ABT-fondens Årsrapport 2009

ÅRSRAPPORT 2009

ÅRSRAPPORT 2009

ABT-FONDEN Anvendt borgernær teknologi

redAktionMinnA MAjor wright

design og trykbgrAPhiC

FotoMikkel østergAArd, stig stAsig, ColoUrboX, istoCkPhoto, sCAnPiX

s. 29: billedet til Projekt “ny orgAnisering AF oPgAven ‘oP FrA gUlv eFter FAld’ i hjeMMePlejen” er leveret AF borringiA.

s. 45: billedet til Projekt “videobAseret borgerbetjening” er leveret AF CisCo systeMs, inC.

s. 45: billedet til Projekt “teknologi til selvAktivering For UdviklingshæMMede MUltihAndiCAPPede voksne” er leveret AF AkP design APs.

isbn trykt version: 978-87-7856-938-7isbn online version: 978-87-7856-939-4

velkoMMen til Abt-Fonden3 Abt-fonden - år 1. Forord ved finansministeren

4 Forandring på dagsordenen. Formandens beretning

6 resultater og portefølje i 2009

8 velkommen til Abt-fonden

9 Abt-fondens bedømmelsesudvalg

sUndhedsvæsenet i Udvikling11 Muligheder og udfordringer i fremtidens sundhedsvæsen

12 danske regioner: Ambitiøs vision for sundhedsvæsenet

13 Case // kort over informationsjunglen

14 Case // tast 1 for somali. tast 2 for arabisk. tast 3 for ...

15 sdsd: hold fokus på implementering

16 Abt-projekter // sundhedsvæsenet i udvikling

FreMtidens AlderdoM21 den demografiske udvikling fordrer en ambitiøs national dagsorden

23 FtF og ældre sagen: borgere og ansatte skal involveres

24 kl: visioner på ældreområdet

25 Case // gPs til demente giver sikker selvstændighed

26 internationalt udsyn

28 Abt-projekter // Fremtidens alderdom

AdMinistrAtion og digitAlisering31 smartere løsninger i administrationen frigør

ressourcer til borgernær service

33 FM: vision for fremtidens digitale administration og service

34 Case // Ansøg om byggetilladelser online

35 Abt-fonden på digitaliseringsmessen09

36 Abt-projekter // Administration og digitalisering

oFFentlig serviCe og innovAtion 39 katalysator for innovation i den offentlige service

41 idA og FoA: teknologiens muligheder og begrænsninger

42 Case // virtuelle retsmøder i sønderborg

43 samarbejde på tværs

44 Abt-projekter // offentlig service og innovation

nye teMAer i 201046 Flere gode projektidéer efterspørges

yderligere inForMAtion 47 læs mere om Abt-fonden

48 samlet projektoversigt

10

3

46

47

20

30

38

1

velkommen til Abt-fonden

ABT-FONDEN – ÅR 1

da regeringen i 2008 satte stregerne til Abt-fonden stod det klart, at der i de kommende år vil blive flere ældre og færre til at gå på arbejde. derfor var det nødvendigt at finde nye veje til at få hænderne i den offentlige sektor til at række længere.

en af disse veje er Abt-fonden. Formålet med fonden er at investere i nye måder at bruge teknologi på i den offentlige sektor. derved slipper medarbejderne for rutinearbejde, og i stedet kan de bruge tiden på den direkte kontakt med borgerne.

På grund af den økonomiske krise er udfordringerne for den offentlige sektor blevet endnu større. Abt-fondens rolle i udviklingen af den offentlige sektor er derfor om muligt endnu vigtigere i dag. skal vi kunne klare udfordringerne for den danske velfærdsmodel, er det nødvendigt, at vi nøje overvejer, hvordan de offentlige midler bruges. kan vi løse vores opgaver smartere og mere effektivt? kan vi få pengene til at strække længere? kan vi bruge medarbejdernes tid på en klogere måde?

de spørgsmål er vi nødt til at blive ved med at stille os selv – både i staten, i regionerne og i kommunerne. og vi bliver nødt til at være åbne over for at afprøve nye teknologiske løsninger. også selvom de ikke altid passer til den måde, tingene plejer at være på. For der er masser af muligheder – både i kommunerne, i regionerne og i staten.

københavns kommune afprøver for eksempel lige nu en ny løftepude, der gør medarbejderne i stand til mere skånsomt at hjælpe ældre mennesker, der er faldet. i syd- og sønderjyllands politikreds kan en arrestant få sin sag om forlængelse af varetægtsfængsling afgjort af en dommer via videokonference. På odense Universitets-hospital er der indført teletolkning, så lægen nu blot ringer op på en videotelefon over internettet til tolken, præcis når der er behov for tolkning.

jeg mener, at vi i de kommende år skal blive endnu bedre til at få formidlet historierne om de gode, innovative løsninger. når vi deler vores viden om de gode løsninger, kan vi bidrage til, at andre lader sig inspirere og sørge for, at de bedste ideer genbruges i andre dele af den offentlige sektor. det vil betyde, at den offentlige service bliver endnu bedre.

2009 var kun starten på Abt-fonden, og det er min forvent-ning, at den i de kommende år vil være med til at igangsætte endnu flere projekter, der er til gavn for borgere, erhvervsliv og ikke mindst medarbejderne i den offentlige sektor.

Claus hjort FrederiksenFinansminister

Finansminister Claus hjorth Frederiksen

Forord

3


FORANDRiNg PÅ DAgSORDENEN

Retning for ABT-fonden2009 har været et både produktivt og travlt år for Abt-fonden. i vores første leveår var den store udfordring at udbrede kendskabet til fonden i den offentlige sektor og at få igangsat en række innovative projekter inden for forskellige sektorer og fagområder.

i 2010 er fokus for Abt-fondens arbejde i højere grad at sætte en retning for fondens investeringer. vi skal holde fast i vores klare mål om, at Abt-projekterne skal frigøre arbejds-kraft i den offentlige sektor. og med erfaringen fra projek-terne i bagagen kan vi begynde at tænke i at udbrede de bedste projekter på nationalt plan.

Beretning om året der gikAbt-fonden gennemførte i 2009 tre ansøgningsrunder, hvortil vi modtog i alt 307 ansøgninger om prækvalifikation. samlet set blev 100 projekter prækvalificeret til at indsende endelig ansøgning. det resulterede i, at Abt-fonden ved udgangen af 2009 samlet set har givet støtte til 43 projekter, der gennemføres rundt omkring i både statslige, regionale og kommunale institutioner. Projekterne har forskellig længde: fra 9 måneder til 4 år.

Abt-fonden har investeret godt 378 mio. kroner1. de offent-lige myndigheder og institutioner bidrager derudover selv med knap 208 mio. kr. i projektperioden. denne finansie-ringsmodel sikrer et lokalt ejerskab til projekterne og et fælles vedvarende fokus på projektstyring og resultater.

Tæt dialog og opfølgningi Abt-fonden tror vi på, at en tæt, løbende dialog mellem projektets parter er den bedste måde at sikre fremdrift og at øge sandsynligheden for, at det enkelte projekt når sine mål. derfor tildeles alle projekter en dedikeret medarbejder fra Abt-fondens sekretariat, der følger projektet tæt. Medarbejderen indkalder bl.a. til et opstartsmøde og deltager i projektets styregruppe møder i deres fulde længde. Medar-bejderen hjælper projekterne og sparrer med dem om deres projektplan, effekt målings programmer og den generelle fremdrift i projektet.

Projekterne skal bl.a. måle og evaluere de direkte arbejds-kraftbesparende effekter af den nye løsning, de afprøver. dermed vil det blive tydeligt, om projektet kan frigøre så meget tid hos medarbejderne som forventet.

Projekterne rapporterer minimum halvårligt om økonomi, tidsplan, risici, vigtige milepæle mv. til Abt-fonden. det skal sikre, at projekterne er på rette kurs eller alter-nativt foretager de nødvendige justeringer i forhold til projektplan, ressourcefordeling mv. Formålet med den tætte dialog er at skabe strukturerede projektforløb, der øger sandsynligheden for succes. Mere innovation på de borgernære serviceområderAbt-fonden er en oplagt mulighed for, at offentlige insti-tutioner og myndigheder kan få finansieret afprøvningen af innovative idéer og løsninger. erfaringen fra 2009 er, at sundhedsområdet og regionerne har taget Abt-fonden til sig i højere grad end kommunerne.

i 2010 håber vi, at der kommer flere projekter med fokus på nytænkning og bedre brug af velfærdsteknologi på de store – og dyre – borgernære kommunale serviceområder. vi mener, der på de store kommunale serviceområder er et stort potentiale for at løse opgaverne bedre og hurtigere – hvis vi tør tænke ’ud af boksen’ og tør afprøve nye løsninger.

der er store offentlige serviceområder, som ikke har ind-sendt mange ansøgninger – fx folkeskolen og det øvrige uddannelsesområde, det specialiserede socialområde, teknik og miljø, for bare at nævne nogle få. jeg opfordrer derfor alle til at tænke med, så vi kan hjælpe med at søsætte gode projekter med fokus på at frigøre tid for offentlige ansatte. For vi må holde fast i, at nogle arbejds opgaver skal løses på andre måder, hvis vi vil fremtidssikre vores velfærds-samfund, selvom vi bliver færre til at løse opgaverne.

Nyt navn giver klarhedAbt-fonden blev oprindelig døbt ”Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi”. begrebet ’arbejdskraft-

1) herudover er der reserveret 119,6 mio. kr. til national implementering af det fælles medicinkort.

Formandens beretning

4


besparende’ skabte dog forvirring blandt ansøgerne. nogle troede, at fondens projekter skulle føre til afskedigelser, hvilket aldrig har været hensigten. Formålet med fonden er at frigøre tid hos medarbejderne for at imødegå fremtidens mangel på arbejdskraft. kernen i fondens arbejde var og er, at investeringerne skal bruges som en løftestang for udvik-ling og effektivisering i den offentlige sektor – til gavn for borgere og medarbejdere.

Fonden skiftede derfor navn til ABT-fonden – Anvendt Borgernær Teknologi. det ændrer ikke ved det grundlæg-gende formål – men forhåbentlig kan vi undgå, at man misforstår, hvad Abt-fonden i virkeligheden handler om.

jeg opfordrer alle til at tænke med, så Abt-fonden kan hjælpe med at søsætte gode projekter med fokus på at frigøre tid for offentlige ansatte. For vi må holde fast i, at nogle arbejdsopgaver skal løses på andre måder, hvis vi vil fremtidssikre vores velfærdssamfund.

Informationsindsats og videndelingen væsentlig del af Abt-fondens arbejde handler om videnspredning. i 2009 har fonden afholdt en række informationsmøder over hele landet. her blev baggrunden for etablering af fonden ridset op, og mulig hederne for at søge støtte til projekter præsenteret.

vi glæder os over, at vi har fået etableret en god og tæt dialog med mange vigtige aktører og interessenter, både offentlige og private, der har hjulpet os med at formidle fondens budskaber. denne dialog vil vi bestræbe os på at fortsætte og udbygge i 2010.

hjemmesiden www.abtfonden.dk er en væsentlig kommu-nikationskanal for fonden. her kan man læse om fondens

arbejde, finde informationer og vejledninger om hvordan man ansøger, samt hente inspiration i de mange perspektiv-rige projekter, vi har igangsat. hjemmesiden vil fortsat blive udvidet som et naturligt led i kommunikationsarbejdet fremover.

Indhold og strukturAbt-fondens årsrapport beretter om fonden og om fondens indsatsområder i 2009. i rapporten debatteres centrale ind-satsområder for fonden med særligt fokus på de mange projekter, som fonden har iværksat i sit første år.

rapporten er inddelt i de fire faglige områder: − sundhedsvæsenet i udvikling− Fremtidens alderdom− Administration og digitalisering − offentlig service og innovation

disse fokusområder er valgt, fordi mange af vores projekter i 2009 falder inden for disse områder.

Temaartiklerne introducerer hvert af de nævnte områder. i artiklerne drøftes nogle af de væsentligste udfordringer, som vores velfærdssamfund står overfor, og nogle af de til-tag, der er iværksat (med støtte fra Abt-fonden) for at finde innovative løsninger på problemstillingerne.

en række eksterne eksperter og fagfolk er inviteret til at bidrage med deres syn på nogle af de vigtigste emner: sundhedsvæsenet i danmark, fremtidens alderdom og ny teknologi, digital administration og service i den offentlige sektor, samt koblingen mellem offentlig service og innovation.

Caseartiklerne giver en mere indgående indsigt i 5 af de 43 projekter, Abt-fonden har støttet i 2009. de resterende pro-jekter præsenteres kort inden for hvert område. Alle projek-ter beskrives yderligere på fondens hjemmeside.

thomas børner Formand for Abt-fonden

5

Abt-fonden har i 2009 samlet set igangsat 43 projekter. en hovedansøger tegner projektet over for Abt-fonden, og der er ofte flere projektdeltagere, som udgør bredden i afprøvningen af den enkelte løsning. der er derfor langt flere end 43 offentlige institutioner involverede i de igangværende 43 Abt-projekter.

Geografisk fordeling af projekterne kommunerne, som deltager i et eller flere af Abt-fondens 43 igangværende projekter, fordeler sig geografisk som illustreret på kortet med grøn farve.

På regionalt niveau er der i regi af Abt-fonden igangsat to implemente-ringsprojekter på sundhedsområdet,

hvorved alle regioner er involverede i Abt-projekter. region Midtjylland, syddanmark og hovedstaden er alle projektejere for egne projekter. 12 projekter er forankret på statsligt niveau, fx i skAt, erhvervs- og bygge-styrelsen, servicestyrelsen m.fl., som hovedregel med deltagelse af kom-munale aktører.

ABT-fondens uddelinger i 2009

RESulTATER Og PORTEFøljE i 2009

Figur 1 kommuner, der deltager i et eller flere af Abt-fondens 43 igangværende projekter, er markeret med grøn.

Antal projekter angiver antallet af projekt ejere (hovedansøgere) beliggende i landsdelen.

Nordjylland

Antal projekter 2

offentlige samarbejdsparter 8

Private samarbejdsparter 8

støtte fra Abt-fonden 2,25 mio. kr.

Sjælland

Antal projekter 1




Sønderjylland + Fyn

Antal projekter 8




Hovedstadsområdet + Bornholm

Antal projekter 25




Midtjylland

Antal projekter 7




6


Sundhed 18

Ældreområdet 9

Administration 5

Handicapområdet 3

Sundhedsfremme i kommunerne 3

Dagtilbudsområdet 2

Det specialiserede socialområde 1

Øvrig uddannelse 1

Politi, domstole og retsvæsen 1

Projekter

Projekter fordelt på sektorområder

Figur 2 de 43 projekter i Abt-fondens portefølje for 2009 retter sig mod en bred vifte af opgaver i den offentlige sektor. de fordeler sig på ni sektor-områder.

Projekternes sluttidspunkt

0

2

4

6

8

10

12

4. kv

t.

3. kv

t.

2. kv

t.

1. kv

t.

4. kv

t.

3. kv

t.

2. kv

t.

1. kv

t.

4. kv

t.

3. kv

t.

2. kv

t.

1. kv

t.

2010 2011 2012

Antal projekter

Figur 3de 43 projekter fordeler sig med en projektperiode mellem 9 måneder for de korteste projekter og op til 4 år for det længstvarende projekt. tabellen angiver antallet af projekter som forventes afsluttet pr. kvartal fremadrettet.

20 projekter forventes afsluttet i 2010. de fleste af disse projekter har forventet projektafslutning ved årsskiftet 2010/11. Mindre forsinkelser vil derfor betyde, at ikke alle 20 projekter nødvendigvis afsluttes i 2010.

Projekternes årsværksbesparelse

Sundhedsvæsenet i udvikling 961

Fremtidens alderdom 99

Administration og digitalisering 224

Offentlig service og innovation 15

Årsværk

Figur 4Årsværksbesparelsen fordelt på projekter inden for rapportens 4 temaområder.

i kategorien ’sundhedsvæsenet i udvikling’ er der igangsat to implementeringsprojekter. det betyder, at hele det nationale potentiale forventes realiseret i projektperioden for netop to projekter. ser man bort fra de to implementeringsprojek ter, frigør pro-jekterne inden for kategorien ’sundhedsvæsenet i udvikling’ ca. 40 pct. af det samlede forventede realiserede arbejdskraft besparende potentiale.

nationalt arbejdskrafts-besparende potentiale

0

2

4

6

8

10

12

>1000501-1000

201-500

51-200

0-50

Antal projekter

Antal frigjorte årsværk

Figur 5ved ansøgning om midler skal projekterne angive et forventet nationalt potentiale. dette potentiale afspejler forventningen om arbejdskraftbesparel-sen i årsværk, hvis afprøvning af løsningen er succesfuld.

Figuren viser projekternes estimerede niveau for det nationale potentiale ved udbredelse af en succesfuld løsning.

samlet offentlig investering i projekterne

Alle projekter mio.dk

samlet omkostning 706

Abt-bevilling 498

Projekternes egenfinansiering 208 Tabel 1

et projekt i regi af Abt-fonden har en samlet omkostning, som afløftes af både Abt-fondens bevilling og af projektets egenfinansiering.

offentlig-privat samarbejde

Projektdeltagere fordelt på kategorier

Antal (2009)

statslige institutioner (fx ministerier og styrelser) 34

regionale institutioner (fx hospitalsafdelinger) 34

kommunale institutioner (fx plejehjem og skoler) 96

Private virksomheder 99

gts-institutter 9

Universiteter og vidensinstitutioner 9

de projekter, Abt-fonden støtter, er ofte sam-arbejdsprojekter. typisk arbejder flere offentlige institutioner, fx flere kommuner, sammen om at afprøve en ny løsning. i en del projekter indgår også statslige styrelser og institutter som sam-arbejdspartnere. Projekterne har som hovedregel deltagelse af flere forskellige private virksomheder og vidensinstitutioner. Abt-fonden kan derved virke som motor for samarbejde mellem offent-lige institutioner og det private erhvervsliv.

Tabel 2 Antallet af projektdeltagere er angivet af projekterne

for 2009. der tages forbehold for, at ikke alle projekt-

deltagere er endeligt valgt for de projekter, der har

fået tilsagn om støtte i november 2009.

7


ABT-fonden blev oprettet i forbindelse med aftalen om finansloven for 2008 som følge af en politisk aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. ABT-fonden støtter projekter, der afprøver og udbreder nye teknologier og arbejdsformer, der kan frigøre ressourcer til borgernær service.

