Side 4

Hjemmeplejen i Tønder har fået ny urologileverandør

Side 5

Temadage i Glyngøre og Fredericia

Side 2

Helhedsorienteredeløsninger giver bedre resultater

Side 7

Ny viden om urinvejs-infektioner

Side 7

Updates

Et magasin om mEnnEskEr, inkontinEns og sygEplEjE

December 2011

inFormation

Den aktuelle debat om etik og økonomi i ældrepleje

Side 4

Det drejer sig brugerens behov

Side 5

God pleje er et spørgsmål om prioritering

Side 2

Hvad kommer besparelsernetil at betyde?

Side 3

København vil og kan stoppe ble-tankegangen

Side 6

Continence Mangement sikrer en individuel løsning for hver enkelt bruger

DEBat:

Berlingske, 18.-10.2011:“Formanden for Dansk Urologisk selskab, susanne axelsen, der er ledende overlæge på aarhus Universitetshospital, er ikke i tvivl om, at for mange ældre ender i en ble. Hun er rystet over den undersøgelse fra politiken research, som i søndags viste, at på hvert andet plejehjem er andelen af brugere mellem 60 og 100 procent. susanne axelsen kalder det “utænkeligt”, at så mange mennesker ikke kan behandles for deres inkontinens.”

2

Der bliver flere og flere plejekrævende ældre, men hver 4. kommune planlægger at spare på hjemmeplejen. Det har sat gang i debatten og fået både professionelle og almindelige borgere op af stolene. Her citerer vi fra den aktuelle debat i medierne.

Lars Jensen i JydskeVestkysten, 30.-10. 2011:“Havde man undersøgt den økonomiske effekt, ville det være interessant at få tal på, hvad lidt almindelig værdighed koster. om vi er så fattige, at vi vitterligt ikke har råd til den. man kan ikke påstå, at man har sparet penge på den lange bane, da det ikke er blevet undersøgt. man har i blinde reguleret nogle arbejds-rutiner, så de løfter de økonomiske budgetrammer her og nu.”

Hvad kommer besparelserne til at betyde for fremtidens ældrepleje?

Nyhederne,tv2.dk, 18.-10. 2011:

“Ældre uden ble kan give millionbesparelse

Det koster det danske samfund to milli-

arder kroner om året alene i lønudgifter at

holde ældre rene, når de ikke selv kan gå

på toilettet. Det skriver politiken tirsdag.

Dertil kommer 200 millioner kroner til

kommunale indkøb af bleer til ældre på

plejehjem og i hjemmeplejen. Det viser tal

fra hygiejnebranchen baseret på en under-

søgelse på plejehjem i københavn. men

mere effektiv pleje ville kunne spare store

beløb, fremgår det.”

TV2 Nyhederne, 15.-10. 2011:

De fleste ældre på plejehjem og plejecen-

tre i Danmark går med ble, selv om en del

af dem godt kunne undgå det. Det viser en

undersøgelse fra politiken research, der

omfatter svar fra 381 plejehjemsledere.

på hvert andet plejehjem er mellem 60 og

100 procent blebrugere.”

32

i den seneste tids debat om brugen af bleer på plejehjem har manglende tid væ-ret et tilbageværende tema. men en travl hverdag må aldrig betyde, at vi bliver nødt til at gå på kompromis med vores faglige stolthed, og at de ældre skal tage til takke med at blive permanent udstyret med en ble.

i ældreplejen går vi altid løsningsorien-teret til værks, og denne her udfordring kan vi også løse. Det er befriende, at der endelig kommer fokus på et i mange år helt tabubelagt emne. inkontinens er på verdensplan et meget overset område, til trods for at det griber markant ind i mange ældres hverdag og påvirker deres livskvalitet i en negativ retning.

inkontinens er også kilden til en stor og stigende samfundsøkonomisk byrde, som - når vi nu skal tale om tid - binder rigtig mange arbejdstimer på plejehjemmene. timer, som blandt andet kommer til at gå til personlig hygiejne og vask af tøj og sen-getøj, men som kunne have været sat fri til anden pleje og aktiviteter for beboerne på vores plejecentre.

