og enkepension på 1.500 kr. årlig for hvertbarn. Derudover indeholder en række bestemmelseri lønnings- og pensionsloven hjemmel for at ydebørnepension efter en afdød tjenestemand som enselvstændig pension, der enten tillægges den efter-levende forsørger eller tilfalder barnet selv.

Efter lovforslaget opretholdes ifølge § 14, stk. 1,adgangen til at opnå børnepension i form af tillægtil anden pension i de tilfælde, hvor en tjeneste-mand, som er afgået fra tjenesten med egenpension,har børn.

Hvor der er tale om børn af en afdød tjeneste-mand eller tjenestemandspensionist, er reglerne der-imod foreslået udformet således, at den af tjeneste-

Page 76: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

76

mandsforholdet afledede ret til efterlevendepensioni form af børnepension tilkommer barnet som selv-stændigt berettiget, jfr. paragraffens 2. stk. Denneefterlonsret for efterlevende børn er efter forslagetikke gjort afhængig af, at den pågældende tjeneste-mand ved sin død havde opnået en vis levealdereller opfyldte bestemte mindstekrav med hensyn tilansættelsestidens længde.

I modsætning til, hvad der er hovedreglen ifølgeden nugældende ordning, fremtræder pensionsberet-tigelsen for efterlevende børn af en afdød tjeneste-mand herefter som en rettighed, der er løsrevet frade vilkår, som er bestemmende for den eventuelle,efterlevende ægtefælles pensionsmæssige stilling,idet børnepension inden for de opstillede rammerforudsættes ydet uafhængigt af, om anden efter-levendepension samtidig kommer til udbetaling.Det er derfor ikke fornødent at foreslå optaget sær-regler med henblik på de situationer, der i dengældende lovgivning er behandlet under § 68, stk. 3,og § 67, stk. 12, i lønnings- og pensionsloven. Derer heller ikke behov for at opretholde en regelsvarende til lovens §58, stk. 2, angående vilkårenemed hensyn til børn af samgifte tjenestemænd.

I stk. 4 fastslås, at der kun kan udbetales énydelse for hvert barn, og at der, såfremt betingel-serne for at opnå børnepensionstillæg og børne-pension er til stede samtidig, sker pensionsudbeta-ling i form af selvstændig børnepension. Denne be-stemmelse må sammenholdes med reglen i lønnings-og pensionslovens § 66, stk. 1 in fine, hvor det erforeskrevet, at der kun kan ydes ét børnepensions-tillæg for hvert barn.

Til § 15.Efter den gældende ordning ydes børnetillæg til

egen- og enkepension for hvert barn med et beløbpå 1.500 kr. årlig, der sammenlægges med egen-eller enkepensionens grundbeløb, således at dyrtids-og overenskomsttillæg beregnes i forhold til densamlede ydelse. Da børnetillæg således indgår i denydelse, hvoraf de variable tillæg til pensionen be-regnes, er børnepensionstillæggenes reelle beløb af-hængig af størrelsen af den egen- eller enkepension,hvortil der er knyttet børnetillæg. Såfremt børne-tillæg ikke bevirker, at der beregnes overenskomst-tillæg efter en højere sats end, hvad der svarer tiltjenestemandspensionens grundbeløb, udgør for-skellen mellem egen- eller enkepension og sammepension med tillæg for et barn for tiden ca. 2.100kr. - 2.300 kr. årlig. Hvor børnetillæg derimod med-fører, at overenskomsttillæg ydes i forhold til pen-sionsstørrelser inden for et højereliggende skala-interval, hvilket ikke sjældent vil kunne forekomme,

andrager den tilsvarende beløbsforskel for tidenindtil ca. 4.700 kr. årlig.

Børnepensioner, der ydes i form af en selvstændigpension med et grundbeløb på 1.500 kr., udbetalesfor tiden med 5.950 kr. årlig incl. dyrtids- ogoverenskomsttillæg efter de pr. 1. oktober 1968gældende satser, medens de pensioner på 2.400 kr.,som tilkommer forældreløse børn samt børn af enafdød tjenestemand, der ikke havde erhvervetpensionsalder til opnåelse af ordinær egenpension,andrager 7.129 kr. årlig med de nugældende tillæg.

Efter nærværende forslag er børnepensionstillægunder § 15, stk. 1, foreslået fastsat til 2.000 kr.for hvert barn, og samme sats foreslås lagt til grund,hvor der er tale om selvstændig børnepension til enafdød tjenestemands efterlevende børn. For så vidtangår forældreløse børn stilles der dog forslag om,at børnepension ydes med 4.000 kr. for hvert barn.De foreslåede satser er baseret på prisniveauet pr.1. april 1963.

Ifølge lønnings- og pensionslovens § 66, stk. 1,kan egen- eller enkepension i forbindelse med børne-tillæg ikke overstige % af den til grund for pensio-nens beregning liggende sidste lønningsindtægt, ogen lignende begrænsning gælder ifølge § 69, stk. 2,med hensyn til pension til børn af en afdød tjeneste-mand, som ikke havde erhvervet pensionsalder tilopnåelse af ordinær pension, idet børnepensionenfor de efterladte børn tilsammen ikke kan overstige% af tjenestemandens sidste lønningsindtægt.

Denne overgrænse for størrelsen af børnepensions-ydelser foreslås lempet, således at den pensions-givende lønningsindtægt efter lovforslagets § 5foreslås anvendt som maksimum for den samledepensionsudbetaling. Den herpå sigtende bestem-melse i lovforslagets § 15, stk. 2, angår egenpensioni kombination med børnepensionstillæg, ægtefælle-pension i forbindelse med børnepension og børne-pensionernes sammenlagte beløb, når en tjeneste-mand efterlader flere til pension berettigede børn,og børnepensionen ikke ydes i forening med ægte-fællepension.

Den omhandlede beløbsgrænse for den samledepensionsudbetaling forudsættes undergivet regule-ring efter bestemmelserne i lovforslagets § 27.

TÜ § 16.Børnepensionstillæg m. v. ydes efter den gældende

ordning indtil barnets fyldte 18. år, men kan veddispensation forlænges indtil barnets fyldte 24. år,hvis forsørgelsen fortsættes til gennemførelse afen offentligt godkendt uddannelse, og forholdene iøvrigt i særlig grad taler for forlænget udbetaling.

I lovforslagets § 16 er det bestemt, at retten

Page 77: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

77

til børnepensionstillæg eller selvstændig børnepen-sion ligesom efter de bestående regler vedvarer ind-til barnets fyldte 18. år. Samtidig foreslås dertruffet bestemmelse om, at ministeren for statenslønnings- og pensionsvæsen kan tillade, at der ydeshel eller delvis børnepension m. v. under uddannelseefter barnets fyldte 18. år, såfremt forholdene talerderfor. Der er ikke i den foreslåede lovtekst angivetnogen højeste aldersgrænse for sådan pensionstil-læggelse; men det er forudsat, at afgørelsen af, hvor-vidt der kan ydes børnepension efter 18 års alderen,træffes på grundlag af en konkret bedømmelse, hvor-ved der bl. a. — ligesom ved tildeling af støtte fraUngdommens Uddannelsesfond —• lægges vægt påde økonomiske forhold i hvert enkelt tilfælde.

Til § 17.For de tjenestemænd, der er omfattet af specielle

regler om afgangsalderen, jfr. herved bemærknin-gerne til § 3, gælder der særlige bestemmelser, somhar til formål at hindre, at det kommer de pågæl-dende til skade pensionsmæssigt, at tjenesten ikkekan fortsættes indtil den almindelige afgangsalderved det 70. år. Dette formål tilgodeses ved at pen-sionsalderen for de heromhandlede grupper af tjene-stemænd opgøres på særlig måde. Reglerne herom eraf indbyrdes forskelligartet indhold.

Med hensyn til sygeplejersker gælder ifølge løn-nings- og pensionslovens § 56, stk. 1, en særlig pen-sionsberegningsskala, hvorefter højeste pensions-procent nås med en pensionsalder på 30 år, medensdet for de øvrige i § 56, stk. 1, nævnte tjeneste-mandsgrupper — overjordemødre og plejerperso-nale — er bestemt, at hvert tjenesteår efter dettidspunkt, da pensionsalderen er 18 år, regnes for2 år.

Militære tjenestemænd, som afskediges ved det60. år eller en anden aldersgrænse efter dette tids-punkt, der er lavere end den almindelige 70 årsaldersgrænse, er ifølge lovens § 56, stk. 3, berettigedetil at få hvert tjenesteår efter det fyldte 53. år med-regnet med 2 år, og det samme gælder ifølge norme-rings- og klassificeringslovens § 98, stk. 3, for så vidtangår tjenestemænd i civilforsvarskorpset. — I øv-rigt er det bestemt, at militære tjenestemænd, der ihenhold til forsvarets personellov regelmæssigtbliver afskediget i yngre alder, er berettigede til atfå pension beregnet på grundlag af en pensionsalder,der opgøres efter de regler, der var gældende heromforud for 1. oktober 1919, jfr. lønnings- og pensions-lovens § 56, stk. 2. Denne ordning indebærer, at denaktive tjeneste med fradrag af 10 år kan medregnessom pensionsgivende ansættelsestid og for kongeligt

udnævnte, at pensionsalderen regnes fra udnævnel-sen.

En anden form for akkumulation anvendes for detjenestemænd i Grønland, som i medfør af norme-rings- og klassificeringslovens § 171, stk. 2, harbevaret ret til at afgå med pension efter de regler,der var gældende forud for 1958. For disse tjeneste-mænds vedkommende regnes hvert af de første10 tjenesteår efter pensionsrettens indtrædenfor halvandet år i pensionsmæssig henseende oghvert år derefter for 2 år, jfr. tjenestemandslovenaf 1946 § 698, stk. 1.

Endvidere gælder med hensyn til de tjeneste-mænd under toldgrænsekorpset, for hvem den plig-tige afgangsalder ifølge normerings- og klassifice-ringslovens § 115 indtræder ved det 65. år, at pen-sionsalderen forhøjes med 2 år, når afsked findersted ved denne aldersgrænse.

Endelig er det for de i normerings- og klassifi-ceringslovens § 109 omhandlede polititjenestemændbestemt, at pensionsalderen, når afsked finder stedved den pligtige afgangsalder, beregnes, som omtjenesten var blevet fortsat indtil det fyldte 70. år.

Bestemmelsen i lovforslagets § 17 tager sigte påtjenestemænd, for hvem der i medfør af reglerne un-der § 29 i forslaget til lov om statens tjenestemændfastsættes afgangspligt ved en aldersgrænse mellemdet 60. og 70. år, eller som overgangsmæssigt for-bliver omfattet af bestemmelser om afgangspligtinden for dette interval. Efter forslaget afløses doforskelligartede bestemmelser om en særlig pen-sionsanciennitetsberegning, som nu gælder for dissegrupper af tjenestemænd taget hver for sig, af enordning, der omfatter samtlige grupper, og som gårud på, at der, når afsked har fundet sted ved op-nåelse af den alder efter det 60. år, der gælder somaldersgrænse for vedkommende stilling, beregnesegenpension og ægtefællepension på grundlag af denpensionsalder, som ville være opnået ved tjenesteindtil 70 års alderen.

Med hensyn til spørgsmålet om pensionsalders-beregning for de militære tjenestemænd, der regel-mæssigt bliver afskediget i alderen før det 60. år,henvises til bestemmelsen i lovforslagets § 18.

Til § 18.Medens spørgsmålet om pensionsalderens be-

regning i de tilfælde, hvor en tjenestemand bliverafskediget ved opnåelse af en aldersgrænse mellemdet 60. og 70. år, er behandlet under § 17 i lovfor-slaget, angår § 18 de militære tjenestemænd, deromfattes af regler om afsked ved en aldersgrænseunder 60 år, og for hvem der ifølge lønnings- ogpensionslovens § 56, stk. 2, gælder en særlig ordning

Page 78: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

78

med hensyn til pensionsalderen. Det foreslås, atpensionsalderen for disse tjenestemænds vedkom-mende opgøres således, at hvert af de sidste 5tjenesteår indgår med 2 år, når afsked finder stedved opnåelse af den aldersgrænse, der gælder forstillingen.

Bestemmelsen i paragraffens 2. stk. træder istedet for reglen i lønnings- og pensionslovens § 56,stk. 4, hvorefter der kan foretages omberegning afen militær tjenestemands pension, når den pågæl-dende efter sin afsked har forrettet fuld tjenesteudover 2 år i reserven. Efter forslaget opretholdesden bestående ordning, som indebærer, at pensionenved opnåelse af 60 års alderen eller ved hjem-sendelse efter det fyldte 60. år omberegnes således, atden samlede tjeneste i linien og i reserven læggestil grund ved opgørelse af pensionsalderen.

Til § 19.Bestemmelsen giver ministeren for statens løn-

nings- og pensionsvæsen bemyndigelse til efter ind-hentet udtalelse fra lønningsrådet at tillægge stats-borgere i de øvrige nordiske lande, der ikke kantjenestemandsansættes som følge af grundlovenskrav om dansk indfødsret, men som har ansættelseher i landet på vilkår, der i øvrigt svarer til, hvadder gælder for tjenestemænd, pensionsrettighederefter tjenestemandsreglerne. Bestemmelsen må sesi sammenhæng med de under § 4, stk. 3, foreslåederegler om medregning i pensionsalderen af forud-gående ansættelsestid i offentlig tjeneste i et af deøvrige nordiske lande.

Til §§ 20-23.Ligesom efter lønnings- og pensionsloven er der

i lovforslaget optaget regler angående efterindtægt,som har til formål at skabe forudsætning for enlempelig overgang til de ændrede indkomstvilkår,der indtræder for de pårørende, når en tjenestemandeller tjenestemandspensionist afgår ved døden. Efterde foreslåede bestemmelser opretholdes den hidtilbestående ordning på dette område inden for ram-merne af en forenklet lovtekst.

I lighed med efterindtægtsreglerne i lønnings- ogpensionslovens kapitel 3 omfatter retten til efter-indtægt ifølge lovforslagets § 20 den efterladte ægte-fælle samt efterlevende børn, for ægtefællens ved-kommende dog under den forudsætning, at ægte-skabet ikke var ophævet ved skilsmisse inden døds-faldet.

Efter forslaget er efterlevende børn ligesom efterden bestående ordning — jfr. herved lønnings- ogpensionslovens § 75, stk. 1, og § 76, stk. 2 — beret-

tigede til efterindtægt af lønning eller egenpension,når en tjenestemand eller egenpensionist ved sin dødikke efterlader ægtefælle, samt til efterindtægt afægtefællepension, såfremt den længstlevende ægte-fælle, som var berettiget til ægtefællepension, afgårved døden. Det er i forslaget bestemt, at efter indtæg-ten tilkommer de børn, som opfylder betingelsernefor at få tillagt børnepension, eller som ved denlængstlevende ægtefælles død var berettigede tilsådan pension.

Som en nydannelse er der under § 20, stk. 3, fore-slået optaget bestemmelse om, at dødsboet er beret-tiget til efterindtægt, dersom en tjenestemand afgårved døden uden at efterlade sig ægtefælle ellerbørnepensionsberettigede børn. Herved skabes dermulighed for gennem udbetaling af efterindtægtaf lønning i 3 måneder efter dødsfaldet at tilgodeseenlige tjenestemænds pårørende, hvis forsørgelsevar afhængig af afdødes indtjening.

I lovforslaget er der ikke — som efter lønnings-og pensionslovens § 83 — optaget regler angåendeefterindtægt for efterladte efter ikke-tjenestemænd.