VElkOMMEN Til ABT-FONDEN

Abt-fonden skal bruges som en løfte-stang for udvikling i den offentlige sektor. tanken er, at offentlige ansatte med samme indsats kan levere mere service til borgerne, hvis vi gør bedre brug af ny teknologi og organiserer os smartere. Formålet er altså at øge produktiviteten i hele den offentlige sektor, uden at kvalitetsniveauet forringes.

der er i alt afsat 3 mia. kroner, der skal investeres i innovative projekter frem til og med år 2015. Midlerne udmøntes efter drøftelse med forligs-partierne på de årlige finanslove. Abt-fonden er organisatorisk for ankret i Finansministeriet.

Ansøgningsproces Abt-fonden støtter to typer projekter: mindre demonstrationsprojekter og store nationale implementeringsprojekter.

Alle ansøgere, der søger medfinansie-ring fra Abt-fonden, skal først sende en kort ansøgning om prækvalifikation af deres projekt. Formålet er at hjælpe ansøgerne med at formulere så gode og kvalificerede projektansøgninger som muligt samt at give ansøgerne et hurtigt svar på, hvorvidt en idé er inden for rammerne af Abt-fonden.

hvis et projekt prækvalificeres, har ansøger nu ret til at sende en egentlig ansøgning ind til fonden. den endelige ansøgning skal udformes med ud-gangspunkt i den projektidé, der blev skitseret i prækvalifikationen, men ansøgningen skal være mere detaljeret.

Vurdering af ansøgningerAbt-fondens sekretariat sikrer, at ansøgninger om prækvalifikation falder inden for fondens formål. Fondens faglige bedømmelsesudvalg vurderer

både ansøgninger om prækvalifikation og endelige ansøgninger.

de udvalgte projektansøgninger behandles derefter af Abt-fondens tværministerielle styregruppe, der styrer og koordinerer udmøntning og opfølgning af investeringer i projekter frem til og med 2015. styregruppen består af repræsentanter fra økonomi- og erhvervsministeriet, indenrigs- og sundhedsministeriet, Ministeriet for videnskab, teknologi og Udvikling, socialministeriet samt Finansmini- steriet (formand).

styregruppen suppleres med repræ-sentanter for kl og danske regioner samt øvrige ministerier efter behov.

Forligspartierne bag den politiske aftale om Abt-fonden fungerer som fondens bestyrelse.

Uddeling af midler år 2009-2015

2009: 200 mio. kr.

2010: 400 mio. kr.

2011: 400 mio. kr.

2012: 500 mio. kr.

2013-2015: 1,45 mia. kr.

Prækvalifikation

Endelig ansøgning

Politisk beslutningsproces

Vurdering af om projektet falder inden for rammerne af fonden – på baggrund af de overordnede tildelingskriterier

Substantiel, faglig vurdering af projektansøgning

Politisk beslutning om projekt-støtte på baggrund af vurdering af projektet

Udmøntning af midler til konkrete projekter

Process for vurderinger af ansøgninger

læs mere på www.abtfonden.dk

klik på ‘Om ABT-fonden’

8


ABT-fondens faglige bedømmelsesudvalg vurderer ansøgninger i forbindelse med uddeling af midler fra ABT-fonden. Udvalget mødes to gange årligt: i marts og i september.

ABT-FONDENS BEDøMMElSESuDVAlg

BEDøMMElSESuDVAlgETS MEDlEMMER

bedømmelsesudvalget foretager en vurdering af alle ansøgninger til Abt-fonden.

bedømmelsesudvalget vurderer således alle ansøgninger – både prækvalifika-tions- og endelige ansøgninger. På denne måde opnår bedømmelses-udvalget et velfunderet sammenlig-

ningsgrundlag at lave deres vurderinger på baggrund af.

Medlemmerne i bedømmelsesudvalget har baggrund i både den offentlige og den private sektor. de har erfaring med drift af de store offentlige serviceom-råder, offentlig-privat samarbejde og innovationsprocesser. Udvalgets brede

Thomas BørnerFormand, kommitteret i Finansministeriet

Eva Bjerruminnovationschef, Alexandra instituttet

Bente AndersenUdviklingsdirektør, Cowi

Ole Kjaerdirektør i skatte-ministeriets koncern

Karen Logo-Kofoedældrechef, høje taastrup kommune

Per Askholm Madsendirektør, skejby sygehus

Niels-Erik Mathiassendirektør. hjælpemiddel- instituttet

Peter Schleidtvicedirektør Cio, danske bank

Klaus Nørskovbørne- og kulturdirektør, gladsaxe kommune

Torben Stentoftdirektør, rigshospitalet

Jane Wickmanndirektør, teknologisk institut

Ole Qvist Pedersendivisionsdirektør, Falck

sammensætning sikrer faglig indsigt i samt viden om de offentlige service-områder, arbejdsgange og arbejdsformer.

Udvalgets medlemmer fungerer også i mange sammenhænge som ambassa-dører for Abt-fonden.


klik på ‘Om ABT-fonden’

9


SuNDHEDSVÆSENET i uDVikliNg

Danskerne har høje forventninger til sundhedsvæsenet – både i forhold til service og kvalitet i behandlingen. Men med stigende udgifter og mangel på personale må vi finde nye, smartere måder at løse opgaverne, hvis vi vil fremtidssikre sundhedsområdet.

MuligHEDER Og uDFORDRiNgERi FREMTiDENS SuNDHEDSVÆSEN

i danmark er et professionelt, velfunge-rende offentligt sundhedssystem en væsentlig prioritet for borgerne såvel som for regeringen.

kvaliteten i det danske sundhedsvæsen er generelt god, og vi har dygtige med-arbejdere, der har ambitioner om at levere den bedste behandling og yde den nødvendige omsorg for borgerne. samtidig udvikles der løbende nye behandlinger, så patienter med syg-domme, der tidligere var fatale, i dag kan kureres.

Sundhedsvæsenet under presAllerede i dag er der dog mangel på speciallæger, sygeplejersker, alment praktiserende læger og kommunalt sundhedspersonale. og mange af sundhedsvæsenets kernetropper går på pension i løbet af de næste fem-syv år.

de offentlige sundhedsudgifter til sygehusvæsenet samt til kommunale plejehjem og hjemmesygeplejen har de seneste år været stigende. i 2001 udgjorde de offentlige udgifter til sundhed ifølge danmarks statistik 99 mia. kroner, mens de i 2008 udgjorde 124,7 mia. kroner – en realstigning på 25,7 mia. kr., som illustreret ved grafen.

væksten i udgifterne på sundheds- området hænger også sammen med borgernes stigende efterspørgsel på sundhedsydelser. i 2008 blev der udført i alt 587.000 operationer på de danske sygehuse. det er 114.000 flere opera-tioner end i 2001, viser tal fra indenrigs- og sundhedsministeriet (2010).

Med de nuværende forventninger til økonomien i den offentlige sektor vil man de næste par år skulle arbejde målrettet på at få indtægter og udgifter til at gå op – også på sundhedsområdet.

Telemedicin og brugerinvolveringsom samfund skal der findes nye, mere effektive veje til at løse opga-verne og udnytte ressourcerne bedre. det gælder også på sundhedsområdet. Én af måderne er, at man i den offent-lige sektor bliver bedre til at bruge hin andens gode ideer og erfaringer. og man er heldigvis allerede godt i gang.

sundhedssektoren gør i dag i udstrakt grad brug af ny teknologi. et godt eksempel er telemedicin. Med telemedicin kan der bygges en teknologisk bro mellem hospitalet og borgerens hjem, så borgere i stigende grad bliver behandlet og monitoreret hjemme. derved undgår patienterne transport til og fra hospitalet til rutinekontroller,

og personalet får frigjort tid til at sætte ind netop dér, hvor det er nødvendigt.

i odense støtter Abt-fonden eksempelvis et projekt, hvor hjertepatienter afprøver ’intelligente plastre’ med sensorer. Plastrene opsamler konstant data om patientens hjerterytme, lyd fra lungerne mv., mens patienten er i eget hjem og i vante omgivelser. Målingerne kan hurtigt give personalet besked, hvis der er tegn på forværring og mulig- gør en tidlig indsats. det forhindrer akutte indlæggelser, og patienten får bedre indsigt i egen sygdom.

offentlige sundhedsudgifter (forbrug), 2001-2008

70

80

90

100

110

120

130

140

20082007200620052004200320022001

Mia. kr., 2008-priser

Figur 1kilde: danmarks statistik, statistikbanken, tabel oFF24

11

sundhedsvæsenet i udvikling

borgernære telemedicinske løsninger er derfor led i en patientorienteret tilgang, der opmuntrer brugeren til at tage ansvar for sit eget liv og helbred – i tæt samarbejde med kompetent sundhedspersonale. det giver bedre livskvalitet og bedre behandling.

Bedre samarbejde på tværsden offentlige sektor må også blive bedre til at arbejde på tværs. inden for sundhedsområdet er der store mulig-heder i at samtænke sygehusenes arbejde med den kommunale pleje, fx hjemmesygeplejen. en mere sammen-hængende behandling gavner patien-terne og opkvalificerer medarbejderne. også her kan telemedicin vise vejen.

borgere med komplicerede sår, fx på ben og fødder pga. diabetes, behandles oftest hjemme af en sygeplejerske. behandlingen dokumenteres i dag i forskellige journaler af hhv. hospita-lerne og af hjemmesygeplejen. Abt-fonden støtter derfor et projekt i Århus kommune, der skal afprøve telemedi-

cinske konsultationer om sårbehand-ling, der gør det muligt for hjemme-sygeplejersker at kommunikere med medicinske eksperter på hospitalerne. Udveksling af fotos og dokumentation af behandlingen foregår via internettet. ved hvert besøg hos borgeren tager hjemmesygeplejersken billeder af såret med en PdA-mobiltelefon. bil-ledet sendes dernæst til en inter net -baseret fælles digital sårjournal. det giver hurtigere behandling og forebyg-ger indlæggelser og amputationer.

Abt-fonden støtter også et stort natio-nalt projekt, der skal give alle borgere et elektronisk medicinkort, som til enhver tid afspejler deres aktuelle medicinering. Medicinkortet skal sikre, at alle borgere bliver medicineret korrekt og at patientsikkerheden øges. visionen for det Fælles Medicinkort er, at alle aktører i sundhedssektoren (fx læger, apoteker, hospitaler og spe-ciallæger) har adgang til og anvender oplysningerne fra borgerens medicin-kort.

Fælles retningAllerede i dag er der altså et væld af spændende telemedicinske initiativer i gang. For at få en fælles retning for fondens investeringer på området har Abt-fonden bl.a. igangsat en udred-ning om telemedicin. den skal pege på eksisterende løsninger og erfaringer til gavn for myndigheder, der planlæg-ger at igangsætte telemedicinske løs-ninger. Udredningen skal også samle information om fælles it-infrastruktur-komponenter, så vi sikrer, at infra-strukturen genbruges og udvikles som en del af nye telemedicinprojekter. endelig skal udredningen udpege indsatsområder, der med fordel kan modnes og standardiseres frem mod national udbredelse.

Abt-fonden forventer, at konklusioner-ne af arbejdet vil blive offentliggjort i sommeren 2010.

regionerne ønsker at skabe et sundheds-væsen i verdensklasse. det vil sige et sundhedsvæsen med høj kvalitet og stor effektivitet.

det danske sundhedsvæsen står imidlertid over for nogle store udfordringer i fremtiden: der vil være flere ældre patienter, flere personer med kronisk sygdom, mangel på sundhedspersonale, den teknologiske og medicinske udvikling går stærkt, samtidigt med, at regionerne er underlagt et betydeligt økonomisk pres.

det er derfor nødvendigt at se på mange forskellige elementer for at kunne nå vores vision. vi skal både sikre, at der er de rigtige kompetencer til stede i behand-lingen, og at vi bruger dem rigtigt. vi skal

gitte bengtssonregionalpolitisk direktør

danske regioner

Abt-fonden har bedt gitte bengtsson om at kommentere på, hvilke

muligheder, Abt-fonden giver det danske sundhedsvæsen.

Ambitiøs vision for sundhedsvæsenet

også effektivisere vores arbejdsprocesser. samtidig skal vi have stort fokus på at få inddraget patienternes ressourcer i det enkelte patientforløb. og så skal vi ikke mindst anvende teknologiske løsninger i det omfang, det er relevant og anven- deligt.

regionerne ser derfor Abt-fonden som en oplagt mulighed for at hente støtte til afprøvning af forskellige teknologier med henblik på at vælge den eller de rette løsninger til sundhedsvæsenet.

endelig har Abt-fonden mulighed for at promovere projekter, der tænker på tværs af sektorerne. Fx projekter med fokus på sammenhænge mellem praktiserende læger, den kommunale hjemme-pleje og hospitalerne.

FORTSAT //

12


vi er på bispebjerg hospital, ortopæd-kirurgisk afdeling. her tilser læge Mette hornsleth dagligt patienter med bræk-kede ben og forstuvede fødder. som de andre kliniske medarbejdere er hun konstant på farten mellem patientstuer, kontorer og afdelinger. samtidig skal hun og de andre læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter orientere sig i en veritabel jungle af patientdata.

Mette hornslet ankommer til perso-nalestuen, hvor hun på en tilfældig computer søger oplysninger om en bestemt patient.

i stedet for at logge på med et bruger-navn og en kode kører hun blot sit plastikkort med chip gennem en lille scanner, der er forbundet med en tynd computer. der går kun ét sekund, så dukker et røntgenbillede af en lårknogle op på skærmen foran hende. det lille kort er den direkte adgang til den enkelte patients samlede hospitalsdata.

“billedet er det samme, som dét der kom frem, sidst jeg kørte kortet igen-nem,” forklarer Mette hornsleth.

og det er netop én af fordelene ved kortet: Personalet skal kun én gang

logge sig på systemerne. når kortet trækkes ud af scanneren, er der ingen data på computeren. når brugeren sætter kortet i igen, kommer de sam-me op lysninger frem, som da hun sidst var ved skærmen. serveren, som kortet kom munikerer med, husker nemlig den enkelte brugers data. også selvom man brugte en computer i en anden afdeling.

Mere tid til patienternehospitalsvæsenets specialiserede it-systemer med informationer om rønt-genbilleder, allergier, medicinindtag, podninger osv. er oftest adskilte. det betyder, at det kliniske personale bru-ger unødig megen tid på at logge på og starte forskellige systemer.

“hospitalslæger bruger i snit op til 45 minutter om dagen på at logge af og på forskellige it-systemer, mens sygeple-jersker dagligt bruger ca. 30 minutter og so-su assistenter 20 minutter. Alt sam-men blot på at sidde og vente foran en computer. den tid kunne bruges bedre på patienterne,” mener læge og it-chef på bispebjerg hospital, Martin sølvkjær.

Mette hornslet er begejstret for det nye fleksible system:“hvis jeg lige er på vej ud ad døren, og en sosu-assistent fx spørger, om fru

Et lille plastikkort med chip skal sikre, at klinisk personale på hospitaler kun skal logge ind én gang for at få adgang til de mange forskellige IT-systemer med vigtige oplysninger om patienterne. Det sparer tid for personalet og giver større patientsikkerhed.

CASE // kORT OVER iNFORMATiONSjuNglEN

læge Mette Hornsleth får med et lille chipkort hurtigt adgang til patientdata

jensen skal til genoptræning den dag, så kan jeg med et snuptag gå ind og se: ’ja, hendes røntgenbilleder ser fine ud; tag du hende bare under armen og gå til genoptræning’. så kommer fru jensen måske til genoptræning en dag hurtigere, end hun ellers ville være kommet. blot fordi jeg ikke skal logge på, vente og logge af igen,” forklarer Mette hornsleth.

Lille kort – stor sikkerhed systemet giver også større sikkerhed for patienterne. Ét af formålene med indførelsen af det lille kort på bispe-bjerg hospital er da også at mindske risikoen for, at patientdata havner steder, de ikke burde, forklarer it- chef Martin sølvkjær.

“Før vi indførte kortene, skulle per-sonalet logge sig af og på en computer, hver gang de skulle finde data om en patient. og i en travl hverdag, hvor læger og sygeplejersker stryger rundt mellem hinanden og patienterne, sker det altså, at nogen ikke får logget af. så er det, at dataene flyder rundt,” siger han.

Abt-projektet giver således større patientsikkerhed og reducerer spildtid for personalet.

Projektdeltagere: bispebjerg hospital (hovedansøger), Frederiksberg hospital, AteA og sUn.

Støtte fra ABT-fonden: 6 mio.kr.

læs mere og se

små film om løsningen på

www.abtfonden.dkklik på

‘Projekter’

13


telefonen ringer ved batoul kamils skærm. det betyder, at nogen på odense Universitetshospital (oUh) har brug for en arabisk tolk. en ung mand iført kittel dukker op på skærmen foran hende.

“hej, det er lars fra F-Ambulatoriet. har i tid til en tolkning om 10 minutter?” spørger lægen på skærmen.

og det har batoul. hun arbejder på odense Universitetshospitals tolke-center – det første af sin art herhjemme. her sidder tolke klar til at oversætte for patienter og personale, der befin-der sig et helt andet sted på hospitalet. tolkningen foregår via videokonference-udstyr, så tolk, patient og medarbejder både kan se og høre hinanden. dermed bevares øjenkontakten og muligheden for at afkode kropssprog og stemme- føring. og skal der foretages en under-søgelse af mere privat karakter, kan kameraet vendes væk fra patienten.

Med teletolkning sparer tolken tid på transport, ventetid og aflysninger, og det administrative personales plan-lægning reduceres. det frigør tid til, at tolkene på oUh som noget nyt også er klar til at tolke for akutte patienter.

Med fjerntolkning sparer tolken tid på transport, ventetid og aflysninger, og det administrative personales planlægning reduceres.

National satsningerfaringer fra et lignende projekt på san Francisco general hospital viser, at der i gennemsnit kan spares ca. 20 minutter per tolkning – og det løber hurtigt op. det estimeres, at der sidste år blev foretaget ca. 75.000 tolkninger på danske hospitaler og ca. 130.000

Den traditionelle fremmødetolkning kan med fordel erstattes af tolkning via videokonferenceudstyr. Det giver kortere ventetid for patienterne og højere kvalitet. Nu udrulles løsningen nationalt.