Erfaringen viser, at det rent faktisk tager længere tid at skifte en beboers ble end at hjælpe beboeren på toilettet. i bund og grund handler det derfor om god planlæg-ning og uddannelse af medarbejderne. så vi på den måde sikrer, at de ældre kommer på toilettet regelmæssigt og får den rigtige inkontinensudredning - og ikke bleudredning, som vi har haft en tendens til at kalde det. For så har vi på forhånd vedtaget, at der er en ble på banen fra starten. Det, vi i stedet skal, er, at finde ud af, hvad problemet er? i hvor stor en grad

er beboeren inkontinent? og hvad kan vi i givet fald gøre ved det?

i københavns kommune har vi et mål om at forebygge frem for at behandle og om at investere i de ældre borgeres ressour-cer. Vi vil for eksempel tilbyde ældre bor-gere bækkenbundstræning frem for bleer og på den både behandle og forebygge inkontinens. Det er dog ikke et tilbud, der nødvendigvis kan hjælpe alle ældre på ple-jehjem. Det kan derimod en individuel plan, der tilgodeser den enkelte beboers toilet-behov. når de ældre kommer på toilettet regelmæssigt, er der i flere tilfælde slet ikke brug for en ble, men måske bare et lille indlæg som sikkerhed.

Det er enkelt og et spørgsmål om kend-skab til beboerne og almen planlægning af arbejdsdagen. Det er grundlæggende pleje, og det er det, vi er her for. og det skal der være tid og ressourcer til.”

”Vi skal sikre brugerne en ordentlig udredning”Abena Information har spurgt Jo Helvad om baggrunden for debat-indlægget, og hun forklarer her, hvorfor hun og borgmester Ninna Thomsen gik ind i den aktuelle de-bat.

jeg blev simpelthen så harm, da jeg læste debatindlæggene, der klagede over nedskæringer og besparelser”, forklarer jo Helvad og fortsætter: ” jeg har været plejehjemsleder siden 2002 og i den tid har der ikke været nedskæringer i lønbud-getterne i københavns kommune. Der har aldrig været så mange ansatte.

jo Helvad mener ikke, at der er nogen undskyldning for at give de ældre brugere en ble på, i stedet for at tilbyde at hjælpe dem på toilettet. ”jeg bliver irriteret over klynkeriet og påstanden om manglende tid”, siger jo Helvad. ”Det tager absolut ikke længere tid at hjælpe en beboer på toilettet end at skifte ble”, mener hun.

jo Helvad slår fast, at det er et spørgsmål om planlægning og ledelse. ”Det er vigtigt, at man som leder sætter en standard for den faglige kvalitet, man ønsker”, forklarer hun og fortsætter: ”Vi skal ikke bare bede brugeren om at tisse i en ble - vi skal sikre en professionel udredning”. jo Helvad mener, at mange ældre bliver blebrugere i forbindelse med hospitals-ophold, og at der er en tendens til at fortsætte brugen af ble på plejeinstitu-tionerne uden først at have foretaget den fornødne udredning. ”Der er virkelig brug for abenas undervisning på institutioner-ne, hvis vi skal sikre beboerne en ordentlig udredning og pleje”, siger jo Helvad.

ninna thomsen, københavns sundheds- og omsorgsborg-mester og jo Helvad, der er forstander på rundskue-dagens plejecenter på Vesterbro i københavn, del-tager i den aktuelle debat om ældreplejen med følgende indlæg:

københavn vil og kan stoppe ble-tankegangen

plejehjemsleder jo Helvad går i rette med klynkeriet og foreslår i stedet, at ledelsen af plejeinstitutionerne sætter en faglig standard

”

”

inDlÆg

”Selvom man er inkontinent, har man krav på et normalt vandladningsmøn-ster og toiletbesøg”, mener Birgit Straube, der er kontinenssygeplejerske og teamleder hos Abena.

kontinenssygeplejerske Birgit straube fra abena er dybt engageret i den aktuelle debat om anvendelse af ressourcer i ple-jen. som teamleder er hun kontaktper-son imellem ledelsen og en gruppe af kontinenssygeplejersker, og hun er én af garanterne for, at abenas plejemodel føres ud i praksis i hverdagen.