Medens lønnings- og pensionsloven i § 75, stk. 1,hjemler ret til efterindtægt med 1/12 månedlig af densidst ydede tjenesteindtægt, ventepenge, pensioneller understøttelse og i § 79 indeholder nærmereregler angående afgrænsningen af den til efterind-tægt berettigende tjenesteindtægt, er det i lovforsla-get under § 21 bestemt, at efterindtægt for hver må-ned udgør et beløb svarende til den sidst udbetaltelønningsindtægt eller pension. Ved denne indsnæv-ring af beregningsgrundlaget for efterindtægt i pen-sionslovens forstand, der må ses som en konsekvensaf, at lovforslaget i det hele tager sigte på at fast-lægge de efterlønsmæssige virkninger, der knyttersig til ansættelsen i tjenestemandsstilling, er detikke hensigten at bryde med de retningslinier, somtraditionelt er blevet fulgt med hensyn til ydelse afefterindtægt; men det forudsættes, at fastlæggelsenaf, i hvilken udstrækning der ydes efterindtægt afindkomstbestanddele udover den egentlige tjeneste-mandsløn samt til efterladte efter ansatte, der ikkehavde tjenestemandsstatus, sker med andet hjem-melsgrundlag.

Lovforslagets § 22 omhandler den tidsmæssigeramme for retten til at oppebære efterindtægt, ogherom bestemmes i stk. 1 i lighed med, hvad der erdet normale efter den bestående ordning, at der ha-ves ret til efterindtægt i 3 måneder efter dødsfaldet.Såfremt en tjenestemands død indtræffer som umid-delbar følge af tilskadekomst under udførelse aftjenesten, omfatter ægtefællens og efterlevendebørns ret til efterindtægt dog ifølge lønnings- ogpensionsloven et tidsrum af 12 måneder, og denne

Page 79: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

79

ordning foreslås videreført med hjemmel i para-graffens 2. stk.

Samtidig foreslås under stk. 3 indført bestemmelseom forlænget efterindtægt til ægtefællen efter entjenestemand, der er afgået ved døden uden at haveopnået den pensionsalder på 3 år, der efter lovfor-slagets § 11 udkræves som minimum for at sikreretten til udbetaling af ægtefællepension. Denne ud-videde ret til efterindtægt træder i stedet for ord-ningen efter lønnings- og pensionslovens § 64, stk. 5,hvori bestemmes, at der tilkommer en tjenestemandsenke et beløb svarende til to års løn, når hun eruberettiget til enkepension som følge af, at mandenikke havde erhvervet pensionsalder til opnåelse afordinær pension. Om denne ydelse gælder videre,at den som hovedregel udbetales i rater med må-nedsbeløb, der ikke overstiger laveste enkepension.— Reglerne i lovforslagets § 11 om længden af denansættelsestid, der udkræves, for at ansættelsen skalkunne begrunde ret til udbetaling af ægtefælle-pension, betegner en lempelse i forhold til, hvad dernu gælder med hensyn til forudsætningerne for atopnå ret til enkepension, således at betingelsernemed hensyn til ansættelsestidens længde kun isjældnere tilfælde vil være til hinder for, at en tjene-stemands efterlevende ægtefælle opnår ægtefælle-pension. Under hensyn hertil søges den i lønnings-og pensionslovens § 64, stk. 5, hjemlede ordningikke videreført; men der stilles forslag om, at dertilsikres den efterlevende ægtefælle ret til efterind-tægt i 9 måneder i de tilfælde, hvor ægtefællepen-sion ikke opnås som følge af, at tjenestemanden erafgået ved døden, førend den til sikring af ægtefælle-pension fornødne pensionsalder var erhvervet.

Under § 23, stk. 1, er der optaget bestemmelsersvarende til lønnings- og pensionslovens § 76, stk. 1og 3, om børns indtræden i den længstlevende ægte-fælles ret til efterindtægt. — I paragraffens 2. stk.er det udtrykkeligt bestemt, at den længstlevendeægtefælle og dennes børnepensionsberettigede børnikke får udbetalt henholdsvis ægtefællepension ogbørnepension, så længe den længstlevende ægtefællesret til efterindtægt vedvarer. Heraf følger, at ægte-fællens efterindtægtsret ikke hindrer, at der vedtjenestemandens død sker udbetaling af børnepen-sion til efterlevende børn, f. eks. børn af et tidligereægteskab, som ikke forsørges af den længstlevendeægtefælle. Er forholdet derimod det, at tjeneste-manden ikke har efterladt sig ægtefælle, og at efter-indtægt i medfør af § 20, stk. 1, udbetales til efter-levende børn, vil ingen børnepension komme til ud-betaling, så længe børnenes ret til efterindtægt ved-varer, jfr. paragraffens 3. stk. Herfra gælder dogden undtagelse, at børnepensionen træder i efter-

indtægtens sted i tilfælde, hvor børnepensionen erstørre, end efterindtægten ville blive.

Man har ikke anset det for nødvendigt at optageen til lønnings- og pensionslovens § 77 svarende be-stemmelse i lovforslaget.

Til § 24.Bestemmelserne i lovforslagets kapitel 7 ved-

rører den pensions mæssige stilling ved fratrædenaf ikke-pensionsbegrundende årsag.

Dette spørgsmål er behandlet i lønnings- og pen-sionsloven dels under § 50, stk. 5 og 6, der angår detilfælde, hvor en tjenestemand fratræder for atovergå til ansættelse indenfor et af de dér opregnedestillingsområder, dels i samme paragrafs 3. stk., dervedrører fratræden af ikke-pensionsberettigendeårsag i øvrigt.

Disse bestemmelser har som fælles forudsætning,at pensionsberettigelsen i forhold til staten ophørersamtidig med fratrædelsen, og reglerne går derforud på at fastlægge retningslinierne for opgørelse afet beløb, der udredes af statskassen som følge afpensionsforpligtelsens bortfald, og dermed rammer-ne for, hvilken pensionsdækning den pågældende vilkunne sikre sig efter fratrædelsen på grundlag afdenne udbetaling.

Det beløb, der udbetales i forbindelse med fra-træden, beregnes med udgangspunkt i en opgørelseover de pensionsbidrag, der er indeholdt i løbet afansættelsen, men er i øvrigt af uens størrelse i for-skellige relationer. Hvor der sker overgang fra stats-tjenestemandsstilling til en af de i lovens § 50, stk. 5,omhandlede stillinger, er udtrædelsesgodtgørelsenlig med de indeholdte pensionsbidrag, som da over-føres til det nye stillingsområde. Er der derimodtale om overgang til en stilling, som henhører underområdet for en statsunderstøttet pensionskasseeller pensionsfond, sker der overførelse af et beløb,som opgøres efter de særlige beregningsregler i § 50,stk. 6.

I andre tilfælde, hvor tjenestemandsansættelse istaten ikke afløses af pensionsberettigende ansæt-telse indenfor et andet offentligt pensionsområde,gælder, at en tjenestemand har ret til ved afskeduden pension at få udbetalt de indbetalte pensions-bidrag med renter. Har den pågældende været ansati pensionsberettigende tjenestemandsstilling i mindst5 år, er han dog — forudsat at fratræden sker eftereget ønske — berettiget til en godtgørelse svarendetil det dobbelte af de af ham selv indbetalte pen-sionsbidrag med renter. Sådan dobbelt godtgørelseskal anvendes til pensionsformål enten ved over-førelse til en under statstilsyn stående pensions-

Page 80: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

80

ordning eller gennem tegning af pensionsforsikringeller livrente.

Som det fremgår af lovforslagets § 4 og de dertilhørende bemærkninger, er det forudsat, at der vedansættelse i tjenestemandsstilling bliver foretagetpensionsmæssig medregning af sådan forudgåendeansættelse på tjenestemandsvilkår, hvortil der harværet knyttet pensionsrettigheder efter en ord-ning, som i alt væsentligt giver en pensionsmæssigstilling svarende til, hvad der gælder for de tjeneste-mandsgrupper, der er direkte omfattet af lovforsla-get.

Det er på baggrund heraf endvidere forudsat, atder tilsvarende sker medregning i pensionsmæssighenseende af ansættelsestid i tjenestemandsstillingi staten m. v., når sådan ansættelse efterfølges afansættelse på tjenestemandsvilkår inden for etstillingsområde, der er omfattet af bestemmelsernei lovforslagets § 4, således at indtjente pensionsret-tigheder også ved sådant stillingsskifte bevares ogvidereføres under den nye ansættelse.

For så vidt der ved overgang til en tjenestemands-stilling, der er direkte omfattet af lovforslaget, op-står byrdefordelingsspørgsmål i forhold til det tid-ligere stillingsområde som følge af pensionsmæssigmedregning af forudgående tjeneste, er det lagt tilgrund, at de herhen hørende problemer bør søgesløst ved aftale stillingsområderne imellem. Det for-udsættes i denne forbindelse, at der på sådant aftale-grundlag søges skabt retningslinier for en gensidigtvirkende ordning, der følges, såvel hvor ansættelsei statstjenestemandsstilling m. v. sker ved overgangfra pensionsberettigende ansættelse af den herom-handlede karakter, som i tilfælde, hvor der finderstillingsskifte sted i den modsatte retning.

Lovforslagets bestemmelser i § 24 om rettighederved fratræden af ikke-pensionsbegrundende årsagangår herefter alene situationer, hvor den hidtidigetjenestemandsansættelse ikke, eller i hvert fald ikkeumiddelbart, efterfølges af anden ansættelse, somgiver adgang til pensionsaldersmedregning efter deforeslåede regler.

Ved forslaget søges på dette punkt skabt grundlagfor en nyordning, der vil kunne understøtte bestræ-belserne for at tilvejebringe en højere grad afbevægelighed indenfor tjenestemandssystemet, idetreglerne sikrer, at indtjente pensionsrettigheder be-vares indenfor visse rammer efter fratræden.

Dette formål tilgodeses derved, at det i stk. 1er bestemt, at en tjenestemand, der fratrædertjenesten uden at være berettiget til pension efter§ 2, bevarer ret til en senere forfaldende pension afsamme størrelse som en på grundlag af den opnåedepensionsalder og den pensionsgivende lønningsind-

tægt på fratrædelsestidspunktet ordinært be-regnet egenpension. Denne opsatte pension kommerefter stk. 2 til udbetaling fra det fyldte 67. år eller— dersom den berettigede forinden måtte bliveerhvervsudygtig i et omfang, der begrunder til-kendelse af offentlig invalidepension — fra erhvervs-udygtighedens indtræden.

Ligesom retten til at opnå ordinær egenpensionefter forslaget er betinget af, at ansættelsen har haften bestemt mindste varighed, er retten til opsatpension ifølge forslaget gjort afhængig af, at ansæt-telsestiden forud for fratrædelsestidspunktet harhaft en bestemt mindste længde, idet det forudsættes,at den pågældende skal have opnået en pensions-alder på mindst 3 år.

Bestemmelsen i paragraffens 3. stk. indebærer,at retten til opsat pension annulleres, såfremt denpågældende senere opnår ansættelse i en stilling, ihvilken ansættelsen giver adgang til pensionsalders-medregning efter de i § 4 indeholdte regler, idet derved sådan genansættelse forudsætningsvis sikresadgang til at opnå ordinær pension dels på grundlagaf tjenesten fremover dels på grundlag af den an-sættelse, som tidligere er blevet bragt til ophør vedden pågældendes fratræden.

Reglerne om opsat pension vil efter forslagetkomme til anvendelse, hvor afskedigelse finder stedefter tjenestemandens eget ønske eller i øvrigt skyl-des en ham tilregnelig årsag, herunder i de situationersom efter den hidtil gældende ordning er behandleti lønnings- og pensionslovens § 60 og § 61.

Efter disse bestemmelser sker der definitiv for-tabelse af pensionsretten ved afsked, som har sinårsag i, at en tjenestemand har forset sig på straf-bar måde under omstændigheder, der rummer farefor misbrug af stillingen. Er der derimod tale omanden form for mislighed — herunder også straf-sanktionerede handlinger, der ikke indebærer farefor stillingsmisbrug — eller tjenesteforseelse af ensådan beskaffenhed, at tjenestemanden må ansesfor uskikket til at forblive i sin stilling, forelæggespensionsspørgsmålet efter afskedigelse for bevil-lingsmyndighederne, og der træffes herefter vedbevillingslov bestemmelse om, hvorvidt den pågæl-dende skal have pension og i bekræftende fald afhvilken størrelse.

Det er i forslaget lagt til grund, at pensionsrets-fortabelse i den hidtil praktiserede form som følgeaf, at en tjenestemand har begået værdighedsfor-ringende handlinger, ikke findes at være foreneligmed de hovedretningslinier, som den foreslåedepensionsordning bygger på, og det er derfor forud-sat, at afsked under omstændigheder som de her

Page 81: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

81

anførte ikke medfører indgreb i den efterlønsret,der følger af reglerne om opsat pension.

Tu §§ 25-26.Reglerne om opsat pension er foreslået udformet

således, at der gennem retten til opsat pensiontillige sikres den berettigedes efterlevende ægte-fælle og hans børn under 18 år efterlønsgarantierinden for det opsatte pensionskravs beløbsramme.

Efter § 25 stilles forslag om, at der tilsikres ægte-fællen en pension svarende til 2/3 af den opsattepension, således at denne pensionsandel kommer tiludbetaling med virkning fra den 1. i måneden efterdødsfaldet. Der er efter forslaget draget den paralleltil bestemmelserne om ægtefællepension i § 11, atden efterlevende ægtefælles ret til pension gøres be-tinget af, at ægteskabet ikke blev indgået på døds-lejet, eller efter at den afdøde ægtefælle var fyldt60 år.

For så vidt angår efterlevende børn under 18 årer det i lovforslagets § 26, stk. 1, bestemt, at pen-sionen for hvert barn udgør 10 pct. af den opsattepensions beløb. Det foreslås dog, at pensionen forhvert barn fastsættes til 20 pct. af den opsatte pen-sion, såfremt der ikke samtidig udbetales ægte-fællepension.

Efter § 26, stk. 2, kan pension til efterlevendebørn i forbindelse med ægtefællepension og pensionertil efterlevende børn tilsammen ikke overstige denpension, hvortil afdøde var berettiget.

Til § 27.Bestemmelsen fastslår i stk. 1, at der, når der ved

regulering sker generelle ændringer af tjenestemands-lønninger, samtidig foretages tilsvarende reguleringaf egenpension, ægtefællepension og børnepension,hvorved der sikres opretholdelse af det størrelses-forhold mellem løn og pension, som fremkommerved pensionsberegningen, efterhånden som der vedgenerelle reguleringer måtte ske ændring af de løn-ninger, der er lagt til grund ved pensionsfastsæt-telsen. Det foreslås desuden, at efterindtægt gørestil genstand for lignende regulering.

Endvidere sikres der størrelsesmæssig balancemellem pensioner, hvis udbetaling påbegyndes tilforskellige tider, idet det bestemmes, at de beløbs-enheder, der virker normgivende ved pensionsfast-sættelsen, såsom egenpensionens og ægtefællepen-sionens basisbeløb, overgrænsen for den pensions-givende lønningsindtægt, der tages i betragtningved pensionsberegning, og satserne for børnepensionm. v., reguleres på samme måde.

I paragraffens 2. stk. stilles der forslag om, at op-

satte pensioner undergives regulering fra det tids-punkt, da pensionsudbetaling påbegyndes.

Til §§ 28 og 29.Ifølge forslagets § 28, stk. 1, tilkommer det mini-

steren for statens lønnings- og pensionsvæsen attræffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne for atoppebære ydelser i henhold til de foreslåede bestem-melser er til stede, jfr. herved den i forslag til lovom statens tjenestemænd under § 31, stk. 3, inde-holdte bestemmelse om forelæggelse af afskedigel-sessager for lønnings- og pensionsministeren.