CASE // TAST 1 FOR SOMAli. TAST 2 FOR ARABiSk. TAST 3 FOR ...

tolkninger hos de praktiserende læger. hertil kommer de tolkede samtaler på det kommunale sundhedsområde.

så potentialet for at løse opgaven mere effektivt er stort.

nu er teletolkene også på vej til resten af landet – og løsningen fra odense danner skole. Med støtte fra Abt-fonden opbygges en national infrastruktur for videotolkning i sundhedssektoren. infrastrukturen skal fungere uafhængigt af sundhedssektorens individuelle videoudstyrsløsninger og vil kunne gen bruges til andre telemedicinske formål. tolkenetværket vil potentielt kunne udnyttes på tværs af landet, da man ikke længere er afhængig af tolkenes fysiske tilstedeværelse.

Mere professionelle tolkenår tolkene bruger mere tid på deres faglighed, kan de bedre specialisere sig i terminologien fra sundhedssek-

Batoul kamil (på skærmen) tolker via videokonference for sygeplejerske Arndis Svabo og arabisktalende patienter

teletolkning er et implementeringsprojekt, der vil blive rullet ud i alle regioner. Projektet er forankret hos sammen-hængende digital sundhed i danmark.

Slutdato: 31. december 2012.

Støtte fra ABT-fonden: 41 mio. kr.

læs mere om

projektet på www.abtfonden.dk

klik på ‘Projekter’

14


layla osman er somalisk tolk på odense Universitetshospital

Der er væsentlige gevinster at hente i digitalisering af sundhedsvæsenet. Det er senest slået fast i en rapport fra Eu-kommissionen i oktober 2009. ABT-fonden har finansieret en række af Digital Sund-heds projekter og har dermed bidraget til at muliggøre betydelige gevinster på sundhedsområdet.

det er imidlertid afgørende at fastholde fokus på implementering og udbredelse af allerede udviklet teknologi. det er den hurtigste måde at høste de samfunds- og driftsøkonomiske gevinster af investe-ringerne i sundheds-it.

For at enkeltstående it-projekter skal kunne implementeres og udbredes, skal den grundlæggende infrastruktur fungere. it-infrastrukturen kobler lokale systemer sammen med nationale services og registre. den er dermed en helt afgøren-de forudsætning for de enkeltstående it- projekters succes og for, at investeringer i sundheds-it giver de ønskede gevinster.

gevinsterne ved investeringer i sundheds-it er ifølge eU-kommissionen betydelige – både i sundhedsvæsenets drift og i samfundet som helhed. Man skal dog være opmærksom på, at vi ikke kan tage alle de økonomiske stik hjem på kort sigt.

ib valsborgFormand for bestyrelsen i

sammenhængende digital sundhed i danmark (sdsd)

Abt-fonden har bedt ib valsborg give sit billede af Abt-fonden, set fra sin organisations perspektiv.

hold fokus på implementering

kommissionen konkluderer i sin rapport, at de samfundsøkonomiske gevinster indfinder sig efter 7 år, mens effektivise-ringsgevinster typisk viser sig efter 9 år.

det skyldes bl.a., at de driftsøkonomiske gevinster resulterer i øget produktivitet, men det skyldes også udfordringen med at sikre finansiering til basale infrastruk-turelle funktioner. det er funktioner, der kan være svære at forstå for os, der ikke har kendskab til den bagvedliggende teknologi. og det er funktioner, som det er svært at se den umiddelbare effekt af. ikke desto mindre er en fælles infrastruk-tur helt afgørende for, at vi kan udnytte de økonomiske og samfundsmæssige potentialer, der ligger i de mange bane-brydende it-løsninger, der er udviklet de seneste år.

Udfordringen kommer konkret til udtryk i de business cases, digital sundhed og andre skal præsentere for Abt-fonden i ansøgninger. business cases er i sagens natur et sundt princip. Problemet er, at fælles offentlige systemer gør, at gevin-ster opstår hos andre end dem, der afhol-der udgiften. det giver derfor visse udfor-dringer, at ansøgninger til Abt-fonden skal indeholde afklaring af, hvem der opnår gevinsten af det ansøgte projekt.

toren, til gavn for patienterne. samti-dig skabes et godt professionelt miljø.

“ved fremmødetolkning kan man godt risikere, at patienten – fordi man jo taler samme sprog – vil have mere fra én, end det egentlig er rimeligt,” forklarer den bosniske tolk romana Cehic.

“For eksempel vil de have dig til at poste breve, have besøg af dig og lig-nende, og det kan være enormt svært at sige nej. Men fordi vi nu kun bliver vist på en skærm, så undgår vi de dér svære situationer,” siger romana. lige-som de andre tolke på tolkecenteret har hun måttet skifte telefonnummer, da patienter ringede til hende privat.

Patienterne er positiveogså patienterne har taget godt imod teletolkningsløsningen. en patient-evaluering foretaget på baggrund af en pilottest i 2008 på odense Universitets-hospital viste stor patienttilfredshed og patienttryghed.

“Med anvendelsen af teknologi hentet fra telemedicinen kan vi undgå de følelsesmæssigt belastede situationer, hvor det er familiemedlemmer eller endda børn, der må agere tolke,” siger Peder jest. han er direktør på oUh med særligt ansvar for bl.a. klinisk anvendelse af sundheds-it.

Faktisk er erfaringerne med oUhs tolke center så gode, at tolkene på centret på lidt længere sigt også skal fjerntolke for patienter og personale på alle sygehuse i region syddanmark. regionen planlægger desuden at til-byde teletolkning til praktiserende læger og kommuner.

15


PROjEkTER // SuNDHEDSVÆSENET i uDVikliNgAmbuFlex: behovsstyret patientforløb med webbaseret klinisk selvmonitorering 16

Arbejdskraftbesparende teknologi og organisering af pacemaker-/iCd-kontrol 16

Automatiseret sterilcentral 16

Automatisering af molekylærpatologiske Fish-undersøgelser 17

bedre stuegang i eget hjem 17

donorselvbookning og digitalisering af donoropskrivning og donortapning 17

etablering af just-in-time koncept for det nye Universitetshospital 17

Forkortelse af indlæggelser ved hurtigere og bedre diagnostik 17

Fælles medicinkort (implementeringsprojekt) 18

genanvendelse af administrative patientdata til kvalitetsmåling af de sundhedsfaglige ydelser 18

hurtig adgang og single sign-on for mobile læger og sygeplejersker 18

indførelse af elektriske elevérbare bækken-/badestole i patientplejen 18

it-støtte til den fælles akutmodtageenhed (FAMe) 18

it-støtte til vagtplanlægning og operationsafvikling 19

national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering 19

sikker identifikation af patientprøve 19

telepatologi og digital billedopbevaring 19

teletolkning i sundhedsvæsnet (implementeringsprojekt) 19

PROjEkTEjER

regionshospitalet herning

PROjEkTEjER

Århus Universitetshospital, skejby

PROjEkTEjER

gentofte hospital

Fjernmonitorering af hjertepatienters pacemaker sikrer, at patienterne ikke behøver at møde fysisk op til teknisk kontrol af pacemakeren på sygehuset. en ny pacemakertype har ind-arbejdet en trådløs sendefunktion, så den automatisk sender målinger af hjerterytme og af pacemakerens funktionalitet til sygehuset med regelmæssige intervaller. specialiserede medarbejdere gennemgår de indsendte data og kan prompte reagere, hvis der er uregelmæssigheder.

sterilisering af kirurgiske instrumenter og udstyr til operationer er tungt manuelt arbejde. Med et automatiseret transport- og lagersystem vil bakker med kirurgiske instrumenter trans- porteres på bånd mellem vaskemaskiner, arbejdsstationer og lager. efter vask og sterilisering opbevares udstyret på et fuldautomatisk lager, hvorfra vogne med bakker kan pakkes. bakkerne forsynes med sporingschips, så der kan føres kvalitetskontrol.

Automatiseret sterilcentral

Arbejdskraftbesparende teknologi og organisering af pacemaker-/iCd-kontrol

støtte 12 mio kr.

varighed 1 mdr.

start 1. sept 09

Årsværkbesparelsei projektet 10,5

Årsværkbesparelsenationalt 100-550

støtte 2,79 mio kr.

varighed 15 mdr.

start 1. sept 09




varighed 12 mdr.

start 1. juli 09



Faste kontrolkonsultationer for hjertepatienter kan erstattes af individuel selvmonitorering. Patienten indrapporterer selv løbende oplysninger om sit helbred (fx medicinforbrug, vægt, symptomer). data samles, så lægen på hjerteambulatoriet nemt får et opdateret overblik og kan vurdere, om der er behov for konsultation. dermed undgås, at patienter møder op til kontrol, hvis de ikke har behov, eller at deres sygdom forværres, uden at det opdages.

AmbuFlex: behovsstyret patientforløb med webbaseret klinisk selvmonitorering

læs meget mere

om de enkelte projekter på

www.abtfonden.dkklik på

‘Projekter’

16


PROjEkTEjER

region hovedstaden

PROjEkTEjER

odense Universitetshospital

PROjEkTEjER

herlev hospital

PROjEkTEjER

region Midtjylland

PROjEkTEjER

rigshospitalet

Automatisering af molekylærpatologiske Fish-undersøgelser

Undersøgelser af kræftvæv (Fish-undersøgelser) kan gennem-føres hurtigere og bedre med en digitaliseret og automatiseret proces. dermed vil kvaliteten af undersøgelserne blive højere, og både undersøgelsen og svarprocessen bliver forkortet. det betyder, at bioanalytikere og molekylærpatologer kan spare værdifuld tid. samtidig kan kræftpatienter tidligere få svar på deres prøver og den rigtige behandling kan hurtigere blive igangsat.

bedre stuegang i eget hjem

hjertepatienter afprøver ’intelligente plastre’ med sensorer. Plastrene opsamler konstant data om patientens hjerterytme, lyd fra lungerne mv. en kontinuerlig måling, der foregår i patientens eget hjem og i vante omgivelser. Målingerne vil løbende give indikationer på forværring og muliggør en tidlig indsats. det forhindrer akutte indlæggelser, og patienten får bedre indsigt i egen sygdom og inddrages i den diagnosti- cerende og behandlende proces.

donorselvbookning og digitalisering af donoropskrivning og donortapning

indkaldelse af donorer er ofte en flaskehals i blodbankens arbejde med at tilvejebringe donorblod. der er desuden mange manuelle arbejdsgange i forbindelse med dokumentation af tapningen. via et online kalender-/tidsbestillingsmodul, som integreres med det eksisterende blodbanks it-system, kan bloddonoren selv bestille tid. efter donortapning bliver data (donors blodprocent mv.) automatisk overført fra tappelokalet og gemt i blodbankens it-system.

etablering af just-in-time koncept for det nye Universitetshospital

en demonstration af en automatiseret løsning kendt fra indu-strien skal sikre, at kliniske hjælpemidler og kirurgisk steril-gods leveres i færdigpakkede procedurevogne til de enkelte afdelinger på hospitalet. Udstyret på vognene vil passe nøjagtigt til den bestemte kliniske aktivitet, som skal udføres på afdelingen, fx en hofteoperation. dermed skal det kliniske personale ikke længere bruge tid på at pakke udstyr og redskaber.

Forkortelse af indlæggelser ved hurtigere og bedre diagnostik

Molekylærbiologiske værktøjer afslører bakteriernes identitet ved at undersøge deres dnA på blot 4-10 timer. det giver en hurtigere og mere korrekt diagnose af infektioner end den nuværende metode, og patienterne kan hurtigere behandles med den rette antibiotika. det forkorter potentielt patientens indlæggelsestid betydeligt. kortere indlæggelser gavner patienten og frigiver ressourcer og hospitalssenge.


varighed 12 mdr.

start 1. jan 10

Årsværkbesparelsei projektet

underrevurdering



varighed 12 mdr.

start 1. jan 10

Årsværkbesparelsei projektet 10



varighed 24 mdr.

start 1. jul 10




varighed 31 mdr.

start 11. maj 09


Årsværkbesparelsenationalt > 500


varighed 19 mdr.

start 1. jan 09



17


it-støtte til den fælles akutmodtageenhed (FAMe)

indførelse af elektriske elevérbare bækken-/badestole i patientplejen

hurtig adgang og single sign-on for mobile læger og sygeplejersker

genanvendelse af administrative patientdata til kvalitetsmåling af de sundhedsfaglige ydelser

Fælles medicinkort

PROjEkTER // SuNDHEDSVÆSENET i uDVikliNg

PROjEkTEjER

bispebjerg hospital

PROjEkTEjERregion hovedstaden (enhed for klinisk kvalitet)

PROjEkTEjERsammenhængende digital sundhed i danmark (sdsd)

PROjEkTEjER

bornholms hospital

PROjEkTEjER

regionshospitalet horsens

et nyt koordinerings-og kommunikationssystem til hospitalers akutmodtagelse vil give det kliniske personale større overblik om fx patienter på vej ind, hvor de befinder sig og hvad deres tilstand er og bedre opgavestyring. samtidig understøtter systemet kom-munikationen uden at forstyrre medarbejdernes opgaveudførelse. interaktive storskærme, smartphones, tracking af patienter og mulighed for kommunikation med resten af sygehuset giver bedre opgavestyring, mindre koordinering og mere tid til faglighed. For patienterne betyder det hurtigere udredning og visitation.

Projektet afprøver en elektrisk bade-/toiletstol, der kan lette forflyt-ningssituationen, når patienterne skal til og fra toilet og bad. ofte er hjælpemidler i disse situationer svære at anvende pga. manglende plads i toilet- og baderum på hospitalerne, hvilket betyder øget risiko for nedslidning for personalet. hjælpemidlet kan indstilles i højden, tilpasses patientens seng og er let at manøvrere. dermed kan én plejemedarbejder pr. patient løse opgaven med bade-/toilet-besøg. den ergonomiske udformning gør, at patienten i højere grad vil blive selvhjulpen og kunne foretage vask, barbering osv.

læger og sygeplejersker i sygehusvæsenet bevæger sig rundt mellem sengestuer, kontorer og afdelinger, hvor de skal kunne udføre deres arbejde med informationsindhentning og dokumentation. Med en chipkortløsning skal klinisk personale kun logge ind én gang for at få adgang til de mange forskellige it-systemer med vigtige patientdata m.v. det vil spare tid for personalet og give større sikkerhed i opgaveløsningen. (se også artikel s. 13)

genbrug af data fra forskellige eksisterende centrale registre og it-systemer skal reducere den tid, det sundhedsfaglige personale bruger på registrering af data. herved undgås dobbeltregistrering, og der opnås bedre datakvalitet. Arbejdet reorganiseres, så det primære arbejde med at registrere flyttes fra det kliniske personale til lægesekretærer. Projektets arbejds-kraftbesparende potentiale baserer sig på, at data ikke skal indberettes til flere forskellige systemer, samt på automatiske samkøringer og valideringer.

Fremover får alle borgere et elektronisk medicinkort, der til enhver tid korrekt afspejler deres aktuelle medicinering. løsnin-gen indebærer, at aktører i sundhedsvæsenet fremover gemmer oplysninger om medicinering i en fælles, national elektronisk service. både praktiserende læger og sygehusafdelinger vil på deres computer kunne se og opdatere oversigten over den medi-cin, borgeren modtager. det skal sikre, at borgeren bliver medici-neret korrekt og at patientsikkerheden øges. borgeren får også selv mulighed for at se sit eget medicinkort via sundhed.dk.


varighed 9 mdr.

start 1. okt 09




varighed 16 mdr.

start 1. jan 10



støtte 6 mio kr.

varighed 12,5 mdr.

start 15. sept 09




varighed 13 mdr.

start 1. aug 09



støtte 199 mio kr.

varighed 32 mdr.

start 1. okt 08



18


teletolkning i sundhedsvæsnet

telepatologi og digital billedopbevaring

sikker identifikation af patientprøve

national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering

it-støtte til vagtplanlægning og operationsafvikling

PROjEkTEjER

hvidovre hospital


PROjEkTEjER

bispebjerg hospital

PROjEkTEjER

odense Universitetshospital


Med teletolkning i sundhedsvæsenet ringer lægen blot op på en videotelefon over internettet til tolken, præcis når der er behov for tolkning, og når patient og sundhedsfagligt personale er klar. tolkningen bliver mere effektiv og der spares transport, ventetid og aflysninger på grund af udeblivelser. teletolkning er desuden mere fleksibelt, idet afdelingerne på hospitalerne fx kan aftale med tolken, at tolkningen gennemføres senere på dagen. (se også artikel på s. 14-15).

håndteringen af vævs- og celleprøver er forbundet med en række manuelle processer, når vævsprøver skal monteres på præparatglas, håndteres og opbevares. i stedet for at sende diagnostiske præparatglas mellem patologiafdelingerne for vurdering, kan prøverne digitaliseres, scannes og arkiveres i en central billeddatabase. herefter kan billederne tilgås digitalt og indhentes af den enkelte læge. det sikrer hurtigere diagnosticering og svartider.

På hospitaler over hele landet tages dagligt tusindvis af patient-prøver. ved at digitalisere og automatisere de mange manuelle rutineopgaver forbundet med registrering af prøver, påsætning af mærkater på prøveglas mv., mindskes risikoen for fejl og forbytninger. et computerstyret apparatur kan printe direkte på de glas og kassetter, hvor patientprøver opbevares. Prøverne registreres automatisk vha. PdA’er koblet op til et nationalt it-system.

borgere med komplicerede sår, fx på ben og fødder pga. dia-betes, behandles ofte hjemme. telemedicinsk sårvurdering muliggør, at hjemmesygeplejersker sikkert kan kommunikere med medicinske eksperter på hospitalerne, udveksle fotos og dokumentere behandlingen i en webbaseret sårjournal. det vil give bedre og hurtigere behandling og forebygge indlæggelser og amputationer. desuden mindskes behovet for hjemmebesøg.

et nyt it-system til planlægning af operationer og vagter på hospitaler vil mindske det sundhedsfaglige personales admini-strative opgaver. dagens operationsprogram vises på inter-aktive skærme og mobile enheder, så der altid er overblik over de opdaterede planer og medarbejdernes arbejdsopgaver. systemet integreres med hospitalets eksisterende it til booking og løn. dermed skal der bruges færre kliniske ressourcer til planlægning og koordinering.

støtte 41 mio kr.

varighed 48 mdr.

start 1. jan 09




varighed 18 mdr.

start 1. jan 10




varighed 14 mdr.

start 1. jan 10




varighed 15 mdr.

start 1. jan 10




varighed 12,5 mdr.

start 4. jan 10



19


FREMTiDENS AlDERDOM

Via en ’patientkuffert’ hjælper fysio-terapeut Marlene Skovsgaard fra Odense universitets hospital ældre borgere med deres genoptræning. Patientkufferten med skærm og mikrofon er koblet til en internetforbindelse, så behandler og patient kan tale sammen, og fysio-terapeuten sparer transporttid.

læs mere på www.abtfonden.dk Søg fx på ’Patientkuffert’

befolkning fordelt på alder

0

1

2

3

4

5

6

80 år og derover65-79 år

25-64 år18-24 år0-17 år

20502040203020202010

Mio. personer

Figur 1i dag er der godt tre 25-64 årige (dvs. personer i den arbejdsdygtige alder) for hver indbygger på 65 år eller derover. i 2030 ventes der blot at være to 25-64 årige for hver indbygger på 65 år og derover.

især andelen af personer på 80 år og derover forventes at vokse. i 2030 forventes andelen at være 8 pct., hvilket er næsten det dobbelte af i dag. og i 2050 forventes mere end hver 10. indbygger at være 80 år eller derover.