Brugeren i centrum”Vi oplever en øget fokus på at måle totaløkonomi på skiftefrekvenser og personaleomkostninger”, forklarer kontinenssyge-plejerske Birgit straube. ”Det kan opfattes som en anbefaling af færre skift og anvendelse af større pro-dukter”, konstaterer hun. Bir-git straube mener derimod, at det er brugerens behov, der skal bringes i fokus. ”abenas grund-holdning er, at brugeren har krav på et normalt vandladningsmønster med toiletbesøg i naturlige intervaller, fx med 3-4 timers mellemrum i de vågne timer”. ”Hvis brugeren ikke får lov at komme på toilettet, opnår man aldrig den rigtige siddestilling, når blæren skal tømmes” forklarer hun. Birgit straube mener, at en naturlig tømning af blæren giver bru-geren en større følelse af kontrol over sin inkontinens, og at det sikrer en bedre livskvalitet. samtidig kan en naturlig, regel-mæsig tømning af blæren medvirke til at reducere risikoen for urinvejsinfektioner. Mindre produkter kan betyde bedre økonomiabena arbejder ud fra det princip, at der i hvert enkelt tilfælde skal anvendes et

produkt, der er så lille som muligt, men så stort som nødvendigt”, forklarer Birgit straube. Hendes erfaring er, at jo mindre bleen er, jo større sandsynlighed er der for, at brugeren selv kan klare toiletbesøg og bleskift, hvilket gør det muligt at forblive selvhjulpen.

”Det er ikke givet, at det er mere økono-misk at anvende større produkter med en lavere skiftefrekvens, end at anvende min-dre produkter, der er tilpasset præcist til brugerens behov”, fastslår Birgit straube. Hun forstår godt, at plejen er arbejds-mæssigt presset. nogle steder oplever personalet en større arbejdsbyrde, og de er i mange tilfælde færre til at løfte opga-ven, end tidligere. Derfor kan man måske

føle sig fristet til at anvende større pro-dukter, der kræver færre skift. ”men toi-lettider og mindre produkter giver større komfort, færre komplikationer og flere selvhjulpne brugere, og det frigiver tid hos plejepersonalet til andre opgaver. samti-dig bliver omkostninger til indkøb mindre, da mindre produkter er billigere end store produkter, og det kan have en betydelig

indflydelse på totaløkonomien i ple-jen”, forklarer Birgit straube.

Fokus på økonomienBirgit straube oplever ofte

i kontakten med beslut-ningstagere, at der ikke er det fornødne fokus på problemstillingen. Her er det som re-gel økonomi, der er i højsædet, indtil der er etableret en god, faglig dialog om sam-menhængen mellem økonomi og livskvalitet.

”tal og økonomiske rap-porter kan godt fjerne

opmærksomheden fra det menneskelige, og det kan

hverken brugere eller plejeper-sonale være tjent med”, slutter

Birgit straube.

”Det drejer sig om brugerens behov og ikke om skiftefrekvens”

4

Birgit straube ønsker at sætte fokus på brugerens behov i debatten om ressourcer i plejesektoren.

Faktaprofessionel rådgivningom inkontinensBirgit straube har været ansat som kontinenssygeplejerske hos abena siden 2003. Hendes arbejde er at undervise, rådgive og vejlede på inkon-tinensområdet. arbejdsfeltet dækker både faglig og økonomisk opfølgning samt fastlæggelse af fokusområder. Birgit straube arbejder i områderne københavns og Frederiksberg kommu-ner samt Vestegnen.