Med hensyn til sager, der kræver stillingtagen til,hvorvidt der foreligger helbredsmæssigt grundlagfor at tillægge eller fortsat oppebære pension, erdet foreslået lovfæstet, at afgørelse herom træffesefter indhentet udtalelse fra Nævnet for helbreds-bedømmelser i tjenestemandssager. Nævnet for hel-bredsbedømmelser i tjenestemandssager, der er op-rettet ved finansministeriets cirkulære af 25. sep-tember 1947, har ifølge dette cirkulære til opgave atafgive skøn over helbredsgrundlaget og vurderingaf den eventuelle merrisiko ved ansættelse af per-soner med invaliditeter og helbredsmangler i pen-sionsberettigende tjenestemandsstilling samt atyde vejledning i alle tilfælde, hvor der ved spørgsmålom afskedigelse af en tjenestemand enten bestårtvivl om pågældendes tjenstdygtighed eller om,hvorvidt sygdommens årsag er tilskadekomst itjenesten. — Efter forslagets § 28, stk. 3, bemyndigeslønnings- og pensionsministeren til at fastsættenærmere regler om nævnets sammensætning ogvirkeområde.

Bestemmelsen i forslagets § 29 vedrørende ind-fordring af helbredsoplysninger til *orug ved be-handling af sager, hvis afgørelse beror på en hel-bredsbedømmelse, svarer til lønnings- og pensions-lovens § 63, 2. pkt. Det er ikke tilsigtet at ændre dehidtil fulgte retningslinjer med hensyn til betalingfor sådanne lægeerklæringer m. v.

Det bemærkes, at de omhandlede bestemmelserikke medfører nogen indskrænkning i adgangen tilat indbringe pensionsspørgsmål til behandling veddomstolene.

Til § 30.Medens der i lønnings- og pensionslovens §§31

og 32 er fastsat detaillerede regler angående udbe-taling af løn og pension m. v., er det om udbetalingaf ydelserne efter nærværende lovforslag i § 30,stk. 1, bestemt, at de nærmere regler herom fast-sættes af ministeren for statens lønnings- og pen-sionsvæsen.

Efter stk. 2 og 3 opretholdes det i lønnings- ogpensionslovens § 35 hjemlede forbud mod disposi-

Page 82: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

8^

tioner med hensyn, til endnu ikke udbetalte pen-sionsydelser, idet der dog foreslås bevaret adgangtil efter nærmere af lønnings- og pensionsministerenfastsatte regler at give forskrivning til låneinstitu-tionor, der er anerkendte som berettigede til atmodtage sådan forskrivning.

Til § 31.Efter § 31 foreslås, at ikrafttrædelse sker samtidig

med at loven om statens tjenestemænd træder ikraft, og at pensionsloven får virkning fra sammetidspunkt som denne lov.

Med hensyn til spørgsmålet om ophævelse afbestemmelserne i lov om lønninger og pensionerm. v. til statens tjenestemænd og herunder deregler, der indgår i denne lovs kapitler om pensionog efterindtægt, samt lov om normering og klassi-ficering af statstjenestemandsstillinger henvises til§ 50 i forslag til lov om statens tjenestemænd med dedertil hørende bemærkninger.

Af denne bestemmelse sammenholdt med debestemmelser, der indgår i nærværende lovforslag,følger bl. a., at lønnings- og pensionslovens § 74samt normerings- og klassifieeringslovens § 118,der omhandler pensionsforholdene for fastansattearbejdere og håndværkere ved statsbanerne, for-bliver i kraft indtil videre. Det bemærkes endvidere,at lovforslagets bestemmelser ikke berører pensions-forholdene for ansatte, der er omfattet af lov ompensionering af civile funktionærer, håndværkere ogarbejdere ved hæren og søværnet m. v.

Pensionister, der har fået tillagt pension efterlønnings- og pensionsloven eller bestemmelser, dervar gældende forud for denne lov, omfattes ikke afdet stillede forslag; men det er forudsat, at spørgs-målet om disse pensionistgruppers pensionsmæssigestilling bliver gjort til genstand for efterfølgendeselvstændig behandling.

Page 83: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

83

Bilag 1.

Sammenstilling af bestemmelserne i udkast til lov om tjeneste-mandspension og dertil svarende bestemmelser i lov om lønninger og

pensioner m. v. til statens tjenestemænd m. fl. love.

Lovudkastet.

Kapitel 1. Anvendelsesområde.§ 1. Denne lov omfatter tjenestemænd,

der er ansat efter loven om statens tjeneste-mænd, og tjenestemænd i folkeskolen, folke-kirken og folketinget samt sådanne tjeneste-mænds efterlevende ægtefæller og børn.

Kapitel 2. Egenpension.§ 2. En tjenestemand er berettiget til

egenpension, når han efter 10 års ansæt-telse i en stilling, i hvilken ansættelsenefter reglerne i § 4 kan medregnes i pensions-alderen, afskediges på grund af alder, somfølge af helbredsbetinget utjenstdygtighedeller af anden ham utilregnelig årsag.

Stk. 2. Uanset ansættelsestidens længdehar en tjenestemand dog ret til egenpension

Gældende lov.

Lov om lønninger og pensioner m. v. tilstatens tjenestemænd.

§ 49. Enhver statstjenestemand, jfr. dogstk. 2, er berettiget til pension for sig selv ogsin efterladte enke samt til børnepension ihenhold til denne lov. Samme ret til pensiontilkommer fast ansatte tjenestemænd vedfolketinget.

Lov om lønninger m. m. til folkeskolenslærere.

§ 39. De i lov om lønninger og pensionerm. v. til statens tjenestemænd kap. 2 og 3indeholdte bestemmelser om pension ogefterindtægt finder tilsvarende anvendelsefor folkeskolens tjenestemænd og deres efter-ladte.

Lov om folkekirkens lønningsvæsen m.v.§ 29. Der tilkommer de efter denne lov

lønnede tjenestemænds efterladte efterind-tægt i overensstemmelse med de for statenstjenestemænd gældende regler.

§ 30. De efter denne lov lønnede tjeneste-mænd er berettigede til pension for sig selvog for deres enker samt til børnepensionefter de for statens tjenestemænd gældenderegler.

Lov om lønninger os: pensioner m. v.til statens tjenestemænd.

§ 53. Egenpension tilkommer efter ne-dennævnte regler de efter § 49 pensionsbe-rettigede tjenestemænd, når de afskediges pågrund af alder eller svagelighed eller andendem utilregnelig årsag.

§ 49.Stk. 2. Når første ansættelse som tjeneste-

mand sker efter det fyldte 40. år, giver den

Page 84: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

84

Lovudkastet.

efter §§ 7-8, såfremt afsked finder sted pågrund af nedsættelse af erhvervsevnen somnævnt i § 7 eller skyldes følger af tilskade-komst under udførelse af tjenesten.

Stk. 3. Har en tjenestemand forud for sinansættelse i tjenestemandsstilling været om-fattet af en pensionsordning, der har væretknyttet til beskæftigelse, som efter reglernei § 4 ikke kan medregnes i pensionsalderen,kan ministeren for statens lønnings- og pen-sionsvæsen efter indhentet udtalelse franingsrådet bestemme, at sådan beskæftigel-se medregnes som ansættelsestid efter stk. 1med indtil 10 år.

§ 3. En tjenestemand er berettiget tilafsked på grund af alder fra udgangen afden måned, hvori han fylder 60 år elleropnår den lavere alder, som efter anden lovmåtte være fastsat for denne ret.

Gældende lov.

ikke ret til pension, medmindre dette hjem-les på normeringslov; såfremt styrelsen vilstille forslag herom, må det, for så vidthjemmelen angår enkelttilfælde, ske indenudløbet af det andet tjenesteår. Tilsvarendegælder genansættelse som tjenestemand efterdet fyldte 40. år, såfremt den pågældendesudtræden af tjenesten skete efter eget ønskeeller af anden ham tilregnelig årsag (jfr. § 9).

§ 9. En tjenestemand, der efter at væreafskediget genansættes, kan få tidligere tje-nestetid medtaget til beregning af lønningog pension, såfremt hans udtræden af tje-nesten skete på grund af sygdom eller andenham utilregnelig årsag. Skete hans udtrædenefter eget ønske eller af anden ham tilregne-lig årsag, kan tidligere tjeneste alene med-regnes efter særlig hjemmel på normerings-loven, dog at genansættelse senest ved detfyldte 40. år af en efter eget ønske afskedigettjenestemand giver ham ret til medtagelse afden tidligere tjenestealder i henseende til be-regning af pension,

§ 53. Enhver tjenestemand er forpligtettil at søge sin afsked fra udgangen af denmåned, hvori han fylder 70 år. Berettiget tilat erholde afsked med pension efter nær-værende lov er tjenestemanden, når han erfyldt 67 år. Ansøgning om afsked skal væreindgivet senest 3 måneder inden udløbet afden måned, hvori tjenestemanden fylder 70år, og samme varsel skal gives ved ansøg-ning om afsked på grund af alder før dettetidspunkt.

Stk. 2. Dommere skal afskediges med pen-sion efter denne lov fra udgangen af denmåned, hvori de fylder 70 år.

§53 .Stk. 3. Overjordemødre, overplejere, plej-

ere og plejersker skal afskediges, når de erfyldt 65 år, og kan forlange sig afskedigetmed pension, når de er fyldt 60 år. Denævnte tjenestemænd kan efter det fyldte60. år afskediges uden iagttagelse af bestem-melsen i § 8, stk. 4.

Page 85: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

Lovudkastet. Gældende lov.

Stk. 4. Sygeplejersker kan forlange sig af-skediget med pension, når de er fyldt 65 år.De kan efter denne aldersgrænse afskedigesuden iagttagelse af bestemmelsen i § 8, stk. 4.

NKL.§ 98. Kolonnechefer, sektionschefer, sek-

tionsledere og mestre afskediges med pen-sion, når de er fyldt 65 år, og øvrige fastebefalingsmænd af linjen, når de er fyldt70 år.

Sth. 2. Kolonnechefer, sektionschefer, sek-tionsledere og mestre kan forlange afskedeller kan afskediges — i begge tilfælde medpension — når de er fyldt 60 år, og øvrigefaste befalingsmænd af linjen, når de erfyldt 65 år.

Sik. 3. Befalingsmænd af linjen kan end-videre, når de selv ansøger derom, og nårde overføres til tjeneste i reserven, afskedigesmed pension, for så vidt dette anses for øn-skeligt af tjenstlige grunde.

Stk. 4. Befalingsmænd af reserven afskedi-ges senest efter de for tilsvarende stillinger ilinjen gældende højeste aldersgrænser.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 56, stk. 3-5 ilov om lønninger og pensioner m.v. til sta-tens tjenestemænd, finder med de af forhol-dets natur følgende ændringer tilsvarendeanvendelse, for så vidt angår tjenestemændi civilforsvarskorpset.

NKL.§ 109. Overpolitibetjente, kriminalover-

bet jente, politibetjente og kriminalbetjenteafskediges, når de er fyldt 63 år, og kan for-lange afsked, når de er fyldt 60 år.

Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte tjeneste-mænd, der er født før den 1. april 1902, fast-sættes dog følgende aldersgrænser, ved hvil-ken afskedigelse skal finde sted:

ved det fyldteIndtil 31. marts 1959 70. årfra 1. april 1959-31. marts 1960 69. -fra 1. april 1960-31. marts 1961 68. -fra 1. april 1961-31. marts 1962 67. -fra 1. april 1962-31. marts 1963 66. -fra 1. april 1963-31. marts 1964 65. -fra 1. april 1964-31. marts 1965 64. -

Stk. 3. Når en tjenestemand afskediges vedopnåelse af højeste pligtige aldersgrænse ihenhold til stk. 1 eller 2, beregnes hans pen-

Page 86: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

HG

Lovudkastet.

§ 4. En tjenestemands pensionsalder erdet antal år, i hvilket han efter sit fyldte25. år har været statstjenestemand ellertjenestemand i folkeskolen, folkekirken,folketinget, under Københavns kommunaleskolevæsen, Færøernes landsstyre eller GrøD-lands landsråd eller har oppebåret lønningi medfør af § 32 i lov om statens tjeneste-mænd.

Stk. 2. Ministeren for statens lønnings- ogpensionsvæsen kan efter indhentet udtalelsefra lønningsrådet bestemme, at der i pen-sionsalderen medregnes den tid, i hvilkenen tjenestemand efter sit fyldte 25. år harværet ansat på tjenestemands vilkår i enstilling, hvortil er knyttet en pensionsord-ning, der i det væsentlige giver sammerettigheder som denne lov.

Gældende lov.

sionsalder, som om han var forblevet i tjene-sten til det fyldte 70. år.

NKL.§ 115. De til 3., 7., 10., 12. og 15. lon-

ningsklasse hørende tjenestemænd udnæv-nes af generaldirektøren for toldvæsenet ogafskediges med pension, når de er fyldt65 år.

Stk. 2. Når afskedigelse finder sted i hen-hold til stk. 1, forhøjes tjenestemandens pen-sionsalder med 2 år.

§54 .Stk. 2. Pensionsalderen regnes fra det tids-

punkt, da tjenestemanden i 5 år efter sitfyldte 30. år har været fast ansat i stillinger,der efter denne lov er forbundet med pen-sionsret, uanset om tjenesten er udført underen eller flere styrelsesgrene, jfr. § 9. Ved over-gang fra pensionsberettigonde tjeneste-mandsstilling i folkekirken, folkeskolen ellerKøbenhavns kommunale skolevæsen til præ-ste- eller lærerstilling i staten samt ved over-gang fra pensionsberettigende stilling underFærøernes landsstyre til statstjenestemands-stilling medregnes den tidligere tjeneste, somom den var tilbagelagt i statens tjeneste. Formedlemmer af statsunderstøttede pensions-kasser og pensionsfonds, der overgår til pen-sionsberettigende ansættelse i statens tjene-ste, medregnes tilsvarende den som medlemaf vedkommende pensionsordning erhver-vede pensionsgivende tjenestetid ved fast-sættelsen af pensionalderen i staten. For etmedlem, der på grund af nedsat beskæfti-gelse ikke har svaret fuldt pensionsbidrag,medregnes den tilsvarende pensionsgivendetjenestetid kun forholdsmæssigt.

For sygeplejersker, der ved overgang tilansættelse i tjenestemandsstilling er beskæf-tiget som sygeplejerske i staten, ved et kom-munalt sygehus eller ved et privat stats-anerkendt hospital, og som er omfattet af enmed sådan beskæftigelse forbundet pen-sionsordning, kan den herved erhvervedepensionsalder efter finansministerens nær-mere bestemmelse medregnes ved beregnin-gen af pensionsalderen i tjenestemandsstil-lingen.

Ved overgang fra pensionsberettigendetjenestemandsstilling i folkekirken, folke-

Page 87: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

87

Lovudkastet. Gældende lov.

skolen, Københavns kommunale skolevæseneller fra en stilling, hvortil er knyttet pen-sionsret i en statsunderstøttet pensionskasseeller pensionsfond, til statstjenestemands-stilling sker der ingen ændring i de under dentidligere ansættelse gældende vilkår medhensyn til nedsættelse af pensionen eller for-højelse af pensionsbidrag som følge af ind-træden i pensionskassen eller pensionsfondenefter det fyldte 32. år.

