IOT-BASERET

AFFALDSHÅNDTERING

LILJENS KVARTER 2, ALBERTSLUND

Oplæg 29. maj 2019 v. chefkonsulent Anders Christiansen, KL, ach@kl.dk, mobil 24462305

Agenda

INDSÆT TITELIN

DS

ÆT

EM

NE

› Afsæt i seneste øjebliksbillede

› Velfærdsudvikling gennem Ny teknologi – KL initiativ: kommunernes teknologispring

› Fælles offentlig digitaliseringsplan og fælles kommunale digitaliserings

› Smarte affaldsdata – KL projekt under ressourcestrategien

Nye

forventninger

Velfærdsudvikling og ny teknologi

Rammer og vilkår

Fortsat krav: Bedre

velfærd til færre penge

Teknologisk

udvikling

Borgernes adfærd

og forventninger

forandrer sig

Finde nye løsninger

i mødet mellem de opgaver

kommunerne har ansvar for

og ny teknologi

En velfærdsudfordring:Udgiftspres – demografiens Alpe d’Huez

-5.000

-

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

198

1

198

4

198

7

199

0

199

3

199

6

199

9

200

2

200

5

200

8

201

1

201

4

201

7

202

0

202

3

202

6

202

9

203

2

203

5

203

8

204

1

204

4

204

7

205

0

205

3

205

6

205

9

År til år vækst i antal borgere i gruppen 80+ år

Kapiteldias anvendes

som skilleark i forhold til

Skriv kapitelnummer i 0X /

MEN REGULERING,STRUKTURER, KOMPETENCER- OG AT SÆTTE POLITISKE OG ETISKE GRÆNSER

IKKE TEKNOLOGIEN

DER UDFORDRER

Kapiteldias anvendes

som skilleark i forhold til

Skriv kapitelnummer i 0X / INTERESSEVARETAGELSEØKONOMIAFTALERFÆLLES KOMMUNALE DIGITALE STRATEGIER ETC.- OG ”KOMMUNERNES TEKNOLOGISPRING”

HVAD GØR KL PÅ

DETTE FELT?

KL-initiativ: Kommunernes teknologispring

Regeringens Disruptionråd

Sammenhængsreformen

Ledelseskommissionen

Forhandlinger om

kommunernes økonomi

KL-initiativ

Politik-udvikling

Videns-opbygning

Interesse-varetagelse

Værktøj til viden

og dialog

(spilleplade)

Temaet er på

den politiske

dagsorden i

kommunerne

Kommunale krav

til Christiansborg

Kommunerne er i gang med at udvikle

velfærden gennem ny teknologi.

Som supplement og understøttelse heraf har

KL igangsat en samlet kommunal indsats

IND

SÆ

T E

MN

Ewww.kommunernes-teknologispring.dk

Kapiteldias anvendes

som skilleark i forhold til

Skriv kapitelnummer i 0X /

SAMMENHÆNG MELLEM KL-INITIATIV, DE FÆLLES STRATEGIER OG KOMBIT 2018+ IN

DS

ÆT

EM

NE

Fælleskommunal og

fællesoffentlige strategier

KOMBIT 2018+

KL-initiativ

Affaldsdata?

INDSÆT TITELIN

DS

ÆT

EM

NE

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020

På affaldsområdet er der store udfordringer

med at generere data af en tilstrækkelig

kvalitet og på en måde, så de er tilgængelige

og anvendelige til brug for planlægning,

tilsyn og udvikling i kommunerne.

Der er behov for at modernisere de

eksisterende statslige itsystemer, der

anvendes til indsamling af data, så det bliver

muligt for bl.a. kommunerne at bruge data om

affald til optimering af affaldshåndteringen

i Danmark.