”Vi skal se kritisk på, hvordan vi bruger pengene i kommunerne, så vi undgår at placere brugerne i uværdige situationer i deres dagligdag”, fastslår Tove Larsen, der er medlem af Social- og Sundheds-udvalget i Kommunernes Landsforening og borgmester i Aabenraa Kommune.

Værdighed for brugeren Den aktuelle debat om økonomi og etik gi-ver borgmester tove larsen anledning til at sætte fokus på værdighed og anstæn-dighed, når det gælder pleje og omsorg i forbindelse med inkontinens. ”Et vigtigt element i god pleje af inkontinente er at sikre, at man bevarer brugerens værdig-hed”, forklarer tove larsen. ”mennesker, der lider af inkontinens skal have adgang til udredning og pleje, og de skal have fri-hed til at bruge inkontinensprodukter, når de har behov for det. men vi skal ikke bru-ge bleer for at spare personale, og vi må aldrig parkere en bruger med en våd ble på grund af problemer med at prioritere ressourcerne i plejen”, mener hun. Dialog er vejen til løsningtove larsen gør det klart, at en god dia-log er en nødvendig forudsætning for en forsvarlig pleje, der sætter brugerens behov i centrum. ”kommunen skal først og fremmest have en konstruktiv og for-nuftig dialog med brugeren og dennes pårørende og få redegjort for muligheder og begrænsninger fra begyndelsen”, for-klarer hun. ”Dernæst skal vi sørge for, at der bliver etableret en god dialog om løs-ningsmuligheder imellem de implicerede fagpersoner i det aktuelle tilfælde, så alt bliver sat ind på at sikre brugeren den bedste behandling inden for rammerne af det mulige”, mener tove larsen.

Egenbetaling under overvejelse”Der er stor forskel på de ældres øko-nomi”, siger tove larsen og fortsætter: ”Hvis vi skal sikre alle en god pleje i frem-

tiden, er vi allerede nu nødt til at se på en form for brugerbetaling - og så må vi kom-me ud over diskussionen om, at folk, der har sparet op hele deres liv skal betale til dem, der ikke har kunnet”.

De svageste skal prioriterestove larsen vil gerne opfordre til, at man overvejer at indføre en form for egen-be-taling for praktisk hjælp til de mest velha-vende pensionister. ”kommunerne har re-elt overtaget en væsentlig del af det, der tidligere var sygehusenes ansvar, men uden at der er fulgt penge med til løsning af opgaven”, lyder det fra tove larsen. Hun mener, at man i fremtiden er nødt til at prioritere benhårdt i kommunerne for at sikre de svageste brugere en forsvarlig pleje.

”Der er ikke vilje til at lade skatten stige nævneværdigt, og vi har vel også et tilpas

højt skattetryk”, siger tove larsen og fort- sætter: ”Derfor må vi se på, hvordan vi bruger ressourcerne bedre. Det kan godt tænkes, at vi også skal overveje at indføreny teknologi og ændrede arbejdsmetoder for at sikre, at plejen af de svageste bliver tilført flere midler.”

Stordrift sparer ressourcer”alle de steder, hvor jeg kommer, diskuterer man i øjeblikket etik og økonomi i ældreplejen, og her i kommunen prøver vi faktisk at gøre noget ved fremtidens udfordringer”, forklarer tove larsen. ”Vi er fx netop nu i gang med at etablere nyt stort plejehjem med plads til 84 beboere. Det sparer penge, som vi har hårdt brug for i plejen - vi vil gerne spare på de kolde ting og dermed sikre et anstændigt niveau”, slutter tove larsen.