§50 .Stk. 5. Finder overgang sted fra en pen-

sionsgivende stilling i folkekirken, folkesko-len eller Københavns kommunale skole-væsen til en statstjenestemandsstilling elleromvendt med bevarelse af pensionsret, even-tuelt under medtagelse af pensionsancienni-tet, overføres henholdsvis til statskasseneller vedkommende kasse de i den pågæl-dendes lønning indeholdte pensionsbidraguden renter. De fra vedkommende kasse tilstatskassen således overførte beløb fradragesi det beløb, en tjenestemand efter reglerne istk. 4 skal indbetale i statskassen. Tilsva-rende gælder ved overgang til en statstjene-stemandsstilling fra en stilling, hvis løn erfastsat i henhold til det særlige lønnings-regulativ for tjeneste i Grønland, og vedovergang til en statstjenestemandsstillingfra en pensionsgivende stilling under Fær-øernes landsstyre, i en kommune eller om-vendt, således at pågældendes ret til selv atfå tilbagebetalt pensionsbidrag, eventueltmed tillæg af renter, bortfalder.

StJc. 6. For medlemmer af statsunderstøt-tede pensionskasser eller pensionsfonds, derovergår til pensionsberettigende ansættelse istatens tjeneste, jfr. herved § 54, stk. 2, over-føres for den tid, hvori den pågældende harsvaret fuldt pensionsbidrag efter det fyldte30. år, til statskassen et beløb, der — for såvidt overgang finder sted efter det fyldte 30.år, men inden det fyldte 50. år — udgør 12pct. af den sidst opnåede årlige lønning,hvoraf den pågældende har svaret pensions-bidrag, dog med fradrag af 25 pct. For etmedlem, der på grund af nedsat beskæfti-gelse ikke har svaret fuldt pensionsbidrag,medregnes den tilsvarende tjenestetid kunforholdsmæssigt ved fastsættelsen af overfør-selsbeløbet. Finder overgang sted efter det

Page 88: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

88

Lovudkastet. Gældende lov.

fyldte 50. år, overføres et beløb beregnetefter tilsvarende regler som i 1. punktum an-ført, dog således at hvert år efter det 50. årvil være at regne for 2 år. Beløbet, der over-føres, kan i intet tilfælde være mindre enddet beløb, som pågældende ville kunne fåudbetalt til fri rådighed eller — såfremt be-tingelserne herfor er opfyldt — til anven-delse som indskud i en anden pensionsord-ning ved afsked uden pension, jfr. § 50,stk. 3, ligesom sådan overførsel også findersted ved overgang inden det fyldte 30. år.Finder omvendt overgang sted fra en stats-tjenestemandsstilling til en stilling, hvortiler knyttet pensionsret i en statsunderstøttetpensionskasse eller pensionsfond, overførestilsvarende beløb fra statskassen til vedkom-mende pensionskasse eller pensionsfond.

§50 .Slk. 4. Erhvervelse af højere pensionsan-

ciennitet end den i medfør af bestemmelsernei §§ 54, stk. 2, og 56, stk. 7, hjemlede, somfinder sted enten i henhold til særlige lov-bestemmelser eller anden særlig hjemmel, erbetinget af, at den pågældende tjeneste-mand til statskassen indbetaler et i forholdtil den forøgede anciennitet fastsat bidrag tilpensionering, svarende til et årligt pensions-bidrag på 4 pct. af hans lønning ved hansførste ansættelse i tjenestemandsstilling medfradrag af 25 pct. Har første ansættelse itjenestemandsstilling fundet sted før ikraft-trædelsen af nærværende lov, beregnes efter-betalingsbeløbet af den løn, som tjeneste-manden ville have oppebåret ved omregningaf lønnen ved første ansættelse som tjeneste-mand til den pr. 1. april 1958 gældende.Indbetalingen af dette beløb kan efter fi-nansministerens nærmere bestemmelse skeafdragsvis i et tidsrum af indtil 10 år. Så-fremt en tjenestemand, med hvem en sådanafdragsordning er truffet, pensioneres, indenbeløbet er fuldt indbetalt, nedsættes hanspensionsanciennitet med det antal år, forhvilke efterbetaling af bidrag ikke har fun-det sted. I alle de tilfælde, hvor erhvervelsenaf forhøjet pensionsanciennitet er betingetaf efterbetaling af pensionsbidrag efter for-anstående regler, er den pågældende tjene-stemand dog berettiget til at give afkald påden forøgede anciennitet.

Page 89: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

80

Lovudkastet.

StJc. 3. Den tid, i hvilken en tjenestemandefter sit fyldte 25. år som ansat i offentligtjeneste i Finland, Island, Norge eller Sve-rige har været omfattet af den for tjeneste-mænd i vedkommende land gældende pen-sionsordning eller en dertil svarende stats-finansieret eller statsgaranteret pensions-ordning, medregnes i hans pensionsalder,såfremt der efter den pågældende pensions-ordning på lignende måde foretages med-regning i pensionsalderen af ansættelse ioffentlig tjeneste her i landet. Ved afskedpå grund af alder medregnes en sådanansættelse dog kun, såfremt den har væretefterfulgt af mindst 10 års ansættelse, somefter reglerne i stk. 1 og 2 kan medregnes ipensionsalderen.

Stk. 4. Den tid, i hvilken en tjenestemandhar haft nedsat tjenestetid, indgår tilsva-rende nedsat i pensionsalderen.

Stk. 5. Ministeren for statens lønnings- ogpensionsvæsen træffer efter indhentet ud-talelse fra lønningsrådet bestemmelse om,hvorvidt perioder, i hvilke der gives entjenestemand tjenestefrihed uden løn, kanindgå i pensionsalderen.

Stk. 6. Såfremt en tjenestemand er ansatpå grund af ganske særlige kvalifikationer,kan ministeren efter indhentet udtalelse fralønningsrådet bestemme, at pensionsalde-ren forhøjes med indtil 10 år.

Gældende lov.

§50.Stk. 6. For et medlem, der på

grund af nedsat beskæftigelse ikke har svaretfuldt pensionsbidrag, medregnes den tilsva-rende tjenestetid kun forholdsmæssigt vedfastsættelsen af overførselsbeløbet.

§54 .Stk. 2. For et medlem, der på grund

af nedsat beskæftigelse ikke har svaret fuldtpensionsbidrag, medregnes den tilsvarendepensionsgivende tjenestetid kun forholds-mæssigt.

§ 10. Efter vedkommende styrelses skøn idet enkelte tilfælde kan der gives en tjeneste-mand tilladelse til at træde uden for num-mer uden lønning i begrænset tid, i alminde-lighed ikke ud over 1 år. Under særlige for-hold kan tilladelsen dog udstrækkes til atgælde for indtil 3 år. Sådan tid fradrages vedberegning af alderstillæg og pension.

§54 .Stk. 4. Pensionen kan ikke forøges ved

tjeneste ud over det tidspunkt, til hvilket tje-nestemanden er forpligtet til at søge sinafsked.

§ 55. Såfremt en tjenestemand forud forsin første ansættelse i en med pensionsret for-bunden stilling har gennemgået en særliglangvarig uddannelse af videnskabelig ellerteknisk art eller er antaget i statstj enesten

I'!

Page 90: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

90

Lovudkastet.

§ 5. En tjenestemands pensionsgivendelønningsindtægt er lønnen på det opnåedeløntrin, forøget med eventuelt personligtpensionsgivende tillæg. Lønningsindtægt,der overstiger kr., kommer dog ikkei betragtning ved pensionsberegning.

§ 6. Egenpension udgør for hvert årspensionsalder et basisbeløb på kr.samt et beløb, der andrager procent afden pensionsgivende lønningsindtægt. Pen-sionen kan ikke overstige den til en pensions-alder på 37 år svarende pension.

Stk. 2. Når en tjenestemand begærer af-sked efter at være fyldt 60 år, nedsættespensionen i forhold til den tid, der stårtilbage, indtil han fylder 67 år eller opnården lavere alder, ved hvilken han senestskulle have været afskediget.

Gældende lov.

på grund af ganske særlige kvalifikationer,kan det ved normeringslov bestemmes, at derved pensionsberegning skal godskrives hamet vist antal tjenesteår, der fastsættes underhensyn til alderen ved ansættelsen, men idet højeste 14 år. Erhvervelsen af forhøjetpensionsanciennitet i henhold til denne be-stemmelse er ikke betinget af efterbetaling afpensionsbidrag (jfr. § 50, stk. 4).

§ 51. Til lønningsindtægten, som kom-mer i betragtning ved pensionsberegning,henregnes:a) den i § 84 nævnte lønning,b) pensionsgivende personlige tillæg.

Stk. 2. Til lønningsindtægten henregnesderimod ikke:a) stedtillæg,b) bestillingstillæg,c) ikke-pensionsgivende personlige tillæg,d) honorarer,e) ydelser, hvis særlige bestemmelse ikke er

at give tjenestemanden en indtægt, så-som repræsentationstillæg, kontorholds-godtgørelse, flyttegodtgørelse, hjælp tilbolig, time-, dag- og natpenge, uniformeller uniformsgodtgørelse eller deslige,

f) tilfældige indtægter, såsom belønningerog vederlag for overtidsarbejde,

g) sportler, gebyrer, procenter og andreuvisse indtægter, udbytteandele ellergodtgørelse samt andre ikke i 1. stykkeudtrykkeligt nævnte indtægter,

h) naturalydelser, såsom brugen af tjeneste-jord, fribolig og brændsel, eller erstat-ning herfor.

§ 54. Pensionen beregnes — uden for deti § 57 nævnte tilfælde — efter tjenesteman-dens pensionsalder og på grundlag af hanssidst opnåede løn, jfr. § 51, stk. 1, såledessom denne ville være uden regulering i hen-hold til bestemmelserne i §§ 87 og 88. Fortjenestemænd, der efter §§ 11, 13, stk. 5, 14eller 16 har oppebåret nedsat løn, beregnespensionen af den fulde for stillingen norme-rede løn. Af lønnen indgår følgende procent-dele i pensionsberegningen:af de første 4.000 kr 100 pct.

Page 91: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

91.

Lovudkastet.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 35-37 i lovom statens tjenestemænd finder anvendelseved fastsættelse af fradraget efter stk. 2.

§ 7. En tjenestemand, der er under 60år, og hvis erhvervsevne er nedsat til entredjedel af fuld erhvervsevne eller der-under, har ved afsked af denne årsag rettil en pension, som fastsættes på grundlagaf den pensionsalder, han ville have opnåetved förbliven i tjeneste indtil det tidspunkt,da han skulle have været afskediget pågrund af alder.

Stk. 2. I forbindelse med ansættelse somtjenestemand kan det dog bestemmes, atansættelsen inden for et nærmere fastsattidsrum ikke giver ret til pension efter stk. 1,såfremt afsked finder sted som følge af enallerede ved ansættelsen konstateret lidelse.

§ 8. Finder afsked sted på grund afutjenstdygtighed, som er forårsaget af, atder under udførelse af tjenesten er overgåettjenestemanden en tilskadekomst, der be-grunder krav på erstatning i henhold til lovom forsikring mod følger af ulykkestilfælde,er han berettiget til den egenpension, dergælder for den højeste pensionsalder.

Gældende lov.

af de følgende beløb over 4.000 kr.indtil 8.000 kr 95 pct.

af de følgende beløb over 8.000 kr.indtil 12.000 kr

af de følgende beløb over 12.000 kr.indtil 16.000 kr 75 -

af de følgende beløb over 16.000 kr. 70 -

§ 5 4 .Stk. 3. Pensionen udgør af den i stk. 1

nævnte reducerede lønning, der ligger tilgrund for pensionsberegningen:ved en pensionsalderunder 10 år 50 pct.fra 10-12 - 52 -- 12-14 - 54 -- 14-16 - 56 -- 16-18 - 58 -- 18-20 - 60 -- 20-22 - 62 -- 22-24 - 64 -- 24-26 - 66 -- 26-28 - 69 -- 28-30 - 72 -- 30-31 - 73 -- 31-32 - 74 -

på 32 år og derover 75 -

§ 57. Såfremt en tjenestemand ved ud-førelsen af sin tjeneste kommer således tilskade, at han bliver ude af stand til at be-stride sin hidtidige tjeneste, men dog ikke eraldeles utjenstdygtig, er han (jfr. dog stk. 2)pligtig at overtage anden efter sin uddan-nelse og helbredstilstand passende tjeneste isin hidtidige styrelsesgren, for så vidt sådan

Page 92: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

1)2

Lovudkastet.

Stk. 2. Har en tjenestemand ved grovuagtsomhed eller ved beruselse selv tid-ført eller væsentligt bidraget til tilskade-komsten, kan ministeren for statens løn-nings- og pensionsvæsen bestemme, at for-højet pension efter stk. 1 bortfalder ellernedsættes.

Gældende lov.

tjeneste kan tilbydes, mod vedblivende atoppebære lønning som for den tidligere stil-ling fastsat.

Stk. 2. Når tjenestemanden under disseforhold forbliver i tjenesten, udskydesspørgsmålet om pensionering, indtil afske-digelse af en af de i § 53 nævnte årsager ellereventuelt i henhold til nærværende paragrafs4. stykke finder sted; nægter han at modtageden tilbudte nye stilling, og afskedigelse afdenne grund finder sted, pensioneres tjene-stemanden efter reglerne i § 54. Den tjene-stemand, der ifølge sin udnævnelse ikke erpligtig at lade sig stedligt forsætte, fortaberdog ikke pensionsretten efter nærværendeparagraf, fordi han nægter at modtage enstilling på et andet sted end det, hvor hanhidtil har gjort tjeneste.

Stk. 3. Medfører tilskadekomsten en bli-vende forringelse af arbejdsevnen, uden atden tilskadekomne dog på grund af sammeafskediges, forholdes der i overensstemmelsemed lov nr. 183 af 20. maj 1933 med senereændringer og de sig dertil sluttende bestem-melser vedrørende statsansatte.

Stk. 4. Hvis tilskadekomsten derimodmedfører, at tjenestemanden må afskediges,tilkommer der ham uden hensyn til alder ogtjenestetid den for højeste pensionsalderfastsatte peneion.

Stic. 5. Lige med tilskadekomst regnes ska-delige påvirkninger af højst nogle få dagesvarighed, der skyldes tjenesten eller de for-hold, hvorunder denne foregår, og medførerutj enstdygtighed.

Stk. 6. Udelukket fra behandling efternærværende paragraf er tilskadekomst, somden pågældende tjenestemand selv har hid-ført med forsæt. Har han ved grov uagtsom-hed eller ved beruselse selv hidført eller dogvæsentlig bidraget til tilskadekomsten, kanministeren bestemme, at pensionen efterdenne paragraf skal nedsættes eller bort-falde.

Stk. 7. Ingen kan gøre krav på behandlingefter foranstående regler, medmindre hansnarest muligt, efter at tilskadekomsten erkonstateret, har anmeldt det passerede forsin foresatte.

Stk. 8. Bestemmelserne i § 42 i lov nr. 183af 20. maj 1933 med senere ændringer, be-røres ikke af denne lov.

Page 93: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

93

Lovudkastet.

§ 9. Bliver en pensioneret tjeneste-mand, hvis afsked skyldtes helbredsbetingetutjenstdygtighed, atter tjenstdygtig, harhan, hvis han ikke er fyldt 60 år, pligt tilat lade sig genansætte i sin tidligere stillingeller en anden passende stilling, som hanfør sin afsked ville have haft pligt til atovertage.

Stk. 2. Undlader en af helbredsmæssigeårsager pensioneret tjenestemand trods op-fordring at fremskaffe sådan helbredsoplys-ning som omhandlet i § 29, eller opfylderhan ikke sin pligt efter stk. 1, inddragespensionen, og bestemmelserne i §§ 24-26finder anvendelse. Ved opgørelsen af pen-sionsalderen medregnes dog den tid, i hvilkenhan har modtaget pension.

§ 10. Pensionen inddrages, såfremt enpensioneret tjenestemand på ny opnår an-sættelse, som efter reglerne i § 4 medregnesi hans pensionsalder. Ved senere afsked afpensionsbegrundende årsag er den pågæl-dende berettiget til pension af mindstsamme størrelse som den inddragne pension.