INDSÆT TITELIN

DS

ÆT

EM

NE

Samlet it-arkitektur for affaldsdata

Miljøstyrelsen har ansvar for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategis

initiativ "6.4 – Samlet it-arkitektur for affaldsdata":

6.4. Samlet it-arkitektur for affaldsdata

Bedre data om affald vil betyde, at kommunerne kan planlægge, håndhæve og

evaluere de kommunale affaldsordninger mere optimalt til gavn for borgere

og virksomheder. Indsamling af affaldsdata foregår i dag bl.a. via en række it-

systemer, som alle er etableret særskilt, og som kun i begrænset omfang kan

dele data med hinanden. Der igangsættes en analyse, som skal munde ud i en

handlingsplan for smidig registrering, udveksling og anvendelse af data

mellem it-systemerne på affaldsområdet.

INDSÆT TITELIN

DS

ÆT

EM

NE

Fælleskommunaldigitaliseringsstrategi 2016-2020

Kommunerne kan ikke sikre bæredygtig

vækst og udvikling alene. Det forudsætter

samspil med borgere og virksomheder. Her

kan teknologi og digitalisering hjælpe. Det vil

for eksempel blive muligt at opsamle, lagre

og videregive viden om affaldsstrømme, så

den enkelte kan arbejde med ændring af

affaldsvaner. Og myndighederne kan bruge

data til at sætte ind der, hvor samfundets

målsætninger om at begrænse eller genbruge

affald bedst kan understøttes.

INDSÆT TITELIN

DS

ÆT

EM

NE

Fælleskommunaldigitaliseringsstrategi 2016-2020

Det affaldsløse samfund

Regeringen har med ”Danmark uden affald” formuleret en

ambitiøs målsætning om, at danskerne skal genanvende 50

procent af husholdningsaffaldet i 2022.

Kommunerne er vigtige medspillere i arbejdet med at

realisere denne målsætning.

Fremadrettet skal der anvendes smarte digitale løsninger i

affaldshåndteringen så affaldsdata kan opsamles, lagres og

udstilles, så viden om affaldsstrømme kan bruges af den

enkelte borger til adfærdsændringer. Myndighederne kan

bruge data til at realisere visionen om det affaldsløse

samfund, hvor alle ressourcer indgår i nye biologiske eller

tekniske kredsløb, for eksempel kan den brugte avis blive til

nyt papir, ny isolering eller æggebakke.

INDSÆT TITELIN

DS

ÆT

EM

NE

Fælleskommunaldigitaliseringsstrategi 2016-2020

Frem mod 2020 vil kommunerne:

”sikre at samfundet får en intelligent styring og nedbringelse

af affaldsstrømme, og der skabes en bæredygtig udvikling,

ved at harmonisere og forenkle affaldsdata for erhvervslivet

og for kommunerne”.

INDSÆT TITELIN

DS

ÆT

EM

NE

DEN FÆLLESKOMMUNALE DIGITALE HANDLINGSPLAN 2016–2020

FOKUSOMRÅDE 05 /

TEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE

RAMMER

” Fx kræver overgang fra ”forbrug og

forbrænd”- samfundet til et samfund,

hvor materialer bruges igen og igen, at vi

har gode og valide affaldsdata, som udveksles

mellem myndigheder borger og

virksomheder.”

INDSÆT TITELIN

DS

ÆT

EM

NE

DEN FÆLLESKOMMUNALE DIGITALE HANDLINGSPLAN 2016–2020

SAMLET IT-ARKITEKTUR FOR AFFALDSDATA

Affaldsdata består i dag af en række it-systemer, som er etableret

særskilt og kun i stærkt begrænset omfang kan dele data. KL har

indgået en aftale med Miljøministeriet om strategien ”Danmark uden

affald”.

I aftalen indgår bl.a., at der skal samarbejdes om at skabe en fælles

informationsarkitektur om affaldsstrømmene. Med udgangspunkt i

en analyse gennemført af KL er der aftalt et initiativ i den

fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020, som skal pege

frem mod en samlet it-arkitektur på affaldsområdet. I forlængelse af

det fællesoffentlige initiativ vil der være behov for en

fælleskommunal indsats, som skal understøtte implementering af

kommunernes del af en samlet itarkitektur inden for rammerne af

den fælleskommunale rammearkitektur. Igangsættelse af initiativet

afventer resultater af det fællesoffentlige initiativ.