54

”god pleje af inkontinente er et spørgsmål om prioritering”

tove larsen, der er socialdemokrat, har siden 2007 været borgmester i aabenraa kommune. Hun var i perioden 1998-2010 formand for social- og sundhedsudvalget i kl, kommunernes landsforening, der er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommuner i Danmark, og tove larsen er i dag menigt medlem af udvalget. Hun arbejdede oprindeligt som teknisk assistent i sønderjyllands amt, og hun blev i begyndelsen af 1980’erne valgt til kommunalbestyrelsen i rødekro kommune. i 1994 blev tove larsen borgmester i rødekro, og ved kommunalvalget i 2005 opnåede hun en jordskredssejr med mere end 13.000 personlige stemmer, der sikrede hende borgmesterposten i den nye aabenraa kommune. tove larsen er desuden medlem af repræsentantskabet for Fonden realdania. tove larsen har altid haft et socialt grundsyn, og

hun har i en årrække kæmpet for flere midler til ældreplejen i kommunerne. tove larsen har givet

udtryk for, at hun frygter et samfund, hvor graden af velfærd afhænger af størrelsen på borgerens

private forsikring.

Blå bog

tove larsen

6

Continence management sikrer en individuel løsning for hver enkelt bruger

ProblemidentifikationDet er væsentligt at få indkredset det ak-tuelle problem for hver enkelt bruger så systematisk og effektivt som muligt. Hvis en kunde fx kontakter abena på grund af et lækageproblem, så forsøger sygeple-jersken at spørge ind til symptomerne hos brugeren og identificere problemet, så det kan løses optimalt og individuelt. Først og fremmest er det vigtigt at få klarlagt, hvornår lækagen opstår. Er det i løbet af dagen eller natten, eller sker læ-kagen i forbindelse med forskellige hæn-delser? Hvor stor er lækagen? Hvad viser bleens vådindikator? Hvis der er sket en betydelig lækage, selvom vådindikatoren viser, at der stadig er kapacitet i bleen, kan man hurtigt udelukke manglende ka-pacitet i det produkt, der anvendes. Der er altså andre årsager til lækagen. Det skal derfor klarlægges, om bleen er lagt korrekt på, eller om bleen har ændret position, efter at den er lagt på. Det kan fx skyldes, at bleen flyttes under søvn på grund af hudproblemer, der får brugeren til at klø sig på huden under bleen, eller fordi brugeren er dement og forsøger at fjerne bleen.Der kan også være sket en udvikling i brugerens situation, som kræver en ny løsning. Forskellige symptomer giver altså mulighed for kortlægning af problemet hos den enkelte bruger, og alle informatio-ner bør give anledning til overvejelser om valg og anvendelse af inkontinensprodukt.

Abena tilbyder rådgivning Continence management er først og fremmest en dynamisk proces, der tager udgangspunkt i dén situation, som medar-bejderen i plejen befinder sig i. abena ar-bejder hele tiden på at udvikle redskaber til at gennemføre sygeplejeprocessen på et højt, fagligt niveau, så brugeren opnår en individuel løsning, der forbedrer livskva-liteten. abena tilbyder løsningsmodeller, der kan fungere i praksis og skabe bedre løsninger for brugeren - løsninger, som de involverede fagpersoner kan håndtere i hverdagen.

Udvikling af bedre produkterkommunikationsvejene fra per-sonalet i plejen og til abenas produktudvikling er korte, og er-faringerne fra brugere og per-sonale når hurtigt frem gennem abenas kontinenssygeplejersker. Vidensdeling om inkontinens går begge veje, når kunder og perso-nale udveksler erfaringer og ideer med fagpersonerne hos abena. mange erfaringer fra plejen bliver udmøntet i nye produkter eller pro-duktudviklingling.

Økonomistyring i plejenFagpersonerne hos abena tilbyder desuden kommunerne at beregne de omkostninger, der er forbundet med behandling og pleje af brugere med inkontinens. Beregningerne omfatter både udgiften til inkonti-nenshjælpemidler og de følgeudgif-ter, der er en del af kommunens to-talomkostninger. Beregningerne kan give den enkelte kommune et kvalifi-ceret overblik over de totale udgifter til behandling og pleje på inkontinens-området, og beregningerne kan være med til at kortlægge områder, der har behov for ekstra fokus.mange kommuner benytter sig af til-buddet, der også omfatter et fagligt samarbejde med abenas kontinenssy-geplejersker om indsatsen på fokusom-råder.