Gældende lov.

§ 6 2 .Stk. 3. Når det godtgøres, at en med til-

skadekomstpension afskediget tjenestemandatter er tjenstdygtig, og han nægter at mod-tage anden efter § 57, stk. 1 og 2, passendestilling, mister han retten til den efter § 57fastsatte forhøjede pension. Nægter den på-gældende eller en med pension efter § 54 pågrund af sygdom afskediget, men attertjenstdygtig tjenestemand at indtræde i sintidligere stilling eller en anden stilling, hvor-til han inden sin afsked havde været pligtigat modtage forflyttelse, bortfalder pensio-nen. Til oplysning om den af en af de nævnteårsager pensioneredes helbredstilstand erfinansministeriet eller den pågældende sty-relse berettiget til, så ofte det findes formåls-tjenligt, dog ikke ud over et tidsrum af 10år fra afskedigelsen at regne, at kræve sig til-stillet lægeattest (jfr. § 63), dog uden udgiftfor den pensionerede. Når denne trods op-fordring undlader at fremskaffe en sådanlægeattest, kan pensionens udbetaling stand-ses, indtil det er bevist, at utjenstdygtig-heden vedblivende består.

§ 62. Pension eller ventepenge bortfalder,når vedkommende atter ansættes eller kon-stitueres i en med pensionsberettigelse for-bunden stilling. Modtager en på ventepengestående tjenestemand ny ansættelse ellerkonstitution i en stilling, der giver mindrelønningsindtægt (jfr. § 51, stk. 1) end deninddragne stilling, beholder han dog så megetaf ventepengene, som er nødvendigt for tilenhver tid at bringe beløbet op til den i dentidligere stilling oppebårne lønningsindtægt;ved senere pensionering tages denne del afventepengene i betragtning som personligttillæg. Når en på ny ansat eller konstituerettjenestemand afskediges fra den nye stilling,er han berettiget til, for så vidt der ikkemåtte tilkomme ham større pension, atoppebære den pension, han tidligere har haft,eller hvorpå han ville have haft krav på dettidspunkt, da udbetaling af ventepenge op-hørte.

Stk. 2. Pension eller ventepenge bortfalderendvidere i følgende tilfælde:a) når den pågældende uden vedkommende

ministers tilladelse modtager tjeneste foren fremmed stat,

Page 94: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

91

Lovudkastet. Gældende lov.

b) når han i et sammenhængende tidsrumaf 3 år ikke har hævet pensionen ellerventepengene uden senere at kunne be-vise lovlig forhindring,

c) når han overbevises om inden sin af-sked at have gjort sig skyldig i sådantforhold, som efter § 60 ville have med-ført tab af pensionsretten. Det påhvileranklagemyndigheden til finansministe-riet at indsende udskrift af domme, der isådanne sager overgår en pensionist.

StJc. 4. Når der tilbydes en på ventepengestående tjenestemand en ny stilling, behand-les han med hensyn til retten til vedvarendeat oppebære ventepenge eller til at få pen-sion efter tilsvarende regler, som ved § 59er fastsat for den tjenestemand, hvis stillinginddrages.

StJc. 5. Såfremt en pensioneret tjeneste-mand efter 1. juli 1922 ansættes i en medpensionsret forbunden stilling i en kommu-ne, et koncessioneret selskab eller en offentligvirksomhed, for hvilken lønning ikke er fast-sat i nærværende lov, behandles han efterreglerne under stk. 1. Ved afsked fra denpågældende tjeneste oppebærer han på nyden ham af staten tillagte pension, dog atder i denne fradrages halvdelen af forskellenmellem den samlede almindelige pensionefter lov eller vedtægt fra de 2 virksomheder(inkl. event, særlige tillæg) og det beløb,som tjenestemanden med den sammenlagtetjenestetid ville have oppebåret efter dennelov i forhold til lønningen ved pensionerin-gen af statstj enesten. På tilsvarende mådeforholdes med pensionen til en efter 1. juli1922 ansat tjenestemand, der oppebærerpension fra en af de nævnte virksomheder ogsenere pensioneres af staten.

Stk. 6. For så vidt i medfør af bestem-melsen i § 42 i lov nr. 183 af 20. maj 1933med senere ændringer en tilskadekommentjenestemand som følge af den ham tillagtepension enten slet ikke eller kun delvis harfået tillagt den erstatning, han ellers villehave været berettiget til efter lovens regler,skal han dog uanset foranstående bestem-melse i tilfælde af senere ansættelse i statenstjeneste eller som ovenfor i stk. 5, 1. punk-tum, anført vedblivende oppebære så storen del af pensionen, som svarer til den bort-

Page 95: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

95

Lovudkastet.

Kapitel 3. Ægtefællejpension.

§ 11. Ægtefællen efter en tjenestemand,der afgår ved døden efter at have opnåeten pensionsalder på mindst 3 år, eller somved sin død var pensioneret, er berettigettil ægtefællepension, medmindre ægteskabetblev indgået på dødslejet, eller efter at denafdøde ægtefælle var fyldt 60 år eller af-skediget med ret til egenpension efter ka-pitel 2.

Stk. 2. Ægtefællen efter en tjenestemand,der er omkommet under udførelse af sintjeneste eller afgået ved døden som følge aftilskadekomst i tjenesten, er dog uanset denafdøde ægtefælles ansættelsestid berettigettil ægtefællepension.

Gældende lov.

faldne erstatnings livrenteværdi ved afske-digelsen. For så vidt angår den i stk. 5, 2.og 3. punktum, omhandlede pensionsbereg-ning, vil, hvad enten ulykkestilfældet erindtrådt i statens eller kommunens tjeneste,den del af pensionen fra stat eller kommune,der beregnet på ovenfor anførte måde træ-der i stedet for erstatningen, være at betragtesom tjenestemanden forlods tillagt, såledesat beløbet holdes uden for beregningen afden endelige pension.

§ 52. Når pension eller ventepenge i hen-hold til denne lov i et helt år ikke er hævet,hjemfalder beløbet for det år til den kasse,hvorpå samme er anvist, medmindre lovligforhindring senere bevises.

§ 64. Den, der bliver enke efter en af dei § 49, stk. 1, nævnte tjenestemænd, somved dødsfaldet enten endnu var i tjenestenog havde erhvervet pensionsalder til op-nåelse af ordinær pension eller oppebarventepenge og havde erhvervet pensions-alder eller var pensioneret, har med de i § 67anførte undtagelser ret til enkepension.

§ 64.Stk. 4. I tilfælde, hvor en af de i § 49,

stk. 1, nævnte tjenestemænd er omkommetved udførelsen af sin tjeneste eller afgåetved døden som følge af tilskadekomst i tje-nesten eller har været pensioneret af sådanårsag (jfr. herved § 57, stk. 5 og 6), tilkom-mer der — uden hensyn til mandens alder ogtjenestetid samt ægteskabets varighed — en-ken den for højeste pensionsalder fastsatteenkepension.

§ 67. Uberettigede til enkepension er tje-nestemænds enker, hvis ægteskabet er ind-gået efter mandens 60. år eller på hans døds-leje eller efter, at han var afskediget medpension eller ventepenge, uden at genind-trædelse i statstjenesten har fundet sted.

§ 67.Stk. 3. Retten til enkepension berøres ikke

af, at separation har fundet sted.Stk. 4. Når en tjenestemands ægteskab

efter at have bestået i mindst 5 år ophævesved skilsmisse, bevarer den fraskilte hustru

Page 96: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

9G

Lovudkastet. Gældende lov.

sin ret til enkepension, medmindre det iskilsmissevilkårene er fastsat, at der ikke til-lægges hende underholdsbidrag, eller der iøvrigt i det enkelte tilfælde måtte være truf-fet bestemmelse om, at hun ikke skal bevareenkepensionsretten. For så vidt der hereftertilkommer den fraskilte hustru ret til enke-pension, optages der i bevillingen eller dom-men en udtrykkelig bestemmelser herom.Den trufne afgørelse kan ikke ændres i med-før af § 71 i lov nr. 276 af 30. juni 1922 omægteskabs indgåelse og opløsning. Såfremtdet den fraskilte hustru tillagte underholds-bidrag ifølge skilsmissevilkårene måtte væregjort tidsbegrænset, er hun kun berettiget tilat oppebære enkepension i det tidsrum, ihvilket hun ville have været berettiget ti]underholdsbidrag.

Stk. 5. Har tjenestemanden indgået nytægteskab, og er såvel hans fraskilte hustrusom enken berettiget til enkepension, delesdenne imellem dem i forhold til det antalpåbegyndte år, hvori hver af dem har væretgift med tjenestemanden; den enkeltes andelskal i det mindste udgør 1/3 af enkepensio-nen, jfr. dog bestemmelsen i stk. 8.

Stk. 6. Den fraskilte hustrus ret til enke-pension bortfalder, når hun indgår nyt ægte-skab, og indtræder ikke på ny, selv om dettesenere ophører ved dødsfald eller skilsmisse.

Stk. 7. Efter mandens død er bortfald afpensionsretten for den ene hustrus vedkom-mende ved dødsfald, nyt ægteskab eller påanden måde uden betydning for den andenhustrus pensionsforhold. Er den fraskiltehustrus andel i pensionen begrænset til et be-stemt tidsrum, jfr. stk. 4, sidste punktum,indtræder enken dog med ophøret af dettetidsrum i den fraskilte hustrus pensions-andel.

Stk. 8. Foranstående regler finder tilsva-rende anvendelse, for så vidt tjenestemandenved sin død efterlader sig flere fraskilte hu-struer; i tilfælde, hvor enkepensionen skaldeles imellem flere end to berettigede, finderen ligedeling sted.

Stk. 9. Såfremt enken allerede ved ægte-skabets indgåelse oppebar egenpension, til-falder hele enkepensionen den eller de fra-skilte hustruer.

Stk. 10. Såfremt tjenestemanden afskedi-ges uden pension, har den fraskilte hustru,

Page 97: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

97

Lovudkastet.

§ 12. Ægtefællepension udgør for hvertårs pensionsalder et basisbeløb påkr. samt et beløb, svarende til 2/3 af egen-pensionen efter § 6, stk. 1.

Stk. 2. Er den afdøde ægtefælle afgået veddøden som følge af tilskadekomst i tjene-sten, udgør pensionen det beløb, der gælderfor den højeste pensionsalder.

Stk. 3. Såfremt den afdøde ægtefællesalder efter fradrag af det antal år, ægte-skabet har varet, overstiger den længst-levende ægtefælles alder ved førstafdødesdød med mere end 10 år, nedsættes ægte-

Gældende lov.

bortset fra det i stk. 4, sidste punktum, om-handlede tilfælde, ret til 1/3 af de ham i hen-hold til § 50, stk. 3, tilkommende pensions-bidrag. Har manden indgået nyt ægteskab,og er også den nye hustru berettiget til vedhans død at oppebære pension efter ham, erden fraskilte hustru dog kun berettiget til enefter reglerne i stk. 5 fastsat andel i nævntetredjedel af pensionsbidragsbeløbet. Er derflere fraskilte hustruer, kommer bestemmel-sen i stk. 8 til anvendelse.

Stk. 11. Så længe den i stk. 4 omhandledeafgørelse ikke behørigt anmeldes over forfinansministeriet, kan dette med frigørendevirkning udbetale pensionen til enken. End-videre kan i så tilfælde det ved tjenesteman-dens fratræden uden pension i henhold til§ 50, stk. 3, tilbagebetalte pensionsbidrags-beløb med frigørende virkning udbetales tilmanden.

§ 58. Ingen kan samtidig oppebære løn-ning som tjenestemand og pension efter reg-lerne i nærværende lov eller samtidig egen-pension og enkepension. Dersom en tjeneste-mands hustru efter mandens død indtrædereller forbliver i tjenestemandsstilling, kanhun dog senere til enhver tid vælge at op-pebære enkepension imod at opgive sin tje-nestemandsstilling uden egenpension.

Stk. 3. Reglerne i nærværende paragrafgælder også, selv om den ene ydelse oppe-bæres som løn eller pension fra en stillingi folkeskolen, folkekirken, Københavns kom-munale skolevæsen eller en stilling, der erforbundet med adgang til pension fra enstatsunderstøttet pensionskasse.

§64.Stk. 2. Enkepensionen beregnes efter tje-

nestemandens pensionsalder samt på grund-lag af hans sidst opnåede løn, jfr. § 54, stk. 1,således at der af denne indgår følgende pro-centdele i pensionsberegningen:

af de første 6.000 kr 100 pct.af de følgende beløb over 6.000 kr.

indtil 12.000 kr 95 -af de følgende beløb over 12.000 kr.

indtil 18.000 kr 80 -af de følgende beløb over 18.000 kr. 55 -

13

Page 98: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

98

Lovudkastet.

fællepensionen efter stk. 1-2 med 2 pct.for hvert år, forskellen overstiger 10 år.

§ 13. Såfremt en tjenestemands efter-levende ægtefælle er berettiget til mere endén ægtefællepension på grundlag af ansæt-telse, som efter § 4 kan medregnes i pen-sionsalderen, sker der kun udbetaling afden ægtefællepension, der er størst.

Gældende lov.

Stk. o. Enkepensionen udgør af den i stk. 2nævnte lønning, der ligger til grund forpensionsberegningen:når mandens pensionsalder udgjordeunder 7 år 35 pct.fra 7-12 - 38 -- 12-16 - 41 -- 16-20 - 44 -- 20-24 - 47 -- 24-28 - 50 -- 28-32 - 53 -- 32 år og derover 56 -

Det er dog en betingelse for at opnå enke-pension beregnet efter mandens pensions-alder på20-24 år, at ægteskabet

har bestået i mindst 10 år,24-28 - , at ægteskabet

har bestået i mindst 15 år,28-32 år, at ægteskabet

har bestået i mindst 20 år,32 år og derover, at ægteskabet

har bestået i mindst 25 år.

§ 65. Den i § 64 omhandlede enkepen-sion skal i det mindste udgøre 3.500 kr. årlig,for så vidt den ikke derved bliver større endhalvdelen af den lønningsindtægt, som man-den sidst oppebar. Er dette tilfældet, bliverenkepensionen at fastsætte lig med nævntehalvdel.

§ 68. Enkepensionen bortfalder:a) når enken indgår nyt ægteskab,b) når hun uden vedkommende ministers

tilladelse modtager tjeneste for en frem-med stat,

c) når hun i et sammenhængende tidsrumaf 3 år ikke har hævet pensionen udensenere at kunne bevise lovlig forhin-dring,

d) når det godtgøres, at manden under sinansættelse havde gjort sig skyldig i etforhold, der ville have medført, at pen-sionsretten for hans vedkommende varfortabt.

Stk. 2. Hvis en enkepension er bortfaldetderved, at enken har indgået nyt ægteskab,er hun berettiget til atter at få den sammepension, når det nye ægteskab ophører veddødsfald eller skilsmisse. Har også den anden

Page 99: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

>)\)

Lovudkastet.

Kapitel 4. Børnepension m. v.

§ 14. En pensioneret tjenestemand er be-rettiget til børnepensionstillæg for sine børn.

Stk. 2. Når en tjenestemand eller pensio-neret tjenestemand afgår ved døden, erhans børn berettigede til børnepension.

Stk. 3. Ketten efter stk. 1 og 2 omfatterstedbørn, som er medtaget til forsørgelse idet fælles hjem.

Stk. 4. For hvert barn kan der kun ud-betales én ydelse efter reglerne i stk. 1-3.Er betingelserne i stk. 1 og 2 til stede sam-tidig, foretages udbetaling efter stk. 2.