INDSÆT TITELIN

DS

ÆT

EM

NE

Projektkatalog - 5.4 Samlet it-arkitektur for affaldsdata

Affaldsdata består i dag af en række it-systemer, som er etableret

særskilt og kun i stærkt begrænset omfang kan dele data. KL har

indgået en aftale med Miljøministeriet om strategien ”Danmark

uden affald”. I aftalen indgår bl.a., at der skal samarbejdes om at

skabe en fælles informationsarkitektur om affaldsstrømmene.

Dette initiativ består af en fælleskommunal indsats for at

understøtte kommunernes mulighed for at planlægge, håndhæve

og evaluere affaldsordningerne. Det indebærer bl.a., at der skal

etableres og implementeres en samlet it-arkitektur for affaldsdata,

der sikrer billigere og bedre integrationer. I sidste ende for at

skabe øget sammenhæng, genbrug og kvalitet i affaldsdata på

tværs af offentlige, kommunale og private aktører der arbejder

med affald.

INDSÆT TITELIN

DS

ÆT

EM

NE

Initiativet har to etaper

Etape 1

Med udgangspunkt i en analyse gennemført af KL er der aftalt et

initiativ i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020,

som skal pege frem mod en samlet it-arkitektur på affaldsområdet.

Initiativet har til formål at udarbejde en arkitekturanalyse med en

konkret handlingsplan for, hvordan der bedst sikres en smidig

dataudveksling mellem aktørernes it-systemer.

Etape 2

I forlængelse af etape 1, og afhængig af resultaterne heraf,

etableres et fælleskommunalt initiativ, som skal understøtte

implementering af kommunernes del af en samlet it-arkitektur

inden for rammerne af den fælleskommunale rammearkitektur. Det

fælleskommunale initiativ vil således i givet fald stå på skuldrene

af både foranalysens konklusioner og den fællesoffentlig

arkitekturanalyse og handlingsplan.

INDSÆT TITELIN

DS

ÆT

EM

NE

PÅ VEJ MOD BEDRE AFFALDSDATA OG DET AFFALDSLØSE SAMFUND

U.1: Manglende gode data i starten af

værdikæden: Ikke alle affaldsprofessionelle

aktører (indsamlere og modtagere) der er tæt på

affaldet, har mulighed for at registrere

affaldsdata. Det kan medføre at affaldet først

bliver til affaldsdata langt senere i værdikæden,

hvilket går ud over datakvaliteten.

U.2: Manglende fælles sprog og forståelse

(Bl.a. EAK-Klassifikation): Der er forskellige

affaldsaktører, som har hver deres måde at tale

om affald på. Det stiller høje krav til

brugervenligheden af de klassifikationer der

anvendes. En manglende ensartet

begrebsforståelse kan gå ud over datakvaliteten.

INDSÆT TITELIN

DS

ÆT

EM

NE

PÅ VEJ MOD BEDRE AFFALDSDATA OG DET AFFALDSLØSE SAMFUND

U.3: Manglende integration mellem

fagsystemer og registre på tværs af aktører:

Når affaldsprofessionelle skal registrere affald

trækker man på information fra mange forskellige

fagsystemer og registre. Manglende integration

mellem disse systemer og registre kan gå ud over

datakvaliteten og brugervenligheden.

U.4: Manglende sammenhænge i

affaldsstrømmene på tværs: Hver affaldsaktør

har fokus på egne opgaver og har i mindre grad

overblik over hvordan resultatet af deres arbejde

indgår i den samlede proces med

affaldshåndtering og registrering af affaldsdata.

Det medfører, at det er svært at gennemskue

hvilke affaldsdata man skal indberette til ADS og

hvorfor.