Administration 12

Børnepasning 18

Folkeskole 23

Andre områder 23

Ældre 24

Procent

Fordeling af personaleressourcer på kommunale serviceområder

Figur 2kilde: det Fælleskommunale løndatakontor.

bemærk, at de administrative personale-

ressourcer alene omfatter den centrale

administration (dvs. hovedkonto 6).

Nytænkning og udvikling af ældreplejen er nødvendig, hvis det nuværende serviceniveau skal opretholdes. Det er afgørende, at medarbejderne kan bruge deres tid på den borgernære pleje frem for på rutineopgaver og administration. En ambitiøs satsning på afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger er nødvendig for, at det kan lykkes.

DEN DEMOgRAFiSkE uDVikliNg FORDRER EN AMBiTiøS DAgSORDEN

Det demografiske krydspresdanmarks befolkningssammensæt-ning vil ændre sig afgørende i løbet af de kommende årtier. langt flere bor-gere vil gøre brug af offentlige ydelser samtidig med, at der bliver stadig færre i den arbejdsduelige alder til at finansiere velfærdssamfundet og til at levere den offentlige service.

danmarks statistik forventer, at ande-len af ældre over 65 år vil stige over de næste årtier. i 2020 vil ældre over 65 år udgøre ca. 20 pct. af befolkningen. i 2030 vil der være ca. 1,4 mio. ældre mod knap 900.000 ældre i dag.

Andelen af ældre på 80 år eller derover vil også vokse markant. om blot tyve år – i 2030 – forventes andelen at være 8 pct. – og det er næsten dobbelt så mange ældre over 80 år, end der er i dag. Udviklingen er illustreret i figur 1.

selvom mange vil holde sig friske hele livet, har især ældre over 80 år generelt et øget plejebehov, og vi vil se en for-øgelse af borgere med demens og med komplekse sygdomsmønstre. og mens der i dag er godt tre personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år) for hver indbygger på 65 år og derover, ventes der i 2030 blot at være to 25-64 årige for hver indbygger på 65 og derover.

Ældreplejens udfordringerældreområdet står overfor en dobbelt udfordring, idet en væsentlig del af det

nuværende plejepersonale om 5-10 år vil gå på pension, og dermed stå som de nye brugere af den kommunale ældrepleje.

en gennemgang af den kommunale opgaveportefølje fra november 2009 viser, at 24 pct. af kommunernes per-sonaleressourcer går til ældre- og

handicapområdet (se figur 2). ældre-plejen er således det allerstørste kommunale opgaveområde målt på medarbejdere – og ét af de største velfærdsområder i den offentlige sektor som helhed.

hvis den offentlige sektor skal fortsætte med at levere velfærdsservice af høj

21

Fremtidens alderdom

kvalitet, er der behov for at finde nye og mere effektive måder at gøre tingene på. og den teknologiske udvikling rummer store effektiviseringspoten- tialer på netop ældreområdet.

Mobilisering af de ældres ressourcergruppen af ældre på 65 år og opefter er i dag mere heterogen end tidligere. Mange ældre har en god økonomi, høj uddannelse, deltager aktivt i samfundet og er erfarne forbrugere – i stigende grad også når det gælder teknologi. om ti år vil en væsentlig del af pensio-nisterne aktivt have benyttet it i deres hverdag i over tyve år. de ’nye ældre’ er således en ressourcestærk generation, der håndterer teknologi med en større selvfølgelighed og som i stigende grad vil efterspørge teknologiske løsninger.

det skaber behov for en mere fleksibel ældrepleje, der tidligt kan sætte ind

med støtteordninger, som giver hjælp til selvhjælp, så ældre og andre med plejebehov så længe som muligt kan blive i eget liv – det liv, de selv ønsker og former.

ny teknologi – eller eksisterende tek-nologi tænkt ind i og tilpasset nye sammenhænge – kan give borgerne mulighed for i længere tid selv at klare hverdagen i egne trygge rammer. For teknologien sikrer, at de får den nød-vendige hjælp, når der er behov for det.

gPs til hjemmeboende borgere med begyndende demens giver brugeren større bevægelsesfrihed og de på- rø rende får trygheden ved at vide, at de altid kan lokalisere brugeren. og special-designede toiletter kan monte-res i private hjem og kan gøre ældre mere selvhjulpne. derfor støtter Abt-fonden afprøvning af disse løsninger,

der ydermere giver øget livskvalitet for den ældre borger.

Mere tid til faglighed – bedre arbejdsmiljøden teknologiske udvikling åbner også helt nye muligheder for medarbejderne. Mobile teknologiske løsninger i ældre-sektoren er fx et område i fortsat ud - vikling. håndholdte computere (såsom notebooks og PdA’ere) der hele tiden er online giver medarbejderne mulig-hed for løbende at udveksle informa-tioner med centrale omsorgssystemer, når de er på besøg hos den ældre. det reducerer den tid, som medarbej-derne bruger på administration og dokumentation og frigør ressourcer, som medarbejderne kan bruge på de ældre medborgere.

robotteknologier og automatiserede maskiner kan aflaste medarbejderne,

Tidligere sygeplejerske Bente Mogensen, 72, har været igennem en slem operation for cancer. Nu har hun fået en patient-kuffert, så genoptræningen én gang om ugen kan foregå i hendes hjem i Højby som supplement til den normale genoptræning.

Via et lille kamera kan fysioterapeut Marlene Skovsgaard se, om Bente Mogensen udfører øvelserne korrekt. Fra sit kontor på Odense universitets hospital kan fysioterapeuten fjernstyre kameraet efter behov, så alle Bente Mogensens øvelser nøje kan følges.

Med støtte fra ABT-fonden vil Odense kommune afprøve 15 patientkufferter i private hjem. 30 patienter over 65 år får mulighed for at teste kufferten som led i deres gen optræning.

læs mere på www.abtfonden.dk Søg fx på ’Patientkuffert’

FORTSAT //

22

Fremtidens alderdom

Danmark står foran et velfærdsteknolo-gisk gennembrud. Men kun hvis borgere og medarbejdere inddrages i brugen af teknologierne, kan vi få fuldt udbytte af dem.

velfærdsteknologi kan blive et kvante-spring for pleje af ældre og syge. lige fra blodprøverobotter og elektroniske plastre til intelligente senge, telemedicin og vaskerobotter. teknologierne kan hjælpe med at løse velfærdsopgaver hurtigere – og måske også bedre. Udover fx at hjælpe de ældre med at blive længere i eget hjem kan teknologierne også lette arbejdet for medarbejdere, så de kan spare unødven-dige arbejdsgange, blive fri for dårlige arbejdsstillinger og måske endda levere en endnu bedre ydelse.

På trods af finanskrisen og den stigende arbejdsløshed er der mangel på kvali fi- ceret arbejdskraft flere steder i det offentlige – og behovet for hænder i bl.a. ældreplejen vil stige de kommende10-15 år, mens vi får flere ældre og færre per-soner på arbejdsmarkedet. derfor er velfærdsteknologi en nødvendighed. ældre sagen og FtF mener, at ny tekno-logi kan bruges positivt og kan være et middel til at sikre et højt serviceniveau for borgerne og forbedre arbejdsvilkårene for de ansatte.

i danmark skal vi med på teknologi bølgen. vi skal tage udgangspunkt i vores vel-færdskultur og i vores krav og ønsker til teknologien. succesfuld udnyttelse af teknologien kræver, at brugere og personale involveres i udviklingen af teknologien og kan se fordele i den.

bente sorgenfreyFormand for FtF

bjarne hastrupAdministrerende direktør

i ældre sagen

Abt-fonden har bedt bente sorgenfrey og

bjarne hastrup kommentere på, hvorledes velfærdsteknologi

kan bruges i ældreplejen.

borgere og ansatte skal involveres

i mange kommuner har man desværre ikke tilstrækkeligt kendskab til nye tekno-logier, og til hvordan de kan hjælpe ældre svage mennesker. samtidig viser ældre sagens tal, at en del af de ældre har en vis bekymring for udviklingen.

derfor skal både personalet og brugerne – mennesket – være i centrum, når tekno-logi udvikles og tages i brug. Personalet er borgernes ambassadører. de er garan-ter for kvaliteten og nærheden i plejen. og de er bindeled til producenter og kom-muner, når teknologier introduceres til ældre og patienter. derfor er det vigtigt, at personalet introducerer de nye løsnin-ger på en ordentlig måde, så borgernes usikkerhed kan overvindes.

Udviklingen kræver en kritisk stilling-tagen til, hvad vi vil med teknologien, og vi bliver nødt til at tage nogle forholdsregler, som giver plads til etikken. derved kan vi sikre, at teknikken ikke misbruges, og den menneskelige kontakt bliver erstattet med robotter, så fx de ældre overlades til ensomheden. og vi må sikre, at privat-livets fred overholdes, og at person-følsomme data ikke kan misbruges.

vi skal ikke lade os styre af fordomme, men omfavne den nye teknologi og gå aktivt ind i at udvikle den, mens vi hele tiden tager stilling til, hvor vi vil sætte grænsen mellem det menneskelige nærvær og velfærdsteknologiens hjælpende hånd. så vil vi både få mere arbejdskraft, bedre velfærd og lægge fundamentet for et nyt dansk eksport-eventyr.

fx ved tunge løft, rengøring og andre arbejdsintensive eller rutineprægede serviceopgaver. i regi af Abt-fonden afprøver københavns kommunes hjemmepleje fx små bærbare lifte, der kan hjælpe borgeren på benene igen efter et fald. Medarbejderen kan nemt medbringe liften i borgerens hjem, og med brug af liften er en enkelt medar-bejder tilstrækkelig til at hjælpe borge-ren op igen. samtidig undgås uhensigts-mæssige arbejdsstillinger. En fokuseret indsats Abt-fonden har en ambitiøs målsæt-ning om, at de teknologiske løsninger skal anvendes i langt højere grad på ældreområdet. Fonden har igangsat en række projekter på ældreområdet, og

der vil også i 2010 være et særligt fokus på at afprøve forskellige vel færds-tekno logier. Abt-fonden opfordrer derfor kommunerne til at gentænke arbejdsgange på ældreområdet i lyset af de nye teknologiske muligheder og søge Abt-fonden om nye projekter. For den samfundsøkonomiske gevinst høstes først, når arbejdsgangene gentænkes og omlægges i samspil med teknologien.

det er også en god ide, at kommu-nerne tænker i større projekter og samarbejder på tværs, så en løsning afprøves i flere kommuner eller insti-tutioner samtidigt. det giver et bedre grundlag for at vurdere resultatet.

det er nødvendigt, at mange aktører arbejder sammen om at finde de bedste veje til at bringe nye teknolo-gier i spil på ældreområdet. det gælder både de centrale offentlige parter i stat, regioner og kommuner, samt erhvervslivet og innovationsmiljøer, der kan udvikle nye løsninger.

Få nyt fra

ABT- fonden. Tilmeld dig

nyhedsbrevet på www.abtfonden.dk

klik på ‘Nyheder’

23

Fremtidens alderdom

Store udfordringer på ældreområdetMere end en fjerdedel af de ansatte på ældreområdet vil gå på pension i løbet af ganske få år, og det vil blive forbundet med store problemer at få genbesat stil-lingerne. det ser ganske vist ander ledes ud lige nu under den aktuelle krise, hvor kommunerne fortæller om mange ansøgninger til de ledige stillinger. Men det er kun en stakket frist. selv en mål-rettet rekrutteringsindsats vil ikke alene kunne løse arbejdskraft udfordringen. den fremtidige aldersfordeling i danmark taler sit tydelige sprog samtidig med, at økonomien bliver sat under pres.

Meget af den sygepleje, pleje, træning og observation, der tidligere blev udført på sygehusene efter en behandling, bliver nu – og i fremtiden – udført i kommu nerne. det stiller større krav til den kommunale indsats, og ikke mindst til et meget tæt-tere samarbejde på tværs af sektorer.

KL’s visionerdet vil blive svært at sikre tilstrækkelige ressourcer til alle ældre. derfor både kan og skal teknologien bidrage.

der er behov for teknologier, der kan forebygge og kompensere for borgernes funktionstab, så de forbliver selvhjulpne længst muligt. netop det at kunne klare sig selv i eget hjem, og gerne med tekno-logisk hjælp, vil givetvis blive efterspurgt i stigende omfang af ældre medborgere i de kommende år.

erling Friis PoulsenAfdelingschef

Afdelingen for velfærd og servicekl

Abt-fonden har bedt erling Friis Poulsen om

at fremlægge kl’s visioner på ældreområdet.

kl’s visioner på ældreområdet

teknologien skal også understøtte mere effektive og fleksible arbejdsgange. der skal sættes fokus på teknologier, der understøtter sammenhængende og koordinerede borgerforløb på tværs af sek torer – både i den enkelte kommune og i samarbejdet med sygehuset og den praktiserende læge.

ABT-fonden er del af løsningen der mangler større og mere systematiske afprøvninger af en bred vifte af teknologier, der kan gøre borgerne mere selv-hjulpne. det kan omfatte eksempelvis baderumsteknologi, løfteteknologi, rengøringsteknologi og kommunika tions -teknologi. også tryghedsskabende teknologier, der fx kan alarmere ved fald og andre atypiske hændelser i hjemmet, og diverse såkaldte ’smart-home’ tekno logier bør afprøves.

der er indtil videre kun foretaget få og små forsøg med anvendelse af teknologi på tværs af sektorer. På det telemedicinske område ser vi eksempelvis projekter med hjemmemonitorering af kronikere med fx kol, hjertekarsygdom, diabetes og patienter med sår. der et behov for udvik-ling af multifunktionelle løsninger, som enkelt og billigt kan integreres i eksisterende systemer med afsæt i fælles standarder og infrastruktur. Abt-fonden kan med fordel understøtte opbygning af viden og erfaring med brug af teknologi på disse felter.

24

Fremtidens alderdom

’Livskvalitet’, ’frihed’ og ’tryghed’ er de ord, pårørende til demente og fagfolk hæfter på en GPS til demente. Nu skal 282 specielle GPS’er spænde et sikkerhedsnet ud under borgere i fem kommuner.

CASE // gPS Til DEMENTE giVER SikkER SElVSTÆNDigHED

81-årige ida kristiansen er en varm fortaler for, at demente skal gå med en gPs. For det gavner den syge, og det gavner de pårørende.

Tryghed og selvstændighedidas mand gennem 59 år, kristian, var ramt af demens. “kristian sagde altid selv: vi skal huske bipperen, ida, når han skulle ud at gå tur, for han følte sig mere tryg ved at gå alene, når han havde gPs’en i bæltet, fortæller ida.

“gPs’en betød jo også, at jeg fik ro og ikke konstant skulle bekymre mig om, hvad kristian foretog sig. og den ro og tryghed har man brug for som på rørende til en dement, for man er 100 procent ’på’ hele dagen,” siger ida. hun passede selv på kristian, fra han i 2000 langsomt blev mere og mere dement efter en blodprop i hjernen. gPs’en var medvirkende til, at han kunne forblive selvhjulpen og bo hjemme lige til det sidste.

hidtil har kun ganske få hjemme boende demente haft en gPs. Men støtte fra Abt-fonden har nu gjort det muligt at udlevere i alt 282 gPs’er til borgere med begyndende demens, der bor hjemme med en ægtefælle.

ifølge projektleder og de mens kon su lent inge Carlskov handler det om vaner:

“jo tidligere i forløbet borgeren vænner sig til at gå med gPs’en, jo mindre risiko er der for, at man glemmer at bruge eller at oplade den.”

gPs’en er med til at forhindre hændel-ser, hvor den demente forlader hjemmet og ikke kan finde hjem igen. Angsten for netop denne situation er også én af de største belastninger for plejepersonale og især pårørende til demente.

Sådan virker GPS’engPs’en kobles op til fx ægtefællens mobiltelefon. hvis ægtefællen bliver nervøs for den dementes færden, kan han selv (eller hjemmeplejen) sende en sms fra den opkoblede mobiltelefon til et søgesystem. systemet sender automatisk en sms med svar på, hvor den demente befinder sig med 5 meters nøjagtighed. til hver gPs hører en adgangskode, som man kan bruge, hvis man ønsker at se oplysningen på et kort på internettet (google Map). herefter kan ægtefællen eller hjemme-plejen tage ud og hente den demente.

gPs’en er udstyret med en rød nød-kaldsknap, så den demente selv har mulighed for at tilkalde hjælp via en automatisk sms til ægtefællens mobil-telefon. Man kan også ringe til gPs’en, der fungerer som en simpel telefon, så man altid kan komme i kontakt med brugeren.

Hjælp – ikke magtProjektleder inge Carlskov mener, at gPs’en bør anses for at være et hjælpe-middel, ikke et magtmiddel.

“en ældre borger med tendens til at falde har jo et kaldeapparat. På samme måde bør gPs’en tilbydes som hjælpe-middel til personer, der har en lidt anden form for problem med at færdes. der er ikke tale om konstant overvåg-ning,” siger inge Carlskov.

hun har som tidligere demenskoor-dinator set flere eksempler på, at demente er blevet urolige og frustre-rede over ikke at kunne komme ud at gå uden hjælpere, fordi de pårørende har været for bange for, at vedkom-mende skulle blive væk. en frustration, der til tider går ud over både familien og personalet i hjemmeplejen.

en gPs frigør tid for medarbejdere, fordi behovet for hjælp til gåture og aflast-ning af pårørende reduceres. og både hjemmeplejen og politiet vil spare tid på eftersøgning af demente borgere.

løsningen giver også større livskvalitet. som 81-årige ida kristiansen udtryk-ker det:“For kristian betød gåturene og friluftslivet alt. og det må da være en ret, at man ikke skal findes død i en grøft.”