§ 15. Børnepensionstillæg og børnepen-sion udgør for hvert barn 2.000 kr. årlig.Børnepension til forældreløse børn udgørdog for hvert barn 4.000 kr. årlig.

Stk. 2. Børnepensionstillæg i forbindelsemed egenpension og børnepension i forbin-delse med ægtefællepension kan dog ikkeoverstige den pensionsgivende lønningsind-tægt. Det samme gælder børnepensioner tilen tjenestemands efterlevende børn tilsam-men.

§ 16. Retten til pension efter § 14 ved-varer indtil barnets fyldte 18. år. Hvis bar-nets uddannelse ikke er afsluttet på dettetidspunkt, og forholdene taler derfor, kanministeren for statens lønnings- og pensions-væsen dog tillade, at der ydes hel ellerdelvis pension, indtil uddannelsen er afslut-tet.

Gældende lov.

ægtefælle været tjenestemand, tilkommer derdog kun enken én enkepension, nemlig den,der ved beregning viser sig at være størst.

§58.Stk. 2. Når den ene af to samgifte tjene-

stemænd afgår ved døden, kan der, hvisomstændighederne taler derfor, af finans-ministeren tilstås den efterlevende, såfremtder efterlades børn, over for hvilke mandenhavde forsørgelsespligt, et børnetillæg tillønning eller egenpension af den i § 66nævnte størrelse. Tilsvarende gælder, så-fremt den ene ægtefælle var tjenestemandog den anden var pensioneret, eller såfremtde begge var pensioneret.

§ 66. Der tilkommer en egenpensionistet tillæg til pensionen på 1.500 kr. årlig forhvert barn under 18 år (herunder stedbørnog adoptivbørn), over for hvilket den på-gældende har forsørgelsespligt. Tilsvarendebørnepensionstillæg ydes til enkepension forde børn (herunder adoptivbørn), over forhvilke tjenestemanden havde forsørgelses-pligt. Børnepensionstillægget udbetales ind-til barnets fyldte 18. år, men denne alders-grænse kan dog med finansministerens god-kendelse i det enkelte tilfælde forhøjes ind-til det 24. år, når forsørgelsen fortsættes tilgennemførelse af en offentlig godkendt ud-dannelse, og forholdene i øvrigt i særlig gradtaler for en dispensation. Egen- eller enke-pension kan i forbindelse med de nævntetillæg ikke overstige % af den til grund forpensionens beregning liggende sidste løn-ningsindtægt, jfr. § 54, stk. 1,1. punktum,ligesom der kun kan ydes et børnepensions-tillæg for hvert barn.

Stk. 2. Pensioner af tilsvarende størrelsetilkommer ligeledes en afdød kvindelig tje-nestemands børn, for så vidt hun ved døds-faldet alene havde forældremyndighedenover disse børn, og forældremyndighedenikke overgår til faderen. Endvidere kan —-uden for de nævnte tilfælde — sådanne pen-sioner tilstås en afdød kvindelig tjeneste-mands børn, for så vidt faderen ikke erstatsansat eller statspensionist og er ude afstand til at forsørge de fælles børn.

Page 100: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

100

Lovudkastet. Gældende lov.

§67.Stk. 12. Den ret, som efter § 66, stk. 1, er

tillagt en enke til pensionstillæg for de børn,over for hvilke den afdøde tjenestemandhavde forsørgelsespligt, tilkommer også tje-nestemandens fraskilte hustru, som har rettil enkepensionen. Er den fraskilte hustruefter reglerne i stk. 4 ikke berettiget til enke-pension, tillægges der hende for de børn,over for hvilke tjenestemanden havde for-sørgelsespligt, en pensionsydelse af den i § 66fastsatte størrelse, idet dog bestemmelsen i§ 68, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse,for så vidt hun har indgået nyt ægteskab.

§68.Stk. 3. Når enkepension bortfalder eller er

bortfaldet på grund af nyt ægteskab, kanpensionstillæg til umyndige børn ifølge be-stemmelse af vedkommende minister beva-res eller på ny tilstås, når det godtgøres, atde økonomiske forhold i det nye ægteskaber sådanne, at hensynet til børnenes for-svarlige opdragelse gør det fornødent eller ihøj grad ønskeligt.

§ 69. Under tilsvarende betingelser somved § 64, stk. 1, bestemt for enker ydes derbørnepension på 2.400 kr. årlig for hvertfader- og moderløst barn (herunder adoptiv-børn) af de i § 49, stk. 1, nævnte personer— uanset disses alder og tjenestetid — nårde pågældende havde forsørgelsespligt overfor børnene. Børnepension udbetales indtildet 18. år, men denne aldersgrænse kan dogmed finansministerens godkendelse i detenkelte tilfælde forhøjes indtil det 24. år,når forsørgelsen fortsættes til gennemførelseaf en offentligt godkendt uddannelse, ogforholdene i øvrigt i særlig grad taler foren dispensation.[i Stk. 2. Efterlader en af de i § 49, stk. 1,nævnte tjenestemænd sig enke, der ikke erberettiget til enkepension, som følge af atmanden ikke havde erhvervet pensionsaldertil opnåelse af ordinær pension, udbetalesder — under i øvrigt tilsvarende betingelser,som gælder for udbetaling af børnepensions-tillæg til enkepension, jfr. §§ 66, 68 — børne-pension på 2.400 kr. årlig for hvert barn(herunder adoptivbørn), over for hvilket hanhavde forsørgelsespligt. Sådan børnepension

Page 101: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

101

Lovudkastet.

Kapitel 5. Særregler.§ 17. Når en tjenestemand bliver afske-

diget efter at være fyldt 60 år, men indensit fyldte 70. år, som følge af, at han harnået den aldersgrænse, der gælder for ved-kommende stilling, fastsættes pensionenefter § 6 og § 12 på grundlag af den pen-sionsalder, han ville have opnået ved tjene-ste indtil 70 års alderen.

§ 18. For militære tjenestemænd, derafskediges inden deres fyldte 60. år somfølge af, at de har nået den for stillingenfastsatte aldersgrænse, indgår hvert af desidste 5 tjenesteår i pensionsalderen med2 år.

Stk. 2. Såfremt en militær tjenestemandefter sin afsked foretter fuld tjeneste i re-serven udover 2 år, forhøjes pensionsalde-ren efter stk. 1 fra det fyldte 60. år medansættelsestiden i reserven.

Gældende lov.

kan for en tjenestemands efterladte børntilsammen ikke overstige % af hans sidstelønningsindtægt, jfr. § 54, stk. 1, 1. punk-tum.

§ 56. Ved pensionsberegningen for over-jordemødre, overplejere, plejere og plejer-sker regnes hvert tjenesteår efter det tids-punkt, da pensionsalderen er 18 år, for 2 år.For sygeplejersker med en pensionsalder påover 20 år er pensionsprocenten:

Ved en pensionsalderfra 20-21 år 62 pct.- 21-22 år 64 -- 22-23 år 66 -- 23-24 år 68 -- 24-25 år 69 -- 25-26 år 70 -- 26-27 år 71 -- 27-28 år 72 -- 28-29 år 73 -- 29-30 år 74 -

på 30 år og derover 75 -Stk. 2. Ved pensionering af tjenestemænd

under militæretaterne, der regelmæssigt af-skediges i yngre alder, bliver pensionen, nårdisse i sådan alder afskediges eller søger deresafsked i henhold til § 38 i lov om forsvaretsordning (personellet ved værnene, korpsenem. fi.), for så vidt angår pensionsalderen, atfastsætte efter de forud for 1. oktober 1919gældende regler, såfremt der herved opnåset for tjenestemanden gunstigere resultat.Dette gælder også når de pågældende afske-diges på grund af svagelighed eller vedafskedigelse på ventepenge. For de nævntetjenestemænd bliver ved beregning af tje-nestetiden hvert år, hvori vedkommendehar gjort felttog eller været udkommandereti anledning af krig og på krigsfod, at regnefor 2 år.

Sik. 3. Såfremt afskedigelse af en tjeneste-mand finder sted i henhold til § 38 i lov omforsvarets ordning (personellet ved værnene,korpsene m. fl.) ved det 60. år eller en andenaldersgrænse efter dette tidspunkt, der erlavere end den i § 53, stk. 1, omhandledealmindelige aldersgrænse for tjenestemænd,regnes ved pensionsberegning efter § 54 hverttjenesteår efter det fyldte 53. år for 2 år.

Stk. 4. For afskedigede militære tjeneste-mænd, der indkaldes til tjeneste i reserven

Page 102: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

102

Lovudkastet.

§ 19. Ministeren for statens lønnings- ogpensionsvæsen kan efter indhentet udtal-else fra lønningsrådet bestemme, at stats-borgere i de øvrige nordiske lande, somhar ansættelse inden for det i § 1 angivneområde på tilsvarende vilkår som tjeneste-mænd i pensionsmæssig henseende behandlesefter reglerne i denne lov.

Kapitel 6. Efterindtægt.§ 20. Ægtefællen efter en tjenestemand,

som ved sin død oppebar lønning eller varpensioneret, er berettiget til efterindtægt,medmindre ægteskabet var opløst ved skils-misse. Efterlader den pågældende sig ikkeægtefælle, men børnepensionsberettigedebørn, er disse berettigede til efterindtægt.

Stk. 2. Efterindtægt efter en person, somved sin død var berettiget til ægtefællepen-sion i henhold til denne lov, tilkommer debørn af den pågældende, der er berettigedetil børnepension efter den først afdøde ægte-fælle.

Stk. 3. Afgår en tjenestemand ved dødenuden at efterlade sig ægtefælle eller børne-pensionsberettigede børn, er hans bo beret-tiget til efterindtægt.

Gældende lov.

og her forretter fuld tjeneste ud over 2 år,vil den tillagte pension ved hjemsendelseefter det fyldte 60. år eller — såfremt denpågældende på dette tidspunkt allerede erhjemsendt — ved opnåelse af nævnte leve-alder kunne omberegnes således, at den sam-lede tjeneste i linjen og reserven lægges tilgrund ved pensionsalderens fastsættelse.

Stk. 5. Den tid, som en militær tjeneste-mand — forud for ansættelsen i tjeneste-mandsstillingen — har forrettet tjeneste ireserven ud over 2 år efter det fyldte 28. år,bliver at medtage ved fastsættelsen af pen-sionsalderen som tjenestemand efter bestem-melsen i § 54, stk. 2.

§ 75. Ægtefællen efter en tjenestemand,som ikke stod uden for nummer, og somhavde lovbestemt adgang til pension af sta-ten eller nød ventepenge, pension eller fast-understøttelse for tjenestetid, er berettigettil i 3 måneder efter ægtefællens død atoppebære som efterindtægt månedlig 1/12 afhenholdsvis sidste tjenesteindtægt, vente-penge, pension eller understøttelse. Såfremtægtefælle ikke efterlades, tilfalder sammeret tjenestemandens uforsørgede børn under18 år, forudsat at disse ved dødsfaldet varundergivet den pågældendes forældremyn-dighed. Hvis tjenestemanden afgår veddøden som følge af tilskadekomst i tjenestenog dødsfaldet indtræffer som umiddelbarfølge af tilskadekomsten, vil den foran hjem-lede adgang til efterindtægt omfatte et tidt-rum af 12 måneder efter dødsfaldet.

Page 103: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

103

Lovudkastet.

§ 21. Efterindtægt udgør for hver månedet beløb svarende til den sidst udbetaltelønningsindtægt eller pension.

Gældende lov.

Stk. 2. For så vidt der med den afdødesstilling var forbundet tjenestebolig, har detil efterindtægt berettigede endvidere indenfor et tidsrum af 3 måneder ret til at bliveboende i boligen på de for tjenestemandenfastsatte vilkår. Kontorlokaler og andre tiltjenstlig brug bestemte lokaler skal dogstraks franyttes, ligesom det efter omstæn-dighederne kan pålægges de efterladte atstille i det mindste ét beboelsesværelse tilrådighed for den, som skal beklæde stillingenefter den afdøde.

Stk. 3. Efterindtægt tilkommer ikke enfraskilt hustru, selv om hun efter reglerne i§ 67 er berettiget til pension, men retten tildenne indtræder straks fra den 1. i månedenefter mandens død.

Stk. 4. For så vidt tjenestemanden efter-lader sig børn under 18 år, som i henholdtil stk. 1, 2. pkt., ikke er berettigede tilefterindtægt, kommer den dem i henhold til§ 69 tilkommende børnepension til udbeta-ling straks fra den 1. i måneden efter tjene-stemandens død.

§ 76. Hvis tjenestemandens efterladteægtefælle dør inden udløbet af de 3 måneder,i hvilke den pågældende er berettiget til atnyde efterindtægt i henhold til denne lov,indtræder efterladte, uforsørgede børn under18 år i retten til efterindtægt.

Stk. 2. Når en enke, som oppebærer enke-pension eller understøttelse fra staten, dørog efterlader sig uforsørgede børn under 18år, har disse ret til i 3 måneder efter mode-rens død at oppebære månedlig 1/12 af hen-des pension (med børnepensionstillæg) ellerunderstøttelse.

Stk. 3. Når tiden for den afdøde enkesefterindtægt udløber, indtræder de efter-ladte, uforsørgede børn under 18 år i enkensret til pension, dog således at retten tilefterindtægt og pension tilsammen kun til-kommer børnene i fulde 3 måneder eftermoderens død.

§ 79. Til tjenesteindtægt henregnes heleden fra statstjenesten (være sig fra en ellerflere styrelsesgrene) hidrørende varige ind-tægt, hvad enten den er pensionsberettigen-de eller ikke, såsom lønning, naturalydelser(f. eks. brugen af tjenestejord, tjenestebolig

Page 104: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

104

Lovudkastet.

§ 22. Retten til efterindtægt omfatter ettidsrum af 3 måneder efter dødsfaldet, jfr.dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Er en tjenestemand afgået ved dø-den som umiddelbar følge af tilskadekomstunder udførelse af tjenesten, omfatter rettentil efterindtægt efter § 20, stk. 1, et tidsrumaf 12 måneder.

Stk. 3. Ægtefællens ret til efterindtægtefter en tjenestemand, der er afgået ved dø-den, før ægtefællen efter § 11 er berettiget tilægtefællepension, omfatter et tidsrum af9 måneder.

§ 23. Hvis en ægtefælle, som er berettigettil efterindtægt, afgår ved døden inden efter-indtægtsperiodens udløb tilkommer den del

Gældende lov.

og brændsel) eller erstatning for sådanneydelser, bestillingstillæg, personlige tillæg,stedtillæg, hjælp til bolig, faste årlige hono-rarer, akkordoverskud og deslige. — Der-imod hentegnes ikke til tjenesteindtægtenvederlag én gang for alle, belønninger,straffeandele, sygehjælp og lignende under-støttelser, ej heller repræsentationstillæg,kontorholdsgodtgørelse, befordringsgodtgø-relse, flyttegodtgørelse, time-, dag- og nat-penge, kørepenge, uniform eller uniforms-godtgørelse eller andre ydelser, hvis særligebestemmelse ikke er at give tjenestemandenen indtægt.

Stk. 2. Ved efterindtægtens udbetalingfradrages de forskellige mere eller mindrevarige indeholdelser, der — hvis tjeneste-manden havde levet — ville være blev fra-draget i hans løn til dækning af afdrag pålønningsforskud eller gæld (jfr. § 34), somikke dækkes på anden måde, enkeforsørgel-sespræmier, pensionsbidrag og deslige.