Continence manage-ment er en dynamisk proces, der hjælper plejepersonale til at skabe og vedligeholde individuelle, holdbare løsninger for den enkelte bruger. konceptet fungerer som et praktisk værktøj, der kan anven-des af alle, der arbejder med kontinensproblemer i hverdagen.

abena anvender Continence manage-ment både i rådgivning og uddannelse af pleje-personale og ressource-personer samt i udvik-lingen af nye produkter.

INFORMATIONNovember 2010

Side 4

Sorø fik succes med

valg af ny bleleverandør

Side 6

Udredning og behandling

af kvinder med inkonti-

nens er et ansvar for

både sygeplejerske

og læger

Side 6

Interview med Ingrid Mortensen, kontinenssygeplejerske

Side 7

Updates

Side 2

“Continence Management” - et værktøj der sikrer en optimal løsning

Tema : Continence

Management

abena har udviklet informationsma-teriale om Continence management. Her kan du læse mere om konceptet, og hvordan det anvendes i plejen. materialet kan rekvireres gratis hos abena.

76

Det faglige tillæg i dette nummer tager

udgangspunkt i et udviklingsprojekt, der

er gennemført i Bornholms Regions-

kommune under overskriften "Udredning

af borgere med nyidentificeret inkonti-

nens ved hjælp af Minimal Care, med

udgangspunkt i kompetenceudvikling, fore-

byggelse og sundhedsfremme”.

Projektet er gennemført af kontinens-

sygeplejerske Ingrid Mortensen, der er

uddannet sygeplejerske fra 1977. Hun

har arbejdet som chef på flere plejecentre

og blev uddannet som kontinenssyge-

plejerske, inden hun tiltrådte stillingen

som udviklingssygeplejerske i Ældreplejen

i Bornholms Regionskommune i 2007.

I modsætning til resten af Danmark fik

Bornholm sin strukturreform allerede i

2003, hvor 5 eksisterende kommuner

blev sammenlagt til Bornholms Regions-

kommune. Reformen har bl.a. betydet, at

der skulle indføres en ny virksomhedsform

på ældreområdet med en ny struktur og

nye arbejdsmetoder.

"Min primære opgave har været at få

styr på struktur og kvalitet på kontinens-

området", forklarer hun og tilføjer: "Det

har været en stor opgave, men jeg fået

god hjælp af dygtige kolleger, og jeg har

haft et meget konstruktivt samarbejde

med sygeplejerske Birgit Straube fra

Abena".

Sygeplejerske Birgit Straube er uddannet

fra Bispebjerg Sygeplejeskole i 1986. Efter

afsluttet uddannelse blev hun ansat på et

par afdelinger på Bispebjerg Hospital, og

derefter i primær sygepleje. I perioden

1995-99 arbejdede Birgit Straube på

Smerteklinikken på Bispebjerg Hospital,

hvor hun fik erfaring med projektarbejde.

Birgit Straube har i en årrække

arbejdet målrettet

med udredning

og behandling

af urininkontinens

på

Valby Sygeplejeklinik.

Hendes indsats

har bl.a. medført, at Minimal Care er

blevet implementeret som behandlings-

og udredningsmetode på Valbys tre

udførerkontorer samt i visitationen.

I 2003 blev Birgit Straube ansat

hos Abena, og hun arbejder i dag som

kontinenssygeplejerske med undervisning

og vejledning i brug af inkontinenspro-

dukter. Hendes arbejde består desuden

i opstart af samarbejde med nye kom-

muner, implementering af struktur i inkon-

tinensplejen samt deltagelse i økonomi-

styring. Hos Abena er Birgit Straube end-

videre involveret i udvikling af nye produk-

ter sammen med kolleger fra hele landet.