Søg fx på’gPS’

Projektdeltagere: silkeborg kommune (projektejer), Fredensborg kommune, Middelfart kommune, vejen kommune, Aalborg kommune, innovationshus syd, safelink.

Støtte fra ABT-fonden: 2.383.000. kr.

25

Fremtidens alderdom

iNTERNATiONAlT uDSyN

ABT-fonden bidrager til Eu-studie om ældre og it

Fra danmark er Abt-fonden frem-hævet som et initiativ, der støtter udbredelsen af informa tions- og kommunikationstek nologi i den offent lige sektor og bidrager til erhvervsudvikling. Forsknings-projektet fastslår, at ”udviklingen af velfærdsteknologier er et poten-tielt meget vigtigt område for dansk erhverv og industri.”

Forskerne vil i løbet af foråret 2010 forelægge eU-kommis sionen deres anbefalinger til, hvordan man i eU-regi kan nedbryde markedsbarrierer, der forhindrer udbredelse af ny teknologi i ældresektoren.

læs mere påwww.ict-ageing.eu

i regi af eU-programmet Ambient Assisted living (AAl) afholdes der den 15. til 17. september 2010 en konference i odense om velfærds-teknologi: AAl Forum 2010. her bliver der lejlighed til at udveksle europæiske erfaringer på området.

Ambient Assisted living (AAl) joint Programme er et europæisk program, der har til formål at forbedre livs-kvaliteten for ældre borgere gennem udvikling af alder svarende informati-ons- og kommunikationsteknologier.

konference skal sætte ekstra skub i teknologi for ældre

AAl er det største eU-program mål-rettet direkte mod den ældre befolk-ning med et planlagt budget på 700 mio. euro i perioden 2008-2013.

AAl Forum 2010 får deltagelse fra hele verden. det arrangeres i et samarbejde mellem videnskabsmini-steriet, odense kommune og region syddanmark.

Abt-fonden vil deltage aktivt i AAl Forum i odense. velfærds teknologi

udgør et vigtigt vækstpotentiale for dansk erhvervsliv, og konferencen kan give inspiration til nye innovative løsninger, der med fordel kan af prøves og indføres i danmark – evt. med støtte fra Abt-fonden.

læs mere om konferencen AAl Forum 2010 på www.aalforum.eu

læs mere om AAl joint Programme på www.aal-europe.eu

gennemsnitsalderen i europa er hastigt på vej op. eU-kommis sionen iværksatte derfor i 2008 forsknings-projektet ’iCt & Ageing – Users, Markets and technologies’. Formålet var bl.a. at identificere nytænkende initiativer, der bidrager til at overkom-me barrierer i markedet, så brugen af teknologi inden for de offentlige velfærdsydelser rettet mod ældre kan blive mere udbredt.

26

Fremtidens alderdom

Norsk rapport: Vi skal lade os inspirere af Danmark

bevillinger. Målet må være at investe-ringerne over tid betaler sig tilbage i form af mere effektiv drift, aflastning af personalet og besparelser ved redu-cerede antal døgnophold på institutio-ner,” fremhæver teknologirådet.

den norske rapport foreslår en række tiltag iværksat i norge for at fremme øget brug af ny teknologi i pleje- og omsorgstjenesterne. de teknologier, der fremhæves som modne til brug i ældreplejen i norge er bl.a.:– sensorteknologi i boliger som kan

bruges til at overvåge og varsle ved fx fald i hjemmet samt styre lys, varme, døre mv.

– robotter som kan løse praktiske opgaver i hjemmet

– kropssensorer som bruges til at

monitorere borgerens sundhed og muliggør telemedicinsk behandling

– sporingssystemer som gPs– internet som kanal for social kontakt

til andre samt behandling– administrativ teknologi integreret

med mobile enheder som bærbare computere, PdA, mobiltelefoner mv.

disse teknologier er udvalgt baseret på målet om at flere borgere fremover skal kunne bo i eget hjem i længere tid, samt målet om, at lette noget af det øgede pres på den offentlige ser-vice, som forventes i fremtiden.

læs mere påwww.teknologiradet.no

teknologirådet i norge fremhæver i rapporten Fremtidens alderdom og ny teknologi (2009) danmark som ét af de europæiske lande, der målrettet satser på udvikling og innovation på ældre-området. “danmark satser på brug af mere tek-nologi for at frigøre sundheds per so na-lets tid,” skriver teknologirådet, der specifikt peger på Abt-fonden som ét af de vigtige initiativer i danmarks satsning på velfærdsteknologi.

rådets ekspertgruppe opfordrer til, at der bliver afsat godt 1 mia. norske kroner til en lignende ordning i norge.

“For at kunne gennemføre tiltagene er det nødvendigt med nye statslige

interview med Åse kari haugeto fra

teknologirådet i norge, pro jekt leder for rapporten,

Fremtidens alderdom og ny teknologi, (2009)

danmark er kommet langt

– Hvilke tiltag fra Danmark synes du er særligt inspirerende i en norsk kontekst?

Åse kari haugeto:som i kan se i rapporten, bruger vi flittigt eksempler fra danmark, som vi oplever er kommet længere end os i forhold til at tage nye teknologier i brug og at profes-sionalisere omsorgstjenesterne.

sådan som vi ser det, arbejder danmark både ovenfra og nedenfra på at udvikle og implementere nye teknologier for omsorgs -tjenesterne. ovenfra har danmark blandt andet Abt-fonden, som skal stimulere kommuner til hurtigt at tage de gode løsninger i brug.

lokalt sker der meget spændende udvik-lingsarbejde, som gennem de gode resul-tater bliver videreført andre steder. jeg er fx blevet orienteret om, at man forskellige steder i danmark aktivt er startet med gPs-sporing af borgere med demens, som nogle af de allerførste. erfaringer og tilbagemeldinger herfra gør, at dette nu spredes og ikke mindst er ønsket af svært mange i den aktuelle brugergruppe.

jeg har også set, hvordan brugen af den sociale sæl-robot Paro har fået stor suc-ces i terapeutisk behandling af demente patienter. de bliver beroliget, får ekstra indhold i dagen, og nogle kan reducere deres forbrug af beroligende medicin.

et andet eksempel er udviklingen af patientkufferten for patienter med kol. det er patienter, som jævnlig må kon trol-leres, men som ikke har mange kræfter til at tage ud på lægebesøg. nu har de fået en løsning, som muliggør målinger hjemme og kommunikation med sund-hedspersonale over internettet. Alle disse tre løsninger arbejdes der nu med at få testet og implementeret i norge.

– Hvad kan Norge lære af Danmark? Og hvad kan Danmark lære af Norge på dette område?

Åse kari haugeto:norge kan lære at det ikke er så farlig at prøve. Mange af de problemer, vi tror, vi kommer til at møde, lader sig faktisk løse med lidt udviklingsarbejde. desuden ser det ud som om danmark er bedre til at videreføre gode resultater, og ikke lade dem blive liggende i en skuffe, når pro-jektperioden er overstået.

i norge er der nok mere opmærksomhed om spørgsmål knyttet til personbeskyt-telse. det er vigtigt ikke at glemme! vi lever i en tid, hvor vi bliver registret og overvåget på stadig flere områder. Med ny teknologi i omsorgstjenesterne vil endnu flere informationer registreres og lagres. vi må være bevidste om, hvor grænsen går – mellem tryghed og for meget overvågning.

27

Fremtidens alderdom

PROjEkTER // FREMTiDENS AlDERDOM

PROjEkTEjER

servicestyrelsen

PROjEkTEjER

Århus kommune

PROjEkTEjER

silkeborg kommune

PROjEkTEjER

servicestyrelsen demonstrationsprojekt om robotstøvsugere i plejecentre

social- og sundhedspersonalet bruger i dag lang tid på at støvsuge beboernes hjem på plejecentrene, og de mange støvsugninger er fysisk krævende for personalet. Projektet vil systematisk afdække potentialet for robotstøvsugning på en række plejecentre i fire forskellige kommuner og måle effekten af denne type rengøringsteknologi.

støtte 4,50 mio. kr.

varighed 18 mdr.

start 1. feb 2010


Årsværkbesparelsenationalt >500

demonstrationsprojekt med brug af gPs-system til demente i eget hjem


varighed 18 mdr.

start 1. dec 2009



hjemmeboende borgere med begyndende demens får en lille gPs, der bæres i lomme eller bælte. gPs’en er tilsluttet nærmeste pårørendes mobiltelefon. bliver den pårørende nervøs for den dementes færden, kan den pårørende via en særlig funktion på mobiltelefonen få en sms-besked med en nøjagtig adresse på, hvor gPs’en befinder sig. gPs’en er udstyret med en nødkaldsknap, så den demente kan tilkalde hjælp. det sparer tid for plejepersonalet og politi og giver større sikkerhed. (se også artikel på s. 25).

Afprøvning af teknologier til løft og vending/lejring

kronisk syge og meget bevægelseshæmmede borgere har ofte brug for hjælp til at blive flyttet – fx til og fra seng, til og fra stol/kørestol og til og fra toilettet. som regel er det nødvendigt, at der er to medarbejdere om det. Med nye loftslifte kan opgaven løses af én medarbejder i ældreplejen, og antallet af tunge løft i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger (med risiko for arbejdsskader og nedslidning) reduceres.


varighed 24 mdr.

start 1. jan 2009

Årsværkbesparelsei projektet

underrevurdering


Afprøvning af nye arbejdsgange med telemedicinske konsultationer og fælles dokumentationssystem i behandling af venøse- og blandingssår

Mange borgere med komplicerede sår behandles hjemme af en sygeplejerske. behandlingen dokumenteres i dag i forskellige journaler af hhv. hospitalerne og af hjemmesygeplejen. Med en fælles online sårjournal sikres borgerne bedre behandling. ved hvert besøg tager hjemmesygeplejerskerne billeder af såret og oploader dem til journalen. dermed kan de løbende være i dialog med speciallæger på hospitalet. det giver en mere effektiv, sammenhængende behandling.


varighed 15 mdr.

start 01. jan 2010



Afprøvning af nye arbejdsgange med telemedicinske konsultationer og fælles dokumentationssystem i behandling af venøse- og blandingssår 28

Afprøvning af teknologier til løft og vending/lejring 28

demonstrationsprojekt med brug af gPs-system til demente i eget hjem 28

demonstrationsprojekt om robotstøvsugere i plejecentre 28

elektroniske låseenheder 29

ny organisering af opgaven ’op fra gulv efter fald’ i hjemmeplejen 29

online hjemmesygepleje – netbook til hjemmesygeplejen 29

Patientkuffert til genoptræning i eget hjem 29

ældre- og handikapvenligt toilet 29

28

Fremtidens alderdom

PROjEkTEjER

københavns kommune

PROjEkTEjER

københavns kommune

PROjEkTEjER

servicestyrelsen

PROjEkTEjER

odense kommune

PROjEkTEjER

servicestyrelsen ældre- og handikapvenligt toilet


varighed 18 mdr.

start 1. feb 2010



hjælp til toiletbesøg er en arbejdskrævende ydelse i pleje-sektoren. et ældre- og handicapvenligt toilet kan gøre borgerne mere selvhjulpne, så de ikke skal afvente besøg af personalet for at kunne gå på toilettet. de besøg, hvor der kun ydes hjælp til toiletbesøg, kan i visse tilfælde undværes, og der spares tid til fx transport. vasketoiletterne installeres på de eksisterende toiletter og kombineres med en toiletstol med elektrisk kip af sæde.

Patientkuffert til genoptræning i eget hjem

Med teleteknologiske ’kufferter’ kan patienter genoptrænes i eget hjem. via specialdesignede bærbare computere kan patient og behandler kommunikere med hinanden online via en videoskærm. Patienten kan modtage hyppigere, overvåget træning, hvilket sikrer et mere effektivt og dermed kortere genoptræningsforløb, uden at kontakten til sygehuset forringes. og både borger og det sundhedsfaglige personale sparer transport- og ventetid.


varighed 10 mdr.

start 10. aug 2009




varighed 11 mdr.

start 1. juli 2009



Med en lille bærbar pc får sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i hjemmesygeplejen online adgang til borgerens elektroniske omsorgsjournal. Personalet kan hos borgeren arbejde med de samme funktionaliteter som på kontoret, og sende/modtage informationer til/fra praksislæge, hospital og apotek. det reducerer tiden brugt på dokumentation og giver mere effektiv kommunikation imellem det sundheds-faglige personale i kontakt med borgeren.

online hjemmesygepleje – netbook til hjemmesygeplejen

ny organisering af opgaven ’op fra gulv efter fald’ i hjemmeplejen

når ældre borgere falder i deres hjem eller plejebolig, har de ofte behov for hjælp til at komme på benene igen. hjælperne må tit stå i akavede, fysisk belastende arbejdsstillinger. Projektet afprøver en oppustelig løftepude til opsamling fra gulv i forbindelse med fald. løsningen kan medvirke til aflast-ning af med arbejderne. hjælpemidlet minimerer også risikoen for, at borgeren oplever ubehagelige stræk i skuldre, nakke og arme, der kan forekomme ved manuelle løft.


varighed 12,5 mdr.

start 15. aug 2009




varighed 24 mdr.

start 1. jan 2009



hjemmeplejen bruger i dag betydelige ressourcer på at registre-re, hente og bringe nøgler fra borgere, der ikke selv kan åbne døren for plejepersonalet. løsningen kan være at erstatte de almindelige nøgler med elektroniske låse, der gør det muligt for personalet at åbne dørene til borgerne med en mobiltelefon eller PdA. borgeren og de pårørende vil fortsat kunne bruge den traditionelle lås og nøgle.

elektroniske låseenheder

29

Fremtidens alderdom

ADMiNiSTRATiON Og DigiTAliSERiNg

I dag er it naturligt integreret i den måde, det offentlige løser opgaver på. Store dele af kommunikationen mellem borgere, virksomheder og den offentlige sektor foregår i dag elektronisk – godt hjulpet af, at mange borgere i Danmark generelt er kompetente it-brugere. Men det er muligt at nå endnu længere ved at videreudvikle digitale sagsgange, selvbetjeningsløsninger og sammenhængende it-systemer.

SMARTERE løSNiNgER i ADMiNiSTRATiONEN FRigøR RESSOuRCER Til BORgERNÆR SERViCE

den offentlige sektor har igennem en årrække arbejdet målrettet med at anvende og udvikle digitale løsninger inden for administration og service-udbud. den første strategi for digital forvaltning udkom i 2001 og markerede opstarten til det fælles samarbejde mellem stat, regioner og kommuner om digitalisering. den fælles indsats har på mange områder betydet, at det offentlige i dag leverer services hur-tigere og mere effektivt end for blot få år siden.

den nationale digitaliseringsdagsorden har med andre ord bidt sig fast. grund-tanken er, at rigtigt gennemført digita-lisering muliggør bedre service og kvalitet. og når de administrative opgaver løses mere enkelt og effektivt, frigøres der ressourcer til de borger-nære serviceområder.

selvom det offentlige er kommet langt, er der stadig mange muligheder for at høste digitaliseringens fulde potentiale på administrationsområdet.

Digital selvbetjening giver fordeleselvbetjeningsløsninger for borgerne er et område i vækst – og med god grund. For selvbetjeningsløsningerne giver mulighed for, at borgerne online kan være i kontakt med det offentlige, også uden for normal åbningstid.

de fleste selvbetjeningsformer giver borgeren mulighed for online bereg-

ning, indberetning eller tidsbestilling. Fremover bør dette suppleres med et fokus på videre udvikling af den elek-troniske borgerservice, så borgeren får adgang til personificeret og interaktiv sagsbehandling med hurtigt svar på forespørgsler. sammenhængende selv betjeningsløsninger integreret med sagsbehandling betyder flere straks afgørelser og færre fejl.

en offentlig myndighed, der har arbej-det konsekvent med dette, er skAt. i dag er der få fejl i lønmodtagernes selvangivelser, bl.a. fordi mange nøg-letal allerede indberettes automatisk. derimod udfylder 4 ud af 10 selvstæn-dige erhvervsdrivende deres selv-angivelse forkert. derfor giver skAt dem nu en hjælpende hånd i et projekt støttet af Abt-fonden.

For at forebygge fejl vil skAt fremover mere systematisk genbruge allerede indberettede nøgletal og dele dem med den erhvervsdrivende, på samme måde som de gøres i dag over for borgerne i forbindelse med selvangivelsen. en højere digitaliseringsgrad betyder, at skAts medarbejdere bruger færre ressourcer på kontrol og fejlretning, og det bliver nemmere for borgeren og snart også de selvstændige erhvervs-drivende.

og danskerne er i høj grad klar til digi-tale løsninger, som giver nytte for den enkelte. ifølge rambøll-rapporten

iT i praksis 2009 tilkendegiver over halvdelen af befolkningen, at de er helt eller delvist enige i, at digitalisering har medført forbedringer i den offent-lige administrations service over for borgerne. og over de kommende år vil en stadig større del af danskerne naturligt blive klar til digital kontakt med det offentlige.

Digitalisering af sagsgangeneMange offentlige organisationer behandler sager ud fra klare regler og mange informationskilder. der ligger et stort potentiale i at automatisere mange af de rutineprægede sags-gange, som sagsbehandlerne i dag foretager manuelt.

eksempelvis er Arbejdsskadestyrelsen med støtte fra Abt-fonden i gang med at indføre et nyt it-system, der skal sikre hurtigere sagsbehandling til gavn for dem, der er kommet til skade på deres arbejdsplads. Medarbejderne behandler årligt over 60.000 sager. i 40 pct. af sagerne baserer afgørel-serne sig på klare og objektive regler, og disse sager vil fremover blive afgjort af automatiserede systemer. det giver borgeren gennemsigtighed i sagsbehandlingen og hurtigere svar, og medarbejderne får mere tid til de opgaver, der i højere grad kræver fag-lige, individuelle vurderinger.

det store arbejde på administrations-området i det offentlige vil bestå i at

31

Administration og digitalisering

udfordre de eksisterende grænser for, hvornår en sag kan løses automatisk, og hvornår den kræver en individuel vurdering. Projektet i Arbejdsskade-styrelsen vil give gode pejlemærker for, hvordan den offentlige sektor øger den automatiske sagsbehandling – til gavn for borgerne, ikke mindst.