INDSÆT TITELIN

DS

ÆT

EM

NE

PÅ VEJ MOD BEDRE AFFALDSDATA OG DET AFFALDSLØSE SAMFUND

U.5: Manglende data når kommunerne skal føre tilsyn:

Når affaldsdata ikke er tilgængeligt løbende i værdikæden

og kun indberettes 1 gang årligt, bliver affaldsdata mindre

aktuelle og derved brugbare i arbejdet med eksempelvis

kommunale tilsynsopgaver.

U.6: Manglende incitamenter og forståelse for at skabe

gode affaldsdata: Mange affaldsprofessionelle aktører

har egne data i egne systemer. At skulle overføre egne

data til ADS betragtes som endnu en opgave og som er

svært at se formålet med. Det medfører, at der ikke er

noget incitament til at registrere data i ADS.

U.7: Manglende brugerrettet oplysning og

kommunikation for alle: Det er vigtigt, at alle aktører har

den nødvendige affaldsviden for at de kan udføre deres

opgaver. Kommunikation og dialog er afgørende for at

sikre at affaldshåndteringen og korrekt indberetning sker

så smidigt som muligt

INDSÆT TITELIN

DS

ÆT

EM

NE

Indsatsområder som

fremgår af den

fælleskommunale

digitaliseringsstrategi

Sådan håndteres den

fælleskommunale

digitaliseringsstrategis

indsatsområder

Sikre at samfundet får

en intelligent styring og

nedbringelse af

affaldsstrømme, og der

skabes en bæredygtig

udvikling, ved at

harmonisere og

forenkle affaldsdata for

erhvervslivet

og for kommunerne.

Indgår i initiativ 5.4

Samlet it-arkitektur for

affaldsdata

Nogle projekter mangler at blive godkendt på

afsluttende styregruppemøde som en del af

6.4. Samlet it-arkitektur for affaldsdata

Kapiteldias anvendes

som skilleark i forhold til

Skriv kapitelnummer i 0X /

SMARTE

AFFALDSLØSNINGER KAN

FRIGIVE RESSOURCER

INDSÆT TITELIN

DS

ÆT

EM

NE

Højere kvalitet af det indsamlede affald kan give bedre afsætningsøkonomi

Investeringer i smarte teknologier til affaldshåndtering kan skabe en mere

præcis viden om affaldet gennem bedre data. Digitale redskaber kan bl.a.

hjælpe med at måle kvalitet i affaldssorteringen, effektivisere indsamlingen,

give geografisk overblik og skræddersy kommunikation til borgerne, så

genanvendelsen øges og serviceniveauet styrkes.

DET SMARTE

AFFALDSSYSTEMEt inspirationsprojekt til bedre indsamling af data og udnyttelse af smarte løsninger i kommunens

affaldsordninger

https://genanvend.mst.dk/projekter/projektbibliotek/2016/smarte-affaldsdata-2016/

DET SMARTE AFFALDSSYSTEM

DET SMARTE AFFALDSSYSTEM

Fokusområder for et smart affaldssystem

Optimer

Optimer

Optimer

Kørselsoptimering,

Fejlhåndtering,

Fleksibilitet

Feedback til

borgere/boligfore

ninger, social

proof/kampagner,

konkurrencer

GIS visualisering,

trends/hot-spot

analyser, historik,

planlægning

DET SMARTE AFFALDSSYSTEM

Kommunikation - Hvordan kan data spille en rolle?

Social Proof – data om hvad andre gør

Feedback – data om hvad borgeren selv gør

Effekt – data om effekt af borgerens indsats

Økonomi – data om omkostninger og gevinster for borgeren

DET SMARTE AFFALDSSYSTEM

Eksempler

Social Proof: 9 ud af 10 sorterer på Frederiksberg!

Feedback: Du sorterer dårligere end din nabo!

Effekt: 1 kg genanvendt plastik sparer 1.5 kg CO2!

Økonomi: Det koster 10 kroner at fjerne et skod fra gaden!