§64 .Stk. 5. Den, der bliver enke efter en af

de i § 49, stk. 1, nævnte tjenestemænd udenat være berettiget til enkepension, som følgeaf at manden ikke havde erhvervet pensions-alder til opnåelse af ordinær pension, er be-rettiget til et beløb svarende til 2 års lønberegnet på grundlag af tjenestemandenssidst udbetalte lønningsindtægt, jfr. §§ 51,stk. 1, 87 og 88. Denne ydelse udbetalesenken fra udløbet af efterindtægtsperiodenmed månedlige beløb, der ikke overstiger dentil laveste pensionsalder efter stk. 3 svarendeenkepension på udbetalingstidspunktet. Fi-nansministeriet kan tillade, at beløbet ud-betales over en kortere periode eller på éngang, såfremt det godtgøres at hensynet tilenkens fremtidige erhvervsvirksomhed gørdet fornødent eller i høj grad ønskeligt.

Page 105: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

105

Lovudkastet.

af efterindtægten, som ikke er udbetalt veddødsfaldet, førstafdødes børnepensionsbe-rettigede børn. Så længe denne efterindtægtudbetales til børnene, har disse ikke ret tilefterindtægt efter § 20, stk. 2.

Stk. 2. Så længe den længstlevende ægte-fælles ret til efterindtægt vedvarer, sker derikke udbetaling af ægtefællepension eller afbørnepension til den længstlevende ægte-fælles børnepensionsberettigede børn.

Stk. 3. Børnepension til børn, der er be-rettigede til efterindtægt i medfør af § 20,stk. 1, udbetales ikke, så længe retten tilefterindtægt vedvarer. I tilfælde, hvorbørnepension er større, end efterindtægtenville blive, træder børnepensionen dog iefterindtægtens sted.

Gældende lov.

§ 77. Hvis et uforsørget barn fylder 18 åreller afgår ved døden inden udløbet af efter-indtægtsperioden, tilfalder dets part de øv-rige til efterindtægt berettigede.

§ 78. I de tilfælde, hvor pensionen tilfader- og moderløse børn er større, end efter-indtægten ville blive, træder børnepensioneni efterindtægtens sted.

§ 80. For de i § 74 nævnte arbejdere oghåndværkere opgøres den pågældendes tje-nesteindtægt under hensyn til vedkommen-des normale indtægt i et helt år, beregnetpå grundlag af den på dødsdagen gældendedag- eller timeløn med tillæg af hans faktiskoppebårne yderligere indtægt, hidrørendefra akkordoverskud, vederlag for overtids-arbejde og deslige i det sidste år, i hvilkethan har udført tjeneste.

Stk. 2. For tjenestemænd, der foruden denfaste løn har haft uvisse indtægter, opgørestjenesteindtægten ved til den pågældendesfaste årsløn på dødsfaldets tid at lægge dehans stilling tilfaldne uvisse indtægter i detsidste år før hans død, for så vidt de ikkehar været bestemt til dækning af stillingenskontorudgifter eller deslige (jfr. § 79. stk. 1).

§ 81. Ved uforsørgede børn forestås idette kapitel alle børn (herunder også sted-børn og adoptivbørn), over for hvem tjene-stemanden, henholdsvis tjenestemandensefterladte ægtefælle, ifølge lovgivningensalmindelige regler ved sin død havde for-sørgelsespligten .

Page 106: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

106

Lovudkastet.

Kapitel 7. Opsat pension.§ 24. En tjenestemand, der har opnået

en pensionsalder på mindst 3 år, og somfratræder tjenesten uden at være berettigettil pension efter § 2, har ret til en pensions-ydelse svarende til egenpension beregnetefter § 6, stk. 1, jfr. § 27, på grundlag af hanspensionsalder og pensionsgivende lønnings-indtægt ved fratrædelsen (opsat pension).Dette gælder dog ikke, hvis tjenestemandenovergår til anden ansættelse, som efter § 4medregnes i hans pensionsalder.

Stk. 2. Opsat pension udbetales fra den1. i måneden efter det fyldte 67. år. Ind-træder der efter afskedigelsen erhvervs-udygtighed, der medfører tilkendelse afoffentlig invalidepension, udbetales pensio-nen dog fra samme tidspunkt som invalide-pensionen.

Stk. 3. Retten til opsat pension ophører,såfremt den pågældende på ny ansættes ien stilling, i hvilken ansættelsen efter § 4kan medregnes i hans pensionsalder.

§ 25. Når en person, der var berettigettil opsat pension, afgår ved døden, harægtefællen ret til en pension, der udgør 2/3af den pension, hvortil afdøde var berettiget.Dette gælder dog ikke hvis ægteskabet blevindgået på dødslejet, eller efter at den af-døde ægtefælle var fyldt 60 år.

Stk. 2. Pension efter stk. 1 udbetales medvirkning fra den 1. i måneden efter døds-faldet.

Gældende lov.

§ 82. Efterindtægt udbetales månedligforud, og begyndelsestidspunktet for udre-delsen er dagen efter den sidste dag ellerperiode (uge, måned), for hvilken der ereller bliver udbetalt lønning, ventepenge,pension eller understøttelse. Hvis en i tje-nesten afdød tjenestemand ikke ved døds-faldet oppebar lønning, udredes dog efter-indtægten fra dagen efter dødsfaldet.

§ 83. De i dette kapitel fastsatte reglergælder også for efterladte efter ikke-tjeneste-mænd, der har lovbestemt adgang til pen-sion, og kan af finansministeren gøres anven-delige på efterladte efter sådanne ikke-tje-nestemænd, som ifølge bevillingspraksis haradgang til fast understøttelse for tjenestetid.

§50.Stk. 3. Såfremt en tjenestemand efter

denne lovs ikrafttræden afskediges uden pen-sion, udbetales ved fratrædelsen de indbe-talte pensionsbidrag med renter 4 pct. p.a.af det ved hvert års begyndelse indeståendebeløb med tillæg af 2 pct. af de i fratrædel-sesåret tilkomne beløb. Fratræder tjeneste-manden efter eget ønske efter at have væretansat mindst 5 år i pensionsberettigendetjenestemandsstilling, kan han dog i stedetkræve at få en godtgørelse, der svarer til detdobbelte af de af ham selv indbetalte pen-sionsbidrag med renter som anført. Sidst-nævnte godtgørelse skal — medmindre fi-nansministeriet tillader anden anvendelse —indbetales til en under statstilsyn ståendepensionskasse eller den forsikringsmæssigepensionsordning, hvortil den pågældendemåtte overgå, eller, hvis dette ikke bliver til-fældet, anvendes som indskud til en tidligstved det 60. år opsat pensionsforsikring ellerlivrente i et anerkendt livsforsikringsselskab(pensionsforsikringsselskab). Pensionsfor-sikring m. v., der er tegnet for beløb, der så-ledes er overført til en pensionskasse elleranden forsikringsmæssig pensionsordning,kan ikke senere tilbagekøbes uden finans-ministeriets samtykke. Tilbagebetaling afpensionsbidrag eller overførelse af bidrag tilen pensionskasse eller pensionsforsikringm. v. kan dog ikke finde sted ved ansøgtafsked mindre end 5 år før det tidspunkt,hvor tjenestemanden kan søge sin afsked

Page 107: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

107

Lovudkastet.

§ 26. Når en person, der var berettigettil opsat pension, afgår ved døden, er hansbørn fra den 1. i måneden efter dødsfaldetberettigede til en pension, der for hvertbarn udgør 10 pct. af den pension, hvortilafdøde var berettiget. For så vidt der ikkeudbetales ægtefællepension, udgør pensio-nen for hvert barn 20 pct. af den opsattepension.

Stk. 2. Pension efter stk. 1 i forbindelsemed pension til ægtefællen kan dog ikkeoverstige pensionen efter § 24. Det sammegælder de samlede pensioner til efterlevendebørn.

Stk. S. Retten til børnepension efterstk. 1 vedvarer indtil barnets fyldte 18. år.

Gældende lov.

med pension på grund af alder. Genansættesen tjenestemand, og genansættelsen er for-bundet med pensionsret, må de tilbage-betalte pensionsbidrag eller den udbetaltegodtgørelse på ny indbetales med renter, be-regnet efter foranstående regler.

§ 60. Den, som afskediges, fordi han hargjort sig skyldig i et strafbart forhold, derbegrunder en nærliggende fare for misbrugaf stillingen, mister retten til pension.

§ 61. Når en pensionsberettiget tjeneste-mand afskediges på grund af tjenesteforseel-ser eller misligheder, der, uden at medføretab af pensionsretten i henhold til § 60, gørham uskikket til at forblive i sin stilling, be-stemmes det ved finanslov eller tillægsbevil-lingslov, hvorvidt han skal have pension, ogi bekræftende fald af hvilken størrelse.

§50 .Stk. 5. Finder overgang sted fra en pen-

sionsgivende stilling i folkekirken, folkesko-len eller Københavns kommunale skole-væsen til en statstjenestemandsstilling elleromvendt med bevarelse af pensionsret, even-tuelt under medtagelse af pensionsancienni-tet, overføres henholdsvis til statskasseneller vedkommende kasse de i den pågælden-des lønning indeholdte pensionsbidrag udenrenter. De fra vedkommende kasse til stats-kassen således overførte beløb fradrages idet beløb, en tjenestemand efter reglerne istk. 4 skal indbetale i statskassen. Tilsva-rende gælder ved overgang til en statstjene-stemandsstilling fra en stilling, hvis løn erfastsat i henhold til det særlige lønningsregu-lativ for tjeneste i Grønland, og ved over-gang til en statstjenestemandsstilling fra enpensionsgivende stilling under Færøerneslandsstyre, i en kommune eller omvendt, så-ledes at pågældendes ret til selv at få tilbage-betalt pensionsbidrag, eventuelt med tillægaf renter, bortfalder.

Stk. 6. For medlemmer af statsunderstøt-tede pensionskasser eller pensionsfonds, derovergår til pensionsberettigende ansættelse istatens tjeneste, jfr. herved § 54, stk. 2, over-føres for den tid, hvori den pågældende harsvaret fuldt pensionsbidrag efter det fyldte30. år, til statskassen et beløb, der — for så

Page 108: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

108

Lovudkastet.

Kapitel 8. Regulering.§ 27. Når der sker generel ændring af løn

til tjenestemænd, foretages tilsvarende regu-lering af pensioner og efterindtægt efter be-stemmelserne i kapitel 2-6. Egenpensionensog ægtefællepensionens basisbeløb, den i§ 5 fastsatte beløbsgrænse for den pensions-givende lønningsindtægt samt de efter § 15gældende satser for børnepensionstillæg ogbørnepension reguleres på samme måde.

Gældende lov.

vidt overgang finder sted efter det fyldte 30.år, men inden det fyldte 50. år — udgør 12pct. af den sidst opnåede årlige lønning,hvoraf den pågældende har svaret pensions-bidrag, dog med fradrag af 25 pct. For etmedlem, der på grund af nedsat beskæfti-gelse ikke har svaret fuldt pensionsbidrag,medregnes den tilsvarende tjenestetid kunforholdsmæssigt ved fastsættelsen af over-førselsbeløbet. Finder overgang sted efterdet fyldte 50. år, overføres et beløb beregnetefter tilsvarende regler som i 1. punktum an-ført, dog således at hvert år efter det 50. årvil være at regne for 2 år. Beløbet, der over-føres, kan i intet tilfælde være mindre enddet beløb, som pågældende ville kunne fåudbetalt til fri rådighed eller — såfremt be-tingelserne herfor er opfyldt — til anven-delse som indskud i en anden pensionsord-ning ved afsked uden pension, jfr. § 50, stk.3, ligesom sådan overførsel også finder stedved overgang inden det fyldte 30. år. Finderomvendt overgang sted fra en stats tjeneste-mandsstilling til en stilling, hvortil er knyt-tet pensionsret i en statsunderstøttet pen-sionskasse eller pensionsfond, overføres til-svarende beløb fra statskassen til vedkom-mende pensionskasse eller pensionsfond.

§67 .Stk. 2. Såfremt det før eller efter døds-

faldet godtgøres, at manden under sin an-sættelse havde gjort sig skyldig i et forhold,der efter § 60 ville have medført pensions-rettens fortabelse, er enken ligeledes uberet-tiget til enkepension; måtte hans forholdderimod henføres under § 61, bestemmes detved finanslov eller tillægsbevillingslov, hvor-vidt enken skal have pension, og i bekræf-tende fald af hvilken størrelse.

§ 89. Pension eller ventepenge, der ydesi henhold til denne lov, forhøjes eller ned-sættes efter bestemmelserne i §§ 87 og 88,idet pensionen (ventepengene) træder i ste-det for den i § 84 nævnte lønning ved bereg-ningen af forhøjelsen eller nedsættelsen.

For pensioner og ventepenge under 11.900kr. fastsættes størrelsen af en portion over-enskomsttillæg i henhold til § 88 dog således:

Page 109: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

109

Lovudkastet.

Stk. 2. Pensioner efter SS 24-26 reguleresefter bestemmelsen i stk. 1, når udbetalingpåbegyndes.

Kapitel 9. Forskellige bestemmelser.

§ 28. Afgørelse om, hvorvidt betingel-serne for at oppebære ydelser efter dennelov er til stede, træffes af ministeren forstatens lønnings- og pensionsvæsen.

Stk. 2. Afgørelser, som efter denne lovberor på en helbredsbedømmelse, træffesefter indhentet udtalelse fra et nævn, Nævnetfor helbredsbedømmelser i tjenestemands-sager.

Stk. 3. Ministeren træffer nærmere be-stemmelse om sammensætningen af det istk. 2 omhandlede nævn og om dettes virke-område.

Gældende lov.

Pension (ventepenge)kr. kr.

indtil 5.099 185.100- 8.499 308.500-11.899 36

§ 89. A. I de tilfælde, hvor ydelse af over-enskomsttillæg i medfør af § 88, jfr. § 89,medfører, at en pensionist, som ikke opfyl-der betingelserne for at opnå folkepensionensmindstebeløb, mister adgangen til alleredeerhvervet indtægtsbestemt folkepension ogderved lider nedgang i samlet offentlig efter-lønydelse, kan der efter finansministerensnærmere bestemmelse ydes den pågældendeet personligt tillæg til hel eller delvis udlig-ning af nedgangen i samlet indtægt fra detoffentlige. Tillægget bortfalder fra det tids-punkt, da den pågældende opnår adgang tilmindstebeløbet. Et tilsvarende personligttillæg kan af finansministeren ydes i andretilfælde, hvor forhøjelsen af pensionen medoverenskomsttillæg måtte medføre nedgangi den af pensionisten allerede oppebårne sam-lede offentlige efterlønydelse.

§»•Sik. 3. Forud for den enkelte afskedigelse

træffer finansministeren bestemmelse om,hvorvidt tjenestemanden har ret til pension,jfr. dog § 19.

§ 19. En tjenestemand kan ikke for dom-stolene indbringe andre af tjenestemandsfor-holdet opstående pekuniære krav på stats-kassen end sådanne, der hidrører fra lov-bestemmelser om lønning, pension ellerventepenge.

Stk. 2. For at kunne rejse en sag over fordomstolene må den pågældende have gjortskriftlig indsigelse over for styrelsen inden 6måneder efter beløbets udbetaling eller næg-telse af udbetaling og udtaget stævning inden6 måneder efter modtagelsen af centralsty-relsens svar, der skal foreligge senest 3 må-neder efter, at den skriftlige indsigelse errejst over for pågældende styrelse. Disse fri-ster gælder dog ikke, for så vidt sagen angårpensionsspørgsmål.

Stk. 3. Såfremt der fra statens side sker forstor udbetaling til tjenestemænd, pensioni-ster eller sådannes efterladte — være sigegentlig lønning, særlige tillæg, honorar,

Page 110: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

110

Lovudkastet.