Sammenhæng mellem digitale data Forudsætningen for mere effektiv sagsbehandling i det offentlige er dog, at vi i højere grad konsoliderer alle de administrative it-løsninger. it-systemer skal integreres og services skal koor-dineres, så de understøtter borgernes, medarbejdernes og virksomhedernes dagligdag, uafhængigt af hvordan de forskellige forvaltninger er organiseret.

den offentlige sektors it-systemer skal med andre ord kunne ’tale samme sprog’ og genbruge data mellem myndig heder. dermed kan borgere og virksomheder sikkert og nemt selv få adgang til alle relevante offentlige services og informationer. og offentligt ansatte kan lettere og hurtigere behandle borgernes sager.

Effekterne skal kunne dokumenteresder er altså stadig meget at hente ved at digitalisere sagsgange og arbejds-processer – både i stat, regioner og kommuner. derfor forventer Abt- fonden også i 2010 at støtte projekter, der skal bidrage til at gøre den offentlige sektor mere effektiv via digitalisering.

det er afgørende, at de projekter, Abt-fonden støtter, fortsat arbejder syste-matisk med at dokumentere effekterne og realisere gevinsterne i form af bedre service og frigørelse af arbejds-tid for medarbejderne. vi skal kunne se, om de nye løsninger vitterligt er mere effektive og samfundsmæssigt nyttige end de nuværende løsninger. det giver det bedste sammenlignings-grundlag, når det skal besluttes, hvilke initiativer der skal udbredes nationalt.

FORTSAT //

32


Min vision for fremtidens digitale admini-stration og service er klar: vi skal have borgere og virksomheder til at benytte de digitale frem for de analoge løsninger, og vi skal gøre en ekstra indsats for at digi-talisere den bagvedliggende forvaltning yderligere.

it-systemer, der understøtter administra-tive støttefunktioner, er i samspil med sags- og produktionssystemer vitale red-skaber i den fortsatte digitalisering og effektivisering af den offentlige admini-stration. en udvikling og optimering af disse systemer skal sammen med bedre digitale løsninger for borgere og virksom-heder være med til at sikre, at den offent-lige sektor kommer styrket igennem den økonomiske krise samt de demografiske udfordringer, vi står over for som sam-fund med flere ældre og færre unge.

danmark indtager allerede i dag en digi-tal førerposition. det kan vi være stolte af, og det viser, at vi er kommet langt med at gøre digitalisering til et naturligt element i den offentlige opgavevaretagelse. Men skal vi bevare den flotte placering og samtidig effektivisere den offentlige sektor, er det nødvendigt at tænke digi-talisering endnu dybere og bredere: der skal ske en yderligere it-understøttelse af vores administration og interne støtte-funktioner i den offentlige forvaltning med henblik på at skabe mere sammen-hængende og smartere arbejdsgange. og ikke mindst skal vi sørge for, at bor-gere og virksomheder oplever de digitale kanaler som moderne, tillidsvækkende og ikke mindst brugervenlige. For ellers får vi dem ikke til at vælge de analoge kanaler fra.

i forhold til borgere og virksomheder skal fokus stadig være på de områder, hvor digitalisering har vist sit værd. det betyder

fx, at der fortsat skal tilføjes nye temaer til ’borger.dk’ og ’virk.dk’. det øger fleksi-biliteten for borgere og virksomheder, og det reducerer de administrative omkost-ninger for den offentlige sektor. digital selvbetjening skal være borgernes og virksomhedernes naturlige førstevalg.

samtidig skal vi turde bevæge os ud på dybere vand og undersøge de muligheder, der er for øget anvendelse af obligatoriske løsninger; som vi fx kender det fra sU-området. og vi skal turde overveje de muligheder, der er for digitalisering på de direkte, borgernære områder. det er her de store omkostninger er, og effektivise-ringspotentialet er derfor kæmpestort.

Abt-projektet om patientkufferten til genoptræning er et godt eksempel på, at it kan bruges til at skabe kontakt mellem fysioterapeut og borger, så borgeren kan genoptræne i sit eget hjem. det sparer fysioterapeuten for at bruge værdifuld arbejdstid på transport, og borgeren kan få en bedre tilrettelæggelse af sin træning.

Uanset hvilken type af digitaliserings-projekt, der er tale om, er der især to ting, der er værd at huske på. For det første er et digitaliseringsprojekt altid et organisationsprojekt. digitaliseringen virker kun, hvis medarbejdere og borgere formår at omstille sig og rent faktisk benytter den nye løsning. det tager tid, og det kræver, at løsningen er nem at bruge. For det andet er det vigtigt at have de fornødne implementeringskompetencer i projektet. Alt for tit ender projekter i store tidsoverskridelser og budgetter, der løber løbsk. bedre planlægning og styring kan minimere risici.

god fornøjelse med at digitalisere den offentlige sektor!

lars Frelle-Petersen

digitaliseringschef

Finansministeriet.

Abt-fonden har bedt

lars Frelle-Petersen

fremlægge sin vision for

fremtidens digitale

administration og service

vision for fremtidens digitale administration

og service

33


Fremover bliver det nemmere at søge om byggetilladelse hos kommunen. Et nyt selvbetjeningssystem skal hjælpe borgerne med at søge om byggetilladelse over internettet. Samtidig bliver tegninger, lokalplaner og andre restriktioner tilgængelige fra samme selvbetjeningsside. Målet er bedre service og en mere effektiv administration af byggesager.

CASE// ANSøg OM ByggETillADElSER ONliNE

reolerne i kælderen under rudersdal kommunes rådhus tynges af papirer – 800 hyldemeter i alt. det er nemlig her, at hver eneste ejendom i kommu-nen har sin egen mappe med tegninger af den enkelte grunds huse, skure, garager og andre bygninger.

kommunens byggesagsbehandlere har tidligere ofte måttet en tur i arkivet, når en borger skulle se allerede godkendte sager. Men i løbet af 2010 vil alle doku-menter være scannet ind, så de ligger tilgængelige digitalt for såvel ejeren som kommunens sagsbehandlere.

Med støtte fra Abt-fonden er rudersdal kommune sammen med fem andre kommuner, erhvervs- og byggestyrel-sen samt kl i gang med at indføre et nyt system, der skal gøre det væsent-ligt nemmere for borgere og virksom-

heder selv at udfylde en komplet og korrekt ansøgning om byggetilladelse.

Fejlprocent på 80og ifølge birgitte kofoed, bygnings-inspektør i rudersdal kommune, er der hårdt brug for det nye system:

“i rudersdal kommune behandler vi knapt 1000 byggesager om året. Men 80 procent af ansøgningerne om bygge-tilladelse er ikke fyldestgørende og skal derfor en ekstra tur om borgeren før sagsbehandlingen kan begyndes. der mangler fx en underskrift, måske er de medsendte tegninger ikke mål-faste, eller den nye bygning vil være i strid med fredningsservitutterne for området,” fortæller birgitte kofoed.

det forsinker behandlingen af borge-rens sag og koster tid for både borgeren

og medarbejderne. birgitte kofoed forstår dog godt, at der er så mange fejlbehæftede og ufuldstændige ansøgninger. For byggereglementet kan være svært at finde rundt i, hvis det er første gang, man bygger. og man skal også kende til beregnings-reg lerne i de gamle bygningsregle-menter.

hun ser derfor mange fordele i det nye system, som forventes at kunne guide borgeren, så der bliver færre fejl i ansøgningerne. en del af løsningen minder faktisk lidt om at lege med byggeklodser – bare i cyberspace.

Digitale byggeklodser“Fremover vil hr. hansen kunne logge sig på en selvbetjeningsløsning via sin kommunes hjemmeside. her kan han på ét sted finde de fleste af de oplys-

34


ABT-fonden på Digitaliseringsmessen09

den kommunale digitalisering skal styrkes, så servicen til borgerne kan blive bedre. derfor afholdt kl, borgerservice danmark og kit@ i fællesskab digitaliseringsmessen09 – danmarks største messe om digita lisering – der fandt sted i september 2009 på nyborg strand.

Messen satte fokus på mulighederne for øget digitalisering i kommunerne. Målet med messen var at give kom-munerne en mulighed for at møde offentlige og private udbydere af digitale løsninger og se på de mange nye løsninger.

Abt-fonden deltog bl.a. med en stand, hvor mange kommunale beslutningstagere og medarbejdere, der arbejder med digitalisering, kom forbi for at høre mere om muligheder for med finansiering af projekter.

Mange bookede desuden en tid til personlig projektsparring med en fondsmedarbejder for at kvalificere deres ansøgning om prækvalifikation til Abt-fonden i november 2009.

Abt-fondens formand thomas børner talte på den fællesoffentlige scene. han opfordrede kommunerne til at tænke innovativt og søge Abt-fonden om støtte til at afprøve digi-tale løsninger, der kan lette arbejdet for medarbejderne. For Abt-fonden kan være en stor gevinst for kom-munerne:

“Fremtiden byder fx på flere digitale selvbetjeningsløsninger i det offent-lige. og Abt-fonden kan dække op til 75 procent af udgifterne til et demon-strationsprojekt. Abt-fonden finan-sierer med andre ord anskaffelsen af teknologien eller systemet, og kom-

munerne beholder gevinsten i form af den tid, som medarbejderne sparer ved brug af den nye løsning,” forklarede thomas børner og fortsatte:

“jeg vil gerne tilskynde kommunerne til at komme i gang og søge om støtte fra Abt-fonden til at afprøve nye, spændende velfærdsløsninger. og meget gerne på nogle områder, vi endnu ikke har set så mange ansøg-ninger fra: børnepasning, skoler og undervisningsinstitutioner, teknik- og miljøomådet, jobformidlings centre osv. der er mange muligheder, og vi glæder os til at se jeres ansøgnin-ger,” fortalte thomas børner.

ninger om sin ejendom, som skal bruges for at lave en korrekt ansøg-ning,” forklarer birgitte kofoed.

systemet indeholder bl.a. et interaktivt oversigtskort over hr. hansens grund – med bygninger og de rette målestoks-forhold indlagt. samtidig trækker modellen på centrale registre med informationer om fredninger, beskyt-telseslinjer, lokalplaner og meget mere. her kan hr. hansen prøve sig frem ved at tegne sin udestue eller sin carport ind på grunden.

systemet vil reagere, hvis fx beskyt tel-seslinjer overskrides. hvis borgeren vælger at lave en ansøgning, vil der auto matisk komme de felter op, der normalt skal være udfyldt. og er de ikke det, vil det være tydeligt for borge-ren og fremgå af ansøgningen, forklarer birgitte kofoed.

“På den måde vil vi i kommunen få nogle meget mere kvalificerede ansøg-ninger, der rent faktisk er klar til at blive behandlet, når de bliver sendt ind. og det sparer tid for både borgerne og byggesagsbehandlerne,” fortæller birgitte kofoed.

Byggesager skal gennemføres 100 % digitaltselvbetjeningsløsningen går online i løbet af foråret 2010. Målet er dog på sigt, at også sagsbehandlingen skal trimmes, og at en byggesag skal kunne gennemføres 100 procent digitalt.

samlet set behandles der i danmark ca. 57.000 byggesager hvert år. der er altså et stort potentiale for at frigøre tid for de kommunale sagsbehandlere – og samtidig forbedre servicen for bor gere og virksomheder, der ansøger om tilladelse til at gennemføre et byggeri.

35


PROjEkTER // ADMiNiSTRATiON Og DigiTAliSERiNg

PROjEkTEjER

Arbejdsskadestyrelsen

PROjEkTEjERerhvervs- og byggestyrelsen (ebst)

PROjEkTEjER

københavns kommune

PROjEkTEjER

gentofte kommune

Automatisering af sagsbehandling

Centralisering og digitalisering af boligsikrings- og børnefamilieydelser

den digitale pladsanvisning


varighed 12 mdr.

start 1. jan



i gentofte vil forældrene fremover selv klare deres børns indskrivning og udmelding af kommunens pasningstilbud. løsningen opbygges, så kommunen ud fra bestemte kriterier og parametre har mulighed for at styre, hvilke pladser der vises som ledige for borgerne. Forældrene kan vælge blandt de ledige daginstitutioner og dagplejere, allerede når barnet er født. det giver vished om, hvor og hvornår barnet har plads, og det frigør tid for medarbejderne.

når borgere ansøger om boligsikrings- og børnefamilieydelser, sker det i dag overvejende på papirblanketter, som de kommu-nale socialcentre sagsbehandler. ved at digitalisere både ansøg-ningsgange og sagsbehandling kan processen effektiviseres og borgerne får hurtigere svar. Fx lægges digitale blanketter på kommunens hjemmeside, hvor der integreres til CPr og andre registre. borgeren indtaster selv sin ansøgning og får en umiddelbar vurdering af sagen.


varighed 15 mdr.

start 1. jan 10




varighed 17 mdr.

start 1. jan 10



omlægning af arbejdsgange og et nyt it-system skal strømline sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen. Medarbejderne behandler årligt over 60.000 sager. i 40 % af sagerne baserer afgørelserne sig på klare, objektive regler, og sagerne kan afgøres af automatiserede regelmaskiner. objektiv sags behand-ling giver borgeren gennemsigtighed i sagsbehandlingen og hurtigere svar, og medarbejderne får mere tid til de sager, der kræver faglige, individuelle vurderinger.

byggesager kan være administrativt tunge. ved at scanne og digitalisere fx lokalplaner, byggetilladelser og ejendoms-registre kan dokumenterne samles i ét digitalt byggesagsarkiv, der kan tilgås via kommunens hjemmeside. borgere og virksomheder kan selv forberede byggesager over nettet via et system, som reagerer, hvis der mangler oplysninger. og med arbejdere i kommuner og staten får frigjort tid til at behandle de komplicerede sager. (se også artikel på s. 34).

støtte 15 mio kr.

varighed 36 mdr.

start 1. jan 09



Arbejdskraftbesparelser i offentlige byggesager

Arbejdskraftbesparelser i offentlige byggesager 36

Automatisering af sagsbehandling 36

Centralisering og digitalisering af boligsikrings- og børnefamilieydelser 36

den digitale pladsanvisning 36

digital tidsbestilling og journalindsigt hos tandplejen 37

digitalisering af barselsrådgivningen 37

digitalisering på handikap- og udsatte voksne-området 37

intelligent og tillidsbaseret indsats overfor selvstændige erhvervsdrivende 37

overgang til digital aflevering og bedømmelse af skriftlige prøver 37

36


PROjEkTEjER

socialministeriet

PROjEkTEjER

Frederiksberg kommune

PROjEkTEjER

Frederiksberg kommune

PROjEkTEjER

skAt

PROjEkTEjER

Århus Universitet overgang til digital aflevering og bedømmelse af skriftlige prøver


varighed 25 mdr.

start 1. jan 10



Universitetsstuderende får adgang til en ny elektronisk platform, hvor skriftlige eksamensopgaver kan stilles, de studerende kan aflevere besvarelser og opgaverne kan bedømmes, uden at personalet skal håndtere opgaverne på papir. systemet sikrer, at det ikke er muligt at tilgå websteder eller informationer, der ikke udgør en del af grundlaget for den konkrete prøve. Papir og portoomkostninger reduceres og eksamens arkivet gøres digitalt.

intelligent og tillidsbaseret indsats overfor selvstændige erhvervsdrivende


varighed 27,5 mdr.

start 15. nov 09



4 ud af 10 selvstændige erhvervsdrivende udfylder deres selv-angivelse forkert. For at forebygge fejl vil skAt systematisk genbruge allerede indberettede nøgletal og dele dem med skatte-yderen. informationerne bruges til at vejlede og stille spørgs-mål straks ved selvangivelsen. når selvangivelsen ændres digitalt, bliver den automatisk sagsbehandlet, og borgeren modtager straks en ny. skAt bruger dermed færre ressourcer på kontrol og fejlretning.

digitalisering på handikap- og udsatte voksne-området

et nyt fagsystem skal sikre bedre sagsbehandling i kommunerne, når det gælder handikappede og udsatte voksne. en ny udred-ningsmetode skal desuden sikre en systematisk afdækning af borgerens behov og identifikation af den relevante indsats. samlet skal løsningen lette kommunikationen på tværs af forskellige forvaltninger, give sagsbehandlere bedre overblik over borgerens situation og sikre sammenhæng mellem ydelser og indsatser.

støtte 7 mio kr.

varighed 35 mdr.

start 1. sep 09

Årsværkbesparelsei projektet 100-250


digitalisering af barselsrådgivningen


varighed 16 mdr.

start 1. jan 10



Med en sammenhængende, integreret selvbetjeningsløsning kan sagsbehandlere løbende beregne konsekvenserne af og opdatere forældrenes ønsker til barselsorlov. Forældrene får adgang til informationerne via borger.dk. de kan også selv tilrettelægge og beregne barsel, få status på vigtige frister mv. sagsbehandlere og forældre har dermed alle relevante data samlet ét sted, så borgerne får hurtigt svar på deres spørgsmål og mængden af fejl reduceres.


varighed 13 mdr.

start 1. dec 09



en selvbetjeningsløsning til den kommunale tandpleje vil gøre det muligt for forældrene at bestille tid til tandundersøgelse af barnet via internettet. tandplejens digitale journalsystem udbygges, så forældre til et barn selv kan bestille tandlægetid for barnet, ajourføre barnets helbredsoplysninger og printe barnets digitale tandjournal. selvbetjeningsløsningen forbedrer servicen for borgerne og sparer tid for klinikassistenterne.

digital tidsbestilling og journalindsigt hos tandplejen

37


OFFENTlig SERViCE

Og iNNOVATiON

i kommuner med store geografiske afstande kan det være svært at opretholde et ensartet serviceniveau for borgerne og samtidig holde omkostningerne nede.

Med støtte fra ABT-fonden afprøver guldborgsund kommune et ubemandet, videobetjent borgerservicecenter.

Herfra kan borgeren via en videoskærm komme i kontakt med den kommunale sagsbehandler, der sidder på et centralt kontaktcenter.

(Billedet venligst leveret af Cisco Systems, inc. uautoriseret brug ikke tilladt.)

Den nødvendige løbende effektivisering af det offentlige kan blive en katalysator for innovation og udvikling – både i det offentlige og i de private virksomheder, der leverer løsninger til velfærdssamfundet.

kATAlySATOR FOR iNNOVATiON i DEN OFFENTligE SERViCE

Anvendelse af ny teknologi er afgøren de for udviklingen af det danske samfund og for fortsat sikring af økonomisk vækst og velfærd. og krisetider kan være en grobund for innovation, fordi det bliver nødvendigt at tænke ander-ledes og afprøve nye løsninger.