Birgit Straube er forfatter til den fag-

lige artikel ”Udredning og behandling af

urininkontinente kvinder”, der med log-in

kan læses i sin helhed på:

www. sygeplejersken.dk/sygeplejersken

/?intArticleID=10177

Birgit Straube skriver i artiklen bl.a.:

”En målrettet og ensartet indsats fra

sygeplejersker og læger er nødvendig

for, at urininkontinente kvinder kan opnå

bedring eller blive helbredt. I mange år har

behandlingen af urininkontinens været

rettet mod at finde et hjælpemiddel, der

effektivt kunne opsuge urinen, frem for

at finde en behandling, der kan mindske

eller stoppe lækagen. Denne holdning har

fået mange til at tro, at urininkontinens

er en lidelse, der kommer med alderen,

og som man må lære at leve med. De

seneste undersøgelser viser, at ca. 70%

af alle urininkontinente kan få bedret eller

kureret deres urininkontinens.

For

at den

urininkontinente kan

opnå den frihed, der følger med bedring

eller helbredelse, kræves en målrettet

og ensartet indsats fra de læger og

sygeplejersker, kvinden henvender sig

til. Erfaringen viser, at de kvinder, der

får tilbudt symptombehandling i form af

en tilfældig udvalgt ble, ofte fortsætter

med at have problemer i form af lækage,

hudgener og

recidiverende cystiter,

hvorimod de,

der bliver

udredt og

behandlet, får mindsket eller fjernet deres

gener.”

6

Udredning og behandling af kvinder

med inkontinens er et ansvar for både

sygeplejersker og læger

Kvalitetsudvikling i udredning, pleje

og behandling af inkontinens - et

udviklingsprojekt på Bornholm

Kontinenssygeplejerske

Ingrid Mortensen

”Inkontinensprodukter er i virkeligheden

blot en mindre del af løsningen”, fastslår

Marianne Kjærgaard, der arbejder

som International Nurse Advisor hos

Abena i Aabenraa. Marianne Kjærgaard

mener, at Continence Management er

et suverænt værktøj, der kan sikre, at

inkontinente brugere opnår optimale

løsninger gennem en styret koordinering

af alle elementer i plejen.Continence Management er en dynamisk

proces, der kan hjælpe plejepersonale

til at skabe og vedligeholde individuelle,

holdbare løsninger for den enkelte bruger.

Continence Management fungerer som et

praktisk værktøj, der kan anvendes af alle,

der arbejder med inkontinensproblemer

i hverdagen. Abena anvender konceptet

både i rådgivning og uddannelse af

plejepersonale og ressourcepersoner

samt i udviklingen af nye produkter.

Udvikling af løsninger til den

enkelte brugerDet praktiske udgangspunkt for

Continence Management er selve

sygeplejeprocessen. Sygeplejeprocessen

indeholder et logisk forløb og består af en

række faser fra identifikation af brugerens

problem over analyse af problemet,

udvikling af en løsning, implementering

af løsningen og til en afsluttende

evaluering af indsatsen - der igen kan

blive udgangspunkt for et nyt forløb. Den

dynamiske proces sikrer, at ændringer

i brugerens situation bliver fulgt op og

resulterer i tilpasning af nye løsningerProblemidentifikation

”Det er væsentligt at få indkredset det

aktuelle problem for hver enkelt bruger

så systematisk og effektivt som muligt”,

forklarer Marianne Kjærgaard og

fortsætter: ”Hvis en kunde fx kontakter

os på grund af et lækageproblem, så

forsøger vi at spørge ind til symptomerne

hos brugeren og identificere problemet,

så det kan løses optimalt og individuelt. Vi

er nødt til at kende den bagvedliggende

årsag i hvert enkelt tilfælde, og det er

ingen løsning blot at vælge et større

produkt pr. automatik”. Først og fremmest er det vigtigt at få

klarlagt, hvornår lækagen opstår. Er det

i løbet af dagen eller natten, eller sker

lækagen i forbindelse med forskellige

hændelser? Hvor stor er lækagen?