§ 29. Til brug ved afgørelser, som efterdenne lov beror på en helbredsbedømmelse,kan ministeren forlange sådanne helbreds-oplysninger, som han anser for nødvendige,samt kræve, at den pågældende underkastersig særlige undersøgelser, eventuelt underindlæggelse til observation på hospital.

§ 30. Ministeren for statens lønnings- ogpensionsvæsen fastsætter nærmere regler omudbetaling af ydelserne efter denne lov.

Gældende lov.

ventepenge, pensioner, efterindtægt, særligeydelser m. v. — kan det for meget udbetaltebeløb kun kræves tilbagebetalt, når kravderom rejses over for den pågældende inden15 måneder efter udbetalingen; denne fristgælder dog ikke, når og så længe den urigtigeudbetaling skyldes fejlagtige eller mang-lende oplysninger fra den pågældendes side.

§ 6 2 .Stk. S, 3. pkt. Til oplysning om den af en

af de nævnte årsager pensioneredes helbreds-tilstand er finansministeriet eller den pågæl-dende styrelse berettiget til, så ofte detfindes formålstjenligt, dog ikke ud over ettidsrum af 10 år fra afskedigelsen at regne,at kræve sig tilstillet lægeattest (jfr. § 63),dog uden udgift for den pensionerede.

§ 63.1 alle tilfælde, hvor der til oplysningom en tjenestemands eller en pensionistshelbredstilstand i henhold til denne lov ellerifølge praksis udkræves lægeattest, er ved-kommende styrelse berettiget til at forlange,at sådan skal være udstedt af en embeds-læge. Såfremt de tilvejebragte oplysningerikke er tilstrækkelige til at bedømme denpågældendes tjenstdygtighed m. v., er fi-nansministeriet eller vedkommende styrelseberettiget til at fordre, at han — uden udgiftfor sig — underkaster sig en sådan særlig un-dersøgelse (derunder indlæggelse til obser-vation på hospital),som anses for nødvendigi så henseende.

§ 50. Pensionerne afholdes af statskassen,for så vidt de ikke efter de regler, som hidtilhar været gældende eller herefter måtte blivefastsat, udredes på anden måde.

Sik. 2. Som bidrag til dækning af udgif-terne ved pensioneringen afkortes ved hverlønningsudbetaling 3% pct. i den enhver tje-nestemand tillagte lønningsindtægt, jfr. §51,stk. 1, sammenholdt med §§ 87 og 88. Fortjenestemænd, der ikke ved deres ansættelseeller genansættelse har kunnet præstere til-fredsstillende helbredsattest, jfr. § 6, stk. 6,og § 13, stk. 6, forhøjes dette bidrag efterfinansministerens nærmere bestemmelse un-der hensyn til statens forøgede pensions-risiko som følge af de pågældende invalidite-

Page 111: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

I l l

Lovudkastet. Gældende lov.

ter eller helbredsmangler. I de tilfælde, hvorlønningsindtægten midlertidigt er nedsat ihenhold til §§ 11, 14 og 16, beregnes afkort-ningen kun af den lønningsindtægt, som fak-tisk udbetales.

§ 50.Stk. 7. Statens ydelse til kongen og det

kongelige hus' årpenge bærer hver især dedem vedkommende pensioner og understøt-telser. Ved tronskifte forholdes efter lov nr.109 af 21. marts 1950 om udredelse af pen-sioner ved tronskifte.

§ 3 2 .Stk. 3. Udbetaling af egenpension eller

ventepenge tager sin begyndelse fra udløbetaf det tidsrum, for hvilket udbetaling af lønhar fundet sted; såfremt den pågældendeimidlertid ved afskedigelsen står uden fornummer eller af anden grund ikke oppebærerlønning, tager ovennævnte udbetaling sinbegyndelse fra afskedigelsen. Enkepensionog børnepension kommer til udbetaling, nårdet tidsrum er udløbet, for hvilket der erudbetalt efterindtægt (jfr. dog § 76 i kapitletom efterindtægt), eller, hvis sådan ikke erudbetalt, fra dagen efter den sidste dag, forhvilken der er udbetalt lønning, ventepengeeller pension til tjenestemanden.

§ 31. Lønninger, som er fastsat årsvis,ventepenge og pensioner udbetales månedligog forud ved hver måneds begyndelse, dogsåledes at dersom udbetalingsdagen falder påen helligdag, skal udbetalingen finde sted påden sidste søgnedag i den foregående måned.Søgnedage, på hvilke det udbetalende kon-tor er lukket i henhold til lov, anordning ellerministeriel bekendtgørelse, sidestilles i dennehenseende med helligdage. Tjenestemandensdød eller afskedigelse, efter at sådan udbeta-ling har fundet sted, men før månedens ud-løb, giver ikke staten noget krav på tilbage-betaling af det for den efterfølgende månedforudbetalte beløb. Hvis efterindtægt oppe-bæres, vil beløbet dog være at udligne i efter-indtægten.

Stk. 2. Finansministeren kan tillade, at ud-betaling finder sted indtil 6 søgnedage førden i stk. 1 anførte forfaldsdag. Dør ellerafskediges tjenestemanden i tidsrummet

Page 112: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

112

Lovudkastet.

StJc. 2. Efter regler, der fastsættes af mi-nisteren, kan de berettigede give transportpå ydelser efter denne lov til låneinstitutter,der af ministeren er godkendt hertil.

Stk. 3. Bortset fra det tilfælde, der ernævnt i stk. 2, kan de berettigede ikkeoverdrage, pantsætte eller på anden måderåde over ydelser efter denne lov, der ikkeer udbetalt.

Gældende lov.

mellem udbetalingen og forfaldsdagen, kandet udbetalte beløb kræves tilbagebetalt.

Stk. 3. Dødsfald eller uansøgt afgang i denmåned, for hvilken udbetaling har fundetsted, medfører ikke tilbagebetaling af nogendel af det forud oppebårne månedsbeløb.

Stic. 4. Ved udregning af det månedligebeløb for de enkelte lønningsdele eller afandre ydelser til tjenestemænd eller pensio-nister såvel som fradrag i lønning eller pen-sion forhøjes brøkdele af øre til hel øre.

§ 82. Efterindtægt udbetales månedligforud, og begyndelsestidspunktet for ud-redelsen er dagen efter den sidste dag ellerperiode (uge, måned), for hvilken der er ellerbliver udbetalt lønning, ventepenge, pen-sion eller understøttelse. Hvis en i tjenestenafdød tjenestemand ikke ved dødsfaldetoppebar lønning, udredes dog efterindtæg-ten fra dagen efter dødsfaldet.

§ 35. Bortset fra de i § 34 nævnte for-skrivninger kan endnu ikke udbetalt løn-ning, efterindtægt, ventepenge eller pensionikke bortgives, sælges eller pantsættes. Til-svarende gælder de ved en tjenestemandsfratrædelse til udbetaling forfaldne pensions-bidrag, jfr. § 50, stk. 3. Med hensyn til ud-læg og arrest i de nævnte ydelser gælderreglerne i lov om rettens pleje §§ 513 og 614.

§ 34. Tjenestemænd kan efter nærmere affinansministeren fastsatte regler give for-skrivninger på deres løn, men sådanne for-skrivninger har alene retskraft, når de givestil lånefond eller pengeinstitutter, som af fi-nansministeren er anerkendt som berettigedetil at modtage dem, og de må i forbindelsemed eventuelle renter og afdrag på lønnings-forskud, jfr. § 33, stk. 2, ikke indeholde for-pligtelse til afdrag af mere end 1j8 af delønningsbeløb, som ved lånets stiftelse udbe-tales til tjenestemanden. For så vidt angårde ved en tjenestemands fratræden til udbe-taling forfaldne pensionsbidrag, jfr. § 50,stk. 3, 1. punktum, vil forskrivning kunnegives på højst 1/8 af beløbet.

Stk. 2. Tilsvarende regler gælder med hen-syn til forskrivninger på efterindtægt, vente-penge og pension.

Page 113: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

113

Lovudkastet.

Kapitel 10. Ikrafttrædelses- og over-gangsbestemmelser.

§ 31. Denne lov træder i kraft samtidigmed og har virkning fra samme tidspunktsom lov om statens tjenestemænd.

Stk. 2. Om ophævelse af den hidtil gæl-dende lovgivning om tjenestemænds pensionm. v. gælder reglerne i § 50 i lov om statenstjenestemænd.

Gældende lov.

§ 124. Ved nærværende lovs ikrafttrædenophæves lov nr. 301 af 6. juni 1946 om sta-tens tjenestemænd med de sig dertil slutten-de senere love med undtagelse af de bestem-melser, som udtrykkeligt opretholdes vednærværende lov og ved lov om normering ogkla?sincering af statstjenestemandsstillinger.Endvidere ophæves lov nr. 104 af 30. marts1935 om tilsyn m. v. vedrørende de undersocialministeriet hørende særforsorgsanstal-ter.

§ 125. Denne lov træder i kraft straks.Stk. 2. De i denne lov indeholdte lønnings-

regler og dermed samhørende bestemmelserhar virkning fra 1. april 1958 at regne fortjenestemænd m. fl., der var ansat den nævn-te dato, og fra ansættelsestidspunktet fortjenestemænd m. fl., der er ansat efternævnte dato, men før lovens ikrafttræden.

§ 70. Enker efter tjenestemænd, der eransat i pensionsberettigende stilling indennærværende lovs ikrafttræden, og som ikkehavde erhvervet pensionsalder til opnåelseaf ordinær egenpension, kan vælge mellemat få udbetalt den i § 64, stk. 5, nævnteydelse, eventuelt i forbindelse med børne-pension efter § 69, og laveste ordinære enke-pension efter nærværende lov.

§ 71. De tjenestemænd, der ved nærvæ-rende lovs ikrafttræden har opnået ret til atsøge afsked med pension på grund af alder,kan inden 1 år fra lovens ikrafttrædenmeddele finansministeriet, at de ønsker vedpensionering til sin tid at blive stillet, somom de var afgået med pension med udgan-gen af marts måned 1958. I så fald medreg-nes dog tjenestetid efter 1. april 1958 vedfastsættelsen af pensionskvotienten efter deældre regler.

Stk. 2. Tilsvarende adgang til inden 1 årat vælge at få beregnet pensionen efter de istk. 1 nævnte regler har tjenestemænd, derinden lovens ikrafttræden har fået bevilgetafsked med pension på grund af alder ellersvagelighed, samt tjenestemænd, der har fåettillagt pension i tiden fra 1. april 1958 indtillovens ikrafttræden, og enker efter tjeneste-mænd, der er afgået ved døden i sammetidsrum. Samme ret tilkommer de i § 73 i

15

Page 114: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

114

Lovudkastet. Gældende lov.

lov nr. 301 af 6. juni 1946 omhandlede per-soner.

Stk. 3. De tjenestemænd, der efter de hid-til gældende regler inden 1 år fra lovensikrafttræden ville have opnået adgang til aterholde afsked med pension på grund af al-der, kan inden for den nævnte frist af 1 årfra ikrafttrædelsestidspunktet meddele fi-nansministeriet, at de ønsker at bevare ad-gangen til at erholde afsked med pension pågrund af alder fra samme tidspunkt som hid-til med den virkning, at de ved pensioneringtil sin tid får beregnet pensionen som nævnti stk. 1.

Stk. 4. Det er en betingelse for at bringede forannævnte bestemmelser til anvendelse,at de pågældende og deres eventuelle pen-sionsberettigede ægtefæller hverken underansættelsen eller efter pensioneringen oppe-bærer folkepensionens mindstebeløb, idet dedog såvel i denne henseende som med hen-syn til tjenestemandspensionen er under-givet de ændringer, som fremtidig måtteblive bestemt for de før 1. april 1958 pensio-nerede tjenestemænd.

Stk. 5. Sygeplejersker, som den 1. april1962 er ansat i stillinger som plejemoder,0 versygeplej erske, f ængselsoversygeplej er-ske, afdelingssygeplejerske, fængselssyge-plejerske eller sygeplejeassistent og på dettetidspunkt er fyldt 45 år, kan forlange sigafskediget med pension beregnet efter detidligere gældende regler, når de fylder 60 år.

§ 72. Bestemmelserne i stk. 3-4 og 7-121 § 71 i lov nr. 489 af 12. september 1919forbliver i kraft.

Stk. 2. I det tilfælde, at der er sikret entjenestemands hustru pligtig enkeforsørgelsei henhold til de før 1. oktober 1919 gældenderegler, og ægteskabet opløses fuldstændigt,men således at hustruen i henhold til § 67,stk. 4, er berettiget til pension efter manden,forbliver enkeforsørgelsen i kraft og til rå-dighed i overensstemmelse med lov nr. 489af 12. september 1919 § 71, stk. 7-12. Erden fraskilte hustru som følge af reglernei § 67, stk. 4, ikke berettiget til pension, ellermister hun ved indtrædelse i nyt ægteskabdenne ret, overgår det sikrede til tjeneste-mandens fri rådighed, medmindre enkefor-sørgelsen helt eller delvis består i overlevel-

Page 115: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

115

Lovudkastet. Gældende lov.

sesrente, i hvilket tilfælde det ved bevillin-gen eller dommen bestemmes, hvorvidt over-levelsesrenten skal overgives den fraskiltehustru til fri rådighed.

§ 73. Tjenestemænd, der var samgifteinden 1. juli 1931, bevarer retten til at fåderes pensionsforhold ordnet efter bestem-melserne i §§ 58 og 65 i lov nr. 126 af 27.juni 1927. Såfremt hustruen afskediges medpension, må kun afgive erklæring om, hvor-vidt hun ønsker sig behandlet efter nærvæ-rende overgangsbestemmelse.

§ 122. Personer, der oppebærer pensioneller ventepenge i henhold til de før 1. april1958 inden for staten gældende lønnings- ogpensionslove, får i finansåret 1958-59 bereg-net pensionen (ventepengene) efter de hidtilgældende regler, således at der i det nævntefinansår udbetales de pågældende regule-ringstillæg i henhold til kapitel 5 i lov nr.301 af 6. juni 1946 om statens tjenestemændmed senere ændringer samt midlertidigt ogsærligt tillæg med de i lov nr. 125 af 25. maj1956 for finansåret 1957-58 gældende satser.For en pensionist, der er omfattet af bestem-melsen i § 93, stk. 2, i tjenestemandsloven af1946, beregnes reguleringstillæg m. v. somom også ægtefællen oppebar lønning ellerpension efter de hidtil gældende regler.

§ 123.Stk. 4. Bestemmelserne i lov nr. 154 af 14.

april 1920 om visse fyrpasseres vederlag m.v.finder fremtidig kun anvendelse på de den1. juli 1931 allerede ansatte eller pensione-rede fyrpassere, der hidtil har været lønneteller pensioneret efter fornævnte lov af 14.april 1920.

Page 116: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

116

Bilag 2.

Størrelsesforholdet mellem pensionsgivende lønningsindtægt ogegenpension pr. 1. oktober 1968.

Egenpension i forhold til slutløn.

Page 117: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

117

Bilag 3

Størrelsesforholdet mellem pensionsgivende lønningsindtægt ogenkepension pr. 1. oktober 1968.

Enkepension i forhold til slutløn.

Page 118: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked

118

Bilag 4.

Eksempler til belysning af udviklingen i forholdet mellem pensionsbidragog løn- og pensionsstørrelser i tidsrummet 1958-1967.

*) Folkepensionsbidraget er opført med 1 pct. henholdsvis 3 pct. af bruttolønnen med fradrag af tjeneste-mandspensionsbidrag.

Page 119: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked
Page 120: AFGIVET AF TJENESTEMANDS KOMMISSIONEN AF 1965 2. del … · 2015-08-24 · Med hensyn til aldersafskedigelse er det be-stemt, at en tjenestemand er berettiget til at erholde afsked