Innovationen spirerikke mindst på hjælpemiddel-, handicap- og velfærdsteknologiområdet spirer innovationen ved hjælp af ny teknologi, der har brugeren i fokus. det vidner mange af Abt-fondens projekter om.

et godt eksempel er ’styrkedragten’ – en japansk udviklet robotdragt, der forøger styrken i de dele af kroppen, hvor funktionsevnen er nedsat. Med støtte fra Abt-fonden vil odense kom-mune som det første sted i europa afprøve styrkedragten til at genop-træne mennesker, der fx har skader fra hjer ne blødninger eller trafikuheld. det er forhåbningen, at den kan give patienter hele eller dele af deres mistede førlighed tilbage.

et andet projekt støttet af Abt-fonden benytter nye teknologier til selvaktive-ring af udviklingshæmmede, multi-handikappede voksne. i bostedet nexø huset på bornholm er beboerne afhængige af hjælp til spisning, medi-cinering, personlig pleje – og til at

udføre aktiviteter i almindelighed. bostedet afprøver derfor forskellige computerstyrede interaktive teknologier, der kan aktivere beboerne gennem pust, lyd, berøring, lys mv. beboerne vil fremover i højere grad selv kunne udføre aktiviteter – også med andre beboere eller med pårørende. dermed vil det være mindre krævende for per-sonalet at igangsætte aktiviteter, og beboerne vil få en mere afvekslende hverdag.

Projekterne skaber bedre livskvalitet for borgerne ved at gøre dem mere selvhjulpne. samtidig skal løsningerne bidrage til, at der bliver frigjort tid for medarbejderne. når nye, innovative teknologier introduceres, kræver det dog, at såvel brugere som medarbej-dere bliver involveret, så løsningerne udnyttes optimalt.

Nye rammer for den offentlige servicesom mange af Abt-fondens projekter viser, ligger der et stort potentiale i at gentænke den måde, den offentlige service leveres på.

eksempelvis afprøver guldborgsund kommune med støtte fra Abt-fonden et ubemandet, videobetjent borger-servicecenter med henblik på evt. at erstatte nogle af de personligt betjente borgerservicecentre. Med tiden kan

man forestille sig, at borgere også hjemmefra vil kunne kontakte kommu-nen via et videolink på internettet.

videoteknologien bliver også brugt i syd- og sønderjyllands politikreds. her kan en arrestant få sin sag om forlæn-gelse af varetægtsfængsling afgjort af en dommer via videokonference (se også artiklen om projektet på s. 42). online videobaseret kommunikation med det offentlige har store potentialer, ikke mindst i kommuner med store geografiske afstande, hvor det kan være svært at opretholde et ensartet serviceniveau for borgerne og samtidig holde omkostningerne nede.

rengøring er et andet arbejdsintensivt område, hvor der er store fordele i at gentænke processerne. derfor støtter Abt-fonden hjælpemiddeldepotet i Aalborg kommune med at afprøve et automatisk vaske- og desinfektions-system til rengøring af bl.a. senge, toilethjælpemidler og kørestole. Maski nerne kan rengøre hjælpe-midlerne hurtigere, og kvaliteten af rengøringen er højere. systemet letter arbejdet for medarbejderne og sikrer desuden, at de næste borgere hurtigere får de hjælpemidler, de har behov for.

Abt-projekterne vidner om, at man med fordel kan lade sig inspirere

39

offentlig service og innovation

udefra – hvordan løser man lignende opgaver i andre sektorer, eller i andre lande? ideen til vaskesystemet til hjælpe midler er fx hentet fra industri-elle rengørings haller, og i guldborgs-sund har man ladet sig inspirere af kundeservice via video i hotelsektoren. Mulighederne er mange.

De store gevinsterde store samfundsmæssige, arbejds-kraftbesparende gevinster ved Abt-fondens projekter vil ofte først for alvor blive tydelige, når projekterne rulles ud i større skala. eksempelvist når mange flere arresthuse, domstole og offentlige anklagemyndigheder er koblet på videokonferencenetværket – for hvis bare én af parterne ikke har adgang til teknologien, kan sagen ikke foregå via video.

derfor kan det også være svært at høste det fulde årsværksfrigørende potentiale i de mindre projekter – selv om det nationale potentiale er

stort. Men når eksempelvis video-konference er implementeret mange steder, åbner det op for, at fx vidneaf-høringer, ekspertudtalelser, bevisfø-relse og meget mere også kan foregå via video. Fordelen ved at starte i det små er, at vi kan gøre os nogle vigtige erfaringer, der kan komme resten af landet til gavn.

Nye eksportmulighederUdvikling og afprøvning af velfærds-teknologiske løsninger kan være med til at drive innovation lokalt og fremme erhvervsudvikling – især hvis det bliver tænkt ind i en langsigtet strategisk satsning. region syddanmark har allerede vist, at et stærkt samarbejde mellem erhvervsliv, videns- og forsk-ningsmiljøer samt offentlige institutio-ner kan være drivende for mere lang-sigtet vækst.

nøglen til bedre velfærd og samtidig til at skabe fundamentet for et nyt eks-porteventyr for dansk erhvervsliv er

kreativitet og viljestyrke til at sætte en ny dagsorden for velfærdssamfundet. offentlige institutioner skal tænke kendte produkter ind i nye sammen-hænge – og eksperimentere med nye arbejdsgange og -metoder, i takt med at nye teknologier udvikles. og private leverandører skal have mod til at udvikle helt nye produkter, som det offentlige kan aftage. det er naturligvis vigtigt at holde fast i, at innovation i den offentlige sektor ikke alene kommer ved effektivisering. Men effektivisering kan være en væsent lig og nødvendig katalysator for en lang række innovationsformer i den offentlige sektor. Abt-fondens projekter viser netop, at nytænkning og kreativi-tet fint kan gå i spænd med et fokus på at varetage opgaverne så effektivt som muligt.

FORTSAT //

40


Af karen StæhrFagre nye hjemmepleje?i hjemmeplejens verden er menneskelig omsorg og nærvær altafgørende. det er selve livsnerven. Men det er samtidig en verden med praktiske gøremål. rengøring, personlig hygiejne og tøjvask.

jeg ville jo aldrig foreslå, at man skulle til at vaske tøjet i hånden igen. vaske-maskinen er som støvsugerrobotten en kærkommen hjælp, hvor man i stedet for at have øjnene rettet mod nullermænd på tæpperne kan være i øjenkontakt med borgeren.

Men hvor går grænsen, og er der en grænse for teknologien? hvad med den menneskelignende robot? kan den erstatte det menneskelige blik? kan den udvise empati? jeg mener nej.

det er vigtig at vi finder metoder til at sikre os, at vi overlader de rigtige opgaver til teknologien, og at vi sikrer et stærkt fokus på pleje, omsorg og kvalitet.

Af ib OustrupTeknologien har ingen begrænsningerkaren spørger: er der en grænse for teknologien? svaret er simpelt og ligetil. nej, der ingen grænser for, hvad der er teknologisk muligt. det der er interessant er hvordan vi som samfund benytter os af de teknologiske muligheder, som vel-færdsteknologien byder.

Før vaskemaskinen blev opfundet havde de fleste af os nok svært ved at forudse, hvordan man kunne vaske tøj på andre måder. teknologien åbner på den måde op for helt nye muligheder.

vi bør være åbne for de mange muligheder i stedet for på forhånd at lade os begrænse. vi bør derfor i stedet spørge: hvordan kan teknologien supplere os i det daglige? hvordan kan teknologien gøre hverdagen både lettere og bedre for alle parter?

det er vigtigt, at vi tilpasser teknologien til vores omgivelser i stedet for at vælge den fra.

ib oustrupadministrende direktør i

ingeniørforeningen i danmark (idA)

karen stæhr sektorformand i Fag og arbejde (FoA), social og

sundhedssektoren

Abt-fonden har bedt karen stæhr, og

ib oustrup om at disku-tere teknologiens mulig-

heder og grænser.

debAt: teknologiens muligheder

og begrænsninger

Af karen StæhrBegrænsningens etikjeg er enig med ib i, at der ikke er nogen græn ser for, hvad der er teknologisk muligt. Men jeg mener, der er en etisk grænse, som vi skal være opmærksomme på. vi ved, der vil blive mangel på arbejd-skaft, og vi kunne let forfalde til at lade teknologien tage over, hvor der ikke er mennesker nok. teknologien skal være et supplement, heri er ib og jeg også enige. Men hvornår bliver den en erstatning for menneskelig omsorg? og kan den pleje-trængende ældre sige fra? vil panikken over arbejdskraftmanglen skygge over de etiske dilemmaer?

etikken handler ikke kun om menneskelig kontakt – den handler også om overvåg-ning og registrering af brugere og med-arbejdere. den debat er vi nødt til at tage med hinanden, ellers vil teknologien blive mødt med modstand – nutidens tidstyranni in mente.

Af ib OustrupFremtidens teknologiske arbejdspladsdet er dejligt, at karen og jeg kan blive enige et langt stykke ad vejen. og når alt kommer til alt, så tror jeg også sagtens, vi kan blive enige det sidste stykke ad vejen.

jeg tror blot, det handler om perspektivet. i min optik kan vi ikke tale om, hvornår teknologi bliver en erstatning for men-neskelig omsorg – for den bliver den aldrig. teknologien er og bliver et sup-plement.

lad os først se, hvad teknologierne kan, og lad os være åbne. når vi så skal imple-mentere teknologierne, så håndterer vi de konkrete etiske, overvågnings- og sikker-hedsmæssige udfordringer. ellers for-bliver diskus sionen hypotetisk frem for konkret.

velfærdsteknologien vil desuden være med til at styrke fremtidens teknologiske arbejdspladser, med mange faglige udfordringer til gavn for både medarbejdere og borgere.

ingen er interesseret i et nyt tyranni – heller ikke jeg!

41


Det skal være slut med at tilbagelægge kilometer efter kilometer på landevejene. Nyt videokonferenceudstyr installeret ved domstole, i arresthuse og hos den offentlige anklager gør det muligt online at afhøre arrestanter, der ikke er fysisk til stede under retsmødet. Det reducerer bl.a. den tid, politiet skal bruge på at eskortere arrestanter mellem fængsel og retten.

CASE// ViRTuEllE RETSMøDER i SøNDERBORg

Retten er satkaren thegen, dommer og byrets-præsident i sønderborg, skal jævnligt afgøre, om en arrestant skal have sin varetægtsfængsling forlænget.

Fristforlængelsessager er i de fleste tilfælde meget enkle og ofte overstået på under 20 minutter. Ud over domme-ren skal både den offentlige anklager, forsvarsadvokaten og arrestanten være til stede. og med nationalt 17.000 sager om fristforlængelse hvert år betyder det, at politiet bruger mange ressourcer på at eskortere fanger frem og tilbage mellem arresthus og retssal. Faktisk er en køretur på 100 km ikke ualmin-delig for politiet i sager om fristforlæn-gelser, ikke mindst i de tyndtbefolkede dele af danmark.

en ny lov giver mulighed for, at sager om forlængelser af varetægtsfængs-linger nu kan håndteres via video. retten kan beslutte, at en arrestant skal deltage i retsmødet om fristfor-længelse fra arresthuset via video-konference. tidligere har arrestanten kunne kræve at være fysisk til stede, og derfor har retssystemet ikke kunne høste de effektiviseringsgevinster, teknologien åbner op for.

Med støtte fra Abt-fonden er der nu installeret videoudstyr ved retterne i sønderborg og esbjerg, ved anklage-myndigheden på politistationen i

esbjerg og i fire arresthuse i syd- og sønderjylland. Udstyret er koblet op på samme sikre netværk, så alle kan se og høre hinanden.

Det virtuelle retsmødekaren thegen har været dommer i sønderborg siden 2001. når hun skal dømme i sager om eventuel forlæn-gelse af en varetægtsfængsling, er hun nu ofte den eneste, der møder fysisk op i den store retssal.

live video af både anklageren, arrestan-ten og forsvarsadvokaten projiceres op på lokalets hvide vægge. også tilhører-sæderne i retten er filmet, så alle de implicerede parter kan se, hvad der foregår i retssalen, selvom de ikke er fysisk til stede. dommerkapperne vender desuden tilbage ved de rets-møder, der foregår over videokonfe-rence. det sker for at undgå tvivl om, hvem af personerne på skærmen, der er dommeren.

Med et par tryk på computerskærmen kan karen thegen selv styre kameraer og telefonlinjer til arresthuse og til anklageren i esbjerg. hun kan også vælge, om ét af billederne skal forstør-res – fx når anklageren skal fremlægge sin anmodning om forlængelse af vare tægtsfængslingen.

retssalen, arresthusene mv. er desuden udstyret med dokumentkameraer –

dvs. et kamera, der kan filme doku-menter til brug i retssagen. det kan være politirapporter, vidne-forklarin-ger eller beviser, som anklager eller forsvarer ønsker at fremføre i sagen, og som alle implicerede parter dermed kan se digitalt.

Videokonference sparer tidkaren thegen er begejstret for mulig-heden for videokonference. For når dommeren sidder i sønderborg, den varetægtsfængslede i fx kolding Arrest og den offentlige anklager arbejder på politigården i esbjerg, er der megen transport- og ventetid involveret for alle parter:

“det er en lettelse for politiet, at de ikke skal bruge al den tid på at eskor-tere arrestanter frem og tilbage, og det mindsker også flugtrisikoen. og jeg har da også selv oplevet at vente længe på, at arrestanten skulle ankomme her til retten, så for mit eget vedkom-mende vil jeg nok kunne mærke en kortere ventetid,” mener karen thegen.

Med videokonferencerne kan vidner desuden efter omstændighederne afgive forklaring uden at være fysisk tilstede under retsmødet. Udstyret vil også kunne bruges som almindeligt Av- udstyr, fx til fremvisning af over-vågningsvideoer som bevismateriale, og forklaringer afgivet i retslokalet kan optages.

læs mere om

projektet på www.abtfonden.dk

klik på ‘Projekter’

Abt-projektet løber fra sommer 2009 til sommer 2010. domstolsstyrelsen har – i samarbejde med kriminal-forsorgen, rigs politiet og rigsadvokaturen – stået i spidsen for projektet.

Støtte fra ABT-fonden: 7,8 mio. kr.

Dommer karen Thegen i retten i Sønderborg

42


Styrkedragt kom til Odense

Offentlig-privat matchmaking og konference

udfordringer og store muligheder, når offentlige og private aktører går sammen om at udvikle nye løsninger. senere var der i to omgange mulighed for matchmaking mellem deltagerne, som enten stod med et problem, men manglede en løsning – eller omvendt. Aktører fra den offentlige sektor blev matchet op med aktører fra den private sektor efter interesseområder.

På dagen kunne udstillere – såvel offentlige som private – fremvise deres løsninger eller gøre opmærksom på deres behov for arbejdskraftbesparende tiltag.

Servicestyrelsen kan hjælpe ansøgere til ABT-fonden

servicestyrelsen tilbyder kommuner og andre offentlige aktører at yde praktisk hjælp til kvalificering og udvikling af projektidéer, hvor for målet er at søge om økonomisk støtte fra Abt-fonden.

servicestyrelsen kan fx hjælpe med:- kvalificering og udvikling af

projektidé i samarbejde med de involverede

- Ansøgning om økonomisk støtte fra Abt-fonden

- den overordnede projektledelse, økonomistyring og koordinering

- design og udførelse af projekt-evaluering

- Afrapportering til Abt-fonden

når et velfærdsteknologisk projekt forankres i servicestyrelsen, vare-tager styrelsen den overordnede projektledelse, mens den deltagende kommune udpeger en lokal projekt-leder, der sikrer den lokale udrulning og gennemførelse.

det er oplagt, at et projekt forankret i servicestyrelsen har deltagelse af flere kommuner. ved at afprøve den samme teknologi flere steder på én gang er der et godt grundlag for at vurdere projektets potentiale og de nødvendige ændringer i organisation og arbejdsgange.

servicestyrelsen sikrer en central opsamling og evaluering af resulta-terne, så erfaringerne fra projektet evt. kan danne baggrund for en implementering i national skala i regi af Abt-fonden.


det japanske firma har som et resultat af projektsamarbejdet etableret kontor i odense. kontoret skal bruges som spyd-spids til resten af det europæiske marked.

“styrkedragterne er et godt eksempel på, hvad vi mener med ’velfærdsteknologi’, og hvilket enormt erhvervspotentiale vi for-søger at realisere for at gøre hele regionen til velfærdsteknologisk vækstområde,” sagde projektlederen Morten bierbaum fra Udvik-lingsforum odense i forbindelse med den officielle præsentation.

robotdragten blev i 2005 kåret som en af ’world’s Most Amazing inventions’ af det prestigefyldte amerikanske tiMe Magazine.

læs mere på www.abtfonden.dk Søg fx på ’Styrkedragten’

det ligner næsten et ekstra sæt knogler uden på tøjet. robotdragten hAl® kan under-støtte et menneskes førlighed, hvis funk tions -evnen i dele af kroppen, fx benene, er nedsat.

den 26. november 2009 blev styrkedragten – også kaldet robotdragten eller ’exoskeleton’ – under massiv pressebevågenhed officielt præsenteret på odense rådhus. Med støtte fra Abt-fonden skal styrkedragten testes i danmark som det først land uden for japan, hvor den er ved at blive afprøvet på en række genoptræningscentre.

styrkedragten er udviklet af det japanske robotfirma Cyberdyne. Fremvisningen på rådhuset var indledningen til et samarbejde, hvor odense kommune, teknologisk institut og Cyberdyne i fællesskab tester udstyret til genoptræning i odense kommunes genop-træningsenhed under ældre- og handicap-forvaltningen. dragterne testes fra februar 2010 og syv måneder frem.

den 14. september 2009 afholdt Abt- fonden og di, i samarbejde med kl og danske regio-ner, et velbesøgt matchmaking-arrange-ment, hvor offentlige og private parter blev bragt sammen om den gode arbejdskraft-besparende idé og de innovative løsninger.

konferencen dannede rammen for, at beslutningstagere, institutionsledere, udviklingschefer og embedsmænd i den offentlige sektor mødtes med ledere og udviklingsfolk i den private sektor og i vidensinstitutioner.

de 230 fremmødte deltagere kunne bl.a. høre oplægsholdere diskutere de typiske

43


digitalisering af dagsstruktur for mennesker med autisme 44

Mobilplan for alle 44

Pilotprojekt med brug af videokonferenceudstyr særligt i fristforlængelsessager 45

styrkedragten 45

teknologi til selvaktivering for udviklingshæmmede, multihandikappede voksne 45

vaske- og desinfektionssystem til plejesenge og toilethjælpemidler 45

videobaseret borgerbetjening 45

PROjEkTER // OFFENTlig SERViCE Og iNNOVATiON

PROjEkTEjER

københavns kommune

PROjEkTEjERspecialskolen for voksne, vendsyssel


varighed 12 mdr.

start 1. dec 10



Udviklingshæmmede, sindslidende og folk med svære indlæ-ringsproblemer kan via beskeder på deres mobiltelefon dagligt blive mindet om at tage deres medicin på de korrekte tidspunk-ter. kalenderen i brugerens mobil synkroniseres med en web-portal, hvor brugeren, professionelle behandlere, pårørende og andre ressourcepersoner omkring den sindslidende kan opdatere informationer, så brugeren husker at vaske, ringe til mor, gå til lægen eller stå op.