Hvad viser bleens vådindikator? Hvis

der er sket en betydelig lækage, selvom

vådindikatoren viser, at der stadig er

kapacitet i bleen, kan man hurtigt udelukke

manglende kapacitet i det produkt, der

anvendes. Der er altså andre årsager til

lækagen. Det skal derfor klarlægges, om bleen

er lagt korrekt på, eller om bleen har

ændret position, efter at den er lagt

på. Det kan fx skyldes, at bleen flyttes

under søvn på grund af hudproblemer,

der får brugeren til at klø sig på huden

under bleen, eller fordi brugeren er

dement og forsøger at fjerne bleen.

Der kan også være sket en udvikling

i brugerens situation, som kræver

en ny løsning. Brugerens inkontinens

kan have udviklet sig over en periode,

så det valgte produkt ikke længere

yder optimal beskyttelse mod lækage.

Inkontinensproblemet kan fx komme

til udtryk i hyppigere vandladning eller

større mængder væske i forbindelse med

hver enkelt vandladning. Her anbefales

udredning efter Mnimal Care-princippet.

Det kan vise sig, at løsningen er et skift

fra bleer af Abri-San typen til et Abri-Flex

produkt. Forskellige symptomer giver altså

mulighed for kortlægning af problemet hos

den enkelte bruger, og alle informationer

bør give anledning til overvejelser om valg

og anvendelse af inkontinensprodukt. Analyse af kontinensproblemer

En kvalificeret analyse af et

inkontinensproblem tager

altid

udgangspunkt i brugerens aktuelle

situation, og hvordan brugerens problem

udvikler sig. I denne sammenhæng kan fx bleens

vådindikator give værdifulde oplysninger,

som kan bruges i analyseforløbet.

Hvis der opstår lækage, men bleens

vådindikator viser at produktets

kapacitet ikke er opbrugt, kan det som

hovedregel konkluderes, at problemet

ikke skyldes for lav sugeevne, og at en

større ble sandsynligvis ikke er den rigtige

løsning. Når man er nået frem til denne

konklusion, kan man begynde systematisk

at analysere sig frem til, hvad der ligger

til grund for lækagen. Er bleen lagt rigtig

på? Er der brugt den rigtige fiksering og

har fikseringsproduktet den korrekte

”Continence Management

sikrer, at hver enkelt bruger

opnår en optimal løsning”

2

Sygeplejeprocessen er et dynamisk værktøj til en målrettet problemløsning.

Interview med Marianne Kjærgaard,

International Nurse Advisor ved Abena

Sygeplejeprocessen

Problemidentifikation

Analyse af problemetProduktudvikling

Implementering

Evaluering

Proposal for improvement

Idea development

Analysis

ObjectivesPlan of action

Initiation

Evaluation?

?

INFORMATIONNovember 2010

Side 4

Sorø fik succes med

valg af ny bleleverandør

Side 6

Udredning og behandling

af kvinder med inkonti-

nens er et ansvar for

både sygeplejerske

og læger

Side 6

Interview med Ingrid Mortensen, kontinenssygeplejerske

Side 7

Updates

Side 2

“Continence Management” - et værktøj der sikrer en optimal løsning

Tema : Continence

Management

FaktaDansk Standardabena følger vejledningerne som er beskrevet fra Dansk standard. retningslinjerne er gældende for kontinensplejen i både primær og sekundær sundhedssektor.

DS: 4.4.3.9a) Ble og bukseble skal skiftes mindst 3 gange i døgnet samt når bleen/buksebleen er våd.

b) Ved skift af ble og bukseble skal disse straks kasseres. Dette gælder for såvel tør som våd ble/bukseble.

abena a/s . Egelund a 35 . 6200 aabenraa tlf. 74 31 18 10 . Fax 74 62 97 37 . salg1810@abena.dk . www.abena.dk B

r3

67

/D

k/

12

.20

11

/9

33

11

4/

abe

na g

rafis

k