Og alt det andet: Apps, skræddersyede løsninger…

DET SMARTE AFFALDSSYSTEM

3 udvalgte cases fra projektet

Aarhus Kommune – har bygget deres eget lav-frekvens/lavenergi – netværk (i operation start april i

2017. LoRaWAN protokol. 17 Gateways dækker byen og er opsat på skoler og biblioteker. Pris pr.

gateway 22.000 /260 kr. måned. Dertil kommer tilslutningspris pr. smart enhed - fra ca. 5 kr/måned

og nedefter.

Ikast-Brande Kommune – Har i mange år haft RFID og vejesystem. Har også vejning og

stregkodesystem på miljøstationer/fællessystemer. I gået i gang med at trække en masse af disse

data ind i deres GIS-system, hvilket har givet en helt ny visuel dimension til planlægning og

driftsarbejdet. Første forsøg var ved indførelse af skelordning – tydelige forskel på områder/veje der

var med og dem som ikke var.

Renovest A/S – Har i forbindelse med etableringen af 77 miljøstationer af nedgravede beholdere

(385 i alt), fået installeret fyldemeldersystem. Restaffald (5 m3), Pap, Papir (2-delt 5 m3), samt Metal

og Plastik (2-delt 5 m3). Er glade for systemet, som kører godt og stabilt, så der ikke køres spildte

km. Har haft lidt udfordringer på målingerne fra pap og plastikbeholder, men det er ved at blive

justeret af producenten.

DET SMARTE AFFALDSSYSTEMD

AF

TE

MA

DA

G O

M S

MA

RT

BR

UG

AF

AF

FA

LD

SD

AT

A –

10.1

0 2

017

Hvad er affaldsdata?

”Klassiske affaldsdata” er typisk samlede datasæt om affaldsproduktionen og

antal leverede services:

› Mængde/år/kommunen/ordning

› Leverede services pr. kunde (fx antal beholdere eller liter)

DET SMARTE AFFALDSSYSTEMD

AF

TE

MA

DA

G O

M S

MA

RT

BR

UG

AF

AF

FA

LD

SD

AT

A –

10.1

0 2

017

Hvad er affaldsdata?

”Nye affaldsdata” er kombinationen data helt ned på hustandsniveau, fx:

› Affaldstype (fraktion)

› Fyldningsniveau i beholder

› Vægt af pose/beholder

› Tidspunkt for tømning/aflæsning

› Dato og historik

› Geografisk position/kunde

› Destination/afstand til opsamlingspunkt/behandler

› Egenskaber for materiel (beholdertype, kapacitet/sidste

service/standpladsbeskrivelse mv)

› Kvalitetsvurdering (fx karakter-system/smiley-ordning/stikprøver/modtagekontrol)

› Elektronisk kunderegistrering (indkasttidspunkt)

› Temperatur (i beholder)

DET SMARTE AFFALDSSYSTEMD

AF

TE

MA

DA

G O

M S

MA

RT

BR

UG

AF

AF

FA

LD

SD

AT

A –

10.1

0 2

017

Overvejelser for en smart affaldsdatabase

› Data er legoklodser vi kan bygge løsninger af

› Datasæt skal være multifunktionelle og sammenhængende

› Så rå og uredigerede datasæt som muligt

DET SMARTE AFFALDSSYSTEMD

AF

TE

MA

DA

G O

M S

MA

RT

BR

UG

AF

AF

FA

LD

SD

AT

A –

10.1

0 2

017

Overvejelser for en smart affaldsdatabase

Persondata

› Adgang (til at se egne data eller og til andres data)

› Konsolidering (specielt når de fx bruges udadtil, fx til kommunikation)

› Opbevaring (tid, begrundelse for opbevaring)

DET SMARTE AFFALDSSYSTEMD

AF

TE

MA

DA

G O

M S

MA

RT

BR

UG

AF

AF

FA

LD

SD

AT

A –

10.1

0 2

017

Overvejelser om dataenes beskaffenhed