Mobilplan for alle

digitalisering af dagsstruktur for mennesker med autisme

Med en lille bærbar elektronisk kalender med specialdesignede ikoner og lyd kan borgere med autisme og udviklingshæmmede med autistiske træk bedre strukturere deres hverdag og kom-munikere med andre. kalenderen kan tilpasses individuelt, og der er lagt en fast dagstruktur ind i kalenderen, som auto-matisk kan gentages alle de dage, hvor dagene er ens. Med hjælpemidlet vil hverdagsopgaver (fx tage tøj på) oftere kunne løses af borgeren selv.


varighed 15 mdr.

start 1. dec 09



44


PROjEkTEjER

bornholms regionskommune

PROjEkTEjER

odense kommune

PROjEkTEjER

domstolsstyrelsen

PROjEkTEjER

Aalborg kommune

PROjEkTEjER

guldborgsund kommune

videokonferenceudstyr installeres ved domstole, i arresthuse og hos den offentlige anklager. dermed kan en arrestant få sin sag om forlængelse af varetægtsfængsling afgjort af en dommer – uden fysisk at møde op i retten. Politiet slipper for at bruge kostbar tid på at køre den fængslede frem og tilbage mellem arresthus og retten, og flugtrisikoen mindskes. også vidne-afhøringer og fremvisning af beviser kan ske via video. (se artikel s. 42).

en styrkedragt er et ’ydre skelet’, der forøger styrke i de dele af kroppen, hvor funktionsevnen er nedsat. dragten aflæser elektronisk nervebanernes input, når brugeren har en intention om bevægelse. dette sensorinput omsættes til bevægelser via motorer i styrkedragten ved kroppens naturlige led, fx et knæ eller fodled. styrkedragten skal bruges i gen optræning af mennesker ramt af hjerneblødninger eller skadede efter trafikuheld.

Udviklingshæmmede, multihandikappede voksne på bosteder er afhængige af hjælp til spisning, medicinering, personlig pleje mv. Personalet oplever, at der ikke altid er tid til at aktivere beboerne individuelt i en grad, som de kunne ønske. Med ny teknologi aktiveres beboerne gennem pust, lyd, berøring, bevægelse mv. beboerne kan alene eller med andre beboere og pårørende selv udføre aktiviteter uafhængigt af tid, sted og personale til rådighed.

senge, kørestole og toilethjælpemidler vil fremover automatisk blive rengjort og tørret af specialdesignede vaske- og tørre-maskiner. Maskinerne kan fx rengøre en seng på 20 minutter. det tager i dag 45 minutter at klare samme opgave manuelt. samtidig bliver kvaliteten af arbejdet øget væsentligt, med færre bakterier på hjælpemidlerne. Med automatiseringen slipper medarbejderne for det slidsomme, gentagende rengøringsarbejde i dårlige arbejdsstillinger.

i kommuner med store geografiske afstande kan det være svært at opretholde et ensartet serviceniveau for borgerne og samtidig holde omkostningerne nede. et ubemandet, video-betjent borgerservicecenter skal derfor afprøves med henblik på evt. at erstatte nogle af de personligt betjente borgerser-vicecentre. via en videoskærm i størrelsesforholdet 1:1 kan borgeren komme i kontakt med den kommunale sagsbehand-ler, der sidder på et centralt kontaktcenter.

videobaseret borgerbetjening

vaske- og desinfektionssystem til plejesenge og toilethjælpemidler

teknologi til selvaktivering for udviklingshæmmede, multihandikappede voksne

styrkedragten

Pilotprojekt med brug af videokonferenceudstyr særligt i fristforlængelsessager


varighed 10 mdr.

start 1. juli 09




varighed 13 mdr.

start 1. dec 09




varighed 13 mdr.

start 16. nov 09




varighed 24 mdr.

start 1. jan 10




varighed 12 mdr.

start 1. jan 10



45


FlERE gODE PROjEkTiDéER EFTERSPøRgES

3 mia. kr. til nye løsningeri 2009 modtog Abt-fonden især ansøg-ninger inden for de sektorområder, der er beskrevet tematisk i denne årsrap-port: dvs. inden for sundhedsområdet, ældreområdet og det administrative område. Abt-fonden er også interes-seret i at modtage ansøgninger inden for de øvrige serviceområder. i 2010 vil fokus endvidere være på, at få projekter i større skala, både nye implementeringsprojekter og at imple-mentere de bedste af Abt-fondens demonstrationsprojekter. det er vigtigt, at det fortsat sikres, at de projekter, der modtager støtte fra Abt-fonden kan udrulles nationalt. her fastholdes det klare mål om, at Abt-projekterne skal frigøre arbejdskraft i den offent-lige sektor. det vil betyde, at den offentlige service bliver endnu bedre.

Mange borgere er klar til et teknolo-gisk løft på flere områder – ikke mindst på skoleområdet. og Abt-fonden er en god mulighed for at afprøve de innova-tive ideer i den offentlige sektor.

Stort erhvervspotentialeny teknologi samt nye samarbejds- og organisationsformer kan hjælpe

den offentlige sektor til at levere god service til borgerne med anvendelse af færre ressourcer. samtidig kan efterspørgslen også sætte skub i udviklingen af de virksomheder, der leverer løsningerne. det vil skabe nye nicher for dansk erhvervsliv.

eksporten af velfærds-teknologier og effektive løsninger har gennem det seneste årti fået en stigende betydning i den samlede danske eksport.

eksport af velfærdsløsninger og inno-vative teknologier kan spænde fra eks-port af blot konceptet eller ideerne bag produktet til egentlig eksport af varer og tjenester. i de kommende år vil der være voksende europæisk efterspørgsel på nye teknologier og processer, der ved deres anvendelse kan være med til at løse velfærdsopgaver med et mindre forbrug af arbejdskraft end tidligere – eller helt overflødiggøre opgaverne. dvs. løsninger, der øger effektiviteten og produktiviteten i den offentlige sektor.

Videnspredning på dagsordenen Abt-fonden skal fungere som kataly-sator for afprøvning og udbredelse af ny borgernær teknologi. de mest vellykkede forsøg med at indføre ny teknologi og nye arbejdsgange opstår, når det offentlige arbejder intensivt sammen på tværs af sektorområder og har borgeren i centrum. Abt-fonden arbejder aktivt på at sikre videnspred-ningen i den offentlige sektor ved at støtte flere projekter, der skal afprøve, hvordan teknologiske landvindinger over føres fra én institution til en anden.

For at imødegå de økonomiske og demografiske udfordringer, danmark står overfor, opfordrer Abt-fonden alle til tænke med og bære den gensidige ideudveksling frem, så Abt-fonden kan bidrage til at søsætte gode projek-ter med fokus på at frigøre tid for offentlige ansatte.

46

nye temaer i 2010

yDERligERE iNFORMATiON

www.abtfonden.dk

På Abt-fondens hjemmeside kan du læse om de projekter, der har fået støtte fra Abt-fonden. du kan også finde vejledninger og gode råd til ansøgning, nyheder, oplysninger om informationsmøder, tildelingskriterier for både demonstrations- og imple-menteringsprojekter mv. der er også mulighed for at tilmelde sig Abt- fondens nyhedsbrev.

Fra hjemmesiden er der også adgang til Abt-fondens digitale ansøgnings-

ABT-fondens sekretariat

Abt-fondens sekretariat har ansvaret for den samlede fondsadministrative proces, herunder betjening af fondens bedømmelsesudvalg. sekretariatet skal sikre en effektiv ansøgnings-proces samt følge og evaluere projek-terne, her under følge op på vurderin-gen af projekternes effekter. desuden skal sekre tariatet sørge for, at erfa-ringerne fra projekterne formidles, så de bedste ideer kan blive udbredt til resten af landet.

Abt-fondens sekretariat ligger i økonomistyrelsen under Finans-ministeriet.

læs mere på www.abtfonden.dkklik på ’Om ABT-fonden’

Demonstration og implementering

Abt-fonden støtter to typer af projekter: mindre demonstra-tionsprojekter og nationale implementeringsprojekter.

demonstrationsprojekterne skal afprøve en ny teknologi eller ny arbejds- og organisa-tionsform, som kan frigøre arbejdskraft. Ansøgningen om støtte til et demonstrations-projekt skal indeholde et bud (i kroner) på effektiviserings-gevinsten for de institutioner, der gennemfører projektet. der skal også gives et skøn over projektets nationale poten-tiale for at frigøre arbejdskraft, hvis løsningen udbredes til hele landet. et gennemført demon-strationsprojekt skal således kunne danne grundlag for ud arbejdelsen af en positiv business case for national implementering.

nationale implementerings-projekter er større projekter, hvor fx en velafprøvet og moden teknologi udrulles nationalt. i et implementeringsprojekt ind føres en ny teknologi eller ny arbejds- og organisationsform, der allerede er blevet afprøvet i mindre skala med positive, veldokumenterede resultater. For at søge om støtte til et implementeringsprojekt skal der i forbindelse med ansøg-ningen udarbejdes en positiv business case for udrulning af løsningen til hele landet.

læs mere på

www.abtfonden.dkSøg på

‘Tildelings kriterier’

i DAg iDé i MORgEN

beskriv arbejdsgangen før implementering af den nye teknologi eller løsning. beskriv den nu værende situation: hvilke arbejds-gange er uhensigtsmæs-sige? For hvem?

beskriv idéen eller løs- ningen, der skal afprøves i projektet: hvordan kan man lette arbejdet og frigøre ressourcer vha. den nye løsning? hvilken ny tekno-logi vil afprøves? hvordan vil arbejds gangene blive ændret?

beskriv hvordan arbejdsgangene kommer til at se ud efter den nye løsning er indført. hvem vil det gavne? er det opgaver, der helt falder væk? estimer de effektivitets- og service-gevinster, som projektet vil resultere i.

Projektparadigme

en god ansøgning redegør klart for, præcist hvordan den nye løsning vil frigøre tid for medarbejderne. Abt-fonden arbejder med tre trin: i dag, idé, i morgen.

ABT-udmøntning 2009

Udgifter Mio. kr.

Abt-fondens uddelinger 2009 110,3

Fælles medicinkort 80

offentlige-private partnerskaber (oPP) 3

Uddelingsmidler overført til 2010 0

Øvrige udgifter 2009 Mio. kr.

sekretariat (herunder honorering af bedømmelsesudvalg) 6

kommunikation og udredning 2,3

system, som du skal benytte, hvis du vil ansøge om projektstøtte. husk, at du skal have en digital medarbejdersigna-tur for at kunne indtaste en ansøgning.

der udmøntes midler fra Abt-fonden to gange årligt på baggrund af to separate ansøgningsrunder.

Frister for næste ansøgningsrunder findes på fondens hjemmeside www.abtfonden.dk Søg fx på ’Ansøgningsfrister’

47

yderligere information

Projektoversigt

SAMlET PROjEkTOVERSigTLæs mere om projekterne og find kontaktdata på www.abtfonden.dk

Sundhedsvæsenet i udvikling

Projekttitel Organisatorisk forankring kontaktpersonSamlede

projektudgifterStøtte fra

ABT-fonden

AmbuFlex: behovsstyret patientforløb med webbaseret klinisk selvmonitorering regionshospitalet herning niels henrik hjøllund 860.000 kr. 639.466 kr.

Arbejdskraftbesparende teknologi og organisering af pacemaker-/iCd-kontrol

Århus Universitetshospital, skejby Christian gerdes 4.500.000 kr. 2.794.300 kr.

Automatiseret sterilcentral gentofte hospital torben lage Frandsen 24.500.000 kr. 12.000.000 kr.

Automatisering af molekylærpatologiske Fish-undersøgelser herlev hospital tim svenstrup Poulsen 1.832.500 kr. 1.300.000 kr.

bedre stuegang i eget hjem odense Universitetshospital Claus duedal Petersen 30.500.000 kr. 22.870.000 kr.

donorselvbookning og digitalisering af donoropskrivning og donortapning region hovedstaden Morten dziegiel 5.410.000 kr. 4.057.500 kr.

etablering af just-in-time koncept for det nye Universitetshospital region Midtjylland Merete bech 2.770.000 kr. 2.077.000 kr.

Forkortelse af indlæggelser ved hurtigere og bedre diagnostik rigshospitalet trine rolighed thomsen 15.000.000 kr. 11.250.000 kr.

Fælles Medicinkort (implementeringsprojekt)

sammenhængende digital sundhed i danmark (sdsd) Peter Munch jensen 199.617.034 kr. 119.617.034 kr.

genanvendelse af administrative patientdata til kvalitetsmåling af de sundhedsfaglige ydelser region hovedstaden lasse nørgaard 4.100.000 kr. 3.050.000 kr.

hurtig adgang og single sign-on for mobile læger og sygeplejersker bispebjerg hospital Martin sølvkjær 8.000.000 kr. 6.000.000 kr.

indførelse af elektriske elevérbare bækken-/badestole i patientplejen bornholms hospital laila Mortensen 4.634.475 kr. 3.495.795 kr.

it-støtte til den fælles akutmodtageenhed (FAMe) regionshospitalet horsens gitte kjeldsen 3.100.000 kr. 2.350.000 kr.

it-støtte til vagtplanlægning og operationsafvikling bispebjerg hospital helge Petersen 15.800.000 kr. 11.721.000 kr.

national udbredelse af telemedicinsk sårvurderingsammenhængende digital sundhed i danmark (sdsd) Charlotte sandberg 12.000.000 kr. 9.100.000 kr.

sikker identifikation af patientprøve hvidovre hospital vibeke deleurand 1.714.387 kr. 1.285.790 kr.

telepatologi og digital billedopbevaring odense Universitetshospital susanne jeppesen 3.011.000 kr. 2.111.000 kr.

teletolkning i sundhedsvæsnet (implementeringsprojekt)sammenhængende digital sundhed i danmark stina lou 41.000.000 kr. 41.000.000 kr.

Fremtidens alderdom



ABT-fonden

Afprøvning af nye arbejdsgange med telemedicinske konsultationer og fælles dokumentationssystem i behandling af venøse- og blandingssår Århus kommune ingrid lysholdt 1.310.000 kr. 1.010.000 kr.

Afprøvning af teknologier til løft og vending/lejring servicestyrelsen kristian gribskov 30.000.000 kr. 22.600.000 kr.

demonstrationsprojekt med brug af gPs-system til demente i eget hjem silkeborg kommune else d. Carlsen 3.177.348 kr. 2.383.011 kr.

demonstrationsprojekt om robotstøvsugere i plejecentre servicestyrelsen lise skov Pedersen 8.000.000 kr. 4.500.000 kr.

elektroniske låseenheder servicestyrelsen bitten bøggild 12.000.000 kr. 9.000.000 kr.

ny organisering af opgaven ’op fra gulv efter fald’ i hjemmeplejen københavns kommune dorthe solgaard Pedersen 2.200.000 kr. 1.669.294 kr.

online hjemmesygepleje – netbook til hjemmesygeplejen københavns kommune klaus nielsen 4.900.000 kr. 3.567.375 kr.

Patientkuffert til genoptræning i eget hjem odense kommune gitte gundtoft Pasgaard 1.900.000 kr. 1.456.000 kr.

ældre- og handikapvenligt toilet servicestyrelsen Claudia strasser 7.400.000 kr. 5.550.000 kr.

48




ABT-fonden

Arbejdskraftbesparelser i offentlige byggesager erhvervs- og byggestyrelsen else-Marie Ulvsgaard 20.000.000 kr. 15.000.000 kr.

Automatisering af sagsbehandling Arbejdsskadestyrelsen Claus lind 136.417.764 kr. 37.417.384 kr.

Centralisering og digitalisering af boligsikrings- og børnefamilieydelser københavns kommune thomas vinther 4.625.000 kr. 2.740.000 kr.

den digitale pladsanvisning gentofte kommunekaren lundsgaard

Zacchi baruch 3.214.200 kr. 2.072.000 kr.

digital tidsbestilling og journalindsigt hos tandplejen Frederiksberg kommune lene esmark 1.185.000 kr. 935.000 kr.

digitalisering af barselsrådgivningen Frederiksberg kommune sanne gandsø 3.651.750 kr. 2.690.750 kr.

digitalisering på handikap- og udsatte voksne-området socialministeriet Peter Anton sørensen 19.500.000 kr. 7.000.000 kr.

intelligent og tillidsbaseret indsats overfor selvstændige erhvervsdrivende skAt erik hannibal terp 28.899.000 kr. 14.266.000 kr.

overgang til digital aflevering og bedømmelse af skriftlige prøver Århus Universitet Annette lund 6.025.000 kr. 4.518.750 kr.

Offentlig service og innovation



ABT-fonden

digitalisering af dagsstruktur for mennesker med autisme københavns kommune Maria lincke jørgensen 9.960.000 kr. 7.470.000 kr.

Mobilplan for allespecialskolen for voksne, vendsyssel gert deth Melchiorsen 1.901.557 kr. 1.428.843 kr.

Pilotprojekt med brug af videokonferenceudstyr særligt i fristforlængelsessager domstolsstyrelsen lea helene svane 12.800.000 kr. 7.760.000 kr.

styrkedragten odense kommune gitte gundtoft Pasgaard 2.795.000 kr. 2.101.000 kr.

teknologi til selvaktivering for udviklingshæmmede, multihandikappede voksne bornholms regionskommune Annette krath Poulsen 2.207.000 kr. 1.634.000 kr.

vaske- og desinfektionssystem til plejesenge og toilethjælpemidler Aalborg kommune Ulrik Appel 1.100.000 kr. 825.000 kr.

videobaseret borgerbetjening guldborgsund kommune ib østergård rasmussen 2.035.000 kr. 1.526.250 kr.

Projektoversigt

ABT-fondens Årsrapport 2009

Documents

Transcript of ABT-fondens Årsrapport 2009